20151012 underviservejledning integration

Indholdsfortegnelse

Baggrund for kurset "medmenneskelighed i praksis".................................................................................3Kursets målgruppe: Frivillige i Røde Kors' sociale aktiviteter....................................................3Kursets formål............................................................................................................................4Kursets struktur og praktiske organisering................................................................................4At få Røde Kors og aktiviteterne under huden...........................................................................5Bistand fra og kommunikation med landskontoret....................................................................5

Modul 1: At arbejde psykosocialt........................................................................................7Velkomst og introduktion (PP1-4).................................................................................7Psykosocial støtte (PP5-6)...........................................................................................10Kortlægning af psykosociale udfordringer og mestringsstrategier (PP7-8).................12Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier) (PP10-16)..................................................................................15Grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (PP11-17).............................16Fælles planlægning og refleksioner over nuværende aktiviteter (PP17)....................23Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP19-20)...............................................................................................................................26

Modul 2: Kriser, stress og psykosocial førstehjælp............................................................29Velkomst og indledning (PP1-4)..................................................................................29Hvad er kriser og stress – samt reaktionerne (PP5-13)...............................................32Psykisk førstehjælp og støttende samtaler (PP15-20).................................................43Begrænsninger og henvisningsmuligheder (PP22-24)................................................49Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP25-27)...............................................................................................................................52

Modul 3: at tage hånd om sig selv og hinanden.................................................................55Velkomst og indledning modul 3 (PP1-4)....................................................................56Erfaringsudveksling – metoder og formål (PP5-10).....................................................59Metoden ”Bordet rundt” (PP12-24).............................................................................64Evaluering af "Bordet rundt" (PP26-29)......................................................................77Opsamling og evaluering (PP30-31)............................................................................82

Modul 4: NYE MEDBORGERE i............................................................................................84Velkomst og introduktion (PP1-3)...............................................................................84

Modul 5: NYE MEDBORGERE iI.........................................................................................107Refleksionsarbejde, indledning og velkomst (PP1-4)................................................107

Gør en verden til forskel rødekors.dk 2

BAGGRUND FOR KURSET "MEDMENNESKELIGHED I PRAKSIS"

Røde Kors’ hovedbestyrelse besluttede i december 2010, at den psykosociale metode så vidt muligt fremover skal anvendes i det frivillige sociale arbejde i Røde Kors. I efteråret 2011 udviklede vi derfor denne underviservejledning og rekrutterede frivillige undervisere, der skal være med til at afholde kurser for aktive frivillige i Røde Kors’ sociale aktiviteter. Første hold af frivilligundervisere blev uddannet i januar 2012 og der er årligt uddannet nye frivilligundervisere som løbende tilbyder kurser i ”Medmenneskelig i Praksis” (MIP).

Kursets målgruppe: Frivillige i Røde Kors' sociale aktiviteter

Røde Kors’ psykosociale arbejde består af indsatser til støtte for: Qnet: Støtte til tidligere voldsramte kvinder og børn (146 frivillige) Aktiviteter inden for integration: Støtte til flygtningefamilier (1213 frivillige) Familienetværket: Støtte til socialt udsatte familier (260 frivillige) Fængselsbesøgstjenesten:155 besøg af indsatte (155 frivillige) Patientstøtterne: 26 hospitaler og sygehuse har tilknyttet patientstøtter fra Røde Kors (804 frivillige) Besøgstjenesten: 7.450 får hvert år besøg af frivillige fra Røde Kors (5.100 frivillige) Vågetjenesten: Frivillige vågede ved 947 døende (886 frivillige)(Tallene er fra statusrapporter udarbejdet i slutningen af 2014)

Hovedparten af de frivillige har flere års indgående kendskab til de komplekse problemstillinger, flygtninge står i, imens andre lige har meldt sig som frivillige. Kurset retter sig mod både nuværende og nye frivillige i integrationsarbejdet.

Formålet med de sociale aktiviteter er typisk at modvirke social isolation, tilbyde flygtninge et frirum i en presset livssituation og støtte dem at i mestre deres livsituation. I praksis varetager de frivillige forskellige roller og funktioner i en én-til-én-relation med flygtningene, f.eks. som familieven, som bisidder og/eller fortaler. Sideløbende arrangerer de frivillige ofte aktiviteter målrettet den pågældende aktivitet.

I alle aktiviteterne er der retningslinjer og huskelister, der overordnet beskriver rammerne for støtten til flygtninge. De frivillige har imidlertid efterspurgt en øget bevidsthed om og færdigheder i at anvende konkrete arbejdsmetoder i støtten til brugerne af de sociale aktiviteter.

Spørgsmålene drejer sig blandt andet om én-til-én-støtten, f.eks.: ”Hvordan håndterer jeg kulturmødet?”, ”Hvordan siger jeg fra?”, ”Hvordan kan jeg hjælpe uden løftede pegefingre?" eller "Hvor kan jeg henvise videre til, når min hjælp ikke slår til?”

Der er også et ønske om at undgå at etablere afhængighedsskabende tilbud uden mål. I stedet bør flygtninges eget netværk styrkes. Spørgsmål som: ”Hvordan opbygger man et støttende netværk?”, ”Hvornår skal tilbuddet fra Røde Kors slutte?”, ”Hvordan styrker vi flygtninges ressourcer, så Røde Kors bliver overflødig?” er centrale her.

Sidst men ikke mindst er arbejdet med flygtninge givende, men kan også være krævende og udfordrende for de frivillige. Her er spørgsmål om hjælperens rolle, grænsesætning og egenomsorg vigtige – eksempelvis: ”Hvordan passer jeg på mig selv og de andre frivillige?”, ”Hvordan kan jeg sige fra uden at få dårlig samvittighed?”, ”Hvem kan jeg tale med, hvis det er svært at være hjælper?"

De flygtninge, vi møder i aktiviteterne, er forskellige og står over for vidt forskellige problemstillinger i deres liv. Støtten skal derfor tilpasses, og der kan være særskilte opmærksomhedspunkter i forhold til f.eks. støtte til unge mødre, støtte til nyankommne flygtningefamilier, indsatte, ensomme eller døende.


Da undervisningen i høj grad er baseret på deltagernes indsigt og kendskab til flygtninge, skal disse opmærksomhedspunkter være på dagsordenen i hvert enkelt modul.

Kursets formål

Deltagerne skal opnå: Grundlæggende kendskab til og forståelse af den psykosociale tilgang og støtte Færdigheder i aktiv lytning og psykisk førstehjælp Indblik i og opmærksomhed på bruger-perspektivet i aktiviteterne Øget viden om organisering af psykosociale aktiviteter samt i nogle tilfælde deltagerinddragende

metoder Indblik i og øget refleksion over egen rolle samt evt. henvisningsmuligheder Øget opmærksomhed på egne reaktioner og hensigtsmæssig egenomsorg Færdigheder i at anvende struktureret kollegial erfaringsudveksling som metode Modul 4 (under udarbejdelse) Modul 5 (under udarbejdelse)

Kursets struktur og praktiske organisering

Kurset består af 5 moduler á ca. 4 timer inklusiv pauser. Kurset tilrettelægges som enkeltmoduler, der gennemføres på hele dage i weekender eller på hverdagsaftner fra ca. kl. 17:00-21:00 – som det passer bedst.

Kurset rekvireres af frivillige, hvor aktiviteten er i opstart, eller hvor aktiviteten har været i gang i et stykke tid. Nogle ser kurset som en god anledning til at planlægge og videreudvikle den sociale aktivitet samt lære hinanden at kende. Andre foretrækker, at de som frivilliggruppe skal have gjort sig nogle erfaringer med målgruppen, før de rekvirerer kurset.

Kurset tilrettelægges og gennemføres typisk lokalt i den enkelte Røde Kors-lokalafdeling for den enkelte aktivitetsgruppe. Den praktiske gennemførelse af modulerne aftales imellem den enkelte aktivitetsleder og underviser. Der kan også organiseres kurser på tværs af afdelinger, f.eks. som tilbud til nye frivillige en gang årligt.

Det er vigtigt at afstemme forventninger og deltagerforudsætninger med aktivitetslederen, og der er udarbejdet en tjekliste, ”Aftale mellem underviser og aktivitetsleder – underviserversion”, der angiver ansvarsopgaver hos hhv. underviser og aktivitetsleder. Tjeklisten finder du i mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”.

Denne underviservejledning er et værktøj til dig som underviser. Udover instruktioner til gennemførelse af øvelser indeholder underviservejledningen også faktaarkt og noter til underviseren. Disse er baggrundsviden til brug for dig som underviser. Med udgangspunkt i vejledningen kan du variere øvelserne, som du føler, det passer dig som underviser samt målrette øvelserne efter den gruppe af frivillige, du skal undervise. Du er også velkommen til at skifte de foreslåede icebreakers ud med andre icebreakers og indlægge flere energizers, hvis du finder det passende. Kravet er blot, at de angivne mål nås undervejs, og at der er en tydelig sammenhæng – en rød tråd – i din undervisning.


At få Røde Kors og aktiviteterne under huden

At få viden om aktiviteterneNår du skal i gang med at undervise, er det en rigtig god idé at sætte sig ind i den aktivitet, de frivillige er engageret i. Det kan du enten gøre ved at få en snak med aktivitetslederen eller ved at besøge aktiviteten. Du vil som underviser også blive inviteret til årlige Temadage i den sociale aktivitet du underviser i. Temadagene har forskellige temaer fra gang til gang inspireret af de frivilliges dilemmaer og udfordringer i den pågældende frivilliges aktivitet. Den viden du kan hente her giver dig en bedre forståelse af dine kursisters virkelighed, og du kan bruge dine egne oplevede erfaringer som eksempler i undervisningen.

I mappen har vi lagt præsentationsark for integrationsarbejdet. Derudover opfordrer vi dig til at ”komme i praktik” i den sociale aktivitet som du skal til at undervise. Kontakt konsulenten på landskontoret for at arrangere nærmere.

”Forankring” i en lokalafdelingSom frivilligunderviser er du tilknyttet landskontoret og er i nationalt netværk med de andre undervisere. Men du bor jo også et sted, hvor der med stor sandsynlighed er en Røde Kors-lokalafdeling. Vi hjælper dig med at blive introduceret til dit lokale Røde Kors, hvis du gerne vil udvide dit netværk lokalt.

Bistand fra og kommunikation med landskontoret

Videndeling blandt undervisere og opkvalificeringSom underviser indgår du i et større nationalt korps af undervisere, og fra landskontorets side koordinerer vi videndeling og erfaringsudveksling. Blandt andet bliver du medlem af vores internetbaserede frivilligunivers, Mit Røde Kors, hvor frivilligunderviserne er samlet i gruppen ”Formidling” som du finder under ”Aktiviteter”. Her kan du kommunikere med alle de andre frivilligundervisere. Derudover inviterer vi til både supplerende uddannelse og årlig evalueringsdag, som annonceres og som du tilmelder dig på Mit Røde Kors. Kopier og andet papir til uddelingDu kan bestille deltagerpakker til uddeling til dine kursister i vores frivilligshop http://frivilligshop.rodekors.dk/ under ”Aktiviteter” og dernæst ”Integration”.

Registrering af kursus og kursisterNår du som underviser har aftalt at holde et MIP-kursus skal i aftale følgende:

Kursets art (fx MIP- Vågetjenesten – Haslev) Hvem kan deltage (er det åbent for alle, få udvalgte lokalafdelinger eller kun den lokale aktivitet) Hvor afholdes kurset (eksakt adresse) Hvornår og i hvilket tidsrum (præcist klokkeslæt) Max. Antal deltagere (fx 16) Deadline for tilmelding (gerne min 3 uger før) E-mail på aktivitetsleder (til brug for udsendelse af deltagerliste) E-mail på underviser (til brug for udsendelse af deltagerliste)

Når dette er aftalt skal du som underviser sende disse oplysninger til kursusadministrationen på landskontoret via [email protected]. Derefter vil der kurset blive oprette under ”Kurser” på mitrødekors.dk, hvor deltagerne skal tilmelde sig.


mailto:[email protected]

http://frivilligshop.rodekors.dk/

Du vil efter deadline for tilmelding få tilsendt deltagerliste fra kursusadministrationen over de tilmeldte deltagere. Du skal derefter drøfte deltagerlisten med aktivitetslederen, så I sikre at alle relevante deltagere er tilmeldt.

EvalueringEvaluering skal ske efter hvert modul og som afslutning på hele forløbet. Vi har udviklet skemaer, du kan anvende, men du er også velkommen til at benytte metoder, du selv er vant til at bruge i din undervisning. I underviservejledningen har vi også skrevet et par andre alternativer, hvis du vil variere evalueringsmetode fra gang til gang. ”Evalueringsskema (MIP) findes i mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”. I visse tilfælde vil der også blive anvendte elektroniske spørgeskemaer, men i de tilfælde vil du blive kontaktet i hvert tilfælde, så du kan oplyse deltagerne om dette på forhånd.

Grej som underviserHvis du gerne vil have remedier, der gør din formidling lettere (store flipover-blokke, tuscher, post-its, mv.), så send en mail til [email protected].

Hotline til ekspertOg endelig kan du altid få faglig sparring og svar på eventuelle spørgsmål fra dig og/eller dine kursister ved konsulenten på landskontoret.

PressemeddelelseNår du har afholdt et MIP-kursus vil vi meget gerne opfordre dig til at være aktivitetslederen behjælpelig med at lave en pressemeddelelse til den lokale avis og til Mit Røde Kors. I mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere” finder du ”Pressemeddelelse – eksempel (MIP)” og ”Pressemeddelelse – skabelon (MIP)” som dels kan være til inspiration og bruges som skabelon for redigering og tilpasse en pressemeddelelse for det afholdte kursus. På Mit Røde Kors er det bl.a. relevant at lægge pressemeddelesen op på ”Det sker” og under integration.

Tage foto af deltagerne med kursusbevisHusk at tage et kamera med og tag et digitalt billede af kursisterne med deres kursusbevis, f.eks. som det der ligger i ”Eksempel på pressemeddelelse”. Fotoet skal indsendes til Rasmus Egeskjold, til brug for nyheder på Mit Røde Kors.

Hvis du har spørgsmål til underviservejledningen, er du velkommen til at kontakte konsulent Rasmus Egeskjold på landskontoret på [email protected] eller tlf. 3169 6178. Anvend gerne Mit Røde Kors til at afklare tvivl og spørgsmål – eller til at dele dine gode ideer eller erfaringer!

God fornøjelse med kurset!




MODUL 1: AT ARBEJDE PSYKOSOCIALT

Tidsplan Temaer i modulet

17.00 – 17.20 Velkomst, introduktion, spilleregler og præsentation

17.20 – 17.45 Introduktion til psykosocial støtte

17.45 – 18.30 Kortlægning af psykosociale behov og introduktion til mestringsevner

18.30 – 19.00 Pause

19.00 – 19.55 Kortlægning af evnen til at mester vanskelige situationer (mestringsevner) og grundlæggende PS-elementer i nuværende aktiviteter

19.55 – 20.05 Pause

20.05 – 20.45 Refleksioner over nuværende aktiviteter

20.45 – 21.00 Afslutning og tak for i dag

Velkomst og introduktion (PP1-4)

Tid17.00-17.20 (20 min.)

MålAt skabe en behagelig stemning med motivation for aktiv deltagelse og læringAt vedtage ”spilleregler” for undervisningen i fællesskabAt gøre deltagerne bekendt med kursets forskellige moduler samt indholdet i dagens undervisning

MetodePowerPoint-præsentationSidemandsrefleksion PlenumdrøftelseEvt. icebreaker


PP1: Medmenneskelighed i praksis

Velkomst og præsentationLad aktivitetslederen byde velkommen (efter aftale). Præsentér dig selv og lav derefter kort præsentationsrunde ved deltagerne (husk at deltagerne i mange tilfælde kender hinanden. Hvis de er en ny gruppe, kan det være givtigt at bruge lidt længere tid på præsentationen. Afklar dette med aktivitetslederen inden).

Indlæg icebreaker – f.eks.: ”Hvad øjet ikke ser”.Alle deltagere siger deres navn, tilknytning til Røde Kors samt én oplysning eller sjov ting om sig selv, som ingen andre i rummet kender til (f.eks. ”jeg elsker rødbeder”, ”jeg samler på tændstikker”, ”jeg kan danse breakdance”).

Afrunding: 1 minut til refleksion over, hvordan det var at lave øvelsen. Spørg: ”Kan denne øvelse også laves sammen med brugerne i integrationsaktiviteterne?”

PP2: Overblik over kurset

Forklar kort om baggrunden for kurset i psykosocial støtte, som den er beskrevet i forordet til underviservejledningen. Gennemgå herefter opbygningen af de forskellige moduler i overskrifter.


PP3: Overblik over dagens program

Forklar, hvilke temaer og begreber dagens kursus rummer – uden at gå i detaljer – og gør opmærksom på pauser m.m. Fortæl også deltagerne, at mange af de øvelser og icebreakers, der vil blive brugt i undervisningen, evt. kan bruges ude i deres respektive aktiviteter med brugerne i integrationsaktiviteterne.

PP4: Undervisningens spilleregler (10 min.)

Formålet er, at deltagerne og underviser bliver enige om spilleregler, der er med til at danne rammerne for et positivt og trygt læringsmiljø – f.eks. ingen brug af mobiler, vi overholder pauser, vi taler én ad


gangen, vi har et fortroligt rum, vi skal have det sjovt, aktivitetsledelsen er deltagere på lige fod med andre osv.

Bed deltagerne om at skrive forslag på post-its sammen med sidemanden – så mange som muligt på 2 minutter. Hvert makkerpar sætter forslag op på flipover. Ingen forslag må afvises i første omgang. Når alle forslag er på plads, så gennemgå dem for at sikre, at alle er enige.

Bed eventuelt én i gruppen om at have ansvar for at medbringe flipover med post-its til næste modul.

Psykosocial støtte (PP5-6)

Tid 17.20-17.45 (25 min.)

Mål At introducere deltagerne til grundbegreber og teori i det psykosociale arbejde

Metode PowerPoint-præsentationPlenumrefleksion

PP5: Intro til psykosocial støtte

Forklar, at I nu vil prøve at lave en metafor på hvad psykosocialt arbejde er. Forestil jer nu at vi alle står i en flod, som vi kalder livetsflod, men at vi af forskellige årsager er placeret forskelligt i flodens forløb. Nogen er placeret i oprørt vand, hvor der er store bølger, meget strøm, farlige strømhvirvler og/eller hvor vandet er beskidt (symbol for: sygdom, kriser, stress, ulykke, usundlivsstil mv.), andre er placeret hvor strømmen er svag, vandet kun har små krusninger og/eller vandet er klart. Vi har altså forskellige vilkår (sygdom, kriser, stress, ulykke, livstil mv.) når vi er i floden, og disse vilkår påvirker vores liv. Nogle vilkår er selvvalgte andre er vi ikke herre over.Tilgangen til at hjælpe mennesker i de områder af floden som har oprørt vand, hvor der er store bølger, meget strøm eller vandet er beskidt kan være forskellig. Nogen vil mene, at man skal stå på broen og


strække en hjælpende hånd ned til de mennesker i floden for at hjælpe dem op (symbol på efterfølgende behandling fra eksperter fx læger, psykologer m.fl.), andre vil foreslå at der opsættes rækværk så man ikke ender i floden (symbol på eksperter og forskere som fortaler for forebyggelse). I Røde kors vil vi gerne møde de mennesker der er placeret i store bølger, meget strøm eller beskidt vand (sygdom, kriser, stress, ulykke mv.) i den situation de er hændt i. Det gør vi ved at give hjælp til selvhjælp.Det gør vi gennem vores sociale aktiviteter i Røde Kors, hvor vi tilbyder psykosociale støtte som styrker evnen til at mestre egen livssituation (mestringsevne), nu og i fremtidige situationer, i de vilkår man som menneske er havnet i.Vi har også det udgangspunkt at vi alle er i floden, både eksperter, frivillige og de sårbare og at vi alle kan komme i en situation, hvor vi i floden kan møde oprørt vand, store bølger, meget strøm eller beskidt vand og har behov for psykosocial støtte for at styrke vores mestringsevne.

PP6: Psykologiske og sociale behov

Beskriv kort de behov flygtningene typisk står overfor og som kan være af både af psykologisk og social karakter. Forklar også at de psykologiske og sociale behov påvirker hinanden og at de derfor er i konstant forandring. Vi skal ikke her diskutere, hvilke der har størst betydning, da det er meget individuelt.

De sociale behov kan bl.a. vedrører relationer til andre, familie, netværk, mulighed for at kunne udtrykke og efterleve sociale værdier og opretholdelse af kulturelle praksisser, mm.

De psykologiske behov er bl.a. indre følelser, tanker og reaktioner, mm.

Spørg evt. deltagerne om bud på både psykologiske og sociale behov som flygtningene typisk står overfor? Bed evt. deltagerne om eksempler på, hvordan det psykologiske påvirker det sociale og omvendt. Skriv op på flipoveren. Saml diskussionen med at fortælle at det på grund af den gensidige påvirkning er vigtigt at have begge områder med i overvejelserne, når man planlægger psykosociale aktiviteter.


Kortlægning af psykosociale udfordringer og mestringsstrategier (PP7-8)

Tid17.45-18.30 (45 min.)

Mål At deltagerne reflekterer over flygtningenes psykosociale udfordringer og får lavet et ”Kort” og disse udfordringer

MetodeKortlægningsøvelse i grupper (20 min.)Gruppepræsentation i plenum (15 min.)PowerPoint-præsentation: Mestringsstrategier (10 min.)

MaterialerPapir, tusch, post-its

PP7: Øvelse: ‘Kort’ over flygtningenes psykosociale situation

Inddel deltagerne i mindre grupper på 3-5 personer. Uddel store stykker papir til deltagerne samt forskelligfarvede tusser og post-its. Forklar, at øvelsen går ud på at lave en slags kort over flygtninges psykosociale udfordringer. Deltagerne skal tegne flygtningen i midten og skrive deres opfattelse af flygtningenes psykologiske og sociale problemer på papiret rundt om flygtningen.

Der kan bruges både ord og tegninger – det er en brainstorming-øvelse, som handler om at få så mange ideer på papiret som muligt. Hver gruppe præsenterer sit kort i plenum, mens de øvrige kommenterer og stiller spørgsmål. Du skal skrive nøgleord, begreber og/eller problemer, som går igen hos flygtningene, op på flipoveren og opsummere diskussionen til sidst.


Gør klart opmærksom på, at dette er deltagernes opfattelse af flygtningenes psykosociale problemer – flygtningen ville muligvis selv pege på andre problemer.Deltagernes forslag fra ”Psykologiske og sociale behov” kan evt. knyttes til øvelsen.

PP8: Evnen til at håndtere vanskelige situationer (Mestringsstrategier)

Forklar, at mennesker altid vil prøve at mestre stress der er opstået ved mødet med vanskelige situationer. Mestering er den strategi som personen anvender for at forhindre, forsinke eller overvinde den opståede stress. Ordet mestring er i sig selv således hverken positivt eller negativt, men repræsenterer forsøget på at håndtere den vanskelige situation. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at problemet løses.

Måder at mestre på kan enten være handlings- eller følelsesorienterede.Er man handlingsorienteret, vil man forsøge at tage hånd om problemet gennem handling. Det kan f.eks. være at tage et ekstra job, hvis man er i økonomiske vanskeligheder, sige et stressende job op, at læse flittigt, når man skal op til eksamen, opsøge en læge, advokat, psykolog eller anden professionel for at få hjælp til at løse problemet eller ved at undgå situationer, der opleves som stressende.

En følelsesorienteret tilgang indebærer forsøg på at håndtere ubehag og negative følelser, som opstår i stressende situationer og er kendetegnet ved, at man forsøger at minimere stress ved at sætte ord på og forholde sig til de følelser, som knytter sig til den stressfyldte situation. Dette kan for eksempel ske igennem adfærd og tankemæssige processer såsom at opsøge følelsesmæssig støtte fra ens sociale netværk, tale om problemet til alle, der vil lytte, dyrke idræt eller se fjernsyn for at blive afledt fra at tænke på problemet samt ryge, drikke alkohol eller tage narkotiske stoffer for at dulme ubehaget. Selvom den følelsesorienterede tilgang ikke direkte tager fat om kilden til stress, kan denne måde at mestre på berolige i sådan en grad, at man senere kan gribe til en mere handlingsorienteret tilgang.

Disse måder at håndtere stress på, også kaldet mestringsstrategier, hjælper som regel på den stress-fyldte situation, man står i. Nogle mestringsstrategier kan være brugbare og gavnlige på kort sigt, men skadelige på lang sigt – de kan udvikle sig til dårlige vaner. Bliver en sådan mestringsstrategi


‘misbrugt’, kan den faktisk forværre situationen. For eksempel kan alkohol, cigaretter og stoffer være en midlertidig flugt fra problemerne, som på sigt kan skabe endnu større vanskeligheder.

Visse mestringsstrategier egner sig også bedre til visse hændelser end andre. Har man for eksempel mistet en nærtstående i en trafikulykke, kan det være bedre at finde en følelsesorienteret strategi til at mestre tabet og sorgen (f.eks. dele det med andre i samme situation) i stedet for at være handlingsorienteret (f.eks. kaste sig ud i en retssag, som igen og igen vil aktivere tabet og sorgen).

Mestringsstrategier og håndtering af stress afhænger ofte blandt andet af alder, modenhed osv. og kan derfor forandre sig gennem livet. Det er vigtigt at understrege, at mestringsstrategier ikke handler om at ”komme over” noget men om at håndtere den svære situation, man står i. Ved at følge retningslinjerne i psykisk førstehjælp og gennem psykosociale aktiviteter kan man understøtte og udvikle evnen til at mestre en stressfyldt situation.

Pause: 18.30-19.00 (PP9)

Deltagerne har en halv times pause


Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier) (PP10-16)

Tid 19.00-19.55 (55 min.)

Mål At deltagerne reflekterer over flygtningenes mestringsstrategier og ressourcerAt skabe overblik over de aktiviteter og metoder, der udføres og benyttes af deltagerne – både formelt og uformeltAt deltagerne reflekterer over, hvordan deres aktiviteter støtter flygtningene i at mestre de udfordringer, de måtte haveAt deltagerne får kendskab til elementerne for psykosociale aktiviteter

MetodeKortlægning af mestringsstrategier, ressourcer samt nuværende aktiviteter (20 min.)Præsentation i plenum (15 min.)Præsentation af de grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (20 min.)

PP10: Øvelse: Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier)

Spørg indtil hvilke mestringsstrategier og ressourcer flygtningene har? Bed deltagerne arbejde videre gruppevis med ”kortet” (kort over flygtningenes psykosociale situation) fra før pausen. Deltagerne noterer nu mestringsstrategier og ressourcer hos flygtningene på forskelligfarvede post-its og klistrer dem på deres kort i forhold til udfordringerne. Deltagerne skal først forsøge at sætte ord på flygtningenes mestringsstrategier og ressourcer. Ressourcer kan for eksempel være økonomiske eller sociale i form af relationer eller netværk, flygtningene har. De kan bruge forskellige tus-farver for gavnlige og skadelige strategier og ressourcer.I plenum præsenterer deltagerne eksemplerne på de ressourcer og mestringsstrategier, de har fundet frem til. De andre deltagere opfordres til at sammenligne og diskutere eller stille spørgsmål.


Skriv nøgleord og begreber op på flipoveren og opsummer diskussionen til sidst.

Spørg evt. indtil kilder for støtte og resurser omkring flygtningene, f.eks. én nær person eller et netværk, etc. Skriv forslag og eksempler på flipover eller tavle. Drøft evt. hvordan kildernes støtte og resurserne kan kombineres så de støtter flygtningene yderligere. Skriv forslag og eksempler på flipover eller tavle.

Grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (PP11-17)

Gennemgå de 5 grundlæggende elementer for tilrettelæggelse af psykosociale aktiviteter.Fortæl, at de grundlæggende elementer er tænkt som et hjælperedskab for frivillige i forhold til at planlægge og udarbejde aktiviteter. Henvis også til præsentationsbladet for ”Psykosocial støtte” som ligger i deltagermappen.

Forklar at ”Psykosocial støtte” refererer til aktiviteter eller handlinger der har til hensigt at opfylde enkeltpersoners, familiers eller hele samfunds psykologiske og sociale behov. Og at effekten af den psykosocial støtte, er størst når den kommer fra flere kilder omkring flygtningene.

Kilde: Five Essential Elements of Immediate and Mid–Term Mass Trauma Intervention, Stevan E. Hob-foll, Psychiatry 70(4) Winter 2007

Bed deltagerne overveje, hvordan disse passer med det, de som frivillige foretager sig sammen med flygtningene. Deltagerne opfordres til at stille spørgsmål og kommentere undervejs, mens du gennemgår de grundlæggende elementer mere grundigt.

Note til underviser:Der findes mange forskellige former for psykosociale aktiviteter både i Danmark og internationalt. Eksempelvis kan nævnes: Psykisk førstehjælp efter en katastrofe, støttegrupper (f.eks. Angst, AA), netværksgrupper (Ungdommens Røde Kors (URK): Connect, Q-net, Værket, Familienetværk), mentorordning (URK: Solskinsunge), krise-hotline (Selvmordslinjen, Børnetelefonen osv.), skolebaserede aktiviteter for børn påvirket af f.eks. tsunami eller jordskælv. Spørg eventuelt, om deltagerne kender til andre eksempler på psykosociale aktiviteter i ind- og udland, f.eks. i Røde Kors.


Note til underviser:Årsagen til at nogle mennesker, trods stresspåvirkninger, er i stand til at overkomme denne stress er at de har en høj grad af "Oplevelse Af Sammenhæng" også kaldet OAS. Det betyder at de er i stand til at sætte de begivenheder de stilles overfor ind i en meningsfyldt sammenhæng. Det er her Røde Kors sociale aktiviteter også kan spille en rolle, gennem etablering af tryghed, følelsesmæssig ro, handleevne, fællesskab og sammenhørighed og der udmønter sig i håb og oplevelses af sammenhæng (de 5 psykosociale elementer).

PP12: Fremme tryghed

Flygtningenes tryghed kan påvirkes af forskellige stressorer og kan også påvirkes af et uforudsigeligt miljø. Derfor bør man i aktiviteterne: informere præcist og i god tid om aktiviteter, ændrede og/eller nye planer fra starten klart markere begrænsningerne i den støtte, man tilbyder – hvad man kan og ikke kan

gøre, og hvornår man er til rådighed. Det tydeliggør relationen mellem de frivillige og flygtningene, og man kan undgå at opbygge for høje forventninger

Flygtningenes tryghed i aktiviteterne kan desuden påvirkes af: mødet med nye mennesker, som kan opleves som overvældende nye eller usædvanlige aktiviteter eller situationer gruppens dynamik eller dominerende personligheder

Derfor bør man i aktiviteterne: arbejde for at skabe rolige og positive omgivelser – f.eks. ved at forventningsafstemme og opstille

fælles ”spilleregler” for samværet overveje gruppedynamikken, når man planlægger aktiviteter – f.eks. tale om, hvordan man kan

håndtere vanskelige, dominerende eller tilbagetrukne personer undgå unødigt pres på flygtningene – aktiviteterne skal ikke være en kilde til stress

PP13: Fremme ro


At skabe følelsesmæssig ro for flygtningen er en grundlæggende forudsætning for at skabe overskud til at kunne erkende egne resurser og kunne se resurser i de omkringværende omgivelser og netværk.

I den frivilliges ligeværdige møde med flygtningen kan forståelsen af reaktioner og følelser, gennem aktivlytning og, om nødvendigt psykisk førstehjælp, skabe en accept og forståelse af egen følelser og reaktioner, hvilket hjælper til at normalisere reaktioner i perspektivet i af at leve under svære livsvilkår. Den følelsesmæssige ro kan skabe forudsætninger for at kunne håndtere egne følelser og reaktioner og styrke samt aktivere egne ressourcer og dermed opleve at have kontrol over eget liv. Derfor bør Røde Kors aktiviteter tilsigte at fremme den følelsesmæssige ro hos flygtningen.


PP14: Fremme handleevne

Følelsen af at handlinger – både individuelle og kollektive – kan skabe positive forandringer er meget vigtig. Erfaringer viser, at oplevelsen af selv at kunne skabe forandringer og besidde handlekraft er den mest gavnlige for mennesker med alvorlig stress.

At skabe forandringer kræver ressourcer, og det kan nogle gange være nødvendigt at have netværk og ressourcer til rådighed, som kan støtte flygtningene i at løfte større udfordringer. Nogle gange er der også brug for andre støtteforanstaltninger eller for at inddrage relevante myndigheder i flygtningenes situation. Brug evt. ark om henvisningsmuligheder i mappen.

Mange flygtninge henter primært støtten hos Røde Kors, og det er derfor yderst relevant at styrke kompetencer og kapaciteten hos Røde Kors-frivillige, så de kan yde den rette støtte.

Følelsen af handlekraft og -evne til at mestre situationer (på engelsk kaldet empowerment) er vigtig for såvel børn og unge som for voksne. Frivilliges rolle er derfor at støtte flygtninge i selv at kunne klare tingene (hjælp til selvhjælp). Eksempelvis er det centralt, at det er flygtningen, der selv kontakter de relevante myndigheder ved behov i stedet for, at Røde Kors-frivillige gør det. Herved kan flygtningene få en succesoplevelse, og den frivillige undgår at skabe et afhængighedsforhold. Hvis der er brug for støtte undervejs, kan frivillige i Røde Kors tilbyde at være bisidder. Hvis der er tværgående problemstillinger for en gruppe af flygtninge, for eksempel i forhold til kommunen, har Røde Kors en fortaler-forpligtelse, som dog varetages af aktivitetslederen/Røde Kors-bestyrelsen og ikke af den enkelte frivillige.

Faktaboks: EmpowermentEmpowerment defineres som det at opnå kontrol over eget liv og derved blive i stand til at handle. I begrebet ligger, at øget erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen.

En anden måde at fremme handleevne på er at overdrage en del af beslutningerne til flygtningene, når det drejer sig om at planlægge og samarbejde om Røde Kors-aktiviteterne. Det giver mulighed for at


udvikle troen og oplevelsen på selv at kunne skabe forandring, og støtter op om en udvikling fra passivitet til aktive deltagere og medborgere.

Den aktive inddragelse af flygtninge styrker også sociale netværk og støtte flygtningene imellem, da det sætter tanker i gang om, hvad der er vigtigt i eget liv og giver ejerskab over aktiviteterne.

Samtidig giver det mulighed for at skræddersy aktiviteterne, så de passer til flygtningene, ved at de selv får ansvar og mulighed for at italesætte deres ønsker og behov.

Inddragelse fremmer handling og skaber håb om, at man selv og sammen med andre kan skabe aktivitet og forandring uden Røde Kors støtte. Hermed fremmes aktivitetens bæredygtighed, da flygtningene vil opleve, at aktiviteter ikke altid behøver være afhængige af en frivillig indsats.

Derfor bør man: Sikre at flygtningene deltager i planlægningen af aktiviteterne Opfordre til aktiviteter, som fremmer positive følelser Overdrage opgaver og ansvar til flygtningene, som matcher deltagernes overskud Fremme at flygtningene støtter hinanden, (det er et positivt mål at gå fra bruger til frivillig)

Drøft i frivilliggruppen hvordan i omtaler brugerne i integrationsaktiviteterne. Hvad gør det ved Jeres tilgang til brugerne og den måde vi hjælper og opfatter dem på.


PP15: Fremme fællesskab og samhørighed

Inddragelsen af flygtningen i fællesskab og oplevelsen af samhørighed fremmer lysten til at dele viden og skaber en følelse af, at gruppen har en fælles handlekraft og -evne til at skabe forandring. Derfor bør Røde Kors-aktiviteterne understøtte følelsen af samhørighed og at høre til i et socialt fællesskab.

Dette gøre gennem aktiviteter hvor man fremmer tillid, tryghed og kendskab til hinanden. Her kan Røde Kors Idekatalog give ideer til aktiviteter der fremme dette formål.

Når gruppen har fået skabt tillid til hinanden, er det lettere at dele svære udfordringer og søge at finde praktiske løsninger. I de tilfælde, hvor flygtningene tidligere har haft og har løst et lignende problem og dermed besidder værdifuld viden, kan de være en vigtig kilde til egne løsninger. Fællesskab og samhørighed leder til vidensdeling og erfaringsudveksling.

Udover at fremme fælleskab i gruppen er det også centralt at skabe samhørighed med det omkringliggende (lokal)samfund. Skab derfor aktiviteter der styrker kendskabet og trykheden til muligheder og tilbud i lokal området.


PP16: Fremme håb

Når vi oplever, at vi ikke er i stand til at påvirke vores egen livssituation og/eller ikke føler, vi har kontrol med vores liv, eller at livet ikke er meningsfuldt, vil mange opleve en følelse af håbløshed. Skal vi genoprette en følelse af håb og troen på, at fremtiden kan bringe noget bedre, er det derfor vigtigt, at vi støttes i at finde det meningsfulde i vores liv. Det har for eksempel stor betydning at opleve, at vi ikke er alene om vores problemstillinger, og at andre er kommet succesfuldt igennem den situation, vi står i nu. Det er ligeledes vigtigt, at opleve at have kontrol over sit liv, at vi bliver bevidste om egne ressourcer og styrker – og evner at benytte disse, at vi føler os trygge, og at vi er en del af et netværk, som evner at anderkende os for vores positive, hensigtsmæssige handlinger.

Håb bliver altså skabt gennem tryghed, ro, handleevne og fællesskab samt samhørighed.

Flygtninge i Røde Kors’ aktiviteter er en vigtig kilde til at støtte hinanden, og til at lære hinanden nye måder at håndtere problemer på. Det kan derfor være en god idé at dele positive oplevelser og måder at håndtere sin situation på.

Pause: 19.55-20.05


Fælles planlægning og refleksioner over nuværende aktiviteter (PP17)

Tid20.05-20.45 (40 min.)

MålAt deltagerne evaluerer de nuværende aktiviteter i relation til kortlægningen af de psykosociale behov og retningslinjerne for psykosociale aktiviteter At skabe øget bevidsthed om flygtninges muligheder for involvering og inddragelse

MetodeIndledende præsentation af ”forandringsteori” (10 min.)Øvelse grupper (15 min.)Præsentation i plenum (15 min.)

PP17: Fælles planlægning og nuværende aktiviteter

Denne slide præsenterer, hvordan man som frivillig kan planlægge aktiviteter med øje for det langsigtede mål – den langsigtede virkning af aktiviteterne.

Denne planlægningsmetode er udviklet ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense, og kaldes for ”forandringsteori”. (For uddybende forklaring kan du se "Notat om forandringsteorier", som findes på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”). En forandringsteori beskriver sammenhængen mellem det problem, man ønsker at gøre noget ved, og de redskaber man anvender i den sociale indsats. Det er en ”teori” for, eller en række antagelser om, hvordan man opnår en ønsket forandring. Det er sammenhængen mellem målsætninger og midler.

I forandringsteorien beskrives målgruppen og problemstilling, de ressourcer og organisatoriske forudsætninger man har til rådighed (eller brug for), den konkrete aktivitet, de direkte resultater aktiviteten skaber og de virkninger man ønsker at opnå med indsatsen (og som kan være med til at afhjælpe målgruppens problemstilling).

For at de langsigtede mål styrer, hvad man laver helt konkret i sin aktivitet, starter man faktisk baglæns – altså med virkningerne – for så at bevæge sig til venstre i modellen.

Man kan som frivilliggruppe starte med selv at lave ”en forandringsteori”. På et tidspunkt kan man også gøre det sammen med flygtningene. Sig gerne til deltagerne, at de kan kontakte deres konsulent, som er parat til at komme på besøg og lave en workshop, der guider dem igennem planlægningsværktøjet.

Brug eventuelt et par minutter på at eksemplificere, hvordan man arbejder med redskabet. Skriv kasserne op på en flipover og bed deltagerne om at komme med eksempler på ting, der kan stå i de forskellige kasser. Vis hvordan tingene skal hænge sammen.

BrugerinvolveringSpørg deltagerne, hvordan brugerne i integrationsaktiviteterne er involveret i planlægning af gruppens aktiviteter, og begynd en refleksiv debat om emnet vha. følgende spørgsmål: Hvad betyder det at være en del af gruppen for både frivillige og flygtninge? Hvordan deltager de, og hvad er deres roller? Hvordan planlægges aktiviteter, og hvis behov opfylder de?

Skriv centrale pointer op på flipoveren.


PP18: Refleksioner over nuværende aktiviteter

Bed deltagerne sammenligne deres ”kort” over flygtningenes psykosociale situation med de fem grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (PP10).Bed dem overveje, hvor godt aktiviteterne matcher de behov, som nu er kortlagt. Deltagerne skal desuden overveje, om de fem grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter matcher de nuværende aktiviteter i Røde Kors – medtag både fælles og individuel støtte såvel som små serviceydelser og opgaver.

Præsentation i plenum: Deltagerne præsenterer deres kort i plenum med overvejelser om, hvordan det passer med kortlægningen af de psykosociale behov. Stil spørgsmål som: Modsvarer behov og aktiviteter hinanden? Hvordan støtter vi de hensigtsmæssige mestringsstrategier, flygtningene allerede har? Hvordan inkluderer vi flygtningenes ressourcer i aktiviteterne? Matcher aktiviteterne de fem grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter? Hvis ja –

hvordan er det lykkedes? Og hvis nej – hvorfor ikke? Er der til gengæld andre gevinster?

Som facilitator skal du opfordre til en åben debat og til at udveksle ideer og fremme kritisk tænkning. Opsaml centrale pointer på flipoveren.


Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP19-20)

Tid20.45-21.00 (15 min.)

MålAt igangsætte refleksionsopgaven til næste modulAt opsummere aftenens emnerAt give mulighed for umiddelbar feedbackAt anerkende indsatsen

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedback – evt. plancher og/eller evalueringsskema

PP19: Præsenter kort refleksionsarbejdet

Spørg om det er muligt, at frivilliggruppen mødes og diskuterer i perioden op til næste modul (PS. Hvis der tid mellem modulerne)


PP20: Opsummering af modul 1

Giv dernæst en kort opsummering af, hvad dette modul har budt på (PP19): Hvad vil det sige at arbejde psykosocialt Kortlægning af flygtningenes psykosociale behov, mestringsstrategier og ressourcer Præsentation af grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter Refleksioner over nuværende aktiviteter Refleksioner over hvordan flygtningene inddrages i planlægningen


Evaluering af modul 1Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte

ord på deres oplevelse, er denne afsluttende refleksion med til at ”det lærte” huskes lidt bedre. at I som undervisere får en tilbagemelding på både indhold og form – hvad skal I eventuelt justere til

næste gang?

1.”Evalueringsskema”Vi vil gerne have, at du evaluerer modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, med inspiration fra det evalueringsskema som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din mappe og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent RasmusEgeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres.Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø nåralle moduler er afholdt.Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder.

2.”Plenumfeedback”Bed deltagerne komme ud på gulvet. Fortæl om popcorn-metoden: Deltagere popper og siger noget, når de er klar. Stil spørgsmålene, og inviter til pop-op-svar: Hvad har været særligt interessant ved i aften? Hvad kunne have gjort aftenen endnu bedre? Har der været nogle aha-oplevelser?

3.”4 evalueringsrum”Hæng fire plancher op med hver af de 4 evalueringsrums titler. Bed dine deltagere om individuelt at skrive en eller flere post-it pr. rum. Hver deltager bedes hænge post-its op – samtidig kan de kigge, hvad de andre har skrevet. Tag en fælles snak om alle 4 rum – særligt det rum, deltagerne har medvirket i.”4 evalueringsrum” findes på bagsiden af evalueringsskemaet, som du finder på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".

PP20: Tak for i aften – Emnet for næste gangEmnet for næste gang er ”Kriser, stress og psykisk førstehjælp”.

Husk at registrere alle dine deltagere i ”Skema til registrering af kursister." Skemaet findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".



MODUL 2: KRISER, STRESS OG PSYKOSOCIAL FØRSTEHJÆLP


17.00- 17.30 Indledning og opsamling på refleksionsopgave

17.30-18.30 Kriser og stress

18.30- 19.00 Pause

19.00 – 20.00 Psykisk førstehjælp og støttende samtaler

20.00 – 20.10 Pause

20.10-20.40 Begrænsninger i opgaven som frivillig og henvisningsmuligheder

20.40-21.00 Afrunding og refleksionsarbejde

Velkomst og indledning (PP1-4)

Tid 17.00-17.30 (30 min.)

MålAt skabe en god stemning blandt deltagerne, så de er motiverede for læring og for at deltage aktivt i undervisningenAt genopfriske hvad vi lærte sidstAt genopfriske grundreglerneAt samle op på refleksionsarbejdet

Metode PowerPoint-præsentationPlenumfeedback


PP2: Introduktion til dagens temaer

Forklar, hvilke temaer og begreber dagens kursus rummer – uden at gå i detaljer.Vis flipover med gruppens vedtagne ”spilleregler”, som blev fastlagt på modul 1. Spørg, om de stadig gælder – om de skal ændres, eller nye skal til? Dernæst tilbagemelding på refleksionsopgaven.

PP3: Refleksionsopgave

PP4: Dagens program


Hvad er kriser og stress – samt reaktionerne (PP5-13)

Tid17.30-18.30 (30 min.)

MålAt deltagerne får kendskab til definitionen på en krise samt typer af kriserAt deltagerne får kendskab til krisers typiske forløbAt deltagerne får kendskab til normale reaktioner på kriserAt deltagerne får kendskab til begrebet stress og reaktioner på negativ stressAt deltagerne bliver i stand til at genkende stress hos flygtninge

MetodePowerPoint-præsentationSamtaleundervisning i plenumRefleksionsøvelse i par

PP5: Definitioner på kriser

Gennemgå definitionen af kriser ved hjælp af følgende: Ordet krise betyder oprindeligt "afgørende forandring" og blev tidligere brugt i medicinsk sammenhæng til at betegne omslag til det værre eller det bedre i et sygdomsforløb. I dag bruges ordet krise om en reaktion på en hændelse, der ryster vores grundforståelse og antagelser om verden. Man befinder sig altså i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske den aktuelle situation. I mange tilfælde vil man tillige opleve en grad af meningstab. En krise kan således sammenlignes med et jordskælv, der ryster huset og flytter inventaret væk fra dets oprindelige plads. For at få inventaret sat på plads igen er der behov for tid og hjælp til at løfte opgaven.


PP6: Vis og gennemgå typer af kriser

Der skelnes mellem to slags kriser: Den traumatiske krise og udviklingskrisen.En traumatisk krise opstår, når en ydre hændelse opleves som en alvorlig trussel imod ens eksistens, tryghed og sociale identitet.

Den traumatiske krise kan udløses af tre slags overordnede begivenheder: At blive udsat for tab (eller trussel om tab) Krænkelse (eller trussel om krænkelse) At gennemleve en katastrofe

Udviklingskrisen kan udløses af store omvæltninger – positive såvel som negative – eksempelvis: Pubertet Overgangsalder Nyt job At blive forældre At påbegynde uddannelse At blive gift At være ensom

Kriser er generelt forbundet med en oplevelse af tab, og de er derfor en naturlig del af alle menneskers udvikling og livsvilkår, for eksempel i forbindelse med at blive gift, hvor vi måske kan opleve en følelse af frihedstab i og med, vi siger farvel til vores singlestatus. Der er i langt de fleste tilfælde et naturligt helbredelsesforløb i forbindelse med udviklingskriser.


PP7: Øvelse: Hvilke typer af kriser gennemgår flygtninge vi møder i Røde Kors?

Bed deltagerne om parvis at drøfte i 5 minutter hvilke typer af kriser, flygtninge i deres aktivitet står over for eller har stået i. Er der eksempler på udviklingskriser og traumatiske kriser?Parrene melder tilbage, og eksemplerne skrives op på flipover. Parrene melder kun ind med nye eksempler på kriser, så der undgås for mange gentagelser.


PP8: Reaktioner under kriser

Fortæl, at det er normalt og sundt at reagere – og at vi alle reagerer forskelligt. Det, vi gennemgår her, er typiske reaktioner og forløb. Husk at pointere over for deltagerne, at kriseforløb ikke nødvendigvis er et lineært forløb. Det er almindeligt, at folk bevæger sig mellem de forskellige reaktioner.

Yderligere er det vigtigt at pointere, at en krisereaktion og/eller stress er en normal reaktion på en unormal hændelse.

Et naturligt kriseforløb består typisk af:1. Chokket, hvor personen må bruge al sin energi på at orientere sig i tilværelsen. Udadtil kan man

virke upåvirket, men bag facaden er alt imidlertid kaos, og det kan være svært at forstå eller se en mening i noget som helst. Voldsomme reaktioner er også almindelige, f.eks. at skrige, fare omkring eller at klynge sig panikslagent til andre mennesker.

2. Den første reaktion kommer umiddelbart efter chokket og er en mindre kaotisk tilstand, hvor den smerte, hændelsen har forårsaget, bryder frem med fuld styrke. Efter noget tid begynder en bearbejdning at finde sted og giver plads til konstruktivt arbejde.

3. Bearbejdning varierer i længde og kan vare fra måneder til år.

4. Nyorientering indebærer, at smerten er forsvundet eller er helt under kontrol.


PP9: Modstandskraft (Resiliens)

Noter til underviseren: Begrebet resiliens bruges indenfor psykologien og betegner menneskers evne til at skabe mening i kaos og yde modstand, når vante forståelsesrammer eller antagelser om verden er blevet rystet. Resiliens kan med andre ord beskrives som modstandsdygtighed og evnen til at håndtere den uvante situation. Resiliens benyttes særligt i forhold til mennesker, der evner at klare sig godt på trods af, at deres livbetingelser måske udgør en risiko for at udvikle psykiske skader. Resiliens udvikles i samspillet mellem forskellige sociale, psykologiske og biologiske faktorer.

Afrund ved at fortælle deltagerne, at der i de psykosociale Røde Kors-aktiviteter fokuseres særligt på, hvordan de ydre livsvilkår påvirker løsning og bearbejdning af kriser. Adgang til praktisk hjælp og støtte er afgørende for den kriseramtes mulighed for at arbejde med alt det, krisen sætter i gang. Der er behov for mennesker, der er parate til at lytte og hjælpe med det praktiske samt mennesker, der forstår krisens natur, og som ikke bliver bange for de mange og forskellige reaktioner, en person i en krise gennemlever.

En gennemarbejdet krise giver mulighed for at nå til større styrke og modenhed – mere resiliens. I løbet af krisen kan der imidlertid indtræffe alvorlige komplikationer, der kan gøre det nødvendigt at få professionel hjælp for at komme igennem krisen og for at undgå, at den udvikler sig til en egentlig psykisk sygdom.


PP10: Reaktioner på kriser

Pointér over for deltagerne, at som vi lige har snakket om, udløses kriser af stressorer. Stressorer er altså de forskellige omstændigheder, der skaber stressreaktionerne. Bed deltagerne komme med eksempler på stressorer.

Forklar deltagerne modellen: En person i en krise vil i mange tilfælde opleve forvirring pga. manglende erfaring og mulighed for at løse problemet. Herudover er det også almindeligt, at man føler sig oversvømmet af følelser – at man har mange samtidige, voldsomme og ukendte følelser. Reaktionerne på de stressorer, der udløser krisen, kan være skyld/skam, sorg og angst. Hvis stressoren for eksempel er en oplevelse af ikke at slå til/ikke leve op til sit ansvar, kan det udløse en skyld-/skamreaktion og isolation. Ligeledes kan trusler udløse angst og vrede, mens tab i højere grad vil medføre sorg, der kan munde ud i depression.


Faktaboks: Definition på skyld, skam, sorg, angst

Skyld: Er forbundet med ”at gøre” – noget man gør, har gjort og/eller burde gøre. Man kan for eksempel have skyldfølelse over for sine børn, hvis man har foretaget et valg, der fik konsekvenser for børnene. Det kan være skilsmisse, til-/fravalg af partner, flugt/emigrering til en anden kultur, medfødt handicap hos barn pga. misbrug af alkohol eller stoffer eller pga. ordineret medicin, som senere har vist sig at kunne give misdannelser.

Skam: Er forbundet med ”at være” – noget man er eller har været og helst vil skjule. Skam er en svær følelse at håndtere, fordi det netop har med noget at gøre, som man helst vil skjule. Det er derfor svært at åbne op for denne følelse over for andre. Man kan skamme sig over at være i en situation og derfor fx: ikke være i stand til at give sine børn den tryghed og forudsigelighed, som man egentlig gerne ville give dem

(f.eks. i forbindelse med misbrug) ikke give sine børn det, som andre børn har (f.eks. tøj, rejser, deltagelse i aktiviteter) ikke magte opgaven med børn, som græder meget eller ikke er renlige ikke være i stand til at kontrollere sin trang til mad søge at skjule sin krop (f.eks. pga. fedme, ar, handicap eller mærker efter vold)

Skyld og skam hænger ofte sammen og kan være svære at adskille. Det er vigtigt at fortælle, at alle mennesker kan opleve at føle både skyld og skam.

Sorg: Et uigenkaldeligt tab af noget betydningsfuldt f.eks.: et nærtstående menneske helbred land social identitet

Sorg bearbejdes i en langvarig sorgproces, som kan gennemleves, så det åbne smertende sår omdannes til et pænt ar, som er med til at definere personen og tilværelsen fremover. En ubearbejdet sorg kan føre til depression og formindsket livskvalitet. Sorg behøver ikke at betyde, at man er i krise. Man kan føle en intens smerte, f.eks. ved ens gamle forældres død, uden at man kommer i krise. Krisen vil dog altid indeholde et sorgelement, da krisen altid er forbundet med et tab.

Angst: Følelsen af angst er en uspecificeret følelse af bekymring, ængstelse og uro. Følelser i forbindelse med angst er derfor ofte svære at forstå. Man skelner mellem angst og frygt, hvor angst er uden egentlig fokus, mens frygten siges at have et fokus, hvilket gør det lettere at tale om. Når personer er angste, kan det være vigtigt at finde ind til det, der skaber angsten, så det bliver mere konkret for personen selv at fortælle om det. Angsten kan udløses af situationer, der alle er kendetegnet ved, at de opleves som en trussel: overfald, røveri katastrofer ulykker krig

Er man som barn eller voksen blevet mødt med negative holdninger, har man ikke følt sig værdsat som den person, man er, men måske følt, at man ikke var god nok, kan man ligeledes opbygge angst for at være sammen med andre og for at møde nye mennesker. Angsten kan vise sig på mange måder – f.eks. ved lukkethed, hvor man trækker sig fra socialt samvær eller som et skjold af uforståelig hårdhed. I en krisesituation er flere af ovenstående følelser ofte til stede. Stress er desuden indeholdt i alle ovenstående følelser.


PP11: Stressdefinition

Uddyb definitionen af stress for deltagerne: Stress kan være både positiv og negativ. Ordet stress kommer af det latinske ”stringere” – altså at stramme eller snøre til (Netterstrøm, 2002). Stressforskere verden over debatterer til stadighed definitionen af stress. Det defineres snævert, bredt, arbejdsrelateret og individfokuseret, og der er mange forskellige bud på definitioner. Generelt er der dog enighed om, at stress i sig selv ikke er en sygdom, men en tilstand eller følelse, der er opstået efter en længere periode eller en meget kraftig påvirkning med krav, der ikke matcher den enkeltes ressourcer, og at denne tilstand kan fremkalde sygdom.

Der er også enighed om, at kortvarig travlhed kan virke stimulerende og udviklende, hvorimod for få krav kan føre til kedsomhed og passivitet. I det første tilfælde er der taler om overstress, mens for få krav kan lede til understress. Problemet er så at finde en passende balance mellem for lidt og for meget. Andre forbeholder stressbetegnelsen til overbelastningstilfælde.

Et eksempel på positiv stress er følelsen af "sommerfugle i maven" og skarp koncentration, før man skal løse en krævende opgave. Når man har haft en ubehagelig oplevelse, der virker stærkt afvigende fra det, man er vant til, kan man forvente at blive stærkt negativt stresset.


PP12: Reaktioner på stress

Gennemgå kort de tre kategorier, eventuelt ved at lade deltagere komme med eksempler inden for hver af kategorierne: Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner (tegn) på stress. Igen skal det måske understreges, at stress er kroppens naturlige reaktion på en hændelse, der afviger fra det normale.

Noter til underviseren:Fysiske reaktioner er f.eks. træthed, diarré, forstoppelse, hovedpine, rygsmerter, søvnløshed, ændringer i appetit.

Psykiske reaktioner er f.eks. angst, frustration, skyld, humørsvingninger, overdreven pessimisme eller optimisme, irritabilitet, mareridt, nedtrykthed (i værste fald depressionssymptomer), glemsomhed, ringe koncentrationsevne, ringe ydeevne arbejdsmæssigt, negativ attitude, manglende kreativitet og motivation, kedsomhed, negativ selvomtale/selvopfattelse

Adfærdsmæssige reaktioner er f.eks. isolation, vredladen eller intolerant adfærd over for andre, ensomhedsfølelse, skrap/rapkæftet, social tilbagetrækning, øget indtag af alkohol, cigaretter osv., ændringer i madvaner, øget risikoadfærd (tendens til at tage flere chancer), hyperaktivitet, undgåelse af visse situationer, kynisme.


Visuel oversigt over tegn på stress


PP13: Øvelse: Stress hos flygtninge

Deltagerne drøfter parvis i 3 minutter, om de har observeret eller har kendskab til, at flygtningene er ramt af stress. Parvis melder de tilbage, og svarene skrives på flipover. Parrene melder kun ind med nye eksempler på stress, så der undgås for mange gentagelser.Anerkend at deltagerne har en yderst vigtig rolle at spille for de flygtninge, de møder i Røde Kors-aktiviteterne, da flygtningene står i svære livssituationer.

Fortæl, at vi efter pausen vender tilbage til, HVORDAN vi kan hjælpe – og hvor grænsen går for vores hjælp i Røde Kors.

Pause: 18.30-19.00 (PP14)


Psykisk førstehjælp og støttende samtaler (PP15-20)

Tid19.00-20.00 (60 min.)

MålAt deltagerne får kendskab til de fire grundregler i psykisk førstehjælpAt deltagerne bliver fortrolige med aktiv lytningAt deltagerne bliver bevidste om støttende og opbyggende samtaler

MetodePowerPoint-præsentationPraktisk øvelse i aktiv lytning

PP15: De fire grundregler

Gennemgå kort hvad psykisk førstehjælp er (med udgangspunkt i noterne nedenfor). Forklar herefter de 4 grundregler skrevet på denne PP. Bed deltagerne om at komme med eksempler for hver af grundreglerne.

Noter til underviseren: Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller nogen anden form for behandling. Det er ikke nogen videnskab og skal aldrig være det. Alle mennesker kan hjælpe hinanden til et godt liv. I dagligdagen og i Røde Kors-aktiviteterne yder vi ofte støtte i samtaler uden at tænke nærmere over det. Nogle gange står man dog over for nogle dilemmaer eller situationer, der kræver nogle andre redskaber end dem, vi benytter i almindelige samtaler og støttefunktioner. Disse redskaber finder vi i psykisk førstehjælp.

Man kan sammenligne psykisk førstehjælp med den fysiske førstehjælp ved for eksempel en forbrænding. Her er førstehjælpen utrolig vigtig. Hvis der ikke straks hældes koldt vand på forbrændingen, bliver den senere behandling af brandsåret mere langvarig, og det endelige resultat dårligere. På samme måde er det med psykisk førstehjælp. Hvis ikke hjælpen gives her og nu, står det kriseramte menneske alene med sine mange ukendte følelser, og et eventuelt senere behov for professionel hjælp kan blive større. Selv en lille hjælp er bedre end ingen hjælp. Der er alene tale om, at


mennesker hjælper andre mennesker til at overkomme svære perioder i livet – perioder, vi alle møder. For at gøre hjælpen så effektiv som muligt, kan man med fordel huske de fire grundregler for, hvordan man opnår det bedste resultat.

PP16: Principper i aktiv lytning

Gennemgå principperne i aktiv lytning ud fra ovenstående PP.Forklar deltagerne, at aktiv lytning medvirker til at etablere en udforskende stemning. Det er vigtigt, at hjælperen (den, der stiller spørgsmål) er opmærksom på, at man ikke ved noget, før man har fået det at vide. Altså, at man skal respektere det, ”den ramte” fortæller, uden at drage konklusioner. Spørg i stedet ind til det, der bliver sagt, og afprøv din forståelse for eksempel ved at sige: ”Det jeg hører dig sige…”, ”er det rigtigt forstået, at..?”

For at vise, at man lytter aktivt, er det endvidere en god idé at benytte og gentage de ord, som bruges af den, man snakker med: At man forsøger at finde det centrale i samtalen og sætte ord på dette, eventuelt ved at sammenfatte det, den ramte siger – f.eks. ”du siger, at...”Forsøg så vidt muligt at stille spørgsmål, der ikke kan besvares med ja/nej, og undgå ”hvorfor”. Hvorfor kan let blive opfattet som en bebrejdelse. Brug i stedet ord som hvad, hvem, hvor, hvordan og hvilke/hvilken.

Noter til underviseren: Det kan være en god idé at gøre deltagerne opmærksomme på, at kropssproget er mindst lige så vigtigt ved støttende samtaler, som det talte sprog. Igennem kropslige reaktioner, såsom fagter/gestikuleren, bevægelser, ansigtsudtryk og lyde (gisp, suk osv.), kommunikerer vi mindst lige så meget, som vi gør gennem ord.

I støttende samtaler er det en god ide, så vidt muligt, at have ansigtet vendt mod den, man taler med og have øjenkontakt – uden at være for stirrende. Det er ligeledes vigtigt at have en åben, afslappet og naturlig kropsholdning, for eksempel ikke sidde med krydsede arme, og at holde en passende afstand til den, man taler med. Fysisk nærhed afspejler interesse, men kan for nogen også virke intimiderende eller påtrængende.

PP17: Øvelse: Aktiv lytning


Fortæl dernæst om øvelsen, og fordel deltagerne i grupper à 3 personer. Deltagerne kan selv fordele rollerne – eller underviserne kan tælle 1-3 i hver gruppe for at fordele rollerne. Emnet for den ”ramte” er ikke så vigtigt, men gør det klart, at det ikke skal være aktuelle personlige problemstillinger, da underviseren vil afbryde øvelsen efter noget tid. Vælg så hellere et fiktivt eksempel. Igangsæt deltagerne.

Noter til underviseren: For nogen kan det være svært at komme med/finde på en historie. I det tilfælde kan det være en fordel som underviser at komme med forslag til scenarier/problemstillinger. Du kan bruge et af nedenstående eksempler eller finde på dit eget:

”Forestil dig, at du er en far eller mor med massive økonomiske problemer. Når du henvender dig til kommunen for at få den nødvendige hjælp, bliver du afvist eller får afslag med meget søgte eller ingen begrundelser."

”Forestil dig, at du er en kvinde, der har boet væk fra din kæreste et stykke tid. Umiddelbart før I skal mødes i den sociale café til fællesspisning, er du stødt på ham i byen. Han har truet dig fysisk og verbalt. Samtidig har han truet med at bortføre jeres fælles barn til udlandet."

”Forestil dig, at du er i en gruppe, hvor et af medlemmerne altid kommer for sent, ikke overholder aftaler, ikke gør som I har aftalt, lyver og finder på historier. Du vil gerne, at aftaler overholdes, og for dig er planlægning såvel som tid vigtigt.”

”Forestil dig, at du har lånt din yndlingsbog ud til en ven. Da du får bogen tilbage, er nogle af siderne gået løs, der er blevet lavet æselører, og den er blevet plettet af kaffe. Din ven bemærker ikke slitagen på bogen, men siger blot tak for lån. Du passer selv godt på dine ting og går særligt op i at passe på dine bøger, så de ser ud, som da du købte dem.”


PP18: Feedback på aktiv lytning

Gennemgå eventuelt kort feedback-øvelsen, kaldet feedback-sandwichen.Metoden inkluderer, at deltagerne nævner, hvad der var:a. Specielt godt b. Specifikke forbedringspunkterc. Generelt godt

Noter til underviseren: Feedback-sandwichen er en effektiv måde at give og modtage kritik – konstruktiv kritik. Feedback-sandwichen udmærker sig ved en struktur, som er let at forholde sig konkret til, og så har den fokus på positive aspekter.

Brug 10 minutter på feedback-sandwichen i grupperne.

Herefter afrundes, og øvelsen vurderes i plenum – f.eks. ved at spørge ”hvad blev der talt om i grupperne?”


PP19: Din rolle som frivillig?

Facilitér en diskussion om, hvilke roller de frivillige typisk har i relationen til familierne. Hvilken rolle indtager de typisk i samtaler med familierne? F.eks. vejleder (guide), rådgiver (ekspert), sparringspartner, coach, mentor, den der stiller diagnoser, eller den der kommer med anbefalinger.


PP20: Støttende samtaler

Afrund temaet ved at gennemgå ovenstående PP, og saml op på den foregående diskussionen ved at forklare, at man i den støttende samtale gerne skulle være i stand til at indtage forskellige roller alt efter behov, men at det er vigtigt, at man som hjælper ikke gør sig til ekspert på den vejledtes liv. Den vejledte er selv eksperten, og derfor er vejlederens rolle at vise vej til mulige døre og løsninger, som den vejledte efterfølgende kan afprøve på egen hånd. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at vejlederen ikke er ansvarlig for den vejledtes situation, men tilbyder sparring, støtte og inspiration.

Pause: 20.00-20.10 (PP21)


Begrænsninger og henvisningsmuligheder (PP22-24)

Tid20.10-20.40 (30 min.)

Mål At fremme bevidsthed om frivilliges rolle At fremme bevidsthed om henvisningsmuligheder At fremme bevidsthed om indberetningsforpligtigelser og procedurer

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedbackHenvisningsarket for integrationArk om Rammer for frivillige i integrationsarbejdet

PP22: Hjælp-trekanten

Gennemgå hjælpetrekanten. Trekanten symboliserer, at gruppen af sårbare har forskellige behov og derfor skal imødekommes forskelligt.Hjælpetrekanten viser at størstedelen af de sårbare der er ramt af en krise kan hjælpes ved at der skabes forudsætninger for opfyldelsen af basale behov (adgang til husly, sikkerhed, mad, retten til at blive hørt og lyttet til, inddraget og blive respekteret) og at det ofte kun er en relativ mindre andel af de sårbare der har behov for specialiserede interventioner som derfor er placeret i toppen af trekanten. Hjælpetrekanten viser, at det er vigtigt at en psykosocial aktivitet har fokus på og forholder sig til alle de sårbares tilstedeværende behov fra bunden til toppen. Det er vigtigt at der i den sociale aktivitet er opsat klare rammer og mulighedsrum for hvilke behov der søges dækket gennem den psykosociale aktivitet gennem frivilligarbejdet.Som det fremgår af trekanten kan langt de fleste sårbare klare sig ved at få de basale behov opfyldt som beskrevet ovenfor. Dernæst viser trekanten at en stor del af de sårbare kan hjælpes gennem oplysning om og fokus på fx de henvisningsmulighede (se evt. arket om henvisningsmuligheder, der er til rådighed for den sårbare, ved at aktivere og fokusere på den sårbares eget netværk er andre eksempler på mobiliseringer af støtte fra familie og venner mm.).Trekanten viser også at der for en gruppe er behov for målrettede psykosociale aktiviteter, som arrangeres med hensyntagen til deres særlige vilkår og behov.

Dog vil der være en lille del af sårbare, der har brug for mere hjælp. For dem er hjælpen fra de første tre trin i pyramiden ikke tilstrækkelig, fordi traumet og/eller de ubehagelige oplevelser har bidt sig godt fast. De skal derfor henvises til professionelle hjælpere: Lægen, psykiateren og psykologen.

Overordet kan man sige at det er vigtigt at der er støtte at finde for de sårbare på alle niveauer i hjælpetrekanten, og at den frivillige sociale aktivitet kan målrettes til at dække flere at trekantens områder, dog ikke toppen, hvortil vil kun henviser.

Trekanten viser også at der ved at sætte ind med støtte i de tre nederste trin, skabes forudsætninger for at sårbare ikke vandre fra den nederest gruppe og op gennem trekanten til toppen (jf. forklaringen om psykisk vs. fysisk førstehjælp).

PP23: Rammer for frivillige


Gennemgå "Rammer for frivillige i integrationsarbejdet” i Røde Kors". Spørg deltagerne, om de har en sådan ”huskeliste” eller andre regler i frivilliggruppen.

Gennemgå ”Notat om tavshedspligt” og ”Notat om underretningspligt” – og procedurerne omkring begge.

Gennemgå ”Røde Kors 7 principper”, og spørg hvorledes principperne harmonere med ”Notat om tavshedspligt” og ”Notat om underretningspligt” og "Rammer for frivillige i integrationsarbejdet” i Røde Kors"

Noter til underviseren: "Rammer for frivillige i integrationsarbejdet i Røde Kors", ”Notat om tavshedspligt”, ”Notat om underretningspligt” og ”Røde Kors 7 principper” findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under "Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere". Røde Kors’ notat om underretningspligt og tavshedspligt ligger i deltagermappen.

PP24: Begrænsninger og henvisningsmuligheder


Deltagerne reflekterer parvist over spørgsmålene;Hvorledes imødekommer den psykosociale aktivitet i integrationsarbejdet de forskellige grupper og behov i hjælpetrekanten?Hvad kan vi tilbyde i Røde Kors?Hvad tilbyder vi ikke? (Vi laver ikke interventioner, selvom vi har frivillige der har kompetencer og kvalifikationer)Hvad kan vi henvise til? (Hvilke henvisningsmuligheder der findes i deres lokalsamfund og hvilke henvisningsmuligheder, der mangler? Husk at få spurgt ind til, hvad og hvordan de frivillige gør, når de skal henvise.)

Brug 10 minutter til øvelsen, og fortæl de andre, hvad I er kommet frem til.

Noter til underviseren: Se henvisningsmuligheder for integrationsindsatsen. Henvisningsmuligheder findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under "Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".Øvelsen ovenover er startskuddet til refleksionsopgaven, hvor den skal konkretiseres og præciseres med relevante web-adresser og telefonnumre. Til brug for både de frivillige og flygtninge.


Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP25-27)

Tid20.40-21.00 (20 min.)

Mål At introducere deltagernes refleksionsarbejde til næste modulAt opsummere aftenens temaerAt få umiddelbar feedback fra deltagerneAt anerkende indsatsen

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedback – evt. plancher og/eller evalueringsskema


Bed deltagerne udforme en liste over alle relevante lokale henvisningsmuligheder til flygtninge (med telefonnumre og kontaktpersoner). Måske har gruppen allerede en liste, som så skal findes frem og gennemgås på ny. På den måde kan eventuelt nye frivillige også få listen præsenteret.

Et godt forslag er at kontakte kommunens ”borgerservice” og/eller andre relevante kommunale tilbud, hvis man har etableret et samarbejde. Disse instanser vil i de fleste tilfælde ligge inde med både lokale og nationale kontaktinformationer på organisationer og sundhedstilbud, som kan gavne flygtninge.

En anden indgangsvinkel er at tage udgangspunkt i de aktuelle flygtninges behov – hvor kunne det være relevant at hente hjælp fra?


Evaluering af modul 2Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte


næste gang?




PP27: Tak for i aften – Emnet for næste gang

”Næste gang handler det om, hvordan I passer på jer selv og hinanden som frivillige. I skal blandt andet høre om metoden ”kollegial supervision”."Tænk over et emne/udfordring/problematik, som du gerne vil have sparring på fra dine medfrivillige!”




MODUL 3: AT TAGE HÅND OM SIG SELV OG HINANDEN


17.00-17.30 Velkomst og indledning til modul 3

17.30-18.10 Erfaringsudveksling – metoder og formål

18.10-18.40 Pause

18.40-19.50 Metoden ”Bordet rundt” – teori og praksis

19.50-20.00 Pause

20.00-20.15 Evaluering af ”Bordet rundt”

20.15-20.40 Tips til støtte og egenomsorg

20.40-21.00 Sammenfatning, feedback og afslutning

Til modulet skal bruges følgende materiale:Talepind, post-its, klokke eller telefon, flipover og tuscher til flipover.

Forberedelsesnote til underviser:Til øvelsen "Bordet rundt" er det en fordel, hvis du som underviser forinden har talt med aktivitetslederen om metoden. Her kan du bl.a. præsentere, at aktivitetslederen skal være indstillet på at være tovholder for metoden. Hvis aktivitetslederen ved, at der er en anden i gruppen, som egner sig til facilitatorrollen, eller hvis du som underviser har andre overvejelser, er det fint, at en anden frivillig får opgaven. Som udgangspunkt er det dog aktivitetslederens rolle. Ret PP24 til, når aftalen er på plads, da der på PP’en står, at der skal ”udvælges en ordstyrer (aktivitetslederen)” – hvis aktivitetslederen er ordstyrer, kan du slette den første linje.Ret PP8 og PP17 så den rette aktivitet er nævnt.

Lav følgende flips på forhånd: Parkeringspladsen Programmet


Velkomst og indledning modul 3 (PP1-4)

Tid 17.00-17.30 (30 min.) MålAt deltagerne giver en kort tilbagemelding på refleksionsarbejdet fra modul 2At der skabes en rar stemning med motivation for fortsat aktiv deltagelse og læring

MetodePowerPoint-præsentationCheck-in-rundePlenumdrøftelse (opsamling på refleksionsopgave)

PP1: Medmenneskelighed i praksis

Byd velkommen tilbage på kursus.

Tag en ”check-in-runde”. Hver deltager har max. 1 minut til at fortælle, hvordan tiden siden sidste modul har været: Hvordan har I reflekteret over sidste modul? Har I haft opgaver eller andre oplevelser, der er relevante at nævne?


Spørg deltagerne, hvordan det er gået med deres refleksionsopgave, som handlede om at lave en liste med relevante henvisningsmuligheder til flygtninge (Vis ovenstående PP).

Spørg ud i plenum og uddyb deltagernes svar ved at spørge mere ind jf. spørgsmålene på PP'en.

PP3: Modul 3 – At tage hånd om sig selv og hinanden


Fortæl at temaet for dette modul er ”at tage hånd om sig selv og hinanden”. I Røde Kors har vi et princip om, at vi jævnligt skal drøfte både de frivillige opgaver samt situationer eller dilemmaer, som vi har stået i som frivillige. Formålet er, at ens medfrivillige kan give støtte og konkret sparring i forhold til opgaver og dilemmaer.I dag vil vi gennemgå forskellige former for erfaringsudveksling, som vi anbefaler i Røde Kors-regi.

PP4: Dagens program

Gennemgå dagens program for deltagerne og spørg om der er spørgsmål.


Fortæl, at I særligt vil gå i dybden med en af metoderne indenfor erfaringsudveksling – metoden ”Bordet rundt”.

Dog først en interviewøvelse, som lægger op til temaet for dette modul.


Erfaringsudveksling – metoder og formål (PP5-10)

Tid 17.30-18.10 (40 min.)

Mål At deltagerne bliver bevidste om formålet med at erfaringsudveksle At deltagerne får idéer til og konkret erfaring med, hvordan de kan erfaringsudveksle med deres medfrivillige

MetodePowerPoint-præsentation, flipoverInterview-øvelse, summeøvelse, plenumdrøftelse

PP5: Hvordan tager I hånd om hinanden som frivillige?

Vis ovenstående PP. Fortæl, at de nu skal lave en interviewøvelse om deres erfaringer med at erfaringsudveksle. Fortæl, at du med denne øvelse gerne vil blive klogere på, hvad de allerede gør i forvejen. De har sikkert mange ”ubeskrevne” metoder, som de gør brug af.

Sæt dem sammen parvis, for eksempel med sidemand/kvinde. Fortæl, at de skal interviewe hinanden. De har 5 minutter til hver person – 10 minutter i alt til øvelsen. Informer om, at du holder øje med tiden og siger, når det er tid til at bytte.

Når de 10 minutter er gået, samler I op i plenum ved at spørge ind til: Hvordan de deler deres tanker og overvejelser Hvad de godt kunne tænke sig mere af (jf. spm. 4 og 5)

Skriv deres vigtigste pointer på flipover. Anerkend dem for det, de allerede gør.


Noter til underviser: Det er vigtigt, at du med denne øvelse får en fornemmelse af, hvordan gruppen udveksler erfaringer med hinanden. Når du har den viden, kan du senere i undervisningen tale ind i deres praksis ved fx at sige; ”det her minder jo meget om det, I gør i forvejen, når I …”.Samtidig skal denne øvelse gerne give de frivillige en fornemmelse af fordelene ved erfaringsudveksling.

PP6: Summeøvelse

Inden I går videre med de metoder, som Røde Kors anbefaler, drøfter du med dem, hvorfor det over-hovedet er en god idé at lave erfaringsudveksling. Bed dem om parvis at tale om, hvad de tænker, erfaringsudveksling kan bidrage positivt med.Fortæl at de har et par minutter til at tale sammen. Bed dem derefter om at poppe op med deres bud. Skriv deres forslag op på flipover.

Forslag du kan supplere med: At dele viden At give og få støtte når der er behov At give og få opmuntring og opbakning At give og få gode ideer At få lettet hjertet At få ny energi At tage hånd om svære situationer At give og få sparring At lære nyt om opgaverne, at lære om os selv og hinanden At komme væk fra tanken: ”Det er nok bare mig, der har det sådan” At opleve gruppemæssigt sammenhold i forhold til opgaverne At være ansvarsfulde medfrivillige

Fortæl at det at arbejde psykosocialt til tider er et krævende arbejde. Som frivillig i sociale aktiviteter kan man være vidne til historier og skæbner, der ryster ens værdisæt eller billede af, hvordan verden burde være. I nogle tilfælde vil man som frivillig også blive konfronteret med sin egen frygt eller på anden vis blive berørt gennem disse historier og skæbner. Man kan også føle, man ikke lever op til egne


eller andres forventninger om hjælp. Herudover kan vi som frivillige til tider stå i situationer, hvor vi skal træffe hurtige beslutninger. Vi kan også stå i dilemmaer, hvor vi er i tvivl om den rigtige løsning. Derfor kan det være brugbart for en selv – men også for de andre frivillige – at vende disse situationer med hinanden. Som frivillige er vi hinandens vigtigste læremestre, det skal vi drage nytte af. Når vi vender dilemmafyldte eller svære situationer med hinanden, sikrer vi, at vi lærer af oplevelserne, og at oplevelserne ikke kommer til at sætte sig negativt på vores arbejdsglæde.

PP7: Fordelingen af de forskellige former for erfaringsudveksling

I Røde Kors anbefaler vi forskellige former for erfaringsudveksling afhængigt af tid og behov. Som trekanten viser, er det bl.a.: Daglig erfaringsudveksling Makkersystemer Struktureret erfaringsudveksling Møder med konsulent udefra Krisepsykologiske samtaler

Fortæl at du i resten af undervisningen vil gennemgå de forskellige former for erfaringsudveksling.

Fordeling af de forskellige former for erfaringsudveksling er illustreret i denne trekant. Som det ses, er der mest daglig sparring og mindst krisepsykologiske samtaler.

Krisepsykologiske samtaler er en mulighed, hvis en frivillig har været udsat for en særdeles ubehagelig oplevelse, f.eks. et overfald, et røveri eller andet. I disse tilfælde tilbyder Røde Kors tre krisepsykolo-giske samtaler. Vores psykolognetværk har tlf. 7027 9200. Dette hører heldigvis til sjældenhederne.

Som vist ved trekanten er det også muligt at have møder med en ekstern konsulent, hvis man som gruppe ønsker undervisning eller ekstra supervision. Det er gruppen selv, der betaler og inviterer.

Der foregår mest daglig sparring (referer til PP). "I gør det formentlig ganske ofte med hinanden, givetvis uden I egentlig tænker over det" (træk på din viden fra øvelsen i PP5).


Hvis det er relevant, kan du bede dem komme med et par eksempler på, hvordan de laver daglig sparring, hvad de kan sige til hinanden eller spørge hinanden om?

PP8: Daglig erfaringsudveksling – spørgsmål til inspiration

Denne PP viser, hvordan man yderligere kan strukturere den daglige sparring med faste spørgsmål.

Nogle frivillige organisationer bruger denne form for struktur, inden de for eksempel afslutter en vagt eller et møde. Man sætter sig sammen 10 minutter i slutningen af en vagt/møde og bruger spørgsmålene som guide for en kort samtale.

Læs spørgsmålene højt og peg på pilen for at vise, hvordan det foregår.

Formålet er, at man på denne måde får taget hånd om hinanden og samtidig får delt viden og erfaring.

Husk dem på, at de i den daglige sparring kan trække på principperne for aktiv lytning, som de lærte om i modul 2:

Stil åbne spørgsmål Stil et spørgsmål ad gangen Stil enkle spørgsmål Accepter pauser Hold igen med gode råd og lange udsagn Vær tålmodig Undgå at tolke personens udsagn Vær empatisk

Spørg deltagerne, hvordan de slutter en vagt af – kunne de forestille sig at bruge nogle af disse spørgsmål?


PP9: Makkersystemer – trekløver

Som fordelingstrekanten viser, (vend evt. tilbage til PP7), så anbefaler Røde Kors også makkersystemer.

I denne metode har man som frivillig en fast makker – også kaldet buddy. Denne makker kan have forskellige funktioner afhængigt af behov.

En makkers primære funktion er at være en hjælpende hånd eller et ekstra omsorgsfuldt blik. Ens makker kan for eksempel: Ringe til en hvis man har været fraværende og skal opdateres på et møde Ringe sammen hvis man har brug for at tale om en dilemmasituation Ringe sammen for et godt råd eller opbakning Ringe sammen hvis man bliver bekymret for hinanden Hjælpe hinanden med at bringe emner videre til gruppen

Gør opmærksom på, at deltagerne formentlig allerede har en medfrivillig, som de ringer mere til end andre – det sker ofte ganske naturligt. Fordelen ved dette makkersystem er, at man sikrer, at alle har en makker, som følger op på deres trivsel i gruppen. På den måde kan man tage hånd om situationer, inden de vokser sig større.Man kan vælge at fordele makkersystemet tilfældigt eller ved at fordele ud fra allerede dannede makkerpar.

I dette system er man tre i en gruppe. Det er mindre sårbart, hvis nogen bliver syge. Man kan også lave konstellationer med to makkere.

Gennemgå PPs forslag til guidelines og læg vægt på, at det er forslag.

PP10: Summeøvelse


Inden du går videre til den sidste metode, "Bordet rundt", skal deltagerne have tid til at summe over de metoder, du indtil videre har præsenteret, dvs. primært makkersystemer og daglig sparring. Lav grupper á tre personer, læs spørgsmålene højt og sig, at de har ca. 5 minutter til at svare på spørgsmålene på PP10.

Du samler op på øvelsen ved at bede dem om at poppe op og fortælle om deres hovedpointer. Hør evt. 3-5 grupper. Hold fokus på, hvad de kan lade sig inspirere af, og hvordan det kan bruges i deres gruppe?

Skriv op på flipover og giv aktivitetslederen papiret med pointerne med hjem, så denne har mulighed for at implementere deres ideer i praksis.

Pause: 18.10-18.40 (PP11)

Giv deltagerne 30 minutters pause. Informer om, hvad tid de skal være tilbage.

Metoden ”Bordet rundt” (PP12-24)

Tid 18.40-19.50 (1 time og 10 min.)

MålAt introducere deltagerne til metoden ”Bordet rundt”At deltagerne forstår formål samt rammer og indhold i ”Bordet rundt”At deltagerne føler sig fortrolige med metoden

MetodePowerPoint-præsentation, flipoverPræsentation af metoden, øvelse i praksis


PP12: Struktureret erfaringsudveksling – "Bordet rundt"

Byd deltagerne velkommen tilbage fra pause.

Opsummer at du før pausen fortalte om forskellige metoder til erfaringsudveksling (vis evt. PP7 igen og peg). Du har bl.a. nævnt:

- krisesamtaler, - møder med ekstern konsulent, - daglig erfaringsudveksling og - makkersystemet.

Nu vil du fortælle om metoden "Bordet rundt". Det er en metode, som strukturerer erfaringsudveksling i en gruppe - peg på PP7.

Spørg om de nogle gange tænker: ”Det er nok bare mig, der tænker over det” eller ”det er nok bare mig, der har det sådan med den familie”? I er højst sandsynligvis ikke de eneste, som har tænkt denne tanke, men det ved vi ikke, før vi får delt vores tanker med hinanden. Når vi deler vores tanker, opdager vi måske, at andre har det på samme måde.

I vores frivillige arbejde kan vi ofte bruge meget af vores fælles tid på at planlægge og arrangere – og måske bruger vi mindre tid på at tale om de emner, man til tider tager med sig hjem – både positive og negative. Vores erfaring siger os, at det er brugbart med et rum, hvori man som frivillige har mulighed for at tale om arbejdet med flygtninge. Det psykosociale arbejde i Røde Kors er både sjovt og givende, lige såvel som det kan vække for eksempel magtesløshed hos os frivillige, når vi er vidne til de komplekse problemstillinger, som flygtninge kan stå over for. Eller det kan vække frustration, hvis en aktivitet ikke forløber som planlagt.

"Bordet rundt" kan være en metode, hvor vi udveksler erfaringer om en svær episode, en problemfyldt konflikt, eller hvor vi sammen udforsker, hvad der går godt og brainstormer på nye ideer. Metoden kan


være med til, at I som gruppe får mulighed for at lære mere om jeres opgaver, jer selv og hinanden på en struktureret måde.Selve metoden indeholder en indledende runde og en runde med 5 trin. Dette kommer vi ind på senere.

Noter til underviser: For nogen kan denne metode synes fremmed og deltagerne skal som oftest først vænne sig til, at deres erfaringsudveksling bliver struktureret. Nogen kan også synes, det er overflødigt at tale om arbejdet. Forsøg at holde en stemning af lethed og begejstring. Hvis du fornemmer en modvilje, så sig til dem, at det måske er mærkeligt i starten, men at man lige skal vænne sig til metoden. Forsøg evt. at nedtone metoden som en metode til at tale om svære følelser – forstør i stedet at det er en metode til at dele erfaringer.Sig til deltagerne, at de i første omgang bare skal høre om metoden, og senere skal de øve den. Til slut taler I om, hvordan den giver mening for dem. Sig, at du håber, at de vil give det en chance og være med til at kaste sig ud i det.

PP13: "Bordet rundt" – hvem og hvor?

Fortæl deltagerne, at ”Bordet rundt” er en metode, hvor de frivillige og aktivitetslederen er til stede. Når man skal gøre noget nyt, er det vigtigt, at man gør rummet anderledes end normalt – ellers kommer man til at gøre det, man plejer at gøre, når man holder møde. Man skal derfor holde ”Bordet rundt” adskilt fra andre møder. Denne metode kan for eksempel bruges før eller efter deltagernes andre møder. Understreg at det er vigtigt at skabe de rette omstændigheder for metoden, når de skal lave den efterfølgende – det vil f.eks. sige at kage og kaffe spises enten før eller efter, så de frivillige har deres fulde opmærksomhed på det, der bliver fortalt. En fuld opmærksomhed og ro gør, at rummet har en atmosfære af tillid og respekt. Det er vigtigt, når man deler ud af erfaringer og tanker.

Gør det også tydeligt for deltagerne, at der under "Bordet rundt" gerne skal være samme stemning som i aktiv lytning fra modul 2. Her er der som nævnt fokus på:

- Stil åbne spørgsmål- Stil et spørgsmål ad gangen- Stil enkle spørgsmål


- Accepter pauser- Hold igen med gode råd og lange udsagn- Vær tålmodig- Undgå at tolke personens udsagn- Vær empatisk

Du kan evt. skrive dem på en flipover.Hvis de er mange i en gruppe, kan det være en god idé at dele op i to hold og sætte sig i to forskellige lokaler med to ordstyrere.

PP14: Metoden "Bordet rundt"

Røde Kors har opstillet et par gode spilleregler, når man laver ”Bordet rundt”. Spillereglerne er med til at gøre runden nemmere, for så ved vi alle, hvad vi går ind til.

Når vi laver ”Bordet rundt”, er det vigtigt, at det, vi taler om, bliver i rummet – det vil sige, at vi alle har tavshedspligt. Det betyder også, at vi heller ikke taler om indholdet af mødet, når mødet er slut.

Det er ligeledes vigtigt, at alle bliver i rummet under hele mødet: Sluk mobiltelefoner, gå på toilettet inden osv. Så undgår man forstyrrelser og afbrydelser. Man har nemlig ikke lyst til at fortælle om noget vigtigt, hvis folk er væk eller går undervejs.

Det er også rart og fremmende for en god dialog, når vi alle forholder os nysgerrigt og åbent til hinanden. Det indebærer, at vi lader hinanden tale ud, lader ordstyreren styre proces, tid og hvem der taler. Så har man mere lyst til at dele sine tanker.


Hvis de frivillige skriver noter undervejs, skal de anonymisere papiret eller smide noterne ud bagefter. Det sikrer, at alle føler sig mest mulig trygge.

PP15: Metoden "Bordet rundt"

Når man rent praktisk udfører ”Bordet rundt”, sætter man sig – som navnet lyder – rundt om et bord. Inden I går i gang, skal I beslutte, hvor lang tid I har, og hvornår I slutter. Der anbefales ca. 1 time. Det kan være godt at bruge et æggeur eller mobiltelefon, som hjælper med at holde tiden i de forskellige runder. Som udgangspunkt vil det være aktivitetslederen, der er ordstyrer. Ordstyrerens opgaver er netop at holde øje med tiden, styre de forskellige runder, holde talerrække osv. Når der skal udvælges et emne, kan alle stemme om det, eller ordstyreren kan træffe en beslutning.


PP16: "Bordet rundt"

PP16 viser de forskellige runder i ”Bordet rundt”. Der er en indledende runde og derefter 5 trin. Fortæl at du nu vil gennemgå de forskellige runder.

PP17: "Bordet rundt" – Den indledende runde

Første runde i ”Bordet rundt” er ”den indledende runde”. Vis at de i højre hjørne kan orientere sig om, hvilken runde I taler om. (den aktuelle runde er markeret med gråt).


Den indledende runde er en runde, hvor alle fortæller om deres seneste møde med brugerne i en integrationsaktivitet, og hvilket emne de har lyst til at tage op. Man kan som frivillige for eksempel ønske at brainstorme på nye aktiviteter i integrationsarbejdet, at tale om en konflikt mellem brugerne, eller at drøfte en aktivitet, der ikke gik som ønsket. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte emner.

For at sætte associationerne i gang, starter ordstyreren den indledende runde ved at spørge sin sidemand/kvinde om; Hvordan har dit sidste møde brugerne været i forhold til;- Flygtningene- Aktiviteterne - Med frivillige

Den frivillige fortæller et par minutter. Derefter spørger ordstyreren; ”Er der et emne herfra, du gerne vil vende med dine medfrivillige?”. Ordstyreren skriver det eventuelle emne ned på et papir eller på en flipover. Derefter stiller ordstyreren den næste frivillige i runden samme spørgsmål. Sådan forsætter runden, til alle har fortalt om deres sidste møde i integrationsarbejdet og om et emne, de eventuelt vil have op. Ordstyreren skriver undervejs emnerne ned, og når runden er slut, vælger ordstyreren sammen med gruppen, hvilke(t) emne(r) de kan nå, samt rækkefølge og tid til hvert emne.

Ordstyreren kan evt. skrive de to spørgsmål op på en flip over: 1) Hvordan har dit sidste møde med en flytning i en integrationsaktivitet været? 2) Hvilket emne vil du gerne have op?

Så kan alle se, hvad de skal svare på i runden. Ordstyreren kan også gøre brug af en talepind. Den der har talepinden taler. Det er to gode måder, man kan bruge til at strukturere processen. Ordstyreren kan også vælge at have et par emner i ærmet, i tilfælde af at gruppen ikke kan finde et emne.

Tips: Hvis der er frivillige der ikke, når det er deres tur, kan finde på et emne, kan ordstyren f.eks. lade turen gå videre til den næste med løftet om at vende tilbage når runden er slut. Herved gives den frivillige en mulighed for at lade sig inspirere af de andre emner og beretninger.


PP18: "Bordet rundt" – Trin 1

PP18 viser det første trin efter den indledende runde – Trin 1, ”fremlæggelse af emnet”. Vis på figuren i højre hjørne.

Når ordstyreren har udvalgt et emne, får ”sagens ejer” mulighed for at fremlægge emnet, mens de andre lytter. ”Sagens ejer” kan her fortælle, hvad der er vigtigt for de andre at vide, hvad der optager ejeren, og hvad denne gerne vil have sparring på. Peg eventuelt på PP18 og vis, hvem der er ejer, og hvem der er ordstyrer.



I trin 2, ”punkter til sparring”, skal ordstyreren sørge for, at ”sagens ejer” får klargjort, hvilke punkter vedkommende specielt vil have sparring på fra sine medfrivillige. Så kan de andre frivillige nemlig langt nemmere give en god feedback. Ordstyrens rolle er her aktiv.


I det tredje trin, ”afklarende spørgsmål”, må de andre frivillige stille ”sagens ejer” afklarende og enkle spørgsmål. Det vil sige, at det er konkrete spørgsmål, som er vigtige for at forstå de punkter, som ”sagens ejer” gerne vil have sparring på.


Endnu er der ingen sparring eller refleksion fra gruppen.


Næste trin er trin 4, ”sparring og støtte”. Nu har de medfrivillige forstået, hvad emnet handler om, og hvad ”sagens ejer” gerne vil have sparring på. Det er således de medfrivilliges tur til at udveksle egne erfaringer, ideer eller refleksioner over emnet. Ordstyreren sikrer, at alle bliver hørt og får mulighed for at byde ind, så der ikke tales i munden på hinanden. Ordstyreren kan eventuelt bruge en talepind.

”Sagens ejer” skal i denne runde ikke svare på spørgsmål eller være med i runden, men hun/han skal bare lytte og kan eventuelt tage noter. Hvis ”sagens ejer” får lyst til at svare eller kommentere, så kan ”sagens ejer” skrive spørgsmålene ned og stille dem i den næste runde, runde 5.

Peg på PP mens du fortæller.

Mind deltagerne om at benytte principperne fra aktiv lytning, som de lærte i modul 2, og som I har været inde på før. Det er bl.a.:

At bruge åbne spørgsmål, som ”sagens ejer” kan tænke videre over At holde igen med konklusioner, fortolkninger og formaninger om ”sagens ejer” At tale ud fra egen erfaring At blive på egen banehalvdel



I trin 5, ”tilbagemelding og afslutning”, kan ”sagens ejer” dele sine tanker om den erfaringsudveksling, der lige har fundet sted. ”Sagens ejer” kan for eksempel fortælle, om han/hun fik nye idéer eller mod på andre handlinger i forhold til de punkter, vedkommende ønskede sparring på.

Sagens ejer skal ikke forholde sig til alt hun/han har hørt. Egentligt kan sagens ejer blot kvittere med ”tak for jeres overvejelser, de har hjulpet mig videre.” Sagens ejer skal hverken forklare eller forsvare sig. Her er det vigtigt, at ordstyreren holder tiden og afslutter som planlagt. Hvis der er mere tid, vurderes det, om der kan nås en runde til. Ordstyreren kan eventuelt gemme de resterende emner til næste møde.PP23: ”Bordet rundt”-øvelse


Fortæl, at de nu skal prøve at lave øvelsen ”Bordet rundt” i praksis. Det er vigtigt at have prøvet metoden af, så er det nemmere selv at bruge metoden.

Spørg, om der er nogle forståelsesspørgsmål, inden I går videre.

Hvis der kommer mange forståelsesspørgsmål, så sig, at nogen af spørgsmålene vil give sig selv, når I prøver øvelsen. Hvis de har spørgsmål bagefter, som ikke blev besvaret, må de endelig sige til.

Du kan eventuelt skrive spørgsmålene op på parkeringspladsen og vende tilbage til dem efter øvelsen.

Til underviser:Erfaringerne har vist os, at mange frivillige oplever, at metoden "Bordet rundt" kan skabe en følelse af at skulle præstere. Nogen kan også opleve, at metoden handler for meget om følelser. Det er derfor vigtigt, at du som underviser forsøger at skabe en uformel stemning omkring metoden, fx ved at fremhæve metoden som erfaringsudveksling. Ligeledes anbefaler Røde Kors, at deltagerne bruger deres egne spørgsmål og ordvalg undervejs, udover de spørgsmål som allerede står i bilaget. På denne måde forsøger vi at minimere kravene til at bruge metoden. Formålet med at øve metoden er nemlig ikke, at de frivillige skal kunne den perfekt, men at de får lyst til at bruge den og kan se relevansen af den – også i hverdagen når I som underviserer ikke er til stede og hjælper dem.

Derudover har nogen frivillige været glade for at vende ryggen til gruppen, når de fik feedback, mens andre oplevede dette som ”for anderledes”. Røde Kors anbefaler derfor, at dette ikke bruges. Det gør vi for at sikre, at flest mulige kan forestille sig at bruge metoden i deres hverdag, uden at det kræver for meget af dem eller bliver ”for anderledes”.


PP24: Øvelse i praksis

Fortæl deltagerne, at de nu skal i gang med selve øvelsen, det vil sige den indledende runde og de 5 trin. Aktivitetslederen er ordstyreren.

Forklar at da det er metoden, I øver, er det vigtigt, der er fokus på metoden frem for indholdet. Du har derfor valgt, at deltagerne skal tale om det, de holder af at lave i deres fritid. Det vil sige, at ordstyreren i den indledende runde skal spørge den første person: ”Fortæl om det, du holder af at lave i din fritid." Efter et par minutter spørger ordstyreren: ”Er der et emne, du gerne vil have sparring på?” Ordstyreren skriver emnet ned. Sådan forsættes til alle har fortalt – inkl. ordstyreren selv.

Uddel de to bilag. Fortæl at det ene bilag gennemgår metoden i detaljer, og det andet bilag er en kortere version, som kan bruges som guide.

Gør opmærksom på at det altid er lidt komisk og kunstigt at lave øvelser over et andet tema, men det er nemmere, ellers kommer man til at forholde sig for meget til indholdet. Sig, at du håber, at de har mod på at kaste sig ud i det, og at de vil tage det med et smil. Du vil også bede dem om at finde på et emne, de vil tage op, selvom der måske ikke umiddelbart er noget.

Lad aktivitetslederen tage sig af processen og deltag gerne selv i runden. Sig at du gerne svarer på spørgsmål, som bremser processen, hvis de har tvivl undervejs. Husk dem på, at dette er øvelse, så det er ikke meningen, at de skal lave metoden perfekt.

Når I er færdige med øvelsen, informér da om, at de har en pause på 10 minutter. Derefter vender vi tilbage og evaluerer øvelsen samt forsætter med næste tema.

Pause: 19.50-20.00 (PP25)

Pause i 10 minutter – informér om, hvornår de skal være tilbage (19.50-20.00).


OBS: Ret PP’en til, efter du har talt med aktivitetslederen

Evaluering af "Bordet rundt" (PP26-29)

Tid 20.00-20.40

FormålEvaluering af øvelsen "Bordet rundt" – at de forholder sig til, hvordan den kan bruges i deres praksisAt de bliver bevidste om hvilke handlinger, der er gode støttetiltag overfor medfrivilligeAt de får kendskab til tips til egenomsorg

MetodePowerPoint-præsentationRefleksionPlenumdiskussionFlipoverØvelse

PP26 Evaluering af øvelsen ”Bordet rundt”

Byd deltagerne velkommen tilbage fra pausen.Fortæl deltagerne at "Bordet rundt" er en metode, som Røde Kors opfordrer alle grupper til at bruge. For at få metoden til at give mest mulig mening for de aktuelle frivillige, skal de nu evaluere øvelsen. Så kan I tage hånd om evt. udfordringer og være på forkant, når de skal bruge metoden selv.Sæt deltagerne sammen tre og tre. Deltagerne skal gerne tale sammen med nogle, de ikke har talt med tidligere. Sig de skal tale sammen om de 7 spørgsmål. Giv dem 10 min. i alt.

Bagefter samler du op i max. 5 minutter. Bed hver gruppe om at fortælle om de tre vigtigste ting, de talte om. Den næste gruppe skal tilføje noget, der endnu ikke er blevet sagt – altså: Undgå gentagelser. Hvis der er spørgsmål, så forsøg at svare så godt som muligt – ellers kan du skrive spørgsmålene på ”parkeringspladsen”. Husk også at tjekke efter, om deres spørgsmål fra før øvelsen er blevet besvaret.


Afslut opsamlingen ved at pointere at I nu har været inde på situationer, som man taler om bagefter, de er sket – f.eks. til møder vha. "Bordet rundt". Som frivillige kan vi dog også komme ud for oplevelser, som er ud over det sædvanlige, og som ryster os i selve situationen. Her kan vi ikke vente med at tale om det til et efterfølgende møde. I stedet kan vi have brug for, at nogen taler med os med det samme. Det vil sige, at ens medfrivillige er til rådighed i situationen.

PP27: Interviewøvelse – tips til støtte

De frivillige skal nu lave en øvelse, hvor de skal brainstorme over, hvad der kan være god støtte i mere eller mindre akutte situationer. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er voldsomt akutte situationer, som kræver krisepsykologiske samtaler.

Referer indholdet i PP27 og sig at deltagerne har 10 minutter til at tale sammen om dette. Sæt dem sammen parvis med deres sidemand/kvinde. Den ene skal interviewe den anden ud fra de tre punkter. Den der bliver interviewet skal tænke på en situation, hvor han/hun blev rystet over noget – situationen behøver ikke være fra Røde Kors-regi. Hvis de kan nå det, så skal de begge nå at interviewe hinanden. De sidste par minutter skal de nå at skrive deres ideer ned på post-its, som de hænger op på væggen. Én ide på hver post-it. Hvis folk har skrevet lignende sedler, så kan de hænge dem i grupperinger. Du kan også påtage dig løbende at gruppere dem på væggen.

Formålet med summeøvelsen er, at de skal blive bevidste om, hvad der er god ”akut” støtte og sparring.

Saml op ved at læse deres forslag op og anerkend dem for, at de har mange tips til, hvad der kan være god medfrivillig støtte i mindre akutte situationer. Hvis der er nogen, du eller andre er i tvivl om, kan I evt. bruge tid på at diskutere dem. Ellers forsøg at fremhæve de vigtigste forslag og suppler gerne med de bud Røde Kors har. Se nedenstående.

I situationer der kræver ekstra støtte:

1. Vær til rådighed


2. Håndter situationen og tildel ressourcer3. Giv information4. Hjælp en berørt person med at tage personlig kontrol5. Giv opmuntring6. Oprethold tavshedspligt7. Følg op

Fremhæv særligt nr. 4: At hjælpe en berørt person med at tage personlig kontrol – vi må ikke overtage situationen. Vi hjælper bedst ved at give personen en følelse af, at han/hun kan klare det. Det ligger i tråd med empowerment-begrebet i den psykosociale metode, som blev gennemgået tidligere i kurset.

PP28: Tips til egenomsorg

Fortæl at I har nu talt om, hvordan man kan tale om emner bagefter, de er oplevet, og hvordan man kan tale med sine medfrivillige undervejs i mindre akutte situationer.

Det er også brugbart at have fokus på, hvad man kan gøre generelt i sin hverdag for at holde stress og psykisk overbelastning stangen. Derfor skal I nu lave en “førstehjælpskasse”, som indeholder tips til egenomsorg. Det kan fx være “ at dyrke sport”, at “få søvn”, at “tale med en veninde” osv.

Bed deltagerne om at komme op på gulvet sammen med dig. Stil jer omkring en tavle/flip over. På tavlen tegner du en cirkel, hvori du skriver “egenomsorg”. De frivillige skal nu finde på tips, som kan holde stressen for døren og være eksempler på, hvordan man kan drage omsorg for sig selv. De skal forsætte med at lave pinde og cirkler ud fra den cirkel, du har startet med at tegne. Dvs. at de skal lave et stort mindmap sammen. Hvis du har nok tuscher, så giv alle en tusch. Hvis du ikke har nok, så del tuscher ud, så der er et par stykker i gruppen, der har en tusch. Bed dem om at tegne en cirkel og skrive “tips til egenomsorg” indeni, når de kommer på en ide – de skal ikke vente på tur.

Du er velkommen til at tilføje de punkter, som Røde Kors foreslår. Men forsøg dog at give de frivilige mest plads. I kan evt. renskrive tavlen eller give aktivitetslederen flipoveren med hjem, så gruppen kan huske deres ideer.


Fortæl, at det er godt at følge disse tips generelt og ikke kun i akutte situationer. Det er tips, der hjælper en til at være omsorgsfuld overfor sig selv. Nogle af punkterne bliver særlig vigtige, hvis man mærker, at man for en tid er mere sårbar, stresset eller har overværet en ubehagelig oplevelse.

Ideer til egenomsorg:5. Tal med andre6. Tag imod støtte og omsorg7. Accepter dine følelser8. Brug din makker 9. Tag emnet op til "Bordet rundt"10. Accepter at det er ok at være ramt af f.eks. stress for en tid11. Lav fysisk aktivitet12. Skriv, tegn, mal13. Hør musik, der gør dig glad14. Husk søvn og sund kost15. Pas på medicin og alkohol 16. Meditation og mindfulness

Eksempel på mindmap:

PP29: Opmærksomhedspunkter – i særlige situationer


Fortæl at denne PP handler om situationer, hvor man i lang tid har været ramt af stress, travlhed eller tristhed. Læs PP højt.

Disse reaktioner kan sagtens være en kombination af ens frivillige arbejde og ens private liv. Lige meget hvad årsagen er, er det godt at være opmærksom på disse reaktioner, fordi de kan være alarmklokker, som viser, at man pt. ikke har det godt. Hvis du efter en længere periode oplever disse symptomer, anbefaler Røde Kors, at du kontakter din læge.

Hvis vi ser det hos en medfrivillig, kan vi ligeledes prøve at opmuntre denne til at søge hjælp.


Opsamling og evaluering (PP30-31)

Tid 20.40-21.00 (20 min.)

Formål At evaluere hele moduletAt der afsluttes med god stemning og anerkendelse

MetodePowerPoint-præsentation, flipover, post-itsEvalueringsøvelse, plenumdiskussion

PP30: Opsamling modul 3

Fortæl at I er ved at være til vejs ende med modul 3. Temaet for i dag har været, hvordan man som frivillig tager hånd om hinanden og sig selv. De metoder, der er blevet gennemgået, kan sikre kontinuerlig læring blandt frivillige, og at dilemmasituationer eller ubehagelige oplevelser ikke vokser sig unødigt større. I har gennemgået metoderne: Makkersystemer Daglig sparring Bordet rundt

Her til slut kom I ind på, hvordan man støtter en medfrivillig, hvis der er behov for støtte i en akut situation, og hvordan man bedst tager hånd om sig selv. I skal nu til at evaluere modulet.


Evaluering af modul 3:Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte


næste gang?




PP31: Tak for nu

Tak dem for deres feedback.

Giv deltagerne er stor hånd!




MODUL 4: NYE MEDBORGERE I


17.00 – 17.30 Indledning og velkomst

17.30 – 18.30 De nye medborgeres baggrund

18.30 – 19.00 Pause

19.00 – 20.00 Modtagelse i Danmark

20.00 – 20.10 Pause

20.10 - 20.40 Kulturforståelse

20.40 – 21.00 Afslutning, refleksionsarbejde og tak for i dag

Velkomst og introduktion (PP1-3)

Tid17.00-17.30 (30 min.)


MetodePowerPoint-præsentationSidemandsrefleksion Plenumdrøftelse

RekvisitterSedler med nationaliteter til øvelse i kulturforståelse.Liste med henvisningsmuligheder for psykologisk behandling for asylansøgere og flygtninge skal udleveres til deltagerne sammen med resten af materialet.

OBSUnder ”Modtagelse i Danmark” kan der være tale om forældede oplysninger grundet hyppige forandringer i lovgivningen. Undervisningsmodulet er skrevet i december 2015. Det anbefales, at underviseren orienterer sig i den nyeste lovgivning på asyl- og integrationsområderne op til undervisningen.


PP2: Formål & mål

Byd deltagerne velkommen. Fortæl, at formålet med modul 4 er, at deltagerne opnår:• Indblik i den baggrund som flygtninge kommer med.• Grundlæggende kendskab til asylsystemet samt kommunal overtagelse efter opnået

asyl/opholdstilladelse.• Øget opmærksomhed på kultur og kulturforståelse i mødet med brugere med andre kulturelle

baggrund end dansk.

PP3: Dagens program


Lad deltagerne præsentere sig selv.

Giv deltagerne praktiske oplysninger om hvor toiletter er, pauser, parkering o.a. relevant

Præsenter modulet og dagens program. Fortæl at både modul 4 og 5 handler om nye medborgere og at de hænger sammen. Modul 4 og 5 er også forlængelse af de tre første moduller, som de frivillige allerede har været igennem.

PP4: De nye medborgers baggrund (PP4 – 11)

Forklar at, flygtninge kommer til Danmark fra områder der er prægede af ustabilitet og for mange: høj grad af usikkerhed. Mange kommer fra krishærgede områder, hvor der har været kaos, f.eks. Syrien, Irak og Eritrea.Nogle kommer fra områder hvor der har været ustabilitet og krig i mange år, f.eks. Afghanistan. Her har ustabiliteten påvirket flere generationer af befolkningen. Andre områder har været stabile og samfundet har fungeret fint indtil for nyligt, f.eks. Syrien. Her har familier og individer som kommer til Danmark haft erfaring med almindeligt liv og problemer har været af dagligdagskarakter, som vi kender fra vores liv også.

PP5: De nye medborgeres baggrund (fortsat)


Fortæl, at de nye medborgere har i kraft af, at de kommer fra forskellige slags samfund og har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, også forskellige erfaringer med brug af professionelle og samfundsmæssige tilbud. F.eks. kan det være nogle der søger løsning på fysisk sygdom i en religiøs tradition og er mindre vant til at få lægelig hjælp. Det kan også ske, at man søger hjælp til samme problem flere steder, f.eks. medicinsk og religiøs behandling samtidig. Derudover kan der være en forventning til autoriteter og deres praksis, f.eks. at lægen altid kan stille en diagnose og helbrede, fordi det er den måde at tænke på, som man er vant til fra hjemlandet. Ligeledes kan der være forskellige erfaringer med retssystemer og brug af dem. Nogle asylansøgere kommer fra lande, hvor man har været vant til et relativt velfungerende retssystem. Andre kommer fra lande hvor tilliden til retssystemet var lille og man derfor helst ikke ville bruge dem. Dette hænger også sammen med forskellige grader af korruption i de lande som asylansøgere og flygtninge kommer fra. Hvis der har været en høj grad af korruption har den almindelige borger som regel undgået at komme i kontakt med retssystemet og andre myndigheder. Hvis der har været tale om stor korruption og dermed lille tillid til de formelle autoriteter, har der muligvis været større tillid til andre, f.eks. en landsbys overhoved, som har fungeret i stedet for et juridisk system.

PP6: Uddannelsesmæssig baggrund


Fortæl, at det kan være meget forskelligt hvilken uddannelsesniveau de nye medborgere kommer med. Dette hænger også sammen med det vi så på forrige slide, hvor nogle samfund har været ramt af ustabilitet i lang tid og andre er ramt for nyligt. Adgang til uddannelse har været påvirket af samfundets stuktur og stabilitet/ustabilitet.Nogle nye medborgere har ingen uddannelse og har endnu ikke lært at skrive, læse og regne. Andre har gået i skole i et par år, men kun modtaget religiøs undervisning, f.eks. en Koran skole. De har som regel lært at skrive og læse, således at de kan skrive under o.l., men mangler mange basale skolefærdigheder.Der kommer også mange som har 12 år stabil skolegang, som regel noget der svarer til folkeskolen og gymnasie eller folkeskole og en teknisk uddannelse, f.eks. et håndværk. Endeligt er der også dem med universitetsuddannelser, herunder også ph.d.’er, som har en højtspecialiseret viden og f.eks. har arbejdet med forskning.Erfaringen viser, at det at komme fra en stabil baggrund påvirker ens evne til at mestre belastninger samt evne til at tilpasse sig nye omgivelser. Derfor kan man som frivillig opleve, at det for nogen går hurtigere at finde sig til rette i det danske samfund end for andre.

PP7: Børnenes baggrund


Disse statistikker kommer fra undersøgelsen ”Børn i Risikozonen” (2009). Undersøgelsen er lavet af Psykologenheden i Røde Kors Asyl. Hele undersøgelsen kan nemt findes på internettet hvis man googler ”Børn i risikozonen, så kommer den frem som en pdf-fil.

Undersøgelsen er baseret på 150 børn fra 70 familie. 92% af børnene kom fra: Afghanistan, Tjetjenien, det tidligere Jugoslavien, Syrien, Iran, Iran, Palæstina. De sidste 8% kom fra andre lande.Fortæl, at det kan være væsentligt, at se på hvordan disse tal ser ud i forhold til den almene danske børnebefolkning. Tallene ser noget anderledes ud og der ville sandsynligvis være tværfagligt samarbejde omkring børn, der på den måde har oplevet noget voldsomt. Det skal understreges, at børns reaktioner på voldsomme oplevelser er forskellige og at der ikke nødvendigvis er lighedstegn mellem voldsomme oplevelser og mistrivsel. Vi kommer mere ind på dette i det næste undervisningsmodul.


PP8: Flugt

Det næste emne som vi skal tale om er flugten og det at flygte.

Øvelse:Vi indleder med en øvelse, som man laver hver for sig. Deltagerne skal forestille sig, at de skal til at flygte, forlade deres hjem og deres land om en time. Instruer deltagerne i lige at bruge lidt tid til at sætte sig ind i situationen og derefter skrive ned 1) hvad tager jeg med og 2) hvilke følelser og tanker forbinder jeg med situationen.


PP9: Om forskellige måde at flygte på

Fortæl, at der kan være stor forskel på hvordan ens flugt til Europa har været og at det gør en forskel for ”landingen”. Der findes ikke nogen flugt som er nem eller smertefri, men der er forskellige grader af hvor farlig og ubehagelig flugten bliver. I den ene ende af skalaen har vi den flugt, hvor man har haft mulighed for at planlægge lidt hvornår man tager af sted og at det ikke har været uventet. Man som regel sine vigtigste dokumenter med og andet som måtte have betydning, f.eks. familiens fotoalbum. Familien flygter som regel samlet. De har haft mulighed for at tænke over hvor de vil tage hen. Familien har haft tid til at sige farvel til deres nærmeste og tid til mentalt at forberede sig selv og sine børn på at de snart skal af sted. I praksis kan det betyde, at man har haft en dag eller to til at gøre dette, fordi det har været vigtigt at flygte. Man får mulighed for at tænker over og handle på en måde, som gør én til lidt mere forberedt. I den anden ende af skalaen har vi en længerevarende flugt. Den kendetegnes ved, at man har været igennem flere lande undervejs før man når sin slutdestination. Nogle har slet ikke en slutdestination i sigte, men må bare se at komme af sted.

Et case eksempel: en familie hvis hjem bliver ødelagt, må pludseligt tage til et andet sted internt i landet. De bor i flygtningelejr i over et år. Moren i familien bliver anholdt af myndighederne og fængslet. Far og børnene kommer dermed selv i fare for at blive anholdt, flygter de til et naboland. Her bor de i nogle måneder. Da de ikke hører fra mor og det er svært for far at få et arbejde, tager de videre. Flugten indebærer overfart over Middelhavet i en lille båd, anholdelser og umenneskelig behandling ved ankomst til Europa, manglende indkvartering dvs. de bor på gaden, i nogle lande o.a. Hele flugten forgår via menneskesmuglere, for hvem de er en handelsvare. De vælger et land baseret på hvad andre mennesker fortæller dem. Når de når frem til det land de gerne vil, er de stadig uvidende om mors skæbne. Hvis hun bliver løsladt og de hører fra hende, skal de finde ud af hvordan de kan blive genforenet. Måske bliver hendes skæbne aldrig afklaret. Oplys deltagerne om, at Røde Kors har en Eftersøgningstjeneste, hvor alle kan eftersøge sine nærmeste. Eftersøgningstjenesten er forankret i Asylafdelingens Psykologenhed. En sådan flugt byder på stress, uforudsigelighed og belastninger. Dette tærer på familiens ressourcer. Og der er så færre ressourcer at bruge af efter ankomst til Danmark og familien skal bruge længere tid til at komme sig, hvorfor tilpasningen kan være sværere og længere.


De uledsagede mindreårige asylansøgere er en særligt udsat gruppe både på flugten og når de skal bo alene i Danmark. Nogle af de uledsagede flygter med et familiemedlem, f.eks. en onkel eller moster, andre har ikke nogen de kender med. De uledsagede mindreårige asylansøgere er i risiko både fordi de er børn/unge og fordi de er alene. Den uledsagede er dermed mere overladt til selv at klare både flugten og hverdagen uden de signifikante voksne.

PP10: Adskilt og samlet familie på flugt

Fortæl, at den samlede familie har udfordringer i form af at bearbejde belastende oplevelser, uvished om asylsag og eksiltilværelse mm. Disse udfordringer er den adskilte familie også ramt af, men er samtidig meget mere belastede.I de familier der er adskilt, er der f.eks. nogen der fortæller at deres appetit er meget dårlig, fordi de hver gang de føler sult, tænker på, at deres tilbageværende børn eller ægtefælle ikke har nok mad. Den adskilte familie vil altid have fokus på de familiemedlemmer som ikke er sammen med dem og det vil fylde meget. Nogle ved ikke hvor deres nærmeste befinder sig. Andre har kontakt til dem ex via telefon. Kontakten kan være ustabil, f.eks. pga. svigtende telefonforbindelser. Det kan været meget svært for den del af familien som er i sikkerhed, at være lettede over at de er ankommet i ”sikkerhed”, når deres nærmeste fortsat befinder sig i udsatte situationer.


PP11: Øvelse: Hvilke forskelle i flugtoplevelser og baggrundshistorie har du mødt?

De første 5 minutter beder du deltagerne tænke hver for sig over de forskelle og ligheder de har mødt. Deltagerne kan vælge at skrive stikord ned hvis de har lyst til det. Andre forskelle, som I som frivillige, har mødt kan også tages med i denne øvelse.

Inddel herefter deltagerne i grupper af tre og tre. I grupperne skal deltagerne snakke sammen om hvordan de bruger de erfaringer de har, i deres arbejde som frivillige.

Brug 5 minutter på at opsamle øvelsen og få et par gruppers input til hvad de har talt om.

Pause: 18.30-19.00 (PP12)


PP13: Modtagelse i Danmark

Fortæl, at det næste emne som vi skal tale om er modtagelse i Danmark.


PP14: Asylbehandling i Danmark

Forklar, at det som er beskrevet på denne slide er den mest gængse asylproces. Langt størstedelen af asylansøgere har en asylbehandling som på denne slide.Der findes også andre, som f.eks. humanitær opholdstilladelse, hvor processen er anderledes. Ikke alle lande har en så velordnet asylproces som Danmark. I fase 3 vil man gerne have at folk rejser hjem og derfor har asylansøgeren ikke de samme rettigheder og muligheder som andre har, f.eks. undervisning og praktik til voksne. Man ”motiverer” dem til at vende hjem.En asylproces i Danmark kan variere meget i behandlingstid. For nogen tager det ikke mere end 2 måneder, hvor det for andre kan tage flere år. Når en behandlingstid er så lang som flere år kan det have store konsekvenser for asylansøgeren som ofte bliver meget stresset. Livet på et asylcenter kan til tider være hårdt, specielt når man ikke ved hvor længe man skal blive der og hvad fremtiden bringer for én. Nogle får afslag og kan ikke hjemmesendes og sidder i asylsystemet i årevis.


PP15: Livet i asylsystemet

Fortæl, at selve asylsagsbehandlingen varetages udelukkende af Udlændingestyrelsen. Røde Kors leverer indkvartering, sundhedsydelser, pædagogiske ydelser og psykologydelser.

• Asylfase 1: Forklar, at som regel henvender mennesker sig til Politiet og siger at de gerne vil søge om asyl. Politiet sørger for at de kommer til et modtagecenter. Her bliver de indkvarteret og registeret hos Politiet, får et ID nr. og deres anmodning om asyl registreres. De er i modtagecenteret i ca. 3 uger og i de tre uger bliver der gennemført en sundhedsscreening, der hovedsagelig er somatisk. Asylansøgerne får også et introduktionskursus til asylprocessen og det danske samfund.

• Asylfase 2: Efter de ca. 3 uger bliver asylansøgerne flyttet til et opholdscenter. Det er Udlændingestyrelsen der afgør hvor i landet folk skal bo. Opholdscentrene varetages nogle steder af Røde Kors og nogle steder af kommuner. Opholdscentrene bliver delt op i familier og enlige, uledsagede mindreårige og omsorgskrævende asylansøgere. De uledsagede mindreårige bor på børnecentre, mens de omsorgskrævende asylansøgere, f.eks. fysisk eller psykisk handicappede voksne bor på et omsorgscenter. Her bliver asylansøgerne indkvarteret og bor sammen med andre asylansøgere. Som oftest deler man bad, toilet og køkken med flere.

• Beliggenhed: Der kan være tale om flere flytninger mellem centre end bare fra modtagelsescenter til opholdscenter. Det er ikke altid gennemskueligt hvorfor asylansøgerne bliver flyttet. Røde Kors bliver ikke konsulteret i forbindelse med flytninger.

• NUS princippet - betyder at man (kun) får bevilliget den helt nødvendige sundheds- og psykologiske behandling i asylfasen. NUS princippet omfatter fremadskridende og dødbringende tilstande samt tilstande som er i risiko for at blive kroniske eller medfører væsentligt forværret funktionsniveau. F.eks. dødbringende kræft, blindtarmsbetændelser, hjertelidelser. Når man får asyl/ opholdstilladelse, har man adgang til samme sundhedsydelser som resten af befolkningen.

• Uro: Mens mennesker er i asylfasen er de i fysisk sikkerhed. Der er dog uvisheden om fremtid, som belaster dem. De kan ikke etablere et ordentligt familieliv og tilværelsen på et center byder


på mange stressfaktorer. Idet mange mennesker er samlet, så er der ringe muligheder for privatliv, og der kan opstår en del uro og konflikter mellem beboerne på centrene.

PP16: Når man får asyl/opholdstilladelse

Vi ved, at mange oplever, en kortvarig honeymoon-fase når de får tildelt opholdstilladelse. De oplever en stor lettelse over at starte deres nye liv i Danmark og glæder sig til at komme i gang med at arbejde eller uddanne sig. Desværre er der en del der efterfølgende oplever mange forhindringer i forhold til både at lære sproget, uddanne sig og få et arbejde. Langt de fleste gør sig meget umage for at blive en del af samfundet, selv efter at de erkender at det er svært. De frivillige kan for mange repræsentere et sted hvor de ikke skal præstere og kan være sig selv og få hjælp til at overkomme vanskeligheder. Fortæl, at der er forskellige former for opholdstilladelser.

Sådan som det er nu (ultimo 2015), er der nogen der får en et årig og andre der får femårig opholdstilladelse. Efter et eller fem år kan man søge om at få opholdstilladelsen forlænget via Udlændingestyrelsen. Det er forskelligt hvor lang tid der skal gå før man kan søge om familiesammenføring med ægtefælle og mindreårige børn. Det er Udlændingestyrelsen som hvem der skal have hvilken slags opholdstilladelse. Afgørelsen kan ankes til Flygtningenævnet. Som frivillige vil I måske opleve at folk som har fået asyl er optaget af, hvor lang tid de må blive her i første omgang. De der ikke er sammen med deres ægtefælle og/eller mindreårige børn er optaget af hvornår de kan søge om familiesammenføring.


PP17: Kommunal overtagelse

Forklar, at når asylansøgerne får opholdstilladelse skal de flytte til en kommune. Det er Udlændingestyrelsen som bestemmer hvilken kommune de skal flytte til. I denne kommune skal man blive boende i mindst tre år. Asylansøger kan ønske sig en bestemt kommune, hvis de f.eks. har familiemedlemmer som allerede bor der. Det er ikke altid, at ønsker kan imødekommes. Som regel går der halvanden til to måneder fra man får at vide at man skal flytte til man flytter. Når man flytter får man et cpr.nr. og skal ikke længere bruge udlændingenummeret som identifikation. Det er forskelligt hvordan og hvor omfattende overdragelse er og varierer fra kommune til kommune. Forskellige kommuner har forskellige integrationsprogrammer for nye medborgere.

Når man kommer ud i en kommune, skal man have et sted at bo, børnehave- og skoletilbud til børn, begynde de voksnes integration med undervisning og jobsøgning. Her møder mange også de frivillige, som har forskellige aktiviteter for nye borgere i kommunen. I denne periode kan der være mange som møder de nye medborgere og det kan være svært at holde styr på alles roller.

De fleste asylansøgere ønsker, at komme i arbejde hurtigt og bruge deres viden og erfaringer samt gøre sig nyttige i deres nye samfund. Ofte møder de flere forhindringer på vejen, bl.a. at de ofte forventes at de kan sproget før de kan begynde at arbejde eller at deres uddannelser ikke er godkendte.


PP18: Øvelse

Fordel deltagerne to og to. Gerne med nogle andre end dem de sad med før.Deltagerne har 15 min. til denne øvelse.Brug 5 min. på opsamling og input på spørgsmål to og tre.

Pause: 20.00 – 20.10 (PP19)

PP20: Kulturforståelse

Fortæl, at det næste emne vi skal i gang med nu er kulturforståelse.


PP21: Kulturforståelse: Øvelse

Bed deltagerne om at snakke sammen to og to i 5 min. om hvad ovenstående håndtegn kan betyde i forskellige kulturer.Brug 5 min. på at samle op hvad grupperne har haft af bud.

PP23: Definition af kultur

Fortæl, at mange ting kan høre ind under kultur. Her bruger vi denne definition. PP24: Et møde mellem kulturer


Fortæl, at møde mellem kulturer har mange aspekter og her har vi opsummeret nogle af dem der kan være vigtige i jeres arbejde som frivillige.

Asylansøgerne kommer mange steder fra og de kan i deres kulturmæssige tilgange være forskellige.

• At hilse på hinanden: Det at hilse på hinanden kan være meget forskelligt fra kultur til kultur. Graden af kropslig kontakt kan variere fra ingen kropslig kontakt til kys og kram. Dette er også forskelligt i den vestlige verden. F.eks. er der nogle kulturer hvor det ikke er så almindeligt at kvinde giver hånd til andre kvinder. At holde hånden på brystkassen og sige ‘hej’ med et smil betragtes i de fleste kulturer som en acceptabel måde at hilse på hinanden.

• Øjenkontakt: Hvor meget og hvor længe man holder øjenkontakt er meget forskelligt inden for forskellige kulturer. Det at holde øjenkontakt i længere tid kan ses som høfligt eller uhøfligt, afhængigt af kultur. Det er vigtigt at være bevidst om dette og være klar over, at manglende øjenkontakt ikke nødvendigvis betyder at man er uinteresseret i den anden, men også kan være udtryk for respekt.

• Autoriteter: Tiltro til og adfærd i forhold til autoriteter er i mange lande mere hierarkisk og mindre problematiseret end vi er vant til. Man kan som frivillig opleve at blive betragtet som en autoritet eller en som har mere at skulle have sagt.

• Høflighed: I nogle kulturer giver man små gestus meget plads, f.eks. kan man bruge (hvad vi betragter som) lang tid på at insistere på at den anden skal gå igennem døren til et lokale først o.l. Disse former for høflighed kan virke unødvendige udefra set, men de er en væsentlig del af nogle kultur.

• Kønsroller og kommunikation mellem kønnene: er meget forskelligt fra kultur til kultur. I nogle kulturer gør man som vi kender fra vores egen. I andre er man ikke nødvendigvis vant til at der er meget kommunikation mellem mænd og kvinder, slet ikke mænd og kvinder udenfor familien. Dette kan nogle gange påvirke de frivilliges arbejde og brugernes tilgang til dem.


• At være gæst og imødekommende: At være gæst eller imødekommende kan vises på mange måder. I nogle kulturer kan det betyde at man byder sine gæster noget at spise eller drikke med en forventning om at de smager på det. Det er som regel en god idé at tage imod, også selvom man ikke forventede at blive budt på noget fordi man ved at familien har få midler eller af andre grunde. Du kan evt. spørge i plenum on nogen har erfaringer med det at være gæst i nye borgeres hjem.

PP25: Mistrivsel og forskellige måder at udtrykke det på

Fortæl, at man i forskellige kulturer udtrykker mistrivsel på forskellige måder. Hos nogle vil man se andre reaktioner på både fysisk og psykisk lidelse end det man selv er vant til. Der vil som regel også være en anden opfattelse af hvornår noget er et problematisk symptom. Hvornår man søger hjælp kan også variere meget samt hvordan man beskriver sine symptomer. F.eks. kan man opleve at nogen, set ud fra vores kulturkontekst, er meget opsøgende og søger hjælp selv ved det som vi opfatter som små symptomer. Et andet eksempel kan være at nogen beskriver deres symptomer for utydeligt eller i billedsprog.

I nogle kulturer kan der være tendens til at beskrive kropslige symptomer når man har det psykisk svært. Dette kan være fordi man ikke i samme grad skelner mellem krop og psyke, dvs. at man taler om psykiske problemer som fysiske og ser dem ikke som afgrænsede fra hinanden. En anden årsagsforklaring kan være at det kan være lettere og mindre tabubelagt at tale om fysiske symptomer frem for psykiske. Ligeledes kan der være tale om, at det sjældent er tilfældet, at man er glad i en syg krop, eller at kroppen har det helt godt når man har det psykisk dårligt.I forskellige kulturer har man som regel forskellige forventninger til den behandling man kan få og hvad der opfattes som virksomt. Det kan f.eks. være at der inden for religiøse traditioner eller biomedicin er en løsning man er vant til, hvorimod det at tale om hvordan man har det, f.eks. med en psykolog, er noget som betragtes som virksomt i vores kultur. Igen er det vigtigt at understrege, at folk kommer med forskellige baggrunde og traditioner og at nogle opfattelser kan ligge meget tæt op ad vores kultur, hvorimod andre ligger længere væk.


I nogle kulturer er det almindeligt, at man taler meget lidt om hvordan man har det, fordi man ikke ønsker at belaste andre med sine problemer, heller ikke selvom det måske er deres arbejde. Det kan derfor være svært, at komme i dialog om det svære.

PP26: Øvelse i kulturforskelle

Udlever sedler til deltagerne hvorpå der står følgende nationaliteter: eskimo, franskmand, amerikaner, indianer, syrer, iraker, afghaner. Der vil være flere der har samme nationalitet afhængigt af antal deltagere. Hvis du selv vil tilføje nogle nationaliteter, er du velkommen til at bytte ud. Det væsentlige er, at der nogle forskellige lande at vælge imellem. Instruer deltagerne i at bruge et øjeblik på at forestille sig hvordan pågældende person ville hilse på et andet menneske. Det er ok at gætte og bruge fantasien hvis man er i tvivl. Når de har gjort det skal deltagerne rejse sig op, gå rundt og hilse på hinanden i 10 min. (eller det antal minutter der passer til at de fleste af deltagerne kan nå at hilse på hinanden).

Opsamling på øvelsen: • Spørg ind til, hvordan det var at hilse på og blive hilst på på den måde. • Pointen med øvelsen er, at opleve at der kan være forskellige måder at hilse på. I alle kulturer

vil der internt også være forskelligheder. Også vores egne forestillinger (og fordomme) kan blive belyst i øvelsen.

PP27: Refleksions opgave til næste gang


Bed deltagerne reflektere over dette spørgsmål til næste gang. Hvis deltagerne ønsker det, kan de skrive det ned for sig selv til næste gang.

PP28: Opsummering

Fortæl deltagerne, at I er ved at være ved vejs ende med modul 4. Temaerne i dag har været de nye medborgers baggrund, livet i asylsystemet, livet efter opnået asyl/opholdstilladelse og kulturforståelse. Evaluering af modul 4 Det vigtigste ved at evaluere er:


At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte ord på deres oplevelse, er denne afsluttende refleksion med til at ”det lærte” huskes lidt bedre.

At I som undervisere får en tilbagemelding på både indhold og form – hvad skal I eventuelt justere til næste gang?

1. ”Evalueringsskema”Vi vil gerne have, at du evaluere modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, men inspiration fra det evalueringsskema som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din underviservejledning og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” → ”Formidling” → ”Dokumenter” → ”Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent Rasmus Egeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres. Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø når alle moduler er afholdt. Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder. 2. ”Plenumfeedback”Bed deltagerne komme ud på gulvet. Fortæl om popcorn-metoden: Deltagere popper og siger noget, når de er klar. Stil spørgsmålene, og inviter til pop-op-svar:

• Hvad har været særligt interessant ved i aften?• Hvad kunne have gjort aftenen endnu bedre?• Har der været nogle aha-oplevelser?

3. ”4 evalueringsrum”Hæng fire plancher op med hver af de 4 evalueringsrums titler. Bed dine deltagere om individuelt at skrive 1 post-it pr. rum – gerne flere. Hver deltager bedes hænge post-its op – samtidig kan de kigge, hvad de andre har skrevet. Tag en fælles snak om alle 4 rum – særligt det rum, deltagerne har medvirket i.”4 evalueringsrum” er på bagsiden af evalueringsskemaet, som du finder på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” → ”Formidling” →”Dokumenter” → ”Frivilligundervisere".



PP29: Nyttige links

Her er nogle nyttige links hvis I vil læse mere.

Tak for i aften (PP30)

Tak deltagerne for deres deltagelse.Fortæl dem, at emnet for næste gang fortsat er Nye medborgere og nogle af temaerne er traumer, rammer for frivillig indsats og non-verbal kommunikation.Giv deltagerne en stor hånd! Husk at registrere alle dine deltagere i ”Skema til registrering af kursister." Skemaet findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” → ”Formidling” → ”Dokumenter” → ”Frivilligundervisere.


MODUL 5: NYE MEDBORGERE II


17.00 – 17.30 Velkomst, indledning og refleksionsarbejde

17.30 – 18.30 Traumer

18.30 – 19.00 Pause

19.00 – 19.20 Rammer for frivillighed

19.20 – 20.00 Nonverbal kommunikation

20.00 – 20.10 Pause

20.10 – 20.40 Nonverbal kommunikation (fortsat)

20.40 – 21.00 Afslutning og tak for i dag

Refleksionsarbejde, indledning og velkomst (PP1-4)

Tid17.00-17.30 (30 min.)


MetodePowerPoint-præsentationSidemandsrefleksion Plenumdrøftelse

RekvisitterBalloner til ballonøvelsen.


PP2: Formål og mål

Fortæl, at formålet med modul 4 er, at deltagerne opnår:• Indblik i den baggrund som flygtninge kommer med.• Grundlæggende kendskab til asylsystemet samt kommunal overtagelse efter opnået

asyl/opholdstilladelse.• Øget opmærksomhed på kultur og kulturforståelse i mødet med brugere med andre kulturelle

baggrund end dansk.


PP5: Traumer

Fortæl, at dagens første emne er traumer.

PP6: Traumer

Fortæl at, traumer er reaktioner man kan få efter belastende oplevelser. I forhold til mennesker som er kommet til Danmark som flygtninge, er disse typisk nogle af oplevelser som er nævnt på denne slide der gør sig gældende.

Her er nogle eksempler du kan vælge at uddybe:


• Overfart over Middelhavet: den gængse vej for de flygtninge der kommer nu. Her er man ofte vidne til, at alles liv er i fare, både der synker, voksne og børn mennesker der drukner, panik og kaos.

• Vold, umenneskelig behandling og overgreb: sker både i hjemlandet og på flugten. Nogle gange er det menneskesmuglere, andre gange er det myndigheder i de pågældende lande der udsætter flygtninge for vold, umenneskelig behandling og overgreb.

• Du kan vælge, at uddybe, at tortur udgør en særlig form for vold, der er konstrueret til at nedbryde et menneskes vilje, ånd og psykiske forsvar. Tortur er som oftest foregået i myndighedsvaretægt eller med myndigheders tavse accept. Det vil sige, at de der skulle passe på én, er medansvarlige for overgrebet. Dette påvirker tilliden til andre mennesker, myndigheder og omverdenen negativt.

• Uvished om nærmeste familiemedlemmer: Nogle ved ikke hvor deres nærmeste er, fordi de f.eks. er blevet anholdt og man ingen oplysninger har fået om hvad der er sket med dem eller man er blevet adskilt fra hinanden på flugten.

• Tab af mennesker, tilknytning, hjem: når man flygter er det altid forbundet med tab; af hjem tilknytning og base, familiemedlemmer o.a.


PP7: Traumer (fortsat)

Fortæl, at den samme voldsomme hændelse bliver traumatiserende for nogle, men ikke for andre. Det er individuelt og forskelligt om man reagerer og hvordan.

Der er mange faktorer på spil og hvem der får komplicerede reaktioner afhænger af f.eks.: • Personlig robusthed (resiliens) – den modstandskraft som vi hver især har, som kan være

forskellig fra menneske til menneske. Robusthed kommer af mange faktorer, f.eks. arv og miljø.• Magtesløshed – hvorvidt man oplever, at man i situationen har haft handlemuligheder.

Eksempelvis ved fysisk modstand, tanker man kunne tænke som beskytter i situationen og oplevelse af kontrol.

• En meningsgivende forståelsesramme – f.eks. ”Jeg bliver nu fængslet og udsat for tortur fordi jeg er sunni muslim / homoseksuel / venstreorienteret”. Til forskel fra fuldstændig tilfældige overgreb, hvor man ikke ved hvorfor man bliver udsat for det og har ikke noget at give, i form af oplysninger, overgivelse eller andet og dermed heller ikke noget at forholde dem.

• Social støtte efterfølgende – handler både om at kunne fortælle om hvad man har været udsat for, anerkendelse af det der er sket, støtte i netværket mm.


PP8: Traumediagnoser

Fortæl, at symptomerne i de forskellige tilstande i stor udstrækning ligner hinanden. Men hvor godt symptomer sidder fast og hvor meget de forstyrrer dagligdags trivsel er forskelligt.

Traumediagnoser deles op i disse tre grupper: 1) akut belastningsreaktion, 2) posttraumatisk belastningsreaktion og 3) dystymi:

1) Er en umiddelbar krisereaktion, som opstår i løbet af et par dage og er overstået i løbet af højest et par uger. Den har I også hørt om i modul 2, som handlede om kriser og stress.

2) Posttraumatisk belastningsreaktion eller PTSD er en mere kompliceret og længerevarende reaktion. Symptomer skal have stået på i en måned før man taler om posttraumatisk belastningsreaktion.

3) Dystymi er en kronisk personlighedsændring som følge af voldsom traumatisering. Her bliver symptomerne oftest livslange.

I som frivillige vil formodentlig møde alle tre.

Vær opmærksom på, at der med traumatisering ofte følger angst og depression.


PP9: Symptomer på traumer

Fortæl, at der er rigtig mange symptomer på traumatisering og man kan inddele dem i tre grupper. De uddybes i de næste tre slides.

PP10: Arousal

Fortæl, at arousal forstyrrelser er den ene grupper af symptom.


Arousal bestemmes af de hormonale processer der er en del af vores nervesystem. Man taler i forhold til traumatisering om, at arousal kan være for høj og for lav. Ved for høj arousal er man hele tiden parat til at kæmpe eller flygte. Man kan f.eks. ikke mærke sult, smerter og behov for at gå på toilettet. Det er rigtig hensigtsmæssigt, hvis man er i fare, ikke at blive forstyrret af basale behov. Men når tilstanden varer ved over længere tid, og faren er drevet over, skaber det omvendt problemer ikke at mærke disse basale behov. Du kan vælge at uddybe nogle af eksemplerne:

• Bliver nemt forskrækket: f.eks. selvom man forventer at døren smækker om lidt bliver man forskrækket når den smækker.

• Søvnbesvær: kan både være vanskeligheder ved at falde i søvn, afbrudt søvn og at kroppen ikke kan finde ud af at slappe af og restituere.

• Kort snor/øget irritabilitet: kan virke meget fremmedgørende for den der oplever det. Pludselig er man f.eks. en utålmodig og hidsig mor, hvor man plejede at være tålmodig. Eller at man gentagne gange beslutter med sig selv, ikke at være vredladen og opfarende, uden at det lykkes.

• Rastløshed og uro: kan både være fysisk og i tankerne, i form af tanker der kører i ring eller er kaotiske.

• Forstyrret opmærksomhed, koncentration og hukommelse: f.eks. at man ikke kan holde opmærksomhed og hele tiden bliver forstyrret af sine tanker. Eller koncentrationen svigter, så man genlæser den samme sætning igen og igen. Når man har svært ved koncentration og opmærksomhed påvirker det indlæringen. Særligt korttidshukommelsen rammes, f.eks. at man ikke kan huske hvad man gik ud i køkkenet efter.

Opmærksomhed, koncentration og hukommelse kaldes med et samlet begreb for kognitive funktioner. Kognitiv forringelse er karakteristisk ved stress, krise og traumatisering.

Man ser også reaktioner hvor personen reagerer med lav arousal og dermed fremstår meget passive og underkaster sig situationen.

PP11: Undgåelsesadfærd

Fortæl, at undgåelsesadfærd er en beskyttelse af én selv for ikke at blive overvældet af følelser, tanker og genoplevelser hele tiden. F.eks.:


• Ikke ringe hjem: man undgår at blive konfronteret med savnet, sorgen, at man ikke kan hjælpe de tilbageværende, der måske stadig sidder i krigsområder og mangler almindelige fornødenheder. Oftest udsættes opkaldet til man har en god nyhed og der kan nogle gange gå måneder og år.

• Isolation og tilbagetrækning fra andre mennesker: man holder sig for sig selv. Man oplever social samvær kompliceret og undgår det. I det hele taget er man mindre udadvendt og opsøgende end man plejer at være.

• Undgåelse af lyde, lugte mm: der kan være tale om helt tilfældige sammenhænge, hvor man ikke forventer at det fremkalder en reaktion. F.eks. lyden af en bus, fordi overfaldsmændene altid kom med bus.

Undgåelsesadfærd er et hensigtsmæssig forsvar i kortere tid. På længere sigt bevirker det, at ens dagligliv begrænses og går ud over livskvaliteten. Dette kan betyde, at undgåelsesadfærd kommer til at vedligeholde symptomniveauet, fordi man hele tiden undgår at forholde sig til traumet og måske ikke opdager, at intensiteten i ens reaktioner er faldende.

PP12: Genoplevelser

Forklar, at genoplevelser kommer i mange former, men de tre nævnte eksempler er de mest udbredte. Man bliver overvældet af tanker og kan ikke skubbe dem væk. Man oplever, at man ikke selv bestemmer hvornår man vil tænke på det. Genoplevelser er meget forstyrrende for individet. Genoplevelser kan komme når som helst. De er netop kendetegnet ved at man ikke har kontrol over hvornår de dukker op, men vi ser ofte at det hjælper at blive afledt i form af f.eks. motion, socialt samvær og aktivitet af forskellig slags.

Flashbacks – når de forekommer, vil du som frivillig f.eks. opleve, at personen pludseligt bliver fraværende eller ikke har hørt hvad du lige har sagt til dem. Til forskel fra invaderende tanker, så ved man ved flashbacks ikke at man ikke samtidig at man er her nu og at det er noget fra fortiden der udspiller sig. PP13: Dissociationer


Fortæl, at dissociationer kan være en hensigtsmæssig forsvarsmekanisme, da det ellers i situationer ville være for overvældende for personen. På den længere bane, kan det ligesom med høj arousal, virke vedligeholdende for tilstanden og påvirke ens dagligdags funktionsniveau negativt.

Du kan vælge at uddybe eksempler med følgende eller høre deltagernes erfaringer eller kendskab:• Ud af kroppen oplevelse: optræder f.eks. i tortursituationer, hvor individet ”går ud af sin krop”

og ikke mærker de smerter der påføres. Det kan også forekomme senere når torturoverleveren skal fortælle om oplevelsen og det følelsesmæssig er for voldsomt at fortælle.

• Som frivillig kan man opleve dissociative tilstande i situationer, hvor en person pludselig bliver fraværende i samtalen eller fortæller om noget skrækkeligt uden matchende mimik.

• Amnesi: huller i erindringen, som oftest lige der hvor det værste foregik.

Du kan vælge at fortælle eksemplet, om en ung mand der fortæller, at han stod i sin onkels restaurant og pressede appelsiner på en gammeldags appelsinpresser. På et tidspunkt får han øje på at to piger står og griner ad ham. Da han spørger dem hvad de griner ad, peger de på hans hånd. Han opdager at han ingen appelsin har og står og presser sin hånd ned i den spidse del af presseren. Det går op for ham at han har dissocieret.


PP14: Børns traumer

Fortæl, at vi nu kommer ind på børns reaktioner på traumer.

PP15: Børns traumesymptomer

Fortæl, at børns symptomer på traumer og overbelastning langt hen ad vejen er de samme som hos voksne, som vi lige har talt om. De kan se lidt anderledes ud i form af hvordan børn viser og udtrykker det.


Du kan vælge at uddybe med følgende:• Angst for at sove alene, selvom barnet har kunnet det længe.• Bekymring for forældrene: vælger at blive hjemme fremfor at gå ud og lege med

kammeraterne. Nogle børn fortæller ikke forældrene om deres vanskeligheder for ikke at bekymre forældrene yderligere. Dermed bliver børnene meget alene med deres angst og bekymringer.

• Udadreagerende adfærd: kommer i flere konflikter og begynder måske at slå andre. • Social isolation: f.eks. børn som vælger at sidde alene i frikvarteret; ikke leger med

kammerater, takker nej til invitationer, social samvær osv.

PP16: Børns traumesymptomer (fortsat)

Forklar, at:• Aflæring af færdigheder f.eks. kan være et barn der har været renlig og begynder at tisse i

bukserne igen eller et barn som pludseligt ikke kan finde ud af at binde sine snørebånd længere.

• Stagnation eller tilbagegang i den følelsesmæssige udvikling: f.eks. pludselig igen at blive dårlig til at udsætte sine behov, pludseligt igen at ville sidde på skødet, behov for at ikke-alderssvarende nærhed med forældre.

Sekundær traumatisering er en reaktion på nærtståendes voldsomme oplevelser og traumesymptomer. F.eks. kan der være børn hvis forældre har været udsat for tortur, som begynder at have samme reaktioner som forældrene. Sekundær traumatisering er derfor ikke en anderledes traumetilstand, men har andre udløsende årsager.


PP17: Traumers konsekvenser for individet og familien

Fortæl, at traumer ud over de konsekvenser de har for individet, dem som vi lige har gennemgået, også påvirker mennesker omkring én, ikke mindst i familien. F.eks. kan der være tale om en familie hvor en af forældrene er traumatiseret. Den traumatiserede forældre kan f.eks. ikke påtage sig lige så stort ansvar som han/hun plejede at gøre og den anden forældre står med større ansvar for hjemmet, børnene, og måske også et større ansvar for den traumatiserede forældre. Det kan være både praktiske hjælp, emotionelt (følelsesmæssig) støtte mm. Børnene kan komme til at stå i en situation hvor de skal stå med større ansvar og skal tage store hensyn til den traumatiserede forældre. F.eks. kan det være svært, at være barn i et hjem, hvor mor eller far har kort snor og kan finde på at skælde ud over små ting. Et andet eksempel kan være at mor eller far tit har hovedpine og man som barn skal være stille det meste af tiden på grund af dette.


PP18: Ballonøvelse

Udlevere balloner til deltagerne. Instruer deltagerne i at puste balloner op og sætte sig på dem. Sæt videoen på når de fleste er klar. Hvis der er nogle der ikke ønsker eller kan deltage er det ok at gå i gang med øvelsen alligevel.Når videoen er færdig, spørg ud i plenum hvordan det var. Lad 2-3 deltagere svare.Afslut øvelsen med at forklare, at formålet med øvelsen er at skabe en simulation af uro og koncentrationsbesvær samtidig med at man skal koncentrere sig om videoen. Altså ligesom de traumatiseredes vilkår. Videoen er på engelsk, som er sprog vi kender og den varer kun i 6 min. Alligevel kan det være svært at fange alle pointerne i videoen, når man er forstyrret af at holde balancen (følelsesmæssigt) og ikke kan holde fokus. Der vil være link til videoen i de slides I har, så I kan gense den hvis I har lyst. Den er faktisk rigtig god.

Nu er der pause. Skift slide til Pause-slide.

Pause 18.30- 19.00 (PP18)


PP19: Rammer for frivillig indsats

Fortæl, at folk der har været udsat for voldsomme hændelser kan have behov for at tale om det. Som frivillig kan man stille sig til rådighed, i det omfang man også passer på sig selv. Det er vigtigt at understrege, at det altid skal være brugeren som tager initiativ til at fortælle om sin fortid. Det er ikke alle der har lyst til at tale om det de har oplevet og heller ikke i alle kontekster. Som frivillig kan du fortælle at du gerne lytter hvis vedkommende vil tale, men ikke spørge ind til det specifikke uden at der kommer et initiativ fra brugeren. I sin virke som frivillig, er man med til at give en væsentlig social støtte. Forskning viser, at den sociale støtte har en stor betydning for menneskers psykiske helbred. Det kan være, at brugeren parallelt med den sociale støtte også har brug for professionel hjælp, som han/hun kan få et andet sted. Når én fortæller om voldsomme begivenheder, kan det ske at der er huller i fortællingen, som vi har talt om tidligere. Hullerne kan være et forsvar som brugeren har mod at huske noget der var meget voldsomt. Derfor er det vigtigt, at acceptere disse uden at udfordre dem for meget. Hvis du oplever, at brugeren under fortællingen om fortiden bliver fraværende i kontakten, kan det være, at der er tale om flashbacks eller dissociationer. Du kan hjælpe dem tilbage ved f.eks. spørger ind til noget praktisk, f.eks. hvad tid de skulle gå i dag, bede dem om at holde noget for dig, tilbyde dem noget at drikke eller lign.

Det kan være at brugeren oplever at hans/hendes hukommelse, opmærksomhed og koncentration er forringede. Som frivillig vil kan kunne mærke dette og der vil være brug for at støtte vedkommende i det tilbud de kommer i. F.eks. kan det ske, at vedkommende ikke kan huske hvad I lavede sidst eller har brug for flere gentagelser end gennemsnittet til at huske dagligdags oplysninger. Det er selvfølgelig vigtigt, at støtte personen på en respektful vis.

Hvis man som frivillig arbejder med uledsagede mindreårige asylansøgere skal man være opmærksom på at denne gruppe af brugere har særligt brug for struktur, forudsigelighed og voksenstyrede aktiviteter. De uledsagede mindreårige asylansøgere bor i andre rammer end de voksne asylansøgere, bl.a. med pædagogisk personale, hvorfor det kan give mening at orientere sig om andre indsatser omkring den uledsagede mindreårige såfremt man som frivillig bliver bekymret for trivslen.

PP21: Rammer for frivillig indsats (fortsat)


Henvis til, at deltagerne tidligere på modul 2 har haft om rollen som frivillig. I dag taler vi om rollen som frivillig i forhold til de traumatiserede brugere. Understreg, at de frivilliges primær rolle er at skabe aktiviteter og oplevelser, som brugerne bliver involveret i på en positiv måde. Som frivillig er man ikke den som skal behandle traumer. Dog kan det ske at man får viden om voldsomme oplevelser som medborgerne har været igennem. Det kan nogle gange være hårdt at lytte til fortællinger om voldsomme begivenheder og være vidne til stor uretfærdighed og smerte. Derfor er det vigtigt, at man som frivillig er opmærksom på, hvordan man påvirkes af det. Nogle teorier skelner mellem, at man i mødet med andre menneskers problemer kan blive: 1) rørt, 2) ramt eller 3) rystet.

1) Man bliver rørt på grund af vores empati, vores følelsesmæssige indlevelsesevne. Når man bliver rørt kan man tale med sine medfrivillige om det.

2) Man bliver ramt når man bliver påvirket af det man har hørt/set i længere tid og kan have svært ved at glemme den fortalte historie i noget tid. Bliver man ramt, skal man opsøge sin aktivitetsleder og afklare om der er brug for yderligere hjælp til dig som frivillig.

3) Man bliver rystet når ens mere grundlæggende antagelser og verdensbillede bliver udfordret. Hvis man bliver rystet, skal man tage det alvorligt. Der kan være brug for en pause fra arbejdet eller en snak med en professionel. Det er altid en god idé at afklare med sin aktivitetsleder hvad der er brug for.

Som frivillig kan man komme ud for at man bliver sekundær traumatiseret, dvs. at man overtager noget af den traumatiseredes magtesløshed eller udvikler symptomer der svarer til den traumatiseredes og at det står på i længere tid. Hvis man oplever dette, skal man opsøge hjælp.

Her er det væsentligt at gentage, at tavshedspligten som frivillig gælder også hvis man bliver rørt, ramt eller rystet. Derfor er det vigtigt, at tale med sine medfrivillige og aktivitetsleder, da man på grund af tavshedspligten ikke kan tage dette op i sit private netværk.


PP22: Rammer for frivillig indsats - børn

Fortæl, at det hos børn nogle gange kan være sværere at se om, det er traumatiserede og dermed i mistrivsel. Da man ikke kender barnet fra før, kan man ikke se om der er tale om en forandring hos barnet. F.eks. kan et barn efter voldsomme oplevelser trække sig tilbage. Som én der ikke kender barnet, kan det være svært at finde ud af om barnet er generet, om der er tale om en sproglig barriere eller om der er tale om et traumesymptom. Det er godt, ikke at udelukke nogle forklaringsmuligheder fra starten.

Hvis man som frivillig er i tvivl om et barns trivsel og ens rolle tillader det, kan man tale med forældrene om sin bekymring for barnet. Man kan fortælle forældrene, at de kan opsøge relevant hjælp hos egen læge, kommune eller skole/børnehave. Det kan være at forældrene ikke ved hvor man kan søge hjælp til barnet. Er man ikke i position hvor dialog med forældre er mulig, kan man støtte barnet ved at skabe nogle gode oplevelser for ham/hende indenfor de rammer man har. Sker det at barnet henvender sig til én med noget som de har svært ved, kan man opfordre barnet til at dele det med voksne i hverdagen, dvs. forældre, lærere og pædagoger. På det næste slide kommer vi også til at tale om underretninger og underretningspligt.

Samtaler med børn om svære emner kan være nødvendige. Børn kan f.eks. have brug for at tale om eller på anden måde udtrykke de belastende oplevelser de har været igennem. Samtaler med børn om svære emner skal foregå tilpasset barnets udviklingstrin og på barnets præmisser. At tale med børn kræver ekspertise og erfaring. Hvis man oplever, at barnet har brug for hjælp, skal man opfordre forældrene til at søge den og hvis de ikke ved, fortælle dem hvor de kan starte med at søge.


PP23: Underretningspligt

Forklar, at der er den almindelige underretningspligt som gælder alle borgere. Alle borgere skal derfor reagere hvis de ser børn i mistrivsel og er i tvivl om de får den rette opmærksomhed fra kommunen. Som frivillig er man ikke underlagt den skærpede underretningspligt. Den skærpede underretningspligt gælder personer der udfører offentlig tjeneste eller hverv, f.eks. ansatte i børnehaver og på skoler.

Det kan være svært, at finde ud af om det man har observeret hører ind under underretningspligten eller ej. Derfor anbefales det, at drøfte observationer og bekymringer med sine medfrivillige, sin aktivitetsleder eller en supervisor.

Man kan vælge at underrette anonymt eller med reference på. Når man underretter skal man beskrive det man ser uden at tolke eller kommentere på det observerede. På forskellige kommunernes hjemmesider står der en vejledning der kan hjælpe dig hvis du er i tvivl.


PP24: Nonverbal kommunikation – hvad er det?

Kommunikation mellem mennesker består af en verbal og en nonverbal del. Nonverbal kommunikation er al den kommunikation med hinanden, som foregår udenom det talte sprog.

Bed deltagerne give nogle bud på, hvordan vi kommunikerer nonverbalt.

Formålet med at beskæftige sig med non-verbal kommunikation, når vi har med xx(bruger)xx at gøre, er naturligvis at vi er begrænsede i at kommunikere med hinanden, når vi ikke taler samme sprog. Det giver store udfordringer, når der skal skal opbygges relationer eller samarbejdes om aktiviteter. Derfor er der god grund til at gå på opdagelse i den non-verbale kommunikation, for at blive klogere på, hvordan man kan hjælpe kommunikationen på vej, hvad der fremmer eller hæmmer samspillet. Der findes ikke enkle spilleregler for kommunikation, derfor handler det om at udvikle sin opmærksomhed i forhold til den anden og prøve sig frem.


PP25: Nonverbale kommunikationsformer

I den non-verbale kommunikation sender og modtager vi ’beskeder’ til og fra hinanden, ligesom i det talte sprog, men ofte er vi ikke bevidste om det.

Gennemgå kommunikationsformerne og giv eksempler på, hvilke beskeder man kan sende via nonverbal kommunikation.

Eksempel: En hånd på armen kan udtrykke medfølelse, et suk kan udtrykke opgivelse, et blik der viger, kan signalere afvisning, et vink kan være en invitation, et hævet tonefald kan være udtryk for vrede.

I gennemgangen opfordres deltagerne til at bidrage med eksempler.

Note til underviser: Der er uendelig mange måder at kommunikere på nonverbalt og listen dækker kun de mest typiske.


PP26: Nonverbal kommunikation er vigtigst

Forklar at den nonverbale kommunikation er langt mere betydningsfuld end vi tror:

Vi fokuserer normalt på indholdet i det vi siger til hinanden, men faktisk foregår størstedelen af vores kommunikation uden om det talte sprog. Den nonverbale del fylder 80-90% af kommunikationen.

Hvis det vi siger ikke stemmer overens med eks. kropsholdningen eller ansigtsudtrykket, så tror vi mere på det nonverbale end på ordet. Et eksempel på dette er når mennesker lyver.

Vi kommunikerer store mængder nonverbale beskeder til hinanden hele tiden. Det sker som regel automatisk og uden at vi tænker nærmere over det. Dels er vi fra naturens side udstyret med evner til at afsende og opfange beskederne, dels lærer vi gennem vores opvækst at udtrykke os nuanceret gennem de mange forskellige nonverbale kommunikationsformer.

Faktaboks: Brugen af nonverbal kommunikationHvis vi taler samme sprog, så bruger vi den nonverbale kommunikation til at understrege vores budskaber (f.eks. at smile hvis vi vil sige noget positivt). Den nonverbale kommunikation kan også foregå uden ord (f.eks. et indforstået smil til en fremmed, der befinder sig i samme pudsige situation).


Pause: 20.00 – 20.10 (PP27)

PP28: Det universelle kropssprog

En del af den nonverbale kommunikation er universel.

De basale følelser er medfødte og fælles for alle mennesker. De afspejler sig i kroppens sprog og derved har vi adgang til at forstå, hvad der foregår i andre mennesker, også når de har en anden kulturel baggrund end os selv. Det vil sige, at vi tolker de samme grundfølelser i andres menneskers krops- og ansigtsudtryk, uafhængigt af hvilken kultur de tilhører og hvilket sprog de taler.

Kroppen kommunikerer hele tiden og fortæller meget om, hvordan vi har det og hvad vi oplever. Nogle gange udtrykker kroppen mere præcist end ord, hvad der sker i os. Man siger f.eks. at et blik siger mere end 1.000 ord.

Spørgsmål til deltagerne: Hvad læser I af kropssproget hos personen på billedet? Hvilke følelser er på spil? De fleste vil svare i retning af ’tristhed’ eller ’opgivelse’. De samme svar vil man kunne få i andre kulturer.

Pointér overfor deltagerne at den intuitive adgang til at forstå hinandens kropssprog og muligheden for at aflæse den andens følelser er hjælpsom, når vi skal kommunikere med personer, som vi ikke deler talt sprog med.

Note til underviser: Følgende øvelse handler netop om at bruge den intuitive fornemmelse vi har for nonverbal kommunikation, som et redskab i samværet med andre mennesker.


PP29: Øvelse: Beroligende vs. konfliktoptrappende kommunikation (20 min.)

Øvelse:

1. Bed deltagerne om at drøfte de to spørgsmål parvis (med sidemanden) i 8 min.

Som en hjælp til at komme i gang, kan de forestille sig situationer, hvor de har haft med en xx(bruger)xx at gøre, som var bange, vred eller ked af det, og hvor de forsøgte at gøre noget med/for personen via nonverbal kommunikation. Hvad fungerede godt? Hvad gjorde det værre? De kan også tænke på situationer xx(bruger)xx imellem, hvor de lagde mærke til den nonverbale kommunikation.

2. Opsamling:Hvert par giver deres svar på spørgsmål 1.

(Dernæst samles op på spørgsmål 1 vha. af følgende PP)


PP30: At optrappe angst eller aggression

Nævn de signaler, der ikke allerede er nævnt af deltagerne.

Herefter laves en ny runde, hvor hvert par svarer på spørgsmål 2. (hvilke nonverbale signaler virker beroligende?). Giv gerne plads til deres eksempler og egne erfaringer med beroligelse eller nedtrapning.

Note til underviser: Listen behøver ikke blive gennemgået, men kan bruges som inspiration og til at samle op på øvelsen. Den er ikke fyldestgørende, men består af eksempler på nonverbal kommunikation, der kan gøre den anden ubehagelig til mode og hæmme samværet. Øvelsen har til formål at få deltagerne til at reflektere over, hvordan forskellige former for nonverbal adfærd kan virke, snarere end at kategorisere forskellige adfærdsformer som gode eller dårlige.

Faktaboks: Dominerende og afvisende kropssprogDet dominerende kropssprog kan fremkalde angst hos den anden, der kan føle sig nødsaget til at forsvare sig imod en oplevet trussel.Afvisende kropssprog kan være lige så provokerende som det dominerende kropssprog, særligt for personer, der føler sig sårbare og som søger støtte eller opmærksomhed.


PP31: At virke beroligende

Nævn de signaler, der ikke allerede er nævnt af deltagerne, som opsamling på runden.

Forklar deltagerne at ens eget kropssprog har en afsmittende virkning på den anden person. Derfor fungerer det beroligende for den anden, at man selv forholder sig roligt og afslappet.

Note til underviser: Listen behøver ikke blive gennemgået, men kan bruges som inspiration og til at samle op på øvelsen. Den er ikke fyldestgørende, men består af eksempler på nonverbal kommunikation, som man ved virker hensigtsmæssigt ift. at berolige eller nedtrappe konflikt. Øvelsen har til formål at få deltagerne til at tænke over, hvordan forskellige former for nonverbal adfærd kan virke, snarere end at kategorisere forskellige adfærdsformer som gode eller dårlige.

Faktaboks: Beroligende kropssprogDet er optrappende for en konflikt, hvis den anden føler sig misforstået, trængt op i en krog eller uden handlemuligheder. Derfor er det vigtigt at give den anden psykisk rum til at kunne udtrykke og forklare sig samt fysisk plads til at kunne gå væk fra situationen. At kunne fjerne sig fra den trængte situation giver mulighed for at reagere på andre måder, end ved at hidse sig op eller gå til angreb. Vi kan godt komme til at overdrive vores kommunikation, tale højere eller gestikulere vildere, når vi vil gøre os forståelige. Det kan opfattes som nedladende. Det fungerer beroligende for den anden at blive mødt i øjenhøjde, med et kropssprog der viser at man er åben, gerne vil forstå den anden samt at man respekterer den andens valg.


PP32: Kulturelle forskelle i non-verbal kommunikation

Forklar deltagerne at den nonverbale kommunikation ikke kun er universel, men at dele af den er kulturspecifik. Det betyder, at for at forstå de signaler andre sender, er det i høj grad en forudsætning at man har samme kulturelle baggrund. Kulturen dikterer hvordan forskellige udtryk, signaler og gestusser skal forstås og i hvilke situationer de bruges. Det der er en positiv gestus i én kultur kan være en fornærmelse i anden. Derfor er det let at misforstå eller optræde stødende overfor personer fra en anden kultur.

Gennemgå de tre områder med en forklaring af kulturforskellene inden for hvert område (se faktaboks).

Spørgsmål til deltagerne: Undervejs i gennemgangen spørges deltagerne om de kan genkende det der forklares, med mulighed for enkelte kommentarer fra dem. Pointér at det er særligt vigtigt at være opmærksom på de tre områder i det første møde med xx(bruger)xx, for at få en god kontakt.

Noter til underviser: Det er ikke vigtigt hvilke fremmede kulturer, der tales om. Pointen er at der er store variationer mellem kulturer. Der er naturligvis også individuelle forskelle indenfor en kultur. Hvor der tidligere i undervisningen blev arbejdet med fællestræk på tværs af kulturer, arbejdes her med forskellene.

ØjenkontaktI vesten foretrækker vi direkte øjenkontakt, når vi taler med hinanden. Det kan her opleves som uhøfligt, afvisende eller useriøst ikke at have øjenkontakt. I andre dele af verden kan øjenkontakt opleves som mangel på respekt eller en udfordring af den andens autoritet. Hvor meget det er acceptabelt at have øjenkontakt, kan også afhænge af køn.

Kropsberøring I nogle kulturer må mænd holde i hånd, i andre er det uset. Nogle steder forventes det at man giver kindkys til fremmede, i andre at man ikke røre ved hinanden, når man hilser. Det er for de fleste mennesker forbundet med stort ubehag eller krænkelse, at blive berørt på steder som man ikke finder det acceptabelt at røre, eller uden der er givet tilladelse til det.


KropsafstandAlle mennesker har en zone omkring kroppen, der indikerer ’mit territorie’. Hvem vi tillader at overskride zonens grænser og komme helt tæt på fysisk, afhænger af hvor godt vi kender personen. Kommer en fremmede for tæt på, føles det som regel ubehageligt og man kan have lyst til at flytte sig, for at bevare sit ’territorie’. Det er i høj grad kulturelt bestemt, hvor meget afstand, man forventes at holde til andre. I Danmark holdes en vis afstand, når man hilser på en fremmed. I nogle andre kulturer er det normalt at komme meget tættere på, selvom man er fremmede overfor hinanden, men det kan også afhænge af om man er af samme køn.


PP33: Øvelse: kropsafstand (10 min.)

Øvelse: Forklar deltagerne at de skal rejse sig op og gå sammen parvis, gerne med én de ikke kender særlig godt. Illustrer evt. følgende instruktion med én af deltagerne, mens du forklarer.

1. Parret stiller sig overfor hinanden i god afstand, med front mod hinanden.2. Person A (hovedpersonen) beder person B nærme sig meget langsomt. Når B når den afstand

som A har det rart med, siger A ”stop” til B. 3. Dernæst træder B et lille skridt tættere på A (indover A’s grænse)

Person A: læg mærke til forskellen! (Du må gerne bede B træde tilbage igen og eksperimentere med hvor din grænse går, ved at lade B gå frem og tilbage)

4. Byt roller

Opsamling på øvelsen med spørgsmålet: ”Hvordan var det? Kunne I mærke jeres egen grænse (i forhold til denne person)?”

Note til underviser: Lav gerne variationer over øvelsen


PP34: Kulturel sensitivitet

Alle mennesker er bærer af deres egen kultur, som viser sig i holdninger, værdier og måder at agere på. Den viser sig også i forventningerne til hinanden. Kulturen indlæres fra vi er ganske små og derfor tænker vi ikke over, hvad den består af og hvornår den er anderledes end andre menneskers kultur. Det betyder at vi vanemæssigt forventer at andre er, som jeg selv er, og at folk fra fremmede kulturer forstår min.

Forklar deltagerne at det i mødet med xx(bruger)xx er vigtigt at:

Være opmærksom på hvor hurtigt vi for-tolker den andens udtryk. Sætte egne forventninger til side i forhold til, hvordan den anden skal opføre sig, tænke eller

udtrykke sig. Være åben for den andens kultur og måder at udtrykke sig på. Være opmærksom på ikke at overskride den andens grænser og give plads til at begge kan

være til stede og føle sig respekteret.

Faktaboks: Definition på kulturel sensitivitetKulturel sensitivitet betyder at man er bevidst om at kulturelle forskelle og ligheder eksisterer og at de påvirker vores værdier, adfærd og måder at forstå verden på.


PP35: At finde et fælles sprog

Formålet er at deltagerne forstår vigtigheden af at give xx(bruger)xx mulighed for at udtrykke sig og være i samspil, der hvor der mangler et fælles talesprog. Derudover at deltagerne ikke tøver med at bruge talt sprog, som en del af kommunikationen.

Forklar at det ofte er stressende, når man ikke kan give præcist udtryk for sine ønsker og behov eller få tilstrækkelig information. Det kan give en følelse af magtesløshed og isolation. Omvendt kan det give stor lettelse og en følelse af at være forbundet med andre, når man kan gøre sig forståelig.

1. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan gøre sig forståelig overfor hinanden. Det kan eksempelvis ske via:

• Tegninger/billeder• At bruge kendte håndtegn, såsom at tælle (på fingre), tale i telefon (hånden op til mund-

øre), sove (hovedet på begge hænder sammenlagt), spise (hånden til munden) • At bruge symboler (f.eks. )

2. Tal selvom det ikke forstås. For at hjælpe xx(bruger)xx i processen med at lære dansk, er det en god ide at formulere korte sætninger og gentage de ord (for ting), der er centrale. De fleste er ivrige efter at lære de ord, de har mest brug for i dagligdagen.

3. Deltagelse frivilligaktiviteterne er i sig selv en hjælp til at lære det danske sprog, fordi xx(bruger)xx hører dansk omkring sig og engagerer sig i samværet og kommunikationen.



Fortæl deltagerne, at I er ved at være ved vejs ende med modul 4. Temaerne i dag har været de nye medborgers baggrund, livet i asylsystemet, livet efter opnået asyl/opholdstilladelse og kulturforståelse. Evaluering af modul 5Det vigtigste ved at evaluere er

• at give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte ord på deres oplevelse, er denne afsluttende refleksion med til at ”det lærte” huskes lidt bedre.

• at I som undervisere får en tilbagemelding på både indhold og form – hvad skal I eventuelt justere til næste gang?

1. ”Evalueringsskema”Vi vil gerne have, at du evaluere modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, men inspiration fra det evalueringsskema som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din underviservejledning og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” → ”Formidling” → ”Dokumenter” → ”Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent Rasmus Egeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres. Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø når alle moduler er afholdt. Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder. 2. ”Plenumfeedback”Bed deltagerne komme ud på gulvet. Fortæl om popcorn-metoden: Deltagere popper og siger noget, når de er klar. Stil spørgsmålene, og inviter til pop-op-svar:

• Hvad har været særligt interessant ved i aften?• Hvad kunne have gjort aftenen endnu bedre?• Har der været nogle aha-oplevelser?



3. ”4 evalueringsrum”Hæng fire plancher op med hver af de 4 evalueringsrums titler. Bed dine deltagere om individuelt at skrive 1 post-it pr. rum – gerne flere. Hver deltager bedes hænge post-its op – samtidig kan de kigge, hvad de andre har skrevet. Tag en fælles snak om alle 4 rum – særligt det rum, deltagerne har medvirket i.”4 evalueringsrum” er på bagsiden af evalueringsskemaet, som du finder på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” → ”Formidling” →”Dokumenter” → ”Frivilligundervisere".

PP37: Nyttige links

Her er nogle nyttige links hvis I vil læse mere.

Tak for i aften (PP38)

Tak deltagerne for deres deltagelse.

Giv deltagerne en stor hånd!

Husk at registrere alle dine deltagere i ”Skema til registrering af kursister." Skemaet findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” → ”Formidling” → ”Dokumenter” → ”Frivilligundervisere.


20151012 underviservejledning integration

Documents