20151014 underviservejledning familienetværket

Indholdsfortegnelse

Baggrund for kurset "medmenneskelighed i praksis".................................................................................4Kursets målgruppe: Frivillige i Røde Kors' sociale aktiviteter....................................................4Kursets formål............................................................................................................................5Kursets struktur og praktiske organisering................................................................................5At få Røde Kors og aktiviteterne under huden...........................................................................6Bistand fra og kommunikation med landskontoret....................................................................6

Modul 1: At arbejde psykosocialt........................................................................................8Velkomst og introduktion (PP1-4).................................................................................8Psykosocial støtte (PP5-6)...........................................................................................11Kortlægning af psykosociale udfordringer og mestringsstrategier (PP7-8).................13Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier) (PP10-16)..................................................................................16Grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (PP11-17).............................17Fælles planlægning og refleksioner over nuværende aktiviteter (PP17)....................23Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP19-20)...............................................................................................................................26

Modul 2: Kriser, stress og psykosocial førstehjælp............................................................29Velkomst og indledning (PP1-4)..................................................................................29Hvad er kriser og stress – samt reaktionerne (PP5-13)...............................................32Psykisk førstehjælp og støttende samtaler (PP15-20).................................................43Begrænsninger og henvisningsmuligheder (PP22-24)................................................49Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP25-27)...............................................................................................................................52

Modul 3: at tage hånd om sig selv og hinanden.................................................................55Velkomst og indledning modul 3 (PP1-4)....................................................................56Erfaringsudveksling – metoder og formål (PP5-10).....................................................59Metoden ”Bordet rundt” (PP12-24).............................................................................64Evaluering af "Bordet rundt" (PP26-29)......................................................................77Opsamling og evaluering (PP30-31)............................................................................82

MODUL 4: BØRNS MESTRING............................................................................................84Velkomst og introduktion (PP2-6)...............................................................................84Livskriser og mestring (PP7-9)....................................................................................89Introduktion til Idekataloget (PP10-16).......................................................................94Tema 1 – Identitet (PP19-29)....................................................................................104Undertema "hvem er min familie og netværk" (PP34-36).........................................118Netværkets betydning (PP37-39)..............................................................................123Evaluering af tema 1 – Identitet (PP40-42)...............................................................127

MODUL 5: BØRNS MESTRING DEL 2.................................................................................131Velkomst og introduktion (PP2-5).............................................................................132

Gør en verden til forskel rødekors.dk 2

Tema 2 – Krop & Følelser (PP6-13)............................................................................136Undertema "At kende mig selv og mine grænser" (PP18-21)...................................149Undertema "Krop, kost og motion" (PP22-26)...........................................................153Tema 3 – Dig, mig og vi to – sociale relationer (PP29-35).........................................161Opsamling og evaluering (PP36-39)..........................................................................171


BAGGRUND FOR KURSET "MEDMENNESKELIGHED I PRAKSIS"

Røde Kors’ hovedbestyrelse besluttede i december 2010, at den psykosociale metode så vidt muligt fremover skal anvendes i det frivillige sociale arbejde i Røde Kors. I efteråret 2011 udviklede vi derfor denne underviservejledning og rekrutterede frivillige undervisere, der skal være med til at afholde kurser for aktive frivillige i Røde Kors’ sociale aktiviteter. Første hold af frivilligundervisere blev uddannet i januar 2012 og der er årligt uddannet nye frivilligundervisere som løbende tilbyder kurser i ”Medmenneskelig i Praksis” (MIP).

Kursets målgruppe: Frivillige i Røde Kors' sociale aktiviteter

Røde Kors’ psykosociale arbejde består af indsatser til støtte for: Qnet: Støtte til tidligere voldsramte kvinder og børn (146 frivillige) Aktiviteter inden for integration: Støtte til flygtningefamilier (ca. 600 frivillige) Familienetværket: Støtte til socialt udsatte familier (260 frivillige) Fængselsbesøgstjenesten:155 besøg af indsatte (155 frivillige) Patientstøtterne: 26 hospitaler og sygehuse har tilknyttet patientstøtter fra Røde Kors (805 frivillige) Besøgstjenesten: 7.450 får hvert år besøg af frivillige fra Røde Kors (5.100 frivillige) Vågetjenesten: Frivillige vågede ved 947 døende (886 frivillige)(Tallene er fra statusrapporter udarbejdet i slutningen af 2014)

Hovedparten af de frivillige har flere års indgående kendskab til de komplekse problemstillinger, familierne står i, imens andre lige har meldt sig som frivillige. Kurset retter sig mod både nuværende og nye frivillige i familienetværket.

Formålet med de sociale aktiviteter er typisk at modvirke social isolation, tilbyde familierne et frirum i en presset livssituation og støtte dem i at mestre deres livsituation. I praksis varetager de frivillige forskellige roller og funktioner i en én-til-én-relation med familierne, f.eks. som familieven, som bisidder og/eller fortaler. Sideløbende arrangerer de frivillige ofte aktiviteter målrettet den pågældende aktivitet.

I alle aktiviteterne er der retningslinjer og huskelister, der overordnet beskriver rammerne for støtten til familierne. De frivillige har imidlertid efterspurgt en øget bevidsthed om og færdigheder i at anvende konkrete arbejdsmetoder i støtten til brugerne af de sociale aktiviteter.

Spørgsmålene drejer sig blandt andet om én-til-én-støtten, f.eks.: ”Hvordan håndterer jeg kulturmødet?”, ”Hvordan siger jeg fra?”, ”Hvordan kan jeg hjælpe uden løftede pegefingre?" eller "Hvor kan jeg henvise videre til, når min hjælp ikke slår til?”

Der er også et ønske om at undgå at etablere afhængighedsskabende tilbud uden mål. I stedet bør familiernes eget netværk styrkes. Spørgsmål som: ”Hvordan opbygger man et støttende netværk?”, ”Hvornår skal tilbuddet fra Røde Kors slutte?”, ”Hvordan styrker vi familiens ressourcer, så Røde Kors bliver overflødig?” er centrale her.

Sidst men ikke mindst er arbejdet med familierne givende, men kan også være krævende og udfordrende for de frivillige. Her er spørgsmål om hjælperens rolle, grænsesætning og egenomsorg vigtige – eksempelvis: ”Hvordan passer jeg på mig selv og de andre frivillige?”, ”Hvordan kan jeg sige fra uden at få dårlig samvittighed?”, ”Hvem kan jeg tale med, hvis det er svært at være hjælper?"

De familier, vi møder i aktiviteterne, er forskellige og står over for vidt forskellige problemstillinger i deres liv. Støtten skal derfor tilpasses, og der kan være særskilte opmærksomhedspunkter i forhold til f.eks. støtte til unge mødre, støtte til nyankommne flygtningefamilier, indsatte, ensomme eller døende.


Da undervisningen i høj grad er baseret på deltagernes indsigt og kendskab til familierne, skal disse opmærksomhedspunkter være på dagsordenen i hvert enkelt modul.

Kursets formål

Deltagerne skal opnå: Grundlæggende kendskab til og forståelse af den psykosociale tilgang og støtte Færdigheder i aktiv lytning og psykisk førstehjælp Indblik i og opmærksomhed på familie-perspektivet i aktiviteterne Øget viden om organisering af psykosociale aktiviteter samt i nogle tilfælde deltagerinddragende

metoder Indblik i og øget refleksion over egen rolle samt evt. henvisningsmuligheder Øget opmærksomhed på egne reaktioner og hensigtsmæssig egenomsorg Færdigheder i at anvende struktureret kollegial erfaringsudveksling som metodeVed modul 4-5 får de frivillige: Viden om identitet, følelser & krop, og barnets sociale relationer. Dvs. viden om baggrunden for disse

temaer, hvorfor de er valgt og deres relevans for det frivillige arbejde, samt hvilke øvelser man kan lave i arbejdet med familierne i relation til disse temaer.

Ideer til at strukturere og afprøve aktiviteter med familierne, som støtter op om børns mestring Øvelse og erfaring med selv at tilrettelægge øvelserne, planlægge dem og udføre dem.

Kursets struktur og praktiske organisering

Kurset består af 5 moduler á ca. 4 timer inklusiv pauser. Kurset tilrettelægges som enkeltmoduler, der gennemføres på hele dage i weekender eller på hverdagsaftner fra ca. kl. 17:00-21:00 – som det passer bedst.

Kurset rekvireres af frivillige, hvor aktiviteten er i opstart, eller hvor aktiviteten har været i gang i et stykke tid. Nogle ser kurset som en god anledning til at planlægge og videreudvikle den sociale aktivitet samt lære hinanden at kende. Andre foretrækker, at de som frivilliggruppe skal have gjort sig nogle erfaringer med målgruppen, før de rekvirerer kurset.

Kurset tilrettelægges og gennemføres typisk lokalt i den enkelte Røde Kors-lokalafdeling for den enkelte aktivitetsgruppe. Den praktiske gennemførelse af modulerne aftales imellem den enkelte aktivitetsleder og underviser. Der kan også organiseres kurser på tværs af afdelinger, f.eks. som tilbud til nye frivillige en gang årligt.

Det er vigtigt at afstemme forventninger og deltagerforudsætninger med aktivitetslederen, og der er udarbejdet en tjekliste, ”Aftale mellem underviser og aktivitetsleder – underviserversion”, der angiver ansvarsopgaver hos hhv. underviser og aktivitetsleder. Tjeklisten finder du i mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”. Du kan også benytte søgefeltet på Mit Røde Kors oppe i højre hjørne, hvor du skriver ”frivilligundervisere”.

Denne underviservejledning er et værktøj til dig som underviser. Udover instruktioner til gennemførelse af øvelser indeholder underviservejledningen også fakta-ark og noter til underviseren. Disse er baggrundsviden til brug for dig som underviser. Med udgangspunkt i vejledningen kan du variere øvelserne, som du føler, det passer dig som underviser samt målrette øvelserne efter den gruppe af frivillige, du skal undervise. Du er også velkommen til at skifte de foreslåede icebreakers ud med andre icebreakers og indlægge flere energizers, hvis du finder det passende. Kravet er blot, at de angivne mål nås undervejs, og at der er en tydelig sammenhæng – en rød tråd – i din undervisning.


At få Røde Kors og aktiviteterne under huden

At få viden om aktiviteterneNår du skal i gang med at undervise, er det en rigtig god idé at sætte sig ind i den aktivitet, de frivillige er engageret i. Det kan du enten gøre ved at få en snak med aktivitetslederen eller ved at besøge aktiviteten. Du vil som underviser også blive inviteret til årlige Temadage i den sociale aktivitet du underviser i. Temadagene har forskellige temaer fra gang til gang inspireret af de frivilliges dilemmaer og udfordringer i den pågældende frivilliges aktivitet. Den viden du kan hente her giver dig en bedre forståelse af dine kursisters virkelighed, og du kan bruge dine egne oplevede erfaringer som eksempler i undervisningen.

I mappen har vi lagt præsentationsark for familienetværket. Derudover opfordrer vi dig til at ”komme i praktik” i den sociale aktivitet som du skal til at undervise. Kontakt konsulenten på landskontoret for at arrangere nærmere.

”Forankring” i en lokalafdelingSom frivilligunderviser er du tilknyttet landskontoret og er i nationalt netværk med de andre undervisere. Men du bor jo også et sted, hvor der med stor sandsynlighed er en Røde Kors-lokalafdeling. Vi hjælper dig med at blive introduceret til dit lokale Røde Kors, hvis du gerne vil udvide dit netværk lokalt.

Bistand fra og kommunikation med landskontoret

Videndeling blandt undervisere og opkvalificeringSom underviser indgår du i et større nationalt korps af undervisere, og fra landskontorets side koordinerer vi videndeling og erfaringsudveksling. Blandt andet bliver du medlem af vores internetbaserede frivilligunivers, Mit Røde Kors, hvor frivilligunderviserne er samlet i gruppen ”Formidling” som du finder under ”Aktiviteter”. Her kan du kommunikere med alle de andre frivilligundervisere. Derudover inviterer vi til både supplerende uddannelse og årlig evalueringsdag, som annonceres og som du tilmelder dig på Mit Røde Kors. Kopier og andet papir til uddelingDu kan bestille deltagerpakker til uddeling til dine kursister i vores frivilligshop http://frivilligshop.rodekors.dk/ under ”Aktiviteter” og dernæst ”Familienetværket”

Registrering af kursus og kursisterNår du som underviser har aftalt at holde et MIP-kursus skal i aftale følgende:

Kursets art (fx MIP- Vågetjenesten – Haslev) Hvem kan deltage (er det åbent for alle, få udvalgte lokalafdelinger eller kun den lokale aktivitet) Hvor afholdes kurset (eksakt adresse) Hvornår og i hvilket tidsrum (præcist klokkeslæt) Max. Antal deltagere (fx 16) Deadline for tilmelding (gerne min 3 uger før) E-mail på aktivitetsleder (til brug for udsendelse af deltagerliste) E-mail på underviser (til brug for udsendelse af deltagerliste)

Når dette er aftalt skal du som underviser sende disse oplysninger til kursusadministrationen på landskontoret via [email protected]. Derefter vil der kurset blive oprette under ”Kurser” på mitrødekors.dk, hvor deltagerne skal tilmelde sig.Du vil efter deadline for tilmelding få tilsendt deltagerliste fra kursusadministrationen over de tilmeldte deltagere. Du skal derefter drøfte deltagerlisten med aktivitetslederen, så I sikre at alle relevante deltagere er tilmeldt.


mailto:[email protected]

http://frivilligshop.rodekors.dk/

EvalueringEvaluering skal ske efter hvert modul og som afslutning på hele forløbet. Vi har udviklet skemaer, du kan anvende, men du er også velkommen til at benytte metoder, du selv er vant til at bruge i din undervisning. I underviservejledningen har vi også skrevet et par andre alternativer, hvis du vil variere evalueringsmetode fra gang til gang. ”Evalueringsskema (MIP) findes i mappen under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”. I visse tilfælde vil der også blive anvendte elektroniske spørgeskemaer, men i de tilfælde vil du blive kontaktet i hvert tilfælde, så du kan oplyse deltagerne om dette på forhånd.

Grej som underviserHvis du gerne vil have remedier, der gør din formidling lettere (store flipover-blokke, tuscher, post-its, mv.), så send en mail til [email protected].

Hotline til ekspertOg endelig kan du altid få faglig sparring og svar på eventuelle spørgsmål fra dig og/eller dine kursister ved konsulenten på landskontoret.

PressemeddelelseNår du har afholdt et MIP-kursus vil vi meget gerne opfordre dig til at være aktivitetslederen behjælpelig med at lave en pressemeddelelse til den lokale avis og til Mit Røde Kors. I mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere” finder du ”Pressemeddelelse – eksempel (MIP)” og ”Pressemeddelelse – skabelon (MIP)” som dels kan være til inspiration og bruges som skabelon for redigering og tilpasse en pressemeddelelse for det afholdte kursus. På Mit Røde Kors er det bl.a. relevant at lægge pressemeddelesen op på ”Det sker” og under Familienetværket.

Tage foto af deltagerne med kursusbevisHusk at tage et kamera med og tag et digitalt billede af kursisterne med deres kursusbevis, f.eks. som det der ligger i ”Eksempel på pressemeddelelse”. Fotoet skal indsendes til Rasmus Egeskjold, til brug for nyheder på Mit Røde Kors.

Hvis du har spørgsmål til underviservejledningen, er du velkommen til at kontakte konsulent Rasmus Egeskjold på landskontoret på [email protected] eller tlf. 3169 6178. Anvend gerne Mit Røde Kors til at afklare tvivl og spørgsmål – eller til at dele dine gode ideer eller erfaringer!

God fornøjelse med kurset!




MODUL 1: AT ARBEJDE PSYKOSOCIALT

Tidsplan Temaer i modulet

17.00 – 17.20 Velkomst, introduktion, spilleregler og præsentation

17.20 – 17.45 Introduktion til psykosocial støtte

17.45 – 18.30 Kortlægning af psykosociale behov og introduktion til mestringsevner

18.30 – 19.00 Pause

19.00 – 19.55 Kortlægning af evnen til at mester vanskelige situationer (mestringsevner) og grundlæggende PS-elementer i nuværende aktiviteter

19.55 – 20.05 Pause

20.05 – 20.45 Refleksioner over nuværende aktiviteter

20.45 – 21.00 Afslutning og tak for i dag

Velkomst og introduktion (PP1-4)

Tid17.00-17.20 (20 min.)

MålAt skabe en behagelig stemning med motivation for aktiv deltagelse og læringAt vedtage ”spilleregler” for undervisningen i fællesskabAt gøre deltagerne bekendt med kursets forskellige moduler samt indholdet i dagens undervisning

MetodePowerPoint-præsentationSidemandsrefleksion PlenumdrøftelseEvt. icebreaker


PP1: Medmenneskelighed i praksis

Velkomst og præsentationLad aktivitetslederen byde velkommen (efter aftale). Præsentér dig selv og lav derefter kort præsentationsrunde ved deltagerne (husk, at deltagerne i mange tilfælde kender hinanden). Hvis de er en ny gruppe, kan det være givtigt at bruge lidt længere tid på præsentationen. Afklar dette med aktivitetslederen inden).

Indlæg icebreaker – f.eks.: ”Hvad øjet ikke ser”.Alle deltagere siger deres navn, tilknytning til Røde Kors samt én oplysning eller sjov ting om sig selv, som ingen andre i rummet kender til (f.eks. ”jeg elsker rødbeder”, ”jeg samler på tændstikker”, ”jeg kan danse breakdance”).

Afrunding: 1 minut til refleksion over, hvordan det var at lave øvelsen. Spørg: ”Kan denne øvelse også laves sammen med familierne?”

PP2: Overblik over kurset

Forklar kort om baggrunden for kurset i psykosocial støtte, som den er beskrevet i forordet til underviservejledningen. Gennemgå herefter opbygningen af de forskellige moduler i overskrifter.


PP3: Overblik over dagens program

Forklar, hvilke temaer og begreber dagens kursus rummer – uden at gå i detaljer – og gør opmærksom på pauser m.m. Fortæl også deltagerne, at mange af de øvelser og icebreakers, der vil blive brugt i undervisningen, evt. kan bruges ude i deres respektive aktiviteter med familierne.

PP4: Undervisningens spilleregler (10 min.)

Formålet er, at deltagerne og underviser bliver enige om spilleregler, der er med til at danne rammerne for et positivt og trygt læringsmiljø – f.eks. ingen brug af mobiler, vi overholder pauser, vi taler én ad


gangen, vi har et fortroligt rum, vi skal have det sjovt, aktivitetsledelsen er deltagere på lige fod med andre osv.

Bed deltagerne om at skrive forslag på post-its sammen med sidemanden – så mange som muligt på 2 minutter. Hvert makkerpar sætter forslag op på flipover. Ingen forslag må afvises i første omgang. Når alle forslag er på plads, så gennemgå dem for at sikre, at alle er enige.

Bed eventuelt én i gruppen om at have ansvar for at medbringe flipover med post-its til næste modul.

Psykosocial støtte (PP5-6)

Tid 17.20-17.45 (25 min.)

Mål At introducere deltagerne til grundbegreber og teori i det psykosociale arbejde

Metode PowerPoint-præsentationPlenumrefleksion

PP5: Intro til psykosocial støtte

Forklar, at I nu vil prøve at lave en metafor på hvad psykosocialt arbejde er. Forestil jer nu at vi alle står i en flod, som vi kalder livetsflod, men at vi af forskellige årsager er placeret forskelligt i flodens forløb. Nogen er placeret i oprørt vand, hvor der er store bølger, meget strøm, farlige strømhvirvler og/eller hvor vandet er beskidt (symbol for: sygdom, kriser, stress, ulykke, usundlivsstil mv.), andre er placeret hvor strømmen er svag, vandet kun har små krusninger og/eller vandet er klart. Vi har altså forskellige vilkår (sygdom, kriser, stress, ulykke, livstil mv.) når vi er i floden, og disse vilkår påvirker vores liv. Nogle vilkår er selvvalgte andre er vi ikke herre over.Tilgangen til at hjælpe mennesker i de områder af floden som har oprørt vand, hvor der er store bølger, meget strøm eller vandet er beskidt kan være forskellig. Nogen vil mene, at man skal stå på broen og


strække en hjælpende hånd ned til de mennesker i floden for at hjælpe dem op (symbol på efterfølgende behandling fra eksperter fx læger, psykologer m.fl.), andre vil foreslå at der opsættes rækværk så man ikke ender i floden (symbol på eksperter og forskere som fortaler for forebyggelse). I Røde kors vil vi gerne møde de mennesker der er placeret i store bølger, meget strøm eller beskidt vand (sygdom, kriser, stress, ulykke mv.) i den situation de er hændt i. Det gør vi ved at give hjælp til selvhjælp.Det gør vi gennem vores sociale aktiviteter i Røde Kors, hvor vi tilbyder psykosociale støtte som styrker evnen til at mestre egen livssituation (mestringsevne), nu og i fremtidige situationer, i de vilkår man som menneske er havnet i.Vi har også det udgangspunkt at vi alle er i floden, både eksperter, frivillige og de sårbare og at vi alle kan komme i en situation, hvor vi i floden kan møde oprørt vand, store bølger, meget strøm eller beskidt vand og har behov for psykosocial støtte for at styrke vores mestringsevne.

PP6: Psykologiske og sociale behov

Beskriv kort de behov familierne typisk står overfor og som kan være af både af psykologisk og social karakter. Forklar også at de psykologiske og sociale behov påvirker hinanden og at de derfor er i konstant forandring. Vi skal ikke her diskutere, hvilke der har størst betydning, da det er meget individuelt.

De sociale behov kan bl.a. vedrører relationer til andre, familie, netværk, mulighed for at kunne udtrykke og efterleve sociale værdier og opretholdelse af kulturelle praksisser, mm.

De psykologiske behov er bl.a. indre følelser, tanker og reaktioner, mm.

Spørg evt. deltagerne om bud på både psykologiske og sociale behov som familierne typisk står overfor? Bed evt. deltagerne om eksempler på, hvordan det psykologiske påvirker det sociale og omvendt. Skriv op på flipoveren. Saml diskussionen med at fortælle at det på grund af den gensidige påvirkning er vigtigt at have begge områder med i overvejelserne, når man planlægger psykosociale aktiviteter.


Kortlægning af psykosociale udfordringer og mestringsstrategier (PP7-8)

Tid17.45-18.30 (45 min.)

Mål At deltagerne reflekterer over familiernes psykosociale udfordringer og får lavet et ”Kort” og disse udfordringer

MetodeKortlægningsøvelse i grupper (20 min.)Gruppepræsentation i plenum (15 min.)PowerPoint-præsentation: Mestringsstrategier (10 min.)

MaterialerPapir, tusch, post-its

PP7: Øvelse: ‘Kort’ over familiernes psykosociale situation

Inddel deltagerne i mindre grupper på 3-5 personer. Uddel store stykker papir til deltagerne samt forskelligfarvede tusser og post-its. Forklar, at øvelsen går ud på at lave en slags kort over familiernes psykosociale udfordringer. Deltagerne skal tegne familierne i midten og skrive deres opfattelse af familiernes psykologiske og sociale problemer på papiret rundt om familierne.

Der kan bruges både ord og tegninger – det er en brainstorming-øvelse, som handler om at få så mange ideer på papiret som muligt. Hver gruppe præsenterer sit kort i plenum, mens de øvrige kommenterer og stiller spørgsmål. Du skal skrive nøgleord, begreber og/eller problemer, som går igen hos familierne, op på flipoveren og opsummere diskussionen til sidst.

Gør klart opmærksom på, at dette er deltagernes opfattelse af familiernes psykosociale problemer – familierne ville muligvis selv pege på andre problemer.


Deltagernes forslag fra ”Psykologiske og sociale behov” kan evt. knyttes til øvelsen.

PP8: Evnen til at håndtere vanskelige situationer (Mestringsstrategier)

Forklar, at mennesker altid vil prøve at mestre stress der er opstået ved mødet med vanskelige situationer. Mestring er den strategi som personen anvender for at forhindre, forsinke eller overvinde den opståede stress. Ordet mestring er i sig selv således hverken positivt eller negativt, men repræsenterer forsøget på at håndtere den vanskelige situation. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at problemet løses.

Måder at mestre på kan enten være handlings- eller følelsesorienterede.Er man handlingsorienteret, vil man forsøge at tage hånd om problemet gennem handling. Det kan f.eks. være at tage et ekstra job, hvis man er i økonomiske vanskeligheder, sige et stressende job op, at læse flittigt, når man skal op til eksamen, opsøge en læge, advokat, psykolog eller anden professionel for at få hjælp til at løse problemet eller ved at undgå situationer, der opleves som stressende.

En følelsesorienteret tilgang indebærer forsøg på at håndtere ubehag og negative følelser, som opstår i stressende situationer og er kendetegnet ved, at man forsøger at minimere stress ved at sætte ord på og forholde sig til de følelser, som knytter sig til den stressfyldte situation. Dette kan for eksempel ske igennem adfærd og tankemæssige processer såsom at opsøge følelsesmæssig støtte fra ens sociale netværk, tale om problemet til alle, der vil lytte, dyrke idræt eller se fjernsyn for at blive afledt fra at tænke på problemet samt ryge, drikke alkohol eller tage narkotiske stoffer for at dulme ubehaget. Selvom den følelsesorienterede tilgang ikke direkte tager fat om kilden til stress, kan denne måde at mestre på berolige i sådan en grad, at man senere kan gribe til en mere handlingsorienteret tilgang.

Disse måder at håndtere stress på, også kaldet mestringsstrategier, hjælper som regel på den stress-fyldte situation, man står i. Nogle mestringsstrategier kan være brugbare og gavnlige på kort sigt, men skadelige på lang sigt – de kan udvikle sig til dårlige vaner. Bliver en sådan mestringsstrategi ‘misbrugt’, kan den faktisk forværre situationen. For eksempel kan alkohol, cigaretter og stoffer være en midlertidig flugt fra problemerne, som på sigt kan skabe endnu større vanskeligheder.


Visse mestringsstrategier egner sig også bedre til visse hændelser end andre. Har man for eksempel mistet en nærtstående i en trafikulykke, kan det være bedre at finde en følelsesorienteret strategi til at mestre tabet og sorgen (f.eks. dele det med andre i samme situation) i stedet for at være handlingsorienteret (f.eks. kaste sig ud i en retssag, som igen og igen vil aktivere tabet og sorgen).

Mestringsstrategier og håndtering af stress afhænger ofte blandt andet af alder, modenhed osv. og kan derfor forandre sig gennem livet. Det er vigtigt at understrege, at mestringsstrategier ikke handler om at ”komme over” noget men om at håndtere den svære situation, man står i. Ved at følge retningslinjerne i psykisk førstehjælp og gennem psykosociale aktiviteter kan man understøtte og udvikle evnen til at mestre en stressfyldt situation.

Pause: 18.30-19.00 (PP9)

Deltagerne har en halv times pause


Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier) (PP10-16)

Tid 19.00-19.55 (55 min.)

Mål At deltagerne reflekterer over familiernes mestringsstrategier og ressourcerAt skabe overblik over de aktiviteter og metoder, der udføres og benyttes af deltagerne – både formelt og uformeltAt deltagerne reflekterer over, hvordan deres aktiviteter støtter familierne i at mestre de udfordringer, de måtte haveAt deltagerne får kendskab til elementerne for psykosociale aktiviteter

MetodeKortlægning af mestringsstrategier, ressourcer samt nuværende aktiviteter (20 min.)Præsentation i plenum (15 min.)Præsentation af de grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (20 min.)

PP10: Øvelse: Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier)

Spørg indtil hvilke mestringsstrategier og ressourcer familierne har? Bed deltagerne arbejde videre gruppevis med ”kortet” (kort over familiernes psykosociale situation) fra før pausen. Deltagerne noterer nu mestringsstrategier og ressourcer hos familierne på forskelligfarvede post-its og klistrer dem på deres kort i forhold til udfordringerne. Deltagerne skal først forsøge at sætte ord på familiernes mestringsstrategier og ressourcer. Ressourcer kan for eksempel være økonomiske eller sociale i form af relationer eller netværk, familierne har. De kan bruge forskellige tus-farver for gavnlige og skadelige strategier og ressourcer.I plenum præsenterer deltagerne eksemplerne på de ressourcer og mestringsstrategier, de har fundet frem til. De andre deltagere opfordres til at sammenligne og diskutere eller stille spørgsmål.


Skriv nøgleord og begreber op på flipoveren og opsummer diskussionen til sidst.

Spørg evt. indtil kilder for støtte og resurser omkring familierne, f.eks. én nær person eller et netværk, etc. Skriv forslag og eksempler på flipover eller tavle. Drøft evt. hvordan kildernes støtte og resurserne kan kombineres så de støtter familierne yderligere. Skriv forslag og eksempler på flipover eller tavle.

Grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (PP11-17)

Gennemgå de 5 grundlæggende elementer for tilrettelæggelse af psykosociale aktiviteter.Fortæl, at de grundlæggende elementer er tænkt som et hjælperedskab for frivillige i forhold til at planlægge og udarbejde aktiviteter. Henvis også til præsentationsbladet for ”Psykosocial støtte” som ligger i deltagermappen.

Forklar at ”Psykosocial støtte” refererer til aktiviteter eller handlinger der har til hensigt at opfylde enkeltpersoners, familiers eller hele samfunds psykologiske og sociale behov. Og at effekten af den psykosocial støtte, er størst når den kommer fra flere kilder omkring familierne.

Kilde: Five Essential Elements of Immediate and Mid–Term Mass Trauma Intervention, Stevan E. Hob-foll, Psychiatry 70(4) Winter 2007

Bed deltagerne overveje, hvordan disse passer med det, de som frivillige foretager sig sammen med familierne. Deltagerne opfordres til at stille spørgsmål og kommentere undervejs, mens du gennemgår de grundlæggende elementer mere grundigt.

Note til underviser:Der findes mange forskellige former for psykosociale aktiviteter både i Danmark og internationalt. Eksempelvis kan nævnes: Psykisk førstehjælp efter en katastrofe, støttegrupper (f.eks. Angst, AA), netværksgrupper (Ungdommens Røde Kors (URK): Connect, Q-net, Værket, Familienetværk), mentorordning (URK: Solskinsunge), krise-hotline (Selvmordslinjen, Børnetelefonen osv.), skolebaserede aktiviteter for børn påvirket af f.eks. tsunami eller jordskælv. Spørg eventuelt, om deltagerne kender til andre eksempler på psykosociale aktiviteter i ind- og udland, f.eks. i Røde Kors.


Note til underviser:Årsagen til at nogle mennesker, trods stresspåvirkninger, er i stand til at overkomme denne stress er at de har en høj grad af "Oplevelse Af Sammenhæng" også kaldet OAS. Det betyder at de er i stand til at sætte de begivenheder de stilles overfor ind i en meningsfyldt sammenhæng. Det er her Røde Kors sociale aktiviteter også kan spille en rolle, gennem etablering af tryghed, følelsesmæssig ro, handleevne, fællesskab og sammenhørighed og der udmønter sig i håb og oplevelses af sammenhæng (de 5 psykosociale elementer).

PP12: Fremme tryghed

Familiernes tryghed kan påvirkes af forskellige stressfaktorer og kan også påvirkes af et uforudsigeligt miljø. Derfor bør man i aktiviteterne: informere præcist og i god tid om aktiviteter, ændrede og/eller nye planer fra starten klart markere begrænsningerne i den støtte, man tilbyder – hvad man kan og ikke kan

gøre, og hvornår man er til rådighed. Det tydeliggør relationen mellem de frivillige og familierne, og man kan undgå at opbygge for høje forventninger

Familiernes tryghed i aktiviteterne kan desuden påvirkes af: mødet med nye mennesker, som kan opleves som overvældende nye eller usædvanlige aktiviteter eller situationer gruppens dynamik eller dominerende personligheder

Derfor bør man i aktiviteterne: arbejde for at skabe rolige og positive omgivelser – f.eks. ved at forventningsafstemme og opstille

fælles ”spilleregler” for samværet overveje gruppedynamikken, når man planlægger aktiviteter – f.eks. tale om, hvordan man kan

håndtere vanskelige, dominerende eller tilbagetrukne personer undgå unødigt pres på familierne – aktiviteterne skal ikke være en kilde til stress

PP13: Fremme ro


At skabe følelsesmæssig ro for familierne er en grundlæggende forudsætning for at skabe overskud til at kunne erkende egne resurser og kunne se resurser i de omkringværende omgivelser og netværk.

I den frivilliges ligeværdige møde med familierne kan forståelsen af reaktioner og følelser, gennem aktivlytning og, om nødvendigt psykisk førstehjælp, skabe en accept og forståelse af egne følelser og reaktioner, hvilket hjælper til at normalisere reaktioner i perspektivet i af at leve under svære livsvilkår. Den følelsesmæssige ro kan skabe forudsætninger for at kunne håndtere egne følelser og reaktioner og styrke samt aktivere egne ressourcer og dermed opleve at have kontrol over eget liv. Derfor bør Røde Kors aktiviteter tilsigte at fremme den følelsesmæssige ro hos familierne.


PP14: Fremme handleevne

Følelsen af at handlinger – både individuelle og kollektive – kan skabe positive forandringer er meget vigtig. Erfaringer viser, at oplevelsen af selv at kunne skabe forandringer og besidde handlekraft er den mest gavnlige for mennesker med alvorlig stress.

At skabe forandringer kræver ressourcer, og det kan nogle gange være nødvendigt at have netværk og ressourcer til rådighed, som kan støtte familierne i at løfte større udfordringer. Nogle gange er der også brug for andre støtteforanstaltninger eller for at inddrage relevante myndigheder i familiernes situation. Brug evt. ark om henvisningsmuligheder i mappen.

Mange familier henter primært støtten hos Røde Kors, og det er derfor yderst relevant at styrke kompetencer og kapaciteten hos Røde Kors-frivillige, så de kan yde den rette støtte.

Følelsen af handlekraft og -evne til at mestre situationer (på engelsk kaldet empowerment) er vigtig for såvel børn og unge som for voksne. Frivilliges rolle er derfor at støtte familierne i selv at kunne klare tingene (hjælp til selvhjælp). Eksempelvis er det centralt, at det er familierne, der selv kontakter de relevante myndigheder ved behov i stedet for, at Røde Kors-frivillige gør det. Herved kan familierne få en succesoplevelse, og den frivillige undgår at skabe et afhængighedsforhold. Hvis der er brug for støtte undervejs, kan frivillige i Røde Kors tilbyde at være bisidder. Hvis der er tværgående problemstillinger for en gruppe af familier for eksempel i forhold til kommunen, har Røde Kors en fortaler-forpligtelse, som dog varetages af aktivitetslederen/Røde Kors-bestyrelsen og ikke af den enkelte frivillige.

Faktaboks: EmpowermentEmpowerment defineres som det at opnå kontrol over eget liv og derved blive i stand til at handle. I begrebet ligger, at øget erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen.

En anden måde at fremme handleevne på er at overdrage en del af beslutningerne til familierne, når det drejer sig om at planlægge og samarbejde om Røde Kors-aktiviteterne. Det giver mulighed for at udvikle troen og oplevelsen på selv at kunne skabe forandring, og støtter op om en udvikling fra passivitet til aktive deltagere og medborgere.


Den aktive inddragelse af familierne styrker også sociale netværk og støtte familierne imellem, da det sætter tanker i gang om, hvad der er vigtigt i eget liv og giver ejerskab over aktiviteterne.

Samtidig giver det mulighed for at skræddersy aktiviteterne, så de passer til familierne, ved at familierne får ansvar og mulighed for at italesætte deres ønsker og behov.

Inddragelse fremmer handling og skaber håb om, at man selv og sammen med andre kan skabe aktivitet og forandring uden Røde Kors støtte. Hermed fremmes aktivitetens bæredygtighed, da familierne vil opleve, at aktiviteter ikke altid behøver være afhængige af en frivillig indsats.

Derfor bør man: Sikre at familierne deltager i planlægningen af aktiviteterne Opfordre til aktiviteter, som fremmer positive følelser Overdrage opgaver og ansvar til familierne, som matcher deltagernes overskud Fremme at familierne støtter hinanden, (det er et positivt mål at gå fra bruger til frivillig)

Drøft i frivilliggruppen hvordan i omtaler familierne. Hvad gør det ved Jeres tilgang til familierne og den måde vi hjælper og opfatter dem på.

PP15: Fremme fællesskab og samhørighed

Inddragelsen af familierne i fællesskab og oplevelsen af samhørighed fremmer lysten til at dele viden og skaber en følelse af, at gruppen har en fælles handlekraft og -evne til at skabe forandring. Derfor bør Røde Kors-aktiviteterne understøtte følelsen af samhørighed og at høre til i et socialt fællesskab.

Dette gøre gennem aktiviteter hvor man fremmer tillid, tryghed og kendskab til hinanden. Her kan Røde Kors Idekatalog give ideer til aktiviteter der fremme dette formål.

Når gruppen har fået skabt tillid til hinanden, er det lettere at dele svære udfordringer og søge at finde praktiske løsninger. I de tilfælde, hvor familierne tidligere har haft og har løst et lignende problem og


dermed besidder værdifuld viden, kan de være en vigtig kilde til egne løsninger. Fællesskab og samhørighed leder til vidensdeling og erfaringsudveksling.

Udover at fremme fælleskab i gruppen er det også centralt at skabe samhørighed med det omkringliggende (lokal)samfund. Skab derfor aktiviteter der styrker kendskabet og trykheden til muligheder og tilbud i lokal området.

PP16: Fremme håb

Når vi oplever, at vi ikke er i stand til at påvirke vores egen livssituation og/eller ikke føler, vi har kontrol med vores liv, eller at livet ikke er meningsfuldt, vil mange opleve en følelse af håbløshed. Skal vi genoprette en følelse af håb og troen på, at fremtiden kan bringe noget bedre, er det derfor vigtigt, at vi støttes i at finde det meningsfulde i vores liv. Det har for eksempel stor betydning at opleve, at vi ikke er alene om vores problemstillinger, og at andre er kommet succesfuldt igennem den situation, vi står i nu. Det er ligeledes vigtigt, at opleve at have kontrol over sit liv, at vi bliver bevidste om egne ressourcer og styrker – og evner at benytte disse, at vi føler os trygge, og at vi er en del af et netværk, som evner at anderkende os for vores positive, hensigtsmæssige handlinger.

Håb bliver altså skabt gennem tryghed, ro, handleevne og fællesskab samt samhørighed.

Familierne i Røde Kors’ aktiviteter er en vigtig kilde til at støtte hinanden, og til at lære hinanden nye måder at håndtere problemer på. Det kan derfor være en god idé at dele positive oplevelser og måder at håndtere sin situation på.

Pause: 19.55-20.05


Fælles planlægning og refleksioner over nuværende aktiviteter (PP17)

Tid20.05-20.45 (40 min.)

MålAt deltagerne evaluerer de nuværende aktiviteter i relation til kortlægningen af de psykosociale behov og retningslinjerne for psykosociale aktiviteter At skabe øget bevidsthed om familiernes muligheder for involvering og inddragelse

MetodeIndledende præsentation af ”forandringsteori” (10 min.)Øvelse grupper (15 min.)Præsentation i plenum (15 min.)

PP17: Fælles planlægning og nuværende aktiviteter

Denne slide præsenterer, hvordan man som frivillig kan planlægge aktiviteter med øje for det langsigtede mål – den langsigtede virkning af aktiviteterne.

Denne planlægningsmetode er udviklet ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense, og kaldes for ”forandringsteori”. (For uddybende forklaring kan du se "Notat om forandringsteorier", som findes ved at indtaste titlen i søgefeltet på Mit Røde Kors eller under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”). En forandringsteori beskriver sammenhængen mellem det problem, man ønsker at gøre noget ved, og de redskaber man anvender i den sociale indsats. Det er en ”teori” for, eller en række antagelser om, hvordan man opnår en ønsket forandring. Det er sammenhængen mellem målsætninger og midler.

I forandringsteorien beskrives målgruppen og problemstilling, de ressourcer og organisatoriske forudsætninger man har til rådighed (eller brug for), den konkrete aktivitet, de direkte resultater aktiviteten skaber og de virkninger man ønsker at opnå med indsatsen (og som kan være med til at afhjælpe målgruppens problemstilling).

For at de langsigtede mål styrer, hvad man laver helt konkret i sin aktivitet, starter man faktisk baglæns – altså med virkningerne – for så at bevæge sig til venstre i modellen.

Man kan som frivilliggruppe starte med selv at lave ”en forandringsteori”. På et tidspunkt kan man også gøre det sammen med familierne. Sig gerne til deltagerne, at de kan kontakte deres konsulent, som er parat til at komme på besøg og lave en workshop, der guider dem igennem planlægningsværktøjet.

Brug eventuelt et par minutter på at eksemplificere, hvordan man arbejder med redskabet. Skriv kasserne op på en flipover og bed deltagerne om at komme med eksempler på ting, der kan stå i de forskellige kasser. Vis hvordan tingene skal hænge sammen.

BrugerinvolveringSpørg deltagerne, hvordan familierne er involveret i planlægning af gruppens aktiviteter, og begynd en refleksiv debat om emnet vha. følgende spørgsmål: Hvad betyder det at være en del af gruppen for både frivillige og familier? Hvordan deltager de, og hvad er deres roller? Hvordan planlægges aktiviteter, og hvis behov opfylder de?

Skriv centrale pointer op på flipoveren.


PP18: Refleksioner over nuværende aktiviteter

Bed deltagerne sammenligne deres ”kort” over familiernes psykosociale situation med de fem grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (PP10).Bed dem overveje, hvor godt aktiviteterne matcher de behov, som nu er kortlagt. Deltagerne skal desuden overveje, om de fem grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter matcher de nuværende aktiviteter i Røde Kors – medtag både fælles og individuel støtte såvel som små serviceydelser og opgaver.

Præsentation i plenum: Deltagerne præsenterer deres kort i plenum med overvejelser om, hvordan det passer med kortlægningen af de psykosociale behov. Stil spørgsmål som: Modsvarer behov og aktiviteter hinanden? Hvordan støtter vi de hensigtsmæssige mestringsstrategier, familierne allerede har? Hvordan inkluderer vi familiernes ressourcer i aktiviteterne? Matcher aktiviteterne de fem grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter? Hvis ja –

hvordan er det lykkedes? Og hvis nej – hvorfor ikke? Er der til gengæld andre gevinster?

Som facilitator skal du opfordre til en åben debat og til at udveksle ideer og fremme kritisk tænkning. Opsaml centrale pointer på flipoveren.


Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP19-20)

Tid20.45-21.00 (15 min.)

MålAt igangsætte refleksionsopgaven til næste modulAt opsummere aftenens emnerAt give mulighed for umiddelbar feedbackAt anerkende indsatsen

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedback – evt. plancher og/eller evalueringsskema

PP19: Præsenter kort refleksionsarbejdet

Spørg om det er muligt, at frivilliggruppen mødes og diskuterer i perioden op til næste modul (PS. Hvis der tid mellem modulerne)


PP20: Opsummering af modul 1

Giv dernæst en kort opsummering af, hvad dette modul har budt på (PP19): Hvad vil det sige at arbejde psykosocialt Kortlægning af familiernes psykosociale behov, mestringsstrategier og ressourcer Præsentation af grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter Refleksioner over nuværende aktiviteter Refleksioner over hvordan familierne inddrages i planlægningen


Evaluering af modul 1Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte

ord på deres oplevelse, er denne afsluttende refleksion med til at ”det lærte” huskes lidt bedre. at I som undervisere får en tilbagemelding på både indhold og form – hvad skal I eventuelt justere til

næste gang?

1.”Evalueringsskema”Vi vil gerne have, at du evaluerer modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, med inspiration fra det evalueringsskema, som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din mappe og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent RasmusEgeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres.Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø nåralle moduler er afholdt.Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder.

2.”Plenumfeedback”Bed deltagerne komme ud på gulvet. Fortæl om popcorn-metoden: Deltagere popper og siger noget, når de er klar. Stil spørgsmålene, og inviter til pop-op-svar: Hvad har været særligt interessant ved i aften? Hvad kunne have gjort aftenen endnu bedre? Har der været nogle aha-oplevelser?

3.”4 evalueringsrum”Hæng fire plancher op med hver af de 4 evalueringsrums titler. Bed dine deltagere om individuelt at skrive en eller flere post-it pr. rum. Hver deltager bedes hænge post-its op – samtidig kan de kigge, hvad de andre har skrevet. Tag en fælles snak om alle 4 rum – særligt det rum, deltagerne har medvirket i.”4 evalueringsrum” findes på bagsiden af evalueringsskemaet, som du finder på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".

PP20: Tak for i aften – Emnet for næste gangEmnet for næste gang er ”Kriser, stress og psykisk førstehjælp”.



MODUL 2: KRISER, STRESS OG PSYKOSOCIAL FØRSTEHJÆLP


17.00- 17.30 Indledning og opsamling på refleksionsopgave

17.30-18.30 Kriser og stress

18.30- 19.00 Pause

19.00 – 20.00 Psykisk førstehjælp og støttende samtaler

20.00 – 20.10 Pause

20.10-20.40 Begrænsninger i opgaven som frivillig og henvisningsmuligheder

20.40-21.00 Afrunding og refleksionsarbejde

Velkomst og indledning (PP1-4)

Tid 17.00-17.30 (30 min.)

MålAt skabe en god stemning blandt deltagerne, så de er motiverede for læring og for at deltage aktivt i undervisningenAt genopfriske hvad vi lærte sidstAt genopfriske grundreglerneAt samle op på refleksionsarbejdet

Metode PowerPoint-præsentationPlenumfeedback


PP2: Introduktion til dagens temaer

Forklar, hvilke temaer og begreber dagens kursus rummer – uden at gå i detaljer.Vis flipover med gruppens vedtagne ”spilleregler”, som blev fastlagt på modul 1. Spørg, om de stadig gælder – om de skal ændres, eller nye skal til? Dernæst tilbagemelding på refleksionsopgaven.

PP3: Refleksionsopgave

PP4: Dagens program


Hvad er kriser og stress – samt reaktionerne (PP5-13)

Tid17.30-18.30 (30 min.)

MålAt deltagerne får kendskab til definitionen på en krise samt typer af kriserAt deltagerne får kendskab til krisers typiske forløbAt deltagerne får kendskab til normale reaktioner på kriserAt deltagerne får kendskab til begrebet stress og reaktioner på negativ stressAt deltagerne bliver i stand til at genkende stress hos familierne

MetodePowerPoint-præsentationSamtaleundervisning i plenumRefleksionsøvelse i par

PP5: Definitioner på kriser

Gennemgå definitionen af kriser ved hjælp af følgende: Ordet krise betyder oprindeligt "afgørende forandring" og blev tidligere brugt i medicinsk sammenhæng til at betegne omslag til det værre eller det bedre i et sygdomsforløb. I dag bruges ordet krise om en reaktion på en hændelse, der ryster vores grundforståelse og antagelser om verden. Man befinder sig altså i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske den aktuelle situation. I mange tilfælde vil man tillige opleve en grad af meningstab. En krise kan således sammenlignes med et jordskælv, der ryster huset og flytter inventaret væk fra dets oprindelige plads. For at få inventaret sat på plads igen er der behov for tid og hjælp til at løfte opgaven.


PP6: Vis og gennemgå typer af kriser

Der skelnes mellem to slags kriser: Den traumatiske krise og udviklingskrisen.En traumatisk krise opstår, når en ydre hændelse opleves som en alvorlig trussel imod ens eksistens, tryghed og sociale identitet.

Den traumatiske krise kan udløses af tre slags overordnede begivenheder: At blive udsat for tab (eller trussel om tab) Krænkelse (eller trussel om krænkelse) At gennemleve en katastrofe

Udviklingskrisen kan udløses af store omvæltninger – positive såvel som negative – eksempelvis: Pubertet Overgangsalder Nyt job At blive forældre At påbegynde uddannelse At blive gift At være ensom

Kriser er generelt forbundet med en oplevelse af tab, og de er derfor en naturlig del af alle menneskers udvikling og livsvilkår, for eksempel i forbindelse med at blive gift, hvor vi måske kan opleve en følelse af frihedstab i og med, vi siger farvel til vores singlestatus. Der er i langt de fleste tilfælde et naturligt helbredelsesforløb i forbindelse med udviklingskriser.


PP7: Øvelse: Hvilke typer af kriser gennemgår familierne, vi møder i Røde Kors?

Bed deltagerne om parvis at drøfte i 5 minutter hvilke typer af kriser, familierne i deres aktivitet står over for eller har stået i. Er der eksempler på udviklingskriser og traumatiske kriser?Parrene melder tilbage, og eksemplerne skrives op på flipover. Parrene melder kun ind med nye eksempler på kriser, så der undgås for mange gentagelser.


PP8: Reaktioner under kriser

Fortæl, at det er normalt og sundt at reagere – og at vi alle reagerer forskelligt. Det, vi gennemgår her, er typiske reaktioner og forløb. Husk at pointere over for deltagerne, at kriseforløb ikke nødvendigvis er et lineært forløb. Det er almindeligt, at folk bevæger sig mellem de forskellige reaktioner.

Yderligere er det vigtigt at pointere, at en krisereaktion og/eller stress er en normal reaktion på en unormal hændelse.

Et naturligt kriseforløb består typisk af:1. Chokket, hvor personen må bruge al sin energi på at orientere sig i tilværelsen. Udadtil kan man

virke upåvirket, men bag facaden er alt imidlertid kaos, og det kan være svært at forstå eller se en mening i noget som helst. Voldsomme reaktioner er også almindelige, f.eks. at skrige, fare omkring eller at klynge sig panikslagent til andre mennesker.

2. Den første reaktion kommer umiddelbart efter chokket og er en mindre kaotisk tilstand, hvor den smerte, hændelsen har forårsaget, bryder frem med fuld styrke. Efter noget tid begynder en bearbejdning at finde sted og giver plads til konstruktivt arbejde.

3. Bearbejdning varierer i længde og kan vare fra måneder til år.

4. Nyorientering indebærer, at smerten er forsvundet eller er helt under kontrol.


PP9: Modstandskraft (Resiliens)

Noter til underviseren: Begrebet resiliens bruges indenfor psykologien og betegner menneskers evne til at skabe mening i kaos og yde modstand, når vante forståelsesrammer eller antagelser om verden er blevet rystet. Resiliens kan med andre ord beskrives som modstandsdygtighed og evnen til at håndtere den uvante situation. Resiliens benyttes særligt i forhold til mennesker, der evner at klare sig godt på trods af, at deres livbetingelser måske udgør en risiko for at udvikle psykiske skader. Resiliens udvikles i samspillet mellem forskellige sociale, psykologiske og biologiske faktorer.

Afrund ved at fortælle deltagerne, at der i de psykosociale Røde Kors-aktiviteter fokuseres særligt på, hvordan de ydre livsvilkår påvirker løsning og bearbejdning af kriser. Adgang til praktisk hjælp og støtte er afgørende for den kriseramtes mulighed for at arbejde med alt det, krisen sætter i gang. Der er behov for mennesker, der er parate til at lytte og hjælpe med det praktiske samt mennesker, der forstår krisens natur, og som ikke bliver bange for de mange og forskellige reaktioner, en person i en krise gennemlever.

En gennemarbejdet krise giver mulighed for at nå til større styrke og modenhed – mere resiliens. I løbet af krisen kan der imidlertid indtræffe alvorlige komplikationer, der kan gøre det nødvendigt at få professionel hjælp for at komme igennem krisen og for at undgå, at den udvikler sig til en egentlig psykisk sygdom.


PP10: Reaktioner på kriser

Pointér over for deltagerne, at som vi lige har snakket om, udløses kriser af stressorer. Stressorer er altså de forskellige omstændigheder, der skaber stressreaktionerne. Bed deltagerne komme med eksempler på stressorer.

Forklar deltagerne modellen: En person i en krise vil i mange tilfælde opleve forvirring pga. manglende erfaring og mulighed for at løse problemet. Herudover er det også almindeligt, at man føler sig oversvømmet af følelser – at man har mange samtidige, voldsomme og ukendte følelser. Reaktionerne på de stressorer, der udløser krisen, kan være skyld/skam, sorg og angst. Hvis stressoren for eksempel er en oplevelse af ikke at slå til/ikke leve op til sit ansvar, kan det udløse en skyld-/skamreaktion og isolation. Ligeledes kan trusler udløse angst og vrede, mens tab i højere grad vil medføre sorg, der kan munde ud i depression.


Faktaboks: Definition på skyld, skam, sorg, angst

Skyld: Er forbundet med ”at gøre” – noget man gør, har gjort og/eller burde gøre. Man kan for eksempel have skyldfølelse over for sine børn, hvis man har foretaget et valg, der fik konsekvenser for børnene. Det kan være skilsmisse, til-/fravalg af partner, flugt/emigrering til en anden kultur, medfødt handicap hos barn pga. misbrug af alkohol eller stoffer eller pga. ordineret medicin, som senere har vist sig at kunne give misdannelser.

Skam: Er forbundet med ”at være” – noget man er eller har været og helst vil skjule. Skam er en svær følelse at håndtere, fordi det netop har med noget at gøre, som man helst vil skjule. Det er derfor svært at åbne op for denne følelse over for andre. Man kan skamme sig over at være i en situation og derfor fx: ikke være i stand til at give sine børn den tryghed og forudsigelighed, som man egentlig gerne ville give dem

(f.eks. i forbindelse med misbrug) ikke give sine børn det, som andre børn har (f.eks. tøj, rejser, deltagelse i aktiviteter) ikke magte opgaven med børn, som græder meget eller ikke er renlige ikke være i stand til at kontrollere sin trang til mad søge at skjule sin krop (f.eks. pga. fedme, ar, handicap eller mærker efter vold)

Skyld og skam hænger ofte sammen og kan være svære at adskille. Det er vigtigt at fortælle, at alle mennesker kan opleve at føle både skyld og skam.

Sorg: Et uigenkaldeligt tab af noget betydningsfuldt f.eks.: et nærtstående menneske helbred land social identitet

Sorg bearbejdes i en langvarig sorgproces, som kan gennemleves, så det åbne smertende sår omdannes til et pænt ar, som er med til at definere personen og tilværelsen fremover. En ubearbejdet sorg kan føre til depression og formindsket livskvalitet. Sorg behøver ikke at betyde, at man er i krise. Man kan føle en intens smerte, f.eks. ved ens gamle forældres død, uden at man kommer i krise. Krisen vil dog altid indeholde et sorgelement, da krisen altid er forbundet med et tab.

Angst: Følelsen af angst er en uspecificeret følelse af bekymring, ængstelse og uro. Følelser i forbindelse med angst er derfor ofte svære at forstå. Man skelner mellem angst og frygt, hvor angst er uden egentlig fokus, mens frygten siges at have et fokus, hvilket gør det lettere at tale om. Når personer er angste, kan det være vigtigt at finde ind til det, der skaber angsten, så det bliver mere konkret for personen selv at fortælle om det. Angsten kan udløses af situationer, der alle er kendetegnet ved, at de opleves som en trussel: overfald, røveri katastrofer ulykker krig

Er man som barn eller voksen blevet mødt med negative holdninger, har man ikke følt sig værdsat som den person, man er, men måske følt, at man ikke var god nok, kan man ligeledes opbygge angst for at være sammen med andre og for at møde nye mennesker. Angsten kan vise sig på mange måder – f.eks. ved lukkethed, hvor man trækker sig fra socialt samvær eller som et skjold af uforståelig hårdhed. I en krisesituation er flere af ovenstående følelser ofte til stede. Stress er desuden indeholdt i alle ovenstående følelser.


PP11: Stressdefinition

Uddyb definitionen af stress for deltagerne: Stress kan være både positiv og negativ. Ordet stress kommer af det latinske ”stringere” – altså at stramme eller snøre til (Netterstrøm, 2002). Stressforskere verden over debatterer til stadighed definitionen af stress. Det defineres snævert, bredt, arbejdsrelateret og individfokuseret, og der er mange forskellige bud på definitioner. Generelt er der dog enighed om, at stress i sig selv ikke er en sygdom, men en tilstand eller følelse, der er opstået efter en længere periode eller en meget kraftig påvirkning med krav, der ikke matcher den enkeltes ressourcer, og at denne tilstand kan fremkalde sygdom.

Der er også enighed om, at kortvarig travlhed kan virke stimulerende og udviklende, hvorimod for få krav kan føre til kedsomhed og passivitet. I det første tilfælde er der taler om overstress, mens for få krav kan lede til understress. Problemet er så at finde en passende balance mellem for lidt og for meget. Andre forbeholder stressbetegnelsen til overbelastningstilfælde.

Et eksempel på positiv stress er følelsen af "sommerfugle i maven" og skarp koncentration, før man skal løse en krævende opgave. Når man har haft en ubehagelig oplevelse, der virker stærkt afvigende fra det, man er vant til, kan man forvente at blive stærkt negativt stresset.


PP12: Reaktioner på stress

Gennemgå kort de tre kategorier, eventuelt ved at lade deltagere komme med eksempler inden for hver af kategorierne: Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner (tegn) på stress. Igen skal det måske understreges, at stress er kroppens naturlige reaktion på en hændelse, der afviger fra det normale.

Noter til underviseren:Fysiske reaktioner er f.eks. træthed, diarré, forstoppelse, hovedpine, rygsmerter, søvnløshed, ændringer i appetit.

Psykiske reaktioner er f.eks. angst, frustration, skyld, humørsvingninger, overdreven pessimisme eller optimisme, irritabilitet, mareridt, nedtrykthed (i værste fald depressionssymptomer), glemsomhed, ringe koncentrationsevne, ringe ydeevne arbejdsmæssigt, negativ attitude, manglende kreativitet og motivation, kedsomhed, negativ selvomtale/selvopfattelse

Adfærdsmæssige reaktioner er f.eks. isolation, vredladen eller intolerant adfærd over for andre, ensomhedsfølelse, skrap/rapkæftet, social tilbagetrækning, øget indtag af alkohol, cigaretter osv., ændringer i madvaner, øget risikoadfærd (tendens til at tage flere chancer), hyperaktivitet, undgåelse af visse situationer, kynisme.


Visuel oversigt over tegn på stress


PP13: Øvelse: Stress hos familierne

Deltagerne drøfter parvis i 3 minutter, om de har observeret eller har kendskab til, at familierne er ramt af stress. Parvis melder de tilbage, og svarene skrives på flipover. Parrene melder kun ind med nye eksempler på stress, så der undgås for mange gentagelser.Anerkend at deltagerne har en yderst vigtig rolle at spille for de familier, de møder i Røde Kors-aktiviteterne, da familierne står i svære livssituationer.

Fortæl, at vi efter pausen vender tilbage til, HVORDAN vi kan hjælpe – og hvor grænsen går for vores hjælp i Røde Kors.

Pause: 18.30-19.00 (PP14)


Psykisk førstehjælp og støttende samtaler (PP15-20)

Tid19.00-20.00 (60 min.)

MålAt deltagerne får kendskab til de fire grundregler i psykisk førstehjælpAt deltagerne bliver fortrolige med aktiv lytningAt deltagerne bliver bevidste om støttende og opbyggende samtaler

MetodePowerPoint-præsentationPraktisk øvelse i aktiv lytning

PP15: De fire grundregler

Gennemgå kort hvad psykisk førstehjælp er (med udgangspunkt i noterne nedenfor). Forklar herefter de 4 grundregler skrevet på denne PP. Bed deltagerne om at komme med eksempler for hver af grundreglerne.

Noter til underviseren: Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller nogen anden form for behandling. Det er ikke nogen videnskab og skal aldrig være det. Alle mennesker kan hjælpe hinanden til et godt liv. I dagligdagen og i Røde Kors-aktiviteterne yder vi ofte støtte i samtaler uden at tænke nærmere over det. Nogle gange står man dog over for nogle dilemmaer eller situationer, der kræver nogle andre redskaber end dem, vi benytter i almindelige samtaler og støttefunktioner. Disse redskaber finder vi i psykisk førstehjælp.

Man kan sammenligne psykisk førstehjælp med den fysiske førstehjælp ved for eksempel en forbrænding. Her er førstehjælpen utrolig vigtig. Hvis der ikke straks hældes koldt vand på forbrændingen, bliver den senere behandling af brandsåret mere langvarig, og det endelige resultat dårligere. På samme måde er det med psykisk førstehjælp. Hvis ikke hjælpen gives her og nu, står det kriseramte menneske alene med sine mange ukendte følelser, og et eventuelt senere behov for professionel hjælp kan blive større. Selv en lille hjælp er bedre end ingen hjælp. Der er alene tale om, at


mennesker hjælper andre mennesker til at overkomme svære perioder i livet – perioder, vi alle møder. For at gøre hjælpen så effektiv som muligt, kan man med fordel huske de fire grundregler for, hvordan man opnår det bedste resultat.

PP16: Principper i aktiv lytning

Gennemgå principperne i aktiv lytning ud fra ovenstående PP.Forklar deltagerne, at aktiv lytning medvirker til at etablere en udforskende stemning. Det er vigtigt, at hjælperen (den, der stiller spørgsmål) er opmærksom på, at man ikke ved noget, før man har fået det at vide. Altså, at man skal respektere det, ”den ramte” fortæller, uden at drage konklusioner. Spørg i stedet ind til det, der bliver sagt, og afprøv din forståelse for eksempel ved at sige: ”Det jeg hører dig sige…”, ”er det rigtigt forstået, at..?”

For at vise, at man lytter aktivt, er det endvidere en god idé at benytte og gentage de ord, som bruges af den, man snakker med: At man forsøger at finde det centrale i samtalen og sætte ord på dette, eventuelt ved at sammenfatte det, den ramte siger – f.eks. ”du siger, at...”Forsøg så vidt muligt at stille spørgsmål, der ikke kan besvares med ja/nej, og undgå ”hvorfor”. Hvorfor kan let blive opfattet som en bebrejdelse. Brug i stedet ord som hvad, hvem, hvor, hvordan og hvilke/hvilken.

Noter til underviseren: Det kan være en god idé at gøre deltagerne opmærksomme på, at kropssproget er mindst lige så vigtigt ved støttende samtaler, som det talte sprog. Igennem kropslige reaktioner, såsom fagter/gestikuleren, bevægelser, ansigtsudtryk og lyde (gisp, suk osv.), kommunikerer vi mindst lige så meget, som vi gør gennem ord.

I støttende samtaler er det en god ide, så vidt muligt, at have ansigtet vendt mod den, man taler med og have øjenkontakt – uden at være for stirrende. Det er ligeledes vigtigt at have en åben, afslappet og naturlig kropsholdning, for eksempel ikke sidde med krydsede arme, og at holde en passende afstand til den, man taler med. Fysisk nærhed afspejler interesse, men kan for nogen også virke intimiderende eller påtrængende.

PP17: Øvelse: Aktiv lytning


Fortæl dernæst om øvelsen, og fordel deltagerne i grupper à 3 personer. Deltagerne kan selv fordele rollerne – eller underviserne kan tælle 1-3 i hver gruppe for at fordele rollerne. Emnet for den ”ramte” er ikke så vigtigt, men gør det klart, at det ikke skal være aktuelle personlige problemstillinger, da underviseren vil afbryde øvelsen efter noget tid. Vælg så hellere et fiktivt eksempel. Igangsæt deltagerne.

Noter til underviseren: For nogen kan det være svært at komme med/finde på en historie. I det tilfælde kan det være en fordel som underviser at komme med forslag til scenarier/problemstillinger. Du kan bruge et af nedenstående eksempler eller finde på dit eget:

”Forestil dig, at du er en far eller mor med massive økonomiske problemer. Når du henvender dig til kommunen for at få den nødvendige hjælp, bliver du afvist eller får afslag med meget søgte eller ingen begrundelser."

”Forestil dig, at du er en kvinde, der har boet væk fra din kæreste et stykke tid. Umiddelbart før I skal mødes i familienetværket til fællesspisning, er du stødt på ham i byen. Han har truet dig fysisk og verbalt. Samtidig har han truet med at bortføre jeres fælles barn til udlandet."

”Forestil dig, at du er i en gruppe, hvor et af medlemmerne altid kommer for sent, ikke overholder aftaler, ikke gør som I har aftalt, lyver og finder på historier. Du vil gerne, at aftaler overholdes, og for dig er planlægning såvel som tid vigtigt.”

”Forestil dig, at du har lånt din yndlingsbog ud til en ven. Da du får bogen tilbage, er nogle af siderne gået løs, der er blevet lavet æselører, og den er blevet plettet af kaffe. Din ven bemærker ikke slitagen på bogen, men siger blot tak for lån. Du passer selv godt på dine ting og går særligt op i at passe på dine bøger, så de ser ud, som da du købte dem.”


PP18: Feedback på aktiv lytning

Gennemgå eventuelt kort feedback-øvelsen, kaldet feedback-sandwichen.Metoden inkluderer, at deltagerne nævner, hvad der var:a. Specielt godt b. Specifikke forbedringspunkterc. Generelt godt

Noter til underviseren: Feedback-sandwichen er en effektiv måde at give og modtage kritik – konstruktiv kritik. Feedback-sandwichen udmærker sig ved en struktur, som er let at forholde sig konkret til, og så har den fokus på positive aspekter.

Brug 10 minutter på feedback-sandwichen i grupperne.

Herefter afrundes, og øvelsen vurderes i plenum – f.eks. ved at spørge ”hvad blev der talt om i grupperne?”


PP19: Din rolle som frivillig?

Facilitér en diskussion om, hvilke roller de frivillige typisk har i relationen til familierne. Hvilken rolle indtager de typisk i samtaler med familierne? F.eks. vejleder (guide), rådgiver (ekspert), sparringspartner, coach, mentor, den der stiller diagnoser, eller den der kommer med anbefalinger.


PP20: Støttende samtaler

Afrund temaet ved at gennemgå ovenstående PP, og saml op på den foregående diskussionen ved at forklare, at man i den støttende samtale gerne skulle være i stand til at indtage forskellige roller alt efter behov, men at det er vigtigt, at man som hjælper ikke gør sig til ekspert på den vejledtes liv. Den vejledte er selv eksperten, og derfor er vejlederens rolle at vise vej til mulige døre og løsninger, som den vejledte efterfølgende kan afprøve på egen hånd. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at vejlederen ikke er ansvarlig for den vejledtes situation, men tilbyder sparring, støtte og inspiration.

Pause: 20.00-20.10 (PP21)


Begrænsninger og henvisningsmuligheder (PP22-24)

Tid20.10-20.40 (30 min.)

Mål At fremme bevidsthed om frivilliges rolle At fremme bevidsthed om henvisningsmuligheder At fremme bevidsthed om indberetningsforpligtigelser og procedurer

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedbackEvt. aktivitetsspecifikt henvisningsarkArk om Rammer for frivillige i Familienetværket

PP22: Hjælp-trekanten

Gennemgå hjælpetrekanten. Trekanten symboliserer, at gruppen af sårbare har forskellige behov og derfor skal imødekommes forskelligt.Hjælpetrekanten viser, at størstedelen af de sårbare der er ramt af en krise kan hjælpes ved at der skabes forudsætninger for opfyldelsen af basale behov (adgang til husly, sikkerhed, mad, retten til at blive hørt og lyttet til, inddraget og blive respekteret). Dernæst viser hjælpetrekanten at det ofte kun er en relativ mindre andel af de sårbare der har behov for specialiserede interventioner og som derfor er placeret i toppen af trekanten. Hjælpetrekanten viser, at det er vigtigt at en psykosocial aktivitet har fokus på og forholder sig til alle de sårbares tilstedeværende behov fra bunden til toppen. Det er vigtigt at der i den sociale aktivitet er opsat klare rammer og mulighedsrum for hvilke behov der søges dækket gennem den psykosociale aktivitet gennem frivilligarbejdet.Som det fremgår af trekanten kan langt de fleste sårbare klare sig ved at få de basale behov opfyldt som beskrevet ovenfor. Dernæst viser trekanten at en stor del af de sårbare kan hjælpes gennem oplysning om og fokus på fx de henvisningsmuligheder, der er til rådighed for den sårbare, ved at aktivere og fokusere på den sårbares eget netværk er andre eksempler på mobiliseringer af støtte fra familie og venner mm.Trekanten viser også at der for en gruppe er behov for målrettede psykosociale aktiviteter, som arrangeres med hensyntagen til deres særlige vilkår og behov.

Dog vil der være en lille del af sårbare, der har brug for mere hjælp. For dem er hjælpen fra de første tre trin i pyramiden ikke tilstrækkelig, fordi traumet og/eller de ubehagelige oplevelser har bidt sig godt fast. De skal derfor henvises til professionelle hjælpere: Lægen, psykiateren og psykologen.

Overordet kan man sige at det er vigtigt at der er støtte at finde for de sårbare på alle niveauer i hjælpetrekanten, og at den frivillige sociale aktivitet kan målrettes til at dække flere at trekantens områder, dog ikke toppen, hvortil vil kun henviser.

Trekanten viser også at der ved at sætte ind med støtte i de tre nederste trin, skabes forudsætninger for at sårbare ikke vandre fra den nederest gruppe og op gennem trekanten til toppen (jf. forklaringen om psykisk vs. fysisk førstehjælp).

PP23: Rammer for frivillige


Gennemgå "Rammer for frivillige i familienetværket i Røde Kors". Spørg deltagerne, om de har en sådan ”huskeliste” eller andre regler i frivilliggruppen.

Gennemgå ”Notat om tavshedspligt” og ”Notat om underretningspligt” – og procedurerne omkring begge.

Gennemgå ”Røde Kors 7 principper”, og spørg hvorledes principperne harmonere med ”Notat om tavshedspligt” og ”Notat om underretningspligt” og "Rammer for frivillige i familienetværket Røde Kors"

Noter til underviseren: "Rammer for frivillige i familienetværket i Røde Kors", ”Notat om tavshedspligt”, ”Notat om underretningspligt” og ”Røde Kors 7 principper” findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under "Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere". Røde Kors’ notat om underretningspligt og tavshedspligt ligger i deltagermappen.

PP24: Begrænsninger og henvisningsmuligheder


Deltagerne reflekterer parvist over spørgsmålene;Hvorledes imødekommer familienetværket de forskellige grupperinger og behov i hjælpetrekanten?Hvad kan vi tilbyde i Røde Kors?Hvad tilbyder vi ikke? (Vi laver ikke interventioner, selvom vi har frivillige der har kompetencer og kvalifikationer)Hvad kan vi henvise til? (Hvilke henvisningsmuligheder der findes i deres lokalsamfund og hvilke henvisningsmuligheder, der mangler? Husk at få spurgt ind til, hvad og hvordan de frivillige gør, når de skal henvise.)

Brug 10 minutter til øvelsen, og fortæl de andre, hvad I er kommet frem til.

Noter til underviseren: Se henvisningsmuligheder for familienetværket. Henvisningsmuligheder for findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under "Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".Øvelsen ovenover er startskuddet til refleksionsopgaven, hvor den skal konkretiseres og præciseres med relevante web-adresser og telefonnumre. Til brug for både de frivillige og familierne.


Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP25-27)

Tid20.40-21.00 (20 min.)

Mål At introducere deltagernes refleksionsarbejde til næste modulAt opsummere aftenens temaerAt få umiddelbar feedback fra deltagerneAt anerkende indsatsen

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedback – evt. plancher og/eller evalueringsskema


Bed deltagerne udforme en liste over alle relevante lokale henvisningsmuligheder til familierne (med telefonnumre og kontaktpersoner). Måske har gruppen allerede en liste, som så skal findes frem og gennemgås på ny. På den måde kan eventuelt nye frivillige også få listen præsenteret.

Et godt forslag er at kontakte kommunens ”borgerservice” og/eller andre relevante kommunale tilbud, hvis man har etableret et samarbejde. Disse instanser vil i de fleste tilfælde ligge inde med både lokale og nationale kontaktinformationer på organisationer og sundhedstilbud, som kan gavne familierne

En anden indgangsvinkel er at tage udgangspunkt i de aktuelle familiers behov – hvor kunne det være relevant at hente hjælp fra?


PP26: Opsummering af modul 2


Evaluering af modul 2Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte


næste gang?

1.”Evalueringsskema”Vi vil gerne have, at du evaluerer modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, med inspiration fra det evalueringsskema som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din mappe og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent RasmusEgeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres.Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø nåralle moduler er afholdt.Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder.



PP27: Tak for i aften – Emnet for næste gang

”Næste gang handler det om, hvordan I passer på jer selv og hinanden som frivillige. I skal blandt andet høre om metoden ”kollegial supervision”."Tænk over et emne/udfordring/problematik, som du gerne vil have sparring på fra dine medfrivillige!”



MODUL 3: AT TAGE HÅND OM SIG SELV OG HINANDEN


17.00-17.30 Velkomst og indledning til modul 3

17.30-18.10 Erfaringsudveksling – metoder og formål

18.10-18.40 Pause

18.40-19.50 Metoden ”Bordet rundt” – teori og praksis

19.50-20.00 Pause

20.00-20.15 Evaluering af ”Bordet rundt”

20.15-20.40 Tips til støtte og egenomsorg

20.40-21.00 Sammenfatning, feedback og afslutning

Til modulet skal bruges følgende materiale:Talepind, post-its, klokke eller telefon, flipover og tuscher til flipover.

Forberedelsesnote til underviser:Til øvelsen "Bordet rundt" er det en fordel, hvis du som underviser forinden har talt med aktivitetslederen om metoden. Her kan du bl.a. præsentere, at aktivitetslederen skal være indstillet på at være tovholder for metoden. Hvis aktivitetslederen ved, at der er en anden i gruppen, som egner sig til facilitatorrollen, eller hvis du som underviser har andre overvejelser, er det fint, at en anden frivillig får opgaven. Som udgangspunkt er det dog aktivitetslederens rolle. Ret PP24 til, når aftalen er på plads, da der på PP’en står, at der skal ”udvælges en ordstyrer (aktivitetslederen)” – hvis aktivitetslederen er ordstyrer, kan du slette den første linje.

Lav følgende flips på forhånd: Parkeringspladsen Programmet


Velkomst og indledning modul 3 (PP1-4)

Tid 17.00-17.30 (30 min.) MålAt deltagerne giver en kort tilbagemelding på refleksionsarbejdet fra modul 2At der skabes en rar stemning med motivation for fortsat aktiv deltagelse og læring

MetodePowerPoint-præsentationCheck-in-rundePlenumdrøftelse (opsamling på refleksionsopgave)

PP1: Medmenneskelighed i praksis

Byd velkommen tilbage på kursus.

Tag en ”check-in-runde”. Hver deltager har max. 1 minut til at fortælle, hvordan tiden siden sidste modul har været: Hvordan har I reflekteret over sidste modul? Har I haft opgaver eller andre oplevelser, der er relevante at nævne?


Spørg deltagerne, hvordan det er gået med deres refleksionsopgave, som handlede om at lave en liste med relevante henvisningsmuligheder til familierne (Vis ovenstående PP).

Spørg ud i plenum og uddyb deltagernes svar ved at spørge mere ind jf. spørgsmålene på PP'en.

PP3: Modul 3 – At tage hånd om sig selv og hinanden


Fortæl at temaet for dette modul er ”at tage hånd om sig selv og hinanden”. I Røde Kors har vi et princip om, at vi jævnligt skal drøfte både de frivillige opgaver samt situationer eller dilemmaer, som vi har stået i som frivillige. Formålet er, at ens medfrivillige kan give støtte og konkret sparring i forhold til opgaver og dilemmaer.I dag vil vi gennemgå forskellige former for erfaringsudveksling, som vi anbefaler i Røde Kors-regi.

PP4: Dagens program

Gennemgå dagens program for deltagerne og spørg om der er spørgsmål.


Fortæl, at I særligt vil gå i dybden med en af metoderne indenfor erfaringsudveksling – metoden ”Bordet rundt”.

Dog først en interviewøvelse, som lægger op til temaet for dette modul.


Erfaringsudveksling – metoder og formål (PP5-10)

Tid 17.30-18.10 (40 min.)

Mål At deltagerne bliver bevidste om formålet med at erfaringsudveksle At deltagerne får idéer til og konkret erfaring med, hvordan de kan erfaringsudveksle med deres medfrivillige

MetodePowerPoint-præsentation, flipoverInterview-øvelse, summeøvelse, plenumdrøftelse

PP5: Hvordan tager I hånd om hinanden som frivillige?

Vis ovenstående PP. Fortæl, at de nu skal lave en interviewøvelse om deres erfaringer med at erfaringsudveksle. Fortæl, at du med denne øvelse gerne vil blive klogere på, hvad de allerede gør i forvejen. De har sikkert mange ”ubeskrevne” metoder, som de gør brug af.

Sæt dem sammen parvis, for eksempel med sidemand/kvinde. Fortæl, at de skal interviewe hinanden. De har 5 minutter til hver person – 10 minutter i alt til øvelsen. Informer om, at du holder øje med tiden og siger, når det er tid til at bytte.

Når de 10 minutter er gået, samler I op i plenum ved at spørge ind til: Hvordan de deler deres tanker og overvejelser Hvad de godt kunne tænke sig mere af (jf. spm. 4 og 5)

Skriv deres vigtigste pointer på flipover. Anerkend dem for det, de allerede gør.


Noter til underviser: Det er vigtigt, at du med denne øvelse får en fornemmelse af, hvordan gruppen udveksler erfaringer med hinanden. Når du har den viden, kan du senere i undervisningen tale ind i deres praksis ved fx at sige; ”det her minder jo meget om det, I gør i forvejen, når I …”.Samtidig skal denne øvelse gerne give de frivillige en fornemmelse af fordelene ved erfaringsudveksling.

PP6: Summeøvelse

Inden I går videre med de metoder, som Røde Kors anbefaler, drøfter du med dem, hvorfor det over-hovedet er en god idé at lave erfaringsudveksling. Bed dem om parvis at tale om, hvad de tænker, erfaringsudveksling kan bidrage positivt med.Fortæl at de har et par minutter til at tale sammen. Bed dem derefter om at poppe op med deres bud. Skriv deres forslag op på flipover.

Forslag du kan supplere med: At dele viden At give og få støtte når der er behov At give og få opmuntring og opbakning At give og få gode ideer At få lettet hjertet At få ny energi At tage hånd om svære situationer At give og få sparring At lære nyt om opgaverne, at lære om os selv og hinanden At komme væk fra tanken: ”Det er nok bare mig, der har det sådan” At opleve gruppemæssigt sammenhold i forhold til opgaverne At være ansvarsfulde medfrivillige

Fortæl at det at arbejde psykosocialt til tider er et krævende arbejde. Som frivillig i sociale aktiviteter kan man være vidne til historier og skæbner, der ryster ens værdisæt eller billede af, hvordan verden burde være. I nogle tilfælde vil man som frivillig også blive konfronteret med sin egen frygt eller på anden vis blive berørt gennem disse historier og skæbner. Man kan også føle, man ikke lever op til egne


eller andres forventninger om hjælp. Herudover kan vi som frivillige til tider stå i situationer, hvor vi skal træffe hurtige beslutninger. Vi kan også stå i dilemmaer, hvor vi er i tvivl om den rigtige løsning. Derfor kan det være brugbart for en selv – men også for de andre frivillige – at vende disse situationer med hinanden. Som frivillige er vi hinandens vigtigste læremestre, det skal vi drage nytte af. Når vi vender dilemmafyldte eller svære situationer med hinanden, sikrer vi, at vi lærer af oplevelserne, og at oplevelserne ikke kommer til at sætte sig negativt på vores arbejdsglæde.

PP7: Fordelingen af de forskellige former for erfaringsudveksling

I Røde Kors anbefaler vi forskellige former for erfaringsudveksling afhængigt af tid og behov. Som trekanten viser, er det bl.a.: Daglig erfaringsudveksling Makkersystemer Struktureret erfaringsudveksling Møder med konsulent udefra Krisepsykologiske samtaler

Fortæl at du i resten af undervisningen vil gennemgå de forskellige former for erfaringsudveksling.

Fordeling af de forskellige former for erfaringsudveksling er illustreret i denne trekant. Som det ses, er der mest daglig sparring og mindst krisepsykologiske samtaler.

Krisepsykologiske samtaler er en mulighed, hvis en frivillig har været udsat for en særdeles ubehagelig oplevelse, f.eks. et overfald, et røveri eller andet. I disse tilfælde tilbyder Røde Kors tre krisepsykolo-giske samtaler. Vores psykolognetværk har tlf. 7027 9200. Dette hører heldigvis til sjældenhederne.

Som vist ved trekanten er det også muligt at have møder med en ekstern konsulent, hvis man som gruppe ønsker undervisning eller ekstra supervision. Det er gruppen selv, der betaler og inviterer.

Der foregår mest daglig sparring (referer til PP). "I gør det formentlig ganske ofte med hinanden, givetvis uden I egentlig tænker over det" (træk på din viden fra øvelsen i PP5).


Hvis det er relevant, kan du bede dem komme med et par eksempler på, hvordan de laver daglig sparring, hvad de kan sige til hinanden eller spørge hinanden om?

PP8: Daglig erfaringsudveksling – spørgsmål til inspiration

Denne PP viser, hvordan man yderligere kan strukturere den daglige sparring med faste spørgsmål.

Nogle frivillige organisationer bruger denne form for struktur, inden de for eksempel afslutter en vagt eller et møde. Man sætter sig sammen 10 minutter i slutningen af en vagt/møde og bruger spørgsmålene som guide for en kort samtale.

Læs spørgsmålene højt og peg på pilen for at vise, hvordan det foregår.

Formålet er, at man på denne måde får taget hånd om hinanden og samtidig får delt viden og erfaring.

Husk dem på, at de i den daglige sparring kan trække på principperne for aktiv lytning, som de lærte om i modul 2:

Stil åbne spørgsmål Stil et spørgsmål ad gangen Stil enkle spørgsmål Accepter pauser Hold igen med gode råd og lange udsagn Vær tålmodig Undgå at tolke personens udsagn Vær empatisk

Spørg deltagerne, hvordan de slutter en vagt af – kunne de forestille sig at bruge nogle af disse spørgsmål?


PP9: Makkersystemer – trekløver

Som fordelingstrekanten viser, (vend evt. tilbage til PP7), så anbefaler Røde Kors også makkersystemer.

I denne metode har man som frivillig en fast makker – også kaldet buddy. Denne makker kan have forskellige funktioner afhængigt af behov.

En makkers primære funktion er at være en hjælpende hånd eller et ekstra omsorgsfuldt blik. Ens makker kan for eksempel: Ringe til en hvis man har været fraværende og skal opdateres på et møde Ringe sammen hvis man har brug for at tale om en dilemmasituation Ringe sammen for et godt råd eller opbakning Ringe sammen hvis man bliver bekymret for hinanden Hjælpe hinanden med at bringe emner videre til gruppen

Gør opmærksom på, at deltagerne formentlig allerede har en medfrivillig, som de ringer mere til end andre – det sker ofte ganske naturligt. Fordelen ved dette makkersystem er, at man sikrer, at alle har en makker, som følger op på deres trivsel i gruppen. På den måde kan man tage hånd om situationer, inden de vokser sig større.Man kan vælge at fordele makkersystemet tilfældigt eller ved at fordele ud fra allerede dannede makkerpar.

I dette system er man tre i en gruppe. Det er mindre sårbart, hvis nogen bliver syge. Man kan også lave konstellationer med to makkere.

Gennemgå PPs forslag til guidelines og læg vægt på, at det er forslag.

PP10: Summeøvelse


Inden du går videre til den sidste metode, "Bordet rundt", skal deltagerne have tid til at summe over de metoder, du indtil videre har præsenteret, dvs. primært makkersystemer og daglig sparring. Lav grupper á tre personer, læs spørgsmålene højt og sig, at de har ca. 5 minutter til at svare på spørgsmålene på PP10.

Du samler op på øvelsen ved at bede dem om at poppe op og fortælle om deres hovedpointer. Hør evt. 3-5 grupper. Hold fokus på, hvad de kan lade sig inspirere af, og hvordan det kan bruges i deres gruppe?

Skriv op på flipover og giv aktivitetslederen papiret med pointerne med hjem, så denne har mulighed for at implementere deres ideer i praksis.

Pause: 18.10-18.40 (PP11)

Giv deltagerne 30 minutters pause. Informer om, hvad tid de skal være tilbage.

Metoden ”Bordet rundt” (PP12-24)

Tid 18.40-19.50 (1 time og 10 min.)

MålAt introducere deltagerne til metoden ”Bordet rundt”At deltagerne forstår formål samt rammer og indhold i ”Bordet rundt”At deltagerne føler sig fortrolige med metoden

MetodePowerPoint-præsentation, flipoverPræsentation af metoden, øvelse i praksis


PP12: Struktureret erfaringsudveksling – "Bordet rundt"

Byd deltagerne velkommen tilbage fra pause.

Opsummer at du før pausen fortalte om forskellige metoder til erfaringsudveksling (vis evt. PP7 igen og peg). Du har bl.a. nævnt:

- krisesamtaler, - møder med ekstern konsulent, - daglig erfaringsudveksling og - makkersystemet.

Nu vil du fortælle om metoden "Bordet rundt". Det er en metode, som strukturerer erfaringsudveksling i en gruppe - peg på PP7.

Spørg om de nogle gange tænker: ”Det er nok bare mig, der tænker over det” eller ”det er nok bare mig, der har det sådan med den familie”? I er højst sandsynligvis ikke de eneste, som har tænkt denne tanke, men det ved vi ikke, før vi får delt vores tanker med hinanden. Når vi deler vores tanker, opdager vi måske, at andre har det på samme måde.

I vores frivillige arbejde kan vi ofte bruge meget af vores fælles tid på at planlægge og arrangere – og måske bruger vi mindre tid på at tale om de emner, man til tider tager med sig hjem – både positive og negative. Vores erfaring siger os, at det er brugbart med et rum, hvori man som frivillige har mulighed for at tale om arbejdet med familierne. Det psykosociale arbejde i Røde Kors er både sjovt og givende, lige såvel som det kan vække for eksempel magtesløshed hos os frivillige, når vi er vidne til de komplekse problemstillinger, som familierne kan stå over for. Eller det kan vække frustration, hvis en aktivitet ikke forløber som planlagt.

"Bordet rundt" kan være en metode, hvor vi udveksler erfaringer om en svær episode, en problemfyldt konflikt, eller hvor vi sammen udforsker, hvad der går godt og brainstormer på nye ideer. Metoden kan


være med til, at I som gruppe får mulighed for at lære mere om jeres opgaver, jer selv og hinanden på en struktureret måde.Selve metoden indeholder en indledende runde og en runde med 5 trin. Dette kommer vi ind på senere.

Noter til underviser: For nogen kan denne metode synes fremmed og deltagerne skal som oftest først vænne sig til, at deres erfaringsudveksling bliver struktureret. Nogen kan også synes, det er overflødigt at tale om arbejdet. Forsøg at holde en stemning af lethed og begejstring. Hvis du fornemmer en modvilje, så sig til dem, at det måske er mærkeligt i starten, men at man lige skal vænne sig til metoden. Forsøg evt. at nedtone metoden som en metode til at tale om svære følelser – forstør i stedet at det er en metode til at dele erfaringer.Sig til deltagerne, at de i første omgang bare skal høre om metoden, og senere skal de øve den. Til slut taler I om, hvordan den giver mening for dem. Sig, at du håber, at de vil give det en chance og være med til at kaste sig ud i det.

PP13: "Bordet rundt" – hvem og hvor?

Fortæl deltagerne, at ”Bordet rundt” er en metode, hvor de frivillige og aktivitetslederen er til stede. Når man skal gøre noget nyt, er det vigtigt, at man gør rummet anderledes end normalt – ellers kommer man til at gøre det, man plejer at gøre, når man holder møde. Man skal derfor holde ”Bordet rundt” adskilt fra andre møder. Denne metode kan for eksempel bruges før eller efter deltagernes andre møder. Understreg at det er vigtigt at skabe de rette omstændigheder for metoden, når de skal lave den efterfølgende – det vil f.eks. sige at kage og kaffe spises enten før eller efter, så de frivillige har deres fulde opmærksomhed på det, der bliver fortalt. En fuld opmærksomhed og ro gør, at rummet har en atmosfære af tillid og respekt. Det er vigtigt, når man deler ud af erfaringer og tanker.

Gør det også tydeligt for deltagerne, at der under "Bordet rundt" gerne skal være samme stemning som i aktiv lytning fra modul 2. Her er der som nævnt fokus på:

- Stil åbne spørgsmål- Stil et spørgsmål ad gangen- Stil enkle spørgsmål


- Accepter pauser- Hold igen med gode råd og lange udsagn- Vær tålmodig- Undgå at tolke personens udsagn- Vær empatisk

Du kan evt. skrive dem på en flipover.Hvis de er mange i en gruppe, kan det være en god idé at dele op i to hold og sætte sig i to forskellige lokaler med to ordstyrere.

PP14: Metoden "Bordet rundt"

Røde Kors har opstillet et par gode spilleregler, når man laver ”Bordet rundt”. Spillereglerne er med til at gøre runden nemmere, for så ved vi alle, hvad vi går ind til.

Når vi laver ”Bordet rundt”, er det vigtigt, at det, vi taler om, bliver i rummet – det vil sige, at vi alle har tavshedspligt. Det betyder også, at vi heller ikke taler om indholdet af mødet, når mødet er slut.

Det er ligeledes vigtigt, at alle bliver i rummet under hele mødet: Sluk mobiltelefoner, gå på toilettet inden osv. Så undgår man forstyrrelser og afbrydelser. Man har nemlig ikke lyst til at fortælle om noget vigtigt, hvis folk er væk eller går undervejs.

Det er også rart og fremmende for en god dialog, når vi alle forholder os nysgerrigt og åbent til hinanden. Det indebærer, at vi lader hinanden tale ud, lader ordstyreren styre proces, tid og hvem der taler. Så har man mere lyst til at dele sine tanker.

Hvis de frivillige skriver noter undervejs, skal de anonymisere papiret eller smide noterne ud bagefter. Det sikrer, at alle føler sig mest mulig trygge.

PP15: Metoden "Bordet rundt"


Når man rent praktisk udfører ”Bordet rundt”, sætter man sig – som navnet lyder – rundt om et bord. Inden I går i gang, skal I beslutte, hvor lang tid I har, og hvornår I slutter. Der anbefales ca. 1 time. Det kan være godt at bruge et æggeur eller mobiltelefon, som hjælper med at holde tiden i de forskellige runder. Som udgangspunkt vil det være aktivitetslederen, der er ordstyrer. Ordstyrerens opgaver er netop at holde øje med tiden, styre de forskellige runder, holde talerrække osv. Når der skal udvælges et emne, kan alle stemme om det, eller ordstyreren kan træffe en beslutning.


PP16: "Bordet rundt"

PP16 viser de forskellige runder i ”Bordet rundt”. Der er en indledende runde og derefter 5 trin. Fortæl at du nu vil gennemgå de forskellige runder.

PP17: "Bordet rundt" – Den indledende runde

Første runde i ”Bordet rundt” er ”den indledende runde”. Vis at de i højre hjørne kan orientere sig om, hvilken runde I taler om. (den aktuelle runde er markeret med gråt).

Den indledende runde er en runde, hvor alle fortæller om deres seneste møde med de brugere af familienetværket, og hvilket emne de har lyst til at tage op.


Man kan som frivillige for eksempel ønske at brainstorme på nye aktiviteter i familienetværket, at tale om en konflikt mellem familierne, eller at drøfte en aktivitet, der ikke gik som ønsket. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte emner.

For at sætte associationerne i gang, starter ordstyreren den indledende runde ved at spørge sin sidemand/kvinde om; Hvordan har dit sidste møde med familienetværket været i forhold til;- Familierne- Aktiviteterne - Medfrivillige

Den frivillige fortæller et par minutter. Derefter spørger ordstyreren; ”Er der et emne herfra, du gerne vil vende med dine medfrivillige?”. Ordstyreren skriver det eventuelle emne ned på et papir eller på en flipover. Derefter stiller ordstyreren den næste frivillige i runden samme spørgsmål. Sådan forsætter runden, til alle har fortalt om deres sidste møde i familienetværket og om et emne, de eventuelt vil have op. Ordstyreren skriver undervejs emnerne ned, og når runden er slut, vælger ordstyreren sammen med gruppen, hvilke(t) emne(r) de kan nå, samt rækkefølge og tid til hvert emne.

Ordstyreren kan evt. skrive de to spørgsmål op på en flip over: 1) Hvordan har dit sidste møde med familierne været? 2) Hvilket emne vil du gerne have op?

Så kan alle se, hvad de skal svare på i runden. Ordstyreren kan også gøre brug af en talepind. Den der har talepinden taler. Det er to gode måder, man kan bruge til at strukturere processen. Ordstyreren kan også vælge at have et par emner i ærmet, i tilfælde af at gruppen ikke kan finde et emne.

Tips: Hvis der er frivillige der ikke, når det er deres tur, kan finde på et emne, kan ordstyren f.eks. lade turen gå videre til den næste med løftet om at vende tilbage når runden er slut. Herved gives den frivillige en mulighed for at lade sig inspirere af de andre emner og beretninger.


PP18: "Bordet rundt" – Trin 1

PP18 viser det første trin efter den indledende runde – Trin 1, ”fremlæggelse af emnet”. Vis på figuren i højre hjørne.

Når ordstyreren har udvalgt et emne, får ”sagens ejer” mulighed for at fremlægge emnet, mens de andre lytter. ”Sagens ejer” kan her fortælle, hvad der er vigtigt for de andre at vide, hvad der optager ejeren, og hvad denne gerne vil have sparring på. Peg eventuelt på PP18 og vis, hvem der er ejer, og hvem der er ordstyrer.



I trin 2, ”punkter til sparring”, skal ordstyreren sørge for, at ”sagens ejer” får klargjort, hvilke punkter vedkommende specielt vil have sparring på fra sine medfrivillige. Så kan de andre frivillige nemlig langt nemmere give en god feedback. Ordstyrens rolle er her aktiv.



I det tredje trin, ”afklarende spørgsmål”, må de andre frivillige stille ”sagens ejer” afklarende og enkle spørgsmål. Det vil sige, at det er konkrete spørgsmål, som er vigtige for at forstå de punkter, som ”sagens ejer” gerne vil have sparring på.Endnu er der ingen sparring eller refleksion fra gruppen.


Næste trin er trin 4, ”sparring og støtte”. Nu har de medfrivillige forstået, hvad emnet handler om, og hvad ”sagens ejer” gerne vil have sparring på. Det er således de medfrivilliges tur til at udveksle egne erfaringer, ideer eller refleksioner over emnet. Ordstyreren sikrer, at alle bliver hørt og får mulighed for at byde ind, så der ikke tales i munden på hinanden. Ordstyreren kan eventuelt bruge en talepind.

”Sagens ejer” skal i denne runde ikke svare på spørgsmål eller være med i runden, men hun/han skal bare lytte og kan eventuelt tage noter. Hvis ”sagens ejer” får lyst til at svare eller kommentere, så kan ”sagens ejer” skrive spørgsmålene ned og stille dem i den næste runde, runde 5.

Peg på PP mens du fortæller.

Mind deltagerne om at benytte principperne fra aktiv lytning, som de lærte i modul 2, og som I har været inde på før. Det er bl.a.:

At bruge åbne spørgsmål, som ”sagens ejer” kan tænke videre over At holde igen med konklusioner, fortolkninger og formaninger om ”sagens ejer” At tale ud fra egen erfaring At blive på egen banehalvdel



I trin 5, ”tilbagemelding og afslutning”, kan ”sagens ejer” dele sine tanker om den erfaringsudveksling, der lige har fundet sted. ”Sagens ejer” kan for eksempel fortælle, om han/hun fik nye idéer eller mod på andre handlinger i forhold til de punkter, vedkommende ønskede sparring på.

Sagens ejer skal ikke forholde sig til alt hun/han har hørt. Egentligt kan sagens ejer blot kvittere med ”tak for jeres overvejelser, de har hjulpet mig videre.” Sagens ejer skal hverken forklare eller forsvare sig. Her er det vigtigt, at ordstyreren holder tiden og afslutter som planlagt. Hvis der er mere tid, vurderes det, om der kan nås en runde til. Ordstyreren kan eventuelt gemme de resterende emner til næste møde.


PP23: ”Bordet rundt”-øvelse

Fortæl, at de nu skal prøve at lave øvelsen ”Bordet rundt” i praksis. Det er vigtigt at have prøvet metoden af, så er det nemmere selv at bruge metoden.

Spørg, om der er nogle forståelsesspørgsmål, inden I går videre.

Hvis der kommer mange forståelsesspørgsmål, så sig, at nogen af spørgsmålene vil give sig selv, når I prøver øvelsen. Hvis de har spørgsmål bagefter, som ikke blev besvaret, må de endelig sige til.

Du kan eventuelt skrive spørgsmålene op på parkeringspladsen og vende tilbage til dem efter øvelsen.

Til underviser:Erfaringerne har vist os, at mange frivillige oplever, at metoden "Bordet rundt" kan skabe en følelse af at skulle præstere. Nogen kan også opleve, at metoden handler for meget om følelser. Det er derfor vigtigt, at du som underviser forsøger at skabe en uformel stemning omkring metoden, fx ved at fremhæve metoden som erfaringsudveksling. Ligeledes anbefaler Røde Kors, at deltagerne bruger deres egne spørgsmål og ordvalg undervejs, udover de spørgsmål som allerede står i bilaget. På denne måde forsøger vi at minimere kravene til at bruge metoden. Formålet med at øve metoden er nemlig ikke, at de frivillige skal kunne den perfekt, men at de får lyst til at bruge den og kan se relevansen af den – også i hverdagen når I som underviserer ikke er til stede og hjælper dem.

Derudover har nogen frivillige været glade for at vende ryggen til gruppen, når de fik feedback, mens andre oplevede dette som ”for anderledes”. Røde Kors anbefaler derfor, at dette ikke bruges. Det gør vi for at sikre, at flest mulige kan forestille sig at bruge metoden i deres hverdag, uden at det kræver for meget af dem eller bliver ”for anderledes”.


PP24: Øvelse i praksis

Fortæl deltagerne, at de nu skal i gang med selve øvelsen, det vil sige den indledende runde og de 5 trin. Aktivitetslederen er ordstyreren.

Forklar at da det er metoden, I øver, er det vigtigt, der er fokus på metoden frem for indholdet. Du har derfor valgt, at deltagerne skal tale om det, de holder af at lave i deres fritid. Det vil sige, at ordstyreren i den indledende runde skal spørge den første person: ”Fortæl om det, du holder af at lave i din fritid." Efter et par minutter spørger ordstyreren: ”Er der et emne, du gerne vil have sparring på?” Ordstyreren skriver emnet ned. Sådan forsættes til alle har fortalt – inkl. ordstyreren selv.

Uddel de to bilag. Fortæl at det ene bilag gennemgår metoden i detaljer, og det andet bilag er en kortere version, som kan bruges som guide.

Gør opmærksom på at det altid er lidt komisk og kunstigt at lave øvelser over et andet tema, men det er nemmere, ellers kommer man til at forholde sig for meget til indholdet. Sig, at du håber, at de har mod på at kaste sig ud i det, og at de vil tage det med et smil. Du vil også bede dem om at finde på et emne, de vil tage op, selvom der måske ikke umiddelbart er noget.

Lad aktivitetslederen tage sig af processen og deltag gerne selv i runden. Sig at du gerne svarer på spørgsmål, som bremser processen, hvis de har tvivl undervejs. Husk dem på, at dette er øvelse, så det er ikke meningen, at de skal lave metoden perfekt.

Når I er færdige med øvelsen, informér da om, at de har en pause på 10 minutter. Derefter vender vi tilbage og evaluerer øvelsen samt forsætter med næste tema.

Pause: 19.50-20.00 (PP25)

Pause i 10 minutter – informér om, hvornår de skal være tilbage (19.50-20.00).


OBS: Ret PP’en til, efter du har talt med aktivitetslederen

Evaluering af "Bordet rundt" (PP26-29)

Tid 20.00-20.40

FormålEvaluering af øvelsen "Bordet rundt" – at de forholder sig til, hvordan den kan bruges i deres praksisAt de bliver bevidste om hvilke handlinger, der er gode støttetiltag overfor medfrivilligeAt de får kendskab til tips til egenomsorg

MetodePowerPoint-præsentationRefleksionPlenumdiskussionFlipoverØvelse

PP26 Evaluering af øvelsen ”Bordet rundt”

Byd deltagerne velkommen tilbage fra pausen.Fortæl deltagerne at "Bordet rundt" er en metode, som Røde Kors opfordrer alle grupper til at bruge. For at få metoden til at give mest mulig mening for de aktuelle frivillige, skal de nu evaluere øvelsen. Så kan I tage hånd om evt. udfordringer og være på forkant, når de skal bruge metoden selv.Sæt deltagerne sammen tre og tre. Deltagerne skal gerne tale sammen med nogle, de ikke har talt med tidligere. Sig de skal tale sammen om de 7 spørgsmål. Giv dem 10 min. i alt.

Bagefter samler du op i max. 5 minutter. Bed hver gruppe om at fortælle om de tre vigtigste ting, de talte om. Den næste gruppe skal tilføje noget, der endnu ikke er blevet sagt – altså: Undgå gentagelser. Hvis der er spørgsmål, så forsøg at svare så godt som muligt – ellers kan du skrive spørgsmålene på ”parkeringspladsen”. Husk også at tjekke efter, om deres spørgsmål fra før øvelsen er blevet besvaret.


Afslut opsamlingen ved at pointere at I nu har været inde på situationer, som man taler om bagefter, de er sket – f.eks. til møder vha. "Bordet rundt". Som frivillige kan vi dog også komme ud for oplevelser, som er ud over det sædvanlige, og som ryster os i selve situationen. Her kan vi ikke vente med at tale om det til et efterfølgende møde. I stedet kan vi have brug for, at nogen taler med os med det samme. Det vil sige, at ens medfrivillige er til rådighed i situationen.

PP27: Interviewøvelse – tips til støtte

De frivillige skal nu lave en øvelse, hvor de skal brainstorme over, hvad der kan være god støtte i mere eller mindre akutte situationer. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er voldsomt akutte situationer, som kræver krisepsykologiske samtaler.

Referer indholdet i PP27 og sig at deltagerne har 10 minutter til at tale sammen om dette. Sæt dem sammen parvis med deres sidemand/kvinde. Den ene skal interviewe den anden ud fra de tre punkter. Den der bliver interviewet skal tænke på en situation, hvor han/hun blev rystet over noget – situationen behøver ikke være fra Røde Kors-regi. Hvis de kan nå det, så skal de begge nå at interviewe hinanden. De sidste par minutter skal de nå at skrive deres ideer ned på post-its, som de hænger op på væggen. Én ide på hver post-it. Hvis folk har skrevet lignende sedler, så kan de hænge dem i grupperinger. Du kan også påtage dig løbende at gruppere dem på væggen.

Formålet med summeøvelsen er, at de skal blive bevidste om, hvad der er god ”akut” støtte og sparring.

Saml op ved at læse deres forslag op og anerkend dem for, at de har mange tips til, hvad der kan være god medfrivillig støtte i mindre akutte situationer. Hvis der er nogen, du eller andre er i tvivl om, kan I evt. bruge tid på at diskutere dem. Ellers forsøg at fremhæve de vigtigste forslag og suppler gerne med de bud Røde Kors har. Se nedenstående.

I situationer der kræver ekstra støtte:

1. Vær til rådighed


2. Håndter situationen og tildel ressourcer3. Giv information4. Hjælp en berørt person med at tage personlig kontrol5. Giv opmuntring6. Oprethold tavshedspligt7. Følg op

Fremhæv særligt nr. 4: At hjælpe en berørt person med at tage personlig kontrol – vi må ikke overtage situationen. Vi hjælper bedst ved at give personen en følelse af, at han/hun kan klare det. Det ligger i tråd med empowerment-begrebet i den psykosociale metode, som blev gennemgået tidligere i kurset.

PP28: Tips til egenomsorg

Fortæl at I har nu talt om, hvordan man kan tale om emner bagefter, de er oplevet, og hvordan man kan tale med sine medfrivillige undervejs i mindre akutte situationer.

Det er også brugbart at have fokus på, hvad man kan gøre generelt i sin hverdag for at holde stress og psykisk overbelastning stangen. Derfor skal I nu lave en “førstehjælpskasse”, som indeholder tips til egenomsorg. Det kan fx være “ at dyrke sport”, at “få søvn”, at “tale med en veninde” osv.

Bed deltagerne om at komme op på gulvet sammen med dig. Stil jer omkring en tavle/flip over. På tavlen tegner du en cirkel, hvori du skriver “egenomsorg”. De frivillige skal nu finde på tips, som kan holde stressen for døren og være eksempler på, hvordan man kan drage omsorg for sig selv. De skal forsætte med at lave pinde og cirkler ud fra den cirkel, du har startet med at tegne. Dvs. at de skal lave et stort mindmap sammen. Hvis du har nok tuscher, så giv alle en tusch. Hvis du ikke har nok, så del tuscher ud, så der er et par stykker i gruppen, der har en tusch. Bed dem om at tegne en cirkel og skrive “tips til egenomsorg” indeni, når de kommer på en ide – de skal ikke vente på tur.

Du er velkommen til at tilføje de punkter, som Røde Kors foreslår. Men forsøg dog at give de frivilige mest plads. I kan evt. renskrive tavlen eller give aktivitetslederen flipoveren med hjem, så gruppen kan huske deres ideer.


Fortæl, at det er godt at følge disse tips generelt og ikke kun i akutte situationer. Det er tips, der hjælper en til at være omsorgsfuld overfor sig selv. Nogle af punkterne bliver særlig vigtige, hvis man mærker, at man for en tid er mere sårbar, stresset eller har overværet en ubehagelig oplevelse.

Ideer til egenomsorg:5. Tal med andre6. Tag imod støtte og omsorg7. Accepter dine følelser8. Brug din makker 9. Tag emnet op til "Bordet rundt"10. Accepter at det er ok at være ramt af f.eks. stress for en tid11. Lav fysisk aktivitet12. Skriv, tegn, mal13. Hør musik, der gør dig glad14. Husk søvn og sund kost15. Pas på medicin og alkohol 16. Meditation og mindfulness

Eksempel på mindmap:

PP29: Opmærksomhedspunkter – i særlige situationer


Fortæl at denne PP handler om situationer, hvor man i lang tid har været ramt af stress, travlhed eller tristhed. Læs PP højt.

Disse reaktioner kan sagtens være en kombination af ens frivillige arbejde og ens private liv. Lige meget hvad årsagen er, er det godt at være opmærksom på disse reaktioner, fordi de kan være alarmklokker, som viser, at man pt. ikke har det godt. Hvis du efter en længere periode oplever disse symptomer, anbefaler Røde Kors, at du kontakter din læge.

Hvis vi ser det hos en medfrivillig, kan vi ligeledes prøve at opmuntre denne til at søge hjælp.


Opsamling og evaluering (PP30-31)

Tid 20.40-21.00 (20 min.)

Formål At evaluere hele moduletAt deltagerne er forberedte på næste gang At der afsluttes med god stemning og anerkendelse

MetodePowerPoint-præsentation, flipover, post-itsEvalueringsøvelse, plenumdiskussion

PP30: Opsamling modul 3

Fortæl at I er ved at være til vejs ende med modul 3. Temaet for i dag har været, hvordan man som frivillig tager hånd om hinanden og sig selv. De metoder, der er blevet gennemgået, kan sikre kontinuerlig læring blandt frivillige, og at dilemmasituationer eller ubehagelige oplevelser ikke vokser sig unødigt større. I har gennemgået metoderne: Makkersystemer Daglig sparring Bordet rundt

Her til slut kom I ind på, hvordan man støtter en medfrivillig, hvis der er behov for støtte i en akut situation, og hvordan man bedst tager hånd om sig selv. I skal nu til at evaluere modulet.


Evaluering af modul 3:Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte


næste gang?

1.”Evalueringsskema”Vi vil gerne have, at du evaluerer modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, med inspiration fra det evalueringsskema som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din mappe og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent RasmusEgeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres.Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø nåralle moduler er afholdt.Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder.



PP31: Tak for nu

Tak dem for deres feedback.

Fortæl dem om emnet for næste gang, som er børns mestring (modul 4-5).

Giv deltagerne er stor hånd!



MODUL 4: BØRNS MESTRING



17.20-17.40 Mestring af livskriser og svære livsvilkår

17.40-18.00 Idekatalog og øvelsesbaseret arbejde

18.00-18.30 Pause

18.30-19.45 Tema 1: Identitet

19.45-19.55 Pause

19.55-20.45 Tema 1: Identitet – fortsat


Forberedelse til hele modulet:

Materialer: Saks, snor, blød bold, mærkater/post-its, flipover, tuscher, kuglepenne, musik eller klokke.

Skriv og ophæng fire flipovere:1. Programmet2. Idebank3. Parkeringspladsen 4. En flipover med punkterne fra PP9


Tid17.00-17.30 (30 min.) MålAt deltagerne giver en kort tilbagemelding siden sidste modulAt der skabes en rar stemning med motivation for fortsat aktiv deltagelse og læringAt deltagerne får viden om formålene med børnemodulerne 4 og 5 samt dagens programAt deltagerne prøver en icebreaker fra Idekataloget

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion PlenumdrøftelsePost-itsKlokkeKuglepenne


PP2: Modul 4: Børns mestring

Velkomst og præsentationByd velkommen til dagen. Fortæl at temaet for i dag er børns mestring og øvelses- og legebaseret arbejde med familierne. Spørg om der er spørgsmål siden sidst, evt. andre ting, som du har lovet at følge op på.

Det arbejde der laves med forældre og børn i familierettede aktiviteter, styrker forældre og børns mestring og gør en kæmpe forskel. Modulerne her skal derfor ses som et supplement og tilbud til jeres arbejde. Modulerne er lavet på baggrund af interviews med forskellige frivilliggrupper, som har efterlyst flere ideer til at støtte op om relationen mellem mødre og børn i aktiviteterne.

Modulerne vil omhandle teori om børns udvikling og samværet i udsatte familier. Vi vil også prøve lege, der giver flere muligheder for at fremme relationen mellem mor og barn. Alt sammen med det formål at støtte yderligere op om arbejdet med børns mestring.

Vores fokus er hovedsageligt på børnenes mestring, men vi vælger at inddrage hele familien i aktiviteterne, da børns mestring ikke kan ses isoleret fra familien.

Idékataloget som indeholder lege, skal I se som en mulighed for at lave noget, der lægger sig op ad det fantastiske arbejde, I allerede gør. Det skal derfor ses som en supplerende ramme, man kan vælge at lave lege ud fra sammen med forældre og børn.

Modulet varer 4 timer, hvor vi holder en længere spisepause og herimellem også små pauser. I er undervejs meget velkomne til at byde ind og skal ikke holde jer tilbage med spørgsmål.

Fortæl at du håber, I sammen kan få skabt en dialog og fælles læring om måden at arbejde med familierne på.


PP3: Tematikker for modul 4 og 5

Fortæl deltagerne at der er to børnemoduler med i alt 3 temaer. Disse temaer er: Identitet Krop & følelser Dig, mig og vi to – sociale relationer

I dag er fokus på en generel introduktion til at arbejde med børn og mestring, samt at igangsætte strukturerede lege og øvelser i familieaktiviteterne. Derefter vil I gå i dybden med det første tema, identitet. Her vil der være teori og lege.

De tre temaer er udvalgt efter at have talt med aktivitetsledere med god erfaring med frivilligt socialt arbejde med udsatte børnefamilier. Det er blevet sammenholdt med teori og forskning på området, som viser, at det ofte er indenfor disse områder, at familier oplever betydningerne af at leve med en livskrise/svære livsvilkår (SFI, 2007).


PP4: Formålet med modulerne

Formålet med undervisningen er, at deltagerne gennem modul 4 og 5: - Får viden om temaerne identitet, følelser & krop, og barnets sociale relationer.- Får ideer til lege og viden om hvorfor lege er brugbare for familierne.- Får ideer til at strukturere og afprøve lege med familierne.- Øvelse i at tilrettelægge legene, samt planlægge dem og udføre dem.


PP5: Dagens program

Gennemgå dagens program og spørg om de har nogle spørgsmål.

PP6: Icebreaker


Fortæl at I nu skal lave en leg for at få lidt bevægelse og energi, inden I går videre. Legen er taget fra Idekataloget, som du vil vise dem senere. Lege er et eksempel på en af de lege, de kan lave med familierne.

Sæt icebreakeren i gang.

Icebreaker: max 15 minutter i alt.

Skriv tre sætninger om dig selv på post-its og sæt på din krop. En af sætningerne skal være en løgn, de to andre skal være sande. Kom op på gulvet. Gå rundt mellem hinanden Når du ringer med en klokke, stopper de op ved en person og forsøger at gætte hvilken post-it,

der er en løgn. Du ringer med en klokke, hver gang de skal gå videre og stoppe op hos en ny person. Lav tre

runder. Du styrer tiden. Bed dem sætte sig ned igen. Reflekter over Icebreaker-øvelsen.

Spørg de frivillige, hvad de tænker om den, og hvordan var det at lave den? Spørg de frivillige, hvad de tænker formålet er med legen (skriv på flipover).

Suppler evt.: Formålet med legen er bl.a. at komme vores "fordomme" til livs. Vi kan alle have fordomme og antagelser om hinanden – både familierne, lige så vel som vi kan have det om familierne og hinanden som kollegaer. Samtidig er det en måde at lære hinanden at kende på og skabe en god stemning i gruppen.

Sig at legen er et eksempel, som de kan tilpasse til deres familier og børnenes alder, fx kan forældrene hjælpe med at skrive sætningerne eller tegne på post-its sammen med børnene. Der er flere eksempler på lignende icebreakers i kataloget. Øvelser og lege som denne er gode at lave med familierne i starten af jeres møder, de er med til at ryste familierne sammen, lære hinanden at kende, skabe god energi og skabe et trygt rum.

Vi har i kataloget kaldt dem icebreakers – fordi de netop bryder isen og skaber god stemning. Måske de selv kender andre lign. øvelser.

Inden du fortæller mere om Idekataloget, vil du først fortælle om begrebet mestring i Røde Kors.

Livskriser og mestring (PP7-9)

Tid17.30-17.40 (10 min.) MålAt deltagerne får en forståelse for hvilke livskriser/svære livsvilkår familierne er berørt af.At deltagerne får en forståelse af begrebet mestring i relation til deres frivillige praksis med børn og familier.

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion PlenumdrøftelseFlipover


PP7: Mestring af livskriser og svære livsvilkår

Mange af de familier der deltager i vores familierettede aktiviteter, er ramt af den ene eller anden form for livskrise/svære livsvilkår, som har sat sig på trivslen i familiens og børnenes liv.

Spørg ud i plenum, hvilke livskriser/svære livsvilkår de ser, at familierne er ramt af. Skriv op på flipover.

Eksempler kan være:Skilsmisse, sygdom, arbejdsløshed, psykiske sygdomme, mistede ægtefælle, økonomiske problemer osv.


PP8: Livskriser og svære livsvilkår – generelle betydninger

Livskriser/svære livsvilkår kan have forskellige betydninger for de enkelte familier og familiemedlemmer. Nogen generelle betydninger vises i dette slide – læs op.

Mange af de reaktioner som forældrene kan have, kan man også se hos børnene. Det vigtige er her at forstå, at når de voksne er ramt, så har det en betydning for familien og dermed for børnene. Eksemplerne herover er selvfølgelig ikke udtømmende, der kan være mange flere betydninger, og det er selvfølgelig individuelt fra familie til familie/barn til barn.

Spørg om de kan genkende noget af det fra de familier, de har mødt?

Forklar derpå at børns sårbarhed overfor stressorer i opvæksten også afhænger af barnets karakteristika, f.eks. temperament, sensitivitet, selvværd; familiens karakteristika, f.eks. antallet af søskende, forældrenes arbejdsbyrde, socialt netværk, evne til at skabe struktur og rammer for barnet og det lokale miljø (er det eksempelvis et uroligt boligområde eller et trygt kvarter, børnehave eller skolens kvalitet).

Beskyttelsesfaktorer kan fx være: gode kognitive evner selvtillid empati sociale færdigheder fleksibilitet i håndteringen af vanskeligheder en god tilknytning til mindst en af forældrene eller en anden voksen omsorgsfuld og konsekvent opdragelse positive relationer til lærere eller andre rollemodeller sociale relationer til jævnaldrende normer i lokalområdet der støtter op om prosocial adfærd

Kilde:http://vidensportal.socialstyrelsen.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/risiko-og-beskyttelsesfaktorer.Vi prøver alle at mestre vores livsvilkår så godt, som vi kan – det gør de familier, vi møder også.


Vi skal nu tale om, hvordan vi i Røde Kors’ aktiviteter kan støtte de børn, der eventuelt lever under stressfyldte forhold.

Faktaboks til underviser. Fakta kan supplere undervisningen, hvis der er tid.

Børns reaktioner på stress, som er værd at kende, hvis barnet pludselig ændrer adfærd: Ændret adfærd og karakter både ude og hjemme Oftere er syg end andre jævnaldrende børn med fx hyppige infektioner Klager over tilbagevendende hovedpine, mavepine og/eller kvalme Klager over muskel-/ledsmerter Har betydelige ændringer i spise- og søvnmønster/søvnforstyrrelser Tilbagevendende afføringsproblemer eller ufrivillig vandladning Hyppigt tager eller efterspørger fx smertestillende medicin Værger sig mod at komme i børnehave, skole etc. Trækker sig socialt fra familien, klassen, kammeraterne og andre sociale relationer Irritabel, aggressiv, hyppige vredesudbrud – mange konflikter Har let til gråd, er trist og modløs eller omvendt meget højtråbende, udad-reagerende,

hyperaktiv Har svært ved at koncentrere sig, er rastløs og urolig Forværring af eksisterende sygdomme fx eksem, allergi eller diabetes Har svært ved at sidde stille, døjer med at koncentrere sig Selvskadende adfærd Angst- og tvangsfænomener Depressiv

Forklar deltagerne at listen IKKE er en tjekliste ift. at diagnosticere et barn, men en liste der kan være med til at opfange en ændring i barnets adfærd og dermed sikre den rette hjælp til familien (reference: stressforeningen.dk).

ResiliensMenneskers evne til at skabe mening i kaos og yde modstand, når vante forståelsesrammer eller antagelser om verden er blevet rystet, betegnes inden for psykologien som mestring. Nogen vil måske have hørt om ordet "resiliens", som ligger sig tæt op af mestring. Både mestring og resiliens kan beskrives som modstandsdygtighed og evnen til at håndtere den uvante situation. Termerne benyttes særligt i forhold til mennesker, der evner at klare sig godt, på trods af at deres livbetingelser måske udgør en risiko for at udvikle psykiske skader. Resiliens og mestring udvikles i samspillet mellem forskellige sociale, psykologiske og biologiske faktorer. Kort fortalt beskriver begreberne evnen til både at komme sig over og klare sig igennem hårde psykiske oplevelser.


PP9: Mestring

Som modul 1 omhandlede, arbejder vi med mestring i psykosocialt arbejde. Disse to citater minder os om vores formål med arbejdet. Læs citaterne op.

Bed deltagerne om at drøfte, hvordan de ser citaterne passe ind i deres frivillige sociale arbejde med familierne. Enten to og to eller samlet i gruppen, hvis gruppen er lille.

Saml op i plenum på deres refleksioner og suppler med dette: Formålet med vores psykosociale arbejde er, at familierne får andre oplevelser og dermed bedre modstandskraft mod deres livsvilkår – Vi kan ikke ændre på de vilkår, familierne lever under, men vi kan støtte dem i, at de kan gøre noget andet i deres liv. Gennem familieaktiviteterne tilbyder I dem små ideer til andre måder at være i livet på. Mestring kan bl.a. være at se og bruge andre handlemuligheder, som fx at gå en tur i skoven. Det kan være en god mestringsstrategi i stedet for at være hjemme og fx kede sig, føle sig ensom, være fyldt op af tanker og bekymringer. Det handler om at rejse sig – og ikke at bygge rede af bekymringer.


Introduktion til Idekataloget (PP10-16) Tid17.40-18.00 (20 min.) MålAt deltagerne får en fornemmelse af, hvordan Røde Kors arbejder med begrebet mestring gennem psykosocialt arbejdeAt deltagerne bliver introduceret til IdekatalogetAt deltagerne får viden om indhold og ideer til brug af katalogetAt deltagerne får viden om leg samt at strukturere øvelser og lege med børn

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion PlenumdrøftelseFlipover

PP10: Hvordan støtter vi børns mestring?

Vi ved, at vi kan støtte børns mestring ved at have særligt fokus på visse elementer. Det er bl.a.;

At børnene føler sig støttet af vigtige andre At børnenes selvfølelse styrkes At børnene kan indgå i sociale relationer At børnene har en viden, som gør deres livssituation mere forståelig At børnene får ideer til, hvad de kan gøre i deres hverdag, som gør dem glade At de oplever øget håb, tryghed og ro i deres liv

Kilde: bl.a. Hobfoll et al. (2007) and TENTS guidelines (2010)


Spørg deltagerne hvordan de allerede støtter op om disse elementer – dvs. børns mestring i deres familieaktiviteter?

Skriv op på flipover og anerkend deres indsatser.

Husk på denne viden undervejs og brug den gerne i den videre undervisning.

Da frivillige har efterspurgt flere ideer til, hvad de kan lave sammen med familierne, hvor både børn og forældre deltager, har vi samlet en masse lege og øvelser, som indeholder disse elementer. Vi har indsamlet dem i et Idekatalog, som de kan blive inspireret af og bruge, hvis og når det passer ind i deres familieaktivitet.

Uddel kataloget.

Nedskriv denne slide på en flipover og hæng den op. Inddrag denne flipover hver gang I evaluerer en leg – også ved modul 5. Bed deltagerne om at forholde legen til punkterne på flipoveren. På den måde får du deltagerne til at forholde sig psykosocialt til legene.

PP11: Idekataloget

Tanken er, at Idekataloget kan fungere som et inspirationskatalog, som I kan kigge i, når I skal planlægge en familieaktivitet. I dette katalog kan I blive inspireret ud fra de forskellige temaer. I dag skal vi øve nogle af legene fra kataloget. Alle legene støtter på forskellig vis op om børns mestring, som før nævnt.

Nogle af legene kan skabe god stemning og tillid i gruppen og andre af legene kræver lidt mere tillid, før de kan bruges. Det er vigtigt, at de frivillige vurderer det ud fra deres kendskab til familierne.


Måske kan I umiddelbart tænke, at det er svært at arrangere disse lege i familieaktiviteterne. Mange af disse øvelser og lege bliver brugt sammen med børn med forskellige udfordringer som fx ADHD. Børn med meget uro har god gavn af at være i lege, som er strukturerede, hvor de ved, hvad de skal. Det giver faktisk mere ro for dem, end hvis der er "fri leg". Det kan disse lege bidrage med.

Samtidig kan det være en fordel, at forældrene ser, at deres børn kan indgå i lege som disse, når der er struktur. På den måde skabes en ny ramme, som giver forældre og børn mulighed for at opleve hinanden på en ny måde. Det kan styrke deres relation med hinanden. Nogle af legene tager kun 10 min., så der er også god plads til, at forældre kan slappe af og tale med andre forældre.

PP12: Idekataloget – indhold

Fortæl at kataloget er inddelt i fem afsnit, 1. afsnit er indledningen, som giver en introduktion og guidelines til at lave de strukturerede lege med

børn og familier. Det kommer vi ind på i dag, men du vil anbefale, at de læser det, hvis de har tid. 2. afsnit er Icebreakers. Som ordet siger, er det lege, der kan være med til at bryde isen, dvs. skabe

en god og tryg stemning blandt familierne. Det er fx sjove lege, navnerunder eller energizers, som giver god energi i gruppen.

Dernæst er der tre afsnit, som matcher de temaer, som modulerne her vil undervise i. Det er Identitet, Krop & Følelser Dig, mig og vi to – om sociale relationer.

Kataloget fungerer sådan, at man kan slå op under hvert tema og derigennem finde en leg eller øvelse, som omhandler det pågældende tema.

Fortæl at de lege vi gennemgår i dag, er forslag, som skal tilpasses til deres lokale forhold, sig de er meget velkomne til undervejs at komme med eksempler på, hvordan det kan tilpasses deres hverdag, og de børn de står med. Deres input er vigtige. Hvis de bliver inspirerede til nye lege undervejs, må de meget gerne bringe dem i spil.


Hæng en flipover op på væggen, hvor du skriver "idebank" øverst. Her viser du deltagerne, at de er velkomne til at skrive ideer ned – fx i pauserne. Du kan også skrive på flipoveren undervejs.

Sig at du håber, de vil have en åben tilgang til det, så kan I altid evaluere bagefter.

Spørg om der er nogle umiddelbare forhindringer, som deltagerne (muligvis) ser, der er for at lave legene. Skriv dem op på parkeringspladsen, og sig at I vender tilbage til det.

Fortæl, at vi ikke når at komme igennem alle de legene, som er i Idekataloget. Formålet er, at de får prøvet, hvordan de kan arbejde med mestring gennem strukturerede lege og derigennem blive fortrolige med kataloget. Når de har prøvet et par stykker, er det let at følge logikken i Idekataloget, så de selv kan udvælge, hvad de vil lave med familierne i deres aktiviteter.

Inden vi går videre med temaerne, vil du fortælle lidt om, hvordan de kan bruge legene i praksis.

PP13: Forslag til brug af Idekataloget

Sliden viser forslag til, hvordan legene fra kataloget kan bruges. Tanken er, at hvis de mangler en ide til, hvad de kan lave med familierne, kan de slå op i kataloget under de forskellige temaer. Her kan de fx vælge en icebreaker som "kast bolden" illustreret i eksempel 1 på sliden. Den tager ca. 15 min. Herefter kan de forsætte deres aften, som de plejer.

I eksempel 2 på sliden er der valgt en leg, der matcher tematikken "Identitet". Det er legen "perler på en snor". Den leg kan de fx vælge, hvis de har børn i netværket, som kunne have gavn af at få styrket deres selvværd og selvtillid gennem en leg, som har fokus på identitet.

Mange forældre er glade for at komme i netværket og få en pause, mens de taler med andre voksne. Det skal der også være tid og plads til. Som I kan se, så behøver en leg ikke tage mere tid end 15 min. Samtidig ved vi også, at mange familier gerne vil være mere sammen med deres børn på en rar måde.


Disse strukturerede lege kan give forældre og børn mulighed for at opleve hinanden på en ny måde, som kan styrke deres relation til hinanden.

OBS:Måske tænker de frivillige umiddelbart, at det er umuligt at lave noget med forældre og børn sammen, og måske synes de, at formålet med legene kan virke lidt uforståeligt. Sig at du vil gennemgå både kataloget samt lege og teori bag legene i løbet af modulerne, så du håber, de vil væbne sig med lidt tålmodighed, så skal det nok give mening. Ellers så er der parkeringspladsen, hvor du kan nedskrive spørgsmålene, som de kan drøfte bagefter.

PP14: Struktureret leg med børn og forældre

Fortæl at du gerne vil gennemgå nogle af de vigtigste pointer ift. at strukturere lege med børn og forældre.

Først vil du fortælle lidt om, hvorfor Røde Kors gerne vil udvide fokus på at lave flere strukturerede lege med børn.


PP15: Struktureret leg

Der er en række fordele ved at bruge strukturerede lege, som centrale elementer for at støtte op om børns mestring.

Først og fremmest giver det mere ro over børnene, når de indgår i en leg, hvor legen er struktureret. I en struktureret leg ved børnene, hvad der kræves af dem, og hvad de skal. Det er nemmere for mange børn end den frie leg, hvor der er færre spilleregler og dermed større risiko for konflikter.

Udviklingsmæssigt kan børn mere i lege – her kan de bruge fantasi og spille andre roller, hvor de kan mere end i en almindelig hverdagssituation. Fx øver børnene sig i at tage andres perspektiv, hvilket er en væsentlig social faktor.

Samtidig er leg et sted, hvor børn kan bearbejde eventuelle negative oplevelser. Børn har ikke behov for at tale om oplevelser I samme grad som voksne. I stedet kan de lege sig ud af det.

Derudover lærer barnet basale sociale færdigheder i leg, som fx at vente på tur, at tackle konflikter, at dele legetøj osv.

Samtidig er leg forbundet med noget sjovt og rart, som børn føler sig trygge ved.


PP16: At strukturere lege med børn

Nogen har måske en del erfaring med børn og andre ikke. Derfor er det vigtigt, at I sammen skaber et par gode huskeregler, når man strukturerer lege og øvelser med børn.

Læs sliden højt, bed dem tale sammen to og to (eller i plenum hvis der er få deltagere) Spørg hvad de synes, de allerede gør af punkterne i deres aktiviteter med børn.

Suppler undervejs med teksten nedenunder.

1. Du styrer legen Det er vigtigt, at I som frivillige tager ansvar for at lede legene. Hvis du ikke tager teten, bliver der hurtigt uro. Børn bliver nemt stressede, hvis for meget ansvar overlades til dem.

2. Forbered børnene på legen, inden I går i gangMange børn kan være utrygge ved det, de ikke ved, vil ske. De kan blive urolige og fare omkring, når der er uvished for dem. Tænk over, hvordan du kan hjælpe dem med at være "relevante" børn, dvs. at de ved, hvad der forventes af dem fx i en leg. Du kan fx tegne eller skrive "eftermiddagens program" op på en flipover.

3. Forbered dem undervejs, inden der kommer et skifteNår børn skal til at gøre noget nyt, fx gå fra en leg til fællesspisning, kan de blive usikre eller forvirrede, derfor er det vigtigt at fortælle børnene, hvad der skal ske. Fx "Nu er vi færdige med legen, og om lidt skal vi spise, I skal derfor alle gå ud og vaske hænder og sætte jer bed bordet".

4. Sig hvad du gerne vil have og ikke, hvad du ikke vil haveDet er nemmere for børn at vide, hvad de må, og hvad de skal – i stedet for hvad de IKKE må. Når du kun siger, hvad børn ikke må, kræver det, at børnene selv kan oversætte og tolke, hvad de så skal gøre i stedet.


5. Giv dem konkrete handlingsanvisningerGiv børn konkrete handlingsanvisninger til, hvad de skal og må.

6. Giv beskeder i korte sætningerBørn fanger ikke flere beskeder på en gang, forsøg kun at sige en ting af gangen.

7. Afledning i stedet for skæld udSkæld ud hjælper sjældent men fører ofte til mere uro. Forsøg i stedet at aflede børnene ved at fortælle om noget andet, gøre noget andet eller ved at vise dem alternativer.

8. Giv vejledning til forældreneForældrene har også brug for at vide, hvad de skal. Så er de trygge og har mulighed for at være "relevante" forældre. Mange kan være usikre på, hvad andre tænker om dem, og hvad de skal gøre i offentlige sammenhænge. Derfor er det en god ide at give forældrene vejledning til, hvad du gerne vil have, de gør. Det kan fx være, hvis der er konflikt mellem børnene, eller hvis et barn ikke vil være med under en leg. Sig det til forældrene, før legen starter. Når det er aftalt, kan du også nemmere slappe af.

Disse guidelines bruges også i specialpædagogiske sammenhænge, dvs. også til børn med forskellige diagnoser (Hjelskov Elvén, 2010). Hvis der er børn med ADHD eller autisme, er det altid er god ide at spørge forældrene (og børnene), hvordan denne diagnose har betydning for dem. Spørg fx om der er særlige hensyn, der skal tages, for at barnet kan være med.

En vigtig pointe, når de arbejder med familierne, er, at de frivillige skal huske at inddrage familierne i planlægningen af familieaktiviteterne. Fx kan familierne være med til at finde på lege, de gerne vil lave. Det skaber dels et større engagement, men også tryghed omkring legen.

Inden vi går videre til modulets første tema "Identitet", skal vi have en pause evt. med mad. Fortæl hvornår I samles igen.

Pause: 18.00-18.30 (PP17)

Deltagerne har en halv times pause.

Til underviser: opstil stolene til leg efter pausen.


Leg fra Idekataloget (PP18)

Tid18.30-18.45 (15 min.) MålAt deltagerne prøver en leg fra IdekatalogetAt deltagerne får energi og der skabes god stemning

MetodePowerPoint-præsentationStole

PP18: Icebreaker

Byd velkommen tilbage efter pausen. Igangsæt icebreaker ud fra nedenstående tekst.

Fortæl at I vil lave en leg, som de også kan lave med familierne. Legen er fra Idekataloget. Formålet med legen er at almengøre problematikker og vilkår og skabe bevidsthed om ligheder blandt børnene og forældrene i gruppen.

Hvis der er små børn, kan forældrene svare sammen med børnene.

Find evt. selv på sætninger, der ville passe til gruppen.


Icebreaker: Ligesom migMaterialer: Stole Instruktion: stil stolene i rundkreds, så stolene vender ind mod hinanden. Der skal være en stol per deltager minus en. Sig til deltagerne: "vi skal nu lege "ligesom mig". Vi sætter os alle sammen på en stol. Jeg siger en sætning, det kan f.eks. være, "jeg kan godt lide is"". Alle dem, der godt kan lide is, skal bytte plads. Man må ikke sætte sig på sidemandens plads, og man skal finde en ny plads, hvis det der bliver sagt passer på en. Det prøver vi; "jeg har en lillebror" – alle dem der har en lillebror bytter plads. "jeg kan godt lide fodbold" – alle dem der kan lide fodbold bytter plads. "jeg er bange for mørke" – alle dem der er bange for mørke bytter plads. Den der ikke får en plads, er den næste til at sige noget. De ting vi siger, når vi står herinde i midten, skal være sande. Find evt. selv på sætninger, der passer til de frivillige.

Forslag til sætninger kan være:Jeg dyrker sportJeg piller næseJeg smækker med døren, når jeg bliver surJeg er bange for edderkopperJeg er til tider ensomJeg har en brorJeg er til tider dødmisundelig på mine vennerJeg er storesøsterJeg er utilfreds med min kropJeg ville ønske, jeg boede i et varmt landJeg glæder mig til jul som et lille barn

Opfølgning: Spørg ind til om deltagerne lagde mærke til, hvor mange der rejste sig på samme tid? Tal evt. om hvornår der var mange, der rejste sig; hvad de tænker om, at der er flere, der rejser sig samtidigt, hvornår var det svært at rejse sig, hvordan er det at finde ud af, at andre har de samme tanker/følelser/oplevelser som en selv etc.

Obs.Når legen bruges i den familierettede aktivitet, justeres legen efter den mindste deltagers alder og refleksionsevner. Evt. kan gruppen opdeles i to, så børn under 6 år er i en gruppe, og børn over 7 år er i en anden gruppe. Forældrene går med i den gruppe, hvor deres børn er. Hvis børnene er små, kan det være en fordel, at legelederen kommer med alle udsagnene. Er deltagerne ældre, kan legelederen gå med i legen/kampen om at få et sted at sidde. Som legeleder har man ansvar for, at udsagnene i begyndelsen er forholdsvis neutrale. Som legen skrider frem, guider man børn og forældre over i, at det skal handle om følelser f.eks. frygt, savn, glæde og andet, der kan være svært at sætte ord på.


Tema 1 – Identitet (PP19-29)

Tid18.45-19.15 (30 min.) MålAt deltagerne får kendskab til temaet identitet, og hvorfor det er valgtAt deltagerne får en forståelse for hvordan identitet udviklesAt deltagerne får kendskab til, hvilken betydning kriser har for udvikling af identitetAt deltagerne får kendskab til, hvordan man kan støtte op om mestring ift. identitet.At deltagerne forstår baggrunden for, hvorfor lege og øvelser skal være med både forælder og børn

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion FlipoverSummeøvelse

PP19: Tema 1 – Identitet

Vi skal nu gå i dybden med modulets første tematik, nemlig identitet.

Vi har opdelt temaet identitet i følgende to underpunkter; - hvem er jeg (bl.a. hvad er min historie og hvad er mine styrker)- hvem er min familie og mit netværk (bl.a. historie, styrker, hvilke vilkår lever min familie med,

hvem kan hjælpe mig/os)

Disse punkter vil vi komme igennem samtidig med, at vi laver relaterede lege fra Idekataloget.


Først vil du fortælle dem lidt om temaet identitet, hvad vi mener med identitet, og hvilken betydning livskriser/svære livsvilkår kan have for børn og voksnes identitet – betydningen er selvfølgelig individuelt fra familie til familie.

PP20: Hvad er identitet?

Identitet kan forstås som, at man har en fornemmelse af, hvem man er, hvad man vil og kan lide, en forståelse for ens livshistorie samt hvilke betydningsfulde relationer, man har og har haft.

Teoretisk set kan man sige, at vi alle er et produkt at tre forskellige hovedfaktorer, som sliden viser.Det er bl.a. vores medfødte faktorer som fx temperament, gener, krop, humør osv.Dernæst er vores identitet præget af den kultur, vi lever i, det er både på et samfundsmæssigt niveau, fx om vi vokser op i DK, hvor kvinder har ligestilling, og børn har rettigheder. Eller om vi vokser op i Afghanistan, hvor der er krig, og hvor de samme menneskerettigheder ikke gør sig gældende.

Kulturen påvirker den måde, vi tænker om os selv. Også kulturelle faktorer på et mere lokalt niveau har betydning for os, fx om ens familie bor i Hellerup eller Mjølnerparken, eller om ens forældre har tid til en, god økonomi osv. Eller om der er misbrug, arbejdsløshed, et utrygt boligmiljø osv. Disse lokale kulturelle faktorer betyder noget for den måde, vi tænker om os selv, og de muligheder vi har for udvikling.

Endelig er der de relationelle faktorer, som er de sociale relationer, vi indgår i. Det er særligt vores forældre og søskende, men også venner, lærere, naboer mv. De har alle mere eller mindre en betydning for, hvordan vi opfatter os selv og udvikler os på.

Disse tre cirkler kan selvfølgelig ikke adskilles. De hænger sammen og påvirker hinanden. Faktisk ved man, at selv ens gener bliver påvirket af miljøet gennem livet, så man tænker ikke identitet som en fast størrelse, men som en størrelse under forandring.


Et af de steder, hvor I som frivillige har størst betydning, er ift. cirklen med sociale relationer. Det er her, I som frivillige kan gøre en forskel i den familierettede aktivitet. Både ved at tilbyde barnet gode sociale oplevelser og positiv social kontakt, men også ved at støtte op om relationen mellem mor og barn. Peg på cirklerne undervejs.

PP21: Relationelle faktorer

Relationen til andre mennesker er vigtig for barnet identitetsudvikling. Man kan sige, at "vi skabes i hinandens blikke". Fx ift. hvad andre lægger mærke til hos os, værdsætter hos os og italesætter hos os – bl.a. har det betydning om folk tænker, vi som børn er "urolige og uregerlige", eller om samme adfærd er en "sød bulderbasser med krudt bagi".

I tidligere tider tænkte man, at identitet var en fast størrelse, som blev udviklet i barndommen og ikke ændrede sig. Nu ved man, at krop, sind og hjerne er i konstant udvikling afhængig af de mennesker, vi er sammen med, og de hændelser der sker i løbet af vores liv. Selvfølgelig har vi en form for fast fornemmelse af, hvem vi er. Det vigtige er her at forstå, at relationer har en særlig betydning for os – vores identitet bliver skabt gennem den måde, andre kigger på os på (Holmgren, 2008).


PP22: Identitet påvirker vores handlinger

Den måde andre mennesker behandler os på, påvirker også den måde, vi tænker om os selv. Fx hvis man har en lærer, som altid byder velkommen med et smil, som regner med, at man kan finde ud af opgaverne, så vil der være større sandsynlighed for, at man tænker sig selv som en god skoleelev.

Ens identitet påvirker også vores handlinger. Hvis man tænker sig selv som en god skoleelev, er der større sandsynlighed for, at vi laver vores lektier og kommer i skole eller på sigt har mod på at tage en uddannelse.

Ligeså, hvis vi altid får af vide, at vi er sjove og rare at være sammen med, er der større sandsynlighed for, at vi tør gå ind i nye venskabskredse.

Spørg om de har spørgsmål. De skal nu tænke på sig selv.

Bed dem tale sammen to og to i 5 minutter:1. Hvilke historier blev der fortalt om dem som børn? 2. Hvordan har disse fortællinger påvirket deres handlinger?

Saml kort op i fællesskab.

Pointe: vores identitetsforståelse påvirkes af/skabes af vores sociale relationer.


PP23: Nervesystem og identitet

Men hvorfor er relationer så vigtige for vores identitet?

Relationer er vigtige for vores identitetsudvikling på grund af det, som videnskaben kalder spejlneuroner.

Nyere forskning har vist, at vores nervesystem, dvs. vores hjerne er indrettet sådan, at vi udvikler os i relation til andre mennesker omkring os. Det kan man simpelthen måle i vores hjerne, ved at små celler bliver aktive, når vi er sammen med andre – de såkaldte spejlneuroner. Når dem vi er sammen med reagerer fx med glæde, så aktiveres spejlneuronerne i vores hjerne med aktivitet i glædesområdet. Vi spejler altså folks følelser indeni os. Det samme sker med vrede, tristhed, angst osv. Derfor kan man sige, at "følelser smitter". Dvs. når vi ser andre kede af det, så kan vi også få en fornemmelse af tristhed (Hart, 2007).

Spejlneuronerne sidder bl.a. i det røde område på billedet, kaldet det præfrontale cortex. Det betyder også, at når andre netop smiler til os og behandler os som en dygtig skoleelev, så begynder vi i højere grad også at tænke det om os selv.


PP24: At se sit barn og sig selv gennem barnets og egne øjne

Spejlneuronerne er det, der ligger til grund for, at vi kan være empatiske overfor andre, dvs. at vi kan forstå og aflæse deres følelser som fx gråd og sult. Det bliver særlig vigtigt i den tætte mor-barn-relation (eller far-barn), som er grundlaget for et barns udvikling – følelsesmæssigt og identitetsmæssigt.

Hvis omsorgspersonen skal kunne tage vare på sit barn ved at give det mad, når det er sulten, ved at give det trøst når det græder, og ved at opmuntre det, når det er trist, så kræver det, at morens spejlneuroner er aktiverede. Barnet har nemlig brug for at blive forstået af moren, dvs. når barnet græder, skal gråden tolkes som sult og ikke som fx vrede. Det kræver, at moren er opmærksom, og at spejlneuronerne er aktiverede.

Samtidig er moren den person, der formidler omverdenen overfor barnet. Dvs. det påvirker barnet, om moren signalerer, at verden er tryg, om hun udviser ro og formår at være forudsigelige, dels i sine handlinger men også i den dagligdag, der er.Det kræver også, at moren er opmærksom på, hvordan hun selv reagerer, og at hun er opmærksom på, hvordan barnet modtager hendes reaktioner. Dvs. at kunne se sig selv gennem barnets øjne. Fx hvis moren er stresset og agerer hurtigt, bliver barnet måske skræmt. Det skal moren have øje for, så hun kan ændre det og møde barnet i dets behov.

Det er igennem denne tætte relation, at barnet lærer om sig selv, sine følelser og omverdenen.

Alt dette hænger selvfølgelig sammen med de omgivelser, som moren også er i.


PP25: Svære livsvilkår/livskrisers betydning for relationen

Omsorgspersonens evne til at sætte sig i barnets perspektiv afhænger nemlig også af de ydre omstændigheder. Det hæmmer nemlig spejlneuronernes aktivitet, hvis moren fx er stresset både fysisk og psykisk. Dvs. at omsorgspersonen rent neurologisk får sværere ved at tage barnets perspektiv – og også sit eget perspektiv. Omsorgspersonen har derfor ikke i samme grad øje for, hvordan hendes eller hans handlinger påvirker barnet. Omvendt, des mere ro og mindre stress der er omkring faren/moren, des bedre virker hendes/hans spejlneuroner, og des bedre mulighed har hun/han for at forstå sit barn og møde det i dets behov.

Denne mellemmenneskelige tætte relation har betydning for udvikling af barnets identitet. Flere undersøgelser har nemlig vist, at hvis barnet ikke bliver mødt i denne empatiske relation, så formindskes følelsen af socialt tilhør, og følelsen af selvværd og identitet svækkes (Hart, 2007).

Det er tit i tætte relationer, fx til ens børn eller partner, at man i konflikter ikke får øje på modpartens intentioner og perspektiv.


PP26: Udvikling af identitet

Man kan opsummere ovenstående med disse citater af to psykologer. Citaterne viser, hvordan udvikling af identitet kan forstås. Læs citaterne højt.

Næste slide giver et konkret eksempel på, hvordan en livskrise/svære livsvilkår kan påvirke hhv. barn og voksen.


PP27: Eksempel

Denne slide giver et eksempel på, hvordan en livskrise/svære livsvilkår kan ændre livet for familien, først og fremmest gennem de praktiske ændringer, men også ift. relationen mellem mor/far og barn og mellem andre børn. Dette får betydninger for tanker og handlingerne, og i sidste ende de tanker børn og voksne får om sig selv. Dvs. livskrisen har betydning for udviklingen af identitet. Gennemgå slide.

Når barnet går videre ud i livet med denne forståelse af sig selv – at ingen kan lide mig – er der mindre chance for, at barnet vil indgå i nye venskaber .

Lever man med svære vilkår og disse følelser i længere tid, bliver de til en stærkere del af den måde, man forstår verden og sig selv på.

Kriser gør det ekstra sårbart at være barn, dels fordi børn er i gang med at udvikle egen identitet, og dels fordi børn er afhængige af de voksne omkring dem i udviklingen af deres identitet. Alle børn har brug for voksne, der har tid og overskud til at se dem og lytte til dem. Kriser kan til tider hindre dette.

Kriser rammer nemlig også forældrene og deres oplevelse af, hvad de kan, vil og gør. Mange forældre kæmper med håbløshed og manglende tro på, at de dur til noget. Og den øgede stress kan hindre forældrene i at være tilstrækkeligt opmærksomme på deres børns behov – følelsesmæssige såvel som fysiske. Derudover betyder mange af kriserne, at forældre er gået fra hinanden, at børnene har mistet en halvsøster eller er flyttet fra en skole med kammerater. Det er ligeledes med til at skabe rodløshed og "identitetstab" både som barn og som familie.

PP28: Identitet og mestring


Derfor vil vi gerne sætte ekstra fokus på barnets identitet og fokus på relationen mellem forælder og barn. Forskning viser som før nævnt, at en sikker selvfølelse udvikles i et tæt samvær med en omsorgsperson. En sikker selvfølelse er en god resiliens-faktor – dvs. en beskyttelsesfaktor ift. livets omstændigheder (se bl.a. Hobfoll et al., 2007 og TENTS guidelines, 2010).

Vi ved, at identitet er en livslang udvikling – dette betyder, at vi netop kan gøre en forskel, fordi vi kan være med til at påvirke, hvordan barnet tænker om sig selv.

En af de måder, vi kan støtte op om disse punkter, er ved at skabe rammer, hvori det bliver muligt. Det gør vi allerede bl.a. gennem jeres aktiviteter i frivillignetværket, og det kan vi gøre ved at supplere med de lege, der er i Idekataloget.


PP29: Hvorfor lege med både forælder og barn?

Når vi laver strukturerede lege sammen med forældre og børn, styrker vi muligheden for, at forældrene ser sit barn på nye måder. Forældrene ser, hvad barnet kan, hvad det kan lide og holder af. Dvs. fx får moren mulighed for at se tingene fra barnets perspektiv og får måske en bedre forståelse af barnet og hvorfor det nogle gange reagerer, som det gør. Måske får hun også ideer til, hvad de kan lave sammen.

Samtidig oplever barnet at få denne opmærksomhed fra moren.

Dvs. vi aktiverer faktisk spejlneuronerne hos mødrene og hos børnene, når vi laver disse relativt simple lege. Små ting kan gøre en stor forskel.

Når vi igangsætter lege med familierne, siger vi ikke teorien bag legene, vi sætter bare legene i gang. Den teori vi formidler her, skal I tænke som jeres baggrundsviden.

Vi har nu talt lidt om baggrunden for temaet identitet, og vi skal derfor prøve en leg, der støtter op om dette tema. Formålet med denne leg er, at børn får viden om egne styrker og identitetsmarkører.


Øvelse fra Idekataloget (PP30-32)

Tid19.15-19.45 (30 min.) MålAt deltagerne får afprøvet en øvelse og dermed får en fornemmelse af hvordan man kan arbejde psykosocialt med identitetAt deltagerne evaluerer øvelsenAt deltagerne overvejer andre øvelser

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion PlenumdrøftelseSummeøvelse FlipoverMærkater/post-itsSnorMusik/klokke

PP30: Leg til Identitet – "hvem er jeg?"

Normalt udføres legen med forældre, børn og frivilligt personale. Nu forsøger I at lave den, som dem I er, dvs. I skal tage udgangspunkt i jer selv.

Tilpas her legen til de frivillige deltagere.


Perler på en snorMaterialer: snor, mærkater/post-it, musik eller klokke.Instruktion: Sig til deltagerne: "alle deltagere skal skrive noget om sig selv på små mærkater eller post-its, det kan være ting, der er kendetegnende for dem. De skal sætte sedlerne på en snor, snoren skal derefter hænges om halsen som en halskæde. På sedlerne skal fx stå; jeg er en pige, jeg kan lide is, jeg har en lillebror, jeg spiller fodbold, jeg elsker lasagne osv.".

Bagefter beder du deltagerne om at rejse sig og komme op på gulvet. Her skal de gå rundt mellem hinanden. Når du siger til, skal de stoppe op og spørge hinanden om, hvad der står på sedlerne.

Du kan sætte musik på, når de skriver, og når de går rundt mellem hinanden. Du stopper musikken, når de skal stoppe op og tale med en partner om, hvad der står på sedlerne. I stedet for musik, kan du evt. ringe med en klokke, når de skal stoppe op. Lav to eller tre runder afhængigt af tid.

I kan hænge halskæderne op, eller deltagerne kan tage halskæderne med hjem.

PP31: Opsamling på legen

Efter legen samles I igen. Tydeliggør at I nu går fra en leg til at lave et helikopterblik på legen. Del op i små grupper eller sæt dem sammen to og to. Her skal grupperne diskutere;

1. Hvad virkede særlig godt?2. Hvilke udfordringer oplevede I?3. Hvordan kan I bruge denne leg i familieaktiviteterne?

Giv grupperne 5 minutter til at drøfte de to spørgsmål. Lad en fra gruppen fortælle det bagefter. Du styrer, hvilken gruppe der starter. Alternativt fælles drøftelse, hvis I er få deltagere.

Skriv pointerne op på en flipover.


Hvis du kan, så forsøg at gå i dialog omkring udfordringerne, så de kan føle sig mere sikre på at udføre legen. Spørgsmål der er svære at svare på, kan skrives på "parkeringspladsen". Ideer til måder at tilpasse legen skrives på "idebanken".

PP32: Eksempler på andre strukturerede lege

Som I kan se i Idekataloget side 16-20, er det også muligt at lave andre lege og øvelser, som støtter op om identitet. Fx kan nævnes;

- Livets træ- Livslinje- Mindebog om barnet

Giv deltagerne et par minutter til at læse legene igennem, bed dem vælge en leg, som de personligt synes kunne være god at lave med deres målgruppe. Skriv sidetal op på tavlen, så de ved, hvilke sider de skal skimme igennem.

Det er vigtigt, at deltagerne når denne lille opgave, da det er første gang, de læser Idekataloget. Tag en runde, hvor alle fortæller, hvilken lege de ville vælge og hvorfor.

Fortæl at I nu har gennemgået første underpunkt i temaet identitet. Næste underpunkt handler også om identitet, men det vil være ift. barnets familie og netværk. Dvs. "hvem er min familie og netværk".

Først skal vi have en lille pause på 10 min.

Pause: 19.45-19.55 (PP33)


Undertema "hvem er min familie og netværk" (PP34-36)

Tid19.55-20.20 (25 min.) MålIntroduktion til undertema "hvem er min familie og netværk"Forståelse for baggrund og formål med tema og legeErfaring med udførelse af en leg fra Idekataloget

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion PlenumdrøftelseSummeøvelse FlipoverBlød bold


PP34: Underpunkt "hvem er min familie og netværk"

Fortæl deltagerne, at I nu skal i gang med næste underpunkt: "hvem er min familie og netværk". Før handlede det mest om barnets identitet, hvor det nu handler om hele familien.

Mange familier kan være præget af forældre, der er syge, som er væk i længere tid, skiftende familiemedlemmer, skiftende bopæl og mistede relationer. Derfor kan mange børn opleve sin familie og familiehistorie diffus.

Børnene kan gå med uafklarede spørgsmål, som forældrene ikke ved, de tænker over, eller måske har de skabt en kronologi eller forklaring, som var mere forvirrende eller ubehagelig end virkeligheden. Mange børn kan tro, at det er deres skyld, hvis forældrene bliver skilt, er triste osv. Derfor kan det være godt gennem øvelser og lege at sætte fokus på familiehistorien.

Livskriser/svære livsvilkår kan også betyde, at forældrene kan være ramt af bekymringer, og mange af børnene har måske levet med forældre, der har været mentalt fraværende. Der kan være brug for dels at forældre og børn får gode oplevelser sammen, og dels at der gennem øvelser bliver sat fokus på familiens og forældrenes styrker.

Vores håb er, at vi gennem disse strukturerede lege i familieaktiviteterne, kan give mor og barn en oplevelse af at have et positivt samvær, kunne udføre og klare lege og opgaver sammen og ikke mindst at kunne forstå og hjælpe hinanden. Hvis de får denne oplevelse – bare en gang – øger det sandsynligheden for, at mor som barn gør det mere en anden gang. Psykosocialt arbejde handler om at sætte spot på familiernes egen mestring.


PP35: Formål med strukturerede lege

De lege, der er i Idekataloget indenfor temaet "familie og netværk", har derfor som formål, at:- Støtte til kronologi og mening i livshistorien- Sætte fokus på det familien og forælderen kan og har kunnet- Skabe stolthed over egen familie- Skabe samtale om de vilkår der leves med, og hvordan de håndteres- Styrke familierelationen og tilliden mellem barn og forælder- Give barn og forælder nye oplevelser sammen

Man kan arbejde psykosocialt med nogle af disse punkter gennem en leg, som hedder "Vis din families styrker". Formålet er, at fremhæve det familien kan og styrke den relation, der er mellem forælder og barn, samt skabe stolthed over egen familie. I skal nu prøve legen.


PP36: Struktureret leg til "hvem er min familie og netværk"?

Fortæl at legen normalt ville være med forældre og børn samt frivilligt personale. Her ville legeinstruktionen være meget kortere, man ville fx bare sige: "hej nu skal I høre, vi skal lave en sjov leg, kom her op på gulvet, vi skal nu finde på ting, vi er glade for ved vores familie. Stil jer I en rundkreds. Hver gang vi får bolden, skal vi sige en ny ting, vi godt kan lide ved vores familie. Jeg starter; "jeg elsker at spille ludo med min familie", så kaster jeg den til den næste, som siger en sætning".

Nu laver I legen med dem som deltagere, hvor de skal tage udgangspunkt i deres egen familie, så evaluerer I legen bagefter.

Instruer ud fra nedenstående.

Vis din families styrkerFormål: få børn og forældre til at blive opmærksomme på familiens styrker og derigennem fremme stolthed over egen familie.Materiale: en blød boldInstruktion: Sig til deltagerne; "stil jer op i en cirkel her på gulvet. I skal nu sige jeres navn og en ting, I synes, at jeres familie er gode til, som I er stolte af ved jeres familie, eller som I godt kan lide ved jeres familie. Jeg starter og kaster derefter bolden til en, som så siger sit navn og den positive ting ved familien, derefter kaster personen den videre til en anden, og sådan forsætter vi. Hvis man får bolden igen, skal man finde på en ny ting, man kan lide ved sin familie".

Der kan således være flere runder afhængigt af tid og lyst.


Opsamling: Efter legen sætter I jer igen og hæver jer op i et helikopter perspektiv. I skal nu diskutere:

1. Hvad gik godt, og hvad var udfordrende?2. Hvordan tænker I, det vil fungere at bruge legen i jeres aktivitet?

Brug max 5 minutter på at samle op.


Netværkets betydning (PP37-39)

Tid20.20-20.40 (20 min.) MålForståelse for betydningen af netværk for familier, der er isoleredeFå erfaring med udførelse af netværkskortetFå et overblik over de andre lege og øvelser i temaet "Hvem er min familie og netværk"

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion PlenumdrøftelseSummeøvelse FlipoverPost-its


PP37: Netværket

Nogle familier vil blive ved med at være i krisens orkan, og der kan det være godt for barnet at vide, hvem det kan henvende sig til for hjælp, hvis overskuddet mangler i familien, eller hvis det brænder på.

Vi kan ikke antage, at barnet med sikkerhed ved, hvem det skal henvende sig til. Derfor kan det være godt at tale om familiens netværk.

Det kan også være godt for forældrene at blive husket på, at der er andre, de kan bede om hjælp eller bare drikke en kop kaffe sammen med.

Mange familier kan være splittet eller har flyttet flere gange, så de kan være i tvivl om, hvor og hvem der er deres netværk. At tegne et kort over netværket kan også opmuntre familierne til at tage kontakt til gamle venner.

Forskning viser, at dét at have en tæt ekstern voksen, som har betydning for en – det kan være en bedstemor, pædagog eller en frivillig – har stor betydning for børns mestring af livsmæssige kriser eller svære livsvilkår. Derfor kan det være godt at sætte fokus på relationerne igennem et kort over netværket (SFI, 2007).


PP38: Eksempel på netværkskort

Illustrer aktiviteten hvis der er tid:Bed en deltager om at melde sig frivilligt til at fortælle om sit netværk. Fortæl at det er ok, at den frivillige her "digter" sit netværk, da det blot er for at illustrere øvelsen.Tegn et netværkskort på en flipover, spørg samtidig den frivillige hvem og hvad, der kan hjælpe i særlige situationer, og om der er nogen, der skal skabes mere kontakt til. Husk at netværk både kan bestå af naboer, sagsbehandler, institutionspædagog samt venner og familie.Henvis til side 22 i Idekataloget. Spørg om de kan komme på andre ideer til netværksøvelser. Henvis til Idekataloget side 21-27.

Spørg gruppen, hvordan de forestiller sig, at de kan bruge denne lille leg i de familierettede aktiviteter.


PP39: Andre lege til "hvem er min familie og netværk"?

Der er også andre strukturerede lege i Idekataloget, der kan støtte op om familiens identitet og fælles historie samt familiens netværk. Det er fx:

- Familiealbum - Våbenskjold- Familiestamtræ- Krokodillen

Bed dem individuelt læse legene for dette tema igennem. Skriv sidetallene op på tavlen (side 21-27). Bed dem vælge fem lege, som de kunne forstille sig at lave med familierne. Bed dem om at lave en prioriteret liste over legene fra 1-5, hvor 1 er den leg, de først vil gå i gang med. Skriv denne opgave på tavlen. Bed dem skrive legene på en post-it seddel og hænge sedlen op på væggen, så alle kan se det. Gå videre efter fem minutter.

Hvis der er tid, kan du bede dem fortælle om en af de lege, de har valgt, og hvorfor de har valgt den.


Evaluering af tema 1 – Identitet (PP40-42)

Tid20.40-21.00 (20 min.) MålEvaluering af temaet identitet. Bevidstgørelse af, hvad deltagerne vil forsøge i nærmeste fremtid.Udvælgelse af to der instruerer øvelser næste gang.Afslutning af og opsamling på modulet

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion PlenumdrøftelseØvelse Flipover


PP40: Øvelse – opsamling af tema Identitet

I er nu færdige med temaet identitet, og I skal evaluere indholdet. Læs øvelsen højt for deltagerne. Instruer derefter ud fra følgende:

1. Bed alle om at komme op på gulvet. 2. Der vil være to runder, og du vil tage tid, max 3 min til hver runde. Begge partnere skal nå at

fortælle om deres punkter i hver runde. 3. Bed dem finde en partner, som de har noget synligt tilfælles med fx skofarve, hårfarve,

øjenfarve etc.4. I første runde skal de nævne to ting, som de fandt særligt interessant ved temaet om identitet.5. I anden runde skal de hver især fortælle, hvad der vil være det første, de vil afprøve, og hvad de

er opmærksomme på kan stå i vejen for at prøve dette.6. Du fortæller, når det er tid til at skifte til en anden partner, som de har noget til fælles med. Du

kan evt. bruge en klokke eller klinge på et glas.

Lad folk blive på gulvet og saml op på de to punkter; dvs. hvad de fandt interessant, og hvad der kan stå i vejen for, at de prøver det. Fortæl at der ikke er tid til at gå i dialog, men at det er vigtigt at høre deres tanker. Du kan evt. skrive vigtige pointer på parkeringspladsen. Fortæl at du næste gang vil følge op på, hvordan det er gået med punkt 2 i evalueringsøvelsen – dvs. det de hver især vil afprøve.

For at disse øvelser giver mening, er det vigtigt, at de bliver prøvet af – øvelse gør som sagt mester. Sig at du også vil bede dem om, at de ved næste fællesmøde afprøver en af legene indenfor temaet identitet.

Sig at I ved næste modul vil følge op på, hvordan det var at lave en leg ved et fællesmøde.



Fortæl at modulet nu er ved vejs ende. Anerkend deltagerne for deres indsats. Sig hvad du særligt tager med dig fra tiden med dem – det kan fx være, at de har stillet en masse relevante spørgsmål, at de har virket begejstrede, at de har kastet sig ud i legene med krum hals osv.

Opsummer hvad formålet med dagen har været, og hvad I har været igennem;

- En generel indføring i børns mestring og Idekataloget- Indføring i temaet Identitet for både børn og familien.- Afprøvning af forskellige strukturerede lege, som de kan bruge i aktiviteterne, og som styrker

børnenes mestring

Spørg ud i plenum, om der er konkrete spørgsmål – begræns evt. hvis der er mange spørgsmål og skriv dem på parkeringspladsen.


PP42: Tak for i dag

Fortæl hvilken dato I mødes næste gang, og at det vil være modul 5, I gennemgår. Modul 5 er børnemodul nr. 2, hvor der vil være fokus på "Krop & Følelser" samt "Dig, mig og vi to – sociale relationer".

I dag har du instrueret legene, næste gang er det dem som frivillige, der skal instruere. Til næste gang skal du derfor bruge to frivillige, som har mod på at instruere en leg hver.

Sig at du gerne hjælper med at instruere, og at du sørger for eventuelle remedier samt hjælper med at opstille remedierne. De skal kun instruere legene.

Husk dem på at øvelse gør mester, og at dette er et øvelsesrum. Udvælg to frivillige og bed dem om at komme op til dig bagefter, så vil du fortælle, hvilken lege de hver især skal instruere næste gang. De har således mulighed for at læse legene inden.

Sig tak for i dag og giv hinanden en stor hånd!

Det er legene: Vis en følelse s. 32 – første leg næste gang. Den udføres inden første pause. Blindebuk s. 50 – sidste øvelse næste gang. Den udføres efter sidste pause.


MODUL 5: BØRNS MESTRING DEL 2



17.20-18.05 Tema 2: Krop & følelser

18.05-18.35 Pause

18.35-19.45 Tema 2: Krop & følelser (fortsat)

19.45-19.55 Pause

19.55-20.40 Tema 3: Dig, mig og vi to – sociale relationer


Forberedelse inden modulet:

Materialer til hele modulet:Flipover, post-its, tuscher, kuglepenne, blød bold.

Skriv fire flipover med: 1. Program2. Idebank3. Parkeringspladsen4. Flipover fra modul 4 med psykosociale formål

Flipover 4: Denne flipover skal bruges hver gang, legene evalueres.

OBS: Inden undervisningen starter – find de to frivillige som har meldt sig til at instruere legene, tjek af med dem at de er klar og fortæl dem, hvornår legene skal bruges.



Tid17.00-17.20 (20 min.) MålOpsummering af pointer fra sidstGennemgang af hjemmeopgaveOversigt over aftenen – tid og program


PP2: Modul 5

Byd velkommenFortæl at du er glad for at være her igen. Hvis du har lavet aftaler med gruppen siden sidst, herunder uafklarede spørgsmål, så følg op på dette. Fortæl, at modulet vil vare fire timer ligesom sidst, og der vil være pauser ind i mellem og en længere spisepause.


PP3: Velkommen igen

Fortæl, at I sidste gang fik en introduktion til at arbejde med børn og mestring, samt temaet identitet.

Fokus for modul 4 var:- En generel indføring i børns mestring - Indføring i temaet identitet- Afprøvning af forskellige lege, som de kan bruge i aktiviteterne, og som styrker børnenes

mestring

Sidst aftalte I to hjemmeopgaver, de hver især individuelt ville øve, samt en leg som de skulle lave til et fællesmøde.

Sig at I laver en check-in runde, hvor du vil bede dem fortælle om: Refleksioner og spørgsmål siden sidst Punkt fra sidst om, hvilke lege de ville afprøve – hvordan er det gået. Hvordan det gik med at lave en af legene til fællesmødet, hvilke erfaringer gjorde de her?

Hver har max to minutter.

Hvis der er spørgsmål så skriv dem op på flipover og svar på spørgsmålene til sidst i runden.


PP4: Modul 5 – temaer for denne gang

Denne gang vil temaerne være;

Tema 2: Krop & følelser Tema 3: Dig, mig og vi to – sociale relationer

Ligesom sidst vil fokus være at øve forskellige lege i relation til temaerne – ud fra Idekataloget. I dette modul skal de ikke kun afprøve legene, men de skal også prøve selv at instruere legene. Du vil forklare mere om de enkelte temaer undervejs.

Først vil du gennemgå dagens program.


PP5: Dagens program

Gennemgå programmet og spørg om der er nogle spørgsmål til tidsplan mv.


Tema 2 – Krop & Følelser (PP6-13)

Tid17.20-17.40 (20 min.) MålForståelse for børns følelsesmæssige udviklingForståelse for samspil mellem omsorgsperson og barnForståelse for hvorfor lege er valgt, og hvad de kan støtte op omRefleksion over familierne i netværket



PP6: Tema 2 – Krop & følelser

I skal nu i gang med tema 2 om Krop & Følelser.


PP7: Tema 2 – Krop og følelser

Indenfor temaet Krop & Følelser vil vi komme ind på følgende underpunkter:

1. Forskellige følelser, fx hvilke følelser børnene har, hvad der gør dem glade, vrede, triste osv.2. Dernæst et undertema om at kende sig selv og vide, hvad ens grænser er, hvad man har lyst til

at være med til og ikke være med til, 3. Og til slut en viden om krop, kost og motion.

Fortæl at du først vil give dem en kort introduktion til baggrunden for temaet Krop og Følelser, og hvorfor det er relevant for børnene i de familierettede aktivitet.


PP8: Kort baggrund for temaet Krop & følelser

Menneskets mentale følelsesmæssige udvikling udvikles i tæt samspil med en omsorgsperson, fx far eller mor. I modul 4 var I også inde på dette samspil ift. udviklingen af identitet.

I dette samspil lærer børn;

- at kende til egne følelser - at regulere følelser - at håndtere følelser

Det er vigtigt for dem som frivillige at have en viden om dette samspil, da samspillet kan have svære betingelser for de familier, de ser i den familierettede aktivitet. Vi ved nemlig, at livskriser eller svære livsvilkår ofte sætter sig på samspillet mellem voksen og barn og dermed kan stå i vejen for en tilpas følelsesmæssig udvikling.

Fortæl at du fremover for det meste vil bruge "mor" som eksempel, da de frivillige stort set kun har kvinder i deres netværk. Det er vigtigt at påpege, at en omsorgspersonen både kan være far og mor eller en anden vigtig person.


PP9: Udviklingen af følelser hos spædbørn

Udviklingen af følelser hos spædbørn sker ved, at moren genkender og reagerer på barnets følelser. Når barnet græder som spæd fx pga. sult, tager omsorgspersonen det op og møder barnets behov med mad.

Barnet kobler således følelsen sammen med noget af det, omsorgspersonen gør for barnet, fx som nævnt mad, hvis barnet er sulten. Det kan også være hygiejne eller nærvær og trøst.

På den måde lærer barnet, at den følelse i maven, som gør ondt, kan afhjælpes med mad (brug sliden til at demonstrere det).

Børn der ikke i tilpas grad mødes i deres behov som spæde, kan have svært ved at mærke fx sult, eller de kan have svært ved at tage imod omsorg fra andre voksne. Ofte ser vi, at udsatte børn har svært ved at mærke, når de fryser, og nogen tisser i sengen i en høj alder. De har simpelthen ikke lært at aflæse deres egne kropslige følelser og signaler. Det kan være som følge af, at deres omsorgsperson ikke tilstrækkeligt har mødt dem i deres behov som spæde.


PP10: Udviklingen af følelser hos ældre børn

Når børn bliver ældre, har de brug for voksne til at møde dem i mere nuancerede følelser. Fx når barnet bliver sur, har det brug for voksne, der forklarer; "jeg kan godt forstå, du er sur, fordi du gerne vil se tv, men du har brug for søvn". Eller hvis barnet er glad, har det brug for at blive mødt med et; "nej hvor er det dejligt at se, du bliver så glad, når du hopper på madrassen, det er skønt at lege hva'".Eller "jeg kan se, du blev rigtig forskrækket, der sker ikke noget, men kom herover og få et kram", som vist i sliden.

I disse tilfælde anerkender omsorgspersonen barnet og dets følelser og hjælper barnet med at sætte ord på følelsen, så barnet selv lærer sine følelser at kende. På den måde lærer barnet at regulere og håndtere sine følelser (første taleboble på slide).

Morens spejlneuroner er i disse situationer aktiveret. Som vi talte om i modul 4, er spejlneuronerne dem, der hjælper os til at genkende andres følelser. Spejlneuronerne aktiveres i os, når vi ser andres ansigtsudtryk og følelsesudtryk. De er afgørende for vores evne til at aflæse egne og andres følelser og hensigter.

Nogle forældre kan være præget af angst og utryghed, som gør, at de bliver lige så forskrækkede som barnet eller lige så kede af det, når barnet er ked af det. Dvs. moren aflæser barnets følelse men får ikke reguleret sin egen følelse. Barnet bliver derfor mødt i sin følelse, men mødt FOR tilstrækkeligt. Barnet bliver i stedet bekræftet i den ubehagelige følelse og får ikke ord for følelsen. Følelsen af ubehag stiger i stedet for at reguleres og håndteres (anden taleboble på slide).


PP11: Barnets oplevelse af omsorgsperson ved fx depression

Det kan ligeledes ske, at barnet er sammen med en forælder, som måske er ramt af depression. Det kan betyde, at morens ansigtsudtryk synes trist meget af tiden. Også selvom moren måske oplever, at hun føler noget forskelligt. Barnet får dermed ikke i tilstrækkelig grad erfaring med nuancerne i de forskellige følelser. Barnet kan i stedet få en fornemmelse af, at man enten kun kan være glad eller ked af det. Alle følelserne ind i mellem glad og ked af det, kender de mindre godt. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at læse andre personers ansigtsudtryk og have svært ved at afkode egne følelser. Dette kan selvfølgelig ændre sig i løbet af livet, når barnet møder andre mennesker og får andre oplevelser.


PP12: Pallette af følelser

Som illustreret i denne slide, skal barnet i løbet af sit liv gerne udvikle en "pallette af forskellige nuancer af følelser". Denne pallette hjælper os til at forstå os selv, og de mennesker vi er sammen med. Hvis barnet ikke er blevet mødt i et tilstrækkeligt følelsesmæssigt samspil, vil det ikke få udviklet alle disse nuancer af følelser. Måske vil det kun kende til glad og vred – som før nævnt.

Hvis der ikke har været et tilstrækkeligt samspil, kan vi se børn, som har svært ved at skabe tættere relationer eller begå sig i sociale sammenhænge. Når man er sammen med andre børn, skal man nemlig kunne aflæse deres følelser. Fx tænker vi – uden vi ved det – hele tiden over, om dem vi er sammen med er glade, vrede eller forskrækkede over det, vi gør i relationen. På den måde ændrer og justerer vi vores adfærd, så det passer til deres reaktioner. Dette sociale samspil kræver, at vi kender til egne følelser, og det kræver, at vi kan aflæse folks følelser og hensigter, særligt gennem deres ansigtsudtryk og kropudtryk. Kan vi ikke det, kan vi opleve samspil med andre, der hurtigt stopper, der ender i konflikter, eller som aldrig rigtig begynder.

Vi kan også se børn, der kan have svært ved at geare ned og er præget af uro, børn der kan være svære at trøste, børn der har en mere trist fremtoning, børn der har svært ved at sige nej til relationer eller situationer, som ikke gavner dem, eller børn der går over jeres grænser.

Derfor kan man sige, at kriser og svære livsvilkår kan have en betydning for barnets følelsesmæssige udvikling. Pga. kriserne kan der være færre situationer, hvor spejlneuronerne i tilstrækkelig grad bliver aktiveret hos mange udsatte børn. Måske passer barnet mere sig selv, måske sover mor meget, eller far er på computeren det meste af tiden. Måske er der alt for mange konflikter, eller måske har forældrene ikke overskud til at se barnets følelser. Forældrene kan også være ramt af depression og tolke barnets handlinger og dets omgivelser i en mere trist stemning.


Det er dog samtidig vigtigt at nævne, at hjernen udvikler sig hele livet. Dvs. når børnene får andre oplevelser i en familierettet aktivitet, kan det sagtens skabe positive ændringer for barnet og dets følelsesliv. Derfor har I frivillige en betydningsfuld rolle overfor forældre og børn.

PP13: Summeøvelse

Spørg de frivillige, om de kan genkende noget af dette hos nogen af de børn eller voksne, som er i den familierettede aktivitet.

Bed dem komme med et eksempel, hvor et barn i en familierettet aktivitet havde svært ved at aflæse andre/sig selv eller havde svært ved at regulere sine følelser.

Bed dem summe sammen to og to i et par minutter.

Saml kort op i plenum bagefter. Tag evt. udgangspunkt i deres eksempler. Fortæl at det er et vigtigt socialt arbejde at skabe situationer, hvor børnene får mulighed for

- at fornemme deres forskellige følelser, - får erfaring med at regulere følelserne og - får konkrete handlinger til at håndtere dem.

Her kan nogle af de lege, som er i Idekataloget være brugbare.

Til underviser:Formålet med denne summeøvelse er, at de kobler undervisningen til konkrete eksempler fra deres oplevelser i de familierettede aktiviteter. Formålet er også, at de kan se, hvordan de gennem legene fra Idekataloget kan støtte børnene i at mestre deres følelser.

Vi kan ikke erstatte eller kompensere for det samspil, der har været eller er i familierne, men vi kan gennem lege støtte børnene i at mestre de følelser, som de i dagligdagen overvældes af, og som forhåbentlig kan støtte dem i deres samspil med andre og sig selv. Generelt kan det siges, at alle børn


uanset familie har god gavn af at "træne" disse færdigheder og ikke mindst være i situationer med samspil, der aktiverer spejlneuronerne.

I Idékataloget er der ideer til, hvilke lege de kan lave med børnene. Nogen af dem sætter vi fokus på i dette modul.

Det er vigtigt, at forældrene er med til disse lege, da det giver børnene mulighed for at se deres forældre udtrykke nye og andre følelser. Ligeledes kan det give forældrene mulighed for at se og erfare børnenes forskellige følelsesudtryk. Det kan betyde, at der på sigt kan komme færre konflikter mellem voksne og børn, da børn og voksne igennem legene lærer mere om hinandens sind, tanker, følelser og handlinger – dvs. aflæser hinanden. Som vi talte om sidst, aktiverer vi spejlneuronerne i disse lege. Spejlneuronerne er nemlig aktive, når vi aflæser ansigtsudtryk. De skal nu prøve en af de lege, som der er i Idekataloget, og som støtter op om børns udvikling af forskellige følelser.

Afprøvning af leg fra Idekataloget (PP14-16)

Tid17.40-18.05 (25 min.) MålAfprøvning af legRefleksion over legIdeer til andre lege



PP14: Leg – Krop og følelser

Fortæl deltagerne at de nu skal prøve en af de lege, der er i kataloget, som kan give børnene mulighed for at få en fornemmelse af forskellige slags følelser. Det er legen "vis en følelse" på side 32 i Idekataloget

Fortæl at I har en modig frivillig, som vil instruere legen, kald denne op. Fortæl om tidsrummet og sig, du hjælper med at holde tid.

Legen instrueres ud fra nedenstående instruktion. Husk dem på at den viden, du har givet dem, er deres baggrundsviden. Det er ikke meningen, at de skal dele den med familierne.

Vis en følelseFormål: at forældre og børn får en fornemmelse af forskellige udtryk for følelser hos sig selv og hinandenMaterialer: blød boldTid: 15 min.Instruktion: Sig til deltagerne: "stil jer nu op i en cirkel her på gulvet. Jeg har en bold, og den jeg kaster bolden til skal vise den følelse, som jeg siger. Derefter siger denne person en følelse, som den næste, der griber bolden, skal vise. Sådan forsætter vi. I må vise følelsen med ansigtet eller hele kroppen, men I må ikke sige noget. Det gør ikke noget, at vi siger den samme følelse et par gange, fordi vi viser følelser på forskellige måder. Alle skal have bolden". I kan lave et par runder med forskellige følelser.

Husk at slutte legen af med, at der bliver vist positive følelser.

Obs: Fortæl de frivillige at hvis børnene ikke kender til så mange følelser, så kan de først lave en runde, hvor de sammen brainstormer på forskellige følelser, inden de laver legen. De kan evt. supplere med at tale om, hvornår hvert barn havde en given følelse sidst, så børnene kan huske, hvordan det så ud, eller hvordan de ser ud, når de har forskellige følelser. Man kan også printe forskellige smileys ud, da børn plejer at have et godt kendskab til dem.


(Frit efter Children’s Resilience Programme, Facilitator Handbook 2, p. 48, øvelse Show me how you feel).

PP15: Summeøvelse

Efter legen beder du dem om at sætte sig sammen med sidemanden/kvinden i et par minutter, bed dem summe over:

- Hvad virker godt/mindre godt ved legen?- Hvad bidrager legen med? (legens formål)- Hvordan kan den bruges med familierne?

Saml op i plenum ved brug af flipover. Brug max 5 min.

Husk at inddrage flipover fra sidst, hvor du har nedskrevet formålene med psykosociale aktiviteter. Sammenhold formålene med det, de frivillige siger.


PP16: Andre lege til kendskab til forskellige følelser

Fortæl at der er et bredt udvalg af lege i Idékataloget, der kan støtte børnene i at få et kendskab til forskellige følelser. Afsnittet "Kendskab til forskellige følelser" starter på side 28 og slutter på side 36. Skriv disse sidetal op på tavlen, så deltagerne er sikre på, hvilke sider de skal læse.

Nogle af legene er fx at lave sjove aktiviteter, som får børnene til at grine og derigennem mærker de forskellige følelser. Det kan fx være at tage i svømmehallen, gå en tur i lokalområdet, spille stikbold, lave stopdans, lege kluddermor mv.

Det handler om, at børnene får erfaringer med følelser på den ene eller anden måde, enten gennem sproget, gennem kroppen, ved at se andre, ved at høre en historie om det, ved at høre sange som vækker følelser osv.Små lege kan sagtens støtte børn i at få en fornemmelse af forskellige følelser.

Bed dem skimme temaet igennem i kataloget og bed dem vælge tre lege, som de kunne forestille sig at lave med de familier, som i øjeblikket er tilknyttet familieaktiviteten.

Mens de læser i kataloget, skriver du alle legene fra afsnittet op på en flipover, som du hænger op. Derefter kan alle rejse sig og sætte kryds ved de tre øvelser, de ville vælge.Spørg bagefter, hvad der ville være spændende, og hvad der ville være udfordrende ved de øvelser, de har valgt?

Pause: 18.05-18.35 (PP17)

Fortæl deltagerne hvornår de skal være tilbage.


Undertema "At kende mig selv og mine grænser" (PP18-21)

Tid18.35-19.15 (40 min.) MålForståelse af undertemaet "At kende mig selv og mine grænser"Refleksion over egen praksis.Erfaring med udførelse og planlægning af konkret legIdeer til andre lege


PP18: At kende mig selv og mine grænser

Vi har nu talt om, at det er vigtigt at kende til forskellige følelser. I samme forbindelse er det vigtigt at mærke egne følelser og dermed også at finde ud af, hvad man kan lide, hvad man ikke kan lide, hvad man bliver bange for eller vred over, og hvad man vil være med til eller ikke være med til, dvs. hvad ens grænser er.

Børn som ikke har haft et tilstrækkelig følelsesmæssigt samspil med deres forældre, eller børn som pga. kriser har været vant til at mærke andres følelser – fx deres forældres – har ikke været trænet i at mærke sig selv. For mange mennesker er det til stadighed svært altid at mærke, hvad man vil og har lyst til og dermed sætte grænser. Det er noget, vi hele livet igennem skal øve os på.


Børn der lever i familier ramt af forskellige livskriser har desuden – med god grund – erfaret, at det kan være vigtig(ere) at have et fokus på andre end sig selv, fx deres forældre eller mindre søskende. Det er en naturlig reaktion hos børn, at de bekymrer sig om deres forældres ve og vel, og at de gerne vil hjælpe familien. Nogen børn bliver rigtig gode til at afkode, om forældrene er i godt eller dårligt humør, og mange udvikler strategier til at ændre stemningen i hjemmet fx ved at fjolle, at kramme deres forældre, hjælpe med at passe små søskende eller lave uro for at aflede evt. skænderier. Andre børn kommer måske til at være med i uhensigtsmæssige kammeratskabsgrupper, som de ikke får sagt fra overfor.

Alt i alt er det vigtigt at anskue dette som færdigheder, barnet har udviklet for at klare sig i familien eller i skolen. Vi skal se på børnene som kompetente børn, der har mestret deres livsvilkår bedst muligt. Det er ikke hensigten at fjerne disse strategier fra barnet men at skabe en større pallette af handlestrategier. Vi tror på, at børnene mestrer livet bedre, hvis de også får erfaringer med at lære sig selv at kende og mærker, hvad de kan lide og ikke lide.

PP19: Summeøvelse

Bed deltagerne om at tale med deres sidemand/kvinde. Bed dem komme med et eksempel på en situation, hvor de har set børn have svært ved at fornemme egne grænser.

– Saml bagefter op i plenum og skriv deres eksempler op på flipover. – Brug 10 min i alt.

Til underviser:Formålet med denne summeøvelse er: 1. At deltagerne kobler undervisningen til dagligdagen i den familierettede aktivitet, og 2. At deltagerne kan se relevansen af at inddrage legene fra Idekataloget. Forsøg derfor om du kan koble deres eksempler på den næste leg, I skal øve.


De skal nu prøve lege fra Idekataloget, som kan give børnene mulighed for fornemme egne grænser. (Konkretiser og sammenhold gerne med et af de eksempler, som de har givet i summeøvelsen).

I disse lege får børnene erfaring med at mærke sig selv, hvad de kan lide og ikke lide. Man kan sige, at legene maler børnenes indre følelsesliv op. Legene giver mulighed for mange og flere nuancer i deres følelsesliv. På den måde lærer børnene om egne følelser og grænser og dermed også om andres grænser.

Denne gang er det dem som frivillige, der skal sætte legene i gang.

PP20: Øvelse – vælg en leg fra Idekataloget

De skal gå sammen i grupper á 3 personer, (du opdeler grupperne ved at tælle). Hver gruppe skal udvælge en leg fra kataloget inden for underpunktet "At kende mig selv og mine grænser" side 37-41. Skriv sidetallene op på tavlen.

De skal aftale, hvordan de vil strukturere den udvalgte leg, hvem siger hvad, hvem skal gøre hvad, hvordan vil de igangsætte den, og hvordan vil de samle op på legen.De har 15 min. til at aftale dette. Legen må max tage 15 min. Hvis den er beregnet til længere tid i Idekataloget, må de forkorte legen.

Fortæl dem at deres diskussion giver dem en fornemmelse af, hvordan de selv kan bruge kataloget. Man lærer bedst ved at prøve ting: Øvelse gør som sagt mester. Fortæl at når I mødes igen, udvælger I en gruppe, som skal instruere de andre i legen. Det er ikke sikkert, at alle får mulighed for at instruere deres udvalgte leg – måske en eller to grupper afhængigt af tiden. Formålet med øvelsen er, at de får erfaring med at planlægge en leg. Hvis de har lyst, kan de bruge den planlagte leg i den familierettede aktivitet.


Når de kommer tilbage efter gruppeøvelsen, spørger du, hvem der har lyst til at instruere legen. Hvis der er flere eller ingen, kan du trække lod. Anerkend dem for at have mod og understreg, at det er et øvelsesrum.

Den udvalgte gruppe instruerer legen med de andre som deltagere (deltag gerne selv).

PP21: Fælles refleksion over leg

Saml op bagefter ved at spørge ud i plenum og brug flipover;

Hvad var godt/mindre godt ved legen? Hvad kan legen bidrage med til børn og voksne? Hvordan var det at instruere – nogen gode tips?

Spørg hvilke lege de andre havde valgt, og hvilke overvejelser de havde gjort sig?

Vi skal nu til det sidste underpunkt i tema 2 Krop & følelser.Det handler om Krop, kost og motion.


Undertema "Krop, kost og motion" (PP22-26)

Tid19.15-19.45 (30 min.) MålForståelse af undertemaet "Krop, kost og motion"Kendskab til madvaner og hvordan det kan relateres til egen praksis.Ideer til lege fra IdekatalogetOpsamling på tema 2 "Krop & følelser"


PP22: Krop, kost og motion

Vi har inddraget underpunktet "Krop, kost og motion", fordi vi ved, at et godt helbred, motion og sund kost giver bedre forudsætninger for at mestre livet og svære situationer. Det hænger selvfølgelig også sammen med en positiv kropsfølelse, hvor man holder af sig selv og sin krop, som den nu engang er. Man ved bl.a. at udsatte børn og unge har større kontakt til læge og har flere psykiske lidelser end ikke-udsatte børn og unge.Kilde: Danmarks statistik, 2007: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/14487/uds.pdf


1. Spørg deltagerne om de familier, de møder, kæmper med kost/motion/overvægt/undervægt problematikker? Hvilke?

2. Spørg hvordan de allerede tager hånd om det?- skriv op på flipover.

Der kan være forskellige grunde til, at nogle familier og børn udvikler mindre gode mad- og motionsvaner. Det kan bl.a. handle om, at de har forældre, som ikke har overskud til at motionere eller forsøge sig med anden mad. Det kan også være økonomiske begrænsninger, der gør, at de ikke kan bruge penge på grøntsager eller motion. Andre kender måske slet ikke til alternative levemåder. Det er måske blot blevet vaner, de ikke har tænkt over kan ændres.

Punktet "Krop, kost og motion" har fokus på at inspirere og invitere familierne på nye oplevelser og nye ideer. Vi kan ikke ændre familiens kost- eller aktivitetsvaner, men vi kan give familierne andre oplevelser, som på sigt kan give dem lyst til at vælge anden mad eller få lyst til at dyrke mere motion. Vi kan også inspirere med lege, som bakker op om at holde af sig selv og sin krop.

Igen er det vigtigt at anskue spisning som en strategi, barnet bruger for at hjælpe sig selv. Man skal derfor ikke kritisere denne strategi, men i stedet vise alternativer.

Man kan opstille fire typer af madvaner, som man kan se hos børn. De frivillige kan bruge disse typer som guidelines for, om kost kan være et vigtigt emne at sætte fokus på med deres familier.

Understreg at det selvfølgelig er groft opstillede typer, som ofte er overlappende.


PP23: Fire typer madvaner hos børn

De fire typer af madvaner, man kan se hos børn, er småt spisende, sukkerafhængighed, overvægt og de børn, der er forholdsvis velernærede (sundhedguiden.dk).

Småt spisende:Nogle børn udtrykker ikke stor appetit, de føler sjældent sult, er kræsne og kan gå flere dage uden at spise. De er typisk små, tynde, blege, inaktive og lider af træthed. For nogen kan det skyldes en kræsenhed, som måske kommer af, at de har fået lov at vælge det nemmeste mad – fx sød yoghurt, hvidt franskbrød og slik frem for sund og varieret mad. Her kan det hjælpe at udvide deres smagssanser.Nogen kan dog også lide af allergi eller overfølsomhed og nægter uden at vide det madvarer, fordi kroppen ikke kan tåle et eller flere fødevarer. Det kan bl.a. være tilsætningsstoffer, gluten, mælk og æg.Mindre børn kan optræde uroligt, rastløst og hyperaktivt. Mange børn som spiser småt, primært piger, klarer sig fagligt godt i skolen, men de mangler til gengæld ofte overskud til at indgå i sociale sammenhænge. Børn fra denne gruppe kan både være fejlernærede men er også ofte underernærede, fordi kroppen hverken får den fornødne energi eller de nødvendige næringsstoffer (Sundhedsguiden.dk).

Omvendt har I måske også mødt børn eller voksne, som har en lille appetit fx pga. bekymringer, og for nogen udvikles det til en decideret spiseforstyrrelse. Har I formodninger om, at et barn har en spiseforstyrrelse eller kæmper med ekstrem overvægt, skal I tale med forældrene og opfordre dem til at søge læge.

Sukkerafhængighed:Børn fra denne gruppe kan til tider være aktive og velfungerende, men er overvejende rastløse og urolige. De er ofte kræsne og bruger sukkerholdig mad som kompensation for almindelig mad. Børnene har bedre appetit end de småt spisende, men dropper pga. manglende appetit alligevel ofte morgenmaden. De fleste vil af omgivelserne betegnes som kræsne og fravælger grøntsager. Ofte vil børnene være fejlernærede, dvs. deres kroppe får tilført tilstrækkelig energi men ikke de nødvendige næringsstoffer som fx vitaminer og mineraler. De bruger med andre ord sukkerprodukter som en


nødløsning eller som kompensation for almindelig mad. Børnene bliver hurtigt trætte og kræver mere sukker. Ser vi et barn midt på formiddagen med en cola i hånden, kan det ofte være et tegn på, at barnet egentlig er sulten og ikke har fået den mad, det har brug for. Barnet mærker måske ikke sulten men i stedet en trang efter sukker. Denne gruppe vil i løbet af relativt kort tid få et langt mindre sukkerforbrug, når de tilbydes den mad, vitaminer og mineraler, de har brug for (Sundhedsguiden.dk).

PP24: Sukker i kosten

De børn, som er afhængige af sukker, kan opleve, at sukkerindtaget har en stor påvirkning i deres hverdag. Det kan fx påvirke deres koncentrationsevne i skolen, samt deres mentale og fysiske overskud resten af dagen. Et svingende blodsukker kan både give fysiske og psykiske symptomer som hovedpine samt søvnløshed, hyperaktivitet, aggressivitet og gråd. Som I kan se på grafen, er der stor forskel på at indtage ren sukker vs. grove kulhydrater. Man kan sammenligne sukker med at hælde benzin på et bål, det fyrer hurtigt op men brænder lige så hurtigt ud igen. Derfor vil nyt sukker være nødvendigt for at føle sig kvikket op igen. Børn vil derfor bede om mad med sukkerindhold hele tiden. I stedet har de brug for godt brænde, der brænder i lang tid, fx havregryn, grove grøntsager eller rugbrød (Sundhedsguiden.dk).


PP25: Fire typer madvaner hos børn fortsat

Overvægt:De børn som lider af overvægt er også ofte afhængige af sukker – gerne kombineret med fedt, som fx i kage. De har ofte en stor appetit, men de kan alligevel tit springe morgenmaden over for så at overspise senere på dagen. Børn med overvægt har typisk også en mindre god selvværdsfølelse, men de trives ofte bedre end børn, der er småt spisende. De fravælger også oftest kropslige aktiviteter (Sundhedsguiden.dk).

Der er dog også nogle børn, der kæmper med overvægt, fordi de spiser, når de overvældes af tristhed, kedsomhed eller nervøsitet. Her kan det hjælpe, at barnet får en fornemmelse af, hvad der følelsesmæssigt løber af med barnet, så barnet ikke bliver overvældet af følelsen. Samtidig kan man tale om flere og andre handlestrategier end at spise. Her kan man bruge lege fra Idekataloget, hvor man leger med at sætte ord på forskellige følelser eller lege, hvor man bliver i godt humør.

Velernærede: Dem er der heldigvis flest af. De spiser regelmæssigt, afgrænsede portioner og varieret. De har sjældent koncentrationsproblemer, pludselig træthed eller humørsvingninger ud over det sædvanlige (Sundhedsguiden.dk).


Faktaboks til underviser – højt, lavt eller ustabilt blodsukker.

Fysiske symptomer:HovedpinePludselig træthedSvimmelhedKoldsvedRystenHøj pulsØmhed i venstre side af maven ved ribbenskanten (smerter fra en overbelastet bugspytkirtel)Vitamin- og mineralmangel samt symptomer derfra

Psykiske symptomer:Stor irritabilitetNærtagenhedSøvnløshedGlemsomhedDepressionAngstmareridtGrådanfaldHyperaktivitetAggressivitetKoncentrationsbesværStor trang til søde sager, alkohol, kaffe og cola


PP26: Summeøvelse

Summeøvelse:Del de frivillige op i tre grupper, fordel madtyperne småtspisende, sukkerafhængig og overvægt, så hver gruppe får en madtype hver. Bed dem om at tale KORT om de børn i deres familierettede aktivitet, som kunne spise lig med denne type. Bed dem om at kigge i kataloget under "Krop, kost og motion" s. 42-45, skriv sidetal op på tavlen. Bed dem se efter, hvilke lege der kunne være givtig ift. denne type madvane.

Saml bagefter op i plenum. Her skal de fortælle:1. Hvilke lege de ville vælge2. Hvad legen ville bidrage med3. Hvordan de konkret ville udføre den med deres familier (evt. justeringer)

Giv dem ca. 10 minutter.

Til underviser – legeforslag til de forskellige madtyper:SmåtspisendeHvis de kan genkende denne gruppe børn i deres netværk, kan lege som "blindsmagning", "fælleskøkken", samt motionsture være gode forslag som kan fremme appetit og give erfaringer med nye smage.SukkerafhængighedHvis de kan genkende denne type af børn i deres familierettede aktivitet kan lege som bl.a. "Gæt en sukkerknald", "Blindsmagning" mv. være gode forslag. OvervægtHer kan Idekatalogets forslag om "motionsture" og "ideer til sund kost" være relevante. Hvis barnet overspiser pga. mindre selvværd eller bekymringer, kan legene inden for temaet identitet også bruges til at støtte op om barnets selvfølelse, samt lege hvor barnet får greb om sine følelser, fx "Tegn følelser" og "Læs om følelser". Ligeledes kan legen "Godt humør" være relevant, hvor man taler om strategier til at blive i godt humør. Nogen af legene talte vi om ved underpunktet "forskellige følelser".


PP27: Opsamling på tema 2 – Følelser & krop

I skal afrunde tema 2 "Følelser & krop". Spørg om der er nogen konkrete spørgsmål til dette tema?

Derefter laver du en check-ud runde, hvor alle siger en ting fra dette tema, som de kan forestille sig at bruge som frivillige. Spørg hvem der vil starte og tag derefter runden rundt.

Pause: 19.45-19.55 (PP28)

Fortæl deltagerne hvornår de skal være tilbage.


Tema 3 – Dig, mig og vi to – sociale relationer (PP29-35)

Tid19.55-20.40 (45 min.) MålKendskab til tema 3: Dig, mig og vi to – sociale relationerBevidstgørelse om baggrunden for valg af tema 3.Forståelse for et samspil præget af konflikter, og hvor de som frivillig instans kan være en hjælpIdeer til konkrete øvelser til tema 3



PP29: Tema 3 – Dig, mig og vi to – sociale relationer

Fortæl at vi skal i gang med næste tema, tema 3 som handler om barnets sociale relationer, og når der er knas i disse relationer.

Dette tema er valgt, fordi vi ofte ser, at når familier er ramt af livskrise, eller lever med svære livsvilkår, går det tit ud over de sociale relationer, herunder trivslen i familien og kontakten til andre børn.

Der kan være flere grunde til, at der er flere konflikter i familien og med andre børn – fx fordi mor eller far kæmper med træthed, flere bekymringer eller mindre overskud. Når man har mindre overskud eller er fyldt af bekymringer, bliver man hurtigt stresset og orker ikke at vente på, at børnene får ryddet op, at de larmer, at de skændes med hinanden, at de ikke vil børste tænder. Ligeledes får familien måske ikke hjulpet børnene med at løse skænderier med andre børn, eller får taget initiativ til at invitere andre børn på besøg osv.

PP30: Dig, mig og vi to – sociale relationer

Når der er knas i relationerne, er det primært konflikter mellem voksne og børn eller mellem kammerater.

Spørg de frivillige hvilke konflikter de ser, at deres familier og børnene i mellem er præget af? – skriv op på flipover.

Hvis de oplever, at familierne har mange konflikter omkring opdragelse mv., anbefaler Røde Kors, at de ikke involverer sig for meget i dette men i stedet inviterer en ekspert til at holde foredrag.


PP31: Knas i relationerne – familie

Betydninger af livskriser/svære livsvilkår og det mindre overskud som før nævnt, kan vise sig på flere måder forskelligt fra familie til familie.

(Inddrag/sammenlign evt. med den viden du fik fra deltagerne gennem spørgsmålet fra slide 27).

I har måske lagt mærke til, at nogen af de børn I møder, er mere overladt til sig selv, måske har de voksenopgaver, eller måske er de vant til at underholde sig selv. Det kan også give sig udtryk i, at børnene kan virke "umættelige" i sociale relationer, at de hele tiden ønsker mere nærvær fra jer som frivillige eller deres mor. De kan også ofte komme i konflikt med andre børn eller voksne og kan have sværere ved at udsætte behov og vente.

Dette er reaktioner, som vi kan se hos alle børn. Men vi ser det særligt hos børn, hvis familier er ramt af livskriser, eller som lever med svære livsvilkår, fordi det kan betyde, at forældre og børn er mindre sammen, skændes mere eller får fulgt færre af de vanlige rutiner og regler.


PP32: Knas i relationerne – kammerater

I forhold til forholdet børn i mellem kan I måske opleve nogle børn, som tit kan komme i konflikt med hinanden. Måske kan I opleve, at de har svært ved at vente på tur eller se tingene fra andres perspektiv.

Som vi talte om tidligere, handler det bl.a. om, hvor meget de i samspillet med deres forældre har lært om følelser samt om aflæsning af andres hensigter og intentioner – bl.a. gennem ansigtsudtryk. Børnene kan også have svært ved at regulere egen indre uro, som bl.a. gør, at det kan være svært at vente på tur eller tage den med ro. Måske kommer de til at tale for højt eller være for voldsomme overfor de andre børn. Det er ikke altid, at børn kan fornemme andres grænser og følelser.

Spørg de frivillige om det i nogen grad stemmer overens med deres oplevelser i den familierettede aktivitet?

Som vi talte om i starten af modulet og sidste gang, er spejlneuronerne vigtige for det sociale samspil. Når man er stresset sættes spejlneuronerne ud af spil, og forældre og børn har derfor sværere ved at aflæse og forstå hinandens intentioner. Derfor kommer der hurtigere konflikter. Man kan symbolisere dette med en model. Tegn modellen på en flipover og forklar.

Når stressen stiger hos de voksne, reagerer de måske mere uhensigtsmæssigt end de plejer, fx med at diktere, at svare vredt, at overse barnets behov osv. (Dette kan også gælde for børn i mellem). Barnet mærker dette, og den følelsesmæssige stress stiger i barnet, som derpå reagerer uhensigtsmæssigt, fx ved at kræve mere opmærksomhed, råbe højere, ikke gøre hvad der bliver sagt osv. Et eksempel kunne være, at barnet om morgenen nægter at tage en bluse på. Moren er stresset og bliver hurtigt vred. Moren skælder ud på barnet, som begynder at græde og råbe. Havde moren ikke været overvældet af stress, havde hun måske opfanget, at barnet var ked af det. Dvs. stressen står i vejen for, at spejlneuronerne sanser barnets humør. Måske ville moren i så fald have spurgt barnet, hvorfor blusen ikke duede. Måske handlede det om, at blusen kløede, at de andre i skolen havde drillet med blusens farve eller noget helt tredje.


Barnet reaktion med gråd og råb får forælderens stress til at stige yderligere. Det betyder, at forælderen derpå reagerer uhensigtsmæssigt. Barnets stress stiger, og barnet reagerer endnu mere uhensigtsmæssigt. Sådan forsætter 8-tallet, og konflikten er således godt i gang. Jo mere stress, des mere er spejlneuronerne hæmmet.

Vi kan ikke ændre på familiernes overskud eller fjerne deres bekymringer, vi kan heller ikke ændre det samvær, der har været, men vi kan forsøge at give børn og voksne nye og andre måder at være sammen på, selvom livskrisen/de svære livsvilkår stadig fylder i hverdagen.

Vi kan bryde denne spiral (tegn firkanten), ved fx at give dem mulighed for at være sammen på en anden måde. Det kan bl.a. ske gennem nogle af de lege, vi har i Idekataloget. Herigennem får de dels nye handlestrategier, men også nye oplevelser med og af hinanden.


Vi skal nu prøve én af disse lege fra Idekataloget. Det er en leg, hvor vi igangsætter spejlneuronerne, fordi legen kræver, at forældre og børn tuner sig ind på hinanden. Man kan også lave legen børn og børn i mellem.

Fortæl at denne øvelse normalt ville være med forældre og børn, hvor børnene skal føre forældrene igennem en labyrint, og bagefter skal de bytte. Når de som frivillige skal igangsætte legen, skal de ikke fortælle om spejlneuroner mv. Det er viden, de har i baghovedet. De skal blot igangsætte legen. Nu prøver I legen sammen for at få erfaring med, hvordan det vil være at bruge den sammen med familierne.

Sig at I igen har en modig frivillig, som vil instruere øvelsen. Sig hvad tidsrummet er, og at du hjælper med at holde tiden. Bed dem komme ud på gulvet.

BlindebukFormål: øge tillid mellem voksne og børn, give erfaring med at lytte til hinanden og at blive lyttet til, arbejde sammen. Materialer: tørklæder, stort lokale evt. genstande til gulvet for at lave labyrint eller miner (deltagerne kan også lave legen med lukkede øjne).Tid: brug max 15 min. (husk at forberede øvelsen inden, så tiden ikke går fra til det).Instruktion: sæt deltagerne sammen parvis. Den ene giver den anden bind for øjnene og fører vedkommende igennem en labyrint eller et mindefelt. I første runde må der bruges ord, næste runde må der kun guides ved at give tegn: fx prik på højre skulder betyder gå til højre, prik på hoved betyder frem, prik på ryggen betyder gå tilbage, prik på venstre side betyder gå til venstre, prik på begge skuldre betyder stop.

Sig til deltagerne; "Vi skal nu lave en øvelse, hvor vi skal øve tillid og lytning. Vi har lavet et minefelt/labyrint, og I skal nu forsøge at føre jeres partner igennem denne. Jeres partner skal have bind for øjnene, så de er afhængige af, at I kan hjælpe dem – I skal nemlig være deres øjne. I første runde må I gerne sige noget, i anden runde skal I kun give dem tegn (nævn tegnene), her må I altså ikke sige noget. Se hvem der når først i mål.


Efter legen: sig at I nu går fra leg til refleksion

1. Spørg de frivillige, hvad børn og familier indirekte "øver" sig på i legen? Skriv op på flipover.

Gennem legen øver de sig fx på:- At lytte til hinanden - At stole på hinanden- At lade sig lede af andre- At sikre at andre forstår hvad de siger- At være opmærksom på hinanden uden at tale sammen- At samarbejde

2. Spørg dem hvorfor det er relevant for børn og familier at øve sig på dette?3. Spørg hvordan de kan bruge legen i deres aktivitet med familierne.4. Spørg hvilke erfaringer de fik fra denne leg ift. at instruere.

PP33: Summeøvelse

En anden god leg er at hjælpe familierne med at finde på ting, de kan lave derhjemme, som bryder konfliktmønstret – dvs. firkanten – peg på tavlen.

Mange familier mangler måske ideer til, hvad de skal lave, som ikke koster penge, og som ikke kræver en masse tid. Måske kan familierne tænke, at de skal i Tivoli mv., før børnene syntes, det er sjovt. Gennem aktiviteter er børnene underholdt, de har retningslinjer for, hvad de skal, og de får deres forældres opmærksomhed og nærvær. Det er tit disse tre ting, som børnene implicit efterspørger. At foretage sig ting med børnene vil mindske unødige konflikter.

I kan fx finde på konkrete ideer sammen med familierne, som I kan skrive i en bog, eller I kan bruge jer selv og fx spørge familierne om gode råd til, hvad de laver med deres børn, som I kan blive inspireret af med egne børn eller børnebørn. På den måde kan I få en dialog i gang.


På samme vis er der nogle børn, som mangler konkrete ideer til, hvad de kan lave med andre børn. Her kan I lave samme øvelse med familierne, hvor I taler om, hvad man kan lave med en ven, hvis man ringer og spørger, om de kan lege.

I kan også supplere jeres aftener i aktiviteten med almindelige børnelege med børn og forældre, så de får konkrete erfaringer med forskellige lege. Her kan fx nævnes kluddermor eller tampen brænder. I leger sikkert allerede nogen af dem med børnene. Igennem legene får børnene en fornemmelse af at "kunne lege" og kan få konkrete ideer til, hvad barnet kan lave med andre børn.

At lege er en meget vigtigt mestringsstrategi for børn. Igennem leg kan børn både bearbejde oplevelser, få selvtillid og erfaring med, hvad de godt kan lide/ikke lide – dvs. at emnerne grænser og identitet berøres samtidig.

Summeøvelse:Vi skal nu sammen prøve at brainstorme på, hvilke aktiviteter man kan lave sammen både som familie og børn i mellem.

Del deltagerne op i to grupper. Den ene gruppe diskuterer, hvad man kan lave som familie, som ikke koster penge. Den anden gruppe diskuterer, hvilke lege man kan lave i en familierettet aktivitet, som øver børnene i at lege med andre børn. (Hvis det er en stor gruppe kan du lave undergrupper i de to opdelinger).

Bed dem skrive det ned på en flipover/papir. Giv dem 5-10 minutter. Bagefter præsenterer en fra hver gruppe deres forslag. Disse forslag kan de bruge, hvis de brainstormer sammen med familierne.

Til underviseren:

Ideer til aktiviteter som familie tur i skoven lave huler i stuen synge sange male bage spille se på billeder fra højtider lave en børnebog med billeder sammen med barnet

Fortæl til slut at Idékataloget rummer forslag til, hvordan de berører emner, som fx "hvordan laver man legeaftaler, hvordan får man venner, hvad er en god ven" mv. Henvis til sidenummer 46 i Idekataloget.


PP34: Refleksion

Fortæl at konflikter også kan opstå, hvis familierne har skiftende regler, meget stramme regler eller meget løse regler. Der kan også opstå konflikter, hvis rollerne er byttet om i familierne. Fx hvis børn har fået voksenopgaver eller for meget ansvar. Det gør børn stressede og skaber konflikter.

Foreslå at deltagerne kan sætte en dialog og debat i gang om, hvilke regler og rutiner familierne bruger. I kan evt. lave det til tematikker under fællesmåltiderne, hvor I spørger åbent ud.

Familierettede emner kan fx være; – Hvad skal børn bestemme, – Hvornår er ansvar en hjælp for børn vs. ikke en hjælp? – Hvad gør andre familier?

Her er det vigtigt at stille åbne og oprigtigt nysgerrige spørgsmål, som involverer alle familierne. Det gør, at flere familier blander sig, og de kan give hinanden ideer eller hverdagsråd. De frivillige kan ligeledes tale om sig selv og fortælle, hvad de syntes, der var svært eller udfordrende med deres børn og spørge familierne, hvordan de løser dette.

Formålet med dette er at skabe refleksion hos familierne og ikke at give dem formaninger om, hvad der er rigtigt og forkert.

Spørg de frivillige hvilke tematikker, der ville være relevante for deres familier.

Hvis der er tid, kan I tale om, hvilke konkrete sætninger, de kan bruge, når de taler med familierne. Det skal være sætninger, som åbner op for en nysgerrig og ikke-dømmende debat, fx når de frivillige spiser mad eller sidder sammen med familierne over en kop kaffe.


Det skal ligeledes være sætninger, som er generelle, så familierne ikke føler, de skal tale om sig selv, men kan forholde sig til emnerne i overordnede termer. Der er ikke rigtige og forkerte svar, formålet er at få familierne til at tænke og lytte til hinanden.

Skriv sætningerne op på flipover.Det kan fx være sætninger som:

Hvornår synes I, at børn skal i seng? Hvilke pligter synes I, at børn skal have hjemme? Hvornår synes I, at børn må være alene hjemme? Hvad gør man, når ens barn ikke vil have børstet tænder?

PP35: Andre lege i Idekataloget

I Idekataloget er der en del forslag til samarbejdsøvelser og lege, som styrker børnenes sociale færdigheder.

I får 5 minutter til at bladre legene igennem og vælge en leg, som I synes lyder brugbar for jeres målgruppe. Skim side 46-59 i Idekataloget. (Skriv sidetal op på tavlen).

Tag bagefter en runde, hvor de alle fortæller, hvilken leg de har valgt, samt hvad den kan bidrage med til deres familier.


Opsamling og evaluering (PP36-39)

Tid20.40-21.00 (20 min.) MålOpsamling på tema 3Opsamling på modul 5Afrunding og evaluering af dagen

MetodePowerPoint-præsentationRefleksion PlenumdrøftelseØvelse FlipoverPost-its


PP36: Opsamling på tema 3

Vi er nu færdige med tema 3, hvor vi har gennemgået, hvordan man kan lave lege, der kan støtte op om børns mestring, når der er knas i relationerne.

Formålet har været, at I har fået konkrete ideer til lege og en viden om temaets baggrund samt erfaring med at instruere legene.

Spørg om de har nogle spørgsmål til temaet.

Sig at I laver en pop-up runde, hvor alle rejser sig og siger en ting, som de vil huske på fra dette tema. Bed dem poppe op, når de har fundet en ting – de skal ikke vente på tur.



Fortæl at dagen nu er ved vejs ende. Anerkend deltagerne for deres indsats. Sig hvad du særligt tager med dig fra dagen med dem. Fx at de har brugt Idekataloget, at de har været rare at være sammen med, at de har haft gode ideer, at de har spurgt, når de havde tvivl mv.

Opsummer hvad formålet med dagen har været, og at vi:- Har været igennem hvorfor temaet "Krop & følelser" samt temaet "Dig, mig og vi to – om sociale

relationer" er væsentlige for deres frivillige sociale arbejde med udsatte familier.- Har fået afprøvet forskellige lege, som styrker børns mestring og som de kan bruge i

aktiviteterne- Har fået ekstra kendskab til Idekataloget- Har fået erfaring med at instruere lege fra kataloget

Det vigtigste ved denne måde at lave frivilligt arbejde på, er at øve sig igen og igen. Man lærer kun legene ved at kaste sig ud i dem.De må ikke forvente, at legene går godt og perfekt første gang, de prøver det. Det handler om at prøve det og få erfaringer med, hvad man selv foretrækker osv. De har igennem modulerne forsøgt en del lege, fortæl at du håber, at det har givet dem mod på at give sig i kast med at forsøge sig med legene, næste gang de har en familierettet aktivitet. Erfaring kommer gennem øvelse.

Spørg ud i plenum, om der er konkrete spørgsmål. Begræns evt. hvis der er mange spørgsmål og skriv dem på parkeringspladsen.


PP38: Evalueringsrunde

Fortæl at du gerne vil have dem til at evaluere hele dette modul, så vi kan blive klogere på, hvad der virker, og hvad der skal være mere eller mindre af. Det er deres praksis, så de ved bedst, hvad der har betydning for dem.

Bed dem om at nedskrive kommentarer på fire post-its. De skal skrive indenfor kategorierne:1. Yes! – det var godt!2. Aha – det har jeg lært3. Hmm – det ville jeg godt have haft mere af/det manglede4. Næste skridt – det vil jeg hjem og gøre – find sammen med én du har familieaktivitet med

næste gang. Aftal hvad I skal gøre. Skriv ned og fordel opgaverne mellem jer.

Gør dem opmærksom på, at de skal snakke med en, som de har aktiviteten med næste gang (jf. punkt 4).

Post-its hænges op på væg under disse spørgsmålskategorier, som du som underviser har skrevet på flipover og hængt op.

Foreslå at de læser hinandens udsagn på de fire evalueringsrum, og de gemmer dem og tager dem frem, så de sammen kan prioritere, hvad de gerne vil i gang med, og hvad de evt. skal efterlyse mere viden om fx hos konsulenterne på landskontoret, til temadage mv.


Evaluering af modul 4-5:Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte

ord på deres oplevelse, er denne afsluttende refleksion med til at "det lærte" huskes lidt bedre. at I som undervisere får en tilbagemelding på både indhold og form – hvad skal I eventuelt justere til

næste gang?

1."Evalueringsskema"Vi vil gerne have, at du evaluerer modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, med inspiration fra det evalueringsskema som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din underviservejledning og på Mit Røde Kors under "Aktiviteter" "Formidling" "Dokumenter" "Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent RasmusEgeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres.Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø nåralle moduler er afholdt.Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder.

2."Plenumfeedback"Bed deltagerne komme ud på gulvet. Fortæl om popcorn-metoden: Deltagere popper og siger noget, når de er klar. Stil spørgsmålene, og inviter til pop-op-svar: Hvad har været særligt interessant ved i aften? Hvad kunne have gjort aftenen endnu bedre? Har der været nogle aha-oplevelser?

3."4 evalueringsrum"Hæng fire plancher op med hver af de 4 evalueringsrums titler. Bed dine deltagere om individuelt at skrive 1 post-it pr. rum – gerne flere. Hver deltager bedes hænge post-its op – samtidig kan de kigge, hvad de andre har skrevet. Tag en fælles snak om alle 4 rum – særligt det rum, deltagerne har medvirket i."4 evalueringsrum" er på bagsiden af evalueringsskemaet, som du finder på Mit Røde Kors under "Aktiviteter" "Formidling" "Dokumenter" "Frivilligundervisere".

Tak dem for deres feedback.

Fortæl dem om emnet for næste gang eller evaluer på hele kurset

Giv deltagerne er stor hånd!



PP39: Tak for i dag

Sig tak for i dag og giv hinanden en stor hånd!


20151014 underviservejledning familienetværket

Documents