CC

¡¡¡t¡¡t

--"j.ì

4g =-¡:Jg

T¡!OE¡

IEIE

7" o

-=I

st¡Ã43,/

cceo etarù

'#*1*

ã' ?P

I

SKAKOMAT 2OO,er et Windows NTbaseret styresystemfra SKAKO.

SKAKOMAT 2OOgiver dig oYerblikket

Og muligheden for at udnytte det aaa

@

SKAKO A/S - DK-5600 Faaborg - Tel. +45 63 61 61 00 - Fax +45 63 61 62 00 - E-mail: skako@skako.dk

r¡f trrr{Tr{7

Nr 2 . 15. årgang Maj 199E

Svsnescrng foren kikset mærkUdkommer 4 gange årlig i februar, maj,

august og november

Distribueret oplag15 februar 1997:6556Medlem af Dansk Fagprese

Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteretom den betontekniske og industrieile ud-vikling i Danmark Bladet har som form;ål atsi k re, at betonkonstruktioner, bygningerog produkter får et godt omdømme i offent-ligheden. og at beton udnyttes teknisk ogøkonomisk optimalt.

UdglvereDansk Beton IndustriforeningBetoneìement-ForeningenDarsk BetonforeningDansk Fabriksbetonforeni ng

RedoktionPor.rl Høegh Østergaard (ansvarshavende)e-maìl: alfapoul@cybernet dkDansk Beton,Gribskowej 2, 21@ København ØTÌf. 39 16 25 25 Fax 39 76 25 20

TegnlngerBirgitte Ahlmann

Produktlon og onnoncerBjørn QuistgaardParitas Grafik A,iS

Gribskowej 2 27C0 KøLrrnhavn ØTlf. 39 16 25 25 Fax 39 16 25 20

AbonnementsprisIndlandkr 170,- excl moms (4 numre)Udla¡d kr 210.- excl, moms (4 numre)Løssaìg kr 51,50 excl, moms

lndholdEn grim svane 5

Godt rruljø er god økonomi 8Altid plads til de små og kvikke 11Hundrede år i fuld fart 72Betonblokke i farver 15Fire-dobbelt prisvinder 15En mester i beton 16

Cementen bìiver grønnere 16

Det grønne blå stempel 18

Der er penge i miljøstyring 20H+H indsbfter pris og legat 25Betonelement-Foreningen 26Nyt fra Betoncentrel 30Fra CtO's arbejdsmark 32Dansk Beton Ceftificering 34Mange overflader til letbeton 35Dansk Grus Certificering 37DanskBetonforeningmødekalender 39

Forr,ídenNorske Hus på Sophienholm,nord for København

Fotograf: f ørgen Strohbach

onmg

N

oO¿

Det er ikke alle Svaner, der er lige smukke Den, som Miljøstyrelsen nu er i færdmed at påtvinge betonbranchen, bliver i al fald aldrig andet end en grim ælling.

Som det fremgår inde i bladet er beton udset til at blive omfattet af Svanemærke-ordningen. Det er en fællesnordisk miljømærkning, som garanterer forbrugeren,at den pågæÌdende vare hører til "de mindst belastende for miljø og sundhed."

På den måde lçan Svanen være en glimrende håndsrækning på vejen gennemsupermarkedet, når man i en snæver vending skal afgøre, hvilken af de otte for-skellige mærker toiletpapir, der skal ned i indkøbsvognen.

Som vejledning til den projekterende ingeniør er den imidlertid uanvendelig.Det er specifikke data, han har brug for, hvad der da også er forståelse for langtind i det nye Miljømærkenævn. For den almindelige forbruger giver en Svane-

mærkning af beton ingen mening Det burde i givet fald så være cementen, derblev mærket.

Hvillçet selvfølgelig forudsætter, at mærkningen sker på vilkår, der ikke tilgodeseren producent frem for en anden. Det turde være en selvfølge, men som kriterier-ne er udformet, vil de få den absurde konsekvens, at beton fremstillet af dansk-produceret cement iklçe ville kunne blive Svanemærket.

l/u skal en nordisk ekspertgruppe med to danske repræsentanter ganske vist se

på kriterierne én gang til. Det vil måske rette op på de værste skævheder.Men det vil ikke rette op på den grundlæggende misforståelse, det vil være atmiljømærke beton på samme måde som madpapir og hygiejnebind.

Betonbranchen har opfordret til, at man helt opgiver at Svanemærke beton.Men branchen har samtidig klart tilkendegivet, at det ikke skal opfattes som enmodstand mod at oplyse om alle relevante miljøforhold. Hvad de angår, kanbeton nemlig sagtens stå sig i enhver sammenligning.

En miljømærkning af beton bør i stedet ske i form af en deklareringsordning.

Jakob Bjerre, der er teknisk chef i GH,Beton, peger i den forbindeke på, at enmiljødeklaration naturligt kunne indgå som en udbygning af betonblanketten, derfølger med enhver leverance af færdigbeton.

Men måslre kunne Miljøstyrelsen i det hele taget få større udbytte af sine kræfterandre steder. Betonbranchens virksomheder er nemlig allerede langt fremmemed at få styr på miljøforholdene i produktionen, som det tydeligt fremgår aftemaartiklerne i dette nummer af Dansk Beton.

Og som produkt er beton jo født "grøn", skabt som det er af naturens egne mate-rialer. Med de fortsatte bestræbelser på at redttcere energiforbrug og emissioneri cementproduktionen bliver det oven i købet grønnere og grØnnere..

phØ

HYID CEMENT& uderummet

i,",-,-il

Hvide betonelementer fremstillet medIfVID cement giver et klart og rent udtryk- og en elegant lethed

HVIII cement anvendes overalt i byggeriet.Til lyse, hvide eller farvede betonkonstruktioner ogfacadeelementer Til gadebelægninger, kantstenm.v., i slidstærk, lys beton. Til puds og tyndpuds i

klare farver. IfVID cement åbner for en verden afæstetiske løsninger med beton og mørtel.

UDERUMMETBETONBYGGERIFACADERKUNST AA¡.BORG PORIT.âTID

Telefon 98 1677 77 Fax 98 10 11 86Internet: www aalborq portìand dk e-mail: sales@aalborg-portland dk

Miljøstyrelsen uil patuinge betonbranchen en Suanemærlening, huor kriteriernei praksis uil umuliggØre, at der anuendes dansk cement til dansle beton

aEn gflm svgne^

,I

\)

\)

o

)

Hen over hovedet på både betonbran-chen og dens kunder er Miljøstyrelsengodt i gang med at gennemtvinge enuhensigtsmæssig miljømærkning af be-ton. Branchens protester, såvel som denskrav om at komme med ì det miljømær-kenævn, der fastlægger kriterierne, erforeløbig blevet blankt afuisl

Striden gælder det nordiske Svane-mærke, der i sin karakter er et simpelton/off mærke, der kendes fra forbrugs-varer som bleer, elpærer og hårsham-poo. Afde 46 produktgrupper, der indtilvidere er omfattet af Svanemærket, kankun papirvarer siges i væsentli$ omfangat være rettet mod professionelle aftage-re - og også i den grafiske industri harSvanemærkningen været skarpt kritise-ret for at forsimple miljørndsatsen.

Nu er "beton til husbygning" imidler-tid også blevet udpeget til Svanemærk-ning, og der foreligger allerede et udkasttiÌ de kriterier, som skal lægges til grund

for mærkningen. Kri-'., terierne, der

,-A.l er udarbej-{/ t det a[ sven-ske SIS Miljømærkning, er ba-

seret på cement fremstillet efter tørme-

toden, som den anven-des i Sverige. I sin kon-sekvens vil det udelukkebeton af cement, fremstilletefter vådmetoden eller semitør-meto-den, som det sker på Aalborg Portland.

At det således - med de foreslåedekriterier - ikke vil være muligt at frem-stille Svanemærket beton af dansk ce-ment er blot en af de mere absurde ek-sempler på at Miljøstyrelsen er i færdmed at gennemtvinge en miljømærk-ning, der ikke tager afsæt i en dansk vir-kelighed.

Til Miljøstyrelsens undskyldninghører det dog med, at Svanemærknin-gen af beton er en følge af Folketingetsbesiutning i foråret 1997 om at tilslutteDanmark det nordiske Svanemærke.

Klart tílhøgeskrîdtEn enig dansk betonbranche har i brevetil Miljøstyrelsen og det svenske mil-jømærkningsinstitut blankt afvist de fo-reslåede kriterier. Branchen henstillersamtidig til, at man helt undlader atSvanemærke beton.

- Og det er ikke fordi vi i betonbran-

FORTSÆTTES SIDE 7

5Dansk Betan , Nr, 2, Moj . 1998

Nyhed

Bayferrox@ C. Universelt anvendelig. Fritflydende som granulato God dispergérbarhed. Støvfrit som granulat. Billigt som pulver

Bayferrox@ C (Gompact): Granulatfordele til pulverpris!

Bayferrox@C er den nye, kompakte leveringsform forpigmenter. Specielt udviklet til indfarvning af byggemate-rialer - herunder beton, mørlel, kalksandsten ,Iørmørtel,asfalt m.v.Bayferrox@C er et kornet, løst og fritflydende materiale,der forener granulatets fortrin - flydeegenskaber ogstøvfrihed - med pulverpigmentets økonomiske fordeleog brede anvendelsesområde. Ring på 98 13 31 00 ellerfax på 98 16 19 33 for yderligere oplysninger.

Bayferrox@ G- det rene og s¡kre valg

Rådgivning og salg: Produktion og udviklingYGEA Bayer@

Bayferrox@ C!

I I É.- ç

Fremtidens p¡gment.lkke puluef, ikke slurry.Dog både tørt, støufrit og fritflydende.

€

f¡I

I/

*é

FORTSAT FRA SIDE 5

chen ikke er indstillet på at produceremiljøvenligt. Tværtimod har vi i beton-branchen været tidlig ude på miljøom-rådet. I forhold til det, vi arbejder med,vil en simpel Svanemærkning på mangemåder være et direkte tilbageskridt, si-ger formanden for Dansk Betonforening,Niels Nielsen, der også er sekretari-atschef for Dansk Betonindustriforeningog Dansk Fabriksbetonforening.

Han peger i stedet på en ordningmed miljøvaredeklarationer, der for atgøre det enkelt kan kombineres meduvildige kontrol- og certificeringsord-ninger. Og det vil da også være megetbedre i overensstemmelse med Mil-jøstyrelsens egne vejledninger til bygge-sektoren, fremhæver Niels Nielsen:

- Svanemærket kan være udmærkettil forbrugsvarer, men beton indkøbes jotypisk af professionelle brugere, ingen-iører og entreprenører. De vil i mangetilfælde have brug for langt mere speci-fikke miljødata - fx. for at kunne vurde-re, hvilket materiale, det i det lange løbvil være mest miljøvenlig at anvende tilen given konstruktion. Det kræver en li-ste af sammenlignelige miljødata, somde ikke lår med Svanemærket.

- Men Miljøstyrelsen har jo selvværet med til at udvikle et værktøj tilmiljørigtig projektering, som bygger påmiljøvaredeklarationer. Betonbranchenhar i den - og andre - sammenhængearbejdet med at finde de rette formerfor en sådan miljøvaredeklarering af be-ton, så der eksisterer i virkeligheden etgodt grundlag for en langt mere hen-sigtsmæssig miljømærkning end Sva-nen, fremhæver Niels Nielsen.

afdelingsleder Claus Pilvang i ingeniørfir-maet Nellemann, Nielsen & Rauschen-berger, er enig med Niels Nielsen i, atSvanemærket ikke er en relevant mil-jømærkning i forhold til de valg, der skaltræffes i de første faser af projekteringen:

- Nu må jeg først sige, at jeg kenderikke de kriterier, der ligger bag Svane-mærket. Men den professionelle ind-køber i byggeriet vil i første række havebrug for at se på, hvordan forskelligematerialer tilgodeser de miljøpriorite-ringer, der gælder for projektet. Det viltypisk handle om at vurdere, om manskal bruge beton eller stål i konstrukti-onerne. Om man skal vælge rør af be-ton eller plast. Eller om man skal brugebeton eller asfalt til belægninger. Ogher er Svanemærket jo ikke til nogennytte, for man har brug for at kendesammenlignelige data for de forskelligematerialers miljøbelastninger gennemderes livscyklus.

- I en senere fase, derimod, skal manjo så til at vælge, hvem der skal leverede produkter, man har valgt - og der viljeg da ikke afuise, at Svanemærket kanspille en rolle. Det kan da måske ogsåvære en udmærket spore til producen-terne.

- Men man må samtidig kræve, atindkøberne sætter sig ind, hvilke krite-rier der gemmer sig bag et miljømærkesom Svanen, sådan at man kan sam-menligne med data fra andre producen-ter. Og dermed bliver mærket jo i sidsteende overflødigt. På længere sigt vil jegbestemt foretrække en mærkning base-ret på deklarationer, siger Claus Pilvang.

- Hvis først ingeniørerne begynder at foreskri-ve Svanemærket beton, er vi jo nødt til at føl-ge trop, siger fakob Bjerre, teknisk chef i GH-Beton,

kriterier er Danmark blevet invrteret tilat stille med to medlemmer i ekspert-gruppen, der skal mødes i maj for attage stilling til de indkomne hørings-svar. Det vides at også den norske be-tonbranche er stærkt kritisk over forsvenskernes kriterier.

Men hvorfor overhovedet gå ind iarbejdet, hvis man ikke ønsker en Svan-emærkning af beton?

- Der skal ikke være tvivl om, at vihelst ser, at man helt undlader at Sva-nemærke beton. Der er jo ingen logik idet - hvis der overhovedet skulle ske ensvanemærkning, burde det da være ce-menten, man mærkede, for det er joalligevel den, de fleste af kravene ved-rører, påpeger Jakob Bjerre.

- Men vi er nødt til at tage højde for,at man alligevel vælger at gennemtrum-fe Svanemærket. Og så må vi jo forsøgeat få gjort kriterierne så fornuftige, somdet er muligt.

- Selvfølgelig kan vi på GH-Betonsige, at vi ikke vil bruge Svanemærket.Alle siger at de ikke vil bruge det. Menhvis først det bliver kørt i stilling og ar-kitekterne og ingeniørerne begrnder atforeskrive Svanemærket beton, kan vijo ikke bare sige, at det vil vi ikke leve-re. Så ved vi jo godt, hvordan markedetfungerer, siger lakob Bjerre.

phøForetrækker deklarotÍonerProjekteringsværktøjet "Håndbog i Mil-1ørigtig Projektering" er netop blevetoverdraget til brugerne efter en omfat-tende høring, praktiske afprøvninger ogfem års udviklingsindsats, der har invol-veret alle grene af byggesektoren. Deter et værktøj, der skal hjælpe arkitekterog ingeniører med at rådgive deres byg-herrer og med at inddrage miljøvurde-ringer i alle faser af den beslutningspro-ces, der fastlægger et byggeri. Udvik-lingsarbejdet er med et tocifret million-beløb bekostet af Miljøstyrelsen.

Projektleder på udviklingsarbejdet,

Dobbelt strotegiOg det vil da også være en logisk ud-bygning af de data, der i forvejen oply-ses på de betonblanketter, som følgermed hver eneste leverance af færdigbe-ton, påpeger Jakob Bjerre, der er tekniskchef i GH-Beton - og samtidig den, dertager sig af miljøspørgsmål i det tekni-ske udvalg under Dansk Fabriksbeton-forening.

Jacob Bjerre er desuden netop indt-rådt som dansk medlem i den nordiskeekspertkomité, der rådgiver om kriteri-erne ved Svanemærkning af beton. Somfølge af den danske betonbranches skar-pe afuisning af det svenske udkast til

Svanemærket

De nordiske miljomærkenævn har- pà et r¡øde sidst i april - besluttet atopgive Svanemærkning af betonoplvser i-ormanderr for det danske mil-jomærkenær,n, Knucl \¡ilbr. Næynenevil senere drofte, om specifìkke bvgie-varegnlpper er,entuelt skal omfattesaf mærkningen

Dønsk Eeton . Nr. 2. Mai - l99A 7

Godt mÍlÍøer gírd økonomÍ

Midtjysk Betonuare- og Elementfabrik .,1/S har i ni ar arbejdetmåIbeuidst med miljøet - og produktionschef Anders Sørup er ilelee i tuiul:MBE har tjent gode penge ued at uære paforkant med miljølerauene

- Det gør jo heller ikke noget om med-arbejderne kan være lidt stolte af virk-somheden, I al fald her i Herning er detefterhånden svært at skaffe kvalificeretarbejdskraft, og så betyder det noget athave ry som en attraktiv arbejdsplads.At medarbejderne godt vil være be-kendt at gå til fodbold med firmaetslogo på T-shirten og gerne praler lidtude i byen med, at "ude hos os, der harvi styr på det der med miljøet".

For Anders Sørup - produktionschefpå MBE i Herning - har et godt miljømed tiden fået vide perspektiver. Og deter ikke arbejdsmiljøet vi taler om her, detvar noget af det første, de fik styr på hosMBE. Det er alle mulige miljøaspekterved produktionen afde dæk-, væg- og fa-cadeelementer, som de 50 medarbejderepå fabrikken lige over for Messecentretårlig omsætter for 30 mio. kr af.

Efter ni års indsats med, trin for trin,at forbedre miljøforholdene i forbindel-se med emissioner og spildevand, mate-rialeforbrug og affald, energi og ressour-cer - er MBE nu nået igennem det me-ste af det, som andre først skal til at igang med.

Og selv om de ansatte i dag er godt til-fredse og lidt stolte, så har holdningsbear-bejdelsen af medarbejderne ikke væretden mindst besværlige side af sagen:

- At få ændret indstillingen hos folktager tid. Det er blevet lettere i dag, for-di miljø fylder så meget i aviser og TV,og fordi holdningerne i det hele tagethar ændret sig. Men det har også været

et langt og sejt træk at få medarbejder-ne med i processen. Og uden dem kom-mer man ingen vegne, siger AndersSørup,

Mil jøgodkendelsen

Men nu foregriber vi historien. Denstartede tilbage i slutningen af 1980er-ne, hvor MBE havde et ønske om atklargøre virksomheden tii et generati-onsskifte. Ikke fordi det var lige omhjørnet, mere for at forberede situatio-nen og få eventuelle skjulte omkostnin-ger på bordet. Og en af de ting, manmåtte regne med at en eventuel køberville kræve belyst, var miljøforholdene.

Så MBE gik lige i løvens hule og søg-te en kommunal miljøgodkendelse.Sådan en skal alle producerende virk-somheder af en vis størrelse have un-dervejs senest ved århundredeskiftet,men i 1989 var der ikke mange, derhavde erfaring med den slags. Hellerikke Herning kommune,

- Vi var usikre på, hvad det indebar,og kommunen var lige så usikre på,hvordan de skulle gribe det an. Men vigennemgik virksomheden sammen, ogdet udmøntede sig i nogle krav, vi skul-le opfylde, husker Anders Sørup.

Allerede her løb de ind i det førsteproblem - og et af mest besværlige idenne indledende fase' Kravet om data,der kan belyse forhold som affalds-mængder og energiforbrug.

- Vi manglede data på altl Nogle af

dem havde vi selvfølgelig, men ikke i enform, der umiddelbart kunne bruges. Vianede for eksempel ikke, hvad vi havdei affald - i mængder og hvori det bestod.Det eneste, vi havde, var regningen fravognmanden, der kørte det vækl

Så MBE blev pålagt at lave en årligmasseanalyse: En nøjagtig opgørelseover, hvilke råvarer, der forbruges, oghvad der køres ud af fabrikken.

Luftemissioner, spildevand, støj ogkemikalier var andre områder, manskulle have fat i. Men kravene var ikkeallesammen lige omfattende:

- I den nemme ende skulle vi ryddeop i vores kemikalier. Det handledesimpelthen om at få orden i opbevarin-gen og at sikre en forsvarlig håndtering,så der ikke opstod unødig risiko ellervar noget, der lækkede.

- De dyreste krav gjaldt vores spilde-vand. Vi fik besked på at etablere spilde-vandsseparering ved hjælp af slambrøn-de, og vi skulle få styr på ph-værdien afvores udledninger. Det kostede 250000kr i omlægning af kloakkerne, etableringaf filtre osv. - foruden den tid, vi selvmåtte bruge på at fremskaffe data...

Stok og gulerodMBE fik sin miljøgodkendelse. Men det,man først havde antaget for en enkelts-tående øvelse, skulle vise sig at bliveindledningen til en vedvarende proces,hvor man skridt for skridt har forbedretvirksomhedens miljøforhold.

I Dansk Beton. Nr. 2 ' Mø¡. 1998

Alt affald opsplittes i dag i fraktio-ner, og MBE har udvist stor opfindsom-hed for at øge genanvendelsen, så

mindst muligt skal deponeres til dyreafgiftspenge. Næsten alle produktions-rester nyttiggØres - eksempelvis ud-støbes betonrester i plader, som er ble-vet populære hos egnens landmænd,der gratis kan hente dem på fabrikken.Jernaffald opsplittes i rustfrit og jern, forat opnå de højeste priser på produkt-markedet. Mineraluldsrester returnerestil producenten.

- Udsepareringen koster os selvføl-gelig nogle penge, men vi tjener ogsåved det, og vi har regnet ud, at de300.000 kr, vi årligt sparer på mindske-de afgifter, rigeligt dækker vore omkost-ninger. Det er måske lidt trist at skullekonstatere, men vi må erkende, at afgif-terne har været med til at gennemtvin-ge en ændring i holdninger og adfærd,som ellers ikke ville være kommet,medgiver Anders Sørup.

Penge sporet er penge tientNoget tilsvarende er sket på energiom-rådet. Førhen tog man ikke så tungt,hvad der var procesvarme og hvad dergik til opvarmning. Men da Told & Skatannullerede virksomhedens afgiftsfrita-

- Vi må nok erkende, at miljøafgifterne harværet med til at s¿ette gang i processen, sigerproduktionschef Anders Sørup.

gelse på energiforbruget til varme un-der henvisning til, at procesvarmen ikkekunne udskilles, fik MBE travlt med atomlægge varmesystemet. Nu kan manigen trække en betragtelig del af afgif-terne fra som procesvarme - og i tilgifthar ændringerne af formopvarmningengivet en langt bedre og mere effektiv af-hærdning af elementerne.

Så får man godt nok ikke så megenrumvarme ud af afhærdningen. Tilgengæld har man fundet ud af til rum-luften at indblæse varmen fra de storeluftkompressorer, der bruges i produk-tionen. Der var bare en af idéerne, delokale energikonsulenter kom med ef-ter en gennemgang af virksomhedensenergiforbrug, som resulterede i en nyt-tig rapport:

- Der var forslag til både besparelserog effektiviseringer. Nogle af dem kun-ne vi gennemføre nemt og billi$, andrekræver større investeringer, og så mådet vente, til de pågældende armaturereller hvad det nu er alligevel skal skiftesud. Men det er helt sikkert at vi sparerbåde kroner og ØYeY på energien.

- Bare det, at man bliver opmærk-somme på det. Vi har et lille interntmånedsblad, hvor vi bl.a. trykker op-gørelser over forbrug til dette og hint.Så går der lidt konkurrence i det også...

MÍljøstyrûng i proksÍsMBE har hen ad vejen udvekslet mil-jøerfaringer med andre virksomhederog brancher, og den midtjyske virksom-hed er også med i det igangværende ud-viklingsprojekt om miljøstyring i beto-nindustrien,

Anders Sørup synes, at projektet haretableret en glimrende model til at sy-stematisere indsatsen, men mener atdet kan blive lige lovlig "akademisk",når han i edb-værktøjet miljødata skalfinde og opgive alle mulige vugge-til-grav data, som han ikke har skygge afchance for at støve op.

På Vardevej i Herning har han ogmedarbejderne gennem årene opbyggeten miljøstyring i praksis, og virksomhe-dens strategier og mål på de enkeltemiljøområder er omhyggeligt nedfældeti en miljøhåndbog, der både bruges somstyringsredskab og som dokumentationover for myndigheder og kunder, sommåtte ønske at kende leverandørensmiljøforhold. Den er udarbejdet med bi-stand fra det lokale DTC-center, ogMBE mener hermed at være klar til atblive miljøcertificeret. Men det har mannu ingen umiddelbare planer om,

- Det vil kræve af os, at vi hele tidenskal kunne dokumentere at miljøfor-holdene er l00o/o i orden, og det vil visimpelthen ikke for øjeblikket brugeressourcer på. Vi har nok at gøre medkvalitetsstyringen, og det er jo sådan setogså en slags miljøstyring, for tingenehænger sammen.

Kvalitet kommer af, at der er ordeni tingene og styr på detaljerne. Allemedarbejderne har været på kurser forat lære at være omhyggelige i deres ar-bejde, og den omhu smitter også af påmiljøet, Man får en forståelse al at detikke bare gælder om at producere enmasse, men at producere i god kvalitetog under hensyn til en fornuftig res-sourceanvendelse, understreger AndersSørup og tilføjer:

- Men kom igen om fem år. Så skul-le det undre mig, om vi ikke også er ble-vet miljøcertificeret. Det er jo den vej,det bærer...

phø

9Ddntk ßeton . Nr,2. Mol . 1998

K\¡alitetssikringt. . .Betonvarekontrollen, BVK er en kontrolorddng, som blevoprettet i I 94 I og som i 1986 blev a¡erkendt af Ingeniørfor-eningen i Danmark, ID,\ (tidl. DÐ, jfr, Standardvedtaegtenfor fr ivillige kontrolordninger,

A -mærket på betonvarerne fortæÌler, at fabrikken, som harfremstrllet produkteme, er tilsluttet BVK.

A -mærket er samtidig fabrild<ens erklæring om, at kavenei gældende standarder DS 400, DS 414 og DSÆN 490 er op-fyldt, Som medlem af BVK forpligter producenten sig trl at fØlgeBVK's kvalitetsbestemmelser, d v,s fabrikken skal løbendedokumentere sine produkters kvalitet og fabrikkers egnethedsom produktionsvirksomhed,

BVK fører tiìsyn med den løbende kontrol og supplerer ttlsynetmed udtagmng oqprøvning af stiþrøver fra fabrikkens lager

A mærket er derfor brugerens sikkerhed for, at betonvarer-nes egenskaber er i overensstemmelse med forslcifteme

Kontrolordrringen omfatter følgtende betonvarer: AllØbs- ogtafvandingsrør, brøndkomponenter, fliser, belægningssten ogkarìtsten samt byggeblokke og betontagsten

BETON\IÃREKONTROLLENDTI . GregersemvejPostboks I4l . 2630 TaastrupTelefon 43 50 40 74Telefax 43 50 40 7l

Se elter godkendfe produkûbnssteder i BW's medlems.ùste-og hold øje med L -mærket, det betaier sig.

Fabrikker tilsluttet Betonvarekontrollen, BVKAnr.585311811920420263872433020820515911411512786

S¡ælland, Lolland-Falster og BornholmAB-Betonvarer, Klemensker, tlf 56 96 60 77¡y'S Abbednæs Cementvarelabr¡k, Næstved, llf 55 72 32 20BB betonvarer Sterkende ¡,/S, Hedehusene, tlf. 46 13 88 44BB betonvarer Havdrup, Havdrup, tlf 46 13 88 44Berg's Betonvarer, Gørlev, tll 58 85 65 01Betongården Højby ApS, Højby Si , llf 59 30 25 44Dragsholm Beton- & Murery¡rksomhed, Asnæs, tlf 59 65 04 00E K Beton og Fljsefabrik Á,/S, Værløse, tlf 42 48 08 96Farum Beton¡ndustri ApS, Farum, tlf 42951544Frandsens Cementstøber¡ ApS, Tåstrup, tlf 43 99 56 36iBF K¡ldebronde, Kildebrønde, llf 43 90 23 30Karlshøj Bloksten, Tappernøje, tlf 53 76 42 15Kett¡nge Betonvarefabrik ¡/S, Kettinge, llf 53 B7 32 70SF-Sten ¡'lS, Rosk¡lde, tlf 46 75 77 aaSF-Sten ¡'lS, Holmegaard, Holme-Olslrup, tlf 46 75 77 88SF-Sten ¡l/S, Viking, Roskilde, llf 46 75 77 88¡'lS C Aarslew-Jensen, Nykøbing F, tlf 54 85 31 1 1

Fyn21 |BF-Harndrup, Harndrup, tlf 64 88 13 86209 ¡'lS Langeskov Belon, Langeskov, tll 65 38 1 1 38'f1 JensSchultz¡'/S,Svendborg,tlf 6221 242a

Jylland296 Astrup Cementsløbefi ¡',is, Arden, llf 98 56 53 3310 B&C Dannark, Møldrup,llf 866s2000403 Betongruppen RBR ¡'lS, Varde, tlf 752210oo225 Betongruppen RBR ¡,/S, afd Brøndum, Esbjerg N, tll 75 1674 11

320 Belongruppen RBR ¡,/S, afd Rousl, Are, tlf 75 19 21 61370 Carsten Borg Betonvarefabrik ¡'lS, Tinglev, tlf 74 64 49 01289 BroderupCementstøber¡, Tinglev, tll 74 64 44 5385 Brønderslev Cementstøberi ¡,/S, Brønderslev, tlf 98 82 00 34346 Dragstrup Cementstøberi, Erslev, llf 97 74 42 11

256 Ebbesø's Tømmerhandel og Byggemarked A/S, Farsø, tlf 98 63 16 995 Opliroc,Spjald,tlf 973812332 Optiroc,Randers,llf 8640623391 Flauensklold Cementstøberi, Dronninglund, llf 98 86 10 06302 Unicon Belon, Silkeborg, llf 86 85 10 67376 Frejlev Cemenlstøberi ¡'lS, Aalborg SV, tlf 98 34 34 1 1

401 Grindsted Betonvarefabrik ¡/S, Grindsled, tlf 75 32 06 88207 H+H lndustri ¡/S, Brørup, tlf 75381622

396 Hammershøj Betonvarefabr¡k, Tjele, tlf 86 45 17 55388 Hanslholm Beton ApS, Hanstholm, tlf 97 96 1544308 IBF lkast, lkast, tlf 97 15 20 22108 IBF Herning, Hening,Il¡ 97 16222247 IBF Hjødng, Hjøring, tll 98925222305 IBF Langå, Langâ, tlf 86 46 ls 6650 IBF Nøresundby, Nørresundby, tlf 98 '17 10 55408 IBFøst, lkast, tll 97 152022167 IBF Aaiestrup, Aalestrup, tlf 98 64 15 66155 Kristrup Cementsløberi, Randers, llf 86424977272 Land¡a Støvr¡ng ¡/S, Støvring, tlf 9837 3322297 Lyng-Beton GiveApS, Give, tlf 75732322176 Multiblok ¡'-lS, Horsens, llf 75 68 30 66282 Nykøb¡ng Flisefabr¡k, Nykøbing Mors, llÍ 97 7205 11

123 Nørager Trælast og Betonvarefabrik ApS, Nørager, tlf 98 55 1 2 66174 ¡'lS Odder Betonvarefabrik, Odder, tlf 86 54 12 33231 Oksbøl Belonvarefabr¡k ApS, Oksbø|, tll 75 27 1 4 6541 Oranje Beton ApS, Holstebro, tlf 97 42 31 3354 Oranje Beton ApS, Holstebro, llf 97 42 31 33368 P Pedersen Klarup Akt¡eselskab, Klarup, tlf 98 31 81 8832 RC Betonvarer Rødkærsbro ¡/S, Rødkærsbro, tlf 86 65 80 554 RcBetonvarerÀrslr/S,Ars,llf 9a622755237 Ribe Betonvarefabr¡k, Bibe, tlf 75420406144 Sdr Hostrup Cementstøber¡, Aabenraa, tlf 74 61 33 951 82 Simested Cementsløberi ApS, Aalestrup, tlf 98 64 90 6331 SindalCementstøberi,Sindal,tlf 9a93577767 Spedalsø Betonvarefabr¡k A,/S, Horsens, tlf 75 62 28 997 StabyFliser&Hegn,Ulfborg,tlf 97 491452253 Sunds-Alfa Belonvarefabrik ¡'/S, Sunds, llf s7 14 1 1 00353 Sunds-Alfa Betonvarefabr¡k ¡/S, Sunds, llf 97 14 1'! 00414 Terndrup Cemenlstøber¡, Terndrup, tlf 98 33 50 69395 Thisled - Fjeritslev Cementuarefabrik ¡,/S, Th¡sted, tlf 97 92 25 22218 Thisted - Fjeritslev Cementvarefabr¡k ¡y'S, Fjeritslev, tlf 98 21 1 1 76335 Tjæreborg Induski ¡'lS, Tjæreborg, tlf 7517 524460 Thomsens Cemenlsløber¡, Kold¡ng, tlf 75 5270 69255 TønderBelon ¡'lS, Tønder, lll 7472 17 33268 Ulfborg Cementstøberi l/S, Ullborg, tlf 97 49 11 2817 ØB Beton og Trælasl lVS, Vils, tlf 97 72 41 88382 øster LÌndel Beton ¡JS, Røddjng, tlf 74 a4 64 5675 Aarhus Cementvarefabrik ¡/S, Lystrup, tlf. 86 22 12 33

Grønland201 Godthàb Belonvarefabr¡k ApS, Nuuk, tlf, 00-299-22694

AF DIREKTØRHANS H. JØRGENSEN, UNICON,FORMAND FOR DANSKFABRIKSBETONFORENING

Har de små og mellemstore virksomhe-der inden for cementbaserede produk-ter stadig en fremtid, spørger Dansk Be-ton i en række artikler i forrige num-mer af bladet.

Udgangspunktet er den strukturtil-pasning, der er sket inden for den sene-ste snes är. Og når man selv gennemfyrre år har været vidne til udviklingen,kan man da også umiddelbart være til-bøjelig til at tro, at den vil fortsætte.

Vi vil så opleve, at antallet af medlem-mer i vore foreninger vil fortsætte med atfalde, At de personligt ejede virksomhe-der før eller siden vil være historie.

De største vil måske nok ikke være in-teresserede i at vokse sig endnu større vedopkøb, men de større virkomheder vilstadig have opmærksomheden rettet modde sidste interessante markedsområder.

Den lokale loyalitet forsvinder, ogrelationerne begrænses til den chauffør,der leverer varen. Kunderne vil - ikkeuventet i en sådan situation - alenevælge leverandør ud fra kolde parame-tre som pris, leveringssikkerhed og kva-litet/ensartethed.

Nye mulighederMen vil det virkelig gå sådan?

Jeg tror det ikke, Erfaringen viser, atder med dannelsen af stadig stØrre en-heder, skabes plads til nye: Mindre, lo-kale virksomheder, som gennem ny-tænkning, fleksibilitet, tilpassede kon-cepter og parathed til at indgå på kun-dens ideer kan distancere sìg fra masse-vareproduktion over imod mere niche-præget produktion, der som regel rum-mer et større dækningsbidrag.

Inden for fabriksbetonbranchen harvi altid været meget konservative medhensyn til nye forretningsområder. fegmener, at der ligger muligheder her.

Vi behøver ikke længere være såbange for at træde ind på vore kundersområder. Entreprenørerne køber allige-

AIt¡d plsdsde smù og kvÍkke

t¡l

Nar de store bliuer stØrre, skabes der plads tilnicLteuirkesamhedey og nye Ioleale initia,tiuer, sþriuerfo r rnand e n for D an st¿ F ab r iLe sb e t onfor e nin g, dir eL< t ø rÍlans ll. t'ørgens€n, {Jnicon, i denne Leommentartíl sidste numm€rs temc. am de små og me'l.Iemstareu irle sontlte de r s uilkar un de y st ruk t ur tilp asnin g en

vel deres ydelser og leverancer, hvor detotalt set er billigst. Hvis leverandØyerneformår at tænke utraditionelt, kan demåske skabe sig meropgaver og samti-dig gøre det enklere og lettere for kun-derne. Et eksempel: Fabriksbetonleve-randørerne kunne udmærket levere be-ton udstøbt i entreprenørens form -samt fortælle ham, hvornår det er tid atafforme under hensyn til de krav, dermåtte stilles til det færdige produkt.

VÍsÍoner og vìljeFørst og sidst handler det om at have vi-sioner - og vilje til et realisere dem.

Det er rigtigt, at virksomhederne på-

lægges mange byrder fra det offentlige,og at det er dyrt og i høj grad uinteres-sant at udføre dette gratis arbejde. Menvi kunne jo håbe, at dette "væsen" viltvinges til at erkende sin rolle som ser-viceorgan, der er til for borgernes skyld- og ikke omvendtl

I øvrigf. tror jeg, at fremtidens IT-ba-serede rapporterings- og meldesystemvil simplificere tilværelsen, også for desmå og mellemstore virksomheder.

Så i bund og grund er jeg optimist,Min fremtidsvision er, at der stadig vilvære plads til de små og mellemstore ivore brancher - og at virksomhedsejer-ne vil kende vejen til at opfi'lde dennevisionl

Donsk Beton' Nr. 2' Maj' 1998 11

NBK var med til at udvikle betonen til såvelVest- som Østbroen på Storebælt. I 6 årsamarbejdede vi tæt med entreprenørerneESG og GBC om at skabe verdens bedstebeton. Det blev til godt og vel 1.000.000 m'specialbeton, hvoraf en del blev pumpet250 m lodret op i pylonerne! Det var en nygrænse for det mulige.

Arbejdet på Storebæltsforbindelsen hargivet os uvurderlige erfaringer - og et klartforspring, som vi vil udnytte til at sætte nyenormer for betonfremstilling og - holdbarhedOg selvfølgelig stopper festen ikke her.

Ved et samarbejde med NBK får du engod forbindelse til såvel disse erfaringer somkommende landvindinger.

Med tilsætningsstoffer og reparations-produkter fra NBK går produkter, service ogengagement op i en højere enhed.

,SO 90Ot certificeretBlt

NORDISK BYGGE KEMI A/S

sHW-nBtHallandsvej 1

DK-6230 RødekroTelefon +45 74 66 15 1 1

Telefax +45 74 69 44 11wlvw.nbk dk nbk@nbk.dk

I

II

It

12 Ddns* Beton. Na 2 . Mot . 1998

Hvorfor den egentlig hedder Oranje for-taber sig i historiens täger. Direktør Ni-els Skytte Nygaards bedste bud er, atdet stammer fra Oranje-floden i Sydafri-ka. At grundlæggeren Hans ChristianNielsen har læst det i datidens avisre-portager fra Boer-krigen, og at navneter faldet ham godt i munden.

Dermed også være antydet, at det eren gammel dame, vi har med at gøre.Betonvarefabrikken Oranje i Holstebrokunne den 1. maj 1998 fejre sit 100 årsjubilæum. Om det er den ældste eksi-sterende betonvarefabrik i landet, tør viikke fastslä med sikkerhed; redaktionenhar ikke umiddelbart kunnet opsporenogen, der er ældre.

Men hundrede år er ingen alder,hvis hovedet er frisk og kroppen i form- og Oranje i Holstebro lader til at værei fuld vigør. Der har været "ups anddowns" gennem årene, som der har i en-hver virksomhed i branchen. Men Ora-nje - der i dag indgår som halvparts-ejeti Ikast Betonvare Fabrik gruppen - kanfejre fødselsdag i sund drift og med ettilfredsstillende udbytte af den omsæt-ning på godt 30 mio. kr, som de furreansatte sidste är sendte ud til hele lan-det fra to fabrikker i hver sin ende afHolstebro.

Gos og gylleLandbruget har i de sidste mange årværet et godt fundament for Oranjesproduktion. Spaltegulve til svinestalde

16 km kabelrender til Øresundsbanen er blot enaf Oranjes flotte referencer i hovedstadsområdet.

B et onuar efabrikleen Or anj e i HoI st ebrorunder et slearpt hjørne i fin form

É

er en stor artikel, som Oranje har vide-reudviklet og i dag sælger til svinepro-ducenter fra Roslev til Rønne,

Men landbruget er også en risikabelbranche at blive for afhængig af. Inve-steringsniveauet svinger op og ned, oghvis nedgang falder sammen med enlavkonjunktur i byggeriet, er gode råddyre for den virksomhed, der leverer tilde to sektorer.

- Vi har da været "groggr" et pargange gennem årene, men på forunder-lig vis er der altid dukket noget op, somvi har kunnet redde os pä, fortæller Ni-els Skytte Nygaard.

Først i 1980erne var det naturgas-projektet, der kom Oranje til undsæt-ning. Hvor naturgasledningerne skullekrydse moseområder og lignende, varder brug for en ballast, der kunne for-hindre gasledningerne i at blive pressetop - og hvad var bedre egnet end be-tonklodser? Dem lavede Oranje mangeaf i de år, og således var virksomhedenog produktionsapparatet intakt, dalandmændene igen fik mod på at inve-stere i nye svinestalde.

TusÍnde tropper tÍl PorkenMed naturgas-leverancerne fik Oranjeimidlertid øjnene op for det marked,der ligger i specialproduktioner og storeenkeltstående leverancer - og det er etmarked, salgschef Henri Skelkjær harværet mand for at dyrke op.

Det var ham, der kom hjem fra

o o

København med ordren pä samtligetrappetrin til Danmarks nye nationals-tadion i Parken - en leverance, der si-den har ført fTere med sig til de ombyg-gede fodboldstadions Silkeborg ogOdense.

Lige nu er man godt midtvejs i en nykæmpeleverance af 16 km overdække-de kabelrender til Øresundsbanen. Medlidt konstruktiv hjernegymnastik ud-tænkte betonfolkene i Holstebro ensimpel modulændring fra 100 til 116cm, så elementerne nøjagtig passer tilstørrelsen på en Euro-palle. Ud overden indlysende transportbesparelse in-debærer det, at renderne er bedre be-skyttet mod skader under transpoÉen.Og da man samtidig udtænkte en trans-porthåndtering uden omladning, hvorkabelrenderne aflæsses med sugekop-per direkte fra jernbanevognen på mon-tagestedet, var ulempen ved at skulletransportere den store leverance fra denene ende af landet til den anden efter-hånden fuldstændig elimineret.

Storleverondør i det småNu ligger kontrakten klar på en tilsva-rende leverance til Københavns nyemetro, så det turde efterhånden værebevist, at Oranje i 1998 sagtens kan

være med i hovedstaden, hvor virksom-heden for 80 år siden havde denfrækhed at oprette salgskontor midt påKongens Nytorv.

Men selv om specialleverancernebåde er en sund forretning, god be-skæfigelse og et flot visitkort - så vil detogså fremover været flødeskummet pålagkagen, pointerer Henri Selkjær:

- Vi kalder os "Storleverandør afsmåelementer", og smålelementerne vilogså fremover være kernen i virksomhe-den. Det er vores produktspeciale. Vi erikke nogen elementfabrik - men vi er fa-belagtig gode til at lave de små elemen-ter, siger Henri Selkjær, og vifter med etsortiment på over 200 forskellige stan-dardprodukter, som Oranje i jubilæum-såret har samlet i et produktkatalog.

Så sålbænke, murafdækninger, over-liggere og trappetrin vil sikkert ogsåvære grundlaget for forretningen påFrøjkvej i Holstebro, når tredie genera-tion i Nygaard "dynastiet" tager over.Niels Skytte Nygaards far, Harald Nyga-ard købte sig ind i virksomhedeni 1943.Sønnen Kaj Nygaard drev den videre,efterfulgt af Niels Skytte Nygaard. I dager dennes søn, Per Nygaard, driftslederpä Oranje, der glæder sig til om et parår at kunne prale med, at man har lavetbetonvarer i tre århundreder...

phø

Hundrede crr t fuld fsrt

i(r {etìer dtiuiler i t)t.rn¡t I lil eltor \iel. :kr ftt\\g.r¿ìrl ,t r I retì \r(lcl .rl \orìt)etì !lt lfl.ietlerPt)er \rg¿¿rLl lìl h(rIo.,rlr:tlre] ilernL :t,lL¡.*t

ìt

r

E

aftANJíl,

Donsk Beton, Nr. 2 . Mol, 1996 13

DEN KOMPLETTE BETONK/IEDE

' Betonblandeanlæg'Betonkanoner' Betontransportbånd, med

og uden teleskop' Betonpumper, mobile og stationære' Betongenbrugsanlæg

lngeniør og Handelsfirma

Værkstedsvej 23 ' DK-4600 KøgeTelefon 56 63 66 33 'Telefax 56 63 ó3 68

Landsdækkende salg og service

Ibekoteknik

TiltrædelseDet er os en glæde at kunne informere omansættelsen af

Akademiingeniør Brian Schou Nielsensom vil varetage selskabets markedsføring afElkem Microsilica@ pr. 1.4.1998.

Brian Schou Nielsen har overtaget dette om-råde fra selskabets mangeårige medarbejder

Paul Leth-Jensender har valgt at trække sig tilbage fra arbejds-markedet.

Paul Leth-Jensens store ekspertise og erfaringinden for beton vil imidlertid ikke være tabt,da Paul vil være tilknyttet selskabet som kon-sulent i en tid fremover.

ElkemDanmark

Leca-letfylld- giver hold på de underjordiske kræfter

Projekterer De veje i blødt terræn, broer, pladser,havneanlæg eller bygninger, der betyder en øgetbelastning på jorden, undgås problemer med sæt-ninger, når der kompenseres med Leca-letfyld.Det gøres i praksis ved at erstatte en del af denunderliggende jord med Leca-letfyld.Løsninger med Leca-letfyld betyder, De kan undgåat forstærke undergrunden- det er god økonomi

Ønsker De yderligere information, kan De ringe tilLeca Byggeinformation på telefon:

31 31 05 33

Her kan også rekvireres brochuremateriale medLeca-produkternes anvendelse og egenskaber.

Leca er et m¡ljØrigt¡gt naturprcdukt. Leca lremst¡lles af phst¡skler, der efter foþehandl¡ng, opvarmes og ekspanderes - enprcces der g¡ver Leca lus¡nder af små luwldte rum Leca eruforgængeligt, frostbestandigt, ubtændbaft og angr¡bes ikkeaf râd, svamp eller insekter.

W Ë

74 Donsk Beton. Nn 2 - Moi. 1998

Betonblokke ¡ fsrverOleleer, røde, huide ag blagra - nu sleal dansleernehaue gennemfaruet blolemuruærle pa facaden

Hvem siger at betonblokke partout skalvære grå?

I England og USA, Tyskland og efter-hånden også i Norge og Sverige har manIænge arbejdet med gennemfarvede fa-cadebloksten - og nu er det på tide, at viogså får øjnene op for muligheden iDanmark.

Betonindustriens Blokfraktion harnetop afsluttet et projekt, hvor der isamarbejde med arkitekt Poul LodbergsTegnestue er udviklet en ny type blok-murværk, opmuret i gennemfarvedebetonblokke. Med udgangspunkt i erfa-

ringerne fra vore nabolande er der ud-viklet dimensioner, forbandt-forslag ogfarver, der harmonerer med dansk byg-ningstradition. Endvidere er der hos Ce-ment- og Betonfabrikkernes Laboratori-um gennemført en række laboratorie-forsøg af blokkenes tekniske egenska-ber samt udført støbninger og opmu-ring af prØvemure.

Det sidste er sket på Aarhus Ce-mentvarefabrik, som er en af de produ-center, der gerne vil i gang med at pro-ducere indfarvede betonblokke. Manhar da også haft kontakt med flere arki-tekter, der gerne ville bruge blokkene,men endnu er der ikke realiseret kon-krete projekter.

- I det ene tilfælde faldt det på gul-vet, fordi murersvendene forlangte enhøjere akkord end på traditionel opmu-ring. Det var helt urimeligt, men sådaner der vel altid nogle barrierer, man skalovervinde, når man skal have folk til atacceptere noget nyt, siger direktør iArhus Betonvarefabrik, Poul T. Christi-ansen

- Interessen er der hos arkitekterne,og vi er også selv parate til at gå videremed sagen, Men jeg må have nogle flereproducenter med mig, for markeds-føring er bekostelig, og det nytter ikkeat stoppe på halwejen, selv om dermäske går et par år, før resultaterne vi-ser sig, siger Poul T. Christiansen.

Fire- dobbelt pr¡svÍnderOpftnrl.eren ç.f llen"sit-betanen, f/, l{, Baahe, bleuhyldet rned sf ående Le{apssluer, drs hun fik ouerraktl3etonprisen" .Í998

- Der står i fundatsen for Betonprisen,at den gives til en person, der har ydetet væsentligt bidrag til betons materia-letekniske egenskaber, til dets kon-struktionstekniske muligheder, æsteti-ske muligheder eller til betons anven-delsesmuligheder i det hele taget. Manskal altså bare opfylde én af betingelser-ne, men i dit tilfælde er det helt uniktat du opfylder dem alle fire. Det må davist kaldes en stensikker pris.

Med denne rammende hyldest fik ci-vilingeniør Hans Henrik Bache 17. apriloverrakt årets Betonpris. Det skete vedet arrangement i Ingeniørhuset i Køben-havn, og det var den administrerendedi-rektør for Storebæltsforbindelsen A/S,Mogens Bundgaard-Nielsen, der hyldedeprismodtageren og overrakte prisen,som ud over æren også omfattede en

kontant påskønnelse på 40.000 kr. Detforsamlede udsnit af betonverdenenkvitterede med stående klapsalver.

Efter overrækkelsen tegnede Bachesgamle chef på det daværende Beton-forskningsinstituttet i Karlstrup, Gun-nar M. Idorn, et causerende portræt afen ukonventionel betonforsker, som ikraft af sin indsigt i den friske betonshærdning, et åbent forskersind kombi-neret med et vågent blik for sine opda-gelsers praktiske anvendelsesmulighe-der, har spillet dansk industri mangestærke kort på hånden.

Netop dette tog prismodtageren selvudgangspunkt i, da han til sidst kvitte-rede for Betonprisen ved at fortælle omsit arbejde med at udvikle en beton, derer tættere, sejere og stærkere end denkonventionelle. Det er nøjagtig tyve år

Direktør for Storebæltsforbindelsen AÆ,Mogens Bundgaard-Nielsen (th), overrækkerBetonprisen 1998 til Densit-betonens opfinder,civilingeniør H H Bache.

siden, at Bache i Aalborg foretog denførste prøvestøbning af en tæt betonpakket med mikrosilika, som siden blevvidereudviklet til Densit

I dag er det grundlag for et firmamed 70 ansatte og en årsomsætning på90 mio. kr. Men potentialet er langtstørre, mente Bache, når industrien, in-geniørerne og arkitekterne får øjneneop for de muligheder, det tilbyder - forkonstruktioner, der på samme tid erstørre, stærkere og spinklere.

U

ot-,

oFo

Donsk Beton. Nr. 2 . Moj. 1998 15

FOTOS, NORDFOTO

En mester¡ betonNøjagtig samtidig med, at H H Bache iIngeniørhuset i København modtogårets Betonpris, blev en anden af beton-ens mestre hyldet andetsteds i byen.

Danmarks store arkitekt, den i dag8O-årige Jørn Ulzon, fik Sonningprisenfor sit "exceptionelle bidrag til dansk oginternationalt kultur" og fordi han med'dristige løsninger har skabt arkitekto-niske værker af stor skønhed og bliven-de værdi".

Han har tidligere fået Betonelement-prisen og kunne med al ret fortjene Be-tonprisen, for lige som andre afarkitek-turens mestre i dette århundrede -Frank Lloyd Wright og Alvar Aalto for

Aalborg Portland tager endnu et skridtmod en mere miljøvenlig cementpro-duktion, når fabrikken til sommer be-gmder at fyre med affald i en af cemen-tovnene. Affaldsforbrændingen skalmed tiden dække en tiendedel af fabrik-kens energiforbrug og vil på samme tidreducere kulimporten, mindske COz-udledningen, reducere brændselsom-kostningerne og aflaste de kommunaleforbrændingsanlæg.

Det er dog ikke almindelig hushold-ningsaffald, der skal fyre op under ce-mentovnene, men først og fremmest debrændbare fraktioner i storskrald, byg-nings- og industriaffald. Tørret spilde-vandsslam er også et muligt brændsel.

Affaldet kan ikkeanvendes direkte, menskal først oparbejdes tilen ensartet masse. Men

at nævne to - er det i beton, han harudfoldet sin arkitektoniske virtuositet.

De krumme muslingeskaller overOperahuset i Sydney; den tøndeforme-de tagkonstruktion over Parlamentet iKuwait; de forunderlige tagbølger iBagsværd kirke og den stiliserede bøge-skov i møbelhuset Paustian er alle re-sultater af Utzons leg med beton. Dekunne slet ikke være skabt uden beton- og i sin hyldest til materialet harUtzon i tre af de fire nævnte eksemplerladet betonen fremstå in natura, så lysetkan få lov at lege med konstruktionerneog overfl adens forskallingsstruktur.

VibrerÍngsfri betonJapaneme arbejder i stigende omfang med specialbetoner, der er vibreringsfri,selvkomprimerende og selvudflydende. Sådanne betoner er bl.a. anvendtved udstøbning af ankerblokkene til den netop indviede Akashi Straits Bridge,der slog Storebælt på stregen som verdens længste hængebro.

I dagene 23.-26. august holdes der på Kochi Tekniske Universitet i fapanen intemational workshop om "selvkomprimerende beton" i samarbejde med

fapan Society of Civil Engineers. Nærmere oplysninger hos AEClaboratorieteller på intemettet: www.kochi-tech.acjp /inÏra/isc/

Unicon udvìder í vondUnicon Beton har overtaget det lille specialfirma AquaDanClean i Taastrup.Det udvikler produkter til rensning og genanvendelse afspildevand i såvelindustrien, vaskerisektoren og i boliger, lige som det har udviklet løsninger tilbehandling af drikkevand.

Firmaet vil frem r indgå i Unicons vandmiljøgruppe, som i sammeforbindelse skifter navn til Unicon Aqua. Vandmiljøakt eterne samles iRoskilde under ledelse af produktgruppechef Arne Bo rup.

så forsvinder det til gengæld også fulds-tændig under forbrændingen. Der dan-nes ikke slagger og andre restproduktersom pä forbrændingsanlæggene, idet dehøje temperaturer i cementovnen bevir-ker, at alle stoffer nedbrydes til forbin-delser, der kan indgå i produktionspro-cessen, Iige som rØgSassen renses effek-tivt i ovnsystemet.

Aalborg Portland vil ikke selv stå forindsamlingen og oparbejdelsen af af-faldsbrændslet, men har til formåletetableret datterselskabet CemMiljø A/S.Det sker i samarbejde med et investe-ringsselskab i miljøsektoren som udtrykfor, at affaldsbehandlingen geme skulleblive en sund forretning i sig selv.

CemMiljø har allerede etableret sam-arbejde med Aalborg kommune og RenoNord, men forventer at indsamle affaldfra hele landet. Efter at det pr 1 januar1997 blev forbudt at deponere brænd-bart affald har der været mangel på for-brændingskapacitet i Danmark, og det erdfi at opføre nye forbrændingsanlæg.

Vorme tìl det holve AolhorgSamtidig er Aalborg Portland i færd medat udvide varmegenvindingen på vådov-nene, der fremstiller den hvide cement -Aalborgs speciale og eksportsucces.

Allerede i 1991 fik 20.000 husstan-de i Aalborg fjernvarme fra cementpro-duktionen, da det første varmegenvin-dingsanlæg blev taget i brug. I mellem-

16 Donsk Beton'Nn 2 .Mol.l99a

è

Ø

Þ

iFrs

tÌdcn cr. nracngden af overskudsvarmeøget takliet \/cìlrc en stigende eksport aihr icl cer¡ent, og da ljer uval urelors\,nin-gen i '\aìborg et j l¿erd ntecl at blive onr-lagt tìl Ìavere tc.ntperaturer - og en nvtr ¡nslrissionledning lil Venclsvsselr,*-r -l<r't 1øres ìigc lòrbi l¿briklien - vil det tjle'iir'r.àrel blìvc' nruligt .rt øge varmeleve-l Llìrcr-r rì,(' l'r ¡ cer rrcnllabr ikkcn h.¡ -12

.!l\,\' lit i(l \l\l\' svarc.ncie til varutefor-brLrgel i .li (10(l lrolicer

l)et vil sanrticìig sltarc natr-rren firr

190 (10(l tols liLrldioxicl oi,er oi lvve .irìgpo ioile lige som uclLeclnirrsen'ìe ¡i.svtx'[lioxicL reducer es r ;csentligt J)etsìtlsLe lørsi og iì.enrnrest sorn 1'ølge ai'enoptirneret svor Irensnìug p.r Àalborgr'' rr[ ,r"t]. uer Lel lletl k;tlrllet ùp f.l92rl ntod ì dag /5(r,,,

Svovlen blivet i steclet til gips, ogr\alborg Portl.rnrl viL i clen¡'re iorbindelscnrerr' r-'ntJ lorcloblc gipsproclulitionclñ'a 1 0 (l(l(r til 2i (lll(l tor¡

lndustriel symh¡osel)et cr. helt i ovcrcnsstemntelse uted

virksonrheclens polìtiì< olr .tt reclLlcere

uclledninger og deponeringer og samti-dig stvrke genarrvendelsen, understre-ger Jesper Sancl Damtoft, der lederlorsknings- og udvìklingsaldelìngen ogaldelingen lor alternaljve ràvarer pår\.rlborg PorIlancl

I{an Ìran lort.¡llc, at vi¡ksornhedenfi.a 1996 til 9Z h.rr f'ornået at reducerecle' s¿urleclc clcpcrneringe r nrctl 26rli, Dctcr bl a sket ved .rt genanvcnde støv fra

''lt'llr l ¡l i I t rcr r^ i I'r otlu lili,'r rcrr .Jmì rlcr I

nrecl kasscrcclc l<ljnlicr. og råme 1

\,lcu r¡gsa nreget beti,deìige reslpro-cìukto fra clct ør'rige s.rmf uncl encler i

cemerrtovnene i Àalborg l{ele 4O00OOlons orìr áLe I laktisli I lcr.rf cr. hah,deleni-ìr'r'c¿skc ir.a eicktrofiltrene på de dan-slte I<ralir ¿erl<er som trlìige kou.l'ne¡nreci 50 0(10 tons gips ì,Icrr også 60 OtìO

Lons papirsìanr - cìcr indc'holcler storer¡ælrsder kridt og kaoljn - og en tilsva-rcrrcìe nr.engcle kisaske ira svovls\, r.e-

lì-cnrstilling n'ger áriigt jncl i ccmentov-nene Salnnren sìagger ñ a aflaldsfor-br;encìingsanìzrg, bituntcn og ahrmint-Lr rnsì r olcì i ge b ip roc'lr-r k to' ll..r r.rffrnaderi-er sauri ancìr.e rcslprocluktcr imjndreI tt. ttqclet ,

fesper Sand Damtoft

- Det er jo ren symbrose, når mankan genanvende restprodukter fra énproduktion som råvarer i en anden Ogcement er i den henseende meget res-sourcevenlig Langt hovedpaÉen af de400 000 tons erstatter andre råmateria-ler. som ellers skulle være skaffet vedudvinding, påpeger Jesper Sand Dam-tolt der også gerne vil have de 200 000tons sancl mecì i regnskabet, som Aal-borg Portland årligt henter ved nødven-dige tilsandings-afgravninger på FIalsllrrr c For rom han srger,

- De skulle jo ellers være klappetancletsteds, med de miljøpånrkninger,det ville afstedkomme

Aalborg Porllancl har gennem de se-neste 15-20 år rnvesteret mere end 1

mia, k¡ i nvt udstyr og maskiner, der hargort cementproduktionen langt mereenergielfektiv og miljør'enìig Virksom-heden er nu i færd r¡ed at videl.eudvik-le sin mrljøstvring med henblik på atkr-rnne opnå miljøcertificering elter ISO14001 inden udgangen af 1998

rlH

Ia

I

'nten bliver grønnereAalborg Portland uil miljøcertftceres. Den danslee cementfabrikarbejder til stadighed med at gØre produktionen mereenergieffektiu og miljøuenlig, I',lu uil man ogsa til at fyre medaffald i cementounene.

Donsk Betoil Nr. 2 Moj 1998 17

IIIIârs€rl

og udviklingschef i Fabriks.betondivisioner¡ i UniconBeton t r

- Som landets stØrste betonproducentville vi selvfølgelig ikke kunne være be-kendt at være bagud på miljøområdet.Men eftersom det også er en erklæretmälsætning hos vores moderselskab, atvi skal prioritere miljøet, er det helt na-turligt, at vi har lagt os i spidsen medhensyn til at få miljøgodkendt vore pro-duktionsanlæg, siger Freddie Larsen,kvalitets- og udviklingschef i Fabriksbe-tondivisionen i Unicon Beton.

- Og forresten også nødvendigt,tilføjer han' - Med 30 fabriksanlæg, for-delt over landet, var vi simpelthen nødttil at komme i gang, hvis vi skal nä at fådem alle miljøgodkendt inden år 2000.

Det har Fabriksdivisionen nu været igang med et par år. Og selv om der end-nu kun er kommunale blå stempler pået fåtal, skønner Freddie Larsen, at maner rundt regnet halwejs i processenmed de lovbefalede, såkaldte'Kapitel 5"miljøgodkendelser.

Det tager tid at komme i gang og fåskudt sig ind på problemerne og proce-duren. De næste er hurtigere, for selv om

situationen og de godkendende kommu-ner er forskellige, er det i store træk desamme krav, der skal opffldes - og desamme foranstaltninger, der skal til.

Det har Annegrete Holland efter-hånden fundet ud af. Som miljø- og ud-dannelseskoordinator er det hendes op-gave at bistå de 30 afdelingsledere i god-kendelsesprocessen. Og at sørge for atnyttiggøre de erfaringer, der hentes indunder.rejs.

Tyren ved horneneHendes første bud er, at det betaler sigat inddrage de kommunale myndighe-der straks fra starten:

- Mange tænker uvilkårligt: Er detikke at invitere til problemerl Men sa-gen er jo, at man under alle omstændig-heder skal have den kommunale mil-jøgodkendelse. Der ligger en psykolo-gisk fordel i at være den, der tager kon-takten og dermed demonstrerer singode vilje. Og så har man alt andet ligeen bedre mulighed for at påvirke resul-

tatet, når man har initiativet, end hvisman bliver tvunget til det, siger Anne-grete Holland og til[øjer,

- Mange kommuner er endnu rettøvende over for, hvordan det skal gri-bes an. Der ligger selvfølgelig en be-kendtgørelse, men den kan fortolkes.Og hvis man selv har nogle bud på,hvordan tingene kunne løses, er det dalogisk, at man har et bedre udgangs-punktl

I flere tilfælde har Unicon Beton så-ledes opnået et mere konstruktivt ud-fald på godkendelsesproceduren, endman på forhånd kunne have frygtet.Men en første lorudsætning for at kun-ne anvise løsninger er, at man kendersine problemer. Og forudsætningen fordet er, at man har de nødvendige data:

- Det er den vanskeligsteog mest tidskrævende del ãaf processen, I de flestetilfælde er det oplys-ninger, som virksom-heden ligger inde med ien eller anden form.

AlIe større produL¿tionsuirksomheder i betonbranchen sleal indenår 2000 opna en kommunal miljøgodleendelse. Fabriþsbeton-diuisionen i Unicon Beton har efterhånden fået lagt procedurenpa sleinner - og andre Qean måslee ogsa lære af erfaringerne

,

1E Doßk Beaon. Nr, 2 . MoJ. 1998

ønne blù stempelMen de kan være godt skjult, og det eret stort arbejde at finde dokumentationfor ikke bare vand- og energiforbrug,men også for affaldsmængder og dereskarakter.

Men der er ingen vej uden om. Præ-cis viden om de forskellige miljøparame-tre er den første forudsætning for, atman kan se, hvor det brænder på - oghvor der er grund til at gøre en indsats.

Penge ud og penge hjem

Den kommunale godkendelsesprocesvil uundgåeligt resultere i nogle krav -som lige så uundgåeligt vil indebærenogle investeringer. Om ikke nødven-digvis store, så dog penge der skal ud afvirksomheden.

- Jamen, det koster da penge at laveslambassiner og filtre for at genbrugespildevandet. Men når man begrnder atregne på, hvad der spares i vand- og af-ledningsafgifter på et år, er det ikke sik-kert, regnestykket ser så dårligt ud, sigerFreddie Larsen,

- Det er lidt det samme, som da vilavede vores kvalitetsstyringssystem, ogdet viste sig, at vi faktisk sparede noglepenge ved at fokusere på bestemte ting.Nu sker det samme, når vi fokuserer påenergi og vand og affald. Bare det atman ser på tingene og begynder at over-veje, om de kunne gøres anderledes...

Som på andre områder i Unicon Be-ton fabriksbeton-divisionen holder manafdelingerne op imod hinanden - laderdem måle egne resultater mod de an-dres ved hjælp af såkalcit benchmar-king. Således ogsä når det gælder res-sourceomkostninger som vand og ener-gi. Og det har været med til at sættegang i kreativiteten på Unicon Betonsfabriksbetonværker,

Gang i Ídéerne- Det er vigtigt, understreger AnnegreteHolland: - Det er de, som har det dagli-ge ansvar for tingene, der skal føre mil-jømålene igennem. Derfor er det heltafgørende at engagere dem i miljøind-satsen. Og det gør man meget bedre vedat appellere til deres eget initiativ endmed løftede pegefingre.

Resultaterne er allerede begyndt atvise sig flere steder, hvor der er sparetdramatiske beløb på vand- og afled-ningsafgifter ved fantasifulde genbrugs-foranstaltninger og opsamling af regn-vand. Andre genbruger slam fra bund-fældningsbassinerne og rester fra be-tonbilerne i nye betonblandinger.

På ét af værkerne har en afdelings-bestyrer udviklet et Storm P. agtigt sy-stem, der opsamler den formolie fra sli-skene, som stär og drypper af i løbet afnatten. Det har vist sig at løbe op i 300liter om året, som således ikke alenekan genbruges, men også forhindres i atsive ned i jorden.

- Det har sådan set ikke noget medmiljøgodkendelsen at gøre. Men det eret meget godt eksempel på, hvad derkan komme ud af det, når man først be-gynder at tænke i de baner, siger Anne-grete Holland. Hun er nu i færd med atsamle alle de gode idéer i et "genbrugs-

katalog", så afdelingerne kan lære afhinanden og den samlede virksomhedkan få nytte af idérigdommen.

På vej mod certificeringSamtidig har processen imidlertid ogsåværet med til at åbne øjnene for, hvorstort ressourcespildet i mange tilfældeer. Og selv om man nu har taget fat i ethjørne, er der langt mere tilbage.

En kortlægning af el-forbruget har

eksempelvis peget på, at helt op mod 50-75o/o af forbruget er "tomgangs-forbrug".Selvfølgelig ikke samlet på et enkelt sted,så man bare kan slukke for knappen,men spredt over hele forbruget, fra kaf-femaskinen til kompressorerne

Også i selve produktionen er der etspild af overskydende mængder, fejlle-verancer og fyraftensrester. I alt løberdet op i 3% af produktionen - og lyderdet ikke af meget, skal man prøve atomregne det til faktiske mængder. Så erdet 20,000 m3 beton, der slet ikke skul-le være produceret. Målet er selvfølgeligi første række at nedbringe den samle-de mængde, men eliminere den helt erumuligt. En del kan genbruges i nyeproduktioner, andet nedknuses og an-vendes fx. til markveje, Dette genbrugskal yderligere forøges, så mindst muligmå deponeres under dyre afgifter.

Også når det gælder støj fra kom-pressorer og maskiner er der stadiguløste problemer, som Unicon Betonskal have fat i. For målet hos de blåstri-bede er at være blandt de første i beton-branchen, der bliver miljøcertificeredeefter ISO 14001 standarden:

- Nu skal vi først igennem miljøgod-kendelserne, men tingene hænger josammen. Så vi vil sideløbende, i løbet af1998, opbygge et miljøstyringssystemsom en integreret del afvores kvalitets-styring, og når det er på plads vil vi søgecertificering, fortæller Freddie Larsen.

- Hvorfor vi gør det? Der er penge iskidtet, kunne jeg svare. Men vi gør detogså, fordi vi tror, at markedet i stigen-de grad vil kræve det. Og så vil vi væreparate fra begyndelsen.

Dansk Beton. Nr.2.Maj. 1998 19

Dotohose med olt ombeton og mÍliø

,dt

Der findes næppe et materiale, hvismiljømæssige egenskaber er bedre un-dersøg og dokumenteret end beton.

Men det er ikke ensbetydende med,at det altid er nemt at finde den mil-jøinformation, man lige står og harbrug for.

En arbejdsgruppe under Dansk Be-tonforening har nu påtaget sig at samleal kendt viden om beton og miljø på étsted. Målet er at etablere en database,hvor rådgivere, entreprenører, produ-center - og for den sags skyld forbru-geme - nemt kan sØge og fìnde. Vej-ledninger, undersøgelser, anvisninger,

miljødata af enhver aft.

bliver flittige brugere af en miljødata-base om beton, så det er naturligt attage udgangspunkt i den systematik,der er udviklet her. Men databasenhenvender sig jo også til fx. betonindu-strien. Så vi skal finde en form, der til-godeser alle de forskellige anvendelser,fortæller arbejdsgruppens formand, in-geniør i Moe & Brødsgaard, ChristianListov-Saaþe.

Han forventer, at gruppen bliverfærdig med indsamlingen og systema-tiseringen i løbet af i år, så resultatetkan være parat i beryndelsen af 1999.

- Men en database forældes jo iprincippet dagen efter at man slipperden. Hvis den skal forblive et dyna-misk redskab, må vi sikre os at nogenpåtager sig at vedligeholde det, under-streger Listov-Saabye.

- Der er allerede to-tre virksomhe-der, der har langt fremme i forberedel-seme på at blive miljøcertificeret, og vivil gerne være parat, når de er parate,siger fesper Høy.

Han forventer, at der lige som medkvalitetsstyringen vil gå et par år, in-den det for alvor kommer gang i certi-fÌceringen. Men selv om øvelsen i prin-cippet er den samme, mener han at deter noget lettere at få certificeret sinmiljøledelse:

- Miljøkravene er måske knap såhândgribelige, men ledelsessystemet errelativt enkelt, og hvis man i forvejendokumenterer sin kvalitetsstyring ermiljøet ret nemt at koble på. Manpåtager sig selvfølgelig nogle forpligel-ser, men mon ikke, virksomhedeme vilblive tvunget til det alligevel, Hvis ikkeaf ndighederne, så af markedet,spår fesper Høy.

MíliøcertÍfícering på tropperneD e før ste uirlesomhe derklar tíI certíficeríng inden for et år

- Med introduktio-nen af Miljørigig Pro-jektering må vi fowen-

Ø te, at de projekterende

Først kom KS-bølgen og kastede detsamlede erhvervsliv ud i mange oms-tændelige øvelser for at dokumenteresin kvalitetsstyring - og i sidste endemaske kunne sætte det eftertragedeISO 9001 på brevpapiret,

Nu starter detforfra, og denne ganger det miljøstyringen, som virksomhe-deme skal i gang med at dokumentere.Der findes en parallel ISO 14001 stan-dard for miljøstyring, lige som EU harudviklet den såkaldte EMAS verifìka-tion

Dansk Beton Certificering i Ta-astrup, der varetager de anerkendtekontrol- og certificeringsordninger på

nområdet, har allerede søgt akkre-ditering til at kunne forestå miljøcerti-ficeri n i betonindustrien, og dendaglige leder af DBC, Jesper Høy, for-venter at være klar til miljøcertifìce-ring i løbet af.7C-72 måneder.

Betoncentret hjælper betonproducentermed at udarbejde værktøjer til at kom-me i gang med miljøstyring. Dette sker iprojektet "Miljøstyring i bygge- og an-lægssektoren". Formålet med projekteter al gøre det lettere og billigere forvirksomhederne at indføre miljøstyring.

Erfaringerne fra virksomheder i an-dre brancher, der har indført miljøsty-ring viser, at der i mange tilfælde opnåset reduceret forbrug af ressourcer (bl.a.energi og materialer) og samtidig enøkonomisk besparelse dels pga. det re-ducerede ressourceforbrug dels pga. enreduktion af grønne afgifter (COz-afgif-ter affaldsafgifter, vandafledningsafgif-ter mm).

Dette burde i sig selv være et godtincitament til at tænke i miljøstyrings-baner. Et andet godt incitament er, atomverdenen - kunder, bygherrer, myn-digheder m.fl. - stiller stadigt stigendekrav til miljøet.

Der er i projektet udarbejdet vejled-ninger i at foretage en miljøgennem-gang. En miljøgennemgang er en kort-

20 Donsk Beton. Nn 2 , Moj. 1998

Der er penge¡ miljøstyring

oBetoncentret og fem producenter uduileleymilj ø styrín g suærkt øj til bet onindust rien

METTE GLAViND, C]VILINGENIØR, PH.DGITTE S, OLSEN, AKADEMIINGENIØRDTI BETONCENTRET

lægning og bedømmelse af virksomhe-dens miljøpåvirkninger, dvs. forbrug afenergi, materialer og vand samt pro-duktion af fast affald, spildevand ogemissioner til luft (f.eks. støv og CO2).Bedømmelsen af de registrerede mæng-der kan f.eks. ske ved at relatere disse tilmængden af produkter, til krav fra lov-givning, myndigheder og kunder samtved at kigge på økonomi,

En miljøgennemgang er en forud-sætning for at kunne udpege sparemu-Iigheder - miljømæssigt og økonomisk -for at kunne udarbejde et grønt regn-skab og for at kunne dokumentere mil-jøforhold overfor kunder. En miljøgen-nemgang er desuden en væsentlig akti-vitet i forbindelse med miljøstyring, bl.a.til at definere en miljøpolitik og udar-bejde miljømålsætninger, myndighederog andre interessenter.

Som hjælp til den indledende mil-jøgennemgang er der udviklet et sim-pelt EDB-værktøj der kan benyttes tilat registrere miljødataene og til at fore-tage simple beregninger. Udskrifter fraEDB-værktøjet kan benyttes som mil-jødokumentation, fleks. til at vise nøgle-tal for miljøforhold eller som en beton-blankets ekstra side.

StørthjælpDer i projektet udarbejdet to vejlednin-ger i indførelse af miljøstyring.

Den ene tager udgangspunkt i mil-jøstyringsstandarden ISO 14001. Stan-darden sætter krav til virksomhedenspolitikker der skal være offentlig til-gængelige og har desuden som et krav,at gældende love og krav er overholdte.Vejledningsmaterialet omfatter generelinformation om miljøstyring, specifikkevejledninger i indførelse af et miljøsty-ringssystem og eksempler.

Den anden vejledning i indførelse afmiljøstyring er en såkaldt "kom-i-gang"vejledning til de virksomheder,der ønsker at komme i gang med mil-jøstyring men endnu ikke er klar til atindføre et fuldt miljøstyringssystem.Det er muligt senere ai bygge ovenpå"kom-i-gang" vejledningen til et systemefter ISO 1,4001.

Af vejledningerne i indførelse af mil-jøstyring vil bl.a. fremgå, hvordan mankan integrere et miljøstyringssystem i eteksisterende kvalitetsstyringssystem.

AfprøvnÍngerFor at sikre at vejledningerne bliver såpraktisk anvendelige som muligt, af-prØves de i projektet hos fem betonpro-ducenter. Den indledende miljøgen-nemgang, EDB-værktøjet, vejledningeni indførelse af miljøstyring efter ISO

14001 og "kom-i-gang" vejledningenhar været/er pt. til afprøvning.

I den sidste del af projektet skal vej-ledningerne revideres på baggrund afafprøvningerne. Ud fra afprøvningenskal desuden udarbejdes eksempler, derindgår som en dei af vejledningsmateri-alet. Endelig skal der udarbejdes kur-susmateriale med baggrund i vejled-ningsmaterialet.

De fem betonproducenter er:

. Fiboment A/S

. Unicon Beton I/S

. Gammelrand Betonvarefabrik I/S

. Betonelement a,/s

. A,/S MidtjydskBetonvare- & Elementfabrik

Projektoplysn¡ngerProjektet er finansieret af Erhvervs-fremme Styrelsen og Miljøstyrelsen. I alt8 branche- og erhvervsorganisationerdeltager i projektet, deriblandt Betonin-dustriens Fællesråd v,/Svend Röttig.Byggefagenes Kooperative Landssam-menslutning er ansvarlig for projektetover for bevillingsgiver. Produktivitets-centret i DTI Byggeri fungerer som pro-jektleder, og Betoncentret fungerer som"underentreprenør" for betonbranchen.

Projektet forventes afsluttet ultimo1998.

Dansk Beton. Nr.2 . Moi. 1998 21

-t¡l indstøbning¡ elementelt..

Bøiler

Beton med høi tidligstn*eHoldbarc beton konstn¡ktionerVandtætte betonkonstruktioner

i alle størrelserog dimensioner

- kan også leveres

BRøND-dngeTIL ALLE BRøÍ{DIYPER

V¡ lagerfø-rer 5 mm.

d¡-mensronerefler

Svejste armeringerSmâ armeringsnetBrøndringeDækselnetLøftekrogeSpiralbøjlerRustfri bøjlerRustfri Lindholm

urbindere

Vi f remstiller rek- saml trekantedetangulære bøiler bøjler efter Deresefter opgave... ønske

i rustf rit materiale...ARMERINGS.NET TILBRøND-DÆKSLER

Miliørigrt¡ge betonløsninger

>S¡ka harløsningen!

æHvis duvilvtde mere -

så kontakt os pr telefon

eller fax og fâ ràd, rdeer

og vejledning af vore

teknikere,

udføres i tråd 5og 7 mm, samt ikamstà1.

llrFER

It 9A 17 16 22relefår 98 17 59 54

Sika-Beton A/SNordkranvei l73540 LyngeTtf. 48 r 8 85 85Far 48 l8 91 26

LøFTE-kroge

ßLøftekrogefabr¡keresefterop9ave.

produceret specielle lgsninger tilvanskelige eller sjældne problemer.Fra skræddersyede inserts tilsmedeopgaver og konstruktionerefter tegning. Lad os give et bud pålgsningen af jeres opgaver.

Mäløv Byvej 229 ' 2760 Måløv ' Telf. 44 68 12 77 ' Fax 44 68 13 77MONTAGE.TEKNIK A/S

Ikke alt kan klares med standardlpsningerog lagervarer.I mange situationer har vort værksted í'¿::

'4rù

22 Donsk Beton. Nr, 2. Moj. 1998

Spæncom Lydtagr de gode egenskaber breder sig,..

Referencer 1996-1998Roblon A/5, FrederikshavnDansk Skalform A/S, ÅrsA/S J. Petersens Beslagfabrik, NibeFibertex, AalborgTrægården A/5, PandrupI nve nt in g, HjørringJysk Sengetøjsl ager, Vej leBowlinghal, NyborgHal, VallensbækAffaldsregion Nord, VojensNKT, KalundborgKuns-tstof Kemi A/S, Nykøbing MorsKaiserplast A/S, Stohoim -'-'1 'Sjørring Maski nfabri k, Th istedStudstrupværket, Skødstru pBrdr. Müller NS, SønderborgScanglas, KorsørMartin'Manufacturing A/S, FfederikshavnElap Music, PandrupForretn i ngsej endom, HjørringButikscenter; KøgeL.R. Plast, GlostrupZenith Møbler A/S, LemvigDancall Telecom A/S, PandrupO.H. Teknik ApS, HørningArne Guldbech A/S, VanløsePM N lnd ustri A/S, RoskildeMidt Sjællands Postcentel Ringsted5i lhorko-Eurowater fuS, SkanderborgNJA Møbler A/S, ThistedDania Jernstøberi A/S, ÅrsJohanRes Fog A/5, Lyngby

m2 tag1.150

5504.9503.8001.2003.650

f T.250750

6.1 501.9003.200

, 1.300

i

1.7003.050

5002.5002.4002.1 s01.2001.5007.0001.3502.000

20.000650600

2.600600

1 .1004.950

450'1.650

Spæncom Lydtagr det er oplagt!

o

ll

I

ot,

at der ttl Øresunds-forbindelsenanvendes 16 kmkabelrender lraOranie BetonSamlet bliver det til over 28.000enkelt elementer.Vi er eksperter i mindre betonelementer til allemulige formå|. F.eks. har vi et stort antal formetil bl.a. trappetrin, sålbænke, murafdækninger,bjælker og overliggere, sikkert også den Deskal bruge. Specielle elementer fremstilles ef-

oversigt over

typereksisterende

Bestil

Specialist i mindre betonelementer

Frøjkvej 27 .7500 Holstebro .Tlf. 97 42 31 33BETONA/S

ÐFRAhilJH

tli!.

ter Deres specifikationer til brug i

bygge- eller renoveringsopgaver.Elementerne leveres med rustikoverflade og er frosttøafprøvede.

storc prcjekter- fordeleneer alt¡d sikre

Danaske I/S

Førrevassdammen, Norge

Rørdalsvej 449000 AalborgTtf. 98 16 29 99Fax 98 1O 12 17

Flyveasketil små og

24 Donsk Beton. Nr. 2 . Maj. 1998

første modtager af prisen, som ikke kan søges.

Det kan deridrnod legatet, og Jens Lund-Pede¡-sen opfordrer direkte enhver med et spændendeprojekt til at søge:

- Der er meget vide rarnmer for, hvilke formålvi kan støtte, bare nøgleordet er letbeton. Detbehøver såmænd ikke engang være de typer, H+Hproducerer. Det afgørende for os er at støtte ennytænkning, som kan fremme anvendelsen afletbeton i det hele taget, siger fens Lund-Pedersen.

- Mener I da, at letbeton er lidt ouerset?- fo ikke som anvendt byggemateriale, for der

bliver da heldigvis bygget masser i letbeton. Menvi vil geme stimulere interessen hos arkitekter ogandre til at bruge letbeton i nye sammenhænge.

- Og så vil vi også gerne fremme en forskningi letbeton. Der bliver jo forsket i tung beton påuniversiteter og institutter landet over, ja selv tegl,som man bygget med siden 11O0-tallet, bliverder stadig forsket i, Vi vil gerne have uddannelses-centrene til at tage letbetonen op ogsål

phø

"Ressourcebesparende betonkon-struktioner" er temaet for et udvik-lingsprojekt, som en række virk-somheder i betonbranchen er vedat etablere sammen med videncen-tre, et rådgiver- og et entrepre-nørfirma. Projektet finansieres afErhvervsfremme Styrelsen gennemen såkaldt centerkontrakt med DTIBetoncentret.

Målet med projektet - der i detdaglige går under navnet "Grøn be-ton" - er at udvikle den nødvendi-ge teknologi til at producere res-sourcebesparende betonkonstruk-tioner ved hjælp af nye bindemid-ler, der indgår i nye be- ,.dttoner, eventuelt sam-men med genbrugs-materialer. Projek-tet vil beskæftigesig med alle aspek-ter ved sådanne grøn-ne betoner - konstrukti-onsudformning, beskrivelse, frem-stilling, drift og vedìigehold.

Man ved allerede i dag en hel delom, hvordan betoner og cementer iteorien kan gøres mere grønne. Deter derimod ikke kendt i hvilket om-fang - og med hvilken teknologi -disse betoner kan anvendes i praktiskbyggeri Det vides å<. ikke, hvilkebrugsegenskaber (styrke, holdbarhedog brandmodstand) og produktionse-genskaber (udstøbning, hærdestyringog efterbehandling) dise helt udoku-menterede grønne betoner har.

Projektet startes op i løbet af dekommende måneder og vil strækkesig over fire år. Parterne i center-kontrakten er: Aalborg Portland,DTI Betoncentret, Unicon Beton,Sydsten, Cowi, Højgaard & Schultz,Vejdirektoratet samt de byggetek-niske institutter på Aalborg Uni-versitet og DTU.

Donsk Beton ' Nr. 2 ' Moj. 1998 25

B ETO N E LE M E NT- FOßE'V'IVGfN ã))

BetonelemenBetonelementer er et byggemateriale med mange værdifulde facetter, Man kan således byggebåde fleksibelt, økonomisk og elegant med betonelementer. Man kan bygge stort, og man kanbygge småt. Hertil kommer, at betonelementer er et af de byggematerialer, hvor miljøegenska-berne er allerbedst belyst - både i bredden og i dybden.Og sikkerheden, herunder brandsikkerheden, ja den er bestemt også i orden, og sådan skal detfortsætte. Betonelement-Foreningen arbejder bl.a. for, at den nye norrn DS411 kommer til at in-deholde klare og håndfaste retningslinjer for en branddimensionering. Man skal leve godt med

I forbindelse med reuisionen af betonnormen D5411 har arbejdrudualget 541 1 udsendt en ræþke

høríngsudgauer, som er ufuldstændige pd området beton og brand - et dilemma, der bl.a. skyldes

interne stridigheder. Dette har naturliguis medført en del røg, som journalister fra bl.a. Polítiken har

fået øje på. Fint nok - men røgen har tilsyneladende sløret deres blik for detaljerne...

I Politiken den 1L. marts 1998 kan manlæse en stort opsat artikel om "Skrøbelige

skeletter'. ,{rtiklen fortæller, at beton-elementer stadigt oftere bryder salÌìmenunder, eller efter en brand. Ifølge artiklenrisikerer darske brandfolk at sætte ]ivettil, hvis de vover sig ind i en brændendebygrung af betonelementer. St¡¡rter denikke sammen under branden, gør den detdagen efter - ifølge Politiken..,

Men kan man nu stole på disse røg-signalerT Bl.a. nævnes en brand i papir-fabrikken Hestbeck & Co. i Nørresund-by, hvor de bærende betonsøjler angt-velig ikke kunne klare varmepåvirk-ningen fra den heftige brand, der rasedei 4 - 5 timer, Efter Politikens udsagn kol-lapsede bygningen. Men - som fotoet af

den udbrændte bygning viser, er detimidlertid netop betonsø'ller og -drage-re, der står tilbage efter branden.

Politikens oplysninger om de sam-menstyrtede betonkonstruktioner eraltså fejlagige!

Og hermed tilbage til arbejdet medat revidere DS411.

Slønke - men slkre elementerSom de fleste læsere af dette blad er be-kendt med, er branchen blevet stadigtdygigere til at dimensionere betonele-menterne. Konstruktioneme er medandre ord blevet slankere. Så slanke, atdet nu ofte er bæreevnen under brand,der er dimensionsgivende. Dette accen-

tuerer naturligvis netop behovet for, atemnet brand og beton behandles fyl-destgørende i den nye norm.

B eto nel e me nt - Fore n Í n g e nonbeføler Flre-2DBetonelement-Foreningen har i sagensnatur indsendt kommentarer til hø-ringsudgaverne. Dels gør foreningen op-mærksom på det uholdbare i, at den re-viderede betonnorm DS411 tilsynela-dende ikke kommer til at indeholde etfuldstændigt grundlag for en branddi-mensionering. Dette ville svare til, atproducenterne under dimensionerin-gen måtte sjusse sig frem. Helt uhørtl

26 Donsk Eeaon.Nn 2. MoJ. 1998

ter og brgnd,o

Dels peger man på, at Betonele-ment-Foreningen, i samarbejde medDTI, har udviklet et edb-program Fire-2D til branddimensionering,

Fire-2D baserer sig på den gældendeDS411 punkt 9.2.1.3, s. 88:

"Bæreevnen under brand beregnesefter de sædvanlige bygningsstatiskeprincipper under hensyntagen til æn-dringen af materialeparametrene pågrund af høje temperaturer samt tileventuelle deformationer"

Vi kan naturligvis ikke her kommeind på computerprogrammet i detaljer,men det må være relevant at spørge,om programmet fungerer i praksis?

ã)

Paptulageret Hestbeck & Co. efter branden den 31. marts 1997.Ifølge Politiken er taget styrtet ned, fordi søjlerne ikke ku¡¡remodstå branden.Ifølge fotoet står søjler og de øwige betonelementer tilbage somde eneste bygningskomponenter...

Hidtil er der ingen, der nogen sindehar anfæget beregningsprincipperne iFire-2D, men nu påpeger normkomi-teen, at man ikke med sikkerhed kanvide, om der opstar nye og anderledesfænomener, som man ikke kan over-skue under en brandl

Tysk fuldskalo forsøgsserÍeunderbygger Flre-2DHer kunne med a¡dre ord være behovfor en ressource- og tidskrævende for-søgsserie. Imidlertid fandt KristianHertz, der er leder af institut for bygnin-ger og energi på DTU, en grundig tyskforsøgsærie med data for, hvornår etstort antal søjler kollapsede i løbet af en

brand. Ergo - her havde man facitlisten,og nu kunne man så checke, om edb-programmet Fire-2D regnede rigtig.

Der er nu udarbejdet en rapport påDTI, der sammenligner den observere-de og den beregnede adfærd i brandfor-løbet. Denne rapport bekræfter, at detgrundlag Fire-2D bygger på er realistisk.

Betonelement-Foreningen mener, atdet nye normsæt under alle omstæn-digheder skal indeholde klare spillereg-ler for, hvorledes brandtilfældet be-handles, Kan man ikke blive enige omdet teoretiske grundlag, må normensom et mindstemål indeholde et detal-jeret skema for, hvilke dæklag, der skalanvendes i konkrete situationer.

B ET O N E LEM EN T- FO REN T N G EN

Donsk Beton' Nr. 2 . Mol. 1998 27

B ETO N ELEM ENT-FOßE'V''VGE V ã)) BetonelemenMARLENE HAUGAARD, PROJEKTLEDER DTI

Tiden taler for at benylte renere teknologier. Men hvor kanman hente de største miljøgevinster i betonelement-branchen,og hvilke teknologier skal supplere eller erstatte de

eksisterende fremstillingsmetoder. Marlene Haugaard giverBetonelement-Foreningens udsendte en status for TESCOP

bindelse at lægge et beslutningsgrund-lag på bordet for politikerne. Når manmed tiden står med en politisk god-kendt prioriteringsliste i hånden, kanman udpege de forskellige områder,hvor miljøpåvirkningeme er størst. Her-med har man samtidig et grundlag forat indføre renere teknologier de steder,hvor indsatsen vil give størst resultat.

I forbindelse med projektet anvendeset eksisterende softwareprogram, hvortilder udarþdes en brugerflade målrettettil betonelementproducenterne. Pro-grammet kan håndtere de store data-mængder og kan anvendes til livsryk-lusanalyser af forskellige betonproduk-ter. Programmet nl, når det er afprøvet,kunne anvendes af producenterne.

hvordan man kan integrere miljøstyringi et eksisterende kvalitetsstyringssystem.

Dette step var for stor en mundfuldfor mange virksomheder Derfor harman efterspurgt en noget lettere start,Dette har fået DTI til at udvikle ensåkaldt kom-i-gang vejledning, som bl.a.indeholder en detaljeret miljøgennem-gang af virksomheden.

Edb -værktøj systemot¡sererEn væsentlig del af projektet er et edb-værktøj, der er udviklet, så producen-terne nemt kan holde styr på de mil-jødata, der samles ind. Programmet gørdet nemt at opbevare og systematiserede mange miljødata, foretage simple be-regninger og udskive relevante data.

Også dette program er p.t. ude til af-prøvning hos producenterne,

Som det vil være de fleste af dette bladslæsere bekendt er Betoncentret på DTIprojektleder for det EU-støttede projektTESCOP (Cleaner Technology Solutionsin the Life Cycle of Concrete Products).Betonelement-Foreningen deltager somassocieret partner.

Formålet er at udvikle økonomiskrentable teknologier, der dels opfyldermiljøkravene i betonindustnen og delskan være med til at reducere miljøpå-virkningen fra betonprodukter - samtikke mindst reducere miljøafgifterne.

Fra Betonelement-Foreningens sidehar man ønsket at lade et forspændt

METTE GLAVIND, CIVILINGENIØR. PH D

huldæk repræsentere branchens pro-dukter i en grundig livscyklusanalyse.

Døtoene strømmer ind...For tiden arbejder udvalgte danske virk-somheder på at levere data til analysen.Disse data skal senere anvendes i mo-deller, hvor miljøparametrene vurderesi sammenhæng.

Naturligvis kunne Betoncentret sag-tens udvælge disse parametre, men fraprojektets side er der lagt op til, at det-te skal være genstand for en politisk be-slutning. DTI's rolle er så i denne for-

:

Det store projekt om Miljøstyring inden for bygge- og anlægssek-

toren afsluttes ì løbet af 1998. Sidste hurdle er det kursusmateriale,

der skal guide producenteme igennem proiektets resultater,

der udkommer i form af vejledninger. Disse kan i sidste ende bane

vejen for en ISO 14ffi1 certificering, fortæller Mette Glavind!

Betoncentret på DTI har siden 1996 ar-bejdet med projektet Miljøstynng i Byg-ge- og Anlæg, hvis formål er at udarþ-de værktøjer til betonproducenterne, så

de både nemmere og bìlligere kan kom-me igang med at styre produktionen indi mere miljøngtige baner. Og bemærk iøwigt her, at det ikke bare er grønnetanker, der ligger bag. I de fleste tilfældeer der også god økonomi i at produceremiljørigig.

Projektet har foreløbigt resulteret ito vejledninger, der for øjeblikket er tilafprøvning hos en af Betonelement-For-

eningens medlemmer - Betonelementas med fabrikkerne i Greve, Viby S ogHobro som deltagere.

Også en kom-ì-gong vefledningDe to vejledninger er på hveft sit ni-veau, da projektet fra starten forudsatte,at alle niveauer blev dækket. Her er alt-så også noget at hente for de fabrikker,der bare har en spirende interesse i mil-jøforhold.

Den ene vejledning tager udgangs-punkt i ISO 14001, og fortæller bl.a.,

28 Donsk Beton .Nn 2 . Mal. 1998

ter og mÍliø, ã)oo

der i øwigt fås separat og udgives på bå-de dansk og engelsk - giver en sarnmen-hængende beskrivelse af begreber ogden anvendte arbejdsmetodik.

Her finder bygherrer og projektlede-re overblikket over miljøaktiviter i for-bindelse med projekteringen.

Vejldningen uddyber emneme ogrummer en række yderst brugbareværktøjer til projekteringen. Vejlednin-gen runìmer en række checklister og pa-radigmer, der gør det mulig at opgøremiljøeffekten. Vejledningen, der er etpraktisk værktøj i dagligdagen, henven-der sig primært til projekterende, mil-jøfagfolk og entreprenører. AfsnittetMiljødata gør det mulig at finde databaseret på livscykler for en række typi-ske byggematerialer og konstruktiorn-dele. Afsnittet henvender sig primært tilprojekterende, miljøfagfolk, producenter

CENTERCHEF JENS MARTIN EIBERG - BPS

Det 3-årige udviklingsprojekt "Miljørigtig Projektering" er nu afsluttet. Resultatet er netopudkommet som en 2-binds håndbog, der henvender sig til alle de faggrupper, der involveresi projekteringsopgaver, hvor miljøet er sat på dagsordenen.

Håndbog i Miljørigtig Projektering er re-sultatet af et 3-årigt udviklingsprojekttil en samìet pris på godt 20 mio. kr. Ef-ter aftale med Miljøstyrelsen står denSelvejende Institution BPS for trykning,udgivelse og salg af håndbogen. Desu-den varetager BPS ajourføring og vedli-geholdelse.

Mtlø som styrlngsporømeterInden for en kort årrække må man for-udse, at miljøfaktorer vil blive en sty-ringsparameter inden for projekterings-arbejdet på lige fod med materialer,kvalitet, priser og funktion m.v. Allere-de i dag ser man, at bygherrer stiller sti-gende miljøkrav til byggeriet.

Miløkrav ved prolekterlngenProjektets formål ha¡ været at fremmeanvendelsen af renere teknologier i byg-ge- og anlægsektoren - allerede fra projekteringsfasen. I Håndbog i MiljørigigProjektering er derfor angivet en meto-dik for, hvordan dels ressourceforbruget,dels sundheds- og miljøbelastninger ta-ger sig ud gennem materialemes samle-de tilblivelse og livsryklus. En sidege-vinst kunne derfor være, at de projekter,der far miljømæssige overvejelser medpå vejen, opnår en forbedret totaløko-nomisk dokumentation.

Flre hovedofsnÍt -Flre deto$erlngsgroder...Håndbog i Miljørigtig Projektering eropdelt i 4 afsnit. Metodebeskrivelsen -

Eksempler päværdifuld inspi-ration for bådebyghener, pro-jekterende og udførende.

CD-rom følger medVærket på 900 sider ledsages af en CD-ROM, hvor man kan sØge og blade m.v.Indholdet på CD-rom'en kan naturlig-vis kopieres og føres over i brugerensWord-dokument.

Ved køb af Handbog i MiljørigtigProjektering tegner man normalt etabonnement på vedligeholdelse. Dettevil være en fomuftig beslutning, nårman tænker på den rivende udvikling,der sker inden for såvel materialer, tek-nikker og selve bevidstheden om det atbygge miljøri$i$. De grønne anlæg ogbyggerier er kommet for at blivelog entre-

prenØrer,Og ende-lig byderafsnittet

B ET O N ELEM EN f - F O REN' N G EN

gøBPS

Ér BÞS*q*sq .åì1,åÌ.-e,:

.-:.'

ã))Betonelement-Foreningen, Nørre Voldgade 1 06. Postboks 28. 1OO2 København K Telefon 33 747 747 . Fax 33 747 702

MedlemsfortegnelseBetonelement a-ls, Esbjerg, 75 12 09 1 1 . Betonelement a/s, Greve, 43 90 16 66 . Betonelement a/s, Hobro 98 52 19 55 . Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99

A,/S Boligbeton, 75 65 12 55 . C. C. Brun Betonelementer A/S, 53 64 64 64 . DALTON Betonelementer A,/S, 86 24 13 33 . Elcobyg A/S, 98 52 09 55Gandrup Elementfabrik A/S, 98 25 90 66 . GH Element A,/S, 57 68 93 00 . Kø Beton NS,97 52 38 00 . A/S M¡dtiydsk Betonvare- & Elementfabr¡k, 97 1 2 64 66

Leo N¡elsen Elementfabr¡k ApS, 53 83 90 21 . PL Beton A/S, 56 96 42 17 . R.E. Beton A./S, 98 38 1 5 55 . Spæncom A/S, Hedehusene 46 57 92 00Spæncom A/S, Kolding 79 38 93 00 . Spæncom A/S, Aalborg 99 35 91 00 . U-GE beton A/S, 74 69 89 84 . Un¡con Beton l/S, Roskilde 46 34 60 00

**,_121

43 50 40 75

ogekskl.

separat2OO k¿

E'T'N frs Betoncentret

MÍliømæssÍg screeníng afofløbskomponenter of betonog plost Í lívscyklusBetoncentret har deltaget i et projekt om miljøuurdering af afløbs-leomponenter af beton og plastmaterialerne, PVC, HDPE og PP

IndholdI projektet er belyst energiforbrug ogøvrige miljøpåvirkninger fra vugge tilgrav af følgende afløbskomponenter,der anvendes i det danske afløbssystem,

) Ø 1,00 mm, Ø 150 mm, Ø 250 mmog Ø 1.400 mm betonrør samt småog store betonbrønde

a Ø 170 mm, Ø 160 mm, Ø 250 mmPVC-rør og Ø 1400 mm HDPE-rørsamt små PP-brønde og store HDPE-brønde

Miljøpåvirkninger pr meter rør ellerpr brønd er bestemt for indvinding ogfremstiìling af råvarer, fremstilling af af-løbskomponenter, lægning. drift, bort-skaffelse og genbrug af afløbskompo-nenter Arbejdsmiljø er beskrevet kvali-tativt i de enkeìte livscyklusfaser

ResultoterFor afløbskomponenter af både betonog plast er der et betydeligt energifor-brug forbundet med 1ægningsfasen, spe-cielt i forbindelse med indvinding ogtransport af fyldmaterialer Det er der-for afgørende for det samlede energifor-brug, at det opgravede fyldmateriale så

vidt muligt genanvendes, Lægningsfa-sen er med hensyn til energiforbrugspecielt dominerende for de mindsterørdimensioner. Dette fremgår af hos-stående figurer

Screeningen har desuden vist, at råva-refasen ligeledes udgør en betydende fa-

se i det samlede livsforløb for afløbskom-ponenter af både plast og beton Råvare-fasen er forholdsvis mest dominerendefor de store rørdimensioner og brønde-ne, hvilket for rørene ses af fìgurerne,

Det anses for tvivlsomt, om det i dager muìig at fremskaffe kvantitative datafor brugsfasen af afløbskomponenter Udfra en kvalitativ vurdering er der i pro-jektet ikke fundet forskel på afløbskom-ponenter af henholdsvis beton og plast

Energlforbrug [Ml/m rør]

Energlforbrug [Ml/m rø¡]

ProjektoplysníngerProjektet er udført i samarbejde mellemDTI Miljø, DTI Betoncentret, rådgiven-de ingeniørfirma SBH-consult F R,l, ogen repræsentant fra plastindustrien,

Rapporten'Miljømæssig screening afafløbskomponenter af forskellige mate-rialer (PVC HDPE PP og beton) i livs-cyklus', som udgives af Miljøstyrelsen ersendt til trykning.

Yderligere information kan fås ved hen-vendelse til,

o Jette Schaumann, Tlf 43 50 41 31E-mail: jette.schaumann @dti dk

o Marlene Haugaard,Tlf 43 50 40 80 E-mail:marlene haugaard@rdti.dk

Energlforbrug [Ml/m rør]

Energlforbrug [Ml/m rør]

2000

I 800

I 600

t,t00

i200

I 000

800

600

400

200

0

ø 1400 mñ beEonrør

Lægning Àf

t80

tó0 ø 25O mm helonrør

140

t20

t00

80

60

40

20

0Ràv¿r er o bgnrng af

Lægning ålRãvâ.e, u

ø 100 mm betonrør

LÊenrnt af

ø 150 mm betonrør

90

Rávare, l

30

Ny versÍon af

CTMS-2DCIMS-2 D er Betoncentrets edb-program til beregning aft e mp e r at ur e r o g sp æ n din g e r i hæ r dne nd e b e t o nle on s t rulet ione r

Betoncentret introducerer nu en nyversion af CIMS-2D med en række nyefaciliteter i forhold til den tidligere ver-sion. I denne forbindelse skifter pro-grammet navn til 4C-Temp&Stress.

NyhederBlandt nyhedeme kan nævnes

O at betonens temperaturudvidelses-koefficient kan regnes modenhedsaf-hængig

<) at der kan påføres strålingsrandbe-tingelser

O at temperaturforskelle kan beregnesog optegnes (Di¡¿¡g og Dyare)

I at resultater kan udskrives i datafìler.

Temperatur- og modenhedsudvik-lingen beregnes vha. 4C-Temp, hvoref-ter spændingsudviklingen beregnes vha,4C-Stress.

Prlser

Prisen for én version af 4C-Temp&-Stress er

4C-Temp 15.000,- kr. ekskÌ. moms

4C-Stress 20.000,- kr. ekskl. moms.

Flere versioner kan købes som såvelenkeltstående versioner som flerbrugerversioner. Ring og hør nærmere.

4C-Temp&Stress sælges også i en"klippekorts"-udgave. Hvert "klippe-kort" giver adgang til 100 beregningerog koster 5000 - kr. ekskl. moms. Efter

køb af 8 "klippekort" opnås adgang tilubegrænset antal beregninger.

ctus-lDNyhederne gælder også for CIMS-1D,der nu skifter nayn til4C-Temp Light.4C-Temp Light er en begrænset versi-on af 4C-Temp, der kun tillader defini-tion af termiske randbetingelser påvandrette rande.

Prisen for én version af 4C-TempLight er 4,800,- kr. ekskl. moms.

OplysnlngerYderligere information kan fås hos'o Projektleder Erik Steen Pedersen,

Tlf.43 50 40 65. E-mail:erik.steen.pedersen @ dti.dk

Dn BeþncentrctGregersensvejPostboks 141, 2360 TaastrupTtf. 43 50 43 50Fax 43 50 40 99

Den ene er en kortfattet og lettil-gængelig introduktion til fiberbeton,der bl a giver status for brug af fi-berbeton, beregningsmetoder mmDTI lletoncentret er forfatter til den-

ne rapport Den anden er en længererapport med en videnskabelig indgangs-vinkel, hvor fokus er på gulve og belæg-ninger Danmarks Tekniske Universitet,DTU og Aalborg Universitet, AaU erforfatter til denne rapport.

Iìapporterne er udarbejdet i forbin-delse med rammeprogrammet Design-metoder for Fiberarmerede Cement-baserede Materialer.

Prisen for rapporterne btiver 50-100

Ropporter om fiberbeton

o Mette Glavind, Ttl 43 50 40 81E-mail' mette glavind@)dti dk

OplysnîngerBestilling af rapporter og nærme-re information kan fås hos,

kr ekskl moms for den korte rap-port, og 100-150 kr ekskl momsfor den lange rapportDTI Betoncentret udgiver

i april/maj 1998 to rapporterom fiberbeton.

Donsk Beton. Nz 2 . Mdl. 1998

Dansk Teknolog¡sk lnst¡tut

Fra CtO's arbejdsmark

Ii'øppe ¡hølstyrkebeton

F ør st e et ape af ombygningsarbej derued Aalbor g Portland's administrations-bygning er netop afsluttet medrenouering af gårdmiljøet og indretningaf præsentations- og mødelokaler på7 . sal. Ombygningsarbejdet omfatteretablering af nye trapper, og det uarbygherrrens ønslee, at disse trapper bleu

udført i CRC, en ståIfiberarmeretløjsgrkebeton uduiklet af AalborgPortland. I forbindelse med L , etape erden udendørs trappe tíI mødelokalerudført i CRC, som en integreret del afudsmykningen af det nye gårdrum.

cßcCRC (Compact Reinforced Composite)blev udviklet i 1986 på Aalborg Port-land af Hans Henrik Bache, og har i ti-dens Iøb været genstand for en langrække udviklingsprojekter. CRC har enstyrke og en sejhed, der kan nærme sig

ståls, men materialet er hidtil kun ble-vet anvendt i begrænset omfang, da detaf mange opfattes som for avanceret tilanvendelse i "almindelige" projekter. På

konferencer og i oversi$sartikler er dettypisk blevet omtalt som morgendagens

a

beton. I dag er CRC, bl.a. i et samarbej-de med Unicon Beton, nu ved at fìndeanvendelse i specielle elementer såsomaltanbunde, facadeelementer og man-dehulsdæksler. Ombygningen af admi-nistrationsbygaingen var en glimrendelejlighed til at præsentere et af AalborgPortland's egne produkter på et synlig

sted. I forvejen er CRC anvendt på selvefabrikkens område til flere maskinkon-struktioner.

lmppedeslgnArkitektfirmaet Rottbøll maa,ipar, derstod for design og ingeniørfirmaet Nel-

32 Oot'Úh Eeton ' Nn 2 . niq. l99A

.6AF BENDT AARUPCEMENT- OGBETONLABORATORIET,AALBORG PORTLAND A/S

PREBEN ROTTBØLLROTTBØLT MAA/PAR

HENNING CHRISTENSENNEttEMANN. NIELSEN& RAUSCHENBERGER AiS

I

2-Ë tîffi.€å:'" - ¡jIt

lemann, Nielsen & Rauschenberger A,/S(NNR), Aalborg, blev stillet over for enspændende opSave med udformningenaf denne CRC-trappe. Designet skulledokumentere dette materiales unikkeegenskaber, og der ville ikke være me-gen idé i at kopiere en trappe i stål elleren konventionel betontrappe med re-ducerede dimensioner. Det er ikke før-ste gang at CRC er anvendt til en trap-pe ud over det sædvanlige. Den såkald-te "Himmeltrappe", der er placeret i"Byggeriets Hus" på Frederiksberg erogså udført i CRC og kunne tjene til in-spiration, men det blev af teknikernevalgt at udnytte materialets mulighederyderligere til en selvbærende, sam-menstøbt konstruktion i modsætningtil "Himmeltrappen", der er udført i ele-menter og opspændt med stålwirer.Den idé, der fremkom som løsning iAalborg Portland's tilfælde og som kanses på billederne, blev et let og sam-menhængende forløb af trappetrinsele-menter udført i lys CRC på en centralvange af sort CRC, der således henliggeri skygge. Hermed bliver indtrykket attrinene næsten svæver (med dimensio-ner som et plisseret stykke karton). Allesamlinger er skjulte.

Moterlolekrov

Vangen har en bredde på 100 mm 08 enhøjde på 250 mm, og det stiller storekrav til CRC-materialet, både mht. bøj-ning og wìdning. Derfor er der anvendt6 vol.o/o stålfìbre i vangen, der kan klareforskydningsspændinger på op til 12MPa i matricen. Vangen er støbt af Uni-con Beton.

Både repos og trinene er forholdsvishårdt belastede med en tykkelse på 40mm, men specielt af hensyn til gelæn-derfastgørelsen, der stiller store krav tilforankringsevne og modstand mod lo-kal revneudvikling, er det valgt at be-nytte 4 vol.o,zo stålfìbre i trinene. Alle fì-bre er rustfri med en diameter på 0,4mm og en længde på 12 mm. Trinene erstøbt på Cement- & Betonlaboratoriet(cBL)

Fiberindholdet har stort set ingenindflydelse på trykstyrken, der liggeromkring 150 MPa, men da der generelter anvendt dæklag på L0 mm skal fìbre-ne sikre den nødvendige sejhed, såledesat der ikke udvikles revner. Dæklag afden størrelse stiller selvfølgelig også sto-re krav til matricens tæthed,

Beregningerne på trappen, der er ud-

ført af NNR, er foretaget på baggrund afresultater opnået gennem flere størreforskningsprojekter på CRC, men dethar været nødvendigt at foretage enkel-te supplerende forsøg på CBL for at ef-tervise bæreevnen af nogle af detaljeme.

Resultatet af projektet er en spænd-ende trappe, der i første omgang har få-et flere af de udførende til at ryste påhovedet og træde lidt varsomt ved denførste afprøvning. Ved næste etape afombygningen, hvor der skal udføres enindendørs trappe, anvendes et andetdesign for at præsentere andre af demuligheder CRC-materialet giver.

CK) cementfabrikkernes atekniske Oplysningsko nlor Dt

;'i,iã'#",. A-\

trfrrn¡ñD-f,\l

Oonslr Ûeton. Nr. 2 . Mol' 1998 33

ffi Dansk Beton certificering

Følgende virksomheder er pn 1998-05-Ol certificeret af DBC

Dansk Beton Gertificering(DBC) er en certificeringsord-ning for betonindustrien. DBCer oprettet af Dansk Teknolo-gisk lnstitut på foranledning afbetonindustriens branche-organisationer og kontrolord-nrnger.

DBC er akkrediteret (god-kendt) af Dansk Akkreditering(DANAK), der er en del afErhverusfremme Styrelsen ogden officielle danske godken-delsesordning for certifice-

BETONELEMENTERSystemcertif iceret ihtISO 9001 og produktcertifi-ceret iht DS 4ll og BBB

Betonelement A,/S, EsbjergLærkevej 7, 6705 Esbjerg ØBetonelement A/S, GreveHundigevej 87, 2670 GreveBetonelement A./S, HobroKarlbyvej 2, 9500 HobroBetonelement A./S, VardeStålværksvej 10, 6800 VardeBetonelement A/S, Viby SjVestergade 25, 4130 Mby Sj

Elcobyg A/SHadsundvej 8, 9500 HobroSpæncom A/S, HedehuseneHedesvinget 4, 2640 HedehuseneSpæncom A/S, KoldingSonebierg 7, 6000 KoldingSpæncom A,/S, RoskildeLundevej 17, Tune, 4000 FoskildeSpæncom A/S, AalborgLetvadvej 37, 9200 Aalborg SV

Unicon Beton, T/E/B RoskildeRøgevq'172, 4000 Fìoskilde

Systemcertif iceret ihtISO 9002 og prcduktcertifi-cerct Iht DS 4l I o9 BBB

Beton-Tegl A,/SHagensvej 64, 9530 Støvrin9A,/S BoligbetonGl. Præstegårdsve¡ 19, 8723 LøsningDalton Betonelementer A'/SBorumvej 30, 8381 N¡undelstrupKnud Østergaard A,/SNorgesvej 3, 7800 Skive

Produktcertificeret¡ht DS 4l I og BBB

Byggebjerg-DAV A/STietgensvej 12, 8600 S¡lkeborgC.C. Brun Betonelementer A/SLille Skullerupgård, 41 60 HerlufmagleCentrum Pæle A/SGrønlandsvej 96, 7100 Ve/le

Fårup Betonindustri A,/SKæruej 1, 8990 FårupGandrup Elementfabrik A/STeglværksvej 35, 9362 Gandrup

ringsorganer. DANAK overvå-ger løbende DBC's arbejdeherunder DBC's ceft ificering(optagelse) af fabrikker og kon-trol af de allerede certificeredefabrikker.

DBC udsteder produKcer-tifikater og kombineredesystem- og produktcertif ikater.

Produktcertifikater er endokumentation for, at det af enuvildig instans er vurderet, aten produKstandard overhol-des. Producenter der leverer

Gandrup Elementfabrik A,/SSkiveryei 9, 9362 GandrupGH Element A,/S, NæstvedKirkeskowej 1, 4700 NæstvedGH Element A/S, RingstedFredensvej 40, 4100 FingstedH+H-lndustri A/S, HøjslevSøbyvej 38, 7840 HøjslevA/S Midtjydsk Betonvare-& ElementfabrikVardeve¡ 2, 7400 HerningPerstrup Beton lndustri A,/SKr¡nglen 4-6, 8560 KolindPL Beton A,/SMulebyvej 40, 3700 RønneR.E. Beton A,/SFabriksparken 2, 9230 SvenstrupSHT Teglelement A,/SÀ¡ørupve¡ 23, 7400 Hern¡ngTinglev Elementfabrik A/Slvlads Clausensvej 58, 6360 TinglevU-GE Beton A,/Søster Løgumvej 1 , Gennet 6230 Rødekro

FÆRDIGBLANDET BETONSystemcertificeret ihtISO 9002 og produktcertifi-ceret ¡ht DS 4ll og BBB

Brønderslev BetonværkØstergade 88, 9700 BrønderslevCimbria Tømmerhandel A./SHâderslewej 2, 6200 Aabenraa4K-Beton A,/S, FredericiaHoustedgårdsve¡ 35, 7000 Fredericia4K-Beton A/S, FrederikssundSmedetoften 1, 3600 Freder¡kssund4K-Beton A"/S, GlamsbjergFredensvej 13, 5620 Glamsbjerg4K-Beton A/S, GlostrupElby lndustrivej 24, 2600 Glostrup4K-Beton A/S, HaderslevVed Havnen 1 8. 61 00 Hâderslev4K-Beton A,/S, HerfølgeSolvangsvej lS, 4681 Herfølge4K-Beton A/S, HerningSandageruej 15, 7400 Herning4K-Beton A,/S, HjørringJørgen H. Jensensvei 1 7, 9800 Hiøring4K-Beton A/S, HolstebroBülowsvej 4, 7500 Holstebro4K-Beton A/S, KoldingNordkajen 4, 6000 Kolding

frisk beton eller betonelemen-Ier, bør have produktceftifikatiht betonnormen DS 41 1 ogBasisbetonbeskrivelsen (BBB).Producenter der leverer let-betonelementer, bør haveproduKcertifikat iht letbeton-normen DS 420. Producenterder leverer blokke af letbeton,bør have produktcertifikat ihtmurværks- og bloknormen DS414. Endelig bør producenterder leverer betonvarer, haveproduktceftifikat iht betonvare-

4K-Beton A,/S, Københavnlslands Brygge 22, 2300 København S

4K-Beton A,/S, LøgstørFlejsborglundvej 2, 9640 Farsø4K-Beton A,/S, OdenseKnullen 20. 5260 Odense S

4K-Beton A,/S, RisskovNordd¡gesve¡ 7, 8240 Risskov4K-Beton A,/S, SkiveDådyruej 3, 7800 Skive4K-Beton A,/S, StruerFabr¡ksvej 22, 7600 Struer4K-Beton A./S, AalborgMinêralvej 25,9220 Aalborg ØFrejlev Cementstøberi A,/SNibeve¡ 331, Frejlev, 9200 Aalborg SVGammelrand Beton l/SGl Skovvej 64, 4470 SvebølleGH Beton A./S, Hvidovrelnduslriholmen 27-29, 2650 HvidovreKaas-Pandrup BetonvarefabrikBransagervej 21, 9490 PandrupUnicon Beton, AvedøreStamholmen 51, 2650 HvidovreUnicon Beton, EsbjergV¡beve¡ 6, 6705 Esbjerg øUnicon Beton, FrederikshavnEsbjerggade 1 0, 9900 FrederikshavnUnicon Beton, Hedehuseneø Mndingevej 61, 2640 HedehuseneUnicon Beton, HillerødFalkevej 18, 3400 HillerødUnicon Beton, HobroHadsundvej 6, 9500 HobroUnicon Beton, HolbækHøjvang 3, 4300 HolbækUnicon Beton, HorsensMeteoruej 1 1, 8700 HorsensUnicon Beton, lslands Bryggelslands Brygge 38, 2300 København S

Unicon Beton, KalundborgFlakageruej 26, 4400 Kalundt¡orgUnicon Beton, Næstvedlndustrivej 15, 4700 NæstvedUnicon Beton, OdenseHavnegadè 1 2-1 4, 5000 Odense CUnicon Beton, BandersJomfruløkken 1 9, 8900 RandersUnicon Beton, SkjernEngdraget 2, 6900 SkjernUnicon Beton, SlagelseFabriksvej 2, 4200 SlagelseUnicon Beton, SvendborgSkotlandsvej 2, 5700 Svendborg

standarden DS 400. Produkt-certificering erstatter tilslutningtil en kontrolordning.

Systemceftifikater er endokumentation fo[ at det af enuvildig instans er vurderet, atproducentens kvalitetsstyrings-system overholder kvalitets-styringsstandarderne ISO 9001eller ISO 9002. DBC's system-cerlifikater er kombineret medproduktcertifikater.

Unicon Beton, SønderborgNr Havnegade 102, 6400 SønderborgUnicon Beton, TønderNd¿ Landevej 24A, 6270ÎøndelUnicon Beton, TørringFabriksvej 1 , 71 60 TørringUnicon Beton, VardeGlarmesteryej 8, 6800 VardeUnicon Beton, VejenEngvej 6, 6600 VeienUnicon Beton, VejleUlvevænge't 9, 7100 VeileUnicon Beton, ViborgLiseborgvej 624, 8800 ViborgUnicon Beton, AalborgHjulmageruej 31, 9000 AalborgUnicon Beton, ÅrhusJohann Gutenbergs Vej 2, 8200 Århus N

Produktcertificerct ahtDS 4ll og BBB

4K-Beton A/S, DronninglundNordre Ringvej, 9330 Dronn¡nglundGH Beton A"/S, NakskovFìiukanvej 3, 4900 NakskovGH Beton A/S, Nykøbing FFejøgade 12,4800 Nykøbing FGH Beton A,/S, RingstedFredensvej 40, 4100 F¡ngstedGH Beton A,/S, RoskildeMørbjergvænget 1 9, Mndinge,4000 RoskildeGH Beton A"/S, VordingborgNæstvedvej 166, 4760 VordingborgHaarup Beton A/SHaarupvej 3-5, 8600 SilkeborgIBF FærdigbetonLysholt Allé 4, 7430 lkastK.G. Beton a/sOdinsvej 8, 7200 GrindstedN. Skyttes Eftf, A/SHerningvej 47, 6950 Ringkøb¡ngUnicon Beton, AssensLøimarksvej 11, 5610 AssensUnicon Beton, BrovstSøgårdsvej 4, 9460 BrovstUnicon Beton, ThorsøRol¡ghedsvej 5, 8881 ThorsøØstjysk BetonSverigesvej 5, 8660 Skanderborg

Dansk Beton CertifìceringGregersensvejPostboks 1 41 , 2630 Taastrup

Tlf. 43 50 40 70Fax 43 50 40 71

Dansk Teknologisk lnstitut

BEÎONVARERSystemcertificeret¡ht ISO 9002 og produkt-ceñificerct lhtDS 400 og/eller DS 414

GammelrandBeton l/SGl. Skowej 6A,4470 SvebølleKaas-PandrupBetonvarefabrikBransagêruej 21, 9490 PandrupUnicon Beton, Afløb,RingeStegshavevej 30, ô760 R¡ngeUnicon Beton, Afløb,RoskildeKøgev êj 1 7 2, 4000 RoskildeUnicon Beton, Belægning,MiddelfartFalsteruej 28, 5500 M¡ddelfartUnicon Beton, Belægning,RoskildeKøgëvel'l 7 2, 4000 Rosk¡ldeUnicon Beton, FrederikssundNygade 5, 3600 FrederlkssundUnicon Beton, MørkøvHåbetvej 1 0, 4440 MørkùUnicon Beton, VojensUnionsvej 13, 6500 Vo.¡ens

LETBETONELEMENTERP¡oduktcertificeret lht DS 420

Fårup Betonindustri A,/SKæruêj l, 8990 FårupGandrup Elementfabrik A,/STeglværksvej 35, 9362 GandrupGandrup Elementfabrik A,/SSkiveruej 9,9362 GandrupSHT Teglelement A,/SMørupvej 23, 7400 HerningTinglev Elementfabrik A/SMads Clausensvej 58, 6360 Tinglev

CEMENlProdu]itcertiflceret ¡htDS 427:1 995/DS 427-2:1996

Aalborg Portland A/SBørdalsvej 44, 9100 AalborgDancem/Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44, 91 00 Aalborg

FLWEASKEProduktcertif icerct lhtDS 479E:1996Æ1{ 450:1994Danaske l/SRørdalsvej 44, 91 00 AalborgAmagerværket AlvlvAvedøreværket AWEsbjergværket VKEStigsnæsværket STVStudstrupværket MKS

MTKROSTL|CAProduktcertif iceret ihtDS 478E:1996/DS 4l IElkem ASA, MaterialsFiskaaveien, N-4602 Kr¡st¡ansand

Den tid er forlængst forbi, hvor letklin-kerblokke især blev brugt til industri-haller og landbrug. I dag bruges dermasser af letbeton til bagmure og skille-vægge i boligbyggeriet, men blokmure-ne bliver sædvanligvis skjult bag tapetereller puds.

Det er synd, for der er masser af mu-ligheder for opnå æstetiske effekter ogflotte strukturer ved at overfladebe-handle en blokmur. Den kan tåle at stårå, males direkte, vandskures, svummesmed cementmørtel eller pudses påmange forskellige måder med rå ellerindfarvede mørtler. Og så kan den bru-ges både ude og inde.

Nøjagtig hvor talrige mulighederneer, får man et klart indtryk af i en digerog fyldig anvisning, som Betonindustri-ens Blokfraktion nylig har udgivet. Pub-likationen "Overfladebehandling afblokmurværk" er frugten af et tre-ärigtarbejdsprojekt, som dels har indsamlet

alle eksisterende erfaringer med over-fladebehandling af letbeton, dels selvhar foranstaltet forsøg. Resultatet præ-senteres i et flot og indbydende hæfte,der henvender sig lige vel til arkitekterog rådgivere som til murere og entre-prenØrey - og for den sags skyld til byg-herrer og lægfolk.

- Anvisningen imødekommer etlænge næret ønske. Der har aldrig tidli-gere eksisteret en samlet fremstillingsom her, men vi er ofte blevet spurgt afbåde arkitekter og andre. Nu er denher, og vi har allerede fået mange posi-tive tilbagemedlinger, fortæller PoulErik Lundsgaard, Fibolet, der også er be-styrelsesformand i blokfraktionen.

Publikationen "Overfladebehandlingaf blokmurværk" er trykt i 12.000 ek-semplarer,

Den kan rekvireres hos Blokfraktio-nens sekretariat på tlf. 33 747 747 forden beskedne pris af kr. 10,50.

Der er både inspiration og praletislee rad athente i uejledningen "Ouerfladebehandling afblolemuruærk", som Blokfr aQ?tionen net ophar udgiuet

Dansk Beton . Nr. 2 . Mal . 1998 35

LetbetonkontrollenLetbetonkontrollen (LBK) er en af lngeniørforenin-gen i Danmark anerkendt kontrolordning. I norm forletbetonkonstruktioner af letbetonelementer, DS420, er der stillet krav om, at produktionen skal væreomfattet af en anerkendt kontrolordning.LBK udfører ekstern kontrol af produktionen og pro-dukternes egenskaber. Kontrollens omfang fremgåraf ord ni n gens tekniske bestem melser. Produ kternes

egenskaber er angivet i de enkelte virksomhedersdeklaration, der udleveres til kunder på forlangende.Ved modtagelse på byggeplads skal det klart frem-gå af mærkning på element samt evt følgeseddel,om eventuelle forstærkninger - fx i form af armere-de bjælker eller søjler i normalvægtsbeton eller letkonstruktionsbeton - ikke er omfattet af kontrolord-ningen.

Pr I 5. apdl I 998 er følgende vid<somheder - opdelt efter elementtVpe - tilsluttet kontrolotdningen:LETBETON MEO PORøSE T|LS|-AG . Dækel€menfer F¡bomenl NS, Askhøivej 6, 8600 S¡lkeborg, H+H lndustr¡ A/S, Søbryej 38, 7840 Højsleq Niss Sørensen & Søî a.s', Drosselvej 9, 7860

Spøflrup. . Blokke: H+H tndustr¡ A./S, Søbrej gB, 7840 Højstev . Vægelemente? Fiboment A,/S, Merkurej 1, 6650 grrþ Fiboment A,/S, Fiskbækvei 1, 6920 Vídebæk, F¡boment A/S,

tg, 4690 HasteU Leth Beton A/S, Fishøjvei 26, 7755 Bedsted, Præfa Byg v/ O. J. Beton A/S, Høngárdsvej 30, 9750 østevrå, Vamdrup Elementfabiik NS, Kærmíndevei 5-7, 6580 Vandrup

sensvejl}-l2, 3310 ølsted, H+H lndustr¡ A./S, Bre dsten Landevej 37, 7321 Gadbjerg, Hebel Wittenborn GmbH & Co, /ndustrßtraße 3, D-23829 W¡ttenborn, Tyskland.

III.TITlætbetonkontrollen

G regersensvej ' Postboks 141 ' 2630Ïaastrup ' TlÍ 43 50 40 77 ' Fax 43 50 40 71

Betonti lsætn ingsstofkontrol len, BTKBetontilsætningsstofkontrollen er en fri-villig kontrolordning for virksomheder, derproducerer/importerer tilsætn i n gsstoffertil beton.

BTK dækker kravene om dokumentationaf de deklarerede egenskaber, der er an-givet i Basisbetonbeskrivelsen, BBB.

Produkter, der er optaget i denne ord-ning er underkastet en systematiskfirmamæssig kontrol under ekstern kon-trolaf BTK.

Følgende produkter er optaget i BTK oghar ret til mærkning med DTls registrere-de kontrolmærke:

Betingelserne for optagelse ì ordningenfremgår af de Tekniske Bestemmelser,TB for BTK.

Betontilsætningsstofkontrollen, BTKDTI Byggeri, BetoncentretGregersensvej, Postboks 1 41, 2630 TaastrupTelefon 4350 4111, Telefax 4350 4099

gd

Flydende jernsulfat

Add¡tion APBAdd¡tion 580Addition ô30Addition PAmex SBAmex 1 505Amex 3005Amex JFRAmex SB 22Amex SB 44Glenium 27Glenium 51Lasbeton B-80Lasment 10Lubricon N20Lubricon 200Lubricon TBLubr¡con Dl 201Lubr¡con NCAMelcret 4lvlelcret 500lvlelment Ll0lVelment 14004lvlelment L 150Xl\/elment N 245lVelment L 4000Melment L 10/40%SKW Luftporenbildner 10

Conbex 802 l\,4

Conbex 803 ltrlConplast BlocksaveConplast 212Conplast BP 264Conplast P214Conplast 31 6 AEAConplast 316 AEA 1 :1Conplast 316 AEA 1 :5Conplast 4650Peramin APeramin FPeramin FSPeramin L

Plastiment-440Plastiment-450Sikament-10Sikament-14MSikament-92Sikament FFSikament-HE200Sikament-P25SikaRapid 1

SikaBetarderSìkaAer 5-ASikaAer 5SikaAer 5-BSikaAerSikaAer '15bSikaAer-l5b, 1 :1SikaAer-l5b, 1 :3

dankalk a./sTlf: 9867 3155

Procon PaveProcon Pave, 30%Procon PlusProcon SpecialProcon AEA

Omnicon A/Sfff 7443 3199Benol LangaaTlf: 8646 2006

l\4ørchs Ferro 37

Mørchs CementTlf: 983B 9400

NBK RødekroTlf: 7466 151 1

FOSROCTlf:7484 8884

Sika-BetonTlf: 4218 8585

36 Donsk Beton. Nn 2. MoJ. 1998

Dansk Grus Certificering

Dansk Grus Geñificering (DGC) er en ceftifice-ringsordning for grusindustrien. DGC er oprettet afDansk Teknologisk lnstitut.

DGC er akkrediteret (godkendt) af Dansk Akkredite-ring (DANAK) der er en del af Erhvervsfremme Sty-relsen og den officielle danske godkendelsesordningfor certificeringsorganer. DANAK overvåger løbendeDGC's arbejde, herunder DGC's certificering(optagelse) af virksomheder og kontrol af alleredecertif icerede virksomheder.

Under akkrediteringen udsteder DGC produktcerti-fikater.

Produktcertifikater er en dokumentation for, at det afen uvildig instans er vurderet at en produktstandardoverholdes.

Desuden kan DGC udstede cedifikater, der viseroverensstemmelse med projeKspecif i kke kundekrav,hvilket giver mulighed for at udstede ceftifikateri forbindelse med typisk større anlægsarbejder ellerspecielle anvendelser.

Pr. maj 1998 har følgende virksomhederproduktcertifikat iht specifikationer udarbeidet afentreprenør

Superfos RåstofferProduktionssted: Vestbirk Stenleje ' Ryvq 47 ' 8752 Øslbirk

Dansk Grus CeftificeringGregersensvejPostboks 1 41 , 2630 Taastrup

Ttf. 43 50 40 70Fax 43 50 40 71

Pr. maj 1998 har følgende virksomhederproduktcertifikat iht Basisbetonbeskrivelsen forbygningskonstruktioner I 986

l/S Hostrup SandProduktionssted: Hostrupvej 428' 67 1 0 Esbierg V

Vesterhavsral, Superfos Råstoffer a/sProdukt¡onssted: Orionvej 7 . 6710 Esbjerg

Superfos RåstofferProduktionssted: Vestbirk Stenleje ' Ryvej 47 ' 8752 Øslbirk

I

kontrollenFBK er en frivillig kontrolordning

oprettet i 1975 i henhold tilDansk I ngen iørforen i ngs

,,Standardvedtægt for f rivi I I i gekontrolordninger...

Kontrolordningens formål er atsikre, at beton leveret fra detilsluttede betonfabrikker vil

kunne opfylde "Norm forbetonkonstruktioñer.., DS 411

med tilknyttede normer ogstandarder.

SekretariatFabri ksbeton kontrol len

Postboks 141 , 2630 Taastruprfi. 43 50 40 70

Dansk Teknolog¡sk Institut

37

Virksomheder optaget i

SAND OG STEN KONTROLLEN pr. maj 1ee7Kontrolordningen skal på baggrund af eftersyn af virksomhedens kvalitetsstyring medvirke til at sikre,at deklarerede produkter opfylder ordningens vedtægter og tekniske bestemmelser for efterlevelse afproduktets varedeklaration. Det er dog alene virksomheden, der hæfter for de leverede varers kvalitet

Produkter, der kan optages i kontrolordningen, er sand-, sten- og grusmaterialer til anvendelse indenfor vejsektoren og som betontilslag, herunder genanvendeligt bygge- og anlægsaffald samt slaggeri den udstrækning, der er udarbejdet regler og normer for disses anvendelse.

Oplysninger efter hvert firmanavn refererer til optagne produktionssteder.Yderligere information kan fås ved henvendelse til firmaet eller til ordningens sekretariat.

A.J. Grus Fiirgårde ApSIlf | 86 89 27 44- Kalbygård crusgrav LåsbyA.P. Bredvigs Grusgrav ApSTlf i 75 87 64 10

Nørupvej, GadbjergGram Færdigbeton ApSfft:74A21833

Andholm Sten og Grus, RødekroNiljøls Sten og Grus, Fødekro

Andreas Jensen ApSflf :74 61 34 17

FØllum, AabenraaAunsøgård Sten¡ndustriTlf : 59 29 34 07

Aunsøgård, SvebØlle

Bedsted Lø Grusværker ApSIlft 74 66 22 14- Fri¡svej, Uge, TinglevBillum Vognmandsforretn¡ng ApSIlÍ | 75 25 82 83

Broeng Grusgrav OksbølBrdr. Dahl Vognmandsforretning A/Sfff;74 54 1292

NI Hostrupvej, Rødekro- crusgrav Vojensvej, VojensBrdr. Freiberg l/Sffi:74 /2 27 OO

Uge Hulvej, BolderslevDansk Grusindustri A/STlf : 46 38 39 09

Lindholm Grusgrav, RoskildeSvogerslev Grusgrau RoskildeTune Stærkende Grusgrav, Roskilde

- Darup crusgrav, RoskildeEngbæk GrusgravTlf : 98 46 90 1ô

Østkystvejen, SæbyFirma Jens Kr¡stensen A/STlf | 86 40 26 66

Gôteborg, SverigeFoersom SandgravfÍ197372659

Tinghedevej, Tarm

Franzefoss A/S

Gammelrand Skærvefabrik A/STlf : 59 28 01 00

Gl Skowej, SvebølleGunderup Grus- & Stenleje ApSIlf I 86 47 4226- Kjellerupvej, l\y'ariager

H. Poulsen & Go. A/STlf:86432511- Wallhamn, SverigeHornum Murer- oqEntreorenørf orretñinq.Knud'Kristensen A/S='Tlf:9866 11 00.- Aggersundvej, ArsJ.-C. Geeftsen A/STlf : 75 55 31 03- l/olsgård Grusgrav, Bredsten

J. Th¡nggaard NielsenTlf: 30 53 02 95- Omkørselsvejen, StenlilleJ. B. Jensen & Søn, v/Er¡k JensenIff197422377- Gammel Landevej, LemvigJ. & K. Kappel EntreprenørforretningTlf: 97 95 60 74

Toftumvej, HurupJordbromølle Grus- og Sandgravv/Lârs LaursenTlf: 97 53 51 85- Kvostedvej, LøgstrupJydsk Kalksandstensfabr¡k A/STlf.; 75 Bg 50 66

Ørum, DaugårdKirkholt Mør.tel- & Grusværk ApSTlf : 98 95 40 01

Søhedenvej, Øster-VråKorsgård Grus- og Stenværk A"/STlf : 53 87 33 66- Tåstrupvej, Nysted

Næstvedvej, PræstØ

Kroghs Stensiloer A/SIÍ tgA2252OO- VigsØ, Hanstholm

Centerhavnsvej, Freder¡ciaNørhalne, VadumOlievej, Aalborg

- Blære Grusgrav, AarsLaen Ny GrusgravIlf.t 86 3a 70 22

Laenvej, Glesborg

ft :97 82 14 22Fjordstein, Norge

L¡nå StenlejeTlf: 30 71 17 51

lvlØrkdalvej, SìlkeborgLøgtved Ny Grusgrav A/SIlf : 59 29 32 44- Frederiksholm, SvebØlle

Marius Christensen & Sønner A/SIII :97 15 11 22- lsenvâdvej, lkastMeldgaard K/SIll | 74 62 72 OO

Andholm Grusgrav, RØdekro

Niels Jørgen Nielsen Entreprenør ApSTlf,: 97 41 45 05

Svendstrup Sandgrav, SøryadNovejfa A/STlf.: 99 34 34 00

Nysum Grusgrav, NøragerNymølle Sten¡ndustrier A/STlf: 46 5ô 09 00

Hedehuseneej, Roskilde- , Hårby

- Langageruej, OdenseUge Grusgrav, Tinglev

Palle Ludvigsen, Løgtved ApSTlf : 59 29 32 59

Gl Skowej, SvebØlle

Remmerstrand F¡ordralIlf | 97 82 OO 12- Remmerstrandvej, LemvigRN Sten & Grus A/STlf: 36 78 05 OO

Avedøre Holme, HvidovreRy GrusgravTlf ; 30 86 64 37

Bakkelwej, FySilversand A"/STif : 56 95 38 98

Vesthavnen, RønneSindb¡êro Grusorav.Erling Je"nsen A7SfÍ:97723055

KløvenhØj, RedstedStema Sh¡pping A"/SIlf i 74 62 7S 72- Norsk Stein, Jelsa, NorgeSten & Grus Sønder Vissing A/Sv/Ole MortensenTlf : 75 75 40 66- Vingumvej, Brædstrup- Voervadsbro, S¡lkeborgStorebælt Sten & Grus A/SIlf | 53 57 20 20- Kalundb,org

Superfos RåstofferTlf : 75 78 14 05- Glesbìorg Grusgrav Glesborg- Laen Sten & Grus" Glesborg- Arhus, l\,4anilavej, Arhus C

Lunderup lvlarkvej, BødekroSuperfos RåstofferIlf | 62 62 12 63- Hulgården Grusgrav V Skerninqe- SdI Nærå Grusqrav, Arslev

Odense, Stenfiskerkaj, OdenseSuperfos RåstofferTlf : 46 56 00 21

Vordingborg Sten & Grus, VordingborgReerslev Grusgrav, Hedehusene

Superfos RåstofferTlf:569528 11- Rønne Granitværk, RønneSydgrus ApsIlf :75 16 04 44- Kokspang, Varde- Tradsborgvej, Tjæreborg

Broengvej, OksbØl

Sydsten ABTlf : 31 31 93 02- Dalby, SverigeSøhale Sten & GrusIlf :75 26 90 29- Alslev Grusgrav, Varde

Sårup-Ballerum Grusværk ApSIlf | 97 96 52 45- Sårup Grusgrav, HanstholmTandskov GrusgravTlf : 86 85 53 16- Tandskowej, SilkeborgT¡æreborg Sten & Grus l/SIlf | 75 17 52 01- Krogsgårdsvej, TjæreborgØsterild Grusværk ApSTlf : 97 98 53 35- Hjardemålsvej, Thisted- Kaj Lindbergsgade, HansthoJm

I

e

SAND OG STEN KONTROLLENSekretariat: Postbox 141 ,2630 Tåstrup. Tlf,: 43 50 41 75. Fax:43 50 40 99

38 Donsk Beton. Nn 2. Moi - 1998

Mødekslender - Efterår I 998

Fad på beton- belægnìngssten

K ø B E N H AV N Metropraiektet- metoder, møterialer m.m.Onsdag den 9. december, kI.15 - 18det nye lngeniørhus, Kaluebod Brygge

PROVINSEN

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede program-mer udsendes til DBF's medlemmer i de respektive områderog kan rekvireres i IDA på tlf, 33 15 65 65, lokal 2043 - IngaWagner.

Der forventes afholdt det sædvanlige antal møder i Aal-borg, Arhus, Herning, Esbjerg og Odense samt et i Fredericia-området.

Datoer og emner kommer i Dansk Beton nr. 3:98 i august.

SK BETONDAG 1998Afholdes torsdag den 3. septemberpå Mogenstrup Kro ved Næstved

Betons imagevil indgå som eet af hovedemnerne

Et spændende program er under udarbejdelse, og detvil blive udsendt til DBF's medlemmer ca. 1. august 1998.

Hovedpunkterne bringes her i bladet medio august,og ekskursionen finder sted fredag den 4. september.

Onsdag den 21. oktober, kl. 15 - 18det nye Ingeniørhus, Kaluebod Brygge

Nye stondorder fordelmoterÍaler- prwn¡ngsmetoder / konsekvenserOnsdag den 4. november, kl. 15 - 18det nye lngeniørhus, Kaluebod Brygge

Puzzoloner på godt ag ondtOnsdag den 25, november, kl.15 - 1E

det nye Ingeniørhus, Kaluebod Brygge

ge

\o

e0

\ a

Dansk Betonforen¡ng

Ø

zJ

Ingen stØbeopgaver er ens..,

Dertor er Statoilsformolier forskelligeStatoils formolier har netop de egenskabeç derfår produktìonen til at glide smertef rit. Og detbrede udvalg af kvaliteter gør det nemt at f indepræcis den rigtige olie til de enkelte støbeopga-ver og formtyper

Økonomien er naturligvis også vigtig. Menogså på det punkt er Statoils formolier unikke

Olierne leveres i flere forskellige viskositete[ så deter muligt at tilpasse oliemængden optimalt - ogstadig opnå en glat overflade og et minimum afbetonrester på formen. Det sparer penge og tid.

Få mere at vide om Statoils formolier. Ring33 42 42 00 og få tilsendt et eksemplar af Form-oliehåndbogen med råd om valg af formolier.

STATOILTættere på dig