aab nyt 4-2014

24
AAB NYT MERE END ET HJEM NR 04 BEBOERMAGASIN FOR AAB VEJLE DECEMBER 2014 112 I TIDE KENDER DU KROLF? LØGET RENOVERING OG PHD-PROJEKT VAKS NABO RINGEDE FAMILIELIV på toppen i Højen

Upload: mediegruppen-as

Post on 06-Apr-2016

227 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Beboermagasin udgivet af AAB Vejle

TRANSCRIPT

Page 1: AAB nyt 4-2014

AABNYTMER

E EN

D E

T H

JEM

NR04 BEBOERMAGASIN FOR AAB VEJLEDECEMBER 2014

112 I TIDE

KENDER DU KROLF?

LØGETRENOVERING OG PHD-PROJEKT

VAKS NABORINGEDE

FAMILIELIVpå toppen i

Højen

Page 2: AAB nyt 4-2014

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 2

kære læser

Aktiv optakt til den søde juletidAAB Vejle har været igennem et begivenhedsrigt efterår, og vi er vist allesammen ved at være klar til en velfortjent juleferie.

Udgiver: AAB VEJLE, Mindegade 17A, 7100 VejleUdgivelser: Magasinet udkommer 4 gange årligtOplag: 4.500 stk.Grafisk Design: Mediegruppen asTryk: Digitalhuset VejleForside: Hyldager FotografiRedaktion: Knud Aage Thiemer (afd. 29), Sven-Erik Madsen (afd. 15), Lena Kristiansen (afd. 47), Claus Uldall (Udlejning), Hanne Bredahl (Administrationen)

Indlevering til næste nummer: 02.02.2015

Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende

for AABs holdning.

S iden sidst er der sket en masse spændende ting, og flere lykønskninger er på sin plads. Blandt andet et stort tillykke

til afdeling 8 med sit 75 års jubilæum – andet skud på AAB stammen i 1938. Renoveringen i Løget kører planmæssigt. Efter nytår er man halvvejs, og det ny Løget er godt i gang med at tage form på smukkeste vis. Første spadestik til den nye vuggestue i Løget er også blevet taget – med stor hjælp fra en flok fantastisk energiske børnehavebørn samt borgmester Arne Sigtenbjerggaard og ud-valgsformand Dan Skjerning. Sidstnævn-te er i øvrigt forfatter til dette nummers Stafet.

I Skolegade har man indviet en ny lege-plads, og et andet sted i Vestbyen kan man se tilbage på en vellykket første sæson krolf. Blot for at nævne nogle af efterårets højdepunkter.

På besøg I HøjenOg så har vores journalist været på besøg hos Yvonne og hendes dejlige piger Ama-lie og Vicotoria i Højen. På siderne 4 - 7 kan du læse om hvad de synes om at bo i AABs afdeling 52 i Højen. Vind et City Vejle gavekortMed nummer 4 af AAB Nyt rundes dette års udgivelser af. Fire udgivelser med nyt layout og flere sider. Formålet med ændringerne har været at give AABs

beboere et endnu mere nærværende, læse-værdigt og tidssvarende magasin. Vi håber, det er lykkedes, men redaktionsudvalget er åben for forslag og konstruktiv kritik. Der er derfor i dette nummer to sider med spørgsmål til jer beboere om, hvad I synes om det nye AAB Nyt. Jo flere besvarelser, jo bedre. Blandt de indsendte besvarelser trækkes lod om tre City Vejle gavekort på hhv. 750, 500 og 250 kroner.

Forkælelse i den søde juletidIgen i år er det lykkedes at få skra-bet nogle fine præmier sammen til AAB Nyts julekonkurrence. På side 17 finder du julekonkurrencen. Skynd dig at svare på spørgsmålene og indsend svarkuponen, så er det måske dig, der bliver den heldige vinder af en ekstra julegave i år. Til slut vil vi blot ønske dig og dine kære en glædelig jul og et godt nytår. Pas godt på hinanden og husk at vise næste-kærlighed og rummelighed i denne søde juletid.

Hanne BredahlRedaktør

Page 3: AAB nyt 4-2014

NR. 4 / DECEMBER 2014 SIDE 3

indhold

december

Yvonne og hendes døtre Amalie og Victoria faldt til på rekordtid i deres rækkehus i Højen.

04

10 15 18

04 Plads til at danse i Højen

09 Set fra mit vindue

10 Indvielse af legeplads

12 Del din vurdering af AAB Nyt

15 Krolf i Vestbyen

16 Livet i Løget og omegn

17 AABs store julekonkurrence

18 Snarrådig beboer redder naboer

21 Det nye Løget

22 Kryds & tværs

23 AAB info

24 Stafetten

NR04

16

Løget som feltstudie – Bente Meldgaard

er flyttet ind med hele familien for at skrive PhD-opgave om Det

gode Byliv i Løget.

Vind 4biograf-billettertil Lido i Vejle

Kryds på side 22

Page 4: AAB nyt 4-2014

I HØJENPlads til at danse

Yvonne Jørgensen og hendes to døtre var vist lidt heldige med at få deres rækkehus i Højen.

AF CARSTEN G. JOHANSEN

på besøg

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 4

Page 5: AAB nyt 4-2014

NR. 4 / DECEMBER 2014 SIDE 5

H er kan vi godt flytte ind, mor. Der er mas-ser af plads til at danse.

Victoria var kun 4 år gammel, da hun sidste år var med sin mor og storesøster

ude for at kigge på det rækkehus, AAB kunne tilbyde dem i Højen. Men hun så med det samme, at den lille familie kunne få det godt på de 96 m2 på Jenlevej. I dag, godt et år senere, er mor Yvonne Jørgensen meget enig med Victorias forudsigelse. – Der bliver i hvert fald tit danset og gjort gymnastik her i stuen. Især om fredagen når vi ser Vild med Dans, smiler Yvonne.

En aktiv familieYvonne og hendes to døtre – Amalie på 7 og Victoria på 5 år – er i det hele taget meget aktive. Både hjemme og ude. Når de ikke udfolder sig på stuegulvet, gør de det i Højen Gymnastik og Ung-domsforening. Pigerne går til gymnastik, dans og sjipning. Yvonne er instruktør på gymnastikholdet, og hun tager gerne Amalie og Victoria med, når hun sveder med zumbaholdet mandag aften. – Tit er der andre børn, de kan lege

“De lokale kaldte husene for ”Rynkeby”, fordi mange pensionister flyttede ind i starten. Men her er altid børn at lege med”

med. Og det slutter allerede klokken 20, forklarer Yvonne. Det må ikke bliver for sent, før den lille familie er tilbage på Jenlevej og børnene er i seng. Aftenerne er nemlig reserveret til lektier. Yvonnes lektier vel at mærke. Hun er nemlig i gang med at læse til social- og sundhedsassistent. Efter mange år, hvor hun var tilfreds med at arbejde som ufaglært på et plejecenter, fik Yvonne for et par år siden lyst til at få papir på sine kompeten-cer. Det tog et år at få hjælperuddannel-sen, og næste år skulle Yvonne gerne få sin eksamen som SOSU-assistent.

Børnene trives og mor studererDet er en stor beslutning at starte på uddannelse, når man er i 30’erne og har to børn. Økonomisk blev det ikke nemmere, efter Yvonne blev skilt. Men hun synes, hun har et godt liv på elevløn, med ud-gangspunkt i rækkehuset i Højen. – Jeg får lidt boligsikring, og så sparer man jo lidt hist og her. Men jeg får det til at løbe rundt, og så længe børnene trives … det betyder meget, ikke?

Yvonne er ikke kun aktiv til gymnastik – hun løber hver uge med veninder fra hendes tidligere mødregruppe.

Page 6: AAB nyt 4-2014

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 6

Det er tydeligt, at børnene fylder meget i Yvonnes dagligdag. Ikke alene er det et par aktive og glade piger, som er kan lide at få opmærksomhed. Det er også hendes indgang til det lille lokalsamfund i Vejles opland. Yvonne flyttede til byen i 2005, men hun siger selv, at hendes lokale ven-skabskreds først for alvor kom på plads, efter hun fik Amalie og Victoria. – Det er, når man får børn, man kommer ind i sådan nogle små lokalsamfund. Jeg mødes stadig med min mødregruppe fra da jeg var gravid med Amalie, siger Yvonne.

Heldig i ”Rynkeby”Så det var kun naturligt, at Yvonne fore-trak at blive i Højen, da hun og pigerne sidste år var på jagt efter en ny bolig. Og hun var faktisk overrasket over, at hun temmelig hurtigt fik tilbudt en bolig i de attraktive rækkehuse. – Jeg kendte jo husene – ”Rynkeby” hed de i lokal slang, fordi der flyttede mange ældre ind i dem, da de blev bygget. Og jeg troede, der ville være en længere vente-liste. Men jeg var åbenbart heldig, siger Yvonne, For 10 minutter siden sad pigerne og så TV. De var næsten lige kommet hjem fra skole og børnehave, og de trængte vist til at koble lidt fra. Men de er kommet til kræfter igen, og de vimser rundt i stu-en omkring spisebordet, hvor de voksne sidder og snakker. Pigerne henter legetøj på værelset og de sætter sig til at spille et spil – som de dog hurtigt bliver uvenner over.

Pigerne har fælles værelseI starten havde Amalie og Victoria hver deres værelse, mens deres mor indrette-de en sovekrog i stuen. Men det var ikke helt vellykket, så pigerne er rykket ind i et fælles værelse, mens mor har fået det andet. Og det er en ordning, de alle tre er tilfredse med. – På vores værelse kan man komme videre op på loftet, siger Amalie og peger op på en lem. – Der kommer en trappe ned, når man trækker i den dér. Yvonne forklarer, at der faktisk er temmelig meget plads til opbevaring oppe under taget. Hun har stillet en del ting derop, så de ikke er vejen på det beskedne beboelsesareal. Victoria har fundet sine smykker frem, og en børste. Hun børster håret på sin mor. Når hun bliver stor, skal hun være frisør. Det fortalte hun også, da hendes børnehave for nylig havde besøg af en jour-nalist, så det har allerede stået i avisen. – Mange af de andre piger ville også

Page 7: AAB nyt 4-2014

NR. 4 / DECEMBER 2014 SIDE 7

Yvonne passer sine studier om aftenen – men pigerne vil også gerne høre hende læse.

være frisører. Og alle drengene skulle være brandmænd. Nogle ting ændrer sig bare aldrig, siger Yvonne med et smil.

Leif og Karl hjælper gerneVicevært havde ingen af børnene over-vejet. Og det behøver Yvonne heller ikke. Hun blev nemlig hurtigt indlemmet i den lokale ordning, da hun blev budt velkom-met af de andre beboere. – To af naboerne, Leif og Karl, tilbyder at hjælpe med sådan nogle praktiske ting. De kom med en blomst, lige da var flyttet ind, og fortalte om ordningen. Og jeg har haft brug for dem, da der skulle fyldes noget vand på tanken, siger Yvonne. – Hvis noget går i stykker, så skal jeg bare ringe til dem. Det er en rar tanke.

Sammenhold og nærhedSammenhold er en vigtig ting i mini-sam-fundet på Jenlevej, hvor beboergruppen i dag er mere blandet, end da husene var nybyggede og tog imod en stor andel seniorer. Familierne arrangerer hvert år en grillaften om sommeren og et julear-rangement i december, hvor beboerne kan hygge sig med hinanden under afslappede forhold. Og pigerne har været på besøg i flere af haverne allerede, når der var nogen at lege med. – Det er noget af det rare ved at bo her. Hvis der foregår noget i en have, kan pigerne bare løbe hen og spørge, om de må være med. Men sådan er det i jo i hele

Højen. Og ellers kan de løbe ned til multi-huset – som ligger 100 meter den vej – og finde nogle at lege med dér, siger Yvonne og peger hen imod de buske, der adskiller boligområdet fra multihusets område.

Hængekøje og saltomortalerFor det allervigtigste er måske, at hun har kunnet blive boende i den lille by sammen med Victoria og Amalie. Det er jo i Højen, pigerne har deres venner og deres hver-dag, som gør dem trygge og glade. Og det samme gælder i øvrigt for Yvonne selv. Hun er ikke alene aktiv i idrætsforeningen, hvor hun både er træ-ner og i gymnastikudvalget. Hun har også sine veninder ude i Højen. F.eks. er de en håndfuld, som løber en tur sammen hver uge. Det er nogle af de venner, Yvonne mødte i sin mødregruppe, da hun ventede Amalie. – Jeg har boet i hus i hele mit liv, så jeg var glad for, at jeg ikke behøvede at rykke i en lejlighed. Jeg er rigtig glad for, at jeg har min egen lille have, siger Yvonne.

“To af naboerne tilbyder at hjælpe, når noget går i stykker. De kom med en blomst og et telefonnummer, kort efter jeg var flyttet ind”

En hængekøje ude på terrassen viser, at hun bl.a. kan bruge haven til at slappe af i. F.eks. når hendes døtre er henne i en anden have og lege, eller når de kører rundt i det lukkede område omkring husene – på cykel, på rulle-skøjter, på løbehjul … For afslapning er ikke det, man får mest af, når man er mor til to livlige piger på 7 og 5 år. – Jeg kan slå saltomortaler, medde-ler Amalie, mens hun hopper rundt på stuegulvet. Amalie kigger sig omkring i stuen og ser ud til at beslutte, hun ikke vil gøre forsøget med en salto lige nu. Hun plejer at lande i den store springgrav i multihuset, når hun træner sine saltomortaler til gymnastik. Så der er altså grænser for, hvad man kan foretage sig i familien Jørgensens lille rækkehus. Men der er plads til at danse. Og der er bestemt også plads til at have en tryg hverdag og et dejligt liv.

Page 8: AAB nyt 4-2014

AAB / MERE END ET HJEM

aktuelt

SIDE 8

GØR HVERDAGEN LETTERE FOR DIG SELV!Er dine faste udgifter tilmeldt Betalingsservice, er du sikker på, at de bliver betalt hver gang – og lige til tiden.

Med Betalingsservice kan du tilmelde dine fremtidige betalinger til visse offentlige myndigheder, så de herefter bliver betalt via Betalingsservice. Når betalingerne er tilmeldt Betalingsservice, modtager du ikke længere opkrævninger eller girokort – betalingen trækkes direkte fra din bankkonto. Betalingsservice er en ydelse, der udbydes af PBS. Kontakt din bank eller AAB og få hjælp til at blive tilmeldt Betalingsservice.

Fredag den 10. oktober mødtes 1.600 skoleelever i Finlandsparken for at varme op inden årets Motionsdag. Eleverne var inviteret af Beboerhuset og den boligsociale helhedsplan. Efter opvarmningen løb eleverne ud på tre forskellige ruter, de havde valgt på forhånd.

Urafstemning i afdeling 12På afdelingsmødet i maj i afdeling 12 blev p-pladser i gården drøftet. Forslaget om etablering af p-pladser i afdelingen blev nedstemt. Efterfølgende har der været en underskriftsindsamling med ønske om en urafstemning om dette punkt – med det mål at få omstødt beslut-ningen. På urafstemning i september blev forslaget nedstemt igen.

Herefter er afdelingsbestyrelsen gået af med ekstraordinært afdelingsmøde til følge den 1. december. Ny bestyrelse i afdeling 12 er nu: Niels Hundahl Jensen, formand og Eva Borup Christensen, Bent Nielsen, Per Adolphsen og Verner Andersen som bestyrelsesmedlemmer, og Susanne Adolphsen som suppleant.

SKOLERNES MOTIONSDAG

Page 9: AAB nyt 4-2014

SIDE 9

set fra mit vindue

Vejle Kommunes A faldsplan 2014-2024AAB kæmper fortsat for, at Vejle Kommune sætter renovationsgebyrerne ned.

AF: HANS HELGE ANDERSEN

S om nævnt i AAB Nyt nr. 3 ville alle almene boligorgani-sationer indsende et samlet høringssvar til affaldsplanen

for 2014-2024. Det blev gjort d. 4. sep-tember 2014.

Alle boligorganisationer har fokus på økonomien, da vi har den helt klare opfat-telse, at beboerne i de almene etageboli-ger ikke skal betale mere end beboerne i parcelhusene.

Som følge heraf er der peget på af-faldssorteringen og renovationsgebyret. Affaldssorteringen: Vejle Kommune leverer og opstiller 2 stk. rumopdelte 240 liters beholdere til opsamling af hushold-ningsaffald ved hvert enkelt parcelhus.

Ordningen for etageejendommene er endnu ikke fastlagt, men det er boligor-ganisationernes holdning, at der her lige-ledes bør stilles opsamlingsmateriel til rådighed. Såfremt det, mod forventning, vil blive nødvendigt for boligorganisatio-nerne at investere i opsamlingsmateriel for etageboligerne, tager boligorganisati-onerne det for givet, at dette vil medføre en tilsvarende reduktion i renovations-gebyret. Renovationsgebyret: Det er boligorga-nisationernes opfattelse, at de aktuelle gebyrer er for høje, når de ses i forhold til

den ydelse, der leveres af boligorganisati-onerne. Følgende stordriftsfordel leveres af boligorganisationerne: Altid fuld sik-kerhed for betaling af gebyret, meget få opkrævninger med minimale administra-tive omkostninger for AffaldGenbrug og mange centrale opsamlingssteder i store samlede boligområder. AABs beboere vil løbende blive orien-teret om forløbet af møderne med Vejle Kommune. Boligaftale 2014I løbet af november måned forhandlede Folketingets partier en ny boligaftale på plads. Boligaftale 2014 er aftalt i et bredt forlig, hvor kun Venstre og LA ikke var med.

Udspillet vægter igen renovering og den boligsociale indsats højt.

Med aftalen er der afsat i alt 18 milli-arder kroner til renovering i den almene sektor. Det vil give beskæftigelse til 18.000 mennesker fordelt over årene frem til 2020. Antallet af boliger, der renoveres, er godt 8.000 på årsbasis.

“Beboere i almene boliger skal ikke betale

mere end beboerne i parcelhusene!”

HANS HELGE ANDERSENFormand for AAB Vejle

Til den boligsociale indsats er der årligt afsat 465 mio. kroner, heraf kan max. 50 % anvendes til huslejenedsættelse. Beløbene svarer til dem, der er til rådig-hed i den nuværende 4-årige periode.

For såvel renoveringsindsatsen som den boligsociale indsats er tryghed et helt centralt mål. Tryghed skal være det centrale og gennemgående tema i den samlede indsats for de udsatte boligom-råder.

Der er ingen tvivl om, at der er bolig-områder rundt omkring i landet, der har problemer med unge, der har en utryg-hedsskabende og ofte kriminel adfærd.

Det er min opfattelse, at AAB – i de udsatte boligområder – kun har få, hvis der i det hele taget er nogle sådanne unge. Årsagen hertil er, at afdelingsbesty-relserne er igangsættere af og tovholdere for mange aktiviteter for de unge.

Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

NR. 4 / DECEMBER 2014

f

Page 10: AAB nyt 4-2014

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 10

INDVIELSE AF LEGEPLADS – med pølser og popcorn i lange baner

F redag den 25. september kunne formand for afdeling 26, Sonja Malberg, erklære den nye legeplads i Skolegade officielt

åben. Selvom det var lidt snyd, for børne-ne tog allerede den nye legeplads i brug flere dage forinden. Hvilket de havde fået lov til, fortæller Sonja med et smil. Området, hvor den gamle og også den ny legeplads er placeret, har været losseplads, og børnene var begyndt at finde glasskår og andet uheldigt materia-le fra den gamle losseplads, når de legede på legepladsen. Og det var noget skidt. Afdelingen har derfor sparet ikke mindre end 500.000 kroner op til at fjerne

250 pølser og 17 kg popcorn blev langet over bordet, da afdelingsbestyrelsen sammen med beboerne i afdeling 26 – Skolegade – indviede deres nye fine legeplads.

AF: HANNE BREDAHL, REDAKTØR / FOTO: HANNE BREDAHL

gammel jord på legepladsen, få lagt en ny bund og indkøbe nye legeredskaber.

Der var i dagens anledning rejst et telt, købt stort ind til indvielsen med pølser, slikposer, sodavand og popcorn (Jim fra Rema sørgede for slikket og popcornma-skinen). Og der var også fint politikerbe-søg i dagens anledning – Karen Klint, S, dukkede nemlig uanmeldt op for at gratu-lere afdelingen med den nye legeplads og slå et slag for Vestbyen. Næste projekt for afdelingsbestyrel-sen er at få renoveret tag og vinduer i afdelingen og at få udvidet aktivitets-grundlaget til børnene og de unge til hvad der ellers står på ønskeseddelen.

ny legeplads

Page 11: AAB nyt 4-2014

YouSee har her først i december ændret i udbuddet af tv-kanalerne. Ændringerne laves for at sikre dig den bedste tv-pakke og digitale kvalitet. Samt for at skaffe mere kanalplads. Det betyder imidlertid, at det kan være nødvendigt at genindlæse dine tv-kanaler, da der bliver flyttet en del rundt. Ligesom din eventuelle favoritliste også skal gendannes. Du kan finde vejledninger til at genindlæse dine kanaler og gendanne din favoritliste på yousee.dk. Er du pensionist, efterlønner eller handicappet kan du få hjælp hos Værktøjskassen på tlf. 75 72 46 44.

DR2, DR K og TV 2 Zulu er fjernet analogt. I fuldpak-ken kommer der nye kanaler til; Boomerang, Comedy Central, Nat Geo People og Nat Geo Wild. I 2015 slukkes for det analoge signal for TV3 Puls, Disney og TLC. Der bliver dog ikke slukket helt for det analo-ge signal endnu.

Nye tv-pakke priser pr. 1. februar 2015 Den 1. februar 2015 ændres prisen på din tv-pakke. Det skyldes prisudvikling, øget betaling for op-havsrettigheder samt stigende priser på en række tv-kanaler.

Nyt fra YouSee

Nye priser

Grundpakken stiger med 5 kroner og koster pr. 1.2.2015 169 kroner.

Mellempakken stiger med 10 kroner og koster pr. 1.2.2015 340 kroner.

Fuldpakken stiger med 17 kroner og koster pr. 1.2.2015 447 kroner.

30 ihærdige børn fra Grønne-dalens Børnecenter gravede (næsten) hele fundamentet til den nye vuggestue i Løget. Sådan så det i hvert tilfælde ud, da de synkront med Vejles borgmester Arne Sigtenbjerg-gaard og udvalgsformand Dan Skjerning tog det første spadestik til den nye vugge-stue i Løget. Med det første spadestik og startskuddet på byggeriet af en ny vuggestue i Løget kan Grønnedalens Bør-necenter og den nye vuggestue glæde sig til at blive naboer.

Dette skyldes ikke mindst stor forståelse fra Vejle Kommune

Synkrongravning i Løget

for vigtigheden af at beholde og bevare vuggestuen i Løget. Borgmesteren sagde ved ind-vielsen, at kommunen valgte den gode løsning frem for den umiddelbart billigste.

Grønnedalens Børnecenter, som vuggestuen er en del af, blev etableret i 1975. Siden 1984 har vuggestuen været midlertidigt placeret i blokken. En meget lang og ikke den mest hensigtsmæssige løsning. Men så snart lokalerne står klar, bliver vuggestue og børnehave genforenet som naboer.

aktuelt

AF: HANNE BREDAHL, REDAKTØR / FOTO: HANNE BREDAHL

Glædelig julAAB og redaktionsudvalget ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

NR. 4 / DECEMBER 2014 SIDE 11

Vejles borgmestertalte ned til førstespadestik i Løget.

Page 12: AAB nyt 4-2014

spørgeskema

1. Har du bemærket forandringer i vores magasin AAB Nyt?

Ja, dette magasin ser anderledes ud Ja, de seneste numre har været anderledes Nej

2. Hvordan vurderer du magasinets udseende (sæt gerne flere krydser)?

Seriøst Friskt Poppet Forvirrende Enkelt

3. Hvordan vurderer du indholdet i AAB Nyt?

Indholdet er blevet mere interessant for mig på det seneste Indholdet er lige så vedkommende som altid Indholdet er blevet mindre interessant at læse

AAB vil gerne vide, hvordan beboerne vurderer vores beboermagasin AAB Nyt. Del din vurdering af bladet med os, og så deltager du i lodtrækningen om tre City Vejle gavekort på hhv. 750, 500 og 250 kroner.

HVAD SYNES DU OM DET NYE BEBOERMAGASIN?

NR. 01 / 2014 NR. 03 / 2014NR. 02 / 2014

Indbydende Elegant Uinteressant Klodset Oplysende

SIDE 12 AAB / MERE END ET HJEM

Page 13: AAB nyt 4-2014

SIDE 13

HVAD SYNES DU OM DET NYE BEBOERMAGASIN?

4. Læser du mere i AAB Nyt i dag, end du gjorde sidste år?

Ja Nej Ved ikke

5. Hvor mange i din husstand læser AAB Nyt?

1 2 3 eller flere

6. Har du vist magasinet til andre?

Ja, og de kunne godt lide det Ja, men de kommenterede det ikke Nej

7. Hvilke typer artikler foretrækker du at læse i et beboermagasin som AAB Nyt?

Portrætter af andre beboere Praktiske informationer, som har betydning for min hverdag Reportager om aktiviteter i boligforeningen Indlæg om boligpolitiske emner Artikler med en holdning om livet i AAB

Andet:

8. Kan du huske en artikel fra AAB Nyt i 2014, som du syntes særligt godt om?

9. Er der artikeltyper/information/andet indhold, du savner i AAB Nyt, som det ser ud nu?

10. Kender du en beboer i AAB, som du gerne vil læse et portræt af i AAB Nyt? – og hvorfor?

Svar & VindBrug fem minutter på at give

os din mening om AAB Nyt – og vind gavekort til juleindkøbene!

Navn:

Adresse:

Mail:

Telefon: Alder: Afdeling:

Vind et gavekort

Indsend skemaet inden 15. januar til:

AAB Vejle, Mindegade 17A7100 Vejle.

NR. 4 / DECEMBER 2014

Evt. yderligere kommentarer:

Page 14: AAB nyt 4-2014

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 14

Vores sommerhuse er åbne hele året- Vi har endda vinterrabat fra novemer til februar.

Har du besøgt vores skønne sommerhuse? Hvis ikke, så har du masser af muligheder nu. Tag f.eks. familien med i en weekend til ren afslapning eller en hel uge på langs. Det er muligt at booke feriehuse i 2015 fra 1. december. Derudover er der stadig en del ledige weekender resten af 2014, både i Juelsminde og Blokhus. Begge steder byder vores huse på rige muligheder for gåture og hygge foran pejsen. Priserne for husene med vinterrabat er 500 kr for en weekend og 1200 kr. for en uge. I København koster en overnatning 400 kr. i hverdage og 700 kr. i weekenden og højsæsonen. Læs mere om priser og hvornår husene er ledige i det omdelte feriehuskatalog eller på vores hjemmeside: www.aabvejle.dk

Indslag til AAB Nyt om feriehuse.indd 1 20-11-2014 16:27:56

Page 15: AAB nyt 4-2014

Et initiativ til at få borgere i Vestbyen ud af lejlighederne til et fællesskab med hyggeligt og sjovt, uforpligtende samvær under åben himmel.AF: HANNE BREDAHL, REDAKTØR / FOTO: HANNE BREDAHL

K aren Enemark er med velvillig hjælp og tilskud fra menig-hedsrådets i Sct. Johannes Kirken primus motor på det

nye initiativ i Vestbyen. Karen syntes, der manglede noget uforpligtende og hygge-ligt samvær i Vestbyen. Noget, der kunne få ældre og måske ensomme medborgere op af stolene og ud i den friske luft. Noget socialt, hvor alle kan være med. Fra fami-lien i Sønderjylland kender hun til krolf, som faktisk betegnes som en idrætsgren og er en del af Dansk Arbejder Idrætsfor-bund. Derfra kom idéen til at få etableret en krolfbane i Vestbyen. Sammen med en ansøgning tog Karen idéen med til menighedsrådet i Sct. Johannes Kirken på Boulevarden. Og kort efter var penge til projektet bevilget, køl-ler, bolde og flag indkøbt og græsplænen ved siden Sct. Johannes Kirken gjort klar til krolf. Herefter var der kun at rekla-mere for det nye initiativ med opslag. Og håbe på tilslutning. Et sjovt og socialt spil Og tilslutning til krolf er der helt bestemt. Der er blevet spillet krolf i Vestbyen siden i sommer. Der spilles flere gange om ugen og i næsten al slags vejr. Man kommer, når man kan, og behøver ikke melde afbud. Der er ingen faste hold, man trækker farve fra gang til gang og spiller med det hold, man har trukket farve til. En stor del

af spillerne bor hos AAB Vejle, men alle er velkomne uanset bopæl, alder, køn, hudfarve og religion. Pt. er det gratis at spille med, og der er udstyr og huller til at spille 4 hold ad gangen, men man er velkommen til at medbringe eget udstyr, hvis man har det. Indtil videre er det gået rigtig fint. Når der er mange spillere, kan de komme op på en 20-25 stykker. Rummeligheden er stor, og der grines og gives gode råd. Selvom krolf principielt kan spilles året rundt, vil en hård vinter med frost og sne nok sætte begrænsninger for spillet. Men der spilles, så længe det overhove-det kan lade sig gøre, og tiderne flyttes afhængig af dagslys og vejr. Og så skal man selvfølgelig også vise hensyn til kirkens aktiviteter, men det er ikke noget problem.

KROLF– i Vestbyen

KROLF

Krolf begyndte i 1980’erne og er spillet lige siden. Krolf er en mellemting mellem kroket og golf. Krolf kan spilles på et fritliggende græsareal på størrelse med en halv fodboldbane og kræver 12 huller.

frisk luft og sjovt samvær

SIDE 15NR. 4 / DECEMBER 2014

Fra venstre: Jytte Sørensen, Bodil Pedersen, Gudrun og

Axel Flindt

Aase Lindskjold, Karen Enemark og

Else Lindholdt

Et andet sted i Vestbyen – afdeling 44 – dyrker de også udendørsaktiviteter. Der har man en petanque-bane, som bliver brugt flittigt.

Page 16: AAB nyt 4-2014

LIVET I LØGET OG OMEGNHvordan styrker vi sammenholdet og skaber mere liv i Søndermarken? Det spørgsmål undersøges gennem et nyt forskningsprojekt – som foregår i Løget.

AF: BENTE MELDGAARD / FOTO: BENTE MELDGAARD

P rojektet hedder: ”Rum for det gode ’byliv’ i forstaden – mellem ideal og hverdagsliv”, og formålet med projektet er

at undersøge, hvilke former for byliv der reelt er grobund for i forstaden. Projektet udarbejdes af Erhvervs-PhD-studerende Bente Melgaard, som er 37 år gammel og uddannet arkitekt MAA fra Arkitektskolen Aarhus. – Det byliv, man finder i Vejle midtby, kan ikke umiddelbart kopieres til Sønder-marken, da der her er et andet befolk-ningsgrundlag. Derfor er her andre meka-nismer på spil. I et forstadsområde bør vi snarere stille os selv spørgsmål som: Hvad ønsker beboerne, og hvordan under-støtter vi mangfoldighed og fællesskab? forklarer hun.

Fremtidens forstadProjektet er en direkte følge af arkitekt-konkurrencen om Fremtidens Forstad, der netop omhandler Søndermarken i Vejle, men samtidig indsamles der også erfarin-ger fra hele Danmark.

Hans Helge Andersen, formand for AAB Vejle, siger om projektet: – Vi er rigtig glade for at være med i samarbejdet og ser frem til en spændende proces, hvor vi som boligorganisation kan få sat nogle af vores udfordringer under lup. Vi gør jo selv rigtig meget i Løget gennem den store renovering. Det er dog vigtigt for os, at området ses i sammen-hæng med resten af bydelen, således at vi på sigt får ændret imaget omkring Løget.

Det er første gang, AAB Vejle har til-knyttet en forsker til sine boligområder.

Bente bor her alleredeI forbindelse med projektet har Bente Melgaard og hendes familie valgt at flytte til Løget for at være en del af området.

– Jeg synes, det ville være lidt overfla-disk, hvis jeg bare kom og lavede nogle observationer engang i mellem. Jeg vil gerne være der om søndagen, aflevere mine børn i den lokale institution på cykel og lege med dem på områdets legepladser. Så vi er flyttet ind i en af de fine renovere-de lejligheder i Løget. Vi er så at sige flyttet i felten – og det er rigtig godt og givtigt, kan jeg allerede nu sige.

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 16

en anderledes nabo

Forskningsprojektet er et erhvervsPhD-projekt, der hører under erhvervs-PhD-ordningen i Innova-tionsfonden. Projektet er et samarbejde mellem tre parter: Vejle Kommunes Teknik & Miljøforvaltning, Statens Byggeforskningsin-stitut samt AAB Vejle. Pro-jektet løber over tre år og er muliggjort via fondsstøtte fra AAB og Landsbygge-fonden. Projektet forventes afsluttet til maj 2017.

Page 17: AAB nyt 4-2014

2. Hvad hedder den nye kommentatorduo i NBA/Basketball?

Thomas Bilde – Peter Wang Bubber – BS.

3. På hvilken tv-kanal kan man både se UEFA Champions League, Superliga, Formel 1 og NFL? TV 3+ Canal 9

4. På hvilken af SBS Discovery’s kanaler kan man altid se udsendelser med og om dyr? Kanal 4 Animal Planet

5. Hvilken tv-udbyder leverer tv til størstedelen af AAB’s beboere? YouSee WeeSee

6. Er der danske undertekster på Nabolandskanalerne SVT1, SVT2, ARD, ZDF og NRK1.

Ja Nej

Navn:

Adresse: Alder:

AAB Nyt takker Dansk Kabel TV, YouSee, DR, TV2, Verdens TV, ViaSat, VIMN Nordic, SBS discovery, AAB’s Programudvalg, Redaktionsudvalg, Feriehusudvalg og Aktivitetsudvalg.

Svar på konkurrencespørgsmålene, klip siden ud og send til AAB Vejle, Mindegade 17A, 7100 Vejle. Der træk-kes lod blandt de indsendte korrekte besvarelser hele december fra fra den 12. til og med den 22. december kl. 12.00. Vindernavnene bliver løbende offentliggjort på AAB’s facebookside www.facebook.com/AABVejle. For at deltage skal du bo hos AAB Vejle. Præmierne skal være afhentet senest den 30. januar 2015.

1. Hvilken internetudbyder leverer internet til AAB’s bolignetværk? Dansk Kabel TV Irsk Kabel TV

Svar rigtigt på de 6 spørgsmål og deltag i lodtrækningen om:En Playstation 4, Apple iPad mini 2 Wi-Fi tablet 16 GB - 7.9", Apple TV – digital modtager til multimedie, Google Chromecast, Georg Jensen termokande, Stelton termokande, Reisenthel skuldertaske, TV 2 Fri vest, TV Charlie petanque og andre TV 2 gimmicks, Eurovision 2014 skuldertaske og andre DR gimmicks, TV3 Sport fodbold, gratis weekendophold i et af AAB’s feriehuse, biografbilletter, samt mange andre dejlige præmier sponseret af AABs tv-, internet- og kanaludbydere.

JulekonkurrenceAABs store

NR. 4 / DECEMBER 2014 SIDE 17

Page 18: AAB nyt 4-2014

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 18

112 i Grønnedalen

SNARRÅDIG BEBOER REDDER NABOERSøndag aften den 21. september reddede Jette Christensen sine naboer og underboere fra røgforgiftning.AF: HANNE BREDAHL, REDAKTØR / FOTO: HANNE BREDAHL

J ette, som bor i Grønnedalen, fortæller, at hun den pågældende søndag omkring kl. 23.15 undre-de sig over, at gulvbrædderne i

lejligheden knirkede udsædvanligt højt og gav sig. Samtidig med at det lød som om, underboen flyttede rundt på sine møbler. Intuitivt kigger hun ud af sine stuevinduer og opdager, at der glider røg op langs ydermuren fra lejligheden nedenunder. Hun løber ud i opgangen og kan lugte røgen. Hurtigt begynder hun at banke naboer og underboere op samt får ringet 112. Vejle Brandvæsen ankommer meget hurtigt – i løbet af 5-7 minutter – og får hurtigt slukket branden, som viser sig at stamme fra en pc, der står til opladning i en sofa i Jettes underbos lejlighed. En chokerende oplevelseSelvom der heldigvis kun er sket mate-rielle skader i den udbrændte lejlighed

– underboen var ikke hjemme – samt røgskader i de øvrige, har oplevelsen været traumatisk for såvel Jette som naboerne. Jette fortæller, at forskræk-kelsen stadig sidder tilbage. Og selvom beboerne i opgangen allerede har snakket rigtig meget sammen efter den uhyggeli-ge oplevelse, har de besluttet, at de i det nye år (efter at lejlighederne i opgangen er renoverede) skal samles hos Jette og have talt oplevelsen igennem igen. Og så kan de forhåbentlig herefter komme godt videre. Sammenholdet blandt naboerne var rigtig godt inden hændelsen, men har væ-ret medvirkende til at knytte dem endnu mere sammen.

Pas godt på hinandenEn brand så tæt på, som beboerne har oplevet i Grønnedalen, er en traumati-serende oplevelse. Når man bor så tæt

som beboere i boligblokke, kan en ulykke hurtig udvikle sig til ikke kun at ramme beboerne, som bor i det ramte lejemål, men mange flere. Og få katastrofale føl-ger. Derfor er det så vigtigt, at beboerne her er ekstra påpasselige og ikke sløser med sikkerheden, men tænker sig ekstra godt om. Og ikke begår dum- og uforsig-tigheder som f.eks. at lade pc’er oplade på letantændeligt materiale, er omhyggelige med fyldte askebægre, juledekorationer, olie på komfuret og meget mere. På www.brs.dk kan du læse gode råd om, hvordan du undgår brand i hjemmet. Og så er det også en rigtig god idé at investere i røgalarmer og brandslukkere. Tænk jer om og pas godt på hinanden!

“Forskrækkelsen sidder stadig tilbage hos mange

af beboerne, selvom vi har talt meget om

oplevelsen i opgangen”

Page 19: AAB nyt 4-2014

NR. 4 / DECEMBER 2014 SIDE 19

aktuelt

SMART BRANDSLUKKER PÅ STØRRELSE MED EN SPRAYDÅSETo brandmænd fra Vejle har udviklet en ny, smart brandslukker. Brandsluk-keren er på størrelse med en spraydåse og kan slukke brande som f.eks ild i frituregryde eller edb-udstyr. Målet med udviklingen af denne nye type brandslukker har været at skabe en brandslukker, der virker mod praktisk talt alle typer brande i hjemmet og er nem at betjene. Brandslukkeren koster knap 200 kroner. I Finlandsparken har afdelingsbestyrelsen indkøbt brandslukkere til alle lejemål, og de vil bli-ve omdelt til beboerne snarest. I Løget har afdelingsbestyrelsen besluttet at vente til at renoveringen er veloverstået.

Husk at have en indboforsikring!

Tillykke til afdeling 8 med 75-års jubilæet.

I AABs 25 års jubilæumsblad kan man læse:I 1938 kom en ny boligstøttelov, som indebar det nye, at der kunne gives huslejenedsættelse til børnerige familier. Hvis man troede, at Boligforeningen efterhånden havde fået nok af at bygge (Afd. 1, red.), måtte man nu tro om igen. Nej, nu kom der for alvor gang i foretagendet. Det, der var startet så beskedent med 46 lejligheder, havde allerede antaget et betydeligt omfang og skulle herefter blive til meget mere.

Afdelingen fejrer jubilæet med en juletur over grænsen og frokost på Røde-Kro.

Andet skud på AAB-stammen

Lukkedage I december holder AAB lukket fra den 24. til og med den 28. samt den 31. december.

I januar er der lukket den 1. og 2.

Fællesspisning i VestbyenLørdag d.31.01.2015 kl.18Valdemarsgade gildesal

Menu:Hovedret: Medisterpølse m/tilbehørKyllingefrikadeller v/ muslimsk tilmeldingDessert : Kaffe /te og kage

Pris: Voksen 50krBørn 3-12 år 30 krBørn 0-2år gratis

Folk med sukkersyge skal give besked.S.U. Mandag den 26 /01 . 2015Til Nina Andersen afdeling 1Tlf. 26701408.

Selvom du bor i en almen boligforening, er det vigtigt at have en indboforsikring. Ved brand er det nemlig din egen indboforsikring, der skal dække de skader, der evt. er sket i din lejlighed. Ligesom det også er dit forsikringsselskab, der skal dække evt. genhusning i forbindelse med brand.

Page 20: AAB nyt 4-2014

aktuelt

Foredrag og Stand-up med Oluf Christensen

Onsdag den 28. januar 2015I 8. klasse var Oluf Christensen offer for klassekammeraternesonde tunger. Nu laver han stand-up for at fortælle om mobning og konsekvenserne deraf.

Emne: MobningSted: Kvartershuset, Løget Høj 2ATidspunkt: Kl. 18.00For mere information kontakt: Henrik Thomsen - Tlf.2146 1253 - [email protected] Wagner – Tlf.2025 0217 - [email protected]

Comedy

zoo

www.loegetby.dk

SNERYDNING– og glatførebekæmpelseSnerydning og glatførebekæmpelse i AABs områder udføres efter nedenstående retningslinjer:

AABs områder inddeles i primære og sekundære veje, stier, trapper mv.

Primære områder:1. Adgangsveje til og fra boligerne.

2. Trapper og adgangsveje til kældre med renovationsrum, cykelskure og barnevognsrum.

3. Fortove og stier til opretholdelse af adgangsforholdene til bebyggelsen og eventuelle bybusforbindelser.

Sekundære områder:4. Veje og stier, som ikke er nødvendige for at opretholde den normale adgang til og fra boligerne.

5. Parkeringspladser og veje for kørende trafik.

Inden for normal arbejdstid vil snerydningen og glatførebekæmpelsen blive udført efter beskrevne rækkefølge.

Uden for normal arbejdstid og i weekender vil der blive udført snerydning og glatførebekæm-pelse efter behov og kun af de primære områder ud frabeskrevne prioriteringsrækkefølge.

På veje og stier, som hører under kommunens vedligeholdelsesansvar, foretages snerydning og glatførebekæmpelse af kommunen efter Vejle Kommunes gældende retningslinjer.

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 20

Page 21: AAB nyt 4-2014

Renoveringen i Løget skrider planmæs-sigt frem. Efter nytår er man halvvejs med renoveringen. 40% af de nyrenoverede boliger er ”tilgængelige” boliger, eller sagt på godt dansk ”handicapegnede”. Med en så stor og spektakulær renove-ring er der mange meninger og holdninger. Heldigvis er størstedelen af tilkendegi-velserne positive, og beboerne er rigtig glade for deres nye lejligheder og huse. Ligeledes oplever AAB stor interesse for de nye boliger. For beboerne, der bor midt i en renovering, kan det være hårdt og

Det nye

stressende med byggerod og håndværke-re over det hele. Det er desværre de vilkår, man må påregne, når man går i gang med så stort et projekt. Heldigvis er der stor tålmodighed og forståelse herfor, hvilket beboerne skal have ros for. I sidste ende kommer renoveringen jo også beboerne til gode med bedre og mere tidssvarende boliger. Og så er det jo også beboerne, der på afdelingsmødet selv har bestemt, at det var på tide, Løget blev renoveret.

SNERYDNING– og glatførebekæmpelse

SIDE 21NR. 4 / DECEMBER 2014

AAB oplever allerede stor interesse for de nye boliger i Løget.

renovering på ret spor

LØGETAF: HANNE BREDAHL, REDAKTØR / FOTO: HANNE BREDAHL

Page 22: AAB nyt 4-2014

AAB / MERE END ET HJEMSIDE 22

aktuelt & kryds

KrydsLøs vores nye AAB kryds & tværs. Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om 3 x 4 biografbilletter til Lido i Vejle.

Navn:

Adresse: Afdeling:

Klip kuponen ud og send den inden 27.02.15 til:

AAB VejleMindegade 17 A7100 VejleMrk. Kryds & Tværs

Vindere af sidste "Kryds":Johnny Lindskjold, afdeling 26Michael Larsen, afdeling 38Inger-Lise Rasmussen, afdeling 42

Løsning: Sommerudflugt

Redaktionsudvalget ønsker stort tillykke!

Vinderne har fået besked.

Har du en god historie, du vil dele? Vil du gerne fortælle om noget, der er sket i din afdeling, en god historie, ture, aktiviteter eller arrangementer, kan du skrive til [email protected] med angivelse af navn, adresse, telefonnummer og e-mail, og så vil redaktionsudvalget kigge på din henvendelse.

Vind 4biograf-billettertil Lido i Vejle

Page 23: AAB nyt 4-2014

NR. 4 / DECEMBER 2014 SIDE 23

aab info

Her finder du navne og kontaktoplysninger på medlemmer af ledelsen, inspektører, beboerrådgivning og administrationen i AAB.

Hovedbestyrelsen:Formand Hans Helge Andersentlf. 75 83 43 [email protected]

InspektørerAfd. 11-17-24-37-46Glenn Nutkinstlf. 76 43 72 [email protected]

Afd. 12-13-15-38-51Jens Kongerslevtlf. 76 43 72 [email protected]

Afd. 29-35-44-45-50Henrik Andersentlf. 76 43 72 [email protected]

Afd. 41-42-52John Spælling Kristensentlf. 76 43 72 [email protected]

Afd. 1-8-26-47-48-49-53Michael Vibetlf. 76 43 72 [email protected]

AdministrationenLedergruppen i AAB, Udlejningschef Tommy Mølgaardtlf. 76 43 72 [email protected]

Økonomichef Kim Lassentlf. 76 43 72 [email protected]

Teknisk chef Steen Rosvang Andersentlf. 76 43 72 [email protected]

BeboerrådgivningenSocialrådgiver Lis [email protected]

NæstformandOve Hansentlf. 20 71 56 [email protected]

Hans Ole Olesentlf. 75 83 43 [email protected]

Leif Rasmussentlf. 75 72 31 [email protected]

Knud Aage Thiemertlf. 24 84 12 [email protected]

Susanne Vestergaardtlf. 26 82 24 [email protected]

Sven-Erik Madsentlf. 75 83 24 [email protected]

Man. kl. 10.00-12.00, Løget Høj 14B, tlf. 75 72 71 78 Tirs. kl. 16.00-18.00, fast telefontid på tlf. 75 82 53 12 Ons. kl. 10.00-12.00, Svendsgade 13B, tlf. 75 72 71 78 Fre. kl. 10.00-12.00, Beboerhuset, Finlandsvej 103A, tlf. 75 82 53 12

AABs AdministrationForeningens kontor: Mindegade 17Atlf. 75 82 77 00, fax 75 72 46 45aabvejle.dk, [email protected]  TelefontiderMan.-ons. .... kl. 09.00-15.30Tors. ............... kl. 09.00-17.00Fre. ................. kl. 09.00-12.00 ÅbningstiderMan.-ons. .... kl. 11.00-15.30Tors. .............. kl. 11.00-17.00Fre. ................ kl. 09.00-12.00  

Inspektørernes telefontiderMan.-ons. .... kl. 09.00-09.30......................... kl. 14.30-15.30Tors. ............... kl. 09.00-09.30......................... kl. 14.30-17.00Fre. ................. kl. 09.00-09.30......................... kl. 11.00-12.00  Inspektørernes træffetiderMan.-ons. ..... kl. 14.30-15.30Tors. ............... kl. 14.30-17.00Fre. ................. kl. 11.00-12.00  

Varmemestrenes telefon-/træffetiderMan.-tirs. ..... kl. 06.45-07.30......................... kl. 15.15-15.45Ons.-tors. ..... kl. 06.45-07.30......................... kl. 14.15-14.45Fre. ..................kl. 06.45-07.30......................... kl. 11.15-11.45 MøllevangenEllevang 1B, tlf. 75 82 17 68 [email protected]

VestbyenMindegade 14 st., tlf. 75 83 58 [email protected]

SandegravenSofievej 4, tlf. 75 82 77 [email protected]

FinlandsparkenVaskeribygningen, Finlandsvej 29, tlf. 75 82 65 [email protected] Løget ByLøget Høj 12A, tlf. 75 83 12 [email protected]

Falcks vagttelefontlf. 70 12 13 07, skal/kan kun benyttes ved uopsættelige opgaver/arbejder.

YouSee support, fejlmelding og spørgsmåltlf. 70 70 40 40, yousee.dk

Dansk Kabel TVtlf. 69 12 12 12, danskkabeltv.dk

Kryds

Page 24: AAB nyt 4-2014

M an fristes ofte til at lade sig “over-falde” af alle de dystre forudsigel-ser, vores medier belastes af. Der går ikke mange minutter, fra der

sker ulykker rundt om i verden til breaking news i TV og aviser opdateres. Og længe før omfanget af ulykken kendes, så er vi alle belært om, hvilke følger det har, og hvor stort et problem det er for samfundet som helhed. Således oplever man det i alle årets måneder, men for mange mennesker kan det ligesom virke voldsommere her i årets mørke måneder. Man kan næsten sige, at det på denne tid virker til, at en fjer let bliver til 5 høns, og der skal mange gode historier til at få et positivt syn på livet. Sådan er det også indimellem med de historier, der findes om en del af de boligområder, hvor I, der modtager dette blad, bor. Jeg ved ikke, hvor ofte jeg oplever at skulle ud og nedtone nogle få beboeres eller gæsters opførsel. Det er voldsomt frustrerende, når man kender så mange skønne mennesker, der alle er super glade for deres hjem og naboer. Et tåbeligt stenkast, en vanvittig ikke-ek-sisterende bombetrussel og lignende er vildt

irriterende – især holdt op imod alle de gode tiltag og oplevelser, man kan få. Masser af skønne aktiviteter og samvær, skønne grønne områder, en igangværende renovering – som nok i en periode fylder lidt rigeligt, men giver nye, gode lejligheder – og som formand for børneområdet nogle super gode daginstitutioner, der alle udvides og udvikles positivt i disse år. Altsammen tiltag, der i denne tid giver grund til lys og håb i efterårets mørke. Akkurat som decembers lys og varme hyggetid med flere fridage og familiehygge, så vil jeg håbe, at alle læsere vil fokusere på fællesskabet og de mange gode tiltag. De varmer, og de giver langt bedre fornemmelse for et godt liv med en skøn bolig i en dejlig by. Jeg vil gerne slutte med en stor tak for det fine samarbejde, der altid er mellem AAB og det kommunale og politiske system. Der arbejdes altid på at finde en god og konstruktiv løsning til alles bedste. En forrygende måde at få knust et væld af problemer overalt. Mange krige og fortrædelighe-der kunne undgås, hvis det var på den måde, man opførte sig rundt om i verden.

God december, Jul og forrygende Nytår til alle.

Stafetten“Jeg håber, at alle

læsere vil fokusere på fællesskabet og de mange

gode tiltag i AAB. De varmer, akkurat

som decembers lys og varme hyggetid”

i decembers mørkeMasser af lys

AF: DAN SKJERNING (A), MEDLEM AF BYRÅDET I VEJLE KOMMUNE, FORMAND FOR BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET,SAMT MEDLEM AF VOKSENUDVALGET OG SENIORUDVALGET.