caritas nyt #1 2014

C ARITAS NY T 2012 | 2 1

CaritasDanmarkCaritas Nyt

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K# 1 M A R T S 2 0 1 4

LANDBRUG SOM LØSNING

FASTEINDSAMLING 2014

2 C ARITAS NY T 2012 | 23

Kære læser, En eksplosionsagtig brand i begyndelsen af året betød, at over 500 flygtninge mistede deres hjem i flygtningelejren Mae La i Thailand. 100 burmesiske familier blev med et hjemløse. Da jeg

besøgte lejren i januar, var genopbygningen dog i gang.

På brandtomten havde der ligget en kost-skole for omkring 25 flygtningebørn, som var uden forældre i lejren. De var som alle andre skræmt af branden. Christa Bonde, Christi-an Noval og jeg mødte dem på brandtomten, hvor de før havde haft deres skole og hjem. De havde kun et stort ønske: Vil I ikke bede med og for os?

De kunne have bedt om så meget andet, tænkte jeg efterfølgende. Men de bad kun om dette ene, som vi jo umiddelbart kunne forene os om der på brandtomten.

Gud er den der genopbygger og heler det fortabte og sørgen-de menneske. I Ham kan vi finde tryghed på ”brandtomten” i vort eget liv- og glæde i livet. Flygtningebørn fra Myanmar eller voks-ne fra Danmark.

Fastetiden er en anledning til gennem bøn at bede Gud om at gribe ind i verden og bringe lindring til mennesker i nød – og bruge dig og mig til at hjælpe konkret.

Som du kan læse om i dette nummer af Caritas Nyt, har vi i fastetiden mulighed for at gøre hjælpen konkret i forhold til men-nesker i Uganda og bringe glæde.

Jann Sjursen,Generalsekretær for Caritas

CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen

Redaktør: Toke Nyborg

- [email protected]

Grafisk design og layout: Nanna Ørsted

Korrektur: Marianne Lipka

Papir: 90g matt.

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#1 - marts 2014

Tryk oplag: 3200

ISSN: 13978578

Forsidebillede: Toke F. Nyborg

UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et

bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år

og til samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer april 2014

Adresseændring eller afmelding: [email protected]

eller tlf: 38180000

UDGIVER

Caritas Danmark

Gammel Kongevej 15, 3

1610 København V.

E-mail: [email protected]

Generalsekretær: Jann Sjursen

Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Flere oplysninger om Caritas Danmark

og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for

og med mennesker med henblik på

at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas

Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes

humanitære organisation for udvikling og

nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisationer

er medlem af CI, som hermed er et af verdens

største humanitære netværk.

NR#1

2 CARITAS NYT 2014 | 1

CaritasDanmark

BRANDTOMTEN

2


www.facebook.com/caritasdk

SIDE 6-9

Landbrug kan løfte Uganda ud af fattigdom, men bønderne står over for store udfordringer. Klimaændringer og mang-lende ressourcer gør det svært for familierne at leve af land-bruget. En forbedring af bøndernes landbrugsproduktion er derfor afgørende for udviklingen i landområderne. Det ar-bejder Caritas målrettet på.

3 3 CARITAS NYT 2014 | 1

INDHOLD

LANDBRUG SOM LØSNING

4 MIDT I EN MANGFOLDIGHED Sylvie Dauzat fortæller om hendes rolle som sognerepræsentant,

fællesskabstanken og mangfoldigheden på Nørrebro.

10 REJSE TIL ORIENTENCaritas' formand har netop besøgt Myanmar og Thailand.

Hun beretter her om mødet med en virkelighed, som ligger langt fra Danmark og det daglige arbejde som skoleleder.

12 EN ILDSJÆL I ANDESBJERGENE Portræt af Reberto Huallpayunca, som laver radio

for højlandsindianerne i Peru.

14 FLYGTNINGE I ØJENHØJDE Tidligere udviklingsminister, Rasmus Helveg Petersen, er impone-

ret over Caritas' nødhjælpsindsats efter besøg i Jordan.

16 TRE MÅNEDER EFTER HAIYAN Genopbygningen af Filippinerne er i fuld gang, mens den

humanitære indsats fortsætter med danske midler.

18 KORT NYT

[Te

ks

T & f

oT

o: To

ke f. N

yb

or

g]


V E R D E N S B E D S T E N Y H E D E R» I N T E R V I E W

CARITAS NYT 2014 | 1

Sylvie Dauzat på 58 er sognerepræsen-tant for Caritas på Nørrebro. Det har hun været i snart tre år, og hun nyder

rollen som repræsentant for en organisation, hun har kendt hele sit liv. Sylvie er selv ka-tolik og har været det siden barnsben, og det var derfor kun naturligt at engagere sig i Sa-kramentskirken. Hun hører egentlig til et an-det sogn, men kirkens mangfoldighed tiltaler Sylvie, som oprindeligt kommer fra Frank-rig. Det var dog ikke givet fra starten, at hun skulle engagere sig i velgørende arbejde for Caritas. Det var mere en tilfældighed, som Sylvie selv udtrykker det på sin egen stille fa-con: ”Jeg vidste ikke, hvad rollen som sognere-præsentant indebar, men jeg syntes, det lød spændende. Så da muligheden bød sig, slog jeg til,” fortæller hun. Og Sylvie har ikke for-trudt sin beslutning. STÆRKT FÆLLESSKAB Repræsentantskabet har bådet givet nye ven-skaber og betyder, at Sylvie i dag kender sig selv bedre: ”Jeg har lært at tage initiativ og dele opga-ver med andre og samtidig vise, når jeg har brug for hjælp. Hvis der er en, som altid har styr på det hele, er det jo ikke motiverende for andre at være med i en gruppe. De kirke-lige initiativer er fælles projekter,” forklare Sylvie. Og netop fællesskabstanken er om-drejningspunkt for Sylvies virke som sogne-repræsentant: ”Vi er gode til at bakke hinanden op, give plads og udnytte hinandens styrker og for-skelligheder. Hver især brænder vi for sagen og for at gøre en forskel, og vi gør det med de ressourcer og midler, vi har til rådighed. Sa-kramentskirken afspejler Kirken på verdens-plan, og denne mangfoldighed giver plads til alle. I et sådan miljø spirer nye initiativer,” fortæller hun, og henviser blandt andet til sidste års støttekoncert til fordel for Filippi-nerne, som kirkens engelsksprogede menig-hed arrangerede.

VELBESØGTE LOPPEMARKEDER Sylvie selv har taget initiativ til Sakraments-kirkens efterhånden velbesøgte loppemar-keder, som de sidste tre år er blevet afholdt i skolegården bag Sankt Ansgars Skole på Nør-rebro: ”Sidste år måtte vi åbne dørene en halv time før, fordi folk stod og ventede udenfor. Det giver en god følelse, når man ser et pro-jekt lykkes,” smiler Sylvie. 50.000 kroner har loppe-projekterne indbragt Caritas. Men der ligger også hårdt arbejde bag. Der skal an-nonceres, omdeles flyers og designes banner, ligesom de mange genstande, som privatper-soner donerer, skal sorteres, og selve arrange-mentet skal tilrettelægges. Omfanget af lop-pemarkederne har affødt en Caritas-gruppe med ti medlemmer, som blandt andet bistår med PR-arbejde, indsamling og sortering af genbrugsting. Det er en kæmpe hjælp: ”Loppemarkederne ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre, hvis det ikke var for fæl-lesskabet. Vi har fået stor opbakning fra an-dre kirker, som donerer genbrugsting, og vi får også hjælp fra sekulære institutioner, så tingene hober sig op,” smiler Sylvie og tæn-ker tilbage på det første år, hvor hjemmet på Frederiksberg, blev brugt til opbevaring af de indsamlede genbrugsting. Det efterlod ikke meget plads til den lille familie på tre. FØLELSE AF SAMHØRIGHED Loppearrangementerne efterlader heller ik-ke meget tid, for det kræver mange timer at stable et loppemarked på benene. Når Sylvie ikke arbejder som socialpædagog i et vikar-bureau, går det meste af fritiden derfor med Kirken. Alligevel kan hun varmt anbefale an-dre at blive sognerepræsentanter: ”Jeg vil gerne opfordre andre til at blive sognerepræsentant. Det at være en del af et fælles projekt giver en stærk følelse af sam-hørighed og har helt klart styrket min tro,” slutter Sylvie.


På det multikulturelle Nørrebro er der opbakning til den katolske menighed og dens indsamlinger til fordel for Caritas – ikke mindst på grund af Kirkens mangfoldighed og frivillige ildsjæle

MIDT I EN MANGFOLDIGHED

CARITAS NYT 2014 | 1 555

[Te

ks

T & f

oT

o: To

ke f. N

yb

or

g ]

Landbruget spiller en central rolle for Ugandas befolkning og for landets ud-vikling. Mere end 90 procent af befolk-

ningen bor på landet. De er mere eller min-dre direkte afhængige af landbrugsproduk-tionen. Men klimaforandringer i form af tør-ke og manglende nedbør er ofte skyld i ringe høstudbytte, ligesom jordens ringe beskaf-fenhed eller manglende ressourcer til at ud-nytte jorden, gør det svært for familierne at leve af landbruget: ”Hver tredje ugander lever i dag under fat-tigdomsgrænsen, mens knap 70 procent af befolkningen i den nordøstlige region, Soro-ti, lever i absolut fattigdom. En forbedring af bøndernes landbrugsproduktion er derfor af-gørende for udviklingen i landområderne,”

forklarer programkoordinator i Caritas, Maj Forum. ”Det vil både bidrage til at opfylde FN’s 2015 Mål om at afskaffe fattigdom og sult, og det vil skabe større indkomst og social sik-kerhed for landbefolkningen, som vil forplan-te sig til hele det lokale samfund og støtte såvel uddannelse som sundhed og erhvervs-struktur,” lægger hun til. Samtidig er det en vækst, som med garanti kommer de fattigste til gode og sikrer, at pengene bliver dér, hvor de gør mest gavn. Caritas har iværksat en række langsigtede landbrugsinitiativer i Uganda, som skal hjæl-pe familier ud af fattigdom. Målet er at hjæl-pe bønder med at gå fra subsistenslandbrug - hvor man kun forsyner sig selv - til at kunne


»

SPIRENDE HÅB I UGANDALandbrug kan løfte Uganda ud af fattigdom, men bøn-derne står over for store ud-fordringer, hvis de skal leve af høsten

» L A N D B RU G S O M LØ S N I N G


» FASTEINDSAMLING

Fastemidlerne støtter lokale landbrugsinitiativer i Uganda, som skal løfte fattige familier ud af fattigdom. Gennem landbrugstræning, organisering og adgang til billig såsæd forbedres famili-ernes produktion og derved deres indtjening.

afsætte en del af deres landbrugsvarer kom-mercielt, og således dække andre leveom-kostninger. HVAD GÅR DIT STØTTEBIDRAG TIL? Caritas samarbejder med den lokale paraply-organisation, CAPCA, som har flere Caritas-medlemmer. CAPCA støtter udviklingen af bæredygtige landbrug med henblik på at give bønderne større fødevaresikkerhed og mulig-hed for at skabe sig en indtjening. Gennem landbrugstræning, hjælp til organisering og adgang til billig såsæd forbedres bøndernes produktion og derved familiernes mulighed for at bryde ud af fattigdom. Størstedelen af indtægterne fra salg af afgrø-der betaler børnenes skolegang, medicin og

andre basale fornødenheder. Udviklingen af landbrug bidrager således til lokaludvik-ling og giver spirende håb i det østafrikanske land: ”Vi kan se, det virker. I flere landsbyer har bønderne forøget deres produktion og leve-standarten er radikalt forbedret. Det arbejde skal styrkes, så endnu flere familier kan løf-tes ud af fattigdom,” forklarer Maj Forum. SÅDAN HJÆLPER DU Du kan hjælpe bønder i Uganda ved at bidra-ge til Caritas’ langsigtede arbejde med bære-dygtig landbrugsudvikling. Se mere på www.caritas.dk. Du kan også støtte over SMS eller via netbank.

BANK

Registreringsnummer: 2191

Kontonummer: 3487254516

SMS

Send BISTAND til 1231 og

støt med 150 kroner

C ARITAS NY T 2012 | 2 77 CARITAS NYT 2014 | 1

Ocura John Albert kan idag sende sine børn i skole takket været et

effektiv landbrug


[Te

ks

T & f

oT

o: To

ke f. N

yb

or

g]

Det er tidlig morgen i Gweri – en landsby i det nordøstlige Uganda. Røgen siver lige så stille ud af de lerklinede hytter. Der er ved at komme liv i landsbyen. Et par piger er på vej efter vand. De slentrer stoisk henover bushen med retning mod brønden. Solen slipper hurtig grebet i horisonten og begynder sin vandring over himlen. Mænde-ne skal skynde sig i marken, inden det bliver for varmt. Uganda ligger ved ækvator, og solen bræn-der unådigt ned over bushen ved middagstid. EN HAKKE TIL SYV FODBOLDBANER Ocura John Albert har allerede slænget sin hak-ke over skulderen. Der skal luges i dag. Ocura har fem hektar jord, hvor han dyrker kassava, hirse, kartofler samt lidt grøntsager. Fem hektar svarer til syv fodboldbaner, så det er hårdt arbej-de, når man kun har en hakke. Ocura er 51 år, men slider i marken fra solopgang til solnedgang - hver dag. Også i weekenden. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selv-følge. Der skal betales skolepenge, skoleuniform

og skolebøger: ”Min ældste søn har netop færdiggjort teknisk skole, hvor han har studeret landbrug,” smiler Ocura stolt og svinger hakken. Han har selv gået fem år i skole. Hans kone har aldrig fået en ud-dannelse. Men de er begge fast besluttede på at give deres børn en bedre fremtid: ”Det meste af det jeg tjener ved at sælge afgrø-der på markedet, bruger jeg på mine børn. Det er dyrt at købe skolebøger og skoleuniformer, men de skal ikke ende som mig uden uddannelse,” forklarer Ocura. Han ser sit hårde slid i marken, som en investering i fremtiden. Når hans børn er færdiguddannede, kan de hjælpe familien øko-nomisk og være med til at uddanne de andre fra landsbyen. KASSAVA FINANSIERER SKOLEGANG Ocura har stadig tre små drenge og en lille pige i folkeskolen, så der skal arbejdes hårdt, når han både skal brødføde familien og betale børnenes skolegang. Når der er brug for penge til forek-sempel medicin eller skolebøger, sælger han si-

NÅR DRØMMEN OM EN UDDANNELSE BESTEMMES AF

HØSTEN!Ocura slider i marken fra solopgang til solnedgang. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selvfølge. Der skal betales skolepenge, skoleuni-form og skolebøger

» L A N D B RU G S O M LØ S N I N G


I Uganda er det obligato-risk at bruge skoleuniform. Har du ikke en uniform, lukker læreren dig ikke ind i klassen. Det har ikke alle råd til.Mange børn kom-mer derfor ikke i skole. De må i stedet blive hjemme og arbejde i marken.


ne afgrøder på det lokale marked. For 15 kilo kassava kan Ocura få ti kroner. Så der skal høstes mange kilo kassava, når Ocura skal betale næsten 200 kroner om måneden i sko-lepenge: ”Når høsten er god, tjener jeg godt, men det afhænger af vejret. Hvis høsten er mager, er der kun penge til basale fornødenheder som sukker, sæbe og lampeolie. Så kan mine børn ikke komme i skole,” fortæller han. FREMTIDSSIKRING Ocura tjener i dag så godt på sit lille landbrug, at han har kunnet købe en ko, som allerede har avlet fire tyre og en kvie. Kvien har end-da fået en lille kalv. Ocura har solgt de tre ty-re. Det har betydet, at hans børn indtil videre kan blive i skolen resten af året. Han er glad for, at Caritas har hjulpet med at gøre hans lil-le landbrug mere effektivt: ”Havde det ikke været for Caritas, ville mi-ne børn ikke være i skole,” smiler han.


[TeksT: ChrisTa boNde. foTo: JaNN sJurseN]


KLÆDT PÅ TIL BESTYRELSESARBEJDETChrista Bonde, formand for Caritas, er net-op hjemvendt fra en orienteringsrejse for Caritas til Myanmar og Thailand. Forman-den fortæller her om mødet med en virke-lighed, som ligger langt fra Danmark og det daglige arbejde som skoleleder

Bestyrelsesformand,Christa Bonde, møder burmesiske flygtninge i Thailand

» R E J S E B E R E T N I N G

10

dig på magten. Og hvad er der at komme hjem til, når andre har overtaget ens jord, eller den ikke kan dyrkes på grund af landminer? Så i praksis er der ikke mange, der lige nu tror på en fremtid i Myan-mar.

BØNDER SPARER SIG UD AF FATTIGDOM I Myanmar besøgte vi en række selvhjælpsgrup-per, hvor bønderne i fællesskab sparer op og låner ud til hinanden. Det giver bønderne adgang til bil-lig kapital, som er nødvendig for udviklingen af ef-fektive landbrug og i sidste ende bekæmpelse af fat-tigdom. Det er Caritas’ lokale partner, KMSS, som har etableret grupperne. Det var meget opløftende at se, hvordan spare-lånegrupperne har været med til at forbedre landsbrugsproduktion og øge indtje-ningen. Flere grupper planlægger endda at begyn-de små lokale udviklingsprojekter, som skal kom-me hele landsbyen til gode. Så der er faktisk håb for fremtiden i landet.

FREDELIG SAMEKSISTENS OG LIGERET Vi fik også mulighed for at drøfte den generelle si-tuation i Myanmar med ærkebiskoppen i Yangon, Charles Bo, der ovenikøbet inviterede på middag. Det altoverskyggende emne var fred og muligheden

I januar rejste jeg sammen med bestyrelsesmed-lem, Christian Noval, til Thailand og Myanmar. Vi skulle opleve Caritas’ udviklings- og nød-

hjælpsarbejde på tæt hold. Det skal alle bestyrelses-medlemmer i løbet af deres fireårige valgperiode, for det er vigtigt, at vi som ledelse til stadighed får en større indsigt i det, vi skal træffe beslutninger om. Vi valgte Asien. Primært fordi Caritas arbejder med både udvikling og nødhjælp i regionen, men også for at orientere os om situationen i Myanmar, som er nyt programsamarbejdsland. Første stop på orienteringsrejsen var Bangkok.

KAN VI VENDE HJEM? I Thailand besøgte vi fire af de ni flygtningelejre, som Caritas støtter gennem sit humanitære arbej-de. Mellem 120.000-140.000 flygtninge fra Myanmar opholder sig i lejrene. Der er ingen tvivl om, at de har haft en hård skæbne, men den hjælp, der bliver ydet af Caritas’ samarbejdspartner COERR, er både professionel og langsigtet. På vores tur rundt i lej-rene fik jeg mulighed for at tale med flere af flygt-ningene. Nogle har boet i lejrene i mere end 15 år! De vil egentlig gerne vende hjem til Myanmar, men de fleste tvivler på, at den nye civilregering har for-mået at skabe fred – militæret sidder trods alt sta-



Bestyrelsesformand,Christa Bonde, møder burmesiske flygtninge i Thailand

for fredelig sameksistens og ligeret for alle folke-grupper i Myanmar. Der er fortsat kampe i Myan-mar, og de steder, hvor der er ikke er kampe, er fre-den skrøbelig. Men som ærkebiskoppen udtrykte det: Det er ikke muligt at vende tilbage eller foreta-ge en kovending på vejen frem mod fred og demo-krati i Myanmar. Vejen er simpelthen for smal til at foretage en kovending (et Uturn)!!

HJÆLP TIL SELVHJÆLP Det var berigende at opleve, hvor meget hjælp til selvhjælp kan gavne, og hvorledes bønderne selv på utallige måder bidrager til at forbedre deres eget liv og bruger den håndsrækning, de får fra Caritas Danmark. Jeg har fået en langt større indsigt i det arbejde, som Caritas udfører – både i forhold til den langsigtede udviklingsindsats i Myanmar og den humanitære hjælp til burmesiske flygtninge i Thai-land. Og sidst, men ikke mindst, lovede jeg at vi-derebringe en stor tak til alle, som gennem Caritas Danmark har støttet udviklings- og nødhjælpsarbej-det i Asien. Støtten gavner! Og jeg kommer gerne på besøg i sognene m.v. og fortæller om hvorfor.

BISPEDØMMETS FASTEINDSAMLING Caritas gennemfører årets fasteindsamling på vegne af Bispedømmet København. Derfor retter Biskop Czeslaw også en direkte appel om støtte: ”Fastetiden skal først og fremmest bringe os tættere på Gud og hjælpe os med at løsne bin-dinger til materielle goder. Men afsavn skal og-så skærpe vor opmærksomhed på vor næstes nød. Som katolikker er det naturligt, at vor fæl-les fasteindsats sker ved at støtte Caritas’ ind-samling.” Fastetiden begynder askeonsdag den 5. marts og varer til langfredag den 18. april. Caritas har udsendt plakater og sparebøsser til sogne-ne og de katolske skoler. Se mere på caritas.dk, hvor du også finder Pave Frans’ Fastebudskab.

CARITAS NYT 2014 | 1 1111

[Te

ks

T og f

oT

o: aN

N-Ch

ris

TiN

a ga

millsC

he

g]


”Det var alt fra kommunens meddelelser – og nu til musikønskerne,” lyder det lørdag formiddag på den quechua-sprogede radiokanal AM 1460. Radiotekniker Reberto Huallpayunca sætter en traditionel cueca-melodi på og tager hovedtelefonerne af, så han kan fortælle om sit arbejde


En ildsjæl i Andesbjergene

Siden 2002 har bjergkommunen Marca-pata - ikke langt fra den gamle inka-ho-vedstad Cusco - haft sin egen radiosta-

tion, udelukkende transmitteret på quechua - Perus største oprindelige sprog. Radiostati-onen hedder Radio Pachatusan og hører un-der sognet. Men udover jævnligt at dække kateketiske emner sendes også et bredt pro-gram med musikønsker, lokale og nationa-le nyheder, miljøoplysning m.v. Radioen er et vigtigt initiativ i lokalsamfundet til kom-munikation og oplysning om begivenheder og temaer til yderområder, der ellers lever afskåret fra omverdenen. Med små batteri-drevne radioer kan bjergbønderne og deres familier følge med i, hvad der sker i verden, mens de vogter lamaer, henter vand eller la-ver mad over bål i deres hytter på Andesbjer-genes skråninger.

KULTURBEVARELSE 42-årige Reberto går op i sin rolle som lokal presse med liv og sjæl. Via et netværk af in-dianske kommunikatorer udveksler han hi-storier og nyheder over mobiltelefonen. Re-berto har dog også en anden dagsorden med sit arbejde på radioen; Han ønsker at bevare quechua-kulturen - et ønske som er vokset ud af mange, lange samtaler med den dan-ske jesuitterpræst Peter Tantholt Hansen, da han levede i Marcapata. Reberto ser kommu-nikation på quechua-sproget, som en vigtig

strategi i bevarelsen af lokal kultur og tradi-tioner. Med den nye inter-oceaniske lande-vej der går direkte igennem Marcapata, mo-biltelefoner og bedre elektricitetsdækning er byen trådt ind i en helt ny tid. Det giver mu-ligheder for hidtil uset økonomisk udvikling i området, men udgør også en fare for regio-nens kulturelle rigdomme, som risikerer at forsvinde.

DE SIDSTE INKAER Inden for Radio Pachatusans rækkevidde bor for eksempel Q’eros-folket, der først blev ’fundet’ af antropologer i 1950’erne. De kal-des de ’sidste inkaer’ og er udnævnt som kul-turskat for Peru. De har en lang fortid og en barsk nutid med diskriminering og margina-lisering og lever stadig uden de mest basale goder som elektricitet, rent vand, sygeple-je, og fødevaresikkerhed. Overgangen fra et isoleret hyrdeliv i bjergene til mere kontakt med pengeøkomien er vanskelig, og deres helt særegne ritualer, traditioner, historier, sange osv. er i fare for at blive glemt. Reber-to forsøger derfor at få samlet, dokumenteret og udsendt så meget kulturelt materiale som muligt, inden det er for sent: ”Vores børn og børnebørn skal også kende den rigdom, de er en del af,” slutter han sam-talen, inden han sætter det næste musik- ønske på.

» P O RT R Æ T


KORT OM PROJEKTET Da Peter Tantholt Hansen S.J. døde 83 år gammel i juli 2010, efterlod han et livsværk af projekter, opbygget igennem 30 år i sognet Marcapata i Perus Andesbjerge. Sammen med sine medarbejdere ønskede Pe-ter Tantholt Hansen at forbedre levevilkåre-ne for fattige, udsatte og diskriminerede høj-landsindianere - både med konkret hjælp til en bedre hverdag og gennem forskellige initiati-ver til styrkelse af fattiges selvværd og positi-on i forhold til myndighederne. Foreningen Associación Artesania Pachatusan kører en række af initiativerne videre sammen med den nye sognepræst Padre Antonio S.J: - Et kunsthåndværkscenter med strikkeværk-sted, keramikværksted og vævestue har holdt produktionen ved lige siden 1992. 36 perso-ner (flest kvinder) er involveret i forarbejd-ning af lokale råvarer til produkter af høj kva-litet, som sælges i en særlig fair-trade butik i Cuzco. - Skolebespisningen har siden 1998 tilbudt en madordning for skoleelever, der kommer gå-ende til skolen fra de fattige bjerglandsbyer. 170 børn får serveret morgenmad og frokost for et symbolsk beløb eller betaling i form af afgrøder. - På Hansens Bondegård dyrker danske Elin Hansen frugt, grøntsager, grise og høns til skolebespisningen. - Desuden Radio Pachatusan, skolebibliotek samt tandplejeklinik.

CARITAS NYT 2014 | 1 131313

[TeksT: JaNN sJurseN. foTos: murad saidawi]


Programkoordinator i Caritas, Kimi H. Pedersen, er arabisk talende og oversatte for Rasmus Helveg Petersen Syriske flygtninge registreres på Caritas-drevet flygtninge-center i Jordan

I ØJENHØJDE MED FLYGTNINGE FRA SYRIENForhenværende udviklingsminister, Rasmus Helveg Petersen, besøgte Caritas-projekt i Jordan for syriske flygtninge


» F LYG T N I N G E H JÆ L P


Mens ministeren var på hjemmebesøg fik generalsekretær Jann Sjursen sig en snak med syriske flygtninge på gadeSyriske flygtninge registreres på Caritas-drevet flygtninge-center i Jordan

Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen besøgte en syrisk flygtningefamilie i Mafraq i Jordan i januar. Un-der stort sikkerhedsopbud, men stort set alene med fa-milien, fik han siddende på gulvet en førstehåndsberet-ning om, hvad et vil sige at være syrisk flygtning i Jor-dan.

FLYGTEDE FRA HOMSDet blev til et møde med Rouweida, der er midt i tredi-verne og har seks børn i alderen fra 2 til 13 år. Hun flyg-tede sammen med sin familie fra Homs og kom til Jor-dan i marts 2012. Familien lejer en gammel bygning, som tidligere husede en institution. Hjælpen fra Caritas Danmark har bl.a. betydet, at de har fået køkkengrej og hygiejneartikler samt tæpper og varmeapparat til vin-teren. Ministerens besøg var et led i en større rundrej-se, der i første omgang betød deltagelse i en internatio-nal konference i Kuwait, hvor ministeren gav tilsagn om dansk støtte på kr. 200 mio. til de syriske flygtnin-ge. Dernæst fulgte besøg i både Libanon og Jordan, hvor Rasmus Helveg Petersen nærmest blev bombarderet med indtryk fra syriske flygtninge:

VI SKAL LINDRE SMERTEN”Jeg mødte mennesker, der lige var sluppet ud af Syrien. De var tydeligvis chokerede, rystede og apatiske. Men

jeg så også, hvor meget vi med vores hjælp kan hjælpe de mennesker. Ikke bare med vand, mad og tag over ho-vedet. Men også med at komme videre i livet”. Ministe-ren gav således udtryk for, at vi skal lindre smerten for masseflugtens ofre. I Jordan besøgte ministeren ver-dens største flygtningelejr, Za’atari, som huser mere end 125.000 flygtninge! Det er rigtig mange flygtninge, og så i én lejr. Ikke desto mindre så lever langt de fleste (75 % af i alt knap 600.000) syriske flygtninge i Jordan uden for lejrene. Derfor er det helt afgørende, at der lokalt er et hjælpeapparat på plads.

OVER 1000 FRIVILLIGEHer er Caritas Jordans arbejde med støtte fra Danmark helt unikt, da organisationen har lokale hjælpecentre over hele Jordan samt en professionel organisation med inddragelse af over 1000 frivillige. Så ministeren var im-poneret over det, han havde set, da han tog afsked. Han havde oplevet, hvordan en kirkelig organisation hurtigt kan levere, fordi alle midler tages i brug – også de kirke-lige faciliteter som i Mafraq. Og for alt det arbejde sagde ministeren tak til ikke mindst Caritas Jordan.



[Te

ks

T: To

ke f. N

yb

or

g. fo

To: C

ar

iTas iN

Te

rN

aT

ioN

alis]

K ATA S T RO F E H JÆ L P»

Genopbygningen af Filippinerne er i fuld gang, men flere områder er så svært beskadiget, at lokalbefolkningen stadig har brug for hjælp. Den humanitære indsats fortsætter derfor - blandt andet med midler indsamlet i Danmark

FILIPPINERNE 3 MÅNEDER EFTER

TYFONEN HAIYAN



[Te

ks

T: To

ke f. N

yb

or

g. fo

To: C

ar

iTas iN

Te

rN

aT

ioN

alis]

N Ø D H JÆ L P»

1717

Sidste efterår gik tyfonen Haiyan i land i Filippi-nerne, hvor den ødelagde store dele af ø-staten og drev millioner fra hus og hjem. Tyfonen betegnes

som den værste i landets historie, og de mange ødelagte bygninger, som møder de udsendte nødhjælpsarbejdere, vidner om tyfonens kræfter. Gennem økonomisk støt-te og et kæmpe frivilligt engagement samlede Caritas i ugerne efter katastrofen næsten en halv million kroner ind til de katastroferamte familier. Skoleelever afholdt loppemarkeder, Sakramentskirken på Nørrebro arran-gerede støttekoncert, og katolikker i tusindvis gav dona-tioner til Caritas’ humanitære indsats i Filippinerne. PENGENE ER UDE AT ARBEJDE De indsamlede midler er overført til Caritas Filippiner-ne, som fortsat gør deres bedste for at bringe lindring til de mange berørte familier. 1,5 millioner filippinere har mistet deres hjem, og i de værst ramte egne af Filippi-nerne er hele områder jævnet med jorden. Det fortæller kommunikationsmedarbejder i Caritas Internationalis, Patrick Nicholson, som befinder sig på øen Leyte, der blev særlig hårdt ramt af tyfonen: ”Caritas deltager i forreste række i nødhjælpsarbej-det og støtter Kirkens indsats. I løbet af de første måne-der har flere hundrede tusinde filippinere fået hjælp i form af mad, husly, rent vand, hygiejneudstyr, værktøj, latriner og cash-for-work-ordninger. ”Eftervirkningerne er stadig tydelige. I miles om-kreds ses forvredne ståldragere, væltede træer og øde-lagte huse,” lægger han til. Caritas-netværket fortsæt-ter derfor den humanitære hjælpeindsats en tid endnu, mens hovedkontoret i Rom er ved at planlægge en ny appel med mere fokus på genopbygning. OPTIMISME Genopbygningsplanen forventes klar i marts og vil sandsynligvis køre videre til december 2014. Det vurde-rer Patrick, som sammenligner ødelæggelserne i Filip-pinerne med jordskælvet, som ramte Haiti i 2010: ”Ødelæggelserne i nogle områder er så omfattende,

at genopbygningsarbejdet vil tage mange år, men un-derstreger også, at det ikke kun er elendighed, som mø-der nødhjælpsarbejderne: ”Øen summer af aktivitet og optimisme. Huse genop-bygges, væltede træer fjernes og bulldozere rydder op i murbrokkerne. Det er bemærkelsesværdigt at se, med hvilken energi og beslutsomhed filippinerne genopbyg-ger deres liv,” beretter han. NØDHJÆLP I FRONTLINJEN Caritas Filippinerne har foreløbig uddelt 90.000 nød-hjælpspakker bestående af ris, mens Caritas-organisati-oner fra USA, Tyskland, Schweiz og Østrig har hjulpet familierne med presenninger, hygiejnesæt, byggemate-riale, vandtanke og mad. Og hjælpen har ikke kun nået de tilgængelige egne af landet. I små fiskebåde er Cari-tas nået frem til hundredevis af isolerede familier. Pablio Elliut, som bor på øen Hilantagan, fortæller: “Caritas har bragt os ris, spande, søm, sardiner, sæ-be, shampoo, hamre, save og presenninger. Det hele hjælper os meget. Presenningerne giver os midlertidig ly, mens vi genopbygger vores huse. Folk her er lykkeli-ge for at have modtaget alle disse ting.” NØDHJÆLP UDDELES AF FRIVILLIG Den store Caritas-indsats er i høj grad båret af frivillige kræfter og mange ville ikke have fået hjælp, hvis det ik-ke var for den hær af frivillige, som i døgndrift har pak-ket og uddelt nødhjælp. 17-årige Jasper er én af de fri-villige, som har meldt sig under fanerne hos Caritas Fi-lippinerne i byen Palo: “Når vi uddeler hjælp, råber folk. Ikke fordi de er vrede, men af glæde. De er lettede over, at der stadig er nogen, som bekymrer sig om dem,” fortæller den unge dreng og fortsætter sin talestrøm: “De fleste frivillige er selv blevet ramt af tyfonens ødelæggelser, men vi hjælper alligevel. Det er virkelig sandt, at når nogen har brug for hjælp, så vil Guds for-syn være med dem. I vil altid være med i vore bønner.”



Udviklingsminister Rasmus Helveg Pe-tersen kom pludselig på banen, da Chri-stian Friis Bach valgte at gå af som mi-nister sidste år. Men ligeså hurtig han kom, gik han igen. Det skete efter knap to måneder i forbindelse med rege-ringsomdannelsen i januar, hvor Ras-mus Helveg Petersen blev Klima- og Energiminister, og Udviklingsministe-ren kom til at hedde Mogens Jensen. Han bestrider tilmed posten som Han-delsminister. I forbindelse med ministerskiftet ud-trykte generalsekretær Jann Sjursen sin skepsis over for denne kombination selvom udvikling og handel har meget med hinanden at gøre. Sjursen sagde: ”Der er mildest talt arbejde nok i for-

hold til udviklingsbistanden. Det er jo ikke kun er et spørgsmål om at dele penge ud, men først og fremmest at være aktiv i internationale forhandling og i forhold til Danmarks programsam-arbejdslande: ”Handel er vigtig for udviklingsland-sene, men handelsministerposten blev i sin tid ikke just skabt for at gavne ud-viklingslandene men derimod dansk eksport. Det kan således være en ind-bygget modsætning mellem de to mini-sterområder.” Men generalsekretæren bød også den nye minister velkommen på posten og understreger, at Mogens Jensen jo har haft sæde i Folketingets Udenrigsudvalg, og derfor har et godt kendskab til udviklingsområdet.

MINISTRE KOMMER OG GÅR

Det norske pengemagasin Kapital pla-cerer Caritas Norge på en flot tredje-plads, når det kommer til forvaltning af indsamlede midler. 88 procent af ind-samlede midler når de fattige og nødli-dende. Generalsekretær i Caritas Nor-ge, Martha Rubiano Skretteberg er til-freds med resultatet:

”Vi arbejder kontinuerligt med at holde administrationsomkostningerne nede for at sikre, at så stor del af midlerne som muligt kommer frem til dem, som trænger mest,” siger Skretteberg, og til-føjer: ”Oversigten viser, at vore givere kan stole på, at private bidrag forvaltes fornuftigt.”

CARITAS BLANDT DE MEST EFFEKTIVE


DANMARKS INDSAMLING: CARITAS FÅR 1,5 MILLIONER

» KO RT N Y T

Lørdag den 1. februar kulminerede hele

Danmarks indsamling i et stort tilrette-

lagt TV-show på DR1. Louise Wolff og

Nikolaj Koppel stod i spidsen for show-

et, som under overskriften ’når mor

mangler’ satte fokus på konsekvenser-

ne for de mange børn, der må vokse op

uden deres mor i nogle af verdens fat-

tigste områder. Caritas kunne for før-

ste gang søge om del af de indsamlede

midler. Det sker efter flere års dialog

mellem Caritas og Danmarks Radio om-

kring objektive kriterier for, hvem der

kan deltage i DRs forskellige indsam-

linger. Caritas har siden 2010 klaget til

Danmarks Radio over manglende bred-

de i Danmarks Indsamling og i DR’s an-

dre indsamlinger. De deltagende orga-

nisationer bør i følge Caritas afspejle

den alsidighed og mangfoldighed, som

kendetegner det danske civilsamfund.

Det er trods alt alle lyttere og seere,

der betaler licens. I alt blev der indsam-

let 87 millioner koner, hvoraf Caritas’

får 1,5 millioner kroner. De øremærkes

hjælp til forældreløse børn i Zimbabwe.


CARITAS KOMMER PÅ FINANSLOVENCaritas er en af seks organisationer

som har fået en rammeaftale med Da-

nida. Det betyder, at Udenrigsministeri-

ets støtte til Caritas’ arbejde er kommet

på finansloven med 29 millioner kroner

om året. Den nye rammeaftale omfat-

ter Myanmar, Indien, Niger, Zimbabwe,

Uganda og Bolivia, og løber over fire år

frem til 31.12.2017 – med udsigt til, at

den fornyes:

”Vi er meget tilfredse med at have ind-

gået en rammeaftale med Danida. Det

betyder, at vi og vore partnere i udvik-

lingslandene kan tænke endnu mere

langsigtet og kan styrke læring og inno-

vation i vore programmer,” udtaler ud-

viklingskoordinator hos Caritas Dan-

mark, Jesper Juel Rasmussen.

”Rammeaftalen er et udtryk for Da-

nidas anerkendelse af, at kvaliteten af

Caritas Danmarks udviklingsarbejde er

styrket i de senere år, og at vi som orga-

nisation har en vigtig rolle at spille i Dan-

marks udviklingspolitik,” lægger han til.

At Caritas nu er på finansloven sammen

med de største danske organisationer,

ændrer ikke tilgangen til arbejdet med

fattigdomsbekæmpelse:

”Caritas Danmarks udviklingsarbejde

vil fortsat være baseret på Caritas Dan-

marks værdisæt, som tager udgangs-

punkt i den katolske kirkes sociallære.

Det er vores opfattelse, at Caritas Dan-

mark, som trosbaseret organisation, til-

fører Danmarks udviklingsbistand nog-

le væsentlige aspekter, som ellers ville

mangle,” forklarer Jesper Juel Rasmus-

sen. Rammeaftalen fjerner ikke beho-

vet for indsamlinger og private bidrag.

Caritas skal stadig indsamle fem procent

i Danmark oveni for at få bevillingen. Og

Caritas’ nationale projekter og hjælp til

akutte katastrofer er ikke med i aftalen.

Så der er fortsat hårdt brug for private

gaver. Både til fattigdomsbekæmpelse,

men bestemt også til de to andre sider af

Caritas’ arbejde.

VAND TIL 4.750 FLYGTNINGEI julemåneden satte Caritas fokus på ofrene

for de ’stille katastrofer’, som ikke får sam-

me folkelige og mediemæssige bevågenhed

som eksempelvis krigen i Syrien og naturka-

tastrofen i Filippinerne.

Midlerne fra juleindsamlingen gik derfor til

vandprojekter i den tchadiske ørken, hvor

flygtninge fra Darfur-regionen i Sudan op-

holder sig på tiende år. Familierne lever

i et område, hvor der ikke findes naturli-

ge vandkilder, og hvor dagtemperaturer-

ne når 50 grader. Adgang til vand er derfor

absolut afgørende for familiernes overle-

velse. Mange valgte at følge Caritas’ opfor-

dring om støtte til Darfur-flygtningene på

trods af parallelindsamlinger til både Syri-

en og Filippinerne. Og vi nåede næsten må-

let på 196.000 kroner, som er prisen på en

ny super-vandtank. I alt blev der indsamlet

152.087 kroner. Caritas har valgt at finan-

siere restbeløbet med egne midler. Således

er 4.750 darfur-flygtninge sikret adgang til

rent drikkevand.

[fo

To: C

ar

iTas iN

Te

rN

aT

ioN

alis]

CARITAS BLANDT DE MEST EFFEKTIVE

»

FÅ BESØG AF CARITAS!Caritas’ formand, Christa Bonde, og bestyrelsesmedlem, Christian Noval, kommer gerne på besøg i dit sogn og fortæller om Myan-mar og Caritas’ arbejde. Det samme gør generalsekretær Jann Sjursen og andre Caritas-medarbejdere. Ring blot til Caritas' sekretariat og få en aftale i stand. TEL: 38180000



CaritasDanmark

CaritasDanmark

8621431886214318

Gl. Kongevej 15, 3. sal1610 København V

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V 2981

id nr.: 46663

Afrives inden betaling www.caritas.dkBenytter du netbank, skriv venligst “FASTE"

caritas nyt #1 2014

Documents