| AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Håndsrækning fra nordjyske teknologieksperter

Nordjysk fremstødi kriseramt Japan

A A U M A T C H M A K E R

Matchmak ingsek retar iatets nyhedsbrev nr. 2 , 2010

MILLIONSTØTTE TIL MOBIL-ANTENNER Højteknologifonden bevilger 25 millioner kro-ner til et projekt, som skal revolutionere tekno-logien bag mobil-antenner.

FÅ STYR PÅ DATAVirksomheder kan nu få hjælp til at overskue og udnytte deres digitale oplysninger om kunder, produktion, økonomi og øvrige forhold.

Nr. 2, 2010 | www.match.aau.dk |

Redaktør & Layout/GrafikBeni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk

JournalisterCarsten Nielsen cn@adm.aau.dkTor Bagger Elmegaard tb@adm.aau.dkMette Marie Abildgaard mma@adm.aau.dkFrank Jensen fan1803@hum.aau.dk

FotoTor Bagger tb@adm.aau.dkViborg KommuneRegion NordjyllandColourbox

Kom med din historieHar du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i re-gionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Match-maker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til beni@adm.aau.dk

D Deadline for materiale til næste udgivel-se er 15. november

Om AAU MatchmakingAalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmu-ligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellem-store virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af uni-versitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighe-derne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskoncep-tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til sam-arbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-værende magasin i elektronisk form.

Matchmaking sekretariatet, Aalborg UniversitetNiels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Østlokale A-1. sal vestTlf. 9940 7376mail: match@aau.dkweb: match.aau.dk

INDHOLD

3

4 Forskere kan løfte håndværket

6 Virksomheder får hjælp til at tumle deres data

8 Samarbejde med AAU giver international aftale om satellitteknologi

10 AAU og Grundfos i samarbejde om Ledelsesakademi

12 Flyvefærdige akademikere skal ud i erhvervslivet

14 Ung forsker med interesse for virkelighedens vibrationer

15 Forskningen kommer tættere på Randers

16 Nye opfindelser bringer AAU i front med kommercialisering

18 Millionstøtte til dansk revolution af mobiltelefon-antenner

20 Nordjysk teknologi-fremstød i kriseramt Japan

22 Designingeniører skaber bæredygtighed for begyndere

24 Studerende tester virtuel savanne i Aalborg Zoo

26 Aalborg Universitet skal tilføre Viborg ny viden

27 AAU hjælper senhjerneskadede

Af Tor Bagger Elmegaard, AAU

- Vi har i lang, lang tid gået og arbejdet med udvikling af vo-res egen unikke løsning inden for home automation, altså styring af lys, varme og ventilation i huse, kontorer, skoler og andre institutioner. Det skal være et system, der både tilbyder komfort og samtidig er energibesparende, altså en slags ”smart” energistyring. Men vi var stødt på et problem med noget software omkring de trådløse sensorer, et pro-blem, vi ikke umiddelbart selv kunne løse. Derfor kontakte-

de vi det lokale erhvervscenter, fortæller Henrik Mikkelstrup fra H. Jespersen & Søn A/S.

Han er glad for, at folkene på Hjørring ErhvervsCenter lige vidste, hvem virksomheden skulle henvende sig til, da de stod med et konkret problem. Da konsulenterne havde fået virksomhedens udfordringer beskrevet, foreslog firmaet at kontakte en bestemt afdeling på Aalborg Universitet, der arbejder med ny viden inden for netop det område, hvor H. Jespersen & Søn A/S havde fået problemer.

Mester og professor kan få mere ud af hinanden, end de fleste måske forventer – og en hånds-rækning fra Aalborg Universitet kan være til stor gavn for mange håndværkervirksomheder. Det er el-installationsfirmaet H. Jespersen & Søn i Hirtshals et godt eksempel på.

4

Forskere kan løfte håndværket

Den hurtige kontakt mellem det nordjyske firma og forsk-ningsverdenen skyldes AAU Matchmaking, som er et af de tiltag, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder til at samarbejde med universitetet. Adgang til ny viden har stor betydning for virksomheders konkurrenceevne og mu-ligheder for at skabe fornyelse og vækst, og generelt er der en lang og god tradition for samarbejde mellem Aalborg Universitet og omverdenen.

Rygstød til fornyelseEt af målene er at drive udviklingen i den nordjyske region fremad, og i den forbindelse er det vigtigt at give et rygstød til innovationen i de mindre virksomheder, som ikke altid af sig selv kommer i kontakt med forskerne. AAU Matchma-king er et af de centrale initiativer for at hjælpe såvel den lokale håndværksmester som den mellemstore produk-tion virksomhed. I AAU Matchmaking arbejder universitetet sammen med de folk i kommuner og erhvervsråd, der er i berøring med de lokale virksomheder.

H. Jespersen & Søn A/S blev gennem AAU Matchmaking sat i forbindelse med Center for Indlejrede Software Systemer (CISS), og via en støtteordning fik det 25 mand store el-installationsfirma i Vendsyssel mulighed for at nå sine mål.

Kom til informationsmøde

den 18. november kl. 19.00

Vil du være INGENIØR?Uanset om du er håndværker, soldat eller studerende, er Adgangskursus på Aalborg Uni-versitet din genvej til alle ingeniøruddannelser i Danmark. Kurserne kan tages i både Es-bjerg og Aalborg. Læs mere om genvejen til dit drømmestudium på www.ak.aau.dk.

Friske øjne på problemerneCISS gennemanalyserede diskret firmaets projekt og kunne derefter pege på nogle softwaremæssige ændringer.

- De leverede nogle friske øjne på vores problemer, og deres høje faglige ekspertise gør, at de også kan hjælpe os videre. Uden dem var vores udviklingsfase blevet væsentlig længe-re og mere besværlig. Vi har fået etableret et samarbejde, og jeg har en god mavefornemmelse, hvad angår CISS. Skulle vi få brug for hjælp en anden gang, vil jeg ikke være bange for at bruge flere af firmaets egne ressourcer på at trække på deres ekspertise, siger Henrik Mikkelstrup.

For at hjælpe mindre virksomheder med innovation, der kan ruste dem til fremtidens konkurrence, tilbyder Aalborg Universitet er række samarbejdsmuligheder, der spænder fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over netværksdannelser mellem forskere og prak-tikere til mere forpligtende samarbejder omkring udvikling. Et godt sted at starte er match.aau.dk eller hos det lokale erhvervscenter.

Læs mere om AAU Matchmaking på match.aau.dk

5

Virksomheder i Nordjylland kan nu få hjælp til at overskue og udnytte deres digitale oplysninger om kunder, produktion, økonomi og øvrige forhold. Det sker i et EU-støttet projekt, hvor Aalborg Universitets eksperter på området tackler konkrete udfordringer for partnerne.

Af Carsten Nielsen, AAU

Formålet med projektet ”Daisy Innovation” er at gøre spids-kompetencer fra Aalborg Universitets Center for Datainten-sive Systemer tilgængelige for virksomheder i Region Nord-jylland. Medarbejderne ved centret er eksperter i at tumle store databaser med enorme mængder information, men ifølge projektets leder, datalogi-professor Torben Bach Pe-dersen, behøver samarbejdspartnerne hverken være kæm-pestore eller specielt it-mindede.

- De kan komme fra alle brancher, når bare de bruger it og har nogle data, som vi kan arbejde med. Vi har defineret da-taintensive så tilpas bredt, at det gælder alle systemer, hvor data og information spiller en central rolle. I mange af de systemer, vi omgiver os med, er det selve de informationer, systemerne rummer, som er det interessante. Vi prøver at bruge informationerne i nye sammenhænge, hvor det ska-ber værdi og giver mening, forklarer Torben Bach Pedersen.Et eksempel kunne være inden for såkaldt business intelli-gence, hvor et mindre firma typisk har særskilte systemer til bogholderi og løn samt andre data fra produktionssyste-merne eller salgsafdelingen.

- Selv om de har alle data, er det langt fra sikkert, at de har noget overblik over, hvordan forretningen kører, hvor pengene bliver brugt, og hvor de omvendt tjener noget. I sådan et tilfælde vil det være interessant at se på, hvordan man kan integrere deres data og begynde at lave nogle analyser på tværs, siger Torben Bach Pedersen.

Trip-trap-samarbejdeProjektet har et samlet budget på knap 10 millioner kroner, hvor halvdelen kommer fra strukturfondsmidlerne, mens resten leveres af virksomhederne i kraft af den tid, de in-vesterer i samarbejdet. De betaler altså ikke universitetet for at deltage, og deres engagement og tidsforbrug kan variere fra en lille smule til en hel masse afhængig af de indledende sonderinger.

- Det udvikler sig ofte som et trip-trap-træsko forløb, hvor vi starter med at lave en lille ting sammen. Vi vil gerne starte med et kort rådgivningsforløb, hvor virksomheden forkla-rer deres behov, og vi prøver at bidrage med vores viden. Vi har et mål om, at vi i det her projekt skal give 30 virksom-heder sådan et kortere forløb, siger Torben Bach Pedersen.

Virksomheder får hjælp til at tumle deres data

6

Fire virksomheder (Avava Danmark, BeKTra, Dafolo og TAR-GIT) er gået ind i projektet som såkaldte kernepartnere, der påtager sig et særligt ansvar for at få det godt fra start. Avava Danmark (tidligere en del af Logimatic) udvikler it til skibsbygning. BeKTra er et it-driftssamarbejde, hvor Nord-jyllands Trafikselskab og de øvrige regionale trafikselskaber udvikler planlægningsværkstøjer til specialkørsel. Daisy In-novation ser på, om løsningerne kan gøres mere fleksible via mobil adgang til oplysningerne. Dafolo i Frederikshavn får hjælp til at gøre netbaserede borgerservice-løsninger tilgængelige på mobile platforme, og TARGIT samarbejder med forskerne om udvikling af systemer til business intel-ligence.

YDERLIGERE INFORMATION

Daisy Innovation er delvist finansieret gennem EU’s strukturfondsmidler under programmet for Den Europæiske Regionalfond. Region Nordjyllands Vækstforum har formidlet støtten på 4,9 millioner kroner, som matches af en tilsvarende satsning fra partnerne.

Mere information om Daisy Innovation på http://daisy.aau.dk/

Professor Torben Bach Pedersen, tbp@cs.aau.dk, tlf. 9940 9975.

Konkrete henvendelser vedrørende samarbejde eller et uforpligtende indledende møde kan rettes til post.doc. Christian Thomsen, chr@cs.aau.dk, tlf. 9940 8919.

En del af rådgivningsforløbene vil så typisk udvikle sig til mere formaliserede og længerevarende samarbejder. Am-bitionen i projektet er, at der skal være 10 større samar-bejdsaftaler. Sideløbende etablerer projektet netværk, hvor de tilknyttede partnere kan sparre med hinanden og for-skerne om bestemte emner. Eksempelvis er der etableret et velfungerende netværk med fokus på teknologi til business intelligence, hvor en halv snes virksomheder er med. Et helt nystartet netværk handler om applikationsudvikling, og der er også et på vej om mobile tjenester.

- Netværksmøderne giver rigtig meget, og det bedste er næsten pauserne, hvor der bliver skabt en masse kontakter på kryds og tværs. Folk begynder lynhurtigt at snakke om deres erfaringer, og så kan de få gode råd af hinanden, fordi de arbejder med de samme udfordringer, siger Torben Bach Pedersen.

Det sidste element i den dataintensive innovationspakke er tilbud om uddannelse, hvor virksomhederne kan få op-kvalificeret medarbejdernes viden på vigtige områder. Pro-grammering, databaseteknologi og business intelligence er blandt de emner, som indtil videre har været genstand for undervisningsforløb. Nogle af dem vil blive gentaget, og der er nye forløb på vej om avancerede programmerings-teknologier og mobile tjenester.

Langsigtet udbytteMens virksomhedspartnerne leverer problemerne og ud-fordringerne, er forskerne forhåbentlig i stand til at hjælpe med anbefalinger og løsninger. Men universitetet får også selv udbytte af hjælpsomheden.

- Der kommer i nogle tilfælde interessante problemstillin-ger, som vi kan bygge på i vores forskning. Men først og fremmest håber vi, at vi får nogle gode langtidspartnere. Økonomisk støtte til forskning er i dag meget ofte afhængig af virksomhedspartnere. Det her hjælper os til at opbygge og konsolidere vores netværk af virksomheder. Når vi så en anden gang skal bruge en virksomhed med en bestemt pro-fil, kan vi ringe til dem, og så er de med på vognen og véd, hvordan vi er at samarbejde med, og hvad de får ud af det, forklarer Torben Bach Pedersen.

7

- Der kommer i nogle tilfælde interessante problem-stillinger, som vi kan bygge på i vores forskning. Men først og fremmest håber vi, at vi får nogle gode langtidspartnere. Økonomisk støtte til forskning er i dag meget ofte afhængig af virksomhedspartne-re. Det her hjælper os til at opbygge og konsolidere vores netværk af virksomheder.

Professor Torben Bach Pedersen

8

Samarbejde med AAU giver international aftale om satellitteknologiFremtidens trådløse kommunikationsteknologier har gennem flere år været omdrejningspunk-tet i et stærkt samarbejde mellem Aalborg Universitet og den nordjyske virksomhed GateHouse, og kompetencerne fører nu til en stor samarbejdsaftale med verdens førende udbyder af mobile satellittjenester.

Pressemeddelelse

Både teknisk og kommercielt kommer Aalborg-virksomhe-den GateHouse og den internationale satellitgigant Inmar-sat til at spille sammen i de kommende år. Det er resultatet af den samarbejdsaftale, som virksomhederne netop har indgået, og som skal styrke samarbejdet om den teknologi, GateHouse har udviklet til software-definerede satellitra-dioer.

Det tekniske udviklingsområde ”Software Defined Radio” (SDR) betragtes som fremtidens trådløse kommunikations-teknologi, der kan imødekomme nogle af de problemer, producenter og avancerede brugere oplever i disse år. Det forventes for eksempel, at fremtidens militære radioer i stor stil bliver SDR-radioer, da soldater derved vil kunne bruge flere forskellige radiosystemer på det samme apparat. ”Ra-dio” skal i denne sammenhæng ikke bare forstås som FM- eller DAB-radioer i dagligdags forstand, men derimod som systemer, der modtager og sender forskellige typer signaler. Hvis eksempelvis en mobiltelefon i dag skal kunne håndtere standarder som GSM, 3G, WiFi, Bluetooth og GPS, skal der bruges masser af pladskrævende hardware, idet apparatet skal indeholde chips og protokoller til hver enkelt standard. I en software defineret radio er en stor del af hardwaren ud-skiftet med software for at gøre radioen mere fleksibel, så den samme terminal kan benyttes til kommunikation under anvendelse af flere forskellige standarder.

- Planen fra GateHouses side er, at vi sammen med Inmarsat vil forsøge at få den nye teknologi bragt i spil over for in-ternationale terminalproducenter og ikke mindst det ame-rikanske forsvarsprogram for taktiske radioer, JTRS (Joint Tactical Radio Systems). Der er derfor rigtig gode udsigter for GateHouse, når SDR-teknologien for alvor slår igennem, påpeger adm. direktør Michael Bondo Andersen fra Gate-House.

Det er blandt andet et tæt samarbejde med Aalborg Univer-sitet, der har været med til at sikre, at GateHouse er trådt ind som nogle af de første på markedet for fremtidens militære radioer. AAU’s Center for Software Defined Radio blev i 2006 tildelt midler til forskning og videnformidling indenfor disse nye trådløse teknologier, og forskningen har fungeret som en slags fødselshjælper for udviklings- og kommercialise-ringsaktiviteter inden for SDR i Nordjylland. GateHouse og Aalborg Universitet har således arbejdet sammen omkring udviklingen af den SDR-teknologi, som GateHouse nu er den eneste udbyder af til Inmarsats satellitsystem.

På Aalborg Universitet glæder lederen af Center for Soft-ware Defined Radio, lektor Peter Koch, sig også over, at de seneste års samarbejde mellem forskning og erhvervsliv nu er med til at sætte skub i internationale aftaler.

- Der er meget store perspektiver i at lade en SDR-enhed udføre mange forskellige funktioner på den samme hard-wareplatform udelukkende ved at foretage passende omkonfigureringer. Vi har opbygget en meget stor viden om de forskellige teknologier og designmetoder, der har betydning for fremdriften af SDR, og siden etableringen af Center for Software Defined Radio har vi haft som mål at bringe forskning og industri tættere sammen indenfor SDR, siger lektor Peter Koch i forbindelse med den nye af-tale mellem GateHouse og Inmarsat.

Om GateHouse

GateHouse er specialiseret i udvikling af teknisk software og systemintegration til avancerede kommunikationssystemer. Produkter og services retter sig mod områderne: satellitkommunikation og tracking og overvågning. Herudover leverer GateHouse rådgivningsydelser til FMT (Forsvarets Materieltjeneste) inden for projektledelse og indkøb af kommunikationsløsninger. Se mere på www.gatehouse.dk

9

Efter- og Videreuddannelse

• Få nye kompetencer inden for læring, udvikling og ledelse

• Læs på deltid samtidig med, at du passer dit arbejde

• Undervisningen foregår som e-læring kombineret med seminarer

Sekretariatet for Efter- og VidereuddannelseTelefon: 9940 9420 • evu@aau.dkAnsøgningsfrist: 1. december 2010

Studiestart: 1. februar 2011

SÆT SKUB I

KARRIEREN MED EN MASTER-

UDDANNELSE FRA AALBORG

UNIVERSITET

Master i Ledelses- og Organisa tionspsykologi - LOOP

LOOP henvender sig til dig, der

til daglig arbejder som leder eller

konsulent. LOOP giver dig en bred

indføring i de dele af læringsteo-

rien og psykologien, som har sær-

lig relevans for ledelse og organi-

sationsudvikling. LOOP tilbyder et

læringsmiljø, hvor undervisning og

øvrige studieaktiviteter har fokus

på sammenhængen mellem teori

og praksis. Du får mulighed for at

udvikle dine praktiske og teoreti-

ske kompetencer og dermed din

personlige og professionelle gen-

nemslagskraft i din ledelses- eller

konsulentrolle.

www.evu.aau.dk/master/loop

Master i Organisatorisk Coaching - MOC

MOC henvender sig til dig, der som

leder eller som ekstern eller intern

konsulent arbejder med proces-,

forandrings- og personledelse i en

offentlig eller en privat virksom-

hed. Med udgangspunkt i coaching

som dialogisk læreproces sigter

MOC mod at give dig en lang ræk-

ke teoretiske og praktiske redska-

ber til at udvikle læringskulturer.

Du opnår desuden kompetencer til

at igangsætte og fuldføre organi-

satoriske forandringsprocesser.

www.evu.aau.dk/master/moc

Master iLæreprocesser - MLP

Uddannelsen er for dig, der arbej-

der med formidlings-, ledelses-, un-

dervisnings- eller vejledningsopga-

ver på en uddannelsesinstitution.

Og for dig, som står for organisati-

ons- og medarbejderudvikling i en

offentlig eller privat virksomhed.

Du kan i et vist omfang designe dit

eget studieforløb, således at ind-

holdet passer lige præcis til dine

ønsker og behov. Det er muligt at

læse enkeltfag eller at følge hele

eller dele af uddannelsen som fuld-

tidsstuderende.

www.evu.aau.dk/master/mlp

10

AAU har med et nyt Ledelsesakademi skabt et forum for dialog mellem private og offent-lige topledere. Koncerndirektør Søren Ø. Sørensen, Grundfos, har sat sig for bordenden.

deltager topledere fra bl.a. Lundbeck, Coloplast, Spar Nord samt Københavns og Aalborg Kommune.

- Jeg kender AAU fra flere sammenhænge og har noteret mig universitetets lyst til at samarbejde med erhvervslivet. Det synes jeg fortjente at blive sat i organisation, hvorfor jeg og en række erhvervsledere sammen med rektor Finn Kjærsdam fik ideen til at formalisere et egentligt Ledelsesa-kademi på AAU.

- Jeg ser akademiet som en måde at bygge bro mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Det skal være et dynamisk spændingsfelt, hvor forskere og erhvervslivet mødes for at diskutere og sætte retningen for fremtidens forskning og uddannelse inden for ledelse. Kan vi løse den opgave, er vi kommet et pænt skridt videre med at ruste os til de kommende års benhårde globale konkurrence, siger Søren Ø. Sørensen.

Af Mette Marie Abildgaard, AAU

Aalborg Universitet har etableret et Ledelsesakademi med erhvervslivet, hvor der sættes fokus på hele ledelsesfeltet. I forvejen udbyder AAU flere forskningsbaserede uddannel-ser, som er rettet mod ledelse og strategiudvikling i private og offentlige virksomheder. Uddannelserne udspringer af forskningsmiljøer inden for økonomi, strategi, organisation, innovation, entreprenørskab og læreprocesser.

Ledelsesakademiet mødes 3 gange om året, hvor der ud-veksles holdninger og ideer om ledelse og ledelsesroller, ligesom der diskuteres nye behov inden for uddannelse og forskningssamarbejde.

Det er nogle af de ’tunge drenge og piger’ i erhvervslivet, som deltager. Formand er koncerndirektør Søren Ø. Sø-rensen, Grundfos Management A/S, mens AAU’s prorektor, Inger Askehave, er akademiets næstformand. Herudover

AAU og Grundfos i samarbejde om ledelsesakademi

11

Ny MBA-uddannelse på vejDer er flere konkrete ideer i spil, bl.a. skal hele ledelsesfel-tet på AAU markeres stærkere både internt og eksternt. Håbet er, at Akademiet derved kan tydeliggøre indgangen til AAU’s leder-uddannelser og dermed være en markedsfø-ringskanal udadtil.

I løbet af efteråret vil AAU’s lederuddannelser blive integre-ret i programmet for universitetets uge med Livslang Læ-ring, hvor samarbejdspartnere og tidligere studerende får opdateret deres viden inden for deres fag. I december skal AAU ligeledes være vært for en stor Ledelseskonference i regi af Det Danske Ledelsesakademi.

Endelig arbejdes der med at skabe en ny MBA-uddannelse (Master of Business Administration), der, i lighed med AAU’s øvrige uddannelser, skal have sin egen projektarbejdsprofil, og dermed skille sig ud fra de øvrige MBA’er på markedet.

- Initiativet giver mulighed for et unikt samspil mellem uni-versitets- og erhvervsfolk, hvilket der allerede tegner sig et billede af efter de første møder. Toplederne vil gerne drøfte vores visioner og vidensopbygning inden for ledelsesfeltet, mens de til gengæld kan fortælle os, hvor ledelsesområdet bevæger sig hen”, siger AAU’s prorektor Inger Askehave.

- Konkret kan vi bruge erhvervslivet til at få et bedre kend-skab til deres syn på lederuddannelser - ikke mindst på ef-teruddannelsesområdet, hvor vi står rimeligt stærkt og fort-sætter med at udbygge, slutter Inger Askehave.

Prorektor Inger Askehave, Aalborg Universitet, tlf.: 9940 9503

Find mere information om ledelsesakademiet på www.ledelsesakademiet.aau.dk

- Jeg ser akademiet som en måde at bygge bro mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Det skal være et dynamisk spændingsfelt, hvor forskere og erhvervslivet mødes for at diskutere og sætte retningen for fremtidens forskning og uddannelse inden for ledelse.

Ledelsesakademiets medlemmer

Koncerndirektør Søren Ø. Sørensen, Grundfos Management A/S (formand)

Prorektor Inger Askehave, Aalborg Universitet (næstformand)

Executive Vice President Stig Løkke Pedersen, H. Lundbeck A/S

Director Corporate Affairs Bo Prangsgaard, The Mulitidata-Bluegarden Group

Bankdirektør John Lundsgaard, Spar Nord Bank A/S

President & CEO Lars Rasmussen, Coloplast A/S

Kommunaldirektør Jens Kristian Munk, Aalborg Kommune

Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune

Direktør Dorte Stigaard, Regional Udvikling, Region Nordjylland

Rektor Finn Kjærsdam, Aalborg Universitet

Professor Anders Drejer, Strategy Lab

Professor Poul Israelsen, Center for Industriel Pro-duktion

Professor Harry Boer, Center for Industriel Pro-duktion

Professor Annette Lorentsen, Institut for Uddan-nelse, Læring og Filosofi

Professor Olav Jull Sørensen, Institut for Erhvervs-studier

”

Af Klaus Munkhøj Nielsen, Region Nordjylland

Der skal gøres noget ekstraordinært for at styrke beskæfti-gelsen for nyuddannede kandidater med lange og mellem-lange videregående uddannelser. Det besluttede Vækst-forum på sit seneste møde, hvor den stigende ledighed blandt nordjyske akademikere var til debat.

Vækstforums mål med den nye akademikersatsning er at opnå en hurtigvirkende effekt, der kan hjælpe med at ned-bringe ledigheden for de mange kompetente kandidater, som netop i disse måneder afslutter deres studier på de nordjyske uddannelsesinstitutioner. Samtidig skal der ska-bes varig beskæftigelse, og det regionale erhvervsliv skal styrkes ved at få flere højtuddannede ind i virksomhederne.

Sammenhængende løsning vil skabe synergiDen nye akademikersatsning skal både være med til at løse et beskæftigelsesproblem på den korte bane og en mere grundlæggende udfordring i den nordjyske erhvervsudvik-ling. For at nå de to mål, er det afgørende, at tingene tænkes sammen, sådan at der kan skabes en positiv synergieffekt, fortæller regionsrådsformand Ulla Astman, der er formand for Vækstforum:

- Vi har at gøre med to udfordringer, som er tæt forbundne, så det er vigtigt, at vi også finder løsninger, der hænger

godt sammen og som har en positiv indflydelse på hinan-den. Det afgørende er, at løsningerne gør en forskel både for de ledige akademikere og for virksomhederne, siger Ulla Astman.

Virksomheder og højtuddannede skal finde hinandenViden er en afgørende råvare i erhvervslivet, og der er et stort potentiale i at få flere højtuddannede ind i de nordjy-ske virksomheder. En undersøgelse fra Damvad og Region Nordjylland viser således, at andelen af højtuddannet ar-bejdskraft i en virksomhed har en tydelig positiv indflydelse på virksomhedens produktivitet. Udfordringen for Nord-jylland er især, at regionens mange små og mellemstore virksomheder ikke har nogen stærk tradition for at ansætte akademiske medarbejdere. Ved ikke at have øje for de kom-petencer, som de højtuddannede har med i bagagen, går virksomhederne glip af en oplagt vækstmulighed.

På den anden side af bordet hos de nyuddannede kandi-dater er der også forhindringer. En stor del af de unge aka-demikere retter nemlig blikket ud over regionsgrænserne i søgen efter job i stedet for at stille skarpt på mulighederne lokalt og regionalt. En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser således, at 2 ud af 3 kandidater med lange og mellem-lange videregående uddannelser forlader regionen for at finde deres første job, efter at de har afsluttet deres uddan-nelse.

Et nyt initiativ skal sikre en god karrierestart for nyuddannede akademikere og samtidig løfte kompetenceniveauet i de nordjyske virksomheder.

Flyvefærdige akademikere skal ud i erhvervslivetFlyvefærdige akademikere skal ud i erhvervslivet

12

Det er disse to udfordringer Vækstforum ønsker at løse. Virksomhederne skal have øjnene op for potentialet i de højtuddannedes kompetencer, og de højtuddannede skal have kendskab til de mange spændende karrieremulig-heder i det nordjyske erhvervsliv. Vejen til målet er i følge Vækstforum at tage afsæt i og videreudvikle det tætte sam-arbejde, der i forvejen er mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Nordjylland.

- De nordjyske uddannelsesmiljøer er i forvejen kendt for en god kontakt til erhvervslivet, men vi skal videreføre det, sådan at tilknytningen bevares, når kandidaterne afslutter deres studier. På den måde kan vi forhåbentlig få parterne til i højere grad at finde hinanden, siger Vækstforums for-mand Ulla Astman.

Fakta

Højtuddannede og produktivitetUndersøgelser fra Damvad og Region Nordjyl-land samt fra DEA viser, at der er en betydelig positiv sammenhæng mellem andelen af højtud-dannet arbejdskraft i en virksomhed og virksom-hedens produktivitet. En højtuddannet skaber således en produktivitet, der er op til 3 gange hø-jere end en ufaglært. Kilder: Damvad og Region Nordjylland, 2009. DEA 2010.

Flytteanalyse, Region NordjyllandEn regional flytteanalyse viser, at Nordjylland har en stor fraflytning af personer, der skifter til be-skæftigelse efter at have afsluttet en lang videre-gående uddannelse. Inden for denne gruppe er nettofraflytningen på næsten 700 personer. Det vil sige, at der er 700 flere, der flytter fra regionen end der flytter til. Tallene bygger på personer, der var under uddannelse i 2005 og efterfølgende i beskæftigelse i 2007. Kilde: Flytteanalyse 2009, Region Nordjylland.

Kandidat- og aftagerundersøgelseEn undersøgelse viser, at 61 % af de nyuddan-nede kandidater fra Aalborg Universitet finder deres første job uden for Nordjylland. Desuden stiger antallet af beskæftigede uden for Nordjyl-land yderligere, hvis man ligeledes medregner situationen, når kandidaterne får deres efterføl-gende job. Her er andelen steget til 64 %. Kilde: Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2008-2009, Aalborg Universitet. .

Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nord-jylland og formand for Vækstforum Nordjylland, tlf. 3023 6454

Aalborg Universitet udbyder i foråret 2011 fagpakker indenfor 3 linjer:

Master i it er et deltidsstudie.Undervisningen gennemføres som en kombination af net-baseret undervisning og enkelte seminarer. Fagpakkerne kan læses som enkeltfag eller udgøre en del af den sam-lede Master i it.

Læs mere om de enkelte fagpakker og Masteruddannelsen på www.itev.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information.

Ansøgningsfrist er den 1. december 2010.

Vil du være Master i it?

Organisation• It-lederen• Digital forvaltning• Business Process Management and Innovation

Softwarekonstruktion• Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af

indlejret software

Interaktionsdesign og multimedier• Brugbarhed

• Business Process Management and Innovation

Softwarekonstruktion• Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af

indlejret software

Interaktionsdesign og multimedier

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og

din virksomhed

13

At der er et stort potentiale i at styrke forbindelsen mellem den akademiske verden og erhvervslivet er Thomas Heegaard Langer et levende bevis på. Thomas er nemlig i gang med en erhvervs-ph.d. på Aalborg Universitet, og han samarbejder i den forbindelse tæt med virksomheden Hydrema, der har hovedsæde i Støvring.

Af Klaus Munkhøj Nielsen, Region Nordjylland

Sammen forsøger forsker og virksomhed at udvikle nye teknikker til at reducere skadelige vibrationer og optimere komforten i Hydremas store entreprenørmaskiner, der an-vendes på byggepladser og ved anlægsprojekter i både ind- og udland.

Det bedste fra to verdenerKontakten til Hydrema etablerede Thomas allerede i for-bindelse med sit afgangsprojekt på ingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet, og da han i 2008 havde bestået sin sidste eksamen, valgte han at fortsætte samarbejdet med både virksomheden og universitetet.

I dag har Thomas omkring et år tilbage af sin 3-årige ph.d., og halvdelen af hans tid går med forskning på universitetet, mens den anden halvdel bruges på konkrete udviklingsop-gaver hos Hydrema. Den arbejdsdeling gør det muligt at kombinere det bedste fra to verdener:

- Som erhvervs-ph.d. arbejder jeg med komplicerede teo-rier og modeller anvendt på industrielle problemstillinger. Jeg har mulighed for at gå i dybden med min forskning og forsøge at finde optimale løsninger. Og bagefter kan jeg, sammen med mine kollegaer hos Hydrema, bruge den vi-den til at forbedre konkrete produkter ude i virksomheden, fortæller Thomas.

Udover den værdifulde erhvervserfaring, som Thomas får gennem samarbejdet, er det primære mål for både ham og virksomheden, at forskningsprojektet giver konkrete re-sultater. Hydrema får ny viden omkring vibrationer, der for-sager komfortmæssige problemer, og som virksomheden skal kunne nedbringe for leve op til de høje krav der stil-les til maskiner i entreprenørbranchen. Den nye viden kan virksomheden bruge til at videreudvikle sine produkter og dermed opnå en markedsfordel i forhold til konkurrenterne.

Vidensløft styrker den regionale erhvervsudviklingDet håndgribelige udbytte for de involverede er ikke den eneste gevinst ved erhvervs-ph.d. ordningen. Parløbet mellem Hydrema og Aalborg Universitet er også med til at styrke relationen mellem universitetet og erhvervslivet som helhed. Thomas forklarer, at samarbejdet giver ny viden, som kan anvendes inden for andre fagområder, og samtidig er det med til at bane vejen for flere studieprojekter, hvor studerende fra bachelor- og kandidatuddannelserne også kan komme ud i en virksomhed og prøve kræfter med vir-kelighedens problemstillinger.

På den måde giver universitetet og virksomhederne i fæl-lesskab den erhvervsrettede forskning i Nordjylland et vi-densløft som styrker den regionale erhvervsudvikling.

Ung forsker med interesse for virkelighedens vibrationer

14

Bedre muligheder for det lokale erhvervsliv og uddannelsesmiljø – og tættere netværk mellem for-skere og omverden. Det er perspektiverne i den aftale, Randers Kommune og Aalborg Universitet nu har indgået.

Af Tor Bagger Elmegaard, AAU

Randers Kommune og Aalborg Universitet underskrev tirs-dag en aftale, der skal styrke erhvervslivet og de unges mu-ligheder for at få en videregående uddannelse. Aftalen er et resultat af et i forvejen eksisterende samarbejde mellem kommunen og universitetet. Ved at underskrive en formel rammeaftale sikrer vi et fortsat tættere samarbejde til uni-versitetsverdenen, forklarer borgmester Henning Jensen Nyhuus.

- Et sådan samarbejde er en af de vigtigste målsætninger i vores erhvervspolitik. Vores virksomheder opererer i en sta-dig mere globaliseret verden. Det stiller konstant nye krav til virksomhederne og medarbejderne. Viden og kompetencer bliver stadig et vigtigere og vigtige konkurrenceparametre. Og kravene om veluddannede medarbejdere stiger fortsat, siger Henning Jensen Nyhuus.

For Aalborg Universitet er samarbejdet en god mulighed for at øge kendskabet til universitet. Det sker blandt andet ved at gøre potentielle studerende opmærksomme på Aal-borg Universitet, som en interessant uddannelsesmulighed. Samtidig ønsker AAU at knytte tættere bånd mellem forsk-ning og erhvervsliv.

- Vi ser det som en af vores opgaver at hæve uddannelses- og vidensniveauet i Danmark. Især ser vi en særlig mission i samarbejdet med erhvervslivet og de offentlige institutio-ner i det nordlige og vestlige Danmark. Ved at indgå samar-bejdet med Randers Kommune kan vi styrke den mission, siger prorektor Inger Askehave, som underskrev aftalen på AAU’s vegne.

Aalborg Universitet har i de seneste år udviklet initiativet AAU Matchmaking, hvor der indgås konkrete partnerska-ber med kommuner for blandt andet at give kommunernes erhvervsservice en hurtigere indgang til universitetssamar-bejde. Samarbejdsaftalen betyder i praksis at der her i efter-året arbejdes videre med at opbygge netværk, hvor forsk-ningsmiljøer kan mødes med både private virksomheder og den kommunale organisation.

- De første samarbejdsprojekter mellem universitetet og kommunen handler om børne- og unge-området. Her er der allerede sat gang i et projekt, det handler om innovation i skolerne. Og vi er ved at planlægge et forskningsprojekt om frafaldstruede elever på teknisk gymnasium, fortæller Annette Lorentsen, der er leder af Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi på AAU.

Ligeledes er der opbygget et netværk mellem Randers Bib-liotek og de humanistiske forskningsmiljøer på AAU. Net-værkets formål er at få flere virksomheder og institutioner til at beskæftige sig med e-learning – altså undervisning via digitale platforme. På det erhvervsmæssige område har Randers Kommune gang i række initiativer, som forskere fra Aalborg Universitet med stor fordel kan blive koblet op på, bl.a. Randers Millennium, hvor kommunen understøtter virksomheders muligheder for at etablere sig på et afrikansk marked i vækst. Et andet eksempel er Bioplast Randers, hvor Randers Kommune sammen med en række samarbejds-partnere er i gang med et projekt om udvikling af plast fremstillet på biomasse.

En styregruppe med repræsentanter fra AAU og Randers Kommune vil i den kommende tid arbejde videre med at få realiseret tankerne bag aftalen.

Prorektor Inger Askehave (billedet), AAU, tlf. 9940 9503

Læs mere om AAU Matchmaking på match.aau.dk

Forskningen kommer tættere på Randers

15

Nye opfindelser bringer AAU i front med kommercialisering

vores mange samarbejdsprojekter med erhvervslivet, så idéerne er nærmest født i et samarbejdende miljø, og de opfindelser har vi i flere år fokuseret på at sælge videre. Med en sådan model kan vi agere hurtigere og mere fleksibelt, både til glæde for forskeren, der gerne vil have opfindelsen ud i verden og for virksomheden, der skal kunne se en snar-lig gevinst i at betale for ny viden, forklarer Niels Maarbjerg Olesen, der er sekretariatschef for AAU Innovation. Han un-derstreger, at patentarbejdet blot er et blandt mange ele-menter i en omfattende videnspredningsindsats, som også tæller blandt andet erhvervsforskerordninger, studenter-projekter og virksomhedsnetværk.

I AAU’s patent- og kommercialiseringsafdeling, der arbejder med patentbeskyttelse, virksomhedskontakt og forhandlin-ger om salg og licensering af nye opfindelser og teknologi-er, har man også kunnet mærke den udvikling, der afspejles i den nye rapport. Blandt andet gennem en øget interesse fra forskere og ph.d.-studerende om kommercialiserings-kurser og matchmaking-arrangementer med potentielle samarbejdsvirksomheder.

Af Tor Bagger Elmegaard, AAU

Den indsats, som AAU gennem årene har gjort, og den mo-del, universitetet har udbredt til sine forskere og erhverv-spartnere betyder, at man for færre midler end de fleste andre universiteter får markant mere ud af kommercialise-ringsarbejdet. Det viser en netop offentliggjort årsrapport fra Videnskabsministeriet.

Særligt tydelig er Aalborg Universitets kommercialiserings-succes, når det handler om antallet af opfindelser, der kan anvendes kommercielt. Lidt over halvdelen af alle solgte opfindelser fra danske universiteter stammer fra AAU. Det skyldes ikke kun idérige forskere, men også en velfunderet interesse i at få forskningen videre ud i samfundet samt en aftalemodel, der sørger for hurtig behandling ”fra forskning til faktura”.

- Et traditionelt patenteringsforløb er enormt langstrakt og risikerer at gøre idéen forældet, før nogen tør arbejde videre med den. På AAU udspringer en del opfindelser af

Ny rapport fra Videnskabsministeriet viser endnu en gang, at Aalborg Universitet er i spid-sen herhjemme, når det handler om at omsætte viden og opfindelser til forretning og sam-fundsnytte.

16

- Vi er meget glade for, at forskningen kommer både erhvervsliv og forbruger til gode, for inno-vation har stor betydning for vores konkurrence-evne. For at føre de gode resultater et skridt vi-dere har vi i år sat særlig fokus på arbejdet med at stifte flere spinout-selskaber, altså virksomheder som udspringer direkte af en opfindelse fra for-skere eller studerende.

- Vi er meget glade for, at forskningen kommer både er-hvervsliv og forbruger til gode, for innovation har stor be-tydning for vores konkurrenceevne. For at føre de gode resultater et skridt videre har vi i år sat særlig fokus på ar-bejdet med at stifte flere spinout-selskaber, altså virksom-heder som udspringer direkte af en opfindelse fra forskere eller studerende. Forskning i mobilteknologier og telein-frastruktur har tidligere skabt en platform for etableringen af selskaber i Nordjylland, og vi arbejder på at gøre noget lignende inden for områder som it, kemi og sundhedstek-nologi omkring AAU’s tre campusser i Aalborg, Esbjerg og Ballerup, forklarer Niels Maarbjerg Olesen. Rapporten ”Kommercialisering af forskningsresultater - Sta-tistik 2009” viser, at Aalborg Universitet stod for ca. 50 pro-cent af de opfindelser, der blev solgt fra de danske universi-teter i 2009, samt at Aalborg Universitets indsats er særdeles kosteffektiv. AAU bruger markant færre ressourcer på kom-mercialiseringsarbejdet end de største danske universiteter, men har i modsætning til disse overskud på dette område. De samme forskningskroner giver i gennemsnit dobbelt så mange nye opfindelser på AAU i forhold til landets øvrige universiteter.

Sekretariatschef Niels Maarbjerg Olesen, tlf. 9940 9630,

Fuldmægtig Peter Rasmussen, AAU’s patent- og kommercialiseringsafdeling, tlf. 9940 9335

17

Sekretariatschef Niels Maarbjerg Olesen

Højteknologifonden bevilger 25 millioner kroner til et projekt, som skal revolutionere tek-nologien bag mobil-antenner og gøre dem mindre, billigere og mere strømbesparende, uden at det går ud over kvaliteten.

Millionstøtte til dansk revolution af mobiltelefon-antenner

Af Carsten Nielsen, AAU

RF-specialist Mikael Knudsen (Infineon), professor Gert Frølund (AAU) og RF Research Manager Morten Christensen (Molex) bliver tre af drivkræfterne i SAFE-projektets forsøg på forbedre mobiltelefon-antenner. Aalborg Universitet, to nordjyske teknologivirksomheder og et amerikansk specia-listfirma samarbejder om udfordringen, der får det ameri-kanske selskab til at etablere en afdeling i Aalborg.

Det fireårige projekt får et samlet budget på 48 millioner kroner, og beløbet ledsages af tilsvarende store ambitioner hos professor og antennespecialist Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer:

- Det her kommer til at få kæmpe betydning. Ikke bare for mobilkommunikation men for al trådløs kommunikation. Samtidig bygger vi videre på den unikke ekspertise inden for antenneteknologi, som er opbygget i Nordjylland gen-nem mange års samarbejde mellem virksomheder og uni-versitetet. Jeg tror på, at det vil føre en masse med sig, siger Gert Frølund.

Forskerne fra universitetet skal arbejde sammen med an-tennespecialisterne fra Molex’ forskningsafdeling i Nør-resundby og Infineon Technologies danske hovedkvarter i Aalborg, som har betydelig ekspertise i kommunikation via radiofrekvenser (RF). Den fjerde part i projektet er det amerikanske selskab WiSpry, der er en af verdens førende producenter af justerbare RF-løsninger til mobile platforme. WiSpry har hovedkvarter i Californien, men understreger sin interesse i det danske projekt ved at etablere en helt ny forsknings- og udviklingsafdeling i Aalborg.

- Mere fleksibel radio-teknologi vil give morgendagens mo-bile apparater maksimal ydeevne på mindre plads til en la-vere pris. WiSpry’s RF-tuner og sensor teknologi er specifikt udviklet til at give stor justerbarhed med høj præcision og let integration. Vi forventer, at SAFE-programmet vil doku-mentere mulighederne i denne revolutionerende trådløse vision, og vi er begejstrede over at slutte os til verdensklas-se-holdet i Aalborg, siger Dr. Arthur Morris, teknologichef i WiSpry.

Indmad til fremtidens mobiltelefonerProjektets officielle titel er ”Smart Antenna Front End” (SAFE), og det erklærede mål er at udvikle teknologi-plat-formen til næste generations antenne- og RF-løsninger. SA-FE-platformen skal medføre meget markante reduktioner i størrelsen, prisen og strømforbruget. Hvis målene bliver nået, får partnerne både forøget deres kompetencer inden for smarte antenner og RF løsninger og forbedret deres konkurrenceevne på et benhårdt globalt marked.

- Udviklingen af RF og antenne har indtil nu været adskilt og ført til løsninger, der ikke er optimale. I det her projekt har vi for første gang samlet de førende eksperter inden for begge verdener. Dette konsortium er en målrettet satsning på at udvikle en specifik styrings- og integrationsteknik til antenne og RF. Den kan potentielt blive en del af alle mobil-telefoner i fremtiden, siger direktør Per Hartmann Christen-sen fra Infineon Technologies.

Ambitionerne om at udvikle teknologi i verdensklasse deles af lederen af Molex’ forskningsafdeling, Morten Christensen:

- Vi har gennem de seneste 10 år opbygget unikke kom-petencer inden for antenneområdet, og med SAFE projek-

18

tet får vi sammen med de øvrige partnere mulighed for at tænke anderledes og dermed løse de store tekniske udfor-dringer, som næste generations smarte antenner udgør. Jeg forventer, at dette projekt bidrager til at bringe Molex’ forsk-ning helt i front, og at konsortiet udvikler verdens smarteste antennesystemer, siger Morten Christensen.

Kursskifte nødvendigtAlmindelige forbrugere har vænnet sig til, at mobile ap-parater konstant bliver mindre. Men ifølge professor Gert Frølund er de forventninger blevet sværere at indfri, i takt med at der er proppet nye teknologier og nye krav til mod-tagelse af radiobårne signaler ind i mobiltelefoner og andet bærbart udstyr.

- Vi har siden midten af 1990’erne kæmpet med at få mere og mere båndbredde ud af billige antenner, som skal dække et støt voksende antal mobile kommunikations-bånd og standarder. Det har øget størrelsen på antenne- og RF-de-len, og det er et problem, fordi markedet efterspørger små apparater. Samtidig har det været nødvendigt at føje stadig flere byggeblokke til designet, og det truer systemernes ef-fektivitet. Men nu går vi radikalt til værks og gør noget ved det helt fra bunden, lover Gert Frølund.

Professor Gert Frølund, Institut for Elektroniske Systemer, AAU, tlf. 9940 8660

19

- Det her kommer til at få kæmpe betydning. Ikke bare for mobil-kommunikation men for al trådløs kommunikation.

PROFESSOR GERT FRØLUND

Af Carsten Nielsen, AAU

Tokyo-turens tætpakkede program med virksomheds-besøg, workshops og individuelle forretningsmøder in-volverede ud over de danske deltagere en snes japanske repræsentanter. Japanerne kom både fra industrien og forskningsmiljøerne, og det gjorde målgruppen perfekt for direktør Lars Alminde fra det fremstormende iværksætter-firma GomSpace i Aalborg:

- Vores formål med at deltage var at mødes med universi-teter og virksomheder, som i lighed med os arbejder med små satellitter. Det er et felt, hvor både Danmark og Japan er pioner-nationer, og møderne gav god anledning til at dis-kutere erfaringer og muligheder for et tættere samarbejde i fremtiden. Det følger vi konkret op på med yderligere mø-der i Europa i løbet af efteråret, fortæller Lars Alminde.

Hans egen historie blev på møderne i Tokyo præsenteret som et skoleeksempel på de innovative og praktiske fær-digheder, Aalborg Universitets undervisningsmetoder prø-ver at fremelske. Sammen med en gruppe studiekammera-ter stod Lars Alminde i 2003 bag opsendelsen af den første europæiske cubesatellit. Erfaringerne fra den og senere opsendelser i studietiden blev i 2007 grundlaget for etab-leringen af GomSpace, der specialiserer sig i elektronik- og softwareudvikling til det gryende marked for helt små satel-litter. Virksomheden har bevidst gjort meget ud af at bevare de tætte forbindelser til universitetet.

- Vi samarbejder allerede konkret med universitetets Center for Teleinfrastruktur i to strategiske udviklingsprojekter, som fokuserer på at lave forretning baseret på forskningsre-sultater. Så workshoppen i Japan var en god anledning til at styrke relationerne yderligere, mener Lars Alminde.

Dansk ekspertviden om satellitter, trådløs kommunikation og digital lyd kan være på vej mod større udbredelse via samarbejde med japanske partnere. Grunden blev lagt i Tokyo under et netop afsluttet innovations-fremstød med deltagelse af tre nordjyske teknologivirksomheder og Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur (CTIF).

Nordjysk teknologi-fremstødi kriseramt Japan

20

Japan søger inputBåde på internationalt plan og internt i Japan er der be-kymring over landets skyhøje gæld, den stadig mere skæve alderssammensætning med overvægt af ældre og det ja-panske erhvervslivs problemer med at bevare konkurren-cedygtigheden i den globale handel. Men de drøje tider i den opgående sols land kan paradoksalt nok være med til at fremme den nordjyske jagt på nye samarbejdspartnere. Det vurderer direktør og Japan-kender Jens Uggerhøj fra kon-sulentvirksomheden Uconnect, som har hjulpet Aalborg Universitet og virksomhederne med at tilrettelægge frem-stødet. Han kender ikt-branchen i Japan fra sit tidligere job som teknologiattache ved den danske ambassade i Tokyo, og han oplever nu en større japansk nysgerrighed over for potentielt anvendelige udenlandske erfaringer.

- Japanske virksomheder har stolte traditioner inden for elektronik og it, men de er under hårdt pres fra koreanske og kinesiske konkurrenter. Så der er en voksende erkendel-se af, at de er nødt til at gå nye veje, hvis de skal løse deres øjeblikkelige udfordringer. Derfor har de også været meget lydhøre over for vores budskab om, at projektarbejde og problembaseret læring på universiteterne, som det kendes fra den såkaldte Aalborg-model, kan fremme innovationen i virksomhederne. De kender godt principperne, men de bruger dem slet ikke i samme grad. En vigtig pointe med turen var at vise eksempler på førende danske ikt-virksom-heder, som anvender de samme metoder som universitetet i deres bestræbelser på at udvikle nye produkter og tjene-ster i verdensklasse, forklarer Jens Uggerhøj.

Vigtigt markedTo af de medrejsende virksomheder har i forvejen erfaring på det japanske marked. Lydfirmaet AM3D er baseret på en patenteret 3D teknologi, som udspringer fra forskning på Aalborg Universitet, og AM3D åbnede tidligere i år eget kontor i Japan. Det skete som konsekvens af markant øget efterspørgsel på selskabets teknologi fra de japanske for-brugerelektronik-producenter.

Trådløs teknologi fra RTX Telecom i Nørresundby har også spillet en rolle på markedet i Japan i en årrække, men sel-skabet satser nu på vækst.

- Vi har i forvejen mange storkunder i Japan. Samtidig er det en region, som er meget central i nogle af de markeder, vi

arbejder på at skabe vækst i. Den mest effektive måde at skabe nye kunder på er gennem netværk, og derfor var vi ikke i tvivl, da invitationen til den her tur kom. Målet har for os været at skabe kontakter til nye virksomheder, samt at få et indblik i, hvad der rører sig på de japanske universiteter. Begge dele lykkedes fint, fortæller key account manager Jesper Noer fra RTX Telecom, som selv er uddannet på Aal-borg Universitet.

Det fælles fremstød føjede en ny dimension til et i forvejen vidt forgrenet samarbejde mellem RTX og universitetet. En dimension, som selskabet gerne gør brug af i andre sam-menhænge.

- Vi samarbejder allerede meget om projekter med stu-derende og ph.d.-studerende. At vi nu har kunnet udvide samarbejdet til også at omfatte networking omkring CTIFs udenlandske filialer, er endnu et plus. Inden for vores for-retningsområde mærker vi tydeligt ude hos kunderne, at CTIF har formået at sætte Aalborg på verdenskortet, oplyser Jesper Noer.

Fakta

AAUs Center for Teleinfrastruktur (CTIF) har i forvejen en afdeling i den japanske forskerpark Yokosuka Research Park (YRP) syd for Tokyo, som dannede ramme om den dansk-japanske work-shop og de efterfølgende forretningsmøder.

Fremstødet blev hjulpet godt på vej af den dan-ske ambassade i Japan med ambassadør Franz-Michael Skjold Mellbin i spidsen.

Direktør Jens Uggerhøj, Uconnect, mobil 4095 1110

21

Designingeniører skaber bæredygtighed for begyndereVirksomheder med ambitioner om at designe mere bæredygtige produkter kan nu hente gode råd og trin-for-trin vejledning i en ny håndbog. To nyuddannede industrielle de-signere fra Aalborg Universitet har skrevet bogen som afgangsprojekt på baggrund af et konkret designsamarbejde med lampeproducenten Nordlux.

til bortskaffelse. Bæredygtighedshåndbogen giver gode råd til, hvordan designer og virksomhed indledningsvis kan finde en fælles retning for designet, og hvordan designeren derefter helt konkret kan arbejde med de bæredygtige pa-rametre i selve design processen, når produktplanerne skal gøres til virkelighed.

- Indtil videre er det ikke mange, som tænker bæredygtig-hed ind i alle delene af produktets livscyklus. Vi har selv haft mange problemer med at tænke det ind, og i den for-bindelse har vi talt om, hvad der manglede, og hvordan vi kunne give erfaringerne videre, så det bliver lettere for an-dre. Der er rigtig mange virksomheder, som brander sig på bæredygtighed, men vi vil gerne gøre det lettere at designe produkter, som rent faktisk lever op til brandingen og indar-bejder livscyklustankegangen, forklarer Carina Kæseler.

Håndbogen henviser både til designingeniørernes egen-udviklede værktøjer og til kendte anbefalinger fra Dansk Industri og Miljøministeriet. I et forsøg på at gøre de gode

Af Carsten Nielsen, AAU

Carina Kæseler og Hafdís Sunna Hermansdóttir ser i projek-tet på metoder, der kan integrere bæredygtighed i virksom-heders produktudvikling. Sideløbende har de designet en lampe af lige dele genbrugsaluminium og genbrugsplastic for at høste praktiske erfaringer.

Udformningen af lampen bærer præg af grundig omtanke for miljøpåvirkningen ved såvel produktion og brug som se-nere skrotning. Eksempelvis er den designet, så den er let at samle og skille ad, fordi det reducerer transport- og embal-lagebehovet, og fordi det sikrer, at de forskellige materialer i lampen kan genbruges på den mest optimale måde.

Vugge-til-vuggeUdgangspunktet for de to designeres arbejde har været de meget omtalte vugge-til-vugge principper, som omhandler miljøpåvirkningen i hele produktets levetid fra produktion

22

Med 30 års erfaring på området tillader han sig at være en anelse skeptisk over for nogle af de modeprægede strøm-ninger, som kendetegner diskussioner om bæredygtig pro-duktion. Af samme grund har det været vigtigt for ham, at samarbejdet med de studerende havde et helt konkret test-produkt som omdrejningspunkt.

- Vugge-til-vugge princippet er lidt langhåret for os. I stedet har vi sagt, at vi godt kunne tænke os at lave en lampe, som kan få Svanemærket, fordi det er kendt af folk i forvejen. Men for at nå frem til et produkt, som kan leve op til mærk-ningen, skal vi foretage en afvejning af en masse parametre. Bæredygtighedskortene og håndbogen har allerede vist sig at være en god hjælp, når vi brainstormer på et nyt projekt og skal bøje det inden for de givne rammer. På den måde har det været et godt samarbejde, fordi de unge fra uni-versitetet er stærke på metoder, mens vi kan bidrage med noget erfaring om, hvordan det kommer så meget ned på jorden, at det også kan bruges i virkeligheden, siger Peder Sørensen.

Håndbogen kan downloades gratis fra websitet hafdissunna.com

råd håndgribelige, har Carina Kæseler og Hafdís Sunna Her-mansdóttir udviklet særlige bæredygtigheds-kort, som de-signere kan skele til undervejs i udviklingsarbejdet. Ved at bruge kortene tvinges designeren til at forholde sig til for-hold ved produktet, som spiller en afgørende rolle for gra-den af bæredygtighed og slutbrugerens oplevelse. Kortene stiller skarpt på, om produktet ofte skal rengøres, om det implementerer energisparefunktioner, om det har et klas-sisk design, så det ikke går hurtigt af mode, og om det kan skilles ad og genanvendes, når det til sin tid bliver kasseret.

Idealistisk realismeDen nordjyske lampeproducent Nordlux A/S, som har været de unge designingeniørers erhvervspartner i projektet, fo-kuserer i forvejen på samfundsansvarlig virksomhedsdrift, og på hvordan produktionen kan udvikles, så den tager størst muligt hensyn til mennesker og miljø. Nordlux sam-arbejder blandt andet med Udenrigsministeriet om CSR-ini-tiativer (Corporate Social Responsibility) i Kina, og virksom-heden har ambitiøse fremtids-mål på området. - Vi er bevidste om, at vi ikke skal lægge overliggeren ureali-stisk højt, men vi tænker meget over, hvordan vi kan produ-cere på den mest fornuftige måde, så vi overholder kravene og tager hensyn til miljøet. Derfor er det også nødvendigt at tænke det ind fra starten i designet af produkterne, og det har vi fået god inspiration til fra Carina og Sunna, fortæller produktionschef Peder Sørensen fra Nordlux.

23

Af Carsten Nielsen, AAU

Det viser forsøg med en prototype, som medialogi-stude-rende fra Aalborg Universitet har udviklet i samarbejde med Aalborg Zoo.

Den virtuelle savanne er en computerskabt udgave af den afrikanske natur, hvor zoo-gæsterne kan pege og klikke på dyr og planter. Som led i testen er brugerne blevet bedt om at besvare en række spørgsmål. Eksempelvis om hvilke af savannens sultne planteædere, der trods de lange torne kan slippe godt fra at spise akacietræets blade.

- Spørgsmålene er svære, så folk er nødt til at udforske den virtuelle savanne for at finde svarene. Ellers kan vi ikke do-kumentere, om systemet virker. Brugerne skal se sig om for at opleve og opfange, at det er elefanter og giraffer, der spiser af akacietræet, forklarer én af de studerende, Kasper Rodil.Ifølge studiekammeraten Søren Eskildsen er der gode grun-de til at snige viden ind på en rumlig og visuel måde i stedet for bare at skrive det som faktuel tekst:

- Det er en form for underbevidst læring, hvor du observerer dig frem til svarene ved at følge med i det, der foregår på skærmen. I et spilagtigt miljø kan du lave nogle handlinger, hvor løverne for eksempel nedlægger et dyr. Når du så skal svare på, hvad løven spiser, véd du det, fordi du lige har set, at den har nedlagt en zebra, siger Søren Eskildsen.

Konkurrence fra virkelighedenUnder forsøgene i Aalborg Zoo har prototypen været opstil-let ved siden af parkens egen savanne med rigtige levende dyr. Trods den skarpe konkurrence fra virkeligheden har der været stor interesse for at afprøve den teknologiske variant med iøjnefaldende 3D grafik. Egentlig havde de studerende stillet Zoo en mere skrabet udgave i udsigt, men der gik am-bitioner i at gøre det hele så flot og godt som muligt.

- Man kunne godt lave en prototype, hvor der var gjort min-dre ud af grafikken og oplevelsen, men det handler også om personlig stolthed. Vi kan ikke argumentere for, at man kan formidle viden på den her måde, hvis man ikke kan se, hvad det er for dyr, der bevæger sig rundt på skærmen. Når vi vil formidle viden via den visuelle kanal, skal dét brugerne ser på også være i orden, siger Kasper Rodil.

En virtuel savanne, hvor giraffer, løver og elefanter bevæger sig rundt på en trykfølsom skærm, kan være med til at give zoo-gæster større viden om dyrenes adfærd.

Studerende tester virtuel savanne i Aalborg Zoo

24

De medialogi-studerendes forberedende analyser viste, at teknikken alt for ofte er blevet gjort til det forfejlede om-drejningspunkt i udviklingen af infosystemer. Derfor har de konstant mindet hinanden om, at den virtuelle savanne skal kunne bruges af ikke-nørder og seniorer, selv om den er spækket med teknologi og virkemidler fra computerspil-lenes verden.

- Der findes en del eksempler på, at man har indført meget dyre infostandere med en masse teknologi for teknologiens egen skyld, og så ender de med ikke at blive brugt. Vores system fokuserer først og fremmest på indholdet og bruger-nes behov, og i forhold til nogle af de ting, vi ellers arbejder med, er det her faktisk en ret lavteknologisk løsning, siger Kasper Rodil.

Skilte bliver ikke læstI Aalborg Zoo er formidler Susanne Solskov fra Skoletjene-sten begejstret for perspektiverne i de studerendes savan-ne. Indholdet er baseret på faktuelle oplysninger fra hende selv og kollegerne, men det er generelt vanskeligt at få afle-veret den form for ekstra information til gæsterne.

- Derfor er det et utroligt godt supplement til dyrenes egen formidling og kontakten mellem gæsterne og personalet. Den virtuelle savanne aktiverer mange flere sanser, end vi eksempelvis er i stand til med traditionelle skilte, og det er netop en af vores store udfordringer at lave skilte, som folk gider læse. Vi prøver hele tiden at udvikle dem i en mere spi-selig retning, men selv om vi bruger flere billeder og mindre tekst, er det blot statisk information. Hvis den viden, vi vil præsentere for gæsterne, i stedet bliver koblet med noget teknologi, som de studerende har gjort, når vi ud til flere. Især når det som her er gjort på en måde, der er let at gå til og nem at navigere i, siger Susanne Solskov.

De rosende ord om brugervenligheden går igen hos en af de menige testbrugere, som takkede ja til tilbuddet om at afprøve den virtuelle savanne.

- Det er et vildt godt design og en sjov oplevelse, og det virker i det hele taget meget troværdigt, fortæller Peter Sch-midt fra Kærby i Aalborg, efter at han har trykket sig rundt på savannen og udfyldt de studerendes spørgeskema in-klusive et afsluttende afsnit om hvorvidt systemet er til at finde ud af, og om han ville benytte det, hvis det stod til fri afbenyttelse i Aalborg Zoo.

Brugere som Peter Schmidt kommer på den måde med værdifuldt input til mulige forbedringer. Både direkte i form af kommentarer og mere indirekte ved at deres interaktion med systemet bliver videofilmet og analyseret.- De har for eksempel efterspurgt et minikort over hele den virtuelle savanne, så det er lettere at få et overblik over det miljø, man færdes i, på samme måde som det kendes fra nogle spil, fortæller den flittigt noterende medialogi-stude-rende Surenthan Sakthivel

Vanskelig virkelighedTrods grundige forbedelser og talrige timers udviklingsar-bejde på prototypen har forsøgene i Aalborg Zoo på nogle områder overrasket de studerende. Pilfingre og vildbasser har været en udfordring, og samtidig har det almindelige postyr i Zoo afsløret behov for justeringer af systemet, hvis det skal udvikles til en permanent løsning.

- Vi har placeret os et sted, hvor støjniveauet det meste af tiden er meget højt, og det har gjort det svært at høre lyden på nogle af de videoer, vi regnede med at bruge. Det er så-dan noget, man først finder ud af, når man står midt i det, konstaterer Søren Eskildsen.

En anden udfordring har været legende børn, som kravlede rundt inde mellem ledningerne og var ved at vælte det hele, mens forældrene var travlt beskæftigede med at svare på spørgsmål.

- Men det er netop derfor, at det er fedt at teste systemet i de rette omgivelser, og vi inddrager gerne brugerne tidligt i processen for at få deres besyv med. På baggrund af evalu-eringen i Zoo er vi selvfølgelig også parate til at skræddersy konceptet, da hele formålet er at skabe et intuitivt og bru-gervenligt system, fortæller Kasper Rodil.

UdviklingsmulighederZoo’s Susanne Solskov bekræfter de studerendes konklu-sion om, at der er brug for endog meget solidt kram, hvis det skal overleve de daglige strabadser med mange bruge-res unænsomme betjening. Men hvis alt det praktiske kan løses, er hun meget indstillet på at drøfte systemets frem-tidsmuligheder, når de studerende har afsluttet deres pro-jekt og eksamen. I lighed med brugerne og de studerende selv har hun en masse bud på, hvordan det i givet fald kan videreudvikles.

- Jeg er sikker på, at vidensformidlingen i sådan et system vil være rigtig god, uanset om vi bruger det blandt de al-mindelige gæster eller blandt de skoleelever, som besøger vores skoletjeneste. Jeg kan også se en masse udviklings-muligheder, hvor der kan lægges flere lag af viden på. En ting, vi kunne have stor glæde af, er hvis det kunne udvides til både at handle om hvordan dyrene lever i naturen, og om hvordan vi håndterer dem i fangenskab i det daglige. Det er der meget stor interesse for fra vores gæster, fortæller Susanne Solskov.

Læs mere om medialogi-uddannelsen på medialogi.aau.dk

25

Af Tor Bagger Elmegaard AAU

I august underskrev Aalborg Universitet og Viborg Kommu-ne en samarbejdsaftale, der skal skabe vækst og udveksling af viden. Aalborg Universitet har i forvejen en række nordjy-ske samarbejdsaftaler inden for tiltaget AAU Matchmaking, der guider kommuner og virksomheder til samarbejde med universitetet, men det er første gang, der bliver indgået så omfattende en aftale med en kommune uden for Nordjyl-land.

Fokus i den aftalen ligger på at tilføre specialiseret viden til det lokale erhvervsliv og på at udvikle et internationalt ori-enteret uddannelsesmiljø i Viborg Kommune.

AAU-rektor Finn Kjærsdam glæder sig over en bred vifte af nye tiltag i samarbejde med Viborg Kommune.

- Det er vigtigt for virksomheders konkurrenceevne at have adgang til ny viden, og det er vigtigt for samfundet, at der skabes fornyelse og vækst. Her har vi på Aalborg Universitet en lang tradition for at samarbejde med omverdenen, og jeg er meget glad for, at vi har fundet sammen med Viborg Kommune om at sætte så bred en vifte af ting i gang til gavn for alle parter, siger rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Uni-versitet.

I AAU Matchmaking arbejder universitetet sammen med folk i kommuner og erhvervsråd, der kender de lokale virk-somheder, så man kan give et rygstød til innovationen, og i den nye aftale er der desuden et klart fokus på uddannel-sesområdet. Viborg Kommune og de lokale uddannelses-institutioner har i de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle studiemiljøet, blandt andet gennem ViborgEgnens Uddannelsesråd og med etableringen af Campus Viborg og Naturvidenskabernes Hus. Borgmester Søren Pape Poulsen forventer, at man nu kan styrke uddannelsesmiljøet yderli-gere.

- Jeg ser gode perspektiver i det nye samarbejde, fordi det bringer Viborg Kommune tættere på den viden og de kom-petencer, som universitetsmiljøet i Aalborg rummer. Det er interessant i forhold til udvikling af undervisningstilbud-dene til de studerende på gymnasiale eller videregående uddannelser i Viborg Kommune og i forhold til samarbejds-projekter mellem lokale uddannelsesinstitutioner og Aal-borg Universitet. Et godt eksempel på sådan et samarbejds-projekt er The Animation Workshop og Aalborg Universitets

Både det lokale uddannelsesmiljø og erhvervslivet i Viborg Kommune vil få udbytte af den store samarbejdsaftale, kommunen nu er indgået med Aalborg Universitet. Aftalen er den første store Matchmaking-aftale, universitetet indgår uden for Nordjylland.

Aalborg Universitet skal tilføre Viborg Kommune ny viden

26

Det er interessant i forhold til ud-vikling af undervisningstilbuddene til de studerende på gymnasiale eller videregå-ende uddannelser i Viborg Kommune og i forhold til samarbejdsprojekter mellem lokale uddannelsesinstitutioner og Aal-borg Universitet.

Borgmester Søren Pape Poulsen

Unikt. Sådan betegner dekan på Det Humanistiske Fakultet, Lone Dirckinck-Holmfeld, det samarbejde, AAU har indgået med Frederikshavn Kommune om videreudvikling af sen-hjerneskadeområdet.

AAU hjælper senhjerneskadede

Af Frank Jensen, AAU

Aftalen har til formål at gøre tilbuddene til senhjerneska-dede endnu bedre end de er i dag.

Konkret handler samarbejdet om et byggeri af 12 boliger til senhjerneskadede på Anholtvej i Frederikshavn. Første spa-destik blev taget for nyligt, og boligerne forventes at være klare til indflytning i januar 2012.

- Det er virkelig unikt, at forskning er tænkt ind i byggeriet fra start, og vi her fra AAU kan bidrage med vores viden fra alle fakulteter allerede under byggeriet. Bygningsingeniø-rer kan komme med forslag til, hvordan byggeriet designes mest hensigtsmæssigt, og personalet på Kommunikation kan komme med inputs til, hvordan kommunikationen ple-jepersonalet imellem kommer til at flyde bedst muligt i de 12 boliger i centeret, som får navnet SenhjerneskadeCenter Nord, siger Lone Dirckinck-Holmfeld.

Dekan Lone Dirckink-Holmfeld underskriver samarbejdsaf-talen med Frederikshavn kommune

Men AAU skal ikke bare bidrage med viden til projektet. Pro-jektet skal også give AAU ny viden.

- Det handler i høj grad også om, at vores forskning på senhjerneskade- og rehabiliteringsområdet bliver endnu bedre. Det bliver den ved, at forskere og studerende får mulighed for at lave praktisk forskning i centeret. Ikke forsk-ning FOR, men derimod forskning i samarbejde MED pleje-personalet og beboerne. Rammerne for at lave forskning i centeret bliver rigtig gode, da forskningsaktiviteter fra start er tænkt ind i udformningen af centeret, så jeg har meget store forventninger til samarbejdet, siger hun.

Lone Dirckinck-Holmfeld glæder sig over samarbejdet med Frederikshavn Kommune.

- Frederikshavn Kommune har virkelig et stort engagement i projektet, og det glæder mig, at de finder det interessant at indgå et samarbejde med os. Det tror jeg, at de gør, fordi at de kan se, at vores forskning på AAU er meget rettet mod det praktiske liv, og resultaterne af forskningen derfor kan bruges i dagligdagen og dermed sikre, at Frederikshavn Kommune får et rigtigt godt tilbud til senhjerneskadede. Vi får udviklet vores forskning, og kommunen får et godt til-bud til deres borgere, det er ren Win-Win, siger hun.Yderligere information

Dekan Lone Dirckinck-Holmfeld, Dekan ved det Humanistiske Fakultet, tlf. 2282 2074, mail: lone@hum.aau.dk

arbejde med at udvikle en kandidatuddannelse i naturvi-denskabelig visualisering og animation, der skal udbydes her i Viborg, siger borgmester Søren Pape Poulsen. Visualiserings-uddannelsen skal efterkomme erhvervslivets behov for at styrke forståelsen af naturvidenskabelige em-ner gennem animation, og den nye samarbejdsaftale inklu-derer planerne om at etablere et sådan studium i et samspil mellem Medialogi-uddannelsen på AAU, University of Illi-nois og The Animation Workshop på VIA University i Viborg. Desuden er der blandt andet planer om en AAU Summer School i Viborg Kommune næste år, et minicampus for AAU-studerende og ph.d.-studerende, der er tilknyttet midtjyske virksomheder, samt etablering af et Kreativt Laboratorium i Viborg med afsæt i AAU-modellen ”Den Kreative Platform” for at understøtte udviklingsprocesser og kreative kompe-tencer i virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offent-lige myndigheder i Viborg Kommune.

Borgmesteren ser også store erhvervsperspektiver i sam-arbejdet, blandt andet på grund af Aalborg Universitets ekspertise inden for det produktionstekniske område.

- Mange store virksomheder har gode erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet, for eksempel når der bliver udviklet nye produkter og forretningsgange, hvor virksomheden får tilført specialiseret viden og den vej rundt skaber nye forretningspotentialer. Vi skal have bredt de gode erfaringer ud til de små og mellemstore virksomheder, så de i højere grad får tilført viden og inno-vation, der kan udvikle den enkelte virksomhed og dens produkter, forklarer Søren Pape Poulsen. Samarbejdsaftalen blev underskrevet i forbindelse med et eftermiddagsarrangement på det nyopførte VIA Uni-versity College i Viborg den 30. august, hvor visioner for samarbejdet blev præsenteret.

27

AAU Matchmaker udgives af: Aalborg Universitet, Matchmaking sekretariatetNiels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ømatch.aau.dk - match@aau.dk. Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.