aau matchmaker 3, 2014

S æ t e k S t r a S k u b

i n y tæ n k n i n g o g S a m a r b e j d e

k a f f e f i lt r e o g S t r ø m

S i k r e r r e n t v a n d i h a n e r n e

temaFREMTIDENS

UDFORDRINGER

nr. 3 2014

pROFESSOR på haSTEMISSION4

REGION NORDjyllaND åR 2030- EN USaMMENhæNGENDE REGION?6

kREaTIvE kaNDIDaTER kaN blIvE EN GEvINST FOR NORDjyllaND8

kaFFEFIlTRE OG STRøM SIkRERRENT vaND I haNERNE10

på vEj MOD FREMTIDENScaMpINGplaDS11

GøR OpMæRkSOM på jER SElv! 12

vI Skal STyRkE INDSaTSENFOR aT Få MIDlER13

SæT EkSTRa SkUb I NyTæNkNING OG SaMaRbEjDE14

FORSkNINGSENhEDaF ERhvERvSphD’ER16

bEDRE vEjE MED MObIlTElEFONEN18

FOkUS på kOMMUNIkaTIONI SUNDhEDSvæSENET20

FOkUS på FOlkESUNDhEDEN 22

14

K o m m e d d i n h i s t o r i eHar du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredje,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er rele-

vant for AAU Matchmaker, er du velkommen

til at kontakte os.

mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 20. oktober 2014.

redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

layout & grafik

designwerke / [email protected]

faste journalister

Carsten Nielsen / [email protected]

Frank Jensen / [email protected]

Susanne Knudsen / [email protected]

fotos

Colourbox.com

AAU

Marie V. Mikkelsen

AV. Region Nordjylland

abonnementskontakt

Merete Wolder Lange / [email protected]

I N D H O L D

4

FRa IDRæTSSTUDERENDE TIl kOORDINaTORaF UNGEcENTER23

FRa SyGEplEjERSkE TIl vIDENSkabElIG aSSISTENT23

MEDIcINSTUDERENDETøMMER læGERNESlOMMER24

INpUT FRa SvIGERMORSkabER pIllE-UDpakkERTIl plEjESEkTOR28

SMaRTphONE-SpaMEllER SERvIcE MEDSTEDSSaNS28

aRRaNGEMENTER28

Det haster med at gøre verden bedre. Det er ordene fra professor Lene

Lange, hvis forskningsområde har potentiale til at gøre noget ved de sto-

re problemstillinger, verden står over for: klimaforandringer, mad nok

til ni milliarder i 2050, bedre behandling af miljøet og øget jobskabelse.

Også for region Nordjylland haster det. Hvert år bliver der uddannet

400 kandidater inden for de kreative og innovative uddannelser fra

AAU, men størstedelen af dem forsvinder ud af regionen, når de er

færdige. Den samme tendens kan iagttages inden for en række andre

fagområder. Hvordan fastholder man de højtuddannede, så de kan bi-

drage til vækst og udvikling af de nordjyske virksomheder? Ifølge Ulla

Astman har færre end hver 10. virksomhed i Nordjylland samarbejde

med en videninstitution, selvom en ny analyse peger på stærke gevin-

ster i form af øget vækst og innovation. Regionen risikerer at miste sin

sammenhængskraft inden for de næste 10-20 år, hvis ikke der sadles

om og tænkes nyt.

Fremtiden venter lige om hjørnet, og med dette nummer af AAU Match-

maker belyser vi nogle af dens udfordringer, men også muligheder. For

eksempel har AAU-forskeren Henrik Tækker Madsen

fundet en langt billigere og mere effektiv måde

at fjerne pesticider fra grundvandet ved at

koble noget der minder om kaffefiltre og

strøm. Vi får også et bud på, hvordan

fremtidens campingplads ser ud og

fortæller historien om en 8. seme-

sterstuderende, der tømmer læger-

nes lommer gennem udvikling af en

app til Smartphonen.

God læselyst!

Pia Stigaard SkammelSen,

redaktør

F r e m t I D e N b a N k e r p å

Om AAU mAtchmAking

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking-sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking-sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking-sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

FRa IDRæTSSTUDERENDE TIl kOORDINaTORaF UNGEcENTER23

FRa SyGEplEjERSkE TIl vIDENSkabElIG aSSISTENT23

MEDIcINSTUDERENDETøMMER læGERNESlOMMER24

INpUT FRa SvIGERMORSkabER pIllE-UDpakkERTIl plEjESEkTOR28

SMaRTphONE-SpaMEllER SERvIcE MEDSTEDSSaNS28

aRRaNGEMENTER28

3 AAU MATCHMAKERtema: fremtidenS udfordringer

- Mit forskningsområde har potentiale til at gøre noget ved de store

problemstillinger, verden står over for. Vi har en chance for at flytte

os, og det er vigtigt for hele verden i forhold til klimaforandringer, mad

nok til ni milliarder i 2050, bedre behandling af miljøet og øget jobska-

belse. Det forpligter, så vi er nødt til at gøre os umage og samarbejde

på tværs. Og det haster, understreger Lene Lange.

Selv kan hun fokusere helhjertet på området, nu hvor hun er fratrådt

som forskningsdirektør for AAU.

- Min vigtigste arbejdsopgave på den post var at lede udbygningen og

samlingen af AAU Cph, og den fase er overstået. Nu kører det, og så er

det godt at komme videre.

På Aalborg Universitet er Lene Lange både kendt for et vidtforgrenet

kontaktnet og en spændende kulørt garderobe.

- Ja, jeg kan godt lide farver. Og ja, jeg er privilegeret ved at have en

dejligt masse forbindelser, som jeg sætter meget højt.

Hun synes til gengæld ikke, at et skudsmål som stædig er retvisende.

Men hun forstår godt, at hendes målrettethed kan blive opfattet sådan.

- Jeg har høje mål, og jeg kæmper for en sag – ikke for mig selv. Der-

for kan jeg godt holde fast i sagen, hvis jeg tror på den. Men jeg lytter

også og er god til at skifte mening, hvis jeg hører, at der er andre, der

har nogle aspekter, jeg havde overset. Det er der selvfølgelig tit. Jeg

arbejder jo sammen med mange begavede og visionære mennesker.

Hjælp til landbruget

Fremover skal hun også samarbejde i en ny rolle som medlem af be-

styrelsen for Videncentret for Landbrug (VFL). Den biobaserede øko-

nomi, som Lene Lange beskæftiger sig med, blev fremhævet som

særlig vigtig i forbindelse med udnævnelsen. Det er første gang, VFL

inddrager bestyrelsesmedlemmer, der ikke kommer fra landbrugets

egne organisationer.

- Min egen forskning finder nye enzymer til at omsætte afgrøderester,

industrielle spildprodukter og husholdningsaffald til noget af højere

værdi – fx til fødevareingredienser og foder. Vi fokuserer på alle de

steder, hvor der er potentiale for Danmark og dansk landbrug til at

få mere værdi ud af produktionsapparatet, samtidig med at vi gavner

miljøet og skaber jobs. Det gode er jo, at man kan lave en rigtig god

forretning ud af at opføre sig ordentligt over for miljø og mennesker

og komme med grønnere løsninger. Jeg kan hele tiden se, at den viden,

vi kommer med, kan åbne for nye forretningsmuligheder. Bedre res-

sourceudnyttelse er ikke imod nogen. Det er tværtimod en mulighed

for nogen – og for de mange, siger Lene Lange.

Hun nævner de unge landmænd som en oplagt målgruppe:

- Jeg bliver inviteret til at holde mange foredrag - også for unge land-

mænd - hvor jeg peger på nogle af de mange muligheder, der er. Vi

må løse de økonomiske udfordringer, med at produktionsapparatet er

blevet for dyrt men, jeg tror på en gylden fremtid for dem, der kan lave

højniveau og kvalitet i landbruget. Nye teknologier, hvor man bruger

sine ressourcer mere klogt og behandler miljøet bedre, vil både skaffe

landbruget større forståelse hos befolkningen og en bedre indtjening.

Et konkret eksempel på nye muligheder er Lene Langes egen forsker-

gruppes jagt på enzymer, som kan frigøre næringsstoffer fra restpro-

dukter ved fødevareproduktionen.

- Vi har fundet enzymer, som fx kan lukke de strukturer op, hvor pro-

teiner og polymerer ellers er bundet og utilgængelige for omsætning

i dyr og mennesker. Det kan blive en stor proteinressource, som man

kan udnytte til foder, i stedet for bare at smide den væk. Det er avance-

ret molekylærbiologi kombineret med bioinformatik, men anvendelsen

er helt jordnær. På samme måde arbejder vi på at finde enzymer, som

kan opgradere andre værdifulde materialer i stedet for at nedgradere

dem til biogas og bioenergi.

p r O F e s s O rp å H a s t e m I s s I O N

a F c a r s t e N N I e L s e N

FaRvESTRålENDE OG laTTERMIlD. MEN OGSå aMbITIøS OG UTålMODIG. pROFESSOR lENE laNGE FRa INSTITUT FOR kEMI OG bIOTEkNOlOGI ER på EN MISSION,

DER haSTER. hENDES vIRkEMIDlER ER avaNcERET MOlEkylæRbIOlOGI, laNGE aRbEjDSDaGE OG INDFlyDElSESRIGE TOppOSTER I IND- OG UDlaND.

4TEMA: FREMTIDENS UDFORDRINGER AAU MATCHMAKER

FORSkNINGSDIREkTøR I NORSk STaRT-Up

En støt voksende strøm af opfordringer og invitationer vidner om, at

bioøkonomi er et varmt videnskabeligt og politisk emne. 66-årige Lene

Lange sorterer i dem for at fastholde en fornuftig balance mellem de

udadvendte aktiviteter og arbejdet i hendes egen forskningsgruppe.

- Jeg tænker ikke på at holde op med at arbejde, men verden flytter sig

jo hele tiden. De kommende år ser jeg professoratet som en base for at

kaste mig 100 procent ind i forskning, formidling, policy og bestyrelses-

arbejde inden for bioøkonomien. Det er herligt efterspurgt fra alle konti-

nenter, så der har jeg flere muligheder og mere efterspørgsel, end nogen

kalender kan rumme. Men jeg vil hele tiden have ny og relevant forskning

at fortælle om. Jeg vil ikke kun være den, der administrerer og sælger

en mission. Det kan let blive varm luft. Derfor har jeg også i hele mit ar-

bejdsliv i Udenrigsministeriet, på Novozymes, på Københavns Universitet

og nu på Aalborg Universitet haft min egen forskergruppe.

Desuden har Lene Lange fået endnu et job som forskningsdirektør i

den norske start-up Barentzymes, der specialiserer sig i enzymbase-

rede løsninger til industriel brug og har base i Tromsø og på AAU Cph.

- Der er brug for flere nye firmaer til at få nye biologiske produkter ud

hurtigere for at fremme en forbedret ressourceudnyttelse. Det er en

mærkesag for mig at få startet en debat om, hvordan vi flytter verden

hurtigere. «Fra Forskning til Forandring» er mit mantra. Det er derfor,

jeg er ambitiøs og til tider lidt af en mundfuld: Det haster med at gøre

verden bedre, siger Lene Lange. Og ler.


temaFREMTIDENS

UDFORDRINGER

Ildsjæle, der giver op. Kommuner, der føler sig forfordelt og der-for ikke føler ejerskab til regionale initiativer, og yderområder, der ender som et turistudflugtsmål. Alt det giver en svag region uden sammenhængskraft, og den situation risikerer Region Nordjylland i løbet af 10-20 år at ende i, hvis udviklingen ikke bliver vendt. Det vurderer lederen af Aalborg Universitets Center for Regional Ud-vikling, lektor Jesper Lindgaard Christensen.

- Højt kvalificeret arbejdskraft medfører ofte innovation og vækst, men det har mange virksomheder, ikke mindst i yderområderne, endnu ikke fået øjnene op for. Problemet forstærkes ved, at den kvalificerede arbejdskraft så samtidig søger mod de større byer,

og så får vi en region med store forskelle i indkomstforhold og typen af arbejdspladser, og den store ulighed kan være en svaghed for regionen, siger Jesper Lindgaard Christensen.

I yderområderne har de virksomheder, som ønsker at benytte højt kvalificeret arbejdskraft, tilmed ofte problemer med at tiltrække den.

- Det hænger sammen med, at der ofte kun er få virksomheder i området, der bruger højt kvalificeret arbejdskraft. Det gør, at det kan være svært at finde jobs til både mand og kone, og samtidig vil det gøre familien meget sårbar, for hvis der sker fyringer, hvor skal man så søge hen, spørger Jesper Lindgaard Christensen.

r e g I O N N O r D j y L L a N D å r 2 0 3 0

– e N u s a m m e N H æ N g e N D e r e g I O N ? a F F r a N k j e N s e N

UDvIklINGEN I REGIONEN GøR, aT REGIONEN kaN MISTE SIN SaMMENhæNGSkRaFT.DER ER IMIDlERTID STaDIG håb OM, aT DET kaN FORhINDRES, OG hER SpIllER

aalbORG UNIvERSITET EN STOR ROllE


TæT aRbEjDSMaRkED RETTER REGIONEN Op

Ina Drejer er seniorforsker på Aalborg Universitet og en af for-fatterne til rapporten ”Aalborg Universitets bidrag til udvikling i Region Nordjylland”, hvor man kan læse, at meget få dimittender fra andre universiteter kommer til Nordjylland. Derfor har AAU har en meget stor rolle at spille i bestræbelserne på at bekæmpe sti-gende ulighed i regionen.

Ina Drejer peger især på vigtigheden af, at et område ikke blot er afhængig af en enkelt eller ganske få virksomheder, så det bliver lettere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft.

- Mange virksomheder samarbejder med universitetet, men de, der samarbejder, ligger ofte ganske tæt på Aalborg. Hvis en virk-somhed først har fået en fra universitetet inden for dørene, er det meget lettere at samarbejde med universitetet på flere områder. Det handler om at slå døren ind til virksomhederne, og der kan vo-res studerende være en god indgang. Så en ide kunne være at gøre det mere attraktivt for de studerende at samarbejde med virksom-heder længere væk fra universitetet. Det kunne være i form af no-get så lavpraktisk som at give dem mulighed for overnatning, så de lettere kan være på virksomheden i længere tid, siger Ina Drejer.

vækST vIGTIGERE END aNTal

En anden mulighed for at øge udbuddet af virksomheder i yder-områder, der efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft, er ved at kvalificere iværksætteriet.

- Der tales ofte om, at vi skal have flere iværksættere, men jeg mener ikke, at antallet i sig selv er så interessant. Mere vigtigt er det, om de nye virksomheder udvikler sig, og det kniber det ofte med, siger Ina Drejer med henvisning til rapporten, som fortæller, at kun 82 ud af små 3000 nye virksomheder startet af dimittender fra de danske universiteter i perioden 2001 – 2008 udviklede sig til at være det, rapporten kalder en vækstiværksætter. En væksti-værksætter har tre år efter etablering mindst fem ansatte og en omsætning på mindst fem millioner kroner.

Og Jesper Lindgaard Christensen er enig.

- Der er masser af ideer i regionen, men det kniber mere med at føre ideerne ud i livet. Vores uddannelser skal ikke bare have et innovationselement, men også et innovationsledelseselement. Ved at højne iværksætternes kompetencer, øges chancen for succes og dermed regionens chance for at bevare sin sammenhængskraft siger Jesper Lindgaard Christensen.


eSkild holm nielSen,DEkaN FOR DET TEkNISk-NaTURvIDENSkabElIGEFakUlTET: Den største udfordring er det gab, der er mellem forskningen på AAU og innovation i virksomhederne. Får vi ikke det fjer-net, klarer de lokale virksomheder sig ikke i den hårde globa-le konkurrence, og så mister vi arbejdspladser i Nordjylland. Akademiske medarbejdere med viden erhvervet gennem ud-dannelse og forskning skaber innovation og dermed vækst, så vi skal have flere akademikere ud i de nordjyske virksom-heder, også de små og mellemstore. De har imidlertid ofte ikke midler til på egen hånd at ansætte eksempelvis en er-hvervsPhD, så vi vil arbejde konkret på at give virksomheder inden for samme branche mulighed for at gå sammen om en erhvervsPhD. På den måde får vi forskningen ud i virksomhe-derne, og så fjerner vi gabet.

Steffen groth,pRODEkaN FOR DET SUNDhEDSvIDENSkabElIGE FakUlTET: Det er svært at lokke læger til især stillinger som alment praktiserende læger uden for Aalborg. Det går lettere, hvis lægerne selv kommer fra Nordjylland og er uddannet i nær-heden. Hvis ikke produktionen af medicinske kandidater øges, vil det føre til en generel lægemangel i Danmark, og det vil blive yderligere svært for Nordjylland at tiltrække læger. I lyset heraf anser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet det for at være sin største udfordring at få tilladelse til at forøge anstallet af uddannede medicinske kandidater meget betyde-ligt. Konkret er vores mål, at vi inden for de næste ti år vil ud-danne 100 medicinske kandidater om året, og det vil vi gøre ved at skabe en politisk forståelse af nødvendigheden af, at Nordjylland uddanner sine egne læger. Med 86 professorer til at uddanne 50 medicinske kandidater om året har AAU allerede en af Danmarks mest eftertragtede lægeuddannelser og mere end rigelig faglig kapacitet til at udvide sin produktion.

buD på De størsteregIONaLe uDFOrDrINger


fakta

hvad er Stay?

STAY er en fælles indsats på tværs af erhvervsliv, uddannelsesin-

stitutioner og offentlige partnere i Nordjylland initieret af Aalborg

Kommune.

Det overordnede mål med STAY er at skabe øget vækst, udvikling

og beskæftigelse i de nordjyske virksomheder og regionen. Det

gøres blandt andet ved at fastholde de talentfulde kandidater

der bliver uddannet i Nordjylland, at tiltrække de rette kompe-

tencer udefra samt at bygge bro mellem de nordjyske virksom-

heder og de højtuddannede.

Følg STAY på LinkedIn: www.linkedin.com/company/stay

8tema: fremtidenS udfordringer AAU MATCHMAKER

200 mia. kr. Så meget omsætter kreative industrier som bl.a. arkitek-

tur, film, indholdsproduktion til digitale medier, mode og reklamer for.

Kreative Erhverv og Design blev derfor også fremhævet i regeringens

vækstplan i 2013 som et kerneområde for fremtidens danske vækst.

Og netop på dette område har Nordjylland et potentiale, som med den

rette satsning kan udmønte sig i vækst og nye jobs. Det er én af poin-

terne i en ny rapport.

NordjyllaNd er udfordret

Bag rapporten står en tværfakultær forskningsgruppe fra Aalborg Uni-

versitet, som bl.a. har talt med 17 virksomheder og analyseret udvik-

lingen af de kreative og innovative erhverv i Nordjylland.

- Det er i den teknologiske og digitale del af de kreative erhverv, at

AAU har styrkerne og dermed også potentielt Nordjylland. Det skal

vi udnytte til at skabe en nordjysk version af de kreative erhverv,

som er langt mere digital og teknologisk drevet, for det er her po-

tentialet til vækst ligger, understreger formanden for arbejdsgrup-

pen Lasse Andersson fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi.

Det kræver imidlertid en målrettet satsning, hvis dette mål skal nås.

- Hvert år bliver der uddannet 400 kandidater inden for de kreative og

innovative uddannelser fra AAU. Men udfordringen er at fastholde kandi-

daterne og skabe et arbejdsmarked til dem, så de kan blive i regionen og

skabe vækst. Her kan vi desværre se, at vi i Nordjylland begynder at halte

efter de øvrige regioner, siger Maj Ragner Laursen, som er specialkon-

sulent på Det Humanistiske Fakultetskontor og med i arbejdsgruppen.

et tættere samarbejde

Men hvordan får vi så flere kandidater til at vælge Nordjylland som

deres base? Aalborg Kommune og en række partnere, bl.a. Aalborg

Universitet, forsøger under en ny indsats ”STAY” at øge kendskabet til

Nordjylland som en attraktiv region at bo og arbejde i for højtuddan-

nede. Også på andre punkter kan universitetet gøre en indsats:

- Virksomhederne ønsker samarbejde med universitetet, fordi det gi-

ver adgang til rekruttering, internationale netværk og de nyeste forsk-

ningstendenser. Men de peger også på, at samarbejderne af og til kan

være administrativt tunge. Vi bør derfor tænke i at lette erhvervslivets

indgang til forskningsmiljøerne, og samtidig kan vi lave nogle kortere

og hurtigere samarbejdsformer, påpeger Maj Ragner Laursen.

k r e a t I v e k a N D I D a t e r k a N b L I v e e N g e v I N s t

F O r N O r D j y L L a N Da F s u s a N N e H . k N u D s e N

temaFREMTIDENS

UDFORDRINGER

FREMTIDENS vækST Skal bl.a. FINDES INDEN FOR kREaTIvE ERhvERv, OG hER haRNORDjyllaND pOTENTIalE TIl aT Gå FORREST. MEN DET kRævER EN MålRETTET

SaTSNING, lyDER DET I EN Ny RappORT.


At vi danskere har rent vand i hanerne, tager vi vist nærmest for givet.

Imidlertid er vores vandkvalitet dalende, men en ny ph.d.-afhandling

giver håb om bedre tider.

Når du åbner vandhanen derhjemme, hvor tror du så, at vandet kom-

mer fra? De fleste vil nok tro, at det kommer fra en boring ganske tæt

på hjemmet, og sådan var det også førhen, men ikke længere.

- Mange boringer bliver på grund af pesticidrester, altså sprøjtegift, lukket,

og så må vandet hentes længere væk fra. Her i Esbjerg får vi eksempelvis

størstedelen af vores drikkevand fra grundvandsdepoter omkring 40 kilo-

meter væk fra byen, siger ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Biotek-

nologi ved Aalborg Universitet Esbjerg, Henrik Tækker Madsen.

Nogle steder, eksempelvis i hovedstadsområdet, er det ikke muligt at

finde nye boringer, og derfor er forurenede boringer stadig i drift, og her

bruger man aktiv kulfiltrering til at fjerne pesticiderne. Det er dog dyrt og

ikke effektivt til at fjerne en del af pesticiderne, og derfor har Henrik Tæk-

ker Madsen forsket i nye løsninger. Blandt andet en såkaldt membran,

der reelt fungerer som et kaffefilter, og som lader vandet sive igennem

og tilbageholder pesticider, og en anden løsning er en såkaldt elektro-

kemisk oxidation, hvor man populært sagt brænder pesticiderne af med

strøm. De to løsninger har hver især både fordele og ulemper. Kombina-

tionen af de to viste sig derimod at være særdeles lovende.

- Ved hjælp af membranen kunne vi rense 90 procent af vandet. De sidste

10 procent af vandet indeholdt så de tilbageholdte pesticider, som kunne

fjernes ved hjælp af oxidation. Ved at kombinere de to løsninger fandt vi

en løsning, der virkede lige så godt, som hvis vi oxiderede 100 procent

af vandet, men til en markant lavere pris, siger Henrik Tækker Madsen,

der glæder sig til at forsvare sin ph.d.-afhandling til november, hvor han

forventer, at flere vandforsyninger vil kigge forbi for at høre nærmere.

k a F F e F I Lt r e O g s t r ø m

s I k r e r r e N t v a N D I H a N e N

a F F r a N k j e N s e N

temaFREMTIDENS

UDFORDRINGER


Camping har traditionelt været en betydelig økonomisk faktor i dansk

turisme. Men campingbranchen er under pres. AAU-forsker Marie

Vestergaard Mikkelsen undersøger derfor, hvordan fremtidens cam-

pingplads skal se ud, hvis camping som ferieform skal overleve.

565 campingpladser ligger i dag spredt ud over det danske ferieland.

Traditionelt set har camping nemlig været den populæreste ferieform

blandt danskerne. Men problemet er, at antallet af campingovernatnin-

ger falder, og det rammer særligt i kystområder som Nordjylland, hvor

turismen er et vigtigt erhverv. Ph.d.-studerende Marie Vestergaard

Mikkelsen fra Institut for Kultur og Globale Studier arbejder derfor på

et projekt omkring fremtidens campingplads i samarbejde med Cam-

pingrådet, VisitDenmark og Videncenter for Kystturisme.

- Camping har traditionelt været en billig ferie, men i takt med, at fly-

billetterne er blevet billigere, er campingbranchen kommet i skarp

konkurrence med andre ferieformer, forklarer hun.

En klar profil Er nødvEndig

De seneste to somre har den nordjyske campingforsker derfor besøgt i alt

fem campingpladser i Hirtshals, Skagen og Aalborg samt på Rømø og Fyn.

- Min undersøgelse viser, at mange campingpladser har en svag profil.

Men i fremtiden skal campingpladserne enten finde deres egen niche

og satse målrettet på den, eller også er det nødvendigt at inddele plad-

serne i zoner, som kan tiltrække forskellige målgrupper, understreger

Marie Vestergaard Mikkelsen.

rEnE toilEttEr Er alfa og omEga

Derudover er det vigtigt, at campingpladsejerne i fremtiden gør sig over-

vejelser om, hvordan de skræddersyr tilbuddene til den enkelte gæst.

- Alle er enige om, at rene toiletter er det vigtigste på en campingplads,

griner Marie Vestergaard Mikkelsen og fortsætter:

- Men ellers foretrækker folk med telt de primitive pladser, mens bør-

nefamilierne går efter aktiviteter, og 50+-gruppen lægger vægt på lo-

kalområdet. Autocampere derimod vælger enkle og billige pladser, for

de har alt i bilen. Og netop autocampere bliver en vigtig målgruppe i

fremtiden, for folk efterspørger i stigende grad luksus og komfort, og

det får man med en autocamper.

p å v e j m O D

F r e m t I D e N sc a m p I N g p L a D s

a F s u s a N N e H . k N u D s e N

temaFREMTIDENS

UDFORDRINGER


Sådan lyder opfordringen fra Lone Varn Jo-

hannsen, leder af Aalborg Universitets

Fundraising og Projektledelseskon-

tor, når snakken falder på, hvordan

nordjyske SMV’er kan komme

med i Horizon 2020-projekter.

- Horizon 2020 er på mange

måder anderledes end de

tidligere EU-rammepro-

grammer. Her søgte man

specifikt noget teknologi

eller nogle ’dimser’, men nu

åbnes der op for, at virksom-

hederne kan præsentere deres

teknologier som løsning på syv

samfundsmæssige udfordringer.

Det giver helt nye muligheder, siger

Lone Varn Johannsen.

Lettere adgang tiL midLer

Små og mellemstore virksomheder kan nu bl.a. søge tilskud og få ad-

gang til risikovillig kapital gennem SMV-instrumentet, der er et støtte-

program med fokus på afprøvning af teknologier. Ansøgningerne hertil

er ofte mindre omfattende end tidligere – og der er hjælp at hente til

at udforme dem.

- Er man interesseret i at ansøge om midler, vil jeg anbefale at søge råd-

givning på Norddanmarks EU-kontor, som AAU står bag sammen med

regionen og de nordjyske kommuner. De afholder løbende rådgivnings-

arrangementer og ved, hvad der rører sig, siger Lone Varn Johannsen.

Vær synLige!

Hun opfordrer desuden til at deltage i netværk, hvor de kan møde for-

skere inden for deres fagområde:

- Når forskerne skal finde partnere til EU-projekter, bliver det ofte virk-

somheder, de kender, om de så ligger i Bælum eller i Bilbao. Derfor er

det vigtigt at gøre sig synlig for dem, hvis man sidder med en spæn-

dende teknologi, understreger hun.

Hun er ikke i tvivl om, at EU-programmet vil være til gavn for Nordjylland.

- Jo flere nordjyske virksomheder, der arbejder med en strategi for

forskning og udvikling, jo mere viden får vi genereret i Nordjylland.

Viden får virksomhederne til at vokse, det skaber arbejdspladser, der

igen skaber ny viden, og på den måde får vi skabt vækst, afslutter hun.

fakta

Horizon 2020 er det største forsknings- og innovationsprogram

i EU’s historie. Visionen bag Horizon 2020 er, at ”excellent forsk-

ning, banebrydende innovationsprojekter og udvikling af nye

teknologier skal bidrage til blandt andet at skabe vækst og job

i fremtidens Europa og medvirke til at løse nogle af de store

samfundsmæssige udfordringer, som Europa står overfor.” Det

drejer sig om udfordringer inden for:

• Sundhed og velfærd

• Fødevarer

• Energi

• Transport

• Klima og miljø

• Samfund

• Sikkerhed

Virksomheder kan få rådgivning hos Norddanmarks EU-kontor

– www.eu-norddanmark.dk

g ø r O p m æ r ks O mpå j e r s e Lv !

a F a N N e b L O k s g a a r D

temaFREMTIDENS

UDFORDRINGER


Q&A med rektor for AAU, Per michAel JohAnsen

Hvordan ser du aau’s rolle I forHold tIl at løse de store

samfundsudfordrInger, som HorIzon 2020 sætter fokus på?

- En lang række af de aktivitetsområder, som Horizon 2020 dækker, er

områder, hvor Aalborg Universitet allerede er aktivt gennem uddan-

nelse, forskning og samarbejder med private og offentlige virksom-

heder. Derfor er det oplagt, at universitetet styrker indsatsen for at

få del i flere projekter og midler fra EU, og vi har en funding-afdeling

i Fundraising & Project Management Office, som står til rådighed med

den nødvendige ekspertise til at bringe projektansøgninger gennem de

forskellige faser af EU’s ansøgningsproces.

- AAU har meget at tilbyde eksterne samarbejdspartnere i ind- og ud-

land, og derfor skal vi blive endnu bedre til at søge og få del i res-

sourcer, som EU stiller til rådighed for forskning på områder, hvor vi

allerede er aktive eller ønsker at være aktive. Generelt har universite-

terne naturligvis en central rolle at spille i forhold til store samfunds-

spørgsmål som energiforsyningssikkerhed, bæredygtighed og udvik-

ling af alternative teknologier på områder, hvor eksisterende teknologi

har udtømt sit potentiale.

Hvad vIl man fra aau’s sIde gøre

for at opfylde denne rolle?

- Ud over at styrke indsatsen for at få del i projekter og midler via

Horizon 2020 vil vi på AAU fortsætte og udvikle vores eksisterende

aktiviteter og samarbejder på de pågældende områder, som er sam-

menfaldende med en række af AAU’s teknisk-naturvidenskabelige ud-

dannelses- og forskningsområder.

- Fra universitetets side søger vi desuden hele tiden aktivt at indgå

i forskningssamarbejder med eksterne virksomheder, ikke mindst

SMV’er, og driver til formålet enheden AAU Innovation, som formidler

og støtter etablering af vidensamarbejder med eksterne partnere.

v I s k a L

st y r k e I N D s at s e NF O r a t F å m I D L e r


temaFREMTIDENS

UDFORDRINGER

13 AAU MATCHMAKERtema: fremtidenS udfordringer 13 AAU MATCHMAKERtema: fremtidenS udfordringer

fakta

Ulla Astman er regionsrådsformand i Region Nordjylland og for-

mand for Vækstforum Nordjylland. Hun blev i 2010 udnævnt til

Honorary Fellow ved Aalborg Universitet for sin indsats i forbin-

delse med etableringen af universitetets lægeuddannelse og sin

indsats for erhvervsudviklingen i Nordjylland. I denne udgave

af synspunkt stiller Ulla Astman skarpt på udfordringer og po-

tentialer for øget samarbejde mellem SMV og videninstitutioner

samt betydningen for regional erhvervsudvikling.

SynS-punkt


Indrømmet. Jeg er ikke så lidt af en regional-

patriot. Det gør noget ved mig, når jeg hører,

at en nordjysk forsker eller studerende har

ydet en særlig bedrift. En som med dygtighed

og nytænkning har gjort en opdagelse eller

løst et kompliceret problem til gavn for andre.

Det gør mig altid stolt både som nordjyde og

formand for Vækstforum og Regionsrådet.

Viden og kompetencer

er en stærk ressource

Generelt oplever jeg, at nordjyske videninsti-

tutioner nyder respekt for både deres kom-

petente kandidater og deres forsknings- og

udviklingsarbejde. Det er en stærk ressource,

som vi skal værne om, fordi det smitter posi-

tivt af på udviklingen i Nordjylland.

Videninstitutionernes betydning bekræftes af

en ny analyse fra Region Nordjylland og Aal-

borg Universitet. Analysen, som stiller skarpt

på sidstnævntes bidrag til udviklingen i Nord-

jylland viser, at virksomheder, som samar-

bejder med universitetet, er mere innovative

end virksomheder der ikke gør. Samarbejdet

betyder ganske enkelt, at virksomhederne

introducerer flere nye produkter, og at disse

bidrager mere til forretningen.

Analysen viser også, at nordjyske virksomhe-

der har en tæt relation til Aalborg Universitet.

Hvis en virksomhed i Nordjylland har samar-

bejdet med et universitet, vil det i de fleste til-

fælde være Aalborg Universitet. Til sammen-

ligning er virksomheder andre steder i landet

tilbøjelige til at søge samarbejdspartnere

både inden for og uden for regionsgrænserne.

Flere skal Følge det gode eksempel

De nordjyske virksomheders stærke regiona-

le orientering kan vi bruge strategisk. Den gør

det muligt for os at gøre en indsats for øget

innovation, som er målrettet virksomhederne

og de særlige vækstpotentialer og -udfordrin-

ger i vores regionale erhvervsliv.

For ja, der er udfordringer. Den største er at

få flere virksomheder med på vognen. For

selvom Aalborg Universitet er en solid sam-

arbejdspartner for innovative virksomheder,

så er det stadig færre end hver 10. nordjyske

virksomhed, som har samarbejdet med en vi-

deninstitution i det hele taget.

Her ligger et potentiale, vi mangler at udnyt-

te. Vi skal have flere virksomheder til at følge

det gode eksempel med en tættere relation til

videninstitutionerne. Både direkte via sam-

arbejde om forskning og udvikling, og mere

indirekte ved at ansætte flere højtuddannede,

som kan bringe nye kompetencer i spil til

gavn for virksomhederne.

tænk stort men gør det konkret

Vi skal altså tænke samarbejde i bred for-

stand og spille på alle tangenter for at styrke

innovationen i Nordjylland. Og vi skal huske,

at det er en fælles udfordring, som stiller krav

til alle parter. Derfor skal vi mødes på midten

og sikre god balance i samarbejdet mellem

videninstitutioner og erhvervsliv.

På den ene side må vi ikke være for fine til

at plukke de lavthængende frugter, når vi sø-

sætter nye projekter. Selvom vi ikke opfinder

den dybe tallerken, skal vi være godt tilfredse

med at skabe konkrete løsninger med værdi

for virksomhederne her og nu.

På den anden side skal vi også turde tænke

stort og udvikle ny viden og nye teknologier,

selvom vi først ser resultater på den længere

bane. Og vi skal acceptere, at et projekt indi-

mellem ikke giver det ønskede resultat, eller

at andre kommer os i forkøbet. De erfaringer

kan trods alt også bruges konstruktivt.

sæt erhVerVsliVets behoV i centrum

Uanset om ambitionen er hurtige eller lang-

sigtede resultater, kræver Vækstforum og Re-

gionsrådets engagement og investeringer, at

videninstitutionernes projekter har et solidt

afsæt i erhvervslivets behov. Målet skal være

vækst og arbejdspladser.

Så er det til gengæld virksomhedernes an-

svar at komme ud af busken, sige ja tak til

samarbejdet og bruge det aktivt til at løse

konkrete udfordringer for deres forretning.

På den måde kan de hurtigere se potentialet

og forhåbentligt få mere blod på tanden.

Fra Vækstforum og Regionsrådets side skub-

ber vi i hvert fald ufortrødent på denne bevæ-

gelse, så det erhvervsrettede samarbejde kan

brede sig som ringe i vandet. For øget spred-

ning af ny viden, nye teknologier og kompe-

tente kandidater fra videninstitutioner til

forandringsparate virksomheder, er et stærkt

bidrag til den regionale udvikling og vækst i

Nordjylland.

s æ t e k s t r a s k u b I

N y tæ N k N I N gO g s a m a r b e j D e

a F u L L a a s t m a N

ET TæT SaMaRbEjDE MEllEM vIDENINSTITUTIONER OG vIRkSOMhEDER ER aFGøRENDEFOR ERhvERvSUDvIklINGEN I NORDjyllaND. DE hIDTIDIGE RESUlTaTER ER GODE, OGFREMTIDENS MUlIGhEDER ER MaNGE. MEN Skal pOTENTIalET INDFRIES, Skal MERE

ERhvERvSRETTEDE pROjEkTER lOkkE FlERE vIRkSOMhEDER UD aF bUSkEN.


Ole Lauge Sørensen er den ene af de fire ErhvervsPhD-studerende i

forskningsafdelingen. Han havde været ansat i Rambøll Management

Consulting i omkring halvandet år, da virksomheden besluttede at op-

rette forskningsenheden, og blev i den forbindelse opfordret til at tage

en ErhvervsPhD.

- Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at være en del af forskningsen-

heden, og da jeg havde en gammel drøm om at forske, og ErhvervsPhD-

ordningen betød, at det kunne lade sig gøre inden for de økonomiske

rammer, jeg havde som konsulent i virksomheden, sagde jeg ja, siger Ole

Lauge Sørensen, der på AAU er tilknyttet Institut for Læring og Filosofi.

- Specifikt arbejder jeg med ledelsesudvikling og coaching. Jeg for-

sker i, hvordan man kan adressere mennesket i relation til at skabe

forandring, altså metoder til, hvordan man rent praktisk kan tale om,

hvad der er muligt i forhold til at ændre noget i ens eget liv og som

organisation, forklarer han.

KonKurrencemæssig fordel

Forskningsenheden i Rambøll Management Consulting ledes af Tobias

Dam Hede, der også selv har gennemført et ErhvervsPhD-forløb. Han

har store forhåbninger til forskningsenheden, både i forhold til fast-

holdelse af medarbejdere og ikke mindst i forhold til virksomhedens

ydelser til kunderne:

- Vi har skabt et attraktivt forskningsmiljø i afdelingen, hvor de fire

ErhvervsPhD’er har gode betingelser for at have et fagligt forum, der

samtidig er basis for faglig innovation internt i virksomheden, og vi

forventer, at de fire medarbejdere bliver faglige fyrtårne og vil kunne

gøre det attraktivt for andre medarbejdere at gå samme vej. Forsk-

ningsenheden vil desuden gøre os til attraktiv samarbejdspartner for

både universiteter og andre virksomheder, der er drevet af forskning,

siger han og tilføjer:

- Resultaterne af ErhvervsPhD’ernes forskning skal løfte vores faglige

niveau endnu mere, så vi bliver særlige eksperter på de områder, de

forsker i, og kommer til at stå med en stærkere faglig profil i forhold

til vores kunder. Vi vil kunne gå i markedet med en endnu stærkere,

vidensintensiv konsulentbistand, og desuden vil vi kunne brande os i

kraft af at have en forskningsafdeling. Det vil give os en konkurrence-

mæssig fordel, det forventer vi helt klart, understreger han.

F O r s k N I N g s e N H e D a F e r H v e r v s p H D ’ e r


hOS RaMbøll MaNaGEMENT cONSUlTING haR MaN GODE ERFaRINGER MEDERhvERvSphD-ORDNINGEN – Så GODE, aT MaN haR OpRETTET EN DEcIDERET

FORSkNINGSENhED MED FIRE ERhvERvSphD-STUDERENDE.


fakta

hvad er en erhvervsPhd?

ErhvervsPhD-ordningen er en unik chance for virksomheder for at

udvikle nye idéer og viden samt få adgang til forskningsressour-

cer, som ellers ville være uden for rækkevidde. Et ErhvervsPhD-

projekt er et 3-årigt, erhvervsrettet PhD-projekt, som gennemfø-

res i samarbejde mellem tre parter: En dansk virksomhed eller

offentlig organisation, en ErhvervsPhD-studerende og et dansk

eller udenlandsk universitet. Virksomheden og universitetet mod-

tager et tilskud til gennemførelse af projektet.

Der er tale om erhvervsrettet forskning på højt niveau, og Erhvervs-

PhD-ordningen skaber medarbejdere med høje faglige kompetencer,

der har forståelse for erhvervslivets forhold og spilleregler.

hvad koster det?

Virksomheder får 14.500 kr. pr. måned i løntilskud, i alt 522.000 kr.

i løbet af de 3 år. Der ydes desuden tilskud til den ErhvervsPhD-

studerendes deltagelse i kurser, konferencer og til udlandsophold.

Endelig ydes der tilskud til universitetsvejledere og tredjepartsvej-

ledere fra andre universiteter eller forskningsinstitutioner.

Læs mere på Innovationsfondens hjemmeside: www.erhvervsphd.dk


Fem matematikstuderende fra AAU har udarbejdet en

metode, der kan få mobiltelefoner til at indsamle data om

dårlige veje. Det samfundsmæssige potentiale er stort.

Bagerst (fra venstre): Søren Skov, Steffen Lønsmann Nielsen, Mathias

Bach Pedersen. Forrest: Anne Arendt Louring og Peter Sibbern.

fakta

Fem matematikstuderende fra AAU har udarbejdet en metode, der

kan få mobiltelefoner til at indsamle data om dårlige veje. Det sam-

fundsmæssige potentiale er stort.

Bagerst (fra venstre): Søren Skov, Steffen Lønsmann Nielsen, Mathias

Bach Pedersen. Forrest: Anne Arendt Louring og Peter Sibbern.


b e D r e v e j em e D m O b I Lt e L e F O N e N

a F j a k O b b r O D e r s e N

EN GRUppE MaTEMaTIkSTUDERENDE FRa aaU haR UDaRbEjDET ET SySTEM,DER kaN Få bIlISTERS MObIlTElEFONER TIl aT INDbERETTE DåRlIGE vEjE.

cROwDSOURcING OG INNOvaTIv bRUG aF GæNGS TEkNOlOGI kaN SkabE OvERblIkOG EFFEkTIvISERE INDSaTSEN FOR aT hOlDE laNDETS vEjE vEDlIGE.

Fem matematikstuderende på andet semester på AAU har fundet en

nem og billig løsning på, hvordan kommuner kan få et bedre og hurti-

gere overblik over vejnettets tilstand.

Ved hjælp af teknologi, der findes i de fleste moderne smartphones,

har de udarbejdet de matematiske formler, der skal til, for at rystel-

serne i bilen kan oversættes til beskeder om huller i vejen.

- Vi benyttede os af accelerometer og GPS, fortæller Peter Sibbern,

der er talsmand for gruppen af studerende. -Det findes i stort set alle

moderne mobiltelefoner. Og når telefonen lå i bilen eller sad i en mo-

biltelefonholder, kunne vi sammenholde bilens hastighed med bump

og rystelser i vejen – samtidig med at GPS’en med ca. seks meters

nøjagtighed kunne fortælle, hvor der var en ujævnhed.

Der findes allerede nu applikationer, hvor bilister kan give vejvæsenet et

praj om dårlige veje, men de kræver, at man standser bilen, står ud og ta-

ger et billede af hullet, som man sender ind sammen med en kommentar.

Med de AAU-studerendes system sker registreringen automatisk.

Mange brugere og stor nøjagtighed

At systemet er så let at bruge og ikke kræver, at man skal gøre andet

end at have sin mobiltelefon med i bilen, er en stor fordel, hvis indrap-

porteringen skal være nøjagtig.

Begrebet kaldes crowdsourcing og betyder, at mange brugere bidrager

med data, der tilsammen giver et ganske nøjagtigt billede af vejenes

tilstand.

- Vi kan ikke registrere små revner i vejen, siger Peter Sibbern, -men

skæve vejdæksler og huller kan vi måle ret nøjagtigt. Om vinteren, når

de fleste huller opstår, vil vi kunne registrere det time for time, når hul-

lerne opstår og vokser. Jo flere, der bruger systemet, jo mere nøjagtige

bliver tallene.

Det er information, der potentielt vil kunne spare kommuner og Vejdi-

rektorat for både tid og penge, når vejreparationerne skal planlægges

og prioriteres efter en hård vinter.

stort potentiale

- Det her er et rigtig godt eksempel på det geniale i den problemorien-

terede undervisning, vi bruger på AAU, siger lektor Søren Løkke, der

har været en af vejlederne på projektet.

- Jeg er super stolt af de studerende, der har lavet et rigtig godt pro-

jekt. Og det giver dem et sus, når det, de arbejder med, rent faktisk kan

bruges ude i verden.

Søren Løkke ser et stort potentiale i vejrapporteringssystemet som

et supplement til det system, der allerede findes i dag, hvor huller i

vejene bliver registreret med dyrt maskineri, der kan foretage meget

fintfølende målinger.

- Den teknologi, de studerende har taget udgangspunkt i, findes i en

hvilken som helst mobiltelefon i dag, så man kan lave rigtig mange

målinger stort set uden omkostninger. Når der er lavet en app, der kan

downloades, vil den sende data til vejmyndighederne, så man kan lave

et kort over, hvor problemerne er, siger han.

godt for saMfundet

Udover at dataindsamlingen kan give kommunerne og Vejdirektoratet

et bedre overblik over vejenes tilstand, ser Søren Løkke også andre

fordele ved systemet.

- Med crowdsourcing er der tale om vidensdeling mellem borgerne og

det offentlige. Det, at den forbindelse bliver etableret, kan have stor

værdi. Borgerne er på den måde faktisk med til at få velfærdsstaten

til at fungere. Det er måske store ord at bruge, men dét at alle kan

bidrage, er med til at kitte samfundet sammen.


Kommunikation mellem personale og patienter i sundhedsvæsnet går

ofte galt. Men hvorfor? Det er et af de spørgsmål, som det nye AAU-

center, Danish Institute of Humanities and Medicine, søger svar på.

Har du oplevet, at du ikke forstår, hvad din læge siger? Eller har du

som læge svært ved at forstå dine patienters reaktion? Ja, så er du

ikke alene. Kommunikationen mellem patienter og personale er i dag

en stor udfordring i sundhedsvæsnet. På den baggrund har AAU åbnet

centret, Danish Institute of Humanities and Medicine (DIHM), der er et

samarbejde med Det Humanistiske og Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet.

- I takt med, at patienter kræver indflydelse på behandlingen af deres

sygdomme, og nye sygdomme opstår, vil sundhedspersonalet stå over

for flere kommunikationsudfordringer. På DIHM vil vi derfor tage ud-

gangspunkt i behovene hos patienter og personale, forklarer professor

Srikant Sarangi, som er leder af DIHM.

Sproglige udfordringer i lægeprakSiSSerne

Endnu inden centret er helt på plads, har AAU-forskeren derfor ta-

get fat på nogle af opgaver, der er landet i postbakken. En af dem

omhandler den omstridte akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden.

- Jeg har været i København og har lyttet til nogle af samtalerne,

som jeg vil analysere og bruge i træningssessioner for persona-

let, fortæller Srikant Sarangi, som også håber snart at kunne kaste

sig over et projekt omkring praktiserende læger og deres patienter.

- I dag er den danske sundhedssektor karakteriseret ved, at både læger

og patienter kommer fra forskellige dele af verden. Det er derfor vigtigt

at undersøge, hvilke kommunikative udfordringer det giver. Der er altså

nok at tage fat på. Alligevel er Srikant Sarangi fortrøstningsfuld.

- Jeg glæder mig til at samarbejde med kollegaer internt på AAU, men

også til at opbygge et eksternt netværk, som vi kan samarbejde med

omkring konkrete projekter. Målet med DIHM er nemlig at skabe et

center, der gør en forskel.

F O k u s p å k O m m u N I k a t I O NI s u N D H e D s væ s N e t


tema: fremtidenS udfordringer 20 AAU MATCHMAKER

F O k u s p å k O m m u N I k a t I O NI s u N D H e D s væ s N e t


Erhvervskurser

nyhedCOACHINGUDDANNELSEstart 22/10

folkeuniversitetet i aalborg

www.fuaalborg.dk

E� eruddannelse

Ny videnIndsigt

aau-matchmaking.indd 1 11-08-2014 10:38:24

Kandidatuddannelsen bygger oven på en mellemlang sundhedsprofes-

sion som for eksempel sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut eller

fysioterapeut, og netop fordi de studerende kommer fra så forskellige

baggrunde, bliver deres udbytte af uddannelsen meget forskelligt. De

studerende udvikler kompetencer inden for sundhedsfremme, rehabi-

litering og forebyggelse bredt i samfundet, men de medvirker selv til

at danne deres egen individuelle uddannelsesprofil gennem de valgfag

og emner, de vælger på uddannelsen. Derfor gør uddannelsen det mu-

ligt for de studerende at specialisere sig i at løse mange forskellige

typer sundhedsudfordringer, alt efter hvilket område de har fokuseret

på i deres uddannelsesforløb.

Oprindeligt tog uddannelsen udgangspunkt i den forebyggelsesopgave,

som efter kommunalreformen var havnet hos kommunerne, hvor man

manglede medarbejdere til at løfte den type sundhedsopgave. Men ud-

dannelsen er endt med at blive meget mere end det. De studerende er

med kompetencer inden for organisation og ledelse parate til at råd-

give og løse offentlige sundhedsopgaver. Men alt efter hvilket område

de har fokuseret på i deres uddannelse, er de også attraktive for sund-

hedsfaglige konsulentvirksomheder eller patientforeninger, eller som

deltagere i forskningsarbejde eller som patientkontakt.

Uddannelsen udvikler sig fremadrettet, og der arbejdes på i stigende

grad at inddrage eksterne partnere i uddannelsesforløbet. Kandida-

terne på Folkesundhedsvidenskab har fra deres tidligere uddannelse

eller arbejde en praksiserfaring og et fokus på patienterne, som i sam-

spil med de færdigheder, de tilegner sig på uddannelsen, giver dem en

helt særlig profil med både teoretiske og praktiske kompetencer.

F O k u s på F O L k e s u N D H e D e Na F a N N e b L O k s g a a r D O g L e a O s t e N F e L D b I t s c H

DENNE SOMMER blEv DE FøRSTE DIMITTENDER FRa aalbORG UNIvERSITETS kaNDIDaT-UDDaNNElSE I FOlkESUNDhEDSvIDENSkab UDklækkET. hERMED ER EN hElT Ny GRUppE kaNDIDaTER klaR TIl aT FINDE løSNINGER på SaMFUNDETS SUNDhEDSUDFORDRINGER.


F O k u s på F O L k e s u N D H e D e Na F a N N e b L O k s g a a r D O g L e a O s t e N F e L D b I t s c H

caSE

Sabrina Munk Johansen er en af de første dimittender fra uddannelsen.

Hun har læst idræt i tre år på AAU og ville gerne have en overbygning,

som gav hende mulighed for at arbejde med sundhed, men som ikke

var målrettet et underviserjob. Efter sin eksamen er hun blevet ansat

som koordinator af et ungecenter i Skørping, hvor hun skal rådgive

unge om sund livsstil og lave aktiviteter med dem på den nærliggende

multibane og hal. Den opgave har uddannelsen rustet hende godt til.

- I løbet af uddannelsen har jeg været omkring emner som stress, so-

ciale relationer, seksualundervisning i folkeskolen og tilbud til over-

vægtige børn – emner, der er enormt vigtige, når vi skal lave en fore-

byggende indsats, fortæller hun.

- På uddannelsen blev der lagt vægt på, at der er forskel på, hvordan

eksperter og forskere ser sundhed, og hvordan den almindelige borger

ser det. Når man skal rådgive om sundhed, nytter det ikke at trække

en eller anden generel løsning, der kun handler om kost og motion,

ned over hovedet på de unge; man er nødt til at tage udgangspunkt i

den enkelte person. Den indstilling er det absolut

bedste, uddannelsen har givet mig, og det

kan jeg bruge hver dag på mit arbejde,

siger hun.

Sabrina munk johanSen

fra idrætSStuderendetil koordinator af ungecenter

caSE

Christinna Rebecca Olesen er også blandt sommerens dimittender.

Hun kommer fra en baggrund som professionsbachelor i sygepleje og

fast arbejde som sygeplejerske, men hun oplevede en række udfor-

dringer i dagligdagen, der gav hende lyst til at læse videre.

- Jeg oplevede, hvordan processer omkring behandling og opfølgning,

når patienter blev udskrevet, ikke altid var optimale, og jeg var nysger-

rig på, hvordan man kunne forbedre dem. Men jeg var også klar over,

at jeg ikke havde de nødvendige kompetencer til at arbejde med det, og

derfor søgte jeg ind på Folkesundhedsvidenskab, fortæller hun.

Det har hun ikke et øjeblik fortrudt:

- Jeg har fået nogle helt nye perspektiver på mit arbejde og nogle an-

dre forudsætninger for at gå ud og vurdere og udvikle målrettede fore-

byggende indsatser. Jeg kan nu vurdere, hvilken evidens der ligger til

grund for forskellige indsatser, sådan at jeg kan vurdere effekten af

dem i det forebyggende arbejde, understreger hun.

Hun er i dag ansat som videnskabelig assistent på AAU’s Institut for

Medicin og Sundhedsteknologi, hvor hun arbejder med registerunder-

søgelser i forhold til udvikling af kvalitet, monitorering og forebyg-

gende indsatser.

fra SygePlejerSketil videnSkabelig aSSiStent

chriStinna rebecca oleSen


m e D I c I N s t u D e r e N D e t ø m m e r L æ g e r N e s L O m m e r

a F F r a N k j e N s e N

håNDbøGER, TabEllER OG INSTRUkSER ER EN GOD STøTTE I læGERSDaGlIGDaG, MEN FylDER kITTEllOMMERNE TIl bRISTEpUNkTET, OG Så TaGERDET TID aT FINDE DEN hElT RIGTIGE INFORMaTION. MEN NU vIl EN STUDERENDE

FRa aaU TøMME læGERNES lOMMER FOR alT aNDET END EN MObIlTElEFONOG SaMTIDIGT GøRE aRbEjDSDaGEN lETTERE.


Det er tungt at gå rundt med en kittel med stopfyldte lommer, og det tager længere tid end godt er at finde den helt rigtige informa-tion i bunken af tabeller, instrukser og håndbøger, som lægerne går rundt med. Det er nogle af de mange erfaringer, som medicin-studerende Sarah Bach Munkholm har med sig efter at have været under uddannelse på Aalborg Universitetshospital.

Erfaringerne har mange før hende formodentligt også draget, men til forskel fra forgængerne gør Sarah Bach Munkholm noget ved problemet. Sammen med vennen Steffen Christensen, der stude-rer Software Development, har hun udviklet en app, der skal er-statte indholdet af kittellommerne.

- Jeg indså hurtigt, at den mængde information, en læge bør rum-me, overgik både min og andre lægers hukommelseskapacitet. Det virkede næsten umuligt at huske alle de scorings- og klassifika-tionssystemer, der findes indenfor lægevidenskaben, og som det forventes, at vi inddrager i journalerne, og derfor er app’en My-MedCards nu en realitet, siger Sarah Bach Munkholm.

Ud af jUnglen

MyMedCards giver danske medicinstuderende og læger mulighed for at tømme lægekitlen for såkaldte actioncards, forbedre jour-nalskrivningen og gør det daglige arbejde mere effektivt.

Og for de danske læger og medicinstuderende er app’en afgjort en forbedring i forhold til ”bare” at surfe efter den rigtige information på nettet med en smartphone. Det kan nemlig vise sig at være no-get af en jungle. Enten vises informationen på et andet sprog end det ønskede, har de forkerte enheder, eller også kan man slet ikke finde netop det, man søger, men alle de kvaler bliver fortid med den nye app. Og så skal den forhindre situationer som den, Sarah Bach Munkholm oplevede under uddannelsen.

- En dag jeg var i klinik, overværede jeg en akut situation. Pludse-lig kom en nyuddannet læge hen til mig og spurgte lidt anspændt, om jeg havde et specifikt kittelkort om blodtransfusion. Det havde jeg desværre ikke, for det var kun nyuddannede læger ved Region Nordjylland, der havde fået det kort. Så hun ledte febrilsk videre og først efter at have fundet det rigtige kort, kunne hun gå videre i behandlingen af patienten. Med app’en vil hun lynhurtigt have kun-net fundet det rigtige kort og det uden at forlade patienten, siger Sarah Bach Munkholm.

Kort i lange baner

Normalt har en læge op til 15 såkaldte kittelkort i lommen. Til sam-menligning indeholder app’en over 300 forskellige kort, og den gi-ver samtidig mulighed for hurtigt og nemt at søge i danskbaserede lægefaglige noter, anatomi-, scorings- og klassifikationssystemer.

- Jeg håber, at MyMedCards generelt bliver et lige så anvendeligt redskab i klinikken, som app’en er for mig. Og så vil det glæde mig, hvis vi sammen kan forbedre app’en, så vi til sidst står med et uundværligt værktøj til nye studerende og læger, der skal starte i klinik i Danmark, siger Sarah Munkholm.

fakta om aPP’en mymedcardS

•indeholderover300forskelligekittelkort

•indeholderdemestanvendteafdekittelkort,somdefem

danske regioner har lavet

•koster13kroneratdownloade

•erudvikletafSarahBachMunkholmogSteffenChristensen

•Kontakt:[email protected].


Nyuddannede industrielle designere har udviklet et håndholdt hjæl-

pemiddel, som gør det let og smertefrit for ansatte i plejesektoren at

trykke medicin i pilleform ud af blister-indpakninger. Inspirationen

kom fra den enes svigermor, men gener fra pakningerne er et gene-

relt problem i sundhedssektoren.

Henrik Juul og Mads Skaks løsning ”BlisterPop” køres hen over bordet på

samme måde som en legetøjsbil. Derved ”popper” apparatet nemt en hel

række piller ud. Ved at flytte arbejdet fra finmotorikken til de større mu-

skelgrupper i armen fjernes den problematiske belastning fra fingrene.

Idéen til BlisterPop opstod ved en familiemiddag, hvor Henrik Juul

og hans svigermor talte om valget af emne til afgangsspecialet. Svi-

germoren, der tidligere har kørt i hjemmeplejen, kendte til problemet

med at skulle dosere medicin i blisterindpakning til borgere for 14

dage ad gangen.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har vist, at 26 procent af sy-

geplejerskerne oplever gener/smerte, når medicindoseringen foregår

med piller i blisteremballage. De industrielle designere fortsatte re-

searchen på plejehjem, i hjemmeplejen, på sygehuset og i samtaler

med en gigtpatient, en ergoterapeut og fagforeningen FOA. Konklusio-

nen var, at eksisterende produkter på markedet ikke opfylder de to vig-

tigste krav om hastighed og lindring af belastningen.

Makkerparret vil ikke selv sende produktet på markedet, men de har

tænkt sig at gøre en indsats for, at det kommer ud og gør gavn blandt

sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter:

- Vi er designere, ikke sælgere. Vores plan er at videreudvikle det, så

der kommer en lille motor på. Og så skal vi have 3D-printet nogle nye

prototyper og ud og præsentere det for firmaer, som allerede er på

markedet, så vi øger chancen for at få produktet ud, siger Mads Skak.

I N p u t F r a s v I g e r m O r

s k a b e r p I L L e - u D p a k k e r t I L p L e j e s e k t O r



To industrielle designere fra AAU advarer forretningsdrivende mod at

bruge den lokationsbaserede Apple-teknologi ”iBeacon” til aggresiv

markedsføring over for potentielle kunder. Hvis teknologien anvendes

forkert, vil brugerne bare opfatte det som spam på deres smartphone.

Brugt rigtigt kan den til gengæld servicere potentielle kunder på en ny

måde, når de nærmer sig.

iBeacon er en ny teknologi fra Apple, der gør det muligt at sende specifik

information til smartphones på bestemte lokationer. Teknologien kan fx

bruges til at pushe slagtilbud og til at håndtere betalingen for dem.

Jane O.B. Olsen og Kjersti B. Strand har i deres afgangsspeciale ud-

forsket iBeacons muligheder og begrænsninger. Både via et konkret

appkoncept med iBeacon-features til restaurationsbranchen samt med

et procesforslag til en optimal udviklingsproces til softwarevirksom-

heden Huge Lawn i Aalborg, som udvikler apps til smartphones.

- Samarbejdet med Huge Lawn viste, at vi fokuserer forskelligt i udvik-

lingsprocessen. De fokuserer på teknologi og forretning, mens vi som

industrielle designere fokuserer på, at alle elementer – teknologi, for-

retning og menneske – skal fungere i sammenhæng for at skabe gode

brugeroplevelser, siger Jane O.B. Olsen.

Gruppen har nydt godt af, at iBeacon-teknologien er oppe i tiden:

- Gennem projektperioden er vi blevet kontaktet af flere interesserede

aktører, som gerne ville høre mere om projektet og om os. Vi har både

fået henvendelser fra danske og norske software- og designvirksom-

heder, så det har helt bestemt gjort det nemmere for os, at der er stil-

linger med den profil, vi har skabt for os selv med valget af emne, siger

Kjersti B. Strand.

s m a r t p H O N e - s p a m e L L e r s e r v I c e m e D s t e D s a N s



InnovatIon X: F**k Janteloven

Vi inviterer til en innovationsdag, hvor vi vil fejre succeshistorier og give alle deltagere mulighed for at finde inspiration i en række ud-valgte personers historier. Omdrejningspunktet vil være deres veje til succes og hvordan du som deltager kan bruge disse historier til at skabe succes i din virksomhed eller i dit arbejde.Dato: 24. september 2014, kl. 13.30-20.00Sted: Nordjyske Lounge, AaB Conference, Harald Jensens Vej 9, 9000 AalborgProgram og tilmelding: www.innovationx.dkPris: Gratis. Tilmelding nødvendig.

BraInSBuSIneSS awarD 2014

Kom og vær med til kåring af den mest innovative virksomhed/per-son/organisation/projekt i den nordjyske IKT-klynge - og ikke mindst fejring af hele det dynamiske nordjyske IKT-miljø sammen med IKT-kolleger og samarbejdspartnere. Keynote-speaker er Mattias Klum, fotograf, instruktør, forfatter og kameramand, der blandt andet arbej-der for National Geographic og New York Times.Dato: 2. oktober. 2014, kl. 15.30-20.00Sted: Europahallen, AKKC, 9000 AalborgProgram og tilmelding: [email protected]: Gratis. Tilmelding nødvendig.

ProDuct value chaIn ManageMent

Virksomhedskonferencen fokuserer på, hvordan både indtjening og konkurrenceevne kan øges via en målrettet strategi, der integrerer ak-tiviteter fra produktdesign til salg. Første del af konferencen består af et foredrag med flere cases, der giver dig inspiration og tips og tricks til at se produktudvikling og markedsposition i et nyt perspektiv. An-den del består af en workshop, der fokuserer på at skabe løsninger, målrettet DIN virksomheds særlige situation.Dato: 8. oktober 2014, kl. 8.00-16.00Sted: Utzon Centeret, 9000 AalborgProgram og tilmelding: www.create.aau.dk/events/pvcm/Pris: Foredraget: 750,- (inkl. kaffe/the) Workshop/virksomhedsklinik: 1750,- (inkl. frokost)

DSe MeSSe 2014

DSE organiserer hvert efterår en messe, hvor mere end 3.000 stude-rende lægger vejen forbi; det gør DSE Messe Aalborg til Jyllands stør-ste ingeniørmesse. Messen giver en unik mulighed for at snakke med ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører og tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projektsamarbejde.Dato: 8. og 9. oktoberSted: Gigantium, Willy Brandts Vej 31, 9220 AalborgProgram: http://produkter.studerende.dk/?page_id=38

ArrAngementerOktober - december 2014

aau matchmaker 3, 2014

Documents