aau matchmaker 3, 2013

1Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

AAU Matchmaker udgives til interesserede virksomheder og institutioner i det private og offentlige

Hvad er højskolen egentlig for en fisk?

Cyklendestuderende møder

”den virkelige verden”

TEMA Energi

Grøn bioolie påvej mod bølgen blå

Nr. 3 2013

2 Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Om AAU Matchmaking

Kom med din historie

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejds-

muligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store

virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med

studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværks-

dannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre

brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende

samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af

mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en til-

gang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det

synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For

at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskoncep-

tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-

makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og

testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har

mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har

til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på

hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi

kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samar-

bejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-

samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-

værende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement el-

ler noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Uni-

versitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter

sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchma-

ker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen [email protected].

Abonnementskontakt er Merete Wolder Lange [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er d. 11. november 2013

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen [email protected]

Layout & Grafik Sanne Thomsen [email protected]

Faste journalister

Carsten Nielsen [email protected]

Frank Jensen [email protected]

Fotos

Colourbox.com / AAU

Abonnementskontakt Merete Wolder Lange [email protected]

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond


Det stiller store krav til hele vores måde at tilgå og tænke energi

på, hvis Danmark som planlagt skal være fri for olie, kul og andre

fossile brændsler i 2050. Selvom Danmark på mange måder er et

foregangsland, når det kommer til udvikling og forskning i energi-

teknologier, er der brug for, at vi dropper silotænkningen og i stedet

samtænker de forskellige, vedvarende energikilder. Det er opråbet

fra AAU-professor Henrik Lund i dette nummer af AAU Matchma-

ker, hvor temaet er energi.

Du kan bl.a. læse om det nordjyske energinetværk, EnergyVision, der

arbejder for at lave bedre og mere konkurrencedygtige energiløsnin-

ger i Nordjylland. Og hop på cyklen med studenterambassadørerne

AAU Matcher rundt i Nordjylland for at networke med virksomheder

inden for energibranchen.

Erik Rauf, leder af Business Park Nord, har denne gang stafetten i

”Synspunkt”. Han vil gerne være med til at styrke samarbejdet mel-

lem virksomheder og universitetet, men oplever dog, at de to grup-

per taler og tænker forskelligt og har svært ved at forstå hinanden

på det helt praktiske plan. Læs, hvordan de har grebet udfordringen

an i Rebild.

God læselyst!

Pia Stigaard Skammelsen,

Redaktør

Solution Hub og fremtidens plejehjem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Hvad er højskolen egentlig for en fisk? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Hvordan får små virksomheder gang i samarbejdet med universitetet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Højteknologi gør vindenergi mere effektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Helhed frem for silotænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Energibranche med vokseværk får brug for flere teknikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Brint leverer masser af kilometer og fede rytmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Grøn bioolie på vej mod bølgen blå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Cyklende studerende møder ”den virkelige verden” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181+1=11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Bæredygtig transport – Fra ord til handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Q&A: Jakob Stolt intern matchmaker AAU-Cph . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Teambuilding med skydespil og elektroniske malerbøtter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

4 13 18 21 22

Indhold

Visioner for energi


Fremtidens Plejehjempå Solution HubFremtidens Plejehjem gør op med den traditionelle måde at bygge og drive et plejehjem på og fokuserer på de ting, der på én gang giver trivsel, tryghed og god pleje og samtidig udnytter de muligheder, som velfærds- og sundhedsteknolo-gien tilbyder. Det udløser en række udfordringer, der kræver ny og utraditionel tænkning – det bidrog Solution Hub med i foråret.

På Fremtidens Plejehjem skal der være mulighed for socialt og trygt

samvær, men hvordan kan man være social og samtidig tryg, når

man skal indtage det fælles måltid i en offentlig restaurant og sam-

tidigt har brug for hjælp i spisesituationen? På Fremtidens Plejehjem

er der også stor fokus på velfærds- og sundhedsteknologi, men tek-

nologi koster penge, og hvordan værdisætter man den gevinst, man

får ud sådan en type investeringer?

Løsninger med mange, faglige vinklerDet er blot nogle af udfordringerne, som Fremtidens Plejehjem har

stillet AAU-studerende i en Solution Hub afholdt i foråret. En Solu-

tion Hub er et tværfagligt samarbejde mellem grupper af studeren-

de og en virksomhed/organisation, hvor studerende fra forskellige

studieretninger arbejder sammen om at løse problemstillinger. Det

betyder, at rekvirenten ikke kun får én løsning på sit problem, men

adskillige, faglige vinkler.

Netop bredden i løsningerne ser projektleder på Fremtidens Pleje-

hjem, Lars Nøhr, som en stor gevinst:

- Der er perspektiver i alle projekter. De studerende er seriøse om-

kring deres projektarbejde, og det faglige niveau er tilfredsstillende.

Som eksempel vil sygeplejerskernes anbefalinger omkring spisesi-

tuationerne blive brugt til en vejledning til de ansatte, der skal have

med den del af plejen at gøre. Havde vi ikke samarbejdet med de

studerende i Solution Hub, havde vi fundet traditionelle løsninger

selv. Derfor er det interessant med de studerendes input. Vi er me-

get åbne for at samarbejde med de studerende fremover, forklarer

Lars Nøhr.

Af Sascha Tøttrup


Marie Fallgaard LundProjektleder og AAU-koordinator

@ [email protected]

9940 7386

Netværk til medstuderende og virksomhederOgså de studerende får meget ud af at deltage i Solution Hub. De får

blandt andet stillet ekstra vejledning til rådighed, udvikler nye kom-

petencer og netværker på tværs af studieretninger. Projektgruppen i

Cand. IT Ledelse har samarbejdet med Fremtidens Plejehjem om pro-

jektet med, hvordan man kan blive bedre til at realisere gevinster ved

implementering af velfærdsteknologi i omsorgssektoren. Opgaven

begyndte på 9. semester og fungerede som et stykke forberedende

arbejde til 10. semesters speciale-opgave, de otte anbefalinger blev

testet empirisk i samarbejde med Fremtidens Plejehjem.

- Solution Hub gav os mulighed for at nuancere vores projekt med

perspektiver fra andre domæner end vores eget. Vi havde eksempel-

vis brug for akademiske artikler fra sundhedsområdet og vi fik hjælp

til at finde disse af sygeplejestuderende. Desuden skaffede Solution

Hub kontakt til en fremragende rekvirent i Fremtidens Plejehjem,

fortæller en af gruppens deltagere, Simon Gade Ziegler.

Efterårssemesteret 2013 byder på tredje runde Solution Hub, og den-

ne gang er hele seks virksomheder klar til at agere samarbejdspartner

for de studerende fra henholdsvis AAU og UCN. Virksomhederne er

Aalborg Havn, GateHouse, Hjørring Kommune, Aalborg Kommune,

AVV og Fremtidens Plejehjem. Det er tredje gang, at Fremtidens Ple-

jehjem deltager i Solution Hub, og det er da også blevet til nogle gode

samarbejder i løbet af de sidste par semestre.

Samarbejdspartnere efterår 2013

Aalborg Havn – den intelligente havn

GateHouse – software løsninger

Hjørring Kommune – teknik og miljø

Aalborg Kommune – oplevelseszonen

AVV – bæredygtig affaldshåndtering

Fremtidens Plejehjem – trivsel og teknologi

Solution Hub er et gratis tilbud for studerende ved Aalborg

Universitet på 5. semester og op samt studerende ved Univer-

sity College Nordjylland på 4. semester og op.

Tilmelding og yderligere info på solutionhub.dk

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk 6

Ny hjemmeside, nye farver, Facebook, Instagram, film, brochurer – listen af

anbefalinger til nye markedsføringstiltag er lang. Listen er skrevet af en af

de fire grupper, der i foråret har lavet deres bachelorprojekt på Humanistisk

Informatik i samarbejde med Vrå Højskole.

- Det har været vanvittigt spændende. Vi har faktisk brugt deres idéer 100

procent og lavet vores nye markedsføringsplan, hjemmeside og markedsfø-

ringsdesign efter deres anvisninger. Vi har simpelthen givet dem frie hæn-

der til at komme med input og idéer, og så prøver vi det af. Det er det, vi er i

gang med i øjeblikket.

Pia Schnoor, forstander for Vrå Højskole, fortæller med tydelig begejstring

om udbyttet af samarbejdet med Aalborg Universitet.

Hvad er højskolenegentlig for en fisk?

Vi har en markedsføring, der ikke fungerer optimalt i forhold til målgruppen. Hvordan får vi formidlet højskolens kerneværdier til de unge med gymna-sial uddannelse, så de ved, vi eksisterer? Det var oplægget fra Vrå Højskole, da de var vært for en Solution Camp med dansk-studerende fra AAU i efteråret 2012. Solution Campen har foreløbig ført fire studenterprojekter med sig, et godt netværk på universitetet samt en række konkrete anbefalinger til markedsføring af den kreative højskole.

Af Pia Stigaard Skammelsen

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk 7

Jacob Dronninglund KnudsenMatchmakingkonsulentAAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 7985

En Solution Camp er en kreativ workshop med deltagelse af

studerende og ansatte fra din virksomheden/organisation.

Du får adgang til ny viden igennem koncentreret, tværfaglig

og kreativ problemløsning. Solution Camp er arrangeret af

AAU Matchmaking og er typisk af 7 timers varighed. Læs

mere på www.solution.aau.dk

Blev rystet i selvforståelsenStartskuddet var en Solution Camp i foråret, der tog afsæt i en

konkret udfordring med at få videreformidlet højskoleoplevelsen

til 3.G-elever, så de i højere grad ville overveje Vrå Højskole som en

mulighed, når de var færdige med deres gymnasiale uddannelse. Vrå

Højskole er en Grundtvig-Koldsk højskole med en bred række af lin-

jer; fotojournalistik, kunst, musik, tekstil og design samt dansk som

andetsprog, og de oplever en stigende udfordring med at ramme

deres målgruppe, som er unge med en studentereksamen.

- Hvad er højskolen egentlig for en fisk i hele det her uddannelses-

marked? Hvordan formidler man den særlige højskole-stemning og

højskolens kerneværdier til unge, der ikke kender til det? Vi brugte

Solution Campen til at få kigget på vores egen kerne. Blandt andet

var der en ung pige, der havde taget studentereksamen i Aalborg,

og som dybest set var midt i vores målgruppe, men ikke anede, at

vi eksisterede. Det rystede os noget i vores selvforståelse. Solution

Campen gav læring ind i huset, ingen tvivl om det, og vi fik samtidig

nogle nye værktøjer fra den Kreative Platform, som vi kan bruge til

at udvikle vores tilbud med, fortæller Pia Schnoor.

Klar på mere samarbejdeForstanderen var rigtig glad for efterfølgende at blive inviteret ind

på Humanistisk Informatik til præsentation af de projektforslag,

som var blevet afledt af Solution Campen. Det er der foreløbig kom-

met fire studenterprojekter ud af, men Pia Schnoor håber på endnu

mere samarbejde i fremtiden:

- Jeg føler, at vi er kommet i land lige nu, men vi skal jo fortsætte

arbejdet og videreudvikle. Vi har blandt andet snakket om at lave et

samarbejde omkring de opstartsproblematikker, der kan være i for-

bindelse med en universitetsuddannelse. Kan vi gå ind og være en

slags forskole og lave universitetsforberedende kurser? Vi er en af

de få højskoler tilbage i Nordjylland, og vi vil rigtig gerne samarbejde

med universitetet, også for at kunne være et kvalificeret tilbud til

de unge, der bliver studietrætte undervejs, fortælle Pia Schnoor, der

ikke tøver med at anbefale SC til andre.

Siden foråret 2012 har AAU Matchmaking afholdt 20 Solution

Camps med deltagelse fra AAU studerende og/eller forskere

• 2meddeltagelsefraoffentligeinstitutioner

• 15meddeltagelsefranordjyskeSMV’er

• 4meddeltagelsefrastørrevirksomheder

• 11udaf20SolutionCampsharførttilvideresamarbejde

med universitetet

• 13udaf20haraktivtvidereudvikletpåideernefraSolu-

tion Camp

Synspunkt

Hvordan får små virksomheder gang i samarbejdet med universitetet?Som ekstern matchmaker og leder af Business Park Nord A/S, vil jeg gerne være med til at styrke samarbejdet mellem virksomheder og universitetet. Særdeles gerne, faktisk.

Især samarbejde mellem de små virksomheder med 1-5 medarbej-

dere og studerende finder jeg spændende, da der her virkelig er

noget at hente for begge parter. De studerende kan gøre en stor

forskel for de små virksomheder, der måske for første gang har en

akademiker inden for dørene. Også for de studerende er der noget

positivt at hente; de får berøring med en lille virksomhed og får et

førstehåndsindtryk af, hvordan det er at drive virksomhed med alle

udfordringer og glæder, det kaster af sig.

Min erfaring er dog, at samarbejdet nemt støder på nogle barri-

erer, både for universitetet og for virksomhedslederne. Det hæn-

ger blandt andet sammen med, at de to grupper taler og tænker

forskelligt.

På universitetet er der akademikere, og deres måde at tale og tænke

på præget af teori, højt abstraktionsniveau og fokus på undervis-

ningsrelevans. Virksomhedslederne er som regel ikke akademikere;

deres fokus er langt mere bundlinje-orienteret, og tid er ofte en knap

og dyrebar ressource. Det betyder, at det kan være svært at forstå

hinanden på det helt praktiske plan.

Allerede opgaveformuleringen kan give vanskeligheder. Virksomhe-

den har mange idéer, men at sætte dem på skrift kan være svært, for

det er jo ukendte ting, som skal undersøges, og man er måske ikke

vant til at formulere sig abstrakt. Det gør det vanskeligt at fange de

studerendes interesse, for de skal gerne kunne læse relevansen for

deres studie ud af opslaget.

En anden helt praktisk udfordring er, at den lille virksomhed ikke

altid har tid til at tage sig af den eller de studerende. Lederen har

rygende travlt med salg og er måske bortrejst mange dage. Hvem

skal så tage sig af praktikanten eller projektgruppen med de daglige

spørgsmål, der opstår i forbindelse med opgaven? Dertil kommer, at

de studerende skal sidde i et erhvervsmiljø. Det hjælper ikke, at de

sidder alene på et kontor. Sidstnævnte vil nemt kunne ske i en lille

virksomhed, og der er måske heller ikke plads til en projektgruppe.


Af Erik Rauff, direktør for Business Park Nord A/S

Der må derfor laves grundlæggende om på rammerne for disse

samarbejder, hvis begge parter skal få udbytte af det. Min bag-

grund for at tage dette emne op, er at jeg har Business Park Nord

A/S i Støvring. Her har vi lejet lokaler og erhvervsservice ud til

omkring 60 små virksomheder inden for produktion, import/eks-

port, udviklingsprojekter, internethandel og konsulentydelser.

De små virksomheder har fundet en niche, hvor de kan konkurrere

med de større virksomheder, og jeg ser, hvordan de arbejder hårdt

med at drive deres forretning.

I det daglige arbejde kan det være svært for dem at få tid til f.eks.

at få lavet markedsundersøgelser for nye markeder eller at få en

oversigt over konkurrenterne. Det samme gælder oprettelse af kun-

dedatabaser eller opdatering af hjemmesiden m.m. Måske vil virk-

somheden gerne have afprøvet en ny produkt- eller design-idé. Det

er alt sammen områder, hvor en praktikant eller en projektgruppe

kunne få en spændende opgave, som skal løses sammen med di-

rektøren og ikke længere nede i hierarkiet i en stor organisation.

I Business Parken har vi arbejdet sammen med Rebild Kommunes

Erhvervskontor og AAU Matchmaking på at finde en løsning på bar-

riererne for et samarbejde med universitetet. Strategien er, at vi

som styregruppe opsøger relevante virksomheder og hjælper med

at definere opgaver ud fra kendskab til de studerendes kvalifikatio-

ner. Businessparken stiller desuden et grupperum til rådighed, så

de studerende både kan arbejde i nærheden af virksomhederne og

hinanden. Medlemmer fra styregruppen står hele tiden til rådighed,

hvis der opstår praktiske spørgsmål.

Vi arbejder både sammen med AAU og UCN, og indtil videre har vi

haft 11 studerende igennem siden sidste sommer. Et af forløbene er

startet med et praktikantforløb i en lille virksomhed BOHEA, som

importerer te fra Indien og distribuerer det i Danmark. Det er senere

blevet til et eksamensprojekt og nu en ansættelse.

Hemmeligheden bag vores succes er, at vi holder virksomheden

i hånden under hele forløbet. Vi ”oversætter” virksomhedernes

behov til akademiske og relevante problemformuleringer. Vi

skaber rammerne for de studerende, så de ikke er overladt helt

til sig selv, når de er i praktik.

Men vores model kræver også, at universitetet giver os et rimeligt

kendskab til, hvilke opgavetyper der er relevante for de pågældende

studerende. Det er afgørende, at vi også får samarbejde med en

ansvarlig på det pågældende studie, som har direkte kontakt med

studiegruppen. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er et tæt samar-

bejde mellem os og universitetet.


Pia Stigaard SkammelsenMatchmakingkonsulentAAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 7909

Har du nogle synspunkter og refleksioner om emnet ”Viden-

samarbejde”, som du har lyst til at dele med andre?

Send dit bidrag til Pia Skammelsen, [email protected] inden

den 11. november 2013, så kommer det muligvis med i næste

nummer af AAU Matchmaker.

Energy

ENERGI I

day #2PARTNERSKABER

Mandag den 16. september 2013 kl. 9.00 i Nordkraft

Program / Energyday #2

TilmeldingDu kan tilmelde dig EnergyDay #2 hos projektkoordinator Esben Ahlmann Hjuler på [email protected] eller telefon

9940 7340

Læs mere på www.energyvision.dk

9.00-9.30 Ankomst og registrering - Kaffe, rundstykker osv.

9.30-9.45 Velkomst og præsentation af dagens program Taler: Professor Lasse Rosendahl, projektleder og

initiativtager EnergyVision

9.45-10.15 Energipartnerskaber

Talere: Forskningschef Kim Behnke, EnergiNet samt direktør Fredrik Romberg, Business Center Bornholm

10.15-10.45Dansk Energi i partnerskaber

Taler: Vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi

10.45 – 11.00 Pause – kaffe og frugt

11.00–14.15 - VælG ET Af DE 3 SPoR:

Spor 1: – Industriel Symbiosehandler om samarbejde mellem virksomheder og cirkulær økonomi hvor fx overskudsvarme eller restprodukter anvendes som input i en anden virksomhed

Spor 2: – Smart Sourcinghandler om, hvordan virksomheder forbedrer deres leverings-sikkerhed gennem et tværsektorielt leverandørnetværk

Spor 3: – ooPPOmvendt Offentligt-Privat Partnerskab handler om, hvordan den offentlige myndighed kan understøtte virksomhederne gennem udvikling af ”smarte” løsninger

14.15 – 14.45 Dynamikker i partnerskaberTaler: Sexolog og forfatter Joan Ørting

14.45 – 15.30 opponering – Panel af fremtrædende profiler fra det offentlige og private opponerer mod sporenes løsningsdesign

15.30 – 16.00fadøl og hotdogsOpsamling og udlevering af dagens konklusioner i USB-form


Højteknologi gør vindenergi mere effektiv

TEMA

Billigere fundamenter til havvindmøller og intelligente møllevinger med indbyg-gede sensorer. Det er målene for to nye vindenergi-satsninger, hvor Højteknologi-fonden støtter samarbejde mellem virksomheder og AAU-forskere. Den målret-tede model har i forvejen skabt løsning til energilagring i vindmølleparker.

I det største af de to nye projekter skal trådløs sensorteknologi bru-

ges til at udstyre vindmøller med intelligente vinger, der selv kan

beregne, hvordan de kan høste mest energi under forskellige vejrfor-

hold. Projektet har et budget på 65 millioner kroner, og Højteknolo-

gifonden har bevilliget 33 millioner til udviklingen og det tværfaglige

samarbejdemellemAAU’s Institut forElektroniskeSystemer,LM

Wind Power, PolyTech og kk-electronic.

Længden på vindmøllevinger har stor indflydelse på, hvor meget

energi der kan høstes fra vinden. Men når vingerne vokser, giver det

øgede udgifter til hele vindmøllens konstruktion. Det kan undgås,

hvis de lange vinger udstyres med sensorer, der kan registrere, når

vejret skifter. Vingerne kan derefter indstille sig efter vinden, så de

producerer mest muligt, men samtidig ikke belaster konstruktionen,

hvis blæsten bliver voldsom.

Suger sig fastDet andet nye projekt med et budget på 30 millioner kroner skal

sænke prisen på opstilling af havvindmøller. Professor Lars Bo Ibsen

fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg og Aalborg-

virksomheden Universal Foundation står bag opfindelsen af et

såkaldt bøttefundament, der selv suger sig fast i havbunden. Det

kan give vindmølleindustrien milliardbesparelser, skabe nye danske

arbejdspladser og skåne miljøet i forhold til eksisterende løsninger.

Højteknologifonden investerer 15 millioner kroner i projektet, som

skal gøre bøttefundamentet klar til industriel masseproduktion.

Første i verdenDe seneste tre år har Højteknologifonden også støttet forskning i

en energilager-løsning til vindmølleparker, som Vestas og AAU har

udviklet og taget i brug i Lem Kær. Det er første gang i verden, at

en vindmølleproducent selv opstiller et energilager i form af et stort

batteri, der er koblet kommercielt til forsyningsnettet. Teknologien

gør det muligt at levere mere strøm under skiftende vindforhold, og

den er klar til markedet, men skal nu optimeres i forhold til pris, le-

vetid, net-tilslutning og indtjening.

Projektet blev sat i gang i 2010 efter en bevilling fra Højteknologi-

fonden, som har leveret halvdelen af budgettet på i alt 30 millioner

kroner. Fonden bidrager også med halvdelen af de 95 millioner kro-

ner til de nye projekter.

- Det er vigtigt at udvikle teknologier, der reducerer behovet for

kraftværker baseret på fossile brændsler, lyder begrundelsen for

den økonomiske velvilje fra Højteknologifondens direktør, Carsten

Orth Gaarn-Larsen.

Yderligere oplysninger:Kommunikations- og analysechef Thomas Bjerre,

Højteknologifonden, tlf. 2090 3855.

Lars Bo Ibsen, tlf. 9940 8458.

Af Carsten Nielsen

TEMA

Helhed frem for silotænkning


Henrik LundProfessorInstitut for Planlægning

@ [email protected]

9940 8309

Folketinget har besluttet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstof-fer, men hvordan skal vores fremtidige energibehov så dækkes? Der er masser af energiformer at vælge imellem, og der er brug for dem alle i varierende grad. Men for at vi kan udnytte dem optimalt, skal de samtænkes, siger AAU-professor.


Af Frank Jensen

I 2050 skal Danmark være fri for fossile brændsler. I stedet skal 100

procent af det danske energibehov dækkes af vedvarende energi. Det

har Folketinget vedtaget, og den beslutning er professor Henrik Lund

fra Aalborg Universitets Institut for Planlægning godt tilfreds med.

- Det er en klog beslutning, og det er det af flere årsager. De fossile

brændstoffer rinder ud, afbrændingen af dem påvirker klimaet, og

så svinger priserne på eksempelvis olie ganske meget, hvilket gør

det svært for oliefyrsejere at forudsige, hvordan deres økonomi ser

ud fra år til år, siger Henrik Lund.

- Men hvis det skal lykkes at overgå til 100 procent vedvarende ener-

gi, så får vi brug for alle vedvarende energikilder. Det vigtigste er

dog, at vi dropper silotænkningen og i stedet samtænker de forskel-

lige vedvarende energikilder. Gør vi ikke det, får vi nemlig slet ikke

den fleksibilitet og forsyningssikkerhed, som vi er vant til, at fossile

brændstoffer sikrer os, og som vi sætter så stor pris på, siger Henrik

Lund.

Samtænkning er vejen fremHenrik Lund nævner vindenergi som en af de kilder, som vi kan få

mere ud af, hvis vi tænker vind i en større sammenhæng frem for

”blot” at tænke på vind som en isoleret del af el-forsyningen. Hvis

man isoleret tænker el, så er løsningen el-lagre samt at tilskynde

forbrugerne til at bruge meget el, når vindmøllerne drejer hurtigt –

og omvendt. Men det kan ikke rigtigt løse problemet, og samtidigt

er det dyrt.

- I stedet skal vi tænke i Smart Energy System, altså et sammen-

hængende system, og så kan vi også tage opvarmning af boligerne

med. Når vindmøllerne producerer mere strøm end forbrugerne bru-

ger, er der ingen grund til, at kraftvarmeværkerne kører samtidigt.

For så er det bedre at bruge den overskydende strøm til at drive var-

mepumper, som kan supplere varmeproduktionen på kraftvarme-

motorerne. Det gør, at den strøm, som forbrugerne ikke har umid-

delbar brug for, bruges fornuftigt, siger Henrik Lund, som også ser

mulighed for samspil mellem energiformer i transportbranchen.

- Her tænker man typisk elbiler, men vi skal også finde energi til

skibe og fly. Her er svaret ofte biomasse, men den omdannes der

ikke nok af til at dække behovet, men man kan booste omdannel-

sen med elektrolyse. På den måde kan man bruge overskydende el

fra vindmøllerne i kombination med biomasse til at lave gasformige

og flydende brændsler og lagre energien på den måde frem for at

lagre den i ellagre, som får en dårlig udnyttelsesgrad, og hvor der er

et stort ekstra energitab ud over det, der er nødvendigt for at klare

transporten, siger Henrik Lund.

Gavner på flere fronterOmlægningen til vedvarende energi gavner ikke ”kun” miljøet, den

kan også gavne det danske samfund.

- Med de fossile brændstoffer sker der kun en værditilvækst hos

de, der har brændstofferne. Hvis vi er med helt fremme inden for

vedvarende energi, og hvis vi ejer møllerne og forarbejder strømmen

til noget mere værdifuldt, som vi kan eksportere, så vil det kunne

skabe mange danske arbejdspladser, siger Henrik Lund, og dekan for

Aalborg Universitets Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Eskild

Holm Nielsen, er helt enig.

- Det er helt afgørende, at vi i Danmark kæmper for at fastholde

vores position som førende inden for vedvarende energi, for de ar-

bejdspladser, som følger med den position, er en del af grundlaget

for fortsat velstand i Danmark.

Han peger på, at Aalborg Universitet har en vigtig rolle i den kamp.

- Smart Energy System er vejen frem, og på Aalborg Universitet ar-

bejder vi derfor meget i systemperspektiv frem for at fokusere på

den enkelte energiform. For at stille Danmark bedst muligt i den

hårde konkurrence forsker vi i de løsninger, de teknologier og den

viden, der skal til for at etablere de bedst mulige Smart Energy Sy-

stemer. Vi har mange forskningsprojekter inden for området, ofte

i samarbejde med virksomheder, så vi kan bidrage til, at Danmark

fortsat vil være teknologisk førende og et foregangsland inden for

vedvarende energi, siger Eskild Holm Nielsen.

Yderligere informationScan QR-koden og læs pjecen om

”Smart Energy Systems”.


- Region Syddanmark står over for store udfordringer med at skabe

fortsat vækst i den klynge af energivirksomheder, som kendeteg-

ner regionen. Det gælder de kendte områder som offshore olie, gas

og vindenergi, der forventes at vokse betydeligt, men også helt nye

områder, som vil komme til, hvis de understøttes, sådan som vores

projekt lægger op til, forklarer energiforsker Jens Bo Holm-Nielsen

fra Aalborg Universitet Esbjerg.

Støtte til SMVBølge- og algebaseret energi er nogle af områdets boblere, og han

peger også på interessante teknologiske muligheder for at effektivi-

sere udnyttelsen af eksisterende ressourcer i Nordsøen. Men udvik-

ling af nye løsninger kræver viden og opfindsomhed, så et hovedfor-

mål med innovations-projektet er at støtte de små og mellemstore

virksomheders muligheder for hurtig tilpasning til markedet:

- Det skal ske ved, at vi tager udgangspunkt i virksomhedernes kon-

krete problemstillinger og giver dem adgang til kvalificeret tværfag-

lig viden. Det kan hjælpe dem med at løse deres forsknings- og ud-

viklingsopgaver og styrke deres konkurrenceevne. Energiindustrien

er i konstant udvikling, og mange nye teknologier med stort poten-

tiale er stadig i modningsfasen, så der er behov for støtte, siger lek-

tor Jens Bo Holm-Nielsen.

OpkvalificeringOpkvalificering af arbejdskraft til ubesatte og kommende job på

virksomhederne er et andet konkret indsatsområde. Faglige semi-

narer, hvor virksomhederne møder danske og internationale stude-

rende, skal eksempelvis give parterne mulighed for at lære hinanden

at kende.

- På den måde kan virksomhederne se kommende jobprofiler an, og

de studerende får via virksomhedernes aktuelle problemstillinger

afprøvet deres teoretiske viden i praksis. Det kan forhåbentlig øge

deres interesse for at blive ansat i energisektoren, vurderer Jens Bo

Holm-Nielsen.

Energi Campus Esbjerg samarbejdet skal også forbedre det fremti-

dige rekrutteringsgrundlag ved at optage flere unge på de relevante

energi-uddannelser.

Yderligere oplysninger• EnergiCampusEsbjergharetbudgetpå4,6millionerkroner,og

halvdelenkommeriformafstøttefraEU’sEuropæiskeSocial-

fond. Det er Syddansk Vækstforum, der har indstillet projektet til

støtte.

• Lektor og projektansvarlig Jens Bo Holm-Nielsen, Institut for Ener-

giteknik, Aalborg Universitet Esbjerg, tlf. 2166 2511.

TEMA

Af Carsten Nielsen

Energibranche med vokseværk får brug for flere teknikere

Bekymrende mangel på kvalificeret arbejdskraft i den støt voksende energibran-che sender nu millionstøtte fra EU’s Socialfond til en særlig satsning i Esbjergom-rådet. Over 50 virksomheder, institutioner og organisationer skal under ledelse af Aalborg Universitet samarbejde i projektet ”Energi Campus Esbjerg”.

Karneval og racerløb! Umiddelbart lyder det nok ikke som to aktiviteter, der er gode for miljøet, men takket være studerende på Aalborg Universitet sker det hele uden generende røg og os, for de studerende har benyttet brændselsceller, der omdanner luftarten brint til elektricitet.

Studerende fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik har

de seneste år i Shell Eco Race kæmpet mod andre universiteter om

at køre den længst mulige distance på, hvad der svarer til en liter

benzin, og det er blevet til mere end 2000 kilometer. Sidste år fik

holdet bag vognen, Team Aalborg Energy, en flot fjerdeplads. Og

endnu vigtigere end flotte placeringer er det, at de studerende på

holdet lærer en masse nyt gennem arbejdet med vognen. Stort set

alt bliver nemlig lavet fra bunden, og det giver mange udfordringer,

men også store glæder, når de studerende kan se, at deres arbejde

lykkes.

Med titusinder af festende mennesker i gaderne i Aalborg, var det

for at være helt ærligt nok de færreste, der opdagede det, men kar-

nevalet i maj var lidt mindre støjende og forurenende end det ville

have været, hvis det ikke havde været for to hjælpsomme virksom-

heder og en gruppe dygtige studerende fra Aalborg Universitet.

Musikanlægget på den fælles paradevogn plejer at blive drevet af en

benzingenerator, men i år var det anderledes. Benzingeneratoren var

nemlig takket være firmaerne SerEnergy og Clayton Power skiftet

ud med en miljøvenlig generator baseret på den nyeste teknologi

inden for brændselsceller og lithium-ion batterier.

Takket være beregninger, konstruktioner og test foretaget af grup-

pen af AAU-studerende, ydede generatoren altid præcist det, der

var nødvendigt under de givne forhold, men heller ikke mere, og det

betød mindst muligt Co2-udslip til glæde for både miljø og karne-

valsgæster.

Brint leverer masser afkilometer og fede rytmer


Af Frank Jensen

TEMA


Grøn bioolie på vej mod bølgen blå


Lasse RosendahlProfessorInstitut for Energiteknik

@ [email protected]

9940 9263

Det er kun ganske få måneder siden, at Aalborg Universitet indviede nyt bioolie-laboratorium og med det rykkede forskningen helt op i den internationale top. Men ambitionerne stopper ikke der. Nu arbejdes der på planer om et helt nyt stor-skalaanlæg i Frederikshavn, der skal omdanne affaldstræ til grøn bioolie til glæde for skibstrafikken – og for miljøet.

”Verdensklasse”. Det er nok ikke den første tanke, man får, når man

på afstand kaster et hurtigt blik på de containere, der står ved Aalborg

Universitets Institut for Energiteknik. Men der er tale om verdens-

klasse, for containerne indeholder et anlæg, der har bragt bioolie-

forskningen på Aalborg Universitet helt i top internationalt set.

Tryk påContainerne indeholder et såkaldt HTL-anlæg. HTL står for Hydro

Thermal Liquefaction og er betegnelsen for en metode, der ved

hjælp af meget højt tryk (100-350 bar) og temperaturer på mellem

250 og 450 grader kan danne alle slags affald og restprodukter fra

skov- og landbrug om til bioolie. Det er kun ganske få måneder si-

den, at blandt andre EU-kommissær Connie Hedegaard mødte op

til indvielsen af anlægget, og knap er den første produktion af olie

blevet analyseret. Alligevel er nye og større planer måske allerede nu

på vej til at blive ført ud i livet.

- Steeper Energy, som vi arbejder sammen med om HTL-anlægget,

arbejder sammen med Frederikshavn Havn om at undersøge mulig-

hederne for et lave et bioolieanlæg i fuld skala. Anlægget skal kunne

producere mellem 50.000 - 150.000 tons grøn bioolie om året, og

hvis det bliver realiseret, vil det være det første anlæg i verden, der

kan levere bæredygtigt marine brændstof og dermed bidrage til et

grønnere miljø, siger professor ved Institut for Energiteknik, Lasse

Rosendahl, som står i spidsen for bioolieanlægget på Aalborg Uni-

versitet.

Perfekt beliggenhedPlanerne glæder Mikkel Seedorff Sørensen, administrerende direk-

tør i Frederikshavn Havn.

- Vi ligger strategisk godt grundet den store mængde skibstrafik til

og fra Østersøen, og samtidig gør vores beliggenhed, at vi har gode

muligheder for at få tilført store mængder biomasse til anlægget.

Anlægget vil medføre mange nye arbejdspladser, og det vil derfor

have stor betydning for såvel havnen som Nordjylland, siger Mikkel

Seedorff Sørensen.

Han vurderer, at det er meget realistisk, at planerne om anlægget

bliver realiseret.

- Nye regler for skibstrafik betyder fra 2015, at svovludledningen

skal nedsættes med 90 procent. Dermed har vi et miljøproblem, der

skal løses. Bioolien er helt svovlneutral, og når et affaldsprodukt kan

være med til at løse et miljøproblem, må det hele siges at gå op i en

højere enhed, siger havnedirektøren.

Gode udsigterLasse Rosendahl forventer, at det vil tage fire-fem år fra en evt. af-

tale er underskrevet til anlægget kan stå færdigt, og han spår, at det

vil have rigtig gode chancer for succes.

- Bioolien skal i første omgang laves af træ, der ikke kan bruges til

så meget andet. Vi vil bruge affaldstræ, træ der er til overs, og som

ellers bare ligger og forgår. Træet vil derfor være billigt og dermed

et godt grundlagt for en god økonomi i anlægget, siger Lasse Ro-

sendahl.

Men træ skal ikke være det eneste, som anlægget kan køre på.

- Vi vil undersøge en række forskellige biomasser i forbindelse med

olieproduktionen. Det vil gøre anlægget i stand til at udnytte lokale

ressourcer og affaldsstrømme, og dermed imødegå fx pris- og sæ-

sonvariationer. Derfor vil vi fortsat forske i, hvordan vi bruger flest

mulige materialer til at lave god og miljørigtig bioolie af, siger AAU-

professoren.

Nye materialer – nye mulighederDet vil kunne åbne op for en udbredelse af bioolien som brændstof

i skibstrafikken.

- Hvis vi finder ud af, hvordan man bedst bruger alle mulige typer bio-

materiale til at lave god bioolie, er der jo ikke noget til hinder for, at

man eksempelvis i Jakarta og andre store havnebyer vil kunne etab-

lere tilsvarende anlæg og lave olie på de materialer, der nu findes

der og på den måde kan en større del af skibstrafikken komme til at

sejle på grøn bioolie til gavn for miljøet, siger Lasse Rosendahl.

Af Frank Jensen


Cyklendestuderende møder”den virkelige verden”

Studenterambassadørerne AAU Matchers fra Aalborg Universitet brugte frivilligt fire dage af deres sommerferie på at cykle rundt og besøge virksomheder for at sætte fokus på spændende arbejds-pladser inden for energisektoren i Nordjylland.

Kender studerende nok til virksomhederne nord for Limfjorden - og

kender virksomhederne dem? Cykelturen var AAU Matchmakings

nye måde at få studerende og virksomheder til at få øjnene op for

hinanden, hvilket de også fik. På turen blev der netværket, byttet

visitkort, tilføjet LinkedIn-kontakter og skabt nye muligheder for

samarbejde i fremtiden.

Turen havde fokus på energi- og miljø og for at understrege det,

transporterede AAU-delegationen sig rundt på cykel på turen med

følgeskab af repræsentanter fra de kommunale erhvervsafdelinger.

Overnatningen foregik på lokale campingpladser.

De studerende blev taget godt imodEn af de virksomheder, der fik besøg af AAU Matchers, var Viktor

A/S i Frederikshavn, som leverer verdensomspændende service og

løsninger til offshore-, marine og energiindustrien:

- Vi må rose universitetet for at have os i tankerne. Det engagement

og den iver, der blev udvist, samt den tilgang, de studerende udvi-

ste til mødet, ikke mindst til deres personlige fremlægning, viste, at

detvarnoget,deville.Jegharlagtalledecv’er,jegmodtog,indtil

arkivering, og de vil ligge i vores system i mindst et år. Så må vi se,

hvad der kommer ud af det, udtaler projektleder Finn Jan Larsen fra

Viktor A/S.

Af Lotte Fuglsang Nielsen og Sofie Holm Lauritsen

TEMA


Lotte Fuglsang NielsenMatchmakingkonsulentAAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 8088

Sofie Holm LauritsenUdviklingsmedarbejderAAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 7298

Hvad er AAU Matcher?

AAU Matcher er en unik skare af håndplukkede erhvervsret-

tede studerende på Aalborg Universitet, der gennem studie-

tiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle sam-

arbejdstilbud med erhvervslivet og sine medstuderende. Hver

studerende repræsenterer, hvert sit institut. Følg deres blog

på www.aaumatcher.dk

AAU Matcher var på virksomhedsbesøg hos:

Frederikshavn: Victor A/S og TRIGON

Hjørring: AVV og Hydratech

Thisted: Global Wind Power, Thy Møllen,

DanWEC og Star fish/Cold Hawaii

Virksomhederne havde forberedt både

oplæg og rundvisning, og indbød herefter

til dialog. Der var blandt virksomhederne

generelt stor anerkendelse af, at de stu-

derende bruger deres sommerferie på at

skabe sig netværk og ser sig selv og deres

studie/institut i en virkelighedskontekst,

allerede mens de læser.

Netværk og fremtidstipsDe studerende pitchede målrettet til hver

virksomhed, hvad deres fagprofiler og

Institut kan tilbyde, og fik skabt gode,

personlige relationer til de ansatte i virk-

somhederne. En af AAU Matcherne, Trine

Kristensen, der læser Interaktive digitale

medier, er meget bevidst om vigtigheden

af at skabe et godt netværk for derved

at være bedre stillet, når hun om ikke så

længe skal søge sit første job som nyud-

dannet kandidat:

- I stedet for udelukkende at søge jobs

gennem jobopslag, skal jeg i stedet ud til

virksomhederne og fortælle lige netop,

hvad jeg kan bidrage med, og hvad jeg kan,

som er unikt, forklarer Trine Kristensen.

Hun fik skabt mange kontakter på det,

blandt andet til marketingkoordinatoren

på Viktor A/S.

Det samme gjorde en anden AAU Matcher,

David Skødt. For ham var der især noget at

hente i pitching-øvelsen:

- Fra Medialogis perspektiv er der mulig-

heder inden for alle områder, hvor skræd-

dersyet software er en nødvendighed, men

det handler meget om at pitche en god idé

for at få deres interesse, forklarer David

Skødt, der læser Medialogi på 7. semester.

FORSKNINGSBASEREDE MASTERUDDANNELSER FRA AALBORG UNIVERSITET

9940 9420 (kl. 12-15) · [email protected] · www.evu.aau.dk

ET PUST AF FORNYELSE TIL DIN HVERDAG OG KARRIERE

ANSØGNINGS-FRIST 1/11

STUDIESTART 1/2 2014

MASTER I LEDELSES- OGORGANISATIONSPSYKOLOGI

F O R S K N I N G S -B A S E R E T

MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING


MASTER I LÆREPROCESSER– UDDANNELSE I FORNYELSE


MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE


MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE

Til dig, der er leder eller arbejder med ledelse af en folkeskole, ungdomsuddannelsesinstitution, dagtilbud m.v.

Omdrejningspunktet er team- og medarbejderledelse, institutions-udvikling, pædagogisk udvikling og ledelse i forhold til børn/ elever, forældre og myndigheder.

Seminarerne fi nder sted i Aalborg og København.

www.evu.aau.dk/master/mpl

MASTER I LEDELSES- OG ORGANISATIONS-PSYKOLOGI

Til dig, der som leder eller konsulent arbejder med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling.

Du opnår en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling.

Seminarerne fi nder sted i Aalborg.

ww.evu.aau.dk/master/loop

MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

Til dig, der arbejder med HR, procesledelse og forandrings-ledelse.

Omdrejningspunktet er coaching som samtalebaseret læreproces.

Du opnår redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriskeforandringsprocesser.

Seminarerne fi nder sted i Aalborg og København.

ww.evu.aau.dk/master/moc

MASTER I LÆREPROCESSER

Til dig med erfaring inden for undervisning, medarbejderud-vikling mv.

Du vil styrke og forny dine pæda-gogiske kompetencer, og du vil fordybe dig i viden om læring og forandring.

- Flere specialiseringsmuligheder.- Mulighed for enkeltfag.

Seminarerne fi nder sted i Aalborg.

www.evu.aau.dk/master/mlp


TEMA

1+1=11EnergyVision arbejder på at skabe en platform for det nordjyske erhvervsliv inden for energiområdet. Det sker ud fra devisen om, at ”sammen bliver vi stærkere”; ved at få indblik i, hvad andre laver, kan der i samarbejde laves bedre og mere konkurrencedygtige energiløsninger i Nordjylland.


- Ambitionen er, at vi ved at bringe aktører sammen fra forskellige

brancher og fagområder og bringe universitetets kompetencer i spil,

kan gøre alle relevante aktører bedre.

Sådan lyder ordene fra Professor Lasse Rosendahl fra Institut for

Energiteknik. Han er faglig projektleder på EnergyVision, mod nord-

jyske virksomheder inden for energiområdet som er et nordjysk

energipartnerskab med deltagelse af Aalborg Universitet, Region

Nordjylland og de nordjyske kommuner.

- Universitetet har en stor masse inden for energiområdet. Vi arbej-

der inden for en række forskellige energidiscipliner og har tradition

for at samarbejde med erhvervslivet. Forskningen skal ud at arbejde

i erhvervslivet, hvor den kan omsættes til arbejdspladser og nye pro-

dukter. Vi forsøger med EnergyVision at skabe en synergi, hvor en

plus en ikke kun giver to, men elleve, forklarer Lasse Rosendahl.

Som et led i profileringen af nordjyske energikompetencer arbejder

EnergyVision blandt andet på at samle alle energiaktører (virksom-

heder, forskere og offentlige myndigheder) på ét kort, som man kan

finde og tilmelde sin virksomhed til på hjemmesiden www.energy-

vision.dk. Med kortlægningen åbnes der for nye muligheder for at

identificere hidtil ukendte klyngepotentialer inden for energiområ-

det og synliggøre samarbejdsmuligheder for aktørerne.

EnergyVision afholder løbende arrangementer inden for forskellige

energirelaterede emner. Desuden arbejdes der med særlige profi-

leringsindsatser for de nordjyske fyrtårne inden for energi, som fx

brint- og brændselsceller, bølgeenergi og fjernvarme.

Læs mere om EnergyVision på hjemmesiden www.energyvision.dk


Fokus AAU-Cph

Bæredygtig transport– fra ord til handlingDer er bred enighed om, at bæredygtig transport er vejen frem i forhold til at af-hjælpe klimaproblemer og skabe bedre miljø i byerne. Alligevel bygges der flere veje, når der opstår kø, og folk synes det er besværligt at bruge kollektiv trafik. Hvordan omdefinerer vi den normale måde, vi transporterer os rundt i byen på, så den bliver mere bæredygtig? Det var udgangspunktet for et 8. semesterprojekt på AAU-uddannelsen Sustainable Cities.

- Vi går på en ret holistisk uddannelse, så for os er det spændende

netop idéen om den bæredygtige by, hvor alle interesser bindes

sammen. Mange af de løsninger, som i dag vælges inden for trans-

port/mobilitet, foregår nærmest på automatpilot. Vi bygger bare

flere veje når der opstår kø på dem, vi allerede har bygget. Og inve-

steringerne er ofte store og låser mange andre valg i fremtiden. Når

vi først bygger en havnetunnel eller en tredje Limfjordsforbindelse,

så har vi investeret i en slags transportsystem mange år ud i frem-

tiden, fortæller 26-årige Hjalte Emil Juliussen, der sammen med fire

studiekammerater på kandidatuddannelsen Sustainable Cities har

givet deres bud på, hvordan man ved hjælp af en anderledes tilgang

kan skabe innovativ, og bæredygtig transport i Nordhavnen i Køben-

havn.

Business as usualUdgangspunktet for projektgruppen var en undren over, at der sta-

dig praktiseres ”business-as-usual” i Nordhavnen, på trods af et el-

lers højt ambitionsniveau i master- og lokalplanerne.



Derfor valgte Hjalte Emil Juliussen at læse Sustainable Cities

-Deterenspændendenyuddannelsemedet’desværre’me-

get aktuelt fokus. Den holistiske skæring på byudvikling er

spændende; hvordan skaber vi løsninger i byerne, som ikke

bare giver besværlige restriktioner for borgerne, men i stedet

skaber innovative og spændende løsninger, som ikke kun bli-

ver bæredygtige for bæredygtighedens skyld, men løfter vo-

res byer og samfund til noget nyt og bedre.

Kandidatuddannelsen Sustainable Cities

Uddannelsen fokuserer på bæredygtig byudvikling i bred for-

stand på tværs af sektorer og faggrupper. Uddannelsen er in-

ternationalt orienteret og kombinerer ingeniørfærdigheder in-

den for affald, energi, vandressourcer samt transport og mere

samfundsorienterede fag inden for politik og jura.

På internationalt plan udgør byer og virksomheder en betydelig

udfordring for den bæredygtige udvikling, både hvad angår mil-

jø, sociale og økonomiske relationer. I fremtiden vil op til 70–80

% af verdens befolkning bo i byer, og derfor er det vigtigt at

håndtere den udfordring, som de udgør. Kandidater inden for

Sustainable Cities hjælper med at skabe rammerne for fremti-

dens bæredygtige byer.

- På den ene side er planerne at lave god kollektiv transport og gode

muligheder for cyklisterne - bydesignet gør det f.eks. svært at par-

kere og køre med bil - men samtidig peger planerne i mange an-

dre, nogle gange modsatte retninger. Kommunen opfordrer til alle

former for transport, der bygges sågar en tunnel, som tilslutning

til motorvejsnetværket. Vi kan se, at de ambitiøse planer for bære-

dygtig transport er der; spørgsmålet er så, hvordan de omsættes til

praksis?, forklarer Hjalte Emil Juliussen.

Levende laboratoriumSom et led i at knække denne nød, har projektgruppen udarbejdet

enstrategifor,hvaddekalder’Nordhavn’slivinglab’-etlevendela-

boratorium for udviklingen af nye løsninger. Her er det meningen, at

Københavns Kommune skal bygge netværk til alle de aktører, der er

vigtige i forhold til løsninger inden for transport- og mobilitetsområ-

det, og invitere dem med til at tænke ud af boksen. Det drejer sig om

transportselskaberogbyudviklere,menogsåNGO’er,private leve-

randører og de investorer, der bygger ejendommene. Det er nemlig

ifølge Hjalte Emil vigtigt, at de såkaldte mobilitetsløsninger kobles

til de mennesker, der kommer til at bo i Nordhavnen i fremtiden, for

at sikre, at de fungerer optimalt.

Fremgangsmåden bygger på en teoretisk tilgang til innovation kal-

det Strategic Niche Management. Den går i grove træk ud på, at

forstå en service eller et produkt som en niche, noget som ikke kan

klare sig uden støtte, læring og udvikling, samt selvfølgelig mod og

risikovillighed. Samme fremgangsmåde har gruppen anvendt i de-

res eget arbejde med projektet. Undervejs har de haft møder med

relevante aktører og afholdt en workshop, hvor de havde inviteret

forskellige private og offentlige aktører fra blandt andet forvaltnin-

ger i Københavns Kommune.

- Workshoppen fik vi selv arrangeret her på universitetet, hvor vi

afprøvede nogle af de tanker, vi havde gjort os om det strategiske

arbejde med mobilitetsløsninger. Vi gav dem mulighed for at høre

vores tanker, de kunne netværke og mødes på tværs; og vi blev selv-

følgelig meget klogere på, hvordan mobilitet tænkes i virkeligheden,

fortæller Hjalte Emil Juliussen, der har en bachelor i By-, Energi- og

Miljøplanlægning.

Samarbejde styrker begge parterFor Hjalte Emil Juliussen er det netop det tætte samspil mellem stu-

derende og omverdenen, der er med til at gøre kandidatuddannel-

sen Sustainable Cities så attraktiv.

- Det er spændende, at offentlige institutioner benytter os stude-

rende som en ressource allerede under studietiden. Mere af det, tak!

Manlærersupergodtafatlæredetudei’virkeligheden’–der,hvor

det sker. Og vi studerende elsker de udfordringer, en partner som en

kommune kan stille os, runder Hjalte Emil Juliussen af.

Yderligere informationScan QR-koden og læs

projektgruppens strategi for

”Nordhavnens Living Lab”

Jakob StoltIntern MatchmakerAAU-Cph

@ [email protected]

9940 7363

Q&A: Jakob Stolt intern matchmaker AAU-CphHvorfor skal studerende fra AAU-Cph med i eksterne samarbejder?-Detervigtigt,atvipåalleAAU’scampusserkonstantudviklerog

leverer på den problem- og projektbaserede læringsmodel, som uni-

versitetet står for. Derfor skal vi have vores studerende i så tæt sam-

spil med den virkelige verden som muligt. Projekter i samarbejde

med virksomheder og organisationer er med til at skærpe de stude-

rendes forståelse for teorien på uddannelsen og give dem praktisk

erfaring med at analysere, planlægge og ikke mindst implementere

i forhold til reelle problemstillinger og udfordringer. Det skal helst

være samarbejder, hvor de studerende ikke på skrømt deltager med

observationsstatus, men har fingrene helt ned i dejen og bidrager

aktivt til egen læring og selvfølgelig tilfører virksomheden reel værdi

i form af ny indsigt, læring og udvikling. Med de mange nye stu-

dier, som vi nu udbyder på AAU-Cph, er det vigtigt, at vi fra starten

sikrer os, at der er gode muligheder for samarbejde med eksterne

parter – private såvel som offentlige og frivillige organisationer og

virksomheder.

Hvad er det særegne ved campus AAU-Cph- På AAU-Cph ønsker AAU at styrke mulighederne for eksternt

samarbejde ved at integrere virksomheder direkte på campus. Sam-

lokaliseringen giver helt nye muligheder for etablering af stærke

partnerskaber og samarbejder mellem AAU og de indlejrede virk-

somheder – Co-location for co-creation. Den daglige kontakt til og

nærhedmellemvirksomhederneogAAU’sforskereogstuderende

(samt andre virksomheder) gør, at universitetets produkter og red-

skaber til samarbejde med studerende (eksempelvis studenter-

projekter, Solution Camps, praktik mv.) bedre kan eksponeres og

udnyttes. Ligeledes vil tætheden til forskere gøre det muligt for

både universitet og virksomheder at indgå i nye konstellationer og

samarbejder, der kan være med til at understøtte forskningsbaseret

innovation. Vi kan allerede nu se, at fysisk tilstedeværelse af virk-

somheder på campus afstedkommer nye muligheder for at skabe

relationer og konstellationer, hvor både de formelle og de uformelle

møder har stor værdi når studerende, forskere og medarbejderne

fra virksomhederne benytter de samme faciliteter og kommer de

samme steder, er der (bogstaveligt talt) kortere vej til at ”finde hin-

anden”. Hvor der tidligere skulle mailes frem og tilbage for at finde

mødested og -tidspunkt, stikker man i dag bare lige hovedet ind for

at se, om vedkommende er der, eller man mødes til en kop kaffe på

kajen, ved kantinen eller nogle af de andre steder på campus, hvor

der er mulighed for lige at sætte sig ned sammen og få en snak.

P.t. har vi 16 virksomheder integreret på campus – både etablerede

virksomheder og start-ups.


Fokus AAU-Cph

ArrangementerEnergyDay #2EnergyVision sætter fokus på indgåelse af partnerskaber inden for

energi. Energy Day #2 er målrettet både offentlige og private aktø-

rer beskæftiget inden for energi.

Dato: Mandag den 16. september 2013

Sted: Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg

Program og tilmelding: www.energyvision.dk

Pris: Deltagelse er gratis. Tilmelding nødvendig.

EnergyVision inviterer til Solar DaySolcellebranchen boomede – men hvordan ser det ud nu? ? Kom

og bliv klogere på lovgivning, planlægning, kvalitet og økonomi for

større solcelleanlæg.

Dato: Tirsdag den 17. september 2013

Program og tilmelding: www.energyvision.dk

Pris: Deltagelse er gratis. Tilmelding nødvendig.

Matchmakingkonferencen 2013AAU Matchmakings årlige netværkskonference for matchmakere,

hvor omdrejningspunktet er at videreudvikle platformen for viden-

samarbejde mellem virksomheder/organisationer og Aalborg Uni-

versitet.

Dato: Torsdag den 19. september 2013

Sted: Studenterhuset, Gammeltorv 10, 9000 Aalborg

Program og tilmelding: www.mmk.aau.dk

Pris: Deltagelse gratis. Lukket arrangement for AAU matchmakere

MPA- og MPG-uddannelserne inviterer til LEDELSESDAG målrettet offentlige ledereMPA- og MPG-uddannelserne på Aalborg Universitet sætter med

LEDELSESDAGEN spot på den offentlige leders aktuelle situation

mellem krav om effektivisering og økonomisk ansvarlighed.

Dato: Onsdag den 25. september, kl. 9.00-17.00

Sted: Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg

Program og tilmelding: www.mpg.aau.dk/fyraftens-netvaerksmoeder/

Pris: Kr. 1000,00. Tilmelding nødvendig.

AAU inviterer til Innovation X – FundingPå Innovation X – Funding konferencen får du information om, hvilke

muligheder din virksomhed har samt, hvordan du kan øge chancerne

for at få netop din virksomhed igennem nåleøjet – både hos private

investorer og til offentlige midler. Konferencen har rettet sigtekor-

net ind på at skabe mere ”speed” i investeringsprocessen, så både

virksomheder og investorer er bedre klædt på.

Dato: 26.september 2013, klokken 11.30-17.00

Sted: Niels Jernes Vej 14, 9220 Aalborg Øst

Program og tilmelding: www.innovationx.dk

Pris: Deltagelse gratis. Tilmelding nødvendig

BrainsBusiness Award 2013Hvem skal have årets IKT-innovationspris?

Dato: Torsdag den 3. oktober 2013

Yderligere info: www.brainsbusiness.dk/dk/arrangementer/



Teambuilding med skydespilog elektroniske malerbøtter

Teambuilding med kollegerne behøver ikke at være overlevelsesagtige strabadser i det fri. Studerende fra Aalborg Universitet Esbjerg har udviklet et computerspil, hvor deltagerne skal enes om at styre en figur med en slags elektroniske maler-bøtter – og kun kan vinde ved en kollektiv indsats.

Af Carsten Nielsen


- Vores spil kræver samarbejde og kommunikation. Formålet har

ikke været at erstatte kanoture eller klatreture, som kan være udfor-

drende og lærerige oplevelser. Det er et supplement, og fordelen ved

at bruge teknologi frem for de sædvanlige teambuilding-virkemid-

ler, er at vi kan skabe en fantasiverden for brugeren, fortæller Henrik

Dam Holst fra gruppen af medialogistuderende, som har arbejdet

med spillet på 5. og 6. semester af uddannelsen i samarbejde med

flere virksomheder.

Og der er andre fordele, som den medstuderende Janett Holst beretter:

- Man behøver heller ikke at udstille sig selv på samme måde, som

man vil gøre, hvis man fx skal løftes af tre andre mennesker.

De seks studerende har selv undervejs i uddannelsen oplevet, at de

burde være bedre til at huske at snakke sammen. Det blev afsættet

for teambuilding-spillet, som opmuntrer deltagerne til at kommu-

nikere flittigt:

- Idéen opstod ved, at vi som en gruppe nogle gange kunne sidde

og glemme at kommunikere, hvad vi hver især egentlig lavede,

hvilket til tider kunne ende med, at vi lavede ting, som modsagde

hinanden. Derfor kom vi til at tænke på, at andre måske også kan

glemme, hvor vigtig kommunikation i grupper egentlig er. Vi ville

derfor lave noget, som kan være sjovt, og som ikke direkte linker til

det arbejde, man laver, men som giver indsigt i behovet for kom-

munikation, siger Tine Pinholt Thorsen fra gruppen.

Besværlig sværhedsgradSpillet ”Colour Country” går ud på, at fire spillere sammen skal styre

en figur, som prøver at komme op i toppen af et tårn. På vejen kan

de både få point og støde på fjender, der skal skydes. Bevægelser,

byggeri af platforme og affyring af skud kræver en samtidig indsats

af flere spillere, og betjeningen foregår med malerbøtter, som er for-

bundet til computeren med en særlig type sensor. Det kræver sam-

arbejde, kommunikation og overblik af deltagerne. Men det kræver

samtidig en nøje justeret sværhedsgrad og indlæringskurve, og det

er noget af det, de studerende har brugt tid på at justere.

- Da spillet er lavet til, at fire personer skal spille det, har det været

rigtig besværligt at sætte sværhedsgraden i spillet. Spillet må ikke

være for let, da folk gerne skal snakke sammen om at bruge det, men

det må heller ikke være for svært, så de mister modet. Så sværheds-

graden er blevet testet mange gange, og vi er efterhånden nået til et

punkt, hvor spillet starter nemt ud men bliver sværere og sværere. På

den måde skaber det kommunikation, så det har potentiale som et

teambuilding-redskab, forklarer Kasper Holm Bonde Christiansen.

Råd fra teambuilding-eksperterDe studerende har arbejdet sammen med virksomheden TUNO

Teambuilding i Aabenraa, hvor indehaveren Uwe Andresen har hjul-

pet med gode råd om, hvordan spillet kan målrettes til at være gavn-

ligt for teambuilding.

- Samtidig er det blevet testet på forskellige målgrupper ved en

række lejligheder. I første omgang var 40 studerende her fra Aal-

borg Universitet Esbjerg forsøgspersoner, og efterfølgende blev det

i forbindelse med Forskningens Døgn i Esbjerg afprøvet af over 124

børn, oplyser Kristian Jakobsen Sillesen.

Sammen med en ansat fra TUNO Teambuilding har de studerende

også haft mulighed for at afprøve spillet på medarbejdere fra red-

ningsflådeproducenten VIKING i Esbjerg, og senest er det i samar-

bejde med pædagoger blevet testet af en gruppe teenagere med

Aspergers syndrom.

Generelt har reaktionerne på spillet været meget positive, fortæller

Ellen Grigorian fra gruppen:

- I flere tilfælde er der folk, der har spurgt ind til, hvordan de selv

kunne anskaffe det. Da vi startede med projektet, havde vi ikke reg-

net med, at der i sidste ende ville være marked for produktet. Men

det er blevet taget rigtigt godt imod.

De medialogistuderende har endnu ikke taget stilling til, om de vil

forfølge succesen og prøve at kommercialisere spillet.

Yderligere oplysninger:• De medialogistuderende fra Esbjerg, som har lavet teambuil-

dingspillet, er:

Tine Pinholt Thorsen (mobil 3118 5490),

Kasper Holm Bonde Christiansen (mobil 2064 1215),

Janett Holst (mobil 5099 0243),

Ellen Grigorian (mobil 2277 6155),

Kristian Jakobsen Sillesen (mobil 2392 3659) og

Henrik Dam Holst (mobil 2396 4427).

• LektorEvaPetersson,InstitutforArkitekturogMedieteknologi,

Aalborg Universitet Esbjerg, tlf. 2310 4456.

28 Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk www.match.aau.dk

Hold dig løbende opdateret om kommende arrangementer og andre relevante nyheder fra Aalborg Universitet. Som noget nyt, har du nu mulighed for at abonnere på AAU Matchmakings elektroniske nyhedsbrev. Det er gratis og udsendes ca. to gange om måneden. Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev ved at sende en mail til Pia Stigaard Skammelsen, [email protected] – du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet igen.

AAU-nyhederdirekte til din indbakke @

aau matchmaker 3, 2013

Documents