ama'røsten 90

AMA’RØSTEN

UDGIVES AF

17. ÅRGANG NR. 90 JUNI 2016

LEG DIG TIL AT BLIVE EN GOD CYKLIST 5 PAS PÅ DE

BEVARINGSVÆRDIGE HUSE 10 JEG LÆRTE OM DEMOKRATIET I HOLMBLADSGADE KVARTERET 20

Ny Fortovshaveguide kan gøre Amagers fortove grønnereI starten af maj udgav Teknik og Miljøforvaltningen en ny guide til fortovshaver med inspirerende fotos, retningslinjer og gode råd. Den kan hentes hos Miljøpunkt Amager på 4. sal i Kvarterhuset eller downloades her: www.aoelu.dk

AF SUSANNE PALUSZEWSKI-HAU - PROJEKTMEDARBEJDER - AMAGER ØST LOKALUDVALG

Projektleder i Teknik og Mil-jøforvaltningens Partner-skabsafdeling, Pernille Ve-sterløkke, er ophavskvinden til guiden, og hun forklarer:

“En fortovshave er jo dy-best set en plantekasse. Det kan være alt fra et par urte-potter til store installationer i forskellige planer. Det af-hænger også af hvor meget plads, der er på fortovet. Der skal være plads til at køre-stolsbrugere og barnevogne

kan komme forbi. Det er en idé, der er opstået i byen, hvor folk bare har gjort det uden at få lov. Men det ser jo godt ud, så det vil vi gerne have mere og flere af. Nogen gør det bare. Andre vil gerne vide, hvordan man gør det på den rigtige måde og have lov. De kan få gavn af vores guide”, siger Pernille Vester-løkke.

EN GRØNNERE AMAGERBROGADEI maj måned har Amager Øst og Amager Vest Lokalud-valg foretaget en række in-terviews på Amagerbrogade plus et par af sidegaderne i forbindelse med den nye fortovshaveguide. Cafe- og butiksejere samt lokale bor-gere med bopæl langs Ama-gerbrogade er blevet spurgt om deres behov for fortovs-haver. Det viser sig, at der er et stort ønske om grønnere fortove, selv om enkelte ud-trykker bekymring omkring vedligehold, hærværk og ejerskab. Særligt cafeejer-ne tager positivt imod en guide med retningslinjer til en mere permanent begrøn-ning af fortovene. Guiden muliggør eksempelvis større installationer i plantekasser, som ikke skal bæres ind og ud hver dag, og som samti-dig kan bruge som afskærm-ning mod vind og trafik fra Amagerbrogade.

EN OPGAVE FOR BORGERNE OG KOMMUNEN SAMMENKommunens Bylivsregnskab viser, at københavnerne ge-nerelt gerne vil have mere

grønt, og i efteråret vedtog Teknik og Miljøudvalget den nye Strategi for Bynatur.

“Det her er også en måde, hvor vi får mere grønt i byen. Det er nemt at forholde sig til, og det kan let fjernes igen, hvis det bliver grimt, el-ler hvis man ikke lige har så grønne fingre, som man gik og troede. Det er dejligt, hvis borgerne selv hjælper med til at gøre byen grøn. Ja, fortovshaver er virkelig en af de opgaver, det er oplagt

for kommunen og borgerne at være sammen om”, siger Pernille Vesterløkke.

Hvis man vil lave en for-tovshave, er det faktisk en arrangementstilladelse, man skal bede om, og det kan godt virke lidt forvirrende, forklarer Pernille Vesterløkke:

“Men i guiden får man at vide, hvordan man gør. Så håber vi, at det er det lille puf, der skal til, for at folk la-ver deres egen fortovshave. Vi siger bare ”go ahead og

gør det” – til glæde for både folk selv og andre”.

EN GRØNNERE AMAGERBROGADE:I maj måned har Amager Øst og Amager Vest Lokal-udvalg foretaget en række interviews på Amagerbro-gade plus et par af side-gaderne i forbindelse med den nye fortovshaveguide. Cafe- og butiksejere samt lokale borgere med bopæl langs Amagerbrogade er

blevet spurgt om deres be-hov for fortovshaver, og det viser sig, at der er et stort ønske om grønnere fortove. Særligt cafeejerne tager positivt imod en guide med retningslinjer til en mere permanent begrønning af fortovene. Guiden muliggør eksempelvis større installa-tioner, som ikke skal bæres ind og ud hver dag, og som samtidig kan bruge som af-skærmning mod vind og tra-fik fra Amagerbrogade.

Reglerne for etablering af fortovshaver er:

1. Der skal friholdes en passage med en bredde på minimum 1,5 m på fortovet.

2. Spørg om lov hos dem, der ejer din bygning eller hos grundejeren, før du begynder at planlægge din fortovshave.

3. Ansvar: Det er vigtigt, at den private grundejer eller din boligforening har en forsikring, som dækker skader.

4. Renhold: Det er dig og din boligforening eller grundejerforening mm., der har ansvaret for at holde arealet ved din for-tovshave pænt og rent.

5. Kontakt Center for Trafik og Byliv: Book en plads på www.kk.dk (følg linket)

Book en plads på kk.dk

REGLER OG RETNINGSLINJER

FOTO: MADS BOSERUP

NR. 902 AMA’RØSTENNYHEDER

Jemtelandsgade 3Tlf: 82 32 55 14www:http://www.aølu.dkE-mail: [email protected]

Udgiver:Amager Øst lokaludvalg

Ansvarshavende:Jan Kyrsting

Redaktion:Ole Pedersen Ole Meldgaard Karl Vogt Nielsen Martin Duus Rasmus Steenberger

Grafisk tilrettelæggelse:Jens Burau (supergreen.dk)

Fotograf:Bjørn Tversted

TrykOTM Avistryk Herning-Ikast A/S.

Distribution:Post Danmark

Oplag:31.000udkommer i hele Amager øst bydel

Hjemmeside:BESØG www.amageroestlokaludvalg.kk.dk/Her kan du downloade de seneste udgivelser af Ama’røsten

Der er deadline til Ama’røsten nr. 91 den 2. september 2016. Bladet bliver postomdelt i Amager Øst bydel tirsdag d. 20. september.

Deadline

Fremtidens Amager Strandpark har brug for dine tanker

AF RASMUS STEENBERGER

I april blev det nye parkbru-gerråd for Amager Strand-park nedsat. Det skete på et velbesøgt møde, hvor over 40 personer disku-terede strandparkens mu-ligheder og udfordringer. Der var repræsentanter fra foreninger, erhvervsdri-vende, borgere, naboer og festarrangører. På mødet blev valgt personer i alle opstillingskategorier, så rådet nu er fuldt besat og klar til at gå i arbejdstøjet. Jeg blev selv valgt som re-præsentant for børnefami-lerne på Amager.

Efterfølgende har Ama-ger Øst Lokaludvalg ud-peget sin repræsentant i brugerrådet, i form af Jens-William Grav, som også sidder i Lokaludval-get for Socialdemokrater-ne. På samme møde blev også dannet et netværk af vandbrugere ud for stran-den, så de kan diskutere anvendelsen af de blå are-aler særskilt.

ARBEJDS-PROGRAMMET SKRI-VES TIL AUGUST – SKRIV TIL OS HVAD DU HAR BRUG FORPå mødet vendte vi mange af de udviklingsbehov der fortsat er for stranden,

og forvaltningens facili-tator Lene tog vel imod tankerne. Der blev talt om smukkere butiksfacader, bedre lys, legepladser, brusebade, cykelregule-ring, affaldskapacitet og meget andet. Seancen havde form af uformel samtale, så forvaltningen er ikke bundet til at udføre nogle bestemte opgaver i en bestemt rækkefølge.

Det ændrer sig imidler-tid til august, hvor rådet samles for første gang og skal udarbejde en ny udviklingsplan for strand-parken. Planen varer fra 2017-2022, så der er plads til mange projekter i den periode, og behov for at tænke sig godt om. For at brugerråd og forvaltning kan lave en plan, der gør mest mulig gavn for alle strandens brugere har vi brug for så mange tanker, idéer, problemer og for-slag som muligt. Bruger-rådet er bredt sammensat, men 20 personer er kun så kloge som I gør dem til. Vi har brug for alles inputs.

Skriv derfor til mig på [email protected] eller til Lokaludvalgets repræsentant på [email protected] med forslag. Vi glæder os til at høre, hvad I har på hjerte.

Som brugernes stemme hos forvaltningen har dit nye parkbrugerråd brug for dine idéer, forslag og tanker til at prioritere rigtigt, når de planen for de næste 5 års Amager Strandpark bliver skrevet til august.

Statsligt tilsagn om støtte til områdefornyelse i SundbyAF LOUISE LIND - SEKRETÆR, AMAGER ØST LOKALUDVALG

Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet har givet tilsagn om at medfinansiere en dobbeltområdefornyelse i Sundby med i alt 20 mio. kr. Støtten forudsætter, at Kø-benhavns Kommune medfi-nansierer områdefornyelsen med mindst det dobbelte beløb af staten. Teknik- og Miljøudvalget har allerede forhåndsgodkendt, at an-søgningen til ministeriet blev sendt af sted og dermed til-kendegivet politisk opbak-ning til initiativet. Den ende-lige beslutning forventes at blive truffet af borgerrepræ-sentationen til august, og herefter vil arbejdet med at udarbejde en kvarterplan gå i gang. Kvarterplanen skal definere områdefornyelsens konkrete temaer og projek-ter. Projektet varer samlet set 5-6 år.

En af de helt centrale te-maer for denne områdefor-nyelse bliver forbindelser, der binder Amager sammen på tværs – fra Urbanplanen

til Amager Standpark – og på langs omkring Amager-brogade. Den lidt specielle afgrænsning har bl.a. til formål at understøtte dén vision. I ansøgningen, der ligger til grund for den stats-lige støtte, er der angivet en række mulige projekter og temaer, som det kommende områdeløft kan kaste sig over. De tre overordnede te-maer er ”Bynatur fra kant til kant – Amager bundet sam-men”, ”Amagerbrogade – et levende by- og handelsliv”

samt ”sundhed og fælles-skab i Sundby”. I boksen kan du se nogle bud på hvad de enkelte temaer kan inde-holde. Det bliver dog op til borgerne i området sammen med det nyoprettede sekre-tariat at definere de endelige indsatsområder.

OVERSIGTSKORT SUNDBYMålforhold 1.7555Dato 07.01.2015

SIGNATUR Bygning Projekteret bygning Ansøgning Områdefornyelse

KØBENHAVNS KOMMUNE

Peder Lykke Skole

Sankt Annæ Skole

Sundbyøster Skole

Italiensvej

Grønjordsvej

Englandsv

ej

Sundbyvestervej

Røde

Mel

lem

vej

Gerbrandskolen

Højdevangs Skole

Dyveke Skole

SUNDBY NORD

BILAG 1

SUNDBY SYD

Nedenfor fremgår nogle af de temaer og projekter, som Teknik- og Miljøforvaltnin-gen ligger op til i ansøg-ningen til Udlændinge-, Integrations- og Boligminis-teriet. De endelige indsat-sområder defineres dog i samarbejde med områdets borgere i forbindelse med kvarterplansprocessen, der startes op i efteråret 2016. ❚ Bynatur fra kant til kant –

Amager bundet sammen En rekreativ, klimatilpas-set forbindelse på tværs af Amager: Fra Amager Fælled til Amager Strandpark skal Amager hænge sammen. Områdefornyelse Sundby Nord vil etablere og forbedre en forbindelse via Grønjordsvej, Peder Lykkes Vej, Elbagade og Italiensvej med fokus på bløde trafikanter, bynatur, klimatilpasning og oplev-elser. Forbindelsen skal gøre byområdet mere attraktivt og binde de krydsede kvarterer bedre sammen, med særlig fokus på bløde trafikanter. Gode greb, hvor bynatur og byliv pibler frem:

FAKTA

Kommende byudvikling omkring Femøren metrostationLUISE LIND - SEKRETÆR, AMAGER ØST LOKALUDVALG

Flere grundejere i området omkring Femøren Metro-station har udviklingsplaner, som kræver ny lokalplan for området. Det er i særlig grad det nuværende erhvervs-område på Hedegårdsvej mellem metrostationen og Amager Strandvej, samt dele af området langs Eng-vej, der er i spil. Amager Øst Lokaludvalg og Københavns Kommune indleder før som-merferien en dialog med områdets beboere for at få klarlagt deres forventninger og syn på en kommende by-udvikling i området. Dialo-gen er et led i Københavns Kommunes nye strategi om at sikre tidlig inddragelse i lokalplansager, hvilket lo-kaludvalget længe har ef-

terspurgt. Borgernes input på borgermødet vil indgå i det videre arbejde med at fastlægge rammerne for den kommende byudvikling. Det endelige forslag til lokalplan for området vil efterfølgen-

de komme i offentlig høring og mødet før sommerferien er således blot første skridt i en længere dialog omkring udviklingen i området.

Den endelige dato for borgermødet er ved redakti-

onens deadline endelig ikke fastlagt, men det forventes at blive i løbet af uge 25. Hold øje med Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside www.aølu.dk for yderligere information

NR. 90 3AMA’RØSTEN NYHEDER

Borgerne er ikke vilde med planen for udviklingen af Sadolin-området

AF SUSANNE PALUSZEWSKI-HAU - PROJEKTMEDARBEJDER - AMAGER ØST LOKALUDVALG

Første del af mødet forløb som en byvandring, hvor folk kunne stille spørgsmål til til-lægsplanen direkte på Sado-lingrunden og efterfølgende var der aftensmad på Øens Spisested efterfulgt af en præsentation af tillægspla-nen med plads til spørgsmål fra salen.

Ole Pedersen, formand fra lokaludvalget bød velkom-men og opfordrede alle til at

deltage i debatten i en god og saglig tone. Peter Juul Nielsen, byplanlægger fra Teknik og Miljøforvaltnin-gen gennemgik lokalplanen og Flemming Ibsen fra teg-nestuen Vandkunsten gen-nemgik byggeplanerne og tegningerne for de enkelte boligbebyggelser samt den nye fælles plads, som man ønsker at bygge midt på grunden.

Der var en god tone og velargumenterede syns-punkter igennem hele mø-det på trods af at de frem-mødte ikke havde mange positive røster i forhold til det nye tillæg til lokalplanen.

Der var mange der spurgte til lys/skygge forhold – de planlagte høje boligbebyg-gelser vil komme til at stjæle meget lys fra de nuværende boligejendomme samt de grønne arealer på grunden. Der planlægges boligbebyg-gelser i både 6 og 7 etagers højde, hvilket betyder en stigning i byggeprocenten i forhold til den gældende lokalplan, hvor der kun må bygges op til 5 ½ etage i høj-den.

Tillige var der mange, der spurgte til de planlagte vil-laejendomme + en planlagt stiforbindelse i den sydlige ende af Sadolingrunden,

som kommer til at ligge tæt op af de bevaringsværdige rækkehuse på Badensgade, samt til udformningen og det samlede areal på de planlagte grønne arealer.

Amager Øst Lokaludvalg har ligesom mange borgere afgivet et kritisk høringssvar i sagen. Teknik- og Miljøfor-valtningen, der også deltog på borgermødet, vil færdig-gøre den politiske indstil-ling som forventes at blive forelagt politikerne i Køben-havns Borgerrepræsentation efter sommerferien. Så må tiden vise om borgernes og lokaludvalgets protester har gjort indtryk.

Tilslutningen var stor men begejstringen lille da Amager Øst Lokaludvalg tirsdag den 3. maj holdt borgermøde og byvandring i anledning af det aktuelle forslag om at ændre lokalplanen for området

Vil en havnetunnel virke?

AF CLAUS KNUDSEN, CENTERLEDER I MILJØPUNKT AMAGER

Hvordan udvikles trafikken så København i sander til i trængsel og trafikkaos? Det spørgsmål forsøgte trafikforsker Per Homann Jespersen at give svar på under arrangement ”Mobi-litet uden trængsel i Kvar-terhuset den 2. maj. Det offentlige møde var ar-rangereret af Bicycle Inno-vation Lab og Miljøpunkt Amager.

Særligt overvejelserne om en havnetunnel kom i fokus under Per Homanns oplæg. Per Homann har bl.a. gennem sit arbejde i Trængselskommissionen arbejdet intensivt med beregninger og analyser af den Københavnske tra-fikudvikling og herunder med forslaget til en hav-netunnel – også kaldet den Østlige Ringvej.

Per Homanns konklu-sion var i den sammen-hæng temmelig klar. Hav-netunnellen er en meget dyr løsning og løser ikke det problem den skal – at skabe mindre trængsel. Tværtimod vil en Havne-tunnel skabe ekstra trafik på især Amager Strandvej

og Islands Brygge. Men hvad virker så? I de-

bat med mødet tilhørerne blev en række forskellige løsninger diskuteret, her-under, roadpricing, udbyg-ningen af Metroringen med flere letbane-strækninger og et bedre sammenspil mellem flere transportfor-mer - den kollektive trafik, cykeltrafikken og den pri-vate biltrafik.

Et særligt fokus kom på den forventede udvikling af Refshaleøen, som for alvor vil lægge pres på trafikken på Amager. En kommende byudvikling på Refshaleøen er i sig selv blevet et hovedargument for etablering af en hav-netunnel. Derfor er det re-levant at se på, hvorledes en kommende byudvikling af Refshaleøen fra starten tænker mange transport-former ind – og ikke foku-sere for ensidigt på bilejer-skab.

Mødet med Per Homann Jespersen var starten på en længere foredragsræk-ke om den fremtidig trafik-udvikling i København un-der titlen ”Mobilitet uden trængsel”. Følg med på Facebook og Miljøpunkt Amagers nyhedsbrev om kommende foredrag.

Reportage fra arrangementet ”Mobilitet uden trængsel”

Kom med forslag til steder, der trænger til et tryghedsløftBeskæring af buske, mere lys eller nye blomster. Det kan være måder at gøre et sted mere trygt at opholde sig. Derfor har Københavns Kommune sat penge af til 60 såkaldte tryghedsløft i hele København. Hver forbedring må maksimalt koste 50.000 kr

AF FRIDA JANS

Er der et sted i Amager Øst, hvor du føler dig utryg, og som med små ændringer kan gøres tryggere, så har du nu muligheden for at sende dine idéer til lokal-udvalget. Kommunen har afsat 3 mio. kr. der skal bru-ges i 2017 til at gennemføre en række fysiske forbedrin-ger af byens rum, der øger trygheden.

Et tryghedsløft kan være mindre fysiske investeringer som ❚ At fjerne beplantning ❚ At plante græs, blomster

mv. ❚ At opsætte belysning

(enkelte lysspots) ❚ At skabe bedre tilgænge-

lighed (fx omlægning af trampede stier til reelle stier med grus)

Forbedringerne kan kun foregå på arealer, som kom-munen selv ejer. Du skal selv tjekke om området er kommunalt. Ejerforholdet kan tjekkes på københav-nerkortet via hjemmesiden kbhkort.kk.dk. Du kan finde en vejledning til hvordan man gør på www.blivhoert.kk.dk.

I 2015 blev der også afsat 3 mio. kr. til tryghedsløft. Efter planen skulle forbed-ringerne blive udført inden sommeren 2016. I Ama-ger Øst er der sat fokus på Lergravsparken med for-bedring af graffitiindsat-sen ved den bemandede legeplads og bedre belys-ning samt beskæring af buske langs den blå bane. I Elbagade skal belysnin-gen og bevoksningen ved Filipsparken justeres, og på stiforbindelsen mellem Geislersgade og Frankrigs-

husene vil der blive opsat mere belysning og beskå-ret buske langs Sønderbro Skoles boldbaner.

For at indsende forslag skal du beskrive følgende:1. Hvilket sted er der tale

om?2. Hvilke tryghedsproblemer

er der på stedet? (beskriv problemet, ikke løsnin-gen)

3. Hvordan kan tryghed-sproblemet afhjælpes på stedet? (her kan du komme med løsningsfor-slag)

4. Dit navn, adresse, maila-dresse og telefonnummer

Send dit forslag inden den 12. juni til lokaludvalget på [email protected] eller via høringsportalen blivhoert.kk.dk.

SÅDAN GØR DU

Sommerbogen vender tilbageAF: STINE HOFFMEYER

Igen i år kan skoleelever fra 1. til 7. klasse (efter sommerferien) deltage i læsekampagnen ”Som-merbogen”. For første gang er alle Københavns Kommunes 20 Biblioteker gået sammen om ét stort fælles koncept - tilmeldin-gen foregår dog stadig på nærmeste lokalbibliotek, og barnet kan kun deltage én gang pr. sommerferie.

Det går i al sin enkelt-hed ud på, at man låner og læser tre bøger fra biblio-teket, anmelder dem inde på de danske børnebib-liotekers fælles site biblo.dk, viser anmeldelserne til bibliotekarerne i den betjente åbningstid og får et stempel for hver. Tre stempler udløser en bog-præmie. Når barnet skriver sine anmeldelserne inde på biblo.dk, deltager han/hun automatisk i en lands-dækkende konkurrence om skønne præmier.

Til allersidst holder de fleste biblioteker en lille fest for alle, der har gennemført Sommerbo-gen og deres familier. På Sundby Bibliotek fejres afslutningen lørdag d. 20. august med besøg af den kendte forfatter Line Kyed Knudsen, der vil fortælle

alle de fremmødte om sit forfatterskab. Er man hel-dig, kan man vinde en af Lines bøger. I Biblioteks-huset på Rodosvej kigger en anden kendisforfatter, Nicole B. Rødtnes, forbi samme dag. Her vil der ligeledes være foredrag og lodtrækning om fede præmier. Mere information om Sommerbogen og der-tilhørende arrangementer kan læses på hjemmesi-den bibliotek.kk.dk eller i tilmeldingsfolderen. Som-merbogen 2016 starter 10. juni og slutter 20. august.


BYDELSPULJENSTØTTER LOKALE INITIATIVER OG AKTIVITETER

Vil du lave en aktivitet eller et arrangement, som

skaber dialog og netværk i Amager Øst bydel?

Så kan du søge tilskud fra bydelspuljen.

VIGTIGT AT VIDE• Projektet skal opfylde lokaludvalgets støttekriterier

• Alle borgere, foreninger og virksomheder kan søge.

• Du skal udfylde vores ansøgningsskema og sende en projektbeskrivelse og

et budget

• Ansøgninger behandles én gang om måneden, pånær i juli.

• Aktiviteterne må ikke være afholdt når lokaludvalget behandler ansøgningen

Læs mere på aoelu.dk/bydelspuljen

Dialog

FællesskabNetværk

Amager Øst Lokaludvalg inviterer alle interesserede med påcyklende sundhedstur lørdag den 18. juni.

Turen starter i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 og slutter i Forebyggelsescenter Amager, Hans Bogbinders Allé 3.

Formålet med turen er at give et indblik i en række forskellige sundhedstilbud i Amager Øst bydel – og samtidig få en sjov og hyggelig tur sammen.

Vi skal besøge: Healthy Girls, Amager Hospital, Hjerteforeningen og Aktivcen-ter Sløjfen, hvor vi spiser frokost sammen.

Se hele programmet på www.aølu.dk

Turen er gratis men tilmelding senest den 15. juni af hensyn til forplejning.

Tilmeld dig på mail til lokaludvalgssekretær Louise Lind på [email protected]

SUNDHEDSCYKELTUR

PÅ AMAGER

LØRDAG D. 18. JUNI 10-14

Kunststrategi for Ny Amagerbrogade

AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG

Formålet med at udarbejde en overordnet kunststrategi er at udstikke retningslinier for den kunst-indsats lokal-udvalgene ønsker i forbin-delse med forandringen af Amagerbrogade. Strategien skal være et redskab, som de igangsættende myndigheder, donorer og kunstnere kan na-vigere og arbejde ud fra.

Til arbejdet har lokalud-valgene nedsat en åben ar-bejdsgruppe, og vi har hy-ret to kunstkonsulenterne Marie Louise Helvig Bøgh, freelance kurator og leder af Fabrikken for Kunst og Design på Sund-holm, og Stenka Hellfach, der sam-men med Ulrikke Neerga-ard, udgør den kunstneriske ledelse i Somwhere, bureau for kunst og offentlige rum, til at udarbejde strategien.

FELTSTUDIER PÅ AMAGERBROGADE OG BORGERINDDRAGELSESomewhere og Marie Louise Helweg Bøgh er nu ved at lægge sidste hånd på kunst-strategien, som derefter fremlægges for de to lokal-udvalg til vedtagelse. Den er resultat af grundige studier af lo-kalhistorisk materiale, blandt andet fra Sundby Lokalhistoriske Forening, “amagerkanske traditioner” og i hvad der er den særlige amagerkanske selvforstå-else.

Dette er sket gennem felt-studier op og ned ad Ama-gerbrogade, og ikke mindst gennem to workshops, hvor alle interesserede borgere kunne komme med idéer og forslag.

En større erhvervsunder-søgelse af detailhandelen af Maigaard og Witting er des-uden indgået i det forbere-dende arbejde.

Marie Louise og Stenka fremhæver især at det i byplanlægnings- og kunst-kredse har vakt stor inte-resse, at lokale kræfter har taget initiativ til at få udar-bejdet en langsigtet strategi for kunst i gadebil-ledet. I Danmark er der kun få ek-sempler på kunststrategier for et pulserende område som Amager-brogade. Der-for har Somewhere og Marie Louise Helveg Bøgh, også ønsket at kvalificere rappor-ten ved at inddrage byrum i bredere forstand, hvor også internationale byplanaspek-ter indgår.

HVAD KAN VI SÅ BRUGE EN LANGSIGTET KUNSTSTRATEGI TIL?Bevillinger til kunst kom-mer oftest gennem statslige og kommunale midler. En kunstmanual baseret på en konkret strategi, hvori også indgår internationale erfa-ringer, er et godt grundlag at søge ud fra. En kunst-manual vil sikre kvalitet og lokal forankring. Kunstnere, kuratorer, lokaludvalgene og bor-gerne vil kunne bru-ge manualen i deres arbejde med at implementere kunst på Ny Amagerbrogade- projektet.

Strategien bør dog tages op til revision med mel-lemrum, for eksempel hvert femte år, med henblik på at inddrage nye borgerønsker og således, at man kan tage højde for den udvikling, der sker også inden for kunstens område.

UDFORDINGER OG SKISMAERMarie Louise og Stenka for-tæller om nogle af de ud-fordringer, de har observe-ret og de skismaer man er udsat for. F. eks. hvordan skal en moderne opfattelse af kunsten implementeres i en så tradi-tionsrig gade som Amagerbrogade med dens mange gamle og be-varingsværdige bygnin-ger? Gennem kunsten kan man afdække historier om Amager og sætte dem i re-lation til nutidens tænke-måde.

Kunsten kan også bidrage til at styrke sociale relatio-ner, f.eks. ved at bidrage til interessante mødesteder.

Skal man satse på de store værker, der er omkostnings-krævende og langtidshold-bare, eller mindre værker, der kan tage fat på aktuelle problemstillinger og sætte tanker i gang og måske være mere midlertidige.

Marie Louise og Stenka ser Amagerbrogades 3,7 km lange stræk som forskellige

områder med hver deres særpræg, og der er oplagte spots, der kan bruges som mødesteder.

Amagerbrogade har et internationalt udsyn, tæt på lufthavnen, tæt på vand, masser af varierede re-stau-ranter og spisesteder. Der har været mange biografer og der eksisterer for eksem-pel en tunnel under gaden. Der er eksisterende fysiske installationer, der vil kunne udnyttes.

Under alle omstændighe-der: at udarbejde en kunst-strategi giver tiltro til, at kun-sten har en

positiv effekt på menne-skelig adfærd i byrummet.

Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg har i forbindelse med etableringen af Ny Amagerbrogade besluttet, at der skal udarbejdes en kunstmanual. Formålet er at få Københavns Kommune og for-skellige fonde til at bevilge penge til kunst på Amagerbrogade

Længe ventet trafiklys er stadig ikke på pladsAF LOUISE LIND

Københavns Kommune tid-ligere stillet borgerne i ud-sigt, at den længe ventede trafikregulering ved krydset Strandlodsvej / Lergravsvej vil blive etableret i foråret 2016. Endnu er intet sket og nu meddeler forvaltningen, at man ikke ved hvornår trafikre-guleringen vil blive opført.

Således meddeler Service-område chef Anders Møller, på vegne af Teknik- og Mil-jøborgmesteren og på bag-grund af henvendelse fra Amager Øst Lokaludvalg, at krydset Strandlodsvej/Ler-

gravsvej har krævet nogle forberedende arbejder i form af detaljering af blandt andet måden, signalregu-leringen skal fungere på, hvorfor netop dette projekt

ikke er det første, der bliver ibrugtaget. Forvaltningen ved endnu ikke hvornår lys-reguleringen bliver etable-ret, men lover dog at det vil ske inden december 2016.


Årets Anker til Kofoeds Skole

AF OLE MELDGAARD

Anker Jørgensen var selv en overgang elev på sko-len, da den lå på Christi-anshavn. Som 18 årig var Anker Jørgensen arbejds-løs i 9 måneder. I 1986 for-talte Anker om tiden på skolen, hvor han bl.a. gik til engelsk:

”Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg har troet, jeg skulle bruge engelsk til, men jeg må da indrømme, at jeg senere har fået ko-lossal meget brug for det. Dér fik jeg et fundament for det engelsk, jeg sene-re har bygget ud, så det er nogenlunde hæderligt, så det kunne bruges. Og det blev jo brugt, da jeg sene-re talte med, ja forhand-lede med mange af de store, bl.a. Willy Brandt, Helmut Schmidt, Harold Wilson, præsident Gerald Ford og senere Carter – ja for resten også Reagan, Thatcher og mange flere.

Jeg har naturligvis måt-tet lære mig mere end Kofoeds Skole kunne give

mig, men det var en be-gyndelse. Også mange specielle udtryk om øko-nomi, politik og sociale forhold har jeg måttet lære. Jeg har ingen kom-plekser over for akade-mikere. Min måde at tale engelsk på er særdeles brugbar, hvad akademi-kernes ikke altid er.

Jeg husker min lærer på Kofoeds Skole. Ærlig talt en underlig gammel tudse med en stor næse og skal-det, og så sad han der og mimrede sit engelske. Han havde et smukt engelsk, og han læste op af Charles Dickens ”To byer”, kan jeg huske.

Jeg var meget glad for den tid på Kofoeds Skole. Det var jo Kofoed selv, der ledede den. Med sin bornholmske dialekt kom han ned på kaffestuen og havde nogle livlige be-mærkninger at gøre til os alle sammen. Og han fik os til at synge danske sange”.

Med prisen fulgte 30.000 kr. til skolens ar-bejde.

Årets Anker er en pris, som er indstiftet af afdøde statsminister Anker Jørgensen. I år gik prisen til Kofoeds Skole

Hvert år uddeler HK Hovedstaden Årets Anker. Årets Anker er en pris til påskønnelse af personer eller organisationer, der gør noget særligt for arbejderbevægelsen og dens medlemmers forhold, herunder også de menneskelige relationer. Her modtager forstander Robert Olsen og IT-konsulent Helle Wandel prisen for Kofoeds Skole.

Leg dig til at blive en god cyklist

AF SUSANNE PALUSZEWSKI-HAU OG RASMUS STEENBERGER

I løbet af foråret har engage-rede beboere i samarbejde med Amager Øst Lokalud-valgs arbejdsgruppe om-dannet et trist og kedeligt byrum – en gammel busven-deplads - til et hyggeligt by-rum for de mindste borgere og deres forældre. Trafikle-gepladsen er midlertidig og tilladelsen udløber 1. januar 2017. Herefter skal beboere, brugere og lokaludvalget tage stilling til, hvad fremti-den skal være for pladsen.

LOKAL OPBAKNING SKABER PLADSENPå en solbeskinnet søndag i april blev der plantet ud i plantekasser, vandet, malet skilte, spist kage og snak-

ket om muligheder og ud-fordringer på den midlerti-dige trafiklegeplads. Der er dannet et aktivitetsnetværk af beboere i området, som blandt andet står for at holde opsyn med pladsen, vande plantekasserne og melde ind til lokaludvalget såfremt no-get går i stykker på pladsen. Aktivitetsnetværket sikrede også gode rammer for den officielle indvielse af pladsen den 30. april, hvor der blev leget cykeltrafiklege, spist pandekager og hvor bruger-ne af pladsen kunne gå i dia-log med de Amagerkanske medlemmer i borgerrepræ-sentationen.

For at give trafiklegeplad-sen et yderligere rygstød, har Amager Øst Lokaludvalg øremærket en særlig aktivi-tetspulje til projekter og ar-rangementer på pladsen. Så

hvis du har en god idé, kan du søge penge hos lokalud-valget.

FREMTIDEN KRÆVER POLITISK BESLUTNINGAmager Øst Lokaludvalg er gået i gang med at samle in-put, erfaringer og gode ideer til en permanent udformning af pladsen. Lokaludvalget har tidligere fået udarbejdet en skitse til en permanent trafiklegeplads, som nu vil blive kvalificeret og prissat, så det kan indgå i borgerre-præsentationens budgetfor-handlinger for 2017. Trafikle-gepladsen vil i sammenhæng med udviklingsplanerne for Backersvej og Kastrupvej sandsynligvis indgå som et af lokaludvalgets udviklings-projekter i den kommende ”Bydelsplan for Amager Øst” fra 2017-2020.

FÅ 3.000 KR. TIL DIN IDE PÅ 14 DAGE Har du gode ideer til aktivite-ter på trafiklegepladsen? Så tøv ikke med at søge vores ak-tivitetspulje for trafiklegeplad-sen, hvor du kan få op til 3.000 kr. til at lave et arrangement eller bygge videre på legeba-nen. Vil du bygge en rampe til fede cykeltricks, male planke-værket, holde et loppemarked eller arrangere fællesspisning? Eller noget helt andet? På kun 14 dage kan du få svar på din ansøgning.

Du finder ansøgningsske-maet på: aølu.dk/nyheder/trafiklegepladspuljeDu er altid velkommen til at kontakte lokaludvalget for ris ros eller ideer til videreudvikling af pladsen.Læs mere på: www.aølu.dk

Er du mellem 1 og 7 år eller er du forældre til en lille krudtugle og mangler et sted at øve cykelfærdigheder og trafiksikkerhed? Så fat den to-hjulede og smut forbi den nye midlertidige trafiklegeplads på hjørnet af Formosavej og Backersvej. Du kan også søge op til 3.000 kr. til arrangementer og videreudvikling af pladsen.

Undervisning som vej til et bedre liv

OLE MELDGAARD, TIDLIGERE FORMAND FOR KOFOEDS SKOLES OPLYSNINGSFORBUND

Undervisningen på Kofoeds Skole betyder noget helt særligt for de fleste af ele-verne. Den medvirker til at

de får det meget bedre med sig selv og andre.

Deltagelse i undervisnin-gen giver eleverne en bedre forståelse af sig selv. Den styrker dem til at indgå i fælleskaber og netværk, og undervisningen inspirerer dem til at arbejde videre

med deres personlige ud-vikling. Eleverne får redska-ber til at klare hverdagen bedre, herunder at give slip på negative tankemønstre og blive afklaret med sig selv, som de er.

Det er blot nogle af de mange positive resultater, der kommer ud af skolens undervisning. Videncen-ter for Folkeoplysning har netop udgivet en rapport om udbyttet af kurser for psykisk sårbare på 12 skoler, som alle er medlemmer af Dansk Oplysnings Forbund, heriblandt Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. 226 af skolens elever deltog i un-dersøgelsen.

Fælles for alle skolerne er at ”kursisterne er utroligt glade for deres skoler, har stort udbytte af kurserne og føler, de får både redskaber og netværkserfaring, som de kan bruge i fremtiden”, hed-

der det i rapporten Aftensko-lerne og Psykisk Sårbare.

Resultaterne skal forstås på baggrund af at en me-get stor del af eleverne har eller har haft psykiatriske diagnoser og generelt har et dårligt fysisk og psykisk helbred. Mange oplever so-cial isolering. Kun 24 pct. af skolens elever har på intet tidspunkt haft vanskeligt ved at se andre mennesker de seneste fire uger mod 69 pct. blandt almenbefolknin-gen. 15 pct. af eleverne har på intet tidspunkt følt sig trist til mode de sidste fire uger mod 41 pct. af hele be-folkningen.

Langt de fleste elever får et personligt udbytte af undervisningen. Næsten to tredjedele vurderer at de kan noget nu, som de ikke kunne før de startede på kurset. De har fået tillid til at de kan leve et godt og

meningsfyldt liv og bidrage positivt til de sammenhæn-ge, de indgår i, blandt andet med venner og familie.

Alene det at lære nyt og kunne koncentrere sig, kan give et vældig løft. Selv hvor der er tale om konkret læring, f.eks. i IT, kan det give et mentalt ryk.

LIGEVÆRDIGHEDDet, der gør udslaget, er imidlertid underviserens evne til at møde eleverne i ligeværdighed og skabe en tryg og fortrolig ramme for undervisningen. Eleverne sætter deres undervisere umådelig højt – næsten 90 pct. vurderer at skolens un-dervisere er faglig dygtige, gode til at skabe den rigtige atmosfære og gode til at sætte alles erfaringer i spil.

Netop ligeværdigheden med de andre elever og un-derviseren fremhæver man-

ge elever som det vigtigste i læringsprocessen. Det er berigende at kunne bidrage på lige fod med andre, siger tre fjerdedele af eleverne, som også vurderer at de får inspiration fra de andre del-tagere.

Ligeværdigheden og op-levelsen af at blive ”mødt som normal” scorer højt, når eleverne sammenligner un-dervisning med behandling og terapi. 45 pct. vurderer at skolen har hjulpet til op-bygning af selvværd på en måde, som behandling ikke har formået, og godt halv-delen vurderer at skolen formår bedre end behand-ling at give dem styrke til at være den, de er.

De gode oplevelser med undervisningen betyder at 91 pct. af eleverne vil anbe-fale skolen til andre.

Undervisning af psykisk sårbare styrker den personlige udvikling viser rapporten, Aftenskolerne og Psykisk Sårbare, som Dansk oplysningsforbund netop har udgivet. Kofoeds skole er en af de skoler som er med i undersøgelsen

NR. 906 AMA’RØSTEN

– Hvad brænder du for?Jeg er socialist. På det

overordnede plan brænder jeg for et mere retfærdigt og tolerant samfund, mere lighed for alle og et økolo-gisk og klimamæssigt bære-dygtigt samfund. Jeg kæm-per mod den grådighed der præger det kapitalistiske sy-stem vi har.

På det lokalpolitiske plan brænder jeg for en bydel, som tilbyder en masse gode muligheder for alle befolk-ningsgrupper og gerne i fæl-lesskaber.

- Hvordan fandt du vej til lo-kaludvalget?

Jeg er udpeget af Enheds-listen på Rådhuset efter ind-stilling fra den lokale afde-ling her i bydelen.

– Hvad beskæftiger du dig med til daglig?

Jeg arbejder på Borgen som rådgiver for Enheds-listens folkeringsgruppe inden for klima, energi og

miljø. Jeg har en kemiingeni-øruddannelse bag mig. Jeg bor sammen med Marianne, der er gymnasielærer og valgt ind i Region Hovedsta-den for Enhedslisten. Vi har to voksne drenge og vi har to pragtfulde børnebørn.

Jeg har en række fritidsin-teresser: Har køer gående på Vestamager sammen med 100 andre familier, er netop startet på sejlerskole og har en stor gammel sejlbåd med min søn, fisker på Øresund med delebåden Flyvefisken, Læser og ser krimier. Og samler frimærker der er trykt for mere end 100 år siden.

– Hvad er de største proble-mer i Amager Øst lige nu, som du ser det?

Jeg er bekymret for den byfortætning der foregår uden en samlet koordine-ring. Det er vigtigt at bevare eller integrere de bevarings-værdige miljøer.

Vi har for få tilbud til unge med små midler i deres fa-milier.

– Hvor kan lokaludvalget gøre en forskel for Amager Øst, som du ser det?

Vi kan sammen med bor-gerne tage initiativer til at gøre bydelen bedre. Vi skal arbejde for en rummelig by-del som gør det attraktivt for alle typer at bo og leve her.

– Hvad brænder du for?Som mor til tre interesse-

rer jeg mig især for børn og unge, ligesom trafik og miljø også står højt på min liste.

- Hvordan fandt du vej til lokaludvalget?

Jeg engagerer mig altid i frivilligt arbejde, hvor jeg sy-nes, jeg kan gøre en forskel. For mig betyder det noget at være aktiv i mit lokalom-råde og være med til at ud-vikle området. Derfor meldte jeg mig på banen ved sidste valg til Lokaludvalget, for jeg håbede på at få mere indfly-delse på min bydel den vej igennem.


Jeg er oprindelig uddan-net lærer, men har i de sene-ste år arbejdet som konsu-lent i forskellige foreninger. I øjeblikket er jeg fuldtidsstu-derende og er ved at færdig-gøre mit kandidatspeciale i Læring og forandringspro-cesser ved Aalborg Univer-

sitet, København. Jeg er gift og har tre børn på 2, 4 og 8 år, så fritiden går primært med familie-aktiviteter og med mit frivillige engage-ment i Lokaludvalget.


Der sker en rivende udvik-ling i bydelen, primært ved Amager Strand, og nogle gange går det nærmest for stærkt. Lokaludvalget arbej-der hårdt på at sikre, at alle bliver hørt i forbindelse med de mange nye projekter, så borgerne får størst mulig indflydelse på udviklingen af Amager Øst. Jeg har selv engageret mig i en række projekter i området omkring Kastrupvej og Backersvej, da jeg mener, der har været for lidt fokus på at udvikle den del af vores bydel.


Lokaludvalgets vigtigste opgave er, at være bindeled mellem bydelens borgere og kommunen. Jeg oplever, at Lokaludvalgets medlemmer lægger et stort arbejde i at sikre, at borgerne får indfly-delse på udviklingen af Ama-ger Øst. Desuden arbejder Lokaludvalget på at skabe nye fællesskaber, både gen-nem egne projekter, men også ved at støtte initiativer fra bydelens beboere, og det er jeg rigtig glad for at kunne bidrage til.

– Hvad brænder du for? Det er vigtigt for mig at

være med til at sikre, at vi også fremover har en bydel, hvor det er rart at bo og op-holde sig.

– Hvordan fandt du vej til lo-kaludvalget?

Jeg var med fra starten. Som næstformand i den da-værende områdefornyelse i Øresundsvejskvarteret del-tog jeg i de første drøftelser om etablering af lokaludval-get. Da lokaludvalget blev nedsat blev jeg udpeget af socialdemokratiet, og det har jeg været siden. I lokal-udvalget engagerer jeg mig bl.a. i to faste arbejdsgrup-per for henholdsvis miljø og planlægning og børn, idræt, fritid, unge og kultur.


Jeg er uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Uni-versitet. Til daglig er jeg ansat i Skatteministeriets departement, hvor jeg især arbejder med erhvervsbe-skatningsreglerne. Jeg er single og det har givet mig tid til en række fritidsakti-viteter. Jeg er bl.a. næst-formand for Socialdemo-kraterne i Sundbyøster. Desuden er jeg formand for menighedsrådet i Filips Kirke, hvor jeg beskæftiger mig med alt fra madlavning ved sognearrangementer til planlægning og gennemfø-relse af renoveringsprojekter i millionklassen. Endelig er jeg koordinator for Østersø NGO Netværk Danmark, der arbejder for at forbedre de mellemfolkelige relationer mellem borgerne i de enkel-te lande omkring Østersøen.


Amager er i en rivende udvikling med boligbygge-rier på bl.a. Østamager. Det er vigtigt at sikre, at den udvikling ikke kommer til at skævvride Amager, så vi får

en socialt skæv fordeling af befolkningen. Jeg oplever Amager Øst som en bydel med en god blandet befolk-ningssammensætning. Den blanding skal bevares, og de nye bebyggelser på Østama-ger skal ikke udvikle sig til rigmandsghettoer. Derfor skal vi sikre at bebyggelser-ne både består af ejer- og le-jeboliger, så alle uanset pen-gepungens størrelse fortsat kan finde en bolig i Amager Øst. Det er også vigtigt, at der sikres en tilstrækkelig udbygning af dagsinstitu-tioner, skoler og idrætsfaci-liteter. I udviklingen er det også vigtig at sikre at byde-lens historie bliver bevaret. Man skal fortsat kunne se, at Amager Øst var et af de ste-der, hvor den industrielle ud-vikling i Danmark startede.


Lokaludvalget har mulig-hed for at gå ind byudvik-lingsprocesser på et tidligere tidspunkt, før der er påbe-gyndt arbejde med startre-degørelse og lokalplan. Det kan bidrage til at vi fremover undgår situationer som byg-geriet på Krimsvej ved Ama-ger Strand, hvor der ikke på nogen måde er taget hensyn til de lokale ønsker. Ved ar-bejdet med byudviklingen i området ”Amagerbanen Syd” har alle interesserede været inviteret til møder med arkitekter og bygher-rer, og det er den udvikling vi fremover vil se mere af. Den udvikling ville ikke være sket uden lokaludvalget. Lo-kaludvalget kan også være med til økonomisk at støtte aktiviteter i bydelen gennem vores puljemidler. Jeg så dog gerne flere ansøgninger fra grupper af bydelens bor-gere i stedet for de mange ansøgninger vi modtager fra professionelle fundraisere og kommunale institutioner.

PORTRÆTTER

Ama’røsten vil i dette nr. og i fremtidige udgivelser portrættere medlemmerne af Amager Øst lokaludvalg 23 medlemmer. Det gør vi for at synliggøre og menneskeliggøre medlemmerne, så at sige at sætte ansigter og ord på. Vi ønsker at fortælle om medlemmernes baggrund og deres motivering for at træde ind i lokaludvalget og om deres tanker for bydelens udvikling.

Karl Vogt-Nielsen Iben Lindemark Jens William Grav

OM OS

Eva Lyhne Damgaard

– Hvad brænder du for?Vores bydel skal være et godt og trygt sted at bo og leve. Der skal være tilbud på det kulturelle område, lige-som der skal være de institu-tioner der er behov for - og her tænker jeg også på børn og unge.

Vi ved, at der findes nogle svage familier i bydelen og dem vil jeg gerne hjælpe. Jeg tænker også på de ældre - vi kan ikke være bekendt at de, der har behov, ikke kan få

hjælp i hjemmet. Derudover skal sundhedsvæsenet have tilført ressourcer.

– Hvordan fandt du vej til lo-kaludvalget?Det var en naturlig følge af kvarterløft i Holmbladsgade, hvor jeg var med i alle årene, først som næstformand og siden som formand. Det var vigtigt for mig at holde sam-men på det netværk og de ressourcer der var, og der-for dannede vi et kvarterråd med de foreninger og insti-tutioner som havde lagt så mange frivillige kræfter. Da så kommunen endelig kom med tilbud om at få et lokal-udvalg i Amager Øst var det nemt at få de rigtige menne-sker til at stille op. Naturlig-vis meldte jeg mig også. Jeg sidder som repræsentant for Amagerbro Kultur.

– Hvad beskæftiger du dig med til daglig? (arbejde, fa-milie, fritidsinteresser)I dag er jeg pensionist. Det

giver mig tid til at være aktiv andre steder. Jeg hjælper en ven med et rejsebureau. Jeg fører regnskabet og finder nye rejsemål. Vi har en rej-seklub og medlemsaftener, revy-rejser mm.

Jeg er næstformand i Mil-jøpunkt Amager. Jeg har arbejdet med miljø siden kvarterløftet, hvor vi havde en grøn guide – og det var det arbejde der førte til stif-telse af den fond, som driver Miljøpunkt Amager. Som noget nyt er at jeg er med i Diabetesforeningen og laver frivilligt arbejde i lokalfor-eningen.

– Hvad er de største proble-mer i Amager Øst lige nu, som du ser det?Det største problem for lo-kaludvalget i dag er nok, at der ikke er politisk opbak-ning fra alle partier i Borger-repræsentationen, og det gi-ver uro og påvirker glæden i at deltage i arbejdet. Det har jo også betydet at vi er ble-

vet skåret i budgetterne - og det gør det jo svært at få ud-ført alle de gode forslag der kommer til os.

Jeg kunne også godt tæn-ker mig, at flere lokalud-valgsmedlemmer deltager aktivt når vi møder borger-ne.

– Hvor kan lokaludvalget gøre en forskel for Amager Øst, som du ser det?Lokaludvalget kan gøre en forskel for borgerne ved at lytte til dem og bære deres ønsker og problemer videre til kommunen. Vi skal holde øje med de lokalplaner der bliver vedtaget for at sørge for, at de bliver gennemført som vedtaget. Netop nu ser vi desværre, hvor nemt grundejere har ved at få æn-dringer gennemført. Selvføl-gelig er det sørgeligt, at det er nødvendigt at holde øje med dem, men sagerne viser at lokaludvalget i den grad har sin berettigelse.

Konfirmandeventen Luther Nøgle på Amager Strand. FOTO: FLEMMING PLESS


AF SUSANNE PALUSZEWSKI-HAU PROJEKTMEDARBEJDER - AMAGER ØST LOKALUDVALG

Den nye skole skal dække skolebehovet i denne del af Amager, hvor der er opført mange nye boliger og hvor ca. 4.000 nye boliger er på vej. Det er Københavns Kommune, der ejer grunden, som tidligere husede Sund-by Gasværk. I øjeblikket bru-ges grunden blandt andet som opmagasineringsplads for alle de ejerløse cykler, som Teknik og Miljøforvalt-ningen løbende indsamler i København.

I forbindelse med skole-byggeriet ønsker kommunen samtidig, at få mulighed for at etablere andre nye kom-munale funktioner så som idrætshal og daginstitutio-ner.

For at københavnerne får mest mulig gavn af områ-dets nye funktioner, og for at udnytte arealet så godt som muligt, foreslår kom-munen, at der samtidigt planlægges nye boliger på grunden. Ideen er at skabe et bykvarter omkring skolen, hvor de kommunale funktio-ners faciliteter kan udnyttes af lokalsamfundet uden for disses åbningstid. De åbne faciliteter kunne eksempel-vis være: lokaler, idrætshal og uderum.

Københavns Kommune ønsker på den baggrund at

udarbejde et tillæg til kom-muneplanen, som skal mu-liggøre, at der kan lokalplan-lægges for en skole og for boliger på Amager Strandvej 3 samt at den reviderede planlægning af området kan ske allerede nu.

Du kan komme med ideer og forslag til udviklingen af grunden i forbindelse med den igangværende forudgå-ende høring på Københavns Kommunes høringsportal Bliv Hørt. Høringen er i gang til og med den 24. juni.

Gå ind på www.blivhoert.kk.dk og skriv dit høringssvar.

OPSKRIVNING TIL DEN NYE SKOLE:Den nye skole forventes fær-dig tidligst i 2022, og der er sideløbende med den for-udgående høring en høring i gang vedrørende skoledi-

striktsændringer. Her kan du blandt andet orientere dig om forslaget til den nye skoles grunddistrikt. Du kan også læse om kommunens planer for opskrivning af ele-ver til skolen. På den korte bane er det planen, at børn der opskrives til den nye sko-le fra skoleåret 2017/18 og frem til 2022 placeres mid-lertidigt på Sønderbro Skole i et særligt spor, indtil den nye skole står færdig. Du kan ligeledes skrive et hørings-svar til skoledistriktsændrin-gerne på: www.blivhoert.kk.dk frem til den 24. juni.

TAG DEL I UDVIKLINGEN:Du kan også deltage på ud-viklingsworkshoppen i Pris-men, Holmbladsgade 71, den 14. juni kl. 17-20. Her kan du høre om de samlede planer for Amager Strandvej 3, når

Amager Øst Lokaludvalg i samarbejde med blandt andre Børne- og Ungdoms-forvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Øko-nomiforvaltningen inviterer alle med interesse for den nye skole og de overord-nede udviklingsplaner til at komme med ideer og input til den videre proces.

Er du på barsel eller for-ældreorlov og har tid og lyst til en tur med barnevognen, kop varm kaffe fra Øens Spi-sested og en snak om udvik-lingsplanerne, så tag med på vores barnevognstur til Amager Strandvej 3 den 16. juni kl. 10-12. Vi mødes ved Prismen - indgangen fra Prags Boulevard.

Læs mere om workshop-pen og barnevognsvan-dringen på: www.aølu.dk

Udvikling af Amager Strandvej nr. 3 – og En Ny Skole

Tid og Sted: Tirsdag den 14. juni kl. 17 – 20.30 i Prismen

Holmbladsgade 71 - Både for børn og voksne!

Kom til udviklingsworkshop for hele familien tirsdag den 14. juni, når Amager Øst Lokaludvalg i samarbejde med Københavns Kommune sætter fokus på udviklingen af den gamle gasværksgrund på Amager Strandvej 3. Det er gratis at deltage.

Nyt boligområde og ny skole ved vandetEn 4-sporet folkeskole samt nye boligbebyggelser er grundlaget for udviklingen af grunden. Hør om udviklingsprocessen og mød tov-holderne fra Københavns Kommune. Du kan bidrage med ideer og input til den videre proces. Resultaterne af workshoppen vil indgå i arbejdet med den kommende masterplan for området.Amager Øst Lokaludvalg vil være repræsenteret på begge workshops. www.aoelu.dk

Tag del i udviklingen af ”Gasværksgrunden” Amager Strandvej 3

Program:

17.00 - 18.20Oplæg om udviklingsplaner - mest for de voksne v. projektledere fra Københavns Kommune

Byg din drømmeskole – for børn og legesyge voksne-Byg den fedeste skolegård eller en sej skole med vandtema med arkitekterne: Julie Dufour og Roar Jenslev Lerche fra Amager Kultur.

18.15 - 18.45 Aftensmad fra Øens Spisested

18.45 - ca. 20.30 Workshops - mest for voksneTag del i udviklingen af en skole med gode kultur- og fritidsfaciliteter og præg udviklingen af grunden sammen med byplanlæggere og udviklingskonsulenter fraKøbenhavns Kommune

Høringen ’Amager Strandvej 3 ’ findes på: www.blivhoert.kk.dk

I Københavns Kommunens overførselssag blev det besluttet at placere en ny 4 sporet skole i det nordøstlige hjørne af Amager, nærmere betegnet på Amager Strandvej 3 – den gamle gasværksgrund

+ + = ?AMAGER STRANDVEJ 3

- DIT BARNS KOMMENDE SKOLE?

Barnevognstur til Amager Strandvej 3

Torsdag den 16. juni kl. 10-12

Mødested: Prismen, indgang Prags Boulevard 42-44

Er du på barsel og har tid og lyst til en tur med barnevognen, en kop god kaffe og en snak om planerne for grunden Amager Strandvej 3, hvor der blandt andet skal bygges en ny skole? Så tag med Amager Øst Lokaludvalg på gåtur.

Program

- Kaffe fra Øens Spisested/Børne- og Ungdomsforvaltningen præsenterer planerne om den kommende skole.- Vi går sammen til Amager Strandvej 3, hvor byplanlæggere fra kommunen giver en guidet tur på grunden. Undervejs kan du stille spørgsmål og komme med ideer.

Vi glæder os til at se dig!

Sønderbro Skole skal have nyt navnJeg har taget en samtale med skoleleder Rasmus Bonde på Sønderbro Skole for at høre, hvorfor skolen skal have et nyt navn

AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG

Skoleleder Rasmus Bonde fortæller: “Vi vil gerne starte på en frisk, og der er et nav-neskifte på sin plads for at bestyrke de indsatser, vi har i gang. Der er i og for sig ikke noget galt med navnet, det er mere det negative, navnet forbindes med. Efter nogle svære år med ledelsesskifte, indførelse af skolereform og ny arbejdstidsaftale for læ-rerne, arbejder skolen nu mål-rettet med 8 indsatsområder:

❚ målstyret læring. ❚ en særlig faglig indsats i

læsning og matematik ❚ bedre trivsel både for

elever og medarbejdere (fri for mobning)

❚ ledelsesprofilen ❚ udvikling af teamsamar-

bejdet ❚ udvikling af et inklude-

rende læringsmiljø ❚ åben skole i forhold til

lokalområdet og det om-kringliggende samfund.

På baggrund af en stor elevafgang og megen nega-tiv omtale i lokalområdet fik skolen lavet en image-ana-lyse i 2015. Den viste, at der fortælles mange negative hi-storier om skolen, ofte uden at der bliver sat begrundelser på, og at skolen slæber rundt på et dårligt ry. Det har bl.a medført udsivning af elever, men denne er nu stoppet.

Skolen hører også om for-ældre, der søger på hjemme-siden, hvor skolen forveksles med Sønderbro Institution

på Sundholm, hvor unge kri-minelle anbringes.

“ Bl.a disse ting har gjort, at vi har følt, at der skulle skabes noget nyt. Initiativet til at få et nyt navn er kom-met fra skolebestyrelsen, hvor vi har diskuteret pro-blemstillingen med de man-ge børn i distriktet, der ikke indmeldes på skolen”, for-tæller Rasmus Bonde.

Selve proceduren med nav-nestiftet er foregået på den måde, at alle har kunnet kom-me med forslag, der skulle be-grundes geografisk, historisk og i forhold til skolens identi-tet. Muligheden for at komme med forslag er offentliggjort internt og i lokalavisen. Ele-verne har også haft mulighed for at komme med forslag i en særlig postkasse på skolen. Så alle har kunnet komme til orde.

Efter fristen 20. maj tager skolebestyrelsen stilling til de indkomne forslag, som formelt skal godkendes af Københavns Kommunes Vej-navnekontor.

Rasmus Bonde håber på en godkendelse inden sommer-ferien, så skolen kan begynde det nye skoleår med et nyt navn.

❚ Elevgrundlaget i skoledis-triktet er til en tresporet skole, og skolen regner med tre børnehaveklasser til næsteskoleår.

❚ Sønderbro Skole ophører med at være musisk kreativprofilskole her til sommer, da Københavns Kommune helt stopper med profilskoler.

FAKTA


Løsning på trafikale problemer ved DøgnNetto er rykket et skridt nærmere

AF IBEN LINDEMARK

Beboerne på de tre private fællesveje, Persiensvej, Sy-riensvej og Delosvej, der alle grænser op til Døgn-Netto på Kastrupvej, har igennem længere tid væ-ret generet af de mange trafikanter, der handler i butikken. Derfor har de berørte grundejerforenin-ger gennem otte år for-søgt at få gennemført en række trafikdæmpende foranstaltninger på de tre veje, men har hver gang fået afslag på deres an-søgninger hos Køben-havns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Udfordringerne på de tre veje drejer sig om en stor mængde trafik, her-under lastbiler med varer til DøgnNetto, som benyt-ter vejene til gennemkør-sel mellem Kastrupvej og Bachersvej. Ligeledes er der en række parkerings-mæssige problemer som følge af manglende par-keringsmuligheder ved DøgnNetto.

Grundejerforeningerne valgte til sidst at kontakte Amager Øst Lokaludvalg for at få hjælp til at finde en løsning på problemet.

Da Lokaludvalget anså problemstillingen for at have principiel karakter, valgte udvalget at gå ind i sagen og invitere alle par-terne til et dialogmøde.

På dialogmødet deltog repræsentanter fra grund-ejerforeningerne, Tek-nik- og Miljøforvaltningen, DøgnNetto og Amager Øst Lokaludvalg. Her ud-dybede grundejerforenin-gerne de trafikale proble-mer og kom med en række løsningsforslag, som også DøgnNetto var indforstået med.

Det blev således aftalt, at Teknik- og Miljøfor-valtningen vil forsøge at flytte busstopstedet ved DøgnNetto for at skabe parkeringspladser på Ka-strupvej, således at kun-derne ikke skal parkere på de tilstødende veje. Li-geledes blev det aftalt, at forvaltningen vil være be-hjælpelig med at finde en trafiksaneringsløsning, der overholder gældende reg-ler. Grundejerforeningerne og Teknik- og Miljøforvalt-ningen vil nu arbejde vi-dere med at sikre, at disse løsninger kan realiseres snarest muligt.

Amager Øst Lokaludvalg fik tidligere i år en henvendelse fra tre grundejerforeninger, der grænser op til DøgnNetto på Kastrupvej. Foreningerne havde i otte år forsøgt at få en løsning på de trafikale udfordringer, som bilister med ærinde til butikken skaber på de tilstødende private fællesveje. Derfor inviterede Lokaludvalget til et dialogmøde mellem de involverede parter, hvor en række løsninger kom på bordet.

På grund af manglende parkeringspladser er Delosvej plaget af biler, der parkerer ulovligt på fortovet, mens kunderne handler i DøgnNetto

Nu skal Amagermaden nytænkesOg det skal være med et bæredygtigt twist, når Miljøpunkt Amager og lokaludvalgene på Amager inviterer alle, der har lyst, til at komme med deres bud på en ny Amagermad.

AF LOTTE KRISTENSEN, MILJØPUNKT AMAGER

I forbindelse med at FN s medlemslande i 2015 ved-tog 17 bæredygtige mål frem mod 2030, har FN-forbun-det København igangsat et projekt, hvor lokalområ-derne i København hver især skal nytænke en bæredygtig madret, for at sætte yderli-gere fokus på madvaner og klimavenlig fødevarepro-duktion.

Amar’kanernes caféer, re-stauranter og andre lokale

organisationer inviteres der-for til at komme med deres bud, på en nytænkning af Amagers helt egen mad, hvor vinderen kåres senere på året.

TÆNK GLOBALT – HANDL LOKALTHvis man har lyst til at leve efter bæredygtige princip-per, når det kommer til mad-

vaner, er det er vigtigt at fokusere på at få sine mad-vare fra lokale egne, da vi med det kan spare en masse energi, hvis fødevarerne ikke skal transporteres mange tu-sinde kilometer, for at ende på vores middagstallerken. Det er dog ikke kun den lan-ge transporttid der bør foku-seres på. Ved at spise efter årstidens frugter og grønt-

sager, undgår vi nemlig også at forbruge store mængder energi til eksempelvis op-varmning af drivhusanlæg. Det er derfor vigtigt at have disse faktorer med, når du skal i tænkeboksen med dit bud på en ny Amagermad.

DE 6 KRITERIERTil inspiration er der opstil-let nogle nøgleord, da det er vigtigt at den nye Amager-mad ikke kun fokuserer på at være miljøvenlig, men også sammenbinder globale, so-ciale og tværkulturelle rela-tioner. Derudover bør man som ophavsmand til den nye Amagermad, tænke i grøn-ne, sunde og lokale baner.

KÅRING AF VINDEREN Det hele løber af stablen til arrangementet ’Lørdag på Musiktorvet’ i sensommeren, hvor den nye Amagermad vil blive kåret i festlige omgivel-ser.

Hvis du har fået lyst til at høre mere om, hvordan du kommer med et bud på en ny Amagermad, så kan du kontakte Miljøpunkt Amager: [email protected] , Tlf.: 82 32 58 14

Vidste du at Amagermaden har været kendt i over 100 år? Især på Amager var det normalt at spise maden til morgenmad, hvilket sandsynligvis er derfor at denne lækre spise, med tiden kom til at hedde en Amagermad. Dengang var det vigtigt, at rugbrødet lå øverst, da hvidt brød ikke var anset som hver-dagsspise. Ved at lægge rugbrødet øverst, kunne gud ikke se at der lå et stykke franskbrød gemt nedenunder.

AMAGERMADENS HISTORIE

Kom til netværksdag for grønne ildsjæle

AF HODAN OSMAN - MILJØPUNKT AMAGER

Så er du grøn ildsjæl på Amager, eller drømmer du om at blive det, så kom til grøn inspirationsdag på Byggeren i Remiseparken onsdag d. 1. juni kl.14-18. Her kan du udveksle erfaringer og idéer med andre som dig.

På netværksdagen får du mulighed for at møde an-dre frivillige samt få råd og vejledning til dit projekt fra Københavns Kommunes fri-villighedskoordinator for grønne initiativer. Du kan også få sparring til hvordan du kan lave en fortovshave der, hvor du bor. Program-met byder derudover bl.a.

på mad- og frøbombework-shops samt rundvisning i UrbanPlanten eller Urban-haven. Arrangementet er gratis og arrangeres af det grønne netværk på Amager, som består af Amagerbro Helhedsplan, Partnerskabet Urbanplanen, Miljøpunkt Amager, Lokaludvalgene på Amager, Københavns Kom-

mune og de frivillige.

For mere information og tilmelding, kontakt Hodan Osman fra Miljø-punkt Amager på [email protected] eller Inge Langkilde Larsen fra Amagerbro Helhedsplan på [email protected].

Amager bugner med grønne fællesskaber, og i Amager Øst er der mange eksemplarer på grønne initiativer. Alt fra en lommepark som Majporten, de velfun-gerende skolehaver på Amager Strandpark, Planteklubben Amager til den nye etablerede byhaveforening på Prags Boulevard el-ler beboerinitiativet på trafiklegepladsen på Formosavej. Der er med andre ord masser af inspiration at hente.

Fortovshave på Ungarnsgade som blev etableret i 2014 i samarbejde med beboerne og TagTomat. Foto: Kristoffer Marslev


Det første frø til Prags Byhaver er sået

AF OLE PEDERSEN

800 kvadratmeter fyldt med plantekasser, der bugner af sprød salat, søde bær, skar-pe krydderurter og meget mere. Dét er visionen, som bestyrelsen i foreningen Prags Byhaver arbejder på at gøre til virkelighed. For-eningen blev stiftet 11. april i år med et stort fremmøde til den stiftende generalfor-samling, og de første uger er gået med at fordele besty-relsesposter, holde møder med lokale samarbejdspart-nere, nedsætte arbejdsgrup-per og sende ansøgninger om økonomisk støtte.

“Vi kan næsten ikke vente med at få de første planter i jorden. Men sådan et projekt her handler om at løfte i flok. Der er opbakning fra lokal-områdets organisationer, og stor interesse for byhaven men vi har brug for flere fri-villige hænder til det organi-satoriske arbejde i opstarts-fasen, så vi hurtigere kan komme i gang”, siger Heidi Durhuus, formand for Prags Byhaver.

ET LOKALT SAMLINGSPUNKTAktuelt er der brug for hjælp til at skrive fondsansøgnin-ger, etablere regnvands-opsamling og organisere arbejdet, og senere hen til at bygge plantekasser og ar-

rangere arbejdsweekender. “Haven skal drives 100

procent økologisk, og vores målsætning er at kunne van-de udelukkende med regn-vand. Bæredygtighed og miljøhensyn er grundpiller i foreningen, men vi håber samtidig, at haven bliver et samlingspunkt for områdets beboere. Både i etablerings-fasen, og når vi er kommet rigtigt i gang, vil vi i årets løb afholde forskellige arrange-menter med haven som om-drejningspunkt”, siger Aino Høskuldsson Braa, bestyrel-sesmedlem i Prags Byhaver.

Prags Byhaver kommer til at bestå at et afstemt antal plantekasser i forskellige

størrelser, fastsat af besty-relsen. Hvert medlem får råderet over en plantekasse. Men foreningen har desuden forpligtet sig til at udlægge 20 procent af havearealet til fælles brug. Dvs. 1/5 af plantekasserne bliver til fri afbenyttelse for områdets beboere, også dem, som ikke nødvendigvis har en plantekasse selv. Har man ikke lige mod på at passe sit eget bed, kan man derfor sagtens få glæde af haven, hjælpe med pasningen af fællesbede og høste friske grøntsager og bær.

Projektet er blevet til på initiativ af Miljøpunkt Ama-ger, Amagerbro Helheds-

plan, Amager Øst Lokal-udvalg, Kofoeds Skole og Den Grønne Friskole og ikke mindst Københavns Kom-mune, som har udlejet et eg-net areal på Prags Boulevard til foreningen.

Har du selv lyst til at blive en del af foreningen og få adgang til din egen plante-kasse? – og har du lyst til at give en hånd og få projektet til at spire, så kontakt for-eningen via [email protected].

Kontakt: Foreningen Prags Byhaver, ved formand Heidi Duurhus, tlf. 3011 4094, e-mail: [email protected]

Drømmer du om at få jord under neglene, høste dine egne gulerødder og lære beboerne i dit nabolag lidt bedre at kende? Så bliv en del af foreningen Prags Byhaver, som er i fuld gang med at skabe grobund for hjemmedyrket mad og socialt samvær midt på Prags Boulevard.

Stort fremmøde til den stiftende generalforsamling, hvor den erfarne havekyndige, Jens Juhl gav gode tips til økologisk havebrug.

Den nyvalgte bestyrelse arbejder på højtryk på at skabe grobund for hjemmedyrket mad og socialt samvær midt på Prags Boulevard.

Amager Jazzklub er gået i ”sommer-swing”AF ELSE MIKKELSEN

Så blev det sommer og Amager Jazzklub afslut-tede forårssæsonen på ”Loftet” og drager mod havet og Amager strand, nærmere bestemt Restau-rant Sundby Sejl.

Vi lægger til kaj med det meget populære band Blå Mandag med Lisa Bentsen, som jo synger de dejlige jazz evergreens akkom-pagneret af det velspil-lende band, som jo heller ikke kan lade være med at komme med sjove, skøre og meget underholdende indfald indimellem.

Det er LØRDAG den 11. juni.

Så holder vi lidt som-merferie indtil næste ar-

rangement LØRDAG den 3. september hvor Loui-siana Jazzband med Daimi vil underholde os, med dejlig traditionel jazz og Daimi’s skønne sange.

Traditionen tro er disse arrangementer rykket ned i Restaurant Sundby Sejl, som frokost-/ eftermid-dags forestillinger.

Restauranten serverer en lækker buffet kl. 12 og musikken spiller op til dans og sjove indslag kl. 14.00 – 17.00. Bordbestillinger skal foretages direkte til restauranten på telefon: 32594130, eller ved per-sonlig henvendelse.

Entré medlemmer 60 kr. gæster 120 kr. Buffet 150 kr. Døren åbnes kl. 11.30.

Amagers første private fælles klimaveje

AF KARL VOGT-NIELSEN, LOKALUDVALGET

Det var koncentreret ar-bejde da borgerne på Prøvestens Alle og Kon-gedybs Alle var sammen i Prismen for at lægge sid-ste hånd på deres planer om ombygning af deres private fællesveje til klima-rigtige veje.

Grundejerforeningen har i fem år arbejdet med projektet, der nu nærmer sig en realisering, for-mentlig her i efteråret. Når det har taget så lang tid skyldes det, at grund-ejerforeningen har væ-

ret frontløber, og der har været mange barrierer, der løbende skulle over-vindes. De seneste år er der imidlertid blevet mere opmærksomhed på klima-tilpasning af private fæl-lesveje, og det har åbnet nye døre.

På workshoppen skulle beboerne finjustere pla-nerne ved bl.a. at blive eni-ge om placering af store regnvandsbede, som skal erstatte asfalt og opsamle regnvand ved skybrud, hvilke aktiviteter regn-vandsbedene skal benyt-tes til, når det ikke regner samt hvorledes gangarea-ler skal udformes.


Pas på de bevaringsværdige huseLandsforeningen for bygnings og landskabsarkitektur har taget initiativ til et fotoprojekt for Danmarks bevaringsværdige bygninger. Nu er projektet nået til den Københavnske del af Amager, hvor en række frivillige, flittige fotografer i øjeblikket fotograferer på livet løs. I Amager Øst bydel har 4 frivillige fotografer været på rundtur i hele bydelen. Projektet afsluttes med en vandreudstilling der starter lokalt og slutter på Københavns rådhus i 2017.

AF OLE PEDERSEN

Formålet med fotodoku-mentationen er at give de bevaringsværdige bygnin-ger en mere fremtrædende plads i kommunernes plan-lægning og sagsbehand-ling, at hjælpe husejerne med at passe på bevarings-værdierne på en kvalifice-ret måde og skabe større bevidsthed og forståelse i befolkningen over for vore ældre bygninger.

Det drejer sig om alle de bygninger i bydelen som har en SAVE værdi på 1-4. Alle disse bygninger bliver nu fotograferet og mate-rialet bliver uploadet i kul-turstyrelsens database for fredede og bevaringsvær-dige bygninger. (FBB data-basen)

FRA PALÆER TIL BESKEDNE VILLAERDen største del af de be-varingsværdige bygninger ligger i Amager Øst bydel, hvad man jo kun kan glæde sig over. Det drejer sig om 380 bygninger, fra de stor palæagtige huse på hjør-net at Amagerbrogade og Holmbladsgade til mindre uanseelige villaer og ræk-kehuse. Husenes stækker sig fra den den nordligste til den sydligste del, fra den østlige til den vestlige del af byde-len. Hvor man end færds fin-der man bevaringsværdige bygninger.

Det drejer sig om gamle industribygninger, alminde-lige boligkarreer, byggefor-

eningshus, kirker, ja selv en transformatorstation stod på menuen. Det drejer sig selv-følgelig mest om de gamle hus fra århundrede skiftet, men og så 30.ernes funkis-periode og helt nye huse er med på listen.

Nogle af bygningerne og husene er i flot stand, an-dre i pæn stand, men der er også enkelte huse der kunne

trænge til en kraftig make-over.

FRIVILLIGE HAR LEVERET ARBEJDSKRAFTEN4 frivillige fotografer har været på opgaven i Ama-ger Øst bydel. Det er pen-sionere skolelærer Bjørn Tversted, der har fotogra-fiet som en lidenskabelig

hobby, og som iøvrigt er kendt i bydelen for sine flotte portrætter af musike-re, det er Anders Bentzon, som var Holmbladets faste fotograf under Holmblads-gade kvarterløft i mange år, det er Marianne Will som i mange år har haft fotogra-fiet som hobby og så er det mig selv, sagde hunden, som også er en ivrig ama-

tørfotograf. Det har indtil nu taget et par måneder at fotografere alle husene, og alligevel er vi ikke nået helt i mål.

Projektet foregår som et samarbejde med landsfor-eningen for bygnings og Landskabsarkitektur, de to lokaludvalg på Amager, som har støttet projektet økonomisk, Sundby lokal-

historiske arkiv og Islands Brygges lokalhistoriske forening. De lokalhistoriske foreninger bidrager des-uden med ældre billeder af de bevaringsværdige byg-ninger.

Projektet bliver afsluttet med lokale udstillinger i de to bydele og med en stor ud-stilling på Københavns råd-hus i uge 6 i 2017.

Amagerbrogade 37 Foto: Ole Pedersen

Prins Burisvej 8 Foto: Ole Pedersen Sorrentovej 40 Foto: Bjørn Tversted Bachersvej 4 Foto: Marianne Will

Italiensvej 55 Foto: Bjørn Tversted Kastrupvej 51 Foto: Ole Pedersen Øresundsvej 82 Foto: Marianne Will


En vurdering af Krimsvej rapportenAmager Øst lokaludvalg har bestilt en analyse og rapport fra NIRAS om lokalplansprocesserne for Krimsvej, som de er forløbet fra 2007 til d.d. Lokaludvalget har nu modtaget den færdige rapport, som kommer til at danne grundlag for den videre dialog med lokalbefolkningen og Teknik og Miljøforvaltningen

AF LASSE ROSSEN, AMAGER ØST LOKALUDVALG

Rapporten gennemgår den oprindelige lokalplan fra 2009 og samtlige af de lo-kalplanstillæg og dispensa-tioner der har været siden lokalplanen blev vedtaget. Rapporten indeholder også interviews med beboere, lo-kaludvalgsmedlemmer og forvaltningsfolk der har væ-ret involveret i processen, og den opstiller til sidst en ræk-ke forslag til,hvordan samar-bejdet mellem forvaltning og lokaludvalg kan forbedres.

Jeg synes det er interes-sant at se en sådan opgørel-se, f.eks. modererer den min egen opfattelse af at der var et stort antal dispensations-ansøgninger om forhøjelse af højhuse. Det er også nyt-tigt med sådan en opgørelse i den videre dialog med bor-gerne og forvaltningen.

LOKALUDVALGET OG BORGERNE ER MOD LOKALPLANENDa lokaludvalget startede op i slutningen af 2007 var lokalplanen for Krimsvej det første der var på dagsorde-nen. Teknik og Miljøforvalt-ningen informerede om hvad en lokalplan er og om den konkrete lokalplan for Krims-vej Denne indeholdt bl.a. at der kunne bygges 9 såkaldte smalle højhuse. Iøvrigt skulle byggeriet være i forskellige højder og enkelte af de ek-sisterende bygninger skulle bevares. Antallet af etager på hver enkelt højhus var klart markeret så vi fik det indtryk at alt var temmelig præcist fastlagt i lokalpla-nen. Der var også klare be-skrivelser af sti og vejdannel-ser og af de grønne områder.

Lokaludvalget arrange-rede borgermøder og ind-sendte høringssvar. Vi var mod de mange højhuse og

den tæthed der kunne byg-ges med. Naboerne havde lignende betænkeligheder, men på trods af det vedtog politikerne lokalplanen.

DISPENSATIONER FRA START TIL NU.Kort tid efter at byggeriet gik i gang bygges, begyndte forvaltningen at modtage an-søgninger fra bygherrer om dispensationer fra lokalpla-nen. Der var f.eks ønsker om at forhøje husene lidt eller gøre dem lidt bredere eller flytte rundt på erhvervsloka-ler og boliger. Lokaludvalget har gennem hele perioden haft den grundliggende hold-ning, at man skal holde sig til den vedtagne lokalplan, men det fik vi ikke medhold i. De beboere der var flyttet ind begyndte at klage over hvordan der blev ændret på nabobyggerier og at der ikke blev færdiggjort adgangsve-je, fortove ol, så de følte sig belastet af områdets vedva-rende byggepladskarakter. Bygherrerne kunne tilsynela-dende ikke blive enige om at lave ude arealerne færdige. Der var flere kedelige sager om ændringer der f.eks. gav mere skygge og det med-førte frustrationer hos nabo-erne. Der blev afholdt flere borgermøder med arkitekter og kommunen hvor frustra-tionerne kom frem Denne tilsyneladende uendelige proces var årsagen til at Lo-kaludvalget besluttede at få udarbejdet en uvildig vurde-ring af hele planlægningsar-bejdet af NIRAS.

Jeg synes især det er for-stemmende at opleve hvor-dan de nye beboere oplever at få ændret betingelserne for deres nye bolig. Det er nok indenfor loven men alli-gevel er det svært at forstå. Jeg mener det er noget der er vigtigt for oplevelsen af demokratiet i byen. Det er ikke godt hvis nye indflytte-

re oplever deres første kon-takt med kommunen som et uforståeligt og uretfærdigt system hvis afgørelser man ikke kan få indflydelse på.

RAPPORTENS OG MINE KONKLUSIONERDet fremgår at sammenstød imellem beboere og tilba-geværende byggeprojekter, måske kan gøres mindre ved at undgå så store sam-menhængende lokalplaner som denne. Det foreslås at arbejde med rammelokal-planer med mindre under-ordnede byggeretsgivende lokalplaner. Konklusionen fra min side er at rapporten har givet os et mere klart over-blik over forløbet. En del af frustrationerne kan forklares og der fremkommer forslag til at forbedre procedurerne fremover.

Jeg har lært af disse snart 10 år, at de økonomiske in-teresser ofte overskygger lokalsamfundets ønsker og behov. Rapporten indehol-der en liste af muligheder for at forbedre samarbejdet omkring kommunens brug af planloven og det ser jeg frem til. Det er faktisk alle-rede i gang, man kan sige at vi allerede nu oplever et me-get bedre samarbejde med forvaltningen i og med at vi inddrages tidligere i plan-lægningen og vi føler vi bli-ver hørt.

De sidste dele af Krimsvej området mangler dog stadig at blive udbygget og der kan man jo så håbe at det går bedre.

Rapporten kan ses på lokaludvalgets hjem-meside: www.aølu.dk .

Ny bydelsplan i Amager Øst under opsejling

AF SUSANNE PALUS-ZEWSKI-HAU -PROJEKT-MEDARBEJDER - AMA-GER ØST LOKALUDVALG

Bydelsplanen er et vig-tigt redskab i forhold til samarbejdet med Køben-havns Kommunes forvalt-ninger og har afsmitning på det politiske niveau, når der skal udarbejdes nye politiske strategier for hele København.

Den nuværende bydels-plan, som blev vedtaget i 2013,dækker perioden frem til udgangen af 2016 og derfor skal Lokaludval-get allerede nu i gang med at udvikle en ny bydels-plan som skal træde i kraft fra efteråret 2017.

Hvad har Lokaludvalget bidraget med igennem By-delsplanerne?

Nogle af temaerne for den nuværende bydels-plan er: klimatilpasning, grønne forbindelser, so-cial inklusion, gode kultur og idrætsfaciliteter og trafik.

Lokaludvalget har blandt andet spillet en vigtig rolle ved etable-ringen af det nye Natur-center Amager Strand og for den nye Sundbyøster Hal. I samarbejde med en række skoler i Amager Øst har man udarbejdet en børnetrafikplan og der er i den sammenhæng etableret en midlertidig trafiklegeplads i forbin-delse med et udviklings- og trafikreguleringspro-jekt for Backersvej og Kastrupvej.

VÆR MED TIL AT PRÆGE UDVIKLINGEN I AMAGER ØSTEfter sommerferien tager Amager Øst Lokaludvalg fat på at kvalificere ind-holdet til bydelsplanen ved at inddrage borgere, foreninger, erhvervsliv, in-stitutioner og fagfolk fra kommunens forskellige forvaltninger.

Hvis du, der sidder med Ama’røsten i din hånd el-ler på din skærm netop nu, har en god ide eller andre input til den kommende bydelsplan så tøv ikke med at kontakte lokalud-valget.

Du er eksempelvis altid velkommen til kigge forbi, når der afholdes måned-ligt lokaludvalgsmøde på Kvarterhuset, Jemtelands-gade 3. Det foregår kl. 18.30-19.00 sidste torsdag i måneden undtagen i juli måned. Du kan også kigge forbi sekretariatet, som findes på 4. sal i Kvarter-huset eller skrive til os på mail: [email protected]

Hvis du gerne vil mere om hvad den nuværende Bydelsplan indeholder, så kig forbi vores hjem-meside: www.aølu.dk

En Bydelsplan er lokaludvalgets bud på en udviklingsplan for bydelen for en 4-årig periode. Bydelsplanen beskriver udfordringer og potentialer som er karakteristiske for bydelen og opstiller under forskellige tematiske rammer en række konkrete løsningsforslag, projekter og udviklingspotentialer.

Få hjælp med lektierne

AF EMILIE RYGAARD RASCH

Vi er lige nu omkring 30 frivillige tilknyttede, som alle nyder at møde unge mennesker og stemnin-gen i lektiecaféen er der-for hyggelig og afslappet, selvom vi arbejder seriøst med opgaverne. Vi har ka-pacitet til at møde endnu flere unge med brug for sparring og perspektive-ring, så kom endelig og

besøg os i Kvarterhuset! Man behøver ikke at til-melde sig men dukker blot op efter behov.

Vi er mange forskellige typer frivillige, som hjælper med alt fra dansk og mate-matik til historie og kemi. Vi kan også hjælpe og vejlede ifht. både mindre og større opgaver.

Brugerne er oftest folke-skoleelever og unge på alle niveauer fra diverse ung-domsuddannelser, og man

kan komme og gå som man lyster.

Vi har lukket i forbindel-se med skoleferier og på helligdage - mere specifik information kan findes på Kvarterhusets hjemmeside: https://kvarterhuset.kk.dk

Ved spørgsmål angående lektiecaféen må I hellere end gerne kontakte koordi-natorerne:

Emilie Rygaard Rasch - [email protected] eller:

Mathilde Baumann - [email protected]

https://bibliotek.kk.dk/biblioteker

Lektiecaféens adresse er:KvarterhusetJemtelandsgade 3, 2. sal2300 Kbh. S

Hver mandag til torsdag fra 17-18.30.sidder der frivillige lektiehjælpere parate i den gratis lektiecafé i Kvarterhuset.

ønsker alle sine læsere en god sommer.


Få information om planer, aktiviteter og arrangementer i dit lokalområde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.aølu.dkVi sender ca. en gang om måneden.

Find os påfacebook.com/amageroest

NYHEDSBREV

Du kan gøre en forskel som familievenHome-start formidler en familieven til familier der har brug for støtte. Der er brug for personer med overskud og erfaring. Som familieven kommer man på kursus og lærer hvordan man skal omgås familien.

AF OLE PEDERSEN

På Amager henvender fle-re og flere familier sig til Home-Start i håb om at få en familieven. I Home-Start kan du blive den vigtige per-son, der får betydning for, at der i en familie er overskud til børnene. Home- start har brug for flere frivillige, der vil være familieven. Din erfaring og dit overskud er relevant i forhold til, at en småbørnsfamilie to timer om ugen kan se frem til be-søg af netop dig.

En mor fortæller om sin fa-milieven Karen: ”Jeg har ikke familie og mine venner har ikke mulighed for at komme hos mig så ofte. Jeg ved at hver tirsdag kommer Karen og så giver det lidt luft. Vi får

talt mens vi handler og laver madplan, og så er jeg klar til endnu en uge”. ”Det er en stor tryghed, at hun er her, og hun er så opmærksom på mig”

Familievennen Karen for-tæller: ”Det betyder meget for mig, at være en del af andres liv og have betydning for andre”.

Som familieven kommer du med på et forberedelses-kursus, hvor du sammen med andre frivillige forbereder dig på, at møde familier re-spektfuld, ligeværdigt, ven-ligt og personligt. Du bliver efterfølgende matchet med en familier og i minimum et halvt år kommer du hos dem.

Den hjælp du som frivil-lig giver, er alt fra at lave indkøbslister, ligge vasketøj

sammen, og til at hjælpe med at få struktureret og planlagt hverdagen. Du er løbende i kontakt med Home-Starts koordinator Mette Krab som også er vejledende i forlø-bet og afslutter det sammen med dig.

Familierne man kom-mer hos har brug for støtte af mange årsager. Det kan være, der er sygdom og dødsfald i den nærmeste fa-milie, man er ramt af stress og depression, man har børn, der har det svært i bør-nehaven, der kan være børn med autisme eller ADHD og mange andre ting. Mange familier er også ensomme og har brug for din støtte som en god nabo eller ven vil give.

Home-start har forbere-delseskursus løbende. Man kan ringe så og aftale et møde, for at finde ud af, om det er en god ide at engage-re dig i Home-Start.

Kontakt: Mette Krab 20741292, [email protected], www.home-start.dk

En festlig indvielse af Musiktorvet og den nye overdækning -Samt en lancering af et re-stylet BETA

Fredag den 20. maj var der indvielse på Musiktorvet på Øresundsvej. En åbningsfest for folk i alle aldre, som skulle vise, hvad pladsen og ikke mindst den nye overdækning kan. En åbningsfest med børn, der optrådte, med giraffer, nycirkus og musik med Baal og Patrick Dorgan. Og taler af formændene for de to Lokaludvalg og officiel åbning af Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen.

AF SØREN JENSEN

Indvielsen var den foreløbige kulmination på et stort pro-

jekt i tre etaper, sat i værk af områdefornyelsen Øre-sundsvej i 2005, som skulle skabe et nyt byrum for kvar-

terets og bydelens borgere. I 2008 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, som endte med fire bearbejdede projekter. Projektet kom til at hedde MUSIKTORVET og blev delt op i tre etaper. Før-ste etape dækkede de tre rum på pladsen – ”scenen”, ”dagligstuen” og ”børnenes plads” . Første etape blev færdiggjort i 2012.

Anden etape er en over-dækningen ud mod Øre-sundsvej. Den blev færdig-gjort i foråret 2016.

3. etape er skabelsen af en fælles foyer mellem amager Bio og børneteatret Beta.

EN FESTLIG DAG FOR ALLEMed den nye flotte overdæk-

ning var det på tide at at vise, hvad Musiktorvet kan bruges til. Der blev planlagt en stor åbningsfest som løb af sta-belen d. 20. maj Dette skete sammen med en relancering af BETA, som har fået nyt indvendigt design. Åbningen blev støttet af Amager Øst, Amager Vest Lokaludvalg og Musikforeningen 5-øren. Kun med denne støtte har det været muligt at vise så meget kvalitetskunst for borgerne i forbindelse med åbningsfesten.

Og det blev en åbning mangfoldige oplevelser. Bør-nekulturhuset åbnede værk-sted inden det officielle pro-gram startede, så de mindste var på forhånd i kunstnerisk stemning. Lars Rimfalk Jen-sen, formand for Amager Kulturpunkts bestyrelse og formand for Amager Vest Lokaludvalg bød velkommen og kom med sine betragtnin-ger om Musiktorvet og over-dækningen.Lars Rimfalk var desuden toastmaster den hele lange dag.

Børnekulturhuset startede festen med børnekor under ledelse af Jeanette Frederik-sen og dereftersamspilsor-

kestret med Andreas Bang som underviser. To gode ek-sempler på, hvor meget bør-nene kan opnå af musikalske færdigheder.

Herefter var der tale af Ole Pedersen, formanden for Amager Øst Lokaludvalg, som udtrykte sin glæde over at projektet er nået så langt og han takkede alle de aktive borgere der har bidraget på forskellig måde.

Børne- og Ungeteater ZeBU havde sørget for, at “catalanske giraffer” gik rundt og ”talte” med publi-kum to gange mellem indsla-gene på scenen. Et glimren-de eksempel på gadeteater af høj kvalitet.

Derefter var scenen sat for rockbandet Baal. De spillede egne numre og gav også en cadeau til David Bowie. Her-efter skiftede scenen til at omfatte det meste af over-dækningen. Kitte Wagner havde engageret fem arti-ster, som viste forskellige facetter af nycirkus. Nogle af artisterne brugte forank-ringspunkterne i taget på overdækningen til trapez og klatreredskaber. Andre arti-ster brugte podier og klat-repæle til at udtrykke deres færdigheder og kropssprog. En meget flot og interessant forestilling, som fortalte om de muligheder Musiktorvet rummer.

Efter endnu et besøg af girafferne holdt Kultur- og Fritidsborgmester Carl Chri-stian Ebbesen en tale og foretog den officielle åbning af Musiktorvet med over-dækning .Ef termiddagen blev afsluttet med et af de nyere navne på musiksce-

nen, soul og R&B sangeren Patrick Dorgan, som optråd-te med et meget velspillende band.

ET RE-STYLET BETAEfter sidste nummer på sce-nen flyttede fokus til Beta, hvor der var reception i an-ledning af den nye indret-ning i Betas cafelokale. Loka-lets indretning er inspireret af musik, kultur og historie. Målet er at give publikum en intim og nærværende ople-velse, Lige som koncertloka-let appellerer til musikerne, er bar og cafelokalet et unikt rum, som ikke ligner andre spillesteder.

Kunstneren Line Jak har stået for udsmykningen af lokalet med tydelig referen-ce til musik, musikere og tek-ster. Fantastiske billeder som man aldrig bliver færdig med at udforske.

Den øvrige udsmykning er udført i samarbejde mellem Betas frivillige og Amager Kulturpunkts medarbejdere. Udtrykket er rustikt og al-ligevel fremadrettet. Ind-vendige skodder i stedet for mørklægningsgardiner. Ny belysning med hængende spiralpærer, som understre-ger stemningen. Og endelig møblementet som er brugte kabeltromler. Efter at have beundret den nye indretning kunne gæsterne opleve to af de mest spændende nye danske bands The Entrepre-neurs og De Forbandede. DJ-sættet med DR’s Carsten Holm fulgte festen helt til dørs.

Ved to-tiden sluttede en fantastisk dag på Musiktor-vet og i Beta.


Aktiviteter i Filips Kirke

Lørdag 27. august 2015, 13:00 til 17:00

Kl. 13:00-13:45 Børne-ungdomsgudstjeneste, hvor kirkemusikere og – sangere har fundet guitar og saxofon frem.

Fra kl. 14:00 er der forskellige aktiviteter på kirkepladsen og i haven: En bal-lonkunstner går rundt og der er ballonfigurer til alle aldre. Hoppe-borg til mindre børn på kirkeplad-sen. KFUM spejdere og FDF’ere laver aktiviteter for børn i alle aldre ved bålpladsen i haven bag kirken. FDF’erne står for Fiske-dam m.v. på kirkepladsen. Fægt-ning med plastiksvær. Mulighed for at ”se din by fra tårnets top.

Kl. 14:00, 15:00 og 16:00

rundtur i tårnet, hvor man både kan se kirkeklok-kerne og få et blik ud over Amager.

Kl. 14:30 synger børnekoret og organisten spiller populærmusik i kirkehaven.

Ca. kl. 15:00: Mulighed for at smage på helstegt pattegris med kartoffelsalat.

Kl. 16:00: Bankospil i menigheds-sal med mange præmier.

Derudover er der foruden højmesse hver søn-dag kl. 10:00 følgende aktiviteter:

Lørdag den 4. juni 2016, kl. 16:00:

Koncert

Onsdag 15. juni 2016, 19:30:

Koncert

Onsdag den 13. juli 2016:

Pilgrimsvandring i Nordsjælland

Torsdag den 15 sep-tember kl. 19.00:

Aftenhøjskole

Deltagelse i alle aktiviteter ved Filips Kirke er gratis.

For yderligere informationer henvises til hjemmesiden: www.filipskirke.dk.

AF: JENS WILLIAM GRAV

Foreløbigt program for ser Filip Kirkens fødselsdag

Det bedste fra værtshusmiljøet i kampen mod ensomhedAF OLE MELDGAARD

”Vi har taget det bedste fra værtshusmiljøet og gjort det til et værested. Her kan folk ”drysse ind” og få en snak med folk, de kender eller kommer til at kende. Her er sang, og her er musik. Det er bare uden alkohol”.

Det siger Ella Ramsdal, som er daglig leder af være-stedet Drys Ind på Englands-vej. Drys Ind har eksisteret i 31 år og er Danmarks ældste værested for ensomme men-nesker. Værestedet vil ved samvær, samtaler, aktiviteter og opsøgende arbejde hjæl-pe det enkelte menneske til at finde nyt livsmod sammen med andre.

”I det daglige arbejder vi for, at alle, der kommer til Drys Ind, kan komme til at ranke ryggen og løfte hove-det, så de igen kan komme til at opleve livsenergi. Forud-sætningen er at vi stiller os selv til rådighed, og det gør vi, faste medarbejdere såvel

som frivillige. Her er vi som mennesker alle ligeværdige uanset alder, ophav, social status, religiøse tilhørsfor-hold og politisk ståsted”, si-ger Ella Ramsdal

Som navnet siger kan man blot drysse ind, og der vil være søde mennesker til at modtage én. Værestedets slogan er ”Osse du er vel-kommen”. Drys Ind er åben hver eneste dag året rundt, inklusiv jule- og nytårsaften. Der plejer at komme 20-40 mennesker i åbningstiden. I alt 150 mennesker har deres gang i Drys Ind. De kommer fra hele Amager – omkring halvdelen fra Amager Øst - og såmænd også længere væk fra.

Drys Ind har en mangfol-dighed af aktiviteter på til-budslisten, bl.a. foredrag, hvor kendte og ukendte kommer og fortæller om deres liv. Anker Jørgensen har været der, Villy Søvndal, Erik Clausen, Naser Khader og mange, mange flere har tilbudt sig. Fornylig fortalte tidligere statsministerfrue og Vild med dans deltager

Anne Mette Rasmussen om sit liv og om at turde satse og skifte løbebane, selv om man er fyldt 55 år.

Drys ind arrangerer også ture ud i landet. Man har bl.a. lige været på Fyn, og nogle har været i teatret og se en John Mogensen forestilling. Hver uge er der fællessang ligesom Drys Ind har et lille kreativt værksted, hvor der er mulighed for at male sam-men med andre.

”Ensomhed er den største dræber. Ensomhed kan op-stå i alle aldersgrupper og i alle sociale lag. I et moderne samfund, hvor effektivitet og individualisme til tider kan tage for meget over, kan mange få en oprigtig følelse af ensomhed og isolation. Men det behøver ikke være sådan, og det er muligt at skabe velfungerende fælles-skaber med omsorg, rum-melighed og respekt for den enkeltes behov”, siger Ella Ramsdal.

Ca. 35 frivillige er tilknyt-tet Drys Ind. De sørger for at holde det kreative værksted åben og for gåture, bogca-

feer, socialformidling, avi-sen Dryssen og opdatering på Facebook. Herudover er frivillige hænder en stor og vigtig del af hjælperholdet på madaftener, diverse fro-koster, markeder, musikar-rangementer og ferier, lige-som de er praktisk hjælpere i forskellige sammenhænge.

DRYS IND tilbyder også hjemme- og sygebesøg, personlige samtaler og bi-sidderfunktion. Hvis en bru-ger har behov for at have en medarbejder med til mø-der hos en offentlig instans, advokat eller læge, vil det være muligt, hvilket ofte bli-ver brugt. Nøgleordet i disse situationer er tillid og tavs-hedspligt. Alle frivillige og ansatte medarbejdere har underskrevet en tavshedser-klæring ved ansættelsen.

Drys Ind ligger på Eng-landsvej 2. Der er åben kl. 12.00 – 15.00 man-dag, tirsdag, torsdag og lørdag. Onsdag og fredag er der åben kl. 18.00 – 21.00 og søndag fra kl. 14.00 til 21.00.

Er fremtidens Fælled både vild og vildt benyttet?AF RASMUS STEENBERGER

Fælleden er under pres fra mange kommende bygge-projekter: Campingplads, nyt boligkvarter, Naturpark Amager, boldbaner, kolo-nihaver og havnetunnelens genkomst. Men kan den være både vild og vildt be-nyttet? For at for svar på det spørgsmål, og mange andre, inviterer netværket ”Grøn-nere Amager” til debatmøde om fremtidens Amager Fæl-led/Kalvebod Fælled, den 22. juni kl 18.30 i biblioteks-huset på Rodosvej. Debatten arrangeres sammen med SF Amager og SF Tårnby-Dra-gør, og er åben for alle der

har lyst til at komme. Vi invi-terer bredt hos organisatio-ner, foreninger og alminde-lige mennesker.

I ”Grønnere Amager” vil vi gerne dele viden, skabe samtaler og nye erkendelser. Vi har derfor inviteret André Just Vedgren fra Amager Vest Lokaludvalg til at for-tælle om den nyere historie og de kommende projekter på fælleden. Og så får vi besøg fra By & Havn, som netop har udskrevet en ar-kitektkonkurrence om det kommende Amager Fælled Bykvarter, og de vil fortælle os om tankerne bag deres planer.

Vi byder selvfølgelig på

kaffe og kage, og håber på at en spændene aften sammen med alle jer der er glade for Fælleden og nysgerrige på fremtiden. Tilmelding meget gerne på Facebook-gruppen ’Grønnere Amager’.

Sommer i Allehelgens- og Sundkirken

Gospelgudstjeneste den 26. maj kl. 19.00 i Allehelgens KirkeBørnegudstjeneste mandag den 30. maj kl. 18.00 ude i det fri –Aftensang og Sund Debat onsdag den 1. juni i Sundkirken kl. 17.30.Meditativ gudstjeneste i Allehelgens Kirke tirs-dag den 7. juni kl. 19.00Gud, der er for børn i Al-lehelgens Kirke tirsdag den 14. juni kl. 17.30.

Begyndelsen af juli måned vil være præget af jazz mu-sik i Sundkirken:

Aftensang onsdag d. 6. juli kl. 17.30 Aften-jazzgudstjeneste med få ord og svævende, nordiske aftenjazz-toner, der løfter os i ud sommeren. Vi byder på et glas og en snack i sa-len, før vi takker af for sæ-sonen og siger god som-mer.

Lørdag den 2. juli kl. 12.00 er der sommerdags-gudstjeneste på pladsen

foran Sundkirken. Vel-kommen til en anderledes gudstjeneste, hvor vi ryk-ker ud i Guds fri natur og lader jazzmusikere sørge for musikken.

Alle gudstjenester og ar-rangementer er gratis. Vi ses!

På de lyse dage og aftner er sommeren sivet helt ind i vores gudstjenester og aktiviteter. Kom og mød os i både mere jazzede og endda udendørs udgaver. Der er løbende nye tiltag, så følg med på www.metrokirkerne.dk og facebook: Allehelgens- og Sundkirken.


AF OLE PEDERSEN

Jeg har altid selv godt kun-net lide at læse bøger eller se film fra områder,jeg ken-der, så jeg var slet ikke i tvivl om, at historien skulle foregå på Amager,” fortæller Jette Rydahl, der de sidste 20 år har boet nær Amager Strand sammen med sin mand og deres tre sønner. Lokket er hendes debut som forfatter.

ALMINDELIGE UNGE UDEN NÆRVÆRENDE FORÆLDREKaraktererne i bogen er helt almindelige unge, men deres forældre er ikke nærværen-

de. Forældrene har nemlig deres eget at kæmpe med.

”Det er den slags unge, der på overfladen ser ud til at trives. De har pænt tøj på, og madpakken er med i ta-sken. Men under overfladen er der noget, der er sværere at håndtere, fordi de mang-ler nogen, som kan guide dem,” fortæller Jette Rydahl. ”Det er en bog om venskab, kærlighed og dominans. Om at blive lokket og have mod til at stå ved sine egne hand-linger.”

En af de største udfordrin-ger ved at skrive bogen har været målgruppen, som er fra 13 år og op. ”Der sker jo

utroligt meget med unge på ganske få år, og så ville jeg gerne have, at historien skul-le være spændende både for de 13- og for de 16-årige, men uden at overskride no-gens grænser. Desuden skul-le den tale til både piger og drenge.”

LYSTEN TIL AT SKRIVE DUKKEDE OP IGENJette Rydahl har skrevet meget som barn, hvor hun

elskede tomme kladdehæf-ter, der kunne fyldes med ord. Da skrivelysten vågnede igen for syv år siden, vidste hun ikke helt, i hvilken ret-ning hun skulle gå, så hun prøvede at skrive nogle ar-tikler til Ama’røsten.

”Selvom det var spæn-dende, gik det hurtigt op for mig, at det nok snarere var ungdomsbøger, jeg drømte om at skrive. Jeg deltog der-for i en del skrivekurser for at lære håndværket og så har jeg skrevet hver eneste dag siden.”

Jette Rydahl er allerede i fuld gang med at skrive på en selvstændig to’er til Lok-ket.

”Den kommer selvfølgelig også til at foregå på Amager. Der er så mange historier dér, som bare venter på at blive skrevet,” slutter hun.

Godt nyt fra Amagerbanens venner

AF OLE PEDERSEN

En god nyhed, som be-tyder, at begge nedlagte jernbanespor på hver 500m nu endelig kan gen-forenes, men udfordringen med at bygge det og finan-siere det kan ikke klares uden hjælp og rådgivning udefra. Derfor søger Ama-gerbanens Venner forslag til hvordan det kan bygges og finansieres. Signaler og skilte har Amagerbanen fået foræret og brugte skinner kan hentes fra en af de nærliggende gamle sidespor.

Den 2. november 2015 var borgmester Morten Kabell fra Københavns Kommune Teknik og Miljø på besøg på Amagerba-

nen for at drøfte overkør-selsanlægget og fik i den forbindelse en tur på en af skinnecyklerne.

Alle er velkommen til at tage aktiv del i Amagerba-nens Venners byggepro-jekt og kommende som-meraktiviteter. Datoer for kommende arrangemen-ter er under planlægning og vil snart offentliggøres på hjemmesiden og på facebook.

Kontaktoplysninger:[email protected] Tlf 60728308. www.amagerba-nensvenner.dk https://www.facebook.com/ABvenner/

Amagerbanens Venner har fået tilladelse af Københavns Kommune til at etablere et overkørselsanlæg over den krydsende gang og cykelsti ved Kløvermarken

Jeg vidste bare, at den skulle foregå på AmagerDe sidste tre år har Jette Rydahl skrevet på ungdomsromanen Lokket. Den foregår på Amager omkring Italiensvej, Helgoland og Skolen ved Sundet. Nu er den udkommet hos forlaget Turbine.

Lars Løkke på Amagerbro Torv

AF KARL VOGT NIELSEN

Det er ikke hver dag Lars Løkke lægger vejen forbi Amagerbro Torv. Men i starten af maj var der ikke mindre end to udgaver af ham. Han gik rundt og spurgte forbipasserende, om det ikke var en god ide at fyre nogle overflødige skolelærere, pædagoger og SOSU-assistenter her på Amager og bytte dem til skattelettelser? Så vidt Amagerøsten har erfaret, var der ikke mange, der syntes det lød som en god ide.

Bag maskerne gemte sig lokale medlemmer af Enhedslisten, der ved ak-tionen på Amagerbro Torv ville gøre opmærksom på regeringens og de blå par-tiers planer om ”Ompriori-teringsbidraget”, der iføl-ge Enhedslisten kan koste op til 100 offentlige stillin-ger på Amager. Hvert år.

Nye vedtægter for ældrerådet i KøbenhavnAF OLE PEDERSEN

Sundhed og Omsorgsud-valget har valgt at ændre vedtægterne for ældrerådet i København således at kan-didater til Ældrerådet opstil-ler for hele København, og at de 25 pladser i Ældrerådet tildeles de 25 kandidater, der

har opnået flest stemmer ved ældrerådsvalget.

Lokaludvalget i Amager Øst og de fleste af lokalud-valgene i København var imod ændringerne da man ser dem som en svækkelse af den lokale indflydelse på ældrerådsarbejdet.

For at imødekomme lokal-

udvalgenes ønsker om at un-derstøtte repræsentation af kandidater fra alle bydele og et styrket lokalt islæt, fore-slår forvaltningen, at Ældre-rådet følger opfordringen om at styrke samarbejdet med lokaludvalgene både med løbende gensidig orien-tering om deres respektive

arbejde og i forbindelse med rekruttering og valghand-ling. Det anbefales således, at der tages initiativ til årlige møder mellem Ældreråd og Lokaludvalg med en form og dagsorden, som parterne kan beslutte i enighed.

Ældre Sagen yder støtte og vejledning og søger frivilligeAF OLE PEDERSEN

Ældre Sagens lokale frivil-lige er klar til at yde omsorg og rådgivning til dig, der har brug for medmenneskelig kontakt og støtte.

Mange mennesker ople-ver med alderen, at venner og familie falder fra og at helbred og mobilitet ikke er, hvad det har været. Derfor kan der opstå behov for at få nye venner, at deltage i akti-viteter, at få social støtte el-ler praktisk hjælp.

Ældre Sagens frivillige har fokus på den kendsger-ning, at alle mennesker har behov for en god og men-neskelig kontakt. Derfor giver vi gerne en hånds-rækning til mennesker, som ønsker kontakt til en enkelt frivillig, eller til mennesker, som ønsker en hjælpende

hånd til selv at komme ud og være sammen med an-dre.

Vi tilbyder aktiviteter, so-cial støtte, praktisk hjælp og medmenneskelig kontakt. Se om der er en aktivitet, du kan have gavn af - og kontakt os (se Adressebogen) for at høre mere.

BESØGSVENNER SØGES OG TILBYDESHar du lyst til at være be-søgsven på Amager 1-2 ti-mer om ugen eller kunne du ønske dig en ”ven” som kom-mer og snakker med dig en gang om ugen? Kontakt Gre-the Falk, tlf. 32 51 46 83.

TryghedsopkaldEr du interesseret i at mod-

tage et opkald hver morgen, kan vi tilbyde, at en person ringer dig op mellem kl. 8.30 og 9. Du kan melde dig til og

få nærmere oplysning hos Grethe Falk tlf. 25 73 29 37 eller på kontoret onsdag 10 – 12.

ÆLDRE SAGENS AKTIVITETER OG ARRANGEMENTER

Ældre Sagens mange for-skellige aktiviteter og arran-gementer er, med mindre andet udtrykkeligt er anført, for alle. Enkelte arrangemen-ter forudsætter dog at man er medlem af Ældre Sagen.

I vores lokaler i Holm-bladsgade 62 tilbyder vi så forskelligartede aktiviteter som:

Hjælp til syning, Littera-turkredse, Onsdagsklub, Pokerspil, samt kurser i IT og en PC’café, hvor man kan få svar på spørgsmål til IT verdenen, og hjælp til sin

egen bærbare computer el-ler tablet.

En række aktiviteter kan ikke rummes i Holmblads-gade 62. Ældre Sagen har derfor aktiviteter i Prismen (Bridge, gymnastik og Line-dance). Vi laver mad sam-men tirsdage i Dagcenteret, Peder Lykkesvej.

Vi bowler i Lanes & lou-nges bowlingcenter i Tårn-by. Vi synger sammen med Hørgårdens Aktivitetscenter i Hørgårdens Café. I Akti-vitetscenteret har vi også PC’café hver mandag og tirs-dag, og så går vi stavgang om tordagen med start fra metrostation Islands Brygge.


Livreddendeførstehjælp

Kom og lær livreddende førstehjælp:

hjertemassage, kunstigt åndedræt og stabilt sidelejeHar du nogensinde været nervøs for pludselig at stå alene med en person medhjertestop? Kom og bliv klædt på til at hjælpe. HUSK, husk, du kan ikke gørenoget forkert, derimod er det forkert ikke at gøre noget.

Læringssæt fra Tryg-Fonden vil blive benyttet, og deltagerne får dette med hjem.

Tidspunkt: Fredag den 10. juni 2016 kl. 13:30 – 15:30Sted: Forebyggelsescenter Amager, Hans Bogbinders alle 3, opgang 7. Mezz. Det er gratis og alle er velkomne. Ingen tilmelding – bare mød op.Evt.spørgsmål bedes rettet til: : [email protected] Evt. telefon: 88387557

2016 - efterår: Hjerte Café med foredrag for hjertesyge, pårørende og andre interesserede. Sted: Forebyggelsescenter Amager, Hans Bogbinders alle 3, opg.7, Mezz. 2300 S. Møderne er gratis, ingen tilmelding – bare mød op. Torsdag den 1. september 2016, kl 15 - 17 : "Kvinder og Hjertekarsygdom" Ved læge, PhD-studerende Naja Dam Mygind, Hjertecentret, Rigshospitalet. Der vil blive fortalt generelt om hjertekarsygdom hos kvinder og om den forskning, der er på området. Torsdag den 6. oktober 2016, kl 15 – 17: "Hjertesygdom og arbejdsmarkeds-tilknytningen herunder arbejdsfastholdelse, fleksjob mv." Ved socialrådgiver Malene Stærmose. Ud over alvorlig sygdom, slås en del desværre også med andre problemer. Malene er ansat i hjerteforeningen, og har derfor stor indsigt i netop dette emne.

Torsdag den 3. november 2016, kl 15 - 17: Hvad er hjertesvigt? – og stamcellebehandling af hjertepatienter. Ved Professor Jens Kastrup, Rigshospitalet. Jens Kastrup vil fortælle generelt om hjertesvigt samt om stamcellebehandling. En gruppe patienter med svær kranspulsåresygdom kan i dag ikke behandles tilfredsstillende med medicin eller operation, og det problem forsøger Hjertecentret på Rigshospitalet at råde bod på. Data fra et studie, hvor man har behandlet patienter med svær kranspulsåresygdom og nedsat pumpeevne af hjertet med stamceller udtaget fra knoglemarven, viser nemlig positive tegn. ”De patienter, der har fået den aktive behandling med stamceller har fået en væsentlig bedre pumpekraft og muskelmasse i hjertet, end de patienter der fik en placebo-indsprøjtning”, udtaler professor Jens Kastrup fra Hjertecentret på Rigshospitalet, som har stået i spidsen for studiet. Torsdag den 1. december klokken 15 – 17. Julehygge, samt orientering om Hjerteforeningen i København S og aktiviteter i 2017. Ved Hjerteforeningens bestyrelse i København S.

28.04.2016

Ny parkourbane på Skolen ved SundetAma’røsten har talt med pædagogisk afdelingsleder Anette Vistesen på Skolen ved Sundet om den nye spændende bane på skolens idrætsplads.

AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG.

Jeg besøgte skolen i skolens frikvarter og det første vi mødte var en elev der uop-fordret fortale mig: “Det er en rigtig god parkour-bane, som vi godt kan lide at bruge.” Og der var da også stor tilstrøm-ning til den flotte parkour-bane i hele frikvarteret.

Jeg mødte afdelingsle-der Annette Vistesen som fortæller mig om tankerne bag banen og planlægnin-gen af hele anlægget: “Vi har på skolen haft en lang-sigtet plan og tænkning om de legeredskaber, vi på sigt

skulle etablere på de forskel-lige arealer, som skolen har til rådighed i frikvartererne. Det har været vigtigt for os, at legeredskaberne og klat-restativerne skulle kunne udfordre elevernes koordi-nation, kondition, samarbej-det mellem højre og venstre hjernehalvdel og balanceev-ne, da vi ved, at børns indlæ-ring er afhængig af udviklin-gen af netop disse motoriske egenskaber. Da vi samtidig ved, det er væsentligt med tiltag fra en tidlig alder, fik indskolingen i vores sydgård først en naturlegeplads, hvor børnene udfordres i balance og samarbejdet mellem de to hjernehalvdele.

Sidste år etablerede vi et 5 meter højt space-net.

Næste tiltag var en klatre-væg/figur til mellemtrinnet, der kunne udfordre balance og koordination mellem arme og ben, og styrke kon-ditionen.

I år har skolen så etable-ret en parkour-bane til ud-skolingen og mellemtrinnet. Eleverne har selv været med i processen med forslag og tegninger, og de har fået indflydelse på udarbejdel-sen af det endelige resultat. Parkour-banen giver ud-fordringer til alle kroppens læringsstrategier, hvilket er væsentligt når indlæringen skal foregå.”

Spejderarbejdet rykker i Filip Gruppe

AF MARIANNE JESS

De grønne spejdere i Filip Gruppe, på Kastrupvej, har gennem de seneste par år oplevet en kraftig vækst. Interessen for spejderarbej-det og dermed de værdier vi udvikler børn og unge på, er større end nogensinde. Så stor at vi bl.a. har måtte indføre venteliste til ulveen-heden - spejderbørn i alders-gruppen 1.-3. klasse. Det er virkelig positivt, men det stil-ler også store krav til både faciliteter og dygtige ledere.

Vi har lokaler i Filips Kirke, og prøver så vidt muligt at holde møderne udendørs fra påskeferien til efterårsferien, og vi oplever at børnene

gerne vil være ude på mø-derne. Vi har heldigvis gode muligheder for ude-aktivite-ter i den gamle præstehave og på pladsen foran kirken.

Den store tilstrømning af spejdere har givet spejder-gruppens ledere nye udfor-dringer, og da ingen bliver lønnet og alt sker på frivillig basis, skal der bruges en del tid og ressourcer som le-der i spejdergruppen. I Filip Gruppe arbejder vi med en ledelsesmodel, hvor mange ledere i en enhed betyder, at man ikke behøver at være leder hver uge – man er med i det omfang man har tid og lyst til. Lysten til det frivil-lige arbejde en vigtig faktor – børnene mærker med det

samme en leders lyst og en-gagement, som er afgørende for at børnene vil se lederen som den rollemodel han/hun skal være.

Som leder, bruger man en-gagement og tid på at udvik-le spejderne, men som leder i spejderarbejdet, udvikles man i høj grad også selv, og opnår værdifulde egenska-ber omkring ledelse og sam-arbejde som kan anvendes i forbindelse med studie, kar-riere eller i andre opgaver i foreningslivet. Den store opgave for Filip Gruppe nu, er at finde flere ledere som har lyst. Lyst til at bidrage, lyst til at blive udviklet, lyst til at blive en del af lederfæl-lesskabet i gruppen.

Praktiske aktiviteter som f.eks. at lære at tænde bål, er en glæde for spejderne. Foto: C. Rantzau

Ældre Sagen yder støtte og vejledning og søger frivillige


Skolebørn hopper i iskoldt vand med støtte fra NordeaFondenDGI Storkøbenhavns projekt ”Vinterbadning og Saunakultur for børn og unge” modtager 55.000 kr. af NordeaFonden til at støtte en udvidet badesæson på Amager Strand.

AF OLE PEDERSEN

ENDORFINER OG ADRENALIN I EN ISKOLD COCKTAILMere end 1500 børn har alle-rede været igennem vinter-badeaktiviteterne de seneste år, og planen er, at yderligere 500 børn skal i baljen i 2016. Ønsket er at gøre sauna og vinterbadning et kendt ele-ment i børns hverdag.

Skolebørnene får en iskold dukkert, hvorefter de fe-brilsk løber ind i det brænde-ovnsopvarmede udendørs saunatelt, mens adrenalinen pumper rundt i blodet. I Saunaen lærer eleverne om saunakultur og –traditioner i andre lande, mens varmen spreder sig i kroppen og sve-den langsomt begynder at pible ned ad panden. Så er det ud i baljen igen!

DET HANDLER OGSÅ OM ÅBEN SKOLEUndersøgelser viser, at når vi mennesker opholder os udendørs, bevæger vi os langt mere, end når vi op-holder os inden døre. Vinter-badeprojektet præsenterer børn og unge for friluftsak-tiviteter i vintersæsonen, og øger deres mulighed for at

være aktive udendørs året rundt.

Projektet falder i tråd med skolereformens krav om den åbne skole, hvor samarbejde med lokale or-

ganisationer nu er blevet et lovkrav.Samarbejdet om åben skol skal bl.a. bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervis-ningen, så den imødekom-

mer og udfordrer den en-kelte elevs faglige niveau. Dette gøres nemmest i den praktiske virkelighed. Snak-ken om damp giver mere mening, når man sidder midt i den, og mærker den på egen krop.

ØGET SUNDHED OG PERSONLIG UDVIKLINGSauna- og vinterbadeakti-viteterne kan øge elevernes selvtillid, idet de overvinder egne grænser ved at kaste sig ud i en ny, adrenalinpum-pende aktivitet. Klassens sociale kompetencer styr-kes ligeledes af den græn-seoverskridende fællesople-velse.

Undervejs i badeaktivite-terne arbejdes med de fem baderåd og kroppens fysio-logiske respons. Således er endnu en gevinst ved pro-jektet, at skolebørnene får øget kendskab til badesik-kerhed.

Sæsonen for vinterbad-ning slutter med udgangen af april, men starter igen i november 2016.

For mere information kon-takt DGI Storkøbenhavn på tlf. 2129 3278. Kontakt-person Martin Machado

Smag Amager Fælled – mens der er tid

AF CLAUS KNUDSEN - CENTERLEDER - MILJØPUNKT AMAGER

Turene er en ca. 5 kilome-ter lang gåtur, hvor delta-gerne for mulighed for at se, røre og smage på fæl-ledens mange spiselige planter. Nogle af de plan-ter vi finder, er f.eks. døv-nælde, skovløg, kørvel, ramsløg, peberrod, hav-torn og pastinak.

En væsentlig del af tu-rene handler også hvor-dan man på en skånsom måde kan bruge Amager Fælled til at berige spise-kammeret derhjemme. De spiselige planter på Ama-ger Fælled kan være et inspirerende supplement til køkkenet, men det er samtidig vigtig altid kun at tage (lidt mindre end) det man skal bruge og ellers lade naturen få ro.

FÆLLEDEN UNDER PRESEn ny og desværre mere trist dimension ved turene handler også om hvordan Amager Fælled er under kraftigt pres fra byudvik-ling og infrastruktur. Såle-des vil store dele af Ama-ger Fælled gå tabt, når Amager Fælled Bykvarter

og planlagte Havnetun-nel realisere. På turene vil disse udviklingsområder blive udpeget og vi taler om hvilke unikke mikromil-jøer der vil gå tabt i denne udvikling.

På den seneste tur (fre-dag den 29. april) deltog over 80 mennesker! Suc-cessen taget i betragtning, vil vi fremover indføre til-meldingskrav og deltager-begrænsning, så der ikke bliver for store vanske-ligheder ved at høre tur-guiderne fortælle om de forskellige planter. På de kommende ture vil der derfor være ca. 20 – 25 deltagere.

Hold øje med kom-mende ture på www.miljopunkt-amager.dk og www.facebook.com/spisamagerfaelled/

Nu kan du smage på Amager Fælled. Mens byplanlæggere og politikere bruger tiden på at gøre Amager Fælled mindre (campingplads, nyt bykvarter og havnetunnel), inviterer Miljøpunkt Amager til guidede ture på Amager Fælled. Formålet med turene er at fortælle om og vise de mange forskellige spiselige planter (og dyr) som findes i den nære natur på Amager Fælled.

Foto: Jann Kuusisaari

Stort konfirmand-arrangement på FemørenAF BO HEIKENDORF PETERSEN

Lørdag den 2. april holdt folkekirkerne på Amager et rollespil for årets kon-firmander. Konfirmander-ne blev sendt tilbage til 1500-tallet, hvor de skulle finde ”Luthers Nøgle”, der

gav adgang til himlen.Konfirmander blev alle

iklædt pilgrimskapper, og skulle blandt andet fægte med Skipper Clements rid-dere og hjælpe den luther-ske præst Hans Tausen med at oversætte bibelen. Kon-firmanderne mødte også den berygtede afladshand-

ler Johann Tetzel og selve djævelen, der herskede i Skærsilden. De unge op-levede i spillet hvad det i praksis kan betyde, når Jesus siger, at du skal el-ske din næste. For når man hjælper hinanden og giver plads til andre, går alting meget lettere.

Både konfirmanderne og de omkring 100 frivillige havde en god og sjov dag. Femøren var en perfekt ramme og vejret viste sig også fra sin bedste side, så alle er enige om at gentage succesen i 2017, hvor vi kan fejre 500-året for reforma-tionen.


Skoleskak på Lergravsparkens Skole

Skak gavner al læringEt samarbejde mellem Amager Skakklub og Gerbrandskolen om at introducere skak i matematikundervisningen til skolens 3. klasseelever var så succesfuldt, at skak vil fortsætte med at blive en del af undervisningen på Gerbrandskolen.

AF ELLEN GRØNBORG - KOMMUNIKATIONSMED-ARBEJDER - GERBRAND-SKOLEN

Eleverne i Gerbrandskolens 3. klasser vil også næste år blive tilbudt et forløb med skakundervisning som følge af et åbent skole samarbejde mellem Amager Skakklub og Gerbrandskolen .

”Vi har endnu ikke planlagt næste skoleårs skakforløb endnu. Men vi blev meget inspireret af den måde, som repræsentanterne fra Ama-ger Skakklub underviste på,” fortæller lærer Helle Dyr-skjøt , der er en del af Pæ-dagogisk Lærings Center og skal stå for næste års forløb.

Åbent skole-arrangemen-tet Skak-mat, som forløb fra vinterferien til påskeferien, foregik i en matematiklek-tion om ugen. Her introdu-cerede repræsentanter fra Amager Skakklub dette år 3. klasseelever til skakspillets mål og strategi.

” Eleverne lærte først og fremmest at tænke logisk og strategisk. Der blev fjernet

brikker, og underviserne de-monstrerede på forskellige enkle måder til, hvordan ele-verne kunne indkredse kon-gen og spille ham skakmat,” siger Helle Dyrskjøt.

SKAK STYRKER ELEVERNES KOGNITIVE FÆRDIGHEDER Simon Egeberg Svarre fra 3.e beretter, hvordan han nu hurtigt kan sætte kongen skakmat med 2 løbere ved at spærre på hver sin side af kongen.

”Jeg koncentrerer mig og tænker på, hvad der vil blive min medspillers næste træk og beslutter mig så bagefter for, hvad jeg selv vil gøre. Nogen gange laver min med-spiller ikke det træk, som jeg troede, han ville gøre. Og så må jeg starte forfra ” fortæl-ler Simon med et smil.

Når skak har fået høj priori-tet på Gerbrandskolen, skyl-des det ikke mindst, at spillet menes at have en afsmitning på den øvrige læring.

”Meget tyder på, at tænk-ningen af det strategiske element i skakspillet, hvor

de skal tænke taktisk og langsigtet, styrker elevernes kognitive færdigheder gene-relt,” forklarer souschef Ka-ren Marie Beklar.

”Der findes mange veje til læring. Skak er en konkret og praktisk anvendelig læ-ringsform, som kan give ele-ver, der er udfordret i forhold

til den traditionelle boglige undervisning, en succesop-levelse. Jeg har personligt oplevet, at en elev, som hav-de det fagligt svært i dag-ligdagen, havde talent for at spille skak og derved blom-strede op, ”slutter Karen Ma-rie Beklar.

Simon (tv) og Gustav fra 3.e nyder et parti skak i skolens skaklokale. Simon er efter Amager Skakklubs besøg også begyndt at spille skak i fritiden med sine forældre og fætre.

Under tilbuddet om Åben Skole undervises eleverne fra 1. klasse i skak i samarbejde med Amager skafforening. Forskning viser at skak udvikler elevernes matematiske færdigheder.

AF DIDAKTISK VEJLEDER HENRIETTE NIELSEN

Torsdag d. 12. maj var ca. hundrede elever fra Lergrav-sparkens skoles 1. klasser samlet til en formiddag med skoleskak, som startskuddet på et 5 ugers forløb med ma-tematik og skak.

Amager Skakforening, som holder til i “Prismen", stiller de efterfølgende tors-dage med 2 mand til at va-retage en matematiktime i hver af skolens 1. klasser.

Eleverne lærer spillet bl.a. ved hjælp af små matema-tiske øvelser, der skal fx ar-bejdes med addition, koor-dinatsystemet, diagrammer og analoge ure, som mange skoleelever, i en tid med smartphones, har meget svært ved at lære at bruge.

Formålet med samarbej-det mellem Lergravsparkens Skole og Amager Skakfor-ening er at etablere et frem-tidigt samarbejde, som kan fortsætte på andre klasse-trin. At skolens elever får kendskab til en udviklende fritidsaktivitet, som de også kan dyrke i lokalområdet “Prismen”, og endelig at ele-verne træner kundskaber som koncentration, fokus

og opøver deres kompeten-ce for strategisk tænkning, samt matematiske generelle

matematiske færdigheder.Programmet for den før-

ste fælles skakdag var både

sjovt og afvekslende. Først sang vi skoleskaksangen, hvorefter alle skulle lære at spille ”Bondeskak” Men in-den et spil kunne sættes i gang skulle eleverne lære om etik og struktur omkring et spil skak; man skal give hånd til sin modstander, øn-ske god kamp og sige tak for kampen bagefter.

”Når Lergravsparkens Skole vælger at indgå et samarbejde med Amager Skakforening, skyldes det bestemt ikke, at vi bare vil tilbyde eleverne leg og spil i undervisningstiden”, udtaler Skoleleder Torben Vorstrup og fortsætter.” Der er forsk-ningsmæssig belæg for at eleverne flytter deres stand-punkt i matematik, hvis man skifter en matematiktime ud hver uge og i stedet for fin-der skakbrikkerne frem. Det-te bekræftes bl.a. i et stort forskningsprojekt i Aarhus Kommune fra 2013. Her op-nåede eleverne en fremgang på 30% indenfor nogle be-stemte matematiske områ-der. Så det giver rigtig god mening, og så gør det jo ikke noget, at eleverne også sy-nes det er sjovt”.

Projektet forventes afslut-tet 16. Juni 2016.05.12

Forskellen mellem rige og fattige vokser i Amager Øst

AF OLE MELDGAARD

Den gennemsnitlige ind-komst i bydelen er steget, men meget mere for dem i toppen, mens dem i bun-den ikke kan følge med i indkomstudviklingen. Ind-komstforskellen mellem de rigeste og de fattigste i bydelen er derfor blevet større. Det viser en under-søgelse, som kommunen har udarbejdet på bag-grund af forslag fra SF i København.

Den gennemsnitlige ækvivalerede disponible familieindkomst1) er ste-get med 46.000 kr. fra år 2000 til 2013, men i sam-me periode er uligheden også steget. Uligheden beregnes med den såkald-te Gini-koefficient2), som er et mål for den økono-miske ulighed. Jo højere koefficient, desto større ulighed. I Amager Øst er Gini-koefficienten steget fra 23 til 29 i 2013, så ind-komstforskellen mellem rige og fattige i dag er endnu større end i 2000.

STIGENDE ULIGHED MELLEM BYDELENE OG I BYDELENEGenerelt er udviklingen i København karakteriseret ved stigende indkomstfor-skelle såvel mellem byde-lene som inden for byde-lene. I 2000 var forskellen mellem rigeste bydel (In-dre by) og den fattigste bydel (Nørrebro) 60.000 kr. Forskellen er vokset til 95.000 kr.

Den rigeste tiendedel i kommunen har minimum 376.000 kr. i disponibel indkomst – en stigning på 100.000 kr. siden år 2000 – mens den fattig-ste tiendedel maksimalt har 91.000 kr. – et fald på 1.000 kr.

Især mennesker med en lang videregående uddan-nelse er gået frem i grup-pen af de rigeste 10 pct., mens andelen med en erhvervsfaglig baggrund er gået tilbage. Indkomst-niveauet for boligejere er ligeledes betydeligt højere end for borgere i andre boligformer – og er steget markant mere.

Over alt i byen ser man en sammenhæng mellem indkomstfremgang og stigende ulighed. Bydele med de højeste indkom-ster har også den største ulighed. En undtagelse er Vanløse, som har en høj gennemsnitlig indkomst og en relativ lav ulighed.

AMAGER ØST ER DEN FJERDE FATTIGSTE BYDELUdviklingen i indkomster-ne har medført at Amager

Øst er blevet overhalet af Amager Vest, som har op-levet en endnu større ind-komstfremgang end Øst. I 2000 var den gennemsnit-lige ækvivalerede disponi-ble familieindkomst i Ama-ger Øst 173.000 kr. mod 172.000 i Amager Vest. I 2013 var forholdet vendt om. Borgerne i Amager Vest tjente gennemsnitligt 234.000 kr. mod 219.000 kr. i Øst – en gennemsnitlig indkomstfremgang i Vest på 62.000 kr. mod 46.000 kr. i Øst. Amager Øst er nu den fjerde fattigste bydel i kommunen efter Nørre-bro, Bispebjerg og Vester-bro/Kongens Enghave.

Amager Øst er karakteri-seret ved en lille overvægt af den fattigste tiendedel sammenholdt med den rigeste tiendedel, mens Amager Vest har en større andel af borgere med høje indkomster men også re-lativt mange blandt den fattigste tiendedel. Ind-komstuligheden er derfor blevet større i Vest med en Gini-koefficient på 31 mod 29 i Amager Øst.

1) Den ækvivalerede familieindkomst tager højde for familiestørrelse og sammensætning, såle-des at de disponible ind-komster (indkomst minus skat) er sammenlignelige på trods af familiernes for-skelligheder.

2) Gini-koefficienten er et mål for den økonomiske ulighed. I intervallet 0-100 repræsenterer 0 et sam-fund, hvor alle borgere har præcis samme indkomst. En Gini-koefficient på 100 betyder, at kun én person modtager hele indkom-sten.

Den økonomiske ulighed mellem borgerne i Amager Øst vokser og er vokset markant siden år 2000.

NR. 9018 AMA’RØSTENDEBAT

Bilfri Søndag er stadig en mulighedLÆSERINDLÆG FRA: ANNA OVERLUND-SØRENSEN, NÆSTFORMAND I SF KØBENHAVN OG RASMUS STEENBERGER, BESTYRELSESMEDLEM I SF KØBENHAVN OG SF AMAGER

Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell fortæller ofte om at gøre indre by bilfri. I SF deler vi hans overordne-de mål om mindre trængsel i byen og fik derfor vedtaget et forsøg med Bilfri Søndag den 18/9 i år. Vi vil gerne bru-ge en enkelt dag på året til at udvikle nye tanker og mu-ligheder, der kan nedbringe trængslen for os alle i de re-sterende dage af året. Bilfri søndag vil udvikle vores op-fattelse af hvordan byrum-met kan indrettes og bruges.

Men når der skal findes penge til at gennemføre den bilfri søndag, savner vi Tek-nik- og Miljøborgmesterens opbakning. Der er sket en treenighed af benspænd, der gør det svært at komme videre med visionen om min-dre trængsel i København.

Først startede Teknik- og Miljøforvaltningen med at foreslå en pris på 5 millioner kroner. Mindre kunne nok gøre det. Så meldte Enheds-listen sig ud af budget 2016, hvorved de skabte mulighe-den for at de Konservative kunne nedlægge veto mod Bilfri søndag.

Senest har Teknik- og Mil-jøborgmesteren så været ude om bede lokaludvalgene finansiere den bilfri søndag. I SF tror vi også, at lokalud-valgene gerne vil bidrage – men der skal altså stadig findes penge til central ko-ordinering. Og hvis det er lokaludvalgene der skal løfte den økonomiske byrde, bur-de forslaget så ikke komme fra dem selv, i stedet for Tek-nik- og Miljøborgmesteren?

MEDLEMSFORSLAG OG VÆRDIFULD VIDENDerfor har vi i SF gjort to ting – vores lokaludvalgsmed-lemmer stiller nu, sammen med andre lokaludvalgs-medlemmer, medlemsfor-slag om lokale aktiviteter på Bilfri Søndag. Samtidig gør

vores folk i borgerrepræsen-tationen et sidste forsøg på at finde pengene til de fælles Københavner-aktiviteter.

Vi er grundlæggende imod at forvaltningerne går ind og beder lokaludvalgene om at finansiere forslag der politisk er vedtaget i Borger-repræsentationen. Det er ikke forvaltningens opgave. Vi håber dog at lokaludval-gene vil være med, fordi de samtaler og eksperimenter vi kan få på Bilfri Søndag, vil give en masse værdifuld viden til det videre arbejde med bl.a. bydelsplanerne. Bydelsplanerne starter net-op nu, og tegner sporene for fremtidens bydele i Køben-havn. Så de er meget vigtige.

Vi må som borgere alle sammen tage stilling til, hvordan vores by skal se ud, og hvilket liv vi skal have i vores lokalområde. Den samtale er lokaludvalgene meget erfarne og dygtige til at indgå i – også dygtigere end forvaltningen. Derfor håber vi at mange lokalud-valg ender med at lave akti-viteter på Bilfri Søndag.

Ændrede planer og skuffede borgereDen Grå Klods ved Sundbyvester Plads, Amagerbrogade 241, betragtes i lokalområdet som en skamplet, og et eksempel på uambitiøs byudvikling, hvor Københavns Kommunes forvaltning ikke formår at varetage vores fælles interesser overfor skrupelløse bygherrer – i dette tilfælde AAB. SF Amager kæmper imod.

FRA BESTYRELSEN I SF AMAGER

Siden vi så et læserbrev fra Adam Lavresen i Amager Bla-det i slutningen af april, har vi i SF Amager kæmpet for at få et svar på, hvordan man kan få lov at bygge en grim, grå be-tonklods på kanten af Sund-byvester plads – i krydset ved Gerbransvej. Det korte svar er: Kommunens forvaltning har godkendt det. Men hvor-for var det nødvendigt, var der ikke andre muligheder? Det vil ingen svare på, hverken AAB eller forvaltningen.

PLANER ÆNDRES IGEN – OG IGEN – OG IGENI den oprindelige lokalplan var godkendt et tårn, med murstensfacade. Da vi sidst spurgte ind til byggeriet, for et år siden, i april 2015, fik vi at vide fra AAB, at de ikke øn-skede at udlevere de opdate-rede tegninger. AABs davæ-rende medarbejder oplyse, at ”Bygningen ser ikke helt så-dan ud som på [arkitektens] hjemmeside. Det er knapt så fancy, men jeg synes stadig, det er et flot hus”.

Først senere, efter byg-geriets start kunne man på

AABs hjemmeside finde en meget simpel tegning af et tårn i sort materiale, uden nærmere forklaringer. Sene-re viser det sig, at heller ikke denne tegning holder vand. I forbindelse med rejsegil-det udkommer nemlig en pressemeddelelse, hvor der i bunden findes et lille ikon. Hvis man klikke på ikonet, kommer en ny tegning, hvor tårnets facade pludselig skal være grå strukturbeton. Selv skriver AAB om den nye bygning: ”En markant byg-ning, som er indpasset i og med respekt for det byggeri, som der allerede er i områ-det. (..). Den ny bebyggelse forholder sig til områdets ar-kitektoniske helhed. Tårnet har facader i indfarvet struk-tureret beton, som giver en smuk overflade og gør det til en oplevelse at betragte det markante hjørne mod Sund-byvester plads”.

Den lader vi lige stå lidt.Den struktur der nu står

på pladsen overholder hver-ken den nye tegning, eller de mange smukke ord. Tårnet har hverken en ”smuk over-flade” eller er ”indpasset med respekt for det byggeri der allerede er i området”.

Se bare billedet til denne ar-tikel, eller tag selv et smut forbi.

HVORDAN KAN DET SKE?I SF Amager er vi målløse over forløbet. Vi synes det er fordækt, og et udtryk for useriøs forvaltningspraksis og dårlig adfærd fra byg-herre, herunder at de ikke ville dele billederne med os da vi spurgte til det for et år siden. VI har derfor spurgt Lokaludvalget, om de vil gå ind i sagen, for at skabe maksimal pres på Køben-havns Kommunes forvalt-ning. Samtidig er vores BR-medlem Peter Thiele klar til at skabe pres fra politisk hold. Problemet med Den Grå Klods skal løses og må aldrig gentage sig.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra AAB. Det eneste de ønsker at oplyse er, at ”Vi er opmærksomme på, at der kan være delte meninger om det byggeri, som nu har indtaget pladsen og slutter kredsen af meget varieret byggerier omkring Sundbyvester Plads”

Den lader vi også lige stå lidt.

Bilfri søndag stadig en mulighedINDLÆG FRA TEKNIK- OG MILJØBORGMESTER MORTEN KABELL (EL) IFT. BILFRI SØNDAG SOM SVAR PÅ INDLÆGGET FRA DE TO SF’ERE.

Jeg forstår godt, at SF har travlt med at pege fingre ad andre, efter partiets politi-kere har måttet kapitulere i kampen om at få skabt en omfangsrig bilfri søndag i København. Jeg får skylden for ikke at ville finde penge til projektet, som jeg ellers er stor fortaler for, og Tek-nik- og Miljøforvaltningen får skylden for at være for am-bitiøs. Som tredje skyldige står Enhedslisten som parti for at have givet Konserva-tive vetoret ved at melde sig ud af budgetforhandlinger-ne sidste år. En treenighed af benspænd kalder Rasmus Steenberger og Anna Over-lund-Sørensen forløbet. Hvis jeg dog kan få de to højtstå-ende SF-repræsentanter til at fjerne skyklapperne og pudse br illerne, vil jeg gerne forklare, hvordan tingene hænger sammen – for deres udlægning må bero på mis-forståelser eller dårlig hu-kommelse.

Lad os først få rækkeføl-gen på plads: Budgettet for 2016 besluttes i september måned. Her ’meldte Enheds-listen sig ikke ud’ – over-borgmester Frank Jensen (S) smed Enhedslisten ud af forhandlingerne, da han hel-lere ville give afgiftslettelser til erhvervslivet og skære på

børneområdet end omvendt. Det var vi ikke indstillet på, og derfor røg vi ud af for-handlingslokalet.

I oktober bliver bilfri søn-dag vedtaget i Borgerrepræ-sentationen. Herfra bliver Teknik- og Miljøforvaltnin-gen altså sat i gang med ar-bejdet for alvor. Forvaltnin-gen vender tilbage med et budget for bilfri søndag, som skal i spil til overførselsfor-handlingerne i marts – hvor Enhedslisten ikke er velkom-men, da vi ikke er en del af budgettet for 2016. Det er SF til gengæld, og også Konser-vative. Allerede før forhand-lingerne melder K ud, at der ikke bliver nogen aftale, hvis bilfri søndag skal indgå i den. På samme måde kunne SF jo have sagt ’ingen aftale uden bilfri søndag’. Det gjorde man ikke, noterer jeg mig. I stedet skriver man pænt un-der på en aftale, som sikrer flere parkeringspladser i Kø-benhavn. Hvordan det hæn-ger sammen med ønsket om en bilfri søndag og en grøn-nere by, har jeg svært ved at se.

Rasmus Steenberger og Anna Overlund-Sørensen mener også, at jeg har bedt lokaludvalgene om at finan-siere den bilfri søndag. Det er nu så meget sagt. Jeg har opfordret lokaludvalgene til stadig at gøre noget ud af muligheden lokalt, hvis de har luft i budgetterne og ønsker at markere dagen. Præcist som SF nu har gjort gennem lokaludvalgene.

Med lokaludvalgenes tidlige tilkendegivelser om store interesser i sådan et projekt forstår jeg nok ikke helt de to SF’eres kritik. Men man må måske kun komme med den-ne opfordring som SF’er?

Når alt dette er sagt, så

lad mig slå fast, at SF og En-hedslisten er enige om, at en bilfri søndag er et frem-ragende forslag. Derfor ser vi også stadig på, om det er muligt at finde økonomi til at føre projektet ud i livet med kommunal støtte i større el-ler mindre grad. Samtidig har jeg også for længst bedt forvaltningen om at forbere-de et budgetnotat på en bil-fri søndag i 2017. Jeg håber, at SF vil være mere stand-haftige omkring dette for-slag til de kommende bud-getforhandlinger i efteråret, end partiets politikere var det under overførselssagen i marts. Det er trist at se, at de Konservative kan sætte en stopper for et projekt, som ellers nyder stor opbakning i København.

I Paris, som sidste år ople-vede stor tilslutning til en bil-fri søndag, er man gået over til en bilfri søndag om måne-den. En dag med renere luft, mindre støj og mere plads til bløde trafikanter. Det kunne vi lære noget af.

Skal vi ikke åbne naturcenteret for alle?ÅBENT BREV TIL PIA ALLERSLEV, MORTEN KABELL, GORM GUNNARSEN OG MALENE BARKHUS

Kære Pia, Morten, Gorm og Malene

Tak for sidste. Det er godt nok ved at være et år siden, men det var en god dag, da vi åbnede naturcenteret på Amager Strand. Det var ikke let at få det op at stå, men det lykkedes, for som vores teknik- og miljøborgmester sagde i sin tale, så er na-turcenteret et bevis på, at kommuner, politikere og for-valtninger faktisk godt kan samarbejde. Især når det er så oplagt succesfulde pro-jekter som Naturcentret.

I Lokaludvalg Amager Øst har vi været glade for sam-arbejdet om de fantastiske rammer for børneliv og læ-ring ved stranden. Det er et flot hus, og vi var alle enige om, at det ville blive en gave til børnene både i skoletid, institutionstid og i fritiden. Et åbent hus, hvor dagti-

merne skulle være fulde af læring, aftnerne af forenin-ger og weekenderne af børn med deres forældre. Det sagde vi i vores taler, og Ma-lene havde endda taget to flotte naturrygsække med fra Frederiksberg Kommune, som man skulle kunne låne i weekenden og opleve stran-den med sine børn.

Det er et år siden, og der er liv i huset i hverdagen, men i weekenderne er der lukket. Ting tager jo tid, men et år er nok til at komme i gang, og derfor var det også med en vis undren, at jeg fik besked fra Naturcenteret om, at der ikke er økonomi til at holde åbent i weekenden. I drifts-aftalen står der heller ikke noget om weekendåbent, selvom det gennem hele be-slutningsprocessen har væ-ret beskrevet som en del af naturcenterets funktion.

Det er både synd og skam, at det flotte hus ikke bliver brugt mere, når vi nu er så mange, der er enige om, at der er en gave til byens børn. Ret beset bør det ikke koste ret meget at ansætte nogle

dygtige studerende til at holde huset i gang i week-enden, så man kan klappe en fisk, fange en krappe og låne en rygsæk, som det var drømmen. Huset er der, og det har været dyrt, så derfor skal vi selvfølgelige bruge det fuldt ud, som det netop er intentionen.

Det var vi enige om sidste år, og jeg er sikker på, at vi stadig er enige, så skal vi ikke i fællesskab endnu en-gang vise, at vi kan arbejde sammen på tværs. I lokal-udvalget bidrager vi gerne med vores tid og lokale net-værk. Vi har også en smule puljemidler, som måske kan sættes i spil, og mon ikke to forvaltninger og to kommu-ner mellem sig kan finde den smule ekstra, det vil koste at åbne naturcenteret for alle, som vi aftalte for et år siden.

Mange hilsnerMartin Hein

Amager Øst Lokaludvalg

NR. 90 19AMA’RØSTEN ADRESSER / KALENDER

ADRESSEBOGEN

RETTELSER TIL ADRESSEBOGEN PÅ TLF.

82325514ELLER

MAIL: [email protected]

AGENDAFORENINGEN FOR SUNDBYv/ formand Lasse Rossenc/o Miljøpunkt Amager, Jemtelandsgade 328 12 50 56, [email protected]

AKTIVCENTRET SLØJFENAktivcenter for pensionisterØresundsvej 69 - 32 97 25 10 Åbent dagligt 9-16 [email protected]

AMAGER KULTURPUNKTØresundsvej 6 - 32 86 02 00www.amagerbio.dk

AMAGER UNGDOMSSKOLEKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3.For 13-18-årige. Kom forbi eller ring:82 32 55 50, ma-to 9-16; fr [email protected]

AMAGER ØST LOKALUDVALGKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4.Udvalgssekretær: Louise Lind: 28 11 94 [email protected]ølu.dk AMAGERBRO KULTURer Bibliotekshuset, Kvarterhuset,Prismen og Sundby Bibliotek

BIBLIOTEKSHUSET Rodosvej 4 - 33 66 30 00Selvbetjent åbningstid: 8-22Betjent åbningstid: ma, ti, on 15-18 to, fr 13-16; lør [email protected]

BØRNEKULTURHUS AMA’RAktiviteter for børn fra 0-16 år.Øresundsvej 8 B - 32 84 32 [email protected]ørnekulturhus-amar.dk

CAFÉ i KVARTERHUSET v. Luan BreguJemtelandsgade 3 - 32 95 85 75 / 22 52 00 45. - Mulighed for at holde fester i øens flotteste sal [email protected]

DET MARITIME UNDGOMSHUSErik Hauerberg, daglig lederAmager Strandvej 15 - 32 865 15 01mail@detmaritimeungdomshus.kk.dkwww.detmaritimeungdomshus.kk.dk

FRIVILLIGCENTER AMAGERSundholmsvej 8 - 61 26 55 49Ti - to [email protected] www.frivilligcenteramager.dk

FUNDAMENTETHolmbladsgade 73Åben anonym rådgivning32 54 10 33Ma, to, fr, lø, sø 15-21 To kl. 18: Store [email protected]

KVARTERHUSETJemtelandsgade 3 - 82 32 55 32Telefontid: ti, on, to 12-14Mange kulturarrangementer samt mulighed for at leje lokaler til møder og festMa-fr [email protected]

KØBENHAVNS BORGERSERVICE, SUNDBYAmager Centeret 200-3, 1Få ordnet dine ærinder med kommunenMa-on 10-17; to 9-18; fr [email protected]/borgerserviceSelvbetjening via nettet:www.kk.dk/selvbetjening

LEKTIEHJÆLP i KVARTERHUSETJemtelandsgade 3, 1. - 82 32 55 80Ma-to 17-18.30 Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, er der god hjælp at hente:Dygtige og engagerede lektiehjælpere er klar til at løse opgaver sammen med dig.

LÆRINGSCENTER KVARTERHUSETJemtelandsgade 3, 2.Yderligere information: 82 32 55 90Ti, to 14-16Erfarne hjælpere er klar til at hjælpe dig med IT-problemer, jobansøgninger, sprog-lige udfordringer, breve fra det off. mv. Medbring evt. din PC, tablet PC, smartphone m.v.

MILJØPUNKT AMAGERJemtelandsgade 3, 2. - 82 32 58 10Normalt ma-fr 9-16, altid ma [email protected]

MØDESTED AMAGER-COMMUNITYJemtelandsgade 3, 4. - 82 32 55 [email protected]

NATHANAELS KIRKEHolmbladsgade 19 - 32 95 43 66Åben kirke hver fredag [email protected] 19.dk

PRISMENHolmbladsgade 71 - 82 32 55 40Telefontid: ti, on, to 12-14Åbningstider: ma-to 8-23; fr, lø 8-22, sø [email protected]

PROJEKTBASEN, DET SOCIALE PARTNERSKABSundholmsvej 8 - 24 76 94 93Ma-fr 9-16Leder: Mikkel [email protected]

SERVICEBUTIKKEN AMAGERHolmbladsgade 10, 1. - 33 17 23 14Gratis anonym rådgivning til forældre på Amager. Socialrådgivere, familiekonsulenter, sundhedsplejerske og psykologer tilbyder 5 samtaler. - Ring og bestil tid hos koordinator Bodil Randklev.

SUNDBY BIBLIOTEKJemtelandsgade 3 - 33 66 30 00Selvbetjent åbningstid: 8-22Betjent åbningstid: ma 10-18; ti, on 12-18to 10-18; fre 13-16; lør [email protected]

SUNDBY LOKALHISTORISKE FORENINGAmager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 3.Formand: Jørgen Melskens32 58 17 53Møde første onsdag i måneden 18.45www.sundbylokalhistorie.dk

UNGDOMMENS UDDANNELSES-VEJLEDNINGDistrikt Amager, Chr.havn og Indre ByJemtelandsgade 3, 2. - 27 22 94 11Ma, on 13-16; to 13-18www.cv.kk.dk

UNG I JOB27 20 04 75. Kontortid kun torsdagOpsøgende vejledning for 19-24-å[email protected]

UNGERÅDGIVNINGENHolmbladsgade 99 - 32 96 07 96Tlf.tid ma-fr 9-21Leder: Henrik Gorm

VÆRESTEDET DRYS INDEnglandsvej 2 - 32 95 00 04Kontaktperson: Ella Ramsdal PedersenÅbningstider: ma, ti, to 12-15on, fr 18-21; lø 12-15; sø [email protected]

VÆRKSTEDSHUSET HANNOVERGADE 10Atelier, finmekanisk værksted, modeljern-bane, tekstilværksted, træ- og metal-grov-værksted m.m. - v/ T. Christensenwww.v-hus.dk

ZeBUØresundsvej 4 - 38 77 38 77www.zebu.dk

ÆLDRESAGEN SUNDBY - AMAGERBROKontor og aktivitetscenterHolmbladsgade 62 – 35 13 70 37Kontortid: ma-to 10-12(lukket juni, juli, december)IT-Café åben hver mandag 10-12 undtagen [email protected] kan også findes på nettet: http://kommunesider.aeldresagen.dk/5/koebenhavn/sundby/Sider/default.aspx.Hjemmesiden opdateres regelmæssigt med nye arrangementer og tilbud.

KØBENHAVNS ÆLDRERÅDAmager Østs repræsentanter:Mona Silleman: [email protected] Åge Sørensen: [email protected]

KALENDER

14/6 Borgermøde om ny skolekl. 17-20.30 Prismen, Holmbladsgade 71

15/6 Store Legedag Bredegrund Byggelegeplads

16/6 kl. 10-12 Borgermøde om ny skole for mødre på barsel Prismen, Holmbladsgade 71

18/6 kl. 11-14 Sundhed og cykeltur med lokaludvalget Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

19/6 Puppet Junior Musiktorvet, Øresundsvej 6

22/6 kl. 18.30 Lokaludvalgsmøde Kvarterhuset

23/6 kl. 17-20 Sankt Hans for børnefamilier Bredegrund Byggelegeplads

25/7 Ansøgningsfrist bydelspuljen

25/8 kl. 18.30 Lokaludvalgsmøde Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

29/8 Ansøgningsfrist bydelspuljen

KONCERTER OG ANDRE ARRANGEMENTER: Amager Bio: www.amagerbio.dk

Amagerbro Jazz: www.amagerbrojazz.dk

Beta: www.beta2300.dk

Kvarterhuset: www.kvarterhuset.kk.dk/ indhold/det-sker

Prismen: www.prismen.kk.dk/indhold/aktiviteter

Bibliotekshuset: www.bibliotek.kk.dk/bibliotek/ bibliotekshuset/arrangementer

Børnekulturhuset: www.boernekulturhusamar.kk.dk/ events

Børne- og Ungdomsteater ZeBU www.zebu.nu


For 20 år siden – Jeg lærte om demokratiet i HolmbladsgadekvarteretJeg blev mødt af sne og bidende kulde, da jeg en lørdag eftermiddag ankom til Kastrup Lufthavn i 1992 som politisk flygtning fra Irak. Snart 24 år efter kan jeg med stolthed sige, at jeg har lært og deltaget i demokratiet. Takket være Holmbladsgade-kvarteret.

AF HIKMAT HUSSEIN

Selvom jeg kommer fra en helt anden tilværelse i Irak, næsten en anden verden, så føler jeg mig den dag i dag hjemme på Amager. Det er her, jeg altid har boet under min tilværelse i Danmark, og her jeg har plantet rødder. Jeg er en rigtig Amagerka-ner.

Det har været svært at rykke rødderne op for der-efter at plante dem på ny i en fremmed kultur. Især når man kommer fra et land med diktatur og manglende ytringsfrihed. I Irak blev jeg fængslet bare for at eje en skrivemaskine uden regi-mets godkendelse. Det var en stor omvæltning at gå fra at have ingen frihed til at

have frihed til det meste. Fri-hed til at tænke, sige, spise og mene hvad man vil.

I 1996 startede jeg som multikulturelformidler i Pro-jektbasen. Et boligsocialt projekt i Holmbladsgade-kvarteret. Især to projekter under min tid i Projektbasen gav mig en øjenåbner for hvad det danske demokrati er gjort af.

ROCKERBORG I POLENSGADE - CYKELSTI I HOLMBLADSGADEI Polensgade var der åbnet en rockerborg og i den for-bindelse havde de lokale beboere arrangeret en de-monstration. Selveste den daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S),

var til stede ved demonstra-tionen. To ting overraskede mig: Hvordan en statsmini-ster overhovedet havde tid til at deltage i en lille demon-stration i en sidegade på Amager. Og hvordan det var muligt for beboernes tals-mand at rette kritik og indi-rekte true statsministeren med ordene ’Husk, vi er væl-gerne.’ Denne form for kritik og retorik ville aldrig kunne lade sig gøre i Irak. Beboer-ne på Amager fik deres vilje, og huset blev revet ned d.13. januar 1997..

Det andet projekt var en cykelsti på Holmbladgade. En gruppe beboere havde skrevet en ansøgning til kommunen med et ønske om en ny cykelsti. Et par måne-der efter var vejarbejdet på gaden allerede i gang Den form for borgerhenvendel-ser og indflydelse har jeg aldrig været vidne til.

DEN GODE DIALOG ER VEJEN FREMI 1998 startede Kvarterløftet et større projekt med bor-germøder, hvor folk havde mulighed for at komme med deres ideer til, hvordan man kunne løfte kvarteret. Der var stor tilslutning til bor-germøderne, og jeg kunne mærke, at borgerne var en-

gageret i deres eget kvarter. Flere arbejdsgrupper udar-bejdede projektbeskrivelser til omkring 100 ideer. Det vidner igen om det store be-boerdemokrati som hersker i Danmark. Et perfekt eksem-pel på demokrati i praksis.

Jeg har været utroligt glad for at kunne deltage i de demokratiske processer på flere forskellige planer her i landet. Alt lige fra skolebe-styrelsen, til valgkampagner på kommune og folketings-plan, til formand for Kø-benhavns Integrationsråd og medlem af Lokaludvalg Amager Øst . Jeg har lært at respektere andres holdnin-ger, og at den gode dialog altid er vejen frem.

Disse ting ville være umu-lige at lære, hvis jeg var ble-vet i Irak. Heldigvis endte jeg i Danmark, og jeg har kunnet give mine demokratiske vær-dier videre til mine sønner, som har taget dem til sig. Vi diskuterer ofte demokrati og politik omkring spisebordet.

De sidste fire år har jeg haft en fast klumme i et ira-kisk dagblad, hvor jeg skri-ver om Danmark og vores demokrati. Positive historier fra vores lille land, som de måske kan blive klogere af hjemme i Irak.

Foto: Willy Jensen

Cafe & fritidshjem for voksne - det moderne forsamlingshus

AF VIBE KIELSTRUP FRANTZEN - WWW.LIVSTJEK.DK

Jeg har gået på fritids-hjem, tilbage i halvfjerd-serne. Når jeg sender mine tanker tilbage til den tid og prøver at genskabe stem-ningen og mærke de følel-ser, det giver mig, så er der tale om ubekymrethed, nærværelse, begejstring, engagement, glæde og lykke.Jeg husker min barndom, indeholdende mange dage og perioder med en stor langsomme-lighed, som slet ikke findes i dag, ikke i mit eget fami-lieliv og ikke for mine egne børn. Der er en fart over hverdagen og livet i dag, som ikke fandtes i min barndom. Vores samfund, vores arbejdsmarked, vo-res levevis har de sidste mange år ofte vist sig at gøre mennesker frustre-rede, energiforladte, mis-modige, opgivende, nogle decideret syge og depres-sive. der er behov der ikke bliver dækket.

STOP OP, TAG EN PAUSE, KOM NED I GEARDer er større og større pres på individet, på fami-lien fra samfundets side, fra omverdenen, og tekno-logiske stiller os hele tiden på nye opgaver. Vi har der-for brug for at stoppe op, holde pauser kort sagt at komme ned i gear

Min overbevisning er, at krop og sind hænger ulø-seligt sammen.Travlhed, lang tids pres, ubehage-lige oplevelser sætter sig i kroppen. vi har brug for at sindet får ro, at man kan mærke sig selv og sine be-hov. Jeg har mærket det på min egen krop. Jeg er sidst i 40’erne, har 4 børn, hvoraf den yngste har ADHD og let autisme, væ-ret fuldtid på arbejdsmar-kedet i hele min karriere, været nede med stress af to omgange, sagde mit fastlønnet job op for lidt over et år siden, er nu selv-stændig med alt det nu kan give af udfordringer.

DET FREMTIDIGE, MODERNE FORSAMLINGSHUSMin vision er at være med til at etablere et stort hus på Amager indeholdende Cafe med sund mad og

friske juicer, galleri, salg af garn, kreativt håndar-bejde, og kunsthåndværk af kunstnere fra lokalom-rådet.Det skal være et sted. hvor man kan slappe af læse dagens avis, få gode råd om strik og an-det håndarbejde o.s.v. Om sommeren er der sidde-pladser udenfor, således, at stedet bliver en del af det lokale byliv.

Det kreative værksted vil have mange typer af brugergrupper f.eks. stressramte, langtids-sygemeldte Unge under uddannelse,Travle voksne, Stille børn der har brug for små grupper og ro til at udfolde sig. De forskel-lige brugergrupper kan så bruge huset på forskellige tidspunkter, og nogle af dem selvfølgelig på sam-me tid.

Udover de allerede nævnte aktiviteter vil der blive udbudt yoga, di-verse arrangementer og foredrag indenfor kreativ håndarbejde, samt per-sonlig udvikling, sundhed og mindfulness. stress- og styrkecoaching, kropste-rapi, akupunktur og mas-sage.

Har du lyst til at være med?Hvad tænker du? Ser du også behovet for et så-dant sted i vores samfund, her på Amager? Jeg kan ikke føre det ud i livet ale-ne, der er brug for ideer, input, sparring, en masse forskellige kompetencer, dialog med lokaludvalg, med kommunen og meget mere. Er du blevet nysger-rig og vil vide mere? Vil du være med?

Har du gået på fritidshjem som barn? kan du genkalde dig, det frirum, der eksisterede dér? - har du nok haft andre frirum i din barndom.. Et frirum til blot at være, til at folde din kreativitet ud, til blot at hænge ud, til at komme i flow, uden de store krav. er du interesseret så læs videre.

Lørdag på Musiktorvet - Øresundsvej 6AF RANDI SØRENSEN, FORMAND FOR TORVELAUGET

Lørdag den 12. august og lør-dag den 10. september 2016 er der endnu engang ”Lørda-ge på Musiktorvet”, hvor de to lokaludvalg i Amager Øst og Vest lokaludvalg i samar-bejde med Torvelauget by-der velkommen til hyggelige timer i tidsrummet 12-16.

Foruden muligheden for at få en dialog med de to lokaludvalg om aktuelle em-ner, og i særdeleshed om ar-bejdet med den kommende Bydelsplan, så vil der vanen tro være loppeboder, boder fra det lokale foreningsliv, underholdning for børn og voksne- og ikke mindst lop-pemarked. Det præcise pro-gram vil blive offentliggjort på lokaludvalgenes hjemme-

sider senest primo august. Dog kan vi allerede nu afslø-re, at vi i september får be-søg af en gammel kending: Jazzorkesteret Rose Room Dixie, som igen i år vil sen-de glade jazz-toner ud over pladsen. Vi vil også invitere de politiske partier på råd-huset til at diskutere bydels-plan med os. Hvad er f.eks. politikernes drømme for ud-viklingen af vores Amager?

NYT MUSIKTORV MED OVERDÆKNINGMan vil som tidligere kunne leje en loppebod på 2x2 me-ter til 50 kr. for voksne og 25 kr., hvis det er børnene selv, der sælger børneting fra en bod. Bord skal man selv medbringe. Kontakt [email protected], hvis du er interesseret i en bod.

Igen i år har Musiktorvet på Øresundsvej 6 (ved Ama-ger Bio) ændret udseende, nu er der kommet en over-dækning, og det får selvføl-gelig betydning for måden vi indretter pladsen på. Men selvom vi måske bytter lidt rundt på placeringerne, så vil du kunne finde mad -, kaffe- og ølboder, kreativt værk-sted for børn, informations-telt og meget mere. Ganske som de øvrige år. Kik forbi, der er gode lopper, god un-derholdning, aktiviteter for børn og mulighed for en god snak om dit lokalområde med medlemmer af lokalud-valgene. Foto: Ole Pedersen

ama'røsten 90

Documents