AmA’røstenU d g i v e s A f f o r e n i n g e n A m A ’ r ø s t e n n r . 7 9 1 5 . Å r g A n g s e p t e m b e r 2 0 1 3

musiktorvet kom på budgettet

side 5

Claus meyer åbner nyt bageri på amagerbrogade

side 16

lokaludvalgene bag nyt musikskoleforsøg

side 4

En ny vindmøllE til AmA’rkAnErnEtre nye vindmøller rejses snart på benzinøen prøvestenen. en af møllerne bliver folkeejet. søndag d. 6. oktober inviterer de involverede parter nysgerrige borgere til øl, vand og kage på byggepladsen. midt i skåltaler, konkurrencer og information, får deltagerne også mulighed for at komme op i en af møllerne på lynetten.

Af Denise H.e. robinson - ProjektmeDArbejDer i miljøPunkt AmAger

siden august måned i år har det rumsteret mere end sædvanligt ude på Prøvestenen. Årsagen er de tre nye Vestas-vindmøller, der til november rejses af Hofor (Hoved-stadens forsyningsselskab) som et led i den kommunale plan om at gøre københavn Co2-neutral i 2025.

De tre møller, der skal rejses, er model-len V80 2 mV fra Vestas. Hver mølle har en totalhøjde på 107 meter, og tilsammen kommer møllerne fra årsskiftet til at levere ca. 15 millioner kWh strøm til elnettet om året. Det svarer til ca. 4.000 husstandes år-lige elforbrug.

møllErnE grAvEs ind i støj-voldEnfor at bane vejen for den omfattende byg-geproces, er en ny vej blevet anlagt ud til Prøvestenen, som allerede er blevet brugt flittigt. På et tidspunkt kørte 90 vognlæs om dagen jord væk fra de tre gigantiske huller, der er blevet gravet 12 meter ind i støjvol-den for at gøre plads til møllernes funda-menter. støjvolden, som kommer til at huse

møllerne, adskiller havneområdet mod nord fra det rekreative område mod syd.

FrA lortE-ø til grøn ø

De nye vindmøller bliver ikke bare et nyt vartegn for benzinøen Prøvestenen på Amager, der i dag rummer både Amager-forbrænding og københavns oliehavn, og som siden 1934 har været kendt for sin massive opbevaring af benzin og olie i sto-re tankanlæg.

Prøvestensmøllerne bliver også et godt symbol på den transformation, Amager har været i gang med at gennemgå igennem en årrække. Den gamle lossepladsø Ama-ger er i fuld gang med at skifte identitet fra lorte ø til grøn ø.

AmAgEr cEntrum For grøn EnErgiproduktionud over de kommende tre vindmøller, der kommer til at kunne spejle sig i de tyve møl-ler på middelgrunden ud for Amager strand, findes der i dag også et biomassefyret kraft-varmeanlæg, et geotermisk forsøgsanlæg og et solvarmeforsøgsanlæg på Amager.

Centerleder i miljøpunkt Amager, Claus

knudsen, er slet ikke i tvivl om, at Ama-ger er ved at udvikle sig til et centrum for moderne, grøn energiproduktion: ”Alle de vedvarende energianlæg gør Amager til et af verdens førende byområder, når det gælder grøn og vedvarende energi” kon-staterer han og tilføjer med det samme: ”Det kan og bør vi være stolte af.”

lokAlE borgErE Får Fortrins-rEt til FolkEEjEt vindmøllEmed prøvestensmøllernes får Ama’rkaner-ne også mulighed for at investere i Ama-gers grønne energiproduktion. en af møl-lerne bliver nemlig folkeejet. Det betyder, at man som borger eller virksomhed kan købe andele i en af prøvestensmøllerne.

som andelshaver støtter man ikke kun københavns omlægning til grøn energi; man får samtidig del i det afkast, salget af den mølleproducerede strøm giver. Prisen for en andel bliver med al sandsynlighed 4.890 kr.

åbning For ForhåndstEgning til oktobErHvis man gerne vil investere i Amagers

grønne energiproduktion og københavns Co2-neutrale fremtid, åbnes der for for-håndstegning af mølleandelene i starten af oktober. i de første otte uger er det bor-gere, virksomheder og ejere af koloniha-ver indenfor 4,5 km afstand af møllerne, der har fortrinsret til at købe andelene. Derefter frigives andelene til resten af kø-benhavn og sidenhen resten af eu.

kom og sE, hvor møllErnE skAl stå!

Søndag d. 6. oktober kl. 14-16.30 inviterer Prøvestenens Vindmøllelaug, Hofor, københavns kommune og miljøpunkt Amager til en hyggelig eftermiddag, hvor alle interesserede borgere kan komme og høre mere om vindmøllerne på Prøvestenen. Der vil være aktiviteter for børn og voksne og mulighed for at komme op i en af de eksisterende møller på lynetten. Der bydes på vand, øl og kage.

kontakt denise@miljopunkt-amager.dk for nærmere anvisninger om, hvordan du kom-mer ud til vindmølleområdet.

billedet viser den 4,5 km zone, man skal bo indenfor for at have fortrins-ret til køb af andelene.”

2 AmA’røsten

Af ole PeDersen

for mange folk og folkeslag ville det at kunne gå til stemmeurnerne og vælge sine politikere være et kæmpeskridt i lighed med det Armstrong tog da han landede på månen 20. juli 1969 kl. 21.17 dansk tid.

men sådan er det ikke for danskene især når der er kommunalvalg. rigtig mange danskere gider ikke at møde frem og sætte deres kryds på stemmesedlen.

kun 52% af de stemmeberettige bor-gere i Amager øst stemte ved sidste kom-munalvalg. Der er ca. 43.000 stemmebe-rettigede i bydelen og det betyder, at over

20.000 stemmeberettige vælgere undlod at stemme. Det kan undre, at så mange borgere vil overlade det til deres medbor-gere at sammensætte den politiske for-samling, der i de næste 4 år skal træffe en lang række vidtgående beslutninger, der kommer til at berøre alle borgerne, uanset om man har stemt eller ej.

lokAludvAlgEt gør nogEt vEd sAgEnPå lokaludvalg Amager øst lokaludvalgs-møde d.29 august besluttede man at af-sætte midler til en kampagne, der har til

formål at øge stemmeprocenten ved kom-munalvalget.

lokaludvalget ønsker, at der skal fokuse-res på lokale emner, så som Amagerbroga-de, havnetunnel, letbane på Amagerbro-gade, de manglende klubpladser for unge i bydelen, Amager bakke projektet, og me-get mere kunne nævnes. selv om Amager øst på mange måder er en god bydel at bo i, at der stadig mange problemer der ikke er løst.

Vi ved at der blandt partierne er forskel-lige holdninger til hvordan opgaverne skal løses, og det er ikke uvigtigt hvilke politike-re der blever valgt til at varetage opgaven de næste 4 år.

lokAludvAlgEnE Er også i spilkommunalvalget er også en god anled-ning til at bringe lokaludvalgene på dags-ordenen. Vi ved, at der blandt partierne er forskellige holdninger til lokaludvalgene.

Hvis man ønsker en fortsat udvikling og styrkelse af lokaludvalgene, er det vigtigt at man tilkendegiver det ved sin stem-meafgivning. lokaludvalget vil gerne løse flere opgaver i bydelen, men det kræver at politikerne gør sig deres stilling klar, og er parate til at uddelegere flere opgaver til det lokale niveau.

lokaludvalget skal på det kraftigste op-fordre alle til at deltage i den demokratiske proces. gå til stemmeurnerne. giv din me-ning til kende. Vis at borgerne i Amager øst er parate til at tage ansvar på deres dagligdag og for bydelens udvikling.

så kan vi alle se hinanden i øjnene med god samvittighed når vi mødes efter val-get.

AmA’røstenJemtelandsgade 3tlf: 82 32 55 14e-mail: amageroestlokalud-valg@okf.kk.dk

Udgiver:AmAger øst lokAluDVAlg

AnsvArshAvende:jAn kyrsting

redAktionole PeDersen

ole melDgAArD

kArl Vogt nielsen

mArtin Duus

steen AnDersen

skribenter:mAlene borberg jensen

grAfisk tilrettelæggelse:jens burAu (suPergreen.Dk)

fotogrAf:bjørn tVersteD

trykotm AVistryk Herning-ikAst A/s.

distribUtion:Post DAnmArk

oplAg:31.000

uDkommer i Hele

AmAger øst byDel

hJemmeside:besøg

www.amageroestlokaludvalg.kk.dk/

Her kAn Du DoWnloADe De

seneste uDgiVelser Af AmA’røsten

AmA’røstens formÅl er:· styrke byDelens iDentitet

· informere om nye AktiViteter

og PlAner

· skAbe DebAt om byDelens

uDVikling

· styrke Den DemokrAtiske ProCes

deAdlinenæste nr. Af AmA’røsten

uDkommer D. 10 DeCember -

DeADline er D. 22. noVember

mAgErt budgEt For AmAgEr østpå trods af enkelte lyspunkter, bl.a musiktorvet, må budgetforliget budget 2014 anses for skuffende for amager øst bydel. bydelsplanerne er ikke med, og amagerbrogade udskudt.Af ole PeDersen – formAnD for AmAger øst lokAluDVAlg.

Den demokratiske bydelsplanlægningi 2012 udviklede Amager øst lokalud-

valg en bydelsplan i et tæt samarbejde med de interessede borgere i bydelen. by-delsplanlægningen mundede ud i 15 kon-krete projekter, der alle vil forbedre forhol-dene for borgerne i bydelen. bydelsplanen blev politisk vedtaget i 2013 og har fået mange rosende ord med sig af politikerne.

Desværre må vi konstatere at ikke et eneste af vore 15 projekter har fundet vej til politikernes bord på en sådan måde, at der er afsat penge i budget 2014 til at rea-lisere projekterne.

Det er ikke kun skuffende , men lang værre er, at det er også ødelæggende for den demokratiske bydelsplanlægning. Det har taget lokaludvalg Amager øst et

år at lave bydelsplanlægningen og utal-lige frivillige timer, foruden sekretariatsti-mer og kontante midler er brugt i denne proces.

mange borgere i bydelen har været ind-draget i forventning om, at deres indsats og bidrag til bydelsplanlægningen har haft betydning og ville udmønte sig i konkrete realiserbare projekter.

På den baggrund vil det blive overor-dentligt svært at motivere det kommende lokaludvalg og borgerne i bydelen til at deltage i den bydelsplanlægning, der efter planerne skal starte igen i 2015.

AmAgErbrogAdE – hvAd nu?

Vi må desvære konstatere, at de manglen-de penge til at realisere Amagerbrogade projektet ikke er blevet afsat. Det skyldes at de politikere, der i 2013 var enige om

at ændre Amagerbrogade, ikke har kunnet blive enige om det projektforslag forvalt-ningen har lagt på deres bord. Projektfor-slaget anviser hvordan Amagerbrogade kan omdannes til en grøn handelsgade, med dæmpet trafik og langt bedre be-tingelser for gående, cyklisterne og den kollektive trafik. Et projektforslag som har haft en omfattende borgerinddragelse, og som støttes af lokaludvalgene på Amager og af Ama’rbutikkerne. Vi må håbe, at po-litikerne i teknik og miljøudvalget snart bliver enige om et fornuftigt projekt, det fortjener Amagerbrogade og ikke mindst borgerne på Amager.

Det skal selvfølgelig nævnes, at jeg glæ-der mig over bevillingen til musiktorvets 2. etape og jeg vil så håbe, at det nye br i højere grad vil bidrage til at føre Amager øst bydelsplanprojekter ud i livet.

vAlg til nyE lokAludvAlg 2014Af DortHe sørensen eren

når kommunalvalget er overstået og bor-gerrepræsentationen sammensat, skal der vælges nye lokaludvalg.

De politiske partier, der er kommet i borgerrepræsentationen vælger hver et medlem til hvert af de 12 lokaludvalg i københavn. De resterende pladser (der er 23 pladser i et lokaludvalg) bliver så besat

af foreninger og organisationer indenfor nogle valggrupper.

Alle foreninger, organisationer, bruger-bestyrelser osv. , der har aktiviteter eller er hjemmehørende i Amager øst, kan sende en repræsentant til opstillingsmødet den 4. marts.

i løbet af efteråret kontakter sekretariatet de lokale foreninger, vi har kontaktinfor-mation om, med information om lokalud-

valgets arbejde og valget. Hvis du vil være sikker på, at din forening bliver inviteret, så send en mail til: amageroestlokaludvalg@okf.kk.dk.

tilmeldingsfristen til opstillingsmødet er den 27. januar, så husk at vi skal have jeres kontaktdetaljer i god tid.

i næste nummer af Amar’østen kan du læse meget mere om lokaludvalgets ar-bejde.

den 19 november er der kommunalvalg i danmark. ved sidste kommunalvalg stemte kun 52% af de stemmeberet-tigede i amager øst bydel. det skal der laves om på.

3September 2013

dEltAg i dEmokrAtiEt

- stEm til kommunAlvAlgEt d. 19. novEmbEr

sådAn stEmmEr jEg til kommunAlvAlgEt

Af DortHe sørensen eren

Der er kommunal- og regionsvalg i Dan-mark den 19. november. I København væl-ges ny borgerrepræsentation og i region Hovedstaden et nyt regionsråd.

Ved sidste kommunalvalg var stemme-procenten i Amager øst 52,42. Det er lidt lavere end gennemsnittet i københavn, hvor 54,4 procent af de stemmeberetti-gede valgte at stemme. københavns kom-mune og Amager øst lokaludvalg ønsker at hæve stemmeprocenten ved dette kom-munalvalg.

i denne artikel får du mere at vide om, hvor og hvordan du kan afgive din stemme.

borgerrepræsentationen er den øverste politiske myndighed i københavn. borger-repræsentationen har ansvaret for skoler, børnehaver, plejehjem, kulturhuse, veje og meget andet.

regionsrådet beskæftiger sig med em-

ner på tværs af kommunerne i hovedstads-området, f.eks. hospitaler og klimapolitik.

hvEm kAn stEmmE i dAnmArk?for at kunne stemme til kommunalvalg i københavn skal du opfylde følgende be-tingelser: ❚ Være fyldt 18 år på valgdagen ❚ Have folkeregisteradresse i københavn

senest 15 dage før valgdagen ❚ og enten være dansk statsborger ❚ eller være statsborger i et andet eu

land, island eller norge ❚ eller haft uafbrudt bopæl i Danmark i

minimum 3 år

hvor kAn jEg stEmmE:

På dit tilsendte valgkort står der, hvor du skal stemme.

i Amager øst skal du stemme på et af disse valgsteder: ❚ sønderbro skole ❚ lergravsparkens skole ❚ gerbrandskolen ❚ skolen ved sundet

hvordAn stEmmEr jEg?

På valgstedet vil der være skilte, der viser, hvor du skal gå hen. Du skal gå til et af valgbordene og få skannet dit valgkort. Hvis du ikke har dit valgkort kan du ved at vise legitimation få udskrevet et nyt kort. Herefter får du udleveret to stemmesedler.

Der er en hvid stemmeseddel til kom-munalvalget og en gul stemmeseddel til regionsvalget.

så stiller du dig i kø ved stemmebok-sene. Du skal stemme alene. Hvis du af fysiske grunde har brug for hjælp i stem-meboksen hjælper minimum to tilforord-nede dig.

Du kan stemme på tre måder: ❚ Parti (liste) stemme: Du sætter et

kryds (X) ud for det parti, du ønsker at stemme på.

❚ Personlig stemme: Du sætter kryds (X) ud for den kandidat, du ønsker at stemme på.

❚ blankt: Hvis du ikke vil stemme på en person eller et parti kan du aflevere en blank stemmeseddel. så tæller du med i valgdeltagelsen, men får ikke indfly-delse på, hvem der bliver valgt..

obs: Det er vigtigt, at din stemme er ty-delig og anonym. Det vil sige, at du skal sætte et tydeligt kryds ud for den kandidat eller det parti, du vil stemme på. krydset

må ikke stå på linjen eller udenfor feltet. Du må ikke bruge hjerter, dødningehove-der, smileys eller andre personlige mærker på din stemme.

Hvis stemmesedlen er gået i stykker, eller du har stemt forkert og vil ændre det, kan du rive stemmesedlen i stykker og aflevere den til valgsekretæren eller en tilforordnet og få udleveret en ny stemmeseddel. når du har sat dit kryds, folder du stemmesed-len sammen, går ud i den modsatte side af stemmeboksen end du kom ind og lægger stemmesedlen i en stemmeboks.

nu har du stemt!er du på ferie eller af andre grunde ikke

kan stemme på valgdagen kan du brev-stemme på københavns tre borgerser-vicecentre allerede nu. På Amager ligger borgerservice i Amagercenteret, på 1. sal.

Fra den 29. oktober kan du desuden stemme på en række biblioteker. På Ama-ger er det bibliotekshuset, rodosvej 4. lister med kandidaternes navne slås op i Borgerservice og på Biblioteket fra den 29. oktober.

du skal brevstemme senest lørdag den 16. november.

Hvis jeg pga. handicap eller lignende ikke kan komme til valgstedet eller bor-gerservice kan du brevstemme i dit eget hjem. Det skal du søge om mellem den 22. oktober og den 7. november. Hvis du modtager hjemmehjælp eller får besøg af en hjemmesygeplejerske kan du få ansøg-ningsskemaet af dem.

i ugen op til valget vil to tilforordnede så komme hjem til dig med en mobil stem-meboks.

du kan få mere information om valget på: www.kk.dk

ForsinkElsE og 1. spAdEstik til nAturcEntErEtnaturcenteret på amager strand blev sat i gang og så forsinket

Af mArtin Hein

Den 24. juni blev det første spadestik ta-get til naturcenteret på Amager strand. under to år efter de første spæde tanker blev tænk i lokaludvalg Amager øst, satte Anne Vang, formand for Amager strand jakob næsager, 1. viceborgmester fra fre-deriksberg margit ørsted og martin Hein fra lokaludvalget spaden i jorden sammen med en stor flok børn.

og det er netop børnene, der skal have glæde af det nye naturcenter, hvor skoletje-nesten fra foråret vil undervise, viser og lege sig gennem dagene med børn, fisk, krabber, sand og vand. i weekender er der åbent for alle og aftnerne er til sportsfolket, for huset skal aldrig stå stille, lød det fromme ønske fra både københavn og frederiksberg.

knAs i byggEtillAdElsEn

første spadestik blev dog ikke som nor-

malt efterfulgt af spadestik nummer to fra bygningsfolkene.

byggetilladelsen gav problemer, fordi det ikke som krævet i lokalplanen var mu-ligt at få fjernvarme ud på stranden. Der-til kom skærpede krav til energiforbruget, men med solceller og hårdt arbejde kom byggetilladelsen helt i hus midt i august

Det betyder, at Amager strand i/s først forventer naturcentret klar til åbning i marts-april 2014, men for formand jakob næsager er forsinkelsen også en mulighed for at finde de sidste penge til projektet.

”naturcenteret bliver et tilløbsstykke, og jeg kæmper for at få den sidste lille del at finansieringen på plads, så vi slipper for at lave en midlertidig løsning med den ene af de to bygninger. nu får vi lidt ekstra tid, og det er min ambition, at når foråret kommer, så er vi helt i mål – det er godt for børnene og det er også sund fornuft rent budgetmæssigt, siger jakob næsager.

Det er allerede lykkedes at skaffet eks-tra penge midler til en multianvendelige bådebro ved naturcentret. midlerne er gi-

vet af friluftsrådet samt fra puljen ’lokale grønne Partnerskaber’.

4 AmA’røsten

hAndi-nytDe fleste har vel nydt sommeren, som i år har vist sig fra en af sine bedre sider. Jeg har.det har dog været en blanding af gode og dårlige oplevelser. de gode i berlin, de dårlige desværre i amager øst.Af HAns j. møller – formAnD for DAnsk HAnDiCAP forbunD, købenHAVns AfD. og kørestolsbruger

først skal nævnes den meget overrasken-de sag omkring svømmebadet i frank-rigsgade. efter at kommunen har brugt et to-cifret millionbeløb på at renovere svømmebadet, har man gjort den totalt utilgængeligt for handicappede. Det vir-ker besynderligt at man forbedrer nogle faciliteter, sådan at man afskærer en del af befolkningen adgang, set i lyset af at kom-munen selv har vedtaget at alle offentlige lokaler skal gøres tilgængelige! Det der er sket i frankrigsgade svømmehal er jo sim-pelthen det modsatte!

når man så læser Pia Allerslevs svar i Amager bladet, hører man et af de ”old nordiske” argumenter for ikke at gøre ting tilgængelige, blive hevet frem fra gravhø-jene. Det er Dyrt at lave ting tilgængeligt for handicappede”, siger hun og så må man undre sig endnu mere.

måske holdt dette argument i middel-alderen, men i vores tidsalder holder den ikke mere. ikke alene er teknologien udvik-

let utrolig meget, men der nu også fun-det nemme, holdbare og billige løsninger. Denne viden er fuldt tilgængelig. jeg vil anbefale borgmesteren at kaste et blik på bl.a. statens bygningsforsknings institut skrivelser om emnet.

jeg er selvfølgelige glad for at problemet er med på ønskeseddelen til budgetfor-handlingerne, men bange for at det ”druk-ner” i alle de andre ønsker, men håber da i al fredsommelighed at man tager sig sam-men og lever op til sine egne vedtagelser.

(seneste nyt er, at at der er kommet pen-ge i handicaptilgængeligheden)

så var den anden af mine sommerople-velser af en helt anden støbning. jeg var igen i år en tur i berlin sammen med Dansk Handicap forbunds københavns afd. igen må jeg forbavses over hvor tilgængelig denne by er. Ved alle gadehjørner var der nedkørsler og ikke kun ved gadekryds. nedkørslerne var bygget ind i fortovene og virkede naturligt i gadebilledet. Altså ikke de ”asfaltpølser” vi ser herhjemme.

et andet problem man har når man sid-der på hjul er toiletforhold. Herhjemme er

der langt imellem handicaptoiletterne og her på Amager er de stort set ikke eksiste-rende efter butikkernes lukketid.

I Berlin var de fleste offentlige toiletter også forsynet med et handicaptoilet, og var der ikke et lige der hvor man stod, var der som regel skilte, som viste vej til det nærmeste. Hvis man skulle på restaurant, cafe m.m., var der i 85% af tilfældene både fysisk tilgængeligt og et handicaptoilet. At berlin så i tilgift er en spændende by gør bare oplevelsen endnu bedre. så jeg havde en uge, hvor jeg næsten ikke behøvede at bekymre mig om praktiske ting, når vi tog rundt, for også både busser, s-banen og toge var til at komme med, alt i alt en rig-tig god oplevelse, som jeg stærkt kan an-befale både til kørestolsbrugere og andre.

måske især beslutningstagere i miljø- og teknik udvalget og forvaltningen, så man ved selvsyn kan se hvor nemt, smart og billigt det kan lade sig gøre.

Husk at gør man byrummet tilgængeligt er det:

til glæDe for mAnge! til skADe for meget fÅ.

Fokus på sociAlE problEmEr i AmAgEr østmanglende væresteder for unge med psykiske lidelser. for mange skrøbelige og socialt udsatte mennesker i ensomhed og isolation. områder med lav sundhed koblet med sociale problemer. lejere der smides på gaden på grund af restance og mislighold. enlige mødre med ikke-vestlig baggrund med manglende ressourcer og ofte dårlige danskkundskaber.Af ole melDgAArD

sådan lød det fra deltagerne da Ama-ger øst lokaludvalg mer i Amager øst holdt workshop om sociale og sundmæssige udfordringer i bydelen i juni måned. Omkring 30 engage-rede mennesker deltog i workshop-pen. formålet var at mødes på tværs af institutionelle rammer og projekter for sammen at stille skarpt på byde-lens problemer, og især hvordan man kan trække på hinanden i tværgående samarbejde

På forskellig vis arbejder alle delta-gerne med bydelens sociale og sund-hedsmæssige problemer, som profes-sionelle eller som frivillige, men alle er optaget af at gøre en positiv forskel for mennesker og for bydelens liv.

Workshoppen var indkaldt af so-cial- og sundhedsgruppen (sosu)under lokaludvalg Amager øst. i den nye bydelsplan lægger lokaludvalget vægt på at Amager øst skal være en bydel i udvikling men også en social bæredygtig bydel med tryghed og trivsel for borgerne, også for de socialt udsatte grupper.

Amager Øst har ikke flere sociale problemer end så mange andre byde-le. På en række parametre ligger byde-len lige i midten målt med de øvrige bydele i københavn. men der er en del voksne, som er uden for arbejds-markedet, der er enlige forsørgere, som oplever isolation, der er fattige mennesker, og der er børn, som ikke får den rette opmærksomhed, lige-som der er ældre, som er ensomme og efterladte.

dEr skAl udArbEjdEs En hAndlEplAnsosu gruppen lægger vægt på at der udvikles en samlet strategi for den sociale og sundhedsmæssige indsats i bydelen for at modvirke social ud-stødning. sosu-gruppen vil indsamle materiale om de sociale og sundheds-mæssige forhold til brug for en social- og sundhedshandleplan for bydelen. et vigtigt element i en sådan lokal handleplan er en vidensplatform, hvor alle relevante fakta, statistikker og undersøgelser om bydelen samles ét sted. men også et styrket samarbejde mellem offentlige myndigheder og institutioner og lokale foreninger er vigtig for en vellykket social og sund-hedsmæssig indsats.

sosu-gruppen vil i løbet af efter-året udarbejde en handleplan for det sociale og sundhedsmæssige område. Alle er velkomne til at bidrage med forslag og ideer.

lokAludvAlgEnE bAg nyt musikskolEForsøgmed den rullende musikskole vil lokaludvalgene på amager udbrede kvalitetsundervisning til flere børn – billigt og uden besvær

Af mArtin Hein

musik er godt! ikke bare at lytte til – fak-tisk viser al forskning, at musik er godt for alt fra indlæring til integration. Alligevel er det sin sag at finde ordentlig musikunder-visning i københavn, medmindre man kan betale flere tusinde kroner og i øvrigt selv køre børnene rundt midt på dagen. som det er nu, er der kun musikskoler på en en-kelt skole på Amager samt i børnekultur-huset, men for de mindre børn er det ikke lige til at køre til skolen ved sundet kl 14. Derfor har lokaludvalgene i Amager øst og Vest i samarbejde udviklet et nyt tilbud, der bringer musikken til børnene.

”selvom alle er enige om, hvor vigtig musikken er for børn, så må vi konstatere, at det ikke lykkes at skabe ordentlige tilbud til den brede børnegruppe. med Den rul-lende musikskole tager vi udgangspunkt i børnenes hverdag, og i at musikundervis-ning skal have et højt fagligt niveau, hvis vi skal tage det alvorligt,” siger tovholder i projektgruppen randi sørensen fra lokal-udvalg Amager øst.

trompEtEr på hjul

ideen er ganske enkel. en ladcykel med instrumenter og en højtuddannet under-viser, der med udgangspunkt i de enkelte fritidshjems ønsker laver musikforløb over nogle måneder.

fritidshjemmene skal selv stille med en fast musikperson og gerne også tømme kælderen for instrumenter og målet er, at undervisningen har en kvalitet, så børnene flytter sig rent musikalsk.

”Vi kan ikke være bekendt, at vores børn ikke får nogle ordentlige tilbud om musik-undervisning, for musikken er på stort set alle måder en gave, alle har ret til. med Den rullende musikskole tror jeg på, at vi har fundet en model, hvor vi rent faktisk kan tilbyde seriøs og kvalificeret musikun-dervisning til en langt bredere målgruppe end i dag – ikke bare på fritidshjem, men også i folkeskolen, børnehave og klub” si-ger lederen af Amager kulturpunkt, jesper

nordahl, der er med i projektgruppen.

god stArt

i første omgang har lokaludvalgene fundet penge til et pilotprojekt, hvor fire fritids-hjem skal prøve konceptet af. målet er at udbrede ideen til hele øen, byen og på sigt hele landet.

og målt på de første reaktioner fra børn og voksne, er der noget at bygge på. for børnene var det sjovt at få gode instru-menter i hænderne og hjælp til at spille, og for de voksne er forløbet en mulighed for at få struktur på musikken, så det ikke bare bliver noget, man laver en gang i mellem.

- Det er super sjovt, synes jeg. og det er rart, at der kommer en udefra, som tager styringen, og at jeg i starten er mere på sidelinjen til at lave det mere pædagogiske i børneflokken, sådan så undervisningen kommer til at forløbe på en god og sjov måde, hvor alle kan være med, sagde Chri-stoffer mørk mydtskov fra fritidshjemmet

Herligheden til Dr københavn på første undervisningsdag.

Den rullende musikskole kører hele ef-terår, og kan Borgerrepræsentationen fin-de midler i budgetforhandlingerne, kører den videre også i 2014.

EksEmpEl:

en familie i københavns kommune har to børn og ønsker, at hvert barn skal modtage undervisning i et instrument én gang ugen-tligt (25 minutters undervisning/uge). Det koster familien cirka 6000 kroner om året. Derudover skal familien højst sandsynligt regne med at afsætte tid til at følge begge børn til undervisning, med mindre de er så heldige, at børnene går på en af de 13 skoler/steder, hvor københavns musikskole afholder undervisning, at der findes hold med undervisning i det ønskede instrument på deres skole og at der rent faktisk er plads på de aktuelle hold

FAktA:

københavns kommune tilbyder musi-kundervisning 13 steder (skoler/kulturhus). Der er 60 kommunale skoler i københavns kommune

På Amager har københavns musikskole undervisning 2 steder – på skolen ved sundet og i børnekulturhus Ama’r. Derudo-ver findes nogle private musikskoletilbud. fælles for alle tilbuddene er, at prisen ligger i samme høje prisniveau.

5September 2013

borgErnE på bAnEnProblematisk lokalplanforslag om Skanskas nye byggeri på Lergravsvej fik naboerne op af sofaen. især forslagene om øget bebebyggelsesprocent, højhusbyggeri og ubehagelige skyggevirkninger fik bølgerne til at gå højt.Af lAsse rossen- toVHolDer for lokAluDVAlgets ArbejDsgruPPe om miljø og PlAnlægning

forvaltningen havde indkaldt til borger-møde om høring af det nye lokalplanfor-slag d. 4 september på sønderbro skole. omkring 60 -70 utilfredse naboer var mødt op. . Arkitekten og kommunens folk redegjorde for projektforslaget. med en bebyggelsesprocent på 140 % vil man bygge med forskellig højde op til 37 meter svarende til 12 etager. Planen indeholder et hus på 37 m og et på 32 m.. Derudover vil de andre lavere bygninger også stå tæt og højt ved siden af naboerne og skygge på dem. kommunens politik er at man gerne ser tæt bebyggelse nær ved statio-ner som her.

På lokaludvalgets vegne forklarede jeg, at lokaludvalget afgiver høringssvar på by-delens vegne. Vi er på mødet for at høre borgernes meninger til hjælp ved udar-bejdelsen af vores høringssvar. Derudover er det muligt for alle at afgive deres eget høringssvar.

Der var store frustrationer på mødet over lokalplanforslaget, og borgerne var utilfredse med, at der ikke var afsat tid til dialog i plenum.

Der blev derfor opfordret til, at lokalud-valget kunne afholde et ekstra borgermø-de, hvor der var bedre tid til at borgeren kunne fremkomme med deres synspunk-ter. resultatet blev, at lokaludvalget boo-

kede lokaler til et nyt møde til onsdag d. 11. sep. og annoncerede det med det samme.

nyt borgErmødE i prismEn.

D. 11. september blev det nye borger-møde afholdt og denne gang uden for-valtningen og arkitektens medvirken. og imponerende nok mødte ligeså mange borgere frem som ved det første borger-møde. Dialogen afslørede, at naboerne er meget bekymrede over skanskas forslag til byggeri.

lokaludvalgssekretær Dorthe eren gen-nemgik dagsorden for mødet og hun re-degjorde for hvordan lokaludvalget afgiver sit høringssvar. Derefter dirigerede hun en lang debat i plenum og alle synspunkter blev skrevet omhyggeligt ned, Alle kunne følge med i processen oppe på skærmen.

medarbejder i lokaludvalget kristoffer theisen gennemgik skyggediagrammer-ne, som dog ikke gjorde folk hverken mere oplyste eller tilfredse end første gang de så dem. Der fremkom forslag om at fjerne nogle af de bygninger, der kommer til at skygge for naboerne. Dernæst blev der snakket om bebyggelsesprocenter , som ifølge forslaget skal være på 140%. Dette var man klart utilfreds med. man ønsker at fastholde den oprindelige bebyggelses-procent.

nogle mente at bygherren har lovet dem at der skulle bygges efter den gamle lokal-

plan på nabogrunden da de købte deres lejligheder. nu oplever de at den samme bygherre vil bygge noget helt andet som skygger ind på deres boliger. Der blev talt om at undersøger mulighederne for at an-lægge sag mod skanska.Der argumenteres desuden med at hvis der flytter mange fle-re mennesker ind vil der blive overfyldt på stranden. Det blev foreslået, at man prø-ver at enes om ca. tre hovedoverskrifter og det foreslås at ejerforeningerne sender fælles høringssvar. Det forslås at tale med journalister og politikere.

mødet foregik i en konstruktiv atmosfæ-re og der fremkom mange gode argumen-ter og selv om der var stærke bekymringer, og stor utilfredshed med lokalplansforsla-get og med skanska, var der en god tone.

lasse rossen takkede forsamlingen for deres bidrag til lokaludvalgets høringssvar og afslutningsvis fik lokaludvalgets for-mand lejlighed til at gøre opmærksom på det kommende valg til lokaludvalget d. 3. marts 2014 og opfordrede foreningerne til at møde frem til opstillingsmødet og evt. kandidere til lokaludvalget.

efterfølgende er lokaludvalget nu i gang med at udarbejde et høringssvar og det er på dagsorden til lokaludvalgsmøde d. 26 sept.m hvor det bliver besluttet. Der er offentlig adgang til lokaludvalgsmødet.

yderligere information på: http://www.aølu.dk

musiktorvEt kom på budgEttEtglædelig nyhed til borgerne på amager. 2. etape af musiktorvets store projekt er nu bevilget

Af rAnDi sørensen, næstformAnD i AmAger kulturPunkt

siden borgerrepræsentationen i 2008 ud-skrev en arkitektkonkurrence og derefter bevilligede de midler som områdefornyel-sesprojektet manglede til etape 1 af pro-jektet, så har Amager kulturpunkts besty-relse og venner arbejdet ihærdigt på at få penge til at færdiggøre de øvrige etaper.

i slutningen af 2012 stod etape 1 næsten færdig. Det omfattede en ombygning af lokaler i Amager kulturpunkt, øresundsvej 6, som skabte mulighed for dannelsen af betA, der er et lille, intimt spillested, som hver måned præsenterer en bred vifte af forskellige undergrundsnavne inden for alle genrer. betA ser det som sit hoved-formål at promovere nye nationale og internationale kunstnere også inden for nichegenrer, og der er meget hurtigt dan-net en meget anerkendt musikscene for up-coming ung musik, hvor unge menne-sker på frivillig basis er med til at skabe et unikt musiktilbud til byens unge. en rigtig succeshistorie.

i etape 1 lå endvidere en ombygning af pladsen rundt omkring Amager kultur-punkt til musiktorvet. kolde vintre, våde forår og færdiggørelsen af børnekultur-huset har på hver sin måde forsinket be-lægningen på pladsen, som dog endelig er færdig, og står smukt med sine hvide og sorte cirkler. med de tre forskellige rum, Pladsen, hvor musikken kan spille og anden aktivitet (loppemarked m.m.) kan foregå; Dagligstuen hvor man kan hænge ud og børnenes Plads mellem Amager bio og børnekulturhuset, så har amagerkaner-ne fået et allerede meget benyttet flot nyt byrum.

byrummEt blivEr Færdiggjortmed i planerne til musiktorvet var en overdækning af pladsen ud mod øre-

sundsvej, der også skal fungere som var-tegn for området, men der var ikke bevil-liget penge nok til at opføre den i første omgang.

Vi er derfor i Amager kulturpunkt rig-tig glade for, at forligsparterne omkring dette års kommunale budget i købehavn har prioriteret musiktorvet, således at vi nu kan gå i gang med overdækningen. Det færdiggør byrummet i overensstem-melse med den arkitektkonkurrence, som i sin tid vandt projektet, og skaber foruden en mere hel og æstetisk plads, også mulighed for at benytte pladsen i regnvejr.

dEr Er bEhov For En FællEs FoyErVi er også glade for, at de samme forligs-partenere har udtrykt vilje til fremover at se på resten af projektfaserne. Alle der har deres gang og frivillige arbejde i Amager bio ved at indgangs- og garderobeforhol-dene er elendige, og har man den glæde også at komme i børneteateret Zebu, så vil man opleve at indgangs-, garderobe- og toiletforhold ikke på nogen måde matcher den høje kvalitet, som i øvrigt kendeteg-ner teateret. Vi har derfor et meget stort ønske om at bygge en fælles foyer, som kan imødekomme begge kulturinstitutio-

ners behov, og tilføre mulighed for en ud-videlse af aktiviteterne til helt unge men-nesker, som i dag synes de er for voksne til at gå i børneteater, men ikke gamle nok til at gå i Amager bio sammen med forældre og bedsteforældre. At man i tilgift får en udvidelse af bioen, så der kan være flere tilhørere – og dermed også mulighed for at tiltrække endnu større musiknavne; det må glæde en enhver musikelsker på Ama-ger.

så vi glæder os over dette års budget-forlig. tak forligspartnerne til socialdemo-kraterne, sf enhedslisten, De radikale og Dansk folkeparti.

ideudkast fra Witraz/effekt

bEklAgElig ForsinkElsE AF sundby-østErhAl 2Af ole PeDersen.

bedste som alle troede, at projektet kørte på skinner, har det vist sig, at der er opstået uventede forsinkelser. se-niorkonsulent lis Danchell fra køben-havns kommunesøkonomiforvaltning oplyser, at bygherren længe har ven-tet på byggetilladelse, men desværre er der opstået komplikationer, da det viser sig, at der er anvist for få parke-ringspladser, og fordi der skal etable-res brandmur på grund af afstand til naboskel.

Der er nu opnået byggetilladelse og det betyder, at bygherre kan gå i gang med byggeriet. Dog vides det ikke hvornår de første gravemaskiner dukker op.

Hallen skulle have stået færdig ved udgangen af december 2014, men på baggrund af forsinkelsen har byg-herre fået udsættelse på aflevering af hallen, og det betyder at hallen først forventes færdig ved udgangen af fe-bruar 2015.

6 AmA’røsten

FAcAdEpris 2013for fjerde gang uddeler Amager Vest lo-kaludvalg og Amager øst lokaludvalg fa-cadeprisen sammen. fra den 1. oktober 2013 til og med den 22. oktober 2013 kan borgere på Amager foreslå en butiksfacade på Amagerbrogade, som de synes bedst har fortjent facadeprisen. forslagene kan indgives ved at skrive til info@avlu.dk, på www.avlu.dk eller til Amager Vest lokal-udvalg, Sundholmsvej 8, 2300 København S senest den 22. oktober 2013. en bedømmelseskomité, bestående af kø-benhavns stadsarkitekt tina saaby mad-sen, gudrun Christiansen fra foreningen til Hovedstadens forskønnelse, formand for Ama’r butikkerne tom fuglvig, kim jezus Henriksen fra Amager Vest lokalud-valg og randi sørensen fra Amager øst lokaludvalg, vil derefter vælge vinderen af facadeprisen og 15.000 kr. Prisen uddeles i uge 46.

HVEM SKAL HAVE PRISEN?

Send dit forslag med begrundelse og butikkens navn og husnummer til info@avlu.dk, på www.avlu.dkeller send det til Amager Vest LokaludvalgSundholmsvej 82300 Kbh S

Senest den 22. oktober 2013

Prisen på 15.000 kr. overrækkes i november

Se mere på www.avlu.dk

AMAGERBROGADE 2013

Foto: Michael Paludan/Amagerbladet

ÅRETS BUTIKSFACADE PÅ

vErdEn indtog AmAgEri to dage fejrede festivalen ’smag verden’ den kulturelle mangfoldighed i københavn på prags boulevard. det skete under temaet tradition og fornyelse, med gourmet mad, optog, kunst, workshops, events, gadefodbold, hygge, dans og musik.det skønnes at mellem 35.000 og 40.000 gæster besøgte festivalen.

Af steen AnDersen

Der var lagt op til et brag af en gadefest, da 85 foreninger, 15 restauranter og ca-féer, cirkusartister, kunstnere, musikere, dansere, karnevaloptog og tusindvis af mennesker mødtes ved den grønne stribe som løber ned igennem Prags boulevard. gæsterne kunne opleve verdensmusik, internationalt gadekøkken, dans fra fire kontinenter, happenings, kunst og meget andet.

festivalens formål er at skabe rammerne for en by med plads til etniske, religiøse og sociale forskelligheder.

”Vi er ganske tilfredse med arrangemen-tet og med at vi for første gang at vi var på Amager. Der var et godt samarbejdet med vores partnere i området, Prismen, PB43, World music festival, buret og de unge, lokaludvalget, foreningerne, og der var masser af god musik og mad”, siger nader Arian, projektleder på smag Verden.

regnen betød dog at gadeteater og sce-nen med verdensmusik måtte lukke ned nogle timer. men heldigvis afholdt det ikke københavnerne i at møde talstærkt frem. Det skønnes at mellem 35.000 og 40.000 gæster besøgte festivallen. Det betegner ar-rangørerne som et rigtigt godt fremmøde.

”Ved at blande foreninger, mad, musik, kunst, aktiviteter og lokale aktører, heri-blandt de unge, er vi sikre på, at have skabt en festival, som er ganske unik,” udtaler nader Arian.

Den generelle respons fra gæsterne,var, at de under festivalen oplevede køben-havn fra en masse nye sider. For fleres ved-kommende var det også første gang at de besøgte Holmbladsgade kvarteret.

lommEpEngE projEktEt

et af projekterne på festivalen som på sigt kan få direkte betydning lokalt er de unges lommepengeprojekt. i samarbejde med Prismen, københavns kommune, Amager øst lokaludvalg og møde- og aktivitets-stedet buret blev der etableret et projekt, hvor de unge fik løn for at hjælpe til under festivalen. De skulle stå for renovation, ren-gøring af toiletter, samlet skrald op, pakket borde ud og hjælpe lidt med at sætte telte op. Prismen var også med inde over lom-mepengeprojektet.

”Vi hørt om det lommepengeprojekt smag Verden havde haft på nørrebro, og så her en mulighed i at få koblet vores

børn og unge i kvarteret på projektet sam-men med Clifford Phillips fra buret. så vi søgte en del af pengene fra Amager øst lokaludvalg og smag Verden betalte det resterende. Der var lidt indkøringsvanske-ligheder i starten, eftersom mange af de unge ikke før har været i et arbejder-ar-bejdsgiver forhold, men da de fandt deres roller, blev det et fantastisk projekt,” for-tæller gert rosenkrantz fuglesang, daglig leder af idræts- og kulturhuset Prismen.

til dagligt bliver mange af de unge el-lers ofte beskyldt for ikke at opfører sig or-dentligt og lave ballade i kvarteret. under smag Verden gjorde de imidlertid et rigtig godt stykke arbejde, og derfor afholdt Pris-men et afslutningsarrangement, så de ud-over lønnen for deres arbejde, kunne få et klap på skulderen. Der deltog 50-60 unge i aldersgrupperne 13-15 år og 15-20 år, og arbejdsopgaver og lønnen var tilpasse de unges alder og evner til at tage ansvar.

En god og lærErig procEs

”Det var en klar fordel at vi som unge holdledere delte arbejdet op i områder, så vi hver især fik et område som vi havde ansvar for”, forklarer Daniel på 21 år. ”Hvis mine unge på 13-15 år ikke gjorde det or-dentligt, så hvilede ansvaret jo på mig,”

flere af de unge arbejdede både fredag, lørdag og søndag, og de vil rigtig gerne være med igen. både fordi det var en god følelse at være en del af et større projekt og fordi de samtidig fik løn for det. Næ-ste år håber holdlederne på at kunne være

med til selve planlægningen af festivalen og hvordan Prags boulevard skal indrettes. Hvad festivalen derudover kan forbedre til næste år, har Salah et bud på. ”Vi fik sand-wich til morgenmad, frokost og aftensmad i tre dage. jeg syntes at de næste år også skal dele madbilletter ud til de unge som arbejder, så de kan smage noget af alt det lækre mad i boderne. man arbejder jo hele dagen, går hjem og sover og står op og tager på arbejde på festivalen.”

smAg vErdEn til næstE år

om smag Verden skal være på Amager næste år er en politisk beslutning. festi-valen behøver ikke nødvendigvis at rykke rundt fra bydel til bydel hvert år. Det vil ifølge gert rosenkrantz fuglesang være en klar fordel at høste erfaringerne fra i år, så man ikke skal starte helt forfra et nyt sted næste gang, men kan arbejde videre på samarbejdet og få en bedre planlægnings-fase.

”Vi vil komme med en anbefaling, men vi skal også tage højde for vores samar-bejdspartneres interesser, altså køben-havns kommune og Copenhagen Coo-king. Hvis smag Verden bliver på Amager næste år, vil vi nok anbefale at placere den i Holmbladsgade eller Amagerbrogade, ef-tersom det er områdets hovedårer. Prags Boulevard var mere anonym, flere gæster havde svært ved at finde derhen og un-drede sig over hvorfor vi havde valgt at den,” forklarer nader Arian, projektleder smag Verden.

nyrEnovErEt skolEgård på søndErbro skolEAf jAn kyrsting

sønderbro skole har fået renoveret sin kreative skolegård af lærketræ, så klatretårnene, gangbroerne og klatre-tovene er blevet bedre og mere funkti-onelle. legeredskaberne er forsynede med et bedre faldunderlag og er der-for mere sikre. samtidig er der bygget flere store netgynger, så flere børn kan benytte dem i frikvartererne. Det har været et stort ønske hos eleverne.

en nedslidt legeplads ved børne-haveklasserne har ligeledes fået nye spændende legeredskaber, så de al-leryngste trygt kan boltre sig på deres eget område.

eleverne har taget de nye legemu-ligheder til sig med stor begejstring. De synes, skolegården er blevet endnu flottere, og de synes, det er dejligt at bevæge sig og blive udfordret i deres lege.

Derudover hjælper de nye 6. klasses elever i legepatruljen med lege i fri-kvartererne og udlåner bolde og sjip-petove, så der er mange muligheder for fantasifulde udfoldelser.

din by! dit vAlg!

– stEm til kommunAl-vAlgEt d. 19 novEmbEr

7September 2013

FilmklubbEn nicholson stArtEr ny sæson6 interessante filmoplevelser er på programmet for den nye sæson. I år er der oplægsholdere til alle forestillingerne

Af bent bjørnskoV - bibliotekAr

Den 3. oktober starter. Filmklubben Ni-cholson , der har sin beliggenhed i kvarter-huset i Jemtelandsgade 3, sin nye sæson. Det er nu tredie år i træk, at filmklubben kører med et fast program. Programmet består som sædvanlig af 6 film, som bliver vist i vintermånederne. Én hver måned i perioden fra oktober til marts.

tidligere sæsoner har filmklubben ni-cholson ved enkelte filmvisninger haft be-søg af filminstruktører, forfattere, journali-ster og andre relevante oplægsholdere. i år har målet været at få oplægsholdere til alle forestillinger. Dette for at give publikum noget ekstra med hjem ud over filmople-velsen. Vi ønsker at gøre vores publikum lidt klogere på film og forhåbentlig vil de fortælle om deres oplevelser her i kvarter-huset til deres venner og familie.

6 ForskElligE FilmoplEvElsEr

sæsonens program skulle gerne give pub-likum 6 forskellige filmoplevelser. Det be-står af 3 spillefilm og 3 dokumentarfilm. På grund af særlige regler og rettigheder, må ikke alle filmtitler nævnes direkte i denne omtale, men vi prøver at beskrive dem al-ligevel. Programmet kan selvfølgelig hen-tes i kvarterhuset , indeholdende alle rele-vante informationer.

3. oktober kommer publikum til at møde Politikens filmanmelder Kim Skotte. Han introducerer dokumentarfilmen om den ’glemte’ sanger sixto rodriguez. rodri-guez lavede i starten af halvfjerserne to album, bl.a. ’Cold fact’ som indeholder nummeret ’sugar man’.

Den 7. november viser vi en film af en

af de helt store instruktører, David lynch. til at fortælle om hans sære univers, som man møder i de fleste af hans film, får vi denne aften besøg af professor Anne jer-slev. Hun har skrevet bogen ’David lynch i vore øjne’ og kan om nogen give aftenens publikum et godt afsæt til aftenens film.

Portrætfilmen ’Palme’, om en af nordens mest markante og kontroversielle politike-re, olof Palme, bliver vist den 5. december. Denne aften får vi besøg af én af filmens to instruktører, maud nycander. Hun vil for-tælle om filmens tilblivelse og publikum får mulighed for at stille spørgsmål.

i mesterinstruktøren stanley kubricks film ’Ondskabens hotel’ spiller Room 237 en stor rolle. Det gør dette værelse også i filmen af samme navn, som vi viser den 9. januar. Der er, siden filmen kom frem i 1980, kommet mange bud på, hvad Ku-bricks budskab med filmen egentlig var og det er dét aftenens film handler om. De mange teorier bliver fremlagt med stor entusiasme. Til at præsentere filmen får vi besøg af Claus toft nielsen, som er ekspert på ’ondskabens hotel’. Vises med engelske undertekster.

På filmaftenen den 6. februar er der lagt

op til at man kan få styret sine interesser inden for hele tre kunstarter. forfatteren Thomas Mann skrev i 1912 den store no-velle ’Døden i Venedig’, om komponisten gustav Aschenbach, som er et slet skjult portræt af virkelighedens gustav mahler. Vi viser filmversionen af novellen. Et me-sterværk af den store italienske instruktør luchino Visconti. formanden for Det Dan-ske thomas mann selskab, morten Dyssel Mortensen, introducere filmen i litterært lys og han vil med garanti også komme ind på brugen af Mahlers musik i filmen. se frem til en smuk oplevelse. Vises med engelske undertekster.

Sæsonens sidste film er af en tidens helt store europæiske instruktører, michael Ha-neke. Haneke har i år vundet et hav af pri-ser for sin film ’Amour’. Denne aften viser vi hans forrige film, som skildrer et lille tysk samfund, der holdes sammen af en ond blanding af undertrykkelse, vold og dob-beltmoral i tiden lige før første Verdens-krig. Det er en uafrystelig film om, hvordan ondskaben slår rod og trives i et samfund, hvor mishandling og ensretning er dagens orden. filmskribent steffen Hven introdu-cerer filmen.

”dEt krævEr En lAndsby At opdrAgE Et bArn”sådan lyder et afrikansk ordsprog. men sådan fungerer virkeligheden ikke for mange børnefamilier i dag, som står meget alene med ansvaret. og det kan være sårbart. Home start vil hjælpe med frivilligt arbejdeAf ole melDgAArD

Home-start familiekontakt er en frivillig for-ening som etablerer kontakt mellem frivil-lige familievenner og pressede småbørns-familier. en frivillig familieven besøger og hjælper en familie 2-3 timer én gang om ugen gennem ½-1 år. Hjælpen kan være praktisk og/eller venskabelig. lokalafdelin-gen af Home-start i københavn har eksiste-ret siden april 2010. særligt på Amager er der både blandt familier og professionelle stor interesse for afdelingens virke. udover at få en familieven, når den rigtige frivillige er der, tilbyder afdelingen at man kan del-tage i en brunchklub i familierådgivningens lokaler én søndag om måneden. På denne måde kan man udvide sit netværk og få et pust fra hverdagens strabadser.

dEt Er børnEnE dEt går ud ovEr”Vi oplever stigende interesse for at få en familieven”, udtaler lokalkoordinator lone engels. ”mange småbørnsfamilier i dag oplever at stå meget alene med det hele. Måske er de flyttet og dermed kommet væk fra netværket, bedsteforældrene ar-bejder eller rejser, vennerne har selv travlt osv. med fuldtidsjob, studier, forældre-møder, fritidsaktiviteter for både børn og

voksne, speltbol-le-bagning osv er det blevet svært for mange at få tiden til at slå til. De fleste klarer sig , men nogle snub-ler eller hænger i med det yderste af neglene. man ved jo godt, det er børnene det

går udover hvis de voksne bliver syge eller føler sig magtesløse. Derfor giver Home-start børnene dét forældrene har brug for. Familierne er selv med til at definere det – så de får lige netop dét De har brug for. Vi får rigtigt gode tilbagemeldinger fra vores frivillige – siger lone engels. Det at kunne bruge sin forældreerfaring og få lov til at træde ind hos en anden familie er en me-get stor gave. jeg startede selv som frivillig og kan skrive under på, at man får så uen-deligt meget mere igen end man giver. fri-villige kommer på et forberedelseskursus, hvor de også møder andre frivillige og ud-vider eget netværk. og de bliver fulgt og vejledt af koordinator under hele forløbet.

dEn godE nAbo

jeg mener at vi skal blive bedre til at tage

os af hinanden i vores lokalsamfund, siger Lone. Vi skal genopfinde ”den gode nabo” – og turde involvere os mere i hinandens liv på en god og sober måde. Home-start giver en mulighed for at gøre dette – til stor glæde for både frivillige og familier” slutter lone engels.

læs mere på www.home-start.dk – eller kontakt lokalkoordina-tor lone engels på koebenhavn@home-start.dk el 20 74 12 92.

FAktA:

Home-start er en forening hvor frivil-lige familievenner støtter og hjælper en småbørnsfamilie ved at besøge dem et par timer om ugen gennem ½-1 år. Hjælpen kan være praktisk og/eller venskabelig. Det er typisk familier uden det store netværk som beder om hjælp. en familieven er selv forælder eller har anden erfaring med børn. med andre ord; kan du smøre en madpa-kke, kan du gå en tur med barnevognen, kan du lytte og være der for mennesker, der måske handler og tænker anderledes end du gør? så kan du være frivilllig i Home-start.

koFoEds skolE åbnEr nyt cEntEr For ungE hjEmløsEgruppen af unge hjemløse under 30 år vokser hastigt. kofoeds skole åbner nu et kontaktcenter hvor de unge kan få basal hjælp og rådgivning til at komme videre.

Af ole melDgAArD

kofoeds skole har åbnet et nyt kon-taktcenter for unge hjemløse på kul-torvet i den indre by. formålet med centret er at møde de unge hjemløse og få dem ind i en af skolens ung-domsboliger for at arbejde helheds-orienteret med dem om uddannelse, bolig, økonomi, familie og venner.

unge fylder mere og mere blandt de hjemløse, og unge under 30 år er den gruppe af hjemløse, som vokser hurtigst. gruppen af helt unge hjem-løse er næsten fordoblet fra 2009 til 2013. I 2009 var der 633 unge mellem 18 og 24 år. I 2013 var tallet steget til 1.138. I Københavns Kommune steg andelen fra 150 til 225. især i omegns-kommunerne har der været en kraftig stigning i antallet af unge hjemløse, fra 112 i 2009 til 312 i 2013.

hjælp til At kommE vidErE

De unge hjemløse har ofte massivt og komplekse sociale problemer. mange er i forvejen kendt af børne- og ung-domsforvaltningen, og de har haft problemer i deres opvækstmiljø og levet med misbrug og psykiske pro-blemer. samtidig er det småt med sociale tilbud, som er målrettet unge hjemløse.

i kontaktcentret vil de unge i før-ste omgang kunne få basal hjælp, som noget at spise, vask af tøj, bad, adgang til internet og opladning af mobiltelefon. Herudover vil centrets medarbejdere supplere med samtaler og støtte, f.eks. til at få genskabt kon-takten til familien, venner, hjemkom-mune og andre myndigheder.

når den fornødne tillid er opbyg-get har centret en række klubværelser, hvor nogle vil kunne bo, mens der ar-bejdes på at etablere en social handle-plan. et led i en handleplan kan være at den unge flytter ind i en af Kofoeds skoles ungdomsboliger på Amager, hvor de kan få bo-træning og støtte til at bearbejde misbrug og andre pro-blemer og finde deres retning i for-hold til uddannelse og arbejde.

8 AmA’røsten

hjErtEForEningEns lokAlkomité ørEstAd/sundbyAf mArgit grome

Den nordlige del af Amager har i en del år ikke haft en lokalkomité for Hjerteforenin-gen. en lokalkomité er en slags ”underafde-ling” af hjerteforeningen. Hver lokalkomité består af en bestyrelse og andre frivillige, som i deres fritid forsøger at få oplysnings-møder og andre hjerte-relaterede arrange-menter op at stå i lokalområdet. Der føres regnskab og afholdes generalforsamling - ganske som andre foreninger. for nogle år siden besluttede nogle medlemmer af hjerteforeningen sig for at starte en lokal-komité i ørestad.

udgangspunktet var, at der allerede var en aktivitet i gang, nemlig stavgang/gang-motion på Amager fælled iværksat af 2 herboende finner, der kendte teknikken fra deres hjemland. Flere og flere deltog, og man besluttede at få oprettet en Hjertesti i det dejlige område. Denne blev indviet den 1. januar 2009, med daværende sund-hedsborgmester mogens lønborg.

Det gik dog op for deltagerne, at der ikke var en hjertekomité i resten af det nordlige Amager, så man besluttede der-for – efter aftale med Hjerteforeningen – at ændre navn til ørestad/sundby for at sig-nalere, at tilbuddene var til alle i postnum-mer 2300 S. Siden da er der kommet gang i flere aktiviteter:

stAvgAng/gAngmotion:

Vi har fortsat stavgang/gangmotion hver søndag klokken 10 til ca. 11.30 på Amager fælled. mødestedet er lige nedenfor Dr-byens metrostation. Vi følger Hjertestien og ruten er ca. 5 km. Der er mulighed for at splitte op, så man kan gå længere og hurtigere, men der er opsamlingssteder, så alle kan være med. ingen bliver efterladt. Der er en sundhedskonsulent tilknyttet,

som periodevis underviser i opvarmning/udspænding/ stavgang. i sommermå-nederne (til og med september måned) er der yderligere stavgang torsdag aften klokken 19. Alle er velkomne.

cAFé-mødEr For hjErtEsygE og pårørEndE: Vi har et meget fint samarbejde med Fore-byggelsescenter Amager, og vi har i et års tid arrangeret Cafémøder den første torsdag i hver måned her. Der er forskel-lige emner, der bliver drøftet, og i inde-værende år har Hjerteforeningen centralt yder stor hjælp med foredragsholdere. Emnerne for efteråret 2013 er således:

Torsdag den 3. oktober: ICD-oplæg v. britta Christensen, tidl. bioanalytiker, rH.

torsdag den 7. november: motions-op-læg ved fysioterapeut martin Walsøe fra Hjerteforeningen.

torsdag den 5. December: julehygge, samt et lille oplæg ved ”vores” hjertesyge-plejerske fra Hjerteforeningen: Charlotte.

Det foregår i forebyggelsescenter Ama-ger, Hans Bogbinders ale 3, opgang 7. 2300 S. (Bygningen inde i gården). Klok-ken 15.00 til ca. 17.00. Det er ikke nødven-digt med tilmelding, man kan blot møde op. Der er også mulighed for at få målt blodtryk.

AndrE AktivitEtEr

yderligere stiller vi os gerne til rådighed ved at måle blodtryk (fx i matas), og vi har i foråret demonstreret livreddende førstehjælp i 2 lokale matas butikker. Vi har arrangeret et 3-timers kursus i livred-dende førstehjælp, hvor en sygeplejerske fra Hjerteforeningen underviste. til kyst-vandringsdagen arrangerede vi, i sam-arbejde med naturfredningsforeningen,

en kystvandring på cykel fra naturcenter Vestamager langs Vestamagers kyst med guide. Det var en stor succes. i 2012 var der arrangeret en rejse til Helsinki (2 dage) og dernæst med fly videre til Levi i finsk Lapland, hvor vi var i 4 dage. En dej-lig tur, hvor vi mødtes med repræsentanter fra den finske hjerteforening, Sydänliitto og gik ture i den spændende storby og det smukke, kuperede landskab i levi.

hjErtEstArtErE og hjErtE-stArtErdAgEn:I Danmark er der hvert år 3.500 personer, som falder om med et hjertestop uden for hospital. Deres chance for at overleve af-hænger af, at der er mennesker til stede, som kan - og tør - yde livreddende første-hjælp. i dag overlever kun ca. 10 % hjerte-stop udenfor hospital i DK. Hvis flere dan-skere lærer at redde liv, kan endnu flere liv reddes.

Den 16. oktober 2013 er det Hjertestar-terdag i Danmark og i resten af eu. for-målet med dagen er at skabe opmærk-somhed omkring livreddende førstehjælp. Dagen bliver markeret med en lang række spændende og lærerige arrangementer i hele landet. man kan læse mere om det på www.hjertestarterdagen.dk.

fx vil rådgivningscentrene på dagen tilbyde gratis, korte instruktioner i livred-dende førstehjælp. Vores nærmeste råd-givningscenter er Hauser Plads 32 3 sal i københavn.

I perioden 16. september til 29. okto-ber 2013 inviterer DRG og TrygFonden til en konkurrence, der handler om at finde de hjertestartere, der endnu ikke er regi-streret. man kan give besked om eventu-elle uregistrerede hjertestartere på www.hjertestarterdagen.dk. først når en besked

er sendt til hjemmesiden, deltager man i konkurrencen.

Jo flere hjertestartere, der er registreret på www.hjertestarter.dk, jo flere kan vi hjælpe ved et hjertestop. Personalet på alarmcentralen kan på hjemmesiden se de registrerede hjertestartere og guide om-kringstående redderne derhen. jeg håber, frivillige over hele landet vil være med til at lede efter de hjertestartere, der endnu ikke er med på www.hjertestarter.dk og opfordre ejerne til at registrere dem. Det redder liv, siger Hanne balle, ansvarlig for hjertestart i Hjerteforeningen.

en hurtig optælling viser, at der i ho-vedstaden er registreret 668 hjertestartere – og blot ca. 150 af dem er registreret i Sundby. Vi håber, at flere vil være op-mærksomme på vigtigheden af, at få sin hjertestarter registreret, således at man kan være med til at redde liv, hvis det skul-le blive nødvendigt.

i øvrigt iværksætter Hjerteforeningen og lokalkomiteerne en kampagne: gør no-get for Hjertet , som løber af stablen fra den 4. november og året ud.

Frivillig:

Vi kan altid bruge ekstra hænder. skulle nogen have lyst til at iværksætte en ”hjer-tevenlig” aktivitet og stå for den, vil vi selvfølgelig være behjælpelig med mails/opslag mv.

yderligere oplysninger: facebook: https://www.face-book.com/hjerte2300sHjemmeside: http://www.hjer-teforeningen.dk/lkoerestad/margit grome, formand for Hjertefor-eningens lokalkomité ørestad/sundby.Mail: hjerteforeninger2300s@gmail.com

9September 2013

mEns vi stAdig vEntEr på ny AmAgErbrogAdEefter omfattende borgerinddragelse og inddragelse af lokale samarbejdspartnere blev der udarbejdet et flot projektforslag om ny Amagerbrogade. Uenighed blandt politikerne har forsinket processen, men vi håber at en afklaring er på vej.

Af rAnDi sørensen, meDlem Af lokAluDVAlget, toVHolDer PÅ AD HoC gruPPen VeDr. AmAgerbrogADe og ole PeDersen, formAnD for AmAger øst lokAluDVAlg

forårets travle forløb med at få udarbej-det en helhedsplan for Amagerbrogade har tabt pusten. Forligsparterne bag 2013 budgettet kan ikke blive enige om detaljer-ne i helhedsplanen. nogle vil gerne have flere buslommer, andre vil gerne bibehol-de venstresvinget ned ad Holmbladsgade. nogle er bekymrede for bus- og bilfrem-kommeligheden. Andre for om cykel- og fortovsarealet kan blive bredt nok. Alt i alt viser det , at det er en svær øvelse at få mange forskellige partiers ønsker til trafik-afvikling og byrum ned i en fælles helheds-plan.

selvom øvelsen er svær, er den nød-vendig. behovet for at omstille Amager-brogade til en grøn og mere fredelig han-delsgade med åbne pladser og torve er åbenlyst. borgerne og lokaludvalgene på Amager har tilkendegivet deres meninger og vist vejen.

i lokaludvalget ser vi gerne, at der snart træffes de nødvendige beslutninger og hvis nogle i teknik og miljøudvalget stadig er i tvivl om behovet, vil vi gerne invitere dem på en cykeltur på Amagerbrogade i myldretiden. men husk cykelhjelmen. Det er ikke helt ufarligt.

ForslAg til ændring i lokAl-plAnEn.mens vi venter på helhedsplanen har for-valtningen fremsendt forslag til tillæg til lokalplan 158, som er den plan, der bl.a. regulerer brugen af stueetagerne på Ama-gerbrogade. i dag er der i princippet for-bud i mod at udøve liberale erhverv i stue-etagen. Det vil sige banker, fodterapeuter, ejendomsmæglere og lign. når der i dag alligevel findes den slags erhverv i stueeta-gen skyldes det, at der er givet dispensa-tion til de pågældende matrikler.

Det er vi i lokaludvalg Amager øst ikke tilhænger af. Hvis man på denne måde åbner op for liberale erhverv frygter vi, at store dele af Amagerbrogade i løbet af kort tid vil forvandle sig til at gade domineret af banker, tandklinikker, fodterapeuter, ejen-domsmæglere og deslige. Det vil ikke frem-me gadens mulighed for at udvikle sig til en blomstrende og mangfoldig handelsgade. Derfor mener vi, at man skal fastholde den nuværende lokalplan, men stadig muliggø-re, at man stadig kan give dispensationer, hvis det er rimeligt og hensigtsmæssigt.

dEt hAndlEr om FrEmtidEn

når vi i lokaludvalg Amager øst har svaret, at vi gerne vil vente med en ændring af lokalplanen, er det fordi vi ved, at har man først givet tilladelse til liberale erhverv, så kan man ikke trække tilladelsen tilbage. Vi

vil gerne se, om ikke planerne om at æn-dre Amagerbrogade vil give mere handel og liv i gaden, før vi lader de liberale er-hverv flytte ind i stueetagen.

skiltning og FAcAdEr

Det kunne pynte gevaldigt at få strammet op på skiltningen og butikkernes facader på Amagerbrogade. lokaleudvalgene har gennem de sidste år prøvet at fremme det gode eksempel ved at uddele en fa-cadepris til årets smukkeste facade. Det fortsætter vi med. men den afsmittende effekt på de øvrige butikker er ikke sket så hurtigt, som vi kunne ønske os. Vi overve-jer nu, om vi skal ”stramme tøjlerne” og bede forvaltningen håndhæve kravet om åbne butiksfacader. Alt for mange steder er vinduerne klistret til med store plakater i stedet for en udstilling af de varer, man kan købe og kikket ind i butikken er væk.

Der er indtil videre afsat 40 millioner til ny Amagerbrogade. Vi havde håbet på, at man i år på budgettet havde afsat de re-sterende 80 millioner. Det skete ikke. Vi er dog overbeviste om, at politikerne på råd-huset ønsker at stå ved deres beslutning om at ændre Amagerbrogade. Vi tror på, at man på tværs af meningsforskellige kan se nødvendigheden af at der gøres noget, og at det sker snart. i lokaludvalget står vi parat til at arbejde videre med sagen.

En lørdAg på musiktorvEtAf rAnDi sørensen, formAnD for torVelAuget lørDAge PÅ musiktorVet.

lørdag den 14. september var det andet og sidste lørdag på musiktorvet arran-gement for i år og det blev en dejlig dag. Vejret var strålende, loppeboderne var mange og forskelligartede, musikken jaz-zede derud af med et veloplagt rose room Dixie orkester, og politikerne, lokaludval-gene og miljøpunktet svarede beredvilligt på publikums mange spørgsmål. sundby lokalhistoriske forening og arkiv mødte publikum med høje hatte, gode fortællin-ger og materiale fra tiden, der var engang.

optrædEn og uhyggEligE insEktEri infoboden kunne man få materiale fra mange af de øvrige aktive foreninger på Amager. børnenes plads blev taget i brug og her sad poderne og deres forældre opad skråningen og nød ”brudstykker”, musik og optræden på stylter.

i marias kreative værksted kunne man lave søde eller uhyggelige insekter alt efter smag og behag.

børneteateret Zebu viste dukkerne fra deres forestilling ”rejsen til gud” frem.

Der var koldt fadøl, ristede pølser og lækre sandwich fra Vinter singh, kaffe fra

kalles kaffe, og fish and beer solgte som altid specialøl på pladsen.

FrivilligE på bAnEn

lørdage på musiktorvet bliver arrangeret af frivillige, og vil du være med i arbejdet, så kontakt os meget gerne på randipri-vat@webspeed.dk. lørdage på musiktor-vet støttes økonomisk af Amager øst og Amager Vest lokaludvalg og Amager kul-turpunkt lægger et stort praktisk arbejde i arrangementet.

tak til alle der kom og til alle der bidrog til en dejlig dag. Vi ses til næste år.

foto brian sørensen, medlem af torvelauget

EFtErår på AmAgEr i kulturEns tEgn

efteråret kommer med vind og regn. vi elsker og hader denne sæson, men et er sikkert: den kommer hvert år. de amagerkanske kulturhuse og biblioteker benytter efteråret til at komme med bud på hvad du kan bruge de regnfulde aftner og dage på. Her kan du blive udfordret og underholdt.

Af søs Vibeke nielsen – AmAgerbro kultur

AmAgErbro jAzz

i slutningen af august begyndte et nyt jazztiltag på Amager. i kvarterhuset vil der ca. 2-3 gange om måneden være jazzkoncerter med nogle af landets og nordens bedste, nyeste, ældste og mest spændende jazzmusikere. Ama-gerbro jazz er ikke et lukket og fær-digplanlagt tiltag, men en mulighed for jazzentusiaster hvor man både kan få indflydelse på den musik, der tilby-des fra scenen og selv kan være aktiv. booking af orkestre foregår i fælles-skab mellem Amagerbro kultur, som tager sig af administration og en del af det praktiske, og en gruppe frivil-lige musikere og musikelskere. Der er også plads til dig – hvis du vil være med så mail sos@kvarterhuset.dk eller kom forbi kvarterhuset og tag en snak med os.

kulturnAttEn 11. oktobEr

fredagen inden skolernes efterårsfe-rie åbnes dørene for kulturnat over hele københavn. for første gang er Amager massivt repræsenteret i pro-grammet. med et kulturpas kan du se teater, lave skralde-kunst, høre musik, deltage i workshops og meget andet. Alle kulturaktiviteterne er målrettet fa-milier eller voksne. Hele programmet kan ses på bibliotekerne og på www.kulturnatten.dk

er skrald kun til skrot? er overskrif-ten på kvarterhusets kulturnat, der byder på teater om forbrug og over-forbrug for børn og børnefamilier (+3 år) og efterfølgende åbne værksteder hvor du kan lave skrotkunst. kunst-værkstederne fortsætter man-onsdag i efterårsferien og er selvfølgelig gan-ske gratis at deltage i. Værkerne udstil-les i kvarterhuset efterfølgende.

EFtErårsFEriE For børn

Amagerbørneteaterfestival kommer igen! Hver dag i uge 42 er der børne-teater et sted i 2300 S. Landets bedste turnerende teatre besøger igen øen og du kan opleve teatrets magi med familien eller børneinstitutionen. Pro-grammer kommer ud til alle institu-tioner, kulturhuse og biblioteker. ellers kan de hentes fra www.kvarterhuset.dk hvor du også kan købe billetter.

aktiviteterne er støttet af ama-ger øst lokaludvalg og københavns kommunes musikudvalg, kulturnat-ten.

se mere på kvarterhusets kultur-kalender: www.kvarterhuset.dk

10 AmA’røsten

Få inspirAtion til At spisE byEn

i de seneste år er en lang række grønne og spiselige initiativer dukket frem både lokalt og globalt. initiativerne går ud på at bruge byen som spisekammer.

Af kirsten mArtensen

Den spiselige by viser sig på mange måder, det kan være byhaver i stil med Prags have, plantekasser med tomater og salat i gårde-ne, eller altankasser med krydderurter. Har man ikke plads til at plante, er det muligt at lære at kende til den spiselige natur der omgiver os i byen.

mulighEdErnE Er mAngE.

for at sætte fokus på de mange mulighe-der der er for at gøre byen grøn og spiselig, arrangerer miljøpunkt Amager derfor kon-ferencen Dyrk! Høst! spis! På konferencen

kan man få inspiration til, at høste og spise af byens grønne byrum og haver, få input til at skabe et spiseligt byrum, og høre mere om hvordan vi kan organisere det frivillige arbejde med at gøre byen grøn og spiselig. Der vil også være mulighed for at høre hvad københavns kommune vil, og hvilke muligheder de har, samt at høre om hvordan man skaber grønne initiativer uden om kommunen.

konferencen foregår fredag d. 11. ok-tober i njalsgade 13, og er åben for alle uanset om du arbejder med den spiselige by professionelt eller frivilligt, har en have, eller bare er nysgerrig omkring mulighe-derne i den spiselige by.

konferencen slutter af med en høstfest i Prags have. Høstfesten starter kl. 18, hvor vi laver mad i fællesskab, og tager en snak om hvordan vi kan blive bedre til at bruge byen som vores spisekammer. man er vel-kommen til høstfesten uanset om man har deltaget i konferencen. tilmelding til kon-ferencen og høstfesten er dog nødvendig, og kan gøres ved at sende en mail til kir-sten@miljopunkt-amager.dk.

Vi håber at se en masse folk til arrange-mentet. så vi til foråret kan komme ud og gøre vores bydel endnu grønnere og me-get mere spiselig.

AmA’rbutikkErnE FEjrEdE 120 års jubilæumAf ole folDberg – næstformAnD i AmA`rbutikkerne

sundbyernes Handelsforening (Ama’r bu-tikkerne) fejrede den 31/8 og 1/9 forenin-gens 120 års jubilæum, som en af landets ældste handelsforeninger.

festlighederne startede med et langt jubilæumsoptog, med dansere, musik, spejdergrupper, veteranbrandbiler og nis-semor (eneste genganger fra juleoptoget) samt omkring 40 veteranbiler m.m.

Der var underholdning, boder, mad-telte, loppemarked på strækningen sund-byøster Plads til Christmas møllers Plads. mange butikker benyttede lejligheden til at have en salgsbod på gaden. Alle var meget begejstrede for de 2 dages arran-gementer og butikkerne kunne melde om godt salg. beskæftigelses-og integrati-onsborgmester Anna mee Allerslev var på besøg og fik lejlighed til at hilse på en af de ældste butiksindehavere og en af de nyeste.

jul på AmAgErbrogAdE

Aldrig så snart er jubilæumsfestlighederne vel overstået, før vi er i gang med planlæg-ning af julen på Amagerbrogade. Ama’r Butikkernes traditionsrige juleoptog finder sted lørdag den 23/11 med start kl. 11.03 på gyldenrisvej, og vi påregner det igen i år bliver Danmarks længste på ca. 1 kilo-meter og der igen i år vil stå 50-60.000 langs ruten og glæde sig over optoget. samtidig med at juleoptoget starter vil julebelysningen blive tændt over Amager-brogade og igen i år med leD-pærer, bl.a. takket være lokalrådenes bidrag.

støt julEArrAngEmEntEtøkonomisk er det vanskeligt at få julear-rangementerne til at hænge sammen, hvorfor vi igen i år sælger juleskrabekalen-dere i medlemsbutikkerne, ligesom vi hå-ber rigtig mange læsere af Ama’røsten vil indbetale et bidrag på støtteforeningen for juleudsmykningen på Amagerbrogade’s konto i reg. nr. 6506 konto 3050306142 på f.eks.100 kr., men bidraget er ganske frivil-ligt, så alle kan være med, og det er efter princippet ”mange bække små”.

når næste nummer af Ama’røsten kom-mer håber Ama’r butikkernes bestyrelse, at der er lidt mere afklaring på projektet ”ny Amagerbrogade”

læs mere om Ama’r butikkerne på www.amagerbutikkerne.dk

foto: ole pedersen

11September 2013

FodrEr i rottEr i gårdEnrotten er sjældent en velkommen gæst. Hverken i gården eller i hjemmet. alligevel er der mange, som ikke ved, hvordan man kan undgå at få rotter i sin lejlighed, i sin gård eller den ejendom, man bor i.

Af signe jul AnDersen, miljøPunkt AmAger

en del beboere på Amager oplever pro-blemer med både rotter og affaldshånd-teringen i deres gårde, kældre og lejlighe-der. De to problemer kan hurtigt komme til at hænge godt og grundigt sammen, fordi affald, madrester og brød til fuglene er en direkte invitation til rotterne, som lever af den mad, de kan komme i nær-heden af.

Derfor sætter miljøpunkt Amager, Pro-jektbasen og sundholmskvarterets Hel-hedsplan sammen miljøambassadørerne fokus på rotter og korrekt affaldshåndte-ring i fem gårde i Amager øst og fem går-de i Amager Vest. De besøger de ti gårde

for at snakke med beboerne om, hvordan de selv aktivt kan bidrage til at holde rot-terne ude af deres egen gård, og hvordan de kan håndtere deres affald korrekt.

størrE vidEn om AFFAlds-håndtEringmålet er, at beboerne får større viden om affaldshåndtering og korrekt affaldssorte-ring og i sidste ende at rotterne bliver ude af gården. Her er et af de vigtigste budska-ber til beboerne, at affald altid skal smides direkte i en lukket affaldscontainer og at man aldrig skal efterlade mere brød til fug-lene, end de kan spise. ellers er man med til at fodre rotter i gården.

kampagnen mod rotter og forkert af-faldshåndtering løber fra d. 17.september til d. 17. oktober. kampagnen blev indledt med et åbent oplæg i kvindecaféen mosa-ik i norgesgade onsdag d. 18. september kl. 17, hvor en af københavns kommunes skadedyrseksperter fortalte om rotter og korrekt affaldshåndtering og svarede på et væld af spørgsmål fra de fremmødte kvin-der.

få en snak om hvordan du skal håndtere dit affald og undgå at fodre rotter i din gård. Hold øje med om kampagneholdet besøger din gård. det faste hold består af (fra højre: edibe (miljøambassadør) inge (miljømedarbejder i sundholmskvarterets Helhedsplan) og andreas (miljømedarbejder i projektbasen).

FAktA:

miljøambassadørerne, Andreas fra Projek-tbasen og inge fra Helhedsplanen, begge miljømedarbejdere kommer på besøg i ud-valgte gårde på Amager d.17.9.-18.10., hvor de vil snakke om rotter, affaldssortering og fuglefodring. baggrunden er at mange beboere i gårdene oplever problemer med både rotter og korrekt affaldshåndtering. De vil være tilstede i bestemte gårde på bestemte tidspunkter, for at snakke direkte med beboerne om hvordan man som beboere kan hjælpe hinanden med ikke at fodre rotter i gården, når man sorterer og håndterer sit affald korrekt.

AmA’rbutikkErnE FEjrEdE 120 års jubilæum

AmA’røsten

u d G i v e s A F h o l m B l A d s F o r e n i n G e n n r . 6 � 1 3 . å r G A n G A p r i l 0 9

hustandsom

deles i bydelen am

ager øst

DANMARKS

SMUKKEStE

StRØGGADE

- AMAGERBRoGADE SIDE5

tAG EN

BID AF

FRUGtEN

SIDE7

røstentidligere

holmBlAdet

?

en BydelsplAn

Bliver til

af sofie andersen

frem til februar 2010 udvikler amager øst

lokaludvalg sammen med bydelens borgere

og brugere, en Bydelsplan for amager øst.

amager øst strækker sig fra refshaleøen

til femøren på den østlige side af amager-

brogade og rummer både industriområder,

rekreative arealer, karrébebyggelser og par-

celhuse - hertil hører en lang række forskel-

lige brugere og borgere. initiativet kommer

fra Københavns Kommune og fi nder sted i

Københavnske bydele i løbet af de næste to

år. Bydelsplanen er baseret på en lokal proces

hvor bydelens borgere og brugere inviteres til

at udvikle projekter, man som borger gerne

så var en del af bydelens fremtid. visionen for

fremtidens amager øst er derfor til debat.

det er målet at, der i løbet af sommer og

efterår 2009 udvikles en række projekter i

et tæt samarbejde mellem lokaludvalgets

medlemmer og engagerede borgere. disse

projekter kan handle om både om sundhed,

byrum, mobilitet, kultur, idræt, erhvervsliv,

boliger, uddannelse og miljø. der er derfor

nu en ekstraordinær mulighed for at få ind-

fl ydelse på hvorledes bydelen skal udvikle sig

i fremtiden. den færdige Bydelsplan kommer

i fremtiden til at fungere som et centralt do-

kument for både planlæggere, arkitekter og

politikere. Bydelsplanen vedlægges som bi-

lag til Kommuneplanen 2013. indtil februar

2010 vil amager øst lokaludvalg sætte fokus

på dialog med bydelens borgere gennem

en række arrangementer, events og tiltag,

men for at dette kan blive en succes har brug

for dig og din aktive deltagelse. så kan vi i

samarbejde udvikle en endnu bedre bydel.

i midten af maj 2009 inviterer amager øst

lokaludvalg borgerne til første visions arran-

gement, hvor lokaludvalget vil fremlægge

deres visioner for kyststrækningen fra ama-

ger strandpark til refshaleøen. her bliver

der ligeledes mulighed for at komme med

input til de forskellige temaer i Bydelsplanen

og få mere information om det kommende

arbejde.

vel mødt!

ved du allerede nu at du gerne vil bidrage

til denne debat, så send en mail til sofi e,

sand@okf.kk.dk, Bydelsplankoordinator i

amager øst lokaludvalg.

FestliG dåB i det

mAritime unGdomshus

Det Maritime Ungdomshus nye motorbåd blev døbt

Flyvefi sken af borgmester Bo Asmus Kjeldgaard i

overværelse af over 100 forventningsfulde borgere.

Lokaludvalg Amager øst står bag projektet

af ole Pedersen

vejret var absolut maritimt, da det mari-

time ungdomshus ny minor motorbåd

blev indviet d. 15. april om eftermiddagen.

det stod en pæn vind ind fra sydøst, men

solen var i sit venlige hjørne. det var lokal-

udvalgsformand ole Pedersen der indledte

dåbsfesten med en tale og han kom ind på

hele baggrunden for lokaludvalgets støtte

til projektet. meningen er, at borgerne

i amager øst nu skal få mulighed for at

komme ud på sundet i alle mulige forskel-

lige anledninger og båden skal bruges som

turbåd, fi skerbåd, dykker båd, miljøskib,

skole båd etc. ole Pedersen lagde vægt på

det lokale engagement og lagde vægt på,

at lokaludvalget med sin bevilling på den

måde bidrager til nye og spændende akti-

viteter for borgerne i bydelen.

Borgmester Bo asmus Kjeldgaard stod

for dåben og båden fi k navnet flyvefi sken.

der var 5 nominerede der blev præsenteret

og dem der ikke vandt fi k en fl ot kurv med

økologiske lækkerier i. Bo asmus Kjeldga-

ard lage vægt på det gode arbejde der i

forvejen gøres i det maritime ungdoms-

hus, og han havde forventning til at båden

ville kunne være til gavn og glæde for især

børnene og de unge på amager.

fugl og fi sk.

som en del af projektet er foreningen

fugl og fisk dannet. denne forening skal

stå som garant for at båden bliver brugt,

så den i størst muligt omfang kommer

borgerne i amager øst til gavn. Bag for-

eningen fugl og fisk står en række solide

foreninger og institutioner så som sundby

sejlforening, Prismen, Kvarterhuset og fri-

tidsklubberne på amager. de der ønskede

at blive medlem af foreningen meldte sig

ind på stedet.

det maritime ungdomshus har påtaget

sig at stå for booking og vedligeholdelse

af båden og sundby sejlforening har stillet

ankerplads frit til rådighed.

efter talerne var der økologiske mad og

drikke og jazzmusik og alle der havde lyst

til at se båden kom ombord og alle var me-

get imponeret af den fl otte båd.

ønsker man at kontakte foreningen fugl

og fisk kan man rette henvendelse til det

maritime ungdomshus på adressen:

det maritime ungdomshus – amager

strandvej 13 – 2300 s. - tlf: 32861501 – mail:

mail@detmaritimeungdomshus.kk.dk

Bo Asmus Kjeldgaard døber båden flyvefisken

foto: Bjørn tversted

AmAr’østen ønsker Alle et godt efterÅr.støt AmAr’østen – dit lokAlblAd i din bydel

12 AmA’røsten

Et grønt ø mEd plAds til AllEAf mADs PAulsen og jeAnette Dunn - kAnDiDAter for enHeDslisten i AmAger øst til borgerrePræsentAtionen.

kommunalvalget er en mulighed for at stoppe op og betragte vores bydel. Hvor-dan er den nu? og hvor er den på vej hen? Vi ser en bydel, der bugner af liv. kløvermarken er fuld af sportsaktivitet, og strandparken kombinerer leg og badning med madpakker og havudsigt.

men vi ser også en bydel, der trues af en havnetunnel til 27 mia. kr., der vil lægge en dæmper på fornøjelserne i kløvermar-ken og strandparken. en havnetunnel, der vil skabe bilkaos med øget støj- og luftfor-urening i vores bydel. enhedslisten er alter-nativet til rådhusflertallets tunnelsyn.

Vi ønsker at fortsætte successen fra strandparken og udvide den med en ak-tivitetssti til Prøvestenen og kanaler ind i bydelen. Vi vil bygge cykelstier, der kan håndtere trafikmængden, så vi undgår cy-kelkøer. og vi vil etablere en letbane ad Amagerbrogade, der erstatter den over-fyldte 5A’er med en højklasset transport-løsning for alle.

På den måde kan de trafikale problemer løses, samtidig med at vores luftkvalitet og grønne områder forbedres.”

Der er flere unge, der er kommet ind på uddannelsesstederne, men mange af dem står i en svær situation uden tag over ho-vedet. Det mener vi ikke man kan tilbyde de unge.

for enhedslisten var det i budgetafta-len, som er indgået for 2014 vigtigt, at der nu bygges flere billige boliger - 605 ung-

domsboliger og 640 almene boliger. Det er en god start, og vi vil arbejde for, at vi får mange flere ungdomsboliger og alme-ne boliger. Det er vigtigere med billige bo-liger til unge og almindelige familier, frem for prestigebyggeri til rige tilflyttere.

samfundet og virksomhederne har et stort ansvar for, at de unge, der tager en erhvervsuddannelse, også får en læreplads. Derfor er det vigtigt, at dem der bygger boligerne, også etablerer lærepladser. Det er en skandale, at vi har et metrobyggeri med enormt mange årsværk og ingen læ-repladser. fremover skal det være et krav ved større anlægsprojekter

hAvnEtunnEl nEj tAkAf AnDrÉ just VeDgren - kAnDiDAt til borgerrePræsentAtionen - rADikAle Venstre (b)

radikale Venstre er imod havnetunnel-projektet. Vi er fem radikale kandidater på Amager, og vi meldte allerede i foråret samlet ud om vores modstand, der siden er indskrevet i radikale Venstres valgpro-gram til kommunalvalget.

til gengæld støtter vi den korte havne-tunnel fra nordhavnsvej til nordhavn, der kan lette adgangen til bydelen og lede den tunge varetransport uden om indre by.

De trafiktal, der er blevet lagt frem for havnetunnellen, viser, at der alt i alt kom-mer mere trafik i København med en hav-netunnel i forhold til i dag. eksempelvis kan Amager strandvej ende med en for-dobling af trafikmængden. Det aktuelle havnetunnelprojekt beslaglægger endvi-dere store rekreative områder midlertidigt eller permanent til anlæg af tunnellen eller som til- og frakørselsramper. Hvorfor skal vi ødelægge Amager strandpark, Amager fælled og området omkring slusen for at få mere trafik end i dag?

set fra mit synspunkt vil havnetunnellen skabe flere problemer, end den løser. Det er i hvert fald ikke en tunnel for københav-nerne.

Vi skal i stedet tænke i grøn mobilitet: Det skal være nemmere, sundere og mere effektivt at bevæge sig rundt i københavn. Vi skal spørge: “Hvordan kan jeg bedst muligt transportere mig fra A til b” frem for blot med hovedet under armen foku-sere på, hvordan vi skaber mere plads til stadigt flere biler. I visse situationer er bilen det bedste valg, og det valg skal der være plads til i vores by. men ofte er der bedre alternativer, og dem skal vi fremme.

i stedet for blot at tænke i mere asfalt, skal vi have flere og bedre cykelstier, sikre-re skoleveje, mere metro og letbaner hvor metro ikke slår til. frem for alt må vi ikke være bange for at tænke nyt og give næ-ste generation mulighed for at vælge mere bæredygtig transport fra begyndelsen.

Amagerbrogade

AmAgErbrogAdE

Amagerbrogade har potentialet til at blive en fantastisk handelsgade. men tiderne er svære for små butikker, og Amagerbroga-des handlende er kun langsomt fulgt med udviklingen. lokale butikker, værtshuse, caféer og restauranter er vigtige for at ska-be en god by. men de kommer ikke af sig selv – der skal både være attraktive ram-mer og interesserede kunder. Det bliver en ond spiral, hvis vi ikke gør noget.

Derfor går jeg i det store hele ind for den

plan for Amagerbrogade, der nu er under politisk behandling. for her bliver der gjort noget for at skabe bedre rammer. Ved at skabe bedre krydsningsmuligheder i form af bl.a. midterheller. Ved at sænke mæng-den af biltrafik for at gøre det mere at-traktivt at handle for de knap 80% af kun-derne, som kommer til fods, på cykel eller med kollektiv transport og lægger næsten 70% af omsætningen. Ved at skabe bedre plads på fortovene til både udstilling og fodgængere. Ved at skabe bredere cykel-stier. Ved at skabe pladser og grønne rum for at give ro og indbyde til ophold.

men planen for ny Amagerbrogade kan ikke løse det hele.

lige nu er der mange tomme butikker på Amagerbrogade, og der er mange blæn-dede facader på bl.a. spillehaller. Dette på trods af, at der er meget velovervejede og klart formulerede regler for indretning af facaderne, som bl.a. fordrer indblik frem for blændede vinduer. reglerne bliver bare ikke respekteret af alle – endsige håndhæ-vet over for dem, der ikke respekterer dem.

Hvad om vi i fællesskab – butikker og kommune – ansatte en “kvarter-manager”, som kan gå i dialog med butikkerne om attraktive facader og med udlejerne om butikssammensætningen? en person, som kan lave fælles kampagner for de mange individuelle butikker og kan koordinere events og andre aktiviteter.

Den aktuelle plan for Amagerbrogade er, så vidt jeg kan se, det bedste bud på at vende udviklingen. en blomstrende han-delsgade kommer ikke af sig selv, og op-gaven er ikke let, men fra kommunal side kan vi kun hjælpe med rammerne – de er-hvervsdrivende må kvittere med at skabe indholdet.

AmA´r Er nr. 1 – For FEy og For sF.Den 19. november er der kommunalvalg. Det er et vigtigt valg for alle, som gerne vil skabe gode rammer og resultater for det lokale liv i københavn. Det er et valg, hvor din stemme reelt har en betydning og kan gøre en forskel!

jeg har igennem de seneste 12 år kæm-pet mange store og små kampe for Ama r og hele byen. Helt centralt i alle årene har stået børn og unges mulighed for at ud-vikle og udfolde sig! specielt folkeskolen og fritidslivet har haft og vil have min fulde opmærksomhed.

rEsultAtEr

Her er et udpluk af mine resultater – store som små – igennem 12 år: ❚ Den store renoveringsplan for de kø-

benhavnske idrætshaller blev vedtaget i 2003. Vi er næsten i hus – op mod ½ milliard er der blevet brugt siden da.

❚ fritidshjemmenes bevarelse. Vedtaget i 2003 / 04 efter pres på at omdanne alle fritidshjem til kkfo er.

❚ sundbyøster Hal 2, klubfaciliteter til Ask i sundbyøster Hallen og idrætshal-len på islands brygge

❚ klubhuspuljen, der har givet million-beløb til bl.a. B 1908, Hekla, Amager badminton Club, sundby kajakklub, fremad Amager og mange andre.

❚ kunstgræsudbygningen – udskiftning af grusbanerne til kunstgræs. Det star-tende med kunstgræsbanen i sundby idrætspark i 2004 og er i mål i 2014 med sundby boldklub.

❚ børnekulturhuset og flere forbedringer af Amager bio.

visionEr

Der er stadigvæk store udfordringer på idrættens og kulturens område på Ama-ger med den store boligudbygning langs stranden. Der skal tænkes i nye rekreative områder og nye idræts- og kulturaktivite-

ter. men i de kommende år er der ingen tvivl om at den nye folkeskole reform kom-mer til at fylde meget. ud over en svær indarbejdelse af reformeni forhold til kø-benhavnske forhold, så skal vi stadig sikre at alle børn får et godt og mangfoldigt fri-tidstilbud. Det er børnenes tarv som skal være i centrum og her der i den grad brug for alle de kvaliteter som pædagogerne i fritidshjemmene leverer i dag bliver re-spektfuldt indarbejdet. Det vil jeg arbejde stenhårdt for.

Dernæst er der i Holmbladsgade kvar-teret stadigvæk brug for en yderligere understøttelse af det forebygge sociale arbejde. Der skal tilvejebringes minimum 100 nye ungdomsklub pladser. Det vil jeg også arbejde for i den kommende periode.

men også ungdomsarbejdsløsheden presser på. jeg vil arbejde for at vi får en offensiv og nærværende beskæftigelses- og vejledningsindsats i forhold til unge mellem 16 og 29 år. Det skal være en ind-sats, der går på tværs af forvaltningerne, uden bureaukrati og som følger den unge helt til dørs! jeg har tidligere være ansvar-lig for en lignende indsats på nørrebro, hvor vi fik fastholdt 74 % i job eller uddan-nelse efter vores indsats. og 40 % havde plettet straffeattest. Det kan vi også gøre i Amager øst.

ovennævnte er et udpluk af det jeg har gjort og vil gøre, hvis du vil vide mere så er du velkommen til at kontakte mig på bjar-nefey@gmail.com

Jeg håber på din støtte den 19. novem-ber - sæt dit kryds ved din lokale kandidat bjarne fey, nr.10 hos liste f

borgErnEs bydElAf sAbeenA sAreen-kAnDiDAt til borgerrePræsentAtionen for liberAl AlliAnCe

når vi taler bydelsplanlægning og lokal-planlægning, mener jeg, at vi skal huske på at byen og bydelene er borgernes. borgerne i en bydel er vidt forskellige og har forskellige behov, vi bor heldigvis i en mangfoldig by. Vi skal derfor passe på med, at detailplanlægge og diktere for meget fra lokaludvalg og borgerrepræsentation.

lokaludvalgene kan bidrage til, at plan-lægningen rykker nærmere borgerne og det er bestemt et gode. Vi skal dog passe på, at lokaludvalgene ikke blot bliver en skraldespænd for upopulære tiltag fra råd-huset, ligesom vi skal passe på, at de ikke blot bliver endnu et politisk led i byplan-lægningen. jeg mener ærligt talt, at po-litikere allerede bestemmer alt for meget over vores liv og by.

selvfølgelig er der ting, der må planlæg-ges oppefra. Herunder infrastruktur som

de store trafikprojekter på Amager. Mest aktuel er Amagerbrogade, hvor jeg mener det er vigtigt at vi sikrer, at den både er byrum og færdselsåre. liberal Alliance har sikret, at Amagerbrogade fremover også er færdselsåre, uagtet de røde partier øn-skede gaden lukket for gennemkørende trafik, da budgetforlig 2012 skulle indgås. Der må være plads til alle – også bilister.

På lidt længere sigt, kan en havnetun-nel blive en god løsning, der kan lede gen-nemkørende trafik udenom de trafikalt tungest belastede dele af Amager øst, hvis den planlægges rigtigt. På endnu længere sigt, kunne man sagtens forestille sig, at letbanen langs ring 3 med fordel kan udvi-des til Amager via Avedøre Holme.

generelt set er det dog vigtigt, at vi ikke ser politikere som orakler, der kan træffe fantastiske beslutninger til gavn for alle eller for flertallet. Det er jer der bor på østamager, der bedst ved, hvordan jeres bydel bliver et bedre sted at leve og ar-bejde.

13September 2013

En bydEl mEd voksEværkAf lArs Weiss, soCiAlDemokrAternes gruPPeformAnD PÅ rÅDHuset

AmAgEr øst vil dE næstE tolv år Få 10.000 FlErE bEboErEVores bydel, Amager øst, er det område i københavn, der i løbet af de seneste femten år har gennemgået byens største forvandling. et kvarter fuldt af nedslidte boliger og industri slum er blevet attrak-tivt uden at være strømlinet, og stranden har givet området et uvurderligt rekreativt løft. Det er ikke sket ved kræfternes frie spil, men fordi politikere på rådhuset og Christiansborg gjorde det muligt med be-villinger, lokalplaner og respekt for lokale ønsker. kvartersløftet i Holmbladsgade kvarteret er med rette prisbelønnet og berømmet for samspillet mellem beslut-ningstagere og lokalbefolkningen. Denne gensidige lytteevne er der stadig stort be-hov for, fordi byens rivende udvikling går ekstra hurtigt på Amager.

københavn får tusind nye borgere om måneden, og en fjerdedel af dem vælger at blive amagerkanere. nye befolknings-fremskrivninger viser, at der i 2025 vil bo mere end 62.500 mennesker i Amager Øst, altså 10.000 flere end i dag. Dette vokseværk vil være jævnt fordelt på alle aldersgrupper og stiller store krav til os på rådhuset om løbende at udbygge og forbedre kommunens tilbud inden for børnepasning, undervisning, ældrepleje, fritidsliv og kultur. skal det gøres rigtigt, kræver det tæt samarbejde med de mange engagerede grupper og foreninger, som Amager er kendt for. Det glæder jeg mig til at fortsætte.

samtidig er det en god lejlighed til at luge ud i vanetænkningen om minutty-

ranni og skabelon service. brugernes indi-viduelle behov skal styre tilbuddene, ikke omvendt. Det bliver også mere tilfredsstil-lende at arbejde for kommunen, når vi po-litikere er åbne over for lokale ønsker om forsøgsordninger. Det er en ambition for næste valgperiode, at ”plejer” skal sendes på pension. Det må amagerkanerne gerne holde os fast på.

ingen byplanlægger ved sine fulde fem ville i dag opfinde et lokalområde som vo-res. Det er blevet til efter de forhåndenvæ-rende søms princip og er et rodsammen af små lejligheder, velhavervillaer, virksom-heder, kolonihaver, uddannelsessteder, nybyggeri og åben natur. resultatet er et broget miljø, som har mere at byde på end de fleste andre københavnske kvarterer. Det er derfor, vi holder af at bo her

AF dEt konsErvAtivE FolkEpArtijAkob næsAger, mbr, gruPPeformAnD susAnne møller, mbr, sunDHeDs- og kulturorDfører (foto)

Vi konservative har meget fokus på, at Amager øst får en sammenhængende og harmonisk kystlinje. Vi er derfor meget imod de mange nye planlagt høje byg-gerier langs strandlodsvej og metrolinjen, idet disse ekstremt høje huse vil give skyg-ger for eksisterende byggeri.

Vi er meget optaget af at udvikle Ama-ger strandpark, bl.a. med lav belysning, så stierne også kan bruges efter mørkets frembrud. Vi ønsker desuden naturcentret udbygget, så der bliver plads til grej og redskaber til de mange brugere.

Vi ønsker at bevare lokaleudvalgene. Vi har fokus på, at lokaludvalgenes penge bruges til varige gode, og ikke klattes op på en række få og kortvarige projekter.

Vi konservative er varme tilhængere af en havnetunnel. Det er vigtigt, at den pla-ceres under jorden hele vejen ud til motor-vejen ude ved sluseholmen, så en havne-tunnel ikke give mere trafik på Østamager.

Vi konservative vil ikke begrænse livet på Amagerbrogade. Det er vigtigt, at Amager-brogade fortsat er Amagers livsnerve med liv og bevægelse. Ved at fjerne trafikken, forsvinder kunder og omsætning og butiks-døden vil brede sig. Derfor skal vi passe på Amagerbrogade og sikre fortsat liv i gaden.

Vi har i den sidste periode hele tiden arbejdet for flere idrætsfaciliteter, ikke mindst sundbyøsterhallen.

skolesammenlægningen af de 4 skoler har der været talt meget om. Vi går til bud-getforhandlinger med krav om, at ger-brandskolens skolegård kan få bygget faci-liteter til leg og bevægelse. Ved den store skolesammenlægning og omrokering, der er foretaget, må de mange mindre børn

have adgang til andre muligheder end en asfaltgård. Det agter vi at forfølge.

ligeledes ønsker vi at bedre handicap-tilgængeligheden i frankrigsgade svøm-mehal. efter renovering viser det sig, at den er blevet dårligere. Ved at sætte det på dagsorden har vi allerede sørget for, at der sættes håndlister op.

På sundhedsområdet fokuserer vi på professionel pleje og genoptræning. Vi ønsker at sct elisabeth bliver sundhedshus for både Amager øst og Vest. Det vil give god mening at samle de kommunale sund-hedstilbud her. Dertil kommer at kommu-nen mangler genoptræningspladser til de borgere, der er så syge, at de ikke kan komme direkte hjem fra hospitalet. Det er et område, der svigtes i dag og det vil vi gerne rette op på.

på vEgnE AF dAnsk FolkEpArtiAf birtHe skAAruP, mb

Der er rigtig mange gode forslag i bydels-planen for Amager øst og mange gode kræfter har været involveret i planlægnin-gen og udformningen, hvorledes denne del af byen skal udvikle sig.

når vi så får til opgave, at svare på hvor-ledes vi ser på lokaludvalgene, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at Dansk folkeparti gerne ser en forenkling af lo-kaludvalgene, hvor aktiviteterne forsætter sammen med puljetildeling. men hvor det store arbejde med eksempelvis byplanlæg-ningen lå i et af borgerrepræsentationens udvalg, og hvor borgerne stadig kunne give deres besyv med. Det er jo også de-mokrati.

ud af de 15 projektforslag som er inde-holdt i bydelsplanen, mener vi, at der ger-ne må ske en modernisering af Amager-brogade så den gøres mere indbydende, men vi skal ikke have bilerne ud af Ama-gerbrogade, og der skal også være plads til både cykler og fodgængere. Det ville være herligt med en letbane gennem Amager-brogade, men pladsen er for trang, fordi den skal have sit eget trace at køre i.

Vi mener også, at der stadig skal pågå en udvikling af de sociale udfordringer, som vi må se i øjnene findes i bydelen, og her ser vi, at man udmærket kan samarbejde om flere af projektforslagene i planen. Li-gesom det ligger os stærkt på sinde, at vi skal tage vare på vores ældre, så de får et godt liv, og stadig får en god og varieret kost kommer ud af ensomheden, samt at der skabes flere aktiviteter på plejehjem-mene.

børnene og de unge skal have gode mu-ligheder for at færdes sikkert i trafikken og den nye folkeskolereform lægger heldigvis

vægt på idrætsudfoldelse og sund mad. så her ser jeg afgjort udviklingsmuligheder for skolerne og idrætsfaciliteterne.

klimatilpasning bliver også et fremti-digt indsatsområde, og at vi får en effektiv vandopsamling, ligesom de grønne lom-mer og oaser er vigtige for at gøre Amager øst rigtig attraktiv. Det er naturligvis også af stor betydning, at vi kan skabe vækst og arbejdspladser.

med hensyn til en havnetunnel er det et klart ja fra Dansk folkeparti, men vi bør tænke med omhu på, hvorledes vi får de bedste trafikale afkørsler, det bliver et rig-tig stort diskussions emne, samt hvorledes finansieringen kan komme på plads.

Vi lever i en dejlig bydel, så den skal der passes på, derfor skal gode udfordringer behandles alvorligt, og tak til alle de fri-villige som gør et stort arbejde for vores bydel.

Tag med på en hyggelig bus- og cykeltur rundt i bydelen og se nogle af de spændende projekter og aktiviteter, der er i gang eller som snart bliver sat i søen. Lær din bydel bedre at kende og få en god dag på Amager. Alle er velkomne.

Vi giver frokost undervejs på turen, samt kaffe og kage når vi er tilbage i Kvarterhuset. Efter turen kan du høre gratis koncert med jazzorkestret Külda Klang kl. 16.

Tilmelding til c24z@okf.kk.dk senest mandag d.28. oktober. Skriv, om du cykler eller om du gerne vil køre med bus.

EFTERÅRSTUR I AMAGER ØSTKom med lokaludvalget på

LØRDAG D. 2. NOVEMBER kl. 10-15Vi mødes ved Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

14 AmA’røsten

rE-nEw 2013 Er ovEr osOlie der løber op ad? Et kunstværk der ses, men ikke er der? Huse, der flyver? Droner, der maler? det er blot nogle af de ting der kan opleves når den internationale festival for media art re-new i år afholdes på amager.

Af lArs grAugAArD og steen AnDersen

Den international konference og festival for media art re-new afholdes for 7. gang i københavn. Det sker den 28. oktober til 3. november. Denne gang på PB43, med besøg fra nogle af verdens mest fremtræ-dende kunstnere, kuratorer og forskere. Til re-new 2013 har over 350 kunstnere og forskere fra hele verden været med til at skabe en unik festival. Det internatio-nale kurator team bestående af edward A. shanken (DXArt, Washington universitet), gunalan nadarajan (michigan universitet) og lars graugaard (re-new), har sammen-sat et eksklusivt program der byder på det bedste af det bedst indenfor media art. Desuden har de udvalgt en række lokale kunstnere til at give den helt rigtige profil, i samarbejde med PB43.

workshops på tværs AF ro-bottEr, dronEr og musik AF kEmiskE rEAktionErI weekenden 1-3. november er re-new åben for offentligheden, med et specielt fokus på det brede publikum, som det er vigtigt for re-new og teknologien at kom-me i kontakt med. både for at vise hvad teknologien kan i dag og hvad fremtiden vil bringe, og samtidig lægge op til dis-kussion og refleksion omkring mennesker, teknologi og samfundets udvikling.

Der vil være workshops for alle der er interesserede i at eksperimentere og lære nyt om medie art. man vil kunne lave dragter med indbygget lyd, skabe mu-sikinstrumenter med vand, æggebakker og håndbevægelser, lave mad til uddøde sabeltands-tiger, kode droner til at flyve og tegne, og få sig en lærerig snak om man kan skabe guld ud af biokemiske processer – og måske komme rigere hjem, hvis ikke andet, så på oplevelser.

digitAlE tEknologiEr på tværs AF FAggrænsErre-new har på kort tid opnået en fremstå-ende plads på verdenskortet indenfor me-die art. Det skyldes at den, som en af de få festivaler, samler forskere, teknologer, kuratorer og kunstnere i et vedkommende møde om fremtiden indenfor digitale me-dier, nye teknologier, nye anvendelser og

nye oplevelser. festivalen opstod på ini-tiativ af en gruppe kunstnere og forskere fra flere internationale universiteter som følte at der var behov for at samle trådene, diskutere og udvikle digitale teknologier henover de som ofte fastlåste faggrænser. ikke mindst mødet med publikum var her vigtig, eftersom det er dem, der i fremti-den kommer til at have gavn af de tekno-logiske landvindinger i næste generationer af smartphones, tablets og alverdens dag-lige, men endnu ukendte hjælpemidler. et blik ind i fremtiden – det er re-new.

tEknologiskE gEnnEmbrud mEd intErnAtionAlE proFilEr kunstnerne fra usA, sydamerika, europa, Asien og Australien som gæster PB43 har brugt hen ved et år på at forberede sig til festivalen. De internationale kuratorer har udvalgt de bedste af de indsendte projek-ter, og der er i år kommet nogle helt særlig fremtrædende kunstnere med. Amerikan-ske matt kenyon har solgt værket til blandt andet new york’s museum of modern Art, mens andre så som bill seaman og David Wessel har været med til at præge det spændende medie art område helt tilbage i 60erne, da det var noget som lå fjernt fra de fleste mennesker og kun sås som et glimt i en lille gruppe visionære men-neskers øjne. i dag er mange af eksperi-menterne og værkerne blevet en del af vo-res dagligdag ved at være fuldt integreret i apps til iPhone og iPad eller integreret i vores måde at bruge internettet på.

men der sker fortsat mange nye og spændende fremskridt, og hvis man vil have et kik ind i fremtiden, skal man derfor lægge vejen forbi re-new festivalen.

Forskning kommEr i bog-Formi løbet ugen op til weekenden mødes en række forskere og fremlægger resultater, diskuterer, besøger kunstnere og lægger planer for nye, spændende samarbejder. Re-new 2013 er understøttet af de danske universiteter og institutioner så som it-uni-versitetet, Ålborg universitet, københavns Designskole, Athelas ensemble. i den in-ternational kuratorgruppe sidder desuden repræsentanter fra new yorks universitet, stanford, london goldsmith universitet,

hollandske Waag society og Concordia Hexagon universitet og mits bogforlag. De bedste forskeres fremlæggelser bliver

efter festivalen udgivet i bogform af mit, og alle kunstværker dokumenteres på vi-deo. De vil være tilgængelige på internet-tet så alle interesserede kan se, hvad der skete på re-new 2013. Dette arkiv vil blive udbygget for hvert år, og med 30 værker i år håber festivalen at nå op på cirka 300 om ti år.

intErAktiv dAns og musik

festivalen indbyder også til en række kon-certer, og der gives spændende bud på musik og rytmer, som er helt ens egen. Det vil for eksempel være muligt at få læst sin puls ud fra et gammelt, kinesisk princip, som herefter skabes om til en be-hagelig ambient lyde, så man på re-new 2013 kan få sin helt egen musikalske pro-fil. Derudover vil man kunne opleve dans, hvor computere analyserer og former lyde efter dansens bevægelser, musik spillet af robotter og musik lavet som kemiske re-aktioner, komplet med reagensglas-lyde. festivalen afsluttes fredag og lørdag med koncerter, performance, spektakulære vi-deoshows og gyngende elektronisk mu-sik.

Arrangørerne har fokuseret på at re-new 2013 også skal henvende sig til et bredere publikum, herunder lokale beboere, og ser frem til at byde alle velkommen.

man kan følge med tilrettelæg-gelsen af programmet og flere af værkerne på www.re-new.org. der vil desuden være konkurrencer med mulighed for at vinde musik-udgi-velser fra re-new 2013.

15September 2013

hAvEr i kAssEr Er For AllEByg en havekasse, og du kan starte en have stort set, hvor du vil. På den baggrund er en glad flok Amar'kanere og andre nysgerrige københavnere nu klædt på til at starte deres egen have i byen.

Af signe jul AnDersen, miljøPunkt AmAger

Da mangfoldighedsfesten smag Verden kiggede forbi Prags boulevard i weeken-den d. 31.8-1.9.2014 deltog de haveinte-resserede byboere i de to workshops “byg din egen byhave” i den åbne byhave Prags Have. Her blev de guidet gennem de enkle trin, der skal til, for at de kan dyrke grønt-sager, krydderurter og andre grønne læk-kerier i byen.

“Deltagerne har været meget positivt overraskede og glade for at opleve, hvor enkelt det egentlig er at starte sin egen have i byen. mange har været helt klar på at gå i gang derhjemme efter workshop-pen”, siger signe jul Andersen, projektle-der i miljøpunkt Amager.

dEt Er EnkElt At lAvE sin EgEn hAvE“i miljøpunkt Amager oplever vi, at man-ge mennesker, som bor i byen, har et stort ønske om at kunne dyrke deres egne grøntsager og krydderurter. men det kan godt virke uoverskueligt for de fleste bare at gå i gang, hvis de ikke har prøvet det før. målet med “byg din egen byhave” er der-for at give folk mulighed for at prøve, hvor enkelt det er at lave sin egen have i byen. Vi lader helt simpelt deltagerne selv prøve at gennemgå de enkelte trin, der skal til for at lave en have i byen: lav en havekasse, fyld den med jord, lær at så, spire og prikle dine egne planter og lær, hvordan du skal passe planterne i havekassen. så er delta-gerne klar til selv at gå i gang”, siger signe jul Andersen, projektleder i miljøpunkt Amager.

hAvEkAssEr Er En mådE At gørE dEt pågartner jann kuusisaari og Heidi Durhuus, der er aktiv i Prags Have, stod for at guide deltagerne igennem de enkle trin, der skal til for at lave en have i byen. De hjalp delta-gerne med at samle havekasser af paller og

pallerammer, isolere dem, fylde dem op med jord og plante i dem. Deltagerne fik stiklinger af sankt Hans urt fra Prags Have med hjem og fik desuden også mulighed for at høre om andres erfaringer med at dyrke grønt i byen, både derhjemme og i urbane havefællesskaber.

De havekasser, der blev bygget under det to workshops står nu og pynter i Prags Have og hos havens naboer på Prags bou-levard. Du kan blandt andet se plantekas-serne på terrassen uden for multihuset Prismen og foran Cykelbiblioteket lige ved siden af, som bliver drevet af bicycle inno-vation lab.

De to workshops var arrangeret i sam-arbejde mellem miljøpunkt Amager og Prags Have med støtte fra Copenhagen Cooking. De indgik i mangfoldighedsfe-sten Smag Verden, der fandt sted den 31. august og d. 1. september.

deltagerne til workshop-pen “byg din egen byhave” viser stolte deres første havekasse frem. til mang-foldighedsfesten smag ver-den lærte de, at man nemt kan lave sin egen have i byen - også selvom man ikke har prøvet det før. foto: miljøpunkt amager

Få information om planer, aktiviteter og arrangementer i dit lokalområde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.aølu.dkVi sender ca. en gang om måneden.

Find os påfacebook.com/amageroest

NYHEDSBREV

KØBENHAVNS KOMMUNEEt lokaludvalg i

16 AmA’røsten

clAus mEyEr åbnEr bAgEri på AmAgErbrogAdEnår meyers bageri åbner på amagerbrogade 48 d. 10. oktober, så vil amar’kanerne foruden frisk brød også kunne købe pizzaer. selvfølgelig er det pizzaer helt i meyers ånd med nordiske råvarer. ama’røsten har mødt Claus meyer midt i ombygningen og talt om det nye bageri, bageråd og om hvordan Claus meyers startede sin karriere - på amager.

Af mAlene jensen

inden længe er det bagermesteren og duften af nybagte pizzaer og friske brød, der vil møde en, når man træder ind ad døren til meyers nye bageri på Amager-brogade. men i dag er det håndværksme-steren, vi møder, netop som han er i gang med at installere de nye store ovne, der snart skal forvandle det nymalede nordi-ske mel til saftige duftende brød. mens håndværksmesteren pakker værktøjskas-sen sammen, dukker den tidligere tv-kok og iværksætter Claus meyer op i døren, og er klar til at fortælle om det nye bageri.

FriskbAgtE brød og pizzAEr

store friskbagte ølandshvedebrød, søde wienerbrød, smørbagte croissanter og nordiske pizzaer er eksempler på, hvad der fra d. 10. oktober vil blive langet over disken i meyers nye bageri på Amager-brogade. Pizzaerne findes i to varianter, både med og uden tomat, og med råva-rer som kartofler, æbler, persille og ba-con. Claus meyer fortæller om brødene, at de er luftige, og at de holder flere dage uden at blive tørre, blandt andet fordi der er meget vand i dejen. brødene er bagt af økologisk nordisk fuldkornsmel, fordi det er sundere og for at få kornets aroma med i brødet.

kArriErEn stArtEdE på AmAgErClaus meyers karriere som selvstændig startede på Amager. i et halvt år arbej-dede Claus meyer i boulevardbageren på Amager boulevard, her fik han dog aldrig lov til at bage, men skulle i ste-det rense bagepladerne. efter et halvt år blev han fyret, fordi han var for lang-som. selv fortæller han, at han var læn-ge om at rense pladerne, fordi han stod og skrabede remoncen af pladerne, som var tilbage fra wienerbrødets tur i ov-nen, fordi det smagte så godt. to dage efter hans fyring går Claus meyer tilba-ge til bageren. Her foreslår Claus meyer, at han lejer sig ind i bageriet om efter-middagen, når det alligevel står tomt. bageren indvilger, og Claus meyer be-gynder som selvstændig. i 8 måneder bager Claus meyer brød om eftermid-dagen hos bageren for derefter at tage sin cykel læsset med brød og køre over langebro med forsyninger til to restau-ranter. Claus meyer har været selvstæn-dig lige siden, fortæller han.

AmAgErdrEng

”Hvorfor et bageri på Amager?” Claus meyer svarer prompte, ”jeg er jo en gam-mel amagerdreng, jeg har altid gerne ville starte noget på Amager” Claus meyer står med et stort smil på læben midt i bygge-rodet og fortæller om dengang, han som

20 årig studerende boede på grønjord-skollegiet. Det var endda her, han fik sit første job, der bestod i at bestyre slikauto-materne på kollegiet.

Claus meyer, der har en stor passion for sport, og er en habil tennisspiller, spillede dengang for en klub på lolland. i en turne-ring på lolland tabte Claus meyer en kamp til en tennisspiller fra kløvermarken. efter kampen fik han et lift tilbage til Grønjord-skollegiet, men inden afskeden skulle der tages en revanche i billard. Da Claus me-yer også tabte i billard, tænkte han, ” De kan noget her”, og efterfølgende skiftede han klub til kløvermarken.

samtalen ændrer karakter og Claus meyer giver gode råd om hævetid og æltning. man fornemmer, at han nyder at videregive sin egen indsigt. samtalen slutter, og vi siger farvel. Claus meyer ta-ger sin cykel og kører af sted, formentlig hen over langebro, som dengang da det hele startede, da han indledte sin karriere som selvstændig.

meyers bageri åbner den 10/10 Adressen: Amagerbrogade 48 Åbningstider alle dage 7-20

brødet (med gær) bliver bagt på stedet af økologisk nordisk mel brødet indeholder store mængder fuld-kornsmel (men kan godt være fint malet alligevel) melet bliver malet dagligt for at undgå en harsk bismag

Priserne er ca. 80 kr. for pizzaer, 40-50 kr. for 600 - 800 gram brød Wienerbrød koster ca. 20 kr. Der bliver mulighed for at købe frisk malet mel

FAktA:

mEyErs godE bAgEråd:

1. brug økologisk mel – gerne fra norden2. mere groft mel i dejen3. Mere vand i dejen4. ned i gærmængde – brug gerne økolo-

gisk gær5. brug altid surdej6. op i æltetid – hvededej skal blive blankt7. koldhæv dejen i mindst 12 timer8. Håndter dejen blidt efter hævning9. Bag hvedebrød mørkt i en meget varm

ovn – gerne på bagerist10. Vær tålmodig – godt brød kræver tid

Få flere bageråd på grupemeyer.dk

”Jeg er jo en gammel amagerdreng, jeg har altid gerne villet starte noget på amager” fortæller Claus meyer, da ama’røsten møder ham i de loka-ler, der snart skal danne rammerne om bageriet. foto: bjørn tversted

17September 2013

ny bærEdygtig skolE på AmAgErny skole på amager, vil lære børn at dyrke haver og tænke bæredygtigt. navnet er ”den grønne friskole”

Af jonAtHAn Herrik og ole HulD jAkobsen.

en håndfuld forældre er gået sammen om at starte en ny skole “Den grønne fri-skole”. skolen skal ligge på Amager, der engang fungerede som hele københavns grøntsagshave, men gennem en årrække er blevet forvandlet fra frugtbar jord til for-pint industrijord og giftgrunde.

netop derfor er Amager det perfekte sted at starte processen med at lære kom-mende generationer at genetablere jor-dens naturlige balance. og vise dem den værdi og glæde, der er ved at dyrke og op-bygge noget nyttigt og synligt værdifuldt.

omstillingen til et bæredygtigt samfund kræver hårdt arbejde og kreative og bega-vede mennesker, der har mod på hele ti-den at lære, skabe selv og tage vare på sig selv og miljøet. Derfor er det netop børn -som har alle forudsætninger for at lære det, som skal have muligheden for at lære hvordan man gør det rigtigt!

“Den grønne friskole” vil bevare og vi-dereudvikle børns naturlige nysgerrighed og foretagsomhed via undervisning, der vægter projekter, opdagelse og samar-bejde.

fra børnehaveklasse til niende vil skolen give børn redskaber, så de kan begå sig dynamisk og respektfuldt i det sociale, til at udforske og beskrive verden, til at ana-lysere problemstillinger, og til at reparere, programmere, transformere og på alle måder påvirke deres virkelighed. Det, som mange, med et lidt slidt udtryk kalder “at gøre en forskel”.

ForældrEdrEvEt skolE

skolen bliver en forældredrevet friskole med baggrund i de bedste og mest tids-svarende pædagogikker med en praktisk tilgang til genanvendelse og bæredygtig-hed inspireret af cradle-to-cradle princip-perne. målet er ikke bare at ruste en ny generation til at stille om til et mere bæ-redygtigt samfund, men også at inddrage deres forældre og familier.

børnEnE skAl iFølgE skolEn:

lære med hele kroppen - bevægelse hver

dag både som leg, motion og pædagogisk redskab. skabe deres egen indre ro. for-ankres i naturen og dens rytmer – gå tur i skove og på strand, men også begå sig i skolens have, vande spirer, høste gulerød-der og sylte rabarber.

lære at genanvende; bæredygtighed skal tænkes ind i skolens design og pæda-gogik.

Hverken måles eller testes i de tidlige år; vi har tillid til at børn når målet i hver deres tempo.

bevare nysgerrigheden og lære at lære for livet.

undervises i kreative, musiske, hånd-værksmæssige og akademiske fag på lige fod.

Vækkes og inspireres af sange, rim og fortællinger.

spørgsmål og svAr_

Hvorfor starte en ny skole?Vi starter en ny skole fordi vi vil skabe en

anden slags undervisning til en ny verden. den undervisning skal knytte børnene tæt-

tere til naturen og til deres egne kompe-tencer og bare skabe en bedre grobund for kreativitet og mod på livet.

Er den tilgængelig for alle?Vores skole er tilgængelig for alle, store

som små, piger og drenge, ivrige og udad-vendte og stille og eftertænksomme. vores skole sorterer ikke nogen fra, men styrker og dyrker alles kompetencer. alle børn har noget de holder lidenskabeligt af at lave og alle har noget de er stjernegode til. hos os kan de ting forenes og videreudvikles.

Er det ikke meget hippieagtigt at lave en skole hvor børnene skal lære at dyrke grøntsager?

Hvis man betragter Dansk industri og lignende virksomheder som hippier - ja så er vi lidt hippeagtige! Det, som virksom-hederne efterspørger er unge mennesker, der kan tage selvstændige beslutninger, er innovative og gode til at arbejde i teams. Vi mener, at det er evner, som skal opdyr-kes i skolen gennem projektorienteret un-dervisning, hvor selve processen med at nå frem til sit mål er det vigtigste. Det at arbejde med jord og planter er et meget konkret eksempel på, hvordan man kan få et lille undseeligt frø til at vokse op til en kæmpe tomatplante, der kan laves suppe af til hele sfo en. At skille sin cykel helt og aldeles ad for at lære at samle den, kan være skræmmende til at starte med, men det lærer børnene, at det er ok at det ikke går som smurt første gang, men så hjæl-per vi hinanden i mål.

Undervisningen er meget utraditionel -hvad er der galt med de ”almindelige” skoler?

Der er ikke noget galt med ’almindelige’ skoler. vi har bare en anden vision og en stærk tro på at vi skal en helt særlig vej for at nå derhen

Hvor kan man høre mere om jeres skole?besøg vores facebookside på https://

www.facebook.com/Dengronnefriskole eller hjemmeside på www.dengroennefri-skole.dk.

Alle velkomne til informationsmøde d. 30.10 fra 19-21, Peberholmen, Strandlods-vej 67, 2300 København S. - metro til Ler-gravsparken.

illustration af anders morgenthaler

jEspEr christEnsEn ny børnE- og ungdoms-borgmEstErAnne Vangs afløser som børne- og ungdomsborgmester bliver den socialdemokratiske gruppeformand Jesper Christensen. arbejdet med den nye folkeskolereform kommer i centrumAf ole PeDersen

Det bliver et travlt efterår for den ny-tiltrådte børne- og ungdomsborgme-ster, jesper Christensen. Han blev for nylig udpeget som afløser for Anne Vang, der i stedet sætter sig i direktør-stolen på erhvervsskolen niels broch.

jesper Christensen er især optaget af implementeringen af den nye folke-skolereform.

”med den kommende folkeskolere-form har vi en unik chance for at give byens folkeskoler et ekstra løft, men det kræver penge, at gøre skolerne og fritidsinstitutionerne klar til opgaven både indholdsmæssigt og i forhold til de fysiske rammer. jeg glæder mig til at skulle stå i spidsen for det arbejde, som skal sikre, at byens forældre kan være helt trygge ved at sende deres børn i den københavnske folkeskole”, siger jesper Christensen. Den nye borgmester, som siden 2001 har væ-ret et fast medlem af børne- og ung-domsudvalget, har planer om at føre den socialdemokratiske linje videre: - Vi har gennemført en kæmpe omvælt-ning af hele børne- og ungeområdet i københavn fra at være nedslidt med stort økonomisk underskud, hvor for-ældre måtte se langt efter en ledig daginstitutionsplads, til at få det hele vendt om. Det gode arbejde med at sikre de bedste rammer til byens børn og unge forsætter, siger jesper Chri-stensen.

mAritimt ForEningsFællEsskAb midt i sAnd og vAndAf mArtin mACHADo – P.V.A. Af bestyrelsen

søndag d. 8. september blev det første spadestik taget til Den blå foreningsby på Amager strand. meget symbolsk skete det-te midt i en masse aktiviteter på naturens Dag på Amager strand, netop i den ånd som foreningsbyen er tiltænkt.

kort før juleaften får foreningerne på Amager en tidlig julegave, nemlig en for-eningsby.

formålet er, at etablere et foreningsfæl-lesskab, der kan tilbyde udendørs aktivite-ter på og ved vandet i Amager strandpark. ”foreningsbyen har et stort potentiale for maritime oplevelser, og vi glæder os til at se børn og unge i aktivitet næste år” udtaler Christina Valskov Weichardt, for-enings- og bestyrelsesmedlem i Den blå foreningsby, ”foreningerne har hver især masser at tilbyde, og sammen kan vi skabe endnu mere aktivitet på stranden og i van-det”.

Amager strandpark rummer masser af mulighed for aktiviteter. Ved at etablere

”Den blå foreningsby” skabes mulighe-den for, at foreningerne sammen kan danne et fællesskab. instruktørerne fra de enkelte foreninger kan inspirere hinanden og skabe interesse for de andres aktiviteter blandt egne medlemmer. foreningerne kan sammen skabe aktivitetsdage og dele hinandens instruktører.

”Den blå foreningsby” er placeret på Amager strandpark ved strandstation 1 (nær Helgoland) og er blevet en realitet i samarbejdet mellem Amager strandpark i/s og Dgi storkøbenhavn.

sammen med de deltagende forenin-ger vil 2014 blive startskuddet for dette spændende maritime foreningsfællesskab. bestyrelsen i Den blå foreningsby er stiftet af medlemsforeningerne Parkrun, frilufts-korpset, rafting clup Copenhagen, Dgi storkøbenhavn og Amager strandpark i/s.

I løbet af efteråret 2013 vil bestyrelsen byde ind til medlemskab af Den blå for-eningsby.

Projektet er blevet støttet af Amager øst lokaludvalg.

Første spadestik – Jakob Næsager bestyrelsesformand Amager Strandpark I/S og Jakob Juhl Pedersen direktør DGI Storkøbenhavn

mErE inFormAtion:

ønsker du at vide mere om Den blå foreningsby så kontakt naturvejleder martin machado ved Dgi storkøbenhavn på mm@dgi.dk eller 2129 3278.

18 AmA’røsten

sundbyøstEr skolE kunnE EndElig FEjrE sinE 100 år

tAl dog pænt, mAnd Af jAn kyrsting, sønDerbro skole

ssP (skole, socialforvaltning og politi) har afholdt en temadag i Prismen for over 100 elever fra de fem 4. klasser på lergravsparkens skole og sønder-bro skole.

formålet var at få en dialog med eleverne om, hvordan vi omgås og ta-ler til hinanden på en hensigtsmæssig måde, så vi undgår konflikter.

ssP havde hyret et forumteater, der sammen med lærerne havde valgt 3 konfliktfyldte episoder mellem elever. spillet blev stoppet undervejs, og ele-verne skulle komme med deres for-slag til en løsning. Det skortede ikke på ivrige hænder. flere elever entrede scenen for selv at spille deres bud på den fortsatte handling. så med fælles dialog og spil blev stykkerne gennem-spillet til en løsning.

eleverne kunne på den måde op-leve, at man ved at tale og handle for-skelligt selv kan være med til at ændre et konfliktfyldt forløb, man er invol-veret i, eller lære at sige fra, hvis man bliver presset.

Afslutningsvis skulle eleverne kom-me med positive bud på, hvordan man etablerer gode venskaber, og det kom der rigtig mange forslag til.

Eleverne fik efterfølgende lov til at røre sig i Prismens idrætsområde, og dagen afsluttedes med fælles spisning i en behagelig og rar atmosfære.

efter at den landsdækkende lærerlockout kom i vejen i foråret, blev det tid for den gamle skole på smyrnavej at fejre sin 100 års fødselsdag med både nuværende og gamle elever.

Af tue WAlCHinsky

i foråret var alt klappet og klar til at sund-byøster skole kunne fejre sig selv og 100 året for sin første skoledag 1. april. 1913, men den nu nok så berømte lærerlockout kom i vejen. Torsdag d. 29. og fredag d. 30. august var det så endelig tid til revan-che, for en 100 års fødselsdag skal natur-

ligvis fejres, og det blev det.

AsFAltbAl, is og bAllonEr

først var det de nuværende elever, der fejrede deres gamle skole. Dagen startede med fælles morgenmad i klasserne, hvor også forældre var inviteret. mange elever udnyttede den chance til stolt at vise deres forældre rundt på skolen. efterfølgende blev der spillet op til asfaltbal i skolegården for alle eleverne. gerbrandskolen, vores naboskole var så søde at dukke op med en fødselsdagsgave i form af 450 flødeboller - én til alle elever.

omkring middagstid holdt skoleleder steen Højstrøm samt elevrådsformand malik mitrovic tale, efterfulgt af 100 hur-raer for skolen. og 100 rød-hvide balloner blev sendt til vejrs, hver ballon med en lille seddel, der opfordrer finderen til at sende skolen en lille hilsen. Dagen sluttede med is til alle fra Hjem-is-bilen, som festligt rul-lede ind i skolegården.

musik, tAlEr og gAmlE klAs-sEbillEdErom fredagen var der reception for sko-lens samarbejdspartnere, gamle elever og andre med tilknytning til skolen. recep-tionen fandt sted i pigernes gymnastiksal. et vidne om at skolen er fra en anden tid, hvor kønnene var adskilt. Dog er muren, der delte skolegården for længst borte. skolen havde inviteret på forfriskninger.

Dagen bød på taler, bl.a. af områdechef svend Alleslev, der kunne glæde skolen med en check på 10.00 kroner til glæde og gavn for eleverne. Der var også musikalsk underholdning ved operasang, skolens kor, samt sang af tidligere elev Ditte, der nu går i 8. klasse på Højdevangens skole ef-ter at hendes årgang, som den første skif-tede fra sundbyøster skole til Højdevangen efter 6. klasse - et led i den proces, der fra næste skoleår vil gøre sundbyøster skole til en såkaldt basisskole fra 0. til 6. klasse.

mange tidligere elever var mødt op med både gamle klassebilleder og anekdoter. Der var sågar nogle, der var gået ud af sko-len helt tilbage i 1937. Udover hvad de selv medbragte af billeder og anekdoter, havde skolen selv sørget for en lille udstilling, der med pult, tavle med grifler og anskuelses-tavler, mindede gæsterne om en svunden tid. størst interesse havde dog de fremlag-te og ophængte klassebilleder, hvor jagten gik ind på genkendelige ansigter.

sidst på dagen tilbød skolens nuværen-de ansatte at vise interesserede rundt på skolen. gæsterne kunne ved selvsyn kon-statere, at selvom skolen på mange må-der ligner sig selv, så er meget ændret på den gamle skole, bl.a. er anskuelsestavler og den sorte tavle erstattet af interaktive smartboards.

skolen ønsker at takke alle, der med hils-ner, gaver, fremmøde og tanker var med til at gøre fejringen af sundbyøster skoles 100 år til en rigtig glædelig oplevelse - også selvom det blev med forsinkelse.

foto: karl vogt nielsen

FrA lukkEt og nEdslidt idrætsområdE til åbEn og Aktiv nAbopArkAf nAtAsjA jAnkoWski & sofie sCHytZ juul

som en del af bydelsplanen for for Amager øst, har Amager øst lokaludvalg, i samar-bejder med bl. a. sønderbro skole, gade-projektet ”buret” og sundby fritidshjem foreslået københavns kommune et reno-veringsprojekt af sønderbro skoles idræts-område, så det kan benyttes af kvarterets beboere efter skolens lukketid.

Idrætsområdet, som blev anlagt i 1975, er efterhånden meget nedslidt og både grun-dens idrætsfaciliteter og beplantning træn-ger til en kærlig hånd. På grund af den me-get mangelfulde belysning, bliver grunden ikke brugt optimalt i aftentimerne, og man-ge føler sig utrygge ved at færdes i området.

Vi er to lokale arkitektstuderende, som til vores afgangsprojekt fra arkitektskolen i københavn, har arbejdet med et nyt for-slag til netop sønderbro skoles idrætsom-råde, samt til flere af de ubenyttede area-ler, som ligger i forbindelse med området.

med dette projekt ønsker vi at vise, hvor store potentialer idrætsområdet har til at kunne forvandle sig fra det lukkede og nedslidte idrætsområde, som vi møder i dag, til en åben og grøn nabopark,

hvor vi som bor i Holmbladsgadekvarte-ret kan mødes og være sammen, og hvor der sat fokus på belysningen, så vi kan føle os trygge i aftentimerne.

AFgAngsprojEktEt ”skovEn i byEn, byEn i skovEn”udgangspunktet for vores forslag var at skabe et fælles uderum, som ikke allerede eksisterer i Holmbladsgadekvarteret. Der-for valgte vi at omdanne idrætsområdet til en birkeskov med små specialindrettede lysninger, hvori forskellige idræts- og so-ciale aktiviteter kan foregå side om side

med skoleundervisning, og hvor natur- og fugleliv er tilstede hele året rundt.

for at området får en bedre forbindelses til kvarteret omdannes fem mindre områ-der mellem de omkringliggende bygnin-ger til små specielt designede parker. Hver park er tilpasset de nærmeste naboer - for eksempel er enden af geislersgade omdan-net til et ”udeventerum” med legeplads og byrumsmøbler, så alle de forældre og sø-skende, der venter på skovebørnehavens hjemkomst, har et sted at sidde og noget at fortage sig imens de venter.

ligeledes skabes der en mere naturlig for-bindelse mellem frankrigsgades svømme-hal og sønderbro skoles idrætssale ved at grunden bag svømmehallen omdannes til et strandlignende område, hvor svømme-hallens gæster kan sættes sig ud i solen og nyde noget koldt at drikke, imens skoleele-ver kan spille beachvolley eller lege i sandet.

et andet naturligt indgangsrum til idrætsområdet ligger mellem frankrigs-gadehusene for enden af stien fra geis-lersgade. i dag er der ikke mulighed for at opholde sig på dette lille område, idet det blot er en slags forlængelse af stien. Dette ønsker vi også at ændre ved at indrette området til en lille park, hvor små børn kan lege på en legeplads, og hvor handlende på vej hjem fra Amager Centret kan få et lille hvil mellem træerne.

Det er også fra denne park, at den nye sti udspringer og løber tværs over grunden og ender i en anden park beliggende ved si-den af børnehuset Villa bohéme. i området tæt ved Villa bohemes legeplads, som jo er offentlig tilgængelig efter klokken 17, etab-leres bålplads og byrumsmøbler, så familier kan grille og spise sammen, mens deres børn leger eller sopper i en specialdesig-net ”vandpyt.” Det er også i denne park, at sønderbro skole får mulighed for at kunne

udleje en dertil indrettet flade til for eksem-pel riccos kaffebar, som ville kunne sælge kaffe til forældre fra en mobil kaffevogn om eftermiddagen eller i weekenderne.

i skovens mindre lysninger bliver der mulighed for forskellige idrætsaktiviteter lige fra fitnessmaskiner og trampoliner til diverse boldspil. lysningerne er meget åbent indrettede og opfordrer til børns og voksnes fantasi og med gummigranulat, græs eller sand som underlag kan tusinde andre aktiviteter også foregå her eller imel-lem skovens mange træer.

som et ekstra lag til området har vi skabt en belysning, som ikke kun skal give mere tryghed og forlænge brugen af aktivite-terne i de mørke timer, men lyset skal også være med til at give en oplevelse og skabe en identitet til stedet. Der vil være placeret en række lysarmaturer langs stien, specielt skabt til dette område, som vil skabe tryg-hed ved både at oplyse stien og dens sides

areal med et smukt sommerfuglelignende mønster. i skovens lysninger vil de forskelli-ge aktivitetsområder samt møblerne være diskret oplyste, og denne belysning vil forandre sig i gennem døgnet og året, så området ikke opleves ens hver gang man går igennem det.

Ved diverse boldbaner vil et stærkt og højtsiddende stadionlys sikre, at kvarte-rets unge kan spille bold i de mørke timer tidligt på aftenen. Denne del af belysnin-gen slukkes klokken 22, da det er med til at styre de lidt mere larmende aktiviteter i skoven og derved sikre en god nattesøvn til de nærmeste naboer. Den vigtigste in-tention med dette forslag er at skabe et fælles udeområde for os der bor i Holm-bladsgadekvarteret - et fælles sted hvor vi kan lege, slappe af og lære hinanden af kende, så vi med tiden kan gå fra at være anonyme beboere i et kvarter til at være hinandens naboer.

19September 2013

nyE ovErrAskEndE tAl om hAvnEtunnEllEndet er en velkendt øvelse, at tal og statistik altid kan præsenteres på en måde, så noget ubehageligt kan præsenteres positivt - og omvendt. det gælder også præsentationen af havnetunnellen.

Af kArl Vogt-nielsen, AmAger øst lokAluDVAlg

Da Trafikministeriet for et lille års tid siden fremlagde sit forslag til en havnetunnel tværs over Amager, med fire op- og ned-kørsler på Amager, var effekten belyst på Amagers vejnet.

se på billedet. De grønne veje betyder, at her sænkes trafikken, siger rapporten.

selvom der er forskellige holdninger til havnetunnellen i lokaludvalget, besluttede vi at gå lidt dybere ned i tallene. Vi valgte at betale Rambøll, som står bag Trafikmini-steriets rapport, for nogle yderligere trafik-beregninger. fx ville vi gerne vide, hvorle-des de aktuelle trafiktal er, og så selv regne på forskellen.

voldsom trAFikvækst – EllEr?De nye trafiktal afslører, at kortet med de grønne ”trafikreduktioner” skal ses i for-hold til, hvad Rambøll forventer trafikken vil være i 2032 – og altså ikke viser forskel-len i forhold til trafikken i dag. Tværtimod viser beregningerne, at der kommer en kraftig stigning i biltrafikken på en række veje, uanset om havnetunnellen kommer eller ej. Skulle kortet vise, hvorledes trafik-ken bliver i for-hold til i dag, vil næsten alle veje blive røde. så kortet med de grønne gader viser derfor, hvordan havnetunnel-len virker, hvis vi ikke gør noget som helst for at bremse biltrafikkens udvikling de næste 20 år. en ret så hypotetiske fremtid.

Stik imod hvad de fleste tror, så er an-tallet af biler, der dagligt passerer kom-munegrænsen, nemlig nu det laveste i næsten 10 år. Hertil kommer udbygning af metroen, letbaner er på vej og cykelnet-tet forbedres. ikke meget andet end de anvendte trafikmodeller viser en stigning, som så skal bruges som argument for en havnetunnel. Det er en kendt sag blandt trafikforskere, at trafikmodellerne ikke hol-der vand om den fremtidige biltrafik. De

fungerer mere som redskab til at skabe krav om nye veje, broer etc.

bilErnE FlyttEr rundt

men hvis vi nu alligevel spiller med på tra-fikmodellerne og ser på den effekt en hav-netunnel vil have på det samlede billede for vores bydel, giver havnetunnellen i sig selv en svag stigning af biler på vejnettet. Men fordelingen flyttes rundt. Især Ama-ger strandvej vil overtage en stor del af den nord-sydgående trafik, fordi en plan-lagt afkørsel ved kløvermarksvej vil skabe øget trafik her og formentlig vil kræve ud-videlse af strandvejen til en 4-sporet vej for at kunne klare bilmængden. Det bety-der, at adgangen til hele kysten og vores strandpark forringes kraftigt. i tabellen kan du se be-regningerne af døgntrafikken på en række udvalgte veje i bydelen.

brugErbEtAling

Det er planen at havnetunnellen skal være brugerfinansieret og investeringen ske

med midler fra fx pensionskasser, som naturligvis skal have et afkast. som lektor Per Homann fra ruC tidligere har skrevet i Amar’østen, kræver det imidlertid en brugerbetaling på 60 kr. pr. tur, hvis det skal hænge sammen for investorerne. Det er der ingen bilister der vil betale. lokal-udvalget har fået rambøll til at beregne, hvorledes det påvirker brugen af en hav-netunnel såfremt prisen er 10 eller 20 kr. resultatet er en voldsom reduktion i biler, der vil benytte havnetunnellen, men den øgede samlede vejkapacitet vil betyde mere trafik på vore lokale veje. Da en hav-netunnel således ikke i praksis kan finan-sieres af investorer fordi afkastet vil være alt for lille, vil det i givet fald ende med en skattebetalt investering. Derfor er det et reelt spørgsmål at stille, om de 27 mia. kr. ikke kan gøre større nytte til fx et samlet letbanenet, som bilpendlerne kan bruge i

stedet sammen med s-tog mm.

borgErmødE

Dette var også nogle af temaerne, da den lokale afdeling af enhedslisten i Amager øst d. 5. sep-tember tog hul på kommu-nalvalgkampen og afholdt borgermøde i haveforeningen sønderbro. mange måtte stå op i det overfyldte lokale, mens lars Weiss fra socialdemokraterne talte for at vi skal gå videre med at undersøge poten-tialet med en havnetunnel, mens morten kabell fra enhedslisten mente, at projektet straks skal droppes, og at vi i stedet skal satse på kollektiv trafik og cyklisme. Som lars Weiss konstaterede ved mødets afslut-ning, kunne han godt fornemme, at han nok ikke havde fået mange tilstedeværen-de overbevist om de positive aspekter ved en havnetunnel.

Antal biler pr. døgn

2012 2032 u. Ht

2032 m. Ht

2032 m. Ht pris 10 kr.

Amager-brogade

19.700 32.000 21.500 23.200

Vermlandsgade 14.400 15.700 13.400 16.200

Holmblads-gade midt

7.600 6.900 7.500 7.500

øresunds-vej midt

6.900 9.300 7.200 7.600

kastrupvej 6.500 6.500 6.900 7.200

østrigsgade 9.600 9.700 11.300 11.200

bachersvej 5.300 5.500 6.300 6.300

engvej 3.000 3.100 5.000 4.000

Amager strandvej

13.000 13.400 23.400 18.300

kløvermarksvej 17.300 14.000 14.100 15.500

i tabellen vises biltrafikken i dag og hvad trafikmodellen vurderer trafikken er i 2032, dels uden og med havnetunnel, samt med en brugerpris på 10 kr.

kort fra havnetunnelrapporten hvor de grønne veje antyder, at her falder trafikken, mens den stiger på de røde. men det er i forhold til en hypotetisk fremtid og ikke i forhold til dagens trafik.

dEn lokAlE vAlgkAmp i Fuld gAngAf kArl Vogt nielsen

enhedslisten i Amager øst har skudt den lokale valgkamp i gang. næsten 100 bor-gere fra Amager deltog lørdag d. 7. sep-tember i en historisk byvandring i det gamle sundbyøster. fortæller var byhi-storiker og kandidat til borgerrepræsen-tationen for enhedslisten Allan mylius thomsen, der på underholdende vis og med en klar rød gnist fortalte om livet i det tidlige sundbyøster, som i øvrigt havde Danmarks første røde sogneråd, fordi om-rådet primært bestod af arbejderfamilier. Det var årsagen til, at bydelen hurtigt blev integreret i kommunen københavn, som dermed kunne styrke sit røde flertal.

byvandringen var arrangeret af en-hedslistens lokalafdeling i Amager øst og deltagerne fik fuldt indfriet deres forvent-ninger om en underholdende time, som Allan mylius kunne krydre med egne op-levelser som barn i bydelen, ikke mindst hvorledes man hurtigt lærte ikke at sparke til de avispakker, som blev kastet ud fra 4. sal, fordi der var langt ned til lokummerne i gården.

foto: karl vogt nielsen

ElEktroniskE skiltE ForEtrækkEsAf kArin storgAArD, meDlem Af købenHAVns borgerrePræsentAtion for DAnsk folkePArti

På mødet i teknik- og miljøudvalget (d. 9/9) behandlede vi et punkt om sikre skoleveje. Det er et projekt, som man gerne vil støtte, men prisen er lovlig høj.

Det betyder nemlig, at der skal nedlægges 275 parkeringspladser omkring smyrnavej, irlandsvej m.m. - men der oprettes ikke erstatnings-pladser. forvaltningen mener, der er pladser nok i området. Det er jeg ikke sikker på.

I skoledistrikterne kommer der 30 kilometers hastighedszone i form af en skilteskov på 55 skilte og 100 vejbump. Det lyder utroligt, at det skulle være den eneste løsning. kunne man dog ikke forsøge, som ved nyboder skole og andre skoler at oprette elektroniske skilte, der angiver de 30 kilometer, når behovet er der og ikke døgnet rundt.

jeg vil prøve at tage sagen op.

20 AmA’røsten

Af ole PeDersen

“Amagerbro kvarterhus er det helt per-fekte sted for mig at drive en musikskole” udtaler musikpædagog Anja toft, der står

bag det tilbud til kvarteret småbørnfamili-er. Huset har i forvejen mange gode tilbud til børnefamilier - så nu er det muligt også at få en musikalsk oplevelse, kombineret med biblioteksbesøg eller en sandwich i den hyggelige Café

“Vi er rigtig glade for at Anjas musik-skole er blevet en del af de aktiviteter vi kan tilbyde vores brugere” udtaler kvarter-husets kulturkoordinator, søs og fortsætter “Der er sådan en skøn stemning omkring Anjas kurser og glade børn kan man jo ikke få nok af og Anjas musikskole passer godt ind da den understøtter de egenskaber som f.eks engagement og høj faglighed som vi ønsker af være kendte for”

Anjas musikskole er drevet af musikpæ-dagog Anja toft der har mere end 10 års erfaring med undervisning af børn i al-deren 0 - 3 år. Hun er uddannet på Det kgl. konservatorium og har i mange år undervist på stefanskirken. Der er ingen

ansatte i musikskole og Anja står for det hele selv.”Den meget tid jeg bruger på min musikskole bliver opvejet af det gode samvær med børnene - det er ikke kun børnene der nyder timerne. selv om jeg har undervist i mange år synes jeg stadig det er utrolig dejligt at undervise småbørn og deres forældre - det er næsten umuligt at gå trist hjem fra arbejde”

hvorFor gå til bAbybongo ?

små børn har glæde af musik lige fra føds-len. barnets hørelse bliver allerede fuldt udviklet under graviditeten, og barnet er derfor tidligt blevet fortrolig med sin mors stemme og hjertelyd. Det er derfor også stemmen, der bliver anvendt til kontakt og beroligelse i den spæde begyndelse. stem-men viderebringer følelser og stemninger med dens rytme og klang. således styrker og stimulerer en tidlig musikundervisning

børns generelle udvikling både motorisk, sprogligt, følelsesmæssigt og naturligvis musikalsk.

FrEmtidEn

“min vision med min musikskole er, at pro-grammet langsomt udbygges så jeg har tilbud til børn i alle aldre og på den måde give børn et musikalsk fundament de kan have glæde af hele livet” siger Anja toft “ efter sommerferien håber jeg at kunne starte et spirekor for børn mellem 6 - 9 år. Det bliver et kor, hvor vi synger en masse rytmiske sange og gerne deltager i arran-gementer i kvarterhuset f.eks med lucia optog til jul. for mig er det vigtigt at min undervisning ikke kun er lærerig med det skal også være sjovt og børnene skal have et smil på læben når de går herfra.se mere på anjas hjemme-side anjasmusikskole.dk

AmAgErs EgEn lydkunst FEstivAl Er kommEt For At blivEkøbenhavn er fyldt med festivaler. bor man på amager, skal man dog tit først over broerne for at deltage i byens mange kulturtilbud. Det er fire unge kulturproducenter ved at ændre godt og grundigt på.

Af mArtin Z. PeDersen

På under to år er lAk vokset til at blive en tilbagevendende festival med tusinde af besøgende og et program, der stræk-ker sig over fire dage. Det hele foregår på Amager, nærmere bestemt sadolins gamle lakfabrik på Prags Boulevard 43, og det er ingen tilfældighed. De rå og industrielle bygninger danner nemlig en perfekt ram-me for festivalen, og det den præsenterer, nemlig lydkunst.

”området er et af de mest innovative og spændende steder for nytænkende by-rumsprojekter i københavn i dag. Ved at præsentere lydkunsten i de skæve, indu-strielle bygninger og ikke i kunstmuseer-nes hvide rum, giver vi publikum en ander-ledes og rå oplevelse”, fortæller medstifter af lAk festivalen katrine møllebæk. ”Vi håber også at kunne nå ud til dem der slet ikke kender til lydkunst, men som synes det kunne være sjovt at gå rundt på en gammel fabriksgrund og opleve lyd på en ny måde.”

idEEn voksEdE og voksEdE

”Vi” er foruden katrine møllebæk den an-den medstifter af lAk, sif Hellerup mad-sen. De fandt sammen i januar 2012 med et fælles ønske om at lave en ny festival for lydkunst, som en del af deres afsluttende specialer på universitetet. ”i starten havde vi en idé om bare at præsentere et par kon-certer og installationer”, smiler sif og fort-sætter ”men ideen voksede og voksede, og da vi først kom i gang, fik vi sidste år stablet en festival på benene og med over 30 koncerter og en masse lyd-installatio-ner, lyd-performances og et seminar.”

lAk gik således fra at være en specialeidé til at blive en festival de virkelig brænder for, og som de er ivrige for at arbejde vi-dere med. i dag tæller kernen i styregrup-pen også Agnete seerup og rasmus Cleve Christensen. sammen med over 50 andre frivillige, har festivalen nu i to år i slutnin-gen af september præsenteret det bedste

indenfor ny nordisk lydkunst og eksperi-menterende musik, med et program der både tæller koncerter, installationer, work-shops og et seminar.

dE lokAlE drEngE styrEr sik-kErhEdEnAt lAk præsenterer et program, der har substans hos folk, der allerede ved noget og interesserer sig for dette spændingsfelt mellem kunst og musik, er fundamentalt for festivalen. Det er dog mindst ligeså vig-tigt for folkene bag, at den eksperimente-rende festival har en stærk forankring i og en opbakning fra lokalmiljøet.

”sidste år var første år, vi satte festivalen op, og én af de ting vi virkelig var glade for og meget stolte over, var hvor mange forskellige mennesker, der kom. Der var både børn og ældre og mange, der for før-ste gang oplevede eksempelvis en koncert blive spillet på en dampmaskine eller så gammelt skrot som en trillebør og et pis-soir blive brugt som instrumenter,” fortæl-ler sif.

i år har festivalen gjort endnu mere for at inkludere lokalmiljøet og dets bebo-ere. i samarbejde med både Henrik Vang nielsen, som er gadeplanskoordinator og ungerådgiver i ungerådgivningen Ama-ger øst, og søren lykke, som er konsulent

for børn, unge og familier i Partnerskabet ved urbanplanen, har festivalen lavet en ordning, hvor lokale unge drenge, der ofte er i kontakt med gademedarbejderne om-kring Prags boulevard, bliver en del af vagt-arbejdet. Drengene skal, sammen med det professionelle vagtfirma CC-Security under ledelse af salah eddine Ziat, holde øje med hegnet og sikkerheden ved koncerterne.

”i stedet for kun at hyre et professionelt vagtværn der skal holde øje med publikum på festivalen, har vi også inviteret en hånd-fuld lokale drenge med og givet dem ansvar for sikkerheden,” forklarer Agnete seerup. ”Vi håber, de vil føle et ejerskab over festi-valen og være stolte af det. Vi er i hvert fald stolte og glade for at have dem med.”

på tur tværs ovEr AmAgEr

en anden ny ting på årets festival er en ræk-ke workshops, hvor deltagerne kan prøve kræfter med alt fra at sy en synthesizer til at lave gammelt elektronisk legetøj om til nye instrumenter. Én af workshops’ne hen-vender sig kun til børn. Her vil den dan-ske kunstner og instrumentbygger kristina Andersen vise børnene, hvordan man kan bygge sine egne instrumenter ud af alle mulige materialer. Det lokale fritidshjem Pløkken i ungarnsgade har allerede meldt deres ankomst, og festivalen håber at end-

nu flere lokale børn, vil kigge forbi. På festivalens sidste dag er der arrange-

ret ”road trip”, når en ”lydbus” kører fra festivalpladsen til den tørlagte svømmehal i Dragør. Den før helt almindelige bus er bygget om, så alle bump, vindstød og lyde fra sæderne, hjulene osv. skaber en lydlig komposition. Det er den danske lydkunst-ner mads bech Paluszewski-Hau, der står for denne del af touren.

ude i Dragør svømmehal tager den svenske duo kyrkan over med en kon-cert specialdesignet til det tørlagte bas-sin. ”Det bliver en unik koncertoplevelse. forestil jer at være til koncert på bunden af et tørlagt svømmehalsbassin,” siger ka-trine møllebæk. ”men det er hele ideen med festivalen, at eksperimentere med oplevelsesrammerne, og dermed udvide publikums opfattelse af hvad lyd, musik og kunst også kan være.”

sidste år havde lAk omkring 1.500 besøgende, og de fire unge kulturprodu-center håber, at folk fra hele byen og fra lokalområdet igen i år vil bakke op om fe-stivalen.

lAk festival foregår fra torsdag d. 26. til søndag d. 29. September, med workshop-program fra mandag d. 23. september.

Du kan læse mere om lAk og se hele programmet på www.lakfestival.dk

nyt musiktilbud til dE mindstEflere gange om ugen er der i kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, et større opbud af barnevogne. glade småbørn og deres forældre har fundet melodien til babybongo, musisk ministue og voksenkor

21September 2013

Af lis billeskoV

siden starten af juni måned har vi kun-net tilbyde interesserede voksne en ad-gangskode, der giver adgang til biblioteket i tidsrummet 8-22 alle dage. Der er fortsat betjening alle hverdage som hidtil og fra 1. oktober er der også betjent åbningstid om søndagen.

i den selvbetjente åbningstid kan man stort set alt, hvis man kan klare sig uden personalets hjælp. Vi kan se hver morgen, når vi kommer, at der har været nogen, for der er afleveret bøger, og vi kan ofte se, at der har været børn med, for legetøjet i småbørnsafdelingen har været brugt. Vi ved fra de brugere, vi har haft kontakt med, at der ofte er mange avislæsere og computerbrugere om søndagen.

nyE tidEr – nyE vAnEr

Vores brugere har måttet leve med støj og støv fra mange forskellige håndværkere i løbet af forsommeren. for at forberede den selvbetjente åbningstid, har vi fået nye

skranker med skabe, skabe til legetøj og andet. Vi har fået nye overvågningskame-raer, alarmer på døre, mulighed for at låse elevatoren for færdsel i underetagen, dvs. man kan stadig bruge elevatoren mellem stuen og 1. sal. Vores belysning er blevet automatiseret og dørlåsesystemet er æn-dret.

man får mulighed for at blive tilmeldt lå-sesystemet, hvis man henvender sig i den bemandede åbningstid med sundhedskort (sygesikringskort) og anden legitimation, helst med foto. koden giver adgang til flere biblioteker bl.a. Ørestad og Islands brygge. senere vil også kvarterhuset i jem-telandsgade og andre kulturhuse blive en del af systemet.

når vi har arrangementer, hvor der skal betales entré, vil vi være nødt til at lukke for den selvbetjente åbningstid, således vil der være lukket på kulturnatten. kun per-soner med kulturpas og personer, der skal købe kulturpas, kan komme ind denne af-ten. Vi henviser til, at sundby bibliotek har åbent til kl. 2100 denne aften.

projEkt ”AmAgEr bAkkE” udviklEr sigByens nye grønne energianlæg og Københavns største bjerg – Amager Bakke – begynder nu at tage form. Piloteringen (funderingen) af anlægget er nu næsten færdig, og de fleste af de ca. 2.400 jernbetonpæle er nu på plads.

Via lokalplanen for området har ArC (Amager resurse Center, tidligere ama-gerforbrændingen), forpligtiget sig til at stille mindst 30 % af tagfladen på det nye forbrændingsanlæg til rådighed for offentligheden. som integreret del i byg-geprojektet vil der udlægges mos og evt. grøn beplantning, bl.a. i form af træer samt mulighed for at vandre op ad taget til den tilhørende udkigsplatform på toppen. Hermed er københavn sikret dets første grønne bjerg, som borgerne kan vandre eller løbe op ad, og med en række grønne opholdsarealer hvorfra udsigten over byen og øresund kan nydes.

ArC håber dog, at storbyens nye bjerg bliver brugt til endnu flere rekreative akti-viteter og tilbud.

EnEståEndE rEkrEAtivE til-bud Derfor har ArC sammen med en række klubber, foreninger, forbund og borgere, udviklet et koncept for hvordan hele den ny bygning kan inddrages for at skabe nogle enestående rekreative tilbud. Den fælles ambitionen er, at skabe et unikt re-kreativt område, mindre end tre kilometer fra rådhuspladsen, hvor borgere og be-søgende kan afprøve og opleve en række bjergrelaterede aktiviteter. Vi kalder det byparken Amager bakke. byparken vil bl.a. rumme et skianlæg (alpinski), flere grønne områder med vandre- og løbestier, publi-kumsfaciliteter så som skiudlejning, cafete-ria, klub- og foreningslokaler samt en ræk-ke klatrefaciliteter (bl.a. verdens højeste klatrevæg og en række klatreskulpturer).

målet er at anlægget skal fungere som elitecenter for en række sportsgrene og være en samlende enhed for klubber, for-

bund og andre faglige partnere. men også at skabe et miljø, hvor det almindelige by-menneske bliver inspireret til et mere ak-tivt liv.

bEvægElsE mødEr bærEdyg-tighEdsammen med det besøgscenter som også er under etablering, kan skoleklasser i den nye heldagsskole komme ud og arbejde med natur, teknik og idræt på en ander-ledes og inspirerende måde. ArC håber, at Amager bakke bliver stedet, hvor bevæ-gelse møder bæredygtighed.

FinAnsiEring og driFtfinansiering og drift af de udvidede rekre-ative tilbud skal stadig være økonomisk og organisatorisk adskilt fra ArC. Derfor er en væsentlig opgave at sikre kapital til realise-ring af den ny bypark.

siden maj måned har projektgruppen, der bl.a. består af Danmarks skiforbund, Danmarks klatreforbund og Danmarks Cykle union arbejdet med at konkretisere de krav og behov som byparken Amager bakke stiller til bygningen og dets omgi-velser. kravene er samlet i et byggepro-gram, der bruges som udgangspunkt for den videre projektering. fordelen ved at udarbejde et byggeprogram er, at det gør

det muligt mere præcist at estimere om-kostningerne ved etablering af byparken Amager bakke – noget som er en forud-sætning for at kunne udarbejde en finan-sieringsplan, business case og analyse af de rekreative anlægs driftsøkonomi.

ArC arbejder også på at afklare køben-havns kommunes interesse at støtte op omkring projektet, da det er en forudsæt-ning for det videre arbejde med at sikre finansiering, bl.a. via fondsmidler mv.

AmAgEr øst lokAludvAlg støttEren vigtig milepæl for projektet er, at Ama-ger øst lokaludvalg har givet deres støtte og tilsagn til etableringen af byparken. og da hele projektets ånd er at skabe et de-mokratisk baseret og lokalt forankret miljø, så er lokaludvalgets støtte noget projekt-gruppen sætter meget stort pris på.

i løbet af efteråret vil vi arbejde med at formalisere samarbejdet med de involvere-de klubber, foreninger, forbund og andre organisationer der bakker op omkring pro-jektet. Vi regner med at stifte en forening, der vil fungere som paraply og juridisk or-ganisation i det videre arbejde med at sikre opførslen af byparken Amager bakke.

Hvis du ønsker at følge med i etablerin-gen af byparken Amager bakke så kig forbi projektets facebook-gruppe. Her poster vi løbende informationer og opdaterin-ger om projektet. Du er selvfølgeligt også varmt velkommen at poste spørgsmål, ideer og komme med konstruktiv input. gruppen hedder byparken Amager bakke, og vi glæder os rigtigt meget til at se dig der.

sElvbEtjEnt åbningstid i bibliotEkshusEt – hvAd Er nu dEt For nogEt?selvbetjent åbningstid er et ekstra tilbud til bibliotekshusets brugere, ikke et forsøg på at undgå kontakt.

Fint EFtErårsprogrAm i bibliotEks husEtAf lis billeskoV - bibliotekAr

nu er sommeren gået på hæld, og efteråret sniger sig langsomt men sikkert ind på os. i biblio-tekshuset har vi sammensat et alsidigt program. for voksne er der blandt andet foredrag med Anemette olesen om spiselige blomster, foredrag med bina Vainer om spiseforstyrrelser og forfatterarrangement med lotte isager.

i år er vi med i kulturnatten. Vores arrangement er henvendt til familier med mindre børn, der er eventyrkoncert med ea Phi-lippa og kreativt værksted. (Der er ikke selvbetjent åbningstid denne aften. kun personer med kulturpas eller personer, der skal købe kulturpas, har adgang).

i efterårsferien er der ligesom sidste år børneteaterfestival på Amager. Vi har to forestillinger, en for de 3-7 årige og en for de 1 ¼ - 4 årige.

Igen i år har vi flere læseklub-ber for voksne og en læseklub for børn. sammen med skt. Annæ skole og o.H. bærentzens fritids-hjem har vi filmklub for børn.

kom ned i bibliotekshuset på rodosvej og hent vores program.

22 AmA’røsten

mAngE ønskEr FrA AmAgEr øst Er ikkE kommEt mEdbirtHe skAAruP. Df - meDlem Af købenHAVns borgerrePræsentAtion

med det budgetforlig, som netop er indgået i borgerrepræsentationen for 2014, fik Dansk Folkeparti heldigvis et par anlægsprojekter med, som direkte berører det østlige Amager, nemlig overdækningen af musiktorvet og renovering af gerbrandskolens skole-gård. overdækningen af musiktorvet har længe været et ønske, som vi har rettet fokus mod adskillige gange, og nu får Amager kulturpunkt så det vartegn, som vil gøre renoveringen fuldendt. Vi glæder os til at se det en-delige resultat. ligesom vi ser frem til, at gerbrandskolen får den renovering og nyindretning af skolegården, som er yderst tiltrængt for eleverne efter sammenlægningen af de fire Sundby skoler.

men når man så i øvrigt ser på den bydelsplan fra øst, som er blevet fore-slået overfor borgerrepræsentationen, ja så er der langt flere ønsker, som ikke er imødekommet, så der er så rigeligt at tage fat på for de nye medlemmer, som bliver valgt ind i borgerrepræsen-tationen ved valget den 19. november.

dEmokrAtiEt hAr sinE rEglEr og grænsEr gerbrandskolen har afholdt demokratidag den 27. september. i den anledning fortæller souschef dorrit schoer erlandsson fra gerbrandskolen her om demokratidagen, og om hvordan demokratiet fungerer i børnehøjde.

Af ellen grønborg

Historien bag demokratidagen er, at kø-benhavns kommune har besluttet, at de gerne ser alle klasser afholder elevrådsvalg samme dag, fredag den 6. september. Det var der ikke mulighed for på gerbrandsko-len. i stedet for gjorde vi det den 27. sep-tember.

ledelsen havde besluttet, som inspira-tion til lærerne, at det skulle være klasse-lærerdag fra kl. 8.00-11.30. med spørgs-mål som: ” Hvordan kan man gribe sådan en demokratidag an? i kan snakke lidt omkring kvindernes stemmere om hvor-når fik de det? Hvordan kan det være, at kvinderne har fået stemmeret meget senere end mændene? og hvordan kan det være, at man snakker om en diktator i syrien. Hvad er det, der gør, at de ikke har en demokratisk valgt præsident i syrien, men har det i usA?. Det gav klasselæreren ansvar for at gå dybere ned i hele demo-krati aspektet.

På det grundlag lavede vi en seance i skolens aula, hvor eleverne puttede deres stemme i en boks, sådan så det ikke bare var håndsoprækning. Vi prøvede at efter-ligne det kommunalvalg, der skal finde sted den 19. november.”

FormålEt mEd dEmokrAtidA-gEn Vi afholdt dagen med det formål, at alle elever skal kende den demokratiske valg-proces , men også for at tage ansvar for valg til elevrådsrepræsentanter.. Ved at lave en demokratidag har vi bedre mu-lighed for at klasserne og klasselæreren kan snakke om, at det at være elevråds-repræsentant både er et tillidshverv og et ansvarshverv. Det handler ikke kun om at vælge den mest populære eller den flot-

teste, men den der vil arbejde indenfor de-mokratiets regler og grænser.”

rEglEr og grænsEr

børnene skal lære at de gerne må have deres egen mening, men det er ikke altid den, der kommer igennem. muligvis er det lærerens beslutning der vinder, fordi jeg er voksen, og jeg er læreren, og fordi jeg har et pensum, jeg skal gennemføre, og fordi jeg har et mål med min undervis-ning. og så er jeg nødt til at træffe beslut-ningen. Der er rigtig mange idéer blandt børnene, men som voksen kan man blive nødt til gribe ind, fordi der er noget, der ”forbudt” og noget, der hedder: ”det må i gerne”

som lærere skal vi være rigtig gode til at lære eleverne hvor de har indflydelse og medbestemmelse og hvor de ikke har. ele-ver kan f. eks. ikke bestemme om de skal lære grammatik og kryds og bolle, men de har indflydelse på om de skal lære det 3 timer i træk. eleverne skal forstå, at deres lærer er ansat til at leve op til nogle krav, f.eks. pensum. jeg har lige været henne og snakke med en klasse, hvor de syntes, det bare var så kedeligt, det de skulle lære her. så måtte jeg fortælle dem at ind imellem er der også rigtig kedeligt, det jeg sidder og laver. ”jamen, så kunne jeg da bare sige op” sagde de så. ”nej,” måtte jeg svare dem, ”Det kan jeg ikke, for jeg skal også have mad på bordet, og jeg skal have et sted at bo.” og sådan er demokratiet også.

bEslutningEr skAl EFtErlEvEs

når en beslutning er truffet, så skal den efterleves. før gerbrandskolen blev basis-skole, havde vi f.eks. en voldsom diskus-sion blandt forældre og personale. nogle af os syntes, vi skulle fortsætte som almin-

delig folkeskole og ikke som basisskole. men efter beslutningen blev taget om, at vi skal være basisskole, har vi alle sammen arbejdet 100% for basisskolen. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved det vedtagne, efter den demokratiske proces er afsluttet. Vi arbejder fuldt ud efter de regler, der er udstukket. og det er også det, vi skal lære vores børn.

men samtidig er børnenes medbestem-melse også vigtig, når elever i en klasse f.eks. har truffet en beslutning om, at de vil lave en bod på skolens fødselsdag, så er alle sammen ansvarlige for, at aktiviteterne omkring boden bliver gennemført. Vi kan ikke bare sige, det kun er tre af jer, der gør det. og det gælder også, når de laver klas-seregler om f. eks. hvordan de skal opføre sig i en klasse. så er alle i klassen ansvarlige for at overholde reglerne.

dEmokrAtiEt FungErEr

Det ligger jo i folkeskolens målsætning, at vi skal opdrage vores børn til at have medbestemmelse. Vi skal inddrage ele-verne og det er klart, at timerne funge-rer bedst i det øjeblik, eleverne har været medbestemmende. Der er ingen, der føler sig ansvarlige, hvis ikke de har været med til at beslutte hvad der skal ske. jo større indflydelse, jo større engagement.

meningsdannere styrer samfundetVisionen bag demokratidagen er at ud-

vikle så mange engagerede og aktive ele-ver som muligt. Det er jo de aktive ,me-ningsdannerne, der styrer samfundet. Vi vil gerne uddanne meningsdannere, fordi demokratiet så bliver mere levende. men det ligger nok ikke i alles personlighed at blive det, for det kræver nok en udadvendt natur. Dog kan vi som minimum præge vores elever til, at de skal stemme, når de bliver myndige.

”vi skal lære vores elever, at når en beslutning er truffet demokratisk, så skal de også efterleve den,” siger dorrit schoer erlandsson. foto: ellen grønborg

AmAgEr øst på vErdEns-kortEt i ukrAinE Af ole PeDersen

i 25 år har ole meldgaard fra kofoeds skole rejst rundt i europa og overført skolens metoder til socialarbejdere i en halv snes lande, især i de tidligere kommunistiske lande i østeuropa. i flere af landene er der oprettet Kofo-eds skoler og sociale projekter, og i hundredvis af udenlandske socialar-bejdere og ngo’er har i årenes løb væ-ret på studiebesøg på kofoeds skole.

ole meldgaard er også næstfor-mand i lokaludvalget for Amager øst, og da en gruppe ngo’er fra ukraine for nylig besøgte skolen fik de en grundig orientering om aktiviteterne i bydelen. udover at høre om kofoeds skoles arbejde blev ukrainerne infor-meret om Amager øst lokaludvalgs opgaver med bydelsplaner, projekter og borgerinddragelse ved formand ole Pedersen. gruppen blev også ori-enteret om Amager miljøpunkts man-ge grønne projekter ved bestyrelsens næstformand eva Damgaard. teddy sidelmann rasmussen fra frivilligcen-teret fortalte om betydningen af det frivillige arbejde på Amager, og Clif-ford Philips fortalte om burets arbejde med unge i bydelen.

Alt sammen var det en overvæl-dende oplevelse for ukrainerne af civilsamfundets betydning. tænk så meget almindelige mennesker kan ud-rette for hinanden i en bydel! en af de store opgaver i ukraine er at opbygge et stærkt og aktivt civilsamfund, hvor borgere tager ansvar for samfundets udvikling. Her var der meget inspira-tion og motivation for ukrainerne at hente i Amager øst bydelen.

23September 2013

Adressebogen

rettelser til Adressebogen pÅ

tlf 8232 5515

AgenDAforeningen for sunDbyv/ formand lasse rossenc/o: Miljøpunkt Amager, Jemtelandsgade 3tlf. 28 12 50 56e-mail: lasserossen@hotmail.com

AmAger kulturPunktøresundsvej 6Tlf. 32 86 02 00www.amagerbio.dk

AmAger ungDomsskoleKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3.For 13-18-årige. Kom forbi eller ring:Tlf. 82 32 55 50, man.-tor 9-16, fre. 9-13e-mail: amager@ungdomsskolen.kk.dkwww.kku.dk

AmAger øst lokAluDVAlgKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4.Tlf: 82 32 55 05sekr. søren kjærgaard snarberge-mail: ssn@okf.kk.dke-mail: amageroestlokaludvalg@okf.kk.dkwww. amageroestlokaludvalg.kk.dk

AmAgerbro kulturer bibliotekshuset, kvarterhuset,Prismen og sundby bibliotek

biblioteksHusetRodosvej 4. Tlf: 82 32 16 00Man, ons. 13-19, tir, tor. 11-19, fre. 13-17,lør. 10-14, søn (1/10-31/3) 11-15e-mail: bibbro@kff.kk.dk www.bibliotek.kk.dk/bro

børnekulturHus AmA’rAktiviteter for børn fra 0-16 år.Øresundsvej 8 B. Tlf. 32 84 32 11e-mail: nild@amager-kulturpunkt.dkwww.børnekulturhus-amar.dk

CAfÉ i kVArterHuset V. luAn breguJemtelandsgade 3. Tlf.: 32 95 85 75e-mail: cafeluan@hotmail.com

Det mAritime unDgomsHuserik Hauerberg, daglig lederAmager Strandvej 15. Tlf. 32 865 15 01e-mail: mail@detmaritimeungdomshus.kk.dkwww.detmaritimeungdomshus.kk.dk

friVilligCenter AmAgerAmagerbrogade 12. Tlf. 61 26 55 49Tir og ons 10-14, tor 13-18 (ellers efter aftale).e-mail: info@frivilligcenteramager.dkwww.frivilligcenteramager.dk

funDAmentetHolmbladsgade 73Åben anonym rådgivningTlf.32 54 10 99 / 40 55 10 09man, tor, fre, lør, søn 15-21. tor kl. 18: store suppedag.e-mail: info@fundamentet.dkwww.fundamentet.dk

kVArterHusetJemtelandsgade 3, 1. Tlf. 82 32 55 32mange kulturarrangementer samt mulighedfor at leje lokaler til møder og fest.Man-fre 9-16.e-mail: mail@kvarterhuset.dkwww.kvarterhuset.dk

købenHAVns borgerserViCe, sunDbyAmager Centeret 200-3, 1.få ordnet dine ærinder med kommunen.Man-ons 10-17, tor 9-18, fre 10-15.www.kk.dk/borgerserviceselvbetjening via nettet:www.kk.dk/selvbetjeninge-mail: borgerservice@kk.dk

lektieHjælP i kVArterHusetJemtelandsgade 3, 1. Man-tor 17-18.30 Oplysning: tlf. 82 32 55 80trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente:Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidderklar til at løse opgaver sammen med dig.

læringsCenter kVArterHusetJemtelandsgade 3, 1., FlexrummetTir 14.30-16.30, tor 13-15Yderligere information: tlf. 82 32 55 87.Hjælpsomt personale klar til at hjælpe efter princippet ”hjælp til selvhjælp”.

miljøPunkt AmAgerJemtelandsgade 3, 2. Tlf. 82 32 58 10Normalt man –fre 9-16, altid man 15-18e-mail: post@miljopunkt-amager.dkwww.miljopunkt-amager.dk

møDesteD AmAger - CommunityKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4.salÅbent hverdage 10-15Tlf. 82 32 55 27sogne- og indvandrerpræst ellen m. gylling, eg@km.dk, daglig ledersogne- og indvandrerpræst jens lind Andersen, jelb@km.dk

tværkulturel sekretær Hanna Vesalainen Hirslundhanna@modestedamager.dkVi tilbyder danskundervisning, lektiehjælp, personlig rådgivning

nAtHAnAels kirkeHolmbladsgade 19. Tlf. 32 95 43 66Åben kirke hver fredag 15-17.e-mail: kibu@km.dkwww.holmbladsgade19.dk

PrismenHolmbladsgade 71. Tlf. 82 33 45 20Kontor: man-fre 9-16Aktiviteter, hal: man-søn 8-23e-mail: info@prismen.dkwww.prismen.dk

PRAGS BOULEVARD 43 (PR 43)bygning 5: musik og koncerter:Tlf. 60 76 89 02. E-mail: booking@PB43.dkDaglig drift: steen Andersen og kasper find:Tlf. 26 84 99 74. E-mail: kontakt@PB43.dk

ProjektbAsen, Det soCiAle PArtnerskAbSundholmsvej 8. Tlf. 24 76 94 93Man-fre 9-16leder: mikkel josephsene-mail: mj@sundholmskvarteret.dkwww.projektbasen.dk

sAmtAlegruPPer kbHOliebladsgade 7. Tlf. 29 90 00 83gratis anonymt tilbud til unge, der ønsker at talemed voksne og andre unge om de tanker og følelser, der fylder.www.samtalegrupperkbh.dk

serViCebutikken AmAgerHolmbladsgade 10, 1. Tlf. 33 17 23 14gratis anonym rådgivning til forældre på Amager.socialrådgivere, familiekonsulenter, sundheds-plejerske og psykologer tilbyder 5 samtaler.ring og bestil tid hos koordinator bodil randklev.

sunDby bibliotekJemtelandsgade 3. Tlf. 82 32 55 80Man-tor 10-19, fre 13-18, lør 10-14email: bibsun@kff.kk.dkwww.bibliotek.kk.dk

sunDby lokAlHistoriske foreningAmager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 3.formand: jørgen melskensTlf: 32 58 17 53møde første onsdag i måneden kl. 18.45.www.sundbylokalhistorie.dk

u & u VejleDningenungdommens uddannelsesvejledning,Distrikt Amager, Chr.havn og indre by.Jemtelandsgade 3, 2. Tlf. 27 22 94 11Man og ons 13-16, tor 13-18Vejleder: gitte Windfeld kromane-mail: gwk@cv.kk.dkwww.cv.kk.dk

ung i jobtlf. 27 20 04 75. kontortid kun torsdag.Opsøgende vejledning for 19-24-årige.e-mail: ssp.amager@ungijob.dk

ungerÅDgiVningenHolmbladsgade 99. Tlf. 32 96 07 96Tlf.tid man-fre 9-21.leder: Henrik gorm

VæresteDet Drys inDEnglandsvej 2. Tlf. 32 95 00 04kontaktperson: ella ramsdal PedersenMan, tir og tor 12-15, ons og fre 19-22,lør 14-18, søn 14-21.tir: aktuelt emne diskuteres.ons: ture ud i naturen. ring eller kom forbi opslagstavlen.tor: Pianist og sang.e-mail: drys.ind@mail.tele.dkwww.drysind.dk

VærksteDsHuset i HAnnoVergADe 10Atelier, finmekanisk værksted, modeljernbane,tekstilværksted, træ- og metal-grovværksted m.m.v/ t. Christensenwww.v-hus.dk

ZebuØresundsvej 4. Tlf. 38 77 38 77www.zebu.dk

ælDresAgen AmAgerbro / sunDbyHolmbladsgade 62. Tlf. 35 13 70 37kontortid: man-tor 10-12 (lukket juni, juli, december)e-mail: aes.amagerbro@gmail.com

ælDrerÅDetAmager øst repræsentanter:mona silvan. e-mail: moro1618@privat.dksvend Åge sørensen. e-mail: solbjerg@kabelmail.dk

24 AmA’røsten

FrA nEpAl til AmAgErAf HAnnA VesAlAinen HirslunD

jeg har været fuldtidsansat som tværkul-turel sekretær i mødested Amager i kvar-terhuset siden april i år. i mødestedets ar-bejde gælder det om, at række hånden ud til beboerne her i området, at være sam-men om at bygge en tilværelse, hvor der er plads til alle.

jeg har boet på Amager siden 2004. jeg trives i omgivelser, hvor der er forskellige folk, forskellige kulturer og sprog. Det er blandt andet derfor at jeg også trives på Amager. Jeg er født i Nepal af finske for-ældre tilbage i 70’erne og voksede op i et etnisk farverigt miljø med sydasiatere, europæere, amerikanere, østasiatere og australiere. i min verden er der dejlige mennesker, og så er der ubehagelige, far-lige, magtsyge, inspirerende, varme og tiltrækkende mennesker. Og disse findes alle steder i verden, uanset hvordan tøjet, ansigtet eller håret ser ud.

hElE vErdEn Er i bEvægElsE

Amager er en ø med mange tilflyttere, både fra andre steder i Danmark og læn-gere fra. Jeg har prøvet det med at flytte til et andet land både som barn og som vok-sen. Det er en totaloplevelse: hele verden er i bevægelse, alle de faste punkter i ens liv er forsvundet og man sejler.

Vi lærer vores kultur at kende som børn. Hele barndommen er forberedelse til vok-

senlivet. Når man flytter til en anden kultur som voksen er det, som om ens opvækst har været en ”forkert uddannelse”. tænk bare hvordan det ville være at blive sat på arbejde i et travlt restaurantkøkken med psykologuddannelse eller hvis en graffiti-kunstner skulle overtage en bondegård. som en nyankommet indvandrer kan man ikke bruge særlig meget af det man har lært, så man kommer ofte til at føle sig lidt umyndig, når man ikke kan leve op til de forventninger omgivelserne har til en

voksen. ofte skal man bygge hele sit net-værk forfra. man bruger rigtig mange res-sourcer på det. og man bliver aldrig helt færdig med sin nye ”uddannelse”. i min splittelse mellem Danmark, finland og ne-pal er de sociale kontakter alt afgørende. når jeg sidder med mine venner, føles hele verden som et stort hjem, uanset hvor jeg befinder mig. Men i nogle ensomme øje-blikke kan jeg føle mig kulturelt hjemløs.

værdiFuldE sociAlE rEsursEr

kulturel forskellighed behøver ikke at være nogen hindring for fællesskabet. jeg har for nyligt læst en bog der hedder flerkul-turelle rødder. Den handler om mennesker som vokser op med to eller flere kulturer, både danskere med udenlandsk opvækst og andengenerationsindvandrere, altså danskere med en anden etnisk baggrund. bogens konklusion er bl.a., at disse men-nesker har nogle særlige ressourcer, som er meget værdifulde i den globaliserede verden. Folk med erfaringer fra flere kul-turer har ofte nemt ved at omgås med anderledes mennesker, er som regel mere åbne for andre måder at gøre ting på og kan tænke udenom boksen. Disse ressour-cer kan vi benytte os af her på Amager, for Amager er fuld af flerkulturelle mennesker.

som kristEn tror jEg på gud

Vi taler meget om tolerance. tolerance

er passivt, den prøver ikke at overvinde afstanden – den kan også være ligegyl-dighed. Vi skal være mere end det. som kristen tror jeg på en gud, som elsker sit skaberværk. i bibelen står der ”for hele lo-ven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.” Det er noget af en udfordring for os storbyboere, som bor side om side med folk vi aldrig har mødt før. og vi ved ikke noget om vore nabo-ers baggrund, familie, venner, arbejde, re-ligion, kultur, politiske tilhørsforhold eller psykiske tilstand. Apostlen johannes skri-ver ”Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver fryg-ten”. kærlighedens modpol er frygt. frygt isolerer, kærlighed er nærvær. frygt byg-ger mure, kærligheden åbner døre. frygt er angst, kærlighed er glæde.

Vi skal komme hinanden i møde. kær-lighed er den kraft, der gør, at vi kan give hinanden plads samtidig med, at vi skaber kontakt og nærvær. Den finske gospelsan-ger jukka leppilampi har skrevet en sang om kærlighed, hvor han siger, at kærlig-hed er ”et rum for ham at vokse som men-neske, et rum for dig at vokse som men-neske – den største af hemmelighederne”. Det er den røde tråd i mødested Amagers arbejde. Vi tror på, at når guds kærlighed virker i os, er der plads til alle at vokse som mennesker. og sådan et sted er et godt sted at bo.

piA AllErslEv på dybt vAndsom politiker kan man på flere måder komme ud på dybt vand. denne gang foregik det dog ude på det smukke øresund, hvor borgmesteren forsøgte sig ud i fiskeriets svære kunst.

Af ole PeDersen

Der var knus og kindkys, da Pia Aller-slev tog imod gæsterne ved sin 40-års fødselsdag og blandt gæsterne var Amager øst lokaludvalg, som forære-de borgmesteren en tur ud på det dej-lige Øresund med Flyvefisken.

D. 29 juni indløste borgmesteren gaven og sammen med veninden Lene og deres fire børn, sejlede den stoute skipper karl Vogt nielsen dem ud på det dybe vand i øresund, hvor de gode torsk plejer at opholde sig.

og torsk blev der fanget og bagefter gik turen ind i havnen, hvor man kan se det smukke københavn fra søsiden.

om venstrekvinden Pia Allerslev og enhedslisteskipperen karl Vogt niel-sen fik krydset politiske klinger og kom ud i høj søgang, melder historien dog ikke noget om.

historiEn om børnEhAvEn ”AmAgErbro”Af mAjbritH AnDersen

i en gammel barak, der oprindeligt blev brugt som barak for flygtninge i Frøstrup lejren efter krigen, beliggende på st. møl-levej 13, har der i 63 år været børneinstitu-tion, oprindeligt oprettet af

toms Chokolade fabrik, glud, mar-strand og Dumex der dengang lå omkring st. møllevej, der oprettede børnehaven som en selvejende institution.

Den 1.januar 2012 oprettede vi den private institution, børnehaven ”Amager-bro”. Der var sket det, at den 63 år gamle bygning ikke længere var sund at opholde sig i på grund af fugt og risiko for svamp i bygningen.

Da vedligeholdelsen af den gamle slidte barak blev en for stor byrde i forhold til de ressourcer, vi fik tildelt, gik vi i samarbejde med paraplyorganisationen: frie børne-haver og fritidshjem i gang med at søge midler til en renovering. Det blev klart at denne renovering ville koste lige så mange penge som at bygge en ny og tidssvarende institution, derfor var der enighed om at en helt ny bygning skulle være løsningen.

midlErtidigE pAvillonEr Er Et FrEmskridt01.februar 2012 flyttede vi i midlertidige pavilloner, hvilket på mange måder var en forbedring i forhold til barakkens tilstand, da vi flyttede ud af den. Vi har nu pavil-loner i to etager. som noget helt nyt inklu-derer ”Amagerbro” nu også en vuggestue, således at vi tager imod børn fra 6 mdr. til 6 år. Vi har udvidet børneantallet i for-bindelse med at vi fik flere m2 i vores nye pavillon bygninger, og har nu pladser til 60 børn fra hele verden.

børn trivEs bEdst i vEldEFi-nErEdE miljøErfrie børnehaver og fritidshjem, er i gang med at planlægge byggeriet af en helt ny og anden måde at tænke institution på. i samarbejde med anerkendte forskere fra DPu, Arkitekter, og designere, bygges et hus der i høj grad definerer pædagogik-

ken der arbejdes efter. forskerne fastslår at idealet for voksenstyrede aktiviteter er 50 % af tiden, og de resterende 50 % er børnene aktiveret på andre måder, f.eks. fri leg, læsning, afslapning, spisning og søvn. i dag kan forskere se at det langt fra forholder sig på den måde i de fleste in-stitutioner. børn trives bedst i overskuelige og veldefinerede miljøer, hvilke forskere og designere sammen har fundet en løsning på. ”Amagerbro” bygges i to etager til 144 børn fordelt i 4 ”bo grupper” bestående af 24 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn i hver gruppe. Alle bo grupper har egen indgang, og egen garderobe. Alle m2. er udnyttet til børnenes muligheder for leg og udvikling, og med tanke på hvilke akti-viteter man forstiller sig skal foregå. rum-mene er indrettet hensigtsmæssigt og fleksibelt så tankerne om leg, læring og aktiviteter er tydelige for børn og voksne.

AnsAttE, bEstyrElsE og For-ældrE Er inddrAgEtVi tilstræber at have to uddannede pæda-goger og en medhjælper i alle børnegrup-perne, og i et stort hus forventer vi at der er fleksibilitet i forhold til at dække sygdom ind de 4 bo grupper imellem, således at børnene vil møde kendte voksne, også ved sygdom. i Vuggestuegrupperne forsø-ger vi at bemande ekstra, når der f.eks. er mange små nye der skal starte samtidig, eller kort efter hinanden.

undervejs i processen er både ansatte, bestyrelse, og forældre inddragede, og forskerne underviser personalet i hvordan de kan arbejde med indretningen og pæ-dagogikken i det nye hus.

Pædagogikken er tænkt også at skulle foregå på legepladsen, således at også le-gepladsen indrettes med henblik på vok-senstyrede aktiviteter i forskellige zoner på legepladsen. et eksempel er et udendørs køkken, hvor man kan arbejde med de for-skellige ting der dyrkes i drivhuset og de forskellige plantekasser. På vuggestuens le-geplads som ligger på det flade tag, er der planlagt både hvile, sanse, og bevægelses zoner. selvfølgelig vil der stadig være mas-ser af tid til, at børnene laver lige nøjagtig

det de har lyst til at lave på legepladen, uden en voksens indblanding.

”Amagerbro” er af frie børnehaver ud-valgt til dette projekt, da vi har en sjæl-dent stor grund og tillige en dejlig have, vi ligger først på Amager, b.la. med øre-sundskollegiet tæt på, som traditionelt har brugt ”Amagerbro” som deres institution, og dermed har vi altid haft børn fra hele verden. Dette er en af de ting vi vil arbejde hårdt på at fastholde, selvom vi som privat institution ikke serviceres af kommunens pladsanvisning.

økologisk mAd FrA Et bort-ForpAgtEt køkkEni den nye bygning er der tænkt et stort in-dustri køkken, som forpagtes ud, der skal ”Amagerbro” have alle sine måltider fra, som i øvrigt er økologiske, og forældre skal kunne bestille dagens ret med hjem, til en rimelig penge. nærmiljøet tænkes også at kunne inviteres til afhentning af dagens ret, til f.eks. pensionisterne eller andre med behov for madlevering.

Prisen for en plads i ”Amagerbro” er den samme som i en kommunal institution, det er også en målsætning, der er afgørende, vi er en institution for alle børn uanset forældrenes indkomst. Desuden gives der samme tilskud til forældrebetalingen, som i en kommunal institution. Vi er en non-profit institution, dvs. et eventuelt over-skud bliver brugt i institutionen.

Vi har vores egen opskrivning, og følger også her kommunens principper, dvs. op-skrivningsdato er prioriteret, ligesom sø-skende har fortrinsret. Dog er vi begyndt at opkræve 100 kr. for opskrivning, idet der er lidt omkostninger i dette arbejde.

Hermed fortsætter eventyret, for ”Ama-gerbro” der under frie børnehaver og fritidshjems beskyttende vinger, får lov at udvikle sig i takt med at kravene i sam-fundet ændrer sig, forsøger ”Amagerbro” at følge med, og servicere vores børn og forældre efter bedste evne.

vi tror på, at kvalitet medfører, at vi ikke behøver at frygte at komme til at mangle børn i ”Amagerbro”.