nyhedsøkologien i forandring kim schrøder...reuters digital news report 2016 . danskernes brug af...

Nyhedsøkologien i forandring Nyhedslandskabet i de sociale mediers tidsalder Europanævnets konference 14. september 2016

Kim Schrøder Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet

”What’s on Smart tonight?”

Hvordan forandrer nyhedsøkologien sig? Nye medieteknologier, nye nyhedslandskaber - nye muligheder?

• Brugernes valg bestemmer fremtidens nyhedslandskab: hvem dominerer? Hvem overlever? Hvilke forretningsmodeller er levedygtige?

• Nyhedslandskabets udseende afhænger af, hvilke teknologier/softwares/platforme, brugerne tager til sig – Hvordan bruges smartphones og tablets til nyheder? – Overlever papiravisen? Tekst-TV? – Beholder TV-nyheder en dominerende rolle? – Hvor magtfulde bliver globale spillere som Facebook, Google, Apple?

• Politikernes valg bestemmer fremtidens nyhedslandskab: – Hvordan skal public service-nyheder og private mediers nyheder

komplementere hinanden? – Hvem skal have mediestøtte?

Vi kortlægger: Danskernes færden i nyhedsmedielandskabet

• Tværmedialt fokus – brugerne er tværmediale! – Hvordan navigerer folk i dagens medialiserede nyhedslandskab? – Hvordan skaber folk mening i ”nyhedernes supermarked”?

• Deskriptivt forskningsformål

– At bygge en fakta-bank – kortlægge danskernes nyhedsbrug • To forsknings-optikker

– Nyhedslandskabet set fra stor højde: The Reuters Digital News Survey 2013-2016

– Nyhedslandskabet i øjenhøjde: • Hvordan bygger folk ‘nyhedsrepertoirer’?

4

Nyhedsbrug – set fra stor højde

Hovedmedietyper: nyhedsbrug i Danmark 2015 Alder

67%

58%

43%

47%

Television news bulletins orprogrammes

Websites/apps of newspapers

Websites/apps of TV and radiocompanies

Social media

77%

75%

63%

52%

52%

55+

45-54

35-44

25-34

18-24

55%

59%

61%

64%

56%

55+

45-54

35-44

25-34

18-24

38%

48%

52%

46%

35%

55+

45-54

35-44

25-34

18-24

36%

45%

48%

52%

65%

55+

45-54

35-44

25-34

18-24

Top nyheds-brands traditionelle platforme – ugentlig rækkevidde

13%

13%

16%

16%

17%

19%

20%

20%

21%

25%

26%

36%

37%

57%

58%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Berlingske

P1 (DR)

BT

Jyllands-Posten

Politiken

Ekstra Bladet

P4 (DR)

MetroXpress

A local newspaper

P3 (DR)

A free city paper

Regionalnyheder på TV 2

TV 2 News

TV 2 Nyhederne (fx 19 -Nyhederne)

DR Nyheder (fx TV Avisen)

Virkeligheden bag tallene

• Hvordan ser den virkelighed ud, hvor disse statistiske tal bliver

til? – I danskernes hverdag, hvor mange enkeltindividers brug af

nyhedsmedier aggregerer til de viste brugstal – Magtbalancen mellem nyhedsplatforme og –formater er et

produkt af de mange enkelthandlinger i hverdagen • Hvordan ser disse hverdagspraksisser så ud?

• Kvalitativ undersøgelse med 36 deltagere og 36

nyhedsmedieplatforme og –formater • Samarbejde med Christian Kobbernagel, Roskilde Universitet

Danskeres brug af 36 nyhedsplatforme og –formater

• TV nyheder og aktualitet/debat (på TV-apparat eller en anden teknologi) – 8 nyhedsmedier

• Radionyheder og aktualitet/debat (på en radio eller en anden teknologi) – 3 nyhedsmedier

• Trykte aviser – 6 avistyper (kvalitet, tabloid, regional, lokal)

• Avisers og public servicemediers nyhedshjemmesider (på computer eller et mobilmedie) – 9 nyhedsmedietyper

• Nyheder på sociale medier (på computer eller et mobilmedie) – 5 typer

• Andre nyhedsmedier – 5 typer

Danskerne danner 6 nyhedsmedie-repertoirer

16

R1: Ivrig online-

nyhedsbruger

R2: Public-service nyheds-elsker

R4: Den konventionelle

netværker

R5: Den professionelle/ intellektuelle

netværker

R6: Den traditionelle

aviselsker

R3: Den tværmediale overblikker

36 nyhedsplat-

forme og formater

Repertoire 1: Ivrig online-nyhedsbruger

Top 2: – Landsdækkende online-

kvalitetsavis – Født-online nyhedsmedier

Top 3-5:

– Public service-nyheder online – YouTube – Internationale online

nyhedsmedier

Repertoire 2: Public-service nyhedselsker

Top 2: – Public service-radio – Online public service-nyheder

Top 3-5:

– Landsdækkende online kvalitetsavis

– Public-serviceTV-nyheder – Public service tekst-TV

Repertoire 3: Den tværmediale ”overblikker”

Top 2: – Tabloidavis online – 24-timers TV-nyhedskanal

Top 3-5: – Public-service TV-nyheder – Facebook-nyheder – Tekst-TV

Repertoire 4: Den konventionelle ”Netværker”

Top 2: – Landsdækkende trykt

kvalitetsavis – Andre sociale medier (end

Facebook og Twitter)

Top 3-5: – Internationale TV-nyheder – Public-service TV-nyheder – Facebook-nyheder

Repertoire 5: Den professionelle/intellektuelle “netværker”

Top 2: – Nyheder på Facebook – Radio aktualitetsprogrammer

Top 3-5:

– Fagblade – TV-debat og aktualitet

(seriøs) – Nyheder på Twitter

Repertoire 6: Traditionel aviselsker

• Top 2: – Trykt gratisavis – Landsdækkende trykt

kvalitetsavis

• Top 3-5:

– Lokal trykt ugeavis – Lokalt dagblad – Public-service TV-nyheder

Hvad siger nyhedsbrugen om medierne som demokratiske ressourcer?

• Public-service nyhedsmedier

– Lande med højt forbrug af public-service nyhedsmedier har et højere vidensniveau for samfundsmæssige spørgsmål (Curran et al. 2009)

• Sociale medier til nyheder

– Folk der bruger sociale medier til nyheder kommer i berøring med en større mangfoldighed af nyhedsmedier end de ellers ville have gjort

– Frygten for ‘Ekko-kammer’-effekten er formentlig ubegrundet

Næste skridt i Reuters-analysen: Ikke-nyhedsbrugere

Et fåtal bruger ikke/sjældent nyheder! (DK: 3%-7%) – er de hægtet af samfundsdebatten?

• ”Even when young adults are not really motivated to use the news, it seems that they get informed anyway” (Rouw & Hermans, 2015)

• Utilsigtet nyhedsbrug: – Hører radio med nyhedsindslag – Zapper forbi nyheder på TV – Følger links på sociale medier – Gratisaviser i tog/bus

• Fokus på ikke-nyhedsbrugere i Reuters 2016

Og hvad kan man så lære af det?

• De fleste danskere bruger en meget sammensat palet af nyhedsmedier og –platforme

• Danskernes nyhedspaletter blander gamle og nye medier • De fleste danskere har lyst til at orientere sig bredt i

nyhedsbilledet • Unge er mindre tilbøjelige til at dele og kommentere nyheder

på sociale medier • Der er ikke noget ”quick fix” for at nå sin målgruppe

Kilder til viden om brug af nyhedsmedier

Reuters Digital News Report 2016 Danskernes brug af nyhedsmedier 2015 (Roskilde Universitet)

Kulturstyrelsen (2016), Sociale medier: brug, interesseområder og debatlyst Stig Hjarvard (2015), ”Sociale medier er ikke danskernes politiske forsamlingshus: Politik er farlig på Facebook”, Kommunikationsforum, 14. december 2015.

Tak for opmærksomheden!