kolding. indhold. · 2018. 11. 26. · meddelelser fra den udvidede højskole i askov. af l....

MEDDELELSERfra

den udvidede Højskole

I ASKOV.af

L. SCHRØDER.

KOLDING.»Højskolebladet«s Bogtrykkeri ved J. P.

Løye.

1879.

INDHOLD.

Om FolkehøjskolesagensUdvikling i dens førsteMenneskealder.

1.

Om Arbejdet i den forløbneVinter paa den udvidedeFolkehøjskole i Askov.

2.

Foreløbig Undervisningsplan.3.Om Lærlingerne i Vinteren1878—79.

4.

I.

Meddelelser fra Den Udvidede Højskole i Askov. file:///F:/Bøger/Den Udvidede Folkehøjskole/DenUdvidedeHojskole.htm

1 of 225 26-11-2018 03:24

OMFOLKEHØJSKOLESAGENSUDVIKLING I DENSFØRSTEMENNESKEALDER. Kort efter at det Højskolemøde iKøbenhavn var afholdt, hvorom derer udgivet en nøjagtig Beretningunder Titelen: „Højskolen i Sorø“(Karl Schenbergs Forlag 1878), skrevjeg efter Opfordring af Udgiveren af„Ude og Hjemme“ to Stykker „OmFolkehøjskolesagen“, som dog førstblev optagne i det nævnte Blad for 4.og 11. Avgust 1878. Med Udeladelseaf Indledningen og Slutningen, hvorider var taget Hensyn til de Angreb,som var fremkomne i Dagbladene iAnledning af Højskolemødet, skal jegher meddele disse Stykkers Indhold,da de kan give en Forestilling om,hvordan jeg opfatter det historiskeGrundlag, hvorpaa der skal byggesvidere, om der skal være Lykke vedet Forsøg som det, vi siden i Askovhar begyndt, paa en udvidetHøjskolegjerning.

I

Det er Grundtvig, som erOphavsmanden til de folkelige Skolerfor voksne Mennesker, og der er ennøje Sammenhæng imellem hele hansTankegang og hans Forslag om dendanske Folkehøjskole. HansOpdragelseslære (Pædagogik) svarertil hans Sjælelære (Psykologi), og isamme Grad som derfor hansOpfattelse af MenneskenaturensGrundlove afviger fra denalmindelige, i samme Grad vil ogsaahans Tanker om Skolevæsenet havederes Særpræg. Den, der grundig vilbekæmpe det grundtvigskeSkolevæsen, maa paavise det falske ihans Betragtning af Menneskelivet idet hele. Men den, der vil oplyse


2 of 225 26-11-2018 03:24

Ejendommeligheden ved detgrundtvigske Skolevæsen, maa daogsaa gaa ud fra OphavsmandensTanker om Menneskelivet. Dersom man vilde spørge, om hvilkenAlder der egnede sig bedst tilSkolegang, vilde Folk iAlmindelighed svare, at det varBarnealderen; men Grundtvig siger,det er Ungdomstiden eller den førsteDel af den voksne Alder, fra detattende til det tredivte Aar eller deromkring. Spurgte man videre, omhvilken Alder der er Fantasitideneller Indbildningskraftens Alder,vilde de fleste igjen svare, at det erBarnealderen; men Grundtvig siger,det er Ungdomstiden. Der er enSammenhæng imellem denforskjellige Besvarelse af disse toSpørgsmaal. Fra begge Standpunktermødes man i, at Fantasitiden er denrette Skoletid, og det er sikkertrigtigt. Til Fantasien hører, hvad mankan kalde „det indre Øje“; uden dettekan vi ikke modtage de stærkeIndtryk fra den usynlige Verden;uden det kan vi heller ikke sætte oslevende ind i, hvad der ligger fjærnt iTid eller i Rum. Men Fantasienomfatter ogsaa noget af den skabendeÆvne, der hører Menneskenaturentil, og som man kalder „detpoetiske“. Denne Ævne ernødvendig, hvor der skal være Taleom en selvstændig Tilegnelse af, hvadman lærer, saa at alt det enkelte kanføje sig sammen som Dele af en helLivsanskuelse. Uenigheden kommeraltsaa først frem, naar Spørgsmaaletbliver, hvilken Alder der er Fantasi–Tiden. Det er højst rimeligt, at der ernogen, som tror, at det hører til dengrundtvigske Børneopdragelse særligat vende sig til Fantasien hos desmaa, og det er slet ikke urimeligt, atder er mange, som regner sig forgrundtvigske, der har fulgt denneFremgangsmaade. Men Grundtvig harsikkert ikke selv gjort det, og detstemmer slet ikke med hansGrundbetragtning af Menneskelivetat anbefale det. Naar Grundtvig vil


3 of 225 26-11-2018 03:24

fremstille Forholdet mellemMenneskelivets Aldere, vender hanofte tilbage til den græske Mythe omKronos og hans tre Sønner, Zevs,Posejdon og Hades. Zevs med Ørnenog med Lynet, som valgte Himlensom sin Del af Verden, er Billedetpaa den fantasifulde Ungdomstid medden høje Flugt, — Ynglingealderen,som er Fyr og Flamme for, hvad dener kommen til at sværme for, — deAar, da hele Verden synes én aaben,og Fremtidsplanerne afløser hinandensom Skyslottene, naar man stirrerimod Himlen. Posejdon, der med sinTrefork snart oprører og snart truerHavets Bølger, som er hansKongerige, bliver da Billedet paa denfølelsesfalde, lidenskabeligeMandsalder i hvilken man enten maakæmpe mod Strømmen eller drivemed den. Naar Grundtvig endelig iHades, Underverdenens Drot, serBilledet paa Alderdommen medForstanden, som raader Eftertankenskolde, men kloge Skyggerige, da kandet vel være paa sin Plads at tilføje,at han ikke forsømmer at minde om,at dette Billede af Livets Slutningbliver lidt lysere derved, at Persefonemed Blomsterkransen er RigetsDronning, og at han frem for alt gjørgjældende, at det er det medfødte,syndige Menneskeliv, hvis Lod det erat gaa ned ad Bakke fra OlympensToppe til Hades' Bolig, medens der iKristentroen er fundet Bod forVaanden, saa at Overgangen mellemLivsaldrene i alt Fald ved dens Hjælpvil mildnes. — Naar nu de treKronos–Sønner tages som Billederpaa de tre voksne Aldre med deresSæregenheder, Fantasien, Følelsen ogForstauden, saa vil hos deres Faderdet være forenet, men uudviklet, somskal udfolde sig hos dem. „Kronos'sgyldne Tid betyder Livet barnefro oghelt“, staar der i en Sang afGrundtvig om Kronosmythen som„Støvnaturens Billedsprog“. LigesomGlæden naturlig, hører Barndommentil, saaledes hører den udelteLivsfylde ogsaa til vor første Alder.Og naar det er Uret at forstyrre det


4 of 225 26-11-2018 03:24

lyse Blik paa Livet, som er BørnenesLykke, og som kan gjøre DaglejerensSøn i den fattige Hytte paa Heden saarig som Herremandens Søn paaSlottet med den prægtige Have, —naar det er Uret, saa er det ogsaaUret at forstyrre den Helhed ogLigevægt, som naturlig findes iBarnets Sjæleliv. Efter GrundtvigsTankegang vil det være galt, entenman hos Børnene driver paa denensidige Forstandsudvikling, ellerman særlig stærkt søger at udvikledet følsomme hos dem; men det vilogsaa være galt at hidse Fantasienved for Eksempel at fylde Børn meden Mangfoldighed af Æventyr ogSpøgelsehistorier. Ikke mindre falskt er det, naarnogen mener, at det er grundtvigsk,at Børnene „ingen Ting skal lære“.Jeg tror, det vilde stemme godt medGrundtvigs Tankegang, naar jegsagde, at i den egentlige Barnealder,til det fyldte tolvte Aar, skulde etBarn ikke blot lære at læse, skrive ogregne godt, men desuden lære sitModersmaal at kjende paa en fyldigMaade; endelig skulde det have hørtog læst udførlige Fortællinger baadeaf Fædrelandets og af hele SlægtensHistorie og gode Skildringer af vorteget og fremmede Landes Natur ogSamfundsforhold. Kristne Forældrevilde ikke forsømme derhos at talemed Børnene om Guds Raadslutningtil Menneskeslægtens Frelse og hansFørelser med den. Uenigheden mellem Grundtvig ogden herskende Tankegang vilstærkere komme frem, naarSpørgsmaalet bliver om, hvad derskal gjøres med Drengene, med dem,der er i Overgangen mellemBarndommen og den voksne Alder.Lærde Folk, som de er flest, vil væretilbøjelige til at sige, at i denne Aldergjælder det om for Alvor at tage fatpaa den boglige Syssel. Grundtvigderimod siger, at ingen Alder er mereuskikket til aandelig Syssel, og hankan slet ikke forlige sig med„Drengevidenskabeligheden“. Menom nogen deraf sluttede, det var hans


5 of 225 26-11-2018 03:24

Tanke, at Drengene skulde „drive“,da var det igjen en stor Fejltagelse.Meget mere er det en af hans Ankerimod den lærde Drengeskole, at denlet kan opelske Dovenskab. Skjønthan selv kun i to Aar gik i AarhusLatinskole, glemte han dog der „ikkeblot Napoleon og Aviserne, menKirkehistorien, Kirkegangen ogBørnelærdommen, overKjedsommeligheden, Tobakspiben,Kortspillet og Dagdriveriet medSkolebøgerne under Armen“(Kirkespejl. 2. Udg. S. 321 f).Efter hans Tankegang er Drengenebedst skikkede til at have med denudvortes Virkelighed at gjøre, medNaturlivet og med det driftigeMenneskeliv. Skulde nogenSkolegang ligge for dem, maatte detvære en saadan, hvor der særlig blevundervist i Dyrerigets og PlanterigetsNaturhistorie, Fysik, Kemi ogGeologi. Men for øvrigt harGrundtvig fremhævet, at driftigeBorgeres Huse var den bedsteDrengeskole, han kjendte. Det vildestemme godt med hans Tankegang,om der var virkelig dygtige ogdriftige Haandværkere, navnlig daSmede, Snedkere og andre Metal– ogTræarbejdere, som indrettede deresVærksteder til ogsaa at være Skolerfor Drenge, — lige saa om der varflinke Gartnere, Agerbrugere ogSkibsførere, som vilde paatage sig atoplære Drenge til Dygtiglied i deresFag. Det følger af sig selv, atLegemsøvelser, Svømning,Riffelskydning, Eksersits ogVaabenøvelser vil passe udmærketgodt ind i en Drenge–Opdragelse afdenne Slags, og efter mit Skjønbehøver Undervisning i et enkeltfremmed Sprog, som denvedkommende har Brug for eller Lysttil at lære, ikke at være udelukketderfra. Men først med den voksne Alder,det er Hovedsagen at fastholde,begynder den egentlige for hele Livetafgjørende Oplysningstid. Da førstkommer Selvbevidstheden frem; davaagner Længselen efter at finde sit


6 of 225 26-11-2018 03:24

eget Livsmaal og efter at danne sigsin egen Livsanskuelse. Efter etsundt og glædeligt Barndomsliv iHjemmet og efter en Drengealder,hvori de legemlige Kræfter er blevneudviklede, og Øjet er bleven aabnetfor den udvortes Verden, vilUngdomsalderen naturlig melde sigmed sin Higen efter at faaSynskredsen udvidet, efter at se heleMenneskelivet i sin Sammenhæng ogsin egen Plads deri. Det gjælder daom, at denne Ungdomsdrift kan blivegjort frugtbar for hele det senereMenneskeliv. Dersom der er noget nyt i atlægge denne afgjørende Vægt paaUngdomsalderen som den retteOplysningsalder, da er det dog ikkeanderledes nyt end alle nySandheder, der kommer frem. Det ergamle Sandheder, som paa ny dukkerop. Der er ingen Tvivl om, at de ungeMennesker, som samledes om Samueli Rama, var voksne Mennesker.Sokrates, Hellenernes store Lærer,har ikke holdt Drengeskole; men deter voksne Mennesker, der harflokkedes om ham for at faa Lys overLivet. Det middelalderlige Skolelivvar ogsaa et Skoleliv for voksne;hvad Skolegang Børn og Drenge fik,var kun en Forberedelse. Ja den Dag iDag tvivler jo ingen lærd Mand om,at Studenterlivet ved Universitetetskulde være den egentlig afgjørendeDel af hans Skolegang. Kunstnere vilvist ogsaa indrømme, at de iUngdomsaarene modtager den retteIndvielse til deres Kald; det er ikkeblot Thorvaldsen, som havde enanden Fødselsdag, end den, der stodoptegnet i Kirkebogen. Man kanstævne Vidner i Snesevis for denneBetragtning af Ungdomstiden. Hvemder vil se Ytringer af Henrik Ibsen ogJens Kristian Hostrup, SørenKierkegaard og Jakob Peter Mynster,Bjørnstjerne Bjørnson og NielsMathias Petersen, der stemmer medGrundtvigs Vidnesbyrd omUngdomstiden, kan finde dem i mitForedrag paa Højskolemødet iKristiania, som er trykt i mit Skrift


7 of 225 26-11-2018 03:24

„om Skoler for voksne“. For saa vidt er det da ikkeNyheder, Grundtvig kommer med,naar han betoner, at Ungdomsalderener den mest afgjørende Tid iMenneskelivet, at den er MennesketsSommertid, da det skal afgjøres, omder skal blive en rig Høst eller ej.Men det er det ny hos ham, — jegventer sikkert, at Efterslægten vilsige: det er hans store Fortjeneste —at han har gjort denne Oplysning omUngdomsalderen gjældende somRegel ikke blot for lærdes ogKunstneres, men for hele FolketsOpdragelse. Man har beskyldt ham oghans Venner for at ville den lærdeDannelse til Livs. Ja dersom man —som en af Studentertalerne i denhostrupske Komedie — vilde sige, atden vilde Studenterne til Livs, somvilde berøve dem deres naturligeModsætning i „Filisterne“, da kundeder være noget i det. Grundtvig vilvirkelig indskrænke deres Tal, „somrundt i Livets Mølle gaar, med Sav ogHøvl, med Gods og Vrøvl, medlænket Fod og stækket Vinge“. Hanhar arbejdet paa, at det skulde blivesaa faa som muligt, der gik medFoden lænket og med Vingenstækket. Han har stilet efter, at det,som har været Kjærnen i det bedsteStudenterliv, ogsaa kunde blive andreend de vordende Videnskabsmænd ogEmbedsmænd til Del. SaadanneDage, som han selv oplevede, da hanhørte Henrik Steffens tale paa EhlersKollegium, eller da han boede paaValkendorfs Kollegium med Sibbernog Hersleb, og gjorde Fodture iSorøegnen med Kristian Molbech, —Ungdoms Dage med et saadantaandeligt Indhold undte han Ogsaadem at opleve, som i sine travleManddomsaar skulde nære sig somAgerdyrkere, Haandværkere,Kjøbmænd eller Sømænd. Og dem,der nu har lettest Adgang til at leveet Ungdomsliv med aandelig Rigdom,Studenter og Kunstnere, dem ønskedehan, det maatte blive endnu rigerefor, og det mente han, kunde bliveTilfældet, naar de havde en virkelig


8 of 225 26-11-2018 03:24

lykkelig hjemlig Barndom at setilbage paa, og naar Drengeaarenevar bleven bragte paa en frugtbarereMaade, end han kunde tro, det nu varmuligt i Latin– og Realskoler. Ogsaapaa den Maade tænkte han sig vel, atUngdomsaarene kunde blive rigerefor alle Parter, naar de unge kundemødes fra fofskjelligeSamfundsstillinger for i Fællesskab atsøge Vækst ved en Oplysning, der tilLivets Fremme er, „hvad Solskin erfor det sorte Muld“. Grundtvig vilde da enUngdomsskole for det hele Folk somet frit og lyst Samlingssted, hvor framan siden kunde spredes hver til sinsæregne Fagdannelse, og hver til sinsæregne Livsgjerning. Og dertilmente han, de store Midler i Sorø varlagte til rette. Som han sikkert tit hartænkt, naar han traf en virkeligdygtig Mand, der brugte sine Kræftertrofast i den latinske Drengeskole, atdisse Kræfter kunde komme tilanderledes god Nytte, naar de blevbrugte paa en Skole for voksne, hoshvem Lysten drev Værket, saaledeshar han tænkt, at alt hvad Fædrenehavde samlet i Sorø, maatte kunnekomme ganske anderledes til Nytte,end det hidtil er sket, naar det blevbrugt til at bane Vejen for en ægtenordisk og dansk Folkeoplysning, derkunde hjælpe alle Landets Børn til engrødefuld Ungdomsalder. Men lige som det, her er skrevet,efter min fulde Overbevisning i altvæsentligt stemmer med GrundtvigsTankegang, saaledes stemmer detogsaa med hans hele historiskeLivsbetragtning, naar jeg endnutilføjer, at det maa gjælde om at faadet ny Skolevæsen i Gang og lade detstaa sin Prøve, inden man ophæverdet gamle, at det gjælder om at byggepaa det historisk nedarvede, hvor deter muligt, og at ingen gammelIndretning falder betimelig, uden denfalder af sig selv. DenHøjskolegjerning, som er begyndt, erdet første Forsøg paa at føreGrundtvigs Skoletanker ud i Livet;men det er ogsaa kun en lille Del af


9 of 225 26-11-2018 03:24

dem, som dermed hidtil ervirkeliggjort. Hvordan denneBegyndelse er sket, skal jeg i detfølgende fortælle noget om, idet jegsærlig gaar ud fra min egen Erfaring.Jeg skal da ogsaa søge at vise, hvadder maa være det næste Skridt iUdviklingen. Men det vil jeg alleredenu bede vel fastholdt, at det er et nytfolkeligt Skolevæsen i stor Stil, somGrundtvig har ført Ordet for, og atdet, som hidtil er gjort for at førehans Tanker ind i Virkeligheden, ersaa lidt i Forhold til det store Maal,at det let kunde bringe hans Vennertil at mistvivle, dersom de ikke havdelært af ham, at det gjælder i Danmarkmere end i noget andet Land. at deter det første Skridt, som koster.

II.

At der er Sammenhæng imellemGrundtvigs Sjælelære og hansOpdragelseslære, kan skjønnes deraf,at det er de Mænd, der har tilegnetsig den første, som har været ivrigst iat sætte den sidste i Kraft. Det erisær i den anden Udgave af sinNordens Mythologi fra 1832, atGrundtvig udførlig har fremsat sineTanker om Grundlovene forMenneskelivets Udvikling, og det varen af de første, som offentligvedkjendte sig Enighed medGrundtvig i denne Tankegang, dergjorde det første Forsøg paa at førehans Skolevæsen ind i Virkeligheden.1839 anmældte Professor C. Flor iKiel Grundtvigs Mythologi i Barfods„Brage og Idun“ med en saa trofastTilslutning til hans Tankegang og paaen saa let læselig og udførlig Maade,at det har vist sig hensigtsmæssigt,mange Aar efter (1865) at optrykkeAfhandlingen som et selvstændigtlille Skrift; „Kort Fremstilling af N.F. S. Grundtvigs historiske ogmythologiske Betragtningsmaade“(Karl Schønbergs Forlag). Og i 1844nk samme Mand den førsteUngdomsskole til Fremme af dansk


10 of 225 26-11-2018 03:24

folkelig og almenmenneskeligOplysning oprettet i Sønderjylland. Skolen i Rødding, som havde Florselv til Hovedlærer, da dens førsteForstander efter et halvt Aars Forløbfratraadte, og i hvis Bestyrelse hanstadig var den ledende Tanke, har forøvrigt fra 1850 til 1862 haftnuværende Statsrevisor S. Høgsbro tilForstander, og da jeg allerede i 1861fik Lejlighed til at være dennesStedfortræder i et Par Maaneder, ogfra Oktober 1862 blev hansEftermand, har jeg haft god Lejlighedtil at kjende Ejendommeligheden veddet første Forsøg paa at virkeliggjøreGrundtvigs Højskoletanke. Efter mitSkjøn har den af Grundtvig,foreslaaede store Folkehøjskole iSorø bestemt været Forbilledet forVirksomheden i Rødding, kun medden Forskjel, at man for hurtigere atvinde Tilslutning hosLandbefolkningen, tillige søgte atmeddele en god landøkonomiskUndervisning. Jeg skal nævne nogleaf Tegnene paa, at det var„Højskolen i Sor“, imod hvilken Florog hans Medhjælpere i det smaaarbejdede hen. Der blev sørget forLærere, som kunde antages at være,grundig hjemme i de Fag, hvoroverde skulde holde Foredrag. Mansamlede med stor Iver godeHjælpemidler før en videregaaendeUndervisning: Landkort, geografiskeog h istoriske Billeder, Oldsager ogMynter, fysiske Instrumenter,kemiske Stoffer, Mineralier, Insekter,udstoppede Fugle og mere. Skolenhavde en meget betydeligBogsamling, hvori der blandt andetfandtes mange Skrifter, som kun varbrugelige for en Lærer, der vildefordybe sig i Enkeltheder i NordensHistorie. Lærlingerne skulde helstblive paa Skolen i tre Halvaar, toVintre og en mellemliggende Sommer,altsaa i over 16 Maaneder, og derblev om Vinteren givet Undervisningfor et yngre og et ældre Hold. Dervar opført et Elevhus paa Skolen medKamre, der var beregnede til to og toLærlinger, hvor de kunde sidde i Ro


11 of 225 26-11-2018 03:24

ved deres Hjemmearbejde. Der blevhvert Aar gjort en Rejse af Lærere ogLærlinger i Forening, i Reglen tilMøen og til Kjøbenhavn, hvor da deoffentlige Samlinger blev besøgte. Ved Siden af dette florske Forsøgpaa at stile lige imod det afGrundtvig opstillede Maal, var der iHalvtredserne især kommen énHøjskole frem med et fra detrøddingske forskjelligt Præg. Denførste udførlige Besked, jeg fikderom, kom til mig fra en af de ældreLærere paa Rødding Højskole, medhvem jeg omgikkes meget under minmidlertidige Virksomhed der nede i1861. Denne Lærer kjendte fra sineyngre Aar Kristen Kold og kundefortælle meget om hans Levnedsløb,— hvordan han, da Pastor Hass drogtil Smyrna for at omvende Tyrker, togmed ham som hans Tjener, og saalevede en Del Aar som Bogbindermellem Grækere og Tyrker i denlilleasiatiske By; — hvordan Kold, dahan igjen kom til Evropa, gik paa sinFod den meste Vej gjennem Tysklandog førte sit Tøj med sig paa enTrillebør, saa han med det samme tikLejlighed til at lære Almuesfolk atkjende. Men især fortalte han dogom, hvordan Kold, efter at haveværet med som frivillig i Krigen 1848og efter at have været Huslærer hosen Præst paa Heden og da med Flidlæst i Grundtvigs verdenshistoriskeHaandbog, havde begyndt enHøjskolegjerning under meget smaaForhold, men saaledes, at det passedetil jævne danske Folk, hvis Ungdomhan især under stadige Samtaler søgteat vække til et virkeligt Menneskeliv.Fortælleren var selv saa indtaget iKolds Virksomhed, at han havdebesluttet at opgive sin Stilling vedRødding Højskole for at blive Lærerhos Kold, der næste Sommer vildeflytte fra Dalby, nord forKjerteminde, til Dalum ved Odense. Mod Slutningen af Vinteren1861—62 besøgte jeg selv KoldsSkole i Dalby i Selskab med H.Nutzhorn, med hvem jeg havdebegyndt at pleje Raad om fremtidigt


12 of 225 26-11-2018 03:24

Samarbejde paa en Folkehøjskole. IKolds Skolestue var der meget fuldtaf Tilhørere, da han talte; der var veldet meste af et halvt hundredeLærlinger, men saa var der mangebesøgende, Folk, der var kjørende fraSvendborg–Egnen, og Folk fraNabolaget, Mænd og Kvinder. KoldsForedrag, der ikke blev holdt franoget Kateder, men fra den Plads iStuen, hvor han bedst kunde kommetil at staa, knyttede sig den førsteDag til et historisk Æmne, mendrejede sig mest om Spørgsmaal, dervedrørte det daglige Menneskeliv;det var i al sin Jævnhed megetfængslende og vistnok ogsaa særligtiltalende for kristelig vakteLægfolk, hvortil de fleste af hansTilhørere maatte regnes. Den næsteDag var hans Foredrag et udførligtSvar paa Spørgsmaal, der havde mødtham under en meget livlig Samtale,som vi havde haft med hinanden, ogdet var et klart og dygtigt Svar. Detvar kun af Kold, vi hørte Foredrag.Men vi fik Indtryk af, at der vedSiden af hans Lærergjerning med storTrofasthed blev øvet en anden, somisær gik ud paa at hjælpe de ungeKarle til rette med saadanneFærdigheder, hvori de stod tilbage.Det var kun Skolestuen ogSpisestuen, som Lærlingerne kundearbejde i. Om særegne Værelser fordem var der ikke Tale. Paa Loftet varder en stor Sovesal for Lærlingerne,og der, sagde man, havde Kold sinSeng i det ene Hjørne og hansMedlærer sin i det andet Hjørne, ogstundom samtalede de saa til henimod Midnat; Karlene kunde da lyttetil Samtalen, til de faldt i Søvn.Middagsmaaltidet blev paa enlignende Maade brugt til Samtaler,der kunde bringe Tilhørerne Udbytte. Lejlighed til at studere var derikke synderlig mere af for Lærerneend for Lærlingerne; man vilde ogsaaforgjæves søge videnskabeligeHjælpemidler af nogen Betydning.Alt var anlagt paa, i stor Tarvelighedat leve med Landsbyungdommen somden var, at tage den paa det Trin,


13 of 225 26-11-2018 03:24

hvor den stod, og saa hjælpe denfremad til et Liv med større indreRigdom. Der er endnu et Minde framit første Besøg paa Kolds Skole,som jeg vil fremdrage. Der kom denene Aften en Mand til ham, som varganske sikker paa, at han havdeopfundet en Evighedsmaskine (etperpetuum mobile); men han savnedePenge til at faa den udført iVirkeligheden. Vi andre gjorde vorFlid for at overbevise ham omUmuligheden af en saadan Maskine.Kold spildte intet Ord derpaa; menhan gav ham fem Rigsdaler, somvistnok den Gang var meget for Koldat give bort. Han skjønnede, at dervar ikke andet Raad, end at ladeManden komme til at erfare det iVirkeligheden, at han ikke kundegjennemføre sin Plan, og han havdevel ogsaa en Tanke om, at naar hansaa var kjørt fast, vilde han vendetilbage til den, der havde hjulpetham, og da kunde han være at faa iTale. Det er et enkelt Vidnesbyrd om,hvordan en virksomMenneskekærlighed hos Kold varforenet med og støttede hansGjerning som Folkeoplyser. Hvad jeg hørte om KoldsSkolegjerning, og hvad jeg saa af den,virkede stærkt paa mig, og det havdenær gjort Etatsraad Flor bange for atfaa mig til Rødding, da han mærkede,at jeg havde Lyst til i adskilligeStykker at føre Skolen ind i et andetSpor, end den hidtil var gaaet. Mendisse Betænkeligheder blev lykkeligovervundne, og i den korte Tid,Nutzhorn og jeg kom til at arbejde iRødding, gik vor Virksomhed for detmeste i det tidligere Spor, som vi daogsaa havde godt af at lære atkjende. Efter Krigen i 1864 maatteLærerne fra Rødding Højskole prøve,om de kunde faa deres Gjerning iGang paa ny, nord for den nyGrænse. Flor gjorde sit bedste for athjælpe paa os; men Frugten af hansPengeindsamling i tre Aar blev ikkemeget mere, end der i et lignendeTidsrum indkom til Rødding Højskole


14 of 225 26-11-2018 03:24

paa anden Maade end ved Tilskud fraSorø Akademi. Paa samme Tid blevdenne Statsunderstøttelse betydelignedsat. Under disse Forbold var detumuligt at faa en Skole i Stand, derfra sin Begyndelse lignede den iRødding. I de to straatakte Huse, somskulde rumme den ny Skole, passededet meget bedre, om vi havde Modpaa at begynde saa meget i detkoldske Spor, som vi kunde efter vorEjendommelighed. Vi vilde nødigopgive Tanken om en omfattende oggrundig Folkeoplysning som Maalet,og vi vilde derfor

Folkehøiskolen i Askov i 1866.

ikke indskrænke Styrken af veludviklede Lærere; Dyrlæge R.Fenger, hvis Grundighed vi havdelært at paaskjønne, medens han varvor Medlærer i Rødding, gik ogsaavillig med Nutzhorn og mig til Askov(1865 til 1874). Men vi maatte prøvepaa at gjøre mere ud af Samlivet medLærlingerne uden for Skoletimerne.Vi maatte indrette os paa selv atoptage dem i vore Huse somKostgængere. Vi maatte opgive athave opvarmede Smaastuer til dem,og vi havde slet ikke Raad til atanvende Penge paa videnskabeligeSamlinger. Nogle af de nødvendigsteUndervisningsapparater laante vi fraRødding eller fik dem foræret. HvadLærerne ellers behøvede til deresForberedelse, maatte de selv skaffe.Hele Skolens Indtægt gik tilLærerlønninger og til de Udvidelseraf Bygninger og Boskab, somefterhaanden blev nødvendige. Kunom Vinteren holdt vi Skole for Karle;


15 of 225 26-11-2018 03:24

efter Kold tog vi op at holdePigeskole om Sommeren ogLærermøde i Høstferien. Selv har viværet de første til at begynde medMøder for bosatte Folk en halv SnesDage i Oktober Maaned. Men heltigjennem har vi søgt at imødekommeden Trang til Oplysning, som mødteos hos de livligste, og det især dekristelig vakte Folk, og hos deresBørn. Og under alt dette er Skolengaaet fremad, saa at den nu i mangeAar har været meget stærkere besøgtog har faaet Rum til mange flereLærlinger, end der nogen Tid paa énGang har været i Rødding. Men somvi har baaret os ad, saaledes haradskillige andre Højskolelærere gjort,der begyndte deres Gjerning efter1864. De lagde Vægten paa detvækkende og oplivende Samliv medLærlingerne og søgte med Hensyn tilOplysningen at læmpe sig efter denTrang, de skjønnede, der var hos deunge, og vogtede sig, saa vidt dekunde, for at stile for højt. Mer ellermindre vil Kolds Indflydelse havegjort sig gjældende paa degrundtvigske Folkehøjskoler, der hartrivedes bedst, og en Følge deraf hardet blandt andet været, atOplysningen i kristelig Retning harfaaet en meget større Plads paa disseSkoler, end Grundtvig synes at havetænkt sig det paa „Højskolen i Sor“. Men naar saaledes KoldsEksempel har bragt os til, om jeg saamaa sige, at bygge Ungdomsskolenpaa et bredere Grundlag, saa at denhar kunnet drage en meget stor Del afLandboerne med sig, — især sidender bliver givet Understøttelse tilfattige Højskolelærlinger, kommerder ogsaa mange paa Skolen af dem,der ellers maa tjene for deres Brødhos fremmede — saa er derfor ikkedet høje Maal tabt af Sigte, somGrundtvig har opstillet, og som Flor iRødding stilede lige efter. Paa Skolenher i AskoV, som vi bar opkaldt efterFlor, havde vi særlig Grund til atholde os det for Øje, og vi har daogsaa stadig arbejdet hen imod det.Naar Nørregaard for Testrups Skoles


16 of 225 26-11-2018 03:24

Vedkommende har kunnet slutte etnylig udgivet lille Skrift (Svar fra„den grundtvigske Højskole“ i

Testrup. (Sdrønbergs Forlag.))

med en Meddelelse om„Undervisningens daglige Orden",Vinter og Sommer, — saa har jeg ikkeværet i Stand til at give et saadantbestemt Program. Saa tit som en Delaf vore Lærlinger har trængt til, atnoget blev taget med iUndervisningen, som vi ikke førhavde haft for, har vi taget det med,naar ellers Lærerne havde Ævne til attilfredsstille, denne Trang, og detkunde passe ind i Skolens heleGjerning. Og naar en Lærer tilbød sigmed en særegen Dygtighed, og dervar Penge til at lønne ham, har viknyttet ham til Skolen. Jeg skalnævne nogle Eksempler paa, hvadder paa den Maade er kommen til ide senere Aar. Da der dannede sig etUdvalg paa Fyn med det Maal atudsende Præster til at virke imellemde danske i Amerika, og det, afMangel paa Tilbud fra theologiskeKandidater, maatte være betænkt paaat faa Lægmænd uddannede til denneGjerning, paatog vi os villig at yde enHaandsrækning dertil, i Forvisningom, at adskillige af Skolenssædvanlige Lærlinger vilde væreglade ved at kunne faa Del i denudførlige Undervisning iBibelkundskab og Kirkehistorie, somde vordende Præster havde behov.De Præster i Odense, Dr. L. Helvegog Johannes Heller, som har prøvetde fire Mænds Duelighed, som hidtiler udgaaede fra Højskolen i Askovfor at overtage en Præstegjeming iAmerika, vil kunne afgive etVidnesbyrd, om Skolens Virksomhed idenne Retning med rette kanbetegnes som mislykket. Men det erikke blot vordende Børnelærere ogHøjskolelærere, men ogsaa ungeMennesker, der vil gaa tilbage tilAgerbrug og Haandværk, som hartaget Del i den særlige Vejledning tilLæsningen af den gamle og den nyPagts hellige Skrifter, vi har givet devordende Præster, og det, at Skolen


17 of 225 26-11-2018 03:24

havde saadanne blandt sineLærlinger, har ogsaa bidraget til, at tougentlige Foredrag over Stykker afBibelen nu hører til Nutzhorns og minregelmæssige Virksomhed, — DenErfaring, at flere og flere af SkolensLærlinger vender tilbage et Halvaarpaa ny, har gjort, atHovedforedragene nu i Reglen erforskjellige i to paa hinandenfølgende Vinter– eller Sommer–Halvaar. Den unge Mand, som vilhave en fuldstændigHistorieundervisning her, maa høre tolængere Foredrag daglig i tiVintermaaneder og faar paa denneMaade omtrent 600 TimersUndervisning i dette SkolensHovedfag, — Foruden os totheologiske Kandidater, som harværet i Virksomhed ved Skolen heleTiden, er her (fra 1875) en medicinskog (fra 1874) en juridisk Kandidatiblandt Lærerne. Lægen holder etenkelt Foredrag om Ugen overSundhedspleje, og hans særligeUddannelse i Naturkundskabenkommer blandt andetGeografiundervisningen til gode, somhan har overtaget. Juristen holdtsidste Vinter et Par Foredrag omUgen over de borgerligeSamfundsforholds og Retsforholdeneshistoriske Udvikling. — Foruden defire Lærere med Universitetsdannelsehar Skolen to faste Lærere til, hvorafden ene har faaet sin Udvikling delsher i Askov, dels paaLandbohøjskolen, medens den andenikke har taget nogen Eksamen. Paasamme Tid, som Skolen har udvidetTallet paa sine Lærere med særligtHensyn til de mere udvikledeLærlinger, som søger til den, bar denogsaa for disses Skyld i de senere Aarfaaet indrettet flereUndervisningsrum og en Del Værelsermed Kakkelovne, som kan lejes afdem, der har Brug for et roligtOpholdssted til Hjemmearbejde. Under en Skolegjerning af denneSlags, som ogsaa har samlet en storDel gamle Lærlinger fra andreFolkehøjskoler, har der været god


18 of 225 26-11-2018 03:24

Lejlighed til at gjøre Erfaringer omden voksende Trang hos de unge tilen omfattende Oplysning, og ikkemindre om Vanskeligheden forEnkeltmænd i at føre enFolkehøjskole frem til denUdvikling, den maatte have for nu atgjøre Fyldest. Det er da en Følge afdisse Erfaringer, at jeg har ment atkunne gjøre gjældende, vedHøjskolemødet i Kjøbenhavn den 10.og 11. April 1878, at Tiden varkommen til, at den grundtvigskeHøjskolebevægelse maatte samles i etstærkt Brændpunkt. Og det var migisær om at gjøre, at vækkeOpmærksomheden derfor hos dem,der virkede som Lærere paa de andregrundtvigske Højskoler og hos dissesVenner og Støtter. Kunde hele denneKreds eller dog en stor Del af denerkjende, at det var ønskeligt, ogbetimeligt at gjøre dette Skridtfremad paa den af Grundtvigafstukne Vej, da var dermed denvigtigste Forudsætning til Stede forvirkelig at udføre det; thi denvigtigste Forudsætning for, at der kanblive et Brændpunkt eller Centrum,det er Ringen, der skal omslutte det.Jeg kunde ønske, at Sagens Vennerikke vilde glemme Spørgsmaalet omdette, som for mig er Hovedsagen,over det andet Spørgsmaal, om detteBrændpunkt for Højskolebevægelsenskal være paa en Statsskole i Sorøeller ikke. Jeg vilde ønske, at„Vennerne af den grundtvigskeHøjskole“ maatte blive sikre paa, atdet er nødvendigt at samle Kræfterneom en stor Højskole, der historiskknyttede sig til de Forudsætninger,der er til Stede, og saa sikre paa det,at de ikke opgiver det, selv om detskulde vise sig at være umuligt ellerendog lidet ønskeligt, at denne storeHøjskole i en nær Fremtid af Statenbliver oprettet i Sorø.


19 of 225 26-11-2018 03:24

II.

OM ARBEJDET I DENFORLØBNE VINTERPAA DEN UDVIDEDEFOLKEHØJSKOLE IASKOV.

Efter at Folkehøjskolemødet iKjøbenhavn i April 1878 var holdt,var der nogen, der fremsatte detØnske, at vi her i Askov skulde gjøreet Forsøg paa at føre Skolesagen etSkridt videre. Naar der fandt enIndsamling af Penge Sted over heleLandet blandt Sagens Venner, antogesdet, at der vilde kunne ydes et aarligtTilskud paa over 10,000 Kroner. Vifik da det Spørgsmaal, om vi underdenne Forudsætning vilde læggeHaand paa Værket. Det var os klart,at der for disse Penge ikke kundegjøres meget, og ingenlunde kundeudrettes et saadant Storværk, som detvirkelig gjaldt om, og som Grundtvigventede sig af, hvad han vilde kaldeBrændpunktet forHøjskolebevægelsen. Men nogetkunde der gjøres med dennePengehjælp, og dersom den virkeligindkom ved Bidrag, som med Glædeydedes af Højskolesagens Vennerover hele Landet, saa vilde det væreet godt Varsel om, at ogsaa Lærlingervilde samles rundt omkring fra for atvære med ved det ny Forsøg. Vi gikda ind paa, at der med dette Maal forØje inaatte dannes en dansk


20 of 225 26-11-2018 03:24

Højskoleforening, hvis StyrelseSkolens Lærere slet ikke skulde havemed at gjøre. Men hvad der gjordedet endelige Udslag, da vi besluttedeallerede fra November 1878 atbegynde den første Afdeling af denudvidede Folkehøjskole, og fraOktober 1879 helt at ophøre medVinterskolen for Begyndere (medensindtil videre Sommerskolen forKvinder skulde holdes paa sædvanligMaade), det var den Mulighed, somved Lærermødet i Avgust 1878aabnede sig til at faa en Medarbejderi Povl la Cour, der med Kjærlighedtil Skolens Gjerning forenede enUddannelse, der gjorde ham ganskesærligt skikket til at underviseudviklede Lærlinger. Efter at havefaaet hans Løfte om at være med vedForsøget, meddelte jeg paa en af detnævnte Lærermødes sidste Dage —da mine Venner Ernst Trier fraVallekilde og J. Fink fra Hejls førsthavde givet Oplysning om Stiftelsenaf Højskoleforeningen, hvorom dehavde holdt Raad med en Del Mændfra forskjellige Egne af Landet —hvad saa vi Lærere i Askov sammenmed P. la Cour vilde prøve, og snartefter blev det gjennem Beretningerom, hvad der var foregaaet i Askovden 20. Avgust, og vedBekjendtgjerelser om vor Vinterskolevitterligt, at det skulde være Alvormed Forsøget. Efter at det meste af det førsteVinterhalvaar er forløbet, har det vistsig ønskeligt, at der blev givet enoffentlig Meddelelse om, hvordan vida har baaret os ad, og hvad vi menerat have erfaret under dette Forsøgpaa en videre gaaende Folkehøjskole.Jeg har da afkrævet de forskjelligeLærere Meddelelser om deresUndervisning, og disse Meddelser,som før har været offentliggjorte i„Højskolebladet“, skal nu meddelessamlede, tilligemed det, som jegellers mener at skylde dem, der harstøttet os, at give Oplysning om. Menjeg vil bede de velvillige Læsere athuske, at vi er lige ved Begyndelsen.Det maa ikke undre nogen, om der


21 of 225 26-11-2018 03:24

kan vise sig adskillig Famlen, oglængere Erfaring kan bringe os til atændre meget ved vor Maade at tageTingene paa. Det er ikke enKundgjørelse, jeg skriver, omhvordan vi vil bære os ad efterdags— det er ikke et Program —, menkun en historisk Meddelelse om,hvordan vi har baaret os ad, oghvordan vi nu ser paa Opgaven. Juridisk Kandidat AndersPedersen har i to ugentligeForedragstimer først givet en kortUdsigt over de nordiske RigersStatsforfatnings Udvikling, indtil denkonstitutionelle Regeringsform blevindført i Landene. Derefter har hanfortalt udførligere om den nordiskeStats Grundlæggelse og Udvikling paaIsland med Paavisning af denkongelige Enevælde underLandnamsmændene, — detStorrnandsvælde, som fremkom derafog fandt sit Udtryk iAlthingsindretningen, — og detglippende Forsøg, navnlig fra NjalsSide, paa at hidføre et Omslag til enfornyet Statsdannelse i Retning afFolkevælde. Under Forudsætning af,at en virkelig Konge, virkeligeStormænd af Adel og virkelig friMenigmænd maatte være til Stede,naar der med rette skulde kunne talesom et nordisk Kigsstyr i sin Glans,har han derpaa, med Sideblik tilNormannerne, talt omAngelsachsernes Statsforfatning ogdens Udvikling til den engelske, ogda i den nyere engelskeForfatningshistorie navnlig dvæletved Overgangene i det syttendeAarhundrede. I Forbigaaende har hanomtalt Tilstanden og Levningerne afgamle Samfundsformer i de afsidesVraaer, Kanton Uri og Øen Man, ogsammenlignet de græskeStatsdannelser. Til sidst har handvælet ved Danmarks Overgang tilden moderne, engelsk–franskeKonstitution i 1848 og 1849. — Deter Pedersens Hensigt, næste Vinter iForedrag at gjennemgaa Stykker afden danske (eller nordiske)Enkeltmands–Rets historiske


22 of 225 26-11-2018 03:24

Udvikling. Foruden de nævnte Foredrag harA. Pedersen haft Samtaler medLærlingeme to Gange om Ugen, hverGang i 1½ Time. I disse har hangjennemgaaet den nu i Danmarkgjældende Enkeltmands–Ret medHensyn til de almindeligsteborgerlige Forhold , idet han somHjælpemiddel for Lærlingerne harbenyttet den af Dallerup ogSchørring udgivne Bog: „Lov ogRet“. Enkelte af de videst komneLærlinger har under hans Vejledningøvet sig i at affatte saadanneDokumenter, der forekommerhyppigst i det daglige Liv. Til næsteVinter er det hans Hensigt, i Samtalerat gjennemgaa den nu gjældendedanske offentlige Ret paa Grundlagaf Nyholms „Statsforfatning ogStatsforvaltning“, som forhaabentligtil den Tid vil være udkommen i enny og forbedret Udgave. Om Undervisningen i Matematikog Fysik har vedkommende Lærer,Cand. mag. Poul la Cour, skrevet somfølger:

„Det er mærkeligt, menuden Tvivl rigtigt, at ligesiden det for over totusende Aar siden lykkedesPlato at faa Matematik lysti Kuld og Kjøn som et Fag,der er særlig skikket somDannelsesmiddel, har der tilalle Tider og i alle Skoler,hvor man gik ud paa atmeddele mere end de førsteFornødenheder, væretindrømmet Matematiknogen Plads, hvad der vistnæppe kan siges om eteneste andet Fag. DenneOmstændighed i Forbindelsemed de varme Lovtaler overMatematiken somDannelsesmiddel, hvormeddens Dyrkere i rigeste Maalhar forøget ethvert dannetFolkefærds Literatur, maaved Hanen for envideregaaende Undervisningrette Opmærksomheden


23 of 225 26-11-2018 03:24

derpaa. I og for sig børimidlertid hinKjendsgjerning ikke væreafgjørende; thi det kundevel tænkes, at hvad der erskikket somDannelsesmiddel for et Folkmed visse Anlæg, eller —som i dette Tilfælde — formange Folk, det behøverikke at være skikket for alleFolk uden Undtagelse, ogder er derfor ogsaa herGrund til at tage deErfaringer underOvervejelse, som manallerede er i Besiddelse af. Der kan da først læggesMærke til den Lyst tilRegning og Tegning, somumiskjendelig er til Stedehos danske Børn, der ofte iAlmueskolerne aflæggerpaafaldende Eksempler paaUtrættelighed til timevis atsysle dermed. Lysten er iKeglen et talendeVidnesbyrd om Ævnen; ognaar man tilmed retbetænker, hvad deTalarbejder egentligbetyder, som et tarveligtundervist Barn ofte kanudføre, saa har man iGrunden allerede her enErfaring at bygge paa. Menfor ikke at blive staaendeved dette, som dog muligviskan godtgjør, at danskeBørn vel er i Stand til attygge fremmede Smuler ogdrage praktisk Nytte deraf,saa er det tilstrækkeligt atkaste Blikket paa denRække af fremragendeMænd, vort Folk harfrembragt, og som enten iselve Matematiken eller idens Anvendelse paaNaturvidenskaberne harudrettet saa store Ting, atdisse Videnskaber tællerdem blandt sine yppersteUfænd, saasom Tyge Brahe,


24 of 225 26-11-2018 03:24

Rasmus Bartholin, OleRømer, Hans ChristianØrsted og ikke faa flere,hvis Navne i det mindstehar overlevet et ParAarhundreder. Da det blev besluttet, atFolkehøjskolen i Askovskulde indrette sig paa envideregaaendeUndervisning, hvorvedtilmed flere Fag end de, derhidtil har udgjortHovedæmnerne vedFolkehøjskolerne, skuldeoptages iUndervisningsplanen,maatte Matematiken altsaaudpeges som saadant, ognavnlig som det første af desaakaldte matematisk–naturvidenskabelige Fag. Idenne Henseende kunde detendvidere med Føje gjøresgjældende, at ethvertgrundigt Kjendskab tilNaturen ikke kan undværematematiske Udtryk ogmatematiske Udviklinger,og at disse Fags Betydningsom Dannelsesmiddel berorpaa den Sikkerhed,hvormed de behandler sineÆmner. Paa denneSikkerhed og den dertilfornødne Klarhed maa derfra første Færd tages Sigte,og hvor denne slipper for atgive Plads for løseGisninger, er ikke aleneNaturforskningen somVidenskab, men tillige somsandt Dannelsesmiddel,ophørt. Det er derfor idenne Henseende SkolensOpgave, at søge at lægge etpaalideligt Grundlag formatematisk Tænkning, og atfremstille denne i den reneSkikkelse, hvori allerede dedybsindige Hinduer og deskjønhedselskende Grækereglædede sig ved den. Naarder sigtes herpaa, og naar


25 of 225 26-11-2018 03:24

der da tillige — vedOpgaver o. lign. — givesLærlingerne rigeligLejlighed til Selvudvikling,saa vil ogsaa Matematikenspraktiske Anvendelse værebedst mulig forberedt, ja imange Maader alleredenaaet med det samme. I Erkjendelsen af, at denrene matematiske Tænkningog navnlig den matematiskeUdtryksmaade falderBegyndere fremmed, og af,at Lærlingerne, for størsteDelen Bønder, ikke saa let,som ofte andre studerende,trættes ved at leve meget ogstærkt i det samme, er der idet første Halvaar anvendt4 Dobbelttimer ugentlig paaAlgebra og Geometri, saa atder i de første 5 Maanederer gjennemgaaet: Læren omAddition, Subtraktion,Multiplikation, Division,Potents, Ligninger af 1.Grad med 1 og med flereubekjendte, Proportioner,Tallenes Egenskaber ogDecimalbrøk samt hele denelementære Plangeometri,nærmest efter JuliusPetersens Lærebøger. AlleEnkeltheder er flere Gangebehandlede, dels afLæreren, dels afLærlingerne; og saa velAlgebraen som Geometriener bleven ledsaget medLøsningen af mangeOpgaver, dels i, dels udenfor Undervisningstiden. — Iandet Vinterhalvaar er detHensigten at gjennemgaaden øvrige Del af denelementære rene Algebra,Trigonometri og Stereometrisamt, saa vidt det lader siggjøre, give Lærlingerne enForestilling om, hvad det er,den højere Matematik gaarud paa. Derimod vil dernæppe blive meddelt videre


26 of 225 26-11-2018 03:24

af sidstnævnte, udenmaaske til ganske enkelte afde i denne Retning mestbegavede. Det er i og for sig etstort Pensum, der saaledes ito Halvaar ventesgjennemgaaet og indøvet,ventelig noget større enddet, der fordredes tilEksamen artium førTvedelingen; men ikkedesto mindre berettiger denhidtidige Erfaring til atantage, at det ikke er forstort. Skulde Lærerenafgive en Udtalelse efterbedste Skjøn over, hvad deri de 5 Maaneder er naaet,da maa denne lyde saaledes:naar Lærlingerne skuldegjøre Rede for etmatematisk Sammenhængeller føre et matematiskBevis, da kan dette ofte —maaske i Almindelighed —falde noget tungt; men detviser sig i Keglen, at dettemere skyldes den kortvarigeØvelse i at føre matematiskTale, end Mangel paaForstaaelse. Dette giver sigallerede til Kjende, naarLæreren stiller Sagensaaledes, at selveUdtryksmaaden frembydermindre Vanskeligheder; menisær viser det sig ved denFærdighed, som størsteDelen af Lærlingernebesidder til at anvende dettilegnede vedOpgaveløsningen. Detskjønnes derfor ingenlunde,at man er gaaet for raskfrem. Naar man er sikkerpaa, at Sætningerne erforstaaede, og at man harlet ved at anvende dem, erden større Øvelse i at førenøjagtig og let matematiskTale noget, som kanerhverves ved fortsatMatematikundervisning. —


27 of 225 26-11-2018 03:24

For dem, der imidlertid imindre Grad har opnaaetKlarhed — thi i et størreHold af matematiskstuderende er der al Tidstore Forskjelligheder —,vil det være tilraadeligt, i enfølgende Vinter atgjennemgaa de sammeAfsnit paa ny, sammen meddet yngre Hold. Hvad der for øvrigtgjælder om al grundigKundskabstilegnelse, atdens Værdi beror paa denSikkerhed og Klarhed, manopnaar, gjælder særligt omde matematisk–naturvidenskabelige Fag.Derfor har Skolenforetrukket næst efterMatematiken kun atmedtage et eneste saadantog dertil valgt det, som iKlarhed kommerMatematiken nærmest,nemlig Fysiken. Deranvendes hertil toDobbelttimer om Ugen, ogdette Naturfag behandlessaa udførligt, at detstrækker sig over 2 Vintre.Saaledes er i indeværendeHalvaar kun den mekaniskeFysik bleven gjennemgaaet,og i næste Halvaar vil denkemiske Fysik blivebehandlet. DenneUndervisning støttesselvfølgelig afMatematikundervisningen,hvorved, som bekjendt, defysiske Love i høj Gradvinder i Klarhed. Som man ser af detforegaaende, lægges dersærlig Vægt paa at bibringeLærlingerne størst muligGrundighed i enkelte —hidtil forholdsvis faa —Retninger. Hvad der harledet dertil, er bl. a.Overbevisningen om, atden, der bar tilegnet sig og


28 of 225 26-11-2018 03:24

lært at føle Tilfredsstillelseved Grundighed i en enkeltRetning, vil heri have denbedste Anvisning til atlægge sig efter andre Fag.“—

Medicinsk Kandidat Bo Bojesen,som tillige er Skolens Læge,underviser i Geografi ogSundhedslære, og har derom givetfølgende Meddelelse:

„Det er Hensigten i Løbetaf to Vintre at gjennemgaaGeograf ien. I Aar er der itre ugentlige Timer holdtForedrag over denalmindelige Geografi,Asien, Afrika, Rusland, denskandinaviske og de tresydevropæiske Halvøer; enfjerde Time har væretbenyttet til at samtale omdet gjennemgaaede og atgive udførligereOplysninger om hvad der afLærlingerne stilledesSpørgsmaal om. Medensogsaa den almindeligeFolkehøjskole–Afdeling harhaft Lejlighed til at høreForedragene, har kun detældre Hold deltaget iSamtalerne. Det erMeningen til næste Vinter atfortsætte med Foredrageneover Evropa, Amerika ogAvstralien og fornemmeligat gjøre det i Aargjennemgaaede tilGjenstand for Samtaler. Dethar været forudsat, atLærlingerne, idet debenyttede Erslevs størreGeografi, gjorde signogenlunde bekjendte medLande, Bjærge, Have,Floder o. l, og uden atfremdrage en enkelt Side afGeografien paa det øvrigesBekostning, er det forsøgtat give en Fremstilling, deromfattede saa vel Landenes


29 of 225 26-11-2018 03:24

Overfladeforhold og Klima,deres ejendommelige Dyre–og Planteliv som ogsaaBeboernes Liv ogforskjellige Udviklingstrin iNutid og Fortid,fornemmelig paa de Tider,hvor de har haft særligBetydning i Historien. Ligesom det har væretTilfældet de sidste Aar, atder paa Skolen er blevenholdt en Række Foredragover Sundhedslæren for atvække Sans for densBetydning og modarbejdeden for Sundhedsplejenalmindelige Ligegyldighed,er Eleverne ogsaa i denforløbne Vinter blevnegjorte bekjendte med deFordringer, der fra ethygiejnisk Synspunkt maastilles til Boliger, private ogoffentlige (som Skoler), tilFødemidler og Klædedragt,til Luften og Vandet, somBetingelser for Livet og detlegemlige Velvære o. s. V.,og hvor det har væretnødvendigt til en bedreForstaaelse heraf, er dergivet Oplysning omMenneskets Anatomi ogPhysiologi.“ —

Theologisk Kandidat H. Nutzhorn hargivet følgende Meddelelse om sitArbejde paa Skolen:

„Mine Fag paa denudvidede Højskole harværet 1) Nordens Historie,2) gammeltestamentligBibelkundskab og 3) Sang;desuden har jeg midlertidigpaataget mig 4)Undervisning iModersmaalet og Islandsk. Hvad dette sidste Fag,Modersmaalet, angaar, harjeg paa den udvidedeHøjskole mere end før føltSavnet af, at Højskolen ikke


30 of 225 26-11-2018 03:24

har Raad til at lønnesærskilt en dygtig oggrundig Fagmand, der bartilstrækkelig Øvelse iUndervisning deri; thiModersmaalet burde jovære et af SkolensHovedfag. Jeg selv har forstørste Delen kun ganskealmindelig Kjendskab dertilpaa anden Haand og harmaattet indskrænke mig tilat meddele Eleverne de herhen hørende Kundskaberomtrent paa samme Maade,som jeg i sin Tid selv harlært dem, uden at jeg isynderlig Grad har iForvejen kunnet prøveRigtigheden af det saaledesmeddelte. Dertil har jegmanglet og vil fremdelesmangle den fornødne Tid,naar jeg skal behandle mitegentlige Hovedfaggrundigt. Jeg bar i Vintermed Eleverne gjennemgaaetde almindelige grammatiskeBegreber i Korthed, saa velsom Bøjningslære og lidtOrddannelseslære. Ihalvanden Time ugentlig harjeg indøvet dette medEleverne ved saakaldetgrammatisk Analyse, og vedSiden deraf har jeg tilAfveksling holdtLæseøvelser, hvorved jegblandt andet ogsaa har søgtat gjøre dem lidtfortroligere med gammeldansk Sprog, idet jeg harbenyttet Flors Haandbog iden danske Literatur, hvorjeg begyndte med Stykkerneaf Leonore ChristineUlfeldts Jammersminde ogaf Clausons og VedelsOversættelser af Snorre ogSakse og der fra gik trinvistilbage til de endnu ældreSprogprøver lige tilBrudstykkerne afMiddelalderens Lægebøger


31 of 225 26-11-2018 03:24

og Love. Islandsk har jegden første Del af Vinterenlæst med nogle enkelte ogdertil brugt VimmersLæsebog. Mit andet Bifag erSangen. Jeg har indøvetenstemmigt en MængdeMelodier tilHøjskolesangbøgerne ogdertil i Reglen anvendtBegyndelsen af mineForedragstimer. Ved Sidenderaf har en Sangforeningblandt Eleverne indøvetnogle firstemmige Sangeuden for den egentligeSkoletid, noget, jegfremdeles ønsker maa fiindeSted, dels fordi det skærperØret for Tonernes Renhed,hvilket er en Uddannelse,som heller ikke børforsømmes, dels fordisaadan Sammensang kanvære en god Øvelse iNøjagtighed og i at faa lidtaf, hvad der i Hæren kaldesAppel. Den firstemmigeSang har aldrig her paaSkolen krævet lang Tid, idetjeg ikke har spildt Tidenmed først at lære EleverneNoder, men straks harenkeltvis med hver Stemmeindøvet Sangene, dels vedat synge dem for dem, delsved Brug af Klaveret. I gammel–testamenttigBibelkundskab har jeg somFortsættelse fra forrigeVinter gjennemgaaet i enTimes Foredrag ugentlig: deyngste Skrifter af det gamleTestamente efter dereshistoriske Tidsfølge, nemligEzekiel, Daniel, Esters Bog,Esras Bog, under hvilken ermedoptaget Haggais ogZakkarias's Profetier,fremdeles Nehemias's Bogog Malakias's Profeti.Derefter har jeg begyndtmed det gamle Testamente


32 of 225 26-11-2018 03:24

forfra og har gjennemgaaetde første Kapitler af førsteMosebog. Ved Siden derafhar jeg en Gang ugentlig,halvanden Time ad Gangen,i Samtaleform, ligeledessom Fortsættelse fra forrigeVinter, gjennemgaaet:Dommernes Bøger, RuthsBog, de to Samuels Bøger,hvor jeg under DavidsHistorie har medoptaget enDel af hans Salmer paa deSteder i den historiskeFortælling, hvor de efterTidsfølgen hører hjemme;endelig af første KongernesBog Salomos Historie. DisseSamtaler er førte saaledes,at Eleverne har forberedtsig ved Gjennemlæsning iForvejen; de har dagjenfortalt det, og jeg harbesvaret de Spørgsmaal, deropkom, givet adskilligehistoriske Oplysninger ogfremsat de Bemærkningerog Forklaringer, der maattevære Anledning til. Med Hensyn til NordensHistorie har jeg ved vortidligereHøjskoleundervisningnæsten udelukkende sat detsom Opgaven at fremdrageMinderne om forrige TidersBegivenheder og Personerpaa en saadan Maade, atdet saa meget som muligtkunde tiltale Lærlingerne oghos dem vække Sansen forog Kjærligheden til altdygtigt, ædelt, stort ogskjønt i Folkelivet. DenneSide af Sagen er det saalangt fra min Mening nu atville lægge til Side, at jegtvært imod fremdelesbetragter det som enHovedsag, om end der nuskal komme noget mere til.Derfor har jeg i fem Timerugentlig som Fortsættelsefra forrige Vinter holdt


33 of 225 26-11-2018 03:24

Foredrag over NordensHistorie fra 1660 til 1864,og har i alt væsentligtbehandlet det paa sammeMaade som tidligere, kun atjeg noget mere end før maalægge Vægt paaSammenhængen, ogUdviklingen gjennem heleNordens Historie, som nuskal i afsluttet Helhedforedrages gjennem toVinterhalvaar. Men ved denudvidede Højskole maatteder som sagt ved Siden afgjøres noget mere, idet dertillige skulde lægges Vægtpaa en grundig og solidKundskabs–Tilegnelse.Hvad Fremgangsmaade der iden Henseende skuldebruges, for at Maalet kundenaas, maatte blandt andetafhænge af deForudsætninger, somEleverne almindeligmedbringer. DisseForudsætninger viser sig forde flestes Vedkommende atvære dels en overordentligkort Udsigt overFædrelandets Historie i dethele, dels en vidtløftigere,men stundom usikker ogikke al Tid paalideligKjendskab til fremragendePersonligheder, som det harinteresseret dem at høre oglæse om. Da jeg førendHalvaarets Begyndelseovervejede denne Sag, vardet mig straks klart, at i toVinterhalvaar, som denudvidede HøjskolesUndervisning jo er beregnetpaa, vilde det være enUmulighed at bibringeEleverne en grundigKundskab i hele NordensHistorie fra først til sidst,saa meget mere som dertillige mangler en efter vorudvidede Højskoles Tarvafpasset Lærebog i Nordens


34 of 225 26-11-2018 03:24

Historie. Jeg har derfortroet, at det i det mindsteindtil videre var rettest, atvi i de Timer, der skuldeanvendes til en grundigKundskabstilegnelseangaaende Enkeltheder,holdt os til større Afsnit afde mest betydningsfulde.Det Afsnit, jeg i denneVinter har valgt, begyndermed Kristendommens førsteForkyndelse i Norden ogender paa det Punkt, hvorSakse og Snorre slutterderes Krøniker. Jeg har,ligesom ved gammel–testamentlig Bibelkundskab,til denne Undervisningbrugt én Gang ugentlig;halvanden Time; Elevernehar forberedt sig oggjenfortalt, og jeg har givetOplysninger. Med Hensyntil de Bøger, som Elevernekunde bruge hertil, har jegikke været i Tvivl om, atdet for dette AfsnitsVedkommende var tjenligstfor Eleverne, at de gik tilselve de historiske Kilder,for saa vidt de er oversatteog tilgængelige. Der er jonemlig til dette Afsnit lettilgængelige Kildeskrifter,der er saa fortrinlige oglæselige, at i Grunden alleburde kjende dem. Elevernehar læst Remberts AnsgarsLevned oversat af P. A.Fenger, nogle Stykker afAdam af Bremens Bog omUenigheden i Nordenoversat af Christensen,Elnods Knud den helligeoversat af Jakobsen, Knudden hellige efter KnytlingeSaga oversat af SvendGrundtvig, den sidsteHalvpart af Svend Ågesenslille Danmarks Krønikeoversat af Th. Fenger samtaf Sakses Danmarkshistorieoversat af Grundtvig;, nogle


35 of 225 26-11-2018 03:24

Stykker af Snorres NorgesKrønike oversat afGrundtvig og af den danskeRimkrønike udgivet afBrandt, endelig ogsaa de tilAfsnittet hørende historiskeKæmpeviser efter N. F. S.Grundtvigs Skoleudgave.Enhver af Eleverne har ikkehaft alle disse Bøger, kunSakse har de fleste af demhaft, af de øvrige har noglehaft eller forskaffet sigenkelte, nogle atter haftandre. Jeg har ladet enhverfortælle efter de Kilder, hanhavde, og naar de sammeBegivenheder har væretfortalte i flere Kilder, harEleverne næsten al Tid selvbemærket, hvad der varUoverensstemmelser ellerModsigelser, og jeg har dagjort dem opmærksommepaa de almindelige Regler,hvorefter man maa gaa forat finde, hvor Sandheden er,ligesom jeg ogsaa andenSteds fra har fremdraget deOplysninger, der kundetjene til at retlede. Jegindser nok paa Forhaand, atder med Hensyn til hele minFremgangsmaade i denneHenseende kunne siges enDel ikke blot for, men ogsaaimod. Jeg skal imiidlertid idenne korte Redegjørelseikke indlade mig videre paaher hen hørendeSpørgsmaal, men kunbemærke for denne VintersVedkommende, at deResultater, der er naaede,ikke er under, men megetmere over de Forventninger,jeg har gjort mig.Angaaende disseSamtale–Timer kan jeg fornæste VintersVedkommende endnu ikkemed afgjort Sikkerhed sige,hvad eller hvorledes det vilblive taget“ —


36 of 225 26-11-2018 03:24

Til hvad der er meddelt om A.Pedersens, P. la Cours, B. Bojesensog H. Nutzhorns Lærergjerning skaljeg endelig knytte nogleBemærkninger om min egenVirksomhed ved den udvidedeFolkehøjskole i den forløbne Vinter.

Min Undervisning haromfattet Foredrag, somogsaa Lærlingerne paa denalmindeligeHøjskoleafdeling har kunnethøre, og Samtaler, som kunhar været beregnede paaDeltagerne i den udvidedeSkole. Endelig har Flertalletaf de sidste leveret mig tilGjennemgyn Afhandlinger,de havde skrevet; de flesteaf disse vedrørte Æmner,jeg havde haft for paaSkolen, nogle var byggedepaa selvstændig Læsning afstørre historiskeAfhandlinger eller paaTænkning over, hvad mankunde kalde et filosofiskSpørgsmaal, nogle var kunen udførligere Begrundelseaf et Spørgsmaal til mig;kun for en enkelt Lærlingvar Retskrivningsøvelsen enHovedsag. DisseAfhandlinger, som erforelagte mig tilGjennemsyn, har i Foreningmed Redegjørelsen forgeometriske OpgaversLøsning været noget nær deeneste skriftlige Øvelser,hvortil Lærlingernes Tid ogLærernes Kræfter i denneVinter har kunnet række(Sammenlign dog A.

Pedersens Bemærkning

om Øvelser i at affatte

retslige Aktstykker.

Ogsaa Nutzhorn har

faaet Afhandlinger til

Gjennemsyn). Men der vilforhaabentlig for deLærlinger, der kommer igjentil næste Vinter, kunne gives


37 of 225 26-11-2018 03:24

bedre Lejlighed tilSkriveøvelser, som da ogsaakan ventes at faa størstBetydning for de mestudviklede Lærlinger. Fire ugentlige Foredrag,hvert paa en Time, har jeg iVinter holdt over NordensOldtidsdigtning, og dervedgjennemgaaet de vigtigsteMyter og de betydeligsteSagnkredse. Jeg harforbundet flere Formaalmed disse Foredrag. For detførste har jeg søgt at gjøremine Tilhørere bekjendtmed Myterne og Sagnene iden Skikkelse eller deforskjellige Skikkelser,hvori de er komne til os; jeghar meddelt dem Prøver afOversættelser af de gamleSange og henvist til lettilgængelige Bøger, hvorigjennem de kunde læredem at kjende. Dernæst harjeg ved stadig at jævnføredet ene Sagn med det andetsøgt at paavise, hvordanden samme Opfattelse afMenneskelivet al Tid paa nyvender tilbage i de gamleNordboers Digtning, oghvordan der da med godGrund kan tales om etnordisk Aandsliv som det,der har affødt den heleMangfoldighed af Oldkvad.Oftere har jeg dvælet veddet gamle BilledsprogsBenyttelse afNutidsdigterne; menudførligt har jeggjennemgaaet Indholdet afden ældste betydeligenordiske Kunstdigtning,Bjovulfsdrapen. Endelig harjeg, naar Lejlighed gaves, tilmin Tale om Myter ogOldsagn knyttetOplysninger om, hvorvidtden gamle nordiskeLivsbetragtning kundepasse sammen med den


38 of 225 26-11-2018 03:24

kristelige, og derved har daadskillige af Foredragenefaaet et Indhold, der, naardet skulde henføres underde almindeligevidenskabelige Betegnelser,maatte kaldes Bidrag tilSjælelæren (Psychologien)og til Sædelæren (Ethiken).Det er det ægteMenneskeliv, saaledes somNordboerne fra deres ungeDage har set det somMaalet for deresKæmpefærd, og saaledessom vi tør haabe vedKristentroens Hjælp atvirkeliggjøre det i størreFylde og med større Kraft,det er dette Menneskeliv,jeg frem for alt ved disseForedrag gjærne paa enGang vilde faa Ungdommentil at elske, saa det blevdem en Hjærtets Trang selvat være med i det, og' til atforstaa, saaledes at dederved havde en Maalestokfor, hvad der i Samtidenfortjente deres Agtelse ogBeundring. Til disse Foredrag overNordens Oldtidsdigtningknyttede jeg i den Tid afApril, der laa forud forPaaske, nogle Udtalelser omde betydeligste Skikkelser,Snorre har fremstillet for osi Hejmskringla: HaraldHaarfager, HaakonAdelstensfostre, HaakonJarl, Olav Trygvason ogOlav den hellige. Naar derventelig næste Vinter meddem, som da vil være detældre Hold, vil væreAnledning til i Samtaler atgjennemgaa den gamleVølvespaadom og nogleandre Mytekvad, nogle afHeltesangene og af SaksesOldsagn, da haaber jegogsaa udførligere at kunnedvæle ved de mærkeligste


39 of 225 26-11-2018 03:24

norske Kongesagaer, saa ati denne Retning næsteVinters Samtaler kommer tilat udfylde, hvad der erkommen frem i dette AarsForedrag. To Timer om Ugen harjeg talt om den nyere Tidsstore Digtere og Ordførere.Jeg begyndte med JensBaggesens Optræden i dendanske Literatur og fortalteom hans Levned og Skrifterindtil Aar 1800; dereftertalte jeg om AdamØhlenschlægers Barndomog- Ungdom, om HenrikStejfens's Livsudvikling ogom hans Foredrag iKjøbenhavn, omØhlenschlægersnavnkundige Digtsamlingerfra 1802, 1805 og 1807, ogendelig om BaggesensBesøg i Kjøbenhavn 1806og 1807 og denDigtervirksomhed af ham,som slutter sig dertil.Derpaa talte jeg omGrundtvigs Barndom ogUngdom, om hans Digterlivpaa Valkendorfs Kollegiumog om hans Færd som Præstog Forfatter til 1814.Fortællingen om Grundtvighar tillige givet Anledningtil udførligere Omtale afSibbern og af J. P. Mynster,og fra dem var der ennaturlig Overgang til atdvæle ved Sophie Ørstedsog Karen MargretheRahbeks Indflydelse paaderes Samtid. Disse literatnr–, kultur–og kirkehistoriske Foredragom den aandelige Udviklingi Danmark i detteAarhundrede agter jeg atfortsætte næste Vinter, dajeg ventelig vil komme til atgjennemgaa Tiden indtilnoget efter 1850. Det følger af sig selv, at


40 of 225 26-11-2018 03:24

jeg i disse Foredragstimerofte har oplæst Prøver af deForfatteres Skrifter, som jeghar omtalt, og idet jeg gjøropmærksom paa dette,finder jeg tillige Anledningtil at oplyse, at A. Pedersenoftere i Vinter har læst forvore Lærlinger i det mindsteaf én dansk Forfatter(Paludan–Müller), og at N.Hansen, som ellers har haften Lærergjerning ved denalmindeligeHøjskoleafdeling, jævnliguden for den egentligeUndervisningstid (SøndagAften og andre Aftener),har læst for Lærlingerne afnyere dansk og norskSkjønliteratur, isærSkuespil. Naar der derfor af H.Nutzhorn, for øvrigt i godOverensstemmelse med mig,er fremsat det Ønske, atSkolen havde en særligLærer i Modersmaalet, davil man se, at det er denstrængt sproglige Side afUndervisningen iModersmaalet, for hvisSkyld denne Lærer særligvilde behøves. Tænker manderimod paa denUndervisning i Mytologi ogLiteraturhistorie, som plejerat være ledet af Læreren iModersmaalet, da er det saalangt fra, at den savnes herved Skolen, at den optageren stor Del baade afNutzhorns og min Tid ogdelvis tillige beskjæftiger etPar andre Lærere. At give paalideligOplysning omEjendommeligheden ved detnordiske Aandsliv i gamleDage og dets ny Frembrud idette Hundredaar er denene Hoved–Opgave, somdet skulde være min Sag atløse her ved Skolen. Min


41 of 225 26-11-2018 03:24

anden Hoved–Opgave er atgjøre Rede for heleMenneskeslægtensLevnedsløb igjennemTiderne. For et Par Aarsiden udgav jeg „en lilleVerdenshistorie“, hvori jegsøgte dels at vise Gangen iUdviklingen og dels atfremstille de historiskeHovedbegivenheder paa saaanskuelig en Maade sommuligt. Denne Bog har jeg iden forløbne Vintergjennemgaaet i Samtalermed Lærlingerne paa denudvidede Skole. Vi brugte idet mindste 2 Gangehalvanden Time om Ugenfra Begyndelsen afNovember til Midten afApril til disse Samtaler,hvorved der forhaabentliger lagt et godt Grundlag tilen omfattendeverdenshistorisk Oplysning.Til denne Redegjørelse forde verdenshistoriskeHovedbegivenheder skalslutte sig en mereindgaaende Oplysning omenkelte verdenshistoriskeTidsrum, særlig da omGrækenlands Stortid,Kristendommens Frembrud iRomerriget, Humanismensog Reformationens Tidsrumog den nyeste TidsBegivenheder. Disse Tingskulde behandles i Foredragtil næste Vinter dels af migdels af midlertidige Lærere.Men til denne nøjereOplysning om enkeltehistorisk Tidsrum kangjærne henføres, hvad jeg iVinter har haft for paaSkolen af nytestamentligBibelforklaring. I et ugentligtEftermiddagsforedrag (paa1 à 1½ Time), hvortil ogsaaandre end SkolensLærlinger havde Adgang,


42 of 225 26-11-2018 03:24

har jeg gjennemgaaetJohannes–Evangeliet, ognaar jeg oplyser, at jeg vedmin Forberedelse dertilsærlig har benyttet GodetsFortolkning, da vil Kjendereaf denne Forfatter kunneslutte, at jeg har søgt atforbinde den historiskeOplysning med denopbyggelige Udlægning afEvangeliet. En Aften omUgen har jeg med ensnævrere Kreds afLærlinger i Samtalergjennemgaaet ApostlenPavlos' Breve til Romerne,Korinthierne og Galaterneog senere de saakaldtekatholske Breve. Ogsaanaar jeg gjennemgaarApostelbrevene er det migen Hovedsag at se at hjælpemine Lærlinger til enhistorisk Opfattelse af deMenigheders Tilstand, tilhvilke Apostlen skriver, ogaf de Tidsforhold,hvorunder han skriver tildem.

III.

FORELØBG PLANFOR DEN UDVIDEDEFOLKEHØJSKOLE IASKOV.(Meddelt til Minister for Kirke– og

Undervisningsvæsenet i Anledningen af

Sagens Forhandling i Rigsdagen.)

Efter de af Skolens Hovedlærere,de theologiske Kandidater H.Nutzhorn og L. Schrøder, Cand. mag.


43 of 225 26-11-2018 03:24

Poul la Cour, Cand. juris A. Pedersenog Cand. med. & chir. B. Bojesenmeddelte Oplysninger om deresUndervisning– i Vinter og deresPlaner for den følgende Vinter erSkolens Hovedfag for Tidenfølgende:

Nordens Historie i omfattendeBetydning (politisk Historie,Literatur–, Kultur– ogKunsthistorie) meddeles elleragtes meddelt af H. Nutzhorn ifem ugentlige Foredragstimer toVintre igjennem og i én ugentligSamtale, ligeledes hver Vinter;fremdeles af L. Schrøder i fireugentlige Foredrag en Vinterigjennem (om NordensOldtidsdigtning), i to ugentligeForedrag to Vintre igjennem(om de store Digtere ogOrdførere i Danmark fra JensBaggesens Fremtræden iLiteraturen), og i én ugentligSamtale hver anden Vinter (omNordens Oldtidsdigtning). Tildette Fag kan endelig ogsaaregnes Oplæsninger af dansk ognorsk Skønliteratur af A.Pedersen og af Gaardejer ogSogneraadsformand N. Hansen,hvilken sidste ikke har andenUndervisning paa den videregaaende Skole.

1.

Hele MenneskeslægtensHistorie (ligeledes omfattendepolitisk Historie, Literatur–,Kultur– og Kirkehistorie) agtesmeddelt af L. Schrøder i fireugentlige Foredrag hver andenVinter og i to ugentligeSamtaler den ene Vinter og énugentlig Samtale den andenVinter. Til Oplysningen omenkelte Dele afMenneskeslægtens Historie kanhenregnes de ugentligeForedrag og Samtaler, somNutzhorn holder over det gamleTestamentes, og Schirøder overdet oy Testamentes helligeSkrifter, og dertil kan videreregnes saadanne Foredrag, som

2.


44 of 225 26-11-2018 03:24

dem, Sognepræst Helms fraSkjellerup har lovet at holde iden sidste Uge af April overden kirkelige BygningskunstsHistorie, og dem, somHøjskoleforstander JensNørregaard fra Testrup harstillet i Udsigt, at han vil holdeher paa Skolen i en Tid af næsteVinter.

Matematik og Fysik. I disseFag, som P. la Cour harovertaget, vil en Lærling i denførste Vinter, han tilbringer paaden videregaaende Skole, faaUndervisning i 6 ugentligeForedragstimer og et lignendeAntal Samtaletimer, og i dennæste Vinter i lige saa mangeeller noget færre Timer.

3.

Kundskab om Lov og Retmeddeles af A. Pedersen delsved to ugentlige Foredrag, denene Vinter omStatsforfatningens, den andenom Enkeltmandsrettenshistoriske Udvikling, dels vedto ugentlige Samtaler, den eneVinter om Schjørrings ogDahlerups „Lov og Ret“, denanden Vinter om Nyholms„Statsforfatning ogStatsforvaltning“.

4.

Geografi meddeles af B.Bojesen gjennem Foredrag ogSamtaler i omtrent fireugentlige Timer hver Vinter. En mere underordnetStilling i Undervisningenindtager dels nogle Fag, somikke kan ventes at faa megetstørre Betydning paa Skolen,dels et enkelt Fag, som kun paaGrand af ugunstige Forholdendnu ikke er kommen til sinfulde Ret.

5.

Sundhedsplejen foredrages ienkelte Timer af B. Bojesen.

6.

Sangøvelser ledes af H.7.


45 of 225 26-11-2018 03:24

Nutzhorn.

Legemsøvelser drives dagligunder Vejledning af en yngre iGymnastik og Vaabenbrugindøvet Lærer (i VinterSeminarist L. Hansen, som i enAarrække har ledet Øvelserne ien Skyttekreds i SvendborgAmt), der i øvrigt som Lærlingdeltager i SkolensUndervisning. Den sammeMand leder Øvelserne iSkydning med Salonbøsse ogmed Remingtonriffel. Disse tre Fag ventes ikke atblive optagne i et meget størreOmfang, end de nu drives.

8.

Modersmaalet ønsker viderimod behandlet i etadskilligt videre Omfang, endder nu er Tilfældet her paaSkolen. Det forudsættes, atLærlingerne, som kommer her,ikke trænger til egentligeRetskrivningsøvelser saa lidtsom til Skjønskrivnings– ogalmindelige Regneøvelser. Menderfor kunde der vel være Brugfor en stadig og kyndigVejledning ved Indøvelsen afModersmaalets Brug i Skrift,som det nu er vanskeligt forLærerne at yde i større Omfang.Navnlig ved Løsningen af degeometriske Opgaver har derdog været stadig Øvelse i atudtrykke sig i et kort og klartSprog under la CoursVejledning, og baade A.Pedersen, H. Nutzhom og L.Schrøder har haft Lejlighed tilat gjennemgaa skriftligeArbejder fra Lærlingerne.Medens der, som det vilfremgaa af det under l anførte,ikke er særlig Trang til enLærer i dansk Litteratur, er detderimod kun en sparsom Hjælp,vi har kunnet yde til at læreSprogbygningen ogSproghistorien at kjende.Nutzkorn har en ugentlig

9.


46 of 225 26-11-2018 03:24

Samtale med Lærlingernederom, og Folkehøjskolelærer,Cand. theol. Kr. Baagø fraTestrup, holder i Aar i to Ugeraf April daglige Foredrag ogSamtaler derom. Men Skolenvilde sætte stor Pris paa at haveen fast Lærer i dette Fag, somvar særlig udviklet deri.

Endelig skal her ogsaa nævnes, atdet er vort Ønske, at der kan blivetilbudt de Lærlinger, som har Lyst tildet, en god Undervisning i Zoologi ogBotanik. Lykkes det ikke at finde enduelig Lærer i disse Fag, som kundepasse til Skolen i det hele, og at faaMidlerne til at lønne ham, maa vivære betænkte paa i al Fald at gjørelidt for at faa begyndt paa Zoologienom Vinteren, og paa at skaffe deLærlinger, som vil blive her omSommeren nogen Vejledning i atsamle og bestemme Planter. Vi harfaaet Tilbud af en kyndig Mand om,at han vilde holde en RækkeForedrag i Oktober om PlanternesBygning og Liv, og vi har modtagetdet med Tak. Til Sommeren henlægges desudenUndervisningen i fremmede Sprog,naar denne søges her paa Skolen;Nutzhorn underviser da i Islandsk, A.Pedersen baade i ældre og nyereevropæiske Sprog (fornemmelig iGræsk og Engelsk). Men i øvrigt erSkolens fleste Lærere indtil videreom Sommeren optagne af Pigeskolen,som fremdeles holdes paa den ældreMaade i Maj, Juni og Juli, afLærermødet i Avgust og afHøstmødet for bosatte Folk. Paa Kand. P. la Cours Arbejdegjøres der ikke Regning iSommermaanederne, for at han kanhave en samlet Tid til at forsætter sinvidenskabelige Syssel I Oktober ogApril, naar der indtræder nogenLettelse i de andre faste LæreresArbejde, idet midlertidige Lærere kanoptage en Del af Tiden, har la Courderimod ikke nogen saadan Lettelse. Det vil fremgaa af disseOplysninger om den foreløbige Plan,


47 of 225 26-11-2018 03:24

at Skolens Gjerning er anlagt paa atomfatte to Vinterhalvaar, hvert paasyv Maaneder, hvortil saa for dem,der ønsker det, kan kommeUndervisning i en eller to Sommere,hver regnet til tre eller fireMaaneder. Men vi venter, at deLærlinger, der særligt vil benytteLærernes Vejledning til at arbejde sigind i et eller flere Fag, vil blive herpaa Skolen i endnu længere Tid.Dersom det lykkes at faaLærerkraften udfyldt, som det erantydet, vil i Regelen den Lærling,som vil tage al Vinterundervisningenmed, være nødt til at fordele sinUddannelse paa tre Aar.

IV.

OM LÆRLINGERNE IVINTEREN 1878—79. Denne Meddelelse om denudvidede Folkehøgskoleundervisning,som vi i Vinter har begyndt i Askov,kunde jeg have ønsket at slutte mednøjagtige Oplysninger om, hvormange Lærlinger, der har deltaget iden hele Tiden, og hvor mange, derhar været med i kortere Tid, og somdog kan regnes for virkeligeLærlinger og ikke for blot besøgende,og dernæst om, hvordan disseLærlinger er bleven forberedte til attage Del i denne Undervisning,navnlig da ved tidligere Ophold paavor egen eller paa andreFolkehøjskoler, samt om deres Alder,Livsstillinger og Hjemstavne. Men dadet navnlig paa Grund afForhandlingen i Rigsdagen harforekommet mig at være ønskeligt, atBeretningen om Skolens første Skridtpaa den ny Bane kunde bliveoffentliggjort saa snart som muligt,har jeg ikke villet vente med det, tiljeg efter Samraad med de andre


48 of 225 26-11-2018 03:24

Lærere kunde give de nævntenøjagtige Oplysninger. Hertilkommer, at disse Oplysninger førstvil have den fulde Betydning, naar deikke blot omfatter ét Vinterhalvaar,men ogsaa det andet, da Lærlingernefra dette Halvaar skulde være detældre Hold, medens ny Lærlingeroptages som det yngre Hold. Jeg skalderfor indskrænke mig til at meddele,at vi har kunnet regne paa at haveover 50 virkelige Lærlinger ved denudvidede Højskoleundervisning, — atder næppe har været mere end 1 af10, som ikke er bleven forberedte tilat tage Del i den ved tidligereBenyttelse af Undervisningen paaFolkehøjskoler eller Seminarier, — atvi imellem Lærlingerne paa denudvidede Højskole har haft saadanne,som før har været paa Skolerne iVallekilde, Hindbolm, KongensLyngby, Tune, Marielyst, Skovgaard,Karise, Brøderup, Dalum, Ryslinge,V. Skjerninge, Testrup, Galtrup,Staby, Vrigsted, Gjedved, Æbeltoft ogAskov, — at vi foruden danskeLærlinger har haft flere tidligerenorske Højskolelærlinger, og enIslænding, der før har opholdt sig toVintre paa en norsk Skole og énVinter her i Askov. De fleste harværet mellem 18 og 25 Aar, men enhel Del over 25 Aar, En Del af demhar til Hensigt at virke som Lærerefor Børn eller for voksne Mennesker,en Del er Haandværkere, og en Delventer at finde deres Fremtid somAgerbrugere. Skolens Lærere har god Grund tilat føle sig taknemlige imod dem, derved at støtte den har hjulpet den overBegyndelsen. Men der er én Ting,som de indstændigt maa lægge SagensVenner paa Sinde. Den bedste Støtte,Skolen kan faa, er, at de ungeMennesker, som har Trang til og Lysttil at bruge dens Undervisning,virkelig bliver sat i Stand ti! at blivepaa den i hele den bestemteUndervisningstid, altsaa mindst i deto Vinterhalvaar fra Begyndelsen tilEnden, og i to Vinterhalvaar, derfølger efter Hinanden. Vi tør ikke


49 of 225 26-11-2018 03:24

love, at de kan faa det fulde Udbytteaf Skolen, naar de lader to Aar gaahen imellem Skolebesøgene hos os.Og dem, der kun kommer nogleMaaneder at Vinteren, kan vi kunbetragte som Gjæster.

MEDDELELSER

fra


I ASKOV.af

L. SCHRØDER.

II

NOVEMBER 1879.

(Særtryk af „Dansk Højskoleforening“s

Aarsberetning for 1878—79.)

KOLDING.

»Højskolebladet«s Bogtrykkeri ved J. P.

Løye.

1879.


50 of 225 26-11-2018 03:24

MEDDELELSER

fra


I ASKOV.af

L. SCHRØDER.

NOVEMBER 1879.

.

Det er ikke stort mere end ethalvt Aar siden jeg offentliggjorde deførste Meddelelser om det Forsøg

kolding. indhold. · 2018. 11. 26. · meddelelser fra den udvidede højskole i askov. af l....

Documents