roskilde den 25. april 2012 - professionshøjskolen …...roskilde den 25. april 2012 nyt til dansk...

Roskilde den 25. april 2012

Nyt til dansk

I indskolingen

Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse. Tak for i dag. VH Lena

Hvad skal der tages stilling til? Menneske- og læringssyn? Fagligt indhold?

Differentiering læs skriv tal it træning undervisning organisering lærerroller elevroller motivation mål formål evaluering film computerspil teater rollespil digte rim fagtekster søgning på

nettet automatisering klasseledelse mestring udfordring forældre engagement historier kompleksitet sprog medier

læseforståelse inferens intertekstualitet logskrivning struktur forforståelse sprogudvikling sprogforståelse forklar argumenter billedlæsning it-støtte it-programmer white-board tavlebøger

arbejdshæfter frilæsningsbøger selv-kørende progression variation forskning praksiserfaringer praksisteori afprøvning

cooperativ learning modellering læsestrategier tekstvalg apps fonologi stavning kunstbilleder genrekendskab fokusord

drenge/pigeproblematik valgsituationer spiralisk princip udsyn

Man lærer ikke at læse for at læse, men for at tænke over det man læser

Læreren er altid selv didaktikeren

Hvad ”laver ” vi i indskolingen?

• Teknisk gode læsere?

God afkodningsteknik

• Indholdslæsere?

At kunne forstå, søge mening, reflektere

Det fælles og det individuelle

Hvad er undervisningsdifferentiering?

Læseundervisning, skriveundervisning, litteraturundervisning.

Sprog og mundtlighed ……….

*

Træne – øve - træne - øve – træne

*

Hvad er elevdifferentiering?

Hvordan er hverdagen på skolen?

Gode læreres læseundervisning

• Balanceret læseundervisning

(Pressley 2006)

• Stor viden om de enkelte elever og deres læseudvikling

• God klasseledelse – læring i social sammenhæng - autoritet

• Eleverne læser meget - mange typer af tekster

Hvad gør de gode lærere? • Faste rutiner • Læseundervisning knyttet til

forskellige fag • Opgaverne moderat udfordrende

– pga. motivation • Forventning om indsats • Selvstændighed • Meget eksplicit undervisning • Velforberedt + viden • Sammenhæng i temaer mm

Hvad skal vi med Vitello i indskolingen?

Læseoplevelse

Viden om tekster, sprog, verden, fortællegrammatik

Ordkendskab

Afkodningsstrategier

Læse

Skrive

Reflektere og på mange måder give udtryk for ”læsningen”

Blive klogere på sig selv og verden

Vitello

Forforståelse:

Hvad er en god ven?

Hvordan får man venner?

Hvad er det bedste ved dine venner?

Hvordan har du fået din bedste ven

Mere forforståelse

Kender I Vitello? Hvad ved I om Vitello? Lav et tankekort i klassen. Se på bogens billeder. Hvad sker der med Vitellos hul?

Ord at tale om: irriterende, rækkehus, at glo, elendige, hidsigprop, at adlyde

Let læsetekst som forforståelse

Kender du Vitello? siger Anna.

Ja, mon ikke, siger Anton.

Han er fræk, men han er en fin fyr.

Han laver altid ballade.

Far vil læse Vitello graver et hul, siger Anna.

Far kan også lide Vitello.

Far vil læse for Anton og Anna.

Tal sammen i klassen:

Efter oplæsning af teksten

• Hvilket sted i bogen kan I bedst lide? Tag en runde og fortæl.

• Hvordan passer historien med det, I forestillede jer om Vitellos hul?

• Vitello er hovedpersonen.

Hvad ved I nu om Vitello?

Skriv flere ord i jeres tankekort

Hvilke andre personer er med i historien?

Hvem hører vi om, som ikke er med i historien?

Hvad sker der i historien? Hvad begynder den med, hvad sker der så, og hvad slutter den med?

Mening og identifikation

Hvad mener I:

• Hvordan tror Vitello, at man får nye venner?

• Hvorfor tror I, Vitello kalder William for en møgunge?

• Hvilke gode råd vil I give til Vitello?

• Hvordan får I nye venner?

Vitello

Hvad kan man skrive om:

Hvordan får du en ven?

Hvad skal Vitello gøre?

- for at få en ven?

- når han er sammen med William?

Hvad vil du sige til Vitellos mor?

Hvis du var Vitello, så……………

Hvad skal den næste Vitello-bog handle om?

Sprogopgaver

• Vitello og hans mor bor i et rækkehus.

Hvad kan man ellers bo i?

telt, villa, lejlighed, campingvogn, husbåd, bondegård

Sprogopgaver • Indsæt det ord, der mangler: hul, ven, gal, sutsko, dybt,

cykel, slik Vitellos mor danser i sine ________. Vitello ønsker sig en ny __________. Han vil købe _______ for at få en ven. Vitello graver et ________. Det er et ___________ hul. En mand på en _________ falder Vitellos hul. Manden bliver meget ________.

Sprogopgaver - synonymer • Hvad glor du for? siger mor. Hvilke andre ord kan

betyde næsten det samme som glo? • Ord der betyder det samme er synonymer. Find synonymer: Tyk ____ Pæn _______ Ked af det_____ Tude_____ Tale______

Sprogopgaver - antonymer ”Elendige møgunger”, siger manden. Hvis han havde sagt det modsatte, havde han sagt: ”Fantastiske børn.” Modsatte ord er antonymer. Find antonymer. Træk streg mellem ordene: sur større ny uheldig

købe lille bitte heldig gammel kæmpe glad dårlig grimt mindre god

flot sælge

Bogstav- og lydopgaver

• Hvilken u-lyd passer?

dukke, ugle, vugge, mus, krus, krukke, smuk, lus, mund,

Læs selv om Vitello

Vitello bor med sin mor.

De bor i et hus. Det er et rækkehus.

Vitello vil have en ny ven.

Vitello vil købe slik.

Så tror han, at han kan få en ny ven.

Men han møder William.

Vitello kalder William en møgunge.

Vitello og William graver et hul, fordi de vil fange en ven. Men en mand falder i hullet. Han er sur. Han river i Vitellos øre, og han river i Williams øre. William og Vitello fanger ikke en ven. Men Vitello har fået en ny ven. Det er møgungen William.

Lyst til mere

Lav rollespil, hvor William og Vitello finder på noget nyt. Lav din egen Vitellobog. Øv dig i at tegne Vitello. Vitello bruger mange bandeord. Det gør manden og William også. Find bandeord og ord, som man helst ikke må bruge. Fortæl Vitello, hvad du synes om ham. Skriv en mail eller tegn en tegning.

Endelige layout – lær din bog at kende

Endelige layout - ikoner

Et eksempel fra Træningshæftet

Fonologisk bevidsthed

• Den mest komplekse form for fonologisk bevidsthed er opmærksomhed på fonemer

• Underviseren skal have god indsigt i forhold mellem bogstav og bogstavlyd

Mål – for hvad? Litteraturundervisning

Læseundervisning

Skriveundervisning

Det mundtlige

*

Læsetræning

Hvordan gør vi det?

Klassen og den enkelte

Kendetegn på god undervisning Klar strukturering af undervisningen

En betydelig mængde ægte læretid

Læringsfremmede arbejdsklima

Indholdsmæssig klarhed

Meningsdannende kommunikation

At skabe et godt læringsmiljø

• At udvikle rutiner

• At skabe strukturer

• At udarbejde systematikker

• At lave fælles definitioner

Motivation o Positiv holdning til læring

o Selvopfattelse – tro på succes eller frygte fiasko

o Klare mål for hvad og hvorfor der skal læres

o Egen deltagelse i læreproces

o Støtte fra lærer og andre elever

o Personlige erfaringer og kundskaber

Læsemotivation Bråten:

Forventning om

mestring

Indre motivation

Mestringsmål

Den gode historie

Når det hele hænger sammen

Andre udtryksformer

LYTTE TALE

LÆSE SKRIVE

Sproglige udtryk

Sproglige indtryk

Talesproget

Skriftsproget

Flydende god læseforståelse • Sprogforståelse – udvikles gennem strategier

– Baggrundsviden / forforståelse – Ordforråd – bredt, dybt og præcist – Viden om sprog, fx syntaks – Litterær viden, fx genre- og teksttypekendskab – Sprogligt ræsonnement

Udviklingen kræver EKSPLICIT undervisning

og udfordrer metabevidstheden

• Ordafkodning – automatiseres

Virkningsfuld læseforståelsesundervisning, Pressley

• Bredt repertoire af læsestrategier

• Direkte instruktion

• Tydelig og direkte stilladsering

Lave forudsigelse Skabe forbindelse til forhåndsviden Stille spørgsmål til teksten Finde svar og lave resume

Motivationsskabende kontekster og passende tekster

GODE LÆSERE • har automatiseret afkodningen • søger mening • ved meget om sin omverden • har alderssvarende sprogforståelse • danner hypoteser – forudsigelser • forestiller sig tekstens – indre billeder • stiller sig selv spørgsmål undervejs • drager inferenser • sammenligner informationer og aktiverer

forforståelse • registrerer, når de ikke forstår • bruger forståelsesstrategier / forsøger at løse

forståelsesproblemer • opsummerer teksten med egne ord • er ofte følelsesmæssig involveret og

er i interaktion med teksten

LÆSEFORSTÅELSES-

NIVEAUER At læse PÅ linjerne

At læse MELLEM linjerne

At læse BAG VED og UD OVER linjerne

UNDERVISNING I LÆSEFORSTÅELSE

- stil faktuelle spørgsmål

- stil spørgsmål, der kræver inferens

- stil spørgsmål, der kræver ”billeddannelse”

Hvordan tilegner man sig nye ord?

• Undervisning i udvalgte ord – (Ord at tale om)

• Interaktiv oplæsning

• Opfølgninger og gentagelser

• Brug i anden sammenhæng

• Børn lærer også af hinanden

Opmærksomhed på sproget

Leksikalsk betydning

Talemåder

Sammensatte ord

Homonymer

Synonymer

Antonymer

Læsning og skrivning er integrerede processer

• At skrive sig til forforståelse • At skrive sig til forståelse • At skrive fiktion og fagtekst • At skrive sig til refleksion

Processkrivning og australsk genrepædagogik

Nyeste forskning Skrivning – Writing to Read

• Skriv meget - skriv fleksibelt - skriv ofte

• Skrivning som middel til læring

• Skriv autentiske tekster

• Skriv om det læste

• Undervis i skrivefærdigheder og skriveprocessen