roskilde den 25. april 2012 - professionshøjskolen …...roskilde den 25. april 2012 nyt til dansk...
TRANSCRIPT
Roskilde den 25. april 2012
Nyt til dansk
I indskolingen
Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse. Tak for i dag. VH Lena
Hvad skal der tages stilling til? Menneske- og læringssyn? Fagligt indhold?
Differentiering læs skriv tal it træning undervisning organisering lærerroller elevroller motivation mål formål evaluering film computerspil teater rollespil digte rim fagtekster søgning på
nettet automatisering klasseledelse mestring udfordring forældre engagement historier kompleksitet sprog medier
læseforståelse inferens intertekstualitet logskrivning struktur forforståelse sprogudvikling sprogforståelse forklar argumenter billedlæsning it-støtte it-programmer white-board tavlebøger
arbejdshæfter frilæsningsbøger selv-kørende progression variation forskning praksiserfaringer praksisteori afprøvning
cooperativ learning modellering læsestrategier tekstvalg apps fonologi stavning kunstbilleder genrekendskab fokusord
drenge/pigeproblematik valgsituationer spiralisk princip udsyn
Man lærer ikke at læse for at læse, men for at tænke over det man læser
Læreren er altid selv didaktikeren
Hvad ”laver ” vi i indskolingen?
• Teknisk gode læsere?
God afkodningsteknik
• Indholdslæsere?
At kunne forstå, søge mening, reflektere
Det fælles og det individuelle
Hvad er undervisningsdifferentiering?
Læseundervisning, skriveundervisning, litteraturundervisning.
Sprog og mundtlighed ……….
*
Træne – øve - træne - øve – træne
*
Hvad er elevdifferentiering?
Hvordan er hverdagen på skolen?
Gode læreres læseundervisning
• Balanceret læseundervisning
(Pressley 2006)
• Stor viden om de enkelte elever og deres læseudvikling
• God klasseledelse – læring i social sammenhæng - autoritet
• Eleverne læser meget - mange typer af tekster
Hvad gør de gode lærere? • Faste rutiner • Læseundervisning knyttet til
forskellige fag • Opgaverne moderat udfordrende
– pga. motivation • Forventning om indsats • Selvstændighed • Meget eksplicit undervisning • Velforberedt + viden • Sammenhæng i temaer mm
Hvad skal vi med Vitello i indskolingen?
Læseoplevelse
Viden om tekster, sprog, verden, fortællegrammatik
Ordkendskab
Afkodningsstrategier
Læse
Skrive
Reflektere og på mange måder give udtryk for ”læsningen”
Blive klogere på sig selv og verden
Vitello
Forforståelse:
Hvad er en god ven?
Hvordan får man venner?
Hvad er det bedste ved dine venner?
Hvordan har du fået din bedste ven
Mere forforståelse
Kender I Vitello? Hvad ved I om Vitello? Lav et tankekort i klassen. Se på bogens billeder. Hvad sker der med Vitellos hul?
Ord at tale om: irriterende, rækkehus, at glo, elendige, hidsigprop, at adlyde
Let læsetekst som forforståelse
Kender du Vitello? siger Anna.
Ja, mon ikke, siger Anton.
Han er fræk, men han er en fin fyr.
Han laver altid ballade.
Far vil læse Vitello graver et hul, siger Anna.
Far kan også lide Vitello.
Far vil læse for Anton og Anna.
Tal sammen i klassen:
Efter oplæsning af teksten
• Hvilket sted i bogen kan I bedst lide? Tag en runde og fortæl.
• Hvordan passer historien med det, I forestillede jer om Vitellos hul?
• Vitello er hovedpersonen.
Hvad ved I nu om Vitello?
Skriv flere ord i jeres tankekort
Hvilke andre personer er med i historien?
Hvem hører vi om, som ikke er med i historien?
Hvad sker der i historien? Hvad begynder den med, hvad sker der så, og hvad slutter den med?
Mening og identifikation
Hvad mener I:
• Hvordan tror Vitello, at man får nye venner?
• Hvorfor tror I, Vitello kalder William for en møgunge?
• Hvilke gode råd vil I give til Vitello?
• Hvordan får I nye venner?
Vitello
Hvad kan man skrive om:
Hvordan får du en ven?
Hvad skal Vitello gøre?
- for at få en ven?
- når han er sammen med William?
Hvad vil du sige til Vitellos mor?
Hvis du var Vitello, så……………
Hvad skal den næste Vitello-bog handle om?
Sprogopgaver
• Vitello og hans mor bor i et rækkehus.
Hvad kan man ellers bo i?
telt, villa, lejlighed, campingvogn, husbåd, bondegård
Sprogopgaver • Indsæt det ord, der mangler: hul, ven, gal, sutsko, dybt,
cykel, slik Vitellos mor danser i sine ________. Vitello ønsker sig en ny __________. Han vil købe _______ for at få en ven. Vitello graver et ________. Det er et ___________ hul. En mand på en _________ falder Vitellos hul. Manden bliver meget ________.
Sprogopgaver - synonymer • Hvad glor du for? siger mor. Hvilke andre ord kan
betyde næsten det samme som glo? • Ord der betyder det samme er synonymer. Find synonymer: Tyk ____ Pæn _______ Ked af det_____ Tude_____ Tale______
Sprogopgaver - antonymer ”Elendige møgunger”, siger manden. Hvis han havde sagt det modsatte, havde han sagt: ”Fantastiske børn.” Modsatte ord er antonymer. Find antonymer. Træk streg mellem ordene: sur større ny uheldig
købe lille bitte heldig gammel kæmpe glad dårlig grimt mindre god
flot sælge
Bogstav- og lydopgaver
• Hvilken u-lyd passer?
dukke, ugle, vugge, mus, krus, krukke, smuk, lus, mund,
Læs selv om Vitello
Vitello bor med sin mor.
De bor i et hus. Det er et rækkehus.
Vitello vil have en ny ven.
Vitello vil købe slik.
Så tror han, at han kan få en ny ven.
Men han møder William.
Vitello kalder William en møgunge.
Vitello og William graver et hul, fordi de vil fange en ven. Men en mand falder i hullet. Han er sur. Han river i Vitellos øre, og han river i Williams øre. William og Vitello fanger ikke en ven. Men Vitello har fået en ny ven. Det er møgungen William.
Lyst til mere
Lav rollespil, hvor William og Vitello finder på noget nyt. Lav din egen Vitellobog. Øv dig i at tegne Vitello. Vitello bruger mange bandeord. Det gør manden og William også. Find bandeord og ord, som man helst ikke må bruge. Fortæl Vitello, hvad du synes om ham. Skriv en mail eller tegn en tegning.
Endelige layout – lær din bog at kende
Endelige layout - ikoner
Et eksempel fra Træningshæftet
Fonologisk bevidsthed
• Den mest komplekse form for fonologisk bevidsthed er opmærksomhed på fonemer
• Underviseren skal have god indsigt i forhold mellem bogstav og bogstavlyd
Mål – for hvad? Litteraturundervisning
Læseundervisning
Skriveundervisning
Det mundtlige
*
Læsetræning
Hvordan gør vi det?
Klassen og den enkelte
Kendetegn på god undervisning Klar strukturering af undervisningen
En betydelig mængde ægte læretid
Læringsfremmede arbejdsklima
Indholdsmæssig klarhed
Meningsdannende kommunikation
At skabe et godt læringsmiljø
• At udvikle rutiner
• At skabe strukturer
• At udarbejde systematikker
• At lave fælles definitioner
Motivation o Positiv holdning til læring
o Selvopfattelse – tro på succes eller frygte fiasko
o Klare mål for hvad og hvorfor der skal læres
o Egen deltagelse i læreproces
o Støtte fra lærer og andre elever
o Personlige erfaringer og kundskaber
Læsemotivation Bråten:
Forventning om
mestring
Indre motivation
Mestringsmål
Den gode historie
Når det hele hænger sammen
Andre udtryksformer
LYTTE TALE
LÆSE SKRIVE
Sproglige udtryk
Sproglige indtryk
Talesproget
Skriftsproget
Flydende god læseforståelse • Sprogforståelse – udvikles gennem strategier
– Baggrundsviden / forforståelse – Ordforråd – bredt, dybt og præcist – Viden om sprog, fx syntaks – Litterær viden, fx genre- og teksttypekendskab – Sprogligt ræsonnement
Udviklingen kræver EKSPLICIT undervisning
og udfordrer metabevidstheden
• Ordafkodning – automatiseres
Virkningsfuld læseforståelsesundervisning, Pressley
• Bredt repertoire af læsestrategier
• Direkte instruktion
• Tydelig og direkte stilladsering
Lave forudsigelse Skabe forbindelse til forhåndsviden Stille spørgsmål til teksten Finde svar og lave resume
Motivationsskabende kontekster og passende tekster
GODE LÆSERE • har automatiseret afkodningen • søger mening • ved meget om sin omverden • har alderssvarende sprogforståelse • danner hypoteser – forudsigelser • forestiller sig tekstens – indre billeder • stiller sig selv spørgsmål undervejs • drager inferenser • sammenligner informationer og aktiverer
forforståelse • registrerer, når de ikke forstår • bruger forståelsesstrategier / forsøger at løse
forståelsesproblemer • opsummerer teksten med egne ord • er ofte følelsesmæssig involveret og
er i interaktion med teksten
LÆSEFORSTÅELSES-
NIVEAUER At læse PÅ linjerne
At læse MELLEM linjerne
At læse BAG VED og UD OVER linjerne
UNDERVISNING I LÆSEFORSTÅELSE
- stil faktuelle spørgsmål
- stil spørgsmål, der kræver inferens
- stil spørgsmål, der kræver ”billeddannelse”
Hvordan tilegner man sig nye ord?
• Undervisning i udvalgte ord – (Ord at tale om)
• Interaktiv oplæsning
• Opfølgninger og gentagelser
• Brug i anden sammenhæng
• Børn lærer også af hinanden
Opmærksomhed på sproget
Leksikalsk betydning
Talemåder
Sammensatte ord
Homonymer
Synonymer
Antonymer
Læsning og skrivning er integrerede processer
• At skrive sig til forforståelse • At skrive sig til forståelse • At skrive fiktion og fagtekst • At skrive sig til refleksion
Processkrivning og australsk genrepædagogik
Nyeste forskning Skrivning – Writing to Read
• Skriv meget - skriv fleksibelt - skriv ofte
• Skrivning som middel til læring
• Skriv autentiske tekster
• Skriv om det læste
• Undervis i skrivefærdigheder og skriveprocessen