ansøgning om godkendelse af profilen global citizenship … · 2018-08-29 · 1 ansøgning om...

1

Ansøgning om godkendelse af profilen Global Citizenship Programme – Verdensborgerskab og internationalt orienteret faglighed

I Undervisningsministeriets Udviklingsplan fremhæves som det 6. indsatsområde, at der skal arbejdes målrettet med at styrke internationale profiler i gymnasierne.

Det fremhæves på Ministeriets hjemmeside at:

Målet med dette indsatsområde er at udvikle de gymnasiale uddannelsers internationale profiler og at nytænke fremmedsprogsundervisningen, så flere elever/kursister bliver interesse-rede i sprog, kultur og internationale muligheder. Det kan både ske indenfor sprogfagene, og når sprogfagene samarbejder med andre fag, der i forvejen har et internationalt fokus.

Det skal både give ny dynamik til sprogfagene og give andre fag nye perspektiver for, hvordan de kan bidrage til at stimulere elevernes internationale udsyn og kompetencer.

I arbejdet med at styrke elevernes internationale kompetencer vil projektet således fokusere på

• at styrke koblingen mellem sprogfag og andre fag• at udvikle hver af de forskellige gymnasiale uddannelsers internationale profiler• at udvikle undervisningsforløb, hvor fagene samarbejder om globale problemstillinger• at styrke elevernes kommunikative kompetencer og konkrete sprogfærdigheder,

fx gennem brug af it og medier i undervisningen• at samarbejde med udenlandske skoler og institutioner.

På Rysensteen Gymnasium har vi de seneste 4 år arbejdet målrettet med en international profil gennem et Global Citizenship Programme. Et program, som til forskel fra hvordan man på andre gymnasier arbejder med internationalt fokus, dækker alle skolens elever og alle skolens fag.

Rysensteen Gymnasium tilbyder således sine elever - ikke som en del af et udviklingsprogram for enkelte elever, men som én samlet pakke - at styrke deres internationale og interkulturelle kom-petencer som en del af deres gymnasieforløb, hvor der arbejdes med alle de “pinde”, der samlet udgør ministeriets udviklingsmål vedrørende internationale kompetencer.

Ligesom man som elev kan modtage musikundervisning på adskillige, om ikke alle landets gymna-sier, eller deltage i større arrangementer som fx musicals eller big bands, kan man som elev del-tage i internationale projekter på en del af landets gymnasier. To gymnasier har en særlig ramme for musikken både indenfor og udenfor undervisningen, som adskiller sig fra andre gymnasier, hvorfor disse har en godkendelse til at optage elever med særlige musiske kompetencer udenom afstandskriteriet.

På Rysensteen Gymnasium tilbyder vi sammenligneligt vores elever en særlig ramme for arbej-det med interkulturelle og internationale kompetencer, som finder sted både indenfor og udenfor undervisningen. Derfor ønsker vi analogt med de nævnte gymnasier, at kunne optage elever, der påviseligt har opnået internationale kompetencer, og som ønsker at udbygge disse som en del af deres gymnasieforløb.

Vi ønsker desuden gennem evalueringer, at styrke og udvikle vores internationale program til ud-bredelse til andre gymnasieskoler, som måtte ønske at drage nytte af vores erfaringer og arbejde med det 6. indsatsområde i Undervisningsministeriets udviklingsplan.

2

Som det fremgår af nedenstående beskrivelse, er Global Citizenship Programme på Rysensteen Gymnasium en gennemgribende og målrettet profil med konsekvens for alle på institutionen - såvel elever, som lærere og ledelse. Det strategiske valg har stor betydning for indholdet i under-visningen, for prioriteringerne for aktiviteterne uden for undervisningen og for studierejser og ta-lentudviklingen på skolen. På Rysensteen Gymnasium er det internationale perspektiv dagligdag.

Derfor ønsker vi en godkendelse af skolens profil, så der kan optages kompetente internationalt orienterede elever også uden for Rysensteen Gymnasiums nærområde.

Indhold: 1 Introduktion og begrundelse 3

2 Global Citizenship Programme i fagene 3 2.1 Baggrunden for læreplan og progressionsplan 3 2.2 Partnerskoler i 12 forskellige lande 13 2.3 Tværfaglig toning med internationalt perspektiv jvf. lære- og progressionsplanen 14 2.4 GCP-toningen i de enkelte fag 14 2.5 Global Citizenship dagen 14

3 Global Citizenship uden for fagene 14 3.1 MEP og MUN 14 3.2 RysMUN 14 3.3 9. klasses Global Citizenship projekt 15 3.4 Global Citizenship udvekslingsprogrammer for særligt interesserede elever 15 3.5 Global Citizenship i nordisk perspektiv 15 3.6 Individuelle udlandsophold 15 3.7 Deltagelse i talentkonkurrencer med Global Citizenship perspektiv 15

4 Global Citizenship i organisationen 15 4.1 Lærer - og ledelsesudvalg 15 4.2 Kompetenceudvikling for Rysensteens lærere 16 4.3 Advisory Board 16

5 Eksterne samarbejdspartnere 18 5.1 Partnerskoler 18 5.2 Eksterne partnere i erhvervslivet, universiteter, NGOer etc. 19

6 Global Citizenship Programme i tal 20 6.1 Global Citizenship Programme forløb jvf. progressionsplanen (over tre år) 20 6.2 Dage med home stay (i Danmark og på rejserne) 20 6.3 Kompetenceudvikling i 2014-16 20 6.4 Sidste års evaluering af 3.g elevernes første gennemløb af GCP (bilag 1) 21

7 Faglige forudsætninger og krav til dokumentation 22

3

Global Citizenship Programme på Rysensteen Gymnasium– Verdensborgerskab og internationalt orienteret faglighed

1 Introduktion og begrundelsePå Rysensteen Gymnasium har vi de seneste 4 år arbejdet med en samlet og systematiseret plan for udvikling af elevernes internationale og interkulturelle kompetencer i Global Citizenship Programme (GCP). Programmet omfatter ALLE skolens elever, og er integreret i alle aspekter af skolens virke og har sin egen læreplan (se punkt 2.1) med faglige mål, som udmøntes gennem:

• international toning i fagundervisningen • tværfaglige samarbejder med internationalt perspektiv for alle klasser adskillige gange

gennem gymnasieforløbet • en lang række af faglige og almendannende aktiviteter, der ligger udenfor den almindelige

undervisning

Programmet indeholder udvekslingsture og genbesøg med home stay for alle skolens klasser til en af vores 12 partnerskoler i hhv. Argentina, Canada, Egypten, Indien, Island, Kina, Rusland, Singa-pore, Spanien, Tyrkiet og USA (2 skoler).

Global Citizenship Programme har to overordnede formål:

1. at Rysensteens elever udvikler kompetencer til at handle som ansvarlige verdensborgere med blik for kulturelle forskelligheder

2. at eleverne gennem skolens særligt internationalt orienterede faglighed bliver stimuleret til at studere i udlandet og gøre karriere i internationale og globale virksomheder.

Global Citizenship Programme er et unikt uddannelsestilbud, som giver sig udtryk såvel intracur-riculært som ekstracurriculært. Derfor bør ansøgere med særlige internationale og interkulturelle faglige forudsætninger have mulighed for at blive optaget, også uden tæt geografisk afstand til Rysensteen Gymnasium.

2 Global Citizenship Programme i fagene

2.1 Baggrunden for læreplan og progressionsplan GCP har sin egen lære- og progressionsplan. Læreplanen ekspliciterer den faglige og dannelses-mæssige ramme om arbejdet med GCP gennem en beskrivelse af det overordnede formål og de konkrete faglige mål. Progressionsplanen udmønter læreplanens formål og faglige mål i en række konkrete forløb, der både indeholder særlige GCP områdestudier med fokus på klassernes part-nerlande og integrerer AT med GCP i en række forløb, hvor de involverede fag har klart definerede roller.

Den første læreplan for GCP blev udarbejdet for 3-4 år siden. Denne læreplan udgjorde rammen om arbejdet med GCP for den første GCP årgang, årgangen 2011 - 2014. I sommeren 2014 blev GCP læreplanen revideret på basis af både lærer- og elev-evalueringer samt ikke mindst råd fra vores Advisory Board medlemmer, der repræsenterer både erhvervslivet, NGOer og uddannelses-sektoren (se punkt 4.3). I den nye og gældende læreplan er både formålet med GCP og GCPs fag-lige mål blevet konkretiseret betydeligt, bl.a. for at gøre dem mere mål-og evaluérbare. Derudover er de faglige mål i endnu højere grad end før formuleret således, at alle fag skal bidrage til ud-møntningen af GCP læreplanens mål. Idéen hermed er, at eleverne ikke kan klædes på til at være verdensborgere og internationalt orienterede medarbejdere gennem et enkelt fag, men gennem den samlede påvirkning fra både de naturvidenskabelige fag, de humanistiske fag, de samfundsvi-denskabelige og de kunstneristiske fag. Og naturligvis ikke mindst ved at bruge deres faglige viden og kompetencer i møder og samarbejder med repræsentanter fra andre lande og andre kulturer.

4

Læreplan for Global Citizenship Programme

1. Identitet og formål:Global Citizenship Programme er en ramme om en internationalt orienteret faglighed og et fornyet almendannelsesbegreb – kaldet verdensborgerskab - som skal rumme globaliseringens indflydelse på undervisningen i STX.

Internationalt orienteret faglighedDen internationalt orienterede faglighed skal, gennem anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekterende til det omgivende samfund og udvikle deres forståelse for kulturelle værdier og kulturelle forskelle, og på denne vis udvikle deres evner til at begå sig i og forholde sig kritisk og konstruktivt til egen og fremmede kulturer. Den internationalt orienterede faglighed skal også give eleverne konkret indsigt i muligheder for og krav til både uddannelse i udlandet og til at arbejde i et internationalt orienteret erhvervsliv.

Vi vil gennem GCP forberede Rysensteens elever på og motivere dem til, at læse videre på uden-landske uddannelsesinstitutioner, søge arbejde i virksomheder, som opererer på et internationalt marked og udfolde deres evner for innovation og iværksætteri på tværs af lande- og kontinent-grænser.

VerdensborgerskabMålet med det fornyede almendannelsesbegreb er, at eleverne udvikler sig til verdensborgere. Hermed menes borgere, som kan forstå sig selv som både individer og som en del af et lokalt, nationalt og et verdensomspændende fællesskab i en globaliseret tidsalder.

Verdensborgere har evnen og modet til at reflektere over både egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturers mangfoldighed. De respekterer, med en stærk forankring i egne, demo-kratiske værdier, forskelle i tradition, sprog, religion, vaner og livsform, og er indstillet på – forskel-lene til trods - at forstå og tage ansvar for løsningerne på globale problemstillinger.

Verdensborgerskabet består således af tre overordnede komponenter:

• forståelse af de komplekse sammenhænge, som ligger til grund for aktuelle globale problem-stillinger.

• evnen til at bidrage til løsningerne på disse globale problemstillinger.• evnen til at reflektere over egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturer og møde

disse kulturer med åbenhed og empati.

Forståelsen af de globale problemstillinger skabes ved, at eleverne løbende beskæftiger sig med skiftende centrale globale problemstillinger i både enkeltfaglige, tværfaglige og flerfaglige forløb. Undervisningen i både enkeltfaglige, tværfaglige og flerfaglige forløb bidrager ligeledes til elever-nes evne til at løse de globale problemstillinger. Fx gennem et stærkt fokus på viden om, hvordan man kan påvirke relevante politiske beslutningsprocesser eller indsigt i, hvordan man gennem science-innovation kan løse udfordringer som fx global opvarmning, vandmangel eller hungersnød. Evnen til at reflektere over egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturer, og møde disse med åbenhed og empati skabes i såvel den faglige undervisning, som gennem samarbejdet med bl.a. elever fra en partnerskole ude i verden. Tilegnelsen af denne kompetence er et mål i sig selv, men er også forudsætningen for, at eleverne kan bruge deres ovennævnte handlekom-petencer konstruktivt i forhold til at bidrage til løsningerne på globale problemstillinger. Globale problemstillinger løses således ikke ved viden og gode idéer alene, men i ligeså høj grad gennem evnen til at kommunikere og samarbejde på tværs af kulturelle og nationale skel.

5

2. Faglige mål og fagligt indholdNedenstående faglige mål vedrører både tilegnelse af faktuel viden og opnåelse af kompetencer. Tilsammen udgør de fundamentet for, at eleverne kan udnytte deres egne muligheder i en globali-seret verden og handle som ansvarlige verdensborgere.

Disse mål er:

• at øge elevernes viden om politiske, geografiske, naturfaglige, kulturelle og historiemæssige forhold på en sådan måde, at de ser deres eget og andre landes muligheder og begrænsnin-ger i lyset heraf.

• at forstå andre kulturer gennem disse kulturers kunstneriske og æstetiske udtryk.• at udvikle elevernes fremmedsprogkundskaber. • at øge elevernes forståelse for nutidens globale problemkomplekser. Disse

problemkomplekser vil løbende ændre sig, men udgøres lige nu af: demokratiske problemer relateret til den økonomiske globalisering, forholdet mellem kultur og nationalstat samt for-holdet mellem økonomisk vækst og miljømæssig bæredygtighed.

• udvikle elevernes innovative kompetencer med henblik på, at sætte dem i stand til at indgå i processer, der kan bidrage til at løse nutidens globale udfordringer.

• gøre eleverne i stand til at indgå i dialog på tværs af kulturelle skel, bl.a. om hvordan der ved nationalt og internationalt samarbejde kan skabes løsninger på nutidens globale problemer.

• stifte bekendtskab med, hvordan borgerskabsbegrebet har udviklet sig, for på den måde at forstå, hvordan det at være verdensborger i dag adskiller sig fra tidligere tiders borgerskabstanker og hermed også sætte eleverne i stand til at vurdere de forpligtelser, der følger med verdensborgerskabstanken.

• udvikle elevernes lokale, nationale og især internationale netværk på en sådan måde, at de kan være dem selv og deres netværk til nytte efter færdiggørelsen af STX.

•

3. Tilrettelæggelse og didaktiske principperUndervisningen i Global Citizenship Programme tilrettelægges hovedsageligt problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. Der arbejdes ud fra en laboratorietilgang med følgende faste programpunkter:

• et kort områdestudium i 1.g med udgangspunkt i partnerskolens geografiske beliggenhed• en kort præsentation gennem eksemplariske tekster af grundlæggende opfattelser af

mennesket• mindst 2 internetbaserede projekter med elever fra partnerskolen (hvis det kan lade sig gøre

med partnerskolen)• udveksling med partnerskolen• opfølgende konference i 3.g, hvor klassens global citizenship-erfaringer fremlægges for de

øvrige klasser

De valgte emner/nøgleproblemer tager udgangspunkt i studieretningen. I forbindelse med under-visningen inddrages eksterne samarbejdspartnere fx virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller forskere. Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglige problemstillinger i en interkulturel forståelsesramme.

Vejledning til Lære- og progressionsplanen i Global Citizenship Programme på Rysensteen GymnasiumMålsætningMed udgangspunkt i læreplanen for Global Citizenship-programmet og den skematiske struktur af progressionsplanen for den konkrete udformning af elevernes arbejde er der herunder beskrevet en vejledning til, hvordan man kan arbejde med læringsmålene.

Målene er at skabe en internationalt orienteret faglighed og en forståelse hos eleverne af dem selv som medborgere – på både lokalt, nationalt og globalt plan – altså et verdensborgerskab. De bærende elementer i denne faglighed og denne dannelsestanke er at oparbejde elevernes evne

6

til at begå sig i fremmede lande og kulturer samt til - både på egen hånd og i samarbejde med Rysensteen Gymnasiums partnerskoler - at kunne sætte fokus på og bidrage til at løse problem-stillinger, som vi deler som globale medborgere. Verdensborgerskabs-dannelsen skal ske som en vekselvirkning mellem elevernes gradvise større forståelse af både egen og fremmed kultur. Ingen af de to kan stå alene. Viden om egen kultur uden globalt udsyn skaber ikke kompetencer til at forholde sig til verden og indeholder faren for eurocentrisme, og viden om fremmede kulturer uden udgangspunkt i eget udgangspunkt blokerer for den refleksion omkring kulturmødet, som er fundamentet i den dannelse, vi vil nå med Citizenship-programmet.

Teoretisk/pædagogisk grundlagVores læreplan knytter sig til et dannelsesperspektiv, som skal gøre eleverne i stand til forstå deres omverden og dens udfordringer, samt begribe dem selv i denne verden.

I udmøntningen af dette er vi blevet inspireret af Peter Kemps forståelse af verdensborgerskab, hvor eleverne bliver bevidste om kulturelle og samfundsmæssige forskelligheder og lærer at forstå og navigere i disse. Uafhængigt af geografi, samfundssystemer og kulturelle forskelligheder deler alle mennesker på jorden nogle bestemte udfordringer i en stadig mere globaliseret verden. Det er på disse områder, vi kan møde vores partnerskoler og arbejde sammen i en fælles forståelses-ramme ud fra elevernes viden og metodiske kundskaber og diskutere og reflektere over forskellig-heder i opfattelse af problemer og løsninger.

For at kunne opnå disse kompetencer er vores læreplan bygget op i en progression, der er inspi-reret af Lars Qvortrups teorier om læringens ordner. Således skal eleverne i løbet af de tre år på Rysensteen først oparbejde faktuel viden om politik, religion, kultur, produktion og miljømæssige udfordringer i partnerlandene og Danmark. Derefter skal de bruge den opnåede viden som stillads til at behandle problemstillinger på et dybere niveau ved brug af teori og metode - disse problem-stillinger kan dreje sig om landespecifikke forhold, men skal også beskæftige sig med de aktuelle globale problemstillinger, som vi er konfronteret med på tværs af lande- og kontinent-grænser.I den sidste del af elevernes gymnasieforløb (primært 3.g) skal de kunne indgå i selvstændigt arbejde omkring løsning af autentiske problemstillinger – om muligt, i samarbejde med elever fra partnerskolen.

Om virtuelle projekterDa formålet med projektet er indsigt i kulturforskelle- og møder, er et direkte møde med en anden kultur det mest optimale. Det er herved, der skabes den autencitet, som ikke kan etableres i al-mindelig undervisning. Internetbaserede møder som fx videokonferencer, blogs og sociale medier reducerer afstanden i tid og rum mellem eleverne og giver en platform, hvor eleven er taget ud af sin rolle som lærling og fungerer som producent af viden. Ved denne læringsform opstår tileg-nelse af viden ikke gennem tilretninger af læreren, men kvalificeres gennem samtale, spørgsmål og problematiseringer.Et sådant projekt er altså særdeles induktivt, da læringen opstår i det virtuelle møde og den efter-følgende refleksion, diskussion og evaluering. En af pointerne med internetbaserede projekter er, at der i udgangspunktet er få regler og grundlæggende viden, der skal indlæres før mødet, men at erkendelsen af nødvendig kulturspecifik viden opstår undervejs i processen hos begge klasser. Hvis det er muligt, er det altså oplagt med fælles internetbaserede projekter allerede fra 1.g.

Rysensteen Gymnasium d. 2. juli 2014

7

Cit

izen

ship

, AT

og

To

nin

g

Pro

gre

ssio

nsp

lan

fo

r C

AT

årg

ang

20

14-2

017

RY

SE

NS

TE

EN

GY

MN

AS

IUM

20

14

>>

8

1gFA

GL

IGE M

ÅL

FOR

LØ

BFO

KU

SM

OD

UL

ER

PR

OD

UK

TK

RA

V O

G E

VA

LU

ER

ING

Fors

tåel

se a

f ce

ntr

ale

pro

ble

mat

ikke

r i d

esti

-n

atio

nsl

and

et –

pro

ble

mat

ikke

r d

er e

r va

lgt

med

stu

die

retn

ing

en f

or

øje

.

Fors

tåel

se a

f fo

rho

ldet

mel

lem

et

sam

fun

d o

g

det

s ku

ltu

relle

pro

du

kter

, og

der

med

ku

ltu

relle

p

rod

ukt

ers

mu

ligh

eder

og

beg

ræn

snin

ger

i fo

rho

ld t

il at

un

der

søg

e sa

mfu

nd

et.

Om

rådes

tudie

r og k

ult

ur-

fo

rstå

else

(S

epte

mber

)

Forl

øb

et e

r en

lille

sm

agsp

røve

p

å fa

gen

e o

g d

eres

arb

ejd

e m

ed

des

tin

atio

nen

, og

fu

ng

erer

so

m in

-tr

od

ukt

ion

til

hel

e G

loba

l Cit

izen

s-h

ip P

rog

ram

met

.E

leve

rne

skal

i d

ette

fo

rlø

b o

pn

å vi

den

om

det

lan

d/d

en r

egio

n d

e sk

al b

esø

ge

i slu

tnin

gen

af

2g

/st

arte

n a

f 3

g. D

e sk

al o

pn

å vi

den

o

m la

nd

ets

og

reg

ion

ens

kult

ur,

his

tori

e, s

amfu

nd

sfo

rho

ld, f

ysis

ke

ram

mer

, geo

gra

fisk

e fo

rho

ld e

tc.

Om

fre

dag

en e

r d

er s

ærl

igt

foku

s p

å ku

nst

og

ku

ltu

r.

7 f

agm

od

ule

r (2

dag

e)To

rsd

ag: 4

mo

du

ler

i ned

enst

åen

de

fag

.1a

: en

, fy,

sa,

ng

1b: e

n, f

y, s

a, s

p1c

: en

, fy,

sa,

ma

1d: e

n, f

y, s

a, k

i1e

: en

, fy,

sa,

fr

1s: e

n, f

y, s

a, n

g1t

: en

, fy,

sa,

ma

1u: e

n, f

y, s

a, m

a1w

: en

, fy,

sa,

ng

1x: e

n, f

y, s

a, m

a1y

: en

, fy,

sa,

ma

1z: e

n, f

y, s

a, m

aFr

edag

: 3 m

od

ule

r i f

agen

e m

usi

k o

g/

elle

r d

ram

a (a

fhæ

ng

ig a

f st

ud

iere

tnin

-g

en)

På

bag

gru

nd

af

en p

ræd

efin

eret

ska

be-

lon

ud

arb

ejd

er a

lle k

lass

er e

t w

ebsi

te,

hvo

rtil

de

up

load

er t

ekst

er d

e ar

bej

-d

er m

ed i

løb

et a

f u

gen

. Men

ing

en e

r h

eref

ter,

at d

er lø

ben

de

læg

ges

tin

g p

å kl

asse

ns

web

site

i ta

kt m

ed a

rbej

det

med

al

le n

eden

ståe

nd

e te

mae

r.Te

amlæ

rern

e er

an

svar

lige

for

at k

las-

sen

s w

ebsi

te o

pre

ttes

Fred

agen

s ar

bej

de

skal

des

ud

en m

un

de

ud

i en

lille

op

træ

den

el.

lign

., d

er v

ises

til

gir

afm

ød

e.

Ken

dsk

ab t

il d

e en

kelt

e fa

kult

eter

s t

eore

tisk

e o

g m

eto

dis

ke t

ilgan

g

Ken

dsk

ab t

il fo

rske

llen

e m

elle

m f

aku

ltet

ern

e

Vu

rder

e d

e fo

rske

llig

e fa

kult

eter

sm

eto

der

s m

ulig

hed

er o

gb

egræ

nsn

ing

er i

forh

old

til

den

kon

kret

e sa

g.

AT-

1: A

t væ

re(o

ktober

før

uge

42

)

Form

ålet

med

det

te f

orl

øb

er

at

fors

tå o

pfat

tels

er a

f, hv

ad d

er g

ør

os

til m

enn

eske

r.D

en g

loba

le u

dfo

rdri

ng

det

er

at f

ors

tå h

inan

den

på

tvæ

rs a

f ku

ltu

rer

kræ

ver

en f

ors

tåel

se a

f m

enn

eske

t.M

en e

r vi

hen

ho

ldsv

is s

amfu

nd

s-væ

sen

er, k

ult

urv

æse

ner

elle

r n

atu

rvæ

sen

er?

Det

te d

isku

tere

s p

å d

enn

e d

ag.

4 A

T-m

od

ule

r (1

dag

)3

x1 m

od

uls

op

læg

med

hhv

. hu

ma-

nis

tisk

, sam

fun

dsv

iden

skab

elig

og

n

atu

rvid

ensk

abel

igt

foku

s+

1 m

od

uls

ple

nu

m.

Ple

nu

m h

vor

de

fors

kelli

ge

po

siti

on

er

ho

ldes

op

imo

d h

inan

den

.

Ken

dsk

ab t

il fo

rske

lige

fag

lige

met

od

er.

Gru

nd

læg

gen

de

ken

dsk

ab t

il fo

rske

llen

e m

el-

lem

fak

ult

eter

ne.

Ken

dsk

ab t

il p

rob

lem

form

ule

rin

g s

om

gru

nd

-la

g f

or

pro

jekt

arb

ejd

e.

Ele

vern

e sk

al s

tift

e b

eken

dts

kab

med

AT

’s

iden

tite

t o

g d

e A

T-fa

glig

e m

ål, h

eru

nd

er o

gså

hv

ord

an m

an k

an a

rbej

de

inn

ovat

ivt

i AT-

sam

men

hæ

ng

.

AT-

2: R

obot

ter

og m

enn

eske

r(o

ktober

-dec

em-

ber

)

I det

te f

orl

øb

intr

od

uce

res

ele-

vern

e ti

l hu

man

isti

sk, i

nd

ukt

iv o

g

ded

ukt

iv m

eto

de

gen

nem

arb

ejd

et

med

ro

bo

tter

.D

e sk

al a

rbej

de

med

pro

ble

mfo

r-m

ule

rin

g o

g s

e p

å d

e in

dg

åen

de

fag

s m

ulig

hed

er o

g b

egræ

nsn

ing

er

i fo

rho

ld t

il at

bes

vare

den

ne.

Der

ska

l rel

ater

es t

il el

ever

nes

vi

den

om

nat

urv

iden

skab

elig

fag

fr

a N

V (

f.eks

. var

iab

elko

ntr

ol)

.

12 A

T-m

od

ule

rM

atem

atik

: 4Fy

sik:

4

(læ

rerd

ub

leri

ng

på

6 m

od

ule

r i m

at-

fys)

En

gel

sk: 4

mo

du

ler

Arb

ejd

sark

med

sp

ørg

smål

af

båd

e fa

glig

o

g m

eto

dem

æss

ig k

arak

ter.

Min

dst

en

af

op

gav

ern

e i f

orl

øb

et s

kal v

ære

af

inn

ova-

tiv

kara

kter

. Fre

mlæ

gg

else

af

bes

vare

lse

af p

rob

lem

form

ule

rin

g.

>

9

Anv

end

else

af

pro

ble

mfo

rmu

leri

ng

so

m g

run

d-

lag

fo

r p

roje

ktar

bej

de.

Un

der

søg

else

af

og

bes

vare

lse

på

et p

rob

lem

u

d f

ra fl

ere

fag

.

Anv

end

else

af

syn

ops

is i

pro

jekt

arb

ejd

et.

Anv

end

else

af

syn

ops

is v

ed m

un

dtl

ig p

røve

AT-

3: S

un

dh

ed(M

aj)

Ud

arb

ejd

else

af

en s

yno

psis

, d

er li

gn

er d

en d

er a

nven

des

til

eksa

men

– m

ed s

ærl

ig v

æg

t p

å u

dar

bej

del

se a

f g

od

e p

rob

lem

for-

mu

leri

ng

er

Hov

edo

mrå

der

nes

met

od

e o

g

emp

iri.

Ger

ne

med

fo

kus

på

tyd

elig

an

ven

del

se a

f fa

get

s m

eto

der

på

emp

irie

n:

Sam

f: K

van

tita

tiv

elle

r kv

alit

ativ

u

nd

ersø

gel

seId

ræt:

Fo

rsø

g i

lab

ora

tori

et

Mat

: sta

tist

iske

tes

t ov

er d

ata

fra

eksp

erim

ente

r i i

dræ

t el

ler

fra

sun

dh

edsd

atab

aser

.M

usi

k/d

ram

a: m

usi

k/d

ram

a m

ed

foku

s p

å su

nd

hed

19 A

T-m

od

ule

rR

eto

rik:

1 (

mu

nd

tlig

præ

sen

tati

on)

Stu

die

retn

ing

er m

ed S

amf

A:

Idræ

t: 4

Sam

fun

dsf

ag: 7

Mat

emat

ik: 7

Elle

r (h

vis

mat

ikke

er

med

i p

rod

uk-

tet)

Idræ

t: 9

Sam

fun

dsf

ag: 9

Sci

ence

-ret

nin

ger

:Id

ræt:

6S

amfu

nd

sfag

: 6Fy

sik:

6

Stu

die

retn

ing

er m

ed d

ram

a B

elle

r m

usi

k A

:Id

ræt:

6S

amfu

nd

sfag

: 6M

usi

k el

ler

dra

ma:

6E

ller

Idræ

t: 9

Mu

sik

elle

r d

ram

a: 9

Her

un

der

en

skr

ived

ag t

il u

dar

bej

del

se

af s

yno

psis

.

Syn

ops

is i

gru

pp

er

Mu

nd

tlig

prø

ve i

gru

pp

er p

å ba

gg

run

d a

f sy

no

psis

.

I stu

die

retn

ing

er m

ed s

amf

A o

g m

at

B/A

: De

enke

lte

klas

ser

vælg

er s

elv

om

der

ska

l lav

es t

værf

aglig

t sk

rift

ligt

pro

du

kt m

ed m

at-s

amf

(ku

n 2

fag

) i d

ette

fo

rlø

b e

ller

i Glo

bale

Ten

den

ser.

Ud

vikl

e el

ever

nes

kre

ativ

e o

g in

nov

ativ

e ev

ner

.

Arb

ejd

e m

ed in

nov

ativ

e lø

snin

gsf

ors

lag

i A

T-sa

mm

enh

æn

g.

AT-

4: Å

rsprø

ve

(in

nov

ati

on)

Den

gode

skole

.

Foku

s er

på

værk

tøje

r, d

er e

r re

le-

van

te, n

år d

er a

rbej

des

inn

ovat

ivt.

19 A

T-m

od

ule

ret

nat

urv

iden

skab

elig

t fa

g e

ller

krea

-fa

g s

amm

en m

ed e

t se

lvva

lgt

and

et

fag

.

Pla

nch

e, s

yno

psis

og

mu

nd

tlig

fre

mlæ

g-

gel

se.

>

10

2g

FAG

LIG

E M

ÅL

FOR

LØ

BFO

KU

SM

OD

UL

ER

PR

OD

UK

TK

RA

V O

G E

VA

LU

ER

ING

Pro

ble

mfo

rmu

leri

ng

.

Sel

vstæ

nd

ig u

dvæ

lgel

se o

g v

urd

erin

g a

f te

ori

o

g m

eto

de.

Syn

ops

issk

rivn

ing

Ken

dsk

ab t

il g

run

dlæ

gg

end

e vi

den

skab

steo

-re

tisk

e d

isku

ssio

ner

.

Anv

end

else

af

vid

ensk

abst

eore

tisk

e re

flek

sio

-n

er i

syn

ops

is o

g m

un

dtl

ig f

rem

læg

gel

se

Per

spek

tive

rin

g a

f en

sag

.

AT-

5: P

erio

de

– fo

r ek

sem

pel

re

næ

ssan

ce e

l-le

r det

moder

ne

gen

nem

bru

d(s

idst

e to

uger

af

dec

ember

)

Foku

s p

å vi

den

skab

elig

t, t

ekn

olo

-g

isk

og

/elle

r ku

nst

ner

isk

gen

nem

-b

rud

i p

erio

den

.

Ind

sig

t i (

mo

der

ne)

vid

ensk

abel

ig

tan

keg

ang

og

fo

rstå

else

fo

r sk

ifte

t i t

anke

mø

nst

re, c

entr

ale

fore

stil-

ling

er o

g s

amfu

nd

smæ

ssig

e,

vid

ensk

abel

ige,

tek

no

log

iske

og

ku

nst

ner

iske

gen

nem

bru

d.

AT-

eksa

men

20

10 h

ar p

rob

lem

stil-

ling

er o

g m

ater

iale

, der

evt

. kan

b

enyt

tes.

For

de

klas

ser,

hvo

r To

RS

-sam

ar-

bej

de

er e

n m

ulig

hed

, kan

det

te

ind

tæn

kes.

24 A

T-m

od

ule

r. H

isto

rie

og

/elle

r d

ansk

ska

l del

tag

e.

Der

ud

over

min

dst

ét

nat

urv

iden

skab

e-lig

t fa

g. A

nd

re f

ag k

an o

gså

del

tag

eD

elta

gen

de

fag

pla

nlæ

gg

es p

å m

ød

e i

forå

ret

i 1.g

.

Vid

ensk

abst

eori

: 4 m

od

ule

r (k

lass

evis

)

Syn

ops

is.

2 m

od

ule

r m

ed g

rup

pef

rem

læg

gel

ser

for

to læ

rere

Anv

end

else

af

ind

sig

t i d

esti

nat

ion

slan

det

til

at b

esva

re o

pg

aven

.

Fors

tå e

n lo

kal t

end

ens

i en

glo

bal s

amm

en-

hæ

ng

.

Sel

vstæ

nd

igt

valg

af

en s

ag.

Sel

vstæ

nd

ig s

øg

nin

g e

fter

em

pir

i.

Form

ule

re r

elev

ante

vid

ensk

abst

eore

tisk

e sp

ørg

smål

.

Team

et h

ar ig

enn

em d

ialo

g m

ed k

lass

ens

lære

re o

g e

leve

r an

svar

et f

or

at k

larl

æg

ge,

hv

ilke

af d

e fa

glig

e m

ål, d

er e

r st

ørs

t b

ehov

fo

r at

arb

ejd

e m

ed.

AT-

6:

Glo

bale

ten

den

-se

r(m

art

s-apri

l)

Forl

øb

et b

ør

så v

idt

mu

ligt

ton

es

i fo

rho

ld t

il st

ud

iere

tnin

gen

og

d

esti

nat

ion

en.

Ele

vern

e sk

al u

nd

ersø

ge

og

d

isku

tere

en

glo

bal u

dfo

rdri

ng

, hv

is lø

snin

g f

oru

dsæ

tter

bo

rger

es

akti

ve d

elta

gel

se.

21

AT-

mo

du

ler,

2 s

tud

iere

tnin

gsf

ag e

ller

1 st

ud

iere

t-n

ing

sfag

og

et

and

et f

ag p

å A

-niv

eau

.

Refl

eksi

on

sgru

pp

er: 1

mo

du

l (kl

asse

vis)

Vir

tuel

t sa

mar

bej

de

med

par

tner

sko

len

o

m d

et v

alg

te t

ema

for

de

des

tin

atio

-n

er, h

vor

det

er

mu

ligt.

Val

g a

f p

rod

ukt

bø

r sk

e u

nd

er h

ensy

n-

tag

en t

il d

e A

T-fa

glig

e m

ål.

I stu

die

retn

ing

er m

ed s

amf

A o

g m

at

B/A

: De

enke

lte

klas

ser

vælg

er s

elv

om

d

er s

kal l

aves

tvæ

rfag

ligt

skri

ftlig

t p

ro-

du

kt m

ed m

at-s

amf

(ku

n 2

fag

) i d

ette

fo

rlø

b e

ller

i Su

nd

hed

sfo

rlø

bet

.

3-5

sid

ers

syn

ops

is i

gru

pp

er o

g m

un

dt-

lig p

røve

i g

rup

per

.

11

3g

FAG

LIG

E M

ÅL

FOR

LØ

BFO

KU

SM

OD

UL

ER

PR

OD

UK

TK

RA

V O

G E

VA

LU

ER

ING

Pro

ble

mfo

rmu

leri

ng

med

ud

gan

gsp

un

kt i

op

ho

ldet

og

mu

ligh

eder

ne.

Met

od

iske

ove

rvej

else

r o

mkr

ing

ind

sam

ling

af

emp

iri o

g v

iden

.

Ind

sam

le e

gen

em

pir

i.

Form

idle

fag

lige

og

met

od

iske

ove

rvej

else

r ti

l an

dre

ele

ver.

AT-

8: R

ejse

pro

jekt

(Sep

tem

ber

-okt

ober

)

Stu

die

rejs

en in

dg

år s

om

en

del

af

forl

øb

et.

Ele

vern

e sk

al læ

re a

t an

ven

de

de

kom

pet

ence

r, d

e h

ar o

parb

ej-

det

i fo

rho

ld t

il at

un

der

søg

e o

g

ud

læg

ge

glo

bale

ud

ford

rin

ger

, der

re

late

rer

sig

til

des

tin

atio

nen

.

14 A

T-m

od

ule

r, h

eraf

8 p

å re

jsen

og

6

foru

d f

or

elle

r ef

ter

rejs

en.

Her

ud

over

ko

mm

er e

t an

tal f

agm

o-

du

ler.

Der

afh

old

es fi

re m

od

ule

r p

r hv

erd

ag

på

rejs

en o

g s

eks

tim

ers

skem

alag

t el

evti

d t

il u

dar

bej

del

se a

f p

rod

ukt

.

På

rejs

en p

rod

uce

res

en fi

lm, d

er a

fsp

il-le

s ve

d e

t fæ

llesa

rran

gem

ent.

Film

en o

g e

ven

tuel

le a

nd

re p

rod

ukt

er

fra

forl

øb

et læ

gg

es p

å kl

asse

ns

web

site

.

Sel

vstæ

nd

igh

ed i

forh

old

til

søg

nin

g, u

dvæ

l-g

else

og

anv

end

else

af

teo

rier

, met

od

er o

g

mat

eria

ler.

AT

9:

Prø

ve-

eksa

men

(Jan

uar)

Foku

s p

å at

sam

tlig

e A

T-fa

glig

e m

ål

er i

spil.

Det

er

esse

nti

elt

at s

yno

psis

for-

men

træ

nes

.

Del

tag

end

e fa

g: e

t st

ud

iere

tnin

gs-

fag

og

et

and

et f

ag.

Foku

s p

å at

fag

, der

ikke

har

væ

ret

rep

ræse

nte

ret

i AT-

sam

men

hæ

ng

ti

dlig

ere,

ko

mm

er i

spil.

D

e d

elta

gen

de

lære

re s

amle

r en

fæ

rdig

pak

ke a

f u

nd

erem

ner

ud

fra

et

giv

et o

vere

mn

e p

å et

ske

mal

agt

pla

nlæ

gn

ing

smø

de

i dec

emb

er.

12 A

T-m

od

ule

r.To

mo

du

ler,

hvo

r b

egg

e d

elta

gen

de

lære

re f

ore

læse

r o

mkr

ing

der

es f

aglig

e vi

nkl

ing

og

der

bra

inst

orm

es o

mkr

ing

u

nd

erem

ner

. To

mo

du

ler

med

fo

kus

på

pro

ble

m-

form

ule

rin

g o

g e

mn

er i

gru

pp

er á

tre

el

ever

, evt

. arr

ang

eret

so

m r

eflek

si-

on

sgru

pp

er.

Tre

hal

ve s

kriv

edag

e.

To m

od

ule

rs f

rem

læg

gel

se m

ed t

o

lære

re t

il st

ede.

Sek

s ti

mer

s el

evti

d t

ildel

t.

Gru

pp

efre

mlæ

gg

else

r p

å ba

gg

run

d a

f en

sy

no

psis

>

12

Tile

gn

e si

g v

iden

om

en

sag

med

anve

nd

else

af

rele

van

te f

ag o

gfa

glig

e m

eto

der

.Fo

reta

ge

valg

, afg

ræn

snin

g o

gp

ræci

seri

ng

i ar

bej

det

med

sag

eno

g p

å d

ette

gru

nd

lag

ops

tille

og

beh

and

le e

n p

rob

lem

form

ule

rin

gsa

mt

selv

stæ

nd

igt

frem

læg

ge

resu

ltat

et h

eraf

.P

ersp

ekti

vere

sag

en.

Vu

rder

e d

e fo

rske

llig

e fa

gs

og

fag

lige

met

od

ers

mu

ligh

eder

og

beg

ræn

snin

ger

i fo

rho

ld t

il d

enko

nkr

ete

sag

.D

emo

nst

rere

ind

sig

t i v

iden

skab

elig

tan

keg

ang

o

g g

øre

sig

ele

men

tære

vid

ensk

abst

eore

tisk

e ov

erve

jels

er i

forh

old

til

den

ko

nkr

ete

sag

.

AT-

eksa

men

(Jan

uar-

mart

s)P

rob

lem

form

ule

rin

g o

g s

yno

psis

o

g m

un

dtl

ig f

rem

still

ing

med

ud

-g

ang

spu

nkt

i år

ets

emn

e.Fo

kus

på

vejle

dn

ing

i g

rup

per

16 m

od

ule

r.R

eto

rik:

2

Refl

eksi

on

sgru

pp

er: 2

V

iden

skab

steo

ri: 1

De

rest

eren

de

11 m

od

ule

r g

år t

il el

evti

d

og

vej

led

nin

g

Syn

ops

is o

g m

un

dtl

ig p

røve

Forl

øb

et a

f A

T-ek

sam

en:

Em

net

fo

r A

T-ek

sam

en m

eld

es u

d a

f U

nd

ervi

snin

gsm

inis

teri

et. S

tru

ktu

ren

fo

r af

vikl

ing

af

AT-

eksa

men

se

r så

led

es u

d:

Ult

imo

jan

uar

/pri

mo

feb

ruar

præ

sen

tere

s em

net

fo

r al

le e

leve

r ve

d e

t fæ

llesa

rran

gem

ent.

Få d

age

efte

r vi

l en

sæ

rlig

tas

kfo

rce

af læ

rere

, der

er

ble

vet

bek

end

t m

ed e

mn

et li

dt

før

and

re, p

ræse

n-

tere

de

fors

kelli

ge

faku

ltet

ers

bu

d p

å vi

nkl

er p

å em

net

fo

r d

e en

kelt

e kl

asse

r. D

et f

ore

går

sål

edes

, at

en

lære

r få

r an

svar

et f

or

at p

ræse

nte

re s

it f

aku

ltet

s vi

nke

l på

emn

et o

g m

ulig

e m

ater

iale

r o

g m

eto

der

fo

r tr

e kl

asse

r –

30 m

inu

tter

til

hver

kla

sse.

Få

dag

e se

ner

e sk

al t

askf

orc

en s

tå t

il rå

dig

hed

ved

en

åb

en v

ejle

dn

ing

, hvo

r el

ever

ne

spø

rger

til

mu

lige

emn

er o

g f

aglig

e vi

nkl

er –

og

der

ved

afp

røve

r d

eres

idée

r ti

l em

ner

og

fag

.H

eref

ter

vælg

er e

leve

rne

fag

til

AT-

eksa

men

, og

der

bliv

er k

ob

let

lære

re p

å ti

l vej

led

nin

g a

f el

ever

ne.

O

ftes

t vi

l der

væ

re t

o v

ejle

der

e ti

lkny

ttet

én

ele

v, m

en m

an k

an o

gså

væ

re e

nev

ejle

der

med

beg

ge

sin

fa

g. M

an k

an m

ed f

ord

el b

ede

elev

ern

e sa

mar

bej

de

om

et

emn

e –

og

eve

ntu

elt

skri

ve s

yno

psen

sam

-m

en –

så

de

får

mer

e ti

d t

il ve

jled

nin

g. E

leve

rne

kan

og

så v

ælg

e at

gå

til m

un

dtl

ig p

røve

i g

rup

per

.E

fter

vin

terf

erie

n s

tart

er d

e fø

rste

vej

led

nin

gsr

un

der

. Det

er

op

lag

t at

anv

end

e d

ialo

gb

lom

ster

og

ve

jled

nin

gsp

apir

ern

e. D

er v

il væ

re t

o v

ejle

dn

ing

sru

nd

er f

or

elev

ern

e.M

edio

mar

ts a

flev

erer

ele

vern

e d

eres

AT-

syn

ops

er.

Eks

amen

fin

der

ste

d o

g e

n a

f d

e to

vej

led

ere

til v

ære

eks

amin

ato

r.

>

13

2.2 Partnerskoler i 12 forskellige lande – Valget af skolerKernen i Global Citizenship Programme er samarbejdet med vores 12 partnerskoler i hhv. Argen-tina, Canada, Egypten, Indien, Island, Kina, Rusland, Singapore, Spanien, Tyrkiet og USA (2 skoler) - en for alle a-klasserne (1.a, 2.a og 3. a), en for alle b-klasserne (1.b, 2.b og 3.b) og så fremdeles.

Partnerskolerne er valgt ud fra et ønske om geografisk og kulturel spredning og tildelt med tanke på klassernes studieretningsfag. Den geografiske og kulturelle spredning er således forud-sætningen for at udvikle Rysensteen elevernes verdensborgerskab og skabe internationale og interkulturelle kompetencer. Selvom en klasse kun besøger én partnerskole, sikrer en række fælles arrangementer, at elevernes erfaringer fra deres rejser, genbesøg og landestudier bliver delt med eleverne i deres parallelklasser. På denne vis kan eleverne sætte deres landespecifikke viden i globalt perspektiv - både i forhold til at forstå de globale problemstillinger, som vi er udfordret af på tværs af lande- og kontinent-grænser, og i forhold til at gøre deres erfaringer med at begå sig i én fremmed kultur til generelle internationale og interkulturelle kompetencer. Global Citizenship Programme på Rysensteen gymnasium tager således udgangspunkt i, men overskrider samtidigt, i sit læringsindhold den europæisk inspirerede kulturramme, der ligger i ministerielle ramme for STX bekendtgørelsen og er alene herved en særlig profil.

Udover den geografiske og kulturelle spredning, har vi også prioriteret samarbejde med skoler fra nogle af de fremadstormende vækstøkonomier i tidligere udviklingslande. Dette har vi gjort ud fra en betragtning om, at dansk samhandel med disse vækstøkonomier formentlig vil vokse betydeligt i de kommende år, hvorfor de vil være oplagte omdrejningspunkter i Rysensteen elevernes fremti-dige erhvervskarrierer.

I øjeblikket er partnerskolerne alene bundet sammen af Rysensteen, men vi arbejder på, at alle skolerne bliver knyttet sammen i et globalt netværk med fælles faglige projekter og afholdelse af fælles faglige og pædagogiske konferencer.

– Strukturen for samarbejdetSamarbejdet med partnerskolerne er, som før nævnt vertikalt struktureret, således at alle a-klasserne (1.a, 2.a og 3.a) alle b-klasserne (1.b, 2.b og 3.b) og så fremdeles er knyttet til den samme partnerskole.

Igennem alle tre gymnasieår holder de enkelte klasser et særligt fagligt fokus på deres partner-skole-lande i både de enkelte fag og i flere tværfaglige projekter - af hvilke flere foregår sammen med deres partnerskole-elever på virtuelle platforme.

I 3. g rejser alle klasser ud og besøger deres partnerskoler, hvor de bor hos partnerskoleeleverne, ligesom partnerskoleeleverne kommer til Danmark og bor hos Rysensteens elever. Ved genbesøg fra partnerskolerne på Rysensteen Gymnasium inddrages oftest alle klasser, der har tilknytning til den besøgende skole. Disse fysiske møder er essentielle for Global Citizenship Programme, da de skaber refleksion hos eleverne over egen og andres kulturelle værdier, og træner dem i at kommu-nikere på tværs af kulturelle forskelligheder. På rejserne møder eleverne ud over partnerskolens elever bl.a. også lokale forskere, politikere og repræsentanter for NGOer.

Alle rejser og genbesøg evalueres skriftligt på basis af målene i GCP læreplanen.

14

2.3 Tværfaglig toning med internationalt perspektiv jvf. lære- og progressionsplanenI alle klasserne og i alle fag tones der jvf. GCP læreplanen i tværfaglige forløb i retning af partner-skolelandet, partnerskolelandets region og globale problemstillinger af relevans for partnerlandet. Alt sammen med udgangspunkt i klassens særlige studieretning.

• Et indledende områdestudium, hvor udvalgte fag står for en grundlæggende introduktion til partnerlandets historie, økonomi og kultur.

• Et integreret GCP/AT projekt, At være, hvor eleverne arbejder med at forstå sig selv som menneske ud fra forskellige fakultære tilgange, hvilket ruster dem til at forstå dem selv og deres partnerskole-elever på tværs af kulturer skel.

• Et integreret GCP/AT projekt om globale problemstillinger, hvor udvalgte fag arbejder med globale problemstillinger, som de er defineret i GCP læreplanen, og hvor der tilstræbes virtu-elt samarbejde med partnerskolen. En integreret del af dette forløb er oplæg fra landeeksper-ter fra ToRS instituttet, som Rysensteen har lavet et formaliseret samarbejde med.

• Et integreret GCP/AT rejseprojekt, hvor forskellige fag forbereder og afvikler udvekslings-rejsen i 3.g ud fra en bestemt faglig problemstilling: fx. kulturens påvirkning på den frie forskning, national identitet eller kulturens æstetiske udtryk. En del af både det forberedende arbejde og arbejdet i partnerskolelandet foregår i samarbejde med partnerskolen, og udmøn-tes i en AT-dokumentarfilm (se under 2.5).

• 2.4 GCP-toningen i de enkelte fag Alle lærere i alle fag toner ligeledes til partnerlandene i enkeltfaglige forløb: fx. om Singapores demografi i matematik, Canadas mulitikuturelle samfund i samfundsfag eller deCodes genforsk-ning i Island. Den internationale toning kan også foregå gennem løbende perspektivering i forløb, der som udgangspunktet ikke har partnerskolelandet i centrum. En del af denne toning foregår i virtuelt samarbejde med partnerskolerne.

2.5 Global Citizenship dagenGlobal Citizenship Programme kulminerer hvert år i oktober på GCP-dagen, der afholdes i DGI byen og arrangeres i samarbejde med udenrigsmagasinet Ræson. På dagen fremviser alle 3.g klasser udvalgte AT-dokumentarfilm, som de har produceret som led i deres netop afviklede udvekslingsrejser til vores partnerskoler. Filmene, der i lighed med rejserne har et særligt fagligt fokus alt efter rejseland og studieretning, bliver i løbet af formiddagen diskuteret af eksperter fra Ræson og Rysensteens elever. Eftermiddagen udnyttes til erfaringsudveksling, hvor klasserne er samlet i grupper vertikalt med samme rejseland: 3.gerne orienterer om deres udbytte af GCP-pro-grammet til 1.gerne og 2.gerne,og eleverne diskuterer sammen deres faglige og praktiske erfarin-ger. Således gives “GCP-stafetten” videre fra generation til generation.

3 Global Citizenship uden for fagene

3.1 MEP og MUN I tråd med ideen i GCP-læreplanen om at styrke elevernes evne til kommunikere og argumentere på tværs af nationale og kulturelle skel sender Rysensteen hvert år mindst 60 elever ud i verden for at deltage i Model United Nations (MUN) eller Model European Parliament (MEP).

3.2 RysMUNInspireret af erfaringerne med MUN og MEP afholder Rysensteen Gymnasium selv hvert år i april sit eget RysMUN, hvor alle skolens 2.g elever deltager sammen med inviterede elever fra vores partnerskoler. Sidste år deltog elever fra Kina, USA, Spanien, Egypten, Tyrkiet og Indien. I år har vi ligeledes fået tilsagn fra Rusland og Argentina. RysMUN planlægges og gennemføres af en 3.g styregruppe, der selv har erfaringer fra deltagelse i adskillige MEP og MUN gennem deres gymna-sieår. Styregruppen afgør hvilke aktuelle politiske emner, der skal diskuteres på RysMUN. Tilste-deværelsen af de mange partnerskole-elever fra forskellige lande og kulturer gør det nødvendigt

15

at afholde RysMUN på engelsk, og gør de diplomatiske overvejelser i diskussioner af aktuelle politiske problemstillinger særdeles autentiske.

3.3 9. klasses Global Citizenship projektFra januar til marts 2015 afvikler Rysensteen for første gang et kursusforløb i Global Citizenship Programme for særligt interesserede 9. klasses elever. Lærere og 4.g elever fra Rysensteen vil stå for undervisningen, der gennem projektorienteret arbejde vil introducere folkeskoleeleverne til GCPs vision om at skabe verdensborgere og forberede vores elever på at læse i udlandet og arbejde i internationalt orienterede virksomheder. Vi har på nuværende tidspunkt stor interesse for deltagelse af elever fra hele københavnsområdet.

3.4 Global Citizenship udvekslingsprogrammer for særligt interesserede eleverUdover klassernes partnerskoler samarbejder Rysensteen også med en skole i Haag, en skole i Dublin og en skole i Dortmund i forbindelse med særlige sprog-talentprogrammer. Hvert år rejser 24 særligt interesserede 1.g elever til hhv. Haag og Dublin, hvor de bor på home stay ligesom de også senere på året modtager de hollandske og irske elever i DK. Det samme gør ca. 25 2.g elever i udvekslingen med skolen i Dortmund. Før, under og efter besøgene deltager eleverne i citizens-hipprojekter og virtuelt samarbejde på hhv. engelsk og tysk.

3.5 Global Citizenship i nordisk perspektiv Fra 2014 har Rysensteen indledt et samarbejde med 4 nordiske skoler under projektformuleringen: “Nordisk identitet i mødet med det globale”, som er finansieret af Nordplus junior. Projektet er for særligt interesserede og udvalgte 1.g elever. I år rejser 10 Rysensteen elever til Sverige og 10 til Island, hvor de mødes med elever fra de nordiske partnerskoler og samarbejder om den overord-nede tematik. Besøgene forberedes gennem ekstra-curricukulær undervisning og projektbaseret arbejde.

3.6 Individuelle udlandsopholdDa ideen om verdensborgerskab står helt centralt i Global Citizenship Programme giver vi hvert år interesserede 3.g elever mulighed for at rejse ud i verden i op til 2 måneder for typisk at deltage i NGO arbejde. Vi har de senere år haft elever i Guatemala, Equador og Indien. Denne udveksling kan også finde sted på andre tidspunkter, hvis der opstår mulighed for nogle af vores elever. Fx har vi i øjeblikket en 2.g-elev på high school ophold i 2 måneder i USA. Denne fleksibilitet er naturligvis vigtig med det fokus på internationale kompetencer, som vi har på Rysensteen Gymnasium.

3.7 Deltagelse i talentkonkurrencer med Global Citizenship perspektivHvert år deltager mange af Rysensteens elever i internationale talentkonkurrencer indenfor både science, sprog og samfundsfag. Vi har bevidst valgt at satse særligt på de talentkonkurrencer, der har et GCP perspektiv, bl.a. World School Debating Championships, Public Speaking Contest og den årlige historiekonkurrence, hvor vores elever flere år i træk har deltaget med GCP temaer.

4 Global Citizenship i organisationen

4.1 Lærer - og ledelsesudvalgGlobal Citizenship Programme er en integreret del af organisationen på Rysensteen Gymnasium. Der er ansat en leder, der med 4/5 af fuldtid har ansvar for programmet, og en sekretær, der i samarbejde med GCP lederen arbejder ca. 3/4 af fuldtid med det internationale felt på skolen. Der-udover er der nedsat to, af skolens 8 stående, udvalg med fokus på internationaliseringsopgaver. Det er CAT (udvalget for Citizenship, AT og Toning) og udvalget for Internationalisering. I begge udvalg sidder både lærere, elever og en leder repræsenteret. CAT har - som tidligere nævnt -

16

formuleret og revideret GCP-læreplanen og laver hvert år på baggrund af evalueringer en revide-ret progressionsplan, der rammesætter arbejdet med GCP og integrerer det med AT. Udvalget står ligeledes for arbejdet med at dokumentere lærings- og motivationseffekterne af GCP samt for ind-samling og strukturering af GCP-undervisningsmateriale i et fælles arkiv. Internationalisering står for at evaluere udvekslingsrejserne og besøgene i DK, og for at lette den enkelte lærers arbejde med rejser og besøg ved at indsamle erfaringer fra gennemførte udvekslinger i et fælles arkiv.

4.2 Kompetenceudvikling for Rysensteens lærere De seneste 5 år har der været arbejdet systematisk med at udvikle Rysensteen gymnasiums profil fra at omhandle demokrati og medborgerskab til at omhandle verdensborgerskab og internationa-le perspektiver i fag og tværfag. Der har været afholdt mindst 4 pædagogiske dage om året med dette perspektiv, hvor lærerne i faggrupper, studieretningsteams eller klasseteams sammen har drøftet tilgange og udviklet planer for en GCP-pædagogik.

– GCP kursusrejser til partnerskoler 2013-2014I sidste skoleår sendte Rysensteen gymnasium - på samme tid i marts - ca. 60 lærere ud til vores forskellige partnerskoler - valgt efter hvilke studieretninger de underviser på - hvor de bl.a. mødtes med ledelses- og lærerrepræsentanter for at drøfte, hvorledes samarbejdet mellem skolerne kunne styrkes. Lærerne opsøgte ligeledes de universiteter og andre samarbejdspartnere, som vi på nuværende tidspunkt har kontakt med på destinationerne. Efter hjemkomst afleverede alle lærere en kortfattet rapport, som skitserede ideer for, hvordan arbejdet med GCP og destina-tionen kunne udvikles indenfor eget fakultet.

– GCP Kompetenceudviklingsprojekt 2014-2016 I 2014-16 gennemfører Rysensteen gymnasium et GCP-kompetenceudviklingsprojekt, som er centreret omkring lærer til lærer observation. Alle lærere følger en anden lærers arbejde med GCP i undervisningen. I forbindelse med observationerne drøfter de to lærere undervisningen i GCP. Underviseren fortæller, hvad hensigten er med lektionen (hvilke af GCP-læreplanens mål, der styrkes og på hvilken måde forståelsen af GCP styrkes) samt hvordan lektionen fagligt og didak-tisk er grebet an. Lærer til lærer observationen samles senere op på to GCP-faggruppe møder, som bl.a. skal udmønte sig i min. 3 nye GCP-undervisningsforløb til GCP materialebanken, der skal implementeres fra 2015.

4.3 Advisory BoardI 2014 oprettede Rysensteen et Advisory Board for GCP, som skal hjælpe os med at realisere visionen om at skabe verdensborgere og forbedre Rysensteen Gymnasiums elevers mulighed for at klare sig på uddannelsesinstitutioner i udlandet og på et globalt arbejdsmarked. Boardets input har bl.a. været medvirkende til den skærpelse af de faglige mål i læreplanen, som fandt sted i foråret 2014. Boardet har ligeledes været medvirkende til at igangsætte arbejdet med at udvikle evalueringsredskaber for GCPs langsigtede mål, som er mere præcise, end dem vi benytter os af i øjeblikket. Et arbejde, som er undervejs i øjeblikket i samarbejde med uddannelsestænketanken DEA.

Advisory Boardet består af følgende medlemmer:

Anders Ladekarl Generalsekretær Dansk Røde Kors

Bjarne Lundager Formand for efterskoleforeningen og bestyrelsesformand på Rysensteen

Eva Melbin Forfatter, lærer ved Krebs Skole

Frans Gregersen Professor, KU

Frans-Michael Melbin EUSR ambassadør (tidligere ambassadør i Afghanistan og Japan)

17

Grethe Bertelsen Prodekan ved Science KU

Jakob Dreyer Stud.scient.pol DIIS

Jakob Skovgård Petersen Professor på KU, ToRS instituttet

Jesper Nygård Adm. direktør for Realdania

Manu Sareen Minister for Ligestilling, integration og sociale forhold

Merete Eldrup Adm. direktør for TV2

Mette Fjord Sørensen Udannelses-og forskningschef, Dansk Erhverv

Mogens Lykketoft Formand for Folketinget

Naser Khader Samfundsdebattør og Adjunct Fellow Hudson Institute

Peter Højland Bestyrelsesformand for Bikuben Fonden

Peter Thagesen Afsætningspolitisk chef, Dansk Industri

Rikke Helms Tidligere Kulturattaché i Skt. Petersborg

Simon Wandell Stud.scient.pol

Sofie Steen Bagger Stud.scient.pol

Stina Vrang Elias Direktør for DEA

Svend E. Pedersen Tidligere rektor ved SFC

Thomas Thune Andersen Chairman Lloyd`s Register

Torben Möger Petersen Adm. direktør for PensionDanmark

Ulf Hedetoft Dekan, KU

18

5 Eksterne samarbejdspartnere

5.1 PartnerskolerPartnerskoleaftalerne er skabt over en årrække og efter konkrete besøg på skolerne med repræ-sentanter for både Rysensteens ledelse og lærerkollegium samt i de fleste tilfælde genbesøg fra skolerne. Aftalerne er formaliserede således at både Rysensteen Gymnasium og partnerskolerne har bundet sig til at modtage besøg med home stay, og indgå i fagligt samarbejde før og under besøgene.

Klasse Destination Partnerskoleoplysninger

a-klasserne USA, New York Beacon High, http://www.beaconschool.org/

b-klasserne Spanien, Madrid Colegio Estudio, http://www.fundacion-estudio.es/eng/index.html

c-klasserne Egypten, Kairo Dr. Nermien Ismails Language Schools, http://nis-egypt.com/en/

d-klasserne Kina, Hangzhou Zheda Fu Zhong, http://www.hzzdfz.com/article/English/english1.html

e-klasserne Toronto, Canada North Toronto Collegiate Institutehttp://ntci.on.ca/

w-klasserne Singapore Dunman secondary High School,http://www.dunmansec.moe.edu.sg/

s-klasserne Argentina, Bahia Blanca La Escuela Normal Superior, Bahia Blanca,http://vfatone.bue.infd.edu.ar/sitio/#

t-klasserne USA, Boston South Kingstown High School, http://hs.skschools.net/

u-klasserne Rusland, Skt. Petersborg Gymnasium no. 168, ingen website

x-klasserne Island, Reykjavik Verzlunarskoli Islands, http://www.verslo.is/

y-klasserne Indien, Puna Fergusson College, http://www.fergusson.edu/index.html

z-klasserne Tyrkiet, Istanbul Cevre Coleji, http://www.cevrekoleji.k12.tr/en/index.html

19

5.2 Eksterne partnere i erhvervslivet, universiteter, NGOer etc.

• ToRS på KU. Rysensteen har et formaliseret samarbejde med ToRS på KU. ToRS forskere med speciale i Rysensteens partnerlande giver, som en integreret del af GCP forløb, foredrag og forestår undervisning for Rysensteens klasser på gymnasiet og på KU. I sommeren 2014 del-tog Rysensteen og ToRS i et fælles projekt på den store Esof konference (Science in the City) på Carlsberg, hvor 3 2.g klasser skypede med ToRS-samarbejdspartnere i partnerlandene, og på basis heraf producerede en synopsis samt et oplæg til deres 3.g AT- rejsefilm.

• DEDI (Det Danske Dialog Institut) i Kairo. DEDI finansierede den første udveksling med partnerskolen i Kairo. Efterfølgende har vi fortsat samarbejdet bl.a. i forhold til at planlægge klassebesøg i Kairo, og gennem et fælles GL/ DEDI/ Rysensteen projekt, hvor danske lærere samarbejder med den første stats-uafhængige lærerforening i Egypten.

• Ræson: Rysensteen samarbejder med Ræson om bl.a. planlægning og afholdelsen af Global Citizenship dagen, hvor interviews med eksperter bliver styret af Clement Kjærsgaard

• Musikkonservatoriet i Bahia Blanca, Argentina. s-klassen, der er en musikklasse, har ind-ledt et samarbejde med musikkonservatoriet i partnerskabsbyen, Bahia Blanca. Dette samar-bejde indbefatter bl.a., at s-klassen tager del i musikundervisning på konservatoriet over flere dage under besøget i Argentina.

• Fergusson College (universitets forskningsafdeling) i Puna, Indien Fergusson Colleges forskningsafdeling har ekstraordinært åbnet for rundvisninger og fore-drag under y-klassens besøg i Puna.

• Professor Jørgen Ørstrøm, Singapore. Har bla. formidlet kontakter til lokale ungdomspoliti-kere, journalister og forskere, som w-klassen har talt og debatteret med under deres rejse til Singapore.

• Tobias Colding, professor på MIT, Boston: Den danske professor på MIT vil byde den nystar-tede science t-klasse velkommen til besøg og forelæsning på verdens førende scienceuniver-sitet, MIT.

• Project Rousseau (NGO med fokus på uddannelse for socialt belastede unge i New York): Giver a-klasserne mulighed for at møde og lave aktiviteter med unge fra Project Rousseau og følge mange aspekter af projektets arbejde. Enkelte unge fra projektet besøger ligeledes Rysensteen i forbindelse med RysMUN.

• DeCode, Island: X-klasserne, som er biotek-klasser, har gennem en lærer på den islandske partnerskole fået adgang til besøg på DeCode og foredrag af eksperter herfra.

• Sprogskolen på Flæsketorvet: Rysensteen samarbejder med sprogskolen på Flæsketorvet om bl.a lektiecafeer, hvor Rysensteen-elever hjælper sprogskoleelever med dansk, og sprog-skoleeleverne hjælper Rysensteen-eleverne med kinesisk og spansk. Derudover har Rysens-teen og sprogskolen samarbejdet om forløb, hvor enkelte elever fra sprogskolen fortæller deres personlige historie om deres vej til Danmark eller forholdene i deres hjemlande, og på denne vis skaber et personligt perspektiv på GCP forløb.

20

6 Global Citizenship Programme i tal

6.1 Global Citizenship Programme forløb jvf. progressionsplanen (over tre år):

• Områdestudier: ............................................. 7 moduler fordelt på alle fag• At være (integreret med AT) ...................... 4 moduler• Globale tendenser (integreret med AT) .. 21 moduler• Rejseprojekt (integreret med AT) ............. 14 moduler

• I alt ................................................................... 56 moduler/84 timer

Hertil kommer den toning, der foregår på rejser, GCP dag og i forbindelse med RysMUN. Over 3 år er det estimeret til. .......................................................................... 45 moduler/67,5 timer

Her er ikke medregnet den GCP-toning, som alle lærere foretager i alle fag.

6.2 Dage med home stay (i Danmark og på rejserne)

For alle skolens elever:• På rejserne i gennemsnit ........................... 4,5 dage pr. elev• I Danmark ....................................................... 5 dage pr. elev

• I alt ................................................................... 9,5 dage pr. elev

Hertil kommer ekstra dage med home stay for elever, der melder sig til særligeGCP projekter • MEP og MUN (60 elever) ............................ 5 dage pr. elev

• Talentelever 1.g og 2.g (50 elever) ..................................................... 6 dage i DK

.......................................................................... 6 dage i udlandet .......................................................................... 12 dage pr. elev

6.3 Kompetenceudvikling i 2014-16

• GCP kompetenceudviklingsprojekt: lærer til lærer observation af GCP undervisning med op-samling i faggrupperne: ............................. 50 timer pr. skoleår

21

Antal besvaret 206 70,50%

I meget høj grad2% I høj grad

14%

I nogen grad44%

I ringe grad19%

I meget ringe grad11%

Ved ikke10%

I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at forberede dig til i fremtiden evt. at læse

videre på en uddannelsesinstitution i udlandet?

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke


I meget høj grad5%

I høj grad19%

I nogen grad37%

I ringe grad17%


Ved ikke14%

I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig til i fremtiden at søge arbejde internationalt?


Antal besvaret 206 elever 70,50%

I meget høj grad4%

I høj grad15%

I nogen grad37%I ringe grad

13%


Ved ikke16%

I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig for at tage ansvar for at bidrage

til løsningerne på aktuelle globale problemstillinger?



I meget høj grad5%

I høj grad14%

I nogen grad40%

I ringe grad14%


Ved ikke10%

I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at motivere dig til i fremtiden at læse videre

på en uddannelsesinstitution i udlandet?



I meget høj grad8%

I høj grad23%

I nogen grad32%

I ringe grad15%


Ved ikke9%

I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at skabe relationer i udlandet (fx.

Partnerskolelandet), som du vil fastholde i fremtiden?



I meget høj grad12%

I høj grad28%

I nogen grad33%

I ringe grad8%


Ved ikke11%

I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til din forståelse af aktuelle globale

problemstillinger?


Elevernes evaluering af GCP årgang 2011-14

I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at forberede dig til i fremtiden evt. at læse videre på en uddannelsesinstitution i udlandet?

I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig til i fremtiden at søge arbejde internationalt?

I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig for at tage ansvar for at bidrage til løsnin-gerne på aktuelle globale problemstillinger?

I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at motivere dig til i fremtiden at læse videre på en uddannelsesinstitution i udlandet?

I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at skabe relationer i udlandet (fx. partnerskolelandet), som du vil fastholde i fremtiden?

I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til din forståelse af aktuelle globale problemstillinger?

I høj grad14% I høj grad

19%

I høj grad15%

I høj grad28%

I høj grad14%

I høj grad23%

I meget høj grad2%

I meget høj grad5%

I meget høj grad4%

I meget høj grad12%

I meget høj grad8%

I meget høj grad5%

I nogen grad44%

I nogen grad37%

I nogen grad37%

I nogen grad33%

I nogen grad32%

I nogen grad40%

Ved ikke10%

Ved ikke14%

Ved ikke16%

Ved ikke11%

Ved ikke9%

Ved ikke10%

I ringe grad14%

I ringe grad19%

I ringe grad17%

I ringe grad13%

I ringe grad8%

I ringe grad8%


I meget ringe grad11% I meget ringe grad

8%




6.4 Sidste års evaluering af 3.g elevernes første gennemløb af GCP (bilag 1)

22

7 Faglige forudsætninger og krav til dokumentation

Ansøgere, der kan optages på baggrund af Rysensteen Gymnasiums GCP-profil og dermed uden om det geografiske afstandskriterium, skal være i besiddelse af særlige internationale og interkul-turelle kompetencer, defineret som: • Viden om andre kulturers normer og værdier. • Evnen til at fungere i andre kulturer i forbindelse med uddannelse eller arbejde, hvilket bl.a.

indbefatter benyttelse af fremmedsprogkundskaber.• Opnået viden om og resultater med globale problemstillinger (fx. gennem NGO arbejde), som

fx. (jvf. Rysensteens GCP læreplan) den økonomiske globalisering, forholdet mellem kultur og nationalstat eller forholdet mellem økonomisk vækst og miljømæssig bæredygtighed.

Ovenstående kvalifikationer/kompetencer kan opnås gennem følgende erfaringer og engagement:

1: Længerevarende ophold i udlandet i forbindelse med arbejde og/eller uddannelse, fx: • Ansøgere, der som en del af deres opvækst har boet og gået i skole i udlandet (vedlagt

udtalelse fra lærer eller leder fra uddannelsesinstitutionen, som dokumenterer ansøgerens internationale og interkulturelle kompetencer.)

• Ansøgere, der har været udvekslingsophold i udlandet i minimum et halvt år. (vedlagt udtalelse fra lærer eller leder fra uddannelsesinstitutionen, som dokumenterer ansøgerens internationale og interkulturelle kompetencer.)

• Ansøgere med en afgangseksamen fra en efterskole med et internationalt orienteret ud- dannelsesprogram (vedlagt program for uddannelsens indhold samt udtalelse fra lærere eller ledelse med eksempler på opnåede interkulturelle og internationale kompetencer.)

2: Engagement i internationalt og interkulturelt arbejde, fx:

• Ansøgere, der gennem deres grundskoletid har arbejdet målrettet med internationale opga-ver i en NGO: fx CISV, Mellemfolkeligt Samvirke eller andre, der kan dokumenteres ift. indhold og resultater.

• Ansøgere med tokulturel opvækst, som påviseligt har benyttet deres interkulturelle kompe-tencer i arbejdet med at bygge bro mellem kulturer.

• Ansøgere, der har gennemført Rysensteen Gymnasiums eget 8./9. klasses GCP projekt med et efter skolens vurdering tilfredsstillende resultat.

For begge områder skal der foreligge dokumentation for såvel omfanget af det internationale en-gagement, som de opnåede kvalifikationer ansøgeren har udviklet. Dokumentationen kan være en udtalelse fra en lærer eller leder, eksamenspapirer eller standpunktskarakterer samt beskrivelser af det program, som ansøgerne har gennemført på fx efterskole, high school o.l.

ansøgning om godkendelse af profilen global citizenship … · 2018-08-29 · 1 ansøgning om...

Documents