ansøgning til titlen som europæisk kulturhovedstad i 2017

Titel: Aarhus 2017 kandidat Europisk kulturhovedstad 2017,

Ansgning september 2011.

1. udgave, 2. oplag, 2011.

Udgivet af: Aarhus 2017

Kulturforvaltningen, Aarhus Kommune

Vestergade 55, 4. sal, 8000 Aarhus C

Tlf.: 2017 01 00

E-mail: [email protected]

www.aarhus2017.dk

Redaktion: Trevor Davies

Oplag: 30 eksemplarer p dansk, 30 eksemplarer p engelsk

Tryk: Damgaard-Jensen A/S

ISBN: 978-87-983982-2-6

//Kolofon

GEnTnK

AARHUS RdHUS. KUlTURnATTEn. oKT. 2011

KAPITEl 1 - HvEm oG HvoRfoR 3-107 EU SPRGESKEmA _______________________________________________________________________________3 & 5 foRoRd boRGmESTER JAcob bUndSGAARd ________________________________________________________ 7 foRoRd KUlTURRdmAnd mARc PEREA cHISTEnSEn _____________________________________________ 9 foRoRd REGIonSRdSfoRmAnd bEnT HAnSEn ___________________________________________________11 lSEvEJlEdnInG PRoJEKTlEdER AARHUS 2017 TREvoR dAvIES ___________________________________ 131.0 fRA oS TIl JER InTRodUKTIon __________________________________________________________________________________ 17-19 P STRAndEn vEd AARHUS_____________________________________________________________________20231.1 HvoRfoR InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________2425 HvoRfoR EURoPISK KUlTURHovEdSTAd ______________________________________________________2629 HvoRfoR AARHUS _____________________________________________________________________________ 3037 HvoRfoR REGIonEn __________________________________________________________________________ 38441.2 AARHUS En KUlTUREl TIdSREJSE InTRodUKTIon ________________________________________________________________________________ 4546 fold Ud doKUmEnTATIon, AARHUS1.3 TIdSlAndSKAb, REGIon mIdTJyllAnd InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________4749 fold Ud doKUmEnTATIon, REGIon mIdTJyllAnd1.4 dET KUlTUREllE KREATIvE lAndSKAb InTRodUKTIon ____________________________________________________________________________________ 50 KUlTUREllE RESSoURcER I fEm lAG ____________________________________________________________ 5153 KUlTUREllE STEdER __________________________________________________________________________ 5460 fold Ud doKUmEnTATIon, AARHUS fold Ud doKUmEnTATIon, REGIon mIdTJyllAnd KUlTURInSTITUTIonER _________________________________________________________________________ 61-631.5 PRocESSEn 2008-2012 InTRodUKTIon ____________________________________________________________________________________ 64 40 mnEdER mEd lbEndE InddRAGElSE oG UdvIKlInG ________________________________________ 6571 InddRAGElSEn Af dE foRSKEllIGE SEKToRER I PRoJEKTET _____________________________________ 7275 TIdSlInESKEmA foR PRocESSEn 2008-2012 _____________________________________________________7680 fold Ud PRocESdoKUmEnTATIon fold Ud SwoT - STyRKER, SvAGHEdER, mUlIGHEdER oG TRUSlER PRocESdoKUmEnTATIon oG PUblIKATIonER ___________________________________________________ 8183 foRmIdlInG I AARHUS 2017S GlASconTAInER _________________________________________________ 84851.6 HvAd mEnER boRGERnE InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________8687 HvAd mEnER boRGERnE _______________________________________________________________________8893 HvAd mEnER KUnSTnERnE/KUlTURInSTITUTIonER_____________________________________________ 94-971.7 SEKS STRATEGISKE ml foR AARHUS 2017 InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________9899 ml - fRA Ecoc ml TIl STRUKTUREllE ndRInGER __________________________________________ 100-101 En ny KUlTURPolITISK modEl _______________________________________________________________ 102-105 cITATER fRA AARHUS byRdSdEbAT __________________________________________________________ 106-107

mEJlGAdE foR mAnGfoldIGHEd. 2010.

KAPITEl 2 - HvAd 1-1352.1 TEmA: RETHInK/GEnTnK InTRodUKTIon _____________________________________________________________________________________ 1 GEnTnKnInG Som ET RESUlTAT Af voRES PRocES _______________________________________________ 2-112.2 PRoGRAmKoncEPT InTRodUKTIon ____________________________________________________________________________________ 12 PRoGRAmKoncEPT ______________________________________________________________________________13-19 PRoGRAmoPbyGnInG __________________________________________________________________________ 20-232.3 dEn EURoPISKE dImEnSIon InTRodUKTIon ____________________________________________________________________________________ 24 dEn EURoPISKE dImEnSIon __________________________________________________________________ 25-29 SAmARbEJdE mEd cyPERn ______________________________________________________________________ 30-332.4 STRATEGISKE PRoJEKTER InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________ 34-35 STRATEGI 1 oG 2: KUlTUREllE oG URbAnE InfRASTRUKTURPRoJEKTER __________________________ 36-68 STRATEGI 3: vIdEnS oG KomPETEncE UdvIKlInG ________________________________________________ 69-73 STRATEGI 4: PUblIKUmSUdvIKlInG _____________________________________________________________ 74-76 STRATEGI 5: InTERnATIonAlT SAmARbEJdE ______________________________________________________77-79 STRATEGI 6: KREATIvE ERHvERv ________________________________________________________________ 80-81 STRATEGI 7: fESTIvAlER ________________________________________________________________________ 82-88 STRATEGI 8: TEmAPRoJEKTER byEn: dEn bnE oG lEvEndE by, dEn lEGEndE by, KUlTURlAndSKAbER, RUTER oG SPoR, KUlTURARv. KREATIvITET: SKAbEndE KUnST, dIGITAlE by. vRdIER: dEmoKRATI, bREdyGTIGHEd, mAnGfoldIGHEd, bRn oG UnGE ____________________________________________ 89-129 PRoJEKTovERSIGT____________________________________________________________________________ 130-135

KAPITEl 3 - HvoRdAn 1-783.1 oRGAnISATIon InTRodUKTIon _____________________________________________________________________________________ 1 bAGGRUnd, 2017 fondEn, SEKRETARIATET, Rd & PlATfoRmE, PARTnERSKAbER mm. ____________ 2-14 3.2 KonomI InTRodUKTIon ____________________________________________________________________________________ 15 bUdGET oG fInAnSIERInG ______________________________________________________________________ 16-283.3 KommUnIKATIon oG TURISmE InTRodUKTIon ____________________________________________________________________________________ 29 KommUnIKATIon oG TURISmE __________________________________________________________________ 30-453.4 UddybnInG Af UdvAlGTE SPRGSml STyRKER oG SvAGHEdER vEd voRES AnSGnInG _______________________________________________ 46-51 dEn lAnGSIGTEdE KUlTUREllE UdvIKlInG ______________________________________________________ 52-53 HvoRdAn ER PRoJEKTET nySKAbEndE _________________________________________________________ 54-57 EvAlUERInG oG monIToRERInG ________________________________________________________________ 58-61 boRGERInddRAGElSE __________________________________________________________________________ 62-63 PRoGRAm foR 2017 ____________________________________________________________________________ 64-65 AARHUS 2017 PRoJEKToRGAnISATIon ______________________________________________________________ 66 dElTAGERlISTE ________________________________________________________________________________ 67-74 foTo cREdITS __________________________________________________________________________________ 75-78

bUREAU dEToURS

3I. GRUndlAG oG bEGREbER1. Hvorfor nsker den by, De reprsenterer, at deltage i konkurren-cen om at blive Europisk Kulturhovedstad?

kap 1 Hvorfor ______________________________________ 24-37

Hvad opfatter byen som den vigtigste udfordring ift. udpegelsen?

kap 1 Hvorfor aarHus ____________________________ 30-37 kap 1 Hvorfor regionen ___________________________ 38-44 kap 2 Den europiske Dimension __________________ 24-29 kap 3 styrker og svagHeDer ______________________ 46-51

Hvilke ml har byen for det pgldende r?

kap 1 seks strategiske ml for aarHus 2017 ____ 98-99 kap 1 ml fra eCoC-ml til strukturelle nDrin-ger __________________________________________________100-101

2. Gr rede for det program, som ivrksttes, hvis byen udpeges til Europisk Kulturhovedstad?

kap 2 programkonCept _____________________________ 13-19 kap 2 programopbygning _________________________ 20-23

3. Kan dette program udtrykkes med et slogan?

kap 2 tema retHink/gentnk ________________________1-11

4. Hvilket omrde nsker byen at inddrage i aktionen Europisk Kulturhovedstad? Hvorfor?

kap 1 Hvorfor regionen ___________________________ 38-44

5. Der anmodes om en bekrftelse p, at De har opnet sttte fra de lokale/regionale politiske myndigheder?

kap 3 konomi _______________________________________15-28 kap 3 tabel 6 ____________________________________________20 kap 1 Hvorfor regionen/regional opbakning ______43 kap 1 proCessen 2008-2012 _________________________ 64-85

6. Hvorledes integreres aktionen i byens og evt. regionens langsig-tede kulturelle udvikling?

kap 1 Det kulturelle - kreative lanDskab _______ 50-63 kap 2 programkonCept ____________________________ 12-19 kap 2 programopbygning _________________________ 20-23

7. I hvilket omfang ptnker De at samarbejde med den anden by, der udpeges til kulturhovedstad?

kap 1 proCesssen 2008-2012/samarbejDe meD europa _________________________________________________________74-75 kap 2 samarbejDe meD Cypern ____________________ 30-33 kap 2 internationalt samarbejDe/partnerskaber-meD eCoCs 2013-16 _______________________________________ 79

8. Vedrrende den europiske dimension, hvorledes ptnker byen at opfylde de pkrvet sprgsml?

kap 2 Den europiske Dimension _________________ 24-29

9. Vedrrende by og borgere, hvorledes ptnker byen, at involvere borgerne i kulturprogrammet?

kap 1 HvaD mener borgerne ______________________ 88-93 kap 2 vrDier/Demokrati _______________________ 116-119 kap 2 vrDier / mangfolDigHeD _________________ 124-126 kap 2 brn og unge _______________________________127-129

10. Hvorledes ptnker byen at indg i eller skabe synergier med andre kulturaktioner, som stttes af EU-institutionerne?

kap 2 Den europiske Dimension _________________ 24-29 kap 2 international samarbejDe _________________77-79

11. Er nogle af programmets dele rettet mod en speciel mlgruppe i befolkningen?

kap 2 vrDier/Demokrati _______________________ 116-119 kap 2 vrDier/mangfolDigHeD _________________ 124-126 kap 2 brn og unge _______________________________127-129

12. I hvilket omfang har byen eller det organ, der er ansvarligt for at forberede aktionen, taget kontakt eller ptnker at gre det med kulturformidlere i byen, kulturformidlere fra andre omrder i med-lemsstaten, kulturformidlere i andre lande?

kap 1 proCessen 2008-2012 _________________________ 64-83 kap 2 programkonCept _____________________________ 12-19 kap 2 programopbygning _________________________ 20-23

13. I hvilken henseende er det planlagte projekt nyskabende?

kap 2 tema retHink/gentnk _______________________1-11

14. Hvis den pgldende by udpeges til Europisk Kulturhoved-stad, hvilke virkninger vil begivenheden da have socialt, kulturelt og bymssigt p mellemlang og lang sigt? Vil byrdet udstede en offentlig hensigtserklring vedrrende perioden efter kulturho-vedstadsret?

kap 3 konomi/aarHus kommunes kulturbuDget ____________________________________________________________23

15. Hvorledes er denne ansgning blevet planlagt og udarbejdet?

kap 1 proCessen 2008-2012 ________________________ 64-83 kap 1 tabel ___________________________________________76-77

II. STRUKTUREn I PRoGRAmmET foR AKTIonEn1. Redegr for strukturen i det program, som byen ptnker at gennemfre, hvis den udpeges til Europisk Kulturhovedstad? Hvad er programmets varighed?

kap 2 programopbygning _________________________ 20-23

2. Hvilke hovedbegivenheder vil blive afholdt i retslb?

besvarelse frivillig. vi besvarer ikke sprgsmlet i Denne ansgning.3. Hvordan nsker byen at udvlge de projekter/events, som skal udgre programmet for r 2017?kap 2 programopbygning _________________________ 20-23kap 3 konomi/tiDsmssig Distribution af program-omkostningerne _____________________________________21-22

EU SPRGESKEmA

KUnST PRoJEKT. lovE AllEy. JUlI 2011.

III. TIlRETTElGGElSE oG fInAnSIERInG1. oRGAnISATIonSSTRUKTURalle sprgsml veDr. organisering af projektet besvares i kap 3 organisation ______________________ 1-14

1.1. Hvilken type organ gres efter planerne ansvarligt for gennemf-relsen af projektet? Hvilke forbindelser har organet med de lokale bymyndigheder?

kap 3 organisation __________________________________ 1-14

1.2. Hvis byen inddrager et omkringliggende omrde i aktionen, hvorledes foregr da koordinering mellem de forskellige lokale og regionale myndigheder?

kap 3 organisation __________________________________ 1-14

1.3. Hvilke kriterier og bestemmelser er/bliver lagt til grund for valget af den kunstneriske direktr for aktionen? Hvilken profil har/fr vedkommende? Fra hvornr bliver vedkommende

kap 3 organisation _________________________________ 1-14

2. fInAnSIERInG Af AKTIonEnalle sprgsmlene veDr. finansiering besvares i kap 3 konomi _______________________________________15-28

2.1. Hvad har vret det almindelige rlige kulturbudget i byen de sidste 5 r?

kap 3 konomi/aarHus kommunes kulturbuDget ___23kap 3 tabel 9 ___________________________________________23

2.2. Forklar det samlede planlagte budget for det europiske kultur-hovedstadsprojekt.

kap 3 konomi _______________________________________15-28 kap 3 tabel 1 ____________________________________________ 17

2.3. Forklar venligst driftsbudgettet for det europiske kulturhoved-stadsprojekt.

kap 3 konomi _______________________________________15-28 kap 3 tabel 3 ____________________________________________ 17 kap 3 tabel 7 ___________________________________________ 22 kap3 tabel 8 ___________________________________________ 23

2.4. Samlede anlgsudgifter til europisk kulturhovedstad

kap 3 konomi/anlgsuDgifter ______________________ 16

tabel 10 ______________________________________________ 26-27

2.5. Har de offentlige finansielle myndigheder allerede vedtaget eller givet finansielle tilsagn? Hvornr vil de gre det?

kap 3 konomi _______________________________________15-28 kap 3 tabel 4 ____________________________________________ 18 kap 3 tabel 6 ____________________________________________20

2.6. Redegr for byens plan for inddragelse af sponsorer i projektet?

kap 3 konomi/eu, offentlig og private fonDe ______ 21

2.7. Iflge hvilken tidsplan vil indtgter blive modtaget af byen og/eller det organ, der er ansvarlig for at forberede og implementere kulturhovedstadsprojektet, hvis byen modtager titlen som Europ-isk Kulturhovedstad?

kap 3 konomi _______________________________________15-28 kap 3 tabel 5 ____________________________________________ 19

2.8. Hvilket belb af det almindelige samlede rlige budget regner byen med at bruge til kultur efter det europiske kulturhovedstad-sr?

kap 3 konomi/aarHus kommunes kulturbuDget ____________________________________________________________23

Iv. byEnS InfRASTRUKTUR1. Hvilke fordele har byen med hensyn til tilgngelighed?

kap 3 turisme ______________________________________44-45

2. Hvor mange turister kan byen huse?

kap 3 turisme ______________________________________44-45

3. Hvilke projekter har byen planlagt inden det r, som byen er kandi-dat til, hvad angr byens infrastruktur og turistinfrastrukturerne, herunder byfornyelse? Hvad er den planlagte tidsplan for dette ar-bejde?

kap 3 turisme ______________________________________44-45

v. KommUnIKATIonSSTRATEGIalle sprgsml veDr. kommunikation besvares i kap 3 kommunikation _____________________________ 29-37

1. Hvilken kommunikationsstrategi har byen planlagt vedrrende aktionen som europisk kulturhovedstad?

kap 3 kommunikation ______________________________ 29-37

2. Hvorledes ptnker byen at sikre synliggrelse af Den Europiske Union, som tildeler titlen?

besvarelse frivillig. vi besvarer ikke sprgsmlet i Denne ansgning.

vI. bEdmmElSE oG ovERvGnInG Af AKTIonEn1. Har byen til hensigt at ivrkstte et srligt system til overvgning og bedmmelse af programmets effekt og flgevirkninger? af den finansielle forvaltning?

kap 3 evaluering og monitorering _______________ 58-61

vII. ydERlIGERE oPlySnInGER

1. Hvad er efter Deres opfattelse de strke sider og parametrene for succes som europisk kulturhovedstad og de svage sider ved byens ansgning?

kap 3 styrker og svagHeDer ______________________ 46-51

2. Har byen til hensigt at gennemfre srlige kulturprojekter i de kommende r, uafhngigt af om byen udpeges til europisk kultur-hovedstad?

kap 2 investering i kulturelle og urbane infra-strukturprojekter ________________________________ 36-68 samt en rkke temaprojekter unDer byen _____ 89-93 vrDier _____________________________________________ 116-126 brn og unge _______________________________________127-129

3. Tilfj herunder eventuelle supplerende oplysninger om ansgnin-gen?

ScUlPTURE by THE SEA. JUnI 2009

7Aarhus 2017 er en central strategisk satsning i Aarhus Kommune og en vsentlig del af byens udviklingsstrategi. Den 24. august 2011 godkendte et enigt byrd i Aarhus hovedindholdet i denne ansgning, og samtidig bevilligede vi 100 mio. kr. til projektet. Vores ansgning til titlen som Europisk Kulturhovedstad baserer sig p byens kvaliteter. Aarhus har mange styrker og kendetegn, og de vsentligste er prsenteret i ansgningen.

Projektet Aarhus 2017 har imidlertid ogs et andet vsentligt afst. Nr vi kortlgger byens brndende plat-forme, er det tydeligt, at de ligner mange andre europiske byers. Samtidig er vi klar over, at vi p mange omrder er i konkurrence med byer ikke bare over hele Europa men i hele verden. Aarhus skal fortsat kunne tiltrkke og fast-holde talenter, studerende, forskere, kunstnere og virksomheder.

Aarhus nye brand statement Aarhus - Danish for progress udtrykker vores dobbelte udgangspunkt: Dels vores styrker, dels vores visioner og fremadrettede tilgang: Vi adresserer de udfordringer, byen str overfor, og vi nsker at stte de emner p dagsordenen, som er relevante ikke bare her i Aarhus og Region Midtjylland, men i hele Europa. Samtidig forsger vi at finde lsninger, som ikke bare er relevante her i byen men for andre byer over hele Europa.

Det tema - rethink gentnk vi har valgt for Aarhus 2017 er ikke svaret p n specifik udfordring. Det er opfordringen til at gentnke lsninger p de mange udfordringer, vi str overfor: Det glder vores sociale boligomrder, vores havneomrde, vores klima- og miljudfordringer, vores uddannelses- og sundhedstilbud, vores integrationsstrategi, den mde, hvorp vi udnytter byens rum og naturen omkring os, og ikke mindst moderniseringen af den offentlige sektor og vores velfrdslsninger. Det er ogs et forslag til, hvordan vi skaber forandring i en tid prget af finansielle kriser, klimaudfordringer og etniske og religise konflikter. Vores tema rammer dermed kernen i byens overordnede strategi.

Det er ndvendigt at gentnke. Vi er p de fleste omrder allerede i gang, og vores forhbning er, at Aarhus 2017 bringer os endnu videre. Samtidig har vi en forhbning om, at Europisk Kulturhovedstad 2017 bidrager til forandring og udvikling i en bredere europisk kontekst.

I Aarhus har vi mange og positive erfaringer med at gennemfre store events og store investeringer bde p det kulturelle omrde, men ogs i forhold til infrastruktur og andre strre anlgsprojekter. Europisk Kulturhovedstad er en ny udfordring, vi hber at kunne ptage os. Vi nsker at spille en ny og strre rolle i den europiske udvikling ved at stte fokus p udfordringer, mange europiske byer str overfor.

Jacob Bundsgaard Borgmester, Aarhus Kommune

AT GEnTnKE lSnInGER

8ARoS. yoUR RAInbow PAnoRAmA. olAfUR ElIASSon. JUnI 2011

9Rethink with Aarhus

Aarhus er prget af kreativt anarki. Byen har et strkt nske om at udfordre vanerne og byen har en srlig trang til at eksperimentere, som er bemrkelsesvrdig.Det gr byen i stand til at skabe lsninger, som bde er velgennemtnkte og innovative. Trangen til at eksperimentere og gentnke findes i alle byens brancher. Og for aarhusianerne er eksperi-menter ikke ndvendigvis det samme som at rive lrebogen i stykker og starte helt forfra, men et sprgsml om at gre tingene anderledes bde i stort og smt. Det glder ogs denne ansgning om at blive Europisk Kulturhovedstad i 2017.

Som borger i Aarhus er jeg stolt over at bo i en by, der har insisteret p en proces med fokus p dialog og involvering, og at vores kandidatur tager afst i en rkke sprgsml frem for at basere sig p en rkke urokkelige svar.

Ansgningen er udviklet efter samme principper som vi nsker, at projektet skal gennemfres: Gennem et bredt engagement, en hj grad af involvering og et fokus p den innovation, der ligger i processen. Derfor blev temaet heller ikke fastlagt som det frste i processen det blev resultatet af en flles proces. Denne tilgang i forberedelserne af vores kandidatur har vist sig at vre et strkt fundament for projektet, og det har skabt nye ideer, nye samarbejdsmetoder og et strkt engagement.

Vi vil med kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 inspirere os selv, Europa og resten af verden ved at arbejde med temaet. Gentnk er for Aarhus mere end et tema det er en mde at tnke p. Gentnk prger ogs den udvikling som byens kulturliv i disse r gennemgr. Museerne er ved at gentnke sig selv. Det historiske Museum Moesgaard er netop get i gang med en omfattende nybygning, der skal sikre rammerne for fremtidens udstillinger. Gentnkte udstillinger der bliver prget af nye interaktive og inddragende udstillingsformer.

ARoS Aarhus Kunstmuseum har med Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama p toppen, gentnkt og udfordret de sdvanlige tanker om kunstvrk og byrum. Urban Media Space Aarhus, et ny hovedbibliotek for det 21. rhundrede, bliver centralt placeret, hvor en mder havnen og hvor de frste bosttelser i det historiske Aros opstod, bde som et symbol p vidensbyen Aarhus og som et konkret udtryk for videndeling, innovation og demokratiudvikling. Allerede i de tidlige planfaser har borgere deltaget i workshops, fokusgrup-per og testforlb sammen med professionelle for at udvikle koncepter, berige ider og korrigere fejludviklinger.

Aarhus har igennem de sidste mange rtier investeret betydeligt i kunst og kultur. Investeringer, som har haft stor betydning for byen, borgerne og erhvervslivet. Kulturen er byens puls og en vigtig del af grundlaget for byens fortsatte udvikling. Byens energi og udviklingsmuligheder afhnger af vores fortsatte investering i kunsten og kulturen og i en kontinu-erlig udvikling af byens kultur. Drivkraften bag vores ansgning er nsket om fortsat at styrke den forandrings- og innovationskraft, der er indbygget i kunst og kultur - men ogs at brede denne tnkning ud til andre dele af byen. Ogs derfor nsker vi at blive Europisk Kulturhovedstad i 2017.

Aarhus 2017 vil ikke bare blive et projekt for byen men et projekt med byen for Europa.

Marc Perera Christensen Kulturrdmand, Aarhus Kommune

foKUS P dIAloG oG InvolvERInG

lyS, lyd oG lAndSKAb. EllEmIE EJdRUP HAnSEn. SEPTEmbER 2011

11

Region Midtjylland er en blandt fem regioner i Danmark, der blev skabt tilbage i 2007 som resultat af kommunal- reformen. En af vores vigtigste funktioner er at tage et strategisk overblik p tvrs af regionen og at sttte initiativer, som kan have en positiv indvirkning p den fremtidige konomiske bredygtighed i vores region. Region Midtjyllands beslutning om at sttte og indg som partner i projektet med Aarhus Kommune er baseret p den viden, at en inve-stering i den kulturelle sektor genererer turisme, kan kobles positivt til sundhedsomrdet, tiltrkker international opmrksomhed og understtter den kreative sektor det giver vkst og udvikling og er fokusomrder for det regio-nale Vkstforums erhvervsudviklingsstrategi frem til 2020.

Region Midtjylland har stttet og deltaget i dette projekt, siden det blev lanceret i 2008, og efter min mening, kan projektets succes allerede aflses i det, at det er lykkedes at inddrage alle regionens 19 kommuner, og vores eget Re-gionsrd. Vi er overbevist om perspektiverne i projektet og anerkender dets betydelige regionale dagsordener Vi gr ind til arbejdet med en ben, kreativ tankegang. Region Midtjylland har sammen med Aarhus Kommune arbejdet mlrettet mod at samle hele regionen om Aarhus 2017 projektet, og er bde meget glade og stolte over, at dette ar-bejde nu brer frugt.

I Region Midtjyllands tilgang til Aarhus 2017 ansgningen har vi lagt vgt p regionens bredde, der blandt andet af-spejler sig i nogle af regionens mest succesfulde og innovative globale virksomheder, der er funderet i byer som Struer og Bjerringbro, og nogle af de mindre byer ssom Lemvig, der engagerer syv lokale kulturinstitutioner, mens Skive og Sams gr foran i forhold til bredygtig energi. Aarhus 2017 kan skabe bred enighed om ndvendigheden af at sikre, at der er en dyb rodfstet indbyrdes afhngighed mellem kreative samfund, uanset hvordan de er defineret, med henblik p at skabe et afbalanceret samfund, hvor bndet mellem by- og landdistrikter er en af vore store udfordringer.

Vores ml for 2030 er, at Region Midtjylland er en international vkstregion i et sammenhgende Danmark. Region Midtjylland tilbyder vores sttte og opfordrer de vrige kommuner til at sikre, at alle gen-tnker, og at den proces vi gennemfrer over de nste 5 r rent faktisk integreres i vores hverdag. Samtlige 19 kommuner i Region Midtjylland har tilsluttet sig ansgningen. De har ikke blot tilsluttet sig, de er ogs villige til at investere i kultur og kreativitet i vanskelige tider, hvor lokale budgetter bliver skret. Dette i sig selv er en stor gestus og et engagement, som ogs gr det klart for os, at vi skal sttte dette initiativ.

Region Midtjylland ser frem til et samarbejde baseret p de samme bne processer og med samme bne sind, som har bret processen hidtil - vi er overbevist om, at Europisk Kulturhovedstad vil vre i de bedst mulige hnder, hvis titlen tilfalder Aarhus.

Bent Hansen, Regionsrdsformand

En bEn KREATIv TAnKEGAnG

AARHUS domKIRKE. AARHUS fESTUGE. SEPTEmbER 2010.

13

Vi har valgt at opbygge ansgningen p den mde, der bedst kan prsentere vores projekt. Det betyder, at an-sgningen ikke holder sig strengt til den rkkeflge for besvarelse af sprgsml, som er angivet i ansgnings-skemaet til kulturhovedstad 2017. Alle de obligatoriske sprgsml er naturligvis besvaret, og af oversigten p side 5 fremgr det i hvilke afsnit, svarene p de enkelte sprgsml kan findes.

I anden ansgningsrunde vil nogle sprgsml blive uddybet yderligere, og ligeledes vil alle ikke-obligatoriske sprgsml blive besvaret. Her vil programkonceptet for selve kulturhovedstadsret i 2017 ligeledes blive prsen-teret. Vi har valgt at lgge vgten p programmer og strategiske projekter, fordi vi er overbevist om, at det er langt vigtigere for vores projekt, at vi ivrkstter programmer og strategiske projekter, der opbygges naturligt fra 2013 og kulminerer i 2017.

Ansgningen er struktureret i tre niveauer, der kan hjlpe med til at overskue indholdet i en omfattende ansg-ning.

Det frste niveau bestr af korte introduktioner til en rkke af ansgningens hovedafsnit, som kan give et hurtigt overblik. En gennemlsning af disse introduktioner giver essensen af indholdet i ansgningen.

Det nste niveau er de centrale afsnit for ansgningen hovedteksten, der er inddelt i tre kapitler, som kort fortalt besvarer sprgsmlene: Hvorfor, Hvad? og Hvordan? Hovedteksten dkker alle vigtige punkter og besva-rer alle sprgsml i ansgningsskemaet.

Det tredje niveau er bilag, som indeholder supplerende beskrivelser, kort og illustrationer. Bilagene uddyber processen, skaber overblik over regionen og illustrerer historie, infrastruktur og kulturlandskabet. Her er der mulighed for fordybelse, og man kan blive mere fortrolig med vores by, vores region og vores projekt.

Siden Aarhus Byrd i 2008 vedtog en handlingsplan for ansgningsprocessen har et sekretariat for Aarhus 2017 arbejdet med udformningen af projektet og formuleringen af ansgningen. I den proces har mere end 8000 deltagere vret inddraget. Nr ansgningen bruger vi form skyldes det et nske om at udtrykke de mange engagerede stemmer, som har deltaget i processen og dermed er blevet en del af det store flles projekt. Disse mange stemmers vi er fortolket af Aarhus 2017 sekretariatet, som har stet for denne ansgning og proces.

Projektleder Aarhus 2017 Trevor Davies

lSEvEJlEdnInG

JEnS SndERGAARd mUSEUm. APRIl 2010

KAPITEl 1 - HvEm oG HvoRfoR 3-108 EU SPRGESKEmA _______________________________________________________________________________3 & 5 foRoRd boRGmESTER JAcob bUndSGAARd ________________________________________________________ 7 foRoRd KUlTURRdmAnd mARc PEREA cHISTEnSEn _____________________________________________ 9 foRoRd REGIonSRdSfoRmAnd bEnT HAnSEn ___________________________________________________11 lSEvEJlEdnInG PRoJEKTlEdER AARHUS 2017 TREvoR dAvIES ___________________________________ 131.0 fRA oS TIl JER InTRodUKTIon __________________________________________________________________________________ 17-19 STRAndEn vEd AARHUS ________________________________________________________________________20231.1 HvoRfoR InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________2425 HvoRfoR EURoPISK KUlTURHovEdSTAd ______________________________________________________2629 HvoRfoR AARHUS _____________________________________________________________________________ 3037 HvoRfoR REGIonEn __________________________________________________________________________ 38441.2 AARHUS En KUlTUREl TIdSREJSE InTRodUKTIon ________________________________________________________________________________ 4546 fold Ud doKUmEnTATIon, AARHUS - En KUlTUREl TIdSREJSE1.3 TIdSlAndSKAb, REGIon mIdTJyllAnd InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________4749 fold Ud doKUmEnTATIon, REGIon mIdTJyllAnd1.4 dET KUlTUREllE KREATIvE lAndSKAb InTRodUKTIon ____________________________________________________________________________________ 50 KUlTUREllE RESSoURcER I fEm lAG ____________________________________________________________ 5153 KUlTUREllE STEdER __________________________________________________________________________ 5460 fold Ud doKUmEnTATIon, AARHUS fold Ud doKUmEnTATIon, REGIon mIdTJyllAnd KUlTURInSTITUTIonER _________________________________________________________________________ 61-631.5 PRocESSEn 2008-2012 InTRodUKTIon ____________________________________________________________________________________ 64 40 mnEdER mEd lbEndE InddRAGElSE oG UdvIKlInG ________________________________________ 6571 InddRAGElSEn Af dE foRSKEllIGE SEKToRER I PRoJEKTET _____________________________________ 7275 TIdSlInESKEmA foR PRocESSEn 2008-2012 _____________________________________________________ 7677 fold Ud PRocES doKUmEnTATIon fold Ud SwoT - STyRKER, SvAGHEdER, mUlIGHEdER oG TRUSlER _______________________________ 78-80 PRocES doKUmEnTATIon oG PUblIKATIonER ___________________________________________________ 8183 foRmIdlInG I AARHUS 2017S GlASconTAInER _________________________________________________ 84851.6 HvAd mEnER boRGERnE InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________8687 HvAd mEnER boRGERnE _______________________________________________________________________8893 HvAd mEnER KUnSTnERnE/KUlTURInSTITUTIonER_____________________________________________ 94-971.7 SEKS STRATEGISKE ml foR AARHUS 2017 InTRodUKTIon _________________________________________________________________________________9899 ml - fRA Ecoc ml TIl STRUKTUREllE ndRInGER __________________________________________ 100-101 En ny KUlTURPolITISK modEl _______________________________________________________________ 102-105 cITATER fRA AARHUS byRdSdEbAT __________________________________________________________ 106-107

fAcAdEmAlERI, bAlTIcAGAdE, AARHUS

1717

Dette dokument er den formelle ansgning fra Aarhus Kommunes Byrd, til det danske Kulturministerium og den Europiske Union under programmet for Den Europiske Kul-turhovedstad i 2017. Ansgningen stttes af Region Midtjylland og de vrige 18 kommuner i regionen.

Dokumentet forsger at indfange essensen af en tre-rig ben og afsgende proces, der er gennemfrt sammen med flere hundreder kompetente og engagerede personer fra de kul-turelle, sociale, bymssige og politiske sektorer samt erhvervslivet. Selvom der aldrig har vret en forventning om at disse stemmer blev til n stemme - tvrtimod - har der ikke desto mindre vret en flles forstelse af vigtighed, samt et engagement og en positiv stemning, som rkker langt videre end forberedelsen af en ansgning, og som afspejler en reel trang til at involvere sig og gre en forskel.

Vi hber, at vi har formidlet bde engagementet og de utallige bidrag hvad enten de stammer fra de utallige mder i workshops og seminarer, behovsanalyser eller fra den en-delige udvikling af forslag. Dette dokument er ogs deres dokument, og vi hber, vi yder dem fuld retfrdighed i beskrivelsen.

Uden deres generse bidrag ville dette projekt aldrig have fundet sin nuvrende form, og uanset hvad der sker i den formelle proces, er vi overbevist om, at Aarhus vil vre en styr-ket kulturby i 2017, at der er blevet skabt en get sammenhngskraft og samhrighed i regionen, og at vores dialog om Europa vil vre mindre abstrakt.

Men mest af alt kan vi konkludere med sikkerhed, at vi er begyndt at gentnke - og det er noget, vi alle m gre i en tid, hvor mange essentielle sprgsml melder sig, og hvor der ogs synes at vre en mangel p frdige svar.

fRA oS TIl JER KAPITEl 1.0

AARHUS HAvn. lAndSUdSTIllInGEn. mAJ 1909.

AARHUS HAvn. mUlTUmEdIEHUSET. mAJ 2009.

20

For at finde vores udgangspunkt for denne fortlling synes der kun at vre t naturligt sted at begynde, som bde afspejler et autentisk sted, men ogs afspejler ambitionsniveauet og relevanset for vores projekt og ikke mindst karakteren af vores bys potentiale

Dermed mener vi, at denne bys selvopfattelse har mere at gre med fremtiden end fortiden. Aarhus har i virkeligheden aldrig vret en historisk by i klassisk forstand, i ordets egentlige betydning - og bliver det aldrig. Mens historien naturligvis er allestedsnrvrende, har byen aldrig defineret sig primrt med henvis-ning til historien - eller med henvisning til en skbne defineret af historiske begivenheder og heller ikke af et linert historisk forlb. rhus har altid forsgt at definere og bestemme sin egen fremtid.

rhus er i virkeligheden en ung by - ung i demografisk forstand,ung i en mental forstand og ung i den forstand, at fremtiden altid har haft strre betydning i vores forestillingsverden end fortiden. Vi tager derfor udgangs-punkt i begrebet at genfinde.

Den HviDe by, 1909Hvis du havde get langs stranden syd for byen en forrsmorgen i 1909, med skovkldte bakker og udsigten til den smukke bugt forude, ville du midt i de idylliske landskabelige omgivelser have fornemmet en forstyrrelse.

Det frste rti i det tyvende rhundrede var en tid med forandring og transformation med visioner om frem-skridt nret af opfindelser og skabt af industrielle bedrifter. Dette var byens afgrende jeblik. Beton, kul og stl reprsenterede menneskets evne til at ndre og definere sine egne begrnsninger. Flyvemaskiner ero-brede himlen. Elektriciteten oplyste mrket. Og jernbanesveller og telegrafmaster skar sig stt igennem landskabet, s det virkede som om ethvert ml var inden for rkkevidde.

Synet af Aarhus p denne forrsmorgen, det sdvanlige billede af byens pne fremtoning med rde mur-stensbygninger med facade mod vandet, ville vre blevet forstyrret af konstant bevgelse, af mennesker, heste, vogne, skibe, kraner og stilladser nr kysten. En ny by var under opfrelse nr ens udmunding, og hundreder af arbejdere arbejdede dag og nat for at frdiggre opfrelsen af en spektakulr, hvid by ved vandet.

Fra maj til oktober i 1909 afholdtes Landsudstillingen i Aarhus. Fremsynede lokale forretningsfolk, som havde oplevet byens hastige udvikling i lbet af de seneste rtier i det 19. rhundrede, havde hvdet, at Aarhus bde var klar til og ivrig efter at indtage en mere central rolle i forhold til at reprsentere Danmark.

De foreslog at afholde en udstilling for at hylde industrielle og teknologiske frembringelser, kunst og byg-ningskunst. Ikke alene en prsentation for byen Aarhus, men en prsentation p vegne af hele nationen, for

//GTURE lAnGS STRAndEn Anno 1909 oG Anno 2009P STRAndEn vEd AARHUS

AARHUS HAvn

21

P STRAndEn vEd AARHUS

at signalere anerkendelsen af industrialiseringens rhundrede og modernismen, hvor byen mske ville ind-tage en ledende rolle.

I nogles jne var alene iden om at afholde en national begivenhed uden for landets hovedstad nrmest ab-surd. Og sammen med de satiriske bemrkninger om landets strste hovedstad uden for Kbenhavn mtte projektet modst vedholdende og skeptiske kampagner fra landsdkkende dagblade, som langt fra blev overbevist af fortalernes egen tro p visionen.

Med hjlp fra bde lokale og nationale myndigheder blev visionen til virkelighed - og udstillingen blev bygget p et tomt omrde - udvalgt bde for dets sceniske og symbolske placering mellem byen, havnen og bugten. Denne ekstraordinre, midlertidige by med storslede, hvidmalede udstillingshaller, trne og pavilloner blev planlagt og opfrt. Den Hvide By, som udstillingen blev kaldt i folkemunde, bnede for besgende d. 15. maj.

I lbet af de nste 140 dage kunne mennesker fra alle samfundslag opleve det magiske i telegrafien og det elektriske lys samt de utrolige vidundere i automobilet og flyvemaskinen. De kunne fordybe sig i sknheden i skulpturer fra samtiden, malerier og klassisk musik. De kunne bevge sig rundt i eksempler p moderne arki-tektur og bymilj samt en fuldstndig rekonstruktion af en gte renssancegrd fra det 16. rhundrede.

Udstillingen tiltrak mere end 600.000 besgende. For en by p kun 60.000 indbyggere var dette en bemr-kelsesvrdig bedrift. Og ved afslutningsbegivenheden blev udstillingen betegnet som en enorm succes. Ikke kun for at vre en inspirerende fortolkning af samtiden, af det moderne, men ogs som en manifestation af selvsikkerhed og formen som oplftende indikationer om fremtiden.

Og denne midlertidige begivenhed viste sig netop at blive begyndelsen p noget nyt. Den genopfrte rens-sancegrd blev efterflgende flyttet til en ny placering, hvor den blev grundlaget for Den Gamle By, verdens frste udendrsmuseum for byhistorie.

De mange eksempler p ny arkitektur blev et vigtigt skridt p vejen mod at forme bevgelsen Bedre Bygge-skik, som radikalt prgede dansk arkitektur i de kommende rtier. Og selv i bestrbelserne p at etablere et universitet i Aarhus, hvilket blev en realitet i 1928, spillede organisationen bag Landsudstillingen en stor og afgrende rolle. Efter udstillingen blev havnen konsolideret som knudepunkt for byens velstand med dens tunge industri, med bearbejdning og forarbejdning af regionens landbrugsprodukter, med skibsbyggeri og fragt. Sidst, men ikke mindst, blev byens tro p sig selv styrket, og byens rolle som en by der forbindes med nyskabelse og evnen til at motivere og mobilisere bde beslutningstagere og borgere blev tydeligt slet fast.


22

Den HviDe by, version 2.0I dag er byens lyde og udseende markant anderledes end for hundrede r siden. Gennem det tyvende rhund-rede er Aarhus fortsat med at vokse, men landskabet omkring Aarhus er det samme. Landskabet - de skov-kldte bakkeskrninger, spor efter istider og tegn p tiden og mennesket. Og vandet - horisonten, fornem-melsen af uendelige muligheder og rejserne, som endnu ikke er begyndt.

Havde man stet p stranden i maj 2009 p prcis samme sted, havde man set 60 skulpturer, som var stillet an langs kysten og fejrede kunsten og naturen. Omkring 600.000 mennesker besgte udstillingen p stran-den, som kunstnere fra mange forskellige lande havde bidraget med.

Havnens horisont er igen prget af konstant aktivitet og en summen af bevgelse, og prget af konstruk-tionen af grundlaget for en ny pavillon og den nye, hvide by for det 21. rhundrede p havnen, hvor den ny-este teknologi og viden vil vre i centrum.

Denne pavillon bliver byens bibliotek for det 21. rhundrede - Urban Media Space - som bnes i 2015. Ser p planerne for denne nye hvide by, som skal opfres p de tomme havnearealer hundrede r senere, ser vi igen tegninger til en rkke spektakulre bygninger, som bde vil rumme centre for viden, postindustiel produktion og beboelse.


23

P STRAndEn vEd AARHUS//GTURE lAnGS STRAndEn Anno 1909 oG Anno 2009P STRAndEn vEd AARHUS

Efter hundrede r m byen redefinere sig selv igen i et nyt rhundrede, med nye teknologier og i et nyt Europa og en global kontekst snarere end en national kontekst. Udgangspunktet denne gang er ikke den samme ubetingede positive forventning og positive udviklingsattitude, men derimod en stillingtagen til hvordan nye teknologier kan bibringe lsninger p hundrede rs urbanisering, industrialisering og modernisme.

Dog er der igen en tro p, at Aarhus har en rolle at spille i dette nye rhundrede og kan tilbyde en platform, hvor innovation, teknologi, kunst og arkitektur alle har en rolle, men hvor vrdier og visioner er lige s vigtigt.

Endnu engang m Aarhus vlge mellem rollen som den velkendte provinsby, mellem vandet og de grnne bakker, og en rolle som europisk storby, som ptager sig ansvar, ikke kun for at vise det bedste, men ogs for at indskrive sig i et nyt rhundrede, hvor vrdi, vrdier, og visioner debatteres, og hvor svar p tidens di-lemmaer og udfordringer mske ikke blot er et sprgsml om mekanik.

Det er her, vi finder vores perspektiver. Vi tror derfor p, at den Europiske Kulturhovedstad kan have lige s stor betydning for byen som Landsudstillingen i 1909, der gennem rtier definerede byens position og dens tankest i moderniteten. Vores tro er, at dette endnu engang kan blive en afgrende begivenhed for byen - og som i 1909 ikke kun defineres af historiske omstndigheder, men af viljen til at mde fremtiden og mde verden.

24

At blive Europisk Kulturhovedstad er naturligvis bde en re og et stort privilegium. Det opfattes ofte som et lfte om bedre tider og get international synlighed. Og det kan vise sig at blive en afslrende prve for byens styrker og ambitioner. Men at vre kulturhoved-stad handler mere end noget andet om at gribe en mulighed og mde en udfordring p en srlig mde, der tager udgangspunkt i byens srkende.

Mere end 25 rs historie har vist os mulighederne i dette koncept. At vre kulturhoved-stad kan forandre en by. Projektet kan styrke og endda transformere den kulturelle sektor i en region. Titlen kan ogs fre til forstrrede egoer, brudte lfter og en uendelig rkke af hypede events.

Efter at mere end 40 europiske byer har vret vrt for denne begivenhed virker poten-tialet uendeligt og faldgruberne liges. Der er ingen fast opskrift p succes og intet facit for hvilken bevggrund, der krves for at ansge om titlen.

Tvrtimod har de mest succesfulde kulturhovedstadsprojekter tilsyneladende bde for-stet og forbundet essensen af byen med essensen af titlen. Og dette kan give os et ud-gangspunkt:

Et vellykket kulturhovedstadsprojekt vil krve, at vi er tro mod konceptets historie og dets grundlggende kvaliteter.

Det krver, at vi grundigt overvejer de egenskaber, som definerer vores kultur i forhold til historien og til omverdenen. Og endelig, hvis et europisk kulturhovedstadsprojekt skal udnytte sit fulde potentiale krver det, at projektet er bevidst om sin rolle som mellemled mellem netop disse to perspektiver.

Vi vil argumentere for, at Aarhus er under forandring - muligvis endda undergr en trans-formation - hvilket gr byen bde modtagelig og ben for pvirkning.

HvoRfoRKAPITEl 1.1

2525

HvoRfoR

Vores perspektiv er, at vi ser den europiske kulturhovedstad som en mulighed for foran-dring, en slags undtagelsestilstand, en forstyrrelse af landskabet - som for Aarhus ved-kommende kommer p det helt rigtige tidspunkt.

Selvom motiverne er mange og nogle endda divergerende, vil det mest logiske motiv vre den kulturelle udvikling og kulminationen af rtiers investeringer i kulturen i byen. Deri ligger ogs et strategisk motiv for byen om at blive mere synlig og trodse anonymiteten.

Motivationen for at identificere og konfrontere problemstillingerne i vores samtid vejer tungere. Spndingsfeltet er bestemt ikke kun relevant for os selv, men angr mange eu-ropiske byer.

Vores by skal redefinere sig selv som en metropol i europisk forstand frem for at stag-nere i sine relativt privilegerede og beskyttede rammer. Det Europiske Kulturhovedstad-sprojekt gr denne opgave ptrngende ndvendig.

Vi vil argumentere for, at det er en ideel kulturel, historisk og strukturel baggrund for vores projekt at placere Aarhus som omdrejningspunkt i en netvrksforbundet region.

Netop Region Midtjyllands sammenstning p det sociale, kulturelle og erhvervsmssige omrde gr regionen til en perfekt model som laboratorium for den bne, samarbejdsori-enterede og afsgende proces, der er mlet med Den Europiske Kulturhovedstad.

Endelig vil vi argumentere for, at Aarhus 2017 er et projekt, som bidrager til at udvikle visionen om den europiske kulturhovedstad. Ikke bare en fest. Ikke bare en strategisk mulighed. Mske et udtryk for at tro p og mske turde stille vsentlige sprgsml uden ndvendigvis at kende svarene p forhnd.

26

For at forst hvorfor dette projekt er relevant og interessant for Aarhus m vi kende til essensen af kulturho-vedstadsprojektet. Vi m forst hvad det engang var, hvad det er blevet til, og i srdeleshed hvad det kan udvikle sig til. Ellers bliver det blot en forspildt mulighed.

Vi vil derfor fremhve de kvaliteter ved det europiske kulturhovedstadsprojekt, som vi finder relevante.

For overskuelighedens skyld kan projektets historie inddeles i tre overordnede perioder. Det er ikke baseret p projekternes strrelse eller effekt, men p hvordan og i hvor hj grad projekterne har vret integreret i den lokale strategiske planlgning. Og i udviklingen af byens profil og selvforstelse.

Mens nogle lsere vil opfatte gennemgangen som overfldig, vil andre forhbentlig stte pris p perspekti-vet. For os er det helt afgrende at anerkende denne titel som en levende kulturarv og dermed vre opmrk-som p, at enhver kulturhovedstad - bevidst eller ubevidst - bidrager til projektets historie.

at fejre kulturenI 1985 blev Athen den frste Europiske Kulturby, som titlen dengang kaldtes. Denne id var fostret af den grske kulturminister Melina Mercouri og den franske kulturminister Jack Lang. I de frste r blev projektet primrt gennemfrt som en international kunstfestival. Kulturret var en anledning til at gennemfre begi-venheder, som satte fokus p landets kulturelle kendetegn. Ofte med en naturlig vgt p kulturarv. Da de fleste kulturbyer dengang var hovedstder, var de mere eller mindre forpligtet til blot at reprsentere landet. Ofte var byen blot en ramme for begivenheder, frem for at der blev skabt kulturel dialog og indholdsmssigt spndende aktiviteter i lbet af ret. Mens det reprsentative aspekt mske ikke lngere er essentielt, er det at stadig relevant at festligholde kunsten og kulturens betydning i og for en by.

at vre strategisk unikEksempler p projektets vrdi for byprofilering skabte i midten af 1990erne grundlag for en langt mere strategisk tilgang til projektet. Ofte blev bde infrastrukturprojekter, byudvikling og langsigtet udvikling af netvrk og internationale partnerskaber inden for kultursektoren inkluderet. Og i trd med et generelt get fokus p branding af byer, blev Europiske Kulturbyer gradvist mere bevidste om at udnytte projektet til at ge international synlighed og pvirke opfattelsen af byen i hjemlandet. Hermed skiftede det kulturelle pro-gram fokus og drejede sig i hjere grad om selve byen, dens historie og dens identitet i samtiden. Reglerne for udnvnelse blev ndret i 1999, s de nu omfattede en konkurrence blandt byer i vrtsnationen., Byerne blev nu ndt til at kunne overbevise en dommerkomite om, at netop deres by var bedst egnet til titlen. At fejre de europiske kulturers mangfoldighed og udnytte projektet som en strategisk chance blev sledes nrmest en prmis for at prsentere et billede af byen som unik og enestende i forhold til andre byer.

HvoRfoR EURoPISK KUlTURHovEdSTAd

blU P IconS foR now

27

HvoRfoR EURoPISK KUlTURHovEdSTAd HvoRfoR EURoPISK KUlTURHovEdSTAd

at inDtage nye omrDerI de senere r er omkringliggende byer og regioner i stadig strre omfang blevet inddraget i kulturhovedstads-projekterne. Det skyldes til dels, at mange af de udpegede byer i dag er mindre end tidligere og dermed beh-ver et strre grundlag for at kunne opretholde et tilstrkkeligt aktivitetsniveau. Men ogs - p et mere kvali-tativt plan - at den modernistiske opfattelse af byen som en selvstndig helhed er erstattet af en mere integreret forstelse af byen. Der er en fornyet fornemmelse for gensidig afhngighed - konomisk, socialt og kulturelt - til andre byer og til byens umiddelbare opland. Denne forstelse afspejler ogs iden om et Europa af regioner.

Den lbende udvidelse af strategiske mlstninger har medfrt, at andre omrder end det kulturelle er blevet indarbejdet. Det glder f.eks. de kreative erhverv, uddannelse, nye medier, social innovation, interkulturelt samarbejde og miljet. Hvordan kan vi bevare fokus med dette udvidede kulturbegreb?

Europiske Kulturhovedstder anvender i dag ofte begrebet kulturel planlgning. De kulturelle ressourcer overalt i samfundet vrdsttes i hjere grad. Man ser derfor ikke udelukkende p kunstnernes og kulturak-trernes srlige evner og frdigheder. Man kunne sige at kulturhovedstad erstattes af kulturel kapital som den primre terminologi.

Denne mere bne og inkluderende tilgang skaber forhbentlig et grundlag for diskussion og handling, som er langt mere socialt og kulturelt bredygtigt. Og for de europiske kulturhovedstder har dette langt bredere kulturbegreb i hj grad beriget visionen om en flles platform. Og det i et stadigt mere foranderligt landskab af europiske kulturer, som konstant indtager nye omrder.

at genoverveje formletDe formelle forml med den Europiske Kulturhovedstad er ret klare. Det grundlggende indhold i visionen er fortsat at fremhve europisk mangfoldighed og vores flles identitet samt at hjne den folkelige inte-resse for og deltagelse i kulturlivet. Mere end 40 byer har nu udforsket grnserne for dette projekt og vist os deres fortolkning af, hvad en Europisk Kulturhovedstad kan vre. Vi m anerkende, at der med ren ved at blive udpeget flger en vis forpligtelse til at udforske, omformulere og - om muligt - tilfre nye dimensioner for, hvad det vil sige at vre Europisk Kulturhovedstad.

Derfor m vi vre bevidste om de grundlggende egenskaber ved kulturhovedstadsprojektet, nr vi forbere-der projektet. Det glder nr vi definerer hvilke omrder vi vil agere i, nr vi formulerer vores ml, og nr vi udvlger og prsenterer vores overordnede temaer. Vi mener, at nedenstende karakteristika indfanger es-sensen af den Europiske Kulturhovedstad:

ASH P IconS foR now

28

Dette r er en mulighed, der kun opstr n gang. Titlen krver et klart fokus, en flles indsats samt et hidtil uset ambitionsniveau, som ellers vil vre svrt at indfri.

Projektet betyder en ndring af fokus og perspektiver. Dynamikken mellem en lokal dimension og et europ-isk perspektiv kan vre bde befriende og bekrftende. Projektet br bruges til bde at styrke og udfordre vores kernevrdier.

Projektets tema og struktur er ikke bestemt p forhnd. Projektet krver derfor, at vi gr det til vores eget. Og nr vi opbygger vores projekt skal vi bde vre nyskabende og tro mod os selv.

For det frste skal kulturhovedstadsprojektet vre uopstteligt og oprigtigt nsket. Projektet krver, at vi tager det kulturelle perspektiv alvorligt og ikke blot planlgger et kulturelt program. At vre Europisk Kulturhovedstad handler om at mde en udfordring p en srlig mde, fordi vi kun kan indfri det fulde poten-tiale i dette projekt ved klart at konfrontere tidens temaer, ved at forsge at omdefinere vores rolle i verden, og ved at samles omkring et projekt, som drives fremad af udveksling af kulturelle perspektiver.

Vi er ndt til at se dette projekt som en del af en langt strre samtale - en fortsat dialog om den tilstand vi kalder en europisk kulturby i Europa.

Vores strke nske om at blive kulturhovedstad bunder i, at projektet kan skabe en varig tilstand af foran-dring og transformation ikke blot et jebliks forfrelse. Den individuelle oplevelse af begivenheder, situatio-ner og jeblikke kan fre til en flles fornemmelse af muligheder og en flles vilje til at tage et spring uden ndvendigvis at kende resultatet.

Den strategiske planlgning kan dog ogs have en negativ side. Overdreven planlgning og rationel tnk-ning kan hindre tilpasning og lbende afsgning af nye muligheder. For at fastholde kernevrdien, m pro-jektet have benhed som en grundlggende og konstant faktor.

For det andet har introduktionen af konkurrenceelementet i udpegelsesprocessen gavnet graden af reflek-sion. Men det har ogs skabt en risiko for, at projekterne udvikles alene med konkurrencen for je. Vi m ikke miste kant eller mangfoldighed for at vinde en titel.

Tvrtimod m vores projekt placere sig i nogle af samfundets mange spndingsfelter. Vi skal vre i stand til at anerkende bde det ekstraordinre og det ordinre som vores arena. Vi skal vre i stand til at favne bde det normale og det unormale som vores grundlag. For en Europisk Kulturhovedstad er problemer, uenighed og konflikter ikke svagheder. Uden disse ville der kun vre kompromis og konsensus.


mGEKySSET

29

For det tredje vil en begrnsning af vores indsats alene til den traditionelle forstelse af den kulturelle sektor vre at ignorere udviklingen i projektet. Den Europiske Kulturhovedstad er ikke et sprgsml om at udvide den kulturelle produktions spndvidde. For os handler det om at arbejde med den sociokulturelle vkst. Vi gr det ikke for kulturen. Vi gr det sammen med kulturen.

I den Europiske Kulturhovedstad mdes kendt og ukendt, fortid og fremtid, materie og nd, tanke og hand-ling, planer og tilfldigheder. Hvad der i nuet kan virke som en hndbevgelse eller et farverigt glimt, kan signalere en tilstand af forandring. Den Europiske Kulturhovedstad br vre en undtagelse fra normaliteten. Den br vre en uligevgt, som skaber en tilstand med stor flsomhed og opmrksomhed.


flJTESPIllTEREn

30

Lad os begynde hvor vi slap - gende langs stranden. Vi har allerede antydet at en flelse af udfordring og en fornemmelse af skbne har motiveret ansgningen.

en fornemmelse for Det uunDgelige Enhver by med respekt for sig selv nsker at placere sig i centrum for omverdenens opmrksomhed. For Aarhus vil det heller ikke vre frste gang. Desvrre er mdet mellem den rationelle logik og det irrationelle jeblik ikke bare noget, man kan beslutte p et mde eller skrive i et dokument. Og selvom det muligvis er en grundlggende forudstning for en sdan opgave, er historiens - eller skbnens - simple logik ikke nok, nr vi beskriver vores motivationer for vores kandidatur.

Nogle motiver har rdder i historien, andre er gennemtnkt strategisk og hrer sammen med byens langsig-tede ml. Nogle er fremsat og fremmet politisk, og andre er resultatet af uformelle mder. Nogle er stimuleret af drmme og visioner om fremtiden, andre af nsket om at udfordre det eksisterende.

Nogle motivationer er blevet formuleret eksplicit, andre fornemmet uden at vre udtalt. Og nogle motivatio-ner er stadig ubeskrevne og uopdagede.

Flelsen af ndvendighed og skbne er grundlaget for vores motivation og har vret tydelig i hele vores proces. Mange lidenskabelige udtalelser om visioner blev udtalt, da i alt 600 deltagere i begyndelsen af hvert af vores tretten visionsseminarer, blev bedt om p 90 sekunder at komme med et bud p hvorfor skal Aarhus vre Europisk Kulturhovedstad?

De individuelle udgangspunkter har naturligvis vret forskellige, men ndvendigheden stod klart for delta-gerne. Der var et udtalt nske om, at byen skulle vove sig ud af tryghedszonen, begynde at handle og engagere sig i verden - for at gre en forskel.

nsket om at placere sig i centrum for omverdenens opmrksomhed har ogs vret srdeles tydeligt under vores politiske debatter. I den seneste byrdsdebat d. 24. august 2011 stttede Aarhus Byrd ansgningen og bevilgede deres andel af budgettet. P den samme dag bekrftede ogs Regionsrdet i Region Midtjylland sin deltagelse. I regionens 18 byrd udenfor Aarhus stemte mere end 250 byrdsmedlemmer for deltagelse og finansiel sttte til projektet. Her overfor stod kun et ftal af byrdspolitikere, som ikke er blevet overbevist. Denne nsten enstemmige velvilje afspejler mange forskellige motivationer. Men alene velviljen er strre og mere overbevisende, end hvad bde budgettets strrelse og vrige afstemninger om kulturelle sprgsml normalt vil give anledning til.

HvoRfoR AARHUS

AARHUS RdHUS. AARHUS 2010.

31

en fornemmelse for vores arvDa Aarhus Byrd i august 2007 annoncerede byens kandidatur til titlen som Europisk Kulturhovedstad, var det ikke helt uforudsigeligt. Byen havde lige inden frdiggjort et filmproduktionscenter, et nyt kunstmuseum og en betragtelig udvidelse af byens musikhus, og flere strre investeringer i kulturproduktionscentre var p vej. nsket om at repositionere Aarhus gennem en ambitis kulturstrategi var allerede ganske tydelig.

Det har aldrig har vret et krav, at byen skal vinde titlen. Derimod har det med sikkerhed vret et krav, at byen skulle gre et helhjertet forsg. Man kunne sige, at der ikke var noget valg. At Aarhus ikke skulle nske denne titel ville vre i modstrid med byens karakter og mske et svigt over for kultursektoren, ja mske endda over for byens kulturpolitiske nd.

Den frste byrdsdebat om kulturhovedstadsprojektet i Aarhus fandt sted i forbindelse med prsentationen af byens kulturpolitik for rene 2008-2011. Den europiske kulturhovedstad blev anfrt som en anledning til fortsat at investere i kultur - konomisk og mentalt.

Imidlertid var der samtidig en klar overbevisning om, at denne proces ikke bare skulle handle om at st distan-cen. Flemming Knudsen, davrende Rdmand for Kultur og Borgerservice: Aarhus skal nu finde sin egen mde at lfte opgaven p. En mde, som tvinger byen til at vre selvkritisk, men ogs til at vre ben og visionr. Der er ingen faste opskrifter - kun ufatteligt mange muligheder.

en fornemmelse for at transformere byen Aarhus befinder sig p et stade, hvor der bde er selvvalgte og ptvungne forandringer. Byen har ambitioner om en byudvikling, hvor Aarhus inden for de nste to rtier vil byde 75.000 nye indbyggere velkommen. Heraf skal en del bo i helt nye bydele, som planlgges fra grunden. Store ensformige omrder med socialt boligbyg-geri fra 1970erne er genstand for fornyelse og omdannelse, der bl.a. skal tilfre arbejdspladser og uddannel-sesinstitutioner. Tidligere industriomrder omdannes til nye bredygtige bolig- og erhvervsomrder, som ogs rummer uddannelses- og kulturinstitutioner. Nye kreplaner og baneanlg i den offentlige transport vil skabe nye bevgelsesmnstre og forbinde arbejdspladser og svel gamle som nye boligomrder.

I hele denne omdannelse lgges der vgt p blanding af byens funktioner og social mangfoldighed. Der er tale om en meget intens forandringsperiode i byens historie mske kun overget af rene der fulgte efter 1909.

Nr man i dag gr igennem byen, nr man lser en lokal avis eller lytter til politikere og andre meningsdan-nere, fr man en klar fornemmelse af forandring. Den er nrvrende og den er hndgribelig.

HvoRfoR AARHUS

AARHUS domKIRKE. AARHUS 2010.

32

Nr de offentlige trafikmyndigheder prsenterer planerne for en letbane i Aarhus, bliver diskussion om planlgning af infrastruktur tilgngelig for andre end dem, der deltager i den politiske debat og beskftiger sig med de teknologiske overvejelser.

Nr en hel bydel med beboelse, uddannelse og erhverv opfres p byens ledige havnearealer, bliver overgan-gen fra den industrielle til den vidensbaserede konomi helt tydelig. Den bliver ben for, at borgerne kan bi-falde eller protestere.

Og nr et enormt og kostbart kunstvrk, i form af en 275 ton regnbue i glas og stl, vokser frem p taget af byens kunstmuseum bliver fortllingen om den kulturelle by i ekstrem grad stillet til skue og genforhandlet.

Udsigten til kraner og lyden af tunge arbejdsmaskiner opleves positivt af nogle, men fles utryg for andre. Nogle mennesker byder de nye strategier og fremtidsplaner velkommen som et lnge ventet tegn p beslut-somhed, andre frygter byen mister sin kant og sine srprg undervejs i processen. Denne diskussion har rdder tilbage til 1909, og sprgsmlet om hvorvidt Aarhus er en stor provinsby eller en lille storby er for aar-husianerne et velkendt tema.

Vores by har altid balanceret mellem storbyen og det provinsielle. Denne balance er nu ved at tippe, og byen er tvunget til at redefinere sig selv som en urban by. Byen skal anerkende, at dette er ikke blot er et sprgsml om strrelse, men ogs om mental tilgang, psyke og karakter.

Viljen til at ptage sig storbyens udfordringer opleves som en brat overgang. Det sker ikke blot ved en gradvis udvidelse eller fremvkst af en ny tnkemde. Det er en kompleksitet, en dynamik hvor evnen til interkultu-rel forstelse i sin bredeste forstand sttes p prve. Motivationen er at vove at tage dette skridt. P denne trskel har Aarhus brug for en mentor, som p det rigtige tidspunkt skubber byen ud over kanten.

At redefinere sig som en Europisk metropolis i stedet for en provinsby er en udfordring, som byen m ptage sig. Byen har brug for en platform for at udfordre sig selv og sin egen provinsialisme.

en flelse af at kultivere byenDen tydeligste og mske den mest benlyse motivation

Gennem rtier har Aarhus vedholdende investeret i kunst og kultur. Man kunne endda sige, at 2017 markerer, at Aarhus igennem de seneste 50 r har fet defineret sig som en by for kunst, kultur og viden. Aarhus Festuge blev oprettet i 1965 i forbindelse med en udvidelse af universitetet. Byens musikhus bnede i 1982

HvoRfoR AARHUS

GEllERUP, AARHUS 2010.

33

som den frste strre kulturinstitution uden for hovedstaden og har i mange r symboliseret byens kulturelle kvaliteter.

Rockmusik, alternativt teater og ungdomskultur spillede i 1970erne og 1980erne en stor rolle. Den gav byen sin alternative kulturprofil. Denne periode er blevet efterfulgt af gennembruddet inden for arkitektur, design, nye medier og samtidskultur, som har spillet en nglerolle i skabelsen af byens nuvrende selvbevidsthed og omdmme.

Den nuvrende blge af investeringer p kulturomrdet med bl.a. Kulturproduktionscenteret p Godsbanen og Urban Media Space p de bynre havnearealer vil st klar inden 2017. Kulturhovedstadsprojektet vil dermed cementere det konstante fokus p byens kreative potentiale.

Naturligvis er stolthed og bedrifter motiver, som ikke kan ignoreres, da Aarhus altid er blevet anset for at have en progressiv kulturpolitik.

Der er en klar flelse af kulturel fornyelse i byen. At blive kulturhovedstad vil sttte den politiske vilje og fastholde vores fokus p kulturelle investeringer. Det til trods for, at der aktuelt er et pres for at reducere kulturens budgetter, hvilket er uundgeligt i en tid prget af konomisk krise. Byer over hele regionen str over for at skulle foretage kraftige besparelser for andet r i trk, fordi de kommunale budgetter er under pres fra stigende udgifter p en rkke omrder.

Efter 50 r som kultur- og vidensby er der nu udfordringer og dagsordener, som krver nye tilgange, og hvor der er en klar motivation for at definere nye kreative lsninger. Byen vil gerne karakteriseres som en kreativ og innovativ by. Samtidig dukker udfordringer hastigt frem i horisonten med presserende sociale dagsordener, forget social polarisering, nye krav til lring og viden, stigende sundhedsudfordringer og ptrngende ud-fordringer p milj- og klimaomrdet.

Denne forvandlingsproces krver et paradigmeskifte, fornyelse af offentlig-private partnerskaber, forandring af vores definition af kunst - kultur - kreativitet og i srdeleshed forstelsen af, hvordan kreativitet og inno-vation forbindes til alle aspekter i vores samfund.

I denne forbindelse kan kulturhovedstadsprojektet f en central rolle, som sikrer, at processen indskrives i en kulturel ramme.

Her er motivationen at bevare en kulturel balance og et kulturelt perspektiv.

HvoRfoR AARHUS

bAZAR vEST, GEllERUP. AARHUS 2010

34

at fornemme europaNationalt vil Aarhus altid vre by nr. 2 i Danmark. Dette projekt er ikke et sprgsml om at opn en ny natio-nal position. Aarhus vil fortsat vre en by, der opfattes som alternativ, den eneste by, der udfordrer hovedsta-dens dominans, og byen hvor kulturen er afgrende for identiteten.

Heri ligger motivationen for at erstatte det nationale omdmme med anonymiteten i at vre en hvilken som helst europisk by. Heri ligger samtidig motivationen for og viljen til at engagere sig i Europa og til at definere sig selv som en europisk by - og ikke kun en by i Europa.

Aarhus er ikke et af Europas kreative centre som London eller Berlin, men trods byens relativt anonyme rolle i Europa har Aarhus allerede i dag en international profil og internationalt udsyn. Byen har Aarhus Universitet i verdens top 100. Omkring 30 videregende uddannelsesinstitutioner har base i byen og rummer til sammen flere tusinde udenlandske studerende. P erhvervsomrdet har Aarhus en bred vifte af virksomheder isr vidensbaserede og kreative der markerer sig internationalt inden for blandt andet design, arkitektur, energi, fdevarer og sundhed.

Og Aarhus arbejder mlrettet p at styrke byens profil. Et skridt i den retning var ndringen af byens navn fra rhus til Aarhus. Endnu et skridt var at indbyde internationale firmaer til at analysere byens styrkepositio-ner for deraf at udvikle et internationalt brand. Aarhus nye internationale brand er Aarhus. Danish for Pro-gress. Det sammenfatter byens lfte til verden i en enkelt stning. Brandet fremhver byens trang og mod til at eksperimentere og samarbejde. Aarhus kombinerer danske designprincipper minimalisme, funktiona-lisme og etisk integritet med en flair for det uventede. Det gr byen i stand til at udvikle progressive ideer og lsninger til at gentnke.

Det nye brand udfordrer samtidig fortllingen om Aarhus som en idyllisk provinsby symboliseret ved smilet. Brandet understreger, at byen kan og vil, og aarhusianerne udfordres til at tnke progressivt samtidig med at vi sender et klart signal ud i verden. I Aarhus hber vi ikke p fremgang, vi forventer det.

Byens mangfoldighed med dens forskellige bydele, subkulturer og generationer kan blive understttet som positive sider af byens overordnede identitet. Sidelbende hermed kan byens bne og fleksible brandingstra-tegi blive testet og anvendt. Vi ser kulturhovedstadsprojektet som en platform for borgerdreven og deltager-orienteret refleksion og fornyelse af byens identitet over de nste fem r.

De internationale ambitioner betyder, at vi stter os selv i spil i et langt mere dynamisk og ukendt landskab. I stedet for at vre den nststrste i en national kontekst, trder vi ind i fuldstndig europisk anonymitet. Men n indgangsvinkel kan vre at involvere sig i Europa som en mellemstor by. Europas fremtid findes ikke

HvoRfoR AARHUS

35

kun i Amsterdam, Berlin og Kbenhavn. Disse storbyer har altid vret Europiske byer. Der er 600 byer med mellem 100.000 og 500.000 indbyggere, og byer af denne strrelse str for 60 % af den europiske bybefolk-ning. Byer af denne strrelse m strbe efter deres ret til at vre europiske, og de m hver isr strbe for at finde deres individuelle rolle.

Aarhus som by er aldrig blevet indskrevet med vgt i de europiske historiebger, og vores geografi har aldrig positioneret byen som en naturlig bro mellem det lokale og omverdenen. Vores forbindelse med verden har altid vret forskelligartet og foranderlig.

Vi er igen net til en skaldt skillelinje. Vores floskler skal lgges vk. Den udfordring det er at vre by nr. 321 i Europa, hvad angr strrelse, kan mske tilbyde et langt mere dynamisk og ukendt landskab med flere ud-viklingsmuligheder. Anonymitet kan virke beskyttende, fordi vi ikke behver at hnge fast i gamle fordomme. Anonymitetens frirum er en interessant brndende platform.

Aarhus er aktuelt placeret som nummer to p den europiske Smart Cities rangliste over byer, der klarer sig godt p seks overordnede parametre for bl.a. konomiske og miljmssige ressourcer og levevilkr. Rangli-sten omfatter i alt 70 mellemstore europiske byer. Selvom byen har denne position er vores strste udfor-dring og strste motivation at kortlgge vores fremtid i et konstant foranderligt europisk landskab. Vover vi at tage springet fra vores sikre position som nr. 2 i Danmark til en meget usikker position som nr. 321 i Europa? Her udgr kulturhovedstadsprojektet en livline.

Og vi tror p, at kulturhovedstadsprojektet tilbyder en platform for at omdefinere os selv og finde vores rolle i dette altid voksende og stadigt mere komplekse Europa.

at fornemme Det bne rumAarhus Festuge havde Sknne fejl og andre lykketrf som tema for dette rs festuge. Temaet refererer til kunsten som et rum der giver plads til eksperimenter. Under den seneste debat i Aarhus Byrd lagde Laura Hay, Rdmand for Teknik og Milj, netop denne argumentation til grund for vores kandidatur til titlen som kulturhovedstad: Hvis vi ikke tr beg fejl i forbindelse med kulturhovedstadsprojektet, s tr vi ikke prve noget nyt. Det tror jeg er hele forudstningen for at gentnke!

Motivationen for at skabe et rum for det ukendte og at opfordre til fri udforskning og fri tnkning bliver stadig vanskeligere at finde. Vores kunstnere, vores arkitekter, vores videnskabsfolk, vores ungdoms- og so-cialmedarbejdere og vores unge har understreget dette igen og igen. I en verden som i stigende grad prges af rationalitet og logik, er der et desperat behov for at reflektere og genoverveje og til at f lov til at skabe.Behovet for at give plads til ubegrnset kreativitet og originalitet er noget som motiverer og mobiliserer vores projekt. Vi anser kulturhovedstadsprojektet for at vre bent - ogs over for fejltagelser.

HvoRfoR AARHUS

36

Dette er viljen til at forblive bne, viljen til at tilpasse sig, viljen til at vre ben overfor at skifte mening og viljen til at tnke og handle frit.

Uden kulturhovedstadsprojektet vil vi ikke med sikkerhed blive i stand til at tilbyde denne platform og disse rammer. Det vil vre en illusion i en tid, hvor offentlige budgetter nedskres drastisk, og hvor resultater krves jeblikkeligt. Vi ser kulturhovedstadsprojektet som vores forsvar mod middelmdigheden.

aarHus mange motiverDer er mange grunde til at ville dette projekt. Nogle er motiveret af hb om vkst, nogle af lokal stolthed, nogle af kunstneriske visioner. For Aarhus giver dette projekt mening uanset hvem vi sprger. De mange for-skellige rsonnementer modsiger ikke hinanden. Tvrtimod understreger de konsensus og visionen om 2017 som en flles sag og en naturlig udfordring for byen. Aar-hus 2017 ville have vret en tom gestus uden noget at miste. Aarhus 2027 ville vre kommet for sent, blevet blot en fejring uden at opn noget. Aarhus 2017 kan p den anden side vre hvor dagsordener, perspektiver, motivationer kolliderer og konvergerer.

Da byrdet vedtog deres sttte i august 2011, var visionen om et projekt bestende af nysgerrighed, usikker-hed, udforskning og grundlggende sprgsml intakt.

At vove, det er at miste fodfstet for en stund. Ikke at vove, det er at miste livet.siger Henrik Vestergaard (Venstre), der citerer frit efter den danske filosof, Sren Kierkegaard.

Jette Skive (Dansk Folkeparti) advarede om, at en krisetid ikke var en undskyldning for at vre passive eller indadvendt:

Det er netop nu det glder om at vre visionre og se ud i verden.

Og Lone Norlander Smidt (Socialistisk Folkeparti) fremhvede projektet som en investering i den kritiske tnker iblandt os:

Dem jeg vil hbe, vi husker at indtnke, det er brnene og brns egen kultur. Brn har nogle srlige forudst-ninger for at danne nogle ting der er helt deres eget, p deres egne betingelser.

P samme mde har motivation for dette projekt vret bde meget klar og meget forskellige i lbet af vores dialog med lokale kulturaktrer. Det er selvflgelig svrt at illustrere. Men i vores serie af visionsseminarer i 2010 prsenterede hver deltager sin personlige vision for Aarhus 2017. Som for eksempel:

HvoRfoR AARHUS

AARHUS domKIRKE. AARHUS 2010.

37

Region Midtjylland er et af tre europiske centre for udvikling af moderne scenekunst/moderne kunst/mo-derne kultur (Jesper de Neergaard, Entrscenen)

Ung visuel terror, fra anstalt til blow up, de er 14 r gamle i dag, 21 r i 2017 (Jannik Broz, Billedskolen Horsens)

Zwischennutzung - minus kontrol og regulering - plus frihed og unikke muligheder (Klaus Krienke, Bureau Detours)

To promote a happy, healthy and inspiring city for economic, social and environmental sustainability (Nicolas Blok, KaosPilots)

Skabe og muliggre nye mder og oplevelser mellem gennemsnitsborgeren og hjemlse, misbrugere og eller andre skve eksistenser/minoriteter f.eks. via powertywalks, hvor hjemlse guider rundt i byen og mange flere, brug af byrum hvor skve eksistenser frdes. (Henriette Andersen, social services, Aarhus)

Naturen skal designes og manipuleres til et refleksionsrum og fri fllesskabsramme for det moderne menne-ske. (Helga Hjerrild, Randers Kommune)

Aarhus er det sted i landet og verden, hvor unge mdes og skaber kulturelle projekter der rykker frontlinien kulturelt og individuelt (Anna Margrethe Andersen, F16)

Aarhus 2017 vil ndre beskuerens syn. Men en flles tro p dette projekt har vret tydeligt i hele processen frem mod forberedel-sen af denne ansgning. Bde i eksplicitte erklringer, i visioner formuleret af deltagere og isr i selve deltagelsen og graden af engagement.

For enhver europisk by med ambitioner om noget strre, for en hvilken som helst by med nsket om og viljen til at gre en forskel i en strre sammenhng, er denne titel en overbevisende mulighed. Og historien har vist os, at med den rette strategi og et strkt fundament, kan Europisk Kulturhovedstad medfre n-dringer som ellers nppe var net. Dette er grunden til vores kandidatur.

HvoRfoR AARHUS

38

p kanten af miDtjyllanDRegion Midtjylland - et tvrsnit af den jyske halv - er virkelig sammensat af mange scenarier. Midt i regionen ligger den jyske hjderyg, dannet af ismasserne fra den sidste istid, og regionen rummer derfor et stort antal meget forskellige landskabstyper. Fra Vesterhavet til Kattegat findes store sletter, shjland og tunneldale og tilsammen udgr disse landskaber et forhistorisk dokument, som gennem tusindvis af r er blevet opdyr-ket og ndret at dem, der har beboet landet.

I 2007 blev danmarkskortet ndret i forbindelse med gennemfrelsen af en omfattende reform for den of-fentlige administration. Ingen by blev flyttet, ingen kystlinjer tegnet om. Men 13 amter blev sammenlagt til fem regioner og 271 kommuner blev til 98.

Med nye naboer og nye forvaltningsgrnser er der bde nye udfordringer og nye muligheder. Og nr kortet over netop vores del af verden tegnes om, opstr der et behov for at bearbejde vores fornemmelse af at hre til og undersge de interne og eksterne forbindelser, der er med til at opretholde vores selvopfattelse. Bde i fllesskabet og hver for sig. Bde lokalt og internationalt.

Gennem de sidste tre rtier har sdanne overvejelser vret helt grundlggende for visionen om den Euro-piske Kulturhovedstad som et redskab til at fremhve det europiske fllesskab som noget andet og mere end blot en konomisk og politisk alliance. P samme mde spiller det en stor rolle for dette projekt netop som en regional satsning, at nr jorden under os virker usikker, skal vi finde noget at holde fast i.

Det var dog ikke fastlagt fra begyndelsen, at Aarhus skulle vlge disse relativt nye og politisk konstruerede grnser som ramme. Et alternativ kunne have vret, at Aarhus have valgt at arbejde alene. Eller byen kunne have valgt at inddrage stjylland som et ganske naturligt opland med omkring 600.000 indbyggere, der ligger inden for en times kreafstand fra byen. Bde et traditionelt og hndterbart valg.

En anden mulighed kunne have vret at fremhve Det stjyske Bybnd, landets strste vkstzone uden for Kbenhavn, hvor Aarhus er placeret i midten med gode forbindelser til bde Randers i nord og Trekantsomr-det i syd. Dette ville give mening i konomisk og transportmssig forstand. S hvad mangler der i billedet?

Der er flere grunde til at Region Midtjylland er blevet valgt som den geografiske ramme for dette projekt.

For det frste er Jylland en naturlig kontekst for Aarhus, som bde historisk, geografisk, kulturelt og politisk er prget af forholdet mellem st og vest bde som afgrnsning og som modstning. I en tid med globa-lisering synes periferien at blive stadig mere marginaliseret. Og i et politisk klima, hvor der sttes fokus p

fR KlITTER. 2011

39

den geografiske udkant, kan denne kontekst gre projektet langt mere rummeligt og relevant p nationalt niveau.

For det andet tegner beboelsesmnstret i regionen et nsten perfekt hierarki: Aarhus er hovedbyen. Der er seks mellemstore byer med ca. 35.000 til 60.000 indbyggere, som alle har en klar regional funktion. Og der er 22 mindre byer med ca. 5.000 til 20.000 indbyggere, hvoraf mange har en overraskende klar kulturel profil. Alle er de interessante arenaer for projektet.

En by har ikke kun formelle og politiske indflydelsessfrer. Kulturelle, etiske og moralske indflydelsessfrer spiller ligeledes en rolle. I et samfund, som i stigende grad orienterer sig efter netvrk, str byer ikke lngere alene. Det er p tide at genskabe meningsfulde forbindelser mellem by og land. I vores region er uafhngig-hed ikke lngere s interessant. Gensidig afhngighed er det, vi skal understtte. Region Midtjylland er et sted, hvor det giver mening at udforske et balanceret system af byer og landomrder i en post-industriel vir-kelighed.

En tredje begrundelse er erkendelsen af, at Aarhus ikke kan eksistere og klare sig p egen hnd. Aarhus kan ikke p egen hnd tiltrkke tilstrkkeligt mange turister. Aarhus kan ikke opretholde strre kulturinstitutio-ner uden regionale medier og publikum. Aarhus kan ikke opretholde en lufthavn alene. Aarhus kan ikke under-sttte regionale tv- og radiokanaler alene. Aarhus kan ikke p egen hnd spille en international rolle.

Erfaringer fra tidligere projekter peger ogs p, at det er vigtigt at sikre tilstrkkelig kapacitet inden for den kulturelle infrastruktur for at kunne bibeholde et kulturhovedstadsprogram af hj kvalitet i et helt r. Det er tvivlsomt, om Aarhus vil kunne understtte det alene. Dermed er projektets regionale dimension med til at sikre en veludbygget kulturel infrastruktur og et hjere vidensniveau, ligesom faren for afmatning efter kul-turhovedstadsret bliver mindsket betydeligt.

Vi har set p erfaringerne fra en rkke tidligere kulturhovedstder. Vi har studeret flere modeller med srlig interesse for flgende projekter: Stavangers inddragelse af naturen, Marseilles forsg p at sammenknytte ellers uafhngige byer, Ruhrs indsats for at konvertere en flles historie til en flles fremtid og Lilles omfat-tende tvrnationale strategi. Vi har naturligvis ogs skelet til Kbenhavn som Kulturby i 1996, der ptog sig rollen som en inkluderende storby og involverede over 40 kommuner, hvilket ledte frem til adskillige langsig-tede udviklingsprojekter i hovedstadsomrdet.

Vores regionale strategi benytter elementer fra flere af disse rollemodeller, men tager ogs hensyn til srlige karaktertrk hos Aarhus og den vrige region. Vores regionale koncept er i sin grundstruktur netvrksbaseret og bent. Vi forestiller os denne region som en nsten usynlig struktur, der understtter relationer, bygger

HvoRfoR REGIonEn

fR KlITTER. 2011

40

partnerskaber og skaber rammer og lring for parter, som er svagere, nr de str alene. Vi skal sikre strkere samarbejder. Samarbejder, der er forankret i individer svel som i organisationer.

Eksempler p tankegangen findes i uddannelsesverdenen. Aarhus Universitet er blevet omstruktureret for at styrke samarbejdet og den internationale profil. Tilsvarende er det relativt nyoprettede VIA University College med omkring 17.000 studerende en fusion af 19 institutioner for videregende uddannelse, som fortsat er prget af stor selvstndighed i den enkelte afdeling. Aarhus 2017 har planer om strategiske partnerskaber med bde Aarhus Universitet og VIA University College.

Og nr vi nr 2017, vil fem regionale kulturelle netvrk, som lige nu er under opbygning, vre fuldt etableret: Brnekultur, Kulturarv, Billedkunst, Scenekunst og Musik. Vi regner med, at omkring 200 kulturinstitutioner inddrages, og at disse netvrk vil fungere som primre platforme for udviklingsprojekter og aktiviteter.

Dette er eksempler p, hvordan kulturhovedstadsprojektet er udviklet inden for rammerne af Region Midtjyl-land og dermed kan udnytte et aktuelt momentum. Region Midtjylland opfatter Aarhus 2017-satsningen som en oplagt mulighed for at udvikle regionale strategier inden for turisme, innovation, bredygtighed og kultur Alle primre satsninger, der skal skabe vkst i regionen.

Vores regionale dimension er naturligt opdelt i to lag. Regionens seks mellemstore byer udgr det ene lag. To grupper af kommuner med landdistrikter og mindre byer udgr det andet lag. Nedenfor flger en kort intro-duktion til disse byer og omrder:

Holstebro. 34.241 inDbyggere. 119 km fra aarHus.Holstebro ligger relativt tt p den sandede og barske vestkyst. Af de syv strste byer i regionen er byen mske den mest isolerede. I 1964 besluttede byen p nsten mirakuls vis at placere en skulptur af den italienske kunstner Alberto Giacometti p byens ggade. Efter den liges modige satsning p det kosmopo-litiske Odin Teater i 1966 har byen vret en international rollemodel for investeringer i kunst og for offentligt engagement i kulturelle aktiviteter. I dag kan Holstebro tilbyde bde en Junior Balletskole og nogle af de bedste rammebetingelser for kunstnerisk talentudvikling i Skandinavien, nr man tager byens strrelse i betragtning. Byen har derved bevaret sin betydning for regionens kulturelle udvikling.

Herning. 46.279 inDbyggere. 85 km fra aarHusI et land, som normalt karakteriseres ved lethed snarere end kvaler, fortller byen Herning en sjlden historie om menneskelig beslutsomhed og ukuelighed. Den ufrugtbare jyske hede var ikke gunstig for mange andre end nogle f lokale handelsfolk. Men p kun f rtier i sidste halvdel af 18. hundredtallet udviklede denne by sig fra at vre en lille klynge huse til at blive t af landets centre for handel og industri.

HolSTEbRo. SKUlPTUR boRGERE I HolSTEbRo. 2010

41

Fra frehyrder og lokal uldhandel via spinderier og tekstilfabrikker til nytidens modeindustri, designskole, kunstmuseer og centre for store konferencer og kulturelle events. Foruden at tjene som den perfekte illustration af overgangen fra bondesamfund til postindustriel konomi, fremhver byens historie en flelse af store bedrifter og selvstndighed, hvilket bde afspejles og forstrkes af de kulturelle ambitioner i Herning i dag.

ranDers. 60.656 inDbyggere. 40 km fra aarHusRanders, der er Danmarks sjettestrste by, igangsatte en strre kulturel forandringsproces i 1990. Et tidligere kraftvrk, Vrket, blev omdannet til et kulturcenter med bde restauranter, biograf og i alt seks indendrs og to udendrs scener beregnet til kulturaktiviteter af enhver art. F r senere bnede Randers Regnskov med de imponerende kupler, som i dag tiltrkker flere hundrede tusinde besgende. Med et rigt og veludbygget kulturelt milj - med teatre, spillesteder, biografer og museer har Randers i dag en meget strk platform, som styrker de velgennemtnkte planer for omdannelse af den tidligere industrihavn og for opfrelsen af et spektakulrt nyt kunstmuseum ved Gudenens bred.

Horsens. 53.807 inDbyggere. 52 km fra aarHusIngen anden by i Danmark har formet at forvandle bde byens omdmme og dens selvforstelse s hurtigt og s gennemfrt som Horsens. Tidligere var denne gamle industriby primrt kendt for sit fngsel. Men efter blandt andet en imponerende serie af koncerter med internationale superstjerner i de seneste r er opfattelsen af Horsens ndret. Horsens anses i dag for at vre en by prget af musik, kultur, festivaler og oplevelser. Denne succesfulde strategi har bde vret godt tnkt og vel gennemfrt. Den har desuden haft markant betydning for lokal kulturpolitik overalt i landet. Stolt over store bedrifter fortstter byen nu sin kurs, hvor etablering af et kriminalitetsmuseum i det nu tidligere fngsel blot er n af ambitionerne.

silkeborg 42.724 inDbyggere. 43 km fra aarHusMed en placering blandt kuperede skove og smukke, fredfyldte ser er det naturligt at forbinde byen Silkeborg med stilhed og ro. Byens moderne historie begyndte med oprettelse af en papirfabrik i 1844. Men ogs det smukt beliggende kurbad, som bnede omkring fyrre r senere, beretter om byens historiske udvikling. En tredje historisk reference er den ekspressionistiske kunstnersammenslutning COBRA-bevgel-sen, der er knyttet til Silkeborg gennem maleren Asger Jorn, som var blandt grundlggerne. Dermed har byen ikke kun en fordel i sine benlyst attraktive omgivelser, men ogs i en rkke strke historiske fortl-linger, som anvendes aktivt i dag: Kurbadet fungerer nu som et kunstcenter med en strk international profil. Den tidligere papirfabrik har udviklet sig til et markant center for kunst, kultur og kreativitet. Og byen forflger nu visionen om et nyt og radikalt nytnkende kunstmuseum dedikeret til Asger Jorn og hans samtid.

HvoRfoR REGIonEn

HolSTEbRo. SKUlTUR Af GIAcomETTI. 2010

42

viborg. 35.893 inDbyggere. 65 km fra aarHusByen Viborg har en fortid som hovedstad og kirkeligt centrum. Byen har en statelig og nsten tidls sindsro og distance over sig. I dag er Viborg hjemsted for regionens administration, og byen rummer endnu en rkke statslige institutioner, som er med til at bevare lidt af gamle tiders mentalitet. P et gammelt gods lige uden for Viborg findes litteraturcentret Hald Hovedgrd. Centret blev oprettet i 1975 og er knyttet til den vestdanske litterre modernisme. Det fungerer i dag som litterrt mdested for forfattere og oversttere. I et nedlagt kasernekompleks midt i byen findes en dynamisk skole for animation, som p kun to rtier er blevet blandt de frende i Europa. I de kommende r skal kulturarven vkkes til live i byens rum, hvilket bde bekrfter og blander byens mange styrkepositioner, som tegner en by prget af evner, substans, fortolkning og interaktion.

Et fllestrk for disse seks byer i den midtjyske region er en strkt forankret tro p kultur som en positiv og konstruktiv kraft. P hver sin mde er disse byer blevet konfronteret med globaliseringen og den teknologiske udvikling. De har imdekommet forandringerne med bde ambition og forsigtighed. Hver by har i dag en markant og sregen kulturel profil, som er hjt prioriteret p det strategiske plan. Og hver by har en strk selvopfattelse, som byerne i de kommende r vil bde fastholde og forny.

Selvom de overordnede fortllinger om de seks byer kan virke bemrkelsesvrdigt forskellige, har byerne reelt meget til flles. De varierer ikke meget i strrelse. De fungerer alle som hovedby i deres del af regionen. Og der er endda en rkke ligheder i byernes historie. Men det er isr i lyset af de flles aktuelle udfordringer, at en platform for samarbejde og udvekslingen af ider og erfaringer i markan

ansøgning til titlen som europæisk kulturhovedstad i 2017

Documents