Bachelorprojekter

Matematik-økonomi

F2001

1

Indhold Side

Institut for Matematik og Datalogi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Emneområder og lærere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Eksempler på tidligere projekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Emner inden for Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Emner inden for Regnskabsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Institut for Organisation og Ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Emner inden for Planlægningsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Emner inden for Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Økonomisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Vejleder og emner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

2

Institut for Matematik og Datalogi

Emneområde Vejleder

1. Numeriske metoder, stokastiske metoder,matematisk finansiering.

Edmund ChristiansenNiels Jørgen Nielsen

2. Optimering, kombinatorik, grafteori Jørgen Bang-Jensen Bjarne Toft

3. Historie Bjarne ToftBent Ørsted

4. Analyse Uffe HaagerupNiels Jørgen NielsenBent Ørsted

5. Topologi, Geometri Hans Jørgen MunkholmHenrik Pedersen

6. Datalogi Jørgen Bang-JensenJoan BoyarKim Skak LarsenPeter Kornerup

Eksemler på tidligere projekter:

Skemalægning

Systemtipning

Strømning i netværk

Othello. Strategier for et ustabilt spil

Matematisk økonomis historie i Danmark

Den Brownske bevægelse

Fourierrækker med anvendelser

3

Emner inden for Finansiering

1. Sammensætning af efficiente aktieporteføljer (Implementering).Hvordan implementeres Markowitz’s og afledte porteføljevalgsmodeller på et “rigtigt” aktiemarked?Der ønskes en implementering af en eller flere af modellerne på data fra et aktiemarked.

2. Sammensætning af efficiente aktieporteføljer (Teori).Hvad er det teoretiske fundament for Markowitz’s porteføljevalgsmodel? Der ønskes en udledningaf den efficiente rand samt en beskrivelse af, hvordan investorer med forskellige nyttefunktionervælger deres optimale portefølje på den efficiente rand. Litteratur: Kapitel 3 i Huang, C. & R.H.Litzenberger, Foundations for Financial Economics, 1988, North-Holland.

3. Capital Asset Pricing-modellen (CAPM).Hvad er det teoretiske fundament for CAPM-modellen? Der ønskes foretaget en udledning afligevægtsrelationen samt en beskrivelse af nogle af dens mange anvendelsesmuligheder inden forf.eks. prisfastsættelse af realinvesteringer, risikomåling og performancemåling.

4. Arbitrage Pricing Theory (APT).Hvad er det teoretiske fundament for APT-modellen? Der ønskes foretaget en udledning af ingen-arbitrage-relationen samt en beskrivelse af nogle af dens mange anvendelsesmuligheder inden forf.eks. prisfastsættelse af realinvesteringer, risikomåling og performancemåling.

5. Reale optioner.Hvordan benyttes optionsteorien fra de finansielle markeder til vurdering af virksomhedens muligerealinvesteringers fordelagtighed, og hvad er metodens begrænsninger? Man kan f.eks. tageudgangspunkt i problemet vedrørende værdiansættelse af en oliereserve i undergrunden. Litteratur:J.L. Paddock, D.R.Siegel & J.L. Smith “Valuing Offshore Oil Properties with Option PricingModels” in The New Corporate Finance: Where Theory Meets Practice, ed. D.H. Chew Jr., 1993,McGraw-Hill.

6. Prisfastsættelse af afledte aktiver i binomialmodellen.Udvælg nogle afledte aktiver og beskriv deres prisfastsættelse og hegdestrategier i en binomialmodel.

7. Simulering af hedgestrategier.Hvor god er Black-Scholes’ delta-hedging? I den virkelige verden kan man ikke handle kontinuertog uden transaktionsomkostninger, som det antages i Black-Scholes-modellen. Med baggrund iobserverede aktie- og optionspriser kan man for realistiske parametre simulere effektiviteten afforskellige hedgestrategier. Litteratur: Hull, Options, Futures, and other Derivatives, fourth edition,2000, Prentice Hall, kapitel 13.

8. Optionsprisfastsættelse med stokastisk volatilitet.I Black-Scholes’ model antages det, at aktievolatiliteten er konstant. Hvordan ændres optionsprisfast-sættelsen, når volatiliteten er stokastisk? Man kan f.eks. lave en kort teoretisk gennemgang af denanvendte optionsprisfastsættelsesmodel med stokastisk volatilitet og en implementering af en ellerflere numeriske løsningsmetoder. Litteratur: Hull, J. & A.White "The Pricing of Options on Assetswith Stochastic Volatility", Journal of Finance, vol. 42, no. 2 (1987), pp. 281-300.

9. Optionsprisfastsættelse under tilstedeværelse af transaktionsomkostninger.Hvordan kan man i optionsprisfastsættelsesproblemet inkorporere, at der er transaktionsomkostnin-ger i markedet? Med udgangspunkt i en artikel af Boyle og Vorst (1992) ønskes dette spørgsmålbelyst. Man kan evt. også implementere den beskrevne metode på computer. Litteratur: P.P. Boyleand T. Vorst, “Option Replication in Discrete Time with Transaction Costs”, Journal of Finance,vol. 47, no. 1, March 1992.

4

10. Prisfastsættelse af renteafledte aktiver.Hvordan modelleres rentestrukturens dynamik, og hvordan prisfastsættes optioner på obligationersamt andre “rente-afledte” aktiver? Disse spørgsmål ønskes besvaret med udgangspunkt i en artikelaf Hull og White (1993). Evt. kan den beskrevne model implementeres i regneark ud fra noglerentedata. Litteratur: J. Hull and A. White, “One-Factor Interest-Rate Models and the Valuationof Interest-Rate Derivative Securities”, Journal of Financial and Quantitative Analysis, vol. 28, no.2, June 1993.

11. Konvertering af realkreditlån.Beskrivelse af mulighederne og fordelagtigheden af omlægning af lån til højere eller lavere pålydenderente. Eventuelt med estimation af konverteringspræmien på forskellige lån.

12. Estimation af rentestrukturen.Hvordan bestemmes nulkuponrentestrukturen? Der ønskes en gennemgang af udvalgte metoder tilat bestemme rentestrukturen på baggrund af priser på handlede obligationer og implementering afdisse metoder på danske statsobligationer. Omfatter brug af lineær regression ved hjælp af regneark,programmeringsværktøjer eller statistiske programpakker.

13. Måling af risikoeksponering.Hvordan måles finansiel risiko? Lav en beskrivelse og sammenligning af metoder til kvantificeringaf risikoeksponeringen af porteføljer af finansielle og/eller reale aktiver, f.eks. Value at Risk,Cashflow at Risk, simulation, stress testing m.m.

14. Virksomhedens risikostyring. Hvorfor hedger virksomheder dele af deres risiko? Der ønskes mulige forklaringer på dettespørgsmål. Endvidere kan der indgå en beskrivelse af, hvordan forskellige typer af finansiel risikosom f.eks. rente-, kredit- og valutarisiko kan hedges.

15. Swaps.En beskrivelse af swap-instrumentet, dets anvendelse til afdækning af f.eks. rente-, kredit- ogvalutakursrisiko, samt markederne for swaps. Desuden ønskes værdiansættelsen af swaps behandlet.

16. Executive stock options.Hvorfor tildeler mange virksomheder deres topledere calloptioner på virksomhedens aktier? Hvordanskal sådanne optioner værdiansættes? Hvordan påvirker sådanne optioner de beslutninger, ledernetager i virksomheden? Der ønskes en diskussion af disse spørgsmål suppleret med relevantetaleksempler baseret på beregninger i binomialtræer. Analysen kan f.eks. tage udgangspunkt iartiklerne:Kulatilaka, N. & A. J. Marcus (1994): “Valuing Employee Stock Options”, Financial AnalystsJournal, Nov-Dec, pp. 46-56.Hall, B. J. & K. J. Murphy (2000): “Stock Options for Undiversified Executives”, Working paper,Harvard Business School og University of Southern California.

17. Fusioner og virksomhedsopkøb. Hvorfor fusionerer virksomheder? Hvorfor opkøber den “stærkeste” virksomhed ikke bare denanden? Der ønskes foretaget en analyse af, hvilke fordele og ulemper, set fra aktionærernesperspektiv, der kan være ved virksomhedsfusioner. I analysen skal der endvidere redegøres foromstændigheder, under hvilke et virksomhedsopkøb kan være en bedre løsning end en fusion, setfra aktionærerne i den opkøbende virksomheds synsvinkel.

18. Børsintroduktioner. Det er et empirisk faktum, at nyligt børsintroducerede aktier i gennemsnit giver et anormal højtafkast på kort sigt. Hvad kan årsagerne til denne underprisfastsættelse være? Der ønskes foretaget enanalyse af dette spørgsmål samt en beskrivelse af de mest brugte metoder til børsintroduktion afaktier (book-building, tender, fast-kurs). Man kan eventuel også lave en undersøgelse af omfangetaf denne underprisfastsættelse på Københavns Fondsbørs i de senere år.

5

19. Finansielle vanskeligheder og genforhandling af virksomhedsgæld. Hvordan kan en virksomheds finansielle vanskeligheder medføre efficienstab, og hvordan afhængerstørrelsen af disse tab af virksomhedens muligheder for at genforhandle sin gæld?Disse spørgsmål ønskes undersøgt med udgangspunkt i artiklen: Gertner R. & D. Scharfstein, "ATheory of Workouts and the Effects of Reorganization Law", Journal of Finance, vol. 46, (1991),pp. 1189-1222.

20. Værdifastsættelse og udformning af gældskontrakter.Hvad er værdien af en virksomheds gæld, hvis aktionærerne (ledelsen) handler strategisk medhenblik på at overføre værdi fra kreditorerne til dem selv, dvs. hvis aktionærerne aktivt bruger dereskonkurstrussel til at få kreditorerne til at acceptere midlertidige nedsatte ydelser på gælden? Dettespørgsmål ønskes analyseret med udgangspunkt i en artikel af Anderson and Sundaresan (1996),Review of Financial Studies, "Design and Valuation of Debt Contracts", vol. 9, no. 1, pp. 37-68.

21. Signalværdien af finansielle beslutninger. Hvordan kan en virksomheds finansielle beslutninger afsløre dele af ledelsens insiderviden tilaktiemarkedet? Dette spørgsmål kan f.eks. analyseres med udgangspunkt i en af følgende artikler:Leland H.E. & D.H. Pyle “Informational asymmetries, Financial Structure, and FinancialIntermediation”, Journal of Finance vol. 32 (1977), pp. 371-387. Myers S.C. & N.S. Majluf “Corporate Financing and Investment Decisions when Firms haveInformation that Investors do not have”, Journal of Financial Econonmics, vol. 13 (1984), pp. 187-221.

22. Gæld, skatter og virksomhedens kapitalstruktur.Når en virksomhed beslutter sit omfang af gældsfinansiering, er det vigtigt, at den tager hensyn tilskattesystemet. Diskuter denne problematik med udgangspunkt i Miller (1977) og DeAngelo andMasulis (1980). Man kan evt. i forlængelse heraf diskutere samspillet mellem virksomhedensgældssætninggrad og vækst. Litteratur: Miller (1977) "Debt and Taxes", JoF vol. 32, 1977, pp. 261-275.DeAngelo and Masulis (1980) "Optimal capital Structure under Corporate and Personal Taxation",JFE vol. 8, pp. 3-29.Berens and Cuni (1995) "The capital structure puzzle revisited", RFS, vol. 8, no. 4, pp. 1185-1208.

6

Emner inden for Regnskabsvæsen

1. Med udgangspunkt i en matematisk models (pricipal-agent modellen) ønskes foretaget en analyseaf afvigelsesanalyser som et led i virksomhedens økonomiske styring. Der skal konstrueres en model,der beskriver, hvordan afdelingsledelser kan motiveres til at handle i virksomhedens interesse, nårdet antages, at de ved hjælp af afvigelsesanalyser konstaterede afvigelser skal indgå som styringspara-metre.

2. Kan statiske modeller anvendes til at estimere omkostningsfunktioner. Der ønskes en teoretiskanalyse af dette problem. Samtidig ønskes en analyse af, hvordan forskellige specifikationer af denstatiske fejl, der er forbundet med omkostningsregistreringer, påvirker design af regnskabssystem.

3. Omkostningsestimering og lineær regression.Lineær regression er en kendt og anvendt metode til at estimere sammenhænge udfra historiske data.Hvad kan der ske af fejl, hvis vi ukritisk anvender dette redskab på regnskabsdata? Giv en beskrivelseaf nogle faldgruber, og hvordan man undgår dem.

4. Transfereringspriser.Mange virksomheder anvender interne afregningspriser, når produkter overgår fra en enhed til enanden. Lav en analyse af hensigtsmæssigheden af forskellige metoder til fastsættelse af transfererings-prisen. Relater til formål og omstændigheder.

5. Revision af virksomhedens regnskab.Der ønskes en redegørelse for og diskussion af formålene med revision af virksomhedens regnskabsamt en beskrivelse af de metoder, som en revisor kan bringe i anvendelse ved sin undersøgelse.

6. Årsregnskabers oplysninger om valutarisiko og valutakurssikring.Der ønskes en redegørelse for og diskussion af den regnskabsmæssige behandling af valutakurssi-kringsinstrumenter. Behandlingen af emnet bør især være koncentreret omkring valutaterminskon-trakter.

7. Strategisk regnskabsanalyse.Der ønskes en redegørelse for og diskussion af nogle af de teoretiske modeller, som anvendes iforbindelse med en virksomhedsvurdering. Opgaven kan eventuelt tage udgangspunkt i analyse afen konkret virksomhed.

8. Shareholder value modeller.Der ønskes en redegørelse for og diskussion af nogle af de modeller der foreslås anvendt til styringaf virksomhedens indsats for skabelse af shareholder value.

9. Budgetdeltagelse."Det motiverer medarbejderne at deltage i budgetlægningen" er en almindelig bemærkning. Hvadved vi faktisk om sammenhængen mellem motivation, præstation og deltagelse?

10. Ansvarlighedsprincippet.I regnskabsvæsen er det en hovedsætning, at "en leder skal kun holdes ansvarlig for det, han kankontrollere". Lav en analyse af, hvordan dette bør fortolkes.

11. Aktivitetsbaseret omkostningsregnskab (ABC).Beskriv metoden ved aktivitetsbaseret omkostningsregnskab, samt forskelle og ligheder med andresystemer. Redegør for muligheder og vanskeligheder ved at anvende et sådant system.

12. Anvendelse af regnskaber til præstationsvurdering.Mange lønsystemer indeholder elementer, der afhænger af medarbejderens (lederens) præstation.Denne måles ofte ved hjælp af regnskabsdata. Lav en analyse af udformningen af sådanneaflønningssystemer enten analytisk eller ved at undersøge nogle eksisterende aflønningsformer.

7

13. Balanced Scorecard.Redegør for idéen i Balanced Scorecards og analyser deres muligheder og begrænsninger.

14. Regulering af regnskabsaflæggelse.Der ønskes en redegørelse for og diskussion af nogle af de væsentligste argumenter for og imodregulering af virksomheders regnskabsaflæggelse. Redegørelsen og diskussionen ønskes relateret tilden regulering af regnskabsaflæggelse som findes i Danmark.

15. Økonomisk contra regnskabsmæssigt overskud.Redegør for den økonomiske teoris periodeoverskudsbegreb og diskutér dettes relation til forskelligeregnskabsmæssige overskudsbegreber.

16. Værdiansættelse af anlægsaktiver i virksomheders eksterne regnskab.Redegør for og diskuter forskellige metoder til værdiansættelse af en virksomheds anlægsaktiver.Diskuter metodernes betydning i relation til såvel balancen som resultatopgørelsen.

17. Indtægtskriterier i virksomheders eksterne regnskab.Der ønskes en redegørelse for og diskussion af de væsentligste indtægtskriterier, som kan anvendesved opgørelsen af en virksomheds overskud for en given periode.

18. Den nye Årsregnskabslov.Redegør for og diskuter de væsentligste ændringer i Årsregnskabsloven, som vil følge af detforeliggende forslag til ny lov.

19. Licitation/tilbudsgivning.Når en virksomhed skal byde til en licitation, befinder den sig i en spilsituation med de andrebydere. Lav en analyse af denne situation set i sammenhæng med virksomhedens mulighed for atbedømme sine omkostninger.

8

Emner inden for Planlægningsmetoder

1. Multikriteriemodeller: Løsning af matematiske optimeringsmodeller med multiple kriteriefunktioner. Lineære/ikke-lineæremodeller, interaktive/ikke-interaktive metoder.

2. Efficiensevaluering: Metoder og implementering af disse til efficiensevaluering af homogene virksomheder. Dataenvelopment analysis / stochastic frontier analysis. GAMS.

3. Travelling salesman problemet: Metoder og implementering af disse til løsning af komplekse 0/1-optimeringsproblemer.Heuristikker og eksakte metoder. Programmering. GAMS.

4. Neurale netværk: Løsning af økonomiske problemstillinger v.h.a. neurale netværk. Programmering. GAMS.

5. Lokaliseringsmodeller: Metoder og implementering af disse til løsning af lokaliseringsproblemer. Heuristikker og eksaktemetoder. Programmering. GAMS.

6. Ruteplanlægningsmodeller: Metoder til ruteplanlægning og anvendelse af samme. Kan involvere programmering af simpleruteplanlægningsalgoritmer eller modellering i GAMS.

7. Skemaplanlægning. Metoder til planlægning af for eksempel arbejdsskemaer, f.eks. på sygehuse, eller undervisningsske-maer i f.eks. folkeskoler eller på universiteter. Kan orienteres mod optimeringsmodeller, heuristikkereller ren systemanalyse.

8. Heltalsprogrammering. Lagrange-relaxering, Cutting plane algoritmer eller BISA-algoritmen til løsning af ILP-problemer.Covering/partitioning problemer. Knapsack problemet.

9. Dekomponeringsmodeller. Dantzig-Wolfes eller Benders algoritme til dekomponering af store LP-problemer til mindreproblemer. Anvendelse af dekomponeringsmodeller. GAMS.

10. Programmering. Programmering af en netværksalgoritme. F.eks. shortest path, max flow med (upper og) lowerbounds, prima/dual transport, assignment eller out of kilter algoritme.

9

Emner inden for Organisation

Matematiske modeller til Organisatorisk Design. (Der kan stilles flere projekter indenfor dette emne):

S Matematisk programmering

S Simulation

S Grafteori

S Ekspertsystemer

10

Emner inden for Økonomi

Christen Sørensen

1. Offentlige infrastrukturinvesteringer og økonomisk vækstFra mange enkeltstående eksempler er det intuitivt meget nærliggende, at off. infrastrukturinve-steringer øger produktionsmulighederne i den private sektor. Denne sammensætning harimidlertid i alt for høj grad været overset og indgår typisk ikke i de makroøkonometriskebeslutningsmodeller som f.eks. ADAM, SMEC el. Interlink.Forudsætninger: Den pågældende må være interesseret i empirisk økonomi og økonometri.Litteratur: Aschauer, D.A. 1989. Is Public Expenditure Produktive? Journal of Monetary

Economics 1989: 23: 177-200.Ford, R. og P. Poret 1991. Infrastructure and Private-Sector Productivity. OECD Working

Papers No. 91/1991. Paris. (*)Munnel, A.H. 1992. Infrastructure Investment and Economic Growth. Journal of Economic

Perspectives 1992:6:189-98.(*)

2. Uddannelsesinvesteringers betydning for økonomisk vækstSiden Denisons banebrydende arbejde fra 1967: "Why Growth Rates Differ" er derfremkommet mange undersøgelser af uddannelsesinvesteringers betydning for den økonomiskevækst. Med en ny metode til at måle output fra uddannelsessektoren har Jorgensen ogFraumeni kommet frem til endnu mere markante resultater. Der kunne evt. gennemføres entilsvarende empirisk analyse for Danmark.Forudsætninger: Den pågældende må være interesseret i empirisk økonomi og økonometri ogogså edb, hvis en empirisk analyse for Danmark skal gennemføres.Litteratur: Denison, E.F. 1967. Why Growth Rates Differ. The Brookings Institution.Dowrick, S. & D-T. Nguyen 1989. OECD Comparative Economic Growth 1950-95: Catch-Upand Convergence. American Economic Review 1989:79:1010-30.Maddison, A. 1982. Phases of Capitalist Development. Oxford University Press.Maddison, A. 1987. Growth and Slowdown in Advanced Capitalist Economics. Journal of

Economic Literature 1987:2:649-98.Jorgensen, D.W. og B.M. Fraumeni 1991. Investment in Education and U.S. Economic Growth.

Discussion Paper No. 1573. Harward University of Economic Research. Harvard University.Cambridge, Mass.(*)

3. Analyser arbejdskraftmobilitet og lønfleksibilitet imellem delstaterne i VesttysklandVesttyskland kan betragtes som en økonomisk og monetær union mellem länderne. Derfor kanerfaringer herfra udnyttes med henblik på at analysere forudsætningerne for at danne enøkonomisk og monetær union mellem EF-landene.Forudsætninger: Den pågældende skal være interesseret i spørgsmålet om økonomiske ogmonetære unioner samt økonometri.Litteratur: Andersen, J.R. m..fl. 1992. EF's økonomiske og monetære union specielt med henblik

på fælles penge- og valutakurspolitik i EF og de deraf afledte krav til reallønfleksibilitet og

arbejdskraftens mobilitet belyst ud fra erfaringer i Forbundsrepublikken Tyskland.

EF-kommissionen 1990. One market, one money. European Economy, No. 44, October 1990.Eichengreen, B. 1990. One money for Europe? Lessons from the US Currency union.Economic Policy 10. april 1990, side 118-87.Von Hagen, J. 1992. Fiscal arrangements in a monetary union: evidence from the US, kapitelXIX i: Fair, D.E. og C. de Boissieu 1992 (eds.) Fiscal Policy, Taxation and the Financial System

in an Increasingly Integrated Europe. Kluwer Academic Publishers.

11

4. Ejendomsskatter - hvem bærer dem, og er det en fremtidig skattekilde.Der har været en omfattende diskussion af ejendomsskatter, hvem bærer f.eks. ejendomsskatter-ne. Samtidig betyder opbygningen af det indre marked, at de skatter, der hviler på umobileskattekilder, givetvis fremover vil få større betydning.Forudsætninger: Interesse for og kendskab til skattepolitik i en internationaliseret verden.Litteratur: CEPS 1990. Capital-Market Liberalisation and the Taxation of Savings. WorkingParty Report nr. 2.Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1990. 90'ernes skattereformer og det indre marked.

Mieszkowski, P. og G.R. Zodrow 1989. Taxation and the Tiebout Model. Journal of Economic

Literature 27:3:1098-1146.Edwards, M.E. 1988 The Economic Effects of Taxing Land Values.

5. BefolkningsmodellerEDB-udviklingen har i praksis muliggjort, at der er udviklet mere avancerede befolkningsmo-deller, hvor der åbnes op for adfærdsmæssige ændringer.Forudsætninger: Interessere for befolkningsspørgsmål.Litteratur: Orcutt, G.H., S Caldwell og R. Wertheimer II 1976 Policy Exploration through

Microanalytic Simultation. The Urban Institute, Washington D.C.Orcutt, G.H., M. Greenberger, J. Korbel, A.M. Rirlin 1961. Microanalysis of Socioeconomic

Systems: A Simulations Study. A Harper International Student Reprint.Sørensen, C. 1997. Dynasim ! også og ikke mindst en avanceret befolkningsmodel i : ØkonomiskSamfunds- beskrivelse. Demografi. 2. udg. 1997. Systime, side 175-90.

6. Lancaster's forbrugsteoriLancaster udviklede i 60'erne en forbrugsteori, hvor forbruget blev forklaret i en produktions-funktion, hvor output var de egentlige forbrugskarakteristikker. Denne tilgang kan ogsåbenyttes til at forklare efterspørgslen efter finansielle instrumenter. Der ønskes en redegørelsefor Lancaster's forbrugsteori og dens senere anvendelser.Forudsætninger: Interesse for og kendskab til forbrugsteori.Litteratur: Lancaster, K.J. 1966. A New Approach to Consumer Theory. Journal of Political

Economy 1966: 132-57.

7. Finansfusionerne i Danmark - er det til økonomisk fordel. Hvorfor? - Hvordan?Er der så åbenbare stordriftsfordele eller andre fordele ved fusioner inden for den finansiellesektor, at fusioner medfører økonomiske fordele. Hvorfor? - Hvordan?Forudsætninger: Interesseret i finanssektoren.Litteratur: Bank Administration Institute 1990. Analyzing Success and Failure in Banking

Consolidation: The Implications for Bank Acquisition Strategies.Clark, J.A. 1988. Economics of Scale and Scope At Depository Financial Institutions. A Review og

Literature. Economic Review, sep./oct. 1988. Federal Reserve Bank of Kansas City. Østrup, F. 1990. Situationen efter finansfusionerne. Institut for Finansiering. Handelshøjsko-len i København. WP 90.8, (og den heri indeholdte litteratur).

12

8. Købekraftspariteter og internationale sammenligninger af nationalregnskabstalUmiddelbart kan landenes nationalregnskabstal gøres sammenlignelige ved at anvendevalutakurserne til omregning. Imidlertid er der flere årsager til, at anvendelse af valutakursertil sådanne omregninger kan give stærkt misvisende resultater. Alternativet til at omregne vedvalutakurser er at anvende købekraftspariteter. Der ønskes en diskussion af fordele/ulemper vedde to omregningsformer. Dernæst ønskes der foretaget en sammenlignende analyse af bl.a.udviklingen mellem dansk BNP og andre landes BNP.Der ønskes herunder en redegørelse for EKS-metoden og GK-metoden.Forudsætninger: Interesse for prisindeksspørgsmål.Litteratur: Kravis, I.B. et al. 1975. A system of international comparisons of gross product and

purchasing power. John Hopkins University for the World Bank.Kravis, I.B. et al. 1982. World Product and Income, International Comparisons of Real Gross

Product. John Hopkins University Press.United Nations and Eurostat 1987. World Comparisons of Purchasing Power and Real Product

for 1980: Phase IV of the International Comparison Project, Part two. New York.Yndgaard, E. 1992. Methodology of Purchasing Power Parity Computations. (*).

9. HDI-indekset. En kritisk analyse.I de senere år er BNP-målet blevet suppleret med forskellige indeks, der anvendes, når denmaterielle velfærd/udviklingsniveauet m.m. sammenlignes landene imellem. Beskriv og analyserforskelle og ligheder mellem BNP-indekset, HDI-indekset m.m.HDI = Human Development IndexForudsætninger: Interesse for empiri.Litteratur: United National Development Programme 1991. Human Development Report 1991.New York. (Denne og efterfølgende rapporter i denne serie og den heri indeholdte litteratur).

10. Grønt nationalregnskab - hvad er det?FN har udarbejdet retningslinier for et grønt nationalregnskab, jf. UN (1993) i litteraturlisten.Opgaven ønskes besvaret med udgangspunkt i en sammenligning med det hollandskeNAMEA-system.Forudsætninger: Den pågældende må være interesseret i miljøøkonomi og nationalregnskabssta-tistik.Læs eksempelvis først Sørensen (1996), jf. litteraturlisten.Litteratur: UN 1993. Integrated Environmental and Economic Accounting. Interim version.Studies in Methods, Series F, No. 61. New York.Økonomiministeriet 1993. Økonomisk Oversigt, december 1993. København, side 191-218.Central Bureau of Statistics, The Netherlands 1993. Integrating Indicators in a NationalAccounting Matrix Including Environmental Accounts (NAMEA): an application to theNetherlands. (*)Central Bureau of Statistics, The Netherlands 1996. The NAMEA Experience. An interimevalutation of the Netherlands' integrated accounts and indicators for the environment and theeconomy. (*)Sørensen, C. 1996. Grønt nationalregnskab ! ressourcer og miljø. Occasional Papers No.4/1996. (*)

13

11. Markedsandelsanalyser - hvad kan de bruges til?Udviklingen i markedsandele anvendes ofte som indikator for udviklingen i konkurrenceevnen.Under hvilke forudsætninger er dette imidlertid tilfældet.Forudsætninger: Interesse for konkurrenceevneproblematikken.Litteratur: Budgetdepartementet 1985. Finansredegørelse 1986. Kbh.Budgetdepartementet 1986. Finansredegørelse 1987. Kbh.Budgetdepartementet 1987. Finansredegørelse 1988. Kbh.Budgetdepartementet 1988. Finansredegørelse 1989. Kbh.Budgetdepartementet 1989. Finansredegørelse 1990. Kbh.Budgetdepartementet 1990. Finansredegørelse 1991. Kbh.Budgetdepartementet 1991. Finansredegørelse 1992. Kbh.Danmarks Nationalbank 1987. Nationalbankens markedsandelsstatistik. Pengepolitisk kontor4. marts 1987.Det økonomisk Råd. Sekretariatet 1987. Erhvervenes markedsandele. København.Det økonomiske Råd. Formandskabet 1987. Dansk Økonomi, Maj 1987. København.Fagerberg, J. og G. Sollie 1985. The Methods of Constant-Market-Shares Analysis Revisited.

Discussion Paper. Central Bureau of Statistics, Oslo.Sørensen, C. 1995. Markedsandele: Beregningsmodeller. Økonomisk Samfundsbeskrivelse.

Nationalregnskab, betalingsbalancen og udenrigshandel. Artikelsamling. Systime.

12. Kvinder uden for nationalregnskabetHusholdningsarbejde indgår ikke i nationalregnskabet i henhold til den gældende SNA og vilheller ikke indgå i den forestående revision af SNA. Flere empiriske undersøgelser hardokumenteret, hvor betydningsfuldt husholdningsarbejde er for produktion og velfærd.Samtidig har udelukkelse af husholdningsarbejde efter fleres opfattelse en klar kønspolitiskdimension. Der ønskes en beskrivelse og analyse af, hvad udelukkelse af husholdningsarbejdebetyder for fortolkningen af nationalregnskabstal, ligesom metoder til opgørelser afhusholdnings ønskes analyseret.Litteratur: Chadeau, A. 1992. What is Households' Non-market Production Worth? OECD

Economic Studies 1992:18:85-103.Hill, T.P. 1979. Do-it-yourself and GDP. Review of Income and Wealth 1979:1 - .Ironmonger, D. 1989. Household Work. Allen and Unwin.Sørensen, C. 1995. Kvinder i nationalregnskabet. Økonomisk Samfundsbeskrivelse. Nationalregn-

skab, betalingsbalance og udenrigshandel. Artikelsamling. Systime.Humphries, J. and J. Rubery 1995 (ed.). The Economics of Equal Opportunities.

13. Weitzman's aflønningssystem i japansk perspektivI Weitzman's aflønningssystem er lønmodtageres indkomst overskudsafhængig.Det er Weitzman's opfattelse, at dette medfører, at konjunktursvingninger især slår ud ilønningerne og ikke så meget i beskæftigelsen.Denne aflønningsform skærper evt. konflikten mellem insidere og outsidere.Forudsætninger: Skal være interesseret i økonomisk teori.Litteratur: Det økonomiske Råd. Formandskabet 1988. Dansk Økonomi, juni 1988. Kap. VI.I litteraturlisten til dette kapitel, se side 136-138, er der en hel række henvisninger ti l detteinteressante emne.

14

European Studies Group: Jan Guldager Jørgensen

1. Er den langsigtede Phillipskurve lodret?En kritisk diskussion af det forventningsforhøjede Phillipskurve-diagram (teoretisk, men gernemed en efterfølgende empirisk dimension).

2. Udgør EU et optimalt valutaområde?Diskuter begrebet et optimalt valutaområde, og afdæk efterfølgende om (og i hvilkenudstrækning) de enkelte EU-lande opfylder betingelserne for at kunne udgøre et optimaltvalutaområde.

3. Sikrer ØMU’en en realøkonomisk stabilitet og konvergens mellem medlemslandene?Diskuter begrebet realøkonomisk stabilitet og konvergens. Diskuter dernæst, hvorvidtØMU’ens traktatbestemmelser sikrer en sådan stabilitet og konvergens fremmet. Belysafslutningsvist EU-landenes grad af realøkonomisk ensartethed.

4. Teorien om den optimale toldSigtet med bachelorprojektet er at analysere bestemmelsen af den optimale told under såvelfuldkommen konkurrence som af ufuldkommen konkurrenceForudsætninger: Grundlæggende økonomisk teoriLitteratur: Brenton, Poul, Henry Scott & Peter Sinclair (1997), International Trade A European

Text, Oxford

5. Udsvingsgrænse for valutakurser (Target Zone)Sigtet med bachelorprojektet er at foretage en teoretisk analyse af problemstillingen omkringudsvingsgrænser for en valutakursForudsætninger: Grundlæggende økonomisk teoriLitteratur: Krugman, Paul R. (1991): Target zones and Exchange Rate Dynamics, QuarterlyJournal of Economics 106, 311-325

6. International diffusion af ny teknologiTeknologisk viden er ikke et offentligt gode, der er frit tilgængeligt for alle virksomhederinternationalt. Der er barrierer for overførsel af viden, og imitation af ny teknik er således entidskrævende proces. Seminaret kan belyse teoretiske og/eller empiriske aspekter af denneproblemstilling.Forudsætninger: Grundlæggende økonomisk teoriLitteratur:Mansfield, E. (1968), Economics of technological change, New York.OECD (1992), Technology and the employment - the key relationships, TEP (TechnologyEconomic Performance), (eds), Paris.Soete, L. & Turner, R. (1984), Technology diffusion and the rate of technical change, TheEconomic Journal, Vol. 94, pp 612-23.

15

Niels Nannerup

1. Drivhuseffekter i økonomiske analyserDrivhuseffekter er et "varmt" emne i miljødebatten, og der er udviklet en række modeller tilvurdering af konsekvenserne af en opvarmning af jorden og til vurdering af alternativepolitikker til reduktion af CO2-udslippet.Forudsætninger: Velfærdsøkonomi.Litteratur: Broome, John: Counting the Costs of Global Warming, White Horse Press 1992.Cline, William R.: The economics of Global Warming. Washington D.C. Institute ofInternational Economics 1992.Manne, Alan S. + Richard G. Richels: Buying greenhouse insurance. The economic costs ofCarbon dioxide emission Limit. MIT Press 1992.+ Artikler i American Economic Review. May 1993.

2. Samarbejdsvilje og varetagelse af egeninteresseI økonomisk teori er kun begrænset plads for andet end varetagelse af egeninteresser.Økonomer foreskriver da også, at individer, der ønsker at varetage deres egne interesser, skalagere non-kooperativt i prisoners dilemma - spil-typer. Problemet med denne anbefaling er, atden ikke nødvendigvis er rigtig. Adskillige forskere har foreslået at de egentlige ofre for non-kooperativ adfærd er de personer, der praktiserer denne adfærd.Litteratur: Frank, Robert H. Passions Within Reason. W.W. Norton 1988.Akerlof, George: Loyalty Filters. American Economic Review 1983, vol. 73 pp. 54-63.Hirshleifer, Jack, "On the Emotions as Guaranties of Threats and Promises, i Dupre, John, ed:The Latest and the Best: Essays on Evolution and Optimality. MIT Press 1987.Frank, Robert H. et al.: Does Studying Economics Inhibit Cooperation? Journal of EconomicPerspectives 1993, vol. 7, pp. 159-171.

3. Grænseproduktivitetsteorien og alternative forklaringer på lønstrukturer i organisationerDen økonomiske profession har som helhed vist begrænset interesse i den ide, at individersplacering i et hierarki optager dem meget. Til trods for at det har betydelige policy implika-tioner. Nedenfor er givet nogle kilder, hvor bogen af Frank skal anbefales også for underhold-ningsværdien.Litteratur: Frank, Robert H. Choosing the Right Pond. Oxford University Press 1985.Frank, Robert H. Are workers Paid their Marginal Product? American Economic Review 1984,549-71.Layard, Richard. Human Satisfactions and Public Policy, Economic Jorunal, 1980, 737-50

4. Styringsinstrumenter i miljøpolitikkenI miljøpolitikken har der været en stigende interesse for at erstatte administrative styringsmidlermed mere markedsorienterede styrings- og reguleringsmetoder. Der ønskes en sammenligningaf disse instrumenter - (kvantitativ regulering, forureningsafgifter og omsættelige forureningstil-ladelser).Litteratur: Morten Jørgen Birk: Incitamenter og regulering på miljøområdet, Nationaløkono-misk Tidsskrift 1992, pp. 215-223.Baumol, W.J. & W.E. Oates: The theory of environmental policy, Cambridge University Press1988.Cropper, M.L. & W.E. Oates: Environmental Economics. A Survey, Journal of EconomicLiterature, 1992, pp. 675-740.

5. Konkurrence mellem TV-stationerI har diskuteret en optimal sendeflade for et TV med en kanal ud fra et velfærdsøkonomisksynspunkt. Denne analyse udbygges til at inddrage konkurrerende TV-stationer. Overvej omkonkurrencen giver systematiske afvigelser for en velfærdsoptimal allokering af sendetiden. Litteratur: Aage, Hans: Konkurrende mellem TV-stationer. Nationaløkonomisk Tidsskrift1992, pp. 245-54. For yderligere kilder henvises til artiklen

16

6. Coase-teoremets anvendelseCoase modtog 1992 Nobel-prisen i økonomi på grundlag bl.a. af artiklen: "The problem ofSocial Cost". Coase argumenterer for, at eksternaliteter under visse nærmere forudsætning ikkekræver offentlig korrektion af markedet. Der ønskes en diskussion af Coase-teoremet.Litteratur: Coase, R.H. The problem af Social Cost, Journal of Law and Economics 1960, pp.1-44.Farrell, J. Information and the Coase Theorem, Journal of Economics Perspectives, 1987, pp.113-124.

7. Miljøpolitik og CBAPå nogle miljøområder anvendes Cost Benefit Analyser i stigende grad. Nogle forfatterehævder, at det er problematisk at anvende CBA på disse områder, bl.a. grundet økosystemersirreversibilitet, kompleksitet og intergenerationelle spørgsmål. Der ønskes en belysning af dissesynspunkter.Litteratur: Hanley, Nick. Are there Environmental Limits to Cost Benefit Analysis?Environmental and Resource Economics 2, 1992 pp. 33.59.

8. BiodiversitetReduktionen af tropiske regnskove og ødelæggelse af andre biotyper har rejst spørgsmålet omværdisætning af mangfoldighed (biodiversitet). Der ønskes belyst, hvorledes økonomiskeanalyser kan benyttes ved værdisætning af biodiversity.Litteratur: Temanummer om Biodiversity. Environment and Resource Economics 1994.

9. Livscyklusanalyser - et brugbart instrument i miljøpolitikken?I miljøpolitikken konkurrerer incentivbaserede styringsin-strumenter med instrumenter baseretpå standarder og normer. Et relativt nyt instrument fra standard- og normsiden er livscy-klusanalyser, hvor man studerer produkters miljøeffekter fra "vugge til grav". Medensøkonomer har forholdt sig til standard og normer generelt (overvejende stærkt kritisk), har deikke eksplicit forholdt sig til livscyklusanalyser. Det er din (jeres) opgave.Forudsætninger: Velfærdsøkonomi.Litteratur: Læntver, R.F. Miljølære for ingeniører ! Livscyklus- analyser. Akademisk Forlag1994.Relevante dele af pensum i velfærdsøkonomi.

10. Bevarelse af tropiske regnskove.En velfærdsøkonomisk analyse af afskovningen i troperne ønskes. Udgangspunktet er, at detropiske regnskove producerer en række forskellige benefits i private, lokalt kollektive og globaltkollektive, hvilket giver tendens til en overudnyttelse. Ud over beskrivelsen af problemet ønskesdiskuteret en række styringsmuligheder.Litteratur: Sandler, Todd. Markets and Market Failures. Land Economics, Aug. 1993, vol. 69p. 225-33.Repetto, Robert og Gillis M., eds. Public Policies and the Measure of Forest Resources. 1988,N.Y., Cambridge University Press.

11. Økonomiske incitamenter og husholdningsadfærd over for affald.I de seneste år er man begyndt at anvende for eksempel vægtafhængige affaldsafgifter i en rækkelande, herunder i Danmark. Der ønskes en analyse af sådanne afgifter.Litteratur: Reschovsky, J.D. og S. Stone. Market Incentives to Encourage Household WasteRecycling.Journal of Policy Analysis and Management, 1994, vol. 13, pp. 120-139.Thøgersen, John: Monetary Incentives and Environmental Concern. CESAM. Working Paper4. Fås hos Niels Nannerup.

17

12. ‘Ratchet’-effekters påvirkning af kontrakter under asymmetrisk information.Ved kort-sigts kontraktindgåelse under asymmetrisk information opstår, der typisk overvejelserhos den ‘velinformerde’ part over værdien af informationsbesiddelse i et lang-sigts perspektiv.I principal-agent terminologi bevirker dette, at agenter typisk skal modtage en højereinformationsrente for sandfærdigt, at tilkendegive sin type, hvilket skaber komplikationer iforhold til kontraktindgåelse i en-periode sammenhæng.’ Sådanne ‘ratchet’-effekter er i praksisudbredte i finansielle markeder, i reguleringssammenhænge og i en lang række andre sammen-hænge.Forudsætninger: MikroøkonomiLitteratur (blandt andet): Laffont J.-J. and J. Tirole (1993), A Theory of Incentives inProcurement and Regulation, MIT Press, Cambridge Massachusetts.Freixas, Xavier, R. Guesnerie, and Jean Tirole (1985): Planning under Incomplete Informationand the Ratchet Effect., Review of Economic Studies, L11.

13. Peak/off-peak prissætning i teori og praksisStørre private og offentlige forsyningsselskaber (f.eks. i telesektoren, elsektoren, transportsek-toren, etc.) står typisk over for kapacitets-problemer i spidsbelastningsperioder. Hvad er denteoretisk optimale prissætning og den optimale invester ing i kapacitet for disse selskaber. Praksiskan inddrages ved en undersøgelse af prissætninger i Teledanmark, DSB, og elsektoren, menogså taksterne i færgeselskaber,priserne ved sommerhusudlejning, bropriser m.v. kan inddrages.Forudsætninger: Mikroøkonomi

18

Per Andersen

1. Frivillige miljøaftalerMiljøpolitik i de senere år har været kendetegnet ved stigende regulering af forurenendeaktiviteter. Selvom denne regulering har forekommet nødvendig, har den også været kritiseretfor at være unødig omkostningstung og infleksibel. De høje omkostninger skyldes delsomkostninger ved at opfylde reguleringen og dels administrative omkostninger og transaktions-omkostninger. Et response har været at anvende frivillige aftaler, hvor forurenere frivilligtreducerer forureningen i stedet for at reagere som response på regulering. Forudsætninger: Mikroøkonomi/velfærdsøkonomiLitteratur: Segerson, Kathleen and Li, Na: Voluntary Approaches to Environmental Protection1998 (Per Andersen har et eksemplar).

2. Erstatningsansvar som miljøpolitisk instrumentI litteraturen og i real life diskuteres incitamentvirkninger af forskellige ansvarsregler såsomobjektivt ansvar, culpaansvar, joint and several liabilities. I USA har begreberne navnlig væretrelateret til soil pollution, hvilket har smittet af i den danske debat. Forudsætninger: Mikro/velfærdsøkonomiLitteratur: Shavell, Steven: Economic Analysis of Accident Law. Harvard University Press1987.Udvalgte kapitler gennemgås af undertegnede, hvorefter endeligt emne vælges.

3. Informationsstrategier og forureningSamtidig med brugen af frivillige aftaler er informationsstrategier kommet i fokus, hvorvedforstås, at der stilles krav om tilvejebringelse af information om forurening. I USA blev såledesToxic Release Inventory gennemført som del af Environmental Protection and Right to KnowAct i 1986, hvorefter alle virksomheder over en vis størrelse skal registrere giftige udslip,frekvens af udslip og medium for udslip. Alene at virksomhederne skulle offentliggøre deresforurening synes at have halveret udslippet.Der er mulighed for at vælge både teoretiske og empiriske tilgangsvinkler.Forudsætninger: Mikro/velfærdsøkonomiLitteratur: Tietenburg, Tom: Disclosure Strategies for Pollution Control. Environmental andResource Economics 11, 587-602, 1998.Artiklen diskuteres i samarbejde med Per Andersen, hvorefter endeligt emne vælges.

19

Rabah Amir

1. R&D Joint VenturesProvided that they remain competitors in the product markets, f irms in a given industry areallowed to cooperate in the conduct of R&D (Article 85 of the Treaty of Rome, 1957 inEurope, and National Research Cooperation Act, 1985 in the USA). How can R&Dcooperation among firms competing in product markets be modelled? What are the effects onprofits, industry prices, and social welfare? How do the answers to these questions depend onthe level of spillovers in the industry?Forudsætninger: Industrial Economics and/or Game Theory.Litteratur: d’Aspremont, C. and A. Jacquemin (1988), “Cooperative and NoncooperativeR&D in Duopoly with Spillovers,” American Economic Review, 78, 1133-1137.Kamien, M., Muller, E. and I. Zang (1992), “Research Joint Ventures and R&D Cartels,American Economic Review, 82, 1293-1306.

2. Third-Degree Price DiscriminationThird-degree price discrimination refers to situations in which a monopoly firm divides a givenmarket into two or more submarkets and charges different prices in the submarkets, so as tomaximize profits in each. The main questions of interest here are:Under what conditions on the demand and cost functions will the monopolist charge higheror lower prices in the submarkets than in the initial market? How is total output affected bydiscrimination?What are the consumer and social welfare effects of allowing this form of price discrimination?Forudsætninger: Microeconomics, Industrial Economics.Litteratur: Varian, Microeconomic Analysis, Ch. 14, 1992.Nahata, B., K. Ostaszewski and P. Sahoo, “Direction of Price Changes in Third-Degree PriceDistribution,” American Economic Review, 80, 1254-1258, 19990.

3. Strategic Trade PolicyWhen international markets are imperfectly competitive, a national government may help itsdomestic firms expand their market shares by using export subsidies or R&D subsidies. Whenonly one government pursues such policies, it can ensure a (Stackelberg) leadership positionfor its domestic firms in global markets. However, when all involved governments simultane-ously pursue such policies, the result will be a pri-soner’s dilemma situation that is detrimentalto all. Avoiding such situations via a coordinated trade policy is one of the benefits of a unionsuch as the EU.Forudsætninger: Trade Theory, Industrial Economics, Game Theory.Litteratur: Brander, J. and B. Spencer, “Export Subsidies and International Market ShareRivalry,” Journal of International Economics, 18, 83-100, 1985.Brander, J., “Strategic Trade Policy,” W.P. No. 5020, N.B.E.R. Cambridge, MA, 1995.

20

Tim Jeppesen Økonomisk Institut

Emneforslag: Forværrer en streng miljøpolitik konkurrenceevnen?

Seminar/hovedopgave: Begge dele

Nærmere om forslaget: Konventionel økonomisk teori foreskriver at hvis et landindfører en streng miljøregulering stiller det landetsindustri en dårligere konkurrenceposition end konkur-renterne. Dette kan få en lang række konsekvenser:• Mindre eksport• Virksomhederne flytter til udlandet• Arbejdsløsheden stiger• Produktiviteten falder• Udenlandske investeringer falder

BA-opgaven kan analysere om der er empirisk belæg fordisse konsekvenser.

Bemærk at for hver enkelt af ovennævnte konsekvenserer der er materiale nok til en BA-opgave.

Forudsætninger: Økonometri

Litteratur: Duffy-Deno, K. T. (1992) Pollution Abatement Expen-ditures and Regional Manufacturing Activity. Journal of

Regional Science 32: 419-436.

Henderson, J. V. (1996) Effects of Air Quality Regula-tion. The American Economic Review 86: 789-813.

Levinson, A. (1996) Environmental Regulations andManufacturers’ Location Choices: Evidence From theCensus of Manufactures, Journal of Public Economics 62:5-29.

Tobey, J.A. (1990), ‘The Effects of Domestic Environ-mental Policies on Patterns of World Trade: An Empiri-cal Test’. Kyklos 43(2): 191–209.

Van Beers, C. and J.C.J.M. Van den Bergh (1997), ‘AnEmpirical Multi-country Analysis of the Impact ofEnvironmental Regulations on Foreign Trade Flows’.Kyklos 50: 29–46.

21

Tim Jeppesen Økonomisk Institut

Emneforslag: Miljø og velfærd, er der en Kuznets kurve?

Seminar/hovedopgave: Begge dele

Nærmere om forslaget: Hvordan er sammenhængen mellem øget velfærd ogforurening? Traditionelt er det antaget at velfærd ogforurening er positivt korrelerede. Moderne industrisam-fund forurener mere end lavere udviklede landbrugssam-fund. Det er imidlertid flere undersøgelser der tyder atpå, at sammenhængen er positiv i starten for derefter atblive negativ (‘environmental Kuznets curve’). Policy-implikationen er, at udviklingslande på sigt både kan øgevelfærden og mindske forureningen. En ganske tiltalendeidé.

Formålet med BA-opgaven er belyse denne problemstil-ling. Er der en environmental Kuznets Curve? Hvor ervendepunktet?

Forudsætninger: Økonometri

Litteratur: Grossman, G. and A. Krueger (1995) Economic Growthand the Environment. Quarterly Journal of Economics, 3:53-77.

Holtz-Eakin, D. and T. Selden (1995) Stoking the Fires?CO2 Emissions and Economic Growth. Journal of Public

Economics, 57: 85-101.

Selden T. M. and D. Song (1994) EnvironmentalQuality and Development: Is there a Kuznets Curve forAir Pollution Emissions? Journal of Environmental

Economics and Management 27: 147-162.

Shafik, N. (1994) Economic Development and Environ-mental Quality: An Econometric Analysis. Oxford

Economic Papers, 46: 757-773.