bibliotekspressen 9/2010

3.juni

2010

M o r g e n t h a l e r : F r e m t i d e n e r p i s s e s k r æ m m e n d e

PRESSEN

K ø b e n h a v n s a t s e r p å k u l t u r h u s e n eP a l l e s G a v e b o d h a r b r u g f o r d i n t i d

K a n d u e r s t a t t e s a f e t c a l l c e n t e r ?

92 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf: P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland,[email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Anders Morgenthaler er lige såtankevækkende og provokerende som sinefigurer. Her ses han foran sin bæver.Jakob Boserup har fotograferet.

Et tiltrængt og nødvendigtnavneskifteDet Informationsvidenskabelige Akademi.Det er navnet på den nu tidligere Dan-marks Biblioteksskole, hvilket blev god-kendt af Kulturministeriet i midten af majmåned. Uddannelsen hedder fremover»uddannelse i informationsvidenskab ogkulturformidling« og ganske uændret kanman læse til bibliotekar DB eller cand.scient.bibl. alt efter uddannelseslængden.Men hvad skal dette navneskifte nu gøregodt for, er der vel mange, der fristes til at

sige? Er »biblioteksskole« nu ikke fint noklængere? Nej – det er det nok desværreikke. Den største knast er ordet skole, derfor de fleste uddannelsessøgende på ingenmåder peger mod en videregående uddan-nelse. Hvilket for den gruppe, der gerneskulle vælge det informationsvidenskabe-lige fagområde, er afgørende, når der skalvælges studie. Samtidig viser betegnelsenbiblioteksskole ikke i tilstrækkelig grad,hvor bredt et arbejdsmarked uddannelsenreelt henvender sig til. De seneste år harhalvdelen af dimittenderne fra DanmarksBiblioteksskole/Akademiet fået arbejdepå et folkebibliotek. Den anden halvdeli staten på forsknings- og uddannelses-bibliotek, centraladministration, samtdet private arbejdsmarked. Det er ofte enoverraskelse for personer uden for fagom-rådet, der netop kun tror, at dimittenderfra en biblioteksskole, skal arbejde på etbibliotek.Det interessante er, at de kritiske røster

mod et navneskifte bruger som argument,

at det er synd at skifte et stærkt brand ud.Men stærkt brand hos hvem og for hvilketarbejdsmarked? Hvis Danmarks Biblioteks-skole er så åbenbart og stærkt et brand,burde der ikke være problemer med at re-kruttere studerende, hvor faldet af ansøgereer større end, hvad der kan forklares medsmå ungdomsårgange. Brandet »bibliotek«er naturligvis stærkt hos de fleste af os, derkommer fra faget og ved, hvor interessantog differentieret fagområdet er. Og hvor

forskelligt man kan defineretitlen bibliotekar alt efter insti-tution og arbejdsområder. Menden nuancering finder man ikkehos gymnasie- og hf-eleverne,der skal søge uddannelsen. Dan-marks Biblioteksskole blev opret-tet i 1956 i en tid, hvor en bib-liotekar fik arbejde i et bibliotekog fra start skulle vælge om detskulle være et forsknings-eller folkebibliotek. Men siden1980’erne, hvor bibliotekarernei stigende grad kom ud på detprivate arbejdsmarked, og derblev en større bredde i arbejds-områderne på det offentlige

område, og hvor der kom en overgang tiluniversitær statur i 1998 er der sund for-nuft i at ændre institutionens navn, så det ihøjere grad fortæller, hvilket fagområde detrepræsenterer.De unge vælger ikke efter, hvor de skal

arbejde – de vælger ud fra, hvad de kanblive med deres uddannelse. Hvad de bliverog hvilken identitet, det repræsenterer. Ogher er den nye uddannelsesbetegnelse godog rammende for Akademiets forsknings-områder – informationsvidenskab og kul-turformidlingI Bibliotekarforbundet hilser vi det nye

navn velkommen, og ser det som en til-trængt og nødvendig saltvandsindsprøjt-ning til en institution, der ikke i tilstræk-kelig grad kan kommunikere sine uddan-nelsers bredde. Det kan forhåbentlig væremed til styrke antallet af studerende ogbevare det unikke biblioteksfaglige forsk-ningsmiljø, som stadig er fundamentet forDet Informationsvidenskabelig Akademi.

PERNILLE DROST

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

6 og 10

6

10

15

17

18

20

21

24

26

Hvem ved hvad der foregår i hovedet på en 10-årig?Er bibliotekarer bange for fremtiden? Eller vil de gerne væremed til at skabe verden? Mød Anders Morgenthaler, mandenbag Palles Gavebod.

Palle erobrer børnebibliotekerne… (lige om lidt)Skal gaveboden blive en succes kræver det, at bibliotekarernefår tid til at producere indhold.

Hvem tager søndagsaviserne ind?Netværket for betjeningsløse biblioteker mødes og udvekslerløsninger.

Tema: København er på forkant med fremtidenSiden årsskiftet har bibliotekerne i København levet med enny struktur – det giver en skarpere kulturel profil og tætterelokal tilknytning

Gammel tysk punk og queer-performance påbiblioteketMan skal stadig kunne låne en bog på biblioteket uden at blivekropstacklet af en gal gøgler. Men kulturen skal inviteres ind!MødMette Høxbro, leder af Kulturanstalten på Vesterbro.

Hovedbiblioteket med ny identitetFra en ultrafaglig kant mod en blødere profil. KøbenhavnsHovedbibliotek skifter ham.

Mere kultur på Vanløse BibliotekKulturhus og bibliotek er smeltet sammen i Vanløse – nu mø-des medarbejderne på tværs, og nye toner opstår.

Skal et call center erstatte bibliotekaren?Kan et callcenter dække over kommunernes besparelser, nårbiblioteker gøres betjeningsløse? Og skal det?

Spilsæsonen 2010 i et nyt formidlingsperspektivBibliotekaren skal kende til de populære spil og kunne for-midle dem til brugerne.

I øvrIgt

Debat 14Nye stillinger 28Personnyt 30Aktivitetskalender 31

17I København er kulturhuse og biblioteker rykket tættere sammen.-Læs om tre forskellige københavnske bud på samarbejdet.

Figurerne i Palles Gavebod er lige såprovokerende og ligefremme somAnders Morgenthaler, der har tegnet dem.

3bibliotekspressen 9 · 2010

Frab

iblio

tekspressen.dk

Nyt navn løfter biblioteksuddannelseDen tidligere professionshøjskole, Dan-marks Biblioteksskole, tager nu konse-kvensen af, at uddannelsen har løftet sigtil en akademisk disciplin. Med navnet»Det Informationsvidenskabelige Akade-mi«, rykker man helt ind i det akademiskeselskab. Det mener rektor Per Hasle.- Det gamle hæderkronede navn er be-

gyndt at bære præg af historiens støv. Vier ikke længere en professionshøjskole, ogdet skal vi også vise i vores navn, siger PerHasle.Navnet er blevet til gennem en lang

proces, hvor medarbejdere og konsulenterudefra har tænkt sig godt og grundigt om.Baggrunden for overhovedet at ændrenavnet skyldes ikke mindst, at undersøgel-ser viser, at ordet »bibliotek« ikke fængerhos unge.- Vi har i flere år haft et vigende ansø-

gertal til skolen – det er ikke nogen hem-

melighed. Når man ser det i sammenhængmed, at unge lukker ned, når de hørervores gamle navn, så var det på tide atændre det. Med navnet Det Informations-videnskabelige Akademi viser vi en større

bredde i uddannelsen, og at vi tilbydermange muligheder hos os. Desuden viserflere fokusgruppeinterviews, at unge igymnasiet og HF tager godt imod navnet,siger Per Hasle.I dag bliver godt halvdelen af kandida-

terne fra uddannelsen ansat i biblioteks-sektoren, den anden halvdel får job i sta-ten eller i det private. Den profil har PerHasle ikke tænkt sig at ændre på.- Vi skal stadig have en stærk til-

knytning til bibliotekssektoren – ogsåforskningsmæssigt vil vi stadig være denuddannelse, der har den stærkeste profil iDanmark på det område. Vi havde faktisknogen betænkelighed ved at opgive ordet»bibliotek«. Men vi var nødt til at tageskridtet, for vi er ikke længere en profes-sionshøjskole - dog har vi fortsat en stærktilknytning til sektoren, siger Per Hasle.

kejser

Fakta• Navnet bliver Det Informationsvidenskabe-lige Akademi som forkortes IVA

• Det engelske navn bliver Danish School ofLibrary and Information Science

• Uddannelsen betegnes fremover uddannelsei informationsvidenskab og kulturformidling

• Kandidaterne fra uddannelsen uddannersig stadig til titlen bibliotekar db og cand.scient.bibl.

I forbindelse med årets IFLA konfe-rence i Göteborg afholdes flere satellit-konferencer rundt om i Norden.7.- 9. august er Aalborg og Nordjyl-

land i fokus, når IFLA’s sektioner for Re-ference & Information Services, Acade-mic & Rearch Libraries og Genealogy &Local History sammen med DanmarksBiblio-teksforening inviterer til konfe-rencen Next Generation Users – NextGeneration Services – Next GenerationInformation Professionals.Programmet veksler de to første dage

mellem biblioteks- og arkivbesøg ogindlæg om blandt andet slægtsforsk-ning på De Vestindiske Øer og bud påfremtidens biblioteker fra Danmark,Sverige og Australien.Konferencens tredje dag byder på

en studietur til biblioteker og arkiver i

Hjørring og Frederikshavn, før kursensættes mod Göteborg.Et program med internationale per-

spektiver og en flot profilering af danskbiblioteks- og arkivvæsen, hvor derogså er lagt vægt på det sociale samværog den faglige udveksling.Det er naturligvis muligt at deltage

selv om man ikke skal til Göteborg, såbenyt denne chance for at udveksle medinter-nationale kolleger.Læs mere om konferencen og tilmeld

dig inden den 15. juni på: http://www.dbf.dk/aalborg-preconference

hermann

IFLA-deltagere viaAalborg til GöteborgHvis danske forskere skal tvinges til at

lægge deres manuskripter gratis på net-tet, vil det betyde dødsstødet for flertalletaf de danske videnskabelige tidsskrifter,skriver formanden for Foreningen afDanske Videnskabsredaktører i en pres-semeddelelse.Det er anbefalingerne til implemente-

ring af Open Access i Danmark, der hargjort formand, Jørgen Burchardt bekym-ret.Han mener, at det er vigtigt, at der

udarbejdes en national strategi i sam-arbejde mellem forskere, fonde, biblio-tekarer og de videnskabelige udgivere,så de danske kvalitetstidsskrifter fortsatkan eksistere.Det er et udvalg under Styrelsen for

Bibliotek og Medier, der har udarbejdetanbefalingerne, der er blevet offentlig-gjort i maj 2010.Læs mere på www.bibliotekspressen.dk

lerche

Open Access krav kan lukkevidenskabelige forlag

4 bibliotekspressen 9 · 2010

Facebook har gjort det til brugernes egetansvar at beskytte egne oplysninger – ogderfor er indhold, som mange tidligereregnede med, at de kun delte med deresvenner, blevet offentligt for alle.Som reaktion er fire studerende fra

universitet i New York i gang med at ud-vikle et åbent alternativ til Facebook. Detskriver Politiken.dkProjektet, der bliver omtalt som en

slags anti-Facebook skal efter planenvære et frit programvareprojekt, hvorbrugerne sætter deres egne personligewebservere op.Det nye netværk har fået navnet

»Diaspora« som betyder »spredning affrø«.

kejser

Kan den almindelige dansker vedhæfte etdokument, gå på nettet og sende en sms?Den slags kompetencer er, hvad det så-kaldte it-barometer i fremtiden skal målebefolkningens it-kompetencer på. I hvertfald hvis det står til VidenskabsministerCharlotte Sahl-Madsen.Det er it-barometeret der står bag den

årlige rapport om danskerne it-færdighe-der – og her man kan læse, at 40 procentaf danskerne er, hvad der svarer til it-analfabeter.- Vi måler i dag på nogle hypoteser om,

hvad danskerne forestiller sig, de kan. Jegsynes, det er mere relevant at måle på,hvad danskerne reelt kan, og derfor vil jeglave barometeret om, så vi måler på denkonkrete anvendelse af it, siger CharlotteSahl-Madsen til Computerworld.Netop danskernes kunnen foran com-

puteren er yderst relevant for regeringens

målsætning om, at alle offentlige myndig-heder i 2012 skal kunne kontaktes digitalt.Der er mange penge at spare, hvis fleredanskere benytter sig af de muligheder,end tilfældet er i dag.Til spørgsmålet om, om det nytter noget

at lave målemetoden om, hvis man ønskeret andet resultat, siger ministeren til Com-puterworld.- Vi er da pænt på vej, når man ser

på, hvor meget danskerne i dag brugerinternettet og sms-beskederne. Det bety-der ikke, at jeg synes, at vi ikke skal væreyderligere ambitiøse, men jeg synes, at deter relevant at måle på det, danskerne reeltgør, og hvordan de reelt bruger it.

kejser

Minister: Danskerne er bedre til it end vi tror

Opbakning til Det Informationsvidenskabelige AkademiHvis årets kommende studenter skal over-tales til at søge ind på en biblioteksviden-skabelig uddannelse, så viser fokusgrup-peinterviews, at navnet Det Informations-videnskabelige Akademi er et godt valg.Bibliotekspressen har talt med flere

bibliotekarer, der tog deres uddannelse påskolen før den skiftede navn, som også sy-nes, at et navneskifte er en god ide. KasperBøgh, bibliotekar på DTU er en af dem.- Jeg synes det er ok. Det er højt svun-

get, og det er godt, hvis der også følgerindhold med. Men det redder ikke ud-dannelsens grundlæggende problemer.På den anden side kommer jeg også til atsavne navnet »Biblioteksskolen« – det eret ret hyggeligt navn, og det er der, jeg eruddannet.Thomas Elfing, formand for Privatgrup-

pen er også tilfreds med navnet.- Det er et godt og rammende navn. Jeg

hører til dem der godt kunne tænke sig, at

uddannelsen hed noget med »universitet«– men det er jo ikke en mulighed, når denhører under Kulturministeriet. Jeg synes,at navnet rammer faget bredt – også bib-liotekerne, fordi man fokuserer på kultur-formidlerdelen i uddannelsens betegnelse.Hovedbestyrelsesmedlem Line Frølich

mener også, at det nye navn er udmærket.- Men det kræver, at det bliver formid-

let, så folk ved, havd det står for.kejser og lerche

Biblioteksskolen testede sit nye navn:Det Informationsvidenskabelige Aka-demi og blandt andet de kommendestudenter svarede, at det var et navnde kunne lide. Nu er navnet godkendtog officielt, og efter sommerferien vildet vise sig om navnet allerede giveret øget optag i 2010. Bibliotekspres-sen har talt med flere bibliotekarer,der godt kan lide det nye navn, ogogså på Bibliotekspressen.dk rosesnavnet.Foto: Scanpix

Nyt facebook på vej


Hvemvedhvadder foregår i hovedetpå en 10-årig?

Bibliotekarerne skal være børns guide til de gode oplevelser

i digitaliseringens tidsalder. Og de skal skynde sig at komme i gang

– ellers kunne Anders Morgenthaler godt finde på at overtage opgaven.

Mød manden bag Palles Gavebod.

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKOB BOSERUP

Anders Morgenthaler kan godt forstå,hvis der er nogle bibliotekarer rundt om-kring, der er bange. Lige præcis i disseår, ændrer den måde, vi bruger og finderviden på sig markant. Det kræver, at vi-densarbejdere som bibliotekarer, opfindernye måder at agere på – og det kan væreangstprovokerende.- Der kommer hele tiden en ny dims som

gør, at viden bliver mere og mere grænse-løs. Du kan give en iPad til en lille drengi Afrika – og så har han adgang til heleverden. I princippet har skriften, som vikender den, nået sin evolutionære grænse –den kan ikke bredes mere ud, end det skeri øjeblikket. Det giver nye perspektiver påat være menneske. Og burde give nye per-spektiver på at være bibliotekar. Og det kanjeg godt forstå kan være pisse-skræmmen-de, siger Anders Morgenthaler.

Gennem de sidste to års samarbejdemedStyrelsen for Bibliotek ogMedier om PallesGavebod har han nået at tænke en del overbibliotekets og bibliotekarens rolle i sam-fundet.- Børn har uanedemængder af informati-

on til rådighed.Men ingen kan lære alt – oghvorfor er det så lige dårlige Youtube-vidoeraf skøre katte, som børnene sidder og kiggerpå, når der findes masser af seriøs, god ogdannende underholdning? Når jeg tænkerover demuligheder, jeg ville have haft, hvisjeg var barn i dag – du kan finde nogle afverdens bedste tegnere på Youtube og se de-res metoder. For dem, der er nysgerrige, fan-tasifulde og åbne for verden, giver det rigtigmangemuligheder. Men dem, der er bange,kanmåske blive endnumere bange. Derforer der brug for gode voksne, der tager stil-ling, siger AndersMorgenthaler.

find en sagDe gode voksne kunne meget vel værebibliotekarerne. Den gamle tanke om ob-jektivitet er sat ud af spillet i en tidsalder,hvor der er så meget at vælge imellem.- Hvorfor er der ikke en bibliotekar,

der gør det til sin sag at oversætte nogleaf de fantastiske foredrag, der ligger påted.com? Der er for eksempel en mand,der fortæller om, hvordan han har byg-get sin egen regnskov og masser af andet,som børn vil synes er vildt spændende.Men der er nogen, der skal gøre det – oghvis man ikke spiller med på den storebane, så må man finde sine små sagerrundt omkring og gøre en forskel ad denvej. Jeg mener grundlæggende, at du kanvære med til at skabe verden – eller dukan være en af dem, der bare følger med.De allerfleste mennesker har en hang til ▼


tryghed i sig. De stræber efter magelighedog en terrasse med aftensol, hvor de kanslappe af efter arbejdet. Men hvis du vilvære med til at skabe verden, så er det pis-sehårdt og pisseskræmmende – og der vilgaranteret være masser af mennesker dersiger, du tager fejl undervejs. Hvis manikke har lyst til at gå den vej, så synes jeg,at man skal lade være med at gå i vejen fordem, der gerne vil.

Biblioteket skal gøre det letDet er to år siden Copenhagen Bombayblev kontaktet af Styrelsen for Bibliotekog Medier, der gav firmaet opgaven at ud-vikle et fælles børnesite for Danmarks bib-lioteker. Sitet gik i luften i en demoversionden 26. marts i år.- Jeg sagde ja til opgaven, fordi jeg har

en basal interesse for dannelse. Og fordijeg mener, at bibliotekerne har en storopgave her. Men det kræver, at de rykkersig. Jeg var selv et biblioteksbarn og kompå biblioteket hver uge. Men jeg mødtealdrig en ven eller klassekammerat, ellerfik en guide som hjalp mig. Hvorfor skalbørn gå på biblioteket i dag? Næsten alt,de skal bruge, findes elektronisk. Vi harpasseret den første generation, der harkunnet downloade deres musik hele deresliv – første version af Napster blev lancereti 1996. Så hvis bibliotekerne ikke finderpå nogle meget gode grunde til at hivebørnene derhen, så står vi om få år meden vælgergeneration, der slet ikke kenderbibliotekerne – og hvor tror du, at de

gerne vil spare penge, når de skal stemmeførste gang?Men biblioteket skal oppe sig, hvis bør-

nene skal blive ved med at komme.- Biblioteket skal gøre det skidehamren-

de let at få adgang til viden. Systemet skallaves for brugerens skyld – ikke for biblio-tekets. Og så skal puljerne til download ogfysiske materialer lægges sammen. Bogener i forfald – man kan vælge at stritteimod, og man kan vælge på at se, hvordanvi kan bruge det faktum. Jeg tror virkeligpå, at hele biblioteksvæsnet i disse år stårog falder med, om man evner at vende sitfokus og gå helhjertet ind i den digitaletidsalder, siger Anders Morgenthaler.Han tror på, at biblioteket er de rigtige

til at formidle viden. Men der skal ryk-kes nogle linjer før kompetencerne er påplads.

– I øjeblikket er takterne der bare ikke.Hvis det ikke bliver biblioteket, der sættersig på at underholde børn, så bliver detbare nogle andre. Jeg kunne endda selvfinde på det. Det vil ikke være så svært formig at leje en hal med servere i Indien ogforhandle nogle rettigheder hjem, sigerAnders Morgenthaler.

fra bogskubber til formidlerBiblioteket står som formidler af videnover for store udfordringer. Digitaliserin-gen giver nye muligheder – og det kræver,at biblioteket tænker sig om.- Vi står over for et biblioteksvæsen der

skal sige til sig selv »hvorfor er vi her«?Bibliotekarerne skal væk fra at skubbe enlille vogn foran sig med bøger og ud ogvære formidlere på en helt anden måde,end vi ser det i dag. Jeg er måske fordoms-fuld, men jeg har en fornemmelse af, atmange bibliotekarer er kommet ind i fagetaf helt andre grunde end formidlerrollen.Man siger, at 40 procent af alle skolelærereegentlig ville have været kunstnere ellerskuespillere – det vil sige, at der i folke-skolen er en kæmpe masse af mennesker,der kan lide at performe hver eneste dag.Den lyst kunne bibliotekerne godt brugenoget af.Hvad angår arbejdet med Palles Gave-

bod, ser Anders Morgenthaler den nuvæ-rende demoversion som en begyndelse –

også selv om alle hans ideer ikke er blevettil noget.- Al diskussionen om Pissegratis og

navnet er fortid. Lige nu har jeg det sådan,at vi kunne have kaldt siden for »hat« –det er uden betydning, indholdet er detvigtigste. Demoversionen er den platform,som vi kan gå ind og udvikle på. Men enhjemmeside bliver jo aldrig færdig. Trorman det, har man fået forkert fat på det.En hjemmeside skal blive ved med at ud-vikle sig og nytænke sig selv, og sådan erdet også med Palles Gavebod.

i hovedet på en 10-årigMen hvor har Anders Morgenthaler selvtalentet for at underholde børn fra? Ogved han hvad der foregår i hovedet på en10-årig?- Pointen er, at det er der ingen, der

ved. Men jeg har noget infantilt i mig – ennysgerrighed og grænseløshed, der gør, atjeg synes, det er sjovt at blive ved med atudforske verden. Jeg kender ikke specieltmange børn, og jeg afprøver ikke mineideer på børn. Da jeg var lille, havde jegrigtig svært ved verden. Alle sagde, at jegskulle kunne alt muligt, hvis jeg skulleblive til noget. I dag kan jeg se, at noget afdet allervigtigste for mig har været at be-vare min nysgerrighed og fantasi. Hvis dukombinerer barnets evne til at spørge ogvære nysgerrig med en iværksættertrang– så er der ingen grænser for, hvor du kankomme hen.I øjeblikket er han i gang med at etab-

lere en fire-årig gymnasieuddannelse iHorsens, hvis fokus skal være visuelt ogkreativt.- Der er så mange akademikere, der

kommer ud fra universitet uden at kunnenoget som helst, du kan bruge i den vir-kelige verden. Det danske skolesystemfremmer simpelt hen ikke kreativitet ogdebatmiljø. Jeg vil hellere ansætte en, derhar siddet og tegnet på sit værelse i fire årend en akademiker, som ikke har tænkt enselvstændig tanke. Man er nødt til at vide,hvordan verden hænger sammen, ellershar man intet at tilbyde. n

[email protected]

Du kan være med til at skabe verden – eller du kanvære en af dem, der bare følger med


Axiell Bibliotek A/SStamholmen 157 4. th · 2650 Hvidovre

tlf. 3338 2525 · [email protected]

Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor somhelst fordybe sig i bibliotekets skatte.

Samle bøger, musik og film i egne virtuelle biblioteker, skriveartikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, deleinteresser og meget, meget mere.

Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af DanskernesDigitale Bibliotek – og brugerne inspireres og involveres døgnetrundt.

Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskelligekilder.

Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre deinteressante og tit overraskende fund - på både biblioteket,arkivet og museet.

Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nyespændende virtuelle verden!

Kontakt os – så fortæller vi mere.

Dyk ned i detvirtuelle bibliotek

Palle erobrer børnebibliotekerne...(lige om lidt)

Palles Gavebod går med sine

skæve figurer og obskure humor

rent ind hos børn i målgruppen.

Til gengæld kniber det for

børnebibliotekarerne med at få tid

nok til at skabe indhold til sitet.

Bibliotekscheferne står over for en

prioriteringsopgave, hvis sitet skal

blive en succes.

tekst: TANIA KEJSER

illustrationer: COPENHAGEN BOMBAY

Bibliotekernes nye børnesite, Palles Gave-bod, beror i høj grad på godt 80 børnebib-liotekarer, som skal levere indhold til sitet.Men det kan være svært at få tid til at

udvikle indhold, når man som børnebib-liotekar har mange andre opgaver på sit

bibliotek. Det oplever Susanne Hankel fraGuldborgsund Bibliotekerne. Hun er re-daktør for musik-redaktionsgruppen, derbestår af fem medlemmer.- Det er spændende at være med til så

stor en opgave – men også lidt frustreren-de. Vi er ikke så mange i vores gruppe, ogvi har ikke tid til at lave indholdet så godt,som vi gerne ville. Det kan godt væresvært at vinde gehør for, at det er PallesGavebod, jeg skal brugemin tid på – og ikke deandre opgaver, sombiblioteket jo ogsåhar, siger SusanneHankel.I begyn-

delsen blevarbejdet iredaktions-gruppernevurderet til atfylde fire timer omugen.- Men da var der ikke

nok, der meldte sig.Derfor blev det meldt ud,at man ikke behøvedebruge så lang tid. Pro-blemet er bare, at hvisvi skal gøre det her or-dentligt, så kræver detaltså noget tid, siger Susanne Hankel.Netop den knappe tid gør, at Susanne

Hankels redaktionsgruppe er nødt til atdroppe et ellers planlagt tiltag om at tagetil danmarksmesterskaberne i børnerap.

Den slags bliver der slet ikke tid til – ogspørgsmålet er, om der vil blive det i frem-tiden.

Husk cheferneDet er firmaet Copenhagen Bombay, derhar udviklet teknikken bag og designet afPalles Gavebod. Her har redaktør KlausStøvring en tæt kontakt til redaktions-medlemmerne – og han kan godt genken-

de tendensen til, at det kanvære svært for redaktions-medlemmerne at få lov tilat bruge bibliotekets dy-rebare tid til at udvikle et

site, der skal brugesaf hele landet.

- Det er sole-klart, at det ersådan. Sitet skalbevise sit værd,

før lederne prio-riterer det. Det håber

jeg meget på kommermed tiden, siger KlausStøvring.

I Bibliotekscheffor-eningen har næstfor-mand Britta Bitschværet med i styregrup-

pen for Palles Gavebod frabegyndelsen. Hun har netop bedt Styrelsenfor Bibliotek og Medier om at opprioriterebibliotekscheferne, når nyt om Palles Gave-bod bliver kommunikeret ud.- Det er så vigtigt at huske biblioteks-

cheferne i det her – de skal holdes op på,

Ni redaktionerPalles Gavebods indhold skabes i høj grad afgodt 80 børnebibliotekarer.Bibliotekarerne er fordelt over ni redaktioner,som hver har ansvaret for et fagområde som foreksempel spil, bøger eller musik.


at Palles Gavebod er et vigtigt projekt, ogat de medarbejdere, der er engageret i ar-bejdet, skal have tid til at lave det. Derforhar vi fået lovning på, at alle biblioteks-chefer fremover får et brev, når der er nytom sitet, siger Britta Bitsch.

Gavebodens kunder er tilfredseÈt er baggrunden og arbejdet med sitet.Noget helt andet er brugerne. Her erder kontant afregning – hvis ikke Pal-les Gavebod bliver opdateret jævnligt, såkommer brugerne ikke tilbage. Og det vilvære ærgerligt, for som udgangspunkt harCopenhagen Bombay skabt et produkt,der rammer rent ind hos målgruppen. Detviser en rapport, som er produceret forStyrelsen for Bibliotek og Medier. Her harforsker Stine Liv Johansen fra DanmarksPædagogiske Universitet stået for fokus-gruppeinterviews med børn i en tredje- ogfemteklasse.- De var meget glade for sitet. De opfat-

tede det som relevant og som et sted, deropfylder et behov, de ikke vidste, at dehavde, fortæller Stine Liv Johansen.Selv om Palles Gavebod endnu kun fin-

des i en demoversion, der ikke er fuldt ud-viklet, kunne børnene sagtens se formåletmed sitet.- Det drejer sig om børn, der hører, læ-

ser, oplever og bruger sociale medier. Derhar Palles Gavebod ram helt rigtigt. Suc-cesen vil afhænge meget af, om nok børnkommer til at bruge sitet, fordi det netopogså er det sociale aspekt, der fylder. Bør-nene kan anbefale bøger og rate forskelligt

”Det kan godt være svært at vinde gehør for,at det er Palles Gavebod, jeg skal bruge min tid

på – og ikke de andre opgaver, sombiblioteket jo også har.”

Susanne Hankel,

børnebibliotekar i Guldborgsund

▼


indhold – og det kræver naturligvis, at derkommer en del brugere, siger Stine LivJohansen.De eneste negative takter, der lyder fra

nogle af børnene i fokusgruppen er bru-gen af bandeord.- Især de søde piger havde det svært

med, at figurerne bander. Og det skal mantage alvorligt, siger Stine Liv Johansen.Børnene i fokusgruppen er næsten alle

ivrige læsere og brugere af skolebibliote-ket. Derfor kunne Palles Gavebod få me-get godt ud af at samarbejde på tværs afsektorer, vurderer forskeren.

Teknikken drillerIndtil august ligger Palles Gavebod somen demoversion, der fortsat bliver udvik-let. Sitet er forsinket – og det skyldes, atStyrelsen for Bibliotek og Medier sammenmed DBC havde glemt at tage højde for, atmange biblioteker har egne systemer foreksempelvis udlån og bestillinger. Dissesystemer skal spille sammen med PallesGavebod, og det kræver, at CopenhagenBombay laver mange flere tekniske løs-ninger, end man i første omgang regnedemed. Derfor kan brugerne i øjeblikketikke bestille eller låne materialer via gave-boden.På flere biblioteker er børnebiblioteka-

rerne irriterede over at skulle gøre reklamefor et produkt, der ikke er helt godt nok.Men hos Copenhagen Bombay har mansine grunde til at lancere sitet, før al tek-nikken er på plads.- Baggrunden er, at der er så meget, der

er færdigt, og sagtens kan bruges. Redak-tørerne lægger løbende nyt på deres sider,og børnene kan få masser ud af det. Forredaktørerne betyder det desuden, at dehar et åbent rum at lege i, hvor tilbage-meldingerne kommer prompte. Det er enstor fordel, forklarer Klaus Støvring fraCopenhagen Bombay. n

[email protected]

Sådan gør de andreDer er stor forskel på hvordan børnebibliotekerne har taget Palles Gavebod til sig. Bibliotekspressenhar spurgt fem tilfældigt udvalgte børnebibliotekarer om, hvordan deres bibliotek samarbejder medgaveboden.

Hanne Trøstrop, Aabenraa Bibliotek- Vi er ikke helt færdige med at finde ud af, hvordan vi vil bruge Palles Gavebod, men vi vil helt klartprioritere det. Figurerne er sjove, og jeg kan sagtens se for mig, at vi kan bruge det til noget godt. Tilgengæld betyder det også noget for os, at sitet kun ligger i en demoversion – derfor, og fordi vi mangleren børnebibliotekar, er vi ikke kommet så langt endnu. Vi har dog sat stande op, så gaveboden er synligi biblioteket.

Malene Køhler-Johansen, Ringsted Bibliotek- Vi har ikke en fornemmelse af, at børnene bruger Palles Gavebod. Her på biblioteket har vi valgt atvente med at prioritere sitet til august, hvor det ligger i sin færdige udgave. Derfor går vi hellerikke med de T-shirts, der er delt ud. Vi vil ikke bruge så meget krudt på det, før sitet findes i en ordent-lig version.

Jim Højbjerg Berg, børnebibliotekar på Vejle Bibliotek- Jeg er meget positiv over for Palles Gavebod og glæder mig til, at samarbejdet mellem sitet, Ramasjangog bibliotekerne bliver endnu mere tæt. Vi har gjort reklame for gaveboden over for 25 skoleklasser, somvi har haft herinde, da der var agenttema, og har fået gode reaktioner på det. At sitet er lanceret som endemoversion har gjort, at vi har ventet med at drosle ned på vores egne løsninger – vi har en ret udbyg-get hjemmeside for vores børnebibliotek. Men jeg tror ikke, at der skal skrues på så mange knapper, førdet her bliver rigtig godt.

Helle Markussen, Holbæk Bibliotek- Vi bruger sitet, når vi har biblioteksorientering for skoleklasser, og vi laver udstillinger i forbindelsemed temaerne. Vi har fået gang i siden stille og roligt, og lavede ikke det store brag, da demoversionengik i luften – det venter vi med til august. Jeg er med i en af temaredaktionerne, og synes, at der er ble-vet lavet et rigtig godt arbejde med gaveboden – resultatet er vildt fedt, og kommunikationen har væretgod med nyhedsbreve og så videre.


Spilogmedier*dk

Find det hele på:

Spilogmedier.dk

- vi formidler viden

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]

Nu kan brugerne downlånecomputerspil og pc-programmerfra biblioteket

Tilmeld jerSpilogmedierdownlån nu

Spilogmedier.dk er en ny service, der gør detmuligt for jeres brugere at læse anmeldelser& nyheder om spil og downlåne computerspil og pc-programmer til børn og voksne.

Alt hvad brugeren behøver for at downlåne er brugernummer og pinkode til biblioteket.Så kan brugerne spille derhjemme. Lige når det passer dem.

Spilogmedier.dk er et samarbejdemellem bibliotekerne i Frederiksberg, Vejle,Roskilde, Herning, Odense ogDBC.

Spilogmedieri Rabatten

på DR1 i august

Vær klarTilmeld jer nu!


Debat

Fra bibliotekspressen.dkKommentar til læserbrevet»Bibliotekerne og krigen« bragt iBibliotekspressen nr.6,2010

Bibliotekaren og krigeneTak til Pierre Evald for i Bibliotekspres-sen nr. 6, 2010 at tage emnet bibliote-kernes rolle i krigstid op til debat. Jeger ikke den rette til at gøre mig klog på,hvad bibliotekerne bør og ikke bør –ifølge højesteret har jeg nemlig ingenretlig interesse i om fx krigen i Irakvar grundlovsstridig eller ej – jeg harsimpelthen som almindelig dansk stats-borger ifølge landsret og højesteret ikke”søgsmålskompetence”.Til trods for at Danmark ved sin

deltagelse i den folkeretligt set åbenlystulovlige angrebskrig er medskyldig itusindvis af dræbte, torturerede, lem-læstede og fordrevne irakiske borgere- til trods for, at det næppe kan undrehvis en del af disse mennesker og deresslægtninge i generationer fremover medhistorisk set overvældende sandsynlig-hed vil føle det legitimt at søge hævnenpå tilfældige ”danskere” som danskerehævnede sig på ”tyskere” – til trods fordette, så har domstole dømt mig og der-med, via dommens tekst, enhver andenalmindelig dansk statsborger uden retliginteresse.Mit liv vil for altid vil være ændret

på grund af, at et snævert, i mine øjneumodent og demokratisk dårligt in-tegreret, folketingsflertal ville krigen,drabene og lemlæstelserne. Ville krigen,uanset hvad mere modne demokratieromkring os nåede frem til. Domstolenekunne have sikret Danmark som demo-kratisk retsstat – men domstolene …det var en middelalder-farce at opleve.Retsagen har for mig som bibliotekar

været en øjenåbner. For at hjælpe jour-nalisterne som søgte den bedste fortolk-ning har jeg som borger søgt aktindsigti et ministerium besat af højtlønnedeog højtuddannede – og de har væreten skamplet på demokratiet i deressagsbehandling. Disse offentligt ansatteer naturligvis integreret i det danske

samfund - men i det demokratiske sam-fund? Nej.Som bibliotekar har det været en

øjenåbner at man ikke kan få adgang tiloffentlig information – at se den lov-pligtige adgang blive forhindret – tilsy-neladende åbenlyst politisk forhindret.Det har været hårdt som bibliotekar atskulle fortælle danske borgere - at detoffentlige, som jeg er en del af, nægterat udlevere den information, som bor-gerne ifølge landets love har krav på.Siger jeg, Danmark på dette punkt harkarakter af bananrepublik? - - Vurderetefter mine oplevelser: ja.Danske biblioteker er nødvendige

organisationer for mange mennesker idele af deres liv – de er gode elementer isamfundet. Lad os stoppe bedømmelsender. Bibliotekerne har i dag intet over-skud til andet end at fokusere indad.Lad mig eksemplificere fra en artikel iDanmarks Biblioteker nr. 3 2010.05.14,side 8-9.”… Vagn Ytte Larsen indledte glad sin

fremadrettede beretning. Han noterede,at ”Årsmødedeltagelsen vidner om, at vii Danmarks Biblioteksforening er aktu-elle, og at der er brug for at stå sammen,når vi skal kæmpe for vores fælles sag –bibliotekerne!”Udtalelsen er et symptom: et symp-

tom på, at bibliotekerne i disse år pri-mært kæmper deres egen sag – ikkeandres.Bibliotekerne tilpasser sig i disse år forat legitimere sig og fastholde budget-ter – og vi snakker tilpasning for enhverpris:”Nu stiller vi spørgsmålet: Hvad skal

vi med biblioteker? […] vi skal blivemeget bedre til at finde ud af, hvad deefterspørger og forventer.”Bibliotekerne sidder, i forhold til de-

mokratisk faciliteringskompetence - ien sump forårsaget af mange års mang-lende rettidig omhu. Bibliotekerne sid-der i samme situation som uddannel-sessystemet gør i forhold facilitering afstuderendes informationskompetence,som det glimrende beskrives i debatop-

lægget ’Informationskompetence i gym-nasiet’ af Claus Holm m.fl., side 10.”Dumhedsforklaringen er, at vi ikke

har taget den nye digitale basisfærdig-hed tilstrækkeligt alvorligt. Det vil sige,at det samlede uddannelsessystem –naivt og dumt – har troet, at den blottetilstedeværelse og anvendelse af it i sigselv kvalificerede brugen af den. Det,ved vi nu, er ikke tilfældet.”Af samme grund spiller bibliotekerne

i dag ingen større betydning i forholdtil demokratiudvikling ud over det lov-bestemte – basisfærdighederne er ikketil stede.

Kalle Nielsen, 14.maj.

Kommentarer til nyheden»Minister: Danskerne erbedre til it end vi tror« lagt påhjemmesiden 7.maj

Må give konen ret, det er ikke rigtigtat så mange er så ringe til it. Nogle ermen ikke 40% Det er skudt helt henover hovedet. Og kan mennesker meden baggrund på DB mon udtale sig omdette emne. Næ, deres it kundskaber ertemmelig begrænsede.

Thomas Pedersen, 10.maj

IT eller EDB kunnen er langt ringereend man ønsker og derfor tror. Men Ikan jo spørge jer selv om i har en

Digital Signatur1.Har i nogensinde udskiftet den Di-2.gitale Signatur?Har I opgraderet jeres styresystem3.fra version x til version y?Hvordan bekæmper man virus?4.

og sådan kan man blive ved. Der er ikkeret mange der slipper igennem her.

Ole S.D. Hansen, 13.maj


Hvem tager søndagsaviserne ind?De selvbetjente biblioteker

står over for mange konkrete

udfordringer. Hvem tager for

eksempel søndagsaviserne ind fra

postkassen? Og hvordan formidler

man de gode bøger til lånerne?

Et netværk af biblioteker med

selvbetjening mødes til juni for at

lære af hinandens gode løsninger.

af TANIA KEJSER

I den lille by Gram i Sønderjylland harborgerne siden årsskiftet kunnet læsederes søndagsavis på biblioteket. Med ind-førelsen af det selvbetjente bibliotek er åb-ningstiden nemlig mere end fordoblet fra32 timer om ugen til 71 timer. I de ekstratimer er der ikke nogen bibliotekar, og detgiver nogle udfordringer, som et netværkaf biblioteker med selvbetjening nu skalmødes og snakke om. Netværksmødetden 8. juni er nummer to i rækken, hvordet første blev holdt i september 2009.Her var Christine Strange, der er leder afGram Bibliotek, en af initiativtagerne.- På vores første møde stod vi alle over

for at skulle i gang med selvbetjeningen,og der var mange spørgsmål, som vi ikkekunne svare på endnu. Nu hvor vi mødesigen, har vi været i gang i noget tid, ogkan bruge netværket til helt konkrete pro-blemstillinger, fortæller Christine Strange.

Er der stadig brug for bibliotekaren?Generelt er en konsekvens af de selvbe-tjente biblioteker, at udlånstallet og be-søgstallet stiger. Men man er opmærksom

på, at målet ikke skal være at overflødig-gøre bibliotekaren.- Her hos os er udlånet gået op med 21

procent. Til gengæld oplever jeg, at vi harvirkelig travlt, når vi har åbent med betje-ning. Rigtig mange af dem der kommer,har brug for vores hjælp, siger ChristineStrange.På Gram Bibliotek har selvbetjeningen

frigivet ressourcer til andre opgaver.- Jeg synes, det er superfint, at de bruge-

re, der har bestilt en bog hjem, kan kom-me og hente den uden for den selvbetjenteåbningstid. Til gengæld kan vi bruge vorestid på at lave mere kultur på biblioteket,fortæller Christine Strange.23 selvbetjente biblioteker er med i

netværket. På mødet den 8. juni er derforskellige problemstillinger på dagsorde-nen. Hvordan forholder biblioteket sig foreksempel til børn, der går alene på biblio-teket, når der ikke er personale? Hvordaner erfaringerne med uro og hærværk? Oghvordan får man klaret formidlingsopga-ven, når der ikke er nogen bibliotekar?- Der er rigtig meget, vi kan lære af

hinanden, og vi er gode til at bruge hin-andens ideer. For eksempel har Århus ligelavet et reglement for deres selvbetjentebiblioteker, som har været gennem byrå-det. Det er ganske udmærket, og det kanjeg fint lade mig inspirere af, når vi skallave vores. Sådan er der rigtig meget, hvorvi kan genbruge hinandens gode løsnin-ger, siger Christine Strange.

Tyveri og sikringSelv om bibliotekerne lader sig inspirereaf hinanden, er der allerede nu mange for-skellige måder at lave selvbetjening på.- I én kommune har man ikke engang

tyverisikring på bøgerne, andre kørermed videoovervågning, og nogle stedermå man kun komme i de betjeningsløseåbningstider, når man er blevet 17 år. Detbliver spændende at høre, hvilke erfarin-

ger folk har fået med de forskellige løsnin-ger, siger Christine Strange.Generelt er tendensen, at brugerne op-

fører sig eksemplarisk, når biblioteksrum-met bliver lukket op.- Jeg har ikke hørt om nogen problemer

med hærværk eller tyveri. Det virker somom, brugerne gerne vil være med til atpasse på deres bibliotek, fordi det er etsted, de er glade for at komme. Her hos oshar vi for eksempel allieret os med bru-gerne, så det er dem, der lægger søndags-avisen ind på biblioteket, siger ChristineStrange. n

[email protected]

Læs mere om selvbetjening på side 25

Vær med inetværketDer er 23 biblioteker med i det netværk, dermødes og udvikler på de selvbetjente bibliote-ker. Er dit bibliotek ved at indføre selvbetjentefilialer, og vil I gerne være med i netværket, såkontakt Christine Strange på telefon 74 34 77 40eller på mail [email protected] eller Tove Kirkfra Egtved Bibliotekerne på 76 43 55 22 eller påmail [email protected]

DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

»Jeg valgte at blive fagjournalist fordi jeg savnede udfordringer. Det var et spørgsmål omat udleve en gammel drøm og ambitioner om at udviklemig fagligt. Og så tog fagjournalistuddannelsen kun et år, og derfor virkede det overskueligt at sætte sig på skolebænken igen.Henrik elling 33 år Folkeskolelærer og Fagjournalist.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?som fagjournalist lærer du at omsætte din egen fagligeviden til kvalificeret journalistik og formidle sværttilgængeligt stof til forskelligemålgrupper. Det giverdigmulighed for enten at bestride nye funktioner idit nuværende job eller få nyt job, typisk som fagligformidler eller informationsmedarbejder. som færdig-uddannet fagjournalist kan du blivemedlem af Danskjournalistforbund og derved få ret til et pressekort.

Undervisning på fuld- eller deltidDu kan tage fagjournalistuddannelsen på fuldtid pået år eller på deltid over 2½ år. På fuld tid udbydesuddannelsen både i århus og købehavn. studiet pådeltid vekslermellem århus og københavn. Der erstudiestart i august.

Hvem kan søge fagjournalistuddannelsen?allemed en mellemlang eller lang videregåendeuddannelse (mindst tre års varighed) ogmindstto års erhvervserfaring inden for deres fag.

Hvordan søger du?send en motiveret ansøgning til [email protected] 21. juni.

Mere informationlæsmere om uddannelsen, priser og hvordan du søgerpå journalisthojskolen.dk

Fagjournalist – DiPlomuDDannelse i journalistik

bLIv JOURNALIST på ET åR!

UpDATEXXXDANMARKSXMEDIE-XOGXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

København er på forkantmed fremtiden

Siden årsskiftet har bibliotekerne i København arbejdet under en ny struktur. Ledelseshierarkiet

er fladet ud – og det giver plads til meget mere selvbestemmelse. Fem lokalbiblioteker er

flyttet sammen med bydelens kulturhus – og på den måde tager København forskud

på anbefalingerne i Carina-Rapporten. Bibliotekspressen tager temperaturen på strukturen

fem måneder efter den blev født. Følg med på besøg hos to af de nybagte kulturhus-

bibliotekssamarbejder. Og kig ind på Hovedbiblioteket, der i fremtiden får en nyidentitet.

Foto: Jakob Boserup

▼


Gammel tysk punk og queer-performance på biblioteket

Der er rum til lidt af hvert i

biblioteket og kulturhuset på

Vesterbro i København. I kælderen

optræder undergrundskunstnere

i en dunst af cement. På tredje

sal mødes vesterbroere med

kunstneriske ambitioner over

malerpaletten.

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKOB BOSERuP

Biblioteket skal afspejle sin bydel. Ve-sterbro er måske en af de mest brogedeaf slagsen i Danmark. Side om side bor

hippe storbyfamilier med økotøj og chri-stianiacykler, indvandrerfamilier medkvinder i store gevandter og tørklæder –og selvfølgelig narkomanerne, som endnuikke er blevet skræmt væk af byfornyelsen.Biblioteket og kulturhuset skal rummedem alle – siden januar som en samlet or-ganisation ved navn Kulturanstalten.Mette Høxbro har været ansat som leder

siden oktober. Hun kommer fra en stillingsom chef for Nørrebro Bibliotek og Med-borgercenter.- Carina-rapportens perspektiver på

de her samarbejder, er spændende. Jegoplever, at det giver mulighed for storfleksibilitet, når de to institutioner smel-ter sammen. Biblioteket er jo for alle,hvor kulturhuse nok har været lidt meresekteriske i manges øjne. Når vi er undersamme hat giver det mulighed for at åbneop for et helt nyt flow af mennesker, sigerMette Høxbro.

Inviter dem på biblioteketKulturanstaltens medarbejdere er netop igang med at kortlægge, hvilke andre sam-arbejdspartnere, de kan invitere ind påKulturanstalten.- Det skal stadig være muligt at komme

ind og låne en bog uden at blive krops-tacklet af en gøgler. Men det betyder ikke,at vi ikke også skal lave noget for dem, dergerne vil kulturen og arrangementerne. Påden bane har vi rigtig mange konkurren-ter – og i min optik er det ikke biblioteket,der skal levere indholdet. Vi skal derimodinvitere de unge og dygtige herind og til-byde dem nogle rammer. Først dér bliverdet rigtig godt, siger Mette Høxbro.Her kommer det nye skæbnefællesskab

med kulturhuset rigtig til sin ret. I bygnin-gens kælder findes arrangementslokaletBasement. Det eneste lys her stammer franøgne neonlysrør. Dunsten af cement erpåtrængende, og de rå, grå vægge lægger

Inviter de unge og undergrundsagtige ind på biblioteker og kulturhuse - så sker der noget. Det mener Mette Høxbro, leder af Kulturanstalten på Vesterbro.


op til undergrund og subkultur. Her harfor nylig været besøg af en gammel tyskpunkmusiker, Mon Amour, der har væretqueer-peformance og eksperimenterendelyd-teater.- Mængden af raves og sindssyge ekspe-

rimenter, der er foregået her, er utallige.Det viser, hvad biblioteket får med i købetmed den her sammenlægning - nemlig etmeget bredere sigte. Og det kræver en heltny måde at tænke på. Det anarki der her-sker i undergrundskulturen kombineret

med bibliotekets evne til systematik er retspændende, siger Mette Høxbro.

Centralt og nedslidtFra kælderens dyb bevæger hun sig op påtredje sal. Her skinner en fredelig maj-solind ad vinduet ud mod Enghave Plads.I det lille lokale er seks kvinder i gangmed at male portrætter. De er tilmeldt etkursus på kulturhuset, og man kan se påderes arbejde, at de er dygtige.- Da jeg blev chef her jokede jeg lidt

med, at nu kunne jeg begynde til keramik.Men da jeg så fandt ud af, at mange påkurset er akademiuddannede og toppro-fessionelle, kunne jeg godt droppe tankenom mine små pølseaskebægre, grinerMette Høxbro.Som nabo til spillestedet VEGA og lige

ved Enghave Plads kan man næsten ikkespørge efter en mere central placering.Men huset er bygget i 1930 af KøbenhavnsKommune. Og lokalerne lever ikke optil det, som et bibliotek og kulturhus skalkunne i dag.- Vi har masser af brugere til både bib-

lioteket og kulturhuset. Og begge dele ergode og velfungerende og fulde af liv. Tilgengæld har vi nogle udfordringer i for-hold til bygningerne. De er nedslidte ogtrænger i den grad til en kærlig hånd. Atman skal op på tredje sal for at komme tilkulturhuset, signalerer ikke ligefrem, ather er åbent for alle. Og det kan godt være

svært at finde løsningen på det her påadressen, siger Mette Høxbro, Hun håberpå, at Københavns Kommunes politikerekigger med et venligt øje til Vesterbro, nårbudgettet skal lægges til oktober. I øjeblik-ket bliver der hvisket om løsninger som atflytte bibliotek og kulturhus til Kødbyen– men intet er sikkert og intet er lagt fast.Derfor arbejder Mette Høxbro og hendesmedarbejdere med de rammer, de har.- Vi er blandt andet i gang med at finde

ud af, hvordan vi får de unge ind på bib-lioteket. Vi har rigtig godt fat i børnene ogde gængse biblioteksbrugere, men mang-ler teenagerne. Derfor planlægger vi etlæringscenter og et rum, hvor de unge kanfå lov at være kreative, fortæller hun. n

[email protected]

”Det skal stadig være muligt at komme ind og låneen bog uden at blive kropstacklet af en gøgler.”

Mette Høxbro, leder af Vesterbro

bibliotek og kulturhus

AnbefalingUdvalget anbefaler, at biblioteket arbejdersystematisk med at etablere forpligtendepartnerskaber til at skabe en mangfoldighedaf tilbud på tværs af den offentlige sektor,erhvervslivet og civilsamfundet.

Sådan står der i rapporten »Folkebiblioteket iVidensamfundet«. I København har man sidenårsskiftet fået ny struktur, hvor fem lokalebiblioteker er lagt sammen med bydelenskulturhus.

KulturanstaltenKulturanstalten består af tre institutioner:Kulturhuset Vesterbro, Vesterbro Bibliotek ogSydhavnens Bibliotek. De tre blev ved årsskif-tet lagt sammen til én organisatorisk enhed.Hvor de to første har til huse i samme bygning,ligger Sydhavnens Bibliotek i KøbenhavnsSydhavn, og har et praktisk samarbejde medKulturhuset Karensminde.Det samlede budget ligger lige under 20

millioner kroner for hele Kulturanstalten.Besøgstallet er på 600.000 på årsbasis, biblio-tekernes besøgstal er på 100.000 (sydhavnensbibliotek) og 200.000 besøgende på Vester-bro. udlånstallet på Vesterbro er ca. 350.000.Det beskedne antal besøg på bibliotekettilskriver Mette Høxbro de temmelig nedslidteforhold, biblioteket lever under.

▼

Indgangen til Kulturanstalen på Vesterbro.


Hovedbibliotekmed ny identitetKøbenhavns Hovedbibliotek

bevæger sig væk fra en

ultrafaglig profil mod en blødere

kant. Medarbejderne skal ikke

længere være specialister, men

generalister – til gengæld bliver

der mere medbestemmelse under

den nye struktur. Og så skal

Hovedbibliotekets rolle til debat,

nu hvor byens lokale biblioteker får

en stærk kulturel profil.

af TANIA KEJSER

Klokken er 10 fredag formiddag i Kry-stalgade midt i København. Køen afstuderende foran Hovedbiblioteket er sålang, at den breder sig ud på vejen. Dadørene åbner, myldrer de ind, kampenom læsepladserne er i gang.- Sådan er det hver morgen. Det er

dejligt med de studerende, de giver livtil huset. Men vi kunne godt tænke os at

give dem nogle bedre forhold at arbejdeunder. Pladsen er meget presset her ihuset, siger Birthe Stuhr, tillidsrepræ-sentant, og ansat på 33. år på Hovedbib-lioteket. Hun og husets anden tillidsre-præsentant, Alice Nymand er sammenmed resten af personalet i fuld gang medat tænke visioner og ønsker for deresarbejdsplads. Bibliotekerne i Københavnhar siden årsskiftet fået ny struktur, ogdet ændrer også Hovedbibliotekets rolle ihovedstadens biblioteksfællesskab.Netop manglen på plads er et tilbage-

vendende samtaleemne. Selv tror perso-nalet på Hovedbiblioteket, at planerneom at bygge et nyt bibliotek er skrinlagt.Og med mange års nedskæringer på per-sonalet er der brug for nye løsninger, såde studerende og andre brugere i højeregrad kan betjene sig selv.- For bare tre år siden var vi 12 på vagt

af gangen, i dag er vi kun seks. Det gør,at vi har kortere tid til den enkelte ogslet ikke kan gå så meget i dybden medvores hjælp. Desuden bevæger vi os vækfra at være meget fagspecifikke til at blivegeneralister. Når vi er så få, skal vi kunnehjælpe flere med mere, siger Birthe Stuhr.

Fra specialist til generalistHovedbiblioteket har i mange år ståetfor at have en udpræget faglig profil.Den bliver der slækket på nu. Tiden,

hvor bibliotekarerne kunne fordybe sig inetop deres fagområder, er forbi. Det kangodt gøre ondt, når man som bibliotekarhar lagt meget sjæl i at kunne betjenebrugerne dybt professionelt. Men de totillidsrepræsentanter er klar over, at tidener en anden i dag.- Når samfundet ikke har pengene til

at betale for den slags bibliotek, vi synes,er det bedste, nytter det ikke noget atgræde over det. Vi er allerede videre, ogvi møder stor lydhørhed over for per-sonalets visioner og ideer. Vi har netophaft et visionsseminar, som ledelsen skalfølge op på, og de næste år kommer vitil at beskæftige os meget med, hvad Ho-vedbiblioteket egentlig skal kunne, sigerAlice Nymand.En del af planerne for Hovedbiblioteket

handler om mere hjælp til selvhjælp. Destuderende og andre brugere skal havebedre adgang til bibliotekets databaser,og der skal udvikles systemer, så det ernemt for en bruger selv at finde frem tilsit materiale.- Vi håber på at få overbevist politi-

kerne i Kultur og Fritidsudvalget om, atHovedbiblioteket skal moderniseres, såvi bygningsmæssigt og indholdsmæssigtlever op til nutidige standarder. Det vilifølge beregninger koste omkring 100millioner. I første omgang har vi fået timillioner kroner, og nu har vi et arkitekt-

Metroen kører hvert andet minut fra Vanløse Station, som ligger lige ved Kulturstationen. Rummene - også de udendørs - skal stadig udvikles. Her er det Vanløse Kulturstations store terrasse, der har store muligheder


tMere kultur påVanløse Bibliotek

Tidligere arbejdede de sammen.

Nu er de blevet kolleger. I Vanløse

arbejder chef og medarbejdere

på at skabe en ny identitet som

bibliotek og kulturhus under samme

hat i »Kulturstationen«.

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKOB BOSERuP

Swwwhhhhh. Hvert andetminut stopperen metro ud for Kulturstationen i Van-løse. Placeringen lige ved stationen ogJernbane Allé, Vanløses travle hovedga-de, gør sammensmeltningen af kulturhusog bibliotek til et sted, der er nemt lige

at smutte forbi. Og det er, hvad Vanløsesbeboere gør. Årligt lægger 350.000 be-søgende deres tid i enten kulturhus ellerbibliotek – og i øjeblikket vokser talletstøt. Selv tror Ole Jensen, der er leder afKulturstationen, at folk kan mærke densynergieffekt der er i gang med at opstå,nu hvor kulturhus og bibliotek er kom-met under samme hat.- Tidligere arbejdede vi sammen. Nu

er vi i gang med at finde de steder, hvorvi kan udnytte, at vi er blevet til én virk-somhed, siger han begejstret for udsigtentil de muligheder, sammenlægningengiver.Lige nu er det mest Thomas Kluges

gennembrudsbillede i opgangen til bibli-oteket, der signalerer, at her er mere endbibliotek på programmet. Det skal derlaves om på. Kulturen skal ind i biblio-teket, og man skal kunne se, at de 3.000

firma på, som skal komme med et oplæg,siger Birthe Stuhr.

Ny struktur – mere medbestemmelsePå mange måder står Hovedbiblioteketmidt i store forandringer. Den 1. junistarter bibliotekets nye leder, Jens SteenAndersen. Han afløser Pernille Schaltz,der forlod posten før jul. Sammen medlederskiftet skal Hovedbiblioteket for alvortil at forholde sig til en ny, mindre hierar-kisk struktur.- Den nye struktur betyder, at biblio-

tekerne er blevet ligestillede, og ledelses-mæssigt hører til lige under direktionen iKultur- og Fritidsforvaltningen. Det giverdet enkelte bibliotek meget mere frihed,og medarbejderne mere medbestemmelse.Vi glæder os til samarbejdet med JensSteen Andersen, for vi kender ham somen bestemt, men lydhør leder, og tror, atdet bliver rigtig godt. I det hele taget erher en rigtig god stemning, siger AliceNymand. n

[email protected]

▼

et Vanløse Kulturstations store terrasse, der har store muligheder.

Scenen i Kulturstationens café. Her er mindre arrangementer som koncerter og digtoplæsning.


kvadratmeter, som de to tilbud rummer,er en del af hinanden. Vanløses borgereskal i fremtiden have endnu mere kultur,fordybelse og underholdning for pen-gene.- Det giver et psykologisk pift, når en

samlet medarbejderstab pludselig haransvaret for hele butikken – det krævernytænkning, og at man kommer vækfra de gamle vaner. Vi er i gang medden proces, hvor personalet skal lærehinanden at kende. Det handler om atfå sat ord på kompetencerne. Alle skallære, at vi nu har hele huset til rådighed.Hver gang vi får en ide, skal vi finde udaf, hvilket rum, der egner sig bedst, sigerOle Jensen.

Som et ægteskabSådan en tirsdag formiddag er der mas-ser af mennesker på biblioteket. Kul-

turhuset, derimod, står lidt overladt tilsig selv. Der kan sagtens være liv i løbetaf ugen, men bygningen rummer nogleudfordringer.- Man skal gennem hele biblioteket for

at komme ind i kulturhuset. Det har godtnok sin egen indgang, men den er mestkendt som »den ved flaskeautomaten vedFøtex« – og den er altså ret hemmelig.Jeg kunne godt tænke mig at få åbnetop. Få mere kulturhus ind i biblioteket,og vi skal klart signalere, at kulturhusetfindes og er til for at blive brugt, sigerOle Jensen.Til det har han hyret designvirksom-

heden Bosch og Fjord, der blandt andethar stået for indretningen af HjørringBibliotek. De skal hjælpe med at gøreindgangen til biblioteket til noget, derligner en fælles indgang, også til kul-turhuset. Den nye struktur har dog ikkeført nogen ekstra penge med sig – såalt skal ske inden for de eksisterenderammer, hvilket lægger en dæmper påmuligheden for at vælte alt for mangevægge.- Først og fremmest koncentrerer jeg

mig om medarbejderne. De skal synes,at det er sjovt at gå på arbejde. Det er enproces at smelte to medarbejdergruppersammen, men jeg oplever stor tålmodig-hed og stor åbenhed over for projektet.Det er ligesom et ægteskab - fundamen-

tet skal være i orden. Og det er det, vi erved at skabe nu, siger Ole Jensen.

Mød din lokalpolitikerBiblioteket har altid tænkt i kultur. Menmed den nye struktur er det blevet end-nu mere åbenbart, at alle har en opgavei at profilere kulturelle arrangementer ien lokal optik. I øjeblikket kan Vanløsesborgere for eksempel møde politikere fraBorgerrepræsentationen i »Demokrati-hjørnet«. Det er Vanløse Lokaludvalg derarrangerer, og tilbuddet er et eksempelpå, at biblioteket lægger rum til, og enanden organisation varetager planlæg-ningsopgaven.- Vi har også gjort brug af en lokal

kunstner, fotografen Sif Meinche, derudgav bogen »2720 – En hyldest tilVanløse«. Hun holdt reception her i bib-lioteket. Vi skal nemlig huske, at ikke altder har et kultur-stempel behøver foregåi Kulturhuset. Der er mange arrange-menter, som vi med fordel kan hive ind ibiblioteket, siger Ole Jensen. n

[email protected]

VanløsesKulturstation3.000 kvadratmeter i alt – 1.300 til biblioteketog 1.700 til kulturhuset. Tilsammen har kultur-huset og biblioteket 350.000 besøgende omåret. Budgettet for Kulturstationen er på 13,8millioner kroner.

”I marts steg vores besøgstal med25 procent. Jeg tror det skyldes, at folkallerede nu kan mærke den synergi-effekt der er i sammenlægningen.”

Ole Jensen, leder af Vanløses Kulturstation

Der er blevet mange lokaler at holde styr på efter sammenlægningen af Vanløse Bibliotek og kulturhus. Ole Jensen er leder af Vanløses Kulturstation.


Det tværfagligekulturprojekt i praksisKompetenceudvikling af de faglige medar-bejdere i kulturforvaltninger og -institutioner

For medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner,der arbejder med projekter i tværfaglige teams og net-værk udbydes et kompetencegivende modul, hvor praksisog teori går hånd i hånd. Med afsæt i de kulturfaglige ud-fordringer arbejdes medteam- og netværksledelseog ledelse af processer.Modulet gennemførespå 7 dage, hvoraf 2 dageafvikles som internat.

For mere information om modulet: www.phmetropol.dk,se under Videreuddannelser, eller kontakt chefkonsulentIngelise Konrad på [email protected].

Skal et call center erstattebibliotekaren?

Biblioteksvagten overvejer at

etablere et call center, som borgere

på betjeningsløse biblioteker landet

over kan benytte sig af.

af ANETTE LERCHE

Silkeborg, Herning og Aalborg Biblio-teker har nedsat en projektgruppe, derskal undersøge om et call center kan blivesvaret for de borgere, der står på et ube-mandet bibliotek og har brug for bibliote-karhjælp.I Silkeborg er filialerne i Gjern og

Them ubemandede i en del af åbningsti-den, og også i Aalborg har de bibliotekeruden bibliotekarbemanding.Det er bibliotekar i Herning Elisabeth

Sode Kaper Buch, der er ansvarlig forprojektgruppen, der hører under Biblio-teksvagten.- I første omgang tænkte jeg, at

Biblioteksvagten skulle kunne hjælpebrugerne med alt. Men det viser sig atvære noget vanskeligt – blandt andet pågrund af de kommunale it-politikker,forklarer hun.For hvis et call center skal give me-

ning, så skal den vagt, en borger ringertil, også kunne hjælpe til med fornyelser,reservationer og lignende, og det kræveradgang til de enkelte kommunernes sy-stemer, og det er ikke lige til at få. Der erbåde rent lovgivningsmæssigt ting, derskal tages hensyn til, men først og frem-mest er det et teknisk spørgsmål, om detoverhovedet kan lade sig gøre at gå påtværs af de kommunale it-systemer.Men netop den form for service, synes

formand i Bibliotekarforbundet Pernille

Drost, at Biblioteksvagten skal holde sigfra.- Hvis man laver Biblioteksvagten om

til en helpdesk, hvor man hjælper medfornyelser og lignende, så forringer mansigtet med Biblioteksvagten. Bibliotek-svagten hjælper i dag brugerne medavancerede spørgsmål, der netop handlerom informationssøgninger og litteratur,og jeg synes, at spørgsmål om fornyelserhører til på det lokale hovedbibliotek,siger Pernille Drost.

Call center pr telefon eller webcamEt andet teknisk spørgsmål, der skalløses, før Biblioteksvagten overhovedetkan tilbyde den bibliotekariske eksper-tise via et landsdækkende call center er,hvordan call centret rent praktisk skalfungere. Skal borgerne for eksempel hen-vende sig via webcam eller telefonisk?Her er allerede erfaringer fra de betje-

ningsløse biblioteker. I Silkeborg stilledeman infostandere op på de ubemandedefilialer, men på hovedbiblioteket var derikke ressourcer til at tage opkaldene, ogdet betød en risiko for, at borgerne stodtilbage med et ubesvaret opkald. Derforskal borgerne nu ringe fra en telefonved en infostander, hvis de står i denbetjeningsløse filial i Gjern og har brugfor bibliotekarhjælp. Samme løsninghar man valgt at bruge i Aalborg, menerfaringen er, at der ikke kommer særligmange opkald.- Folk vil hellere spørge en bibliotekar,

der er til stede. Men den indstilling kanman jo ændre på med markedsføring,konstaterer Elisabeth Sode Kaper Buch.Hun kender til biblioteker, der er helt

uden betjening og ikke har nogen hot-line til kommunens hovedbibliotek.- Målet med et call center vil være, at

borgerne skal have samme service, somhvis der var personale tilstede rent fy-sisk, siger Elisabeth Sode Kaper Buch ogerkender samtidig, at det bliver svært.- Hvis man får hjælp via webcam, så er

det jo ikke sådan lige at bære skærmenfra hylde til hylde, siger Elisabeth SodeKaper Buch.Elisabeth Sode Kaper Buch ser også

en udfordring i at kunne organisere Bib-lioteksvagten, for er det muligt at siddei Gentofte og hjælpe en låner i Aalborg.Hvad hvis for eksempel en printer går istykker?

Dækker andres besparelserEn helt anden problematik omkringetableringen af call centre er først opstå-et undervejs i projektgruppens arbejde.For vil etableringen af et call center væreat tage brødet ud af munden på kolleger.- Den tanke fik jeg, da Kolding indfør-

te åbne biblioteker, fordi det var rene be-sparelser. Gør det, at vi gerne vil hjælpebrugere i udkantsdanmark, at vi tilbydernoget, som nogle kommuner bør betalefor?, spørger Elisabeth Sode Kaper Buch.En løsning på det dilemma kunne

være, at det ikke er gratis at bruge et callcenter. At det er et krav, at man skal væremed i Biblioteksvagten for at få hjælp.- Men jeg har ikke den store forkrome-

de løsning på det dilemma, konstatererElisabeth Sode Kaper Buch.- I første omgang tænkte vi slet ikke

på, at et call center kunne bruges i kom-muner i forbindelse med besparelser.Vi har mere set det som en naturligudvikling af Biblioteksvagten, der johar eksisteret i sin nuværende form i tiår. Men derfor synes jeg også, at dennediskussion er meget vigtig og god at tagei fagbladet.


Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVALæs på linjen Innovativ biblioteksudvikling:

• Brugerdreven innovation• Partnerskaber og netværksstyring• Strategier i kulturpolitik og –planlægning• Fremtidens biblioteksrum• Nye formidlingsroller i børnebiblioteket• Litteraturformidling i det virtuelle og det fysiske rum• Informationskompetence og læring• Afgangsprojekt

Eller på linjen Informationsinteraktion og informationsarkitektur:

• Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling• Videnskabsteori og metode• Persuasive design• Design af informationsarkitektur• Afgangsprojekt

Ansøgningsfrist 15. juni.Læs mere på: www.db.dk/efteruddannelse/masteruddannelsen

Foto:Jakob

Boserup-Design:Heyday

TAg enmAsTer IBiblioteks- oginformations-videnskab

Samme diskussion vil Pernille Drostogså gerne tage del i. For hun synes også,at det er et interessant spørgsmål, omder skal sidde en bibliotekar i et call cen-ter og hjælpe en borger i en kommune,der har valgt at lave en selvbetjenings-løsning.- Mit problem som formand i Bibliote-

karforbundet kan være, at vi biblioteka-rer er så servicemindede, at vi har sværtved at leve med, at der står en lånermed problemer på en given filial. Og såender vi med at dække over en andenkommunes besparelse. Biblioteksvagtensformål er digital bibliotekarisk service ogmuligheden for at tilbyde inspirationen

og ekspertisen til de brugere, der benyt-ter bibliotekerne digitalt, siger PernilleDrost. n

[email protected]

Projektet er efter denne artikels tilblivelseblevet overtaget af Claus Aarslev, fordi Eli-satbeth Sode Kaper Buch er på barsel.

Spilsæsonen 2010 i et nytformidlingsperspektiv

Den tid, hvor det gik at sige, at

man ikke lige spiller computer

og derfor ikke kan hjæpe, er

forbi. Bibliotekarer skal have et

kendskab til de populære spil og

en fornemmelse for morgendagens

tendenser.

af John holmgaarD UlletveD

Computerspil har nok aldrig været merehot end nu. Og det stiger støt, indtager

vores hverdag, hvad enten vi kan lide deteller ej. Tænk bare på det hav af små spilder er på Facebook. I takt hermed, væltervi rundt i alskens hardware, så vi kanvære på nettet 24/7, og der sniger sig småintermezzoer ind vi kan udfylde med enkort omgang underholdning. Den per-fekte platform for computerspil.Dette aspekt var blot et af mange i Bib-

liotekarernes Hus på Frederiksberg, daBibliotekarforbundet afholdt det første afto brugskurser om nye computerspil ogtendenser rettet mod formidlere af com-puterspil og bibliotekarer.

Lister og mulighederBibliotekarforbundet havde kontaktetDansk Spilråd til at udfylde dagen med

nyttig information og veloplagte fore-dragsholdere. Tov- og foredragsholdervar Thomas Vigild (spilkonsulent, un-derviser og spiljournalist samt formandfor Dansk Spilråd) og Jesper Nielsen(spiljournalist og tidligere assisterenderedaktør på Gamereactor). De brugteformiddagen på at give et grundigt vueover de kommercielle og independentcomputerspil, som er på markedet ligenu.Nu er det altid farligt at begive sig ud i

lister over spil, som "man bør" have prø-vet eller stiftet bekendtskab med. Allige-vel var det præcis, hvad Vigild og Nielsengjorde. Først i et familie/børne- perspek-tiv og dernæst med en voksen vinkel.Som formidlere og bibliotekarer elsker

Billede er fra Bioshock 2, som udkom i februar i år. Big Daddy er dykkerklokken i menneskeskikkelse og det dæmoniske pigebarn er littlesister.


vi den slags lister, der fungerer som enrygrad i formidlingssituationen. Vi kanrelatere til materialer og informere voresbrugere herom. Men Vigild og Nielsengik skridtet videre. De havde medtageten hel del spil, som vi af tekniske årsageraldrig (eller i bedste fald først om mangeår) får til udlån. Tænk store MassiveMultiplayer Online Game (MMO) á laWorld of Warcraft. Eller små indepen-dent games som alene er udviklet til foreksempel Facebook og slet ikke egnersig til udlån. Problemet, udfordringeneller glæden (afhængigt af iagttageren)er, at man som formidler af computerspilhar sagt ja til mediets præmis værendemultimedie. Det er i konstant bevæ-gelse i sit udtryk og stærkt betinget afden hardware eller spillekonsol som eralment tilgængelig. Vores brugere for-venter eller bør forvente, at vi ved megetmere om computerspil end de relativt få,vi har licens til at låne ud. Det samme ergældende for facilitering af computerspil,som ikke egner sig til udlån. Man kan foreksempel relativt hurtigt og nemt laveen linksamling over Independentspil tilde publikumspc'ere, biblioteket har. Deter både herligt for de mindste, som kanspille endnu flere spil på biblioteket, menogså for voksne, som har brug for at slåhjernen fra i fem minutter og kaster sigover et lille spil. Mulighederne er mange.

Digital downlånEt andet perspektiv kom fra Anne MetteThorhauge (medieforsker ved Køben-havns Universitet). Hun gennemgik

computerspillets historie og medieform,og gav en forståelse af der vi er i dag samten forventning om, hvor vi er i morgen.Og det nye er, at spillene kommer endnumere i fokus, så det ikke længere er afgø-rende, om man har en Playstation, Wii,Xbox-360 eller noget helt fjerde. Man erganske simpelt mere interesseret i, hvor-dan computerspillere bruger spillene tilat kommunikere. Og de store spilfirmaerser også en kæmpe fordel i at nøjes medat udvikle et spil og ikke være hæmmet afteknikaliteter ved de enkelte platforme.Man arbejder således på et projekt,

hvor man blot skal have netadgang ogher kan spille Xbox, Playstation, Nin-tendo og andre spil uden at have hvermaskine! For bibliotekerne betyder detpå sigt, at muligheden er i downlån frem-for spillene i fysisk form. Og det er manda også godt i gang med at teste gennemspilogmedier.dk, hvor fem hovedbibliote-ker har givet mulighed for digital down-load af PC-spil gratis. Og selvom det errelativt få og små spil, så er det en unikfacilitet.

Spil i praksisDagen i Bibliotekarernes Hus sluttedemed muligheden for at prøve en rækkenye spil. Selv om de fleste efterhåndenhar prøvet at spille på de forskelligeplatforme, så er det noget andet at se deomtalte spil på storskærmen. Og det erda også en forhåbning en hel del brugerehar i formidlingssituationen ude i biblio-tekerne; at bibliotekaren har prøvet spil-let, eller i hvert fald noget lignende. Herkan man efterhånden sjældent slippe afsted med, at "jeg spiller ikke computer".Nøjagtig som de fleste brugere vil kiggevantro på bibliotekaren der siger "des-værre, jeg læser ikke bøger".

FormidlingspotentialerComputerspil stiller efterhånden storekrav til de enkelte biblioteker, ikke

mindst i formidlingsperspektivet. Det erikke længere nok, at vi indkøber et parspil og låner dem ud. Ikke alene er spil-markedet ændret, men brugeradfærdener det også. For nu at vende tilbage tilsmå spil på Facebook, så har FarmVille(bondegårds strategispil i realtid, somkun kan spilles på Facebook) nu over 80millioner brugere. Og her er en brugerdefineret ved mindst ét login per måned.Det fortæller noget om antallet af com-puterspillere og det enorme marked sombibliotekerne i et og andet omfang skalformidle i forhold til.Nuvel, det er jo umuligt at orientere sig

om alle slags små og store computerspil.Men der findes andre formidlingspoten-tialer ved computerspil. For eksempelhar spillet Bioshock taget store dele afcomputerspilsverdenen med storm pågrund af sin dybde. Spillet har udoveren veldrejet historie med filosofiske re-ferencer til utilitarisme, skabt et grafiskart deco univers i fantastisk detaljegrad.Dette er suppleret med yderst velkompo-neret musik af Garry Schyman. Facetter,som skriger på formidling rundt om-kring i bibliotekerne; at computerspil ermere end forestillingen om let fordøjeligunderholdning. n

[email protected]

Dansk spilråder en uvildig forening, der arbejder for atfremme forståelsen af spil i Danmark. medlem-merne er spiljournalister eller spilformidlere påtværs af medier og brancher.

Independent gameIndependent game, også kaldet Indiespil ergratis computerspil, eller meget billige, ofteudviklet til PC, men findes også til andre spil-konsoller. De kendetegnes ved at være mindrefokuserede på grafikken og mere på gameplay.Der er mange eksempler på Indiespil med utro-lig kreativitet og fantastiske plots. og så er deringen stor pengestærk udgiver i baggrunden,som dikterer slagets gang.

Indkaldelse tilBibliotekarforbundets GeneralforsamlingI henhold til vedtægter for Bibliotekarforbundet bekendtgøres herved at BibliotekarforbundetsGeneralforsamling 2010 finder sted:

Lørdag den 6. november 2010 kl. 13.00 – 18.00 ogsøndag den 7. november 2010 kl. 9.00 – 13.00på Best Western Nyborg Strand på Fyn.

Den 6. november kl. 12.00 – 13.00 er der indskrivning, introduktion for førstegangsdeltagere samt servering af sandwich.

Program, dagsorden, beretning, regnskab og budget samt eventuelle forslag vil blive offentliggjort i Bibliotekspresseneller udsendt direkte til medlemmerne i henhold til vedtægterne.

Forslag til vedtægtsændringer, som ønskes behandlet på Bibliotekarforbundets Generalforsamling skal være forbundetssekretariat i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen, hvilket vil sige fredag den 6. august 2010.

Øvrige forslag, som ønskes behandlet på forbundets Generalforsamling, skal være forbundets sekretariat i hænde senest6 uger før Generalforsamlingen, hvilket vil sige fredag den 24. september 2010.

Det henstilles, at eventuelle forslag formuleres så kortfattet som muligt og begrundes.

BIBLIOTEKARFORBUNDETS HOVEDBESTYRELSE

Seminarprogrammet erklar!Vel mødt til Bokmässan, et givende og inspirerende mødested for branchen,i år med fokus på Afrika. Den 23.-26. september på Svenska Mässan i Gøteborg.Se programpunkterne på www.bokmassan.se

www.bibliotekspressen.dk


I Hvidovre Kommunebygger vores samarbejde på en anerkendende og positivkultur, hvor forskelligheder en styrke, og hvorengagement, nysgerrighed og arbejdsglædefremmer de nye ideerog den gode service tilborgere, virksomheder,kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grønforstad med en stærkhistorie; tæt ved vandetog hovedstaden og ligemidt i Øresundsregionen.

Bibliotekar

Avedøre Bibliotek søger Bibliotekar 37 timer ugentligog en barselsvikar ca. 22 timer ugentlig.

Hovedarbejdsområdet vil være indenfor det børnefagligeområde.

Vi er centralt beliggende i Avedøre Stationsby, et områdemed en blanding af mange forskellige nationaliteter og etni-citeter, hvilket også afspejles i vores materialetilbud.

Vi er et livligt etrumsbibliotek med mange forskellige funk-tioner udover det rent biblioteksmæssige. På grund af dencentrale placering bruges biblioteket som mødested formange mennesker i alle aldre. Dermed har biblioteket ogsåen væsentlig social funktion i lokalsamfundet, som vi sam-arbejder med i mange sammenhænge.

I jobbet som bibliotekar forventer vi at du:• Har livserfaring• Er robust og kan leve op til de personlige udfordringer, derer, i et bibliotek med ovenstående profil

• Har gode ideer til udvikling af især børnebiblioteket, menmed blik for, at vi er et etrumsbibliotek

• Har interesse for bibliotekets virtuelle side• Har lyst til at samarbejde med lokale aktører• Har interesse for/erfaring med at arbejde i et multietnisklokalområde.

Vi tilbyder:• Et livligt og mangfoldigt biblioteksmiljø• Et bibliotek med mange faglige og personlige udfordringer• Et veludbygget samarbejde med daginstitutioner og andreaktører i lokalsamfundet.

Mulighed for at aftale arbejdsopgaver med de øvrige ansattei afdelingen.

Yderligere oplysningerKan fås ved henvendelse til filialleder Joan Mühldorff, biblio-tekar Maria Nisted Atkin eller biblioteksassistent LisbethStegemejer Sommer på telefon 3634 3600.

Vikariatet løber fra 19.7. i ca. 30 uger

Den faste stilling ønskes besat pr. 16.8.2010

Du bedes skrive, om du søger vikariatet, den faste stillingeller begge.

Ansøgning mærket „170610“ samt relevante bilag sendestil Lotte Abrahamsen, HvidovreBibliotekerne,Hovedbiblioteket, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre

eller på e-mail til [email protected]

Ansøgningsfrist 17.6.2010 kl.12

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 25

Se mere om HvidovreBibliotekerne på www.hvidovrebib.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning og øvrige vilkår i henhold til gældende overens-komst.

Avedøre Bibliotek søger bibliotekar 37 timer ugentlig ogen barselsvikar ca. 22 timer ugentlig.

BF-noteB

Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontak-ter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 10 – Udkommer 17. juniBestillingsfrist 1. juni kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 3. juliBibliotekspressen 11 – Udkommer 1. juliBestillingsfrist 15. juni kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 15. juliBibliotekspressen 12 – Udkommer 12. augustBestillingsfrist 27. juli kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 26. august

Nye stillinger


Nu er chancen her!

Du kan blive vikar på Viborg Bibliotekerne

Team Børn har brug for en bibliotekar til vikariat.

Har du lyst til et spændende og afvekslende job, så se mere påwww.viborgbib.dk

i øvrigt henvises til Viborg.dk/job for yderligere information omstillingen

Ansøgningsfrist:

Vikar på Viborg bibliotekerne

Den 14. juni 2010 kl. 12

Viborg BibliotekerneVesterbrogade 158800 Viborg www.viborg.dk

Gladsaxe Kommune– en levende arbejdsplads med mange muligheder

Webmastertil Gladsaxe BibliotekerneVi søger en webmaster som

• Har en bibliotekarisk grunduddannelse meden overbygning som cand.scient.bibl., cand.it eller lignende

• Har lyst til at varetage den overordnedestyring af Gladsaxe Bibliotekernes web ogøvrige digitale formidlingsinitiativer og harkendskab til bibliotekssystemer

• Har opdateret viden om alt inden forudviklingen af det digitale bibliotek oginternet, og som har både bibliotekarisk ogit-faglig viden og erfaring

• Er god til netværk, samarbejde på tværs ogkan indgå i de daglige arbejdsgange ibibliotekets it-afdeling.

Læs mere om biblioteket og jobbet påwww.gladsaxebibliotekerne.dk

Ansøgningsfrist den 20. august kl.12.00.

Barselsvikar - bibliotekarVidenscenter for Socialpsykiatri søger en vikar på fuldtid fra 1. september 2010 til 30. april 2011 med mulighedfor forlængelse.

Vi søger en kollega, som er nysgerrig på det sociale feltog gerne har kendskab til udsatte gruppers vilkår i DK.

Har du:• lyst til kreativt og selvstændigt udviklingsarbejde• lyst til research, informations- og litteratursøgning• god evne til at strukturere og dimensionere

arbejdsopgaver• gode skriftlige og mundtlige evner• gode IT kompetencer

Så læs hele stillingsopslaget på www.socialpsykiatri.dk

Ansøgningsfrist 15. juni 2010, kl. 12.

Personnyt

Stine Buch Larsen er fra den 1. maj ansat som børnebiblio-tekar ved Brøndby Bibliotekerne. Hun kommer fra et vika-riat på Korsør Bibliotek.

Lise Fauslet, Odense er fra d. 1. juni 2010 ansat som biblio-tekar ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne med arbejdsstedÅrslev/Ringe Bibliotek.

Pia Leth Jensen er fra den 1. juni og frem til 31. decemberansat som vikar ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne medarbejdssted Faaborg Bibliotek.

Har du fået nyt job så send en e-mail til [email protected],hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsesstedog beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også atskrive, hvornår din ansættelse begynder.


Aktivitetskalender

BF’s aktivitetskalender giver en oversigtover arrangementer og aktiviteter, somafholdes i BF’s regi. Find flere oplysningeri Kalenderen på BF’s website, www.bf.dk.

Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” påwww.bf.dk for at modtage nyt omkringBF’s arrangementer.

JUNI 2010

8.-9.6. Bibliotek Topmøde 2010.Sted: Sørup Herregård, Ringsted.Arrangør: Bibliotekschefforeningen, Sty-relsen for Bibliotek og Medier samt Biblio-tekarforbundet.

9.6. På vej mod pensionstilværelsen.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

10.6. TR-arbejdet i BF - det handlerogså om pension.Kursusdag for BF's kommunale tillidsre-præsentanter.Sted: Aalborg Bibliotekerne.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

22.6. Hovedbestyrelsesmøde.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

AUGUST 2010

24.8. Servicetjek - når du vil sikre dinlevestandard.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.


31.8. Servicetjek - når du vil sikre dinlevestandard.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

SEPTEMBER 2010

1.9. TR-arbejdet i BF - det handler ogsåom pension.Kursusdag for BF's kommunale tillidsre-præsentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

2.9. TR-arbejdet i BF - det handler ogsåom pension.Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræ-sentanter.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

4.-5.9. Nordisk Bogbustræf 2010.Sted: Ribe.Arrangør: Filibussen.

7.9.Servicetjek - når du vil sikre din le-vestandard.Sted: Vejle Bibliotek.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.

9.9. Servicetjek - når du vil sikre dinlevestandard.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Sampension og Bibliotekarfor-bundet.


ANDRE KOMMENDE ARRANGEMEN-TER:

6.-7. november 2010: Bibliotekarfor-bundets Generalforsamling 2010.Sted: Best Western Nyborg Strand, Ny-borg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Clarion Hotel Copenhagen.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17. november 2010: Introduktion tilBogsæsonen 2010.Sted: Quality Hotel Park Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.-30. november 2010: TR-uddannelseModul D 2010.Sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

LET DIN JOBSØGNINGMED EN JOBAGENTOpret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Palles Gavebod er en foræring til børnene –et sjovt univers, hvor de bliver klogere. Sjovefigurer, der siger sjove og frække ting ogformidler på en uhøjtidelig facon – lige nogetfor børnene. En databrønd af muligheder.Palles Gavebod er også en udfordring forbibliotekarerne – og for biblioteksvæsenet,rigtig mange sidder nu og laver indhold tilsitet. Der skal helst skabes indhold til sitet,inden det for alvor er i luften, og det for-lyder, at det er Palles Gavebod til august.Palles Gavebod og hans frække venner blevlanceret på Danmarks Biblioteksforeningsårsmøde i marts. Af Anders Morgenthalerfra Copenhagen Bombay. Læs interviewetmed Anders Morgenthaler i dette nummer afBibliotekspressen, hvor han opfordrer fagetsudøvere til at tage den store udfordring op,som det er at arbejde med viden og medier ien tid, hvor alting forandrer sig meget hur-

tigt. Morgenthaler taler om muligheder, menhan taler også om en udvikling, der kan væreangstprovokerende for fagets udøvere.Som det fælles barn, Palles Gavebod er,

udfordrer Palle ikke alene bibliotekaren påformidlerrollen, det udfordrer også syste-met. Forskellige systemer skal pludselig talesammen, når brugerne skal hente indholdetop fra de forskellige databrønde, som ikkealtid svinger lige godt sammen. Logistikkenog udviklingen af Palles Gavebod kan sessom en slags pendant til den ambitiøse, menrigtige anbefaling, at oprette Danskernes Di-gitale Bibliotek, hvor man kan gå rundt meddet hele i lommen; bøger, film og musik.Hvor man har adgang 24/7, som det hedder.Morgenthaler fremhæver også, at de ungeønsker hurtig adgang her og nu. De tilfældigtudvalgte bibliotekarer, vi har talt med i for-bindelse med baggrundshistorien om Palles

Gavebod i dette nummer, har også forskelligetilgange til udfordringen og opgaven. Udfor-dringen og problemet kan være, at der ikkeafsættes tid og penge nok til at arbejde medsitet. Omkring 80 bibliotekarer er medlemaf de redaktionsgrupper, som arbejder medat producere forskelligt indhold. Her er detogså en ledelsesopgave at prioritere og der-med hjælpe med til, at Palles Gavebod bliveren succes. På en måde en slags forløber fordet samarbejde, der også bliver nødvendigtmed udviklingen af Danskernes DigitaleBibliotek, der vil kalde på mere løften i flok –eller centralisme for nu at bruge et grimt ord.Men ideen med at løfte i flok og samle kræf-terne er rigtig, Bibliotekspressen vil følgesagen – Palle bliver ikke alene i verden.

Henrik [email protected]

Palles Gavebod udfordrer systemet

Biblioteksfagets hurtige teknologiske udvikling kan være angstprovokerende for nogle af dets udøvere...

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

bibliotekspressen 9/2010

Documents