børsreform ii - elov · 2014. 11. 19. · § 13. værdipapirhandlere, jf. § 3, stk. 3 og danmarks...

Børsreform II

Betænkningafgivet afBørsudvalget

Lovforslag

Betænkning nr. 1290Udgivet af Erhvervsministeriet 1995

Børsreform IIBetænkning nr. 1290Udsendt af Erhvervsministeriet, maj 1995Design: Iben KofodTrykt hos Schultz Grafisk A/SOplag 2500 ex

ISBN: 87-601-4850-0

BØRSUDVALGET

IndledningBetænkningens bind 4 indeholder forslag til lov om værdipapir-handel, forslag til lov om fondsmæglerselskaber samt forslag til lovom ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Forslaget tilændring af bank- og sparekasseloven blev fremsat i april 1995. Deøvrige forslag blev fremsat primo maj samtidig med offentliggørel-sen af Børsudvalgets betænkning.

Lovforslagene bygger på lovudkast, som er drøftet i Børsudvalget.

Regeringens lovforslag afviger på et punkt fra den holdning, som etflertal i Børsudvalget har givet udtryk for. I regeringens lovforslagfastlægges det således, at Værdipapircentralens og Garantifonden forDanske Optioner og Futures' virksomhed efter 1. januar 1999 kunkan finde sted i aktieselskabsform. Børsudvalgets flertal har aleneønsket en mulighed for, at omdannelse til aktieselskab kan foretages.

3

Lovforslag nr. L 250 Folketinget 1994-95

Fremsat den 3. maj 1995 af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)

Forslagtil

Lov om værdipapirhandel 1)

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på værdi-papirhandel.

Stk. 2. Ved værdipapirhandel forstås1) offentligt udbud af værdipapirer,2) køb og salg for egen eller tredjemands reg-

ning af værdipapirer,3) formidling af køb og salg af værdipapirer,

samt4) erhvervsmæssig rådgivning vedrørende

værdipapirer.

9) råvareinstrumenter m.v., herunder tilsva-rende instrumenter, der afregnes kontant,

10) optioner på at erhverve eller afhænde etværdipapir, der falder ind under nr. 1 til 9og optioner på aktie- og obligationsin-deks, herunder tilsvarende instrumenter,der afregnes kontant,

11) omsættelige pantebreve med pant i fastejendom eller løsøre, og

12) andre instrumenter og kontrakter efterFondsrådets beslutning.

Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om,at nærmere bestemte værdipapirer undtagesfra denne lov.

§ 2. Ved værdipapirer omfattet af denne lovforstås

1) aktier og andre omsættelige værdipapirer,der kan sidestilles med disse,

2) obligationer og andre omsættelige værdi-papirer, der kan sidestilles med disse,

3) andre værdipapirer, der omsættes, oghvormed værdipapirer som nævnt undernr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning,ombytning eller kontant betaling,

4) andele i investeringsforeninger,5) pengemarkedsinstrumenter, der er optaget

til notering på en fondsbørs, samt indlåns-beviser og commercial papers,

6) finansielle futures og tilsvarende instru-menter,

7) fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),8) rente- og valutaswaps samt swaps på akti-

er og aktieindeks,

§ 3. Eneret til erhvervsmæssigt at rette hen-vendelse til offentligheden og tilbyde sig somkøber, sælger eller formidler af værdipapirer,som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12 har1) pengeinstitutter,2) fondsmæglerselskaber,3) realkreditinstitutter,4) kreditinstitutter med særlig tilladelse,5) Danmarks Nationalbank, og6) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Fi-

nansforvaltning.Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til

offentligheden, som en udsteder foretager ved-rørende værdipapirer, som udstederen selv ud-steder.

Stk. 3. Ved en værdipapirhandler forstås idenne lov en virksomhed som nævnt i stk. 1,nr. 1-4.

') Loven indeholder bestemmelser, der implementerer Rådets direktiv nr. 93/22/E0F af 10. maj 1993 ominvesteringsservice i forbindelse med værdipapirer, EF-tidende, nr. L 141, s. 27.

Erhvervsmin. j.nr. 95-235-1

Lovforslag. Folketingsåret 1994-95

-L94

Schultz Grafisk A/S 082/01772 02-05 l/erhv96028

')

Kapitel 2

God værdipapirhandelsskik

§ 4. Enhver værdipapirhandel skal udførespå en redelig måde.

Stk. 2. Uredelig påvirkning af samt uredeligtforsøg på at påvirke kursdannelsen på værdi-papirer, der er optaget til notering på en fonds-børs, er i strid med god værdipapirhandels-skik.

Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte regler omgod værdipapirhandelsskik.

§ 5. En værdipapirhandler skal1) handle loyalt og korrekt over for kunder og

i disses bedste interesse,2) udføre kunders handler med den nødvendi-

ge kompetence, omhu og hurtighed,3) have og effektivt anvende de ressourcer og

fremgangsmåder, der er nødvendige for denrette gennemførelse af sin virksomhed, og

4) bestræbe sig på, at der ikke opstår interes-sekonflikter, og når sådanne ikke kan und-gås, sørge for, at kunderne behandles kor-rekt.

Stk. 2. En værdipapirhandler skal desudenunder hensyn til kundens erhvervsmæssige ka-rakter1) udbede sig oplysninger hos kunderne om

deres finansielle stilling, investeringserfa-ring og målsætninger, som er relevante forgennemførelse af de ønskede tjenesteydel-ser, og

2) meddele de for kunden relevante oplysnin-ger i sine kontrakter.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvaren-de anvendelse for Danmarks Nationalbank ogKongeriget Danmarks Hypotekbank og Fi-nansforvaltning.

§ 6. Det påhviler en værdipapirhandler at1) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at

sikre kundernes ejendomsret til deres vær-dipapirer,

2) træffe fyldestgørende foranstaltninger for atsikre kundernes midler, herunder opbeva-ring af kontanter som et led i porteføljeple-jen for kunder i form af depositum eller for-skud på kunders afgivne ordrer om køb afværdipapirer, og

3) organisere og opbygge sin virksomhed påen sådan måde, at risikoen for interesse-konflikter både mellem værdipapirhandle-rens kunder indbyrdes og mellem kunderne

og værdipapirhandleren begrænses mestmuligt.

Stk. 2. En værdipapirhandler må ikke udenkundens samtykke disponere over dennes vær-dipapirer.

Stk. 3. En værdipapirhandler kan opbevarekunders værdipapirer i samme depot (samle-depot), hvis værdipapirhandleren har informe-ret den enkelte kunde om retsvirkningerne her-af, og denne har samtykket. Finanstilsynet kani særlige tilfælde give tilladelse til, at kundersog en værdipapirhandlers egne værdipapireropbevares i samme depot. Værdipapirhandle-ren skal føre et register, hvoraf de enkelte ejer-forhold til de registrerede værdipapirer klartfremgår.

Stk. 4. I tilfælde af værdipapirhandlerenskonkurs, betalingsstandsning eller lignendekan den enkelte kunde på grundlag af registe-ret udtage sine værdipapirer af et samledepot,såfremt der ikke forinden er tvist om kundensejendomsret.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmereregler vedrørende de i stk. 1, angivne forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fratage en værdi-papirhandler retten til at føre samledepot efterstk. 3.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 findertilsvarende anvendelse på Danmarks Natio-nalbank og Kongeriget Danmarks Hypotek-bank og Finansforvaltning.

Kapitel 3

Fondsbørsers organisation m.v.

§ 7. Ved en fondsbørs forstås et aktieselskab,der driver børsvirksomhed.

Stk. 2. Ved børsvirksomhed forstås regel-mæssig drift af et marked, hvor der optagesværdipapirer til notering, eller hvor værdipa-pirer, der er optaget til notering på en danskfondsbørs eller en af Finanstilsynet godkendtudenlandsk fondsbørs, optages til handel mel-lem markedets medlemmer på egne eller kun-ders vegne.

Stk. 3. Såfremt et marked, på hvilket der re-gelmæssigt omsættes noterede værdipapirer oghvor en eller flere værdipapirhandlere delta-ger, får et væsentligt omfang, kan Finanstilsy-net beslutte, at det skal opfylde bestemmelser-ne i kapitel 3-6. Dette gælder dog ikke, såfremtmarkedet er omfattet af kapitel 13 eller 14.

2

§ 8. Børsvirksomhed må ikke påbegyndes,før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 2. Tilladelsen er betinget af1) at selskabet er et aktieselskab, der er regi-

streret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,2) at selskabet har en aktiekapital, der mindst

skal udgøre 40 mio. kr., samt3) at virksomheden har udarbejdet en drifts-

plan, forretningsgange samt kontrol- og sik-kerhedsforanstaltninger.

Stk. 3. Vedtægterne for en fondsbørs skal iformålsbestemmelsen indeholde oplysningerom, hvilke typer af værdipapirer der kan opta-ges til notering.

§ 9. Finanstilsynet kan nægte et selskab tilla-delse til at drive børsvirksomhed, hvis et med-lem af selskabets direktion eller bestyrelse1) må skønnes ikke at have fyldestgørende er-

faring til at udøve stillingen eller hvervet,2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste

forhold begrunder en nærliggende fare formisbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådanadfærd, at der er grund til at antage, at denpågældende ikke vil varetage stillingen el-ler hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Når tilladelse nægtes, skal dette be-grundes og meddeles ansøgeren senest 3 må-neder efter ansøgningens modtagelse, ellerhvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 3måneder efter, at ansøgeren har fremsendt deoplysninger, der er nødvendige for at træffe af-gørelsen. Der træffes under alle omstændighe-der afgørelse senest 6 måneder efter ansøgnin-gens modtagelse.

§ 10. Enhver fysisk og juridisk person skalunderrette Finanstilsynet om disses direkte el-ler indirekte erhvervelse af mindst 10 pct. afkapitalen eller stemmerettighederne, eller enmindre kapitalandel, der i øvrigt giver mulig-hed for at udøve en betydelig indflydelse påforvaltningen af en fondsbørs, samt om størrel-sen af disse kapitalandele.

Stk. 2. Såfremt kapitalejere, der er i besid-delse af de i stk. 1 fastsatte kapitalandele i enfondsbørs, modvirker en forsvarlig drift afdenne, kan Finanstilsynet ophæve den stem-meret, der er knyttet til de pågældende ejereskapitalandele, eller påbyde en fondsbørs atfølge bestemte retningslinier.

Stk. 3. Har Finanstilsynet ophævet stemme-retten i medfør af stk. 2, kan kapitalandelen

ikke indgå i opgørelsen af den på generalfor-samlingen stemmeberettigede kapital.

§ 11. De fondsbørser, der har fået Finanstil-synets tilladelse til at drive børsvirksomhed, ereneberettigede til i deres navn at benytte beteg-nelsen »fondsbørs«. Andre virksomheder måikke i deres navn eller i betegnelsen af deresvirksomhed benytte ordet »fondsbørs« ellerbetegnelser, der er egnet til at fremkalde detindtryk, at de er fondsbørser.

§ 12. En fondsbørs kan drive anden virk-somhed, der er accessorisk til børsvirksomhed,herunder som clearingcentral, værdipapircen-tral og autoriseret markedsplads. Finanstilsy-net kan beslutte, at den accessoriske virksom-hed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 2. Hvis en fondsbørs tillige driver virk-somhed som clearingcentral, finder bestem-melserne i §§ 65 og 66, § 67, stk. 1-2 og 4, § 68,stk. 1 og 2, samt §§ 69 og 71 anvendelse påselskabets virksomhed. Regler udstedt i med-før af § 70 og § 72, stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.

Stk. 3. Hvis en fondsbørs tillige driver virk-somhed som værdipapircentral, finder bestem-melserne i § 76, § 77, stk. 2 og stk. 3 nr. 2, § 80,stk. 1 og stk. 4-5 og §§ 82-105 anvendelse påselskabets virksomhed.

Stk. 4. Hvis en fondsbørs tillige driver virk-somhed som autoriseret markedsplads, finderbestemmelserne i kapitel 11 med undtagelse af§ 40, stk. 1 og 2 og § 41 anvendelse på selskab-ets virksomhed.

Stk. 5. Aftaler af vidtrækkende betydning,som en fondsbørs indgår med andre virksom-heder på fondsbørs-, clearingog registrerings-området, skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 6. En fondsbørs kan ikke fusionere medet andet selskab uden Finanstilsynets godken-delse.

Kapitel 4

Adgang til en fondsbørs

§ 13. Værdipapirhandlere, jf. § 3, stk. 3 ogDanmarks Nationalbank kan blive medlem-mer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).

Stk. 2. Senest samtidig med at en fondsbørshar imødekommet en værdipapirhandlers an-søgning om at blive medlem, skal fondsbørsengive Finanstilsynet meddelelse herom.

3

Kapitel 5

Fondsbørsers virksomhed

§ 14. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvar-lig for, at fondsbørsens virksomhed foregår påen hensigtsmæssig og betryggende måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs1) at sørge for at de nødvendige værdipapir-

handelssystemer og informationssystemerer til rådighed,

2) at virke for, at handel og kursnotering fin-der sted på en måde, der sikrer, at handelenog prisdannelsen på fondsbørsen foregårpå en redelig og gennemskuelig måde og in-den for lovgivningens rammer sikrer alleberørte en ligelig behandling, og

3) at påse, at udstedere af værdipapirer ogfondsbørsmedlemmer overholder reglerneefter § 15.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem groft ellergentagne gange tilsidesætter vilkårene i tilslut-ningsaftalen, jf. § 15, stk. 1, kan en fondsbørsbeslutte at ophæve tilslutningsaftalen.

§ 15. En fondsbørs skal fastsætte1) regler, der indeholder vilkårene for marke-

dets funktion og gennemsigtighed,2) regler for adgang til markedet, herunder til-

slutningsaftaler,3) børsetiske regler og4) regler for indberetning af handler til løben-

de markedsovervågnings- og informations-formål.

Stk. 2. Reglerne samt ændringer heri skalanmeldes til Fondsrådet.

Stk. 3. Fondsrådet kan give en fondsbørs på-læg om at ændre de efter stk. 1 fastsatte reglereller fastsætte supplerende regler for de afstk. 1 omhandlede områder.

§ 16. En fondsbørs skal meddele Finanstil-synet, hvis den bliver bekendt med eller harformodning om, at nogen har overtrådt loven,bekendtgørelser i henhold til loven eller grofteller gentagne gange har overtrådt regler ud-stedt af fondsbørsen.

§ 17. Bestyrelsen for en fondsbørs skal beståaf mindst 5 personer.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens§ 56, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på enfondsbørs.

Stk. 3. Direktører og andre ansatte på enfondsbørs må ikke for egen regning udføre el-

ler deltage i spekulationsforretninger med vær-dipapirer.

Stk. 4. Ændringer i en fondsbørs' ledelse el-ler revision, skal inden 2 uger meddeles Fi-nanstilsynet.

§ 18. Fondsbørsens bestyrelse, revisor samtdirektører og øvrige ansatte må ikke uberetti-get røbe, hvad de under udøvelsen af deres stil-ling eller hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at enfondsbørs som led i et samarbejde med danskeeller udenlandske fondsbørser, autoriseredemarkedspladser, clearingcentraler eller værdi-papircentraler videregiver oplysninger til dis-se, såfremt oplysningerne er undergivet tilsva-rende tavshedspligt hos modtagerne. Omfattetaf stk. 1 er tillige oplysninger, som en fonds-børs modtager fra andre fondsbørser, autorise-rede markedspladser, clearingcentraler ellerværdipapircentraler med angivelse af, at oplys-ningerne er hemmelige eller fortrolige, ellerhvor dette følger af oplysningernes karakter.

§ 19. Årsregnskabet og årsberetningen for enfondsbørs skal indsendes til Finanstilsynet. Fi-nanstilsynet sender et eksemplar af årsregn-skabet og årsberetningen til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, som bekendtgør modtagelsen iStatstidende. De modtagne årsregnskaber ogårsberetninger er offentligt tilgængelige i Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om fondsbørsers regnskabsaflæggelseog om revisionens herunder systemrevisionensgennemførelse i en fondsbørs.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler omregnskab på konsolideret basis.

§ 20. Den ansvarlige kapital i en fondsbørsberegnes som den indbetalte aktiekapital fra-trukket beholdningen af egne aktier, immateri-elle aktiver og årets løbende underskud og til-lagt overkurs ved emission samt reserver.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte kapital-dækningsregler og regler om afdækning affondsbørsens risici.

Kapitel 6Optagelse m.v. af værdipapirer til notering på en

fondsbørs

§ 21. Reglerne i dette kapitel finder anven-delse på værdipapirer, som ønskes optaget til

4

notering på en fondsbørs.Stk. 2. Til notering på en fondsbørs kan op-

tages værdipapirer, som nævnt i § 2, stk. 1, nr.1-12, medmindre de i medfør af § 2, stk. 2, erundtaget fra loven.

§ 22. Værdipapirer skal optages til noteringpå en fondsbørs efter ansøgning fra udstede-ren, såfremt lovgivningens betingelser er op-fyldt, de pågældende værdipapirer er omfattetaf fondsbørsens formålsbestemmelse og denfondsbørs, hvorpå optagelse til notering søges,skønner, at handel og kursnotering har offent-lig interesse.

Stk. 2. En fondsbørs kan stille enhver særligbetingelse for et værdipapirs optagelse til note-ring, der må anses for nødvendig for at beskyt-te investorerne og værdipapirmarkedet.

Stk. 3. En fondsbørs kan afslå en ansøgningom optagelse af et værdipapir, såfremt denskønner, at optagelsen på grund af udstede-rens forhold eller værdipapirets opbygning vilvære i modstrid med investorernes og værdi-papirmarkedets interesse.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om be-tingelser for optagelse af værdipapirer til note-ring eller handel på en fondsbørs.

§ 23. Ved ansøgning om værdipapirers opta-gelse til notering på en fondsbørs skal der medhenblik på offentliggørelse foreligge et pro-spekt med de oplysninger, der af den pågæl-dende fondsbørs anses for fornødne, for at in-vestorerne og deres investeringsrådgivere kandanne sig et velbegrundet skøn over udstede-rens aktiver og passiver, finansielle stilling, re-sultater og udsigter, samt over de rettigheder,der er knyttet til disse værdipapirer.

Stk. 2. Et prospekt skal udarbejdes i over-ensstemmelse med god prospektskik og skalpræsenteres på en måde, som gør det muligt atforstå indholdet og vurdere betydningen afden givne information.

Stk. 3. Fondsrådet fastsætter regler for pro-spekters indhold. Fondsrådet kan i særlige til-fælde undtage fra pligten ti-1 at udarbejde etprospekt.

§ 24. Den fondsbørs, hvor et værdipapir sø-ges optaget til notering, træffer beslutning omværdipapirets optagelse til notering og pro-spektets godkendelse efter §§ 22 og 23.

Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om pro-spekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdi-

papirer ønskes optaget til notering på flerefondsbørser.

§ 25. Offentlig udbud til tegning eller salg afværdipapirer, hvorom der er indgivet ansøg-ning om optagelse til notering på en fondsbørs,må ikke ske, førend et prospekt er godkendt ogoffentliggjort i overensstemmelse med de her-om fastsatte regler.

Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om ud-budsmateriale og prospekters offentliggørelse.

§ 26. En fondsbørs kan bestemme, at et vær-dipapir skal slettes fra noteringen på den på-gældende fondsbørs, såfremt denne finder, atnoteringen ikke længere er i investorernes, lån-tagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 2. Mister en udsteder rådigheden oversit bo, slettes dennes værdipapirer fra noterin-gen.

Stk. 3. Fremsætter en udsteder, hvis værdi-papirer er noteret på en fondsbørs, anmodningom sletning fra noteringen, skal anmodningentages til følge, medmindre fondsbørsen finder,at sletningen ikke er i investorernes, låntager-nes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4. En udsteder har ret til at få et værdi-papir slettet fra noteringen på en fondsbørs,såfremt værdipapiret i forbindelse hermed op-tages eller er optaget til notering på en andenfondsbørs.

Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om slet-ning og suspension af værdipapirer fra note-ringen.

Kapitel 7

Oply s n ingsforpligtelser

§ 27. En udsteder af værdipapirer, der er op-taget til notering på en fondsbørs, skal straksoffentliggøre oplysninger om væsentlige for-hold, der vedrører virksomheden, og som kanantages at få betydning for kursdannelsen påværdipapirerne.

Stk. 2. En udsteder skal periodevis offentlig-gøre regnskabsmæssige oplysninger.

Stk. 3. Offentliggørelse anses, medmindreandet er foreskrevet, at være sket, når medde-lelsen er kommet frem til den fondsbørs, hvor-på udstederens værdipapirer er optaget til no-tering.

§ 28. Et selskab, der har aktier optaget tilnotering på en fondsbørs, skal straks give

5

fondsbørsen meddelelse om selskabets og detsdatterselskabers samlede besiddelse af aktier iselskabet, når den pålydende værdi heraf ud-gør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen i selska-bet. Fondsbørsen indberetter straks oplysnin-gerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvaren-de anvendelse, når aktiebesiddelsen efterføl-gende ændres i forhold til den senest meddeltebesiddelse, og ændringen udgør 2 pct. ellermere af aktiekapitalen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte meddelelser tilen fondsbørs skal indeholde oplysning om denaktuelle besiddelse fordelt på aktieklasser ogom den til fondsbørsen senest indberettede ak-tiebesiddelse.

§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber,der har aktier optaget til notering på en fonds-børs, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straksgive meddelelse til fondsbørsen og selskabetom besiddelser af aktier i selskabet. Fondsbør-sen indberetter straks oplysningerne til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Meddelelse om aktiebesiddelse efterstk. 1 skal gives, når1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af

aktiekapitalens stemmerettigheder, eller de-res pålydende værdi udgør 5 pct. af aktieka-pitalen, eller

2) ændring i et allerede meddelt besiddelses-forhold bevirker, at grænser med 5 pct.'smellemrum fra 10 pct. til 100 pct. samtgrænser på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalensstemmerettigheder eller pålydende værdinås eller ikke længere er nået, eller ændrin-gen bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke læn-gere er nået.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fast-sætter regler om besiddelse og om meddelelseom besiddelse af aktier efter stk. 1 og 2. Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte reg-ler om besiddelse og om meddelelse om besid-delse af aktier i danske selskaber, der har akti-er optaget til notering på en fondsbørs i et an-det land inden for Den Europæiske Union el-ler i lande, som Fællesskabet har indgået sam-arbejdsaftale med.

§ 30. Fondsrådet fastsætter regler om udste-deres og aktionærers oplysningsforpligtelseover for en fondsbørs, herunder om mulighe-den for dispensation.

Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om op-lysningsforpligtelse, såfremt en udsteder harværdipapirer optaget til notering på flerefondsbørser.

Kapitel 8

Overtagelsestilbud

§ 31.1 forbindelse med dispositioner, der di-rekte eller indirekte resulterer i overdragelsenaf en aktiepost, som retligt eller faktisk giverkontrol over et selskab, der har en eller flereaktieklasser optaget til notering på en fonds-børs, skal erhververen give alle selskabets ak-tionærer mulighed for at afhænde deres aktierpå identiske betingelser. Fondsbørsen påseroverholdelse af 1. pkt.

Stk. 2. Fondsrådet kan fritage fra forpligtel-sen i stk. 1,1. pkt., såfremt særlige forhold gørsig gældende.

§ 32. Ved tilbud om overtagelse af aktier ef-ter § 31 skal erhververen udarbejde og offent-liggøre et tilbudsdokument, som indeholderoplysninger om tilbuddets økonomiske og an-dre vilkår, herunder frist for accept af tilbud-det, samt andre oplysninger som må anses forfornødne, for at aktionærerne kan danne sig etvelbegrundet skøn over tilbuddet.

Stk. 2. Når der uden at der foreligger til-budspligt efter § 31 i øvrigt offentligt fremsæt-tes tilbud om at overtage aktier i et selskab, derhar en eller flere aktieklasser noteret på enfondsbørs, skal der ligeledes udarbejdes et til-budsdokument i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3. Fondsrådet fastsætter regler om til-budspligt efter § 31, stk. 1 og om tilbudsdoku-mentets indhold og offentliggørelse.

Kapitel 9

Indberetning af handler

§ 33. En værdipapirhandler skal straks ind-berette aftaler om overdragelse til eje af værdi-papirer, der er optaget til notering eller handelpå en fondsbørs eller handles på et tilsvarendereguleret marked for værdipapirer i et land in-den for den Europæiske Union eller i lande,som Fællesskabet har indgået samarbejdemed, såfremt værdipapirhandleren har med-virket i handelen.

6

Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at indbe-retningspligt tillige påhviler andre og kan des-uden i særlige tilfælde udstrække indberet-ningspligten til at omfatte unoterede værdipa-pirer.

Stk. 3. Den indberetningspligtige skal opbe-vare dokumentation for den indberettede han-del i mindst 5 år, efter at indberetningen er fo-retaget.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter bestemmelserom indberetningspligten, herunder omfang ogindhold, og hvortil der skal indberettes, samtom betaling af gebyrer for offentliggørelse afindberetninger.

Kapitel 10

Misbrug af oplysninger

§ 34. Reglerne i dette kapitel omfatter:1) Værdipapirer, der er optaget til notering el-

ler handel på en fondsbørs eller handles pået tilsvarende reguleret marked for værdi-papirer i et land inden for Den EuropæiskeUnion eller i lande, som Fællesskabet harindgået samarbejdsaftale med.

2) Unoterede instrumenter og kontrakter, derer knyttet til et eller flere værdipapirer, derer optaget til notering på en fondsbørs.

Stk. 2. Ved intern viden forstås ikke offent-liggjorte oplysninger om udstedere af værdipa-pirer, værdipapirer eller markedsforhold ved-rørende disse, som må antages at få betydningfor kursdannelsen på et eller flere værdipapi-rer, hvis oplysningerne blev offentliggjort.

Stk. 3. En oplysning anses i nærværende ka-pitel for offentliggjort, når der er sket en formarkedet generel og relevant videreformidlingaf denne. Som sådan offentliggørelse ansesmeddelelse til en fondsbørs, når oplysningener videresendt herfra.

§ 35. Køb, salg og tilskyndelse til køb ellersalg af et værdipapir må ikke foretages af no-gen, der har intern viden, som kan være af be-tydning for handelen.

Stk. 2. Har en værdipapirhandler viden ellerformodning om, at den, der ønsker at købe el-ler sælge værdipapirer, er i besiddelse af internviden, må værdipapirhandleren ikke medvirketil handelens gennemførelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kanværdipapirhandlere foretage sædvanlig han-del, såfremt handelen sker på en kundes vegneog som et normalt led i effektueringen af kun-

dens ordre eller handelen sker som et normaltled i værdipapirhandlerens funktion som mar-ketmaker i det pågældende værdipapir.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 finder ikkeanvendelse på transaktioner, der udføres af ensuveræn stat, dens centralbank eller den, derhandler på disses vegne, når transaktionernesker som led i vedkommende stats pengepoli-tik, valutapolitik eller gældsforvaltningspoli-tik.

§ 36. Den, der er i besiddelse af intern viden,må ikke videregive denne viden til andre, med-mindre videregivelsen er et normalt led i ud-øvelsen af vedkommendes beskæftigelse, er-hverv eller funktion.

Stk. 2. Udstedere af værdipapirer, der er op-taget til notering på en fondsbørs, skal udar-bejde interne regler med det formål at hindre,at intern viden er tilgængelig for andre enddem, der har et behov herfor. Tilsvarende reg-ler skal udarbejdes af offentlige myndighederog virksomheder, herunder værdipapirhandle-re, advokater og revisorer, som i kraft af deresvirksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer ibesiddelse af intern viden.

§ 37. En udsteder af værdipapirer, der er op-taget til notering på en fondsbørs, og dennesmoderselskab skal udarbejde interne regler forbestyrelsesmedlemmers, direktørers og andremedarbejderes adgang til for egen eller tredje-mands regning at handle med de af udstederenudstedte børsnoterede værdipapirer og dertilknyttede finansielle kontrakter.

Stk. 2. Offentlige myndigheder og virksom-heder, herunder værdipapirhandlere, advoka-ter og revisorer, der i kraft af deres virksom-hedsudøvelse regelmæssigt kommer i besid-delse af intern viden, skal udarbejde interneregler som foreskrevet i stk. 1. Er de i 1. pkt.nævnte virksomheder organiseret som interes-sentskaber, kommanditselskaber eller lignen-de, skal de interne regler tillige omfatte ejerne.

Stk. 3. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2samt § 36, stk. 2, skal på forlangende udleverestil den enkelte fondsbørs og Finanstilsynet.

§ 38. Medvirker en værdipapirhandler vedhandel med værdipapirer, skal den, der købereller sælger værdipapirerne, identificere sigover for værdipapirhandleren. Identifikatio-nen skal omfatte navn, adresse og CPR- ellerSE-nummer eller anden lignende identifika-

7

tion, hvis den pågældende ikke har et CPR-eller SE-nummer. Sker handelen på vegne aftredjemand, skal dette tillige oplyses.

Stk. 2. Værdipapirhandleren skal registrerede i stk. 1 nævnte oplysninger og opbevare op-lysningerne i 5 år.

Kapitel 11

Autoriserede markedspladser

§ 39. Ved en autoriseret markedsplads for-stås en virksomhed, der har fået tilladelse tilregelmæssig omsætning af værdipapirer, somer unoterede.

Stk. 2. Unoterede værdipapirer kan på enudsteders anmodning optages til handel på enautoriseret markedsplads, såfremt lovens be-tingelser er opfyldt, de pågældende unoteredeværdipapirer er omfattet af den autoriseredemarkedsplads' formålsbestemmelse og den au-toriserede markedsplads skønner, at handelmed disse papirer har offentlig interesse.

§ 40. Virksomhed som autoriseret markeds-plads må ikke påbegyndes, før Finanstilsynethar meddelt tilladelse hertil.



skal udgøre 8 mio. kr., og3) at virksomheden har udarbejdet en drifts-


Stk. 3. Vedtægterne for en autoriseret mar-kedsplads skal i formålsbestemmelsen inde-holde oplysninger om, hvilke typer af unotere-de værdipapirer der kan omsættes.

§ 41. Finanstilsynet kan nægte et selskab til-ladelse til at drive virksomhed som autoriseretmarkedsplads, hvis et medlem af selskabets di-rektion eller bestyrelse1) må skønnes ikke at have fyldestgørende er-




Stk. 2. Når tilladelse nægtes, skal dette be-grundes og meddeles ansøgeren senest 3 må-

neder efter ansøgningens modtagelse, ellerhvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 3måneder efter, at ansøgeren har fremsendt deoplysninger, der er nødvendige for at træffe af-gørelsen. Der træffes under alle omstændighe-der afgørelse senest 6 måneder efter ansøgnin-gens modtagelse.

§ 42. Enhver fysisk og juridisk person skalunderrette Finanstilsynet om disses direkte el-ler indirekte erhvervelse af mindst 10 pct. afkapitalen eller stemmerettighederne eller enmindre kapitalandel, der i øvrigt giver mulig-hed for at udøve en betydelig indflydelse påforvaltningen af en autoriseret markedsplads,samt om størrelsen af disse kapitalandele.

Stk. 2. Såfremt kapitalejere, der er i besid-delse af de i stk. 1 fastsatte kapitalandele i enautoriseret markedsplads, modvirker en for-svarlig drift af markedspladsen, kan Finanstil-synet ophæve den stemmeret, der er knyttet tilde pågældende ejeres kapitalandele, eller på-byde en autoriseret markedsplads at følge be-stemte retningslinier.

Stk. 3. Har Finanstilsynet ophævet stemme-retten i medfør af stk. 2, kan kapitalandelenikke indgå i opgørelsen af den på generalfor-samlingen stemmeberettigede kapital.

§ 43. Bestyrelsen for en autoriseret markeds-plads er ansvarlig for, at markedspladsensvirksomhed foregår på en hensigtsmæssig ogbetryggende måde.

Stk. 2. Det påhviler det enkelte autoriseredemarked1) at sørge for, at de nødvendige værdipapir-

handelssystemer og informationssystemerer til rådighed,

2) at virke for, at handel finder sted på en må-de, der sikrer, at handlen foregår på en re-delig og gennemskuelig måde og inden forlovgivningens rammer sikrer alle berørte enligelig behandling, og

3) at påse, at udstedere og medlemmer af denautoriserede markedsplads overholder reg-lerne efter stk. 3.

Stk. 3. En autoriseret markedsplads skalfastsætte,1) regler for optagelse af værdipapirer til han-

del på markedspladsen samt udstederes ogaktionærers oplysningsforpligtelser,

2) bestemmelser om pligt for udstedere af vær-dipapirer optaget til handel på markeds-

8

pladsen til at meddele markedspladsen op-lysninger om værdipapiret eller udstederen,

3) regler om vilkårene for at være medlem afmarkedspladsen, og

4) regler for indberetning af handel til løbendemarkedsovervågnings- og informationsfor-mål.

Stk. 4. Hvis et medlem af den autoriseredemarkedsplads groft eller gentagne gange tilsi-desætter vilkårene for at være medlem af mar-kedspladsen, jf. stk. 3, nr. 3, kan den autorise-rede markedsplads beslutte at ophæve med-lemskabet.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af stk. 3, samtændringer heri skal anmeldes til Fondsrådet.

Stk. 6. Fondsrådet kan give den autoriseredemarkedsplads pålæg om at ændre de efterstk. 3 fastsatte regler, eller fastsætte suppleren-de regler for de af stk. 3 omhandlede områder.

§ 44. En autoriseret markedsplads kan be-stemme, at et unoteret værdipapir ikke længe-re skal handles på markedspladsen, såfremtdenne finder, at det unoterede værdipapir ikkelængere er i investorernes eller værdipapirmar-kedets interesse.

Stk. 2. Mister en udsteder rådigheden oversit bo, kan dennes værdipapirer ikke længerehandles.

Stk. 3. Fremsætter en udsteder, hvis unotere-de værdipapirer handles på markedspladsen,anmodning om at handlen skal ophøre, skalanmodningen tages til følge, med mindre denautoriserede markedsplads finder, at ophøretikke er i investorernes eller værdipapirmarke-dets interesse.

Stk. 4. Handlen med et unoteret værdipapirskal ophøre senest samtidig med, at værdipa-piret optages til notering på en fondsbørs.

Stk. 5. Den autoriserede markedsplads fast-sætter regler om de nærmere betingelser forophør af handel med unoterede værdipapirer.Reglerne samt ændringer heri skal anmeldestil Fondsrådet.

Stk. 6. Fondsrådet kan give den autoriseredemarkedsplads pålæg om at ændre reglerne imedfør af stk. 5, eller udstede supplerende reg-ler for det af stk. 5 omhandlede område.

§ 45. Den autoriserede markedsplads' besty-relse, revisor samt direktører og øvrige ansattemå ikke uberettiget røbe, hvad de under ud-øvelsen af deres stilling eller hverv har fåetkundskab om.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for at en auto-riseret markedsplads som led i et samarbejdemed danske eller udenlandske autoriseredemarkedspladser, fondsbørser, clearingcentra-ler og værdipapircentraler videregiver oplys-ninger til disse, såfremt oplysningerne er un-dergivet tilsvarende tavshedspligt hos modta-gerne. Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger,som en autoriseret markedsplads modtager fraandre autoriserede markedspladser, fondsbør-ser, clearingcentraler eller værdipapircentralermed angivelse af, at oplysningerne er hemme-lige eller fortrolige, eller hvor dette følger afoplysningernes karakter.

§ 46. Den ansvarlige kapital i en autoriseretmarkedsplads beregnes som den indbetalte ak-tiekapital fratrukket beholdningen af egne ak-tier, immaterielle aktiver og årets løbende un-derskud og tillagt overkurs ved emission samtreserver.

Stk 2. Finanstilsynet kan fastsætte kapital-dækningsregler og regler om afdækning af denautoriserede markedsplads' risici.

Kapitel 12

Prospekter ved første udbud af visseværdipapirer

§ 47. Dette kapitel finder anvendelse på før-ste udbud til offentligheden af værdipapirer,som ikke ønskes optaget til notering på enfondsbørs.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel omfatter føl-gende værdipapirer1) aktier og andre omsættelige værdipapirer,

der kan sidestilles med disse,2) obligationer med en løbetid på mindst 1 år

og andre omsættelige værdipapirer, der kansidestilles med disse, og

3) alle andre omsættelige værdipapirer, hvor-med værdipapirer som nævnt under nr. 1eller 2, kan erhverves ved tegning eller om-bytning.

Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte regler om,at udbud af nærmere bestemte værdipapirerundtages fra denne lov.

§ 48. Ved udbud af værdipapirer skal der of-fentliggøres et prospekt, der skal være over-skueligt og give et retvisende billede af udste-derens aktiver og passiver, dennes økonomiskestilling, resultater samt forventede udvikling.

9

10

Stk. 2. Prospektet skal indeholde oplysnin-ger om de rettigheder, der er knyttet til de ud-stedte værdipapirer.

Stk. 3. Et prospekt, der opfylder de krav, deri medfør af lovens kapitel 6 er fastsat til pro-spekter for værdipapirer, der ønskes optaget tilnotering på en fondsbørs, kan træde i stedetfor et prospekt som nævnt i stk. 1. Prospektetskal inden bekendtgørelse, jf. § 49, stk. 3, god-kendes af Fondsrådet.

Stk. 4. Et prospekt, der opfylder kravene tilprospekter for værdipapirer, som ønskes opta-get til officiel notering på en fondsbørs i en an-den medlemsstat inden for Den EuropæiskeUnion efter bestemmelser i direktiv80/390/EØF med senere ændringer, og som ergodkendt af den kompetente myndighed i denpågældende medlemsstat, sidestilles med etprospekt som nævnt i stk. 1. Prospektet skalvære affattet på et sprog godkendt af Fondsrå-det. Prospektet skal inden bekendtgørelse, jf. §43, stk. 3, forelægges Fondsrådet, der påser, atbetingelserne efter 1. og 2. pkt. er opfyldt.

Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om pro-spektets indhold.

§ 49. Prospekter, som nævnt i § 48, skal ind-sendes til Fondsrådet.

Stk. 2. Fondsrådet påser, at prospekter, somnævnt i § 48, opfylder forskrifterne i dette ka-pitel og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Modtagelse af prospekter, som nævnti § 48, registreres i og offentliggøres af Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om beta-ling af gebyrer for behandling af prospekter.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fast-sætter regler om offentliggørelse af modtagelseaf prospekter omfattet af dette kapitel og ombetaling af gebyrer for offentliggørelsen.

§ 50. Udbud til offentligheden må ikke findested, før prospektet er offentliggjort efter deregler, som er fastsat i medfør af § 49, stk. 4.

Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler omdet nærmere indhold af udbudsmateriale.

Kapitel 13

Værdipapirmæglere

§ 51. Ved værdipapirmæglervirksomhed for-stås regelmæssig drift af et marked, hvor dermellem værdipapirhandlere samt DanmarksNationalbank formidles aftaler om køb og salg

af værdipapirer, der er optaget til notering el-ler handel på en fondsbørs.

Stk. 2. Fondsrådet kan efter indstilling fraden fondsbørs, hvor det pågældende værdipa-pir er noteret eller handlet, tillade, at der eta-bleres værdipapirmæglervirksomhed og kan iforbindelse hermed fastsætte de nærmere vil-kår for værdipapirmægleres virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte kapital-dækningsregler og regler om afdækning afværdipapirmægleres risici.

§ 52. Værdipapirmæglervirksomhed må ikkepåbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt til-ladelse hertil. Tilladelsen er betinget af, at sel-skabet er et aktieselskab, der er registreret i Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, og at selskabethar udarbejdet en driftsplan, forretningsgange,samt kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte et selskabtilladelse til at drive virksomhed som værdipa-pirmægler, hvis et medlem af selskabets direk-tion eller bestyrelse1) må skønnes ikke at have fyldestgørende er-

faring til at udøve stillingen eller hvervet,2) er dømt for strafbart forhold, og de udviste



Stk. 3. Når tilladelsen nægtes, skal dette be-grundes og meddeles ansøgeren senest 3 må-neder efter ansøgningens modtagelse, ellerhvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 3måneder efter, at ansøgeren har fremsendt deoplysninger, der er nødvendige for at træffe af-gørelsen. Der træffes under alle omstændighe-der afgørelse senest 6 måneder efter ansøgnin-gens modtagelse.

§ 53. Enhver fysisk og juridisk person skalunderrette Finanstilsynet om disses direkte el-ler indirekte erhvervelse af mindst 10 pct. afkapitalen eller stemmerettighederne eller enmindre kapitalandel, der i øvrigt giver mulig-hed for at udøve en betydelig indflydelse påforvaltningen af en værdipapirmæglervirksom-hed, samt om størrelsen af disse kapitalandele.

Stk. 2. Såfremt kapitalejere, der er i besid-delse af de i stk. 1 fastsatte kapitalandele i enværdipapirmæglervirksomhed, modvirker enforsvarlig drift af denne, kan Finanstilsynet

11

ophæve den stemmeret, der er knyttet til de på-gældende ejeres kapitalandele, eller påbyde enværdipapirmæglervirksomhed at følge bestem-te retningslinier.


§ 54. Årsregnskabet og årsberetningen for enværdipapirmægler skal indsendes til Finanstil-synet. Finanstilsynet sender et eksemplar afårsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, som bekendtgør modta-gelsen i Statstidende. De modtagne årsregn-skaber og årsberetninger er offentligt tilgænge-lige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om værdipapirmægleres regnskabsaf-læggelse og om revisionens gennemførelse.

Kapitel 14

Pengemarkedsmæglere

§ 55. Ved virksomhed som pengemarkeds-mægler forstås regelmæssig drift af et marked,hvor der mellem deltagerne på pengemarkedetformidles aftaler om1) ind- og udlån,2) pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der

er optaget til notering eller handel på enfondsbørs, og

3) andre pengemarkedsrelaterede værdipapi-rer.

Stk. 2. Aftaler mellem værdipapirhandleresamt Danmarks Nationalbank om de i stk. 1,nr. 2, omfattede værdipapirer kan kun regel-mæssigt formidles af fondsbørser og autorise-rede pengemarkedsmæglere.

Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte bestemmel-ser for autoriserede pengemarkedsmægleresformidling af pengemarkedsrelaterede værdi-papirer, der er optaget til notering eller handelpå en fondsbørs. Fondsrådet kan bestemme, aten autoriseret pengemarkedsmægler må udøvevirksomhed som værdipapirmægler.

§ 56. Autoriseret pengemarkedsmæglervirk-somhed må ikke påbegyndes, før Finanstilsy-net har meddelt tilladelse hertil. Tilladelsen erbetinget af, at selskabet er et aktieselskab, derer registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,og at selskabet har udarbejdet en driftsplan,

forretningsgange, samt kontrol- og sikkerheds-foranstaltninger.

Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte et selskabtilladelse til at drive virksomhed som autorise-ret pengemarkedsmægler, hvis et medlem afselskabets direktion eller bestyrelse1) må skønnes ikke at have fyldestgørende er-





§ 57. Enhver fysisk og juridisk person skalunderrette Finanstilsynet om disses direkte el-ler indirekte erhvervelse af mindst 10 pct. afkapitalen eller stemmerettighederne eller enmindre kapitalandel, der i øvrigt giver mulig-hed for at udøve en betydelig indflydelse påforvaltningen af en autoriseret pengemarkeds-mæglervirksomhed, samt om størrelsen af dis-se kapitalandele.

Stk. 2. Såfremt kapitalejere, der er i besid-delse af de i stk. 1 fastsatte kapitalandele i enautoriseret pengemarkedsmæglervirksomhed,modvirker en forsvarlig drift af denne, kan Fi-nanstilsynet ophæve den stemmeret, der erknyttet til de pågældende ejeres kapitalandele,eller påbyde en autoriseret pengemarkeds-mæglervirksomhed at følge bestemte retnings-linier.


§ 58. En autoriseret pengemarkedsmæglerskal udøve sin virksomhed i overensstemmelsemed god værdipapirhandelsskik.

Stk. 2. Det påhviler herunder den autorise-rede pengemarkedsmægler at sikre, at formid-lingen sker på en redelig og gennemskuelig

12

måde og inden for lovgivningens rammer atsikre alle berørte en ligelig behandling.

§ 59. Årsregnskabet og årsberetningen for enautoriseret pengemarkedsmægler skal indsen-des til Finanstilsynet. Finanstilsynet sender eteksemplar af årsregnskabet og årsberetningentil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som be-kendtgør modtagelsen i Statstidende. De mod-tagne årsregnskaber og årsberetninger er of-fentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabs-styrelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om autoriserede pengemarkedsmægle-res regnskabsaflæggelse og om revisionensgennemførelse.

Kapitel 15

Clearing og afvikling

§ 60. Ved clearing forstås opgørelse af for-pligtelser og rettigheder ved en aftalt udveks-ling af ydelser i forbindelse med transaktionermed værdipapirer.

Stk. 2. Ved afvikling forstås udveksling afydelser til opfyldelse af parternes forpligtelseri forbindelse med transaktioner med værdipa-pirer.

Stk. 3. Ved clearingvirksomhed forstås re-gelmæssig virksomhed, som består i på cle-aringdeltagernes vegne at gennemføre cle-aring, afvikling eller clearing og afvikling aftransaktioner med værdipapirer, herunder atindtræde som part i transaktionerne eller påanden måde sikre transaktionernes gennemfø-relse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, omder foreligger clearingvirksomhed.

Stk. 4. Ved en clearingcentral forstås et ak-tieselskab, der driver clearingvirksomhed.

Stk. 5. Ved en clearingdeltager forstås enpart, der har indgået en aftale med en clearing-central om regelmæssigt at deltage i clearing,afvikling eller clearing og afvikling.

§ 61. Clearingvirksomhed må alene drives afclearingcentraler og Danmarks Nationalbank.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitlerne 16-20med undtagelse af § 66, stk. 2, og §§ 71-72 fin-der ikke anvendelse for Danmarks National-bank.

Kapitel 16

Clearingcentralers tilladelse og organisation

§ 62. Clearingvirksomhed må ikke påbegyn-des, før Finanstilsynet har meddelt tilladelsehertil.

Stk. 2. Tilladelse er betinget af1) at selskabet er et aktieselskab, der er regi-


skal udgøre 40 mio. kr., samt3) at virksomheden har udarbejdet en drifts-


§ 63. Finanstilsynet kan nægte et selskab til-ladelse til at drive clearingvirksomhed, hvis etmedlem af centralens direktion eller bestyrelse1) må skønnes ikke at have fyldestgørende er-





§ 64. Enhver fysisk og juridisk person skalunderrette Finanstilsynet om disses direkte el-ler indirekte erhvervelse af mindst 10 pct. afkapitalen eller stemmerettighederne eller enmindre kapitalandel, der i øvrigt giver mulig-hed for at udøve en betydelig indflydelse påforvaltningen af en clearingcentral, samt omstørrelsen af disse kapitalandele.

Stk. 2. Såfremt kapitalejere, der er i besid-delse af de i stk. 1 fastsatte kapitalandele i enclearingcentral, modvirker en forsvarlig drift afdenne, kan Finanstilsynet ophæve den stem-meret, der er knyttet til de pågældende ejereskapitalandele, eller påbyde en clearingcentralat følge bestemte retningslinier.

Stk. 3. Har Finanstilsynet ophævet stemme-retten i medfør af stk. 2, kan kapitalandelen

13

ikke indgå i opgørelse af den på generalfor-samlingen stemmeberettigede kapital.

§ 65. Clearingcentralens bestyrelse, revisorsamt direktører og øvrige ansatte må ikke ube-rettiget røbe, hvad de under udøvelsen af dereshverv har fået kundskab om.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, atclearingcentralen som led i et samarbejde meddanske eller udenlandske fondsbørser, autori-serede markedspladser, clearingcentraler ellerværdipapircentraler videregiver oplysninger tildisse, såfremt oplysningerne er undergivet til-svarende tavshedspligt hos modtagerne. Om-fattet af stk. 1 er tillige oplysninger, somclearingcentralen modtager fra andre fonds-børser, autoriserede markedspladser, clearing-centraler eller værdipapircentraler med angi-velse af, at oplysningerne er hemmelige ellerfortrolige, eller hvor dette følger af oplysnin-gernes karakter.

Kapitel 17

Tilslutning til en clearingcentral

§ 66. En clearingdeltager skal indgå en til-slutningsaftale med clearingcentralen. Tilslut-ningen kan ske med henblik på at cleare ogafvikle egne, tredjemands eller egne og tredje-mands transaktioner med værdipapirer.

Stk. 2. Alene værdipapirhandlere, clearing-centraler og Danmarks Nationalbank kan cle-are og afvikle transaktioner på vegne af tredje-mand.

Stk. 3. Værdipapirhandlere har adgang til atindgå tilslutningsaftale med clearingcentralen,såfremt de opfylder betingelserne i stk. 4. Cle-aringcentralen kan bestemme, at andre kan fåadgang til at indgå tilslutningsaftale.

Stk. 4. Clearingcentralen fastsætter reglernefor tilslutningen som clearingdeltager, herun-der de regler, som clearingdeltagere skal opfyl-de for at deltage i clearing og afvikling af egne,tredjemands eller egne og tredjemands trans-aktioner. Reglerne samt ændringer heri skalanmeldes til Fondsrådet.

Stk. 5. Fondsrådet kan give clearingcentra-len pålæg om at ændre regler fastsat i medføraf stk. 4 eller fastsætte supplerende regler fordet i stk. 4 omhandlede område.

Stk. 6. Hvis en clearingdeltager groft ellergentagne gange tilsidesætter vilkårene for til-slutning, kan clearingcentralen beslutte at op-hæve tilslutningsaftalen.

Kapitel 18

Clearingcentralens virksomhed

§ 67. Bestyrelsen for en clearingcentral eransvarlig for, at centralens virksomhed foregårpå en hensigtsmæssig og betryggende måde.Det påhviler den enkelte clearingcentral atfastsætte regler for clearing og afvikling og sik-re alle berørte ligelig behandling.

Stk. 2. En clearingcentral kan fastsætte nær-mere regler om de finansielle kontrakter, derkan registreres i centralen.

Stk. 3. Bestemmelserne i aktieselskabslovens§ 56, stk. 5 finder tilsvarende anvendelse påclearingcentraler.

Stk. 4. Direktører og andre ansatte i en cle-aringcentral må ikke for egen regning udføreeller deltage i spekulationsforretninger medværdipapirer.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte regler samtændringer heri skal anmeldes til Fondsrådet.

Stk. 6. Fondsrådet kan give clearingcentra-len pålæg om at ændre de efter stk. 1 eller 2fastsatte regler, eller fastsætte supplerende reg-ler for de af stk. 1 og 2 omhandlede områder.

§ 68. En clearingcentral kan føre kontant-konti for clearingdeltagerne og foranstalte lån-givning og låntagning af penge og værdipapi-rer i forbindelse med clearing, afvikling ellerclearing og afvikling af værdipapirtransaktio-ner. Nærmere regler herom fastsættes i en til-slutningsaftale, jf. § 66.

Stk. 2. En clearingcentral kan drive andenvirksomhed, der er accessorisk til clearingvirk-somhed. Finanstilsynet kan beslutte, at den ac-cessoriske virksomhed skal udøves i et andetselskab.

Stk. 3. Hvis en clearingcentral tillige driverfondsbørsvirksomhed, finder bestemmelserne i§ 8, stk. 3, §§ 13-16, § 17, stk. 1 og 3, § 18, § 19,stk. 2 og 3, samt kapitlerne 6-10 anvendelse påselskabets virksomhed. Regler udstedt i med-før af § 15, stk. 3, og kapitlerne 6-10 finder til-svarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis en clearingcentral tillige drivervirksomhed som værdipapircentral, finder be-stemmelserne i § 76, § 77, stk. 2 og stk. 3 nr. 2,§ 80, stk. 1 og stk. 4-5 og §§ 82-105 anvendelsepå selskabets virksomhed.

Stk. 5. Hvis en clearingcentral tillige driverautoriseret markedspladsvirksomhed, finderbestemmelserne i kapitel 11 med undtagelse af

14

§ 40, stk. 1 og 2 og § 41 anvendelse på selskab-ets virksomhed.

Stk. 6. Hvis en clearingcentral tillige driverværdipapirmæglervirksomhed, finder bestem-melserne i kapitel 13 anvendelse.

Stk. 7. Aftaler af vidtrækkende betydningsom en clearingcentral indgår med andre virk-somheder på børs-, autoriseret markedsplads-,clearing-, registrerings- og betalingsformid-lingsområdet skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 8. En clearingcentral kan ikke fusioneremed et andet selskab uden Finanstilsynetsgodkendelse.

§ 69. En clearingcentral skal indberette tilFinanstilsynet, hvis den bliver bekendt med el-ler har formodning om, at nogen har overtrådtloven eller bekendtgørelser i henhold til loveneller groft eller gentagne gange har overtrådtregler udstedt af clearingcentralen.

Stk. 2. Ændringer i en clearingcentrals ledel-se eller revision, skal inden 2 uger meddeles tilFinanstilsynet.

Kapitel 19

Solvens og risikoafdækning

§ 70. Den ansvarlige kapital i en clearing-central beregnes som den indbetalte aktiekapi-tal fratrukket beholdningen af egne aktier, im-materielle aktiver og årets løbende underskudog tillagt overkurs ved emission samt reserver.

Stk 2. Finanstilsynet kan fastsætte kapital-dækningsregler og regler om afdækning af cle-aringcentralens risici.

§ 71. Yder en clearingcentral eller clearing-deltager lån i forbindelse med afvikling af enværdipapirhandel i en clearingcentral, kan detforinden være aftalt med låntager, at de af lån-tagerens fondsaktiver, der opbevares på et i af-talen angivet depot i en værdipapircentral, kantjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet.

Stk. 2. Er aftalen registreret i værdipapircen-tralen, og konstateres der i forbindelse med enafvikling behov for at udnytte sikkerhedsret-ten, kan långiveren i umiddelbar tilknytning tilafviklingens gennemførelse anmelde sikker-hedsretten over for værdipapircentralen medhenblik på registrering. Alene ved en sådan re-gistrering opnås beskyttelse mod retsforfølg-ning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel26.

Stk. 3. Har en clearingcentral eller en cle-ringdeltager betalt for en andens erhvervelse affondsaktiver, som afvikles gennem en clearing-central, kan der i en værdipapircentral til sik-kerhed for långiverens krav mod erhververenregistreres pant i den del af de erhvervedefondsaktiver, som samtidigt registreres på er-hververens konto i værdipapircentralen, ogsom ikke efter aftale med långiveren er videre-overdraget ved salg afviklet på samme tids-punkt som erhvervelsen. Ved registreringen afpanteretten opnås beskyttelse mod retsforfølg-ning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel26.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmereregler om, inden for hvilke tidsfrister sikker-hedsretten efter stk. 2 og panteretten efter stk.3 skal gøres gældende. Registrering af sikker-hedsretten og panteretten slettes uden medde-lelse efter § 91, såfremt sikkerhedsretten ellerpanteretten ikke er gjort gældende inden fri-stens udløb.

§ 72. Fondsaktiver, der er stillet til sikkerhedi henhold til § 71, stk. 2 eller stk. 3, kan, hvisder er indgået en forudgående aftale herom,realiseres straks efter udløbet af den af Finans-tilsynet i medfør af § 71, stk. 4, fastsatte frist,såfremt låntageren ikke forinden har opfyldtsine forpligtelser.

Stk. 2. Værdipapirer, der er stillet til sikker-hed over for en clearingcentral eller enclearingdeltager til opfyldelse af clearingcen-tralens regler om sikkerhedsstillelse, kan reali-seres straks, hvis der er indgået en forudgåen-de aftale herom, og der foreligger en mislighol-delse af clearingcentralens regler om sikker-hedsstillelse.

Kapitel 20

Regnskab og revision

§ 73. Årsregnskab og årsberetningen for enclearingcentral skal indsendes til Finanstilsy-net. Finanstilsynet sender et eksemplar af års-regnskabet og årsberetningen til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, som bekendtgør modtagel-sen i Statstidende. De modtagne årsregnskaberog årsberetninger er offentligt tilgængelige iErhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler omclearingcentralens regnskabsaflæggelse og omrevisionens, herunder systemrevisionens gen-nemførelse i en clearingcentral.

15

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler omregnskab på konsolideret basis.

Kapitel 21

Nettingbestem mels er

§ 74. En aftale mellem to eller flere parterom, at samtlige anmeldte fordringer, der hartilknytning til en clearingcentrals eller Dan-marks Nationalbanks udøvelse af clearingvirk-somhed, jf. § 60, stk. 3, eller forbindelse til etbetalingssystem, der afvikles over konti i Dan-marks Nationalbank, skal afregnes mod hinan-den (nettes), kan med retsvirkning over for bo-et og kreditorerne tillige indeholde en bestem-melse om, at de pågældende fordringer skalslutafregnes eller føres tilbage i deres helhed,såfremt en af parterne erklæres konkurs, ellerder anmeldes betalingsstandsning, eller åbnestvangsakkord. En sådan aftale skal dog for athave retsvirkning over for boet og kreditorerneinden konkursen, anmeldelsen af betalings-standsning eller åbningen af tvangsakkord væ-re indsendt til Finanstilsynet, og indeholdeobjektive betingelser om, i hvilke tilfælde an-meldte men endnu ikke opfyldte fordringer en-ten1) opfyldes i overensstemmelse med aftalen,

eller2) tilbageføres i deres helhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende, at afta-ler om netting med udenlandske clearingcen-traler eller tilsvarende udenlandske institutio-ner får retsvirkning i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter ved be-kendtgørelse, i hvilke systemer netting medretsvirkning i henhold til bestemmelserne i stk.1 og 2, kan finde anvendelse.

§ 75. En aftale mellem to parter om, at samt-lige deres indbyrdes fordringer, som er opståeti forbindelse med handel med valuta og handelmed værdipapirer omfattet af denne lov, skalafregnes mod hinanden løbende eller ved enparts misligholdelse af sine aftalemæssige for-pligtelser (nettes), kan med retsvirkning overfor boet og kreditorerne tillige indeholde enbestemmelse om, at de pågældende fordringerskal slutafregnes, såfremt en af parterne erklæ-res konkurs, eller der anmeldes betalings-standsning, eller åbnes tvangsakkord, eller af-går ved døden.

Kapitel 22

Udstedelse og registrering afdematerialiseredeværdipapirer

§ 76. Værdipapirer kan udstedes og overdra-ges i papirløs form (dematerialiseret).

Stk. 2. Ved fondsaktiver forstås i denne lovomsættelige dematerialiserede værdipapirer,der er registreret i en værdipapircentral.

Stk. 3. Ved registrering forstås udstedelse affondsaktiver og indskrivning af rettighederover disse i et centralt register i en værdipapir-central.

Stk. 4. Som fondsaktiver kan endvidere regi-streres andre lignende værdipapirer efter enværdipapircentrals bestyrelses beslutning, jf.§ 80.

Stk. 5. Ved registreringsvirksomhed forståsregelmæssig virksomhed, der består i at regi-strere fondsaktiver. Finanstilsynet afgør itvivlstilfælde, om der foreligger registrerings-virksomhed.

Stk. 6. Ved en værdipapircentral forstås etaktieselskab, der driver registreringsvirksom-hed.

Kapitel 23

Værdipapircentralers tilladelse og organisation

§ 77. Registreringsvirksomhed må alene dri-ves af værdipapircentraler.

Stk. 2. Registreringsvirksomhed må ikke på-begyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilla-delse hertil.



skal udgøre 40 mio. kr. og har et kapitalbe-redskab, jf. § 105, og

3) at selskabet har udarbejdet fornødne drifts-planer, forretningsgange samt kontrol- ogsikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 4. Regler om en værdipapircentralsvirk-somhed fastsættes i selskabets vedtægter, dergodkendes af Finanstilsynet.

§ 78. Finanstilsynet kan nægte et selskab til-ladelse til at drive registreringsvirksomhed, så-fremt et medlem af selskabets direktion ellerbestyrelse1) må skønnes ikke at have fyldestgørende er-

faring til at forestå registreringen,

16

2) er dømt for strafbart forhold, og det udvisteforhold begrunder en nærliggende fare formisbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller hverv har udvist en sådan ad-færd, at der er grund til at antage, at denpågældende ikke vil varetage stillingen påforsvarlig måde.


§ 79. Enhver fysisk og juridisk person skalunderrette Finanstilsynet om disses direkte el-ler indirekte erhvervelse af mindst 10 pct. afkapitalen eller stemmerettighederne eller enmindre kapitalandel, der i øvrigt giver mulig-hed for at udøve en betydelig indflydelse påforvaltningen af en værdipapircentral, samtom størrelsen af disse kapitalandele.

Stk. 2. Såfremt kapitalejere, der er i besid-delse af de i stk. 1, fastsatte kapitalandele i enværdipapircentral, modvirker en forsvarligdrift af denne, kan Finanstilsynet ophæve denstemmeret, der er knyttet til de pågældendeejeres kapitalandele, eller påbyde centralen atfølge bestemte retningslinier.


Kapitel 24

Værdipapircentralers virksomhed

§ 80. En værdipapircentrals bestyrelse er an-svarlig for, at centralens virksomhed foregårpå en betryggende og hensigtsmæssig måde.Det påhviler den enkelte værdipapircentral atfastsætte regler om registrering af værdipapirersom fondsaktiver og om, hvilke værdipapirerder kan optages til registrering i centralen somfondsaktiver. Disse regler skal sikre alle berør-te en ligelig behandling og skal godkendes afFinanstilsynet.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 56, stk. 5 findertilsvarende anvendelse på værdipapircentra-ler.

Stk. 3. Direktører og andre ansatte i en vær-dipapircentral må ikke for egen regning udføreeller deltage i spekulationsforretninger medværdipapirer.

Stk. 4. En værdipapircentral må ikke afgiveoplysninger vedrørende det registrerede til an-dre end de efter kapitel 25 tilsluttede virksom-heder.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan bestemme, aten værdipapircentral i et nærmere bestemt om-fang skal afgive oplysninger om det registrere-de til en offentlig myndighed.

Stk. 6. Værdipapircentralens bestyrelse, re-visorer samt direktører og øvrige ansatte måikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsenaf deres stilling eller hverv har fået kundskabom.

§ 81. En værdipapircentral kan drive acces-sorisk virksomhed. Finanstilsynet kan beslutte,at den accessoriske virksomhed skal udøves iet andet selskab.

Stk. 2. Hvis en værdipapircentral tillige dri-ver clearingvirksomhed finder bestemmelsernei §§ 65 og 66, § 67, stk. 1-2 og 4, § 68, stk. 1 og 2,samt § 69 og § 71 anvendelse på selskabetsvirksomhed. Regler udstedt i medfør af § 70 og§ 72, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis en værdipapircentral tillige dri-ver fondsbørsvirksomhed, finder bestemmel-serne i § 8, stk. 3, §§ 13-16, § 17, stk. 1 og 3,§ 18, § 19, stk. 2 og 3, samt kapitlerne 6-10 an-vendelse på selskabets virksomhed. Regler ud-stedt i medfør af § 15, stk. 3 og kapitlerne 6-10finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis en værdipapircentral tillige dri-ver autoriseret markedspladsvirksomhed, fin-der bestemmelserne i kapitel 11 med undtagel-se af § 40, stk. 1 og 2, og § 41 anvendelse påselskabets virksomhed.

Stk. 5. Aftaler af vidtrækkende betydning,som en værdipapircentral indgår med andrevirksomheder på børs-, autoriseret markeds-plads-, værdipapirmægler-, clearing-, registre-rings- og betalingsformidlingsområdet skalgodkendes af Finanstilsynet.

Stk. 6. En værdipapircentral kan ikke fusio-nere med et andet selskab uden Finanstilsy-nets godkendelse.

§ 82. En værdipapircentral skal indberette tilFinanstilsynet, hvis den bliver bekendt med, atnogen har overtrådt denne lov eller bekendt-gørelser i henhold til loven eller groft eller gen-

17

tagne gange har overtrådt regler udstedt afværdipapircentralen.

Stk. 2. Ændringer i en værdipapircentrals le-delse eller revision skal hurtigst muligt medde-les til Finanstilsynet.

§ 83. En værdipapircentrals ansvarlige kapi-tal beregnes som den indbetalte aktiekapitalfratrukket beholdningen af egne aktier, imma-terielle aktiver og årets løbende underskud ogtillagt overkurs ved emission samt reserver.

§ 84. Årsregnskab og årsberetningen for enværdipapircentral skal indsendes til Finanstil-synet. Finanstilsynet sender et eksemplar afårsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, som bekendtgør modta-gelsen i Statstidende. De modtagne årsregn-skaber og årsberetninger er offentligt tilgænge-lige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler omsystemrevisionens gennemførelse i værdipa-pircentraler.

Kapitel 25

Tilslutning til en værdipapircentral

§ 85. Ret til at foretage indrapportering tilregistrering i en værdipapircentral på dennesvegne og med retsvirkning i henhold til§§ 89-98 (kontoførende institutter) tilkommerud over den pågældende værdipapircentral:1) Danmarks Nationalbank og Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,

2) banker, sparekasser og andelskasser (pen-geinstitutter),

3) kreditinstitutter med særlig tilladelse,4) fondsmæglerselskaber, der er tilsluttet en

fondsbørs,5) realkreditinstitutter,6) virksomheder, der drives i fællesskab af

virksomheder, som omfattes af nr. 2-5, ogsom har til formål at forvalte værdipapirer,

7) obligationsudstedende institutter for så vidtangår fondsaktiver, der er udstedt af det på-gældende institut, samt

8) clearingcentraler.Stk. 2. Ret til at indhente oplysninger om

konti direkte i en værdipapircentral og overfø-re meddelelser om salg gennem værdipapir-centralen til de kontoførende institutter elleren clearingcentral samt foretage anmeldelser

om registrering på egne konti direkte til enværdipapircentral tilkommer storkunder.

§ 86. Udenlandske værdipapircentraler ogdepotsteder, som er under offentligt tilsyn, kanefter Finanstilsynets godkendelse foretage ind-rapportering til registrering i en værdipapir-central på dennes vegne og med retsvirkning ihenhold til §§ 89-98 (udlandscentraler).

Stk. 2. En værdipapircentral kan efter Fi-nanstilsynets godkendelse foretage registrerin-ger i udlandscentraler.

§ 87. De af § 85, stk. 1, og § 86 omfattedevirksomheder skal indgå en tilslutningsaftalemed en værdipapircentral som betingelse for,at de kan opnå adgang til at indrapportere tilregistrering i den pågældende central.

Stk. 2. De af § 85, stk. 2, omfattede storkun-der, skal indgå en tilslutningsaftale med enværdipapircentral, som betingelse for, at dekan opnå adgang til at indhente oplysningerom konti, overføre meddelelser om salg og fo-retage anmeldelser om registreringer på egnekonti direkte i den pågældende central.

§ 88. Finanstilsynet fastsætter regler omgrundlaget for og fremgangsmåden ved regi-strering og om godkendelse af personer, dersom ansatte i en værdipapircentral eller etkontoførende institut kan udføre de med regi-streringen forbundne opgaver.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmereregler om registrering af begrænsede rettighe-der over fondsaktiver samt regler om værdipa-pircentralers eller kontoførende institutters ad-gang til at opkræve gebyrer for forvaltning affondsaktiver og for registreringer vedrørendedisse.

Kapitel 26

Retsvirkninger af registrering m.v.

§ 89. Rettigheder over fondsaktiver skal re-gistreres i en værdipapircentral for at opnå be-skyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhver-vere.

Stk. 2. Den aftale eller retsforfølgning, derskal kunne fortrænge en ikke registreret ret,skal selv være registreret, og en erhverver iføl-ge aftale skal være i god tro ved anmeldelsentil det kontoførende institut.

Stk. 3. Registreringens retsvirkninger regnes

18

fra tidspunktet for den endelige prøvelse i vær-dipapircentralen.

Stk. 4. Et kontoførende institut har pligt tiluden ophold at indrapportere modtagne an-meldelser til registrering i en værdipapircen-tral.

§ 90. Såfremt det kontoførende institut er itvivl med hensyn til faktiske eller retlige for-hold af betydning for registreringen, eller no-gen over for dette gør gældende, at den på-tænkte registrering vil krænke hans rettighe-der, skal instituttet foretage indrapportering tilforeløbig registrering. Den pågældende værdi-papircentral træffer herefter beslutning om,hvorledes den endelige registrering kan ske.

§ 91. Der gives meddelelse om registreringentil den eller de efter registeret berettigede og tilanmelderen. Der gives meddelelse om eventu-elle hindringer for registreringen. Ved ændringeller udslettelse gives så vidt muligt meddelel-se til den efter registeret berettigede.

Stk. 2. Meddelelse gives af værdipapircen-tralen eller på dennes vegne af det kontoføren-de institut efter aftale med værdipapircentra-len.

Stk. 3. De efter registret berettigede og an-meldere kan vælge, at meddelelser i forbindel-se med ændringer i det registrerede skal givesperiodisk og kan ligeledes fravælge meddelel-ser om ændringer helt eller delvist. Valg og fra-valg registreres på den pågældende konto.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmereregler om meddelelser, herunder hvorledesmeddelelser kan gives.

§ 92. Når registreringen af en aftale om ret-tigheder over fondsaktiver er endeligt gennem-ført i en værdipapircentral, kan en godtroendeerhverver ifølge registreret aftale ikke mødesmed nogen indsigelse mod gyldigheden af af-talen. Dog bevares den indsigelse, at aftalen erugyldig som følge af falsk eller voldelig tvang.

§ 93. §§ 15-18 i lov om gældsbreve finder til-svarende anvendelse over for skyldneren ifølgefondsaktiver, som svarer til omsætningsgælds-breve, således at endelig registrering i en vær-dipapircentral træder i stedet for ihændehavel-se af gældsbrevet.

§ 94. Værdipapircentraler fastsætter reglerom udbetaling.

Stk. 2. Betaler en værdipapircentral på ud-steders vegne i god tro til den, som ifølge regi-steret er berettiget til at modtage betalingen,frigøres værdipapircentralen, selv om den på-gældende manglede ret til at modtage betalin-gen eller var umyndig. Dette gælder dog ikke,såfremt den efter registeret berettigede støttersin ret på en aftale, som er ugyldig som følge affalsk eller voldelig tvang.

§ 95. Adkomsten til et fondsaktiv kan af sæl-geren, når denne er et kontoførende institut,gøres betinget af købesummens betaling indenen nærmere af Finanstilsynet fastsat frist. Beta-lingsforbeholdet bortfalder uden udsendelse afmeddelelse efter § 91, såfremt overdragerenikke gør sit forbehold gældende inden udløbetaf den i 1. pkt. nævnte frist.

Stk. 2. Hvis kontohaver fører kontoen påvegne af en eller flere ejere, skal dette registre-res på kontoen.

§ 96. Krav på betaling i henhold til fondsak-tiver forældes efter lovgivningens almindeligeregler.

§ 97. Såfremt det kontoførende institut bli-ver opmærksom på fejl i det registrerede, an-moder det den pågældende værdipapircentralom at ændre registreringen. Forinden ændrin-gen foretages, skal den eller de efter registeretberettigede have lejlighed til at udtale sig.

§ 98. En værdipapircentral kan udslette ret-tigheder, der åbenbart er ophørt.

Stk. 2. Såfremt der på en konto i en værdipa-pircentral er registreret rettigheder, der må an-tages at have mistet deres betydning, eller ret-tigheder, som er over 20 år gamle, og somsandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efteral sandsynlighed ikke findes nogen berettiget,kan den pågældende værdipapircentral vedbekendtgørelse i Statstidende med et varsel aftre måneder indkalde mulige indehavere af depågældende rettigheder. Endvidere skal deneller de, der i registeret er angivet som beretti-get, særskilt underrettes ved anbefalet brev.Melder der sig ingen inden fristens udløb, skalværdipapircentralen udslette rettigheden.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler tilgennemførelse af stk. 2.

19

Kapitel 27

Kon toudskrifter

§ 99. Der udfærdiges periodiske kontoud-skrifter til ejere af registrerede fondsaktiver.Kontoudskriften angiver de fondsaktiver, forhvilke de pågældende er registreret som ejerepå datoen for udskriften. Tilsvarende udfærdi-ges udskrifter til indehavere af begrænsede ret-tigheder over registrerede fondsaktiver.

Stk. 2. På enhver konto skal registreres detkontoførende institut. Det kontoførende insti-tut har adgang til på den pågældende værdipa-pircentrals vegne at udfærdige udskrift af kon-toen. Udskrifter skal udfærdiges til en efter re-gisteret berettiget, såfremt han anmoder her-om.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmereregler om udfærdigelse af kontoudskrifter efterstk. 1, om kontoudskriftens indhold og om re-gistrering af det kontoførende institut.

Kapitel 28

Klage og erstatning

§ 100. Klage over en afgørelse om registre-ring, ændring eller udslettelse af rettigheder ien værdipapircentral kan indbringes for Kla-geafdelingen for Værdipapircentraler. Dettegælder dog ikke erstatningskrav.

Stk. 2. Klageafdelingen varetages af en ellerflere personer, der udnævnes af erhvervsmini-steren, og som skal opfylde betingelserne for atblive udnævnt til dommer. Erhvervsministerenudnævner tillige stedfortrædere.

Stk. 3. Klage i henhold til stk. 1 indgives tilklageafdelingen inden seks uger efter, at regi-streringen i den pågældende værdipapircen-tral er sket. Klageafdelingen har til brug forklagens behandling adgang til alle oplysningervedrørende sagen i værdipapircentralen og idet kontoførende institut. Klageafdelingentræffer en begrundet afgørelse, som tilstillesparterne.

Stk. 4. Klageafdelingen kan i særlige tilfæl-de behandle klager, der indgives efter udløbetaf klagefristen i stk. 3.

Stk. 5. Klageafdelingen kan afvise at be-handle klager, der skønnes åbenbart grundlø-se.

Stk. 6. Klageafdelingen er i sin virksomheduafhængig af instruktioner om den enkeltesags behandling og afgørelse.

Stk. 7. De nærmere regler for Klageafdelin-gens virksomhed fastsættes af Finanstilsynet.Der kan fastsættes regler om betaling af gebyrfor klagebehandlingen og om offentliggørelseaf Klageafdelingens afgørelser.

§ 101. Klage efter § 100 kan indgives af:1) enhver, der har en rimelig interesse heri,2) et kontoførende institut, såfremt det vil an-

fægte en værdipapircentrals afgørelse i hen-hold til §§ 90,97 og 98, og

3) en værdipapircentral, såfremt den ønsker atanfægte et kontoførende instituts indrap-portering til registrering.

§ 102. De af Klageafdelingen trufne afgørel-ser kan inden to uger efter, at afgørelsen ermeddelt vedkommende, indbringes for ØstreLandsret. Indbringelsen sker ved indgivelse afkæreskrift til Klageafdelingen. Reglerne omkæremål i borgerlige sager finder med de for-nødne tillempelser anvendelse på indbringel-sen for og behandlingen ved Landsretten.

Stk. 2. Sager, der efter §§ 100 og 101 kan ind-bringes for Klageafdelingen, kan kun indbrin-ges for domstolene efter stk. 1.

Stk. 3. Justitsministeriet kan tillade, atLandsrettens afgørelser påkæres til Højesteretunder samme betingelser, som gælder forLandsrettens afgørelser i anledning af en kæreover en byretsafgørelse.

§ 103. En værdipapircentral er erstatnings-pligtig for tab som følge af fejl i forbindelsemed registrering, ændring eller udslettelse afrettigheder på konti i den pågældende værdi-papircentral eller udbetalinger herfra, selv omfejlen er hændelig. Kan fejlen henføres til etkontoførende institut, påhviler erstatningsplig-ten dog dette, jf. § 104.

Stk. 2. Den rettighedshaver, der som følge afbestemmelsen i § 92, 2. pkt., ikke erhverver el-ler mister sin ret over fondsaktiver, kan krævedet lidte tab erstattet af den pågældende vær-dipapircentral.

Stk. 3. Har skadelidte forsætligt eller uagt-somt medvirket til fejlen, kan erstatningennedsættes eller bortfalde.

Stk. 4. Den samlede erstatning efter stk. 1 fortab, der er en følge af samme fejl, kan ikkeoverstige 500 mio. kr.

§ 104. Et kontoførende institut er erstat-ningspligtigt for tab som følge af egne fejl i for-

20

bindelse med indrapportering til registrering,ændring eller udslettelse af rettigheder på kon-ti i en værdipapircentral eller udbetalingerherfra, selv om fejlen er hændelig.

Stk. 2. Har skadelidte forsætligt eller uagt-somt medvirket til fejlen, kan erstatningennedsættes eller bortfalde.

Stk. 3. Den samlede erstatning efter stk. 1 fortab, der er en følge af samme fejl, kan ikkeoverstige 500 mio. kr.

Stk. 4. Er et dansk kontoførende institutikke i stand til at udrede en erstatning efterstk. 1, hæfter de øvrige danske kontoførendeinstitutter, som har indgået tilslutningsaftalemed den pågældende værdipapircentral, fordet manglende beløb op til 500 mio. kr. pr. fejl.

Stk. 5. De danske kontoførende institutterskal indgå en indbyrdes aftale om fordeling ogudbetaling af beløb efter stk. 4. Aftalen skalgodkendes af Finanstilsynet.

Stk. 6. Udenlandske kontoførende institut-ter kan tilslutte sig ordningen i stk. 4 og 5.

§ 105. En værdipapircentrals samlede kapi-talberedskab skal til enhver tid udgøre mindst1 mia. kr. i form af hæftelser.

Stk. 2. Kontoførende institutter skal ved til-slutningsaftalen forpligte sig til i nærmere be-stemt omfang at bidrage til værdipapircentra-lens samlede kapitalberedskab.

Stk. 3. De nærmere regler om hæftelsen overfor en værdipapircentral fastsættes i dennesvedtægter.

Kapitel 29

Fondsrådet

§ 106. Fondsrådet skal virke for et velfunge-rende dansk værdipapirmarked, som har ensådan effektivitet, gennemskuelighed og kon-kurrencedygtighed, at det er attraktivt for ud-stedere, investorer og værdipapirhandlere, ogsom lever op til internationale standarder.

Stk. 2. Fondsrådet består af 10 medlemmermed henholdsvis økonomisk eller juridisk ind-sigt, samt indsigt i værdipapirmarkedet. Er-hvervsministeren udnævner formanden, og ud-nævner de øvrige medlemmer efter indstillingfor indtil 4 år ad gangen. Et medlem af Fonds-rådet må ikke samtidig være medlem af ledel-sen for en fondsbørs, en autoriseret markeds-plads, en clearingcentral, en værdipapircen-tral, en autoriseret pengemarkedsmægler- elleren værdipapirmæglervirksomhed.

Stk. 3. Formanden skal repræsentere gene-relle samfundsmæssige interesser. DanmarksNationalbank indstiller ét medlem, Assuran-dør-Societetet, Arbejdsmarkedspensionsrådet,AMP-Samarbejdet, Foreningen af Firmapen-sionskasser og Danske InvesteringsforeningersFællesrepræsentation indstiller 2 medlemmer ifællesskab, og ATP og LD indstiller ét medlem1 fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller2 medlemmer. Finansrådet indstiller ét med-lem. Realkreditrådet indstiller ét medlem ogDansk Industri, Danmarks Rederiforening ogDet Danske Handelskammer indstiller ét med-lem i fællesskab.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter Fonds-rådets forretningsorden.

Kapitel 30

Tilsyn

§ 107. Finanstilsynet virker som sekretariatfor Fondsrådet og påser overholdelsen af den-ne lov og de regler, der er udstedt i medfør afloven.

Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 4 og §§ 50 b og 51i lov om banker og sparekasser m.v. finder til-svarende anvendelse for Finanstilsynets ogFondsrådets tilsyn efter denne lov.

§ 108. Udgifterne ved Finanstilsynets ogFondsrådets virke i henhold til denne lov af-holdes af værdipapirhandlere, fondsbørser,clearingcentraler, værdipapircentraler, konto-førende institutter, autoriserede markedsplad-ser, autoriserede pengemarkedsmæglere ogværdipapirmæglere efter regler fastsat af er-hvervsministeren. Bidrag tillægges udpant-ningsret.

§ 109. Finanstilsynet fører tilsyn med, atværdipapirhandleres, fondsbørsers, clearing-centralers, værdipapircentralers, kontoførendeinstitutters, autoriserede markedspladsers, au-toriserede pengemarkedsmægleres og værdi-papirmægleres virksomhed, herunder at deresregler, forretningsgange, kontrol- og sikker-hedsforanstaltninger, også vedrørende anven-delsen af edb, er betryggende og i overens-stemmelse med denne lov og bestemmelserfastsat i medfør heraf.

§ 110. Finanstilsynet kan pålægge bestyrel-se, direktion og revision for værdipapirhandle-re, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapir-

21

centraler, kontoførende institutter, autorisere-de markedspladser, autoriserede pengemar-kedsmæglere, værdipapirmæglere, og udstede-re at give de oplysninger, der er nødvendigefor Finanstilsynets virksomhed, jf. dog § 80,stk. 4.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve alle oplys-ninger, herunder regnskaber, regnskabsmateri-aler, udskrift af bøger, andre forretningspapi-rer og elektronisk lagrede data, som skønnesnødvendige for Finanstilsynets virksomhed el-ler til afgørelse af, om en fysisk eller juridiskperson er omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 3. Finanstilsynet kan pålægge de i stk. 1nævnte selskaber at indberette visse oplysnin-ger i elektronisk form.

Stk. 4. På begæring af den kompetente myn-dighed i et andet EU-land, eller i et andet land,der er indgået samarbejdsaftale med kan Fi-nanstilsynet indhente oplysninger fra fysiskeeller juridiske personer, der må formodes athave undladt at opfylde oplysningspligten iRådets direktiv 88/627/EØF af 12. december1988 om offentliggørelse af oplysninger ved er-hvervelse og afhændelse af en betydelig andel iet børsnoteret selskab. Det samme gælder, hvisder er grundlag for at formode, at nogen harhandlet på baggrund af interne oplysninger el-ler videregivet sådanne, herunder overtrædelseaf Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. novem-ber 1989 om samordning af retsforskrifternevedrørende insiderhandel.

Stk. 5. Finanstilsynet kan indhente oplys-ninger herunder i elektronisk form fra offentli-ge myndigheder.

Stk. 6. Finanstilsynet kan til enhver tid modbehørig legitimation og uden retskendelse af-lægge kontrolbesøg på forretningsstedet for enværdipapirhandler, en fondsbørs, en clearing-central, en værdipapircentral, et kontoførendeinstitut, en autoriseret markedsplads, en auto-riseret pengemarkedsmægler samt en værdipa-pirmægler.

§ 111. Afgørelser truffet af Finanstilsynet el-ler Fondsrådet i henhold til denne lov eller for-skrifter udstedt i medfør af loven kan indbrin-ges for Erhvervsministeriets Erhvervsanke-nævn inden 4 uger fra afgørelsens dato. Be-stemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelserefter stk. 2 eller § 110.

Stk. 2. Fondsbørsers, autoriserede markeds-pladsers, clearingcentralers eller værdipapir-centralers beslutninger i sager af vidtrækkende

eller principiel betydning kan indbringes forFondsrådet senest 4 uger efter afgørelsen. Ind-bringelsen kan tillægges opsættende virkning.

Stk. 3. Erhvervsministeriets Erhvervsanke-nævns afgørelser eller afgørelser Fondsrådettræffer efter stk. 2, kan ved et sagsanlæg inden8 uger efter afgørelsens dato, indbringes fordomstolene.

Stk. 4. Afgørelser vedrørende registrering,ændring eller udslettelse af rettigheder i enværdipapircentral truffet af en værdipapircen-tral og afgørelser truffet af Klageafdelingen forværdipapircentraler er ikke omfattet af stk.1-3.

§ 112. Finanstilsynet kan fastsætte reglerom, at værdipapirhandlere, fondsbørser, cle-aringcentraler, værdipapircentraler, kontofø-rende institutter, autoriserede markedspladser,autoriserede pengemarkedsmæglere og værdi-papirmæglere skal udarbejde oplysninger tilbrug for offentligheden til statistiske formål.

Stk. 2. Tillige kan Danmarks Statistik fast-sætte regler som nævnt i stk. 1.

§ 113. Såfremt Finanstilsynet finder, at enværdipapircentral eller et kontoførende insti-tut ikke overholder bestemmelserne i dennelov, med undtagelse af § 80, stk. 4, eller i værdi-papircentralens vedtægter eller i regler udstedti medfør af denne lov, meddeler tilsynet denpågældende værdipapircentral eller det pågæl-dende institut pålæg om de foranstaltninger,der skal foretages.

§ 114. Registertilsynet fører tilsyn med, atder ikke sker overtrædelse af lov om privateregistre m.v., af bestemmelser, der er fastsat imedfør heraf, eller af § 80, stk. 4. Tilsynet påserherunder af egen drift eller efter klage fra enregistreret, at en værdipapircentral anvendes ioverensstemmelse med de nævnte love og be-stemmelser.

Stk. 2. Tilsynet kan af en værdipapircentraleller af et kontoførende institut kræve enhveroplysning, der er af betydning for dets virk-somhed, herunder til afgørelse af, om et for-hold falder ind under denne lov eller lov omprivate registre.

Stk. 3. For så vidt angår værdipapircentralereller de kontoførende institutter har tilsynetsmedlemmer og personale til enhver tid modbehørig legitimation uden retskendelse adgangtil alle lokaler, hvorfra værdipapircentralernes

22

registre administreres eller kan benyttes, samttil de lokaler, hvor registeret eller de tekniskehjælpemidler opbevares eller anvendes.

Stk. 4. Såfremt Registertilsynet finder, at enværdipapircentral eller et kontoførende insti-tut ikke overholder § 80, stk. 4, meddeler tilsy-net den pågældende central eller institut pålægom de foranstaltninger, der skal foretages. Re-gistertilsynets pålæg kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed.

Kapitel 31

Inddragelse af tilladelse

§ 115. Finanstilsynet kan inddrage tilladel-sen til, at en fondsbørs, en clearingcentral, enværdipapircentral, en autoriseret markeds-plads, en autoriseret pengemarkedsmægler el-ler en værdipapirmægler driver virksomhed1) hvis virksomheden ikke påbegyndes inden

12 måneder efter tilladelsen er givet,2) hvis virksomheden ikke udøves i en periode

på over 6 måneder,3) hvis en virksomhed groft eller gentagne

gange tilsidesætter sine pligter efter dennelov eller pålæg i henhold til § 116, stk. 3,eller bestemmelser udstedt i medfør af lo-ven, eller

4) i de i § 9, stk. 1, § 41, stk. 1, § 52, stk. 2, § 56,stk. 2, § 63, stk. 1, og § 78, stk. 1, nævntetilfælde.

Stk. 2. Finder Finanstilsynet, at et kontofø-rende institut, der omfattes af § 85, stk. 1, nr.2-8 groft tilsidesætter sine forpligtelser ellerpålæg meddelt efter denne lov, kan Finanstil-synet fratage det pågældende institut retten tilat virke i henhold til § 85 og § 99, stk. 2.

Stk. 3. Opfylder en fondsbørs', en clearing-centrals, en værdipapircentrals eller en autori-seret markedsplads' ansvarlige kapital ikke ka-pitalkravet på tilladelsestidspunktet i henholdtil § 8, stk. 2, nr. 2, § 40, stk. 2, nr. 2, § 62, stk. 2,nr. 2 og § 77, stk. 3, nr. 2, kan Finanstilsynetenten fastsætte en frist til at bringe den ansvar-lige kapital op på dette minimum eller straksinddrage tilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarendeanvendelse i de tilfælde, hvor Finanstilsynet imedfør af § 51, stk. 3, har fastsat krav om yder-ligere kapital for værdipapirmæglere. 1. pkt.finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde,hvor en værdipapircentrals samlede kapitalbe-redskab ikke opfylder kravet i § 105, stk. 1.

Stk. 4. Har en autoriseret pengemarkeds-mægler eller en værdipapirmægler tabt en del

af sin aktiekapital, kan Finanstilsynet entenfastsætte en frist til retablering af kapitalen el-ler straks inddrage tilladelsen.

Kapitel 32

Straffebestemmelser m.v.

§ 116. Overtrædelse af § 6, stk. 2 og 3, § 8,§ 10, stk. 1, § 11, 2. pkt, § 12, stk. 4, § 14, stk. 1og 2, § 16, § 17, stk. 2-4, § 19, stk. 1,1. pkt., § 23,stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1 og 2, § 28, § 29,stk. I, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, §33, stk. 1 og3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, § 37, stk 1 og 2, § 38,stk. 2, § 40, stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1 og 2,§ 48, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1, § 50, stk. 1, § 52,stk. 1, § 53, stk. 1., § 54, stk. 1, 1. pkt., § 56,stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 59, stk. 1, 1.pkt., § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, § 64, stk. 1, § 66,stk. 4, § 67, stk. 1, 3 og 4, § 68, stk. 6, § 69, § 73,stk. 1,1. pkt., § 77, stk. 1 og 2, § 79, stk. 1, § 80,stk. 1-4, § 81, stk. 5 og 6, § 82, § 84, stk. 1, 1.pkt., og pålæg efter §§ 113 og 114, straffes medbøde. På samme måde straffes grov eller genta-gen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5,§ 6, stk. 1, og § 58.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldtefter anden lovgivning, straffes overtrædelse af§ 18, stk. 1, § 45, stk. 1, § 65, stk. 1 og § 80, stk.6, med bøde.

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk personikke opfylder sine forpligtelser efter denne loveller bestemmelser fastsat i medfør heraf kanFinanstilsynet eller Fondsrådet give den på-gældende pålæg om ændring af forholdet. Så-fremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fi-nanstilsynet offentliggøre pålægget eller sus-pendere eller slette de berørte værdipapirer franotering på en fondsbørs. Den, der ikke efter-lever et pålæg fra Finanstilsynet eller Fondsrå-det, eller afgiver urigtige eller vildledende op-lysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet,straffes med bøde, for så vidt højere straf ikkeer forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4.1 forskrifter, der udstedes af erhvervs-ministeren, Fondsrådet eller Finanstilsynet imedfør af denne lov, kan der fastsættes straf afbøde for overtrædelse af bestemmelser i for-skrifterne.

Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et sel-skab, en forening, en selvejende institution, enfond eller lignende, kan der pålægges den juri-diske person som sådan bødeansvar. Er over-trædelsen begået af staten, en kommune elleret kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kom-

23

munernes styrelse, kan der pålægges staten,kommunen eller det kommunale fællesskabbødeansvar.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er5 år.

§ 117. Overtrædelse af § 35, stk. 1, og § 36,stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel iindtil 1 år og 6 måneder. Er en overtrædelse af§ 35, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaf-fenhed, eller er der begået et større antal for-sætlige overtrædelser, kan straffen stige tilfængsel i 4 år.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 116, stk. 5, findertilsvarende anvendelse.

§ 118. Undlader en værdipapirhandlers, enfondsbørs', en clearingcentrals, en værdipapir-centrals, et kontoførende instituts, en autorise-ret markedsplads', en autoriseret pengemar-kedsmæglers, en værdipapirmæglers eller enudsteders direktion, bestyrelse eller revisor atefterkomme de pligter, der efter loven eller ef-ter bestemmelser udstedt i medfør heraf påhvi-ler eller pålægges dem af Finanstilsynet, kanFinanstilsynet som tvangsmiddel pålægge depågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk per-son at opfylde de pligter, som påhviler dem ef-ter denne lov, kan Finanstilsynet som tvangs-middel pålægge den fysiske person eller juridi-ske person eller de for den juridiske person an-svarlige personer daglige eller ugentligetvangsbøder.

§ 119. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, re-visorer samt disses suppleanter og ansatte i enfondsbørs, en clearingcentral, en værdipapir-central, et kontoførende institut eller en autori-seret markedsplads, som uberettiget videregi-ver eller udnytter fortrolige oplysninger, somde under udøvelsen af deres hverv har fåetkendskab til, straffes med bøde, for så vidt hø-jere straf ikke er forskyldt efter anden lovgiv-ning.

Stk. 2. Giver personer, der er knyttet til enfondsbørs, en autoriseret markedsplads, enclearingcentral, en værdipapircentral, en auto-riseret pengemarkedsmægler, en værdipapir-mægler eller et kontoførende institut urigtigeeller vildledende oplysninger om forhold ved-rørende fondsbørsen, markedspladsen, cle-aringcentralen, værdipapircentralen, den auto-riserede pengemarkedsmægler, værdipapir-

mægleren eller det kontoførende institut til Fi-nanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentligemyndigheder, straffes den pågældende medbøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke erforskyldt efter anden lovgivning.

Kapitel 33

Omdannelsesbestemmelser

§ 120. Københavns Fondsbørs, Værdipapir-centralen og Garantifonden for Danske Optio-ner og Futures kan omdannes til aktieselska-ber efter reglerne i §§ 121-126.

§ 121. Bestyrelserne i hver af de i § 120nævnte fonde kan beslutte, at fonden eller fon-dene opløses uden likvidation ved overdragel-se af aktiver og gæld som helhed til et ellerflere af fonden eller fondene ejede eller opret-tede aktieselskaber, der har tilladelse til at dri-ve virksomhed efter lovens § 8 eller § 62 eller§ 77. Samtidig overdrages aktier i hver af aktie-selskaberne svarende til værdien af de ind-skudte aktiver efter fradrag af fondens ind-skudte gæld til en nystiftet fond. Bestyrelsernei de nystiftede fonde kan med fondsmyndighe-dens samtykke beslutte, at fondene sammen-lægges.

Stk. 2. Opløsning uden likvidation kan tilli-ge ske ved overdragelse af fondens aktiver oggæld som helhed til et eller flere aktieselska-ber, der har tilladelse til at drive virksomhedefter lovens § 8 eller § 62 eller § 77. Samtidigoverdrages aktier i hver af disse aktieselskabersvarende til værdien af de indskudte aktiver ef-ter fradrag af fondens indskudte gæld til en ny-stiftet fond. Såfremt overdragelsen sker til eteller flere aktieselskaber, der er oprettet i med-før af stk. 1, kan bestyrelserne i de nystiftedefonde med fondsmyndighedens samtykke be-slutte, at fondene sammenlægges.

Stk. 3. Omdannelse efter stk. 1 og 2 kan tilli-ge ske ved, at aktierne i det eller de i stk. 1 og 2nævnte aktieselskaber overdrages til den eksi-sterende fond, såfremt dette er i overensstem-melse med den eksisterende fonds vedtægter.

Stk. 4. Beslutning i henhold til stk. 1-3 træf-fes med det flertal, der i øvrigt kræves til væ-sentlige beslutninger. Bestyrelsen i det eller dei stk. 1 og 2 omtalte aktieselskaber skal udar-bejde en aktionæroverenskomst, der skal god-kendes af erhvervsministeren.

Stk. 5. Den fortsættende fond i henhold tilstk. 1, 2. og 3. pkt, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3

24

anses for erhvervsdrivende efter lov om er-hvervsdrivende fonde.

§ 122. Aktieselskabslovens §§ 6 a-6 c og § 33,stk. 1, sammenholdt med §§ 134-134 i eller§ 136 finder med de nødvendige tilpasningeranvendelse ved omdannelse efter § 121,stk. 1-3.

Stk. 2. Den i aktieselskabslovens § 134 bnævnte fælles regnskabsopstilling og åbnings-balance skal udarbejdes efter de regnskabsreg-ler, der gælder for aktieselskaber, som driverden type virksomhed, som de nystiftede aktie-selskaber påtænker at drive.

Stk. 3. Dokumenter, der ifølge aktiesel-skabsloven skal indsendes til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, indsendes tillige til Finanstilsy-net.

Stk. 4. Finanstilsynet skal godkende omdan-nelsen efter § 121, stk. 1-3.

§ 123. Den fortsættende fond, jf. § 121,stk. 1-3, ledes af en bestyrelse på mindst 5medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af medlemmerne udpeges afaktieselskabets bestyrelse blandt bestyrelsensmedlemmer.

Stk. 3. Erhverver fonden i forbindelse medomdannelsen aktier i mere end et aktieselskabomdannet efter § 121, finder stk. 2 ikke anven-delse.

§ 124. Bestyrelserne i hver af de i § 120nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at fondeneller fondene opløses uden likvidation vedoverdragelse af aktiver og passiver som helhedtil et eller flere af fonden eller fondene ejedeeller oprettede aktieselskaber, der har tilladel-se til at drive virksomhed efter lovens § 8 eller§ 62 eller § 77. De overdragne aktivers værdiskal i hvert aktieselskab svare til eller overstigeværdien af den overdragne gæld. I hvert aktie-selskab oprettes en bunden fondsreserve sva-rende til værdien af de indskudte aktiver efterfradrag af fondens indskudte gæld, jf.§§ 125-126.

Stk. 2. Opløsning uden likvidation kan tilli-ge ske ved overdragelse af fondens aktiver ogpassiver som helhed til et eller flere aktiesel-skaber, der har tilladelse til at drive virksom-hed efter lovens § 8 eller § 62 eller § 77. Deoverdragne aktivers værdi skal i hvert aktiesel-skab svare til eller overstige værdien af denoverdragne gæld. I hvert aktieselskab oprettes

en bunden fondsreserve svarende til værdienaf de indskudte aktiver efter fradrag af fondensindskudte gæld eller såfremt, der i forvejen be-står en sådan bunden fondsreserve i aktiesel-skabet, forøges den med værdien af de ind-skudte aktiver efter fradrag af fondens ind-skudte gæld, jf. §§ 125-126.

Stk. i. § 121, stk. 4 og § 122 finder tilsvaren-de anvendelse ved omdannelse efter stk. 1 ogstk. 2.

§ 125. Den bundne fondsreserve kan brugestil dækning af underskud, der ikke dækkes afbeløb, der kan anvendes til udbytte i aktiesel-skabet.

Stk. 2. I tilfælde af aktieselskabets ophørkan udlodning til aktionærerne kun finde sted,når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved overdragelse af aktieselskabetsaktiver og passiver til et eller flere aktieselska-ber, der driver virksomhed efter lovens § 8 eller§ 62 eller § 77, overtager det fortsættende sel-skab fondsreserven på de samme vilkår, somvar gældende indtil overdragelsen.

Stk. 4. Der fastsættes i omdannelsesbeslut-ningen efter § 124, stk. 1 eller stk. 2, nærmereregler for anvendelse efter fondsreserven i til-fælde af selskabets ophør. Fondsreserven skal,afhængig af hvorvidt aktieselskabet har tilla-delse til at drive virksomhed efter § 8, § 62 eller§ 77, anvendes til formål, som vedrører hen-holdsvis børsvirksomhed, clearingsvirksom-hed eller registreringsvirksomhed.

§ 126. Der skal henlægges 10 pct. af åretsoverskud, der ikke medgår til dækning af un-derskud fra tidligere år, til fondsreserven. Hen-læggelsen kan dog ikke overstige den forrent-ning af fondsreserven, der svarer til den afskatteministeren fastsatte mindsterente medfradrag af forholdsmæssig andel af årets sel-skabsskat.

§ 127. Bestyrelsen i hver af de i § 120 nævntefonde kan ligeledes beslutte, at omdannelsenskal ske ved kombination af de i §§ 121 og 124beskrevne omdannelser. Fonden eller fondeneoverdrager aktiver og gæld som helhed til eteller flere aktieselskaber, jf. § 121, stk. 1 og 2,og § 124, stk. 1 og 2. I hvert aktieselskab opret-tes en bunden fondsreserve, jf. §§ 125-126.Samtidig overdrages aktier i hvert af aktiesel-skaberne svarende til værdien af de indskudteaktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld

25

og efter fradrag af den bundne fondsreserve tilen fond, jf. § 121, stk. 1-3, der anses som er-hvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivendefonde.

Stk. 2. §§ 121-126 finder med de nødvendigetilpasninger anvendelse på omdannelsen efterstk. 1.

Kapitel 34

Ændring af forskellige skatte- og afgiftslove

§ 128.1 lov om indkomstbeskatning af aktie-selskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som se-nest ændret ved § 1 i lov nr. 256 af 19. april1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 b som nytnummer:»2 c) Københavns Fondsbørs, Værdipapir-

centralen og Garantifonden for DanskeOptioner og Futures,«.

2. § 3, stk. 1, nr. 18, affattes således:»18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gæl-

der dog kun for indtægt ved institutio-nens almindelige statutmæssige virksom-hed, men ikke for indtægt ved drift, ud-lejning, bortforpagtning af fast ejendomeller ved anden erhvervsmæssig virksom-hed. Fritagelsen gælder endvidere foromdannelse til et aktieselskab efter§§ 121-127 i lov om værdipapirhandel.«.

3. § 3, stk. 1, nr. 12 og 18, ophæves.

4.1 § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1,nr. 1, 2,2 a, 2 b, 3 a, 4, 5 og 5 b,« til: »§ 1, stk. 1,nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b,«.

5.1 § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b og3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,«.

6.1 § 17, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b, og3 a-5 og 5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5og 5 b,«.

7. I § 35 J indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

for Garantifonden for Danske Optioner og Fu-tures ved overgang fra og med indkomståret1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, frabeskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.«.

8. I § 35 K, stk. 1, ændres i 1. pkt. »gælder2.-11. punktum« til: »gælder 2.-12. punktum«,og efter 6. pkt. indsættes: »Valget skal træffesfor samtlige aktier under ét.«.

9. I § 35 K, stk. 2, ændres »aktieavancebeskat-ningslovens § 6, stk. 6,« til: »aktieavancebe-skatningslovens § 6, stk. 5,«.

10. I § 35 K indsættes som stk. 7:»Stk. 7. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende

anvendelse for Garantifonden for Danske Op-tioner og Futures ved overgang fra og med ind-komståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1,nr. 2 c, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.«.

11. Efter § 35 M indsættes:»§ 35 N. For Københavns Fondsbørs og

Værdipapircentralen finder overgangsbestem-melserne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 ogselskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvaren-de anvendelse ved overgang fra og med ind-komståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1,nr. 2 c«.

§ 129. I lov om skattemæssig behandling afgevinst og tab på fordringer, gæld og finansiel-le kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, som se-nest ændret ved lov nr. 236 af 6. april 1995,foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6,«til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,«.

2. § 3, stk. 1, affattes således:»Personer og dødsboer, der er skattepligtige

efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litrad, skal medregne gevinst og tab på fordringer,som omfattes af § 1, ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst, hvis de udøver næringved køb og salg af fordringer eller driver næ-ringsvirksomhed ved finansiering.«.

§ 130. I lov om påligning af indkomst- ogformueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994,som senest ændret ved lov nr. 216 af 29. marts1995, foretages følgende ændringer:

26

1.1 § 8 G, stk. 1 og 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2b og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,«.

2.1 § 8 H, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b og3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,«.

§ 131. I lov om beskatning af fortjeneste vedafståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskat-ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af30. juni 1994, som ændret ved § 6 i lov nr. 90 af8. februar 1995, foretages følgende ændringer:

\A§2, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b,«.

2.1 § 2 d, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b og3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b,«.

3. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »fondsbørs god-kendt af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lovom Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgø-relse nr. 26 af 15. januar 1992« til: »danskfondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørsgodkendt af Finanstilsynet i medfør af § 7,stk. 2, i lov om værdipapirhandel«.

4. I § 4, stk. 6, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b,«.

§ 132. I konkursskatteloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 780 af 25. august 1994, som ændretved § 5 i lov nr. 180 af 23. marts 1995, foretagesfølgende ændring:

1. I § 2 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6«til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6«.

§ 133. I lov om beskatning af medlemmer afinvesteringsforeninger, jf. lovbekendtgørelsenr. 720 af 1. august 1994, som ændret ved § 8 ilov nr. 90 af 8. februar 1995, foretages følgendeændring:

l.l§3, stk. 6 og 7, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 bog 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5b,«.

§ 134. I skattekontrolloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 555 af 24. juni 1994, som senest æn-dret ved § 3 i lov nr. 214 af 29. marts 1995,foretages følgende ændringer:

1. I § 11 A, stk. 2, 2. pkt., og § 11 B, stk. 2, 2.

pkt., ændres »børsmæglerselskaber« til: »vær-dipapirhandlere«.

2. I § 11 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »Værdipapir-centralen til: «en værdipapircentral her i lan-det».

§ 135. I lov om fusion, spaltning og tilførselaf aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 719 af 1. august 1994, som se-nest ændret ved § 2 i lov nr. 256 af 19. april1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3. En bunden sparekassereserve som

nævnt i § 52 h i lov om banker og sparekasserm.v., der tilføres det modtagende aktieselskab,medregnes ikke ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst for det modtagende sel-skab.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. Efter § 14 g indsættes i kapitel 2:

»§ 14 h. Ved omdannelse af KøbenhavnsFondsbørs, Værdipapircentralen og Garanti-fonden for Danske Optioner og Futures, jf. sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, til aktiesel-skaber i henhold til kapitel 33 i lov om værdi-papirhandel, finder bestemmelserne i § 5, § 6,stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvaren-de anvendelse, jf. dog 3. pkt. Såfremt overdra-gelsen sker til flere aktieselskaber, kan et mod-tagende selskab alene overtage den del af denindskydende fonds skattemæssige afskrivnin-ger, nedskrivninger og henlæggelser, der ved-rører de overtagne aktiver. § 15 b, stk. 3, findertilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstårkan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i detfortsættende selskabs indkomstopgørelse efterligningslovens § 15, hvis fondens aktiver oggæld som helhed overdrages til et af fondenejet eller oprettet aktieselskab, hvori fonden påtidspunktet for overdragelsen ejer hele aktie-kapitalen. Det er en betingelse, at aktieselska-bet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssigvirksomhed.

Stk. 3. En bunden fondsreserve som nævnt i§ 124, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel,der tilføres et modtagende aktieselskab, med-regnes ikke ved opgørelsen af den skattepligti-ge indkomst for det modtagende selskab.

27

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, somden erhvervsdrivende fond modtager i hen-hold til § 121, stk. 1-3, eller § 127 i lov om vær-dipapirhandel, anses for anskaffet på det tids-punkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle deinvolverede selskaber og fonde m.v. Som an-skaffelsessum anvendes den skattemæssigeværdi af de indskudte aktiver og passiver. Denskattemæssige værdi af de indskudte aktiveropgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov omskattefri virksomhedsomdannelse.«.

§ 136. I lov om indkomst og formueskat forpersoner m.v. (personskatteloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 850 af 30. september 1994,som ændret ved § 2 i lov nr. 214 af 29. marts1995, foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedetindsættes:

»Personer skal medregne indtægter og ud-gifter som nævnt i stk. 1-2 ved opgørelsen afden personlige indkomst, hvis de udøver næ-ring ved køb og salg af fordringer eller drivernæringsvirksomhed ved finansiering.«.

§ 137. I stempelloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 727 af 5. august 1994, som ændret ved lovnr. 1022 af 13. december 1994, foretages føl-gende ændringer:

l.l § 62, stk. 1, indsættes som nr. 13 og 14:»13. sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser

over for clearingcentraler, clearingdelta-gere eller selskaber eller institutionersom nævnt i § 3, stk. 1, i lov om værdipa-pirhandel, når sikkerhedsstillelsen vedrø-rer clearing og afvikling af handel medværdipapirer, jf. § 71 i lov om værdipa-pirhandel, hvor en clearingcentral med-virker, og når en eventuel kredittid ikkeoverstiger 3 døgn.

14. garantiforpligtelser, der udstedes efter§ 105, stk. 2, i lov om værdipapirhandel,når de udstedes som led i værdipapircen-tralers samlede kapitalberedskab.».

2. § 62, stk. 6, 1. pkt., affattes således:»Stempelfri er endvidere dokumenter om

lån mod håndpant, som optages mellem sel-skaber og institutioner som nævnt i § 3, stk. 1, ilov om værdipapirhandel som led i deres virk-somhed, eller som optages mellem disse og

clearingcentraler, jf. § 62 i nævnte lov, Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodta-gernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensions-fond, livsforsikringsselskaber eller pensions-kasser som led i disses værdipapirhandel.«.

Kapitel 35

Ændring af lov om en værdipapircentral

§ 138. I lov om en værdipapircentral, jf. lov-bekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993 affat-tes § 3, således:

»§ 3. Værdipapircentralen ledes af en besty-relse på indtil 14 medlemmer og en direktion.

Stk. 2. Erhvervsministeren udnævner for treår ad gangen formanden for bestyrelsen og deøvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog § 4. Afmedlemmerne udnævnes fire efter indstillingfra organisationer, der repræsenterer udsteder-ne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fraorganisationer, der repræsenterer de i § 6, nr. 2og 4, nævnte kontoførende institutter, og et ef-ter indstilling fra Danmarks Nationalbank. Toaf medlemmerne udnævnes med særligt hen-blik på at varetage interesser for ejerne affondsaktiverne. For medlemmerne skal ud-nævnes stedfortrædere.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anlig-gender afgøres, for så vidt der ikke efter ved-tægterne kræves særligt stemmeflertal, vedsimpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægternebestemmes, at formandens stemme er afgøren-de i tilfælde af stemmelighed.«

Kapitel 36

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 139. Tidspunktet for lovens eller dele aflovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsmini-steren, for så vidt angår kapitel 34, bortset fra §128, nr. 2, 8 og 9, efter drøftelse med skattemi-nisteren. § 128, nr. 2, 8 og 9, træder i kraft da-gen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk 2. Erhvervsministeren kan helt eller del-vist ophæve lov om Københavns Fondsbørs,jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september1993, lov om en værdipapircentral, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993 samtlov nr. 213 af 10. april 1991 om prospekter vedførste offentlige udbud af visse værdipapirer.

Stk. 3. § 128, nr. 1, 3-7, 10 og 11, § 129, nr. 1,§ 130, § 131, nr. 1, 2 og 4, § 132, § 133, og § 135,

28

nr. 2, har virkning fra og med indkomståret1997, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 4. § 128, nr. 8, har virkning for selskaberog foreninger m.v., der fra og med bestemmel-sens ikrafttræden bliver omfattet af selskabs-skattelovens § 35 K.

Stk. 5. § 135, nr. 1, har virkning fra og medindkomståret 1988.

Stk. 6. Ved omdannelse af KøbenhavnsFondsbørs og Værdipapircentralen til et aktie-selskab inden den 1. januar 1997 finder fu-sionsskattelovens § 14 h, stk. 3, som affattetved denne lovs § 135, nr. 2, tilsvarende anven-delse.

Stk. 7. Ved omdannelse af Garantifondenfor Danske Optioner og Futures til et aktiesel-skab inden den 1. januar 1997 finder fusions-skattelovens § 14 h som affattet ved denne lovs§ 135, nr. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 140. Uanset bestemmelserne i § 7, stk. 1, og§ 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Københavns Fonds-børs udøve børsvirksomhed indtil 1. juli 1997.Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtesKøbenhavns Fondsbørs som en fondsbørs ef-ter denne lov.

Stk 2. Uanset bestemmelserne i § 60, stk. 4,og § 62, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Værdipapircen-tralen og Garantifonden for Danske Optionerog Futures udøve clearingvirksomhed indtil 1.januar 1999. Ved udøvelsen af denne virksom-hed betragtes Garantifonden for Danske Op-tioner og Futures og Værdipapircentralen somclearingcentraler efter denne lov.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 77, stk. 1,kan Værdipapircentralen udøve registrerings-virksomhed indtil 1. januar 1999. Ved udøvel-sen af denne virksomhed betragtes Værdipa-pircentralen som en værdipapircentral efterdenne lov.

§ 141. For aktieselskaber, der oprettes i hen-hold til § 124 eller § 127, kan Finanstilsynetuanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, nr. 2, § 62,stk. 2, nr. 2, og § 77, stk. 3, nr. 2, meddele tilla-delse til udøvelse af henholdsvis børsvirksom-hed, clearingvirksomhed og registreringsvirk-somhed, såfremt den ansvarlige kapital i sel-skabet på tilladelsestidspunktet mindst udgør40 mio. kr. Heraf skal et beløb på mindst 16mio. kr. være aktiekapital.

§ 142. Bestemmelsen i § 6, stk. 3, 1. pkt. ved-rørende kundesamtykke, finder anvendelse pånye kundeforhold, indgået efter bestemmel-sens ikrafttræden. For eksisterende kundefor-hold skal der senest 18 måneder efter at § 6,stk. 3, 1. pkt., er trådt i kraft være indhentetsamtykkeerklæring fra den enkelte kunde, så-fremt en værdipapirhandler opbevarer kun-dens værdipapirer i samledepot.

§ 143. Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan med undtagelse af kapitel34 ved kongelig anordning sættes i kraft fordisse landsdele med de afvigelser, som de sær-lige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

29

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Nærværende lovforslag udgør sammen med for-slag til fondsmæglerselskabsloven, forslag til lov omændring af lov om banker og sparekasser m.v. samtforslag til lov om ændring af realkreditloven den lov-pakke, der udgør regeringens forslag til en børsre-form.

Industriministeren nedsatte 2. juli 1993 et udvalg(Børsudvalget), der havde til formål at komme medforslag til ændring af lovgivningen på værdipapir-markedsområdet med henblik på at fremtidssikrebørslovgivningen, at sikre større indflydelse og an-svarlighed for interessenterne over for børsen ogbørshandlens virkemåde, at give bedre mulighederfor en effektivitetsbaseret udvikling, og at implemen-tere EU-direktiverne om investeringsservice (Rådetsdirektiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investe-ringsservice i forbindelse med værdipapirer (ISD))og kapitalkrav (Rådets direktiv nr. 93/6/EØF af 15.marts 1993 om kravene til investeringsselskabers ogkreditinstitutters kapitalgrundlag (CAD)). Det føl-gende forslag baserer sig på de overvejelser, der harfundet sted i ovennævnte Udvalg. Børsudvalgets be-tænkning forventes offentliggjort i april 1995.

2. Den internationale baggrund

Ønsket om en børsreform skal ses på baggrund affremtidsperspektiverne for det danske værdipapir-marked, behovet for gennemførelsen af det indremarked også på det finansielle område og den gene-relle internationalisering i øvrigt, der leder frem moden intensiveret konkurrence.

Liberaliseringen af internationale kapitalbevægel-ser, stordriftsfordele i omsætningen med værdipapi-rer samt den intensiverede internationale konkur-rence forventes at indebære, at der fremover i Euro-pa kun vil være plads til ganske få internationalt do-minerende markedspladser. Herudover vil der for-mentlig være plads til et mindre antal regionalt for-ankrede markedspladser med international handelog af væsentlig betydning for kapitalformidlingen iet eller flere lande.

Den intensiverede internationale konkurrence harallerede betydet, at likvide danske værdipapirer i sti-

gende omfang handles i udlandet. For danske stats-obligationer skønnes det, at 35 pct. af den samledeomsætning medio 1994 finder sted mellem to udlæn-dige. Yderligere 15 pct. skønnes at involvere en ud-lænding. For aktier og realkreditobligationer skøn-nes andelen at være lav, idet dog den udenlandskeomsætning i visse likvide danske aktier kan væremeget stor. Udover konkurrencen på børsområdethar de senere år afsløret en kraftigt stigende konkur-rence på clearing og afvikling i den internationaleværdipapirhandel. Der er risiko for, at udviklingenvil fortsætte, og at stadig flere danske obligationerog aktier handles, cleares og afvikles i udlandet.

Ved clearing og afvikling forstås opgørelse og ud-veksling af ydelser i forbindelse med gennemførelseaf handler i værdipapirmarkedet.

I værste fald kan denne udvikling medføre, at dentilbageværende handel i Danmark ikke kan medvir-ke til at finansiere en infrastruktur (fondsbørs-, cle-aring- og registreringsvirksomhed), der kan under-støtte omsætning og afvikling i alle - også de mindre- aktie- og obligationsserier. En sådan udvikling vilvære særdeles uheldig, idet den vil kunne forringefinansieringsmulighederne for boligejerne og demange mindre og mellemstore danske virksomhe-der, der ikke har praktisk mulighed for at hente kapi-tal i udlandet.

Derfor vil en sådan udvikling være et markant til-bageslag for den finansielle sektor i Danmark og forerhvervsudviklingen i øvrigt, der er afhængig af, atder her i landet findes gode muligheder for frem-med- og egenkapitaltilførsel på værdipapirmarke-derne.

En tilfredsstillende investorbeskyttelse er afgøren-de for, at danske og udenlandske investorer finderdet danske værdipapirmarked interessant. En udflyt-ning af handelen vil således kunne forstærkes, hviskravene til f.eks. udstedernes oplysningsforpligtelserog til markedets gennemsigtighed afviger for megetfra forholdene i andre lande. Derfor er det vigtigt, atreguleringen af disse forhold nøje afstemmes i for-hold til den internationale konkurrencesituation ogtil internationale standarder.

Der er således behov for at forbedre markedetsmuligheder for at etablere en konkurrencedygtig in-frastruktur og samtidig sikre en smidig og effektiv

30

regulering af markedets standarder og investorbe-skyttelse.

På den baggrund er det regeringens holdning, atder skal gøres en indsats for at sikre det danske vær-dipapirmarkeds fremtid som en regional nordiskmarkedsplads.

3. Det indre marked for værdipapirhandel

Et væsentligt mål for børsreformen er at øge denindenlandske konkurrence til gavn for markedets ef-fektivitet. Dette kan gøres gennem en øget uden-landsk deltagelse i markedet. Gennemførelsen af in-vesteringsservicedirektivet indebærer en åbning afdet danske værdipapirmarked, som vil være gavnligfor markedets effektivitet og for markedets overle-velse på lang sigt.

De virksomheder, der i dag har adgang til at hand-le på fondsbørsen, er afgrænset til børsmæglersel-skaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter.Fremover åbnes der for, at også udenlandske mar-kedsdeltagere kan handle direkte på fondsbørsen,herunder direkte over landegrænserne via edb. Detfølger af investeringsservicedirektivet, at investe-ringsselskaber og kreditinstitutter, der har fået tilla-delse til at udøve virksomhed i deres hjemland, kanudøve denne virksomhed i hele Den EuropæiskeUnion. Denne tilladelse vil give ret til fri etableringaf filialer i andre medlemslande og fri udveksling aftjenesteydelser i andre EU-lande (»det europæiskepas«). Under udøvelsen skal de selvsagt respektereværtslandets almindelige regler, herunder investor-beskyttelsen, der i Danmark fortsat bør ligge på højtniveau.

Det er vigtigt, at udenlandske markedsdeltagereefter åbning af markedet finder det attraktivt at til-slutte sig det danske værdipapirmarked og gennemen skærpet konkurrence bidrage til at styrke det. Deter endvidere afgørende, at konkurrencen finder stedpå et ensartet grundlag. Dette sikres bl.a. ved, at alle,der har adgang til at deltage i børshandelen, er un-derlagt de fælleseuropæiske regler om kapitalkrav(CAD-direktivet), der gennemføres i fondsmægler-selskabsloven, realkreditloven og bank- og sparekas-seloven.

Det bør ligeledes tilstræbes, at udenlandske inve-storer henvender sig på det danske værdipapirmar-ked, når de indgår handler i danske værdipapirer.

4. Deregulering og fremtidssikring af lovgivningen

Den overordnede målsætning med børsreformener at gøre det danske marked konkurrencedygtigt. Etmiddel til at nå denne målsætning er, at der givesfriere rammer for markedets institutioner, hvorved

disse får mulighed for hurtigere at tilpasse sig mar-kedsudviklingen.

Hovedansvaret for den fortsatte udvikling af mar-kedet, og for at markedet kan betjene dets kunder,ligger således - som hidtil - hos markedets institu-tioner, dvs. hos fondsbørser, clearingcentraler, vær-dipapircentraler m.v.

Institutionerne skal have spillerum og frihed i be-stræbelserne på at effektivisere handlen og tiltrækkeomsætning. Det offentlige tilsyn med markedet skalsåledes ikke detailregulere institutionernes aktivite-ter, men fokusere på generelle og principiellespørgsmål. Detaljerede regler for markedets funk-tion skal fastsættes så tæt på markedet som muligt,kun herved opnås det nødvendige samspil melleminstitutionerne og markedsdeltagerne om den løben-de tilpasning af detailregier i overensstemmelse medmarkedsudviklingen.

Initiativforpligtelsen til selv at fastsætte regler formarkedet skal således i højere grad end i dag læggesud til markedets institutioner.

For at lovgivningen ikke skal stå i vejen for en ef-fektiv udvikling på værdipapirmarkedet, foreslås detderfor, at lovgivningen indrettes således, at detalje-ret regelfastsættelse for værdipapirmarkedet så vidtmuligt fastlægges tæt på markedet, så der er mulig-hed for en stadig udvikling i strukturer, institutionerog finansielle instrumenter uden, at lovgivningennødvendigvis skal ændres. Tilsynsmyndighedernevil dog have mulighed for at fastsætte regler i be-kendtgørelsesform, samt udstede konkrete forbud ogpåbud. Det er afgørende herfor, om markedet kanbetjene investorer og udstedere mindst lige så effek-tivt som i konkurrerende markeder, at investorbe-skyttelsesniveauet er tilfredsstillende og betryggen-de, og at markedsdeltagerne behandles fair og lige-ligt.

Fleksibilitet er endvidere påkrævet i den forstand,at når der opstår et nyt finansielt instrument, skal derhurtigt kunne etableres en hensigtsmæssig retstil-stand også for et sådant instrument. Det er derforhensigtsmæssigt, at lovgivningen giver vide beføjel-ser til regelfastsættelse og indgrebsmuligheder.

5. Lovforslagets hovedindhold

Det er hensigten med forslaget til en værdipapir-handelslov at etablere en samlet regulering af værdi-papirmarkedet i en lov, der omfatter handel, clearingog registrering på værdipapirmarkedet samt de insti-tutioner, der udgør værdipapirmarkedets infrastruk-tur.

31

5.1. Værdipapirbegrebet

Det foreslås, at loven omfatter en lang række vær-dipapirer, og at der af hensyn til fleksibiliteten indfø-res en adgang til at undtage eller omfatte nærmerebestemte værdipapirer. Derved tages der hensyn til,at udviklingen fremover kan frembringe værdipapi-rer, som ønskes omfattet eller undtaget af værdipa-pirhandelsloven.

Værdipapirhandelsloven indeholder regler omgod værdipapirhandelsskik, som skal iagttages i for-bindelse med værdipapirhandel.

God værdipapirhandelsskik er værdipapirhan-delsrettens generalklausul og er et væsentligt ele-ment i den investorbeskyttelse, som ønskes opnåetmed værdipapirhandelsloven. Som ved andre gene-ralklausuler, f.eks. i markedsføringsloven og aftale-loven, er der tale om en dynamisk målestok, der æn-dres og udvikles i takt med udviklingen på værdipa-pirmarkedet.

Indførelsen af regler om god værdipapirhandels-skik skal desuden ses i sammenhæng med det særli-ge samspil, der er mellem udstedere, investorer ogværdipapirhandlere, når disse handler professionelt.

Dette samspil mellem professionelle aktører harikke nødvendigvis behov for at blive reguleret på til-svarende måde, som den regulering, der omhandlerforbrugerbeskyttelse.

I forhold til markedsføringslovens regler om godmarkedsføringsskik er udgangspunktet, at markeds-føringsloven fortsat gælder for værdipapirmarkedetved siden af værdipapirhandelslovens regler om godværdipapirhandelsskik. Dette er begrundet i et for-brugerbeskyttelsessynspunkt, dvs. hensynet til denalmindelige private investor.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der i prak-sis udvikles en arbejdsdeling mellem Forbrugerom-budsmanden og Fondsrådet.

I relation til de civilretlige regler vil fastsættelse afde nærmere regler om god værdipapirhandelsskikbl.a. få betydning for, hvorvidt en aftale om handelmed værdipapirer er gyldig. Ved bedømmelsen afhvorvidt en aftale er ugyldig i medfør af aftalelovens§ 33 (stridende mod almindelig hæderlighed) eller§ 36 (urimelig eller i strid med almindelig hæderlig-hed), vil kravene til god værdipapirhandelsskik væreaf betydning. På tilsvarende vis vil ansvarsbedøm-melsen, herunder professions- og rådgiveransvaret,påvirkes af de nærmere krav til god værdipapirhan-delsskik.

5.2. Værdipapirmarkedets institutioner

Infrastrukturen på det danske værdipapirmarkeder i dag baseret på de 3 centrale institutioner: Kø-

benhavns Fondsbørs, Garantifonden for DanskeOptioner og Futures og Værdipapircentralen. Disseinstitutioner løser i samarbejde med Danmarks Na-tionalbank opgaver i værdipapirmarkedet vedrøren-de sammenføring af købs- og salgstilbud, clearing ogregistrering samt betalingsformidling. Denne infra-struktur servicerer udstedere, handlere og investoreri værdipapirmarkedet.

Det er vigtigt, at de danske værdipapirmarkedsin-stitutioner fremover er fleksible og omstillingsbered-te, og at institutionerne løbende tilpasser sig nye ud-viklinger i markedsforholdene. Dette må kræves for,at det danske værdipapirmarked opfattes som at-traktivt for både danske og udenlandske handlere,udstedere og investorer. Lovgivningen bør give insti-tutionerne de bedst mulige rammer for at kunne leveop til dette krav.

Derfor foreslås det, at ophæve den lovgivnings-mæssige fastfrysning af værdipapirmarkedets insti-tutioner, at ophæve de lovgivningsmæssige monopo-ler, og at markedets institutioner fremover skal dri-ves på kommercielle vilkår. Lovgivningen skal frem-over skabe rammebetingelserne for, at markedsdel-tagerne og institutionerne selv kan skabe en åben ogvelfungerende dansk markedsplads, der er konkur-rencedygtig på internationalt plan.

5.3. Ophævelse af børsmonopolet

Den eksisterende lov om Københavns Fondsbørsfastsætter, at Københavns Fondsbørs er eneberetti-get til at drive børsvirksomhed her i landet. Det fore-slås, at det lovgivningsmæssige monopol ophæves.Fondsbørsen er i realiteten udsat for omfattendekonkurrence, og det lovgivningsmæssige monopolkan i en række situationer hindre fondsbørsen i enfleksibel tilpasning til de markedsmæssige vilkår.

En stor del af omsætningen af børsnoterede vær-dipapirer foregår således på telefonmarkedet medefterfølgende indberetning til Københavns Fonds-børs. Der stilles købs- og salgspriser i mange størrebørsmæglerselskabers og pengeinstitutters informa-tionssystemer, samt f.eks. Reuters. Desuden handlesstore mængder danske værdipapirer ved brug afmæglere i udlandet eller ved brug af eksempelvis detengelske marked SEAQ International. Der er såle-des gode muligheder for danske værdipapirhandlerefor at benytte andre handelssystemer end fondsbør-sens elektroniske handelssystemer.

En ophævelse af fondsbørsens lovgivningsmæssi-ge monopol betyder ikke nødvendigvis, at der bliveretableret flere danske børser. Meget taler for, atbørsvirksomhed er præget af stordriftsfordele, hvor-for der kan være tendens til et markedsskabt mono-pol.

32

For at kunne klare sig under de fremtidige vilkår,må fondsbørsen i høj grad kunne udvise fleksibilitetog tilpasningsevne over for nye signaler fra marke-derne. Det lovskabte monopol kan vise sig ufleksi-belt under hastigt ændrede markedsvilkår. Ud overkonkurrencen fra udlandet vil det markedsskabtemonopol også være udsat for en potentiel konkur-rence her i landet, da der vil være mulighed for atoprette konkurrerende børser.

5.4. Børsdrift i aktieselskabsform

Børser foreslås fremover drevet i private aktiesel-skaber. Aktieselskaber er en velkendt juridisk enhed,der giver mulighed for deltagelse fra en brederekreds. I et aktieselskab skal virksomhedens bestyrel-se vælges på generalforsamlingen af aktionærerne.Der opnås derved en direkte indflydelse fra ejer-kreds til ledelse. Aktieselskaber sikrer indflydelse tilde markedsdeltagere, der har investeret i en fonds-børs og dermed en øget ansvarlighed hos ledelsenover for markedspladsens udvikling. Desuden vil ak-tieselskabsformen indebære, at ejerkredsen merefleksibelt kan tilpasses i forhold til udviklingen.

Aktieselskabsformen giver endvidere bedre mulig-heder for den egenkapitalfinansiering, der må skøn-nes nødvendig for at kunne finansiere de omstil-lingsprocesser, der må forventes at blive nødvendigefremover. Endvidere giver aktieselskabsformen mu-ligheder for, at institutionerne kan indgå alliancer ogfusioner her i landet og på tværs af landegrænserne.I udlandet anvendes aktieselskabsformen i stigendegrad for børser.

5.5. Værdipapircentraler

Lov om en værdipapircentral har hidtil reguleretVærdipapircentralen og dens registreringsaktivite-ter. Samtidig har Værdipapircentralen også omfat-tende clearingog afviklingsaktiviteter. I de senereår har Værdipapircentralen været udsat for stigendekonkurrence fra internationale clearingog afvik-lingscentraler, og har ikke haft samme mulighederfor at tilbyde serviceydelser i forbindelse med regi-streringen. Værdipapircentralens muligheder for atvirke under international konkurrence foreslås der-for forbedret. Det er vigtigt, at Værdipapircentralenfremover er gearet til at modtage udlændinge i detdanske system og kan udføre de servicefunktioner,der er nødvendige for at tiltrække udenlandske kun-der.

Pligten, til at danske noterede værdipapirer skalindskrives i Værdipapircentralen, har i realitetengivet Værdipapircentralen en monopolstilling på re-gistrering af værdipapirer i Danmark. Det foreslås at

ophæve Værdipapircentralens monopol i henhold tillov om en værdipapircentral med det formål at givecentralen - og eventuelle fremtidige centraler - denfornødne fleksibilitet til at indrette sig i overensstem-melse med markedets skiftende behov. Dette inde-bærer, at registreringsvirksomhed fremover skal dri-ves som kommerciel virksomhed i aktieselskabsformi lighed med, hvad der gælder i eksempelvis Sverige.Enhver værdipapircentral skal i henhold til forslagetoperere i en decentral struktur med fornødent kapi-talberedskab, erstatningsordning m.v. Samtidig vilregelsættet om registrering sikre, at de formueretligebeskyttelsesregler fortsat er gældende og skal følgesaf enhver central.

Værdipapircentraler får ifølge forslaget adgang tilat foretage registrering med retsvirkning i henhold tilloven og udføre afviklingsunderstøttende aktiviteter,såsom udlån af værdipapirer og garantistillelse. Her-udover kan en værdipapircentral fremover ageresom kontoførende institut for institutionelle investo-rer, udlændinge og andre.

De institutionelle investorers adgang til at benyttesig af en værdipapircentrals systemer forbedres end-videre gennem en udvidet storkundeordning. Her-ved får de institutionelle investorer bedre mulighe-der for at have direkte forbindelse til Værdipapir-centralen for deres egne beholdninger.

5.6. Clearingvirksomheder

Clearing og afvikling har ikke hidtil været under-kastet særskilt lovgivning. Det er hensigten med denforeslåede lovgivning om clearing og afvikling, atmulighederne for institutionernes deltagelse i deninternationale konkurrence tilgodeses. Lovforslagetmuliggør derfor, at clearingcentraler får adgang til attilbyde faciliteter, der letter og understøtter afviklin-gen.

Clearing- og afviklingsvirksomhed skal fremoverdrives i aktieselskabsform, og de foreslåede reglerfor clearingcentraler omfatter de aktiviteter, der idag udføres af Garantifonden for Danske Optionerog Futures.

Lovforslaget fastlægger endvidere rammerne forsåkaldt »netting«, hvorved der gives mulighed for, atto parters krav mod hinanden kan nettoopgøres,bl.a. i forbindelse med konkurser. Mulighed for»netting« mindsker risikoen for, at problemer i en-keltinstitutioner spreder sig gennem betalingssyste-mer og clearingscentraler m.v. til hele værdipapir-markedet. Forslaget er baseret på internationale re-kommendationer. Forslaget indebærer, at det dan-ske værdipapirmarked som helhed bliver mere inter-nationalt konkurrencedygtigt.

33

5.7. Værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere ogautoriserede markedspladser

Der gives i værdipapirhandelsloven adgang til atoprette en række særlige reguleringsformer medhenblik på at fremtidssikre lovgivningen. Disse lov-givningsmæssige muligheder fastlægges således, atder kan etableres en række specialistfunktioner iværdipapirmarkedet, hvor særlig regulering er på-krævet.

Pengemarkedsmæglere agerer i dag som formidle-re på pengemarkedet, og den foreslåede reguleringsigter på at kunne autorisere disse pengemarkeds-mæglere, såfremt de ønsker at formidle pengemar-kedsrelaterede produkter, som er optaget til noteringpå en fondsbørs.

Forslaget om autoriserede markedspladser giverbl.a. adgang til at etablere markeder for handel medunoterede aktier i mindre og mellemstore virksom-heder. Reguleringen giver her videre muligheder forat indrette en markedsplads under hensyn til de sær-lige behov, der kan være ved formidling af kapital tilmindre og mellemstore virksomheder.

Fra udlandet kendes »interdealer-brokere«. Disseværdipapirmæglere er aktører i kernemarkedet ogformidler handler i meget likvide værdipapirer, ty-pisk statsobligationer. Lovforslaget indebærer, atder gives mulighed for at fastlægge de nærmere vil-kår for virksomhed som værdipapirmægler.

5.8. Tilsynet med værdipapirmarkedet

Det foreslås, at markedstilsynet med værdipapir-markedet i den fremtidige reguleringsstruktur vare-tages af et organ (Fondsrådet), der hensigtsmæssigt -og i nær kontakt med markedet - kan forene interes-ser i alment accepterede og forpligtende afgørelserog regeludstedelser vedrørende de overordnede for-hold på værdipapirmarkedet. Markedstilsynet skalher ses i modsætning til solvens- og virksomhedstil-synet, som - ligesom hidtil - skal ligge i Finanstilsy-net. Forbindelsen til Fondsrådet knyttes bl.a. ved, atFinanstilsynet fungerer som sekretariat for Fondsrå-det.

Ved solvens- og virksomhedstilsynet forstås tilsy-net med og reguleringen af institutioner og virksom-heder i relation til sikkerhed for disses kapital, for-retningsgange samt afgivelse og inddragelse af tilla-delse. Markedstilsynet vedrører derimod reguleringaf markedspladsen, herunder krav til udstederes op-lysningsforpligtelse, krav til oplysninger om hande-len på markedet (gennemsigtighed) m.v.

En del af markedstilsynet og regelfastsættelsenskal ifølge forslaget varetages af fondsbørserne, men

med mulighed for indgreb fra Fondsrådet på over-ordnede områder.

Det foreslås, at markedsdeltagernes indflydelse ogansvar skal omfatte tilsynet med værdipapirmarke-det via et Fondsråd, som skal afveje markedsdelta-gernes synspunkter. Rådet skal inddrage markeds-deltagernes ekspertise i principielle spørgsmål omregelfastsættelse og regeloverholdelse, således athensynet til markedets internationale konkurrence-evne og investorbeskyttelse får behørig vægt.

Der er i Danmark tradition for et højt beskyttel-sesniveau i værdipapirhandelen, og dette princip børfastholdes. Der skal samtidig tages hensyn til dekonkurrencemæssige vilkår i forhold til udlandet.Det vil være Fondsrådets opgave at varetage dissehensyn.

1 forbindelse med indførelse af en generel værdi-papirhandelslov er tilsyn med markedet og markeds-føringen af særlig betydning. Det forudsættes derfor,at der aftales en arbejdsdeling mellem Fondsrådetog andre myndigheder, der måtte have kompetencepå området, herunder Forbrugerombudsmanden ogKonkurrencerådet.

5.9. Omdannelse af de eksisterende institutioner

Ligesom Københavns Fondsbørs er også Garanti-fonden for Danske Optioner og Futures og Værdipa-pircentralen i dag organiseret som fonde, men dennevirksomhed skal fremover drives i aktieselskabs-form. Der er en række forskelle mellem institutioner-ne, der betyder, at omdannelserne ikke nødvendigvisbør ske på samme måde. Derfor er der i forslagetgivet mulighed for omdannelse på flere måder. Dissesvarer til de muligheder, som gælder for sparekasser-ne. Det forudsættes, at beslutningen om omdannel-sen træffes af bestyrelsen i de respektive fonde.

Det foreslås, at omdannelsen kan ske ved at skydeaktiviteter ind i et nystiftet aktieselskab og videreføreformuen som aktiekapital i en fortsættende fond.Omdannelse kan ligeledes ske ved, at fondene over-drager deres aktiviteter til et aktieselskab og indsky-der formuen som en bunden reserve i aktieselskabet.Endelig kan der benyttes kombinationer af de to mo-deller.

En overgangsordning giver Københavns Fonds-børs mulighed for at drive børsvirksomhed som fondindtil 1. juli 1997, mens Garantifonden for DanskeOptioner og Futures og Værdipapircentralen kanfortsætte deres virksomhed som fonde indtil 1. janu-ar 1999.

34

5.10. Skatte- og afgiftslovgivningen

Lovforslaget indeholder i kapitel 34 en række æn-dringer af skatte- og afgiftslovgivningen til gennem-førelse af børsreformen.

6. Høring

Samtidig med fremsættelse af lovforslaget er dettesendt i høring hos Danmarks Nationalbank, Køben-havns Fondsbørs, Kongeriget Danmarks Hypotek-bank og Finansforvaltning, Garantifonden for Dan-ske Optioner og Futures, Værdipapircentralen, Fi-nansrådet, Sammenslutningen af Danske Andelskas-ser, Børsmæglerforeningen, Realkreditrådet, DenDanske Finansanalytikerforening, Danske Finansi-eringsselskabers Forening, Pengeinstitutternes Beta-lingsSystemer A/S, Harlow Butler A/S, Astley & Pe-arce A/S, Nexor-Brokers A/S, Dansk Industri, Dan-marks Rederiforening, Det Danske Handelskam-mer, Håndværksrådet, Advokatrådet, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registre-rede Revisorer, Forbrugerrådet, ArbejdsmarkedetsTillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, As-surandør-Societetet, AMP-Samarbejdet, Arbejds-markedspensionsrådet, Foreningen af Firmapen-sionskasser, Danske Investeringsforeningers Fælles-repræsentation, Sammenslutningen af Danske Pan-tebrevsselskaber, Dansk Aktionærforening, Justits-ministeriet, Skatteministeriet, Finansministeriet ogØkonomiministeriet.

7. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Det skønnes, at en gennemførelse af nærværendelovforslag vil medføre et behov for 6 årsværk i Fi-nanstilsynet. Årsværkene fordeler sig således: 2 års-værk til nedsættelse af Fondsrådet og regelfastsæt-telse, 2 årsværk til markedsovervågning og interna-tionalt samarbejde i denne forbindelse, 1 årsværk tilnye sagsbehandlingsopgaver og 1 årsværk til tilsynmed fondsbørser og andre markeder, clearingvirk-somheder og værdipapircentraler.

De samlede udgifter hertil skønnes at udgøre 2,5mio. kr. om året, heraf 2,0 mio. kr. lønsum. Disseudgifter dækkes fuldt ud af de virksomheder, der erunder tilsyn, jf. forslagets § 108.

Der henvises i øvrigt til forslag til lov om fonds-mæglerselskaber og lov om ændring af lov om ban-ker og sparekasser m.v., hvor der også foreslås visseudvidelser.

De i lovforslaget foreslåede ændringer af skatte-og afgiftslovgivningen skønnes ikke at have admini-strative konsekvenser.

8. Erhvervsøkonomiske og provenumæssige konse-kvenser

Det vurderes, at gennemførelse af børsreformen eren forudsætning for, at der kan opretholdes et vel-fungerende værdipapirmarked i Danmark. Værdipa-pirmarkedet udgør et meget væsentligt rammevilkårfor dansk erhvervsliv. Det er afgørende, at danskevirksomheder og investorer har adgang til et effektivtog pålideligt marked for finansiering af egen- ogfremmedkapital og for placering af opsparing. Hertilkommer, at det er vigtigt at opretholde den beskæfti-gelse og indtjening, der knytter sig til de finansielleinstitutioner, der deltager i værdipapirmarkedet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.Indførelse af skattepligt for Københavns Fonds-

børs og Værdipapircentralen vil medføre et selskabs-skatteprovenu, der afhænger af størrelsen af de toinstitutioners fremtidige skattepligtige indkomst.Provenuet skønnes på basis af institutionernes regn-skabsresultat de senere år at blive meget beskedent.Ændringen af skattepligtsbestemmelsen for Garanti-fonden for Danske Optioner og Futures skønnesikke at have provenumæssige konsekvenser.

Ændringen af fusionsskatteloven, så omdannelsenikke udløser avancebeskatning, skønnes ikke atmedføre et egentligt provenutab, idet ændringen måanses for at være en forudsætning for omdannelsenaf de tre finansielle institutioner.

Den foreslåede stempelfritagelse ved sikkerheds-stillelse m.v. i forbindelse med clearing og afviklingaf værdipapirhandler under medvirken af en cle-aringscentral omfatter transaktionstyper, der ikkebenyttes i dag, og som de gældende stempelreglerp.g.a. omkostningerne afgørende ville modvirke. Dade nye handelssystemer ikke træder i stedet for an-dre stempelpligtige transaktioner, vurderes fritagel-sen på denne baggrund ikke at have egentlige pro-venumæssige konsekvenser.

Tilsvarende gælder den begrænsede udvidelse afkredsen, der er stempelfri i forbindelse med lån modhåndpant, som optages som led i værdipapirhandel.Sådanne transaktioner er efter gældende regler ipraksis stempelfri, således at den foreslåede tilpas-ning af stempelafgiftsreglerne til de ændrede afvik-lingsregler ikke indebærer et egentlig provenutab.

9. Forholdet til EU-retten

Formålet med ISD-direktivet er at indføre denramme, inden for hvilken det indre marked for inve-steringsservice i forbindelse med værdipapirer skalfungere. Direktivet er et minimumsdirektiv, dvs. atder nationalt kan fastsættes strengere krav.

35

Hovedprincippet i direktivet er gensidig anerken-delse og hjemlandskontrol.

Som udgangspunkt skal et selskab, som ønsker atdeltage i det indre marked for værdipapirer, kun ha-ve én tilladelse til at drive sin virksomhed i hele DenEuropæiske Union.

Direktivet indeholder desuden en liberalisering afadgangen til medlemskab af værtslandets børser ogfutures- og optionsmarkeder.

Direktivet fastsætter minimumsregler for indbe-retninger og gennemsigtighed.

For at sikre gennemsigtighed (transparens) af hen-syn til investorerne fastsættes i hvert enkelt land kravtil oplysninger til markedet under hensyn til det en-kelte markeds særlige karakteristika. Direktivet in-deholder imidlertid minimumskrav for gennemsig-tighed. Disse ligger dog på et - efter danske forhold- meget lavt niveau.

Regeringen vil efter lovforslagets fremsættelse an-mode om EU-Kommissionens bekræftelse af, at denforeslåede skattefritagelse for den bundne sparekas-se-/fondsreserve ikke indebærer statsstøtte omfattetaf EF-traktaten.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1


Til § 1

Værdipapirhandelsloven omfatter to hovedtyperaf værdipapirtransaktioner, dels selve udbuddet af etværdipapir til offentligheden, dels handel med og af-vikling m.v. af værdipapirer. Der er tale om to selv-stændige og adskilte transaktionstyper.

Loven gælder for al værdipapirhandel. Værdipa-pirhandelsbegrebet er således ikke selvstændigtknyttet til værdipapirets optagelse til notering og/el-ler handel på en fondsbørs eller anden form for re-guleret marked. Formidling af køb og salg af værdi-papirer samt erhvervsmæssig rådgivning vedrørendeværdipapirer falder ligeledes ind under begrebetværdipapirhandel.

Offentligt udbud i § 1, stk. 2, nr. 1, omfatter såvelbørsemissioner og andre emissioner af værdipapirersom en senere afhændelse af allerede emitteredeværdipapirer, som ikke i første omgang har væretrettet mod offentligheden.

Ved selvstændigt at medtage offentligt udbud afværdipapirer inddrages udbuds- og prospektkravunder lovens anvendelsesområde, ligesom udstede-ren/udbyderen af et værdipapir vil være omfattet afloven, jf. nærmere herom i lovforslagets kapitler 6 og12.

Med hensyn til den personkreds, som skal væreomfattet af værdipapirhandelsloven, har det væretovervejet at begrænse denne til de personer, der ierhvervsmæssigt øjemed beskæftiger sig med værdi-papirhandel. Denne begrænsning er ikke foretaget.Udgangspunktet er derfor, at enhver person, der ud-fører værdipapirhandel som defineret i § 1, stk. 2, eromfattet af loven. Når det drejer sig om rådgivning,er dog kun erhvervsmæssig rådgivning omfattet, jf.§ 1, stk. 2, nr. 4.

Reglerne i § 4, stk. 1, om redelighed og § 4, stk. 2,om markedsmanipulation samt insiderreglerne i ka-pitel 10 omfatter således også ikke-erhvervsdrivendepersoner.

De virksomheder, som udøver værdipapirhandelerhvervsmæssigt, omfatter ikke alene pengeinstitut-ter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber ogandre værdipapirhandlere som defineret i lovforsla-gets § 3. Også ejendomsformidlere, advokater og re-visorer, der som accessorium til deres hovedaktivitetrådgiver vedrørende værdipapirer, vil være omfattetaf værdipapirhandelsloven, jf. § 1, stk. 2, nr. 4. Vær-dipapirhandlere er underlagt Finanstilsynets virk-somhedstilsyn som følge af bestemmelser i de særli-ge virksomhedslove. Ejendomsformidlere, advoka-ter og revisorer, som udøver erhvervsmæssig rådgiv-ning vedrørende værdipapirer, er ikke underlagt no-get virksomhedstilsyn for den del af deres virksom-hed som omfattes af § 1, stk. 2, nr. 4.

Med § 1, stk. 2, nr. 1 og 2 omfatter værdipapirhan-delsloven følgende værdipapirtransaktioner: 1) ud-bud af et værdipapir til offentligheden uden at vær-dipapiret samtidig hermed eller efterfølgende opta-ges til notering på en fondsbørs, 2) udbud til offent-ligheden af et værdipapir som samtidig hermed ellerefterfølgende optages til notering på en fondsbørs, 3)handel med et værdipapir som er optaget til noteringog/eller handel på en fondsbørs, også selvom derikke forudgående er foretaget et offentligt udbud afpapiret, samt 4) køb og salg af et værdipapir selvompapiret ikke er noteret på eller handles via en fonds-børs.

§ 1, stk. 2, nr. 3 om formidling af køb og salg afværdipapirer og nr. 4 om erhvervsmæssig rådgivningudgør to selvstændige aktiviteter. Formidling og råd-givning er derfor omfattet af værdipapirhandelslo-ven, selvom aktiviteten ikke udøves som accesso-rium til offentlig udbud efter nr. 1 eller køb eller salgaf værdipapirer efter nr. 2.

Ved selvstændigt at medtage formidling af køb ogsalg af værdipapirer er det præciseret, at værdipapir-handelsloven gælder, selvom formidlingen ikke in-debærer, at der handles for tredjemands regning,men alene at den pågældende for en tredjemand sø-

36

ger at formidle kontakt til en person, som ønsker atkøbe tredjemands værdipapirer eller sælge værdipa-pirer til tredjemand.

Der henvises i øvrigt til kapitel 14, hvor der er fo-reslået et regelsæt for pengemarkedsmæglernes re-gelmæssige formidling af pengemarkedsprodukter.

Mens værdipapirhandel, som defineret i § 1, stk. 2,nr. 1-3 gælder, uanset om der er tale om en erhvervs-mæssig aktivitet, er rådgivning vedrørende værdipa-pirer kun omfattet af loven, såfremt der er tale områdgivning som led i udøvelse af erhverv, jf. § 1,stk. 2, nr. 4.

Ved porteføljepleje, porteføljemanagement og lig-nende vil der typisk være tale om en kombination afhandel for tredjemands regning, formidling og er-hvervsmæssig rådgivning vedrørende værdipapirer,og disse aktiviteter er derfor også omfattet af begre-bet værdipapirhandel.

Ved porteføljepleje forstås den virksomhed, derbestår i at passe en værdipapirbeholdning. Sædvan-ligvis har værdipapirejeren og porteføljeplejerenindgået aftale om, hvilke typer værdipapirer, derskal investeres i, samt hvor risikobetonede investe-ringerne må være.

Med § 1 sammenholdt med definitionen af værdi-papirer i § 2 har værdipapirhandelsloven fået etbredt og omfattende anvendelsesområde såvel medhensyn til hvilke værdipapirer og transaktionstyper,der er omfattet, som med hensyn til den omfattedepersonkreds.

I de følgende kapitler i lovforslaget foretages deren nærmere afgrænsning af og begrænsning af de en-kelte reglers anvendelsesområde, ligesom pligtsub-jekterne for enkelte regler fremgår af lovens øvrigebestemmelser.

Til § 2

Der findes ikke i dansk ret nogen fast og entydigdefinition af begrebet værdipapirer. Med § 2 har øn-sket været at fastlægge et bredt værdipapirbegreb.Der stilles ikke krav om, at de omfattede værdipapi-rer skal være omsættelige.

Det karakteristiske ved de værdipapirer, som om-fattes af værdipapirhandelsloven, er, at udstedelseog omsætning heraf primært har et finansielt formål,og at de omsættes på kapitalmarkedet. Der vil oftevære tale om flere ens eller standardiserede instru-menter.

Ved den nærmere afgrænsning af hvilke værdipa-pirer, der omfattes af loven, er der taget udgangs-punkt i investeringsservicedirektivets definition afværdipapirer, jf. art. 1, nr. 4 og bilagets afsnit B, nr. 1a), som svarer til lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1 til 3, og

direktivets definition af instrumenter, jf. bilagets af-snit B, nr. 1 b) og nr. 2 til 6, der findes i forslagets § 2,stk. 1, nr. 4 til 8 og 10. Herudover er råvareinstru-menter m.v., jf. § 2, stk. 1, nr. 9, og omsættelige pan-tebreve med pant i fast ejendom eller løsøre, jf. § 2,stk. 1, nr. 11, medtaget.

Aktielignende værdipapirer, jf. § 2, stk. 1, nr. 1,omfatter ejerandele i andre selskaber end aktie- oganpartsselskaber, herunder kommanditanparter.Derimod er en interessentskabsandel i et interessent-skab ikke et aktielignende værdipapir, idet en sådanandel typisk ikke har det fornødne finansielle sigte.Et andelsbevis eller lignende i andelsboligforeningerefter andelsboligforeningsloven og lignende bolig-fællesskaber vil heller ikke være omfattet af loven.Dette gælder, uanset andelen er frit omsættelig. Etsådant boligandelsbevis har normalt ikke det for-nødne finansielle sigte, men er derimod kædet sam-men med boligretten.

Det har hidtil været således, at en andel - anpart -i et anpartsselskab ikke er blevet betragtet som etværdipapir, således som dette begreb traditionelt harværet fastlagt. Således har Erhvervsministeriets Er-hvervsankenævn i en kendelse af 21. juni 1993 anta-get, at anparter i et anpartsselskab ikke er et aktielig-nende værdipapir omfattet af udbudsprospektloven(lov nr. 213 af 10. april 1991 om prospekter ved før-ste offentlige udbud af visse værdipapirer), jf. be-mærkningerne til § 40. Lovforslaget opretholderdenne retstilstand. Det skyldes, at udstedelse og om-sætning af anparter bortset fra kommanditanpartertypisk ikke har et finansielt sigte eller er knyttet tilkapitalmarkedet i bred forstand. Anparter i anparts-selskaber vil derfor ikke være at betragte som et akti-elignende værdipapir omfattet af lovforslagets § 2,stk. 1, nr. 1. Dette er tilfældet, selvom en anpart somudgangspunkt er omsættelig, jf. anpartsselskabslo-vens § 14. Anparter er som følge heraf ej heller om-fattet af prospektkravene ved første udbud af visseværdipapirer i kapitel 12.

De virksomhedstyper, hvis ejerandele i kraft af§ 2, stk. 1, nr. 1, sidste led, falder ind under værdipa-pirhandelslovens værdipapirbegreb, er således ikkede samme, som omfattes af lov om erhvervsdrivendevirksomheder (lov nr. 123 af 18. februar 1994). Virk-somhedsloven omfatter udover enkeltmandsvirk-somheder, interessentskaber, kommanditselskaber,andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre sel-skaber og foreninger med begrænset ansvar, somikke er omfattet af aktieselskabsloven, anpartssel-skabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, jf.lovens § 1, stk. 2.

§ 2, stk. 1, nr. 2, omfatter bl.a. realkreditobliga-

37

tioner, statsobligationer, præmieobligationer og er-hvervsobligationer.

Andre omsættelige værdipapirer, som giver ret tilat erhverve aktier og obligationer m.v., jf. § 2, stk. 1,nr. 3, er bl.a. tegningsretter, aktiebeviser, aktieretter,covered warrants, obligationer med warrants ogkonvertible obligationer.

Ved warrant forstås en tegningsret, der oftest ud-stedes i tilknytning til et værdipapir (obligationer el-ler aktier) og giver ret til inden for en afgrænset tids-periode at købe et værdipapir eller andet specificeretfinansielt gode til en fastsat pris.

I modsætning til warrants udstedt af aktieselska-bet selv med mulighed for senere hos selskabet aterhverve dets udstedte aktier, er en »covered war-rant« ikke et selskabsretligt instrument. Coveredwarrants er optioner, som giver indehaveren mulig-hed for at erhverve et underliggende aktiv. Udstede-ren af covered warrants har - ud over valget af akti-vet - ingen relation til det underliggende aktiv iøv-rigt.

Værdipapirer, som nævnt i stk. 1, nr. 1 til 3, eromsættelige i værdipapirhandelslovens forstand,selvom der til værdipapirerne er knyttet en omsætte-lighedsbegrænsning i selskabsretlig forstand, f.eks.derved at der stilles krav om samtykke ved overdra-gelse, jf. aktieselskabslovens § 20, eller der til værdi-papiret er knyttet forkøbsret, jf. aktieselskabslovens§ 19. Det bemærkes i øvrigt, at aktier efter den gæl-dende betingelsesbekendtgørelses skema A, II, pkt.2, 1. led kun kan optages til notering på KøbenhavnsFondsbørs, såfremt aktierne er frit omsættelige. Ef-ter gældende praksis er dette dog ikke til hinder for,at et selskabs vedtægter under visse betingelser og ibegrænset omfang kan indeholde bestemmelser om,at overdragelse af børsnoterede aktier kræver besty-relsens samtykke.

Med hensyn til investeringsforeningsandele om-fattet af § 2, stk. 1, nr. 4, henvises til lovbekendtgørel-se nr. 85 af 12. februar 1990 om investeringsforenin-ger.

Ved pengemarkedsinstrumenter i § 2, stk. 1, nr. 5,forstås de instrumenter, som normalt omsættes påpengemarkedet, f.eks. skatkammerbeviser. Det erkun de børsnoterede pengemarkedsinstrumentersamt - noterede og unoterede - indlånsbeviser (certi-ficates of deposit) og commercial papers, der er om-fattet af bestemmelsen. Ved commercial papers for-stås omsættelige kortfristede gældsbreve med løbe-tid fra 7 til 270 dage, i Euromarkedet dog op til365/366 dage, udstedt fortrinsvis af private selska-ber, og normalt med et mindste pålydende på USD500.000. Kontrabøger eller lignende uden tilknyt-ning til pengemarkedet er ikke omfattet af definitio-

nen. Der henvises i øvrigt til kapitel 14, hvor virk-somhed som pengemarkedsmægler er reguleret.

Futureslignende instrumenter, jf. § 2, stk. 1, nr. 6,omfatter kontrakter, som afregnes kontant på grund-lag af et af følgende elementer: rentesatsen eller va-lutakursen, kursen på et værdipapir eller et andet in-deks, der gælder for værdipapirer.

§ 2, stk. 1, nr. 7, omfatter fremtidige renteaftaler(FRA-kontrakter), hvilket vil sige aftaler, der medbasis i en referencerente fastlægger renten for engiven fremtidig periode. FRA-kontrakter har egen-skaber svarende til rentefutures, herunder CIBOR-futures, og afregnes ligeledes kontant på udløbstids-punktet, ved at køber henholdsvis sælger af kontrak-ten kompenserer modparten for forskellen mellemden aftalte rente og referencerenten. FRA-kontrak-ter adskiller sig p.t. typisk fra futures ved i Danmarkikke at være børsnoterede og ved ikke at være garan-terede af clearinghuse (i Danmarks tilfælde af Ga-rantifonden for Danske Optioner og Futures). CI-BOR er Copenhagen Inter Bank Offered Rate, dvs.udlånsrenten på Eurovalutater i interbankmarkedeti København.

Swap betyder at bytte. En swap er en selvstændigfinansiel transaktion, der kan benyttes til omlægningaf rente- og valutabasis for såvel passiver som akti-ver.

Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier ogaktieindeks i § 2, stk. 1, nr. 8, er kendetegnet vedaftaler om enten udveksling af rene rentebetalingereller udveksling af hovedstole og rentebetalinger de-nomineret i forskellig valuta. Rente- og valutaswapssom her angivet omfatter alene de såkaldte lånes-waps i modsætning til de såkaldte korte valutas-waps, hvor der udveksles likviditet mod sikkerhed ifremmed valuta. Ligesom swaps anvendes i forbin-delse med rentebærende instrumenter, kan swaps påtilsvarende måde anvendes i relation til aktier og ak-tieindeks.

Råvareinstrumenter m.v., der svarer til det engel-ske begreb »commodities« i § 2, stk. 1, nr. 9, er f.eks.afledte finansielle instrumenter, hvis værdi fastsæt-tes på grundlag af nærmere bestemte råvarepriser el-ler andre prisindeks uden hensyntagen til, om de ermed levering eller kontantafregning. Der kan væretale om afledte kontrakter på egentlige råvarer, me-taller og landbrugsvarer m.v. Råvareinstrumenter erinddraget under værdipapirhandelsloven, selvomdisse instrumenter ikke er omfattet af investerings-servicedirektivet. Jf. i øvrigt § 1, stk. 3, og bilag 1,afsnit B, til forslag til lov om fondsmæglerselskaber,hvoraf det fremgår, at investeringsservice i dennelovs forstand ligeledes omfatter tjenesteydelser i for-bindelse med råvareinstrumenter.

38

§ 2, stk. 1, nr. 10, omfatter udover værdipapirop-tioner og optioner på aktie- og obligationsindeks og-så valuta- og renteoptioner.

En option er en kontrakt, der giver ejeren (købe-ren) retten til, men ikke pligten til, at købe eller sæl-ge et finansielt instrument eller en valuta til en aftaltpris på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Sælgeren er na-turligvis forpligtet til at opfylde ejerens ret. Der fin-des følgende typer optioner:1) Call option: Ret til at købe.2) Put option: Ret til at sælge.

Med § 2, stk. 1, nr. 11, har man ønsket at inddragehandel med pantebreve under de regler, som gælderfor handel med og rådgivning vedrørende værdipa-pirer. Hovedområdet for § 2, stk. 1, nr. 11 er det ordi-nære pantebrev med pant i fast ejendom, f.eks. sæl-gerpantebrevet udstedt med Justitsministeriets for-mular A og ordinære pantebreve med pant i løsøreudstedt med Justitsministeriets formular C. Uden fornr. 11 falder ejerpantebreve med pant i fast ejendomeller løsøre samt pantebreve, der ifølge bestemmelsei pantebrevet ikke er omsætteligt, f.eks. visse pante-breve udstedt til realkreditinstitutter.

Med § 2, stk. 1, nr. 12, er det sikret, at nye instru-menter og kontrakter, som måtte fremkomme, efterFondsrådets bestemmelse kan inddrages under lo-ven, således at en lovændring ikke vil være nødven-dig. Det er ikke muligt mere præcist at angive, hvilkeinstrumenter og kontrakter, der i fremtiden vil havesådanne karakteristika, at der vil være behov for atinddrage dem under værdipapirhandelsloven. Mender kan bl.a. blive tale om instrumenter og kontrak-ter, som relaterer sig til forureningslicenser og in-deks af forskellig art, f.eks. katastrofe- og regnvejr-sindex.

Med § 2, stk. 2, er der givet Fondsrådet mulighedfor at fastsætte regler om, at nærmere bestemte vær-dipapirer undtages fra loven.

Rådet kan således fastlægge den nærmere af-grænsning af de værdipapirer, som er nævnt i § 2,stk. 1, nr. 1 til 12, og Rådet har med stk. 2 også mu-lighed for at begrænse anvendelsen af loven i rela-tion til de værdipapirtyper, som er nævnt i § 2, stk. 1,nr. 1 til 11. Med den foreslåede formulering er detdog tilkendegivet, at undtagelse af værdipapirer fraværdipapirhandelsloven kun kan ske i særlige tilfæl-de og i øvrigt kun i begrænset omfang. Fondsrådetvil eksempelvis kunne undtage visse pantebreve, rå-vareinstrumenter, herunder afledte kontrakter pålandbrugsprodukter og metaller m.v., som afviklesmed fysisk levering, fra lovens anvendelsesområde.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse, om hvilke virksom-heder, der har eneret til at rette henvendelse til of-fentligheden og tilbyde sig som køber, sælger ellerformidler af værdipapirer, svarer i det væsentligstetil § 4, stk. 1 og 2, i den nugældende fondsbørslov.Det vil sige, at eneretten tilkommer alle pengeinsti-tutter, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter ogkreditinstitutter med særlig tilladelse. Som det frem-går af lovforslaget, er eneretten begrænset til er-hvervsmæssig henvendelse, dvs. at en aktionær, derønsker at sælge sin aktiepost, også har mulighed forat henvende sig til offentligheden.

Herudover er det i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5 og6 præciseret, at eneretten tillige tilkommer Dan-marks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hy-potekbank og Finansforvaltning, idet Nationalban-ken og Hypotekbanken retter henvendelse til offent-ligheden for så vidt angår værdipapirer udstedt afDen Danske Stat.

Lovforslagets § 3, stk. 1, er på tre punkter merevidtgående end den gældende § 4, stk. 1, i fondsbørs-loven.

For det første vil udenlandske virksomheder, somsvarer til de i stk. 1, nr. 1 til 4, nævnte institutter ogselskaber eller filialer af sådanne virksomheder, ogsom har opnået tilladelse i et andet land i Den Euro-pæiske Union, eller i et land med hvilket Fællesska-bet har indgået samarbejdsaftale (hjemlandet), kun-ne rette henvendelse til offentligheden på det danskeværdipapirmarked på basis af det europæiske pas.Lande, hvis virksomheder får adgang til det danskemarked i kraft af en af Fællesskabet indgået samar-bejdsaftale, er EØS-landene: Norge, Island ogLiechtenstein.

Denne udvidelse af eneretsbestemmelsen er enfølge af det unionsretlige princip om gensidig aner-kendelse og investeringsservicedirektivet.

Investeringsselskaber og kreditinstitutter medhjemsted uden for EU/EØS skal have Finanstilsy-nets tilladelse til at udføre investeringsservice. Fili-aler fra tredjelande vil ikke kunne tildeles det euro-pæiske pas. Datterselskaber oprettet af investerings-selskaber og kreditinstitutter fra tredjelande vil der-imod være omfattet af samme regelsæt, som gælderfor EU/EØS-selskaber. Tilladelse til at drive inve-steringsservicevirksomhed i et EU/EØS-land vilgive selskabet det europæiske pas. Ud fra hensynetom at sikre, at EU-selskaber får en tilsvarende ad-gang til tredjelandes værdipapirmarkeder, skal deenkelte EU/EØS-landes betingelser for at meddeletilladelse til datterselskaber fra tredjelande så vidtmuligt koordineres, og under visse betingelser åbner

39

EU-reguleringen mulighed for at træffe modforan-staltninger (reciprocitet).

Vilkårene for udenlandske selskabers adgang til atudøve investeringsservice i Danmark fremgår af devirksomhedslove, som regulerer de pågældendevirksomhedstyper, jf. således bank- og sparekasselo-vens §§ 6 a og 6 c, forslag til lov om fondsmæglersel-skabers §§ 6 og 8, realkreditlovens § 12 og lov omvisse kreditinstitutters § 2, stk. 4.

For det andet er lovforslagets § 3 ikke som fonds-børslovens § 4 begrænset til børsnoterede værdipa-pirer. § 3 omfatter henvendelse til offentlighedenvedrørende køb, salg eller formidling af ethvert vær-dipapir, som defineret i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12. Vedikke at lade eneretsbestemmelsen omfatte omsætteli-ge pantebreve med pant i fast ejendom og løsøre, jf.§ 2, stk. 1, nr. 11, vil pantebrevsselskaber m.v. fortsatkunne rette henvendelse til offentligheden vedrøren-de handel med pantebreve, og ejendomsformidlerekan i forbindelse med ejendomshandler formidlekontakt mellem sælger og investor med henblik påsalg af sælgerpantebreve. Med hensyn til personermed næringsbrev som vekselerer og bankier er detvurderingen, at disse ikke længere vil kunne udøvevirksomhed med køb, salg og formidling af værdipa-pirer, med undtagelse af pantebrevshandel. Næ-ringslovens § 22 foreslås derfor ændret, jf. forslag tillov om fondsmæglerselskaber.

For det tredje omfattes alle realkreditinstitutter afeneretten, og lovforslagets § 3 er således ikke somden gældende fondsbørslovs § 4 begrænset til real-kreditinstitutter, der har opnået tilladelse til at hand-le på Københavns Fondsbørs (en fondsbørs). Denneændring skal ses i sammenhæng med, at værdipapir-handelsloven ikke som fondsbørsloven er begrænsettil børsnoterede værdipapirer.

Eneretten efter § 3, stk. 1, vedrører køb, salg ellerformidling af værdipapirer. Området for eneretten ersåledes mindre omfattende end begrebet værdipa-pirhandel, idet dette efter lovforslagets § 1, stk. 2, nr.4 også omfatter erhvervsmæssig rådgivning vedrø-rende værdipapirer.

En række virksomheder udøver alene rådgivningvedrørende værdipapirer eller yder som ejendoms-formidlere, advokater og revisorer en sådan rådgiv-ning som accessorium til anden virksomhed. En så-dan rådgivning eller formidling af pantebreve kræn-ker ikke eneretten efter § 3, stk. 1, men rådgivningenskal ske i overensstemmelse med værdipapirhan-delslovens regler, herunder på en redelig måde, jf.lovforslagets § 4.

§ 3, stk. 2, sikrer, at en udsteder kan rette henven-delse til offentligheden i forbindelse med udbud afegne værdipapirer. Regelsættet gælder for udstede-

re, der udsteder eller påtænker at udstede værdipa-pirer, således, at udstederens ret også omfatter teg-ningsindbydelse i forbindelse med en emission.

Virksomheder, som efter stk. 1, nr. 1 til 4 er enebe-rettiget til at rette henvendelse til offentligheden ogtilbyde sig som køber, sælger eller formidler af vær-dipapirer, betegnes i værdipapirhandelsloven somværdipapirhandlere, jf. § 3, stk. 3. Selvom DanmarksNationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotek-bank og Finansforvaltning efter stk. 1, nr. 5 og 6 lige-ledes er berettiget til at rette henvendelse til offent-ligheden, er Nationalbanken og Hypotekbankenikke værdipapirhandlere i værdipapirhandelslovensforstand.

I kraft af værdipapirhandlernes erhvervsmæssigeaktivitet og særlige status på værdipapirmarkedetpålægges disse virksomheder en række pligter, senærmere herom i lovforslagets §§ 5 og 6 om god vær-dipapirhandelsskik samt § 35, stk. 2 og 3, § 36, stk. 2og § 37, stk. 2, vedrørende insiderhandel.

Til kapitel 2

God værdipapirhandelsskik

Værdipapirhandelslovens kapitel 2 indeholderregler om god værdipapirhandelsskik, som skal iagt-tages i forbindelse med værdipapirhandel.

God værdipapirhandelsskik er værdipapirhan-delsrettens generalklausul og er et væsentligt ele-ment i den investorbeskyttelse, som ønskes opnåetmed værdipapirhandelsloven. Som ved andre gene-ralklausuler, f.eks. i markedsføringsloven og aftale-loven, er der tale om en dynamisk målestok, der æn-dres og udvikles i takt med udviklingen på værdipa-pirmarkedet.

Indførelsen af regler om god værdipapirhandels-skik, skal desuden ses i sammenhæng med det særli-ge samspil, der er mellem udstedere, investorer ogværdipapirhandlere, når disse handler professionelt.

Dette samspil mellem professionelle aktører harikke nødvendigvis behov for at blive reguleret på til-svarende måde, som den regulering der omhandlerforbrugerbeskyttelse.

I forhold til markedsføringslovens regler om godmarkedsføringsskik er udgangspunktet, at markeds-føringsloven fortsat gælder for værdipapirmarkedetved siden af værdipapirhandelslovens regler om godværdipapirhandelsskik. Dette er begrundet i et for-brugerbeskyttelsessynspunkt, dvs. hensynet til denalmindelige private investor.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der i prak-sis udvikles en arbejdsdeling mellem Forbrugerom-budsmanden og Fondsrådet.

40

En lignende arbejdsdeling kendes allerede frabank- og sparekasseområdet, hvor aftaler om græn-sedragning er indgået mellem Finanstilsynet og For-brugerombudsmanden.

I relation til de civilretlige regler vil fastsættelse afnærmere regler om god værdipapirhandelsskik bl. a.få betydning for, hvorvidt en aftale om handel medværdipapirer er gyldig. Ved bedømmelsen af hvor-vidt en aftale er ugyldig i medfør af aftalelovens § 33(stridende mod almindelig hæderlighed) eller § 36(urimelig eller i strid med almindelig hæderlighed)vil kravene til god værdipapirhandelsskik være afbetydning. På tilsvarende vis vil ansvarsbedømmel-sen, herunder professions- og rådgiveransvaret, på-virkes af de nærmere krav til god værdipapirhan-delsskik.

Det bemærkes endvidere, at Kommissionslovenfortsat vil være gældende for værdipapirhandlere,når der handles i kommission.

I de enkelte bestemmelser i §§ 4-6 er der fastlagtnærmere krav til god værdipapirhandelsskik i for-skellige relationer. § 4, stk. 1, opstiller et genereltkrav om, at enhver værdipapirhandel skal foretagespå en redelig måde, mens § 4, stk. 2, indeholder for-bud mod markedsmanipulation for så vidt angårværdipapirer, der er optaget til notering på en fonds-børs, og for værdipapirhandlere opstilles der i §§ 5og 6 særlige krav til god værdipapirhandelsskik.

Med disse regler og Fondsrådets mulighed for atudstede supplerende regler efter § 4, stk. 3, er dettilkendegivet, at kravene til god værdipapirhandels-skik varierer afhængigt af, i hvilken relation og i for-hold til hvem kravene stilles.

Endelig indeholder § 6, stk. 3-4, særlige krav tilregistrering m.v. i forbindelse med samledepoter.

Til § 4

Det generelle krav om redelighed, som er fastlagt i§4, stk. 1, er grundelementet i og minimumskravet tilgod værdipapirhandelsskik.

Som begreberne værdipapirhandel og værdipapi-rer er fastlagt i §§ 1 og 2, omfatter værdipapirhan-delsloven enhver fysisk og juridisk persons handelmed værdipapirer. Det er uden betydning for lovensanvendelse, om det handlede værdipapir er optagettil notering på en fondsbørs. Handel med værdipapi-rer i lovens forstand vil derfor kunne foretages afpersoner, som ikke har status som værdipapirhand-lere og i øvrigt uden medvirken af en værdipapir-handler.

For alle værdipapirtransaktioner, uanset om derer tale om to privatpersoners, værdipapirhandleres,pensionskassers eller forsikringsselskabers indbyr-

des handel med værdipapirer, opstiller stk. 1 et gene-relt krav om redelighed. Redelighedskravet gældernaturligvis også for værdipapirhandlere, DanmarksNationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotek-bank og Finansforvaltning i disses kunderelationer,men her vil mere detaljerede pligter følge af §§ 5 og 6samt eventuelle regler udstedt i medfør af stk. 3.

Specielt for at sikre tilliden til markedet for børs-noterede værdipapirer, er det væsentligt at suppleredet generelle krav om redelighed med en bestemmel-se om, at enhver uredelig påvirkning af kursdannel-sen på børsnoterede værdipapirer eller forsøg herpåer i strid med god værdipapirhandelsskik.

Beskyttelse mod uredelig kurspåvirkning af unote-rede værdipapirer vil normalt i tilstrækkelig gradvære opnået med den generelle bestemmelse i § 4,stk. 1, og gennem markedsførings-, aftale- og købe-retlige regler.

De nugældende børsetiske reglers § 11 indeholderregler om påvirkning af kursdannelsen herunder, omat ethvert forsøg på med uhæderlige midler at påvir-ke kursdannelsen er en overtrædelse af de børsetiskeregler, jf. § 11, stk. 1.

Da et generelt forbud mod markedsmanipulation irelation til markedet for handel med børsnoteredeværdipapirer - også under hensyn til den internatio-nale udvikling - må betragtes som et væsentligt ele-ment i god værdipapirhandelsskik, bør forbuddetfremgå af selve loven.

Forbuddet mod uredelig kurspåvirkning samt for-søg herpå gælder for enhver. Ikke alene udstedere,værdipapirhandlere, investorer og andre med umid-delbar tilknytning til børsmarkedet er omfattet. Ogsådisses rådgivere og pressen er omfattet af forbuddet.

Mens den gældende § 11, stk. 1, i de børsetiskeregler omfatter uhæderlige midler, er der efter stk. 2tale om uredelig kurspåvirkning. Der er herved til-sigtet en videre anvendelse af bestemmelsen, og for-buddet mod markedsmanipulation vil i øvrigt i enrække tilfælde supplere andre mere specifikke reglervedrørende optræden på markedet for børsnoteredeværdipapirer, herunder forbuddet mod insiderhan-del m.v. i lovforslagets kapitel 10.

Uredelig kurspåvirkning kan forekomme på fleremåder. Nedenfor er nævnt en række eksempler, menopregningen er ikke udtømmende.

Der kan være tale om offentliggørelse eller udbre-delse af urigtige, vildledende, overdrevne eller ten-dentiøse oplysninger om en udsteder, dens ledelse,dens forhold til konkurrenter, markeder eller myn-digheder. Uredelig kurspåvirkning i denne form kanbl.a. forekomme i forbindelse med omtale i nyheds-medier, aktieanalyser og lignende samt ved udspre-delse af rygter i børsmarkedet.

41

Urigtige oplysninger m.v. fra en udsteder eller enudsteders undladelse af at offentliggøre væsentlige,kursrelevante oplysninger kan ligeledes være mar-kedsmanipulation, men i disse tilfælde vil der dognormalt tillige foreligge en overtrædelse af udstede-rens oplysningsforpligtelse som fastlagt i lovforsla-gets kapitel 7. § 4, stk. 2, vil især finde anvendelseved grovere eller gentagne overtrædelser af oplys-ningsforpligtelsen.

I tilfælde af markedsmanipulation gennem urigti-ge oplysninger m.v. kan der - typisk i grovere tilfæl-de - foreligge en overtrædelse af straffelovens § 296,stk. 1, nr. 1, om udspredelse af løgnagtige meddelel-ser, hvorved prisen på værdipapirer kan påvirkes.

Afhængig af de nærmere omstændigheder kanhandel med børsnoterede værdipapirer, herunderhandel med egne aktier, ligeledes være en uredeligkurspåvirkning. Såfremt der foreligger uredelig kurs-påvirkning i forbindelse med handel med egne aktiereller handel med andre af en udsteders egne værdi-papirer, kan der dog tillige foreligge en overtrædelseaf forbuddet mod insiderhandel, jf. lovforslagets§ 35, stk. 1.

I forbindelse med handel med værdipapirer til enkurs, som afviger væsentligt fra markedskursen, kander i særlige tilfælde foreligge en uredelig kurspå-virkning omfattet af stk. 2. Dette kan f.eks. være til-fældet, såfremt en person gennem forskellige værdi-papirhandlere handler med sig selv til en kurs, derafviger væsentligt fra den aktuelle markedskurs, ellersåfremt der sælges børsnoterede værdipapirer til envæsentligt afvigende kurs, og det mellem parterne eraftalt, at værdipapirerne kort efter tilbagekøbes tilden samme kurs.

I forbindelse med udløb af futures- og options-kontrakter, der afregnes kontant, sker afregningenpå grundlag af en udløbskurs for det underliggendeaktiv. Udløbskursen beregnes af børsen på baggrundaf handelskurser for det underliggende aktiv. De un-dertiden store beløb i udløbsafregninger kan lede tilforsøg på kurspåvirkning i obligations- eller akti-emarkedet alene med henblik på at opnå mere favo-rable udløbskurser.

Det bemærkes, at børsernes kursinformation formindre likvide værdipapirer, kan afvige markant framarkedskursen, som følge af mellemliggende æn-dringer i det generelle marked, f.eks. ændringer i ni-veauet for obligationsrenten.

Med stk. 3 har Fondsrådet hjemmel til at fastsætteregler til udfyldning og præcisering af de generellekrav til god værdipapirhandelsskik, som er fastlagt istk. 1 og stk. 2, herunder supplerende regler til de afen fondsbørs fastsatte regler om måden, hvorpåhandlen skal foregå.

Supplerende regler til stk. 2 om kurspåvirkningfindes i dag i de børsetiske reglers § 11, stk. 2-3, derindeholder særlige krav til en udsteders ledelse, ak-tionærer m.v. samt til pressen.

For så vidt angår de særlige krav til værdipapir-handlerne, jf. §§ 5 og 6, er disse i relation til rådgiv-ning suppleret og uddybet ved Forbrugerombuds-mandens retningslinier om etik i pengeinstitutternesrådgivning.

Det bemærkes i øvrigt, at en række brancheorga-nisationer i dag som følge af de børsetiske reglers§ 12, har udarbejdet nærmere regler om god forret-ningsskik. Regler om god forretningsskik er bl.a. ud-arbejdet af Børsmæglerforeningen, der har imple-menteret regler fastsat af IOSCO (International Or-ganization of Securities Commissions).

Omend en sådan regelfastsættelse fra brancheor-ganisationernes side kun er bindende for medlem-mer heraf, viser erfaringerne - især fra udlandet - aten sådan selvregulering kan spille en ganske væsent-lig rolle med hensyn til at fastlægge og udvikle stan-darder for god forretningsskik på værdipapir- ogbørsmarkedet. Det må forventes, at selvreguleringogså på det danske værdipapirmarked i fremtiden vilkunne medvirke til at udvikle og højne kravene medhensyn til god værdipapirhandelsskik.

Med stk. 3 får Fondsrådet mulighed for at fastsæt-te regler for god værdipapirhandelsskik for værdipa-pirhandlere, herunder at overføre regler fastsat afForbrugerombudsmanden eller ved selvreguleringtil bekendtgørelse.

Kravene til god forretningsskik for værdipapir-handlere vil fremover være fastlagt i §§ 5 og 6, ogmere detaljerede regler vil kunne fastsættes afFondsrådet i medfør af stk. 3, og af fondsbørser, jf.§ 15, ligesom kravene til god forretningsskik fortsatmå forventes at blive udviklet ved selvregulering afrelevante brancheorganisationer m.v. Det bemærkesi denne sammenhæng, at sådanne krav til god skikogså vil være af betydning, såfremt der fra en kundesside rejses krav om erstatning over for en værdipa-pirhandler. Erstatningskrav kan f.eks. rejses medbaggrund i - påstået - dårlig eller forkert rådgivning.

Det må antages, at der ved domstolenes bedøm-melse af værdipapirhandleres professionsansvar vilblive lagt vægt på forskrifter og sædvaner, som ergældende for professionen. Eksempelvis vil de afForbrugerombudsmanden fastlagte retningslinierfor pengeinstitutters rådgivning få betydning forpengeinstitutternes rådgiveransvar.

En skærpelse af kravene til god forretningsskik -fastsat i eller i medfør af værdipapirhandelsloven, afen fondsbørs eller af brancheorganisationer - måderfor i sig selv forventes at føre til en skærpelse af

42

culpabedømmelsen i forbindelse med værdipapir-handlernes professionsansvar samt påvirke bevis-byrdefordelingen.

Til § 5

Investeringsservicedirektivet indeholder i artikler-ne 10 og 11 en række bestemmelser vedrørendefondsmæglerselskabers organisation og kunderela-tioner samt tilsyn.

For så vidt angår de bestemmelser, som vedrørerfondsmæglerselskabernes kunderelationer, må de iforhold til værdipapirhandelsloven betragtes som envæsentlig del af lovens krav om god værdipapirhan-delsskik, som dette må udformes for virksomheder,der udøver investeringsservice. Hertil kommer, at di-rektivets bestemmelser om kunderelationer ikke kuner relevante for fondsmæglerselskaber, men for en-hver værdipapirhandler, som defineret i lovforsla-gets § 3.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i investe-ringsservicedirektivets artikel 10, pind 2, pind 3, før-ste led, og pind 5 samt artikel 11, stk. 1, pind 1 til 6,implementeres i værdipapirhandelsloven, henholds-vis §§ 5 og 6. De øvrige bestemmelser i artikel 10 og11, stk. 1, placeres i lov om, fondsmæglerselskaber,hvortil der henvises.

Det foreslås desuden, at bestemmelserne i §§ 5 og6 skal gælde for alle værdipapirhandlere som define-ret i § 3. De særlige krav, som følger af §§ 5 og 6,gælder derfor ikke alene for danske kreditinstitutter,fondsmæglerselskaber m.v., men også for tilsvarendeudenlandske virksomheder, jf. bemærkningerne til§3 .

I relation til de udenlandske virksomheder be-mærkes, at det af investeringsservicedirektivets arti-kel 10 fremgår, at de krav, som opstilles i denne arti-kel (og i lovforslagets § 6), fastsættes af hjemlandet.Regler efter artikel 11 (lovforslagets § 5) fastsættesderimod af værtslandet. Det er dog ikke muligt klartat adskille de krav, som stilles i de to artikler, idet dei høj grad supplerer hinanden. Man har derfor valgtat lade §§ 5 og 6 gælde for alle værdipapirhandlere,som udøver virksomhed på det danske marked, selv-om der i relation til de udenlandske virksomhedervil kunne opstå kompetencekonflikter mellem dan-ske og udenlandske tilsynsmyndigheder.

Reglerne er specialregler i forhold til markedsfø-ringslovens § l's krav om god markedsføringsskik oger i øvrigt at sammenligne med bank- og sparekasse-lovens § 1, stk. 6, hvorefter pengeinstitutter skal dri-ves i overensstemmelse med redelig forretningsskikog god pengeinstitutpraksis og det tilsvarende kravtil forsikringsselskaber i forsikringsvirksomhedslo-vens § 7.

Specielt med hensyn til værdipapirhandlernesrådgivning er kravene til god værdipapirhandelsskikpå en række punkter uddybet ved de af Forbruger-ombudsmanden udarbejdede retningslinier om etik ipengeinstitutternes rådgivning, som er udstedt efterforhandling med Finansrådet, Forbrugerrådet,Håndværksrådet og Konkurrencerådet.

Mens § 6 opstiller en række generelle krav til ind-retning og udøvelse af virksomhed som værdipapir-handler med henblik på at beskytte kunderne, erkravene i § 5 primært rettet mod en værdipapirhand-lers optræden i forbindelse med udførelsen af de en-kelte værdipapirhandler for kunderne.

Med bestemmelsen overføres investeringsservice-direktivets artikel 11 til værdipapirhandelsloven. Deanførte principper er baseret på regler om god for-retningsskik, som i 1991 er blevet vedtaget af IO-SCO.

De krav, som er fastlagt i § 5, må i dag i øvrigtantages at følge af kravet om god forretningsskik forfondshandlere, som fastlagt i § 12 i de af Køben-havns Fondsbørs udstedte børsetiske regler.

Med ordene i stk. 2 »under hensyn til kundenserhvervsmæssige karakter« er det præciseret, at denærmere krav til værdipapirhandlernes optræden irelation til deres kunder vil afhænge af, hvilken typekunde der er tale om. Kravene til oplysninger efter§ 5, stk. 2, nr. 1 og 2 er således ikke de samme overfor en privatkunde som over for en professionel/in-stitutionel investor.

Når en værdipapirhandler udfører en købs- ellersalgsordre eller anden værdipapirhandel for en kun-de, bedømmes kundens erhvervsmæssige karakter iforhold til den kunde, der er ophavsmand til ordren,uanset om ordren kommer direkte fra kunden ellerindirekte via en anden værdipapirhandler. Ophavs-mandens status er dog kun afgørende, såfremt vær-dipapirhandleren kendte hertil eller burde kendehertil.

Uanset at Danmarks Nationalbank og Kongeri-gets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltningikke er værdipapirhandlere, jf. § 3, stk. 3 fastlæggerbestemmelserne i § 5, stk. 3, og § 6, stk. 7, at reglerneom god værdipapirhandelsskik i § 5, stk. 1, og § 6,stk. 1 og 2, finder anvendelse for disse institutionermed de fravigelser, der er nødvendige efter forhol-dets natur.

Til § 6

§ 6 opstiller en række generelle krav til indretningog udøvelse af værdipapirhandlernes virksomhedmed henblik på at beskytte kunderne.

Investeringsservicedirektivets artikel 10, pkt. 2 og3, og hermed lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, må

43

nøje vurderes i relation til almindelige formueretligeregler om kunders stilling ved udlæg, konkurs elleranden insolvensretlig behandling hos opdragsmod-tageren.

Med § 6, stk. 1, nr. 1, om kundernes værdipapirerpointeres det, at en værdipapirhandler skal sikrekundernes ejendomsret til værdipapirerne, hvilket isærlig grad aktualiseres i tilfælde af værdipapir-handlerens konkurs eller lignende. Det beror pådansk (eller udenlandsk) rets regler herom, hvorle-des kundens ejendomsret sikres ved de enkelte typeraf værdipapirer, herunder hvilken sikringsakt derskal iagttages, og hvilke krav der må stilles til indivi-dualisering af værdipapirerne. Kravet om sikring afkunders ejendomsret gælder også for kundernesudenlandske værdipapirer.

Med hensyn til § 6, stk. 1, nr. 2, om kundernesmidler, bemærkes, at en pengekreditor ikke i tilfældeaf konkurs m.v. har stilling som separatist i konkurs-boet. Bestemmelsen må derfor på ingen måde forle-de kunderne til at tro, at deres pengekrav, f.eks. de-positum eller anden form for forskud, vil få separa-tiststilling i en værdipapirhandlers konkursbo, selv-om værdipapirhandleren har truffet fyldestgørendeforanstaltninger som foreskrevet i § 6, stk. 1, nr. 2.

Mens § 6, stk. 1, nr. 1, har til formål at sikre kun-dernes ejendomsret til deres værdipapirer i tilfældeaf en værdipapirhandlers insolvens, er formålet med§ 6, stk. 1, nr. 2, at sikre, at den værdipapirhandler,som modtager midler fra en kunde med henblik påat udføre en værdipapirhandel, ikke anvender mid-lerne til andre formål, således at værdipapirhandle-ren på grund af pengemangel misligholder aftalenmed kunden. § 6, stk. 1, nr. 2, er således baseret på desamme hensyn, som ligger bag regler om klientkontifor visse erhverv.

§ 6, stk. 1, nr. 3, om reduktion af risikoen for inter-essekonflikter til et minimum indebærer bl.a., atværdipapirhandlerne generelt må organisere deresvirksomhed således, at forskellige funktioner og ar-bejdsopgaver adskilles ved etablering af passendeforanstaltninger.

Krav om funktionsadskillelse - kinesiske mure -følger også af andre bestemmelser, som regulererværdipapirhandleres forhold. For så vidt angår børs-noterede værdipapirer, følger krav om kinesiske mu-re i et vist omfang af den nugældende fondsbørslovs§ 39 b, stk. 2 (lovforslagets § 36, stk. 2) om interneregler med det formål at hindre, at intern viden ertilgængelig for andre end dem, der har behov herfor,og af § 6 i bekendtgørelse nr. 667 af 17. august 1993om Københavns Fondsbørs.

§ 6, stk. 1, nr. 3, suppleres af § 5, stk. 1, nr. 4, hvor-efter værdipapirhandleren i det konkrete tilfælde,

hvor en interessekonflikt ikke kan undgås, har pligttil at sørge for, at kunden behandles korrekt.

En værdipapirhandlers mulighed for efter samtyk-ke fra kunden at anvende dennes værdipapirer efter§ 6, stk. 2, f.eks. i forbindelse med lån af værdipapi-rer forudsætter, at samtykket er udtrykkeligt, jf. dentilsvarende bestemmelse i investeringsservicedirekti-vets artikel 10, 2. pind. Fornødent samtykke forelig-ger derfor ikke, såfremt dette alene fremgår af enværdipapirhandlers almindelige forretningsbetingel-ser.

For en ejer af værdipapirer er det afgørende, atden pågældende i tilfælde af en værdipapirhandlerskonkurs, betalingsstandsning eller anden insolvens-retlig behandling ikke placeres som simpel kreditormed et krav på dividende, men kan udtage sine vær-dipapirer af konkursboet som separatist. En forud-sætning herfor er efter dansk ret, at kundens værdi-papirer er klart adskilt fra andre værdipapirer i boet(individualiseret). For at en kundes separatistret tilværdipapirer i et depot skal respekteres af værdipa-pirhandlerens kreditorer, skal den relevante sik-ringsakt være iagttaget. Iagttagelsen heraf er forud-sætningen for, at kunden er separatist i forhold tilkonkursboet. Er fornøden sikringsakt ikke iagttaget,har kunden ikke separatistret men alene et simpeltkrav mod boet. Dette må ikke forveksles medspørgsmål om omstødelse af foretagne dispositioner,imod hvilken sikringsakten ikke yder beskyttelse.

Kravet i stk. 1, nr. 1, om at træffe fyldestgørendeforanstaltninger for at sikre kundernes ejendomsrettil deres værdipapirer indebærer derfor som hoved-regel, at værdipapirerne skal individualiseres, dvs. athver værdipapirejer har sit eget depot eller subsidi-ært står opført i det interne register, som værdipapir-handlere i henhold til stk. 3 skal føre ved opbevaringaf kundebeholdninger i samledepoter.

I forbindelse med en række retssager har det vistsig, at investorernes retsstilling for så vidt angårudenlandske værdipapirdepoter i tilfælde af en vær-dipapirhandlers konkurs kan være forbundet med enbetydelig usikkerhed. Usikkerheden er bl.a. begrun-det i, at systemerne i en række lande er indrettet påanvendelsen af samledepoter, hvor flere investorers(deponenters) værdipapirer opbevares samlet. Detkan således være vanskeligt at få foretaget den for-nødne individualisering af værdipapirerne.

Det kan således være forbundet med store vanske-ligheder og omkostninger i det udenlandske depot atadskille deponenternes beholdninger af værdipapi-rer fra den danske værdipapirhandlers (deposita-rens) egenbeholdning. Finanstilsynet kan derfor isærlige tilfælde tillade, at kunders værdipapirer op-bevares sammen med værdipapirhandlerens egenbe-

44

holdning. Denne tilladelse er betinget af, at detskønnes umuligt eller forbundet med uforholdsmæs-sige store vanskeligheder eller med usikkerhedsmo-menter at foretage en opdeling i flere depoter i detudenlandske system.

Endvidere er det i international sammenhængpraksis at anvende samledepoter til investorernesværdipapirer. Det er derfor nødvendigt bl.a. af hen-syn til danske værdipapirhandleres konkurrencefor-hold at afklare investorernes retsstilling i forhold tilsamledepoter.

Efter forslaget til stk. 3 kan en værdipapirhandleranvende samledepoter, hvor flere kunders værdipa-pirer opbevares sammen. Bestemmelsen om samle-depoter gælder for alle typer af værdipapirer, somdefineret i § 2.

Forudsætningen, for at en kundes ejendomsret tilværdipapirer kan opretholdes, er, at værdipapir-handleren fører et register, hvor de enkelte ejen-domsforhold til de registrerede værdipapirer klartfremgår.

Den af den danske værdipapirhandler - kreditin-stitut, fondsmæglerselskab m.v. - foretagne registre-ring af det enkelte ejerforhold er herefter sidestilletmed en individualisering af de pågældende værdipa-pirer som tilhørende den enkelte investor. Forslagethvorefter den danske værdipapirhandlers - som de-positar - registreringer er ensbetydende med værdi-papirernes individualisering, betyder, at kundernesretsstilling for så vidt angår udenlandske værdipapi-rer, der opbevares i udlandet, bliver forbedret væ-sentligt i forhold til i dag.

Det medfører, at man analogiserer fra retsvirknin-gerne af Værdipapircentralens elektroniske registre-ring af rettigheders overgang og opståen til kreditin-stitutternes og fondsmæglerselskabernes interne re-gistreringssystemer.

Der er imidlertid den forskel på værdipapircen-tralsystemet og den foreslåede løsning, at der til reg-lerne om værdipapircentraler er knyttet et sæt særli-ge regler om registreringens retsvirkninger, herunderom rettigheders overgang, konkursbeskyttelse og er-statning. Det bør derfor understreges, at opbevaringpå en samlekonto ikke giver samme beskyttelse somanvendelse af individuelle depoter i f.eks. Værdipa-pircentralen. Kravet i stk. 3 om, at kunden skal infor-meres om sin retsstilling ved at placere sine fondsak-tiver på en samlekonto i stedet for en individuel kon-to i en værdipapircentral betyder derfor, at det skalgøres klart for kunden, at denne ikke vil være dæk-ket af erstatningsordningen efter §§ 103 og 104 i for-slaget, der i givet fald udelukkende vil være relevantfor en samlekonto som helhed, men ikke for de en-

kelte ejerforhold registreret i depositarens internesystem. Disse er ikke omfattet af §§ 103 og 104.

En kunde kan til enhver tid fordre oplysninger omsin beholdning af værdipapirer, der er deponeret påen samlekonto. Det er en væsentlig del af kundensretsbeskyttelse, at denne har mulighed for at kon-trollere, at det af værdipapirhandleren førte registerer ført korrekt.

Efter forslaget til stk. 4 kan den enkelte kunde itilfælde af værdipapirhandlerens konkurs eller beta-lingsstandsning udtage sine værdipapirer på grund-lag af værdipapirhandlerens register, såfremt derikke forinden konkursens eller betalingsstandsnin-gens indtræden var tvist om kundens ejendomsret.

Spørgsmålet, om der forinden konkurs eller lig-nende har været tvist mellem værdipapirhandlerenog kunden, må ikke forveksles med, at der ved opbe-varing i udenlandske depoter kan være en mindreuoverensstemmelse mellem depotstedets - en uden-landsk depotbanks eller -centrals - bogføring og dendanske depositars bogføring, alene som følge af gen-nemførelsen af en værdipapirtransaktion ikke nød-vendigvis straks efterfølges af endelig registrering.Depositaren vil typisk registrere transaktionen, førden registreres på depotstedet. Dette beror på for-skellene i indretning af de nationale og internationa-le afviklings- og handelssystemer. I visse lande kander være et ikke ubetydeligt tidsrum mellem aftalensindgåelse og den endelig levering af ydelserne - pen-ge mod værdipapirer.

En værdipapirhandler, der er kontoførende insti-tut i en værdipapircentral, kan efter forslaget ligele-des føre samlekonto i værdipapircentralens syste-mer. Denne regel er en undtagelse fra den generelleordning. Efter denne lovs regler om registrering fore-tages den endelige individualisering af fondsaktiverved, at de registreres på en individuel konto tilhø-rende rettighedshaveren. Den individuelle konto fø-res af et kontoførende institut, og i tilfælde af detteskonkurs er fondsaktiverne klart udskilt fra fondsak-tiver tilhørende konkursboet og udtages heraf.

Efter stk. 5 kan Finanstilsynet fastsætte de nærme-re regler vedrørende de i stk. 1 krævede foranstalt-ninger, herunder vedrørende forretningsgange ogkontrolforanstaltninger i forbindelse med værdipa-pirhandlerens depotføring både for så vidt angår in-dividuelle depoter som samledepoter, jf. stk. 3. Derskal ved regeludstedelsen tages hensyn til retspraksisog EU-standarder.

§ 6, stk. 5, muliggør derfor, at reglerne på depot-området på betryggende måde kan tilpasses udvik-lingen.

Efter forslagets stk. 6 kan Finanstilsynet fratage enværdipapirhandler retten til at føre samledepoter,

45

såfremt værdipapirhandlerens forretningsgangesamt kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger i forbin-delse hermed ikke skønnes tilstrækkeligt betryggen-de.

Forslaget til denne bestemmelse er begrundet ikravet om, at den enkelte værdipapirhandlers regi-streringssystem skal være retvisende. Det er en nød-vendighed, dels af hensyn til beskyttelsen af den en-kelte kundes værdipapirer, dels af hensyn til den al-mindelige tillid til de danske værdipapirhandlere.Finanstilsynet forudsættes som et led i tilsynet medværdipapirhandlerne at føre tilsyn med, at dissesforretningsgange samt kontrol- og sikkerhedsforan-staltninger er i overensstemmelse med de af Finans-tilsynet fastsatte regler, jf. forslagets stk. 5.

Vedrørende stk. 7 henvises til bemærkningerne til§ 5, stk. 3.

Til kapitel 3

Fondsbørsers organisation m.v.

Til § 7

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvadder forstås ved en fondsbørs.

Forslaget omfatter såvel den traditionelle fonds-børs, som andre regulerede markeder i investerings-servicedirektivets forstand, dvs. markeder hvor deromsættes værdipapirer.

Ifølge investeringsservicedirektivet er et reguleretmarked et marked, som fungerer regelmæssigt pågrundlag af retningslinier fastsat af en kompetentmyndighed eller regler godkendt af en kompetentmyndighed om:- vilkårene for markedets funktion,- vilkårene for adgangen til markedet, det vil sige,

hvem der kan deltage på markedet ved at fremsæt-te bud og udbud,

- vilkårene for, at et værdipapir faktisk kan omsæt-tes på markedet, når betingelsesdirektivets regler(direktiv 79/279/EØF) finder anvendelse, eller

- vilkårene, som et finansielt instrument skal opfyl-de, for at det faktisk kan omsættes på markedet,og

- indberetning af handler foretaget af deltagerne påmarkedet på egne eller kunders vegne, og om of-fentliggørelse af de indberettede kurser og omsæt-ninger.Markedet kan efter direktivet fungere ved hjælp af

edb-systemer (handels- og/eller handelsunderstøt-tende systemer), telefoner eller ved opråbsnotering.

En traditionel fondsbørs er således et reguleretmarked. Der henvises i øvrigt til kapitel 11 om auto-riserede markedspladser. Det fremgår heraf, at en

autoriseret markedsplads også er et reguleret mar-ked.

I stk. 2 defineres begrebet »børsvirksomhed«. De-finitionen er udformet, så den opfylder investerings-servicedirektivets definition af et reguleret marked,når bestemmelserne i §§ 13, 15, 30 og kapitel 6 ogsåmedtages. Første kriterie er, om der er tale om driftaf et marked. Ved valget af betegnelsen »et marked«er der søgt tilkendegivet, at der ikke er tale om enkel-te handler, men om regelmæssig handel, dvs. at dergennemføres mange transaktioner. Samtidig harmarkedet til formål at sikre en bedre kapitalformid-ling samt en effektiv prisdannelse.

Der lægges ikke i definitionen op til, at det skalvære et marked for alle værdipapirer. Efter definitio-nen er det tilladt at have et marked for aktier og etandet for f.eks. obligationer eller derivater (aflededeinstrumenter). Regelmæssig sammenføringsvirksom-hed af blot nogle få værdipapirer, f.eks. toneangiven-de statsobligationer vil, hvis omsætningen er betyde-lig på den anden side blive betegnet som børsvirk-somhed.

Et andet kriterie er, at der optages værdipapirer tilnotering, eller handles værdipapirer der er optagettil notering på en dansk eller en af Finanstilsynetgodkendt udenlandsk fondsbørs. Værdipapirer, derer noteret på fondsbørser beliggende i EU- og EØS-landene, vil automatisk kunne optages til handel.Derudover kan Finanstilsynet godkende andreudenlandske fondsbørser med den virkning, at de pådisse fondsbørser noterede værdipapirer, tillige kanoptages til handel på en dansk fondsbørs.

Ifølge investeringsservicedirektivet er der mulig-hed for to former for handel på et reguleret marked,for det første handel med værdipapirer, hvor direktiv79/279/EØF om samordning af betingelserne forværdipapirers optagelse til officiel notering på enfondsbørs finder anvendelse. I disse tilfælde skalprospekterne også opfylde direktiv 80/390/EØF.For det andet skal der for handel med andre værdi-papirer, hvor direktiv 79/279/EØF ikke finder an-vendelse, fastsættes regler om de vilkår, som et fi-nansielt instrument skal opfylde, for at det faktiskkan handles på markedet.

Den danske definition af, hvilke værdipapirer derkan optages til notering på en fondsbørs, jf. § 21,stk. 2, medfører, at de værdipapirer, der kan optagestil notering ikke er begrænset til aktier og obligatio-ner og andre værdipapirer, omfattet af direktiv79/279/EØF. Dette giver mulighed for, at der vilkunne etableres en fondsbørs, der alene driver mar-ked for f.eks. futures og optioner.

Notering forudsætter, at der skal være indberet-ningsregler og regler om gennemsigtighed.

46

Endelig tilkendegives, at handlen skal foregå mel-lem markedets medlemmer. Det forudsætter, at derfastsættes regler for, hvem der har adgang til at væremedlemmer af markedet, jf. § 12.

Man har valgt i selve lovteksten at definere begre-bet børsvirksomhed således, at der bliver en skilleli-nie mellem børsvirksomhed og børslignende marke-der. Det er ikke tanken, at de i dag kendte handelssy-stemer, hvor kreditinstitutter og fondsmæglerselska-ber på grundlag af køb fra og salg til kunder overegenbeholdningen driver handelssystemer, skal om-fattes af definitionen af børsvirksomhed, ligesom re-ne informationssystemer falder uden for værdipapir-handelslovens børsbegreb.

Med stk. 3 er der dog givet Finanstilsynet mulig-hed for at træffe beslutning om, at et marked, der haropnået en væsentlig omsætning, skal opfylde regler-ne om fondsbørser. Hermed tænkes på f.eks. de til-fælde, hvor værdipapirhandlere, herunder fonds-børsmedlemmer, har etableret et alternativt marked,hvor der f.eks. udelukkende handles benchmark-pa-pirer (toneangivende værdipapirer). Denne handelhar en stor indflydelse på markedet, selvom der ertale om numerisk få papirer. Tilsvarende kan Fi-nanstilsynet gribe ind, hvis omsætningen i værdipa-pirhandlernes egne handelssystemer får et betydeligtomfang, eller hvis informationssystemer udvikler sigtil sammenføringssystemer, så der reelt bliver taleom omgåelse af værdipapirhandelslovens regler ombørsvirksomhed. Den samme omgåelsesbetragtningvil kunne lægges til grund, såfremt der udover værdi-papirhandlere tillige deltager investorer. Konse-kvensen af Finanstilsynets krav om, at markedet skalunderlægges fondsbørsregulering, vil blive, at aleneværdipapirhandlere kan deltage i markedet frem-over, og at investorerne skal træde ud.

Såfremt flere investorer, f.eks. pensionskasser ind-byrdes handler noterede værdipapirer, og der ikkedeltager værdipapirhandlere, vil Finanstilsynet ikkekunne træffe afgørelse om, at der er tale om børs-virksomhed. I modsætning til handel mellem værdi-papirhandlere vil der her ikke være tale om handelpå et engrosmarked. Såfremt der tillige deltager vær-dipapirhandlere, kan man ikke opretholde betragt-ningerne om et rent detailmarked. Hvis markedetfortsat ønskes opretholdt som detailmarked, vil kon-sekvensen være, at værdipapirhandlere skal trædeud.

Det forudsættes, at Finanstilsynet forelæggerFondsrådet sådanne sager, inden beslutningen træf-fes.

Det fremgår af forslaget, at pengemarkedsmægle-re og værdipapirmæglere kan udøve virksomhed ihenhold til deres autorisation. Dvs. at de ikke kan

drive decideret fondsbørsvirksomhed, som definereti §7.

Til § 8

I stk. 1 og 2 fastlægges de nærmere betingelser forfondsbørsvirksomhed. Kravene skal opfyldes af så-vel danske fondsbørser som »filialer« af udenland-ske fondsbørser. Baggrunden herfor er, at ISD ikke -i modsætning til hvad der gælder på det finansielleområde i øvrigt - giver udenlandske fondsbørser mu-lighed for filialetablering samt udveksling af tjene-steydelser på basis af en tilladelse fra hjemlandet.Såfremt udenlandske børser ønsker at drive virk-somhed i Danmark, skal de danske regler opfyldesfor at opnå tilladelse, og børsen skal underkastesdansk tilsyn, da der ikke findes gensidig anerkendtetilsynsregler for fondsbørser.

Det foreslås, at udøvelse af fondsbørsvirksomhedskal ske i aktieselskabsform. Aktieselskabsformen ervalgt, fordi den er velegnet til kollektiv virksomheds-drift og vil kunne aktivere ejerkredsens ansvar overfor fondsbørsens funktion, fordi ejerkredsen også fårandel i overskuddet. Derfor vil børser i aktiesel-skabsform have et økonomisk incitament til at effek-tivisere markedspladsen og tilpasse sig over for nyestrømninger i markedet.

Det foreslås, at selskabet skal have en tilladelse afFinanstilsynet for at kunne drive virksomhed. For atselskabet skal have en egenkapital af en vis størrelse,foreslås det i stk. 2, at selskabet skal have en aktieka-pital på mindst 40 mio. kr. Dette beløb skal væreindbetalt, inden selskabet registreres i Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen.

Fondsbørserne vil være underlagt et virksomheds-tilsyn på lige fod med andre finansielle institutter.Det foreslås endvidere, at selskabet skal udarbejdedriftsplan, forretningsgange samt kontrol- og sikker-hedsforanstaltninger.

I stk. 3 er det foreslået, at vedtægternes formålsbe-stemmelse skal opregne, hvilke typer af værdipapi-rer, der kan optages til notering. Der er intet til hin-der for, at en fondsbørs kun optager aktier eller obli-gationer til notering, eller kun aktier i aktieselskabermed en aktiekapital over en vis størrelse. I sidst-nævnte tilfælde skal afgrænsningen være saglig be-grundet og optagelse ske efter objektive retningslini-er.

Til § 9

I medfør af denne bestemmelse kan Finanstilsynetnægte et selskab tilladelse til at drive børsvirksom-hed, hvis et medlem af ledelsen ikke besidder dennødvendige erfaring og hæderlighed på betingelser,

47

der svarer til § 6, stk. 6, i bank og sparekasseloven.Tilsvarende regler findes i forslag til lov om fonds-mæglerselskaber, forsikringsvirksomhedsloven ogrealkreditloven.

Det foreslås i stk. 2, at der under alle omstændig-heder skal træffes en afgørelse senest 6 måneder ef-ter indgivelse af ansøgning. Bestemmelsen svarer tillovforslagets §§41, 56, 63 og 78, der indeholder entilsvarende bestemmelse for autoriserede markeds-pladser, pengemarkedsmæglere og clearingog regi-streringsvirksomhed.

Til § 10

I stk. 1 bestemmes at enhver fysisk eller juridiskperson, der erhverver mindst 10 pct. af en fondsbørs'kapital eller stemmerettigheder eller får mulighedfor at udøve en betydelig indflydelse på forvaltnin-gen af denne, skal give Finanstilsynet underretningherom.

Bestemmelsen svarer i store træk til bank- og spa-rekasselovens § 7b og kravet om oplysning af ejerfor-holdene stilles til ejere af en fondsbørs under henvis-ning til virksomhedens samfundsmæssige betydning.

I stk. 2 gives Finanstilsynet mulighed for at ophæ-ve stemmeretten for en kvalificeret kapitalandel, hvisejer modvirker en forsvarlig drift af en fondsbørs el-ler Finanstilsynet kan påbyde fondsbørsen at følgebestemte retningslinier. Såfremt Finanstilsynet harophævet stemmerettigheden, ses der på selskabetsgeneralforsamling bort fra denne kapitalandel vedopgørelsen af stemmerettighederne, jf. stk. 3.

Til § 11

Bestemmelsen svarer delvis til bank- og sparekas-selovens § 2. Der foreslås en eneberettigelse, menikke en forpligtelse til at anvende betegnelsen»fondsbørs« og samtidig et forbud for andre til atanvende navnebetegnelser, der kan være forveksleli-ge hermed. Kreditinstitutter eller fondsmæglersel-skaber er fortsat omfattet af de respektive virksom-hedsloves bestemmelser om navne. § 11 er ikke tilhinder for, at f.eks. et pengeinstitut anvender beteg-nelsen »børs« som en bestanddel i navnet på virk-somheden.

Til § 12

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at fonds-børser udover børsvirksomhed kan drive accessoriskvirksomhed. Bestemmelsen giver dels fondsbørsenmulighed for at indgå aftaler med andre fondsbørserog dels mulighed for at drive clearingvirksomhed,virksomhed som autoriseret markedsplads og regi-

streringsvirksomhed. Da der ikke er et krav om, athandel med unoterede aktier skal foregå på en auto-riseret markedsplads, vil fondsbørser tillige havemulighed for at drive handelssystemer for unoteredeaktier, uden at etablere en autoriseret markedsplads.Finanstilsynet kan forlange, at den accessoriskevirksomhed skal drives i et særligt selskab (dattersel-skab). Om der skal etableres et særligt selskab af-hænger bl.a. af den risiko, der er forbundet med deplanlagte aktiviteter, hvor forskellig fra den enkeltefondsbørs' kernevirksomhedsområde, de planlagteaktiviteter vurderes at være, om aktiviteterne har etstort volumen i forhold til børsvirksomheden samtom det af hensyn til udenlandske deltagerinteressermå skønnes hensigtsmæssigt at udskille virksomhe-den.

I stk. 2 er det fastsat, at hvis en fondsbørs driverclearingvirksomhed, skal fondsbørsen opfylde visseregler efter kapitlerne om clearing og afvikling. Derer dog foretaget nogle begrænsninger i, hvilke regleri clearingog afviklingskapitlerne fondsbørsen skalfølge. De regler, der finder anvendelse, er bestem-melserne om tavshedspligt, tilslutning til en clearing-central, om måden clearingvirksomheden skal fore-gå på, spekulationsforbud for direktører og andreansatte, mulighed for at føre kontantkonti, foranstal-te långivning og låntagning, samt drive accessoriskvirksomhed. Desuden skal der ske indberetning tilFinanstilsynet af overtrædelser af regelsættet. Endvi-dere finder bestemmelsen i § 71 om etablering af sik-kerhed for panteret anvendelse. Derimod er der ikkekrav om yderligere indbetaling af aktiekapital.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis fonds-børsvirksomheden og clearingvirksomheden drives isamme juridiske person. Stiftes et nyt selskab (dat-terselskab), finder alle bestemmelserne i clearingka-pitlerne anvendelse for dette selskab, dog således, atde koncernbetragtninger, der fremgår af bank- ogsparekasseloven vedrørende egenkapitalen finderanvendelse. Der henvises til bemærkningerne til for-slagets § 20.

I stk. 3 er det fastsat, hvilke bestemmelser enfondsbørs skal opfylde, når fondsbørsen tillige dri-ver virksomhed som værdipapircentral. Under hen-syn til at den registreringsvirksomhed, der udøves eraf »offentligretlig« karakter, skal en fondsbørs op-fylde en række særbestemmelser, når den drivervirksomhed som værdipapircentral.

I stk. 4 er der fastsat, hvilke regler en fondsbørsskal opfylde, såfremt fondsbørsen tillige driver virk-somhed som autoriseret markedsplads. Finanstilsy-net vil dog stadig have mulighed for at kræve virk-somheden udskilt i et særligt selskab.

48

Derimod er det ikke muligt for en fondsbørs atdrive virksomhed som pengemarkedsmægler, herun-der virksomhed som autoriseret pengemarkedsmæg-ler, uden for det i § 55, stk. 1, nr. 2 anførte område,der allerede er dækket af fondsbørsvirksomheden,da bl.a. formidling af indlån og udlån ikke er acces-sorisk virksomhed til fondsbørsvirksomhed.

I stk. 5 er der givet en fondsbørs mulighed for atindgå aftaler med virksomheder, der driver f.eks.børsvirksomhed, clearingvirksomhed eller registre-ringsvirksomhed eller dermed forbunden accesso-risk virksomhed, som en fondsbørs vil kunne drive.Væsentlige aftaler, dvs. aftaler af vidtrækkende be-tydning for markedsfunktionen og som vil kunne ud-sætte systemerne for risici, forudsætter Finanstilsy-nets godkendelse. Det samme gælder aftaler medudenlandske virksomheder. Aftaler vil efter omstæn-dighederne tillige skulle anmeldes til Konkurrence-rådet.

I stk. 6 foreslås, at Finanstilsynet skal godkendefusionen mellem en fondsbørs og et andet selskab,f.eks. en clearingcentral. Aktieselskabslovens reglerom fusion finder anvendelse.

Til kapitel 4

Adgang til en fondsbørs

Til § 13

Lovforslagets stk. 1 fastslår, at kun værdipapir-handlere og Danmarks Nationalbank kan blivemedlemmer af en fondsbørs. Deltagerkredsen svarertil den nugældende fondsbørslov med den ændring,at der nu åbnes for adgangen for udenlandske fonds-mæglerselskaber og kreditinstitutter.

ISD's regler om adgang til at udføre investerings-service og deltage i børshandel over landegrænserneindebærer, at kreditinstitutter og fondsmæglersel-skaber med hjemsted i EU/EØS kan få adgang til,både ved filialetablering og ved grænseoverskriden-de virksomhed, at deltage i børshandlen i Danmarkforudsat, at de har en fornøden tilladelse fra hjem-landet, og at de opfylder betingelserne for at blivetilsluttet en fondsbørs, jf. § 15, stk. 1, nr. 2.

Fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter fra lan-de, med hvem Fællesskabet ikke har indgået samar-bejdsaftale, kan ligeledes få adgang til at udføre in-vesteringsservice og dermed til at deltage i børs-handlen i Danmark. Udøvelse af virksomhed i Dan-mark forudsætter dog Finanstilsynets tilladelse.

Udenlandske selskabers adgang til at deltage pådet danske marked er reguleret i de respektive virk-somhedslove, jf. § 6, stk. 1 og 5, samt § 8 i forslag tillov om fondsmæglerselskaber, § 6 a, stk. 1 og 5, samt

§ 6 c i lov om banker og sparekasser m.v. og § 12,stk. 1, 3 og 5, i realkreditloven.

I stk. 2 er det foreskrevet, at en fondsbørs skal giveFinanstilsynet meddelelse om, at en værdipapir-handler har søgt om optagelse som medlem af enfondsbørs senest samtidig med, at ansøgningen erimødekommet.

Der er tale om en ændring i forhold til den gæl-dende fondsbørslov, hvor pengeinstitutter og real-kreditinstitutter har skullet ansøge Finanstilsynetom tilladelse til at blive tilsluttet en fondsbørs.

Til kapitel 5

Fondsbørsens virksomhed

Til § 14

Der er med bestemmelserne i §§ 14 og 15 henlagten række forpligtelser til bestyrelsen for den enkeltefondsbørs. Dette gælder både for så vidt angår ind-retningen af den enkelte fondsbørs' systemer m.v. ogfor udnyttelse af den regeludstedende kompetencevedrørende markedspladsens funktioner. Lovforsla-get tydeliggør hermed, at den enkelte fondsbørs harinitiativretten til at fastsætte de bestemmelser, mar-kedet skal fungere under. Kun såfremt de systemerog det regelsæt den enkelte fondsbørs udarbejder,ikke må anses for at opfylde de krav, markedet stillerog herunder at yde den tilstrækkelige investorbe-skyttelse, vil Fondsrådet have mulighed for at udnyt-te sin kompetence efter § 15, stk. 3.

Det er i stk. 2, nr. 1, tilkendegivet, at det for atdrive fondsbørsvirksomhed er nødvendigt at stilleværdipapirhandelssystemer og informationssyste-mer til rådighed for medlemmerne. Herved sikres, atoplysninger om kurser og volumen samt oplysningerfra udstedere og aktionærer, jf. kapitel 7, er tilgæn-gelige.

I stk. 2, nr. 2, fastlægges en generalklausul for ad-færd på fondsbørsen med henblik på at sikre inve-storer, udstedere og fondsbørsmedlemmer en ligeligog fair behandling. Bestemmelsen er ikke til hinderfor, at man f.eks. opdeler handelen efter likviditet forat fremme effektiviteten i handelen, hvor der gælderforskellige handelsregler. Ligeledes er det foreneligtmed bestemmelsen, at der oprettes forskellige han-delsformer med differentierede krav til handelsinfor-mation. Etablering af market-making er et eksempelpå en type af handel.

Ved market-making forstås den virksomhed, derbestår i at opstille købs- og salgstilbud i samme vær-dipapirer for egen regning, dvs., at market-makerenpå de skærmbaserede informationssystemer oplyser,

49

at han er villig til at købe eller sælge til de oplystekurser.

Sædvanligvis forpligter market-makerne sig til, atder højst må være en bestemt kursforskel på købs-og salgskursen (spread).

I medfør af nr. 3 skal fondsbørsen påse, at fonds-børsmedlemmer og udstedere opfylder reglerne i§ 15. Der tænkes bl.a. på de børsetiske regler. Der erikke tale om et egentligt tilsyn, idet tilsynet, som detfremgår af kapitel 30, skal udøves af Finanstilsynet.

Med bestemmelsen i stk. 3 er det præciseret, atfondsbørsen har beføjelse til at fratage et fondsbørs-medlem retten til at handle på fondsbørsen, hvis vil-kårene i tilslutningsaftalerne ikke overholdes, og derer sket grov eller gentagen overtrædelse. Det vil der-for være fondsbørsen, der træffer bestemmelse om,at medlemskabet skal ophøre. Forslaget er ikke tilhinder for, at fondsbørsen i medfør af de tilslut-ningsaftaler, som de indgår - jf. § 15 - fastlægger,hvad der anses for grov overtrædelse af vilkårene.Der er mulighed for at indbringe fondsbørsens afgø-relse for anden myndighed, jf. § 111, stk. 2.

Til § 15

I medfør af bestemmelsen skal en fondsbørs fast-sætte regler for markedets funktion, adgangen tilmarkedet (dvs. medlemskab), teknisk tilslutning tilmarkedet, og for indberetning. Ved regelfastsættelseskal en fondsbørs tage hensyn til, at investorbeskyt-telse skal være tilfredsstillende og betryggende samtsikre alle markedsdeltagere en fair og ligelig behand-ling. Reglerne vil kunne indeholdes i standardkon-trakter. I disse kontrakter, der skal anmeldes tilFondsrådet, vil det bl.a. også kunne fremgå, at enfondsbørs får mulighed for at rette henvendelse tilmarkedsdeltagerne for at sikre, at de overholderkontrakternes bestemmelser.

Reglerne om vilkårene for markedets funktion, jf.nr. 1, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan mar-kedet afholdes, dvs. edb- eller telefonmarked elleropråbsnotering samt de regelsæt, der gælder for demedlemmer, der benytter markedet, herunder reglerfor gennemsigtighed.

Formålet med gennemsigtighedsreglerne er førstog fremmest at give investorerne mulighed for atvurdere markedsforholdene forud for indgåelsen afen handel og for efterfølgende at kontrollere, hvor-vidt en transaktion er foregået på betingelser svaren-de til markedsforholdene. Indberetningsreglernefastlagt i § 33 har til formål at sikre, at markedsover-vågningen understøtter et redeligt værdipapirmar-ked, samt at sikre tilstedeværelsen af de fornødne

oplysninger, der skal danne grundlag for gennemsig-tighedsreglerne.

Ansvaret for gennemførelsen af gennemsigtig-hedsreglerne er tillagt fondsbørserne, som har detnærmeste kendskab til de forskellige behov underhensyntagen til markedsforholdene. Der er valgtikke at fastsætte præcise regler men i stedet indbyg-ge en mulighed for fleksibilitet, således at der kantages hensyn til, at der er behov for forskellige gen-nemsigtighedsregler for et kernemarked og et detail-marked, og desuden til værdipapirernes forskelligekarakteristika. Der gives således mulighed for at ind-føre regler om forskellige former for gennemsigtig-hed, således at krav til gennemsigtighed for f.eks.blokhandler i likvide papirer i prisdrevne markederkan være forskellige fra de krav, der er tale om vedhandel i andre papirer, og at der vil være større kravtil efterhandeisinformationer end førhandelsinfor-mationer.

Reglerne skal muliggøre, at fondsbørsmedlem-merne kan benytte dele af en fondsbørs' systemer tilat vise handelsinteresser over for hinanden, uden atinvestorer eller konkurrenter, der ikke er medlem-mer af fondsbørsen, kan aflæse sådanne interesser.Det forudsættes dog, at gennemskueligheden i pris-dannelsen bibeholdes, eksempelvis ved hurtig infor-mation om alle indgåede handler, jf. dog ovenfor omsærligt store handler, ligesom det forudsættes, at in-vestorer kan forlange at få vist deres kommissions-handler i fondsbørsens åbne systemer. Reglerne skalendvidere tage hensyn til, at fondsbørserne kan ind-rette deres systemer efter standarder, der gør demkonkurrencedygtige sammenlignet med konkurre-rende grænseoverskridende handels- og informa-tionssystemer.

Det forudsættes dog, at de opstillede gennemsig-tighedsregler på en fondsbørs baserer sig på objekti-ve kriterier, der bidrager til at skabe et fair og velord-net marked.

Det forudsættes ligeledes, at der ikke ved lovensikrafttræden, hvor der kun forventes én børs, skerafgørende ændringer i forhold til det nuværendegennemsigtighedsniveau.

Det følger af ISD's artikel 15, stk. 1, at kreditinsti-tutter og fondsmæglerselskaber, der har det europæ-iske pas til at udøve investeringsvirksomhed, skalhave adgang til en fondsbørs. Hovedprincippet er, atder skal være åben adgang. For udenlandske kredit-institutter og fondsmæglerselskaber gælder adgan-gen såvel ved etablering som ved grænseoverskri-dende investeringsservicevirksomhed.

Ved fastsættelsen af reglerne for adgangen til mar-kedet og herunder tilslutningsaftalen, jf. nr. 2, kander stilles forskellige betingelser for adgangen til de

50

enkelte markeder, men fondsbørserne kan også stillede samme betingelser for deltagelse på alle marke-derne. De vilkår, der stilles over for medlemmerne,skal derfor være objektive og ikke-diskriminerende.Der vil kunne opstilles krav om engangsvederlag, til-slutningsafgift og linieføring, gennemførelse af opta-gelsestest, opfyldelse af visse uddannelseskrav m.v.Opregningen er ikke udtømmende.

Det skal desuden af tilslutningsaftalen fremgå, atfondsbørsen kan stille krav om de oplysninger, somer nødvendige for at sikre, at § 14, stk. 2, nr. 3, kanefterleves.

Efter bestemmelsen i nr. 3 skal en fondsbørs fast-sætte børsetiske regler. Med denne bestemmelse kanen fondsbørs ikke alene fastsætte regler af det ind-hold, som Københavns Fondsbørs i dag har fastsat ide børsetiske regler udstedt i medfør af den gælden-de fondsbørslovs § 12, nr. 2. En fondsbørs vil som endel af de børsetiske regler kunne udstede regler omoplysningsforpligtelser, der supplerer regler fastsataf Fondsrådet i medfør af lovforslagets § 30. Køben-havns Fondsbørs har i dag hjemmel til at fastsættesupplerende oplysningsforpligtelser, jf. fondsbørslo-vens § 12, nr. 1.

I medfør af nr. 4 skal en fondsbørs fastsætte reglerfor indberetning af handler. Indberetningerne skalanvendes til markedsovervågning og til informa-tionsformål.

Efter stk. 2 skal de regler, fondsbørsen udsteder imedfør af stk. 1, anmeldes til Fondsrådet.

I medfør af stk. 3 får Fondsrådet mulighed for atgive fondsbørsen et pålæg om at ændre allerede ved-tagne regler eller udstede supplerende regler til deregler, som den enkelte fondsbørs udsteder.

Udnyttelse af de kompetencer, som i lovforslageter tillagt Fondsrådet skal være betinget af, at en ræk-ke kriterier er opfyldt. Det er således et krav for atkunne gribe ind, at niveauet for investorbeskyttelseer utilfredsstillende, eller at udstedernes vilkår erutilfredsstillende, sammenholdt med udviklingen iandre lande, jf. § 106, der angiver de rammer, indenfor hvilke Fondsrådet skal agere.

Udgangspunktet i ISD er, at det er en offentligmyndighed, der skal udarbejde regler for markedet.For at smidiggøre det danske system er det valgt istedet at lade initiativretten for regelfastsættelse lig-ge hos den enkelte fondsbørs, dog således at Fonds-rådet skal fungere som kompetent myndighed.

Til § 16

Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet bliverbekendt med eventuelle overtrædelser af de gælden-de bestemmelser. En fondsbørs' kompetence til at

gribe ind og påtale eventuelle overtrædelser vil kun-ne fremgå af den kontrakt, en fondsbørs indgår medfondsbørsmedlemmerne.

Den løbende markedsovervågning, der sker på ba-sis af de indberettede oplysninger, er en opgave, derudføres af fondsbørsen. Ved uregelmæssigheder harfondsbørsen en pligt til umiddelbart at gribe ind ogpåtale eventuelle overtrædelser. Ved alvorlige over-trædelser, f.eks. grov eller gentagne overtrædelse afbørsetiske regler, jf. § 15, indberetningsreglerne, jf.kapitel 9 og insiderreglerne, jf. kapitel 10, skal Fi-nanstilsynet informeres umiddelbart. Det er herefterFinanstilsynet, der træffer afgørelse om eventuellesanktioner, og for insidersager forestår efterforsk-ningen af hændelsesforløbet, jf. kapitel 30. Finanstil-synet vil herefter kunne anvende § 116, stk. 3, til atpålægge sanktionen.

Til § 17

En bestyrelse for en fondsbørs bør under hensyntil virksomhedens samfundsmæssige betydning haveen størrelse, der overstiger mindsteantallet i et aktie-selskab. I lighed med hvad er gældende for pengein-stitutter, foreslås det, at antallet af bestyrelsesmed-lemmer mindst skal være 5.

Med samme begrundelse foreslås bestemmelsen iaktieselskabslovens § 56, stk. 5, overført til fondsbør-ser. Aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om mindstekravtil forretningsordenens indhold omfatter kun børs-noterede selskaber. Forslaget indebærer, at bestem-melsen også finder anvendelse på fondsbørser.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til spekulationsfor-buddet i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4. Reg-len suppleres af insiderreglerne i kapitel 10 for såvidt angår børsnoterede værdipapirer og § 4, stk. 2,om markedsmanipulation.

Det fremgår af bestemmelsen i stk. 4, at ændringeri en fondsbørs' ledelse eller revision skal meddelestil Finanstilsynet inden 2 uger.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til den gældende regel ifondsbørslovens § 16. Det er nødvendigt at viderefø-re bestemmelserne om tavshedspligt. En fondsbørs'mulighed for at videregive fortrolige informationerer udvidet til også at omfatte danske og udenlandskefondsbørser, autoriserede markedspladser, clearing-centraler og værdipapircentraler.

Til § 19

Udgangspunktet er, at en fondsbørs skal følge be-stemmelserne i aktieselskabsloven og årsregnskabs-

51

loven, dog skal årsregnskabet og årsberetningen ind-sendes til Finanstilsynet, der sender et eksemplar afårsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, jf. stk. 1.

For at give Finanstilsynet mulighed for at udføretilsynet med en fondsbørs, og herunder kontrollereat startkapitalen er intakt, kan der være behov for atfastsætte regler om regnskabsaflæggelse, der supple-rer årsregnskabslovens regler. Denne hjemmel ergivet i stk. 2.

Med stk. 3 er der givet Finanstilsynet mulighed forat bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes påkonsolideret basis. Dermed stilles en fondsbørs sommoderselskab, som om den selv udøver den aktivitet,der udøves i datterselskabet.

Af reglerne vil det fremgå, at såfremt en fondsbørsetablerer et datterselskab, der f.eks. driver clearing-virksomhed, skal datterselskabet opfylde kravet omat have en startkapital på 40 mio. kr. På konsolideretbasis skal koncernen imidlertid dog stadig kun op-fylde kravet til moderselskabet, dvs. de 40 mio. kr.som foreskrevet i § 8, stk. 1.

Det tilsikres herved, at det samlede kapitalkrav eruforandret, hvadenten den samlede virksomhed fo-regår i ét selskab eller i en koncern.

Til § 20

I stk. 1 defineres den ansvarlige kapital i en fonds-børs. Herved sikres bl.a, at det kapitalbegreb, der an-vendes ved inddragelse af tilladelse, jf § 115, stk. 3,bliver veldefineret. Begrebet ansvarlig kapital erkendt fra bank- og sparekasseloven. Ansvarlig kapi-tal er i stk. 1 defineret mere snævert end i bank- ogsparekasseloven.

Den hovedvirksomhed, som fondsbørser udfører,er normalt ikke forbundet med finansielle risici, somnødvendiggør kapitaldækningsregler udover startka-pitalkravet. Fondsbørser har imidlertid i henhold tilloven, jf. § 12 stk. 1, mulighed for accessorisk at ud-øve en række former for virksomhed, der kan væreforbundet med risici, som i andre virksomhedstyper ivisse tilfælde er underlagt kapitaldækningsregler.F.eks. kunne fondsbørsen tænkes at stå som part i enaktieudlånsordning. For at sikre at fondsbørser givesen reel mulighed for at udføre disse former for virk-somhed på lige konkurrencevilkår med andre, givesder i stk. 3 Finanstilsynet mulighed for at fastsætteregler for kapitaldækning eller afdækning af disse ri-sici. Se bemærkningerne til § 70 for en uddybning.

Til kapitel 6

Optagelse m.v. af værdipapirer til notering på enfondsbørs

Til § 21

Reglerne i kapitel 6 finder anvendelse på værdipa-pirer, der ønskes optaget til notering på en fonds-børs, der i henhold til § 8 har fået tilladelse til atdrive fondsbørsvirksomhed i Danmark. Værdipapi-rer, der alene er optaget til notering på en uden-landsk børs, herunder børser beliggende inden forDen Europæiske Union, er ikke omfattet af stk. 1.

For at sikre den fornødne fleksibilitet er det i stk. 2bestemt, at alle de værdipapirer, der er defineret i§ 2, kan optages til notering på en fondsbørs, med-mindre Fondsrådet har undtaget et værdipapir fraloven i medfør af § 2, stk. 2.

Til § 22

Lovforslagets § 22 angiver de generelle betingelserfor, at et værdipapir kan optages til notering på enfondsbørs. § 22, stk. 1 og 3, svarer delvist til § 17,stk. 1 og stk. 2, i den nugældende fondsbørslov,mens § 22, stk. 2, findes i betingelsesbekendtgørel-sens § 1, stk. 3. Af § 17, stk. 1, i den nugældendefondsbørslov fremgår, at værdipapiret skal være tilgenstand for stadig omsætning. Dette er ikke ekspli-cit nævnt i forslaget, men vil kunne indgå i vurderin-gen af, om handel og kursnotering har offentlig in-teresse.

I stk. 2 og 3 er det foreslået, at en fondsbørs delskan stille betingelser for et værdipapirs optagelse tilnotering, dels kan afslå en ansøgning. I forhold tilfondsbørslovens § 17, stk. 2, og betingelsesbekendt-gørelsens § 1, stk. 3, er det dog i § 22, stk. 2 og 3,anført, at beskyttelsesinteressen ikke alene er inve-storerne, men investorerne og værdipapirmarkedet.Ved selvstændigt at fremhæve hensynet til værdipa-pirmarkedet, vil bedømmelsen blive bredere ogstemme med de brede markedsmæssige hensyn, somligger bag ønsket om at indføre en værdipapirhan-delslov. Af forslagets § 8, stk. 3, fremgår, at en fonds-børs kan begrænse sit virksomhedsområde til seg-menter af værdipapirer. Såfremt et værdipapir ikkeer omfattet af en fondsbørs' virksomhedsområde,skal den enkelte fondsbørs afslå optagelse af detteværdipapir, der vil falde uden for fondsbørsens for-målsbestemmelse og dermed være i strid med aktie-selskabslovens bestemmelser.

Med § 22, stk. 4, får Fondsrådet hjemmel til atfastsætte betingelser for værdipapirers optagelse tilnotering på en fondsbørs. Disse regler findes i dag ibetingelsesbekendtgørelsen med tilknyttede skema-

52

er, hvor der bl.a. skelnes mellem forskellige typer afværdipapirer. Det må forudsættes, at optagelsesbe-tingelserne fortsat vil være forskellige for de enkeltetyper af værdipapirer. Fondsrådet vil endvidereskulle fastsætte regler for de betingelser, værdipapi-rer skal opfylde for at kunne handles på en fonds-børs. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til atbestemme de betingelser, f.eks. futures og optionerskal opfylde for at kunne handles på en fondsbørs,jf. ISD art. 1, nr. 13.

Til § 23

Den nugældende fondsbørslov indeholder ikkeregler om prospekter, men alene hjemmel til at fast-sætte sådanne regler. Da kravene til prospekters ind-hold og udformning er et væsentlig element i inve-storbeskyttelsen, bør de generelle regler herom fast-lægges i værdipapirhandelsloven.

Udover den generelle beskrivelse af et prospekt istk. 1, som svarer til børsprospektbekendtgørelsens§ 1, stk. 1, og i øvrigt er en følge af EU's børspro-spektdirektiv (80/390/EØF), bør kravet om god pro-spektskik fremgå af loven. Bestemmelsen herom istk. 2, svarer til § 8 i de børsetiske regler. Som anførti Københavns Fondsbørs' kommentar til de børseti-ske reglers § 8 er god prospektskik den generalklau-sul, ud fra hvilken et prospekts samiede informa-tionsværdi skal bedømmes, og god prospektskik eren dynamisk målestok, der ændres i takt med sam-fundsudviklingen. Med kravet om god prospektskiker der mulighed for løbende at tilpasse kravene tilprospekters udformning og indhold.

Efter stk. 3 udsteder Fondsrådet regler om pro-spekter. Sådanne regler findes i dag i børsprospekt-bekendtgørelsen med skemaer og de børsetiske reg-lers §§ 9 og 10.

Endvidere indeholder stk. 3 hjemmel til at fritagefor prospektpligt. Denne hjemmel tænkes f.eks. ud-nyttet i forbindelse med emission af statspapirer, re-alkreditobligationer og for Garantifondens nuvæ-rende standardiserede instrumenter og de øvrigeværdipapirer, der er nævnt i den gældende prospekt-bekendtgørelses § 6, således at den nuværende til-stand, hvor der ikke udstedes prospekter i forbindel-se med statspapirer m.v., opretholdes.

Med hensyn til erklæringer i et prospekt fra udste-derens ledelse, revisor og andre, der måtte medvirkeved en emission og børsnotering, findes der i dagkrav herom i børsprospektbekendtgørelsens skemaA og B, kapitel 1, pkt. 1-3, og de børsetiske reglers§ 10, stk. 2-4.

Børsprospektbekendtgørelsens krav om erklæ-ringsafgivelse fra udsteder (den for prospektet an-

svarlige) og revisor er - ligesom de øvrige regler ibekendtgørelsen - en følge af EU's børsprospektdi-rektiv.

Kravet om erklæringer i de børsetiske reglers § 10,stk. 2-4, fra udstederens ledelse, dennes revisor ogeventuelle finansielle rådgivere, der har medvirketved en emission og børsnotering, og den verifika-tionsproces, som normalt gennemføres i forbindelsehermed, jf. de børsetiske reglers § 10, stk. 1, er fast-lagt af Københavns Fondsbørs ved revisionen af debørsetiske regler i december 1991. Om baggrundenfor § 10 anfører Københavns Fondsbørs, at det måantages, at dialogen mellem udstederens ledelse, re-visor og de finansielle rådgivere medvirker til at for-bedre kvaliteten af prospekter. Hermed styrkes inve-storernes tillid til de oplysninger, som gives i forbin-delse med børsintroduktioner og emissioner. Herud-over medvirker regler om erklæringsafgivelse til enpræcisering og afgrænsning af de involveredes an-svar.

Selvom de krav, som opstilles i de børsetiske reg-lers § 10, i en international sammenhæng måtte blivebetragtet som forholdsvis vidtgående, viser erfarin-gerne dog, at der i videre omfang end foreskrevetgennemføres verifikation og afgives erklæringer iprospekter for introduktion og emission af aktier.

Til § 24

Kompetencen til at træffe beslutning om optagelsetil notering på Københavns Fondsbørs er i dag til-lagt fondsbørsbestyrelsen, jf. den gældende fonds-børslovs § 18, ligesom prospekter godkendes af be-styrelsen.

Under den kommende børsstruktur vil kompeten-cen til at træffe beslutning om optagelse af værdipa-pirer til notering på en fondsbørs samt godkendelseaf det for optagelsen udarbejdede prospekt blive til-lagt den fondsbørs, hvorpå et værdipapir ønskes op-taget til notering.

Med børsmonopolets ophævelse er det muligt, aten udsteder samtidig eller på forskellige tidspunktersøger et eller flere værdipapirer optaget til noteringpå flere fondsbørser, der udøver virksomhed i Dan-mark.

I sådanne tilfælde kan udstederen vælge at indgi-ve flere selvstændige ansøgninger om optagelse medtilknyttede prospekter. Men - i hvert fald hvor opta-gelsen på flere fondsbørser tidsmæssigt er kædetsammen - vil det være hensigtsmæssigt og omkost-ningsbesparende, såfremt der kun skal udarbejdes étprospekt og i øvrigt ikke foretages flere selvstændigeog sideløbende optagelsesprocedurer.

53

En mindre omkostningskrævende måde, hvorpåen udsteder kan søge et værdipapir optaget til note-ring på flere fondsbørser, er at fastlægge regler omgensidig anerkendelse af prospekter mellem danskefondsbørser. En udsteder, der ønsker et værdipapiroptaget til notering på flere fondsbørser, vil hervedkunne anvende det prospekt, som er godkendt af énfondsbørs ved ansøgning om optagelse af det sammeværdipapir på en anden fondsbørs. Som følge af, aten række oplysninger i et prospekt hurtigt forældes,vil et allerede godkendt prospekt dog kun kunne an-vendes på en anden fondsbørs, såfremt prospektet ergodkendt inden for et kortere tidsrum. Dette tidsrumbør ikke være mere end 3 måneder, idet der efterbørsprospektdirektivet gælder en tremåneders fristved gensidig anerkendelse af prospekter mellemfondsbørser beliggende i forskellige lande i Den Eu-ropæiske Union.

Fondsrådet fastsætter efter stk. 2 regler om pro-spekters godkendelse i de tilfælde, hvor et værdipa-pir ønskes optaget til notering på flere fondsbørser,herunder regler om gensidig anerkendelse af pro-spekter mellem danske fondsbørser.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vur-dere, om der som følge af børsmonopolets ophævel-se vil blive behov for regler om gensidig anerkendel-se af prospekter mellem danske fondsbørser. Menved udformningen af sådanne regler vil det værehensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de regler,som i dag gælder ved gensidig anerkendelse mellemflere EU-børser, herunder hvorledes man skal for-holde sig, såfremt den ene fondsbørs har givet endispensation eller accepteret et reduceret prospekt.

Børsprospektbekendtgørelsens §§ 23-26 indehol-der i dag regler om gensidig anerkendelse af pro-spekter, når et værdipapir ønskes optaget til noteringpå flere fondsbørser, der er beliggende i forskelligelande inden for Den Europæiske Union. Disse reglerbevares, da de er baseret på EU's børsprospektdirek-tiv, og vil fremover blive fastsat af Fondsrådet medhjemmel i stk. 2.

Til § 25

Stk. 1 svarer i det væsentligste til den gældendebørsprospektbekendtgørelses § 1, stk. 2, og reglerneom offentliggørelse af prospekter er fastlagt i be-kendtgørelsens kapitel 4 (§§ 18-22).

I stk. 2 foreslås, at Fondsrådet fastsætter regler omudbudsmaterialet og prospekters offentliggørelse.

Til § 26

Kompetencen til af træffe beslutning om sletningaf et værdipapir fra noteringen er i dag tillagt fonds-

børsbestyrelsen, jf. den nugældende fondsbørslovs§ 18, og betingelserne herfor er uddybet i den gæl-dende betingelsesbekendtgørelses § 29. I forslagettillægges denne kompetence den fondsbørs, hvorpået værdipapir er optaget til notering.

Såfremt en udsteder har et eller flere værdipapirernoteret på flere fondsbørser, der driver virksomhed iDanmark, fastsætter Fondsrådet efter § 26, stk. 5,nærmere regler for, hvorledes der skal forholdes, så-fremt en af fondsbørserne træffer beslutning om etværdipapirs sletning, suspension eller lignende.

Den generelle betingelse for sletning er ifølgestk. 1, at »noteringen ikke længere er i investorernes,låntagernes og værdipapirmarkedets interesse«. Dengenerelle betingelse for at slette et værdipapir fra no-teringen er i dag, »at det normale regelmæssige mar-ked for værdipapiret ikke kan opretholdes på grundaf særlige omstændigheder«, jf. betingelsesbekendt-gørelsens § 29, stk. 1.

Den gældende formulering præciserer ikke i til-strækkelig grad de hensyn, som en fondsbørs målægge til grund ved beslutning om sletning. I over-ensstemmelse med den gældende praksis på Køben-havns Fondsbørs forudsættes det, at fondsbørsen,der jf. nedenfor skal foretage den samlede vurdering,altid indhenter investorernes stillingtagen til en slet-ning. Det er fundet væsentligt at fremhæve, at detbærende hensyn er, hvorvidt en sletning er i investo-rernes, låntagernes og værdipapirmarkedets interes-se. Hensynet til investorerne og værdipapirmarkedeter ligeledes afgørende, såfremt en fondsbørs ønskerat afslå en ansøgning om optagelse af et værdipapirtil notering, jf. lovforslagets § 22, stk. 3.

Lovforslagets stk. 2 svarer til den gældende § 29,stk. 2, i betingelsesbekendtgørelsen. Det er f.eks. enbetingelse for sletning i medfør af stk. 2, at der fore-ligger en endelig upåanket kendelse om konkursdek-retets afsigelse. Inden en sådan afgørelse foreligger,må handlen suspenderes.

Mens det for en udsteder er frivilligt at søge vær-dipapirer optaget til notering på en fondsbørs, haren udsteder, der har fået værdipapirer optaget til no-tering, ikke automatisk krav på at få en anmodningom sletning af et værdipapir fra noteringen imøde-kommet. En udsteders anmodning om sletning skaldog, jf. stk. 3, imødekommes, medmindre den på-gældende fondsbørs ud fra en samlet vurdering fin-der, at sletningen ikke vil være i investorernes, lånta-gernes og værdipapirmarkedets interesse. Stk. 3 gæl-der for alle udstedere, mens bestemmelsen i den nu-gældende betingelsesbekendtgørelses § 29, stk. 3 ale-ne gælder for aktieudstedere. Sletning vil kunnenægtes, såfremt bestyrelsen for en fondsbørs har for-modning om, at dette vil være til skade for aktionæ-

54

rerne eller er egnet til at skaffe visse aktionærer ellerandre en utilbørlig fordel på andre aktionærers ellerselskabets bekostning.

Bestemmelsen i stk. 4 skal sikre, at en udstederefter børsmonopolets ophævelse har mulighed for atflytte et værdipapir fra notering på en fondsbørs tilen anden fondsbørs. Værdipapiret skal dog senest iforbindelse med sletningen være optaget på en an-den fondsbørs. Såfremt værdipapiret er noteret påflere danske børser, giver bestemmelsen endvideremulighed for, at papiret i fremtiden alene noteres påén fondsbørs, eller samles på én fondsbørs.

En sletning vil ikke kunne ske som følge af, at enudsteder ikke overholder sine betalingsforpligtelserover for en fondsbørs. Eventuel sanktion i den rela-tion bør fremgå af den kontrakt, der er oprettet medfondsbørsen.

Betingelserne for sletning og suspension, som idag findes i betingelsesbekendtgørelsens §§ 27, 28 og§ 29, stk. 2-5, fastsættes fremover af Fondsrådet, jf.stk. 5.

Med hensyn til sletning skal det bemærkes, atlangt de fleste sletninger er af teknisk karakter, derikke kræver en nærmere vurdering fra fondsbørsensside, som f.eks. ved fondskodeskift, udsteders kon-kurs m.v.

Sletning fra noteringen kan dog også anvendessom sanktion over for udstedere, som i grove og gen-tagne tilfælde tilsidesætter gældende regler, herun-der den oplysningsforpligtelse, som påhviler udste-deren efter lovforslagets kapitel 7. Ved sådanne slet-ninger vil selskabets aktionærer dog blive berørt, ogsletning som sanktion over for udstederne vil oftemedføre, at aktionærerne reagerer over for ledelsenpå selskabets generalforsamling.

Med hensyn til suspension bemærkes, at såvel påKøbenhavns Fondsbørs som på udenlandske børseranvendes suspension i stadig mindre omfang. I enrække tilfælde, hvor man tidligere suspenderedeværdipapirer fra noteringen, vælger KøbenhavnsFondsbørs i dag at placere de berørte værdipapirerpå observationslisten, der er en særlig afdeling afden officielle kursliste. Ved placering på observa-tionslisten er det tilkendegivet, at handelen bør skeunder særlig agtpågivenhed.

Endelig bemærkes, at det ikke findes formålstjen-ligt fremover at opretholde bestemmelsen i bekendt-gørelse om Københavns Fondsbørs § 8, hvorefter enhandelsberettiget virksomhed ikke uden tilladelsefra fondsbestyrelsen må udføre eller medvirke tilhandel med værdipapirer, for hvilke noteringen ersuspenderet.

Beskyttelse af investorerne kan i disse tilfælde op-nås på anden måde. Når en værdipapirhandler for

kunder handler med værdipapirer, der er suspende-ret eller placeret på observationslisten, må der stilleskrav om, at kunden oplyses herom. Et sådan oplys-ningskrav er i overensstemmelse med kravet om godværdipapirhandelsskik, som fastlagt i §§ 5 og 6, ogmå allerede i dag antages at følge af almindelige kø-beretlige regler og af markedsføringslovens § l'skrav om god markedsføringsskik.

Til kapitel 7

Oplysningsforpligtelser

Til §27

§ 27 lovfæster den oplysningsforpligtelse, som på-hviler enhver udsteder af børsnoterede værdipapi-rer. En sådan lovfastsættelse af udstedernes oplys-ningsforpligtelser er et væsentligt element i den be-skyttelse af investorerne, som skal tilgodeses gennemværdipapirhandelsloven.

Der er med bestemmelsen alene tale om en gene-rel fastlæggelse af den særlige børsretlige oplys-ningsforpligtelse, ganske som denne er fastlagt iDen Europæiske Unions betingelsesdirektiv(79/279/EØF). Detaljerede regler om udstedernesoplysningsforpligtelser, herunder for de forskelligetyper af udstedere og værdipapirer, fastlægges afFondsrådet, jf. § 30 og af den enkelte fondsbørs, jf.§ 15, stk. 1, nr. 3, som en bestanddel af de børsetiskeregler.

Stk. 1 og 3 svarer til den gældende fondsbørslovs§ 19, stk. 1 og 3, dog således at offentliggørelsestids-punktet i stk. 3 som følge af den foreslåede ændringaf børsstrukturen ikke længere knyttes til meddelel-sens fremkomst til Københavns Fondsbørs, men der-imod til fremkomst til den fondsbørs, hvor udstede-rens værdipapirer er optaget til notering. Har en ud-steder værdipapirer noteret på flere fondsbørser, måder, jf. § 30, stk. 2, stilles krav om, at oplysningernegives samtidig til de pågældende fondsbørser.

Det har været overvejet, hvorvidt den nugældendefondsbørslovs § 19, stk. 2, om at meddelelser somaktieselskaber giver til aktionærerne i alle tilfældeskal offentliggøres straks, bør opretholdes. Bestem-melsen har til formål at sikre, at markedet/offentlig-heden stedse har de samme oplysninger, som aktio-nærerne. Selskabernes oplysningspligt efter fonds-børslovens § 19, stk. 2, indebærer, at alle - væsentli-ge som uvæsentlige - meddelelser, som et aktiesel-skab giver sine aktionærer, straks skal offentliggøres.Det må dog antages, at et selskab ved lange og meregenerelle redegørelser til aktionærerne kan nøjesmed at offentliggøre et sammendrag heraf.

55

Ophævelsen af § 19, stk. 2, medfører, at uvæsentli-ge meddelelser ikke længere skal offentliggøres.Giver et selskab sine aktionærer - eller andre - væ-sentlige, kursrelevante oplysninger, vil disse fortsatskulle offentliggøres straks, jf. stk. 1. Kravet, om atoplysningerne skal offentliggøres straks, indebærer,at senest samtidig med at oplysningerne gives til ak-tionærerne, skal de offentliggøres via en fondsbørs.Kravet om samtidighed gælder i øvrigt for alle ud-stedere.

Under hensyn til at den gældende § 19, stk. 2, kunhar selvstændig betydning i relation til uvæsentligeoplysninger til aktionærerne, foreslås det, at bestem-melsen ikke overføres til værdipapirhandelsloven.

Med forslagets stk. 2 præciseres det, at en udste-der ud over pligt til straks at offentliggøre væsentli-ge, kursrelevante oplysninger, typisk vedrørende en-keltstående begivenheder og forhold, har pligt til pe-riodisk at offentliggøre regnskabsmæssige oplysnin-ger. De regnskabsmæssige oplysninger, der er af af-gørende betydning for investorernes og disses rådgi-veres mulighed for at bedømme udstedernes forhold,skal give et samlet billede af udstederens virksom-hed og resultat, og vil typisk som minimum indehol-de regnskabstal, kommentarer hertil samt kommen-tarer til den forventede udvikling hos udstederen.

Det er fundet hensigtsmæssigt i en generel be-stemmelse om udstederens oplysningsforpligtelse atfastlægge de to elementer, som indgår i udstederensløbende oplysningsforpligtelse - den kontinuerligeoplysningsforpligtelse og den periodiske oplysnings-forpligtelse. Udover den løbende oplysningsforplig-telse er en udsteder pålagt oplysningspligt i forbin-delse med børsintroduktion og emission. Prospekt-oplysningsforpligtelsen fremgår af lovforslagets § 23.

Det må allerede i dag antages, at KøbenhavnsFondsbørs i medfør af den nugældende fondsbørs-lovs § 12, nr. I, har hjemmel til at udstede regler omregnskabsmæssige oplysninger som sket ved Oplys-ningsforpligtelser for udstedere af børsnoterede vær-dipapirer, §§ 15-21 med skema A og B. Der er i disseregler fastlagt særlige krav til de børsnoterede sel-skabers årsregnskaber samt krav om offentliggørelseaf en årsregnskabsmeddelelse og en halvårsrapport.Herudover anbefaler Københavns Fondsbørs i kom-mentaren til Oplysningsforpligtelser for udstedere afbørsnoterede værdipapirer § 20, at selskaberne såvidt muligt informerer kvartalsvis om deres virksom-hed.

For halvårsrapportens vedkommende følger enrække minimumskrav af EU's halvårsrapportdirek-tiv (82/121/EØF), jf. nugældende betingelsesbe-kendtgørelses (bekendtgørelse nr. 418 af 31. maj1991) §§ 20-26.

Med hensyn til de indholdsmæssige krav til halv-årsrapporten bemærkes, at betingelsesbekendtgørel-sens § 25, stk. 3, bestemmer, at selskaber, hvis hoved-formål er rederivirksomhed, og som alene er noteretpå Københavns Fondsbørs, ikke skal opgive regn-skabstal i tilfælde, hvor der er fare for, at selskabetsinternationale konkurrenceevne derved forringes.

De regler Fondsrådet udarbejder i medfør af § 30kan indeholde bestemmelser, der giver mulighed forat dispensere fra bestemmelserne i nærværende ka-pitel, herunder fra bl.a. oplysningsforpligtelsernesvarende til den nuværende betingelsesbekendtgø-relses § 25, stk. 2 og 3.

For pengeinstitutters eventuelle kvartalsrapporterhar Finanstilsynet fastsat nærmere retningslinier.

Nærmere krav til udstedernes årsregnskaber ogøvrige regnskabsmæssige meddelelser vil fremoverkunne fastsættes af Fondsrådet, jf. § 30, stk. 1.

Til § 28

§ 28 om aktieudstedernes oplysningsforpligtelsevedrørende besiddelse af egne aktier svarer til dennugældende fondsbørslovs § 19 a. Da bestemmelseni 1991 er indført i forbindelse med og i øvrigt harsammenhæng med reglerne om insiderhandel, jf. ka-pitel 10, bør reglen fortsat være fastsat i lov, jf. be-tænkning nr. 1216/1991 om insiderhandel.

Til § 29

Indførelsen af en værdipapirhandelslov betyderikke, at særregler for børsnoterede selskaber frem-over skal være placeret i denne lov. De skal som idag findes i aktieselskabsloven og årsregnskabslo-ven.

På et enkelt punkt - storaktionærernes oplys-ningspligt vedrørende aktiebesiddelser i børsnotere-de selskaber, jf. aktieselskabslovens § 28 c og storak-tionærbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 461 af18. juni 1991) - har man overført reglerne til værdi-papirhandelsloven.

Den oplysningsforpligtelse, som et børsnoteretselskabs storaktionærer pålægges ved § 28 c i aktie-selskabsloven, er - ganske som udstederens oplys-ningsforpligtelse vedrørende egne aktier i den gæl-dende fondsbørslovs § 19 a (lovforslagets § 28) - enpligt til at give markedet (i dag Københavns Fonds-børs) oplysninger, som kan være relevante for inve-storerne. Reglerne i aktieselskabslovens § 28 c ogstoraktionærbekendtgørelsen er i øvrigt baseret påEU's storaktionærdirektiv (89/627/EØF), der alenevedrører selskaber, hvis aktier er optaget til officielnotering på en eller flere fondsbørser, og ifølge di-rektivets præambel er reglerne om storaktionærernes

56

oplysningspligt gennemført ud fra investorbeskyttel-seshensyn og et ønske om at sikre tilliden til værdi-papirmarkedet.

Ved at overflytte bestemmelsen i aktieselskabslo-vens § 28 c og reglerne i storaktionærbekendtgørel-sen til værdipapirhandelsloven bliver reglerne en delaf det samlede børsretlige lovkompleks, og muligovertrædelse vil derfor henhøre under den myndig-hed, som i øvrigt fører tilsyn på det børsretlige områ-de.

Endelig vil en overflytning indebære, at samtligeregler om pligt til løbende at offentliggøre oplysnin-ger over for markedet fremgår af lovforslagets kapi-tel 7 eller regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås derfor, at reglerne om storaktionærer-nes oplysningsforpligtelse vedrørende aktiebesiddel-ser i børsnoterede selskaber overflyttes til værdipa-pirhandelslovens § 29, og at aktieselskabslovens § 28c ophæves. De generelle regler i aktieselskabslovens§§ 28 a og 28 b om storaktionærernes oplysningspligtover for selskabet, når dette ikke har aktier optagettil notering på en fondsbørs, bevares uændret.

De gældende regler i aktieselskabslovens § 28 c ogstoraktionærbekendtgørelsen gælder for selskabermed aktier noteret på Københavns Fondsbørs ellerpå en fondsbørs i en anden af De Europæiske Fæl-lesskabers medlemsstater. Denne formulering kunnegive det indtryk, at storaktionærernes oplysnings-pligt over for Københavns Fondsbørs også gælderfor selskaber, der ikke er noteret på KøbenhavnsFondsbørs, men alene på en børs i et EF-land.

Det er i stk. 1,1. pkt. præciseret, at storaktionærer-nes oplysningspligt gælder for alle selskaber - dan-ske såvel som udenlandske - der har aktier optagettil notering på en dansk fondsbørs, som defineret i§ 7. Har et selskab aktier noteret på en dansk fonds-børs og tillige på en fondsbørs i et EU- eller EØS-land, skal aktionærerne - udover til den danskefondsbørs - give meddelelse til fondsbørsen i det på-gældende land i overensstemmelse med de regler,som er gældende der. Erhvervs- og Selskabsstyrelsenkan i medfør af stk. 3, 2. pkt., fastsætte nærmere reg-ler for besiddelse og meddelelser om aktiebesiddel-ser i danske selskaber, der har aktier noteret på enEU- eller EØS-fondsbørs.

Oplysningspligten efter stk. 1 gælder for danskesåvel som udenlandske aktionærer, når blot selska-bet har aktier noteret på en dansk fondsbørs.

Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring iforhold til de gældende regler. Den fondsbørs, sommodtager en meddelelse om aktiebesiddelse fra enstoraktionær, skal således også fremover straks ind-berette meddelelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sen med henblik på offentliggørelse der, jf. stk. 1, 2.pkt.

Reglerne om beregning af aktiebesiddelse, offent-liggørelsestidspunkt, meddelelsens indhold m.v.,som i dag findes i storaktionærbekendtgørelsen fast-sættes fortsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.stk. 3. Disse regler er af en art og kompleksitet, derhar vist sig uegnet til regulering i en lov.

Til § 30

§ 30 giver Fondsrådet hjemmel til at udstede reg-ler for udstedernes og aktionærernes oplysningsfor-pligtelser over for den fondsbørs, hvorpå et værdipa-pir er noteret, og hermed over for markedet.

I den gældende børsretlige regulering findes denovervejende del af reglerne om udstedernes løbendeoplysningsforpligtelser i bekendtgørelsesform - be-tingelsesbekendtgørelsen - og i de af KøbenhavnsFondsbørs fastsatte Oplysningsforpligtelser for ud-stedere af børsnoterede værdipapirer.

Det vil fremover være således, at Fondsrådet imedfør af stk. 1 fastlægger minimumskrav til udste-dernes oplysningsforpligtelser i bekendtgørelses-form. Derudover kan Fondsrådet dispensere fra op-lysningsforpligtelserne i dette kapitel. Som led herikan Fondsrådet udarbejde en dispensationsbestem-melse svarende til den nuværende betingelsesbe-kendtgørelses § 25, stk. 2 og 3.

Specielt for så vidt angår udstedernes oplysnings-forpligtelser viser erfaringerne, at der er behov for, atman løbende og relativt hurtigt kan ændre reglernebl.a. under hensyn til ændrede krav til investorbe-skyttelsen og udviklingen på det nationale og inter-nationale marked for børsnoterede værdipapirer.Det må derfor sikres, at de detaljerede regler om op-lysningsforpligtelser for udstedere af børsnoteredeværdipapirer også fremover kan ændres hurtigt ogubureaukratisk.

Stk. 1 giver endvidere Fondsrådet hjemmel til atpålægge aktionærer i børsnoterede selskaber oplys-ningspligt over for en fondsbørs og hermed marke-det. I en række tilfælde vil det af hensyn til investo-rerne og markedet generelt være af betydning for be-dømmelsen af udstederne og de noterede værdipapi-rer, at aktionærerne har pligt til at offentliggøre op-lysninger, idet også aktionæroplysninger kan være afbetydning for kursfastsættelsen på noterede værdi-papirer.

Oplysningspligt over for Københavns Fondsbørsog markedet er i dag i et vist omfang pålagt de børs-noterede selskabers aktionærer, jf. aktieselskabslo-vens § 28 c om storaktionærbesiddelser (overført tillovforslagets § 29) og de børsetiske reglers § 6 om

57

aktionæraftaler. Efter de børsetiske reglers § 6, skalstoraktionærer omfattet af aktieselskabslovens § 28 aoffentliggøre oplysninger om aktionæraftaler, somregulerer aktiers frie omsættelighed, eller som vilkunne få væsentlig indflydelse på kursdannelsen.

Som følge af børsmonopolets ophævelse vil en ud-steder fremover kunne have et bestemt værdipapiroptaget til notering på flere fondsbørser eller forskel-lige værdipapirer noteret på flere fondsbørser. Forsådanne tilfælde fastsætter Fondsrådet efter stk. 2nærmere regler om oplysningsforpligtelsen. Disseregler må sikre, at oplysningerne gives samtidig påde involverede fondsbørser, ligesom oplysningsni-veauet på de fondsbørser, hvor udstederens værdi-papirer er noteret, bør være det samme.

For så vidt angår udstedere, der i dag har værdi-papirer noteret på Københavns Fondsbørs og på enudenlandsk fondsbørs, følger kravet om samtidighedog ens oplysningsniveau af betingelsesbekendtgørel-sens § 16 og § 6 i Oplysningsforpligtelser for udste-dere af børsnoterede værdipapirer. Disse regler, derfor betingelsesbekendtgørelsens vedkommende erdirektivbestemte, fastsættes fremover af Fondsrådet,jf. stk. 1.

Til kapitel 8

Overtagelsestilbud

I dag er den børsretlige regulering af overtagelses-tilbud fastsat i de af Københavns Fondsbørs udsted-te børsetiske regler med kommentarer.

Det har været overvejet, om man fortsat skulleoverlade reguleringen af overtagelsestilbud til debørsetiske regler. Der er en række årsager til, at detteikke er hensigtsmæssigt. For det første synes det ikkehensigtsmæssigt alene at overlade ansvaret for ud-stedelsen af et sådant regelsæt til et privat aktiesel-skab. For det andet berører det også mindretalsak-tionærer, herunder er der tvivl om hvilke retlige kon-sekvenser en manglende overholdelse af børsetiskeregler ville have. Endelig er der tvivl om ledelsensforpligtelser.

Ud fra ovennævnte grunde er det ud fra en retssik-kerhedsbetragtning hensigtsmæssigt at overføre deoverordnede regler fra de i dag gældende børsetiskeregler til lovforslaget. Der er ikke tilsigtet nogen ma-teriel ændring i forhold til de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til det foreliggende udkast tiltrettende selskabsdirektiv om overtagelsestilbud (se-nest 90/C240/EØF), der regulerer overtagelsestil-bud. Direktivforslaget er gennemgået i Betænkningnr. 1230/1992, bilag 1. Det er uvist, om og i givet faldhvornår et nyt forslag til trettende direktiv kan for-ventes fremsat. Der er derfor lande, f.eks. Frankrig

og Spanien, der allerede har lovgivet for området.Området foreslås derfor også lovreguleret i Dan-mark.

Ved at indsætte bestemmelserne om indløsnings-pligt i forslaget til værdipapirhandelsloven vil derkunne opstå en konfliktsituation i forhold til aktie-selskabslovens generelle regler om indløsningstilbudtil mindretalsaktionærer.

Denne regelkollision vil, såfremt den måtte opstå,skulle løses ud fra betragtning om lex specialis, i det-te tilfælde værdipapirhandelsloven, frem for lex ge-neralis, som er aktieselskabsloven.

Nedenfor er skitseret situationer, hvor konfliktervil kunne opstå:a) En aktionær erhverver en yderligere aktiepost i et

børsnoteret selskab. Dermed opnår aktionærenved overdragelsen 9/10 af aktierne og stemmer-ne. Aktionæren skal give indløsningstilbud efter§ 31 og fakultativt efter aktieselskabslovens§ 20 b, såfremt bestyrelsen samtykker. Endviderevil mindretalsaktionærer i medfør af aktiesel-skabslovens § 20 d kunne fordre sig indløst.

b) En aktionær i et børsnoteret selskab erhverver enpost aktier, som faktisk eller retligt giver kontrol-lerende indflydelse, f.eks. 50 pct. Aktionærengiver et indløsningstilbud til mindretalsaktionæ-rerne i følge reglerne i værdipapirhandelsloven.Efter udløbet af acceptfristen har 91 pct. sagt ja tiltilbudet. De resterende 9 pct. kan fordre sig ind-løst på et andet tidspunkt med hjemmel i aktiesel-skabslovens regler.

c) En aktionær i et børsnoteret selskab, som faktiskeller retligt kontrollerer selskabet, giver et indløs-ningstilbud. Fristen herfor udløber, og kun enmindre del af aktionærerne har sagt ja. Aktionæ-ren fortsætter langsomt sine opkøb af aktier. Dis-se opkøb vil ikke udløse nye tilbud. Først nårgrænsen i aktieselskabslovens § 20 d nås, kan ak-tionærerne fordre sig indløst.

I praksis vil situationerne kun sjældent opstå. Det-te skyldes bl.a., at såfremt en 90 pct.'s-aktionær be-nytter sin indløsningsret efter aktieselskabslovens§ 20 b, vil kravet til aktiernes spredning, jf. den gæl-dende betingelsesbekendtgørelse, skema A, II, pkt.4, ikke længere være opfyldt. Med mindre der fore-ligger særlige forhold, vil den manglende spredningmedføre, at aktierne slettes fra noteringen. Der for-udsættes ikke materielle ændringer herom i reglerudstedt i medfør af denne lovgivning.

Yderligere er det alene den under a) nævnte situ-ation, der indeholder en konflikt mellem tilbudsplig-ten i værdipapirhandelslovens § 31 og indløsnings-retten i aktieselskabslovens § 20 b. At værdipapir-handelslovens § 31 i dette tilfælde bør have fortrin

58

frem for § 20 b kan udover af lex specialissynspunk-tet - begrundes med, at der efter § 31 er tale om enpligt, mens § 20 b er fakultativ.

I de to sidste situationer b) og c) er tilbudspligtenefter § 31 indtrådt tidligere. Problemstillingen i for-bindelse med den efterfølgende indløsning efter ak-tieselskabsloven er derfor primært et spørgsmål omtilbudsdokumentets indhold og udformning, det vilsige værdipapirhandelslovens § 32, stk. 2. Indholdetaf tilbudsdokumentet bør da følge aktieselskabslo-ven. Regler herom fastlægges af Fondsrådet i medføraf § 32, stk. 3.

Til § 31

Tilbudspligt i forbindelse med overtagelse af ma-joriteten i et børsnoteret selskab giver anledning tilen række retlige spørgsmål, herunder især: 1) Hvor-når indtræder tilbudspligten, og til hvilken pris skalerhververen tilbyde de øvrige aktionærer at overtageaktierne? 2) Skal der udarbejdes og offentliggøres ettilbudsdokument, og i bekræftende fald hvilket ind-hold skal et tilbudsdokument have? 3) Hvilke rettig-heder og pligter har ledelsen i det overtagne selskab.

I den gældende danske børsretlige regulering erspørgsmålet om tilbudspligtens indtræden reguleretved § 7 i de af Københavns Fondsbørs udstedte bør-setiske regler med kommentarer. Der har tidligereværet - og muligvis vil der fortsat blive - rejst tvivlom, hvilke retlige konsekvenser der knyttes til mang-lende overholdelse af tilbudspligten efter de børseti-ske reglers § 7. Aktionærers overtrædelse af de bør-setiske regler kan efter den nugældende fondsbørs-lov sanktioneres med tvangsbøder.

Der er ikke i Danmark fastsat regler om et tilbuds-dokument og dettes indhold. Der har dog udvikletsig en vis praksis, således at et overtagelsestilbudnormalt vil angive tilbudsgiverens navn, adressem.v., og indeholde oplysninger om prisen for de aftilbuddet berørte aktier, acceptperiode, fremgangs-måden ved udnyttelse af tilbuddet samt afregning.

Endelig findes der hverken i den børsretlige ellerselskabsretlige lovgivning særlige regler om rettighe-der og pligter for ledelsen i det overtagne selskab.Dog skal det overtagne selskab efter den sidste pindi Københavns Fondsbørs' kommentar til § 2 i Oplys-ningsforpligtelser for udstedere af børsnoterede vær-dipapirer give meddelelse til fondsbørsen om »Over-dragelse af en majoritetspost i selskabet, som besty-relse eller ledelse er inddraget i eller har kendskabtil«. Herudover vil ledelsens handlinger i forbindelsemed overtagelsestilbud være undergivet general-klausulen i aktieselskabslovens § 63. Efter § 63 måde personer, som er bemyndiget til at repræsentere et

aktieselskab, ikke disponere på en sådan måde, atdispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse ak-tionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre ak-tionærers eller selskabets bekostning.

På baggrund af den tvivl, som tidligere og måskefortsat hersker med hensyn til tilbudspligtens retligestatus, foreslås selve tilbudspligten og de generellekrav hertil fremover fastlagt i værdipapirhandelslo-ven.

I overensstemmelse med de generelle retningslini-er for placering af kravene til ledelsen i børsnoteredeselskaber i børs- og aktieselskabslovgivningen opta-ges eventuelle regler om ledelsens pligter og rettig-heder i forbindelse med majoritetsovertagelse ikke iværdipapirhandelsloven, jf. bemærkningerne til§ 29.

Lovforslagets § 31 vedrører selve tilbudspligtensindtræden. Bestemmelsen svarer i det væsentligste tilde børsetiske reglers § 7, stk. 1 og 3, og der er ikketilsigtet nogen materiel ændring af denne regel. Doger det - for at fjerne enhver tvivl og i øvrigt i overens-stemmelse med København Fondsbørs' hidtidigepraksis - præciseret, at tilbudspligten indtræder,selvom majoriteten opnås ved overdragelse af aktieri en eventuel unoteret aktieklasse, ligesom tilbuds-pligten omfatter såvel udstederens noterede somunoterede aktier.

Fondsbørsen påser overholdelse af tilbudspligten,fordi administrationen heraf har forbindelse medden almindelige markedsovervågning, herundermed modtagelsen af meddelelser vedrørende udste-derne, og ofte angår fortolkningsspørgsmål vedrø-rende konkrete aktieoverdragelser, som kan afklaresumiddelbart, bl.a. med baggrund i den viden, fonds-børsen har om de pågældende udstedere og aktio-nærerforholdene. Markedets funktion kræver, atspørgsmål af denne karakter umiddelbart løses.

Regler om tilbudspligtens indtræden og identiskebetingelser findes i dag i Københavns Fondsbørs'udførlige kommentar til de børsetiske reglers § 7 ogforeslås for fremtiden fastsat af Fondsrådet, jf. § 32,stk. 3.

Det har været overvejet, hvorvidt der i værdipa-pirhandelsloven skulle fastsættes mere detaljerederegler om, hvornår der foreligger faktisk eller retligkontrol af en sådan art, at tilbudspligt indtræder.Det har i den forbindelse været overvejet, om der iværdipapirhandelsloven skulle fastsættes en bestemtgrænse for, hvilken stemmeandel der udløser til-budspligt.

Det må dog konstateres, at der i praksis forekom-mer mange og forskelligartede situationer, hvor derkan opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om ændringaf kontrollen med selskabet. Danske såvel som

59

udenlandske erfaringer viser, at en præcisering afhvornår der er tale om kontrol over et selskab, eryderst vanskelig.

Såfremt man ønsker at udarbejde regler herfor, vilder blive tale om et ganske omfattende regelsæt, dermå forventes at skulle ændres ofte. Sådanne detail-regler vil ikke være i overensstemmelse med ønsketom, at værdipapirhandelsloven skal være en ramme-lov indeholdende overordnede regler og principper.Reglerne foreslås derfor fastsat af Fondsrådet.

Ved afgørelsen af hvornår der foreligger faktisk(eller retlig) kontrol, skal det i øvrigt fremhæves, atder må tages hensyn til baggrunden for reglen om, atder indtræder tilbudspligt ved overdragelse af enmajoritetspost. Aktionærerne har - også ved over-dragelse eller etablering af en kontrollerende aktie-post - krav på ligelig behandling, og der skabes oftemarkant ændrede vilkår og udsigter for det pågæl-dende selskab, når kontrollen med selskabet skifter.Derfor skal ejerne af minoritetsposter sikres mulig-hed for at afhænde deres aktier til en pris, der svarertil den pris, der er givet for den kontrollerende aktie-post.

Tilbudspligt vil således alene indtræde, såfremtkontrollen med selskabet reelt - og ikke kun formelt- skifter. Det vil derfor fortsat i overensstemmelsemed det i Københavns Fondsbørs' kommentar tilden gældende § 7 i de børsetiske regler være således,at tilbudspligt ikke indtræder, såfremt der sker over-dragelse indenfor samme koncern. Erhvervelse afmajoriteten ved arv eller som ufyldestgjort pantha-ver udløser heller ikke tilbudspligt. Derimod vil til-budspligt som anført i Københavns Fondsbørs'kommentar indtræde ved såvel direkte som indirekteovertagelse af majoriteten.

Under henvisning til ovenstående bemærkningerforeslås det, at Fondsrådet fastsætter regler om til-budspligtens indtræden, jf. lovforslagets § 32, stk. 3.

Til § 32

Bestemmelsen om udarbejdelse og offentliggørel-se af et tilbudsdokument er ny. Krav om et tilbuds-dokument indeholdende detaljerede oplysninger omtilbuddets økonomiske og andre vilkår samt om er-hververen og dennes hensigter med overtagelsen afselskabet findes i artikel 10 ff. i det seneste forslag tilEU's trettende selskabsdirektiv om overtagelsestil-bud.

Formålet med efter stk. 1 at stille krav om et til-budsdokument, når der indtræder tilbudspligt efter§ 31, er at tilvejebringe et materiale, ud fra hvilketaktionærerne og deres rådgivere kan danne sig etvelbegrundet skøn over tilbuddets vilkår m.v., og

herefter beslutte om tilbuddet skal accepteres. Kra-vet om et tilbudsdokument i stk. 1 er således båret afnogle af de samme - investor - beskyttelseshensyn,som ligger bag kravet om udarbejdelse af prospekteri forbindelse med børsintroduktion, emission og før-ste offentlige udbud af visse værdipapirer, jf. pro-spektkravene i lovudkastets kapitel 6 og 12.

De nævnte beskyttelseshensyn gør sig ligeledesgældende, når en aktionær eller anden investor,uden at der foreligger tilbudspligt efter § 31, offent-ligt fremsætter tilbud over for et børsnoteret selskabsaktionærer med henblik på at erhverve en kontrolle-rende aktiepost. Det foreslås derfor i stk. 2, at derogså i disse tilfælde skal udarbejdes og offentliggø-res et tilbudsdokument. Stk. 2 gælder, uanset om til-buddet vedrører det børsnoterede selskabs noteredeeller unoterede aktieklasse.

Kompetencen til at fastsætte regler om tilbuds-pligtens indtræden og om tilbudsdokumentets ind-hold og offentliggørelse tillægges Fondsrådet, jf.stk. 3. Det forudsættes, at Fondsrådet hører Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen inden udstedelse af reg-ler.

Til kapitel 9

Indberetning af handler

Det er ifølge ISD de myndigheder, der har ansva-ret for tilsynsfunktionen og markedet, der fastlæggerreglerne for markedsovervågningen. Værdipapir-handlere skal som led i markedsovervågningen ind-berette transaktionerne til de kompetente myndighe-der. Samtidig opstilles der krav til opbevaringen afoplysninger om indgåede transaktioner, således atdet efterfølgende vil være muligt at efterforske even-tuelle overtrædelser af reglerne. Der henvises til § 33,stk. 3, der gennemfører dette krav.

Det fastslås endvidere i ISD, at landene kan fast-sætte strengere regler end direktivets minimums-krav. Strengere regler kan vedrøre både (værtslan-dets regulerede marked og de kreditinstitutter ogfondsmæglerselskaber eller børsmæglerselskaber,der har fået tilladelse i det pågældende (hjem)land.

Indberetningskravene i ISD omfatter aktier og af-ledte produkter af aktier. For så vidt angår obligatio-ner giver ISD mulighed for, at indberetningen af op-lysningerne kan foretages samlet for transaktionervedrørende et givet værdipapir. Kravene er uafhæn-gige af, om de faktiske transaktioner er sket på bør-sen eller uden for.

Tidsfristen for, hvornår indberetningerne afgivestil myndighederne, er ifølge ISD »hurtigst muligt«,mens den nærmere implementering heraf overladestil de nationale myndigheder. Der er i ISD alene

60

fastlagt en absolut seneste frist, der kan bringes i an-vendelse, hvis særlige forhold - f.eks. af driftsmæssigkarakter - nødvendiggør dette. Denne frist er vedudgangen af den følgende handelsdag.

Til § 33

Bestemmelsens stk. 1 vedrører indberetning afværdipapirer noteret på en fondsbørs eller på et re-guleret marked i ISD's forstand. Udgangspunktet iISD for indberetninger er, at et investeringsservice-selskab skal indberette alle transaktioner, der er fo-retaget med instrumenter, der omsættes på et regule-ret marked, til hjemlandets kompetente myndighe-der, uanset om selve transaktionen har fundet stedpå eller uden for det regulerede marked.

Med lovforslaget er der lovgivet for reguleredemarkeder, nemlig fondsbørser og autoriserede mar-kedspladser. Med stk. 1 er pligten til at foretage ind-beretning lagt på værdipapirhandlere, som definereti § 3, stk. 3.

Der er med stk. 4 tillagt Fondsrådet kompetencetil at bestemme, hvortil indberetningen skal ske samtfastlæggelse af gebyrer for indberetningerne.

Efter lovteksten skal indberetningen foregå straks,men ikke nødvendigvis offentliggøres omgående.Indberetningerne skal anvendes til to formål, dels tilmarkedsovervågning, dels til at sikre gennemsigtig-hed i markedet. Med hensyn til gennemsigtighedhenvises til bemærkningerne til § 15.

Forpligtelsen til indberetning påhviler i førsterække værdipapirhandlere og kun i situationer, hvordisse medvirker i handlen. Der er i stk. 2 givetFondsrådet mulighed for at udvide kredsen af indbe-retningspligtige til også at omfatte andre, f.eks. for-sikringsselskaber, pensionskasser, Arbejdsmarke-dets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,investeringsforeninger og pengemarkedsmæglere.Der er desuden givet Fondsrådet hjemmel til at ud-strække indberetningspligten i særlige tilfælde til og-så at omfatte unoterede værdipapirer, der ikke om-sættes på et reguleret marked. Det er således ikketanken at tillægge handel med disse unoterede vær-dipapirer en generel indberetningspligt bortset fraden handel, der foregår på den autoriserede mar-kedsplads, men det kan f.eks. blive aktuelt i relationtil afledte OTC-kontrakter med basis i et børsnoteretunderliggende aktiv.

Det er et krav i stk. 3, at oplysningerne opbevares imindst 5 år efter transaktionens indgåelse. Da oplys-ningerne skal danne basis for markedsovervågning,efterforskning af insiderhandel m.v., kræves der in-formationer om værdipapirtyper, køb og salg af vær-dipapiret, prisen, tidspunkt for handlen, samt identi-

fikation af selskabet, der har udført handlen, samtdokumentation for at indberetning er foretaget.

Med stk. 4 er der givet Fondsrådet hjemmel til atfastsætte de nærmere betingelser for, hvorledes oghvortil indberetning skal ske. Udgangspunktet vilvære, at der skal ske indberetning til den fondsbørs,hvor værdipapiret er noteret. Hvor der er tale omindberetning af unoterede værdipapirer eller uden-landske værdipapirer, der ikke er noteret på endansk fondsbørs, må Fondsrådet afgøre, hvortil dis-se indberetninger skal ske. Da der formentlig somfølge af ISD's bestemmelser vil blive tale om en be-tydelig mængde indberetninger, vil det være hen-sigtsmæssigt at samle disse indberetninger i en regi-streringsenhed, efter Fondsrådets bestemmelse.Fondsrådet vil endvidere kunne bestemme, at så-fremt der etableres flere danske fondsbørser, der harsamme værdipapirer noteret, skal indberetning aleneforetages til den ene fondsbørs.

Som følge af, at hjemlandet for et investeringsser-viceselskab kan afstå fra at kræve oplysninger fortransaktioner, der er foretaget på et reguleret markedi et værtsland, i den udstrækning indberetning i ste-det er givet til en værtslandsmyndighed, er der tilligei stk. 4 givet Fondsrådet hjemmel til at fastsætte æn-dringer i indberetningspligtens omfang og hjemmeltil at fastsætte gebyrer for offentliggørelse af indbe-retningerne.

Ved at give Fondsrådet mulighed for både at fore-tage en udvidelse, jf. f.eks. stk. 2's bestemmelser omunoterede værdipapirer og indskrænkelse af indbe-retningspligten er der skabt fleksibilitet i den fremti-dige regulering. Ved indskrænkning af indberet-ningspligten tænkes der på den mulighed, som kre-ditinstitutter i dag har for at samle dagens indberet-ninger, for mange små ensartede transaktioner til ensumindberetning og andre lignende nuværende ord-ninger.

Indberetningsreglen i § 33 er i øvrigt et supple-ment til bestemmelserne om insiderhandel i kapitel10 og reglen i § 4 om god værdipapirhandelsskik.

Til kapitel 10

Misbrug af oplysninger

Til § 34

De gældende regler om insiderhandel i fondsbørs-lovens §§ 39-39 d er indført i 1991, og herved imple-menteredes EU's insiderdirektiv (89/592/EØF). Derforeslås ikke med værdipapirhandelslovens §§ 34-38væsentlige ændringer i forhold hertil, men alene æn-dringer som følge af EØS-aftalen og ændringer i dendanske børsstruktur.

61

De danske regler om insiderhandel vil såledesfortsat på en række punkter være mere vidtgåendeend foreskrevet i EU's insiderdirektiv. Eksempelvisgælder de to insiderforbud, henholdsvis mod handeli § 35, stk. 1, og mod videregivelse af intern viden i§ 36, stk. 1, for enhver, mens insiderdirektivet skel-ner mellem primære og sekundære insidere, og be-grænser forbuddet mod videregivelse til kun at gæl-de primære insidere. Desuden skal udstedere og an-dre virksomheder og offentlige myndigheder, der re-gelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden, ud-arbejde interne regler efter § 36, stk. 2, og § 37, hvil-ket ikke følger af insiderdirektivet.

Med hensyn til de foreslåede regler i §§ 34-38 hen-vises der i øvrigt til betænkning nr. 1216/1991 omInsider-handel og bemærkningerne i FT 1990/91,Tillæg A, L 85 til lov nr. 343 af 6. juni 1991, hvorvedde gældende insiderregier i fondsbørslovens§§ 39-39 d blev gennemført.

§ 34 afgrænser insiderreglernes anvendelsesområ-de ved at fastlægge begreberne værdipapirer og in-tern viden.

Hovedanvendelsesområdet for insiderreglerne erhandel med værdipapirer, der er optaget til noteringog handel på en fondsbørs, eller som handles på ettilsvarende reguleret marked, jf. stk. 1, nr. 1. Medtilsvarende reguleret marked forstås et marked iISD's forstand, jf. direktivets artikel 1, nr. 13. Det vili praksis sige, at insider-reglerne også finder anven-delse på autoriserede markedspladser, der er et regu-leret marked i ISD's forstand.

Insiderreglerne har et snævrere anvendelsesområ-de end værdipapirhandelsloven generelt, idet lovenifølge § 2 gælder for alle værdipapirer, uanset om deer noteret og/eller optaget til handel på en børs elleret tilsvarende, reguleret marked. Insider-reglernefinder således ikke anvendelse på de værdipapirer,der ikke er optaget til notering/handel på en fonds-børs eller handles på et reguleret marked.

I forhold til den gældende fondsbørslovs § 39 æn-dres formuleringen fra »værdipapirer af enhver art,herunder finansielle kontrakter« til »Værdipapirer«,jf. stk. 1, nr. 1. Dette er en følge af den brede defini-tion af værdipapirer i § 2.

Mens fondsbørslovens § 39, stk. 1, nr. 1, henvisertil optagelse til handel på Københavns Fondsbørs,benytter § 34, stk. 1, nr. 1, ordene en fondsbørs, detvil sige en dansk fondsbørs, jf. kapitel 3. Dette eralene en følge af den nye børsstruktur, og der er her-ved ikke tilsigtet nogen realitetsændring.

I forhold til den tilsvarende regel i den gældendefondsbørslovs § 39 ændres stk. 1, nr. 1, dog således,at anvendelsesområdet ikke længere er børsnoteredeværdipapirer i de nordiske lande, men derimod i

lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaf-tale med. Det vil p.t. sige EØS-landene: Norge, Is-land og Liechtenstein. I forhold til den gældende§ 39 medfører ændringen således alene, at værdipa-pirer, som er optaget til handel på fondsbørser ellertilsvarende, regulerede markeder i Liechtenstein,fremover tillige vil være omfattet af insiderkapitletsdefinition af værdipapirer.

Værdipapirdefinitionen i stk. 1, nr. 1, som ikkealene inddrager danske noterede værdipapirer, menogså værdipapirer, som alene er noteret i et EU- ellerEØS-land, er en følge af den værdipapirdefinition,som anvendes i insiderdirektivet. Den benyttes der-for i insiderforbudene i § 35 og § 36, stk. 1. Derimodgælder de særlige krav om interne regler i § 36, stk. 2og § 37 alene for værdipapirer, som er noteret på endansk fondsbørs, jf. § 7, stk. 1.

Ud fra en omgåelsesbetragtning er unoterede in-strumenter og kontrakter, der er knyttet til et ellerflere børsnoterede værdipapirer, som hidtil omfattetaf insiderreglerne, jf. stk. 1, nr. 2. Som konsekvens afden nye børsstruktur omfatter nr. 2 unoterede instru-menter og kontrakter, der er knyttet til børsnoteredeværdipapirer, det vil sige værdipapirer noteret på endansk fondsbørs, jf. lovudkastets § 7, og ikke somhidtil alene værdipapirer noteret på KøbenhavnsFondsbørs. De unoterede instrumenter og kontrak-ter, som vil kunne falde ind under stk. 1, nr. 2, viltypisk være dem, som er nævnt under § 2, stk. 1, nr.3, 6, 8 og 9.

Men herudover er unoterede værdipapirer ikkeomfattet af værdipapirhandelslovens insiderregier.Da pengemarkedsmæglernes formidling af penge-markedsinstrumenter, jf. lovforslagets kapitel 14,ikke er et reguleret marked i værdipapirhandelslo-vens og insiderdirektivets forstand, vil denne handelikke være omfattet af reglerne i nærværende kapitel,med mindre der er tale om, at de pågældende penge-markedsinstrumenter tillige er optaget til noteringpå en fondsbørs, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.

Til § 35

§ 35 indeholder forbudet mod insiderhandel ogsvarer til den nugældende fondsbørslovs § 39 a.

Dog er de virksomheder, som er omfattet af desærlige regler om medvirken i stk. 2 og stk. 3, ændrettil værdipapirhandlere, som defineret i lovudkastets§ 3, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1-4. Herved omfattes flerevirksomhedstyper af bestemmelserne. Mens fonds-børslovens § 39 a, stk. 2 og 3, gælder for børsmægler-selskaber, pengeinstitutter, handelsberettigede real-kreditinstitutter (for § 39 a, stk. 3's vedkommendealle realkreditinstitutter og andre obligationsudste-

62

dere) samt kreditinstitutter med særlig tilladelse,omfatter værdipapirhandlerbegrebet ikke alene dan-ske pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkre-ditinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilladel-se, men også tilsvarende udenlandske virksomhedermed »et europæisk pas«, jf. kommentaren til lovud-kastets § 3.

Såfremt en kunde, der har intern viden, anmoderen værdipapirhandler om at foretage en handel, menhandelen ikke gennemføres som følge af, at værdipa-pirhandleren nægter at medvirke til handelens gen-nemførelse, jf. stk. 2, vil kunden kunne straffes forforsøg på insiderhandel, jf. stk. 1 sammenholdt medstraffelovens § 21.

Til § 36

Stk. 1 indeholder det andet insiderforbud, forbu-det mod videregivelse af intern viden. Bestemmelsenfindes i nugældende fondsbørslovs § 39 b.

I forhold til fondsbørslovens § 39 b, stk. 2, er»pengeinstitutter, børsmæglerselskaber« i stk. 2 er-stattet med det mere omfattende »værdipapirhand-lere«, som defineret i lovudkastets § 3, stk. 3, jf.stk. 1, nr. 1 til 4. Interne regler til sikring mod spred-ning af intern viden skal fremover udarbejdes afdanske pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, real-kreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilla-delse samt af tilsvarende udenlandske virksomheder,der virker på det danske marked, dog forudsat at dis-se virksomheder i kraft af deres virksomhedsudøvel-se regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden.Som følge af værdipapirhandlernes og DanmarksNationalbanks tætte tilknytning til markedet vil kra-vet om regelmæssighed dog normalt være opfyldt.

Der opstilles ikke med stk. 2 nærmere krav til,hvilket indhold udstedernes, de offentlige myndig-heders og virksomhedernes interne regler skal have,idet dette i høj grad vil afhænge af den enkelte virk-somheds organisatoriske opbygning, virksomheds-område og andre forhold, der er specifikke for denenkelte virksomhed.

Ved at anvende ordene »Værdipapirer, der er op-taget til notering på en fondsbørs« er det præciseret,at kravet om udarbejdelse af interne regler alenegælder for - danske og udenlandske - udstedere, derhar værdipapirer optaget til notering på en danskfondsbørs. Tilsvarende skal offentlige myndighederog virksomheder, der regelmæssigt kommer i besid-delse af intern viden, alene udarbejde interne regler,såfremt den interne viden vedrører udstedere, derhar værdipapirer noteret på en dansk fondsbørs.

Til §37

§ 37 svarer til den nugældende fondsbørslovs § 39c med de ændringer, som følger af indførelsen af be-grebet værdipapirhandler og en børsstruktur medmulighed for flere fondsbørser. Desuden er det som i§ 36, stk. 2 præciseret, at de interne regler alene skaludarbejdes i relation til værdipapirer, der er optagettil notering på en dansk fondsbørs, jf. § 7.

De interne regler efter § 37 skal således ganskesom interne regler efter § 36, stk. 2, udarbejdes afdanske pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, real-kreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilla-delse og tilsvarende udenlandske virksomheder, derarbejder på det danske marked, jf. bemærkningernetil lovforslagets § 3.

I lighed med hvad der gælder efter § 36, stk. 2,stilles der ikke i § 37, stk. 2 krav til det indhold, somde interne regler skal have. Dette overlades til denenkelte virksomhed. I de af Københavns Fondsbørsudstedte børsetiske regler stilles der i dag krav om, atudstedernes interne regler efter fondsbørslovens § 39c for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andreledende eller betroede medarbejderes vedkommen-de skal indeholde en frist, inden for hvilken de om-fattede personer må handle.

De interne regler efter § 36, stk. 2, og § 37 skal påforlangende udleveres til den fondsbørs, hvorpå detrelevante værdipapir er noteret, og til Finanstilsynet,jf. § 37, stk. 3. Finanstilsynet påser, at insiderreglerneoverholdes, jf. § 107.

Til § 38

Kravet om identifikation og registrering heraf sva-rer til den nugældende fondsbørslovs § 39 d, dog så-ledes at pligten nu påhviler værdipapirhandlere,som defineret i lovforslagets § 3, stk. 3, jf. stk. 1, nr.1-4, og ikke som hidtil børsmæglerselskaber, penge-institutter, handelsberettigede realkreditinstituttersamt kreditinstitutter med særlig tilladelse, jf. fonds-børslovens § 4, stk. 1. Denne ændring er en konse-kvens af indførelsen af det bredere værdipapirhand-lerbegreb.

Identifikations- og registreringspligten gælder foralle værdipapirhandlere og ikke kun for dem, somudover at have status af værdipapirhandler måttevære fondsbørsmedlemmer, jf. lovforslagets kapitel4. Herved sikres det, at den værdipapirhandler, somikke er handelsberettiget på en fondsbørs, men aleneformidler køb og salg af værdipapirer omfattet af in-siderreglerne i kapitel 10, har pligt til at sikre kun-deidentifikation og registrering heraf, når en kundeanmoder om at få formidlet en købs- eller salgsordregennem den pågældende værdipapirhandler.

63

Kundens pligt til at identificere sig over for enværdipapirhandler og dennes pligt til registreringheraf gælder kun i forbindelse med handelstransak-tioner, det vil sige ved køb og salg af værdipapirer ogformidling heraf. Derimod skal der ikke foretagesidentifikation og registrering efter § 38, når en kundealene retter henvendelse til en værdipapirhandlermed henblik på rådgivning vedrørende værdipapi-rer.

Det bemærkes i øvrigt, at der for de virksomhederog transaktionstyper, der er omfattet af lov om fore-byggende foranstaltninger mod hvidvaskning afpenge, gælder en til § 38 svarende identifikations- ogregistreringspligt, jf. hvidvaskningslovens § 4.

Til kapitel 11

Autoriserede markedspladser

Til § 39

Der er med bestemmelsen i stk. 1 åbnet for etable-ring af særlige markedspladser, der ikke er fondsbør-ser, og hvor de lovgivningsmæssige krav vedrørendef.eks kapitalkrav, prospekter m.v. er anderledes endfor en fondsbørs.

Autoriserede markedspladser har ikke hidtil haftmulighed for at opnå en form for offentlig godken-delse. Med bestemmelsen er det sikret, at markeds-pladsen, der handler med unoterede værdipapirerkan opnå en autorisation, men det er op til den en-kelte markedsplads, om den ønsker at blive autorise-ret. Autoriserede markedspladser vil være »regulere-de markeder« i ISD's forstand og således være un-derlagt basisregler, herunder insider-regler, der vilvære kendt i andre EU-lande.

Det er vigtigt, at den autoriserede markedsplads eradskilt fra fondsbørsen, så det tydeligt fremgår, atder gælder andre regler for denne handel. En fonds-børs vil dog kunne drive en autoriseret markeds-plads som et adskilt segment.

Bestemmelsen kan f.eks. anvendes for markeder,hvor unoterede aktier i mindre og mellemstore virk-somheder handles. Formålet med oprettelsen af så-danne markeder vil bl.a. være at synliggøre dennetype virksomheder for derved at søge at styrke kapi-taltilførslen. Der kan endvidere f.eks. tænkes et mar-ked for handel med pantebreve.

Den autoriserede markedsplads kan omfatte såvelvækstselskaber (virksomheder med positive vækstra-ter) som andre mindre og mellemstore selskaber.

Med stk. 2 foreslås, at den enkelte autoriseredemarkedsplads kan afgøre, om den på udstederensanmodning ønsker at optage unoterede værdipapi-rer til handel. Ved unoterede værdipapirer forstås

værdipapirer, der ikke er optaget til notering på endansk eller udenlandsk fondsbørs, jf. bemærkninger-ne til § 7.

En betingelse for at unoterede værdipapirer kanoptages til handel er, at kapitel 12's bestemmelserom prospekter for unoterede værdipapirer er iagtta-get. Yderligere skal det unoterede værdipapir væreomfattet af formålsbestemmelsens opregning af vær-dipapirer, som den autoriserede markedsplads kanhandle med.

Til § 40

For at sikre at autoriserede markedspladser funge-rer på en fair og redelig måde, samt at opstillede re-gelsæt efterleves, er det fundet hensigtsmæssigt, atautoriserede markedspladser skal drives i aktiesel-skabsform, og at Finanstilsynet - inden virksomhe-den påbegyndes - skal give tilladelse hertil. Dettebetyder samtidig, at den autoriserede markedspladsunderlægges et virksomhedstilsyn.

For at selskabet skal have en egenkapital af en visstørrelse, foreslås det i stk. 2, at selskabet skal haveen aktiekapital på 8 mio. kr. Dette beløb skal væreindbetalt, inden selskabet registreres i Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen. De autoriserede markedspladservil være underlagt et virksomhedstilsyn på lige fodmed andre finansielle institutter. Det foreslås endvi-dere, at selskabet skal udarbejde driftsplan, forret-ningsgange samt kontrol- og sikkerhedsforanstalt-ninger.

I lighed med det der foreslås for fondsbørser, jf.§ 8, stk. 3, skal en autoriseret markedsplads' formåls-bestemmelse indeholde bestemmelse om, hvilke ty-per værdipapirer der handles.

Til § 41

I lighed med hvad der gælder for kravene tilfondsbørsens ledelse, kan Finanstilsynet nægte etselskab tilladelse til at drive virksomhed, hvis etmedlem af ledelsen ikke besidder den nødvendigeerfaring og hæderlighed. Der henvises til bemærk-ningerne til § 9.

Til § 42

I stk. 1 bestemmes at enhver fysisk eller juridiskperson, der erhverver mindst 10 pct. af den autorise-rede markedsplads' kapital eller stemmerettighedereller får mulighed for at udøve en betydelig indfly-delse på forvaltningen af markedspladsen, skal giveFinanstilsynet underretning herom.

Bestemmelsen svarer i store træk til bank- og spa-rekasselovens § 7b og kravet om oplysning af ejerfor-

64

holdene stilles til ejere af markedspladsen i lighedmed, hvad der gælder for fondsbørser.

I stk. 2 gives Finanstilsynet mulighed for at ophæ-ve stemmeretten for en kvalificeret kapitalandel, hvisejer modvirker en forsvarlig drift af en autoriseredemarkedsplads eller Finanstilsynet kan påbyde mar-kedspladsen at følge bestemte retningslinier. SåfremtFinanstilsynet har ophævet stemmerettigheden sesder på selskabets generalforsamling bort fra dennekapitalandel ved opgørelsen af stemmerettigheder-ne, jf. stk. 3.

Til § 43

Der er med bestemmelsen henlagt en række for-pligtelser til den enkelte bestyrelse.

Det er ikke eksplicit nævnt, at den autoriseredemarkedsplads skal opfylde det generelle krav om re-delighed i § 4, stk. I. Men som det fremgår af be-mærkningerne til § 4, stk. 1, gælder dette krav vedenhver værdipapirhandel og derfor også ved handelpå autoriserede markedspladser.

I lighed med hvad der gælder for en fondsbørs, erdet op til den enkelte bestyrelse at beslutte, om manselv ønsker at drive de nødvendige værdipapirhan-dels- og informationssystemer, jf. stk. 2, nr. 1, ellerom man f.eks. af økonomiske og praktiske grunde istedet ønsker at trække på et allerede eksisterendeinformations- og handelssystem. Denne sidste løs-ning vil kunne være en praktisk løsning, såfremtmarkedspladsen drives som accessorisk virksomhedtil en fondsbørs eller oprettes som datterselskab afen fondsbørs.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2 og 3 svarer til de be-stemmelser, der gælder for fondsbørser, jf. § 14,stk. 2, nr. 1 og 2.

I medfør af stk. 3, nr. 1 og 2 skal markedspladsenfastsætte bestemmelser om de pligter, der påhvilerudstederne af værdipapirer i forbindelse med opta-gelse til handel på markedspladsen. Det følger afværdipapirhandelslovcns kapitel 12, at også udste-dere af værdipapirer, der ikke skal optages til note-ring på en fondsbørs, skal udarbejde et prospekt vedførste udbud. De regler, som den enkelte autorisere-de markedsplads kan fastsætte, er derfor regler, dersupplerer kapitel 12's bestemmelser.

Det er nødvendigt, at selskaberne gennem trovær-dige oplysninger om selskabernes fremtidige mulig-hed og risici skaber den tilstrækkelige tillid hos inve-storerne.

Med nr. 3 er der givet den autoriserede markeds-plads hjemmel til at fastsætte regler for medlemskabaf en autoriseret markedsplads. Der er ikke foreslåetbegrænsninger i deltagerkredsen for en autoriseret

markedsplads, der således ud over værdipapirhand-lere tillige kan optage institutionelle investorer ogerhvervsdrivende som handelsberettigede. Det føl-ger imidlertid af § 3, stk. 1, at alene værdipapirhand-lere, Danmarks Nationalbank og Kongeriget Dan-marks Hypotekbank og Finansforvaltning må rettehenvendelse til offentligheden, jf. dog bemærknin-gerne til § 3, stk. 1, om pantebreve samt § 3, stk. 2.

Begrundelsen for at udvide kredsen af handelsbe-rettigede på en autoriseret markedsplads er, at der ide papirer, der handles på markedspladsen, ikke for-ventes særlig stor omsætning, hvorfor der ikke vilblive tale om et engrosmarked.

Efter hjemlen i nr. 3 får den autoriserede markeds-plads tillige mulighed for at bestemme, at de af kapi-tel 10's regler, der er gældende for værdipapirhand-lere m.v. også finder anvendelse for medlemmer afen autoriseret markedsplads.

For at sikre en høj grad af gennemsigtighed skalden autoriserede markedsplads fastsætte regler omindberetning, jf. nr. 4. Disse indberetninger skal an-vendes til overvågnings- og informationsformål.

Det følger af stk. 4, at såfremt et medlem ikkeoverholder vilkårene for medlemskab af markeds-pladsen, kan bestyrelsen ophæve tilslutningsaftalenog dermed medlemskabet.

I lighed med de foreslåede regler, der finder an-vendelse for fondsbørser, skal de regler, der fastsæt-tes af den autoriserede markedsplads anmeldes tilFondsrådet, jf. stk. 5, der vil kunne give pålæg om atændre i reglerne eller udstede supplerende regler ef-ter stk. 6, under samme betingelser, som når detteforetages for fondsbørser, herunder at niveauet forinvestorbeskyttelse er utilfredsstillende.

Til § 44

I bestemmelsens stk. 1-3 er angivet, under hvilkebetingelser en autoriseret markedsplads kan ophøremed handel med unoterede værdipapirer.

Såfremt et værdipapir er optaget til notering på enfondsbørs fremgår det af stk. 4, at værdipapiret ikkelængere kan handles på den autoriserede markeds-plads.

I stk. 5 tillægges den autoriserede markedspladspligt til at udstede regler for de nærmere betingelser,der skal være opfyldt, for ophør af handel med etunoteret værdipapir. Reglerne samt ændringer heriskal anmeldes til Fondsrådet.

Med stk. 6 får Fondsrådet mulighed for dels atgive pålæg om at ændre reglerne, dels udstede sup-plerende regler.

65

Til § 45

Det er fundet hensigtsmæssigt at overføre de tavs-hedspligt- og samarbejdsbestemmelser, der gælderfor fondsbørser til de autoriserede markedspladser.Der henvises til bemærkninger til § 18.

Til § 46

I stk. 1 defineres den ansvarlige kapital i en autori-seret markedsplads. Herved sikres bl.a, at det kapi-talbegreb, der anvendes ved inddragelse af tilladelse,jf, § 115 stk. 3, bliver veldefineret. Begrebet ansvarligkapital er kendt fra bank- og sparekasseloven. An-svarlig kapital er i stk. 1 defineret mere snævert end ibank- og sparekasseloven.

Den hovedvirksomhed, som autoriserede mar-kedspladser udfører, er normalt ikke forbundet medfinansielle risici, som nødvendiggør kapitaldæk-ningsregler udover startkapitalkravet.

Til kapitel 12

Prospekter ved første udbud af visse værdipapirer

Til § 4 7

Med reglerne i lovforslagets kapitel 12 overføresafdeling III i EU's direktiv (89/298/EØF) om ind-hold af og nærmere bestemmelser for udstedelse afprospekter i forbindelse med værdipapirer, som ikkeønskes optaget til notering. Reglerne findes i dag iudbudsprospektloven (lov nr. 213 af 10. april 1991om prospekter ved første offentlige udbud af visseværdipapirer) og udbudsprospektbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 272 af 3. maj 1991 om prospekterved første offentlige udbud af visse værdipapirer).

Det er ikke med overflytningen af reglerne til vær-dipapirhandelsloven hensigten at foretage væsentli-ge materielle ændringer i forhold til de gældenderegler.

Den kompetence, som hidtil har været tillagt Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, overføres til Fondsrå-det, således at de nærmere regler om udbudspro-spekter fremover fastsættes af Fondsrådet, jf. § 47,stk. 3, § 48, stk. 5 og § 50, stk. 2, ligesom prospekterskal indsendes til Fondsrådet, jf. § 49, stk. 1 og 2.Fondsrådet fastsætter ligeledes gebyrer for behand-ling af prospekter, jf. § 49, stk. 4. Meddelelse om of-fentliggørelse af udbudsprospekter og om betaling afgebyrer herfor skal dog fortsat fastsættes af Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovforslagets § 49,stk. 3 og 5.

Som i kapitel 6 om børsnotering og børsprospek-ter indeholder forslagets kapitel 12 om udbudspro-spekter kun bestemmelser af mere generel karakter.

Detailreglerne fastsættes i bekendtgørelsesform afFondsrådet. Som følge heraf vil en række af de be-stemmelser, som i dag findes i udbudsprospektlo-ven, ikke blive overført til værdipapirhandelsloven,men fastsat med hjemmel heri.

Hidtil har udbudsprospektloven været anvendeligpå »værdipapirer, som ikke ønskes optaget til offici-el notering på Københavns Fondsbørs«, jf. pro-spektlovens § 1, stk. 1. Med ophævelsen af monopo-let og muligheden for flere fondsbørser bliver anven-delsesområdet for værdipapirhandelslovens kapitel12, jf. § 47, stk. 1, »værdipapirer, som ikke ønskesoptaget til notering på en fondsbørs«.

Efter den gældende udbudsprospektlovs § 1,stk. 2, nr. 1, omfatter loven »aktier og andre omsæt-telige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier«.Denne bestemmelse har bl.a. under henvisning tillovbemærkningerne til anpartsselskabsloven væretfortolket således, at prospektlovens regler om pro-spekter ved første offentlige udbud af værdipapirerikke fandt anvendelse på anparter i anpartsselska-ber, jf. Erhvervsministeriets Erhvervsankenævnskendelse af 21. juni 1993. Virkningen heraf er bl.a.,at prospekter vedrørende udbud af anparter i et an-partsselskab ikke skal indsendes til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, som heller ikke offentliggør modta-gelsen af sådanne prospekter.

Kommanditanparter i et kommanditselskab ersom hidtil omfattet af udbudsprospektreglerne.

Regler om undtagelse fra prospektpligten, somFondsrådet kan fastsætte efter stk. 3, findes i dag iudbudsprospektbekendtgørelsens §§ 1 og 2. Undta-gelsesbestemmelserne, der i øvrigt er baseret på di-rektivbestemmelser, omfatter tilfælde, hvor de inve-storer, som udbuddet er rettet mod, har særlig til-knytning til udstederen eller må antages at have sær-lige forudsætninger for at vurdere værdipapirerne,selv om der ikke foreligger et prospekt.

Til § 48

De generelle krav til indholdet af et prospekt, somfastlægges i stk. 1 og 2 og i øvrigt svarer til den gæl-dende § 2, stk. 1 og 2, i udbudsprospektloven, ermindre vidtgående end reglerne for børsprospekter,jf. § 23, stk. 1. Den retlige standard god prospekt-skik, som gælder for børsprospekter, jf. § 23, stk. 2,er således ikke overført til kapitel 10.

Med stk. 3 og 4 er prospektlovens § 3, stk. 1 og 2overført til dette lovforslag. Hermed overføres arti-kel 12 og 21 i direktiv 89/298/EØF til lovforslaget.

Fondsrådet fastsætter ifølge stk. 5 regler om pro-spekters indhold, herunder regler om erklæringsafgi-velse fra de for prospektet ansvarlige.

66

Nærmere regler om prospektets indhold findes idag i udbudsprospektbekendtgørelsen §§ 3-13.

Til § 49

Udbudsprospekter skal fremover indsendes tilFondsrådet, ligesom det er Fondsrådet, der påser, atprospekterne opfylder lovens forskrifter, jf. stk. 1 og2. Denne kompetence tilkom tidligere Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen.

Modtagelse af prospekterne skal dog som hidtilregistreres i og offentliggøres via Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, jf. stk. 3.

Fondsrådet fastsætter regler om betaling for be-handling af prospekter, jf. stk. 4. Regler om offent-liggørelse af modtagelse af prospekter og om beta-ling af gebyrer herfor fastsættes af Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen.

Til § 50

§ 50 indeholder regler svarende til den gældendeudbudsprospektlovs § 5, dog således at den regel-fastsættende kompetence er tillagt Fondsrådet ogikke Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til kapitel 13

Værdipapirmæglere

Til § 51

Værdipapirmæglere (interdealer-brokere) kendesfra udlandet som formidlere af handel med værdipa-pirer, herunder typisk statsobligationer. Værdipapir-mæglere har ikke haft adgang til at drive virksomhedi Danmark, men for at skabe en vis fremtidssikring afreguleringen på dette område, herunder i lyset afden internationale konkurrence og de markedsmæs-sige behov, er det foreslået, at Fondsrådet under vis-se betingelser kan tillade etablering af virksomhedsom værdipapirmæglere i en selvstændig juridisk en-hed, f.eks. i meget likvide statsobligationer. Da dethar været vigtigt at værne om fondsbørsernes forret-ningsområde, kan Fondsrådet kun tillade virksom-hed som værdipapirmægler i en selvstændig juridiskenhed, hvis indstillingen herom kommer fra enfondsbørs, hvor værdipapiret er noteret. Mæglerba-seret handel med værdipapirer inden for rammerneaf driften af en fondsbørs kan derimod finde steduden, at der kræves selvstændig tilladelse hertil.

Stk. 1 afgrænser værdipapirmægleres virksomhedtil formidling af værdipapirer, der er optaget til note-ring eller handel på en fondsbørs mellem værdipa-pirhandlere samt Danmarks Nationalbank. Virk-somheden skal dermed rette sig mod professionelle

deltagere (»kernemarkedet«), dvs. virksomheder,der kan blive medlemmer af en fondsbørs. Regel-mæssig formidling af værdipapirer over for en andenkreds, herunder investorer, vil derimod kræve auto-risation som værdipapirhandler.

Stk. 2 giver Fondsrådet hjemmel til efter indstil-ling fra den fondsbørs, hvor det pågældende værdi-papir er noteret eller handles, at tillade virksomhedsom værdipapirmægler. Fondsrådet fastsætter sam-tidig de nærmere vilkår for værdipapirmægleresvirksomhed. Dette gælder bl.a. hvilke værdipapirer,der må formidles i samarbejde med den indstillendefondsbørs. Typisk vil der være tale om formidlinginden for markedssegmenter, der er karakteriseretved standardiserede instrumenter, såsom meget li-kvide statsobligationer. Fondsrådet kan i den forbin-delse tillade, at værdipapirmæglere, hvis virksom-hedsområde afgrænses til et specielt markedsseg-ment, anvender en betegnelse svarende til virksom-hedsområdet, f.eks. obligationsmæglere. Fondsrådetkan desuden efter samråd med den indstillendefondsbørs bestemme, om formidlingen skal ske mel-lem værdipapirhandlere generelt eller alene mellemværdipapirhandlere, der samtidig er medlemmer afen fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked ihenhold til ISD. Fondsrådet kan tilsvarende beslut-te, om værdipapirmæglere skal optræde som reneformidlere, dvs. på ingen måde tage part i handlerne,eller om de i givet fald i afviklingsøjemed må tagepart i handlerne for at sikre den fulde anonymitetparterne imellem (»no name give up«).

I det omfang værdipapirmæglere får adgang til iforbindelse med deres virksomhed at tage korte af-viklingspositioner, kan Finanstilsynet i henhold tilstk. 3 fastsætte regler om supplerende kapitalkrav tilafdækning af disse risici, på basis af krav svarende tilRådets direktiv om investeringsselskabers og kredit-institutters kapitalgrundlag (CAD).

Til § 52

Hvis Fondsrådet i henhold til § 52, stk. 2, beslut-ter, at der kan etableres virksomhed som værdipapir-mægler, kræves det, at Finanstilsynet skal give tilla-delse hertil, før en værdipapirmægler kan påbegyn-de sin virksomhed. Værdipapirmæglere vil hermedblive underlagt et virksomhedstilsyn.

Værdipapirmæglere skal ligesom fondsbørser, cle-aringcentraler, værdipapircentraler, pengemarkeds-mæglere og autoriserede markedspladser, organise-res som aktieselskaber. Kravet til mindstekapitalenfor værdipapirmæglere følger af aktieselskabsloven,og udgør for tiden 500.000 kr. Derudover kan Fi-nanstilsynet fastsætte krav om supplerende kapital,

67

hvis værdipapirmæglere samtidig får adgang til atpåtage sig afviklingspositioner, jf. § 51, stk. 3.

Værdipapirmæglere skal endelig for at få tilladel-se til at udøve virksomhed have en ledelse, der opfyl-der »fit and proper«-kravet, hvorved der forudsættesen vis erfaring og ekspertise.

Til § 53

I stk. 1 bestemmes at enhver fysisk eller juridiskperson, der erhverver mindst 10 pct. af en værdipa-pirmæglervirksomheds kapital eller stemmerettighe-der eller får mulighed for at udøve en betydelig ind-flydelse på forvaltningen af denne, skal give Finans-tilsynet underretning herom.

Bestemmelsen svarer i store træk til bank- og spa-rekasselovens § 7b. Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne til § 10.

I stk. 2 gives Finanstilsynet mulighed for at ophæ-ve stemmeretten for en kvalificeret kapitalandel, hvisejer modvirker en forsvarlig drift af værdipapirmæg-lervirksomheden eller Finanstilsynet kan påbydeværdipapirmæglervirksomheden at følge bestemteretningslinier. Såfremt Finanstilsynet har ophævetstemmerettigheden ses der på selskabets generalfor-samling bort fra denne kapitalandel ved opgørelsenaf stemmerettighederne, jf. stk. 3.

Til § 54

Værdipapirmæglere skal som udgangspunkt følgebestemmelserne i aktieselskabsloven og årsregn-skabsloven. Dog skal årsregnskabet og årsberetnin-gen indsendes til Finanstilsynet, der sender et ek-semplar af årsregnskabet og årsberetningen til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 1. Med stk. 2 erder givet mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsæt-te supplerende regler.

Til kapitel 14

Pengemarkedsmæglere

Til § 55

Pengemarkedsmægleres virksomhed afgrænses tilformidling af pengemarkedsprodukter mellem deprofessionelle deltagere på pengemarkedet. Som føl-ge af den regelmæssige karakter af formidlingen erder tale om en markedsplads (»et kernemarked«),hvor aktørerne på pengemarkedet kan udveksle li-kviditet eller omsætte korte pengemarkedsrelateredeinstrumenter. Deltagerne på pengemarkedet er såle-des professionelle markedsaktører og vil typisk værepengeinstitutter samt Danmarks Nationalbank.

I modsætning til kernemarkedet er detailmarkedetkendetegnet ved udveksling af likviditet mellem pro-fessionelle deltagere og deres kunder, dvs. typisk in-vestorer og større erhvervsvirksomheder. Likvidi-tetsudvekslingen kan i praksis foregå både med oguden brug af mellemmand. Afgrænsningen af penge-markedsmægleres virksomhedsområde indebærerdog, at egentlig formidlingsvirksomhed over for kun-der af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omfattede pengemar-kedsinstrumenter kræver autorisation som værdipa-pirhandler.

Pengemarkedsmæglerne kan udelukkende optræ-de i en rolle som formidler på pengemarkedet; dvs.pengemarkedsmæglerne kan ikke være part i hand-len. Hvis man bliver part i handlen, kan man bliveomfattet af anden lovgivning, f.eks. lov om bankerog sparekasser m.v. eller lovforslaget om fondsmæg-lerselskaber.

Stk. 1, nr. 1 gælder både pengemarkedsmæglernesformidling af likviditet i danske kroner, mæglernesformidling af valuta samt likviditetsbaserede re-po'er. Ved repo'er forstås tilbagekøbsaftaler for vær-dipapirer, hvor dato og pris er endelig fastsat.

Stk. 1, nr. 2 og 3 vedrører pengemarkedsrelateredeværdipapirer. I forhold til definitionen af værdipapi-rer i § 2 vil pengemarkedsrelaterede værdipapirervære begrænset til værdipapirer med en kort restlø-betid. Børsnoterede pengemarkedsrelaterede værdi-papirer vil eksempelvis omfatte børsnoterede korteværdipapirer (»pengemarkedsinstrumenter«), skat-kammerbeviser og børsnoterede afledte finansiellekontrakter i pengemarkedsrelaterede instrumenter,som f.eks. CI BOR-futures. Hvilke børsnoterede pen-gemarkedsrelaterede værdipapirer, der undtages frafondsbørsernes eneret, fastlægges af Fondsrådet, jf.stk. 3. Andre pengemarkedsrelaterede værdipapireromfatter bl.a. de såkaldte FRA-kontrakter, der er af-taler, der fastlægger den fremtidige rente, og swapspå eksempelvis rente og valuta.

I stk. 2 fastslås det, at aftaler om pengemarkedsre-laterede værdipapirer, der er optaget til notering påen fondsbørs mellem værdipapirhandlere, alene måformidles af autoriserede pengemarkedsmæglere,dvs. at virksomhederne skal have tilladelse af Fi-nanstilsynet til at drive virksomhed som pengemar-kedsmæglere, jf. § 56. Pengemarkedsmæglere, deralene formidler aftaler om ind- og udlån og/eller af-taler om andre pengemarkedsrelaterede værdipapi-rer skal ikke være autoriserede pengemarkedsmæg-lere, men disse vil på den anden side have mulighedfor autorisation. Årsagen hertil er, at det er formid-ling af børsnoterede produkter, der kræver autorisa-tion.

68

Ifølge stk. 3 får Fondsrådet adgang til at afgrænsepengemarkedsmæglernes virksomhed i børsnoteredepengemarkedsrelaterede værdipapirer. Herved sik-res, at Fondsrådet kan give pengemarkedsmæglerneadgang til at formidle handel i børsnoterede værdi-papirer, når disse værdipapirer omsættes på penge-markedet. Det er på den anden side også hensigten,at hvis pengemarkedsmæglerne påtager sig at for-midle handel af børsnoterede produkter, der ikkekan karakteriseres som pengemarkedsinstrumenter,har Fondsrådet adgang til at gribe ind over for den-ne aktivitet. Derudover kan Fondsrådet bestemme,at en autoriseret pengemarkedsmægler tillige må dri-ve virksomhed som værdipapirmægler.

Vedrørende indberetning henvises til § 33, stk. 2,hvor Fondsrådet kan beslutte, at indberetningspligtogså skal påhvile pengemarkedsmæglere.

Til § 56

Pengemarkedsmæglere har hidtil ikke været un-derlagt noget krav om tilladelse til at drive virksom-hed, registrering eller anden form for offentlig god-kendelsesprocedure. Der har dog været et krav om,at pengemarkedsmæglere indberettede handler medbørsnoterede pengemarkedsrelaterede værdipapirer,hvis ingen af de involverede handlende var under-lagt indberetningspligt. Denne retstilstand kan op-retholdes, jf. § 33, stk. 2.

For at sikre at pengemarkedet fungerer på en fairog redelig måde, samt at opstillede regelsæt efterle-ves, er det fundet hensigtsmæssigt, at der i den frem-tidige lovgivning stilles krav om, at pengemarkeds-mæglerne skal have tilladelse til at drive virksomhedi den udstrækning, der formidles aftaler om børsno-terede pengemarkedsrelaterede værdipapirer. Andrepengemarkedsmæglere kan tilsvarende søge autori-sation, men er ikke forpligtet hertil.

Førend virksomhed som autoriseret pengemar-kedsmægler kan påbegyndes, skal Finanstilsynetgive tilladelse hertil. Dette betyder samtidig, at dissepengemarkedsmæglere underlægges et vist virksom-hedstilsyn.

Autoriserede pengemarkedsmægleres virksomhedbestår i at sammenføre deltagerne på pengemarkedetog vil ikke som fondsbørser være omfattet af sammekrav, som ifølge ISD karakteriserer et reguleret mar-ked. De krav, der stilles til pengemarkedsmæglerne,har relation til deres rolle som en ureguleret mar-kedsplads og derfor er de mindre omfattende. Auto-riserede pengemarkedsmæglere skal, som fondsbør-ser, clearingcentraler og værdipapircentraler, væreaktieselskaber. Da pengemarkedsmæglere ikke kanvære part i handlen på pengemarkedet, er det ikke

fundet nødvendigt at stille kapitalkrav, ud over detkrav der følger af aktieselskabsloven og som for ti-den udgør 500.000 kr.

Derudover skal autoriserede pengemarkedsmæg-lere for at få tilladelse til at drive virksomhed sompengemarkedsmægler have en ledelse, der kan op-fylde »fit and proper« kravet. Dette kræves, da detbl.a. findes hensigtsmæssigt, at virksomhed sompengemarkedsmægler kun udøves på baggrund af envis erfaring og ekspertise.

Til § 5 7

I stk. 1 bestemmes at enhver fysisk eller juridiskperson, der erhverver mindst 10 pct. af en autoriseretpengemarkedsmæglervirksomheds kapital ellerstemmerettigheder eller får mulighed for at udøve enbetydelig indflydelse på forvaltningen af denne, skalgive Finanstilsynet underretning herom.

Bestemmelsen svarer i store træk til bank- og spa-rekasselovens § 7b. Der henvises til bemærkningernetil § 10.

I stk. 2 gives Finanstilsynet mulighed for at ophæ-ve stemmeretten for en kvalificeret kapitalandel, hvisejer modvirker en forsvarlig drift af den autoriseredepengemarkedsmæglervirksomhed eller Finanstilsy-net kan påbyde pengemarkedsmæglervirksomhedenat følge bestemte retningslinier. Såfremt Finanstilsy-net har ophævet stemmerettigheden ses der på sel-skabets generalforsamling bort fra denne kapitalan-del ved opgørelsen af stemmerettighederne, jf. stk. 3.

Til § 58

Det er eksplicit fastslået, at de autoriserede penge-markedsmæglere skal udøve deres virksomhed ioverensstemmelse med god værdipapirhandelsskik,fordi nogle af de instrumenter, pengemarkedsmæg-lere formidler ikke er omfattet af værdipapirdefini-tionen i § 2.

For at sikre et effektivt dansk pengemarked er detvigtigt, at pengemarkedsmæglere udfører deres virk-somhed på en redelig og gennemskuelig måde. Dapengemarkedsmæglere har adgang til at sammenfø-re børsnoterede pengemarkedsrelaterede værdipapi-rer, er det vigtigt, at denne formidling uden for børs-systemer også foregår på redelig vis. Pengemarkeds-mæglere vil i øvrigt være omfattet af værdipapirhan-delslovens generelle regler, herunder bestemmelser-ne om god værdipapirhandelsskik og forbud modmarkedsmanipulation.

69

Til § 59

Udgangspunktet er, at en autoriseret pengemar-kedsmægler skal følge bestemmelserne i aktiesel-skabsloven og årsregnskabsloven. Dog skal årsregn-skabet og årsberetningen indsendes til Finanstilsy-net, der sender et eksemplar af årsregnskabet og års-beretningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.stk. 1. For at give Finanstilsynet mulighed for at ud-føre tilsynet med pengemarkedsmæglere, kan dervære behov for at fastsætte regler om regnskabsaf-læggelse, der supplerer årsregnskabslovens regler.

Til kapitel 15

Clearing og afvikling

Til § 60

Definitionerne i stk. 1 og 2 bygger hovedsageligtpå tidligere internationalt arbejde, der har beskæfti-get sig indgående med clearingog afviklingsspørgs-mål. Definitionerne er dog søgt generaliseret såle-des, at bl.a. derivater er omfattet i overensstemmelsemed formuleringen af § 2 om værdipapirer. Ofte ta-les der om »udveksling af penge og værdipapirer« iforbindelse med clearing og afvikling af transaktio-ner med værdipapirer. Når der i stk. 1 og 2 i stedettales om »udveksling af ydelser« skyldes det ønsketom, at definitionerne skal være så brede, at f.eks. og-så transaktioner med værdipapirer, hvor der skerdifferenceafregning eller udveksling af ét værdipapirmod et andet, er omfattet.

Clearing, som defineret i stk. 1, dækker alene denproces, hvor parternes rettigheder og forpligtelseropgøres, og ikke selve udvekslingen af ydelser, såle-des som det i andre sammenhænge kan være tilfæl-det ved anvendelsen af begrebet clearing.

Ofte vil en clearing indebære, at der mellem to el-ler flere markedsdeltagere udregnes en nettokøbs-og salgsposition i hvert enkelt værdipapir og en net-tolikviditetsposition.

For derivater sker der ofte ud fra aktuelle mar-kedsforhold en løbende opgørelse af forpligtelser ogrettigheder, bl.a. med henblik på beregning af mar-ginkrav. En sådan løbende opgørelse vil falde indunder definitionen af clearing i stk. 1.

Udgangspunktet for at kunne gennemføre en cle-aring er, at de involverede parter i en transaktion harsikret sig, at de har aftalt betingelserne for transak-tionens gennemførelse. Systemer, der alene har tilformål at sikre, at to parter er enige om vilkårene foren værdipapirtransaktion, således som det kendesfra udlandet (handelssammenføringssystemer), erikke omfattet af clearingdefinitionen.

Afvikling, som defineret i stk. 2, omfatter selve ud-vekslingen af ydelser, ofte værdipapirer mod penge,således som det f.eks. i dag finder sted i forbindelsemed Værdipapircentralens virksomhed. Også de til-fælde, f.eks. i forbindelse med udløb af visse op-tions- og futureskontrakter, hvor der ikke udveksleshovedstole (værdipapirer mod penge), men i stedetsker en beregning og overflytning af et difference-eller nettobeløb (kontant afvikling), er omfattet. Vedindgåelse af f.eks. en optionskontrakt, hvor der skeren udveksling af optionskontrakten mod betaling afen optionspræmie, vil der også i henhold til stk. 2være tale om afvikling.

Såfremt den forudgående clearing ikke indebærernogen form for opgørelse af nettokøbs- og salgsposi-tion eller opgørelse af en nettolikviditetsposition, vilhver enkelt transaktion blive afviklet separat, dvs.brutto.

Reglerne om clearingvirksomhed, som defineret istk. 3, er møntet på den virksomhed, der udføres afen clearingcentral, og som består i regelmæssigt atforestå clearing og afvikling af transaktioner medværdipapirer på clearingdeltagernes vegne. Be-grænsningen af reglernes anvendelsesområde til sær-skilte organisationer, der har fået tilladelse til somclearingcentral at udøve clearingvirksomhed, inde-bærer, at den form for clearing og afvikling, kreditin-stitutter udfører på andres vegne som led i deres nor-male forretningsområde, herunder gennem deres til-slutning til en clearingcentral som direkte clearing-deltager, falder uden for definitionen af clearingvirk-somhed, og fortsat vil være reguleret af de respektivevirksomhedslove for kreditinstitutter (lov om bankerog sparekasser m.v. samt realkreditloven).

Den clearing og afvikling, der finder sted i et kre-ditinstitut, kan imidlertid få et omfang, så det måbetragtes som clearingvirksomhed i værdipapirhan-delslovens forstand. Det kan være tilfældet, hvis cle-aringen og afviklingen i kreditinstituttet får et såstort omfang og retter sig mod en så væsentlig del afmarkedet, at det må anses som problematisk, at enværdipapirhandler varetager denne funktion, derfordrer en vis neutralitet i forhold til de parter, hvistransaktioner, der cleares og afvikles. Finanstilsynetkan tillige kræve virksomhedsområdet udskilt i etsærligt selskab, hvis det skønnes, at risici i forbindel-se med kreditinstituttets øvrige aktiviteter kan spre-de sig til afviklingssystemet. Der er i stk. 3, sidstepkt., givet Finanstilsynet hjemmel til at afgøre, omder foreligger clearingvirksomhed i værdipapirhan-delslovens forstand med den følge, at en sådan virk-somhed skal opfylde bestemmelserne i kapitlerne16-20.

For at falde ind under definitionen af clearing-

70

virksomhed defineret i stk. 3, kræves det, at clearin-gen og afviklingen har forbindelse med værdipapir-transaktioner. Virksomheder, der alene forestår cle-aringen og afviklingen af valutahandler, pengemar-kedstransaktioner eller andet, der falder uden forværdipapirdefinitionen i værdipapirhandelslovens§ 2, driver således ikke clearingvirksomhed, som de-fineret i stk. 3. Der henvises i øvrigt til kapitel 14,hvori der fastsættes en særskilt regulering af penge-markedsmæglere.

Clearingvirksomhed omfatter også de situationer,hvor en clearingcentral indtræder som part i transak-tioner med værdipapirer eller sikrer transaktioner-nes gennemførelse på anden vis. Dette kan f.eks. væ-re relevant i forbindelse med clearing af futures- ogoptionskontrakter og i forbindelse med garantierover for en udlandscentral om at levere fondsaktiveri den efterfølgende afvikling.

Stk. 5 definerer en clearingdeltager. En afgræns-ning af forskellige deltagerformer, herunder betin-gelserne for at kunne tilsluttes i forskellige former, ernærmere beskrevet i § 66.

Til § 61

Det foreslås i § 61, at clearingvirksomhed alenemå udøves af Danmarks Nationalbank og clearing-centraler, dvs. virksomheder, der har opnået Finans-tilsynets tilladelse til denne aktivitet.

Da den efterfølgende regulering af clearingvirk-somhed kun omfatter clearingcentraler, er det i stk. 2foreslået, at Danmarks Nationalbank er undtaget frabestemmelserne vedrørende clearing og afvikling.Dette skyldes Danmarks Nationalbanks særlige sta-tus.

Til kapitel 16

Clearingcentralers tilladelse og organisation

Til § 62

Det foreslås, at clearingvirksomhed - jf. stk. 1 -kræver tilladelse fra Finanstilsynet, hvilket betyder,at clearingcentralerne herefter er underlagt et virk-somhedstilsyn i lighed med fondsbørser og andre fi-nansielle virksomheder. Kravene skal opfyldes af så-vel danske som udenlandske clearingcentraler.

I stk. 2 fastlægges de betingelser, der skal væreopfyldt, før der kan gives tilladelse til at drive enclearingcentral. Aktieselskabsformen er valgt, fordiden er velegnet til kollektiv virksomhedsdrift og vilkunne aktivere ejerkredsens ansvar over for cle-aringcentralens funktion. Det er desuden fundethensigtsmæssigt, at selskabet skal have en aktiekapi-tal på 40 mio. kr. Det foreslås endvidere, at selskabet

har udarbejdet driftsplan, forretningsgange samtkontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Til § 63

I medfør af § 63 kan Finanstilsynet nægte tilladel-se til at drive clearingvirksomhed, hvis et medlem afledelsen ikke besidder den nødvendige erfaring oghæderlighed på betingelser, der svarer til § 9, stk. I,§ 56, stk. 2 og § 78, stk. 1, i lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2, at der under alle omstændig-heder skal træffes en afgørelse senest 6 måneder ef-ter indgivelse af ansøgning. Bestemmelsen svarer li-geledes til forslagets § 9, stk. 2, § 56, stk. 3 og § 78,stk. 2.

Til § 64

I stk. 1 bestemmes at enhver fysisk eller juridiskperson, der erhverver mindst 10 pct. af en clearing-centrals kapital eller stemmerettigheder eller får mu-lighed for at udøve en betydelig indflydelse på for-valtningen af denne, skal give Finanstilsynet under-retning herom.

Bestemmelsen svarer i store træk til bank- og spa-rekasselovens § 7 b. Der henvises til bemærkninger-ne til § 10.

I stk. 2 gives Finanstilsynet mulighed for at ophæ-ve stemmeretten for en kvalificeret kapitalandel, hvisejer modvirker en forsvarlig drift af clearingcentra-len eller Finanstilsynet kan påbyde claeringcentra-len at følge bestemte retningslinier. Såfremt Finans-tilsynet har ophævet stemmerettigheden, ses der påselskabets generalforsamling bort fra denne kapita-landel ved opgørelsen af stemmerettighederne, jf.stk. 3.

Til § 65

Bestemmelsen svarer til den gældende regel ifondsbørslovens § 16. Det findes hensigtsmæssigt atindføre en tilsvarende bestemmelse om tavshedspligtfor en clearingcentrals bestyrelse. Dog er clearing-centralens mulighed for at videregive fortrolige in-formationer udvidet til også at omfatte danske ogudenlandske clearingcentraler, autoriserede mar-kedspladser eller værdipapircentraler.

Til kapitel 17

Tilslutning til en clearingcentral

Til § 66

Det foreslås i stk. 1 at give clearingcentraler mu-lighed for at tilbyde forskellige tilslutningsformer.

71

Tilslutning kan give adgang til at cleare egne, tredje-mands eller egne og tredjemands transaktioner.

Hensigten med stk. 1 har således været at undgå atlægge snævre lovgivningsmæssige bånd på clearing-og afviklingsstrukturen, men i stedet at overlade denkonkrete afgrænsning af kredsen af clearingdeltage-re til clearingcentralen inden for nogle overordnederammer.

Danske og udenlandske kreditinstitutter og inve-steringsselskaber (fondsmæglerselskaber) samt Dan-marks Nationalbank skal som minimum have mulig-hed for at cleare og afvikle transaktioner med værdi-papirer gennem en clearingcentral, såfremt de opfyl-der de generelle betingelser og indgår en tilslut-ningsaftale.

I stk. 2 foreslås det, at kun værdipapirhandleresamt Danmarks Nationalbank skal have adgang tilat cleare og afvikle værdipapirtransaktioner på tred-jemands vegne (lagdelt clearing). Tredjemand skalforstås bredt og kan omfatte institutionelle investo-rer, privatpersoner samt kreditinstitutter og fonds-mæglerselskaber. Navnlig ud fra hensynet til cle-aring- og afviklingssystemets sikkerhed er det fundethensigtsmæssigt eksplicit i loven at begrænse kred-sen af clearingdeltagere, der skal have mulighed forat cleare og afvikle for tredjemand til virksomheder,der er under finansielt tilsyn, og som samtidig hartilladelse til at udøve investeringsservice over fortredjemand. Andre selskaber vil dermed alene kunneopnå adgang til at cleare og afvikle egne værdipapir-transaktioner.

I stk. 3 er adgangen til som værdipapirhandler atindgå tilslutningsaftale med en clearingcentral betin-get af, at værdipapirhandleren opfylder vilkårene fortilslutning.

Efter stk. 3 er der ikke fastsat grænser for, hvemder kan blive clearingdeltager i de tilfælde, hvor dercleares på egne vegne. Dermed vil det være muligtfor andre end værdipapirhandlere (kreditinstitutterog fondsmæglerselskaber), at kunne cleare og afvik-le. Af størst interesse er, at der gives mulighed for, atvirksomheder under finansielt tilsyn, såsom eksem-pelvis forsikringsselskaber, pensionskasser, ATP ogLD kan få adgang til at blive clearingdeltagere.

Stk. 4 fastslår, at vilkårene for tilslutning som cle-aringdeltager skal fastsættes af clearingcentralen. Daclearingcentralen skal drage omsorg for, at clearin-gen og afviklingen foregår på sikker og effektiv vis,jf. § 67, vil der typisk være tale om tekniske og ud-dannelsesmæssige krav til deltagerne samt krav omat gennemgå en test for at sikre, at deltagerne kananvende det pågældende clearingog afviklingssy-stem korrekt. Udgangspunktet er, at clearingcentra-len kan fastsætte nærmere krav til clearingdeltager-

nes kapitalgrundlag, så længe kravene er sagligt be-grundede og ikke-diskriminerende. Endvidere vil enclearingcentral kunne beslutte, at det er en betingel-se for at indgå en tilslutningsaftale, at der tillige erindgået en aftale om netting, jf. kap. 21. Opregnin-gen er ikke udtømmende.

Det følger af ISD's artikel 15, stk. 1, at kreditinsti-tutter og fondsmæglerselskaber, der har det europæ-iske pas til at udøve investeringsservice, enten direk-te eller indirekte skal have adgang til en clearingcen-tral. For udenlandske kreditinstitutter og fondsmæg-lerselskaber gælder adgangen såvel ved filialetable-ring som ved grænseoverskridende investeringsservi-cevirksomhed. 1 det omfang kreditinstitutter og/el-ler fondsmæglerselskaber ikke selv kan blive cle-aringdeltagere, eksempelvis fordi de ikke opfylderclearingcentralens krav til kapital, bør clearingcen-tralen via tilslutningsaftalerne virke for, at de har ad-gang til at få clearet og afviklet værdipapirtransak-tioner gennem en clearingdeltager eller direkte gen-nem clearingcentralen. Clearingcentralen skal i denforbindelse sørge for, at de betingelser, der stilles fraclearingcentralens side efter stk. 4 ikke er i strid medEU-retten, hvilket bl.a. betyder, at der skal være taleom sagligt begrundede ikke-diskriminerende krav.Da der med adgangen til at få clearet og afvikletværdipapirtransaktioner alene menes, at der skalstilles en afviklingskonto til rådighed, vil der somudgangspunkt kun kunne stilles tekniske krav udover minimumskapitalkravene i henholdsvis CADog direktivet om solvensnøgletal for kreditinstitutter.

Hvis der derimod knyttes kreditfaciliteter til afvik-lingskontoen, eller der er tale om garantier ellerpartsforhold, vil clearingcentralen og de clearingdel-tagere, der clearer for andres regning selvsagt værefrit stillet med hensyn til at foretage en nærmere kre-ditvurdering og i givet fald til at kræve sikkerheds-stillelse.

Der henvises til § 111, stk. 2, hvor der er mulighedfor at indbringe en afvisning af at blive clearingdel-tager for Fondsrådet.

Efter stk. 4 skal clearingcentralen endvidere fast-sætte de betingelser, som centralen stiller til cle-aringdeltagere om dækning af risici. Disse betingel-ser kan dreje sig om krav om margin- eller andensikkerhedsstillelse, f.eks. krav om pengeinstitutga-ranti. Clearingdeltagerne kan cleare egne og/ellertredjemands transaktioner.

Forslaget svarer til, hvad der hidtil har været gæl-dende for Garantifonden for Danske Optioner ogFutures. Garantifondens bestyrelse fastsætter de al-mindelige kontraktsbetingelser, der gælder for bru-gere og kunder, herunder marginregler om afdæk-ning af risici ved marginindbetaling.

72

Af stk. 5 fremgår det, at Fondsrådet får mulighedfor at give clearingcentralen pålæg om at ændre reg-lerne eller får mulighed for at udstede supplerenderegler til de regler, den enkelte clearingcentral fast-sætter, herunder hjemmel til at ændre vilkårene fortilslutning som direkte clearingdeltager.

Hjemlen er bl.a. møntet på en situation, hvor di-rekte clearingdeltagere ikke fuldt ud sikrer, at indi-rekte clearingdeltagere har adgang til at få clearet ogafviklet værdipapirtransaktioner på effektive ogkonkurrencedygtige vilkår.

Som foran nævnt er der åbnet mulighed for, atf.eks. institutionelle investorer kan opnå adgang tilat cleare og afvikle egne værdipapirtransaktioner.

På den baggrund kan stk. 4 anvendes til at sikre, atder ikke diskrimineres, og at clearingcentralen, der-som den ikke selv benytter sin hjemmel i stk. 5 til atudvide kredsen af dem, der har adgang til at indgåtilslutningsaftale, af Fondsrådet kan pålægges at op-tage en bredere kreds af clearingdeltagere.

Fondsrådet skal ved anvendelse af sin kompeten-ce tage udgangspunkt i Rådets formålsbestemmelse,jf. forslagets § 106, stk. 1, idet det bør kunne sand-synliggøres, at direkte clearingdeltagere har tilside-sat hensynet til indirekte clearingdeltagere på en fordisse uacceptabel måde, bl.a. i henseende til det om-kostningsniveau, som de pågældende kunne opnåved at få adgang til direkte tilslutning i stedet forindirekte.

Med stk. 6 præciseres, at clearingcentralen har be-føjelse til at fratage en clearingdeltager retten til atvære tilsluttet centralen, hvis deltageren ikke over-holder vilkårene i tilslutningsaftalen, og der er taleom grove eller gentagne overtrædelser.

Til kapitel 18

Clearingcentralens virksomhed

Til § 67

Det er i § 67 fastslået, at clearingcentralens besty-relse har ansvaret for, at clearing og afvikling foregårpå en hensigtsmæssig og betryggende måde. Det på-hviler clearingcentralen at opstille regler for clearingog afvikling og sikre alle berørte en ligelig behand-ling. Disse regler forhindrer dog ikke lagdelt cle-aring. Reglerne skal i medfør af stk. 5 anmeldes tilFondsrådet.

Bestemmelsen i stk. 2 er indsat for at fastslå, atclearing- og afviklingscentraler kan fastsætte kon-traktbetingelser, som har bindende virkning for an-dre end clearingdeltagerne. For Garantifonden forDanske Optioner og Futures gælder det f.eks. pro-spekter og kontraktbetingelser, herunder kontrakt-

betingelser for kunder. Sidstnævnte regulerer enrække definitioner, der anvendes i prospekterne, ogfælles forhold vedrørende kunders oplysningspligt,rettigheder og forpligtelser i kontrakternes løbetid,samt beskrivelse af kunders stilling ved clearingdel-tagerens betalingsstandsning, konkurs og eksklu-sion. Endvidere er clearingdeltagernes rettigheder iforbindelse med kunders misligholdelse beskrevet.Noget tilsvarende kunne gøre sig gældende, hvisVærdipapircentralen udarbejder en standardkon-trakt for en værdipapirlåneordning.

Såfremt der fastsættes regler om finansielle kon-trakter, følger det af stk. 5, at disse regler skal anmel-des til Fondsrådet.

I stk. 3 er det præciseret, at aktieselskabslovens§ 56, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Det er fun-det nødvendigt at overføre bestemmelser om mind-stekrav til forretningsordenens indhold, fordi aktie-selskabslovens § 56, stk. 5, kun omfatter børsnotere-de selskaber. Med forslaget sikres, at bestemmelsenogså gælder for clearingcentraler.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til forslagets § 17,stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 5 og 6 svarer til bestemmel-serne i § 15, stk. 2 og 3.

Til § 68

I stk. 1 gives der mulighed for, at en clearingcen-tral kan føre kontantkonti i forbindelse med afviklin-gen af værdipapirtransaktioner. Når clearingcentra-len fører kontantkonti for clearingdeltagerne, er derikke tale om, at der drives pengeinstitutvirksomhedsom defineret i bank- og sparekasseloven, da cle-aringcentralen kun driver denne virksomhed for sinedeltagere og ikke henvender sig til offentlighedenom modtagelse af indlån, jf. § 1, stk. 5, i bank- ogsparekasseloven. Nærmere regler herom foreslåsindsat i tilslutningsaftalen.

En clearingcentral gives desuden i stk. 1 mulighedfor at formidle eller indgå som part i udlån af pengeog værdipapirer i forbindelse med clearing og afvik-ling af værdipapirtransaktioner. Såfremt en clearing-central, som part i udlån af penge og værdipapirer,påtager sig denne form for virksomhed, skal risiciafdækkes i medfør af § 70.

Det foreslås i stk. 2, at clearingcentraler forudenclearing- og afviklingsvirksomhed også kan drive ac-cessorisk virksomhed, som er forbundet med clearin-gen og afviklingen. Der tænkes her bl.a. på adgan-gen til at drive børsvirksomhed, autoriseret markeds-plads, registeringsvirksomhed samt værdipapirmæg-lervirksomhed sammen med clearingfunktionensamt at stille edb-ydelser til rådighed. Anden acces-

73

sorisk virksomhed kan være clearing af andre pro-dukter, end de der fremgår af investeringsservicedi-rektivet, ligesom andre aktiviteter, der er et naturligtled i funktionen, er omfattet af bestemmelsen. Fi-nanstilsynet tillægges hjemmel til at afgøre, om denaccessoriske virksomhed skal drives i et andet sel-skab. Det afhænger af den risiko, der er forbundetmed de planlagte aktiviteter, samt hvor forskellig fraclearingcentralens kerneområde, de planlagte aktivi-teter vurderes at være, samt endelig om aktiviteternehar et stort volumen i forhold til clearingvirksomhe-den.

I stk. 3 er det fastsat, at hvis en clearingcentraldriver fondsbørsvirksomhed, skal centralen opfyldevisse regler i kapitlerne om fondsbørser. Der er dogforetaget nogle begrænsninger i, hvilke regler i børs-kapitlerne clearingcentralen skal følge. De regler,som finder anvendelse, er bestemmelserne om ad-gang til fondsbørsen og fondsbørsens virksomhed,pligt til at meddele Finanstilsynet lovovertrædelser,samt tavshedspligtsbestemmelsen. Kapitlerne omoptagelse af værdipapirer til notering, oplysnings-forpligtelser, indberetning, misbrug af oplysningerog overtagelsestilbud finder endvidere anvendelse.Derimod er der ikke krav om yderligere indbetalingaf aktiekapital.

I stk. 4 er det fastsat, hvilke bestemmelser enclearingcentral skal opfylde, når clearingcentralentillige driver virksomhed som værdipapircentral.Under henvisning til at den registreringsvirksomhed,der udøves, er af »offentligretlig« karakter, skal enclearingcentral opfylde en række særbestemmelser,når den driver virksomhed som værdipapircentral.

I stk. 5 og 6 er der fastsat regler om de betingelser,der finder anvendelse, såfremt en clearingcentral til-lige driver virksomhed som autoriseret markeds-plads eller værdipapirmægler. Vedrørende penge-markedsmæglervirksomhed vil denne form for virk-somhed ikke kunne drives af en clearingcentral, jf.bemærkningerne til § 12 analogt.

Bestemmelserne finder kun anvendelse, hvisclearingvirksomheden og de i stk. 3-6 opregnedevirksomheder drives i samme juridiske person. Stif-tes et nyt selskab (datterselskab), finder alle bestem-melserne i kapitlerne for børs-, henholdsvis autorise-ret markedsplads-, registrerings- og værdipapirmæg-lervirksomhed anvendelse for dette selskab, dog så-ledes, at de koncernbetragtninger, der fremgår afbank- og sparekasseloven vedrørende egenkapitalenfinder anvendelse.

I stk. 7 er det foreslået, at clearingcentralen fårmulighed for at indgå aftaler med andre virksomhe-der. Her tænkes f.eks. på aftaler med udenlandskefondsbørser, autoriserede markedspladser, registre-

rings- og clearingcentraler, Euroclear eller uden-landske depotbanker. Væsentlige aftaler, dvs. aftaleraf vidtrækkende betydning for clearingfunktion ogsom vil kunne udsætte systemerne for risici, forud-sætter Finanstilsynets godkendelse.

I stk. 8 foreslås, at Finanstilsynet skal godkendefusion mellem en clearingcentral og et andet selskab.Der vil f.eks. kunne være tale om, at centralen fusio-nerer med en fondsbørs eller en anden clearingcen-tral. Aktieselskabslovens regler om fusion finder an-vendelse på sådanne fusioner.

Til § 69

Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at Finanstilsynetbliver bekendt med eventuelle overtrædelser af lov-givningen og dermed kan pålægge de relevantesanktioner.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 16.

Til kapitel 19

Solvens og risikoafdækning

Til § 70

I stk. 1 defineres den ansvarlige kapital i en cle-aringcentral. Herved sikres bl.a, at det kapitalbe-greb, der anvendes ved inddragelse af tilladelse, jf.§ 115, stk. 3, bliver veldefineret. Begrebet ansvarligkapital er kendt fra bank- og sparekasseloven. An-svarlig kapital er i stk. 1 defineret mere snævert end ibank- og sparekasseloven.

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om,hvorledes clearingcentraler skal organisere clearingog afvikling, herunder hvilke forpligtelser de må på-tage sig. Efter aktieselskabslovens § 54, skal en cle-aringcentral i lighed med andre aktieselskaber havetilstrækkelig kapital. For at tage højde for de risicien clearingcentral kan have, foreslås i § 70, at Fi-nanstilsynet kan fastsætte regler om krav til clearing-centralers kapitalgrundlag og opgørelsen af dette.Såfremt Finanstilsynet skønner, at der er behov fordet, får Finanstilsynet mulighed for at udstede en be-kendtgørelse om kapitaldækning for clearingcentra-ler i lighed med, hvad der er tilfældet for pengeinsti-tutter, fondsmæglerselskaber m.v. Formålet hermeder at sikre, at clearingcentralers egenkapital står i etrimeligt forhold til omfanget og arten af deres forret-ning.

De risici, der skal afdækkes, omfatter såvel hoved-stolsrisiko, genplaceringsrisiko som håndteringsrisi-ko. Systemisk risiko kan ikke afdækkes herved, idetdenne type risiko er risikoen for, at en enkelt mar-kedsdeltagers konkurs forplanter sig til flere andremarkedsdeltagere. Det betyder, at en sådan risiko of-

74

te mest hensigtsmæssigt kan begrænses gennem ka-pitaldækningsregler for markedsdeltagerne.

I det omfang clearingcentraler påtager sig risici,som er beskrevet i Rådets direktiv (89/647/EØF) af18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditin-stitutter og Rådets direktiv (93/6/EØF) af 15. marts1993 om kravene til investeringsselskabers og kredit-institutters kapitalgrundlag (CAD), forudsættes det,at der fastsættes tilsvarende krav til clearingcentra-lernes kapitalgrundlag. Herved sikres det, at der erensartede regler for kapitaldækning af risici, hvadenten det er clearingcentraler eller kreditinstitutterog fondsmæglerselskaber, der har påtaget sig disserisici, ligesom der også sikres ensartede konkurren-cevilkår for pengeinstitutter, der foretager clearingog afvikling for kunder som led i deres normale for-retningsområde.

Til § 71

De foreslåede bestemmelser sigter på at tilveje-bringe et bedre grundlag for, at professionelle mar-kedsdeltagere kan stille sikkerhed for kreditter, somclearingcentraler og clearingdeltagere stiller til rå-dighed i umiddelbar forbindelse med afvikling afværdipapirhandler i clearingcentraler. Dette er enafgørende forudsætning for etableringen af et effek-tivt lagdelt afviklingssystem, jf. bemærkningerne til §66, hvor afviklingen af værdipapirhandler samtidigsker på et sikkert grundlag.

Bestemmelserne skal ses i lyset af den generellefokus på risici hos såvel myndigheder som aktørerpå de finansielle markeder. Det har dels skærpetkravene til afviklingssystemernes indretning medhenblik på at begrænse de systemiske risici mest mu-ligt, dels har det betydet, at selv meget kortvarigelån, herunder afviklingskreditter, ydes mod sikker-hed. Fokuseringen på risikobegrænsende foranstalt-ninger hænger især sammen med de meget betragte-lige beløb, der omsættes på værdipapirmarkederneog dermed det forhold, at en eller flere markedsdel-tageres misligholdelse af forpligtelser kan forårsage,at andre markedsdeltagere heller ikke vil være istand til at overholde deres forpligtelser. Sådannedominoeffekter kan føre til en betydelig ustabilitetpå de finansielle markeder.

Det er samtidig et vigtigt hensyn, at sikkerhedsstil-lelsen ikke lægger begrænsninger på værdipapirer-nes generelle omsættelighed, og at markedsdeltager-ne til stadighed kan være part i handler, hvor desamme værdipapirer købes og sælges gennem flereled med samme afviklingstidspunkt. Af de i dag an-vendte sikkerhedsstillelsesformer er den i lov om enværdipapircentral hjemlede mulighed for at tage be-

talingsforbehold den mest udbredte. Ved at tage be-talingsforbehold sikrer den sælgende part sig, atværdipapirerne ikke undergår ejerskifte, før end be-taling har fundet sted. Betalingsforbeholdet hindrerimidlertid en købende part i at videresælge værdipa-pirerne med samme afviklingstidspunkt. Manglenderådighed over de købte værdipapirer bevirker, atmarkedsdeltagere udsættes for en yderligere rente-omkostning. Den udbredte praksis med at benyttebetalingsforbehold i Danmark har været en hæm-mende faktor for det danske værdipapirmarkeds in-ternationale konkurrencedygtighed og en væsentligårsag til, at udenlandske afviklingssystemer i mangetilfælde foretrækkes.

Ud fra såvel overvejelser om at begrænse risicienei forbindelse med afvikling af værdipapirhandlersom ud fra konkurrencehensyn er det fundet nød-vendigt at skabe lovhjemmel for tilvejebringelsen afet sikkerhedsgrundlag, der ikke på samme måde,som de i dag kendte sikkerhedsstillelsesformer,hæmmer omsætningen med værdipapirer. Forslagetskal desuden ses i sammenhæng med, at det i stem-pelloven foreslås at gennemføre en stempelfritagelsefor sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser over forclearingcentraler og clearingdeltagere i forbindelsemed afviklingen af handler med værdipapirer.

De foreslåede bestemmelser er afgrænset til sik-kerhedsstillelse for afviklingskreditter, der ydes afclearingcentraler og tilsluttede clearingdeltagere itilknytning til afvikling af værdipapirhandler, ogomfatter således kun sikkerhedsstillelse for værdipa-pirtransaktioner, der afvikles i en clearingcentral, jf.§§ 60 og 66. Ved en clearingcentral forstås en central,der i medfør af § 62 er godkendt som en clearingcen-tral. Ved en clearingdeltager forstås en deltager, der ioverensstemmelse med § 66 har indgået en tilslut-ningsaftale med den pågældende clearingcentral.Det er ikke en betingelse for at anvende bestemmel-sen om sikkerhedsstillelse, at den pågældende cle-aringcentral eller clearingdeltager er direkte part iden konkrete transaktion, der afvikles. Clearingdel-tageren kan f.eks. være et kreditinstitut, der yder låni forbindelse med afviklingen af en transaktion,hvori en af kreditinstituttets kunder er part.

Da betalingsformidlingen i forbindelse med afvik-lingen af fondstransaktioner i en værdipapircentralforestås af Danmarks Nationalbank, er National-banken omfattet af bestemmelserne, jf. § 61, stk. 2,på lige fod med clearingcentraler og clearingdeltage-re.

Bestemmelsernes rækkevidde er yderligere af-grænset ved, at sikkerheden skal have form af værdi-papirer, der er registreret i en værdipapircentral(fondsaktiver).

75

I stk. 1 foreslås det at åbne mulighed for, atclearingcentraler og clearingdeltagere kan aftalemed en låntager, at dennes fondsaktiver, beroende iet af låntageren udpeget depot i en værdipapircen-tral, skal tjene til sikkerhed for lån, der i forbindelsemed afvikling af værdipapirhandler ydes af enten enclearingcentral eller en clearingdeltager. En sådanaftale om stiftelse af pant skal omfatte de til enhvertid værende fondsaktiver, som beror i depotet efterde enkelte afviklinger, dvs. også inklusive de fonds-aktiver, der i et afviklingsforløb overføres til depotet.

Aftalen er ikke i sig selv udtryk for et retskrav medvirkning for tredjemands rettigheder over for lånta-geren, men blot en legitimering af, at depotet er om-fattet af en aftale om etablering af pant, og at der påden pågældende långivers vegne kan anmeldes panti det af låntageren udpegede depot i umiddelbar for-bindelse med, at denne stiller et træk til rådighed forlåntageren til afviklingens gennemførelse.

Konstateres der i forbindelse med en afvikling be-hov for at yde en afviklingskredit, kan sikkerhedsret-ten mod låntageren anmeldes til registrering i denpågældende værdipapircentral sammen med afvik-lingen. Hermed udføres sikringsakten, og der opnåsbeskyttelse af kravet over for tredjemand, jf. stk. 2.

I det omfang fondsaktiver beroende i depotet iforvejen er behæftet med registrerede rettigheder tilfordel for andre fordringshavere, skal disse forudgå-ende rettigheder respekteres.

I stk. 3 foreslås det, at clearingcentraler og clea-ringdeltagere, der i forbindelse med afvikling af han-del med fondsaktiver finansierer andres erhvervelseaf fondsaktiver, skal have en lovbestemt panteret iden del af de af erhververen anskaffede fondsaktiver,som ikke er videreoverdraget ved salg afviklet påsamme tidspunkt som erhvervelsen. Heri ligger, atpanteretten knytter sig til »nettoerhvervelsen« affondsaktiver, og den foreslåede panteret svarer såle-des i princippet til det fra lov om en værdipapircen-tral kendte betalingsforbehold. Dog er der den væ-sentlige forskel, at et betalingsforbehold låser fonds-aktiverne fast på erhververens konto, indtil det erhævet, medens den foreslåede panteret kun omfatternettoerhvervelsen af fondsaktiver. Panteretten for-hindrer således ikke, at en køber erhverver fondsak-tiver, som videresælges med samme afviklingstids-punkt som købet, ligesom panteretten kan gøres gæl-dende af både en sælgende og en långivende part.

Erhvervelsen af fondsaktiver vil oftest ske i formaf køb, men kan også ske på anden måde, f.eks. vedtegning. Ved afvikling i forbindelse med tegning fo-retages et tilsvarende udlæg, og der kan opstå en til-svarende risiko som ved køb.

Det forhold, at panteretten knytter sig til nettoer-hvervelsen af fondsaktiver, betyder desuden, at lån-giveren må sikres således, at de beløb, som låntage-ren modtager for videresolgte fondsaktiver, anven-des til nedbringelse af långivers krav. I en værdipa-pircentrals betalingsformidling kan dette enten skeved, at långiveren både fører låntagerens pengekontiog depoter over fondsaktiver eller ved, at der i vær-dipapircentralen etableres de fornødne styringsme-kanismer, der sikrer, at fondsaktiver ikke videreover-drages uden, at långivers krav er indfriet og samti-dig, at fondsaktiverne ikke i forbindelse med videre-salg afhændes til underpris.

Panteretten i henhold til stk. 3 skal kunne opgivesved aftale.

Panteretten skal registreres på erhververens kontoi den pågældende værdipapircentral samtidig med,at »nettoerhvervelsen« af fondsaktiver registreres påkontoen for at få retsvirkninger efter kapitel 26, dvs.for at panthaveren kan opnå beskyttelse over forretsforfølgning og aftal eerhververe.

Det følger af stk. 4, at Finanstilsynet skal fastsættefrister for sikkerhedsrettens og panterettens tids-mæssige udstrækning. I praksis vil der blive tale omrelativt korte tidsfrister, i mange tilfælde vil fristenfor inddækning aftræk og dermed sikkerhedsrettensog panterettens tidsmæssige udstrækning blive noglefå timer. Ligesom ved betalingsforbeholdet i lov omen værdipapircentral er det foreslået, at sikkerheds-retten og panteretten skal bortfalde automatisk, medmindre långiveren har gjort retten gældende indenudløbet af de af Finanstilsynet fastsatte tidsfrister.Er sikkerhedsretten eller panteretten bortfaldet, kanden ikke senere genetableres eller på anden mådepåberåbes.

Til § 72

Den professionelle værdipapirhandel er karakteri-seret ved, at der omsættes for meget store beløb pr.transaktion, og at de samme værdipapirer oftest om-sættes mange gange i løbet af en dag. Det er derfor afafgørende betydning, at et sammenbrud hos én vær-dipapirhandler ikke forplanter sig til andre værdipa-pirhandlere ved at forhindre afviklingen af kæder aftransaktioner. Dette formål sikres bl.a. ved afvik-lingskreditter efter § 71.

Med henblik på at bevare dynamikken i dennehandel er det vigtigt, at den, der har fået sikkerhedeller pant i en post fondsaktiver også får adgang tilat realisere sikkerheden straks, hvis debitor ikkedækker afviklingskreditten ind inden for den tids-frist, der er fastsat for handel med den pågældendetype værdipapirer. Det er derfor nødvendigt, at reali-

76

sationsfristen på 8 dage, som er fastsat i retsplejelo-vens § 538 a fraviges for fondsaktiver, der er stillet tilsikkerhed enten for afviklingskreditter eller margin-krav.

Hensynet til at beskytte debitor mod at blive på-ført unyttige tab ved en hurtig realisation er ikke såtungtvejende, at det skulle forhindre den ønskedehurtigere realisationsadgang. Hertil kommer, at re-alisation sker til børskurser. Hurtig realisation med-fører således ikke et ekstraordinært ringe provenu.

De potentielle debitorer har selv en professionelinteresse i et smidigt afviklingssystem, og den særli-ge realisationsadgang berører kun afviklingskredit-ter stillet for handler, som er foretaget af en begræn-set kreds af professionelle, der handler med andreprofessionelle. Endelig kan man påpege, at debitorvia clearingsystemet får oplysning om den »åbne«position, og at den skal dækkes ind inden for denfrist, som er fastsat af Finanstilsynet.

Det foreslås derfor i stk. 1, at parterne kan aftale,at retsplejelovens § 538 a ikke skal finde anvendelseved realisation af de fondsaktiver, der er pantsatte ihenhold til § 71. Det kan således aftales, at fondsak-tiverne, der er stillet til sikkerhed for kreditter i for-bindelse med afvikling i en clearingcentral af hand-ler med værdipapirer, kan realiseres straks efter ud-løbet af den frist, Finanstilsynet har fastsat i medføraf stk. 4. En sådan aftale om fravigelse af retsplejelo-vens § 538 a kan f.eks. være en del af aftalen omstående at yde afviklingskredit, såfremt der skulleopstå behov derfor eller kan indgås som et led i afta-len om den enkelte transaktion.

I stk. 2 foreslås ud fra samme hensyn, at retspleje-lovens § 538 a ligeledes efter aftale herom ikke skalfinde anvendelse ved realisation af værdipapirer, derer stillet til sikkerhed over for en clearingscentral el-ler en clearingdeltager til opfyldelse af clearingcen-tralens krav om sikkerhedsstillelse (margin) til be-grænsning af risici i forbindelse med afvikling afværdipapirhandler eller garanti for opfyldelsen afoptions- og futureskontrakter eller lignende.

Det er nødvendigt med en særlig bestemmelse omsikkerhedsstillelse, fordi det i denne situation ikke erclearingcentralen eller clearingdeltageren, der yderet lån, for hvilket der stilles sikkerhed, men clearing-deltageren eller køberen/sælgeren af en kontrakt,der stiller en foreskrevet sikkerhed over for en cle-aringcentral eller clearingdeltager i den pågældendeclearingcentral.

Fondsrådet og Finanstilsynet fører tilsyn med, atclearingcentralers regler, forretningsgange, kontrol-og sikkerhedsforanstaltninger er betryggende, her-under reglerne om sikkerhedsstillelse, misligholdel-

777 kapitel 20


Til § 73

Udgangspunktet er, at en clearingcentral skal føl-ge bestemmelserne i aktieselskabsloven og årsregn-skabsloven. Dog skal årsregnskabet og årsberetnin-gen indsendes til Finanstilsynet, der sender et ek-semplar af årsregnskabet og årsberetningen til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 1.

For at give Finanstilsynet mulighed for at udføretilsynet med centralen, og herunder kontrollere atstartkapitalen er intakt, kan der være behov for atfastsætte regler om regnskabsaflæggelse, der supple-rer årsregnskabslovens regler. Denne hjemmel ergivet i stk. 2.

Med stk. 3 er der givet Finanstilsynet mulighed forat bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes påkonsolideret basis.

Af reglerne vil det fremgå, at såfremt en clearing-central etablerer et datterselskab, der driver fonds-børsvirksomhed, skal datterselskabet opfylde kravetom at have en startkapital på 40 mio. kr. På konsoli-deret basis skal koncernen imidlertid dog stadig kunopfylde kravet til moderselskabet, dvs. de 40 mio. kr.som foreskrevet i § 62, stk. 2. Der henvises til be-mærkninger til forslagets § 19.

Det tilsikres herved, at det samlede kapitalkrav eruforandret, hvadenten den samlede virksomhed fo-regår i ét selskab eller i en koncern.

Til kapitel 21

Nettingbestemmelser

Formålet med forslaget er at styrke den danske fi-nansielle infrastruktur ved at mindske risikoen for,at problemer i enkelte institutioner spreder sig gen-nem betalingssystemer og clearingcentraler m.v. tilhele det finansielle system med den konsekvens, atdet finansielle system helt eller delvist bryder sam-men. En række af de største danske betalingssyste-mer og clearingcentraler benytter sig af at modregne(nette) transaktioner mellem to eller flere parter. Detgælder i dag for clearingen i Værdipapircentralen ogGarantifonden for Danske Optioner og Futures samtsumclearingen i Danmarks Nationalbank, hvor de-tailbetalinger afregnes pengeinstitutterne imellem.Mere end 1 mio. transaktioner og tilsammen tocifre-de milliardbeløb afvikles dagligt i disse systemer.Antallet af transaktioner og de beløbsmæssige stør-relser i disse systemer er imidlertid i fortsat vækst.

Internationalt gøres der i stigende grad brug afnetting på de finansielle markeder. Sideløbende er

77

der i mange lande etableret specifikke lovregler fornetting, f.eks. i USA, UK, Tyskland, Frankrig, Belgi-en og Holland. I Danmark befinder netting sig juri-disk set i dag i en »grå zone«, når en af deltagerneerklæres konkurs. En afklaret retstilstand er nødven-dig for den danske finansielle infrastrukturs konkur-renceevne. Ellers er der risiko for, at f.eks. handel ogefterfølgende afvikling af værdipapirer og afledte fi-nansielle instrumenter går uden om det danske fi-nansielle marked. En lovregulering vil tillige sikre, atDanmark lever op til den internationale norm pådette område udtrykt i de såkaldte »minimumsstan-darder for nettingsystemer« (Lamfalussystandar-der), om at »nettingsystemer skal have et velfunderetjuridisk grundlag i alle relevante retsområder«.

Lovforslagets § 74 omhandler netting i betalings-systemer og clearingcentraler, mens den mellem toparter aftalte bilaterale netting reguleres i § 75.

De foreslåede bestemmelser kan indebære en fra-vigelse af konkurslovens overordnede princip om li-ge behandling af konkursboets kreditorer. Dettehensyn bør imidlertid ikke i sig selv hindre anerken-delse af nettingaftaler, idet andre og vægtige hensyngør sig gældende. Det kan således anføres, at derknytter sig en overordnet samfundsmæssig interessetil, at den netting, der finder sted mellem deltagernepå det finansielle marked, fungerer effektivt og kangennemføres, selv om en af deltagerne måtte bliveerklæret konkurs, eller såfremt der åbnes tvangsak-kord, eller der anmeldes betalingsstandsning.

Ved anvendelse af betegnelsen »boet« i forslagets§§ 74 og 75 omfattes også betalingsstandsningsperio-den, uagtet der ikke i forbindelse med beskikkelse aftilsyn etableres et egentligt »bo«.

Til § 74

Bestemmelsen regulerer den netting, der findersted i clearingcentraler og betalingssystemer. Desidstnævnte systemer skal afvikle over konti i Dan-marks Nationalbank. Bestemmelsen finder såledesanvendelse for et begrænset område inden for denfinansielle sektor. Med de nuværende systemer vildet f.eks. være den netting, der foregår ved clearingog afvikling af henholdsvis værdipapirer og afledtefinansielle instrumenter, jf. lovforslagets § 60, stk. 1og 2, og bemærkninger hertil, samt den netting, derfinder sted i forbindelse med clearing af checks, dan-korttransaktioner m.v., den såkaldte sumclearing,der foregår i Danmarks Nationalbank.

For så vidt angår netting i en clearingcentral inde-holder bestemmelserne i stk. 1 ikke et krav om, atparterne tillige skal være clearingdeltagere. Hermedsikres, at netting finder anvendelse på direkte

clearingdeltagere og andre, der optræder i eget navni nettingen, jf. § 66, stk. 1 analogt.

Af stk. 1 fremgår endvidere, at der skal være taleom modregning (netting) af fordringer. Netting om-fatter både clearingen, dvs. opgørelsen af forpligtel-ser og rettigheder, og afviklingen, dvs. opfyldelsen afnettoforpligtelserne.

Det fremgår endvidere, at netting kan finde sted,uanset at der ikke er gensidighed, dvs. at fordringer-ne ikke består mellem de samme parter, og uansetfordringernes beskaffenhed, dvs. at f.eks. værdipapi-rer og betaling samt fordringer i forskellig valuta kanmodregnes.

Med bestemmelsen er det sikret, at uanset en afparterne erklæres konkurs eller kommer under beta-lingsstandsning eller tvangsakkord kan slutafregningeller tilbageførsel finde sted for de før konkursen,betalingsstandsningen eller tvangsakkorden anmeld-te, men endnu ikke opfyldte fordringer, med rets-virkning for boet og kreditorerne. Som skæringstids-punkter anses henholdsvis anmeldelse af betalings-standsning, konkursdekretets afsigelse eller åbningaf tvangsakkord, jf. konkursloven.

Det afhænger af det enkelte system og aftalen her-for, hvilke regler der skal gælde for netting i tilfældeaf betalingsstandsning, tvangsakkord eller konkurs.Det må dog være en forudsætning, at det enkelte sy-stems procedure fastsættes entydigt i en nettingafta-le. Der kan ikke være tale om diskretionære beføjel-ser for den enkelte clearingcentral eller det enkeltebetalingssystem eller for den enkelte part. Det fore-slås derfor, at Finanstilsynet skal påse, om nettingaf-talen indeholder objektive kriterier for, under hvilkeomstændigheder netting kan opfyldes i overensstem-melse med aftalen henholdsvis tilbageføres (oprul-les) i tilfælde af en parts betalingsstandsning, tvangs-akkord eller konkurs. Det forudsættes, at der er taleom standardaftaler, som den enkelte clearingcen-tral/betalingssystem udarbejder og som tiltrædes afparterne. Finanstilsynet vil derfor alene få indsendten eller ganske få aftaler fra clearingcentraler/beta-lingssystemer samt eventuelle ændringer heri.

En objektiv betingelse for gennemførelse af nettin-gen kunne eksempelvis være, at den restfordring, dersom følge af clearingen og afviklingen opstår på denkonkursramte part, er mindre end X kr.

Da Finanstilsynet alene skal påse, om aftalen in-deholder bestemmelser for nettings anvendelse veden parts betalingsstandsning, tvangsakkord ellerkonkurs, vil eventuelle tvister mellem den enkeltepart og clearingcentralen/betalingssystemet faldeuden for lovens anvendelsesområde.

Er betingelserne for anvendelse af § 74 opfyldt,betyder dette, at nettingen i en clearingcentral eller

78

et betalingssystem kan gennemføres, som hvis kon-kurs, betalingsstandsning eller tvangsakkord ikkevar indtrådt. Nettingen omfatter de fordringer, derforud for konkursen, betalingsstandsningen ellertvangsakkorden er anmeldt til systemet til gennem-førelse inden for den for systemet sædvanlige afvik-lingsperiode. Der kan være aftalt »Netting by close-out«, hvorved forstås, at endnu ikke endelige cleare-de og afviklede fordringer vil skulle cleares og afvik-les i tilfælde af betalingsstandsning, konkurs ellertvangsakkord.

En tilbageførsel indebærer, at den betalings-standsnings-, tvangsakkords- eller konkursramtepart ikke omfattes af nettingen, således at de an-meldte fordringer ikke opfyldes.

Ved konkursdekretets afsigelse mister skyldnerenretten til at råde over sin formue. Efter konkursde-kretets afsigelse tager boet stilling til, hvilke af skyld-nerens gensidigt bebyrdende aftaler det ønsker atindtræde i, jf. konkurslovens § 55, stk. 1. Der er i dagtvivl om, hvorvidt denne ret for boet kan anvendes irelation til endnu ikke opfyldte fordringer, således atboet kan vælge kun at indtræde i de for boet fordel-agtige aftaler og lade de tabsgivende uopfyldte. Medlovforslaget fjernes denne tvivl, således at boet ikkelængere kan vælge kun at indtræde i de fordelagligeaftaler (»cherry picking«).

En anerkendelse af nettings juridiske holdbarhedsom foreslået, indebærer en fravigelse af konkurslo-vens princip om lige behandling af fordringshavere iforbindelse med betalingsstandsning, tvangsakkordeller konkurs, idet den modregning, der sker vedslutafregning, kan bevirke, at fordringer, der ellersville være simple dividendetagende krav i konkurs,opfyldes. Dette kan f.eks. ske i forbindelse medsumclearing i Danmarks Nationalbank, ved at over-førsler fra andre pengeinstitutter til et konkursramtpengeinstitut ikke udbetales til konkursboet, menanvendes til hel eller delvis dækning af det konkurs-ramte pengeinstituts forpligtelser overfor andre del-tagere i systemet. Ved slutafregning menes både i §§74 og 75 den nettoopgørelse, der skal foretages påskæringstidspunktet.

Det er en betingelse for godkendelsen af en aftalemed en udenlandsk clearingcentral eller lignendeudenlandsk institution, f.eks. den private ECU-cle-aring (The Private ECU-Clearing and Settlement Sy-stem), at aftalens indhold svarer til de i stk. 1 opreg-nede betingelser, således at det enkelte systems pro-cedure er fastsat entydigt.

Hermed imødegås de problemer danske kreditin-stitutter kan få i forbindelse med tilslutning til uden-landske centraler, da det ofte vil være et krav fra dis-

se centraler, at netting kan finde sted uanset beta-lingsstandsning, konkurs eller tvangsakkord.

I medfør af stk. 3 udfærdiger Finanstilsynet en li-ste over hvilke systemer, bestemmelserne i stk. 1 fin-der anvendelse for.

I opregningen skal medtages både danske ogudenlandske systemer, såfremt Finanstilsynet harudnyttet sin hjemmel efter stk. 2.

Til § 75

Lovforslagets § 75 omhandler udelukkende dennetting, der er aftalt bilateralt mellem to parter.

I dag indgås nettingaftaler i tillid til, at aftalernehar og får retsvirkning i overensstemmelse med de-res indhold. Spørgsmålet om holdbarheden af afta-ler om sammenkobling af den anførte art, ses ikke athave været forelagt domstolene. Også i forhold tilkontrahenter i andre lande er der behov for en afkla-ring af dansk retstilstand. I modsætning til § 74 fin-der bestemmelsen også anvendelse ved dødsfald.Dette skyldes, at dele af konkursloven finder anven-delse på et dødsbos behandling efter skiftelovens ka-pitel 3.

Den foreslåede formulering af bestemmelsen med-fører, at der mellem parterne kan aftales enten mod-regning ved aftalt afvikling, eller modregning ved enparts misligholdelse af de forpligtelser, der opstårved samhandlen, eller en kombination af disse ele-menter. Såfremt det tillige fremgår af aftalen, vil be-talingsstandsning, tvangsakkord eller konkurs ikkevære til hinder for nettingens (slutafregningens) gen-nemførelse.

Forslaget præciserer således, at såkaldte bilateralenettingaftaler får retsvirkning også i tilfælde af beta-lingsstandsning, tvangsakkord eller konkurs. Net-tingaftaler får således også retsvirkning i tilfælde afkonkurs i relation til boets mulige indtrædelsesret ien skyldners gensidigt bebyrdende aftaler, jf. kon-kurslovens § 55, stk. 1. Såfremt parterne har indgåeten aftale om, at der skal ske netting i forbindelsemed handel med værdipapirer og valuta, uansetkonkurs, afskæres boet fra at vælge kun at indtræde ide gevinstgivende aftaler. En aftale som den anførteer derfor bindende også for konkursboet og kredito-rerne. Kurator er således afskåret fra at indtræde iaftalen og må respektere, at slutafregning skal findested.

Såfremt det er aftalt, at netting skal finde sted, vilslutafregning bevirke, at fordringshaveres eventuelleforpligtelser i henhold til aftalen til at erlægge beta-ling til konkursboet alene vil bestå i en nettoforplig-telse således, at der sker fradrag i fordringshaversbetalingsforpligtelser for skyldnerens modsatrettede

79

betalingsforpligtelser i henhold til aftalen, uanset omkonkurslovens modregningsbetingelser i øvrigt eropfyldt, herunder fordringernes beskaffenhed. Hvisen sådan aftale ikke er indgået, finder konkurslovensalmindelige regler anvendelse.

Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet en ind-skrænkning i den kreds, der kan indgå aftaler ombilateral netting. Den finder således anvendelse påalle fysiske og juridiske personer.

Omfattet af bestemmelsen vil være aftaler om han-del med værdipapirer, herunder genkøbsforretnin-ger med værdipapirer, børsnoterede pengemarkeds-instrumenter og ikke-børsnoterede pengemarkeds-instrumenter, samt handel med valuta, herundervalutaterminsforretninger. Ved genkøbsforretningerforstås spothandel kombineret med terminsforret-ninger. Bestemmelsen får således navnlig betydningfor ikke-kontantbaserede handler såsom terminsfor-retninger, futures, optioner, herunder swaps, FRA'sog andre valuta- og pengemarkedsinstrumenter.

Europa-Kommissionen har i november 1993, påbaggrund af regler indført i BIS-regi ved Baselafta-len, fremsat et direktivforslag om anerkendelse afnettingaftaler ved beregning af solvenskravene forkreditinstitutter (pengeinstitutter m.v.) på basis afnettokravet for finansielle instrumenter. I direktiv-forslaget understreges det, at hovedkravet for til-synsmæssige anerkendelse af netting er, at det juridi-ske grundlag i relation til modpartens konkurs er af-klaret i alle relevante retsområder.

Denne afklaring er med den foreslåede bestem-melse gennemført.

Til kapitel 22

Udstedelse og registrering af dematerialiseredeværdipapirer

Til § 76

En forudsætning for at opretholde det danskeværdipapirmarkeds konkurrenceevne er, at marke-dets institutioner får det fornødne råderum til at til-passe sig markedets skiftende vilkår. I lighed medKøbenhavns Fondsbørs er det således hensigten, atVærdipapircentralens bestyrelse skal kunne beslutte,at centralen omdannes til et aktieselskab, jf. forsla-gets kapitel 33 om omdannelse af markedets centraleinstitutioner. Værdipapircentralen kan herefter driveregistreringsvirksomhed som en kommerciel virk-somhed. Omdannelsen indebærer, at Værdipapir-centralen har mulighed for at fusionere med enfondsbørs eller clearingcentral. En sådan fusion kanskabe uligevægt i markedet, idet eventuelle konkur-rerende fondsbørser eller clearingcentraler vil være

nødt til at oprette forbindelser med deres konkur-rent. Værdipapircentralens monopol foreslås derforophævet, således at der bliver adgang til at konkur-rere på værdipapircentralområdet. Enhver værdipa-pircentral i Danmark skal operere i henhold til reg-lerne i kapitlerne 22-28 og vil bl.a. være omfattet afkravet om den decentrale struktur med kontoføren-de institutter. Opstår der flere centraler, vil de for-mentlig skulle dække hver sit segment af værdipapi-rer.

De formueretlige regler i den gældende lov om enværdipapircentral, herunder om retsvirkningerneved registrering i §§ 8-16, er videreført uændret i for-slaget, jf. dog bemærkningerne til § 89, stk. 3, derændrer tidspunktet for indtrædelsen af retsvirknin-gerne ved registrering. I det omfang der er foretagetændringer af bestemmelser, der er videreført i forsla-get, er der som udgangspunkt udelukkende tale omsproglige ændringer. Der er således ikke sket forrin-gelse af kontohavernes stilling ved indarbejdelse afreglerne om registrering i lov om værdipapirhandel.

I stk. 1 er det fastslået, at værdipapirer kan udste-des og omsættes i ikke-fysisk form (dematerialise-ret). Værdipapirer anses først som fondsaktiver ogdermed omfattet af reglerne i kapitlerne 22-28, nårder er tale om omsættelige dematerialiserede værdi-papirer, der er registeret i en værdipapircentral.

Dematerialiserede værdipapirer kan således ud-stedes og omsættes uden at være omfattet af dennelovs bestemmelser om registrering. Som eksemplerpå dematerialiserede omsættelige værdipapirer, somefter forslaget fortsat vil kunne udstedes og omsæt-tes, uden der stilles krav om registring, kan nævnesDanmarks Nationalbanks indskudsbeviser og bank-certifikatprogrammet.

I stk. 2 defineres fondsaktiver som dematerialise-rede værdipapirer, der er omsættelige. Ved omsætte-lige værdipapirer forstås, at der er tale om værdipa-pirer, der kan overdrages, uden at der ændres vedretsforholdet mellem udstederen af værdipapiret ogerhververen. Det udelukker, at værdipapirer, somhidtil er udstedt af Garantifonden for Danske Optio-ner og Futures, omfattes af definitionen i stk. 2. Detudelukker dog ikke, at andre værdipapirer, udstedtaf Garantifonden kan registreres efter bestemmelseni stk. 4 i en værdipapircentral som fondsaktiver medretsvirkning efter §§ 89-98. De af Garantifonden hid-til udstedte værdipapirer er at betragte som finansi-elle kontrakter indgået mellem en udsteder eller enerhverver og Garantifonden. Det betyder, at en over-dragelse heraf i princippet er en indgåelse af en nykontrakt mellem parterne.

Det enkelte værdipapir (fondsaktiv) vil som ho-

80

vedregel opstå gennem en værdipapircentral via enaftale med udstederen.

Hensynet til det danske kapitalmarkeds konkur-renceevne har betydet, at det ikke længere som efter§ 1 i værdipapircentralloven er hensigtsmæssigt atopretholde et generelt krav om registrering i Værdi-papircentralen ved værdipapirers optagelse til note-ring på en fondsbørs. De seneste års internationali-sering af kapitalmarkederne har betydet, at det lige-ledes ikke er hensigtsmæssigt at opretholde sondrin-gen mellem udenlandske og danske værdipapirer.

Derfor ophæves det hidtidige krav om, at danskeaktier og obligationer m.v., der optages til noteringpå en dansk fondsbørs, skal udstedes igennem enværdipapircentral. Forslaget har til formål at skabefleksibilitet med hensyn til at indrette sig på fremti-dige forhold, og gør det muligt at handle værdipapi-rer, som er udstedt af danske udstedere på en danskfondsbørs, uanset at de måtte være udstedt i enudenlandsk registreringscentral eller opstået på an-den måde.

I stk. 3 defineres registrering som udstedelse affondsaktiver og indskrivning i et centralt register i enværdipapircentral af rettigheder over disse. Vedoverdragelse af fondsaktiver indskrives disse på er-hververens konto i det centrale register i en værdipa-pircentral, og slettes på overdragerens konto. Be-grænsede rettigheder som pant, udlæg m.v. indskri-ves på den konto, hvor de pågældende fondsaktiverer registeret.

Efter stk. 4 kan bestyrelsen beslutte, at andre lig-nende værdipapirer kan registreres som fondsakti-ver. Det er dog en forudsætning for registrering af etværdipapir, at dette er teknisk foreneligt med enværdipapircentrals systemer.

I stk. 5 foreslås, at Finanstilsynet i tvivlstilfældekan bestemme, om der foreligger registreringsvirk-somhed. Registrering, f.eks. efter lovens § 6, stk. 3,kan få et omfang, så det må betragtes som registre-ringsvirksomhed i lovens forstand.

Dette kan være tilfældet, hvis registreringsvirk-somhed får et så stort omfang og retter sig mod en såvæsentlig del af markedet, at det må anses som pro-blematisk, at denne virksomhed ikke er omfattet afreglerne om registrering. Det kan være tilfældet, så-fremt denne virksomhed omfatter et bredt udsnit afomsættelige værdipapirer eller få værdipapirserier,der omsættes i en bredere kreds af markedsdeltage-re, herunder i forbindelse med børsnotering heraf.Udgangspunktet for denne afvejning er hensynet tilbeskyttelse af investorernes rettigheder.

Til kapitel 23

Værdipapircentralers tilladelse og organisation

Til § 77

Det foreslås i stk. 1, at registreringsvirksomhedalene må drives af værdipapircentraler, der har op-nået Finanstilsynets tilladelse hertil. Efter denne de-finition vil alene Værdipapircentralen være at be-tragte som en værdipapircentral efter forslaget. Be-tegnelsen »værdipapircentral« er valgt, fordi dettebegreb i markedets bevidsthed er indarbejdet som envirksomhed, der forestår udstedelse og registreringaf rettigheder over værdipapirer (fondsaktiver).

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 svarer til § 8 forfondsbørser, § 40 for autoriserede markedspladserog § 62 for clearingcentraler. Det betyder, at værdi-papircentraler er underlagt et virksomhedstilsyn ilighed med de øvrige institutioner på det finansiellemarked.

I stk. 3 og indirekte også i stk. 4 fastlægges de be-tingelser, der skal være opfyldt for, at der kan opnåstilladelse til at drive virksomhed. Da Værdipapircen-tralen efter lov om en værdipapircentral blev opret-tet som en selvejende institution, kan det tillades, atcentralen efter § 129, stk. 3, i en overgangsperiodeikke skal opfylde kravet om at være et aktieselskab.

Stk. 3, nr. 2, adskiller sig fra de tilsvarende be-stemmelser for fondsbørser, clearingcentraler og au-toriserede markedspladser ved, at værdipapircentra-ler tillige skal have et kapitalberedskab efter § 105.

Før en tilladelse gives skal Finanstilsynet endvide-re påse, at ansøgeren kan varetage de særlige sam-fundsmæssige hensyn, som er knyttet til registre-ringsvirksomhed, på betryggende vis.

Finanstilsynets tilladelse til en central skal såledesbl.a. baseres på, at der i vedtægterne er fastsat objek-tive, ikke diskriminerende krav til at indgå tilslut-ningsaftaler.

Til § 78

I medfør af stk. 1 kan Finanstilsynet nægte tilla-delse til at drive virksomhed, hvis det skønnes, at etmedlem afledeisen ikke besidder den fornødne erfa-ring og hæderlighed.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet senest 6 må-neder efter modtagelsen af en ansøgning skal træffeafgørelse om tilladelse.

Til § 79

I stk. 1 bestemmes, at enhver fysisk eller juridiskperson, der erhverver mindst 10 pct., af værdipapir-centralens kapital eller stemmerettigheder eller får

81

mulighed for at udøve en betydelig indflydelse påforvaltningen af værdipapircentralen, skal give Fi-nanstilsynet underretning herom.

Bestemmelsen svarer i store træk til bank- og spa-rekasselovens § 7b, og kravet om oplysning af ejer-forholdene stilles til ejere af centralen under henvis-ning til den »offentlige« funktion, som en værdipa-pircentral udøver i forbindelse med udstedelse og re-gistrering af ejerrettigheder over fondsaktiver.

I stk. 3 gives Finanstilsynet mulighed for at ophæ-ve stemmeretten for en kvalificeret kapitalandel, hvisejer modvirker en forsvarlig drift af en værdipapir-central, eller påbyde en værdipapircentral at følgebestemte retningslinier. Såfremt Finanstilsynet harophævet stemmeretten, ses der på selskabets gene-ralforsamling bort fra denne kapitalandel ved opgø-relsen af den stemmeberettigede kapital.

Til kapitel 24

Værdipapircentralers virksomhed

Til § 80

Det er i § 80 fastslået, at en værdipapircentrals be-styrelse har ansvaret for, at registrering foregår på enhensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhvileren værdipapircentral at fastsatte regler om registre-ring, som sikrer alle berørte en ligelig behandling.Reglerne skal godkendes af Finanstilsynet.

I stk. 2 er det præciseret, at aktieselskabslovens§ 56, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Med for-slaget sikres, at bestemmelsen om mindstekrav tilforretningsordenens indhold i børsnoterede selska-ber også gælder for værdipapircentraler.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til forslagets § 17,stk. 3.

§ 80, stk. 4 og 5, er en videreførelse af § 32 i lov omen værdipapircentral.

Det er fundet hensigtsmæssigt at overføre de tavs-hedspligtsbestemmelser, der gælder for fondsbørser,autoriserede markedspladser og clearingcentraler tilværdipapircentraler. Der henvises til bemærkninger-ne til § 18, stk. 1.

Til § 81

Det foreslås i stk. 1, at værdipapircentraler kandrive accessorisk virksomhed. Der tænkes her bl.a.på udvikling og drift af edb-systemer. Anden acces-sorisk virksomhed kan være aktiviteter, der er et na-turligt led i funktionen som værdipapircentral, somf.eks. clearingvirksomhed. Finanstilsynet tillæggeshjemmel til at træffe beslutning om, at den accessori-ske virksomhed skal drives i et andet selskab. Beslut-ning herom afhænger af den risiko, der er forbundet

med de planlagte aktiviteter, samt hvor forskellig fracentralens kerneområde de planlagte aktiviteter vur-deres at være.

I stk. 2 er det fastsat, at en værdipapircentral, derdriver clearingog afviklingsvirksomhed, skal opfyl-de visse regler efter kapitlerne om clearing og afvik-ling. De regler, der finder anvendelse, er bestemmel-serne om tavshedspligt, tilslutning til en clearingcen-tral, måden clearingvirksomheden skal foregå på,spekulationsforbud for direktører og andre ansatte,mulighed for at føre kontantkonti, foranstalte långiv-ning og låntagning samt accessorisk virksomhed,indberetning til Finanstilsynet af overtrædelser af re-gelsættet og bestemmelsen om automatisk lovmæs-sig panteret. Derimod er der ikke krav om yderligereindbetaling af aktiekapital.

I stk. 3 er det fastsat, at en værdipapircentral, derdriver børsvirksomhed, skal opfylde visse regler i ka-pitlerne om fondsbørser. De regler, som finder an-vendelse, er bestemmelserne om adgang til fonds-børsen og fondsbørsens virksomhed, pligt til at med-dele Finanstilsynet lovovertrædelser, tavshedspligt,reglerne om optagelse af værdipapirer til notering,oplysningsforpligtelser, indberetning, misbrug af op-lysninger og overtagelsestilbud. Derimod er der ikkekrav om yderligere indbetaling af aktiekapital.

I stk. 4 er der fastsat regler om de betingelser, derfinder anvendelse, såfremt en værdipapircentral tilli-ge driver virksomhed som autoriseret markedsplads.

Bestemmelserne i stk. 2-4 finder kun anvendelse,hvis værdipapircentralen driver de nævnte virksom-heder i samme juridiske enhed. Stiftes et nyt selskab(datterselskab) til driften af sådan virksomhed, fin-der alle bestemmelserne i kapitlerne for henholdsvisclearing-, børs- og autoriseret markedspladsvirk-somhed anvendelse for dette selskab.

I stk. 5 er det foreslået, at væsentlige aftaler medandre virksomheder, dvs. aftaler af vidtrækkende be-tydning for registreringsvirksomheden, og som vilkunne udsætte systemerne for risici, forudsætter Fi-nanstilsynets godkendelse. Her tænkes f.eks. på afta-ler med udenlandske værdipapir- og clearingcentra-ler eller udenlandske depotbanker.

I stk. 6 foreslås, at Finanstilsynet skal godkendefusion mellem en værdipapircentral og et andet sel-skab. Der vil f.eks. kunne være tale om, at centralenfusionerer med en fondsbørs eller en clearingcentral.Aktieselskabslovens regler om fusion finder anven-delse på sådanne fusioner.

Til § 82

Bestemmelsen svarer bl.a. til § 16 for fondsbørserog § 69 for clearingcentraler. Bestemmelsen skal sik-

82

re, at Finanstilsynet bliver bekendt med eventuelleovertrædelser af de gældende bestemmelser.

Til § 83

Bestemmelsen svarer til § 70, stk. 1, for clearing-centraler og definerer den ansvarlige kapital i enværdipapircentral. Begrebet ansvarlig kapital erkendt fra bank- og sparekasseloven. Ansvarlig kapi-tal er dog har defineret mere snævert end i bank- ogsparekasseloven.

Til § 84

Udgangspunktet er, at en værdipapircentral skalfølge bestemmelserne i aktieselskabsloven og års-regnskabsloven. Dog skal årsregnskabet og årsberet-ningen indsendes til Finanstilsynet for at give tilsy-net mulighed for at udføre tilsyn med centralen, her-under at kontrollere, at kapitalen er intakt. Finanstil-synet sender et eksemplar af årsregnskabet og årsbe-retningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Efter stk. 2 kan Finanstilsynet fastsætte regler omsystemrevision i en værdipapircentral.

Til kapitel 25

Tilslutning til en værdipapircentral

Til § 85

Det foreslås, at en værdipapircentral selv får ret tilat føre konti og foretage registreringer. I denne funk-tion, er centralen i forhold til Finanstilsynet under-lagt de samme pligter som øvrige kontoførende insti-tutter, herunder om afgivelse af oplysninger til brugfor tilsynet efter denne lov.

Forslaget skyldes bl.a. hensynet til sikkerheden iafviklingen, der gør det ønskeligt, at en værdipapir-central kan føre en form for »mellemkonto« medhenblik på at få skabt et bedre grundlag for at udvidesamtidighedsprincippet i udvekslingen af ydelser tilen større kreds.

Formålet med forslaget er endvidere, at en værdi-papircentral skal kunne fungere som kontoførendeinstitut for storkunder, jf. bestemmelsen i § 85, stk. 2.

Af den gældende lov om en værdipapircentralfremgår det, at kontoførende institutter »foretagerregistreringer« i Værdipapircentralen. I dette og ef-terfølgende kapitler er denne beskrivelse af kontofø-rende institutters funktion ændret til »indrapporte-ring til registrering«. Den ændrede formulering er enpræcisering, men ikke en ændring af de kontoføren-de institutters funktion og forpligtelser i forbindelsemed modtagelse og behandling af anmeldelser til re-gistrering, herunder prøvelse og indrapportering.

Der er ikke foretaget ændringer i adgangen til atindgå tilslutningsaftaler med en værdipapircentralsom kontoførende institutter m.v. Formuleringen in-debærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter ogbørsmæglerselskaber, der har en koncession fra etEU-, EØS-land eller tredjeland, der giver dem ret tilat udøve virksomhed i Danmark, kan blive kontofø-rende institutter en værdipapircentral. For børs-mæglerselskaber er det dog en betingelse, at de haren tilladelse efter § 5, stk. 2, i lovforslaget om fonds-mæglerselskaber til at føre depoter. Det unionsretli-ge princip om gensidig anerkendelse af kreditinsti-tutter m.v., som har hjemsted i EU- og EØS-landene,fremgår af de virksomhedslove, som regulerer de på-gældende virksomhedstyper, jf. således bank- ogsparekasselovens § 6a, forslag til lov om fondsmæg-lerselskaber § 6, realkreditlovens § 12 og lov om vissekreditinstitutter § 2, stk. 4.

Efter § 85, stk. 1, nr. 8, kan virksomheder, der fore-tager clearing og afvikling af transaktioner med vær-dipapirer, herunder Garantifonden for Danske Op-tioner og Futures, tilsluttes en værdipapircentralsom kontoførende institut.

Der er antagelig en gruppe af udenlandske ogdanske virksomheder, der ikke vil finde tilslutning tilen værdipapircentral, som kontoførende institut, at-traktiv. Med denne tilslutningsform undergives deen række pligter efter lovens kapitler 22-28 og reglerudstedt i medfør heraf, herunder administration afindividuelle konti med modtagelse af anmeldelser,prøvelse af anmeldelser og disses korrekte indrap-portering til en værdipapircentral.

For at imødekomme sådanne virksomheders be-hov og af hensyn til værdipapircentralers konkur-renceevne er det fundet nødvendigt, at det gøres mu-ligt at blive tilsluttet en værdipapircentral med ret-tigheder og pligter, der er begrænsede i forhold til dekontoførende institutters rettigheder og pligter.

I henhold til den gældende værdipapircentrallovs§ 19, stk. 2, har en række institutionelle investorersamt Garantifonden for Danske Optioner og Futuresret til at opnå status i systemet som storkunde. Statussom storkunde giver mulighed for at indhente oplys-ninger i en værdipapircentral om egne beholdningersamt gennem denne til de kontoførende institutter atoverføre meddelelser om salg. Den gældende stor-kundeordning omfatter imidlertid kun en meget be-grænset kreds.

For at imødekomme bl.a. danske og udenlandskeinstitutionelle investorers behov foreslås en udvidetstorkunderegel i stk. 2. Bestemmelsen giver mulig-hed for en begrænset tilslutning til en værdipapir-central som storkunde med henblik på at indhenteoplysninger direkte i en værdipapircentral om egne

83

konti, at overføre meddelelser om salg gennem enværdipapircentral til de kontoførende institutter,samt at foretage anmeldelse om registrering på egnekonti direkte til en værdipapircentral. Aftaler om til-slutning kan udformes med en eller flere af de treangivne faciliteter.

Storkunder får mulighed for at benytte en værdi-papircentral som kontoførende institut for så vidtangår egne konti.

Ændringen berører ikke de nuværende storkun-ders adgang til at indhente oplysninger direkte i enværdipapircentral om egne beholdninger samt over-føre meddelelser om salg gennem en værdipapircen-tral til de kontoførende institutter. Det forudsættes ilyset af ophævelsen af registreringsmonopolet, at denuværende storkunder uden problemer vil kunneopnå status som storkunder med den udvidede ret,jf. forslaget til § 85, stk. 2, til at foretage anmeldelsetil registrering på egne konti direkte i en værdipapir-central, der skal fungere som kontoførende institut.Andre, f.eks. nye arbejdsmarkedspensionsselskaber,som ikke i dag har storkunde status, forudsættes og-så at kunne indgå en tilslutningsaftale som storkun-der.

Aftaler om tilslutning forudsættes i lighed med af-talerne om tilslutning som kontoførende institut ind-gået i en standardkontrakt.

Til § 86

Udlandscentraler er i nogle lande organiseret somkreditinstitutter, der specialiserer sig i depotvirk-somhed. Efter formuleringen i den nuværende vær-dipapircentrallovs § 6a ville der ikke være hjemmeltil, at sådanne kunne indgå aftale med Værdipapir-centralen om tilslutning, uagtet at de funktioneltopererer som depotcentraler.

Med den foreslåede bestemmelse har en værdipa-pircentral også mulighed for at indgå tilslutningsaf-tale med depotbanker for bl.a. på denne måde at op-nå indirekte forbindelse med udlandscentraler, hvorudenlandsk lovgivning eller andre forhold ikke givermulighed for, at en værdipapircentral kan indgå af-tale om en direkte forbindelse med disse udlands-centraler.

Udlandscentraler efter stk. 2 omfatter ligeledesudenlandske værdipapircentraler og depotsteder.

Til §§ 87 og 88

Bestemmelserne er en videreførelse af §§ 6 b og 7 ilov om en værdipapircentral.

Den særlige definition af en fondshandler i § 6 b,stk. 2, er udgået, da der i lovteksten ikke længere er

behov for dette begreb til fastlæggelse af retsvirk-ningstidspunktet for handler.

Ligesom for kontoførende institutter er det i § 87,stk. 2, foreslået, at storkunder skal indgå en tilslut-ningsaftale med en værdipapircentral for at kunneudføre de funktioner, der er tillagt dem i § 85, stk. 2.

Til kapitel 26

Retsvirkninger af registrering m.v.

Til § 89

Stk. 1 og 2 er en videreførelse af de hidtil gælden-de bestemmelser i værdipapircentrallovens § 8, stk. 1og 2. Efter den hidtil gældende § 8, stk. 3, er hoved-reglen, at retsvirkningstidspunktet for registreringeri Værdipapircentralen er tidspunktet for anmeldel-sen til det kontoførende institut. Som en undtagelsegælder, at retsvirkningerne for handler, dvs. transak-tioner, hvori en fondshandler er part og for transak-tioner indrapporteret af en udlandscentral, først ind-træder på tidspunktet for den endelige prøvelse iVærdipapircentralen. Størstedelen af de indrappor-terede transaktioner er allerede i dag omfattet afundtagelsen.

Clearingcentraler vil i medfør af lovforslagets § 85,stk. 1, nr. 8, have adgang til at blive kontoførendeinstitutter, der registrerer på vegne af en værdipapir-central og med retsvirkning efter lovens §§ 89-98.

En clearingcentral vil i forbindelse med sin clea-ringvirksomhed have et stort behov for i en værdipa-pircentral at kunne indrapportere handler eller over-dragelser af fondsaktiver, i hvilken clearingcentralenikke selv er part.

Et tilsvarende behov kan opstå for andre kontofø-rende institutter, der forestår udførelse af clearing ogafvikling for tredjemand.

Med formuleringen af § 8, stk. 3, og § 6 b, stk. 2, iden nugældende værdipapircentrallov vil en sådantransaktion få retsvirkning fra tidspunktet for anmel-delse til clearingcentralen, jf. § 8, stk. 3, 1. pkt., hvil-ket ikke er hensigten, idet denne form for transaktio-ner ikke adskiller sig fra de transaktioner, der i dagomfattes af § 8, stk. 3, 2. pkt.

Transaktioner indrapporteret af en clearingcentralvil således også skulle være omfattet af undtagelsen iden nugældende § 8, stk. 3, 2. pkt. Undtagelsen vil iså tilfælde være gældende for det altdominerendeflertal af indrapporterede transaktioner både regnet iantal og i økonomisk størrelse.

»Prøvelsen« er et værdipapircentralretligt begrebog betyder, at det undersøges i værdipapircentralen,om anmelderen er berettiget til at anmelde rettighe-der over denne konto, om de angivne fondsaktiver er

84

til stede på kontoen og om, der er registreret rettig-heder, der er i konflikt med det anmeldte osv. Dersker herved ingen materiel prøvelse af det anmeldte.

I konsekvens heraf foreslås, at en registreringsretsvirkning indtræder på tidspunktet for den endeli-ge prøvelse i en værdipapircentral.

Herved lettes forståelsen af sammenhængen i reg-lerne, uden at der sker nogen ændring i retsvirk-ningstidspunktet for det altdominerende flertal aftransaktioner.

Med henblik på at sikre, at retsvirkningen af enanmeldelse indtræder på det rigtige tidspunkt, på-lægges der i stk. 4 det kontoførende institut en pligttil uden ophold at indrapportere modtagne anmel-delser til registrering i en værdipapircentral. Det be-tyder, at anmelder ved ekspeditionens afslutning kanfå en kvittering med angivelse af tidspunkt for denskete indrapportering, såfremt han ønsker det. An-meldelsen indføres i et register i en værdipapircen-tral svarende til tinglysningskontorets »dagbog«.Ved indrapporteringen angives det, om anmeldelsenskal prøves umiddelbart eller på et nærmere angivetsenere tidspunkt. Det første vil typisk være tilfældetfor kontohavers ensidige anmeldelser om pant, over-dragelse som gave eller lignende samt for anmeldel-se af retsafgørelser (f.eks. udlæg). Det vil f.eks. sige,at man straks kan få en kvittering for, at et fogedud-læg er registreret i en værdipapircentral. Prøvelse pået angivet senere tidspunkt vil være det sædvanligefor værdipapirhandler m.v., hvor det afviklingstids-punkt, der er aftalt mellem de involverede parter, erafgørende for tidspunktet for prøvelsen og dermedretsvirkningen. Systemet kontrollerer, om der i vær-dipapircentralen findes registrerede rettigheder ellerforudgående anmeldelser, der er til hinder for regi-strering af den pågældende anmeldelse. Såfremt det-te ikke er tilfældet, får anmeldelsen retsvirkning fratidspunktet for den endelige prøvelse.

Til § 90

§ 90 er en videreførelse af den hidtil gældende be-stemmelse i § 9 i lov om en værdipapircentral.

Til § 91

Med den hidtil gældende bestemmelse om æn-dringsmeddelelser i værdipapircentrallovens § 10 erdet ikke muligt for Værdipapircentralen eller dekontoførende institutter at efterkomme individuellebehov og ønsker om forenkling eller reduktion afomkostningerne hos modtageren af meddelelsen.Endvidere er det forbundet med meget store omkost-ninger at konstruere systemer til at håndtere de gæl-dende regler om ændringsmeddelelser.

Det er et krav, at der som minimum skal sendes enmeddelelse de dage, hvor der er sket ændringer i detregistrerede på kontoen. Værdipapircentralen ellerde kontoførende institutter har derfor ikke mulighedfor at imødekomme kunders ønske om, at meddelel-se om ændringer for eksempel gives periodisk på til-svarende måde som bankers og sparekassers måned-lige eller kvartalsvise kontoudskrifter for pengekontiindeholdende bevægelser og slutsaldo i perioden.

Ændringen gør bestemmelsen mere fleksibel pådisse punkter, jf. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved kon-tohavers og andre rettighedshaveres fortsatte krav påat få meddelelse om registreringer på konti i en vær-dipapircentral, hvor deres ret er registreret entensom ejendomsret eller pant, umyndighed, udlæg el-ler anden rettighed. Værdipapircentralen skal fortsatvære i stand til at give meddelelse om en rettighedsregistrering og ændringer heri, herunder når registre-ringen slettes, såfremt rettighedshaveren eller anmel-deren ønsker dette.

Anmelder af ændringer på kontoen vil typisk værekontohaveren selv eller en rettighedshaver, der an-melder sin ret over værdipapirer på kontohaverenskonto. Kun i særlige situationer vil andre kunne af-give anmeldelser, f.eks. fogden, der anmelder et ud-læg over en beholdning til fordel for udlægshaver(rettighedshaver). I sådanne situationer skal anmel-deren tilsvarende have meddelelse.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er detfortsat en værdipapircentral, der har ansvaret formeddelelsen. Som med de gældende bestemmelserer det muligt for en værdipapircentral og det konto-førende institut at aftale, at det er instituttet, der påen værdipapircentrals vegne forestår udsendelse afmeddelelsen.

§ 10 i den hidtil gældende lov om en værdipapir-central indeholder muligheder for, at informationom registrering modtages på en anden måde end vedændringsmeddelelser, og at udsendelse af ændrings-meddelelser kan undlades. Advisering forud for re-gistreringen kan træde i stedet for ændringsmedde-lelsen, og rettighedshaver kan i særlige tilfælde fra-vælge at modtage ændringsmeddelelser. Værdipa-pircentralen kan efter gældende ret i enkelte situ-ationer bestemme, at meddelelse ikke skal sendes, ogFinanstilsynet har en generel bemyndigelse til atfastsætte regler om, at der i visse tilfælde ikke skalgives meddelelse. Denne hjemmel er udnyttet i regi-streringsbekendtgørelsen, der er udstedt i henhold tilden gældende lov om en værdipapircentral.

Det foreslåede stk. 3 forenkler bestemmelserne pådette område samtidig med, at der indføres en mu-lighed for at informationsmodtagerne kan fravælge

85

ændringsmeddelelser i forbindelse med hver enkeltændring og i stedet vælge at få periodiske kontoud-skrifter, som det kendes fra pengekonti. Ændrings-meddelelser kan også fravælges helt eller delvist altefter, hvilket behov modtageren har. Det skal påkontoen registreres, i hvilke situationer ændrings-meddelelser er fravalgt. Det vil efter forslaget alenevære rettighedshaveren og anmelderen, der kan fra-vælge ændringsmeddelelser. Det kontoførende insti-tut har pligt til at informere kontohaveren om valg-mulighederne og om konsekvenserne af fravalg.Med henblik på at sikre at indformationsmodtager-nes valgmuligheder ikke gøres illusoriske gennem etkontoførende instituts kontobetingelser eller gebyr-politik, er det hensigten, at der i tilslutningsaftalenmellem et kontoførende institut og en værdipapir-central skal fremgå, at et kontoførende institut ikkemå betinge oprettelsen af en konto af, at rettigheds-haveren skal foretage visse valg eller fravalg. Et kon-toførende institut må ligeledes ikke regulere rettig-hedshaverens valg ved at pålægge visse meddelelsereller udskrifter et særligt højt gebyr. Såfremt dettesker, vil Finanstilsynet skride ind ved at udnytte be-myndigelsen i § 88, stk. 2, til at fastsætte regler forværdipapircentralers og kontoførende instituttersadgang til at opkræve gebyrer for forvaltningen affondsaktiver og for registreringen af disse.

I stk. 4 foreslås, at der kan fastsættes nærmere reg-ler om meddelelser. Bestemmnelsen giver bl.a. mu-lighed for, at det kan fastsættes, at meddelelsen kangives i en anden form end pr. brev, f.eks. som over-førsel af elektroniske data.

Bestemmelsen gør det endvidere muligt at tagehøjde for en fremtidig udvikling, hvor kunder selvtager initiativ til enten via telefon eller hjemmecom-puter at indhente oplysninger om deres konti påselvvalgte tidspunkter.

Til §§ 92-94

Bestemmelserne er en videreførelse af de hidtilgældende bestemmelser i lov om en værdipapircen-tral §§ 11-13.

Det bemærkes dog, at det i § 94, stk. 2, i forhold tilden tilsvarende bestemmelse i lov om en værdipapir-central § 13, stk. 2, er præciseret, at en værdipapir-centrals betalinger til de berettigede sker på udste-ders vegne. Der er tale om en sproglig tydeliggørelseuden realitetsændring af bestemmelsen.

Til § 95

Stk. 1 og 2 er en videreførelse af de hidtil gælden-de bestemmelser i værdipapircentrallovens § 13a,stk. 2 og 3, idet der dog er tale om en sproglig æn-

dring i stk. 1. Den hidtidige § 13 a, stk. 1, udgår, daden med det foreslåede retsvirkningstidspunkt forhandler er overflødig.

Den gældende § 13 a, stk. 3, blev oprindeligt ind-sat i lov om en værdipapircentral med henblik på atskabe mulighed for en forvalterordning, ofte beteg-net »nominee-ordning«. Efter aktieselskabslovens§ 27 kræves overdragelse af navneaktier ikke ubetin-get noteret i aktiebogen. Indskrivningen af aktier ien andens navn er derfor selskabs- og obligationsret-ligt lovligt for alle. Det gav på daværende tidspunktanledning til tvivl om, hvorvidt Værdipapircentralenkunne registrere denne form for fuldmagt.

»Nominee-ordningen« blev på baggrund herafindført, for at Værdipapircentralen kunne registrereindskrivning af aktier i en andens navn end ejeren,således at en aktionær ikke behøver at give sig tilkende i forhold til registreringssystemet. Det vil for-sat være således, at et andet navn end ejerens kananføres ved registreringen. Nominee-ordningen be-tyder ikke, at meddelelsespligten efter aktieselskabs-lovens § 28 a-c bortfalder.

Der har været tvivl om, hvorvidt der inden forrammerne af § 13 a, stk. 3, var mulighed for at etable-re en »samlekonto«, det vil sige en konto, hvorpåflere personers værdipapirbeholdninger er registre-ret.

Formålet med ændringen af bestemmelsen er, atdet af loven klart fremgår, at der i et værdipapircen-tralsystem kan etableres samlekonti, og at dette tyde-ligt skal angives ved registrering på kontoen således,at der sker en »tydelig flagning« af, om der er taleom samlekonti eller individuelle konti med nomi-nee. Der kan således forsat registreres »nominee«for individuelle konti med indskrivning af værdipa-pirer i en andens navn end ejerens.

Ændringen er et led i bestræbelserne på at sikreejere af fondsaktiver, der er registreret på en samle-konto, en bedre retsstilling over for kontohavers kre-ditorer i tilfælde af kontohaverens konkurs.

Kravene til kontoførende institutter, der anvenderen samlekonto, fremgår af forslagets § 6.

Til §§ 96-98

Bestemmelserne er en videreførelse af §§ 14-16 ilov om en værdipapircentral.

Der er dog foretaget den ændring, at de to bestem-melser om udslettelse af rettigheder, der hidtil harværet at finde i hver sin paragraf (§ 15, stk. 2, og § 16,stk. 1), nu er samlet i § 98. Der er ikke herved sketnogen realitetsændring. Det er fortsat et vilkår forden udslettelse af rettigheder, som en værdipapir-central ifølge § 98, stk. 1, kan gennemføre, at der er

86

tale om rettigheder, der »åbenbart er ophørt«. § 98,stk. 2, vedrører rettigheder, der »må antages at havemistet deres betydning, eller rettigheder, som er over20 år gamle, og som sandsynligvis er ophørt, ellerhvortil der efter al sandsynlighed ikke findes nogenberettiget.«.

Til kapitel 27

Kontoudskrifter

Til § 99

Bestemmelsen er en viderførelse af §§ 18-20 vedrø-rende kontoudskrifter i lov om en værdipapircentral.

Til kapitel 28

Klage og erstatning

Til §§ 100-102

Bestemmelserne er en uændret videreførsel af§§ 23-25 i lov om en værdipapircentral.

Til § 103

Værdipapircentralen er ifølge den hidtil gældende§ 17 i værdipapircentralloven »erstatningspligtig fortab som følge af fejl i forbindelse med registrering,ændring eller udslettelse af rettigheder på konti iVærdipapircentralen eller udbetalinger herfra, selvom fejlen er hændelig«.

Dette betegnes ofte som Værdipapircentralensobjektive ansvar. Erstatningsansvaret i den hidtilgældende § 17 er en udvidelse af dansk rets alminde-lige erstatningsregler, der bygger på culpa. De al-mindelige erstatningsregler omfatter i modsætningtil værdipapircentrallovens § 17 ikke tab i forbindel-se med hændelige fejl, hvilket dog ikke i praksis harden store betydning på grund af en skærpet culpa-fortolkning ved professionsudøvelse. Det bemærkes,at værdipapircentraler ud over det objektive ansvartillige er underkastet dansk rets almindelige erstat-ningsregler, hvilket har betydning i forhold til de fo-reslåede beløbsbegrænsninger for erstatninger.

Da det på grund af værdipapircentralsystemetsdecentrale struktur er de kontoførende institutter,der udfører en række af de aktiviteter, der er forbun-det med registreringen, er fejl begået i de kontofø-rende institutter også omfattet af det objektive an-svar.

Det særlige ansvar er et supplement til dansk er-statningsrets almindelige regler. For kontohaverneindebærer det særlige ansvar en række fordele, hvor-af de vigtigste er, at man også får erstatning for hæn-delige fejl og den processuelle fordel, der ligger i, at

man ikke skal gennem retssager for at bevise, at derer handlet culpøst.

Det objektive ansvar efter den nugældende § 17for fejl i forbindelse med registreringen kan teoretiskudløse meget store erstatninger, som Værdipapircen-tralen i kraft af den nuværende formulering af § 21kan opkræve hos de kontoførende institutter og ud-stederne af værdipapirer. Det betyder i den gælden-de ordning, at samtlige deltagere hæfter solidariskmed hele deres kapital. Det bemærkes, at der aldriger gjort brug af den solidariske hæftelsesordning ipraksis.

Når der i lov om en værdipapircentral foreskriveset objektivt ansvar, er en af begrundelserne, at der ertale om fejl, som den enkelte rettighedshaver stortset ikke har indflydelse på eller kan bevise. Bestem-melsen blev udformet i 1980, hvor det tillige var væ-sentligt at skabe tryghed ved overgangen fra fysisketil dematerialiserede værdipapirer. Situationen er idag anderledes på flere måder.

For det første er værdipapirhandlen i stigendegrad blevet internationaliseret, hvilket har bevirket,at institutionerne på det danske finansielle marked,herunder Værdipapircentralen, får udenlandskemarkedsdeltagere, som er med til at sikre en tilstræk-kelig konkurrenceevne fremover.

For det andet er der i den finansielle sektor sket engenerelt øget fokusering på risici i forhold til andremarkedsdeltagere, hvilket på fælleseuropæisk planer fulgt op med krav om mere omfattende kapital-dækningsregler for markedsdeltagerne.

Det foreslås, at der i § 103 foretages en adskillelseaf erstatningsansvaret mellem de kontoførende insti-tutter og en værdipapircentral, således at værdipa-pircentralernes ansvar fremover alene omfatter egnefejl og anonyme fejl, dvs. fejl der ikke kan henførestil et bestemt kontoførende institut. De kontoføren-de institutter vil være ansvarlig for egne fejl.

Efter stk. 2 kan den rettighedshaver, der som følgeaf bestemmelsen i § 92, 2. pkt., ikke erhverver ellermister sin ret over fondsaktiver, kræve det lidte taberstattet af den pågældende værdipapircentral. Det-te er en ændring i forhold til den gældende § 17 i lovom en værdipapircentral, der bygger på det fra ting-lysningen kendte princip om umiddelbart identifi-cerbare grundstykker. For fondsaktiver - der ikke erindividualiserede og ofte indgår i lange og komplice-rede kæder af overdragelser- erdet ikke altid muligtentydigt at fastslå, hos hvilke af de mange muligeerhververe den specifikke beholdning er endt. Denændrede formulering tager højde for dette ved atmuliggøre en erstatning til den skadelidte, hvor til-bageførsel ikke er mulig.

87

Der indføres en beløbsbegrænsning på 500 mio.kr. for det objektive ansvar for tab, der er en følge afsamme fejl. En tilsvarende begrænsning gælder ikke,såfremt de ifaldes erstatningsansvar efter dansk retsalmindelige erstatningsregler, der gælder ved sidenaf det særlige objektive ansvar.

De ændrede ansvarsregler gør det nødvendigt atindføre en skillelinie mellem en værdipapircentralog de enkelte kontoførende institutter, så det enty-digt kan afgøres, hvor en eventuel fejl er indtruffet.Denne sondring går ud på, at alt, der indrapporterestil en værdipapircentral samt de forudgående ekspe-ditioner, henhører under det kontoførende institutsansvar, mens de processer, der foretages i værdipa-pircentraler indtil afsendelse af »produktdata« tildet kontoførende institut, er værdipapircentralensansvar.

Til § 104

Som et led i en klarere ansvarsfordeling gøres etkontoførende institut direkte ansvarlig for egne fejl,også selv om de er hændelige. Dette indebærer enafskaffelse af det hidtidige solidariske ansvar for fejlbegået i kontoførende institutter, der i sidste endehidtil har påhvilet alle centraldeltagere. Der henvi-ses til bemærkningerne til § 103 og § 105.

Ligesom det gælder for fejl begået i en værdipa-pircentral, indføres en beløbsbegrænsning af detobjektive ansvar på 500 mio. kr. pr. fejl. Såfremt etdansk kontoførende instituts kapital ikke rækker tilat dække denne erstatningspligt, hæfter de øvrigedanske kontoførende institutter, som har indgået entilslutningsaftale med den pågældende værdipapir-central, solidarisk for udbetaling af den resterendeerstatning, dog højst op til 500 mio. kr.

Der er i stk. 5 pålagt de danske kontoførende insti-tutter indbyrdes at indgå en aftale om, hvorledes detsolidariske ansvar fordeles og om udbetaling af er-statningsbeløb. Aftalen kan bl.a. indeholde vilkårom opsigelse, udtræden og om hæftelsens ophør. Fi-nanstilsynet skal godkende aftalen.

Efter stk. 6 gives der udenlandske kontoførendeinstitutter mulighed for at tilslutte sig ordningen istk. 4 og 5.

Udlandscentraler er ikke omfattet af § 104.

Til § 105

Det foreslås, at en værdipapircentrals samlede ka-pitalberedskab til enhver tid skal være på 1 mia. kr.Ved kapitalberedskab forstås en værdipapircentralsegenkapital plus summen af de hæftelser, som skaltilvejebringes af de kontoførende institutter, jf § 85,stk. 1.

Denne hæftelse på 1 mia. kr. er den øvre grænsefor centraldeltagernes hæftelse for en værdipapir-centrals forpligtelser generelt, herunder også for enværdipapircentrals egne fejl og for fejl, der ikke kanhenføres til et kontoførende institut eller en udlands-central. Såfremt kapitalberedskabet udhules, skaldet suppleres op af de kontoførende institutter, derfortsat ønsker at være tilsluttet værdipapircentralsy-stemet.

Ved at sætte en grænse for kapitalberedskabet op-nås, at hæftelsen herfor kan kapitaldækkes, og risi-koen bedømmes i det enkelte institut. Såfremt envirksomhed ikke længere ønsker at være tilsluttetsom kontoførende institut, bortfalder virksomhe-dens hæftelse for tab for skader, der indtræffer efterdet tidspunkt, hvor virksomhedens udtrædelse er en-delig.

Det foreslås, at forpligtelsen til at stille kapital tilrådighed kan opfyldes ved at påtage sig en hæftelse.De nærmere regler herfor skal fastsættes i en værdi-papircentrals vedtægter, der skal godkendes af Fi-nanstilsynet, jf. forslagets § 77, stk. 4.

Garantier udstedt efter § 105 er stempelfrie.Det skønnes ufornødent fortsat at have en lovbe-

stemmelse, der alene fastslår, at udgifterne til enværdipapircentrals drift skal finansieres gennem ge-byrer på centralens ydelser. Beslutninger om, hvorle-des udgifterne til en værdipapircentrals drift skaldækkes, er af kommerciel karakter, og bor træffes afcentralens bestyrelse.

Til kapitel 29

Fondsrådet

Til § 106

Der etableres et Fondsråd. Rådet skal medvirke tilat skabe optimale rammer for værdipapirhandlen,herunder at handlen med værdipapirer finder stedpå en rimelig og redelig måde under hensyntagen tilinvestorbeskyttelse, hensynet til en effektiv formid-ling af kapital til udsteder, hensynet til at clearing-virksomhed foregår på en betryggende måde og hen-synet til værdipapirhandlens kommercielle vilkår ikonkurrence med værdipapirmarkeder i andre lan-de. Fondsrådet skal endvidere medvirke til, at bl.a.fondsbørser og clearingcentraler reelt er åbne for ud-lændinge og opfylder internationale standarder.

Det er børsreformens målsætning, at der bevareset værdipapirmarked i København, der kan fasthol-de og videreudvikle en markedsinfrastruktur, somkan betjene investorer og låntagere og tilføre virk-somheder egenkapital mindst lige så effektivt som iandre lande. Markedet skal kunne betjene både sto-

88

re og små udbydere og investorer. Markedet skalkunne tilbyde en bred vifte af værdipapirer og tilhø-rende finansielle tjenesteydelser, således at værdipa-pirmarkedet kan opfylde differentierede og sofistike-rede krav hos privatkunder, investorer og udstedereaf værdipapirer. Fondsrådet skal virke for, at denegentlige og væsentligste prisdannelse på danskebørsnoterede værdipapirer finder sted med henblikpå at sikre effektive finansieringsmuligheder fordanske udstedere af værdipapirer og investorer. Deter derfor afgørende, at det danske børsmarkeds kon-kurrenceevne forbedres, da moderne teknologi ogfrie kapitalbevægelser indebærer, at handlen udennævneværdige omkostninger kan føres til udlandet.

Det danske børssystem skal være attraktivt for bå-de danske og udenlandske handlere, udstedere oginvestorer. Dette kræver, at de danske børser og cle-aringcentraler sikres gunstige rammebetingelser, såde kan være handlekraftige og markedsorienterede.Det er endvidere af afgørende betydning, at særligdansk regulering, der adskiller sig markant fra inter-nationale standarder, og som udgør en barriere forsystemernes udvikling, undgås, da sådanne særligeforhold vil virke hæmmende på børsernes konkur-renceevne og dermed kan være en hindring for mål-sætningen med børsreformen.

Ved udnyttelse af de kompetencer som i lovforsla-get er tillagt Fondsrådet, skal Rådet virke for, at ni-veauet for investorbeskyttelse er tilfredsstillende ogbetryggende samt virke for fair og ligelig behandlingaf markedsdeltagerne.

Fondsrådet består af 10 medlemmer, som udnæv-nes af erhvervsministeren. Af hensyn til Fondsrådetsopgave er det i stk. 2 bestemt, at de pågældendemedlemmer skal have økonomisk eller juridisk ind-sigt og indsigt i værdipapirmarkedets funktion. Forat undgå, at der opstår habilitetsproblemer, er detendvidere bestemt, at medlemmer ikke tillige kanvære medlem afledeisen i en fondsbørs, en autorise-ret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapir-central, en autoriseret pengemarkedsmægler- elleren værdipapirmæglervirksomhed.

Formanden skal i sit virke være uafhængig og re-præsentere generelle samfundsmæssige interesser.De øvrige 9 medlemmer udpeges efter indstilling.Danmarks Nationalbank indstiller ét medlem, de in-stitutionelle investorer og de handelsberettigedevirksomheder indstiller hver tre medlemmer, obliga-tionsudstederne og aktieudstederne hver ét medlem,jf. stk. 3.

Fondsrådets sekretariatsfunktion varetages af Fi-nanstilsynet, hvorved Tilsynets enhedskarakter be-vares, og der gøres brug af Finanstilsynets øvrigeekspertise og faciliteter.

Dette indbærer, at Fondsrådet er en del af den of-fentlige forvaltning og at forvaltningsretlige princip-per skal finde anvendelse for Rådet, ligesom Rådeter underkastet kontrol af Folketingets ombudsmand.

Fondsrådets regler vil blive udstedt som bekendt-gørelser. Disse vil blive offentliggjort i Lovtidende.

Med stk. 4 er der givet erhvervsministeren hjem-mel til at fastsætte Fondsrådets forretningsorden.Det vil heraf fremgå, at formandens stemme skal væ-re afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Til kapitel 30

Tilsyn

Til § 107

Formålet med forslaget til lov om værdipapirhan-del har været dels at gennemføre en liberalisering afreglerne i relation til den regulerede del af værdipa-pirmarkedet, dels at lovregulere inden for områder,der ikke tidligere har været lovreguleret.

De ikke tidligere lovregulerede områder drejer sigom handel med værdipapirer, herunder unoteredeværdipapirer, pengemarkedsmæglere, clearing og af-vikling af transaktioner med værdipapirer, nettingm.v.

En konsekvens af liberaliseringen er, at tilsynetmed markedet og dets institutioner styrkes. For atsikre opretholdelse af enhedstilsynet på det finansi-elle område er det med bestemmelsen i stk. 1 foreslå-et, at Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsenaf loven, herunder tilsyn i sin egenskab af sekretariatfor Fondsrådet.

Med henvisningen i stk. 2 til bank- og sparekasse-lovens § 49, stk. 3, og § 50, stk. 4, foreslås det dels, atFinanstilsynet og Fondsrådet udarbejder en årlig be-retning om institutternes virksomhed, og dels at er-hvervsministeren kan tillade, at der i særlige tilfældeanvendes fremmed bistand ved undersøgelser.

Henvisningen til § 50 b betyder en overførelse afbank- og sparekasselovens tavshedspligtsbestem-melser på Fondsrådets og Finanstilsynets tilsyn efterdenne lov. De samme regler gælder på forsikrings-området og realkreditområdet.

Bestemmelsen fastslår som hovedprincip, at deansatte i Finanstilsynet og Fondsrådet og eksperter,der handler eller har handlet på deres vegne er for-pligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deresvirksomhed bliver vidende om. § 50 b indeholderdog en række undtagelser om, hvornår fortrolige op-lysninger kan videregives.

I lovforslag nr. L 160 om lov om en indskyderga-rantifond, der blev fremsat den 25. januar 1995 erder foreslået en ændring af § 50 b, stk. 2, med ind-

89

sættelse af et nyt nr. 10, således at Folketingets stå-ende udvalg i særlige tilfælde kan få fortrolige oplys-ninger.

Med henvisning til § 51 foreslås begræsninger i dei Finanstilsynet og Fondsrådet ansattes mulighed forat deltage i erhvervsvirksomhed m.v.

Der gælder for værdipapircentraler særlige reglerom tavshedspligt, jf. forslagets § 80, stk. 4, og dengældende lov om en værdipapircentral § 32.

Til § 108

Som i andre love på det finansielle område er detfundet hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelserom, at udgifterne ved tilsynet afholdes af de virk-somheder, der er under tilsyn. Der er tale om såveludgifterne for Finanstilsynet som for Fondsrådet.Bidragene er tillagt udpantningsret.

Til § 109

Bestemmelsen svarer delvist til § 35, stk. 1, nr. 1 og4 i nugældende lov om Københavns Fondsbørs, deromfatter Københavns Fondsbørs og børsmæglersel-skaber. Tilsynet med værdipapirhandlernes forret-ningsgange m.v. skal ses som et supplement til tilsy-net efter virksomhedslovene.

Med børsreformen er der lagt vægt på, at virksom-hed som værdipapirhandlere, fondsbørser, clearing-centraler, værdipapircentraler, kontoførende insti-tutter, autoriserede markedspladser, autoriseredepengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere dri-ves effektivt og betryggende på et forretningsmæs-sigt grundlag. Derfor skal virksomhederne have mu-lighed for hurtigt at tilpasse sig skiftende markeds-forhold, idet det først og fremmest er et ledelsesan-svar, at lovens regler overholdes. På den anden sideskal Finanstilsynet have mulighed for at gribe ind,når de nævnte virksomheders regler, forretningsgan-ge, kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger ikke erbetryggende og i overensstemmelse med loven ogbestemmelser fastsat i medfør heraf.

På denne måde får virksomhederne større ansvarog bevægelsesfrihed, mens Finanstilsynets beføjelseri højere grad bliver skønsmæssige.

Til § 110

Bestemmelsens stk. 1 svarer til den nuværendefondsbørslovs § 35, stk. 3, idet stk. 1 dog omfatteralle virksomheder under tilsyn, dog med den be-grænsning, der følger af § 80, stk. 4.

Med stk. 2 får Finanstilsynet muligheder for medhjemmel i loven at indhente oplysninger fra andrefysiske og juridiske personer end nævnt i stk. 1. Be-

stemmelsen tænkes bl.a. anvendt i forbindelse medFinanstilsynets behandling af spørgsmål om engiven virksomhed er omfattet af denne lov, f.eks. ud-øvelse af børsvirksomhed eller clearingvirksomhed,uden at det pågældende selskab har indhentet Fi-nanstilsynets tilladelse til at udøve denne form forvirksomhed. Bestemmelsen anvendes endvidere vedFinanstilsynets undersøgelser af om loven overhol-des. Der er behov for denne bestemmelse f.eks. vedundersøgelse af sager om insiderhandel, ved mistan-ke om markedsmanipulation, uredelighed i forbin-delse med værdipapirhandel og overtrædelse af be-stemmelserne om anmeldelse af besiddelsen af storeaktieposter samt indløsningspligt og sager om over-tagelsestilbud. Bestemmelsen svarer til konkurrence-lovens § 6.

I medfør af Rådets direktiv 88/627/EØF af 12. de-cember 1988 om offentliggørelse af oplysninger vederhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i etbørsnoteret selskab eller insiderhandel har Danmarkforpligtet sig til at samarbejde med andre EU-landeskompetente myndigheder om overholdelse af direk-tiverne. Der bør derfor være hjemmel til, at Finans-tilsynet på begæring af tilsynsmyndighederne i an-dre EU-lande eller lande, der er indgået samarbejds-aftaler med, indhenter oplysninger fra enhver, dermå formodes ikke at overholde direktivernes be-stemmelser om anmeldelse af besiddelse af store ak-tiepostereller insiderhandel. Med den foreslåede be-stemmelse har Finanstilsynet fået mulighed for atyde assistance til tilsynsmyndigheder såvel inden forsom uden for EØS-samarbejdet, når der er indgåeten samarbejdsaftale. Bestemmelsen i stk. 4 skal ses ioverensstemmelse hermed.

Stk. 5 svarer til fondsbørslovens § 35 a, stk. 2, idetder gives mulighed for at indhente oplysninger, her-under i elektronisk form, fra offentlige myndigheder.Der tænkes særligt på oplysninger fra det centralepersonregister og SE-registret.

Stk. 6 svarer til fondsbørslovens § 35, stk. 4, dogsåledes at stk. 6 omfatter fondsbørser, autoriseredemarkedspladser, clearingcentraler, værdipapircen-traler, kontoførende institutter, pengemarkedsmæg-lere, værdipapirmæglere og værdipapirhandlere.

Til § 111

Bestemmelsen svarer delvis til § 43, stk. 2 og 3, iden nugældende fondsbørslov. I stk. 1 er der givetmulighed for at indbringe afgørelser truffet af Fi-nanstilsynet eller Fondsrådet som 1. instans for Er-hvervsministeriets Erhvervsankenævn, dog ikke Fi-nanstilsynets pålæg efter § 110 og sager der er ind-bragt for Fondsrådet i henhold til § 111, stk. 2.

90

Det er fundet rimeligt at tillægge Fondsrådet kom-petence til at være ankeinstans over for de afgørel-ser, som fondsbørser, clearingcentraler, værdipapir-centraler og autoriserede markedspladser træfferover for værdipapirhandlere, udstedere, investorerog clearingdeltagere, jf. stk. 2. Som en sag af vidt-rækkende betydning kan nævnes afslag på en ansøg-ning om tilslutning til en fondsbørs eller clearing-central eller ophævelse af medlemskabet. Det sam-me gælder f.eks. en fondsbørs' afvisning af at optageet værdipapir til notering, eller hvis en fondsbørsnægter at godkende et prospekt, eller hvis en fonds-børs træffer beslutning om, at et værdipapir skal slet-tes.

Der er givet mulighed for, at anken kan tillæggesopsættende virkning, desuagtet at visse sager, f.eks.inden for clearingområdet allerede må forventes atvære gennemført og derfor ikke kan tillægges opsæt-tende virkning.

I stk. 4 er det foreslået, at en værdipapircentralsafgørelser vedrørende registreringer m.v. og Klage-afdelingens afgørelser ikke kan indbringes efter§111, stk. 1-3, men i stedet indbringes efter § 102.

Til § 112

Med bestemmelsen får Finanstilsynet mulighedfor at fastsætte, at værdipapirhandlere, fondsbørser,clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoføren-de institutter, autoriserede markedspladser, autori-serede pengemarkedsmæglere og værdipapirmægle-re skal udarbejde materiale, der kan anvendes til sta-tistiske formål. Bestemmelsen implementerer ISD'sart. 19. Der er med bestemmelsen givet Finanstilsy-net mulighed for at indkræve statistiske oplysninger,herunder kan Finanstilsynet pålægge selskaber om-fattet af ISD at indberette valutastatistik til Dan-marks Nationalbank.

Efter stk. 2 kan Danmarks Statistik også indhenteoplysninger som nævnt i stk. 1 med henblik på udar-bejdelse af statistik. For at sikre, at de af stk. 1 og 2omfattede selskaber og institutioner ikke skal indbe-rette de samme oplysninger til to forskellige myndig-heder forudsættes indhentelse af disse oplysningerkoordineret, jf. § 1, stk. 3, i lov om Danmarks Stati-stik. De to myndigheder varetager forskellige opga-ver og har derfor forskellige interesser med hensyntil indhentelse af oplysninger til statistiske formål.

Til § 113

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 27 i lovom en værdipapircentral.

Til § 114

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 29 i lovom en værdipapircentral, dog således, at storkunde-begrebet er udtaget af stk. 2 og stk. 3.

Til kapitel 31

Inddragelse af tilladelse

Til § 115

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselo-vens § 43, stk. 1. Det foreslås, at Finanstilsynet kanfratage en fondsbørs, en autoriseret markedsplads,en clearingcentral, en værdipapircentral, en autori-seret pengemarkedsmægler eller en værdipapirmæg-ler retten til at drive virksomhed efter loven, hvis degroft eller gentagne gange tilsidesætter deres forplig-telser efter loven eller regler fastsat i medfør af loveneller pålæg i henhold til § 116, stk. 3, eller såfremtledelsen ikke er »fit and proper«, jf. stk. 1, nr. 4 ellerundlader at påbegynde virksomheden inden 12 må-neder efter tilladelsen, eller ikke udøver virksomhedi en 6-måneders periode. Finanstilsynet kan ligele-des fratage et kontoførende institut retten til at virkei henhold til § 85 og § 99, stk. 2, såfremt det kontofø-rende institut groft tilsidesætter sine forpligtelserm.v.

Bestemmelserne fastlægger, at fondsbørser, cle-aringcentraler og værdipapircentraler altid skal haveen ansvarlig kapital på 40 mio. kr. Bestemmelsernesvarer helt til bank- og sparekasselovens § 44 a,stk. 1. Såfremt den ansvarlige kapital falder under 40mio. kr., kan Finanstilsynet fastsætte en frist for,hvornår den manglende kapital skal være tilveje-bragt. Det samme gælder, hvis en værdipapircentralskapitalberedskab, jf. § 105, stk. 1, falder under 1 mia.kr. Såfremt det forekommer udsigtsløst, kan Finans-tilsynet i stedet straks inddrage tilladelsen. Det sam-me finder anvendelse på autoriserede markedsplad-ser, autoriserede pengemarkedsmæglere og værdipa-pirmæglere, såfremt disse ikke opfylder de relevantekapitalkrav.

Autoriserede pengemarkedsmæglere og værdipa-pirmæglere, der ikke er omfattet af § 51, stk. 3, skalalene opfylde aktieselskabslovens minimumskrav påfor tiden 500.000 kr. Såfremt egenkapitalen ikkemindst udgør dette beløb, kan Finanstilsynet fast-sætte en frist til retablering eller straks inddrage til-ladelsen til at udøve virksomhed.

Bestemmelserne gælder også for de efter kapitel33 omdannede selskaber.

91

Til kapitel 32


Til § 116

Forslaget til kapitel 32 om straffebestemmelser er ihovedtræk en videreførelse af kapitel 13 i den gæl-dende fondsbørslov.

De i forhold til den gældende lov foretagne æn-dringer er en konsekvens af udvidelsen af det regule-rede område.

§§ 46 og 47 i lov om Københavns Fondsbørs erikke videreført i forslaget, idet Finanstilsynet i over-ensstemmelse med de almindelige forvaltningsretli-ge regler gennemfører en skriftlig og i nogle tilfældemundtlig forhandling, forinden der træffes afgørelsei en given sag. Der er således ikke behov for denævnte bestemmelser. Tilsvarende bestemmelser fo-refindes heller ikke i bank- og sparekasseloven.

Strafansvaret ifølge fondsbørslovens § 44, stk. 1,forældes efter 2 år, regnet fra den dag, da den straf-bare virksomhed eller undladelse er ophørt, jf. straf-felovens § 93, stk. 1, nr. 1, og § 94, stk. 1.

Det har vist sig, at overtrædelser af fondsbørslo-vens bestemmelser i nogle tilfælde først opdages påså sent et tidspunkt, at strafansvaret er forældet, ellerdet ikke er muligt at gennemføre undersøgelse og ef-terforskning af overtrædelserne, inden forældelsenindtræder. Det gælder f.eks. overtrædelse af reglerneom indberetningspligten for fondshandlere, oplys-ningsforpligtelser for udstedere og udstedernes ind-beretningspligt vedrørende erhvervelse og afhændel-se af egne aktier.

Det foreslåes derfor at forlænge forældelsesfristeni stk. 1 til 5 år, svarende til bank- og sparekasselo-vens § 54, stk. 8.

Til § 117

Bestemmelsen svarer til § 44 a i lov om Køben-havns Fondsbørs, der tilsigter at fastsætte en straffe-ramme, der svarer til straffen for overtrædelser af enrække formueforbrydelser i straffeloven, som insi-dersager har betydelig lighed med.

Til § 118

Bestemmelsen svarer til fondsbørslovens § 45 ogskal medvirke til at Finanstilsynets krav i henhold tilloven kan gennemtvinges, hvis det ikke sker af frivil-lighedens vej.

Til § 119

Med forslaget til § 119 overføres bank- og spare-kasselovens strafbestemmelser om overtrædelse af

tavshedspligten og afgivelse af urigtige eller vildle-dende oplysninger, således at de også gælder forfondsbørser, autoriserede markedspladser, clearing-centraler, værdipapircentraler, autoriserede penge-markedsmæglere, værdipapirmæglere eller kontofø-rende institutter.

Til kapitel 33

Omdannelsesbestemmelser

Til § 120

Formålet med lovforslaget er at skabe lovhjemmelfor, at henholdsvis Københavns Fondsbørs, Værdi-papircentralen og Garantifonden for Danske Optio-ner og Futures kan ændre selskabsretlig organisa-tionsform ved at omdanne sig fra fonde til aktiesel-skaber.

Omdannelsen foreslås at kunne ske på følgende tomåder: Modellen i § 121, hvor der etableres en er-hvervsdrivende fond, der får overdraget aktier, sommodsvarer værdien af fondens reserver på omdan-nelsestidspunktet, eller den anden model i § 124,hvor fondens reserver indskydes som en bundenfondsreserve i et eller flere aktieselskaber. Med § 127gives der også mulighed for at kombinere de to mo-deller. De to grundmodeller for omdannelse svarertil, hvad der gælder for sparekassers omdannelse, jf.bank- og sparekasselovens §§ 52 c-52 j. Siden gen-nemførelsen af lovgivningen for omdannelse af spa-rekasser er aktieselskabsloven blevet tilpasset medregler for spaltning, jf. aktieselskabsloven § 136. Dis-se regler er indarbejdet i nedenstående omdannel-sesbestemmelser.

Til § 121

Lovforslaget åbner mulighed for, at de i § 120nævnte fonde kan træffe beslutning om, at fondeneller fondene skal fusionere med et aktieselskab efterreglerne om fusion i aktieselskabslovens§§ 134-134 i, eller spaltes til et eller flere aktieselska-ber efter reglerne om spaltning i aktieselskabslovens§ 136, der henviser til aktieselskabslovens§§ 134-134 i.

I modsætning til, hvad der gælder i aktieselskabs-lovens § 136, kan spaltning i lovforslaget ikke skeved delvis overdragelse af aktiver og gæld til et ellerflere aktieselskaber.

Ved at anvende aktieselskabslovens regler om fu-sion og spaltning, hvorefter fondens eller fondenesaktiver og gæld som helhed overdrages til et ellerflere bestående aktieselskaber, opnås, at omdannel-sen kan ske uden likvidation, og at den oprindelige

92

drift videreføres indenfor rammerne af aktieselska-berne med ophør af fonden.

For at sikre, at fondens reserver fortsat anvendestil børs-, clearing- eller registreringsvirksomhed, altefter hvilken af de i § 120 nævnte fonde der er taleom, foreslås det, at der i forbindelse med fondensfusion med eller spaltning til et eller flere aktiesel-skaber oprettes en erhvervsdrivende fond, der fåroverdraget aktier i aktieselskaberne svarende til fon-dens reserver.

1 det tilfælde, hvor de i § 120 nævnte fonde samti-dig har overdraget aktiver og gæld til samme aktie-selskaber), kan de nystiftede fonde, hvis dette øn-skes, sammenlægges med fondsmyndighedens god-kendelse.

Erhvervsdrivende fonde er omfattet af lov om er-hvervsdrivende fonde. Når en fond ved omdannelseefter lovforslaget opdeles i en fond og et eller flereaktieselskaber undergives alle virksomheder en er-hvervsøkonomisk regulering, henholdsvis lov om er-hvervsdrivende fonde, aktieselskabsloven og den iforslaget omhandlede lov.

De i § 120 nævnte fondes hovedformål i dag er atdrive børs-, clearing- eller registreringsvirksomhed.Aktieselskabets eller aktieselskabernes og fondensformål bliver tilsammen at videreføre denne virk-somhed.

Efter lov om erhvervsdrivende fonde vil en fondkunne have til formål udelukkende at opretholde ogvidereføre en eller flere virksomheder. Der krævesikke noget eksternt uddelingsformål.

Fonden vil som følge af sit formål kunne geninve-stere eventuelt udbetalt udbytte som ny aktiekapitali aktieselskabet eller varetage anden tilknyttet virk-somhed.

I vedtægten sikres, at de i fonden opbyggede re-server anvendes til samme eller lignende formål, hvishovedformålet konsolidering af børs-, clearing- ellerregistreringsvirksomheden måtte ophøre.

Ved forslagets stk. 2 tilsigtes at åbne mulighed foren mere smidig omdannelse, enten i tilfælde, hvor enaf de i § 120 nævnte fonde har benyttet sig af omdan-nelse efter stk. 1, eller hvor et andet aktieselskab haropnået tilladelse til at drive virksomhed efter loven.Den i § 120 nævnte fond kan fusionere med et aktie-selskab eller spaltes til flere aktieselskaber, der alle-rede driver virksomhed efter lovens § 8 eller § 62 el-ler § 77.

Ved denne model opnås, at der ikke stilles kravom, at en i § 120 nævnt fond ved beslutning om om-dannelse skal overdrage aktiver og gæld til et ellerflere af selv samme fond ejede eller oprettede aktie-selskaber.

Det forudsættes herved, at der i det eller de pågæl-dende aktieselskaber er truffet beslutning om aktie-kapitaludvidelse uden fortegningsret for de tidligereaktionærer. Denne aktieudvidelse (retningsbestemtemission) tilsigter at vederlægge den ved omdannel-sen efter stk. 2 nystiftede fond for overdragelse affondens aktiver efter fradrag af gæld til aktieselska-bet.

Fonden kan således efterfølgende indskyde sinkapital i eksempelvis et aktieselskab, hvori en af de i§ 120 nævnte fonde allerede har indskudt sin kapital.

Hvis fonden vælger denne løsning, kan den nystif-tede fond sammenlægges med den allerede stiftedefond. Efter lov om erhvervsdrivende fonde kræverdenne beslutning fondsmyndighedens tilladelse.

Med stk. 3 gives der endvidere mulighed for, ataktierne i det eller de nye aktieselskaber kan over-drages til den eksisterende fond, i stedet for som istk. 1 og 2 til en nystiftet fond. Dette svarer til denmodel, der blev anvendt ved omdannelsen af real-kreditinstitutter, jf. realkreditlovens kapitel 12. Deter en betingelse for at anvende denne mulighed, atfondens vedtægter giver mulighed herfor.

Det majoritetskrav, der stilles til beslutningen omomdannelse efter stk. 1-3, svarer til det krav, der stil-les, når der skal vedtages væsentlige beslutninger iøvrigt i de i § 120 nævnte fonde. Majoritetskravetfremgår således af de gældende vedtægter for Værdi-papircentralen eller Garantifonden for Danske Op-tioner og Futures eller af forretningsordenen for Kø-benhavns Fondsbørs.

Af stk. 4 fremgår endvidere, at der skal udarbejdesen aktionæroverenskomst, der skal godkendes af er-hvervsministeren.

Af stk. 5 fremgår det, at den fortsættende fond an-ses for erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdri-vende fonde. Ved den fortsættende fond forstås såvelnystiftede fonde efter § 121, stk. 1, 2. pkt. og § 121,stk. 2, 2. pkt. samt en evt. fortsættende fond efter§ 121, stk. 1, 3. pkt. og § 121, stk. 2, 3. pkt. Desudenomfattes den eksisterende fond efter § 121, stk. 3.

Til § 122

Aktieselskabslovens fusions- og spaltningsregler ikapitel 15 omfatter alene fusion og spaltning mellemaktieselskaber. Ved udtrykkelig at gøre disse regleranvendelige med de fornødne ændringer på fusioneller spaltning mellem en fond og et eller flere aktie-selskaber fastslås princippet om universalsucces-sion, det vil sige, at aktieselskabet eller aktieselska-berne indtræder i fondens rettigheder og forpligtel-ser uden debitorskifte i traditionel forstand.

93

Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 er konsekvensæn-dringer som følge af, at der gælder særlige regn-skabsregler for aktieselskaber, der har tilladelse til atdrive virksomhed efter lovforslaget. Stk. 4 fastslår, atFinanstilsynet skal godkende omdannelsen. De i§ 121, stk. 5, omtalte fonde anses herefter for er-hvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende fonde.

Til § 123

I bestemmelsen foreslås, at de oprettede fondehver ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer.

I lov om erhvervsdrivende fonde foreskrives det,at en erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse,der udover de bestyrelsesmedlemmer, der vælges ef-ter de i aktieselskabslovens fastsatte regler om med-arbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer, består afmindst 3 medlemmer.

Kravet om 5 bestyrelsesmedlemmer er indsat udfra tilsvarende betragtninger, som i lovforslagets § 17begrunder kravet om 5 bestyrelsesmedlemmer i enfondsbørs.

Det følger af det almindelige fondsbegreb i hen-hold til lov om erhvervsdrivende fonde, at en fondskal have en selvstændig ledelse, hvilket almindelig-vis anses for opfyldt, såfremt mindst et af fondsbe-styrelsesmedlemmerne er uvildig og uafhængig i for-hold til stifter af fonden.

Det følger endvidere af de almindelige regler omkoncernmedarbejderrepræsentation i lov om er-hvervsdrivende fonde, at fondsbestyrelsen suppleresmed medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvisfonden er en moderfond.

Bortset fra reglerne om medarbejderrepræsenta-tion og kravet om mindst 5 bestyrelsesmedlemmerbestemmes antallet herefter af fondens vedtægtsbe-stemmelse herom efter § 7 i lov om erhvervsdrivendefonde.

I stk. 2 fastlægges en hovedregel for valget af be-styrelsen i den fortsættende fond. Et flertal af med-lemmerne udpeges af det ved omdannelsen oprette-de aktieselskabs bestyrelse. Dette flertal skal tilligevære medlem af aktieselskabets bestyrelse. Med den-ne bestemmelse sikres, at de omdannede institutio-ner får en handlekraftig ledelse uden interessemod-sætninger mellem fonden og aktieselskabet. Der fin-des en tilsvarende bestemmelse i bank- og sparekas-selovens § 52 e, stk. 2, vedrørende sparekassers om-dannelse.

I stk. 3 fastslås, at hovedreglen om bestyrelsenssammensætning kan finde anvendelse, hvis fonden iforbindelse med omdannelsen erhverver aktier i etenkelt aktieselskab. Såfremt fonden erhverver aktieri flere aktieselskaber, fastsættes bestyrelsens sam-

mensætning i fondens vedtægter under hensyntagentil dette.

Til § 124

Ved lovforslaget skabes endvidere en anden mu-lighed for omdannelse af de i § 120 nævnte fonde tilaktieselskaber uden etablering af en fond.

Ved fusion mellem en af de nævnte fonde, og et affonden oprettet eller ejet aktieselskab, eller vedspaltning til flere af fonden oprettede eller ejede ak-tieselskaber, indskydes fondens reserver som enbunden fondsreserve i et eller flere aktieselskaber.

Tilsvarende er der mulighed for, at flere af de i§ 120 nævnte fonde samtidig kan overdrage aktiverog passiver til samme aktieselskab(er), således atfondenes fondsreserver sammenlægges i et eller flereaktieselskaber.

I tilfælde hvor fonden overdrager sine aktiver ogpassiver til flere aktieselskaber (spaltning), giver lov-forslaget mulighed for, at der kun i det ene aktiesel-skab er indskudt fondsreserve.

Dette betyder, at fondsreserverne ikke nødvendig-vis skal overdrages forholdsmæssigt til aktieselska-berne. Betingelsen for at undlade en forholdsmæssigoverdragelse er, at de overdragne aktivers værdi sva-rer til eller overstiger værdien af den overdragnegæld.

I lovforslagets stk. 2 gives mulighed for en meresmidig omdannelse i tilfælde, hvor en af de i § 120nævnte fonde har anvendt omdannelsesmodellen ef-ter stk. 1, eller hvor et andet aktieselskab driver virk-somhed efter lovens § 8 eller § 62 eller § 77.

Modellen har den fordel, at fonden kan indskydesin kapital i et eller flere aktieselskaber, der alleredeer oprettet, og hermed sammenlægge sine aktivitetermed aktieselskabernes aktiviteter.

Reserverne i fonden skal enten smeltes sammenmed den i forvejen bundne fondsreserve, der opstodved omdannelsen af den første fond efter stk. 1 ellerindkapsles som en bunden fondsreserve i et aktiesel-skab, der har opnået tilladelse til at drive virksom-hed efter loven.

Til § 125

Fondsreserven i aktieselskabet vil ikke kunne an-vendes til udbyttebetaling, men kan benyttes til dæk-ning af underskud, hvis de frie reserver ikke slår til.

Hvis aktieselskabet senere indgår aftale om fusionuden at være det overtagende selskab eller ønsker atspaltes til flere aktieselskaber, vil fusionen ellerspaltningen være betinget af, at fondsreserven over-tages af et fortsættende aktieselskab på samme vil-kår, som gjaldt ved omdannelsen.

94

Fondsreserven hæfter som nævnt for underskud,når de frie reserver er opbrugt, det vil sige forud foraktiekapitalen og overkursfonden. Dette gælder kunså længe aktieselskabet driver virksomhed. Hvis ak-tionærerne beslutter sig for at opløse aktieselskabet,eller i tilfælde af konkurs, vil fondsreserven skulleudloddes til lignende eller samme formål, som reser-ven hidtil har være anvendt til, forud for såvel deøvrige reserver som aktiekapitalen. Dette betyder, atfondsreserven fortsat vil kunne anvendes til støtte afaktieselskaber, der driver børs-, clearing- eller regi-streringsvirksomhed efter lovforslaget. Der skal iomdannelsesbeslutningen træffes nærmere afgørelseherom.

Til § 126

Fondsreserven opskrives med en henlæggelse på10 pct. af den del af aktieselskabets overskud, derikke medgår til dækning af underskud fra tidligereår. På sigt må det forventes, at fondsreserven udgøren stadig mindre del af aktieselskabets samlede re-server, og der er indsat en overgrænse for den årligeopskrivning, der ikke må overstige en forrentningsvarende til den af skatteministeren fastsatte mind-sterente efter skat.

Til §127

Med stk. 1 bliver det muligt at gennemføre en om-dannelse ved kombination af de to grundmodellerbeskrevet i §§ 121 og 124. Herved åbnes der mulig-hed for, at den akkumulerede formue i de eksisteren-de fonde kan videreføres delvist som aktiekapital ien fortsættende fond og delvist som bunden reserve iet eller flere aktieselskaber med tilladelse til at ud-øve børs-, clearing- eller registreringsvirksomhed.

Som i §§ 121 og 124 kan fondene i § 120 indskydeaktiver, gæld og bunden fondsreserve i et eller flereaktieselskaber. For hvert aktieselskab oprettet efterstk. 1 vil det gælde, at aktier svarende til værdien afde modtagne aktiver med fradrag af de modtagnepassiver, dvs. gæld og bunden fondsreserve, over-drages til en fortsættende fond.

Den fortsættende fond kan enten være nystiftet, jf.§ 121 stk. 1 og 2, eller være den eksisterende fond, jf.§ 121, stk. 3, men anses i begge situationer som enerhvervsdrivende fond, omfattet af lov om erhvervs-drivende fonde.

I stk. 2 gøres regelsættet for omdannelse ved hjælpaf grundmodellerne gældende for den kombineredeomdannelse efter stk. 1 med de nødvendige tilpas-ninger.

Til kapitel 34

Ændring af forskellige skatte- og afgiftslove

Som et centralt element i børsreformen indgår, atden lovgivningsmæssige fastfrysning af værdipapir-markedets institutioner ophæves. Det skal fremoversåledes være markedet, der afgør, hvor mange oghvilke institutioner, der skal findes på værdipapir-markedet.

For at undgå konkurrenceforvridning skal der og-så på det skattemæssige område skabes ligestillingbåde indbyrdes mellem de enkelte børser m.v. og påtværs mellem de forskellige institutioner.

En sådan skattemæssig ligestilling indebærer, atde 3 fonde (Københavns Fondsbørs, Værdipapircen-tralen og Garantifonden for Danske Optioner og Fu-tures) skal være skattepligtige efter de almindeligeregler for finansiel virksomhed.

Bestemmelserne i kapitel 34 har på den baggrundfor det første til formål at indføre skattepligt analogtmed, hvad der gælder for et aktieselskab, for Køben-havns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garanti-fonden for Danske Optioner og Futures. Dette skerved en særlig hjemmel i selskabsskattelovens § 1. Ef-ter bestemmelsen er skattepligten således uafhængigaf fondens selskabsretlige status på det tidspunkt,hvor skattepligten indtræder.

Bestemmelserne har for det andet til formål at æn-dre fusionsskattelovens regler således, at omdannel-se af Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralenog Garantifonden for Danske Optioner og Futurestil et aktieselskab ikke udløser avancebeskatning afaktiverne i den indskydende fond.

Efter gældende skatteregler har omdannelse af enfond til et aktieselskab skattemæssige konsekvenserfor den indskydende fond, idet omdannelsen - i detomfang fonden er skattepligtig - udløser skat af gen-vundne afskrivninger og af avancer efter f. eks. kurs-gevinstloven, ejendomsavancebeskatningsloven ogaktieavancebeskatningsloven. Dette gælder også idet tilfælde, hvor den indskydende fond som foreslå-et er gjort selskabsskattepligtig efter en særlig regel iselskabsskatteloven.

Efter fusionsskattelovens almindelige regler suc-cederer det modtagende selskab i de indskydendeselskabers skattemæssige stilling. Det foreslås, atdisse regler også skal finde anvendelse ved omdan-nelse af de 3 fonde til et aktieselskab.

Det modtagende aktieselskab vil være skatteplig-tig efter selskabsskattelovens almindelige regler.

Efter de foreslåede regler i § 121 kan den eksiste-rende fond opløses uden likvidation ved overdragel-se af alle aktiver og al gæld til et eller flere af fondenejede eller oprettede aktieselskaber eller et eller flere

95

andre aktieselskaber, og vederlag svarende til for-skellen mellem værdien af de indskudte aktiver fra-trukket gælden overdrages til en nystiftet fond i formaf aktier i et eller flere aktieselskaber. Omdannelsekan også ske ved, at aktierne i aktieselskabet over-drages til den eksisterende fond.

Efter de foreslåede regler i § 124 kan fonden lige-ledes beslutte, at fonden opløses uden likvidationved overdragelse af aktiver og passiver til et af fon-den ejet eller oprettet aktieselskab eller et andet ak-tieselskab, der har tilladelse til at drive virksomhedefter reglerne i lovforslaget. I aktieselskabet oprettesen bunden fondsreserve svarende til værdien af deindskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudtegæld. Efter § 125 kan fondsreserven kun anvendes tildækning af underskud, der ikke dækkes af beløb,der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

I forbindelse med sparekassernes adgang til om-dannelse til aktieselskaber i 1988 blev der skabt mu-lighed for, at sparekassens reserver kunne indskydessom en bunden sparekassereserve i sparekasseaktie-selskabet. I lovforslaget foreslås mulighed for at ind-skyde en bunden fondsreserve i det modtagende sel-skab ved omdannelsen af de 3 fonde til et aktiesel-skab svarende til den mulighed, der i 1988 blev for atoprette en bunden sparekassereserve.

Lovforslagets § 127 giver mulighed for at kombi-nere de 2 modeller i lovforslagets § 121 og § 124.

Efter skattelovgivningens almindelige regler erudgangspunktet, at det modtagende selskab vil væreskattepligtig af en sådan modtaget bunden reserve,idet det modtagende selskab ikke yder vederlag her-for.

Der er imidlertid bindinger på reservens anven-delsesmuligheder, idet den bundne fondsreserve kunkan anvendes til dækning af underskud og først pådette tidspunkt herved komme aktionærerne til go-de.

Det lægges til grund, at det ved gennemførelsen afreglerne for sparekassers omdannelse i 1988 har væ-ret lovgivers hensigt, at en bunden sparekassereser-ve, der oprettes i det modtagende sparekasseaktie-selskab, ikke skulle beskattes.

Det findes rimeligt, at en bunden fondsreserve,som efter lovforslaget kan oprettes ved omdannelsenaf de 3 fonde, undergives en skattemæssig behand-ling svarende til den, som har været tilsigtet for enbunden sparekassereserve.

Det foreslås derfor, at det modtagende aktiesel-skab ikke skal beskattes af den bundne fondsreserve.Efter lovforslaget vil den bundne fondsreserve ikkeblive beskattet hos det modtagende aktieselskab,hverken når den oprettes, eller når den måtte bliveanvendt efter sit formål, dvs. at den anvendes til un-

derskudsdækning. Der sker således ingen beskat-ning af den bundne fondsreserve hverken på tids-punktet for oprettelsen eller anvendelsen.

Som nævnt ovenfor lægges det til grund, at det harværet lovgivers hensigt, at der ikke skulle ske beskat-ning af en bunden sparekassereserve i det modtagen-de sparekasseaktieselskab. Med lovforslaget sker dersåledes en lovfæstelse af de skattepolitiske intentio-ner.

Det foreslås endvidere at fritage en række doku-menter, der oprettes i forbindelse med afvikling afdet lagdelte clearingog afviklingssystem, for stem-pelafgift.

Der foreslås endelig visse konsekvensændringer iskattekontrolloven. Det bemærkes i den forbindelse,at mulighederne for mere liberale handelsmåder forværdipapirer i nogen grad kan medføre ulemper forskattekontrollen. Der vil senere efter nærmere over-vejelser blive fremsat lovforslag til imødegåelse her-af.

Til § 128

Til nr. 1

Selskabsskatteloven undtager KøbenhavnsFondsbørs og Værdipapircentralen for skattepligt.Værdipapircentralen er efter selskabsskattelovens§ 3, stk. 1, nr. 12, i sin helhed undtaget fra skattepligt,mens Københavns Fondsbørs efter selskabsskattelo-vens § 3, stk. 1, nr. 18, kun er fritaget for skattepligtaf indtægt ved institutionens almindelige statutmæs-sige virksomhed. Skattefritagelsen gælder såledesikke indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagt-ning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssigvirksomhed. Da Københavns Fondsbørs udelukken-de har indtægter, der vedrører den statutmæssigevirksomhed, er Københavns Fondsbørs i praksis fri-taget for beskatning.

Garantifonden for Danske Optioner og Futures erskattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. I, nr.6. Efter denne bestemmelse er Garantifonden kunskattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig virk-somhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har ellerhar haft tilknytning til den erhvervsmæssige virk-somhed.

Det foreslås, at Københavns Fondsbørs, Værdipa-pircentralen og Garantifonden for Danske Optionerog Futures fra og med indkomståret 1997 bliver skat-tepligtige efter selskabsskattelovens regler for et ak-tieselskab. Da der efter de foreslåede regler i lov omværdipapirhandel ikke er krav om, at KøbenhavnsFondsbørs og Værdipapircentralen skal være om-dannet til et aktieselskab på det tidspunkt, hvor skat-

96

tepligten efter lovforslaget indtræder, kan skatteplig-ten for disse 2 fonde kun gennemføres ved en særlighjemmel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c.Tilsvarende gælder for Garantifonden for DanskeOptioner og Futures, der på det nævnte tidspunktoverflyttes fra beskatning efter selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 6, til beskatning som for et aktiesel-skab.

Såfremt omdannelse af fonden til et aktieselskabsker efter de foreslåede regler i § 121, stk. 3, hvorefteraktierne i det modtagende aktieselskab overdragestil den eksisterende fond, vil den eksisterende fond(fortsat) være skattepligtig efter den foreslåede be-stemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c.

Der er efter gældende regler ikke mulighed for, aten erhvervsdrivende fond, der beskattes efter fonds-beskatningslovens regler, kan opnå sambeskatningmed et aktieselskab m.v. Lovforslaget indeholderderfor heller ikke hjemmel til sambeskatning, nårder er tale om en fond, der beskattes på samme mådesom et aktieselskab efter den særlige bestemmelse iselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c.

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § I, stk. l,nr. 18, er Kø-benhavns Fondsbørs undtaget fra skattepligt efterselskabsskatteloven. Fritagelsen gælder dog kun forindtægt ved institutionens almindelige statutmæssi-ge virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlej-ning eller bortforpagtning af fast ejendom eller vedanden erhvervsmæssig virksomhed.

Omdannelsen til et aktieselskab efter reglerne ikapitel 33 om omdannelsesbestemmelser i lovforsla-get kan ikke anses for et led i den statutmæssige virk-somhed for Københavns Fondsbørs. Omdannelsentil et aktieselskab vil som konsekvens have, at derudløses avancebeskatning hos Københavns Fonds-børs.

Med den foreslåede bestemmelse opnås, at om-dannelsen til et aktieselskab indtil den 31. december1996 efter reglerne i lovforslagets §§ 121-127 ikkemedfører, at Københavns Fondsbørs herved bliverskattepligtig med den konsekvens, at der skal ske be-skatning af avancen af de ved omdannelsen til et ak-tieselskab overdragne aktiver.

Den i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18, fore-slåede udvidelse af skattefriheden til også at omfatteomdannelse af Københavns Fondsbørs til et aktie-selskab har som nævnt kun virkning ved omdannelseaf Københavns Fondsbørs til et aktieselskab til ogmed den 31. december 1996. Bestemmelsen i sel-skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18, foreslås, jf. lov-forslagets § 128, nr. 3, ophævet med virkning fra ogmed indkomståret 1997, hvor der efter lovforslagets

§ 128, nr. 1, indtræder skattepligt for KøbenhavnsFondsbørs.

Til nr. 3

Som en konsekvens af, at Københavns Fondsbørsog Værdipapircentralen bliver skattepligtige efterden særlige hjemmel i selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 2 c, kan bestemmelserne om skattefritagelse forde 2 institutioner i selskabsskattelovens § 3 ophæves.

Til nr. 4-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge afden i lovforslagets § 128, nr. 1, foretagne ændring afselskabsskatteloven.

Til nr. 7 og 10

Garantifonden for Danske Optioner og Futures erkun skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssigvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændel-se, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der hareller har haft tilknytning til den erhvervsmæssigevirksomhed. Garantifonden kan således have såvelindkomst, der er skattepligtig efter selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 6, som indkomst, der falder uden-for den nævnte bestemmelse, og som dermed er skat-tefri.

Der skal derfor ved indtræden af skattepligt bådefastsættes regler for indgangsværdier af aktiver, derhidtil ikke har været omfattet af skattepligten, ogregler for de aktiver, der er skattepligtige på tids-punktet for overgangen til beskatning efter den fore-slåede regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c.

For de aktiver, der allerede er skattepligtige påtidspunktet for overflytning fra beskatning efter sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til beskatning ef-ter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, foreslåsdet ved en ny bestemmelse i selskabsskattelovens§ 35 J, stk. 5, at lade bestemmelsen i selskabsskatte-lovens § 35 J, stk. 1, finde tilsvarende anvendelse.

Efter selskabsskattelovens § 35 J, stk. 1, finder sel-skabsskattelovens § 5 C, stk. 2, anvendelse, hvilketindebærer, at de formuegoder, der er i behold hosfonden på tidspunktet for overgangen, anses som an-skaffet på de tidspunkter og til de anskaffelsessum-mer og formål, hvortil de oprindeligt er erhvervet.

For de aktiver, der ikke er skattepligtige på tids-punktet for overgang fra og med indkomståret 1997til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 2 c, foreslås der regler for skattemæssige ind-gangsværdier ved en ny bestemmelse i selskabsskat-telovens § 35 K, stk. 7. Efter denne bestemmelse fin-der selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarendeanvendelse.

97

Til nr. 8

Den foreslåede ændring vedrører både de 3 fonde,som lovforslaget gælder for, samt selskaber og for-eninger m.v., der skal anvende reglerne i selskabs-skattelovens § 35 K.

I selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1, er der fastsatregler om, at en forening ved overgang til beskatningfor så vidt angår anskaffelsessummer for aktier kanvælge mellem faktiske anskaffelsessummer og ind-gangsværdier. Som reglen er udformet, kan fore-ningen i alle tilfælde vælge den værdi, der giver denmindste gevinst/det største tab. Man kan således op-nå, at gevinster, der er optjent inden overgangen,ikke beskattes, medens man samtidig får fradragsretfor tab inden overgangen. Dette stemmer imidlertidikke overens med de overgangsregler, der har væretknyttet til de seneste ændringer af aktieavancebe-skatningsloven.

På den baggrund foreslås det at ændre reglen såle-des, at foreningens valg mellem faktiske anskaffel-sessummer og indgangsværdier skal træffes for samt-lige aktier under ét.

Til nr. 9

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 11

Det foreslås ved en ny bestemmelse i selskabsskat-telovens § 35 N at lade overgangsbestemmelserne ifondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskatte-lovens § 35 K, stk. 1-4, finde tilsvarende anvendelsefor Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralenved overgang til beskatning efter selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 2 c.

Efter de nævnte bestemmelser fastsættes særligeindgangsværdier for aktiver og passiver, der ikke tid-ligere har være undergivet beskatning efter selskabs-skatteloven.

Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 indeholder reg-ler for fastsættelsen af indgangsværdier for opgørel-sen af skattemæssige afskrivninger m.v. i det tilfæl-de, hvor fonden efter de hidtil gældende regler ikkehar kunnet foretage skattemæssige afskrivninger pådet pågældende aktiv.

Selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, indeholderregler, der fastsætter indgangsværdier for opgørelseaf fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejen-dom, værdipapirer og goodwill, der skal finde an-vendelse ved gensidige forsikringsforeningers over-gang til beskatning. Den foreslåede bestemmelse in-debærer, at Københavns Fondsbørs og Værdipapir-centralen får samme overgangsregler som dels degensidige forsikringsforeninger, dels en række an-

delsselskaber, der ved lov nr. 374 af 18. maj 1994(Andelsselskaber) blev overflyttet til almindelig sel-skabsbeskatning, har.

Til§ 129, nr. 1, § 130, § 131, nr. 1, 2 og 4, § 132 og§ 133

Der er tale om konsekvensændringer som følge afden i lovforslagets § 128, nr. 1, foretagne ændring afselskabsskatteloven.

Til § 129, nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følgeaf lovforslagets § 3, stk. 1.

Efter den nævnte lovbestemmelse har kun penge-institutter, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitut-ter, kreditinstitutter med særlig tilladelse, DanmarksNationalbank samt Kongeriget Danmarks Hypotek-bank og Finansforvaltning ret til erhvervsmæssigt atrette henvendelse til offentligheden og tilbyde sigsom køber, sælger eller formidler af værdipapirer.Undtaget er dog omsættelige pantebreve med pant ifast ejendom eller løsøre.

Det fremgår heraf, at der kun i meget ringe om-fang vil være adgang til at drive personlig erhvervs-mæssig virksomhed med køb, salg og formidling afværdipapirer, herunder personlig virksomhed somvekselerer eller bankier.

Det foreslås derfor, at kursgevinstlovens § 3, stk. 1,omformuleres, således at vekselerere og bankiererikke længere nævnes som eksempler på personer,der skal medregne gevinst og tab på fordringer om-fattet af kursgevinstlovens § I til den skattepligtigeindkomst.

I det omfang der fortsat drives personlig veksele-rer- eller bankiervirksomhed, vil en sådan virksom-hed fortsat være omfattet af kursgevinstlovens § 3,stk. 1. Bestemmelsens anvendelsesområde ændresikke.

Til § 131, nr. 3

§ 4 i aktieavancebeskatningsloven handler om be-skatning af aktier med en ejertid på 3 år eller mere. Ibestemmelsen sondres der mellem børsnoterede ogunoterede aktier. Børsnoterede aktier defineres meden henvisning til § 40 i lov om Københavns Fonds-børs. Denne lov ophæves i forbindelse med indførel-sen af lov om værdipapirhandel. Dette nødvendig-gør ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskat-ningslovens § 4 er aktier for det første børsnoteredeaktier, der noteres på en dansk fondsbørs, som ergodkendt af Finanstilsynet i medfør af lovforslagets

98

kapitel 3. For det andet er det aktier, der noteres påen udenlandsk fondsbørs, som er godkendt af Fi-nanstilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelsei lovforslagets § 7, stk. 2. Det vil sige aktier, der kanhandles på en dansk fondsbørs. Andre aktier (herun-der aktier, der er suspenderet fra noteringen), ansesefter aktieavancebeskatningslovens § 4 for unotere-de.

Til § 134

Forslagene er redaktionelle.

Til § 135

Til nr. 1

Ved lov nr. 843 af 21. december 1988 (Sparekas-sers omdannelse til aktieselskaber) blev der i fu-sionsskatteloven fastsat regler for sparekassers om-dannelse til aktieselskaber. Formålet var at foretagejusteringer af skattereglerne som følge af industrimi-nisterens forslag om ændring af bank- og sparekas-seloven, således at sparekasserne kunne omdannestil aktieselskaber ved fusion med et sparekasseaktie-selskab. Skattereglerne går ud på, at fusionen ikkeudløser likvidationsbeskatning af den ophørendesparekasse.

Ved et ændringsforslag til industriministerens lov-forslag blev der i bank- og sparekasseloven, §§ 52 h-j,skabt mulighed for omdannelse af sparekasser til ak-tieselskaber uden etablering af en fond. Ved fusio-nen mellem sparekassen og det af sparekassen ejedeeller oprettede aktieselskab indskydes sparekassensreserver efter de nævnte regler som en bunden spare-kassereserve i sparekasseaktieselskabet. Der sker så-ledes en indkapsling af reserverne på en bundenkonto i det modtagende pengeinstitut. Det blev end-videre fastsat, at sparekassereserven ikke kan anven-des til udbyttebetaling, men den kan anvendes tildækning af underskud, hvis de frie reserver ikke slårtil.

Det lægges til grund, at det har været lovgiversintentioner, at den bundne sparekassereserve ikkeskal medregnes til den skattepligtige indkomst hosdet modtagende sparekasseaktieselskab. Med lov-forslaget sker der en lovfæstelse af disse intentioner,idet det fastsættes, at den bundne sparekassereserveikke skal medregnes til den skattepligtige indkomsthos det modtagende sparekasseaktieselskab.

Hvis den bundne sparekassereserve som nævnt i§ 52 h i lov om banker og sparekasser m.v. herefteranvendes til dækning af underskud, sker der ingenbeskatning af den del af reserven, som anvendes tilunderskudsdækning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenforunder lovforslagets § 135, nr. 2.

Til nr. 2

Efter reglerne i lovforslagets kapitel 33 kan Kø-benhavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Ga-rantifonden for Danske Optioner og Futures omdan-nes til aktieselskaber.

Ved omdannelsen er der alene tale om omstruktu-rering af en virksomhed, der i øvrigt fortsætter uæn-dret.

Fusionsskatteloven omfatter ikke omdannelse affonde, der er skattepligtige efter selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 2 c (Københavns Fondsbørs, Vær-dipapircentralen og Garantifonden for Danske Op-tioner og Futures), når aktieselskabet er det modta-gende selskab.

Det foreslås derfor, at det i en ny bestemmelse ifusionsskattelovens § 14 h, stk. 1, fastsættes, at be-stemmelserne i fusionsskattelovens § 5, § 6, stk. 1, 3,4 og 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, finder tilsvarende an-vendelse.

Efter lovforslaget kan overdragelse ske til flere ak-tieselskaber.

Det fastsættes derfor, at hvis overdragelsen sker tilflere aktieselskaber, kan det modtagende selskabalene overtage den del af den indskydende fondsskattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og hen-læggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Be-stemmelsen svarer til reglerne om spaltning i fu-sionsskattelovens § 15 b, stk. 2. Efter lovforslaget fin-der fusionsskattelovens § 15 b, stk. 3, tilsvarende an-vendelse (i stedet for § 7, stk. 2). Efter denne bestem-melse påhviler det de modtagende selskaber at ind-give selvangivelse for tiden fra udløbet af sidste sæd-vanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen.

De foreslåede regler har den virkning, at der i denindskydende fond ikke udløses skat af genvundneafskrivninger, goodwill eller af gevinster efter kurs-gevinstloven.

Efter fusionsskatteloven succederer det modta-gende selskab i de indskydende selskabers skatte-mæssige stilling. Dette princip vil efter lovforslagetfinde tilsvarende anvendelse, når de 3 nævnte fondeomdannes til et aktieselskab.

Fondens formuegoder behandles ved opgørelsenaf det modtagende selskabs skattepligtige indkomst,som om de var anskaffet af det modtagende selskabpå de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den ind-skydende fond. Endvidere anses fondens formuego-der ved indkomstopgørelsen for det modtagende sel-skab for erhvervet af det modtagende selskab for deanskaffelsessummer, som fonden har erhvervet depågældende formuegoder for. De skattemæssige

99

konsekvenser af den skattefrie succession er, at be-skatningen af avancer eller tab først indtræder, nårselskabet afhænder aktivet.

Når fonden den 1. januar 1997 eller senere om-danner sig til et aktieselskab, jf. den foreslåede regeli fusionsskattelovens § 14 h, stk. 1, bliver aktieselska-bet skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 1. I denne situation succederer selskabet ide for fonden gældende skattemæssige værdier.

Efter fusionsskattelovens almindelige regler, jf.§ 8, stk. 6, er der ikke adgang til at overføre under-skud fra den indskydende fond til det modtagendeselskab. Efter den nævnte bestemmelse kan under-skud fra før fusionen ikke fratrækkes ved opgørelsenaf det modtagende selskabs skattepligtige indkomst,medmindre selskaberne har været sambeskattedeindtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstårforud herfor. Denne regel ændres der som udgangs-punkt ikke på for de pågældende 3 fonde.

I det tilfælde, hvor fonden omdanner sig til et ak-tieselskab ved at overdrage aktiver og gæld som hel-hed til et aktieselskab, der ejes eller stiftes af fonden,og hvori fonden på tidspunktet for overdragelse ejeralle aktierne, er der imidlertid ingen mulighed for atspekulere i overførsel af skattemæssige underskudfra ét skattesubjekt til et andet. Det foreslås i dennesituation at lade det modtagende aktieselskab frem-føre fondens eventuelle skattemæssige underskudfra tidligere indkomstår. Det er fastsat som en betin-gelse, at der er tale om et selskab, som ikke tidligerehar drevet erhvervsmæssig virksomhed, idet under-skuddet i modsat fald ville kunne udnyttes til mod-regning i et allerede eksisterende overskudsgivendeaktieselskab.

Med den foreslåede bestemmelse i fusionsskatte-lovens § 14 h, stk. 2, bliver det nævnte tilfælde undta-get fra den generelle bestemmelse i fusionsskattelo-vens § 8, stk. 6.

Det bemærkes, at den nystiftede fond, jf. § 121,stk. 1, der modtager aktierne, som udgangspunkt vilvære skattepligtig af værdien heraf.

Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 om afskaffelse afskatteårsbegrebet, beskatning ved selskabers opløs-ning m.v. og objektivering og forenkling af dispensa-tionsbestemmelser m.v. er der gennemført regler om,at gaver til en fonds bundne kapital alene skal med-regnes til den skattepligtige indkomst, såfremt gavenskal anvendes til uddeling, eller hvis det i vedtægtener bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsattidsrum skal anvendes til uddeling. De ændrede reg-ler har virkning fra den 1. juli 1995.

I den foreslåede § 125, stk. 1, fastsættes, at denbundne reserve kan bruges til dækning af under-skud, hvis de frie reserver ikke slår til. Derimod kan

reserven ikke anvendes til udbyttebetaling. Hvis ak-tieselskabet senere indgår aftale om fusion uden atvære det overtagende selskab eller spaltes til flereselskaber, vil fusionen eller spaltningen efter den fo-reslåede § 125, stk. 3, være betinget af, at fondsreser-ven overtages af det fortsættende selskab på sammevilkår, som der gjaldt ved omdannelsen af fonden tilet aktieselskab.

I den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelo-vens § 14 h, stk. 3, fastsættes, at en bunden fondsre-serve som nævnt i lovforslagets § 124, stk. 1 og 2,ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst for et modtagende aktieselskab på tids-punktet for oprettelsen af den bundne fondsreserve.

Hvis den bundne reserve helt eller delvis anvendesefter sit formål, skal den del af reserven, som anven-des til underskudsdækning, ikke medregnes ved op-gørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Efter den foreslåede bestemmelse i fusionsskatte-lovens § 14 h, stk. 4, anses de aktier, som den er-hvervsdrivende fond modtager, jf. lovforslagets§ 121, stk. 1-3, eller § 127, for anskaffet på det tids-punkt, hvor omdannelsen er vedtaget i den sidste afde involverede fonde eller selskaber.

Efter lovforslaget anses aktier i det modtagendeselskab, som den indskydende fond modtager i for-bindelse med tilførslen, for at være erhvervet for etbeløb, der svarer til den skattemæssige værdi af detilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Denskattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiverskal efter forslaget opgøres efter de regler, der erfastsat herom i 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri virk-somhedsomdannelse. Bestemmelsen svarer til be-stemmelsen i fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4.

Den skattemæssige værdi er i de nævnte bestem-melser i lov om skattefri virksomhedsomdannelsedefineret som handelsværdien med fradrag af denskattepligtige fortjeneste, der ville være konstateretved et sådant salg.

Sker omdannelsen efter § 124, stk. 1 og 2, gælderefter de almindelige regler, at aktier i det modtagen-de selskab, som tegnes af udefra kommende aktio-nærer i forbindelse med omdannelsen, anses for er-hvervet på tegningstidspunktet og til tegningskursen.Den kursstigning, der måtte følge af, at aktionærernevederlagsfrit og indirekte erhverver en andel i denbundne fondsreserve, beskattes først som en eventu-el avance ved afståelse af aktierne.

Til § 136

Der er tale om en redaktionel ændring som følgeaf lovforslagets § 3, stk. 1.

100

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets§ 129, nr. 2.

Til §137

Den foreslåede stempelfritagelse skal ses i sam-menhæng med børsreformen og målsætningen om atskabe rammerne for et effektivt og konkurrencedyg-tigt dansk værdipapirmarked. Et væsentligt elementheri består i at få skabt et velfungerende afviklings-system, hvor afviklingen af værdipapirhandlen sam-tidig sker på en sikker måde.

Efter de gældende stempelregler vil der ved eta-blering af et lagdelt clearings- og afviklingssystem,hvor markedsdeltagernes risiko begrænses til et mi-nimum, skulle betales stempelafgift, idet långivningog sikkerhedsstillelse i mange situationer vil værestempelpligtige. Sådanne stempelpligtige aftaler erdog hidtil kun blevet indgået i et meget begrænsetomfang.

Den øgede fokusering på risici såvel hos myndig-heder som blandt aktørerne på de finansielle marke-der har dog de senere år både skærpet kravet til af-viklingssystemernes indretning og har betydet, atselv kortvarige lån alene ydes mod sikkerhed.

Det er på denne baggrund foreslået at gennemføreen stempelfritagelse på et velafgrænset område,hvorved afsmittende virkninger på andre dele afstempelafgiftsloven undgås. De dokumenter, der eromfattet af den foreslåede stempelfritagelse, oprettesnæppe i dag, og i det omfang de gældende stempel-regler blev opretholdt, ville de næppe heller frem-over blive oprettet.

Bestemmelsen bygger på lovforslagets bestemmel-ser om clearing og afvikling, hvor begreberne cle-aringcentraler og clearingdeltagere er afgrænset.

Efter den foreslåede bestemmelse i stempellovens§ 62, stk. 1, nr. 13, stempelfritages dokumenter omsikkerhedsstillelse og andre forpligtelser overfor cle-aringcentraler, clearingdeltagere eller selskaber ellerinstitutioner, der er omfattet af lovforslagets § 3,stk. 1, når sikkerhedsstillelsen vedrører clearing ogafvikling af køb af værdipapirer, hvor en clearing-central medvirker. En eventuel kredittid må dog ikkeoverstige 3 døgn. Ved eventuel kredittid tænkes derpå, at der vil være maksimalt 3 døgn til at afslutteafviklingsforretningen. Der er således ikke tale omegentlig långivning.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ethvert do-kument om sikkerhedsstillelse og andre forpligtelseroverfor clearingcentraler, clearingdeltagere og Dan-marks Nationalbank, der oprettes i forbindelse medclearing og afvikling af værdipapirtransaktioner.Omfattet af stempelfritagelsen er bl.a. garantierklæ-

ringer, hvor clearingdeltagere over for clearingcen-traler forpligter sig til at indestå for kunders køb afværdipapirer, aftaler i medfør af den i værdipapir-handelsloven foreslåede panteret, der skal tjene somsikkerhed for afviklingskreditter, håndpantsætningfor marginkrav og lignende.

Efter bestemmelsen fritages endvidere for stem-pelafgift dokumenter om sikkerhedsstillelse for for-pligtelser over for clearingcentraler og clearingdelta-gere som følge af marginkrav og lignende, eksempel-vis ved kontrakter om afledte instrumenter, og doku-menter om sikkerhedsstillelse i forbindelse med af-viklingsfremmende værdipapirudlån, der formidlesaf clearingcentraler og -deltagere. Det omfatter såle-des også clearingcentralers aktiviteter i forbindelsemed netting. Den netting, der finder sted gennem be-talingssystemer, og som skal afvikles over konti iNationalbanken, jf. bemærkningerne til § 74, er i for-vejen efter de gældende regler fri for stempelafgift.

Dokumenter om sikkerhedsstillelse i forbindelsemed clearing og afvikling af værdipapirhandel, dergennemføres uden en clearingcentrals medvirken, vilderimod ikke være omfattet af den foreslåede stem-pelfritagelse. Ved en clearingcentrals medvirken for-stås i denne forbindelse enhver transaktion, der erindrapporteret til en clearingcentral, og som indgår icentralens clearing og afvikling. Det kræves derimodikke, at clearingcentralen er part i transaktionen.

Efter de gældende regler hæfter de kontoførendeinstitutter solidarisk og ubegrænset uden særskilt af-tale herom for fejl begået i Værdipapircentralen.Denne hæftelse medfører ikke stempelpligt, fordi detikke er nødvendigt at oprette særskilte dokumenterherom. Ved den foreslåede bestemmelse i § 105 for-udsættes det, at de kontoførende institutter påtagersig en beløbsmæssigt begrænset hæftelse på 1 mia.kr. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 105.

På baggrund af, at der er tale om en garantistillel-se, som hidtil har været stempelfri, fordi det ikke varnødvendigt at oprette særskilt dokument herfor, erdet fundet rimeligt at fritage den nu begrænsede,men stempelpligtige garantistillere for stempelafgif-ten på 3 promille.

Endvidere foreslås det i nr. 2 at udvide kredsen afinstitutioner, der er omfattet af stempelfritagelsen istempellovens § 62, stk. 6.

Efter de gældende bestemmelser er dokumenterom lån mod håndpant, som pengeinstitutter ogfondsbørsvekselerere som led i deres virksomhedoptager i pengeinstitutter, fritaget for stempelafgift.

Efter forslaget udvides denne bestemmelse såle-des, at den omfatter samtlige de institutioner og sel-skaber, der er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1. Detdrejer sig udover pengeinstitutter om fondsmægler-

101

selskaber, realkreditinstitutter, kreditinstitutter medsærlig tilladelse, Danmarks Nationalbank og Kon-geriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Endvidere udvides bestemmelsen til at omfatte lånmod håndpant ydet mellem de ovenfor nævnte ogclearingcentraler og en række institutionelle investo-rer (Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodta-gernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond, livs-forsikringsselskaber og pensionskasser), men ikkemellem disse sidstnævnte indbyrdes.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med behovetfor, at kapitalmarkedet kan tilføres en ønsket likvidi-tet og et varieret udbud ved omsætning i forbindelsemed såkaldte repoforretninger fra de værdipapirbe-holdninger, der findes hos de sidstnævnte deltagere.

Til kapitel 35

Ændring af lov om en værdipapircentral

Til § 138

Som følge af et ønske om at styrke investorernesrepræsentation i Værdipapircentralens bestyrelse,indtil Centralen omdannes til et aktieselskab, udvi-des denne med yderligere et medlem, som skal re-præsentere ejerne af fondsaktiverne.

Da bestyrelsen herved kan komme til at bestå af etlige antal medlemmer fastsættes, at der i vedtægter-ne kan bestemmes, at formandens stemme skal væreafgørende i tilfælde af stemmelighed.

Til kapitel 36

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Til § 139

Det er hensigten, at loven skal træde i kraft så hur-tigt som det er praktisk muligt. Da loven er megetomfattende, og da en række af lovens bestemmelservil kræve større omlægninger i en række institutio-ner, dannelse af nye institutioner, udarbejdelse afnye regelsæt m.v., er det vanskeligt at fastsætte etfælles ikrafttrædelsestidspunkt for samtlige bestem-melser. En gradvis ikrafttrædelse vil derfor værenødvendig. I stk. 1 gives der erhvervsministeren be-myndigelse til at fastsætte de nærmere tidspunkterfor de enkelte bestemmelsers ikrafttræden. For så-vidt angår kap. 34, foreslås det, at erhvervsministe-ren fastsætter tidspunktet efter drøftelse med skatte-ministeren, dog således at § 128, nr. 2, 8 og 9 træder ikraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

De områder, som har været reguleret i lov om Kø-benhavns Fondsbørs, lov om en værdipapircentralog lov om prospekter ved første offentlige udbud af

visse værdipapirer vil fremover være reguleret i den-ne lov. Ovennævnte love skal derfor ophæves i for-bindelse med ikrafttrædelsen af denne lovs bestem-melser. For afsikre en fleksibel overgang til det nyeregelsæt og for at undgå, at der opstår et lovgiv-ningsmæssigt tomrum, må ophævelsen ske i taktmed ikrafttrædelsen af denne lov.

I stk. 2 gives der derfor erhvervsministeren be-myndigelse til at fastsætte tidspunkterne for dengradvise ophævelse. F.eks. vil det være hensigtsmæs-sigt først at ophæve bestemmelserne og sammensæt-ningen af bestyrelserne i Værdipapircentralen og iKøbenhavns Fondsbørs, når institutionerne beslut-ter sig for omdannelse til aktieselskab.

Det foreslås i stk. 3, at den del af lovforslaget, dervedrører indtræden af skattepligt efter selskabsskat-telovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, for Københavns Fonds-børs, Værdipapircentralen og Garantifonden forDanske Optioner og Futures, ophævelsen af bestem-melserne om skattefrihed for Københavns Fonds-børs og Værdipapircentralen samt reglerne for skat-tefri fusion ved omdannelse af de 3 fonde til aktiesel-skaber skal have virkning fra og med indkomståret1997. Reglerne herom er indeholdt i lovforslagets§ 128, nr. 1, 3-7, 10 og 11, § 129, nr. 1, § 130, § 131, nr.1, 2 og 4, § 132, § 133 og § 135, nr. 2.

Det bemærkes, at hvis fonden omdanner sig til etaktieselskab inden den 1. januar 1997, bliver aktie-selskabet skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 1, som ethvert andet nystiftet aktieselskab.I denne situation sidestilles overdragelsen til aktie-selskabet med et salg, hvilket indebærer, at der ikkesker skattemæssig succession. I denne situation eromdannelsestidspunktet anskaffelsestidspunktet.

Det bemærkes endvidere, at hvis fonden omdan-ner sig til et aktieselskab i løbet af 1997 med virkningfra den 1. januar 1997, vil det modtagende selskabsskattemæssige indgangsværdier være de samme,som er fastsat for fonden fra og med indkomståret1997 (der påbegyndes den 1. januar 1997) ved ind-træden af skattepligt efter selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 2 c.

Det foreslås i stk. 4, at den i lovforslagets § 128, nr.8, foreslåede tilføjede regel i selskabsskattelovens§ 35 K, stk. 1, om anskaffelsessummen for aktier skalhave virkning for de selskaber og foreninger m.v.,der fra og med ikrafttræden af bestemmelsen bliveromfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 35 K.

Det foreslås i stk. 5, at den i lovforslagets § 135, nr.1, foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens§ 14 a, stk. 3, hvorefter den bundne sparekassereser-ve ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst for det modtagende sparekasseak-tieselskab, får samme virkningstidspunkt som de

102

gældende bestemmelser i fusionsskattelovens § 14 a.Fusionsskattelovens § 14 a blev gennemført ved lovnr. 843 af 21. december 1988 (Sparekassers omdan-nelse til aktieselskaber), der havde virkning fra ogmed indkomståret 1988. Da den foreslåede regel gårud på skattefrihed for den bundne sparekassereser-ve, foreslås det, at reglen i fusionsskattelovens § 14 a,stk. 3, har virkning fra og med indkomståret 1988.

Det foreslås i stk. 6, at såfremt KøbenhavnsFondsbørs og Værdipapircentralen omdanner sig tilet aktieselskab inden indkomståret 1997, hvor der ef-ter lovforslaget indtræder skattepligt efter selskabs-skattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, skal de foreslåederegler i fusionsskattelovens § 14 h, stk. 3, finde tilsva-rende anvendelse.

Det foreslås i stk. 7, at såfremt Garantifonden forDanske Optioner og Futures omdanner sig til et ak-tieselskab inden indkomståret 1997, hvor der efterlovforslaget sker overflytning fra beskatning efterselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til beskatningefter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 2 c, finder den foreslåede bestem-melse i fusionsskattelovens § 14 h tilsvarende anven-delse.

De foreslåede regler for ikrafttræden indebærer, atden foreslåede regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 2 c, skal finde anvendelse, hvis de pågældendefonde ikke er omdannet til aktieselskaber inden ind-komståret 1997, jf. dog nedenfor. 1 så fald finder be-skatning sted efter den nævnte bestemmelse i sel-skabsskatteloven indtil det tidspunkt, hvor fondenomdannes til et aktieselskab, idet et sådant aktiesel-skab vil være skattepligtig efter selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1. Efter lovforslagets § 140 kan Køben-havns Fondsbørs fortsætte som en fond indtil den 1.juli 1997, mens Garantifonden for Danske Optionerog Futures og Værdipapircentralen kan fortsættesom fonde indtil den 1. januar 1999. Senest på deanførte tidspunkter bliver den foreslåede bestem-melse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, over-flødig for de respektive fonde, medmindre aktierneoverdrages til den eksisterende fond. I så fald finderbestemmelsen anvendelse for den eksisterende fond,jf. nedenfor.

Hvis fonden (Københavns Fondsbørs, Værdipa-pircentralen og Garantifonden for Danske Optionerog Futures) omdannes til et aktieselskab inden ind-komståret 1997, vil bestemmelsen i selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 2 c, følgelig ikke skulle finde an-vendelse for den pågældende fond, medmindre akti-erne overdrages til den eksisterende fond, jf. neden-for.

Såfremt der sker omdannelse af fonden til et aktie-selskab efter de foreslåede regler i § 121, stk. 3, hvor-efter aktierne i det nye aktieselskab overdrages tilden eksisterende fond, vil denne være skattepligtigefter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c.

Til § 140

I stk. 1-3 gives der de tre eksisterende institutionermulighed for at udøve henholdsvis fondsbørsvirk-somhed, clearingvirksomhed og registreringsvirk-somhed i fondsform i en overgangsperiode efter den-ne lovs ikrafttræden. Regelsættet for henholdsvisfondsbørser, clearingcentraler og værdipapircentra-ler finder med undtagelse af aktieselskabskravet,herunder kravet om indbetalt aktiekapital, anvendel-se. Dette betyder, at de krav, der stilles i loven tilfondsbørsers, clearingcentralers og værdipapircen-tralers organisation og virksomhed, bestyrelsens an-svar og pligter m.v., vil gælde for fondene i over-gangsperioden.

Bestemmelsen i stk. 1 medfører, at efter 1. juli1997 skal fondsbørsvirksomhed udøves i aktiesel-skabsform, mens det følger af bestemmelserne i stk.2 og 3, at clearingog registreringsvirksomhed skaludøves i aktieselskabsform senest den 1. januar1999.

Til § 141

Det generelle startkapitalkrav til fondsbørser,clearingcentraler og registreringscentraler i hen-holdsvis § 8, stk. 2, nr. 2, § 62, stk. 2, nr. 2 og § 77, stk.3, nr. 2 indebærer, at der skal være en aktiekapital påtilladelsestidspunktet på 40 mio. kr. Med § 130 givesde institutioner, der omdannes til aktieselskaber ef-ter § 124 med en bunden fondsreserve og § 127 mu-lighed for at udøve henholdsvis virksomhed somfondsbørs, clearingcentral eller registreringscentral,selvom aktiekapitalen er mindre end de 40 mio. kr.,der normalt kræves. Dette kræver dog, at der findesanden form for ansvarlig kapital, hvilket i dette til-fælde vil være den bundne fondsreserve. For institu-tioner omdannet efter § 121 er startkapitalkravet enaktiekapital på 40 mio. kr.

Til § 142

Med bestemmelsen i § 142 gives der en frist forværdipapirhandlere til at indhente kundesamtykke iforbindelse med anvendelse af samledepot senest 18måneder efter § 6, stk. 3, 1. pkt., er trådt i kraft.


Fremsat den 3. maj 1995 af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)

Forslagtil

Lov om fondsmæglerselskaber1)

Kapitel 1


§ 1. Denne lov finder anvendelse på fonds-mæglerselskaber, herunder fondsmæglersel-skaber, der er børsmæglerselskaber. Fonds-mæglerselskaber har til formål at yde investe-ringsservice på erhvervsmæssigt grundlag.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber er sammenmed pengeinstitutter, realkreditinstitutter ogde kreditinstitutter, der har særlig tilladelse,eneberettigede til at yde investeringsservice.

Stk. 3. Ved investeringsservice forstås de tildenne lov i bilag 1, afsnit A, anførte tjenestey-delser i forbindelse med de instrumenter, derer angivet i bilag 1, afsnit B, når en sådan tje-nesteydelse præsteres over for tredjemand.

Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udfø-re den form for investeringsservice, som ernævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede ac-cessoriske tjenesteydelser, som er nævnt i bilag1, afsnit C.

Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaberformidle tinglyste, negotiable pantebreve ud-stedt med pant i fast ejendom eller løsøre.

Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke havedatterselskaber, medmindre disse udelukken-de yder investeringsservice.

§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettige-de til i deres navn at benytte ordet »fondsmæg-lerselskab« alene eller i sammensætning. An-dre virksomheder må ikke i deres navn eller tilbetegnelse af virksomheden benytte ordet»fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der

er egnet til at fremkalde det indtryk, at de erfondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er med-lemmer af en fondsbørs, er desuden eneberetti-gede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.

Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtedetil at anvende betegnelsen fondsmæglerselskabi deres navn. Hvis de er medlemmer af enfondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvendebetegnelsen børsmæglerselskab.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskabkan dog benytte det samme navn, som selska-bet benytter i hjemlandet. Er der risiko for for-veksling med et andet her i landet anvendtnavn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræ-ve en forklarende tilføjelse.

Kapitel 2

Stiftelse m.m.

§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktie-selskaber.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker atblive medlem af en fondsbørs eller en clearing-central, hvor selskabet deltager i clearing ogafvikling eller ønsker at udføre en eller flere afde i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr.1 og 3, nævnte tjenesteydelser, skal have en ak-tiekapital, der mindst udgør et beløb svarendetil modværdien af 1 mio. ECU.

Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal ha-ve en aktiekapital, der mindst udgør et beløbsvarende til modværdien af 300.000 ECU.

Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som endel af den indbetalte kapital. Deling af aktie-

') Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 93/6/E0F, EF-Tidende, nr. L 141, s.1, og Rådets direktiv nr. 93/22/E0F, EF-Tidende, nr. L 141, s. 27.

Erhvervsmin. J.nr. 95-235-6


-L94

Schultz Grafisk A/S 082/01735 02-05 l/erhv96029

kapitalen i aktieklasser med forskellig stemme-ret kan ikke finde sted.

§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en an-svarlig kapital svarende til mindst en fjerdedelaf det foregående års faste omkostninger. Fi-nanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde afen væsentlig ændring i fondsmæglerselskabetsvirksomhed siden det foregående år. Har etfondsmæglerselskab ikke været i drift i et år,skal det have en ansvarlig kapital svarende tilmindst en fjerdedel af de omkostninger, derfremgår af driftsplanen for første års drift,medmindre denne plan kræves ændret af Fi-nanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmereregler om opgørelsen af fondsmæglerselska-bers faste omkostninger.

Kapitel 3

Tilladelse m.m.

§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilla-delse af Finanstilsynet til at yde investerings-service. Tilladelsen skal angive de områder ibilag 1, afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal indehol-de en nærmere angivelse af arten af de formerfor investeringsservice, som selskabet kan yde,og af fondsmæglerselskabets organisation. An-søgningen skal desuden indeholde oplysningerom alle aktionærer, der direkte eller indirekteejer en kvalificeret andel på mindst 5 pct. afaktiekapitalen, eller en aktiebesiddelse, dergiver mulighed for at udøve en betydelig ind-flydelse på forvaltningen af fondsmæglersel-skabet, samt om størrelsen af disse aktionærersaktiebesiddelse.

Stk. 3. Tilladelse til at udøve en eller flere afde i bilag 1, afsnit C, anførte accessoriske tje-nesteydelser kan kun meddeles fondsmægler-selskaber i tilknytning til ansøgning om tilla-delse til at udøve tjenesteydelser i henhold tilbilag 1, afsnit A.

Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelttilladelse til at yde investeringsservice, kanfondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs-og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til re-gistrering skal fondsmæglerselskabet indsende2 daterede eksemplarer af vedtægterne til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresenderdet ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændrin-ger skal fondsmæglerselskabet indsende 2 da-

terede eksemplarer af vedtægterne med denfuldstændige nye affattelse til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, der videresender det ene ek-semplar til Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse,hvis et medlem af fondsmæglerselskabets di-rektion eller bestyrelse1) må skønnes ikke at have fyldestgørende er-

faring til at udøve stillingen eller hvervet,2) er dømt for et strafbart forhold, og det udvi-

ste forhold begrunder en nærliggende farefor misbrug af stillingen eller hvervet, eller


Stk. 7. Tilladelse kan desuden nægtes, hvisde i stk. 2 nævnte kapitalejere skønnes at villemodvirke en forsvarlig drift af fondsmægler-selskabet.

Stk. 8. Når tilladelse nægtes, skal dette be-grundes og meddeles ansøgeren senest seksmåneder efter indgivelsen af en fyldestgørendeansøgning. Der træffes under alle omstændig-heder afgørelse senest tolv måneder efter an-søgningens modtagelse.

Stk. 9. Finanstilsynet kan i overensstemmel-se med bestemmelserne i Rådets direktiv ominvesteringsservice i forbindelse med værdipa-pirer suspendere behandlingen af ansøgningerom godkendelse af fondsmæglerselskaber,som direkte eller indirekte ejes af selskabermed hjemsted uden for Den EuropæiskeUnion eller lande, som fællesskabet har indgå-et samarbejdsaftale med.

Stk. 10. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarendeanvendelse, hvis et fondsmæglerselskab, derhar fået tilladelse efter denne lov, ansøger omændring af sin tilladelse.

Stk. 11. Et fondsmæglerselskab, der har fåettilladelse efter denne lov, er forpligtet til at ha-ve sit hovedkontor og udøve virksomhed her ilandet.

§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, derer meddelt tilladelse i et andet land inden forDen Europæiske Union eller lande, som fæl-lesskabet har indgået samarbejdsaftale med,kan begynde at udøve virksomhed her i landetgennem en filial 2 måneder efter, at Finanstil-synet har modtaget meddelelse herom fra til-synsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Fi-lialen kan udøve de i bilag 1, afsnit A og C,nævnte tjenesteydelser, såfremt disse er omfat-

2

tet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjem-landet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandetstilsynsmyndigheder have modtaget følgendeoplysninger:1) en beskrivelse af filialens virksomhed, her-

under oplysninger om organisation og deplanlagte tjenesteydelser,

2) en erklæring om, at de planlagte tjenestey-delser er omfattet af fondsmæglerselskabetstilladelse i hjemlandet,

3) filialens adresse,4) navnene på filialens ledelse,5) størrelsen af fondsmæglerselskabets aktie-

kapital, samt6) oplysninger om en eventuel investorbeskyt-

telsesordning i hjemlandet omfattende filia-lens investorer.

Stk. 3.1 tilfælde af ændring af et forhold, derer givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4 og 6,skal fondsmæglerselskabet give meddelelseherom til Finanstilsynet, senest en måned førændringen foretages.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab,der er meddelt tilladelse i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller lande, somfællesskabet har indgået samarbejdsaftalemed, kan begynde at udøve virksomhed her ilandet som grænseoverskridende tjenesteydel-ser, når Finanstilsynet har modtaget meddelel-se herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-det. Fondsmæglerselskabet kan udøve de i bi-lag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser,når hjemlandets tilsynsmyndigheder har er-klæret, at disse er omfattet af fondsmæglersel-skabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab,der etablerer repræsentationskontor her i lan-det, skal give Finanstilsynet meddelelse her-om, senest samtidig med at kontoret etableres.Meddelelsen skal indeholde oplysninger om:1) repræsentationskontorets adresse, og2) navnene på repræsentationskontorets ledel-

se.

§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker atetablere en filial i et andet land inden for DenEuropæiske Union eller lande, som fællesska-bet har indgået samarbejdsaftale med, skalmeddele dette til Finanstilsynet sammen medfølgende oplysninger om filialen:1) i hvilket land filialen ønskes etableret,2) en beskrivelse af filialens virksomhed, her-

under oplysninger om organisation og deplanlagte tjenesteydelser,

3) filialens adresse, og4) navnene på filialens ledelse.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1nævnte oplysninger og oplysninger om fonds-mæglerselskabets aktiekapital samt oplysnin-ger om investorbeskyttelsesordningen til til-synsmyndighederne i værtslandet senest 3 må-neder efter modtagelsen af oplysningerne ogunderretter fondsmæglerselskabet herom.Samtidig fremsendes erklæring om, at de plan-lagte tjenesteydelser er omfattet af fondsmæg-lerselskabets tilladelse.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at frem-sende de nævnte oplysninger, hvis der ergrund til at betvivle, at fondsmæglerselskabetsadministrative struktur og finansielle situationer forsvarlig som grundlag for den påtænkteetablering. Finanstilsynet giver fondsmægler-selskabet meddelelse herom inden 3 månederfra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysnin-ger.

Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtettil at meddele Finanstilsynet og værtslandetstilsynsmyndigheder enhver ændring i de istk. 1 nævnte forhold, senest en måned før æn-dringen foretages.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker atudøve virksomhed i form af grænseoverskri-dende tjenesteydelser i et andet land inden forDen Europæiske Union eller lande, som fæl-lesskabet har indgået samarbejdsaftale med,skal give Finanstilsynet meddelelse herommed angivelse af, i hvilket land virksomhedønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelserder ønskes udøvet.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5nævnte meddelelse samt en erklæring om, atde planlagte aktiviteter er omfattet af fonds-mæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndig-heden i værtslandet, senest en måned eftermodtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialeraf fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i etland uden for Den Europæiske Union ellerlande, som fællesskabet har indgået samar-bejdsaftale med, med de afvigelser, filialfor-holdet nødvendiggør, eller som er fastsat i elleri medfør af international aftale.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmel-ser i henhold til stk. 1, samt bestemmelser omtilladelse til filialer af udenlandske fondsmæg-

3

lerselskaber, herunder om at Finanstilsynetkan undtage fra bestemmelserne.

Kapitel 4

Ejerforhold

§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og påforhånd godkende enhver fysisk eller juridiskpersons direkte eller indirekte erhvervelse afen kvalificeret andel i et fondsmæglerselskabsamt sådanne forøgelser af den kvalificeredeandel, der medfører, at denne udgør eller over-stiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct.og 50 pct., eller medfører, at fondsmæglersel-skabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkteeller indirekte besiddelse af mindst 5 pct. afaktiekapitalen eller stemmerettighederne elleren aktiebesiddelse, der giver mulighed for atudøve en betydelig indflydelse på forvaltnin-gen af fondsmæglerselskabet eller en virksom-hed, hvori den kvalificerede andel besiddes.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af ande-len, som nævnt i stk. 1, kan kun godkendes,når dette ikke strider mod hensynet til at sikreen forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Fi-nanstilsynets godkendelse eller afslag skal fo-religge senest 3 måneder efter underretning omden påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelseaf en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmel-se med bestemmelserne i Rådets direktiv ominvesteringsservice suspendere behandlingenaf en ansøgning om et selskabs direkte eller in-direkte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte ande-le i et fondsmæglerselskab, hvis selskabet lig-ger uden for Den Europæiske Union eller lan-de, som fællesskabet har indgået en samar-bejdsaftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel påmindst 5 pct, og som påtænker at begrænsedenne andel, således at den falder under en afde i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Fi-nanstilsynet herom og angive størrelsen af denpåtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kend-skab til erhvervelser eller afhændelser af ande-le, som nævnt i stk. 1 og 6, skal fondsmægler-selskabet straks give Finanstilsynet meddelelseherom.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gangom året inden udgangen af april måned i for-

bindelse med indsendelsen af årsregnskabetgive Finanstilsynet meddelelse om navnene påde kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel ifondsmæglerselskabet, og om størrelsen af dis-se andele.

§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelseaf en af de i § 9, stk. 1, fastsatte kapitalandele iet fondsmæglerselskab, modvirker en forsvar-lig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finans-tilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttettil de pågældende ejeres kapitalandele, ellerpåbyde fondsmæglerselskabet at følge bestem-te retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stem-meret, der er knyttet til kapitalandele ejet affysiske eller juridiske personer, som ikke over-holder forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgåen-de at underrette Finanstilsynet. Kapitalandele-ne tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstil-synet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stem-meret, der er knyttet til kapitalandele ejet affysiske eller juridiske personer, som har er-hvervet andele som omhandlet i § 9, stk. 1,uanset at Finanstilsynet har afslået at godken-de denne erhvervelse af kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemme-retten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelenikke indgå i opgørelsen af den på en general-forsamling repræsenterede stemmeberettigedekapital.

Kapitel 5

Ledelse m.m.

§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirek-tører samt filialbestyrere og dermed ligestille-de i et fondsmæglerselskab må ikke eje ellerdrive selvstændig erhvervsvirksomhed elleruden tilladelse fra Finanstilsynet som bestyrel-sesmedlem, funktionær eller på anden mådedeltage i ledelsen eller driften af anden er-hvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet.De kan dog eje, drive og deltage i administra-tion af fast ejendom og være medlem af besty-relsen i fondsmæglerselskabets moderselskab.Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde til-lade undtagelser fra forbudet mod at eje ellerdrive selvstændig erhvervsvirksomhed.

§ 12. Direktører og andre ansatte i et fonds-mæglerselskab må ikke

4

1) for egen regning udføre eller deltage i spe-kulationsforretninger,

2) for egen regning lade udføre eller deltage iforretninger gennem et andet fondsmægler-selskab eller en anden værdipapirhandler.

§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56,stk. 5, om forretningsordenen finder tilsvaren-de anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenenskal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledesskal orienteres skriftligt om eventuelle ændrin-ger.

§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettesog ledes på en sådan måde, at selskabet har1) en sund administrativ og regnskabsmæssig

praksis,2) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-

ninger på edb-området, samt3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

som også omfatter regler for medarbejderesadgang til at foretage personlige transaktio-ner.

§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsy-net meddelelse om valg, ansættelse og afgangaf bestyrelsesmedlemmer, direktører og reviso-rer.

Kapitel 6

Solvens

§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg afkortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2,skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. affondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v.,herunder poster med markedsrisiko. Finanstil-synet fastsætter nærmere regler for opgørelsenaf solvensprocenten.

Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til iganske særlige tilfælde at ændre de i stk. 1 fast-satte solvenskrav.

Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglersel-skabs bestyrelse, direktion eller revision måformode, at fondsmæglerselskabet ikke opfyl-der solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågælden-de straks meddele dette til Finanstilsynet. Fi-nanstilsynet kan fastsætte en frist, inden forhvilken solvenskravet skal være opfyldt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler omopgørelse og indberetning af fondsmæglersel-skabers renterisici og andre markedsrisici.

§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige ka-pital beregnes som summen af kernekapitalenefter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supple-rende kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævntefradrag.

Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetaltaktiekapital samt overkurs ved emission og re-server.

Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fonds-mæglerselskabets beholdning af egne aktier,immaterielle aktiver og årets løbende under-skud.

Stk. 4. Den supplerende kapital består af op-skrivningshenlæggelser, værdipapirer medubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf.§ 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sam-men med kortfristet supplerende kapital, jf.§ 18, stk. 2, ikke medregnes med mere end 100pct. af kernekapitalen efter fradrag i henholdtil stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om, at andre kapitalelementer medreg-nes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapi-talandel i et andet fondsmæglerselskab, kredit-eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct.af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelska-pital, skal andelen fradrages ved beregningenaf fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.Endvidere fradrages fondsmæglerselskabetsefterstillede kapitalindskud i de nævnte selska-ber. En midlertidig erhvervelse af aktier i etandet fondsmæglerselskab, kredit- eller finan-sieringsinstitut skal dog ikke fradrages, når er-hvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.

Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre ka-pitalandele samt efterstillede kapitalindskud ifondsmæglerselskaber, kredit- eller finansi-eringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der til-sammen overstiger 10 pct. af fondsmæglersel-skabets ansvarlige kapital før fradrag i hen-hold til stk. 6 og 9, fradrages den overskydendedel.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fra-drage kapitalandele og efterstillede kapitalind-skud i andre fondsmæglerselskaber, som sam-men med fondsmæglerselskabet er omfattet afkonsolidering, jf. § 23.

Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdningaf kapitalandele, der overstiger de i § 21, stk. 1og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21, stk. 3,fradrages ligeledes ved beregningen af fonds-mæglerselskabets ansvarlige kapital.

5

Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapi-tal, opskrivningshenlæggelser, samt eventuellekapitalelementer, jf. stk. 5, skal være fratrukketenhver form for skat, der kan forudses på dettidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skalvære behørigt tilpasset i det omfang, skat redu-cerer det beløb, hvormed denne kapital kananvendes til dækning af risici eller tab.

§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid ogandre kapitalindskud medregnes ved opgørel-sen af den ansvarlige kapital, såfremt følgendebetingelser er opfyldt:1) de må ikke kunne tilbagebetales på ihænde-

haverens initiativ eller uden Finanstilsynetsgodkendelse,

2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skalgive fondsmæglerselskabet mulighed for atudskyde betaling af renter på gælden,

3) långiverens krav mod fondsmæglerselska-bet skal efterstilles al anden ikke-efterstilletgæld,

4) de for udstedelsen af værdipapirerne gæl-dende dokumenter skal indeholde bestem-melse om, at gæld og ikke-betalte renterskal kunne medgå til dækning af tab, uansetom det tillades fondsmæglerselskabet atfortsætte sine aktiviteter,

5) beløbet skal være indbetalt,6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, ind-

skrænkes det beløb, hvormed kapitalind-skuddet medregnes, årligt med 25 pct. afden oprindelige kapital de sidste 3 år indenden aftalte forfaldsdato, og

7) beholdningen af egne beviser modregnes ikapitalindskuddet efter de i nr. 6 fastsatteregler. Erhvervelse af egne beviser skal væ-re godkendt af Finanstilsynet i henhold tilnr. 1.

Stk. 2. For kortfristet supplerende kapitalgælder foruden betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4og 5, følgende betingelser:1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hoved-

stolen eller betaling af renter af den kortfri-stede supplerende kapital, såfremt solvens-kravet i § 16 ikke er opfyldt, eller såfremttilbagebetalingen vil medføre, at solvens-kravet ikke er opfyldt.

2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetideller et opsigelsesvarsel på mindst 2 år.

3) Den kortfristede supplerende kapital kanhøjst medregnes med 5,3 pct. af de vægtedeposter med markedsrisiko.

4) Beholdningen af egne beviser modregnes ikapitalindskuddet. Erhvervelse af egne be-viser skal være godkendt af Finanstilsynet ihenhold til stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfældetillade, at et fondsmæglerselskabs nettofortje-neste ved handelsbeholdningen indregnes iden kortfristede supplerende kapital. Finans-tilsynet fastsætter nærmere regler for opgørel-se af nettofortjenesten ved handelsbeholdnin-gen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmereregler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, her-under fastlægge tidspunktet for kapitalind-skuddenes nedskrivning og principper for kon-statering af nedskrivningsbeløbets størrelse.Finanstilsynet fastsætter endvidere bestem-melser om opgørelsen af handelsbeholdnin-gen.

Stk. 5. Såfremt kapital, som nævnt i stk. 1 og2, udstedes i form af massegældsbreve, skalfondsmæglerselskabet benævne disse kapital-beviser.

Kapitel 7

Midlernes anbringelse og likviditet

§ 19. Et fondsmæglerselskabs engagementuden for handelsbeholdningen, jf. stk. 5, meden kunde eller gruppe af indbyrdes forbundnekunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæg-lerselskabets ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbe-holdningen, der udgør 10 pct. eller mere af denansvarlige kapital, skal indberettes til Finans-tilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nær-mere bestemmelser om indberetningerne, her-under om undtagelse for indberetning af visseengagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæg-lerselskabs engagementer uden for handelsbe-holdningen, der udgør 10 pct. eller mere af denansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct.af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhvertid overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre en-gagementsgrænser. Overstiger engagementer-ne uden for handelsbeholdningen de fastsattegrænser, skal Finanstilsynet omgående under-rettes. Finanstilsynet kan under særlige om-stændigheder give et fondsmæglerselskab enbestemt tidsfrist til atter at overholde grænser-ne.

6

Stk. 5. Ved et engagement uden for handels-beholdningen forstås summen af de dele af føl-gende poster, der ligger uden for handelsbe-holdningen:1) tilgodehavender,2) garantier og andre poster under stregen,3) kapitalandele,4) rente- og valutakursrelaterede poster, samt5) andre mellemværender, der indebærer en

kreditrisiko for selskabet.Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder

ikke anvendelse på engagementer uden forhandelsbeholdningen med virksomheder, derindgår fuldt i konsolideringen i henhold til§ 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a,stk. 9, stk. 11,2. pkt, eller stk. 12, finder tilsva-rende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement uden for han-delsbeholdningen er garanteret af et kreditin-stitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rå-dets direktiv om solvensnøgletal, betragtes dengaranterede del af engagementet uden for han-delsbeholdningen som et engagement uden forhandelsbeholdningen med vedkommende kre-ditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om, at der ved beregningen af de i stk. 1og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særligsikre krav.

§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement,jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyr-des forbundne kunder må ikke overstige 25pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapi-tal med tillæg af kortfristet supplerende kapi-tal.

Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. ellermere af den ansvarlige kapital med tillæg afkortfristet supplerende kapital, skal indberet-tes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynetfastsætter nærmere bestemmelser om indberet-ningerne, herunder om undtagelse for indbe-retning af visse engagementer.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæg-lerselskabs engagementer, der udgør 10 pct. el-ler mere af den ansvarlige kapital med tillæg afkortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2,må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglersel-skabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfri-stet supplerende kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhvertid overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre en-gagementsgrænser. Overstiger engagementer-ne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet

omgående underrettes. Finanstilsynet kan ef-ter anmodning fra et selskab i særlige tilfældetillade, at grænsen i stk. 1 midlertidigt over-skrides. Overskridelsen medfører et tillæg tilde vægtede aktiver m.v.

Stk. 5. Ved et engagement forstås engage-mentet uden for handelsbeholdningen med til-læg af engagementet inden for handelsbehold-ningen.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finderikke anvendelse på engagementer med virk-somheder, der indgår fuldt i konsolideringen ihenhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselo-vens § 37 a, stk. 9, stk. 11,2. pkt., eller stk. 12,finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteretaf et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1,4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,betragtes den garanterede del af engagementetsom et engagement med vedkommende kredit-institut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om:1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3

nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikrekrav, og

2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved mid-lertidige overskridelser af grænsen i stk. 1.

§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje ka-pitalandele i et enkelt selskab til et højere bog-ført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselska-bets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til§ 17, stk. 9. Fondsmæglerselskabets interesser ivedkommende virksomhed må dog ikke her-ved overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdningaf kvalificerede andele, jf. § 9, stk. 2, må ikkeoverstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets an-svarlige kapital før fradrag i henhold til § 17,stk. 9. Den bogførte værdi af de kapitalandele,som et fondsmæglerselskab har erhvervet, måikke overstige 100 pct. af fondsmæglerselska-bets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fra-drages ved beregning af fondsmæglerselska-bets ansvarlige kapital, eller kapitalandele iselskaber, som sammen med fondsmæglersel-skabet er omfattet af konsolidering, medregnesikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2.pkt. nævnte grænser.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdningaf kapitalandele kan overstige de i stk. 1 ogstk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foreta-

7

ges fradrag for den overskydende del ved be-regning af den ansvarlige kapital.

Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skalfondsmæglerselskabet give Finanstilsynet enopgørelse over, hvad det ejer af aktier i fonds-mæglerselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke er-hverve egne aktier til et større samlet pålyden-de end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5nævnte grænser indgår tillige de aktiekøbs- ogaktiesalgsforretninger m.v., som fondsmægler-selskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætternærmere bestemmelser herom.

Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra be-stemmelsen i stk. 2, 2. pkt.

§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en ef-ter dets forhold forsvarlig beholdning af likvi-de midler.

Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om enforøgelse af de likvide midler, hvis disse ikkeskønnes at være forsvarlige. Finanstilsynetfastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

Kapitel 8


§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovenskapitel 7 om regnskabsaflæggelse, revision ogkonsolidering finder tilsvarende anvendelse påfondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særligeregler om regnskab, revision og konsolideringfor fondsmæglerselskaber.

Kapitel 9

Inddragelse af tilladelse og opløsning

§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fonds-mæglerselskabs tilladelse:1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab

ikke påbegyndes inden 12 måneder efter til-ladelsens meddelelse,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskabikke udøves i en periode på over 6 måne-der,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig igrov eller gentagen overtrædelse af bestem-melser i denne lov eller af forskrifter ud-stedt i medfør af loven, eller

4) i de i § 5, stk. 6 og 7, nævnte tilfælde.Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke

solvenskravet i § 16, og har det ikke tilveje-

bragt den foreskrevne kapital inden for den i§ 16, stk. 3, fastsatte frist, skal Finanstilsynetinddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan be-stemme, at bestyrelsen inden for en nærmereangiven frist, uanset vedtægternes bestemmel-se herom, skal indkalde generalforsamlingenog redegøre for fondsmæglerselskabets økono-miske forhold.

§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs an-svarlige kapital ikke kapitalkravet på tilladel-sestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstil-synet enten fastsætte en frist til at bringe denansvarlige kapital op på dette minimum ellerstraks inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmægler-selskaber, omfattet af § 3, stk. 3, som har påbe-gyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, oghvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikkeopfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3.Den ansvarlige kapital skal for disse selskaberinden 3 år efter lovens ikrafttræden svare tilmodværdien af mindst 150.000 ECU og senest5 år efter lovens ikrafttræden til modværdienaf mindst 300.000 ECU.

Stk. 3. Hvis den ansvarlige kapital for de istk. 2 nævnte selskaber falder under det beløb,som den ansvarlige kapital udgjorde den 1. juli1995, eller hvis stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt,kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til atbringe den ansvarlige kapital op på dette mini-mum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 4. Overtages kontrollen med et fonds-mæglerselskab, der er omfattet af stk. 2, af enanden fysisk eller juridisk person, skal fonds-mæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3måneder fra overtagelsestidspunktet opfyldekapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog § 30,stk. 2.

§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer,der er fastsat i Rådets direktiv om investerings-service, forbyde et udenlandsk fondsmægler-selskab med hjemsted i et andet land inden forDen Europæiske Union eller lande, som fæl-lesskabet har indgået samarbejdsaftale med, atudøve virksomhed her i landet gennem en fili-al eller i form af grænseoverskridende tjene-steydelser, hvis selskabet groft eller gentagnegange har overtrådt bestemmelser i denne lov,regler udfærdiget i medfør af loven eller andenlovgivning, der retter sig mod finansiel virk-somhed, og det ikke ved påbud eller sanktio-

8

ner efter denne lov har været muligt at bringeovertrædelserne til ophør.

§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalings-standsning for et fondsmæglerselskab, nårhensynet til investorernes interesser tilsigerdet.

Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstands-ning kan ikke tilbagekaldes af fondsmæglersel-skabet uden samtykke fra Finanstilsynet.

§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs til-ladelse, skal fondsmæglervirksomheden afvik-les. Anden virksomhed må ikke påbegyndes,før afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde endved likvidation, konkurs eller i henhold til§ 30, skal afviklingens form, indhold og gen-nemførelse godkendes af Finanstilsynet.

§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insol-vent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæ-ring.

Kapitel 10

Fusion

§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke udenFinanstilsynets tilladelse overtage et fonds-mæglerselskab eller en forretningsafdeling afet sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fonds-mæglerselskab sammensmeltes med et andetfondsmæglerselskab.

Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i detfondsmæglerselskab, der opstår i forbindelsemed en fusion af to eller flere fondsmæglersel-skaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikkevære mindre end de fusionerede selskaberssamlede ansvarlige kapital på tidspunktet forfusionen, så længe det fusionerede fondsmæg-lerselskab ikke opfylder kapitalkravet i hen-hold til § 3. Falder den samlede ansvarlige ka-pital under beløbet på fusionstidspunktet, kanFinanstilsynet enten fastsætte en frist til atbringe den ansvarlige kapital op på dette mini-mum eller straks inddrage tilladelsen.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen afdenne lov og af de bestemmelser, der er ud-stedt i medfør af loven. Erhvervs- og Selskabs-styrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.

Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt. ogstk. 2-4, §§ 50 b og 51 i lov om banker og spare-kasser m.v. finder tilsvarende anvendelse forFinanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt forbedømmelsen af et fondsmæglerselskabs øko-nomiske stilling, har Finanstilsynet adgang tilat indhente oplysninger og foretage inspek-tionsbesøg hos virksomheder, med hvilkefondsmæglerselskabet har særlig direkte ellerindirekte forbindelse, jf. definitionerne i års-regnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplys-ninger, herunder regnskaber og regnskabsma-terialer, udskrift af bøger, andre forretningspa-pirer og elektronisk lagrede data, som skønnesnødvendige for Finanstilsynets virksomhed el-ler til afgørelse af, om en fysisk eller juridiskperson er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes affondsmæglerselskaberne efter regler fastsat aferhvervsministeren. Bidrag tillægges udpant-ningsret.

Kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine be-føjelser efter loven til Finanstilsynet, kan mini-steren fastsætte regler om klageadgangen, her-under at klager ikke kan indbringes for højereadministrativ myndighed.

§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet ellerErhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lo-ven eller forskrifter udstedt i medfør af lovenkan indbringes for Erhvervsministeriets Er-hvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørel-sen er meddelt den pågældende.

Kapitel 13


§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs be-styrelse, direktion eller revisor i rette tid at ef-terkomme de pligter, som efter loven påhvilerdem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet hen-holdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen somtvangsmiddel pålægge de pågældende dagligeeller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævn-te virksomheder at opfylde de pligter, som ef-

9

10

ter denne bestemmelse påhviler virksomheder-ne, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel på-lægge virksomheden som sådan eller de forvirksomheden ansvarlige personer daglige el-ler ugentlige tvangsbøder.

§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1,stk. 2,4 og 6, § 2, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7,stk. 1 og 5, § 9, stk. 1, 6, 7 og 8, §§ 11 - 14, § 16,stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4,§ 21, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 23, § 28 og § 30straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højerestraf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, de-res suppleanter, direktører og øvrige ansatte,som uberettiget videregiver eller udnytter for-trolige oplysninger, som de under udøvelsen afderes hverv har fået kendskab til, straffes medbøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldtefter borgerlig straffelov. Det samme gældersådanne personer i et finansielt holdingselskabfor så vidt angår de oplysninger, der af etfondsmæglerselskab skal afgives til finansielleholdingselskaber efter § 23, jf. bank- og spare-kasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplys-ninger om kundeforhold kan videregives tilkoncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens §1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligtsom nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervs-mæssigt begrundet. Oplysninger om rent pri-vate forhold må dog kun videregives med kun-dens samtykke. Ansatte i koncernforhold, derfår sådanne oplysninger, er underkastet den i1. pkt. nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til etfondsmæglerselskab, urigtige eller vildledendeoplysninger om forhold vedrørende selskabettil tilsynet, andre offentlige myndigheder ellertil noget selskabsorgan, straffes den pågælden-de med bøde eller hæfte, for så vidt højere strafikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 4. På samme måde straffes personer,som er knyttet til et fondsmæglerselskab, ogsom med forsæt eller ved grov uagtsomhedgiver urigtige eller vildledende oplysninger tiloffentligheden eller til fondsmæglerselskabetskunder eller påfører eller fremkalder nærlig-gende fare for, at der påføres fondsmæglersel-skabet tab ved dets virksomhed.

Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæg-lerselskabs bestyrelse eller direktion at træffenødvendige foranstaltninger i tilfælde af tabeller nærliggende fare for tab af en væsentligstørrelse, straffes vedkommende med bøde el-

ler hæfte, for så vidt højere straf ikke er for-skyldt efter anden lovgivning.

Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagt-somt undlader at afgive oplysninger eller afgi-ver urigtige eller vildledende oplysninger ihenhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde ellerhæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldtefter anden lovgivning.

Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsmi-nisteren eller Finanstilsynet i medfør af dennelov, kan der fastsættes straf af bøde for over-trædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et sel-skab, en forening, en selvejende institution, enfond eller lignende, kan der pålægges den juri-diske person som sådan bødeansvar. Er over-trædelsen begået af staten, en kommune elleret kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kom-munernes styrelse, kan der pålægges staten,kommunen eller det kommunale fællesskabbødeansvar.

Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er5 år.

Kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lo-vens ikrafttræden fastsættes af erhvervsmini-steren.

Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilla-delse til at deltage i handelen over Køben-havns Fondsbørs' handelssystemer, kan fort-sætte virksomheden uden at søge om ny tilla-delse, såfremt aktiekapitalen ved lovens ikraft-træden overstiger den i § 3, stk. 1, nævnte start-kapital. Børsmæglerselskabet skal indgive an-meldelse til Finanstilsynet om, hvilke formerfor tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnitA, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydel-ser i henhold til bilag 1, afsnit C, som børs-mæglerselskabet udfører.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet afstk. 2, og som har påbegyndt virksomheden førlovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder ef-ter, at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivetansøgning om tilladelse til Finanstilsynet.Virksomheden kan herefter fortsætte uden til-ladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgø-relse om ansøgningen.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører og under-direktører samt filialbestyrere og dermed lige-stillede, der ved lovens ikrafttræden lovligtdrev selvstændig erhvervsvirksomhed, eller

11

som bestyrelsesmedlem, funktionær eller påanden måde deltog i ledelsen eller driften af enanden erhvervsvirksomhed end fondsmægler-selskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11 ef-ter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte så-dan virksomhed.

Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børs-mæglerselskaber ved lovens ikrafttræden, skalikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.

§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et en-gagement uden for handelsbeholdningen meden kunde eller gruppe af indbyrdes forbundnekunder indtil den 31. december 1998 udgøreop til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvar-lige kapital. I samme periode kan Finanstilsy-net i særlige tilfælde tillade, at et engagementuden for handelsbeholdningen udgør op til 40pct. af den ansvarlige kapital. Engagementetmå dog ikke i disse særlige tilfælde overstige50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapitalog opskrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar1993 oversteg 25 pct. af et børsmæglerselskabsansvarlige kapital, og som er indberettet senestden 1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse ind-til den 31. december 2001. Efter den 31. de-cember 1998 må engagementet uden for han-delsbeholdningen dog ikke overstige det be-løb, som engagementet uden for handelsbe-holdningen udgjorde den 5. februar 1993.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan etengagement med en kunde eller gruppe af ind-byrdes forbundne kunder indtil den 31. de-cember 1998 udgøre op til 35 pct. af fonds-mæglerselskabets ansvarlige kapital med til-læg af kortfristet supplerende kapital. I sammeperiode kan Finanstilsynet i særlige tilfældetillade, at et engagement udgør op til 40 pct. afden ansvarlige kapital med tillæg af kortfristetsupplerende kapital. Engagementet må dogikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. affondsmæglerselskabets kernekapital og op-skrivningshenlæggelser.

Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar1993 oversteg 25 pct. af et børsmæglerselskabsansvarlige kapital, og som er indberettet senestden 1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse ind-til den 31. december 2001. Efer den 31. decem-ber 1998 må engagementet dog ikke overstigedet beløb, som engagementet udgjorde den 5.februar 1993.

§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr.185 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr.936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.juni 1993, foretages følgende ændring:

1. I § 22, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»Virksomhed i henhold til lov om fonds-

mæglerselskaber er dog ikke omfattet af dennelov.«

2. § 22, stk. 4, affattes således:»Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed

er tilladt i henhold til anden lovgivning, kanvekselerervirksomhed drives uden nærings-brev.«

§ 40.1 lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. juni 1994,som ændret ved lov nr. 252 af 19. april 1995,foretages følgende ændring:

I § 6, stk. 3, erstattes »børsmæglervirksom-hed« af »fondsmæglervirksomhed«.

§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. ju-ni 1994, som ændret ved lov nr. 252 af 19. april1995, foretages følgende ændring:

I § 26, stk. 5, erstattes »børsmæglervirksom-hed« af »fondsmæglervirksomhed«.

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kongelig anordningsættes i kraft for disse landsdele med de afvi-gelser, som de særlige grønlandske og færøskeforhold tilsiger.

12

Bilag 1

AFSNIT A

Tjenesteydelser

1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de iafsnit B nævnte instrumenter,

b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte instrumenter.3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders værdipapirbeholdninger efter instruks fra

investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumen-ter.

4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i afsnit B nævnte instru-menter og/eller placering af sådanne emissioner.

AFSNIT B

Instrumenter

1) a) værdipapirer,b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.

2) Pengemarkedsinstrumenter.3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind under dette afsnit i bilaget,

herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant. I denne kategori indgår valuta- ogrenteoptioner.

7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.

AFSNIT C

Accessoriske tjenesteydelser

1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.2) Boksudlejning.3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller

flere af de i afsnit B nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten ellerlånet, deltager i transaktionen.

4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslæg-tede spørgsmål, samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksom-heder.

5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservi-

ce.

13



1. Baggrund

Formålet med lovforslaget er navnlig at imple-mentere

Rådets direktiv om investeringsservice i forbin-delse med værdipapirer 93/22/EØF (herefterkaldet investeringsservicedirektivet), ogRådets direktiv om kravene til investeringssel-skabers og kreditinstitutters kapitalkrav93/6/EØF (herefter kaldet kapitalkravsdirekti-vet)

for så vidt angår reglerne om investeringsselskaber,der i lovforslaget betegnes fondsmæglerselskaber.

De øvrige dele af direktiverne vil blive implemen-teret i forslag til lov om værdipapirhandel og forslagtil lov om ændring af bank- og sparekasseloven, dersamtidig er forelagt Folketinget som en del af børsre-formen. Investeringsservicedirektivets bestemmelserom kreditinstitutters adgang til regulerede markeder,herunder fondsbørser, er allerede blevet implemen-teret ved lov nr. 452 af 30. juni 1993, der er indarbej-det i lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september 1993af lov om Københavns Fondsbørs. Der henvises tilFolketingstidende 1992-93 tillæg A, spalte 7689, L224 af 17. marts 1993.

Direktiverne skal implementeres i medlemslande-nes lovgivning senest den 1. juli 1995 og træde i kraftved udgangen af 1995.

2. Lovforslagets væsentligste bestemmelserBestemmelserne i lovforslaget svarer til bestem-

melserne i bank- og sparekasseloven i det omfang,det er muligt under hensyn til forskellene i de aktivi-teter, som fondsmæglerselskaber må udføre i forholdtil pengeinstitutter, herunder særligt, at fondsmæg-lerselskaber ikke må yde lån.

Med forslaget etableres en tilladelsesprocedurefor virksomheder, der udfører tjenesteydelser på er-hvervsmæssigt grundlag for tredjemand. Hidtil harkun henvendelser til offentligheden i forbindelsemed danske børsnoterede værdipapirer været regu-leret i lov om Københavns Fondsbørs.

Herved reguleres ud over børsmæglerselskaber enkreds af fysiske og juridiske personer, som hidtil harkunnet nøjes med et næringsbrev. Som konsekvensheraf foreslås der samtidig visse justeringer i næ-ringsloven. Det er usikkert, hvor omfattende dennekreds vil være.

Det følger af investeringsservicedirektivet, at inve-steringsselskaber og kreditinstitutter, der har fået til-ladelse til at udøve virksomhed i deres hjemland,kan udøve denne virksomhed i hele Den Europæ-iske Union. Denne tilladelse vil give ret til fri etable-ring af filialer og fri udveksling af tjenesteydelser iandre EU-lande (»det europæiske pas«).

Fondsmæglerselskaber, der skal være aktieselska-ber, får ud over de aktiviteter, der følger af investe-ringsservicedirektivet, adgang til at udøve investe-ringsservice i forbindelse med råvareinstrumenter.Endvidere får de adgang til at formidle pantebreve.Disse aktiviteter er ikke omfattet af investeringsser-vicedirektivet og dermed heller ikke af det såkaldte»europæiske pas«.

Startkapitalkravet for fondsmæglerselskaber, derønsker medlemskab af en fondsbørs eller en afvik-lingscentral eller at handle værdipapirer for egenregning, er et beløb mindst svarende til modværdienaf 1 mio. ECU, hvilket stort set svarer til en pristals-regulering af det startkapitalkrav på 5 mio. kr., derved børsreform I blev stillet til børsmæglerselskaber.Der fastsættes ikke overgangsregler for fondsmæg-lerselskaber, der skal være eller have mulighed for atblive medlemmer af fondsbørser (børsmæglerselska-ber) og dermed skal accepteres som modparter afandre børsmedlemmer og selskaber, der vil handleværdipapirer for egen regning, da sådanne selskaberbør opfylde det højeste kapitalkrav ved lovens ikraft-træden. Det skønnes, at ingen af de bestående børs-mæglerselskaber vil få problemer med at opfylde denye kapitalkrav.

Andre fondsmæglerselskaber skal have en startka-pital svarende til modværdien af 300.000 ECU. Derer foreslået overgangsregler for disse selskaber, såle-des at de den 1. januar 1999 skal have en egenkapitalmindst svarende til modværdien af 150.000 ECU og

14

senest den 1. januar 2001 en egenkapital mindst sva-rende til modværdien af 300.000 ECU.

Endvidere indeholder forslaget bestemmelser omprocedurerne i forbindelse med, at danske fonds-mæglerselskaber ønsker at etablere sig eller udøvegrænseoverskridende virksomhed i et andet EU-landeller et EØS-land i øvrigt samt den tilsvarende ad-gang for udenlandske fondsmæglervirksomheder tilat udøve investeringsservice i Danmark på grundlagaf hjemlandets tilladelse.

Svarende til bank- og sparekasselovens bestem-melser skal Finanstilsynet godkende aktionærer, dererhverver en kvalificeret andel i et fondsmæglersel-skab.

Forslaget indeholder krav om, at forretningsorde-nen for bestyrelsen skal indeholde de bestemmelser,der i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, gælder for for-retningsordenen for bestyrelsen i børsnoterede sel-skaber. Endvidere er der i forhold til gældende lov-givning bestemmelser, der skærper kravene til fonds-mæglerselskabers indretning og ledelse, herunderkrav om fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Reglerne om solvens, midlernes anbringelse, regn-skab og revision, inddragelse af tilladelse og opløs-ning, fusion og tilsyn, indgivelse af klage, straf m.v.svarer til de gældende regler i bank- og sparekasse-loven med de ændringer, der følger af det samtidigmed dette forslag fremsatte forslag til ændring afbank- og sparekasseloven.

3. Høring

Samtidig med fremsættelse af lovforslaget har det-te været sendt i høring hos Danmarks Nationalbank,Københavns Fondsbørs, Finansrådet, Sammenslut-ningen af Danske Andelskasser, Børsmæglerforenin-gen, Realkreditrådet, Kommunekredit, Dansk Indu-stri, Danmarks Rederiforening, Det danske Han-delskammer, Arbejdsmarkedets Tillægspension,Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Assurandør-Societe-tet, AMPR-Samarbejdet, Arbejdsmarkedspensions-rådet, Foreningen af Firmapensionskasser, DanskeInvesteringsforeningers Fællesrepræsentation, Ga-rantifonden for Danske Optioner og Futures, Værdi-papircentralen, Justitsministeriet, Finansministeriet,Boligministeriet, Økonomiministeriet, Statsministe-riet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans-forbundet og Sammenslutningen af Danske Pante-brevsselskaber.

4. Administrative og statsfinansielle konsekvenserForslaget, der skal ses i sammenhæng med forsla-

get til en værdipapirhandelslov, forventes at medfø-re behov for 3 årsværk i Finanstilsynet, da undersø-

gelser har vist, at et større antal virksomheder, hvisaktiviteter hidtil ikke har været lovregulerede, vil bli-ve inddraget under tilsyn, hvortil kommer det inter-nationale samarbejde, som direktivet medfører. Desamlede udgifter hertil skønnes at blive 1,2 mio. kr.om året, heraf 1 mio. kr. lønsum. Disse udgifter dæk-kes af de virksomheder, der er under tilsyn, jævnførforslagets § 32.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget giver fondsmæglerselskabeme ad-gang til det indre marked for værdipapirhandel iEU. Fondsmæglerselskabeme får herved mulighedfor at handle på værdipapirmarkederne, herunderbørserne, i hele EU. De erhvervsøkonomiske konse-kvenser heraf skønnes positive.

Som konsekvens af lovforslaget vil en række virk-somheder, som ikke hidtil har været underlagt sær-skilt regulering, men som falder ind under lovforsla-gets virksomhedsområde (investeringsservice), frem-over blive omfattet af lovgivning og offentligt tilsyn.

Disse virksomheder vil blive omfattet af en rækkekrav til startkapital og til løbende kapital samt enrække andre krav, der skal betrygge de kunder, derhenvender sig hos fondsmæglerselskabeme, og sik-re, at fondsmæglerselskaberne overholder god vær-dipapirhandelsskik m.v.

Dette indebærer, at de virksomheder, som ikke vileller kan opfylde lovgivningens krav, må ændre virk-somhedsområde eller lukke. Det er vanskeligt atskønne over de erhvervsøkonomiske konsekvenserheraf.

Samlet skønnes de erhvervsøkonomiske konse-kvenser af lovforslaget dog at være positive.


I dette afsnit redegøres nærmere for de væsentlig-ste nydannelser i lovforslaget som følge af de for in-vesteringsselskaber, herefter kaldet fondsmæglersel-skaber, relevante dele af direktiverne.

Indledningsvis skal det bemærkes, at investerings-servicedirektivet og kapitalkravsdirektivet er mini-mumsdirektiver, som giver de enkelte medlemslandemulighed for på visse områder at vedtage strengerebestemmelser end anført i direktiverne.

6.1. In vesteringsservicedirektivet

Investeringsservicedirektivet fastsætter for fonds-mæglerselskaber, d.v.s. virksomheder der på er-hvervsmæssigt grundlag udfører tjenesteydelser iforbindelse med værdipapirer for tredjemand, be-stemmelser svarende til 1. (77/780/EØF) og 2.(89/289/EØF) bankharmoniseringsdirektiv for kre-

15

ditinstitutter. Dermed indføres som noget nyt idansk lovgivning på dette område princippet om, atder kræves en offentlig tilladelse for at kunne ydeinvesteringsservice i forbindelse med såvel børsnote-rede som unoterede værdipapirer. Tilladelse kræversom et minimum opfyldelse af visse i direktivet op-regnede krav. En konsekvens heraf vil være, at enmedlemsstat kan indføre tilsynsmæssige regler, dergår ud over det foreskrevne minimum, f.eks. medhensyn til selskabsretlige forhold.

Investeringsservicedirektivet omfatter virksomhe-der, hvis sædvanlige erhverv eller virksomhed beståri at yde investeringsservice til tredjemand på et er-hvervsmæssigt grundlag. Ved investeringsserviceforstås de former for tjenesteydelser, som er opreg-net i lovforslagets bilag 1, afsnit A, i forbindelse medde finansielle instrumenter, som er nævnt under af-snit B.

Direktivet giver mulighed for, at den nationalelovgivning kun tillader juridiske personer at udøveinvesteringsservice, så længe denne begrænsningikke gøres gældende over for fysiske personer, der ermeddelt tilladelse i et andet land inden for Den Eu-ropæiske Union eller lande, som fællesskabet harindgået samarbejdsaftale med.

Principperne om gensidig anerkendelse og hjem-landskontrol er foreslået på grundlag af investerings-servicedirektivet, som i lighed med 2. samordnings-direktiv på bankområdet er en af hovedhjørnestene-ne i gennemførelsen af det indre marked for udøvel-se af investeringsservice i forbindelse med værdipa-pirer.

Medlemslandene skal gensidigt anerkende fonds-mæglerselskaber, der er godkendt i andre medlems-lande, og de aktiviteter, som de har tilladelse til atudføre, og som er indeholdt i direktivets bilag. Detvil således i fremtiden være tilstrækkeligt med god-kendelse i ét medlemsland for at kunne udøve virk-somhed gennem en filial eller for at kunne udbydegrænseoverskridende tjenesteydelser og opnå ad-gang til fondsbørser og regulerede markeder i andremedlemslande.

Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at til-synsmyndighederne i et fondsmæglerselskabs hjem-land er ansvarlige for tilsynet med fondsmæglersel-skabet, herunder tilsynet med fondsmæglerselska-bets aktiviteter i andre medlemslande.

Investeringsservicedirektivet indeholder gennemhenvisninger til kapitalkravsdirektivet harmonise-ring af kravene til startkapital, idet direktivet henvi-ser til kapitalkravsdirektivet. Investeringsservicedi-rektivet indeholder endvidere regler om adgangen tilat erhverve en væsentlig kapitalandel eller indflydel-se i et fondsmæglerselskab samt om tavshedspligt for

Finanstilsynets ansatte og andre, der handler ellerhar handlet på Finanstilsynets vegne, samt bestem-melser om tilsynssamarbejde på tværs af landegræn-

6.2. Kapitalkravsdirektivet

Direktivet om kravene til investeringsselskabersog kreditinstitutters kapitalgrundlag indeholder be-stemmelser om minimumskapitalen for fondsmæg-lerselskaber og om kapitalkravene til de såkaldtemarkedsrisici, d.v.s. de risici som fondsmæglersel-skaber og kreditinstitutter påtager sig som følge afrenteændringer og ændringer i aktie- og valutakur-ser m.v. Direktivet indeholder dermed også kapital-krav til afledte finansielle instrumenter.

Kapitalkravsdirektivet supplerer direktiverne omsolvens, konsolidering, egenkapital og store engage-menter. Kapitalkravene til markedsrisici kommer tilat gælde såvel fondsmæglerselskaber som kreditin-stitutter, idet de gældende regler for de sidstnævntesamtidig kommer til at gælde for fondsmæglersel-skaber. Kapitaldækningsregler m.v. vil hermed væreens for de to typer af institutter. Dette er tilstræbt forat skabe samme konkurrencemæssige forhold for deto virksomhedstyper.

Direktivet skal endvidere ses på baggrund afbanksamordningsdirektiverne og investeringsservi-cedirektivet, der giver mulighed for på grundlag afén tilladelse i et EU-land at tilbyde finansielle tjene-steydelser, herunder investeringsservice på tværs afgrænserne i Den Europæiske Union og lande, somfællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, ogsom dermed blandt andet kræver harmonisering afkapitaldækningsreglerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1


Til § 1

Ved implementering af investeringsservicedirekti-vet udvides antallet af selskaber under tilsyn.

Lovens anvendelsesområde i stk. 1 omfatter delsbørsmæglerselskaber, der har været reguleret i lovom Københavns Fondsbørs, dels personligt drevnevirksomheder og selskaber, der i dag i kraft af et næ-ringsbrev i henhold til næringslovens § 22 driver in-vesteringsservice.

Det foreslås derfor at ændre næringslovens § 22,fordi begrebet investeringsservice, som det er define-ret i forslagets § 1, omfatter hovedparten af de per-sonligt drevne virksomheder og selskaber, der hidtilhar skullet løse næringsbrev, jf. § 39. Dette gælder

16

dog ikke virksomheder, som beskæftiger sig medf.eks. direkte veksling af valuta eller som handlermed pantebreve eller anparter, da sådanne handlerikke omfattes af begrebet investeringsservice. Dissevirksomheder skal derfor fortsat løse næringsbrev.

De virksomheder, som bliver omfattet af lovensanvendelsesområde, er selskaber, der udøver inve-steringsservice over for tredjemand på erhvervsmæs-sigt grundlag. Ved investeringsservice forstås de tje-nesteydelser, der er angivet i forslagets bilag 1, afsnitA, d.v.s. modtagelse og formidling for investorersregning af ordrer, udførelse af sådanne ordrer, for-retninger for egen regning, skønsmæssig portefølje-pleje og afgivelse af afsætningsgaranti, når de udfø-res i forbindelse med de instrumenter, som er nævnti bilag 1, afsnit B, d.v.s. værdipapirer, investerings-foreningsandele, pengemarkedsinstrumenter, finan-sielle futures, FRA-kontrakter, rente- og valuta-swaps m.v. Fondsmæglerselskaber kan også udføregenkøbs- og omvendte genkøbsforretninger, da disseforretninger ligger i naturlig forlængelse af forret-ningsområdet, idet de indebærer en spothandel ogen terminshandel.

For så vidt angår de i bilag 1, afsnit B, nævnteinstrumenter, svarer de i nr. 1 a) anførte værdipapi-rer til de i forslag til lov om værdipapirhandel § 2,stk. 1, nr. 1 til 3, nævnte værdipapirer, og de i bilag 1,afsnit B, nr. 1 b) og nr. 2 til 7, nævnte instrumentersvarer til forslag til lov om værdipapirhandel § 2, stk.1, nr. 4 til 10. Der henvises til bemærkningerne til § 2i forslag til lov om værdipapirhandel vedrørende de-finitionen af disse instrumenter.

I stk. 2 slås fast, at fondsmæglerselskaber sammenmed pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kredit-institutter med særlig tilladelse er eneberettigede tilat drive investeringsservice. De nærmere regler forpengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinsti-tutter med særlig tilladelse findes i den lovgivning,der regulerer de respektive virksomheders forret-ningsområder.

Det bemærkes, at den investeringsservice, realkre-ditinstitutter i medfør af realkreditloven kan udøve,er mere begrænset, end hvad der gælder for f.eks.pengeinstitutter.

I investeringsservicedirektivets artikel 2 nævnesde virksomheder, personer og institutioner, som ikkeer omfattet af direktivet. Som en konsekvens herafkan f.eks. advokater, revisorer og ejendomsmæglere,hvis ikke anden lov eller fagetisk-kodeks forbyderdet, fortsat yde investeringsservice som hidtil, hvisdenne service ydes lejlighedsvis i forbindelse medden pågældendes erhvervsmæssige virksomhed.

Virksomheder, der udelukkende yder investe-ringsservice til andre selskaber inden for deres egen

koncern, er heller ikke omfattet af direktivet og der-med heller ikke af forslaget. Det vil derfor fortsatvære muligt for et selskab f.eks. at stille en afsæt-ningsgaranti for andre selskaber i koncernen i for-bindelse med en emission eller formidle værdipapi-rer uden at have tilladelse.

I stk. 3 omtales investeringsservice gennem enhenvisning til bilag 1 til lovforslaget. Bilaget til lov-forslaget er udarbejdet på baggrund af investerings-servicedirektivets bilag. Ud over direktivets anven-delsesområde omfatter lovforslaget også investe-ringsservice i forbindelse med råvareinstrumenter,herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kon-tant.

Tilladelse til at beskæftige sig med denne instru-menttype gives således med hjemmel i dansk ret,men er ikke omfattet af investeringsservicedirektivetog dermed heller ikke af det »europæiske pas«.

Det har været overvejet, om fondsmæglerselska-ber som accessorisk virksomhed skulle have ret til atdrive bank- og forsikringsvirksomhed. Da kravenetil fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag er be-skedne i forhold til øvrige finansielle virksomheder,jf. § 3, er det fundet rimeligt, at fondsmæglerselska-berne alene udøver investeringsservicevirksomhedsom beskrevet i stk. 4.

I henhold til stk. 5 må fondsmæglerselskaber for-midle tinglyste, negotiable pantebreve, der giverpant i fast ejendom eller løsøre.

Fondsmæglerselskaber må kun formidle pante-breve og er afskåret fra at have dem i egenbehold-ningen, da pantebreve er individuelle fordringer (ud-lån) med deraf følgende individuelle risici i modsæt-ning til massegældsbreve. En konsekvens, af atfondsmæglerselskaber kun må formidle pantebreve,men ikke have dem i egenbeholdningen, er, at deikke skal indgå under solvensberegningen.

I modsætning til udøvelse af de øvrige tjenestey-delser baseret på de i bilag 1, afsnit B, nævnte instru-menter, jf. § 5, kræves der ikke tilladelse fra Finans-tilsynet til pantebrevsformidling. Fondsmæglersel-skaber, som formidler pantebreve, skal dog ikke ha-ve et næringsbrev, jf. forslag til ændring af nærings-loven i § 39.

I stk. 6 gives mulighed for, at der også kan drivesinvesteringsservicevirksomhed i datterselskabsform.Bestemmelsen svarer til fondsbørslovens § 24, stk. 3.

Til § 2

Stk. 1 fastsætter en eneret til at anvende betegnel-sen »fondsmæglerselskab« i forbindelse med beteg-nelsen af selskabets virksomhed eller navn. Bestem-

17

melsen svarer til bank- og sparekasselovens § 2 og tilfondsbørslovens § 26.

Ifølge stk. 2 er fondsmæglerselskaber, der er med-lemmer af en fondsbørs, tillige eneberettigede, menikke forpligtede, til at anvende betegnelsen »børs-mæglerselskab«, der hidtil har været betegnelsen påselskaber, som i medfør af § 20 i lov om KøbenhavnsFondsbørs har fået tilladelse til at deltage i handlenpå Københavns Fondsbørs.

Hverken bestemmelsens stk. 2 eller § 11 i forslagtil lov om værdipapirhandel er til hinder for, at etfondsmæglerselskab, der er medlem af en fondsbørs,i sit navn bruger f.eks. ordet børs, således at selska-bet kan kalde sig xx - børs, fondsmæglerselskab el-ler, hvis det ønskes, xx - børs, børsmæglerselskab.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditin-stitutter med særlig tilladelse, som i henhold til § 3 iforslag til lov om værdipapirhandel kan blive med-lemmer af en fondsbørs, er fortsat omfattet af de re-spektive virksomhedsloves bestemmelser om navne.§ 2 er ikke til hinder for, at f.eks. en bank skal kunnekalde sig xx - Børs Bank.

Stk. 3 medfører en forpligtigelse for fondsmægler-selskaberne til enten at anvende betegnelsen fonds-mæglerselskab eller børsmæglerselskab. Betegnelsen»børsmæglerselskab« kan dog kun benyttes af sel-skaber, der er medlemmer af en fondsbørs.

Stk. 4 regulerer alene forholdet til filialer af uden-landske investeringsselskaber og svarer til bank- ogsparekasselovens § 2, stk. 2.

Til kapitel 2

Stiftelse m.m.

Til § 3

I kapitalkravsdirektivets artikel 3 er start- og mini-mumskapitalen fastsat til 730.000 ECU.

Selskaber, der ikke handler finansielle instrumen-ter for egen regning eller deltager i emissioner, behø-ver efter direktivet alene at have en start- og mini-mumskapital på 125.000 ECU. Hvis de hverken hartilladelse til at forvalte kunders penge eller værdipa-pirer, handle for egen regning eller deltage i emissio-ner, kan kapitalkravet reduceres til 50.000 ECU. Iforslaget er der helt set bort fra at foreskrive kapital-krav på 125.000 ECU og 50.000 ECU, dels fordi ak-tiekapitalen i et aktieselskab ifølge aktieselskabslo-ven skal være på mindst 500.000 kr., dels fordi sålave kapitalkrav ikke er forenelige med, at et selskabpåtager sig investeringsservice for kunder.

Ved implementering i dansk lovgivning foreslåsdet, at der som i kapitalkravsdirektivet fastsættesforskellige startkapitalkrav.

I stk. 2 foreslås det, at kravet til startkapitalen bli-ver modværdien af 1 mio. ECU for selskaber, der ereller ønsker at blive medlemmer af en fondsbørs el-ler en clearingcentral, handler for egen regning, stil-ler emissionsgarantier eller opbevarer og forvalterværdipapirer for kunder m.v.

Baggrunden er, at direktivets krav om 730.000ECU i realiteten ikke engang svarer til en indeksre-gulering af de 5 mio. kr., der i sin tid blev fastsat somminimumskapital for danske børsmæglerselskaber.

Endvidere har det vist sig, at fondsmæglerselska-ber, der kan deltage i market-makerordninger oghandle for egen regning, har behov for en størreegenkapital end fondsbørslovens mindstekrav på 5mio. kr. Hertil kommer, at omkostningerne, herun-der tilslutningsgebyrer til Københavns Fondsbørs ogGarantifonden for Danske Optioner og Futures,samt teknisk udstyr i forbindelse med etablering ogforsvarlig drift af et fondsmæglerselskab, der er med-lem af en fondsbørs m.v., ofte vil være betydelige.For så vidt angår selskaber, der drev fondsmægler-virksomhed ved lovens ikrafttræden, henvises til be-mærkningerne til § 25.

Det i stk. 2 nævnte afgrænsningskriterium »med-lem af... en clearingcentral, hvor selskabet deltageri clearing og afvikling« omfatter situationer, hvorværdipapirer udveksles mod penge eller omvendt.»Deltagelse« omfatter ikke situationer, hvor derudelukkende sker indberetning på egne eller kun-ders vegne uden hæftelse, indeståelse eller sikker-hedsstillelse. Således vil de selskaber, der er tilsluttetGarantifonden for Danske Optioner og Futures medstatus af »handler« eller »agent«, ikke være omfattetaf stk. 2.

Øvrige fondsmæglerselskaber, jf. stk. 3, skønnesikke at have behov for samme kapitalkrav som de istk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber. Det foreslåsderfor, at kapitalkravet for disse selskaber fastsættestil 300.000 ECU. Reglerne i stk. 3 er en skærpelse iforhold til direktivet, hvor lignende selskaber pålæg-ges et kapitalkrav på 125.000 ECU. Der henvises iøvrigt til overgangsreglen i § 25, stk. 2, 2. pkt.

Selskaber, der er omfattet af stk. 3, er selskaber,der f.eks. formidler værdipapirer for tredjemand, jf.bilag 1, afsnit A, nr. 1, uden at være medlem af enfondsbørs eller en clearingcentral, eller som tilbyderskønsmæssig porteføljepleje i medfør af bilag 1, af-snit A, nr. 3. Som accessorisk ydelse vil de i medføraf bilag 1, afsnit C, kunne leje bokse ud, rådgivevirksomheder, jf. nr. 4, yde tjenesteydelser i forbin-delse med afsætningsgarantier, f.eks. formidle en så-dan, men ikke selv afgive den, eller yde investerings-rådgivning. De vil også kunne udføre valutatransak-

18

tioner som nævnt i bilag 1, afsnit C, nr. 7, når hoved-ydelsen ikke kræver den store startkapital.

Alle betingelserne i stk. 3 skal være opfyldt, for atet selskab kan komme ind under det lave startkapi-talkrav.

Reglerne i stk. 4 om indbetaling af den tegnedeaktiekapital og forbudene mod at anvende goodwillsom en del af den indbetalte kapital, henholdsvis op-dele i aktieklasser med forskellig stemmeret, som fo-reskrevet i stk. 4, svarer til de gældende regler i § 3 ibank- og sparekasseloven, hvor et sådant forbudmod opdeling i aktieklasser er indsat for at undgåvisse former for spekulation i bankaktier.

Til § 4

Reglerne om, at et fondsmæglerselskabs ansvarli-ge kapital skal svare til mindst 25 pct. af et års fasteomkostninger, fremgår af kapitalkravsdirektivets bi-lag IV. Finanstilsynet kan tilpasse kravet hertil i bå-de opad- og nedadgående retning, hvis selskabets fa-ste omkostninger f.eks. til husleje, lønudgifter ellerandre driftsomkostninger forøges eller formindskesvæsentligt i forhold til forrige år.

Ved faste omkostninger forstås lønninger og ve-derlag til bestyrelse og direktion, personaleomkost-ninger, edb-omkostninger, forsikringer, husleje, bi-drag til Københavns Fondsbørs og til de eventuelleøvrige børser, som måtte komme, samt afskrivningerpå materielle og immaterielle aktiver.

Det er en af de få regler i direktivet, som gælderalene for fondsmæglerselskaber, men ikke for kredit-institutter.

Ansvarlig kapital er defineret i forslagets § 17,hvortil der henvises.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgø-relsen af fondsmæglerselskabers faste omkostninger.

Til kapitel 3

Tilladelse m.m.

Til § 5

Bestemmelsen er formuleret på grundlag af inve-steringsservicedirektivets artikel 1, 3, 4, 7 og 8.

I henhold til investeringsservicedirektivets artikel3 skal der meddeles tilladelse, før et fondsmæglersel-skab må udføre investeringsservice. I tilladelsen,som meddeles af Finanstilsynet, skal det i overens-stemmelse med artikel 3, stk. 1, specificeres, hvilkeformer for investeringsservice og eventuelle accesso-riske tjenesteydelser, som fondsmæglerselskabet kanyde i henhold til afsnit A og C i bilag 1 til lovforsla-get, jf. § 5, stk. 1 og 3, jf. § 1, stk. 3 og 4. Med dennebestemmelse indføres der et koncessionslignende sy-

stem i lighed med det, som allerede gælder på forsik-ringsområdet. Det betyder, at fondsmæglerselskaberkun må udføre den type virksomhed, som de harsøgt om og fået tilladelse til at udøve. Herved opnårde ikke en universaltilladelse, som børsmæglersel-skaber hidtil har fået. Ved universaltilladelse forståsen tilladelse, der giver adgang til at udføre alle deaktiviteter, som den pågældende virksomhedstypemå udøve i henhold til den lov, der regulerer dem.Således får pengeinstitutter en universaltilladelse,der giver mulighed for at drive pengeinstitutvirk-somhed, d.v.s. alle de aktiviteter der er nævnt i bila-get til bank- og sparekasseloven, herunder investe-ringsservice. Det kan være en fordel for de fonds-mæglerselskaber, der kun ønsker at udføre enkelte afde i bilag 1, afsnit A, nævnte aktiviteter, f.eks. for-midling af præmieobligationer, porteføljepleje, ellerformidling af aktier og obligationer, idet det givermulighed for en individuel tilladelse, der kan»skræddersys« til selskabet og dermed tilgodese detenkelte selskabs behov. Hertil kommer, at Finanstil-synet får viden om det enkelte selskabs aktiviteter ogkan indrette sit tilsyn på det, d.v.s. koncentrere ind-satsen, hvor der er størst behov.

Lovforslagets bilag 1 om tjenesteydelser og finan-sielle instrumenter er identisk med bilaget til investe-ringsservicedirektivet med undtagelse af råvarein-strumenter, hvorfor tilladelse kun kan gives til at ud-føre denne service i Danmark. Denne virksomhed vilderfor ikke være omfattet af det »europæiske pas«.

I investeringsservicedirektivets artikel 4, jf. artikel1, stilles der krav om, at en ansøgning om tilladelsetil at yde investeringsservice skal indeholde oplys-ninger om alle aktionærer, der ejer en kvalificeretandel på mindst 10 pct.

Omfattet af bestemmelsen er foruden direkte ejer-skab tillige ejerandele erhvervet gennem kontrolmed andre selskaber, som ejer kapitalandele i fonds-mæglerselskabet.

I stk. 2, 2. pkt., er der valgt en grænse på 5 pct.Baggrunden herfor er, at der allerede efter aktiesel-skabslovens § 28 a gælder en pligt til at meddele etselskab, hvis en ejer besidder 5 pct. af aktiekapitalen.

I medfør af stk. 6 kan Finanstilsynet nægte tilla-delse, hvis et medlem af ledelsen ikke besidder dennødvendige erfaring og hæderlighed, på betingelser,der svarer til § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven.

I henhold til stk. 7 kan Finanstilsynet nægte atgive en tilladelse, hvis en eller flere af aktionærerneefter stk. 1 skønnes at ville modvirke en forsvarligdrift af fondsmæglerselskabet. Dette kan eksempel-vis være tilfældet, hvis de pågældende i forbindelsemed ejerskab eller deltagelse i ledelsen af andre fi-

19

nansielle virksomheder har vist sig uegnede til at dri-ve finansiel virksomhed forsvarligt.

Det foreslås i stk. 8, at der under alle omstændig-heder skal træffes afgørelse senest 12 måneder efterindgivelse af en fyldestgørende ansøgning, svarendetil bank- og sparekasselovens § 6, stk. 8.

Bestemmelsen i stk. 9 muliggør, at Finanstilsynetkan efterleve eventuelle krav fra Europa-Kommis-sionen om suspension i henhold til artikel 7 i inve-steringsservicedirektivet. Bestemmelsen omfatteralene ansøgninger fra tredjelandes investeringssel-skaber, der ikke allerede er meddelt tilladelse i en afEU's medlemsstater.

Med bestemmelsen i stk. 10 sikres det, at Finans-tilsynet, før et fondsmæglerselskab påbegynder nyeaktiviteter, kan kontrollere, at det har sørget for for-retningsgange m.v.

Stk. 11 gennemfører investeringsservicedirektivetsartikel 3, stk. 2, og fastslår, at et fondsmæglerselskab,der meddeles tilladelse her i landet, har pligt til athave sit hovedkontor og udøve virksomhed her i lan-det. Herved sikres det, at Finanstilsynet, der medde-ler tilladelsen, også fører tilsynet med selskabet ogdets virksomhed. Bestemmelsen har ligeledes til for-mål at undgå, at et selskab, der har fået tilladelse iDanmark, hovedsagelig driver virksomhed i et andetEU-land eller et land, som EU har indgået aftalemed, eller i et tredjeland.

Til § 6

I § 6 fastsættes som i bank- og sparekasselovens§ 6 a de procedurer, efter hvilke et udenlandskfondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i etandet land inden for Den Europæiske Union ellerlande, som EU har indgået aftale med, kan påbegyn-de virksomhed her i landet gennem en filial eller iform af grænseoverskridende tjenesteydelser.

Den virksomhed, som et udenlandsk fondsmæg-lerselskab kan påbegynde, omfatter de aktiviteter,der er opført som bilag 1 til lovforslaget bortset fraden undtagelse, som er angivet under bemærknin-gerne til § 5 (investeringsservice i forbindelse medråvareinstrumenter), og som udelukkende reguleresefter dansk lovgivning. Det er dog en betingelse, atdet udenlandske fondsmæglerselskab har tilladelsetil at udøve de ønskede aktiviteter i hjemlandet. Ak-tiviteter, som ikke er opført i bilaget til investerings-servicedirektivet, er ikke omfattet af den gensidigeanerkendelse.

Ifølge investeringsservicedirektivet omfatter dengensidige anerkendelse også fondsmæglerselskaber,som er datterselskaber af fondsmæglerselskaber,

herunder fællesejede datterselskaber af flere fonds-mæglerselskaber, under nærmere angivne vilkår.

En filial kan påbegynde sin virksomhed 2 måne-der efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelsebilagt de i stk. 2 nævnte oplysninger fra hjemlandetstilsynsmyndigheder om, at et fondsmæglerselskabønsker at oprette en filial her i landet for at udøvevirksomhed. Finanstilsynet har således en frist på 2måneder til at tilrettelægge sin del af tilsynet medfilialen samt fastlægge eventuelle vilkår for udøvelseaf virksomhed begrundet i samfundsmæssige inter-esser.

I medfør af stk. 5 skal repræsentationskontorer re-gistreres i Finanstilsynet for at give offentlighedenog Finanstilsynet overblik over antallet.

Da repræsentationskontorerne alene må drivevirksomhed i form af henvisning til moderselskabet,indebærer registreringen ikke, at der skal føres tilsynmed repræsentationskontorerne.

Til § 7

I § 7, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6b, fastsættes proceduren for danske fondsmæglersel-skabers etablering af filialer eller udbydelse af græn-seoverskridende tjenesteydelser i andre EU-lande.Proceduren svarer til den i § 6 anførte.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet indsigt i fonds-mæglerselskabets aktiviteter i udlandet og gør detmuligt at tilrettelægge tilsynet med aktiviteterne, in-den de påbegyndes, herunder aftale det nødvendigesamarbejde med selskabet og det pågældende landstilsynsmyndigheder.

Ifølge stk. 3 kan Finanstilsynet undlade at frem-sende oplysninger til myndighederne i værtslandet,hvis fondsmæglerselskabets administrative strukturog finansielle situation ikke er forsvarlig i forhold tilden påtænkte etablering. Blandt kravene til den ad-ministrative struktur i denne sammenhæng kan spe-cielt nævnes, at fondsmæglerselskabets organisationskal være så veludviklet, at den muliggør en forsvar-lig styring af aktiviteterne i udlandet.

Ud over informationskravene i § 7 vil bestemmel-sen i § 31, stk. 2, jf. bank- og sparekasselovens § 50,stk. 1, om at et fondsmæglerselskab på forlangendeskal give Finanstilsynet enhver oplysning om sel-skabets forhold, gøre det muligt for Finanstilsynet atfå yderligere oplysninger, såfremt dette måtte ansesfor hensigtsmæssigt.

Til § 8

Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasse-lovens § 6 c, omfatter filialer af tredjelandes fonds-mæglerselskaber.

20

Til kapitel 4

Ejerforhold

Til § 9

I § 9 reguleres adgangen til at eje eller kontrollerebetydelige kapitalandele i et fondsmæglerselskab.Denne måde at regulere finansielle virksomheder påblev første gang indført ved implementeringen af 2.banksamordningsdirektiv og senere fulgt op med im-plementering i forsikringsvirksomhedsloven af 3.skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirek-tiv. § 9 har derfor fået samme udformning som bank-og sparekasselovens § 7 b, jf. dog bemærkningen tilstk. 2. Ejerforholdene i børsmæglerselskaber harhidtil været offentligt kendt, da Finanstilsynet i med-før af fondsbørslovens § 37 har ført børsmæglersel-skabernes aktiebøger.

Fysiske eller juridiske personer kan forhindres i ateje et fondsmæglerselskab, såfremt der er risiko for,at de vil modvirke en forsvarlig drift af selskabet.

Ifølge stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd under-rettes om og godkende, når nogen direkte eller indi-rekte erhverver en kvalificeret andel i et fondsmæg-lerselskab. Finanstilsynet skal på forhånd ligeledesunderrettes om og godkende enhver efterfølgendeforøgelse af kvalificerede andele, der bringer densamlede ejerandel op på eller over en grænse på 20pct., 33 pct. og 50 pct. eller medfører, at fondsmæg-lerselskabet bliver et datterselskab.

Da det er almindeligt, at fondsmæglerselskaberejes af en enkelt eller et begrænset antal aktionærer,må bestemmelsen antages at få større betydning endden næsten tilsvarende i bank- og sparekasseloven,også fordi grænsen i § 9, stk. 2, er på 5 pct. i modsæt-ning til grænsen på 10 pct. i bank- og sparekasselo-ven.

En kvalificeret andel defineres i stk. 2, hvor græn-sen er 5 pct., hvorimod grænsen i investeringsservi-cedirektivets artikel 1, nr. 10, er på 10 pct. § 9, stk. 2,er således bragt i overensstemmelse med grænsen på5 pct. i aktieselskabslovens § 28 a.

Såfremt det er et fondsmæglerselskab i et andetmedlemsland inden for EU, der ønsker at erhverveen kvalificeret andel, skal Finanstilsynet altid kon-sultere tilsynsmyndighederne i det pågældendefondsmæglerselskabs hjemland, inden en afgørelsetræffes. Det samme gælder for et moderselskab til etfondsmæglerselskab i et andet medlemsland og foren fysisk eller juridisk person, der kontrollerer etfondsmæglerselskab i et andet medlemsland.

Ifølge stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måne-der til at træffe beslutning om, hvorvidt en erhvervel-se af en andel kan godkendes. Fristen regnes fra Fi-

nanstilsynets modtagelse af underretning om denpåtænkte erhvervelse af andelen.

I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin god-kendelse fastsætte en gennemførelsesfrist. Overhol-des fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.

I stk. 5 åbnes mulighed for, at Finanstilsynet kansuspendere behandlingen af ansøgninger efter stk. 1,hvis der er tale om et selskab med hjemsted uden forEU. Bestemmelsen hænger sammen med reglerne iinvesteringsservicedirektivets artikel 7, stk. 5, omforholdet til tredjelande.

Ifølge stk. 7, der svarer til investeringsservicedi-rektivets artikel 9, stk. 4, 1. afsnit, skal fondsmægler-selskabet, når det får kendskab til overdragelser,som hæver eller sænker andelen i forhold til niveau-er, der er angivet i stk. 1, straks indberette forholdettil Finanstilsynet.

Investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 4, 2.afsnit, kræver, at fondsmæglerselskaberne mindst engang om året meddeler navnene på de kapitalejere,som ejer en kvalificeret andel samt størrelsen af dis-se kapitalandele. Oplysninger herom tænkes indbe-rettet samtidig med fondsmæglerselskabernes indbe-retning af regnskabsmæssige oplysninger til Finans-tilsynet på samme måde som foreskrevet i bank- ogsparekasselovens § 7 b, dog med den forskel at op-lysningerne skal indberettes sammen med årsregn-skabet for selskabet ultimo april måned.

Til § 10

Stk. 1 giver Finanstilsynet mulighed for at ophævestemmeretten for kvalificerede andele, jf. investe-ringsservicedirektivets artikel 9, stk. 5, 1. afsnit, hvisejere modvirker en forsvarlig drift af fondsmægler-selskabet, eller påbyde fondsmæglerselskabet at føl-ge bestemte retningslinjer.

Ifølge stk. 2, jf. investeringsservicedirektivets arti-kel 9, stk. 5, 2. afsnit, kan Finanstilsynet ophævestemmeretten for kapitalandele, hvis ejere ikke haroverholdt forpligtelsen efter § 9, stk. 1, til forudgåen-de at underrette Finanstilsynet om erhvervelse ellerudvidelse af aktiekapitalandelen.

Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkenderden pågældende investering, tildeles kapitalandelenigen sin stemmeret. Beslutninger, der efter aktiesel-skabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapital-andelene er frataget stemmeret, har fuld gyldighedogså efter stemmerettens retablering.

Stk. 3 omhandler den situation, hvor en personkøber nogle aktier, selv om Finanstilsynet har afvistat godkende erhvervelsen. Ifølge stk. 3 er Finanstil-synet forpligtet til i disse situationer at ophæve stem-meretten for kapitalandele.

21

Bestemmelsen svarer til § 7 c i bank- og sparekas-seloven.

Til kapitel 5

Ledelse m.m.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til fondsbørslovens § 29 samtbank- og sparekasselovens § 19, stk. 5.

I § 37, stk. 4, er der indsat en overgangsbestem-melse, hvorefter de personer, der ikke hidtil har væ-ret omfattet af nogen lovregulering, kan fortsættehidtidig erhvervsvirksomhed eller hverv ved at an-melde forholdet til Finanstilsynet.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til fondsbørslovens § 30 ogtil dels til spekulationsforbuddet i bank- og spare-kasselovens § 19, stk. 4. Bestemmelsen suppleres afforslagets § 14, nr. 3, hvorefter et fondsmæglersel-skab skal have fyldestgørende interne kontrolproce-durer, der også skal omfatte regler for medarbejder-nes adgang til at foretage personlige transaktioner.

Til § 13

Der henvises til bemærkningerne til aktieselskabs-lovens § 56, stk. 5, der omfatter børsnoterede aktie-selskaber. Det er fundet hensigtsmæssigt og rimeligt,at der gælder de samme krav til et fondsmæglersel-skabs forretningsorden, som der gælder for forret-ningsordenen i et børsnoteret selskab.

Til § 14

I bestemmelsen, der er formuleret på baggrund afinvesteringsservicedirektivets artikel 10,1. pind, stil-les der tilsynsmæssige krav til et fondsmæglersel-skabs forretningsgange og regnskabsmæssige prak-sis, som til stadighed skal efterleves af selskabet. Be-stemmelsen skal ses i sammenhæng med de regler,der er fastsat i forslag til lov om værdipapirhandel§§ 5 og 6 samt de principper, der gælder i aktiesel-skabslovens § 54 og årsregnskabsloven.

Nr. 1) svarer delvis til fondsbørsbekendtgørelsens§ 7, og nr. 2) svarer delvis til fondsbørslovens § 35,stk. 1, nr. 4. Der har ikke hidtil i loven været et gene-relt krav om fyldestgørende kontrolprocedurer, somnævnt i nr. 3). Dog har de ansattes handler væretreguleret i fondsbørslovens § 30, hvis indhold nufremgår af forslagets § 12.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til fondsbørsbekendtgørel-sens § 9, stk. 1, og bank- og sparekasselovens § 17,stk. 2.

Til kapitel 6

Solvens

Til § 16

Bestemmelserne om solvensopgørelsen svarer tilbank- og sparekasselovens § 21 med de ændringer,der følger af forslag til lov om ændring af lov ombanker og sparekasser.

Vægtningen af aktiverne m.v. specificeres i kapi-taldækningsbekendtgørelsen, mens beregningen afden ansvarlige kapital fremgår af loven.

Efter stk. 2 kan erhvervsministeren i ganske særli-ge tilfælde ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.Bestemmelsen, der indsættes for at undgå konkur-renceforvridning, svarer til bank- og sparekasselo-vens § 21, stk. 2, der blev indsat i bank- og sparekas-seloven ved lov nr. 303 af 16. maj 1990, hvor kravenetil pengeinstitutternes solvens blev lempet.

Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven tænkesalene anvendt, såfremt de lempeligere krav til penge-institutternes solvens viser sig at indebære en uac-ceptabel svækkelse af pengeinstitutsektorens solidi-tet. Fastsætter erhvervsministeren regler for pengein-stitutternes solvens efter bank- og sparekasselovens§ 21, stk. 2, bør der af konkurrencemæssige årsagerfastsættes tilsvarende regler for fondsmæglerselska-ber.

Erhvervsministeren bemyndiges til at ændre de istk. 1 fastsatte solvenskrav, såfremt der måtte værebehov herfor.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselo-vens § 21 a med de ændringer, der følger af forslag tillov om ændring af lov om banker og sparekasser.

Forslaget til regler for fondsmæglerselskaber foropgørelse af ansvarlig kapital adskiller sig fra udka-stet for pengeinstitutter på følgende punkter:

I stk. 6 og 7 erstattes »kredit- og finansieringsinsti-tut« med »fondsmæglerselskab, kredit- eller finansi-eringsinstitut«. Da fondsmæglerselskaber er omfat-tet af definitionen af finansieringsinstitutter, er æn-dringen alene medtaget for at tydeliggøre teksten.

Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 21 a,stk. 9, hvorefter der skal ske fradrag for kapitalande-le og efterstillede kapitalindskud i forsikringsdatter-selskaber, er ikke medtaget, da fondsmæglerselska-

22

ber ikke må have kapitalandele i andre datterselska-ber end fondsmæglerselskaber, jf. § 1, stk. 6.

De i stk. 3 omtalte immaterielle aktiver, såledessom begrebet defineres i årsregnskabsloven, indbe-fatter bl.a. tilslutningsafgifter til fondsbørser og Ga-rantifonden for Danske Optioner og Futures, samtandre clearingcentraler.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselo-vens § 22 med de ændringer, der følger af forslag tillov om ændring af lov om banker og sparekassermed tilføjelse af reglerne om kortfristet supplerendekapital i stk. 2. Dog er der forskelle som følge af, atfondsmæglerselskaber ikke modtager sikkerhed forlån og garantistillelse, hvorfor stk. 2, nr. 4, ikke om-handler beviser, der tjener som sikkerhed for lån el-ler garantier.

Forslaget adskiller sig fra forslag til lov om æn-dring af bank- og sparekasseloven, § 22, ved, at be-stemmelserne i § 18, stk. 2, nr. 3, angiver, at den kor-te supplerende kapital højst kan medregnes med 5,3pct. af de vægtede poster med markedsrisiko mod5,7 pct. for pengeinstitutter.

Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, atfondsmæglerselskaber ligesom pengeinstitutter kanmedregne kortfristet supplerende kapital med 5,7pct., hvis de fratrækker illikvide aktiver ved bereg-ning af den ansvarlige kapital. Da det vurderes somuhensigtsmæssigt at anvende en metode baseret påfradrag af illikvide aktiver for fondsmæglerselska-ber, giver forslaget ikke mulighed herfor.

Den nye kapitalform - kortfristet supplerende ka-pital - kan ifølge kapitalkravsdirektivets bilag Vhøjst udgøre 200 pct. for fondsmæglerselskaber og250 pct. for pengeinstitutter af den kernekapital, derer afsat til at dække risikoen på de vægtede postermed markedsrisiko. Beregnet efter de samme prin-cipper, der gælder for pengeinstitutter, betyder det,at kortfristet supplerende kapital højst kan udgøre200/300 x 8 pct. = 5,3 pct. af de vægtede poster medmarkedsrisiko. For pengeinstitutter vil en lignendeberegning se således ud: 250/350 x 8 pct. = 5,7 pct.Nævneren henholdsvis 300 og 350 er kernekapitalenmed tillæg af den kortfristede supplerende kapital.

Til kapitel 7

Midlernes anbringelse og likviditet

Til § 19

Bestemmelserne svarer til § 23 i bank- og spare-kasseloven med de ændringer, der følger af forslagtil lov om ændring af lov om banker og sparekasser.

Bestemmelsen vedrører fondsmæglerselskabernesengagementsgrænser og adskiller sig kun fra regler-ne for pengeinstitutter ved undladelse af bestemmel-sen om uudnyttede trækningsrettigheder i stk. 5, pkt.1, og undladelse af bestemmelsen i stk. 6 om, at dat-terselskaber, der driver forsikringsvirksomhed, skalundtages fra engagementsgrænserne. Baggrundenherfor er, at fondsmæglerselskaber ikke må yde låneller drive forsikringsvirksomhed.

Selv om stk. 5, pkt. 1, omtaler fondsmæglersel-skabers tilgodehavender, må fondsmæglerselskaberikke i almindelig forstand yde udlån. Det fremgår afbilag 1, afsnit C, at den kredit- og långivningsvirk-somhed, der er tale om, er den, hvor et fondsmægler-selskab køber værdipapirer til en kunde, der dervedopnår en kredit, når kunden ikke har forudbetalt.

Engagementer i et fondsmæglerselskab er af enanden karakter end engagementer i pengeinstitutter.Imidlertid indebærer kapitalkravsdirektivets regler,at der også for fondsmæglerselskaber skal fastsættesregler om store engagementer. Forslaget tager ud-gangspunkt i pengeinstitutreglerne.

I bestemmelsens stk. 5, nr. 2, er der tale om afsæt-ningsgaranti ved emissioner, som fremgår af bilag 1,afsnit A, nr. 4, samt garantier over for Værdipapir-centralen og Garantifonden for Danske Optioner ogFutures. Der er således ikke tale om almindelige ga-rantiforpligtelser i form af indeståelse over for f.eks.investorer.

Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, atbank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2.pkt., eller stk. 12, finder anvendelse.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til § 23 a i bank- og sparekas-seloven, der fremgår af forslag til lov om ændring aflov om banker og sparekasser.

Bestemmelsen sætter grænser for et fondsmægler-selskabs samlede engagement med en kunde ellergruppe af kunder, det vil sige både engagementet iog uden for handelsbeholdningen.

Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, atbank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11,2.pkt., eller stk. 12, finder anvendelse.

Til § 21

Bestemmelsen, der sætter grænser for fondsmæg-lerselskabers besiddelse af kapitalandele, svarer til§ 24 i bank- og sparekasseloven.

Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasselo-ven på en række områder:

I stk. 1 og 4 er bestemmelserne om belånte kapital-

23

andele ikke medtaget, da fondsmæglerselskaber ikkemå yde lån.

Stk. 2 medtager ikke bestemmelser svarende til be-stemmelserne om aktiver erhvervet fra en virksom-hed i henhold til bank- og sparekasselovens § 1 a,stk. 1, da et fondsmæglerselskab ikke må overtagesådanne aktiver og drive anden virksomhed.

Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven inde-holder regler om modtagelse af egne aktier sompant. Tilsvarende bestemmelser gælder ikke forfondsmæglerselskaber, der ikke må yde lån m.v.,hvorfor de ikke er medtaget i stk. 5.

Bestemmelser svarende til bank- og sparekasselo-vens § 24, stk. 6, om ydelse af lån til køb af aktiekapi-tal m.v. gælder ikke for fondsmæglerselskaber og erderfor ikke medtaget i stk. 6.

Bank- og sparekasselovens § 24, stk. 8 og 9, inde-holder særlige bestemmelser for sparekasser og an-delskasser. Disse bestemmelser medtages heller ikkei forslaget.

Finanstilsynets adgang til at give dispensationsvarende til bank- og sparekasselovens § 26 fra stk. 2,2. pkt., hvorefter den bogførte værdi af erhvervedekapitalandele ikke må overstige 100 pct. af fonds-mæglerselskabets ansvarlige kapital, fremgår afstk. 7.

Til § 22

De foreslåede likviditetsregler svarer til de nuvæ-rende regler i § 7 i kapitaldækningsbekendtgørelsenfor børsmæglerselskaber, hvoraf det fremgår, at der iselskabet skal være en forsvarlig beholdning af likvi-de midler.

Fondsmæglerselskabernes særlige forretningsom-råde indebærer, at 10 pct.- og 15 pct.-reglerne i bank-og sparekasselovens § 28 ikke er relevante for fonds-mæglerselskaber.

Til kapitel 8


Til § 23

Henvisningen til bank- og sparekasselovens kapi-tel 7 om regnskab, revision og konsolidering i kon-cernforhold er i overensstemmelse med den gælden-de bestemmelse i fondsbørslovens § 36, som blevindsat i fondsbørsloven ved reformen i 1986.

Det er hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaberundergives samme krav om regnskab og revisionsom pengeinstitutter. Dette sker ved en egentlig hen-visning til bestemmelserne, der gælder for pengein-stitutter.

Med forslagets stk. 2 præciseres det, at det er regn-skabsreglerne m.v. i selve bank- og sparekasseloven,som finder anvendelse, og ikke de i medfør af lovenudstedte bekendtgørelser for pengeinstitutter.

Til kapitel 9

Inddragelse af tilladelse og opløsning

Til § 24

Bestemmelsen i § 24 stammer fra investeringsser-vicedirektivets artikel 3, stk. 3 og 7, artikel 4, 2. af-snit, og svarer til bank- og sparekasselovens § 43.

Bestemmelsen er en konsekvens af tilladelsesord-ningen, som er foreskrevet i direktivets artikel 3. Nåret fondsmæglerselskab skal have tilladelse til at ud-øve investeringsservice, vil der kunne opstå situatio-ner, hvor tilladelsen kan inddrages med den følge, atvirksomhed som fondsmæglerselskab, der kan ydeinvesteringsservice, skal ophøre.

Inddragelse af tilladelsen kan ifølge forslaget ske ifølgende tilfælde:1) hvis selskabets virksomhed som fondsmæglersel-

skab ikke er påbegyndt inden 12 måneder eftertilladelsens meddelelse, jf. artikel 3, stk. 7, litra a,l.led,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikkeudøves i en periode på over 6 måneder, jf. artikel3, stk. 7, litra a, 2. led,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i groveller gentagen overtrædelse af loven eller forskrif-ter udstedt i medfør heraf, f.eks manglende egen-kapitaldækning, urigtige erklæringer, jf. artikel 3,stk. 3 og stk. 7, litra b, e og f, der bl.a. henviser tilde regler, der er vedtaget i medfør af artikel 10 og11,

4) hvis ledelsen ikke længere opfylder kravene i for-slagets § 5, stk. 6 og 7, om bl.a. hæderlighed, jf.artikel 3, stk. 7, litra e, og artikel 4,2. afsnit.

Inddragelse af tilladelsen kan blive aktuel, nårblot én af de ovenfor nævnte situationer indtræder.

I stk. 2, der svarer til § 43, stk. 2, i bank- og spare-kasseloven, indføjes en pligt for Finanstilsynet til atinddrage tilladelsen, såfremt et fondsmæglerselskabikke opfylder solvenskravet i § 16 og ikke har tilveje-bragt den foreskrevne ansvarlige kapital indenforden i § 16, stk. 3, fastsatte frist. Såfremt Finanstilsy-net finder det formålsløst at fastsætte en frist, skaltilladelsen ligeledes inddrages.

Til § 25

Reglerne for fondsmæglerselskaber, der ikke op-fylder kapitalkravene i § 3, følger i et vist omfang degældende regler i bank- og sparekasselovens § 44 a.

24

For fondsmæglerselskaber gaelder, at det ikke erafgørende for at opretholde en tilladelse, om denoprindelige aktiekapital er delvis tabt, så længe denansvarlige kapital overstiger aktiekapitalkravet ihenhold til § 3, d.v.s. at de i § 3, stk. 2, nævnte selska-ber altid skal have en ansvarlig kapital mindst sva-rende til modværdien af 1 mio. ECU, og de i § 3,stk. 3, nævnte selskaber altid skal have en ansvarligkapital mindst svarende til 300.000 ECU. For selska-ber, der drev virksomhed før 1. januar 1996, gælderdog de i stk. 2 nævnte overgangsregler.

For de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber fastsættesikke overgangsregler, fordi de selskaber, der skal væ-re - eller have mulighed for at blive - medlemmer affondsbørser og dermed skal accepteres som modpartaf andre børsmedlemmer eller handle værdipapirerfor egen regning, bør opfylde det højeste kapitalkravved lovens ikrafttræden. Selskaber, der ved lovfor-slagets ikrafttræden drev børsmæglervirksomhed, ogsom havde en aktiekapital svarende til det i § 3,stk. 2, fastsatte krav, skal ikke have en fornyet tilla-delse. Børsmæglerselskaber med en aktiekapital, derved lovens ikrafttræden er mindre end det i § 3,stk. 2, fastsatte, skal have en fornyet tilladelse. Be-stemmelsen gennemfører herved investeringsservice-direktivets artikel 30, stk. 1, jf. artikel 3, stk. 3.

De foreslåede regler for en trinvis stramning af ka-pitalkravene (50 pct. efter 3 år og 100 pct. efter 5 år)for de selskaber, der meddeles tilladelse i medfør aflovforslagets § 3, stk. 3, er en skærpelse i forhold tilde regler, der gælder for banker og sparekasser m.v.,jf. bank- og sparekasselovens § 44 a. Imidlertid erkapitalkravene i øvrigt lempeligere for fondsmægler-selskaber, hvilket retfærdiggør strengere overgangs-regler.

Med stk. 4 omfatter begrebet »overtagelse af kon-trollen« i medfør af artikel 1 i direktiv 83/349/EØF,der er implementeret i bank- og sparekasselovens§ 37 a, de tilfælde, hvor et selskab bliver modersel-skab til et andet selskab.

Til § 26

Bestemmelsen, der gennemfører investeringsservi-cedirektivets artikel 19, stk. 3-8, svarer til bank- ogsparekasselovens § 44 b.

Finanstilsynet har herefter mulighed for at udste-de påbud, iværksætte sanktioner og forbyde et uden-landsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andetland inden for Den Europæiske Union fortsat at ud-øve virksomhed her i landet.

Den i artikel 19, stk. 4, 5 og 7, fastsatte forpligtelsetil underretning af hjemlandets tilsynsmyndighedskal følges, idet Finanstilsynet som hovedregel først

skal søge at bringe lovovertrædelserne til ophør gen-nem påbud og sanktioner efter lovforslagets og vær-dipapirhandelslovens bestemmelser. Hvis det ikkehermed lykkes at bringe overtrædelserne til ophør,og foranstaltninger, iværksat af hjemlandets tilsyns-myndigheder, derudover ikke har haft den ønskedevirkning, kan Finanstilsynet forbyde selskabet at ud-øve virksomhed her i landet. Bestemmelsen vil ogsåkunne ramme grovere overtrædelser af markedsfø-ringsloven. I særlig akutte tilfælde kan Finanstilsy-net, inden den i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, fastsatteprocedure iværksættes, iværksætte de nødvendigeretsbevarende foranstaltninger for at beskytte inve-storer og andre, for hvem der udføres tjenesteydel-ser.

Til § 27

Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekas-selovens § 46, er begrundet i, at lovforslagets reglerbør supplere konkurslovens regler for blandt andetat tage hensyn til de særlige regler om tilladelse, ka-pitalkrav og tilsyn, der gælder for fondsmæglersel-skaberne. Der tænkes her særligt på hensynet til in-vestorerne, der nødvendiggør, at forholdsregler ta-ges på et tidligere tidspunkt end forudsat i konkurs-loven.

Det bemærkes, at Europa-Kommissionen harfremsat forslag til et direktiv om en investorbeskyt-telsesordning, hvori visse investorer vil få adgang tili et vist omfang at modtage erstatning, såfremt etfondsmæglerselskab træder i betalingsstandsning el-ler erklæres konkurs.

Til § 28

Bestemmelsen i lovforslagets § 28, der svarer tilbank- og sparekasselovens § 47, skal ses som en be-skyttelse af investorerne i en situation, hvor et fonds-mæglerselskab ikke længere har tilladelse til at ydeinvesteringsservice.

Til § 29

Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasselo-vens § 47 d ved, at Finanstilsynet kan indgive kon-kursbegæring, når et fondsmæglerselskab er insol-vent, men der er ikke pligt til det. Baggrunden fordenne forskel er, at pengeinstitutter altid vil haveindskydere, hvis interesser skal beskyttes, medens etfondsmæglerselskab kun i begrænset omfang kanopbevare investorernes penge i form af forudbetalin-ger og marginindbetalinger. Dertil kommer, at etfondsmæglerselskab, uagtet det er insolvent, kan væ-re i en situation, hvor der ikke er investorer, der har

25

penge eller værdipapirer til gode, således at der ikkeer investorinteresser at tage hensyn til.

Til kapitel 10

Fusion

Til § 30

Reglerne om fusion og minimumskravene i forbin-delse med en fusion svarer til bank- og sparekasselo-vens § 48.

Til kapitel 11

Tilsyn

Til § 31

I stk. 1 fastslås det, at Finanstilsynet har en til-synspligt, idet Finanstilsynet påser overholdelsen afloven og de i medfør af denne udstedte regler. Påsamme måde slås det fast, at Erhvervs- og Selskabs-styrelsen påser overholdelsen af bestemmelserne i§ 5, stk. 4 og 5, om registrering af fondsmæglersel-skaberne og anmeldelse af disses vedtægtsændrin-ger.

Med henvisningen i stk. 2 til bank- og sparekasse-lovens § 49, stk. 3, foreslås det, at Finanstilsynet ud-arbejder en årlig beretning om fondsmæglerselska-bernes virksomhed.

Henvisningen til § 50 betyder, at Finanstilsynetskal undersøge fondsmæglerselskabernes forhold,og at disse skal give tilsynet de oplysninger, der ernødvendige for dets virksomhed. Endvidere kan til-synet fra et andet EU- eller EØS-land efter forudgå-ende meddelelse foretage inspektion af filialer affondsmæglerselskaber, som det har under tilsyn. Fi-nanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med etfondsmæglerselskab til den myndighed, der fører til-syn med dets udenlandske moderselskab. Endeligkan erhvervsministeren tillade, at der anvendesfremmed bistand ved undersøgelser.

Henvisningen til § 50 b betyder en overførelse afbank- og sparekasselovens tavshedspligtbestemmel-ser på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Detsamme gælder på forsikringsområdet og realkredit-området.

Bestemmelsen fastslår som hovedprincip, at deansatte i Finanstilsynet og eksperter, der handler el-ler har handlet på deres vegne, er forpligtede til athemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhedbliver vidende om. § 50 b indeholder dog en rækkeundtagelser om, hvornår fortrolige oplysninger kanvideregives.

I lovforslag nr. L 160 om lov om en indskyderga-rantifond, der blev fremsat den 25. januar 1995, er

der foreslået en ændring af § 50 b, stk. 2, med indsæt-telse af et nyt nr. 10, således at Folketingets ståendeudvalg i særlige tilfælde kan få fortrolige oplysnin-ger.

Med henvisningen til § 51 foreslås begrænsningeri de i Finanstilsynet ansattes mulighed for at deltagei erhvervsvirksomhed m.v.

Finanstilsynet har efter stk. 3 i det omfang, det ernødvendigt for bedømmelsen af et fondsmæglersel-skabs økonomiske stilling, adgang til at indhente op-lysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksom-heder, med hvilke fondsmæglerselskabet har særligdirekte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne iårsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

I stk. 4, der til dels svarer til § 6 i konkurrencelo-ven, gives der Finanstilsynet mulighed for efter tilsy-nets skøn at indkræve oplysninger fra fysiske og juri-diske personer til bedømmelse af, om deres aktivite-ter er omfattet af lovforslagets bestemmelser.

De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsy-nets tavhedspligt.

Til § 32

Finanstilsynets hjemmel til at opkræve bidrag frabørsmæglerselskaberne og de andre handelsberetti-gede virksomheder har hidtil stået i fondsbørslovens§ 38 og er uddybet i fondsbørsbekendtgørelsens § 30.

Til kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

Til § 33

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselo-vens § 52 a.

Til § 34

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselo-vens § 52 b.

Til kapitel 13Straffebestemmelser m.v.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselo-vens § 53.

Til § 36

Bestemmelsen, der hjemler straf for overtrædelseaf en række af forslagets bestemmelser, svarer tilstraffebestemmelserne i bank- og sparekasseloven.

26

Dog er det også strafbart, hvis et fondsmæglersel-skab påbegynder virksomhed i udlandet, jf. § 7, udenat have orienteret Finanstilsynet først.

Bestemmelsens stk. 2-5 svarer til bank- og spare-kasselovens § 54, stk. 2-8.

Ifølge stk. 6 er det strafbart, hvis nogen forsætligteller groft uagtsomt overtræder § 31, stk. 3.

Stk. 8 giver adgang til at straffe juridiske personer,der overtræder loven, med bøde.

Til kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Til §37

Det er hensigten, at loven skal træde i kraft så hur-tigt, som det er praktisk muligt. Da forslaget skal sesi sammenhæng med forslaget til lov om værdipapir-handel, og da der kan være behov for forskelligeikrafttrædelsestidspunkter for lovens bestemmelser,der tænkes særligt på forslagets § 39 om ændring afnæringsloven, gives der erhvervsministeren bemyn-digelse til at fastsætte de nærmere tidspunkter for deenkelte kapitlers eller bestemmelsers ikrafttræden.

De bestemmelser, der har reguleret børsmægler-selskabernes forhold i lov om Københavns Fonds-børs, reguleres fremover i denne lov, hvorfor dissebestemmelser i lov om Københavns Fondsbørs skalophæves. I forslag til lov om værdipapirhandel be-myndiges erhvervsministeren til at fastsætte tids-punkterne for den gradvise ophævelse af lov om Kø-benhavns Fondsbørs. Der henvises til § 128, stk. 2, iforslag til lov om værdipapirhandel og bemærknin-gerne til denne bestemmelse.

Bestemmelsen i stk. 2 vedrører de børsmæglersel-skaber, som drev virksomhed med tilladelse indenlovforslagets ikrafttræden. Bestemmelsen implemen-terer investeringsservicedirektivets artikel 30, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 3 vedrører virksomheder, derikke tidligere har været under regulering. Bestem-melsen svarer stort set til bank- og sparekasselovensovergangsbestemmelse i § 8, stk. 2, i lov nr. 154 af 24.april 1985.

Stk. 4 medfører, at de i § 11 nævnte personer efteranmeldelse til Finanstilsynet kan fortsætte med atdrive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage iledelsen af sådanne.

Stk. 5 medfører, at aktionærer i de nuværendebørsmæglerselskaber ikke skal godkendes i medføraf § 9, stk. 1. Såfremt disse aktionærer sælger deresaktier, skal de nye aktionærer godkendes efter for-slagets bestemmelser herom.

Til § 38

Den gældende lov om banker og sparekasser inde-holder overgangsbestemmelser for reglerne om storeengagementer i § 23, der svarer til fondsmæglerlo-vens § 19. Det foreslås, at disse regler også indføresfor fondsmæglerselskaber, og at de skal gælde forbåde engagementet uden for handelsbeholdningen i§ 20 og det samlede engagement inden for og udenfor handelsbeholdningen i § 21.

Bestemmelsen vil kun få betydning for børsmæg-lerselskaber, idet andre fondsmæglerselskaber ikkehar været reguleret før lovens ikrafttræden.

Til § 39

Hovedparten af virksomheden som vekselerer ihenhold til næringsloven vil blive omfattet af lov omfondsmæglerselskaber. Dette betyder, at fondsmæg-lerselskaber ikke skal have næringsbrev i henhold tilnæringsloven for at drive sådan virksomhed. Dettegælder også for fondsmæglervirksomheder, der ihenhold til § 1, stk. 5, formidler tinglyste, negotiablepantebreve udstedt med pant i fast ejendom ellerløsøre. Andre virksomheder, der ikke er omfattet af§ 22, stk. 4, og som driver vekselerervirksomhed iform af f.eks. formidling af tinglyste, negotiable pan-tebreve i fast ejendom eller løsøre, valutaveksling oghandel med anparter, vil fortsat skulle have nærings-brev i medfør af næringsloven. Der henvises til be-mærkningerne til forslagets § 1.

Til §§ 40 og 41

Med disse bestemmelser præciseres det, at Løn-modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Til-lægspension, der kan drive børsmæglervirksomhed iet datterselskab, i fremtiden vil kunne drive fonds-mæglervirksomhed.


Fremsat den 19. april 1995 af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)

Forslagtii

Lov om ændring aflov om banker og sparekasser m.v.

(Gennemførelse af kapitalkravsdirektivet)'

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lov-bekendtgørelse nr. 261 af 12. april 1994, somændret ved lov nr. 1090 af 21. december 1994,foretages følgende ændringer:

1. §§ 7 og 7 a, stk. 1, nr. 10 udgår.Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 10 og 11.

2. § 21, stk. 1, affattes således:Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfri-

stet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2, skal tilenhver tid udgøre mindst 8 pct. af pengeinsti-tuttets vægtede aktiver m.v., herunder postermed markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætternærmere regler for opgørelse af solvens-procenten.«

3. § 21, stk. 4, affattes således:»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler

om opgørelse og indberetning af pengeinstitut-ters renterisici og andre markedsrisici.«

4. § 21 a, stk. 4, affattes således:»Stk. 4. Den supplerende kapital består af

opskrivningshenlæggelser, værdipapirer medubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf.§ 22, stk. 1. Den supplerende kapital må sam-men med kortfristet supplerende kapital, jf.§ 22, stk. 2, ikke medregnes med mere end 100

pct. af kernekapitalen efter fradrag i henholdtil stk. 3.«

5. § 22, stk. 1, sidste pkt. udgår.

6. 1 § 22, stk. 1, indsættes som nr. 7:»7) Beholdningen af egne beviser samt egne

beviser, der tjener som sikkerhed for låneller garantier, som er ydet af pengeinsti-tuttet, modregnes i kapitalindskuddet ef-ter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatteregler. Erhvervelse af egne beviser skalgodkendes af Finanstilsynet i henhold tilnr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Fi-nanstilsynets godkendelse erhverve op til2 pct. af den udstedte kapital.«

7. § 22, stk. 2, affattes således:»Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital

gælder foruden betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4og 5, følgende betingelser:1) der må ikke ske tilbagebetaling af hoved-

stolen eller betaling af renter af den kortfri-stede supplerende kapital, såfremt solvens-kravet i § 21 ikke er opfyldt, eller såfremttilbagebetalingen vil medføre, at solvens-kravet ikke er opfyldt,

2) kapitalen skal have en oprindelig løbetideller et opsigelsesvarsel på mindst 2 år,

3) den kortfristede supplerende kapital kanhøjst medregnes med 5,7 pct. af de vægtedeposter med markedsrisiko, og

') Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører rådets direktiv nr. 93/6/EØF, EF-Tidende, nr. L 141.s. 1.

Erhvervsmin. j.nr. 95-235-4


-L94Schultz Grafisk A/S 082/01606 02-05 l/erhv96030

4) beholdningen af egne beviser samt egne be-viser, der tjener som sikkerhed for lån ellergarantier, som er ydet af pengeinstituttet,modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervel-se af egne beviser skal godkendes af Fi-nanstilsynet i henhold til stk. 1, nr 1. Dogkan et pengeinstitut uden Finanstilsynetsgodkendelse erhverve op til 2 pct. af denudstedte kapital.«

8. I § 22, indsættes som stk. 3 og 4:»Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade, at et insti-

tuts nettofortjeneste ved handelsbeholdningenindregnes i den kortfristede supplerende kapi-tal. Finanstilsynet fastsætter nærmere reglerfor opgørelse af nettofortjenesten ved handels-beholdningen.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmereregler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, her-under fastlægge tidspunktet for kapitalind-skuddenes nedskrivning og principper for kon-statering af nedskrivningsbeløbets størrelse.Finanstilsynet fastsætter endvidere bestem-melser om opgørelsen af handelsbeholdnin-gen.«

9. § 23 affattes således:»§ 23. Et pengeinstituts engagement uden

for handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med enkunde eller gruppe af indbyrdes forbundnekunder må ikke overstige 25 pct. af pengeinsti-tuttets ansvarlige kapital, jf. § 21 a, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbe-holdningen, der udgør 10 pct. eller mere af denansvarlige kapital, skal indberettes til Finans-tilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nær-mere bestemmelser om indberetningerne, her-under om undtagelse for indberetning af visseengagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et pengeinsti-tuts engagementer uden for handelsbeholdnin-gen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvar-lige kapital, må ikke overstige 800 pct. af pen-geinstituttets ansvarlige kapital.

Stk. 4. Et pengeinstitut skal til enhver tidoverholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre engage-mentsgrænser. Overstiger engagementerneuden for handelsbeholdningen de fastsattegrænser, skal Finanstilsynet omgående under-rettes. Finanstilsynet kan under særlige om-stændigheder give et pengeinstitut en bestemttidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5. Ved et engagement uden for handels-beholdningen forstås summen af de dele af føl-gende poster, der ligger uden for handelsbe-holdningen:1) tilgodehavender og kundens uudnyttede

trækningsrettigheder,2) garantier og andre poster under stregen,3) kapitalandele,4) rente- og valutakursrelaterede poster, samt5) andre mellemværender, der indebærer en

kreditrisiko for instituttet.Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder

ikke anvendelse på engagementer uden forhandelsbeholdningen med virksomheder, derindgår fuldt i konsolideringen i henhold til§ 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Stk. 7. Såfremt et engagement uden for han-delsbeholdningen er garanteret af et kreditin-stitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rå-dets direktiv om solvensnøgletal, betragtes dengaranterede del af engagementet uden for han-delsbeholdningen som et engagement uden forhandelsbeholdningen med vedkommende kre-ditinstitut.

Stk. 8. Kapitalandele og efterstillede kapi-talindskud i et datterselskab, der driver forsik-ringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørel-sen efter stk. 1 og 3 af pengeinstituttets engage-ment uden for handelsbeholdningen med detpågældende datterselskab. Pengeinstituttetkan dog højst undlade at medregne et beløbsvarende til fradraget i pengeinstituttets an-svarlige kapital efter § 21 a, stk. 9.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om, at der ved beregningen af de i stk. 1og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særligsikre krav.«

10. Efter § 23 indsættes:»§ 23 a. Et pengeinstituts engagement, jf.

stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdesforbundne kunder må ikke overstige 25 pct. afpengeinstituttets ansvarlige kapital med tillægaf kortfristet supplerende kapital.

Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. ellermere af den ansvarlige kapital med tillæg afkortfristet supplerende kapital, skal indberet-tes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynetfastsætter nærmere bestemmelser om indberet-ningerne, herunder om undtagelse for indbe-retning af visse engagementer.

Stk. 3. Det samlede beløb af et pengeinsti-tuts engagementer, der udgør 10 pct. eller mere

2

af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfri-stet supplerende kapital, må ikke overstige 800pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital medtillæg af kortfristet supplerende kapital.

Stk. 4. Et pengeinstitut skal til enhver tidoverholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre engage-mentsgrænser. Overstiger engagementerne defastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgåen-de underrettes. Finanstilsynet kan efter an-modning fra et institut i særlige tilfælde tillade,at grænsen i stk. 1 midlertidigt overskrides.Overskridelsen medfører et tillæg til de vægte-de aktiver m.v.

Stk. 5. Ved et engagement forstås engage-mentet uden for handelsbeholdningen med til-læg af engagementet inden for handelsbehold-ningen.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finderikke anvendelse på engagementer med virk-somheder, der indgår fuldt i konsolideringen ihenhold til § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., ellerstk. 12.

Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteretaf et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1,4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,betragtes den garanterede del af engagementetsom et engagement med vedkommende kredit-institut.

Stk. 8. Kapitalandele og efterstillede kapi-talindskud i et datterselskab, der driver forsik-ringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørel-sen efter stk. 1 og 3 af pengeinstituttets engage-ment med det pågældende datterselskab. Pen-geinstituttet kan dog højst undlade at medreg-ne et beløb svarende til fradraget i pengeinsti-tuttets ansvarlige kapital efter § 21 a, stk. 9.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om:1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3

nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikrekrav, og

2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved mid-lertidige overskridelser af grænsen i stk. 1.«

11. § 39, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udgør en sparekasses solvenspro-cent, jf. § 21, stk. 1, mindre end 15 pct., kan dertil almennyttige eller velgørende formål højstanvendes 10 pct. af overskuddet.«

12. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 23,stk. 1-4,«: »§ 23 a, stk. 1-4,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996. Lo-ven gælder ikke for Færøerne og Grønland,men kan ved kongelig anordning sættes i kraftfor disse landsdele med de afvigelser, som degrønlandske og færøske særlige forhold tilsi-ger.

§3

Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 8, kanet engagement uden for handelsbeholdningenmed en kunde eller gruppe af indbyrdes for-bundne kunder indtil 31. december 1998 udgø-re op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarligekapital. I samme periode kan Finanstilsynet isærlige tilfælde tillade, at et engagement udenfor handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.af den ansvarlige kapital. Engagementet mådog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50pct. af pengeinstituttets kernekapital og op-skrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der i henhold til§ 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22.december 1993 er indberettet til Finanstilsynetsenest den 1. april 1994, finder stk. 1 anvendel-se indtil den 31. december 2001. Efter den 31.december 1998 må engagementet uden forhandelsbeholdningen dog ikke overstige detbeløb, som engagementet uden for handelsbe-holdningen udgjorde den 5. februar 1993.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 9, kanet engagement med en kunde eller gruppe afindbyrdes forbundne kunder indtil 31. decem-ber 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstitut-tets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristetsupplerende kapital. I samme periode kan Fi-nanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et en-gagement udgør op til 40 pct. af den ansvarligekapital med tillæg af kortfristet supplerendekapital. Engagementet må dog ikke i disse sær-lige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstitut-tets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 4. For engagementer, der i henhold til§ 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22.december 1993 er indberettet til Finanstilsynetsenest den 1. april 1994, finder stk. 3 anvendel-se indtil den 31. december 2001. Efter den 31.december 1998 må engagementet dog ikkeoverstige det beløb, som engagementet udgjor-de den 5. februar 1993.

3



1. Baggrund for lovforslaget

Danmark skal senest den 1. juli 1995 implemente-re Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 omkravene til investeringsselskabers og kreditinstitut-ters kapitalgrundlag (kapitalkravsdirektivet). Vedændringsforslaget implementeres dette direktiv. Iforslag til lov om fondsmæglerselskaber, som vil bli-ve forelagt Folketinget i nær fremtid, gennemføreskapitalkravsdirektivet for investeringsselskaber, deri lovforslaget betegnes som fondsmæglerselskaber.

Direktivet indebærer, at der til pengeinstitutternestilles kapitalkrav, der afhænger af institutternesmarkedsrisici (risici for tab som følge af renteæn-dringer, aktie- eller valutakursændringer m.v.). Im-plementeringen af direktivet har været behandlet afdet af erhvervsministeren nedsatte Børsudvalg.

I den forbindelse er der udarbejdet udførlige be-skrivelser af direktivets indhold og af overvejelsernei forbindelse med implementeringen.

Samtidig foreslås bortfald af pengeinstitutternesmulighed for at medregne ansvarlig indskudskapitalved solvensopgørelsen. Denne mulighed, der inde-bærer, at instituttet skal opfylde et solvenskrav på 10pct. mod det sædvanlige krav på 8 pct., udnyttes kuni meget lille omfang, og bortfald af muligheden vilforenkle reglerne væsentligt. Denne ændring er ikkeen følge af direktivet, og Børsudvalget har derforikke foretaget en egentlig behandling heraf.

2. Bortfald af mulighederne for at medregne ansvar-lig indskudskapital samt ændrede kapitalkravsreg-ler

Forslaget giver mulighed for, at der ved afdæk-ning af markedsrisici i et vist omfang anvendes kapi-talelementer, der ikke har samme løbetid som kapi-talelementerne, der anvendes ved afdækning af kre-ditrisici.

De gældende solvensregler opererer med to sol-vensprocenter. Det første solvenskrav (8 pct.-kravet)fastslår, at et pengeinstituts ansvarlige kapitalmindst skal udgøre 8 pct. af instituttets samlede væg-tede aktiver og ikke-balanceførte poster. Den an-

svarlige kapital omfatter ikke ansvarlig indskudska-pital.

Det andet solvenskrav (10 pct.-kravet) fastslår, atsummen af et pengeinstituts ansvarlige kapital ogansvarlige indskudskapital mindst skal udgøre 10pct. af instituttets samlede vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster.

Pengeinstituttet kan til enhver tid vælge, hvilket afde to krav det ønsker at opfylde.

Bl.a. fordi den ansvarlige indskudskapital i mod-sætning til den ansvarlige kapital ikke kan anvendestil dækning af tab, medmindre instituttet træder i li-kvidation eller erklæres konkurs, er solvenskravethøjere, når ansvarlig indskudskapital medregnes,end når den ikke medregnes.

Efter indførelsen af disse regler er pengeinstitut-ternes ansvarlige indskudskapital reduceret megetkraftigt, og muligheden for at vælge 10 pct.-kravetudnyttes kun i meget lille omfang.

Med den foreslåede implementering af kapital-kravsdirektivet får pengeinstitutterne mulighed forat anvende et nyt kapitalelement, kortfristet supple-rende kapital. I forvejen kan de anvende værdipapi-rer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud,der i praksis har afløst ansvarlig indskudskapital.Hvis de danske regler skal operere med de tre nævn-te kapitalelementer og de begrænsninger, som de re-levante direktiver sætter for dem, kompliceres reg-lerne yderligere.

På baggrund af den meget begrænsede udnyttelseaf adgangen til at medregne ansvarlig indskudskapi-tal i institutterne og ud fra et ønske om en forenklingaf reglerne foreslås det, at muligheden for at medreg-ne ansvarlig indskudskapital og samtidig opfylde et10 pct.-krav bortfalder.

3. Høring

Samtidig med fremsættelse af lovforslaget har det-te været sendt til høring hos Finansrådet - DanskePengeinstitutters Forening, Danmarks National-bank, Indskydergarantifonden, Foreningen af Stats-autoriserede Revisorer, Foreningen af RegistreredeRevisorer, Generaldirektoratet for Post- og Telegraf-væsenet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Fi-

4

nansministeriet, Advokatrådet, Økonomiministeriet,Assurandør-Societetet, Finansieringsinstituttet forIndustri og Håndværk A/S, Arbejdsmarkedspen-sionsrådet, Finansministeriet, Garantifonden forDanske Optioner og Futures, Danske Investerings-foreningers Fællesrepræsentation, Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd, Det Danske Handelskammer,Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Realkreditrådet,Boligministeriet, Sammenslutningen Danske An-delskasser, Andelskasseforeningen, Foreningen afJ.A.K andeiskasser, Børsmæglerforeningen, Finans-sektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet,Skatteministeriet, Københavns Fondsbørs, Grøn-lands Hjemmestyre, Statsministeriet og Rigsom-budsmanden på Færøerne.

4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Det skønnes, at den foreslåede implementering afkapitalkravsdirektivet (CAD) vil medføre et behovfor 2 årsværk i Finanstilsynet. Årsværkene skal an-vendes til udarbejdelse af bekendtgørelser m.v.,modtagelse og behandling af de indberettede kapi-taldækningsopgørelser samt tilsyn på stedet medpengeinstitutternes edb-systemer og øvrige systemer,der anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af ka-pitaldækningsopgørelser. De samlede udgifter hertilskønnes at blive 0,8 mio. kr. om året, heraf 0,7 mio.kr. lønsum. Disse udgifter dækkes af de virksomhe-der, der er under tilsyn, jf. lovens § 52.

Direktivets bestemmelser er omfattende og tek-nisk komplicerede, og det må forventes, at pengein-stitutterne i en længere periode vil have vanskeligtved at foretage korrekte opgørelser. I den forbindel-se er det væsentligt, at direktivet kræver, at kraveneer opfyldt på ethvert tidspunkt og ikke kun i forbin-delse med de kvartalsvise indberetninger til Finans-tilsynet, og at institutterne dermed skal have syste-mer, der sikrer dette.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer at EU-reglerne om kapi-talkrav gennemføres for danske pengeinstitutter.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er afhængi-ge af hvilken effekt de foreslåede kapitalkrav vil fåfor danske pengeinstututters konkurrenceevne. Enforeløbig beregning foretaget i rapporten »Den dan-ske pengeinstitutsektor«, Økonomiministeriet, okto-ber 1994 viser, at forslaget vil øge kapitalkravet tilpengeinstitutterne med ca. 1 pct., dvs. reducere sol-vensprocenten med 1 pct. Pengeinstitutternes gen-nemsnitlige solvensprocent var ultimo 1993 på 12,5pct. Forslaget vil derfor ikke indebære solvenspro-blemer for sektoren som helhed.

Der er imidlertid ingen entydig sammenhæng mel-lem solvenskrav og konkurrenceevne. I princippet erde samlede finansieringsomkostninger uafhængigeaf kapitalsammensætningen. I praksis er det dogmuligt, at der i begrænset omfang vil være omkost-ningsforøgende elementer, herunder til administra-tion af edb-systemer m.v. i forbindelse med udarbej-delse af kapitaldækningsopgørelser.


Nedenfor gennemgås de relevante EF-direktiverfor dette lovforslag.

6.1. Direktivet om kravene til investeringsselskabersog kreditinstitutters kapitalgrundlag

Direktivet om kravene til investeringsselskabersog kreditinstitutters kapitalgrundlag (kapitalkravsdi-rektivet eller CAD, der er direktivets internationalebetegnelse) skal implementeres i medlemslandeneslovgivning senest den 1. juli 1995. Den pågældendelovgivning skal senest træde i kraft ved udgangen af1995.

Kapitalkravsdirektivet indeholder bestemmelserom kapitaldækning af markedsrisici, der udtrykkerrisikoen for, at et institut får tab som følge af rente-ændringer, ændringer i aktie- eller valutakurser m.v.

Kapitalkravsdirektivet supplerer herved følgendedirektiver, der allerede er implementeret i bank- ogsparekasseloven:a. Solvensdirektivet,b. Egenkapitaldirektivet,c. Direktiv om store engagementer,d. Konsolideringsdirektivet.

a. Solvensdirektivet

Med Rådets direktiv 89/647/EØF af 18. decem-ber 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter(solvensdirektivet) er EU-landenes lovmæssigemindstekrav til kreditinstitutters ansvarlige kapital,det såkaldte solvenskrav, harmoniseret. Solvenskra-vet skal opgøres i forhold til pengeinstituttets aktiverog ikke-balanceførte poster (garantier m.v.), somvægtes efter, hvilken risiko der er forbundet med detpågældende aktiv eller den pågældende ikke-balan-ceførte post. Eksempelvis forudsættes risikoen vedtilgodehavender hos andre kreditinstitutter at værevæsentlig mindre end risikoen ved udlån, hvor derikke er stillet særlig sikkerhed, og tilgodehavenderhos andre kreditinstitutter vægtes derfor med 0,2,mens vægtningen for udlån uden særlig sikkerhed er1,0.

Ved risikovurderingen og dermed fastsættelsen afvægte tager solvensdirektivet først og fremmest hen-

5

syn til den kreditrisiko, der er forbundet med aktiverm.v., det vil sige risikoen for, at instituttet lider tabsom følge af udlånskunders og andre debitorers kon-kurs eller lignende.

Kapitalk.ravsdirek.tivet indeholder visse ændringeraf opgørelsen af kapitalkravene, således at der for-uden kreditrisikoen tages hensyn til markedsrisikoenved instituttets såkaldte handelsbeholdning af vær-dipapirer, terminsforretninger, futures og andre til-svarende finansielle instrumenter. Hertil kommer etkapitalkrav til valutakursrisikoen, uanset om denstammer fra handelsbeholdningen eller fra institut-tets øvrige aktiviteter.

Solvenskravet vil herefter omfatte alle de væsent-ligste risici, som et pengeinstitut er udsat for. Til gen-gæld bliver reglerne forholdsvis komplicerede.

b. Egenkapitaldirektivet

I Rådets direktiv 89/299/EØF af 17. april 1989om kreditinstitutters egenkapital (egenkapitaldirek-tivet) fastlægges, hvilke kapitalelementer der kanindgå i kreditinstitutters ansvarlige kapital. Den an-svarlige kapital indgår bl.a. ved beregningen af insti-tuttets solvensprocent (pkt. a ovenfor) og ved opgø-relsen af, hvor store enkeltengagementer et institutkan have (pkt. c nedenfor).

Den ansvarlige kapital indeholder traditionelleegenkapitalelementer så som aktie-, garanti- ellerandelskapital samt reserver. Endvidere indgår vær-dipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalind-skud, der er fremmedkapital, men som er efterstilletalmindelige kreditorers krav, og som opfylder enrække betingelser, herunder at betaling af forfaldnerenter kan udskydes, og at gæld og ikke betalte ren-ter skal kunne medgå til dækning af tab, uanset omdet tillades pengeinstituttet at fortsætte sine aktivite-ter.

I kapitalkravsdirektivet indføres som nævnt kapi-talkrav til markedsrisici. Hvis et pengeinstitut ønskerdet, har det normalt mulighed for relativt hurtigt atnedbringe sine markedsrisici væsentligt. Dette kanf.eks. ske ved salg af værdipapirer eller ved afdæk-ning af risikoen med terminsforretninger. I modsæt-ning hertil kan kreditrisiko i mange tilfælde ikkenedbringes hurtigt, da dette eksempelvis vil indebæ-re, at der skal ske indfrielse af udlån.

Der kan derfor ved afdækningen af markedsrisici iet vist omfang anvendes kapitalelementer, der ikkehar den samme løbetid som kapitalelementerne, deranvendes ved afdækningen af kreditrisici. Kapital-kravsdirektivet giver mulighed for, at en del af kapi-talkravet til markedsrisici af dækkes med efterstilletfremmedkapital med en oprindelig løbetid på ned til

2 år. Denne kapitalform betegnes i lovforslaget»kortfristet supplerende kapital«.

c. Direktiv om store engagementer

I Rådets direktiv 92/121/EØF af 21. december1992 om overvågning af og kontrol med store enga-gementer (direktiv om store engagementer) fastsæt-tes grænser for, hvor store engagementer et institutmå have med en kunde eller gruppe af kunder, mel-lem hvilke der består en sådan forbindelse, at enga-gementerne med de pågældende udgør en samlet ri-siko.

Kapitalkravsdirektivet indebærer som nævnt un-der pkt. a, at der ved solvensopgørelsen stilles særli-ge kapitalkrav til værdipapirer, terminsforretningerog finansielle instrumenter, som indgår i den såkald-te handelsbeholdning. Kapitalkravene afhænger afde pågældende posters markedsrisici.

Kapitalkravsdirektivet indeholder endvidere entilføjelse til direktivet om store engagementer, såle-des at de dele af et engagement med en kunde elleren gruppe af kunder, der er indeholdt i handelsbe-holdningen, opgøres efter særlige principper.

d. KonsolideringsdirektivetRådets direktiv 92/30/EØF af 6. april 1992 om til-

syn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag(konsolideringsdirektivet) indeholder regler om, atbestemmelser om solvens, store engagementer m.v.ikke alene gælder for pengeinstitutter, men også forpengeinstitutkoncerner.

Af kapitalkravsdirektivet fremgår, at kapitalkravs-direktivets regler også skal opfyldes på konsolideretbasis i overensstemmelse med reglerne i konsolide-ringsdirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § I

Til nr. 1I følge gældende lov stilles der krav om, at spare-

kassers og andelskassers vedtægter skal indeholdebestemmelser om vederlag. Tilsvarende regler gæl-der i ikke for pengeinstitutter. Disse pengeinstitutterkan i stedet henholde sig til aktieselskabslovens reg-ler og få generalforsamlingens accept af vederlagetsstørrelse angives i i vedtægterne. Det foreslås, atsamme retstilstand vil gælde for sparekasser og an-delskasser.

Til nr. 2Forslaget indeholder følgende tre ændringer i for-

hold til de gældende bestemmelser i § 21:

6

1. I solvensprocentens nævner skal vægtede postermed markedsrisiko indgå sammen med vægtedeaktiver og ikke-balanceførte poster. Af overskue-lighedshensyn affattes bestemmelsen i stk. 1 kort-fattet.

2. I kapitalgrundlaget (solvensprocentens tæller)kan såkaldt kortfristet supplerende kapital indgåsammen med den ansvarlige kapital.

3. Muligheden for at medregne ansvarlig indskuds-kapital i kapitalgrundlaget bortfalder.

1. Vægtede poster med markedsrisikoDe gældende regler i § 21 er en implementering af

sokvensdirektivet. Det fremgår her, at pengeinstitut-tets aktiver og ikke-balanceførte poster (garantierm.v.) skal multipliceres med vægte, der udtrykker ri-sikoen ved det pågældende aktiv eller den pågæl-dende ikke-balanceførte post. Finanstilsynet harmed hjemmel i den gældende lovs § 21, stk. 1, sidstepkt., udstedt bekendtgørelse om kapitaldæknings-regler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter,der indeholder detaljerede regler om vægtningen afforskellige typer aktiver og ikke-balanceførte poster.

Ved fastsættelsen af vægtene er der i disse regler ioverensstemmelse med solvensdirektivet taget ud-gangspunkt i kreditrisikoen ved aktiver og ikke-ba-lanceførte poster. Kreditrisikoen er risikoen for, atværdien af et aktiv m.v. reduceres - eventuelt til nul- på grund af økonomiske problemer hos den pågæl-dende debitor, eller af lignende årsager.

Pengeinstitutter er imidlertid også udsat for tabsom følge af ugunstige udviklinger i renter, aktie- ogvalutakurser m.v. Risikoen for tab af denne art be-tegnes markedsrisici.

Markedsrisici er især knyttet til værdipapirer, ter-minsforretninger og finansielle instrumenter så somfutures, optioner og swaps. Kapitalkravsdirektivetindebærer, at der skelnes mellem et pengeinstitutssåkaldte handelsbeholdning af værdipapirer, ter-minsforretninger og finansielle instrumenter på denene side og instituttets øvrige aktiviteter på den an-den side.

For disse øvrige aktiviteter gælder solvensdirekti-vets regler om vægtning fortsat. For handelsbehold-ningen indfører kapitalkravsdirektivet derimod etnyt sæt vægte, der skal afspejle markedsrisikoen vedde poster, som indgår i handelsbeholdningen.

Hertil kommer kapitalkrav, der afhænger af valu-takursrisikoen ved såvel poster i som uden for hån-de lsbeholdningen.

Af overskuelighedshensyn foreslås, at bestemmel-sen i stk. 1,1. pkt. refererer til vægtede aktiver m.v.,der omfatter samtlige de poster, der indgår såvel isom uden for handelsbeholdningen. Det er dog fun-

det hensigtsmæssigt at fremhæve poster med mar-kedsrisiko.

I kapitalkravsdirektivet er der på en række områ-der givet myndighederne i det enkelte land mulighedfor at vælge mellem forskellige metoder ved fastsæt-telsen af vægte for poster i handelsbeholdningensamt poster med valutakursrisiko. Endvidere er di-rektivet et minimumsdirektiv, således at myndighe-derne i det enkelte land kan fastsætte strengere ellersupplerende krav.

Da risikovægtningen i såvel solvensdirektivet somkapitalkravsdirektivet er meget detaljeret, er det fun-det hensigtsmæssigt fortsat at fastsætte reglerne forrisikovægtning i en bekendtgørelse fremfor i selveloven, jf. hjemlen hertil i § 21, stk. 1, sidste pkt.

Det af erhvervsministeren nedsatte Børsudvalg erfremkommet med udkast til ændringer af bekendtgø-relsen om kapitaldækningsregler for pengeinstitutterog visse kreditinstitutter. Dette udkast indeholderbl.a. forslag til de vægte, som skal gælde for poster ihandelsbeholdningen og poster med valutakursrisi-ko.

Med udgangspunkt i dette udkast har Finanstilsy-net udarbejdet et forslag til ny bekendtgørelse omkapitaldækningsregler for pengeinstitutter og vissekreditinstitutter.

2. Kortfristet supplerende kapital

Det foreslås, at pengeinstitutterne får mulighedfor at anvende kortfristet supplerende kapital tildækning af en del af deres markedsrisiko. Kortfristetsupplerende kapital er nærmere beskrevet i bemærk-ningerne til nr. 7.

3. Bortfald af muligheden for at medregne ansvarligindskudskapital

Danske pengeinstitutter kan efter de gældenderegler vælge mellem at opfylde et solvenskrav på 8pct. og et solvenskrav på 10 pct. Vælges 8 pct.-kra-vet, har instituttet ikke mulighed for at medregne an-svarlig indskudskapital. Ved valg af 10 pct.-kravetkan ansvarlig indskudskapital derimod medregnes,hvis den opfylder de betingelser, som fremgår af dennuværende § 22, stk. 2.

At solvenskravet er højere, når ansvarlig ind-skudskapital medregnes, skyldes først og fremmest,at den ansvarlige indskudskapital i modsætning tilden ansvarlige kapital ikke kan anvendes til dæk-ning af tab, medmindre instituttet træder i likvida-tion eller erklæres konkurs. Der kan således ikke skeen nedskrivning af den ansvarlige indskudskapital iforbindelse med en rekonstruktion af instituttet, så-ledes som det er muligt med værdipapirer med ube-

7

steint løbetid og andre kapitalindskud, der indgår iden ansvarlige kapital.

For værdipapirer med ubestemt løbetid og andrekapitalindskud gælder endvidere, at instituttet harret til at udskyde betaling af renter på kapitalind-skuddet, såfremt solvenskravet ikke er opfyldt påforfaldstidspunktet, og Finanstilsynet har bestemt, atinstituttet skal indkalde den efter vedtægterne øver-ste myndighed og redegøre for instituttets økonomi-ske forhold, jf. bank- og sparekasselovens § 43,stk. 2, 2. pkt. Retten for instituttet til at udskyde be-taling af renter optræder ikke for ansvarlig indskuds-kapital.

Efter indførelsen af regler om værdipapirer medubestemt løbetid og andre kapitalindskud er den an-svarlige indskudskapital reduceret meget kraftigt, ogmuligheden for at vælge 10 pct.-kravet udnyttes kuni meget lille omfang. Hertil kommer, at de meget fåinstitutter, der har valgt 10 pct.-kravet, kan opfylde 8pct.-kravet med en betydelig margin.

Det foreslås som anført ovenfor, at pengeinstitut-terne får mulighed for at anvende et nyt kapitalele-ment, i Danmark kaldet kortfristet supplerende ka-pital. Hvis reglerne skal indeholde bestemmelser omvairdipupirer med ubestemt løbetid og andre kapi-talindskud, kortfristet supplerende kapital og an-svarlig indskudskapital, kompliceres regelsættetyderligere, idet EU-direktiver har lagt forskelligebegrænsninger på de tre former for kapital.

Da pengeinstitutterne kun i meget beskedent om-fang anvender 10 pct.-kravet, der giver mulighed formodregning af ansvarlig indskudskapital, og da deter ønskeligt med en forenkling af reglerne, foreslåsdet, at institutternes mulighed for at medregne an-svarlig indskudskapital bortfalder.

Den begrænsede anvendelse af ansvarlig ind-skudskapital og den relativt høje solvensprocent hosde få institutter, der medregner den ved kapitaldæk-ningsopgørelsen, indebærer, at der ikke vurderes atvære behov for overgangsregler. Sådanne overgangs-regler ville i givet fald begrænse den ønskede regel-forenkling.

Til nr. 3Kapitalkravsdirektivet foreskriver, at de værdipa-

pirer, terminsforretninger og finansielle instrumen-ter m.v., der indgår i pengeinstituttets såkaldte han-delsbeholdning, og hvorpå der er en renterisiko, skalmedtages i solvensopgørelsen. Der er imidlertid og-så poster uden for handelsbeholdningen, hvor derkan være en renterisiko, men som ikke indgår vedberegningen af kapitalkravene til markedsrisikoen.Dette gælder for eksempel fast forrentede indlån ogudlån.

Det fremgår derfor af kapitalkravsdirektivet, atdet enkelte lands myndigheder skal kræve, at insti-tutterne indfører systemer til overvågning og kontrolaf renterisikoen for alle aktiviteter - incl. aktiviteteruden for handelsbeholdningen - og at myndigheder-ne skal orienteres om disse systemer.

Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynetfår mulighed for at fastsætte regler om opgørelse ogindberetning af pengeinstitutters samlede renterisici.En sådan indberetning kan ske kvartalsvis sammenmed indberetninger af solvensopgørelsen. Der er og-så mulighed for hyppigere indberetninger, jf. de nu-værende renterisikoopgørelser, der indberettes må-nedligt.

Finanstilsynet har udarbejdet et forslag til renteri-sikoopgørelser, der forudsættes indberettet kvartals-vis i forbindelse med indberetningen af kvartalsregn-skab og kapitaldækningsopgørelse.

Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet får mulig-hed for at fastsætte regler om opgørelse og indberet-ning af andre typer af markedsrisici. Sådanne reglerkan være relevante for de typer af markedsrisici,hvor solvensreglerne som følge af kapitalkravsdirek-tivet ikke afspejler de reelle risici. Der lægges op til,at Finanstilsynet følger udviklingen på de finansiellemarkeder og fastsætter regler for opgørelse og ind-beretning, når der skønnes behov herfor. Sådanneindberetninger giver Finanstilsynet oplysninger ominstitutternes risici, men hovedformålet er at sikre, atinstitutternes ledelser selv er opmærksomme på dis-se risici.

Til nr. 4Af den gældende § 21 a, stk. 4, fremgår, at den

supplerende kapital ikke må medregnes med mereend 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i hen-hold til stk. 3. Af § 22, stk. 2, nr. 6, fremgår, at densupplerende kapital sammen med ansvarlig ind-skudskapital ikke må medregnes med mere end 100pct. af kemekapitalen efter fradrag i henhold til § 21a, stk. 3.

Som beskrevet i bemærkningerne til nr. 2 foreslåsdet, at pengeinstitutterne skal have mulighed for atanvende kortfristet supplerende kapital, mens mu-ligheden for anvendelse af ansvarlig indskudskapitalbortfalder. I den forbindelse foreslås det, at oven-nævnte 100 pct.-grænse skal gælde for supplerendekapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Kortfristet supplerende kapital er fremmedkapi-tal. Det samme gælder værdipapirer med ubestemtløbetid og andre kapitalindskud, som indgår i densupplerende kapital. 100 pct.-grænsen sætter engrænse for, hvor stor en andel fremmedkapitalenkan udgøre af et pengeinstituts ansvarlige kapital.

8

Til nr. 5

Hjemlen for Finanstilsynet til at fastsætte nærme-re regler for kapitalindskud foreslås som beskrevet ibemærkningerne til nr. 8 flyttet til et nyt stk. 4, hvorhjemlen både omfatter kapitalindskuddene i stk. 1og kapitalindskuddene i det nye stk. 2.

Til nr. 6

Efter de gældende regler for ansvarlig indskuds-kapital modregnes et instituts beholdning af egnebeviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhedfor lån eller garantier, som er ydet af instituttet, iinstituttets ansvarlige indskudskapital.

Det samme princip gælder værdipapirer med ube-stemt løbetid og andre kapitalindskud. Blot er reg-lerne fastlagt i bekendtgørelse om værdipapirer medubestemt løbetid og andre kapitalindskud.

Det foreslås, at reglerne herfor for både værdipa-pi.rer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskudog, kortfristet supplerende kapital fastlægges i loven.

Det præciseres samtidig, at erhvervelse af egne be-viser for de nævnte kapitalelementer indebærer til-ba gebetaling af kapitalen og derfor kræver Finanstil-sy nets tilladelse. I forbindelse med omsætningen afdisse kapitalbeviser kan det være hensigtsmæssigt, atpe ngeinstituttet har en mindre beholdning af kapi-tal ibeviser, det selv har udstedt. Det foreslås derfor,at et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelseka n erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.

Ti 1 nr. 7

Kapitalkravsdirektivet stiller forskellige betingel-se r til den kortfristede supplerende kapital. Betingel-se; me fremgår af forslaget til § 22, stk. 2, og omfatterf ø lgende:1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen

eller udbetaling af renterne af den kortfristedesupplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 21ikke er opfyldt, eller tilbagebetalingen vil medfø-re, at solvenskravet ikke er opfyldt. Denne så-kaldte lock in-regel er mere vidtgående end degældende regler for værdipapirer med ubestemtløbetid og andre kapitalindskud. Et krav om, atudbetaling af renter på den kortfristede supple-rende kapital ikke må medføre, at solvenskravetikke er opfyldt, er overflødigt. Ikke-udbetalte ren-ter på den kortfristede supplerende kapital kansåledes ikke medregnes ved solvensopgørelsen.

2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller etopsigelsesvarsel på mindst 2 år. Finanstilsynetkan efter anmodning fra pengeinstituttet tillade,at kortfristet supplerende kapital tilbagebetalesfør tiden. Da kortfristet supplerende kapital kun

kan anvendes til dækning af markedsrisici, og damarkedsrisici under normale omstændighederkan nedbringes relativt hurtigt, er det vurderet, atden oprindelige løbetid kan være ned til 2 år. Derer endvidere ikke som for værdipapirer med ube-stemt løbetid og andre kapitalindskud krav om,at det beløb, hvormed kapitalindskuddet medreg-nes, årligt indskrænkes med 25 pct. af den oprin-delige kapital de sidste 3 år inden den aftalte for-faldsdato.

3) Den kortfristede supplerende kapital kan højstmedregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster medmarkedsrisiko. Dette skyldes, at direktivet kræ-ver, at en vis andel af markedsrisikoen skal af-dækkes (op til minimumsgrænsen på 8 pct.) medandet end kortfristet supplerende kapital.

Endvidere foreslås det, at de gældende regler forværdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapi-talindskud i § 22, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, også skalgælde for kortfristet supplerende kapital. § 22, stk. 1,nr. 2, gælder ikke for kortfristet supplerende kapital,idet der - som beskrevet ovenfor - er fastsat strenge-re krav. Som anført ovenfor skal kravet i § 22, stk. 1,nr. 6, om årlig indskrænkning med 25 pct. af detmedregnede beløb ikke gælde for kortfristet supple-rende kapital.

Også for kortfristet supplerende kapital skal dergælde en regel om, at beholdningen af egne bevisersamt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lånog garantier ydet af pengeinstituttet, skal modregnesi kapitalen, i dette tilfælde den kortfristede supple-rende kapital.

Til nr. 8

Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, at åretsløbende overskud fra handelsbeholdningen med fra-drag af et eventuelt tab på pengeinstituttets øvrigeaktiviteter medregnes i den kortfristede supplerendekapital. Det foreslås, at denne mulighed indføres ibank- og sparekasseloven, og at Finanstilsynet skalfastsætte nærmere regler for opgørelse af nettofortje-nesten ved handelsbeholdningen.

Det foreslås endvidere, at den gældende bestem-melse i § 22, stk. 1, sidste pkt., hvorefter Finanstilsy-net kan fastsætte nærmere regler for kapitalindskud,flyttes til et nyt stk. 4 og også kommer til at gælde forkortfristet supplerende kapital.

Med hjemmel i den gældende bestemmelse har Fi-nanstilsynet udstedt bekendtgørelse om værdipapi-rer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud.Denne bekendtgørelse skal ændres til også at omfat-te kortfristet supplerende kapital.

Der er endvidere indsat en hjemmel for Finanstil-

9

10

synet til at fastsætte bestemmelser om opgørelsen afhandelsbeholdningen.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse indeholder regler, derbegrænser størrelsen af et pengeinstituts engagementmed en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdesforbundne kunder.

I kapitalkravsdirektivet foretages en opdeling af etpengeinstituts aktiviteter inden for handelsbehold-ningen og aktiviteter uden for handelsbeholdningen.Denne opdeling har også betydning for reglerne omstore engagementer.

Bestemmelsen indeholder således regler for enga-ge menter uden for handelsbeholdningen, mens dennye § 23 a, som er beskrevet i bemærkningerne til nr.10, indeholder regler for de samlede engagementerinden for og uden for handelsbeholdningen. Bortsetherfra sker der ikke ændringer i bestemmelsen.

Udeladelsen af engagementet inden for handels-beholdningen indebærer isoleret set en vis lempelseaf reglerne. Engagementet inden for handelsbehold-ni ngen skal dog medtages ved opgørelsen ifølge § 23a som beskrevet i bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 10

Bestemmelsen sætter grænser for et pengeinstitutssamlede engagement med en kunde eller gruppe afkunder, d.v.s. både engagementet inden for og udenfor handelsbeholdningen. § 23 a er bygget op påsamme måde som § 23, men der er følgende forskel-le:a) Muligheden for at medregne kortfristet supple-

rende kapital.b) Muligheden for midlertidig overskridelse af

grænserne i særlige tilfælde.c) Definitionen af et engagement inden for handels-

beholdningen.

a. Muligheden for at medregne kortfristet supplerendekapital

Ved opgørelsen i § 23 a har instituttet mulighedfor at medregne kortfristet supplerende kapital isamme omfang som ved solvensopgørelsen. Ved§ 23-opgørelsen, som er beskrevet i bemærkningernetil nr. 9, kan kortfristet supplerende kapital ikkemedregnes.

Dette skyldes, at § 23 a-opgørelsen bl.a. indehol-der engagementer inden for handelsbeholdningen,og da disse engagementer oftest kan nedbringes rela-tivt hurtigt, er det fundet rigtigt, at kapitalelementermed kort løbetid kan indgå i kapitalgrundlaget.

b. Muligheden for midlertidig overskridelse af græn-serne i særlige tilfælde

Det foreslås, at Finanstilsynet kan tillade, at enga-gementsgrænsen i stk. 1 midlertidigt overskrides. Di-rektivet giver mulighed herfor, men det må forven-tes, at overskridelser kun finder sted i meget sjældnetilfælde.

Det fremgår af kapitalkravsdirektivet, at overskri-delser skal medføre et tillæg til de vægtede aktiver,ikke-balanceførte poster og poster med markedsrisi-ko. Tillægget skal mindst svare til det minimumstil-læg, som er fastsat i direktivet, men Finanstilsynetkan vælge at fastsætte et højere tillæg.

c. Definitionen af et engagement inden for handelsbe-holdningen

Handelsbeholdningen omfatter ved opgørelsen afenkeltengagementer de samme typer poster som vedsolvensopgørelsen. De foreliggende udkast til kapi-taldækningsregler indeholder et forslag til en defini-tion, hvor der tages udgangspunkt i regnskabsregler-nes definition af finansielle omsætningsaktiver.

For de poster, som er i handelsbeholdningen, om-fatter en kundes engagement bl.a. positive nettoposi-tioner i værdipapirer og øvrige finansielle instru-menter udstedt af den pågældende kunde. Dette in-debærer eksempelvis, at hvis et institut har købt enpost værdipapirer udstedt af en kunde og har af dæk-ket en del af risikoen ved at sælge en del af værdipa-pirerne på termin, er det kun den del af værdipapi-rerne, der ikke er solgt på termin, der indgår i insti-tuttets engagement med den pågældende kunde.

For de poster, som er i handelsbeholdningen, om-fatter en kundes engagement endvidere risikoen veduafviklede værdipapir- og valutaforretninger m.v. Idirektivet er fastsat nærmere regler herfor. I forbin-delse med Børsudvalgets arbejde er der udarbejdetforslag til implementeringen heraf.

Det er ikke fundet nødvendigt at fastlægge detal-jerede regler for engagementet inden for handelsbe-holdningen i selve loven.

Til nr. 11

Forslaget er en følge af, at solvensprocenten i § 21opgøres på en ændret måde.

Til nr. 12

Forslaget indebærer, at der indføres hjemmel til atstraffe overtrædelse af de i forslagets nr. 9 angivneengagementsgrænser og indberetningspligt.

11

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar1996. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,men kan ved kongelig anordning sættes i kraft medde afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsi-ger.

Til § 3

Den gældende lov indeholder overgangsbestem-melser for reglerne om store engagementer i § 23.Det foreslås, at disse regler videreføres, og at de skalgælde for både engagementet uden for handelsbe-holdningen i § 23 (jf. bemærkningerne i § 1, nr. 9) ogdet samlede engagement inden for og uden for han-delsbeholdningen i § 23 a (jf. bemærkningerne i § 1,nr. 10).

børsreform ii - elov · 2014. 11. 19. · § 13. værdipapirhandlere, jf. § 3, stk. 3 og danmarks...

Documents