BETÆNKNING

VEDRØRENDE

SKATTEBEGUNSTIGELSEFOR

OPSPARING

BETÆNKNING NR. 378

1964

INDHOLDSFORTEGNELSESide

Kommissorium og indledende bemærkninger 5 - 6

Kapitel I. En gennemgang af danske skattelove og lovforslag med opspa-ringsfremmende formål 7-19A. Regler om skattebegunstigelse for langsigtet opsparing . . . . 7-10B. Regler om skattebegunstigelse for opsparing i øvrigt 10-16C. Andre regler som kan antages at have en opsparingsfrem-

mende tendens 16-19

Kapitel II. Udenlandsk ret 20-22Norge 20Vesttyskland 21Sverige 22

Kapitel III. Udvalgets overvejelser og konklusioner 23-53

I. Indledende bemærkninger 23-24

II. Principperne i de gældende skattebegunstigelsesordnin-ger, der er omfattet af kommissoriet 25 26A. De skattebegunstigede anbringelsesformer 25B. De anvendte former for begunstigelse 25-26

III. Indskudsordninger 26-32

A. Beløbsgrænserne 26B. Begunstigelse ved fradrag eller skattelettelse? 26-29

Konklusion ad B 29C. Bindingsperioden - Kapitalbindingsordningens »re-

volverende« egenskab 29-30D. Indskudsåret 30E. Renteforsikringslovens § 14, stk. 3, og § 15 31-32F. Børneopsparingskonti - Selvpensioneringskonti . . . . 32G. Pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdoms-

opsparing (Indekskontrakterne) 32

IV. Skattelettelse for beløb anvendt til køb af ejendom m. v. 32-36

Skattelettelseslovens afsnit II 32-34Begunstigelse af nyetableredes reelle formuefremgang? 34-35En udvidelse af investeringsfondsordningen? 35-36

V. Udvalgsflertallets forslag om skattebegunstigelse forhenlæggelse til etableringsfond 36-45

A. Hvilke skatteydere skal kunne foretage henlæggelse? 36-37B. Henlæggelsens størrelse - Indskudsreglerne 37C. Hvornår foreligger der »etablering«? 38D. De af ordningen omfattede aktiver 38E. Frigivelse uden forlods afskrivning 38-39F. Benyttelse af henlæggelser 39G. Ikke anvendte henlæggelser 39-41H. Yderligere bemærkninger til forslaget 41J. Skitse til lovforslag vedrørende skattebegunstigelse

for henlæggelser til etableringsfonds 41-45

Side

VI. Skattebegunstigelse for formålsbestemt opsparing 45-47

A. Principielle betragtninger 45-46B. Boligopsparingsudvalgets betænkning vedrørende op-

sparing til boligformål 46-47

VII. Skattebegunstigelse for køb af obligationer samt for ind-skud i investeringsforeninger 47-51Køb af oblikationer 47-49

A. Kredit- og hypotekforeningernes argumentation . . . 47B. Udvalgets vurdering 47-48C. Konklusion 48-49

Indskud i investeringsforeninger 49-50

Børneopsparings- og selvpensioneringskonti 50

VIII. Loven om nedslag i skatteansættelsen for renteindtæg-ter m. v 51-53

Kapitel IV. Mindretalsudtalelse 54-60

Bilag 1 : Statistiske oplysninger 60-68

Bilag 2: Skrivelse af 13. august 1964 fra Kreditforeningernes stående

Fællesudvalg og Hypotekforeningernes stående Fællesudvalg 69

Bilag 3: Skrivelse af 10. september 1964 fra boligministeren 70

Bilag 4: Skrivelse af 31. juli 1964 fra Almindelig Investeringsforening 71

Bilag 5: Bilag til mindretalsudtalelsen- lovforslag og bemærkninger hertil 72-76

KOMMISSORIUM OG INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Udvalget er nedsat af finansminister PoulHansen den 27. april 1964. I det for udvalgetudformede kommissorium har udvalget fåettil opgave at overveje mulighederne for enreform af skattebegunstigelserne for den pri-vate opsparing, således at der lægges vægtpå, dels at reglerne bliver så enkle og letoverskuelige som muligt, dels at de indrettesmed henblik på at fremkalde den størst mu-lige nyopsparing. I det omfang de gældenderegler efter udvalgets skøn har fungeret til-fredsstillende i begge de nævnte henseender,har de så vidt muligt skullet bevares i deresnuværende skikkelse.

De regler, udvalget har skullet gennemgå,har først og fremmest været bestemmelsernei:

1) Lov nr. 372 af 1. december 1962 omskattelettelse for visse indskud m. v.,

2) Lov nr. 374 af 1. december 1962 omnedslag i skatteansættelsen for renteindtæg-ter m. v.,

3) Lovbekendtgørelse nr. 376 af 11. de-cember 1962 om beskatningen af renteforsik-ringer m.v. §§ 11—20, jfr. § 1 d (kapital-bindingskonti og børne- og alderdomsopspa-ring) og,

4) Lovbekendtgørelse nr. 261 af 16. juli1962 om pristalsreguleret alderdomsforsik-ring og alderdomsopsparing.

Udvalget har derimod ikke i øvrigt skulletbeskæftige sig med den skattemæssige be-handling af forsikringer og pensionsordnin-ger, idet reglerne herom er genstand for over-vejelse i det den 31. oktober 1960 nedsatteudvalg om beskatning af forsikrings- og pen-sionsordninger m. v.

Udvalgets arbejde skulle søges afsluttet in-den 1. november 1964, men udvalget harfået finansministerens tilladelse til at forlæn-ge denne frist med ca. 2 måneder.

Udvalget har haft følgende sammensæt-ning:

Formand:Ligningsdirektør A. Begtrup.

Medlemmer:Underdirektør Poul Vejre, for skatteråds-

foreningen.Sognerådsformand Arnold Daugaard, for De

samvirkende Sognerådsforeninger.Skattedirektør Kai Holm, for Foreningen af

danske Ligningskommissioner.Skatteinspektør Vagn Præstholm, for Skat-

teinspektørforeningen.Kommunesekretær K. Lund Aagaard, for

Kommunesekretærforeningen.Konsulent PI. V. Uldall-Hansen, for 1. fi-

nansdepartement.Landsretssagfører Jacob la Cour, for Erhver-

venes Skattesekretariat.Kontorchef Vagn Aagesen, for Erhvervenes

Skattesekretariat.Fuldmægtig J. Broe Pedersen, for De sam-

virkende danske Landboforeninger.Konsulent P. Larsen, for De samvirkende

danske Husmandsforeninger.Kontorchef Peder Schlegel, for Danske Ban-

kers Fællesrepræsentation.Direktør Henning Bech, for Danmarks Spa-

rekassefore ning.Direktør Kaj Christensen, for Assurandør-

Societetet.Vicedirektør Volmer A. Bork, for Assuran-

dør-Societetet.Vicedirektør C. A. Busch-Petersen, for Stats-

anstalten for Livsforsikring.Sekretær Svend Bache Vognbjerg, for Lands-

organisationen De samvirkende Fagfor-bund.

Kontorchef H. C. Jørgensen, for Fællesrådetfor danske Tjenestemands- og Funktio-nærorganisationer.

5

Fuldmægtig Preben Nielsen, for Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd.

Kontorchef G. L. Mourier, for Dansk Fiske-riforening og Vestjysk Fiskeriforening.

Kontorchef Troels Bruun, for skattedeparte-mentet.

Ekspeditionssekretær i statens ligningsdirek-torat B. G. Jensen og fuldmægtig i skatte-departementet Ulf Landerslev har funge-ret som udvalgets sekretærer.

Det samlede udvalg har afholdt ialt 5 mø-der.

På et møde den 26. maj 1964 vedtog ud-valget at nedsætte et arbejdsudvalg bestå-ende af følgende udvalgsmedlemmer :

Ligningsdirektør A. Begtrup.Skattedirektør Kai Holm.Fuldmægtig J. Broe Pedersen.Kontorchef Peder Schlegel.Fuldmægtig Preben Nielsen.Kontorchef Troels Bruun.

Arbejdsudvalget har afholdt 13 møder og

har derudover sammen med udvalgsmedlem-merne H. V. Uldall-Hansen og Vagn Aage-sen afholdt et møde med repræsentanter forKreditforeningernes stående Fællesudvalg ogHypotekforeningernes stående Fællesudvalgsamt Almindelig Investeringsforening.

Endelig har en af udvalget udpeget kredsaf medlemmer i et særligt møde tilrettelagtden statistiske undersøgelse, som udvalgethar gennemført med bistand af lokale skatte-myndigheder.

Betænkningens afsnit om udenlandsk ret(kapitel II) er udarbejdet under medvirkenaf ekspeditionssekretær i skattedepartemen-tet, cand. jur. Erik Møller, og sekretær i sta-tistisk departement, cand. polit. Finn Mad-sen, har bistået ved bearbejdelsen af de fraskattemyndighederne indhentede statistiskeoplysninger.

Udvalgets indstilling er ikke enstemmig,idet 2 medlemmer (Broe Pedersen og Uldall-Hansen) har indtaget særstandpunkter ved-rørende enkelte spørgsmål, og 2 andre med-lemmer (la Cour og Aagesen) har afgivet enmindretalsudtalelse.

København, i december 1964.

H. Bech

Troels Bruun

Jacob la Cour

H. C. Jørgensen

Preben Nielsen

P. Schlegel

S. Bache Vognbjerg

A. Begtrup,formand

Busch-Petersen

A. Daugaard

P. Larsen

J. Broe Pedersen

Uldall-Hansen

Vagn Aagesen

Volmer A. Bork

Kaj Christensen

Kai Holm

G. L. Mourier

Præstholm

Poul Vejre

Aagaard

B. G. Jensen — Ulf Landerslev

ti

Kapitel I.

EN GENNEMGANG AF DANSKE SKATTELOVE OG LOV-FORSLAG MED OPSPARÏNGSFREMMENDE FORMÅL

A. Regler om skattebegunstigelse forlangsigtet opsparing.

Den langsigtede private opsparing foretagesfor størstedelens vedkommende i pensions-øjemed, hvilket område er genstand for un-dersøgelse i det af finansministeren den 31.oktober 1960 nedsatte udvalg vedrørende be-skatningen af forsikrings- og pensionsordnin-ger m. v. Den ved renteforsikringslovens §1 litra b-d hjemlede fradragsret kan imidler-tid foruden til forsikringspræmier og pen-sionsbidrag også udnyttes til indskud i ord-ninger, som det er pålagt nærværende ud-valg at gennemgå (indbetalinger på indeks-kontrakter, indskud på selvpensioneringskon-ti, børneopsparingskonti og kapitalbindings-konti), hvorfor der i nærværende afsnit kortskal redegøres for udviklingen vedrørendeskattebegunstigelse for den langsigtede op-sparing.

1. Ved statsskatteloven af 10. april 1922indførtes reglen om fradrag for udgifter tilpensions- og enkeforsørgelse, livsforsikring,ulykkes-, syge-, invaliditets-, alderdoms- ogarbejdsløshedsforsikring, dog ikke udover etsamlet beløb af 400 kr. årlig. Reglen moti-veredes i sociale betragtninger, nemlig somen tilskyndelse dels til at sikre sig selv og sinfamilie mod de økonomiske følger af syg-dom, invaliditet, alderdom eller arbejdsløs-hed, dels til at sikre de efterladte.

2. I årene fra 1922 til 1934 udvikledes vedlandsoverskatterådets kendelser og en dom-stolsafgørelse den specielle danske praksismed hensyn til kapitalpensionsordninger,hvorefter hverken arbejdsgiverbidrag til dis-se eller kapitaludbetalingen til arbejdstage-

ren skulle medregnes til arbejdstagerens skat-tepligtige indkomst.

3. Med henvisning til, at dette forekom skat-telovskommissionen inkonsekvent, og at detsamme fandtes at være tilfældet for privatekapitalforsikringer, hvor præmierne er (be-grænset) fradragsberettigede og kapitalud-betalingen indkomstskattefri — foreslog kom-missionen, hvis betænkning (I. del) kom i1948, ret væsentlige ændringer på dette om-råde. Disse ændringer gik i korthed ud på,at den begrænsede fradragsret for præmiertil kapitalforsikringer og arbejdstagerbidragtil kapitalpensionsordninger afskaffedes, atder indførtes en særlig kapitalvindingsskatved udbetaling i forsikredes levende live afen forsikringssum (nemlig af forsikringssum-men -T- de ialt erlagte præmier) og ved udbe-taling af en kapitalpension (nemlig af kapi-talen ~ arbejdstagerens ialt betalte bidrag),og at der på den anden side indførtes fuldfradragsret for præmier til renteforsikringerog bidrag til pensionsordninger med løbendeudbetalinger.

Af disse forslag er reglen om fuld fradrags-ret for pensionsbidrag m. v. gennemført i1953 (nedenfor pkt. 5). Forslaget om kapi-talvindingsskat af kapitalpension var forløbe-ren for renteforsikringslovens ændring i 1958vedrørende afgift af visse kapitalpensions-ordninger (nedenfor pkt. 8). Forslaget omafskaffelse af den begrænsede fradragsret forlivsforsikringspræmier og arbejdstagerbidragtil kapitalpensionsordninger er ikke gennem-ført.

4. Ved § 19 i lov af 19. december 1951(ligningsloven for skatteåret 1952/53) for-højedes fradraget for pensionsbidrag og livs-

7

forsikringspræmier m. v. til 600 kr. Vedfremsættelsen af lovforslag herom bemærke-de finansministeren, at alle de spørgsmål,der stod i forbindelse med den skattemæssi-ge behandling af forsikringer, tiltrængte ensamlet revision, der imidlertid ikke kunnenås ved behandlingen af den årlige lignings-lov; men som en foreløbig løsning foreslogesfradraget - der havde været uændret siden1922-forhøjet.

5. Ved lov af 22. december 1953 (lignings-loven for skatteåret 1954/55) ændredes §19 således, at der nu blev fuld fradragsret forløbende præmier til livrenter, pensionsfor-sikringer og andre renteforsikringer samt bi-drag til pensionsordninger med løbende ud-betalinger og afskrivningsret (over 15 år)for eengangsindskud til sådanne pensions-og forsikringsordninger. Den begrænsede fra-dragsret for livsforsikringspræmier m. v. (nu§ 18) på 600 kr. ændredes ikke.

6. I september måned 1956 fremsatte rege-ringen forslag til lov om pristalsreguleret al-derdomsforsikring og alderdomsopsparing.Efter forslaget kunne personer, som endnuikke var fyldt 52 år, oprette indtil 4 indeks-kontrakter (enten på forsikringsbasis eller påopsparingsbasis) gående ud på, at interessen-ten indtil det 67. år skulle præstere en årliggrundindbetaling af en sådan størrelse, atdet muliggjorde en fast årlig udbetaling overen aftalt periode af mindst 10 år på 500 kr.årlig pr. kontrakt (grundbeløbet). For kon-trakter på forsikringsbasis var beregnings-grundlaget de til enhver tid gældende tarif-fer, og for kontrakter på opsparingsbasis vardet den rentesats, som Statsanstalten anven-der ved opsatte livrenter. Det nominellegrundbeløb på 500 kr. skulle gælde for kon-trakter, som oprettedes i 1957, medensgrundbeløbet for senere oprettede kontrak-ter fastsattes til :

Da de årlige pristalsregulerede indbeta-linger under et stigende prisniveau ville væreutilstrækkelige til at dække de pristalsregu-lerede udbetalinger, garanterede staten et in-dekstillæg. For at kunne få dette indekstil-læg, skulle kontrakten være opfyldt i heleindbetalingsperioden, og interessenten skullehave dansk indfødsret og være berettiget tilfolkepensionens mindstebeløb. Hvis han op-pebar folkepension, skulle der efter forsla-get ske en reduktion i denne af samme stør-relse som indekstillægget, dog højst 35 % afdet beløb, hvormed udbetalingerne overstigergrundbeløbet. Af bemærkningerne til lov-forslaget fremgår, at det var regeringens hen-sigt at fremsætte ændringsforslag til lignings-lovens regler om fradrag for renteforsikrin-ger m.v. (§ 19, jfr. ovenfor pkt. 5) således,at der blev fuld fradragsret for indbetalingertil indekskontrakter. Ved fremsættelsen an-førte finansministeren, at der bag lovforsla-get måtte antages at ligge to formål : 1 ) atgive en begrænset værdisikring for opsparedemidler og 2) at stimulere den private opspa-ring. Det var hans opfattelse, at medensreglen om indekstillæg tilgodeså formål 1 ),var det formentlig nok så meget de bebudederegler om skattebegunstigelse, der kunne vir-ke opsparingsfremmende.

7. Under hensyn til at loven om pristalsre-guleret alderdomsopsparing trådte i kraftden 1. april 1957, fremsattes i marts måned1957 forslag til lov om beskatningen af ren-teforsikringer m. v. (lov nr. 87 af 29. marts1957) som indeholdt de hidtil i de årligeligningslove optagne regler med de ændrin-ger, som var nødvendige for at tilpasse reg-lerne til indekskontrakterne.

8. De i lov om beskatningen af renteforsik-ringer m. v. nr. 150 af 28. maj 1958 inde-holdte regler blev fremsat i folketinget alle-rede i november 1957 (som en del af detårlige ligningslovsforslag), men det vedtogesat udskyde behandlingen af reglerne om ren-teforsikringer m. v. til et særligt lovforslag,der blev genfremsat i december 1957. Bådemellem 1. og 2. behandling og mellem 2. og3. behandling undergik forslaget ret væsent-lige ændringer - bl. a. blev der før 3. behand-ling indsat et helt nyt afsnit om kapitalbin-dingskonti, hvilke regler gennemgås neden-

for under afsnit B 7. Med hensyn til den lang-sigtede opsparing indførtes for det første denændring, at den hidtidige 3-årige beskatningaf udbetalinger ved ophævelse af indekskon-trakter og tilbagekøb af renteforsikringer ogaf vederlag for opgivelse af pensionsret af-løstes af en 25 % afgift og suppleredes meden regel om afgiftsfritagelse, såfremt beløbet»genanbringes« i en renteforsikring eller enpensionsordning.

Videre blev det begrænsede fradrag på600 kr. forhøjet til 1.000 kr. for forsørgere.

Dernæst blev praksis vedrørende kapital-pensionsordninger lovfæstet, og der indførtesdels regler om afgift ved udbetaling i utideaf pensionskapitaler og -forsikringer, delsregler for nye kapitalpensionsordninger (rå-dighedsunddragelse til det fyldte 60. år ogafgift af den del af kapitalen, der hidrørerfra arbejdsgiverens bidrag).

I renteforsikringslovens nye afsnit om ka-pitalbindingskonti optoges endelig en be-stemmelse (§ 20), hvorefter finansministe-ren kan tillade, at den begrænsede fradrags-ret også indrømmes for indskud i opspa-ringsordninger, der udelukkende har alder-doms- eller familieforsørgelse til formål, så-fremt dette formål skønnes tilbørligt sikretgennem båndlæggelse af de indskudte mid-ler. I tilladelsen kan fastsættes, at indestå-endet ikke skal medregnes i den skatteplig-tige formue, og at renter, der tilskrives,ikke skal medregnes i den skattepligtige ind-komst. Med hjemmel i denne bestemmelseer der af skattedepartementet fastsat nær-mere regler for børneopsparingskonti og selv-pensioneringskonti i Overformynderiet, ban-ker, sparekasser og en række andelskasser.Efter disse regler kan en person mellem 18 og50 år oprette een selvpensioneringskonto,hvorpå kan indskydes højst 2.000 kr. årligog ialt højst 25.000 kr. Indeståendet samt til-skrevne renter skal være båndlagt til konto-haveren fylder 60 år, dog mindst i 15 år frakontoens oprettelse. Beløbet frigives dog vedkontohaverens død eller varige uarbejdsdyg-tighed, dokumenteret ved lægeerklæring. Deårlige indskud kan som nævnt fradrages in-denfor det begrænsede fradrags ramme, ogindestående samt tilskrevne renter er frita-get for henholdsvis formue- og indkomstskati båndlæggelsesperioden. Af børneopspa-ringskonti kan forældre eller bedsteforældre

oprette én for hvert barn. Der kan højst ind-skydes 2.000 kr. årlig, ialt højst 15.000 kr.,og indestående med renter skal være bånd-lagt til barnet fylder mindst 14 højst 21 år- i alle tilfælde skal bindingsperioden dogvære mindst 7 år fra kontoens oprettelse.Med hensyn til fradragsret (for indskyderen)og beskatning (hos barnet eller den person,med hvem barnet er sambeskattet) gældertilsvarende regler som for selvpensionerings-konti.

9. Ved lov rir. 224 af 22. juni 1962 ændre-des loven om pristalsreguleret alderdoms-opsparing og -forsikring således, at indeks-kontrakter nu kan oprettes af personer un-der 57 år (før 52 år), og hver person kanoprette 6 (før 4) kontrakter. Ændringslovenvar et led i det såkaldte »oms-forlig«, og denblev fremsat samtidig med forslag til lovom midlertidigt tillæg til folkepensionen ogforslag til lov om skattelettelse (omtales ne-denfor under afsnit B 8. )

10. Ændringen af indeksloven nødvendig-gjorde en ændring af renteforsikringsloven,idet den »ordinære« præmiebetalingsperiodefor en indeksforsikring og indbetalingsperio-den for en indekskontrakt på opsparingsba-sis nu kunne blive kortere end de 15 år, somer fastsat for renteforsikringer. Denne æn-dring gennemførtes ved lov nr. 214 af 16.juni 1962, hvor beløbet for den begrænsedefradragsret samtidig forhøjedes fra 1.000 kr.til 1.500 kr. for forsørgere og fra 600 kr. til1.000 kr. for ikke-forsørgere.

11. Ved lov nr. 373 af 1. december 1962gennemførtes endnu en ændring af rentefor-sikringsloven, idet der blev givet mulighedfor at vælge begrænset fradragsret (indtil2.500 kr. for forsørgere og 2.000 kr. for ikke-forsørgere) for præmier og bidrag vedrøren-de forsikrings- og pensionskasseordningermed den virkning, at de hertil svarende lø-bende udbetalinger til sin tid kun indkomst-beskattes for så vidt angår 70 % af udbeta-lingerne. Loven behandledes og gennemfør-tes i forbindelse med skattelettelsesloven (lovnr. 372 af 1. december 1962 — se nedenfor,afsnit B i l ) og lov om nedslag i skattean-sættelsen for renteindtægter m. v. (lov nr.374 af samme dato - se nedenfor, afsnit C 3).

9

12. I sommeren 1964 er endelig den i lovenom invalide- og folkepension givne regel omnedslag i folkepensionen for personer, der op-pebærer indekstillæg, ophævet (lov nr. 195 af4. juni 1964).

B. Regler om skattebegunstigelse toropsparing i øvrigt.

1. Skattelovskommissionens betænkning fra1948 indeholder foruden de foran under af-snit A 3 omtalte forslag m. v. i relation tilden langsigtede opsparing også et afsnit (si-de 53-55) om spørgsmålet om skattemæssigbegunstigelse af opsparing. Dette afsnit ervendt imod et forslag, som Danmarks Spare-kasseforening kort forinden var fremkommetmed, og som gik ud på, at det begrænsedefradrag (dengang 400 kr.) skulle forhøjestil 1.200 kr. således, at der inden for dennegrænse tillige kunne gives fradrag for beløb,indskudt i et pengeinstitut og bundet imindst 3 eller 5 år. Hertil bemærker skatte-lovskommissionen bl. a., at et sådant forslagville muliggøre begunstigelse uden opsparing,når bindingsperioden for det første indskududløb (»den revolverende virkning«), at detogså ville begunstige den rene formueom-placering, at det ikke medtager de mangeandre former for opsparing, der ofte er langtmere bundne, f. eks. forbedring eller udvidel-se af egen virksomhed eller ejendom, og atdet er uheldigt, at opsparingspræmien (fra-draget) vil blive større for de store indtæg-ter. I øvrigt mente kommissionen ikke, atregler om opsparingsbegunstigelse burde ind-føres som en permanent foranstaltning, idetde kunne virke uheldige i en depressionspe-riode, hvor der formentes at være en sam-fundsmæssig interesse i at stimulere forbru-get.

2. I 1949 fremkom Sparekasseforeningenderefter med et i detaljer udarbejdet nytforslag, som på flere punkter søgte at imøde-gå skattelovskommissionens indvendinger.Herefter skulle indskud på indtil 800 kr.årlig på særlige skattefradragskonti (med enbindingsperiode på 3 år) præmieres med15 % af indskudsbeløbet, dog højst den denpågældende pålignede statsskat, i hvilkenpræmien skulle modregnes. Præmien skulleyderligere være betinget af, at der var sket en

reel opsparing af mindst samme størrelsesom indskuddet, og dette skulle den pågæl-dende dokumentere ved at udfylde et skemaover formuebevægelserne i årets løb.

3. I foråret 1950 fremsatte venstre-konser-vative i folketinget et efter ganske andreprincipper udarbejdet forslag til lov om præ-miering af opsparing. Ifølge dette forslagskulle skatteydere med en skattepligtig ind-komst af ikke over 22.000 kr. være beretti-gede til en opsparingspræmie for opsparingaf denne indkomst. Præmien skulle andrage20 % af det beløb, hvormed årets opsparingoversteg et vist minimum, hvilket minimumvarierede efter indkomstens størrelse. Udbe-talingen af opsparingspræmien var betingetaf, at opsparingen var i behold ved udgan-gen af det regnskabsår, der følger efter det,hvori opsparingen er foretaget. For ydelse afopsparingspræmie var det ligegyldigt, om op-sparingen var sket som indskud i pengein-stitut, som afdrag på gæld, investering i er-hvervsvirksomhed eller på anden måde. Og-så dette forslag forudsatte, at skatteyderenfremsatte begæring om begunstigelse over forskattemyndighederne, og at disse kontrollere-de den reelle opsparing. Forslaget blev ikkevedtaget, men det resulterede i, at der den14. juli 1950 nedsattes et udvalg med denopgave at overveje indførelse af skattelettelsefor individuel opsparing.

4. Dette udvalg, som afgav betænkning den1. maj 1952, var sammensat af repræsen-tanter for hver af de 6 politiske partier ogrepræsentanter for sparekasserne, bankerne,forsikringsselskaberne, skattedepartementet,ligningsdirektoratet og skatterådsforeningensamt en nationaløkonom. Udvalgets betænk-ning indeholder ikke et egentligt lovudkast;men udvalget resumerer sine overvejelser ifølgende udtalelse:

»Der er i udvalget overvejende enighedom, at skal en præmieringsordning for in-dividuel opsparing gennemføres, bør det skeefter følgende retningslinier:

a) Præmiering bør være betinget af, at derer foretaget en opsparing af den skatteplig-tige indkomst.b) Præmie ydes kun til skatteydere, hvis ind-komst ikke overstiger et vist maksimum.

10

c) Der ydes for skatteydere med indtægterover en vis grænse kun præmie af den op-sparing, der overstiger en efter nærmere reg-ler fastsat minimumsopsparing.

d) Opsparingspræmie kan ikke beregnes afet større beløb end 1.200 kr.

e) Opsparingspræmien fastsættes for alleskatteydere til 20 % af det præmieberettige-de beløb.

f) Et beløb svarende til den præmieberetti-gede opsparing skal bindes for en periodeaf 3 år enten ved indskud på spærret kontoi et pengeinstitut, eller ved deponering afbørsnoterede aktier eller obligationer (ispærret depot) eller ved, at skatteyderen —efter at have præsteret afdrag på lån, sikretved pant i fast ejendom, bortset fra som-merhuse, eller i erhvervsløsøre — forpligtersig til ikke i bindingsperioden at belåne depantsatte objekter yderligere. I tilfælde af,at skatteyderen før bindingsperiodens udløbønsker at disponere over de bundne effekter,skal han have ret hertil mod tilbagebetalingaf den erlagte præmie med tillæg af 25 %.

g) Ordningen skal som forsøgsvis foreløbigkun have gyldighed for skatteårene 1953/54og 1954/55.

h) Beregningen af opsparingspræmien skeri forbindelse med skatteligningen. Udbeta-lingen sker efter lignende principper somgælder for udbetaling af børnetilskud.

i) Opsparingspræmien skal ikke medregnestil den skattepligtige indkomst«.

Fire af udvalgets medlemmer kunne ikketiltræde flertallets betænkning, men afgav tremindretalsudtalelser, som alle går imod tan-ken om at præmiere den private opsparingved skattebegunstigelse. Af argumenternekan nævnes:

a) Det er tvivlsomt, om en begunstigelseoverhovedet vil virke efter hensigten. Engruppe skatteydere er — på grund af laveindtægter, forsørgelse af børnene, sygdom el-ler andet — på forhånd afskåret fra at spareop. En anden gruppe vil under alle omstæn-digheder foretage en maksimal opsparing.»Mellemgruppen« sparer op i ny og næ,men kan næppe ved en præmie tilskyndestil yderligere opsparing.

b) De foreslåede regler for præmiering kanomgås på mange forskellige måder.

c) Præmieringen vil være en uretfærdighed,dels fordi provenutabet må inddækkes af deøvrige borgere — herunder af dem, som afgode grunde ikke kan spare op — dels fordimange former for opsparing ikke præmieres.

d) En præmieringsordning vil belaste lig-ningsmyndighederne og dermed forringe lig-ningens effektivitet.

5. Efter afgivelsen af den under 4 omtaltebetænkning fra 1952 fremsatte regeringen iseptember måned 1954 forslag til lov ompræmiering af opsparing. I forslagets be-mærkninger - som henviser til betænkningen- hedder det, at forslaget om midlertidigt atpræmiere privat opsparing som led i en ræk-ke påta;nkte foranstaltninger til sikring afforbrugsbegrænsning har visse lighedspunk-ter med det af Sparekasseforeningen i 1949udarbejdede forslag (se foran, afsnit B 2),og at det tager sigte på at stimulere opspa-ringsinteressen hos lønmodtagere, mindrenæringsdrivende og andre befolkningslagmed jævne eller middelstore indtægter. Idet omfang disse indkomstklasser kan præ-stere en opsparing, vil denne i hovedsagenblive placeret som indskud i banker og spa-rekasser, hvilket er motiveringen for, at kundisse opsparingsformer medtages; men derpeges i bema;rkningerne tillige på de ret væ-sentlige kontrolmæssige vanskeligheder, dervil knytte sig til en almindelig præmieringeller skattemæssig begunstigelse af opsparing.

Forslaget blev fremsat samtidig med enrække andre lovforslag (afgiftsforhøjelsepå øl, spiritus, tobak og benzin, forhøjelseraf statsbane- og posttaksterne samt forhøj-else af tillægsindkomstskatten) til stabilise-ring af valutasituationen.

Under tingets forhandlinger uddybede fi-nansministeren motiveringen for, at det kunvar blevet bank- og sparekasseindskud, somkunne præmieres : Kreditforeningsobligatio-nernes renteniveau er så højt, at fordeleneved denne anbringelsesform er tilstrækkelig,og i de befolkningsgrupper, som forslaget vilhave i tale, er opsparing i obligationer sjæl-dent forekommende; de meget store prakti-ske vanskeligheder, som ville være forbundet

11

med at inddrage obligationsopsparing underforslaget, måtte derfor udelukke forsøg her-på. Om opsparing ved afdrag på gæld i fastejendom nævnte finansministeren, at denneform nyder godt af de prisstigninger på ejen-domme, som har fundet sted gennem mangeår.

Loven blev vedtaget den 29. september1954 (lov nr. 294), og dens regler går i kort-hed ud på følgende: Fuldt skattepligtigepersoner med en skattepligtig indkomst un-der 25.000 kr. kunne ved indskud i penge-institutterne på særlige præmieindskudskontiopnå en præmie på 15 % af indskuddet, så-fremt der af den skattepligtige indkomst iindskudsåret var opsparet et beløb af mindstsamme størrelse som indskuddet. Indskuddetkunne højst være 1.000 kr. for tiden 29. sep-tember - 31. december 1954 og for næsteindkomstår 2.000 kr. Indskuddet var bånd-lagt i 3 år fra indskudsårets udløb, men amts-ligningsinspektørerne kunne efter ansøgningfrigive beløbet, når særlige omstændighedertalte for det. I så fald blev den ydede præ-mie på 15 % tilbageholdt. Præmien, der såvidt muligt skulle modregnes i de pålignedeskatter, udbetaltes efter en af den pågælden-de med selvangivelsen indsendt begæring,som behandledes i forbindelse med lignin-gen. Præmien skulle ikke medregnes til denskattepligtige indkomst.

6. Ved lov nr. 72 af 28. marts 1956 for-længedes loven, således at indskud - højst2.000 kr. i hvert af årene 1956 og 1957 -gav ret til opsparingspræmie. I betænknin-gen til dette lovforslag var flere medlemmeraf tingets udvalg gået ind for, at også andreopsparingsformer end kontante bank- ogsparekasseindskud skulle kunne opnå præ-mie, bl. a. opsparing ved boligindskud; mender opnåedes ikke enighed herom. Særlig forboligindskud nævner betænkningen, at tan-ken måtte opgives, da boligandele kan belå-nes.

Udover forlængelsen i 2 år blev loven æn-dret således, at indskuddene kunne hæves(og være genstand for kreditorforfølgning)i den 3-årige bindingsperiode mod tilbage-holdelse af 15 % afgift ( = den opnåede præ-mie). Endvidere kom også andelskassernemed som berettigede til at modtage indskud.Under tingets behandling af forlængelses-

loven blev det oplyst, at der i året 1955var indskudt ialt 107 mill. kr. på præmie-indskudskonti; men fra flere sider blev detstærkt betvivlet, at dette tal skulle være ud-tryk for nyopsparing.

Ved lov nr. 149 af 28. maj 1958 forlæn-gedes loven endnu et år, og dens samledelevetid blev således fra 29. september 1954til 31. december 1958. Allerede ved fremsæt-telsen i folketinget i januar 1958 blev detfremhævet, at forlængelsen ønskedes, forat der kunne blive tid til at overveje og ud-forme en opsparingsfremmende lovgivningaf mere permanent karakter, og forslagets3. behandling i maj måned 1958 skete i for-bindelse med 3. behandling af forslag tillov om beskatningen af renteforsikringer,hvor udvalget, som nedsattes forud for 3.behandling, havde udformet reglerne om ka-pitalbindingskonti (afsnit II i renteforsik-ringsloven), der skulle få virkning fra 1. ja-nuar 1959.

7. Kapitalbindingskonti. Som nævnt foran iafsnit A, 8 fremsatte regeringen i decembermåned 1957 forslag til ændring af rente-forsikringsloven. Under 1. behandling af det-te forslag gav finansministeren tilsagn om,at der forud for 3. behandling ville bliveforetaget en teknisk gennemgang af forsla-get med repræsentanter for pengeinstitutter-ne og forsikringsselskaberne. Resultatet afdenne gennemgang foreligger i folketingsud-valgets betænkning forud for 3. behandling,hvor reglerne om kapitalbindingskonti om-tales for første gang. Det hedder herom ibetænkningen, at udvalget med finansmini-steren har drøftet mulighederne for at af-løse opsparingspræmieringen med en varigog mere enkel ordning, der kan indgå somet led i den almindelige skattelovgivning.Under forudsætning af, at opsparingspræ-mieringen falder bort - sammen med dendagældende ligningslovs særlige regel omfradrag for mindre renteindtægter (jfr. ne-denfor, afsnit C 2 ) - går udvalget ind for, atden begrænsede fradragsret for forsikringerm.v. forhøjes fra 600 kr. til 1.000 kr. ogogså omfatter indskud på særlige kapital-bindingskonti.

Hele afsnit II i renteforsikringsloven komsåledes ind som et ændringsforslag mellem

12

2. og 3. behandling, og bortset fra at ud-trykke betænkeligheder over, at der på den-ne måde blev lovgivet med kun én behand-ling i folketinget, havde partiernes ordførereingen væsentlige indvendinger mod forsla-get til afsnit II. Det blev fra oppositionensside fremhævet, at kapitalbindingsreglernevar både smidigere og lettere at administrereend præmieopsparingen, at de ikke krævedeså megen kontrol, og at de var befriet for»de skæmmende indkomstgrænser«. I øvrigtfandt oppositionen det nødvendigt, at folke-tinget ikke standsede ved denne regel, menprøvede at finde frem til, hvordan man yder-ligere kunne støtte opsparingsviljen, såle-des at de mennesker, der er selvstændige, ogsom sparer op på anden måde, også skal fåglæde af det almindelige ønske om at frem-me opsparingen.

Ifølge reglerne i afsnit II i lov nr. 150 af28. maj 1958 kan indskud fra og med ind-komståret 1959 på kapitalbindingskonti op-rettet i Overformynderiet, banker, sparekas-ser og visse andelskasser fradrages ved ind-komstopgørelsen inden for det begrænsedefradrag (1.000 kr. for forsørgere og 600 kr.for andre). Indskuddet skal være mindst100 kr., højst 1.000 kr. Kontoens indeståendemedregnes til den skattepligtige formue ogrenterne til den skattepligtige indkomst.Kontohaveren kan til enhver tid hæve påen kapitalbindingskonto, når han overhol-der pengeinstituttets opsigelsesbestemmelser;men hvis han hæver i løbet af de fem ind-komstår, der følger efter indskudsåret, skalhan ved indkomstopgørelsen for det ind-komstår, hvori udtrækket sker, medregne dethævede beløb med fradrag af den del deraf,som udgør tilskrevne renter. Beløb, der hæ-ves på kontoen, fordi indskyderens kreditoreropnår fyldestgørelse i indeståendet, behand-les skattemæssigt, som om de var hævet afkontohaveren selv. Skattepligten for beløb,der hæves »i utide« kan ikke bortfalde, selv-om skatteyderen påviser, at han som følgeaf 1.000/600 kr.'s grænsen ikke i sin tid fuldtud har opnået fradrag for det foretagne ind-skud. Når der er forløbet fem år fra ind-skudsårets udløb, kan de foretagne indskudhæves uden indkomstbeskatning. Det sammegælder i tilfælde af kontohaverens død før5-års periodens udløb. Ved hævninger før5-års periodens udløb skal det pågældende

pengeinstitut indberette hævningen til ved-kommende amtsligningsinspektør.

8. Ved lov nr. 373 af 1. december 1962gennemførtes, en ændring af renteforsikrings-lovens regler om kapitalbindingsindskud. Ef-ter de ovenfor i afsnit 7 omtalte regler skulleindskud foretages før regnskabsårets (normaltkalenderårets) udløb for at få virkning forden til regnskabsårets indtægt svarende skat-tepligtige indkomst. Ved ændringsloven ind-førtes et særligt indskudsår fra 1. februartil 31. januar forud for det pågældende skat-teår, således at indskud - uanset om skatte-yderen har kalenderåret eller et derfra af-vigende år som regnskabsår - foretaget i ti-den 1. februar 1962 til 31. januar 1963 kunnefradrages ved opgørelsen af den skatteplig-tige indkomst for skatteåret 1963/64.

9. Den 6. juni 1962 fremsatte finansmini-steren forslag til a) lov om ændringer i for-brugsafgiftslove (afgiftsforhøjelser på tobak,spiritus, vin, øl, chokolade- og sukkervarer,konsum-is, parfumevarer, mineralvand oggrammofonplader), b) lov om persontilskudog forhøjelse af børnetilskud for skatteåret1962/63 (som led i de kompensationsordnin-ger, der skulle afbøde virkningerne for de la-veste indtægter af omsætningsafgiftsforhøj-elserne), c) lov om ændringer i renteforsik-ringsloven (en forhøjelse med virkning fraskatteåret 1963/64 - fra 1.000 kr./600 kr. til1.500 kr./1.000 kr. af det begrænsede fra-drag for forsikringer, kapitalbindingskontim. v. og en regel om, at indskud på indeks-kontrakter er fuldt fradragsberettigede, uan-set at indbetalingsperioden er mindre end 15år), og d) lov om skattelettelse for opspa-ring.

Sidstnævnte lovforslag gik ved fremsættel-sen ud på, at der fra og med skatteåret1963/64 skulle indrømmes nedslag i stats-indkomstskatten med 21 % af den opsparing,der er foretaget i det til grund for skatteåretliggende indkomstår, dog højst af 1.500 kr.for forsørgere og 1.000 kr. for ikke-forsør-gere (og med den yderligere begrænsning,at beløbet og det begrænsede fradrag tilsam-men ikke måtte overstige 2.500 kr.). Den tilskattelettelse berettigende opsparing skulleopgøres som forskellen mellem den skatte-pligtige indkomst og privatforbruget, og

13

skattelettelse skulle kun indrømmes til fuldtskattepligtige personer efter begæring indgi-vet senest samtidig med selvangivelsen.

Skattelettelsen var således ikke betingetaf, at der blev præsteret indskud på særligkonto eller lignende, eller at en foretagenopsparing undergaves binding i kortere ellerlængere tid; derimod skulle det godtgøres,at der var præsteret en reel opsparing, d. v. s.at den skattepligtige formue ved indkomst-årets udgang skulle udvise en reel stigning iforhold til formuen ved årets begyndelse.

Under folketingets behandling af lovfor-slaget blev det fremhævet, at der knyttedesig store vanskeligheder og usikkerhedsmo-menter til denne konstatering over selvan-givelserne af formuefremgang (opsparing),og at man i øvrigt kunne befrygte, at denneopsparingspræmiering ville svække interes-sen for den - mere ønskværdige - langsigtedepensionsopsparing. Det hævdedes endvidere,at der ikke er mindste garanti for, at en op-sparingspræmiering fremmer opsparingen —den må snarere ses som en gave til dem, deri forvejen ville spare eller har sparet. Finans-ministeren fremhævede den fordel ved lov-forslaget, at skattelettelsen var lige stor uan-set indtægtsniveauet, men at man ikke kunnese bort fra de problemer, som kravet om »reelformuefremgang« rejste — et princip, somtidligere havde voldt vanskeligheder (præ-mieopsparingen 1954-1958).

Under udvalgsbehandlingen efter 2. be-handling blev lovforslaget udskudt. Det hed-der herom i tillægsbetænkningen: »Detteforslag forudsætter, at de skatteydere, derbegærer skattelettelse, skal foretage en op-gørelse af deres opsparing i løbet af ind-komståret, og at rigtigheden af denne opgø-relse skal kontrolleres af de skattelignendemyndigheder. Det har under disse drøftelservist sig, at en opgørelse af opsparingen imange tilfælde vil være vanskelig at foretagefor skatteyderne, og at en kontrol af disseopgørelser vil kræve et meget omfattendemerarbejde hos de skattelignende myndig-heder. Under hensyn hertil har udvalgetfundet det rigtigst, at disse problemer under-kastes en nærmere undersøgelse i finansmi-nisteriet, således at forslaget ikke gennemfø-res nu. Finansministeren har givet tilsagnom, at han vil lade foretage en sådan under-søgelse med henblik på at finde frem til en

enklere ordning, der giver skattelettelse forbeløb af samme størrelsesorden som det fo-religgende lovforslag, og som tilgodeser desamme formål som dette. Finansministerenhar endvidere udtalt, at man, når disse un-dersøgelser er tilendebragt, til oktober vilfremsætte lovforslag om skattelettelse for op-sparing«.

10. Den 26. oktober 1962 fremsatte finans-ministeren et nyt forslag om skattelettelse foropsparing, hvor der opereredes med to sætregler :

I. Selvstændige erhvervsdrivende, som erregnskabspligtige, og hvis regnskaber opfyl-der kravene i bogføringsloven eller kontrol-loven, kunne få skattelettelse for opsparingopgjort som forskellen mellem den skatte-pligtige indkomst og privatforbruget — efterganske samme regler og med samme beløbs-grænser som i juni-forslaget.

II. Andre skatteydere skulle være beret-tiget til skattelettelse - stadig 21 % - afindskud på særlig konto i bank, sparekasseeller andelskasse. Indskuddet skulle væremindst 100 kr., højst 1.500 kr., og hvis dethævedes inden 5 år efter indskudsårets ud-løb, skulle der svares afgift til statskassenmed 15 % af udtrækket.

I bemærkningerne til lovforslaget anfør-tes, at der var tale om en lignende ordningsom den tidligere foreslåede, men begræn-set til at omfatte selvstændige erhvervsdri-vende, hvorved man undgik en del af deadministrative vanskeligheder, dels fordi an-tallet af skatteydere, som kunne benytte ord-ningen, formindskedes stærkt, dels fordi deter lettere at kontrollere privatforbruget, nårder foreligger et regnskab. For andre skatte-ydere foresloges en indskudsordning.

Ved fremsættelsen ytrede finansministerenbetænkeligheder ved på denne måde at op-dele skatteyderne i to grupper, men han ansådet for nødvendigt, dersom man skulle giveregler om skattelettelse for opsparing. — El-lers havnede man i en ordning, som det ikkeville være muligt at føre en forsvarlig kontrolmed.

Under 1. behandling blev forslaget udsatfor megen kritik. Den socialdemokratiskeordfører pegede bl. a. på de kontrolmæssigevanskeligheder, som fortsat bestod, og som

11

ville belaste skattemyndighederne. Venstresordfører var utilfreds med, at så få personerkunne få glæde af forslagets afsnit I (mindrelandbrugere fører ikke regnskab, og opspa-ring ved afdrag på gæld i eget hus er ude-lukket fra præmiering), og han mindedeom, at venstre ved »oms-forliget« havde op-stillet en række opsparingsformål, som bur-de være skattefri: til etablering af selvstæn-dig virksomhed, erhvervelse af eget hus, ind-skud i lejlighed, køb af andelsbevis i lejlig-hed, bosætning ved giftermål, faglig uddan-nelse og studier. De konservative kritiserede,at alle andre end selvstændige erhvervsdri-vende måtte nøjes med de ringere vilkår iforslagets afsnit II, hvorhos det forekomuheldigt, at den præmieberettigede opspa-ring - foruden at være begrænset til 2.500kr. - også (for forsørgeres vedkommende)blev beskåret ved fuld udnyttelse af den be-grænsede fradragsret. Det radikale venstresavnede en regel om afgiftsfri hævning tilbrug for etablering og fandt det betænke-ligt, at skattelettelse forudsatte en begæringfra den skattepligtige. Socialistisk Folkepartimente, at de erhvervsdrivende fik alt forstore muligheder for at misbruge ordningen,medens den for de andre skatteydere fore-slåede ordning i virkeligheden kun betød,at skatteydere, som havde penge i banken,kunne flytte dem fra den ene konto til denanden. Endelig fandt man det urimeligt, atde kontrolmæssige vanskeligheder ville kom-me til at skade et effektivt ligningsarbejde.De uafhængige pegede også på de admini-strative vanskeligheder og savnede mulighe-der for at begunstige især unge landmændsopsparingsbestræbelser. De betvivlede, atskatteyderne skulle kunne finde ud af demange navne og regler vedrørende opspa-ringsordninger.

11. Under udvalgsbehandlingen før 2. be-handling ændredes lovforslaget til den ud-formning, som den endeligt vedtagne lovhar. Betænkningen siger herom bl. a. : »Un-der drøftelserne af forslaget til lov om skat-telettelse for opsparing har man fundet detbetænkeligt som foreslået at opdele skatte-yderne i to grupper, nemlig selvstændige er-hvervsdrivende, der fører regnskab og derforskal have adgang til at få skattelettelse foropsparing af den skattepligtige indkomst, og

alle andre skatteydere, der må præstere ind-skud i pengeinstitutter for at opnå en tilsva-rende skattelettelse. I stedet for har et fler-tal under udvalgsarbejdet udformet en an-den ordning, hvorefter der skal gives sammeadgang til skattelettelse for alle, der fore-tager visse nærmere angivne dispositioner.Det drejer sig om indskud på særlige kontii pengeinstitutter, afdrag på prioritetsgæld,køb af eget hus, der benyttes til beboelse el-ler erhverv, eller forudbetaling af husleje,indskud eller lignende i forbindelse med lejeaf beboelseslejlighed eller erhvervslokaler«.

Ved lovforslagets 2. og 3. behandling blevdet fra radikal og konservativ side kritiseret,at indskud i investeringsforeninger og opspa-ring til uddannelse ikke var med som skatte-lettelsesberettigende. Socialistisk folkepartianså, at forslaget nu favoriserede parcelhus-ejere urimeligt.

Skattelettelsesloven, der finder anvendelsefra og med skatteåret 1963/64, åbner ad-gang til skattelettelse for beløb, der anven-des dels til indskud på særlige konti (lo-vens afsnit I) dels til køb af ejendom m. v.(afsnit I I ) . De for begge afsnit fælles reg-ler går ud på, at fuldt skattepligtige per-soner efter begæring, som indgives på sær-ligt skema med selvangivelsen, kan opnå enskattelettelse på 21 % af de indskudte elleranvendte beløb. Skattelettelsen, som mod-regnes i den pålignede statsskat, kan ikkeoverstige denne, og i modsætning til, hvadder gjaldt for præmier i henhold til lov ompræmiering af opsparing (se foran, afsnit 5 og6) kan skattefradragsretten de følgende årkun lidnyttes for de med skattelettelsen re-ducerede skattebeløb. Skattelettelse indrøm-mes for indskud på konti og anvendelse tilkøb af ejendom m. v. på tilsammen 1.500 kr.for forsørgere og 1.000 kr. for andre — d. v. s.en præmie på højst 315 kr./210 kr. Det tilskattelettelse berettigende beløb må dog sam-men med de beløb, den pågældende har op-ført under det begrænsede fradrag (livsfor-sikringspræmier, indskud på kapitalbindings-konti m. v.) ikke overstige 2.500 kr. Dennebegrænsning medfører, at en forsørger, somhar udnyttet det begrænsede fradrag fuldtud, højst kan få skattelettelse af 1.000 kr.

Reglerne i afsnit I om indskud på skatte-lettelseskonti svarer i øvrigt til reglerne forindskud på kapitalbindingskonti, dog skal

ir»

der, såfremt et beløb hæves inden fem årefter indskudsårets udløb, ikke svares skatmen en særlig afgift på 15 % af det hævedebeløb. Efter to års binding kan et beløbderhos hæves afgiftsfrit, såfremt den pågæl-dende anvender et beløb af mindst sammestørrelse til køb af fast ejendom eller beta-ling for aktie eller andelsbevis, jfr. det føl-gende afsnit under nr. 1 og 2.

Efter reglerne i afsnit II gives der skatte-lettelse for beløb, som i det til grund for an-sættelsen liggende indkomstår (normalt ka-lenderåret) er anvendt til:

1. Kontant udbetaling ved køb af fastejendom, som skatteyderen anvender til be-boelse, eller hvorfra han driver sit erhverv.

2. Betaling for aktie eller andelsbevis, derer nødvendig for at opnå et lejemål, ellerindskud eller forudbetaling i forbindelse medoprettelse af et lejemål, forudsat at de lejedelokaler anvendes af skatteyderen til beboelse,eller han driver sit erhverv derfra.

3. Betaling af afdrag på den skatteyderenpåhvilende gæld med tinglyst panteret i enham tilhørende fast ejendom, der tjener tilbolig for ham, eller hvorfra han driver siterhverv. Ejer skatteyderen flere ejendomme,kan skattelettelse for afdrag kun indrømmesfor én af ejendommene, og skattelettelse forafdrag kan ikke indrømmes for et større be-løb, end det hvormed den samlede tinglystegæld i ejendommen er nedbragt i det på-gældende indkomstår. Afdrag på gæld, sikretved ejerpantebrev, giver ikke adgang til skat-telettelse.

For at opnå skattelettelse efter reglerne iafsnit II kræves ikke nogen form for bindingaf de anvendte beløb. Den pågældende kansælge ejendommen eller ophæve lejemålet ef-ter indskudsårets udløb uden at skulle svareafgift. Såfremt en skatteyder har hævet in-den bindingsperiodens udløb fra en skatte-lettelseskonto uden at skulle svare afgift, idethan har anvendt beløbet til et af de ovenforunder nr. 1 eller 2 nævnte formål, kan dettebeløb ikke samtidig berettige til skattelettelseefter nr. 1 eller 2. Med hensyn til kontantudbetaling ved ejendomskøb er det ikke enbetingelse, at skatteyderen med det sammekan etablere sin bopæl eller sit erhverv påejendommen, når blot formålet med købet ersom anført under nr. 1. Køb af en bygge-

grund kan således også berettige til skattelet-telse, hvorimod udgifter til bebyggelse afen ejendom, som skatteyderen ejede i for-vejen, ikke berettiger til skattelettelse. For atopnå skattelettelse for afdrag (nr. 3) er detderimod en betingelse, at ejendommen er ibrug til henholdsvis bolig eller erhverv. Skat-telettelse for indskud ved oprettelse af leje-mål gives også, selv om der f. eks. er taleom at flytte til en større lejlighed i sammeejendom. Med lejemål sidestilles fremleje-mål, og det er for bestemmelsens anvendelseligegyldigt, om der er tale om en selvstændiglejlighed eller blot et værelse.

C. Andre skatteregler, som kan antages athave en opsparingsfremmende tendens.

1. Formueskattepligten: Allerede skattelovs-kommissionens betænkning fra 1948 nævnersom en hensigtsmæssig foranstaltning tilfremme af opsparingen, at der indføres enforhøjelse af det formueskattefri beløb og enlempelse i formueskatten for de jævne for-muer. Denne tanke tages op af Sparekasse-foreningen, som i sit forslag fra 1949 gårind for at hæve den skattefri formuegrænsetil 50.000 kr. (for skatteydere over 65 år,som har opgivet deres erhverv, foreslås græn-sen sat til 100.000 kr. ) og indføre en lem-peligere beskatning af formuer over 50.000kr.

Ifølge de årlige udskrivningslove har derværet nedennævnte grænser for formueskat-tepligt, og beskatningssatsen for den over-skydende del er sket efter følgende (progres-sive) promiller:

I udskrivningslovene findes derhos en be-stemmelse, hvorefter der sker nedsættelse afformueskatten, såfremt den skattepligtigeindkomst ikke når op på 3 % af den skatte-pligtige formue. Nedsættelsen beregnesmed 5 pct. for hver 2 promille indkomsten

16

er mindre end 3 % af formuen. Ved sidenaf denne bestemmelse fandtes til og medskatteåret 1960/61 en regel, hvorefter der,såfremt den skattepligtige indkomst var la-vere end 8.000 kr. og formuen mindre end100.000 kr., skete nedsættelse af formueskat-ten med 20-80 pct. Hvor begge reglerville føre til nedsættelse af formueskatten,anvendtes den for skatteyderen gunstigste re-gel.

I bemærkningerne til udskrivningslovenfor skatteåret 1956/57 hedder det blot, atændringen af formueskattereglerne foreslåsfor at lette beskatningen, navnlig for skatte-ydere med beskedne indtægter, og i bemærk-ningerne til udskrivningsloven for skatteåret1957/58 henvises til, at ejendomsværdien forfast ejendom er steget væsentligt ved vur-deringen pr. 1. september 1956, hvorhos detanføres, at lempelsen af formueskatten måses som et led i bestræbelserne for at fremmeopsparingen.

Under behandlingen af udskrivningslovenfor skatteåret 1961/62 fremsatte oppositio-nens medlemmer i folketingsudvalget et for-slag om, at formueskatten for personer, somvar fyldt 67 år, skulle beregnes efter en lem-peligere skala (140.000 kr. som undergram-se). Forslaget begrundedes med hensynet tilde såkaldte »selvpensionister«, men opnåedeikke flertal ved 3. behandling.

2. Ved lov nr. 289 af 14. december 1947(ligningsloven for skatteåret 1958/59) ind-førtes (§ 8) en regel, hvorefter der i ind-komst hidrørende fra renter af indlån, obli-gationer, pantebreve, gældsbreve og andrefordringer, samt fra udbytte af aktier, an-delsbreve og lign. gaves et fradrag på 200kr., såfremt den samlede skattepligtige ind-komst ikke oversteg 20.000 kr. Bestemmelsenskulle først have virkning fra og med skatte-året 1959/60, og ved næste års ligningslov(lov af 28. november 1958) ændredes for-muleringen således, at bestemmelsen kungjaldt for skatteåret 1959/60 (indkomståret1958).

Bestemmelsen kom ind ved udvalgsbe-handlingen mellem ligningslovforslagets 1.og 2. behandling, og det hedder i udvalgs-betænkningen, at finansministeren — efterat udvalget havde rejst spørgsmålet om gen-nemførelse af skattemæssige foranstaltninger

til fremme af opsparingen - stillede forsla-get til § 8, der tiltrådtes af udvalget (etmindretal ville dog tillade et fradrag op til500 kr. ). Finansministeren havde i øvrigtoverfor udvalget oplyst, at spørgsmålet omgennemførelse af andre opsparingsfremmen-de foranstaltninger for tiden overvejedes iregeringen. Ved forslagets 2. behandling yt-rede den socialdemokratiske ordfører betæn-kelighed ved på denne måde at begunstigearbejdsfri indtægter, men han fandt det for-svarligt under hensyn til fradragsgrænsen(200 kr.) og indtægtsgrænsen (20.000 kr.).Både venstres og konservatives ordførere gikkraftigt ind for at sætte fradragsgrænsentil 500 kr. og gav i øvrigt udtryk for, atdenne regel samt loven om præmiering afopsparing va.r utilstrækkelige i relation tilat fremme opsparingsviljen, hvorhos ind-tægtsgrænsen var uretfærdig - især over for»selvpensionisterne«. Under udvalgsbehand-lingen før 3. behandling frafaldtes forslagetom forhøjelse af fradragsgrænsen til 500 kr.under henvisning til, at spørgsmålet om op-sparingsfremmende foranstaltninger kunnedrøftes mere indgående ved behandlingen afdet i mellemtiden fremsatte forslag til for-længelse af loven om præmiering af opspa-ring.

3. Lov om nedslag for renteindtægter m. v.Samtidig med genfremsættelsen i oktobermåned 1962 af forslaget til skattelettelses-loven fremsatte finansministeren forslag tillov om nedslag i skatteansættelsen for ren-teindtægter m.v. (lov nr. 374 af 1. decem-ber 1962). Ved fremsættelsen omfattede for-slaget kun egentlige renteindtægter (efterfradrag af renteudgifter) og løbende udbe-talinger fra renteforsikringer. Af bemærk-ningerne fremgår, at fremsættelsen var enopfyldelse af et af finansministeren underbehandlingen af forslag til lov om almin-delig omsætningsafgift afgivet tilsagn om atgennemføre regler om nedslag i ansættelseneller i statsindkomstskatten for skatteydere,der er fyldt 67 år, og som lever af mindre for-muer eller privat tegnede pensionsforsikrin-ger, livrenter o. lign. En lettelse for dennekategori af skatteydere begrundes i bemærk-ningerne med, at værdien af de midler, somde pågældende har anbragt til sikring af de-res alderdom, ikke forøges i takt med den al-

17

mindelige prisstigning. Dette formål blev affinansministeren nærmere uddybet ved frem-sættelsen i folketinget, hvor han udtalte, atpristalsregulerede tjenestemandspensioner oglignende naturligvis ikke skulle give ret tilnedslag, ej heller aktieudbytter. Med hensyntil den store gruppe af løbende pensionsord-ninger mellem arbejdsgivere og arbejdstagerebemærkede han, at det under hensyn til dis-ses indbyrdes ulighed og ofte forekommendesupplering med tillægsydelser, som arbejds-giveren (eller virksomhedens understøttelses-fond) gav rent bevillingsmæssige var en ulø-selig opgave at afgøre, om de var »pristals-regulerede« eller ej.

Under 1. behandling blev det fra venstreog konservativ side kritiseret, dels at kunselvpensionister med beskedne indtægter(under 16.000 kr.) fik fuldt udbytte af ned-slagsreglen, dels at alle de selvpensionister,som fik blot et lille pensionstilskud fra dentidligere arbejdsgiver, var udelukket. Ogsåfra radikal side efterlystes en mulighed for,at ikke-pristalsreguleret arbejdstagerpensionkunne give ret til nedslag.

Under udvalgsbehandlingen efter 1. be-handling ændredes lovforslaget således, atogså arbejdstagerpensioner gav ret til ned-slag, når de ikke var pristalsregulerede, hvil-ken betingelse formuleredes som i § 2, stk.4, i den endelige lov. Udvalgsbetænkningensiger herom: »Efter forslaget til lov om ned-slag i skatteansættelsen for renteindtægterm. v. kan der kun indrømmes nedslag i lø-bende udbetalinger fra renteforsikringer, hvisden skattepligtige eller hans pårørende harafholdt samtlige udgifter til forsikringen.Flertallet har imidlertid fundet det uheldigt,at nedslag skal være udelukket, blot fordiden skattepligtiges arbejdsgiver under en el-ler anden form har bidraget til forsikringen.Man har ligeledes fundet det uheldigt, atder efter lovforslaget heller ikke kan givesnedslag for pensioner og pensionslignendeydelser, der udbetales f. eks. fra en pensions-kasse eller direkte fra den tidligere arbejds-giver. Efter mange af disse ordninger udbe-tales pensionerne med samme beløb fra årtil år uden nogen form for forhøjelse i anled-ning af prisstigning. Sådanne ordninger børefter flertallets opfattelse give adgang tilnedslag efter samme regler som privatteg-nede renteforsikringer. Dette synspunkt har

fundet udtryk i ændringsforslagene til lov-forslaget. Efter ændringsforslag nr. 2 er pris-talsregulerede pensionsordninger udtrykkeligundtaget fra den foreslåede nedslagsregel.Endvidere indeholder ændringsforslaget ensærlig bestemmelse, der tilsigter at udelukkede pensionsordninger m. v., som vel ikke for-melt er pristalssikret, men som faktisk fratid til anden suppleres med tillæg, der direk-te eller indirekte finansieres af den tidligerearbejdsgiver«.

Ved 2. behandling kritiserede venstre dennu foreslåede 5-års regel med en henvisningtil, at det meget ofte forekom, at der blev gi-vet en ganske ubetydelig »bevillingsmaessig«forhøjelse af en ikke-pristalsreguleret pen-sion. Denne kritik førte dog ikke til æn-dringsforslag, og loven, som vedtoges den1. december 1962 (nr. 374) i forbindelse medvedtagelsen af skattelettelsesloven og ændrin-gen af renteforsikringsloven, giver således rettil nedslag i skatteansættelsen for skatte-ydere, som er fyldt 67 år, og hvis skatteplig-tige indkomst ikke overstiger 22.000 kr. Iindkomstintervallet 16-22.000 kr. aftrappesdet maksimale nedslagsbeløb med 50 kr. forhver 100 kr. indkomsten overstiger 16.000 kr.Nedslaget beregnes til 25 % (dog højst 3.000kr. ) af de i indkomstårets løb oppebårne»renteindtægter m. v.«, det vil sige:

a) Den egentlige netto-renteindtægt (afbankindestående, obligationer, pantebreve ogandre gældsbreve ).

b) Løbende udbetalinger fra renteforsikrin-ger (livrenter, overlevelsesrenter, pensions-forsikringer m.v.).

c) Løbende pensionsudbetalinger (fra pen-sionskasse, fra tidligere arbejdsgiver, fra ren-teforsikringer, til hvilke den tidligere ar-bejdsgiver har bidraget, fra understøttelses-fond eller pensionsreguleringsfond eller lig-nende institutioner, hvortil den tidligere ar-bejdsgiver har bidraget).

Udbetalinger fra indekskontrakter, hvadenten de er på forsikrings- eller opsparings-basis, og fra tjenestemandspension og der-med sidestillet pension, giver ikke ret til ned-slag, da disse indtægtsnydelser er pristals-reguleret. For så vidt angår de under c)nævnte indtægtskilder, er der fastsat den så-kaldte 5-års regel, d. v. s. at nedslag ikke

18

indrømmes herfor, såfremt summen af de i p>åbegyndt. Ved afgørelsen af, om en pen-indkomstårets løb modtagne beløb af denne sionsudbetaling i et indkomstår er forøget iart overstiger, hvad den pågældende ialt har forhold til tidligere år, ses der bort fra for-modtaget af tilsvarende ydelser i noget af øgelser, der skyldes udbetalinger af forsik-de forudgående fem indkomstår eller, hvis ringsbonus, hvad enten bonus udbetales sær-han ikke har modtaget ydelserne så længe, i skilt eller som en forhøjelse af de løbendenoget indkomstår, efter at udbetalingerne er ydelser.

19

Kapitel II.

UDENLANDSK RET

Oplysninger om ordninger til fremme af den private opsparing i Norge,Vesttyskland og Sverige

Til brug for udvalget er der indhentet op-lysninger om, hvilke lovforanstaltninger, derer gennemført eller påtænkt gennemført tilfremme af privat opsparing i Norge, Vest-tyskland og Sverige. Ved denne undersøgelsehar man hæftet sig ved følgende :

Norge.

I.a) Indskud i indenlandske banker, i over-formynderiets fælleskasse og i indenlandskespareforeninger m. v. skal kun medregnesved formueopgørelsen i det omfang, indskud-dene sammenlagt overstiger 5.000 kr.

b) Renter af sådanne indskud skal kun med-regnes som indtægt i det omfang, de sam-menlagt overstiger 200 kr.

Det har været foreslået at hæve de om-handlede beløb til henholdsvis 10.000 kr. og500 kr.

II.I juli 1961 fastsatte finansdepartementet reg-ler om præmiering af opsparing for ungeved ydelse af en præmie på indtil 15 % afdet opsparede beløb. Ordningen, der admi-nistreres af Norges Bank, trådte i kraft den27. september 1961 og ændredes i september1963. Den gælder for personer indtil 35 år.Vilkårene for at få den omhandlede præmieer iøvrigt følgende:

a) Sparetiden skal være mindst 3 år, reg-net fra det tidspunkt, hvor det første indskuder foretaget, således at den første udbetalingaf sparepræmie kunne finde sted i september1964.b) Det årlige sparebeløb skal være mindst200 kr. og højst 2.000 kr. Det højeste sam-

lede sparebeløb, som giver ret til præmie,er 15.000 kr.

c) Beløbet skal være sparet op af sparerensegen arbejdsindtægt, og når spareren gørkrav på at få sparepræmie, undertegner hanen erklæring om, at dette vilkår er opfyldt.Endvidere kan Norges Bank indhente oplys-ninger hos ligningsmyndighederne for atkontrollere, at dette vilkår er opfyldt.

d) Sparebeløbet skal anvendes til boligfor-mål. Såfremt spareren ikke har hævet be-løbet, inden han fylder 35 år, får han dogsparepræmie, uden at der stilles betingelsermed hensyn til midlernes anvendelse.

Begæring om sparepræmie skal rettes tilpågældende pengeinstitut, men præmie ydesførst, når mindst 1.000 kr. er brugt til et for-mål, der giver ret til præmie. Spareren skalover for banken bevise, at sparebeløbet an-vendes til et sådant formål, og beløbet skali almindelighed betales direkte til vedkom-mende fordringshaver i henhold til faktura,regning eller lignende.

Sparepræmien bevilges af Stortinget. Denudgør efter 3 års sparetid 11 % af det op-sparede beløb og stiger efter 7 års sparetidtil 15 %. Ved sparetid forstås det antal år,spareren har indsat sparebeløb.

Der kan frit disponeres over sparepræmi-en, som heller ikke medregnes til sparerensskattepligtige indkomst.

III.For betalte præmiebeløb til livs- og kapital-forsikringer gives der ved indkomstopgørel-sen et fradrag på 500 kr. i klasse 1 (enligeuden forsørgerpligt) og 1.000 kr. i andre

20

klasser. For præmier til frivillige syge- ogulykkesforsikringer gives der et samlet fra-drag på indtil 700 kr. ved indkomstopgørel-sen.

Ved formuebeskatningen skal de livsfor-sikringspolicer, der principielt skal medreg-nes med genkøbsværdien, kun beskattes meddet beløb, som policerne udgør over føl-gende grænser: 15.000 kr. for skattepligtigei skatteklasse 1 og 30.000 kr. for skattepligtigei højere skatteklasser.

IV.

I januar 1959 nedsattes en komité, der skul-le undersøge det hensigtsmæssige i at eta-blere en ordning med helt eller delvis værdi-faste fordringer som grundlag for værdifastanbringelse af sparemidler. På grundlag afkomiteens indstilling anbefalede finans- ogtulldepartementet i maj 1962 en ordningmed indeksregulering af midler placeret ihenhold til kontrakter om indeksreguleretalderdomsopsparing efter regler nogenlundesvarende til de danske regler om indeksregu-leret alderdomsforsikring og alderdomsop-sparing. Forslaget blev fremsat i Stortinget,men er ikke gennemført.

Forbundsrepublikken Tyskland.

I.I medfør af indkomstskattelovens § 10 kanved indkomstopgørelsen fradrages bidrag tillivsforsikringer, til enkeforsørgelses- og be-gravelseskasser samt til byggesparekasser. Derkan fradrages et beløb på 1.100 DM årlig,for sambeskattede ægtefæller dog 2.200 DM.Beløbene forhøjes med 500 DM for hvertbarn under 18 år. Overstiger bidragene deherefter fremkommende maksimumsbeløb,kan fradrag ske med halvdelen af de oversky-dende beløb inden for et vist maksimum.

II

I henhold til »Wohnungsbau-Prämienge-setz« af 25. august 1960 ydes der præmier tilsparere, der ønsker at erhverve egen bolig ogf. eks. sparer op i byggesparekasser, erhver-ver andel i andelsboligforeninger eller ind-går en opsparingskontrakt for mindst 3 år,

når de indbetalte opsparingsbeløb skal an-vendes til bygning eller erhvervelse af egethus eller lejlighed.

Præmien udgør 25 % af det opsparede be-løb, men forhøjes for ægtepar med 1 eller2 børn til 27 %, med 3 til 5 børn til 30 %og med over 5 børn til 35 %. Præmien kandog højst udgøre 400 DM årlig. Præmien,der for halvdelens vedkommende ydes af for-bundet og for halvdelen af de enkelte lande,indsættes årlig på en konto for den pågæl-dende. Præmiebeløbet skal ikke medregnessom skattepligtig indkomst.

III.

I henhold til »Spar-Prämiengesetz« af 6. fe-bruar 1963 ydes der præmier til personer,der i medfør af en almindelig opsparings-kontrakt eller en sparekontrakt med fastesparerater indbetaler beløb til et pengeinsti-tut eller køber nyemitterede værdipapirer ud-stedt af den tyske stat, de enkelte lande ellerkommuner m. v. Det er en forudsætningfor at opnå præmie, at beløbene bindes ellerpapirerne båndlægges i mindst 5 år, og atopsparingen eller erhvervelsen ikke er sketfor lånte midler.

Præmien, der ydes af forbundet, udgør20 % af det opsparede beløb, men forhøjesfor ægtepar med et eller to børn til 22 %,med tre til fem børn til 25 c/c og med overfem børn til 30 %. Præmien kan højst udgøre120 DM, dog for ægtefæller højst 240 DM.Der kan ikke disponeres over præmiebeløbet,før bindingsperioden er udløbet. Præmiebe-løbet skal ikke medregnes som skattepligtigindkomst.

I juni 1964 er der for forbundsdagen frem-sat forslag om ændringer i de foran underI — III nævnte regler. Forslaget går ud påefter en overgangstid helt at ophæve skatte-begunstigelsen for bidrag til byggesparekas-ser efter indkomstskattelovens § 10 og atgennemføre ensartede regler for de to præ-mielove, således at man kun kan gøre kravpå præmie efter én af lovene. Grunden til, atman ikke kan nøjes med én lov, er, at præ-mier i henhold til »Wohnungs-Prämienge-setz« ydes af forbundet og de enkelte lande,men præmien i henhold til »Spar-Prämien-gesetz« alene af forbundet. Efter forslagetskal der herefter ydes følgende præmiebeløb:

21

EnligeUden børnMed 1 eller 2 børn . . .Med 3 eller 4 børn. . . .Med mere end 4 børn .

ÆgtefællerUden børnMed 1 eller 2 børn . . .Med 3 eller 4 børn. . . .Med mere end 4 børn .

Opsparingi DM

800800800800

1.6001.6001.6001.600

Præmiei %

20253035

22253035

Max. iDM

160200240280

352400480560

Sverige.

I Sverige blev der i efteråret 1958 nedsatet udvalg, hvis opgave var at undersøge mu-lighederne for gennemførelse af foranstalt-ninger til fremme af den private opsparing.Udvalget afgav i december 1960 sin betænk-ning: Sparstimulerande åtgärder.

I betænkningen gennemgås de gældendeordninger, hvorefter der gives et »standard-fradrag« for renteindtægter m. v. på 300 kr.for enlige og på 600 kr. for ægtefæller ogfradrag med samme beløb for betalte forsik-

ringspræmier. I betænkningen gennemgåsendvidere de ordninger, der tidligere har væ-ret gældende med opsparingsfremmende for-mål og de forslag, der har været fremsat tilfremme af den private opsparing.

Udvalget nåede til det resultat, at manikke kunne anbefale, at den private opspa-ring stimuleres gennem en definitiv skatte-lettelse, idet præmieringsudgifterne må for-ventes at blive mindst lige så store som denfremkaldte meropsparing og blive af en så-dan størrelse, at de vil kunne få konsekven-ser for statens og kommunernes finanser.

Udvalget overvejede endvidere en ord-ning med præmiering af opsparing gennemudsættelse af beskatningen, men da spørgs-målet hang sammen med problemer, somvar genstand for overvejelse i andre udvalg,anbefalede man, at spørgsmålet blev tagetop i disse udvalg.

Derimod findes der i Sverige to opspa-ringsformer, hvor staten bidrager til at frem-me opsparingen med uddeling af lotterige-vinster; men der er ikke til disse ordningerknyttet nogen skattemæssig begunstigelse,hvorfor der ikke her nærmere redegøres forordningerne.

22

Kapitel III.

UDVALGETS OVERVEJELSER OG KONKLUSIONER

I. Indledende bemærkninger.

A. Udvalgets målsætning.

Da udvalget på grund af den korte tids-frist, der har været givet til dets arbejde, ik-ke har kunnet foretage dyberegående under-søgelser, har man ikke sigtet imod en vidt-gående reform af skattebegunstigelserne ogrevolutionerende nydannelser på området.Man har stillet sig den mere begrænsede op-gave at undersøge, om de bestående ordnin-ger opfylder de krav, der efter kommissorietbør stilles til reglerne og — hvor dette måttevise sig ikke at være tilfældet — at overvejeforslag til ændringer af de gældende reglerog eventuelt også forslag til helt nye ordnin-ger til afløsning af bestående ordninger, somman måtte finde grundlag for at foreslå op-hævet.

Man har også fundet støtte for valget afdenne målsætning i kommissoriets pålæg om,at de gældende regler så vidt muligt skalbevares i deres nuværende skikkelse, når deskønnes at opfylde de nedenfor under B 1 )og 2 ) nævnte krav.

I overensstemmelse med kommissoriet harudvalget alene overvejet muligheden for enreform af .r&a^ebegunstigelserne. Det har lig-get uden for rammerne for udvalgets arbejdeat overveje andre muligheder for begunsti-gelse af opsparing, men der må dog pegespå de administrative fordele, som en ord-ning med præmiering af opsparingen veddirekte tilskud ville have for skattemyndig-hederne frem for ordninger med skattebe-gunstigelse.

Udvalget har ikke undersøgt de prove-numæssige virkninger af de forskellige ord-ninger, da en sådan undersøgelse ville være

forbundet med stor usikkerhed og næppekunne gennemføres inden for den afsattetidsfrist.

B. Kommissoriets krav til reglerne.

Efter kommissoriet skal udvalget i sine over-vejelser lægge vægt på, at reglerne for skat-tebegunstigelserne

1 ) bliver så enkle og let overskuelige sommuligt og

2) indrettes med henblik på at fremkaldeden størst mulige nyopsparing.

ad 1:Vedrørende dette krav har udvalget lagt denopfattelse af kommissoriet til grund, at derønskes regler om ordninger, der såvel setsammen som hver for sig er overskuelige oglet forståelige for skatteyderne og samtidigmindst muligt belastende for skattemyndig-hederne og de pengeinstitutter m. v., someventuelt skal medvirke ved den praktiskegennemførelse af ordningerne.

Det: har i denne forbindelse under drøf-telserne i udvalget været fremhævet, at enforenkling af reglerne for skattemyndighe-derne vil betyde, at de kan afse mere tid tildet egentlige ligningsarbejde til gavn forbestra^belserne for en retfærdigere ligning.

ad 2:I sine drøftelser vedrørende kravet om, atreglerne skal indrettes med henblik på atfremkalde den størst mulige nyopsparing,har udvalgets flertal (samtlige udvalgsmed-lemmer med undtagelse af la Cour og Aage-sen) ved »nyopsparing« forstået den opspa-ring, der er betinget af skattebegunstigelse

23

og ikke ville blive præsteret uden denne.Forstået således kan »nyopsparingen« ikkepåvises og ikke beløbsmæssigt udskilles afden samlede opsparing — afgørelsen af, omder foreligger »nyopsparing« i det konkretetilfælde, må bero på et skøn. Man må dafinde frem til målelige udtryk for opsparin-gen, som kan lægges til grund ved skatte-begunstigelsen, og søge at udforme reglernesåledes, at begunstigelsen kan antages for-trinsvis at blive ydet, hvor der forligger »ny-opsparing«.

Når det ikke kan konstateres, om der fore-ligger »nyopsparing«, ville det være en na-turlig opfattelse, at skattebegunstigelse dogkun burde gives for opsparing, der præsteresved undladelse af forbrug af skattepligtigindkomst, således at undladelse af formue-forbrug ikke præmieredes. Opsparingen villekunne konstateres beløbsmæssigt ved en op-gørelse af den indtægtsbestemte, »reelle« for-muefremgang.

I loven af 1954 om præmiering af opspa-ring betingede man præmieringen af, at derkunne påvises en »reel« opsparing, idet op-sparing kun skulle anses for foretaget i detomfang, hvori den skattepligtige indkomstfor det pågældende år oversteg privatfor-bruget i dette. Opgørelsen af den reelle op-sparing viste sig i praksis ofte meget vanske-lig at foretage, og ordningen var derfor me-get belastende for skattemyndighederne.Princippet blev da også forladt, da loven i1958 afløstes af renteforsikringslovens be-stemmelser om skattebegunstigelse for ind-skud på kapitalbindingskonti, hvorefter detikke krævedes, at der skulle kunne påvisesopsparing af indkomsten.

I regeringens første forslag til lov om skat-telettelse (juli 1962) var skattelettelsen gjortbetinget af en konstateret opsparing af denskattepligtige indkomst, men forslaget mød-te på dette punkt så stor modstand, at manændrede det således, at kun de regnskabs-førende erhvervsdrivende skulle kunne på-vise reel formuefremgang. Heller ikke meddenne modifikation gik lovforslaget igennem,og under behandlingen af forslaget i oktober1962 forlod man helt tanken om »reel for-muefremgang« som betingelse for skattelet-telse.

Selvom udvalget er af den opfattelse, atder principielt kun burde gives skattebe-

gunstigelse for »reel« opsparing af den skat-tepligtige indkomst, må man dog tage af-stand fra ordninger, der betinger skattebe-gunstigelsen af en konstateret »reel« formue-fremgang. Dette system ville i meget væsent-lig grad vanskeliggøre administrationen og erderfor uforeneligt med kommissoriets kravom enkelhed.

Det er udvalgets opfattelse, at man måforetrække en »punktbegunstigelse«, hvorvedman i stedet for at knytte skattebegunstigel-sen til en beregnet opsparing giver begun-stigelse for midlernes anbringelse under for-mer, som almindeligvis repræsenterer en reelopsparing af den skattepligtige indkomst ogtillige en vis »nyopsparing«. Begunstigelsenbetinges normalt af, at midlerne bindes i enkortere eller længere årrække.

Det er dette system, der er fulgt i de gæl-dende regler om skattebegunstigelse for pri-vat opsparing. Systemet indebærer, at manbegunstiger de pågældende anbringelsesfor-mer uden at gøre forskel på, om anbringelsenalene er sket ved en formueomplacering, el-ler de anbragte midler er tilvejebragt vedoplæg af den skattepligtige indkomst. Deter dog udvalgets opfattelse, at »punktbegun-stigelse« i praksis tilvejebringer en nyopspa-ring, dels derved at den kalder mangemindre sparere frem, som ellers ikke villeopspare, dels derved at den over længeretid vænner folk til at spare op i stedet forat forbruge hele deres indkomst.

Det kan ikke undgås, at man efter dettesystem kommer til at give skattebegunstigelsefor blot og bar omplacering af formuen. Dabegunstigelse imidlertid kun gives under for-udsætning af, at der sker en binding af mid-lerne i en årrække, er det udvalgets opfat-telse, at selvom de under de begunstigedeanbringelsesformer anbragte midler i vissetilfælde ikke er tilvejebragt ved en reel op-sparing af den skattepligtige indkomst, vildet forhold, at midlerne bindes, i sig selvkunne tillægges værdi.

Ordninger, der er baseret på punktbegun-stigelse, frembyder erfaringsmæssigt væsent-lige administrative fordele for skattemyndig-hederne frem for ordninger, der forudsætteren opgørelse af den reelle opsparing i hvertenkelt tilfælde, hvor der begæres skattebe-gunstigelse.

24

II. Principperne i de gældende skatte-begunstigelsesordninger for opsparing,

der er omfattet af kommissoriet.

I det følgende gives en kort oversigt over deformer, hvorunder opsparede midler efter degældende regler kan anbringes med skatte-begunstigelse. Der gives tillige en oversigtover de former, hvori begunstigelsen gives,og redegøres kort for beløbsgrænser m. m.,der er fastsat for de forskellige skattebegun-stigelser.

Der er i overensstemmelse med kommisso-riet bortset fra skattebegunstigelser for ind-betalinger til forsikringer m. v., som er underovervejelse i det d. 31. oktober 1960 nedsatteudvalg om beskatning af forsikrings- og pen-sionsordninger m. v.

A. De skattebegunstigede anbringelses-former.

1 ) Indskud på konti i pengeinstitutter m. v. :

a. Kapitalbindingskonti,b. Børneopsparingskonti,c. Selvpensioneringskonti,d. Skattelettelseskonti,e. Indeksopsparingskonti.

2) Kontant udbetaling ved køb af fastejendom, der anvendes til bolig for skatte-yderen, eller hvorfra han driver sit erhverv.

3) Betaling for opnåelse af lejemål, hvorlokalerne anvendes som under 2).

4) Afdrag på den skatteyderen påhvilendegæld med tinglyst panteret i en ham tilhø-rende fast ejendom, der anvendes som under2).

B. De anvendte former for begunstigelse./. Ret til fradrag ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst for anbringelsesåret— uden beskatning af beløbet ved hævningefter bindingsperiodens udløb.

Denne form for begunstigelse er hjemleti renteforsikringslovens § 1 d for indskud påkapitalbindingskonti, børneopsparingskontiog alderdomsopsparingskonti. Indskuddenekan dog — sammen med beløb, der er an-vendt til livsforsikring, pensions- og enkefor-sørgelse (herunder arbejdstagerbidrag til vis-se kapitalpensionsordninger), syge-, invalidi-

tets- og ulykkesforsikring samt til visse ind-betalinger, der er fuldt fradragsberettigede,men efter skatteyderens eget valg er henførtunder de i renteforsikringslovens § 1 d an-givne begrænsede fradragsrammer - højstfradrages med 1.500 kr. for forsørgere og1.000 kr. for andre skattepligtige (»det be-grænsede fradrag« ).

2. Ret til fradrag ved indkomstopgørelsen afde til pristalsreguleret alder domsopsparingindbetalte beløb. Ved udbetaling ifølge in-dekskontrakten sker beskatning af de udbe-talte beløb.

Denne begunstigelsesform er speciel forindekskontrakterne. Skattebegunstigelsen be-står i en forskydning af beskatningen fra ind-betalingsårene til udbetalingsårene af beløbsvarende til de indbetalte, samt i fritagelsefor beskatning af kapital og renter, indtiludbetalingen finder sted. Herudover præ-mieres indbetalingen ved direkte tilskud iform af — skattepligtige — indekstillæg.

3. Fradrag i den pålignede indkomstskat tilstaten af en procentdel af det præmieberet-tigede beløb.

»Direkte skattelettelse« er hjemlet i skatte-lettelsesloven af 1. december 1962 for ind-skud på »skattelettelseskonti« samt for deforan under 2) - 4) nævnte anbringelses-former (køb af fast ejendom, prioritetsafdragm.v.). Skattelettelsen udgør 21 % af det fordet pågældende år ialt anvendte beløb tilindskud på skattelettelseskonto og anbrin-gelse under de nævnte særlige anbringelses-former. Den kan ikke indrømmes af et størrebeløb end forskellen mellem 2.500/2.000 kr.for forsørgere henholdsvis ikke-forsørgere ogdet foran under 1. nævnte begrænsede fra-drag. Hvis det begrænsede fradrag er fuldtudnyttet, kan der altså højst indrømmes skat-telettelse for et beløb på 1.000 kr. for beggekategorier af skatteydere. Skattelettelsen ud-gør for et skatteår højst 315 kr. for forsør-gere og 210 kr. for ikke-forsørgere.

4. Fritagelse for beskatning af de bundnemidler og deres afkast.

Denne skattebegunstigelse gives for mid-ler, der er bundet ifølge en indekskontrakt,

25

eller som er indskudt på børneforsørgelses-konto eller selvpensioneringskonto, medensden ikke gives for midler, der er indskudtpå kapitalbindingskonto eller på skattelettel-seskonto. Renter, der tilskrives en af de sidst-nævnte to slags konti, skal medregnes vedindkomstopgørelsen, og indeståendet på kon-toen skal medregnes ved formueopgørelsen.

5. Nedslag i skatteansættelsen for renteind-tægter m. v.

Nedslag gives i henhold til lov af 1. de-cember 1962 herom. Det gives kun til skatte-pligtige personer, der er fyldt 67 år ved skat-teårets begyndelse, og andrager 25 % af detifølge loven nedslagsberettigede beløb. Detkan ikke overstige 3.000 kr. og reduceresmed 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormedden skattepligtige indkomst før nedslagetoverstiger 16.000 kr., d. v. s. at nedslagsret-ten bortfalder for indtægter over 22.000 kr.

III. Indskudsordninger.

A. Beløbsgrænserne.Det var nærliggende at rejse det spørgsmål,om man som led i bestræbelserne for at frem-kalde nyopsparing burde forhøje overgræn-sen, 2.500 kr. for forsørgere og 2.000 kr. forikke-forsørgere, for det beløb, der efter degældende regler ialt kan gives skattebegun-stigelse for i form af skattelettelse i henholdtil skattelettelsesloven og fradrag inden fordet begrænsede fradrags rammer.

Udvalgets flertal har fundet, at besvarel-sen af dette spørgsmål må ske på grundlag afen politisk vurdering, og at det ikke er for-udsat i kommissoriet, at udvalget skulle ind-drage spørgsmål om ændring af beløbsgræn-ser under sine overvejelser.

Man har derimod overvejet mulighedenfor en opdeling af det begrænsede fradrag,1.500 kr. for forsørgere og 1.000 kr. for ikke-forsørgere, i tre fradrag svarende til de 3 ka-tegorier af ydelser, det gældende fradragomfatter. Herefter kunne der gives ret tilfølgende 3 selvstændige fradrag med hversine fradragsregler:

1. Et fradrag for sygekassekontingent samtpræmier til syge-, invaliditets- og ulyk-kesforsikring,

2. et fradrag for præmier til de øvrige afde af det begrænsede fradrag omfatte-de forsikringer (livsforsikringer m.v.),

3. et fradrag for indskud på kapitalbin-dingskonti, børneopsparingskonti ogselvpensioneringskonti.

Imidlertid indeholder en del af de underpunkt 2. omhandlede forsikringer et så væ-sentligt opsparingsmoment, at det ikke fin-des rimeligt at udskille denne gruppe.

Derimod er det udvalgets opfattelse, at deunder 1. nævnte udgifter til sygekasse m.v.,som i hvert fald ikke indeholder noget op-sparingsmoment, eventuelt med fordel kanudskilles fra det her omhandlede fradrag.

Udvalgets flertal har i sine overvejelserhaft for øje, at reglerne for skattebegunsti-gelse af opsparing så vidt muligt bør udfor-mes således, at de fortrinsvis tilskynder deunge, ugifte skatteydere til forøget opsparing.Man er af den opfattelse, at det er hos den-ne kategori af skatteydere, en punktbegun-stigelse har størst mulighed for at stimuleretil »reel« nyopsparing af den løbende ind-komst, — dels fordi en væsentlig del af deunge ikke-forsørgere virkelig har opsparings-muligheder, dels fordi de yngre skatteyderenormalt vil have mindre mulighed end deældre for skattebegunstiget anbringelse afmidler ved omplacering af formue alene.Jo yngre aldersklasser skattebegunstigelsen erbegrænset til, des større er sandsynlighedenfor, at de pågældende ikke har formue atomplacere.

Ud fra denne opfattelse har flertalletønsket at pege på den mulighed, at beløbs-grænsen for fradraget sættes ens for forsør-gere og ikke-forsørgere og sættes højere forskatteydere, som endnu ikke er fyldt 35 år.

B. Begunstigelse ved fradrag ellerved skattelettelse?

Skattefordelen på længere sigt ved et fradragi den skattepligtige indkomst udgør - underforudsætning af konstante indkomster oguforandrede beskatningsforhold - »ligevægts-skatten« af fradraget, d. v. s. den skat,der spares, når de nævnte forudsætninger

26

har været til stede så længe, at indkomstener kommet »i ligevægt«. Med en indkomst iligevægt svarer den skat, der fradrages vedindkomstopgørelsen, til den skat, der pålig-nes indkomsten.

Skattefordelen er i skemaet nedenfor be-regnet til ligevægtsskatten af den sidste delaf 3 forskellige størrelser af skattepligtigeindkomster. Skattefordelen er angivet medden procentdel af det fradragne beløb, somskatteyderens indkomstskatter til stat ogkommune nedsættes med. Beregningen erforetaget på grundlag af en grænsebeskat-ningsprocent for kommuneskat og kirkeskatpå 14.

I skemaet er desuden angivet den tilsva-rende fordel på længere sigt af en nedsæt-telse af den pålignede indkomstskat til statenpå 21 °/o af det præmieberettigede beløb(skattelettelseslovens begunstigelse).

Det bermerkes, at medens skattebegunsti-gelse i form af fradrag efter de gældenderegler bæres af stat og kommune i forening(fradraget i indkomsten påvirker både stats-skatter og kommuneskatter), bæres begun-stigelsen ved skattelettelse alene af staten,idet præmier i medfør af skattelettelseslovengives i form af et fradrag i den pålignedeindkomstskat til staten.

Det ses, at fordelen ved et givet fradragi den skattepligtige indkomst er stigende, johøjere indtægten er, medens fordelen veden bestemt skattelettelse (her 21 %) erfaldende med højere indtægter. Fradragsret-tens »sociale slagside« har ofte været frem-hævet i den politiske debat og var f. eks. enaf årsagerne til, at man afløste børnefradragmed børnetilskud. Den var også baggrun-den for, at man i sommeren 1962 kun for-højede det begrænsede fradrag til 1.500/1.000 kr. for forsørgere henholdsvis ikke-for-sørgere og benyttede skattelettelsessystemetved begunstigelse af yderligere indskud, istedet for det enklere at forhøje det begræn-sede fradrag til 2.500 kr. henholdsvis 2.000kr.

Selvom spørgsmålet om, hvorvidt skatte-begunstigelse for opsparing bør gives i formaf »fradrag« eller som »skattelettelse«, haret politisk præg, har udvalget fundet, atdet måtte overveje, hvilke af de to begun-stigelsesformer der er bedst stemmende medkommissoriets krav om enkle regler, som ani-

merer til opsparing. Man har drøftet føl-gende muligheder:

1. Fradrag alene,2. Skattelettelse alene,3. En kombination af fradrag og

skattelettelse,4. En opdeling af fradraget.

ad 1.For fradrag som begunstigelsesform taler, atfradraget erfaringsmæssigt har en særlig til-trækning for skatteyderne. Fradraget kon-stateres direkte på selvangivelsen; man serresultatet af fradraget som en reduktion afden skattepligtige indkomst, og den psykolo-giske betydning heraf er væsentlig.

Fradragsordningerne - og herunder sær-lig kapitalbindingsordningen1) — er indarbej-dede og populære hos skatteyderne, og denvæsentlige betydning, det erfaringsmæssigthar for udnyttelsen af de forskellige opspa-ringsordninger, at der er stabilitet i de for

!) Se bilag 1, side 60 ff.

27

ordningerne gældende skatteregler, taler der-for for bevarelse af fradragsordningerne.

Med den gældende skattelettelsessats,21 %, der modsvarer statsskattens grænsebe-skatningsprocent i »proportionalstrækket«,d. v. s. skattepligtige indtægter indtil 22.000kr., vil stort set de indtægtsgrupper, som harmulighed for opsparing af den løbende ind-komst, have størst økonomisk fordel af enfradragsordning. En forhøjelse af skattelet-telsesprocenten ville dog naturligvis kunneændre dette forhold.

Endelig er fradragssystemet at foretrækkefra et administrativt synspunkt som detmindst belastende for skattemyndighederne.

ad 2.For begunstigelse ved direkte skattelettelsetaler, at dette system ikke som fradragssyste-met favoriserer de højere indtægter.

Det kan også anføres, at et skattelettel-sessystem er et smidigere finanspolitisk mid-del. For det første er der under dette systembedre muligheder for at få eksakte oplysnin-ger om, hvad en given begunstigelse har ko-stet staten, og for det andet kan begunsti-gelsen, såfremt der måtte opstå ønske her-om, meget let udvides eller begrænses vedforhøjelse eller nedsættelse af procentsatsen.

ad 3.Den tredie mulighed, en kombination af fra-drag og skattelettelse, har man benyttet vedfastsættelsen af de fælles beløbsgrænser fordet begrænsede fradrag og de beløb, der kanbegunstiges efter skattelettelsesloven. En så-dan ordning kan mildne virkningerne af fra-dragssystemets sociale slagside ved at give delavere indtægtsgrupper relativt større begun-stigelse end de højere for den del af opspa-ringen, der begunstiges med skattelettelse -til formodet fordel for den egentlige nyop-sparing, så længe skattebegunstigelserne hol-des inden for forholdsvis beskedne rammermed hensyn til størrelsen af de beløb, der gi-ves begunstigelse for. Sådanne »blandede«ordninger vil dog savne den enkelhed ogoverskuelighed, som kan gøre dem forståeli-ge for skatteyderne og overkommelige at ad-ministrere for skattemyndighederne. Alenepå grundlag af erfaringerne fra det danske

skattelettelsessystem på dette punkt må ud-valget fraråde ordninger, hvor skattebegun-stigelsen ydes gennem et kombineret fra-drags- og skattelettelsessystem.

ad 4.Udvalget har overvejet et forslag om at bødepå fradragssystemets favorisering af de høj-ere indtægter gennem en opdeling af detbegrænsede fradrag efter følgende retnings-linier :

Man forudsætter eksempelvis, at fradrags-grænsen fastsættes til 4.000 kr. Fuldt fra-drag skulle da kun gives for et beløb svaren-de til det beløb, der efter erfaringerne højstopspares af skatteydere med indtægter underproportionalskattegrænsen (22.000 kr.). Det-te beløb ansættes f. eks. til 1.500 kr. Derud-over skulle der gives halvt fradrag for re-sten af det opsparede beløb op til 4.000 kr.,d. v. s. for beløb indtil 2.500 kr. Af et opspa-ret beløb på 4.000 kr. skulle der således værefradragsret for 1.500 kr. + 1/2 X 2.500 kr. =2.750 kr.

Det fulde fradrag, der i eksemplet er sattil 1.500 kr., følger det »rene« fradragssy-stem, der i øjeblikket er benyttet for det be-grænsede fradrag. Det halve fradrag foropsparing udover 1.500 kr. og indtil 4.000kr. ville for de højeste indtægter med en lige-vægtsskat på ca. 50 % indebære en begun-stigelse på ca. 25 % (V2 X 50), svarende tilden skattebegunstigelse, der gives af et fuldtfradrag i indkomster i »proportionalstræk-ket« med en grænsebeskatning på 34 %, jfr.skemaet foran side 27.

Et forslag om ændring af fradragsreglerneefter de her angivne retningslinier er iøvrigtfremsat af mindretallet, se mindretalsudta-lelsen side 55-56.

Udvalgsflertallet har dog ikke fundet, atden skitserede udformning af fradragsregler-ne i væsentlig grad ville ophæve fradragssy-stemets tendens til favorisering af de højereindtægter. For indskud op til 1.500 kr. villeder fortsat være en fordel for de højere ind-komster. For indskud udover 1.500 kr. og ind-til 4.000 kr. gives der efter forslaget I2V2 %(V2 X 25,4 - se skemaet side 27) skattebe-gunstigelse for indtægter med en grænse-beskatning på 34 % (forsørger med skatte-pligtig indkomst 18-22.000 kr., d. v. s. under

28

proportionalskattegrænsen), medens der forde højeste indtægter som foran anført givesen skattebegunstigelse på 25 % for opspa-ring mellem 1.500 kr. og 4.000 kr. Indskyderde mindre indtægter beløb udover 1.500 kr.,vil de altså få en væsentlig mindre begunsti-gelse for en sådan meropsparing end de høj-ere indtægter.

Konklusion ad B.Af de nævnte former for skattebegunstigelseindeholder fradragssystemet efter udvalgetsopfattelse den største tilskyndelse til opspa-ring, og da systemet samtidig er enkelt og letforståeligt for skatteyderne og let at admi-nistrere for skattemyndighederne, finder ud-valget, at dette system må foretrækkes for etskattelettelsessystem.

Som en konsekvens heraf kan udvalgetanbefale, at ordningen med indskud på kon-ti for skattelettelse ophæves, og at beløbs-rammen for indskud på kapitalbindingskon-ti m. v. forøges. Hvis man gennemfører denforan side 26 nævnte tanke, at sygekassekon-tingent m. v. udskilles til særligt fradrag,vil dette virke på samme måde som en for-højelse af fradraget.

Såfremt skattelettelsessystemet af hensyn,som det falder uden for kommissoriet at vur-dere, måtte foretrækkes som begunstigelses-form, er det udvalgets opfattelse, at systemetså vidt muligt bør anvendes alene, idet etbegunstigelsessystem baseret på en kombina-tion af fradrags- og skattelettelsesregler måfrarådes af hensyn såvel til skatteyderne somtil skattemyndighederne.

C. Bindingsperioden - Kapitalbindings-ordningens »revolverende« egenskab.

Ifølge renteforsikringslovens § 14, stk. 3 og4, skal beløb, der hæves fra en kapitalbin-dingskonto inden 5 år efter indskudsårets ud-løb, medregnes i kontohaverens skatteplig-tige indkomst, medens indskudsbeløb, derhæves efter udløbet af 5 års-perioden, ikkebeskattes.

»Bindingsperioden« er altså 5 år. Efterdenne periode kan kontohaveren frit dispo-nere over det indskudte beløb. Han kan så-ledes også overføre beløbet til en ny kapi tal -

bindingskonto og påny opnå fradragsret fordet anførte beløb inden for det begrænsedefradrags rammer.

Udvalget har overvejet, om der burde ind-føres regler til imødegåelse af denne kapital-bindingsordningens »revolverende« egen-skab, men udvalgets flertal (hele udvalgetmed undtagelse af Uldall-Hansen) har ikkefundet grundlag for at stille forslag herom,bl. a. fordi lovgivningsmagten har været klarover forholdet, såvel da renteforsikringslovenblev vedtaget: i 1958, som da den blev ændretpå visse punkter (beløbsgrænsen) i 1962med tilslutning fra alle større partier i folke-tinget. Det er endvidere flertallets opfattelse,at ejeren af en kapitalbindingskonto efterbindingsperiodens udløb må sidestilles medenhver anden formueejer, der kan oprettekapitalbindingskonti med midler overført fraanden anbringelse. Vil man tillade skattebe-gunstigelse af indskud fra andre formueejereuden at kræve, at der skal kunne påvises entil indskuddet svarende reel opsparing, måman også tillade ejeren af en frigiven kapi-talbindingskonto at genanbringe det frigivnebeløb på en ny konto med ret til skattebe-gunstigelse.

Dette indebærer efter flertallets opfattelseikke, at skattebegunstigelsen i disse tilfældeer uden betydning for opsparingen. Detfornyede indskud antages ofte at være be-tinget af en reel opsparing i indskudsåretsom resultat af, at de pågældende skatteyde-re har vænnet sig til at have en »reserve«på en opsparingskonto - opsparingsordnin-gen har »opdraget« til opsparing.

Også i de tilfælde, hvor der alene er taleom en genanbringelse, har man fundet, atder i selve bindingen af det nye »indskud«i 5 år ligger en samfundsøkonomisk værdi.

Udvalget har i denne forbindelse over-vejet, om det ville være hensigtsmæssigt meden forlængelse af bindingsperioden for ka-pitalbindingskonti. Det har dog været denovervejende opfattelse, at regler herom kun-ne medføre, at mange skatteydere ville und-lade at benytte ordningen.

Et mindretal (H. Uldall-Hansen) er afden opfattelse, at adgangen til skattebegun-stiget indskud på kapitalbindingskonto børophøre for skatteydere, som har udnyttetordningen over en 5-årig periode og derved

29

fået lejlighed til at hæve indskudte beløbuden skattevirkning. Begrundelsen herfor erfølgende :

Regner man med, at der årligt indskydes200 mill. kr. på kapitalbindingskonti, og at25 % heraf udgør nyopsparing, medens re-sten finansieres af beløb, der allerede er op-sparet, eller som ville blive opsparet ogsåuden særlig præmiering, vil den årlige ny-opsparing udgøre 50 mill. kr.

Antager man yderligere, at den til ind-skuddene svarende skattebegunstigelse gen-nemsnitligt andrager 30 % af de indskudtebeløb, må det offentlige årligt give afkaldpå 60 mill. kr. for fremskaffelse af en årlignyopsparing på 50 mill. kr.

Disse 50 mill. kr. er kun bundet i 5 år.Skal bindingsperioden forlænges i endnu en5-års periode, må det offentlige igen giveafkald på skatteindtægter af størrelsesorde-nen 60 mill, kr., dersom man ser bort frauddrag inden for bindingsperioden. Nogetkunne endda tyde på, at skattetabet i andenomgang bliver større pr. nyopsparet kroneend i første omgang. Dette skyldes dels, atde pågældende skatteydere er blevet 5 årældre og derfor må antages gennemsnitligtat være kommet op på en højere skattepro-cent, dels, at ordningens opdragende indfly-delse på spareviljen må formodes at haveført til, at en voksende andel af kontoha-verne ville fortsætte opsparingen, selvom deikke fik nogen ny skattepræmie.

For så vidt det skøn, der er lagt til grundfor foranstående betragtninger, er holdbart,kan kapitalbindingsordningen ikke direkteanses for et hensigtsmæssigt middel til frem-me af nyopsparingen i samfundet. Derimodkan ordningen, som nævnt i betænkningen,have værdi derved, at folk vænnes til atspare op i stedet for at forbruge hele deresindkomst. For at tilvænningen skal have no-gen samfundsgavnlig betydning, må manimidlertid forudsætte, at de nytilkomne spa-rere i stort omfang uden præmiering fort-sætter opsparingen ud over den 5-årige bin-dingsperiode og desuden føler sig foranledi-get til af deres indtægter at opspare yderlige-re beløb på frivillig og ikke-præmieret ba-sis.

Personer, der gennem 5 år årligt har kun-net indskyde beløb på en kapitalbindings-

konto, og som har opnået den hertil svaren-de skattebegunstigelse, må formodes at havehaft tilstrækkelig tid til at vænne sig til op-sparingstanken. Adgangen til at opnå yder-ligere præmiering for at lade et tidligere op-sparet beløb binde i endnu en 5-års periodemå derfor anses for at være enten upåkræ-vet, nemlig hvis fortsat opsparing kan skeuden præmiering, eller formålsløs, for så vidtde, der efter 5 års tilvænningsperiode endnuikke føler sig tilskyndet til frivillig opspa-ring på sædvanlige betingelser, næppe no-gensinde vil vænne sig hertil.

D. Indskudsåref.Ifølge renteforsikringslovens § 12, stk. 1,kan indskud på kapitalbindingskonti foreta-ges i tiden fra den 1. februar i kalenderåretforud for det, hvori skatteåret begynder, ogden nærmest efterfølgende 31. januar (»ind-skudsåret« ).

En tilsvarende regel er givet i skattelettel-seslovens afsnit I vedrørende konti for skatte-lettelse.

Oprindelig var indskudsåret for indskudpå kapitalbindingskonti identisk med ind-komståret (normalt kalenderåret), men reg-len blev ændret, efter at det fra mange sidervar fremført, at skatteyderne burde havemulighed for at kende størrelsen af deresindtægt, før de tog stilling til, om de villeindskyde på de skattebegunstigede opspa-ringskonti.

Det er principielt udvalgets opfattelse, atkravet om forenkling tilsiger tilbagevendentil indkomståret som indskudsår. Man hardog ikke ønsket at fremsætte forslag herom,idet man har erkendt den betydning, det kanhave for opsparingen, at skatteyderen kantræffe sin afgørelse om indskud eller ej pået tidspunkt, hvor han har selvangivelsenforan sig og kan vurdere behovet for fra-drag (om det begrænsede fradrag bør »fyl-des op«). Indførelsen af det forskudte ind-skudsår betragtedes i sin tid af skatteydernesom en velkommen reform, og det kan efterudvalgets opfattelse anses for sandsynligt,at denne forskydning i sig selv har frem-kaldt nyopsparing.

'M)

E. Renteforsikringslovens § 14, stk. 3,og §15.

1. § 14, stk. 3.Bestemmelsen i renteforsikringslovens § 14,stk. 3, hvorefter beløb, der hæves fra en ka-pitalbindingskonto inden bindingsperiodensudløb, skal medregnes til kontohaverens skat-tepligtige indkomst for det år, hvori udtræk-ket finder sted, finder anvendelse, selvomden pågældende ikke har fået fradrag fordet hævede beløb, fordi det i indskudsåretikke kunne rummes inden for det begræn-sede fradrag.

Bestemmelsen har forekommet skatteyder-ne urimelig, og udvalget har derfor overvej-et, om der burde indføres regler, der mulig-gjorde dispensation fra lovbestemmelsen itilfælde, hvor det hævede beløb ikke er fra-trukket i indskudsåret.

Ved lovens tilblivelse blev bestemmelsenanset for nødvendig for at imødekomme kra-vet om enkelhed i administrationen, og detfolketingsudvalg, som ved renteforsikringslo-vens behandling opstillede forslaget til reg-lerne om kapitalbindingsindskud, fremhæve-de udtrykkeligt i sin betænkning, at forsla-gets § 14, stk. 3, ville få den konsekvens,at et hævet beløb blev indkomstskatteplig-tigt, selvom der ikke var opnået fradrag fordet i indskudsåret.

Modificerede man reglen med en dispen-sationsbestemmelse, ville det betyde en for-øgelse af skattemyndighedernes arbejde. Lig-ningsmyndigheden skulle i hvert enkelt til-fælde undersøge den tidligere selvangivelsefor at konstatere, om en del af indskuddetikke havde givet fradrag. Hertil kommer, attilstedeværelsen af en dispensationsadgangville kunne medvirke til at nedsætte skatte-ydernes påpasselighed, således at det måtteforventes, at der ville ske en stigning i antal-let af tilfælde, hvor der blev indsat for me-get. Skatteydere, der foretog indskud på ettidspunkt, hvor de endnu ikke havde opgjorteller havde kunnet opgøre de andre af denfælles fradragsramme omfattede fradrag, vil-le være tilskyndede til at indskyde så rigeligebeløb, at de havde sikkerhed for, at det be-grænsede fradrag blev fuldt udnyttet. Vistedet sig så, at indskuddet var for stort, kunnede pågældende jo ansøge om frigivelse af detoverskydende beløb uden skattemæssige kon-sekvenser.

Da reglen i § 14, stk. 3, forekommer klar,enkel og — omend noget rigoristisk — så dogforsvarlig, og da en dispensationsregel villeforøge skattemyndighedernes arbejde væsent-ligt, har udvalget ikke fundet tilstrækkeligtgrundlag for at foreslå en ændring af lovbe-stemmelsen, løvrigt har indførelsen af detsærlige indskudsår - se foran side 30 - for-mindsket risikoen for, at skatteyderne ind-skyder for meget. Man har derimod ønsketat pege på, at det måske ville være hensigts-mæssigt i vejledningen til selvangivelsen ud-trykkeligt at gøre opmærksom på bestemmel-sen og på, at den også omfatter beløb, derikke er fratrukket i indskudsåret.

2. § 15.Ifølge renteforsikringslovens § 15 kan fra-drag for indskud på kapitalbindingskonti ik-ke indrømmes, såfremt der i den skatteplig-tige indkomst for det pågældende indkomst-år indgår beløb, som er hævet på en tidligereoprettet kapitalbindingskonto, og som er ind-komstskattepligtige i medfør af § 14, stk.3 (se om denne bestemmelse foran).

I tilfælde, hvor en skatteyder opdager, athan på grund af beløbsgrænsen ikke harfået fradrag for hele sit indskud og derforønsker det overskydende beløb overført tilen ny konto for det følgende år, er han - hvisrenteforsikringslovens § 15 skal fortolkes ef-ter bogstaven — afskåret herfra, da dennebestemmelse udelukker fradrag for indskudpå kapitalbindingskonto i et år, hvor denpågældende har hævet af indskud på en an-den kapitalbindingskonto inden udløbet afbindingsperioden for denne.

Landsskatteretten har imidlertid i en ken-delse (jfr. Meddelelser fra Landsskatteretten1962, nr. 73) givet udtryk for den opfattel-se, at bestemmelsen i § 15 ikke kan antages attage sigte på tilfælde som dette, da de interes-ser, til værn for hvilke reglen er opstillet, ikkeberøres af, at et overskydende beløb »overfø-res til« en ny konto (d. v. s. hæves og deref-ter indsættes påny). Landsskatteretten harderfor statueret, at det hævede (overskyden-de) beløb vel skal medregnes til den skatte-pligtige indkomst i medfør af § 14, stk. 3,men at hævningen i denne situation ikkeskal have den konsekvens, at skatteyderen er

31

udelukket fra at få fradrag for indskud påen ny kapitalbindingskonto i det pågæl-dende år.

Denne kendelse har finansministeriet ikkeindbragt for de ordinære domstole, og manmå derfor gå ud fra, at man har accepteretden begrænsende fortolkning af § 15. Un-der hensyn hertil foreslår udvalget, at be-stemmelsen modificeres med en undtagelses-bestemmelse, hvorefter udtræk fra en kapi-talbindingskonto i bindingsperioden i tilfæl-de, hvor det udtrukne beløb ikke ved ind-skuddet har kunnet fratrækkes i den skatte-pligtige indkomst, ikke skal være til hinderfor, at der indrømmes fradrag for indskud påen ny kapitalbindingskonto for det pågæl-dende indkomstår. En sådan regel skønnesikke at ville påføre ligningsmyndighedernestørre arbejde, når reglen om ubetinget skat-tepligt for beløb, der hæves i bindingsperio-den, fastholdes.

F. Børneopsparingskonti.Selvpensioneringskonti.

Om reglerne for skattebegunstigelse af disseopsparingsformer henvises til kapitel I, side 9.

Udvalget har ikke fundet grundlag forforslag om reformer af disse ordninger, derikke har rejst større problemer for sparerneeller de administrerende myndigheder, ogsom må antages at have fremkaldt opspa-ring.

G. Pristalsreguleret alderdomsforsikringog alderdomsopsparing

(Indekskontrakterne).

Indekskontraktsordningen har for de højereindtægtsgruppers vedkommende været for-holdsvis meget benyttet (jfr. bilag 1, side60 ff ) og må antages at have virket opspa-ringsfremmende. Den har ikke været belasten-de for skattemyndighederne, og udvalget harfor sit vedkommende ikke fundet anledningtil at foreslå enkelte bestemmelser i ordnin-gen ændret.

Det har under udvalgets drøftelser væretfremhævet, at de gældende regler åbner mu-lighed for misbrug af ordningen ved at hjem-le fradrag i kontraktsåret for den årlige ydel-

se — og dermed afskæring af toppen af denskattepligtige indkomst — og tillade kontrak-ten ophævet straks i næste indkomstår blotmod erlæggelse af 25 c/c afgift af det udbe-talte beløb. Udvalget er imidlertid gjort be-kendt med, at dette forhold er genstand forovervejelser i det den 31. oktober 1960 ned-satte »renteforsikringsudvalg« med en even-tuel lovændring for øje.

Da ordningen efter udvalgets opfattelseopfylder de i kommissoriet stillede krav tilreglerne for skattebegunstigelse af privat op-sparing, idet den antages at fremkalde envis nyopsparing, og synes at have været lettilgængelig for sparerne, samtidig med atden har været let at administrere for skatte-myndighederne, finder udvalget ikke anled-ning til at foreslå ændringer. Om ordningenbør ophæves eller begrænses af andre grun-de, herunder af fiskale hensyn, har udvalgeti overensstemmelse med sit kommissoriumikke taget stilling til.

IV. Skattelettelse for beløb anvendt tilkøb af ejendom m. v.

Skattelettelseslovens afsnit II hjemler skatte-lettelse for følgende anbringelsesformer :

1. Kontant udbetaling ved køb af fastejendom.

2. Betaling for aktie- eller andelsbevis, derer nødvendig for at opnå lejemål, eller ind-skud eller forudbetaling i forbindelse medoprettelse af lejemål.

3. Betaling af afdrag på den skatteyderenpåhvilende gæld med tinglyst panteret i enham tilhørende fast ejendom.

Det er en forudsætning for skattebegun-stigelsen, at den faste ejendom henholdsvisde lejede lokaler anvendes af skatteyderen tilbolig, eller at han driver sit erhverv derfra.

Skattelettelse for de under 3. nævnte af-drag på pantegæld kan ikke indrømmes foret større beløb end det, hvormed skatteyde-rens samlede tinglyste gæld i ejendommen ernedbragt i det pågældende indkomstår.

Skattelettelse gives i form af et fradrag iden pålignede indkomstskat til staten med21 % af det til de nævnte tre formål i ind-komståret ialt anvendte beløb, for så vidt

WJ.

dette sammen med et eventuelt indskud påskattelettelseskonto kan rummes inden forde foran under III, side 26, nævnte beløbs-grænser, 2.500 kr. for forsørgere og 2.000 kr.for ikke-forsørgere, med fradrag af det be-løb, der på selvangivelsen er fratrukket un-der det begrænsede fradrag. Er det begræn-sede fradrag fuldt udnyttet, kan skattelet-telsen således højst opnås for 1000 kr. I øvrigtkan skattelettelsen for et skatteår ikke over-stige 315 kr. for forsørgere og 210 kr. for ikke-forsørgere, d. v. s. at lettelse højst kan opnåsfor indtil 1.500 kr./1.000 kr. for forsørgerehenholdsvis ikke-forsørgere.

En særlig form for skattelettelse for an-bringelse af midler i en af de under 1. - 2.anførte anbringelsesformer er givet ved lo-vens bestemmelser om, at den normale bin-dingsperiode på 5 år for indskud på skatte-lettelseskonti kan afbrydes afgiftsfrit efter 2år, såfremt de hævede beløb anvendes til etaf de nævnte formål.

Der har hos udvalgets flertal været enig-hed om, at skattebegunstigelse for de i skat-telettelseslovens afsnit II omhandlede an-bringelsesformer ikke kan antages i væsent-lig grad at fremkalde nyopsparing og ej hel-ler er enkle og overskuelige for skatteyderneeller lette at administrere for skattemyndig-hederne. Der har været fremført følgende ar-gumenter for denne opfattelse :

1. Det forekommer ikke sandsynligt, atviljen til at spare op til anskaffelse af boligog tilskyndelsen til at anbringe sine midleri et hus eller i et indskud m. v. for at opnålejemål kan påvirkes nævneværdigt af for-ventningen om, at der i forbindelse med ud-redelsen af købesummen eller indskuddetm. v. vil blive ydet et tilskud på højst 315 kr.henholdsvis 210 kr. i form af en skattelettelse,som reducerer skattefradraget tilsvarende.

2. Ej heller kan forventningen om, at der- når det drejer sig om anskaffelse af fastejendom — vil blive ydet et årligt tilskud afden nævnte størrelsesorden i form af skatte-lettelse for prioritetsafdrag, antages at inde-bære nogen væsentlig tilskyndelse til at spa-re op med huskøb for øje, hvortil kommer,at denne regel i første omgang begunstigerdem, der allerede har bundet sig til opspa-ring gennem prioritetsafdrag.

3. Skulle skattebegunstigelse af prioritets-

afdrag fremkalde nyopsparing, d. v. s. opspa-ring udover den, der ville blive præsteretuden skattebegunstigelse, måtte nyopsparin-gen normalt give sig udtryk i ekstraordinæreafdrag.

De gældende regler kan dog næppe til-skynde til ekstraordinære afdrag, idet nor-malt kun en ringe del af disse eller slet in-gen vil kunne rummes inden for de givnebeløbsrammer, der i forvejen bl. a. omfatterde ordinære afdrag.

4. Det forekommer urimeligt, at en skat-teyder, som kan låne penge uden real sik-kerhed til at afdrage på sin prioritetsgæld,kan få skattelettelse, når skattelettelse ikkekan opnås af den skatteyder, som i forbin-delse med en forbedring af sin ejendom delsmå forøge sin prioritetsgæld, dels præstereet eget indskud.

5. Reglerne må betragtes som så indvik-lede og vanskeligt forståelige for skatteyder-ne, at disse ofte slet ikke kan overskue, omde kan drage fordel af dem. Denne uover-skuelighed forstærkes ved, at beløbsgrænsenfor skattelettelsen er sammenkoblet med fra-dragsgrænsen for det begrænsede forsikrings-fradrag.

6. Bestemmelserne har vist sig at værevanskeligt tilgængelige. Som eksempler påde mange tvivlsspørgsmål, der ikke har kun-net løses på grundlag af lovteksten alene,kan nævnes følgende :

Omfatter køb af ejendom til bolig ogsåkøb af grund alene, såfremt skatteyderen ag-ter at anvende grunden til bebyggelse medde i loven angivne formål?

Kan der opnås skattelettelse for den del afden kontante købesum for fast ejendom, hen-holdsvis den del af betalingen for aktie- ellerandelsbevis eller indskud i forbindelse medoprettelse af lejemål, som eventuelt ikke be-tales straks, men ratevis over en periode,inden der er tinglyst endeligt skøde på ejen-dommen? Og skal der gives skattelettelse forde enkelte rater, hvis de ydes i forskelligeindkomstår?

Hvorledes skal der forholdes med sådanneomkostninger ved ejendomskøbet, der beta-les i et senere år?

Kan der gives skattelettelse såvel for fore-løbige indskud ved oprettelse af lejemål somfor et eventuelt senere yderligere indskud?

:;:;

Hvorledes skal det præmieberettigede ind-skud ved indgåelse af lejemål opgøres vedflytning fra en lejlighed til en anden indenfor samme boligselskab, når der kræves fuldtindskud vedrørende den nye lejlighed og til-bagebetales en del af indskuddet vedrørendeden fraflyttede lejlighed?

Berettiger forhøjelse af den forudbetalteleje i anledning af modernisering af ejen-dommen til skattelettelse?

Er indskud i forbindelse med oprettelse afen andelsboligforening, der erhverver denpågældende ejendom - altså indskud, der erbetalt af de hidtidige lejere, der nu er andels-havere og stadig bebor de samme lejlighe-der - omfattet af skattelettelsesbestemmelser-ne? Oprindelig antog man, at disse indskudikke berettiger til skattelettelse, men i enrække senere kendelser har landsskatterettenstatueret, at loven også omfatter indskud itilfælde som det nævnte.

Omfatter loven også afdrag på vej- ogkloakgæld, selvom denne gæld i overensstem-melse med tinglysningslovens regler heromikke er tinglyst i ejendommen, men har enlovbestemt panteret? Oprindelig fandt man,at den lovbestemte panteret måtte sidestillesmed tinglyst panteret, men landsskatterettenhar senere statueret, at lovens krav om, atgælden skal være tinglyst, ikke kan ansesfor at være opfyldt, når der alene foreliggeren lovbestemt panteret som for vej- og klo-akgæld.

Kan f. eks. en skatterestance, der er sikretved tinglyst pant i ejendommen, anses forat være omfattet af loven, bl. a. med denvirkning, at der kan indrømmes skattelettelsefor afdrag på gælden?

Skal der beregnes skattelettelse af det no-minelle afdragsbeløb, uanset om et (ekstra-ordinært) afdrag på pantegæld er berigtigettil underkurs - f. eks. i form af en obligation,der er købt til kurs under pari?

Et flertal vil af de anførte grunde foreslåreglerne om skattelettelse efter lovens afsnitII ophævet. I sine overvejelser om konse-kvenserne heraf har udvalget været opmærk-som på, at bestemmelserne, der blev gennem-fort samtidig med en udvidelse af skattebe-

gunstigelserne for kontant opsparing, for-trinsvis skulle tilgodese opsparingen hos deskatteydere, som ikke har kontante midler atindskyde på opsparingskonti, fordi de i for-bindelse med etablering af erhvervsvirksom-hed eller anskaffelse af bolig har pådragetsig store afdragsforpligtelser.

Det har derfor været udvalgets ønske atfinde frem til sådanne ordninger til erstat-ning for skattelettelsesloven, som kunne op-fylde rimelige krav om skattebegunstigelse ogdog i det væsentlige opfylde kommissorietskrav til bestemmelserne. Drøftelserne heromhar været koncentreret om 3 forslag :

A. Regler om skattebegunstigelse af »reel«formuefremgang for nyetablerede til af-løsning af ligningslovens regler om ny-etableringslempelse.

B. En udvidelse af investeringsfondsordnin-gen til også at omfatte lønmodtagere.

G. En ordning om skattebegunstigelse afhenlæggelser til etableringsfonds.

ad A. Begunstigelse af nyetableredes reelleformue fremgang.

I ligningslovens § 27 er der hjemlet adgangfor skatterådene til bevillingsmæssigt at ind-rømme nedsættelse i den skattepligtige ind-komst i tilfælde, hvor en skatteyder førstegang har etableret eller overtaget en selv-stændig erhvervsvirksomhed, hvoraf han sta-dig er indehaver. Nedsættelsen kan indrøm-mes, når skatteyderens økonomiske forholdefter skatterådets skøn taler derfor; hervedskal der særlig tages hensyn til, om den på-gældende i forbindelse med virksomhedensetablering eller overtagelse har måttet på-tage sig en gæld, der såvel i henseende tilgældens størrelse som navnlig også i hen-seende til afdragsvilkårene må anses for atvære meget tyngende for ham.

Nedsættelsen i indkomsten kan højst fore-tages med 3.000 kr. Den kan indrømmes foretablering eller overtagelse, der har fundetsted fra 5 måneder til 6 år før begyndelsenaf det pågældende skatteår.

Da ikke mindst de nyetablerede må anta-ges at have vanskeligt ved at præstere kon-tant opsparing i årene efter etableringen,vil særlig denne gruppe blive berøvet mulig-heden for skattebegunstigelse af opsparing,

:U

såfremt skattelettelsesloven ophæves. Udval-get har derfor overvejet den mulighed atforeslå^ at bestemmelsen i ligningslovens §27 om nyetableringslempelse afløses af reg-ler om skattebegunstigelse for nyetableredeskonstaterede reelle formuefremgang i ind-komståret. Denne ordning ville indebære, atder blev givet skattebegunstigelse for priori-tetsafdrag, såfremt skatteyderens formue stegmed et tilsvarende beløb i det pågældendeår.

Man har dog af flere grunde opgivet tan-ken om at foreslå den gældende nyetable-ringslempelse afløst af en ordning med skat-tebegunstigelse for reel formuefremgang iforbindelse med etablering.

For de vanskeligst stillede ville ordningenkunne give mindre lempelse end den be-stående, idet begunstigelsen ville variere medopsparingsevnen, medens den nu bestemmesaf skatteyderens økonomiske forhold.

Endvidere kan man indvende, at det kanforekomme urimeligt at betinge skattebegun-stigelsen af en konstateret reel opsparing foren bestemt gruppe skatteydere, når man ikkeiøvrigt anvender dette princip ved andreskattebegunstigelser, som fortrinsvis kommerandre grupper af skatteydere til gode.

Endelig har man været opmærksom på,at en generel præmiering af nyetableredesreelle formuefremgang ville medføre en be-tydelig stigning i antallet af berettigede sam-menlignet med det antal, der opnår lem-pelse efter ligningslovens regler. Antallet afskatteydere, der årligt opnår lempelse efterligningslovens § 27, andrager ca. 3.000, her-af ca. 2.700 landbrugere. Det er til udvalgetoplyst, at der alene inden for landbruget vilforekomme mellem 2.000 og 3.000 nyetable-ringer om året, og det skønnes, at antallet afnyetableringer uden for landbruget er væ-sentlig større. Går man — som i ligningslo-ven — ud fra en etableringsperiode på 6 år,skønner udvalget, at antallet af berettigedeefter den skitserede ordning ville blive ca.40.000. Selvom antallet kunne begrænses vedregler om indtægts- og formuegrænser, villeordningen alligevel medføre en betydelig for-øgelse af antallet af sager vedrørende skatte-begunstigelse til nyetablerede og dermed envæsentlig merbelastning af skattemyndighe-derne.

ad B. En udvidelse af investeringsfondsord-ningen (lov om investeringsfonds, lovbe-kendtgørelse nr. 340 af 10. december1958).

Da det er udvalgsflertallets opfattelse, ateventuelle nye begunstigelsesordninger for-trinsvis bør indrettes med henblik på at til-skynde de unge til opsparing, har man over-vejet, om det var hensigtsmæssigt at udvideinvesteringsfondsordningen til også at om-fatte lønmodtagere, således at de lønmodta-gere, som agtede at påbegynde selvstændigvirksomhed inden for de nærmeste 10 år,kunne få mulighed for skattefri henlæggelsertil anskaffelse af driftsbygninger og andredriftsmidler til virksomheden. Kontrollenmed, at henlæggelserne virkelig blev foreta-get, og at de henlagte beløb anvendtes ioverensstemmelse med investeringsfondslo-vens regler, ville formentlig ikke rejse alvor-lige problemer, når henses til, at systemet ergennemprøvet og har virket tilfredsstillendei de 7 år, investeringsfondsloven foreløbighar eksisteret.

Der ville næppe være nogen større fri-stelse for skatteyderne til at skaffe sig skatte-fradrag ved at foretage henlæggelser udenat have seriøse planer om etablering: Fra-draget skulle for lønmodtagere (som det ef-ter loven er for ikke-regnskabsførende er-hvervsdrivende) være betinget af, at et tilhenlæggelsen svarende beløb blev båndlagti et pengeinstitut, og der ville, såfremt hen-læggelsen ikke var anvendt inden for den iloven fastsatte 10-års periode, ske beskat-ning i det år, fristen udløb, af det ikke an-vendte beløb med tillæg af 5 c/o for hvert årfra henlæggelsesårets udløb til fristens udløb,jfr. investeringsfondslovens § 9, stk. 1.

Under hensyn til, at investeringsfondsin-stituttet ikke giver definitiv skattelettelse,idet den skattefri henlæggelse modsvares afen reduktion af afskrivningsgrundlaget(»forlods afskrivning«) for de driftsmidler,hvortil henlæggelsen til sin tid anvendes,har man fundet det rimeligt, at investerings-fondsloven, såfremt den blev udvidet til atomfatte lønmodtagere, tillige suppleredesmed en bestemmelse om, at en vis procentdelaf det frigivne beløb, dog kun op til et fast-sat maksimumsbeløb, ikke skulle anvendestil forlods afskrivning, hvorved den forelø-

35

bige skattefrihed i henlæggelsesåret for dettebeløbs vedkommende ville blive definitiv.

Selvom en udvidelse af investeringsfonds-ordningen med den foreslåede supplerendebestemmelse ville tilgodese hensynet til dengruppe skatteydere, som efter flertallets op-fattelse navnlig må tages i betragtning vedovervejelserne om præmiering af opsparingtil særlige formål, og ville kunne give demen skattereduktion i opsparingsperioden,samtidig med at det senere skattetilsvar for-mindskedes ved reglen om den afskrivnings-fri procent, har udvalget været opmærksompå, at flere forhold taler imod en realisa-tion af tanken :

Det må således forekomme betænkeligt -når henses til investeringsfondsordningensbaggrund og dens nære tilknytning til lovenom skattefri afskrivninger og til de erhvervs-drivende — at bryde afgørende med lovenssystem dels ved at tillade henlæggelser fore-taget på grundlag af lønindtægten, dels vedat hjemle frigivelse af en del af henlæggel-sen uden modsvarende forlods afskrivning.Ligeledes må det betænkes, at formålet medflertallets tanke er forskelligt fra investe-ringsfondslovens formål og tilsiger andre reg-ler end de gældende for frigivelse af hen-læggelserne; det er vanskeligt at begrunde,at en »etableringslempelse« kun skulle kunneopnås ved anskaffelse af maskiner, inventar,skibe og driftsbygninger, når der i mangetilfælde ved etablering slet ikke anskaffesbygninger og kun kræves maskiner og in-ventar i begrænset omfang, medens f. eks.goodwill-vederlaget udgør den langt over-vejende del af etableringsudgifterne. Frigi-velse burde derfor efter formålet ikke blottillades ved anskaffelse af aktiver, hvorpåder kan afskrives efter afskrivningslovensregler, men burde også kunne finde sted vedanskaffelse af f. eks. goodwill og tidsbegræn-sede rettigheder. Den eneste nødvendige be-grænsning med hensyn til aktiverne i den ny-etablerede virksomhed måtte være, at detpågældende aktiv skulle være afskrivnings-berettiget.

Disse betænkeligheder er efter udvalgetsopfattelse så væsentlige, at man har opgivetat foreslå etableringsbegunstigelse gennem-fort ved en udvidelse af investeringsfonds-ordnineren.

ad C. Skattebegunstigelse af henlæggelse tiletableringsfond.

I stedet for at søge de unges opsparing tiletablering af egen erhvervsvirksomhed be-gunstiget ved særlige regler i investerings-fondsloven, jfr. foran under B, har udvalgs-flertallet foretrukket at fremsætte forslag omen skattebegunstigelse af hensættelse til eta-bleringsfond, der kunne hjemles i en selv-stændig lov herom.

Dette forslag gøres der nærmere rede fori næste afsnit.

V. Forslag om skattebegunstigelse forhenlæggelse til etableringsfond.

Flertallets forslag går i korthed ud på, atunge, der agter at etablere egen virksomhed,i årene forud for etableringen skal have fra-dragsret for indskud på en spærret »kontofor etableringsfond«. De indskudte beløb fri-gives ved anskaffelse af nærmere angivne af-skrivningsberettigede aktiver i forbindelsemed etableringen. En del af henlæggelsenskal anvendes til en ikke fradragsberettiget»forlods afskrivning« på anskaffelsessummenfor de pågældende aktiver og beskattes der-ved over afskrivningsperioden for disse, me-dens restbeløbet frigives uden krav om mod-svarende forlods afskrivning. Skattebegunsti-gelsen består således dels i en forskydningaf beskatningen dels i et definitivt fradrag.

Nedenfor redegøres først under punkt A -H for flertallets overvejelser vedrørende dehovedspørgsmål, som er rejst under drøftel-serne om forslaget. Derefter anføres underpunkt J skitseforslaget i sin helhed.

A. Hvilke skatteydere skal kunneforetage henlæggelse?

Flertallet foreslår, at skattefri henlæggelsetil etableringsfond skal kunne foretages afubegrænset skattepligtige lønmodtagere un-der 35 år samt af ikke selvstændigt skatte-pligtige hustruer, der opfylder de nævnte be-tingelser.

Man har drøftet, om ordningen burde om-fatte hustruer under 35 år, selv om manden

36

er over denne alder. Det har været opfat-telsen, at den unge hustru kunne medtages,såfremt man kun tillader hendes henlæggel-ser benyttet ved etablering af erhvervsvirk-somhed, som drives selvstændigt af hende,således at manden er berettiget til hustrufra-drag for hendes indkomst fra virksomheden.

Hvor etableringen kræver en højere ud-dannelse, kan 35-års grænsen forekomme no-get lav. fordi der måske vil være for få op-sparingsår fra afslutningen af skatteyderensuddannelse og til hans 35. år. Denne kate-gori af skatteydere vil dog ofte have forholds-vis store lønindtægter straks efter uddannel-sen, således at de kan foretage en større år-lig opsparing end de yngre skatteydere, nårderes uddannelse er tilendebragt.

Man har overvejet, om ordningen burdeforbeholdes de »rene« lønmodtagere. Fra etadministrativt synspunkt ville det være mesthensigtsmæssigt kun at lade ordningen om-fatte lønmodtagere, som ikke ud over løn-indtægten har indkomst ved selvstændigvirksomhed. Der forekommer imidlertidmange tilfælde, hvor yngre skatteydere vedsiden af lønindtægten har biindtægter vedegen erhvervsvirksomhed, og flertallet harikke fundet, at disse skatteydere bør væreudelukket fra at benytte etableringsfondsord-ningen. Man er opmærksom på, at de på-gældende skatteydere samtidig vil kunnehenlægge til etableringsfonds (på grundlagaf lønindtægten) og til investeringsfonds (pågrundlag af erhvervsindtægten). Dette harman dog ikke fundet så betænkeligt, idethenlæggelsen til etableringsfonds alene skalkunne frigives i forbindelse med etableringaf en ny virksomhed samt i tilfælde, hvoren erhvervsvirksomhed, der hidtil har væretdrevet som bierhverv, overgår til at bliveden pågældendes hovederhverv.

Opretter en skatteyder, der har selvstæn-dig erhvervsvirksomhed som bierhverv, en nyvirksomhed, eller overgår han til at drivesit bierhverv som hovederhverv, forekom-mer det ikke urimeligt, at han stilles som deskatteydere, der etablerer sig efter kun at ha-ve haft lønindtægt.

Mulighederne for en utilsigtet anvendelseaf ordningen forekommer at være små -især når henses til, at henlæggelser til eta-bleringsfonds kun kan foretages af perso-ner under 35 år.

B. Henlæggelsens størrelse.Indskudsre gierne.

Beregningen, af det fradragsberettigede hen-læggelsesbeløb tænkes i det væsentlige fore-taget efter de retningslinier, som er fulgt iinvesteringsfondslovens § 4 angående be-regningen af henlæggelser til investerings-fonds. Efter forslaget skal henlæggelsen an-drage mindst 500 kr. og skal eksempelvis højstkunne andrage 15 % af nettolønindtægten ihenlæggelsesåret. Den nævnte procentsats erhentet fra investeringsfondsloven. Endviderekunne man tænke sig den mulighed, at derfastsættes et bestemt maksimumsbeløb for deårlige henlæggelser eventuelt med den yder-ligere begrænsning, at henlæggelsen højstkan udgøre en nærmere fastsat procentdel aflønindtægten.

Nettolønindtægten tænkes opgjort til løn-indtægt, jfr. ligningslovens § 9, med tillægaf beløb, der af arbejdsgiveren udbetalessom godtgørelse for udgifter til rejse, herun-der til ophold og fortæring under rejsen —dog ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, deri medfør af statsskattelovens § 5 d ikke skalhenregnes til indkomsten - og med fradragaf lønmodtagerfradrag og fradragsberettige-de udgifter til befordring og rejser. Der kun-ne også være tale om fradrag for kontingen-ter til faglige sammenslutninger og udgiftertil arbejdsløshedsforsikring og pensionsord-ninger, men man foreslår, at der af praktiskegrunde bortses herfra.

For sambeskattede ægtefæller foreslås depågældendes samlede lønindtægt lagt tilgrund. Dette kan rejse problemer ved even-tuel ophævelse af sambeskatningen, men dis-se problemer kan formentlig løses i overens-stemmelse med den praksis, som følges i lig-nende tilfælde under investeringsfondsord-ningen.

Ved udformningen af regler for indskudpå »konto for etableringsfond« foreslås inve-steringsfonds lovens regler for ikke-regnskabs-førende erhvervsdrivendes indskud på inve-steringsfondskonti lagt til grund, d. v. s. atder skal indskydes et beløb svarende til denfradragsberet tigede henlæggelse.

Der skal ikke kunne foretages henlæggelsetil etableringsfond for etableringsåret, jfr.afsnit F, nr. 2, eller senere indkomstår.

37

C. Hvornår foreligger der »etablering«?

Henlæggelserne skal først kunne benyttes(frigives) ved etablering af egen selvstændigerhvervsvirksomhed. Ved »etablering« for-stås i det folgende dels de tilfælde, hvorskatteyderen starter en virksomhed selv ellerovertager en igangværende virksomhed delsde tilfælde, hvor en erhvervsvirksomhed,som den pågældende hidtil har drevet sombierhverv, overgår til at blive drevet som ho-vederhverv.

Da ordningen sigter mod at give skatte-begunstigelse for etablering af egentlig selv-stændig erhvervsvirksomhed og ikke for eta-blering af selvstændigt bierhverv (f. eks. medbegrænset kørelærer- eller udlejningsvirk-somhed) foreslår flertallet, at etablering kunskal anses at foreligge, såfremt den samledeanskaffelsessum for de i forbindelse med eta-bleringen erhvervede aktiver andrager 30.000kr. eller et beløb derover. Denne beløbsgræn-se omfatter også købesummen for ikke af-skrivningsberettigede aktiver, såsom et vedovertagelse af en bestående virksomhed er-hvervet varelager.

Hvis skatteyderen ikke overtager et »nor-malt« varelager som led i overtagelsen afen bestående virksomhed, kan han begære,at varelageret ved årets udgang, opgjort tilkostpris, lægges til grund.

D. De af ordningen omfattede aktiver.

Som det er fremhævet foran under afsnit B,tilsiger formålet med en etableringsordningsom den foreslåede, at henlæggelserne skalkunne benyttes til forlods afskrivning ogsåpå andre afskrivningsberettigede aktiver enddem, hvorpå der kan forlods afskrives vedanvendelse af investeringsfondshenlæggelser.

Efter flertallets forslag skal henlæggelsertil etableringsfonds derfor ikke blot kunneanvendes til forlods afskrivning på aktiver,der kan afskrives skattefrit i henhold til af-skrivningsloven, men også på formuegoder,som er afskrivningsberettigede i henhold tillov om særlig indkomstskat m. v. § 15(goodwill og tidsbegrænsede rettigheder m.v.).

Man foreslår dog — særlig af administra-tive grunde - at der for så vidt angår deaf afskrivningsloven omfattede aktiver kun

tillades anvendelse af henlæggelser med debegrænsninger, som er givet i investerings-fondslovens § 3 for anvendelse af investe-ringsfondshenlæggelser. Specielt mener manikke, at etableringsfondsordningen bør om-fatte »blandede driftsmidler«, der anvendesbåde privat og erhvervsmæssigt; thi netopiblandt disse findes de driftsmidler, som vilvære nærliggende objekter ved etablering afbierhverv af den foran omtalte art (køre-lærer- og udlejningsvirksomhed med »priva-te« køretøjer), som efter flertallets opfattelseikke bør berettige til skattebegunstigelse.

E. Frigivelse uden forlods afskrivning.

Hvis etableringsfondsordningen alene skullegå ud på, at lønmodtagere kunne fradragehenlæggelser i henlæggelsesåret mod, at dehenlagte beløb ved frigivelsen skulle anven-des til forlods afskrivning på de i forbindelsemed etableringen erhvervede formuegoder,ville ordningen alene betyde en udskydelseaf beskatningen fra henlæggelsesårene til af-skrivningsperioden for de pågældende akti-ver.

En sådan ordning kunne medføre en mer-beskatning, idet det må antages, at de un-ges indtægter før etableringen normalt erlavere end deres indkomster i årene efter eta-bleringen - i hvert fald når de første eta-bleringsår er overstået.

Adgangen til forskydning af indkomstenville derfor ikke i sig selv gøre ordningenfordelagtig at benytte.

Flertallet foreslår derfor, at der gives skat-teydere, som benytter etableringsfonds, enegentlig skattelettelse derved, at der, nården pågældende har dokumenteret, at hanhar foretaget etablering, jfr. afsnit C, frigi-ves et beløb uden krav om forlods afskriv-ning. Dette beløb foreslås fastsat til en pro-centdel af det på konto for etableringsfondsindestående beløb, som kan frigives på eta-bleringstidspunktet, når hensyn tages til denunder afsnit F, nr. 1 foreslåede frist for fri-givelse af etableringsfondsindskud.

Der foreslås tillige fastsat et maksimums-beløb for den del af de samlede henlæggel-ser, som ialt skal kunne frigives uden forlodsafskrivning. Fastsættelsen af dette beløbsamt af den procentdel af henlæggelsen, somikke skal anvendes til forlods afskrivning,

38

må efter udvalgets opfattelse være et. poli-tisk spørgsmål. For at få et beregningsgrund-lag kunne man f. eks. tage sit udgangspunkt:i reglerne om skattelettelse for priorketsaf-drag og sigte imod en skattebegunstigelsefor etablering af samme størrelsesorden somdenne skattelettelse. Forudsætter man enetableringsperiode på 6 år, som man hargjort det i ligningslovens regel om nyetable-ringslempelse, bliver resultatet en »afskriv-ningsfri« procentdel på 331/3 og et maksi-mum på 5.000 kr. efter følgende beregning:For skatteydere i »proportionalstrækket«,d. v. s. forsørgere med indtil 22.000 kr. skat-tepligtig indkomst og ikke-forsørgere medindtil 14.000 kr. skattepligtig indkomst, ud-gør skattefordelen af 6 års maksimal skatte-lettelse (jfr. skemaet side 27) henholdsvis16 % af 6 X 1.500 kr. eller 1.440 kr. og 16 %af 6 X 1.000 kr. eller 960 kr. Middeltalletmellem 1.440 kr. og 960 kr. er 1.200 kr. Hvisder skal opnås en fordel på 1.200 kr. vedfradrag i skat (fritagelse for forlods afskriv-ning), må fradraget sættes til ca. 5.000 kr.(ligevægtsskatteprocenten i »proportional-strækket« er ca. 25V2 °/o, jfr. skemaet foran).Procentdelen 33V3 fremkommer ved at forud-sætte, at der i en 10-års lønmodtagerperiodekan opspares ialt ca. 15.000 kr. (af de 15.000kr. skal der gives skattelettelse for 5.000 kr.,d. v. s. for 3373%).

Flertallet er opmærksom på, at landbru-get har ønsket den i ligningslovens § 27omhandlede 6-års regel afløst af en 10-årsregel bl. a. under hensyn til, at 10 år er dennormale afdragstid for sælgerpantebreve.Regnes der med en 10-årig etableringsperio-de, bliver resultatet af en beregning somovenstående et højere maksimum og en stør-re afskrivningsfri procentdel.

F. Benyttelse af henlæggelser.

1) En henlæggelse til etableringsfond skal-- ligesom henlæggelser til investerings-fond - ikke kunne benyttes, før der erforløbet 1 år, regnet fra det tidspunkt,hvor indskuddet på konto for etablerings-fond har fundet sted.

2) Henlæggelser, der ikke er frigivet efterbestemmelsen i afsnit E, og som opfylderbetingelsen i punkt 1, skal anvendes tilforlods afskrivning i etableringsåret i det

omfang, der er mulighed derfor, jfr. af-snit D. Ved »etableringsåret« forstås herdet år, hvori etableringsbeløbet når opover beløbsgrænsen 30.000 kr., jfr. afsnitG. Er der som led i etableringen anskaf-fet formuegoder til et beløb under30.000 kr. i året (årene) forud for eta-bleringsåret, og er der foretaget skattefriafskrivning på disse i anskaffelsesåret,skal forlods afskrivning ved anvendelse afhenlæggelser i etableringsåret foretagespå anskaffelsessummen for det pågælden-de aktiv med fradrag af den før etable-ringsåret foretagne afskrivning. Kan hen-læggelserne ikke fuldt ud benyttes til for-lods afskrivning i det indkomstår, hvorietablering har fundet sted, skal de an-vendes inden udløbet af det andet ind-komstår efter etableringsåret. Henstår derefter udløbet af det andet indkomstårubenyttede henlæggelser, hjemfalder dis-se til beskatning, jfr. nedenfor under af-snit G 2, litra a. Skatteyderen kan be-gære beløb, der ikke kan anvendes tilforlods afskrivning i etableringsåret, fri-givet inden udløbet af denne frist, idetbeskatning af beløbet i så fald skal skei det år, hvor frigivelse har fundet sted.

Ved fastsættelsen af den foran foreslåedefrist er det antaget, at der ved egentlig eta-blering normalt vil være anskaffet afskriv-ningsberettigede aktiver i etableringsåret ogde efterfølgende to indkomstår for et samletbeløb, der muliggør anvendelse af hele hen-læggelsen.

G. Ikke anvendte henlæggelser.

Nedenfor angives under 1 de bestemmelservedrørende frister og følgerne af deres over-skridelse m. v., som efter forslaget skal gældeinden etableringen. Når etableringen harfundet sted, foreslås bestemmelserne i afsnit2 bragt i anvendelse.

1. Før etablering.

a) Det foreslås, at etablering skal væreforetaget inden 10 år efter udløbetaf henlæggelsesåret. Er skatteyderenved 10-årsfristens udløb endnu ikkefyldt 35 år, forlænges fristen dog tiludløbet af det år, i hvilket den på-

W

gældende fylder 35 år. Det foreslås,at der gives adgang til bevillingsmæs-sig forlængelse af fristen, når den på-gældende dokumenterer, at det skyl-des ham utilregnelige årsager, at eta-blering ikke har fundet sted indenfristens udløb, jfr. investeringsfonds-lovens § 6, stk. 2, sidste punktum.

Er der ikke foretaget etablering in-den fristens udløb, foreslås det, at dethenlagte beløb med tillæg af 5 % forhvert år fra henlæggelsesårets udløbog indtil fristens udløb skal medreg-nes i den skattepligtige indkomst fordet indkomstår, hvori fristen udløber,jfr. investeringsfondslovens § 9, stk.1.

b) Flertallet finder det endvidere rime-ligt, at der hjemles ret til, når særligeomstændigheder taler derfor, bevil-lingsmæssigt at tillade, at en foreta-gen etableringsfondshenlæggelse frigi-ves inden udløbet af den under a)nævnte frist mod beskatning af detfrigivne beløb efter samme retnings-linier, som foreslås under a), jfr. in-vesteringsfondslovens § 9, stk. 2.

c) I tilfælde af den skattepligtiges — el-ler hvor kontohaveren er en med denskattepligtige sambeskattet hustru,hendes — død eller konkurs inden eta-bleringen, tænkes de foretagne hen-læggelser efterbeskattet gennem enforhøjelse af den skattepligtige ind-komst for henlæggelsesårene med depågældende beløb, jfr. investerings-fondslovens § 10, stk. 1.

d) På tilsvarende måde forholdes, så-fremt kontohaveren, — hvis denne eren ikke selvstændig skattepligtig hu-stru, hendes mand — opgiver sin bo-pæl her i landet, dog at skatteefter-betalingen i disse tilfælde kræves for-rentet med 5 c/c simpel årlig rente fortiden fra udgangen af det skatteår,efterbetalingen vedrører, jfr. investe-ringsfondslovcns § 10, stk. 2. Manhenleder dog opmærksomheden påmuligheden af, at beskatning af ikkeanvendte henlæggelser i fraflytnings-tilfælde kunne foretages med særligindkomstskat efter tilsvarende reglersom er givet i lovbekendtgørelse nr.

210 af 18. juni 1964 § 3, stk. 2, ominddragelse under særlig indkomstbe-skatning af visse fortjenester og tab,der normalt beskattes som almindeligindkomst, men som på grund af denalmindelige skattepligts ophør somfølge af fraflytning til udlandet ellersikke fuldt ud ville komme til beskat-ning. ̂

e) Det på konto for etableringsfond ind-satte beløb bør formentlig tjene tilsikring af de af bestemmelserne a — dfølgende skattekrav, og bør forment-lig ikke kunne forlanges udbetalt, førdette krav er fyldestgjort, jfr. investe-ringsfondslovens § 9, stk. 3.

2. Efter etablering.

a) Henlæggelser, der ikke er benyttet in-den udløbet af den under afsnit F,nr. 2 nævnte frist (d. v. s. inden ud-løbet af det andet indkomstår efteretableringsåret), medregnes til denskattepligtige indkomst for det år,hvori fristen udløber.

På tilsvarende måde beskattes ik-ke-afskrivningsfri henlæggelsesbeløb,som tidligere er begæret frigivet ihenhold til den under afsnit F, nr. 2foreslåede bestemmelse.

b) I tilfælde af kontohaverens død ellerkonkurs efterbeskattes ikke anvendtehenlæggelser ved en forhøjelse af denskattepligtige indkomst for henlæg-gelsesårene med de pågældende be-løb.

c) Såfremt den etablerede erhvervsvirk-somhed ophører eller afhændes indenudløbet af den under afsnit F, nr. 2nævnte frist, medregnes ikke anvend-te henlæggelser og den eventuelt fri-givne afskrivningsfri del af henlæggel-sesbeløbet i den skattepligtige ind-komst for ophørs- henholdsvis afhæn-delsesåret.

d) I tilfælde, hvor en ubegrænset skat-tepligtig opgiver sin bopæl her i lan-det, skal de af ham — eller af hansmed ham sambeskattede hustru — fo-retagne, ikke anvendte henlæggelserefterbeskattes gennem en forhøjelse afden skattepligtige indkomst for hen-læggelsesårene med de pågældende

10

beløb. Om muligheden for beskatningmed særlig indkomstskat henvises tildet foran under 1 d), sidste punktumanførte.

e) De på konto for etableringsfond inde-stående beløb bør formentlig tjene tilsikring af skattekrav i medfør af deunder afsnit 2 foreslåede bestemmel-ser og bør ikke kunne forlanges udbe-talt, før dette krav er fyldestgjort.

3. Da en overførelse af investeringsfondslo-vens bestemmelser om beskatning af ik-ke anvendte henlæggelser i visse situatio-ner kan forekomme vel rigoristisk, skalman pege på den mulighed, at beløbenei stedet beskattes med særlig indkomst-skat.

H. Yderligere bemærkninger til forslaget.

Ordningen tænkes i øvrigt gennemført ef-ter regler svarende til de for investerings-fondsordningen gældende, hvor dette er mu-ligt, når hensyn tages til de to ordningersforskellige formål. Dette betyder f. eks., atetableringsfondshenlæggelser, der anvendestil forlods afskrivning på bygninger, med-fører beskatning efter reglerne i lov om sær-lig indkomstskat m. v. § 2, nr.2 af avanceved afhændelse, afståelse eller opgivelse afde pågældende bygninger.

Som det fremgår af betænkningens af-snit IV (side 34), foreslår udvalget, at be-stemmelserne i skattelettelseslovens afsnit IIophæves. Et medlem af flertallet (Broe Pe-dersen) finder det rimeligt, at der, underhensyn til at den foreslåede nyordning førstville få sin fulde værdi efter en årrække,foreslås en overgangsordning", der kunne til-godese de skatteydere, som på tidspunktetfor etableringsf ondsordningens eventuellegennemførelse netop har påbegyndt egenvirksomhed eller står foran etablering i nær-meste fremtid. Disse skatteydere ville, hvisgennemførelsen af den ny ordning fulgtes opaf en samtidig ophævelse af skattelettelses-loven, miste muligheden for skattelettelseefter de nu gældende regler og ikke få er-statning herfor.

Flertallets øvrige medlemmer har ikkekunnet gå ind for en overgangsordning. Manhar fundet, at de to år, skattelettelseslovenhar eksisteret, ikke kan have skabt en be-

rettiget forventning om, at skattebegunstigel-sen fortsættes, samt at en overgangsordning,der skulle gælde ved siden af den foreslåedenyordning, uundgåeligt ville blive komplice-ret og administrativt belastende, især da denefter sagens natur måtte gælde alle skatte-ydere. Disse medlemmer har også henvist til,at reglerne i ligningslovens § 27 tilgodesernetop de nyetablerede.

J. Skitse til lovforslag vedrørendeskattebegunstigelse for henlæggelser til

etablerings fonds.

I skitseforslaget har man anvendt investe-ringsfondslovens regel om maksimering afhenlæggelserne og i det væsentlige dennelovs bestemmelser om beskatning af ikke an-vendte henlaîggelser; men man henviser iøvrigt til de betragtninger, der er anført side37, afsnit B, og ovenfor, afsnit G, punkt 3.

1. Henlæggelser til etableringsf onds i over-ensstemmelse med forslagets regler skalkunne fradrages i den skattepligtige ind-komst for det indkomstår, for hvilkethenlæggelsen foretages (»henlæggelses-året« ).

2. Alle ubegrænset skattepligtige personerunder 35 år, som har oppebåret lønind-tægt i henlæggelsesåret, samt de medubegrænset skattepligtige personer sam-beskattede hustruer, som er under 35 år,og som har oppebåret lønindtægt i hen-læggelsesåret, skal være berettigede tilat foretage henlæggelse til etablerings-fond.

3. Henlæggelsen skal højst kunne andragefor eksempel 15 % af lønindtægten, jfr.ligningslovens § 9 - for sambeskattedeægtefæller af deres samlede lønindtægt- i henla;ggeisesåret med tillæg af beløb,der af arbejdsgiveren er udbetalt somgodtgørelse for udgifter til rejse, herun-der til ophold og fortæring under rej-sen, og med fradrag af »lønmodtager-fradrag« i henhold til ligningslovens §9, stk. 1, samt af de i henhold til sammelovs § 9, stk. 2 og 3, fradragsberettigedeudgifter til befordring og rejser. Henlæg-gelsen skal mindst andrage 500 kr.

Ved beregning af lønindtægten bort-ses fra ydelser, der er omfattet af be-stemmelsen i statsskattelovens S 5 d.

41

Forskudsafskrivning på et kontraheretskib i medfør af bestemmelsen i afskriv-ningslovens § 14 skal formindske denhenlæggelse, som den skattepligtige kanforetage for det pågældende indkomst-år, med forskudsafskrivningens beløb.

Der skal ikke kunne foretages henlæg-gelse til etableringsfond for etablerings-året, jfr. punkt 10 c, eller senere ind-komstår.

4. Efter henlæggelsesårets udløb, men in-den udløbet af fristen for indgivelse afselvangivelse for henlæggelsesåret skalpå spærret konto i en dansk bank ellersparekasse indsættes et beløb lig denforetagne henlæggelse. Den spærredekonto betegnes »konto for etablerings-fond« og skal bære påtegning om konto-haverens navn og adresse, om den skat-tepligtiges regnskabsår, hvis dette afvi-ger fra kalenderåret, samt om henlæg-gelsesåret. Er kontoen oprettet af enmed den skattepligtige sambeskattet hu-stru, skal kontoen oprettes på hendesnavn, men skal tillige indeholde oplys-ning om den skattepligtiges navn ogadresse.

5. Henlæggelser til etableringsfond skalkunne frigives efter de nærmere heromi forslaget indeholdte bestemmelser, nården skattepligtige - eller den skatteplig-tiges hustru for så vidt angår de af hen-de foretagne henlæggelser — har foreta-get etablering af selvstændig erhvervs-virksomhed. Ved »etablering« forstås iforslaget dels de tilfælde, hvor en skatte-pligtig, henholdsvis hans hustru, påbe-gynder egen erhvervsvirksomhed ellerovertager en igangværende virksomhed,dels de tilfælde, hvor en erhvervsvirk-somhed, som den pågældende hidtil hardrevet som bierhverv, overgår til at blivedrevet som hovederhverv. Etablering an-ses ved anvendelsen af forslagets be-stemmelser at foreligge, når den samledeanskaffelsessum for de til brug for denpågældende erhvervsvirksomhed erhver-vede formuegoder andrager et beløb på30.000 kr. eller derover (»etablerings-beløbet«). Til etableringsbeløbet med-regnes også købesum for ikke-afskriv-ningsberettigede aktiver, som f. eks. va-relager. Den skattepligtige henholdsvis

hans hustru kan begære, at varelageretved indkomstårets udgang, opgjort tilkostpris, lægges til grund ved afgørelsenaf, om den samlede anskaffelsessum harandraget 30.000 kr.

6. Hvor henlæggelse til etableringsfond erforetaget af en skattepligtigs hustru,skal henlæggelsen kun kunne benyttesi forbindelse med etablering af erhvervs-virksomhed, der agtes drevet selvstæn-digt af hustruen på en sådan måde, atmanden vil være berettiget til hustru-fradrag for hendes indtægt fra virksom-heden.

7. Når indehaveren af en konto for eta-bleringsfond har foretaget etablering afselvstændig erhvervsvirksomhed, jfr.punkt 5, kan han begære en nærmerefastsat procentdel af det på kontoen in-destående beløb, dog højst et fastsatmaksimumsbeløb, frigivet, for så vidtbeløbet kan frigives efter bestemmelsen ipunkt 10 a. Det således frigivne beløbskal ikke medregnes til den skatteplig-tige indkomst eller anvendes til forlodsafskrivning, jfr. punkt 8.

8. Den del af henlæggelsen, som ikke eromfattet af bestemmelsen i punkt 7,skal kunne anvendes til forlods afskriv-ning på

a) følgende aktiver, hvorpå der kan af-skrives skattefrit i henhold til bestemmel-serne i lovbekendtgørelse nr. 232 af 4.juni 1958 om skattefri afskrivninger m. v.(»afskrivningsloven«), afsnit I, III ogIV:

1) Maskiner, inventar og lignendedriftsmidler, der udelukkende be-nyttes erhvervsmæssigt.

2) Skibe til erhvervsmæssig brug.3) Bygninger, hvorpå der kan af-

skrives skattefrit i henhold til af-skrivningslovens § 18, samt in-stallationer i sådanne bygninger.

For så vidt angår bygninger og installa-tioner skal det dog være en forudsætning,at de gøres til genstand for almindeligeafskrivninger i henhold til afskrivningslo-vens § 22.b) Følgende formuegoder hvorpå derkan foretages skattefri afskrivning i hen-hold til bestemmelserne i lov om særlig

42

indkomstskat m.v. (lovbekendtgørelse nr.210 af 18. juni 1964) § 15:

1) Goodwill.2) Tidsbegrænsede rettigheder, såsom

patentret, forfatter- og kunstnerretog ret til mønster eller varemærke.

3) Retten ifølge en udbytte-, forgagt-nings- eller lejekontrakt.

9. Henlæggelser til etableringsfonds skalikke kunne anvendes til forlods afskriv-ning på følgende formuegoder :a) Maskiner, inventar og andre drifts-

midler, hvis levealder ikke oversti-ger 3 år, eller hvis anskaffelsespriser under 800 kr.

b) Den aftalte byggesum for skibe, derikke er leveret.

c) Særlige installationer, såsom central-varmeanlæg, elevatorer og lign. ibygninger, der ikke kan gøres til gen-stand for skattefri afskrivning.

Der skal ikke kunne foretages for-lods afskrivning på formuegoder, er-hvervet ved arv, arveforskud eller gave.

10. a) En henlæggelse til etableringsfondskal ikke kunne anvendes, før der erforløbet et år, regnet fra det tidspunkt,hvor indsættelse på konto for etable-ringsfonds har fundet sted.b) Etablering skal være foretaget inden10 år efter udløbet af henlæggelsesåret.Er skatteyderen efter udløbet af den aefrist ikke fyldt 35 år, forlænges fristentil udløbet af det år, i hvilket den på-gældende fylder 35 år.

Denne frist skal efter derom indgivetandragende i det enkelte tilfælde kun-ne forlænges bevillingsmæssige når denpågældende dokumenterer, at det skyl-des ham utilregnelige årsager, at etable-ringen ikke har fundet sted inden fri-stens udløb.c) Henlæggelsesbeløb, der ikke kan fri-gives i medfør af bestemmelsen i punkt7, og som opfylder den foran under a)angivne betingelse for frigivelse, skal an-vendes til forlods afskrivning i etable-ringsåret i det omfang, der er mulighedherfor, jfr. punkt 8. Ved »etablerings-

året« forstås i nærværende forslag detår, hvori etableringsbeløbet når beløbs-grænsen 30.000 kr., jfr. punkt 5. Kanhenlæggelserne ikke fuldt ud benyttestil forlods afskrivning i det indkomstår,hvori etablering har fundet sted, skal deanvendes inden udløbet af det andetindkomstår efter etableringsåret, jfr.punkt 14 a.

11. a) Benyttelse af henlæggelser til etable-ringsfonds til forlods afskrivning på etformuegode skal foretages på anskaffel-sessummen for dette og kan kun ske fordet indkomstår, for hvilket skattefri af-skrivning efter de i skattelovgivningeni øvrigt indeholdte regler første gangkan foretages på det pågældende for-muegode.

Kan der efter bestemmelsen i punkt5 først anses at være foretaget etable-ring efter udløbet af det nævnte ind-komstår, skal forlods afskrivning dogkunne foretages i etableringsåret på an-skaffelsessummen med fradrag af de førdette indkomstår foretagne afskrivnin-ger på formuegodet.

b) Det forlods afskrevne beløb skal ikkekunne fradrages ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst.

c) Når henlæggelser til etableringsfondser benyttet til forlods afskrivning på etformuegode, skal skattefri afskrivningpå dette formuegode efter de i skatte-lovgivningen i øvrigt indeholdte reglerkun kunne foretages på anskaffelsessum-men med fradrag af det forlods afskrev-ne beløb.

12. Når en skattepligtig ønsker frigivelseaf etableringsfondsmidler i henhold tilbestemmelsen i punkt 7 eller helt ellerdelvis at anvende en henlæggelse til for-lods afskrivning, jfr. punkt 8, må hanindgive anmeldelse herom. Der fastsæt-tes nærmere forskrifter for denne an-meldelse, herunder hvilke bevislighederder skal medfølge, og af hvilken myn-dighed den skal behandles. Når det vedanmeldelsens behandling er konstateret,at betingelserne for anvendelsen er tilstede, frigives af de på konto for etable-ringsfond indskudte midler det beløb,der ønskes anvendt.

43

13. a) Såfremt etablering ikke er foretagetinden udløbet af den under punkt 10 b)nævnte frist, medregnes de ikke anvend-te henlæggelser med tillæg af 5 % forhvert år fra henlæggelsesårets udløb ogindtil fristens udløb i den skattepligtigeindkomst for det indkomstår, hvori fri-sten udløber.

b) Når særlige omstændigheder talerderfor, skal det bevillingsmæssigt kunnetillades, at en foretagen etablerings-fondshenlæggelse frigives inden udløbetaf den under punkt 10 b) nævnte frist.I så fald medregnes det frigivne hen-læggelsesbeløb med tillæg af 5 % forhvert år fra henlæggelsesårets udløb ogindtil udløbet af det indkomstår, hvorifrigivelse sker, i den skattepligtige ind-komst for sidstnævnte indkomstår.

c) Det på konto for etableringsfondindsatte beløb skal tjene til sikring afdet af bestemmelserne foran under a)og b) følgende skattekrav og bør ikkekunne forlanges udbetalt, før dette kraver fyldestgjort.

14. a) Henlæggelser, der ikke er anvendttil forlods afskrivning inden udløbet afden under punkt 10 c) nævnte frist,skal medregnes til den skattepligtigeindkomst for det indkomstår, hvori fri-sten udløber.

b) Henlæggelser, der ikke er omfattetaf bestemmelsen i punkt 7, og som ikkekan anvendes til forlods afskrivning ietableringsåret, jfr. punkt 8, kan begæ-res frigivet uden forlods afskrivning in-den udløbet af den i punkt 10 c) om-handlede frist imod beskatning af detfrigivne beløb for det indkomstår, hvorifrigivelsen sker.c) Bestemmelsen i punkt 13 c) finderogså anvendelse på skattekrav i med-før af bestemmelserne under dettepunkt.

15. a) I tilfælde af kontohaverens død el-ler konkurs efterbeskattes ikke anvendtehenlæggelser gennem en forhøjelse afden skattepligtige indkomst for henlæg-gelsesårene med de pågældende beløb.b) På tilsvarende måde forholdes, så-fremt kontohaveren - hvis denne er en

ikke selvstændig skattepligtig hustru, hen-des mand - opgiver sin bopæl her i lan-det, efter at etablering har fundet sted.Opgives bopæl her i landet inden etable-ringen, kræves skatteefterbetalingen for-rentet med 5 % simpel årlig rente fortiden fra udgangen af det skatteår, ef-terbetalingen vedrører.c) Såfremt den etablerede erhvervsvirk-somhed ophører eller afhændes indenudløbet af den i punkt 10 c) nævntefrist, medregnes ikke anvendte henlæg-gelser samt beløb, der er frigivet i med-før af den i punkt 7 nævnte bestemmel-se, i den skattepligtige indkomst for detindkomstår, hvori virksomheden er op-hørt eller afhændet.d) Bestemmelsen i punkt 13 c) findertilsvarende anvendelse på skattekravi medfør af bestemmelserne under dette;punkt.

16. a) Hvor erhvervsvirksomheden afhæn-des eller ophører, skal det bevillings-mæssigt kunne tillades, at henlæggelsenopretholdes på de oprindelige vilkår,såfremt indehaveren inden 1 år efter af-hændelsen eller ophøret foretager nyetablering, jfr. punkt 5.b) I tilfælde, hvor indehaveren af enerhvervsvirksomhed afgår ved døden,skal det kunne tillades, at henlæggelsenovertages af den efterlevende ægtefæl-le på de for afdøde gældende betingel-ser, såfremt virksomheden tilhørte fæl-lesboet, og dette af den efterlevende æg-tefælle overtages til hensidden i uskiftetbo.

17. Såfremt der disponeres over en henlæg-gelse til etableringsfond i strid med degivne bestemmelser, foretages en efter-beskatning gennem forhøjelse af denskattepligtige indkomst for henlæggel-sesåret med det pågældende beløb, ogdet herved fremkomne skatteefterkravtiisvares med et tillæg på 100 %.

Eventuelle yderligere midler, der in-destar på konto for etableringsfond ved-rørende henlæggelsesåret, tjener til sik-ring af dette krav.

18. a) Forlods afskrivning, der ved anven-delse af etableringsfondsmidler er fore-taget på maskiner, inventar og lignende

44

driftsmidler, der udelukkende benytteserhvervsmæssigt, og på skibe, sidestilles,hvor andet ikke er foreskrevet, med skat-tefri afskrivninger, der foretages i med-før af bestemmelserne i afskrivningslo-vens afsnit I og III.b) Forlods afskrivning, der er foretagetpå bygninger, sidestilles, hvor andet ikkeer foreskrevet, med ekstraafskrivninger,der foretages i medfør af bestemmelser-ne i afskrivningslovens afsnit IV.c) Forlods afskrivning, der er foretagetpå de i lov om særlig indkomstskat m. v.(lovbekendtgørelse nr. 210 af 18. juni1964) § 2, nr. 3-5, omhandlede for-muegoder, sidestilles med afskrivningerforetaget i medfør af nævnte lovs § 15,stk. 1 og 2.

19. Det må være en betingelse for henlæg-gelse til etableringsfond og for frigivelseaf de indsatte midler, at der på et nær-mere anordnet skema, som vedlæggesselvangivelsen, fra henlæggelsesåret ogde følgende år gives oplysning om deforetagne henlæggelser og om deres be-hørige anvendelse (jfr. skemaet vedrø-rende henlæggelse til investeringsfond).

20. Overdragelse, pantsætning eller andreretshandeler med hensyn til foretagneindskud på konto for etableringsfondskal ikke kunne finde sted, ligesom ind-skuddene ej heller skal kunne gøres tilgenstand for kreditorforfølgning, jfr.dog punkt 15.

21. Renter, der tilskrives en konto for eta-bleringsfond, skal kunne hæves i over-ensstemmelse med de af vedkommendepengeinstitut fastsatte regler herom.

22. a) Foretagne henlæggelser til etable-ringsfonds skal ikke kunne fradrages vedopgørelsen af den skattepligtige formue.b) Det på en konto for etableringsfondindestående beløb medregnes ved opgø-relsen af den skattepligtige formue meddet fulde beløb. Renter medregnes vedopgørelsen af den skattepligtige ind-komst.

23. Den praktiske gennemførelse af en even-tuel etableringsfondsordnings bestem-melser bør så vidt muligt følge de ret-ningslinier, som er lagt for administra-tionen af investeringsfondsloven.

VI. Skattebegunstigelse for formåls-bestemt opsparing.

A. Principielle betragtninger.

Udvalget har overvejet, om der burde givessærlig begunstigelse for opsparing til bestem-te formål (de i skattelettelseslovens afsnitII omhandlede, samt uddannelse, bosætningm. v. ).

En sådan begunstigelse kunne gives somfradragret for indskud på særlige konti,hvorpå der alene kunne hæves skattefrit ibindingsperioden til de pågældende formål,eller ved at beløb på kapitalbindingskontikunne hæves skattefrit i bindingsperioden tilde kvalificerede formål. Den sidstnævnteløsning kunne også tænkes gennemført i for-bindelse med en forlængelse af bindingspe-rioden udover de gældende 5 år.

Flertallet kan dog ikke gå ind for en merealmindelig begunstigelse af formålsbestemtopsparing. De væsentligste betænkelighedermod denne begunstigelsesform har været føl-gende :

Det måtte kontrolleres, at de hævede be-løb virkelig blev anvendt til det begunstigedeformål. Man kunne næppe pålægge bankerog sparekasser m. v. denne kontrolopgave;pengeinstitutterne måtte bemyndiges til atudbetale de indsatte beløb til kontohaverenimod en erklæring fra denne om formåletmed udtrækket — eventuelt imod en erklæ-ring, der var attesteret af en myndighed(f. eks. amtsligningsinspektoratet) efter enforeløbig anmeldelse til denne om formålet.Den egentlige kontrol måtte formentlig fore-tages efterfølgende af ligningsmyndighedeni forbindelse med ligningsarbejdet det føl-gende år. En sådan efterfølgende kontrol,såvel som en eventuel forudgående prøvelseaf anmodninger om frigivelse, ville være såbelastende for skattemyndighederne, at manunder de herskende vilkår for ligningsarbej-det måtte befrygte, at kontrollen ikke villekunne gennemføres på en tilfredsstillendemåde. Hertil kommer, at også afgrænsningenaf formålet og afgørelsen af, om midlernei det konkrete tilfælde kunne anses for atvære anvendt til formålet, i mange tilfældeville være forbundet med store vanskelighe-der og rejse en række besværlige fortolk-ningsspørgsmål .

45

En ordning som den omhandlede måttehave regler om beskatning ved frigivelse in-den bindingsperiodens udløb til andre for-mål end de begunstigede. Det kunne hervedforekomme mindre rimeligt, hvis ordningenf. eks. hjemlede skattefri frigivelse til køb afparcelhus, inedens der blev krævet beskat-ning af udbetalinger i tilfælde af indtrådtsygdom, invaliditet eller anden lignendetrangssituation.

Tænker man sig ordningen indrettet så-ledes, at der skulle være mulighed for skatte-fri hævning til en række formål kun korttid efter, at beløbene (med fradragsret) varindsat på den spærrede konto, ville begunsti-gelsen efter flertallets opfattelse være ufor-holdsmæssigt stor. Et krav om binding i denny anbringelsesform ville næppe kunne gen-nemføres.

Under sine overvejelser har udvalget ogsådrøftet muligheden af at etablere en skatte-begunstigelse for formålsopsparing inden forkapitalbindingsordningens rammer i forbin-delse med en forlængelse af bindingsperio-den for de indskudte beløb. En forlængelseaf bindingsperioden ville imidlertid betydeen forringelse af den populære ordning forde mange sparere, der ikke ønskede at fore-tage opsparing til de begunstigede formål -og kunne derved svække interessen for kapi-talbindingsordningen til skade for den sam-lede opsparing.

Flertallet peger endvidere på de vanske-ligheder, der ved etablering af skattemæssigeformålsbegunstigelser ville være forbundetmed udvælgelsen af de formål, som skullebegunstiges. Afgørelsen måtte vel afhængeaf den politiske og økonomiske målsætning.Går man ud fra, at skattebegunstigelse afopsparing skal tjene til at begrænse forbru-get, måtte man begunstige de anvendelser afde indskudte beløb, som ikke indebærer for-brug.

Det er flertallets opfattelse, at den over-vejende del af de formål, som kunne kommei betragtning som objekter for skattebegun-stigelse, på rimelig måde er tilgodeset vedden gældende kapitalbindingsordning og vedden af flertallet foreslåede etableringsfonds-ordninff.

B. Boligopsparingsudvalgets betænkningvedrørende opsparing til boligformål.

Det er i det foranstående forudsat, at begun-stigelse af formålsbestemt opsparing aleneskulle tjene til at fremme samfundets opspa-ring (forbrugsindskrænkning) i almindelig-hed, og at valget af kvalificerede formålmåtte ske ud fra dette bredere samfunds-økonomiske synspunkt.

Begunstigelse af formålsopsparing, herun-der skattebegunstigelse, kan imidlertid ogsåbenyttes til at forfølge bestemte formål udfra sociale eller andre særlige hensyn til delsmed andet sigte end en almindelig forøgelseaf samfundets opsparing. En sådan specielformålsbegunstigelse er overvejet i det i no-vember 1963 af boligministeren nedsatte ud-valg, der havde til opgave at fremkommemed forslag til fremme af opsparingen til bo-ligformål, specielt ungdommens opsparing. Iudvalgets »Betænkning vedrørende opsparingtil boligformål« (nr. 361 - 1964) nævnes for-skellige muligheder for begunstigelse af bo-ligopsparing. En af disse er skattebegunsti-gelse efter de linier, som foran er skitseretfor skattemæssig begunstigelse af formålsop-sparing. En anden i betænkningen nævntmulighed er statspræmiering i form af direk-te tilskud til den foretagne opsparing veddennes anvendelse til boligformål.

Som det fremgår af bemærkningerne forani afsnit A, tager flertallet i princippet af-stand fra skattebegunstigelse af formålsbe-stemt opsparing. Boligudvalgets betænkninghar ikke givet flertallet anledning til at fra-vige sin principielle indstilling og gå ind forpræmiering af boligopsparing ved skatte-mæssige foranstaltninger.

Et medlem inden for flertallet (Broe Pe-dersen) kan tiltræde dettes principielle stil-ling til skattebegunstigelse af formålsbestemtopsparing, men finder, at man under hensyntil de herskende vanskelige boligforhold dogbør gennemføre skattebegunstigelse af bolig-opsparing. Denne begunstigelse bør givessamtidig med, at opsparingen finder sted,ved indførelse af en særlig boligopsparings-ordning og/eller ved at tillade beløb på enkapitalbindingskonto frigivet før bindings-periodens udløb, når beløbet anvendes tilboligformål. Broe Pedersen finder, at en præ-miering på anvendelsestidspunktet ikke vil

l(i

have tilstrækkelig opsparingsfremmendevirknings samt at det fiskalt vil være en for-del med begunstigelse efterhånden som op-sparingen finder sted, frem for en præmie-ring under ét ved anvendelsen.

Hertil skal flertallet bemærke, at det afhensyn til kravet om en forenkling af opspa-ringsbegunstigelserne har været en forudsæt-ning for flertallets forslag om en skattebe-gunstiget etableringsfondsordning, at skatte-lettelsesloven ophæves, og at der ikke ind-føres andre nye ordninger med skattebegun-stigelse for opsparing.

Et mindretal (la Cour og Aagesen) kanikke tiltræde flertallets principielle stilling tilspørgsmålet om formålsbestemt opsparing,men henviser til de i mindretalsudtalelsenside 54 ff anførte bemærkninger.

VII. Skattebegunstigelse tor køb af obli-gationer samt for indskud i investerings-

foreninger.

Køb af obligationer.

Udvalget har modtaget henvendelse fra kre-ditforeningernes og hypotekforeningernesstående fællesudvalg (se bilag 2 side 69) ogrepræsentanter for de to fællesudvalg har i etmøde med udvalget drøftet mulighederne forat give skattebegunstigelse for opsparing iform af køb af foreningernes kasseobligatio-ner.

A. Det er herunder af foreningerne navnliganført:

1 ) Efter foreningernes opfattelse vil detfremme opsparingen, dersom den for kon-tantopsparingen gældende skattebegunstigel-se udvides til også at omfatte obligationsop-sparing. Det har i de senere år vist sig, atdet er muligt at lære folk nye former foropsparing (f. eks. køb af aktiecertifikater),og det må da også være muligt at interessereen bredere kreds for opsparing ved køb afobligationer, hvis en sådan opsparing fårsamme skattemæssige stilling som kontantop-sparingen. Man må herefter kunne gå udfra, at obligationsopsparing vil blive overvej-et og iværksat ikke alene af de kredse i be-folkningen, som i forvejen sparer og er for-trolige med obligationer, men også af folk,

som ikke ellers ville have foretaget nogen op-sparing.2) Det er foreningernes tanke at igangsætteen reklamekampagne for privates køb af kas-seobligationer, og som udgangspunkt forsådanne bestræbelser på at udbrede kend-skabet til og interessen for obligationer somformueplaceringsobjekt vil en regel om skat-tebegunstigelse være meget ønskelig.

Det er foreningernes opfattelse, at den fo-reslåede opsparingsordning - i forbindelsemed de påtænkte bestræbelser for at udbredekendskabet til obligationer - tilsammen pålængere sigt ville kunne få en gunstig virk-ning på obligationskurserne og derved med-virke til en ud fra et samfundsmæssigt syns-punkt ønskelig billiggørelse af byggeriet.3) Endelig har foreningerne anført, at detmå betragtes som en simpel retfærdigheds-handling at sidestille obligationsopsparingmed kontantopsparing. Lovgivningen bør ik-ke - således som det er tilfældet i øjeblikket- give én opsparingsform gunstigere vilkårend andre, når formålet med begunstigelsener at fremme opsparingen som helhed.

B. Udvalgets vurdering:

ad 1) Det er udvalgsflertallets opfattelse, atanlæg af opsparing i kasseobligationer ikkei nævneværdig udstrækning appellerer tilden brede befolkning. Obligationernes effek-tive rente har i en årrække ligget en del overindlånsrenten, men alligevel har denne for-del ved obligationsopsparing fremfor kon-tantopsparing tilsyneladende ikke medførtnogen mærkbar ændring i forholdet mellemde to opsparingsformer. Det er derfor - ef-ter flertallets opfattelse - næppe realistiskat gå ud fra, at en skattebegunstigelse forobligationsopsparing vil fremkalde væsentlignyops paring; tværtimod må man forvente,at en sådan begunstigelse i betydelig fleretilfælde end inden for kontantopsparingensområde vil blive givet for rene formueom-placeringer.ad 2) Flertallet har ikke tiltro til, at en så-dan begunstigelse skulle kunne få en mærk-bar indflydelse på kursniveauet. Man henvi-ser herved til den af udvalget iværksattestatistiske undersøgelse1) som viser, at ca.

l) Bilag 1, side 68, tabel 13 og 14.

17

10 % af landets skatteydere i 1963 har be-nyttet sig af kapitalbindingskontiene. Selvom man - hvad flertallet må betragte somganske urealistisk — forestillede sig, at enskattebegunstigelse for obligationsopsparingkunne få en sådan udbredelse, at 10 % ellerca. 240.000 skatteydere indskød obligationermed en gennemsnitlig kursværdi af 500 kr.,hvorved obligationer til en samlet kursværdiaf 120 mill. kr. årlig blev indskudt, så villedette alligevel kun udgøre ca. 3 % af denårlige tilgang på omkring 4 milliarder kr.

ad 3) Når udvalget - jfr. de indledende be-mærkninger - må gå ind for den såkaldte»punktbegunstigelse«, kan det ikke undgås,at én opsparingsform må blive foretrukketfrem for en anden. Skulle fuldstændig »pari-tet« opnås, kunne det kun gøres ved at givebegunstigelse for den konstaterede »reelleformuefremgang«, hvad man som nævnt ik-ke mener at kunne stille forslag om. I øvrigtville et krav om ligestilling af forskellige for-mer for opsparing ikke efter udvalgets opfat-telse blive indfriet, blot fordi kasseobligatio-nerne medtages. Anlæg af opsparing i stats-obligationer, andre offentlige obligationer,aktier og andre værdipapirer ville fortsat væ-re uden for begunstigelsen.

Endelig bemærkes, at en gennemførelseaf fællesudvalgenes forslag ville nødvendig-gøre en del komplicerende særregler.

Forslaget går i korthed ud på, at et beløbsvarende til kursværdien på indskrivnings-dagen skulle være fradragsberettiget indenfor det begrænsede fradrag, såfremt obliga-tionen eller obligationerne stadig var ind-skrevet i den pågældende forening ved ind-skudsårets udløb. Såfremt en obligation ud-toges af depotet inden 5 år efter indskuds-årets udløb ( i bindingsperioden), skulle dennævnte kursværdi medregnes til den skatte-pligtige indkomst for det år, hvor udtagnin-gen fandt sted. Hvis en obligation blev ud-trukket i bindingsperioden, måtte der entenindlægges en anden obligation til erstat-ning, eller også skulle foreningen af udtræk-ningsprovenuet indsætte et beløb af sammestørrelse som den nævnte kursværdi på enbank- eller sparekassebog, som først kunnehæves, når bindingsperioden udløb; et even-tuelt overskydende beløb kunne udbetaleskontant. Kredit- og hypotekforeningerne vil

påtage sig dels at udvide deres indskrivnings-system således, at også små obligationsposterkunne indskrives, dels at anføre på indskriv-ningsbeviset kursværdien på indskrivnings-dagen og endelig at give skattemyndighe-derne fornøden underretning om hævning iutide.

Til forslagets enkeltheder vil flertallet be-mærke :

Regelen om indskrivningsdagens kurs kanmedføre, at skatteyderne, såfremt kursernestiger i tiden mellem indskrivningen og ind-skudsårets udløb, vil tage deres obligationerud og indskrive dem igen (til den højerekursværdi). Det rigtigste ville være at anven-de kursværdien ved indskudsårets udløb den31. januar, men denne kurs kendes ikke, nårselvangivelsen udfyldes. Man måtte derforsnarere lægge kursværdien pr. 31. decemberi indskudsåret til grund; denne værdi er og-så lettere tilgængelig for skatteyderen og(især) for ligningsmyndighederne. Reglenom, at bindingen effektueres ved indskriv-ning i den pågældende forening, begrænserskatteyderens muligheder for en smidig ud-nyttelse af ordningen ved placering i forskel-ligartede obligationer. Skulle tanken om be-gunstigelse overhovedet tages op, burde detnok overvejes, om det ikke var muligt i ste-det at anvende pengeinstitutternes »åbne de-poter« som bindingssted, hvorved man til-lige åbnede mulighed for, at også andreobligationer end netop kredit- og hypotek-foreningsobligationer kunne indskydes. Ord-ningen kunne dog efter flertallets opfattelsenæppe under nogen omstændigheder udvidestil at omfatte aktier og andelsbeviser, alleredefordi en aktienedskrivning, en aktieudvidelseeller en udstedelse af friaktier hver på sinmåde vil kunne »udhule« værdien af depotet.

G. Konklusion.

Udvalgets udgangspunkt må ifølge kommis-soriet være, at skattelettelsesreglerne gøres såenkle og let overskuelige som muligt. Hvisregler om skattebegunstigelse for obligations-opsparing skal indpasses i reglerne for kapi-talbinding, vil det efter flertallets opfattelseuundgåeligt komplicere regelsættet med denderaf følgende yderligere belastning af ad-

48

ministrationen, og flertallet ville derfor kunkunne gå ind for låneforeningernes forslag,såfremt det med en vis rimelig grad af sik-kerhed kunne antages, at forslaget ville kal-de en væsentlig nyopsparing frem.

Flertallet mener imidlertid ikke, at inter-essen for obligationsopsparingen vil blive væ-sentligt styrket og udbredt i videre kredseaf befolkningen, selv om der gives sammeskattebegunstigelse som for kontantindskud.Den del af befolkningen, som skattelettelses-reglerne i særlig grad bør appellere til, er dekredse, der ikke i forvejen præsterer en re-gelmæssig opsparing, og for disse kredse vilformueplacering i obligationer formentligfortsat være en fremmed tanke. Der skønnesherefter ikke at kunne fremkaldes væsentlignyopsparing ved forslaget, som tilmed givernærliggende mulighed for at begunstige depersoner, som i forvejen har anlagt formuei obligationer, og som normalt ikke vil føledet som noget afsavn, at en del af obligatio-nerne indskydes under en 5-årig binding.

Et mindretal (H. Uldall-Hansen) kan ik-ke tiltræde de foran og i det følgende anførteargumenter imod en udvidelse af kapitalbin-dingsordningen til også at omfatte prasmie-ring på grundlag af deponerede værdipapi-rer.

Mindretallet er dog enigt med udvalgetsflertal i, at det ikke på nuværende tidspunktvil være hensigtsmæssigt at foretage en udvi-delse af ordningen i den omhandlede ret-ning, idet det som følge af den begrænsedetid, der er stillet til udvalgets rådighed, ikkehar været muligt at foretage en tilbundsgå-ende analyse af det foreliggende spørgsmål.

Indskud i investeringsforeninger.

Udvalget har — foranlediget af en henven-delse fra Almindelig Investeringsforening1) -overvejet spørgsmålet om skattebegunstigelsefor den opsparing, som foregår i investerings-foreninger.

De her i landet eksisterende investerings-foreninger har til formål at anbringe indsky-dernes midler på en sådan måde, at der medden mindst mulige risiko sikres den størstmulige værdifasthed. Midlerne anbringesderfor - enten udelukkende eller i hvert fald

l) Se bilag 4, side 71.

for den største dels vedkommende — i aktier,og ved anbringelsen tilstræbes en sådanspredning over de forskellige sektorer af er-hvervslivet, at risikoen for tab som følge afugunstige tider for et enkelt selskab - elleren bestemt kategori af selskaber — formind-skes. Foreningerne har valgt to helt forskel-lige måder at drive deres virksomhed på:

1) De certijikatudstedende foreninger udste-der omsættelige beviser (certifikater, andels-beviser - eventuelt aktier) for indehaverensandel i foreningens aktiver. Der gælder in-gen særlige regler for beskatningen af disse»foreninger« eller deres medlemmer. Certifi-katindehaverne sidestilles i skattemæssighenseende med ejere af andelsbeviser, even-tuelt aktier.

2) / de kontoførende foreninger (hvoraf derfor tiden findes to større og et ikke kendtantal mindre, lokalt virkende) har hvertmedlem sin konto, som udviser hans andeli foreningens fællesformue, og som består afhans indskud samt en årlig tilskrivning afhans andel i fællesformuens afkast af renterog udbytter samt en årlig »regulering forformuevariation«, d. v. s. en tilskrivning el-ler fraskrivning af det beløb, som udgør med-lemmets andel i fællesformuens stigning el-ler fald som følge af kursændringer og rea-liseret kursgevinst henholdsvis kurstab.

Medlemmerne i de to store kontoførendeforeninger (Almindelig Investeringsforeningog F. L. S. Funktionærernes Investeringsfor-ening) er undergivet en særlig lov om be-skatning af medlemmer i investeringsforenin-ger (nr. 166 af 16. maj 1962), hvis principer, at andelen i renter og udbytter hvert årskal medregnes til medlemmets skattepligtigeindkomst, medens andel i »formuevariation«først skal medregnes henholdsvis fratrækkes,når medlemmet hæver af sin konto.

Hvis de certifikatudstedende foreningerskulle indpasses i en skattebegunstigelsesord-ning, måtte det gøres på den måde, at cer-tifikaterne kunne indskydes i åbent depot ien bank eller sparekasse med den virkning,at indskudsværdien kunne fratrækkes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst idet til indskudsåret svarende indkomstår,medens der ved udtræk inden for bindings-perioden (5 år) skulle medregnes et beløb

49

svarende til den oprindelige indskudsværdi.Noget sådant mener flertallet imidlertid ikkeat kunne gå ind for, idet der efter flertalletsopfattelse ikke bør åbnes adgang til at fore-tage opsparing med skattebegunstigelse i ak-tier og andelsbeviser, hverken i almindelig-hed eller for visse kategoriers vedkommende.Dels ville en sådan begunstigelse efter fler-tallets formening i endnu mindre grad endved opsparing i obligationer kunne forven-tes at kalde nye sparere frem, især fra dekredse, de skattebegunstigende foranstaltnin-ger særlig tager sigte på (de små sparere);dels ville en adgang til opsparing i aktier ogandelsbeviser være forbundet med yderligerepraktiske vanskeligheder bl. a. som følge af,at værdien af de pågældende værdipapirer,særlig aktier, jo kan udhules mere eller min-dre gennem kapitaludvidelser og udstedelseaf friaktier.

For så vidt angår de kontoførende inve-steringsforeninger, er der ikke de samme van-skeligheder som ovenfor anført, idet disseforeninger arbejder med indskudskonti.Imidlertid ville de kontoførende foreningerikke kunne medtages under kapitalbindings-ordningen uden indførelse af særregler for,hvorledes der skattemæssigt skulle forholdesmed de bevægelser på indskudskontiene, somhidrører fra den årlige til- og fraskrivning afandel i henholdsvis kursgevinster og kurstabpå de foreningen tilhørende værdipapirer. Atmedtage foreningerne ville altså ikke kunneundgå at komplicere de gældende regler, ogda flertallet må finde det tvivlsomt, om den-ne komplikation af ordningen ville blivekompenseret af en forøget nyopsparing, me-ner man ikke at kunne anbefale, at forenin-gernes ønske imødekommes. Udvalget kan iøvrigt heller ikke finde det rimeligt, at derpå dette område indrømmes de kontoførendeforeninger en så væsentlig skattemæssig be-gunstigelse i forhold til de certifikatudste-dende.

Borneopsparings- og selvpensioneringskonti.

Såvel kreditforeningernes og hypotekforenin-gernes fællesudvalg som Almindelig Investe-ringsforening har endvidere anmodet udval-get om at undersøge muligheden for en æn-dring af reglerne i renteforsikringslovens §20 således, at henholdsvis opsparing i obli-

gationer, der underkastes den fornødnebåndlæggelse ved indskrivning i den pågæl-dende forening, og opsparing på båndlagtekonti i investeringsforeningen kunne medta-ges under det begrænsede fradrag.

Skattedepartementet har praktiseret be-stemmelsen i § 20 således, at der kun er gi-vet godkendelse (med den virkning, at ind-skuddet er fradragsberettiget inden for denbegrænsede fradragsramme og formue ogrenter skattefri i båndlæggelsestiden) for op-sparingsordninger oprettet i Overformynde-riet eller i en række nærmere opregnede ban-ker, sparekasser og andelskasser. Hver per-son kan her kun oprette én selvpensione-ringskonto (af børneopsparingskonti kanoprettes én for hvert barn), og der er fastsatmaksimum såvel for de årlige indbetalingersom for kontoens samlede pålydende.

Reale grunde taler efter skattedepartemen-tets opfattelse for at begrænse kredsen til deunder offentligt tilsyn værende pengeinsti-tutter (samt en række andelskasser, der irealiteten virker som sparekasser i landsogne-ne, og som i øvrigt har underkastet sig etsærligt tilsyn) da det, såfremt kredsen skulleudvides, kunne være vanskeligt i hvert en-kelt tilfælde at anlægge et forsvarligt skønover, om den pågældende forening eller or-ganisation var af en sådan karakter, at mankunne betro den forvaltningen af ordningenmed båndlæggelse og med de ufravigeligekrav om årlige og totale maksimum. Endvi-dere har skattedepartementet fundet en visstøtte for sin praksis i lovbestemmelsens til-blivelseshistorie, idet initiativet til reglen komfra et pengeinstitut, hvor indskud i en særligalderdomsforsørgelseskasse og børneforsør-gelseskasse efter praksis var fradragsberetti-get, indtil en byretsdom i 1956 førte til, atdisse indskud ikke længere kunne anses forfradragsberettigede. Lovbestemmelsens for-mulering leder også tanken hen på penge-institutterne, idet der i § 20 tales om »inde-stående« og »renter«.

Under hensyn til den efter udvalgets op-fattelse meget begrænsede virkning i hense-ende til at fremkalde nyopsparing, som ensådan udvidelse af kredsen af institutter, ihvilke der kan oprettes børneopsparings- ogselvpensioneringskonti, kunne få, finder ud-valget imidlertid ikke tilstrækkelig anledningtil at stille forslag om ændring.

30

VIII. Loven om nedslag i skatteansættel-sen for renteindtægter m. v.

Som det fremgår af redegørelsen i kapitel I,side 17 ff., kan nedslag i skatteansættelsenkun begæres af skatteydere, som ved skatte-årets begyndelse er fyldt 67 år, og hvis skat-tepligtige indkomst er under 22.000 kr. Dis-se alders- og indtægtsgrænser indicerer etsocialt sigte med loven, som udvalget eftersit kommissorium ikke skal tage stilling til.Udvalgets flertal mener derfor ikke at kunnestille forslag om en ophævelse af loven somhelhed eller om så væsentlige ændringer, atdet oprindelige sigte tilsidesættes.

Udvalget mener dog at måtte anføre føl-gende :

Medens nedslag for rene renteindtægter ogfor udbetalinger fra »private« renteforsikrin-ger kan tænkes at fremme opsparingen, kanbestemmelserne om nedslag for arbejdstager-pensioner (lovens § 2, stk. 4), der helt ellerdelvis er finansieret af arbejdsgiveren, ikkeantages at have opsparingsfremmende virk-ning hos arbejdstageren, der får nedslaget.Efter de i kapitel I angivne motiver til lo-ven synes dens formål da også først og frem-mest at være at hjælpe de aktuelle pensio-nister (både selvpensionister og arbejdstager-pensionister), hvis indtægter forringes medden almindelige prisstigning, fordi de ikkefølger med prisudviklingen.

Bestemmelserne i lovens § 2, stk. 4 opfyl-der efter udvalgets opfattelse således ikkekommissoriets krav om, at reglerne skal frem-me nyopsparing. En ophævelse af bestem-melserne ville imidlertid betyde en tilbage-venden til det oprindelige lovforslag af 26.oktober 1962 (se side 17), og dette forslagkan næppe anses for mere tilfredsstillendenu, end det blev i 1962. Bestemmelserne kani visse tilfælde forekomme mindre rimeligeog har givet anledning til betydelige vanske-ligheder ved administrationen, hvorfor manhar overvejet, om man burde stille forslagtil ændring af de enkelte bestemmelser.

Under lovbestemmelsen henhører:

1 ) løbende ydelser fra pensionskasser,2) løbende ydelser fra den skattepligtiges

(eller ægtefællens) tidligere arbejdsgiver,3) løbende ydelser fra renteforsikringer, så-

fremt den tidligere arbejdsgiver har del-

taget i betalingen af præmier eller ind-skud,

4) understøttelser fra den tidligere arbejds-giver samt fra hja;lpe- og understøttel-sesfonds, pensionsreguleringsfonds og lig-nende institutioner, hvortil den tidligerearbejdsgiver har ydet bidrag - uanset omunderstøttelsen er fastsat som en løbendeydelse.

Pensionsudbetalinger, der reguleres i for-hold til prisudviklingen, giver ikke ret tilnedslag. Herved udelukkes pensionsordnin-ger, hvor der er ret til pristalsregulering( tjenestemandspensioner m.v.). Hvor der ik-ke er ret til regulering efter prisudviklingen,men udbetalingerne faktisk suppleres medtillæg, som den tidligere arbejdsgiver direkteeller indirekte finansierer helt eller delvis,gælder »5-års reglen«, hvorefter det er enbetingelse for nedslag, at de i indkomståretmodtagne pensionsudbetalinger af den foranunder 1) - 4) nævnte art tilsammen ikkeoverstiger, hvad den skattepligtige ialt harmodtaget af tilsvarende årlige ydelser i no-get af de forudgående 5 indkomstår eller -hvis han ikke har modtaget ydelserne sålænge — i noget indkomstår, efter at udbeta-lingerne er påbegyndt (der bortses fra for-øgelser, som skyldes bonusudbetalinger).

Udvalget skal til disse regler bemærke:

1 ) Det kan virke urimeligt, at en skatteyder,der f. eks. i 3 år har fået samme årligepensionsydelse med nedslagsret, og somi det 4. år i anledning af en opståettrangssituation får et beskedent en-gangsbeløb fra sin tidligere arbejdsgivereller fra en af ham finansieret under-støttelsesfond, på grund af denne ydelsemister nedslagsretten for det pågældendeår. Det kan også forekomme mindre ri-meligt, at han, hvis han i det 4. år tilsi-ges et beskedent løbende tillæg fra ar-bejdsgiveren, mister retten til nedslag i5 år.

Udvalget har overvejet, om der burdetillades tillæg på en beskeden procentdelaf den årlige ydelse uden fortabelse afnedslagsretten, men man har ikke ønsketat gå ind for et forslag herom af hensyntil konsekvenserne, idet en sådan regel irealiteten indebærer en regulering af den

51

art, som loven har nægtet de grupper(tjenestemænd m. fl.), der har ret til pris-talsregulering af pensionsydelsen. Manhar ment, at det måske var mindre be-tænkeligt at tillade et absolut tillægsbe-løb, men har dog ej heller fundet til-strækkeligt grundlag for et forslag herom.

2) Det volder i praksis administrationen be-svær at konstatere, om en forhøjelse afden årlige pensionsydelse skyldes bonus-udbetaling, der efter loven ikke medførerfortabelse af nedslagsret. Forholdet kanoplyses, men tilvejebringelsen af doku-mentation kræver ofte en uforholdsmæs-sig administrativ indsats.

3) 5-års reglens krav om, at årets samledeløbende pensionsudbetalinger m. v. ikkemå overstige det tilsvarende beløb i no-get af de 5 forudgående indkomstår, eradministrativt meget belastende. Det erofte ikke muligt under de herskende vil-kår for ligningsarbejdet at afse tilstræk-kelig tid til at undersøge, om dette kraver opfyldt i de konkrete tilfælde. Udval-get har derfor drøftet forskellige mulig-heder for en afløsning af 5-års reglenmed andre regler, der skulle være lettereat administrere :

a) Udvalget har været inde på den tan-ke, at 5-års reglen kunne afløses af en1-års regel, hvorefter sammenligningkun skulle ske med sidste års samledeydelser af den omhandlede art; menman har været opmærksom på, at defaktisk pristalsregulerede pensions-ydelser under en sådan regel kunneopnå næsten samme nedslag som defaste årlige ydelser, idet forhøjelsernekunne samles og udbetales f. eks.hvert 3. år.

b) Udvalget har videre drøftet et for-slag om at erstatte 5-års reglen meden regel om, at skatteyderen, når hanførste gang anmodede om nedslag ef-ter de her omhandlede bestemmelser,skulle fremlægge en erklæring fra denudbetalende institution (pensionskas-sen, pensionsfonden, arbejdsgiveren)om, at der var tale om faste ydelser,der ikke blev pristalsreguleret.

En sådan erklæring ville dog næ-sten altid kunne afgives, hvis den

alene skulle bekræfte, at der ikke varret til pristalsregulering - og det villevære vanskeligt at få erklæringer om,at der ikke ville ske en regulering vedsenere frivillige ydelser fra arbejdsgi-veren eller fra en af ham helt ellerdelvis finansieret hjælpefond.

En erklæring fra den pensionsud-betalende institution, der blot gik udpå, at betingelsen i § 2, stk. 4, næst-sidste punktum, var opfyldt for denpågældende udbetalings vedkommen-de - d. v. s. en erklæring om, at ud-betalingen ikke indebar en forhøjelsei forhold til de tilsvarende udbetalin-ger i de forudgående 5 år - ville inogen grad lette administrationen.

c) Man har endelig drøftet den løsning,at nedslagsloven alene skulle omfatterenter, private renteforsikringer, ren-teforsikringer helt eller delvis finan-sieret af arbejdsgiveren, udbetalingerfra egentlige pensionskasser samt fa-ste direktørpensionsydelser. En sådanregel ville imidlertid muliggøre faktiskpristalsregulering gennem frivillige bi-drag fra arbejdsgiver eller hjælpe-fonds uden fortabelse af nedslagsretfor modtageren og kan allerede afden grund ikke foreslås af udvalget.

Udvalget har måttet konstatere, at detikke har været muligt at finde frem til forslagom ændringer af lovens bestemmelser ellerom nye bestemmelser, som kunne udbedremanglerne på en med motiverne for de gæl-dende bestemmelser forenelig måde.

Et mindretal (la Cour, Aagesen) har gi-vet udtryk for den opfattelse, at vanskelig-hederne ved den omhandlede lovs fortolk-ning og praktisering forekommer så betyde-lige, at det bør overvejes at erstatte de gæl-dende regler om nedslag i skatteansættelsenfor renteindtægter m. v. med en regel omet generelt nedslag i skatteansættelsen foralle, som er over en vis alder (resp. modtagerinvalidepension), og hvis skattepligtige ind-komst er under proportionalskattegrænsen.

Den tid, der har været til mindretalletsrådighed, har ikke tilladt en nøjere undersø-gelse af rækkevidden af et sådant forslag,men på basis af nogle oplysninger, som ud-valget har modtaget fra Århus amt, skønnes

y>

det sandsynligt, at det kun er få procent afde skatteydere, som er over 67 år gamle,og som har en skattepligtig indtægt under22.000 kr., som ikke omfattes af reglerne i lovnr. 409 af 18. december 1963 om nedslagfor folkepensionister m. fl. eller af reglernei loven om nedslag for renteindtægter.

Såfremt en mere omfattende undersøgelseskulle bekræfte denne antagelse, bør det ef-ter mindretallets opfattelse overvejes at ind-

føre generelle nedslagsregler for den omtaltekategori af skatteydere, idet en lempelse forskatteydere over 67 år med skattepligtig ind-tægt under porportionalgrænsen må sigesat være begrundet også uden for tilfælde,hvor indtægten hidrører fra renter eller pen-sion. En sådan generel nedslagsregel vil be-tyde en væsentlig forenkling af reglerne ogvil formentlig ikke medføre noget større tabi skatteprovenuet.

Flertallets bemærkninger til efterfølgende mindretalsudtalelse :

Udvalgsflertallet har på grund af den korte tid ikke haft mulighed for i enkeltheder at imø-degå de i mindretalsudtalelsen fremsatte forslag.

53

Kapitel IV.

MINDRETALSUDTALELSE(la Cour og Aagesen)

Et mindretal har ikke kunnet tiltræde fler-tallets forslag til en ændring af de gældenderegler om skattemæssig begunstigelse af denprivate opsparing.

Mindretallet mener, at skattemæssige for-anstaltninger til forøgelse af opsparingen un-der de nuværende forhold må gå væsentligtvidere end foreslået af flertallet, hvis for-målet skal opnås. Flertallets forslag om atophæve den gældende skattelettelseslov vilutvivlsomt betyde en formindskelse af dennuværende skattebegunstigelse af opsparin-gen, selvom der til gengæld gennemføres envis forhøjelse af fradraget for indskud på ka-pitalbindingskonto.

Denne formindskelse opvejes efter mindre-tallets opfattelse ikke af den af flertallet fore-slåede indførelse af en adgang til at fore-tage skattefri henlæggelser til etablerings-fonds, fordi udnyttelsen af en sådan adgangkun har interesse for det procentvis megetlille udsnit af befolkningen, der planlæggeretablering af selvstændig virksomhed, hvor-imod skattelettelsesloven har kunnet udnyt-tes af alle skatteydere.

Mindretallet mener derfor, at en ophævel-se af skattelettelsesloven, som af administra-tive grunde er ønskelig, må forudsætte, atde generelle muligheder for skattebegunsti-gelse af opsparingen, som denne lov inde-holder, bevares under en anden form, og atder herudover må foretages en udbygning afsystemet, dels således at flere former for op-sparing kommer til at nyde godt af skatte-begunstigelsen, dels ved en udvidelse af be-løbsrammen for skattebegunstigelsens om-fang.

Mindretallet deler flertallets anskuelse om,at den ideelle løsning på spørgsmålet omskattebegunstigelse af opsparingen ville be-stå i kun at begunstige den virkelige kon-trollerede opsparing. Man er imidlertid også

enig med flertallet i, at der ikke findes prak-tiske muligheder for at gennemføre en sådanløsning. En begunstigelse af opsparingen kanderfor kun gennemføres ved at knytte skatte-mæssige virkninger til sådanne økonomiskedispositioner, som normalt er udtryk for, aten opsparing har fundet sted.

Skattebegunstigelserne burde efter mindre-tallets opfattelse så vidt muligt indrømmesalle de opsparingsformer, der har stærkt ud-bredt anvendelse i befolkningen. Begunsti-gelserne skulle helst ikke favorisere enkelteformer, men være så neutrale som muligtover for de forskellige opsparingsformer.Heroverfor står imidlertid nødvendighedenaf, at den opsparing, der skal skattebegunsti-ges, sker under en form, der gør skattemyn-dighedernes kontrol overkommelig. I så hen-seende må opsparingen i pengeinstitutter si-ges at frembyde væsentlige fordele i sammen-ligning med de fleste andre opsparingsfor-mer bortset fra forsikringsopsparingen.

Ud fra denne erkendelse er det en nær-liggende tanke at tilrettelægge ordningen så-ledes, at den opsparing, der skal bcgunstiges,begynder som en opsparing på kapitalbin-dingskonti i pengeinstitutter, hvorfra denskal kunne overføres til andre opsparings-objekter. Mindretallet mener dog ikke atkunne foreslå ændringer i de forskellige sær-ordninger for opsparing, som allerede gæl-der, herunder kapitalpensionsordninger iflg.renteforsikringslovens § 3 og ordninger forbørneopsparings- og selvpensioneringskontiiflg. renteforsikringslovens § 20. Disse sær-ordninger forudsættes derfor opretholdt, så-ledes at indrømmelse af skattebegunstigelsefor opsparing fremtidig skal ske under føl-gende former:

a) Kapitalbindingskonti i banker og spare-kasser

54

b) Forsikringsopsparingerc) Særordningerne for kapitalpensioner,

børneopsparing og selvpensionering.

For den førstnævnte opsparings vedkom-mende foreslår mindretallet i konsekvens afde anførte synspunkter, at der gennemføresvidtgående ændringer i den gældende ord-ning med det formål, dels at åbne adgang tilopsparing i værdipapirer, dels at bevare demuligheder, som skattelettelsesloven hidtilhar givet. Dette mål tænkes nået ved ind-førelse af en adgang til, uden at det med-fører skattepligt, at kunne omplacere de påkapitalbindingskonti opsamlede beløb ved

1 ) køb af børsnoterede aktier og obliga-tioner, som skal anbringes i åbent de-pot i tilknytning til kontoen i pengein-stituttet,

2) køb af fast ejendom, der skal anvendestil beboelse for skatteyderen eller tiludøvelse af hans erhverv,

3) køb af andelsbevis eller aktier, der ernødvendige for at opnå et lejemål, ellerindskud eller forudbetaling i forbindel-se med oprettelse af et lejemål, forud-sat at de lejede lokaler skal anvendestil beboelse eller erhvervsudøvelse forskatteyderen,

4) betaling af afdrag på pantegæld, derpåhviler skatteyderen for en ham til-hørende fast ejendom.

Det følger af den foreslåede ordning, atretten til skattebegunstigelse alene er knyttettil indbetaling af kapitalbindingsindskud,livsforsikringspræmier eller indskud til deunder c) nævnte særordninger, hvilket i væ-sentlig grad vil begrænse det administrativebesvær med at kontrollere ordningens benyt-telse.

Adgangen til at benytte sig af andre op-sparingsformer vil derfor ske via en kapital-bindingsordning, og tanken er, at den skat-tepligt, som ellers indtræder ved hævning afbeløb fra en kapitalbindingskonto inden 5-års fristens udløb, skal udeblive,, når de hæ-vede beløb straks anbringes på en (eller fle-re) af de under 1) - 4) nævnte måder. Her-ved videreføres eller bevares skattefrihedenfor opsparing, der anbringes under disse an-dre former.

For at give skatteyderne størst mulig valg-frihed med hensyn til opsparingsform fore-slår mindretallet, at man anvender et fællesforsikrings- og opsparingsfradrag, således atskatteyderen efter frit valg kan udnytte fra-draget til kapitalbindingsindskud, til livs-forsikringspræmier eller til indskud i de un-der c) nævnte opsparingsordninger.

Mindretallet finder det desuden påkrævetat udvide den nugældende beløbsramme forskattebegunstiget opsparing, såfremt en be-tydelig forøgelse af den private opsparingskal fremkaldes. Det vil efter mindretalletsopfattelse være af stor betydning, at forsik-rings- og opsparingsfradraget gøres så stort,at den skattebegunstigede opsparing, somkan foretages indenfor et kort åremål, kanblive tilstrækkelig til, at mål af virkelig be-tydning for den enkelte skatteyder kan reali-seres, f. eks. køb af fast ejendom til bolig el-ler erhverv. Herigennem vil ordningen kom-me til at virke i overensstemmelse med deretningslinier for opsparing til boligformål,som det derom nedsatte udvalg har angiveti sin betænkning (nr. 361 - 1964, pag. 24-25).

Med et tilstrækkeligt stort fradragsbeløbvil derhos særordninger for visse snævre grup-per af befolkningen, f. eks. den af flertalletforeslåede ordning med adgang til at hen-lægge til etableringsfonds, blive overflødige,hvilket må anses for særdeles ønskeligt såvelfra et forenklingssynspunkt som ud fra øn-sket om størst mulig lighed i de skattemæssigevilkår for hele befolkningen.

Mindretallet foreslår ud fra disse betragt-ninger en væsentlig forhøjelse af de nuvæ-rende fradragsbeløb for den skattebegunsti-gede opsparing. Den nugældende ordningmed sammensatte fradrag på maximalt 2.500kr. (for ikke-forsørgere : 2.000 kr.) for kapi-talbindingsindskud, livsforsikringspræmier,særordningsindskud og indskud på skatte-lettelseskonti foreslås afløst af et for alle skat-teydere - forsørgere og ikke-forsørgere - fæl-les opsparings- og forsikringsfradrag påmaximalt 3.500 kr.

For imidlertid at undgå, at et så højtfradrag skal favorisere skatteydere med høj-ere indtægter, foreslås det, at fuldt fradragkun indrømmes for de første 2.000 kr.'s op-sparings- eller forsikringsindskud. For dendel af et indskud, der overstiger 2.000 kr.,

55

indrømmes der kun halvt fradrag og højstfor et beløb af ialt 3.000 kr., hvorved detsamlede maximale fradrag bliver 2.000 kr.+ Vï X 3.000 kr. = 3.500 kr. Det samledeårlige indskud, for hvilket der kan opnås heleller delvis skattefrihed, kan således gå op til5.000 kr.

Den nærmere begrundelse for dette for-slag er, at et fradragsbeløb på 2.000 kr. måantages at dække den opsparing, som fore-tages af den langt overvejende del af skatte-ydere med indtægter under proportionalskat-tegrænsen. Opsparing udover det nævnte be-løb må derfor antages næsten udelukkendeat blive præsteret af skatteydere med pro-gressivt beskattede indtægter. Disse skatte-ydere ville på grund af de høje progressiveskattesatser opnå en væsentlig større skatte-besparelse end de proportionalt beskattede,såfremt fuldt fradrag for hele opsparingenblev indrømmet.

Som anført i betænkningen pag. 27 udgørden marginale skattesats (stats- og kommu-neskat + folkepensionsbidrag) for proportio-nalt beskattede indkomster ca. 35 %, hvilketer beregnet at svare til en effektiv beskatningover længere sigt (»ligevægtsskat«) på ca.26 %. De progressivt beskattede indtægterbeskattes marginalt med fra 72-130 %, hvil-ket svarer til en effektiv beskatning over læn-gere sigt på 42-56 %.

Såfremt der - som lige foreslået — kunindrømmes halvt fradrag for opsparing ud-over de beløb på 2.000 kr., som antages atdække de proportionalt beskattedes opspa-ring, vil den overskydende del af opsparin-gen kun opnå en skattebegunstigelse på 21-28 %, hvilket stort set svarer til den bespa-relse, som de proportionalt beskattede opnår.At de progressivt beskattede indkomster i etvist omfang opnår en større skattebesparel-se af de første 2.000 kr.'s opsparing end deproportionalt beskattede, kan ikke være no-gen tungtvejende indvending mod ordnin-gen, da det hidtidige forsikringsfradrag på1.500 kr. jo er indrømmet fuldt ud til alle.

Udvalgets flertal har pag. 28-29 fremsaten kritik af det her formulerede forslag. Detanføres, at forslaget ikke i væsentlig grad op-hæver favoriseringen af de højere indtægter.

Mindretallet lægger imidlertid vægt på,at forslaget i væsentlig grad begrænser (nem-lig halverer) den fordel, som de større ind-

tægter vil opnå ved en forøgelse af fradra-get.

Da flertallet på pag. 29 (konklusion B)går ind for en forøgelse af begunstigelsen forindskud på kapitalbindingskonti uden at an-vise nogen vej til at begrænse den fordel,som de højere indtægter herved vil opnå,forekommer det, at flertallet ikke selv hardraget konsekvensen af sin kritik af mindre-tallets forslag.

For ikke-forsørgere foreslås det som alle-rede nævnt at anvende samme regler som forforsørgere. Den nuværende forskelsbehand-ling er antagelig væsentligt begrundet i, atikke-forsørgere normalt forudsættes at havelavere udgifter og derfor være bedre i standtil at præstere opsparing. Dette er imidlertidikke altid tilfældet, og hertil kommer, atikke-forsørgere i mange tilfælde har særligbrug for at præstere opsparing til erhvervelseaf bolig eller til anskaffelse af erhvervsvirk-somhed.

Ikke-forsørgernes skatteskala indeholderikke et langt proportionalt stræk som for-sørgernes, idet den marginale statsskat alle-rede mellem 14.000 kr. og 22.000 kr. skatte-pligtig indkomst stiger til 41 %. Med kom-muneskat og folkepensionsbidrag udgør mar-ginalskatten på dette trin lidt over 50 %.For indkomstgruppen op til 22.000 kr. vildet fulde fradrag derfor betyde en størreskattebesparelse for ikke-forsørgere end forforsørgere, nemlig omkring 35 % i ligevægt.Mindretallet finder dog ikke, at denne for-skel er stor nok til at begrunde, at man giverafkald på den betydelige forenkling, der lig-ger i at benytte ensartede regler for de toskatteydergrupper.

Ved ordningens udformning har ønsketom forenkling af de gældende opsparingsbe-gunstigelser stået i første række. Ved at gørekapitalbindingsordningen til rygrad i helesystemet lægger man de opsparingsbegunsti-gelser, som skattelettelsesloven hidtil har gi-vet, ind under kapitalbindingsordningen.Skattemyndighedernes kontrol med beretti-gelsen af foretagne fradrag på dette områdevil som følge heraf kræve mindre arbejdeend under de nugældende begunstigelsesord-ninger.

Også reglerne om omplacering af de påkapitalbindingskonti indestående midler er

56

udformet med stærkest muligt sigte på en-kelhed i funktionsmåde og kontrolbehov. Debedste muligheder i så henseende foreliggermed hensyn til omplacering i værdipapirer;,hvorfor forslaget da også er udformet såle-des, at et egentligt kontrolarbejde ikke kræ-ves af skattemyndighederne. Fremgangsmå-den ved anbringelse af kapitalbindingsmid-ler i værdipapirer går efter mindretalsfor-slaget ud på, at de papirer, som indkøbesover kapitalbindingskonto, skal henlægges iet åbent depot, der skal etableres i sammepengeinstitut som kapitalbindingskontoen ogtilknyttes denne. Renter og udbytter af desåledes deponerede værdipapirer tilskriveskapitalbindingskontoen, hvorfra de frit kanhæves, og det samme gælder kursgevinster,der fremkommer ved udtrækning af obliga-tioner. Derimod skal friaktier og vederlag forsalg af tegningsretter vedrørende deponeredeaktier henlægges i depotet.

Såfremt værdipapirer (respektive teg-ningsretter eller friaktier) udtages af et de-pot inden udløbet af den 5-årige bindings-periode, skal et beløb svarende til papirernesanskaffelsespris medregnes i kontohaverensskattepligtige indkomst i udtagningsåret,ganske som en kontant hævning fra kapital-bindingskonto skal medregnes efter de hid-til gældende regler. Det er det fulde, hævedebeløb, der skal medregnes, selvom der vedindbetalingen kun blev givet delvis fradrag;den pønalvirkning, som herved fremkommer,må anses for hensigtsmæssig for at modvir-ke, at der hæves i utide. Denne beskatningved udtagning af værdipapirer kan imidler-tid undgås, såfremt der til kapitalbindings-kontoen samtidig indbetales et til de udtagnepapirers anskaffelsespris svarende beløb.

De deponerede værdipapirer skal i øvrigt,for at skattefriheden kan bevares, værebundne i samme periode, som gælder forden kapitalbindingskonto, for hvis midler deer indkøbt. Er vederlaget for et indkøbt vær-dipapir taget fra flere konti (for forskelligeindskudsår), skal den sidst oprettede kontosbindingsperiode også gælde for det pågæl-dende værdipapir.

Hvad angår arten af de værdipapirer, derskal kunne indkøbes over og deponeres i til-knytning til en kapitalbindingskonto, er detforeslået, at kun børsnoterede obligationerog aktier skal komme i betragtning. Det ville

i og for sig være ønskeligt også at kunnemedtage visse andre værdipapirer, bl. a. depå efterbørsen handlede papirer (f. eks. ak-tiecertifikaterne), men der knytter sig for-skellige praktiske problemer hertil, som ikkehar kunnet løses indenfor den korte tid, derer tilmålt udvalget.

Ved at åbne adgang til omplacering afkontantopsparingen i værdipapirer gives dersparerne mulighed for at skaffe sig den bed-re forrentning, som obligationer som regelafkaster, eller for at opnå den inflationssik-ring, men til gengæld lavere forrentning,som aktiebesiddelse almindeligvis frembyder.Det friere valg med hensyn til placering afopsparede midler, som herved gives sparerne,vil efter mindretallets opfattelse betyde etincitament til forøget opsparing.

Indkøb af værdipapirer skal efter forsla-get først kunne ske efter udløbet af det ind-skudsår, i hvilket den pågældende kapital-bindingskonto er oprettet. Denne regel erfundet påkrævet for at undgå tvivl om stør-relsen af det indskudsbeløb, der kan fradra-ges på selvangivelsen.

Kontrollen med, at anskaffelsessummenfor værdipapirer, der udtages af depotet in-den bindingsperiodens udløb, er medregneti den skattepligtige indkomst, skal efter for-slaget hvile på den indberetning, som detpåhviler vedkommende pengeinstitut at fo-retage til skattemyndighederne i tilfælde,hvor det samlede indestående på en kapital-bindingskonto og et hertil knyttet åbent de-pot formindskes. Selve købet af værdipapirergiver således ikke anledning til indberetning,kun hævning fra kontoen eller udtagning afværdipapirer uden samtidig indbetaling afdisses anskaffelsessum til kontoen. Skatte-myndighederne behøver derfor ikke for kon-trollens skyld at beskäftige sig med køb ogsalg af de enkelte værdipapirer, men kannøjes med at holde sig til pengeinstituttetsindberetning.

Noget tilsvarende lader sig næppe prakti-sere med hensyn til omplacering af kapital-bindingsmidler ved køb af fast ejendom tilbolig eller erhverv eller ved betaling af ind-skud rn. v. ved oprettelse af lejemål til sam-me formål. Man må på dette område opret-holde den ifølge skattelettelsesloven gælden-de ordning, hvorefter der af den skatteyder,der hæver beløb (respektive udtager værdi-

57

papirer) fra en kapitalbindingskonto til denævnte formål, skal afgives en skriftlig er-klæring herom til pengeinstituttet, der skalvideresende den til skattemyndighederne.Herudover vil det være hensigtsmæssigt atstille krav om, at der sammen med dennævnte erklæring indsendes en dokumenta-tion i form af kvittering, bekræftet afskriftheraf eller særlig udfærdiget bekræftelse tilbevis for, at et beløb svarende til det hævedeer udbetalt til erhvervelse af ejendom ellerlejemål. I mangel af sådan dokumentationskal skattemyndighederne herefter kunneforkaste den pågældende skatteyders selv-angivelse og forhøje indkomstansættelsenmed det hævede beløb, som ellers ikke skalunderkastes indkomstbeskatning. Indsendesen dokumentation som den omtalte, vil skat-temyndighedernes kontrolarbejde i alt væ-sentligt være begrænset til at fastslå, om denanskaffede ejendom eller det oprettede leje-mål opfylder betingelserne med hensyn tilat tjene til bolig eller erhverv. Dette vil ide allerfleste tilfælde direkte fremgå af op-lysningerne i selvangivelsens formuerubrik ogadresseangivelse.

Ved bedømmelsen af omfanget af det heromtalte kontrolarbejde må det tages i be-tragtning, at det kun er en mindre procent-del af samtlige skatteydere, der i det enkelteår erhverver ejendom eller lejemål til boligeller erhverv. Det antal tilfælde, som det vedden årlige ligning vil påhvile skattemyndig-hederne at kontrollere, kan derfor ikke tæn-kes at blive så stort, at arbejdet hermed i al-vorlig grad vil blive en belastning for dissemyndigheder.

Mindretallet finder det ikke anbefalelses-værdigt at tillade, at der fra kapitalbindings-konti hæves beløb (respektive udtages vær-dipapirer) til dækning af udgift til bosæt-ning ved ægteskabs indgåelse eller til dæk-ning af udgifter ved uddannelse, således somdet fra visse sider har været foreslået. Detbør efter mindretallets opfattelse være enufravigelig betingelse for bevarelse af skat-tefriheden for hævede beløb, at de straks vedhævningen omplaceres i aktiver, der kan for-ventes at bevare deres værdi, og at de ikkeanvendes til formål, der på nogen måde harkarakter af forbrug.

Ikke desto mindre vil hele kapitalbindings-ordningen i den her foreslåede udformning

med det forhøjede fradrag for indskud åbnegode praktiske muligheder for hel eller del-vis skattefri opsparing til dækning af ud-gifterne ved en planlagt uddannelse. Selvomde opsparede beløb helt eller delvis hævesinden 5-års fristens udløb, vil beskatningenved udbetalingen utvivlsomt blive af stærktbegrænset omfang som følge af det laveindtægtsniveau, der normalt må påregnes iuddannelsestiden.

Hvad endelig angår beløb, der anvendestil betaling af afdrag på prioritetsgæld, erdet mindretallets opfattelse, at de i skatte-lettelsesloven herom fastsatte regler i flerehenseender bør ændres, såfremt skattebegun-stigelsen ønskes opretholdt på dette område.Mindretallet erkender, at berettigelsen af atopretholde denne begunstigelse kan diskute-res, men ønsker dog at anføre følgende be-tragtninger, der samtidig indeholder forslagtil, hvordan spørgsmålet praktisk vil kunneløses.

Den opsparing, som fremkommer ved af-drag på prioritetsgæld, udgør utvivlsomt enmeget betydelig del af den samlede opspa-ring, og den præsteres af så store befolk-ningskredse, at denne opsparingsform må be-tegnes som en af de mest typiske og derforer egnet til at tages med under en skattebe-gunstigelsesordning.

Det har heroverfor været anført, at af-drag på prioritetsgæld er en opsparing, sompantedebitor på forhånd har aftalt at villeforetage, og at der derfor ikke er anledningtil at præmiere den med nogen skattebegun-stigelse, men at en sådan bør være forbeholdtden opsparing, der betegnes som nyopspa-ring. Efter mindretallets opfattelse er enhveropsparing — hvad enten den sker i henholdtil tidligere påtagen forpligtelse eller ej — isamfundsøkonomisk henseende lige værdi-fuld, og den fortjener derfor samme skatte-mæssige behandling, så vidt dette er prak-tisk gennemførligt. Hvis opsparing i hen-hold til en forud indgået aftale ikke skullenyde skattebegunstigelse, måtte konsekven-sen heraf blive, at hele forsikringsopsparin-gen falder udenfor, hvilket næppe vil bliveforeslået fra nogen side. Sondringen mellemnyopsparing og anden opsparing er i sigselv problematisk og bør ikke tillægges no-gen betydning på det her behandlede områ-de.

f>8

Der er efter mindretallets opfattelse hellerikke tilstrækkeligt tungtvejende grunde til atbegrænse anvendelsen af reglerne om skatte-begunstigelse for prioritetsafdrag - som sketi skattelettelsesloven - til kun at angå af-drag på pantegæld i én fast ejendom forhver skatteyder. Virkningen af denne regeler vilkårlig;, idet ejere af en enkelt stor ejen-dom med betydelige prioritetsafdrag stillesgunstigere end ejere af flere mindre ejen-domme med tilsammen lige så store priori-tetsafdrag. Fra et samfundsøkonomisk syns-punkt må ethvert prioritetsafdrag, hvad en-ten det vedrører en ejendom, der benyttestil egen bolig (respektive sommerhus) ellertil andre formål, herunder til udlejning, havesamme betydning for opsparingen, alt efterdets størrelse.

Ej heller kravet om, at ejendommens pan-tegæld i det pågældende indkomstår skalvære nedbragt, d. v. s. at nye lån ikke måvære optaget, synes det rimeligt at oprethol-de som betingelse for skattebegunstigelse.Hvis en tilsvarende betingelse blev stilletmed hensyn til indskud på kapitalbindings-konti, måtte konsekvensen blive, at skatte-begunstigelse skulle nægtes i alle tilfælde,hvor en indskyder i indkomståret havde op-taget eller forøget sine lån i pengeinstitutter.Når en sådan betingelse ikke stilles, er detud fra den før omtalte hovedbetragtning(om hvilken der som nævnt er enighed iudvalget), at en ordning, hvorefter begun-stigelsen kun gives, når der foreligger envirkelig opsparing, er upraktikabel, og atman derfor må falde tilbage på en ordning,der knytter begunstigelsen til dispositioner,der normalt er udtryk for, at en opsparinghar fundet sted.

Ud fra samme synspunkt bør kravet om,at den samlede pantegæld skal være ned-bragt, frafaldes. I det altovervejende antaltilfælde vil betalingen af afdrag på pante-gæld være ensbetydende med, at en opspa-ring virkelig har fundet sted. En oprethol-delse af den gældende regel ville i øvrigtskabe en helt ubegrundet forskelsbehandlingaf tilfælde, hvor de nyoptagne lån er pant-sikrede, og tilfælde, hvor intet pant er stil-let.

En ophævelse af begge de her omtalteindskrænkninger i anvendelsen af skattebe-gunstigelse for prioritetsafdrag vil i væsent-

lig grad nedsætte skattemyndighedernes kon-trolarbejde. En yderligere stærk begrænsningaf dette vil kunne opnås, hvis begunstigelsenkun kan ydes over en kapitalbindingskonto,således at et til det på terminskvitteringenanførte prioritetsafdrag svarende beløb kanhæves på en sådan konto, uden at skattefri-heden bortfalder. I så fald vil kontrolarbej-det blive udført af det pågældende pengein-stitut, som mod forevisning og afstemplingaf terminskvittering skal kunne udbetale af-dragsbeløbet fra vedkommende skatteyderskapitalbindingskonto, uden at indberetningtil skattevæsenet om beløbets hævning skalfinde sted.

Det vil utvivlsomt være en forudsætningfor, at pengeinstituttet kan løse denne op-gave, at de før omtalte begrænsninger i ord-ningens anvendelse bortfalder, således at et-hvert prioritetsafdrag, der er betalt af inde-haveren af en kapitalbindingskonto, kommeri betragtning.

Ud fra disse betragtninger foreslår min-dretallet, at reglen i skattelettelsesloven for-enkles og udvides til at omfatte ethvert af-drag på pantegæld i fast ejendom (bortsetfra gæld, sikret ved ejerpantebrev eller ska-desløsbrev), og at skattebegunstigelse effek-tueres gennem skattefri hævning af afdrags-beløbet på en kapitalbindingskonto.

Også for sådanne hævninger skal det efterforslaget være en betingelse, at indskudsåretskal være udløbet. Herved vil ordningen vir-ke til, at nye kapitalbindingskonti i stortantal vil blive oprettet, og der er grund tilat tro, at der herved vil blive opsparet be-løb udover, hvad der medgår til betaling afprioritetsafdrag.

I øvrigt medfører den foreslåede ordningden fordel, at fradraget for prioritetsafdragikke skal figurere som et særskilt beløb i selv-angivelsen, men vil være dækket af fradra-get for indskud på kapitalbindingskonti.

Mindretallets synspunkter er udformet iet lovforslag, der er trykt som bilag nr. 5til betænkningen. Til lovforslaget er knytteten rakke bemærkninger til nærmere forkla-ring af de enkelte bestemmelsers forståelse.

Det tilføjes, at den tid, der har været tiludvalgets og dermed også til mindretalletsrådighed, ikke har tilladt, at alle de rejsteproblemer har kunnet gennemarbejdes fuldtud.

59

BILAG 1

STATISTISKE OPLYSNINGER

I. Bestående kapitalbindingskonti.(ifølge Statistiske Efterretninger 1964 nr. 37).

31 12 196031/12 196131 1 196331/1 1964

Antal konti

232.798363.843589.399813.481

Indestående(1.000 kr.)

130.722206.888414.422626.749

Fordelingen af de bestående konti på op-rettelsesår foreligger ikke.

II. Indekskontrakter.ifølge Stat is t iske Ef t e r r e tn inge r 1964 nr . 3 7 ) .

A. Bestående indekskontrakter pr. 31/12 1963.Oprettet 1957

195819591960196119621963

62.35831.26141.87133.20672.588

224.746166.819

I alt 632.849

B. Procentvis afgang i antal kontrakter.

Første år .Andet år .Tredie årFjerde årFemte årSjette år .

19572.53,03,01,72,21,9

1958

3,84.02,72,72.1

Oprettelsesår1959 1960

4,83,63,92.5

3,45.03.9

1961

4.45.4

1962

4.5

I alt 14,3 15.3 14,8 12.3 9.8 4,5

Det ses, at kontrakter, der er oprettet i1957, gennemgående har haft den mindsteafgang.

G. Antal bestående indekskontrakter pr.31/12 1963 fordelt efter interessentens al-der.

Interessentens alder vedkontraktens indgåelse Antal i ' . ! .

53-57 år50-52 -45-49 -40-44 -35-39 -30-34 -25-29 -20-24 -18-19 -

47.76858.210102.900111.291106.03289.99574.59236.4905.571

79161716141 15̂

,5,2,3,6,7,2,8,8.9

I alt 632.849 100,0

Såfremt kontrakternes indgåelse var jævntfordelt over hele året, kunne man med stortilnærmelse gå ud fra, at f. eks. af de i 1911fødte, som i 1963 indgik kontrakter, varhalvdelen fyldt 52 år ved kontraktens ind-gåelse og halvdelen kun fyldt 51 år. Afindhentede oplysninger fremgår det imidler-tid, at den ganske overvejende del af kon-trakterne indgås i december måned, og vedberegningen af aldersfordelingen er man der-for i det nævnte eksempel gået ud fra, atalle interessenterne ved kontraktens indgå-else var fyldt 52 år, og tilsvarende for deøvrige aldersgrupper.

Af de pr. 31. december 1963 beståendekontrakter var kun knapt 7 pct. indgået afpersoner, der ved kontraktens indgåelse varunder 25 år. De følgende aldersgrupper vi-ser stigende procenter, men for personer over35 år er der ingen væsentlig forskel i hyppig-heden, idet der dog blandt de ældre over50 år, er forholdsvis mange, som har ind-gået kontrakter.

60

III. Indskud i banker og sparekasser påbørneopsparings- og selvpensionerings-

konti samt på konti for skattelettelse.

(ifølge oplysninger fra Danske Bankers Fæl-lesrepræsentation samt Danmarks Sparekasse-forening).

Samlet

Børneopsparingskontipr. ult. 1963

Selvpensioneringskontipr. ult. 1963

Konti for skattelettelsepr. ult. januar 1964 . . .

Antal konti

122.355

2.279

111.904

indestående(1.000 kr.)

109.925

14.300

106.273

Statistikken omfatter ikke indskud på til-svarende konti i Overformynderiet samt i an-delskasser.

Indskuddene i banker og sparekasser udgørdog den altovervejende del af indskud på deomhandlede konti.

IV. Skattelettelse i henhold til lov nir. 372af 1/12 1962 om skattelettelse for visse

indskud m. v.

Der foreligger endnu ikke (medio december1964) statistiske oplysninger om antallet afskatteydere, der har opnået skattelettelse ef-ter skattelettelsesloven, samt om størrelsenaf det beløb, som danner grundlag for skat-telettelsen. Derimod har Statistisk Departe-ment foreløbig oplyst, at den samlede skatte-lettelse i henhold til den nævnte lov for skat-teåret 1964/65 for hele landet har andraget74.627.586 kr.

V. Fordelingen af indekskontrakter ogkapitalbindingskonti efter sparernes

erhverv og indtægt.

Da udvalget har ønsket at skaffe sig et ind-tryk af, i hvilket omfang de forskellige grup-per af skatteydere, opdelt efter erhverv og

indtaîgt, benytter indekskontrakter og kapi-talbindingskonti, og da der ikke foreliggeroffentlig statistik herom, har udvalget fore-taget en statistisk undersøgelse til belysningaf dette forhold. Man har anmodet nogleskatteråd og større kommuner om at gen-nemgå et udsnit af de indgivne selvangivel-ser (udtaget efter løbenummerets endeciffer)og i nogle af udvalget udarbejdede skemaerat angive, i hvor mange af de pågældendeselvangivelser, der var foretaget fradrag forindbetalinger til indekskontrakter og/ellerkapitalbindingskonti henholdsvis ikke fore-taget sådanne indbetalinger.

Efter en samordneride behandling i ud-valgets sekretariat er de givne oplysningerbearbejdet af sekretær i Statistisk Departe-ment, cand. polit. Finn Madsen.

Undersøgelsens grundlag er et udvalg afselvangivelser for skatteåret 1964/65 - altsåi det store og hele indkomstoplysninger ved-rørende kalenderåret 1963 - omfattende 10pct. af selvangivelserne i samtlige kommu-ner i Esbjerg, Holbæk, Kolding, Nyborg, Sil-keborg og Århus skattekredse samt 10 pct.af selvangivelserne i Gladsaxe kommune og1 pct. af selvangivelserne i Københavns kom-mune. I forhold til det samlede antal ind-komstansættelser i hele landet udgjorde ud-snittet 1,2 pct., for bykommunernes vedkom-mende dog 1,6 pct. mod kun 0,7 pct. i land-kommunerne.

Til trods for at undersøgelsen omfatter etforholdsvis stort antal selvangivelser, er re-sultaterne vedrørende udnyttelsen af de skat-tebegunstigede opsparingsforhold behæftetmed nogen usikkerhed. Dette skyldes dels, atantallet af selvangivelser med fradrag forde undersøgte opsparingsordninger inden fornogle af de betragtede grupper er meget små,dels, at kun seks af landets skattekredsesamt Gladsaxe og Københavns kommuner errepræsenteret i undersøgelsen, hvorfor un-dersøgelsens resultater kan være påvirket afeventuelle særlige forhold i enkelte skatte-kredse.

(il

TABEL 1

Undersøgte selvangivelser fordelt efter erhverv og for sørger stilling indenfor kommunegrupper.

TABEL 2

Undersøgte selvangivelser fordelt efter erhverv og forsørger stilling indenfor kommunegrupper.Procentvis fordeling.

I tabel 1 er de udvalgte selvangivelser, ialt27.595, fordelt efter de ansattes erhverv ogforsørgerstilling inden for bykommunerne(København og Gladsaxe samt købstædernei de udvalgte skattekredse) og landkommu-nerne (alle øvrige kommuner i de udvalgteskattekredse). Tabel 2 viser de tilsvarendeprocentvise fordelinger.

Sammenholdes disse fordelinger med detilsvarende tal for samtlige indkomstansæt-telser (der dog ikke foreligger offentliggjortfor noget skatteår senere end 1962/63) ud-viser undersøgelsens selvangivelser som følgeaf bykommunernes overvægt en ret bety-delig underrepræsentation af selvstændigelandbrugere og landbrugsmedhjælpere samt- omend i mindre grad - andre selvstændige

erhvervsdrivende. På den anden side erfunktionærer og tjenestemænd samt arbejde-re overrepræsenteret i undersøgelsens mate-riale.

Som følge af disse skævheder i undersø-gelsesmaterialet kan en direkte sammentæl-ling af selvangivelser med fradrag for in-dekskontrakter og kapitalbindingskonti ikketages som et repræsentativt udtryk for ud-nyttelsen af disse skattebegunstigede opspa-ringsordninger. For at nå frem til mere kor-rekte gennemsnit for hele landet har manderfor inden for hvert af de i undersøgelsenrepræsenterede områder (hovedstaden, ho-vedstadens omegnskommuner, provinsbyerneog sognekommunerne) fordelt de undersøgteselvangivelser efter forsørgerstilling inden

62

for de betragtede erhvervsgrupper. I hverenkelt gruppe har man herefter tillagt selv-angivelserne en vægt, der svarer til del; sam-lede antal indkomstansættelser i gruppenifølge den officielle statistik, og på dettegrundlag beregnet de i det følgende refe-rerede procentfordelinger.

Tabellerne 3-8 vedrører indbetalinger påindekskontrakter. Tallene omfatter alene dekontrakter, hvortil indbetalinger er foretagetaf skatteyderne selv, og ikke indekskontrak-ter, der er tegnet som led i pensionsordnin-ger for arbejdstagere, og som finansieres afden pågældende skatteyders arbejdsgiver.

TABEL 3Selvangivelser med fradrag for indbetaling til indekskontrakter fordelt efter erhverv og for-

sørgerstilling indenfor kommunegrupper.

TABEL 4

Selvangivelser med fradrag for indbetaling til indekskontrakter fordelt efter ansat indkomstog forsørgerstilling indenfor kommunegrupper.

I tabel 3 og 4 er de af undersøgelsen om-fattede selvangivelser, der havde fradrag forindbetaling på indekskontrakter, fordelt ef-ter forsørgerstilling og kommunegruppe samt

henholdsvis erhverv og ansat indkomst. laitfandtes 773 selvangivelser med det nævntefradrag, nemlig 610 forsørgere og 163 ikke-forsørgere.

63

TABEL 5

Vejet fordeling af selvangivelser med fradrag for indbetaling til indekskontrakter efter erhvervog for sørger stilling indenfor kommunegrupper. Procent.

TABEL 6

Vejet fordeling af selvangivelser med fradrag for indbetaling til indekskontrakter efter ansatindkomst og for s ør ger stillin g indenfor kommunegrupper. Procent.

Tabel 5 og 6 viser de til tabel 3 og 4 sva-rende beregnede relative fordelinger af samt-lige indkomstansættelser.

Det fremgår heraf, at over halvdelen afde bestående indekskontrakter er tegnet affunktionærer og tjenestemænd. En trediedelaf kontrakterne findes hos selvstændige er-hvervsdrivende, fordelt med 4 pct. hos selv-stændige landbrugere og 30 pct. hos andreselvstændige. Arbejdere, der talmæssigt er denstørste af de betragtede erhvervsgrupper, teg-ner sig for mindre end 10 pct. af samtligeindekskontrakter.

Af tabel 6 fremgår det, at indekskontrak-terne er nogenlunde jævnt fordelt over ind-komstgrupperne, dog med en vis overvægtpå de helt store indkomster. Da indkomsterpå 30.000 kr. og derover kun forekommerhos nogle få procent af samtlige indkomst-ansatte, må tabellens tal give udtryk for, atder findes forholdsvis langt flere indekskon-trakter blandt de store end blandt de småindkomster. Dette forhold er nærmere be-lyst i de følgende 2 tabeller.

(i-1

TABEL 7

Udnyttelsesprocenter for indekskontrakter. Vejede gennemsnit. Erhverv og forsørgerstilling in-denfor kommunegrupper.

I tabel 7 og 8 er foretaget en beregningaf udnyttelsesprocenten, d. v. s. den procent-del af samtlige undersøgte selvangivelser, derhavde fradrag for indbetaling på indekskon-trakter. Beregningen viser, at udnyttelsespro-centen er meget beskeden, idet kun 2,3 pct.af samtlige indkomstansatte havde tegnet in-dekskontrakter. Udnyttelsen er noget størreblandt forsørgere end blandt andre, nemlig

3 pct. mod 2 pct. Funktionærer og tjeneste-mænd samt selvstændige erhvervsdrivendebortset fra landbrugere har nogenlunde sam-me udnyttelsesprocent, nemlig godt 7. Blandtde øvrige erhvervsgrupper har kun selvstæn-dige landbrugere en udnyttelsesprocent over1. Dog har 1 pct. af forsørgerne blandt ar-bejderne tegnet indekskontrakter.

TABEL 8Udnyttelsesprocenter for indekskontrakter. Vejede gennemsnit. Ansat indkomst og forsørger-

stilling indenfor kommunegrupper.

Tabel 8 viser, at der er en endog megettydelig sammenhæng mellem udnyttelsespro-cent og indkomststørrelse, idet hyppighedenaf indekskontrakter stiger fra en halv pct.blandt de små indkomster til over 22 pct.,altså op mod en fjerdedel, blandt indtæg-terne på 30.000 kr. og derover.

Udnyttelsesprocenterne er noget større ibykommunerne end i landkommunerne. I

øvrigt bemærkes det, at procenterne i samt-lige indkomstgrupper bortset fra gruppen30.000 kr. og derover er mindre hos forsør-gere end hos ikke-forsørgere. Dette forholdskyldes formentlig udelukkende, at praktisktaget alle pensionister (i hvilken gruppe in-dekskontrakter vanskeligt vil kunne forekom-me) er forsørgere i skattelovgivningens for-stand. Fordelingerne i tabel 7 bekræfter den-

65

ne antagelse, idet det blandt erhvervsgrup- lige kapitalforsikringer, vil tallene for de for-perne — foruden hos pensionisterne - kun er skellige gruppers benyttelse af kapitalbindings-hos selvstændige landbrugere, man finder en konti bl. a. være påvirket af, om de øvrigehøjere udnyttelsesprocent hos ikke-forsørgere fradrag helt har udfyldt fradragsrammerne,end hos forsørgere. således at der ikke har været mulighed for

fradrag for indskud på kapitalbindingskonti.Det kan ikke udelukkes, at en hel del spare-

Tabellerne 9 - 1 4 vedrører indskud på re foretager en så stor opsparing i kapital-kapitalbindingskonti. Da disse indskud kun forsikringer, at fradragene herfor har ude-kan fradrages inden for det begrænsede fra- lukket fradrag for opsparing på de af detdrags rammer (se kap. I, side 12 ff), der bl. a. begrænsede fradrag omfattede opsparings-også omfatter fradrag for præmier til forskel- konti, herunder kapitalbindingskonti.

TABEL 10Selvangivelser med fradrag for indskud på kapitalbindingskonto fordelt efter ansat indkomst

og forsørgerstilling indenfor kommunegrupper.

I tabellerne 9 og 10 er selvangivelser med indkomst. lait fandtes i undersøgelsesmate-fradrag for indskud på kapitalbindingskonti rialet 2.810 selvangivelser med det nævntefordelt efter forsørgerstilling og kommune- fradrag, nemlig 2.052 forsørgere og 758gruppe samt henholdsvis erhverv og ansat ikke-forsørgere.

66

TABEL 12

Vejet fordeling af selvangivelser med fradrag for indskud på kapitalbindingskonto efter ansatindkomst og f or sør ger stilling indenfor kommunegrupper. Procent.

Tabel 11 og 12 viser de til tabel 9 og 10svarende beregnede relative fordelinger afsamtlige indkomstansættelser.

Kapitalbindingskonti er betydelig merejævnt fordelt på erhvervsgrupperne end in-dekskontrakterne. Ganske vist er det: ogsåher funktionærer og tjenestemænd, der teg-ner sig for hovedparten, nemlig 40 pct., mende resterende 60 pct. er fordelt med knap20 pct. hos arbejdere, godt 10 pct. hos hveraf grupperne »Andre selvstændige erhvervs-drivende« og »Pensionister og rentiers« og

mellem 4 og 8 pct. hos de øvrige erhvervs-grupper.

Kapitalbindingskontienes fordeling efterstørrelsen af den ansatte indkomst adskillersig tydeligt fra den tilsvarende fordeling afindekskontrakter. Medens de sidstnævntefortrinsvis findes hos skatteydere med storeindkomster, fremgår det af tabel 12, at næ-sten halvdelen af kapitalbindingskontiene eroprettet af skatteydere med ansat indkomstunder 15.000 kr.

67

TABEL 13

Udnyttelsesprocenter for kapitalbindingskonti. Vejede gennemsnit. Erhverv og forsørgerstillingindenfor kommunegrupper.

Erhverv

Selvstændige landbrugere . .Andre selvstændige erhvervs-

drivendeLandbrugsmedhjælpere . . . .Funktionærer og tjeneste-

mændArbejderePensionister og rentiers . . . .Andre og uangivet erhverv .

I alt

Bykommunei

Forsørgere

10,3

13,3-

22,08,85,93,3

Andre

-

9,225,0

22,16.2

23,51,4

lait

10,3

12,418,5

22,08.08.31.8

Forsør

8.

11,14,

21.5,4.2.

Lan

gere

1

57

8201

dkommuner

Andre

4.4

2,218,7

22,97.19.53,8

lait

7,6

9.718,1

22,25,74.13,5

He!

Forsørgere

8.1

12,614,4

22,07,65.12.9

e landet

Andre

4,4

6,718,7

22,36,5

22,32,3

lait

7.7

11,418,1

22,17,36,62.5

11,7 9,6 10,9 8.0 9,9 8,6 10,1 9,7 10,0

Udnyttelsesprocenten for kapitalbindings-konti er for samtlige indkomstansatte 10 pct.,og der er ingen forskel på procenterne forforsørgere og ikke-forsørgere ialt. Tabel 13viser imidlertid, at der er temmelig store for-skelle mellem erhvervsgrupperne. Således erudnyttelsesprocenten hos funktionærer ogtjenestemænd 22 pct., medens den hos pen-sionister og rentiers kun er ca. 7 og hos andre

og uangivne erhverv (herunder studerende)endog kun 2,5.

Blandt selvstændige erhvervsdrivende erudnyttelsesprocenten dobbelt så stor hos for-sørgere som hos ikke-forsørgere, medens deni gruppen »Pensionister og rentiers« er firegange så stor hos ikke-forsørgere som hos for-sørgere.

TABEL 14

Udnyttelsesprocenter for kapitalbindingskonti. Vejede gennemsnit. Ansat indkomst og forsør-gerstilling indenfor kommunegrupper.

An SU t m (IK o nist kr

Under 8.0008.000-14.999

15.000-19.99920.000-24.99925.000-29.99930.000 og derover

I alt

Bykommuner

Forsorgere

2,010,112,416,024,929,9

11,7

Andre

2.112,328,335,848,029,0

9,6

Ialt

2,011,115,517,825,829,9

10,9

Forsør

2.7,

11,17,33 :

23,

8:

Landkommuner

ycre

568207

0

Andre

6,317,021,020,8

0,0100,0

9,9

Ialt

4,49,9

12,817,531,325,5

8,6

Forsørg

2,28,7

12,216,326,728,7

10,1

Hele landet

;ere Andre

4,013,927,132,834,934,2

9,7

Ialt

3,210,514,817,727,029,0

10,0

Tabel 14 viser, at der er en tydelig sam-menhæng mellem udnyttelsesprocentens ogden ansatte indkomsts størrelse, men varia-tionen er - som allerede omtalt i forbindelsemed tabel 12 - væsentligt mindre end forindekskontrakternes vedkommende.

Også for kapitalbindingskonti er udnyttel-

sesprocenterne inden for de enkelte ind-komstgrupper mindre hos forsørgerne endhos ikke-forsørgerne, og ligesom for indeks-kontrakternes vedkommende må forklarin-gen herpå søges i den specielle fordeling igruppen »Pensionister og rentiers«.

68

BILAG 2

KREDITFORENINGERNESSTÅENDE FÆLLESUDVALG

HYPOTEKFORENINGERNESSTÅENDE FÆLLESUDVALG

TilUdvalget vedrørende skattebegunstigelse for opsparing,c/o hr. ligningsdirektør Aksel Begtrup, K., D. M.,Statens ligningsdirektorat,Meldahlsgade 5, København V.

Formandskaberne for Kreditforeningernesstående Fællesudvalg og Hypotekforeninger-nes stående Fællesudvalg tillader sig hervedat anmode udvalget vedrørende skattebe-gunstigelse for opsparing om at overveje mu-lighederne for at udbygge kapitalbindings-ordningen og andre eksisterende skattebe-gunstigede opsparingsordninger, således atdet bliver muligt for sparerne at opnå skat-tebegunstigelse ved anlæg af opsparing helteller delvis i kasseobligationer.

De personer, der måtte vælge denne formfor opsparing, vil med de nuværende kurs-forhold kunne påregne en relativt høj ren-teindtægt, hvilket må antages at ville virkestimulerende på interessen for opsparing iudbredte kredse. På baggrund af det megetbetydelige udbud af kasseobligationer for ti-den vil det ikke være uden betydning at ind-drage nye grupper af befolkningen som obli-gationskøbere og derved ikke alene fremmeden skattebegunstigede opsparing, men i dethele styrke interessen for opsparing.

Vi skal i den forbindelse fremhæve, atforeningerne gennem deres indskrivningssy-

København, den 13. august 1964.

stem vil kunne påtage sig forvaltningen afsådanne konti, og at den fornødne bånd-læggelse af midlerne og kontrollen hermeduden vanskeligheder vil kunne etableres. Ensådan ordning forekommer os ønskelig, ikkemindst fordi den vil være et værdifuldt ledi et udvidet oplysningsarbejde med det for-mål at gøre nye kredse i befolkningen be-kendt med fordelene ved at foretage opspa-ring i kasseobligationer.

Såfremt udvalget måtte foretrække i høj-ere grad at bygge på de allerede eksisterendeordninger, herunder navnlig kapitalbindings-opsparingen med tilknytning til banker ogsparekasser, skal vi gøre opmærksom på, aten styrkelse af interessen for opsparing i obli-gationer også vil kunne opnås f. eks. ved enordning, hvorefter banken eller sparekasseni overensstemmelse med den enkelte sparersønske indkøber obligationer til båndlæggelsefor de midler, der indsættes på den pågæl-dende konto.

Såfremt det måtte ønskes, er vi naturligvisvillige til at deltage i en nærmere drøftelsemed udvalget af det fremsatte forslag.

Med ærbødighed

For Kreditforeningernes stående Fællesudvalg

Valeur Niels Al kil

For Hypotekforeningernes stående Fællesudvalg

Bo Gjessing

69

BOLIGMINISTERENBILAG 3

København, den 10. september 1964

Udvalget vedr. skattebegunstigelse for opsparing,Finansministeriet,Christiansborg slotsplads 1, K.

Kreditforeningernes og hypotekforeningernesstående fællesudvalg har til min orienteringtilsendt mig en afskrift af den fællesudvalge-ne til udvalget fremsendte skrivelse af 12.august 1964 vedrørende en udbygning af deeksisterende skattebegunstigede opsparings-ordninger, således at det bliver muligt forsparerne at opnå skattebegunstigelse ved an-læg af opsparing helt eller delvis i kasse-obligationer.

Under hensyn til at den foreslåede opspa-ringsordning må antages at ville have engunstig virkning på obligationskurserne ogderved at ville medvirke til en billiggørelseaf byggeriet, vil jeg gerne overfor udvalgetudtrykke boligministeriets interesse i, at fæl-lesudvalgenes forslag underkastes en velvilligbehandling.

Med venlig hilsen

Carl P. Jensen

70

BILAG 4

ALMINDELIG INVESTERINGSFORENINGGoldschmidtsvej 23, København F.

31. juli 196l

Til Finansministeriets udvalg til overvejelse af mulighederne for en reformaf skattebegunstigelserne for den private opsparing.

Hermed tillader vi os at henlede udvalgetsopmærksomhed på de henvendelser, som vorforening i de senere år har rettet dels tilSkattedepartementet, dels til Folketinget oghvori vi har fremført, at der efter vor opfat-telse ville være behov for, at der åbnes ad-gang, dels til at foreningen må blive god-kendt til modtagelse af indskud i opspa-ringsordninger, der udelukkende har alder-doms- eller familieforsørgelse til formål (ren-teforsikringslovens § 20), dels til at oprettekapitalbindingskonti og konti for skattelet-telse i investeringsforeninger ( rente forsik-ringslovens § 11 og lov om skattelettelseved opsparing, § 8).

Da vi går ud fra, at behandlingen af beg-ge de nævnte spørgsmål må anses for al faldeinden for det udvalget givne kommissorium,hører vi gerne om udvalget måtte ønske ennærmere redegørelse for foreningens syns-punkter, eller om det ville være tilstrække-

ligt for os at henholde os til den tidligerekorrespondance (tillægsbetænkning af 27.november 1962, Folketinget 1962/63, bladnr. 83 og Skattedepartementets skrivelse af29. november 1962, Skd. III, journ. nr.R. 37/62).

Afsluttende, vil vi gerne til den citeredetillægsbetænkning, hvori er anført, at ad-gang til at oprette kapitalbindingskonti ogkonti for skattelettelse i investeringsforenin-ger må formodes at rejse forskellige proble-mer med hensyn til indkomstopgørelser formedlemmer, der hæver deres indskud førbindingsperiodens udløb, fremføre følgende :

Foreningen er af den opfattelse, at de an-tagne vanskeligheder må kunne overvindesf. eks. derved, at de pågældende medlemmerved at gøre indskud i foreningen udtrykke-lig giver afkald på den ret til at hæve i bin-dingsperioden, der er hjemlet dem ved ren-teforsikringslovens § 14, stk. 1-3.

Med venlig hilsen

for Almindelig Investeringsforening

Jørgen A. Ottosen

71

BILAG 5

MINDRETALLETS FORSLAG TIL LOV

OM

ÆNDRING I LOVBEKENDTGØRELSE NR. 376 AF 11. DEGBR. 1962OM BESKATNINGEN AF RENTEFORSIKRINGER m. v.

§ A-§ 1, stk. 1 d, sidste stk., 1. og 2. punktum,

affattes således:»Fradraget i den skattepligtige indkomst

kan ikke overstige 3.500 kr. Fradraget be-regnes således, at der for de første 2.000 kr.,som er anvendt på en af de under 1)—3)angivne måder gives fuldt fradrag, medensder derudover for indtil 3.000 kr. gives halvtfradrag.«

Lovens afsnit II affattes således:

§ 11.Kapitalbindingskonti, jfr. § 1, stk. 1 d,

kan oprettes i danske banker og sparekassersamt i Overformynderiet. Kapitalbindings-konti kan endvidere oprettes i andelskasser,der er medlemmer af Foreningen af DanskeAndelskasser, og som deltager i en gensidiggaranti for kapitalbindingskonti i andelskas-ser under foreningen og underkaster sig dekontrolforanstaltninger med hensyn til dissekonti, som fastsættes af finansministeren.

§ 12.Stk. 1. Indskud på en kapitalbindingskon-

to kan foretages i tiden fra den 1. februar ikalenderåret forud for det, hvori skatteåretbegynder, og til den nærmest efterfølgende31. januar (»indskudsåret«).

Stk. 2. En kapitalbindingskonto skal be-tegnes som sådan i pengeinstituttets bøger ogskal bære påtegning om navn og adresse påden person, der har foretaget indskuddet.Der skal føres en særskilt konto for hvertindskudsårs indskud og renter og udbyttervedrørende disse, jfr. stk. 3.

Stk. 3. I forbindelse med en kapitalbin-dingskonto kan den skattepligtige efter ind-skudsårets udløb oprette et åbent depot tilanbringelse af værdipapirer indkøbt for mid-ler fra kontoen.

Stk. 4. En skattepligtig kan kun opretteén kapitalbindingskonto for hvert indskuds-år. Ægtefæller, der er sambeskattet, kan dogoprette hver sin konto.

Stk. 5. Det første indskud i et indskudsårskal andrage mindst 100 kr., og der kan i etindskudsår ialt indskydes højst 5.000 kr. påhver konto.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 medfører ikke nogen forhøjelse af det fradrag,som den skattepligtige er berettiget til i med-før af § 1, stk. 1 d.

§ 12 A.Efter indskudsårets udløb kan den skatte-

pligtige anvende de indskudte beløb til ind-køb af børsnoterede obligationer og aktier.Sådanne værdipapirer skal anbringes i et ihenhold til § 12, stk. 3, oprettet åbent de-pot, som skal angive sig som oprettet i for-bindelse med en kapitalbindingskonto, oghvorover der kun kan disponeres efter de forkapitalbindingskonti gældende regler.

§ 13.Stk. 1. Renter, der tilskrives en kapital-

bindingskonto, og renter og udbytter af deværdipapirer, der henligger i et til kontoenknyttet åbent depot, medregnes i kontohave-rens skattepligtige indkomst, og det på kon-toen indestående beløb samt kursværdien afde deponerede værdipapirer medregnes ikontohaverens skattepligtige formue.

Stk. 2. Renter, der tilskrives i indskuds-

72

året, og som indestar på kontoen ved ind-komstårets udløb, betragtes som yderligereindskud på kontoen.

Stk. 3. Renter og udbytter af deponeredeværdipapirer tilskrives kapitalbindingskonto-en.

§ 14.Stk. 1. Ved udtræk på en kapitalbindings-

konto anses tilskrevne renter og udbytter somhævet forud for indskud.

Stk. 2. Hæves der på en kapitalbindings-konto i løbet af indskudsåret, fragår det hæ-vede beløb ved opgørelsen af det indskud,som kan fradrages i den skattepligtige ind-komst efter reglerne i § 1, stk. 1 d.

Stk. 3. Hæves der inden 5 år efter ind-skudsårets udløb af de på en kapitalbindings-konto indskudte beløb, jfr. § 13, stk. 2, skalkontohaveren medregne det hævede beløb isin skattepligtige indkomst for det indkomst-år, hvori udtrækket har fundet sted. Dettegælder dog ikke beløb, der anvendes til købaf værdipapirer i medfør af § 12 A.

Stk. 4. Udtages værdipapirer eller teg-ningsretter hertil før udløbet af den i stk. 3omhandlede frist af det til en kapitalbin»dingskonto knyttede åbne depot, skal depot-haveren til sin skattepligtige indkomst i ud-tagningsåret medregne et beløb svarende tilanskaffelsessummen for de udtagne værdipa-pirer med fradrag af, hvad der samtidig medudtagelsen indbetales på kapitalbindingskon-ti. Indbetalingen skal ske til den eller dekapitalbindingskonti, hvorfra de pågælden-de anskaffelsessummer hidrører. Anskaffel-sessummen for aktier m. v. beregnes i over-ensstemmelse med § 7, stk. 1 og 2, i lovom særlig indkomstskat. Friaktier, der udste-des i tilknytning til aktier, der er henlagt i etsådant åbent depot, skal henlægges i sam-me depot.

Stk. 5. Indskudsbeløb, der hæves efterudløbet af den i stk. 3 nævnte 5-års periode,skal ikke medregnes i kontohaverens skatte-pligtige indkomst. Det samme gælder ind-skudsbeløb, der hæves efter kontohaverensdød.

Værdipapirer, der er anskaffet for ind-skudsbeløb, kan uden indkomstbeskatningudtages efter udløbet af den i stk. 3 nævnte5-års periode beregnet fra det oprindeligeindskud på kapitalbindingskontoen. E,r så-

danne værdipapirer anskaffet for mere endeet års indskud, beregnes perioden fra detsidste års indskud. Tilsvarende regel gælderfor beløb, der i medfør af § 14, stk. 4, erindsat på kapitalbindingskonto, samt forværdipapirer, der måtte være anskaffet forsådanne beløb.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsva-rende anvendelse, hvis kontohaverens kredi-torer opnår fyldestgørelse i kontoens inde-stående eller i de deponerede værdipapirer.

§ 14 A.Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst skal

ikke henregnes beløb, der inden udløbet afden i § 14, stk. 3, omhandlede frist hævespå en kapitalbindingskonto, eller købesum-men for værdipapirer, som inden samme fristudtages af et tilknyttet åbent depot, såfremtden skattepligtige i hævningsåret anvenderet beløb, der mindst svarer til det hævede el-ler til anskaffelsessummen for de udtagneværdipapirer til nedennævnte formål :

1) Køb af fast ejendom, forudsat at skat-teyderen anvender den til beboelse eller dri-ver sit erhverv fra den.

2 ) Betaling for aktie- eller andelsbevis,der er nødvendigt for at opnå et lejemål,eller indskud eller forudbetaling i forbindel-se med oprettelse af et lejemål, forudsat atde lejede lokaler anvendes af skatteyderen tilbeboelse, eller han driver sit erhverv derfra.

3) Betaling af afdrag på den skatteyderenpåhvilende gæld med tinglyst panteret i enham tilhørende fast ejendom. Ved bestem-melsens anvendelse ses der bort fra gæld,for hvilken et ejerpantebrev eller et skades-løsbrev er stillet som sikkerhed.

Stk. 2. Fritagelse for beskatning efter pkt.1) og 2) i foranstående regler er betingetaf, at: skatteyderen over for pengeinstituttetafgiver en skriftlig erklæring i en af finans-ministeren foreskreven form tilligemed do-kumentation for, at han skal anvende ellerhar anvendt et beløb, der mindst svarer tildet hævede eller til anskaffelsessummen forde udtagne værdipapirer, til de under 1) og2) angivne formål. Denne erklæring med bi-lagt dokumentation skal af pengeinstituttetinden 4 uger fra modtagelsen indsendes tilden myndighed, som finansministeren måtteforeskrive.

7:\

§ 15.Fradrag for indskud på kapitalbindings-

konti, jfr. § 1, stk. 1 d. kan ikke indrømmes,såfremt der i den skattepligtige indkomst fordet pågældende indkomstår indgår beløb,der er hævet på en tidligere oprettet kapital-bindingskonto, og som er indkomstskatte-pligtige i medfør af § 14, stk. 3, eller an-skaffelsessummer for værdipapirer udtagetaf et tilknyttet åbent depot, såfremt udta-gelsen medfører skattepligt i medfør af § 14,stk. 4.

§ 16.Kontohaveren kan ikke overdrage, pant-

sætte eller på anden måde indgå retshandlermed hensyn til indeståendet på en kapital-bindingskonto eller værdipapirer på et til-knyttet åbent depot.

§ 17.Når beløb, der er indskudt på en kapital-

bindingskonto, eller værdipapirer, der er ind-lagt i et tilknyttet åbent depot, hæves ellerudtages inden 5 år efter indskudsårets ud-lob, jfr. § 14, stk. 5, skal vedkommendepengeinstitut indberette dette til de skatte-lignende myndigheder.

Sådan indberetning er dog ufornøden, nårbeløb anvendes i henhold til § 12 A til ind-køb af værdipapirer, der samtidig indlæggesi et tilknyttet åbent depot, eller når værdi-papirer udtages af et sådant depot mod sam-tidig indsættelse på kapitalbindingskonto afet beløb svarende til de udtagne værdipapi-rers anskaffelsessum.

Indberetning er endvidere ufornøden i dei § 14 A nr. 3) omhandlede tilfælde, nårbeløb frigives på grundlag af forevist kvitte-ring for afdrag, som allerede er betalt afden skattepligtige.

De nærmere regler om indberetningsplig-ten fastsættes af finansministeren.

Foranstående bestemmelser træder i kraftsåledes, at de første gang får virkning forskatteåret 1966/67.

Lov nr. 372 af 1. december 1962 om skat-telettelse for visse indskud m. v. ophævesmed den virkning, at loven sidste gang skalkunne finde anvendelse for skatteåret 1965/66.

Bemærkninger til foranstående udkast til lovforslag.

ad § A, lovens § /, sidste stk.De foreslåede ændringer skyldes udeluk-

kende de foreslåede forhøjelser af de mak-simale henlæggelsesbeløb og fradragsbeløbsamt ligestillingen af forsørgere og andreskatteydere. Forslaget omfatter også »forsik-ringsfradraget« og fradraget for børneopspa-rings- og selvpensioneringskonti i henholdtil S 20.

ad § B, § 12, stk. 3.

Forslaget åbner adgang til i forbindelsemed en kapitalbindingskonto at etablere etåbent depot, hvori skal indlægges de værdi-papirer, som indkøbes af midler, der i tid-ligere år er indskudt på en kapitalbindings-konto.

ad § 12, stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne ad § A.

ad § 12 A.Forslaget til en ny § 12 A indeholder

nærmere regler om adgangen til at ompla-cere kapitalbindingsmidler. For at undgåtvivl om størrelsen af et fradragsberettigetbindingsbeløb, hvis der købes værdipapirerallerede i indskudsåret, foreslås det, at om-placering og oprettelse af det i § 12, stk. 3omhandlede depot først skal kunne ske efterindskudsårets udløb. Det åbne depot, hvor-på de omplacerede midler skal indestå, skaloprettes i tilknytning til en kapitalbindings-konto, hvilket praktisk vil betyde, at detskal være i samme pengeinstitut (afdeling).

74

Vedhængende renter ved køb af obligatio-ner kan »lægges ud« af kapitalbindingskon-toen, men skal i så fald ved førstkommenderentetermin tilbageføres til kontoen.

ad § 13.Bestemmelserne er en nødvendig følge af,

at den bundne kapital efter forslaget ogsåkan afkaste obligationsrente og aktieudbytte.

ad § 14, stk. 3.Det præciseres for en sikkerheds skyld, at

anvendelse af kontomidler til køb af værdi-papirer i medfør af § 12 A ikke medførerskattepligt.

ad § 14, stk. 4.Ligesom beløb, der i bindingsperioden hæ-

ves på en kapitalbindingskonto, skal ind-komstbeskattes, skal der ske indkomstbeskat-ning, hvis der udtages værdipapirer af dotåbne depot. Da kursudsving på værdipapi-rerne ikke bør influere på denne beskatning,foreslås anskaffelsessummen lagt til grundved indkomstberegningen. Beregningen afanskaffelsessummen kan volde vanskelighe-der, hvor der har været kapitaludvidelse iet aktieselskab, og det foreslås derfor atanvende samme fremgangsmåde, som gælderved opgørelse af salgsavance ifølge lov omsærlig indkomstskat; en sådan opgørelse skaljo alligevel foretages, når aktier m. v. udta-ges med henblik på salg, hvilket nok er dethyppigste.

Beskatningen ved udtagelse af værdipapi-rer kan helt eller delvis undgås, i det om-fang indskyderen samtidig med udtagelsenindsætter et beløb på kapitalbindingskonto,hvorved der kun sker en mindre eller sletingen nedgang i de samlede bundne værdier.I praksis vil fremgangsmåden antagelig hyp-pigst være den, at man anmoder pengein-stituttet om at sælge et værdipapir fra de-potet og indsætte provenuet på kapitalbin-dingskontoen. Hvis provenuet overstiger an-skaffelsessummen, kan det overskydende ud-betales, men har der været tab ved salget,må det manglende beløb indbetales, hvis be-skatning skal undgås. Ved udtrækning af

obligationer vil således kursavancen kunneudbetales.

Efter de gældende regler, jfr. § 15, kanman ikke efter indskudsårets udløb hæve påen kapitalbindingskonto i et følgende ind-komstår og indsætte beløbet igen seneresamme år, uden at dette får den konsekvens,at hævningen bliver beskattet, men indskud-det ikke fradragsberettiget. Denne regel måogså gælde for et tilknyttet åbent depot, så-fremt udtagningen af et værdipapir førertil (midlertidig) nedgang i de samlede bund-ne værdier. For at undgå beskatning må detderfor kræves, at et til anskaffelsessummensvarende beløb indbetales på kapitalbin-dingskonto samtidig med, at værdipapiretudgår af depotet.

Den heromhandlede indsættelse på kapi-talbindingskonto skal ske til den eller dekonti, hvorfra anskaffelsessummen for detnu udtagne værdipapir blev taget. Indsættel-sen er ikke noget indskud i lovens forstand.Beløbet er derfor ikke maksimeret i henholdtil § 12, stk. 4, og det kan straks igen om-placeres til værdipapirer. Beløbet er ikke di-rekte fradragsberettiget, men det reducerereller eliminerer en beskatning, som ellersville følge af udtagningen af værdipapiret.

At friaktier, der udstedes i tilknytning tildeponerede bundne aktier, også omfattes afbindingen, er vel en selvfølge, men for ensikkerheds skyld nævnes det udtrykkeligt iforslaget.

ad § 14, stk. 5.De regler, som gælder med hensyn til bin-

dingsperioden for beløb, der indskydes påkapitalbindingskonto, skal efter forslaget ik-ke påvirkes af, at der muligvis finder om-placering sted til værdipapirer eller tilbagetil kontant indskud ifølge § 14, stk. 4. Om-placeringer forlænger altså ikke bindings-perioden, som fortsat beregnes fra det oprin-delige, skattebegunstigede indskud på kapi-talbindingskonto.

Hvis der i et bundet depot henlægges vær-dipapirer, som er indkøbt for kapitalbin-dingsmidler, der omfatter mere end ét årsindskud, bliver det dog nødvendigt at fore-tage en vis forlængelse af bindingsperioden,så at den først løber fra det sidste af de ind-skudsår, som kan komme i betragtning.

75

ad § 14, stk. 6.

Der er foretaget nogle redaktionelle æn-dringer, og bestemmelsen er udvidet til ogsåat omfatte deponerede værdipapirer.

ad § 14 A.

Ved denne bestemmelse foreslås de særli-ge formål, som nu nyder skattebegunstigelsei henhold til skattelettelsesloven, overført tilbegunstigelse via kapitalbindingskontoord-ningen. Begunstigelsen sker ved, at de til depågældende formål nødvendige beløb kanhæves på en kapitalbindingskonto eller ud-tages af et tilknyttet depot i bindingsperio-den uden beskatning.

Skattelettelsesloven giver dog kun lettelsefor prioritetsafdrag på gæld i én ejendom,og denne skal være anskaffet enten til skatte-yderens bolig eller hans erhverv; desudengives lettelse kun for det beløb, hvormedden samlede gæld i ejendommen nedbringes.Disse begrænsninger foreslås ophævet.

Af hensyn til skattemyndighedernes kon-trol har man for så vidt angår erhvervelseaf ejendom eller lejlighed fundet det rig-tigst at opretholde skattelettelseslovens be-stemmelse om, at indskyderen skal sende er-klæring til pengeinstituttet, når midler hæ-ves eller udtages til disse formål. Der skalyderligere vedlægges dokumentation, f. eks.en kvittering, hvorved bemærkes, at hver-ken erklæring eller dokumentation behøverat foreligge, når beløbet hæves eller værdi-papirer udtages af depotet, men kan vente,til den pågældende disposition er foretaget.

Hvor det drejer sig om prioritetsafdrag,har man ikke anset det for fornødent at kræ-ve erklæring fra skatteyderen. Efter at manhar foreslået begunstigelsen udvidet til alleprioritetsafdrag, kan der ikke være kontrol-mæssige betænkeligheder ved at fritage pen-geinstitutterne for indberetningspligten, for-udsat at beløbene udbetales på grundlag afforevisning og afstempling af kvittering for,at kontohaveren har betalt ydelserne. Det erefter forslaget kun navn og beløb, der skalkontrolleres, og det er mest praktisk at over-lade dette til pengeinstitutterne.

ad §§ 15 og 16.

Bestemmelserne er udvidet til også at om-fatte deponerede værdipapirer.

ad § 17.Når beløb indskudt på kapitalbindings-

konto anvendes til køb af værdipapirer, derhenlægges i et tilknyttet åbent depot, skalder ikke ske indberetning herom til skatte-myndighederne, og det samme gælder, nårværdipapirer udtages af det åbne depot, ogder samtidig sker sådan indbetaling til ka-pitalbindingskonto, at beskatning bortfalderi medfør af § 14, stk. 4.

Foretages der derimod dispositioner, derformindsker den bundne kapital, enten vedat der hæves på kapitalbindingskontoen tilandet end køb af bundne værdipapirer, el-ler at værdipapirer udtages uden samtidigog tilstrækkelig indbetaling ifølge § 14, stk.4, skal der i henhold til § 17 ske indberet-ning til skattemyndighederne.

Om indberetningspligten i de i § 14 Aomhandlede tilfælde bemærkes:

Indberetningspligten omfatter også de i§ 14 A, stk. 1, 1) og 2) omhandlede til-fælde, hvor der endvidere skal videresendesen erklæring med dokumentation fra skatte-yderen. For øvrigt vil de forhold, erklærin-gen vedrører, i mange tilfælde også fremgåaf selvangivelsens adresse- og formuerubrik-ker. Derimod har man anset det for forsvar-ligt at undlade indberetning ved frigivelse afprioritetsafdrag, såfremt pengeinstituttet vedforevisning og afstempling af kvittering harkontrolleret, at navnet og beløbet er rigtigt,og at beløbet er betalt af kontohaveren. Derhenvises endvidere til § 14 A, pkt. 3) ogbemærkningerne hertil.

Efter den gældende lov skal de nærmereregler om indberetningspligten fastsættes affinansministeren; denne bestemmelse fore-slås opretholdt. Herefter skulle man på ba-sis af de efterhånden indvundne erfaringerkunne finde frem til et indberetningssystem,som på en for pengeinstitutterne lempeligmåde giver ligningsmyndighederne de forkontrollen nødvendige oplysninger.

ad § C.

Det vil næppe være muligt at sætte deforeslåede nye bestemmelser i kraft før medvirkning for skatteåret 1966/67. For skatte-året 1965/66 må loven om skattelettelse der-for fortsat være gældende, men herefter fore-slås den ophævet.

76