BETÆNKNING

OM

LANDBRUGSUDDANNELSEN

Afgivet i marts 1968af undervisningsministeriets udvalg angående

landbrugsuddannelsenog landbrugsskolernes forhold

BETÆNKNING NR. 480

1968

SCHULTZ BOGTRYKKERI • KØBENHAVN

INDHOLDside

1. Udvalget 5

2. Den eksisterende landbrugsundervisning 7

3. Baggrunden for revisionstanken 9

4. Landboorganisationernes uddannelsesplan 11

5. Udvalgets opgave 12

6. Udformningen af landbrugsuddannelserne 13A. Landmandsuddannelsen 13

Praktisk uddannelse 14Teoretisk uddannelse 15Specielt om aldersgrænser 17Specielt om forskole 18

B. Uddannelser, der sigter på speciel servicevirksomhed inden for landbruget 18C. Uddannelsernes kompetence 21D. Sikring af uddannelsernes kvalitet, ensartethed og konstaterbarhed 22

Koordinering af undervisningen 22Vejledende undervisningsplaner 22Tilsynsordning 23Uddannelsesbevis 24

7. Koordinering mellem skolerne og sikring af uddannelsestilbud 25

8. Adgangen til at oprette nye skoler m. v 26

9. Landbrugsskolernes lærere 27

10. Godkendelsesordning for landbrugsskolerne 28

11. Administrative konsekvenser af udvalgets forslag 29

12. Tilskudsordning 29

13. Behovet for landbrugsskoler i fremtiden 29

14. Ny lov 30

15. Sammendrag af udvalgets forslag 30

Bilag 1. Skrivelse af 21. januar 1963 fra Foreningen af danske Landbrugslærere om nedsættelseaf et udvalg 33

— 2. Redegørelse for Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs landvæsensuddannelse 34— 3. Lovbekendtgørelse af 16. maj 1959 om folkehøjskoler og landbrugsskoler 40— 4. Fortegnelse over godkendte landbrugsskoler pr. 1. april 1967 med oplysning om kurser i

1967-68 47— 5. Uddrag af lovbekendtgørelse af 14. juni 1960 om ungdomsskoler og aftenskoler m. v.. . 56— 6. Lov nr. 29 af 3. februar 1960 om statstilskud til landbrugskursus m. m. (landbrugsministeriet) 59— 7. Redegørelse om forskolekursus for unge fra ikke-landbohjem, der ønsker at vælge landbruget

som erhverv 60— 8. Eksempel på plan for 3 måneders forkursus i kostskoleform 64— 9. Udvalgets udtalelse af 25. august 1967 om en forsøgsmæssig 3 måneders grundskole . . . . 67— 10. Eksempel på plan for hovedkursus 68— 11. Skrivelse af 3. juni 1966 fra De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende

danske Husmandsforeninger om mellemteknikere 71— 12. Lov nr. 259 af 9. juni 1967 om udlån til yngre landmænd 73— 13. Uddrag af forslag til lov om udlån til yngre landmænd og bemærkningerne til lovforslaget. 75-— 14. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 342 af 27. juli 1967 om udlån til yngre landmænd 76

1. Udvalget.

Udvalget angående landbrugsuddannel-sen og landbrugsskolernes forhold blev ned-sat den 29. oktober 1963 og fik til opgave„under hensyntagen til den stedfindende ud-vikling at fremkomme med forslag til til-rettelæggelsen af uddannelserne inden forlandbrugserhvervet samt i forbindelse her-med tage stilling til spørgsmålet om land-brugsskolernes udnyttelse såvel under dennu foreliggende ordning og situation som pålængere sigt, set i forbindelse med behovetfor uddannelse på disse skoler".

Ved udvalgets nedsættelse blev det fast-slået, at „udvalget, der kan tilkalde sag-kyndige i det omfang, det findes fornødent,vil kunne tage sådanne problemer op tilsærskilt og forlods behandling, som kræveren hurtig løsning, og som kan løses, uden atudvalgets hovedformål foregribes derved".Folketingsmand, kontorchef, nu admini-strationschef i Statens Jordlovsudvalg, ViggoHauch blev beskikket som formand for ud-valget, der i øvrigt fik følgende medlemmer:

Kontorchef C. Th. Holbøll som repræsen-tant for landbrugsministeriet.

Rektor, professor Aksel Milthers som re-præsentant for Den kgl. Veterinær- og Land-bohøjskole.

Forstander N. Dyrbye som repræsentantfor Foreningen af danske Landbrugslærere.Forstander Dyrbye blev den 19. september1966 afløst af forstander Kr. Nielsen, Lade-lund Landbrugs- og Mælkeriskole.

Forstander Vagn Fog-Petersen, DalumLandbrugsskole, som repræsentant for Desamvirkende danske Landboforeninger.

Fuldmægtig, nu sekretariatschef i Mejeri-selskabet Danmark, Jens G. Nissen somrepræsentant for De samvirkende danskeHusmandsforeninger.

Direktør Fr. Nielsen som repræsentant forSamarbejdsudvalget for landøkonomisk Ung-domsarbejde (nu Danmarks Landboung-dom). Direktør Fr. Nielsen blev den 15. de-cember 1965 afløst af forstander Jeppe Kri-stensen, Bygholm Landbrugsskole.

Fhv. undervisningsminister Jørgen Jør-gensen.

Undervisningsdirektør dr. phil. RoarSkovmand, undervisningsministeriet, direk-toratet for ungdomsundervisningen, nu pro-fessor ved Danmarks Lærerhøjskole, til 26.oktober 1965. Den 3. november 1964 ind-trådte undervisningsdirektør H. Engberg-Pedersen, undervisningsministeriet, direktørtoratet for ungdomsundervisningen i udval-get.

Undervisningsdirektør O. I. Mikkelsen,undervisningsministeriet, direktoratet forerhvervsuddannelserne.

Afdelingschef V. Hammer, undervisnings-ministeriet, departementet.

Efter henstilling fra udvalget blev detteden 31. januar 1964 udvidet med en repræ-sentant for Det kgl. danske Landhushold-ningsselskab forstander Johs. Ridder, Detlandøkonomiske Driftsbureau, der den 12.november 1964 blev afløst af konsulent TageAndersen, Roskilde.

Ligeledes efter henstilling fra udvalget blevdet den 14. juli 1966 udvidet med to repræ-sentanter for det mellem Sammenslutningenaf Landbrugets Arbejdsgiverforeninger ogDansk Arbejdsmands- og Specialarbejder-forbund nedsatte brancheudvalg for uddan-nelse af landbrugsarbejdere, godsejer A. U.Juhl, Bjørnholm, og forretningsfører ViggoHeegaard, Roskilde.

Udvalgets sekretariat har bestået affaglig medhjælper for direktoratet for ung-

domsundervisningen, forstander A. Andrea-sen, Vinding Landbo- og Husholdningsskole,

fuldmægtig Bodil Dybdal, undervisnings-ministeriet, og

overassistent Bente Lolholm, undervis-ningsministeriet.

Kontorchef J. Munck-Hansen, undervis-ningsministeriet og daværende sekretær iKursusudvalgenes Landssammenslutning,Thomas Christensen, har deltaget i underud-valg og i enkelte møder i det samlede udvalgsom særligt sagkyndige.

(i

Baggrunden for udvalgets nedsættelse var etudbredt onske om en rationalisering og for-nyelse af landbrugsuddannelsen og i for-bindelse hermed om en mere hensigtsmæssigudnyttelse af landbrugsskolerne, hvis elev-tal i de senere år havde været faldende somfølge af afvandringen fra landbruget. Under-visningsministeriet havde i januar 1963 mod-taget en henvendelse fra Foreningen af dan-ske Landbrugslærere (bilag 1, side 33),som ønskede nedsat „en kommission eller etudvalg til at undersøge og overveje land-brugsskolernes stilling og at søge udarbejdeten skitse eller en plan for en samordning aflandbrugsskolernes kursus og undervisning".Bl. a. med anledning i denne henvendelseførte ministeriet en række forhandlinger medorganisationer og myndigheder med til-knytning til landbrugsundervisningen, ogresultatet blev, at problemerne om land-brugsuddannelsen i det hele burde tages opi et særligt udvalg under undervisningsmini-steriet, hvorunder landbrugsskolerne sorte-rer.

Under udvalgets arbejde har der været ned-sat følgende underudvalg:

Underudvalg I om landboorganisationernesforslag til et forskolekursus for byungdom:Formanden, forstander Fog-Petersen, sekre-tariatschef Nissen, kontorchef Munck-Han-sen.

Underudvalg II om mellemteknikerspørgs-målet: Undervisningsdirektør Mikkelsen,professor Milthers, sekretariatschef Nissen,forstander Dyrbye, fhv. undervisningsmini-ster Jørgen Jørgensen

Underudvalg III om kursus for bosiddendelandmænd: Kontorchef Holbøll, sekretærThomas Christensen, sekretariatschef Nis-sen, forstander Dyrbye, forstander Andrea-sen, afdelingschef Hammer.

Underudvalg IV om eventuelle ændringer ilov om højskoler og landbrugsskoler: For-manden, forstander Fog-Petersen, sekreta-riatschef Nissen, forstander Andreasen, for-stander Dyrbye, senere afløst af forstanderKr. Nielsen.

Udvalget har i overensstemmelse med til-kendegivelsen ved dets nedsættelse behand-

let og afgivet indstillinger til undervisnings-ministeriet om en række konkrete spørgs-mål, som er blevet forelagt det til udtalelse.Det har endvidere under sit arbejde tagetuddannelsesforslag og andre henvendelser ibetragtning, som enten har været rettetdirekte til udvalget eller har været fremsatover for undervisningsministeriet og derfraafgivet til udvalget.

Blandt de enkeltsager, udvalget har be-skæftiget sig med, har været et af De sam-virkende danske Landboforeninger og Desamvirkende danske Husmandsforeningerudarbejdet forslag til særlige forskolekursus,der fortrinsvis er beregnet for unge fra by-erne, som vælger landbruget som erhverv,og som gennem det nævnte kursus indføresi landbrugets almindelige terminologi ogarbejdsform og derved sættes i stand tilat begynde den egentlige landmandsud-dannelse på nogenlunde lige fod med deunge fra landet. Sådanne kursus er efterudvalgets anbefaling gennemført som forsøgi finansårene 1964-65 — 1967-68 med hjemmeli tekstanmærkning på finansloven, og er-faringerne fra dette forsøg er indgået i ud-valgets overvejelser om uddannelsens tidligestadier, jfr. nedenfor side 15 og side 18.

Man indså fra begyndelsen, at det var afafgørende betydning for udvalgets arbejde,at det kunne foregå uden det pres, som villefølge af en overhængende fare for, at enkeltelandbrugsskoler måtte standse deres virk-somhed på grund af svigtende elevtal. Derblev derfor efter udvalgets indstilling til-vejebragt hjemmel ved tekstanmærkning,første gang på tillægsbevillingsloven for1963-64, til at undervisningsministeren kun-ne fravige de gældende bestemmelser om etvist mindste årselevtal*) som betingelse for,at en landbrugsskole kan få statstilskud ellermodtage elever med statsunderstøttelse.Denne dispensationshjemmel har været be-nyttet til fordel for enkelte landbrugsskoler,mens udvalget har arbejdet.

Efter udvalgets nedsættelse har undervis-ningsministeriet den 21. september 1964nedsat et udvalg (tilskudsudvalget), der hartil opgave at overveje tilskudsreglerne for alleunder undervisningsministeriet hørende pri-vate tilskudsberettigede skoler — bortset frahandelsskoler, tekniske skoler samt maskin-

*) Årselevtallet er summen af elever i de enkelte undervisningsrnåneder divideret med 12.

mester- og maskinistskoler •— og i fornødentomfang at fremsætte forslag til ændring afdisse regler med henblik på tilvejebringelseaf rimelige og i videst muligt omfang ens-artede tilskudsordninger for de forskelligeskoleformer.

På nærværende udvalgs foranledning harundervisningsministeriet i en skrivelse af9. maj 1967 præciseret grænserne mellemudvalgets og tilskudsudvalgets opgaver så-dan, „. . . . at det principielle spørgsmål omlandbrugsskolernes fremtidige tilskudsord-ning efter tilskudsudvalgets nedsættelsemå henhøre under dette, men at man vilfinde det rimeligt, om landbrugsudvalgetovervejer de betingelser med hensyn tiluddannelsen, der må stilles, for at en skolekan anerkendes som berettiget til at oppe-bære statstilskud".

Udvalget har således ikke skullet behand-le spørgsmålet om statstilskudsordningen forlandbrugsskolerne, og — da også hele spørgs-målet om støtte til unge under uddannelsebehandles samlet i et andet udvalg underundervisningsministeriet („von Eyben-ud-

valget") —• heller ikke spørgsmålet om elev-understøttelsesordninger. Udvalget har der-for kun beskæftiget sig med tilskuds- ogunderstøttelsesspørgsmål i det omfang, så-danne spørgsmål har haft nær sammenhængmed problemer under udvalgets kommis-sorium.

Spørgsmålet om kursus, der forberedertil studier på Den kgl. Veterinær- og Land-bohøjskole falder inden for udvalgets kom-missorium, for så vidt som det berørerlandbrugsskolernes undervisning, og ud-valget har diskuteret spørgsmålet i forbin-delse med landbrugsskoleuddannelserne iøvrigt. Imidlertid foreligger der forslag fraLandbohøjskolen om ændring af optagelses-betingelserne til landbrugs-, havebrugs- ogmejeribrugsstudierne, og før de fremtidigeoptagelsesbetingelser rigger klart, er detikke muligt at udtale sig om den forbereden-de undervisning. Udvalget finder det rig-tigst, at en nærmere behandling af dettespørgsmål venter, til der er truffet afgørelseom adgangen til de nævnte studier, og kom-mer derfor ikke ind på det i betænkningen.

2. Den eksisterende landbrugsundervisning.

En tilrettelæggelse af praktisk oplæring ilandbrug og teoretisk landbrugsundervis-ning i et fastere uddannelsesforløb er, ind-til landboorganisationernes uddannelsesplanfremkom i 1965, kun forekommet inden forDet kgl. danske Landhusholdningsselskabslandvæsensuddannelse. Om denne uddan-nelses nærmere udformning henvises til denaf Landhusholdningsselskabet udarbejdederedegørelse i bilag 2 (side 34), og om land-boorganisationernes uddannelsesplan hen-vises til afsnit 4 (side 11).

Praktisk oplæring sker gennem privateansættelsesforhold i landbrugsbedrifter.

Teoretisk landbrugsundervisning gives in-den for en række skole- eller kursusformerog varierer fra en rent orienterende til enegentlig faglig undervisning, der sigter pålandbrugserhvervet. Det er denne sidste,der normalt tænkes på, når man taler omlandbrugsuddannelsen, og det er den, ud-

valget efter sit kommissorium har beskæf-tiget sig med. Nedenfor gives en kort over-sigt over de eksisterende former for land-brugsundervisning :

A. Den egentlige uddannelse til virksom-heden som selvstændig landmand gives pålandbrugsskolerne på kursus af normalt 5,6 eller 9 måneders — i den seneste tid dogsjældent under 6 måneders — varighed.Denne undervisning er teoretisk og følgertraditionelt efter nogle års praktisk oplæringsom medhjælper på et eller flere praktiskelandbrug. Landbrugsskolerne er kostskoler,og undervisningen er tilrettelagt for voksneelever — eleverne skal være fyldt 18 år in-den afslutningen af det pågældende kursus.Det forudsættes i loven om folkehøjskolerog landbrugsskoler, lovbekendtgørelse af16. maj 1959, der er optaget som bilag 3(side 40), at landbrugsskolernes undervis-

7

ning kan betegnes som landbrugsundervis-ning.

Der findes ingen detaljerede regler omundervisningens indhold, og undervisnings-planerne varierer derfor på de forskelligeskoler. Typisk vil et landbrugsskolekursusdog omfatte emner som kemi, arveligheds-lære, anatomi, jordbundslære, plantelære,gødningslære, husdyrbrug, fodringslære,landbrugsmaskiner, landbrugsøkonomi samti et varierende timetal dansk og regning ogundertiden samfundslære.

De enkelte landbrugsskoler kan ifølgelovens § 1 lægge særlig vægt på en af land-brugets hovedretninger, og foruden de merealmene landbrugskursus afholdes der påadskillige skoler kursus, hvor specielle em-ner inden for landbrugsundervisningen ud-dybes, således f. eks. specialkursus i hus-dyrbrug eller planteavl, inseminørkursus ogko- eller svinekontrolkursus. Til to land-brugsskoler er der knyttet en særlig fagaf-deling i mejerilære. Visse af disse special-uddannelser — mejerikursus, inseminør- ogkontrolassistentkursus — ligger i modsætningtil den almene uddannelse i faste rammer ogslutter med prøver, for hvilke der udstedesbevis. (Det drejer sig her om uddannelser,der arrangeres i nært samarbejde med orga-nisationer inden for landbrugserhvervet,som har særlig interesse i de pågældendeuddannelser). — I de sidste år er der medundervisningsministeriets godkendelse etab-leret visse forsøgsmæssige fortsættelseskur-sus med videregående undervisning af land-brugsfaglig art.

Landbrugsskolerne er traditionsmæssigtprivate, frie skoler — nu om stunder i formaf selvejende institutioner — som tager be-taling for deres undervisning. Skolerne fårimidlertid statstilskud til deres virksom-hed, for så vidt denne falder inden for de iloven forudsatte rammer (og under vissebetingelser med hensyn til elevtal m. m.),og staten yder desuden støtte til eleverneefter nærmere regler.

Der fandtes ved udvalgets nedsættelse 28og findes for tiden 25 landbrugsskoler og 3havebrugsskoler. Som bilag 4 (side 47) eraftrykt undervisningsministeriets fortegnel-se over godkendte landbrugsskoler og -kur-sus pr. 1. april 1967.

B. En anden form for egentlig landbrugs-

undervisning, men af forberedende art ogberegnet for elever i 15-18 års alderen ergennemført i den erhvervsjprægede ungdoms-skoles landbrugslinie, der siden 1963 er op-rettet i en række kommuner i henhold tillov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v.(Uddrag af lovbekendtgørelse af 14. juni1960 er aftrykt som bilag 5, side 56). Denneundervisning, der gives på dag- eller aften-kursus, er tænkt som et teoretisk supple-ment til den praktiske uddannelse, som deunge i landbruget normalt gennemgår i denpågældende aldersklasse, og har til formåldels at give eleverne de nødvendige forud-sætninger for at varetage arbejdet på lære-stedet tilfredsstillende og uddybe deres for-ståelse for betydningen af det praktiskearbejdes forskellige led, dels at give dem etgrundlag i de mere elementære discipliner,som den senere undervisning på landbrugs-skolen kan bygge på. Undervisningen cen-traliseres normalt på en eller flere ungdoms-skoler i hvert amt, den er tilrettelagt efterplaner, der er udarbejdet af direktoratet forungdomsundervisningen og omfatter 2 trin(år) å 144 timer. Der undervises i følgendefag:

Landbruget i det danske samfund, kemi,jordbundslære, planteavl og gødningslære,husdyrenes pasning, husdyravl og fodrings-lære, værktøjsbehandling, motor- og trak-torteori, redskaber og maskiner, sikkerheds-foranstaltninger, arbejdsteknik, fagregning,landbrugstegning, arealberegning og land-brugsregnskab .

På hvert trin indgår mindst én uges op-hold på en landbrugsskole, hvor der bl. a.afholdes praktiske øvelser med værktøj,maskiner, motorer og traktorer.

C. Undervisning alene i landbrugsfag ogeventuelt andre fag med tilknytning tillandbruget og dets bierhverv, men ofte i retbeskedent omfang (mindst 20 timer, doghvis den omfatter flere emner mindst 40timer) kan gives på „landbrugsfaglige skoler",der (som hovedregel) oprettes af landøko-nomiske foreninger og er beregnet for ungemennesker, der har ansættelse ved landbru-get (lov om ungdomsskoler og aftenskolerm. v. § 40, se bilag 5, side 57). Denne under-visning ligger på linie med den landbrugs-faglige undervisning, der ofte gives efterreglerne om aftenskoler, og kursus for lidt

8

9

ældre landbrugere tilrettelægges i stigendegrad efter de sidstnævnte regler.

Undervisningen i de landbrugsfaglige sko-ler og i aftenskolen har især tjent til atvække de unges interesse for landbrugs-teorien og til at give de enkelte midaldrendelandmænd, som har deltaget, lidt gen-opfriskning af tidligere lært landbrugsteorisamt lidt aktuel orientering. Nogen egentliggrundundervisning har der aldrig været taleom i denne skoleform.

Under landbrugsministeriet holdes derhvert år i henhold til lov af 3. februar 1960(bilag 6, side 59) en række landbrugsfagligekursus eller kursus i landbrugets bierhvervm. v. Disse kursus er enten „skolekursus",med ophold på en kostskole i mellem 4 og14 dage, eller „foreningskursus" (normaltmøder med foredrag). Deltagerne — vedforeningskursus de arrangerende forenin-ger — får tilskud, dels af en finanslovbevil-ling på grundlag af den nævnte lov, dels afen del af landbrugslotteriets overskud, for-udsat at deltagernes indtægt ikke overstigeren vis grænse.

Kursusloven administreres af 5 kursus-udvalg (for forskellige områder af landet),som hver råder over en del af den samledebevilling.

D. Endvidere kan nævnes de oven for i af-snit 1 omtalte forskoler, fortrinsvis for by-ungdom, som er gennemført af Landbo- ogHusmandsforeningerne som forsøg, og hvisformål hovedsagelig er af erhvervsoriente-rende art. En nærmere redegørelse for for-skolekurserne er optaget som bilag 7 (side 60).

E. Udover de ovennævnte former for egent-lig landbrugsundervisning gives der under-visning, der er mere eller mindre præget af

landbrugsfaglige emner, i en række forskel-lige skole- og kursusformer for forskelligealdersgrupper.

Således kan der i folkeskolens 8.-9. klasseunder valgfri fag gives undervisning i land-brugsprægede emner — denne mulighedbliver dog kun udnyttet i beskedent om-fang —• og også i den almene ungdomsskole(for 14-18 årige) undervises der i landbrugs-faglige emner navnlig som en forberedelsetil den erhvervsprægede ungdomsskole (doghøjst i 2 år å 72 timer). Begge disse under-visningsformer er teoretiske og må betegnessom af mere orienterende art.

Efterskolerne, der er beregnet for sammealdersklasse som ungdomsskolen, læggernormalt hovedvægten på almene fag, menvisse efterskoler lægger en del vægt på fagmed tilknytning til landbruget, og enkelteefterskoler giver en undervisning, der liggernær på den erhvervsprægede ungdomsskoleslandbrugslinje.

I efterskolernes landbrugsundervisningkan der indgå en vis praktisk undervisning,da adskillige efterskoler disponerer over godeværkstedslokaler og maskiner, ligesom derundertiden er knyttet landbrug til en efter-skole.

I øvrigt giver en stor del af folkehøjsko-lerne traditionsmæssigt nogen landbrugs-undervisning sideløbende med den alminde-lige højskoleundervisning.

F. Endelig afholdes der på en række land-brugsskoler kursus af alment indhold, derforbereder til optagelsesprøven til bl. a.agronomstudiet på Den kgl. Veterinær- ogLandbohøjskole. Disse kursus knytter signormalt til det under A. nævnte landbrugs-skolekursus og afholdes under loven omfolkehøjskoler og landbrugsskoler.

3. Baggrunden for revisionstanken.

Bag ønsket om en revision af landbrugs-uddannelsen ligger en række årsager, dermå ses som led i de senere års samfunds-udvikling.

Der har i disse år været en stærk nedgangi antallet af beskæftigede ved landbruget,

og meget tyder på, at denne nedgang vil fort-sætte i hvert fald en tid endnu.

Antallet af mandlige medhjælpere eralene i årene 1961-65 blevet halveret, ogantallet af selvstændige landmænd har be-væget sig i samme retning.

10

Antal helårsarhejdere i landbruget.

Ar:

1960-611965-66

Hvorvidt denne udvikling vil fortsætte,eller om den, hvad der er mere sandsynligt,på et eller andet tidspunkt vil stabiliseres,er det på nuværende tidspunkt ikke muligtat afgøre.

I øjeblikket er tilgangen af uddannedelandmænd mindre end opretholdelsen afblot halvdelen af det nuværende antal selv-stændige landbrug forudsætter.

I alt . . . 205.835 196.076 166.306

En landmand kan normalt virke ca. 35 årsom selvstændig leder (selvejer, forpagtereller bestyrer er i denne forbindelse under-ordnet). D. v. s. at der til afløsning af halv-delen af det nuværende antal driftsledereskal bruges ca. 2.000 uddannede landmændom året. (Antallet af ejendomme i oven-stående statistik svarer ikke helt til antalletaf driftsledere, idet en del landmænd driver2 eller flere ejendomme sammen.)

Den aktuelle tilgang af uddannede land-mænd er i øjeblikket 1.000—1.200 om året.Dette svarer på længere sigt til driftslederetil 35.000—42.000 landbrug.

Når dette forhold endnu ikke har givetsig mere følelige udslag, skyldes det denovenfor viste nedgang såvel i antallet aflandbrugsejendomme som i antallet af hel-årsarbejdere en sideløbende udvikling,

der vel kan kompensere den svage tilgang afunge til landbruget en 5—10 år endnu.Derefter vil mangelen på tilgang af ungebegynde at give sig udslag i en nedgang ilandbrugsproduktionen, vel nok i mindreudstrækning fordi jorden går ud af drift,end som følge af en mere ekstensiv produk-tionsform.

Om dette skriver professor Holger Gad iTidsskrift for Landøkonomi, marts 1963:

„Ved bedømmelsen af langtidsvirkningenaf den nuværende formindskelse i landbru-gets arbejdsstyrke må det fremhæves, atdenne tilpasning i øjeblikket sker på enoverordentlig skæv måde, nemlig derved athele den mandlige ungdom forsvinder ud aferhvervet. Såfremt dansk landbrug skal haveen fremtid, må en væsentlig betingelse herforvære, at man i et vist omfang kan fastholdeungdommen i erhvervet. En væsentlig forud-sætning herfor er, at der udformes en positivlandbrugspolitik i de kommende år.

Her kommer man formentlig ikke udenom offentlig støtte til tidssvarende ud-dannelse af de unge landmænd.'"

De landmænd, der bliver tilbage, må haveen uddannelse af betydelig højere kvalitetend den nuværende, og denne uddannelsemå tilpasses en ændret landbrugsstruktur.

Afvandringen fra landbruget har medførten nedgang i antallet af elever på landbrugs-skolerne, uanset at 85-90 pct. af de ungelandmænd nu søger uddannelse på land-brugsskoler.

Væsentligt på grund af den aftagendetilgang af egentlige landbrugselever harlandbrugsskolerne gennem de senere år op-taget en række kurser af vidt forskellig art.Eleverne på disse „sekundære" kurser ermange gange medtaget i den offentliggjortestatistik, og dette kan i nogen grad med-virke til at sløre kendsgerningerne med hen-syn til nedgangen i antallet af egentligelandbrugselever.

11

Landbrugsskolernes elevtal sammenholdt medantallet af mandlige medhjælpere i alderen

21-25 år.

Nedgangen i elevtallet har medført enringere kapacitetsudnyttelse på landbrugs-skolerne. Tre landbrugsskoler har efter ud-valgets nedsættelse ændret status til hen-holdsvis højskole, husholdningsskole ogefterskole. Samtidig har der udviklet sig enskærpet konkurrence mellem landbrugs-skolerne. De enkelte skoler føler det såledesi vidt omfang nødvendigt af hensyn til elev-tilgangen at opretholde eller etablere enrække kursus uden hensyn til, om elev-holdene får en rimelig størrelse i forhold tildet antal lærere, der beskæftiges, og de lo-kaler, der anvendes til de pågældendekursus.

En revision af landbrugsuddannelsen,hvorved denne lægges i noget fastere ram-mer end hidtil, vil kunne skabe grundlag foren fordeling af opgaverne mellem skolerne

og dermed en mere rationel udnyttelse afdisse.

Ønsket om en revision af landbrugsuddan-nelsen må i høj grad ses som led i en bredereudvikling inden for uddannelsesområdernesom helhed i retning af øget fasthed og størremålrettethed i uddannelserne under hensyntil de behov, disse skal leve op til, herundertil de krav, der stilles af eventuelle ,.af-tagere" eller af de institutioner, der for-midler investering i selvstændige virksom-heder.

I denne udvikling indgår tendenser dels iretning af sikring af den enkelte uddannelsesensartethed — ikke nødvendigvis indholds-mæssigt, men i hvert fald kvalitetsmæssigt

- af hensyn til elevernes ligelige mulig-heder i videreuddannelse eller erhverv, dels iretning af konstatering af en gennemførtuddannelse ved bevis og eventuelt, f. eks.gennem prøver, af uddannelsens resulta-ter.

For landbrugsuddannelsens vedkom-mende spiller denne almene udvikling sam-men med et ønske fra erhvervenes og i vidtomfang de unges side om anerkendelse afuddannelsen som en faglig uddannelse. Enforudsætning herfor er en klarlægning af dekvalifikationer, landbrugsuddannelsen giver,og dette får særlig betydning på baggrundaf de øgede krav og den strukturændring aflandbrugserhvervet, samfundsudviklingenfører med sig.

4. Landboorganisationernes uddannelsesplan.

De ønsker om en fastlæggelse af land-brugsuddannelsen, som er nævnt i afsnit 3,kan i vidt omfang imødekommes inden forde gældende regler, og landbrugserhvervetsorganisationer har igennem længere tid ar-bejdet med tilrettelæggelsen af en egentliguddannelsesplan, som er frivillig for de unge,men som erhvervet gennem sin anbefalinggiver vægt over for samfundet. Resultatet afdette arbejde blev offentliggjort i marts 1965af De samvirkende danske Landboforenin-

ger og De samvirkende danske Husmands-foreninger. I det af landboorganisationerneudarbejdede bevis beskrives planen sådan:

„Den praktiske ilddannelseomfatter mindst 3 års arbejde i praktisklandbrug efter det fyldte 15. år på mindst 2landbrug, hvoraf forældrenes kan være detene. Af de 3 år skal ½-l år være ved hus-dyrenes pasning.

*) Incl. 3 havebrugsskoler.

12

Kursus m. v. under den praktiskeuddannelse.

Der forudsættes deltagelse i den erhvervs-prægede ungdomsskoles landbrugslinie 1. og2. trin med 288 timer i alt, eller tilsvarendeundervisning under anden skoleform, samtdeltagelse i andet landøkonomisk ungdoms-arbejde.

Kursus efter den praktiske uddannelse.Deltagelse i mindst et 6 måneders kursus

på en landbrugs- eller husmandsskole.

Uddannelsesbeviset.Som bevis for, at denne landmandsuddan-

nelse er gennemført, udstedes dette bevis,der er godkendt af De samvirkende danskeLandboforeninger og De samvirkende dan-ske Husmandsforeninger. I dette bevis ind-går dels vidnesbyrd for den praktiske ud-dannelse dels dokumentation for deltagelse ikurser og konkurrencer samt bevis for gen-nemført kursus på landbrugs- eller hus-mandsskole."

De unge under uddannelse får udlevereten elevmappe (brun) med blanketter og rumtil anbefalinger fra de praktiske læresteder.På anbefalingen giver arbejdsgiveren oplys-ning om ansættelsesperioden, ejendommensstørrelse og drift, medhjælperens beskæfti-gelse under ansættelsen, hans forståelse,håndelag og faglige og andre interesser m. v.Mappen medbringes ved opholdet på land-brugsskolen, og efter landbrugsskoleophol-det udsteder skolen det endelige bevis (igrøn mappe). Foruden på dansk indeholderbeviset redegørelse for planen på engelsk ogtysk.

Landboorganisationernes uddannelses-plan er i overensstemmelse med hidtidigtradition inden for landbrugserhvervet og ersamtidig en videreføring og samling til enegentlig faguddannelse af eksisterende ud-dannelseselementer. Ved kravet om kursusunder den praktiske uddannelse sikres det,at eleverne får en vis teoretisk baggrund fordet praktiske arbejde, og ved det afsluttendelandbrugsskolekursus rundes uddannelsenaf.

5. Udvalgets opgave.

Udvalget har, allerede inden landboorga-nisationernes uddannelsesplan blev offent-liggjort, haft kendskab til de bag den lig-gende uddannelsessynspunkter, som også erkommet stærkt frem og har vundet tilslut-ning i udvalgets indledende debat. Udval-gets overvejelser har derfor peget i retningaf en plan efter nogenlunde samme mønstersom organisationernes, bl. a. fordi en sådanplan som ovenfor anført, er en videreførelseaf den hidtidige uddannelsespraksis og na-turligt kan indpasses i det eksisterende skole-system. Efter offentliggørelsen af organisa-tionernes uddannelsesplan har udvalgetderfor overvejet, om dets opgave måttesiges at være løst ved en principiel tilslutningtil denne plan.

Man har imidlertid fundet, at det påhvilerudvalget at fremkomme med forslag, dergiver videre muligheder. Den nugældendelovgivning sætter meget vide rammer for

udformningen af landbrugsuddannelsen, ogden uddannelsesplan, landboorganisatio-nerne har vedtaget, vil derfor nårsomhelstkunne justeres og udbygges inden for disserammer, når der opstår behov for det. Ud-valgets forslag skal imidlertid kunne dannegrundlag for nye lovregler, der indeholdernoget fastere bestemmelser om landbrugs-uddannelsens tilrettelæggelse end de nugæl-dende. Gennem sådanne lovregler vil ud-dannelsen kunne få den stabilitet og detfastslåede præg af anerkendt faglig ud-dannelse, der ønskes fra mange sider, mensamtidig må der i selve lovreglerne skabesmulighed for en videreudvikling af land-brugsuddannelsen, der stemmer med denkommende samfundsudvikling. Udvalgethar derfor fundet det nødvendigt at søge atforudse udviklingen over en længere år-række og at nå til et forslag, der dels mulig-gør en rimelig imødekommelse af ønskerne

13

om en entydig og konstaterbar landbrugs-uddannelse, dels er tilstrækkelig smidigt til,at ændringer i uddannelsesbehovet kan føl-ges op i undervisningen — f. eks. ved at derlægges øget vægt på uddannelse af funktio-nærer (driftsledere) og medhjælpere eller påvideregående uddannelser og specialistud-dannelser. I forbindelse hermed har udval-get set det som sin opgave at overveje de

andre forslag til tilrettelæggelsen af selvelandmandsuddannelsen, det har modtaget,og eventuelt indpasse dele af disse i sit ende-lige forslag, samt at tage stilling til even-tuelle særlige kursus inden for landbrugs-uddannelsen i videre forstand og til denbedst mulige udnyttelse af landbrugssko-lerne til de foreslåede uddannelsesformål.

6. Udformningen af landbrugsuddannelserne.

I det følgende redegøres der for udvalgetsforslag med hensyn til:A. Landmandsuddannelsen, d. v. s. uddan-

nelse til virksomheden som praktisklandmand, enten som medhjælper ellersom driftsleder (funktionær eller selv-stændig landbruger) og i forbindelse her-med efteruddannelse for allerede prakti-serende landmænd.

B. Uddannelser, der sigter på speciel ser-vicevirksomhed inden for landbruget.

A, Landmandsuddannelsen.Udvalget lægger megen vægt på, at ud-

dannelsesforløbet også under en fastere til-rettelægning bliver så åbent, at der er mu-lighed for at få en egentlig landbrugsuddan-nelse også for dem, der ikke har fulgt for-løbets normale skema fra begyndelsen —eventuelt fordi de først i en noget ældrealder bestemmer sig for uddannelsen. Detteer imidlertid i højere grad et spørgsmål omden fremtidige ordnings praktiske gennem-førelse end om den principielle uddannelses-plan, og udvalget skal derfor henstille, at derved udformningen af de fremtidige reglerskabes mulighed for at tilgodese individuellehensyn i rimeligt omfang (om alderskrav, senedenfor side 17).

Udvalget har lagt følgende synspunktertil grund for sit uddannelsesforslag:a) Landmandsuddannelsen bør omfatte en

praktisk oplæring og en teoretisk under-visning.

b) Den teoretiske undervisning bør deles i2 led: et indledende kursus (forkursus),der sætter eleverne i stand til at få ud-bytte af den praktiske læretid og til atvirke som medhjælpere i landbruget(hovedsagelig beregnet for de ganskeunge), og et afsluttende hovedkursus (forde noget ældre), der giver grundlag forvirksomheden som driftsleder, typisksom selvstændig landmand, eller sommere kvalificeret medhjælper.

c) Den teoretiske undervisnings led må til-rettelægges sådan, at stoffet fordelesefter de 2 kursers formål og passer til depågældende aldersklasser, og sådan, atdet afsluttende kursus bygger oven pådet tidligere.

d) Det må påregnes, at landbruget fortsatvil beskæftige et større antal 15-18 årige(efter en eventuel udvidelse af undervis-ningspligten formentlig 16-18 årige) unge,end der varigt kan optages i erhvervet.Der må derfor ved tilrettelæggelsen afuddannelsesplaner for 15(16)-18 årige ilandbruget tages et vist hensyn til dem,der senere går over i andet erhverv. Detbør således tilstræbes, at den grundlæg-gende uddannelse får et så alment sigte,at den også er til nytte for den, der ikkevarigt skal være landmand.

e) Landbrugsmæssigt set bør der sigtes påen uddannelse, der peger mod fremtiden.Dette gøres bedst ved at give en god,almen grunduddannelse, der senere kansuppleres op gennem løbende kurser.Den teoretiske landmandsundervisning

II

må herefter have et yderligere led: fort-sættelses- og specialkurser.

Uddannelsesforløbet foreslås tilrettelagtsåledes:

Praktisk uddan nelse:Denne del af uddannelsen bor normalt

1) ligge efter det fyldte 15. (16.) år,2) vare mindst 3 år,3) foregå på mindst 2 forskellige landbrug,

hvoraf det ene kan være forældrenes,4) mindst omfatte enten ½ års udelukkende

eller 1 helt års delvis beskæftigelse vedpasning af husdyr og mindst 1 års be-skæftigelse ved markbrug.

Da den praktiske oplæring vil kunne skeunder meget forskellige forhold, har udval-get diskuteret betimeligheden af indførelsenaf en eller anden form for kontrol med denpraktiske del af uddannelsen.

Følgende muligheder har været drøftet:

a) En nærmere afgrænsning af de brug, derer egnede som læresteder, enten efteren konkret vurdering af de enkelte land-brug og landmænd, eller efter mere ob-jektive krav, såsom at brugeren skalhave landbrugsskoleuddannelse, at hanskal være medlem af en kontrolforening,eller at han skal føre driftsregnskab m. v.

b) En kontraktordning, hvorved de ungesøges sikret en tilstrækkelig alsidig op-læring, eventuelt sådan at der oprettesstandardkontrakt med eller gennem etlokalt „lærlingeudvalg", der fører tilsynmed kontraktens overholdelse. Et sådantlærlingeudvalg kunne i givet fald opret-tes på amtsbasis og sammensættes afrepræsentanter for de stedlige landbo-organisationer og landboungdomsfore-ninger.

c) En hjemkontaktordning efter svenskmønster. Efter den svenske ordning til-bydes der i forlængelse af et 21 ugersteoretisk vinterkursus et „hjemkontakt-kursus'', hvor elevernes omsætning afteori til praksis søges fremmet gennemsamarbejde mellem praktikstedet (i Sve-rige oftest hjemmet) og lærerne på vinter-skolen.Dette lader sig forholdsvis let gøre,fordi eleverne på de svenske landbrugs-skoler normalt er lokale unge. Eleverne

får forskellige opgaver at løse i somme-rens løb, og lærerne besøger eleverne pågårdene til hjælp og vejledning. Desudenarrangeres der fælles markvandringer.Kurset slutter med 14 dages ophold påskolen.

Da de danske landbrugsskoler er kost-skoler, der henter deres elever fra hele lan-det, vil en almindelig kontaktordning måskekun vanskeligt kunne knyttes til skolerne.I stedet kunne en noget lignende ordningtænkes opbygget i tilknytning til landbo-ungdomsorganisationerne, der formentlig iløbet af få år vil være tilstrækkelig ud-bygget til at kunne påtage sig denne særligefunktion.

d) En kontrol med de unges færdighederved den praktiske uddannelses slutning,i form af en række praktiske prøver,som bedømmes af et ,.lærlingeudvalg"som ovenfor skitseret.

Som eksempler på sådanne prøver kannævnes (men mange andre muligheder kantænkes):

Kørsel med traktor.Pløjning med 2- eller 3-furet plov.Indsåning af en radsåmaskine.Indstilling af en radrenser.Malkning med maskine.Vejning af et hold slagterigrise.Botanisk bestemmelse af græsser ogog ukrudtsplanter.

Med de lokale landboungdomsforeningersom arrangører og deres konsulenter somledere og instruktører kunne der, som detallerede sker visse steder i øjeblikket,arrangeres kurser og konkurrencer, hvoreleverne kunne opøves i disse færdighedersideløbende med den træning, de får påselve lærestedet.

Ved overvejelsen af, om en eller flere afde ovenfor beskrevne kontrolordninger børgennemføres, har udvalget ment at måttetage den omstændighed i betragtning, atder altid fra landbrugets side har væretmeget stærk modstand mod ethvert forsøgpå indgreb i det frie forhold mellem husbondog medhjælpere, og man har derfor ikkement det rigtigt eller realistisk at anbefalemere rigoristiske ordninger af den ene ellerden anden art. Udvalget anbefaler i stedet,

15

at landboorganisationerne søger en sikringaf den praktiske oplærings kvalitet gennem-ført på længere sigt gennem det oplysnings-arbejde, der allerede er i gang blandt deunge i landbruget, og at den ligeledesigangværende frivillige ordning med kon-kurrencer og fritidsundervisning arrangeretaf de lokale landboungdomsforeninger ud-bygges og organiseres over hele landet. Dader efter dette ikke bliver mulighed forkontrol med det lærte, må dokumentationenfor den praktiske uddannelse blive en atte-station på linie med, hvad der i øjeblikketpraktiseres under landboforeningernes oghusmandsforeningernes uddannelsesordning(se side 11). Ordningen kunne dog eventueltudvides, så der også blev udstedt beviserfor de gennem de ovennævnte konkurrencerkonstaterede færdigheder.

Teoretisk uddannelse.Forkursus.

Her er der efter udvalgets opfattelsemulighed for 2 typer kursus:

1) Et samlet grundlæggende kursus afmindst 3 måneders varighed afholdt påen godkendt landbrugsskole (under sam-me lov som landbrugsskoleundervisnin-gen i øvrigt). Kurset skal ligge entenumiddelbart før den praktiske læretideller inden for det første år af lære-tiden. Skoleopholdet bør tidsmæssigtkunne indregnes i den praktiske læretid.I bilag 8 (side 64) er der optaget et eks-empel på en plan for et 3 måneders for-kursus i kostskoleform.

2) En landbrugslinie i den erhvervspræ-gede ungdomsskole med mindst 144timer årlig, der kan gives som en kom-bination af dagskole og kostskolekursuspå en landbrugsskole.

Der bør på begge typer kurser regnes medet timetal på 432 timer. Dette betyder, atet ungdomsskolekursus som det under 2)nævnte formentlig må strække sig over 3 år.

Det må anses for usandsynligt, at derkan samles elever til begge kursusformersamtidig, og derfor kan kun den ene afformerne blive varig. Udvalget anser denunder 1) nævnte type kursus for den pæda-gogisk mest effektive og vil yderligere tro,at eleverne vil finde den mest hensigts-mæssig, dels fordi afstandene i landbrugs-

mæssigt set „tyndt befolkede'" egne kangøre det vanskeligt at følge undervisningeni ungdomsskolen, dels fordi man undgår, atdeltagelse i undervisningen skaber løbendevanskeligheder for arbejdet i lærestedet.Ganske vist giver loven om ungdomsskoler(i § 1, jfr. bilag 5, side 56) en vis ret tilfrihed til at deltage i dagskoleundervisningefter loven, og denne ret udbygges yder-ligere i det lovforslag om fritidsundervis-ning, der er forelagt folketinget. Men erfa-ringerne synes at vise, at muligheden forat følge dagskoleundervisningen ikke ud-nyttes fuldt ud i alle amter, og der sker etbetydeligt frafald fra den erhvervsprægedeungdomsskoles 1. til dens 2. trin, et frafaldman må forudse vil blive større, hvis manfor at opnå det fornødne timetal yderligereskal udvide med et 3. trin.

Tilsvarende synspunkter ligger bag et afDe samvirkende danske Landboforeningerog De samvirkende danske Husmandsfor-eninger fremsat forslag — der er godkendtfor 1967-68 efter udvalgets anbefaling (af-trykt som bilag 9, side 67) — om oprettelseaf et par forsøgskurser af den under 1)nævnte type sideløbende med den erhvervs-prægede ungdomsskoles landbrugslinie. Deter landboorganisationernes tanke, at så-danne kurser efter en forsøgsperiode heltskal afløse den erhvervsprægede ungdoms-skoles landbrugslinie. Dette synspunktkan udvalget tilslutte sig under forudsæt-ning af, at erfaringerne fra forsøget be-kræfter fordelagtigheden af den pågældendekursusform. — Udvalget går ud fra, at derunder forsøgsperioden opereres med beggeformer for kursus, men at man efter af-slutningen af forsøget koncentrerer sig ude-lukkende om den ene form.

En eventuel ændring af undervisningeni 10. skoleår, så den bl. a. kan omfatte enindledende erhvervsuddannelse, kan kommetil at indvirke på landbrugsundervisningen,idet man kunne forestille sig forkursetspensum indpasset i et længere kostskole-kursus, der også skulle dække de andrekrav til 10. klasses undervisning. Land-brugsskolernes placering under en sådanordning må imidlertid foreløbig være etuafklaret spørgsmål.

Forkursus bør sigte mod at give eleverneden teoretiske baggrund for de arbejder,de er beskæftigede ved i praksis under op-

IG

læringen. D. v. s. i alt væsentligt brugen aftraktorer og landbrugsmaskiner, men ogsåden rette brug af krop og muskler. Indenfor husdyrbrugssektoren bør der især ar-bejdes med husdyrenes røgt og pleje samthygiejne. Desuden bør der undervises isådanne fag, som kan danne grundlaget forundervisningen i landbrugsteori på detsenere hovedkursus, f. eks. kemi, fysik ogbiologi, og færdigheder i grundfagene dansk,regning m. v., som er lært i folkeskolen, børvedligeholdes og videreudvikles.

Det bør tilstræbes, at eleverne lærer atforstå baggrunden for de forskellige arbej-der, de bliver sat til at udføre i praksis —og det er af væsentlig betydning, at kursernekan vække interesse for fortsat uddannelse.

Ved afslutningen af forkursus tænkes derudstedt et bevis for gennemførelsen afkurset. Beviset bør formentlig påføres op-lysning om forsømmelser, men afgangsprø-ver eller anden vurdering af eleverne vilnæppe være hensigtsmæssig ved så korten uddannelse.

Det her foreslåede forkursus kan —sammen med den praktiske oplæring —komme til at udgøre en slags landbrugs-medhjælperuddannelse, hvorefter den vi-dere uddannelse vil kunne opdeles i en land-brugsarbejder- og en driftslederuddannelse.

For landbrugsarb ej deren vil uddannelseni så fald kunne udbygges på kortvarigespecialkurser — motor- og traktorlære,kvægfodring, svinefodring og lign. — f.eks. gennem de kurser, der afholdes underuddannelsesrådet for ikke-faglærte arbejdere.

Driftslederen fortsætter sin uddannelsepå et mere langvarigt landbrugsskolekursus,det nedenfor omhandlede hovedkursus.

Hovedkursus.Afslutningen på landmandsuddannelsen

tænkes at være et forholdsvis omfattendelandbrugsskolekursus. Udvalget mener, atet sådant kursus principielt bør være på9 måneder, og at et eventuelt uddannelses-bevis, jfr. nedenfor, og eventuelle etable-ringsfordele, der måtte blive knyttet til etsådant bevis, efter en overgangstid børforudsætte 9 måneders afsluttende under-visning på en godkendt landbrugsskole.Der kan for tiden spores en tendens tilat forlænge landbrugsskolekurset udover9 måneder, og den fremtidige uddannelses-

ordning må give mulighed for, at en sådanforlængelse kan blive det normale.

På hovedkursus tænkes givet en grund-læggende landbrugsteoretisk uddannelsetil elever, som varigt har valgt landbru-get som erhverv. Man bør næppe sombetingelse for optagelse på hovedkursuskræve, at forkursus er fulgt, idet man daville lukke for personer, som i en senerealder beslutter sig for en landmandsuddan-nelse, men hovedkursets undervisningspla-ner bør tilrettelægges med det ved forkursusgennemgåede pensum som grundlag. Derkan eventuelt blive tale om ved en enkelteller flere landbrugsskoler at oprette etspecielt forkursus af kortere varighed, somkun indeholder de for det senere hoved-kursus relevante fag, og som er beregnetfor sådanne elever, som er gået udenom detnormale uddannelsesforløb.

Et eksempel på plan for hovedkursus eroptaget som bilag 10 (side 68). I planen erder taget hensyn til, at eleverne på for-kursus vil have modtaget en grundlæggendeundervisning i kemi, fysik og maskinisere.

Kursets form m. v.:Man finder den traditionelle kostskole-

form, hvor eleverne — foruden at nydegodt af undervisningen — tilpasses og ud-vikles gennem et almindeligt samvær medlærere og kammerater, så værdifuld, at derikke er grund til at foretage ændringer pådette punkt.

Endvidere finder man, at undervisningensom hidtil bør være voksenundervisning,d. v. s. at eleverne normalt bør fylde 18 årinden afslutningen af hovedkurset. Land-brugsskolekursernes karakter af voksen-undervisning vil kunne understreges yder-ligere ikke blot med hensyn til stofvalg, menogså med hensyn til undervisningsform, nårman kan gå ud fra, at alle eleverne normalthar fået en grundlæggende teoretisk under-visning på forkursus.

Bevis for landbrugsskoleuddannelsen:Dette behandles nedenfor side 24 ff.

Efteruddannelse af praktiske landmænd.Hermed tænker udvalget på specialkursus

og almindelige fortsættelseskursus (der gårudover den ovennævnte landmandsuddan-

| nelse, men stadig sigter på virksomheden

17

som praktisk landmand) samt supplerings-og å jourføringskursus for praktiserendelandmænd. Sådanne kursus har deres natur-lige plads på landbrugsskolerne og bør efterudvalgets mening betragtes som et normaltled i en landbrugsskoles virksomhed.

a) Special- eller fortsættelseskurser af 2-12ugers varighed bør kunne afholdes somkostskolekursus på godkendte landbrugs-skoler og bør være beregnet på elever,der i forvejen har gennemført landmands-uddannelsens hovedkursus. Kurserne børkunne afholdes inden for alle områder,hvor det er muligt at samle et hold elever.Som emner kan nævnes: planteavl, hus-dyrbrug, maskinlære, bygningslære,frugtavl, pelsdyravl o. s. v.

b) Korte supplerings- og a jourføringskur-sus (4-14 dage) for praktiske landmændbør som hidtil kunne afholdes i henholdtil landbrugsministeriets regler om kur-sus for bosiddende landmænd, jfr. afsnit2, og udvalget finder ingen grund til atforeslå ændringer i den gældende ord-ning for disse kursus. Udvalget finderdet imidlertid rimeligt, at der desudenbliver mulighed for, at skolerne i henholdtil de fremtidige regler om undervisningenpå landbrugsskolerne kan afholde dennetype kursus, for hvilken der er et betyde-ligt behov, også udover det, der kan dæk-kes ved landbrugsministeriets kursus.Kurserne skal behandle aktuelle fagligeproblemer med det formål at opfriskeog videreføre den teoretiske viden hosde lidt ældre praktiske landmænd. f

I denne forbindelse skal man gøre op-mærksom på, at det forslag til lov om fritids-undervisning, der er fremsat i folketinget i1966-67 og genfremsat i 1967-68 (som afløserfor loven om ungdomsskoler og aftenskoler),giver mulighed for afholdelse af bl. a. kurseri landbrugsmæssige emner, herunder kortekursus. Landbrugsundervisning vil efterdette lovforslag kunne godkendes som „er-hvervsmæssigt kursus" på mindst 20 timerog med mindst 10 deltagere i gennemsnit.Den vil kunne suppleres med aftenhøjskole-undervisning i mindst 10 timer med videre-gående samfundsmæssige emner, og den vileventuelt yderligere kunne suppleres med en

foredragsrække på mindst 4 foredrag omsamfundsmæssige emner.

Udvalgets forslag til landmandsuddannelsekan efter det foranstående opstilles sådan:

Forkursus

Praktisklæretid

landbrugsmed-hjælperud-dannelse3 år

Hovedkursus 9 mdr.Landmandsefteruddannelse.

Landbrugs-driftsleder-uddannelse3 år 9 mdr.

Specielt om aldersgrænser.Udvalget er i det foregående gået ud fra,

at der skal gælde samme aldersregler somunder den eksisterende ordning, d. v. s.:

Forkursus = ungdomsskoletrinnet: 15-18 år(den erhvervsprægede ungdomsskole kanførst følges et år efter undervisningsplig-tens ophør).

Hovedkursus = voksenundervisning: 18 år.

Det er imidlertid et spørgsmål, om så-danne formelle alderskrav vil være rimeligeunder en ordning, hvor langt de fleste måventes at følge det af udvalget foreslåedeuddannelsesskema (som stort set svarer tildet af landboorganisationerne anbefalede),som i sig selv faktisk vil føre til en normalaldersgruppering, der svarer til den nu fore-skrevne.

En ophævelse af alderskravene vil havebetydning på følgende punkter:

1) Forkursus vil stå åbent for elever, derførst i en senere alder bestemmer sig foren landbrugsuddannelse. Det vil mulig-vis være hensigtsmæssigt at indretteenkelte kortvarige forberedelseskursusfor sådanne ældre og mere modne elever,f. eks. et forkursus på 1 måned, men hvisder ikke er mulighed for at samle et holdtil et sådant kursus, eller hvis de pågæl-dende er helt uden kendskab til land-brugserhvervet, vil det være praktisk,om de kan gå ind på et almindeligt for-kursus.

2) Forkursus vil kunne påbegyndes straksefter skolegangens ophør, hvilket vilvære en fordel ved en ordning, hvor for-kursus helst skal ligge før den praktiskeuddannelse. Hvis eleverne udskyder ud-dannelsens påbegyndelse, vil de nemt

18

glide over i andet erhverv, uanset et op-rindeligt ønske om en landmandsuddan-nelse.

3) Elever, der har afsluttet 7 års skolegangi 13-14 års alderen, vil kunne komme påhovedkursus i 16-17 års alderen. Dettemå imidlertid ventes at forekomme me-get sjældent, da de fleste går mere end7 år i skole, og efter en eventuel udvi-delse af undervisningspligten til 9 år vilsådanne tilfælde ikke kunne opstå.

Udvalget skal derfor henstille, at krav tilelevernes alder på de forskellige uddannelses-trin undlades. Man er dog klar over, atlandbrugsundervisning (forkursus), dermåtte blive givet i en skoleform, hvor dergenerelt er aldersbegrænsning, formentligmå følge den pågældende skoleforms almin-delige regler. Subsidiært anbefaler man, atforkursus i kostskoleform på en landbrugs-skole ikke undergives særlige alderskrav.

Specielt om forskole.Som nævnt i afsnit 1 har der siden 1964-65

været afholdt forskolekursus som forsøg.Disse kursus har især været beregnet forunge fra byerne og har hovedsagelig haft tilformål at give eleverne så meget kendskabtil landbrugets elementære funktioner ogbegreber, at de har kunnet begynde denegentlige landbrugsuddannelse på lige fodmed unge, der er opvokset på landet, jfr.redegørelsen i bilag 7 (side 60).

Imidlertid vil en del af undervisnings-stoffet på forskolerne høre naturligt hjemmepå det ovenfor foreslåede forkursus (i selvelandmandsuddannelsen), og dette kursus måi det hele fungere som en introduktion tillandbrugserhvervet og vil ikke kunne base-res på større landbrugsmæssige forudsæt-ninger hos eleverne. Dette skyldes, at ogsåde unge på landet efterhånden går i skole i9-10 år som noget normalt, og at de derforikke har de samme muligheder for at er-hverve kendskab til landbrugsarbejdet somtidligere. Det er derfor muligt, at forskolerfor byungdom kan indskrænkes til ganskekortvarige oplysnings- og introduktions-kursus —• en form for udvidet erhvervsvej-ledning kombineret med en udvidet er-hvervspraktik. Eller eventuelt vil enkeltelandbrugsskoler kunne lægge deres forkur-sus — eller et enkelt af dem — særligt an på

unge fra byerne, eventuelt ved at forlængedet almindelige forkursus med en månedeller to og give flere timer med praktisklandbrugsarbejde. Udvalget foreslår, at manindtil videre søger det særlige problem ombyungdommens omstilling til landbrugs-arbejdet løst på den sidstnævnte måde, ogat de erfaringer, der er indvundet fra de af-holdte forskolekurser, inddrages i den meredetaljerede tilrettelægning af dette særligeforkursus.

B. Uddannelser, der sigter på speciel service-virksomhed inden for landbruget („mellem-teknikere", specialuddannelser).

I de senere års debat har det været drøftet,om der bør etableres en såkaldt „mellem-teknikeruddannelse" i landbruget, og ud-valget har fundet det nødvendigt at be-skæftige sig ret indgående med dette spørgs-mål. Udvalget har fundet det ønskeligt, delsat klarlægge, hvad man forstår ved mellem-teknikeruddannelse, dels at søge at få etvist overblik over behovet. Udvalgets hoved-synspunkt har været det — ret forsigtige —at man bør nøjes med at oprette nye ud-dannelser på områder, hvor man har rimeligsikkerhed for, at der er anvendelse foreleverne, når de er færdige.

Mellemteknikerbegrebet.Ved udtrykket „mellemteknikeruddan-

nelse" forstås en teoretisk uddannelse på etniveau, der ligger mellem den almindeligefaglige uddannelse på det pågældende om-råde og den tilsvarende højere teoretiske ud-dannelse. Under begrebet falder både merealmene uddannelser -—• der i en række fagfører frem til et „mellemniveau" —• og spe-cialuddannelser, der kun omfatter et be-grænset felt, men til gengæld på dette kanføre helt op i nærheden af det, den viden-skabelige uddannelse giver.

I landbruget har man i mange år haftmellemteknikere af den sidstnævnte type,nemlig kokontrolassistenter, svinekontrol-assistenter og navnlig insemineringsassi-stenter, der med en lavere uddannelse (3 må-neder udover landbrugsskolen) på et ganskebestemt felt erstatter de højere uddannede„teknikere", dyrlægerne.

19

Behovet for „mellemteknikeruddannelser" ilandbruget.

Mellemteknikeruddannelser af „special-typen" kan ikke antages at have størrebetydning for praktiserende landmænd, menvil først og fremmest blive funktionæruddan-nelser, der tjener som aflastning af denhøjere uddannelse.

Om en „almen" mellemteknikeruddan-nelse vil kunne have en sådan betydningfor de praktiserende landmænd, at den op-vejer ulempen ved en væsentlig forlængetuddannelsestid, vil næppe kunne vurderesmed større sikkerhed, men under hensyntil den udstrakte konsulenthjælp, der stårtil landbrugets tjeneste, er det vel mindresandsynligt, at en sådan uddannelse villeblive søgt i særlig grad af elever, der stilermod selvstændig virksomhed. I så fald vilet eventuelt behov også her overvejendevære et behov for funktionærer.De eksisterende mellemteknikeruddannel-ser:

Inseminerings-, kokontrol- og svinekon-trolassistenter har deres arbejde i henholds-vis kvægavls-, kontrol- og svinekontrol-foreninger.Nye mellemteknikeruddannelser:

Udvalget har ment at måtte lægge af-gørende vægt på, om landbrugserhvervetsegne organer og myndigheder har brug forfolk med en teoretisk mellemteknikeruddan-nelse. Det er muligt, at der findes et vistbehov for sådanne folk også uden for erhver-vet selv, men ud fra det ovennævnte, for-sigtige hovedsynspunkt har man ikke mentat burde bygge på et for skønsmæssigtgrundlag, men har foretrukket at åbnemulighed for en gradvis udbygning af ud-dannelserne i trit med det mere konstater-bare behov.

Udvalget har derfor rettet forespørgseltil en række institutioner og foreninger,navnlig sådanne, der enten har „mellem-teknikerlignende" uddannelser i gang ellerbeskæftiger — eller kunne tænkes at villebeskæftige folk med en landbrugsmæssig„mellemteknikeruddannelse". — Blandt deindkomne svar mener man især at måttetillægge en fælles udtalelse af 3. juni 1966fra De samvirkende danske Landboforenin-ger og De samvirkende danske Husmands-foreninger stor betydning for vurderingen

af behovet, da disse foreninger på grund afderes udstrakte konsulentvirksomhed harsærlig erfaring med hensyn til, hvilke kvali-fikationer der er af værdi i rådgivnings-arbejdet, og i øvrigt måtte ventes at blive„hovedaftagere" af eventuelle mellemtekni-kere til bistand for de agronomuddannedekonsulenter. Ifølge den nævnte skrivelse, derer af trykt som bilag 11 (side 71), skønnesder at være behov for en uddannelse på etlavere niveau end agronomuddannelsen,inden for områderne planteavl, husdyrbrugog regnskabsføring og muligvis også indenfor maskinområdet.

Forsøgsundervisning.Forsøg med en art mellemteknikeruddan-

nelse er i nogle år foregået på en enkeltlandbrugsskole ved, at et 9 måneders kursuslægges i forlængelse af et 6 måneders for-kursus og et 9 måneders almindeligt land-brugskursus. I sommeren 1967 er der påen anden landbrugsskole afholdt et specieltmellemteknikerkursus i regnskab med særliggodkendelse fra undervisningsministeriet ogtilsvarende kurser i regnskab, husdyrbrug,planteavl og maskinlære bliver gennemførtsom forsøgsundervisning ved samme skole.

Udvalgets standpunkt.Udvalget har fundet, at der ved Landbo-

organisationernes skrivelse af 3. juni 1966er tilvejebragt en sådan sikkerhed for be-hovet for mellemteknikere af „specialist-typen", at man har kunnet anbefale god-kendelsen af uddannelser for sådanne, iførste omgang i de af organisationerne frem-hævede fag: planteavl, husdyrbrug, regn-skabsføring og maskinlære.

Endvidere gør udvalget opmærksom på,at der kan vise sig behov for uddannelse afmellemteknikere til ansættelse inden forfirmaer med handelsinteresser i landbruget(foderstoffirmaer, frøfirmaer, maskinfirmaero. a.).

Derimod finder udvalget, at der for tidenikke foreligger tilstrækkelige holdepunkterfor indførelse af en „almen" mellemtekniker-uddannelse i landbruget. Man er bange for,at en sådan mere alsidig og forholdsvis lang-varig uddannelse vil kunne trække flereelever til sig, end der ved uddannelsens slut-

20

ning vil være brug for, og således vise sigat være en „blindgyde". Disse eleverkunne nemlig ikke forudsættes at have ensådan uddannelse på specialfelterne, at depå disse felter kunne konkurrere med mel-lemteknikere af specialisttypen.

Det er ikke udvalgets opfattelse, at manbør afskære en udvikling i retning af merealmene mellemuddannelser. Men det fore-kommer udvalget mest forsvarligt foreløbigat etablere mindre uddannelsesblokke pådet lieromhandlede videregående niveau(specialuddannelserne), som den enkelte,der måtte ønske uddannelse på flere felter,kan stykke sammen efter sine individuellemuligheder med hensyn til evner og frem-tidigt arbejde.

Hvad angår betegnelsen for de færdig-uddannede mellemteknikere, foreslår ud-valget, at man anvender ordet „landbrugs-tekniker" (svarende til de for nylig indførte„skovbrugstekniker" og „mejeritekniker")for så vidt angår specialuddannelser, deromfatter en afrundet uddannelse i, hvadman kan kalde „hele fag" som f. eks. hus-dyrbrug eller planteavl, mens man for eksi-sterende uddannelser (f. eks. kontrolassistent-uddannelserne) — der muligvis indtil viderebør fortsætte i deres nuværende form (ogeventuelt desuden kan indgå i en af demere omfattende specialuddannelser) — børbevare de gængse betegnelser. Heller ikkemindre omfattende fortsættelses- og special-kursus, f. eks. svejsekursus, vil falde indunder landbrugsteknikeruddannelsen ellerdanne basis for denne betegnelse.

Landbrugsteknikeruddannelsens nærmereudformning.Efter udvalgets opfattelse bør disse kursus

på længere sigt indrettes efter samme møn-ster i det omfang, emnernes forskellighedtillader det, d. v. s. at der bør gælde sammeregler om foruddannelseskrav, afslutnings-form og bevis, og at varighed og niveau børnærmes mest muligt til hinanden. I for-bindelse hermed bemærkes, at man finder,der bør stilles følgende betingelser for god-kendelse af et landbrugsteknikerkursus:at kursus bygger på et 9 måneders hoved-

kursus,at elevernes forkundskaber konstateres ved

bevis fra hovedkursus og ved en ensartetoptagelsesprøve,

at der holdes afgangsprøver under med-virken af censorer uden tilknytning tilden pågældende skole og udstedes bevisfor bestået prøve, jfr. nedenfor side 24.På kortere sigt mener udvalget under

hensyn til hele områdets uafklarethed, atforslag om landbrugsteknikerkurser og op-tagelsesbetingelser for sådanne kurser måvurderes og godkendes konkret af direkto-ratet for ungdomsundervisningen, og atkurserne foreløbig bør have karakter afforsøgsundervisning.

Det er udvalgets opfattelse, at landbrugs-teknikerkurserne bør ligge på landbrugs-skoler, fordi disse har den nødvendige erfa-ring i undervisning på de pågældende om-råder og råder over passende udstyr og lærer-kræfter.

Det vil imidlertid kunne være ødelæg-gende for de nye uddannelser, hvis de blivergenstand for konkurrence mellem skolerne ialmindelighed, således at kurserne påbegyn-des ved et større antal skoler end nødven-digt med heraf følgende dårlig udnyttelseaf lærere og lokaler. Landbo- og Husmands-foreningerne er i deres udtalelse af 3. juni1966 inde på, at de nye landbrugstekniker-kursus i en forsøgsperiode bør lægges vedhver sin skole, og at der kun bør være énskole med hver uddannelse. Dette principhar landboorganisationerne forladt underarbejdet med den nærmere tilrettelæggelseaf forsøgsundervisningen, og man agter fore-løbig at samle forsøgene med de forskelligelandbrugsteknikerkurser på en enkelt skole.Udvalget kan tilslutte sig, at landbrugs-teknikerkurserne henlægges til en eller flerebestemte landbrugsskoler, og man finder detønskeligt, at reglerne om den fremtidigelandbrugsuddannelse udformes sådan, atdirektoratet for ungdomsundervisningen ihvert enkelt tilfælde skal godkende oprettel-sen af disse kursus ud fra en vurdering, ikkeblot af undervisningsplanen, men også afbehovet for uddannelse af de pågældendeteknikere.

Da placering af landbrugsteknikerkursuspå en skole, som i forvejen har den alminde-lige landmandsuddannelse, ikke kan undgåat favorisere denne skole i konkurrencen omeleverne — mange vil foretrække en skole,hvor de kan få begge uddannelser — menerudvalget, at disse kurser principielt ikke

21

skal kunne ligge på skoler, som har andreelever. Man henstiller derfor, at det sikres,at skoler med landbrugsteknikerkursus gårud af den almindelige landbrugsskoleunder-visning, når den nye uddannelse er „kørtind" og konsolideret gennem en passendeforsøgstid, f. eks. 2-3 år.

Efter forslaget i afsnit 10, side 28, villandbrugsteknikerkurserne være underka-stet tilsyn fra direktoratet for ungdoms-undervisningen.

C. Uddannelsernes „kompetence".Herved forstår udvalget den betydning —

faktisk og retlig — der tillægges den færdigeuddannelse. Kompetencen kan vise sig påadskillige måder — i det almindelige om-dømme, ved ansættelser, ved adgang til vi-dere uddannelse, og ved långivning og andreøkonomiske dispositioner; eventuelt kan derefter lovgivningen eller i praksis tænkesknyttet fordele direkte til den gennemførteuddannelse.

En uddannelses kompetence vil i højgrad være afhængig af dens kvalitet, densensartethed og dens konstaterbarhed. I hvorhøj grad disse momenter kan sikres, af-hænger i vidt omfang af uddannelsens niveauog formål.

Den almindelige landmandsuddannelse.For den praktiserende landmand vil ud-

dannelsens betydning — foruden i drifts-resultaterne — navnlig kunne vise sig i mu-lighederne for at opnå lån og tilskud, dogsædvanligvis sådan, at uddannelsen vurde-res som et af flere momenter — herunderf. eks. egen opsparing, dokumenteret duelig-hed, og ejendommens tilstand — der har be-tydning for den økonomiske evne.

Hvis den fremtidige normale landmands-uddannelse udformes sådan, at den inde-holder visse garantier med hensyn til denfærdiguddannede landmands kunnen ogviden, vil det være en naturlig konsekvens,om pengeinstitutter og eventuelle andre lån-givere uden videre akcepterer en dokumen-tation for uddannelsen som tilstrækkelig pådette punkt, således at en mere konkretvurdering af låneansøgningerne alene rettersig mod de andre momenter, der spiller indved overvejelser om långivning. En vurde-ring af den enkelte låneansøgers uddannelse

ville i så fald kun være nødvendig, hvor an-søgerens uddannelse havde en mindre typiskkarakter.

I denne forbindelse bemærkes, at lov nr.259 af 9. juni 1967 om udlån til yngre land-mænd (bilag 12, side 73) kræver særlige ud-dannelseskrav opfyldt som betingelse forydelse af lån. Efter lovens § 1 fastsættes ud-dannelseskravene af landbrugsministerenefter forhandling med De samvirkende dan-ske Landboforeninger og De samvirkendedanske Husmandsforeninger, og ifølge be-mærkningerne til lovforslaget skal der des-uden forhandles med undervisningsministe-ren, under hvem landbrugsskolerne hører(uddrag af bemærkningerne er optaget ibilag 13, side 75). I overensstemmelse her-med er der udstedt en bekendtgørelse af 27.juli 1967 om udlån til yngre landmænd, hvor-efter personer født efter 1. april 1945 skalfremlægge bevis for at have gennemgået enlandmandsuddannelse efter landboorganisa-tionernes plan eller bevis for den landmands-uddannelse, der senere måtte blive fastlagtved lov. For personer født før den nævntedato gælder noget lempeligere betingelser,jfr. stk. 2 i bekendtgørelsens § 2, der er af-trykt som bilag 14 (side 76).

Driftslederuddannelsen inden for land-mandsuddannelsen vil normalt føre til virk-somheden som selvstændig landmand, menden vil desuden blive anvendt — og underden igangværende strukturændring i land-bruget sandsynligvis i stigende grad — sombasis for ansættelse i funktionærstillinger,navnlig som driftsleder i større bedrifter.Også her vil det være naturligt at tillæggeen dokumenteret uddannelse særlig betyd-ning. — 0g specielt om den medhjælper-uddannelse, der ovenfor er foreslået som ud-dannelsens første trin, bemærkes, at den jonetop tænkes at skulle kvalificere til ansæt-telse i andres virksomheder.

Endelig vil den færdige landmandsuddan-nelse, hvis udvalgets forslag i afsnit B følges,danne grundlaget for de videregående ogmere specialiserede landbrugsmæssige ud-dannelser.

Uddannelser, der sigter på speciel service-virksomhed.Disse uddannelser karakteriseres ved, at

de skal kvalificere til bestemte funktioner og

22

ved, at det er afgørende for en større kreds,at uddannelserne holder, hvad de lover. Fordisse uddannelser — landbrugsteknikerud-dannelser m. fl., der som ovenfor anførtovervejende vil være funktionæruddannel-ser — er det derfor vigtigt, at det liggerklart, hvad uddannelsen indeholder, og atuddannelsens gennemførelse umiddelbartkan vurderes af ansættende myndighederog organisationer.

D. Sikring af uddannelsernes kvalitet, ens-artethed og konstaterbarhed.

Om den praktiske del af landmandsuddan-nelsen henvises til afsnit 6 A (side 14). Ne-denstående refererer sig kun til de teoretiskeuddannelser.

Koordinering af undervisningen.En grundbetingelse for sikringen af un-

dervisningens kvalitet og ensartethed er, atundervisningens indhold koordineres.

Der er enighed i udvalget om, at en viskoordinering af landbrugsuddannelsen på deforskellige trin vil være nødvendig, hvis manvil opnå et naturligt fremadskridende ud-dannelsesforløb. Det betyder, at lærestoffet— som tidligere anført — må fordeles mel-lem forkursus og hovedkursus, sådan at over-lapninger stort set undgås, og sådan, at detstof, der undervises i på det enkelte trin,passer til elevernes aldersklasse (en „lodret"koordinering). Ved en sådan fordeling afstoffet kan det blive nødvendigt at revidereundervisningsplanerne for de eksisterendekursus. Eventuelt vil en del af det stof, dernu undervises i på landbrugsskolerne, kunneflyttes til forkursus, medens man på hoved-kursus til gengæld kan uddybe og eventueltudvide undervisningen på områder, der for-udsætter større modenhed hos eleverne.

En lodret koordinering af undervisnin-gen forudsætter en „vandret" koordineringpå det lavere trin — forkursus — sådan atder kan bygges videre på dette, uanset hvori landet det er gennemgået. Men en vand-ret koordinering er væsentlig også for detafsluttende trin •— hovedkursus — hvis ud-dannelsen skal have en sådan ensartethed ikvalitet og indhold, at den akcepteres somen entydig faglig uddannelse og kan tjenesom grundlag for landbrugstekniker- og

andre videregående kurser. Det forudsætterikke, at undervisningen bindes stramt medhensyn til timetal og emner, men kun atvisse mindstekrav må opfyldes med hensyntil, hvad der undervises i, og hvor mangetimer undervisningen i de forskellige fagomfatter.

For øjeblikket står landbrugsskolerne me-get frit med hensyn til tilrettelæggelsen afderes undervisning — hvilket i praksis ikkehar ført til store forskelle mellem skolernesundervisning. Udvalget finder det ønskeligt,om man kunne sikre den ovenfor beskrevnekoordinering af undervisningen uden at gådenne frihed for nær. Som midler hertilkunne man tænke sig1) opstilling af vejledende undervisnings-

planer for begge uddannelsens trin og2) en tilsynsordning, der ligeledes omfatter

begge trin.

Vejledende undervisningsplaner.Det er udvalgets tanke, at sådanne planer

skulle opstilles af direktoratet for ungdoms-undervisningen, og at direktoratet som sag-kyndig bistand ved dette arbejde — og vedflere andre funktioner, som omtales neden-for — skulle have et rådgivende ståendeudvalg, hvori bl. a. Landbo- og Husmands-foreningerne og landbrugsskolerne var re-præsenterede. Ordningen tænkes praktiseretsådan, at skoler, der følger den vejledendeplan, ikke behøver speciel godkendelse afde pågældende kursus, som uden videreanses for godkendte.

Skolerne vil ikke herved blive afskåretfra at indrette kursus af mere individueltindhold, men undervisningsplaner, der ikkefølger den vejledende plan, skal godkendesaf direktoratet på sædvanlig vis. Ved singodkendelsespraksis skal direktoratet (ud-valget) påse, at den foreslåede plan kvali-tetsmæssigt ligger på højde med den vej-ledende plan, og at dens indhold giver entilstrækkelig landbrugsmæssig uddannelse ialmindelighed og er tilfredsstillende somgrundlag for eventuelle højere uddannelses-trin.

Det er en betingelse for det her skitseredesystems anvendelighed, at de vejledendeplaner er rummelige — de bør kun fastsættevisse minima og derved give de enkelteskoler et spillerum — og at de er under

T:,

løbende eller i hvert fald hyppig revision,samt at det rådgivende udvalg og direkto-ratet er i stand til at tage hurtig stilling tilindividuelle forslag.

Udvalget ønsker i denne forbindelse atpege på det værdifulde i, at der fortsat er etislæt af almene fag i landbrugsskolernesundervisning.

Fortsættelses- og specialkurser bør stadiggodkendes i hvert enkelt tilfælde, og detsamme gælder de nye landbrugstekniker-kursus, som foreløbig må have en forsøgs-mæssig karakter. Hvis nogle kursus efter-hånden bliver af fastere art, vil der even-tuelt kunne udarbejdes vejledende planerfor dem også, så skolerne vil kunne spareforelæggelse af kursusplanen for direkto-ratet.

Tilsynsordning.Udvalget anser det for ønskeligt, at der

etableres et pædagogisk tilsyn i direktoratetfor ungdomsundervisningen, der er fællesfor alle de undervisningsformer, der indgåri landbrugsuddannelsen, og som både om-fatter undervisningen og skolernes forhold.Et tilsyn findes allerede for den eksisterendeerhvervsprægede ungdomsskole, og efter denforsøgsmæssige oprettelse af forskoler, jfr.afsnit 1, har dette tilsyn også omfattet for-skolerne.

Landbrugsskolerne har imidlertid ikke imange år haft en egentlig tilsynsordningmed besøg af tilsynsførende fra direktoratet,og udvalget er af den opfattelse, at skolernekunne have betydelig gavn af regelmæssigebesøg, hvor man mundtlig kunne få vejled-ning om eventuelle problemer og drøfteskolernes undervisning. Også i andre skole-former har tilsynet udviklet sig i retning afen rådgivende virksomhed over for skole oglærere, og på landbrugsskolerne, hvor læ-rerne normalt ikke har en egentlig pædago-gisk uddannelse, vil et tilsyn af denne artkunne betyde en styrkelse af undervisnin-gens kvalitet.

Hertil kommer, at den tilsynsførende vilhave en sådan føling med undervisnings-planernes virkning i praksis, at der virkeligbliver mulighed for en effektiv løbendejustering af disse, og at planer — og juste-ringer — kan bygges på et samlet overblikover skolernes erfaringer.

I direktoratet for ungdomsundervisningenvaretages pædagogiske sager om landbrugs-skolerne og deres undervisning for øjeblik-ket (foruden af undervisningsdirektøren) afen viceinspektør, der desuden behandlersager om højskoler og efterskoler, medenssager om ungdomsskolens landbrugslinie ogforskolerne hører under andre tjenestemænd,og det „udgående" tilsyn med de to sidst-nævnte skoleformer udføres af en fagligmedhjælper for direktoratet.

Udvalget har den opfattelse, at et egent-ligt fagligt pædagogisk tilsyn med land-brugsuddannelsen må have saglig autoritetover for skolerne og være i stand til at for-midle en vis koordinering i undervisningensindhold og vurdere eventuelle vejledendeundervisningsplaners virkning. Man menerderfor, at tilsynet dels må være fælles foralle uddannelsestrin, og dels må varetagesaf en eller flere personer, der har særligtkendskab til landbrugsundervisning. Man eropmærksom på, at den teoretiske landbrugs-undervisnings tidlige trin — for øjeblikketden erhvervsprægede ungdomsskoles land-brugslinie — og landbrugsskolerne har til-knytning til andre undervisningsgrene, hen-holdsvis ungdoms- og efterskolerne og høj-skolen, men man finder, at sammenhængeni landbrugsuddannelsen er af så væsentligbetydning, at den bør underbygges med ettilsyn, der er fælles både „på langs og påtværs". Den nødvendige jævnføring medandre skoletyper vil kunne ske på det pæ-dagogisk-administrative plan.

Udvalget mener, at der ved en kombina-tion af undervisningsplanssystem og tilsyns-ordning vil kunne opnås den for landbrugs-uddannelsens „kompetence" nødvendigefasthed i landbrugsuddannelsen på en forskolerne meget lempelig måde, og at mansamtidig sikrer eleverne, at de får den ud-dannelse, de har brug for, når de følger et afdirektoratet godkendt kursus. Til sammen-ligning kan nævnes, at husholdningsskolernesiden 1946 har haft et system med normal-planer, som fungerer uden større problemer.Tilsynet er her lagt til en husholdningsunder-visningsinspektør, og normalundervisnings-planerne for husholdningsskolerne revideresunder medvirken af det i henhold til lovenom husholdningsskolerne nedsatte hushold-

24

ningsudvalg, hvor bl. a. husholdningssko-lerne er repræsenterede.

Uddannelsesbevis.En betingelse for, at uddannelsen kan få

kompetence er, at den kan dokumenteres.Uddannelsen må derfor føre til et uddan-nelsesbevis. Et sådant indgår også i Landbo-og Husmandsforeningernes uddannelsesord-ning.

Hvis landbrugsuddannelserne i overens-stemmelse med udvalgets forslag lægges ifastere rammer ved en ny lov, vü det værenaturligt og af betydning for anerkendelsenaf uddannelsen, at beviset fremtræder somdet offentliges garanti for uddannelsen. Detbør derfor gives på blanketter, der er ud-stedt af undervisningsministeriet (direkto-ratet for ungdomsundervisningen.)

Imidlertid vil undervisningsministerietkun kunne „garantere" de uddannelser ellerdele af uddannelser, som undervisningsmini-steriet har indseende med. Da der efter ud-valgets forslag ikke tænkes gennemført for-skrifter eller kontrol med den praktiske delaf landmandsuddannelsen, vil beviset ikkekunne omfatte denne, men vil alene kunneomfatte den teoretiske del af landmands-uddannelsen og de øvrige landbrugsuddan-nelser på landbrugsskolerne. Der bliver så-ledes ikke — som efter organisationernesordning —• tale om et bevis for den samledelandsmandsuddannelse, men beviser forlandbrugsskoleuddannelse vil rent faktiskkunne samles i mapper sammen med even-tuelle udtalelser fra de praktiske læresteder.

En konstatering af uddannelsen i et beviskan principielt have 2 former:a) Rent faktiske oplysninger om, hvilke

kursus den pågældende har gennemgået,hvor lang tid de har varet, og eventuelthvilket stof undervisningen har omfat-tet. Altså en ren attestation.

b) En vurdering af det resultat, den en-kelte har fået af uddannelsen: hvilkenindsigt, viden og evne til at anvende sinviden har han ved undervisningens slut-ning?

Anvendelsen af et attestationsprincipgiver ingen større vanskeligheder. Det sigerimidlertid ikke andet om den enkelte, endat han har gennemgået undervisningen —

det oplyser ikke noget om hans individuelleudbytte af den, og det giver ingen vejled-ning for långivere eller ansættende organer,der skal vælge mellem flere ansøgere meduddannelsesbevis.

Et bevis, der hviler på vurderingsprin-cippet vil muligvis i højere grad kunne bliveen anerkendt dokumentation, forudsat atdet udstedes i en fastlagt form og på et til-strækkelig sikkert grundlag. Ved et bevis afdenne art vil undervisningsministeriet bliveopfattet som garant for vurderingen, og detvil derfor påhvile undervisningsministerietat sikre vurderingens grundlag.

Det forekommer udvalget ret oplagt, atlandbrugsteknikeruddannelsen ligesom deeksisterende inseminør- og kontrolassistent-uddannelser må føre frem til et vurderings-bevis baseret på afgangsprøver, og at detteogså må gælde eventuelle andre speciali-serede uddannelser, der har videregåendeformål end dygtiggørelsen af praktiserendelandmænd til brug i deres egen bedrift ellersom funktionærer eller medhjælpere. For såvidt angår de allerede indarbejdede uddan-nelser, bør der dog næppe foretages æn-dringer, medmindre der foreligger særligegrunde hertil for de enkelte uddannelsersvedkommende. De nye lovregler må ud-formes, så disse uddannelser falder ind underden almindelige ordning.

Prøver inden for landbrugsteknikeruddan-nelserne og eventuelle andre forsøgsuddan-nelser bør foreløbig tilrettelægges efter god-kendelse i hvert enkelt tilfælde, således aten mere almindelig tilrettelæggelse af prø-verne beror på overvejelser i det ståendeudvalg efter indsamling af erfaringer i enforsøgsperiode.

For så vidt angår den egentlige landmands-uddannelse, har udvalget overvejet, om detbevis, der udstedes ved landbrugsskole-uddannelsens slutning, bør indeholde en visvurdering af eleverne, for at den samledeuddannelse skal kunne få den vægt, mananser for ønskelig. Udvalget er imidlertidopmærksom på, at en vurdering efter en såforholdsvis kortvarig uddannelse, som denteoretiske landsmandsuddannelse er, vilfrembyde store vanskeligheder og næppekunne foretages efter tilstrækkelig ensartedekriterier, medmindre også denne uddan-nelse afsluttes med en eller anden form for

25

offentlig kontrolleret prøve. Da landmands-uddannelsen endnu fortrinsvis er en ud-dannelse til virksomheden i egen bedrift, ogda en selvstændig landmands uddannelsenormalt kun vil få betydning i forbindelsemed långivning, livor andre momenter erlige så afgørende som uddannelsen, finderudvalget ikke grundlag for at foreslå envurdering af den enkelte optaget i beviset.Det bevis, der udstedes ved den teoretiskeuddannelses slutning, bør herefter være etattestationsbevis, som alle, der har gennem-ført landbrugsskoleuddannelsen og herunderdeltaget i den pligtmæssige undervisning,har ret til at få.

Beviset bør alene indeholde redegørelsefor den gennemgående uddannelse. Oplys-ning om elevernes standpunkt i almindelig-hed eller i de enkelte fag vil ikke kunne op-tages i beviset og heller ikke udtalelser omelevernes flid, opførsel og karakteregenska-ber — udtalelser af denne art, som skolernemåtte afgive efter anmodning fra de en-kelte elever, bør alene fremtræde som per-sonlige udtalelser fra de pågældende for-standere.

I landboorganisationernes „grønne ud-dannelsesbevis", der udstedes af landbrugs-skolerne på landboforeningernes og hus-mandsforeningernes vegne, foretages en vur-dering af eleverne — dels ud fra prøver, delsud fra forstanderens og lærernes vurderingaf eleven i den forløbne undervisningsperio-de. Ved vurderingen af eleverne anvendesfølgende skala:

Særdeles tilfredsstillende.Meget tilfredsstillende.Jævnt tilfredsstillende.Mindre tilfredsstillende.

Der gives karakterer for følgende punkter:

1) Almindelige skolekundskaber (særligdansk og regning).

2) Faglig viden og forståelse.a) Grundfag.b) Planteavlsfag.c) Husdyrbrugsfag.d) Tekniske fag.e) Økonomiske fag.

3) Flid og interesse.

Der er ikke nogen form for standardise-rede prøver — ej heller fælles censorer el. lign.,hver enkelt landbrugsskole bestemmer suve-rænt over sin egen karaktergivning.

Efter udvalgets forslag vil sådanne vur-deringsbeviser også for fremtiden være rentprivate tilkendegivelser fra de pågældendeskoler, og de må ikke give indtryk af at væreled i en offentlig godkendt bevisordning.

Udvalget har diskuteret, om man uansetdet foran beskrevne principielle standpunktburde gå ind for et officielt vurderingsbevisud fra den betragtning, at en ensartet ogoffentlig garanteret vurderings- og prøve-ordning er at foretrække frem for et størreantal private, ukontrollerede ordninger.Man har imidlertid erfaret, at skolerne gen-nem bestyrelsen for Foreningen af danskelandbrugslærere selv vil søge gennemført envis ensartethed i vurderingerne, navnlig så-dan at karaktererne holdes på et rimeligtgennemsnit, og man mener på denne bag-grund at kunne fastholde sit forslag om etofficielt bevis af attestationstypen. — Ud-valget går ud fra, at misbrug i forbindelsemed skolernes private uddannelsesbevisermå kunne give anledning til indskriden fradirektoratet.

7. Koordinering mellem skolerne og sikring af uddannelsestilbud.

Som tidligere anført kendetegnes land-brugsuddannelsen i modsætning til mangeandre uddannelser ved, at der er for fåelever i forhold til de eksisterende skolerskapacitet. Landbrugsskolerne må derfor ihøjere grad end andre skoler konkurrere om

eleverne. Dette kan medføre en uhensigts-mæssig anvendelse af skolernes kapacitetved, at mange skoler føler det nødvendigtat oprette de samme kursus, som så mågennemføres med unødvendigt få elever.En passende specialisering inden for visse

26

kursus kunne give elevhold af rationel stør-relse og medføre en bedre udnyttelse aflærere, lokaler og materiel.

Hvilke dele af landbrugsundervisningen egnersig til specialisering?Inden for den egentlige landmandsuddan-

nelse bør forkursus og hovedkursus normalthenlægges til forskellige skoler, da elev-grupperne ved de to kursus er meget for-skellige i alder, og da undervisningen liggerpå væsentlig forskellige niveauer. Der kræ-ves således forskellige forudsætninger hoslærerne til de to slags undervisning.

Landbrugsteknikerkursus, inseminerings-kursus og lign., fortsættelses- og specialise-ringskursus — i det hele taget kursus udover dem, der giver den egentlige landmands-uddannelse er i høj grad egnede til en ar-bejdsdeling mellem skolerne.

For disse kursers vedkommende — navn-lig de kursus, der bygger oven på landmands-uddannelsen, jfr. specielt ovenfor afsnit 6 B.om landbrugsteknikerkursus, bør den på-gældende skole på længere sigt koncentreresig alene om den videregående uddannelse.Denne betragtning bygger dels på uddan-nelsesmæssige grunde dels på hensynet tilden samfundsmæssige interesse i, at deneksisterende skolekapacitet udnyttes, frem-for at en koncentration af elevtilgangenpå enkelte skoler fører til udbygning af

disse og dermed til investering i en over-flødig kapacitetsforøgelse.

Udvalget anser det således for nødven-digt, at der gennemføres en arbejdsdelingmellem skolerne, og man skal derfor an-befale, at en sådan arbejdsdeling formidlesaf det tidligere nævnte sagkyndige udvalg— hvori landboorganisationerne og land-brugsskolerne tænkes repræsenterede — ogaf direktoratet for ungdomsundervisningen.For at den her foreslåede ordning kan bliveeffektiv, er det nødvendigt, at de nævnteorganer har myndighed til at forbeholdevisse typer kursus for bestemte landbrugs-skoler, men det er i øvrigt udvalgets opfat-telse, at en ønskelig arbejdsdeling så godtsom altid vil kunne opnås gennem for-handling med de implicerede skoler.

Den funktion, der herved tænkes tillagtdet rådgivende udvalg, er af begrænsendekarakter. Udvalget (og direktoratet) børimidlertid også have pligt til at udøve enmere positiv virksomhed for at sikre, at derfremkommer et tilstrækkeligt tilbud af kur-sus, som det mener, der er behov for, ogbør kunne henstille til egnede skoler attage sådanne kursus op. Bl. a. med henblikpå denne funktion bør udvalget holde sigorienteret om udviklingen inden for land-brugserhvervene og det dertil knyttedeungdomsarbejde.

8. Adgangen til at oprette nye skoler m. v.

Et spørgsmål, der har nær tilknytning tildet i afsnit 7 behandlede, er, om nye land-brugsskoler fortsat skal kunne oprettesuafhængigt af det samlede elevtal. Den hid-tidige frie adgang hertil kan ved en svig-tende elevtilgang betyde en sådan spredningaf det forhåndenværende antal elever, ateksisterende skoler bliver tvunget til atlukke. Når man ser på hensynet til skolernesom helhed, vil det være langt alvorligere,at en virksomhed, som er i drift, må standse,end at etableringen af en ny, der først skalbygges op, bliver hindret. Selv om opret-telsen af flere skoler ikke ligefrem skulle

føre til, at andre må standse undervisningen,vil det betyde både en forringelse af denenkelte skoles økonomi og et samfundsmæs-sigt spild af tilskudsmidler, lærere og byg-ninger, hvis elevtallene på de enkelte skolerformindskes væsentligt i forhold til skoler-nes kapacitet. Den hidtidige frie oprettelses-adgang stammer fra en tid, hvor skolernefik betydelige bidrag fra privat side, mennu, hvor store offentlige midler bindes ilandbrugsskolerne, forekommer den mindrerimelig.

Tilsvarende betragtninger kan anføresmed hensyn til udvidelse af eksisterende

27

skoler, når udvidelsen medfører øget elev-kapacitet.

Udvalget har derfor overvejet, om derved en kommende ændring af lovreglerneom landbrugsskoler bør indføres regler, dersikrer, at oprettelse af nye landbrugsskolerog udvidelse af bestående skolers elevkapa-citet kun forekommer, når der er behov fordet, og man mener herefter at måtte anbe-fale, at godkendelse fremtidig betinges af, atder er behov for en sådan skole eller ud-videlse.

Bestemmelser af denne art findes i for-skellige nyere skolelove, f. eks. lov nr. 82 af25. marts 1961 om statstilskud til privatestudenterkursus („statsanerkendelseforudsætter , at der efter under-visningsministerens skøn er trang til et så-dant kursus"), og lovnr. 191 af 4. juni 1964 om

godkendelse af handelsskoler, tekniske sko-ler samt maskinmester- og maskinistskolerog tilskud m. v. til disse skoler (godkendteskoler „er berettiget til at oppebære drifts-tilskud , såfremt der efterundervisningsministeriets skøn er tilstræk-keligt behov for vedkommende undervis-ning").

En eventuelt lignende behovsklausul forlandbrugsskolerne bør efter udvalgets op-fattelse alene sigte på udvidelser af skole-kapaciteten, men bør ikke være en betin-gelse for godkendelse eller tilskud for debestående skoler. Her må de sædvanligeregler (bestemmelserne om årselevtal), dertjener til at dokumentere berettigelsen afden enkelte skoles fortsatte eksistens, værenok.

9. Landbrugsskolernes lærere.

Udvalget har fundet det rigtigst i for-bindelse med uddannelsen at beskæftige sigmed de krav, denne vil stille til lærerne.

For så vidt angår hovedkursus i land-mandsuddannelsen, vil det utvivlsomt —•ligesom nu — være påkrævet, at undervis-ningen som hovedregel varetages af agro-nomer — eller for visse fags vedkommendeeventuelt andre med en uddannelse påsamme niveau.

For forkursus' vedkommende vil vel nor-malt også agronomuddannelsen være mesthensigtsmæssig til undervisning i de egent-lige landbrugsfag, medens almene fag, navn-lig dansk og regning, vil være naturlige om-råder for lærere med anden uddannelse. Deter imidlertid ikke utænkeligt, at landbrugs-teknikeruddannelsen med tiden vil kunneudvikle sig som et egnet grundlag for under-visning på dette tidlige stadium af land-brugsuddannelsen, og det vil være natur-ligt, om direktoratet og det rådgivende ud-valg har denne mulighed for øje, når defølger de nye uddannelsers udvikling.

Ved fortsættelses- og specialkursus samtå jourføringskursus for praktiserende land-mænd vil lærernes kvalifikationer være af-hængige af det enkelte kursus' formål. Her

vil det ofte være hensigtsmæssigt at ind-kalde eksperter udefra — og sådanne eks-perter vil i øvrigt også for de mere afrun-dede uddannelser kunne give et værdifuldtislæt i undervisningen.

På landbrugsteknikerkurserne bør lærernenormalt have agronom- eller tilsvarendeuddannelse.

Det fremgår af det foranstående, at dervanskeligt vil kunne gives faste regler forden faglige uddannelse, lærerne på land-brugsskolerne bør have. Udvalget ønskerimidlertid at pege på det meget ønskelige i,at skolernes faste lærere får en vis pædago-gisk uddannelse ved siden af den faglige.En sådan uddannelse kan tænkes etableretenten i forbindelse med selve agronom-uddannelsen eller som et mere selvstændigtsupplement til denne.

Udvalget anbefaler, at der indrettes pæ-dagogiske suppleringskursus for lærere vedlandbrugsskolerne og henstiller til ministe-riets overvejelse, om sådanne kursus kanindrettes fælles for større grupper af lærere,der er beskæftiget med undervisning af fag-lig art, eller om kurserne — eventuelt blotforeløbig — bør holdes inden for hvert om-råde for sig. I sidste fald finder man det

28

nærliggende, at kursus for landbrugslærereplaceres på en landbrugsskole. Også hergælder det imidlertid, at kurserne bør samlespå en enkelt skole, der kan opbygge sinlærerstab med henblik på denne særligeundervisning.

I denne forbindelse bemærkes, at der efterforslag fra De samvirkende danske Landbo-foreninger og De samvirkende danske Hus-mandsforeninger og med udvalgets anbe-

faling på Tune Landboskole er indrettet enkursusinstitution for jordbrugets rådgivere,herunder landbrugslærerne, hvor der givesbåde pædagogiske kurser og kortvarige fag-lige efteruddannelseskurser.

Endelig skal man henstille, at der ikkeblot på det pædagogiske, men også på detfaglige område, etableres regelmæssige efter-uddannelseskursus for landbrugsskolerneslærere.

10. Godkendelsesordning for landbrugsskolerne.

Som tidligere anført finder udvalget detønskeligt, at landbrugsundervisningen på deenkelte landbrugsskoler er nogenlunde ens-artet inden for de forskellige uddannelses-trin. Er den ikke det, svækkes hele uddan-nelsens opbygning, og direktoratet for ung-domsundervisningen får ikke tilstrækkeligtgrundlag for at stå inde for undervisningengennem godkendelse af beviset for land-brugsskoleuddannelsen. Det vil derfor værenødvendigt i godkendelsesordningen atsætte forholdsvis faste rammer om land-brugsskolernes undervisning.

Udvalget foreslår, at der stilles følgendekrav til en skole, for at den kan godkendessom landbrugsskole:1) at skolen som altovervejende hovedfor-

mål giver landbrugsundervisning, d. v. s.ét af landmandsuddannelsens 2 trin,fortsættelseskursus, landbrugstekniker-kursus eller anden undervisning medsigte på virksomheden i praktisk land-brug eller anden virksomhed med betyd-ning for landbrugserhvervet. Udvalgetfinder det her angivne krav om en „land-brugsrelevant" undervisning nødvendigtfor at fastholde landbrugsskolernes fag-lige formål. Man vil dog anse det fornaturligt, at f. eks. også faglige og pæda-gogiske efteruddannelseskursus for land-brugslærere og eventuelt konsulenter be-tragtes som faldende ind under „land-brugsundervisning" i den heromhandledeforstand. Skolerne bør næppe afskæreshelt fra at give f. eks. forberedendekurser af mere almen art, men jo fjernereman kommer fra en landbrugsrelevant

undervisning, jo mere må kurserne havekarakter af biformål for skolen.

Undervisningen må følge enten den afdirektoratet og det stående udvalg ud-arbejdede vejledende undervisningsplaneller en anden godkendt plan for den på-gældende undervisning,

2) at skolens forstander er godkendt afundervisningsministeriet.

Udvalget har overvejet, om man børstille krav om, at lærernes kvalifikatio-ner ved ansættelsen skal godkendes afundervisningsministeriet. Udvalget erdog kommet til det resultat, at forstan-deren som hidtil bør have ansvaret for,at lærernes kvalifikationer er tilstrække-lige. I øvrigt forudsættes lærernes kvali-fikationer påset af tilsynet under dettesbesøg på skolerne. På længere sigt børdet kræves, at forstander og faste lærerehar gennemgået et pædagogisk supple-ringskursus,

3) at skolens lokaler, indretning og udstyrer tilstrækkelige til den pågældendeundervisning,

4) at undervisningen og skolernes forholder tilfredsstillende.

Virkningen af denne godkendelse er dels,at skolen kommer under direktoratets til-syn, dels at skolen — under visse yderligerebetingelser, der følger af reglerne om tilskudm. v. — får ret til statstilskud og mulighedfor statslån, samt at dens elever vil kunnefå statsstøtte. Godkendelsen bør kunne fra-tages en skole, hvis betingelserne for god-kendelsen ikke længere er opfyldt.

29

11. Administrative konsekvenser af udvalgets forslag.

Udvalget forudsætter, at landbrugssko-lerne fortsat hører under direktoratet forungdomsundervisningen.

Som det fremgår af de foregående afsnit,foreslår udvalget oprettelse afa) et tilsyn, der er fælles for alle former for

landbrugsundervisning under direktora-tet for ungdomsundervisningen. De funk-tioner, der tillægges tilsynet ved udval-gets forslag, er så omfattende og kvali-ficerede, at de vil udgøre et fuldstændigtområde for en specielt sagkyndig in-spektør i direktoratet.

b) Et rådgivende stående udvalg eller råd,der er knyttet til direktoratet for ung-domsundervisningen, og som skal udtalesig om principielle spørgsmål vedrørendelandbrugsuddannelserne.

Ved udvalgets forslag er følgende spørgs-

mål henlagt til behandling i det pågældendeudvalg:

Udarbejdelse af vejledende undervisnings-planer.

Godkendelse af individuelle undervis-ningsplaner.

Begrænsning af visse uddannelser til en-kelte skoler.

Fremkaldelse af uddannelsestilbud.Vurdering af behovet for oprettelse af nye

skoler og udvidelse af bestående.Endvidere bør udvalget virke som kon-

taktformidler til landbrugserhvervet og ung-domsarbejdet m. v. Udvalget bør ikke værefor stort. Det bør omfatte repræsentationfor landbrugsskolerne, Landboforeningerne,husmandsforeningerne, Danmarks Landbo-ungdom og brancheudvalget for uddannelseaf landbrugsarbejdere.

12. Tilskudsordning.

Tilskudsspørgsmål falder som anført i af-snit 1 ikke ind under udvalgets arbejds-område. Udvalget skal derfor blot henstille,at alle de i afsnit 6 foreslåede former forlandbrugsuddannelse indgår i tilskudsgrund-laget. Dog bør der muligvis stilles krav omet vist mindste elevtal pr. lærer ved demere specielle uddannelser og om en mind-stevarighed på korte kursus.

Da landbrugsuddannelsen sigter mod envirksomhed, der kræver stor økonomisk ind-sats til etablering efter uddannelsens af-slutning, er det af største betydning, at deunge landmænd ikke belastes økonomisk forat blive uddannet. Derfor henstiller ud-valget, at landbrugsuddannelsen tilskuds-mæssigt bliver tilgodeset under hensyn tildette forhold.

13. Behovet for landbrugsskoler i fremtiden.

For vurderingen af tilgangen de næste5-6 år er det sikreste grundlag antallet afelever i den erhvervsprægede ungdoms-skoles landbrugslinie.

Antal elever i den erhvervsprægede ungdoms-skoles landbrugslinie.

1. trin.2. trin.

pr.'11

•/, 1965

.307

.137

pr . '

11

It 1967

.446

.072

Den erhvervsprægede ungdomsskole harendnu ikke 100 pct. tilslutning, således havdeet par rene „landbrugsamter" som Ålborgog Thisted kun henholdsvis 13 og 21 eleverpå 2. trin i 1966-67, mens til eksempelRingkøbing amt havde 102 elever. På denanden side må der også regnes med nogenafgang fra landbruget i de første år, efter ateleverne har gennemgået den erhvervs-prægede ungdomsskole.

30

På grundlag af det foreliggende materialeregnes der i det følgende med en årlig til-gang på 1.200 elever til forskolen og 1.100elever til de egentlige landbrugsskolekursus.

Regnes der med et gennemsnitligt elevtalpå 90 på de egentlige landbrugsskoler ogmed ét hold om året, giver dette et behovfor 12 skoler.

Der er i øjeblikket kun 6 landbrugsskoler,der har kapacitet til over 90 elever — ogdette endda kun efter „gammeldags" kravtil elevværelser (dobbeltværelser) og under-visningslokaler. Skal 12 landbrugsskolerbringes op til en kapacitet på 90 elever ogen tidssvarende standard, vil det kræve enudbygning af flere skoler.

Da det i første omgang er mest hensigts-mæssigt at udnytte den eksisterende kapa-

citet, må der snarere regnes med et behovpå en 13-14 skoler i stedet for 12 til land-brugsundervisningen af de voksne elever.

På forkursus for de 15-18 årige elever måder — dels af pædagogiske grunde, dels pågrund af kapaciteten på de tilbageblevneskoler — regnes med et lavere elevtal pr.hold. Maksimalt regnes der med 60 eleverpr. hold og i begyndelsen 3 hold årlig pr.skole, og da der ikke kan påregnes maksimalbelægning på alle 3 hold, kalkuleres der med150 elever pr. skole. Det giver et behov for8 skoler til denne undervisning.

Sammenlagt skulle der herefter blive brugfor 20-22 landbrugsskoler. Skoler for land-brugsteknikere, kursusskoler og eventuelleandre skoler med anden undervisning endlandmandsuddannelsen er ikke medregnet.

14. Ny lov.

Udvalget har drøftet, om eventuelle nyelovregler for landbrugsuddannelsen efter ud-valgets forslag bør gennemføres ved enændring af den fælles lov om højskoler oglandbrugsskoler eller bør optages i en nylov, der alene handler om landbrugsuddan-nelser.

Det eksisterende lovfællesskab har dethistoriske grundlag, at højskolerne og land-brugsskolerne oprindelig er udsprunget afsamme baggrund og har fået deres eleverfra samme del af befolkningen. Nu kommerimidlertid en væsentlig del af højskolerneselever fra byerne, medens landbrugssko-lernes stadig (altovervejende) kommer fralandet og stüer mod en tilværelse på landet.Begge skoleformer har været frie i den for-stand, at de ikke søgte at give en uddan-

nelse, der skulle opfylde bestemt defineredekrav. Men landbrugsskolernes faglige sigtevil, hvis udvalgets forslag skulle blive virke-liggjort, være ført så vidt, at uddannelsenmå anerkendes som en egentlig faguddan-nelse. En særlig lov for landbrugsskolernevil kunne understrege dette. Hertil kommer,at der efter forslaget etableres særlige ad-ministrative organer for landbrugsuddan-nelsen i direktoratet for ungdomsundervis-ningen.

Udvalget anser det for nødvendigt, atreglerne om landbrugsuddannelsen samlesfor sig, men man finder det mindre afgø-rende, om samlingen sker i en særlig loveller i et særligt afsnit af en fælles lov omhøjskoler og landbrugsskoler.

15. Sammendrag af udvalgets forslag.

Udvalget foreslår følgende:1) Landmandsuddannelsen består af 3 års

praktisk oplæring og en teoretisk uddan-nelse på landbrugsskole. Den praktiske op-

læring foregår på mindst 2 forskellige lære-steder og omfatter mindst % års udeluk-kende eller 1 helt års delvis beskæftigelsemed pasning af husdyr og mindst 1 års

81

beskæftigelse ved markarbejde. Den teore-tiske uddannelse deles i et 3 måneders for-kursus og et 9 måneders hovedkursus. Dergennemføres udvidet landmandsefteruddan-nelse ved korte kursus afholdt af landbrugs-skolerne.

Alderskrav bortfalder. Forskoler for by-ungdom søges samarbejdet med forkursus,eventuelt ved forlængelse af dette.

Der udarbejdes vejledende undervisnings-planer for forkursus og hovedkursus. Skoler,der ikke følger den vejledende plan, skalhave deres planer særligt godkendt. Dergives bevis for deltagelse i landbrugsskole-uddannelsen på blanketter udarbejdet afundervisningsministeriet. Vurdering af ele-verne optages ikke i dette bevis.

2) Der gennemføres landbrugstekniker-kursus i afgrænsede fag med sigte på specielservicevirksomhed inden for landbruget.Planerne bygger på 9 måneders hovedkur-sus og godkendes indtil videre efter kon-kret vurdering.

Der holdes optagelsesprøve og afgangs-prøve efter undervisningsministeriets god-kendelse, og der udstedes bevis på blanket-ter udarbejdet af undervisningsministeriet.Beviset indeholder vurdering af elevernespræstationer.

Eksisterende uddannelser som kursus tilkontrolassistent- og insemineringsassistentbevares foreløbig i den nuværende form.Fortsættelses- og specialkursus skal god-kendes i hvert enkelt tilfælde.

Oprettelse af landbrugsteknikerkursus for-udsætter, at der er behov for den pågæl-dende uddannelse.

3) Der afholdes pædagogiske og fagligekurser for landbrugsskolernes lærere.

4) Der gennemføres en arbejdsdelingmellem landbrugsskolerne, således at skolermed landbrugstekniker- og andre kursus,der går ud over selve landmandsuddannelsen,ikke giver almindelig landmandsuddannelse.Inden for landmandsuddannelsen speciali-seres der normalt i skoler med forkursus ogskoler med hovedkursus.

Oprettelse af nye landbrugsskoler ellerudvidelse af eksisterende skolers elevkapa-citet forudsætter behov.

5) Betingelserne for godkendelse af enlandbrugsskole er: landbrugsundervisningsom altovervejende hovedformål, at for-standeren er godkendt, at lokaler, indret-ning og udstyr er tilstrækkelige, og atundervisningen og skolens forhold er til-fredsstillende. Godkendelsen kan fratagesskolen, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

6) Undervisningsministeriet (direktoratetfor ungdomsundervisningen) fører tilsyn medundervisningen og skolernes forhold. Eninspektør i direktoratet udøver tilsynet medsamtlige landbrugsuddannelser. Til direk-toratet knyttes et rådgivende stående ud-valg af sagkyndige, der giver indstilling omfordeling af kurserne, udformning af under-visningsplaner m. v.

Marts 1968.

Tage Andersen. H. Engberg-Pedersen. Vagn Fog-Petersen. V. Hammer.

Viggo Heegaard. C. Th. Holbøll. A. U. Juhl. Jørgen Jørgensen.

Jeppe Kristensen. O. I. Mikkelsen. Aksel Milthers. Kr. Nielsen. Jens G. Nissen.

Viggo Hauchformand.

A. Andreasen. Bodil Dybdal.

33

FORENINGEN AF DANSKE Büag 1.LANDBRUGSLÆRERE

Lyngby Landboskole ved Hillerød,den 21. januar 1963.

Til undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, København K.

Efter et forstandermøde i Odense d. 12. ds., hvor 23 landbrugsskoler varrepræsenteret, vil jeg gerne herved på Foreningen af danske Landbrugslærere'svegne bede det høje ministerium om at nedsætte en kommission eller et udvalgtil at undersøge og overveje landbrugsskolernes stilling og at søge udarbejdet enskitse eller en plan for en samordning af landbrugsskolernes kursus og undervis-ning.

Anledningen er den nedgang, der som følge af ændringen i samfundsstruk-turen er i tilgangen til landbrugsskolernes almindelige kursus i forbindelse meddet behov for undervisning, der er ved at opstå i den erhvervsprægede ungdoms-skoles landbrugslinie.

Med den fremadskridende specialisering i landbruget og de stigende krav tillandmandens viden må der tillige formodes at være et behov for korte kursus forudøvende landmænd.

Vi anser det for hensigtsmæssigt, at der søges udarbejdet en samlet, rationelplan for landbrugsskolernes kursus, for at disse noget forskelligartede behov kanblive tilgodeset frem for den tilfældighed, der ellers vil blive rådende.

I forbindelse hermed kan det blive nødvendigt at undersøge de økonomiskekonsekvenser for skolerne som eventuelle ændrede kursusplaner kan få undergældende lov.

Må vi pege på, at vi finder det formålstjenligt, at der i dette udvalg bliverrepræsentanter for Landbo- og Husmandsforeningerne samt for Samarbejdsudval-get for landøkonomisk Ungdomsarbejde.

Ved mødet blev følgende valgt til at indtræde i et eventuelt udvalg som repræ-sentanter for Foreningen af danske Landbrugslærere:

Forstander A. Andreasen, Vinding landboskole, forstander N. Elmose, Vejlbylandboskole og forstander N. Dyrbye, Lyngby landboskole.

Ærbødigstp. f. v.

N. Dyrbye.

5

M

DET KONGELIGE DANSKELANDHUSHOLDNINGSSELSKAB

Bilag 2.

Redegørelse for Landhusholdningsselskabets landvæsensuddannelse.

Uddannelsens start.

På et tidligt tidspunkt i Landhushold-ningsselskabets historie fandt man anled-ning til at formidle en uddannelse af dygtigebøndersønner, idet man var klar over, atlandbrugets udvikling på en bredere frontmåtte baseres på dygtige foregangsmænd.Derfor iværksatte man i 1820 en 3-årig ud-dannelse for interesserede unge i samarbejdemed fremragende landmænd. På den tid vardet stort set begrænset til visse, navnligstørre gårde.

Gennem årene omorganiseredes denne ud-dannelse jævnligt, så den passede til tidenskrav. Efterhånden kom der flere og flerebønderbrug med som læresteder. Man gjordeuddannelsen mere almen, og forholdet er idag, at uddannelsen for en væsentlig delforegår på mindre og mellemstore bønder-brug, men med mulighed for specialisering,både m. h. t. ejendomsstørrelse og særligedriftsformer. Medens man tidligere lagdehovedvægten på den praktiske del af ud-dannelsen, er den teoretiske og driftsmæs-sige side nu langt mere fremtrædende ioverensstemmelse med kravene til at bliveselvstændig landmand eller betroet funk-tionær i erhvervet.

Uddannelsens nuværende form.

Uddannelsen som helhed består af føl-gende enkeltforanstaltninger:A. Erhvervsvejledning.B. Erhvervspraktik.0. Landbrugets forskoler.D. Planlægning af uddannelsen for hver en-

kelt interesseret.E. Uddannelsens gennemførelse.

a) Den praktiske uddannelse.b) Den teoretiske del af uddannelsen.

F. Uddannelsens omfang.G. Tidligere elevers placering efter endt ud-

dannelse.

A. Erhvervsorienteringen.Som første led i uddannelsen indgår er-

hvervsorientering. Forældre og deres børn,som måtte være interesseret i en landvæsens-uddannelse, kan ved personlig eller skriftlighenvendelse til Landhusholdningsselskabetfå oplysning om uddannelsen og de mulig-heder en sådan åbner på længere sigt. Hen-vendelserne er stærkt tiltagende i antal, ideterhvervsvejledere, lærere og andre landetover henviser landbrugsinteresserede direktetil Landhusholdningsselskabet. Der er ca.1000 henvendelser af denne art om året.

B. Erhvervspraktik.Fra en ringe begyndelse for år tilbage,

hvor enkelte lærere henvendte sig, når dehavde elever, der ønskede at stifte nærmerebekendtskab med det praktiske landbrug,er denne gren af arbejdet —• specielt for detstorkøbenhavnske område — taget stærkttil. Dette skyldes, at erhvervspraktikord-ningen er sat i system. Erhvervsvejledernei det nævnte område henviser nu alle elever,der ønsker erhvervspraktik i landbrug, land-husholdning og dermed beslægtede fag, tilLandhusholdningsselskabet, der sørger forpraktikpladser. Det drejer sig for indevæ-rende år om ca. 100 elever, hvortil kommer40 fra real- og gymnasieklasser, som endnuikke omfattes af ordningen. De henvendersig „privat" og får anvist praktikpladser i endel af deres sommerferie.

C. Landbrugets forskoler.Denne skoleform, som er blevet til på for-

anledning af De samvirkende danske landbo-og husmandsforeninger på grundlag af enbevilling fra undervisningsministeriet, hartil formål at give de unge, der uden særligeforudsætninger viser interesse for landbrugeten passende praktisk og teoretisk forbere-delse til en landmandsuddannelse. Disse

m

forskoler har nu fungeret i 4 år, og Land-husholdningsselskabet har medvirket vedplaceringen af eleverne i elevpladser for dem,der har ønsket det. 0g defvil sige så godtsom alle de elever, der har ønsket at gåvidere med uddannelsen. Antallet af så-danne elever har i de fire år varieret mellem40 og 60 elever årligt.

D. Med henvisning til oplysningerne i pje-cen: Vejledning vedr. Det kgl. danske Land-husholdningsselskabs landvæsensuddannelse,som tilsendes alle, der anmoder derom, ind-ledes enhver henvendelse med anmodningom at komme ind under uddannelsen medet „interview" for at få fastslået vedkom-mende unge mands eller piges baggrund ogforudsætninger. På grundlag heraf opstillesen individuel uddannelsesplan, idet person-lig vejledning er særlig nødvendig på dettestadium. Der må stikkes linier ud for, hvadden pågældende har mulighed for at nå udfra lyst, evner og forudsætninger — dogaldrig mere præcist, end at de til enhver tidkan korrigeres. En vis målsætning er nød-vendig, hvis gode resultater skal nås.

E. Uddannelsens gennemførelse.1. Den praktiske uddannelse.

Når en forudgående samtale om ønskerm. h. t. uddannelse er overstået, fremskaffespladstilbud fra gårde, hvor forholdene pas-ser, både i henseende til størrelse, beliggen-hed, driftsform og de mere personlige for-hold. Dernæst aftales besøg på et par for-skellige gårde, hvor eleven og hans forældrekan få et indtryk af forholdene. Man drøfterogså ansættelsesvilkårene, men træffer aldrigaftale på stedet. Besøget er uforbindendefor begge parter, og man kan så efter et pardages overvejelse sige ja eller nej til til-buddet.

Bliver svaret ja fra begge sider, er derved 1. gangs ansættelse en prøvetid på etpar måneder, hvorefter begge parter stårfrit. I næsten alle tilfælde efterfølges prøve-tiden af en skriftlig aftale på længere sigt(se vedlagte aftaleformular).

Når samarbejdet mellem elev og læresteder indledet, bliver Landhusholdningsselska-bets rolle at være vejledende i tvivlsspørgs-mål, som måtte opstå mellem parterne —en formidlende virksomhed.

Ved uddannelsens gennemførelse læggesder vægt på, at den bliver alsidig, idet densom regel starter i et alsidigt landbrug medkvæghold, et følgende år mere udprægetved markbrug, for senere at kunne speciali-seres i den ene eller anden retning, efterejendomsstørrelse eller driftsform, såfremtdet ønskes.

Når eleverne skal skifte plads, gentageskonsultationen og vejledningen specielt her-om, dog uden den foran omtalte prøvetid.Konsultationen foregår dels ved personlige,skriftlige eller telefoniske henvendelser ogved periodiske lærestedsbesøg af Lærlinge-udvalgets konsulent.

I denne forbindelse bør også nævnes, ateleverne til enhver tid kan henvende sig tilkonsulenten med problemer, de måtte have,både i forholdet til pladsen, uddannelsensperspektiver og forhold uden for denne,f. eks. indkaldelse til militærtjeneste, ud-sættelse af denne o. lign.

Den rent praktiske uddannelse foregårved samvirke mellem principal og elev.

2. Den teoretiske uddannelse.Der lægges stærk vægt på, at eleverne

fører dagbog eller fodermesterlommebog,deltager i den undervisning, der tilbydesdem, almen såvel som faglig, og at de fårlejlighed til at deltage i de af Landhushold-ningsselskabet arrangerede elevkurser pålandbrugsskoler. Ved disse 2-3 dages kurserlægges der vægt, både på det belærende, op-lysende og kammeratlige samvær.

Endvidere pålægges det eleverne i størstmulig udstrækning at deltage i de af landbo-ungdomsforeningerne arrangerede kurser,konkurrencer og øvrige sommerarbejde itilknytning til vinterundervisningen i deerhvervsprægede skolers 1.-2. og følgendetrin.

Mindst y2 års ophold i udlandet og et9-12 måneders landbrugskursus indgår somselvfølgelige led i landvæsensuddannelsen,idet sidstnævnte danner den naturlige af-slutning på elevuddannelsen.

Under uddannelsen fremskaffes vidnes-byrd fra hver enkelt af den pågældendeelevs pladser, dels til støtte for den viderevejledning og dels til brug ved lærebrev.Som led i uddannelsen finder der for tidenovervejelser sted m. h. t. afholdelse af prak-

36

tiske prøver i de mere almindelige disciplinerfor at opnå sikkerhed for, at en elev har fåetlært f. eks. korrekt pløjning, malkning,mejetærskning m. v.

F. Uddannelsens omfang.Takket være den almene interesse for ud-

dannelse i det hele taget, der er blevet såfremtrædende i de senere år, har Landhus-holdningsselskabets uddannelse fået øget til-slutning. Det gælder ikke mindst en størretilgang af landmandssønner end tidligere.

Der er ved udgangen af 1967 godt 500 elevertilmeldt Landhusholdningsselskabets land-væsensuddannelse, fordelt over hele landet,men dog med flertallet på Øerne, hvilkethænger sammen med, at elevtilgangen erstørst fra dette område. Der samarbejdesmed ca. 400 læresteder om uddannelsen,

d. v. s. at der gennemgående kun er 1-2elever på hvert. Hovedparten af læreste-derne er i størrelsesgruppen 50-100 tdr. 1d.,men varierer fra 20 til 4-500 tdr. 1d.

G. Tidligere elevers placering.Det er noget fundamentalt at få gennem-

ført den bedst mulige uddannelse i de egent-lige elevår, men vigtigt er det også at få deuddannede elever placeret, så de kan ud-nytte det lærte. Derfor virker Landhushold-ningsselskabet som formidler til stillingerefter uddannelsens afslutning, det være sigsom forkarle, fodermestre, forvaltere, be-styrere o. lign., både som indledning til atblive selvstændige landmænd og som envidereuddannelse til mere eller mindre selv-stændige stillinger inden for landbruget somfunktionærer o. lign.

37

DET KONGELIGE DANSKELANDHUSHOLDNINGSSELSKAB

ROL1GHEDSVEJ 26 - KØBENHAVN V.TLF. (01) 35 02 27 - POSTKONTO 980

Lærlingeaftalefor

landvæsenselever, der ansættes under medvirken af

Det kgl. danske Landhusholdningsselskab

Mellem undertegnede som principal og

som landvæsenselev, født , hjemadresse

indgås hermed følgende lærlingeaftale, idet bemærkes, at lov nr. 156 af 31. maj 1961 (med-

hjælperloven) fortrinsvis finder anvendelse:

Undertegnede principal antager fra 19 til 19 medundertegnede

som landvæsenselev og forpligter mig til at give ham en grundig uddannelse i de på gården

normalt forekommende arbejder, passende for hans alder og kvalifikationer iøvrigt og tillige

at give ham den fornødne vejledning. Dertil gode og velordnede arbejds- og beboelsesforhold

m.v., disse sidste som anvist ved indgåelse af lærlingeaftalen.

Samtidig forpligter jeg mig til ud over den aftalte løn at betale for elevens dagbog og

for hans deltagelse i undervisningen i den landbrugsfaglige eftermiddags- eller aftenskole, så-

fremt en sådan deltagelse under hensyn til afstand og andre forhold med rimelighed kan for-

langes, og ligeledes til ud over den aftalte løn at betale for den af Landhusholdningssel-

skabet foreskrevne brevskoleundervisning.

Den aftalte løn er for tidsrummet ... 19 til 19 kr , skriver

:»s

Medundertegnede landvæsenselev forpligter mig til i forannævnte aftaleperiode at udføre

de mig pålagte arbejder efter bedste evne, følge de givne anvisninger og iøvrigt overholde den

på stedet gældende husorden.

Ydermere forpligter jeg mig til at deltage i den af Landhusholdningsselskabet foreskrevne

undervisning og dagbogsføring, der betales af min principal.

Som bidrag til Landhusholdningsselskabet for den ydede medvirken ved pladsanvisning,

vejledning m.v. betales 25 kr. pr. år, der betales med lige store beløb af principal og elev.

Principalen sørger for, at det fulde årsbeløb indbetales til Landhusholdningsselskabet inden

udløbet af første halvår. Jeg underskrevne landvæsenselev giver herved min principal ret til

at tilbageholde 12,50 kr. af min løn, for så vidt som jeg ikke selv direkte betaler beløbet til

selskabet.

Særlige aftaler om frihed, ferie, kurser, overarbejds- og akkordbetaling m.v.:

Foranstående aftale tiltrædes hermed. den 19.

Som principal:

Som landvæsenselev:

Forældres eller værges navn, adresse og telefonnummer:

I tilfælde, hvor eleven ikke er fyldt 18 år, kræves forældres eller værges godkendelse af

aftalen.

Undertegnede fader, moder eller værge for ovennævnte landvæsenselev giver hermed min

godkendelse af foranstående aftale.

den _ 19.

Underskrift.

Af de 3 eksemplarer beholder principalen originalen, I. kopi får landvæsenseleven og 2. kopi indsendes

til Landhusholdningsselskabet, Rolighedsvej 26, København V.

39

Vidnesbyrdfor unge landmænd under Det kgl. danske Land husholdningsselskabs

landvæsensuddannelse

Navn født den / 19 i

har i tiden fra / 19 til / 19 været ansat som

hos på(Gårdens navn og adresse)

i sit læreår.

Skønsmæssig bedømmelse af evner og færdighed:

points*) points*)

Personlig adfærd og omgængelighed Arbejdsevne og praktisk færdighed

Flid, villighed og interesse Brug og pasning af redskaber og maskiner. . .

Pålidelighed Røgt og pleje af husdyr

Ordenssans ; Selvstændighed

Økonomisk sans Lederevner**)

•) Ovenstående rubrikker udfyldes med talkarakterer fra 0 til 10 (0 = slet, 10 = ug).Har vedkommende ikke deltaget i alle ovenfor nævnte arbejder, sættes (—) i den pågældende rubrik.

•*) Points gives kun for 3. og4. læreår

Almindelig udtalelse: (herunder oplysninger om hvorvidt vedkommende har deltaget i specielle arbejder som pasning afavlsbesætning, brug og pasning af særlige maskiner og lignende).

Oplysninger om deltagelse i landbrugsfagligt ungdomsarbejde, kurser o.lign. med angivelse af stedet:

., den .... 19

Principalens underskrift.

40

Bilag 3.

Bekendtgørelse af lov nr. 311 af 4. juli 1942 med ændringerom folkehøjskoler og landbrugsskoler.

I medfør af den undervisningsministeren ved lov nr. 150 af 13. maj 1959 § 2 tillagte bemyn-digelse optrykkes herved lov nr. 311 af 4. juli 1942 om folkehøjskoler og landbrugsskoler, således som dener ændret ved lov nr. 323 af 14. juni 1946, lov nr. 190 af 15. marts 1947, lov nr. 206 af 12. april 1949,lov nr. 133 af 29. april 1955 samt lov nr. 150 af 13. maj 1959. Loven bekendtgøres herefter som

Lov om folkehøjskoler og landbrugsskoler.

/ . De forskellige højskoleformer.

§ 1. Efter nærværende lov støttes føl-gende skoler, der skal være kostskoler meddertil indrettede selvstændige lokaler, såle-des at eleverne som regel bor på skolen iundervisningstiden:

a) folkehøjskoler, der lægger hovedvægtenpå den almendannende undervisning,

b) faghøjskoler, der giver et enkelt fag enfremtrædende plads i den almendannendeundervisning, dog at skolen ikke må giveden for en livsstilling foreskrevne uddan-nelse eller forberede til nogen rettigheds-givende eksamen eller til optagelse på eneksamensskole.

c) landbrugsskoler, husmands skoler og have-brugsskoler. De enkelte landbrugsskoler kanlægge særlig vægt på en af de hovedretnin-ger, i hvilke landbruget deler sig.

Stk. 2. Til folkehøjskoler kan der væreknyttet særlige fagafdelinger; eleverne pådisse skal dog deltage i folkehøjskolens al-mindelige undervisning efter regler, der fast-sættes af undervisningsministeren.

Fagafdelinger, der forbereder til en ret-tighedsgivende eksamen eller til optagelsepå en eksamensskole, kan ikke knyttes tilen folkehøjskole. Fra denne bestemmelsekan dispensation under særlige omstændig-heder meddeles af undervisningsministeren.

Stk. 3. Til landbrugsskoler kan der væreknyttet fagafdelinger, der tager sigte på

uddannelse på særlige områder inden forlandbruget eller dets bierhverv. Elevernepå disse fagafdelinger skal dog deltage ilandbrugsskolens almindelige undervisningefter regler, der fastsættes af undervisnings-ministeren.

Stk. 4. Et højskolekursus skal normaltvære af mindst 3 måneders varighed.

En højskole skal have mindst ét kursusaf 5 måneders varighed eller 2 kursus af3 måneders varighed.

Supplerende kursus af mindst 1 månedsvarighed kan godkendes for elever, der tid-ligere har gennemgået et kursus af mindst3 måneders varighed ved samme skole ellertilsvarende kursus ved en anden skole.

Et landbrugskursus skal normalt være afmindst 5 måneders varighed. Kursus medvideregående undervisning af mindst 2 må-neders varighed kan godkendes for elever,der tidligere har gennemgået et landbrugs-kursus af mindst 5 måneders varighed.

Stk. 5. Kursus af kortere varighed, dogmindst 2 uger, kan godkendes af undervis-ningsministeren og medregnes da i lærernestilskudsberettigende timetal, ligesom demedtages ved beregningen af statstilskudefter § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, jfr. § 8, stk. 6.Elevunderstøttelse kan i disse tilfælde ud-betales direkte til vedkommende højskolesom et særligt driftstilskud til nedsættelseaf opholdsafgiften til et af ministeren god-kendt beløb. Bevillingen hertil fastsættesefter forhandling med folketingets finans-

41

udvalg, jfr. reglerne i lovens § 13, stk. 2.Elever på disse kursus medregnes ikke vedopgørelsen af skolens årselevtal.

§ 2. Efter nærværende lov understøttesyderligere daghøjskoler, der samler elevernetil undervisning og samvær om dagen even-tuelt i forbindelse med fælles måltider, mensåledes at eleverne som regel ikke bor påskolen.

Sådanne skoler, der skal råde over selv-stændige lokaler, kan være folkehøjskolereller faghøj skoler, og de for disse i § 1 givneregler kommer til anvendelse på dem.

/ / . Godkendelse.§ 3. Forinden støtte kan opnås i henhold

til nærværende lov, skal den pågældendeskole med eventuelt tilhørende fagafdelingervære godkendt af undervisningsministeren.Godkendelsen knyttes til en bestemt personsom forstander og bortfalder ved forstander-skifte.

De ved lovens ikrafttræden på finanslovengodkendte skoler betragtes som godkendteefter nærværende lov; fagafdelinger på så-danne skoler skal derimod godkendes efterde her givne regler.

Stk. 2. En af undervisningsministeren efterstk. 1 godkendt skole har ret til at modtagestatsunderstøttede elever.

§ 4. Når en efter § 3 godkendt skole harværet i virksomhed i ét finansår, og i dettehar været besøgt af mindst 15 årselever,kan den af undervisningsministeren god-kendes som berettiget til at modtage stats-tilskud. For skoler, der ikke har mindst 8måneders undervisning om året, nedsættesdet krævede årselevtal forholdsmæssigt, idetder dog altid kræves mindst 10 årselever.Godkendelsen knyttes til en bestemt personsom forstander. I tilfælde af forstanderskiftemå skolen på ny godkendes af undervis-ningsministeren.

Undervisningsministeren kan, hvor detdrejer sig om særlige skoleformer, efter af-gørelse i det enkelte tilfælde fravige de foranangivne elevtalsbetingelser.

Stk. 2. Går en godkendt skole over fra atvære folkehøjskole til at være faghøjskole,landbrugsskole eller daghøjskole eller^om-

vendt, afgør ministeren, om skolen kan be-holde sin godkendelse, om den kan god-kendes efter § 3, eller om den må misteenhver godkendelse.

III. Bortfald af godkendelse.

§ 5. En efter § 4 godkendt skole kan ikkefå statstilskud for noget finansår, i hvilketdens virksomhed har været standset, selvom skolen senere fortsættes.

Stk. 2. En skole, hvis virksomhed harværet standset, mister godkendelsen, menkan, hvis den fortsættes, på ny godkendesaf undervisningsministeren i henhold til § 3;når en sådan skole i de sidste 5 finansårtrods standsningen gennemsnitlig har haftmindst 10 årselever eller for skoler, der kunhar haft vinterkursus eller kun sommer-kursus, mindst 7 årselever, opnår den på nyret til statstilskud efter § 8.

Stk. 3. En skole kan ved begyndelsen afet kursus opgive at afholde dette og be-tragtes da med hensyn til tilskud, som omden alene holder sommerkursus eller alenevinterkursus.

§ 6. Når en godkendt skole, der har haftbåde sommer- og vinterkursus, i de 5 sidstefinansår ikke har haft gennemsnitlig 10 års-elever, bortfalder statstilskuddet efter nær-værende lov.

Stk. 2. Har skolen i de 5 sidste finansårikke haft gennemsnitlig 8 årselever, bort-falder retten efter § 3, stk. 2, til at modtagestatsunderstøttede elever.

Stk. 3. Har skolen kun haft vinterkursuseller kun sommerkursus, bortfalder stats-tilskuddet først, når den i de 5 sidste finansårikke har haft gennemsnitlig 7 årselever; ret-ten til at modtage statsunderstøttede eleverbortfalder for sådanne skoler, når årselev-tallet i 5 finansår har været under 5 års-elever.

Stk. 4. Under særlige omstændigheder kander dispenseres fra de i §§ 5 og 6 angivneelevtalskrav, forudsat at amtet, egnenskommuner eller en stedlig kreds yder skolen1j3 af det tilskud, den ville have opnået efterde almindelige tilskudsregler. Staten yder iså fald de resterende 2/3 af det normale til-skud.

i-2

IV. Eleverne.

§ 7. Ved beregningen af årselevernes antalmedregnes kun elever, der er fyldt 18 årinden kursusets afslutning.

Stk. 2. Elever, der kun får delvis under-visning, nyder friplads fra skolen eller for-standeren eller hører til vedkommende for-standers eller lærers husstand eller står itjenesteforhold samtidig med skolegangen,medregnes ikke. Elever, der har opnået del-vis friplads, medregnes kun i forhold til denydede betaling. Undervisningsministeren kandog godkende, at grupper af elever med heleller delvis friplads medregnes fuldtud.

Stk. 3. Elever, som har erhvervsmæssigtarbejde samtidig med, at de er elever medophold på en højskole i København ellerkøbstæderne, og som derfor kun deltager ien del af undervisningen, medens de i øvrigtdeltager i livet og samværet på skolen gan-ske som de almindelige elever, kan dog med-regnes i årselevtallet efter undervisnings-ministerens nærmere afgørelse for hver skole,som modtager sådanne elever. Skolen mådog altid have så mange almindelige elever,at disse udgør mindst de to trediedele af års-elevtallet, og elever, der har erhvervsmæs-sigt arbejde, medregnes kun med indtil trefjerdedele af det antal måneder, i hvilke dehar været elever på skolen, efter ministerensnærmere bestemmelse.

Stk. 4. Eleverne skal indmeldes fra kursus'begyndelse og for hele det pågældende kur-sus; kun de elever, der gennemgår det helekursus, medregnes i årselevtallet, dog atelever, der på grund af sygdom eller andresærlige omstændigheder forhindres i at følgehele kursus, efter undervisningsministerensbestemmelse kan medregnes i forhold til dentid, i hvilken de har besøgt skolen.

Stk. 5. Opgivelserne af elevtallet skal be-kræftes af den stedlige tilsynsførende.

V. Statstilskud.

§ 8. Statstilskuddet til de efter § 4, stk. 1,godkendte skoler udbetales med følgendebeløb:

1) Et grundtilskud, der udgør 4.000 kr.for så vidt angår skoler med højst 30 års-elever, 3.000 kr. for så vidt angår skoler med31-50 årselever, samt 2.000 kr. for så vidtangår skoler, med 51 årselever og derover.

2) 3% pct. af værdien af skolens byg-ninger og inventar. Denne værdi fastsættesaf undervisningsministeren på grundlag afen på ministeriets foranstaltning foretagenvurdering af bygningerne m. v. som skole-ejendom. Forstander- og lærerboliger med-regnes, men ikke grundværdien samt land-brugs- og avlsbygninger. Hvis skolen benyt-ter lejede bygninger, betales halvdelen af enaf undervisningsministeren godkendt leje.

3) 70 pct. af skolens kontante udgifter tillærerlønninger, herunder også forstander-lønning, for så vidt skolen er en selvejendeinstitution, der drives helt for egen regning;i andre tilfælde medregnes ved tilskudsbereg-ningen en for forstanderen i forhold til hanstimetal beregnet løn, svarende til begyndel-seslønnen i lærerlønningslovens 3. lønnings-klasse.

Der ydes ikke tilskud til nogen løn, derberegnet efter timetallet er lavere end be-gyndelseslønnen i lærerlønningslovens 3. løn-ningsklasse eller højere end slutlønnen forlærere ved et statsseminarium med fradragaf 1.800 kr., svarende til højeste alders-tillæg fra staten, dog således at lønnen iaspiranttiden (ikke over 2 år) blot skal an-drage mindst 90 pct. af den tilskudsberet-tigende minimumsløn for fast ansatte lærere.

En lærers pligtige timetal er 600 timerårlig, for lærere med ikke over 30 timermånedlig kan lønnen dog beregnes efter etpligtigt timetal af 720 timer årlig. En for-standers pligtige timetal er 540 timer årlig.

Det samlede lærerlønstilskud til en skolekan ikke overstige 70 pct. af en lønsum,svarende til slutlønnen i lærerlønningslovens4. lønningsklasse for samtlige de af skolensforstander og lærere læste timer beregnet iforhold til et pligtigt timetal af 540 for for-standeren og 600 for lærerne.

Forstandere og lærere må før deres an-sættelse have fremlagt en ikke over 3 måne-der gammel lægeattest for ikke at lide afsmittefarlig tuberkulose i lunger eller strube-hoved.

4) 50 pct. af udgifterne til undervisnings-materiel.

Stk. 2. Til forstanderen og de lærere, derer fast ansat ved en af de heromhandledeskoler, hvortil kræves, at de har et samletårligt timetal af ikke under 540 timer, for-så vidt angår forstandere, og 600 timer, for

43

så vidt angår lærere, og en årsløn fra skolenaf mindst begyndelseslønnen i lærerlønnings-lovens 3. lønningsldasse, betales af statskas-sen et direkte alderstillæg på 600 kr. efter5 års ansættelse, stigende hvert 5. år med600 kr. indtil 1.800 kr.

Stk. 3. Lærere, der ikke har en årlig un-dervisningstid af 8 måneder, men som under-viser mindst 5 måneder med et månedligttimetal af ikke under gennemsnitlig 75 un-dervisningstimer, og som oppebærer enlønning, der svarer til 1/8 månedlig af denårlige begyndelsesløn i lærerlønningslovens3. lønningsklasse, oppebærer alderstillæg af75 kr. månedlig efter at have opnået entjenestealder af 5 år, i hvilke nævnte be-tingelse er opfyldt, 150 kr. månedlig efteren tjenestealder af 10 år og 225 kr. månedligefter en tjenestealder af 15 år.

Stk. 4. En forstanders tjenestealder i hen-seende til alderstillæg regnes fra begyndelsenaf det finansår, i hvilket en af de vedskolen ansatte lærere har opnået en årslønsvarende til begyndelseslønnen i lærerløn-ningslovens 3. lønningsklasse, i aspiranttiden90 pct. deraf, jfr. stk. 1, punkt 3, og er be-tinget af, at denne betingelse vedblivendeopfyldes.

Ved overgang fra lærerstilling til for-standerstilling ved de heromhandlede skolerefter 1. april 1946 medregnes i forstanderenstjenestealder hans tjenestealder som lærer,forudsat at de foran i første stykke angivnebetingelser er til stede.

En lærers tjenestealder i henseende tilalderstillæg regnes fra begyndelsen af detfinansår, i hvilket han har opnået det fore-skrevne timetal og en årsløn svarende tilbegyndelseslønnen i lærerlønningslovens 3.lønningsklasse, dog at den aspiranttid, ihvilken den pågældende er lønnet som istk. 1, pkt. 3, fastsat, medregnes. År, ihvilke en lærer har undervist mindre end8 måneder, men dog mindst 5 månedermed et månedligt timetal af ikke undergennemsnitlig 75 undervisningstimer ogmed en lønning, der forholdsmæssigt svarertil en årsløn som ovenfor angivet, med-regnes forholdsmæssigt i tjenestealderen.

Virksomhed som forstander og lærerinden nærværende lovs ikrafttræden med-regnes ved tjenestealderberegningen, så-fremt den pågældende virksomhed opfylderde i undervisningsministeriets bekendtgø-

relse nr. 392 af 16. juli 1947 af lov nr. 311af 4. juli 1942 med senere ændringer omfolkehøjskoler og landbrugsskoler herforfastsatte betingelser.

Stk. 5. Tilskuddets beregning foretagesefter et finansårs udløb til delvis dækningaf udgifterne ved skolens drift i det forløbnefinansår på grundlag af oplysninger, deri en af undervisningsministeriet fastsatform indsendes af skolen; der skal frem-sendes dokumenteret regnskab for den ud-betalte lærerløn og udgiften til undervis-ningsmidler. Samtlige oplysninger skal be-kræftes af skolens forstander og den sted-lige tilsynsførende.

Alderstil] æggene udbetales kvartalsvisbagud, dog første gang med hele beløbetefter udløbet af det første finansår, i hvilketden pågældende opfylder betingelserne foralderstillæg.

Stk. 6. For skoler, der ikke mindst har8 måneders undervisning om året, fore-tages der en forholdsmæssig nedsættelseaf de i stk. 1) og 2) nævnte tilskud, og for-standeren ved en sådan skole oppebærerkun en forholdsmæssig del af det i stk. 1,pkt. 3 omhandlede tilskud til forstander-løn og af det i stk. 2 omhandlede alders-tillæg.

Stk. 7. I tilfælde af skolens standsningeller af ikke godkendt forstanderskifte iløbet af et finansår kan et forholdsvis be-regnet tilskud udbetales for den del affinansåret, hvori skolen som godkendthar været i virksomhed. I øvrigt udbetalestilskuddet udelt til den, der ved finansåretsslutning stod som forstander.

Stk. 8. Ved en skoles salg til fortsatdrift som højskole må købesummen ikkeoverstige værdien af skoleejendommen medinventar og undervisningsmateriel. Købe-summen skal godkendes af undervisnings-ministeren.

§ 9. Der kan på finansloven tillægges høj-skoler med udvidet afdeling et særligttilskud ud over det i § 8 fastsatte stats-tilskud.

§ 10. Til undervisningsministerens rådig-hed bevilges årligt et beløb af 10.000 kr.,der kan anvendes helt eller delvis til særligetilskud til enkelte skoler, hvis virksomhedog forhold taler derfor.

44

VI. Pensions- og anciennitets forhold.

§ 11. Pension til ledere og lærere vedde i henhold til denne lov godkendte skolersamt enkepension og børnepension til efter-ladte efter de nævnte ledere og lærereudredes af pensionskassen for højskoler,landbrugsskoler og husholdningsskoler.

De nærmere regler med hensyn til op-tagelse af medlemmer, beregning af med-lemsbidrag, fastsættelse af lønningsindtægt,pensionsberegning og udbetaling m. v.fastsættes i en vedtægt for pensionskassen,der skal stadfæstes af undervisningsministe-ren, finansministeren og handelsministeren.

Pensionskassen oppebærer tilskud frastatskassen efter nærmere i vedtægten fast-satte bestemmelser.

Stk. 2. Statstilskud til de i denne lovomhandlede skoler er betinget af, at depersoner, der ifølge pensionskassens ved-tægt er berettigede til optagelse i pensions-kassen, er indmeldt i denne. Undervisnings-ministeren kan dog fritage ledere og lærerefor indmeldelse i pensionskassen, for såvidt der på anden måde måtte være sikretdem en passende pension.

StJc. 3. Til enhver af pensionskassenudredet pension ydes reguleringstillæg efterde til enhver tid for statens pensionistergældende regler. Udgiften hertil afholdesaf statskassen.

Stk. 4. De inden 1. april 1952 af dentidligere pensions- og understøttelseskassefor lærere (lærerinder) ved de statsaner-kendte højskoler og landbrugsskoler ud-trådte medlemmer omfattes ikke af de inærværende paragraf indeholdte bestem-melser, som ej heller kommer til anvendelsepå efterladte efter sådanne medlemmer,Der ydes dog under nærmere i pensions-kassens vedtægter fastsatte betingelser re-guleringstillæg fra 1. april 1952 at regne tilde nævnte personer.

§ 12. Ledere og lærere ved de her-omhandlcde skoler, der er medlemmer afpensionskassen for højskoler, landbrugs-skoler og husholdningsskoler, får ved over-gang til lærerstilling i folkeskolen ellerstaten ved fastsættelsen af deres lønnings-anciennitet den tid medregnet som anci-ennitetsgivende, i hvilken de har væretmedlem af pensionskassen, som om de i

dette tidsrum havde gjort tjeneste somlærere i folkeskolen eller ved en af statensskoler, idet der altid fradrages 2 år underhensyn til bestemmelserne om aspirant-tjeneste.

Ledere og lærere, der ved overgang frade heromhandlede skoler til en lærerstillingi folkeskolen eller staten ikke omfattes afovenstående bestemmelse, kan som tje-nestealder medtage de af deres tjeneste-år — dog ikke over 10 år — ved disseskoler, i hvilke de har undervist mindst8 måneder med et årligt timetal af ikkeunder 600 og med en lønning svarende tilbegyndelseslønnen i lærerlønningslovens 3.lønningsklasse. Tjenestealderen i det nyeembede fastsættes da, som om den pågæl-dende i disse år havde været i statenseller folkeskolens tjeneste, idet der altidfradrages 2 år under hensyn til bestem-melserne om aspiranttjeneste.

Ovenstående bestemmelser er gældende,indtil de nye anciennitetsregler, som under-visningsministeren i medfør af § 254, stk.2, i lov nr. 5 af 7. juni 1958 om normeringog klassificering af statstjenestemandsstil-linger og § 43, stk. 5, i lov nr. 156 af sammedato om lønninger m.m. til folkeskolenslærere er bemyndiget til at fastsætte,foreligger, men er efter dette tidspunktalene gældende i det omfang, disse nyeregler ikke finder anvendelse.

Stk. 2. Ledere og lærere ved de herom-handlede skoler, der er medlemmer afpensionskassen for højskoler, landbrugs-skoler og husholdningsskoler, og som entener indtrådt i pensionskassen efter 1. april1951 eller var under 30 år på dette tids-punkt, får ved overgang til en pensions-berettigende lærerstilling i folkeskolen ellerstaten ved fastsættelsen af deres pensions-anciennitet den tid medregnet som anci-ennitetsgivende, i hvilken de har væretmedlem af pensionskassen, som om de i dettetidsrum havde gjort tjeneste som lærere ifolkeskolen eller ved en af statens skoler.

Anciennitetsmedregningen er betinget af,at der fra pensionskassen til vedkommendeskolefond eller statskassen overføres etbeløb, der, for så vidt overgangen findersted inden det fyldte 50. år, udgør 12 pct.af den pågældendes hidtidige pensionsgi-vende lønning efter det fyldte 30. år.Finder overgangen sted efter det fyldte

45

50. år, foretages en forsikringsmæssig be-regning af den til vedkommendes alder,anciennitet og lønningsklasse svarende for-sikringsmæssige reserve, og det såledesudkomne overføres til vedkommende skole-fond eller statskassen.

For medlemmer af pensionskassen, somvar fyldt 30 år den 1. april 1951, findertilsvarende regler anvendelse, dog såledesat der til vedkommende skolefond ellerstatskassen overføres det til den pågæl-dendes forsikringsmæssige reserve i kassensvarende beløb, og ancienniten fastsættesunder hensyn hertil.

Finder omvendt overgang sted fra enpensionsberettigende lærerstilling i folke-skolen eller i statsskoler henhørende underundervisningsministeriet, overføres tilsva-rende beløb som fastsat foran for så vidtangår medlemmer, der er indtrådt i pen-sionskassen efter 1. april 1951 eller varunder 30 år på dette tidspunkt fra ved-kommende skolefond eller statskassen tilpensionskassen under forudsætning af, atden pågældendes tjenestetid i folkeskolenhenholdsvis statens skole medregnes vedfastsættelsen af hans pensionsalder.

VII. Statstilskud til skoleophold.§ 13. For hvert undervisningsår fast-

sættes det beløb, der skønnes fornødent tildækning af udgifterne ved ophold på en afde under nærværende lov faldende skoler.Beløbet skal foruden skolepenge omfatteudgifter til bøger og andre fornødne ud-gifter under opholdet; det kan være for-skelligt for de forskellige arter af skoler.

Om beløbets størrelse skal foreligge ind-stilling fra foreningen af høj- og land-brugsskoler, og fastsættelsen foretages der-efter af undervisningsministeren.

Stk. 2. Det fastsættes af undervisnings-ministeren efter stedfunden forhandlingmed folketingets finansudvalg, hvor storen del af det i stk. 1 omhandlede beløb, derskal tilvejebringes ved elevernes eget bi-drag, idet der under hensyn til elevens ogforældrenes indtægt og formue i det sidstforløbne skatteår fastsættes bestemte sat-ser for, hvor mange procent af beløbeteleven selv skal yde.

Stk. 3. Den del af beløbet, der ikke dæk-kes af elevens eget bidrag, tilskydes af

statskassen indenfor et beløb, hvis størrelsebestemmes på finansloven.

Stk. 4. Til elever, der har af tjent deresværnepligt, efter at den militære tjenestetider forlænget udover 12 måneder, ydes til-skud efter særlige regler.

Stk. 5. Til ophold ved statsanerkendtefolkehøjskoler og landbrugsskoler i andrenordiske lande ydes tilskud som til opholdved danske skoler efter nærværende lov.

§ 14. Elever, der er medlemmer afstatsanerkendte arbejdsløshedskasser, er un-der deres ophold på en af de under lovenhørende skoler eller på en folkehøjskoleeller landbrugsskole i et andet nordisk land,hvortil eleverne modtager tilskud fra detoffentlige, fritaget for at yde bidrag tilkassen. De for sådanne elever beregnedemedlemsbidrag føres dog ikke til afdrag idet medlemsbidrag, hvoraf stats- og kom-munetilskuddet til den pågældende arbejds-løshedskasse beregnes.

Stk. 2. For arbejdsløse elever, der i hen-hold til arbejdsløshedsloven er berettigedetil understøttelse fra en statsanerkendtarbejdsløshedskasse, nedsættes efter nær-mere derom af undervisningsministerenefter forhandling med arbejds- og social-ministeren fastsatte regler, det i § 13,stk. 2, omhandlede eget bidrag til %,medens arbejdsløshedsfonden tilskyder re-sten.

§ 15. Ansøgning om statstilskud ind-sendes til skolerådene og Københavns magi-strat, der foretager indstilling om dennærmere beregning af tilskuddet og anviserbeløbene til skolernes forstandere, alt efterregler, der nærmere fastsættes af undervis-ningsministeren .

VIII. Statslån ved oprettelse af nye skolerog omdannelse af ældre skoler.

§ 16. Opføres der af en organisation,forening eller stedlig kreds en bygning tilbrug for en af de heromhandlede skole-former, kan der som hjælp til opførelsenydes et lån af statskassen til et beløb afindtil % af værdien, når følgende betin-gelser er opfyldt:

a) Skolen skal være godkendt efter § 3,stk. 1.

4 G

b) Skolen skal være en selvejende in-stitution.

e) Den pågældende organisation, for-ening eller kreds skal selv have skaffetet beløb af mindst 162/3 pct. af værdien.Dette beløb kan under særlige omstændig-heder tillades sikret ved pant i ejendom-men efter statslånet; rentefod og af beta-lingsvilkår skal godkendes af undervis-ningsministeren.

d) Planer og tegninger til skolen skalvære godkendt af undervisningsministeren.

Stk. 2. For statslånet, der er afdragsfrit,men forrentes med 4 pct. p. a., gives derstaten oprykkende panteret i bygningenmed grund og tilbehør næstefter et lån,der ikke må overstige x/3 af ejendommensværdi. Lånet er fra statens side uopsige-ligt, så længe lånevilkårene nøje overholdes,og bygninger anvendes til det oprindeligeformål.

Stk. o. På lignende vilkår kan der ydesstatslån til køb af bygninger til brug foren af de heromhandlede skoler. Statslånetfastsættes i forhold til købesummen; købetog vilkårene for dette skal godkendes afundervisningsministeren.

§ 17. Efter samme regler som i § 16angivet kan der ydes statslån til skoler afden heromhandlede art, når nybygninger,større ombygninger eller forbedringer ellerstørre anskaffelser af inventar og undervis-ningsmateriel er nødvendige for at bringeskolen i tidssvarende stand under forudsæt-ning af, at skolen er eller samtidig omdannestil en selvejende institution.

Der kan i så fald i statslån ydes indtil75 pct. af udgiften ved foretagelsen af depågældende foranstaltninger.

§ 18. Når en af de bestående skoleromdannes til en selvejende institution, kander, når skolens forhold skønnes at talederfor, efter samme regler som i § 16 angivetydes statslån til gennemførelse heraf.

IX. Almindelige bestemmelser.§ 19. Statskonsulenten for undervis-

ningsministeriet i sager vedrørende ung-

domsundervisningen har tilsyn med de underdenne lov hørende skoler og afgiver erklæ-ring i alle herhenhørende sager, der fore-lægges ham af ministeriet. Statskonsulen-tens beføjelser fastsættes nærmere ved enaf ministeren udfærdiget instruks.

Stk. 2. Det fornødne beløb til medhjælpfor konsulenten og dennes rejse- og kontor-udgifter bevilges på finansloven.

§ 20. Det stedlige tilsyn med hver skoleføres af en af skolen udpeget, på stedetboende tilsynsførende, der godkendes afundervisningsministeren.

§ 21. Undervisningsministeren bemyndi-ges til at træffe de nærmere bestemmelser tilgennemførelse af nærværende lov og fast-sætte de fornødne overgangsbestemmelsersamt til efter forhandling med Færøerneslagting at fastsætte, på hvilken mådeloven kan gennemføres på Færøerne.

§ 22. Undervisningsministeren bestem-mer, hvorvidt og på hvilke vilkår højskolerog landbrugsskoler med tysk undervisnings-sprog vil kunne godkendes.

§ 23. Denne lov gælder også for Grøn-land.

§ 24. Loven i dens ændrede skikkelsehar virkning fra 1. april 1958 at regne,således at beregning efter de nye reglerførste gang foretages for det statstilskud,der beregnes for finansåret 1958-59 ogudbetales i finansåret 1959-60. De i lovenindeholdte forhøjede lønkrav til skolernegælder dog først fra 1. november 1958.

For så vidt angår aspiranter og fast-ansatte lærere med mindre end 10 årstjenestealder andrager den øjeblikkeligestigning i minimumslønnen ikke mere end15 pct. af de pågældendes minimumslønifølge nærværende lov. Denne minimumslønforhøjes med halvdelen af et eventueltoverskydende beløb pr. 1. april 1959 oghalvdelen pr. 1. april 1960.

Undervisningsministeriet, den 16. maj 1959.

Jørgen Jørgensen. V. Hammer.

47

Bilag 4.

Uddrag af direktoratet for ungdomsundervisningens

Fortegnelseover

folkehøjskoler og landbrugsskoler

som den 1. april 1967

i henhold til § 3 i lov af 4. juli 1942 om folkehøjskoler og landbrugsskolermed senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse af 16. maj 1959, har godken-delse, og som er berettigede til at modtage statsunderstøttede elever

Vend.

48

B. Landbrugsskoler in. in.(Derunder mejeriskoler, havebrugsskoler og husmandsskoler).

Skolernes navne

I Københavns amt:1. Vilvorde havebrugsskole ved Charlottenlund st...

Forstander E. Skovby.Tlf. (01) 66 79 93. Giro nr. 68320.

2. Tune landboskole ved Tåstrup stForstander A. 0. Rasmussen.Tlf. (01) 65 Greve 3. Giro nr. 66652.

I Frederiksborg amt:3. Lyngbij landbrugsskole ved Hillerød

Forstander N. Aa. Dyrbye.Tlf. (03) 26 20 74. Giro nr. 36570.

I Holbæk amt:4. Høng landbrugsskole ved Høng st

Forstander Bent Belling.Tlf. (03) 551 Høng 106. Giro nr. 32791.

Godkendt med følgende kursus

Sommerkursus:april—august (5 mdr.).

Vinterkursus:oktober—marts (6 mdr.).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—juli (9 mdr.),november—april (6 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Fortsættelseskursus:maj—juli (3 mdr.),

15. november—15. marts (4 mdr.).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—juli (9 mdr.),november—april (6 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Landbrugskursus med forberedelsetil landbohøjskolen:

november—juli (9 mdr.).Fortsættelseskursus:maj—juli (3 mdr.),

september—oktober (2 mdr.).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—juli (9 mdr.),november—april (6 mdr.),november—marts (5 mdr.).

Landbrugskursus medforberedelse til landbohøjskolen:

november—juli (9 mdr.).

49

Skolernes navne

I Sorø amt:5. Kærehave landbrugsskole ved Ringsted

Forstander N. E. Skovgård Petersen.Tlf. (03) 61 32 00. Giro nr. 38776.

6. Haslev landbrugsskole ved Haslev stForstander Jens Jørgen Moeslund.Tlf. (03) 695 Haslev 90. Giro nr. 50271.

I Præstø amt:7. Sydsjællands landbrugsskole ved Lundby st

Forstander Jens Børsting.Tlf. (03) 767 Lundby 103. Giro nr. 51685.

I Maribo amt:8. Den Classenske Agerbrugsskole Næsgård ved

StubbekøbingForstander P. Hartvig Larsen.Tlf. (03) 84 10 68. Giro nr. 107687.

Godkendt med følgende kursus

Fortsættelseskursus:maj—juli (3 mdr.),

august—oktober (3 mdr).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus medforberedelse til landbohøj skolen:

september—juli (11 mdr.),november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.),november—april (6 mdr.).

Fortsættelseskursus:april—juli (4 mdr.).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).

Fortsættelseskursus:maj—juli (3 mdr.).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—juli (9 mdr.),november—marts (5 mdr.),november—april (6 mdr.).

Fortsættelseskursus:maj—juli (3 mdr.).

Driftslederkursus:januar—februar (2 mdr.).

Landbrugskursus:november—oktober (11 mdr.)

(1 måneds ferie i august),november—juli (9 mdr.).

50

Skolernes navne

I Odense aint:9. Dalum landbrugsskole ved Hjallese st

Forstander Vagn Fog-Petersen.Tlf. (09) 13 21 30. Giro nr. 59155.

10. Gartner- og frugtavlerhøjskolen, „Søhus" pr. SøhusForstander Johs. Rosendahl.Tlf. (09) 12 30 36. Giro nr. 98286.

11. Nordisk landboskole, Rugårdsvej, OdenseForstander Frits Teichert.Tlf. (09) 12 18 90. Giro nr. 44451.

I Assens amtsrådskreds:12. Landboskolen ved Middelfart

Forstander Kristen Elkjær.Tlf. (09) 41 11 81.

Godkendt med følgende kursus

Kursus for landmænd:november—marts (5 mdr.),november—april (6 mdr.).Kursus for mejerilærlinge:november—april (6 mdr.).

Kursus for landmænd:november—juli (9 mdr.)

(6 og 9 måneders kursus medkontroluddannelse).Fortsættelseskursus:juni—juli (2 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Fortsættelseskursus for mejeristerseptember—maj (9 mdr.).

Vinterskole for gartnere ogfrugtavlere:

oktober—-marts (6 mdr.).Fortsættelseskursus:maj—juli (3 mdr.).

Kursus for unge kvinder medlandhusholdningsundervisning:

maj—juli (3 mdr.).

Forkursus:maj—oktober (6 mdr.),

november—april (6 mdr.).Landbrugskursus:

november—juli (9 mdr.).Specialkursus (fortsættelseskursus)

november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.),

april—august (5 mdr.),januar—marts (3 mdr.).

51

Skolernes navne

I Svendborg amt:13. Korinth landbrugsskole ved Korinth st

Forstander Knud Kissmeyer-Nielsen.Tlf. (09) 65 Korinth 35, efter automation 1968:(09) 65 13 35. Giro nr. 8376.

I Ålborg amt:14. Nordjyllands landbrugsskole ,,Lundbæk", Nibe. .

Forstander K. Hasle Nielsen.Tlf. (08) 11 97 11 Nibe 228. Giro nr. 77970.

I Viborg amt:15. Asmildldoster landbrugsskole ved Viborg

Forstander Svend Øvli Spanner.Tlf. (076) 1 Viborg 295. Giro nr. 9465.

I Århus amt:16. Malling landbrugsskole ved Malling st

Forstander P. E. Dybro.Tlf. (061) 80 111 Malling nr. 1. Giro nr. 68448.

Godkendt med følgende kursus

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.),november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).Fortsættelseskursus for

landmænd:april—juli (4 mdr.).

Driftslærekursus:maj—juli (3 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus medforberedelse til landbohøjskolen:

november—juli (9 mdr.).Fortsættelses- og driftslærekursus-

april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus medforberedelse til landbohøjskolen:

november—juli (9 mdr.).Fortsættelseskursus for landmænd

januar—marts (3 mdr.),april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Landbrugskursus:november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.),

november—oktober (12 mdr.).

52

Skolernes navne Godkendt med følgende kursus

17. Beder gartnerskole (Den jydske gartnerskole).BederForstander Erik Klougart.Tlf. (06) 18 03 11 Beder 13. Giro nr. 5168.

18. Vejlby landbrugsskole, Risskov. . .Forstander Niels Elmose.Tlf. (06) 17 82 46. Giro nr. 90307.

I Randers amt:19. Kalø landboskole pr. Rønde

Forstander Magnus Th. Kjær.Tlf. (063) Rønde 71286. Giro nr. 58360.

Landbrugskursus medforberedelse til landbohøjskolens

optagelsesprøver:september—juli (11 mdr.).

Fortsættelseskursus:maj—juli (3 mdr.).

Udvidet økonomikursus:august—oktober (3 mdr.).

Udvidet husdyrbrugskursus:august—oktober (3 mdr.).

Kursus for gartnerelever og-medhjælpere:

1: væksthuslinien,2: planteskolelinien,

oktober—marts (6 mdr.).Kursus for gartnere og

blomsterbindere:maj—juli (3 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Landbrugskursus medkontrolkursus:

november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.),

november—oktober (12 mdr.).Landbrugskursus med forberedelse

til landbohøjskolen:november—juli (9 mdr.),

april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Fortsættelses- og driftslærekursus:april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Fortsættelseskursus i husdyrbrug:august—oktober (3 mdr.).

Fortsættelseskursus i maskinlære:august—oktober (3 mdr.).

Højskole- og landbrugskursusfor unge mænd:

november—marts (5 mdr.).

53

Skolernes navne Godkendt med følgende kursus

I Ribe amt:20. Ladelund landbrugs- og mælkeriskole ved Brørup

stForstander Kr. Nielsen.Tlf. (053) 81006. Giro nr. 96114.

21. Kjærgård landbrugsskole, Riber Kjærgård. Bram-mingeForstander Einar Jensen.Tlf. (051) 73506. Giro nr. 74855.

22. Midtjyllands landbo- og husholdningsskole,GrindstedForstander O. Højstrup Jensen.Tlf. (053) 20502. Giro nr. 98567.

Kursus med kontrolkursus:november—april (6 mdr.).Udvidet landbrugskursus:

november—september (11 mdr.).Landbrugskursus med forberedelse

til landbohøjskolen:november—juli (9 mdr.),

maj—juli (3. mdr.).Fortsættelseskursus med drifts-

lederuddannelse og engelsk:maj—september (5 mdr.).Kursus for unge kvinder:

november—marts (5 mdr.),maj—september (5 mdr.).

Husholdningsundervisning.

Fortsættelseskursus for mejerister:september—maj (9 mdr.).Kursus for mejerilærlinge:november—april (6 mdr.).

Landbrugskursus:november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus medforberedelse til landbohøjskolen:

september—juli (11 mdr.).

Kursus for landmænd:november—april (6 mdr.),november—marts (5 mdr.),

november—juli (9 mdr.).Fortsættelseskursus:maj—juli (3 mdr.).

Kursus med kontrolkursus:november—april (6 mdr.).

Landbrugskursus medforberedelse til landbohøjskolen:

november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus medkontroluddannelse:

november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).

54

Skolernes navne

I Ringkøbing amt:23. Borris landbrugsskole, Borris st

Forstander Knud Henneberg.Tlf. (073) 67 111 Borris 24. Giro nr. 139808.

24. Hammerum landbrugsskole ved Hammerum st...Forstander Johs. Toftdahl Andersen.Tlf. (07) 11 60 53. Giro nr. 120547.

25. Læqård landbrugsskole ved HolstebroForstander J. K. Svenstrup.Tlf. (074) 2 11 27. Giro nr. 88853.

I Vejle amt:26. Bygholm landbrugsskole ved Horsens

Forstander Jeppe Kristensen.Tlf. (066) 2 11 97. Giro nr. 103209.

Godkendt med følgende kursus

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Fortsættelseskursus meds vinekontrolkursus:april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Landbrugskursus medkontroluddannelse:

november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Fortsættelses- ogdriftslærekursus:

april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Fortsættelseskursus i planteavl:april—juli (4 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.),november—april (6 mdr.)(inklusive kontrolkursus),november—juli (9 mdr.)

(inklusive kontrolkursus).Forberedelse til landbohøjskolen:

Fortsættelseskursus:april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Kursus med kontroluddannelse:november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).

Fortsættelseskursusmed udvidet driftslære:

april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.).

Landbrugskursus med kontrol-kursus eller udvidet driftslære:

november—april (6 mdr.).

55

Skolernes navne

27. Vinding landboskole, pr. VejleForstander Andreas Andreasen.Tlf. (058) 1 Vinding 12. Giro nr. 57801.

I Åbenrå amt:28. Gråsten landbrugsskole ved Gråsten st

Forstander Sv. Karlskov Jensen.Tlf. (046) 5 10 24. Giro nr. 49118.

Godkendt med følgende kursus

Landbrugskursus med udvidetdriftslære:

november—juli (9 mdr.).Landbrugskursus med

forberedelse til landbohøj skolen:november—juli (9 mdr.).

Udvidet driftskursus:april—juli (4 mdr.).

Forberedelse til landbohøj skolen:maj—juli (3 mdr.),april—juli (4 mdr.).

Landbrugskursus:november—marts (5 mdr.),november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).

Fortsættelseskursus med udvidetdriftslære:

maj—juli (3 mdr.).Fortsættelseskursus med

undervisning i husdyrbrug:januar—marts (3 mdr.).

Landbrugskursus:november—april (6 mdr.),november—juli (9 mdr.).

Landbrugskursus medforberedelse til landbohøjskolen:

november—juli (9 mdr.),september—juli (11 mdr.).

Fortsættelseskursus for landmænd:april—juli (4 mdr.),maj—juli (3 mdr.).

Kontrolkursus:februar—april (3 mdr.).

56

Bilag 5.

Uddrag af undervisningsministeriets bekendtgørelse af lov omungdomsskoler og aftenskoler m. v.

Kapitel I.

Ungdomsskoler og1 aftenskoler.

a. Ungdomsskoler.

§ 1. Ungdomsskolens formål er at fæstneog uddybe de almindelige skolekundskaberhos unge mennesker mellem 14 og 18 år,at give dem forståelse af og dygtiggøre demtil erhvervs- og samfundslivet og at bidragetil at give deres ungdomsliv, også i fritiden,forøget mening og indhold.

Den godkendende myndighed kan dis-pensere fra aldersgrænsen 18 år for elever,der har påbegyndt en flerårig undervisninginden det 18. år.

Stk. 2. Det påhviler en kommune atfremsætte tilbud om oprettelse af de i § 2,litra c) under l)-3) omhandlede former forungdomsskole, jfr. § 10, og i alle kommuner,hvor der til undervisningen har meldt sigmindst 10 elever, skal ungdomsskole opret-tes. Melder der sig færre end 10 elever, ogkommunen ikke selv ønsker at oprette ung-domsskole, har kommunen pligt til at hen-vise de unge til nærmeste ungdomsskole ogbetale for deres undervisning, jfr. § 14,stk. 2.

Stk. 3. Unge mennesker mellem 14 og18 år har ret til frihed uden tab af arbejds-løn y2 dag ugentlig eller efter arbejdsgive-rens bestemmelse i et dertil svarende, even-tuelt sammenhængende tidsrum for at del-tage i en i henhold til lovens § 2, litra c)under 1) eller 2) godkendt dagundervisning.Dette gælder dog ikke unge, for hvem derer oprettet lærekontrakt i henhold til reg-lerne i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 omlærlingeforhold.

Stk. 4. For unge beskæftiget ved land-brug gælder reglen om y2 ugentlig fridagtil deltagelse i ungdomsundervisning dogkun for vinterhalvåret.

§ 2. Det er en forudsætning for godken-delsen af en ungdomsskole, at den opfylderfølgende betingelser:

a) Eleverne skal ved skoleårets begyndelsevære ude over den undervisningspligtigealder, men ikke fyldt 18 år, jfr. dog § 1,stk. 1.

b) Der skal gives en egentlig undervisning,således at der fra elevernes side gøres etvirkeligt arbejde. Ekskursioner, filmm. v. kan efter retningslinjer fastsat afundervisningsministeren indgå i under-visningen med et efter den godkendendemyndigheds skøn passende mindre time-tal.

c) Ungdomsskolen kan have følgende for-mer:1) En 1-årig eller flerårig almen ungdoms-

skole for unge i den i § 1, stk. 1, angivnealder.

Denne skole skal have en varighedaf mindst 144 timer årlig; mindst36 timer årlig skal anvendes til enerhvervs- og samfundsbetonet under-visning, der er tilrettelagt med deunges egne problemer som udgangs-punkt, herunder erhvervsorientering.De øvrige timer anvendes til under-visning i fag å mindst 24 timer.

I kommuner, hvor det ikke ansesfor muligt at opnå tilslutning til enskole med det angivne timetal, kanskolen oprettes med mindst 72 timer,hvoraf et under hensyn til skolensomfang afpasset timetal, dog mindst24 timer, skal anvendes til en erhvervs-og samfundsbetonet undervisning, her-under erhvervsorientering.

2) En 1-årig eller flerårig erhvervsprægetungdomsskole for unge 1 år efter un-dervisningspligtens ophør, men indendet 18. år, jfr. dog § 1, stk. 1.

57

Denne skole skal have en varighedaf mindst 144 timer årlig. Der givesen undervisning, der i første rækkesigter mod at dygtiggøre de unge iforskellige erhvervsområder, og somherudover giver en almindelig er-hvervs- og samfundsorientering. Un-dervisningen skal tilrettelægges så-ledes, at den kan indgå som led i enundervisning af voksne ikke-faglærtearbejdere. De nærmere bestemmelserom undervisningens indhold fastsæt-tes af undervisningsministeren efterforhandling med arbejdsministeren.

En erhvervspræget ungdomsskolekan endvidere indrettes med land-brugsfaglig, huslig eller anden grund-læggende erhvervsuddannelse. De nær-mere bestemmelser om undervisnin-gens indhold fastsættes af undervis-ningsministeren .

3) En 2-årig ungdomsskole for unge iden i § 1, stk. 1, angivne alder.

Denne skole skal have en varighedaf mindst 480 timer årlig og skal iindhold og med hensyn til rettighedersvare til folkeskolens 8. klasse. Skolenkan, for elever der har gennemgåetfolkeskolens 8. klasse, tilrettelæggesmed et indhold svarende til 9. Masse.De nærmere bestemmelser om under-visningens indhold fastsættes af under-visningsministeren.

De under l)-3) nævnte skoleformerindrettes normalt med undervisningom dagen, eventuelt i et sammenhæn-gende tidsrum. Når forholdene gør detpåkrævet, kan skolerne dog indrettesmed undervisning om aftenen ellermed kombineret dag- og aftenunder-visning.

Såfremt undervisningen i de under1) og 2) nævnte skoleformer gives i etsammenhængende tidsrum, kan denindrettes under kostskolelignende for-mer. Om de nærmere regler om tilskudtil denne undervisning henvises til § 27.

Den godkendende myndighed kanfastsætte et maksimum for det timetalpå holdene, i forhold til hvilket derkan ydes tilskud.

Hvor særlige forhold foreligger, kanundervisningsministeren tillade afvi-gelser fra bestemmelserne under l)-3).

4) En ungdomskostskole, jfr. §§ 28 og 29.d) Lærerne skal efter den godkendende

myndigheds skøn have de fornødneforudsætninger for at undervise. I tvivls-tilfælde afgør undervisningsministeren,om disse forudsætninger er til stede.

Kapitel IV.Landbrugsfaglige skoler.

§ 40. For skoler og kursus, der oprettesaf landøkonomiske foreninger med under-visning alene i landbrugsfag og eventueltandre fag, der står i forbindelse med land-bruget og dets bierhverv, beregnet for ungemennesker, der har ansættelse ved land-bruget, gælder de almindelige i kapitel Ifor aftenskoler fastsatte regler og de neden-for i nærværende paragraf angivne særligeregler med hensyn til godkendelse af under-visningsplan, tilsyn, kommunetilskud, vide-regående undervisning m. m.

Amtsungdomsnævnet kan i særlige til-fælde dispensere fra kravet om, at under-visningen skal være indrettet af en land-økonomisk forening.

Stk. 2. Når holdets elevtal er mindst 20,udgør lærerlønnen for 1/3 af timetallet deti § 14, stk. 2, omhandlede maksimumsbeløbfor undervisning i ungdoms- og aftenskolen.

Stk. 3. Planerne for de landbrugsfagligeskoler indsendes direkte til amtsungdoms-nævnet.

Stk. 4. Videregående undervisning forelever, der har deltaget i mindst to land-brugsfaglige kursus, eller som har gennem-gået et landbrugsskolekursus, kan udensærlig tilladelse nøjes med et gennemsnits-besøg på 8 elever pr. time.

Stk. 5. Tilsyn med undervisningen ud-øves af en af vedkommende landøkonomiskeforening ansat tilsynsførende, der efter for-eningens indstilling godkendes af amts-ungdomsnævnet. Er skolen eller kursus udenforbindelse med en landøkonomisk forening,fastsætter amtsungdomsnævnot, hvorledestilsynet skal ordnes, jfr. dog § 52.

Stk. 6. Inden for det i § 14, stk. 1 og 2,fastsatte minimum og maksimum udrederstatskassen 2/3 af timebetalingen ved land-brugsfaglige aftenskoler og 85 pct. ved land-

58

brugsfaglige dagskoler, hvor undervisnin-gen er tilrettelagt for unge i den i § 1, stk. 1,angivne alder.

Det i § 14, stk. 2, omhandlede lokale til-skud udredes af kommunen i forhold til denselevtal i den landbrugsfaglige skole, såfremtskolen er oprettet med mindst 15 elever i alt,og den er godkendt af amtsungdomsnævnet.

Stk. 7. Der udfordres ingen særlig god-kendelse af amtsungdomsnævnet for ydelseaf rejsegodtgørelse efter de almindelige reg-ler til tilrejsende lærere, der hører til ved-kommende landøkonomiske forenings egenkonsulentkreds.

Ved landbrugsfaglige skoler, hvor under-visningen er tilrettelagt for unge i den i§ 1, stk. 1, angivne alder, finder bestemmel-sen i § 17, stk. 2, om tilskud til elevernesbefordringsudgifter tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Den i stk. 4 omhandlede videre-gående undervisning sidestilles med aften-højskolen i henseende til reglerne om elev-betaling i § 23, stk. 1.

Stk. 9. Til skolebygninger, der ejes aflandøkonomiske foreninger, og som anven-des til en af amtsungdomsnævnet godkendtlandbrugsfaglig undervisning, yder statentilskud med et beløb af 5 kr. pr. undervis-ningstime.

Stk. 10. Statens tilskud udbetales til denlandøkonomiske forening, der har arrangeretundervisningen, mod kvittering af en afforeningen dertil bemyndiget, der ikke måvære lærer ved skolen.

59

Bilag 6.

Lov om statstilskud til landbrugskursus ni. ni.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters,Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Landbrugsministeren bemyndigestil at anvende indtil 200.000 kr. årlig somtilskud til følgende af landboforeninger oghusmandsforeninger afholdte eller godkendtekursus:

a) Landbrugsfaglige kursus,b) Kursus i landbrugets bierhverv, her-

under havebrug, frugtavl, fjerkræavl, kanin-avl og biavl,

c) Andre kursus af betydning for land-brugserhvervet,

d) Husholdningskursus og kursus i hus-modergerning i øvrigt.

Den pågældende bevilling kan anvendesdels som tilskud til ubemidlede deltagere ikursus (skolekursus) af mindst 4 og højst14 dages varighed på dertil af landbrugs-ministeriet godkendte skoler, dels som til-skud til landboforeninger og husmandsfor-eninger til hel eller delvis dækning af dissesudgifter ved afholdelse af kursus (forenings-kursus) for ubemidlede eller som tilskud tilubemidlede deltagere i sådanne kursus. Til-skud til kursusdeltagere må ikke overstigedisses direkte udgifter ved deltagelsen i detpågældende kursus.

Når særlige forhold taler derfor, kan land-brugsministeren tillade, at fornævnte regelom varigheden af et kursus fraviges.

§ 2. Fordelingen af bevillingen mellem deenkelte landsdele foretages af landbrugs-ministeren.

Inden for hver landsdel foretages forde-lingen af de bevilgede beløb af et udvalg på3 medlemmer, hvoraf formanden vælges aflandbrugsministeren. Af de 2 andre med-lemmer vælges det ene af landsdelens sam-virkende landboforeninger (på Bornholm afBornholms landøkonomiske Forening), detandet af de samvirkende husmandsforenin-ger i landsdelen. Fordelingen foretages efterregler, der fastsættes af landbrugsministeren.

§ 3. Udgifterne ved de i § 2 omhandledeudvalgs virksomhed godtgøres efter bestem-melser, der fastsættes af landbrugsministe-ren.

De til dækning af udgifterne fornødnebeløb bevilges på de årlige finanslove.

§ 4. Denne lov, der ikke gælder forFærøerne og Grønland, træder i kraft den1. april 1960. Fra samme tidspunkt op-hæves lov nr. 100 af 8. maj 1908 om stats-tilskud til landbrugskursus.

De skoler, der er godkendt til afholdelseaf kursus i henhold til den hidtidige lov-givning om statstilskud til landbrugskursus,anses som godkendt i henhold til nærvæ-rende lovs bestemmelser.

Givet få Christiansborg slot, den 3. februar 1960.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Jørgen Jørgensen.

60

Bilag 7.

Forskolekursus for unge fra ikke-landbohjem, der ønsker at vælgelandbruget som erhverv.

Udvalget vedtog i forsommeren 1964 overfor undervisningsministeriet at anbefale enansøgning fra De samvirkende danske Land-boforeninger og De samvirkende danske Hus-mandsforeninger om oprettelse af forskole-kurser af 3 måneders varighed for unge fra„ikke-landbohjem", der vælger landbrugetsom erhverv.

Bevilling til kurserne blev søgt gennem-ført ved tillægsbevilling på finansloven, ogder begyndtes fra august 1964 med 2 kurserhenholdsvis på Sydsjællands landbrugsskoleved Lundby og Fjordvang landboskole vedRingkøbing.

Der er siden 1964 hvert år søgt bevillingpå samme måde. 1964 var der 2 skoler,1965 og 1966 var der 3 skoler, forudenSydsjælland og Fjordvang også et kursuspå Kærehave landbrugsskole ved Ringsted.Fra august 1967 er der igen kun 2 skoler,Fjord vang og Sydsjælland.

Undervisningsplanen er ens på de 3 (2)skoler. Den er hvert år udformet efter fællesforhandlinger mellem de 3 forstandere ogkontorchef K. B. Andersen, De samvirkendedanske Landboforeninger.

Der er i løbet af forsøgsperioden sketvisse praktiske tilpasninger i timeplanen, menlinien har hele tiden været, at eleverne skullehave teoriundervisning i ca. halvdelen af ti-den, mens den anden halvdel skulle anvendestil praktiske arbejdsøvelser i mark og stald.

Forskolen fik det første år en megetstærk presseomtale, hvilket, i forbindelsemed at annonceringen startede lovligt sent,bevirkede, at man fik et skolemæssigt ogaldersmæssigt meget uensartet elevmate-riale.

I 1965 og de følgende år kom største-parten af eleverne efter henvisning fra folke-skolens erhvervs vej ledere eller efter henvis-ning fra Det kgl. danske Landhusholdnings-selskab, mange efter forudgående erhvervs-praktik.

Eleverne er nu mere ensartede og kun etfåtal kommer nu direkte fra 7. klasse.

Den praktiske undervisning foregik detførste år overvejende i skolernes eget land-brug, men det viste sig vanskeligt at skaffetilstrækkeligt landbrugsmæssigt fornuftigtarbejde til alle elever i et enkelt landbrug,og skolerne indgik derfor i de følgende året samarbejde med omegnens landmænd, såeleverne under skolens tilsyn kom ud pågårdene i grupper på 2-3 mand. Aldrig mereend y2 dag ad gangen og altid med mindstét besøg af skolens lærer hver eftermiddag.

Efter afslutningen af kurserne i 1965 hen-stilledes fra direktoratet for ungdomsunder-visningen til landboorganisationerne, at manforsøgte at følge eleverne de første 3 årefter forskolen for at danne sig et billedeaf, hvor mange der varigt fortsatte vedlandbruget.

Denne henstilling resulterede i følgendeopgørelse pr. 15. november 1966:

Til sammenligning kan anføres de samledetal for „fast fremmed medhjælp uden egenhusstand" for de samme år:

Forskolens elever 1964 Juli"64 Juli"65 J"11"66

(nov.) 43 23 20Forholdstal (1964 =

100) 100 54 46Mandlige medhj. uden

egen husstand:15-16 årige : 2 1.607

17 årige 1.35118 årige 1.135

Forholdstal (1964 =100) 100 84 71

61

1. august 1967 begyndte 2 kurser på hen-holdsvis Fjordvang og Sydsjællands land-brugsskole. Der er i år 42 elever, og under-visningen følger mønstret fra de foregåendear'.

De pædagogiske resultater af forskolerneer gode. De „erhvervsfremmede" elever fåri løbet af de 3 måneder et godt indblik ilandbrugets praksis, får lært lidt landbrugs-faglig terminologi, og enkelte finder, somdet fremgår af tabellen, i løbet af kursus udaf, at landbrug alligevel ikke er noget for

dem. På visse områder (det gælder f. eks.den praktiske anvendelse af foderplaner)er forskoleeleverne ved afslutningen af kur-set foran deres jævnaldrende fagfæller, derer opvokset i erhvervet, men i de færrestetilfælde har fået nogen egentlig oplæring.

Forskolekurset letter i høj grad startenfor elever „udefra", der ønsker at starte ilandbruget, og erfaringerne taler til gunstfor en videreførelse af skoleformen undermere faste økonomiske rammer.

A. Andreasen.

Vend.

()2

Timeplan for Landbrugets forskole på Sydsjællands landbrugsskole fra 4/9 1967.

Kl.

8,00

9,00

10,10

11,10

Mandag

Husdyrpasn.Dagbogsf.

Erhvervs-geografi

Regning

Bogføring +fagudtryk

Tirsdag

HusdjTpasn.Dagbogsf.

Erhvervs-geografi

Bogføring +fagudtryk

Planteavl

Onsdag

Maskinisere

Sikring modulykker

Husdyrpasn.

Husdyrpasn.

Torsdag

Husdyrpasn.Dagbogsf.

Landbrugetsfællesskab

Regning

Bogføring +fagudtryk

Fredag

A skolen prak.B pløjningC motorD motor

do.

do.

do.

Lørdag

Husdyrpasn.+ dagbogsf.

Mindre husdyr

Bogføring -f-fagudtryk

Regning

MIDDAG

13,00

14,00

15,00

16,00

19,00

A skolenpraktik

B Løvelændeg.praktik

C håndred-skabsøvelser

D motorøv.do.

A skolenmark +stald

B Løvelændeg.praktik

C motorøv.D håndred-

skabsøvelser

FilmHoldA. Staldt

Skolenpraktik

Løvelændeg.praktik

C maskinøv.D motorøv.

SkolenMark +stald

B Løvelændeg.praktik

C motorøv.D maskinøv.

Idrætjeneste fra 6,00

Skolen praktik

Løvelændeg. praktikPraktik på gårde

Praktik på gårde

do.

Filmtil 7,30.

Idræt

Planteavl

Landbrugetsfællesskab

Mindrehusdyr

Regning

Fri

Hold A har

staldtjenestelørdag/søndag

Ordensregler:Tobaksrygning ikke tilladt i skolestuer.Tændstikker og papir må ikke smides i hus og allé.Alle skal være hjemme kl. 22. Ro kl. 23.Sætte krog på vinduer.Ikke ryge i stald, mark og lade.Spiritus er forbudt på skolen.Ikke gå på kro eller beværtning.Ikke gå inde i støvler eller træsko.Ikke arbejdstøj på værelser.Værelser fejes hver dag inden kl. 8,00.Alt hvad ødelægges skal erstattes.

63

Timeplan for Forskolen 1967 — Fjordvang landboskole.

Kl.

8,00-8,50

9,00-9,50

10,10-11,00

11,10-12,00

Mandag

HusdyrbrugLH

MaskinisereHM

Landbrugetsplacering LH

OrienteringLH

Tirsdag

Landbrugetsplacering LH

Landbrugs-regning J J

HusdyrbrugLH

PlantelæreJJ

Onsdag

Arbe j dsteknikJJ

GymnastikHM

Maskin,lære HM

forb.udfl.

MaskinlæreHM

Torsdag

Maskinl.HM

Jordb.-lære JJ

RAPP

Landbrugs-økonomi JJ

PlantelæreJJ

Fredag

Landbrugs-økonomi JJ

GymnastikHM

HusdyrbrugLH

PlantelæreJJ

Lørdag

HusdyrbrugLH

RapportHON

SpørgetimeLH

MaskinlæreHM

MIDDAG

14,00-14,50

15,10-16,00

16,10-17,00

19,00-19,50

A botanikJ J

B praktiskeøvelser

HM HON

GymnastikHM

A praktiskeøvelser

BM HON

B botanikJ J

Læreraften

Landbru-gets pla-ceringLH

Jordb.-lære JJ

Fri

TIPFLU

T

A værksteds -øvelser HM

B praktiskeøvelserHON

RapportHON

A praktiskeøvelserHON

B værksteds-øvelserHM

FilmHM HON

Sport m.v.

Elevunder-holdning

64

Bilag 8.

Eksempel på plan for 3 måneders forkursus i kostskoleform.

Hovedformålet med disse kurser er atgive de unge en teoretisk og tildels praktiskbaggrund for det arbejde, de skal udføre ideres praksisperiode, inden de skal på land-brugsskole. En række af fagene er det hen-sigtsmæssigt at behandle så indgående, atde kan betragtes som afsluttet, hvad teorienangår, men for andre fags vedkommendevil det være mere hensigtsmæssigt at gen-nemføre undervisningen således, at den kantjene som et grundlag for det egentligelandbrugsskoleophold (hovedkursus) efterafsluttet praksisuddannelse. Specielt om detekniske fag bemærkes, at der for så godtsom alle fagene regnes med en afsluttetgennemgang, således at den senere land-brugsskoleuddannelse kan hellige sig øko-nomiske problemer, driftsmæssige proble-mer i forbindelse med maskinanskaffelse ogmaskinanvendelse.

Fag- og timefordeling.Grundfag og plantelære.Kemi 48 timerJordbundslære 16 —Plantelære 26 —Fagregning 24 —Dansk 24 — 138 timerHusdyrbrugsfag.Husdyrenes rogt og pleje 36 —Malkning og hygiejne . . 18 —Praktisk staldarbejde . . 24 — 78 timerTekniske fag.Fysik 24 timerMotorlære 24 —Traktorens pasning, ved-ligeholdelse og brug . . . . 24 —Landbrugsmaskinlære . . 24 —Landbrugsmaskinernespasning, vedligeholdelseog brug 24 —Værkstedslære 48 —Arbejdsteknik 24 —Erhvervs- og samtids-orientering 48 — 240 timer

I alt. . . 456 timer

Kommentarer til de enkelte fag:

Kemi.a. De grundlæggende principper for mole-

kylernes og atomernes opbygning,b. det kemiske tegnsprog samtc. de vigtigste syrer, baser og salte.

Hovedformålet med denne undervisninger at danne grundlag for den senere land-brugsundervisning, hvor der skal gås yder-ligere i detaljer.

Undervisningen er med demonstrationefterfulgt af elevøvelser og udarbejdelse afelevrapporter. Der bruges film og opgaver iundervisningen.

Jordbundslære.a. en kort orientering i landskabsformer og

deres opståen,b. en gennemgang af jordbundstyper,c. vandets kredsløb,d. kendskab til jordbehandling.

Plantelære.a. det grundlæggende om cellens opbyg-

ning og dens deling,b. opbygning og funktion af rod, stængel,

blad og blomst,c. ensilering.

Fagregning.Træning i de almindelige regningsarter

med særligt henblik på de i landbruget fore-kommende beregninger, idet procentregningog blandingsregning især fremhæves.

Dansk.Her tilstræbes ikke en fortsættelse af den

almindelige skolegangs danskundervisning,men eleverne trænes ia. notatteknikb. studieteknik (referatstil).Samtidig hermed læres eleven orden i skrift-ligt arbejde.

65

Husdyrenes røgt og pleje.Her gives grundlaget for de praktiske

staldøvelser, og de problemer behandles,som den unge medhjælper kan komme udfor at skulle løse, før han kommer på land-brugsskole efter afsluttet praksisuddannelse.Faget opdeles sådan:a. Kvægets pasning 20 timerb. Svinenes pasning 10 —c. Staldforhold 6 —

Under punkt a. Kvægets pasning tænkesder på alt, hvad der har med det dagligearbejde i stalden at gøre, hvorimod manhelt undlader at komme ind på egentligfodringslære. Som grundlag for hudens ogklovenes pleje undervises der i anatomi omhenholdsvis hud og klove på en sådan måde,at det ikke er nødvendigt at gentage dettesenere på landbrugsskolen. De øvrige emnerventes behandlet igen senere på landbrugs-skolen, når eleverne møder med praktiskerfaring.

b. Svinenes pasning. Også dette punktomfatter væsentligst problemer i det dag-lige staldarbejde.

c. Staldforhold. Omfatter væsentligst for-hold vedrørende renholdelse, strøning ogpasning af ventilationsanlæg.

Malkning og hygiejne.Dette fag tænkes gennemgået så grun-

digt, at det ikke senere skal gentages.Faget omfatter en række punkter, herunderyverets anatomi og fysiologi, yverets sund-hed, selve malkningen, renholdelse af malke-anlæg samt de forhold, der direkte ved-rører mælken, idet der dog ikke gås indpå mælkens sammensætning, mælkefejl,malkbarhedstal etc, som tænkes henlagt tillandbrugsskolen.

Praktisk staldarbejde.Her skal de to foregående fag anvendes i

praksis. 12 timer anvendes på direkte prak-tisk malkeundervisning fordelt på 6 gange.Denne undervisning stiller meget storekrav til skolen, men det er vigtigt, at derikke slækkes på dette punkt. I de resterende12 timer prøver hver enkelt elev at udføreforskelligt staldarbejde, herunder renhol-delse af malkemaskiner (både spandeanlægog røranlæg), vejning af grise, pasning af

ventilationsanlæg, temperaturmåling hos koog so.

Fysik.Formålet er at give de nødvendige for-

udsætninger for forståelse af maskinernesbrug og pasning. Undervisningen omfatter— og bør begrænses til —a. Vægtstængerb. Hydraulikc. Centrifugalkraftend. Aktion og reaktione. Enkelte grundprincipper i elektricitets-

læren, herunder elektromotorer, sikrin-ger, og lignende praktiske emner.

Motorlære.Formålet er at give den nødvendige for-

udsætning for pasning, vedligeholdelse ogbrug af traktorer og hjælpemotorer. Under-visningen omfatter forbrændingsmotorer,koblinger, almindelige transmissioner, hy-draulik, bagtøj, kraftoverføringsaksler samtden nødvendige teori om sikkerhedsforan-staltninger.

Traktorens pasning, vedligeholdelse og brug.Formålet er at opøve praktiske færdig-

heder i betjening af traktorer og hjælpe-motorer, herunder især opfyldelse af de iinstruktionsbogen angivne vedligeholdelses-foranstaltninger indbefattet justering, smø-ring, renholdelse m. v. samt træningskørselmed traktor på passende bane. Som lære-bøger tænkes anvendt instruktionsbøgernefor de pågældende traktorer.

Landbrugsmaskinlære.Der foretages en teoretisk gennemgang

af de mest gængse maskintyper med detformål at give de nødvendige forudsætnin-ger for deres rigtige anvendelse.

Landbrugsmaskinernes pasning, vedligehol-delse og brug.

Formålet er at opøve elevernes praktiskefærdigheder i maskinernes pasning, vedlige-holdelse og brug, herunder udskiftning afreservedele, justering og smøring. I muligtomfang skal eleverne lære at indstille såma-skiner, radrensere, gødningsspredere, meje-tærskere m. v. Også her tænkes anvendt

66

instruktionsbøger for de pågældende ma-skiner og ikke egentlige lærebøger.

Værkstedslære.Formålet er at give eleverne en grund-

læggende færdighed i brug af almindeligthåndværktøj til træ og metal. Der under-vises i materialisere, i metal-, træ- og maskin-elementer, i gas- og elektrosvejsning samti rustbeskyttelse. Desuden undervises imaskinelementers pasning og udskiftning.

Arbejdsteknik.Formålet er at opøve eleverne i at an-

vende de rigtige arbejdsstillinger gennemteori og praktiske øvelser.

Erhvervs- og samtidsorientering.Faget opdeles sådan:Besøg på private virksomhederog kooperative virksomheder så-vel indenfor landbrug som in-dustri 18 timerSamfunds- og familieorientering 30I disse timer gennemgås sådanne forhold,

som har direkte interesse for den ungevedrørende pligter, ansvar, økonomi, her-under afbetaling, uddannelse, massemedierog deres autoritet, ungdomsforeninger, for-eningsledelse. Medhjælperloven uddeles tilalle elever. Der tænkes ikke anvendt spe-cielt materiale til undervisningen, der børforegå som gruppediskussioner med rap-portaflæggelse.

67

UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDVALG Bilag. 9.ANGÅENDE LANDBRUGSUDDANNELSENOG LANDBRUGSSKOLERNES FORHOLD

København, den 25. august 1967.

Til undervisningsministeriet.

I en skrivelse af 10. maj 1967 (1. afd. j. nr. 11-11-02/67) liar ministeriet an-modet om en udtalelse fra udvalget om en henvendelse (med bilag) fra De sam-virkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforenin-ger om ændring af den erhvervsprægede ungdomsskoles landbrugslinie til en3 måneders grundskole i kostskoleform.

Det fremgår af sagen, at Landbo- og Husmandsforeningerne ønsker grund-skolen gennemført forsøgsmæssigt med nogle få kurser i 1967-68, og at den er-hvervsprægede ungdomsskoles landbrugslinie efter forsøgsperiodens slutning tæn-kes helt afløst af den foreslåede grundskole.

Udvalget har under sin behandling af sagen været opmærksom på, at enstillingtagen til foreningernes ønske om iværksættelse af forsøgsundervisning måske udfra en vurdering af, om en grundskole som den foreslåede bør indgå somet normalt led i den fremtidige landbrugsuddannelse. Den tilrettelæggelse af land-brugsuddannelsen, som udvalget til sin tid vil stille forslag om, omfatter imidlertidet kursus, der svarer til den foreslåede grundskole, og Landbo- og Husmands-foreningernes forslag er således i overensstemmelse med udvalgets tanker på dettepunkt. Det bemærkes, at udvalget lægger vægt på, at deltagelse i grundskolenikke tænkes at skulle være tvungen, men at denne skole — ligesom den erhvervs-prægede ungdomsskoles landbrugslinie — skal opfattes som et tilbud til de ungelandmænd, der ønsker at følge en tilrettelagt faglig uddannelse. — I forbindelsehermed ønsker udvalget at udtale, at der bør sikres mulighed (eventuelt gennemsærlige kursus, tilrettelagt for mere modne elever) for, at eventuelle interesseredekan tage en landbrugsuddannelse op også i en ældre alder end den, grundskolentypisk vil sigte på.

Endvidere har udvalget overvejet forholdet mellem den foreslåede grundskoleog de specialarbejderkurser inden for landbrugsområdet, der henhører under ud-dannelsesrådet for ikke-faglærte arbejdere, og har til brug herved indhentet enudtalelse fra det pågældende brancheudvalg. Det er udvalgets opfattelse, at detvidere arbejde med ordningens tilrettelæggelse på længere sigt bør ske i kontaktmed brancheudvalget for uddannelse af landbrugsarbejdere, og man ønsker alle-rede nu at henlede opmærksomheden på dette.

De foreslåede grundskolekurser bør placeres på landbrugsskoler, hvor denfornødne tekniske udrustning og lokaleplads er til stede eller kan tilvejebringespå nærliggende specialarbejderskoler.

Udvalget er herefter enigt om at anbefale, at Landbo- og Husmandsforenin-gernes forslag om forsøgsmæssig etablering af grundskolekurser i 1967-68 imøde-kommes. — Da udvalget overvejer at stille forslag om sikring af en vis arbejds-deling mellem landbrugsskolerne i fremtiden, skal man imidlertid henstille, at dertages forbehold over for de pågældende landbrugsskoler med hensyn til mulig-heden for på længere sigt at kunne afholde både grundskolekurser og sædvanligelandbrugsskolekurser.

V. Hauch.

Bodil Dybdal,

68

Bilag 10.

Eksempel på plan for hovedkursus.

Formålet med landbrugsskolens hoved-kursus er at færdiggøre den teoretiske land-brugsundervisning som landbrugselevernehar begyndt på forkursus og videre udbyggetgennem deltagelse i kurser og konkurrenceri løbet af de praktiske læreår.

Det viste eksempel forudsætter, at detforan anførte pensum for landbrugsforkur-sus er gennemgået og kendt af eleven, ogselv om det for en del fags vedkommendevil være hensigtsmæssigt med en kort repe-tition, skal hovedformålet være at byggevidere oven på det tidligere gennemgåedepensum.

Det 9-mdrs. kursus kan deles i et vinter-og et sommersemester, så der er mulighedfor de elever, der endnu kun ønsker et6-mdrs. kursus, for at søge en landbrugs-skole, hvor planen er tilrettelagt, så de kanfå en slags afslutning på undervisningenefter 6 mdr.

Kursusplanen kan også lægges, så heleundervisningen gennemføres som et samlethele over alle 9 mdr. uden mulighed forafslutning af undervisningen på „mellem-stationer".

Nedenstående plan er kun at betragtesom eksempel. De 290 timer til „disposi-tion" skyldes den varierede undervisningpå de forskellige skoler, idet skolerne vedat bruge disse timer som tillæg til de fag,man på den enkelte skole ønsker at gøremere ud af, bedre bliver i stand til atvariere timeplanen efter de individuellebehov.

Fag- og timefordeling:Grundfag.Landbrugskemi 24 timerBotanik og plantelære. . 40 —Arvelighedslære 12 —Anatomi 12 —Bakteriologi 12 —

100 timer

Planteavl.Jordbehandling og

grundforbedring 24 timerGødningslære 48 —Kulturplanter 60 —Plantesygdomme og

skadedyr 36 —Ukrudtsbekæmpelse. . . . 12 —Markplan og sædskifte. . 1 2 —Specialaf grøder 12

Husdyrbrug.Kvægavl 60 timerFodringslære 60 —Svineavl og fodr ing . . . . 60 —Husdyrsygdomme 12 —Andre husdyrbrugsfag.. 24 —

204 timer

Tekniske fag.Maskinlære 36 timerBygningslære m. tegning 24 —Byggeøvelser 24 —Landmåling og tegning . 24 —

Økonomiske fag.Landbrugshistorie og

organisation 48 timerGeografi og marketing. . 48 —Regnskabsføring 96 —Driftsøkonomi og

driftsplanlægning.... 96 —Ejendomsovertagelse og

finansiering 24 —Ejendomsbesøg 48 —

216

108 —

360

Dansk, regning o. a. skolefag.. . . 72 —

Til disposition 290 —

I al t . . . 1.350 timer

Ko-kontrol og svine-kontroluddannelsekan indgå som særfag. De nødvendigeekstratimer kan tages fra timerne „til dis-

09

position". Visse af husdyrbrugstimerne til-rettelægges, så undervisningen passer tileksamenskravene ved kontroleksamerne.

Kommentarer til de enkelte fag:

Landbrugskemi.En repetition og videreførelse af den ke-

miundervisning, som eleverne har modtagetpå forkursus. Det tilstræbes, at elevernebibringes så megen forståelse af kemien, atde forstår problemerne vedrørende stofom-sætningen i jordbunden, adskillelsen af deforskellige gødningsstoffer og ukrudtsbe-kæmpelsesmidler, foderstoffernes nedbryd-ning i fordøjelseskanalen og genopbygnin-gen i organismen.

Plantelære.Det grundlæggende om cellens opbygning

m. v. forudsættes kendt fra forkursus. Herfortsættes med læren om planternes bygning,deres krav til ernæring og øvrige livsvirk-somhed.

Arvelighedslære.Emnet er ikke tidligere behandlet, og der

må derfor startes med det grundlæggendevedrørende gener og kromosomer, Mendelsarvelighedsteorier, de almindelige regler fornedarvning, kønsbunden nedarvning, muta-tion o. s. v. Der tænkes under selve fagetarvelighedslære kun behandlet de generelleprincipper for nedarvning, mens det merespecielle behandles under henholdsvis plan-teavl og husdyrbrug.

Anatomi.En kort omtale af huspattedyrenes byg-

ning og livsfunktioner.

Bakteriologi.Læren om mikroorganismernes egenska-

ber og formering, gavnlige og skadeligemikroorganismer, sygdomsfremkaldende m.,vaccine, serum, desinfektion, pasteurise-ring. Forskellige former for bakteriekontrol.

Jordbehandling og grundforbedring.Geologien forudsættes gennemgået på for-

kursus, her skal gives en omtale af jord-behandlingen, jordbundsanalyser, kalkningog mergling, dræning, kunstig vanding,læplantning m. m.

G-ødningslære.Afgrødernes behov for tilførsel af gødning.

Jordbundsanalyser, afgrødeanalyser, for-skellige former for gødningsmidler. Omtaleaf forsøgsvirksomheden m. h. t. gødskning,gennemgang af de grundlæggende gødnings-forsøg med det formål at lære eleverne atfinde frem til den rigtige anvendelse af na-turgødning og kunstgødning. Øvelser i ud-arbejdning af gødningsplaner for forskelligejorder og forskellige sædskifter.

Kulturplanter.En omtale af principperne vedrørende

planteforædling og planteavlsforsøg. Enomtale af de enkelte kulturplanter og dereskrav til jordbund, jordens kulturtilstandog andre dyrkningsbetingelser. Sorter ogstammer, plads i sædskifte m. m.

Plantesygdomme og skadedyr.Deres forebyggelse og bekæmpelse. Om

sommeren praktiske øvelser i sygdomsbe-stemmelse i marken.

Ukrudtsbekæmpelse.Problemerne vedrørende såvel den meka-

niske som den kemiske ukrudtsbekæmpelsegennemgås. I forbindelse med den praktiskebotanik kan gennemføres øvelser i bestem-melse af de forskellige ukrudtsplanter ikimtilstand som grundlag for udarbejdelseaf sprøjteplaner. Der gives praktiske demon-strationer i anvendelsen af forskelligeukrudtsbekæmpelsesmidler.

Markplan og sædskifte.Efter gennemgangen af gødningslæren og

plantekulturen kan gives øvelser i opstillingaf markplaner for ejendomme med forskel-lige driftsformer og forskellig jordbunds-type. Velegnet til gruppearbejde.

Kvægavl.Mål og midler i avlsarbejdet, forskellige

egenskabers nedarvning, avlsmetoder, ra-cer. Avlsarbejdets organisering, de forskel-lige kvægavlsorganisationer, kontrolfore-ningsarbejdet, stambogsføring. Under meje-rilæren en omtale af dansk mejeribrug,mejeribrugets krav til producenten, orga-nisering, afregningsmetoder m. m., kvæg-sygdomme.

70

Øvelser: Kontrolregnskabsføring, stam-tavleskrivning, kalvekontrol, eksteriørbe-dømmelse.

Fodringslære:En grundig gennemgang af hele proble-

met vedrørende fordøjelsen og næringsstof -optagelsen. Omtale af de forskellige foder-midler, deres egenskaber og næringsindhold.Foderets rette sammensætning, vitaminerog mineralstoffer. Malkekøernes foderkrav,kvægopdrættets foderkrav, fedning af kvæg.Økonomien i fodringen.

Øvelser i udarbejdelse af foderplaner.

Svinets avl og fodring.Som for kvægets vedkommende behand-

les de specielle forhold vedrørende arvelig-hedsforhold og avlsprincipper. En grundiggennemgang af svinenes krav til pasningog staldklima.

Det specielle vedrørende svinenes fodringbehandles her.

Øvelser i opstilling af foderplaner til svin.

Andre husdyr.Kan variere efter konjunktur og interesse,

f. eks.: Fjerkræ, pelsdyr, kaniner, får, heste.

Landbrugsmaskinlære.Den praktiske og „tekniske" del af

maskinlæren forudsættes kendt fra forkur-sus og anden undervisning. Undervisningenpå hovedkursus skal i højere grad koncen-treres om de økonomiske problemer ved-rørende maskinanskaffelse, maskinparkenssammensætning ved forskellige driftsformer,maskinfællesskaber, maskinstationer sam-menlignet med individuel maskinanskaffelse.

Bør kombiners med øvelser. Velegnet tilgruppearbejde.

Bygningslære.Forskellige typer af landbrugsbyggeri.

Materialelære, problemet omkring isoleringog ventilering af staldbygninger.

Øvelser: Tegning af grundplaner, enkleformer for selvbyggeri.

Landbrugshistorie og landbrugets organisa-tioner.En kort gennemgang af landbrugets øko-

nomiske og sociale udvikling. En oversigtover den historiske baggrund for opbygnin-gen af landbrugets organisationer som ind-ledning til en grundig gennemgang af heleopbygningen af landbrugets nuværende or-ganisationsapparat.

Landbrugsgeogran og marketing.En omtale af erhvervsforholdene i frem-

mede lande, specielt lande hvorfra vi kanvente konkurrence, og områder hvor pro-duktionsvilkårene er af en sådan art, at vikan drage erfaring af den der forløbendeudvikling. En indgående omtale af handels-og afsætningsforholdene for danske land-brugsprodukter. Den internationale handelmed landbrugsvarer, markedspleje, pro-duktudvikling. Markedsgrupper og handels-aftaler.

Regnskabsføring.I form af øvelser gives en grundig ind-

førelse i føringen og opgørelsen af land-brugsregnskaber — såvel skatteregnskabersom driftsregnskaber. Der begyndes medøvelser i aim. A-regnskaber for derefter atgå videre til de udvidede driftsregnskabersom opgøres efter bidragsmetoden.

Driftsøkonomi.De økonomiske faktorer og samspillet

imellem dem. Økonomiens almindeligegrundtræk. Landbrugets specielle økono-miske forhold.

Undervisning i arbejdslære og bedrifts-ledelse. Handel med ejendomme, finansie-ring, forpagtningsforhold, forskellige formerfor kredit.

Undervisningen suppleres med ejendoms-besøg, og der gives opgaver, såvel begræn-sede kalkulationer som udarbejdelse afdriftsplaner og driftsoverslag for hele ejen-domme.

71

DE SAMVIRKENDE DANSKE LANDBOFORENINGER Bilag 11og

DE SAMVIRKENDE DANSKE HUSMANDSFORENINGER

København, den 3. juni 1966.

Undervisningsministeriets udvalg angåendelandbrugsuddannelsen og landbrugsskolernes forhold,Frederiksholm Kanal 26, K.

Med henvisning til udvalgets forespørgsel af 18. januar 1966, journ. nr. 21 tilde landøkonomiske foreninger om en vurdering af et evt. behov for uddannelseaf landbrugsassistenter (mellemteknikere) skal De samvirkende danske Husmands-foreninger og De samvirkende danske Landboforeninger efter at have overvejetdenne sag grundigt meddele, at man skønner, at der inden for fagområderne:planteavl, husdyrbrug og regnskabsføring efterhånden er opstået et behov forlandbrugsassistenter med en væsentlig svagere uddannelse end agronomuddan-nelsen.

For planteavlens vedkommende vil der være brug for en sådan arbejdskraftbåde i lokale landøkonomiske foreninger og i statens forsøgsvirksomhed i plante-kultur. På husdyrbrugsområdet har der i en årrække været tilsvarende landbrugs-assistenter at hente ind til husdyrbrugskontorerne i form af veltrænede kontrol-assistenter, men med den udvikling, som er i gang i kontrolforeningsarbejdet,skønner vi, at der er et behov for en specialuddannelse af et beskedent antalhvert år. På regnskabs- og driftsøkonomiområdet skønner vi ligeledes, at en sådanarbejdskraft i mange tilfælde vil kunne finde hensigtsmæssig anvendelse. Behovetvil nok afhænge en del af, om der gennemføres en anden form for omsætnings-afgift end den nugældende engros-oms, idet andre former for omsætningsafgiftformentlig vil pålægge alle landbrugsbedrifter et vist regnskabsarbejde, hvilketvil indebære øget behov for vejledning fra de landøkonomiske foreninger.

Der vil muligvis også være behov for uddannelse af nogle assistenter indenfor maskinområdet, men dette spørgsmål er til nærmere overvejelse i landbo-organisationerne .

Efter vore overvejelser kan vi anbefale udvalget, at der i en forsøgsperiodepå 2-3 år gennemføres kurser på den måde, at undervisningsministeriet udpegerén landbrugsskole til at varetage uddannelsen i planteavl, en anden skole børvaretage husdyrbruget og en tredie bør etablere kursus vedrørende regnskab m.v.

Vi skønner, at det vil være rimeligt at søge uddannet 15-20 i husdyrbrug,15-20 i planteavl og 25-30 i regnskab m. v. årligt i denne 2-3 årige forsøgsperiode.Med hensyn til kursernes varighed er det foreningernes opfattelse, at kursus afmindst 3 mdr.'s varighed bør etableres for planteavl og husdyrbrug, medens derfor regnskab m. v. skønnes at være behov for 5-7 mdr.'s kursus. Foreningerne kananbefale, at de første kurser søges etableret allerede i efteråret 1966.

Med hensyn til elevernes forkundskaber er der enighed om, at landbrugs-skoleophold på 9 mdr. bør være en betingelse, og vi mener, at det bør overvejesat etablere såvel en optagelses- som en afgangsprøve for disse kurser. Der bør ialle tilfælde være optagelsesprøve for elever til kurset i regnskabsføring m. v.

Kursusplan for disse uddannelser af landbrugsassistenter bør formentlig sor-tere under et særligt, fagligt udvalg for hvert kursus. Dette udvalg skulle da fast-lægge kursernes form i samarbejde med vedkommende landbrugsskole, herunderogså gennemførelse af evt. optagelses- og afgangsprøve.

72

På flere områder i forsøg, forskning og vejledning er allerede på nuværendetidspunkt ansat landbrugsassistenter, som enten alene har en 9 mdr.'s landbrugs-skoleuddannelse eller specialkontroluddannelse. Man bør evt. ved etablering afde nævnte kursusformer overveje, om landbrugsassistenter, som på nuværendetidspunkt har ansættelse, bør have fortrinsret ved optagelse på ovenfor nævntekurser, såfremt disse assistenter måtte ønske at få denne supplerende uddannelse.

Der er ingen tvivl om, at vi efterhånden må beskæftige et antal assistenteri forsknings-, forsøgs- og vejledningsarbejdet med en uddannelse, der stillervæsentlig mindre krav end den nugældende agronomuddannelse. Det er imidlertidvanskeligt på forhånd at fastlægge, hvor omfattende denne uddannelse bør være.Med vort forslag om disse korte kurser oven på 9 mdr.'s landbrugsskolekursus ien forsøgsperiode på 2-3 år, ønsker vi da også i nogen grad at vinde erfaringsåvel med hensyn til behovet for sådanne assistenter som med hensyn til denuddannelse, der er nødvendig, for at de kan dække de opgaver, som det fremovervil være rimeligt at anvende folk til på et sådant uddannelsestrin.

Såfremt udvalget finder det ønskeligt, er vi gerne til rådighed for videredrøftelse af uddannelse af landbrugsassistenter.

For De samvirkende danske For De samvirkende danskeLandboforeninger Husmandsforeninger

e. b. e. b.

Kr. Nielsen. Jwg« Pedersen.

73

BUag 12.

Lov om udlån til yngre landmænd.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters,Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Landbrugsministeren kan yde lån afstatskassen til landmænd, der1) første gang erhverver en landbrugs-

ejendom,2) agter at drive landbrug som hoved-

erhverv,3) er under 40 år ved ejendommens over-

tagelse, og4) opfylder de uddannelseskrav, der fast-

sættes af landbrugsministeren efter for-handling med De samvirkende danskeLandboforeninger og De samvirkendedanske Husmandsforeninger.

StJc. 2. Landbrugsministeren kan gøreundtagelse fra reglen i stk. 1, nr. 3, nårsærlige omstændigheder taler derfor.

§ 2. Ansøgning om lån skal indgives inden1 år efter ejendommens overtagelse.

§ 3. Statslånet må ikke overstige et beløbsvarende til kurstabet på et 30-årigt lån,der forrentes med 5 pct. p. a., og hvis hoved-stol udgør 20 pct. af ejendommens handels-værdi, jfr. stk. 2, og det ydes højst i forholdtil 600.000 kr. af handelsværdien. Ved be-regningen af kurstabet anvendes et kurs-indeks for 30-årige kreditforeningsobligati-oner af åbne serier, der forrentes med 5 pct.p. a. Landbrugsministeren fastsætter nær-mere regler om beregningen af kurstabet.

Stk. 2. Handelsværdien skal godkendes aflandbrugsministeren. Den beregnes somværdien af den faste ejendom med besæt-ning, driftsinventar og driftsmateriel samtværdien af besætning, driftsinventar, drifts-materiel og andre driftsmidler, der ererhvervet efter overtagelsen, men inden an-søgning om lån indgives. Landbrugsministe-ren fastsætter nærmere regler om beregnin-gen af handelsværdien.

§ 4. Statslånet er rente- og afdragsfrit i5 år. I denne periode opskrives hovedstolenhvert halve år med 2 pct. af det oprindeligebeløb. Ved hel eller delvis indfrielse af låneti 5 års perioden foretages en forholdsmæssigopskrivning for tidsrummet fra sidste op-skrivningstermin til indfrielsesdagen.

Stk. 2. Lånet forrentes og afdrages fra den1. halvårstermin efter 5 års periodens udløbmed en fast halvårlig ydelse af 5 pct. af denopskrevne hovedstol. Af ydelsen udgør3% pct. af den til enhver tid værende restgæld rente, medens resten er afdrag.

§ 5. Lånet og opskrivningerne efter § 4,stk. 1, skal sikres ved oprykkende pantereti den pågældende ejendom efter de beståendepantehæftelser, således at det fuldt opskrev-ne lån i forbindelse med restgælden på dissehæftelser får pantesikkerhed inden for90 pct. af den godkendte handelsværdi medtillæg af det opskrevne statslån.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan tillade,at lån til finansiering af investeringer iejendommen tinglyses med prioritet forudfor statslånet, såfremt dette forbliver pante-sikret inden for 90 pct. af handelsværdien,jfr. § 3, stk. 2, på det tidspunkt, da tilladel-sen meddeles.

§ 6. Statslånet kan til enhver tid opsigesaf låntageren med 3 måneders varsel til heleller delvis indfrielse. Lånet forfalder tilbetaling ved ejerskifte, eller hvis landbrugs-pligten på ejendommen ophæves. Det kanforlanges indfriet, hvis ejeren ikke mere harlandbrug som væsentligste indtægtskilde.

Stk. 2. Hvis låntageren, inden han fylder45 år, af hænder den belånte ejendom ogkøber anden landbrugsejendom, kan land-brugsministeren efter ansøgning tillade, at

74

det skyldige lånebeløb overføres til dennenye ejendom på de hidtidige vilkår, såfremtdet ikke overstiger det lån, der kunne ydes,efter § 3, og lånet sikres som anført i § 5,stk. 1.

§ 7. Landbrugsministeren kan yderligerei hvert af de 2 første år, loven er gældende,efter ansøgning udbetale 5 mill. kr. somkontant tilskud til landmænd, der i åretsløb har erhvervet en landbrugsejendom, ogsom opfylder betingelserne i denne lovs § 1.Udbetalingen sker efter udløbet af hvert afde 2 år, og fordelingen blandt ansøgerne

sker i forhold til størrelsen af handelsvær-dierne af de af dem erhvervede ejendomme.

§ 8. Pantebreve, transporter o. lign. forlån efter denne lov er stempelfri. Tinglys-ning og aflysning af pantebreve sker udengebyr til statskassen.

§ 9. Loven har virkning fra 1. april 1967.Stk. 2. Lån kan alene ydes med hensyn

til ejendomme, der er erhvervet efter 1. april1967.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland.

Givet få Amalienborg, den 9. juni 1967.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Chr. Thomsen.

75

Bilag 13.

Uddrag af landbrugsministerens forslag til lov om udlån til yngre landmænd.

8 1. Landbrugsministeren kan vde lån handling med De samvirkende danske§ 1. Landbrugsministeren kan yde lånaf statskassen til landmænd, der1) første gang erhverver en landbrugs-

ejendom, såfremt jordtilliggendet ikkeoverstiger 45 ha,

2) agter at drive landbrug som hoved-erhverv,

3) er under 35 år ved ejendommens over-tagelse og

4) opfylder de uddannelseskrav, der fast-sættes af landbrugsministeren efter for-

handling med De samvirkende danskeLandboforeninger og De samvirkendedanske Husmandsforeninger.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan gøreundtagelse fra reglen om ejendommens stør-relse i stk. 1, nr. 1, og fra reglen i stk. 1,nr. 3, når særlige omstændigheder talerderfor.

Bemærkninger til lovforslaget.

TÜ § 1.Ad stk. 1. Den foreslåede regel om, at den låne-

berettigede ejendoms jordtilliggende ikke må over-stige 45 ha, svarer til § 13, stk. 1,1. punktum, i deti december 1966 fremsatte forslag til lov om land-brugsejendomme, hvorefter landbrugsejendommekan sammenlægges, såfremt det samlede jordtillig-gende ikke overstiger 45 ha. Da der vil kunne fore-komme tilfælde, hvor særlige omstændigheder talerfor, at arealgrænsen fraviges, er det foreslået, atlandbrugsministeren kan gøre undtagelse i den hen-seende (stk. 2).

Ved ydelse af statslån med placering efterandre lån, herunder sælgerprioriteter, bliver risi-koen for staten som långiver betydelig, hvis mod-tageren ikke i tilfredsstillende grad er egnet til atdrive en landbrugsejendom. Det er derfor anset forhensigtsmæssigt at stille krav om uddannelse somlandmand. Hvorledes disse krav nærmere skal præ-ciseres er udskudt til landbrugsministerens senereafgørelse efter forhandling dels med undervisnings-ministeren, under hvem landbrugsskolerne hører,dels med landbo- og husmandsforeningerne. Disseforeninger har gennem nogle år beskæftiget sig med

at opbygge en ramme om en hensigtsmæssig ud-dannelse, og resultatet foreligger nu. Herefter kræ-ves, foruden 3 års praktisk virksomhed på mindst2 landbrug, en teoretisk uddannelse. Kravene tiluddannelse må nok til at begynde med være nogetmere lemfældige end senere, når fornævnte syste-matiske uddannelse har været i kraft nogen tid.Men nogen teoretisk uddannelse må dog krævesallerede straks.

Den nærmere tilrettelæggelse af uddannelseninden for landbrugserhvervet behandles i et udvalgunder undervisningsministeriet, hvori såvel land-brugsministeriet som landbo- og husmandsforenin-gerne er repræsenterede.

Det foreslås, at lånsøgeren ikke må være fyldt35 år på tidspunktet for ejendommens overtagelse.

Landboforeningernes finansieringsundersøgelse1964 (bilag XV til landbokommissionens betænk-ning) viser, at 35-40 pct. af førstegangsetableredelandmænd i 1963 var over 35 år, og ca. 20 pct.over 40 år. Da der vil kunne forekomme tilfælde,hvor særlige omstændigheder taler for, at 35-årsgrænsen fraviges, er det foreslået, at landbrugsmini-steren kan gøre undtagelse i den henseende (stk. 2).

70

Bilag 14.

Bekendtgørelse om udlån til yngre landmænd.

1 medfør af lov nr. 259 af 9. juni 1967om udlån til yngre landmænd fastsættes:

§ 1. Landmænd under 40 år, der førstegang overtager en landbrugsejendom for atdrive landbrug som hovederhverv, og somhar gennemgået den i § 2 omhandlede ud-dannelse, kan ved ansøgning til landbrugs-ministeriet opnå lån i henhold til fornævntelov. Det er dog en betingelse, at landbrugs-ministeriet kan godkende foranstående prio-riteters vilkår, bl. a. med hensyn til rente-,afdrags- og opsigelsesbetingelser. Ansøgningskal indgives på blanketter, der fås ud-leveret fra landbrugsministeriet. Alders-grænsen på 40 år kan fraviges, når særligeomstændigheder taler derfor.

§ 2. For personer, der er født efter 1. april1945, er det en betingelse for at opnå lån,at den pågældende har gennemgået en land-mandsuddannelse efter den af De samvir-kende danske Landboforeninger og De sam-virkende danske Husmandsforeninger fast-lagte plan og fremlægger bevis herfor ellerfor den landmandsuddannelse, der seneremåtte blive fastlagt ved lov.

Stk. 2. For personer, født før den i stk. 1nævnte dato, vil det normalt blive krævet,at den pågældende har arbejdet mindst 3 årved praktisk landbrug efter det fyldte 15. årpå mindst 2 landbrug og derhos deltaget iet kursus på en landbrugsskole på ikkemindre end 5 måneder. Sådant kursus pålandbrugsskole, der fremtidig påbegyndes,skal dog svare til mindstekravet ved den istk. 1 omhandlede landmandsuddannelse.

Stk. 3. Undtagelsesvis kan en mindre om-fattende teoretisk uddannelse end anført istk. 2 godkendes, såfremt særlige grundehertil måtte foreligge (f. eks. at den pågæl-dende er ældre og har gennemgået et land-brugsfagligt dag- eller aftenskolekursus elleranden dermed ligestillet uddannelse), ogsåfremt dette indstilles af et udvalg be-

stående af repræsentanter for landbrugs-ministeriet, undervisningsministeriet samtDe samvirkende danske Landboforeningerog De samvirkende danske Husmandsfor-eninger.

§ 3. Som basis for låneudmålingen be-regnes et gennemsnit af køberkurser påbørsnoterede åbne 5 pot. kreditforenings-afdelinger med statutmæssig amortisations-periode på 28-32 år. Landbrugsministerietforetager beregningen med bindende virk-ning for låntageren. Nævnte kursgennem-snit beregnes den sidste i hver måned oger gældende for den følgende måned. Lånetudmåles på grundlag af det kursgennemsnit,der herefter er gældende, når tilsagn omlånet afgives.

§ 4. Handelsværdien af de landbrugs-ejendomme, med hensyn til hvilke lån søges,jfr. § 1, beregnes efter følgende regler:

1) Såfremt lånsøgeren i forbindelse medejendommens overtagelse foranlediger ejen-dommen vurderet til låneefterretning for etrealkreditinstitut, lægges den pågældendevurdering til grund ved beregningen afhandelsværdien. Såfremt der foreligger enældre vurdering, kan denne lægges til grund,hvis købesummen for ejendommen liggerunder vurderingssummen, eller hvis ansø-geren er indforstået hermed.

2) I tilfælde, hvor der ikke foreligger etvurderingsgrundlag som under nr. 1 anført,beregnes handelsværdien på grundlag af envurdering foretaget af vurderingsmænd, derfor hvert amt udmeldes til formålet af land-brugsministeren efter indstilling fra Kredit-foreningernes stående Fællesudvalg, Hypo-tekforeningernes stående Fællesudvalg ogDansk Landbrugs Realkreditfond.

3) Beregningen af handelsværdien fore-tages af landbrugsministeriet med bindendevirkning for låntageren.

Landbrugsministeriet, den 27. juli 1967.

Chr. Thomsen.

H. Langhoff.