BYENS GULV

16 TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR

Den traditionelle boligvej har i mange år været udført med 2 kørebaner og et fortov i hver side. Denne tradition er der imidlertid mange grunde til at nytænke – gevinsten er bedre økonomi, trafiksikkerhed, miljø og socialt liv. Se danske tegnestuers bud på en ”Bedre boligvej”.

Bedre Boligveje

Søren Gleerup, Gleerup RCI

ssg@gleerup-rci.dk

Traditionen der bør fornyesDen klassiske danske boligvej har i mange

årtier været udført med forbillede i et tradi-

tionelt vejprofil bestående af to kørebaner

og et fortov i hver side adskilt af kantsten.

Denne tradition er der imidlertid mange

grunde til at bryde med. Fortovene bruges

ofte kun i ringe omfang, og det traditionelle

vejprofil stimulerer ikke naboskabet på en

boligvej og det liv, som især mange børne-

familier efterspørger. Dertil kommer en øget

fokus på større trafiksikkerhed og tryghed

kombineret med de seneste års efterspørg-

sel på lokal afledning af regnvand (LAR).

Alt dette kan kombineres i en ny type

boligvej, med: █ Bedre økonomi – højere grundpriser █ Bedre trafiksikkerhed – lavere hastig-

hed og bedre lysrefleksion █ Bedre afledning af regnvand – permea-

ble belægninger og anden nedsivning.

Workshop – bedre boligvejeMed dette som udgangspunkt har under-

tegnede og Belægningsgruppen sat os for

at genopfinde den danske boligvej, så den

i langt større grad opfylder de behov og

ønsker, moderne familier har. I samarbejde

med Københavns Universitet (Landskab,

arkitektur og planlægning) er der blandt

andet afholdt en større workshop med fire

deltagende landskabsarkitekt tegnestuer.

Her fik tegnestuerne til opgave at designe

deres bud på, hvorledes fremtidens bolig-

vej bør se ud med følgende faktorer taget

i betragtning:

Danmarks bebyggede areal vokser og vores byområder bliver

mere og mere befæstede. Det skyldes dels konkrete behov for

mere befæstet areal, dels andre beslutninger i samfundet

– og gamle vaner.

På konferencen BYENS GULV, vil 14 foredragsholdere fra ind-

og udland, konkretisere tendenser, give indsigt og lægge op

til at nytænke byens gulv som en central del af fremtidens by.

Branchens leverandører vil desuden udstille og rådgive om

produkter og løsninger til byens gulv.

Keynote Speakers:

Benedetta Tagliabue, EMBT

Torben Schønherr, Schønherr Landskabwww.byensgulv.dk

BYENS GULV28 01 2015ARKITEKTUR TEKNIK PLANLÆGNING

K O N F E R E N C E

Belægningsgruppen

Figur 1. Den traditionelle boligvej. Lange lige stræk giver ofte

problemer med for høj hastighed.

TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR 17

1. Areal- og ressourceoptimeringVed fra starten i planlægningsfasen at have

et særligt fokus på vejudlæggets bredde

(mange boligveje kunne være smallere)

m.m. vil det være muligt at optimere an-

lægsomkostningerne. Det optimerede

areal vil kunne udnyttes til en større andel

af fælles rekreative områder eller kapitali-

seres som ”ekstra” byggegrunde.

2. Livscyklusanalyse og totaløkonomiDer skal arbejdes med materialer og desig-

nløsninger med lang levetid og et minimum

af vedligehold. Med lang levetid tænkes

både på den funktionelle og æstetiske le-

vetid.

3. BiodiversitetBiodiversitet eller variation og mangfoldig-

hed i beplantningen tænkes ind på alle ni-

veauer i planen.

4. Terrænbehandling og LAR løsningerDet ønskes illustreret, hvorledes forskel-

lige teknikker til lokal afledning af regnvand

(LAR) kan anvendes i forbindelse med bo-

ligveje, herunder hvorledes anvendelsen

af betonsten kan støtte op om dette. Det

kan f.eks. være særlige gode kantløsninger

og mulighed for glidende overgange mel-

lem fast belægning og infiltrationsarealer.

Desuden vil permeable belægninger sam-

men med permeable bærelag kunne præ-

senteres som én stor infiltrationszone med

de miljømæssige og økonomiske fordele,

dette giver.

5. Boligmiljø og livDet traditionelle vejprofil med to kørebaner

og fortove kommer ofte til at fungere som

en barriere mellem de enkelte husstande i

stedet for at fungere som et fælles areal.

Mange familier, især børnefamilier, ønsker

ellers, at netop dette areal fungerer som

det rum, hvor man kommer i kontakt med

de andre beboer.

Boligvejens potentiale som socialt rum

og ramme for livet i boligkvarteret ønskes

derfor illustreret.

En relancering af den gode boligvej

kan desuden indeholde integrerede fart-

dæmpende trafikløsninger og beplantning

i varierende omfang.

Forslagene tager udgangspunkt i om-

rådet Trekroner Øst, ”Marken og Ageren” i

Roskilde. Det er et område, som ifølge lo-

kalplanen skal udbygges med parcelhuse

og tæt-lav bebyggelse.

Forslagene tager udgangspunkt i den

udstykningsplan, som foreligger med til-

hørende veje og byggefelter. Vejene er i

udstykningsplanen udlagt med ca. 10 m

brede vejudlæg, som er det område, der er

arbejdet videre med.

Nye visioner for boligvejenDe fire bud på nye boligveje fra tegnestu-

erne er meget forskellige, og vidner alle om

de mange muligheder, der er for at etablere

Figur 2. Med et smalt tværprofil, ingen fortove og ingen

lange lige stræk, kombineret med skift i belægningen

holdes farten nede.

Bedre totaløkonomiSelve omkostningerne ved at etablere belægninger, som de viste

eksempler, hvor der er taget langt større æstetiske hensyn end ved

en traditionel boligvej, er ofte højere. Til gengæld vil belægninger

med betonsten have en meget lang levetid, og udgifterne til belys-

ning kan være mindre. Lokal håndtering af regnvand (LAR-løsnin-

ger) vil typisk også medføre mindre udgifter. Den største gevinst,

økonomisk set, kommer dog fra en potentiel højere grundpris og/

eller nemmere afsætning af grundene. Ved en stigning i grundpri-

sen på blot 2% vil der være større overskud ved en typisk udstyk-

ning, end med en traditionel udformning af boligvejen.

18 TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR

boligveje, hvor æstetik, bæredygtighed og

livskvalitet er i fokus. Alle forslagene adskil-

ler sig væsentligt fra den traditionelle bo-

ligvej og vil uden tvivl kunne give området

karakter.

I det følgende præsenteres blot to af

forslagene, men samtlige forslag kan ses

i publikationen ”Bedre Boligveje”, der kan

hentes på betonsten.dk.

Tegnestuen BOGL har valgt at lave to

forslag til selve vejens udformning. Kort

fortalt er der i begge forslag tre hovedfo-

kuspunkter med bæredygtighed som fæl-

lesnævner: █ Indsnævring af vejarealet █ Opsamling af overfladevand █ ”Shared space” og fællesskab på tværs

af boligvejen.

BOGL har en ambition om, at boligvejen

kan skabe et rum og omdrejningspunkt for

fællesskab i boligområdet. Det foreslås, at

boligerne placeres 2-3 meter fra vejen og

derved skaber et veldefineret vejrum. Ind-

kørslerne grupperes to og to og er dermed

med til at definere vejens rytme, hvor vejen

bevæger sig fra indkørsel til indkørsel på

begge sider af vejen. Vejarealet indsnæv-

res, hvor det er muligt, til et minimum på

ca. 3 m og udvides efter behov til indkørsler

og møde-/opholdspladser.

Ved at koncentrere vejarealet og lade

”kørebanen” ændre retning fra side til side

nedsættes farten, og gør det muligt at

skabe et samlet vejareal til biler, gående og

cyklister – et ”shared space” uden fortove.

Det koncentrerede vejforløb giver plads til

brede grønne og frodige grøfter på begge

sider af vejen, kun afbrudt af indkørslerne.

Grøfterne samler alt overfladevand fra for-

haver, tage og veje og danner samtidigt en

naturlig grænse mellem den private forhave

og vejen, hvorved anden afgrænsning kan

udelades.

Der er arbejdet med to mulige princip-

per for vejens forløb og belægningstype.

I forslag 1 består vejen af betonklinker,

der spænder på tværs i varierende bånd

på 5, 10 og 15 cm’s bredde. En kantning

med betonelementer i samme retning af-

slutter vejen og danner et buet forløb, hvor

græsset gror ind imellem kantelementerne.

Nogle af kantelementerne er lavet med

markeringsfelter, der stikker op og sørger

for, at trafikken ikke kommer for tæt på

kanten, samtidigt med at vejen ligger i ét

niveau uden hindring for overfladevandet.

Markeringerne danner derved også en

zone, som gående kan træde ud på ved

møde med biler. Betonklinkerne lægges i

samme retning i hele bebyggelsen og kom-

mer således nogle steder til at ligge vinkel-

ret på kanten, og efterhånden som vejen

drejer, kan de andre steder ligge skråt ind

mod kanten.

Vejen i forslag 2 har en lige 5 meter

bred belægning, hvor betonklinkerne ligger

vinkelret på kanten. I belægningen plantes

træer, som dermed giver selve kørebanen

et slynget forløb. Den lige kant levner mere

plads til regnvandshåndtering, og grøften

er en mere markant afgrænsning mellem

vej og forhave end i forslag 1.█

Figur 5. Detalje med for-

højede elementer der

frembringer et areal kun

for fodgængere.

Figur 3. Forslag 1 fra BOGL til en Bedre Boligvej. Figur 4. Forslag 2 fra BOGL til en Bedre Boligvej.

Permeable boligvejeMed hensyn til permeable befæstelser

er boligveje et oplagt areal at anvende

dem på. Det skyldes dels, at det er til-

pas store arealer, men i særdeleshed

også, at trafikken er begrænset. Med

en lav trafikmængde giver det også

mindre forurening i vejvandet, og der-

med færre bekymringer mht. evt. ned-

sivning til grundvandet.

Dernæst vil boligveje med lav hastig-

hed heller ikke være problematiske

mht. til vinterbekæmpelse. Der bør

ikke saltes, men kun gruses på perme-

able belægninger, da det kan medføre,

at de forurenende stoffer, der bindes

i grusopbygningen, frigives. På bolig-

veje, hvor vinterbekæmpelsen i forve-

jen er begrænset, vil der derfor ikke

være nogen forringelse for brugerne.