teknik- og miljøudvalget - jammerbugt1849-4743/ katrine mortensen resume der er udlagt et nyt...

Referat

Teknik- og Miljøudvalget

23.03.2007 kl. 08:30

Jammerbugt Kommune

Teknik- og Miljøudvalget 23.03.2007

Punkter på åbent møde:

45. Tilbageførsel af areal til detailhandel ved Østergade i Brovst. 146. Tillæg til spildevandsplan for detailhandelområde 347. Dispensation fra lokalplan 4.07, Bytoften, Gjøl 548. Dispensation fra Lokalplan 59, Hjortdal 749. Lokalplanlægning for et boligområde nord for Klostergade i Pandrup 950. Dispensation fra Lokalplan 5.03 - Birkelse 1251. Dispensation fra lokalplan 1.73 vedr. byggeri med flade tage. 1452. Ansøgning om opførelse af enfamiliehus på Fælledvej 68 i Saltum 1653. Dispensation fra Byplanvedtægt 4 for ny bebyggelse på Marensvej 18

1854. Godkendelse af socialpædagogiske opholdssteder. 2155. Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Jammerbugt Kommune - 2007 2656. Administrationsgrundlag for udførelse af kloak i forbindelse med privat byggemodning 2957. Opstilling af skulptur "Sort Diabas" på Krotorvet i Fjerritslev 3258. Salg af rasteplads ved Jammerbugt Camping, Vr. Thorup 3459. Husnummerskilt 36

Punkter på lukket møde:

Afbud:


45. Tilbageførsel af areal til detailhandel ved Østergade i Brovst.

1849-10047/ Kell Agerbo

ResumeBrovst Kommune har i november 2006 udlagt et nyt området til detailhandel ved Østergade i Brovst. Byggemodningen er påbegyndt i 2007. Det er i forbindelse med byggemodningen konstateret, at jordbunden i området ikke egner sig til byggeri. Derfor bør der igangsættes en proces hvor ca. 60 % af det detailhandelsareal, der blev udlagt i Lokalplan nr. 92 for Brovst Kommune, tilbageføres til landzone.

SagsfremstillingBrovst Kommune godkendte d. 23. november 2006 Lokalplan nr. 92 og Kommuneplantillæg nr. 7 for et område til detailhandel med pladskrævende varegrupper øst for Brovst by. Lokalplanområdet er på ca. 100.000 m2 med mulighed for at bygge ca. 40.000 m2 butikker, erhverv mv.

I begyndelsen af 2007 påbegyndte Jammerbugt Kommune byggemodningen af området syd for rundkørselen ved Østergade jf. kortbilag. Formålet er at give plads til en møbel- og tæppebutik på 2415 m2

I byggemodningsprocessen er der gennemført en detaljeret jordbundsundersøgelse og det er konstateret, at jordbundsforholdende er meget lidt egnet til byggeri. Flere steder i området er der et 4-5 meter organisk lag, der skal fjernes i forbindelse med anlæggelse af veje, kloak og byggeri.

Byggemodningen er påbegyndt syd for rundkørselen ved Østergade på matr. nr. 22g, men det vurderes, at matr. nr. 24a Brovst By ligeledes ikke er egnet til byggeri. Derfor bør der foretages de nødvendige planlægningstiltag, således at matr. nr. 24a Brovst By tilbageføres til landbrugsjord, og således at den eksisterende virksomheder igen placeres i landzone.

På matr. nr. 22g Brovst By etableres der én detailhandelsbutik og restarealet forventes ikke bebygget jf. beslutning i kommunalbestyrelsen d. 1. marts 2007.

Tilbageførelsen af matr. nr. 24a Brovst By kræver, at Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2000 for Brovst afløses af et Kommuneplantillæg nr. 8. Ligeledes skal arealet tilbageføres til landzone, ved at Lokalplan nr. 92 aflyses på matr. nr. 24a Brovst By. Dette kan ske med hjemmel i Lov om Planlægning § 45.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og beslutningen om at aflyse Lokalplan


nr. 92 på matr. nr. 24a Brovst By skal fremlægges for offentligheden i 8 uger.

Efter offentlighedsfasen behandles evt. bemærkninger og indsigelser i Kommunalbestyrelsen.

Kommuneplantillægget er udarbejdet således, at matr. nr. 24a Brovst By udlægges til landbrugsområde, der administreres efter landzonebestemmelser i Lov om Planlægning.

HøringKommuneplantillæg nr. 8 for kommuneplan 2000 for Brovst og beslutningen om at ophæve dele af Lokalplan nr. 92 skal fremlægges for offentligheden i 8 uger.

RetsgrundlagLov om Planlægning

Økonomiske konsekvenserEvt. begæring om erstatning fra ejeren af matr. nr. 24a Brovst By kan jf. § 45 i Lov om Planlægning kun gives for positive udgifter, der er afholdt som følge af ejendommens placering i byzone. En eventuel mistet spekulationsgevinst kan ikke kræves erstattet.

IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplanen 2000 for Brovst godkendes og sendes ud i høring. Ligeledes indstilles det, at processen med at tilbageføre matr. nr. 24a Brovst By til landzone igangsættes.

Bilag:Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8

Teknik- og Miljøudvalget, den 23.03.2007Anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


46. Tillæg til spildevandsplan for detailhandelområde

1849-4743/ Katrine Mortensen

ResumeDer er udlagt et nyt område til detailhandel og blandet bolig og erhverv syd for rundkørslen hvor Østergade og Terndrupvej i Brovst mødes. Området er ikke medtaget i den gældende spildevandsplan, og derfor skal der udarbejdes et tillæg til den nuværende spildevandsplan.

SagsfremstillingDer er jævnfør lokalplan 92 udlagt et nyt område til detailhandel med pladskrævende varegrupper samt blandet bolig og erhverv. Området har ikke tidligere været indarbejdet i den gældende kommuneplan og dermed heller ikke i spildevandsplanen. Der er derfor udarbejdet et spildevandsplantillæg.

Spildevandsplantillægget har været fremlagt i offentlig høring i perioden 27. november 2006 til 26. januar 2007. Ved udløb af høringsperioden er der ikke indsendt indsigelser og kommentarer.

Det oprindelige forslag til tillæg til spildevandsplanen dækkede hele området for lokalplan 92. Jammerbugt Kommune har efterfølgende besluttet at indskrænke området, så tillægget kun omhandler et mindre område, se kortbilag.

HøringForslag til tillæg til spildevandsplan har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger.

RetsgrundlagTillægget til spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 samt de til loven hørende bekendtgørelser, specielt bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006.

Økonomiske konsekvenserIngen økonomiske konsekvenser.

IndstillingDrift- og Anlægsafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender


at tillægget til spildevandsplanen ændres til kun at omhandle et delområde af

lokalplan 92at tillæg til spildevandsplan godkendes endeligt

Bilag:Tillæg til spildevandsplan - endelig 20.03.2007Tillæg til spildevandsplan - kortbilag 20.03.2007

Teknik- og Miljøudvalget, den 23.03.2007Indstillingen anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


47. Dispensation fra lokalplan 4.07, Bytoften, Gjøl

1849-6791/ Kathrine Brix Mørk

ResumeHolmsø Huset A/S, Fjerritslev ansøger om dispensation fra Lokalplan 4.07, Bytoften, Gjøl til etablering af 3 parcelhuse i stedet for 6 boliger af typen tæt-lav.

SagsfremstillingDer er foretaget nabohøring, hvor der er indkommet 6 indsigelser til dispensationsansøgningen (vedlagt som bilag).

Indsigelserne omhandler primært forringelse af udsigtsforholdene for de omkringboende samt indsigelser imod, at der bygges for tæt i den gamle del af Gjøl By. Indsigelser er kommenteret i skema (vedlagt som bilag).

Ligeledes er der indkommet en bemærkning fra Aalborg Historisk Museum, der opfordrer til, at bygherre informeres om, at der ved evt. anlægsarbejder er mulighed for fund af fortidsminder. Denne skrivelse vedlægges en evt. meddelelse om dispensation.

HøringDer er foretaget høring efter Planloven, hvilket har givet anledning til i alt 6 indsigelser samt én bemærkning fra Historisk Museum.

RetsgrundlagPlanloven

Økonomiske konsekvenserIngen

IndstillingTeknik- og Miljøforvaltningen indstiller:

at der meddeles dispensation fra Lokalplan 4.07, § 3.1,at der udlægges byggefelter på hver af de tre grunde for derigennem at

sikre udsigt/udkig for de bagvedliggende boliger,at der stilles krav til, at alt nybyggeri skal opføres i samme farve (hvid

overflade) som de eksisterende rækkehuse på Bytoften, ogat der stilles krav til, at der inden for lokalplanområdet ikke kan ske

yderligere udstykning.

Indstillingen begrundes med, at boligområdet ved Bytoften ønskes afsluttet


og færdigudbygget, som der lægges op til i lokalplanen. Efterspørgslen efter rækkehuse i denne del af Gjøl By er ikke særlig stor, og det har derfor ikke været muligt at sælge områdets sidste 6 rækkehuse. Ved udstykning af tre parcelhusgrunde forventes det, at området kan færdigudbygges.

Bilag:Ansøgning om disp. fra lokalplan 4.07 - kortbilag vedr. udstykningsprincipBemærkning i nabohøring, notat fra MuseumIndsigelse - GjølIndsigelse - Gjølindsigelse - GjølIndsigelse GjølIndsigelse GjølIndsigelse vedr. dispensation fra lokalplan 4.07, Gjøl.Kortbilag med højdekurverLokalplan 4.07, Bytoften, GjølOprindelige udstykninsgplan, Bytoften, GjølOversigt over indsigelserSkema med indsigelser samt kommentarer hertil

Teknik- og Miljøudvalget, den 23.03.2007Godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


48. Dispensation fra Lokalplan 59, Hjortdal

1849-9548/ Kathrine Brix Mørk

ResumeJammerbugt Kommune ansøger om dispensation fra Lokalplan 59, Hjortdalvedr. byggeriet af institutionen ”Krabben”, Hjortdal.

SagsfremstillingDer søges om dispensation fra Lokalplan 59, § 5.4, stk. 6 og 7.

Jf. § 5.4, stk. 6: Tage skal udformes som heltage med tagrygge parallelt med bygningernes længderetning.

Jf. § 5.4, stk. 7: Tage kan udformes med halvvalm, men må ikke udføres med helvalm. Taghældningen skal være mellem 25 og 50 grader.

Begrundelsen for ansøgningen er, at bygningens tag vil komme til at virke for dominerende i forhold til den omkringliggende bebyggelse. Der ønskes derfor en taghældning på 15 grader.

Der søges endvidere om dispensation til at udføre mellembygnigerne med faldt tag. Begrundelsen herfor er, at det teknisk set ikke har været muligt at efterkomme en taghældning på mellem 25-50 grader.

HøringHøring jf. Planlovens § 20 er igangsat pr. 8. marts 2007.



IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller, at der gives dispensation til det ansøgte.

Indstillingen begrundes med, at byggeri med en mindre taghældning vil komme til at virke mindre dominerende i landskabet og i landsbybilledet. Dispensationen er ligeledes ikke i strid med lokalplanens formål.

Bilag:Lokalplan 59, Hjortdal



Fraværende:

Tilbage til toppen


49. Lokalplanlægning for et boligområde nord for Klostergade i Pandrup

1849-4072/ Ingerlise Eriksen

ResumeLandinspektør Nord har fremsendt anmodning om stillingtagen til hvilket af 2 forslag, der kan arbejdes videre med, i lokalplanlægningen for et boligområde nord for Klostergade i Pandrup.

SagsfremstillingPandrup Byråd besluttede den 23-03-2006, at der kan arbejdes videre med udarbejdelse af en lokalplan for området nord for Klostergade i Pandrup, under forudsætning af, at der blev udarbejdet en samlet skitse for område 7 i kommuneplanen.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 06-11-2006 principperne i en skitse, som blev udarbejdet af Landskabskonsulenterne A/S. Skitsen indeholder ca. 95 nye grunde, som kan være en blanding af tæt-lav boligbebyggelse (parcelhusgrunde) og evt. et mindre antal åben-lav boligbebyggelse (dobbelthuse, rækkehuse o.s.v.) i de områder, der på skitsen er vist med prikket signatur. En ny lokalplan bør endvidere omfatte de eksisterende boliger, som i dag ligger i landzone. Skitsen indeholder ligeledes udlæg af en grøn kile, som er fastlagt i kommuneplanen. Den grønne kile skal sikre et ubebygget landzoneareal fra Skolevej mod vest. Pandrup Vandværk grænser op til den grønne kile.

Landinspektør Nord er af ejerne i området rekvireret til at udarbejde lokalplanforslaget.

Forinden der arbejdes videre med udarbejdelse af lokalplanen og de tilhørende kortbilag for området nord for Klostergade mellem Pandrup Markvej og Skolevej, er der behov for en nærmere stillingtagen til henholdsvis Forslag 1 og Forslag 2.

Forslag 1: Forslag 1 indeholder 38 grunde i varierende størrelser, hvoraf ca. 10 grunde mellem 550 og 600 m2 kan anvendes til parcelhusgrunde og dobbelthusgrunde. Der etableres en stamvej i 10 meters bredde, en mindre boligvej i 8 m’trs bredde samt en boligvej i 12 meters bredde, hvor der er mulighed for at etablere parkeringspladser/chikaner i vejarealet. De 36 grunde gives


vejadgang via stamvejen til kommunevejen Klostergade. For at opnå vejadgang til Klostergade, skal der erhverves vejadgang over matr.nr. 12 i den nordlige del, Jetsmark som ejes af Andelsboligforeningen Klostergården. Andelsboligforeningen er indforstået med at afhænde ca. 700 m2 af friarealet, som er omfattet af Lokalplan nr. 102 af 31. juli 1978. En ny lokalplan skal således erstatte en del af Lokalplan nr. 102.

De 2 østligste grunde gives vejadgang direkte til kommunevejen Skolevej.

Jf. kommuneplanen er der udlagt grøn kile i ca. 90 meter bredde mellem Skolevej og Kvorupvej. Den af Teknik- og Miljøudvalget den 06-11-2006 godkendte skitse, reducerer den grønne kile til ca. 70 meters bredde, dog er de ca. 90 meters bredde fastholdt i en afstand af ca. 40 meter fra Skolevej. Forslag 1 indeholder etablering af en grøn kile i ca. 38 meters bredde, hvorved der fremkommer 2 grunde med adgang til Skolevej, samt yderligere en række grunde mellem den grønne kile og boligvejen. Den grønne kile udgør ca. 9.000 m2. Den grønne kile foreslås afhændet vederlagsfrit til en kommende grundejerforening eller til kommunen, til efterfølgende tilplantning.

Forslag 2: Forslag 2 indeholder 32 grunde i varierende størrelser, hvoraf ca. 10 grunde mellem 550 og 575 m2 kan anvendes til parcelhusgrunde og dobbelthusgrunde.

Der etableres en stamvej i 10 meters bredde, en mindre boligvej i 8 meters bredde samt en boligvej i 12 meters bredde, hvor der er mulighed for at etablere parkeringspladser/chikaner i vejarealet. De 31 grunde gives vejadgang via stamvejen til kommunevejen Klostergade. For at opnå vejadgang til Klostergade, skal der erhverves vejadgang over matr.nr. 12 i Den nordlige del, Jetsmark, som ejes af Andelsboligforeningen Klostergården. Andelsboligforeningen er indforstået med at afhænde ca. 700 m2 af friarealet, som er omfattet af Lokalplan nr. 102 af 31. juli 1978. En ny lokalplan skal således erstatte en del af Lokalplan nr. 102.

Den østligste grund gives direkte vejadgang til kommunevejen Skolevej.

Forslag 2 indeholder etablering af en grøn kile i ca. 70 meters bredde, hvorved der fremkommer 1 grund med adgang til Skolevej. Den grønne kile udgør ca. 13.000 m2. Den grønne kile forsynes med et beplantningsbælte i 5 og 10 meters bredde mod boligområdet og anvendes uændret til landbrugsmæssig drift, eller sælges til kommunen eller en kommende grundejerforening for området.

Ændring af forløbet for den grønne kile indebærer at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.

Retsgrundlag


Planloven

Økonomiske konsekvenserDer er ikke foretaget beregning af de økonomiske konsekvenser, der er ved at erhverve den grønne kile og den efterfølgende beplantning af denne.

IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller Forslag 1 til godkendelse, og som følge heraf, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, for så vidt angår reduktion af den grønne kile. Den grønne kile skal indgå i lokalplanen som fællesareal for boligområdet, og beplantning heraf skal indgå som en del af byggemodningen af arealet.

Bilag:Anmodning fra Landinspektør Nord om stillingtagen til Forslag 1 og 2 af 8-03-07.Grøn kile jf. kommuneplan og Forslag 1 af 8-3-07Grøn Kile jf. kommuneplan og Forslag 2 af 8-03-07Grøn Kile jf. kommuneplan og godkendt skitse af 5-10-06Marts 07 Forslag 1 til lokalplankort for et boligområde nord for Klostergade i Pandrup.Marts 07 Forslag 2 til lokalplankort for et boligområde nord for Klostergade i Pandrup.Skitseforslag Landskabsarkitekterne okt. 2006


Fraværende:

Tilbage til toppen


50. Dispensation fra Lokalplan 5.03 - Birkelse

1849-6765/ Jesper Runge Madsen

ResumePlan- og Miljøafdelingen har fra grundejerforeningen ”Købmandstoften”modtaget en ansøgning om dispensation fra Lokalplan 5.03 ” Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Købmandstoften i Birkelse by” til fældning af tre kastanietræer.

SagsfremstillingGrundejerforeningen har anmodet om at få tilladelse til at fælde tre kastanietræer, der er beskyttet af § 8.2 i lokalplan. Begrundelsen for ønsket om dispensation er, at træerne skygger på terrasser og er skyld i mos påtagene. Herudover er løvfaldet fra træerne til gene.

Da Plan- og Miljøafdelingen har vurderet, at dispensationen ikke er af underordnet betydning, er der jf. Lov om Planlægning § 20 gennemført ennabohøring samt en partshøring jf. forvaltningsloven. Der er i høringsperioden indkommet en indsigelse og to kommentarer. Disse er vedlagt og kommenteret i bilag.

HøringNabohøring jf. Planlovens § 20



IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller, at der ikke gives dispensation fra lokalplanen, da træerne er et vigtigt bidrag til, at bevare landsbymiljøet i Birkelse. Dette er også baggrunden for, at bestemmelsen er optaget i lokalplanen.

Bilag:Bemærkning til Lokalplan 5.03Billeder kastanietræer i BirkelseLokalplan 5.03 Birkelsenabohøring kastanietræer birkelse.docNotat vedr. bemærkninger til ansøgning om dispensation fra Lokalplan 5.03Træ


Vedr. VS: Lokalplan 5.03 § 8.2 Sagsnr. 1849-6765 Købmandstoftenændring lokalplan 5.03


Fraværende:

Tilbage til toppen


51. Dispensation fra lokalplan 1.73 vedr. byggeri med flade tage.


ResumePlan- og Miljøafdelingen har modtaget to ansøgninger om dispensation fra Lokalplan nr. 1.73 i Bispehaven i Aabybro. Der søges om tilladelse til at bygge en bolig med fladt tag og murkrone. Ansøgningen kræver dispensation fra Lokalplan 1.73, § 9.4. Herudover er der modtaget ansøgning om at bygge med facadeplader.Ansøgningen kræver dispensation fra Lokalplan 1.73, § 9.1.

SagsfremstillingPlan- og Miljøafdelingen har fra ejeren af parcel B9 i udstykningen Bispehaven i Aabybro modtaget en ansøgning om dispensation til, at bygge en bolig med fladt tag og murkrone.

Som det fremgår af bilag, ønsker ansøger at etablere beboelsen med fladt tag og murkrone. Der er i Lokalplan 1.73 Bispehaven givet mulighed for at bygge tage med ensidig hældning. Hvis taget udføres med ensidig hældning, er der ikke angivet nogen minimumgrænse for hældningen. Der er tidligere givet tilladelse til at etablere bebyggelse med en taghældning ned til 7°. Da der i projektet ønskes, at etablere murkrone, vil bebyggelsen fremstå med helt fladt tag og ikke med ensidig hældning.

Herudover har afdelingen fået henvendelser vedr. byggeri med facadeplader som beklædning på ydervægge.

Der er i Lokalplan 1.78 for Bispehaven etape 2 åbnet op for, at der kan bygges med flade tage og anvendes facadebeklædningsplader.

Lokalplanen for 2. etape er, bortset fra muligheden for fladt tag og bruge facadebeklædningsplader, fuldstændig enslydende med Lokalplan 1.73. De to delområder vil, når de er fuldstændig udbygget, fremstå som ét samlet boligområde.

En dispensation fra § 9.1 vedr. facadebeklædningsplader og 9.4 vil betyde, at der også i fremtiden vil blive givet dispensation til lignende tagudformninger og facadebeklædningsplader i området.

Da Plan- og Miljøafdelingen har vurderet, at dispensationen ikke er af underordnet betydning, er der jf. Lov om Planlægning § 20 gennemført en nabohøring samt en partshøring jf. forvaltningsloven. Der er i


høringsperioden ikke indkommet kommentarer eller indsigelser.

HøringDer er gennemført nabohøring

RetsgrundlagPlanloven jf. Planlovens § 20


IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller,

at der give dispensation fra § 9.4, så bebyggelsen kan udføres med murkrone og fladt tag og fra §9.1 vedr. facadebeklædningsplader. Begrundet i, at områderne, der er reguleret af Lokalplan 1.73 og 1.78, i fremtiden vil fremstå som et samlet område, hvilket taler for, at bebyggelsen i de to områder reguleres ens.

at Plan- og Miljøafdelingen bemyndiges til at meddele administrativ dispensation til byggeri med fladt tag og beklædning af ydervægge med facadeplader i området, der reguleres af Lokalplan 1.73.

Bilag:Ansøgning om dispensationAnsøgning om facadepladerBispehaven - salgsmaterialeVilla Bentsen - Aabybro


Fraværende:

Tilbage til toppen


52. Ansøgning om opførelse af enfamiliehus påFælledvej 68 i Saltum

1849-9898/ Karsten T. Jørgensen

ResumePlan- og Miljøafdelingen har modtaget en ansøgning om opførelse af enfamiliehus på Fælledvej i Saltum. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 205, der bl.a. fastlægger, at bebyggelsen skal ligge vinkelret på eller parallelt med den boligvej, som parcellen har vejadgang fra. Det ansøgte enfamiliehus ligger ca. 14 grader forskudt i forhold til det vandrette plan.

SagsfremstillingPlan- og Miljøafdelingen har modtaget en ansøgning vedr. opførelse af et nyt enfamiliehus med tilhørende garage på ejendommen matr. nr. 4ab Nr. Saltum by, Saltum beliggende Fælledvej 68 i Saltum.

I ansøgningen er det angivet, at enfamiliehuset vil blive placeret skråt pågrunden i en vinkel på ca. 14 grader i forhold til en linie, der ligger parallelt med parcellens adgangsvej. Garagen vil blive placeret parallelt med vejen i en afstand af 2,5 meter fra vej- og naboskel. I ansøgningen er husets skråplacering på grunden begrundet med, at opnå bedst mulig udsigt mod nord og øst.

Ejendommen Fælledvej 68 er omfattet af Lokalplan 205. Bestemmelse i § 8.8 i lokalplanen fastlægger, at bygningerne skal ligge vinkelret på eller parallelt med den boligvej, som parcellen har vejadgang fra. Denne bestemmelse er en typisk bestemmelse, der indsættes i lokalplaner for at sikre, at bebyggelsen harmonerer med omgivelserne.

Det ansøgte byggeri ligger i et område, hvor adgangsvejene ikke ligger parallelle med hinanden, og hvor der er flere kurver og vinkler på vejen. Det gør at husene alligevel vil ligge forskellige i forhold til hinanden, selv om bestemmelse § 8.8 overholdes.

Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at en vinkel på 14 grader er en mindre væsentlig overskridelse af lokalplanbestemmelse § 8.8. Begrundelsen er, at vejenes udformning i området alligevel medfører, at bebyggelsen i området vil ligge forskelligt i forhold til hinanden.

HøringDer skal gennemføres høring i området.


RetsgrundlagLov om PlanlægningLokalplan 205

IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller:

at der meddeles dispensation til opførelse af enfamiliehus med skråplacering med en vinkel på 14 grader jf. skitse. Dispensationen betinges af, at der ikke indkommer bemærkninger ved høring i området.

at dispensationen begrundes med, at en afvigelse på 14 grader i forhold til lokalplanen vurderes som mindre væsentlig, og at en sådan placering ikke strider mod lokalplanens principper om at skabe et fornuftigt sammenhængende boligområde.

Bilag:Ansøgningsmateriale fra ejere af Fælledvej 69 i SaltumKortbilag over Fællevej


Fraværende:

Tilbage til toppen


53. Dispensation fra Byplanvedtægt 4 for ny bebyggelse på Marensvej 18


ResumePlan- og Miljøafdelingen har fra ejeren af Marensvej 18 modtaget en ansøgning om dispensation fra Byplanvedtægt nr. 4 – det ansøgte byggeri kræver dispensation fra byplanvedtægtens bestemmelser på flere punkter.

SagsfremstillingEjeren af Marensvej 18 ønsker at bygge et nyt sommerhus på ejendommen.

Ejeren ønsker, som det fremgår af vedlagte bilag, at fjerne det eksisterende sommerhus og bygge et nyt sommerhus samt et anneks og garage.

Byggeriet kræver dispensation fra følgende paragraffer i Byplanvedtægt nr. 4:

§ 6.1 vedr. husenes antal. Der må højst opføres to bygninger på hver •

parcel. I ansøgningen er der vist tre bygninger.§ 6.4 c vedr. placering. Bygninger må ikke placeres på klit eller •

bakketop, så de bærer præg af at være placeret højt i området. Det ansøgte nye sommerhus er placeret på grundens højeste punkt og vurderes på baggrund af bl.a. besigtigelse, at ville komme til at ligge markant højt i området. Det nye sommerhus er højere placeret end det eksisterende sommerhus.§ 6.5 vedr. højde. Bygninger må ikke opføres med en højde over 2,5 •

meter til overkant af tagskæg. Det ansøgte byggeri har højder på op til 3,1 meter til overkant af tagskæg.§ 6.6 vedr. tagformer. Tage skal udføres som saddeltag uden •

afvalmning. Sommerhuset opføres som to sammenbyggede bygninger med ensidig taghældning.

Ansøger begrunder ønsket om dispensation med energimæssige betragtninger samt at udformningen vil bidrage positivt til bebyggelsens samlede æstetiske udtryk.

Da Plan- og Miljøafdelingen har vurderet, at dispensationen ikke er af underordnet betydning, er der jf. Lov om Planlægning § 20 gennemført en nabohøring samt en partshøring jf. forvaltningsloven. Der er i høringsperioden indkommet tre svar. Ansøger har haft indsigelser og kommentarer til gennemsyn og har herefter kommenteret disse. Indsigelser med Plan- og Miljøafdelingens kommentarer kan ses i bilag. Indsigelser samt


ansøgers kommentarer er vedlagt som bilag.

HøringNabohøring gennemført jf. Planlovens §20



IndstillingPlan- og miljøafdelingen indstiller, at der ikke gives dispensation til det ansøgte projekt. Begrundet i følgende forhold:

I det ansøgte projekt er det nye sommerhus placeret på ejendommens •

højeste punkt, som også er et af de højeste punkter i området. Den nye bebyggelse skønnes således, at komme til at fremstå markant i forhold til det omgivende terræn. Der kan kun tillades byggeri med saddeltag, da det skønnes, at dette •

vil bidrage til at bebyggelsen kommer til at fremstå mindre markant i området. De forskudte tagflader, der opstår ved den ansøgte byggeform betyder, at beboelsen vil få lodrette vægflader med vinduer i en forholdsvis stor højde. Dette skønnes at give bygningen en meget fremtrædende karakter. Som det ses af vedlagte foto, kan byggeri med den ansøgte type tag komme til at fremstå meget markant.Bebyggelsen består af tre selvstændige bygninger. Der gives generelt •

ikke tilladelse til mere end to bygninger indenfor Byplanvedtægt nr. 4’s område. Begrundet i, områdets præg af sommerhusbebyggelse, og derfor ønskes der ikke flere småhuse på hver ejendom.

Bilag:Ansøgning om dispensation fra Byplanvedtægt 4Bemærkninger Søren ReebergBillede af byggeri på CharlottevejIndkomne bemærkninger til ansøgning om dispensation fra Byplanvedtægt 4 med forvaltningens kommentarerIndsigelseKommentar til nabohøring vedr Marensvej 18Tegninger marensvej 18 nyt sommerhusVedr. Poul DamVedr. VS: Sag 1849-8170:Dispensation fra Byplanvedtægt 4, Marensvej 18, GrønhøjVedr. VS: Sagnr. 1849-8170



Fraværende:

Tilbage til toppen


54. Godkendelse af socialpædagogiske opholdssteder.

1849-10000/ Kell Agerbo

ResumeJammerbugt Kommune har modtaget 4 ansøgninger om etablering af socialpædagogiske opholdssteder. Etablering af et opholdssted / bofællesskab kræver en tilladelse, såfremt der er tale om en enhed, der er større end en ”husstand”. Er der tale om et opholdssted / bofællesskab, der kan sammenlignes med en ”husstand”, kræves der ingen tilladelse og der gennemføres ingen orientering af naboer mv.

Det er således afgørende, hvor stort et opholdssted / bofællesskab kan være, uden at det kræver en tilladelse efter Lov om Planlægning.

Jammerbugt Kommune har modtaget ansøgning om etablering af bofællesskab på:

Toftholmvej 42 i Vester Torup for 6 personerMortensgade 27 i Åbybro for 6 personerMågevej 23 i Fjerritslev for 6 personerEjstrupvej 24 vest for Tranum for 6-8 personer

SagsfremstillingSpørgsmålet, om det kræver en tilladelse at etablere et opholdssted / bofællesskab, er i 2002 principielt behandlet af Naturklagenævnet.

Den principielle afgørelse fra Naturklagenævnet gælder både i eksisterende boliger i landzone og i ejendomme beliggende i områder, der ved lokalplan er udlagt til ”boligformål”.

Naturklagenævnet udtaler ( Uddrag af NKO nr. 254 ):I landzonesager har Naturklagenævnets praksis været at give tilladelse til opholdssteder for adfærdsvanskelige unge, tidligere stof- og alkoholmisbrugere o.lign., også selvom der har været protester fra beboere i området. Naturklagenævnet har lagt vægt på, at etablering af socialpædagogiske opholdssteder er en samfundsmæssig nødvendighed, som bør tillades, med mindre der forel0igger særlige omstændigheder, som gør, at anvendelsen ikke er forenelig med de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser.

Det ligger fast, at etablering af en egentlig behandlingsinstitution f.eks. som fængselssurrogat eller for stofmisbrugere, alkoholikere eller psykisk syge


kræver en tilladelse i landzone efter planlovens § 35, stk. 1 eller en dispensation efter planlovens § 19 fra en lokalplanbestemmelse om anvendelse til boligformål (dispensation kan dog kun gives, hvis det ikke er i strid med planens principper).

Det er imidlertid en tendens inden for det sociale område, at sociale institutioner i form af socialpædagogiske opholdssteder bliver etableret som mindre enheder for et begrænset antal personer, og her opstår spørgsmålet, om der overhovedet er tale om en sådan ændret anvendelse – fra boligformåltil institution – at tilladelse eller dispensation er påkrævet.

Udgangspunktet for sagerne er, at der sker nyetablering af opholdssteder, hvor en særlig gruppe af personer – typisk udvalgt af sociale myndigheder –skal bo i en periode under beskyttede former.

Et krav om tilladelse udløses kun, hvis den ændrede anvendelse er relevant i forhold til de hensyn, som planloven skal varetage. Anvendelse til ”boligformål” omfatter utvivlsomt også mere utraditionelle boligformer som bofællesskaber, kollektiver etc. Der er heller ingen tvivl om, at børn i plejeefter sociallovgivningen har bolig hos plejefamilien, også hvor der er tale om flere plejebørn.

I landzonesager kræves der altid tilladelse, hvis etableringen forudsætter opførelse af yderligere bebyggelse eller inddragelse af driftsbygninger til boligformål.

Det er ikke afgørende, om der fortsat skal være privat bolig på ejendommen.

Overordnet set vil det afgørende kriterium være, om hovedformålet er, at stedet skal fungere som bolig (med længerevarende ophold) og den behandling, der skal foregå alene er af socialpædagogisk karakter, eller om der skal foregå en egentlig lægelig, medicinsk eller terapeutisk behandling.

Endvidere må der lægges vægt på antallet af personer, der skal bo på stedet. I de hidtidige sager, som Naturklagenævnet har behandlet, har der som regel været tale om 5-8 personer.

Dette må også ses i sammenhæng med, at opholdsstederne normalt etableres i bestående boliger, ofte tidligere stuehuse, som har plads til dette antal personer.

Et yderligere kriterium er, om stedet skal fungere som skole/ arbejdssted eller om beboerne går i skole/arbejder andetsteds. Hvis der finder egentlig undervisning eller jobtræning sted, taler dette imod at anse anvendelsen for primært boligformål.

Når der er tale om opholdssteder for børn og unge under 18 år, må der nødvendigvis være døgnbemanding, men det må indgå i vurderingen, hvor mange pædagoger o.lign., der ad gangen arbejder på stedet. Der må ses på,


om de ansatte primært varetager funktioner, der kan sidestilles medforældres opdragende funktion i modsætning til en egentlig behandlende (terapeutisk, medicinsk m.v.) funktion. Ifølge Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge vil opholdsstedet sædvanligvis have nogle fastboende voksne, som har ansvaret for det socialpædagogiske indhold i opholdsstedet.

Hvis der er tale om opholdssteder (bofællesskaber) for voksne, må der ses på, om de ansatte varetager nødvendige støttefunktioner for beboerne, f.eks. hjælp til fysisk handicappede til at klare almindelige daglige fornødenheder. Tilstedeværelsen af et antal ansatte til at varetage sådanne funktioner kan ikke i sig selv medføre, at anvendelsen ikke kan betragtes som bolig.

Naturklagenævnet har truffet afgørelse i en landzonesag fra Århus Amt:

Århus Amt havde meddelt landzonetilladelse til etablering af et socialpædagogisk opholdssted for 6 børn/unge i alderen 14-18 år, som skulle bo på opholdsstedet. Der ville ikke længere være privat bolig påejendommen. Målgruppen var utilpassede og dårligt fungerende børn/unge samt unge, som i en tidlig alder havde stiftet bekendtskab med misbrug og/eller kriminalitet.

Beboerne skulle primært følge almindelig folkeskole eller en af områdets specialskoler. Der ville i kortere perioder efter behov kunne blive tale om at undervise en elev på opholdsstedet, indtil den unge kunne genoptage et kommunalt tilbud.

Der ville være døgnvagt med 1-2 medarbejdere ad gangen.

Naturklagenævnet udtalte:” Efter planlovens § 35, stk. 1, må der i landzone ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse. Landzonetilladelse er påkrævet, når ændringen er relevant i forhold til landzonebestemmelsernes formål.

Det må lægges til grund, at ejendommen hidtil har været anvendt som bolig. Der kan ved afgørelsen ikke lægges vægt på, at ejendommens ejer ikke længere skal bebo ejendommen.

Det opholdssted, der ønskes etableret inden for den eksisterende beboelsesbygning, skal fungere som bolig for 6 børn/unge med henblik pålængerevarende ophold. Der vil kun i meget begrænset omfang og kun periodevis forekomme undervisning på stedet. Opholdsstedet må således sidestilles med diverse andre former for bolig, herunder bofællesskaber, hvor det primære formål er at bo på ejendommen. Det forhold, at der er pædagoger og lign., der arbejder på opholdsstedet, og som skal varetage de funktioner, der normalt udøves af forældre, ændrer ikke herved.

Det ansøgte må således betragtes som en fortsættelse af den eksisterende


lovlige anvendelse af ejendommen, der efter planlovens bestemmelser er umiddelbart tilladt.(97-31/700-0514)

Afgørelsen fra Naturklagenævnet er bl.a. underbygget af en Vester Landsret dom af 29.06.1995, B -1279-93 om etablering af bofællesskab for 6 psykisk handicappede personer i et deklarationsbelagt villakvarter. Efter deklarationen måtte området kun anvendes til boligformål, og der måtte kun være én lejlighed i hver beboelsesbebyggelse. Bofællesskabet ansås ikke for at være i strid med deklarationen, da hensigten var at tilvejebringe fysiske rammer, der i videst muligt omfang gjorde det muligt at undgåinstitutionsanbringelse af de handicappede, og projektet med henblik herpåhavde til formål at indrette ejendommen til varig beboelse med fælles husholdning og opholdsrum for et mindre antal personer.KFE 2001.348 : Bofællesskaber af 3-6 måneders varighed for de enkelte beboere var ikke i strid med lokalplanbestemmelse om boligformål.

De 4 konkrete ansøgninger i Jammerbugt Kommune :For de 4 konkrete ansøgninger om etablering af opholdssted / bofællesskab på Tofteholmvej 42, Mortensgade 27, Mågevej 23 og Ejstrupvej 24 gælder for alle 4 ansøgninger at :

- der er tale om et bofællesskab, der skal fungere som hjem.

- de borgere, der skal bo på opholdsstedet, er fysisk- og psykisk udviklingshæmmede eller borgere med sociale, adfærds- og indlæringsmæssige problemer. Der er således ikke tale om behandlingsinstitution f.eks. som fængselssurrogat eller for stof-misbrugere, alkoholikere eller psykisk syge.

- der foregår ikke undervisning på opholdsstedet.

- der er normalt 2 medarbejdere på vagt ad gangen

For Tofteholmvej 42, Mortensgade 27 og Mågevej 23 er der tale om 6 beboere og for Ejstrupvej 24 er der tale om 6-8 beboere.

HøringDer gennemføres høring vedr. Ejstrupvej 24

RetsgrundlagLov om Planlægning

IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller, at der meddeles ansøgeren af Tofteholmvej 42, Mortensgade 27 og Mågevej 23 at etablering af det ansøgte ikke kræver tilladelse efter Lov om Planlægning.


Ligeledes indstilles det, at der gives en landzonetilladelse til etablering af et opholdssted / bofællesskab for op til 8 beboere på Ejstrupvej 24, såfremt der ikke indkommer bemærkninger i forbindelse med en nabohøring. Baggrunden for at det ansøgte kræver en landzonetilladelse er, at der er tale om mere end 6 beboer.

Bilag:Ansøgning Mortensgade 27Ansøgning Mågevej 23Ansøgning om landzonetilladelseAnsøgning Toftholmvej 42Kort over Ejstrupvej 24Kort over Mortensvej 27Kort over Mågevej 23Kort over Toftholmvej 42


Fraværende:

Tilbage til toppen


55. Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Jammerbugt Kommune - 2007

1849-10244/ Bjarne Vestby Jensen

Resume

Der er udarbejdet forslag til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Jammerbugt Kommune – 2007. Vedtægten samordner sammenlægningskommunernes hidtil gældende vedtægter.

Sagsfremstilling

Den udarbejdede betalingsvedtægt omfatter betalingsregler for offentlige spildevandsanlæg samt privatejede spildevandsanlæg, der kontraktligt er tilknyttet kloakforsyningen (åben land). Endvidere omfattes betalingsforhold for obligatorisk tømning af septiktanke samt betalingsbestemmelser for aflevering af spildevand fra samletanke.

Med hensyn til obligatorisk tømningsordning for septiktanke, er tidligere truffet beslutning om, at ordningen skal udvides fra at omfatte tidligere Pandrup Kommune til hele Jammerbugt Kommune. I forbindelse med ordninges indførelse skal bl.a. foretages orientering af berørte grundejere og gennemføres en række praktiske foranstaltninger såvel i privat regi som i Kloakforsyningens regi for at kunne føre ordningen ud i livet. Det vurderes, at ordningen tidligst kan være i kraft primo 2008.

I tilknytning til betalingsvedtægten skal udarbejdes regulativ for tømningsordningen for septiktanke og eventuelt senere også for behandling af spildevand fra samletanke. Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at vedtage sådanne Tekniske Bestemmelser (regulativer), der relateres til Betalingsvedtægten.

I dag pålignes særbidrag for afledning af industrispildevand med forhøjet forureningsindhold kun for virksomheder i tidligere Pandrup Kommune. I forbindelse med samordning af betalingsregler skal tages stilling til om særbidragspåligning skal udvides til at omfatte alle relevante virksomheder i Jammerbugt Kommune eller om særbidragspåligning skal stilles i bero.

I henhold til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, er særbidrag indført for at håndhæve princippet om at ”forureneren betaler” i de situationer, hvor en spildevandstilledning giver anledning til ”særlige foranstaltninger i forbindelse med anlæggets etablering og drift”.


Forsyningsafdelingen har foretaget vurderinger og beregninger af de økonomiske forhold om særbidragspåligningen. Vurderingerne sandsynliggør, at Betalingsvedtægtslovens intension om ”forureneren betaler princippet” kan respekteres i den fremtidige situation, såfremt det vælges at undlade påligning af særbidrag i den samordnede betalingsvedtægt i Jammerbugt Kommune.

Høring

Der er ikke foretaget høring.

Retsgrundlag

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., LBK nr. 716 af 23/06/2001 med senere ændringer:

Økonomiske konsekvenser

Det er vurderet, at det potentielle fremtidge særbidragsprovenu ved indførelse af særbidrag for alle relevante virksomheder i Jammerbugt Kommune er på 1,2 mill. kr/år i forhold til Kloakforsyningens samlede indtægt på 37,9 mill. kr/ år. Beløbene er incl. moms og forudsat en vandafledningstakst på 13,75 kr/m3.

Såfremt særbidraget stilles i bero vil taksten skulle reguleres med ca. 0,50 kr/m3, forudsat ”financieringen” af særbidraget alene blev lagt på den variable del af vandafledningsbidraget.

Hvis takstreguleringen alene relateres til de virksomheder, der i dag betaler særbidrag, vil den tilsvarene regulering være på 0,30 kr/m3 (incl. moms).

Der skal på senere tidspunkt beregnes en takst for tømning af septiktanke. Denne takst skal svare til de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af ordningen ud fra hvile i sig selv princippet.

Indstilling

Forsyningsafdelingen indstiller:

at forslag til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Jammerbugt Kommune – 2007 godkendes

at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at vedtage regulativer, der relateres til betalingsvedtægten

at særbidragspåligning i Jammerbugt Kommune stilles i bero


Bilag: Forslag til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Jammerbugt Kommune - 2007

Bilag:Betalingsvedtægt for kloakforsyningen 2007

Teknik- og Miljøudvalget, den 23.03.2007Anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


56. Administrationsgrundlag for udførelse af kloak i forbindelse med privat byggemodning

1849-10067/ Hans Vium

Resume:Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker med nærværende administrationsgrundlag, at få samordnet de måder, hvorpå dette område tidligere er blevet forvaltet i de oprindelige 4 gamle kommuner, og dermed opnå en entydig og klar måde at agere på overfor de bygherrer der måtte påtænke sådanne byggemodningsprojekter gennemført.

SagsfremstillingProblemstilling:

I områder hvor kommunen har udarbejdet lokalplaner og 1.spildevandsplaner, der tilsiger at der skal være offentlig kloakering har der været forskellige måder, hvorpå kloaketableringen er blevet løst før 2007. Det betyder der er et uklart billede af, hvad man skal svare potentielle bygherrer i sådanne tilfælde.

I områder hvor kommunen, som følge af indkomne udstykningsidéer,2.skal have plangrundlaget på plads, bl.a. i forhold til spildevandsplan og lokalplan m.fl. vil det være på sin plads at indføre relevant tekst allerede i planfasen, der tilsiger hvilken løsning der kan peges på.

På den baggrund har Drift og Anlæg under Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet forslag til administrationsgrundlag/-praksis, gældende for byggemodningsområder, således det afklares hvorledes praksis er, når:

De private udstykkere også ønsker selv at projektere og udføre a)kloakanlægget.De private udstykkere ønsker at kommunen udfører kloakanlægget.b)

RetsgrundlagBetalingsloven for kloaktilslutningsbidrag, LBK 716 af 23/6 2001 (gældende) med senere rettelser:

Lov nr. 431 af 6/6 2005 § 23•

Lov nr. 564 af 24/6 2005 § 11•

Lov nr. 1571 af 20/12 2006 § 6•

Miljøbeskyttelsesloven § 28, om etablering af spildevandsanlæg.

Gældende betalingsvedtægt for kloakforsyningens område i Jammerbugt Kommune.


Det til enhver tid gældende takstblad for kloakforsyningens område i Jammerbugt kommune.

Økonomiske konsekvenser:Model a)Hvor de private udstykkere også ønsker selv at projektere og udføre kloakanlægget:

Kommunen vil få indtægter i form af kloaktilslutningsbidrag jf. den •

til enhver tid gældende betalingsvedtægt, dog således at disse beregnes efter en særlig model.Efterfølgende når grundene er tilsluttet, vil ejerne skulle betale •

vandafledningsbidrag og fast stikledningsbidrag efter det til enhver tid gældende takstblad.Kommunen vil ikke få udgifter til projektering, •

landinspektørassistance samt evt. geoteknisk undersøgelser, men i nogen grad for tilsyn med kloakanlæggets udførelse.Efter overtagelse vil kommunen skulle sørge for drift og •

vedligeholdelse på sædvanlig vis, som ved offentlig kloak.

Model b)Hvor Kommunen vil få indtægter i form af kloaktilslutningsbidrag jf. gældende betalingsvedtægt, og efterfølgende, når grundene er tilsluttet -, vil ejerne skulle betale vandafledningsbidrag og fast stikledningsbidrag efter det til enhver tid gældende takstblad.

Kommunen vil typisk skulle afholde udgifter til projektering, tilsyn, •

landinspektørassistance samt evt. geotekniske forundersøgelser, og i nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at inddrage rådgivere i kloakberegningen m.v.I de aktuelle projekter fremadrettet, vil det i hver enkel sag kunne •

fremgå i hvilket omfang indtægter og udgifter står i forhold til hinanden.Betalingsloven sætter grænser for indtægtens størrelse, specielt fordi •

bidraget er indeksreguleret ved lov.Udstykningens udformning og grundenes størrelse kan medføre, at det •

bliver relativt dyrt at kloakere, idet ”lang facadelænge” pr. grund gør det dyrere at kloakere, da der bliver langt mellem stikledningerne.

Bilag:Der vedlægges følgende bilag i sagen: ”Forslag til Administrationsgrundlag/-praksis for gennemførelse af kloak i

forbindelse med private byggemodninger”.

Indstilling:Drift- og Anlægsafdelingen indstiller til teknik- og miljøudvalget:at forslag til administrationspraksis godkendes at administrationspraksis får virkning fra 1. april 2007


at Drifts- og Anlægsafdelingen / fagforvaltningen successivt kan indarbejde mindre redaktionelle ændringer, som følge af ændringer i love og bekendtgørelser.

Bilag:Forslag til administrationspraksis for kloak i forbindelse med privat byggemodning


Fraværende:

Tilbage til toppen


57. Opstilling af skulptur "Sort Diabas" på Krotorvet i Fjerritslev

1849-9278/ Kirsten Guldbæk Roelsgaard

Resume”Komitéen til udsmykning af centerområdet i Fjerritslev” (herefter kaldet Komitéen) har indsendt en anmodning til Jammerbugt Kommune om tilladelse til opsætning af skulpturen ”Sort Diabas” i den nordlige ende af Krotorvet i Fjerritslev, samt en anmodning om, at kommunen leverer fundamentet til skulpturen.

SagsfremstillingSagen har været behandlet i Fjerritslev Kommune i 2002. Teknisk Forvaltning havde indstillet, at T&M-udvalget imødekom Komitéens ønske om skulpturens placering i den nordlige ende af Krotorvet. T&M-udvalget gik imod indstillingen med henvisning til, at der var reserveret et areal i torvets sydlige ende til anbringelse af kunstværk. Sagen endte påkommunalbestyrelsesmødet d.13.11.2002, hvor Komitéens ønske blev forkastet af kommunalbestyrelsen med 10 mod 7 stemmer. (Placeringerne nord og syd på Krotorvet er vist på bilag ”Luftfoto Krotorvet”.)

Komitéen har ved brev af 01.02.2007 (se bilag) ønsket, at sagen genbehandles i Jammerbugt Kommune. Komitéen fastholder den foreslåede placering i Krotorvets nordlige side, med henvisning til, at skulpturen vil blive ”gemt væk” i torvets sydlige side. Komitéen fremhæver, at kunstværket afspejler den omgivende kraftfulde natur med bl.a. Bulbjerg, og at skulpturen bør kunne ses umiddelbart af forbipasserende. Komitéen har indsamlet 491.000 kr. der har stået på en konto siden 2002 til betaling for skulpturen, der koster 450.000 kr. Komitéen anfører, at kunstneren er ved at tabe tålmodigheden og gerne vil sælge til anden side. Af Komitéens brev fremgår det endvidere, at den ønskede placering er et ultimatum for kunstneren.

Besluttes det, at skulpturen kan opsættes på den ønskede plads, ønsker Komitéen, at kommunen etablerer skulpturens fundament. Fundamentet vil, afhængigt af kvalitet (beton alene eller f.eks poleret granit), beløbe sig til mellem overslagsmæssigt 10.000 kr. og 50.000 kr.

Høring-

Retsgrundlag-


Økonomiske konsekvenserEvt. et fundament til 10.000-50.000 kr afhængig af ønsket kvalitet. Der er ikke budgetmæssig dækning.

IndstillingDrifts- og Anlægsafdelingen indstiller, at Komitéens ønske om skulpturens placering i nordenden af Krotorvet imødekommes.

Bilag:Luftfoto KrotorvetOpstilling af skulpturen "Sort Diabas" på Krotorvet i Fjerritslev.

Teknik- og Miljøudvalget, den 23.03.2007For indstillingen stemte Otto Kjær Larsen og Søren P. Mortensen. Imod stemte Kurt Mølgaard, Mogens Richter, Aage Toftegaard, Ejler Winkel og Karl Schrøder. Ansøgningen kan ikke imødekommes.

Fraværende:

Tilbage til toppen


58. Salg af rasteplads ved Jammerbugt Camping, Vr. Thorup

1849-9320/ Kirsten Guldbæk Roelsgaard

ResumeSom følge af problemer med offentligt brug af Jammerbugt Campings toiletter m.m. ønsker pladsens ejer at købe kommunens rasteplads, der ligger i umiddelbar tilknytning til pladsen.

SagsfremstillingJammerbugt Kommune har ved amtets nedlæggelse overtaget den gamle landevej til Thisted nord om Vejlerne. Jammerbugt Camping er beliggende påvejen, Thistedvej 546, og pladsen har fælles indkørsel med en rasteplads, der er tilknyttet vejen. Kirsten Georgi, Jammerbugt Camping, har rettet henvendelse til Jammerbugt Kommune, for at høre, om kommunen vil yde tilskud til drift af pladsens toiletter, som angiveligt benyttes i stor stil af rastepladsens brugere. Kommunen har afvist dette. En efterfølgende mail fra Kirsten Georgi udtrykker hendes store frustrationer. Telefonisk giver hun udtryk for, at der også er andre problemer med hyppige indbrud på pladsen, der kan forgå i ubemærkethed fra rastepladsen samt offentlig brug af picnicområde m.v.

Problemerne er ikke nye og amtet havde i 2003-2004 en sag kørende vedr. campingpladsens evt. køb af arealet. Fjerritslev Kommune blev hørt i sagen, og Teknik- og Miljøudvalget havde ingen indvendinger mod rastepladsens nedlæggelse, idet man ikke så noget trafikalt eller vejteknisk behov for at opretholde den. Sagen endte dog med, at pladsen ikke blev solgt p.g.a. uenighed om prisen. Amtet havde til at begynde med forlangt ca. 25.000 kr. inkl. omkostninger til landinspektør m.v., men beløbet blev efterfølgende hævet til 100.000 kr. idet amtet mente, at jorden ville blive værdifuld for campingpladsen, da den hermed kunne udvides. Kirsten Georgi bød max. 40.000 kr. inkl. omkostninger. Rastepladsen skulle iflg. Kirsten Georgi ikke inddrages i udvidelse af campingpladsen.

Et forslag fra Jammerbugt Kommune om evt. at indlede salg af rastepladsen til campingpladsen, blev modtaget med glæde af Kirsten Georgi. Hun anførte, at arealet ikke skal inddrages til campingplads, men at eksisterende asfalt vil blive anvendt til parkeringspladser, som der er mangel på ved de talrige festarrangementer, der afholdes på stedet. Rastepladsens vestlige indkørsel bliver lukket og der tilplantes.

Det areal, der kan overføres, udgør ca. 12.500 m2. Den resterende vejmatrikelbredde svarer så til de tilstødende bredder, (se bilag ”luftfoto


rasteplads”.) Offentlig vej er ikke prissat, men en pris på 40.000 kr. inkl. omkostninger for arealet svarer til 3,20 kr./m2 (inkl. omkostninger), som er en forholdsvis lav m2-pris for ”uanvendelig” jord, der alligevel delvist kananvendes.

Der findes rastepladser ca. 1 km øst for og ca. 2 km vest for rastepladsen ved campingpladsen. Endvidere findes en vigeplads i vejens sydside umiddelbart vest for campingpladsen. Ved evt. salg af rastepladsen, kunne der evt. anvendes overslagsmæssigt 20.000 kr. til at etablere en tilsvarende vigeplads i vejens nordside som kompensation for rastepladsen.

Høring-

RetsgrundlagVejloven

Økonomiske konsekvenserKommunen får en indtægt, der afhænger af Økonomiudvalgets fastsættelse af pris. Heraf kan evt. anvendes ca. 20.000 kr. til etablering af vigeplads 150 m. vest for rastepladsens vestlige indkørsel.

IndstillingDrift- og Anlægsafdelingen indstiller

at arealet sælges til Kirsten Georgi, Jammerbugt Camping med servitut om, at arealet ikke må anvendes til overnatning.

at Økonomiudvalget fastsætter prisen

Bilag:luftfoto rasteplads


Fraværende:

Tilbage til toppen


59. Husnummerskilt

1849-10031/ Aksel Lange

ResumeNår der bygges et nyt hus, skal der opsættes et husnummer.

SagsfremstillingDet er kommunens ansvar, at alle veje har et navn og at alle huse er tildelt et nummer, hvorimod det er den enkelte ejendoms ejer, der er ansvarlig for, at der bliver opsat et husnummerskilt. Manglende eller uhensigtsmæssig opsætning kan være årsag til at evt. hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance forsinkes, ligesom det kan være årsag til irritation eller tidsspilde for mange.I de 4 nu sammenlagte kommuner har der været en forskellig administration af dette område.

Fjerritslev kommune:

Har i TF udleveret numre til nye huse uden beregningHar ombyttet gl husnumre mod en betaling på 50 krHar en del numre på lager.

Brovst Kommune

TF har udleveret numre til nye huse uden beregningHar en del numre, som er afleveret til borgerservice i Pandrup

Aabybro Kommune

Har ikke udleveret numre i lang tid.De resterende numre er overgivet til havnefogeden.

Pandrup kommune

Har vedlagt byggetilladelsen en brochure om regler for opsætning mvNye husejere har kunnet få udleveret numre på materielgaarden.Der er en del numre på lager i Stormgade.

RetsgrundlagBBR- lovens §§ 3a-3f jfr. lovbekendtgørelse nr.767 af 12. september 2002 og cirkulære nr.137 af 11. december 2002 om adresser.


IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller, at der ikke fremover udleveres husnumre, men at byggetilladelser til nye huse vedlægges relevant materiale om pligt til opsætning af et nummerskilt. Resterende numre samles i Vej og Park afdelingen og anvendes til omnummereringer af veje.


Fraværende:

Tilbage til toppen


Underskrifter

Aage Toftegaard (V)Ejler Winkel (T)Karl Schrøder (A)Kurt Mølgaard (V)Mogens Richter (V)Otto Kjær Larsen (V)Søren P. Mortensen (A)

teknik- og miljøudvalget - jammerbugt1849-4743/ katrine mortensen resume der er udlagt et nyt...

Documents