cathrine hasse, 2012/9/4: presentation of preliminary findings and the project
DESCRIPTION
Preliminary findings and the projectTRANSCRIPT
Præsentation af Teknologisk Inst ituts rappor t:
”Teknologiforståelse i lærer - og sygeplejeuddannelserne”
4. september 2012 kl . 9.00-12.00
Festsalen på Nationalmuseet - Ny Vestergade 10, 1220 København K.
HVORFOR ER DER
BRUG FOR EN NY
TEKNOLOGISK
FORSTÅELSE?
PROFESSOR CATHRINE HASSE, DPU, AU,
WWW.TECHNUCATION.DK
Technucation-projektet:
www.technucation.dk
1.Projektets baggrund, formål
og forløb
2.Hvorfor er der brug for en ny
teknologiforståelse i
professionsuddannelser?
Fokus på massive investeringer i
teknologi. Fx : ”Den digitale skole” i en
række kommuner.
Mange nye teknologier i sygeplejen.
Meget lidt fokus på generel
teknologiforståelse i uddannelserne og
efteruddannelse. ( j n f M a n d a g M o r g en . (2 01 1) . ” N ye læ r e r ko m p etenc er
er n ø g len t i l d en d ig i t a le fo lkesko le ” , 2 3 , P r io r i te r in g a f I T - m id le r u d d a n n e lse/ h a rd wa r e
10 / 78 .
Meget lidt forskningsmæssigt fokus på hvad vi
kan lære af STEM-fag i den offentlige sektor.
TECHNUCATION PROJEKTETS BAGGRUND, FORLØB OG FORMÅL:
PROJEKTETS
FORMÅL:
1. At få arbejdspladsens lokale teknologiforståelser i
spil i uddannelserne.
2. At udvikle et nyt generelt begreb om
teknologiforståelse (videretænke STEMs
”Technological Literacy”), der medtænker hverdagens
læring i arbejdslivet - herunder arbejdspladskulturer.
3. At gøre kommende lærere og sygeplejersker i
stand til at bruge deres uddannelse til at være
teknologiske drivers gennem et uddannelsesredskab,
der lægger op til medarbejderdreven innovation af
arbejdspladsens teknologier .
PROJEKTETS FORLØB 2011-2015:
1. 2011-2012: At bygge på erfaringer fra de partnere (UCC, Metropol og
TI, RUC), der har det største kendskab til de kommende udfordringer
og at samle erfaringer fra international STEM og STS forskning .
2. 2012-2013: At udvikle et nyt generelt begreb om teknologiforståelse,
der medtænker hverdagens læring i arbejdslivet (herunder
arbejdspladskulturer) gennem etnografiske studier på sundhedscentre,
hospitaler og skoler .
3. 2012-2013: At udvikle en ny form for laboratorium (inspireret af Living
Lab metodologi), der involverer mange stakeholders.
4. 2013: At udvikle et uddannelsesredskab.
5. 2013: At måle effekten af dette uddannelsesredskab.
6. 2014-2015: At forbedre, sammenskrive of formidle resultater
SAMARBEJDENDE PARTNERE:
AU-DPU, Metropol, UCC,
RUC, Teknologisk Institut 1.. Netværksrelationer
2. Viden uden vægge
3. Forskningsbaseret viden skal nytte
4. Samarbejder mellem forskere fra AU,RUC, TI,
Metropol og UCC, uddannelser og praktiksteder
FORDELING AF ANSVARSOMRÅDER:
Vi samarbejder men har forskellige
opgaver og ansvarsområder:
1. AU har ansvaret for forskningen
2. TI har ansvaret for målinger
3. UCC har ansvaret for
læringsredskabet
4. Metropol har ansvaret for udvikling af
nye laboratoriemetoder
5. RUC har ansvaret for etik-rapport
Spørgsmål udvikles i samarbejde med forskerne,
praktikere, undervisere og studerende.
Resultater skal bruges i det videre analysearbejde –
med henblik på nytænkning af Living Labs, der
involverer studerende, undervisere, praktikere og
forskere
Resultaterne skal bruges til, i samarbejder med
praktikere, undervisere og studerende, at udvikle et
læringsredskab til gavn for professionshøjskoler i
hele landet.
SAMSPIL MELLEM KVALITATIV OG
KVANTITATIV UNDERSØGELSE
Resultater marts 2011-august 2012:
1. Review af begrebet ’technological literacy’ fra STEM-fag.
2. Deltagerobservation på 22 skoler/sundhedsafsnit over hele landet og interviews med over 100 lærere og sygeplejersker + 20 uddannelsesfolk.
3. Laboratorier:
Innovationslab med uddannelsesfolk, studerende, praktikere og forskere.
4. Et første prototype-udviklingsforløb på læringsredskabet
5. Teknologisk Instituts spørgeskema til studerende på Metropol og UCC.
TECU-FORSKNING:
Resultater marts 2011-august 2012:
1. Teknologisk Instituts baselineundersøgelse
2. En antologi (Aarhus Universitetsforlag)
Teknologiforståelse – til lærere og sygeplejersker på arbejde – udkommer oktober 2012
3. Konferencebidrag til diverse uddannelseskonferencer
4. Afholdelse af 3. internationale forskerseminarer.
FORSKNINGSFORMIDLING OG
DISKUSSIONSFORA:
’Afledte effekter’:
Mediedage
Undergrupper på uddannelsesinstitutionerne
UCC rapport: ”Interaktive tavler i
undervisningen og perspektiver for integrering
på læreruddannelsen”
Mulige forandringer moduler på flere
professionshøjskoler
TECU- FORSKNINGEN:
HVORFOR ER DER BRUG FOR ET NYT BEGREB OM
TEKNOLOGIFORSTÅELSE?
Massive investeringer i velfærdsteknologi
i hverdagen giver problemer: ” Og hvis vi så skal vente på at der er nogle
computersystemer der ikke virker, eller der er nogle
PDA’ere der ikke virker - det gør at hverdagen bliver
besværliggjort. Synes jeg. Og hvordan vi skal løse
det? Det kan jo være ved at købe nogle systemer, der
virker. Altså, fordi man hører jo aldrig om at det nede
ved Mærsk bryder sammen hele tiden, vel? Det hører
man da ikke...” Sygeplejerske TecU-informant
Forskning i IKT viser at der er store
problemer med teknologiforståelsen på
arbejdspladser som skoler og hospitaler.
’Sager’ indenfor et halvt års tid: ’
April: fejldosering af medicin til patienter
i Region Hovedstaden
Maj: 30 skoler ramt af it-nedbrud under
9. klasses afgangsprøve
Juli: ’Vaskemaskine’sag + mange større og mindre ’sager’ i projektet
HVORFOR ER DER BRUG FOR ET NYT
BEGREB OM TEKNOLOGIFORSTÅELSE?
Fra ’kendskab’ til ’forståelse’
Fokus på tekniske færdigheder, kulturelle og sociale kontekster
og samarbejdsformer i lokale og foranderlige
arbejdssituationer, der ’rekonfigurerer ’ både arbejde og
teknologi
Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne
ti legne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden
med andre former for social og kulturel forståelse, som gør
professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at
identificere og kvalificere muligheder for brug, anvendelse og
innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der
forandrer praksis i en professionskontekst.
FRA STEM-DEFINITION TIL
TEKNOLOGIFORSTÅELSE
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MED RELEVANS FOR ARBEJDSLIVET KAN FORBEDRES PÅ UDDANNELSERNE
1. Tekniske færdigheder læres i dag
primært i hjemmet og på
arbejdspladsen når man lærer at
betjene konkrete teknologier
2. Læringen foregår hjemme og på
arbejdsstedet i den travle hverdag –
ikke på uddannelsen
3. Resultat: man lærer ikke
teknologiforståelse
UDFORDRINGER FOR UDDANNELSERNE:
1. Teknologier ændrer og ændres lokalt i et arbejds - og
uddannelsesliv
2. Teknologier kræver fokus på professionsfaglighed
3. Teknologier kræver aktiv, reflekteret stillingtagen og
forståelse for arbejdspladskultur
4. Teknologier ændrer organisatoriske forhold og kræver god
ledelse
5. Teknologi er en salgsvare
6. Teknologier påvirker tid, rum og relationer på arbejdspladsen
7. Teknologier kalder på en ny form for sensitivitet
8. Teknologier kalder på nye samarbejdsformer
9. Teknologier kalder på alternativer ( pga.nedbrud)
10. Teknologier kræver fortløbende nye læreprocesser