dakofa konference d. 19. januar 2010 ”organisk affald ... · en anaerob eller aerob nedbrydning,...

DAKOFA konference d. 19. januar 2010 ”Organisk affald – vedvarende energikilde eller

jordforbedringsmiddel?”

DAKOFA-konference

Organisk affald - vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel?

Tirsdag den 19. januar 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København PROGRAM 09.00-09.30 Registrering og kaffe 09.30-09.40 Velkomst v/Henrik Wejdling, DAKOFA Ordstyrer: Inge Werther, DAKOFA 1. session: Strategier for det organiske affald 09.40-10.05 Brikker til regeringens handlingsplan for vedvarende energi v/Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Danmark skal senest 30.06.10 forelægge Kommissionen en handlingsplan for, hvordan vi vil opnå målet om mindst 30% vedvarende energiforsyning og 10% forsyning med biobrændstoffer i Danmark i 2020. Biomasse, herunder den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald, er pr. definition en vedvarende energikilde. Der redegøres for de foreløbige planer for biomassen, herunder affaldet.

10.05-10.30 Kommissionens overvejelser om den fremtidige håndtering af organiske

affaldsprodukter v/Annette Mejia Braunstein, DAKOFA

10.30-10.55 Kaffe 10.55-11.20 Østrigs overvejelser om ny, national strategi for organisk affald v/ Nina Spatny, BMLFUW (Østrigs ’Lebensministerium’)

I Østrig revideres den nationale strategi for håndtering af organisk affald just nu. Herunder overvejes målsætning om på sigt at gøre Østrig selvforsynende med fosfor. (Indlægget holdes på engelsk)

11.20-11.45 Jorden som dark horse i klima-regnskabet v/Sander Bruun, KU-Life

2

11.45-12.10 LCA i strategiarbejdet v/Janus T. Kirkeby, Rambøll

Den danske politik vedr. organisk affald er alt overvejende baseret på en livscyklus- og samfundsøkonomisk vurdering fra 2002. Siden da har værktøjer og forudsætninger udviklet sig. Hvilke forudsætninger og præmisser er centrale for den næste generation af LCA, som må opstilles for organisk affald?

12.10-13.10 Frokost 2. session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser 13.10-13.30 Organisk affald fra husholdninger og erhverv – hvad taler vi om?

v/Claus Petersen, Econet Der redegøres for de potentielle strømme af organisk affald fra husholdninger, herunder også det unødige madspild, og fra erhverv, hvor kildesorteret, organisk affald pr. 01.01.10 er fritstillet i f.t. kommunal anvisning, og hvor der kunne opstå et forretningsområde for indsamling og levering til særskilt behandling.

13.30-13.50 Det Økologiske Jordbrugs behov for affald til biogas v/Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening

Grøn Vækst lægger op til en særbevilling til det økologiske jordbrug til etablering af biogasanlæg, dedikeret økologerne. Hvordan griber økologerne sagerne an, og får de brug for affald?

13.50-14.10 Det konventionelle jordbrug og biogassen v/Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas

Grøn Vækst lægger også op til en generel udvidelse af biogasproduktionen inden for det konventionelle brug – men er landbruget parat til også at aftage affald?

14.10-14.30 Energivisioner for Region Nordjylland - med fokus på biomassens betydning v/Erik C. Wormslev, NIRAS

NIRAS har i et projekt analyseret muligheder og perspektiver for en konkret region for overgang fra det nuværende samfund baseret primært på fossile energikilder til en ikke-fossil energiforsyning og videre til det askefri samfund, hvor biomasse af enhver art spiller en stor rolle som overgangsteknologier.

14.30-14.50 REnescience: En ny teknologi til nyttiggørelse af organisk husholdningsaffald v/Georg Ørnskov Rønsch, DongEnergy REnescience præsenteres som en vej til bedre udsortering af husholdningsaffaldets genanvendelige fraktioner og nyttiggørelse af den organiske del. Den omdannes til en brun væske, som bl.a. kan anvendes til fremstilling af biobrændsel eller biogas, hvorefter mineraler og gødningsstoffer igen bliver en del af kredsløbet.

14.50-15.10 Kaffepause

3

15.10-15.30 Biochar fra organisk affald – en vej frem? v/Thomas Harttung, BlackCarbon A/S

Årstidernes grundlægger har opstillet et anlæg, der ved pyrolyse omdanner organisk affald til ’biochar’, som kan tilbageføres dyrkningsjorden. Erfaringer og perspektiver fremlægges.

15.30-15.50 Have/parkaffaldet – kilde til både energi og kompost? v/Bjarne Larsen, Komtek

Biomasseaffaldsbekendtgørelsen ændres, så træ og grene fra have/parkaffald kan tilføres flisfyrede kraft/varmeværker eller forbrændingsanlæg som opstartsbrændsel. Der redegøres for, hvordan den energirige, men næringsfattige del af haveparkaffaldet kan udsorteres og neddeles til biobrændsel, kombineret med en askeløsning.

15.50-16.00 Opsummering og afslutning

DAKOFA konference 19.01.10 om

Organisk affald – vedvarende energikilde eller

jordforbedringsmiddel?Velkomst

v/Henrik Wejdling, DAKOFA

Hvorfor nu igen?• Fordi rammebetingelserne er under ændring:

– EU’s VE-direktiv peger på organisk affald som VE

– Kommissionen pønser på et kompostdirektiv (måske)

– Regeringens plan for ’Grøn Vækst’ initierer mere biogas – både for konventionelle og økologiske brug

– Udkastet til regeringens affaldsstrategi 2009-12 (del 2) fokuserer på recirkulering af fosfor

– Kvotesystemet fremover presser affaldet (det organiske såvel som det fossile) over i den kvotebelagte sektor

Lidt definitions-gymnastik• Deponeringsdirektivet (31/1999)

– »bionedbrydeligt affald«: enhver type affald, der kan undergåen anaerob eller aerob nedbrydning, såsom levnedsmidler og haveaffald samt papir og pap (Art. 2, pkt. m)

• Affaldsdirektivet (98/2008)– »bioaffald«: bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og

køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder (Art. 3, nr. 4)

• VE-direktivet (28/2009)– »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og

restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald (Art. 2, pkt. e)

Definitionsgymnastik, II

Biomasse(”Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip”)

Bionedbrydeligt affald

Bioaffald Affaldsdirektiv

Deponerings-direktiv

VE-direktivBæredygtighedskriterier for bio-brændstoffer og flydende bio-brændslerEj bæredygtighedskriterier

Pap, papir

VE i stedet for

fossil

Elbesparelser

Efter 2012 Kraftvarme

VarmeBesparelser

Kollektiv

CDM

CDM

Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel

Nationale krav til reduktioner

EU bestemte krav til reduktioner i energiintensive sektorer

Landbruget

VarmeBesparelserIndividuel

Kvotekøbi ETS

Transport

Projekter i u-lande

Behov for begrænsning

Affald,bionedbr.

Affald fossilt

Søren Dyck MadsenDet Økologiske Råd

Affald og Klima -DAKOFA 12.5.09

Den danske stat skalefter intern aftale i EUreducere med 20% inden 2020

Kvotetildelingen redu-ceres med 1,74%/år i f.t. 2005-udledningen

Kommende konferencer09.02.10: Den nye affaldsbekendtgørelse

09.03.10: Vugge-til-Vugge

16.03.10: Brugerdreven innovation – også i affaldssektoren

20.04.10: Deponeringsbekendtgørelses 1 års fødselsdag!

11.05.10: Bygge- og anlægsaffald – samt jord

08.06.10: Affaldsdirektivets gennemførelse - en ABC for DK

1. session: Strategier for det organiske affald

Brikker til regeringens handlingsplan for vedvarende energi

v/ Finn Berthelsen, Energistyrelsen

1

D k f l f Dansk gennemførelse af EU’s VE-direktiv

Finn BertelsenEnergistyrelsen

Dakofa, den 19. januar 2010

Disposition

• VE-udvikling i DK – tendenser E i liti k ft l 2008 VE • Energipolitisk aftale 2008 – VE

• EU-rammer – VE-direktivet• Udarbejdelse af national VE-handlingsplan

2

120

140PJ

Produktion af vedvarende energi

20

40

60

80

100

120

3

0

20

1980 '85 '90 '95 '00 '05 '08Vind HalmTræ Biogas Affald, bionedbrydeligt Varmepumper m.m.

Types of renewables in Denmark

Wind pow er; 3%Solar, ambient heat Share of Gross Energy p ;

Organic Waste; 3%Biomass; 10%

,; 1% Consumption:

17 % by 2007(share doubled in 10

years)

Share of Electricity Supply: Biomass; 6%

29,5 % by 2007(share tripled in 10

years) Wind power; 20%

Organic waste; 4%

3

Hidtidig VE-udbygning i DK, sammenholdt med EU-målet

Energipolitisk forlig, 2008-2011

o Langsigtet vision: Danmark skal på lang sigt være fuldstændig uafhængig af fossile brændslerfuldstændig uafhængig af fossile brændsler

o Reduktion af brug af fossile brændsler med mindst 15 % in 2025.

o Andelen af vedvarende energi skal øges fra 15.6% i 2006 til 20% i 2011 og som minimum 30% af det totale bruttoenergiforbrug i 2025.

o Energibesparende foranstaltninger skal øges m.h.p. at o Energibesparende foranstaltninger skal øges m.h.p. at reducere bruttoenergiforbruget med 2% i 2011 og 4% i 2020 i.f.t. 2006

4

Aftalen: Mere vindkraft

Aftalen – mere biomasse

Mere biomasse i kraft– og kraftvarmeværker søges opnået ved:søges opnået ved:

• 50% højere tilskud til biomasse (15 øre/kWh)

• Øget obligatorisk biomasseanvendelse (minimum 700.000 tons i 2011)

5

Aftalen – Mere biogas samt små varmepumper uden for FV

Aftale om Grøn Vækst, juni 2009

Landbruget som leverandør af grøn energi:85 15 i k /å 2010 2012 til • 85 + 15 mio. kr/år 2010-2012 til nye biogasanlæg, (20% anlægstilskud)

• Ændring af planloven m.h.p. lokalisering af biogasanlæg

• Tilskudsmæssig ligestilling af bi f t i (KV i f t t tt t)biogasafsætning (KV i.f.t. naturgasnettet)

• Fremme af dyrkning af flerårige energiafgrøder (skattefradrag, mindre afstandskrav, tilskud til tilplantning)

6

EU’s klima- og energipakke

EU’s 20-20-20-mål for 2020: • 20 % reduktion af udledningen af drivhusgasser g g• 20 % energibesparelse• 20 % vedvarende energi af det samlede

energiforbrug

Klima- og energipakken:• Ændring af EU’s kvotedirektiv

Reduktionsmål for drivhusgasudledningen i ikke• Reduktionsmål for drivhusgasudledningen i ikke-kvotebelagte sektorer (non ETS direktivet)

• CO2-opsamling og -lagring • Fremme af vedvarende energi (VE-direktivet)

VE-direktivets målsætninger

• Bindende 20 % VE-mål i.f.t. EU’s udvidede endelige energiforbrugendelige energiforbrug

• Fordeling af 20% VE-målet på medlemslandene

• Min. 10 % VE i transportsektoren i 2020• Vejledende delmål for udbygning over tid

(samme ”udbygningssti”)( yg g )• Landene fastsætter selv vejledende delmål

for opdeling af VE-målet på sektorer (el, varme og transport)

7

Redskaber til målopfyldelse

• Nationale handlingsplaner og statusrapporter hvert andet statusrapporter hvert andet år

• Nationale støtteordninger• Samarbejdsmekanismer

• Statistiske overførsler af VE mellem nationalstaterFælles projekter• Fælles projekter

• Fælles støtteordninger, f.eks. fælles VE el-certifikatmarked

40

45

50

VE-direktivets byrdefordeling

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0 Belgien

Bulgarien

Cypern

Danm

ark

Estland

Finland

Frankrig

Græ

kenland

Holland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Polen

Portugal

Rum

ænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Storbritannien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

Manko til 2020-mål

VE-andel af endeligt energiforbrug i 2005

8

Stigning i VE af endeligt energiforbrug fra 2005 til 2020

14

16

%-p

oint

2

4

6

8

10

12

0 United K

ingdom

Denm

ark

Ireland

France

Germ

any

Italy

The Netherlands

Spain

Greece

Belgium

Austria

Portugal

Cyprus

Luxembourg

Malta

Finland

Sw

eden

Slovenia

Hungary

Lithuania

Poland

Slovak R

epublic

Latvia

Estonia

Czech R

epublic

Bulgaria

Rom

ania

ENS basisfremskrivning 2009 VE i bruttoenergiforbruget fordelt på brændsler

300

100

150

200

250

PJ

0

50

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030

Affald Fast biomasse Biobrændsler Biogas Vind Andet

9

BF 2009 (4)

Tilvækst i VE 2007-2020

Biogas

Halm

Omgivelsesvarme

Andet

Vindenergi

Træ

Solenergi

Energiafgrøder

Biogas

-10 0 10 20 30 40 50 60 70

Affald (VE)

Halm

PJ

Udarbejdelse af VE-handlingsplan

To snarlige indberetninger til EU:P d k t t d 31 12 2009• Prognosedokument - senest d. 31.12.2009(done) – offentliggøres på VE-direktivets ”gennemsigtighedsplatform”

• Samlet national VE-handlingsplan (VEHP) – senest d. 30.06.2010

10

Principper bag prognosedokumentet

• Indberetning baseres på BF 2009 – kun en prognose!prognose!

• ”Planlagt anvendelse af samarbejds-mekanismer” (krav i VEHP) afventer• Opdatering af BF – BF 2010• Målopfyldelsesanalyser og synergigevinster• Vurderinger af fordele og ulemper over tid• Vurderinger af fordele og ulemper over tid• Vurdering af brug af statistiske overførsler vs.

fælles projekter• Stillingtagen inden VEHP indsendes

Skønnet overskuds/-underskuds-produktion

Forventet VE-udbygning i.f.t. Danmarks forpligtelserforpligtelser

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

0,35

0

0,05

2005 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

EU mål for VE Forventet VE andel

11

Indhold i VE-HP (45 siders ”model”)

• Resumé af national politik for VE• Resumé af national politik for VE• Udvikling i forventet energiforbrug 2010-2020• Forventet udvikling i VE-andelen til opvarmning,

køling, el og transport• Foranstaltninger mhp. at nå mål og delmål• Konsekvensvurderinger, opdelt på VE-teknologier

og delsektorer

Hovedspørgsmål for VEHP

• Hvilken vifte af VE-udbygningsmuligheder (ud over basisfremskrivningen) er der frem til 2020 –over basisfremskrivningen) er der frem til 2020 hvad er konsekvenserne?

• Hvilke nye virkemidler kan evt. tages i brug?• Skal samarbejdsmekanismerne anvendes – en ny

energipolitisk mekanisme?• Hvordan opfyldes DK’s forpligtelser samtidig

med at mulighederne holdes åbne frem til at med, at mulighederne holdes åbne frem til, at næste energipolitiske aftale indgås?

12

Aktiviteter frem til 30.06.2010

I. Forberedelser i ENS:B i f k i i 2010• Basisfremskrivning 2010

• Målopfyldelsesanalyse (vurdering af VE-muligheder

• VE-handlingsplanen

II. Politisk behandling

Tak for opmærksomheden

1. session: Strategier for det organiske affald

Kommissionens overvejelser om den fremtidige håndtering af organiske affaldsprodukter

v/ Annette Mejia, DAKOFA

1

Kommissionens overvejelser om den fremtidige håndtering om den fremtidige håndtering af organiske affaldsprodukter

v/Annette Mejia Braunstein, DAKOFAj ,

DAKOFA konference 19.01.10 omOrganisk affald – vedvarende energikilde

eller jordforbedringsmiddel?

Indhold

• Historikken

• De videnskabelige rapporter og vurderinger

• Den aktuelle politiske situationp

2

Historikken• Deponeringsdirektivet (1999)• Kommissionen: To udkast til bioaffaldsdirektiv (2001-2002)• Rådet: 6. MHP bestiller tematiske strategier (2002)• Kommissionen: Debatoplæg om slam- og biodirektiv (2003)• Kommissær Dimas afliver kompostdirektiv (2005)• Strategi for genanvendelse og forebyggelse (2005)• Jordstrategi (2006)

P l t t li d b tt t bi ff ld di kti i • Parlamentet genopliver debatten om et bioaffalds-direktiv i f.m. Jord- og Affaldsrammedirektiverne (2007-2008)

• Affaldsrammedirektivet (2008)• Grønbog om håndtering af bioaffald i EU (2008)• Assesment-rapport fra ARCADIS, høringsudkast (2009)

Deponeringsdirektivet, 1999Stiller krav om udfasning af bionedbrydelig

dagrenovation på deponier

60

80

100

120

% af bionedbrydelig mængde 1995, der må deponeres

% af

0

20

40

60

1995 2006 2009 2016

bionedbrydelig mængde 1995

3

Direktivudkast + 6. MHP• Kommissionen luftede to udkast til et bioaffaldsdirektiv i

hhv. 2000 & 2001• Rådet ’bestilte’ i det 6. miljøhandlingsprogram (vedtaget 22.

juli 2002) en tematisk strategi for forebyggelse og genanvendelse af affald samt en jordstrategi

– Prioriterede fremsættelsen af forslag til lovgivning vedr. biologisk affald

– Prioriterede en revision af slamdirektivet • Derfor sattes arbejdet med direktiv i bero på fremkomsten

af strategierne• I december 2003 udsendte Kommissionen et

diskussionspapir, hvor slam- og biodirektiverne skulle kædes sammen med Jordstrategien

Dimas afliver direktiv i 2005

• Et kompostdirektiv ikke længere påkrævet (til løsning af problemerne med bionedbrydeligt affald der ikke længere må problemerne med bionedbrydeligt affald, der ikke længere må deponeres), idet den kommende revision af affaldsrammedirektivet ville tage initiativ til:

• at omklassificere kompost til et produkt (End-of-Waste-kriterier)

• udarbejdelse af en guideline i inddragelse af livscyklustankegangen, når medlemslandende skal udtænke, hvorledes de vil løse problemerne med det organiske affald, der skal væk fra lossepladserne

• Og reguleringen af selve komposteringsanlæggene ville blive lagt ind under IPPC-direktivet

4

Strategiforslag om genanvendelse og om jord i 2005 & 2006

• Kommissionen fremsatte den 21. december 2005 forslag til strategien om forebyggelse og genanvendelse af affald –indeholdende forslag til en revision af affaldsrammedirektivet straks og slamdirektivet i 2007 (2010) , men intet biodirektiv!

• Kommissionen fremsatte den 22. september 2006 forslag til jordstrategien – indeholdende forslag til et nyt jorddirektiv jordstrategien – indeholdende forslag til et nyt jorddirektiv

Sammenfatning af budskabet vedr. bioaffald i strategi-pakkerne

• Kommissionen udarbejder kriterier, i form af guidelines, til hjælp for medlemslandenes identificering af den miljømæssigt bedste behandling af bioaffald ud fra LCTmiljømæssigt bedste behandling af bioaffald, ud fra LCT –Joint Research Centre assisterer Kommissionen i dette arbejde

• Det er op til de enkelte medlemslande at bestemme den miljømæssigt bedste mulighed og indarbejde den i nationale affaldsplaner

• Kommissionen vil genoptage spørgsmålet ved revisionen af g p g p ggenanvendelsesstrategien i 2010, hvor en bedømmelse af landenes fremskridt og nødvendigheden af yderligere lovgivning vil blive vurderet

• Parlamentet arbejdede herefter systematisk for at få bioaffalds-direktivet i spil igen. Kompromisset blev Art. 22 i affaldsdirektivet

5

Affaldsrammedirektivet, 2008Artikel 22

• Medlemsstaterne træffer, når det er relevant, foranstaltninger i henhold til artikel 4 og 13 for at fremme:

– a) særskilt indsamling af bioaffald med henblik på – a) særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og bioforgasning af bioaffald

– b) behandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau

– c) anvendelse af miljøforsvarlige materialer, som er fremstillet af bioaffald.

• Kommissionen foretager en vurdering af håndteringen af g g gbioaffald med henblik på at forelægge et forslag, hvis det er relevant. Vurderingen skal indeholde en undersøgelse af muligheden for at sætte minimumskrav til håndtering af bioaffald og kvalitetskriterier for kompost og afgasset bioaffald med henblik på at sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

Grønbog om håndtering af bioaffald

• Følge af Art. 22, men endte med at udkomme før direktivetFølge af Art. 22, men endte med at udkomme før direktivet

• Kortlægger situationen i Europa, herunder:– De nuværende håndteringsmetoder– Den nuværende håndteringspraksis i medlemsstaterne– EU-lovgivning om behandling af bioaffald– EU-lovgivning til regulering af anvendelsen af bioaffald

MiljøpåvirkningerIngen konklusioner,men rejste en række– Miljøpåvirkninger

– Økonomiske virkninger– Sociale og sundhedsmæssige virkninger

men rejste en rækkespørgsmål….

6

Grønbogens spørgsmål• Bedre forebyggelse af affald – hvordan?Bedre forebyggelse af affald hvordan?• Begrænsning af deponering• Behandlingsmuligheder for bioaffald, der ikke føres til

deponering• Bedre energiudnyttelse• Øget genanvendelse

– Fælles genanvendelsesmål for bioaffald?N ti l d l ål f bi ff ld?

Høring udløb 15.03.09.Svarene pegede i

alle retninger!

Specielt her!– Nationale genanvendelsesmål for bioaffald?– Pligt til særskilt indsamling?

• Bidrag til jordforbedring• Andre anvendelser af bioaffald

Specielt her!

Rådets svar på Grønbogen• Afgivet 26.06.09 og indsat i kompendiet for dagens

konference– Byder Grønbogen velkommen og noterer sig, at der årligt genereres

ff å139 mio. t bio-affald i EU, som ved uhensigtsmæssig håndtering giver anledning til drivhusgasdannelse

– Noterer sig at uhensigtsmæssig dyrkning fører til fald i jordens organiske stofindhold og anbefaler, at kompost benyttes til at kompensere herfor

– Minder om, at hierarkiet gælder og kun kan fraviges, hvis LCT viser noget andet

– Anbefaler, at man i det videre arbejde også ser på andet bionedbrydeligt affald end bio-affald

– Opfordrer Kommissionen til at overveje lovgivningsmæssige initiativer på området og herunder også vurderer mulig energiudnyttelse som bio-brændstof eller i forbrændingsanlæg

– Opfordrer Kommissionen til – hvis passende og under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet – at fremsætte et direktivforslag i 2010 om bionedbrydeligt affald, herunder om forebyggelse og – hvor nødvendigt – om separat indsamling, kvalitetsstyring og –kriterier samt mærkning.

7

Danmarks svar på Grønbogen• Afgivet 19.03.09 og indsat i kompendiet for dagens

konference– Går imod harmoniserede genanvendelsesmål, og henviser til den

f fdanske velfærdsøkonomiske analyse fra 2003, som indikerede, at separat indsamling og behandling i st.f. forbrænding ikke kan betale sig

– Medgiver, at lokale forhold kan tilsige noget andet– Ser bioaffald som en vigtig VE-kilde, som ved forbrænding kan

bidrage til opnåelse af EUs VE-mål– Argumenterer for minimums-krav til kompost (og adgang for landene

til at stille skrappere krav)– Går imod tanken om kompost af ikke-kildesorteret affaldGår imod tanken om kompost af ikke kildesorteret affald– Ønsker arbejdsmiljø-forhold inddraget i den efterfølgende vurdering– Efterlyser forebyggelsesinitiativer på EU-plan – f.eks. på madaffald– Foreslår yderligere sænkning af den tilladte mængde på deponier– Ønsker eventuelle hjemmekomposteringskrav gjort til et nationalt

anliggende

De videnskabelige baggrundsrapporter• I den lange proces har Kommissionen fået

udarbejdet talrige undersøgelser og vurderinger • Tre af disse særdeles omfattende og byggende • Tre af disse særdeles omfattende, og byggende

oven på hinanden:– Eunomia-rapporten (2002)

• En LCA- og cost/benefit-vurdering • EU 15, bionedbrydeligt affald (deponeringsdirektivets def.)

– COWI-rapporten (2004)• En vurdering af miljø økonomi og sociale forhold• En vurdering af miljø, økonomi og sociale forhold• EU 15, bionedbrydeligt affald (deponeringsdirektivets def.)

– ARCADIS –rapporten (udkast 2009)• Bygger delvis på ovenstående og vurderer 3 konkrete scenarier• EU 27, kun bio-affald (affaldsdirektivets definition)

8

ARCADIS-rapportens 3 scenarier

1. Kun standarder for kompost– Vil sikre et marked for kompostp– Lave standarder ’værre’ en ingen for udvikling af marked

2. Høje mål for forebyggelse og genanvendelse– 7,5 % forebyggelse, 60% af madaffaldet og 90% af h/p-affaldet

indsamles og biobehandles 2020– Vil reducere CO2-emissionen med 59 mio. t/år på EU-niveau– Netto samfundsmæssige omkostninger: -948 mio. €

Begge scenarier en samfundsøkonomisk f d l

3. Lave genanvendelsesmål– Ingen forebyggelse, 36,5% af bioaffaldet indsamles og

biobehandles i 2020– Vil reducere CO2-emissionen med 6,4 mio. t/år på EU-niveau– Netto samfundsmæssige omkostninger: -119 mio. €

fordel.

Nr. 2 er 8 gange bedre end Nr. 3

ARCADIS: Gode miljømæssige grundetil kildesortering og separat indsamling PCB

6 congener

Østrig GV: 200 ng/g

Forslag om EU-GV for ∑ af 7 (800 ng/g)∑ a (800 g/g)

9

ARCADIS: Gode miljømæssige grundetil kildesortering og separat indsamling Dioxin

ARCADIS: Gode miljømæssige grundetil kildesortering og separat indsamling Metaller

100-500 år

23-57 år

10

ARCADIS: Lessons learned om økonomi• De lave omkostninger og begrænsede miljøeffekter

(’external costs’) gør kammerkompostering til den mest fordelagtige behandlingsform i 19 ud af 27 EU-lande

• De relative miljømæssige fordele, der er forbundet med bioforgasning, kan i de fleste tilfælde ikke opveje de ekstra omkostninger forbundet med denne behandlingsform

• Det afgørende er dog den øvrige el-forsyning i de enkelte g g g y glande

– Hvis el-mix er baseret overvejende på fossile brændsler, da står biogasbaseret el sig rigtig godt

– Hvis el-mixet i større udstrækning i forvejen er baseret på VE-kilder, da står biogasbaseret el sig mindre godt

ARCADIS: Lessons learned om økonomi (II)

• I lande med stort islæt af VE i energimix vil biogas til I lande med stort islæt af VE i energimix vil biogas til brændstof være en optimal løsning

– Og i takt med stigende overgang til VE, bliver brændstofvejen stadig mere interessant

• Privatøkonomisk spiller de enkelte landes eventuelle deponerings- og forbrændingsafgifter samt tilskudsordninger for vedvarende energi en afgørende rolle for hvilken behandlingsform, der er optimal

• I takt med stadigt stigende krav til VE, forudses det, at de nationale støtteordninger i stigende omfang vil gavne biogas frem for kompostering

11

ARCADIS-rapportens skæbne• Var i høring indtil udgangen af oktober 2009

• Høringssvarene peger – igen – i alle retningerEksempelvis den tyske miljøstyrelse efterlyser bindende EU-lovgivning om g p g g g

• Seneste forlydender er, at rapporten nu er afleveret til Kommissionen – men, som det hedder i det sprog: ’inconclusive’

• Der kan således p.d.e.s. måske nok påpeges store miljømæssige fordele ved kildesortering og todelt

kvalitetskrav og separat indsamling!

miljømæssige fordele ved kildesortering og todelt indsamling, men p.d.a.s. afhænger fordelene af lokale forhold

• Kan opfattes som værende i konflikt med subsidiaritetsprincippet at statuere harmoniserede regler på dette grundlag

Den aktuelle politiske situation

• Kommissionen råder nu over så store bunker af data og Kommissionen råder nu over så store bunker af data og undersøgelser, at den kunne skrive 10 bio-direktiver

• Men medlemslandende er delt i to blokerende mindretal:– ’bio-koalitionen’ (11 lande) på den ene side, og – en skøn forening af ’nationalister’, ’pyromaner’ og andet

godtfolk på den anden side (herunder DK)

• Kommissionen er derfor betænkelig ved at søsætte et direktiv

– Hvis det er ’for slapt’, vil det blive blokeret af bio-koalitionen– Hvis det er ’for skrapt’, vil det blive blokeret af pyromanerne

12

Indhold

• xxxI de næste 18 måneder ligger formandskaberne hos medlemmer af bio-

Bio-koalitionen i EU

• xxx

2/2010

Nu

hos medlemmer af biokoalitionen

1/2011

Nye Miljø-Kommissær, Potočnik, er fra Slovenien

Kommissionens 3 udveje

Dyngen af rapporterDyngen af rapporter& udredninger

En ’Meddelelse’, som tilskynder MS til at få

bio-affald væk fra deponierEt egentligt direktiv

p

Et ’kompost-direktiv’(som sætter standarder kun for kompost og dens anvendelse)

Et ’total-direktiv’(som sætter indsamlingsmål og standarder også for indsamling

og behandling m.v.)

13

En politisk vurdering af de 3 udveje• Meddelelse

– For: Kommissionen har initiativ-retten og dermed også retten til ingenting at gøre Kan derved undgå pinagtig til ingenting at gøre. Kan derved undgå pinagtig grundstødning a la Jorddirektivet

– Imod: Ville sidde Parlamentets og Rådets henstillinger overhørig

• ’Kompost-direktiv’– For: Harmløst i f.t. ’nationalister’ og ’pyromaner’– Imod: Måske for slapt for bio-koalitionen (blokerer?) ?

Forlyder, at Kommissionen vil komme med et udspil inden sommer

p ( )

• ’Total-direktiv’– For: Vil nyde støtte fra bio-koalitionen– Imod: Vil helt sikkert blive blokeret af ’nationalister’ og

’pyromaner’

Men Kommissionen underdrejet indtil valg af nye kommissærer på plads

VE-direktivet – en dark horse• VE-direktivet udpeger bio-affald som en vedvarende

energikilde (sammen med andet bionedbrydeligt affald)energikilde (sammen med andet bionedbrydeligt affald)

• Sætter ingen bæredygtighedskriterier op herfor

• Kan i lande uden forbrænding udvikle sig til betydende driver for separat indsamling af kildesorteret bio-affald ogandet bionedbrydeligt affald

• Kan omvendt udgøre en barriere for overhovedet fremsættelse af forslag til bio-affaldsdirektiv

– Ved intern uenighed i Kommissionen direktoraterne imellem om hvorvidt affaldet skal energiudnyttes for enhver pris

14

Opsummering• Deponeringsdirektivet (1999) krævede udfasning af

bionedbrydelig dagrenovation fra deponier• Udløste behov for (anden) regulering af det organiske

affald – f eks i et bio-direktivaffald f.eks. i et bio-direktiv• Beslutningen om et bio-direktiv har siden penduleret frem

og tilbage mellem et ’ja’ og et ’nej’ og billedet er på det seneste blevet sløret af et VE-direktiv

• Affaldsrammedirektivet (2008) pålægger Kommissionen at nå en afklaring

• I dag to blokerende mindretal i Rådet, der hhv. ønsker/ikke-ønsker et bio direktivønsker et bio-direktiv

• Formandskabet ligger i de næste 18 mdr. hos ’Bio-koalitionen’, mens Kommissær Potočnik er neutral

• Kommissionen kunne meget vel tænkes at ville forsøge sig med et ’kompost-direktiv’ inden sommer

– Harmløst i f.t. ’nationalister’ og ’pyromaner’ men måske også for nyttesløst for bio-koalitionen

Efterskrift: Slam• Slamdirektivet sideløbende under revision og

Kommissionen har bedt konsulent vurdere 5 scenarier:

1. ’Gøre ingenting’ – beholde slamdirektivet, som det er 2. Introducere langt skrappere standarder, specielt for

tungmetaller, standarder for nogle organiske patogener, og skrappere krav om tilførsel, prøvetagning og overvågning af slam

3 Introducere mere stringente standarder på tværs af alle

Høring af vurdering netop afsluttet

2 & 3 mest realistiske(anelse skrappere end gældende DK-krav)3. Introducere mere stringente standarder på tværs af alle

indholdsstoffer og forbud mod tilførsel af slam til visse afgrøder

4. Totalforbud mod brug af slam på jord5. Ophæve slamdirektivet (det vil implicit sige overgang til

udelukkende national regulering)

4 for dyr

1 & 5 for slappe!

1. Session: Strategier for det organiske affald

Østrigs overvejelser om ny, national strategi

for organisk afald

v/ Nina Spatny, BMLFUW(Østrigs Lebensministerium)

1

Seite 1 18.01.2010

Biowaste-strategy in AustriaNina Spatny

Seite 2 18.01.2010

Biowaste-Strategy in Austria

SUSTAINABLE WASTE MANAGEMENTLegal waste management objectives:

Waste management shall be based on the understanding that• any hazardous or negative effects on humans, animals and plants, their

basis of existence and their natural environment shall be avoided, or any effects that impair human well-being shall be kept as low as possible

• emissions of toxic air pollutants and greenhouse gases shall be kept as low as possible

• natural resources (raw materials, water, energy, landscape, land and landfill volume) shall be preserved

• wastes destined for recycling or the materials recovered therefrom shall not pose a higher hazard potential than comparable primary raw materials or products made of primary raw materials

• only materials shall remain as wastes which can be landfilled without creating a hazard potential for subsequent generations

2

Seite 3 18.01.2010


Recovery has priority over disposal: waste hierachyWastes shall be recovered if:• such recovery is ecologically reasonable and technically viable• the additional cost resulting from such recovery are not unreasonable

disproportionate to other waste treatment methods• A market for such recovered products or energy either exists or can be

created (waste recovery)

New Waste Framework Directive:• European recycling society• Five-step hierachy of waste management

Waste prevention: quality-based prevention has priority

Seite 4 18.01.2010


Biowaste - Contribution to energy and eco-cycle management

• Resource-saving recycling options (peat replacement, fertiliser effect, humus formation)

• Energy utilisation and subsequent recovery• Phosphorus recovery

=> More ecologically and economically beneficial than renewable raw materials

3

Seite 5 18.01.2010


Ordinance on the separate collection of biowasteObligation for separate collectionDefinition of biowaste which is in particular suitable for aerobic or

anaerobic treatment• Biowaste from garden and parks• Vegetable waste from the preparation of food• Vegetable residues from industry and retail of agricultural

products• Paper• Kitchen waste ?

Seite 6 18.01.2010


Landfill Ordinance

Reduction of the organic waste to relieve landfills quantitative and qualitative (Emission of gas and infiltration water)

Goal: aftercare-free landfillsMotto: energy instead of landfill

Landfill DirectiveLimitations on the amount of organic matter in the waste should

be adjusted from 35 % to state-of-the-art levels (< 5%)

4

Seite 7 18.01.2010


Green paper on the management of biowaste in the European Union

- Separate Collection of bio-waste is a pre-condition- Recycling (five-step hierarchy)

Seite 8 18.01.2010


home composting1.490.000

36%

seperate collection 550.000

14%

green waste220.000

6%

Catering, kitchens200.000

5%

market waste20.000

1%

sewage sludge260.000

7%

slaughtering waste350.000

9%

other green wa900.000

22%

About 4 Mio Mg/a biowaste in Austria

5

Seite 9 18.01.2010


Options for bio-waste management:

Composting: – Green wastes from the separate collection– Optimised for the use as soil improvers– Use as a matter of which new humus can be formed – Recycling of nutrients

Fermentation with subsequent composting and utilisation of the fermentation residues:

– Liquid biogenic waste with high energy content– Recycling of nutrients– Production of biogas

Seite 10 18.01.2010


Options for bio-waste management:

Fermentation with thermal treatment of the fermentation residues:– Liquid biogenic wastes not suited for direct utilisation – Measure of recovery in the case of P recovery– Production of biogas– Separate thermal treatment permits recovery of P

Direct incineration, thermal recovery:– Woody waste in whole, in pieces or chipped– Substitution of fossil energy sources– Treated wood materials only with appropriate flue gas purification

6

Seite 11 18.01.2010


Strategic measures• Composting: source-separated organic and green waste• Anaerobic digestion: paste-like and liquid biowaste (kitchen waste)• Decentralised energy utilisation of wooden waste (biomass burning)• Thermal treatment for phosphorus recovery (e.g. sewage sludge, animal-by-products)

=> Waste associations actively manage waste material streams (green waste and biowaste) to assure that waste is not only incinerated but also used as bulking agent for composting plants

=> Optimum recovery by using best suited method

Seite 12 18.01.2010


THANK YOU FOR YOUR ATTENTION !

[email protected] Ministry of Agriculture, Forestry, Environment

and Water ManagementDivision VI/3

A-1010 Vienna, Stubenbastei 5www.lebensministerium.at


Jorden som dark-horse i klima-regnskabet

v/ Sander Bruun, KU-Life

1

Jorden som ”dark horse” i klima-regnskabet

DAKOFA KONFERENCE:Organisk affald – vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel?

Muligheder for anvendelse af affald til at forbedre Danmarks klimaregnskab under Kyotoprotokollens artikel 3.4.

Sander Bruun

Jorden som dark horse i klima regnskabet

DAKOFA konference 19-01-2010Dias 1

Kyoto Land Use, Land use change and forestry (LULUCF)

Kyoto Artikel 3.3• Ændringer i GHG emissions som følge af skovplantning og

fældning kan indregnes i klima-regnskabet

Kyoto Artikel 3.4• Yderligere menneskeskabte ændringer i skov- og

landbrugsdrift kan indregnes• Ordning er frivillig og kan til eller fravælges• Danmark har tilvalgt denne Artikel• Opgørelse efter netto-netto princippet

tt tt i i t


Kul

stof

ΔC1990

ΔC2008-2012

netto-netto princippet

2

Betydningen af C bundet i landbrugsjord

Mængden af C i Dansk landbrugsjord:157 t C/ha i overjorden på danske landbrugsjorde2,7 mio. ha landbrugsjord= 1550 mio. t CO2-equiv

Det danske reduktions mål:70 mio. t CO2-ækvivalenter i 199021% reduktionsmål= 15 mio. t CO2-equiv.

Det totale reduktionsmål kan altså nås med en forøgelse af å å


mængden af C bundet i jorden på 1% per år.

OrganiskInput Output

Jordens indhold af organisk materialeen balance mellem input og output….

Organisk Materiale

i jord

Input Output

V l f f d Fj l f bi


Valg af afgrøde KlimaJordtypeOrganiske tilførsler (kvantitet og kvalitet)

Fjernelse af biomasseAfbrænding af biomasse i markJordbearbejdningKlimaJordtypeDræning

3

Temporær binding af kulstof

Øget input

i jor

d

C binding i begyndelsen

Endelig C binding

Kul

stof

Tid


Tid

• Hvor meget der bindes afhænger af tidshorisonten (tid til ”opgørelsesperioden” i Kyoto)• Kulstofbindingen er midlertidig og forpligter dermed fremtidige generationer

Halmafbrædingsforbudet giver C binding, men• Stigende temperaturer kan ødelægge dette

Ref. år 1990:∆C=-1,54 mio t C/y

(5 års avg.)

Opgørelsesperiode 2008-12:

∆C=0,35 mio t C/yNet ændring: 1,9

mio t C/year bundet

Temperatur +0.02 oC/år ift. klima i 1961-1990Temperatur +0.03 oC/år ift. klima i 1961-1990Temperatur +0.02 oC/år ift. klima i 2000-2004

Temperatur som i 1961-1990

Halmafbrændingsforbud


• Bioenergy vil fjerne C input = mindre kulstofbinding

(Gyldenkærne, Petersen og Olesen, 2007, MSt AR 5)

Effekt af ændringer i netto emissioner (mio t CO2/år)2008-12 2025

Fjernelse af al resterende halm fra marken 1.02 0.46Afbrænding af 50% gyllefibre 0.33 0.22

4

Hvor meget kulstof bindes så med affald?C

/ha 50

60

Fast husdyrgødning (y = 0,36x)Halm (y = 0,20x)Sphagnumtørv (y = 0,49x)Savsmuld (y = 0 23x)

Andel af C input tilbage i jord efter 30 års tilførsel:

Spaghnum 49%

Dvs. en mindre mængde svært nedbrydeligt kan give lige så meget C lagring som

t d f k h l

Tilv

æks

t i C

lage

r (0-

25 c

m),

t

10

20

30

40

Savsmuld (y = 0,23x)

Fast husdyrgødning 36%

Savsmuld 23%Halm 20%

en stor mængde f.eks. halm


Akkumuleret C tilførsel, t C/ha

0 20 40 60 80 1000

• Hvordan ser det ud for forskellige typer af affald/kompost/slam?

(Christensen & Johnston, 1997).

Forudsigelse af kulstofbinding fra ved hjælp af agroøkosystem modeller

Tidlige mineralisering kalibreres ved Tidlige mineralisering kalibreres ved anvendelse af inkubationsforsøg med pågældende materialer

Dette ekstrapoleres så ved hjælp af modeller for omsætning af organisk materiale kalibreret på langtidsforsøg med andre materialer (h d d h l )


(husdyrgødning, halm)

5

Simuleret lagring af C fra husholdningsaffald simuleret med agroøkosystem modellen Daisy

800

1000

(pro

mill

e SandjordBioforgasset affaldSandjordK t t ff ld

Fra en enkel tilførsel af komposteret affald resterer

• efter 1 år 63-68% af tilført C

200

400

600

agev

ære

nde

mæ

ngde

af C

( Komposteret affaldLerjordBioforgasset affaldLerjordKomposteret affald

• efter 10 år 42-47%• efter 50 år 20-27%• efter 100 år 14-17%• efter > 1000 år ≈ 0%

Slam omsættes langsommere end kompost, så formodentlig lagres en større andel end for kompost


00 10 20 30 40 50

År efter tilførsel

Tlba

(Bruun et al, upubl)

Gode grunde til at overveje affaldstilførsel til landbrugsjord

Er tilførsel af affald så en god ide?

• Kulstofbinding• Forbedring af jordens kvalitet• Substitution af handelsgødning

Ulemper(H.H. Janzen et al., 1992)


• Energien i affaldet udnyttes ikke (men effektiviteten er ofte lav)• Øgede miljøpåvirkninger (nitrat udvaskning, N2O emissioner, CH4

emissioner osv.)

( , )

6

CO2 regnskab for slam

Samlet drivhusgas-regnskab ved disponering af 1 t slam tørstofAlle emissioner i hele kæden er medtaget: lattergas og methan ved jordbrugsanvendelse, CO2 fra transport

og energiforbrug ved prod. af handelsgødning og fra afbrænding (udtrykt i CO2 ækvivalenter)

Netto CO emissionNetto CO2 emission

100

200

300

400æ

kv. /

ton

slam

TS

Forbrænding Jordbrugs-anvendelse

Med C lagringefter: 100 år

20 år?


-200

-100

0

kg C

O 2 æ

Ref.

Forbedret teknologi

Ingen Clagringi jord

20 år?

?

Kirkeby og S. Gabriel (DTU, 2005)

Konklusioner

Kyotoprotokollens artikel 3.4 giver mulighed for at anvende affald til binding af kulstof i jorden og medregne til i klima regnskabet

Da denne binding er midlertidig forpligtes fremtidige generationer til at opretholde den ændrede praksis

Den bedste måde at vurdere kulstofbindingen efter tilførsel af affald er ved hjælp af agroøkosystem modeller:

• efter 1 år 63-68% af tilført C• efter 10 år 42-47%• efter 50 år 20-27%• efter 100 år 14-17%• efter > 1000 år ≈ 0%!


Udover kulstofbinding er der også en del andre fordele og ulemper ved affaldstilførsel til landbrugsjord. Disse må opvejes i livscyklusanalyser


LCA i strategiarbejdet

v/ Janus T. Kirkeby, RAMBØLL

19. JANUAR 2010DAKOFA

LCA I STRATEGIARBEJDET- DEN LANGE LIVSCYKLUSKAMP FOR BIOAFFALDET

DAKOFA

”ORGANISK AFFALD – VEDVARENDE ENERGIKILDE ELLER JORDFORBEDRINGSMIDDEL”TIRSDAG 19. JANUAR 2010JANUS KIRKEBY, RAMBØLL


AFFALD 21

”Det er målet at genanvende i alt 150.000 tons organisk dagrenovation, svarende til 7% af den samlede dagrenovationsmængde i år 2004. Det er fortsat det langsigtede mål at genanvende organisk dagrenovation svarende til 20-25% af den samlede dagrenovationsmængde.”


AFFALDSSTRATEGI 2005- 2008

”Bioforgasning er den højest prioriterede genanvendelsesform for organisk dagrenovation,idet både affaldets energiindhold og dets gødningsindhold udnyttes. Kompostering, herunder specielt hjemmekompostering, er fortsat en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold.” ….

”De hidtidige undersøgelser har peget på, at det især er den to-delte indsamling og forbehandlingen, der er meget omkostningskrævende og afgørende for, om det kan betale sig at genanvende det organiske affald. Derfor sigtes mod at minimere indsamlings-omkostninger og udvikle forbehandlingsteknologien.”


AFFALDSSTRATEGI 2005- 2008

”Der sigtes mod at klarlægge, hvilke lokale forhold der er afgørende for, om det er mest hensigtsmæssigt at forbrænde, bioforgasse eller kompostere den organiske del af dagrenovationen. Miljøministeriet vil udvikle et værktøj til hjælp for kommunernes vurdering, og kommunerne får herved mulighed for at vurdere, hvilken håndtering af den organiske dagrenovation, der er miljøøkonomisk mest optimal og træffe afgørelse herom.”


AFFALDSSTRATEGI 2009-12 2. DEL (HØRINGSUDKAST)

”Hjemmekompostering af haveaffald og organisk dagrenovation i egen have er også affaldsforebyggende, idet affaldet ikke afleveres i det kommunale affaldssystem”

”Der gennemføres en livscyklusvurderinger og miljø- og samfundsøkonomiske analyser af organisk affald, hvor hensynet til ressourcegenanvendelse og energiudnyttelse bliver afvejet. Formålet er at tilvejebringe et grundlag at træffe fremtidige beslutninger om reguleringen af forskellige biologiske affaldsfraktioner, hvor hensynet til ressourcegenanvendelse og energiudnyt-telse skal afvejes, som f.eks. træaffald, slam, halm, organisk affald osv”


DE ”FØRSTE” MILJØVURDERINGER

Kilde: Organisk affald i kredsløb, del 4, MST 1989


ENERGISTRØMME FOR 1 TON TØRSTOF [GJ]

Kilde: Organisk affald i kredsløb, del 1, MST 1989


ENERGIFORBRUG TIL 1 TON ORGANISK AFFALD

Kilde: Bortskaffelse af organisk affald – Miljø & Økonomi, MST 1993


TEKNOLOGISK INSTITUT OG ECONET FOR MILJØSTYRELSEN 1997

Kilde: Genanvendelse af dagrenovation – Miljømæssig og økonomisk vurdering, MST 1997

19. JANUAR 2010DAKOFAKilde: Genanvendelse af dagrenovation – Miljømæssig og

økonomisk vurdering, MST 1997


ORWARE ANALYSE 2003, MILJØSTYRELSEN

Kilde: ”Systems Analysis of Organic WasteManagement in Denmark”, MST, 2003


VELFÆRDSØKONOMISKE EFFEKTERKR/TON ORGANISK DAGRENOVATION

Kilde: ” Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes”, MST, 2003


BASISDOKUMENTATION FOR BIOGASPOTENTIALET, MST 2003

Projekt som skulle afklare biogaspotentialet

• Biogaspotentialet (400 – 500 l CH4 ton glødetab (VS))

• Forbehandlingsteknologiers indflydelse på biogasproduktion og restprodukter

• miljøvurdering


BASISDOKUMENTATION FOR BIOGASPOTENTIALET, MST 2003

ForsorteringB

El

Biogasanlæg

Deponering

Biogas-motoranlæg

Lagring afgødningsvæskehos landmand

Transport

Spredning på jord

Transport

TOlie

CEl

VarmeCH 4 fra lagring af gødningsvæske, sigterest og bundfald

D

EEmission ElproduktionVarmeproduktion

CO 2

G

H

KildesorteringSorteringskriterier

AAffald

A1

Forbrænding

EL

VarmeTransport

T FCO2

Olie T(AF)1T(AF)2

F1Restfraktion

B1 Kildesorteret organisk dagrenovation

TransportT

Olie T(BF)1CO2T(BF)2

F2RejektB2

Forsorteret organiskhusholdningsaffald

T(BC)1CO2T(BC)2

Transport

TOlie T(CF)1

CO2T(CF)2

C2

C3C6

F3

Flydestof mv.

F6

F7

J1 Bundfald

J2 Emission (CH4)

E1 Biogas

TOlie T(CG)1

K1 Gødningsvæske til rensning

T(CG)2

Olie

H1

H3H4

CO 2

E2

E3

E4

G2 Emission (CH4)

Lagring afafgasset faststofhos landmand

Transport CO 2

T

OlieT(CI)1

F1 Afgasset faststof til forbrænding

T(CI)2

I2 Emission (CH4)

I

H2

H5Gødning (besparelse af energiforbrug og CO2-udledning)

Vand C4

Restprodukter til deponi

F4

Emissioner til luften

F5

F8

El

EfterbehandlingSeparering

Rensnings-anlæg

J

K

G1 Gødningsvæske

I1 Afgasset faststof til jordbrug

D1Afgasset biomasse

El K2

C1

Andet biomasse C5


CENTRAL KRAFTVARME ELLER DECENTRAL VARME- OG KRAFTVARME

Kilde: Thilde Fruergaard, 3R seminar, juni 2008


LCA MARGINAL ELPRODUKTION


BIOGAS TIL TRANSPORT?


INDDRAGELSE AF ANDRE RESTPRODUKTER

Konklusion:

Bioforgasning bliver meget fordelagtigt, hvis det medfører øget bioforgasning af gylle.

Kilde: Marie Münster, 3R seminar, juni 2008 + Ph.D. 2009


ANVENDELSE AF GØDNINGSPRODUKTER


KULSTOFLAGRING

Andel af kulstof tilbage efter

• 10 år: 0,63-0,84,

• 50 år: 0,17-0,37

• 100 år: 0,02-0,16

Kilde: T. Lund Hansen, Ph.D. 2005


FOSFORMANGEL

• Reserver til 50 – 100 år (Times, 2008)


BEHOV FOR HUMUS I JORDEN

• Halm fjernes i stigende grad fra landbrugsjordene til fordel forkraftvarme

22

Kilde: www.fead.be


EKSEMPEL: CO2 FRA BIOLOGISK BEHANDLING

‐100

0

100

200

300

400

500

600

kg CO2/ton organisk dagreno

vatoin

Sparede drivhusgasser ved bioforgasning af organisk dagrenvoation (eksempel)

Kulstoflagring

Tørv substitution

NPK substitution

netto el‐ og varmeproduktion

Indsamling & Transport

Ca. 30 – 50 kg/ton

Ca. 0– 200 kg/ton

Ca. 150 – 250 kg/ton

Ca. 20 – 40 kg/ton

Kilde: Baseret på Rambøll, 2008 + Boldrin, 3R seminar 2008


ANDRE PARAMETRE

• Et andet fokus end på energi og CO2

• På andre miljøeffekter fra LCA, eks. næringssaltsbelastning, tungmetaller

• Øvrige positive karakteristika ved anvendelse af kompost og afgasset biomasse


TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

JANUS KIRKEBYRAMBØ[email protected]

2. Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og

deres rammebetingelser

Organisk affald fra husholdninger og erhverv

– hvad taler vi om?

v/ Claus Petersen, Econet

1

O i k ff ld f h h ld i hOrganisk affald fra husholdninger og erhverv-

Hvad taler vi om?Organisk affald –

vedvarende energikilde eller jordforbedringsmiddel

DAKOFA, 19. januar 2010Claus Petersen, Econet AS

Disposition• Organisk affald – kilde, mængde og behandling• Dagrenovation

– Animalsk / vegetabilsk– Madspild

• Affald fra erhverv– Detailhandel

Affald fra husholdninger og erhverv Hvad taler vi om?

– Hoteller, restauranter, storkøkkener• Opsummering

2

Dagrenovation2006

703.000 ton

662.000

41.000

Service og handel2001 / 2006

Forbrænding795.000 ton

68.000

18.00086.000 ton

Industri / (landbrug)1998 / 2006

7.700.000 ton

Biologisk behandling181.000 ton

RåvaresubstistutionAnden nyggtiggørelse

4.520.000 ton

Ca. 50.000

122.000

3.800.000

3.700.000


Spildevandsslam2005, vådvægt1.370.000 ton

Landbrugsjord m.v.4.290.000 ton

Deponering15.000 ton

Ca. 15.000

720.000

590.000

15.000

Sammensætning - dagrenovationFraktion %Vegetabilsk og animalsk affald (Madspild) 41Papir og pap 23Plast 9Emballageglas 3Metal 3A d b db 16


Andet brændbart 16Andet ej brændbart 4Farligt mv. < 1I alt 100

3

Madspild i dagrenovation

• 1 715 000 ton dagrenovation1.715.000 ton dagrenovation• 41 % madspild ≈ 703.000 ton madspild• 5,5 mio. danskere: 120-130 kg madspild pr. person• Halvdelen af madspild er spiseligt ≈ 60 kg pr. person

Madspild - fraktioner Andel - %


Ikke forarbejdet vegetabilsk madspild Ca. 55

Forarbejdet, vegetabilsk madspild Ca. 20

Animalsk madspild Ca. 25

Organisk affald fra erhvervBranche VF-opland DK - opskaleret DK – gamle tal

Engros og 2 778 25 000Engros- og detailhandel

2.778 25.000

Hoteller og restauranter

2.522 23.000

Pengeinstitutter mv. 399 3.600

Administrative tjenesteydelser

163 1.500

Hospitaler og 5 342 48 000


Hospitaler og institutioner

5.342 48.000

Organisationer 24 200

I alt 11.229 101.000 86.000

4

Opsummering• Betydeligt spild af fødevarer – alene 350.000 ton etyde gt sp d a ødeva e a e e 350.000 to

fra husholdninger• Over 10 mio. ton organisk affald fra

husholdninger og erhverv. Heraf:– 800.000 ton til forbrænding– 200.000 ton til biologisk behandling– 4,5 mio. ton til nyttiggørelse


– 4,3 mio. ton udspredes på landbrugsjord– 700.000 ton have-/parkaffald– Affald fra landbrug er ikke indregnet fuldt ud

2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og


Det Økologiske Jordbrugs behov for affald til biogas

v/ Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening

1

Økologisk jordbrugs behov for g j gaffald til biogas

DAKOFA-konference 19. januar 2010

Faglig udviklingschef Michael TersbølØkologisk Landsforening – www.okologi.dk

”Det vil nu gøre godt med noget affald….”

• Der er behov for næringsstoffer i økologisk produktion

• Der er behov for energirig biomasse til af hensyn til biogasanlæggenes økonomihensyn til biogasanlæggenes økonomi.

2

Klimastrategi for økologisk jordbrug

Fire økologiske visioner

EnergiEnergiKulstofKvælstofBiogas

3

EnergivisionenUafhængig af fossil energi i 2025Økologisk jordbrug producerer mere energi end der bruges• Farvel fossil energiFarvel fossil energi• Sænk energiforbruget• Producer vedvarende energi

KulstofvisionenØkologisk jordbrugØkologisk jordbrug producerer fødevarer, foder og energi og gødning, samtidig med kulstofbinding og øget råderum til naturen.

Føde-varer

E i

Foder

Energi og gødning

4

Kvælstof-visionUdfase konventionel husdyrgødning og kun bruge kvælstofUdfase konventionel husdyrgødning og kun bruge kvælstof

fra bælgplanter og fra recirkuleret biomasse

Biogas-visionenEn samlet driver forEn samlet driver for • Større økologisk omlægning• Mere kulstofbinding• Højere udbytter• Mere naturpleje• Mindre klimapåvirkning

Mindre tab af kvælstof• Mindre tab af kvælstof• Produktion af vedvarende energi

5

Forskellige dagsordener for biogasKonventionelt jordbrugK bi d i f

Økologisk JordbrugAf d d d ti ltKombineres med separering af

gylleLøse miljøbegrænsninger på

husdyrbrugStørst muligt udbytte i

energimajs

Afgrøder gødes underoptimaltAfhængighed af konv.

husdyrgødningGrøngødning er allerede i

sædskiftetEkstra gødning af god kvalitet

Aktuelt ikke god økonomig g g

Økonomien tegner godt, hvis der er biomasse nok.

Grøn vækst og økologi• En markant anerkendelse af den økologiskeEn markant anerkendelse af den økologiske

markedssucces, og de økologisk landmænds bidrag til beskyttelse af naturen og vandmiljøet.

• Målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 • (7 --> 15 %)

• Støtte til etablering af biogasgårdanlæg på økologiske landbrug (20 % tilskud)

6

Planteavlsbrug uden husdyr eller biogas

7

Planteavlsbrug med biogas

8

Erfaringer fra Tyskland

Grunde til at have biogas:God økonomi i energiproduktion (D)God økonomi i energiproduktion (D)Udnyttelse af overskudsgræsUdbyttestigning 20-30 pct.Højere kvalitet i produkterneBedre ukrudtskontrol

(Anspach & Möller, 2007)

• Jeg vil frigøre mig for afhængighed af

Hvorfor biogas, Bjarne?Jeg vil frigøre mig for afhængighed af konventionel gylle

• Jeg tror det giver mig en økonomisk gevindst, men det er ikke det vigtigste

• Jeg vil have bedre hånd i hanke med rodukrudtet med flere slætmarker

• Det primære for mig er gødningen, -energiproduktionen er sekundær i første omgang

• Samarbejder med nabo med 203 ha.

9

• Reaktortank, 3000 m3 + fortank 500 m3

• Lagertanke 2 x 4500 m3

• Plansilo 2000 m2

Biogasanlæg hos Bjarne

• Plansilo, 2000 m2

• Fedttank, 135 m3

• Motorgenerator, 500 kwel

• Tørkøler• Teknikhus

G t d• Gassystem med svovlrensning

Biomasse fra landbrug og natur til biogas• Al organisk materiale, som er godkendt til økol.• Økologisk og konv. Husdyrgødning• Vegetabilske biprodukter (Glycerin, vinasse,

frugtsaft m.m.)• Biomasse fra Å-dale, tang, grødeskæring• Afgrøder, øko og konventionelle

10

Biomasse fra virksomheder og forbrugere• Kildesorteret husholdningsaffald• Madaffald fra storkøkkener• Rester fra skrællerier, mosterier, gartnerier o.a.• Madaffald fra dagligvarehandlen••• Endnu ikke slam fra rensningsanlæg

Gårdanlæg eller fællesanlæg

GårdanlægGårdanlæg • lidt billigere• mindre transport• enklere etablering (beslutninger, ejerskab mv.)• svært at få biomasse nokFællesanlægFællesanlæg• det modsatte af ovenstående

11

Stigende interesse for øko-biogas

Blå=gårdanlægRød=fællesanlægSort=realiseret

anlæg

Er der nogen der vil af med affald??

• Vi er en ny og uvant aktør på affaldsområdetVi er en ny og uvant aktør på affaldsområdet• Vi har brug for med- og modspil• Vi ønsker samarbejdspartnere• Vi er åbne for gode idéer

• Læs mere på www.okologi.dk/biogasp g g

2. Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og


Det konventionelle jordbrug og biogassen

v/Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas

21-01-2010

1

Det konventionelle landbrug og biogassen

Organisk affald – VE OG jordforbedringsmiddelDAKOFA konference 19. januar 2010

Bruno Sander NielsenBrancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for BiogasBrancheforeningen for Biogas

19. januar 2010

Brancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for Biogas

Anlægs-leverandører

Rådgivere

Affaldsbehandlere

Biogasfælles-og gårdanlæg

Energisektoren

Underleverandører

Landbrug og fødevareindustri

Forsknings-- ogvidensinstitutioner

21-01-2010

2


19. januar 2010

Fremtidige samfundsudfordringerMindske afhængigheden af fossil energiBæredygtig fødevareproduktionen

Vandmiljø, lugt, gyllehåndtering, økologiFastholde beskæftigelseUdvikle nye vidensbaserede industrierBedre ressourceudnyttelse

Energi, næringsstoffer, jord, pengeMindske udslippet af drivhusgasser

Hidtil fokus på energisektorenNu fokus på de tre B’er

Bønder, Biler og Boliger

Løsningen ligger

i det 4

. B: B

iogas


19. januar 2010

Hvad gør et biogasanlæg?

Fornybarenergi

Forbedretgødning

Gylle Organiskaffald

Biogasanlæg

Opretholdelse af bæredygtigfødevareproduktion og -eksport

Genanvendelse af næringsstoffer og energi

ForsyningssikkerhedEl & varme eller transportKlima

Omfordeling og bedre næringsstofudnyttelseBeskyttelse af vandmiljø og mindre lugt

21-01-2010

3


19. januar 2010

Biogas – et effektivt klimaredskab

El og varmeproduktionCO2-reduktion

220 pct.

40 kr. pr. tons CO2-ækvivalent

TransportbrændstofCO2-reduktion

167 pct.

2 - 400 kr. pr. tons CO2-ækvivalent

Drivhusgasreduktion pr. ton biomasse der afgasses

Kilder: FOI og Wells to wheels

40

43

7

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

CO2 ækv

kg C

O2

ækv

. pr t

on b

iom

asse

N2O

metan

Fossil subst.


19. januar 2010

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

2007 Potentiale

PJ

Lossepladsgas

Have- parkaffaldHusholdnings/madaffald

KødbenmelIndustriaffald import

Industriaffald danskSpildevandsslam

Husdyrgødning

%

HusdyrgødningRensningsanlægIndustriel spildevandLossepladser

Biogas – aktuelt og potentiale

5 pct. af energiforbrug

20 – 25 pct. af naturgas

20 – 25 pct. af vejtransport

Energiafgrøder

Økobiogas

Naturpleje

Vandbiomasse

Kilde: Energistyrelsen

21-01-2010

4


19. januar 2010

Biogas – økologiens motorUdfordringer i økologien

Uafhængighed af konventionel husdyrgødningUafhængighed af fossil energiØkologi uden drøvtyggere

MulighedAfgasning af gødning, grøngødning, naturslet m.v.Øger gødningsværdien af husdyrgødningenFlytter næringsstoffer i sædskiftet10 pct. af arealet tilstrækkeligt


19. januar 2010

Status for biogas

Fælles- og gårdanlægHusdyrgødning 1.8 mill. t

Organisk affald 0,5 mill. t

Ialt 2,2 mill. t 21 biogasfællesanlæg60 gårdbiogasanlæg

Biogasproduktion 1990 - 2006

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

19901992

19941996

19982000

20022004

2006

TJ

FællesanlægGårdanlægTotal

21-01-2010

5


19. januar 2010

Grøn Vækst – politisk aftale 200950 pct. af husdyrgødningen skal energiudnyttes i 2020Koordinationsplan for biogas og gødningshåndteringDrejebog for indpasning af biogas i energisektorenKommunerne skal planlægge for placering af biogasanlæg Statsligt biogasrejsehold som hjælp til myndighederDistribution via naturgasnet ligestilles med kraftvarmeBiogasleverandører ligestilles med naturgasleverandørerFinansiering

20 pct. igangsætningstilskud 100 mill. i 2010-1260 pct. via kommunegaranterede lån20 pct. egenkapital


19. januar 2010

Biogasproduktion 1990 - 2006

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

19901992

19941996

19982000

20022004

2006

TJ

FællesanlægGårdanlægTotal

Van

dram

med

irekt

iv

Fremtidig biogasudbygning

2020

Aff

alds

plan

lægn

ing

Nat

urga

sim

portø

r

Er energisektoren parat til at aftage?

Er affaldssektoren klar til at levere?

Vælger landmænd andre løsninger?

Forsyningssikker-heden efter 2016 via biogasanlæg der planlægges NU.

21-01-2010

6


19. januar 2010

Biogas - perspektiver og udfordringerBiogasfællesanlægAnlægsbehov (eks)

Kort: Con Terra

PerspektiverStort potentiale (gylle, økologi)Klima, forsyningssikkerhedDecentral kraftvarme eller transportVidens- og teknologieksport

UdfordringerMeget kraftig udbygningPrimære ressource i JyllandDriftssikkerhed baseret på erfaringerIndpasning i energisystemetMindske affaldsafhængigheden

BarriererPlacering af anlægFinansiering og investorer


19. januar 2010

Organisk affald til biogasGenanvendelse af affald til

energi, næringsstoffer og kulstoflagring

vigtigt for biogasøkonomi

billigt alternativ for industri

modtagegebyr

højere gasproduktion

recirkulering af P, K …

fosfor til 60, 80, 100 år???

Affald fællesanlæg 2003 tonsMavetarmindh. m.m., slagteri 112.431Fedt/flotationsslam, industri 54.827Foderfabrikker 9.475Fiskeindustri 34.660Frugt og grønt 2.900Bryggerier 505Bagerier 2.318Mejerier 23.628Pektinindustrislam 4.120Blegejord 20.896Garverier 5.770Medicinalindustri 30.646Konc. fedtaffald (>60%) 2.018Okkerslam vandværker 1.250Andet industriaffald 9.785Spildevandsslam 26.666Husholdnings/madaffald 24.682I alt 366.577

21-01-2010

7


19. januar 2010

Energiregnskab


19. januar 2010

Energi Vi har alternativer til olieVi har alternativer til kulVi har alternativer til naturgas

NæringsstofferVi kan producere kvælstofVi har fosfor til 60 – 100 år

Indgår ressourcer i beslutninger?

21-01-2010

8


19. januar 2010

Sol

Planter

Fødevarer

Forbruger

(Bortskaffelse)

Nyttiggørelse

Genanvendelse

Energi

Næringsstoffer


19. januar 2010

Hvad skal til for at vi når dertil?Overordnede rammevilkår

Fra affaldshåndtering til ressourceoptimeringEnergipolitik – varmeplanlægning, tilskud m.v.Skatte- og afgiftspolitikMiljøpolitik – kredsløb og genanvendelse

Aktører skal efterspørge teknologien/ydelsenLandbrug, energi-, affalds-, transportsektor m.fl.

TeknologiudviklingVidereudvikling af eksisterende teknologi Udvikling af nye løsninger

21-01-2010

9


19. januar 2010

KonklusionSamfundet lægger op til stor biogasudbygning

Forsyningssikkerhed, klima, miljøRessourceeffektivitet (energi, næringsstoffer)

Stort potentialeHusdyrgødning den primære ressourceOrganiske restprodukter kan forbedre økonomien

Win-win situation – fordele for alle parterForbrændingsanlæg (brændværdi, kapacitet)Biogasanlægget (supplerer gylle, afgrøder)

Kræver målrettet samfundsfokusBiogasanlæg og landbrug er parateEr affaldssektoren klar til nye spor?


19. januar 2010

Tak for opmærksomheden

[email protected]

dakofa konference d. 19. januar 2010 ”organisk affald ... · en anaerob eller aerob nedbrydning,...

Documents