danmarks biblioteker nr 7/2012

DB Syd Pris til Billund Kommune og Magion!Forlagene burde omfavne eReolen • E-bøger i Norge og Sverige • Super Magion: Bibliotek og

Borgerservice under ét • Ny finsk biblioteksarkitektur • Hjemløse og biblioteker • Biblioteket i

udsatte boligområder • IVA og Københavns Universitet fusionerer • Hvad mener bibliotekerne?

Gustaf Munch-Petersen årets klassiker • Leder: Det nødvendige sammenhold i en digital tid

Nr 7. 2012BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: Magion: Kuber af forskellig størrelse skaberattraktive rum-i-rummet. Foto: Thomas Mølvig.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin16 årg., nr. 7, oktober 2012

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 8: 15.11. 2012

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandHenrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

DET NØDVENDIGE SAMMENHOLDI EN DIGITAL TIDI Danmarks Biblioteksforening ved vi, hvor vigtigt det er at stå sammen og tale med fæl-les stemme, når det gælder de udfordringer, som bibliotekerne står overfor. Specielt ikrisetider, hvor økonomien strammer til, er det nødvendigt at søge fællesskabet for ud-adtil at have tilstrækkelig styrke.

Det håber vi også, man er bevidste om ude i kommunerne, når budgetterne vedtages ogskruen mange steder strammes endnu mere. Vi er meget bevidste om, at det er en fæl-les kamp at bevare og styrke vore biblioteker. Og at det ene og alene sker for borgerneog demokratiets skyld. Det bruger vi også mange kræfter på at formidle til alle landetspolitikere.

I Danmarks Biblioteksforening er vi for tiden meget optaget af den vel nok største ud-fordring for bibliotekerne. Hvordan biblioteket i fremtiden kan stille digitale materialersom f.eks. e-bøger, online-baseret film og musik til rådighed. Hvordan vi får skabt godeog anvendelige forretningsmodeller.Vi har derfor stillet os i spidsen for at skabe dialog mellem de relevante overordnedeparter om bibliotekernes fremtidige mulighed for at sikre ligeså god service i en digitaltid som hidtil. Vores forskellige initiativer skal ses i lyset af den seneste tids debat i me-dierne om nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester.

Danmarks Biblioteksforening afholdt 24. september et dialogmøde om de digitale bibli-otekstjenesters fremtid. Arrangementet viste klart en stor interesse og engagement om-kring emnet og forståelse for nødvendigheden af dialog om at finde løsninger og forret-ningsmodeller, som kan sikre win-win situationer. Hvilket kulturminister Uffe Elbækogså fremhævede og understregede i sit åbningsindlæg på DB-mødet.

Mødet var med til at nuancere de forskelligartede udfordringer, der ligger i at kunne til-gængeliggøre gode digitale musik-, film- og e-bogsløsninger. Dels så bibliotekernefremover kan leve op til forpligtelsen om at stille materialer til rådighed for borgerne.Dels så de kommercielle aktører sikres en rimelig indtjening i markedet.

Danmarks Biblioteksforening vil fortsat have stort fokus på emnet. Vi fortsætter arbej-det med at udvikle varig dialog mellem parterne, bl.a. ved at intensivere den allerede go-de kontakt, foreningen har med f.eks. bogbranchen. Mandagens møde viste stor velvil-lighed fra alle sider og vil i sidste ende forhåbentlig føre til gode løsninger for borgerne,

I Danmarks Biblioteksforening har vi efter mødet stor tiltro til, at vi kan finde fælles løs-ninger, så bibliotekerne fortsat er en vigtig faktor i videreudviklingen af det demokrati-ske vidensamfund.Den digitale udfordring viser med al tydelighed, at vi i landets biblioteker har behov forat stå sammen og finde fælles nationale svar på udfordringer, som vi ikke kan klare i denenkelte kommune.

Derfor håber jeg, at alle vil være med til fortsat at bakke op om en styrket Danmarks Bib-lioteksforening til gavn for både biblioteker og ikke mindst de borgere, vi er sat i verdenfor.

‘Din nye bibliotekar’, en svensk e-bogsannonce 8

Klassisk finsk biblioteksarkitektur suppleres med nyt 16

2 Det nødvendige sammenhold i en digital tid

4 Anderledes ‘Lang-fredag’ på Middelfart Bibliotek og RådhusCharlotte C. Pedersen

5 Forlagene burde omfavne eReolen

5 Populært studiemiljø giver rekord mange unge lånere i HorsensVibeke Juul

6 Veloplagt kulturminister til TÆSK 2012Lars Andrén

7 Historier på skinner i OdsherredJohn Larsen

8 E-bogsfremmarch med forhindringerPer Nyeng

10 Bibliotekspris gik til Billund Kommune

12 MAGION: Bibliotek med bazargadeHellen Niegaard

15 Borgerservice i BillundHellen Niegaard

16 Designing the future libraryHellen Niegaard

18 Biblioteket: Ikke bare et sted at soveHelle Mortensen

20 IVA fusionerer med Københavns UniversitetPer Hasle og Jack Andersen

22 Flyttedag for IVA - og hva’ så?Enquete om fusionen

25 Den nye kulturpolitiske dagsordenMichel Steen-Hansen

26 Digteren i en flimrende verden Om Gustaf Munch-Petersens forfatterskabJohan Rosdahl

27 Klassikerdagen 2012

28 Medborgercentre med spændende fremtidsperspektiverLissi Hygum Lind

30 Nordic Public Library CampLotte Duwe Nielsen

INDHOLD

God biblioteksservice forudsætter adgang til den nyeste viden, til ny musik og nye romaner mm. Stadig mere fødes

også digitalt. Derfor skal der findes forretningsmodeller for de mange typer af e-produkter. Modeller, der er brugbare

for både bibliotekerne og producenterne. Jon Lund har et budskab til de danske forlag ifm. forhandlingerne om eReo-

len.dk side 5, Per Nyeng rapporterer om e-bogssituationen i Norge og Sverige. Og Michel Steen-Hansen kommenterer

kulturministerens nye kulturpolitiske dagsorden og dens digitale fokus.

Andre aktuelle udfordringer, som omtales i dette nummer, handler om nye opgaver i socialt udsatte boligområder og

service til hjemløse.

Billund er netop kåret som Årets Bibliotekskommune i Region Syddanmark. Kommunen fik prisen for sin måde at tæn-

ke biblioteks- og borgerservice på og for sin evne til at gå nye veje. Også når det gælder fritids- og kulturbyggeri som

Magion i Grindsted!

Hjemløse har også brug for biblioteket 18

Bibliotekerne rykker ind i boligsocialt arbejde 28

ANDERLEDES ‘LANG-FREDAG’ PÅ MIDDELFART BIBLIOTEK OG RÅDHUSI forbindelse med Open-by-Night og Generationernes-dag afholdt Middelfart Rådhus og

Middelfart Kultur & Bibliotek i samarbejde med kommunens mange frivilligforeninger

en Frivilligdag på tværs af generationerne d. 28. september

På KulturØens BibliotekMiddelfart Bibliotek inviterede i løbet af eftermiddagen og afte-nen til en snak om frivilligt arbejde, læsecafé og spilledyst mel-lem generationerne. SOS Gambia fortalte om det frivillige arbejde til gavn for Gam-bia, der bl.a. omfatter en strikkeklub, der samler penge ind tilbygning af en teknisk skole og projekter for tandsundhed i Gam-bia. Ungdommens Røde Kors kom forbi biblioteket og fortalte omarbejdet i en stor nødhjælpsorganisation. Youth for Understanding rykkede også ind med en stand, hvorman kunne høre mere om foreningens store arbejde med at ska-be kendskab til andre kulturer, tilrettelægge udvekslingsopholdfor unge studerende og finde værtsfamilier. Sidst på eftermiddagen blev der afholdt bogcafé, hvor godelæseoplevelser blev delt på tværs af generationer. Ligesom dervar mulighed for at blive klogere på sin mobiltelefon. Skoleele-ver fra Hyllehøjskolen gav gode råd og vejledning om mobilernetil bedsteforældregenerationen. Eftermiddagen og aftenenigennem var der mulighed for at dyste i diverse brætspil, Wii ogplaystation.

Open-by-night på Middelfart RådhusDet kommer stadig som en overraskelse for nogen, at alle bor-gere i Danmark ved udgangen af 2014 skal kunne kommunikeredigitalt med det offentlige. Middelfart Kommunes Borgerserviceholdt derfor ekstraordinært åbent fredag den 28. september itidsrummet kl. 16 til kl. 22. Her var Borgerservice rykket ind i by-rådssalen på rådhuset og omdannet til datastue. Datastuen varbemandet med gode hjælpere, som guidede de besøgenderundt i selvbetjeningsuniverset med John Reih, leder af Borger-

service i spidsen. Blandt andet rykkede et par af biblioteketsmedarbejdere ind på rådhuset for – i samarbejde med Ældrerå-det - at undervise i borger.dk og NemID.

Tænk lokale aktiviteter sammenDet blev en hyggelig og lærerig eftermiddag og aften på biblio-teket, hvor en del desuden benyttede muligheden for at læremere om at bruge mobilen og E-bogslæseren. Ligesom bibliote-kets medarbejdere på rådhuset var glade for at kunne bidragemed instruktion i NemID. Hele dagen og aftenen var der pæntilstrømning begge steder. Fredagens arrangementer var et godt eksempel på, hvordanbiblioteket selv – og i samarbejde med kommunen og vores lo-kale foreninger – kan være med til at skabe opmærksomhed om-kring vigtige emner af fælles interesse på den ene side, og sam-tidig på den anden side kan danne rammen om arrangementerpå kryds og tværs af aldersgrupperne.

Charlotte C. Pedersen,

kultur & biblioteksleder,

Middelfart Kommune

Om NemID

Folketinget vedtog i juni 2012 Lov om Offentlig Digital post, derautomatisk giver alle borgere en digital postkasse fra d. 1. no-vember 2014, mens virksomheder får en digital postkasse allere-de i løbet af 2013. For at kunne bruge dem skal både borgere ogvirksomheder have et NemID. NemID er i dag adgangsbillet tilNetbanker og Borger.dk. Se mere på https://www.nemid.nu

4

A K T U E LT N Y T

KulturØen. Foto: schmidt/hammer/lassen arhitects

Opfordrede Jon Lund, konsulent og kommentator, i sin

klumme ’Digital Økonomi’ i dagbladet Politikens Økono-

mitillæg 3. oktober med henvisning til de igangværende

forhandlinger mellem forlag og biblioteker om fremtiden

for eReolen.dk.

”Forlagene frygter, at gratis udlån vil ødelægge det spi-rende e-bogsmarked. I virkeligheden forholder det sig ligeomvendt”, lød Lunds analyse. ”- eReolen er bedste bud påen redningsplanke for en presset branche”. Det, forlagenei virkeligheden burde frygte ifølge ham, er pirateri.”Musik-branchen lærte det på den hårde måde. Filmbranchen erstadig midt i kampen. Bogbranchen står for skud, sigerhan. ”Det kommer også til bøgerne, når først efterspørg-slen er der. Det sker snart.”, lyder det i klummen.

Jon Lund mener, at forlagene skal blive bedre til at gribefordelene ved samarbejdet med bibliotekerne. Han forkla-rer: ”Hvis forlagene var kloge, omfavnede de eReolen. Ensuper velfungerende eReol vil holde piraterne fra døren ogkøbe forlagene tid, så de kan komme til rette med de nyedigitale vilkår – herunder deres egen rolle i fremtiden, og

hvad bøger kan koste. I stedet klager forlagene over,at de ’kun’ får 15 kroner, hver gang en e-bog lånesud.”

Efter Jon Lunds vurdering burde forlagene sige:”eReol, fyld hylderne op! I skal have alle de bøger deroverhovedet findes – og ikke kun de lidt over 3.500 tit-ler, I har i dag. Sæt turbo på brugervenligheden. An-spor til lystlæsning, den pluklæsning, det voldforbrugaf bøger, som er så typisk digitalt... Og anspor de iv-rige læsere til at betale, når de opdager at lånet er ud-løbet, eller når de rammer grænsen for, hvor mangebøger de kan låne denne måned”. Jon Lund er ikke itvivl om, at vi så ville se ”En bit-båret læsekultur,hvor mængden af bøger opvejer den lavere indtægtpr. bog.”

Foreløbig afventer alle interessenter spændt på, hvadforlagene og eReolens forhandlere når frem til, nården nuværende aftale meget snart udløber.

Hellen Niegaard

5Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

I Danmarks Biblioteker nr. 6, 2012 er der

en omtale af Tænketanken og DBs som-

merundersøgelse, som peger på, at de 15-

19 årige i fremtiden vil bruge biblioteket

mere end andre aldersgrupper. Og ten-

densen med flere unge lånere på bibliote-

ket holder på landsplan melder Horsens

Bibliotek.

Unge mellem 18 og 20 år er den gruppe,som er de flittigste lånere på Horsens Bib-liotek. Årsagen er, at unge studerende i sti-gende grad samles på biblioteket for at la-ve opgaver.

Derfor er der stort pres på bibliotekets studierum hele dagen, og bibliote-ket har nu været nødt til at udvide med to ekstra rum for at imødekommede unges efterspørgsel.

”Vi oplever flere og flere unge, der fysisk møder op på biblioteket. De vilgerne sidde sammen og løse opgaver, og i den forbindelse tager de man-ge faglitterære bøger ned fra hylderne. De benytter også i stigende gradmuligheden for at tilkalde en bibliotekar, hvis de har brug for hjælp. For ek-sempel til at finde frem til digitale artikler på engelsk”, fortæller biblioteks-chef Lisbeth Christensen. Omkring 60 % af de unge bruger folkebibliotekettil hjemlån af biblioteksmaterialer. På fotoet er bibliotekar Metteline LykkeRasmussen i gang med at finde de rigtige materialer frem.

Vibeke Juul, journalist

Foto: Horsens Kommune/Per Algreen

FORLAGENE BURDE OMFAVNE eReolen

Polulært studiemiljø giver rekord mange unge lånere i Horsens

træde i karaktér. Såvel på det digitale område som når det gæl-der dilettanteri i de danske tv-kanaler. En engageret ung mand ipublikum spurgte uden at få klare svar f.eks. om ministerensholdning til, at der er så mange arbejdsløse uddannede kunst-nere, der aktivt kunne bidrage til et noget bredere billede af kun-sten end det X-factor står for. Eller til mere professionaliseringaf kulturudbud i det hele taget.

Tonen var hele vejen igennem venlig og jovial, måske fordi derikke var mange kulturpolitiske slag i bolledejen i oplægget fraUffe Elbæk. Det var spændende at diskutere it og udvikling afmarkedet på det digitale område, men det mest markante budpå fremtiden handlede om Danmarks Digitale Bibliotek som enmulig redning af kulturens digitale spredning til hele landet.

Du kan høre mere fra ‘Tæsk’-mødet her:http://bibliotek.kk.dk/temaer/taesk/blog/taesk-hva-mae-kulturen-del-2.Læs mere om TÆSK på http://bibliotek.kk.dk/taesk.

Læs også DB direktør Michel Steen-Hansens kommentar til Uffe Elbæks nye kulturpolitiske dagsorden på s. 25.

Tekst: Lars Andrén

Fotos: Troels Brücker

En afslappet Uffe El-bæk ankom til Køben-havns Hovedbiblioteki Krystalgade på cykelden 26. september i si-lende regn og stilledeop, klar til årets udga-ve af ‘Tæsk’.

Sidste års nervøsitetvar tydeligvis helt vækog med smil og vanli-ge gestikulationer ind-tog kulturministerenden lille runde scene.

Som normalt i konceptet for ‘Tæsk’ debatterne, fik ministeren10 minutter til at lægge op til debat. Det blev dels til en fortæl-ling om den proces, det havde været for ham at træde ind i Kul-turministeriet. Dels til oplæg om de tre hovedprioriteter hansom kulturminister lægger op til for den kommende tid.Ikke overraskende samme melding omkring den økonomiske si-tuation for landet som sidste år, og at der derfor ikke er lagt optil yderligere penge til kulturen i forslaget til finanslov.

Publikum gik til debatten med meget forskellige spørgsmål ogholdninger. Et par gange efterlyste flere deltagere ministerensholdning til netop de ting, som fylder i kulturbilledet og til at

T Æ S K - I G E N !

VELOPLAGT KULTURMINISTER TIL TÆSK 2012

6

HISTORIER PÅ SKINNER- FOR BØRN OG ANDRE REJSENDE

Mandag d. 17. september var der løgn og litteratur i lokaltoget mellem Nykøbing Sjællandog Fårevejle i Odsherred! Regionstog A/S, Region Sjællands jernbaneselskab, havde bered-villigt givet mulighed for at Odsherreds 9-10-årige kunne komme med toget og få en ople-velse ud over det sædvanlige

O D S H E R R E D L Æ S E R

Historier på Skinner er et delprojekt i det store projekt i Odsher-red Læser. Et bevidsthedsprojekt omkring læseglæde og læse-lyst, som skal forsøge at flytte Odsherred nogle pladser frem iuddannelsesstatistikkerne. Odsherred ligger desværre i bunden,når det gælder antallet af unge, der tager en ungdomsuddannel-se. Biblioteket og skolerne/institutionerne er derfor gået sam-men om at få sat fokus på læsning og sprogudvikling. Projektetsætter ind på mange områder og i forhold til alle aldersgrupper.

John Larsen,

biblioteksleder,

Odsherred Kommune

Odsherred Læser

Et flerårigt projekt, som skal sætte fokus på læsning og sprog foralle aldre og til alle tider. Via et toglæsning, et mesterskab i højt-læsning, et kæmpe bogmarked, ’månedens læser’ og en bogkuf-fert for de små o.a. Projektet har fire ambassadører: borgmesterThomas Adelskov og fire fhv. borgmestre: Dede Bemberg, HansMøller Olsen, Vagn Ytte Larsen og Finn Madsen. BibliotekarerneLene Vejlø, Henriette Elkjær Smedebøl og Anette Rasmussenstår for projektet i praksis. Se mere på odsbib.dk/odsherred-lae-ser

Odsherred Bibliotek og skolebibliotekerne i Odsherredhar lavet projektet i samarbejde, og til at fortælle deltoglokale historieelskere: forfattere, skuespillere, lærere,

politikere, præster, bibliotekarer og andre lokale fortællere. An-nette Berg, præsten i Vig, kom udklædt som engel med engle-paraply og skulle fortælle en englehistorie – desværre blev hunefterladt under et togskifte på Højby Station... Kilder beretter, athun er kommet hjem til præstegården!

Der var valgt togafgange, som lå ud over den værste myldretid,og her var der plads til børn og historier. Fjorten 4. klasser frahele kommunen mødte 14 veloplagte fortællere, der alle fortal-te gode historier – mere eller mindre sandfærdige. Passagerer,der stod på disse tog, fik historierne med i købet.Der var stor begejstring over arrangementet. Både børn, passa-gerer og fortællere fik en oplevelse ud over det sædvanlige. Caroline Kollenberg Thisted, præsten i Nykøbing Sj., skrev efter-følgende: “Det var en fin oplevelse – munter og medrivende. Jegville bare også gerne have hørt engle og store tænder og bom-bardement i England. Hvornår laver vi det for voksne?”

Historier på Skinner rummer, udover fortællinger i lokaltoget,også lokale fortælle-uger, der får skolernes lokalområder til atgløde af gode historier og fortællinger. Formålet med hele pro-jektet er at smitte. Med glæden for den gode fortælling samt atgive børnene en oplevelse og lidt bedre kendskab til deres lokal-område. Og ikke mindst øre for at møde historien på uventedesteder.


8

Debatten om e-bogsaftaler raser og-så i Sverige og Norge.

Den svenske biblioteksforenings ge-neralsekretær Niclas Lindberg (th) ogden norske biblioteksforenings leder,Ingeborg Rygh Hjorthen (tv), kæmperfor at finde løsninger - men i beggelande er forlagsbranchen tung atdanse med.

Den svenske biblioteksforeningsannonce med “din nya bibliote-karie” har vakt stor opsigt.

Foreningen har yderligere publi-ceret en brochure med forenin-gens holdninger til e-bogen, der- oversat til engelsk - også blevomdelt på IFLA-konferencen iHelsinki i august.

F R A D E N N O R S K E O G S V E N S K E B I B L I O T E K S F R O N T


På svensk og norsk forlæggerhold frygter man, at et gratisbiblioteksudlån af e-bøger risikerer at trække tæppet vækunder det kommercielle e-bogsmarked. I folkebibliote-

kerne og i DB’s svenske og norske søsterorganisationer, SvenskBiblioteksförening (SB) og Norsk Bibliotekforening (NBF), fin-der man det til gengæld aldeles uholdbart og jo også pudsigt, atto identiske tekster behandles helt forskelligt bare fordi de udgi-ves i forskellige former – den ene på papir, den anden digitalt.De to foreninger ønsker derfor en teknologineutralitet indført ibibliotekslovgivningen, så e-bogen udlånsmæssigt sidestillesmed den fysiske bog. Så meget desto mere, som at der fremoverformentlig udgives stadig flere e-bøger, som ikke udkommer påtryk, og at det er på e-bogsområdet, der fremover vil forekom-me et stadig større samspil mellem tekst, billede og lyd og mu-lighed for interaktion.

Forhandlingssammenbrud i SverigeTidligere på året brød forhandlingerne mellem SB og den sven-ske forlæggerforening om en e-bogsaftale sammen. SB synes,forlæggersiden puster sig op og hidtil kun har vist sig villig til atindgå en aftale på dens præmisser. Derfor har SB trukket sig fraforhandlingerne. Men foreningen hilser det velkomment, atkommune- og landstingorganisationen SKL har erklæret sig vil-lig til i samarbejde med bibliotekerne at påtage sig de videre for-handlinger med forlæggerforeningen om biblioteksadgang tilkøb og -udlån af e-bøger. En sådan forhandlingsmodel er også,hvad der anbefales i den 628 sider tykke betænkning – Läsandetskultur – som en af regeringen nedsat Litteraturutredning afleve-rede til kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth på bog- og bibli-oteksmessen i Göteborg i slutningen af september. Og både herog i det forslag til en ny svensk bibliotekslov, som Kulturdepar-tementet fremsatte i maj i år, og som formentlig træder i kraft 1.juli 2013, betragtes e-bogen som et fuldt naturligt biblioteksme-die, der skal omfattes af gratisprincippet.

Der er blot det minus ved at inddrage SKL, at man der forholdersig positivt til indførelse af en låneafgift på e-bøger og mener,det må være op til de enkelte kommuner og deres biblioteker atbeslutte, om de i forbindelse med e-bogsudlån vil indføre bru-gerbetaling for “andra verk än litterära”. Modsat SB, der mener,en sådan begrænsning af gratisprincippet er at lægge gift for no-get så fundamentalt som adgangen til fri meningsdannelse ogbibliotekets læsefremmende rolle.

At SB har opgivet selv at forhandle med Svenska Förläggare-föreningen betyder dog ingenlunde, at foreningen sover på sit

grønne øre. Som et led i kampen for alles ret til information ogviden publicerede SB d. 28. juni i år en helsidesannonce i Sveri-ges største morgenavis, Dagens Nyheter, hvor en ny tids biblio-tekar optræder som habitklædt businessman. Underforstået, atsådan bliver det, hvis forlagsbranchen får magt, som den haragt, og det ikke længere er bibliotekerne der bestemmer, hvadde vil anskaffe og udlåne af e-bøger. Både i denne forbindelse ogi en pamflet, som SB masseomdelte på bog- og biblioteksmes-sen – Till försvar för det fria ordet – slår foreningen et slag for e-bogens naturlige placering på folkebibliotekerne og præsente-rer sine ønsker og sin politik på e-bogsområdet. Borgerne skalpå biblioteket tilbydes aktuelt materiale. Uanset fremtrædelses-form og uden indførelse af karenstid. Forudsætningerne for etbredt udvalg af e-bøger skal etableres. Ophavsmændene til e-bøger skal på linje med ophavsmændene til trykte bøger omfat-tes af Biblioteksafgiftsordningen. Samt – meget vigtigt – det skalvære bibliotekerne alene, der ud fra alsidigheds- og kvalitetskri-terier afgør, hvad der af de på markedet tilgængelige e-bøgerskal anskaffes og tilbydes brugerne, ikke de kommercielle udgi-vere. Sådan lyder nogle af SB’s hovedkrav.“Hvis bibliotekerne ikke længere kan udlåne aktuelle medier iforskellige formater og via de kanaler, som lånerne foretrækker,så vil deres rolle som vidensamfundets nav blive alvorligt redu-ceret. Så ender bibliotekerne med at blive arkiver for papirkopi-er af ældre materiale”, skriver SB’s generalsekretær Niclas Lind-berg i en artikel i Aftonbladet d. 5. juli i år. Og et sådant skræk-scenario er jo helt i modstrid med den svenske regerings ambi-tiøse mål om, at gøre Sverige bedst i verden til at udnytte digita-liseringens muligheder, mener han.

Noget som i øvrigt på både bibliotekssiden og i bogbranchenogså modarbejder e-bogens udbredelse er, at den nedsættelseaf bog-momsen fra 25% til bare 6, som indførtes i Sverige i 2001,kun gælder for trykte bøger, ikke for elektroniske. Også dette pa-radoks må ryddes af vejen.

Lovmæssige komplikationer i NorgeI Norge har Nasjonalbiblioteket fornylig iværksat et projekt Bok-hylla.no, som i fuldtekst giver borgerne netadgang til 48.000bøger udgivet i 1990’erne samt 10.000 bøger udgivet i 1690’erne,1790’erne og 1890’erne. Skønlitteratur, faglitteratur, lærebøger,kiosklitteratur og lyrik. De bøger, der ikke længere er omfattet afrettighedslovgivningen, må frit downloades. I løbet af fem år vilder efter planen være netadgang til 250.000 titler. Udgifterne tilhele dette kulturarvsrelatede formidlingsprojekt påregnes at lig-ge på 8 mio. no. kroner.

E-BOGSFREMMARCH MED FORHINDRINGER

>

På flere danske biblioteker har man på det seneste våndet sig over de eksorbitante ind-

hug i materialekontoen, som det stigende e-bogsudlån og den svinedyre aftale med for-

læggerne indebærer. Samtidig med at man i folkebibliotekssektoren selvfølgelig glæder

sig over den udvidelse af medieudbudet og de spændende formidlingsmæssige per-

spektiver, som etableringen af eReolen.dk rummer. Så længe det nu varer. Derimod er

der på e-bogsfronten i Norge og Sverige meget lidt bevægelse netop nu

10

Ved prisoverrækkelsen fremhævede formanden for DBSyd, Knud Jager Andersen (F) fra Esbjerg bl.a. ‘konceptetmed fuldt fusioneret borgerservice placeret i hovedbibli-

oteket i det nye Magion i Grindsted, uddannelsesprofilen og deto selvbetjente filialer i Vorbasse og Sdr. Omme’. “Med BillundCentret og nu med Magion har Billund Kommune nogle unikkemødesteder og centre, hvor borgerne kommer. For mig er detspecielt at overrække prisen her i Grindsted, hvor jeg begyndteat gå på biblioteket for mange år siden, da biblioteket lå ved sta-tionen. Billund Kommunes biblioteksvæsen viser nye veje for andre vedat gennemtænke placering og indretning og ved i praksis at ladebiblioteket være indgang til det offentlige i borgerbetjeningensamt ikke mindst være placeret helt centralt, når det gælderlæring og kultur”, sagde formanden for biblioteksforeningen iregion Syd.

Det var med stolthed, at Billund Kommune m

Syddanmark. Prisen blev givet for en helhjert

Men hvad der i Norge hidtil er udgivet af e-bøger er ikke impo-nerende. I år er der t.o.m. august udkommet knap 900 titler, ogi alt findes der i dag 2.714 norsksprogede e-bogstitler tilgænge-lige på markedet. På folkebibliotekshold er det den klare opfat-telse, at forlagene bremser udviklingen på området, og at mander står helt uforstående overfor Norsk Bibliotekforenings øn-ske om, at der ikke kommer tidsbegrænsning på, hvor længebibliotekerne må udlåne en e-bog, når den først er købt. På beg-ge hold er man dog enige om, at bibliotekerne skal have mulig-hed for at tilbyde lån af e-bøger. Spørgsmålet er bare hvordan,og hvad forlagene og forfatterne skal have af cool cash for det.

Den norske åndsverklov omfatter ikke e-bøger, som den ser ud idag. Så for bibliotekerne eksisterer der ikke en lovfæstet ret til atudlåne e-bøger. Det vil NBF gerne have ændret i forbindelsemed den pågående revision af loven. Med til at komplicere sa-gen yderligere kommer, at Norge som associeret til EU (EØS-af-talen) er bundet af EU’s regler på området. Den undtagelse frareglerne, der går på udlån af trykte bøger, gælder ikke for digita-le filer, og også det kan gøre det vanskeligt for bibliotekerne atgive fri og gratis adgang til lån af e-bøger.

Ud af dødvandet!Ligesom for SB i Sverige har også NBF svært ved at få bragt dennuværende fastlåste situation ud af dødvandet, og da NBF ikkeselv kan indgå en bindende aftale på vegne af kommunerne, erogså NBF og dens leder (forkvinde) Ingeborg Rygh Hjorthen ef-terhånden indstillet på, at de norske kommuners landsforening,KS, skal på banen og i forhandlinger med Den norske Forlegger-forening forsøge at nå frem til en forretningsmodel, som ogsåbibliotekerne finder spiselig. Biblioteksvæsenet har brug for ennational aktør, der kan forhandle og indgå aftaler på en andenmåde end NBF, konstaterer hun.Den frygt for, at et øget biblioteksudlån af e-bøger vil ødelæggedet kommercielle marked og dermed hæmme udviklingen afmediet, som mange i bogbranchen åbenbart har, deler IngeborgRygh Hjorthen ikke. “Tværtimod kan bibliotekerne bidrage til atstøtte og styrke markedet for e-bøger. Også i denne sammen-hæng er bibliotekerne bogbranchens ven, ikke fjende. Bibliote-kerne kan hjælpe læserne over den digitale tærskel, og – frem foralt – bibliotekerne skaber læsere, og uden læsere købes der ikkebøger, siger hun. “En rapport – Libraries, patrons, and e-books(libraries.pewinternet.org) – der udkom i USA i sommers, viserda også, at biblioteksbrugere i vid udstrækning også er dem, derkøber bøger”.

Opsang til amerikanske e-bogsforlæggereIkke desto mindre så besluttede tre af de største amerikanskeforlag – Simon & Schuster, Macmillan og Penguin – for nylig, atde ikke længere ville sælge e-bøger til bibliotekerne. Dette af-fødte d. 24. september et harmdirrende “Open Letter to Ameri-ca’s Publishers” fra den amerikanske biblioteksforening ALA,hvor ALA i skarpe vendinger kritiserer, at nationens 112.000 bib-lioteker og deres hen ved 169 millioner brugere på denne mådenægtes biblioteksadgang til de tre forlags e-bogsudgivelser.“Books and knowledge – in all their forms – are essential. Accessto them must not be denied”, slutter ALA’s åbne brev. Og ligepræcis det er også, hvad den norske og svenske regering bør lo-vfæste og sørge for, mener både Norsk Bibliotekforening ogSvensk Biblioteksförening. Hellere i dag end i morgen!

PER NYENG

>

BIBLIOTEKSPBILLUND

Foto: Hellen Niegaard

de anerkender bibliotekernes evne til at medinddrage og til-trække borgerne og dermed være centrum for borgerbetjening”.

Bibliotekerne i Vorbasse og Sdr. Omme overgik i september2011 til fuld selvbetjening. Billund Bibliotekerne er stadig an-svarlige for driften, men samarbejder i det daglige arbejde medknap 50 frivillige. De bistår f.eks. brugerne med vejledning isøgesystemet og selvbetjening, og varetager andre praktiske op-gaver. En biblioteksfaglig medarbejder vejleder og koordinererde frivillige. Brugerne lukker sig selv ind på bibliotekerne medderes lånerkort eller sundhedskort, hvorefter de med sammekort kan låne bøger, magasiner og dvd-film.

Med Ole Bisbjerg, leder for Bibliotek og Borgerservice, i spidsentog biblioteket glad og stolt imod den fornemme pris.

/HN


Borgmester Ib Kristensen (V) takkede glad: “Det er en rigtig dej-lig anerkendelse, og der er rigtig mange, som fortjener del i detstore skulderklap, det er”, fastslog borgmesteren. Historien vi-ser, at biblioteksvæsenet i Billund og Grindsted altid har væretpå forkant med udviklingen, men integrationen af borgerservi-ce og udviklingen af det nye bibliotek i Magion har krævet stortmod og en kæmpeindsats af medarbejdere og ledelse i bibliotekog borgerservice. “Prisen er en anerkendelse af deres store ar-bejde. Ligesom det også er en pris til de borgere i Vorbasse ogSdr. Omme, der i sin tid overbeviste os politikere om, at vi skul-le satse på dem som ankermænd for selvbetjeningsbiblioteker-ne”, supplerede Klara Lyskjær Noer (V), formand for Børne- ogkulturudvalget i Billund Kommune. Og de to politikere blev se-kunderet af Erik Holm, Billund Kommunes børne- og kulturdi-rektør, der fremhævede kommunens beslutning om at integre-re borgerservice fuldt ud i bibliotekerne: “Politikerne har vist, at

Å R E T S B I B L I O T E K S K O M M U N E I R E G I O N S Y D

mandag den 24. september modtog prisen fra Biblioteks- og Kulturforeningen i Region

tet indsats med at nytænke bibliotekernes rolle i kommunen

RIS GIK TILD KOMMUNE

Foto: Thomas Mølvig

M A G I O N

BIBLIOTEKBIBLIOTEK

Foto: Thomas Mølvig

Foto: Hellen Niegaard


B I B L I O T E K S A R K I T E K T U R

Her skal særligt fremhæves fire grunde. I første indslag:Magions tilblivelse og finansiering, bibliotekets indret-ning og bibliotekets vision som del af Campus. Og i an-

det: omlægningen af Borgerservice og Bibliotek til én organisa-tion. Hvilket har stor betydning for både indretningen og dendigitale formidling, fortæller Ole Bisbjerg, leder af kommunensbibliotek og borgerservice under mit besøg.

Et magisk stedMed sine 12.000m2 er Magion et attraktivt sted. For events,sport, store og små oplevelser, fordybelse, overraskelser og mø-der og meget andet – og for folk i alle aldre. Arkitekterne bagbyggeprojektet er Kjær & Richter. Centret blev indviet i juni i årog består af både nye og gamle bygningsdele. Beliggende ud tilTinghusgade i Grindsted i nær tilknytning til Campus Grindstedog tæt på rådhuset og bycentret med stationen. Den langstraktebiblioteksfløj åbner Magion-centret ud mod omverdenen medsit enorme vinduesparti og et fint indblik til publikumsafdelin-gen – og omvendt udefra.

Nyt er: Foyer med café, arenaen (en multisal), mødelokaler, etkommunalt genoptræningscenter og biblioteket. De suppleresaf Hedehallen (1972), gymnasiets gymnastiksale og så svømme-hallen (1987), der nu også har fået et par varmtvandsbassiner.Gamle og nye bygningsdele bindes sammen med det store fo-yerområde. Byggeriet afsluttes helt, når udenomsfaciliteterne –et mindre parkanlæg foran hovedindgangen til erstatning foreksisterende p-pladser – etableres i sammenhæng med opret-telse af et meget større p-anlæg på ‘bagsiden’ af hele komplek-set i løbet af 2013.

Magion er en selvejende institution og drives af Fonden Magion,tidligere Fonden for Idræts- og Kulturcenter i Grindsted, bortsetfra biblioteket, som kommunen står bag.

Stærk lokal støtte – også i kronerIfølge fondens formand Hans Bennetzen, der har været med si-den idéen om et eventsted blev født for snart otte-ti år tilbage, er“Målet med Magion at være en vigtig dynamo for vækst i BillundKommune gennem tiltrækning af uddannelsessøgende, tilflyt-tere og virksomheder”. Og Magion er øjensynlig allerede lidt afen publikumssucces og er blevet godt modtaget af borgerne.Det er ikke så underligt, for dets tilblivelse beror på lokale kræf-

ters initiativ. Uden en meget udtalt og imponerende stor lokalopbakning var centret antagelig ikke blevet til noget.

Projektets idé er ikke bare født af lokale kræfter, det er ikke min-dre interessant blevet til med bidrag fra en lang række lokale bi-dragsydere. Fra erhvervsdrivende og pengeinstitutter – ikkemindst Den Jyske Sparekasse (DJS), der har hovedsæde i byen –til foreninger, lokale familier og enkeltpersoner og en hel be-folkningsgruppe, nemlig ‘Tamilerne i Billund Kommune’. Bi-drag er givet som sponsortilskud fra 500 kroner til 100.000+ viastøttearrangementer og dør-til-dør indsamling. De mange give-re ses på tavler i entréområdet og eksponeres på Magion.dk. “Vier et lokalt pengeinstitut, og vi mener noget med at være lokale.Det forpligter, for vi er en stor del af lokalsamfundet. Samtidighar vi en stor interesse i at gøre noget ved de strukturelle pro-blemstillinger i en by som Grindsted og et område som BillundKommune”, sagde Svend Erik Christensen, direktør for DJS, iforbindelse med åbningen.

Byggeøkonomien beløber sig til ca. 72 mio. kroner til byggerietog ca. 28 mio. kroner til udenomsfaciliteter. De 100 mio. kronerer finansieret ad tre veje. Kommunen står for de 30 %, lokalesponsorer for 40 % mens de sidste 30 % er tilvejebragt via lån-tagning.

Biblioteksfløjen og bazargadenBiblioteket, centrets østfløj, på 1.500 m2 er usædvanlig godt pla-ceret umiddelbart til venstre for den nye hovedindgang og fo-yer. “Lidt af en katedral kombineret med et bazarmiljø”, sigerOle Bisbjerg med et stort smil. Beskrivelsen dækker meget præ-cist den 8 meter høje bygningsdel med bibliotek i tre etageni-veauer.

Det store rum brydes op af seks aktivitets-kuber i forskelligstørrelse. Tilsyneladende, men også kun tilsyneladende placerettilfældigt som rum i rummet. Her er kig både ned til undereta-gens lavloftede OASEN med dens romaner, fag- og musikbøgerog en trappe op til administrationsgangen og tre møde- og un-dervisningslokaler. De to store mødelokaler har hver især pladstil et halvt hundrede personer og det dobbelte, når de slås sam-men. Straks inden for bibliotekets egne døre åbner Torvet sig med detnye og aktuelle, og en enkel og uformel INFO-pult samt KVIK-kuben og – et langt kig hen ad bazargaden. Konceptet ‘bibliotek

Der kan være mange gode grunde for kommunalpolitikere og biblioteksfolk til

at tage en tur til Billund Kommune i den nærmeste fremtid. Ud over naturligvis

et besøg i oplevelsesparken Legoland er det oplagt at lægge vejen forbi det nye

idræts- og kulturcenter Magion og dets bibliotekOle Bisbjerg

MED BAZARGADE

& borgerservice’ er taget 100 % bogstaveligt og betjeningsfunk-tionen tænkt helt sammen. I KVIK, den forreste, kan man få svarpå enkle spørgsmål af både biblioteks- og borgerserviceart, hertrækker man også et nummer til SERVICE-kuben næsten ba-gerst i rummet, hvis ens henvendelse kræver mere samtale ogpersonlig vejledning. Pasudstedelse sker i et mindre tilstødendelokale, der ligger op til et lille lokale dedikeret til personlig sam-tale og betjening eller til brug for studerendes projektarbejdeuden forstyrrelse.

Rummets fire andre kuber er BØRNEHULEN ved Familiehjør-net, TWEENS, BIOGRAFEN & TÅRNET, som har arbejdspladserpå toppen, samt MEDIER længst henne i det store rum ved It ogSpil, og bag hvilken Studiehjørnet, lidt afskærmet, findes. Medet langt arbejdsbord med interaktivt smartboard i superformattil brug f.eks. for unge fra skolen og deres lærere.

Kuber, skilte og digital satsningUmiddelbart skulle man tro, at et kæmpestort rum i gråt betonkunne virke fremmedgørende og lede tankerne hen på fabriks-haller. Det er ikke tilfældet her. Udover rummets storhed er detkuberne, der gør biblioteket til noget særligt. Idéen udspringeraf OASEN og dens ‘kube-agtige’ nedgang, røber Ole Bisbjerg.Kuberne har forskellig størrelse og rummer forskellige tilbud.Placeret rundt om hvert enkelt af dem findes relaterede aktivite-ter.

De store betonrammer, der bærer taget, de hvide kuber og deresrøde linoleumsgulve, mandshøje oliventræer og et møbelvalg ihvidt og sort med enkelte klatter af lyst træ og hvide stålreoler tilsamlingerne skaber stedets særegne atmosfære. Der understre-ges af afslappede sofa- og slængemøbler med gyldenorangetekstiler hist og her. Dristigt tænkt, men en behagelig rumople-velse og tilsyneladende et godt opholdsmiljø.

Skiltningen er endnu ikke helt på plads men fungerer øjensynliggodt med hovedområderne angivet i klar rød og versaler. Entenpå på lysstandere over over kuberne eller direkte på de grå be-tonvægge. Bortset fra den ene side af BØRNEHULEN, er detendnu småt med kunstnerisk udsmykning, men ingen tvivl omat hovedrummets lange linjer og de nøgne betonvægge kalderpå anderledes og helt særlig kunst. Adspurgt om den sag, henvi-ser Ole Bisbjerg til fase 3 af indretningsprojektet.

Up-to-dateSelv om biblioteket er med i front med hensyn til adgang til net-biblioteker og formidling af digitale medier, råder man stadigover en stor fysisk samling på i dag omkring 160.000 enheder(bøger, cd’er, lydbøger mm). Før fraflytningen fra det gamle ogmindre bibliotek på den anden side af gaden blev alle materia-ler gennemgået og chippet, så de nu kan udlånes og afleveres viaselvbetjening. Samtidig gennemførtes en grundig kassations-proces, og omkring 15 % udgik. Det gør, at borgerne nu let kantilbydes ‘åben selvbetjent adgang’. Både på filialerne og i Magi-on.

I forbindelse med flytningen fra Tinghusgade 15 til nr. 16 og ind-flytningen i Magion blev åbningstiden udvidet i morgentimer-ne. På ugens fire første hverdage har hovedbiblioteket ellersåbent fra kl. 10 til 19, fredag lukkes kl. 17 og lørdag kl. 13. Men idag kan biblioteket også bruges uden for den betjente åbnings-tid. Med sygesikringsbevis eller lånerkort i hånden kan borgerne‘låse’ sig ind fra tidlig morgen kl. 7 til kl. 10 fra mandag til lørdag.En rigtig udvikling, som borgerne tager godt i mod.

Her er tale om et moderne bibliotek med digitale muligheder ogformidlingstilbud i alle relevante sammenhænge. Ligesom derer trådløs adgang fra folks egne bærbare i hele fløjen. Alligevelbliver en af de store opgaver fremover ifølge Ole Bisbjerg at gøreat gøre mere ved den direkte formidling af bibliotekets digitalemedier i rummet.

Campus bibliotek Magion og biblioteket trækker allerede unge til sig, og man for-venter stadig flere. For biblioteket varetager nu opgaven sombibliotek for gymnasiet. Men en anden stor opgave, som biblio-teket skal i gang med, er udmøntningen af dets nye rolle som enaktiv medspiller i hele Campus Grindsted, byens ni uddannel-sesinstitutioner med bl.a. Grindsted Gymnasium & HF, Er-hvervsgymnasiet og Syddansk Erhvervsskole. Sammenhængenmellem kultur, idræt og ungdomsuddannelser er noget af det,der skal være med til at gøre Magion til et aktiv for kommunen,for som borgmester Ib Kristensen (V) i forbindelse med åbnin-gen formulerede det: “Magion er nu også en integreret del afCampus Grindsted og gør hele synergieffekten endnu større.Området bliver et naturligt samlingspunkt for ungdommen oger med til at øge værdien af ungdomsuddannelserne i Grindsted– nøjagtig som de er med til at øge værdien af et kultur- og id-rætscenter”. Ikke kun borgmesteren er glad for Magion og denye muligheder. Også Ole Bisbjerg er glad: “Her har vi virkeligfået et løft, og ønskerne om et tidssvarende bibliotek og borger-service er opfyldt. Borgerne har med stor entusiasme taget modhuset, og her er altid mennesker”. På biblioteket er der tale omen besøgsfremgang på ca. 20%.

I det hele taget forekommer byggeriet velovervejet og velfunge-rende og bestemt et besøg værd, både hvis man selv går i byg-getanker eller blot skal opdatere de fysiske rammer.

Tekst og foto Hellen Niegaard

14

INFO-pult og BØRNEHULEN

KVIK-kuben

M A G I O N

Sammenflytningen blev imidlertid speedet op af en nogetdramatisk hændelse. I august 2011 var der brand pårådhuset i Grindsted. Branden førte til en rask beslutning

om straks at flytte borgerservice til det daværende bibliotek. “Vivar jo i gang med at forberede fusionen og kortlægge ressourceri forhold til opgaver og planer om en fuld sammenlægning. Menmed branden kan man sige, at vi sprang nogle trin over her iGrindsted og rykkede sammen før planlagt, og vi gik straks igang med fase 1 af B&B-processen og planlægning af Magionsindretning”, siger Ole Bisbjerg, leder for kommunens Bibliotek &Borgerservice. Umiddelbart efter, allerede den 22. august, holdt man den førsteaf fire vigtige workshops og diskuterede rammer, principper ogudfordringer. Siden fulgte tre mere opdelt i temaerne: Mig,Gæsterne og Den nye organisation. Ole Bisbjerg fortæller: “Derhar, som alle andre steder, været masser at tage fat på som for-skelle i servicebegreb og kulturer, og bekymring for egne ar-bejdsvilkår i en ny samlet organisation. Klart – det har været etmeget udfordrende forløb, men vi kom godt i gang og skulle jofra start finde ud af det sammen. Med indflytningen i Magion ervi nu i fase 2 af det samlede projekt. Fase 3 handler bl.a. om styr-ket indsats i forhold til den digitale betjening”.

Ydelser og opgavedelingI dag kan man som borger f.eks. få hjælp til boligstøtte, børnefa-milieydelse, bestilling af vielser, flytning, kørekort, NemID, pas,pension, skat, sygesikringsbevis og sundhedskort; dvs. opgavervedr. såkaldt objektiv sagsbehandling. De helt tunge dele tagerrådhuset sig af, mens selve udbetalingerne varetages af Udbeta-ling Danmark. Opgaverne løses af en samlet stab på 30 fastan-satte medarbejdere organiseret i tre teams og med en ledelse påfem. Denne tæller udover Ole Bisbjerg også souschef og udvik-lingskoordinator, Anette Skjønnemand, og tre teamledere. Detre teams består af et teknisk-administrativt team og to vagt-te-ams. De to sidste står for alle borgerrelaterede opgaver og ydel-ser både i biblioteks- og borgerservicesammenhæng. De er sam-mensat af både bibliotekarer og biblioteksassistenter, og af detidligere borgerservice-medarbejdere.

Adgang til borgerserviceydelser tilrettelægges og tilpassesløbende i forhold til efterspørgsel og ressourcer. På vagt i i KVIK-kuben i Magion er altid både et ‘borgerservice-menneske’ og et‘biblioteksmenneske’, og de besvarer spørgsmål på kryds ogtværs. Ønskes mere dybdegående vejledning trækker man ved

BORGERSERVICE I BILLUND Billund Kommune har i dag en 100 % fusioneret biblioteks- og borgerservice, men har al-

lerede i nogle år arbejdet med borgerservice i biblioteksregi. Det hele begyndte med et

pilotprojekt på Billund Bibliotek i november 2010. Derefter fulgte i forbindelse med kom-

munens kanalstrategi planer om, at Grindsted skulle følge efter i sammenhæng med

åbning af Magion i 2012

Service-kuben

KVIK blot et nummer til SERVICE-kuben. Her, mere diskret ba-gerst i det store biblioteksrum, kan man i ro og mag tale med enmedarbejder og få mere personlig vejledning. Selvbetjenings-løsningerne i borgerservice er til rådighed i bibliotekets øvrigeåbningstid.

Tekst og foto Hellen Niegaard

16

Seinäjoki Hovedbibliotek

Finland er verdenskendt for sin biblioteksarkitektur. Under IFLA-konfe-rencen i Helsinki i august 2012 var der studietur til Seinäjoki og byensbiblioteker, bl.a. det nye hovedbibliotek bestående af to bygninger. Dengamle hovedbiblioteksbygning fra 1965, kendt udover Finlands græn-ser, er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto (1898-1976), se foto side 3, og udgør en del af kommunens administrative ogkulturelle kompleks. Den nye biblioteksbygning i umiddelbar nærhed, netop åbnet i august,er også af høj kvalitet og tegnet af de finske JKMM Architects. Den nyebygning rummer bl.a. en café, en kæmpe læsetrappe, udstillingsrum,voksenafdeling, musik- og ungdomsafdeling, stille-studie rum og flotplads til kulturelle arrangementer. Den fantastiske børneafdeling er ind-rettet som ’en fortælling’ og et bibliotek. Seinäjoki’s folkebibliotek tilbyder mange aktiviteter rettet specielt modbørn og ældre borgere. Indsatsområder er fremme af læsning og læse-lyst og samarbejde med skoler samt arkitektur med afsæt i egne byg-ninger.

Foto: Seinäjoki Public Library – Provincial Library

KAISA-HUSET

Helsinki Universitetsbibliotek kunneåbne sin nyeste bygning i år umid-delbart efter IFLA-konferencen i au-gust i Helsinki. Arkitekten bag bygge-riet er Vesa Oiva, fra Anttinen OivaArchitects. Kaisa-bygningen, udmærker sig vedsin centrale beliggenhed ved siden afden store metrostation og ‘midt i by-ens puls’. Et moderne videnscenterfor teologi, kunst, samfundsviden-skab og jura.

Det nye bibliotek er tænkt som etåbent ovalformet rum i flere etager,et universitetscentrum udviklet medfokus på de mennesker, der skalkomme der. Et lettilgængeligt studie-og vidensmiljø, hvor der er lagt vægtpå at skabe unikke forhold og super-faciliteter for de studerende og or-dentlig plads til, at man kan arbejdesammen. Den 11-etagers bygning påtotalt godt 30.000 kvadratmeter i teglog glas, hvoraf cirka halvdelen erbibliotek, signalerer ifølge finnernepå én gang en ’moderne såvel somen retro’ byggestil, understreget affacadens store bygningsbuer.

Foto: Helsinki University LibraryPress Photos


B I B L I O T E K S B Y G G E R I I F I N L A N D

Helsinki er i øjeblikket i gang med en større international arki-tektkonkurrence på biblioteksområdet, som led i programmetfor World Design Capital Helsinki 2012. Det handler om et nytcentralbibliotek, som er foreslået placeret i centrum i TöölöBugt-området tæt på bl.a. det finske parlament, Finlandia Hallog Museet for Nutidskunst, Kiasma, og ikke langt fra centralsta-tionen og det øvrige city. En unik mødeplads, et flagskib på denfinske biblioteksfront. Ambitionen er stor, og det samme er for-ventningerne til arkitekturen. Konkurrencen blev udbudt tidli-gere på året, og forslag skulle være indleveret senest 16. april.Herefter blev de mange hundreder forslag vist på en åben ud-stilling i maj. Undervejs i byens forberedelser til projektet harbrugerne, også børn, været inviteret til at bidrage med ønsker tilprojektet.

Gi’ dit hjerte til en bygningPå udstillingen kunne de besøgende stemme på deres favoritblandt de indkomne konkurrenceforslag ved hjælp af mærkateri hjerteform. Der skulle stemmes mellem 530 anonyme projek-ter og ved at sætte en hjertemærkat ved det foretrukne projekt.Sammenlagt blev der uddelt 2.400 mærkater. Udstillingen var såpopulær, at den måtte forlænges. Det projekt, der fik flest hjer-ter, var Paper Sheets. Om det også bliver juryens valg, så detkommer med i den igangværende bedømmelsesrunde, vil snartafklares.

Vinderen er...I september-oktober fortsætter den officielle konkurrence ved,at juryen finder frem til og offentliggør de 6-8 projektforslag,som går videre til anden runde. Her skal disse forslag så videre-udvikles i overensstemmelse med en række fastlagte kriterier. Ibegyndelsen af 2013 skal de bearbejdede forslag efter planenudstilles på nettet og på en ny udstilling. Derefter indleder jury-en sit afsluttende arbejde og en vinder udpeges senest i juninæste år. Følg med på http://keskustakirjasto.fi/en

Hellen Niegaard

DESIGNING THE FUTURE LIBRARY

Finland satser på folkebibliotekerne

Det finske folkebibliotekssystem tæller i dag 836 biblioteker og153 bogbusser og betjener en befolkning på 5,3 millioner. Fin-nerne er flittige biblioteksbrugere med 53 millioner besøg påbiblioteker i 2011 og 57 millioner besøg på bibliotekerneshjemmesider o.l. Borgeres ret til kvalitetsservice uafhængigt af deres indkomstog bopæl er understreget i lovgivningen såvel som i regerin-gens og andre nationale strategier ligesom folkebibliotekspo-litik nævnes i relevante sammenhænge på nationalt plan f.eks.i forskellige nationale udviklingsprogrammer. Finlands Library Policy 2015 betoner folkebiblioteksservicesom en basal service på linje med skoleuddannelse. Målet erat sikre adgang til viden og kultur i ’the networking informati-on, civic and learning society’ som det hed i et oplæg ved Bar-bro Wigell-Ryynänen, Det finske undervisnings- og kulturmini-sterium, med titlen Developing Services for New Generationsof Users – Public Library Policy in Finland på session 140 påIFLA 2012 i Helsinki i august

NYT MEGABIBLIOTEK TIL HELSINKI

Fantasien fejler ikke noget i Finland! Visualisering af et ud af flere koncepter for et nyt central-bibliotek i det første oplæg til planlægningsprocessen, The Heart of the Metropolis - the Heart ofHelsinki, publiceret i 2008.

Udfordringerne og mulighederneer utallige, som de mange oplægi Tallinn viste. Der var oplæg fra

det meste af verden: USA, Skotland,Botswana, Frankrig, Indien, Croatien ogTyskland, som alle kom ind på begge de-le, og på de erfaringer bibliotekerne rundtomkring har gjort. Kay Raseroka fraBotswana, tidligere præsident for IFLA,var en meget inspirerende ordstyrer ogsørgede for, at debatten kom rundt i allekroge af området.

Hvem er de hjemløse?De hjemløse er en meget blandet gruppe,der defineres som mennesker, der ikkehar et sted at sove eller sover på herbergereller andre opholdssteder. Oplevelsen afhjemløshed afhænger af grundene til,man er blevet hjemløs, og hvor lang tiddet har varet. Hjemløse er en udgift forsamfundet og hvis ikke de får hjælp, vilmange ende i fængsel eller på hospitalet.

Hvad kan bibliotekerne gøre?De hjemløse er en del af befolkningen ogdermed også en del af bibliotekets bruge-

Et skridt ud i det uvisseDet kræver indsigt og viden at arbejdemed hjemløse. Det kan være svært ikke atinvolvere sig i den enkeltes livshistorie, ogdet skal man have nogle redskaber til attackle, men arbejdet med hjemløse ermed til at gøre bibliotekerne mere synligei samfundet og med til at påvirke hold-ninger. Det giver mediebevågenhed, ogde hjemløse får nogle muligheder for at fådel i adgang til viden, menneskelig kon-takt og et rart sted at opholde sig. Succeser afhængig af samarbejde og partnerska-ber med socialarbejdere, så man i fælles-skab finder ud af, hvad biblioteket kan bi-drage med eller bygge videre på.

Adgang til information Hvordan motiverer man hjemløse til atændre deres situation og til at modtageinformation? Bibliotekerne kan ikke løse manglen påjobs elle andre basale behov, men de kangøre mere for at nå ud til de hjemløse. In-ternet og sociale medier skaber nye mu-ligheder for, at hjemløse kan deltage i detsociale liv og blive inkluderet i samfun-

re. Derfor er det vigtigt, at bibliotekernetager nogle initiativer, så marginaliseredegrupper ikke oplever, at de bliver eksklu-deret og møder forhindringer, når de for-søger at bruge biblioteket, men føler sigvelkomne.

Udfordringen for bibliotekerne er ikkebrugernes sociale status, men nogle enk-le regler for hvordan man opfører sig påbiblioteket.

Skab tillidBibliotekerne kan være med til at støttehjemløse i samfundet på forskellige må-der. I Zagreb opsøgte bibliotekaren hjem-løse på opholdsstederne og samarbejde-de med socialarbejdere i kommunen. Endonation gjorde det muligt at forære etantal computere til et af opholdssteder-ne. De hjemløse blev fortrolige med bibli-otekaren og kom efterfølgende til it ogjobsøgnings-workshops på biblioteket. Itundervisningen resulterede bl.a. i, at dehjemløse selv kan skrive artikler til hjem-løsebladet, og at een arbejder som frivilligpå biblioteket.

18

BIBLIOTEKET:IKKE BARE ET STEDAT SOVEDe hjemløse er en del af befolkningen og dermed

også en del af bibliotekets brugere. IFLA’s sektion

for borgere med særlige behov/vilkår (Libraries

Serving People with Special Needs (LSN)) holdt i

august i år en konference med fokus på hjemløse i

Tallinn i Estland, som optakt til årets IFLA kongres

i Finland


B I B L I O T E K E R O G H J E M L Ø S E

det. På biblioteket kan hjemløse gå pånettet og finde den information, de harbrug for i deres daglige liv, og de kankommunikere med myndighederne i for-bindelse med job- og boligsøgning oglægebesøg.

Globale udfordringerI Indien har staten vedtaget Right to In-formation Act, men der er eksempler på,at personer, der kræver deres ret, udsæt-tes for både mord og overfald. Det størsteantal fattige findes i Indien, hvor 35 % afden indiske befolkning tjener mindre end1 dollar om dagen, og 86 % tjener mindreend 2 dollar om dagen – eksempler dergav anledning til eftertanke.

I Danmark har læseklubber for hjemløseværet en succes, og flere københavnskeværesteder underviser brugerne i it. Detkunne være spændende at se danske bib-lioteker inddraget i nogle initiativer forhjemløse. Der er ikke blevet færre hjem-løse i Danmark tværtimod – især flere un-ge lever på gaden i dag.

Helle Mortensen,

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne,

Medl. af IFLA’s sektionskomité

Libraries Serving People

with Special Needs

Min deltagelse i årets IFLA-konference er støttet

af Edvard Pedersens Biblioteksfond

Hvor mange hjemløse er der i Danmark?SFI, det nationale forskningscenter forvelfærd, har lavet undersøgelser af dette(i uge 6, 2009) og herudfra kortlagt, at derer 4.998 hjemløse. Dog anslås det, at derformentlig er tale om måske det dobbelteeller mere, da mange ikke frekventererhjemløse-herberger o.l. men alene ophol-der sig i det fri og derfor ikke indgår i op-gørelser.

Personligt bliver jeg stolt af mit fag. Det erimponerende at høre om, hvordan bibli-oteker kan være med til at gøre en forskelfor hjemløse børn og voksne. Vi skal væremere bevidste om to ting. Dels hvordanen organisation som IFLA, den internati-onale biblioteksorganisation, kan bidragemed inspiration, viden og igangsætningaf nye projekter, dels om de opgaver derligger i forhold til de hjemløse herhjem-me.

Indlæggene fra prækonferencen kan ses på:

https://liberty.wpunj.edu/library/IFLA/pro-

gram.htm

IT undervisning af hjemløse på biblioteket i Zagreb

20

U D D A N N E L S E N

IVA FUSIONERER MED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Cand.scient.bibl., bachelor- og bibli-

otekaruddannelserne foregår som

bekendt på Det Informationsviden-

skabelige Akademi (IVA) og står nu

over for sammenlægning med Kø-

benhavns Universitet. Både en ud-

fordring og en kvalificering ifølge

rektor Per Hasle, der sammen med

prorektor Jack Andersen fortæller

om beslutningen, baggrunden for

den og om sammenlægningsproces-

sen samt om de vigtigste konse-

kvenser i forhold til det IVA, vi ken-

der i dag

Største optag på IVA i 10 årI denne omgang fik 252 ansøgere brev om, at de er optaget påbacheloruddannelsen på Det Informationsvidenskabelig Aka-demi. Samlet set er der tale om det største optag i 10 år på ba-cheloruddannelsen på IVA.

Af de 252 er 208 optaget i København mod 200 i 2011, hvor 12kom på en stand-by-liste. På IVAs afdeling i Aalborg optogman i år 44 mod 51 sidste år, så her er der ved studieåretsstart enkelte ledige pladser.

/HN

På forsknings- og uddannelsesområdet har IVA i de senereår arbejdet hen imod at blive fuldt ud kompatibel og sam-menlignelig med de danske universiteter. Generelt har

IVA således længe været i gang med en bevægelse ‘ind imod’universitetsverdenen.

AfsættetIVA har siden 2009 haft et særligt tæt forsknings- og uddannel-sessamarbejde med Institut for Nordiske Studier og Sprogvi-denskab (INSS) ved Københavns Universitet (KU). Dette samar-bejde har bl.a. betydet en øget tilgængelighed af fag og fagkom-binationer for IVAs studerende, ligesom det på forskningssidenhar resulteret i diverse fælles afholdte forskningsseminarer ogkonferencer. Alt sammen noget, der har gavnet IVAs studier ogforskning, som derved er blevet kvalificeret og udfordret i størremiljøer. Dertil kommer også flere større forskningsprojekter,hvor IVA og KU (samt flere) også samarbejder, eksempelvisLARM-projektet, hvor DRs lydarkiver nyttiggøres på nye måder(se eventuelt mere på www.iva.dk).


I VA - K U F U S I O N

På positivsidenMed fusionen kan IVAs rejse som højere forsknings- og uddan-nelsesinstitution fra den første bacheloruddannelse i 1998 overde første ph.d.-stipendiater i 2000 til indsættelse af IVAs førsteprofessorer i 2001 og udstedelsen af første doktorgrad ved IVA i2006 nu siges at være fuldendt. Dertil skal også lægges de sene-re års stærke internationalisering, hvor IVA har etableret enrække intense samarbejder og nye studiemuligheder, bl.a. etfælles kandidatudbud med Humboldt Universitet. IVA står nu ien situation, hvor vi kan tilbyde KU et internationalt anerkendtforskningsfelt i form af informationsvidenskab med en profil,hvor sociologisk-kulturvidenskabelige tilgange er væsentlige.IVA’s forskning vil gennem fusionen blive eksponeret og kvalifi-ceret i et bredere miljø og samtidig træde ind i en traditionsrigforskningstung institution.

På uddannelsesområdet er gevinsterne, at man kan tilbyde IVAsstuderende muligheder for tilvalg, valgfag og sammensætningaf fag på en måde, IVA inden for egne rækker ikke ville være istand til at gøre. IVAs studerende står simpelthen stærkere på

denne måde. Dette er naturligvis ikke kun til gavn for IVA, meni høj grad også til gavn for det samlede danske biblioteksfelt, derfår kandidater med endnu flere forskellige kompetencer og pro-filer. Hvilket i øvrigt også gælder i forhold til de øvrige aftagereaf IVAs kandidater, som i de senere år har aftaget en støt stigen-de andel af den samlede kandidatproduktion.

Integritet og identitet fremoverDet er klart, at IVA har drøftet fordele og ulemper ved en fusion.KU er som bekendt meget, meget større end IVA, og man kunnefrygte, at IVAs særlige faglighed og profil i øvrigt kunne druknelidt i den store sammenhæng. Vores drøftelser med KU pegerdog ikke i den retning. Der er på KU stor forståelse for, at ogsåKU kun opnår den fulde gevinst ved netop at få et nyt og mar-kant fagområde. Fra starten af drøftelserne har IVAs integritetog identitet stået centralt, og vi er samlet set overbevist om, atfusionen med KU betyder en videreførelse af det fag, vi kender,men på et styrket grundlag. Til alle de positive grunde kommer også et element af rettidigomhu – en sober erkendelse af, at IVAs position som fuldt selv-stændig universitær institution på længere sigt ville blive van-skelig. Ressortflytningen til Uddannelsesministeriet i oktober2011 betød, at IVA i dag står som en af de mindste institutioneroverhovedet i denne sammenhæng. De fordele, vi ovenfor harfremhævet, og som kan opnås gennem fusionen med KU, villeomvendt være elementer, som nemt kunne komme til at mang-le ved et fortsat liv som fuldt selvstændig institution.

Godt udgangspunktIVA anno 2012 er en forsknings- og uddannelsesinstitution, derde seneste tre år har oplevet store stigninger i ansøgertal til stu-diet, flere forskningspublikationer, øget grad af internationali-sering, styrkede eksterne relationer og, ikke mindst, en velfun-gerende administration. Samlet set har vi i ledelsen på IVA der-for vurderet, at tiden til at søge en fusion med KU er helt rigtig,fordi IVA som forsknings- og uddannelsesinstitution er bedrerustet end nogensinde før.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med hele biblioteksver-denen, der i vores optik er både en afgørende samarbejdspart-ner og en central aftager af vores kandidater, der allerede fra ja-nuar 2013 forventes at få et eksamensbevis fra KU.

Per Hasle og Jack Andersen,

rektor og prorektor,

Det Informationsvidenskabelige Akademi

Ny biblioteksassistentuddannelse I fremtiden skal bibliotekerne have langt større fokus på digitalservice og kulturtilbud til borgerne. Det stiller nye krav til alle deansatte på bibliotekerne, og ikke kun til bibliotekarerne. Derfor erarbejdet med en ny biblioteksassistentuddannelse sat i gang, for-tæller Kirsten Westh til Kommunalbladet den 31. august.

Kirsten Westh er formand for HK/ Kommunals Biblioteksudvalgog med i arbejdsgruppen omkring den nye uddannelse. Start-skuddet for den nye uddannelse er januar 2013, hvor den samti-

dig flyttes fra IVA (før Danmarks Biblioteksskole) til COK, Cen-ter for Offentlig Kompetenceudvikling, og Metropol, professi-onshøjskolen i København.

Planen er, at uddannelsen skal udbydes som to specialefag påkommunomuddannelsen. Det betyder, at uddannelsen også ermeget velegnet som efter- og videreuddannelse for biblioteks-assistenter. I næste nummer af Danmarks Biblioteker fortællerKirsten Westh mere om den nye uddannelses indhold.

/HN

Foto: IVA

22

FLYTTEDAG FOR IVA- OG HVA’ SÅ?Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) – indtil 2010 Danmarks Biblioteksskole –

står over for fusion med Københavns Universitet. Det betyder, at ‘bibliotekaruddannel-

sen’ ophører som en selvstændig institution. Hvad betyder det, og hvilke nye mulighe-

der giver det? Hvad mener bibliotekssektoren? Læs kommentarerne her

Dorthe Schmidt Temberg

Bibliotekschef, Nordfyns Kommune

Set ud fra et studenterperspektiv synes jeg, fusionen er rigtig god. Den giver uddannelsen nyeperspektiver, idet de studerende får mulighed for at sammensætte deres uddannelse medandre og nye faglige kombinationer, hvilket vil udvide deres specialiseringsmuligheder be-tragteligt.

Spørgsmålet er så, om vi ude i folkebibliotekerne vil være i stand til at gennemskue, hvilkespecialer/studieretninger, der giver hvilke kvalifikationer og sætte det i forhold til de konkre-te kompetencebehov vi har. For mig er det stadig vigtigt at have kvalificeret personale, derhar uddannelse, viden og kendskab inden for informationsvidenskab og kulturformidling.Jeg vil være rigtig ked af det, hvis disse områder bliver nedtonet i uddannelsen, da jeg menerde er vigtige forudsætninger for vores daglige virke.

Forskningsmæssigt må der blive muligheder for mere tværfaglig forskning, hvilket kan væremedvirkende til at styrke IVAs forskning og sætte den ind i andre og nye sammenhænge, endvi kender i dag.

Claus Vesterager

Overbibliotekar

Roskilde Universitetsbibliotek

IVAs fusion med KU er vel den naturlige følge af både akademiets egen profilering og sats-ning hen imod en mere forskningsorienteret institution og det åbenlyse ønske om akademi-sering af alle uddannelserne på IVA, som man ikke på nogen måde har lagt skjul på (fra pro-fessionshøjskole via akademi til nu universitet).

Spørgsmålet er, om fusionen vil give os bedre medarbejdere ude på bibliotekerne? Jeg harmin tvivl. Eller rettere, jeg tror ikke, at denne fusion overhovedet vil ændre på i hvert faldforskningsbibliotekernes rekruttering af nyuddannede medarbejdere. Der skal meget til, føren nyuddannet Bibliotekar DB får ansættelse, og med mindre der ønskes helt specifikkekundskaber, som cand.scient.bibl. kan imødekomme, vil det i de fleste tilfælde være under-ordnet, om man er kandidat fra IVA eller fra et af landets universiteter, når der søges en aka-demisk uddannet medarbejder på biblioteket – den bedst kvalificerede til opgaven vil bliveansat.

Jeg er personligt overbevist om, at IVA og mange af de fag/områder, som der undervises i der,vil forsvinde i løbet af ganske kort tid – og jeg fristes til at sige “fred være med det”. Den klas-siske bibliotekar står alligevel på gravens rand – og det (af)hjælpes hverken med eller udenfusion. Informationsvidenskab vil naturligvis fortsat være et kærneområde fremover for bib-liotekerne, men nu må der også helt officielt zappes mellem uddannelsesinstitutioner og ud-dannelser indenfor området. Det er fint.


I VA - K U E N Q U E T E

Kirsten Boelt

Mediechef, Aalborg Bibliotekerne

2. næstformand, Danmarks Biblioteksforening

Jeg ser en klar fordel for folkebibliotekerne i, at IVA rykker tættere sammen med KU. I folke-bibliotekerne arbejder vi i dag med mange nye opgaver, som kræver helt andre kompeten-cer. Vi gør tingene på helt nye måder, og jeg forventer, at den nye IVA-løsning langt bedre vilmatche folkebibliotekernes aktuelle behov, der på mange områder er rykket langt væk fraden klassiske bibliotekaruddannelse. Kan vi i fremtiden få kandidater, der både kender til folkebiblioteker og den informationsvi-denskabelige verden samtidig med, at de har en anden akademisk uddannelse bag sig f.eks.indenfor kulturområdet, så vil det bedre understøtte den udvikling, vi er inde i.

Nogen vil måske mene, at IVA i KU-sammenhæng vil producere kandidater, der ikke ved no-get/nok om virkeligheden i folkebibliotekerne. Her mener jeg, at vi i bibliotekssektoren selvskal kunne udfylde en stor del af den rolle. Vi gør det allerede i dag i forhold til de mange nyemedarbejdere, som vi tager ind med anden baggrund.

Andre frygter måske, at folkebiblioteksvinklen helt drukner. Det må ikke ske. Folkebibliote-kernes placering og funktion i det demokratiske samfund, vores kulturformidling, folkeoply-sende opgaver og læringsaktiviteter er stadig vigtige grundpiller, som også må være en del afgrunduddannelsen. Derfor er det helt nødvendigt med en tæt dialog med det nye IVA gen-nem ‘advisory boards’ eller på anden måde, og det er klart noget, vi i Danmarks Biblioteks-forening stiller op til.

Lone Knakkergaard

Bibliotekschef

Vejle Kommune

Umiddelbart har jeg meget positive forventninger til fusionen. Jeg ser en styrke i, at biblio-tekarer fremover får mulighed for allerede under studiet at tilegne sig særlige kompetencerud over de basiskompetencer, som alle naturligvis fortsat skal have. Bibliotekerne vil derforfå mulighed for at rekruttere nye medarbejdere med de særlige kompetencer, som det en-kelte bibliotek har brug for. Denne ændring kan også betyde, at flere unge mennesker søgerind på uddannelsen, fordi den bliver mere fleksibel. Samtidigt har jeg tillid til, at basiskompetencerne fortsat fastholdes, så alle bibliotekarer og-så fremover vil kunne vejlede borgerne og gennemføre gode informationssøgninger.

Jeg ser udviklingen som et udtryk for, at IVA tager konsekvensen af ændringerne i de opga-ver og vilkår, bibliotekerne har, og som stiller andre krav i forbindelse med ansættelse af nyemedarbejdere. IVA sikrer hermed, at de studerende i større omfang kan sammensætte enuddannelse, der matcher de bredere kompetencekrav. Hvis ikke denne uddannelse fastholder basiskompetencerne, er det en svaghed, som vil kun-ne gøre det sværere for kandidaterne at få job.

Spørgsmålet er, om fusionen vil give os bedre biblioteksmedarbejdere ude på bibliotekerne?

Set ud fra et studenterperspektiv synes jeg, fusionen er rigtig god.

Jeg ser en klar fordel for folkebibliotekerne i, at IVA rykker tættere sammen med KU

Andre frygter måske, at folkebiblioteksvinklen helt drukner. Det må ikke ske

I VA - K U E N Q U E T E

Lars Bornæs

Bibliotekschef

Silkeborg Bibliotekerne

Fusionen mellem IVA og KU er en rigtig god idé. Og i øvrigt er der for mig at se intet alterna-tiv (det skulle da lige have været en fusion med RUC) for det lille isolerede akademi på Birke-tinget.

Man kan blot fundere over, hvorfor der skulle gå så lang tid før det blev til virkelighed. Allere-de i 80’erne, da jeg gik på Aalborgskolen, var der planer om en fusion med AUC. Det blev sombekendt ikke til noget - uvist af hvilke grunde. Der skulle åbenbart bruges et kvart århundre-de til at modne tanken!

Jeg tror, at IVA som en enhed på det Humanistiske Fakultet vil blive tilført en ny og tiltrængtfaglighed og forskningspraksis på både den informationsvidenskabelige og den kulturfor-midlingsmæssige front. Ligesom IVA naturligvis også har noget at tilføre KU. Det er vel det, vikalder synergi. Jeg er sikker på, at både studerende og undervisere vil få mere optimale ram-mer at udfolde sig i. Og jeg vil glæde mig til at ansætte vores første kandidat fra den nye ud-dannelse.

I mellemtiden kan vi så gå og spekulere på, om Aalborgskolen skal fusionere med AUC ellerlukke. Og, ikke mindst, hvor længe IVA forbliver en så selvstændig enhed under KU, som deter skitseret.

Kent Skov, Kst. stadsbibliotekarOdense Centralbibliotek

Jeg kan faktisk se flere muligheder, også i et langsigtet perspektiv, i en sammenlægning afIVA og Københavns Universitet. Jeg tænker her på de mange andre lande, der har en an-derledes og nogen steder tilsvarende universitetsbaseret uddannelsesstruktur, hvor enuniversitetsuddannelse på biblioteksområdet er kombineret med et andet fag og relationertil professionen. Jeg møder gang på gang dygtige og stærke biblioteksformidlere, som haren sådan baggrund i mit internationale arbejde i IFLA osv. Hvad, der taler for denne ud-vikling, er efter min mening bl.a. også den internationale placering, man allerede har op-nået i IVA-regi i samarbejdet med udenlandske universiteter.

Vigtigt er det selvfølgelig, at IVA også fremover fastholder sit eget særlige forskningsområ-de og en egen status som Institut eller lignende. Det er afgørende vigtigt for hele biblioteks-sektoren, at man også fremover sikrer forskning og formidlingsindsigt på højt niveau, og-så selv om det i en KU-kontekst sikkert bliver mere svært at profilere sig.

I mellemtiden kan vi så gå og spekulere på,

om Aalborgskolen skal fusionere med AUC eller lukke

Vigtigt er det selvfølgelig, at IVA også fremover fastholder sit eget særlige forskningsområde

Hvis ikke denne uddannelse fastholder basiskompetencerne, er det en svaghed

24


lighed for at indkøbe bøger og låne dem ud, til de er slidt op,uden at skulle betale ekstra til forfatterne. Men sådan er det ik-ke med e-bøger. Der betaler bibliotekerne omkring 15 kr., hvergang en borger låner en bog. Det er en dyr og svær håndtérbarmodel i en offentlig driftsøkonomi. Derfor er jeg også begejstret for, at kulturministeren nu udvisermod til at tage hul på denne svære debat. Og i Danmarks Bibli-oteksforening er vi glade for at være indbudt til at deltage i ar-bejdet med at finde løsninger på disse udfordringer. Vi er gladefor at skulle deltage i det udvalg, som kulturministeren beskriveri sin kronik.

Kulturministeren beskriver problematikken på udmærket vis: “En konkret udløber af mine overvejelser om digitaliseringenbliver en justering af biblioteksafgiften, så den svarer til de digi-tale tider. Jeg nedsætter nu et udvalg, der skal se på muligheder-ne for at reformere biblioteksafgiften, så den kommer til at af-spejle bibliotekernes brug af e-bøger. Biblioteksafgiften på om-kring 170 mio. kr. årligt er en vigtig del af finansieringen af dedanske forfattere, og den er dermed samfundets kontrakt medforfatterne om støtte til gengæld for udlån. Men biblioteksafgif-ten er ikke tidssvarende. Den gælder kun de fysiske eksemplareraf bøger på bibliotekerne, og hvad sker der så, når bibliotekernebegynder at udlåne e-bøger?På biblioteksområdet er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) etsamarbejde mellem staten, Kommunernes Landsforening og(forhåbentlig) alle de danske folkebiblioteker. DDB skal sikregode indkøbsaftaler og et mangfoldigt tilbud af e-bøger og an-det digitalt materiale hos alle landets kommuner. Som det er i dag, kan én kommune have ét sæt af elektroniskebøger, mens en anden kommune har helt andre tilbud eller me-get få. Det er slet ikke i tråd med det, som digitaliseringen burdehandle om, nemlig at alle har nem og hurtig adgang til mest mu-ligt indhold, selvfølgelig i det omfang aftalerne med de kom-mercielle spillere kan falde på plads.”

DemokratiseringDet her understreger, at digitalisering også handler om demo-kratisering, hvor bibliotekerne kan være med til at skabe adgangfor borgerne til alle de digitale materialer. Bibliotekernes opga-ve er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, ogdet er det også i en digital verden.

Danmarks Biblioteksforening vil gerne være en aktiv medspilleri kulturministerens kulturpolitiske horisont og være med til atsikre, at bibliotekerne fortsat sikrer borgerne en demokratiskadgang, også når verden bliver mere digital.

Michel Steen-Hansen

Direktør, Danmarks Biblioteksforening

F R A D B - D I R E K T Ø R E N S B L O G

Under denne overskrift skriver kulturminister Uffe El-bæk i en kronik i dagbladet Politiken den 11. septem-ber, at digitaliseringen er det vigtigste sigtepunkt i den

kulturpolitiske horisont.

Det tror jeg, han har ret i, og det er også det væsentligste ind-satsområde for Danmarks Biblioteksforening og for bibliote-kerne i det hele taget lige nu. Jeg hilser det velkomment, at kul-turministeren holder dette fokus, og synes, det er en interes-sant analyse, han laver af den digitale udvikling.

Jeg ser frem til, at hans næste og forhåbentligt mere konkreteudspil kommer. Jeg tror nemlig, det er nødvendigt med en me-get bredere debat og dialog med alle aktører for at få udfoldetden fulde konsekvens af digitaliseringen. Han slutter da ogsåmed at skrive: “Denne kronik skal derfor ses som første skridt ien konstruktiv dialog med kulturinstitutionerne og kulturpoliti-kerne – dels på Christiansborg, men også regionalt og lokalt, ogselvfølgelig også med alle danskerne”.

Økonomien og manglerneHan starter til gengæld som vanligt med at fortælle, at der ikkebliver tilført kulturen penge i hans tid, som han fra dag ét harunderstreget, og det er da en klar melding. “Krisen kommer og-så i fremtiden til at sætte begrænsninger for de offentlige bud-getter. Derfor kommer en progressiv kulturpolitik til at handleom, hvilke organisatoriske rammer vi udstikker, og hvilke sam-arbejdsrelationer vi ansporer til. Der står med andre ord ikkenoget pengetræ i gården i Nybrogade 2, og hvis dansk kulturlivskal finde ny fremdrift, er det nødvendigt, at vi omstiller os”.

Men jeg mangler hans stillingtagen til elementer i kulturpolitik-ken. F.eks. navigerer han behændigt uden om bibliotekernesrolle i musikformidlingen, og nævner overhovedet ikke densatsning, som bibliotekerne har skabt for at sikre nem og lovligmusikformidling via bibzoom.dk. En tjeneste som i Danmarkvar startskuddet til digital musikformidling via nettet. Den trivesfint, omend den er overhalet i størrelse af flere af de kommerci-elle tjenester, hvilket er fint nok, fordi den skal fungere som etsupplement, så borgerne har adgang til lovlig musik. Men syneskulturministeren stadig, at det er en biblioteksopgave at stilledigital musik til rådighed? I dag er der nemlig kommuner, dervælger ikke at gøre det. Kulturministeren forholder sig blot til dekommercielle tilbud.

Afgiften og e-bøgerneKulturministeren forholder sig også til den såkaldte biblioteks-afgift, som er en kulturpolitisk støtte til forfatterne i Danmark.Den udmøntes efter, hvor mange eksemplarer de danske bibli-oteker har stående på hylderne. Den kulturpolitiske størrelse ergivetvis også årsagen til, at man på bibliotekerne i dag har mu-

DEN NYE KULTURPOLITISKE

DAGSORDEN

26

den bedømmelse af forfatterskabet. De modernistiske lyrikeremed deres hævdelse af sproget som erkendelsesredskab og80’er lyrikerne anerkender Munch-Petersens skrift og lader siginspirere af den. Ser man på udbredelsen af digtene i antologiertil undervisning, er det imidlertid påfaldende, at udvalget ind-skrænker sig til to-tre bestemte digte. Digtene “til mine foræl-dre” med dets almengyldige skildring af generationskonfliktenog det programagtige “det underste land” bliver de helt domi-nerende eksempler på Munch-Petersens kunst. Det sidste er iøvrigt med i Kulturkanonen fra 2006. Endelig er digtet “rids” of-te med som eksempel på Munch-Petersens stringent sansedenaturlyrik.

Det unikkeMen Gustaf Munch-Petersens forfatterskab kan ikke uden vide-re sættes på formel, skønt det har været almindeligt at fastholdeham i delvist modsigelsesfyldte, forskellige roller. For eksempelsom surrealist. Ved siden af Jens August Schade, den eneste vihar af slagsen, bliver det sagt. Den anden fastlåsning har væretden biografisk-mytiske: Her har vi den unge kunstner, der går idøden for sit standpunkt. Man kan også sige, at der har været toforskellige analytiske tilgange: Munch-Petersens lyrik som ek-sempel på det rene billede over for opfattelsen af teksterne somudtryk for en tragisk humanisme. Disse placeringer af forfatter-skabet kan jo sagtens eksistere side om side, men for at få et bre-dere og dybere greb om denne meget særegne digtning skalman, som foreslået af Tue Andersen Nexø droppe etiketterne:“Slipper man roret, er der strømme nok at følge”. Så ville manmåske også se et bredere anderledes udvalg i antologier og litte-raturhistoriske fremstillinger.

Det er det, der er idéen med Klassikerdagen. Ved at pege påGustaf Munch-Petersen som klassiker i året 2012 fejrer vi hans100-års dag med det dobbelte formål at minde om hans mestkendte værker, men også med håbet om at læsere vil finde vej tilandre tekster i – og nye perspektiver på forfatterskabet.

Gustaf Munch-Petersen blev født 18. februar 1912 i ettrygt akademisk miljø – faderen var professor og mode-ren universitetslektor. Han blev student i 1930, begyn-

der at studere, men rejser i 1932 først til Grønland, siden rundt iEuropa. Fra 1933 til 1935 bor han skiftevis i København og i mo-derens hjemland Sverige. Endelig i 1935 slår han sig ned påBornholm, hvor han bliver gift med keramikeren Lisbeth Hjort.I 1937 rejser han til Spanien for at kæmpe for demokratiet modFrancos fascisme i den spanske borgerkrig og i april 1938 falderhan. I sin levetid nåede han at udgive digtsamlingerne det nøg-ne menneske (1932), det underste land (1933), mod jerusalem(1934) og Nitten Digte (1937 samt romanen simon begynder(1933). Posthumt er udgivet digtsamlingerne black god’s stone(på engelsk) og den svensksprogede solen finns.

De basale værdierI sit liv vender Gustaf Munch-Petersen sig fra det akademiske livmod de basale, enkle værdier – på Bornholm arbejder han såle-des som fisker – skrive gør han hele tiden. Gustaf Munch-Peter-sen var også billedkunstner, og det er bl.a. inspirationen fra denekspressionistiske og surrealistiske malerkunst, der også i hansdigtning slår igennem. Han bliver en del af det kunstneriske mil-jø omkring tidskriftet Linien, hvor også malere som Ejler Bille ogVilhelm Bjerke-Petersen hørte til. Det er Vilhelm Bjerke-Peter-sen, der medvirker til at Gustaf Munch-Petersen får en rækkebilleder med på en udstilling i 1935.

Fra despekt til kanonGustaf Munch-Petersens bøger blev ikke ret godt modtaget.Bortset fra debutsamlingen det nøgne menneske blev der i an-meldelserne lagt så meget vægt på det sære og normbrydende,at de mere tolerante opfattelser blev overdøvet.“Forrykt”, “Vaas” er typiske betegnelser. “Hans Kæphest er atskrive aandsvage Digte med lutter smaa Bogstaver”, var en al-mindelig dom. Digtenes efterliv og rehabilitering især i 1960’er-ne og med fuld styrke i 1980’erne giver imidlertid en ganske an-

Introduktion til Gustaf Munch-Petersens forfatterskab ved lektor Johan Rosdahl,

medlem af Klassikerkomitéen

DIGTEREN I EN FLIMRENDEVERDEN

jeg har to frakker

jeg har to frakker,som jeg skifter med – af elefanthud er den ene, af sommerfuglens skind den anden.

den første er for gråvejr,og for krigstid;i slagsmål,og blandt onde ordjeg går i elefanthud.

og solskin er det bedste,for sommerfuglefrakken – når jeg er blandt venner,i tryghed og ro,så blotter jeg mit indreigennem flor og vinger,

kun een fejl har de beggeellers så gode frakker:jeg ikke selv bestemmer,når jeg vil skifte dem.

Gustaf Munch-Petersen

Bragt første gang i tidsskriftet Vild Hvede, 1932 og senest i Politikenden 25. september 2012 ved Thomas Bredsdorff.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

K L A S S I K E R D A G E N 2 0 1 2

Digteren Gustaf Munch-Petersens (1912-1938) nye status som dette

års danske klassiker blev fejret med fornem festforelæsning og me-

drivende digtoplæsninger ved Klassikerkomitéens centrale åbningsar-

rangement. Der var fuldt hus ved arrangementet tirsdag den 25. sep-

tember på Københavns hovedbibliotek. Som en af landets første mo-

dernistiske digtere er Gustaf Munch-Petersens digtning og liv den dag

i dag af stor interesse både blandt ældre og yngre læsere.

Forsker og forfatter Martine Cardel Gertsen introducerede i sin forelæsning digterensunivers og hans længsel efter en anderledes verden, der kom til stærkt udtryk i bådedigte og kunstnerisk produktion i øvrigt. Tre af vore anerkendte danske digtere læsteop. Den lovende debutant Olga Ravn lagde ud fulgt af lyrikerne Daniel Dencik og AsgerSchnack. De læste op af både Gustaf Munch-Petersens og egne digte. Gustaf Munch-Petersens digtning og kunstneriske udtryk er fyldt af stor vitalitet og vir-ker til stadighed næsten ufatteligt dagsaktuelle. Og koblingen til de tre deltagende for-fattere, hver især vidt forskellige, men alle med intens og nærværende lyrik, gav oplæs-ningen en helt særlig stemning.

Olga Ravn læste op af Jeg æder mig selv som lyng, udkommet i år hos Gyldendal. AsgerSchnack fra bl.a. Klang – digte fra 1986, ligeledes Gyldendal. Schnack anbefalede desu-den med sin karakteristiske pågåendehed alle tilstedeværende straks at få fat i det nyenummer af Cool 1. Tidsskrift for åbenhed, der redigeres af ham selv og flere andre ogsom udgives af Tiderne Skifter. Heri findes Gustaf Munch-Petersens Nitten Digte medillustrationer af Per Kirkeby. Daniel Dencik, afsluttede oplæsningen og gjorde det vedfrækt at mikse sine egne digte fra Lyn på en motorvej og Via katastroferne med GustafMunch-Petersen digte. Denciks digtsamlinger er fra henholdsvis 1998 og i år, og er beg-ge kommet på Gyldendal.

Træng selv ind på årets klassiker, og læs Gustafs ansigter. Selvfremstilling i Gustaf Mu-nch-Petersens forfatterskab af Martine Cardel Gertsen. Udgivet 2003 på Museum Tus-culanums Forlag/I kommission for Makadam Förlag, Sverige. Bogen er illustreret medGustaf Munch-Petersens egne malerier og tegninger og analyserer nogle af de litteræreansigter, forfatteren selv præsenterer for sin læser.

Se mere om årets klassiker og andre klassikere på www.klassikerdagen.dk. /HN

KLASSIKER 2012MARKERET MED MANÉR

Martine Cardel Gertsen Olga Ravn Daniel Dencik Asger Schnack

27

28

B I B L I O T E K E R I B O L I G O M R Å D E R

Bibliotekerne rykker ind i

det boligsociale arbejde.

16 folkebiblioteker over

hele landet har i de sene-

ste fire år arbejdet aktivt

med medborgercentre i

socialt udsatte boligom-

råder. Det er sket som et

forsøg med støtte fra

bl.a. satspuljen og Kul-

turstyrelsen. På projek-

tets slutkonference den

26. september i Vollsmo-

se Kulturhus blev der op-

rullet spændende frem-

tidsperspektiver for folke-

bibliotekernes nye rolle

på området

Folkebibliotekerne er helt oplagteaktører, når det handler om at få degode ressourcer hos beboerne i so-

cialt udsatte boligområder til at blomstreog dermed fremelske aktivt medborger-skab. Det var en af hovedkonklusionernepå afslutningskonferencen på et 4-årigtforsøgsprojekt Medborgercentre – et frem-tidigt bibliotekskoncept. Konferencen med 106 deltagere byggedepå den slutevaluering, som ph.d.-stipen-diat Kristian Nagel Delica fra RoskildeUniversitet har udarbejdet, efter at hanhar fulgt otte af de 16 projekter tæt.

Biblioteket åbner døreIdéen med de 16 medborgercentre harværet at skabe nogle uformelle tilbud,som beboerne har brug for og indflydelsepå. Projekterne har afspejlet stor lokal va-riation og kreativitet, men her er nogleeksempler på aktiviteter, som er gået igenflere steder:

- lektiehjælp til børn, unge og voksne- pc-undervisning- mad- og kulturarrangementer i områ

der med mange nationaliteter- borgerservice light.

Slutevalueringen betegner projekternesom succesfulde og fremhæver flere kva-liteter ved folkebibliotekerne, som ifølgeevaluator gør netop dem velegnede til atfremme integration og aktivt medborger-skab og frivillighed i disse boligområder.En af kvaliteterne er det stærke brand,som det lokale folkebibliotek har i forve-jen. En af de deltagende bibliotekarer ci-teres sådan i rapporten: “Vi har opnået erfaring – og succes – medat gå ud i byrummet og møde brugeredér, hvor deres hverdag er, og hvor deresbehov opstår. Vores tilgang til menneskerer med til at højne succesraten, lige me-get hvor eller hvordan mødet foregår. Détat komme fra biblioteket åbner døre! Ogvi er ikke så bange for at gå ud ad voresegne døre mere.”

Evalueringsrapporten peger dog også påen række udfordringer og ‘knaster’, somerfaringerne med forsøgsprojekterne harsynliggjort. Men generelt kaster rappor-ten som nævnt et meget positivt lys overkonceptet.

Fra samling til serviceDet samme gjorde flere af oplægsholder-

MEDBORGERCENTRE MED SPÆNDENDE FREMTIDSPERSPEKTIVER

ne på afslutningskonferencen. F.eks.fremhævede direktør Trine Nielsen fraKulturstyrelsen de 16 medborgercenter-projekter som eksempler på en transfor-mation, som hun forudser for bibliote-kernes kerneydelser. Det er et skift “frasamling hen imod service” – fra fokus påmaterialer hen imod rådgivning, vejled-ning og undervisning. Trine Nielsen mener således, at mangemennesker i stadigt højere grad har brugfor at kunne få rådgivning og hjælp til at‘uddanne’ sig som borgere i et komplekstog højteknologisk samfund. “Det blivermåske en af bibliotekets kernefunktioneri vidensamfundet at yde den hjælp. Ifremtidens folkebiblioteker vil fokus pålæring og formidling være meget stærkt,og her kan vi bygge videre på arbejdsme-toderne fra medborgercentrene,” sagdedirektøren fra Kulturstyrelsen.

Det lange, seje træk En anden oplægsholder, formand forKommunernes Landsforenings børne- ogkulturudvalg, Jane Findahl (F), mente, atforsøgsprojektet falder fint i tråd medKL’s nye politik på det boligsociale områ-de: “Det er tvingende nødvendigt, at dersker et samlet løft af de udsatte boligom-råder. Derfor skal det boligsociale arbejdeløftes op på et strategisk niveau med etudvidet samarbejde mellem kommune,boligorganisationer, erhvervsliv, politi,uddannelsesinstitutioner osv. Der skal fa-ciliteres og bygges bro.”

Jane Findahl understregede, at projekter-ne skal være både gennemtænkte oglangsigtede: “Der er brug for professio-nelle, frivillige og beboere, der forstår oger parate til det lange, seje træk med ved-varende og stabile indsatser. Kortvarigeindsatser skal vi være på vagt overfor!”

Bevar vildskabenFrivilligt arbejde leveret af lokale beboerehar været en af grundpillerne i de 16 for-søgsprojekter, og på konferencen fortaltesekretariatsleder Torben Larsen fra Frivil-ligt Forum om, hvad der ‘tænder’ de fri-villige og får dem til at yde en vedvarendeog stabil indsats. Han fortalte også, hvadder får de frivillige til at ‘tænde af’ og ad-varede mod, at det offentlige forsøger atstyre civilsamfundets indsats og sætteden i for snævre rammer. Projekterne måikke køres på de ansattes præmisser. Hanopfordrede til en ydmyg og ikke-styrendeattitude fra de kommunale aktører, bl.a.altså de deltagende bibliotekarer: “I måikke dræbe vildskaben, så opnår man ikkeinnovation, og så forsvinder de frivillige.”

Lissi Hygum Lind,

projektleder for medborgercenter-projektet,

Fredericia Bibliotek

Foto: Bjarke Ørsted


Om medborgercenterprojektet

Det biblioteksbaserede medborgercenter eren hybrid af kultur- og folkeoplysningsinsti-tution, frivillighedsbase samt fremskudt of-fentlig service og rådgivning. Desuden knyt-ter det bånd til boligsociale indsatser ogiværksættermiljøer. Evalueringsrapporten Medborgercentre – etfremtidigt bibliotekskoncept kan downloadesfra www.kulturstyrelsen.dk

Michel Steen-Hansen,direktør i Danmarks

Biblioteksforening, sad med ikonferencens panel og anbefa-ler, at man kigger nærmere pårapporten i kommunerne.

Han siger: ”Biblioteket er bor-gernes indgang til samfundet.Sådan har det altid været ogden udvikling, synes jeg, vi skalgøre alt for at fortsætte. Så formin skyld kan vi godt kalde demmedborgercentre, hvis det givermening for borgerne. Målet erlige nu at finde ud af, hvordanerfaringerne fra de 16 projekt-biblioteker med at etableremedborgercentre kan danne in-spiration for andre kommuner ideres arbejde med at udviklefremtidens folkebiblioteker”.

Man kunne mærke denne fanta-stiske og særlige ENERGI, for-talte en af de inviterede gæster

ved ‘final presentations’ på den nordiskecamp i Oslo, 25. september 2012. I dennetredje og sidste camp i et langt udvik-lingsprojekt var 52 deltagere fra Island,Sverige, Norge, Finland og Danmark medtil at udvikle nye bud på fremtidens bibli-oteker.

De 50 deltagere havde arbejdet intenst i36 timer med at diskutere, tegne, udvikleog præsentere nye idéer for biblioteker-ne. Alle var trætte og tændte på at leveredet absolut bedste under det tidspres,som er en del af camp-arbejdsmetodenog de skarpe pecha-kucha præsentatio-ner (20 elementer omtalt på max. 20 se-kunder hver) og kreative performances.Afslutningen var også en flot åbning af‘føljeton’ om strategisk udvikling af denordiske folkebiblioteker.

Nordisk idéudvikling og mission Tre nordiske innovations camps à hver 36timer over tre år: 2010 i Reykjavik, 2011 iStockholm og 2012 i Oslo. Der var ca. 10deltagere fra hvert land i hver af de trecamps; i alt 117 ledere og medarbejderefra de syv biblioteker i Island, Norge, Sve-rige, Finland og Aarhus.

Målsætningen for Nordisk Biblioteksnet-værk har været at gentænke det strategi-ske grundlag for folkebibliotekerne ogskabe udspil af ‘fælles nordisk nyttevær-di’ for videnssamfundet. Det skal ske i udvikling af netværk mel-lem biblioteksmedarbejdere, hvor der

10 BUD PÅFREMTIDEFælles nordisk platform for bibliot

med formulering af en serie fokus

Netværket

Nordisk Biblioteksnetværk består afsyv biblioteker i fem nordiske lande:Helsinki, Oslo, Stockholm, Reykjavik,Akureyri, Kopavogur og Aarhus. Nordisk Biblioteksnetværk er støttet afKulturkontakt Nord under Nordisk Mi-nisterråd 2010-2012, og vi fortsættersamarbejdet efter projektstøtten ud-løber.

ÅENS BIBLIOTEKteksudvikling har afsluttet sit enestående arbejdsforløb

sområder på ti, der nu skal udfoldes i e-bogsformat

udveksles idéer, viden og innovative me-toder.

Kreative metoderDrejebogen for hver camp og metoderneer udviklet i et tæt samarbejde på tværs afde fem nordiske lande: Forud for hvercamp har erfarne og nye facilitatorertrænet kreative metoder og procesværk-tøjer sammen. Det vil sige, at vi har op-bygget fælles nordiske arbejdsmetoderom biblioteksudvikling hos mange med-arbejdere.Reinert Mithassel fra Deichmanske Bibli-otek i Oslo udtrykker det således : “Vi gårsom regel til møder og føler os meget seri-øse og alvorlige ved Deichmanske, menprocessværktøjerne er meget inspireren-de for os. Tilgangen er anderledes, detåbner nye muligheder og opbygger nyerelationer mellem os, det gør os mere åb-ne og fleksible, og måske mere villige til attage chancer. Metoderne vil berige os i ar-bejdet fremover (Oversat i uddrag fra http://vimeo.com/50432213).

Strategisk afsætEn strategigruppe har lavet udkast til fæl-les nordiske udfordringer på grundlag afresultater fra de to første camps i 2010 og2011 + input fra strategiske diskussioner ide fem lande + input fra IFLA præ-konfe-rence i Litauen august 2012, hvor 65 del-tagere gav deres vurdering af de vigtigstestrategiske udfordringer. På campen i Oslo blev udkastet diskutereti fælles Village Square og i det intensegruppearbejde. De strategiske udfordrin-ger var grundlag for gruppernes udviklingaf nye idéer for fremtidens biblioteker.

Ved afslutningen af udviklingsprojektetbliver det spændende at se, om engage-mentet i det nordiske biblioteksnetværkkan bære, og om de strategiske udfor-dringer bliver afsæt for nye nordiske ud-viklingsprojekter.Personligt er jeg ikke et sekund i tvivl om,at netværket mellem medarbejderne erdet vigtigste resultat af projektet, og at detvil sætte spor i de nordiske biblioteker ifremtiden.

De detaljerede resultater af projektstøt-ten fra Kulturkontakt Nord kan ses her:http://nordiccamps.aakb.dk i form af op-samlinger, interviews og publikationer.

Lotte Duwe Nielsen, projektleder for Nordisk Biblioteksnetværk

og biblioteksudvikler, Aarhus KommunesBiblioteker, Hovedbiblioteket


N O R D I C P U B L I C L I B R A RY C A M P

Strategigruppen i

Nordisk Biblioteksnetværk 2012

Strategigruppen består af Holmkell Hreinsson / Akureyri, Liv Sæteren/Oslo, Anne Marie Evers / Stockholm,Saara Ihamäki / Helsinki og Knud Schulz / Aarhus. Marie Østergaard / Aarhus har fungeretsom redaktør for strategigruppen.

IFLA præ-konference i Lithauen

Nordisk Biblioteksnetværk blev præsenteret for andre den 9. august på IFLA prækon-ferencen i Litauen. Der var 65 deltagere, primært fra de baltiske og nordiske lande.Det var en interaktiv session, hvor deltagerne kastede sig ud i nogle af de kreativemetoder og diskuterede holdninger til de vigtigste udfordringer for bibliotekerne ifremtiden. Se interviews: http://vimeo.com/47512518

Edvard Pedersens Biblioteksfond gav tilskud til Jannik Mulvads og Lotte Duwe Niel-sens rejseomkostninger til præ-konferencen.

Det foreløbige resultat af arbejdet med atformulere de strategiske udfordringer forde nordiske folkebiblioteker findes end-nu kun på engelsk, men overskrifterne er:

1: Changing business models2. User-user >< library recommen-

dation3: Library values >< public management 4: Partnerships5: Community 6: Library brand7: Competences 8: Transforming the library space9: Families and children10: Library legitimacy.

Udfordringerne vil nu blive udfoldet i ene-bogs føljeton: http://www.slideshare.net/nextlibrary/the-book-of-nordic-public-library-chal-lenges.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

danmarks biblioteker nr 7/2012

Documents