danmarks biblioteker nr. 8, 2012

Kulturperronen - kvalitetsbyggeri i Norddjurs KommuneDanskernes Kulturvaner 2012 • Budget 2013: Hver 2. kommune sparer på biblioteket • Dokk1

Cliff Hansen & Biblioteket • Jens Thorhauge: Biblioteket er en menneskeret, stort interview

Nyt hovedbibliotek til Frederikssund • Litterære besøgsvenner • Borgerservice Model Nordfyn

Leder: Bibliotekerne må stå sammen om e-bogen

Nr 8. 2012BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: Kulturperronen i Auning, Norddjurs Kommu-ne, er et godt eksempel på kvalitetsbyggeri til kombi-nerede biblioteks- og medborgerhuse. Foto: ThomasMølvig.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin16 årg., nr. 8, november 2012

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 15. februar 2013

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandHenrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

BIBLIOTEKERNE MÅ STÅ SAMMENOM E-BOGENPå det seneste er det blevet klart, at enkelte af de store forlag ikke længere ønsker at stil-le deres e-bøger til rådighed for borgerne via eReolen.dk. Det beklager vi i DanmarksBiblioteksforening meget. Det er vigtigt for et demokratisk samfund, at alle borgere harmulighed for at låne bøger, uanset om det er fysiske bøger eller e-bøger.

Enkelte forlag arbejder tilsyneladende på nye tilbud og forretningsmodeller for, hvor-dan de vil tilbyde bibliotekerne at købe e-bøger. Disse løsninger ser lige nu ud til at byg-ge på en model, som ikke lever op til en moderne digital formidling. En model, hvor manstadig opfatter e-bogen som et fysisk eksemplar og låner en ud af gangen nogle enkeltegange, hvorefter licensen udløber. I mine øjne uden at drage fordel af den tilgængelig-hed, der er for borgerne i digitale bøger.

Den gode nyhed for os i DB at se er dog i dag, at eReolen fortsætter. Altså også selvomdet ikke er lykkedes at etablere en forretningsaftale om udlån af e-bøger fra et par af dehelt store forlag. Status er i skrivende stund, at mere end hundrede forlag stadig ønskerat deltage i eReolen, og vi er i biblioteksforeningen overbeviste om, at flere forlag og for-fattere vil følge dem.

Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne og deres biblioteker til fortsat atbakke op om eReolen og de mange forlag, som stadig ønsker at medvirke til biblioteker-nes landsdækkende og succesfulde udlånsservice af e-bøger. Ved at tilslutte sig fortsæt-telsen af eReolen, er bibliotekerne aktivt med til at sikre borgerne fortsat adgang til e-bøgerne.

I det store perspektiv handler sagen om meget mere end blot forretningsmodeller for e-bøger forlag og biblioteker imellem. Det handler om hele den demokratiske tanke, derligger bag biblioteker, som den institution der sikrer almindelige mennesker adgang tilviden.

Det bør kendetegne ethvert oplyst og demokratisk samfund, også i en digital tidsalder,at borgerne kan få tidssvarende adgang til viden og kulturoplevelser efter eget valg viabibliotekerne. Kulturpolitisk har der i Danmark altid været fokus på, at borgerne skal ha-ve adgang til bøger. Ikke alene for den enkeltes egen skyld og personlige udvikling, menogså fordi det bidrager til udvikling af samfundet og er et grundlag for demokratiet. Detændrer sig ikke ved at bøgerne digitaliseres.

I Danmarks Biblioteksforening er vi overbeviste om, at der må kunne findes fællesløsninger, der både giver borgerne adgang til e-bøger via bibliotekerne og samtidig sik-rer forfatterne et eksistensgrundlag og forlagene en fornuftig indtjening. Ingen tvivl om, at det nok kræver mod, fantasi og måske også mere åbenhed i fremtidi-ge forhandlinger, så alle gode idéer kommer på banen.

I denne fase af e-bogens tidsalder er det vigtigt ikke alene at fokusere på økonomiskebundlinjer, det vil bremse udviklingstakten. Tænk i stedet i langsigtede kulturpolitisketræk og i fælles udbredelse af vidensamfundets nye bogformater.

SMS julekalender v/ Lise Bidstrup og Merete Pryds Helle 10

2 Bibliotekerne må stå sammen om e-bogen

4 Danskernes kulturvaner 2012

4 BF’s Døssingpris til filosof og forfatter

5 DB Årsmøde 2013

5 Nyt fra Tænketanken

6 DB budgetundersøgelse

9 Nyt hovedbibliotek i FrederikssundOle Find Jensen

9 Dokk1 - fremtidens bibliotek

10 SMS Julekalender fra biblioteketTilmelding nu!

10 Bibliotekarforbundet og fremtiden

11 Mit Bibliotek. DB enqueteCliff Hansen

12 Spansk forfatter siger nej til pris og giver pengene til bibliotekerneLars Aabenhus

12 Gentofte Hovedbibliotek og Røde Kors samarbejder om litterære besøgsvennerMette Kristine Kjær Bach

14 Etik må være op til den enkelte bibliotekarPernille Drost

14 Fuld borgerservicefusion i Nordfyns KommuneHellen Niegaard

16 Kulturperronen - en svævende bølgeThomas Mølvig

18 Norddjurs:Liv i både små og store byerPeter Hansen

19 Ny biblioteksassistentuddannelse på akademiniveauKirsten Westh og Jonna Vestergaard

INTERVIEW MED JENS THORHAUGE

20 Engagement, indsigt og tæft DB-tak til Jens Thorhauge

20 I biblioteksudviklingens maskinrumHellen Niegaard

23 Biblioteket - en menneskeretHellen Niegaard

27 Den magiske samtaleLise Vandborg

28 Biblioteket som The Missing Link i digital formidlingPernille Carneiro Juel

30 Biblioteket rykker ud - i ViborgKristine Nygaard Ledet og Anette Koue

INDHOLD

Danmarks Biblioteker introducerer to nye undersøgelser. Kortlægningen af danskernes kulturvaner, der har forandret

sig gennemgribende. Nye medier er på hastig fremmarch, mens traditionelle stadig ’holder niveau’. Også i biblioteks-

sammenhæng. Interessant er det bl.a., at nydanskere bruger biblioteket mere end andre. Godt og opmuntrende, me-

ner kulturminister Uffe Elbæk.

Mindre opmuntrende er budget 2013, der ifølge DBs store årlige tendensundersøgelse indebærer besparelser på bib-

liotekerne. Ganske vist synes reduktionerne nu af mere beskeden art end de seneste 5-6 horrible budgetår, hvor bib-

liotekerne stort set bar alle besparelser på kulturområdet.

Det stiller store krav til bibliotekerne om nytænkning. Også af strategisk art. Jens Thorhauge har flere bud på hvor-

dan og kommenterer aktuel biblioteksudvikling bl.a. e-bogsgennembruddet og eReolen.dk.

God fornøjelse med det store dobbelt-interview!

Status på elektronisk og digital litteratur i New York! 28

Biblioteket er en menneskeret! fastslår tidligere styrelsesdirek-

tør Jens Thorhauge 20-25

4

A K T U E LT N Y T

“Borgernes Hus”

med et fleksibelt ogvisionært hoved-bibliotek, kultursal,møderum og mu-sikskole. Sådan blev ambiti-onerne beskrevet,da byrådet i Frede-rikssund vedtogBudget 2013, hvoret fremtidigt nythovedbibliotek skalindgå i en ny byg-nings- og indholds-mæssig sammen-hæng.

Det nuværende hovedbibliotek har siden 1930’er-ne været placeret i en centralt beliggende, menuhensigtsmæssigt indrettet tidligere etagebolige-

jendom. Placeringen var tænkt midlertidig, men blev permanent. Det erByrådets opfattelse, at såvel arbejdsmiljø som tilgængelighed for borger-ne langt fra er optimalt i bygningen, og der har derfor gennem mange årværet planer om en anden placering. Planer som ofte har givet anledningtil debat og uenighed i byrådet, som sammen med usikkerhed om øko-nomien har været årsag til, at planerne aldrig er blevet realiseret.

I budget 2012 satte et enigt byråd imidlertid penge af til et forarbejde, derskulle beskrive visioner og fysisk placering af et nyt bibliotek, der mat-chede den udvikling, som fremtidens digitale brugere forventer, og somkunne indgå i en sammenhæng, der også rummede mødesteder medmulighed for formidling, oplevelser, læring og aktiviteter.

I 2013 sættes en folkelig debat om indhold og indretning i gang. I 2014skal et projektforslag være klar, så arkitektkonkurrence kan gennemføresog udbud foretages. Byggeriet vil finde sted i 2015 og 2016. Der er i alt af-sat 105 millioner kroner i budgettet for årene 2013-2016.

NYT HOVEDBIBLIOTEK I FREDERIKSSUND I lighed med bl.a. Herning og Aarhus skal Frederikssund Kommune have nyt hovedbibliotek. Det blev be-

sluttet af byrådet i forbindelse med vedtagelse af budgettet for næste år.

Danmarks Biblioteker har bedt borgmester Ole Find Jensen (A) fortælle nærmere om projektet, dets bag-

grund og den videre tidsplan

I en årrække har Multimediehuset været arbejdstitlen på Nordens største folke-

biblioteksbyggeri i disse år. Det nye hus med hovedbibliotek og borgerservice,

som Aarhus Kommune opfører på Aarhus Havn.

Folkeligt, mundret og skarpt!

Efter en åben navnekonkurrence med deltagelse af hundredvis af borgere, sam-arbejdspartnere og medarbejdere har en dommerkomité fundet frem til navnetfor huset blandt 1.250 navneforslag. Det endelige navn for huset er: Dokk1.

Dommerne lagde i deres beslutning vægt på, at Dokk1 er et navn, der placererbygningen i byen og sætter tanker i gang. Det giver på én gang associationer bå-de til havnen og til bibliotekets verden. Samtidig peger navnet, ifølge komitéen,fremad. Den ser Dokk1 som ‘et sted, der kan lade os op og sætte os i forbindel-se med omverden’. Noget andet der gjorde, at man valgte netop dét navn er, atdet både er ‘folkeligt, mundret og skarpt på én gang’.

Fremtidens bibliotek og Borgerservice

Dokk1 bliver både Aarhus’ nye hovedbiblio-tek og borgerservice. Det er her, du i fremti-den skal låne bøger, se film, høre foredrag,hente nyt pas – eller bare drikke kaffe i hu-sets café og nyde udsigten over havnebas-sinet, siges det på byggeriets egen hjemme-side, urbanmediaspace.dk/ dokk1. Huset bli-ver på 28.000 m2 fordelt på tre etager ogkælder med parkering. Heraf går ca. 17.500m2 til bibliotek og borgerservice, 10.500 m2

udlejes, mens 500 m2 er afsat til ankomst-center.

Dokk1 live

På hjemmesiden kan man finde oplysningerom byggeriet og følge byggeriet tæt på. Viaet webcam kan man se, hvad der sker påbyggepladsen lige nu. Efter planen stårDokk1 færdigt i slutningen af 2014.

/HN

Dokk1 - FREMTIDENS BIBLIOTEKHavnens sted for viden, udsyn og nye idéer

5Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8

Velkommen til Danmarks Biblioteksforenings

Årsmøde 201313. og 14. marts

i Bella Center

‘Biblioteket efter Spotify’

Årets vigtigste bibliotekskonference!

Stedet hvor kulturpolitikere mødes

med biblioteks- og kulturfolk

fra hele landet!

Invitationer udsendes

pr. mail den 7. december.

Program og tilmelding

fra samme dag på

www.db.dk

ÅRSMØDE 2013

NYT FRA TÆNKETANKEN

Med sine mange års erfaring med tværfaglig projektudvik-ling, projektledelse og fundraising og med fast arbejds-plads i Danmarks Biblioteksforenings sekretariat i Vartovskal Lotte Hviid tilrettelægge og gennemføre tænketan-kens fremtidige indsats. Hun er i fuld gang med opgavenog har allerede udarbejdet den første eksterne ansøgningsamtidig med, at hun har kalenderen fuld af møder rundtomkring i sektoren hos de mange aktører og interessenter.Planen er, at projektorganisationen er oppe at køre medegen hjemmeside fra nytår.

Bag Tænketanken står – ud over Danmarks Biblioteksfore-ning – Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommu-nernes Skolebiblioteksforening og Bibliotekschefforenin-gen, 25 danske folkebiblioteker og flere biblioteksleveran-dører. Senest har også Det InformationsvidenskabeligeAkademi (IVA) meldt sig under fanerne som samarbejds-partner.

Lotte Hviid skal nu sammen med Nanna Kann-Christensen,forsker ved IVA, se på og analysere den nye Kulturvaneun-dersøgelse 2012 og dens resultater for at kortlægge beho-vet for afledt ny forskning og for eventuelle supplerendeundersøgelser.

Lotte Hviid er 41 år, uddan-net cand. mag og bosat påVesterbro i København. Hunkommer fra en stilling somsekretariatsleder på Diako-nissestiftelsens Uddannel-sescenter.

Vil du vide mere om Tæn-ketanken eller bidrage tildens arbejde, så kontaktLotte på [email protected].

Lotte Hviid Dhyrbye startede den 1. oktober som leder af bibliotekssektorens

et halvt år gamle fællesprojekt Tænketanken Fremtidens Biblioteker

le øgning på op til 1%, mens andre 5 får én på mellem 1 og 3%.En enkelt kommune får en stigning mellem 4 og 5%. Øgningengår især til materialer, personale og andet.

Det skal bemærkes, at de lidt mere positive udviklingstendenseri næste års driftbudgettet kan handle mere om opgaveomlæg-ninger og personaleændringer i relation til sammenlægning

med eller implementering af bor-gerservice, det kan ikke aflæses afundersøgelsen.

Mere til systemer, hovedbiblioteker og filialerUdmeldingerne på anlægssidengiver i DBs nye tendensunder-søgelse anledning til optimismepå biblioteksbrugernes vegne,idet rammerne og bibliotekssyste-merne opdateres rigtigt mangesteder. Selvom cirka 6 ud af 10kommuner angiver et rundt nulfor næste års anlægsbudget, såhar lige ved 4 ud af 10 kommunerafsat midler til anlægsopgaver i2013. Hver tiende skal investere i ny ITog i selvbetjeningssystemer. Ottekommuner gør noget ved deres

hovedbiblioteker. Således taler tre om nyt hovedbibliotek, mensfem skal i gang med renovering.

De første fem år efter kommunalreformen var budgetterne nær-mest sortrandede på filialsiden med mange bibliotekslukningertil følge. Men i 2013 er der klare forbedringer på vej for rammer-ne til den decentrale service i 5 ud af 10 kommuner. Tyve kom-muner har anlægsmidler til filialerne i 2013. Tre taler om ny fili-al, 8 om renovering af filialer, og atter andre 9 om ombygning/renovering i forbindelse med etablering af åbne, delvist selvbe-tjente filialer. Dertil angiver én kommune, at der er afsat midlertil bogbusservice.

Længere åbent – også på hovedbibliotekerI 2013 øges åbningstiden i cirka 30% af de kommuner, der har

Tendensundersøgelsen er gennemført af Danmarks Bibli-oteksforening i perioden 8. til 25. oktober 2012 ved enrundspørge til landets bibliotekschefer. Der er indkom-

met svar fra 95 af 98 kommuner. I alt 92 af landets kommunerhar udfyldt online spørgeskemaet og tre har svaret pr. mail. Seksaf de 95, heraf de tre mailsvar, har oplyst, at man endnu ikke harbudgettallene for biblioteket. Hvor 62% af alle skulle spare i DBs2012-undersøgelse, er tallet i 201355% svarende til 51 kommuner.Mens 12% får en lille stigning.Øvrige fastholder status quo, dvs.samme budgetniveau i 2013 (inkl.KL’s fremskrivningsprocent). Tre kommuner har ikke svaret: Fa-nø, Faxe og Struer. Fanø er dogmed via Esbjerg, som man harsamarbejdsaftale med.

Hvor mange skal spare og hvor?For de kommuner, der skal spare,er der også i år store udsving. An-delen af dem, der ikke skal sparemeget, er voksende. I 2013 skal40% reducere budgettet med un-der en 1%, tallet for 2012 var 14%.For 43% af de kommuner, der skalspare i 2013, er der reduktioner påmellem 1 og 3%, – næsten det samme antal som i 2012 hvor tal-let var 46%. I alt 6% skal spare mellem 3 og 5%, mod 20% i 2012.Mens 8% skal reducere med mellem 5 og 8%, mod 14% i 2012.Og resten, nogle få i lighed med 2012, oplever meget store be-sparelser på henholdsvis 11 og 11,5% i det kommende budget. Reduktionerne falder i 2013 igen især på personale. Desuden påmaterialer, åbningstider og andet som f.eks. omlægning afrengøring. Konkret oplyser to kommuner af de 51 kommuner,der skal reducere, at de skal lukke filialer. Mens to kommuneroplyser, at der nedlægges bogbus.

Lidt flere får lidt mereOver dobbelt så mange som sidste års undersøgelse oplever enbeskeden øgning i det nye budgetår. Hvor 5 kommuner i 2012fik en stigning, så er tallet i 2013 11 kommuner. Heraf får 5 en lil-

6

Andelen af mere beskedne budget-

reduktioner er voksende.

Holder tendensen synes der for

driften at være tale om en svag

styrkelse af biblioteksbudgetterne

generelt set. Og dertil en pæn ud-

vikling på anlægssiden

BUDGET 2013:HVER ANDEN KOMMUNESPARER PÅ BIBLIOTEKSBUHvor 6 ud af 10 folkebiblioteker i 2012 fik besparelser i budgetrunden, så er

tallet en anelse bedre i 2013. Godt og vel 5 ud af 10 reducerer på driftsbud-

gettet næste år. Det viser Danmarks Biblioteksforenings årlige tendensun-

dersøgelse

Besparelse 2013 2012Op til 1% 40% 14%1% - 3% 43% 46%3% - 5% 6% 20%5% - 8% 8% 14%Mere end 8% 3% 6%

D B B U D G E T U N D E R S Ø G E L S E

PlanlægningI det hele taget arbejdes der i kommunerne med biblioteksplan-lægning. Omkring 40% angiver, at man har en politisk vedtagetbiblioteksplan. Heraf opdateres godt halvdelen løbende. Selvom biblioteksområdet ikke alle vegne har en særskilt politisk be-sluttet udviklingsplan, så indgår det i kommunens lokale kultur-politik, oplyses det i over halvdelen af besvarelserne.

De enkelte kommunerHvad budget 2013 indebærer for den enkelte kommune, kanman se på www.db.dk/budget2013.

Det er vigtigt at notere sig, at resultatet af tendensundersøgel-sen kan tippe til både det bedre og det værre, når der foreliggerendelige svar fra de seks kommuner, som ikke har kunnet svarei første omgang. Undersøgelsen opdateres på www.db.dk ultimo november 2012.

Hellen Niegaard

besvaret tendensundersøgelsen. Længere åbningstid og bedreadgang for borgerne, når de har fri, har i flere år været et centraltmantra over hele landet. Dels med adgang ad digital vej, men si-den 2009 tillige gennem udvidet åbningstid baseret på differen-tieret bemanding og betjening, især i filialerne. Og siden 2012også i enkelte hovedbiblioteker. Den udvikling styrkes i 2013. Ialt 10 kommuner oplyser, at man får øget åbningstid på hoved-biblioteket med differentieret bemanding.

På filialservicen øges åbningstiden endvidere i 21 kommunerfordelt på 22 filialer/lokalbiblioteker. De såkaldt åbne, delvistselvbetjente biblioteker har fortsat vældig fremgang. Af de 22steder øges åbningstiden i ét lokalbibliotek med fuld beman-ding, mens de 21 andre drejer sig om selvbetjeningsmodellen.Det sker dog, oplyses det, kun i fire af tilfældene i besparelses-øjemed: For de øvrige sker det som led i planer om bedre lokalservice.


UDGETTET

“Jeg er selvfølgelig ked af, at folkebibliotekerne igen bliver skåretned. De har virkelig holdt for i de offentlige nedskæringer i de se-nere år, samtidig med at flere borgere bruger dem. Men pilen pe-ger dog i den rigtige retning. Hvor 76% af alle tilbage i 2011-bud-gettet oplyste, at de skulle spare, mod 62% i 2012-budgettet, så ervi efterhånden nede på 55%, der skal reducere – og stadig flereskal heldigvis spare mindre. Der er selvfølgelig helt klart stadig plads til forbedring af budget-terne. Men som formand for biblioteksforeningen er jeg godt til-freds med, at udviklingen, ifølge DBs nye tendensundersøgelse,går den rigtige vej.

Det er også påkrævet. For siden kommunalreformen har derværet tale om seks år med markante nedskæringer på biblioteks-området. Og det til trods for, at bibliotekerne er inde i en res-sourcekrævende transformationsproces og nyudvikling, hvor

der i stigende grad også skal formidles digitale materialer oghvor man på samme tid skal opdatere formidlingen i og indret-ningen af de fysiske biblioteker bl.a. i forhold til IT-læring ogsom åbne, mødesteder og biblioteker.”

DBs formand finder bevægelsen i anlægsbudgetterne overor-dentlig interessant og lovende. Og tilføjer både i relation tildriftsbudgetterne og anlægssiden i budget 2013:

“Selv om tendenserne på positivsiden øjensynlig i nogle tilfældehandler om sammenlægning med borgerservice, og ikke drejersig om tilførsel af nye midler til bibliotekerne, så er også det i sigselv en interessant drejning. Og, som jeg ser det, et reelt udtrykfor, at bibliotekerne med deres offentlige oplysningsforpligtelse,i et stadigt voksende omfang tænkes aktivt sammen med kom-munernes borgerserviceopgaver.”

MODERAT POSITIV DREJNINGDanmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen (A),

kommenterer tendensundersøgelsen således:

DBs formand: “Jeg er selvfølgelig kedaf, at folkebibliotekerne igen bliverskåret ned. De har virkelig holdt for ide offentlige nedskæringer i de sene-re år, samtidig med at flere borgerebruger dem. Men pilen peger dog iden rigtige retning”

“


Kulturministeriet har netop udsendt en rapport om be-

folkningens aktuelle kulturvaner i sammenligning med

kulturvanerne tidligere. Den er gennemført af Epinion og

Pluss Leadership for ministeriet, og den omfatter børn fra

7 år og voksne.

Danskernes kulturvaner 2012 følger op på tilsvarende ana-lyser over de seneste knap 50 år, første gang udkommet i1964, senest i 2004. Som noget nyt i 2012-undersøgelsenindgår også en selvstændig dataindsamling og analyse afkulturvanerne blandt voksne nydanskere. Den seneste un-dersøgelse er fra 2004 og afspejler i sin gennemgang ettraditionelt medieforbrug, der snarere ligner industrisam-fundets end vidensamfundet. Og mangler den nye infor-mationsteknologis betydning for kulturforbrug og medie-vaner. Danmarks Biblioteksforening har derfor i flere år ef-terlyst en ny og aktuel kortlægning. Nu er den her.

De tre første af de 10 mest markante udviklingstræk i bor-

gernes kulturvaner 2004-2012 er ifølge undersøgelsen føl-

gende:

1. Den teknologiske udvikling over de seneste år har ænd-ret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den over-ordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og appara-ter skaber yderligere forbrug.

2. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden forhovedparten af kulturområderne. De største stigninger ivoksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.

3. Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolkningsforbrug af film, biblioteker, attraktioner, tv, aviser og blade.

Danskerne og biblioteket

I Danskernes Kulturvaner 2012 findes sammenfatninger påde enkelte kulturområder. Om danskernes biblioteksbrug,herunder brugen af bibliotekernes nettilbud, hedder detbl.a.:

> Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på bib-lioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvide-re en lille stigning i filmudlån og deltagelse i musikarrange-menter, foredrag og debatarrangementer set ift. 2004. Bor-gerservice er mange steder blevet en integreret del af bibli-oteket, og en del af de besøgende kommer også for at be-tjene sig af services i den forbindelse.

> En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og net-tilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger.

> Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblio-teket, er faldet siden 2004. Det er dog fortsat en bred kredsaf danskere, der benytter biblioteket. Kvinder kommer ofte-re end mænd, personer med en lang videregående uddan-nelse kommer oftere end personer med kortere uddannelserog lavtlønnede kommer oftere end højtlønnede. Ligeledes kommer personer med hjemmeboende børn oftere på bibli-oteket end personer uden børn.

> Andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, er større endandelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanskekvinder og de yngre nydanskere, der benytter biblioteket.

Biblioteket, det moderne forsamlingshus

Netop det sidste aspekt af bibliotekerne fremhævede kulturmi-nister Uffe Elbæk i sine kommentarer ved offentliggørelsen afkulturvaneundersøgelsen. Ministeren finder, at alle de andrekulturinstitutioner og -aktører kan lære meget af bibliotekerne iforhold til at inddrage nye brugergrupper. Og han fremhævededenne udvikling i biblioteksbrugen som et godt udtryk for bib-lioteket som det moderne forsamlingshus. Rapporten udkom mandag den 5. november lige før bladetstrykstart. Danmarks Biblioteker vil i første nummer i 2013, derudkommer 15. februar, se nærmere på dens oplysninger ogdanskernes kulturforbrug i dag.

Hellen Niegaard

A K T U E LT N Y T

DANSKERNES KULTURVANER 2012NY undersøgelse af befolkningens prioriteringer og forbrug af kulturtilbud

Prisen, der er på 25.000 kroner, er Bibliotekarforbundets (BF) hæderspris og uddeles

på forbundets generalforsamling, der finder sted hvert andet år – i år den 27. og 28.

oktober i Vejle.

Prisen er opkaldt efter Thomas Døssing (1882-1947), Danmarks første biblioteksdirek-tør, som af mange betegnes som den egentlige skaber af det moderne danske folke-biblioteksvæsen, og gives for ’en påskønnelsesværdig indsats inden for det kultur- el-ler bibliotekspolitiske område’. Debattør og forfatter Lene Andersen fik den for ’sit store arbejde med at understøtteog fremme demokrati, debat og mangfoldighed’. Mange af Danmarks Bibliotekers læsere vil huske Lene Andersen for et veloplagt de-mokratiindlæg på DBs årsmøde 2011 i Helsingør. Her talte hun om biblioteker og ak-tivt medborgerskab samt Demokratihåndbogen og hendes idé om, ’at brugere på net-tet skal være med til at oversætte håndbogen til alverdens sprog. De brugere, der al-lerede bor i et demokrati, kan på denne måde hjælpe til med at vedligeholde det,mens de brugere, der ikke bor i et demokrati, kan få ideér til, hvordan de kan starte enudvikling på vej mod et demokrati’.

BF’s Døssingpris 2012 til filosof og forfatter Lene Andersen

10

Igen i år kan bibliotekerne landet over blive en del af etlandsdækkende decemberprojekt: en julekalender fra bibli-oteket sendt som SMS hele december indtil juleaften.Ved at tilmelde sig projektet kan biblioteket, via egen hjem-meside, tilbyde brugerne en daglig julekalenderfortælling.Der findes både en historie for børn og en for voksne. Erens bibliotek med i ordningen, modtager man hver dag etafsnit af SMS julekalenderen.

Hvad skal historien ende med?

Brugerne får selv mulighed for at påvirke historiens forløbved at træffe valg på personernes vegne - via SMS. Bruge-ren styrer hvilken retning historien vil tage, og bestemmerhvordan julen vil forløbe for personerne. Sender man ikkesvar retur, træffer personerne bare selv deres valg. Oftemed fatale konsekvenser!Børnenes julekalender er i år skrevet af Lise Bidstrup,mens Merete Pryds Helle igen i år skriver de voksnes jule-kalender, som har titlen ”Julen er hjerternes tid”. De to for-fattere bag årets julekalender kan også bookes til at holdeforedrag om at skrive digital litteratur.

Danmarks Biblioteksforening er glade for, i samarbejde medAalborg Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker, Køben-havns Biblioteker og SMSpress, at have mulighed for også i årat kunne tilbyde en helt ny, interaktiv julekalender.

Hvad koster det?

Brugeren betaler almindelig SMS-takst ved tilmelding samt vedsvar på spørgsmål undervejs. Biblioteket betaler 15 kroner ex. moms per tilmeldt bruger. Deter muligt for biblioteket at angive et udgiftsloft, og dermed sty-re, hvor mange brugere der skal kunne tilmelde sig julekalende-ren. Bemærk, at biblioteker med licens til SMSpress automatisker tilmeldt julekalenderen, og at licenser skal nytegnes hosSMS-press senest den 15. november.

Vær med!

Vil I tilbyde jeres brugere denne særlige juleoplevelse, så kon-takt redaktør Kim Baasch på [email protected]. SMSpress stårfor både det tekniske og det praktiske omkring SMS julekalen-deren.

SMS-julekalenderen startede i2010 som forsøg i Aarhus. Sid-ste år deltog 41 af landets bibli-oteker i projektet og vi regnermed, at endnu flere deltager i2012.

/HN

Ikke kun Danmarks Biblioteksforening diskuterer egen or-

ganisationsudvikling. Bibliotekarfaget og dets vilkår var

sat til debat på Bibliotekarforbundets (BF) generalforsam-

ling.

Et arbejdsmarked i forandring, kompetencerne og kon-junkturerne, løn- og ansættelsesforhold i en krisetid og for-bundets egen fremtid, herunder om BF skal samarbejde el-ler fusionere med en anden organisation afledt bl.a. af faldi medlemstallet, var nogle af de centrale diskussionspunk-ter i Vejle.

Debatten om fagforeningens fremtid var, ifølge BFs Ny-hedsbrev den 31. oktober, både engageret og følelsesla-

det. Mange havde kommentarer til BF’s hovedbestyrelse, derhavde bedt forsamlingen om mandat til at undersøge mulighe-derne for et administrativt samarbejde med andre organisatio-ner. Hovedbestyrelsen fik ok til at afsøge mulighederne, selv ommange delegater ’gav udtryk for, at de ikke var klar til en fusionog havde et stort behov for stadig at have et selvstændigt for-bund i ryggen'.

Pernille Drost, formand for BF, var meget tilfreds med general-forsamlingen, hun siger bl.a. i nyhedsbrevet: ”Jeg fornemmedeogså en stor opbakning til, at vi nu, mens tid er, undersøger mu-lighederne for et fremtidigt samarbejde med andre. Debatten vi-ste, at medlemmerne rigtig gerne vil inddrages i processen,” ogdet lover formanden, at medlemmer bliver.

/HN

JULEKALENDER fra biblioteketInteraktiv litteraturformidling: Tilbyd jeres brugere deres helt egen SMS-julekalender

BIBLIOTEKARFORBUNDET og fremtidenFra BF’s generalforsamling den 27. og 28. oktober 2012 i Vejle

Lise Bidstrup Merete Pryds Helle

Hvad betyder biblioteket for dig?Biblioteket er i mine øjne en af vores vigtigste kulturinstitutio-ner, som sikrer adgang til litteratur og ikke mindst formidling afden. Den adgang til viden, vi dermed alle er sikrede, er helt unikog vigtig at bevare. På den nære bane har jeg jo selv oplevet,hvordan det lokale bibliotek har været med til at gøre mine eg-ne børn til interesserede læsere – og er en ressource for dem iforbindelse med skolearbejde etc.

Hvad læser du lige nu? Og har du et par gode tips til julegaver og juleferielæsning? Lige nu læser jeg Solstorm. En skræmmende roman om civilisa-tionens sammenbrud, når naturkatastrofen rammer. Og så erden (vel)skrevet af én, der ved hvad han taler om; katastrofefor-skeren Rasmus Dahlberg. Og skal jeg komme med et par julega-vetips må det blive Sort sne falder – en super spændende thrilleraf Katz Krefeld; – den er et must read, hvis man er til spændingeller krimi. Ellers Antony Beevor’s Anden Verdenskrig – en sam-let fortælling om krigen, som på en gang samler alle trådene, ogfår dig til at forstå det uhyrlige omfang af ondskab og menne-skelige lidelser, der udspandt sig i krigsårene.

Når Cliff Hansen ikke er optaget af e-bøgerne og forlagenesudvikling men holder fri, kan man møde ham med løbeskoenepå. Han er inkarneret løber og dertil – og det forklarer måskehans rolige og skarpe forhandlingsfacon – dyrker han pistol-skydning. Begge dele så tit som muligt sammen med sønnerne.Og ellers, bekender han til Danmarks Biblioteker, handler detfaktisk også om bøger i fritiden. Masser af læsning – gerne af fag-litteratur i spændingsfeltet mellem teknologi og samfundsde-bat.

Cliff Hansen er cand.mag i historie og informatik fra 1995 og hardesuden en HD i afsætningsøkonomi fra 2006. Han har stort setaltid arbejdet med bøger og bogudgivelser. Før han i 2011 kom tilLindhardt og Ringhof som direktør for forretningsudvikling, varhan fra 2007 forlagschef ved Gyldendal Digital og varetog endnutidligere diverse andre jobs ved Danmarks Nationalleksikon(Den Store Danske Encyklopædi) og Gyldendal.

Hellen Niegaard


Cliff Hansen er en af de helt centrale spillere i den stan-dende biblioteks- og mediedebat om eReolen.dk og ome-bøger til folkebibliotekernes brugere, hvor bibliote-

kerne og de store forlag lige nu har valgt hver sin vej fremad.Til daglig er Cliff Hansen nemlig direktør for forretningsud-vikling hos forlaget Lindhardt & Ringhof og derudover for-handler for Forlæggerforeningen i forhold til eReolen og dennye e-service, som de store forlag, Gyldendal og Lindhardt &Ringhof, aktuelt arbejder på at etablere, mens eReolenfortsætter uden de to og deres mange bogudgivelser.

Her skal det dog overhovedet ikke handle om eReolen, den nyee-service eller Cliff Hansens bud på mulige fremtidige fælles for-retningsmodeller men om ‘Cliff og biblioteket’. Danmarks Bib-lioteker har bedt Cliff Hansen om at deltage i bladets løbendeenquete.

Hvornår kom du første gang på biblioteket?Mine første oplevelser med biblioteket stammer fra jeg var barn– måske 5-6 år gammel. Mine forældre tog os søskende med påbiblioteket en fast aften hver uge. Senere, da jeg blev lidt større,brugte jeg flittigt Bogbussen, som holdt ret tæt ved vores hjem.Skolebiblioteket blev også en vigtig kilde til bøgerne, selvom ud-valget der var noget begrænset – og en bestemt genre/ forfatter-skab hurtigt var gennemlæst.

Har du et forslag til et godt biblioteksmotto? Brug biblioteket – det hjælper dig videre til viden, indsigt og ma-giske oplevelser.

Er du gået i gang med e-bøger? Og hvis ja - låner du/har du lånt bøger fra eReolen.dk? Ja, jeg er flittig og begejstret læser af e-bøger, mest på iPad’en.Og ja, jeg har også lånt bøger på eReolen – jo mest for at prøve,hvordan låne-flowet og brugergrænsefladerne virker.

D B E N Q U E T E N B I B L I O T E K E T & M I G

BRUG BIBLIOTEKETDet hjælper dig videre til viden,indsigt og magiske oplevelser!

M A G I O NL I T T E R AT U R P R I S E R

SPANSK FORFATTER

SÆTTER IKKE PRIS PÅ PRISJavier Marias videresender 20.000 EURO

til Spaniens biblioteker

Der går ikke mange dage mellem uddelingen af priser for bå-de det ene og det andet. Også i litteraturens verden. Modta-gerne, som nogle gange er næsten ukendte for alle andre endnetop prisuddelerne, bliver som regel glade og stolte. Natur-ligvis! Det er jo en anerkendelse af deres arbejde, og ofte harprisen også en økonomisk betydning for den pågældende di-rekte eller indirekte eller både/og.Og vi er vant til at se tårerne trille ved prisuddelinger; mensfædre, mødre, onkler, tanter, gud og kæledyr takkes for deresaltafgørende betydning for, at vedkommende netop kan stådér og takke far, mor og ... Så det er ganske overraskende, nårnogen afslår at modtage en pris.Det er imidlertid, hvad forfatteren Javier Marias netop hargjort. Marias betragtes som en af Spaniens største nulevendeforfattere med flere bøger og mange læsere bag sig. Det erderfor ikke uden grund, at Marias i sidste uge af oktober varudset til at modtage sit lands største og fineste litterære ud-mærkelse Premio Nacional de Narrativa, æren og 20.000euro. Men han sagde nej tak!Javier Marias bryder sig ikke om priser, siger han. I stedet badhan priskomitéen om at give pengene til bibliotekerne i Spa-nien, fordi de er så hårdt ramt af besparelser. Bibliotekerne i Danmark har det heller ikke så godt økonomiski disse år. Tænk nu, hvis der var danske forfattere, som fulgteJavier Marias eksempel. Vi siger på forhånd tak!

Flere af forfatterens bøger er oversat til dansk. Mere om for-fatterskabet på http://www.javiermarias.es/main.html.

Lars Aabenhus, bibliotekar voksenafdelingen,

Albertslund Bibliotek

Gentofte Hovedbibliotek og Dansk

Røde Kors Gentofte er gået sam-

men om en ny, litterær besøgsord-

ning, der både skaber læseglæde

og nærhed mellem borgerne.

Birthe Philip, næstformand i Dansk

Røde Kors lokalafdelingen og tidli-

gere borgmester, fortæller her om

den oplagte idé

LITT

12


PA RT N E R S K A B E R , F R I V I L L I G E & L Æ S E LY S T

IGentofte er man de første i landet til at koble dét at være be-søgsven i Dansk Røde Kors med kærlighed til litteratur. I ethelt nyt projekt med titlen Litterære besøgsvenner, der er

startet på Gentofte Hovedbibliotek, har man set et godt matchmellem en læseglad besøgsven, der besøger en anden læsegladborger. Et møde begge parter får rigtig meget ud af.

Både biblioteket og Dansk Røde Kors i Gentofte er glade for dennye ordning. Gentoftes mangeårige konservative borgmester,næstformand i Dansk Røde Kors Gentofte og frivillig, BirthePhilip, er begejstret for ordningen. Hun siger: “Det er ret fantastisk, at biblioteket har fået øje på denne mulig-hed for at blive litterær besøgsven. I virkeligheden er det jo bareto interesser, der skal kobles. At få idéen og at se behovet er vig-tigt for, at helt nye partnerskaber og værdier for andre kan ska-bes. Det er jo ikke det samme som, at man selv skal gøre alt ar-bejdet.”

Oplever stor interesseGentofteafdelingen af Røde Kors har oplevet stor interesse for atblive litterær besøgsven og mærker, at ordningen har fået flere,der måske før har tøvet lidt, til at springe til som besøgsven.

“At være litterær besøgsven er lettere at gå til. Der er pludselignoget helt konkret at være sammen om. Man har måske en fæl-les interesse for en bestemt litterær genre, der gør at man talergodt sammen. Så den nye ordning har været manges springbrættil at komme i gang,” mener Birthe Philip. Helt konkret er kob-lingen meget let, for Gentofte Hovedbibliotek har allerede enlæseklub med over 200 medlemmer, som er blevet spurgt, omde kunne tænke sig at blive litterær besøgsven.

Biblioteket har også en såkaldt “Biblioteket Kommer”-ordning,hvor man kan låne og få bragt bøger ud privat, hvis man af denene eller anden årsag ikke selv har mulighed for at komme påbiblioteket. Herfra matches nogle med en besøgsven, som dekommunikerer godt med, og som de har lyst til at tale om litte-ratur med. På den måde kan dagligdagens rutiner måske brydeslidt op. Man aftaler selv, hvor meget og hvor lidt, men de flestemødes en gang om måneden en halvanden times tid.

Når både gruppen af besøgsvenner og besøgsmodtagere er påplads, er det vigtigt at Røde Kors kan tilbyde ordnede forhold ogf.eks. en forsikringsordning, som gør, at mange er mere tryggeved at kaste sig ud i det og også forpligte sig til ordningen.“Vi er de første i landet, der gør det, men det er en meget natur-lig vej at gå for andre biblioteker i landet,” siger Birthe Philip,der også peger på, at frivillighed og omsorg for andre jo slet ikkeer et nyt fænomen.

TERÆRE BESØGSVENNER

Vi har altid haft frivillige“I virkeligheden har vi altid været frivillige. Tænk på det gamlelandsbysamfund, hvor det var naturligt at sige: “Skal jeg købenoget med?” – for naboen, der ikke selv havde bil. Nu skal vi op-finde den nærhed igen. Familie- og samfundsmønstrene er ikkede samme, men jeg tror, det ligger dybt i mennesket at hjælpeandre,” siger Birthe Philip.

Frivilligheden kan eksistere på mange planer. Nu er der ogsåmange unge frivillige, som f.eks. hjælper til med lektiehjælp el-ler giver en ekstra hånd ude på plejehjemmene. Samtidig flyttergrænserne sig for, hvad der kan lade sig gøre. Erfaringen siger, atfrivilligarbejdet kan blive udfordret af faggrænser, og hvem deregentlig er uddannet til at gøre hvad.

“Frivilligheden er kommet meget igen, og de unge kan jo brugedet i deres cv. Hvis jeg sad med en ung til jobsamtale, ville jeg daklart kigge på, om han eller hun har lavet frivillig arbejde,” sigerBirthe Philip og fortsætter: “Det rykker sig hele tiden. Men det er helt essentielt, at der erhelt klare aftaler med arbejdspladsen. Den frivillige skal væresikker på sin opgave. Så bliver det en win-win-situation, hvor enarbejdsplads ligefrem kan bede om mere hjælp og sige: Send fle-re frivillige,” slutter Birthe Philip.

Vil du vide mere om den nye litterære besøgsordning i Gentofteer du velkommen til at kontakte Gentofte Hovedbibliotek ellerRøde Kors Gentofte.

Mette Kristine Kjær Bach,

cand. mag. og konsulent,

Gentofte Kommune - Kultur og Bibliotek

Siden 2011 har Nordfyns Kommunesom stort set alle andre kommunerivrigt drøftet, hvordan fremtidens

borgerservice skal se ud. I budgetaftalenfor 2012 besluttedes det at lave en ny planfor fremtidens borgerservice både somfølge af, at et antal af kommunens medar-bejdere skulle overgå til Udbetaling Dan-mark fra slutningen af 2012, og fordi bor-gerservice i det gamle Søndersø rådhusvar brændt i 2011. Mulighederne var to:enten at lave en samlet borgerservice iSøndersø eller at sammenlægge bibliotekog borgerservice.

Nordfyns Kommune blev etableret somved kommunalreformen i 2007 og beståraf de tre gamle kommuner Bogense, Ot-terup og Søndersø, og blev i første om-gang kaldt Bogense Kommune. Kommu-nen har ca. 30.000 indbyggere. I foråret2012 vedtog man, at borgerservice læggesud på bibliotekerne med bibliotekslede-ren som chef. Samtidig gik man på bibli-otekssiden i gang med at forberede øgetselvbetjening for brugerne på forskelligvis. Blandt andet er biblioteksmaterialer-ne blevet forsynet med RIF chips og ma-terialevalget omlagt.

Helhjertet integrationHer et år senere, i efteråret 2012, er sam-og omlægningen i fuld gang. Biblioteks-og borgerservicechef Dorthe SchmidtTemberg fortæller om fusionsprocessen. “Vi har fået udpeget de 7 medarbejdere,som skal overflyttes fra kommunens bor-gerservice til Bibliotek og Borgerservicepr. 1. januar 2013, hvor det hele går løs foralvor. Lige nu holder vi møder i hele hk-gruppen, hvor vi inkl. bibliotekets medar-bejdere er 11 i alt. Her finder vi sammenud af, hvordan de enkelte opgaver skalløses i front pr. januar. I det første halv års tid har vi valgt at sæt-te en ‘gammel’ biblioteksmedarbejder på

14

D E B AT & K O M M E N TA R

På IFLA’s møde i Helsinki i august 2012godkendte de internationale biblioteks-organisationer et etisk kodeks for bibli-otekarer og informationsspecialister. IDanmarks Biblioteker nummer 6, 2012opfordrer konstitueret stadsbibliotekarfor Odense Centralbibliotek, Kent SkovAndreasen, til, at vi i Danmark også ud-arbejder et fælles etisk kodeks for bibli-otekarer.

Her i Bibliotekarforbundet er vores kon-klusion klar: man kan ikke vedtage etetisk kodeks ud fra en standstankegang,og ønskes etiske retningslinjer for folke-bibliotekerne må det gøres for det en-kelte bibliotek.

At være bibliotekar er ikke et kald

Bibliotekarforbundet mener ikke, det gi-ver mening at give bibliotekarerne etfælles etisk værdisæt. At være bibliote-kar er en uddannelse eller arbejdsfunk-tion, og der er hverken et fælles DNA, li-gesom det ikke er et kald. Derfor er detikke rimeligt, at arbejdsgiverne blandersig i medarbejdernes etiske værdier.Det bør i stedet være op til biblioteker-ne at udarbejde etiske værdier for ar-bejdspladsen, hvis man ønsker dette.

Bibliotekarer arbejder desuden på me-get forskellige arbejdspladser både påfolkebiblioteker, i det private og på detstatslige område. Derfor er det ureali-stisk, at den enkelte bibliotekar kan ef-terleve et overordnet etisk kodeks uden

at komme i konflikt med nogle af deregler, der kan være på den enkelte ar-bejdsplads – for eksempel i forhold tilhåndtering af fortrolige dokumenter.Og hvordan blev det lige til, at Open Ac-cess er en del af et etisk værdisæt?

Regler for reglernes skyld?

I IFLA’s oplæg står der, at det etiske ko-deks er regler, der aldrig kan og skal ef-terleves af alle bibliotekarer. Kent SkovAndreasen skriver også i sit indlæg iDanmarks Biblioteker, at der endnu ikkeer taget stilling til, hvordan det etiskekodeks skal anvendes, eller om der skalholdes øje med, hvordan de enkeltebibliotekarer forvalter det. Spørgsmåleter derfor, om ikke et sådant kodeks blotender med at være tom retorik mereend et brugbart værktøj? Når der endnuikke er taget stilling til, hvordan det skalforvaltes, er det måske fordi, det bliveren næsten umulig opgave?

Regler og værdisæt findes i forvejen

I et land som Danmark er værdier somytringsfrihed og ligestilling alleredeskrevet ind i lovgivningen, og det er ennaturlig del af vores samfund. Naturlig-vis skal der være opmærksomhed ogdiskussion af de etiske overvejelser forarbejdet i folkebibliotekerne. Men attvinge et etisk værdisæt ned over hove-det på folk, fordi de tilfældigvis har eteksamensbevis, hvor der står bibliote-kar DB eller cand.scient.bibl., er helt for-fejlet.

ETIK må være op til den enkelte bibliotekarAf Pernille Drost, formand, Bibliotekarforbundet

FULD FUI NORDFYNNår kommuner vælger at samment

fuld. Men også en kærkommen udv

rummer flere fordele for borgerne

Foto: Jakob Boserup

B O R G E R S E RV I C E M O D E L N O R D F Y N

vagt med en ‘gammel’ borgerservicemed-arbejder. Tanken er, at man efter 1/2 år erså velbevandret i alle opgaverne, at denenkelte frontmedarbejder herefter selvkan stå for de fleste opgaver. Efterfølgen-de kan vi så bemande vagterne ud fra an-dre forudsætninger.” Dorthe Schmidt Tembergs vision er, atman som både borger og medarbejderom 2-3 år ikke mere kan huske eller skel-ne mellem, hvem der oprindelig kom fraborgerservice, og hvem der kom fra bibli-oteket. Eller hvilke opgaver, der henhørteunder hvilket regi. “Vi går efter fuld inte-gration af den samlede opgavemængde.”

Opgaveporteføljen og -udfordringerneFra 1. januar skal den nye Bibliotek ogBorgerservice dels stå for hele telefon-omstillingen i kommunen og dels hånd-tere følgende borgerserviceopgaver: Vej-ledning og undervisning i forhold til bor-ger.dk, begravelseshjælp, billedlegitima-tion, information og vejledning om bolig-indskudslån, boligstøtte, børnebidragsamt børnefamilieydelse (disse ydelserovergår til UDK), CPR, feriepenge/-kort,flytning, kørekort, køreprøvebookning,NemID, pas, SKAT, sygesikringskort, viel-ser. Valg og generel information i forholdtil den offentlige forvaltning. Naturligvis itillæg til biblioteksopgaverne. Noget af en mundfuld at tage fat på. Ogen ordentlig udfordring for medarbejder-ne. Men også for den nye chef for det he-le, for det er et helt nyt fagområde, manskal sætte sig ind. Den store forskel og ud-

fordring for alle parter er, at opgaverne ermere lovmæssigt bestemt, inkl. klagemu-ligheder osv. Dorthe Schmidt Temberg si-ger:“Selvom vi ikke har deciderede myndig-hedsopgaver og skal varetage egentligsagsbehandling er det alligevel lidt – ihvert fald set med biblioteksøjne –spændende, for den opgavetype er vi ikkevant til.”Ledelsesmæssigt er der en udfordring i atfå integreret de to fagområder, selvomder, som hun ser det, helt klart er synergi-effekter. Biblioteks- og borgerchefen si-ger:“Jeg er meget bevidst om, at det er en or-dentlig omvæltning for de 7 borgerservi-cemedarbejdere. De skal både flytte fy-sisk arbejdsplads, have andre arbejdsti-der, der får indflydelse på privatlivet ogdertil får de nye kolleger og chef. Det ermange forandringer på én gang. Derforarrangerer jeg også et kulturseminar forhele personalet, så vi sammen får talt omhvilke værdier, adfærd og samarbejdskul-tur vi gerne vil have.”Dét, der især fylder mest for borgerservi-cemedarbejderne lige nu, fortæller Dor-the Schmidt Temberg, er nye arbejdsti-der. Mens bibliotekets folk egentlig ser denye opgaver som kærkommende. For fle-re og flere af deres hidtidige arbejdsopga-ver automatiseres, f.eks. automatisk ud-lån og aflevering, overgang til behold+(materialeindkøb og -håndtering) og me-re selvbetjente biblioteker.

Ud til borgerneFor borgerne bliver det også nyt og fornogle enkelte måske nok lidt mærkeligt atskulle gå på biblioteket, hvor de før gik tilrådhuset. Der ligger en stor opgave i atformidle kendskab til de nye borgerservi-cemuligheder. Der planlægges en kampagne både i de-cember 2012 og i foråret 2013. Derudover

informeres direkte til udvalgte målgrup-per. Man har bl.a. informeret om sam-menlægningen sammen med Ældresagenpå sundhedscaféer for pensionister ikommunen, og hvor man ellers kan kom-me til det. Den vigtigste opgave i forholdtil bibliotekets service bliver, som DortheSchmidt Temberg vurderer det, at manformår at få formidlingen i fokus i forholdtil selvbetjeningsløsningerne.

Der er tale om to helt store og umiddelba-re fordele for kommunens borgere medsammenlægningen. Åbningstiden øgessammenlignet med i dag, – og der blivermulighed for betjening af borgerservice-opgaver i alle de tre større lokalsamfund:I Otterup, hvor hovedbiblioteket ligger,og i Bogense og Søndersø, de to andregamle rådhusbyer. Dorthe Schmidt Tem-berg slutter:“Især forventer vi os meget af mulighe-den med lørdagsåbent – det er en klar ser-viceforbedring for borgerne og f.eks. engod ting, hvis man lige står og skal havenyt pas!”

Hellen Niegaard


USIONNS KOMMUNEtænke borgerservice og biblioteker, er det en udfordrende mund-

vikling for nogle af bibliotekets medarbejdere. En udvikling, der

Dorthe Schmidt Temberg, bibliotekschef, Nordfyns Kommune

Hovedbiblioteket i Otterup

16

Biblioteker er et fas-cinerende fæno-men, der stammer

helt tilbage til antikken.Tanken om at viden er frittilgængelig, og at man kanstudere og få adgang tilværker af en enhver tæn-kelig art, er en af dagligda-gens små mirakler. Hertilkommer at de fysiske ram-mer ofte er arkitektoniskeperler, der har højt til lof-tet i mere end én forstand.

I de større byer kan de ny-ere offentlige bibliotekernærmest have karakter afkulturpaladser, mens mani de mindre provinsbyerkan finde små fine bygnin-ger, der ligger som ånde-

huller i gadebilledet. Steder som er stemningsfulde tidslommer,hvor man umiddelbart føler sig godt tilpas, og hvor det pludse-lig virker særdeles fornuftigt at betale skat med glæde. Den ca. 4år gamle Kulturperronen i Auning er et sådant åndehul og tilby-der samtidig borgerservice. Det er et veldisponeret hus, der medmange gedigne detaljer hæver sig over de overfladiske effekter,som mange af tidens byggerier bærer præg af.

Stationsbyens nye centrum Auning ligger centralt på Djursland – sådan cirka midt mellemRanders og Grenaa. Byen har bare 3.000 indbyggere, men påDjursland har byerne et stort opland, fordi man ikke regner af-standene for noget. Førhen var Auning en stationsby på den nunedlagte Randers-Ryomgård jernbane. Da banen blev nedlagt i1993 fik arealerne lov at ligge hen, og dermed opstod et tomrumi byens absolutte centrum. Stationsbygningen lå der stadig,men det byliv, der var knyttet til togdriften, var forsvundet sam-men med den.

Idéen om et bibliotek blev begyndelsen på et nyt kapitel, og der-med kom området omkring stationen atter i spil. I forbindelsemed kommunesammenlægningen var det af forskellige grunde

Et flot eksempel på nyere kvalitetsbyggeri: Auning fik i 2008 nyt bibliotek og medbor-

gerhus. Arkitekt Thomas Mølvig har besøgt den utraditionelt udformede bygning i

Norddjurs Kommune

KULTURPERRONEN EN SVÆVENDE BØLGE

B I B L I O T E K S B Y G G E R I


nødvendigt meget tidligt at træffe beslutning om den fremtidigebiblioteksstruktur. På baggrund af en biblioteksplan med for-skellige løsningsmuligheder besluttede kommunalbestyrelsen,at der skulle opføres et bibliotek i Auning med tilhørende facili-teter til borger- og foreningsbrug.

Bygning med indholdEn totalentreprisekonkurrence med deltagelse af fem konsorti-er blev iværksat, og det endelige projekt blev præsenteret i juni2007. Vinder blev et trekløver bestående af entreprenørfirmaetHans Ulrik Jensen A/S, E+N Arkitektur A/S (tidl. Exners Tegne-stue, red.) som arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S. “Vi satte os som mål at skabe en bygning, der skulle stå markantog flot i Aunings bybillede, tage afsæt i Aunings historie som sta-tionsby og frem for alt at skabe en bygning med indhold,” for-tæller Lars Møller (A), formand for Kultur og Udviklingsudvalgeti Norddjurs Kommune. “Arbejdet gik for alvor i gang i januar2007, hvor en styregruppe fra forvaltningen i samarbejde medrepræsentanter for lokale foreninger og Kulturelt Samvirke pe-gede på, hvad biblioteket burde indeholde. Borgerne har væretmed i hele processen, også i valget af navnet Kulturperronen,som blev fundet i en konkurrence, hvor forslag strømmede indfra hele Djursland.” Opførelsen blev påbegyndt i september 2007, og indvielsenfandt sted den 8. august i 2008. Bygningen er på ca. 750 m2 brut-to og må med entrepriseudgiften på ni mio. kr. excl. moms sigesat være et særdeles prisbilligt byggeri.

Den lange teglmurKulturperronen rummer en detaljerigdom, som er sjælden i da-gens byggeri, og gør et besøg til det nye bibliotek helt oplagt foralle kommuner med byggeplaner. Om den skulpturelle idé bagbygningsudformningen og om indretningen forklarer arkitek-terne fra E+N Arkitektur A/S bl.a.:

“Kulturperronen er overordnet disponeret i to bygningskroppe.Ud mod Torvegade har vi placeret en bygning i tegl, der skabersamspil med de eksisterende byhuse og den gamle banegårds-bygning. Dermed dannes den manglende facade i byrummet.Teglmuren skaber, med dens nuancerede opdeling med fladerog huller, en naturlig rytme, der afspejler byhusene på den an-den side af pladsen. Den lange smalle bygningskrop er tilføjet et markant indgangs-parti i insitu-støbt beton, der med bløde buer inviterer folk in-denfor. Denne forreste del af anlægget rummer kontorfacilite-ter, foyer, borgerservice, toiletter og et anretterkøkken. Arbejds-livet i bygningen bliver på den måde synligt fra gaden og øgerindtrykket af et aktivt hus.I teglfacaden er der samtidigt arbejdet med et interessant og va-rieret lysindfald. Dels gennem vertikalt orienterede vinduer dergår fra arbejdshøjde til loft. Dels gennem lange lave vinduer pla-ceret i gulvniveau, hvor lysindfaldet reflekteres i søsten lagt ihvid cement, hvilket giver oplevelsen af flydende overgang mel-lem ude og inde. Naturen trækkes på denne måde ind i bygnin-gen.”

Svævende bølgeOm selve den ‘lette’ biblioteksbygning, siger tegnestuen: “Dener højere og ligger beskyttet bag den forreste murede del. For-uden biblioteket rummer denne del de funktioner, der behøvermere støjsvage omgivelser. Mod syd åbner den ene facade opmod et kig langs det nedlagte sporområde. Loftet med lys træ-beton skråner som taget, og man opfatter tagets bølgende form.På grund af de gennemgående vinduesbånd øverst i rummetopfattes taget nærmest som en svævende bølge. Mod nord – vedkrydset mellem Torvegade og Østergade – er der reserveretplads til en fremtidig multisal. Ved denne placering bliver salentil bibliotekets arkitektoniske højdepunkt, der henvender sig tilbyen og skaber en betydningsfuld plads i byen og en afslutningpå kulturhuset.”

Fræk spydspidsBorgerne har taget godt imod den nye biblioteksbygning, og iNorddjurs Kommune er man stolte af det markante og anderle-des byggeri, hvis bibliotek spiller en særlig rolle. Kulturudvalgs-formand Lars Møller fortæller: “Vores bibliotek i Kulturperronen er den lille frække spydspidsblandt Norddjurs Biblioteker. Biblioteket, hvor vi eksperimente-rer og udvikler vore bibliotekstilbud, så de hele tiden er up-to-date. Jeg har udelukkende fået begejstrede tilbagemeldinger fraborgerne, som har taget bygningen og dens tilbud til sig. Der harsiden åbningen været stort ‘run’ på biblioteket, og borgerneputter nu også selv indhold i bygningen,” slutter Lars Møller.

Dele af denne artikel har tidligere været bragt i BYGGERI

Tekst og fotos:

Thomas Mølvig,

arkitekt MAA

18

N O R D D J U R S

Da Norddjurs Kommune blev skabt med kommunalre-formen i 2007, måtte der udvikles en biblioteksplan.Den skulle kunne servicere de knap 38.000 indbyggere

og samle deres hidtil meget forskellige biblioteksstrukturer.Mens Sønderhald tidligere kun blev betjent af bogbusser, havdeRougsø både bogbusservice og et bibliotek i Ørsted. Nørre Djurshavde hele fem små biblioteker, mens Grenå Kommune bådedrev byens store bibliotek og en lille filial på Anholt. Hvordanskulle en samlet plan nu se ud?Tidsånden gik mod centralisering, men i Norddjurs Bibliotekervalgte vi at bibeholde modellen med flere mindre enheder, såkommunen nu dækkes af både et hovedbibliotek i Grenå og tresærdeles levende lokalbiblioteker i Ørsted, Ørum og Auning.Men hvorfor bevare så forholdsvist mange små filialer?Fordi det er vores klare vision, at biblioteket ikke bare skal væreen udlånscentral. Det skal være et mødested og et samlingsstedfor kommunens kulturliv. For at opnå det, må vi være til stede iselve lokalsamfundene – tæt på brugere, foreninger og byensildsjæle – og det er det nye bibliotek i Auning et godt eksempelpå.

Lokale kræfter sikrede Kulturperronen succesVed kommunesammenlægningen var Auning med sine 3.000indbyggere den nye kommunes næststørste by, og samtidighavde den intet bibliotek. Det var en af grundene til, at det nye-ste bibliotek kom til at ligge i Auning – en anden var, at vi fik mu-lighed for at bygge på den tidligere stationsplads, som havdestået tom i årevis, og som med sin centrale placering var fanta-stisk velegnet som kulturelt samlingssted.Som sagt var den lokale forankring vigtig, og heldigvis spilledebyen med. Auning havde på det tidspunkt ikke et hus med pladstil kulturelle aktiviteter, klubmøder osv., så lokale foreninger ogildsjæle var ivrige efter at tage del i processen op til indvielsen afden nye Kulturperronen og biblioteket i 2008.

Det har helt sikkert været medvirkende til, at biblioteket i Au-ning i dag bliver brugt utrolig meget til både møder, kurser ogkulturarrangementer. Kulturperronen er blevet en dynamiskhybrid mellem bibliotek, kulturhus og borgerservice.

Fremtiden byder på flere oplevelser...I denne måned udkom en helt ny brugerundersøgelse fra Nord-djurs Kommunes Kultur- og Udviklingsafdeling. Her blev vi gla-de for at læse, at “især bibliotekerne fremhæves af responden-terne som arnesteder for det lokale sammenhold”... og at “det atskabe kulturelle samlingspunkter i de lokale samfund er et ek-sempel til efterfølgelse.” Også i fremtiden satser vi målrettet på fællesskab og oplevelser.Vi har rigtig mange arrangementer; vi har udliciteret materiale-valg og klargøring for at skabe tid til formidlingsdelen. Til demangeartede formidlingsopgaver ansætter vi personale medforskellige kompetencer og baggrund. Men i det hele taget er al-le medarbejdere ved Norddjurs Biblioteker engageret i at udvik-le nye services, klubber, arrangementer og undervisningspro-grammer.

Alle fire biblioteker: Grenaa, Auning, Ørsted og Ørum har i dagtilbud om udvidet åbningstid med selvbetjening. Tiderne varie-rer og er tilpasset de lokale forhold de enkelte steder, ydertids-punkterne er kl. 7-22. Det samlede udlån var i 2011 på 453.000og dertil kommer onlinebesøg og brug af onlinetjenester sombl.a. PallesGavebod, Netlydborg, eReolen, Filmstriben, Bibzo-om og eKurser.nu. Alt sammen: Tæt på brugerne med ‘Åbne Biblioteker’.

Se mere på https://norddjursbib.dk .

Peter Hansen,

bibliotekschef,

Norddjurs Biblioteker

LIV I BÅDE SMÅ OG STORE BYER– OGSÅ I FREMTIDEN

Fra tom stationsplads til levende kulturhus!

Med Auning Bibliotek har byen fået et samlingssted for det lokale kultur- og foreningsliv,

og det er netop en af de vigtigste visioner for Norddjurs Biblioteker: Vi vil være tæt på

brugerne, skriver bibliotekschef Peter Hansen

le chancer og tro på, at man kan klare det.I ‘gamle dage’ var man ansat til noget be-stemt. Sådan er det ikke længere i det of-fentlige.

Uddannelsens tre elementerDen nye biblioteksassistentuddannelseer sammensat af en fællesdel, en specia-ledel og et afgangsprojekt. Fællesdelen tages samlet over to seme-stre og indeholder stadig fagene Admini-stration og forvaltning samt Psykologi ogorganisation. Indholdet af disse fag er na-turligvis blevet justeret. Det nye i uddan-nelsen er specialefagene Borgerkommu-nikation og Digital service (På Metropolhedder faget: Digital service og innovati-on).Følgende beskrivelse omkring speciale-delene er listet fra COK, men Metropolsspecialefag har tilsvarende indhold.

Specialedelen inden for Borgerkommuni-kation, som er udviklet specielt til biblio-teksansatte, har følgende indhold:

• Borgervejledning, mundtlig kommuni-kation og instruktørrollen

• Kommunikationsmedier – og kanaler• Skriftlig kommunikation, webkommu-

nikation, hjemmesider• Det retlige grundlag for offentlig kom-

munikation og public service, herun-der Biblioteksloven

• Viden om målgrupper og betydningen for kommunikation

• Kompetencer til at vejlede og guide borgerne i offentlige hjemmesider og digitale services

• Markedsføring og innovation• Service, kvalitet og effektivitet i opgave-

løsning

Specialedelen inden for Digital service,som har til formål at give den studerendefærdigheder som “digitale guider” forborgerens brug af nettet, har følgendeindhold:

• Hvordan møder vi borgeren på nettet?• Hvordan fremmer vi den digitale selv

betjening i kommunerne – på bibliote-kerne og i borgerservice?

• Bliv den kritiske bruger, som kan vurdere troværdigheden af det, du finder

• Lær bedre webkommunikation• Skriv til nettet, så det virker

Afgangsprojektet kan naturligvis rettesimod praksis i den studerendes dagligearbejde, men kan også indeholde mereteoretiske emner.

Store forventninger, men ny titel manglerVi er sikre på, at denne nyudvikling af vo-res biblioteksassistentuddannelse vilimødekomme nogle af de forventninger,der stilles til bibliotekerne og til deresmedarbejdere også i en digital verden.Uddannelsen har naturligvis også væretforelagt bibliotekschefer i både folke- ogforskningsbibliotekerne og er blevetmodtaget meget positivt.

Nu mangler vi så bare at finde en bedre ti-tel til vores uddannelse og en ændret stil-lingsbetegnelse, som er mere dækkende iforhold til det arbejde, som reelt bliverudført af “biblioteksassistenter.”

Kirsten Westh og Jonna Vestergaard

fmd. for hhv. HK Kommunals Biblioteksudvalg og

TR-kollegiet for de statslige biblioteker og arkiver

Jonna Vestergaard er efterfølgende blevet afløstaf Belinda Nissen (SDU) som formand


U D D A N N E L S E

NY BIBLIOTEKSASSISTENTUDDANNELSE

Gennem det sidste halve år har HKKommunals Biblioteksudvalg ogTR-kollegiet for de Statslige bibli-

oteker og Arkiver arbejdet intenst sam-men med Det Informationsvidenskabeli-ge Akademi (IVA), COK Center for Offent-lig Kompetenceudvikling og Professions-højskolen Metropol om at få skabt en nyog mere fleksibel biblioteksassistentud-dannelse. En uddannelse, der bedre tagerhøjde for de helt aktuelle forandringer, vistår over for i biblioteksverdenen.

Nye rammer og opgradering Uddannelsen flyttes samtidig fra IVA (tid-ligere Danmarks Biblioteksskole) til COKog Metropol. Det skaber stor fleksibilitetfor os, at uddannelsen nu udbydes bådehos COK og Metropol, idet de to uddan-nelsesinstitutioner giver merit frem og til-bage mellem sig. Uddannelsen vil stadigvære modulopbygget. Ikke alene flytter uddannelsen, den bliverved samme lejlighed opgraderet til aka-deminiveau og indgår også i det såkaldteECTS-system, hvor uddannelser og kur-ser udregnes efter point. Dette betyderbl.a., at man efterfølgende kan få direkteadgang til Diplomuddannelse og derefterMasteruddannelse.

Ny mulighed for ‘gamle’ biblioteksassistenterDet er intentionen, at der også skal værerigtig gode muligheder for at de medar-bejdere, der har en ældre biblioteksassi-stentuddannelse, skal kunne tage modu-ler/elementer i forbindelse med deres ef-ter/videreuddannelse. Vi håber begge,som vi også har sagt i andre sammen-hænge, at mange biblioteksassistenter viltage modulerne som videreuddannelse.Dels kan de få en meget sjovere arbejds-dag, og dels vil det give flere mulighederfor at sikre dem et job i fremtiden. Mankunne nemlig godt frygte, at de nuværen-de stillinger bliver sparet væk, fordi ar-bejdsgiverne vil have ansatte, der mestrermere. Man bliver aldrig for gammel til at videre-uddanne sig. Det handler om at tage nog-

Biblioteksassistenterne på folke- og forskningsbiblioteker

får fra januar 2013 en helt ny uddannelse

PÅ AKADEMINIVEAU

Kirsten Westh Jonna Vestergaard

20

I N T E RV I E W

ENGAGEMENT, INDSIGT OG TÆFT

DB-TAK TIL

JENS THORHAUGE

I BIBLIOTEKSUM A S K I NEt halvt år efter at Jens Thorhauge

sluttede fra sin direktørpost i styrel-

sen satte Danmarks Biblioteker ham

stævne på en smuk efterårsdag i

Vartov – tæt på Lurblæserne. Både for

at få sat ord på Thorhauges egen

oplevelse af de mange år i biblioteks-

sektorens centrum og for at få hans

vurdering af den udvikling, sektoren

er inde i i dag.

“Tak for indsatsen, Jens, og tak for samar-

bejdet med Danmarks Biblioteksforening i

dine mange år som direktør og statens

øverst ansvarlige for biblioteksudviklingen.

Du kan stoppe med stor tilfredshed. Din ind-

sats i styrelsen har været enestående. Dit

engagement i bibliotekerne er stort og har

inspireret os alle.” Sådan lød ordene fra

Vagn Ytte Larsen (A), DBs formand, ved en

stor reception for Jens Thorhauge i Kul-

turstyrelsen på H. C. Andersens Boulevard 2

på en af årets forårsdage.

Den 30. april i år kan faktisk betegnes som noget af en mærke-dag i nyere dansk bibliotekshistorie. Den dag gik Jens Thorhau-ge på pension fra stillingen som områdedirektør i Kulturstyrel-sen. Og sluttede dermed sin mangeårige opgave som bibliote-kernes fremmeste embeds- og ankermand i den offentlige sek-tor.

I sin afskedstale til Thorhauge fremhævede DBs formand treting i Thorhauges direktørtid. “Biblioteksloven i 2000, som be-tød ligestilling af internettet og bøgerne, og som fortsatte prin-cippet om gratis adgang for borgerne. 2010-rapporten Folkebib-liotekerne i vidensamfundet om bibliotekernes nye roller og op-gaver og det nationale it-projekt Danmarks – eller DanskernesDigitale Bibliotek, der nu skal realiseres.”

“Med disse resultater og med din store viden og tæft – har duført bibliotekerne godt ind i det ny århundrede,” fastslog VagnYtte Larsen.

DBs formand udtrykte samtidig en vis bekymring for biblioteks-området og dets fortsatte gennemslagskraft i den – via fusionenmellem Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kulturarvsstyrelsenog Kunststyrelsen pr. 1. januar 2012 – nyetablerede store Kul-turstyrelse. “Jeg håber, det går, som du spår. Nemlig, at det bli-ver til gavn for bibliotekerne og landets borgere.”


I N T E RV I E W

vist om bæredygtigheden og fik ret, og frem til 1995 leveredehan efterspurgte konsulentydelser til de dengang knap 300kommuners biblioteker. Ikke mindst i forbindelse med de om-stillingsprocesser, 1980’ernes store besparelsesrunder krævede,og i forbindelse med den voksende automatisering af manuelleopgaver og indførelse af ny teknologi.

Fra direktør til direktørSiden 1996 har der stået direktør på Thorhauges visitkort. Førstvar han i knap to år direktør i Danmarks Biblioteksforening.Derefter direktør i Biblioteksstyrelsen – det nye centrale statsli-ge organ, som i 1997 afløste Statens Bibliotekstjeneste. MedThorhauge ved roret har Biblioteksstyrelsen (fra 2008 til 2011Styrelsen for Bibliotek og Medier) spillet en helt central rolle iudviklingen af det bibliotek, vi kender i dag.

Som de tre største udfordringer og opgaver i sine 15 år i styrel-sen peger Thorhauge selv først på Lov om biblioteksvirksomhedfra 2000. Derudover på DEFF, Danmarks Elektroniske Fag- ogForskningsbibliotek og naturligvis vedtagelsen af DanskernesDigitale Bibliotek, men han peger også på opgaven med at fusi-onere Mediesekretariatet med Biblioteksstyrelsen i 2008. Herfortæller han om dem i kronologisk orden.

DEFF i driftJT: Et stort projekt lå på bordet, da jeg tiltrådte sidst i 1997. I til-læg til at skabe en ny styrelse tæt på folkebibliotekernes udvik-ling og uden det store bureaukrati, var opgaven at igangsætteDEFF. Det flere hundredmillioner store digitale projekt forforskningsbibliotekssiden blev skudt i gang i 1998. Efter et fler-årigt, meget omfattende projektarbejde, lykkedes det siden atfastholde DEFF som permanent infrastruktur og digital videns-bank for forskere og studerende. DEFF’s mission er i dag at un-derstøtte læring, forskning, videndeling og innovation.

Loven og det moderne bibliotekUdfordringen i forhold til loven var – udover en ligestilling af vi-dens- og kulturressourcerne så internettet og de digitale medierfik samme status som de trykte materialer – at få skabt en lov,hvor biblioteket blev placeret som en uomgængelig aktør i in-formationssamfundet. Og ikke mindst, naturligvis, at fastholdedet grundlæggende gratisprincip, som man ellers i både KL ogKulturministeriet var på nippet til at give køb på, fordi de øko-nomiske konsekvenser af at ændre bibliotekskonceptet varvoldsomme

JT: “Da Elsebeth Gerner Nielsen (B), tiltrådte som kulturministervar det forberedende lovarbejde i gang, og hun prioriterede detstraks meget højt. Det allerførste spørgsmål hun stillede mig varom min personlige holdning til gratisprincippet, så var jeg jonødt til at stå ved den og sige, at jeg da var for en fastholdelse af

UDVIKLINGENSR U M

Som ung forestillede Jens Thorhauge sig en livsgerning underlitteraturens vinger. Han er mag.art. i sammenlignende littera-turhistorie fra Aarhus Universitet, hvor han trivedes så godt, athans drømme og ambitioner som ung studerende gik ud på atblive i miljøet.

“Jeg tænkte egentlig kun på én ting, jeg ville formidle litteratu-ren, fortælle hvor fantastisk, den er. Jeg startede da også somundervisningsassistent ved universitetet allerede tilbage i 1971,inden jeg var færdig. Men da jeg havde afsluttet min eksamenblev der opslået en stilling som lektor i litteraturhistorie vedDanmarks Biblioteksskoles nystartede afdeling i Aalborg. Denfik jeg. Og det var kærlighed ved første blik. Jeg var utrolig gladfor det job. Og også for i en periode at være leder for skolen i Aal-borg, det faldt mig overraskende let. Det var et dejligt studiemil-jø med inspirerende kolleger.”Første stop væk fra Aalborg-skolen gik til en nyetableret chef-konsulentstilling for indtægtsdækket konsulentvirksomhed i1989 på Biblioteksskolen i København. De fleste var stærkt skep-tiske overfor om det kunne lykkes. Thorhauge var selv overbe-

Foto: Mette Udesen

22

det. Dét var hun så også, og sådan blev det, men det var en hårdpolitisk kamp,” smiler Thorhauge bredt.

En andet samtidigt nybrud i bibliotekernes service var etable-ringen af bibliotek.dk, borgernes adgang til at søge og reserverei alle landets biblioteker, etableret i efteråret 2000 af staten vedden daværende styrelse og med DBC som leverandør. “Det ak-tuelle nationale projekt Danskernes Digitale Bibliotek ligger så ilogisk forlængelse af den proces, der startede med at gøre inter-net og digitale medier obligatoriske,” siger Thorhauge.

Medier overnightAfgørende for Thorhauges virksomhed og indsats gennem alleårene og uanset ansættelsessted har været en forståelse af bibli-otekerne, som en del af landets public service på linje med detrykte og elektroniske medier. Der var derfor heller ingen tøveni hans sind, da Kulturministeriet en dag i 2008 bad ham og sty-relsen om at overtage medieområdet fra departementet i Ny-brogade. Hvad han ikke have regnet med var, at det skulle skeomtrent fra den ene dag til den anden.

JT: “Vi fik det, fordi vi allerede havde overtaget støtteordninger-ne til de trykte medier. Det virkeligt udfordrende for os i styrel-sen var i øvrigt, at der ikke fulgte ekstra kvadratmetre med de 11nye kolleger i vores i forvejen tæt besatte kontorer. De nye komi løbet af en måneds tid, og det gik faktisk rigtig godt.” Selv blev Thorhauge i forlængelse heraf udpeget som sekretærfor det meget omtalte Dyremose-medieudvalg, hvis rapport omfremtidig fordeling af omkring 400 millioner kroner kom i sep-tember 2011. Som bekendt med anbefaling af bl.a. at gå væk fradistributionsstøtte til medierne til fordel for støtte til journali-stisk indhold, således at også digitale medier støttes – som enform for demokratistøtte.

Public Service-opgavenDen helt store udfordring for bibliotekerne i dag er vidensam-fundets præmis. Dét at skulle varetage både traditionel analog

(fysisk) service og digital service, og vel at mærke at skulle gøredet til hele befolkningen som en public service institution. Her,mener Jens Thorhauge, er bibliotekerne og landets store publicservice institution, DR, på samme hold: “Vi havde et godt oplysningssamarbejde med DR og lavede fæl-les nye initiativer som Ramasjang og Palles Gavebod for børn,Romanlæseklubberne og Danskernes Akademi. Medier og bibli-oteker er simpelthen to sider af samme sag,” mener Thorhauge. Hvilket også var baggrunden for, at han ikke som oprindeligtænkt stoppede i styrelsen allerede i 2011. Da Thorhauge den-gang luftede disse planer for ministeriet var der fare for, at de toområder simpelthen kunne blive splittet ad og underlagt hen-holdsvis Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. En anden mo-del var sammenlægning af alle tre styrelser. “Jeg valgte som be-kendt at blive. Netop fordi jeg så kunne være med til at forbere-de fusionen og oprettelsen af den nye Kulturstyrelse og sikre, atde to områder forblev under samme hat.” Målet med fusionen var – som Jens Thorhauge formulerede detdengang – ikke besparelser selv om det også indgik i øvelsen,men et bedre samspil mellem kulturministeriets fagområder.En styrkelse af kunst, kulturarv, bibliotek og medier ved øget ko-ordinering og helhedstænkning. Samt en ny slagkraftig samar-bejds- og partnerskabskultur.

Flere i bibliotekssektoren ser på den gennemførte fusion mednogen skepsis. Som en svækkelse af et unikt statsligt engage-ment på biblioteksområdet. Hvor man i omkring 90 år har haftsit eget statslige, centrale organ for til stadighed at sikre bådeden ‘analyserende, undersøgende og igangsættende’ biblioteks-udvikling i landet har biblioteksområdet nu fået et områdekon-tor langt væk fra det politiske niveau kaldet Center for Bibliotek,Medier og Digitalisering. Denne bekymring kan Thorhauge godtforstå. Men optimist som han har valgt at være, sætter han sinlid til, at de gode intentioner og perspektiver, der blev frem-hævet ved fusionen, også holder stik.

Hellen Niegaard

BIBLIOTEKET

I TID OG RUM

Arkitektur, indretning

og formidling

Biblioteket i tid og rum for-tæller historien om bibliote-kernes arkitektur, indretningog formidling fra de førstebiblioteker frem til årtusind-skiftets kulturhuse. Hoved-vægten ligger på danskebiblioteker.

BIBLIOTEKET I

BYUDVIKLINGEN

- oplevelse, kreativitet

og innovation

Bogen sætter fokus på sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling og er skrevetpå baggrund af et forskningsprojekt gennemført ved Centerfor Kulturpolitiske Studier, IVA.

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer

9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION:

TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL

BIBLIOTEKET I TID OG RUM

Arkitektur, indretning og formidling

DANM ARKS BIBLIOTEKSFOR ENING

Nan Dahlkild


I N T E RV I E W M E D J E N S T H O R H A U G E

Folkebibliotekerne er som alle ved midt i en transformati-on fra det 20. til det 21 århundredes bibliotek. Og skal JensThorhauge i dag komme med bud til landets biblioteker

og kommunalpolitikere, når det gælder den mest nødvendigeudvikling de næste tre-fem år og opgaver, som kommunerne ef-ter hans opfattelse, bør og skal finde løsninger på, så tager detudgangspunkt i Folkebibliotekerne i vidensamfundet, rapportender kom i 2010.

JT: “Jeg var faktisk lidt skeptisk, da vi gik i gang med det ud-valgsarbejde, som førte til rapporten i 2010, men den er rigtiggod og indeholder meget andet end DDB – Danskernes DigitaleBibliotek. Og bibliotekerne tog den til sig. Blandt andet er jeg begejstret for dens koncept om det Nye bib-liotek i form af firerumsmodellen, hvor bibliotekets virksomhedsker i og tilrettelægges til de fire rum: Inspirationsrummet, læ-ringsrummet, mødestedet og det performative rum. Modellener et godt og kontant redskab at bruge til et helt nødvendigt kri-tisk eftersyn af bibliotekerne. Et aktuelt strategisk eftersyn ikommunerne handler om, hvordan indretningen og serviceud-buddene passer til de her fire formidlingsrum og de målgrup-per, man betragter som centrale.”

I alt det ligger der ifølge Jens Thorhauge en særlig udfordring.Nemlig at nå ud til de grupper, der ikke finder det traditionellebibliotekstilbud relevant, men som jo ikke af den grund har etandet, endsige mindre oplysningsbehov. Dem, kan man kun få itale i partnerskaber med andre, mener han, fordi man må tageudgangspunkt i deres behov.

Hvordan kan det ske?JT: “Først og fremmest ved at kortlægge målgrupperne og tæn-ke i nye oplysende servicetilbud, som vi gjorde det i DR-samar-bejdet i styrelsens seneste år. Man kan f.eks. arbejde med detperformative rum og med tilbud som kreative workshops somskrive-, video- og tegneværksteder o.l. Her er vi selvfølgelig på vej over i noget, som også andre gør somf.eks. oplysningsforbundene, men jeg mener, at der er brug foralle spillere. Vi har hver vores tilgang. Der er for mig at se enenorm udfordring i at spille mere sammen med oplysningsfor-bundene. Bibliotekerne burde ganske enkelt være vejen ind tiloplysningsforbundene. Det, der ligger lige for, det uforpligtende

og gratis, det starter på biblioteket. Og det fortsætter i oplys-ningsforbundene eller andre undervisnings- og udviklingsram-mer.”

FragmenteringenSom Jens Thorhauge ser det, står man i alle de vestlige lande ogefterhånden også i andre verdensdele med en voldsom udfor-dring, man ikke har en løsning på. Dét sociologer som Giddens,Bauman og Lyotard kalder ‘fragmentering af samfundet’, hvorden enkeltes identitet frisættes, opløses og hele tiden skal ska-bes på ny sammenholdt med en samfundsudvikling karakteri-seret ved tab af tusinder af jobs, svimlende tal på børn, der al-drig lærer at læse og en dårlig udvikling på ungdomsuddannel-sesområdet. Hvilket er katastrofalt for samfundet, fordi de eksi-sterende strukturer og institutioner ikke alene kan løse proble-merne.

JT: “Et meget stort antal borgere magter ikke at tackle en sådanudviklingstendens. Så der er brug for en anden slags service el-ler en anden slags institution. Der er tale om en ny oplysnings-opgave, og jeg mener, at den der er nærmest til at tage udfor-dringen op, er folkebiblioteket. Nogle af de eksempler vi har, er bibliotekets indsats i forhold tilden uformelle læring og e-bogens udbredelse. BibliotekernesIT-læringsservice tager udgangspunkt i folks liv – og hvad dehar brug for i dag. Det er næsten grundtvigsk. For det er oplys-ning om livet i vidensamfundet, og det man står midt i. Biblio-tekerne kan ikke løfte det alene. Men de kan spille en helt es-sentiel rolle, ved at de udnyttes bedre end nu.” Skal det her samfund fortsætte, som et samfund, der har råd tilvelfærd, så er der brug for en innovationstænkning bygget påpartnerskaber – også med borgerne, som Jens Thorhauge vur-derer det. Det er en dannelses- og oplysningsopgave at fremmeen sådan tænkning.

Den internationale biblioteksbevægelseJens Thorhauge er så glad for sit arbejde med biblioteker, at hanslet ikke er gået på pension for alvor. I stedet har han etableretsig som konsulent med egen rådgivningsvirksomhed med fokuspå strategier for udvikling, se www.jensthorhauge.dk. Herhjem-

BIBLIOTEKET – EN MENNESKERETEt halvt år er gået siden Jens Thorhauge sagde farvel som en af Kulturstyrelsens direk-

tører. Han har nu startet egen konsulentvirksomhed og Danmarks Biblioteker har ind-

budt ham til en uformel samtale og udveksling om aktuel biblioteksudvikling.

Om hvordan vi kommer videre med transformationen af biblioteket.

Hvad er hans bud til politikere og biblioteker, og hvordan ser han på digitalisering og e-

bogen samt på sin tidligere arbejdsplads, Danmarks Biblioteksforening, hvor man lige

nu diskuterer ny struktur og skal have nye vedtægter

24

foreningen, hvis særkende er, at den er politisk. Og en god øko-nomi i kommunerne. Vi havde et velfungerende sammenhæn-gende system. Et samarbejde der er baggrunden for udvikling afbiblioteker i verdensklasse. Men de strukturer skal tilpasses etdigitalt vidensamfund, hvor udfordringen er en enorm konkur-rence fra andre medieudbydere, og hvor kravet til vores nicheskvalitet er så høj, at vi må udvikle flere ydelser i fællesskab.

Digital oplysningsopgaveDen nuværende transformation handler derfor i høj grad ogsåom at fortsætte det rette samarbejde – og om at skabe de over-ordnede rammer for det. Derfor bør kommunerne tilslutte sigDanskernes Digitale Bibliotek (DDB). Og derfor skal politikereog fagfolk sammen nytænke og tænke strategisk omkring bibli-oteket og de aktuelle indsatsområder. “Hvem skal vi nå og hvor-dan gør vi biblioteket til en stærkere lærings- og udviklingsvirk-somhed. Den opgave kræver, at der tænkes langt mere i tilbudtil forskellige grupper, og at vi tænker i nye former for kulturfor-midling, hvor der er langt mere deltagerinvolvering. Det gælderbåde den digitale formidling og aktiviteterne i de fysiske biblio-teker, der stadig er det vigtigste, fordi det er unikt, og fordi folkbruger det så meget som tilfældet er.”

eReolen - et nybrud for e-bogen‘E-bogen er gået uden om Danmark’, hedder det i gratisavisenMetroexpress den 30. oktober i år; ifølge analyseinstituttet You-Gov har 80 % af danske boglæsere ikke opdaget e-bogen. Mod-sat udviklingen i lande som England og USA. Interviewet falderomtrent samtidig med, at forhandlingerne om eReolen.dk ogdens fortsættelse officielt er gået i hårdknude. “Det sammenbrud er rigtigt ærgerligt, og mon ikke parterne fin-

me er han bl.a. fagkonsulent for Signal arkitekterne, der laverKulturstyrelsens og Realdanias fælles modelprogram for biblio-teker, men der er også træk på hans ekspertise fra udlandet. Hanstår bl.a. over for en opgave omkring strategisk biblioteksudvik-ling i et stor svensk kommune, og efter interviewet med Dan-marks Biblioteker skal han ind på den kinesiske ambassade oghente visum, fordi han i nær fremtid skal holde foredrag i Hu-angzhou.

Thorhauge har i alle sine jobs været vældig meget omkring udenfor landets grænser, deltaget i mange møder og holdt oplæg omdansk biblioteksudvikling på europæisk plan i bl.a. NAPLE og iIFLA.

Hvorfor er det vigtigt for danske biblioteksfolk at engageresig internationalt?JT: “Fordi det er en stadig inspiration, et stadigt samarbejde også er det jo en verdensbevægelse. Bibliotekerne er en verdens-bevægelse, – oplysning er en verdensbevægelse. Og i jo højeregrad vi får standarder på alle områder, jo stærkere et redskab erbibliotekerne, og jo stærkere et bibliotekstilbud. Vi skal tænkepå biblioteket som en menneskeret!.”

Hvad er udlandet mest interesseret i at vide om dansk biblioteksvæsen?JT: “Hvad der ligger bag, at vi har så gode biblioteker, og at de ergearet på den måde, de er. Hvad er hemmeligheden, spørger al-le mig hele tiden. Og der er kun ét svar. Det er samarbejde oggod samordning. Hvilket jo hænger sammen med de temaer, vitaler om her. Kigger vi lidt tilbage i tiden, kunne svaret have lydt sådan: Vihavde en hamrende god biblioteksskole, et unikt DBC, et stats-ligt engagement med fokus på overbygningen samt biblioteks-

Illustrationen: Jens Thorhauge tegnet til Danmarks Biblioteker af sønnen Thomas Thorhauge, berømmet tegneseriekunstner, p.t. aktuel med tegneserien Det sidste ordog piratromanen Djævelens øjne (med Benni Bødker)


JTH: “Der er ikke andet at sige om den udvikling end, at beslut-ningen om den er taget for længst. Fusionen er en logisk konse-kvens af, at man opgav at være professionsskole og ville hæveuddannelsernes akademiske niveau. Dét er der ikke noget at si-ge til, det er en international tendens. Men vi risikerer da at mi-ste noget, nemlig det tætte samspil mellem bibliotekerne og denlæreanstalt, der en gang var deres. Det er den ikke mere. Denudvikling er i tråd med det, der i øvrigt sker, herunder fusioneni styrelsen.”

Fremtiden for DBInden vi bryder op, er vi lige rundt om Danmarks Biblioteksfor-ening.

Du var omend kun i to år også direktør for DB en gang.Hvordan vurderer du DB i dag?JTH: “Når vi som før taler om gamle strukturer, der ikke længe-re passer i forhold til transformationen i samfundet og i biblio-tekerne i øvrigt, gælder det også DB og de andre foreninger. Nokhar vi Biblioteksparaplyen, men vi har mange biblioteksorgani-sationer. I udviklingen omkring DDB og KOMBIT, biblioteker-nes nye fælles IT-system mm, tænkes i større enheder. Det me-ner jeg også, at tiden er inde til at gøre i biblioteksforeningerne,så vi får én, mere slagkraftig organisation. Måske oven i købet iet samarbejde med andre kulturorganisationer? Vi har hårdtbrug for en stærk bibliotekslobby, måske som en anden form foret biblioteksakademi?”

Det må du lige uddybe...JTH: “Den vigtige lokale forankring, DB før havde i de gamle lo-kale amter, er svær i de nye store regioner. Og det i sammen-hæng med en situation, hvor biblioteksskolen, der tidligere spil-lede en central rolle i bibliotekerne, ikke fylder så meget. Oghvor styrelsen måske ikke sætter en dagsorden så tæt på biblio-tekerne som tidligere. Det afføder et behov for en stærk og enanden slags biblioteksforening, et biblioteksakademi. Jeg tæn-ker både i en slagkraftig organisation i forhold til strategiudvik-ling, og sådan set også i kompetence- og efteruddannelsesvirk-somhed i lighed med mange andre lande, hvor den del ligger ibiblioteksforeningernes regi f.eks. i Englands CILIP.” Sådan en udvikling kræver ifølge Thorhauge større volumen ognogle ydelser folk vil betale for.

Hvad var det så, du ville gøre anderledes, og gjorde du det,mens du var DB direktør?JTH: “Da jeg tiltrådte i 1996 var DB nærmest på vej lige lukt i hel-vede. Medlemmerne var på flugt. Af de dengang 275 kommunervar man nede på omkring halvdelen som medlemmer. Der skul-le en hestekur til. Kuren, der hurtigt førte til 25 nye medlems-kommuner, bestod af flere tilbud til medlemmerne. Dels bedrekommunikation med et nyt medlemsblad, Danmarks Bibliote-ker. Dels tilbud om konsulentbistand og sparring i form af op-læg og kursustilbud under en rabatordning. Grundopskriften er den samme som altid: du skal levere nogetsom medlemmerne, borgerne, kunderne har brug for, og hvorde får ‘value for money’. Og som bekendt ændrer behovene sig,så det er en evig kamp. Det er livet. Det er spændende.”

Hellen Niegaard

der sammen igen. Det er eReolen, der har skabt gennembruddetfor e-bøger i Danmark, og det viser, at parterne har brug for hin-anden,” mener styrelsens tidligere direktør. “Jeg forstår forlage-nes behov for en forretningsmodel, de kan overleve på, og jegforstår bibliotekernes vægring ved at acceptere modeller, der ik-ke udnytter de digitale fordele. Det er helt principielt. Men derkan eksperimenteres med andre modeller end dem vi har set, ogforsøg er stadig vejen frem.”

Kan du forestille dig, at staten og kulturministeren går mere håndfast ind på e-bogsområdet?JTH: “Jeg tror det ikke i øjeblikket, fordi det jo er en markedsop-gave, og det er så nyt, at parterne ikke selv finder ud af det. Deter som sagt utroligt vigtigt, at vi får etableret et e-bogstilbud someReolen. Man skal blive ved med at kæmpe for, at det etableres,og jeg vil sige: Hvis det er sandt, at bibliotekerne afskaffer mar-kedet, så må man finde en anden model.”Når man har haft et godt forhold mellem forlag og bibliotekerhidtil, så er det jo i en fælles forståelse af, at bibliotekerne er engod samarbejdspartner for forlagene og både vil købe bøger ogvil fremme dem, pointerer Thorhauge. Hvad andre forretningsmodeller konkret kunne gå ud på, vilThorhauge ikke præcist angive, men giver alligevel et enkelt budpå en model med et-uges kviklån på de allernyeste titler i tremåneder. Uden mulighed for genlån – og vil man have bogenmere end 1 uge i den periode, så må man jo købe den. “eReolen er indiskutabelt et nybrud for e-bogen. Så prøv at semere fordomsfrit på alle forretningsmodeller en gang til,” lyderThorhauges melding til parterne.

De åbne biblioteker - og de frivillige I dag trækker stadig flere biblioteker på frivillige og ofte i sam-menhæng med de såkaldt ‘åbne biblioteker’ med differentieretbetjening. Thorhauge er meget begejstret for idéen om de åbnebiblioteker. JTH: “Det åbne bibliotekstilbud slog igennem bl.a. takket væredaværende Carina Christensens (C) pulje til ‘Biblioteker i helelandet’ i 2009. Det handlede om at nytænke og etablere tilbud,der hvor man ellers talte om filiallukning. For at få midler frapuljen skulle der også var professionel betjening. Vi var, og jeg erfortsat, overbeviste om, at udstrakt selvbetjening kun kan fun-gere, hvis servicen er bibliotekarisk organiseret. Jeg er en klar til-hænger af frivillige, men det er et skråplan, hvis frivillige udførerbibliotekarisk arbejde. Man kan sikkert godt finde eksempler på, at nogen kan finde udaf det. Men man skal bruge frivillige til at gøre det, man ellers ik-ke kan. Det er farligt og gift for samarbejdet at sætte frivillige tilat udføre arbejde, som fratager professionelle deres job. Vi skalbruge frivillige til det, de er gode til, f.eks. til lektiecaféer, til so-ciale opgaver, til unge- og bedsteforældreklubber, som ledere aflæseklubber og den slags, men ikke til bibliotekarisk betjening.”

BibliotekaruddannelserneDet fører os over i en snak om uddannelserne på biblioteksom-rådet og udviklingen på Det Informationsvidenskabelige Akade-mi (IVA), tidligere Danmarks Biblioteksskole.

Hvad siger du til, at den tidligere meget priste selvstændig-hed nu ophører, når IVA meget snart fusionerer medKøbenhavns Universitet?

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 8 27

re eller poesi performances er det slåen-de, at en litteraturevent sjældent står ale-ne i USA, men oftest har et rigt liv både førog efter selve eventen. Det gælder ogsåmere traditionelle litteraturevents somforfattermøder i biblioteksregi.

LIVE på biblioteketHver uge kommer hundredvis af menne-sker til forfattersamtalerne på New YorkPublic Library, samtalerne er dog i en heltsærlig klasse for sig. Vi besøgte på studie-turen direktør Paul Holdengräber for atfinde nøglen til disse samtalers store po-pularitet. Holdengräber er direktør for LI-VE, som bibliotekets populære samtale-række kaldes, og som her i efteråret harhaft internationalt kendte navne sombl.a. Paul Auster, Zadie Smith og DavidByrne på programmet.

Samtalerne er blevet så populære, ogsåhos kunstnerne, at de ikke tager honorar– for det er en ære at medvirke! Holden-gräber brænder personligt for at skabedén samtale, som sætter spor hos publi-kum. Han blev i 2004 headhuntet fra etkunstmuseum i Los Angeles til at trækkenye folk til NYPL. Siden han startede medat stå for LIVE, er gennemsnitsalderen forbiblioteksbrugeren faldet til 38 år!

Jeg deltog for nylig i en uges inspire-rende studietur til USA, hvor vi stille-de skarpt på den litteratur, som bibli-

otekerne i dag ikke formidler, performan-ce litteratur og elektronisk litteratur –først og fremmest fordi de ikke altid fin-des som bog, men måske blot findes somperformance, se artiklen afPernille Carneiro Juel. Menvi oplevede samtidig ameri-kanernes evne til at holdeden litterære samtale i gangog skabe liv omkring den,både før og efter den fore-går. Hvad enten, der arran-geres samtaler med berøm-te forfattere eller poesi per-formances, er det slående,at en event sjældent står ale-ne i USA, men oftest har etrigt liv før og efter selveeventen.

En anderledes, litterær oase Jeg havde personligt længeset frem til at se det berømteKelly Writers House, som hartil huse på Penn University iPhiladelphia. Huset er et vigtigt omdrej-ningspunkt for forfatterspirer, litteræreevents og er samtidig drivkraften bag lyd-arkivet PennSound og webmagasinetJacket2. Her mestrer man at få alle ele-menter omkring litteratur til at spillesammen.

Hver uge foregår her en vifte af litteræreevents, som samtidig optages til PennSo-und, så de gøres tilgængelige for arkivetsmange tusinde brugere. Og samtidig be-vares for eftertiden. Der er f.eks. planlagt30 events i oktober måned. De forskelligeevents appellerer til forskellige menne-sker, og her opbygges digitale fællesska-ber omkring alle events både før og efterden enkelte finder sted. Eventen optagestil PennSound, så den kan opleves igendigitalt, og emnet tages måske op i en ar-tikel i webmagasinet Jacket2. På den må-de lever hver event sit eget liv – også læn-ge efter den er afholdt. Hvad enten der ar-rangeres samtaler med berømte forfatte-

DEN MAGISKE SAMTALE Forfattermødet er en klassisk biblioteksevent. USA har flere bud på, hvordan den

fornyes – og sikres længere liv, lyder meldingen fra Lise Vandborg, chefredaktør på

litteratursiden.dk, fra en studietur i eftersommeren

‘Why we are here’Forklaringen på NYPL’s succes er ifølgeHoldengräber, at han med samtalerne fa-ciliterer et “kognitivt teater,” hvor derskabes magi i to timer i det fysiske biblio-teksrum. Folk skal have en grund til at ta-ge på biblioteket, fastslår han, og den

kontroversielle samtale kanvære en af dem. For Hol-dengräber hører det med tilbibliotekets vigtigste opga-ver både at inspirere og pro-vokere, og det gør han vedat tage kontroversielle em-ner op. Også selv om det afog til kan give nogle vold-somme reaktioner fra om-verdenen. Holdengräber erofte selv moderator på sam-talerne og lægger vægt på,at en samtale skal have rumtil at udvikle sig. For ham erden vigtigste egenskab hosmoderatoren derfor at væregod til at lytte, være helt stil-le og vente til det næstenbliver pinligt. Samtidig måman som moderator væremodig nok til at stille de

spørgsmål, som udfordrer så meget, atforfatteren afslører nye sider af sig selv.Noget vi kan bruge direkte i forfattermø-der på de danske biblioteker.

Alle events optagesNoget andet, vi kan gøre, er at sprede op-levelsen mere bevidst på nettet. LIVE-samtalerne på New York Public Librarybliver ligesom på Kelly Writers Housestreamet og efterfølgende redigeret oglagt på bibliotekets website. Biblioteketarbejder målrettet med at skabe en digitalforlængelse af arrangementerne ved, atsamtalerne fortsætter på nettet. På denmåde har de populære samtaler et liv bå-de før og efter, de faktisk foregår, hvilketvi også oplevede andre steder i USA.

Lise Vandborg

chefredaktør

Litteratursiden.dk fylder 10 år.

Danmarks Biblioteker ønsker varmt tillykke

L I T T E R AT U R E N I U S A

Paul Holdengräber (tv), direktør for LIVE på New York Public Library interviewer den verdenskendte italienske forfatter Umberto Eco. Foto: Jori Klein

HVOR BEFINDER DEN ELEKTRONISKEOG DIGITALE LITTERATUR SIG LIGENU? OG HVORDAN KAN VI SOM BIB-LIOTEKER FAVNE OG FORMIDLE DEN?

EN TUR TIL USA'S ØSTKYST GAV SPÆNDENDE BUD PÅ BEGGE DELE

Litteratur omtales ofte i mediernesom om den altid er ‘en trykt bog’.At det langt fra er tilfældet, viser

mængderne af nye litteraturoplevelser,der popper op rundt omkring. Litteraturer meget, meget mere i dag. Performan-ces, netlitteratur, litteratur-apps, lydvær-ker, visuel og konkret poesi, spil, pop opog folde bøger ... ja, kort sagt: alle værkerder rykker ved vores opfattelse af, hvadlitteratur kan være, og hvordan den kanse ud. De nye litteraturoplevelser står idag stærkest i USA.

28

U S A

THE MISSING LINK TIL NYE LITTERATURFBIBLIOTEKET SOM

D I G I TA L L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G

men derudover gik turen primært til ud-dannelsesinstitutioner og udstillingsste-der.

Både performance-litteraturen og den di-gitale litteratur er meget længere fremme‘over there’, end den er i Europa. Men deter endnu ikke på bibliotekerne, at manfinder den. På jagten efter det fremmesteinden for emnet, skulle det vise sig, at detvar ved en gammel Commodore 64 påMassachusetts Institute of Technology(MIT) i en grotte på Brown University og ilobbyen for New York Times’ hovedkvar-ter, at de store oplevelser fandtes.

Tilbage til Commodoren10 PRINT CHR$(205.5+RND(1)); : GOTO10 – umiddelbart lyder det ikke som op-skriften på et visionært og inspirerendelitterært værk. Endnu værre bliver det,når man hører, at dette stykke kode erskrevet i sproget Basic med et lille pro-gram, som kun virker, hvis det indtastes ien Commodere 64 eller en såkaldt emula-tor. Men visionært og inspirerende – detvar det!

Kodestumpen er udviklet af Nick Mont-fort, der er professor i Media and Writingved MIT i Boston. Enhver, der har koden,kan indtaste den i en emulator, som kandownloades gratis på nettet. Herved op-står der en variation af tegn, mønstre ogbogstaver, som danner grafiske billederpå skærmen i konstant forandring. Påmeget simpel og poetisk måde minderværket os om, at der bag stort set alt, hvadvi laver, findes en lille kode-stump – atvores verden stort set består af 1-taller ognuller.

Moveable TypeEfter grundig research blandt eksperterførte turen også til værket Moveable Type,der findes i lobbyen hos New York Times.Værket fylder to kæmpe vægge suppleretmed lyd, og det indkapsler på den mådeuvægerligt folk, der passerer forbi.Grundlæggende består værket af små bit-te skærme, der hver er programmeret tilat trække fragmenter fra avisens onlinedatabase ud – altså ord, fraser, citater,numre og steder – der så konstant bliverkombineret på nye måder.

En tur i The CaveDet tredje opsigtsvækkende værk på tu-ren var at finde på Brown University. Herhar den udøvende digitale poet og profes-


ORMER

sor John Cayley skabt en tradition for ‘creati-ve writing’ for spirende forfattere. En at må-derne, han får de studerende til at tænke an-derledes på, er ved at invitere dem i The Ca-ve – et både fysisk og virtuelt rum, hvor manved hjælp af projektorer og 3d teknologi kanskrive digitalt.John Cayley hører til dem, der mener, at dentrykte bog snart vil dø – teknologien er der,det er kun et spørgsmål om at få udviklet denrigtige forretningsmodel. De for tiden popu-lære tablets er kun et skridt på vej mod enlitteratur, der i meget højere grad bryderrammerne og udnytter teknologien. Håberhan i hvert fald. For ham er verden helt na-turligt elektronisk. Og udfordringen er at na-vigere i den.

Bibliotekets rolle: The missing LinkNetop udfordringen med at navigere i denye teknologier efterlader en række interes-sante spørgsmål i forhold til bibliotekerne.Det var tydeligt, at forskningen i nye littera-turformer er langt fremme i USA. Men detvar også tydeligt, at bibliotekerne ikke hartaget dem til sig og ikke kan vise vejen in-denfor formidlingen af dem.

Litteraturen i ‘det udvidede felt’ falder påmange måder mellem forskellige stole – for-lag, gallerier, museer, privatpersoner og bib-lioteker – og risikerer dermed at blive tabt pågulvet. Til gengæld kunne eksperterne der-ovre se et stort potentiale i, at det netop børvære bibliotekerne, der tar’ teten i forhold tilde nye litteraturformer.

Og her er det naturligvis værd at spidse ører.For er bibliotekerne ikke i virkeligheden denærmeste til at gribe de nye litteraturformerog gøre sig til eksperter i formidlingen afdem? Sådan som biblioteker har gjort det iårtusinder, hver gang formatet skifter.

Det kræver uden tvivl et udfordrende og om-fattende arbejde i at udvikle vores rammertil den nye litteratur og dens udtryk og fors-tåelse af den. Men muligheden er der: Bibli-otekerne både kan og bør udfylde ‘the mis-sing link’ til fremtidens nye litteraturformer.

Pernille Carneiro Juel, Roskilde Bibliotekerne

Foto: Peter Høybye

Rejsen til USA var en del af projektet ”Litteraturenfinder sted”, der er et samarbejde mellem AarhusKommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne oglitteratursiden.dk. Læs mere på www.netlittera-tur.dk.

I september drog en flok biblioteksansat-te vestpå over Atlanterhavet. Med en ugestæt pakket program og rejse gennem seksamerikanske stater skulle de tale om og sepå litteratur. Men altså ikke litteratur for-stået som bøger – men som litteratur, dernetop ikke har et fysisk bogformat.

Turens program bød på samtaler medførende forskere, museumsfolk samtudøvende kunstnere og gav dermed endugfrisk temperaturmåling. Et besøg pådet legendariske New York Public Libraryvar et must (se Lise Vandborgs artikel),

< På besøg i Moveable Type i lobbyenhos New York Times

af selve biblioteksrummene og introdu-cere udvalgte tilbud i brugernes nærmil-jøer f.eks. i forsamlingshuse, idrætshallereller lignende – eller i private hjem.

Biblioteket rykker – i driftProjektet er nu afsluttet, men vi har igen-nem hele forløbet arbejdet på, at det skul-le ende med at blive en del af Viborg Bib-liotekernes samlede tilbud. Både internt hos personalet, men ogsåeksternt hos borgere og samarbejdspart-nere, er idéen blevet taget så godt imod,at der ikke har været tvivl om at sætte deni drift. Det er en lang proces at ændrefolks syn på, hvad et bibliotek er. Men vier godt på vej.

Hvor skal vi hen?Mere konkret tager vi i projektet ud-

Idag rykker vi i Viborg helt ud til bor-gerne med nogle af de aktiviteter, viallerede laver, men som er mobile og

digitale og dermed mulige at tage med udi hele kommunen. I Viborgs projekt “Bib-lioteket rykker ud”, et delprojekt af “Bibli-oteket lige ved hånden” om nye modellerfor distribueret biblioteksservice, handle-de det om at få borgernes øjne op for altdét, bibliotekerne er udover bøger og fysi-ske rammer. Helt overordnet var målet atgøre bibliotekets formidlende tilbudbredt tilgængelige med særligt fokus påudkantsområderne. Men med projektetsatte vi fokus på alle de andre unikke til-bud biblioteket står med, som ikke erkendt af hver mand.

Vi ville inspirere, skabe læring og formid-le, dér hvor brugeren bor, ved at flytte ud

BIBLIOTEKETRYKKER UDI biblioteksverdenen taler vi meget om, hvordan borgerne

får øjnene op for vores mange gode digitale tilbud.

Er vi – bibliotekerne - dygtige nok til at fortælle om vores

mange og gode tilbud til borgerne? Det er helt sikkert et

område, vi kan arbejde meget mere strategisk med i frem-

tiden

gangspunkt i de aktiviteter, vi alleredehar, men som er mobile og digitale, ogdermed mulige at tage med rundt i kom-munen. Planen er på den måde at nå udaf bibliotekets fysiske rammer, inddrageborgerne og samtidig signalere alt det,biblioteket også er, men som færre ken-der. Målet er stadig at inspirere, skabe læ-ring og formidle, der hvor borgerne er.Med borgerne som både værter og med-skabere. I projektet rykkede vi ud med it-introduktioner, hjælp til opstart af læse-klubber, bogcaféer, gadgets og oplæs-ning/fortælling for børn.

Som ringe i vandetUndervejs i projektfasen erfarede vi vig-tigheden af samarbejdspartnere. Mund-til-mund effekten. Biblioteket kan til enhver tid sende flottebrochurer kommunen rundt. Sætte pla-kater op. Reklamere på Facebook oghjemmesider. Men den allerstørste mar-kedsføringseffekt, vi har oplevet, har væ-ret med samarbejdspartnere og i fælles-skabet med de borgere, vi er rykket ud til.Et eksempel var, da vi holdt bogcafé i pri-vaten hos en af vores brugere i Stoholm,og deltagerne skrev begejstrede statusop-dateringer på deres Facebook. Mens vivar der!

En vej til dagens tilbudEn ting er at arbejde med nye tiltag i enprojektperiode, men den virkelige udfor-dring kom, da vi valgte at drifte den godeidé i en travl dagligdag. Projekttimerne ervæk, men hvor der er vilje, er der også envej. Vejen formes nu af en lille styregrup-pe, som i samråd med de forskellige te-ams i Viborg Bibliotekerne, sammensæt-ter ‘opsøgende’ tilbud. Tilbud som gerneskal appellere til borgerne, men som ogsåer så realistiske, at vi kan klare opgaven.Når vi får en henvendelse, er det vigtigt atkunne sige: ‘ja det vil vi gerne’. På nu-værende tidspunkt handler tilbuddet ombogcafé, gadgets – dus med de nye dim-ser, og børn & bøger.

Egentlig er det kun hovedoverskrifter, fori dialogen med borgerne får tingene ofteet lille twist. Så en eftermiddag med godebøger kan lige pludselig også indeholde,hvordan man håndterer en iPad, de nye-

O P S Ø G E N D E S E RV I C E I V I B O R G

30

< De to undervisere på kurset i Hvam, KathrineSørensen, t.v., og Charlotte Hvorslev, fotograferetved bibliotekets bil, der reklamerer for projektet Biblioteket rykker ud – til dig. Foto: Ronald Nielsen

ste digitale ressourcer, apps mv. Hvilket idagligdagen betyder, at ingen arrange-menter endnu har lignet hinanden. Deter ikke alene en udfordring for de medar-

bejdere, der rykker ud, men kræver ogsåbåde mod, handlekraft og kompetencer.Det giver også en dynamik i mødet ogdialogen med borgerne som medskabere

D I G I TA L F O R M I D L I N G

< Bibliotekar Charlotte Hvorslevs forklaringer bliverfulgt med stor interesse af kursisterne på Hvamgamle Skole. Foto: Ronald Nielsen

af indhold og fokus. Ligesom det på læn-gere sigt også bidrager til en nytænkningaf vores tilbud.

Gadgets rykkerI efteråret har vi flere gange været ude, ogvi er allerede booket hen over vinteren. Iøjeblikket er det især aftener med gadgetsog bibliotekets digitale tilbud, der har denhelt store interesse. Vores brugere ønskerat blive dus med de nye dimser. Det bliverde så – og som personale får vi et kompe-tenceløft i forhold til de nye teknologier.Det er ren win-win.

Kristine Nygaard Ledet og Anette Koue,

leder for formidling og service -

og bibliotekar i Team Voksen,

Viborg Bibliotekerne

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

danmarks biblioteker nr. 8, 2012

Documents