øKoNomI

Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.

– NR 6 · 2013 · Dec/jaN · 40. ÅRGaNG –

DANMARKS GLOBALE MAGASIN

Økonomierne i Sydøstasien buldrer af sted og opruster nu konkurrencen på det globale marked med regionens svar på EU’s indre marked s.14 /

PaLæstINatema

MIDDELKLASSEN fLyttER IND

tIGERLANDE I AMBItIøSt fæLLESMARKED

LæREN fRA RwANDA20 år efter folkemordet ven-ter de overlevende ofre stadig på retfærdigheds.24 /

Det største privatsektor-projekt nogensinde er klar på Vestbredden – en helt ny bys.50 /

Verdens farligste bander vil have fred s.6 /

Vi forberedereleverne på fremtiden

- både hjemme ogi udlandet

En nordisk skole i Bruxelles med 400 elever • i alderen 2-19 år.

Børnehave, grundskole, IB-program* • og kostskole.

Modersmålsundervisning samt undervisning • på engelsk, fransk og de nordiske sprog.

Et bredt udbud af fritidsaktiviteter. •

De danske læseplaner, Fælles Mål, følges. •

Engagerede lærere og medarbejdere med • fokus på læring og den enkelte elev.

Ideelle faciliteter på Campus Argenteuil med • den sidste nye teknologi.

Et trygt og sikkert læringsmiljø i naturskønne • omgivelser. www.ssb.be

* Åben for internationale elever!

Vi fejrer 40 succesfulde

skoleår!

ssb_danes_2013.indd 1 3/25/13 1:51:15 PM

kultur

udvikling

politik

erhverv

faste sider

Indhold DANMARKS GLOBALE MAGASIN

– nr 6 · 2013 · dec/jan · 40. årgang –

s.38 /

s.24 /

s.34 /

Den nye silke(motor)vejFotoreportage: Øst forbindes med vest, når fortidens gamle handelsrute får både asfalt og togskinner.

tema: rwanDas folkemorDHvad har verden lært, og hvordan har de overlevende det – her 20 år efter den skelsættende tutsi-massakre?

i skyggen af magisk realisme Verdenslitteratur: Moderne latinamerikanske forfat-tere kæmper mod arven fra “boom"-generationen.

El Salvadors farlige bander vil have fred og job s.6 /

FN stævnes for haitiansk koleraepidemi s.11 /

Venezuela får minister for social lykke s.11 /

Analyse: Nul erstatning til Rwandas ofre s.28 /

Foreign Affairs: Ærlighed savnes i DR Congo s.54 /

Mere u-landsbistand fra vel-havende filantroper s.4 /

Kenya finder vand til 70 års forbrug s.5 /

Bolivias sundhedssystem bliver multikulturelt s.20 /

Mød verdens 10 mest fejlslagne stater s.32 /

Underernæring i u-lande koster dyrt s.49 /

Asien gør klar til nyt indre marked s.14 /

Cambodja rydder op i skattejunglen s.18 /

Lønmodtagere taber pengekapløbet s.19 /

Foto: Den nye silkevej er af asfalt s.38 /

Ny by til Palæstinas middelklasse s.50 /

Nigerias kulturarv fyldes med skrald s.12 /

Etiopien melder sig i rumkapløb s.23 /

Afrikanske læseheste elsker krimier s.23 /

Latinamerikas forfattere gør op med fortiden s.34 /

Mød dansk vaccine-thrillers virkelige bagmand s.60 /

Kulturen Kort: Apartheid-punk og islamisme s.22 /

Navne: Ny radikal udvik-lingsminister s.64 /

Asiatisk Plads: Nyt om dansk bistand s.65 /

IndVikling: Kunsten at begå et slogan s.66 /

Fremblik: Det sker i decem-ber og januar s.67 /

Bag et bogdrama s.60 /

Ny Helveg i ministerstolen s.64 /

Congo: Afrikas værste krig s.54 /

Foto

s: c

ar

lo a

lleg

ri/

reu

ter

s/sc

an

pix

(tv

.) &

jø

rg

en s

ch

ytte

/da

nid

a (

th.)

AGENDAuDvIKLING

 Filantroper, som typisk er forretningsfolk med bugnende pengetanke, er stadig større aktører i international u-landsbistand. Filan-troperne står nu for over en tredjedel af den officielle bistand, viser en opgørelse fra FN's Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

Blandt de nye ansigter er amerikaneren Howard G. Buffett (t.v. på foto), søn af den suc-cesrige investor Warren Buffett (miderst på foto). Howard G. Buffett forvalter en fond med fars penge, og han vil spendere tre milliarder dollar (16,4 milliarder kroner) på at bekæmpe sult i verden. Hans ambition er at mætte yder-ligere to milliarder munde inden 2050. Han beskriver sine ideer i den nye bog 40 Chances – Finding Hope in a Hungry World.

Howard G. Buffett er landmand, og han vurderer, at et bedre landbrug i fattige lande kan gøre en afgørende forskel. En femtedel af verdens befolkning lever på udpint jord. De skal have hjælp til at forbedre jordens kvalitet ved blandt andet at indstille deres praksis med svedjebrug, hvor jorden afbræn-

Filantroperne kommerVelhavende og gavmilde forretningsfolk står nu for en tredjedel af verdens udviklingsbistand.

des inden den tilsåes. Ifølge Buffett er bøn-dernes ejerskab til den jord, de dyrker, også meget vigtigt for et godt landbrug.

HalvDelen af formUenTraditionen blandt rigmænd om at forære af overskuddet kan føres tilbage til den ameri-kanske industrimagnat Andrew Carnegie. Han gav bort ud fra devisen om, at "den, der dør rig, dør i skam".

I nyere tid er Bill Gates og Warren Buf-fett et par af de fremtrædende filantroper. De stiftede sammen organisationen The Giving Pledge, som opfordrer milliardærer verden over til at forære mindst halvdelen af deres formue til godgørende formål. Foreløbig har over 100 milliardærer afgivet et sådant løfte.

Filantroperne er med til at påvirke udvik-lingsbistandens retning. Det ses mest tydeligt med Bill & Melinda Gates Foundation, verdens største velgørende organisation, som yder bistand inden for sundhed og fattigdomsbe-kæmpelse. •

Slaveri findes!

AF regner hansen

Slaveri er ikke et uvæsen, som blev afskaffet i 1800-tallet. Fænomenet findes stadig verden over og er mest udbredt i u-lande. 10 lande står for tre fjerdedele af alt slavearbejde i verden.

Det viser det første globale indeks over slaveri. Indekset er udarbejdet af den australske organisa-tion Walk Free Foun-dation.

Mauretanien i Vestafrika er det land i verden, der har den største andel af slaver; nemlig op mod 160.000 ud af en befolkning på 3,8 millioner. Slaveri er i vid udstrækning noget arveligt blandt mauretaniere – børn bliver automatisk sla-ver, hvis forældrene er det.

På følgende plad-ser kommer Haiti, som gennem århund-reder har opereret med børneslaver, og derpå Pakistan. • /RH

4/

rapt

im

værdi for pengenepersonlig service

stor � eksibilitet

ove

r 50

års

NG

O-e

rfar

ing

Tlf. 8723 1230Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • raptim@unitas.dk

Kim, Morten, Erik og JacobRaptimafdelingen

raptim network

member of

®

”Ligegyldigt hvem vi ringer til af Unitas Rejsers med arbejdere, møder vi et professionelt team, som er klar til at hjælpe os i enhver situation. Vores begejstring er stor”.

Hanne Lyngsø-Dahl, HR supportDansk Røde Kors

Balladeom regn-skovsolie

Kenyas regering har i samarbejde med FN's organisation for blandt andet videnskab (UNESCO) fundet to underjordiske vandreser-voirer i den nordlige del af landet. Opdagelsen blev gjort ved hjælp af satellit- og radarteknologi og er siden bekræftet med boringer. Beholdningen vurderes at kunne sikre vandforsyningen i landet 70 år frem.

Grundvandsreservoirerne ligger i den nord-lige Turkana-region, som er varm, tør og fattig. Mange af beboerne er nomader, som opdræt-ter husdyr, og de er særligt sårbare over for mangel på regn.

Det er nu vigtigt at etablere vandledninger og brønde, og den lokale befolkning skal uddan-nes i at bruge vandet på en bæredygtig måde, oplyser den kenyanske miljøminister. Nyheden har skabt jubel i Kenya, hvor op mod halvdelen af befolkningen på 41 millioner mangler ad-gang til rent drikkevand. Næsten to tredjedele har ikke ordentlig sanitet. • /RH

Vand til 70 års forbrug

Regeringen i Ecua-dor har droppet at forbyde olieboringer i Yasuni-nationalpar-ken, hvilket ellers var et løfte for at beskytte regnskoven.

Planen er aflyst, fordi landet har brug for olieindtægter til blandt andet at af-hjælpe fattigdom, si-ger præsident Rafael Correa.

Det har affødt vrede hos miljø-organisationer og oprindelige folk, der nu kræver en folkeaf-stemning om sagen. • /RH

An

no

nc

e

5/

vERDENS fARLIGStE BANDER vIL hAvE fRED

Kriminalitet

AF erika Brenner, ciudAd delgAdo

El Salvadors berygtede ungdomsbander er trætte af deres liv, og nu hjælper lokalsamfund, fredskommuner og en våbenhvile landets kriminelle unge.

Foto

: ad

am

hin

ton

/pa

no

s/po

lfo

to

6/

 I januar 2013 fik Rafael Quijano, leder for landsbyen San Antonio de la Vega i El Salvador, et uventet tele-fonopkald.

Det kom fra en fængslet bande-leder for Barrio 18 – en af de største bander i Mellemamerika, der også betragtes som verdens farligste ung-domsbande, og en bande med en del medlemmer i netop landsbyen San Antonio de la Vega.

“Hjælp os,” lød beskeden, “vi er trætte af at afpresse, stjæle og slå ihjel, vi vil have et normalt liv.”

Rafael Quijano og den lokale præst besluttede sig for at handle – med velsignelse fra borgmesteren for kom-munen Ciudad Delgado, som lands-byen hører under. De ville etablere et produktionscenter. For hverken arbejdspladser eller skoler vil have bandemedlemmer inden for dørene. Repræsentanter for de 17 nabolands-byer, hvor Barrio 18 havde grupper, blev indkaldt til et møde. Landsbyerne gik med på ideen. Det samme gjorde alle bandemedlemmerne – en af de lokale bandeledere, Juan Carlos, blev også ringet op af den fængslede leder:

“Vi vil have dig til at koordinere projektet,” lød ordren.

Så bandelederen, landsbylederen og præsten gik i gang med at stemme dørklokker for at skaffe midler. Et sog-nemedlem lånte dem en grund, kom-munen og en anden kirke bidrog med penge og materialer. Snart arbejdede alle 85 medlemmer af Barrio 18 fra om-rådet hårdt for at få centret op at stå.

I dag er et bageri, et T-shirttrykkeri og et værksted til at producere ren-gøringsmidler næsten klar. De sidste

El Salvador

Befolkning: 6,6 mio.Hovedstad: San Salvadorforventet levealder: 76 årfattigdom: Ni procent lever i ekstrem fat-tigdom, 38 procent lever under den natio-nale fattigdomsgrænse.

>

7/

midler mangler for at få gang i ovnen og trykkeriet. I nogle bassiner svøm-mer tusindvis af fiskeyngel, der vil være store nok til salg om et halvt år. På ønskelisten står desuden et skoma-geri og et metalværksted. Men projek-tet har allerede givet gode resultater: Kriminaliteten i de 17 landsbyer er helt forsvundet.

“Folk har fået tillid til os og tror på vores løfte om at begynde et nyt liv,” siger bandelederen Juan Carlos.

“Politiet er holdt op med at forfølge os, fordi vi ikke længere har tid til bal-lade på gaden.”

For få år siden ville projektet have været utænkeligt. El Salvador har ligesom sine nabolande været hærget af bander, vold og indbyrdes bande-opgør, der har gjort Mellemamerika til verdens mest voldelige region med skyhøje mordrater. Men nu er det an-derledes. Der er gang i en fredsproces.

Først med en våbenhvile mellem de i alt fem bander, der blev annonceret

sammen med en fælles fredserklæring i marts 2012. Og siden med oprettel-sen af de såkaldte “fredszoner” eller “fredskommuner”, der er de vigtigste hjørnesten i fredsprocessen. Ciudad Delgado er en sådan fredskommune.

et venDepUnktVåbenhvilen ryddede forsider i El Salvador, da den kom i stand for halv-andet år siden – mæglet af tidligere guerillaleder og parlamentsmedlem Raúl Mijango og militærbiskop Fabio Colindres. De havde i hemmelighed forhandlet med banderne i måneder op til våbenhvilen.

Men befolkningen var stærkt skeptisk. Den havde levet med mord, vold, afpresning og kriminalitet i 20 år. Mange salvadoranere var berørt af banderne, og ifølge meningsmålinger mente godt 80 procent af befolknin-gen ikke, at våbenhvilen ville holde. Men banderne holdt løftet fra deres fælleserklæring:

“Hvis vi er del af problemet, er vi også del af løsningen,” som det lød.

På én dag efter våbenhvilen faldt mordraterne med 50 procent. Fra at have været verdens næstfarligste land, er El Salvador nu nr. 44 på listen.

Det blev aftalt, at der skulle laves fredszoner. Her skal banderne aflevere deres våben, ophøre med al krimina-litet og gå med i sociale programmer. Freden skal opbygges i tæt samar-bejde mellem banderne, kommunen, lokale organisationer, de politiske par-tier og befolkningen. Fredsmæglerne og banderne tog initiativ til fredszo-nerne, i alt 18, der blev udvalgt blandt de største og mest voldelige kommu-ner. En af dem var Ciudad Delgado.

I januar i år blev de første kom-muner erklæret fredszoner, og d. 29 maj underskrev banderne, kirkerne, viceministeren for sikkerhed, freds-mæglerne og borgmesteren fredsaf-tale nr. 10 i Ciudad Delgado. Ved den lejlighed fik banderne ordet.

>Fo

to: a

da

m h

into

n/p

an

os/

polf

oto

Bedre fængselsforhold vAr et AF bAndernes bud på, hvordAn mAn kAn løse de interne konFlikter mellem dem. her i Fællescellen i Fængslet i ciudAd bArrio deler 70 indsAtte celler, der er beregnet til højst 20.

8/

“Vi beder hele kommunen om tilgivelse for al den vold, som vi har forårsaget,” sagde Carlos, der repræ-senterede banden MS-13.

Sara fra Barrio 18 supplerede:“Jeg håber, at dette bliver en foran-

dring for alle os, der har deltaget.”

By på forkantPå kommunekontoret i centrum af Ciudad Delgado læner borgmester Tomás Minero sig tilbage i stolen.

“Jeg synes, at våbenhvilen er et udmærket initiativ, men det handler mere om en aftale mellem banderne end om kommunen,” siger han.

“Desuden tror jeg ikke på en abso-lut størrelse som “våbenhvile”. Dette er en proces, der tager lang tid.”

Borgmesteren minder om, at man i Ciudad Delgado havde gode erfarin-ger med at mindske volden og spæn-dingerne mellem banderne i byen længe før, våbenhvilen kom i stand, og man blev en fredskommune. Der

blev satset på beskæftigelse og mu-ligheder for de unge. Først begyndte man at støtte sport, kunst og kultur. Så forbedrede man offentlige rum som parker. Og så begyndte kommu-nen at lave iværksætterprojekter for unge generelt og bandemedlemmer specifikt.

Kommunen gav støtte til bagerier og værksteder og skabte kontakter til erhvervslivet, så de unge kunne komme i praktik og få en første ar-bejdsplads. Der var ingen støtte at hente hos staten, men Minero skaf-fede midler hos ngo’er, EU og andre. Borgmesteren satte også banderne til at reparere veje og gøre rent på kirke-gårdene.

“Mens de var beskæftigede, gik voldstallene ned,” fortæller han.

Borgmester Tomás Minero er stolt af sin kommune og dens indsats for banderne. Det gælder også de små landsbyer. San Antonio de la Vega, hvor man fik et nødråb fra fængslet, er ét eksempel. Landsbyen San Laureano er et andet.

fire år UDen DraBFor fire år siden var San Laureano blandt de mest voldelige områder i hele kommunen. Dagliglivet var do-mineret af kampe mellem Barrio 18, der herskede i den ene gade, og den rivaliserende bande MS-13, der havde magten i den anden.

Utrygheden og mistilliden præ-gede dagligdagen, og ingen børn fik lov til at lege uden opsyn på gaderne, hvor der stadig er skudhuller i mange husmure.

Volden mellem de to gader eska-lerede, og i løbet af kort tid blev 11 personer i landsbyen dræbt.

Men så tog San Laureanos lokale leder, Felipe Aldana, sammen med kirken og beboerne sagen i egne hænder. De organiserede sig i komi-teer, der inviterede banderne med

“At forhandle om mord versus bedre fængselsforhold kan ses som en de facto indrømmelse af, at banderne gennem volden har tilstrækkelig magt til at for-handle med regeringen på høje-ste niveau.

til at finde en løsning. For at holde bandemedlemmer væk fra gaden og dæmme op for, at de unge gik lige fra 9. klasse til bandelivet, skaffede man penge til stipendier, så de kunne fort-sætte i skolen.

De bandemedlemmer, der havde for synlige bandetatoveringer, kunne dog ikke bevæge sig uden for lands-bysamfundet uden risiko for at blive slået ihjel af rivaliserende bander. De fik i stedet hjælp til at oprette hønse-gårde og dyrke frugt for at tjene lidt penge. En fodboldbane blev etableret, så man kunne lege og spille sammen – på tværs af bander. Det gav pote.

“Tidligere turde vi ikke gå uden for en dør. Men landsbysamfundet udvik-lede sig, fordi vi organiserede os og samarbejdede,“ siger María Estebana Pérez, der var medlem af en af komi-teerne.

I dag er bandekrigen overstået, og San Laureano fejrer fire år uden mord.

“Vi har en pagt, der hedder: Ikke flere mord. Ingen døde i zonen er… ingen døde,” siger Felipe Aldana, landsbylederen.

moralsk DilemmaMens nogle små samfund mærker forandringerne, er spørgsmålet om bander mere kontroversielt på den nationale dagsorden i El Salvador. Våbenhvilen blev som sagt mæglet af tidligere guerillaleder og parlaments-medlem Raúl Mijango og militærbi-skop Fabio Colindres – og det skete under den tidligere sikkerhedsmini-ster David Munguías overvågning.

I begyndelsen benægtede El Salva-dors regering, at den var involveret i

MS-13 og Barrio 18

• MS-13, eller Mara Salvatrucha 13, og Bar-rio 18 er de største bander i Mellemame-rika. De bliver betragtet som verdens farligste ungdomsbander.

• MS-13 er den mest kendte og opererer også i Mexico, Canada og USA, der har placeret banden på listen over “trans-nationale kriminelle organisationer” (TCO).

• I dag findes der cirka 60.000 bandemed-lemmer i El Salvador fordelt mellem fem store grupperinger. 10.000 af dem sidder i fængsel. I hele Mellemamerika vurderes det, at der findes cirka 200.000 medlemmer.

>

9/

våbenhvilen, men med tiden indrøm-mede den, at den “faciliterede” den. For våbenhvilen er på mange måder en politisk bombe.

Et af bandernes bud på løsning var at mindske antallet af mord, mod at de fik bedre fængselsforhold. Godt 60.000 unge er med i de fem bander, 10.000 af dem sidder i fængsel. Re-geringen gik med til at forflytte 30 bandeledere fra et topsikret fængsel til mere åbne fængsler. Men at for-handle om mord versus bedre fæng-selsforhold kan ses som en de facto indrømmelse af, at banderne gennem volden har tilstrækkelig magt til at forhandle med regeringen på højeste niveau.

Regeringen havde også et mo-ralsk dilemma over for befolkningen. Mange har mistet familiemedlemmer i forbindelse med den 20-årige ban-dekrig eller været udsat for afpres-ning eller anden kriminalitet. Sam-tidig har salvadoranerne lyttet til de ledende politikere, hvis budskab gen-nem 20 år har været, at banderne er roden til alt ondt i samfundet. Indtil våbenhvilen havde myndighederne ligeledes udelukkende brugt den så-kaldte “hårde knytnæve” – altså hårde love og massefængslinger – over for banderne.

I medierne, der forbinder banderne med næsten al kriminalitet, blev vå-benhvilen beskrevet som “mafia-fred” og “pagten med djævelen”.

Så støtten til fredsprocessen og troen på bandernes løfte har været en udfordring.

Også sikkerhedsindustrien i El Sal-vador er skeptisk. Måske fordi den le-ver af volden i et land, hvor 10 procent af BNP går til sikkerhed.

Eller som Miguel, en leder fra Bar-rio 18, siger:

“For sikkerhedsindustrien er vi en god forretning. Og der er store politi-ske interesser, for nogle i regeringen er de samme som dem, der sælger os våben.”

Efter våbenhvilen faldt mordraterne markant fra den ene dag til den anden. Men det ændrede sig pludseligt.

HåBet leverMordene begyndte at stige i maj i år, fra cirka fem om dagen på landsplan til 7,4. Under tre blodige dage i juli steg mordene til over 20 om dagen. Der var sammenfald med rokader i regeringens sikkerhedsledelse. Flere toppolitikere, der havde været med fra starten af fredsprocessen, og som støt-tede den, blev afsat.

Samtidig blev kampagnen til præ-sidentvalget i februar 2014 indledt, og i denne tør ingen kandidater støtte

“For sikkerhedsindustrien er vi en god forretning. Og der er store politiske interesser, for nogle i regeringen er de samme som dem, der sælger os våben.”

Miguel,bandeleder

våbenhvilen på grund af dens mang-lende popularitet.

Ifølge Raúl Mijango, en af de to mæglere bag våbenhvilen, var den vig-tigste årsag til den stigende mordrate truslen om at sende de 30 bandeledere tilbage i isolationsfængsel.

“Derfra kan de nemlig ikke give medlemmerne på gaden ordrer,” for-klarer han.

Han hævder, at hovedårsagen til forflytningen af bandelederne til de åbnere fængsler netop var at give dem mulighed for at kommunikere med gaden.

I Ciudad Delgado, fredskommu-nen, vil man gerne holde fast i håbet. 1.200 medlemmer fra fem forskellige bander, og deres familiemedlemmer, er her i efteråret 2013 mødt op for at forny fredserklæringen fra marts 2012.

“Vi svigter jer ikke,” siger repræ-sentanten for banderne, Kevin fra MS-13, til alle borgerne.

“Vores vilje til at fortsætte våben-hvilen er urokkelig, for vi er overbevi-ste om, at det er den eneste løsning på volden.” •

BorgErkrigEn og BandErnE

• El Salvadors borgerkrig varede fra 1980 til 1992 og blev udkæmpet mellem lan-dets militære regering, der blev støttet af USA, og en række venstreorienterede guerillagrupper. Efter 12 år med væbnet konflikt, indgik El Salvadors regering og guerillabevægelsen (FMLN) i 1992 en fredsaftale med hjælp fra FN.

• Omkring 75.000 mennesker døde eller forsvandt under krigen, og cirka en mil-lion mennesker flygtede, mange til USA.

• Både MS-13 og Barrio 18 opstod i Los Angeles i 1980’erne. En stor del af med-lemmerne var salvadoranske migranter, der flygtede fra borgerkrigen. Efter fre-den blev mange udvist til hjemlandet.

• Borgerkrigen blev nævnt i bandernes første fælleserklæring i marts 2012, som indledte våbenhvilen i El Salvador:

“Vi er del af de alvorlige problemer, som vores land lider af, og vi har ført krig på grund af eksklusion, margina-lisering, undertrykkelse og overlevelse. Til trods for alle fejl, vi har begået, er vi alle salvadoranere og produkter af den grusomme socioøkonomiske politik, der ledte til krigen i 1980’erne. Vi er sønner af denne krig, fordi de fleste af os mi-stede vores fædre under krigen.” militærBiskop faBio colindres (midt.)

vAr med til At mægle våbenhvilen.

>Fo

to: e

rik

a B

ren

ner

10/

Foto

s: B

or

is h

eger

/po

lar

is/p

olf

oto

(ø

v.)

& c

hr

isti

an

ch

ar

isiu

s/c

or

Bis

/po

lfo

to (

ned

.)

AGENDApOLItIK

 Volden i den nordvestlige del af Den Centralafrikanske Republik (CAR) har nået usete højder, og nu advarer FN om, at der kan være optræk til et egentligt folkedrab. Væb-nede grupper opildner til sammenstød mellem kristne og muslimer. Byen Bossangoa befinder sig i krydsilden, og Læger Uden Grænser melder om over 30.000 internt fordrevne. Folk forsøger at finde sikkerhed ved at flygte fra Bossangoa og omegn og ud i bushen.

"Vi er forfærdede over de ting, vi er vidne til, blandt andet nedbrændte landsbyer og rædselsfulde gerningssteder, hvor folk er ble-vet dræbt. De, der flygter, har desperat brug for hjælp," siger kirurg hos Læger Uden Græn-ser Erna Rijinierse.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, har oprettet en ny post som viceminister for "høje-ste sociale lykke". Den nye viceminister styrer en række programmer, der skal fremme socialt velbefindende.

Initiativet fra den venezuelanske regering lægger sig i forlængelse af Bhutans og andre landes forsøg på at flytte fokus væk fra tradi-tionelle måder at måle et lands vækst på ved i stedet at bruge lykke og velvære som måle-enhed.

For første gang nogensinde bliver FN udsat for et grup-pesøgsmål, som er rettet mod verdensor-ganisationens huma-nitære arbejde. Advokater, som arbejder med menne-skerettighedssager, har ved en distrikts-domstol i New York i USA stævnet FN. Det sker med et krav om erstatning til fami-lierne til tusinder af haitianere, som døde af kolera på grund af et sundhedsmæssigt svigt på en base for fredsbevarende FN-soldater.

Forskere har un-dersøgt sagen og mener, at det var ne-palesiske FN-soldater, som kom til Haiti i kølvandet på jord-skælvet i 2010, der bragte en sydasiatisk koleratype med sig. Før jordskælvet var kolera sjælden på Haiti.

Kolera-epidemien kostede over 8.000 mennesker livet som følge af dårlig sanitet. Andre 700.000 blev syge.

En af advokaterne udtrykker håb om, at domstolen vil tilsidesætte FN's tra-ditionelle immunitet, fordi sagen er meget usædvanlig. • /RH

Fed lykke til alle

Risiko for folkedrab i Centralafrika

Haitianere stævner FN

Hjælpeorganisationen er blandt de få, som arbejder i landet trods faren for overfald. Der har været meldt om flere angreb på sundheds-personale.

Den Centralafrikanske Republik har været lovløst, siden præsidenten blev tvunget fra magten i marts af oprørere. Det er grupper, som er loyale over for henholdsvis den af-satte præsident og den nye, der hærger. FN's Sikkerhedsråd har netop godkendt, at der etableres en særlig styrke, som skal beskytte hjælpearbejdere.

"Omfanget af lidelser er blandt de værste i verden og bliver stadig værre," siger FN's ope-rative humanitære chef, John Ging. • /Regner Hansen

Tilmed er FN begyndt at udsende en årlig verdens lykkerapport. Inden udnævnelsen af Rafael Ríos til lykkeminister var Venezuela nummer 20 på denne liste. • /RH

EN SKjuLt SKAt fyLDt MED SKRALD

Nigeria

AF maj susanne junker, benin city

I det sydlige Nigeria ligger verdens største menneskeskabte værk af jord, men den flere end hundrede år gamle kulturarv er ved at forgå. Affald, forfald og landbrug truer.

 Den ældre mand med det hvide, krusede hår og ru hænder kan huske det fra, da han var barn. Det kæmpe-store hul ved siden af hans hus, der har opslugt alt skrald og bevoksning i nærheden. Voldgraven er dyb, og den ældre mand advarer mod at falde i.

Han kender godt historien bag voldgravene og jordvoldene, der slanger sig ind og ud af Benin City (ikke at forveksle med nabolandet af samme navn, red.) i det sydlige Nigeria: Det var fæstningen, der be-skyttede kongen af imperiet Benin i flere hundrede år, og det var på disse volde, en massakre udspillede sig i den tabte kamp mod det britiske infanteri, og siden gav Benin City tilnavnet “blodets by”.

Det er verdens største menneske-skabte værk af jord, og en britisk ar-kæologs arbejde fra før årtusindeskif-tet peger på, at det kan være større end Den Kinesiske Mur.

“Alle i hele delstaten kender jord-voldene,” siger den hvidhårede mand.

Problem: Det er der bare ikke så mange andre i verden, der gør – og fæstningsværket er i stærkt forfald.

intet overBlik Kultur og kulturarv i u-lande er over-ladt til private investorer uden nogen form for organisering, og derfor går meget tabt. Det siger Aparna Tandon

fra The International Centre for the Study of the Preservation and Resto-ration of Cultural Property, ICCROM. Organisationen hjælper medlems-lande med at bevare deres kulturarv, men der findes ingen optegnelser over, hvor stor en del af verdens kul-turarv der bliver taget hånd om – for ingen ved, hvor mange skatte der findes derude. Ved jordskælvet i Haiti var der for eksempel ingen, der havde overblik over, hvad der skulle reddes, fortæller Aparna Tandon:

“Opfattelsen er, at kulturarv er noget, der kræver store investeringer, uden at det giver økonomisk udbytte – og det er en kæmpe debat, vi bliver nødt til at tage.”

kaster affalD på fortiDenJordvoldene i Benin City er beskrevet i flere overleveringer, og de få arkæo-logiske undersøgelser, der er blevet lavet, daterer dem tilbage til år 1280, hvor Benin var et mægtigt imperium og berømt for bronze- og elfenbens-

kunst. I dag er byen kendt som en trafficking-hule, hvor unge uden job drømmer om at rejse ud af håbløshe-den og ind i Europa.

Her er ingen store arbejdspladser, men små forretninger, der står som dominobrikker i vejsiden. Brede, travle veje fører til byens midte: En stor rundkørsel, hvor kongens hvide palads ligger side om side med re-gionsrådet. Her står byens museum i midten som et velbevogtet, rundt skatkammer og gemmer på de mas-ker, krukker og våben, der er tilbage fra fordums tid. Og den ansvarlige for monumenter ved Benin Museum, Godwin Ukpalo Ehis, drømmer om at give jordvoldene deres rette plads i historien. Han vil sætte en bevarings-plan i gang for de dele, der stadig er i god stand, og sidste år sendte han en ansøgning af sted, for at fæstningen kan komme med på kulturarvens fine-ste hylde: UNESCO’s kulturarvsliste.

“Men på trods af alle vores an-strengelser gennem årene, så fortsæt-ter lokale med at smide affald ned i voldgravene og at opdyrke jorden omkring,” siger han.

I perioder har politiet forsøgt at beskytte voldgravene, og der er blevet lovet penge fra hovedstaden Abuja. Men på gangene i Benin Mu-seum spørger man blot endnu en gang: Hvem har spist pengene? Kor-ruptionen er skyhøj i Nigeria.

“Folk ved ikke, hvad et museum er, de tror, det er som en zoolo-gisk have.

Godwin Ehis, Benin Museum

Foto

: ro

ger

-vio

llet

/po

lfo

to

12/

mUseUm eller Hjem?Ringe regeringsførelse er dog ikke hele historien om den svigtede kul-turarv, påpeger Aparna Tandon fra ICCROM. UNESCO’s og omverde-nens syn på, hvad der er kulturarv, har heller ikke altid stemt overens med de lokale befolkningers. Hun hiver et eksempel fra sit hjemland Indien frem: Her var det i høj grad briterne, der fastsatte rammerne for, hvad der var bevaringsværdigt. Den indiske befolkning blev skåret over en kam som hinduer, der talte hindi eller britisk, mens kæmpenationens mange andre folkeslag blev glemt, fortæller hun.

“Det betyder, at der er et meget stort skel mellem, hvad staten og lo-kalbefolkningen betragter som værd at bevare. Der er mange templer, der er forbigået.”

Samtidig er det ofte en kamp overhovedet at få lokalbefolkningen

til at anerkende vigtigheden af det monument, de har i baghaven, især når der ofte følger reguleringer og forpligtigelser med en international anerkendelse.

For mens vi i Europa har lært om vikinger, grækere og de store romere i skolen, så har koloniseringen betydet, at befolkningen i u-lande ikke har lært om deres egen historie og er blevet fremmedgjort og løsrevet fra den.

“Derfor er folk ligeglade med, om de bygger deres hus klos op ad et tempel, hvis de har brug for at finde ly til deres fire børn,” siger Aparna Tandon.

I Benin City er mange af de bo-liger, der huser den fem millioner store befolkning, bygget af ler fra den rustrøde jord, voldene er bygget af. Lokalbefolkningen har gennem årene ødelagt den største skat, deres by gemmer på, og Godwin Ehis fra Benin Museum ønsker tv-reklamer,

vErdEnS StørStE jordvold

• Et komplekst system af jordvolde og voldgrave, hvor de inderste ringe skulle beskytte kongen og hans rigdomme. Dækker et område på 6.500 km2.

• Voldene menes at have været op til 18 meter høje og have rakt 1.200 kilome-ter i alt. De stod færdige i 1460, mens arbejdet begyndte i 1280.

Kilde: www.beninmoatfoundation.org

borgermøder og oplysning til folket – men det kniber:

“Der er ingen, der lader til at være interesseret i at bevare det,” siger han stille.

Ansøgningsprocessen for fæstnings-værket i Benin City er stadig i gang i UNESCO.

fra Benin-kongedømmets velmAgtsdAge. her udAteret, sAmtidigt kobberstik.

13/

tIGERLANDE LAvER fæLLESMARKED

Vækst

AF anya palm, bAngkok

Økonomierne i Sydøstasien buldrer af sted og opruster nu konkurrencen på det globale marked: Regionens svar på EU’s indre marked er snart klar.

illu

str

At

ion

: fle

mm

ing

du

pon

t

14/

tIGERLANDE LAvER fæLLESMARKED

 De ti lande, der udgør Sydøst-asien, har én ting til fælles: høj vækst.

Gennemsnitligt er væksten i regio-nen beliggende syd for Kina omkring fem procent om året, og det tal har været stabilt i næsten ti år. Fra de-cember 2015 vil væksten måske blive endnu større. For på det tidspunkt vil et nyt marked i verdensøkonomien blive født: ASEANs Økonomiske Fæl-lesskab (AEC). Det bliver et indre marked med blandt andet fri bevæ-gelighed for uddannet arbejdskraft, frit flydende kapital mellem lande og ensrettede toldregler for at lette sam-handlen internt på markedet. Forbere-delserne er allerede i gang.

“Den fase, vi er i nu, kan sammen-lignes med EU i 1970’erne – der kom-mer ikke til at være tariffer, varerne kan flyde frit, der kommer til at være en enkelt told-procedure, der gælder for alle lande. Det kommer til at være et indre marked, hvor vi producerer varer til hele verden,” siger Pushpana-than Sundram til Udvikling.

Han er en af idémændene bag det nye marked og tidligere vicegeneral-sekretær for Sydøstasiens svar på EU – Sammenslutningen af Sydøstasiati-ske Nationer (ASEAN).

Formålet er at skærpe konkurrence-evnen for det regionale erhvervsliv med en fælles platform. For når de ti lande opererer som separate økono-mier – som de gør i dag – betyder det, at det er besværligt og bureaukratisk at handle med mere end ét sydøstasia-tisk land ad gangen, og investorer og potentielle samhandelspartnere vender sig derfor i stedet mod økonomiske sværvægtere som Kina og Indien. Det er et tab for Sydøstasien, mener Sun-dram – og det var baggrunden for, at han i 1997 foreslog et fælles økonomisk

samarbejde ASEAN-landene imellem. I 2003 underskrev de ti lande aftalen om AEC og forpligtede sig til at kunne leve op til den, når det bliver 2015.

“Jeg mente dengang, og det mener jeg stadig, at det er nødvendigt med et samlet marked for at sikre, at ASEAN forbliver relevant i Asien,” siger Sund-ram, der selv er fra Singapore.

Billigere proDUktionHelt konkret betyder det nye marked, at samtlige ti regeringer i ASEAN lige nu er i gang med at reformere deres told-, skatte- og visa-lovgivninger og med at opgradere infrastrukturen i hele regionen.

Det går langsomt, men det går fremad. Udsigten til de nye tider glæ-der erhvervslivet. Overordnet bliver det nemmere at være firma i Sydøst-asien, når det fælles indre marked bli-ver en realitet, mener Heinrich Jessen, topchef i teknologi-firmaet Jepsen & Jessen.

“Vi producerer for eksempel kraner i Thailand til levering i Thailand, Sin-gapore for Singapore og i Indonesien for Indonesien. Vi producerer de her kraner i hvert enkelt land. Det er bil-ligere for os på den måde på grund af infrastruktur, told og ditten og datten. Men når AEC er fuldstændig gennem-ført, tror jeg, det vil ændre sig. Så vil vi måske have tre fabrikker i regionen i stedet for ni,” forklarer han.

J & J, et familieejet firma med base i Singapore, har kontorer i alle de syd-østasiatiske lande. Herfra producerer de udstyr, sælger kemikalier, leverer teknologi og kommunikationsudstyr til alle lande i regionen, men i mange tilfælde har hvert kontor i dag at gøre med hvert land. Det er sådan noget, der kommer til at ændre sig, mener Jessen.

“Jeg tror ikke, vi kan nå det til deadlinen i 2015. Men det gør heller ikke noget. Det er vigtigt, vi har den rigtige retning, og det synes jeg, vi har her,” siger Heinrich Jessen.

Økonomisk lØft i Hele regionenDet er ikke kun erhvervssektoren, der glæder sig over det nye marked. I forskellige organisationer – særligt dem med base i Sydøstasiens fattigere lande – har man fokus på at fremme de positive konsekvenser, som en stær-kere økonomi vil føre med sig. For ek-sempel at borgerne frit vil kunne rejse

“Den fase, vi er i nu, kan sam-menlignes med EU i 1970’erne – der kommer ikke til at være tariffer, varerne kan flyde frit, der kommer til at være en enkelt told-procedure, der gælder for alle lande.

Pushpanathan Sundram, tidligere vicegeneralsekretær i ASEAN

>

15/

hen, hvor løn og arbejdsforhold er bedre, til gavn for familien derhjemme.

Det er det perspektiv, FN’s ar-bejdsorganisation (ILO) ser i det nye marked.

“Det er en mulighed for os for at hjælpe arbejdere i de fattigere lande til at opgradere deres uddannelsesniveau. Folk får den mulighed, at de kan rejse ud og tage bedre jobs til bedre penge, det er meget positivt,” siger Manuel Impson, der er seniorrådgiver hos ILO.

AEC’s akilleshæl er nemlig, at landene i dag er på meget forskellige udviklingsniveauer. I den ene ende lig-ger lande som Singapore, der er et af verdens fire finanshovedstæder, eller Malaysia, hvor uddannelsesniveauet er relativt højt. Og i den anden ligger nogle af verdens fattigste lande, som Cambodja, Laos, Myanmar (Burma) og Brunei, hvor store dele af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Men når fællesmarkedet lanceres, skal landene gerne være på et sam-

menligneligt niveau for effektivt at kunne udveksle arbejdskraft. Det gi-ver ILO muligheden for at sætte fokus på uddannelsesniveauet hos den fat-tige del af arbejdsstyrken.

“For os handler det om at sikre, at arbejderen får mere kontrol over sin egen situation. Set fra den praktiske side kommer arbejdsmarkedet til at have klarere definerede regler, og det gør det mere gennemsigtigt,” forklarer Impson.

en langsommelig affæreFællesskabet er dog blevet kritiseret for at arbejde for langsomt. Samlet set har landene gennemført omkring 80 procent af det kommende marked allerede, men det er sket uden megen dialog mellem det regionale erhvervs-liv og politikerne. Og det sinker pro-cessen her i slutfasen, lyder kritikken.

“Generelt er hver af regeringerne primært interesseret i deres eget land, og det er jo ikke unormalt. Men det betyder bare, at hver gang en ASEAN-prioritet kommer op imod en national prioritet, så gælder den nationale stærkere. Derfor er der meget, som tones ned eller vandes ud eller simpelthen ikke bliver gen-nemført. Jeg tror, det ville hjælpe med en stærkere politisk dedikation,” siger Heinrich Jessen.

Pushpanathan Sundram kan godt følge kritikken. Der er ikke nok samar-bejde, erkender han.

“Vi burde i højere grad se det pri-vate erhvervsliv som en samarbejds-partner. Hvis vi ikke har den sektor

med, så kommer det ikke til at fun-gere,” siger Sundram.

Han forklarer, at det i dag fungerer sådan, at erhvervslivet kommenterer på udviklingen snarere end at være en aktiv deltager i at udforme reglerne al-lerede i processen. Men erhvervslivet er nødt til at være med til at bygge markedet op, mener han.

Hans forslag er at udvide lobbybe-grebet i AEC.

“Se bare på EU. Her er firmaer re-præsenteret i alle mulige sammenslut-ninger og foreninger, og de tages med i høring ved forskellige lovforslag. Det har vi ikke i samme grad her. Jeg tror, vi har omkring en håndfuld for-eninger, der repræsenterer forskellige dele af erhvervslivet i ASEAN, men vi burde have mange flere,” siger han.

Trods langsommeligheden i den notorisk bureaukratiske region, er Jes-sen dog overordnet tilfreds.

“Det er bedre at have AEC end ikke at have AEC,” lyder konklusionen.

Og i mellemtiden glæder han sig særligt over en ting, som det indre marked kommer til at ændre på: Hans medarbejdere kan rejse frit, når ensret-tede regler sikrer arbejdskraftens frie bevægelighed i regionen.

“Hvis vi uden visa-problemer kan sende forskellige talenter inden for vo-res firma fra det ene sted til det andet, uden problemer med arbejdstilladelse, uden problemer med opholdstilla-delse og den slags, så tror jeg, det vil være meget mere simpelt og meget hurtigere fremover,” siger han. •

Læs mere s. 18

“Det er en mulighed for os for at hjælpe arbejdere i de fattigere lande til at opgradere deres ud-dannelsesniveau. Folk får den mulighed, at de kan rejse ud og tage bedre jobs til bedre penge.

Manuel Impson, seniorrådgiver ILO

formålet med det nye, indre mArked, Aec, er At skærpe konkurrenceevnen For erhvervslivet i sydøstAsien.

med et indre marked i sydøstAsien Får regionens indbyggere mulighed For At rejse over grænser og tAge bedre jobs til bedre penge. det vil komme til At gAvne især de FAttigste lAnde i sydøstAsien.

>Fo

tos:

an

dr

ew h

olB

ro

ok

e/c

or

Bis

/po

lfo

to (

tv.)

& B

ar

ry

lew

is/c

or

Bis

/po

lfo

to (

th.)

16/

• ASEANs ti medlemslande gav i 2003, efter seks års forhandlinger, hånd på at starte et fælles marked, ASEANs Økonomiske Fæl-lesskab (AEC). Markedet begynder officielt i december 2015.

• AEC’s medlemslande er: Thailand, Vietnam, Cambodja, Singapore, Malaysia, Brunei, Laos PDR, Myanmar (Burma), Filippinerne og In-donesien.

• AEC består af fem grundpiller: Fri handel mel-lem landene, fri service over grænserne, uhin-dret kapitalstrøm, uhindret investering over grænserne og fri bevægelighed for uddannet arbejdskraft.

• 78 procent af AEC i ASEAN er foreløbig gen-nemført – herunder den omfattende aftale om arbejdskraftens frie bevægelighed.

• Der bor 600 millioner mennesker i Sydøst-asien.

dirEktE udEnlandSkE invEStEringEr (Fdi) til aSEan

aSEanS økonoMiSkE FællSESSkaB

2009 2010 2011

top 10 invEStorEr i aSEan (2011)

fARt på ASIENS tIGERLANDE

myAnmAr/burmA

vækStratEr i aSEan-rEgionEn

20122012–16

lAos

FilippinernecAmbodjA

brunei dArAssAlem

thAilAnd

singApore

vietnAm

mAlAysiA

indonesien

6,0%

Andre 26,9% 23% AseAn

tAiwAn 1,5%

16% euuAe* 1,5%

*Forenede Arabiske emirater

sydkoreA 1,9%

13,2% jApAn

cAymAnøerne 2,1%

hong kong 3,6%

usA 5,1%

kinA 5,3%

6,0%

4,2%6,2%

3,2%

5,5%

5,6%

4,4%

6,1%

2,7%

7,4%

7,4%

7,1%10,3%

0,4%

7,0%

8,9%

8,1%

14,5%

4,5%

$47mio.

$92mio.

$114mio.

>

17/

 Der har kun været én eneste skattelov i Cambodja nogensinde. Den blev vedtaget i 1997, ændret i 2003, og siden er der stort set ingen, der har rørt ved den.

Clint O'Connell, partner i skattefir-maet VDB Loi, griner lidt opgivende. Han sidder på sit kontor i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, hvor fugten allerede har misfarvet væggene lidt i det ellers spritnye kontor. Herfra rådgiver han – og 22 andre skattead-vokater – de firmaer, der vil ind på markedet i Cambodja, om skattefor-hold i landet. For hans firma betyder ASEANs Økonomiske Fællesskab (AEC) flere kunder i butikken, for Cambodja er et af de lande, der har stort potentiale, men som alligevel skræmmer investorer og forretnings-drivende væk med rodede regler og

OpGøR MED SKAttEjuNGLEN

Cambodja

AF anya palm, phnom penh

Sydøstasiens nye indre marked mærkes i Cambodja, hvor regeringen nu gør op med dårlige regler og dyrt misbrug, der har plukket investorer og erhvervsliv.

uigennemsigtige forretningsgange. Ikke mindst på skatteområdet.

“Cambodjas skattesystem er ikke i nærheden af at være lige så robust som for eksempel Thailands, Indone-siens eller Vietnams,” siger han.

Selvom Cambodja på papiret er et af de nemmeste lande i regionen at starte et firma i, er de nuværende reg-ler så rodede, at det ofte ender med en meget større regning, end firmaerne kan gennemskue, forklarer O'Connell. For eksempel er der en regel om skat-tefritagelse i en periode under opstart for udenlandske firmaer, nøjagtigt som nabolandene også har.

“Men når perioden er udløbet her i Cambodja, kommer myndighederne så og opkræver den skat, der skulle være betalt i perioden. Det er lidt af en fælde, hvis man ikke kender den

regel og kommer ind som firma her i landet,” siger han.

Samtidig er der andre udfordringer i Cambodja. I landet, der ligger i den mørke ende af det internationale kor-ruptionsindeks, har skattevæsenet sin del af brodne kar, også blandt autori-teterne.

“Det er i øjeblikket sådan, at den usikkerhed, der ligger i de uklare regler, har været udnyttet af nidkære skatterevisorer, der ofte selv opfinder skatteregler, som tager enormt meget tid, penge og ressourcer at løse for firmaer her. Det har skabt en mistillid til systemet, særligt når revisorerne bruger reglerne til egen vinding – altså via korruption,” siger Clint O'Connell.

Men med udsigt til det nye indre marked i Sydøstasien duer det ikke længere med suspekte regler, der kan omgås.

så ryDDes Der opDet cambodjanske skatteministerium har bebudet, at der kommer en reform. Landet skal forberede sig til det nye marked, og den nyligt tiltrådte skat-teminister Kong Vibol har nedsat ikke færre end 80 arbejdsgrupper til at gennemgå den uigennemsigtige lovgivning. Der er en del konkrete for-slag i reformen, blandt andet hårdere straffe til skattesnydere, klarere regler og statsligt udstukne rettesnore for revisorer.

Dem hilser O'Connell velkommen. Men det er ikke det væsentligste, me-ner han.

Over de sidste måneder har mini-steriet sendt en håndfuld cirkulærer ud, der klart opridser, hvordan de forskellige dele af lovgivningen skal tolkes.

“Det sker meget, meget sjældent. Men der ser ud til at være kommet en vilje til at få lidt mere gennemsigtig-hed ind i systemet. Det er selvfølgelig positivt. Jeg tror, at det er sådan no-get, der skal til, hvis ikke Cambodja skal køres over af det nye økonomiske fællesskab,” siger han.

Om Cambodja kan nå at få imple-menteret skattereformen over de næ-ste to år, inden det nye marked, AEC, lanceres i december 2015, er tvivlsomt. Men hvis der blot kan nå at blive ryd-det lidt op i bureaukratiet, er det posi-tivt alligevel, mener Clint O'Connell.

“Der sker ændringer nu, det kan vi mærke. Viljen er der til forandring,” siger han. •

uklare skatteregler hAr skAbt korruption i cAmbodjA. det er – måske – slut nu.

Foto

: ro

ger

hu

tch

ing

s/c

or

Bis

/po

lfo

to

>

18/

Foto

s: p

an

os/

polf

oto

(ø

v.)

& m

ikk

el ø

ster

ga

ar

d/d

an

ida

(m

idt)

AGENDAERhvERv

 Den globale økonomiske kage vokser, og så godt som alle er blevet mere velstående i lø-bet af de seneste årtier. Men den skive, som er skåret ud til lønmodtagere, bliver mindre. Løn-modtagernes andel af de samlede indtægter har været faldende siden 1980'erne i store dele af verden. Det viser tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Andelen er skrumpet fra 66 procent den-gang til 62 procent nu.

Produktivitetsstigning bliver ikke beløn-net tilsvarende i lønningsposen. I mellem-indkomstlande og u-lande udpeges intro-

Mens arbejdere i tekstilvirksomheder i Bangladesh (foto) kæmper for bedre arbejds-miljø og har en vis succes med aftaler med in-ternationale tøjkæder om overvågning af for-holdene på fabrikkerne, ventes denne branche fortsat at vokse. Således spås den bangladeshi-ske tekstilindustri at blive firdoblet i løbet af 20 år. Det skriver det britiske nyhedsmagasin The Economist.

Sektoren beskæftiger allerede fire millioner mennesker – for hovedpartens vedkommende kvinder. Det er i et land med 31 millioner hus-stande.

Elektronisk beta-ling over nettet og indførelsen af net-banker er fremtiden i Afrika. Det mener firmaet Emerging Markets Payments (EMP), som er ved at opbygge et system i hele Afrika, der skal håndtere elektronisk betaling. Systemet skal ud-fylde hullet mellem fysiske banker og mo-bilbetaling, der længe har været den fore-trukne betalingspor-tal i Kenya og andre afrikanske lande. 130 banker i 35 lande i Afrika og Mel-lemøsten er foreløbig med i EMP's ordning.

Også regeringer er med: EMP har allerede indledt samarbejde med regeringen i Nigeria og andre lande, som er interesseret i at droppe betaling med kontanter og papir til fordel for elektronisk ditto. • /RH

Tekstil er fremtiden

Lønmodtagere taber

Afrika gør klar til netbank

duktion af teknologi som hovedforklaring på lønmodtageres faldende andel. Teknologi menes at være årsag til 80 procent af effek-ten. Billigere og bedre maskiner, herunder robotter og computere, tager over. Medvir-kende grunde er svækkede fagforeninger, økonomiske liberaliseringer og privatiserin-ger.

I samme periode er den lille gruppe af de mest højtlønnede lønmodtageres andel af den samlede lønmodtagerindkomst blevet øget. Der er tale om den ene procent af samtlige, der tjener mest. • /Regner Hansen

Hvorfor Bangladesh? Fordi tekstilindu-strien er allerede meget stor og tæller 5.000 fabrikker. Lønningerne er derudover de lave-ste i Asien. Og bangladeshisk produceret tøj har toldfri adgang til EU til forskel fra tøj fra blandt andet Kina og Sri Lanka. • /RH

19/

Foto

: iva

n k

ash

insk

y/pa

no

s/po

lfo

to

GODDAG tIL INDIANER- MEDIcIN

Bolivia

AF magnus scherman, sucre

Indfødtes rettigheder er på dagsordenen i Sydamerikas fattigste land, der nu stiler efter et multikulturelt sund-hedssystem.

20/

 “Hold da op, Ángel! Har du haft en fødsel?” udbryder sygeplejersken Gloria Rivera efter at have læst lidt i Ángels månedsrapport.

Den gråhårede Ángel, der med sin cowboyhat og store, slidte landmands-hænder ikke umiddelbart ligner en fødselshjælper, nikker og smiler. Vi er til det månedlige møde for Huacaya-egnens traditionelle behandlere i den sydøstlige del af Bolivia.

Ved siden af sit landbrugsarbejde er Ángel traditionel behandler, en såkaldt barfodslæge, der bruger mange hundrede år gamle metoder fra sine indianske forfædre til at ku-rere egnens syge. Så når områdets samarbejdspartner, ngo’en Prodeco, arrangerer møde for Ángel og hans kolleger, tales der ikke om scannin-ger og kirurgiske indgreb, men om pomader, plantemedicin og om at udfylde behandlingsskemaerne kor-rekt, så ministeriet i La Paz kan lave statistikker.

For den traditionelle medicin er de seneste år blevet officiel politik i Bolivia, hvor målet nu er et velfun-gerende tostrenget sundhedssystem, der både indeholder den akademiske medicin og den traditionelle tilgang til sundhed.

“vi får kUltUren tilBage”“Det betyder meget, at vi mødes og fortæller hinanden, hvad vi laver, så vi kan lære mere,” siger Mercedes Sanco, der også er barfodslæge, og fortsætter: “Vi har fået en stor del af vores kultur tilbage. Før var der mange af os, der ikke kendte noget til planterne, men det gør vi nu, og det giver os en stor stolthed og glæde,” siger kvinden, der selv tilhører Guaranì-stammen.

Bolivias 36 indianerkulturer blev under den spanske kolonitid diskri-mineret groft, og indianerne blev udelukket fra indflydelse og i stort omfang gjort til slaver på de spansk-ejede landbrug eller i minerne. Det spanske kongehus gjorde spansk og kristendom til officiel politik i Bolivia, og der skulle gå næsten fire århund-reder, før den oprindelige befolkning i 1920’erne begyndte at få en smule indflydelse.

Den kom gennem minefagforenin-gerne og senere i socialistpartiet. I 1952 udløste et tredages oprør mod hæren en revolution, og efterfølgende afskaffede den nye regering kravet om, at læseevner var nødvendige for

at opnå stemmeret. Indtil da havde kravet om spanskkundskaber reelt udelukket langt de fleste indianere, fordi skolegang på landet, hvor india-nerne primært holder til, først blev indført i 1930’erne.

36 DiamanterSom den første indfødte nogensinde vandt koka-bøndernes fagforenings-leder, Evo Morales, præsidentvalget i Bolivia i 2005 på en bølge af stemmer fra landets indianske befolkning, der udgør cirka 60 procent.

Kort efter sejren omskrev han lan-dets forfatning, så Bolivia nu formelt er en plurinational stat og inkluderer de indfødte i en hidtil uset høj grad, blandt andet gennem det tostrengede sundhedssystem.

En ferm populist som Morales tøver ikke med at kalde sin nye sund-hedspolitik for en afkolonialisering af sundhedssystemet. Og der er bestemt også en politisk dagsorden, mener Prodecos stifter, Miguel Isola:

“Den traditionelle medicin er også en politisk bevægelse. Nu er disse 36 nationer, der er som 36 diamanter, kommet ud i lyset, og nu skal de dia-manter pudses. Og det er kun regerin-gen, der kan gøre det,” siger han på sit kontor i hovedstaden Sucre.

fortsat DiskriminationIfølge Isola står den traditionelle me-dicin over for to store udfordringer.

“For det første anerkender mange akademiske læger stadig ikke bønder-nes metoder, og så er budgetterne fra regeringen ikke tilstrækkelige,” siger han.

Den manglende anerkendelse og fortsatte diskrimination af indianernes medicin forhindrer også den såkaldte interkulturelle medicin – altså kombi-nationen af de to medicinske tilgange – i at blive virkelighed.

“Den traditionelle medicin er også en politisk bevægelse. Nu er disse 36 nationer, der er som 36 dia-manter, kommet ud i lyset, og nu skal de diamanter pudses.

Miguel Isola,

Prodeco

danSk StøttE til intErkulturEl MEdicin

Den danske organisation Diálogos har sammen med Prodeco arbejdet med tradi-tionel og interkulturel sundhed i Bolivia siden 1995. Danida har bevilliget tre mil-lioner kroner til det nuværende projekt, der er treårigt og også indeholder organi-sationsudvikling.

Den forbliver derfor kun en sæt-ning i den ellers så lovende forfatning, men det skyldes almindelige opstarts-vanskeligheder, siger Bolivias vicemi-nister for Traditionel og Interkulturel Medicin, Alberto Camaqui.

“I dag har den ene type medicin groft sagt ikke samme rettigheder som den anden. Det er, fordi det her er et nyt ministerium (oprettet i 2006, red.), og derfor mangler der stadig meget lovgivning,” siger Camaqui til Udvikling.

Han indrømmer, at han ikke kan love penge, så staten kan overtage nogle af udviklingsopgaverne fra ngo’erne, der stadig gør en meget stor del af arbejdet med barfods-lægerne og deres mange patienter. Dette er på trods af, at den traditio-nelle medicin formelt har været lige-stillet med den akademiske medicin siden 2009.

til gavn for De fattigsteSelv om Morales-regeringens engage-ment i indianerkulturernes medicin er mere retorisk end reel, har de seneste års udvikling af den traditionelle me-dicin betydet fremgang i Bolivia, siger Jesper Bernt Madsen fra den danske ngo Diálogos, der samarbejder med Prodeco:

“I de områder, hvor vi har arbejdet længe, er der blevet skabt et bedre sundhedstilbud til de fattige indianere ude på landet. Vi har fået uddannet de traditionelle behandlere, så de for eksempel er mere bevidste om god hygiejne og om, hvilke patienter (eksempelvis med blindtarmsbetæn-delse, red.) de skal sende videre til hospitalet. De bolivianske sundheds-statistikker er ret usikre, men vi ved, at der nu er mindre fejlernæring og en lavere børne- og moderdødelighed,” siger han og understreger, at den traditionelle medicins lave omkost-ninger også gør den særlig populær på landet. •

21/

KuLtuREN KORttre aktuelle udgivelser om gloBale forhold.

skØnlitteratUr: Når 10-årige Darling og vennerne sætter ord på hverdagen i Zimbabwe, er udtryk-kene både rå og poetiske. Darling beskriver for eksempel en lyserød kagedekoration som et “brandsår”, og guavafrugter er “som en mands knyttede næve”. Hun undrer sig også over, hvordan de hvide mennesker kunne stjæle et helt land – “er det ikke bedre at stjæle noget småt, som ingen opdager?”

I debutromanen We Need New Names af den zimbabwiske forfatter NoViolet Bulawayo er vi i Paradise, en shanty town (slumby, red.), der apropos bogens titel slet ikke lever op til sit navn. Zimbabwes nationale traumer gennemsyrer børnenes sam-taler, der blandt andet handler om, hvordan der er kommet et barn ind i den 11-årige Chipos mave.

Vi læser om sult, aids og politisk vold, hvor Mugabe-tilhængere smi-der hvide ud af deres hjem, mens de synger “Afrika for afrikanere”, og om længslen efter at rejse væk fra Paradis.

NoViolet Bulawayo er født i Zim-babwe og flyttede til USA, da hun var 18 år. Hun har tidligere skrevet noveller og vandt i 2011 den førende afrikanske litterære pris The Caine Prize for African Writing. /PB •

mUsik: Koncerter var raceopdelte i 1980’ernes Sydafrika, og musikud-givelser blev censureret, hvis de for eksempel var pro-Mandela. Mange systemkritiske musikere pakkede derfor deres budskaber ind i tunge metaforer for at omgå censuren.

Det gjorde punkbandet National Wake ikke, og de brød også reglerne ved at have både sorte og hvide mu-sikere på scenen. Bandet blev dannet efter opstanden i den sorte bydel Soweto uden for Johannesburg i 1976 (en opstand, der blev et symbol på kampen mod apartheid, red.), var åbent imod apartheidstyret, Sydafri-kas invasion af Angola og nægtede i det hele taget at følge flertallet af de hvide sydafrikanere, som stiltiende accepterede apartheid.

Nu kan National Wakes gamle indspilninger for første gang købes digitalt. Punkbandets musik kan beskrives som en blanding af “tro-pisk funk”, punk og reggae. Tonerne er støjende, og teksterne er vrede. National Wake er del af en lille genre i Sydafrikas historie, som udgør en kuriøs brik i forståelsen af protesten mod apartheid. Bandet er i øvrigt også portrætteret i dokumentarfil-men Punk in Africa, der fik præmiere or et par år siden, og som belyser punkens rolle i 1970-1980’erne. /PB •

faglitteratUr: Muhammed-kri-sen, det arabiske forår og efterspillet har betydet, at islam fylder markant mere i den offentlige debat. Ønsker vi imidlertid at forstå islamismen bedre og blive klogere på, hvorfor den vokser i popularitet blandt muslimer verden rundt, har In-formations Forlag nu udgivet en bog, som roses af anmelderne for at give en langt bredere perspektivering af islamismen, end vi er vant til.

Forfatteren Mehdi Mozaffari flygtede selv fra Iran og de blodige uroligheder i forbindelse med den is-lamiske revolution i efteråret 1978 og har siden beskæftiget sig med studiet af islamismen.

Han er uddannet i politologi fra Sorbonne Universitet i Frankrig og er nu professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Uni-versitet.

I bogen Islamisme - en orientalsk totalitarisme giver han en syste-matisk gennemgang af islamismen, hvor han blandt andet sammenstiller den med andre totalitære “ismer”, som har præget verdenshistorien, og han forklarer, hvordan islamismen udvikler sig fra at være en ideologi til at blive statsbærende. /Pernille Bæ-rendtsen •

Livet i Paradis

Punk mod apartheid

Tæt på islamisme

Walk in aFrica – 1979–81

Kunstner: national wakeLight in the Attic (2013)www.lightintheattic.net

iSlaMiSME – En oriEntalSk totalitariSME

Forfatter: mehdi mozaffariInformations Forlag (2013), 312 sider

WE nEEd nEW naMES

Forfatter: noviolet BulawayoLittle, Brown & Company (2013), 296 sider

22/

Foto

s: c

olo

ur

Bo

x

AGENDAKuLtuR

 Astrofysik og højteknologiske ob-servatorier er ikke normalt noget, man for-binder med verdens u-lande, men det er ikke desto mindre tilfældet i Etiopien. I oktober lancerede de første fase i deres nye rumud-forskningsprogram: opførelsen af Østafrikas største observatorium.

Etiopien fik sit første observatorium i 2004, et projekt der hurtigt blev stemplet som skørt. Både i og uden for Etiopien blev der stillet spørgsmål ved, om et observatorium var for-nuftig udnyttelse af ressourcerne i en af ver-dens fattigste økonomier.

Ikke desto mindre er opbakningen steget støt hos politikerne, og universiteterne har også

Digitale stridigheder er brudt ud mellem internethandlen Amazon og en række syd-amerikanske stater.

Striden brød ud, da Amazon ansøgte Icann (the Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) om at få godkendt .amazon på lige fod med for eksempel .org. Det vakte harme i Peru og Brasilien, som sidder på hovedparten af Amazonjunglen- og floden. Sammen med en række andre sydamerikanske lande protesterede de over ansøgningen.

“At tillade private virksomheder at regi-strere geografiske navne for at styrke deres

I Afrika breder mord, vold og kor-ruption sig. I bøgerne. Ligesom de fleste ve-sterlændinge, er afri-kanerne nu også hop-pet på krimi-bølgen.

I Sydafrika har populariteten været stigende i flere år, men nu publicerer Kenya og Nigeria også krimier i stor stil. Den hårdkogte fiktion foregår i de afrikanske lande, og især i storbyerne.

Ifølge den ken-yanske krimiforfatter Mūkoma wa Ngūgī, som har skrevet Nairobi Heat, er krimi-litteraturen et ideelt sted at bryde med stereotyperne af de afrikanske samfund og udforske vrang-siden af race, moral og klasse i bylivet og Afrika.

“Jeg ville vise Nairobi som en by af modsætninger. I et flymagasin ser man Nairobi som en by af skyskrabere og en livlig musikscene, men det er ikke det Nairobi, man ser, når man lander,” forklarer Ngūgī. • /EMJ

Amazonas vs. Amazon

Rumkapløb når Etiopien

Krimien hitter i Afrika

fået astronomikurser på programmet. Solomon Belay, lederen af observatoriet, siger, at viden-skab er essentiel i Etiopiens udvikling. Etiopien er i dag en af Afrikas hurtigst voksende økono-mier og er primært baseret på landbrug.

“Hvis økonomien er tæt forbundet med vi-denskab, så kan vi transformere en dårlig form for landbrug til industrialisering og moderne landbrug,” siger Solomon Belay.

Det nye observatorium skal sandsynligvis opføres 4.200 meter over havoverfladen nær den nordlige bjergby Lalibela. Landet har også planer om at opsende sin første satellit inden for de næste tre år. • /Elizabeth Mønsted Johansen

brand eller profit er ikke i offentlighedens interesse,” lyder det i en ud-talelse fra det brasilianske ministe-rium for videnskab og teknologi.

Icanns rådgivende komité afviste Amazons ansøgning ved deres årsmøde. Hovedbestyrel-sen kan formelt omstøde beslutningen, men det sker yderst sjældent.

Sydamerikanerne har også protesteret over tøjfirmaet Patagonias anmodning om at bruge .patagonia. • /EMJ

23/

Et fORuDSIGELIGt fOLKEMORD

Kronik

I år er det tyve år siden, at verden var vidne til folkedrabet i Rwanda. Hvorfor greb ingen ind? Og har vi lært noget?

millioner af kvinder, mænd og Børn Flygtede FrA Folkemordet i rwAndA, her er de på vej til en Flygtningelejr i tAnzAniA.

Foto

: gil

les

per

ess/

ma

gn

um

/po

lfo

to

24/

 Den 6. april 1994 blev Rwandas præsident dræbt. Hans fly blev ramt af to missiler under indflyvningen til hovedstaden Kigali. Det blev signalet til et af det 20. århundredes mest om-fattende folkemord. Mindre end en time efter flystyrtet var myrderierne i gang, og i løbet af de næste 100 dage blev mellem 500.000 og 800.000 mennesker dræbt. Hastigheden, hvor-med det skete, peger på, at drabene var omhyg-geligt planlagt. Våben var delt ud, og lister med navne på mennesker, der skulle udryddes, var omdelt på forhånd.

Folk blev dræbt med macheter, hakker og skruetrækkere. De blev dræbt i kirker, skoler og hospitaler. Lærere dræbte deres elever, præ-ster dræbte medlemmer af deres menighed, læger skar halsen over på deres patienter, og ægtefæller dræbte hinanden. Landets hutu-aviser og den statslige radio opfordrede til at dræbe enhver, som tilhørte tutsi-mindretallet. Dræb eller bliv dræbt, lød omkvædet. Besat af lige dele angst og had fulgte folk parolen, mens omverdenen så til med både mistro og forbløffelse, men uden at gribe ind.

alle svigteDeRwanda er historien om et forudsigeligt folke-mord. Et folkedrab, som politisk kunne være afværget, før det satte i gang. Og militært kunne være stoppet med beskedne midler, da det først var i gang. Derfor er folkemordet i Rwanda også historien om, hvilke konse-kvenser det kan have, når omverdenen svigter. I Rwanda var det ikke bare politikerne, der svigtede. Pressen svigtede, FN svigtede, de in-ternationale organisationer og ngo’erne: Alle svigtede!

Frem til folkemordet kunne enhver, der fulgte udviklingen i Rwanda, se, at det ville ende galt. Jeg havde, som journalist, udsendt af Folkekirkens Nødhjælp, oplevet myrderi-erne i nabolandet Burundi i 1971, hvor tutsi-regimet systematisk dræbte over 100.000 hu-tuer. Nu sad jeg i Dansk Røde Kors og kunne

tEMA20 år efter rwandas folkemord

>

jørgen poulsentidligere MF og generalsekretær i Dansk Røde Kors (1994–2007)

25/

se det hele gentage sig i Rwanda omend med omvendt fortegn. Blandt de mange forvarsler husker jeg især et møde, som daværende præsident for Internationalt Røde Kors (ICRC) Cornelius Sommaruga i 1993 havde med styret i Kigali. Røde Kors var bekymret over brugen af landminer. Præsident Habyarimana svarede, at Rwandas virkelige problem ikke var landminer, men at befolkningens he-arts and minds var mineret.

vi ville ikke BlanDe os Det skortede ikke på advarsler forud for folkemordet. Der var dokumen-terede efterretninger om træning af ungdomsmilitser. Politiske mord hørte til dagens orden. Der blev indført kvo-tesystemer, der tålte sammenligning med apartheid. Diskriminering af min-dretallet og åbenlys racisme tog til. Alle advarselslamper blinkede. Men politikerne ønskede ikke at se dem. Verdens øjne havde fokus på Bosnien. Pressen var stort set fraværende, og bistandsorganisationerne arbejdede troligt videre. Ngo’erne klamrede sig til deres “neutralitet” og blandede sig ikke i Rwandas politiske forhold. For at gennemføre deres projekter var de tvunget til at samarbejde med regerin-gen, mente de. Da myrderierne brød ud, slog USA's præsident Clinton nær-mest krøller på sig selv for at undgå ordet folkemord og dermed pligten til at gribe ind. I FN kom indberetnin-gerne om et planlagt folkemord aldrig til behandling. Og da FN-chefen i Rwanda i april 1994 bad om tropper til at standse blodbadet, besluttede sikkerhedsrådet at hjemkalde de få FN-tropper, der var i landet. Herefter

kunne myrderierne fortsætte uhindret i tre måneder, indtil det lykkedes RPF tutsi-militsen, som var opbygget un-der eksil i nabolandet Uganda, at ind-tage landet og stoppe blodbadet.

Eftertidens dom over verdens-samfundets passivitet i forbindelse med folkemordet i Rwanda har væ-ret hård. Hvorfor satte ingen foden ned? Blandt de mange forklaringer, der er givet, ligger en undertone af misforstået loyalitet: Jo, vist kunne man konstatere alle tegn på xenofobi (fremmedhad, red.), men man var tilbageholdende med kritik af hutu-styret, da det trods alt repræsenterede flertallet af befolkningen. Her 20 år efter bør vi måske spørge, om vi også i dag ligger under for en lignende tankegang, når det gælder det nuvæ-rende tutsi-styre. Kan det tænkes, at det nuværende styres undertrykkelse af oppositionen, tilsidesættelsen af basale menneskerettigheder og dets militære felttog i nabostaterne bliver

bedømt mildere af omverdenen, fordi det trods alt repræsenterer flertallet af ofrene?

omsorg meD morDerne Først da tutsi-hæren i juli 1994 havde indtaget landet, i øvrigt uden at møde større modstand, vågnede verden op. Denne gang til en ny katastrofe i form af to millioner hutuer, der flyg-tede mod nabolandet Zaire (i dag DR Congo, red.). Beskyttet af en i hast oprettet fransk militærstyrke styrtede pressen og alt, hvad der fandtes af nødhjælpsorganisationer, til Goma. Verden fik billeder af tusindvis af flygtninge, som lå døde langs ve-jene eller bukkede under for sult og sygdom for åben skærm. Hjælpeind-satsen var enorm, men også kaotisk. Enhver katastrofe fremkalder nye hjælpeorganisationer, og de var alle i Goma. Koordineringen af indsatsen var yderst mangelfuld. Flygtningelejre blev oprettet på steder, hvor ingen

mange år efter Folkemordet mindes beFolk-ningen i rwAndA stAdig deres døde.

Foto

: wo

lfg

an

g l

an

gen

str

ass

en/c

or

Bis

/po

lfo

to

>

rWanda-EvaluEringEn

• I 1995–96 gennemførte en række do-norer på dansk initiativ en fælles eva-luering af det internationale samfunds reaktion på folkedrabet i Rwanda i 1994. Det blev en særdeles kritisk evaluering, der vakte betydelig international opsigt.

• Evalueringens hovedkonklusion, at humanitær bistand ikke kan erstatte en politisk indsats, gælder i praksis stadig. Rwanda-evalueringens anbefalinger er blevet brugt til at højne det professio-nelle niveau hos mange nødhjælpsor-ganisationer og har således sat tydelige spor.

26/

lejre burde være. Med egne øjne så jeg, hvordan tusindvis af flygtninge havde samlet sig på en mark, hvor en ukendt organisation havde sat et flag og et lægetelt op. De to unge læger, som var på deres første mission, brød sammen under presset, og resultatet var, at der døde flere i forventning om at blive hjulpet, end organisationen var i stand til at hjælpe.

Samtidig var det nye tutsi-styre rasende over at se den omsorg, der pludselig blev vist de, der i deres øjne var folkemordere. De frygtede også, at den måde lejrene var organiseret på og deres beliggenhed så tæt ved græn-sen, skulle føre til en reorganisering af hutu-militserne med henblik på at gennemføre raids ind i Rwanda. En be-kymring, som til dels skulle blive virke-lighed, og som resulterede i, at regerin-gen ryddede lejrene og jog tusindvis af flygtninge længere ind i Zaire (nu DR Congo) med yderligere død og store menneskelige lidelser til følge.

retsopgØr og iltmangelForuden det enorme flygtningepro-blem stod Rwanda efter folkemor-det også over for et uoverskueligt retsopgør. Der forekom summariske henrettelser, og 120.000 formodede fol-kemordere befandt sig under de mest rædselsfulde forhold i fængsler og de-tentioner rundt om i landet. Røde Kors kunne rapportere om fængsler, hvor der befandt sig op til fem personer per kvadratmeter. Pladsen var så trang, at de måtte skiftes til at ligge ned. Hver morgen kunne Røde Kors melde om fanger, som i løbet af natten var døde af iltmangel eller koldbrand i benene. For at afhjælpe problemet besluttede Røde Kors at udbygge fængslerne. Det gav naturligvis mere plads, men det gav også myndighederne mulighed for at stoppe endnu flere fanger ind. Og det gjorde de.

Efter folkedrabet erklærede regerin-gen, at alle, som aktivt havde deltaget i myrderierne, ville blive straffet. Det drejede sig ifølge myndighederne om to millioner mennesker, som skulle retsforfølges i et land, hvor hele retssystemet lå i ruiner. Kun få dom-mere havde overlevet massakrerne, og juridisk kapacitet var nærmest ikke eksisterende. Alligevel er det lykkedes Rwanda at gennemføre en form for retsopgør. Det er sket med international støtte. FN besluttede kort efter folkedrabet at oprette Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) i Tanzania. Trods modvilje fra regeringen i Kigali og trods mange vanskeligheder med anklager om nepotisme og korruption er det lykkedes for domstolen at rets-forfølge og dømme en række af ho-vedmændene bag folkedrabet. Andre sager er blevet behandlet af Rwandas militære domstole. Men langt den største del er blevet afgjort i lokalsam-

fundene i de såkaldte gacaca. Disse retssager er foregået i det fri og uden juridisk bistand, og de har handlet om de små fisk. I juridisk forstand lader retsopgøret meget tilbage at ønske. Mange har peget på, at retsopgøret har stået i vejen for en forsoning, og at det burde have været kombineret med en sandheds- og forsoningskom-mission som i Sydafrika. Det er også blevet kritiseret, at hverken ICTR eller andre domstole har haft mandat til at retsforfølge krigsforbrydelser begået af RPF-militsen. 20 år efter folkedrabet i Rwanda er der fortsat tusindvis af fanger, som ikke har fået en egentlig retsbehandling.

HvaD Har vi lært?Vurderingen af folkedrabets uhyg-gelige konsekvenser omfatter ikke kun, hvad der konkret skete i Rwanda, men også den destabilisering, som håndteringen af det efterfølgende flygtningeproblem medførte i hele re-gionen. Der går en lige linje fra folke-drabet i Rwanda til omvæltningerne i nabolandet DR Congo. Omvæltninger som har kostet yderligere tre millioner mennesker livet.

Har vi så lært noget af folkedrabet? Ja, vi har lært, at neutralitet og upar-tiskhed ikke er svaret, når situationen i et land er ved at gå amok. De mange evalueringer har anvist redskaber til at undgå, at en situation, som den i Rwanda før folkemordet, eskalerer. Mest konkret er FN’s beslutning fra 2009, Responsibility to Protect, som blev anvendt for at standse et truende folkedrab i Libyen.

Bistandsorganisationer og donor-lande har med afsæt i blandt andet Danidas meget gennemarbejdede eva-luering fra 1996 udarbejdet standarder, der inkluderer menneskerettigheder i alle projekter. Ngo’erne har udarbejdet et sæt regler, code of conduct, som har øget deres professionalisme. Donor-landene har fulgt op med øgede krav til organisationernes kapacitet og evne til at koordinere indsatsen.

Men den overordnede konklusion fra samtlige evalueringer efter folke-mordet i Rwanda og verdenssamfun-dets katastrofale svigt står stadig og blinker på lystavlen: Humanitær ind-sats vil aldrig kunne erstatte politisk handling! •

Læs også s. 54: "Hjælp til selvhjælp i Congo"

“Aldrig mere bør det internatio-nale samfunds svar udeblive. Lad os forpligte os til at oprette advarselsmekanismer og sikre, at forebyggelse er reglen snarere end undtagelsen.

Rwandas præsident,

Paul Kagame

27/

RwANDAS OfRE vENtER StADIG

Analyse

To årtier efter det skelsættende massedrab kæmper de over-levende stadig for at få den økonomiske erstatning for deres tab, de blev lovet – men emnet er et politisk tabu.

 Folkemordet i Rwanda i 1994 er en tra-gedie i menneskehedens historie, som stadig er svær at begribe. Det udfoldede sig med en overrumplende voldsomhed og fart, som rej-ser mange spørgsmål – hvor et af de mest af-gørende er: Hvordan kan et land overhovedet komme sig efter at have gennemlevet sådan en begivenhed?

Ikke desto mindre er Rwanda i dag, 20 år senere, blevet en succeshistorie både politisk, økonomisk og socialt på grund af den rwandi-ske regering og det brede samfund.

Grundlaget for denne uventede udvikling kan føres tilbage til både hjemlige og interna-tionale institutionelle bestræbelser, som har fokuseret på at hjælpe Rwanda til at skabe for-soning og udvikling og samtidig også at sikre retfærdighed.

På nationalt plan har den rwandiske re-gering oprettet en national kommission for enhed og forsoning (NURC) samt særlige ret-lige kamre designet til at retsforfølge de mest notoriske krigsforbrydere. På samme måde nedsatte man traditionelle gacaca-domstole (små domstole, hvor lokalsamfundet afgør, hvem der skal være dommere, red.) som et redskab til at skabe forsoning og retfærdig-hed. Når det hele er afsluttet, vil det være den mest grundige retsforfølgelsesproces af et

tEMA20 år efter rwandas folkemord

AF jean-paul mugiraneza, kigAli

folkedrab. Over 100.000 anklagede vil være blevet retsforfulgt. På internationalt plan har FN etableret Det Internationale Krigsforbry-dertribunal for Rwanda (ICTR).

Rwanda har desuden iværksat en række ikke-finansielle tiltag, som skal hjælpe og kompensere overlevende. For eksempel en årlig offentlig mindehøjtidelighed. Derudover har Rwandas regering etableret støttefonden Fonds d’Assistance aux Rescapés du Géno-cide (FARG) og tilbyder sundhedspleje og undervisning til overlevende. Men disse tiltag er slet ikke vidtrækkende nok.

erstatning for folkeDraB?Selv om Rwanda og det internationale sam-fund tappert forfølger retfærdigheden, er der til dato stadig ikke ydet nogen økonomisk kompensation til de overlevende fra folkedra-bet, hverken individuelt eller som kollektiv. Men kan der opnås ægte forsoning uden en finansiel erstatning? Svaret er, efter min me-ning, nej. Erstatning spiller en vigtig rolle på flere niveauer – både med hensyn til udbed-ring af “skaderne” og til at uddanne samfun-det i konsekvenserne af sine handlinger.

At yde finansielle erstatninger er en udfor-drende øvelse, både logistisk og moralsk. Hvis man skal sikre en vis grad af rimelig kompen-

“Erstatning spiller en vigtig rolle på flere niveauer – både med hensyn til udbedring af "skaderne" og til at uddanne sam-fundet i konse-kvenserne af dets handlinger.

Foto

: fr

eder

ic c

ou

rB

et/p

an

os/

polf

oto

28/

>

29/

sation, kræver det, at nogle vurderer skaderne – både dem, der er blevet på-ført personen og personens ejendom – hvorefter en pengeværdi tildeles disse tab. Nogle vil, ganske rigtigt, også hævde, at folkedrab er en forbrydelse, hvor man slet ikke kan kompensere for tab, alene på grund af omfanget af psykiske og fysiske lidelser.

Men til trods for disse logistiske og moralske udfordringer er tavsheden omkring emnet slående – også set i lyset af den universelle anerkendelse af det rwandiske folkedrabs rædsler.

Umiddelbart efter tutsi-folkemor-det var Rwanda et land i fuldkomment forfald. Folkemordet havde efterladt titusinder af forældreløse og enker samt et stort antal flygtninge og for-drevne, der var tvunget til at flygte til forskellige dele af regionen. Hele statsapparatet var ødelagt, og den i forvejen knappe infrastruktur, der ek-sisterede tidligere, var forsvundet.

Så i første omgang var spørgs-målet om økonomisk kompensation forståeligt nok lagt på hylden, mens ressourcerne og opmærksomheden i stedet blev koncentreret om den kæm-peopgave, der lå i at genoprette den rwandiske infrastruktur.

Men nu, 20 år senere, og på trods af eksistensen af en stærk regerings-struktur, er spørgsmålet om økono-misk kompensation stadig fuldstæn-dig fraværende fra den politiske arena.

moDstanD i Den politiske elite Den rwandiske lovgivning giver ud-trykkeligt overlevende fra folkedrabet retten til at søge og modtage kom-pensation. Det er også under denne lovgivning, at retsforfølgelsen af de mistænkte for folkedrabet er blevet gennemført. Ifølge organisationen Ad-vokater Uden Grænser er 50 procent af de 159 domme, som er blevet afsagt af de retlige kamre, der blev oprettet specifikt for at retsforfølge mistænkte for folkedrab, endt med en tildeling af økonomisk kompensation til ofrene. Men kendelserne er endnu ikke blevet håndhævet.

I lande over hele verden, hvor man har legitime og effektive juridiske systemer, betragtes kendelser fra lan-dets domstole som juridisk bindende. For den krænkede part betyder det, at man er garanteret umistelige ret-tigheder. Overlevende fra folkedrabet i Rwanda har derfor ret til at kræve, at de domme, der er blevet afsagt, også bliver ført ud i praksis. Men dette er

ikke tilfældet. Denne passivitet fra regeringens side viser manglen på klarhed, når det gælder økonomiske skadeserstatninger. Og det er langtfra et isoleret tilfælde.

I nogle tilfælde har den rwandiske regering faktisk selv fået mandat til at udbetale godtgørelse til ofrene. Men i stedet for at udmønte beslutningen, skrev justitsministeren dengang et brev til alle retlige kamre, der beskæf-tigede sig med folkedrabet, og beor-drede dem til at "suspendere alle sager, hvor den rwandiske regering opfordres til at gribe ind". Dette strider klart imod erstatningsprocessen og retsple-jen. På samme måde blev der i 2001 formuleret et lovforslag med opfor-dring til at etablere en erstatningsfond. Forslaget blev aldrig til noget.

Skal man se kritisk på denne gene-relle holdning hos Rwandas regering, kan man fortolke den på to måder; som et udtryk for en komplet ligegyl-dighed over for spørgsmålet om er-statning, eller – måske mere ildevars-lende – som et kalkuleret politisk træk.

Nogle spekulationer går på, at der er bekymringer i regeringen for,

“Ved åbent at kompensere tut-sierne økonomisk – en befolk-ningsgruppe, der historisk set forbindes med at have nydt særlige privilegier under koloni-styret – risikerer man at skabe vrede blandt hutuerne, majori-teten i samfundet.

et mindesmærke er blevet rejst For Folkemordets oFre i byen nyAmAtA, hvor tusinder blev dræbt.

>Fo

to: p

an

os/

polf

oto

FolkEdraBEt i rWanda

I 1994 indledte militante hutuer, der ikke ønskede at dele magten med tutsi-mindretallet, en massakre, der i løbet af kun 100 dage kostede op mod 800.000 mennesker livet – ud af en befolkning på otte millioner.

30/

VI HAR FOKUS PÅ DIG, DIN PERSONLIGE OG BOGLIGE UDVIKLING

SKALS EFTERSKOLE · KÆRVEJ 11, 8832 SKALS · TLF.: +45 8669 5011BESØG OS OGSÅ PÅ: WWW.SKALS-EFTERSKOLE.DK

Marginal Reklamebureau · marginal.dk Logo · Skals Efterskole

Marginal Reklamebureau · marginal.dk Logo · Skals Efterskole

MARGINAL.D

KSKALs har et spændende tilbud til dig, der ønsker at færdiggøre hele din internationale grunduddannelse i Danmark. Cambridge IGCSE på SKALs + International Baccalaureate (IB) eller studentereksamen med kollegieplads på et af de kostgymnasier vi samarbejder med.

VERDEN SKAL EROBRES! Vi glæder os til at udfordre dig!

Marginal Reklamebureau · marginal.dk Logo · Skals Efterskole

An

no

nc

e

hvordan økonomiske erstatninger til de overlevende tutsier vil påvirke den sociale sammenhængskraft i landet. For ved åbent at kompensere tutsierne økonomisk – en befolkningsgruppe, der historisk set forbindes med at have nydt særlige privilegier under kolonistyret – risikerer man at skabe vrede blandt hutuerne, majoriteten i samfundet.

Så erstatninger kan skade den i for-vejen skrøbelige sociale samhørighed i et land, hvor flertallet tilhører hutu – i hvis navn folkemordet blev begået.

verDen svigter ofreneDer er generel enighed om, at FN svigtede ofrene for folkemordet. I ste-det for at beskytte civilbefolkningen flygtede FN’s styrke ud af landet på det tidspunkt, hvor drabene nåede højdepunktet. Mange analyser af folkemordet har også konkluderet, at det enorme dødstal blandt andet blev hjulpet på vej af, at folk havde tillid til FN's fredsbevarende styrker og derfor forblev i Rwanda. På grund af dette har FN’s omdømme lidt skade blandt det rwandiske folk. Og man

kunne håbe, at FN derfor ville tage en ledende rolle, når det gælder om at kompensere de overlevende. Men desværre har FN hidtil kun udvist interesse i straffesagerne og har fuld-stændig ignoreret spørgsmålet om skadeserstatninger.

FN's Sikkerhedsråd etablerede Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) i 1994 i kølvandet på folkedrabet. Men ICTR har und-gået at beskæftige sig med spørgsmål om økonomisk erstatning til ofrene. Hvorfor forstår en institution som FN ikke betydningen af økonomisk erstat-ning i forhold til rehabiliteringen af ofre og til retsplejen?

Man kunne konkludere, at der mangler vilje fra FN. For FN er blevet opfordret til at ændre grundlaget for ICTR, så det omfatter oprettelsen af en erstatningsfond, men uden held.

FN-kommissionen, der blev opret-tet for at kompensere kuwaitere, efter at Irak invaderede landet i 1990, viser, at der ikke er en institutionel mod-stand mod at deltage i erstatnings-processer. Så hvordan forklarer man uviljen mod at gøre det i Rwanda?

Måske ligger noget af skylden hos den rwandiske regering. Dens markant svage holdning til skadeser-statninger til tutsi-befolkningen kan måske forklare det internationale sam-funds tøven. Løsningen på dette er at tage konkrete initiativer på nationalt plan, der tilskynder andre internatio-nale partnere til at involvere sig.

Når det er sagt, skal man aner-kende bidraget fra den statslige støttefond Fonds d’Assistance aux Rescapés du Génocide (FARG) til at forbedre levevilkårene for overlevende – seks procent af statsbudgettet går hvert år til formålet. Men det at hjælpe overlevende som en sårbar samfunds-gruppe er en forpligtelse for enhver ansvarlig nation. Det fjerner ikke ret-ten til økonomisk erstatning. •

Oversat af Ulrikke Moustgaard.

jean-paul mugiraneza er ekspert i fredsopbygning og forsoning, tidligere formand for det politiske

udvalg i byrådet i Kigali og nu rådgiver i organisationen Interpeace i Rwanda. 31/

UDvikling dec/jan #6/201310 fEjLSLAGNE

StAtERSomalia har stadig den triste titel som "verdens førende svage stat". Det viser ranglisten fra den uafhængige tænke-tank The Fund for Peace. Syv lande i top 10 er afrikanske.

AF regner hansen

1. somaliaNår en stat kollapser, er det ligesom et æg, der

smadrer. Det er uhyre svært at sætte sammen igen. Somalia er for sjette år i træk den mest fejlslagne stat i ver-den trods fremskridt. En ny regering er blevet indsat efter en FN-ledet fredsproces, pirateriet til havs er aftaget, og der er kommet lidt gang i handlen, især i Mogadishu.

2. Den Demokratiske repUBlik CongoDR Congo har oplevet en

forværret humanitær krise, der skyl-des politisk uro og væbnede sammen-stød mellem oprørsgruppen M23 og landets hær, som begge beskyldes for grove krænkelser. En anden årsag til elendigheden er udbrud af epidemier, først og fremmest ebola og kolera.

3. sUDanSudan er hårdt plaget af gnidningerne med

Sydsudan samt kampe med interne oprørere. Landet mangler alternative indtægtskilder til transport af olie fra Sydsudan. Dette forklarer den ringe score på en række af ranglistens parametre, som omfatter befolknings-tilvækst, strid mellem grupper og for-drivelser, økonomisk nedgang, ulige udvikling, offentlig service, de stats-lige myndigheders anseelse, menne-skerettigheder og sikkerhedsforhold.

4. syDsUDanUafhængigheden har ikke givet den forven-

tede velstand i Sydsudan. Oliepro-duktionen står stille på grund af en strid med Sudan. Der er omfattende korruption i regeringskredse, sva-rende til måske op mod 25 milliarder kroner. Regeringen anklages desuden for overgreb.

5. tCHaDTchad er mål for et stort antal flygtninge

fra Sudan og Den Centralafrikanske Republik, og samtidig producerer landet selv mange fordrevne. Da res-sourcerne er sparsomme, og situatio-nen forværres af tørke, opstår der et bande-uvæsen. Etniske og religiøse grupper griber til våben og bruger dem mod hinanden.

6. yemenTrods indsættelsen af en overgangsregering

er staten i Yemen ude af stand til at løse konflikten mellem nord og syd. En halv million er fordrevet, og der er tegn på, at 10 millioner mangler mad. USA’s droneangreb er med til at svække statens autoritet.

7. afgHanistanLandet er stadig et af de mest ustabile i verden,

selv om USA og andre NATO-lande har indledt en tilbagetrækning. Af-ghanistan ligger én placering bedre i forhold til 2012, alene fordi Sydsudan, det nye land, er ny i top 10.

8. HaitiLudfattige Haiti er fortsat ved at komme

sig efter det ødelæggende jordskælv i 2010. Regeringens manglende for-måen og udbredt korruption betyder, at fremgangen, hjulpet af internatio-nal bistand, er meget langsom.

9. Den Central­afrikanske repUBlikOversvømmelser mind-

skede fødevareforsyningerne og øgede omfanget af sygdomme i 2012. Desuden blev regeringen i Den Cen-tralafrikanske Republik presset af oprørere til at gå i eksil, og borgerkri-gen raser.

10. ZimBaBweNår det gælder Zim-babwes økonomi, er

der sparsomme fremskridt som følge af EU’s delvise ophævelse af sanktio-ner. Politisk er alt ved det gamle. •

Kilder: The Fund For Peace and Foreign Policy

32/

Herlufsholm Sommerskole

BLIV BEDRE TIL DANSKLÆR OM DANSK KULTUR OG SAMFUNDMØD ANDRE UNGE FRA HELE VERDENDRAMA, MUSIK OG SPORTPRØV AT VÆRE KOSTELEV

Herlufsholm Sommerskole er 2 uger fyldt med læring, sjov og spændende oplevelser i historiske omgivelser på Herlufsholm Skole, syd for København.

Udforsk og bliv klogere på Danmarks ældste kostskole!

Ankomst weekend Ice-breakers og team-building, udf lugt samt forskellige lege og aktiviteter.

Uge 13 dansk timer pr. dag, drama, billedkunst, musik og sport. Les Lanciers, biograftur, disko, BBQ og cupcake aften.

Weekend Ekskursion til København. Hvis vejret tillader det tager vi om søndagen en tur på stranden.

Uge 23 dansk timer pr. dag, drama, billedkunst, musik og sport. Les Lanciers, biograftur, disko, BBQ og cupcake aften.

Sidste dag En lille fremvisning af ugernes kreative forløb.

PRO

GR

AM

:

LÆS MERE PÅ WWW.HERLUFSHOLM.DKLÆS MERE PÅ WWW.HERLUFSHOLM.DKLÆS MERE PÅ WWW.HERLUFSHOLM.DK

Herlufsholm Sommerskoled. 18. juli - 1. august 2014

To sjove uger for børn og unge i alderen 13 - 15 år

Interesseret i Danmark og dansk kultur?

An

no

nc

e

illu

str

At

ion

: ott

o d

ick

mei

ss

34/

LIttERAtuRlatinamerika

I SKyGGEN Af MAGISK REALISME

AF lise josefsen hermann, bogotá

 Argentina 2008. En mand ligger for døden, og hans søn, der for flere år siden er flyttet til Europa, kommer hjem. I faderens gemmer finder han et mærkeligt, tykt dossier af avisudklip, dokumenter og breve, der alle handler om et søskendepar, der er forsvundet i byen El Trébol under landets brutale militær-diktatur fra 1976-83. Hvem er disse fremmede mennesker, han aldrig har hørt om? Hvad er forbindelsen mellem dem og hans far? Hvor-for forsvandt de?

Romanen El espíritu de mis padres sigue subiendo en la lluvia (“Mine fædres spøgelse kravler i regnen”, red.) af den argentinske jour-nalist og forfatter Patricio Pron er godt på vej ud over Argentinas grænser. Bogen, der blan-der personlig historie med det sydamerikan-ske traume: de mange og blodige diktaturer, er oversat og solgt til adskillige lande, herunder Danmark, og fik fornem omtale i avisen The New York Times bogsektion i sommer.

Patricio Pron (f. 1975) hyldes som en af de mest lovende skønlitterære forfattere fra det latinamerikanske kontinent lige nu. Han er en af flere unge skribenter, der er vokset op i kølvandet på et diktatur, der prægede hans generations forældre markant, og som nu

Latinamerika er fyldt med spændende og nytænkende forfattere, men det er svært at komme ud af den

gamle litterære generations skygge.

udvikling tager i en ny serie

temperaturen på skønlitteraturen lige nu uden for

den vestlige verden.

Vores litterære verdensomsejling

starter i Latinamerika.

kredser om forholdet til fortid og forældre i sine værker:

“Ingen i min generation havde prøvet at kæmpe; noget eller nogen havde allerede påført os nederlaget, så vi drak, tog piller eller spildte bare tiden på tusinde måder i forsøget på at nå en afslutning,” som han skriver i ro-manen.

sælger ikkePatricio Pron er også en de nye forfattere, der måske kan sætte Latinamerika på verdens litterære dagsorden igen. Det er nemlig mest de ældre forfattere, der dominerer forestil-lingen om “latinamerikansk litteratur” uden for kontinentet: Colombianske Gabriel García Márquez, peruvianske Mario Vargas Llosa el-ler argentinske Julio Cortázar er nogle af dem, der typisk fremhæves.

De velskrivende latinamerikanere har for alvor sat deres verdensdel på det globale lit-teraturlandkort, de to førstnævnte endda med en Nobelpris i litteratur på cv’et. 100 års en-somhed af Gabriel García Márquez har i årevis været en international bestseller, er oversat til utallige sprog og har solgt millioner af eksem-plarer over hele kloden. >

35/

Men der er sket meget på forfat-terfronten siden 1960’ernes såkaldte “boom-generation” eller “protest-ge-neration”, som både García Márquez, Vargas Llosa og Cortázar tilhører. Det er der desværre bare ikke så mange uden for kontinentet, der har opdaget – heller ikke på forlagene.

Det mener Bernardo Jaramillo, vi-cedirektør for produktion og distribu-tion af bøger i Centro Regional para el Formento del Libro en América Latina y el Caribe (CERLALC), en mellem-statslig organisation, der arbejder for bogens fremme under FN’s kulturor-ganisation (UNESCO).

"Latinamerikanske forfattere sæl-ger ikke. Hverken i Latinamerika eller udenfor. Oversættelse er et stort tema. Det er utrolig svært for latinameri-kanske forfattere at blive oversat til for eksempel engelsk," siger Bernardo Jaramillo til Udvikling.

latinamerikas ØjeBlikBoom-generationen i latinamerikansk litteratur var unge rebelske forfattere, der eksperimenterede med sproget, blandede forskellige skrivestile og undlod at følge traditionelle fortæl-lestrukturer. Størstedelen af boom-bøgerne blev publiceret mellem 1960-1967, og ofte var de bidende samfundskritiske, i Gabriel García Márquez’ tilfælde i form af genren magisk realisme. Og så sparkede de døren til ind til forlag og læsere i re-sten af verden.

I García Márquez’ hjemland er man stolt af forfatteren. Men den aldrende colombianske kunstners po-pularitet kommer nemt til at skygge over de nye talenter og værker her i 2013.

"Europæiske forlag forventer fortsat af os latinamerikanske forfattere, at vi skriver magisk realisme. Ellers skal vi helst skrive noget om vold eller andet "typisk" for regionen. Men selvom vi er fra Latinamerika, er vi ikke nød-vendigvis særligt “latinamerikanske”. Vi er borgere i verden. Vi vil have lov til at skrive om andet end bjerge og indianere. Vi er kosmopolitter," siger den populære colombianske forfatter Piedad Bonnett, der selv er en best-seller i Colombia.

I dag er colombianske forfattere så-vel som andre latinamerikanske forfat-tere blevet mere globale end tidligere. Mange bor i Europa eller USA. Deres romaner kan lige så vel foregå i Paris

eller New York som i Buenos Aires el-ler Bogotá. Argentinske Patricio Pron bor for eksempel i Tyskland. Og domi-nikanske Junot Díaz, der også er over-sat til dansk og vandt Pulitzer-prisen i 2008 for romanen Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv, bor i USA og skriver om migrantliv.

Fælles for de nyere forfattere er, at de begår spændende litteratur, som både forlag og læsere i resten af verden bør få øjnene op for, siger Juan David Correa, der er kulturel koordinator for bogmesse-instituttet i Bogotá:

"Latinamerikansk litteratur foregår helt præcist lige nu – vores øjeblik er nu," siger han.

taBUer BryDesI junglebyen Macondo i 100 års en-somhed bestemmes begrebet “tid” af togafgange, mennesker rammes af syndflod, og dårligt karma rammer selv de bedste. De samfundskritiske og eksistentielle temaer er ofte store i Márquez’ romaner. Det er de også i de nye forfatteres værker – blot i en anden form.

Temaerne er for eksempel mi-gration, arbejdsløshed eller stoffer. Forfatter Piedad Bonnetts roman Lo que no tiene nombre (“Dét der intet navn har”, red.) er lige nu den bedst sælgende ikke-fiktionsbog i Colombia og har været det i månedsvis. Bogen handler om hendes søns selvmord og har fået stor opmærksomhed. Piedad er modig og skriver hudløst og ærligt om et tabu i katolske og konservative Colombia. Hun modtager dagligt breve fra læsere af bogen.

"Bogen har rørt mange menne-sker på det særlige punkt, som er smerten ved psykisk sygdom og den ensomhed, som sygdommen forår-sager både hos de syge og familien. De føler, at mine ord taler for deres smerte. Colombianere kan godt lide litteratur, som rykker ved noget uden at blive sentimental eller corny. Vi har

glemt denne kommunikation med vores læsere," siger Piedad Bonnett til Udvikling.

Fernando Vallejo, colombiansk for-fatter og en yderst kontroversiel per-sonlighed i sit hjemland, er kendt for at kritisere Colombia i sine bøger, og i 2007 frasagde han sig sin colombian-ske nationalitet for at blive mexicaner. Han kritiserer ikke kun sit hjemland, men også dets altdominerende reli-gion – katolicismen. Hans romaner handler om bedsteforældrenes ha-cienda og hans egen ungdom med stoffer og som homoseksuel i Bogotá og Medellín, tidligere berygtet som verdens kokain-hovedstad. Andre bø-ger foregår i Rom, Barcelona og New York. Scenerne er det urbane fremfor García Márquez' landsby-romantik. Og at han er homoseksuel provokerer i konservative Colombia.

nye typerSiden 1960’erne og 70’erne er der også sket en markant ændring af, hvem der skriver litteratur i Colombia.

Tidligere var kendte forfattere autodidakte boheme-typer eller kendte politikere. I dag er de fleste forfattere tilknyttet et universitet som forskere eller lærere og tilhører middelklassen. Mange er journalister. Det ses tydeligt, at den yngre generation af latinameri-kanske forfattere er inspirerede af film og musik. Forfatter Piedad Bonnett underviser eksempelvis i litteratur på universitetet i Bogotá.

Det er typisk, at det er nationale værker, der topper bestsellerlisterne i de enkelte lande, som i Piedad Bonnetts tilfælde. Men hvad der er populært i ét latinamerikansk land, sælger ikke nødvendigvis i andre lande i regionen. Der er meget lidt distribution af latinamerikanske for-fattere på tværs af landegrænserne. Og – som sagt – endnu mindre over verdenshavene.

På toppen af internationale bestseller-lister over latinamerikansk litteratur står i dag forfattere som chilenske Isabel Allende, der skrev Åndernes hus og brasilianske Paulo Coelho, der skrev Alkymisten, ingen af dem er dog særligt velsete i litte-rære kredse. Men også ældre boom-forfattere topper stadig listen. For ek-sempel har 86-årige García Márquez stadig fire ud af ti af værkerne på internetboghandlen Amazons best-seller-top 10. •

“Latinamerikansk litteratur foregår helt præcist lige nu.

Juan David Correa, bogmesse-instituttet i Bogotá

>

36/

Da hun var barn, flygtede polsk-mexikanske elena poniatows­kas (f.1932) overklassefamilie fra Frankrig til Mexico under 2. verdenskrig, og siden blev hun en af landets mest kendte journalister og forfattere – kendt for sin sociale indignation. Hendes prislønnede bøger handler om kvinder og kvin-ders syn på verden, Mexico City på godt og ondt, sociale kampe, hverdagslivet og uretfærdighed i verden. Hendes mest kendte væk er La noche de Tlatelolco (1971) om en berømt massakre på studenter i Mexico i 1968.

leonarDo paDUra (f. 1955) er en stærkt samfundskritisk forfatter, kendt og elsket i Cuba, som leverer kraftfulde beskrivelser af Havana. Hans prisvindende krimier med detektiven Mario Conde som hovedperson har ændret latiname-rikansk kriminallitteratur og givet den en plads i seriøs litteratur. Padura, der også er oversat til dansk, er inspireret af amerikanske Hemingway og colombianske Gar-cía Márquez. Padura, der også er journalist, skriver urban litteratur i hverdagssprog og har vundet flere bogpriser.

roBerto Bolaño (1953-2003) begyndte sin litterære karriere som ung poet, dadaist og trotskist, der levede et omflakkende liv mellem Chile, Mexico, Frankrig og Spanien. Han blev kendt, da han begyndte at skrive eksperimenterende romaner og noveller i 1990’erne, hans succes voksede eksplosivt med årene, men var også kontroversiel. Kort før sin død afsluttede han værket 2666, der foregår i grænsebyen Ciudad Juárez i Mexico, og blev hans mest berømte roman. Han fremhæves i dag som sin generations vigtigste forfatter.

riCarDo piglia (f. 1941) er både professor, forfatter, intellektuel og litterær kritiker – og lige kendt for det hele i sit hjemland. Han beteg-nes som en moderne klassiker og som en af de største argentinske moderne forfattere i vor tid. Piglia er hædret med litterære priser over hele verden, hans bøger er blevet filmatiseret, og hans mest berømte værk La ciudad ausente (1980) er sat op som opera i ope-rahuset i Buenos Aires. Han bor i USA, hvor han er professor i litte-ratur på Princeton University.

Britisk-peruvianske BryCe eCHeniqUe (f. 1939) tilhører tidsmæssigt den latinamerikanske boom-generation, men distancerer sig selv fra den. Hans brug af fø-lelser og humor var ny og original og hans historier er groteske. Især hans debutroman Un Mundo para Julius (1970) regnes for en klas-siker i latinamerikansk litteratur. Echenique, der også er journalist og har skrevet kritisk om Perus regime i 1990’erne, er dog også kontroversiel og er blevet dømt for plagiat, men er fortsat en værdsat forfatter.

lUiZ rUffato (f. 1961) er en af landets mest anmelderroste og prisbelønnede forfattere i det seneste årti. Rufaato er fra en im-migrant- og arbejderklassefamilie, hvor forældrene arbejdede som henholdsvis vaskekone og pop-cornsælger – og hans forfatterskab kredser netop om arbejderklassen sammen med temaer som arbejds-løse, illegal handel og prostitution. Den mest berømte roman Eles eram muitos cavalos (2001), er en hyldest til São Paulo og en litterær installation bestående af teater, lyrik, prosa og mere.

DEM LæSER LAtINAMERIKANERNE

mexico

cuBa

Brasilien

chile

argentina

peru

Seks store forfattere, der er elskede i deres hjemlande, men mindre kendte uden for kontinentet.

Fotos: oscar elias/polfoto & jorge ríos ponce/polfoto & arno Burgi/polfoto & sophie Bassouls/polfoto & lars kraBBe/jp/polfoto.

37/

DEN NyE SILKEMOtORvEj

Centralasien

Fotos: pascal maitre

den nye silkevej er et stort og dyrt prestigeprojekt med Adskillige sAmArbejdspArtnere; her ses en bid AF den, nemlig hovedvejen til bAku i AserbAjdsjAn.

38/

BILLEDSERIEfra europa til kina

 Silkevejen, en af verdens mest berømte historiske handelsveje, er i disse år ved at blive genskabt. Silkevejen havde sit første opsving i omkring år 200 og var frem til det 14. århund-rede en vigtig handelsrute for primært silke og krydderier. Nu skal vejen over land gen-oplives – ikke alene for at etablere en effektiv og bæredygtig forbindelse mellem Europa og Asien, men også for at fremme samarbejdet mellem de lande, trafikken går igennem.

Men det kræver naturligvis, at infrastruktu-ren er tidsvarende.

Det 21. århundredes Silkevej skal forbinde det østlige Europa med Kina. På sin vej går den gennem blandt andet Tyrkiet, Georgien, Aserbajdsjan og Turkmenistan og krydser både Sortehavet og Det Kaspiske Hav.

For at sikre optimal sammenhæng mellem landene bliver der i disse år ikke alene bygget nye veje, men også broer, havne og jernbaner langs hele den nye Silkevej.

Aserbajdsjan er et af de 12 lande, der er med i projektet. I 2012 fulgte den franske fo-tograf Pascal Maitre livet langs vejbyggeriet gennem Aserbajdsjan og helt frem til den ki-nesiske grænse. • /AZ

>

39/39/

>

lastvognsparkering nær urumqi i det nordvestlige kinA. en ung mAnd er ved At repArere en kobling i kulden.

i BiBiheyBat i AserbAjdsjAn er der i over et århundrede blevet udvundet olie.

40/

>

tracEca- projEktEt

International Transport Corridor Europe-Caucasus-Asia (TRA-CECA) er et infrastruktur-projekt, der skal binde Europa og Asien bedre sammen. 12 lande deltager i projektet: Armenien, Aserbajdsjan, Bulgarien, Georgien, Kasakhstan, Kirgistan, Moldavien, Rumænien, Tadsjikistan, Tyrkiet, Ukraine og Usbekistan. Projektet får økono-misk støtte fra adskillige interna-tionale donorer, blandt andet EU.

natur og kultur lAngs den nye silkevej giver smukke oplevelser For bilisterne. her en moske.

41/

skildpadde- og Bamsedug dAnner et godt grundlAg For et stort måltid.

>

42/

>

43/

Bling-Bling! hvor der er trAnsportveje, er der hAndel.

>

44/

paScal MaitrE

Den franske fotograf (f. 1955) studerede psykologi, før han i 1979 begyndte sin kar-riere som fotojournalist. Han har fotogra-feret i det meste af verden – blandt andet 15 år i Afrika. Hans fotos er blevet bragt i adskillige internationale magasiner og aviser som National Geographic, Figaro, Life og Newsweek.

natten er kold i kAsAkhstAns største by AlmAty.

silkevejen ender i kinA, her i storbyen urumqi i den vestlige del AF lAndet.

45/

vERDENS fAttIGE BLIvER fEDE

Sundhed

AF joacim præst nielsen, mAputo

Hjerte-kar-sygdomme, fedme og over-vægt er på vej til at blive et problem i mange u-lande. Årsagen hænger sam-men med kronisk undervægt.

Børn, der udsættes For kronisk underernæring, hAr stor risisko For At blive Fede og syge som voksne.

Foto

: Ben

edic

te d

esr

us

46/

 Osen fra frituregryder ligger som en tyk dyne i luften. Parasoller plastret til med sodavandslogoer er alle vegne. Her, blandt forladte og slidte kolonibygninger i Maputo, hovedstaden i Mozambique, er Coca-Cola og Pepsi blevet allestedsnærvæ-rende produkter. Og vestlig inspireret fed kost, som pommes frites og grill-stegt kylling, er blevet et velstands-symbol.

Vestlig madkultur og store fødeva-rekæder er kommet til Mozambique – et af verdens fattigste lande. Det med-virkede blandt andet til, at antallet af svært overvægtige fra 1997 til 2003 næsten blev fordoblet fra 2,3 procent til 4,5 procent.

I et land, hvor knap halvdelen af alle børn er kronisk undervægtige, virker fedme måske ikke umiddelbart som et problem, der skal tages ret alvorligt. Alligevel peger flere indika-torer på, at den verdensomspændende fedmeepidemi er kommet til Mozam-bique og resten af det sydlige Afrika. Dette kan blandt andet ses ved, at blodpropper og diabetes ses oftere end for få år siden, og andelen af over-vægtige er stærkt stigende i byerne, ligesom urbaniseringen er det.

tynD/tyk­synDrometAileen Robertson, professor i ernæring ved Professionshøjskolen Metropol i København, forklarer, at et af de stør-ste problemer for Mozambique er den kroniske underernæring, som i sidste ende har stor indflydelse på fedme; et syndrom, der kaldes tynd/tyk-syndro-met – eller stunting. Og for omkring 50 procent af alle de børn, som lider af stunting, betyder det, at de fra spæd har været udsat for kronisk underer-næring og dermed har fået nedsat ind-læringsevne og mulighed for at vokse. De skades for livet. Samtidig har de en meget større chance end andre for at få kroniske sygdomme som diabetes og slagtilfælde senere i livet på grund af overvægt.

“Man mister muligheden for at vokse til sit fulde potentiale. For en voksen betyder det, at man vokser op til 14 centimer mindre som fejlernæ-ret. Dermed kan man som menneske ikke indfri sit fulde vækstpotentiale,” siger Aileen Robertson og forklarer, at højden er den mest synlige måde at se, om et menneske er “stunted” på.

Fedme påvirkes ironisk nok meget af underernæringen:

“Når kroppen skal have det maksimale ud af hver kalorie, har det store kon-sekvenser at flytte ind til urban slum, hvor kosten er kalorie- og saltrig, men vitaminfattig

Aileen Robertson,

professor i ernæring

>

47/

“Ens genetiske indstilling bliver, at man skal forbrænde så få kalorier som muligt. Ens stofskifte vænner sig sim-pelthen til at være sparsom med ener-gien,” siger Aileen Robertson, som har lavet flere feltstudier i Mozambique.

Dermed er de 50 procent kronisk underernærede særligt udsatte for at tage på senere i livet, fordi alle kalo-rier bliver ophobet.

“De er syge, de tjener mindre, landet tjener mindre, og nu bliver de overvægtige og er i risikozonen for at få kroniske sygdomme,” siger Aileen Robertson.

Hun frygter, at den samme fed-meepidemi, der har ramt østaterne i Stillehavet, vil ramme Afrika.

I de små stillehavsnationer har kosten ændret sig på en enkelt gene-ration fra lokalt producerede råvarer til importeret, præfabrikeret mad og masser af fedt, salt og sukker som i sodavand. Resultatet er, at denne ver-densdel har de højeste rater af fedme i verden. Det gælder lande som blandt andet Nauru, Tonga og Kiribati, hvor fedmeniveauet er så højt, at op mod 70 procent af befolkningen er fede.

Byliv gØr feD Kirsten Havemann, sundhedsrådgiver ved ambassaden i Mozambique og dr.med., mener, at urbanisering og fedme hænger tæt sammen.

“Når kroppen skal have det maksi-male ud af hver kalorie, har det store konsekvenser at flytte ind til urban slum, hvor kosten er kalorie- og sal-

trig men vitaminfattig. Så begynder overvægt at blive et problem med diabetes, højt blodtryk og andre livs-stilssygdomme,” siger hun.

Hun forklarer, at der med en af Afrikas højeste urbaniseringsrater bli-ver skabt en sundhedstilstand, som er langt værre end i landområderne. For flere og flere flytter fra landet ind til byerne i drømmen om hurtig velstand og mindre hårdt arbejde end i byerne. Desværre er rent vand og sund kost sjældent i ghettoområderne.

“Urbanisering er direkte relateret til urbant slum. Ghettoområderne vok-ser enormt hurtigt i Maputo-området. Dér ved vi, at sammenligner vi byzo-ner med landområder, er sundheden generelt bedre i byzoner. Men tager vi slumområderne afgrænset, er sund-hedsindikatorerne markant dårligere end på landet,” siger hun.

Kirsten Havemann forklarer, at den høje urbanisering med de deraf følgende problemer, som skabelse af

store slumområder uden vand, bolig, elektricitet samt ulighed og mang-lende adgang til sundhedstjenester, ofte dræber de drømme og håb, der i første omgang motiverede landbefolk-ningen til at flytte til byen.

kropsiDeal meD UlemperI Mozambique anses overvægt flere steder som et tegn på velstand, hvilket ikke ligefrem gør problematikken nemmere.

Aileen Robertson mener alligevel, at det i dag stadig mest er overklas-sen, der lider af overvægt og drager en parallel til Danmark:

“Der var en tid i Danmark, hvor samfundets spidser var tykke og røg. Det er nogenlunde der, hvor Mozam-bique er i dag. Derfor kan man sige, at Mozambiques befolkning er i en stor forandringsproces, hvor myterne må ændre sig fra, at fedme er et tegn på velstand, til at det er et tegn på fat-tigdom.”

Hun mener, at vestlige lande har haft tid til at gennemgå en lang proces, hvor stunting var et problem, til be-grænset velstand, hvor kost og motion fulgtes ad. I Vesten har man nu nået det rette højde- og uddannelsespoten-tiale og kan derfor justere til tider med junk food og mindre fysisk aktivitet.

“Men dette er problemet for u-landene. De har ikke haft en gennem-gangsfase og står nu både med kronisk underernæring og stunting, samtidig med begyndende fedmeepidemi, dia-betes og livsstilssygdomme. Det bliver altså en dobbeltbyrde for flere lande i det sydlige Afrika,” siger hun. •

“De er syge, de tjener mindre, landet tjener mindre, og nu bliver de overvægtige og er i risikozonen for at få kroniske sygdomme.

Aileen Robertson,

professor i ernæring

Stunting og FEdME

• Stunting sker, når et barn ikke får den rette ernæring fra undfangelsen og frem til, barnet fylder to år. Derefter vil barnet være stunted for livet, herunder også i hjerneudviklingen.

• Stunting gør det sværere at komme ud af analfabetisme og fattigdom, da indlæ-ringsevnen er skadet for livet.

• Er man stunted, vænner fordøjelsen sig til at forbrænde mindre, og risikoen for overvægt og type 2 diabetes er langt større, end hvis man er velernæret.

• Knap 50 % af alle børn i Mozambique er stunted. Det er et af de højeste tal for underernærede i regionen.-

>

diaBetes er en hyppig Følgesvend til overvægt. klinik i stillehAvsnAtionen nAuru.

Foto

: mat

thie

u p

ale

y/c

or

Bis

/po

lfo

to

48/

*Et scenarie, hvor underernæring og fejlernæring halveres fra 2009-niveau frem mod 2025, vil ned-sætte omkostningerne (på sundhed, skole, tabt arbejdspotentiale etc.) i hele perioden på ca. 376 mio. dollar årligt.

etiopien 28%uganda 15%egypten 11%swaziland 8%

etiopien 82,8 mio.egypten 76,8 mio.uganda 32,8 mio.swaziland 1,2 mio.

swaziland 18,9%etiopien 15,1%uganda 12,2% egypten 7,4%

swaziland 467,2 mio.egypten 22,7 mio. etiopien 7,9 mio.uganda 7,8 mio.

etiopien 67%uganda 54%swaziland 40%egypten 41%

Børnedødelighed i alderen 0–5 år relateret til underernæring:

Befolkningstal (pr. 2009):

Andel af den arbejds-dygtige befolkning, der var underernærede som børn og dermed mindre produktive:

Andel underernærede børn der må gå en klasse om i skolen:

Ekstraomkostninger ved at gå om i grundskolen (angivet i dollar):

kilde: The Cost of Hunger in Africa udarbejdet af African Union Commission, NEPAD Planning and Coordinating Agency, UN Economic Commission for Africa og UN World Food Programme I 2013.

uNDERERNæRINGENS SKjuLtE pRIS

mangel på mad koster. underernæring har stor indflydelse på et lands produktivitet og dermed deres bruttonationalprodukt (bnp). underernæring giver også store ekstra omkostninger på sundhedsbudgetter og skolebudgetter, da mange børn må gå klasser om på grund af underernæring.

sættes der tidligt ind mod under- ernæring vil et lands arbejdsstyrke være større, sundhedsbudgetter og skoleudgifter mindre belastede og bnp forbedres med procenter på mellem 1,9% og 16,5% (base-ret på 2009-tal).

etiopien

Samlet tab af BNP forårsaget af underernæring:

= 4,7 mia. dollar*

uganda

3,1%swaziland

3,1%egypten

1,9%

16,5%

49/

MIDDELKLASSEN fLyttER IND

Palæstina

AF Bengt sigvardsson, rAwAbiFotos: jesper klemedsson

Om et halvt år indtager de første beboere Vestbreddens første helt nye by for den palæstinensiske middelklasse – et grønt milliardprojekt med både skoler, moské, kultur og butiksliv, der vil skabe arbejdspladser og økonomisk vækst.

ayman og suhad iBrahim glæder sig til At Flytte ind i rAwAbi med deres børn.

50/

 En lastbil, tungt belæsset med armeringsjern og betonsække, buldrer forbi vores bil på den lille vej, der lø-ber tværs igennem en olivenplantage. På en bjergside over for os breder en gigantisk byggeplads sig. Kraner og vinduesløse højhuse strækker sig mod de hvide vatskyer på den blå himmel. Rawabi, den første planlagte by på den palæstinensiske Vestbred, er snart en realitet.

“Vi har skabt et moderne koncept, der vil sprede sig på Vestbredden, skabe arbejdspladser og udvikle øko-nomien. Nu behøver palæstinensere ikke at emigrere for at få livskvalitet i organiserede byer. De kan få det lige her,” siger Jack Nasser, der er admini-strationschef for projektet.

Han taler entusiastisk om byen, mens han kører bilen. Jack Nas-sers chef, den palæstinensiske for-retningsmand Bashar Masri, og det Qatar-baserede boligselskab Diar har investeret en milliard dollars i Rawabi, hvor cirka 40.000 palæstinensere skal bo. Det første spadestik blev taget i 2008. Midt i 2014 forventes de første beboere at flytte ind. Forudsat at de når frem med deres bohave.

“Alt, der skal ind og ud af Rawabi, kontrolleres af israelerne,” siger Nas-ser.

et trUet projektDen israelske besættelse af Vestbred-den hænger som en mørk sky over pro-jektet. Siden Osloaftalen mellem Israel og de palæstinensiske myndigheder i 1993 har Vestbredden været opdelt i tre områder. 90 procent af Rawabi ligger i et såkaldt A-område, som pa-læstinenserne styrer, mens 10 procent findes i en B-zone, hvor sikkerhedskon-trollen til dels er på israelske hænder. Cirka 60 procent af Vestbredden er imidlertid C-områder, som er under fuldstændig israelsk kontrol. Vejen til Rawabi går igennem et C-område.

“Vi må ansøge om en ny tilladelse til at anvende vejen hvert år. Hvis vi får nej, er vi tvunget til at ødelægge vejen,” siger Nasser.

I 2002 begyndte israelerne at bygge en cirka 700 kilometer lang mur, der adskiller Vestbredden fra Israel. Alt, der eksporteres og impor-teres, må passere Israel. For foden af bjergsiden ligger nogle enorme byg-ninger, hvor man opbevarer bygge-materialer til flere måneders arbejde, i tilfælde af at grænsen til Israel skulle

dyrere. Cirka 10.000 mennesker fra hele Vestbredden, men også palæsti-nensere, der lever uden for Israel, har reserveret lejligheder. Det er først og fremmest middelklassefamilier, men alle er velkomne,” siger Jack Nasser.

Han fortæller, at boligerne er 20-25 procent billigere end i Ramallah, Vest-breddens økonomiske centrum, hvor mangel på byggegrunde har sendt priserne på himmelflugt. Rawabis grænser strækker sig over 630 hektar, og byggeriet er opdelt i fem etaper. Indtil videre er omkring 100 hektar bebygget. Ejendommene har mellem seks og ni etager, og der er to lejlighe-der på hver etage.

“I senere etaper vil vi også bygge villaer. Det hele skal stå færdigt om cirka seks år, men Rawabi kommer gi-vetvis til at ekspandere videre ligesom andre byer,” siger Nasser.

blive lukket. Her ligger også det stør-ste stenhuggeri på de palæstinensiske områder. Alle sten brydes i bjergene omkring Rawabi. I alt arbejder 3.000 palæstinensere fra hele Vestbredden direkte med byggeriet af den nye by.

“Men indirekte arbejder cirka 8.000 mennesker for os, for eksempel i fir-maer, der producerer døre, vinduer og andet til husene,” siger Jack Nasser.

grimme ByerI det, der skal blive til Rawabis cen-trum, står byplanlægger Luai Abdal-lah og holder øje med, hvordan arbej-det skrider frem.

“Dette er det største og mest ud-fordrende projekt, jeg har været invol-veret i. Tidligere har man kun bygget videre på eksisterende byer på Vest-bredden. At bygge en hel by er unikt,” siger Luai.

Palæstinensere må ikke bygge nye – eller udbygge eksisterende – huse i C-områderne. Derfor er der mangel på byggegrunde i A- og B-områdernes byer. Der er tæt bebygget, og fabrik-ker, boligejendomme, virksomheder, værksteder og kontorbyggeri ligger hulter til bulter.

“Det gør byerne trange og grimme. Vi har brug for flere byer som Rawabi, der er velplanlagte, organiserede og moderne,” siger 22-årige Odai Shrewy fra byen Kufer Qadoum.

Odai Shrewy læser til civilingeniør, men arbejder som bygningsarbejder i Rawabi i sin fritid.

“Det giver faglig erfaring og penge. Jeg ville gerne bo her, men lejlighe-derne er for dyre,” siger han.

en By for miDDelklassenLejlighederne findes i 55 forskellige typer og er mellem 95 og 160 kvadrat-meter store. Priserne går fra 57.000 dollar til 140.000 dollar.

“Og så har vi nogle lejligheder på 200 og 300 kvadratmeter, som er

“Nu behøver palæstinensere ikke at emigrere for at få livskvalitet i organiserede byer. De kan få det lige her

Jack Nasser, administrationschef

raWaBi – En ny By

• Byen Rawabi er det største privatsektor-projekt nogensinde i Palæstina. Total-pris: 1 milliard dollar.

• 5.000 boliger spredt ud over 23 bydele vil huse cirka 40.000 mennesker.

• By-projektet er et joint venture mellem det palæstinensiske holding selskab Massar og Qatars statslige boligselskab Qatari Diar.

• Byen vil rumme både kristne og musli-mer, og Rawabi vil få både en kirke og en moske.

• Projektet skaber arbejdspladser: 8.000 – 10.000 midlertidige job under bygge-fasen og herefter 3.000 – 5.000 perma-nente job knyttet til byens kommende erhvervsliv.

• Ordet “rawabi” er arabisk og betyder “bjergene”.

www.rawabi.ps

Rawabi

JORDAN

isRAel

Ramallah

GAzA

Vest-

bReDDeN

>

51/

som gamle jerUsalem Når de første seks boligområder står færdige midt i 2014, vil der blandt andet også stå tre offentlige skoler, en kommunal bygning, brand- og politistationer, en moské og en kirke parat. To tredjedele af centrum, der skal være bilfrit, skal desuden stå færdigt. Arbejderne er i fuld gang med facaderne på underetagerne, hvor hvælvede arkader og søjler skal lede tankerne hen på det gamle Jeru-salem og Nablus.

“I de nederste etager skal der være butikker og restauranter, og på de øverste skal der være kontorer og virksomheder. Vi forhandler med flere internationale kæder, der er interesse-rede i at etablere sig her. Også mange

palæstinensiske iværksættere har ansøgt om at åbne butikker og restau-ranter,” siger Jack Nasser.

Et lille stykke borte, i en dalsænk-ning, er man ved at bygge et amfitea-ter med plads til 8.000 mennesker. I området rundt om skal der anlægges parker og legepladser.

en grØn ByOven for byen ligger et expocenter med en biografsal, hvor de besøgende suges ind i en tredimensionel rundtur langs den fremtidige bys alléer. En stab af ansatte tilbyder yderligere information og computeranimerede lejlighedsfremvisninger.

Ramz Shelbak, der er administra-tionsassistent, understreger, at Rawabi

er en miljøvenlig by. Målet er, at en grøn industri for genanvendelse, sol- og vindkraft skal vokse frem og skabe arbejdspladser. Med ultramoderne teknik og infrastruktur håber man at kunne lokke it- og medievirksomhe-der til.

“Infrastrukturen er moderne og lever op til internationale standarder. Varme-, gas- og vandsystemer ligger under jorden. Vi bruger udelukkende fiberoptik til elektricitet, satellitmod-tagelser og internet,” siger Ramz Shelbak.

et mØnstereksempelForældreparret Ayman og Suhad Ibrahim fra Ramallah tror, at Rawabi er første skridt på vejen mod at sænke arbejdsløsheden på Vestbredden, der er på 20 procent.

“Det israelske arbejdsmarked er lukket land for palæstinensere. Vi håber, at Rawabi bliver et mønsterek-sempel for nye palæstinensiske byer. Det ville kunne skabe masser af ar-bejdspladser, siger Ayman Ibrahim.

Parret, der har tre børn, har købt en lejlighed på 204 kvadratmeter.

“Det var ikke nogen svær beslut-ning at tage. Rawabi er den første planlagte palæstinensiske by med en komplet infrastruktur. Samtidig er lejlighederne billigere og af højere standard end i Ramallah. Vi vil væk fra trængslen i Ramallah og nærmere på oplandet,” siger han.

Rawabi er omgivet af golde bjerge. Mod vest skimtes Tel Avivs hvide bygninger ved Middelhavet.

“Her kommer vores børn til at vokse op i et godt miljø. Rawabi kommer til at vise en mere positiv side af Palæstina end den, som folk i resten af verden er vant til at se,” siger Suhad Ibrahim.

Ayman nikker samstemmende.“Rawabi viser, at vi på trods af be-

sættelsen har kapacitet – og evner – til at bygge nye byer,” siger han.

“Målet er, at en grøn industri for genanvendelse, sol- og vindkraft skal vokse frem og skabe ar-bejdspladser. Med ultramoderne teknik og infrastruktur håber man at kunne lokke it- og me-dievirksomheder til.

Byprojektet rawaBi skAber nye ArbejdsplAdser på vestbredden.

den nye By er bygget op AF et bjerg med bycentrum på toppen AF bjerget.

>

52/

Skov & søGolf og fritidsaktiviteter Helt unik natur

Uddannelsesmuligheder

Se grunde Se kort oplev Sorø dialog

Find din byggegrundHvad kan Sorø byde på?

Mød din nye nabokontakt os

Her er du pålandet mentæt vedbyen

Følg os på Facebookfacebook.com/boisoronu

Velkommen hjemGiv familien en tryg base midt på SjællandI Sorø er vi tæt på naturen, i kontakt med hinanden og vi bor i smørhullet mellem København og Odense. Du er med toget eller på motorvejen på 5 min.

Sorø-ambassadørerne gir dig gode råd om de bedste områder, huspriser, job- og uddannelsesmuligheder plus selvfølgelig de mange ting I kan gøre i fritiden. Spørg os, vi ved noget om Sorø.

Tog hver halve time

sætter foDen neDManden bag projektet, Bashar Mashi, sidder ved et bord med panoramaud-sigt over Rawabi. Han taler entusias-tisk om, hvordan beboernes livskvali-tet vil højnes.

“Dermed ikke sagt, at de slipper for de lidelser, som besættelsen forår-sager, men de kommer til at bo i bedre boliger og bedre omgivelser. Det handler også om at sætte foden ned og bygge på sin egen jord,” siger han.

Også Bashar Mashi betragter Rawabi som et springbræt for andre, lignende projekter, der skal skabe flere arbejdspladser og styrke økono-mien på Vestbredden. Han fortæller imidlertid, at besættelsen bekymrer de udenlandske investorer og betyder forsinkelser i arbejdet.

“Vandet kommer fra Israel, og vi får aldrig tilstrækkelige forsyninger. Det truer projektet. Mindst en gang om ugen må vi nedlægge arbejdet på grund af vandmangel, men vores største problem er, at vi ikke har fået tilladelse til at anlægge en permanent vej til Rawabi. Hvis vi mister tilladel-sen til den midlertidige vej, falder hele

projektet til jorden. Det bekymrer mig, men det standser mig ikke,” siger han.

På en bjergside overfor ligger en jødisk bosættelse. Derovre bor et par hundrede af de cirka 500.000 jødiske bosættere på Vestbredden. De har uden held forsøgt at bremse projektet ved den israelske domstol. Også ad-skillige israelske politikere har modar-bejdet projektet.

“Men det drejer sig om radikale politikere, der ikke ønsker, at her overhovedet skal leve palæstinensere, og da slet ikke i moderne, bekvemme boliger. Og jeg tror, at de udgør et mindretal,” siger Bashar Mashi.

kritik inDefraBashar Mashi har også mødt mod-stand fra palæstinensisk side. Rawabi er blandt andet blevet sammenlignet med et såkaldt gated community – en indhegnet by.

“Det er en helt skør påstand. Byen er meget mere åben end andre palæ-stinensiske byer. Her er ingen mure om husene. Det er en smeltedigel for palæstinensere fra hele Vestbredden,” siger han.

Det meste af byggematerialet bliver købt i Israel, hvilket er en torn i øjet på palæstinensiske organisatio-ner, som opfordrer til boykot af israel-ske varer.

“Jeg både køber af – og sælger til – Israel. Det er omsonst at boykotte Israel, eftersom vores økonomi er helt afhængig af deres. Al elektricitet og brændstof kommer for eksempel fra Israel. Skal vi så holde op med at køre bil og skifte vores lamper ud med stearinlys?” spørger han reto-risk.

Han vurderer, at en stor del af kri-tikken er ren mudderkastning.

“Nogle mennesker hævder endda, at jeg benytter israelske byggefirmaer. Det er fuldstændig grundløse ankla-ger. Men jeg er overbevist om, at de fleste palæstinensere støtter os. På trods af besættelsen bygger vi bedre boliger til palæstinenserne, samtidig med at vi begrænser bosættelsernes udbredelse. Det huer ikke besættel-sesmagten. Det sker mod deres vilje,” afslutter bygherren. •

Oversat af Julie Top-Nørgaard.

An

no

nc

e

53/

verdens førende meningsdannere og Beslutningstagere analyserer gloBale forhold.fOREIGN AffAIRS

Politik

hjæLp tIL SELvhjæLp I cONGOAfrikas værste krig kan stoppes, hvis udenlandske donorer og andre afrikanske lande kan samarbejde på en ærlig måde med styret i Congo og Rwanda, skriver politisk analytiker jason k. stearns.

Foto

: ja

mes

ak

ena

/sc

an

pix

54/

 Det er nemt at afskrive Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) som et håbløst kaos. I næsten to årtier har landet væ-ret plaget af en række krige mellem nabolandene og talrige congolesiske militser. * Siden april 2012 er volden igen begyndt at tage til, især i form af en ny opstand i det østlige højland, anført af 23. marts-bevægelsen, også kaldet M23 (gruppen er opkaldt efter datoen for underskrivelsen af fredsaf-talen fra 2009, som gruppen hævder, at regeringen ikke har overholdt). Der er nu 2,6 millioner mennesker på flugt i Congo, over 30 forskellige bevæb-nede grupper og tusindvis af drab og voldtægter hvert år. FN har indsat en af sine største fredsbevarende styrker, og mindst fem-seks forskellige freds-processer og aftaler har vist sig ude af stand til at sætte en stopper for kam-pene.

Men det dystre billede er ikke helt retvisende. Congos problemer er komplekse, men bestemt ikke uløselige. Først er det imidlertid nød-vendigt at diagnosticere de dyberelig-gende årsager til problemerne og at forstå de involveredes bevæggrunde. Selv om vestlige medier har haft tendens til fejlslutninger ved især at fokusere på malstrømmen af seksuelle overgreb og konfliktmineraler, vil en nøjere granskning vise, at det ikke er de lokale krigsherrer og mineselska-ber, der er de centrale aktører i dette drama, men derimod de congolesiske og rwandiske regeringer. *

Alligevel fortsætter konflikterne i Congo, ikke kun på grund af de lokale hovedpersoner, men også på grund af udenlandske diplomater og aktivisters svigt, når de ikke har taget fat på, hvad der ligger til grund for konflik-terne. Dette har medført en sporadisk indsats, som i højere grad har været præget af udenlandske kræfters og bureaukratiske hjælpeorganisationers

>

ANGOlA

zAmbiA

tANzANiA

RwANDAbuRuNDiDR cONGO

Rep.cONGO uGNADA

suDANc.A.R.cAmeRRON

GAbON

55/

interesser end af en strategi for, hvordan konflikten løses. Under hele krisen har donorer – primært USA og en håndfuld europæiske lande – finan-sieret over 40 procent af Congos og Rwandas budgetter, men de har sjæl-dent kunnet opvise den tilsvarende, fornødne politiske og diplomatiske kompetence til at få denne hjælp til at påvirke situationen i retning af en holdbar løsning. *

at skaBe freD Krigen i Congo begyndte for alvor i 1996, først og fremmest udløst af den congolesiske stats sammenbrud og folkedrabet i 1994 i nabolandet Rwanda. Efter 31 års elendigt styre af sit land var præsident Mobutu Sese Seko blevet et problem for hele regionen. Uden kompetent ledelse var Congo blevet tilholdssted for bevæbnede grupper fra mindst fire nabolande, heriblandt den slagne rwandiske hær og tilknyttede militser, som havde nedslagtet 800.000 men-nesker i 1994, før de flygtede ud af landet. Den rwandiske regering – som modtog støtte fra Angola, Eritrea, Eti-opien, Tanzania og Uganda – stod bag etableringen af og støtten til et con-golesisk oprør, der skulle opløse de flygtningelejre, hvor den rwandiske re-gerings fjender holdt til, og som endte med at vælte Mobutu. Men rwanderne ragede hurtigt uklar med Laurent Kabila, den mand de havde sat til at regere Congo, og så iværksatte de en anden opstand i Østcongo for at sikre deres fortsatte indflydelse i området. Med tiden blev landet splittet i mindst fem forskellige dele, hver især ledet af en bevæbnet styrke med et fremmed land i ryggen.

I 1999 indledte man fredsforhand-linger i Zambia, og de kulminerede i en omfattende aftale i Sydafrika i 2002. Det mirakel, som disse fredsfor-handlinger skulle udrette, var at få alle de stridende parter til at tro på, at de ville profitere af at lægge våbnene og tilslutte sig en overgangsregering – selv om en sådan overgang, der mun-dede ud i et valg i 2006, i sin natur ville skabe både vindere og tabere.

Denne bedrift lykkedes i store træk med fredsprocessen, ikke mindst takket være udenlandske donorer og diplomater. De lagde økonomisk pres på Rwanda og Uganda, så landene standsede deres støtte til congolesi-ske oprørere, hjalp med at etablere

en regering med stærk støtte fra civilsamfundet og oppositionen, og tillod den siddende præsident Joseph Kabila (søn af Laurent Kabila, der blev myrdet i 2001) at styre overgangen til sin egen fordel. De stridende parter forenedes i en overgangsregering og samlede deres tropper i en national hær. I 2006 afholdt landet sit første flerpartivalg i 41 år, hvor Kabila blev genvalgt som præsident.

Miraklet viste sig imidlertid at være et fatamorgana. En af de cen-trale stridende parter og Rwandas al-lierede, Kampagnen for Congolesisk Demokrati (RCD), var stærkt upopu-lær og stod til at klare sig dårligt ved valget. Og da det kom til stykket, vi-ste gruppens frygt sig berettiget: Ved valget i 2006 gik de forhenværende oprørere fra at kontrollere næsten en tredjedel af landet til kun at være repræsenteret med et par procent i de nationale organer. Det var derfor ingen overraskelse, da adskillige højt-stående, forhenværende medlemmer af RCD ved udsigten til et sviende nederlag tog initiativ til en ny oprørs-gruppe, nemlig Den Nationale Kon-gres til Forsvar for Folket (CNDP). Som en RCD-leder fortalte mig flere år efter: “CNDP var vores plan B i til-fælde af, at overgangen viste sig ikke at være til vores fordel.” *

På mange måder var forholdene identiske med dem, der havde udløst den første congolesiske krig ti år tid-ligere: En kronisk svag congolesisk stat, der, ganske som på Mobutus tid, savnede mod til at styrke sit eget statsapparat, og en aggressiv rwandisk regering, der, fuld af mistro til sine nabolande, faldt tilbage på bevæbnede håndlangere for at bevare sin indfly-delse intakt. Efter en årrække fuld af mislykkede fremstød mod oprørerne, indgik den congolesiske regering i 2009 langt om længe en aftale med Rwanda om at anholde General Lau-rent Nkunda, (der i 2003 havde stået bag oprettelsen af CNDP, red.) og inte-grere CNDP i den congolesiske hær.

Udenlandske donorer – der finan-sierede overgangsregeringen, og som brugte adskillige milliarder dollars om året på humanitær hjælp, FN’s freds-bevarende styrker og udviklingspro-jekter – lovpriste aftalen. Men den var en ustabil, kortsigtet løsning. *

DonorsvagHeDerDet er let at skyde skylden for dette kaos på den lokale politiske elite, men donorerne bærer deres del af ansvaret. Hvori består dette ansvar? Mange mennesker i Congo betragter kaos som en bevidst strategi fra udenland-ske aktører – det som en ny bog, skre-vet af en gruppe congolesiske journa-lister, præster og akademikere, kalder “Balkaniserings-sammensværgelsen”. Ifølge dette udbredte synspunkt har stormagterne økonomiske interesser i at splitte Congo op i mindre stater for bedre at kunne udnytte mineralres-

“Congolesisk politik når sjældent længere end til Afrika-konto-rerne i udenrigsministerierne.

>Fo

to: k

enn

y k

ato

mB

e/r

eute

rs/

sca

npi

x

56/

sourcerne i undergrunden. Hvorfor skulle donorerne ellers, spørger forfat-terne, have finansieret næsten halv-delen af både Congos og Rwandas statsbudgetter de sidste ti år? *

Virkeligheden er ikke helt så Hollywood-agtig; det er snarere apati og uvidenhed end ambitioner om verdensherredømme, som donorerne gør sig skyldige i. Congo ligger ikke højt på listen over udenrigspolitik i hverken London, Paris, Washington eller Beijing. Donorpolitik bliver ofte forvaltet af ambassadører, som selv er splittet mellem de konkurrerende krav om på den ene side at opretholde et godt forhold til regeringen i Kins-hasa, og på den anden side at udøve pres i forhold til blandt andet rege-ringsførelse og menneskerettigheder. Congolesisk politik når sjældent længere end til Afrika-kontorerne i udenrigsministerierne. Dette gør det

svært at mønstre tilstrækkelig politisk gennemslagskraft til at koordinere en politisk strategi, knytte betingelser til økonomisk støtte eller til at holde den congolesiske regering ansvarlig for sine handlinger.

Disse svagheder er blevet særligt udtalte siden Kabilas valgsejr i 2006. Efter at være blevet demokratisk valgt, følte Kabila sig ansporet til at presse på for at mindske udlandets politiske involvering i landet. Vestlige regerin-ger tog dette til efterretning; de havde kun begrænset lyst til og interesse i at modsætte sig denne udvikling – og be-gik dermed den afgørende strategiske brøler at trække sig fra det politiske samarbejde, mens fredsprocessen sta-dig var skrøbelig. * “Hvis en demokra-tisk valgt regering siger, at den ikke vil have multilateralt samarbejde, hvad skal man så stille op?” spurgte en euro-pæisk ambassadør mig i 2007. *

Og alligevel er donorer blevet ved med at finansiere ting, som regerin-gen ikke ønsker at støtte, for enorme summer og med meget sparsom effekt. Skiftet i Congo til en stabili-seringsstrategi, hvor fokus er på at udvikle og styrke de statslige institu-tioner – er betegnende for en generel tendens hos donorer og FN til at placere bevillinger hos regeringerne selv, som man har gjort det i Østtimor, Haiti og Kosovo. I 2009 erklærede den congolesiske regering for eksempel, at konflikten var så godt som slut og udrullede en stabiliserings- og gen-opbygningsplan for Østcongo (STA-REC). Bakket op af det internationale samfund skulle programmet opbygge infrastruktur, placere embedsmænd i landområder og stimulere økonomisk genopretning.

Hovedingrediensen manglede imidlertid: At den congolesiske rege- >

den 5. novemBer meddelte m23-oprørsstyrkerne i en erklæring At de "AF-slutter oprøret" og vil søge At nå deres mål med "politiske midler". her ses regeringsstyrker på pAtrulje ved en ForlAdt m23-Artilleristilling.

57/

ring oplevede ejerskab til processen. Donorerne finansierede 220 millioner dollars til planen, mens den congole-siske regering kun bidrog med fem millioner dollars. Man opførte admi-nistrative bygninger, men de embeds-mænd, der arbejdede i dem, havde næsten ingen ressourcer; man satte politi ind, men de var i mange tilfælde voldelige og fik ingen løn; man byg-gede veje, men de forfaldt, fordi de ikke blev holdt ved lige. *

slØret falDer I årene efter fredsaftalen i 2006 viste de hypoteser, der lå til grund for det internationale samfunds strategi, sig ubrugelige. Den første antagelse var, at den nye regering, som donorerne havde undfanget, ville tilslutte sig reformerne. Det blev imidlertid hurtigt tydeligt, at regeringen kun havde me-get begrænset interesse i dette. Mange af de ændringer, der var påbudt i grundloven fra 2005, rygraden i freds-processen, blev ikke ført ud i livet. Der

blev aldrig afholdt lokale valg, decen-traliseringen af indtægter og magt til provinserne gik i stå, og man gik bort fra de planlagte juridiske reformer.

Det endelige nederlag var valget i 2011, hvor der skulle vælges præsident og medlemmer til den lovgivende forsamling. Allerede før valget var det internationale pres på regeringen minimalt. Og da Kabila gennemtvang forfatningsmæssige ændringer for at slippe for et omvalg, der ville have tilladt oppositionskandidaterne at slå sig sammen imod ham, protesterede vestlige regeringer forsvindende lidt. Ikke desto mindre brugte de herefter over 200 millioner dollars på valgpro-cessen. *

Den anden fejlagtige antagelse var, at konflikten stort set var slut, og at den resterende ustabilitet kunne tack-les ved hjælp af et stærkere statsappa-rat. Denne misforståelse blev åbenlys i begyndelsen af 2013, da fredsaftalen fra 2009 med oprørerne fra CNDP brød sammen. Aftalen havde tilladt de

tidligere rebeller at blive i den østlige Kivu-provins og opretholde en paral-lel kommandovej i den congolesiske hær. * Men planen gav bagslag: De tidligere CNDP-officerer, anført af Bosco Ntaganda (som er blevet tiltalt af den internationale krigsforbryder-domstol og nu er i dens varetægt), voksede sig stadigt rigere og mere indflydelsesrig. Den uholdbare kon-struktion faldt endelig fra hinanden i april 2012, da Ntaganda startede et oprør, hvor cirka halvdelen af de tidli-gere CNDP-officerer fulgte med ham.

Oprøret, som blev døbt M23, tyde-liggjorde nogle af de underliggende problematikker, som fredsprocessen ikke havde taget højde for. Oprørerne modtog omfattende støtte fra den rwandiske regering, som sendte solda-ter og dannede militære enheder over grænsen, hvilket samtidig er et finger-peg om, i hvor høj grad den rwandiske regering stadig har behov for bevæb-nede håndlangere i nabolandet for at kunne beskytte sine egne interesser. *

Med den rwandiske hær i ryggen kunne M23-oprørerne gøre markante fremskridt og endda for en kort pe-riode i november 2012 erobre Goma, en by med mere end 500.000 indbyg-gere. Men M23 er ikke den eneste milits, der er i krig med regeringen. Der findes mindst 30 forskellige grup-peringer af væbnede oprørere, hvoraf mange er ustrukturerede grupper på 20-30 mænd.

en ny freDsproCes? Krisen med M23 har fået udenlandske aktører til at revurdere deres rolle. Den 24. februar 2013 underskrev 11 lande fra regionen en rammeaftale om fred, sikkerhed og samarbejde i Addis Ababa i Etiopien. Aftalen har to grundlæggende krav: en reform af de statslige congolesiske institutioner og et stop for udenlandsk indblanding. *

I en sideløbende proces har FN givet grønt lys for at indsætte en ny fredsbevarende styrke bestående af malawiere, sydafrikanere og tanza-niere og med et aggressivt mandat, der skal gøre det nemmere at stramme grebet om M23 og andre væbnede op-rørsgrupper i Østcongo.

Denne rammeaftale giver håb. For første gang i syv år er der tegn på en reel fredsproces og et stort internatio-nalt engagement i at tage fat om de grundlæggende årsager til konflik-terne i Congo. *congos præsident, joseph kaBila, er oFte FrAværende FrA det poli-

tiske og oFFentlige liv, hvilket ikke gør reFormArbejdet nemmere.

>Fo

to: o

liv

ier

ho

slet

/epa

/sc

an

pix

58/

SaMarBEjdE MEd ForEign aFFairS

Udvikling samarbejder redaktionelt med det anerkendte tidsskrift Foreign Affairs, som ud-gives af den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations. Sam-arbejdet betyder, at Ud-

vikling bringer artikler fra Foreign Affairs i dansk oversættelse.

Biology's Brave New World Be Happy—and WorryLaurie GarrettRonald Noble

GOOGLE'S ORIGINAL X-MAN: A TALK WITH SEBASTIAN THRUN

NOVEMBER/DECEMBER 2013

F O R E I G NA F FAI R S .C O M

Why I Didn't See the Crisis Coming Alan Greenspan Foreign Policy in the Age of Leaks Henry Farrell & Martha Finnemore The Right Way to Cut Defense Cindy Williams Melvyn Leffler

Hovedbarriererne for en reform af Congos statsapparat er politiske, ikke tekniske. For at forstå dette må man sætte sig selv i Kabilas sted. Kabila blev indsat som præsident ef-ter mordet på faderen, og han skulle navigere i et politisk klima præget af intriger. Derfor blev hans højeste prioritet at overleve, ikke at skabe et effektivt statsapparat. * Han er blevet ekspert i at sætte politikere op imod hinanden og i at sikre sig deres loya-litet med en cocktail af bestikkelse og trusler. I mellemtiden har han og hans familie opbygget en enorm formue, primært gennem handler i mine- og råstofsektoren. *

Kabila er ikke nogen autoritær le-der, han regerer med splittelse snarere end med styrke. Han er ofte fravæ-rende fra den politiske arena, og af og til går der måneder, hvor han hverken viser sig offentligt eller på tv. Love og lovforslag ligger i månedsvis på hans bord, før de bliver behandlet, og han er kendt for at tage hånd om både miltære og politiske sager via ufor-melle og ofte konkurrerende netværk.

Denne styreform gør reformar-bejdet kompliceret. Det gør beslut-ningstagere skeptiske over for det rigide meritokrati (styreform hvor intelligens, kompetence og ydelse er grundlag for magtfordeling og social status, red.), der er nødvendigt i en stærk hær eller et statsapparat; det er pr. definition sværere at kontrol-lere folk, der har arbejdet sig op til deres position, end folk, der har fået deres post som tak for deres loyalitet. Stærke hierarkier skaber også poten-tiale for konkurrerende magtpoler, hvilket kan true en svag elite, der sid-der på magten. *

over lanDegrænsenDen congolesiske stat er svag og dys-funktionel, men ingen opstand siden 1960’erne har kunnet række ud over sine egne provinsielle grænser uden støtte udefra. Langt størstedelen af den støtte er i de sidste to årtier kommet fra Rwanda, som har mangedoblet ustabi-liteten i Kivi-regionen i Østcongo.

Rwandas hær blev oprindelig in-volveret i Congo i 1996, og dengang med god grund: Hæren ville forfølge de folkedrabsforbrydere, der var flyg-tet til landet. Også i 1998, da kræfter i Rwanda stablede et oprør på benene mod deres tidligere allierede Laurent Kabila, var sikkerhedsspørgsmålet

indlysende, eftersom rwandiske op-rørere med base i Østcongo angreb store områder i Rwanda. Siden da er denne oprørsbevægelse, nu kaldet De Demokratiske Styrker til Befrielse af Rwanda (FDLR), imidlertid stort set brudt sammen. *

Rwanda støttede oprørerne i M23, ikke som en reaktion på et genopstået FDLR, men først og fremmest fordi man frygtede at miste indflydelse i Østcongo, som man længe har betrag-tet som et vigtigt område for rwandi-ske interesser.*

For det første er rwandiske be-slutningsprocesser angående Congo domineret af embedsmænd fra sik-kerhedssektoren. * For det andet er beslutningsprocesser i Rwandas rege-ring begrænset til en snæver kreds af mennesker, og disse rejser børster ved enhver udsigt til løftede pegefingre fra udlændinge, som intet foretog sig for at få standset folkedrabet i 1994. *

Rwandas indstilling over for Congo er således ikke kun resultatet af rationel selvbeskyttelse; det er også en konsekvens af problemer i beslutningsgangen i den rwandiske regering. Selv om det er rigtigt, at der smugles for millioner af dollars congolesiske mineraler, kaffe og mad ind i Rwanda og eksporteres derfra hvert år, er det ikke sikkert, at Rwanda ville tabe penge, selv om området blev mere stabilt. Og den skade, landets omdømme lider ved at blande sig i Østcongo, er betragtelig. I 2012 skar donorer for eksempel over 200 millio-ner dollars i den økonomiske hjælp på grund af Rwandas støtte til M23. *

Omverdenen må forsøge at støtte de kræfter i Rwanda, der tilstræber et mere gensidigt udbytterigt forhold til Congo, ved at bevare det økonomiske pres på regeringen, der ifølge en FN-rapport fra juni 2013 stadig har et tæt forhold til M23-oprørerne. Men på samme måde som i Congo må dono-rer i Rwanda forsøge at tackle deres egne svagheder. Rwanda har været en

af de bedste kortsigtede investeringer inden for udviklingsbistand, hvilket har hjulpet en million rwandere ud af fattigdom i løbet af de seneste fem år. Alligevel har den politik, Rwanda har ført i samme periode, medvirket til at fordrive hundredtusindvis af menne-sker i Østcongo. Donorer er så begej-strede for succeshistorien i Rwanda, at de lider af en form for erkendelses-brist, når de betragter Rwandas in-terne fremskridt som skarpt adskilt fra landets indblanding i Østcongo. *

Alt i alt siger konflikten i Congo næsten lige så meget om vestligt diplomati, som den siger om styret i selve regionen. *

Hvis udenlandske donorer og andre afrikanske lande kan finde en mere redelig måde at samarbejde med både det congolesiske og det rwan-diske styre på og målrette hjælpen mod at skabe en mere pålidelig og mindre stridslysten styreform i Congo samt åbne op for Congos økonomiske potentiale, så er der en chance for, at krigen i Congo ikke længere er en nutidig begivenhed, men langt om længe blive fortid. •

Oversat af Julie Top-Nørgaard.

Teksten er en forkortet udgave af artik-len Helping Congo Help itself, bragt i Foreign Affairs september/oktober-nummer 2013. Udeladelser er markeret med *.

Reprinted by permission of Foreign Af-fairs, September/October 2013, Vol 42. Copyright 2013 by the Council on Foreign Relations.

jason k. stearnsamerikansk forfatter og po-litisk analytiker, der siden 2001 har beskæftiget sig med

DR Congo.

“Alt i alt siger konflikten i Congo næsten lige så meget om vestligt diplomati, som den siger om sty-ret i selve regionen.

59/

fARLIG vIDENKrimi

AF regner hansen

Et mangeårigt medicinsk forskningsprogram i Afrika rejser spørgsmål ved vaccinationskampagnerne. Det har inspireret til bestselleren Svalens graf, fordi autoriteterne helst ikke vil lytte.

Foto

: to

n k

eon

e/c

or

Bis

/po

lfo

to

60/

 Ideer til en ny videnskabskrimi? Sådan lød efterlysningen fra forfat-ter Sissel-Jo Gazan efter bestselleren Dinosaurens fjer. Hvad med et plot – tænkte overlæge Christine Stabell Benn og tappede af egen erfaring – som er baseret på en videnskabsmand, der bliver myrdet, fordi han udfordrer den etablerede praksis med sin forsk-ning i effekterne af vaccinationer i Afrika? Et længere samarbejde med den begejstrede forfatter fulgte, og her i efteråret lettede Svalens graf og satte omgående kurs mod et oplag i skyerne.

Bogen er ingen nøgleroman. Men der er visse ligheder med et Danida-støttet medicinsk forskningsprogram i Guinea-Bissau og to forskere fra programmet, nemlig Peter Aaby, 68 år og medicinsk antropolog, og så altså Christine Stabell Benn, 44 år og over-læge. Begge er professorer med dok-torgrad i medicin. De deler kontor i en af gulstenslængerne på Statens Serum Institut på Amager i København.

“Alle vacciner er introduceret uden at være blevet testet for, hvad deres effekt på dødeligheden er. Man ved, at de laver antistoffer. Man ved i bedste fald, at de beskytter mod den speci-fikke sygdom. Men man har aldrig overvejet, om det også burde undersø-ges, hvordan vaccinerne virker på den generelle dødelighed i praksis,” siger Peter Aaby, som er hjemme og vende i Danmark. Han tager imod i skjorte med opsmøgede ærmer.

Peter Aaby taler om det, der blev hans forskningsområde, efter at han kom til Guinea-Bissau i 1978. Landet i Vestafrika er et af de mest fattige i verden. Dengang for 35 år siden døde halvdelen af alle børn i Guinea-Bissau, inden de fyldte fem. Underernæring blev set som årsagen. Men Peter Aaby fandt supplerende forklaringer, mens han opbyggede Bandim Health Project i samarbejde med det lokale

sundhedsministerium. Forskningspro-grammet består i en sundhedsmæssig overvågning af titusinder af menne-sker ved hovedstaden Bissau. Siden er Christine Stabell Benn koblet på og er nu leder i Danmark af Bandim-programmet, som er støttet med 51 millioner kroner af Danida gennem årene, svarende til omkring 40 pro-cent af den samlede finansiering.

ikke­speCifikke virkningerForsker-duoens afgørende opdagelse er, at vacciner og vitamintilskud kan have virkninger ud over de tilsigtede – det være sig fatale og gavnlige.

“Vacciner og vitamintilskud på-virker gensidigt hinanden, og de påvirker immunsystemet generelt. Og det er uheldigvis sådan, at nogle vac-ciner og nogle måder at give dem på resulterer i højere dødelighed,” siger Peter Aaby.

Han udskriver en graf over bør-nedødeligheden i Bissau de seneste årtier. Generelt er dødeligheden faldet fra 500 pr. 1.000 i 1978 til 78 pr. 1.000 for piger og 104 pr. 1.000 for drenge, men der er bemærkelsesværdige stig-ninger undervejs.

For eksempel stiger dødeligheden i den periode, hvor vaccinationspro-grammet blev introduceret, og mange børn fik DTP-vaccination mod difteri, kighoste og stivkrampe. Et efter-følgende studie viste, at børn, som modtog DTP-vaccinen, havde større dødelighed end børn, som ikke fik den (fordi de tilfældigt ikke var til stede).

“Vacciner og vitamintilskud på-virker gensidigt hinanden, og de påvirker immunsystemet gene-relt. Og det er uheldigvis sådan, at nogle vacciner og nogle må-der at give dem på resulterer i højere dødelighed.

SvalEnS graF

• Forfatteren Sissel-Jo Gazans nye roman Svalens graf er kraftigt inspireret af en dansk forsker-duos forskning om effek-terne af vaccinationer i den vestafrikan-ske stat Guinea-Bissau.

• Handlingen kort: Hovedpersonen Marie Skov erfarer, at professor i immunologi, Kristian Storm, har begået selvmord på sit kontor. Storm har i flere år arbejdet på et forskningsprojekt om børnedø-delighed i Afrika og har opdaget op-sigtsvækkende ting om en vaccine, som WHO har blåstemplet og solgt i store dele af verden!

• Sissel-Jo Gazan fik sit store gennem-brud i 2008 et med romanen Dinosau-rens Fjer, der er oversat til 16 sprog.

>

61/

Nok virkede DTP mod sygdommene, som vaccinationen var rettet mod, men den svækkede børnenes gene-relle immunforsvar.

I et andet tilfælde afslørede analy-ser af kombinationen af A-vitamintil-skud og DTP-vaccine, en ofte anvendt cocktail, at den førte til højere dødelig-hed blandt piger.

kampagner fortsætterSelv om disse og andre fund tyder på, at det ville have været muligt at redde mange hundrede tusinde børns liv i udviklingslande gennem ændret praksis, så fortsætter Verdenssund-hedsorganisationen (WHO) uændret sine vaccinations- og A-vitamin-pro-grammer. Organisationen sætter den internationale norm for denne form for sundhedsmæssig bistand.

“WHO siger, at det er uetisk at teste den aktuelle politik, selv om organisationen aldrig selv har under-søgt den samlede effekt af interventio-nerne på børnedødeligheden. Vi ind-vender, at det er uetisk at lade være,” siger Peter Aaby.

Han forklarer, at Verdenssundheds-organisationen alene forholder sig til, om vaccinerne beskytter mod en be-stemt sygdom. Fokus er at vaccinere så mange børn som muligt, og organi-sationen har afvist at tage stilling til, om vaccinerne kunne have andre end de forventede effekter.

Holdningen er på samme måde hos en anden stor spiller, nemlig Bill & Melinda Gates Foundation, tilføjer Christine Stabell Benn. WHO, Gates og andre ønsker heller ikke at forholde

sig til forskningsresultaterne om, at man går glip af de såkaldt levende vacciners positive effekter, når man ophører med at bruge dem, efter at sygdommen er udryddet, hævder de to forskere. Disse vacciner, som tæller vaccinerne mod kopper, mæslinger og polio, styrker immunforsvaret generelt.

“Jeg tror, at der er en frygt for at åbne døren til den mulighed, at vac-ciner også kan have andre end de spe-cifikke effekter,” vurderer Christine Stabell Benn.

Andre faktorer, der ifølge de to forskere hæmmer forandring, er nid i det konkurrenceprægede forskermiljø samt en teknokratisering i udviklings-organisationer – en tendens, de også oplever i deres kontakt med Danida, som efter deres opfattelse læner sig rigeligt op ad WHO og mangler læ-gefaglige kompetencer til at foretage selvstændige vurderinger.

tankevækkenDe forskning Den anklage afvises af Tove Degnbol, kontorchef for Udviklingsfaglig Tjene-ste i Udenrigsministeriet. I forbindelse med behandlingen af Peter Aabys ansøgninger har Danida støttet sig til den lægefaglige eksper-tise i Udviklingsfaglig Tjeneste og fået rådgivning af medlemmer af Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning (FFU) med lægefaglig ekspertise, fortæller hun.

“Der har helt bestemt været de nødvendige forudsætninger for at forstå Peter Aabys forskning og de in-teressante perspektiver, den rummer. Det er netop derfor, de meget store be-villinger er givet,” siger Tove Degnbol.

Når det drejer sig om Danidas dia-log med Verdenssundhedsorganisatio-nen om vaccinationspolitikken, mener Tove Degnbol, at det er urealistisk, at Danida alene vil kunne få en organisa-tion som WHO til at skifte holdning.

“Danida har finansieret et forsk-ningsprojekt, der har leveret nogle

peter aaBys Forskning i vAcciner i vest-AFrikAnske guneA-bissAu er endt som plot i ForFAtteren sissel-jo gAzAns nye videnskAbskrimi "svAlens grAF".

tankevækkende resultater, og så må dialogen om, hvorvidt disse resultater har en karakter, så det bør føre til æn-dringer i vaccinationspolitikken, tages mellem internationale specialister på området,” siger hun.

Danida har støttet Bandim-projek-tet med 51 millioner kroner siden 1997.

“Den støtte er ikke givet på trods af projektets kontroversielle resultater, men fordi vi har fundet resultaterne in-teressante og har anset Peter Aabys ar-bejde for at være af høj faglig kvalitet.”

pres på BeslUtningstagerePeter Aaby og Christine Stabell Benn skimter håb forude. WHO har netop nedsat et udvalg, som skal gennemgå hidtidige beviser på ikke-specifikke effekter af vaccinationer og overveje, hvilke initiativer der eventuelt skal tages.

Desuden venter de to forskere spændt på, at Svalens graf bliver ud-givet i Storbritannien, USA og andre steder. Forgængeren er oversat til 16 sprog.

“Ideen om at få beskrevet vores forskning i fiktionsform var et forsøg på at skabe opmærksomhed. Vi er meget tilfredse med resultatet. I sidste ende håber vi, at det tvinger policy makers til at forholde sig seriøst til vo-res forskning, fordi medierne tager sa-gen op,” siger Christine Stabell Benn.

Peter Aaby nikker. Hans alter ego i romanen bliver myrdet. Hvordan føles det? "Jeg håber, at jeg døde i en god sags tjeneste," smiler han gennem sine uindfattede briller. •

BandiM HEaltH projEct

• Kernen i projektet er en sundhedsmæs-sig overvågning af over 90.000 men-nesker, primært kvinder og børn, i seks forstæder til Guinea-Bissaus hovedstad, Bissau. Lokale medarbejdere tager på hjemmebesøg og indsamler sundheds-data plus yder basal hjælp.

• Registreringen giver en unik mulighed for at undersøge effekten af nye sund-hedstiltag såsom vaccinationer og A-vitamin-tilskud.

• Finansieringen af forskningsprogrammet er kommet fra flere kilder gennem årene: Danida har støttet med 51 millioner kro-ner, Danmarks Grundforskningscenter med 58 millioner kroner og Novo Nor-disk Fonden med 20 millioner kroner.Fo

to: f

inn

fr

an

dse

n/p

olf

oto

>

“Jeg tror, at der er en frygt for at åbne døren til den mulighed, at vacciner også kan have andre end de specifikke effekter.

Christine Stabell Benn,overlæge

62/

Kommer der en fredsslutning i Syrien?

Bliver der afholdt frit valg i Burma?

Kommer der et stop for bosættelser på Vestbredden?

Opretholder USA sin blokade mod Cuba i hele 2014?

Hedder statslederen i Zimbabwe fortsat Robert Mugabe pr. 31. december 2014?

Kommer Danmark til at anderkende nye stater i løbet af 2014?

Lykkes det et afrikansk hold at nå kvartfinalen ved VM i fodbold i Brasilien juni/juli 2014?

Anerkender FN's sikkerhedsråd Vestsahara som medlem af FN som det skete for Palæstina?

Går en af årets Nobelpriser til en afrikaner?

Dukker Kenyas præsident Uhuru Kenyatta op til retssagen ved Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvor han står anklaget for forbrydelser mod menneskeheden?

Kommer Danmark til at bidrage med flere end 50 personer som militært personel til en indsats i Afrika?

Kommer statsministeren eller Hendes Majestæt Dronningen på besøg i Afrika i løbet af 2014?

Får Grækenland og Italien en aftale med EU om fordeling af bådflygtninge, der krydser Middelhavet?

Ja Nej

sendes med post til Udenrigsministeriet, Udvikling/PRS, “U-landsprofet 2014”, Asiatisk Plads 2, 1448 København K. eller scannes og mailes til udvikling@um.dk. svar indsendt senere end den 8/1-2014 accepteres ikke. redaktionen forbeholder sig ret til at lade spørgsmål udgå, hvis de ved årsskiftet 2014/15 viser sig umulige at afgøre.

tip en 13'er Udviklings legendariske u-landsprofet-quiz er tilbage, gæt med!

De tre indsendte besvarelser med flest rigtige svar får tilsendt en af årets bedste u-landsudgivelser i det nye år.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

63/

NAvNEFo

to: m

or

ten

la

ng

kil

de/

polf

oto

.

5 der rykker

 Radikal af den gamle skole – en “Radikal Classic” eller ”grundlæg-gende borgerlig, men af den social-liberale slags.”

Sådan præsenterer den ny udvik-lingsminister sig på sin hjemmeside. Ligesom forgængeren Christian Friis Bach, har den 45-årige Rasmus Helveg Petersen en fortid i Folkekirkens Nød-hjælp, hvor han var ansat som politisk rådgiver fra 1999–2006. Her var han – udover at arbejde indgående med Palæstina – også én af idemændene bag den succesrige giv-en-ged kam-pagne. Og der er flere dyr på cv’et: Fra hønseprojekter i Malawi og til kampen for tigerens beskyttelse.

Han er journalist af uddannelse og lagde ud som politisk journalist ved blandt andet Jyllands-Posten og Information. Senere fulgte jobs som kommunikationschef for Gigtfor-eningen og – her kom tigeren – WWF Verdensnaturfonden i årene fra 2007 til 2011.

I valget i 2011 kom han ind i Fol-ketinget for Det Radikale Venstre, valgt i Sjællands Storkreds med 3.662 personlige stemmer. Ved udnævnelsen til minister den 21. november i år var han partiets uden-rigsordfører samt ordfører i klima- og energispørgsmål.

Radikal classicDanmarks nye udviklings-minister Rasmus Helveg Petersen er hentet fra ngo-verdenen – og idémand bag jule- kampagnen giv-en-ged.

AF stefan katić

familieDynastiet HelvegNår den ny minister hver morgen drejer ind på sit kontor, bliver han mødt af en samling portrætter af de tidligere ministre, der har huseret i huset. Ikke mindre end to af dem viser familiemedlemmer: faderen, forhen-værende udenrigsminister Niels Hel-veg Petersen og farfaderen Kresten Helveg Petersen, der blandt andet var ”minister for teknisk samarbejde med udviklingslandene 1968-71.”

Der er tale om et vaskeægte po-litisk familiedynasti, og storebror Morten Helveg er da også tidligere folketingsmedlem.

Privat er Rasmus Helveg Petersen gift med Helle Bruun. Sammen har de Albert på 12 og August på 10.

Han betegnes som venlig, behage-lig og med en pragmatisk tilgang til tingene.

I den mere nørdede afdeling kan det slås fast, at han besidder en stor hi-storisk viden, der spænder fra indiske Mahatma Gandhis saltkampagner over det byzantinske rige og til fæstnings-anlæg i Den Første Verdenskrig. •

Læs interview med Rasmus Helveg Petersen (R) i næste nummer af Ud-vikling.

jØrgen elklit, 71, er blevet tildelt Baxter-prisen fra the International Foun-dation for Electoral Sys-

tems (IFES). Elklit, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har arbejdet for bedre valgkvalitet i konfliktramte stater i mere end 20 år.

lars svenning anDersen, 64, er ny be-styrelsesformand for Red Barnet. Den nye formand

er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun og er også formand for Danske Advokater. Han har lavet flere advoka-tundersøgelser for regeringen og har ført flere end 70 sager ved højesteret.

jens moDvig, 60, er blevet valgt til FN’s tor-turkommission. Han er uddannet læge og har ar-

bejdet imod tortur og med torturofre i næsten tyve år, blandt andet i DIG-NITY – dansk institut imod tortur (og IRCT, der samler alle verdens centre for rehabilitering af torturofre).

tetsU nakamUra, 57, er blevet tildelt den aner-kendte japanske kulturpris Kikuchi Kan Prize for sit

humanitære virke gennem 30 år. Den japanske læge hædres især for sin ind-sats for at sikre rent vand og redde liv i Pakistans bjerge. Kikuchi Kan Prize har eksisteret siden 1938.

sigriD kaag, 52, skal stå i spidsen for FN-OPCW-missionen, der skal destruere Assads/Sy-

riens kemiske våben. Den hollandske diplomat har arbejdet i flere af FN’s programmer, blandt andet i FN's bør-neorganisation (UNICEF) og for FN’s Udviklingsprogram (UNDP).

64/

ASIAtISK pLADSKORt Nyt OM DANIDA

aktUelt•  ny udviklingsminister: Rasmus

Helveg Petersen (R) afløste den 21. november partifællen Christian Friis Bach, der valgte at træde tilbage på posten som udviklingsminister. Læs også omtale af den nytiltrådte mini-ster på s. 64.

•  Udviklingsministeren: Christian Friis Bach, tidligere udviklingsmini-ster, besøgte i november Afghanistan og Pakistan. Danmark fordobler nu sin udviklingsbistand til sidstnævnte fra de nuværende 130 mio. kr. (2010-13) til 275 mio. fra 2013 til 2016.

•  erhvervsprojekter: Business Pro-ject Development er et nyt initiativ, der gør det muligt for danske virk-somheder at få støtte til udvikling af projektmuligheder med fokus på grøn vækst og på virksomhedernes samfundsansvar i Danidas priori-tetslande. Støtten udgør 75 procent af omkostningerne til studier, mar-kedsundersøgelser, projektudvik-ling, forretningsplaner, test af udstyr etc., dog maks. 750.000 kr.

•  landepapir for myanmar på vej: Processen for at udarbejde et lan-depapir for Danmarks nye priorit-tesland Myanmar (Burma) blev skudt i gang med et åbent møde den 26.november. Landepapiret – med en dansk stra-tegi over for Myanmar – vil ligge klar i begyndelsen af 2015.

evalUeringerI disse måneder offentliggøres tre eva-lueringsstudier:

•  synergier mellem bistand og kom-mercielle instrumenter: I forbin-delse med udfasningen af Danmarks

bistand til Vietnam og med henblik på at høste erfaringer til brug i andre sammenhænge, undersøger studiet, om og hvordan bistanden kan bane vejen for dansk erhvervsliv.

•  oplysnings- og undervisnings-delen af operation Dagsværk: Et evalueringshold følger, på Operation Dagsværks egen opfordring, forbe-redelsen og gennemførelsen af årets oplysnings- og undervisningskam-pagne. Dette for at samle evidens for, hvilke redskaber der virker bedst til at vække de unges engagement for udviklingssagen.

•  erfaringsopsamling af viden om lighed mellem køn: Som led i forbe-redelsen af en opdatering af Danidas ligestillingsstrategi opsamler studiet erfaringer og anbefalinger fra tidli-gere evalueringer på dette område.

Evalueringer påbegyndt i november:•  Business to Business-programmet •  Danmarks støtte til seksuelle og

reproduktive rettigheder

Evalueringsprogrammet for 2014–15 har været i offentlig høring i oktober og no-vember og fremlægges for Udviklings-politisk Råd på mødet i december. www.evaluering.um.dk

www.evaluering.dk

stipenDierDanidas oplysningsbevilling Fristen for ansøgninger til 2. forde-lingsrunde 2014 til oplysningsprojek-ter og u-lands-tv-puljen er mandag den 3. marts 2014. Fristen for ansøgninger til rejsestipendier og omvendte rejse-stipendier er mandag den 17. marts.

www.oplysningsbevillingen.um.dk

nye BevillingerDanidas eksterne bevillingskomité – som behandler bevillingsforslag på over 35 mio. kr. – har på sit møde den 13. november indstillet følgende pro-grammer og aktiviteter til støtte:

•  Bolivia Country Programme – 486 mio. kr.

•  Africa Programme for Peace, phase III, 2014-2017 – 210 mio.kr.

•  Marie Stopes International (Results-based Advocacy for Sexual and Re-productive Health and Rights) – 85 mio. kr.

•  Albania-Joint German-Danish support to agriculture and rural development in the disadvantaged areas of Albania – 80 mio. kr.

•  Support to Global Water Partnership 2013-2018 – 67 mio. kr.

•  Support to the International Work Group for Indigenous Affairs (IW-GIA) – 60 mio. kr.

•  Climate Envelope 2013 — Support to Least Developed Countries Fund (LDCF) – 50 mio. kr.

•  Contribution to the Thematic Trust Fund for Crisis Prevention and Reco-very (CPR-TTF) in UNDP – 42 mio. kr.

•  Afghanistan – DACAAR’s Recon-struction and Development Pro-gramme in Afghanistan, 2014–2016 – 24 mio. kr.

www.danida.dk

65/

IndViklingIndViklingil

lust

rA

tio

n: l

ou

ise

thr

an

e je

nse

n

I SLOGAN-SMEDENS væRKStED

 Godt så! Hvad har vi af kultur og historie, der kan lokke folk hertil? Hvad er vores særlige, nationale sær-kende?

Cirka sådan vil oplægget forment-lig lyde, når kloge og kreative hoveder sætter sig sammen for at brande et helt land i ét samlet slogan. Bestemt ikke verdens nemmeste øvelse, be-vares. Modtageren, den kommende turist, skal spores ind på noget, der på én gang er troværdigt, særegent og genkendeligt. Og måske fordi det kræver en del, er der i skrivende stund kun officielle turistslogans i 13 af de 24 såkaldte prioritetslande, som mod-tager hovedparten af den officielle danske udviklingsbistand.

Og blandt dem er kvaliteten af de forskellige slogans stærkt varierende. I den ene ende af skalaen finder vi de slogans, der i bedste fald er lige-gyldige, fordi de ikke indrammer det pågældende lands særlige kultur og historie. Det gælder blandt andet Boli-via med sloganet Awaits You samt den række af lande, der har valgt blot at parre navnet med et tillægsord; Beau-

tiful Bangladesh, Mystical Myanmar, Wonderful Indonesia, Magical Kenya og Naturally Nepal. Find selv på flere!

I samme kategori kan man også tilføje Uganda med Pearl of Africa og Vietnam med Timeless Charm. Hvad gør, at netop Uganda er Afrikas perle og ikke de øvrige lande på kon-tinentet eller blot i den østafrikanske region? Hvorfor skal lige Vietnam have patent på tidløs charme? Hvad i landets historie berettiger det? kunne man spørge.

Andre lande har så problematisk en fortid og samtid, at deres slogans mister troværdighed. Det gælder ek-sempelvis Zimbabwes A world of won-ders, hvor man kommer til at tænke på, om slogan-snedkerne mon havde præsident Mugabe i tankerne, da de forfattede dette slogan.

jagten på Den goDe fortællingOg så er vi fremme ved de mere vel-lykkede slogans. Dem, der virker, fordi de enten kobler modtageren på en tro-værdig og genkendelig historie eller virker pirrende.

Tag Bhutan og Zambia med hen-holdsvis The land of gross national happiness og Let’s explore. Begge slo-gans udstråler en værdi; Bhutan er lig national lykke, Zambia lig eventyr af nærmest Livingstone’ske dimensioner.

Tag Etiopien med den effektfulde The craddle of mankind og Tanzania med The Land of Kilimanjaro, Zanzi-bar and Serengeti. Førstnævnte slår på menneskehedens fødsel, sidstnævnte helt konkret på de enestående natur- og kulturoplevelser, der venter turi-sten i Tanzania.

Lad dem tjene til inspiration for de 11 af Danmarks prioritetslande, der endnu mangler at gennemføre den krævende kreative proces at nedfælde et lands aktiver i ét rammende slogan: Afghanistan, Benin, Burkina Faso, Ghana, Mali, Mozambique, Niger, Palæ-stina, Pakistan, Sydsudan og Somalia.

Sidstnævnte land har som nævnt ikke et officielt slogan, men det har det tilsyneladende eneste rejsebureau, der arrangerer turistrejser til Somalia. Bu-reauets rammende slogan er Africa on the edge. Sandt nok. •

AF simon kratholm ankjærgaard

Uganda har ét. Til gengæld mangler Afghanistan og Sydsudan ét. Velkommen til turistsloganenes forunderlige verden.

66/

3.–6. DecemberWorlD TraDe organizaTion miniSTeriel conferenceFor niende gang mødes Verdenshan-delsorganisationens (WTO) øverste beslutningsorgan. Denne gang er det øen Bali i Indonesien, som dan-ner rammen om mødet mellem alle WTO’s medlemmer. Det sidste møde fandt sted i Genève i 2011.

www.wto.org

10. December Den inTernaTionale menneSkereTTigheDSDag FN’s menneskerettighedsdag fejrer hvert år vedtagelsen af Menneskeret-tighedserklæringen i 1948. I 2013 er det samtidig 20 år siden, at FN opret-tede sekretariatet for højkommissæ-ren for menneskerettigheder.

www.ohchr.org

10.–11. Decemberkenya 50 år I december 2013 er det 50 år siden, at den tidligere britiske koloni Kenya fik sin uafhængighed. Det bliver fejret med en stor to-dages jubilæumsfest med adskillige arrangementer, blandt andet en træplantningskampagne, som forventes at plante adskillige mil-lioner træer i landet.

www.kenyaat-50.co.ke

15. DecemberValg i mali Anden runde af Malis parlamentsvalg skal afgøre, hvilke politikere som skal føre landet igennem krisen, der begyndte i 2012 med både militærkup og kampe mod militante islamister. Tidligere på året valgte malierne også en ny præsident, Boubacar Keita. Der er store håb for, at den nye regering kan være med til at genoprette stabili-teten i landet.

www.primature.gov.ml

7. januar Panama-kanalen 100 år I januar 1914 gled det første dampskib gennem Panama-kanalen i Mellem-amerika. Så i hele 2014 vil Panama fejre Verdens vigtigste vandvej.

www.100yearspanama-canal.com

20.–22. januar ToPmØDe om fremTiDenS energiDet arabiske emirat Abu Dhabi åbner for Future World Energy Summit, (WFES). WFES er en af verdens stør-ste kongresser dedikeret til diskussion af vedvarende energi, energieffekti-vitet og såkaldt rene teknologier på globalt plan.

www.worldfutureenergysummit.com

abonnemenT Udvikling er gratis og udkommer 6 gange pr. år.Tegn abonnement/adresseændring: www.udvikling.dkBestilling af tidligere numre: www.danida-publikationer.dkAbonnementsservice: distribution@rosendahls.dkNæste nummer udkommer 12. februar 2014

reDakTionRedaktør: Stefan Katic (SK) – stekat@um.dkJournalist: Ulrikke Moustgaard (ULM)– ulrman@um.dkJournalist: Annemarie Zinck (AMZ) – annzin@um.dkEvents og markedsføring: Sara Leth – sarlet@um.dkAnsvarshavende ifølge medieansvars loven: Jesper Fersløv Andersen, kontorchef, Udenrigsministeriets PresseenhedKorrektur: Lisbeth RindholdtGrunddesign: Esben Niklasson. Layout: IndiaTryk: Arco Grafisk. Papir: 115 g MultiArt Matt

DeTTe nummerNr – 6 – 2013 – december/januar – 40. ÅrgangUdgivelsesdato: 13. december 2013Redaktionen afsluttet 2. december 2013Trykoplag: 17.800ISBN 978-87-7087-771-8 (tryk)ISBN 978-87-7087-772-5 (elektronisk)ISSN 0106-0570Forside: Adam Hinton/Panos/Polfoto & Flemming Dupont Fotos side 3: Sven Torfinn/Polfoto & Gideon Mendel/Polfoto & Pascal Maitre & Morten Langkilde/Polfoto

annonceSalg Rosendahls Mediaservice, Niels Hass – nh@rosendahls.dk, tlf. 2933 6606

uDgiVerDanida, UdenrigsministerietAsiatisk Plads 2, 1448 København K

Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter.

Af eLIzabeth møNsteD johaNseN

fREMBLIK

Medlem af

We know how to get you there 46 professional and dedicated travel consultants will be happy to guide you through the jungle of offers.

GreenlandCanada

IndiaDenmark

Contact your business partner info@vejle-rejser.dkinfo@vejle-rejser.glinfo@vr-travel.com

Your business travel partner

Voted ”Best Business Travel Agency” 2007, 2009, 2010.

Al henvendelse: Rosendahl-Schultz Distribution, Herstedvang 10, DK-2620 Albertslund, id-nr.: 42328