dansk pædagogisk historisk nyhedsbrev forening · i øvrigt de sidste 14 år har ligget på...

DPHF Nyhedsbrev - sommer 2009

DanskPædagogiskHistoriskForening

NYHEDSBREV

Indhold Årsmøde og generalforsamling 23. april 2009 på Borgbygårdside2 ERNAprisen 2009 til Lene Lind4 Lenes tale8 Bestyrelsens beretning11 Referat af generalforsamling12 Udstilling på BUPL’s pædagogiske træf13 Børnehaveleder på efterløn14 Lotte Kærså 80 år15 Diverse foreningsnyt16 Adresseoplysninger

ww

ww

ww

ww

ww

ww

ww

w.p

ae

dh

ist.

dk

.pa

ed

his

t.d

k.p

ae

dh

ist.

dk

.pa

ed

his

t.d

k.p

ae

dh

ist.

dk

Kære medlemmer Juni 2009

Vi starter med en opfordring:Vi vil gerne bede om mail-adresser på de medlemmer, derhar en sådan!Vi har gentagne gange siddet i det dilemma, når vi skalannoncere vores næste medlemsmøde, enten at gøre deti et nyhedsbrev, selvom mødedatoen ofte ligger lang tidefter Nyhedsbrevets udsendelse - med risiko for at det gåri glemmebogen og næsten ingen møder op - eller atudsende indbydelsen med posten - med en udgift påomkring 1500,- kr. (til en lykkeligvis større og størremedlemsskare).Vi vil foretrække postomdeling, dersom udgiften kunneminimeres ved at benytte mailudsendelser til de medlem-mer der har e-mail.Det er jo sådan, at kun få kommer til medlemsarrange-menterne, bl.a. på grund af de geografiske forhold, men vivil gerne fortsætte med dem, og de er så godt som om-kostningsfrie, fordi oplægsholdere stiller op uden honorar.Det skal understreges, at ovenstående kun gælderinvitationer til medlemsmøder og lign. Nyhedsbreve agtervi at udsende som sædvanlig.Så gå ind på vores hjemmeside www.paedhist.dk under“medlemskab” og opgiv din mail-adresse - det er nemt!

Og ellers vil vi sige, at I her i Nyhedsbrevet bl.a. kan læseom et årsmøde med et spændende oplæg fra Lene Lind,årets ERNAprismodtager som bekendt, samt atforeningen lukker ned i juli måned.

Men FRA 1. SEPTEMBER vil der væreÅBENT PÅ BORGBYGÅRDHVER ONSDAG MELLEM KL. 10 og 13,hvor bestyrelsen på skift arbejder med arkiv,bibliotek mv.

- Men ring gerne inden til en af os, hvis I har lyst til atlægge vejen forbi.

Venlig hilsen, Bestyrelsen


Kære Lene.Jeg er meget glad for idag, på Dansk Pæda-gogisk Historisk Foreningsvegne, at kunne overrækkedig ERNA-prisen.Prisen gives til et menneske, der har ydet ensærlig indsats i forhold til foreningens mål ogvirke - eller som via sit virke har placeret sig idansk pædagogisk historie.

Det er din placering i den pædagogiske histo-rie herhjemme, der har gjort at ERNAudvalgeti år har indstillet dig til prisen, og det vil jeg nubegrunde.

Du er uddannet pædagog - eller småbørns-pædagog, som det jo hed på Kursus forSmåbørnspædagoger, som du udgik fra i1964. - Det med at du var “småbørnspæda-gog” har du stædigt hold fast ved, for det harværet din indstilling, at det at være uddannettil småbørn, kræver en særlig viden og ensærlig kunnen.

Du havde dårligt udstået din “aspiranttid”,som pædagog, før du i 1966 blev leder af enlille børnehave på Sundholmsvej, og der ind-ledte et samarbejde med Københavns Uni-

Lene LindfikErnaprisen 2009Ulla Fischer begrundede Ernaudvalgets valgaf Lene Lind som årets prismodtager:

Årsmøde og generalforsamling

i Dansk Pædagogisk Historisk Forening

Torsdag 23. april 2009 kl. 17.00Årsmødet blev indledt med overrækkelse af Erna prisen 2009


versitets Psykologiske Institut.Det blev senere til “Eksperimentalinstitutio-nen”, der fra 1982 kom til at ligge på selveUniversitetet på Amager, som forskningsinsti-tution. Halvdelen af institutionens pladser varforbeholdt familier med behov for særligstøtte. - Altså ikke bare “børn med behov forsærlig indsats” men “familier”. Det var menin-gen, at der skulle arbejdes med relationen tilmoren og faren, lige så vel som med relatio-nen til barnet.

Dine erfaringer fra børnehaven var, at fore-byggelse i forhold til udsatte familier måttestarte i vuggestuealderen, faktisk før. Det varalt for sent at begynde i børnehaven. Derforblev din institution til en 0-6 års institution.Du fik også gennemført, at alt personaleskulle være uddannet, og at der kontinuerligtskulle arbejdes med hver enkelt pædagogsegen udvikling og videreuddannelse, noget derer sket i mere end 25 år - og stadigvæk sker.- Et arbejdet du har skabt, udviklet og udbyg-get i en menneskealder, sammen med etdygtigt personale.

Det du først og fremmest blev kendt for, ernok at du i dit arbejde har set nødvendighe-den af et tæt, følelsesmæssigt forhold mel-lem pædagog og barn, beskrevet i din bog fra1987 “Forstå mig dog”.Der opstod ligefrem et begreb i den pædago-giske verden der hed “primærpædagogik”,gående ud på, at ethvert barn i en institutionskal have sin egen “primære” voksen - ogogså mange diskussioner om hvordan oghvorvidt det kunne realiseres.

Det skal fastslås, at arbejdet i eksperimental-institutionen jo ikke bare drejede sig om børnmed særlige behov, men lige så vel om gan-ske almindelige, velstimulerede børn - somdet var din erfaring også havde brug for at følesig særligt forbundet med én bestemt voksen.

Men også i forhold til personale- og forældre-samarbejdet, og ikke mindst arbejdet med

udsatte familier, har du markeret dig stærktog præget pædagogikken.Din anden bog “På vej - men hvorhen?” skil-drer et sådant arbejde. Stærkt og tankevæk-kende.

Et andet gennemgående tema hos dig harværet:Vigtigheden i at give børn ro til gennemleg med hinanden at udvikle afgørendesociale kompetancer.“Man skal kende sig selv for at være social”har du sagt, og ofte med nødvendig hjælp fraden voksne.Det var “konfliktmodellen” frem for “harmoni-modellen”, du og dit personale udviklede, ogen helt særlig måde at støtte børn på i kon-flikter. (I øvrigt: Det med at give legen højesteprioritet var der delte meninger om dengang istart-80´erne, og jeg husker dig i et panelengang på seminariet, hvor en studerendetydeligt frustreret over din indledning om jerespædagogiske praksis, stillede dig spørgs-målet “jamen I må da ha´ en plan for dagen ijeres institution?” hvortil du svarede “ork ja,det har vi skam - vi spiser frokost kl. 12. - ca.”)Du har vist vejen, den som du har fundet varden rigtige, og du har inspireret hundredevisaf unge pædagoger i vores land - og udenfor .- I Norge er der for et par år siden blevetopkaldt en børnehave efter dig: Lene LindBarnhagen, hedder den. (Det vil jeg kalde etcadeau).

Du har beskrevet din pædagogik i flere andrebøger og i artikler, og du har holdt oplæg ogforedrag på de fleste danske pædagog-seminarier, og på kurser og forskningssemi-narer - herhjemme som i Sverige og Norge.- Og du gør det stadig, selvom du er stoppetsom leder af eksperimentalinstitutionen, somi øvrigt de sidste 14 år har ligget på Backers-vej, og stadigvæk trives i bedste “Lene Lind-stil.”

Jeg vil gerne afslutningsvis vende tilbage tildet med småbarnet - den nære relation mel-lem voksen og barn.


For længe inden man snakkede om “relations-pædagogik” var du jo fremme med budskabet.Jeg er sikker på at din udviklingspsykologiskeviden har været medvirkende hertil, og jeg veddu har betonet vigtigheden af, at enhverpædagog bør kende til børns tidlige udvikling -og sin egen, for den sags skyld. Men jeg vedogså, at udviklingspsykologi ikke altid harværet i høj kurs på seminarierne, og at fagetpsykologi i dag jo helt er forsvundet ud afUniversity-college‘erne...eller hvad de nuhedder - pædagogseminarierne.Det er vi mange der er bekymrede over.

Men det er mit håb, at de spor du har sat iden pædagogiske historie, om følelser ogrelationers betydning, fortsat vil blive genstandfor forbilleder, reflektion og debat. “You´re Nobody Til Somebody Loves You, You´re Nobody Til Somebody Cares.”(sådan lød en gammel sang fra 50´erne -sandt nok!) Tillykke med prisen

Her har du ERNA Juul Hansen, født Drach-mann, Danmarks første børnehavepædagog.Statuetten er lavet af Tora Raknes, som du johavde på seminariet i formning.

Lene Lind takkede for prisen med et megetinspirerende indlæg med titlen:

Fra kreativ udviklertil illoyal bestyrer!

Lene takkede Ulla for de flotte ord, og nævnteat hun var glad for at få en pris af netop denneforening af kompetente pædagoger.Lene begyndte med at fortælle om baggrundenfor foredragets titel:

“ Efter nogle års arbejde som leder mente jeg,at det var vigtigt at gøre noget for særligtudsatte børn, og at det skulle ske sammenmed almindelige børn.Jeg ringede derfor til direktør Jespersen for atdiskutere udviklingen af institutionen, og viaftalte at mødes sammen med en af depædagogiske konsulenter. De var med påideerne, institutionen blev nednormeret med tobørn – og vi gik i gang.Altså, dengang havde pædagogerne adgang tilog blev hørt af beslutningstagerne, nu er detumuligt at blive hørt og taget alvorligt og manhar ingen indflydelse på eget fag.Tidligere kunne man være en kreativ udvikler,og man kunne som pædagog være solidariskmed børn og forældre. I dag er det blevet til atman som leder skal være loyal mod politikereog embedsmænd.Det er et svært valg! Jeg valgte at min loyalitetlå hos børn og forældre, men fik at vide, at jegsom leder var kommunens forlængede arm!Når man er solidarisk med magten og magtenskrav om praksis kan man ikke være kompense-rende i forhold til dennes indflydelse. Mankan ikke længere se empatisk og indsigtsfuldtpå hvad der sker. Så jeg må erkende, at jeg desidste år som leder fra at have været en kreativudvikler blev en illoyal bestyrer!”

Det følgende er ikke et fyldestgørende referat,men citater fra Lenes levende og spændendeforedrag:


Om pædagogers faglighed og egentligeopgave:

“Vi som pædagoger har en faglig viden, engedigen viden om børn og deres udvikling – ogud fra dén skaber vi en god virkelighed for bør-nene. Men vi forstyrres i det arbejde af indgreb“oppefra”. Generelt må jeg sige, at afstanden tilde mennesker vi arbejder med øges.

Pædagoger skal være kompenserende overforbarnets øvrige vilkår. Tidligere kompenserede vived at give børnene kreative oplevelser og lege-kammerater og frie forhold. Det der skal kompen-seres for i dag, er manglende personlig kontaktog faste relationer over tid.Nær stabil kontakt med voksne er faktisk enmangelvare i dag. Små børn har bug for tætterelationer med responderende voksne, der kanskabe tryghed for barnet. Nu nedtones relatio-nerne som følge af nedskæringer. Små børnbliver ikke engang altid ’kørt ind’ af én fastvoksen ved institutionsstart.Jeg mener det et er her kampen skal stå:Om relationen til den voksne.”

Om springet mellem intellekt og følelse:“Intellektuelle færdigheder er ikke nok.Følelserne skal med. Konflikterne skal med.Tænk på forældre, der læser om børn, og hvorovervældende det er for dem, når de pludselig

står med det lille barn! Her oplever de et springfra teori til praksis - nemlig de følelser man ikkekan læse sig til og som fylder og styrer nårman involveres som forældre. Vi skal hver isærfinde balancen mellem det følelsesmæssigeog det intellektuelle.”

Lene nævner et eksempel fra en foredragsaften,hvor et forældrepar fortæller om et barn på 1 ½år, der ikke vil sove. Forældrene har læst at deskal vente x minutter før de går ind – også selvom barnet græder! “Hvordan har I det med det?” “rædselsfuldt! – men vi har læst at…”Empatien undertrykkes og intellektet har tagetover.

Og et andet eksempel, hvor et barn løber efternogle kammerater der forsvinder ind på toilettet.Den lille fyr på 3 år står og flår i døren for atkomme ind til dem… “Du skal ikke stå der og flå i døren til håndtaget går af..” siger den voksne, istedet for at hjælpe barnet ved for eksempel atforeslå: “Lad os prøve, at banke på”Den voksne styres her af sine følelser og tænk-ningen udebliver. I begge eksempler mangler enbalance mellem følelser og intellekt.

Om pædagogen som den ene part irelationen:“Det er afgørende, når man arbejder tæt medbørn, at kunne se på sin egen rolle udefra, såsamspillet får kvalitet. Vi skal tage os selvmed ind i synsfeltet. Vi har en andel og etansvar som part i en relation for om et barntrives eller ikke trives.Vi siger ofte, når et barn mistrives, at “så erder nok noget i vejen hjemme!” Men fejlen ellerårsagen kan også ligge i institutionen.Primærpædagogen kan f.eks. godt give barnetproblemer. Det er svært at være barn, når manikke ses ordentligt og mangler anerkendelse.Og vi skal huske, at anerkendelse ikke er enpædagogik, men en holdning. Barnet skal sesog forstås og dets følelser skal respekteres.Ikke udslaget af følelserne, men selve følelsen.


Anerkendelse og dialog – ja simpelthenrelationen skal i fokus.”

Om at anerkende barnet som barn:“I dag taler vi meget om det individualiseredesamfund – men i virkeligheden handler vi efterat gøre alle ens. Det er som om det er det dugør, og hvordan du ser ud, der tæller – Ikkeden du er.Konkurrencen er skrap: to-årige i børnehavenskal trænes til at blive tre-årige. Der skal heletiden arbejdes på at nå næste trin i udviklingen. Istedet burde vi anerkende det enkelte barn forhvad det er lige her og nu.”

Om kravet om dokumentation:“Meget af den billeddokumentation der laves idag er respektløs og provokerende. Tænk hvisdet var os, der blev taget billeder af derhjemme,og at billederne så blev sat op og diskuteret ifuld offentlighed! Der er så krænkende!Barnet udstilles uden at kunne bestemme selv.Det lærer at se sig selv som omgivelserne serdet, i stedet for at opleve sig selv indefra. Detbremses i at være i kontakt med sine egnefølelser, og i at respektere dem.Dette syn på barnet som en genstand for voresblik, fremmes i høj grad oppefra. Og manoverser mange gange, at dokumentation ogsårummer en etisk dimension. Selvfølgelig skal vivære med i samfundsudviklingen, men vi skaludøve kritik, og stole på egen faglig viden.”

Om forholdet til familien:“Vi skal huske, at barnet holder af sine voksnei begge verdener, og vi må aldrig bringe det i enloyalitetskonflikt mellem pædagoger og forældre.Familien skal have grund til at være tryg vedpædagogerne. Det tillidsfulde forhold skal op-bygges i hverdagen, ikke ved ’den sværesamtale’. Barnet skal opleve, at den tætterelation til pædagogen er OK.”

“At se barnet”- og tage ansvar for detstrivsel:Pædagogikken skal have barnets mentaletilstand som udgangspunk. Altså ikke barnetshandling, men baggrunden for handlingen.Formidlingen af et barns adfærd til forældrenebliver vigtig for hvordan barnet opfattes og forden omsorg barnet kan få.Barnet der har en problematisk adfærd kanbeskrives ved sine handlinger alene eller ved atbeskrive de følelser han har der udløser hansreaktioner. F.eks. ”Han bliver ofte så vred, når han bliver afvist af de andre børn – og så slår han, og de andre skubber ham endnu længere væk!”

Vi skal forstå situationen og følelsen og viseforståelse for barnet. Omsorgsfølelsen for bar-net er grundlaget for samarbejdet. Husk, atdårlige erfaringer med voksne giver negativselvopfattelse hos barnet. Barnets trivsel erbåde pædagogens og institutionens ansvar.”

Lene giver som eksempel en samtale med enmor med store psykiske problemer. En deprime-ret mor, og et udad-agerende barn, der prøver atfå mor på banen. Moren har stor indsigt, ogbebrejder sig selv – men lederen véd, at stuenhar personaleproblemer.Lene fortsætter:“Som leder må man tage ansvar for situationen.Moderen oplever sig skyldig i barnets problemer,Lederen ved at barnets problemer skyldes detdårlige personalesamarbejde dette må hunselvfølgelig fortælle moderen. Vi skal huske på attænke os selv med som relationspersoner.”

Tendenser i institutionernes udvikling“De krav, der stilles til institutionerne i dag frapolitisk hold, er styrende for vores arbejde. Ja,de styrer selve vores blik!Fagligheden skal tilbage til pædagogerne, ogdet kræver at vi har viden, og at vi tager os selvog vores egen udvikling med ind i arbejdet.Først så kan vi lave en pædagogisk praksis,der er til gavn for børnene.”


Legen er vigtig“Legen skal være leg på børnenes betingelser,og vi skal ikke prøve at nyttiggøre den. Legenbinder det indre subjektive sammen med denydre virkelighed. Den er vigtig i et barnsudvikling, og specielt vigtig for udsatte børn. Forat forstå legen, skal man indføres i den af sinmor: Borte, tit tit – smil og glæde – løbe hen iarmene på mor – de helt basale lege. Lege,der er essen-sen i udviklingens sociale univers.Vi skal værne om barnets ret til tid og rum tilleg.”

Økonomistyring i kommunerne“Intensiteten stiger – også i socialforvaltningen.Når et barn har brug for hjælp risikerer det, atpengene er brugt op sidst på året! De sager,som af og til kommer frem i pressen, er ikkeenkeltstående – der er desværre rigtig mangeaf dem. Socialforvaltningen er dårligt bemandet,

de har for mange og for tunge sager, og indsat-sen er for ringe. Alt for mange børn lades i stik-ken! Jo mere mål og krav ensrettes, jo sværereer det for de børn der skiller sig ud.Børn udvikler de færdigheder de har mest brugfor i øjeblikket, og i en konfliktramt familie kandet give sig mange forskellige udslag. Det skalvi som pædagoger have øje for.”

Det er ikke viden men vilje der mangler“ Det er paradoksalt, at det er kortsigtet økono-mitænkning, der styrer tilbuddene til vore børn Idag, for vi har faktisk megen viden om børnsbehov i dag: Bowlby, Winnicott, Mahler, Stem,Fonagi og Schore… Vi ved, at relationer mellembørn og betydningsfulde voksne er afgørende foret barns personlighedsudvikling.Og da børn i dag opholder sig længe i institutionmens forældrene er på arbejde er pædagogernesrelationer til de enkelte børn af afgørende betydning.Pædagogerne skal være kompenserende iforhold til børnenes hjemmeliv. Det er tid ognærhed der er mangelvaren. Det er vigtigt foralle børn – men specielt vigtigt i forhold tilsårbare børn.”

At bryde den sociale arv“I dag er det et politisk slogan, at ville brydeden sociale arv – men hvis det skal lykkes,kræver det voksne med stærke relationer tilde truede børn.Når politikere definerer “arven” som “brudt”bruger de ofte børnenes uddannelsesniveausom mål. Jeg mener, at målet må være atkunne føle glæde og tilfredshed i sit liv, og detkan man kun, hvis man har fået mulighed forat lære at være i kontakt med egne følelserog behov. Så kan man måske selv magte atvære en nærværende voksen for sine børn?Jeg mener, at det er her omkring at målestok-ken for at bryde den sociale arv befinder sig.

Mad nok, tag over hovedet og tøj på kroppener godt – men at ha’ det godt med sig selv ogandre er nu nummer et!”

Foredraget blev efterfulgt af en livlig debat,og der var stor applaus til Lene Lind!

Lene Lind har bl.a. udgivet følgende titlerpå Hans Reitzels Forlag:

To verdener, 1999På vej - men hvorhen?, 2000Forstå mig dog!, 2003

- og Børn & Unge, 1. maj 2009 bringer etinterview med Lene i anledning af ERNAprisen


Bestyrelsens beretning

Det har været året hvor det lykkedes os at fåstablet vores første udstilling på benene påBorgbygård. Vi har samtidigt arbejdet videremed at indrette os og efter nytår er arkivkas-serne ved at blive tømte. Vi har derimod ikkefået afklaring på hvordan de næste skridt skalvære i forhold til vores vision om at etablere etPædagogisk kulturhistorisk Museum.Museumsdrift har trange vilkår i dagensDanmark hvor Dansk Skolemuseum er lukketpå grund af mangel på sponsorstøtte. Det vil viuddybe i denne årsberetning

arbejde. Vi oplever overvejende at den histori-ske interesse kommer fra seniorpædagogerne.Desværre oplever vi også at flere bibliotekarerpå uddannelsesstederne for pædagoger (tidl-igere pædagogseminarier) opsiger medlem-skabet for foreningen.

Småskrifter, studiemateriale ogkommunikationVi har som nævnt i Nyhedsbrevet erstattetvores udgivelse af et småskrift med bogen“Et liv i bevægelse” af Lis Sabber fra 1999.Begrundelse her for står i lederen på forsidenaf Marts Nyhedsbrevet. Vi satser på at denplanlagte DVD, om Møllegades fritidshjem,kolonier og Københavnske legepladser afHerta Andersen evt. suppleret med film fraGravensten fritidshjem i Allerød, bliver færdigtil udgivelse næste år.Der har heller ikke i år været økonomiskgrundlag for at udgive et studiemateriale.

Vi har i det forløbne år udsendt 3 Nyhedsbrevehvor indholdet er referater af diverse oplæg ogmøder, mindeord, beskrivelse af aktivitetersamt forskellige artikler af historisk interesser.

Forskellige bestyrelsesmedlemmer har væretvært ved besøg på Borgbygård, i mindre ogstørre grupper.

Vi får kontinuerligt bestillinger og spørgsmålvia hjemmesiden www.paedhist.dk. Som nubliver ajourført og fungerer hele tiden.

Vi har drøftet om det er muligt at få oprettet

Dansk Pædagogisk Historisk Forening

MødeaktiviteterVi har holdt 6 bestyrelsesmøder siden årsmø-det sidste år. Vi har stort set bibeholdt dendeling af og ansvar for arbejdsopgaverne, vi harhaft i nogle år. Vores 3 suppleanter deltageraktivt og på lige fod med bestyrelsesmedlem-merne i løsning af såvel de faste som de man-ge ad hoc opgaver. Vi har som nævnt i martsNyhedsbrevet fået en særlig udfordring fordiKaren-Lise har ønsket at afgive kasserer-jobbetsiden årsskiftet. Da der ikke umiddelbart er ender vil overtage hvervet i bestyrelsen arbejder vipå at finde en løsning

MedlemsstatusMedlemstallet stiger fortsat trods tab af med-lemmer, manglende indbetaling samt udmeldin-ger. Men fremgangen er stadig ikke nok i for-hold til vores manglende økonomiske grundlag.Vi har nu 300 betalende medlemmer og visatser stadig på at medlemstallet vokser i dekommende år. I mandags (20/4 - 09) hvervedeJanni 13 nye medlemmer da hun holdt oplæg iSydjyllands seniorforeningen og bestyrelsensenior sydøst bevilgede 1000 kr. til DPHF.Janni er rejsende ambassadør i hele Danmark.Det skaber stor goodwill for foreningens


en base med medlemmernes e-mailadresserså vi hurtigt kan kommunikere med hinanden.Blandt andet var det aktuelt i forbindelse meddet konkrete program for “BygningskulturensDag” den 14. september 2008. Vi bragteinvitationen i juli –Nyhedsbrevet og henviste tilmere information på hjemmesiden.Er hjemmesiden et realistisk kommunika-tionsmiddel mellem os?

MedlemsmødeEfterårets medlemsmøde blev erstattet afarrangementet “Bygningskulturens Dag” medårets tema Velfærdsamfundets bygninger.Foreningens tema blev “Børn og pædagoger ihistorien.” Foreningens første udstilling havdefernisering på dagen den 14.september 2008og Ning de Conninck-Smidts holdt et spæn-dende oplæg: “På sporet af barnets rum”.Hele arrangementet på Borgbygård er grun-digt beskrevet og vist i billeder i NovemberNyhedsbrevet 2008. Arrangementet blevplanlagt i et samarbejde med den lokaleBevaringsforening i Tårnby og i fællesskabsøgte vi økonomiske midler hos Kulturarv-styrelsen og Frie Børnehave.

ErnaudvalgetÅrets prismodtager er i år Lene Lind besluttetenstemmigt af Erna-udvalg.

Dansk Pædagogisk Historisk Samling – herunder fremlæggelse af Samlingens regnskab

Samarbejdet med BUPLDet har ikke været muligt før dags dato at fåen kontakt med BUPL siden bestyrelsen iDansk Pædagogisk Historisk Forening (DPHF)holdt møde 13. december 2007 med HenningPetersen og Flemming Brøgger Andersen,BUPL med det formål at drøfte forudsætnin-gerne for at kunne etablere et kulturhistoriskmuseum og evt. lægge en fælles strategi medudgangspunkt i et skriftligt oplæg (notat)“Hvorfor et museum for og om pædagogfagetog pædagogiske daginstitutioner?” jf. sidsteårs beretning. Flemming Brøgger Andersenhar meddelt mig telefonisk at forretnings-udvalget (BUPL) er villige til at fortsætte deresengagement og understøtte driften af Borg-bygård på samme måde som nu indtil 2011hvor den voldsomme besparingsrunde skullevære slut. Der er ikke mulighed for et årligtøkonomisk tilskud til driften af Borgbygård ogfor sekretær-bistand. Der kan heller ikkeskabes interesse på nuværende tidspunkt forat medvirke til en fondsdannelse med midlertil at drive et museum og på den måde skabeet økonomisk grundlag på et vist niveau.Allerede på mødet i december blev det slået


fast at BUPL ikke vil være hovedsponsor.Flemming har rykket for at få formuleret enkontrakt med betingelserne for hvordan Borg-bygård står til rådighed for DPHF. Der er kom-met ny administrationschef og det kan væreårsagen. Flemming fortsætter med at rykke.Det har været svært at lægge strategier udenat kende BUPLs holdning Der er uden tvivlstor afstand mellem vores visioner og forvent-ninger og de barske realiteter i forhold til atskaffe økonomisk tilslutning til en fond somgrundlag for museumsdriften. Vi vil fortsatmeget gerne have en kontrakt på vores sam-arbejdsaftale og meget gerne et nyt mødemed BUPL.

Drift og økonomiDa driften af Borgbygård er dyrere end driftenpå Bjelkes Alle, kniber det med økonomienogså til at gennemføre foreningens aktiviteter.Foa (PMF), BUPL- Hovedstaden og seniorafdelingen er stadig faste lånere af lokalet. Vi

har endnu ikke opkrævet pengene fordi beta-lingen skal foregå bag ud halvårligt eller hel-årligt. Det kræver koordinering, administrationog rengøring at låne/leje mødelokalet ud hvisvi skal udvide kredsen af lejere..Samlingens regnskab fremlægges til diskus-sion og godkendelse sammen med årsberet-ningen.

Strategi 2009/2010:Det er spørgsmålet om vi skal lave et reklame-fremstød for foreningen i Børn &Unge somkunne skaffe nye medlemmer evt. i form af etinterview i efteråret 2009 med orientering omat vi holder åbent hus. Birte har også fåetandre kontakter på Pædagogisk Træf i Odenseså vi skal nok også til at dyrke andre kontak-ter nu.

Arkivgruppen fortsætter med at registrere detindkomne materiale.Vi skal have udarbejdet en strategi forindsamling af materiale.

Vi skal finde andre måder at sikre driftenøkonomisk af Borgbygård og DPHF´saktivitetsniveau.

Vi må vurdere vores fokuspunkter og opdaterevores projektbeskrivelse så vi har et grundlagat søge fondsmidler.Som beskrevet i oplægget med forudsæt-ninger for museumsdrift er det nødvendig athave en hovedsponsor. Det har vi ikke og hvadgør vi så?Vi vil forsøge mere aktivt at søge fondsmidlergerne til konkrete mindre og større projektersom f.eks. ansøgning om midler til at fasthol-de historisk materiale elektronisk.

Der ligger nye udfordringer og arbejde forbestyrelsen i det kommende år.

Bestyrelsen


sted i dag og mente at hun havde svært ved atstemme for en beretning, som gav udtryk for såstor pessimisme.Mette efterlyste tilskud i form af jobtilbud forarbejdsløse. Birte mente, at hun de sidste 3 århavde forsøgt at nedtone forventningerne tilmuseumsarbejde, da markedet herfor varfaldende for små samlinger. Var enig med Ole.Måske kunne noget indhentes via nye strate-gier. Foreningen måtte sætte sig sammen oganalysere og komme med en ny plan forfremtidige mål.Janni gjorde opmærksom på, at Bupl ikke havdetrukket sig fra engagementet i forenin-gen og atforeningen via selve Borbygård fik et stort til-skud, samt tilbud om hjælp til kassererarbejdet.Dette blev modtaget meget positivt i forsam-lingen og økonomien blev herefter drøftet.Efter en debat om foreningens økonomi, blevbestyrelsen pålagt at arbejde med et forslag tilhøjere kontingent i fremtiden.Endelig var der en tak til Karen- Lise for hendesmangeårige indsats som kasserer. Karen-Lisefortsætter i bestyrelsen, som menigt medlem.Under valg til bestyrelsen blev Britta Ulnits ,Ulla Fischer og Janni Milsted genvalgt. Ogsåsuppleanterne blev genvalgt, den såkaldte B-gruppe- Birgit Lerstrup, Bodil Johansen og BirteRugbjerg. Hos revisorerne var der nyvalg. Detteblev Martin og Ebba Jørgensen.I Ernaudvalget var der ligeledes genvalg.Under eventuelt foreslog Ulla at man nedsatteen gruppe, som kunne arbejde med søgning affondsmidler. Birte foreslog, at foreningen lavedeen udgivelse af forelæsninger holdt af Ernaprismodtagere. Begge forslag mødte opbakning.Til Ullas gruppe meldte Ulla Liberg og HannaEngelbercht sig.Birte Rugbjerg

Referat af Generalforsamlingenved Birthe Rugbjerg

Efter Drudes beretning blev regnskabet frem-lagt, hvorefter blev beretningen enstemmigtblev vedtaget. Der var ingen revisorbemærk-ninger til regnskabet.

I den efterfølgende debat var det fremtiden,som var i fokus. Ole lagde vægt på, at dermåtte ske en trinvis udvikling. Foreningen erstadig i en fornuftig udvikling. Vi skal diskutereet samarbejde med andre pædagogiskeorganisationer og derudfra definere fællesprojekter, som der kan søges midler til. Ullafremhævede, at via det tilskud, som vi tidligerehar modtaget årligt, har vi brugt ca. halvdelen-35.000 til udgivelse af småskrifter. Dette vilikke være muligt længere. I fremtiden måforeningen også økonomisk være realistisk.Agnete Engberg mente, at vi skulle søgehjælp via nationalmuseets ekspertise oghenviste til hjemmesiden Historie Online.Hans Vejleskov gjorde opmærksom på, atPædagogisk Historisk Studiesamling var isamme situation.Birgit mente at beretningen ikke var udtryk nokfor de mange aktiviteter, som vitterligt fandt


Udstilling omPædagogprofessionen ved BUPL‘s Pædagogiske Træf 18.marts i år

Dansk Pædagogisk Historisk Forening visteen lille udstilling om den tidlige børnehave-lærerindeuddannelse på Hedevig Baggers

Frøbelseminarium anno 1909, i OdenseKongrescenters forhal, da BUPL afholdt sitårlige arrangement Pædagogisk Træf.Materialet på plancherne var hentet fraforeningens småskrift “Pædagoguddannelse1909” og viste bl.a. Sigrid Bauer-Petersenseksamensbevis, samt en introduktion til“Frøbelseminariets Kursus for unge Damer”1909-1910. Endvidere var der mulighed for atbladre i diverse bøger om emnet, bl.a. en bogom “Sjælelære”; et begreb for både moralfilo-sofi og psykologi. Endvidere også opslags-bøger fra 1930erne om de tidlige folkebørne-haver, samt meget mere.Oprindeligt var det også meningen, at udstillin-gen skulle have omfattet frøbelmateriale afforskellig slags, men på grund af manglendeøkonomi og uafklarhed omkring sikringen afdisse genstande, måtte dette undværes.Endelig havde vi, som en reklame for forenin-gen, fået genoptrykt et tidligere nr. af voresNyhedsbrev, som uddelingsmateriale.Udstillingen var anbragt således, at man natur-ligt kom forbi, i pauserne, imellem de forskel-lige workshops. Især i den lange frokostpausevar interessen stor, hvor jeg fik hjælp afCharlotte Fremming fra BUPL’s sekretariat.En stor tak til Charlotte, som også havde sør-get for at få vores plancher med fra Københavnog stået for alt det praktiske.Birte Rugbjerg

Temaet for detteårs PædagogiskeTræf, for BUPLsmedlemmer,havde fokus påtemaet “Autono-mi og metode-frihed” , og i alt932 havde fundetvej fra hele lan-det, til Odense.


Jeg har lyst til at indvie Nyhedsbrevets læserei en dejlig oplevelse jeg havde den 29. maj.Den handler om kvalitets-børnehavearbejde,forældres påskønnelse og børn der kan synge.

Det var Britta Ulnits fra DPHFs bestyrelse,der fratrådte sit lederjob i Holmens KirkesUdflytterbørnehave efter 35 år for at gå påefterløn, og jeg tog af sted for at deltage ifestlighederne. Der mødte mig et mærkeligt syn på denhistoriske Holmes Kirkes grund lige ved Hol-mens Kanal: Et kæmpe party-telt var rejst pågræsplænen ved siden af kirken og små flagviste vej fra kirkelågen derhen. Mens jeg satte cyklen fra mig, så jegbussen med hele udflytterbørnehaven køre opforan indgangen, hvor forældrene i dagensanledning havde taget opstilling. Sammen medbørnene og personalet, med Britta i spidsen,indtog de teltet, hvor sandwich, kager ogsaftevand/vin var sat frem. Jeg tror det er fordi jeg de seneste år

næsten kun har deltaget i gamle kollegersfratrædelse fra seminarieverdenen - at jeg helthavde glemt, at børn kan udgøre halvdelen afreceptions-gæsterne når en pædagog går påpension. Sådan var det her. Børn, forældre, søsken-de, personale - og forhenværende ditto - fyldteteltet og plænen udenfor. - Et hav af gladebørn, der gik rundt og snakkede og spisteligesom de voksne, og som sang lejligheds-sang til Britta på tre vers, samt to andresange, af hjertens lyst. Det var børnehavebørnder var vant til at synge, kunne man tydeligtmærke. Og når bestyrelsesformanden remsedeBrittas fortræffeligheder op, blev jeg bare såglad over at blive mindet om, at der findesdygtige, ved-holdende pædagoger- og ledere,der gør børns (og forældres) børnehave-tidbetydningsfuld. - Så betydningsfuld, at flere“børnehavegenera-tioner” var mødt op, helt op til“børn” der i dag så ud til at være 20-30 år, for attage afsked med Britta. Gid det fortsat vil kunne gå sådan - i denpædagogiske historie!

Ulla Fischer

Ann Christine Behnke, Pernille Bang, Britta Ullnits og Anna Sjøberg fra årgang 80, samt et pårpiger fra en noget senere årgang

En børnehaveledergår på efterløn


Har du en GINE du ikke bruger, pådit loft eller i din kælder, er vimeget interesseret i at få den tilvores udstillinger, og henter dengerne på din bopælKaren-Lise 35831332

Lotte Kærsåfyldte 80 år4. juni -2009

Lotte fik Ernaprisen i 2008 og hendes fødsels-dagsfest viste rigeligt, at hun har haft storbetydning på det musikalske område formange mennesker. Hun og hendes mandhavde inviteret til reception i en restaurant iPakhus 11 på Dampfærgevej i København.Udover et dejligt traktement og masser afmennesker, der kendte Lotte og også hinan-den, var der mange forskellige musikalskeindslag.Der var Lottes 2 sønner Morten og Rasmusmed deres orkester Moon Jamm og ogsåGræsrødderne. Der var elever af Lotte, derhavde digtet sange og komponeret. Der varHarpespil af Birgit Boelsgårds datter (et afvores medlemmer) Der var Kim Menzer derspillede på et specielt instrument fra Austra-lien. Her skulle der rigtigt bruges mave-muskler og vejrtrækning, men det havde hanlært hos Astrid Gøssel, så det var bare heltperfekt. Der var flere der dansede, og der varfeststemning. Der blev snakket og fortalthistorier. En fortalte mig, at da Lotte under-viste på Lille skolen, havde hun brugt atsende børn hen til klaveret og improvisere,hvis de ikke havde ro på sig til at følge under-visningen. Hele arrangementet sluttede medat sønnerne med deres orkester spilledeganske vidunderligt.Det var som at være til en fantastisk koncertmed mange gamle venner og kollegaer.Stort til Lykke til Lotte.Janni Milsted.

Tak til Alice Andersen, for en ginetil samlingen - men vi kan godtbruge en til, så


Nye medlemmer Maj 2009

Henriette N.S. Jensen, Køjevænget 127. 2791 DragørInger Bahn Hansen, Søllerødgade 51 2.sal th. 2200 København NDotthe Pedersen, Dublinvej 10, 2792 DragørBritta Jensen, Rødtjørnevej 41, 2720 VanløseBirgit Hejl, Castorvej 7, 5500 MiddelfartElse Lemvig. Herslev Bygade 4, 7000 FredericiaEksperimentalinstitutionen, Backersvej 113, 2300 København S.Hans Fromberg Schmidt, Humlevænget 12, Ore Strand 4760 VordingborgLene Lind, Kirkeltevej 146, 3450 AllerødRagnhild Andersen, Åbenråvej 60, 2.sal, 6100 HaderslevElly Martinussen, J.A. Petersens Park 20. 6093 SjølundAnne Dam Kusk, Borggårdsvej 19. 6731 TjæreborgHanne Bebe Knudsen, Ved Stormklokken 5. 6100 HaderslevKirsten Ørsted Nielsen. Færgevej 65 K. Aarøsund 6100 HaderslevElly Friis, Færgevej 65 H. Aarøsund 6100 HaderslevBirgit Desholm. Skjoldsvænge 62. 6500 VojensElla Engemand. Hans Egedesvej 42. 7100 VejleElsa Christensen, Gulkrog 12.st. 7100 VejleIngerMargrethe Knudsen, Tueager 63, 7120 Vejle ØstKaren Hviid, Daddellunden 40, 6705 Esbjerg ØstAnette Hansen, Vinkelvej 11, Rødvig 4673 StevnsKollektivhuset Bellahøj, Frederiksundsvej 123, E. 2700 BrønshøjHanne Lundemann, Classensgade 36. 4.tv. 2100 København Ø.

Nye adresser + andre rettelser:Tony Jensen, Hovedgaden 25, 6621 GestenJytte Mølgaard, På Bjerget 9, 1.tv. 2400 København NVPædagoguddannelsen UCC Titansgade 11. 2200 København NPædagoguddannelsen UCC Buddingr Hovedgade 80. 2860 SøborgUCC, Københavns Pædagogseminarium, Strandvejen 93. 2100 København Ø.UCC, Frøbelseminariet, Grundtvigsvej 11, 1864 Frederiksberg CSydvestjyske Museer, Odins Plads 1. 6700 RibeEbba og Martin Jørgensen, Havdruupvej 124. 3720 VanløseInger Kristensen Ananasvej 106. 9000 Aalborg

Sidste nyt!

Som bekendt er Karen-Lise Lohmannafgået som kasserer og vi har i stedet fåeten “bogholder”. Flemming BrøggerAndersen, BUPL, har været så venlig atpåtage sig opgaven med at føre regnskabfor foreningen, hvilket vi er rigtig gladefor. De øvrige opgaver Karen-Lise harvaretaget fordeles mellem bestyrelsen.Tak fordi du vil, Flemming!- Og tak til Karen-Lise for de mange årsarbejde!

Museet og samlingenfår fast åbningsdag

Vi kan nu realisere et længe næretønske at få en fast åbningsdag imuseets og samlingens lokaler påBorgbygaard, Englandsvej 358 i Tårnbypå Amager.Fra og med september måned vil viholde åbent onsdage mellem 10.00 til13.00. hvor der vil være mulighed for atse vores faste udstilling af en vuggestueog børnehave fra 50èrne og mulighed forat dykke ned i samlingens arkiv og findespændende materiale fra den danskepædagogiske historie.Der er som tidligere stadig mulighed forat lave aftale om at besøge museet ogsamlingen på andre tidspunkter efteraftale med en af bestyrelsensmedlemmer ( se adresselisten bag iNyhedsbrevet.)

DPHF Nyhedsbrev - sommer 2009w

ww

ww

ww

ww

ww

ww

ww

.pa

ed

his

t.d

k.p

ae

dh

ist.

dk

.pa

ed

his

t.d

k.p

ae

dh

ist.

dk

.pa

ed

his

t.d

kAdresseliste

BestyrelsenDrude Helweg, forretningsførerSprogøvej 7. st. mf., 2000 FrederiksbergTlf. 39 65 37 64 mobil: 20 24 09 48arb.: 33 88 21 25e-mail: [email protected] arb.

[email protected] privat

Ole Schultze HenriksenKulhusvej 39, 3630 JægersprisTlf. 47 53 00 47 arb.: 35 86 85 58e-mail: [email protected]

Ulla FischerGråbrødrestræde 23, 5. sal, 1156 Kbh. KTlf. 33 11 66 23e-mail: [email protected]

Kirsten Nøhr ChriansenZolas Allé 7, 2860 SøborgTlf. 39 67 09 32e-mail: [email protected]

Janni Milsted“Jørslevlyst”, Køgevej 15, 4653 KariseTlf. 56 78 85 23 mobil: 30 35 04 08e-mail: [email protected]

Britta UlnitsRaunstrupvej 7, 2720 VanløseTlf. 38 71 52 83 mobil: 24 82 91 17e-mail: [email protected] privat

Karen-Lise LohmannTagensvej 165 2. th, 2400 Kbh. NVTlf. 35 83 13 32e-mail: [email protected]

SuppleanterBirgit LerstrupJ.P.E. Hartmanns Allé 2-B, 2500 ValbyTlf. 36 16 22 62 mobil: 51 94 22 62e-mail: [email protected]

Birte RugbjergMarskensgade 25, 1., 2100 Kbh. ØTlf. 35 26 50 10 mobil: 29 45 71 91e-mail: [email protected]

Bodil JohansonTranehusene 67, 2620 AlbertslundTlf. 43 64 04 54e-mail: [email protected]

Praktisk hjælp til bestyrelsenMette LauritsenHelenestien 9, 3500 VærløseTlf. 44 48 47 42

Nyhedsbrevet er redigeret af Ulla Fischerog Birgit Lerstrup. Artikler og indlæg tilkommende numre modtages gerne ogsendes på mail til redaktørerne.BUPL har velvilligt støttet os ved at trykkedette Nyhedsbrev

ERNA-udvalgetInger Marie Larsen /StofferGammel Strandvej 22, 3050 HumlebækTlf. 49 19 04 32

Kalis Helweg-NielsenRøglebakken 17, 4320 LejreTlf. 46 48 10 84

Inger LunnRødegårdsvænget 14, 5230 Odense MTlf. 66 11 96 28

Fra bestyrelsen: Janni Milsted

RevisorerEbba Jørgensen og Martin JørgensenHavdrupvej 124, 2720 Vanløse

Bogholder:Flemming Brøgger AndersenHvidtjørnen 11, 2791 DragørTlf. 35 46 51 45 mobil: 61 20 45 04

FORENINGENS POSTADRESSESprogøvej 7, st. midtfor2000 FrederiksbergTlf. 39 65 37 64

Giro 9228004

SAMLINGENBorgbygårdEnglandsvej 358, 2770 Kastrup

dansk pædagogisk historisk nyhedsbrev forening · i øvrigt de sidste 14 år har ligget på...

Documents