AARHUS UNIVERSITET, NORDISK SPROG OG LITTERATUR SPROGLIG VARIATION

qüî∂é †ÏL Ðí1 lîî√ ― en dansk leet-variant

En undersøgelse af muligheden for at en cyberlekt kan krydse sprog.

Andreas Tvedegaard Nyboe, 20114446

02-05-2013

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

2

Indhold 1. Indledning.................................................................................................................................................3

1.1 Emneafgrænsning, problemformulering og opbygning ....................................................................3

1.2 Teoretisk grundlag. ...........................................................................................................................5

2. Guide til dit livs kontekster .......................................................................................................................5

2.1 Internettet som kontekst, engelsk på nettet og Web 2.0 .................................................................5

2.2 Netspeak, Cyberlekter og Leet..........................................................................................................7

3. Guide til dit liv ........................................................................................................................................11

3.1 Analyse af Guide til dit livs ortografi ...............................................................................................11

3.2 Modificerede bogstaver og symboler .............................................................................................12

3.3 Vokalernes substitutionsmajoritet .................................................................................................13

3.4 Kapitaliserede konsonanter ............................................................................................................14

3.5 Udlægning af analysen ...................................................................................................................15

4. Konklusion og perspektivering ...............................................................................................................18

4.1 En dansk variant af en engelsksproget cyberlekt............................................................................18

4.2 Cyberlekt, en transsproglig internetvariant ....................................................................................19

5. Litteraturliste ..........................................................................................................................................21

Litteraturliste – konkrete forfattere ...............................................................................................................21

Hjemmesider – ukendte forfattere ................................................................................................................22

6. Bilag 1. ....................................................................................................................................................23

Teksteksempler fra Guide til dit livs Facebookside:........................................................................................23

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

3

Cyberlekten der krydser sprog

1. Indledning

1.1 Emneafgrænsning, problemformulering og opbygning

Internettet er nyt og i høj grad stadig uudforsket territorium inden for mange

forskningsfelter. Lingvistikken er gået i gang med dette enorme tekstkorpus, men synes

ikke at være kommet særligt langt, når det drejer sig om sproglig kreativitet på internettet.

På engelsk har f.eks. David Crystal fået gjort et indhug, mens hullet synes at være større i

den dansksprogede lingvistik. Internettet, også den dansksprogede del, bugner af

sproglege, eksperimenter og sproglige påfund. Derfor vil jeg i denne opgave tage fat på et

dansk eksempel på skriftsproglig variation, nemlig Videobloggen Guide til dit liv’s

Facebookside, hvis skriftsprog der gives et eksempel på her, hvor information om, samt

formålet med deres blog også fremgår1:

Biografi

Háî √ií ® 2 ƒríízKê píííq3r pÅ 19 óq 20 åR, ∂3r √iL∂† q3rñë vîîL hJæLpé ôq qií Rå∂, i$æR óM ∂réñq3, 0q vÆré ∂iíñ3 bé∂z†é √ëñiñ∂ér ;i

H√iz dÙ ƒØlq3r 0z k4ñ dÛh vÆré $ikK3r pŠᆠƒÅ †ip$ + q0∂é rå∂ ôM ƒøLqéñ∂é : - ƒyré

- mö∂é 0q ∂é ñ¥éz†é †réñ∂s - zkØñh3∂

- ƒëz†éR - h√öR∂áñ ∂ü hÅñ∂†ér3r ∂íñé ƒØL3lzéR

- ƒ0rÆl∂ré - √éñiñ∂3r

- kÆréz†épr0bL3mër - 0q mëq3† mëRé

√ííí ® s0m ∂é†Té r3qñéztYkK3 : 2 ƒRiéñ∂z + 2ge†h3r = 4 év3r ;ii

1 Guide til dit livs Facebookside, Hjemmeside

https://www.facebook.com/pages/Guide-til-dit-liv/237966722913629?id=237966722913629&sk=info (set d. 27.04.2013)

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

4

Dette sprog vil for mange først fremstå som ulæselige tegn, men de flest vil efter kort tids

granskning kunne se at der ved hjælp af substitutioner eller variationer (f.eks. ved brug af

accententuering eller tilfældige kapitaliseringer) af de gængse latinske bogstaver med

tegn, bogstaver og tal der udseendemæssigt eller fonetisk minder om det oprindelige

bogstav.

Grundlaget for en afkodning af Guide til dit livs’ skriftsprog synes at gå bedst gennem

ortografien (dvs. stavemåde, tegnsætning, symboler og kapitalisering) og at det samtidig er

der, at bloggens sprog for alvor skiller sig ud fra andet medieret ungdomssprog, og som gør

den værd at undersøge for sin sproglige variation. Ud af David Crystals oplistning af de

fem forskellige funktioner ved skriftsprog2; dens grafiske, dens ortografiske, dens

grammatiske, dens leksikale og dens diskursive funktion, vil jeg altså fokusere på den

ortografiske (grafologiske) del.

Opgavens opbygning er således: Først redegør jeg for de vigtigste forudsætninger og

rammer for Guide til livs egenartede kommunikation, for at en konkret undersøgelse af

fænomenet kan give mening. Disse er internettet og dets udvikling, herunder Web 2.0, det

engelske sprogs rolle på internettet over tid samt de muligheder og begrænsninger der

ligger for skriftlig kommunikation på internettet. Dertil kommer en introduktion til

begrebet Maria Jørgensens nye term ’Cyberlekt’ og af Leetspeak som Guide til dit liv i høj

grad står på skuldrende af.

Jeg vil derefter lave en analyse af Guide til dit livs’ ortografi ved hjælp af et alfabetisk

substitutionsskema over 15 af de nyeste Facebookopdateringer fra guide til dit liv, for at

finde ud af mere om hvordan deres ortografi varierer fra dansk standartsprog.

Min hypotese er at deres ortografi er så sammenlignelig med den engelsksproglige variant,

Leetspeaks, og deler så mange ortografiske karakteristika, at man ud fra et ortografisk

perspektiv vil kunne se Guide til dit liv som en dansksproglig variant af leet. På baggrund af

denne undersøgelse og sammenligning, vil jeg derefter argumentere for, under

forudsætning at begrebet cyberlekt er holdbart, at leetspeak kan være transsproglig. Da

2 Crystal, David, Language and the Internet (Cambridge: CUP, 2006), 2nd edn, pp. 8-9

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

5

leetspeak er en cyberlekt, er mindst én cyberlekt transsproglig, og sandsynliggør at andre

cyberlekter også er det. Dette må afslutningsvis medføre en mindre revision, af det relativt

nye begreb.

1.2 Teoretisk grundlag.

Jeg vil her give en gennemgang af de vigtigste elementer i opgavens teoretiske fundament.

For at kontekstualisere Guide til dit liv har jeg benyttet Marshall Mcluhans ’global landsby’-

metafor, David Crystal (2006, 2011) om internetlingvistik, Bauckhage (2011) om internet-

memes samt Miltner (2011) i beskrivelsen af Web 2.0. Til at belyse termen Cyberlekt

bruger jeg Maria Jørgensens bacheloropgave ’Lolspeak- en cyberlekts opståen, udvikling og

fremtid’. Til at beskrive Leetspeak har jeg benyttet Margarat Kavanagh (2005), Guseinov

(2005) i hans bestemmelse af termen errativ. Efterfølgende har jeg benyttet mit eget

alfabetiske substitutionsskema til at anskueliggøre hvordan Guide til dit livs’ ortografi

fungerer, samt hvordan den ser ud sammenlignet med Leetspeaks ortografi.

2. Guide til dit livs kontekster

2.1 Internettet som kontekst, engelsk på nettet og Web 2.0

I 1962 forudså filosoffen Marshall Mcluhan en art global landsby, det som vi i dag kender

som ’World Wide Web’ eller internettet, hvor fysisk distance ikke er nogen hindring for

interaktiv kommunikation mellem mennesker. Internettets åbne decentraliserede

netstruktur har gjort at menneskers sociale netværk har udvidet sig, og gør os i stand til,

med lethed at finde online-fælleskaber og interagere med mennesker der har samme

interesser som os selv. Det i en tid, hvor de samme fænomener, produkter, informationer

næsten ligegyldigt hvor specialiserede de er, er tilgængelige alle steder på kloden med en

internetforbindelse. Det er derfor både muligt og et faktum, at man kan have mere

tilfælles med én på den anden side af jorden end med sin sure nabo. Ifølge lingvisten David

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

6

Crystal rejser metaforen, at verden er en landsby, en række lingvistiske spørgsmål3, og jeg

parafraserer Crystal: En landsby (a village) er et sammentømret fællesskab, som

traditionelt er karakteriseret af en dialekt eller et lokalt sprog, der adskiller dem fra

mennesker fra andre geografiske steder. Men hvad er så den globale landsbys sprog, eller

dialekt(er)?

Svaret er oplagt: Engelsk har fra internettets spæde start i sluttresserne, over

introduktionen af World Wide Web4 i 1993 og langt længere frem, været det dominerende

sprog, og var dermed længe lingvistisk set, et sprogligt homogent medium. I 1997 var 83

procent af internettets hjemmesiders indhold på engelsk.5 Siden da, har engelsk lidt et

sprogligt domænetab på internettet selvom det stadig er klart det største sprog. En

undersøgelse fra 20136 viser at 54,8 procent af internettets hjemmesiders indhold er på

engelsk, og at mennesker med engelsk som førstesprog udgør 26,8 procent af brugerne,

hvor primært kinesisktalende udgør 24,2 procent af det samlede antal internetbrugere

globalt.

At mange fra ikke-engelsktalende lande har fået adgang til internettet, med mulighed for

at lave nye internetsider, og nye versioner af eksisterende hjemmesider, på andre sprog

3 Crystal, David, Language and the Internet (Cambridge: CUP, 2006), 2nd edn, p. 6

4 World Wide Web: samling af digital information, der direkte eller indirekte er forbundet vha.

referencer og befinder sig på elektronisk form på computere (webservere) tilsluttet internettet.

Med en browser kan brugeren bevæge sig rundt (surfe) mellem siderne på World Wide Web.

5 Finegan, Edward og Rickford, John R, Language in the USA: themes for the Twenty-first Century

(Cambridge University Press, 2004), p. 475

6 W3Techs - World Wide Web Technology Surveys, Hjemmeside,

http://w3techs.com/technologies/overview/content_language/all (set d. 23.04.2012.)

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

7

end engelsk, har gjort at det er nemmere at skabe platforme, hvor eksempelvis dansk kan

udvikle sig på baggrund af de muligheder og begrænsninger internettet har.

En vigtig facilitator for ikke-engelsk netslang er Web 2.0, som er en betegnelse for nogle

websiders egenskaber, der opstod omkring årtusindeskiftet, hvor der ikke længere er fokus

på envejskommunikation fra f.eks. ejeren af et website til en række anonyme brugere,

men om et netværk drevet af brugerne selv, som Kate Miltner skriver7:

[…] the proliferation of platforms which, combined with the increased availability

and power of digital technologies […], enabled lay users to easily create

and distribute their own content on a massive scale. (s.11-12)

Eksempler på hjemmesider som disse, er Flikr.com og Wikipedia.org samt Youtube.com og

Facebook.com, hvor Guide til dit liv er ”til stede”.

2.2 Netspeak, Cyberlekter og Leet

I skriftlig kommunikation på nettet er man udfordret af manglen på mulighed for brug af

rytme, klang, betoning og tonehøjde i sin kommunikation og kropssprog. Siden 1980erne

er der bl.a. derfor opstået mange engelsksprogede former for ’Netspeak’. Netspeak har

mange alternative termer med forskellige implikationer, f.eks. ´internet language´ og

’electronic language’. Jeg vil holde mig til termen Netspeak, samt ’computer-mediated

communication’ (herefter CMC). Netspeak er kort og klar og indikerer også at det er

talesprog på skrift, med ’Net’ (som foregår på internettet, hvor langt det meste er på skrift)

7 Miltner, K. 2011. Srsly Phenomenal: An Investigation into the Appeal of LOLcats.

Speciale skrevet ved Department of Media and Communications, London School of Economics and

Political Science: http://dl.dropbox.com/u/37681185/MILTNER%20DISSERTATION.pdf (link sidst

tjekket 27.04.13)

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

8

og ’speak’ (tale). Med CMC ligger fokus på mediet i sig selv, at kommunikationen bærer

præg af, at foregå igennem f.eks. e-mail, blogging eller sociale medier.

Netspeak er sværere at give en standardiseret definition på, f.eks. interne og har også da

de opstår, og undergår kontinuerlig udvikling på, f.eks. internetfora, blogs og sociale

medier. Det bærer præg af både skrift- og talesprog samt af bestemte karakteristika som

resultat af det redskab, det formidles med (tastaturet). Der kompenseres for de

manglende paraverbale virkemidler ved brug af f.eks. emoticons (smileys) og særlige

ortografiske tricks (fx STORE BOGSTAVER til at markere råben), forkortelser og akronymer

(LOL for ’Laughing Out Loud’) samt brug af tal i ord, eller som repræsenterende ord (0 som

<o>; 4 ’for’, 2 ’to’), der alle er normale træk for netspeak. Netspeak bruges ofte for at

spare tid for såvel afsender som modtager. Lingvisterne David Crystal og Crispin Thurlow

har beskrevet Netspeak og CMC, mens mange varianter eller dialekter af disse, såsom

Lolspeak og Leetspeak er mindre beskrevne.

Varianterne kan ses som memes, der ifølge Christian Bauckhage er fænomener der hurtigt

breder sig (fra en lille gruppe indviede der i kortere eller længere tid har dyrket

fænomenet) og opnår stor popularitet på internettet og som kan tage form af alt fra

videoer og billeder til sætningsmønstre.8

Eksempler på dette er sproglige varianter som Leet og Lolspeak der først havde karakter af

sproglege blandt ingroup sprogfællesskaber på nettet og senere spredte sig ud blandt en

meget bredere gruppe af internetbrugere. Denne slags sproglege er hvad Maria Jørgensen

opfinder en ny term for i sin bacheloropgave ’Lolspeak- en cyberlekts opståen, udvikling og

fremtid’9, hvor hun, efter at have forkastet ’internet dialekt’ (da det har konnotationer til

noget geografisk) og i stedet introducerer ’Cyberlekt’:

8 Bauckhage, C. 2011. Insights into Internet Memes. I: Proceedings of the Fifth International AAAI Conferenceon Weblogs and Social Media, pp. 42- 49. Association for the Advancement of Artificial Intelligence.http://www.aaai.org/ocs/index.php/ICWSM/ICWSM11/paper/view/2757 (set d.

25.04.2013) 9 Jørgensen, Maria, Lolspeak- en cyberlekts opståen, udvikling og fremtid (Bacheloropgave ved lingivistik, Aarhus Universitet, 2012, uudgivet), pp 6-7

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

9

’En cyberlekt er opstået på nettet som en variant af et sprog og findes (i udgangspunktet) kun på skrift. Den

bruges af en mere eller mindre begrænset gruppe mennesker i et online community, der ikke behøver at

være defineret af køn, alder, levested, uddannelse, etnicitet eller social baggrund (Miltner 2011). Den er en

in-group-markør, men er ikke esoterisk og er åben for nye brugere. En cyberlekt adskiller sig fra

standardvarianten af det sprog, den er afledt af – afvigende leksikalske, grammatiske og/eller ortografiske

karakteristika skal være til stede, før man kan bruge termen. Disse karakteristika vil typisk (men behøver

måske ikke) være af kreativ karakter og dermed ikke konsekvente, og kunne komme til udtryk ved brugen af

errativer10.’

Denne term er jeg tilhænger af, netop fordi den ikke har konnotationer af at have blive

brugt et geografisk sted, men reflekterer internettet kerneløse netstruktur, hvor folk

uafhængigt af deres lokalitet eller stedbundenhed kan have en (cyber)lekt som de deler

med andre i et online-community.

Termen ’errativ’ der fremgår af citatet ovenfor er opfundet af den russiske filolog

Guseinov11, og betyder: den bevidste, kreative forvrængning af et ords ortografi, nogle

gange så det i højere grad reflekterer den reelle udtale.

Et eksempel på en cyberlekt, hvor ’errativitet’ på spil er Leet (1337), eleet eller leetspeak.

Det er en variant af engelsk der blev opfundet på 1980ernes Bulletin Board System (BBS).

Termen, der er en derivation af elite, angiver at dem der formåede at forstå og bruge den,

var bedre end andre brugere, og fik derfor specielle privilegier, såsom adgang til ulovligt

software eller hemmelige diskussionsfora.12 Leetspeak bruger tal, ASCII-symboler13 og

diakritiske tegn, (i forskellig doser alt efter afsenders præferencer og evner) til at lave

symboler der ligner latinske bogstaver.

11 Guseinov, G. 2005 Берлога веблога. Введение в эрратическую семантику ['Webloggens hule: En introduktion til errativ semantik’]. Fra sprogforummet Говорим по-русски [’Vi taler russisk’] (oversat af Maria Jørgensen) 12 Kavanagh, Margaret : Bridge the generation gap by decoding leetspeak (Inside the Internet; Dec 2005; 12, 12; ProQuest Research Library) 13 http://www.theasciicode.com.ar/extended-ascii-code/registered-trademark-symbol-ascii-code- 169.html

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

10

Leetspeaks forvanskning (errativering) af bogstaver ordene benytter hovedsageligt 6

tekniker:

1. At substituere bogstaver eller ord med tal, f.eks. ’1337’ (1=L, 3=E, 7=T)

2. At substituere bogstaver med andre bogstaver, hvor ’s’ bliver til ’z’ og ’g’ bliver til

’q’

3. At lave almindelige slå- eller stavefejl med vilje f.eks. ’teh’ ( i stedet for ’the’)

eller ’ownt’ og ’pwned’ (i stedet for owned).

4. At lave fonetiske erstatninger såsom ’kewl’ (i stedet for cool) og at kapitalisere

tilfældige konsonanter.

5. At indsætte supplerende termer for at skabe eftertryk f.eks. ’über 1337’ (i stedet

for very leet)14

6. At substituere bogstaver med andre tegn og symboler.

Hvor første vers af Shakespeares Sonnet 18: ‘Shall I compare thee to a

summer's day?’

vil kunne blive til: ‘5#@11 | [0/\/\|D@|23 7]-[33 2 @ 5|_|/\/\/\/\3|2|2zz |]@¥?¿’,

hvor h bliver til ’#’ eller ’]-[’ og ’m’ bliver til ’/\/\’.

At der i punkt 4 ovenfor står, at noget er ”very leet”, er et udtryk for at det er skrevet med

meget tyk (og for det utrænede øje næsten ulæselige) leet. Et eksempel på dette er:

”Denne opgave handler om bloggen Guide til dit liv”, som kunne blive til:

”|)3|\\||\\|3 0|D94\\/3 |-|4|\\||)|_3|2 0/\\/\\ |3|_0993|\\| 9(_)!|)3 7!|_ |)!7 |_!\\/.”

Leet kan derfor også tage en lettere forståelig form. Her med samme sætning som før:

”d3nn3 0p6@v3 h4ndl3r 0m bl0663n 6u1d3 71l d1† l1v.”

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

11

Leet er altså en sproglig variant med relativt frie rammer, hvor man kan gøre det lettere

eller sværere for sig selv (som afsender) og for modtageren, alt efter ens egne evner ud i

leetspeak, og ens intenderede modtager. Det er på den måde muligt af kode skriften i

mere eller mindre grad, alt efter om alle skal kunne forstå det, eller det kun er ment for de

udvalgte få der kan afkode en meget tyk leet cyberlekt.

3. Guide til dit liv

Et eksempel på sproglig leg på internettet er videobloggen Guide til dit liv, hvor to piger på

19 og 20 år, giver gode råd til andre piger, om fyre, fester, mode og andre ting i den

’lettere’ afdeling, af hvad det indebærer at være ung kvinde anno 2013 (uden i øvrigt at

gøre mig til ekspert i ungpigeliv).

Guiderne, som de selv kalder sig, operer på tværs af internetplatforme ved at ’poste’

videoer på videodelingssitet Youtube.com15 med guidesessioner, omhandlende et nyt

emne hver gang, samt en profil på Facebook.com16, hvor de f.eks. skriver om tidligere eller

kommende videoblogindlæg, giver svar på tiltale til Youtube-brugeres negative

kommentarer, og omvendt lovpriser de brugere der reagerer positivt på videoerne.

3.1 Analyse af Guide til dit livs ortografi

Jeg har i analysen valgt at tage udgangspunkt i de 15 nyeste indlæg på deres Facebookside,

der findes i Bilag 1. Det gør jeg for at få det mest aktuelle billede af deres ortografi.

Sproget i bloggens første posts ligger meget op ad regulært ungdomssprog, og udvikler sig i

løbet af nogle måneder til en rimelig konsistent egenartet sproglig variant eller cyberlekt.

Det er altså ikke et forsøg på at undersøge den sproglige forandring i deres skriftsprog over

15 Guide til dit livs You-tube kanal, Hjemmeside https://www.youtube.com/user/guidetilditliv 16 Guide til dit livs Facebookside, Hjemmeside https://www.facebook.com/pages/Guide-til-dit- liv/237966722913629?id=237966722913629&sk=info (set d. 27.04.2013)

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

12

tid, men i stedet at prøve at indfange et billede af deres sproglige variant efter den har

fundet et nogenlunde konsistent leje. Det valgte materiale er lagt på Facebook henover en

ti-måneders periode, fra d. 24.06.12 til d. 18.04.13. På baggrund af empirien har jeg lavet

et alfabetisk substitutionsskema, der viser hvordan Guide til dit livs ortografi fungerer.

Analysen skal tjene som belæg for påstanden om, at Guide til dit livs skriftsprog er en

dansk variant af leetspeak, set lyset af de seks teknikker til at forvanske ords ortografi til

Leetspeak, som er beskrevet tidligere i opgaven (se afsnit 2.2 Netspeak, Cyberlekter Leet),

samt Guseinovs bestemmelse af errativer som den kreative forvanskning af ords ortografi,

som jeg mener at kunne argumentere for at begge benytter sig af. Derfor vil jeg afrunde

analysen med en fortolkning af analysedataet, hvor jeg løbende sammenligner Guide til dit

livs ortografiske træk med Leets ditto, i forventningen om at de vil dele så mange

karakteristika at jeg vil kunne underordne Guide til dit livs ortografi som en dansk version

af leet.

3.2 Modificerede bogstaver og symboler

Som nævnt består en stor del af Guide til dit livs variation af normalsproget ved

substitution af bogstaver, hvor sjældent brugte udgaver af bogstavet, symboler eller tal

sættes i stedet for det, man i gængs ortografi vil benytte. Nedenfor er en alfabetiseret liste

over bogstavernes substitutioner af andre bogstaver fra alle statusopdateringerne i Bilag 1.

I enkelte tilfælde i skemaet erstatter symboler de bogstaver, som symbolerne er afledt af,

f.eks. ”¥” (symbolet for den japanske møntfod Yen), der er afledt af ”Y”, ”√” (symbolet for

kvadratrod), der er afledt af ”V”. Disse har jeg sat streg under (¥, √). Derudover er der

også brugt tal til erstatning for bogstaver. Disse er noteret med fed skrift. Mange af

bogstaverne er i Bilag 1 brugt i både små og som kapitaliserede bogstaver, men er i

skemaet kun noteret som et lille bogstav:

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

13

Tabel 1. Alfabetiseret substitutionsskema

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Ä ç Ð é ƒ q í Ñ 0 ® z 1 ú √ ¥ œ

à ë ï Ń ó † ú

á è î ò ü

åa 3 ô û

â åe ō

ê

Et iøjnefaldende og kuriøst træk ved dette substitutionsskema er, hvor relativt få

forskellige substitutioner der er i de 15 teksteksempler, set i forhold til hvor fremmed Bilag

1s’ tekster umiddelbart virker ved første øjekast. At det er de samme substitutioner der

går igen, kan være forklaringen på, at jeg og et par medstuderende der har læst teksterne,

har haft en oplevelse af, at det var nemmere at læse end umiddelbart forventet.

3.3 Vokalernes substitutionsmajoritet

Det er interessant at bemærke at vokalerne i substitutionsskemaet langt hyppigere bliver

substitueret end konsonanterne set i forhold til deres antal repræsenteret i alfabetet.

Skemaet ovenfor viser at 7 ud af de 9 vokaler bliver substitueret eller forvansket

(”errativeret”) til noget andet. Altså over trefjerdedele af de mulige vokaler er

substituerede. I substitutionsskemaet er kun 8 ud af 20 mulige konsonanter substitueret,

altså under halvdelen af de mulige konsonanter:

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

14

Substituerede vokaler: 7 ud af 9 mulige

Substituerede konsonanter: 8 ud af 20

mulige

Også når det kommer til de substituerende eller forvanskende bogstaver er vokalerne i

overtal; der er 25 forskellige vokal-substitutioner fordelt på 7 (ud af 9 mulige)

substituerede bogstaver, mens der kun er 11 forskellige konsonant-substitutioner fordelt

på 8 (ud af 20 mulige) bogstaver:

Vokal-substitutioner: 25 fordelt på 7 på vokaler

Konsonant-substitutioner: 11 fordelt på 8 konsonanter

Ud af de 25 vokal-substitutioner, er der ved 19 af dem benyttet diakritiske tegn såsom

accent aigu (´), accent grave (`), cirkumfleks (^) og omlyd ( ) etc. Det er altså bogstaverne vi

kender fra vores almindelige alfabet, blot tilføjet et diakritisk over bogstavet. Mange af

disse forvanskende bogstaver bliver ikke anvendt på dansk, men bliver brugt på andre

europæiske sprog, f.eks. Ûû, der bliver brugt på fransk når man skal adskille to

homografer, såsom adjektivet ”jeune” (ung) og substantivet ”jeûne” (faste). Andre

eksempler er Îî, der benyttes på fransk og rumænsk, Ää der benyttes på svensk, finsk og

flere slaviske sprog.

Fælles for dem og de andre ord med accenter over, vokaler som konsonanter, er at de

lette at genkende som U, I og A’er på trods af deres forvanskning, og ved første øjekast ser

underligere ud end de i virkeligheden er.

3.4 Kapitaliserede konsonanter

Konsonanternes substitution i er som påvist ovenfor, ikke så hyppig som vokalernes. Dette

kan skyldes at der er få muligheder for at sætte diakritiske tegn over konsonanter17, som er

17

Er ’ç’ (cedilla) er en undtagelse, som også fremgår af substitutionsskemaet.

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

15

klart den mest hyppige forvanskningsmetode. I stedet benytter konsonanterne ASCII-

symboler18, f.eks. ’®’ (registrated trademark-symbolet, nr. 169 i ASCII-systemet), ’ƒ’

(symbolet for den udfasede hollandske møntfod Gylden), og endnu oftere, kapitaliseres

konsonanter. Her er eksempel (nr.7) fra Bilag 1, som jeg finder repræsentativ for de andre

eksempler:

Guide til dit liv

21. september 2012

åHhåh n0qé† déR várméR v0rés gúí∂éhJ3r†ér ! sPrœ∂ l0vé N0T wáR <'3 xD

De to eneste bogstaver i eksemplet der i overensstemmelse med dansk retstavning skulle

være med stort, er begyndelsesbogstaverne ’å’ og ’s’. Det er de imidlertid ikke. Det er i

stedet ni ud af de i alt 30 konsonanter. De 6 af disse virker til at være fuldstændigt vilkårligt

sat, uden nogen betydningsmæssig funktion og er forkerte ifht. dansk retstavning, mens

kapitaliseringen af konsonanterne i ’N0T’, selvom ordet ikke sorterer under dansk

retskrivning men engelsk, alligevel fungerer som en accentuering af at man skal sprede

kærlighed i stedet for krig (der muligvis skal forstås som had). Det sidste ’xD’ fungerer i

praksis ikke som et ’D’, men som en del af et emoticon der imiterer en storsmilende

afsender.

3.5 Udlægning af analysen

Som tidligere nævnt, vil jeg i min opsamling på analysen fortolke dataet ud fra en hypotese

om, at Guide til dit livs ortografi er, om ikke identisk, så meget nært beslægtet med leets

ortografi. Derfor vil jeg når jeg gennemgår og fortolker materialet, løbende lave

sammenligninger med leetspeak (se afsnit 2.2 Netspeak, Cyberlekter og Leet), for at få et

retvisende billede af, om denne antagelse holder stik.

Først og fremmest lever Guide til dit livs’ skriftsprog op til kravene for at kunne kaldes en

cyberlekt (se definition i afsnit 2.2, side 7): Det bruges af en begrænset gruppe på et online

community, Facebook. Den er en in-group-markør i og med at hvis du ’knækker koden’ er

18

http://www.theasciicode.com.ar/extended-ascii-code/registered-trademark-symbol-ascii-code-169.html

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

16

du inde (lige så sej som guiderne), og hvis du ikke kan, er du ude. Det afviger i høj, som vist

i substitutionsskemaet, fra standartvarianten af dansk, som er et ufravigeligt krav for at

kunne kalde noget en cyberlekt. Ydermere skal disse afvigelser gerne være kreativ og

inkonsekvent, samt benytte errativer; et krav som Guide til dit liv i den grad opfylder, med

vilkårligheden i kapitaliseringerne, og de obskure valg af tegn, nemt må leve op til

betegnelserne inkonsekvent og kreativ. Kravet om errativitet, synet at være Guide til dit

livs kongstanke, selvom de nok ikke kender til det russiske begreb.

Ikke overraskende lever leetspeak også op til samtlige af kravene (se leets karakteristika i

2.2), hvilket kategoriserer dem i den samme snævre gruppe af cyberlekter.

Oplevelsen beskrevet ovenfor, hvor man som læser ikke formår at dechifrere tegnene

foran én, men hvor man efter et kortere eller længere stykke tid knækker koden og det

hele giver mening, gælder både for Guide til dit liv og leetspeak.

Hvor der ikke er flere varianter af Guide til dit livs skriftsprog da den (endnu) ikke er fastsat

som værende en del af en bestemt cyberlekt.

Derimod er Leet en cyberlekt, der kan variere på mange måder, med forskelligt fokus på

hver af de 6 beskrevne parametre og med forskellige sværhedsgrad for både den kodende

afsender og afkodende modtager, uden dog at miste sin status som værende leetspeak af

den grund.

De substitutioner der ses i skemaet, og som jeg har vist har en effekt af kreativ

forvanskning af ordene (errativering), har også en andre effekter. Det giver en

deautomatisering af læseakten, hvor man i hvert fald indtil man har vænnet sig til

kodningen, kun kan læse skriften langsomt og muligvis ikke får alt med. Desuden, og

vigtigere, gør denne kodning af teksten, at nogen kan læse den, mens andre ikke kan.

Det tillægger jeg den signalværdi, at afsenderne bevidst bryder med vedtagne regler, at de

vil skille sig ud fra sprognormen og på den vi sætte selv i bestemt position. I dette tilfælde

en rolle eller performance som guider, der vil vejlede og sætte normer for andre

teenagepiger. På den vis virker deres kodede skriftsprog som en in-group markør, der

sætter en grænse for hvem der kan dele denne interesse eller identitet med dem ligesom

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

17

det i leetspeak handler om at signalere at man er den bedste hacker eller skarpeste

computerspecialist.

I de mere eller mindre tilfældige kapitaliseringer af konsonanter, samt bevidste

undladelser af kapitaliseringer der hvor de bør være, får mig til at slutte, at de som sådan

ikke har nogen betydningsmæssig funktion i sætningen. Samme tilfældige kapitalisering af

konsonanter ses i meget leetspeak, og med samme mål; at kode eller underliggøre teksten,

så nogen kan læse den og andre ikke kan.

For yderligere at sandsynliggøre at Guide til dit livs skriftsprog er en fordansket version af

leetspeak, vil jeg ved at gøre brug af leets seks kendetegn og vise hvilke der er at finde i

Guide til dit livs 15 facebookopdateringer (Bilag 1):

1. At substituere bogstaver eller ord med tal:

”..täK 4 rÅ∂ët, mëñ dü häR vï∂sT ..” (eksempel. 14). Tallet ’4’ erstatter ordet ’for’, og

”..øhhhhh vÏ ëR ïk h3L† sikRë..” (eksempel 10). Tallet ’3’ erstatter bogstavet ’e’.

2. At substituere bogstaver med andre bogstaver:

”..jüLéhîLzéñ ƒrA qüî∂é®ñé..” (eksempel 2). Bogstavet ’q’ erstatter bogstavet ’g’.

”..n0qéT f0r oz..” (eksempel 4). Bogstavet ’z’ erstatter bogstavet ’s’

3. At lave almindelige slå- eller stavefejl med vilje:

Dette er meget svært at fremdrage af eksemplerne, hvilket kunne tyde på at

guiderne er habile sprogbrugere, og ikke har i sinde at signalere at de staver

dårligere end de gør ved at lave noget der kunne se ud som svipser. Dette bekræfter

dog den norm, at de mennesker der benytter cyberlekter som f.eks. er dygtige sprog

sprogbrugere.

4. At lave fonetiske erstatninger og at kapitalisere tilfældige konsonanter:

Fonetisk erstatning: ”..mänqë håar gülË øJnë..” ’åa’ er muligvis en fonetisk

omskrivning der signalerer en stemt, nasal udtale.

Kapitaliserede konsonanter (se 3.4)

5. At indsætte supplerende termer for at skabe eftertryk:

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

18

”HëR R 1 stK. epÏç sç0rërëPlïK ♥” Forvanskningen af ordet ’epic’, et ord der pga.

computerspil er blevet et modeord, når der f.eks. tales om begivenheder der

erindres som mindeværdige, ærefulde eller grandiose. Et andet engelsk

paralleludtryk kunne være ”extremely awesome”

6. At substituere bogstaver med andre tegn og symboler: Som tidligere nævnt er netop denne forvanskningsteknik guidernes foretrukne (se 3.4)

4. Konklusion og perspektivering

4.1 En dansk variant af en engelsksproget cyberlekt

når alt tages i betragtning så udnytter Guide til dit liv i sin ortografi, i større eller mindre

grad, 5 ud af de 6 forvanskningsteknikker som leetspeak benytter sig af, hvoraf de mest

iøjnefaldende træk er substitution og forvanskning af bogstaver til lignende, men ikke

identiske bogstaver som ikke findes i den danske retskrivning, og til symboler der ofte er

derivationer af det bogstav det erstatter. Derudover er også kapitaliseringen af

konsonanter hyppigt brugt. Disse og flere beskrevne, subsidiære virkemidler bliver til

funktioner i en errativ proces, hvor ords ortografi bevidst og kreativt forvrænges.

Errativiteten har flere funktioner; at lege med sproget fordi man kan, at skabe et in-group

fællesskab og en out-group ved hjælp af kodningen af sproget samt at bruge cyberlekten

som en identitetsmarkør indenfor ’in-groupen’ der viser bestemte karaktertræk hos

medlemmerne.

Disse opregnende fællestræk, og så det faktum, at både Guide til dit livs skriftsprog og

leetspeak falder ind under overkategorien cyberlekt, får mig til at slutte, at Guide til dit livs’

skriftsprog, primært ud fra et ortografisk perspektiv, med stor sandsynlighed kan anses for

at være en dansk variant af den engelsksprogede cyberlekt leet. Dette betyder at leetspeak

er en transsproglig cyberlekt. En cyberlekt der bevarer sine leet-træk på trods af at den

opererer på dansk i stedet for engelsk, og tilmed også fungerer i en dansk kontekst.

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

19

4.2 Cyberlekt, en transsproglig internetvariant

I Maria Jørgensens opfindsomme definition af termen cyberlekt står der bl.a.19:

”En cyberlekt er opstået på nettet som en variant af et sprog og findes (i udgangspunktet) kun på skrift..”

Og ”En cyberlekt adskiller sig fra standardvarianten af det sprog, den er afledt af..”

Jeg er for så vidt i enig i begge disse betragtninger, men jeg mener at de efter mine

undersøgelser trænger til en forlængelse af deres perspektiv. Mit forslag til tilføjelse er

som følger:

”En cyberlekt kan være transsproglig, og bevare sine særtræk uagtet at den transcenderer

sprog. Cyberlekter kan måske kun krydse mellem sprog der benytter det samme alfabet,

eksempelvis det latinske alfabet”

Efter denne mindre tilføjelse ser definitionen i sin helhed sådan ud:

”En cyberlekt er opstået på nettet som en variant af et sprog og findes (i udgangspunktet)

kun på skrift. En cyberlekt kan være transsproglig, og bevare sine særtræk uagtet at den

transcenderer sprog. Cyberlekter kan måske kun krydse mellem sprog der benytter det

samme alfabet, eksempelvis det latinske alfabet. Den bruges af en mere eller mindre

begrænset gruppe mennesker i et online community, der ikke behøver at være defineret af

køn, alder, levested, uddannelse, etnicitet eller social baggrund (Miltner 2011). Den er en

in-group-markør, men er ikke esoterisk og er åben for nye brugere. En cyberlekt adskiller

sig fra standardvarianten af det sprog, den er afledt af – afvigende leksikalske,

grammatiske og/eller ortografiske karakteristika skal være til stede, før man kan bruge

19 Jørgensen, Maria, Lolspeak- en cyberlekts opståen, udvikling og fremtid (Bacheloropgave ved lingivistik, Aarhus Universitet, 2012, uudgivet), pp 6-7

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

20

termen. Disse karakteristika vil typisk (men behøver måske ikke) være af kreativ karakter

og dermed ikke konsekvente, og kunne komme til udtryk ved brugen af errativer20.”

Perspektiverne i at cyberlekter kan være transsproglige er svære at forudse. De er

formodentlig en konsekvens af Web 2.0s brugerkontrol og vil potentielt kunne blive en art

folkesprog på internettet. Mere sandsynligt er det nok at de transsproglige cyberlekter vil

blive en art lingo, jargon eller argot på mange forskellige sprog. Tanken om cyberlekter

som den globale landsbys dialekt, synes utopisk, i og med der er en vis idiosynkrasi

indbygget i dem, med deres tilfældige og inkonsekvente karakter. Specielt set i forhold til

at systematiske kunstsprog som esperanto og interlingua ikke ligefrem er det når ’netizens’

med forskellige modersmål griber til, når de kommunikerer med hinanden.

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

21

5. Litteraturliste

Litteraturliste – konkrete forfattere

- Bauckhage, C., Insights into Internet Memes. I: Proceedings of the Fifth International

AAAI Conferenceon Weblogs and Social Media, pp. 42- 49. (Association for the

Advancement of Artificial Intelligence, 2011)

http://www.aaai.org/ocs/index.php/ICWSM/ICWSM11/paper/view/2757(set d.

25.04.2013)

- Crystal, David, Language and the Internet (Cambridge: CUP, 2006), 2nd edn

- Finegan, Edward og Rickford, John R, Language in the USA: themes for the Twenty-

first Century (Cambridge: CUP, 2004)

- Guseinov, G.,Берлога веблога. Введение в эрратическую семантику ['Webloggens hule: En introduktion til errativ semantik’]. Fra sprogforummet Говорим по-русски [’Vi taler russisk’] (2005) http://www.speakrus.ru/gg/microprosa_erratica-1.htm (på russisk - link sidst

tjekket 27.04.2013)

- Jørgensen, Maria, Lolspeak- en cyberlekts opståen, udvikling og fremtid

(Bacheloropgave ved lingivistik, Aarhus Universitet, 2012, uudgivet)

- Kavanagh, Margaret, Bridge the generation gap by decoding leetspeak (Inside the

Internet; Dec 2005; 12, 12; ProQuest Research Library)

- Miltner, K., Srsly Phenomenal: An Investigation into the Appeal of LOLcats.

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

22

(Speciale skrevet ved Department of Media and Communications, London School of

Economics and Political Science, 2011)

http://dl.dropbox.com/u/37681185/MILTNER%20DISSERTATION.pdf (link sidst

tjekket 27.04.13)

Hjemmesider – ukendte forfattere

- Guide til dit livs Facebookside, Hjemmeside https://www.facebook.com/pages/Guide-til-dit- liv/237966722913629?id=237966722913629&sk=info (set d. 27.04.2013)

- Guide til dit livs Youtube-kanal, Hjemmeside https://www.youtube.com/user/guidetilditliv

- Theasciicode.com, Hjemmeside

http://www.theasciicode.com.ar/extended-ascii-code/registered-trademark- symbol-ascii-code-169.html (set d. 28.04.2013)

- W3Techs - World Wide Web Technology Surveys, Hjemmeside,

http://w3techs.com/technologies/overview/content_language/all (set d. 23.04.2013)

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

23

6. Bilag 1.

Teksteksempler fra Guide til dit livs Facebookside:

6.1.1.1.1 Guide til dit liv 18. april 2013

sHòúT ôÚT tIL yóÚtúbÉ úsÉr SanwichDKGamer s0m siR ðéT í äLLë tœNkéR - vÏ r GÜÐÍNÐËR ! oG húsK ví kéNÐer ðréñqé óq ðrÉñqé kéńðéR óz ;i <'3

1.

6.1.1.1.2 Guide til dit liv 24. december 2012

1 S†K jüLéhîLzéñ ƒrA qüî∂é®ñé <'33333 LüV ¥A </3

2.

6.1.1.1.3 Guide til dit liv 19. november 2012

wUw sKᆆéRñë <'33333 sååëH sÅ mäñ Lïqë 0z fÅ 0vëR 5oo sübSçRïbëRz <'33333 WË ♥ Ü !

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

24

3.

6.1.1.1.4 Guide til dit liv 12. oktober 2012

gúÍðérńé káń så húRtíqt k0ńsTátéré áT ðú íKKé Ér n0qéT f0r oz.............

4.

6.1.1.1.5 Guide til dit liv 6. oktober 2012

w00000ww hv'a sk'eR dér bábéz <'33333

5.

6.1.1.1.6 Guide til dit liv 23. september 2012

né∂éRñ რdíq &&' ∂ü kéñ∂éR j0 ïk ÀLLÈ ménñÉskÉr ï véR∂éñ............................. mänqë håar gülË øJnë...

6.

6.1.1.1.7 Guide til dit liv 21. september 2012

åHhåh n0qé† déR várméR v0rés gúí∂éhJ3r†ér ! sPrœ∂ l0vé N0T wáR <'3 xD

7.

6.1.1.1.8 6.1.1.1.9 Guide til dit liv 7. september 2012

sç0rërëPlïkkërñës 123-quï∂ë 11 billeder

ï∂äq häR äññë lä√ë† lï∂t rësëäRçh 4 jéR. ∂놆ë R rësÜltä†ë† - hël† düqfrïsKë sçöRërËpLïKkåeR s0m qüï∂ëRnë Käñ

8.

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

25

6.1.1.1.10 Guide til dit liv 1. september 2012

sc0rërëpLïkkëR vïrKër ÄL†ÏÐ ! <'3 HëR R 1 stK. epÏç sç0rërëPlïK ♥ vïrKëR äL†ï∂ ♥

9.

6.1.1.1.11 Guide til dit liv 23. august 2012

däqëñs k0mmën†äR: øhhhhh vÏ ëR ïk h3L† sikRë pÅ h√ä∂ maggedulle1 prØ√ëR ä† f0r†œllë 0z ;/

10.

6.1.1.1.12 Guide til dit liv 22. august 2012

däqëñs k0mmën†äR: y0u†ubë üsëR TheTrineKristensen prØvër äT f0rtœLLë GÛÎÐÊRÑÉ ä† sc0rërëpLïkkër R sååë 2000 änd la†ë....... täK 4 rÅ∂ët, mëñ dü häR vï∂sT ikkë prØvë† ä† sc0rë hër i År 2012 ;P

11.

6.1.1.1.13 Guide til dit liv 19. august 2012

bäRë lïïïïïïïïq 1 stK räñ∂0m fác† 0m güï∂ërñë ;P

12.

6.1.1.1.14 Guide til dit liv 9. august 2012

q0∂† at y0utübë-üsër SuperSwaggerBeats forsøger ät áflíVé m¥téñ 0m f¥r- t¥pér......... dëñ h0l∂ër bär ïk i güï∂ërñëS hÅñ∂b0q oq ∂ë† blíVër ét kœmPe "NËJ TÂK" til s†íLéñ mé∂ "de stramme jeans, oversize tee og en lækker cap" . Séz swéétíés </333

Andreas Tvedegaard Nyboe Sproglig variation, forår 2013

26

13.

6.1.1.1.15 Guide til dit liv 30. juni 2012

GúíðéRñé líqqëR ï kØ tíL Rōs <\\\\\333 ;D

14.

6.1.1.1.16 Guide til dit liv 24. juni 2012

s0000 trüë - HÛSK DÊT ÂL†ÎD </3333