data

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

Copyright /KL.7 2014

•  Hvem er jeg? •  Hvad er data? •  Hvorfor data nu? •  Hvad betyder det for ID? •  ?!

DATA ET GRUNDSTOF TIL BORGERSERVICE?

Simon Bentholm

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


1.  Introduktion

2.  Teknologi

3.  Forretning

4.  Mennesker

5.  ?

DAGENS PROGRAM

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

Copyright /KL.7 2014 Copyright /KL7 2013

POLITIKEN Søndag 9. februar 2014

4 PSPOLITIKEN Søndag 9. februar 2014

4 PS

De måler deres søvn, deres kost og deres blodtryk. De registrerer, hvor hurtigt de løber, hvad der gør dem lykkelige, og hvornår de arbejder mest effektivt. Quantified Self er et globalt netværk for selvmålere, derfører log over deres liv ved hjælp af apps og elektroniskeapparater. Det begyndte som en trend blandt datanørder i USA. Men hvad er det for nogle sandheder,tallene afslører, som folk ikke kender i forvejen?

D en kunstige solnedgang er pro-grammeret til at gå i gang auto-matisk. Simon Bentholm har selv

lavet den ved at koble lamperne i lejlighe-den til det trådløse netværk. Hver aftenklokken 22.00 forsvinder lyset lige så

langsomt. Og efter trekvarter, hvor tusmør-ket gradvis kommersnigende, kan hanmærke effekten. Helt ef-ter planen.

»Når jeg går i seng,kan jeg falde i søvn påfem minutter, for mør-

ket sætter gang i kroppens produktion afsøvnhormon. Jeg bruger den kunstigesolnedgang til at styre min søvn«.

Den fingerede solnedgang lægger sam-tidig en naturlig dæmper på »den indreHomer Simpson« – den side af SimonBentholm, der kan få lyst til at se tv-seriertil langt ud på natten eller surfe nettettyndt efter nye gadgets.

»Ifølge adfærdsøkonomien har allemennesker en indre Homer Simpson. Deter ham, vi ’feeder’, når vi følger impulserher og nu, som ikke nødvendigvis ersmarte i længden – at ryge cigaretter ek-sempelvis«.

Simon Bentholm er en af drivkræfternei den danske afdeling af Quantified Self: etglobalt netværk for folk, der fører log overderes adfærd ved hjælp af apps eller elek-troniske dimser som eksempelvis arm-bånd med indbyggede sensorer.

Selvmålerne, som de også kaldes, regi-strerer alt, fra hvor lykkelige de er, til hvormeget de sover, spiser, stresser og løber.Som nu den mand, Simon mødte til ettræf i Amsterdam. Hans køleskab slukke-de automatisk, når han ikke nåede sitdaglige mål om at gå 10.000 skridt.

Det optimerede selvIdeen til den kunstige solnedgang opstodi en periode, hvor Simon var meget opta-get af at læse om søvnforskning og havdedownloadet en app, der kunne optageham om natten og tegne diagrammerover hans søvn. Simon Bentholm følte sigmest frisk, når han gik i seng på præcissamme tidspunkt hver aften, og han harnu bestilt et pandebånd, der kan måle,hvor god han er til at koncentrere sig.

»Jeg er spændt på, om det kan give nog-le mere præcise tal. Indtil videre er jeg ik-ke stødt på noget, der kan indopereresunder huden«, siger han.

Quantified Self opstod i USA i 2007. Un-der en af de seneste konferencer i USAvred grundlæggerne deres hjerner for atfinde noget, som ikke er blevet målt af enself-tracker. Det skulle da lige være væk-sten af tånegle, lød deres bud fra talersto-len. Først blev der grinet i salen, hvorefteren mand langsomt rakte hånden i vejretog tilstod, at det havde han faktisk gjortfor at blive klogere på en infektion, hanhavde i kroppen.

»Vi bruger tal, når vi giver bilen et efter-syn, analyserer kemiske reaktioner ellerforudsiger udfaldet af et valg. Hvorfor ik-ke bruge tal på os selv?«, reflekterede en afde to grundlæggere, Gary Wolf, i The NewYork Times, der er et af de mange medier,som har skrevet om fænomenet.

Det kan lyde lidt ekstremt. Men hvadder begyndte som en trend blandt data-nørder i USA, har hastigt bredt sig. På syvår er der kommet cirka 130 QuantifiedSelf-grupper i 34 lande. Men hvad er det,tallene kan fortælle, som folk ikke allere-de ved?

De sorte træer går næsten i et med him-melen. De omkringliggende kontorbyg-ninger ligger øde hen, men på Institut forFolkesundhedsvidenskab er der stadig livi lysstofrørene. Simon Bentholm sidderpå forreste række i det højloftede lokale,hvor den danske afdeling af QuantifiedSelf mødes denne aften. En powerpoint

blinker på den ferskenfarvede væg.Formanden, Mikkel Holm Sørensen,

har netop taget ordet. Han er adfærdsde-signer, direktør for rådgivningsfirmaetKL7 og har et badge på tasken, hvor derstår ’share with care’. Det er tid til en run-de, hvor folk kan fortælle, hvad de vil målei det nye år, siger han og kigger på forsam-lingen gennem de runde briller.

»Vi håber, at jeres ambitioner er høje.Men det er okay at springe over, hvis manikke har nogen mål i livet«.

Folk griner lidt. En mand fortæller, athan efterhånden har så mange apps på te-lefonen, at den hele tiden løber tør forstrøm. Gid der fandtes et batteri, somkunne holde et år.

»Ja«, udbryder Simon Bentholm, »ellertrådløs strøm«. Flere nikker.

Manden fortæller, at han har et vædde-mål med sine sønner om, hvem der kangå flest skridt, mens den næste deltagervil undersøge, om han kan løbe hurtige-re, hvis han spiser færre kulhydrater. Også er der Simon Bentholm, som vil gå medpandebåndet, som kan måle koncentra-tion.

»Også i det offentlige rum?«, spørger ennysgerrigt.

»Ja. Jeg har sikkert glemt, jeg har det påefter ti minutter. Det er ingenting i for-hold til, hvad andre i dette forum gårmed«, konstaterer Simon Bentholm.

Teknologi med følelserMødet begyndte et par timer tidligere.Den danske gruppe har 190 medlemmer,og lidt over fem sidder godt 25 af dembænket i lokalet. Gennemsnitsalderen eret sted i trediverne, to af dem er kvinder,og flertallet ser ud til at være i så fin form,at de kunne være løbet hertil: talknusere,studerende, it-folk, iværksættere, akade-mikere, som alle hører til det lille udsnitaf befolkningen, der ved, hvordan det fø-les, når ens skridttæller ved en fejl rygermed i vaskemaskinen.

»Det snakkede vi meget om på de førstemøder«, husker Simon Bentholm.

At sætte tal på livet kan virke lidt små-neurotisk, erkender han. Men i denne for-samling er betegnelsen ’gadgetfreak’ enkompliment, der kun overgås af nørd. Ogflere bruger sig selv som forsøgsdyr, fordidet samtidig er en del af deres arbejde.Også Simon Bentholm, der er adfærdsde-signer for rådgivningsfirmaet KL7.

»I fremtiden er teknologi ikke noget, viskal kommunikere med hele tiden. Tek-nologi vil være noget, der ligger i bag-grunden og reagerer på, hvordan vi hardet. Og i mange tilfælde vil den kunne for-udse, hvad vi har brug for – før vi selv veddet«.

Viden gennem tal, lyder sloganet forQuantified Self, der blev grundlagt af tojournalister fra det amerikanske teknolo-gimagasin Wired Magazine, Gary Wolf ogKevin Kelly. Bevægelsen har sit virtuelleklubhus på nettet. På hjemmesiden lig-ger lige nu en invitation til at donere spyttil et influenzaeksperiment. Og her er vi-deoer, hvor folk fortæller om deres selv-måling.

En af dem er amerikanske Mark Mo-schel, der for at komme sin generthed tillivs undersøgte, hvad der skete med ham,hvis han blev afvist af et andet menneskedagligt i en måned. Han begyndte derforat stille bevidst dumme spørgsmål og før-te log over, hvor pinagtigt det føltes, nårhan eksempelvis spurgte sin frisør, omhan måtte klippe den næste kundes hår.

»Jeg lærte, at du faktisk nogle gange fårdet, du beder om«, siger Mark Moschel,der blandt andet fik en firma-T-shirt og fi-re overristede pølser i en 7-eleven butik.Efter 30 dage var selvtilliden også voksetrent statistisk.

Flere af Quantifed Selfs medlemmer er igang med den slags eksperimenter. Oftehandler det om selvudvikling eller selv-optimering.

»De har en tro på, at deres tal rummerhemmeligheder, de ikke har råd til at ig-norere, eller svar på spørgsmål, de end ik-

ke har tænkt på at stille endnu«, skriverGary Wolf i The New York Times.

Lykken som grafDet første, Simon Bentholm begyndte atmåle på, var sit humør ved hjælp af appenMappiness. Fem gange om dagen skullehan give det point på en skala fra et til ti.Statistikken viste, at han brugte knaphalvdelen af sit liv på arbejdet, at han varinden for 79 procent af tiden og mest lyk-kelig om mandagen, når han hørte pod-cast om fodbold og lavede aftensmad.Heldigvis scorede kæresten også højt pålykkebarometret.

»Det er jo altid rart at have konkret da-ta, der kan understøtte, at man er sam-men med den rigtige. Og jeg blev op-mærksom på, at der er enkelte personer imin omgangskreds, jeg ikke skal væresammen med i mere end tre timer«.

Simon Bentholm kan godt mærke,hvad der gør ham glad, men appen fikham til at standse op og tænke over det.

Ikke så langt fra Simon Bentholm sid-der tre mennesker bøjet over et lille turkisarmbånd og udveksler data. Møderne føl-ger den samme skabelon som i USA. Førstløs snak, så ’show and tell’-oplæg, hvorfolk fortæller om deres projekter.

»De anonyme selvrealiseringsalkoholi-kere«, som formanden, Mikkel Holm Sø-rensen siger. For så vidt er der ikke nogetnyt i, at folk logger deres adfærd, fortællerhan: ’Kend dig selv’ stod der i oldtiden

indhugget i Apol-lontemplet i Delfi.Og for mange men-nesker er det al-mindeligt at skrivedagbog eller vejesig. Men med denteknologiske ud-vikling er mulighe-derne for at sættestatistik på hverda-gen mangedoblet.

Går man ind i entilfældig sportsfor-retning, står derstabler af intelli-gente armbånd,som kan måle altfra kalorier tilsøvnmønster. Flereløbesko er udstyretmed sensorer. Ogmed de nye smart-

watches sidder mobiltelefonen spændtfast om håndleddet døgnet rundt.

Fremtidens sundhedssystemDer bliver stille i lokalet. Folk vender blik-ket mod den første taler, Henning Lang-berg, der er professor ved Institut for Fol-kesundhedsvidenskab og leder af Copen-Rehab på Københavns Universitet. Omhans håndled sidder et sort armbånd, derblinker, når han trykker på en knap. Selv-måling vil spille en vigtig rolle i fremti-dens sundhedssystem, mener han. Hvisnu alle diabetikere brugte den sammeapp, ville man kunne få rigtig meget vi-den om, hvordan selv små hverdagstingpåvirker deres sundhed. De kvantitativeundersøgelser, man laver i dag, vil lignevandpytter i forhold til det hav af data,forskerne vil kunne fiske i.

»Vi vil kunne se nogle mønstre, somgør, at vi kan skræddersy behandlingentil den enkelte. Vi har ikke råd til at opska-lere det aktuelle sundhedssystem. Derforbliver vi nødt til at opfinde noget nyt. Ogher har teknologi et kæmpe potentiale.Det er fremtiden, og den er allerede star-tet«.

På Syddansk Universitet er lektor HeidiPhilipsen fra Institut for Kulturvidenskabi gang med et forsøg på tre bosteder i Dan-mark. Her har man blandt andet udstyretmultihandikappede mennesker med etsåkaldt Jawbone-armbånd, der kan målederes søvnkvalitet.

»Vi vil gerne vide, hvordan de har sovet,for det kan have betydning for, hvor me-get eller lidt medicin de skal have. De lig-ger i sengen og kan ikke bevæge sig ellersige, hvordan de har det. Men på dennemåde får borgeren og plejeren pludseliget sprog sammen«, fortæller hun.

I selvmålermiljøet er der dog blandedefølelser, når det handler om at gøre Quan-tified Self til en del af det etablerede sy-stem, fortæller Jakob Eg Larsen. Han erlektor i Kognitive Systemer på DTU Com-pute og leder af Mobile Informatics Lab.Under den seneste konference i San Fran-cisco holdt han et oplæg, hvor han fore-slog at styrke forskning i selvmonitore-ring og dele resultaterne på møderne.

»Mange var positive, men der var ogsånogle, der mente, at det var fuldstændigvanvittigt, fordi de netop var løbet skri-gende væk fra det etablerede system.Nogle af dem, som eksperimenterer medselvmåling, gør det, fordi de føler sig op-givet af sundhedsvæsenet. De har tagetderes helbred i egne hænder for at under-søge, hvordan de kan optimere deres livs-kvalitet«.

En lyshåret kvinde, der sidder bagest isalen, giver tegn til, at hun vil sige noget.

»Generelt er der ved at ske nogle foran-dringer i Quantified Self«, tilføjer hun påflydende amerikansk.

Det startede som en bevægelse for nør-der, der gik og snurrede omkring deresegne fitnessprojekter. Sidste år havde for-retningsmændene så også set lyset påkonferencen, der blev holdt på StanfordUniversity i Silicon Valley, fortæller hun.

»Hver anden snak handlede om: hvor-dan kan vi tjene penge på det her? Alleledte efter en forretningsmodel. Og i årvar der så rigtig mange doktorer på kon-

ferencen, der ville undersøge, hvordan dekunne bruge det i deres praksis«.

For Simon Bentholm handler det om atfå kontakt med »den indre Sherlock Hol-mes«. Den lillebitte rationelle del af voreshjerne, som ikke er styret af umiddelbareimpulser, fortæller han. Selvmåling kangøre os bevidste om vores mønstre. Ognår vi så kender dem, kan vi »hacke dem«og indføre nye vaner, vi ikke behøver tæn-ke over. Som den amerikanske forsker iovertalende teknologi B.J. Fogg, der be-sluttede sig for at tage to armbøjninger,hver gang han skulle på toilettet. Til sidstvar de to vaner smeltet sammen, så hangjorde begge dele uden at tænke videreover det, fortæller Simon Bentholm.

Da Simon Bentholm målte sin søvn, op-dagede han, at han i løbet af en nat gliderigennem flere små søvncyklusser, der va-rer cirka 90 minutter. Bliver han vækketmidt i en cyklus, føler han sig ikke udhvi-let, også selv om han sover otte timer. Bli-ver han derimod vækket efter, kan hanklare sig med færre timer og stadig værefrisk.

»Hvis jeg vil sove godt, skal jeg helst hel-ler ikke drikke rødvin efter klokken otte.Men jeg vil selvfølgelig ikke undvære rød-vin, når det er fredag, og jeg skal hyggemig. I stedet går jeg bare i gang med atdrikke den omkring klokken fire«.

Simon Bentholm har også eksperimen-teret med at bruge et smartwatch, der

kan måle udslag i hjerterytmen og der-med give et praj om, hvor stresset han er.

»Det er ret interessant at se, at kroppenfaktisk reagerer på stress, længe før at detgår op for en selv, at man er stresset«.

Et selvovervågningssamfundDer er tilsyneladende stigende efter-spørgsel på ’wearable technology’, somden slags også kaldes. Hver anden vil ger-ne købe en dims eller en app, der kanovervåge deres helbred eller fitnesspræ-stationer. Og blandt de såkaldte firstmo-vers er tallet tre fjerdedele. Det viser en nyundersøgelse blandt 6.000 forbrugere iseks lande, foretaget af konsulentfirmaetAccenture.

Mens der i mange år er blevet snakketom overvågningssamfundet, er vi nu påvej mod selvovervågningssamfundet,mener overvågningsforsker Peter Laurit-zen, der er lektor ved informationsviden-skab på Aarhus Universitet.

»Ordet overvågning klinger ubehage-ligt for de fleste. Men overvågning – ogdermed også selvovervågning – har to si-der: den kontrollerende og den omsorgs-fulde. Den teknik, totalitære stater brugertil at kontrollere deres borgere, kan ogsåbruges til at passe på mennesker med,som når demente bliver udstyret med engps, så de ikke bliver væk«, mener han.

»Diskussionen skal ikke handle om foreller imod overvågning, men om hvilken

registrering

Selvovervågning:

I fremtiden erteknologi ikkenoget, vi skalkommunikeremed hele tiden.Teknologi vilvære noget, derligger ibaggrunden ogreagerer på,hvordan vi hardetSimon Bentholm, selvmåler

STINE BEHRENDTZEN

DEDIKERET. Simon Bentholm registrerer, hvor meget lykke han får udaf at tilbringe tid med sin kæreste og venner. Hans næste projekt er at målekoncentrationsevnen ved hjælp af et særligt pandebånd, som han har tænktsig at gå rundt med hver dag. Foto: Joachim Adrian

Søndag 9. februar 2014 POLITIKEN

PS 5Søndag 9. februar 2014 POLITIKEN

PS 5

overvågning vi har brug for«.Det er nok de færreste der tænker over,

hvor meget en smartphone kan opsnap-pe om vores adfærd. På iTunes kan maneksempelvis købe an app, som kan gisneom brugerens humør ved at registreresmå nuancer i tonefaldet, bevægelserne,søvnmønstret og fejlindtastningerne påsms.

Lignende teknologi bliver for øjeblik-ket brugt i et forsøg med maniodepressi-ve patienter. Nemlig den såkaldte Monar-ca-undersøgelse, som Region H Psykiatrier partner i, hvor data fra mobiltelefon ogarmbånd spiller en vigtig rolle.

I den anden ende af spektret, i den lidtmere finurlige afdeling for nogle af demange gadgets, der er på markedet i dag,finder man ’Tikker’, også kaldet The deathwatch’. Her skal brugeren blandt andetindtaste sin alder, hvorefter uret tællerned til døden.

»Dette device vil være en konstant på-mindelse om den begrænsede tid, vi harpå jorden, og hvordan vi skal blive vedmed at arbejde mod at gøre det bedre«, si-ger opfinderen Fredrik Colting i den eng-elske avis The Telegraph.

Men det er først og fremmest store fir-maer som Samsung, Nike og Apple, derhar lugtet penge, mener den danske for-mand for Quantified Self, Mikkel HolmSørensen. Det næste store kapløb vilhandle om, hvem der kommer til at eje

den platform, folk samler deres Quantifi-ed Self-data på, siger han. Sammen medSimon Bentholm står han bag bogen ’Da-ta – virksomhedens nye grundstof’, somudkom i efteråret.

»Hvis dine løbedata fra de sidste ti årligger hos Nike, har du jo ikke lyst til atskifte til Addidas. Google har givet os envane med at google. Apple har givet os envane med at høre iPod. Har du først givetfolk en vane, slipper de ikke dit produktigen. Om ti år vil adfærdsdata være et afde vigtigste markedsføringsredskaber«.

Det giver samtidig virksomhedernemulighed for at kigge med over skulde-ren i kundernes liv, kende hvert et puls-slag.

»Hvorfor spilde tid på kunder, der erstressede. De vil alligevel ikke købe dinplæneklipper. Man kan forestille sig ban-nerreklamer, der kun rammer folk, når deer i det rette humør«, siger Mikkel HolmSørensen.

Det giver anledning til en masse filoso-fiske spørgsmål om, hvad samfundet skalstille op med disse data, tilføjer han.

»Det kunne resultere i, vi får et a- og b-samfund, hvor de, der måler, kan kommepå sygehuset, blive forsikret og få en ud-dannelse. Mens ham rygeren, som ikkebruger self-tracking, ja, ham gider sam-fundet ikke investere i«.

Det er da heller ikke ligegyldigt, hvemvi deler vores data med, mener Pernille

Tranberg, stifter af firmaet Digital Identi-ty, der rådgiver folk i, hvordan de beskyt-ter personlige oplysninger. Hun sam-menligner vores færden på nettet meddengang, folk smed skrald i naturen, for-di de ikke kendte til forurening. På sam-me måde kaster vi om os med personligeoplysninger.

»Data er blevet en vare. Det er den nyeolie. Og der er et stort sort marked for denslags. Der findes såkaldte datahandlere,som opsnapper små bidder om vores fær-den og samler puslespillet i store databa-ser. Bortset fra økonomiske oplysningerer helbredsoplysninger noget af det, derer størst efterspørgsel på«, siger hun.

»En vækkeurs app kan finde på at bedeom din lokation, andre apps beder om ad-gang til dine kontakter, billeder eller li-kes. Hvis firmaet er amerikansk, må degerne videregive data til deres samar-bejdspartnere eller til datahandlere«.

LivsnyderindeksMartin von Haller, der er it-advokat og de-dikeret self-tracker, er mindre bekymret.For ti år siden fik han konstateret diabe-tes, og nu overvåger han sig selv for at hol-de sygdommen nede.

»Indtil videre har jeg ikke set en sag her-hjemme med deling af privat data, hvordet har haft nogen virkelig fatale konse-kvenser. For mig er de helbredsmæssigefordele større end ulemperne«, siger han.

Yodana Thorsdal Santiago er arkitektog innovationskonsulent hos Sundheds-innovation Sjælland. Det er hans tur til atfortælle forsamlingen, hvad han vil målepå i det nye år. Han tænker sig om et øje-blik og fortæller, at han har lavet sit egetlivsnyderindeks, hvor han registrerer,hvad han forbruger af mad, tid, penge, af-taler – og hvor lykkelig det gør ham.

»Jeg har blandt andet lige købt en båd.Den scorer ret højt på mit livsnyderin-deks. Måske skal jeg begynde at registre-re, hvad jeg køber i havne rundt om påkloden«, siger han.

I kalenderen skriver han sine planermed forskellige farvekoder. Lyse nuancerfor ting, han glæder sig til, mørke, hvisdet bare skal overstås.

»Det gør, at jeg kan forsøge at ændremin indstilling. Hvis jeg skal noget, somplejer at være kedeligt, tænker jeg over,hvad jeg kan gøre for, at det bliver en godoplevelse. Nogle gange skal der ikke såmeget til. Jeg samler på de her små tricks,som gør tingene sjovere«.

At føre log over livet handler altså ogsåom at få overblik over alle de små bidder,der tilsammen udgør et menneskeliv, omat samle puslespillet, inden brikkerne for-svinder. For hvad er det egentlig, vi går ogbruger vores korte tid på jorden til? Flereaf gruppens medlemmer lader til at væreoptaget af netop det spørgsmål.

Det gælder også for iværksætteren, der

bruger sit armbånd til at minde sig selvom, at han gerne vil blive rigtig gammel.

»Det er ligesom en sløjfe om fingeren,der hele tiden minder mig om, at jeg skalvære fysik aktiv. Jeg drømmer om med ti-den at kunne måle alt: min søvn, min vejr-trækning, mit blodtryk, inflammations-tilstanden i mit blod, mit stressniveau,min koncentrationsevne. Det ville værerart, hvis jeg hele tiden kunne få en til-standsrapport«, siger han.

Men bliver du ikke bare stresset af det ogfår dødsangst?

»Det er mit liv for kort til«.Runden er ved at være slut. På en af de

bageste rækker sidder en ung fyr, med enkasket på hovedet og en T-shirt med etstort tryk, der forestiller to kattekillinger.Rejsen mod Quantified Self begyndtemed, at han skulle tabe 20 kilo og købteen elektronisk badevægt, der kan vejehvor meget af hans krop der er fedt, oghvor meget der er muskler. Nicklas Kingohar arbejdet som model i storbyer somTokyo, Paris og New York. Hvad er hansplan for det nye år?

»Da jeg stod ved busstoppestedet, tjek-kede jeg min telefon. Det havde jeg ogsågjort ti minutter tidligere, for det er ble-vet en vane. Jeg tænker ikke engang overdet. Faktisk kunne jeg godt tænke mig atlade være med at tjekke min telefon heletiden«[email protected]

Mål i livet

IT-ADVOKAT: Martin von Haller»For ti år siden blev jeg ramt af en mindre blodprop i hjertet og fik kon-stateret diabetes. Jeg blev meget optaget af at holde øje med mit helbred,så jeg ikke får et tilbagefald. Jeg er datafreak, så ud over at det giver miget kick at indsamle tal, minder det mig om, at jeg skal spise sundt og dyr-ke motion, så jeg kan udgå at spise så meget medicin«.

MODEL OG E-BOGSUDGIVER: Nicklas Kingo»Mange af de apps og dimser, jeg har købt gennem tiden, har været renunderholdning. Når du har et tal, kan du nemmere vurdere, om du erblevet bedre eller dårligere – ligesom i et spil. Det værktøj, jeg har brugtmest, er en elektronisk vægt, som er koblet til mit wi-fi-netværk og kantegne grafer over fedtprocent og vægt. Men du bliver hurtigt træt af defleste værktøjer. Jeg vil hellere sidde og trække vejret roligt end at haveen app, der fortæller mig, at nu er du i balance«.

RESEARCHASSISTENT VED CBS: Kjeld Hansen»Ved at tracke mine ruter gennem byen blev jeg bevidst om, at jeg er etvanedyr. Jeg cyklede den samme vej til arbejde uden at se, hvad jeg kørteforbi. Nu er det et mål at tage alternative ruter, zigzagge gennem byenssmå gader og finde steder, jeg ikke før har været. Bagsiden af selvtrac-king er, at det kan blive ret kontrolleret. Du skal hele tiden uploade data,og telefonen løber hurtigt tør for strøm«.

Foto: Peter Klint

Foto: Joachim Adrian

Foto: Peter Hove Olesen

Data er bleveten vare. Det erden nye olie. Ogder er et stortsort marked forden slags. Derfindes såkaldtedatahandlere,som opsnappersmå bidder omvores færdenog samler puslespillet istore databaserPernille Tranberg, rådgiver

Har du først givet folk envane, slipper deikke dit produktigen. Om ti år viladfærdsdatavære et af devigtigste mar-kedsførings-redskaberMikkel HolmSørensen, formand for Quantified Self

MEDIEVIDENSKAB ANVENDT KOGNITIONS-FORSKNING

BEHAVIOURAL ECONOMY

MACHINE LEARNING

EKSTERN LEKTOR

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


? !

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


FORRETNING - Fordi vi skal

TEKNOLOGI - Fordi vi kan

MENNESKER - Fordi vi må

DATAUDVIKLINGEN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


1956

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


2013

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


DIGITALISERING Copyright /KL.7 2014

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


DATAFICERING

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


BORGERNE SOM CENSORER

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


TO DATA-TENDENSER

LITTLE DATA

BIG DATA

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


LITTLE DATA Copyright /KL.7 2014

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


Copyright /KL7 2013

DYB DATA Copyright /KL.7 2014

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


BIG DATA


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


MØNSTRE

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN





DATAUDVIKLINGEN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


Erik Brynjolfsson et al (2011)

5-6% øget output

MIT & IBM 2011

GOD ’FORRETNING’

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


OGSÅ I DET OFFENTLIGE

Anvendt fornuftigt kan data spare det amerikanske sundhedssystem for $ 300 mia. årligt, og den europæiske offentlige sektor for € 250 mia.

McKinsey Global Institute 2011

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


250 MILLIONER ÅRLIGT I EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


Behavioural Insights Team har identificeret indsatser, der kan spare den engelske regering mindst 300 mio. pund i løbet af de næste fem år. McKinsey Dec. 2013

EVIDENSBASERET VELFÆRD

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

Copyright /KL.7 2014 Copyright /KL.7 2014

VI VED MEGET LIDT OM DIDAKTIK – MEN TØR VI TESTE?

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


I DANMARK…

”Vi ved allerede en masse om, hvad der virker” Özlem Cekic

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


VERDEN ER KOMPLEKS

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN





DATAUDVIKLINGEN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


SIKKERHED ELLER ARBEJDSPLADSER?

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


PRIVACY à HANDELSVARE

I 2017 vil 80% af forbrugerne overvåge, indsamle og handle med deres personlige data for at opnå besparelser, service og ’personalisering’

Gartner Group, Ten predictions, 2013

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


PRIVACY à HANDELSVARE

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


RADIKALT

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


Fortsat til uhensigtsmæssigt side"Ikke fortsat"

Copyright /KL.7 2014 RADIKALT - RESULTATER

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


GÆT TO LANDE

Land 1: 4,25% af befolkningen er organdonorer

Land 2: 85,90% af befolkningen er organdonerer

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


STANDARD ER KONGEN

Land 1: 4,25% af befolkningen er organdonorer

Land 2: 85,90% af befolkningen er organdonerer

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


KARL MARX

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


ART : MYRER

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


JOHN STUART MILL

U = ∑ wiui(xi) (Hvor wi=vægtningen af den i’ende egenskab)

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


ART : ?

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


ADFÆRDSØKONOMI

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


ADFÆRDSDESIGN Copyright /KL.7 2014

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

KOGNITIVE TILBØJELIGHEDER Copyright /KL.7 2014

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


HOMER: •  Instinktiv •  Fordomsfuld •  Mønstergenkendende •  Doven •  ’Vished’ frem for sandhed

System 1: 2 + 2 = ?

System 2: 17 X 24 = ???

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


INDRE KOMPLEKSITET

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


HJERNEN HAR SIT EGET LIV (I)

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


HJERNEN HAR SIT EGET LIV (II)

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


HJERNEN HAR SIT EGET LIV (I)

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


SPØRG IKKE TIL ADFÆRD. MÅL!

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


EVIDENSBASERET

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

Copyright /KL.7 2014 Copyright /KL7 2014

FLYT ADFÆRD MED NORMER

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


”Vi kan sagsøge

dig”

68%

Copyright /KL7 2014 FLYT ADFÆRD MED NORMER

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


”94% af briterne

betaler til tiden”

”Vi kan sagsøge

dig”

73% 68%


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


”9 ud af 10 i dit post-nummer


79%

”94% af briterne


”Vi kan sagsøge

dig”

73% 68%


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


”9 ud af 10 i dit post-nummer


”Over 93% i din bydel betaler til

tiden”

79% 83%

”94% af briterne


”Vi kan sagsøge

dig”

73% 68%


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


”Ethvert kontaktpunkt som ikke – som minimum – giver feedback på dets eget performance, er et TABT kontaktpunkt”

’DIGITAL’ GIVER VIDEN – IKKE KUN KOMMUNIKATION

- Eric Brynjolfsson

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


REDUCÈR VALGMULIGHEDER

Syltetøj i smagsbod Én bod med 6 slags Én bod med 24 slags 6 slags = 40% besøgende 24 slags = 60% besøgende

6 slags = 30% købte syltetøj 24 slags = 3% købte syltetøj

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


ER VALGMULIGHEDER GODT?

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


IKKE ALTID OPTIMALT

Sidste chance! Vi anbefaler Andre køber Sidst købte du

REDUCÈR VALGMULIGHEDER Copyright 2014

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


? !

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


Tak for nu! s i m o n @ k l 7 . d k

/KL.7ADFÆRDSDESIGN

/KL.7ADFÆRDSDESIGN


data - et grundstof til borgerservice? af simon bentholm, kl7

Technology

7adfrdsdesign

7adfrdsdesign

7 2014copyright

fordi vi

dit post

kl

7 2014 forretning