STYRK LANDSBYEN

Et projekt om social inklusion i landdistrikter i Lolland kommune

August 2012Storm Steensgaard

John.M.NielsenKonsulentkompagniet

Rapporten er udgivet af:Den Boligsociale FondHerredsvejen 23400 HillerødTlf.: 4970 4555www.boligsocial.dk

Rapporten kan frit downloadesfra foreningens hjemmesideAugust 2012

2

Indhold1. BAGGRUND........................................................................................42. HOVEDRESULTATER...........................................................................53. OM PROJEKTET...................................................................................8

Formål, mål og målgruppe........................................................................8Forventede resultater................................................................................8Om Community Capacity Building.............................................................9Om metoden i projekt ”Styrk Landsbyen”...............................................11

4. PROJEKTETS FORLØB........................................................................13Den indledende periode..........................................................................13Om landsbyerne......................................................................................14implementeringsfasen.............................................................................16

Starten – opsøgning og afdækning.......................................................16Stormøder og begyndende gruppedannelser.......................................18Løbende gruppemøder, fællesmøder og nyhedsbreve.........................19

Gruppernes arbejde i Errindlev................................................................21Fælleskøkkengruppen..........................................................................21Markedsføringsgruppen – Landsbyskue og hjemmeside.......................22

Gruppernes arbejde i Dannemare...........................................................22Oldtidsmindegruppen...........................................................................22Energigruppen......................................................................................22Legepladsgruppen................................................................................23Hjemmeside/koordinationsgruppen......................................................24

Afsluttende konference...........................................................................24Implementeringsfasen - oversigt..........................................................25

5. METODISKE ERFARINGER.................................................................26Forløbet...................................................................................................26De vigtigste metodiske redskaber...........................................................28

BILAG 1 – 4N SKEMA...................................................................................30BILAG 2 INTRODUKTIONSFOLDER ERRINDLEV............................................33

3

1. BAGGRUNDDen Boligsociale Fond har igennem mange år beskæftiget sig med sociale indsatser for de mest udsatte og sårbare grupper i samfundet. Det er sket ud fra ønsket om at bidrage til udviklingen af nye metoder og udbrede viden om gode eksempler på boligsocialt arbejde, herunder også at tilbyde træning og støtte til lokale aktører i det boligsociale arbejde.

I sit arbejde lægger foreningen vægt på, at dens indsatser altid skal være i overensstemmelse med målgruppens behov. Den skal være baseret på et socialt og humanistisk grundlag, og indsatserne skal nå derud, hvor den offentlige indsats ikke rækker. Derfor er det vigtigt for foreningen at involvere brugerne og andre som frivillige i de lokale aktiviteter.

På den baggrund og med grundlag i foreningens tidligere erfaringer, forekom det derfor naturligt, da foreningen besluttede sig til at gå i gang med projektet ”Social Inklusion i landdistrikter i Lolland kommune”.

I daglig tale kom projektet hurtigt til at blive kaldt ”Styrk Landsbyen”. Det er derfor den betegnelse, som vil blive anvendt i denne rapport.

Om baggrunden for valget af Lolland kommune skriver foreningen i sin ansøgning: ”Foreningen Den Boligsociale Fond har siden 2003 arbejdet med social inklusion af socialt udsatte voksne i Lolland kommune med hovedvægt på involvering af denne gruppe borgere gennem en lokalsamfundstilgang, hvor indsatsen foregår sammen med målgruppen i det boligområde, hvor de bor. Det seneste år har foreningen endvidere arbejde med inklusion af udsatte ældre i deres boligområde….Det er foreningens opfattelse, at den lokalsamfundstilgang som Den Boligsociale Fond arbejder med vil være relevant, når der skal arbejdes med inklusion af socialt udsatte borgere i kommunens landsbyer, som et led i den udviklingsstrategi, som LAG Lolland her udformet, og som er ved at blive realiseret i nogle af kommunens landdistrikter”.

I den oprindelige ansøgning var projektet planlagt til at være to årigt fra 2009 til 2011. Det indledende arbejde med projektets start tog imidlertid længere tid end forventet. Det betød at projektet blev forlænget til medio 2012, og at den praktiske implementering af projektet er foregået fra medio 2011 til medio 2012.

Gennemførelsen af projektet er blevet gjort mulig takket være økonomisk støtte fra Velfærdsministeriet og Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri gennem LAG Lolland.

4

2. HOVEDRESULTATERVed projektets start blev de forventede resultater af projektforløbet beskrevet som følger:

”En vision, strategi og handlingsplan om social inklusion med konkrete og realistiske forslag til indsatser, som kan igangsættes i projektperioden og realiseres indenfor en overskuelig tidshorisont.

Socialt udsatte borgeres kapacitet er anvendt og involveret i planudviklingen, herunder i andre indsatsområder i landdistriktet.

Konkrete indsatser som forankres i landsbyerne ved projektets afslutning.”

Erfaringerne fra projektet viser, at gik som forventet med visionen, men ikke hvad angår strategi og handlingsplan for social inklusion.

I stedet for at få nedskrevet en strategi og handlingsplan på papir, er der sket det, at man i de to landsbyer gennem gruppernes aktiviteter konkret har handlet på en måde, som har haft den effekt opstillingen af en strategi og handlingsplan var tiltænkt.

Det har betydet, at hensigten om at involvere socialt udsatte borgere og at skabe konkrete indsatser, som forankres i landsbyerne, har fundet sted.

I begge landsbyer repræsenterer grupperne og resultatet af deres arbejde nye muligheder for deltagelse og socialt netværk. Begge steder er der kommet flere aktive borgere således, at det ikke længere kun er ”Tordenskjolds soldater” og enkeltstående ildsjæle, der trækker læsset.

Organisatorisk har projektet medvirket til at styrke landsbyerne. I Errindlev har Landsbylauget valgt at stå for gruppernes fællesmøder fremover.I Dannemare har arbejdet med hjemmeside og koordination skabt en samling omkring at udvikle et redskab for organisering af et virtuelt fælles adgangspunkt for de centrale aktiviteter i området.

I den proces viser projektets erfaringer betydningen af den udefra kommende koordinators rolle som katalysator, koordinator og organisator især i den første del af forløbet.

5

Valget af Dannemare og Errindlev viste sig at være hensigtsmæssigt af flere årsager:

I begge landsbyer fandtes der i forvejen en vis aktivitet, der kunne bygges videre på og flere kunne inkluderes i

I begge landsbyer havde man en erkendelse – ud fra sine hidtidige erfaringer – af at der var brug for yderligere udvikling, hvis man skulle bestå som levende lokalsamfund fremover

Der fandtes i begge landsbyer en kerne af aktive og en større gruppe potentielt interesserede, som gennem projektets samarbejde med de lokale nøglepersoner og den åbne, interessebaserede tilgang kunne mobiliseres.

Samlet set er det i de to landsbyer lykkedes med egne kræfter og lidt hjælp fra projektet at skabe en øget social inklusion og forøgelse af landsbyernes egen kapacitet til at tage de udfordringer op, som de står med.

Gennemførelsen af projekt ”Styrk Landsbyen” viser, at man med fordel vil kunne arbejde videre med at omsætte og anvende Community Capacity Building (CCB) som metode i arbejdet med at udvikle lokalsamfund.

Metodens principielle tilgang og grundlæggende elementer viste sig at være brugbare. Samtidig peger projektets erfaringer på, at CCB skal ”oversættes”. Der skal ske en yderligere konkretisering af samspillet mellem de fire faser i CCB, som tager højde for at den danske virkelighed har andre demokratiske og organisatoriske vilkår end for eksempel den amerikanske.

I den sammenhæng spiller den høje grad af kommunal implementering af ydelser en rolle. Det samme gør betydningen af de mange lokale organisa-tioner og organiseringer.

De fire centrale principper i CCB om at arbejde

- ud fra lokalsamfundet og respektere den lokale viden- sammen med lokalsamfundet om fælles udvikling af aktiviteter og

initiativer- med at informere lokalsamfundet og engagere lokalsamfundet i

refleksion og handling- med at ændre lokalsamfundet og udvikle langsigtede løsninger

viste deres holdbarhed.

Et af projektets metodiske resultater er derfor også en konkretisering af nogle centrale metodiske elementer, som bør indgå, når man vil omsætte de fire principper i praksis.

I CCB er der fokus på udvikling af lokalt lederskab som et vigtigt element i udviklingen og dermed i projektkoordinatorens arbejde.

I ”Styrk Landsbyen” blev der i langt højere grad tale om, at arbejde med at etablere et samarbejde med de nøglepersoner som allerede var i spil lokalt og sammen med dem fokusere på at få inddraget de potentielt interesse-rede borgere.

6

Indholdsmæssigt er projektet blevet bestemt af borgerenes egne forestil-linger om, hvad der kunne være nyttigt og meningsfuldt for dem. Det har bidraget til, at de lokale ”ildsjæle” fik en ny kontekst at genoptage deres ideer eller fremlægge nye initiativer i. Samtidig har andre borgere fået en platform, som har givet dem mulighed for at samles om at omsætte en idé til handling. Projektets tilgang har dermed også betydet en øget mobilise-ring af aktive borgere lokalt.

7

3. OM PROJEKTETFormål, mål og målgruppe”Styrk Landsbyen” er gennemført som et forsøgsprojekt med det formål, at organisere og engagere landsbyens befolkning ved at afprøve og vise nye muligheder for at inkludere socialt udsatte borgere i udvalgte landsbyers sociale liv og i erhvervsudviklingen og herigennem opbygge en ny kapacitet i landsbyen.

Det blev også set som en del af projektets samlede formål at støtte involveringen af socialt udsatte borgere i de indsatsområder, som projektet gennemfører for at skabe nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne.

De specifikke mål har været:

Revitalisering af landsbyen gennem fornyelse af de iboende ressourcer.

Udvikling af landsbyens sociale bæredygtighed gennem en udvikling af konkrete initiativer i landsbyen.

Målgruppen for projektet har været de udvalgte landsbyer som helhed med et særligt fokus på involvering af de af landsbyernes beboere, som befinder sig uden for samfundets hovedstrøm.

Forventede resultaterUd over de opstillede formål og mål blev der i projektansøgningen opstillet følgende forventninger til projektets resultater:

”En vision, strategi og handlingsplan om social inklusion med konkrete og realistiske forslag til indsatser, som kan igangsættes i projektperioden og realiseres indenfor en overskuelig tidshorisont.

Socialt udsatte borgeres kapacitet er anvendt og involveret i planudviklingen, herunder i andre indsatsområder i landdistriktet.

Konkrete indsatser som forankres i landsbyerne ved projektets afslutning.”

8

Om Community Capacity Building1

Som generel metode i forsøgsprojektet er anvendt Community Capacity Building, som bygger på ideen om at støtte udsatte lokalsamfund til at håndtere de udfordringer, de står overfor, ved at forstærke deres egen kapacitet.

I USA og andre engelsktalende lande er der igennem mange år blevet ar-bejdet med en metodisk tilgang til lokalsamfundsudvikling som betegnes med begrebet Community Capacity building.

Betegnelsen ”Community Capcity Building” kombinerer de to begreber ”community” og ”capacity building”.

Begrebet ”community” kan dække over flere og meget forskellige forhold. Det kan betegne et afgrænset geografisk område (et lokalsamfund eller et boligområde). Det kan også betegne et internetbaseret socialt netværk eller interessegrupper, som samles omkring et bestemt formål.

Til brug for denne rapport vil vi fokusere på den fortolkning af begrebet, som knytter sig til ”lokalsamfund”. Begrebet ”capacity building” betegner en multidimensionel udvikling over tid som både omfatter lokalsamfundets beboere, organisationer og institutioner (lokalt, regionalt og statsligt) i en sammenhængende proces. UNDP2 har beskrevet begrebet således :

”Opbygning af kapacitet er andet og mere end uddannelse og omfatter følgende:

- Udvikling af menneskelige ressourcer, processen udstyrer de enkelte individer med indsigt, færdigheder og tilgang til information, viden og træning som sætter dem i stand til at handle effektivt.

- Organisatorisk udvikling, udbygning af strukturer, processer og procedurer, ikke kun internt i organisationerne, men også styring og udvikling af relationerne mellem forskellige organisationer og sektorer (offentlige, private og lokalsamfundet)

- Udvikling af de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer som skaber muligheder for at organisationer, institutioner og forvaltninger på alle niveauer og i alle sektorer styrker deres kapacitet”.

CCB bygger grundlæggende på tanken om at støtte udsatte lokalsamfund til at håndtere de udfordringer, de står overfor, ved at forstærke deres egen kapacitet til at tage dem op og håndtere dem.

Metoden sigter derfor grundlæggende på at skabe lokale løsninger på lokale problemer ved over tid at gøre lokalsamfundet mere modstandsdygtigt overfor sine udfordringer og mere uafhængigt af udefra kommende ressourcer, når de skal tage dem op.

Rowland Atkinson og Paul Willis, begge ansat på University of Tasmania, definerer CCB således:

1 Beskrivelsen i dette afsnit er hentet fra ”Rapport fra studietur til Bay Area og San Fransisco”, Konsulentkompagniet 2007.2 United Nations Development Programme, 1991 http://www.gdrc.org

9

”En serie af græsrodsbaserede processer gennem hvilke lokalsamfundet:- organiserer sig og planlægger i fællesskab- udvikler muligheder for en sund livsstil- myndiggør sig selv (empowerment)- begrænser fattigdom og lidelse- skaber beskæftigelse og økonomiske muligheder- opnår sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige mål

sammen”.

Atkinson og Willis mener, at CCB på flere punkter adskiller sig fra Community Development, som vi i Danmark kender som Lokalsamfunds-udvikling. For det første fordi CCB generelt er karakteriseret ved at strategierne for CCB i mange tilfælde tilføres lokalsamfundet af organisationer udefra. Dette selv om hensigten er at opbygge lokalsamfundets egne ressourcer, kompetencer og evne til at håndtere dets udfordringer.

For det andet fordi CCB tager udgangspunkt i, at alle lokalsamfund har iboende styrker, ressourcer og kompetencer de kan anvende i forhold til arbejdet for forandringer.

Endelig peger de på, at CCBs ide er at samle og styrke de eksisterende ressourcer, kompetencer og færdigheder. Dette i modsætning til Lokalsamfundsudvikling, som ofte har taget udgangspunkt i der manglede noget eller var noget galt i de udsatte lokalsamfund.

Disse overvejelser leder Atkinson og Willis frem til at betragte CCB således:

”De netværk, organisationer, holdninger, det lederskab og de kompetencer som giver lokalsamfundet mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med dets egne prioriteringer og behov”.

I et litteraturstudie foretaget af to australske forskere3 identificeres følgen-de fem elementer, som har været gennemgående i succesfulde CCB initiativer:

Opbygning af kapacitet, fokus på uddannelse og udviklingen af menneskelig og social kapital og øget sammenhæng gennem netværk.

En sammenhængende tilgang, koordination på tværs af sektorer og forvaltninger, partnerskaber internt i det offentlige mellem kommunale, regionale og statslige enheder og partnerskaber mellem kommune, forretningsliv og frivillige organisationer.

Vægtning af det lokale demokrati, således at bottom up initiativer har forrang for løsninger som tilføres lokalsamfundet udefra samt en anerkendelse af at lokal identitet, lokalt lederskab, lokal viden og styring er afgørende elementer i processen.

Fleksibel tilgang, som tager hensyn til at de udfordringer lokalsamfundet står overfor er mangesidige og som fremhæver betydningen af kontinuerlige refleksioner og udvikling.

Vægtning af bæredygtige strategier frem for ”engangsprojekter” og strategier som anerkender at der i lokalsamfundets udvikling vil være en indbyrdes afhængighed og sammenhæng mellem det sociale, økonomiske og miljømæssige område.

3 Howe og Cleary 2001

10

Lokalsamfund og boligområder er forskellige og har forskellige vilkår og muligheder. Da CCB er en strategisk baseret metodisk tilgang, vil dens anvendelse og de aktiviteter der iværksættes variere alt efter hvilken sammenhæng, den benyttes i. Det har alligevel været muligt for forskere at finde nogle fælles elementer for den effekt anvendelsen af CCB har haft på lokalsamfund. Det drejer sig for eksempel om:

- stærkere netværk og relationer indenfor lokalsamfundet- et øget antal lokalsamfundsbaserede muligheder for arbejde og

uddannelse- øget kapacitet blandt lokalsamfundets beboere til at være fælles om

planer og aktiviteter der kan forandre forholdene- øget kompetence til at sætte sig mål og opfylde dem- fælles realistiske vurderinger af lokalsamfundets behov og

ressourcer.

Om metoden i projekt ”Styrk Landsbyen”Metodisk har projektet generelt taget udgangspunkt i metoden Community Capacity Building (CCB) ud fra ønsket om, at afprøve metoden i en dansk kontekst. Den politiske og sociale kontekst i Danmark adskiller sig på væsentlige punkter fra den som kendes i USA og andre engelsktalende lande. Her tænkes for eksempel på den høje grad af offentlig implementering på velfærdsområdet i Danmark og på forskelle i politisk tradition, herunder demokratiske former og normer.Projektet er derfor et forsøgsprojekt, som blandt andet skulle give erfaringer med, hvordan CCB som metode kunne udspille sig med udgangspunkt i nogle udvalgte landsbyer på Lolland.

I projektet forstås opbygning af kapacitet som:

Udvikling af menneskelige ressourcer Organisatorisk udvikling Udvikling af institutionelle rammer.

Opbygningen af kapacitet forløber i fire faser:

1. Design af initiativet gennem projektudviklingFormålet med denne fase er at involvere landsbyen som helhed og målgruppen specifikt i forsøget, herunder gennemføre en grundlæggende vurdering af landsbyen, og derefter opstille en socialt baseret, tilpasset plan for opbygning af kapacitet.

2. Planlægning gennem opstilling af visioner og strategiudviklingI denne fase fokuseres der på at engagere de forskellige lokale grupper i en planlægningsproces, herunder opstilling af sammenhængende visioner og strategi.

3. Revitalisering af landsbyen gennem fornyelse af de iboende ressourcer.Fasen fokuserer på at implementere planen for udvikling af lokalt lederskab, styrke lokale organisationer og forbedring af sociale og materielle betingelser.

4. Udvikling af landsbyen gennem fornyelse af de iboende ressourcer gennem udvikling af konkrete initiativer i landsbyen.

11

Denne fase koncentreres om at overføre kapacitet og skabe social forandring gennem en sammenhængende udvikling i området.

I hver enkelt af ovennævnte faser i processen med at udvikle den lokale kapacitet indgår seks forandringsaktiviteter, hvis fokusområder er:

At skabe åben dialog og inddragelse af civilsamfundet (borgere, grupper, institutioner, virksomheder)

Udvikling af områdets infrastruktur (træning af lokale lederskabs-ressourcer, udvikling af stabile organisationer og opbygning af den institutionelle kapacitet til social forandring)

Opbygning af relationer (etablering af relationer og dannelse af stærke partnerskaber på tværs af sociale og kulturelle kløfter)

Landsbyudvikling. Forbedring af den generelle livskvalitet gennem forandring af materielle og sociale betingelser.

Organisering af og opbakning til institutionelle forandringer (myndiggørelse af området som sætter det i stand til at arbejde for institutionelle og politiske forandringer)

Dokumentation og evaluering.

I projekt ”Styrk landsbyen” er der endvidere blevet lagt vægt på at introducere en socialøkonomisk virksomhedstænkning som redskab, så de konkrete initiativer kan danne baggrund for en efterfølgende organisering af socialøkonomiske virksomheder i landsbyerne.

For at have mulighed for at fremme initiativerne i landsbyerne blev der afsat et mindre beløb på kr. 25.000 som ”startkapital” til hver landsby.

12

4. PROJEKTETS FORLØBOprindelig var projektet planlagt til at forløbe fra 2009 til 2011. Af forskellige grunde blev starten forsinket, således at den indledende fase af projektet først kom i gang i sidste halvdel af 2010. Implementeringen af forsøget blev påbegyndt i maj 2011 og afsluttedes med udgangen af juli 2012.

Den indledende periodeI den indledende periode blev der arbejdet med at skabe grundlag for implementeringen af projektet.

Der blev gennemført en afdækning af forholdene omkring de lollandske landsbyer. Herunder blev der set på forhold som demografi, organiseringer, erhverv, fysiske faciliteter m.v.

Ud fra dette blev der opstillet nogle kriterier for valget af landsbyer. Kriterierne var blandt andet, at der skulle være et vist befolkningsunderlag, en vis aldersspredning samt fysiske faciliteter, som kunne tjene som samlingssteder.

På det grundlag udvalgtes landsbyerne Errindlev, Dannemare og Holeby i samarbejde med LAG Lolland, som projektet i øvrigt samarbejdede med i hele forberedelsesperioden.

Det næste skridt var at tage forbindelse med nøglepersoner i de tre lands-byer for gennem interview med disse at få grundlag for en nærmere vurdering af, hvilken interesse og hvilke muligheder der kunne være for at gennemføre implementeringsfasen i landsbyerne.

Herunder blev der set på, hvilke initiativer der allerede var og havde været i gang i landsbyerne og hvem der stod for dem. Hvilke aktiviteter der var interesse for, og hvilke forestillinger nøglepersonerne gjorde sig om, hvad der kunne være behov for i landsbyerne.

Det indsamlede materiale blev efterfølgende analyseret og der blev opstillet nogle foreløbige tanker om, hvordan implementeringen af projektet kunne iværksættes i landsbyerne.

Med det udgangspunkt blev der igen taget kontakt til lokale nøglepersoner og organiseringer, hvor projektets overvejelser blev præsenteret og drøftet.

Resultatet af denne del af forløbet blev, at der viste sig at være både interesse og grobund for at gå videre med et samarbejde om projektet i Errindlev og Dannemare, mens det samme ikke gjorde sig gældende i Holeby. Følgegruppen besluttede derfor, og også af tidsmæssige grunde, at prioritere forsøgsarbejdet i Dannemare og Errindlev frem for at finde en tredje landsby.

Ved afslutningen af den indledende periode blev der nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter for de to landsbyer, LAG Lolland, Lolland kommune, Den Boligsociale Fond og Konsulentkompagniet.

13

Foreningen indgik aftale med Konsulentkompagniet om forsøgsprojektets gennemførelse, så Konsulentkompagniet har haft det faglige ansvar for projektet med reference til projektets følgegruppe.

Den indledende fase var blevet varetaget af en konsulent uden lokal tilknytning i samarbejde med nogle af Den Boligsociale Fonds lokale frivillige. Erfaringerne med dette havde gjort det tydeligt, at gennemfø-relsen af projektets aktiviteter krævede en lokalt forankret konsulent.Konsulentkompagniet ansatte derfor i slutningen af den indledende periode en lokalt placeret konsulent, som skulle stå for arbejdet med implemente-ringsfasen.

Om landsbyerneDe to landsbyer blev i den indledende fase beskrevet som det fremgår nedenfor.

14

Valget af Errindlev og Dannemare skal ses i sammenhæng med projektets formål og ønsket om at undersøge, om det at tilføre landsbyerne en ude-fra kommende ressource i form af projektkoordinatoren kunne medvirke til at forny landsbyernes iboende ressourcer og udvikle den sociale bæredygtighed.

15

implementeringsfasenDen konkrete implementering af projektet startede i maj 2011 og afsluttedes med udgangen af juni 2012. I det følgende gennemgås de centrale elementer i forløbet.

Starten – opsøgning og afdækningVed starten besluttede projektkoordinatoren sammen med følgegruppen, at lægge vægt på at kontakte borgerne i de to landsbyer personligt. Tanken bag dette var, at han gennem den personlige kontakt både kunne gøre borgerne bekendt med projektet og selv blive bekendt med, hvilke tanker borgerne gjorde sig om deres landsby, og hvad de kunne forestille sig at medvirke til at udvikle.

Projektkoordinatoren indledte derfor arbejdet med at opsøge samtlige husstande i landsbyerne og uddele et spørgeskema, som gav borgerne mulighed for at beskrive, hvilke ideer de havde til aktiviteter og i hvilket omfang, de selv ønskede at være aktive i forløbet. (Spørgeskemaet, som betegnes som 4N skemaet, ses som bilag 1.)

Samtidig med den personlige henvendelse og spørgeskemaet modtog borgerne en folder. Folderen, som indeholdt en præsentation af projektet, var målrettet til hver af landsbyerne. (Folderen, som blev anvendt i Errind-lev, kan ses som bilag 2.)

Borgerne i Dannemare blev kontaktet i juni. På baggrund af erfaringerne herfra blev spørgeskema og folder revideret i samarbejde med beboerfor-eningen, hvorefter borgerne i Errindlev blev opsøgt medio juli.

Sideløbende med dette fortsatte projektkoordinatoren den kontakt med lokale nøglepersoner og organiseringer, som var blevet taget i den indledende fase. I Errindlev forstærkedes samarbejdet med beboerfor-eningen. Det samme skete med landsbylauget i Dannemare. Der blev nu indgået konkrete aftaler om samarbejde og rollefordeling mellem parterne.

Kontakten til borgere, nøglepersoner og organiseringer gav grundlag for at begynde overvejelserne om dannelsen af grupper ud fra de ideer og interesser, som var blevet afdækket.

De konkrete gruppeemner i de to landsbyer fremgår af skemaet nedenfor:

16

Gruppeemner i de to landsbyerIndsamlet juni-august 2011

Dannemare Errindlev1. Børnefamilier (fælles

arrangementer og aktiviteter)

2. Legeplads og klatrevæg3. Bevar Dannelunde skole4. Kulturhus5. Turgruppen (fælles

udflugter, gåture m.m.)6. Bridgeklub og andre spil7. Opsyn (pasning af hinandens

kæledyr og opsyn med huse ved bortrejse, ledsagelse)

8. Festival/byfest9. Parken (gruppe, der arbejder

på at gøre parken mere attraktiv for turister, børn, unge og gamle evt. med oprettelse af café)

10. Oldtidsminder (gruppe for istandsættelse af oldtidshø-jen og mindesmærket Sølvbjerghøj)

11. Uddannelsesudvalg (herunder studievejledning, læsegruppe, fjernstudie og egenundervisning)

12. Hjemmeside og fælles koordinering

13. Jobgruppe (jobformidling og tænketank for lokale arbejdspladser)

14. Idégruppe for tiltag som kan øge værdien af Dannemare og gøre den mere attraktiv

15. Energigruppe (tænketank for lansigtede og kortsigtede forbedringer)

16. Naturgruppe (Styrke tilgangen til naturen, shelters, aktiviteter m.v.)

17. Ungdomsgruppe (Hvordan fastholder og tiltrækker vi unge?)

18. Byrforskønnelse19. Lokalrådsgruppe(politisk og

organisatorisk)20. Aktionsgruppe (telefonkæde,

fælles akut indsats og mobilisering)

21. Hundelegeplads22. Fundraisergruppe

(specialisere sig i at søge midler og hjælpe andre)

1. Markedsføring af Errindlev som attraktion i forhold til turisme og bosætning.

2. Byens historie og Andels-tanken (Tilvejebringelse og formidling af viden)

3. Det sociale liv (arrangør og oplysning)

4. Errindlev Skoven (om beplantning af en central ”Byskov”)

5. Femernforbindelsen (Tænketank for udnyttelsen af de nye muligheder og virkeliggørelsen af Lolland som en værdig indgangspor-tal til Norden)

6. Hallen, Forsamlingshuset og Mejeriet (Tænketank og iværksættergruppe for nye muligheder)

7. Jobgruppe (Jobformidling og/eller tænketank for lokale arbejdspladser)

8. Fælleskørsel (arrangørgrup-pe for fælles kørsel til ud-flugter, indkøb m.m.)

9. Børnefamilier (fælles aktivi-teter og arrangementer)

10. Uddannelsesudvalg, herunder studievejledning, læsegruppe, fjernstudie og egenundervisning

11. Errindlev efterskole (Fra Rund til Sund, og familiefe-rieophold)

12. Informationsgruppe (Hjemmesideansvarlige m.v.)

13. Gæsteværelse (for overnattende gæster til beboerne)

14. Fælles Køkken15. Legepladsgruppen

August og september blev brugt til at analysere mulighederne for gruppe-emner, opbygge forbindelsen til de interesserede og drøfte planer og

17

muligheder med de lokale nøglepersoner. I samme periode bliver der skrevet indlæg til de lokale blade om projektet.

Stormøder og begyndende gruppedannelserAnalysen af det indsamlede materiale og drøftelserne med nøglepersonerne førte til, at man blev enige om at afholde et oplysende stormøde i begge landsbyerne.

I Errindlev blev mødet holdt i starten af november. På mødet viste der sig allerede interesse for at danne to grupper:

Fælleskøkkengruppen, som ville gå i gang med at lave fællesspisning en gang om måneden.

Markedsføringsgruppen, som ville gå i gang med at lave et arrangement, som kunne tjene som et udstillingsvindue, hvor lokale og turister kunne se, hvad lokalområdet har at byde på.

Stormødet i Dannemare blev afholdt sidst i november. Der blev på mødet vist interesse for at danne fire grupper:

Legepladsgruppen, som ville arbejde for at etablere en legeplads for landsbyens børn

Oldtidsmindegruppen, som ville arbejde med oldtidsminderne som turistattraktion. Samtidig indgik de deltagere, som havde et ønske om en naturgruppe, som ville arbejde med mulighederne for at gøre områdets natur interessant for turister, herunder etablering af vandre- og cykelruter, shelters med videre.

Energigruppen, som ville arbejde med kort- og langsigtede muligheder på energiområdet.

Hjemmeside- og koordinationsgruppen, som ville arbejde med opbygning af en hjemmeside, som kunne fungere som et redskab i arbejdet med at koordinere de forskellige grupper og aktiviteter i lokalområdet. Endvidere indgik de deltagere, som havde ønsket at arbejde for et lokalråd også i denne gruppe.

På begge stormøder aftalte grupperne, hvornår de skulle mødes og arbejde videre. Det blev samtidig aftalt, at projektkoordinatoren ville deltage i gruppernes møder og følge deres arbejde.

Både inden og efter stormøderne blev de omtalt i den lokale presse. Det medvirkede til at øge interessen for at deltage i stormøderne og efterfølgende for at deltage i de forskellige grupper, som var blevet drøftet på møderne.

18

Løbende gruppemøder, fællesmøder og nyhedsbreveI tiden efter stormøderne blev der løbende holdt møder i de forskellige grupper. Grupperne og koordinatoren fandt frem til, at det kunne være en god ide, at der fremover blev afholdt månedlige fællesmøder, hvor alle grupperne deltog.

På fællesmøderne kunne de etablerede grupper mødes og støtte hinanden i at udvikle planer og ideer. Der kunne også opstå nye grupper.

De første fællesmøder blev afholdt i januar 2012 og er fortsat hver måned siden da.

Fællesmøde i Dannemare. I begge landsbyerne har der deltaget mellem 25 og 30 borgere i de månedlige fællesmøder.

Grupperne har selv afgjort, hvordan fællesmøderne skulle organiseres. Det har betydet, at de er forløbet forskelligt i de to landsbyer. I Dannemare er møderne foregået både i plenum og i de forskellige grupper.

I Errindlev primært er foregået i plenum. Det har haft sammenhæng med, at der her var færre grupper og at især den ene gruppe – Markedsførings-gruppen – var forholdsvis stor.

Med udgangspunkt i fællesmøderne begyndte projektkoordinatoren at udsende månedlige nyhedsbreve, der samlede op og informerede om møderne og gruppernes arbejde.

19

Udsnit af nyhedsbrev fra Errindlev.

I løbet af de første måneder af 2012 blev der dannet flere nye grupper. I Dannemare en parkgruppe og en hundelegepladsgruppe. I Errindlev en lektiecafégruppe, en legepladsgruppe og en nytteskovgruppe.

20

Gruppernes arbejde i Errindlev

FælleskøkkengruppenDer har været afholdt seks fællesspisninger med op til 100 deltagere siden starten i januar 2012.

Maden laves af en gruppe på otte frivillige. Der serveres hverdagsmad, og man kan købe kaffe, kage, øl og vand. Prisen for et måltid mad er kr.30 for voksne og kr.15 for børn.

Gruppen forventede fra starten, at det især ville være børnefamilierne, som benyttede muligheden, men erfaringerne viser, at der kommer en del ældre borgere til arrangementerne.

På baggrund af initiativets hidtidige succes overvejer gruppen nu at starte med søndagsbrunch til efteråret. Der er også overvejelser om at lave en årlig festmiddag og fodboldaftner.

Samværet omkring fællesspisningerne har medvirket til starten af lektiecafégruppen og gruppen, som arbejder med at lave en legeplads i landsbyen. Denne gruppe har indledt drøftelser med Lolland kommune om placeringen af legepladsen m.v.

Madlavning i Fælleskøkkenet

21

Markedsføringsgruppen – Landsbyskue og hjemmesideI dagene 21. og 22.juli afholdt Errindlev det såkaldte ”Landsbyskue”, hvor over 50 lokale udstillere fra forskellige erhverv og fritidsinteresser viste, hvad Errindlev som aktivt lokalsamfund kan byde på.

Landsbyskuet var den foreløbige kulmination på det arbejde, som markedsføringsgruppen har lavet i perioden. Det er tanken at gøre Landsbyskuet til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Sideløbende er man ved at færdiggøre arbejdet med en hjemmeside, som kan bidrage med information og koordination af aktiviteterne i Errindlev fremover. Der er også planer om at oprette en fibernetgruppe.

Endelig arbejdes der videre med tankerne om skovrejsning i området.

Gruppernes arbejde i Dannemare

OldtidsmindegruppenI løbet af perioden blev det besluttet at slå oltidsminde- og naturgruppen sammen. Gruppen har arbejdet med at få lavet kort over lokale cykel- og vandre-ruter.Endvidere har gruppen arbejdet med forskønnelse af oldtidsmindet Sølvbjerghøj, herunder med opstilling af bænke, opsætning af skraldespand m.v. Gruppen arbejder videre med at afklare mulighederne for at få fældet træer for at forbedre udsigten fra højen.

EnergigruppenGruppen har afholdt to større arrangementer i løbet af perioden. Den første var et oplysningsmøde i maj måned om bedre og billigere energiformer i Danmark. Her kunne borgerne møde forskellige eksperter og få oplysning om forskellige energiformer og råd og vejledning. Samtidig kunne de også møde andre borgere som også kunne være interesserede i at finde frem til mere besparende fælles løsninger på længere sigt.

22

Oplysningsmødet var en så stor succes, at gruppen besluttede sig til at følge det op med en energidag. Dagen blev afholdt på Dagli´Brugsens parkeringsplads en lørdag i juni. På dagen var der repræsentanter for forskellige virksomheder, der alle sammen arbejdede med energi, og som præsenterede deres produkter, såsom solceller, jordvarme, træpiller med mere.

Interesserede borgere drøfter energiformer på energidagen

Energigruppen fortsætter sit arbejde og vil blandt andet arbejde med spørgsmål som ”Bruger jeg for meget strøm?” og ”Er der noget, jeg selv skal gøre, og er der noget jeg kunne gøre sammen med naboen?”.

LegepladsgruppenUd over de borgere, som har deltaget i gruppens møder, er der en facebookgruppe som rummer fire gange så mange aktive deltagere, og der har i øvrigt været en stor lokal opbakning til gruppens initiativ.

Gruppen har i perioden fået gang i samarbejdet med Lolland kommune og opnået Fredningsnævnets godkendelse, sådan at arbejdet med at etablere legepladsen kan gå i gang.

I forbindelse med drøftelserne om legepladsen er der samtidig blevet arbejdet med ønsket om en hundelegeplads med agilityelementer, rensnings af gadekæret og at forbedre landsbyens park med bænke og muligheder for udfoldelse, herunder fodboldmål. Endelig arbejdes der med tanker om at anlægge en by-lund med shelters med mere.

På den baggrund er det aftalt med kommunen, at landsbyen fremsender et samlet forslag om, hvad man ønsker at få gjort.

23

Hjemmeside/koordinationsgruppenGruppen har i perioden arbejdet med etableringen af hjemmesiden. Ud over at arbejde med det tekniske og indholdsmæssige, har gruppens arbejde også haft en organisatorisk dimension. Det er tanken at hjemmesiden på sigt skal udvikle sig til et redskab for organisering af et virtuelt fælles adgangspunkt for de centrale aktiviteter i området.Der er derfor arbejdet med at udvikle en fælles aktivitetskalender og med mulighederne for fælles kirkeblad og muligheden for at læse Rudbjergposten med mere.

Gruppen har sideløbende også arbejdet med tankerne om etablering af et lokalråd.

Afsluttende konferenceImplementeringsfasen blev afsluttet med en konference i juni 2012.Blandt deltagerne var, ud over landsbyerne, blandt andre boligforeningen Lolland, LAGLolland, LandLolland, lokale politikere og borgmesteren for Lolland kommune.

Konferencen gjorde status på gruppernes arbejde i de to landsbyer og fokuserede på hvilke muligheder projektetforløbet tegnede for landsbyer og ”udkantsområder” i et fremadrettet perspektiv.

Repræsentanterne for de to landsbyer fremhævede, at de med projektko-ordinatoren, som havde medvirket til, at man kunne fastsætte kortsigtede mål, som samtidig rummede et længere perspektiv.Det havde været medvirkende til at starte en proces, hvor der blev inddraget flere end ”Tordenskjolds soldater” i arbejdet med at udvikle mulighederne i landsbyerne.I det hele taget blev projektkoordinatorens organiserende og koordineren-de rolle understreget som en vigtig katalysator for udviklingen i landsbyerne.

Flere af grupperne pegede på fællesmøderne som et vigtigt element, der betød gensidig inspiration til gruppernes arbejde. Samtidig havde de en social betydning, fordi de gav deltagerne mulighed for at møde og arbejde sammen med andre, som de ikke kendte i forvejen. Dermed havde fællesmøderne også haft en positiv netværksdannende betydning.

24

Implementeringsfasen - oversigt

25

5. METODISKE ERFARINGERForløbet”Styrk landsbyen” har været et forsøgsprojekt, hvor man metodisk generelt har taget udgangspunkt i metoden Community Capacity Building (CCB) ud fra ønsket om, at afprøve metoden i en dansk kontekst.

Metoden lagde op til, at projektet skulle gennemløbe fire faser efter hinanden:

1. Design af initiativet gennem projektudviklingDenne fases formål er at involvere landsbyen som helhed og målgruppen specifikt i forsøget, herunder gennemføre en grundlæggende vurdering af landsbyen, og derefter opstille en socialt baseret, tilpasset plan for opbygning af kapacitet.

2. Planlægning gennem opstilling af visioner og strategiudviklingDen fases fokus er at engagere de forskellige lokale grupper i en planlægningsproces, herunder opstilling af sammenhængende visioner og strategi.

3. Revitalisering af landsbyen gennem fornyelse af de iboende ressourcerI denne fase fokuseres der på at implementere planen for udvikling af lokalt lederskab, styrke lokale organisationer og forbedring af sociale og materielle betingelser.

4. Udvikling af landsbyens sociale bæredygtighed gennem udvikling af konkrete initiativer i landsbyenHer er fokus på at overføre kapacitet og skabe social forandring gennem en sammenhængende udvikling af området.

Erfaringerne i projektet viser, at det i den konkrete kontekst ikke var meningsfuldt at fastholde den meget systematiske faseopdeling og programmatiske tilgang, som CCB i sin grundform lægger op til.

Det kan have sammenhæng med, at ”community” i den angelsaksiske kontekst har sin egen stemme, som et organiseret udtryk for lokalom-rådets interesser og behov både socialt, kulturelt og politisk. Det har blandt andet sammenhæng med at de offentlige elementer i det lokale liv – det som vi i daglig tale omtaler som ”kommunen” – har en langt svagere konkret betydning.

26

Det samme gør sig ikke gældende i den danske kontekst. Konkret havde de to landsbyer i forvejen et socialt inkluderende foreningsliv, som var medvirkende til, at processen blev mindre skematisk og mere cyklisk, smidig og organisk.

Samtidig er der tale om en langt højere grad af offentlig, kommunal, implementering af ydelser på forskellige niveauer. Det betyder også, at den demokratiske og politiske kultur fungerer på en anden måde i den danske kontekst. Den kommunale politik er tættere på i det daglige, selv om politikerne ikke nødvendigvis er det.

Samtidig synes det afgørende for forløbet, at det var en proces, som blev drevet frem af en energi, som stammede fra, at det var deltagernes egne ideer, der blev arbejdet med. De grupper som blev dannet, kom i gang fordi der var tilstrækkeligt mange borgere, der selv ville fremme en bestemt udvikling. Det indholdsmæssige blev således bestemt af borgernes egne forestillinger om, hvad der ville være nyttigt og meningsfuldt i netop deres landsby.

Projektet gav dermed både mulighed for, at nogle lokale ”ildsjæle” kunne genoptage eller introducere initiativer, som de i forvejen havde fokus på og til nye initiativer, som blev udviklet undervejs af borgere, som fandt sammen om en idé.

Forskellene betød, at der i projektforløbet blev tale om en cykliske proces har bestået i en levende udvikling af de fire faser, der løbende er forbedret i samspil med hinanden.

I det konkrete forløb kom fase 2 hurtigt på plads. Den blev brugt til at lave vurderingerne i forbindelse med fase 1, men arbejdet med den er fortsat i hele projektperioden. Tredje fases revitalisering blev reelt indledt tidligere i samarbejdet med nøglepersonerne og udbygget derfra. Nogle af de konkrete initiativer i fase 4 kom også i gang tidligt, for eksempel Fælleskøkkenet i Errindlev.

Forskellen i kontekst havde også betydning for spørgsmålet om udvikling af lokalt lederskab. I begge landsbyer var der ressourcepersoner tilstede, som allerede fungerede eller begyndte at fungere som ledende figurer. At nogle af de aktive borgere samtidig var kommunale embedsmænd og/eller havde erfaring som lokalpolitikere, gav en yderligere dimension i samspillet med kommunen og de kommunale politikere.

Forløbet betød derfor også en konkretisering af, hvordan man som koordinator kan arbejde med lignende processer fremover.

De centrale metodiske redskaber i dette konkretiseres nedenfor.

27

De vigtigste metodiske redskaberErfaringerne fra de to landsbyer viser, at følgende metodiske redskaber har været vigtige for projektforløbet:

1. Indledende oplysning og kontakt til nøglepersonerDen indledende kontakt til nøglepersoner, herunder Beboerforeningen i Errindlev og Landsbylauget i Dannemare, havde væsentlig betydning for projektets forløb. I begge landsbyer medvirkede denne indledende kontakt til at understrege projektets og koordinatorens ønske om, at respektere de igangværende lokale initiativer og et ønske om samarbejde fremfor konkurrence. De indledende kontakter medvirkede til at projektkoordinatoren fik en positivt operationsrum i forhold til landsbyernes beboere. Konkret medførte det også, at det blev aftalt at afholde et indledende stormøde i begge landsbyer.

Samtidig gav kontakten koordinatoren en mere konkret indsigt i, hvilke forestillinger der i forvejen var i spil om udviklingen i landsbyerne og om, hvilke personer som i øvrigt kunne tænkes at bidrage til projektforløbet.

2. Uddeling af spørgeskema og oplysningsfolderProjektkoordinatorens valgte at uddele et spørgeskema og en oplysningsfolder ved personlig henvendelse til landsbyernes husstande. Materialet fik på den måde et ”ansigt” som beboerne kunne hæfte på projektet. Samtidig fik koordinatoren hilst på beboerne.

3. Personlig kontakt, stemme dørklokker, interesseafdækningDet opsøgende arbejde faldt i to dele. Først uddelingen af materialet og så efterfølgende indsamling af spørgeskemaerne. I begge tilfælde fik koordinatoren præsenteret sig for beboerne og mødte dem. Dialogen som fandt sted i forbindelse med spørgeskemaerne skabte et mere konkret kendskab til projektet og dets hensigter, samtidig med at koordinatoren fik mulighed for at tale med de enkelte beboere om deres interesser og ønsker. Dialogen gav også mulighed for at give beboerne en huskeseddel om det kommende stormøde.

4. PressenDen tidlige omtale af projektet og de kommende stormøder i den lokale presse havde en positiv betydning. Udover at øge kendskabet til projektet, medvirkede omtalen til at tillægge projektet værdi for landsbyernes beboere og andre i deres omgivelser. Det forstærkede samtidig oplevelsen af, at der kunne komme noget ud af tingene, hvis beboerne valgte at gå med i arbejdet.

28

5. StormøderneDer viste sig en stor interesse for at deltage i møderne i begge landsbyerne. Det havde også sammenhæng med at nøglepersonerne fortsat havde opsøgt eventuelle interesserede. Endvidere spillede pressens foromtale af de kommende møder også en rolle.Mødernes åbne form medvirkede til fremkomsten af en række af de ideer, der senere blev arbejdet med i grupperne. De, som i forvejen havde ideer, fik lejlighed til at præsentere dem og samtidig opdagede flere deltagere, at de havde den samme ide, og derfor burde tale nærmere om det.Som idé- og kontaktforum kom stormøderne derfor til at have en vigtig betydning.

6. Gruppedannelser – støtte, koordination og stabiliseringDa grupperne var dannet valgte koordinatoren at deltage i deres indledende møder. Koordinatoren støttede også grupperne praktisk, mens de fik udviklet deres egen organisering og kommunikation.Det betød at grupperne fik tid til at stabilisere sig mens de fandt frem til deres egen arbejdsform og – rytme.Deltagelsen i alle grupperne gav også koordinatoren mulighed for at pege på muligheder for samarbejde mellem grupperne indbyrdes. Deltagelsen gav også koordinatoren mulighed for at have et mere overordnet blik for udviklingen i de to landsbyer.

7. FællesmøderMed fællesmøderne fik grupperne et fælles forum for gensidig inspiration og samarbejde, som støttede målretningen af deres arbejde og udbygningen af netværk på tværs af grupperne i hver af de to landsbyer.Fællesmøderne blev et vigtigt redskab for samarbejde, idéudveks-ling og nytænkning. Møderne var også med til at udvikle sociale relationer og tillid blandt deltagerne. Samtidig betød de, at alle kunne opleve, at der skete noget og at blive anerkendt for det, man selv var i gang med.Fællesmøderne blev på denne måde et redskab, som styrkede gruppernes og dermed landsbyernes egen overtagelse af opgaverne med koordination og udvikling fra projektkoordinatoren.

8. NyhedsbreveMellem fællesmøderne har nyhedsbrevene fungeret som redskab for information, kommunikation og koordination. I forhold til omgivelserne og deltagerne selv har de også haft en betydning som en konkret dokumentation af, at der var aktiviteter i gang, og at disse var værdifulde og interessante.

29

BILAG 1 – 4N SKEMA

Styrk Landsbyen gennem System 4NNyttigt Netværk – Nærmiljø og Nabohjælp

Formålet med dette spørgeskema (4N) er at klarlægge borgernes ønsker med henblik på et bæredygtigt sa- marbejde.Koordinator, Storm Stensgaard, bruger oplysningerne til at sammensætte forslag til grupper og organisere kontakten i form af møder eller rundskrivelser.Det skal understreges at eksemplerne i de fire nytteområder kun er forslag og at enhver er fri til at kommemed egne forslag og naturligvis selv bestemme omfanget af deltagelse.Tanken er at de givne forslag har almen interesse og/eller inspirerer til deltagernes egne forslag; enten som nærmere konkretisering, eller helt nye ideer.Der er ingen bindende forpligtigelser forbundet med dette spørgeskema - Føl dig derfor fri til at komme med forslag og tanker, som kan skabe grobund for videre drøftelse. Delvis udfyldelse af skemaet er også værdi- fuld.Besvar venligst således:På en skala fra 1-10 (hvor 1 betyder slet ikke og 10 betyder meget): A: Hvor stor er din interesse i at deltage?B: Hvor meget kan og vil du bidrage med?

I forbindelse med aktiviteter såsom fx børnepasning eller havearbejde, anføresG, hvis du er interesseret i at give hjælp,M, hvis du er interesseret i at modtage hjælp

1 Daglig Nytte & Samvirke1.1 Løse ordninger: Har du lyst til engang i mellem at deltage?Fx: i forbindelse med pasning af børn eller kæledyr, havearbejde, se landskamp sammen, se yndlings-tv eller-film sammen, kortspil eller andre spil, gå ture, fælles spisning, fælles indkøb, fælles udflugter, studieture,wellnessture, oplevelsesrejser mm.

Anfør ovennævnte og/eller egne forslag, der har interesse G/M A (1-10)Interesse

B (1-10)Bidrag

1.2 Faste OrdningerVil du være med i mere langsigtede ordninger? Her kan man tilkendegive interesse for at indgå i faste ordninger inden for alle emnerne anført under ‘løse ordninger’. Men det kan også være aktiviteter der kræver regelmæssig deltagelse såsom madklubber, motionsgrupper, studie/læsegrupper.

Anfør ovennævnte og/eller egne forslag, der har interesseA (1-10)Interesse

B (1-10)Bidrag

30

2 Større Enkeltsager2.1 Vil du bidrage til virkeliggørelsen af større enkeltsager der kræver fælles indsats? Eksempelvis: bygge en legeplads, en klatrevæg, en sportshal eller en bådebro; afholde en festival, et større gilde eller en kongres; anlægge en vandresti; istandsætte et forsamlingshus.

Anfør ovennævnte og/eller egne forslag, der har interesse A (1-10)Interesse

B (1-10)Bidrag

3 Målrettet og Længerevarende Kapacitetsudvikling3.1 Målrettet Uddannelse der sigter på borgerinddragelse, samt relevant dygtiggørelse og kapacitets- opbygning. Det kan både være af boglig/teoretisk art, fx. uddannelse, organisatoriske studier i hvordan får vi folk med; undersøge og formidle nøglen til andre landsbyers succes. Det kan være forskning i folkesund- hed, ernæring og motion, eller i at skabe lokale arbejdspladser og økonomisk opsving. Eller det kan også være af mere praktisk art, eksempelvis opbyggelse af færdigheder i forbindelse med nyttehaver, istandsæt- telse af huse og regulære håndværk.

Anfør ovennævnte og/eller egne forslag, der har interesse A (1-10)Interesse

B (1-10)Bidrag

3.2 Organisatorisk og Politisk ArbejdeOrganisatorisk: Vil du være med til at organisere og tilretteægge aktiviteter og skikke? Såsom at være tovholder og organisator på aktiviteter som de ovennævnte?Politisk: Vil du deltage i lokalråd og udvalg med henblik på at skaffe politisk indflydelse og gøre din landsbygældende i forhold til kommune og stat. Eller hjælpe med at søge tilskud og fondsmidler til projekter?

Anfør ovennævnte og/eller egne forslag, der har interesse A (1-10)Interesse

B (1-10)Bidrag

3.3 Identitet og VærdisætVil du arbejde med at undersøge og sætte ord på hvilke værdier og holdninger der kendetegner din landsby? Hvilke dyder ønsker vi at dyrke, hvilke idealer vil vi arbejde hen imod? Hvad vil vi give videre til vores efterkommere og hvad vil vi huskes for? Hvem er vi som fællesskab, hvad er vores fælles identitet?

Anfør ovennævnte og/eller egne forslag, der har interesse A (1-10)Interesse

B (1-10)Bidrag

31

4. SuperprojekterEt superprojekt er et omfattende samarbejde, som sigter på at vare ved, gavne på mange områder, og som virker både i bredden, dybden og højden. Det vil sige at det 1. inddrager borgerne bredt, 2. er solidt funderet og har en dybdegående virkning på livet, og 3. frembringer fremragende foregangsskikkelser og trækkerhele lokalsamfundet op.To nærliggende superprojekter er: lokal selvforsyning med henholdsvis energi og fødevarer.Begge superprojekter kan starte ud i det små med en mindre grupper af naboer som udveksler fødevarer fra egen produktion, fx grøntsager og æg; eller som i fællesskab bygger soltage eller jordvarmeanlæg. Begge kan udvikle sig gennem uddannelse og omhyggeligt samarbejde videre til en landsby, der er totalt selv- forsynende med eksempelvis eget mejeri, slagteri, korn-, frugt- og grøntsags-produktion. Eller totalt selv- forsynende med egen vedvarende energi fra sol, vind, jord osv.

Det er naturligvis krævende at organisere arbejdsindsatsen og sikre forsyningen til samtlige husstande, men til gengæld vil der også være store fordele i form af økonomisk gevinst, selvskabte arbejdspladser, større sundhed, tidsmæssige besparelser, øget sammenhængskraft, samt generel forhøjet velstand og livsglæde. Desuden vil bæredygtig selvforsyning med vedvarende energi og egne (økologiske) fødevarer give højstatus, og dermed medføre national og international gavnlighed som foregangslandsby.

Anfør ovennævnte og/eller egne forslag, der har interesse AInteresse

BBidrag

32

For at kunne kontakte dig/jer for opstart af eventuelle grupper eller indkalde til arrangementer i forbindelse med ønskede formuleringer bedes du udfylde nedenstående.

Navn Adres

E-mail

Telefon

Tak for din besvarelse!

Der vil blive fulgt op med indsamling af spørgeskemaet og blive indkaldt til møder om den fortsatte udvikling.

Du er også meget velkommen til at deltage på facebooksiden: Styrk Landsbyen - Dannemare

Venlig hilsen Storm StensgaardProjektkoordinator

Tlf.: 2498 7652Mail: sts@boligsocial.dk

33

BILAG 2INTRODUKTIONSFOLDER ERRINDLEV

Styrk landsbyen - Skab fremtiden!

Styrk LandsbyenSikring af fremtiden - Investering i velfærden

Fremtidens velfærd er hjemmelavetDen hemmelige opskrift ligger gemt i Landsbyen

Sammen kan vi finde den

Kontakt

Projektkoordinator Storm StensgaardMobil: 4052 3777Mail: sts@boligsocial.dk

Styrk Landsbyen er et modelprojekt med midler fra Indenrigs- og Fødeva- reministerietDer vil være god mulighed for selv at skabe en lang række tiltag og skikke som forbedrer livet for dig og styrker din landsby.

Grib denne chance og vær med til at få det til at ske.

Udfyld venligst vedlagte skemaIndsamling og møder bliver arrangeret

Den Boligsociale FondLokalkontor: Jernbanegade 1, 4900 NakskovTelefon: 4084 9734 Mail: boligsocial@boligsocial.dk

www.boligsocial.dk

33

Errindlev er udvalgt til at deltage i projekt ’Styrk Landsbyen’, fordi det er en mulighedernes by.

Projektet

Målet med projektet er at gøre Errindlev til en (endnu mere) attraktiv landsby for unge som gamle – ved at øge værdien af området på flere måder. Både i forhold til livskvalitet, ejendomspriser og langsigtet overlev- elsesdygtighed. Visionen er en foregangslandsby der i høj grad kan skabe sin egen velfærd, og hvis erfaringer kan gavne andre steder.

Nøgleordene for projektet er Inddragelse og Kapacitet. Det handler om at øge landsbyens samlede kapacitet og inddrage alle kræfter. Alle i Errindlev kan bidrage med noget værdifuldt og sammen kan vi udrette store ting. Vi kan udnytte fordelene ved organiseret samarbejde, og frigøre både tid og økonomiske kræfter til yderligere menneskelig vækst.

33

Errindlev

Errindlev har gode muligheder for at vokse sig stærk. Der er i forvejen mange aktiviteter og flere gode faciliteter såsom Mejeriet, Forsamlingshuset og Hallen der kan udnyttes. Området er dejligt; og med den nye Femern- forbindelse, der kommer omkring år 2020, vil Errindlev få stor gavn og glæde af at gå forrest i bestræbelserne på at gøre Lolland til den bedst mu- lige Indgangsportal til Norden. En chance der skal gribes. Her er alt at tabe, og alt at vinde.

Derfor Styrk Landsbyen

Nu er det jo ikke en ny tanke at inddrage og styrke nærmiljøets kræfter, og der er naturligvis intet der hindrer nogen i bare selv at starte op eller videreføre igangværende tiltag. Og det kan derfor måske være passende at nævne et par grunde til at projekt Styrk Landsbyen er værd at deltage i:

• Til hver af de tre udvalgte landsbyer er der umiddelbart bevilliget25.000 kroner.

• Vi kan være behjælpelige med at søge yderligere midler til landsbyer der ønsker at videreudvikle. (Såvel staten som EU har stor interesse i at støtte denne type projekter)

• Vi kan formidle forbindelse og samarbejde til andre lignende projekter.• Vi kan hjælpe med at andre kan få glæde af landsbyens erfaringer, og bringe fremskridt til offentlighedens og myndighedernes opmærk- somhed.• Vi stiller en gratis koordinator til rådighed.• Vi ønsker også at samarbejde med igangværende tiltag, at bidrage og støtte, synliggøre, skabe netværk, øge tilgangen og interessen.

33

Kongstanken

Vi vender ulemperne ved det såkaldte udkantsdanmark til en række fordele som et overskueligt nærmiljø kan skabe i kraft af større forenelighed, fæl- lesskabsfølelse og tillid, og dermed bedre samarbejdsmuligheder.

I Praksis

Vi vil afdække hvilke emner beboerne er interesserede i og, alt efter tilslut- ning, danne en række forskellige grupper omkring dem. Ingen ideer er for små og ingen ambitioner er for store – når vi arbejder sammen. Storm Stensgaard vil fungere som koordinator og tovholder, og sørge for at der bliver skrevet nyhedsbrev mm. Tanken er at de nye grupper, gerne i sa- marbejde med gamle grupper, bliver knyttet sammen i et netværk, og vi i fællesskab får gavnet Errindlev som helhed.Ingen er forpligtet på at være med længere end lyst, evne og vilje rækker. Moralsk opbakning, positiv omtale, råd, ideer osv. er også værdifuldt. Dannemare deltager ligesom Errindlev i Projekt Styrk Landsbyen og de to byer kan givetvis have gavn af hinandens ideer, erfaringer og måske lige- frem et egentligt samarbejde. Materialet som blev brugt i Dannemare kan måske også tjene til inspiration, og kan findes under projekter på boligso- cial.dk.Første skridt består i med afkrydsning at vise sin interesse for de forskellige emner eller selv komme med forslag. De enkelte grupper vil selv have den afgørende indflydelse på virkeliggørelsen.Vær med til at tage ansvar og fremtidssikre Errindlev. Ingen andre vil som beboerne selv kunne Styrke Landsbyen!

Venlig hilsenStorm StensgaardProjektkoordinator, Den Boligsociale Fond

33