Danske Lærerorganisationer InternationalDanish Teacher Trade Unions

Syndicats d'Enseignants Danois

DLI-møde mandag 12. juni 2017 kl. 13:30-16:00Mødelokale 220, DLF, Vandkunsten 12

Forslag til dagsorden

1. Åbning af mødet og godkendelse af dagsorden

2. Referat for DLI-møde den 6. marts 2017Bilag: 2.1. Referat

3. Høring om Kommissionens meddelelse om ’Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet’Bilag: 3.1. Meddelelse, 3.2. Mail fra UVM om høring

4. Høring om Kommissionens meddelelse om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelseBilag: 4.1. Meddelelse ny dagsorden, 4.2. Forslag rådshenstilling sporing, 4.3. Mail fra UVM om høring

5. Høring om Kommissionens forslag til forordning om det europæiske solidaritetskorpsBilag: 5.1. Forordningsforslag solidaritetskorps, 5.2. Mail fra UVM om høring

6. Kommissionens høring om recommendation on promoting social inclusion and shared values through formal and non-formal learningLink til høring

7. TUAC Working Group on education, training and employment – møde 19-20/6 2017Bilag: 7.1. Dagsorden WG, 7.2. 09 – Children of immigrants, 7.3. 09 - Draft Summary record Diversity Forum, 7.4. 09 - Info note OECD Forum, 7.5. 09 – Strength through Diversity

8. NLS, ETUCE og EI – gensidig orientering

9. Nyt fra DLI-organisationer og BruxelleskontoretDLI-hjemmesideMøde med Undervisningsministeriet den 28. august 2017

10. Eventuelt

1/1 1/171

Side 1 af 2

Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions

Syndicats d'Enseignants Danois

DLi-møde mandag 6. marts 2017 kl. 12:30-15:30 Mødelokale 411, DLF, Vandkunsten 12

Forslag til dagsorden

Deltagere: Stig G. lund (BUPL), Jens Vraa Jensen (DM), Hans Laugesen (GL), Karoline Blyt (DLI), Kristina Aaltonen

(DLI)

Afbud: Frank Jørgensen (Uddannelsesforbundet), Josua Christensen (FSL), Jesper Støier (DLF)

1. Åbning af mødet og godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt.

2. Europa-Kommissionens landerapport for Danmark Bilag: 2.1. Landerapporten

I landerapporten angives det, at det danske uddannelsessystems primære udfordring er at sikre elever med

migrantbaggrund bedre faglige resultater som kan give dem bedre muligheder senere i uddannelsessystemet

og på arbejdsmarkedet. På baggrund af PISA 2015 vurderes det, at de faglige resultater er over EU-gennemsnit

både i forhold til præstationer og ’equity’ samt at kønsforskelle og påvirkning fra socioøkonomisk baggrund er

blandt de laveste i EU.

Det er overraskende at Kommissionen nu, efter flere års kritik af dårlige faglige resultater for elever i Danmark,

nu pludselig mener det modsatte. Ifølge EU’s Education and Training Monitor 2016 er der fortsat mange ’low

achievers’ i Danmark. De skærpede adgangskrav til ungdomsuddannelserne kan ikke forventes at medføre

bedre muligheder for eksempelvis elever med migrantbaggrund. Stefan Hermann-udvalgets rapport har input

vedrørende 90 %-målsætningen, som kan være relevant for Kommissionen at kende til.

Landerapportens uddannelsesafsnit omhandler for første gang ikke alle dele af uddannelsessektoren. I stedet

er særligt erhvervsuddannelser og universiteter omtalt i andre kapitler af landerapporten. Problemstillingen

vedrørende børn og unge med migrantbaggrund og deres muligheder og resultater i uddannelsessystemet bør

belyses bredere end fra et grundskoleperspektiv. Morgendagens kompetencekrav bør sættes i fokus.

Konklusion/beslutning:

- Synspunkter drøftet på mødet vil blive inddraget i sekretariatets videre arbejde med Det Europæiske

Semester

- DLI ønsker at Det Europæiske Semester bliver sat på dagsordenen i EU-specialudvalget

3. National opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål 4 Bilag: 3.1. Henvendelse fra EI

EI har henvendt sig til sine medlemsorganisationer med en opdatering om implementeringen af ”SDG’erne”

(FN’s bæredygtighedsmål). Der bliver afholdt højniveaumøde i New York i juli 2017 og regionalt møde for

1/2 2/171

Side 2 af 2

Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions

Syndicats d'Enseignants Danois

Europa i Geneve den 25. april. Danmark er et af de lande der udarbejder ’national voluntary reviews’. På

hvilken måde arbejder DLi-organisationerne med SDG og kan der laves en fælleskoordineret indsats?

Hans, GL, deltager i mødet i Geneve. Der ønskes en opdatering på hvor langt Danmark er med implementering

af målene gennem et møde med Jens Dalsgaard om SDG. Endvidere ønskes der et møde med Jørn Skovsgaard,

Ann-Cecilie Bengtsson og Rasmus Biering-Sørensen, Undervisningsministeriet om Det Europæiske Semester

samt koblingen mellem EU og OECD, særligt ift. 21st century skills og Education 2030 og om status på

arbejdsgrupperne inden for rammen af Uddannelse 2020.

Konklusion/beslutning:

- Sekretariatet følger op på baggrund af drøftelserne

4. Orientering fra ETUCE’s Bureaumøde Bilag 4.1. Referat fra ETUCE’s Bureaumøde

Høring om revidering af EI’s struktur ønskes drøftet både i DUS og på nordisk niveau i NLS, så der vidt muligt

kommer en fælles nordisk tilbagemelding til EI. (DUS organisationerne skal arbejde sammen om det).

Det bør være ETUCE og ikke EI der varetager opgaver vedrørende Europarådet.

Konklusion/beslutning:

- Sekretariatet følger op på baggrund af drøftelserne

5. Arbejdsplan og kalender for DLi i 2017 Bilag: 5.1. Forslag til datoer for DLi-møder

DUS FU har temamøde med DLi den 7. april hvor politiske prioriteringer vil blive drøftet. Synspunkter

herfra skal inddrages i DLI’s videre arbejde, men DLI-arbejdsgruppen skal også definere kerneområder

for sit arbejde uafhængigt af dette.

Konklusion/beslutning:

- DLI arbejder videre med arbejdsplan og prioriteringer på kommende møde.

6. Orientering fra DLi-organisationer og Bruxelleskontoret De indholdsmæssige rammer for den kommende DLI-hjemmeside blev drøftet. DLI-mødedokumenterne skal

ligge på hjemmesiden. Fortrolige dokumenter kan i stedet uploades på Admincontrol eller udsendes på mail.

Navne på mødedeltagere må gerne være offentliggjorte i mødereferater. Nyhedsbreve kan også komme ind på

hjemmesiden.

7. Eventuelt Der blev orienteret om forskellige aktiviteter i DLI’s medlemsorganisationer.

2/2 3/171

DA DA

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2017

COM(2017) 248 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet

{SWD(2017) 165 final}

1/12 4/171

2

1. Indledning

Investering i mennesker, og især unge, er en topprioritet for Europa. I december 2016

forelagde Europa-Kommissionen initiativer om "Investering i Europas unge1" og

understregede betydningen af at give unge nye muligheder. Et af de centrale budskaber er, at

kvaliteten af uddannelsen er afgørende for unges fremtidsperspektiver og muligheder i livet.

Dette initiativ bygger på den "nye dagsorden for færdigheder i Europa"2. Uddannelse spiller

også en afgørende rolle i den europæiske søjle for sociale rettigheder3. Denne meddelelse er

en del af en pakke med initiativer, der er rettet mod skoler, videregående

uddannelsesinstitutioner og sporing af færdiguddannede. Den udgør en reaktion på Det

Europæiske Råds konklusioner fra december 20164. Den understøtter FN's mål for bæredygtig

udvikling nr. 4 om uddannelse5.

Uddannelse af høj kvalitet for alle vil hjælpe Europa med at nå sine økonomiske og

sociale mål. En uddannelse af høj kvalitet er grundlaget for inklusive og modstandsdygtige

samfund. Den er udgangspunktet for en vellykket karriere og den bedste beskyttelse mod

arbejdsløshed og fattigdom. Den fremmer den personlige udvikling og skaber grundlag for et

aktivt medborgerskab. Uddannelse af høj kvalitet fremmer FoU, innovation og

konkurrenceevne. Hvis samfundet skal opnå disse fordele, skal uddannelse af høj kvalitet dog

være en mulighed for alle.

Skolerne spiller en central rolle for livslang læring, og der er derfor behov for at

forbedre skoleuddannelsens kvalitet og effektivitet6. Den nuværende situation i Europa

viser, at der ikke er plads til, at vi stiller os tilfredse med tingenes tilstand. I Den Europæiske

Union findes der en mangfoldighed af skoler og uddannelsessystemer. Samtidig står næsten

alle medlemsstaterne over for en række vigtige udfordringer:

Der er svagheder i kompetenceudviklingen inden for skoleuddannelse. De seneste

resultater af OECD's PISA-undersøgelse viser, at hver femte elev har alvorlige

vanskeligheder med at udvikle tilstrækkelige færdigheder inden for læsning, regning

og naturvidenskab. Som følge heraf vil disse unge have større risiko for at komme til

stå over for store hindringer for social inklusion, livslang læring og

beskæftigelsesegnethed. Samtidig er andelen af elever, der opnår meget gode

resultater, i Europa relativt lav: Selv medlemsstaterne med de bedste resultater overgås

af avancerede lande i Asien7. Mange unge har ikke passende digitale færdigheder

8. Et

andet vigtigt problem er manglen på formelle kvalifikationer; på trods af, at mange

medlemsstater har gjort gode fremskridt med hensyn til at nedbringe andelen af unge,

1 COM(2016) 940 og 941. 2 COM(2016) 381. 3 COM(2017) 250. 4 Konklusioner vedtaget af Det Europæiske Råd den 15. december 2016. 5 http://www.un.org/sustainabledevelopment/education/. 6 De udfordringer, der er skitseret i denne meddelelse, gælder både den almene uddannelse og skolebaseret

erhvervsuddannelse. 7 Europa-Kommissionen (2016), PISA 2015: EU performance and initial conclusions regarding education

policies in Europe. Andelen af elever med ringe færdigheder steg mellem 2012 og 2015 fra 16,6 % til 20,6 %

inden for naturvidenskab og fra 17,8 % til 19,7 % inden for læsning; inden for matematik stagnerede den på

omkring 22 %. Andelen af elever med toppræstationer inden for naturvidenskab er på 24 % i Singapore og på

15 % i Japan. Ingen EU-medlemsstat opnår så gode resultater. 8 Europa-Kommissionen (2015): Being young in Europe today - digital world.

2/12 5/171

3

der forlader skolen tidligt, til det overordnede Europa 2020-mål om 10 %, er der stadig

alt for mange unge, der forlader skolen for tidligt.

Skoleuddannelse udnyttes ikke altid fuldt ud til at fremme lighed og social

retfærdighed. Data fra PISA-undersøgelsen9 viser, at kønsforskellene med hensyn til

matematik og naturvidenskab bliver mindre, men kønsstereotyper fører stadig til

forskelle i engagementet inden for naturvidenskab og IKT, og der bør fokuseres mere

på disse. Det fremgår endvidere af dataene, at de uddannelsesmæssige resultater i høj

grad afhænger af elevernes socioøkonomiske baggrund. I gennemsnit opnår mere end

en tredjedel af de unge fra ugunstigt stillede miljøer i EU ringe uddannelsesmæssige

resultater. Dette er fire gange flere end deres jævnaldrende fra mere gunstigt stillede

miljøer. Andre specifikke udfordringer for elever med indvandrerbaggrund og romaer

forstærker denne tendens. Disse forskelle øger den samfundsmæssige ulighed10

i stedet

for at mindske den. Adgang til uddannelse af høj kvalitet er nøglen til et mere

modstandsdygtigt og lige samfund. Situationen i Estland og Finland viser, at

skoleuddannelsessystemerne både kan levere resultater på højt niveau og lighed.

Tempoet i den teknologiske udvikling og den digitale udvikling har en markant

indvirkning på vores økonomier og samfund, og skolerne er nødt til at tage bedre

hensyn til denne nye virkelighed. Mange af nutidens børn i skolealderen vil senere få

job, som ikke engang eksisterer i dag. 90 % af de job, der findes i dag, kræver allerede

IT-færdigheder på et vist niveau11

. Det er ikke længere tilstrækkeligt at udstyre unge

med et fast sæt af færdigheder eller viden; de har behov for at udvikle

modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig forandringer. I "oplægget om styring af

globaliseringen" anerkendes det også, at der er behov for nye former for læring i et

samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt. Som det understreges i "oplægget

om Europas sociale dimension" skal uddannelsessystemerne moderniseres for at

fremme kreativitet og kritisk tænkning samt iværksætterånd12

.

En løsning på disse udfordringer kræver reformer. Dette er en opgave for

medlemsstaterne, da udformningen af uddannelsessystemerne ligger i deres hænder, og

løsningerne vil variere afhængigt af de nationale, regionale og lokale forhold. I

overensstemmelse med nærhedsprincippet kan EU spille en nyttig rolle ved at støtte

medlemsstaterne i deres reformbestræbelser. Samarbejde på EU-niveau hjælper

medlemsstaterne med dataanalyse, udveksling af dokumentation, udpegning af god praksis og

muligheder for udveksling af erfaringer og gensidig læring. Denne form for frivilligt

samarbejde giver merværdi for medlemsstaterne, når de skal træffe kvalificerede beslutninger.

Der er tre områder, hvor der er behov for handling, og hvor støtte på europæisk plan kan

bidrage til at løse ovennævnte problemer:

1. Udvikling af bedre og mere inkluderende skoler

2. Støtte til læreres og skolelederes indsats for at opnå undervisning og læring af

høj kvalitet

3. Styring af skoleuddannelsessystemer: mere effektive og retfærdige systemer.

9 OECD's PISA-undersøgelse af grundlæggende færdigheder fra 2015. 10 Europa-Kommissionens Uddannelsesovervågningsrapport 2016. 11 Den europæiske statusrapport på det digitale område (EDPR) 2017, SWD(2017) 160. 12 COM(2017) 240 og COM(2017) 206.

3/12 6/171

4

For hvert af disse områder fastlægges EU's tiltag for at hjælpe medlemsstaterne med at

tage disse udfordringer op. Det europæiske semester er en vigtig drivkraft for reformer,

navnlig gennem de uddannelsesrelaterede landespecifikke henstillinger. EU kan hjælpe de

medlemsstater, der ønsker støtte til deres reformbestræbelser. Desuden yder EU finansiel og

teknisk støtte til medlemsstaterne, bl.a. gennem Erasmus+, de europæiske struktur- og

investeringsfonde samt strukturreformtjenesten.

Mangfoldighed er kendetegnende for de europæiske skoleuddannelsessystemer, og der

findes ikke nogen universalløsning. Samtidig har medlemsstaterne en fælles interesse i bedre

uddannelsesresultater. Hvis uddannelse af høj kvalitet skal være en realitet for alle, bør alle de

redskaber, der er til rådighed på nationalt plan og EU-plan, udnyttes fuldt ud. Kommissionen

er parat til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne.

2. Udvikling af bedre og mere inkluderende skoler

Som supplement til de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, vil Kommissionen:

øge samarbejdet mellem skoler ved at gøre partnerskaber mellem skoler og

elevmobilitet i forbindelse med Erasmus+ mere tilgængelige og at berige digital og

interkulturel læring gennem fremme af deltagelse i eTwinning,

udvikle et selvevalueringsredskab for digital kapacitet, således at skoler i EU på frivillig

basis kan selvevaluere, hvor de står på grundlag af fælles kriterier, og få støtte til udvikling

og forbedring af deres effektive brug af teknologier til læring i den digitale tidsalder13

. Ved

hjælp af redskabet kan skoler vælge at aflægge rapport om deres fremskridt med hensyn til

adgang til, brug af, kompetencer inden for og holdninger til informations- og

kommunikationsteknologi, således at der kan opbygges en database, der dækker alle

deltagende medlemsstater

støtte forbedringer i skolernes uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi,

ingeniørvidenskab og matematik (STEM) ved at fremme bedste praksis inden for

udvikling af forbindelser og samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner,

forskere, virksomheder og skoler på EU-plan og sætte effektivt ind over for kønsforskelle

og stereotyper inden for STEM ved hjælp af Erasmus+

fremme og støtte politikeksperimenter vedrørende udvikling af flersproget pædagogik og

undervisning i forskellige undervisningssituationer inden for rammerne af Erasmus+-

arbejdsprogrammet for 2018

følge op på bemærkningerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap ved

at støtte samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Inklusion og

Specialundervisning og medlemsstaterne om, efter deres anmodning, at gennemføre

bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap

fortsætte med at støtte medlemsstaterne indsats for at tilbyde førskoleundervisning og

børnepasning af høj kvalitet i tilstrækkeligt omfang og øge indsatsen for at hjælpe dem

med at lære af hinanden og indkredse, hvilken praksis der fungerer bedst.

2.1. Støtte til alle lærende og deres kompetenceudvikling

Alle unge bør have mulighed for at udvikle hele rækken af nøglekompetencer. Disse

omfatter læse- og skrivefærdigheder, fremmedsprog, matematik, naturvidenskab digitale

færdigheder og programmeringsfærdigheder samt medborgerkompetencer og sociale

13 https://ec.europa.eu/jrc/en/digcomporg/selfie-tool.

4/12 7/171

5

kompetencer, men også iværksætterkompetencer og tværgående færdigheder som f.eks.

kreativitet og kritisk tænkning. På trods af deres betydning er det ikke alle unge mennesker,

som udvikler disse kompetencer fuldt ud. De europæiske rammer for nøglekompetencer for

livslang læring fra 2006 14

støtter erhvervelsen af disse kompetencer. Revisionen heraf, som

blev annonceret i den "nye dagsorden for færdigheder", vil bidrage til yderligere styrkelse af

kompetenceudvikling inden for uddannelse. For skolerne kræver dette også en ændring af den

måde, hvorpå eleverne lærer.

Sammenkobling af læring med erfaringer fra det virkelige liv giver bedre resultater.

Projekt- og problembaseret læring, arbejdserfaring eller samfundstjeneste øger unges

motivation, skaber sammenhæng mellem teori og praksis og giver mulighed for udvikling af

sociale kompetencer samt medborger- og iværksætterkompetencer15

. Uddannelse inden for

naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) er mere effektiv i

sammenhæng med økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer eller kunst og design,

der viser dens betydning for dagligdagen16

.

Digital teknologi kan forbedre læringen og støtte innovation i skolerne. Hvis digitale

teknologier anvendes korrekt, kan de forbedre læringserfaringerne og støtte en udvikling, der

rækker ud over digitale kompetencer. På nuværende tidspunkt er det dog kun en fjerdedel af

alle europæiske skolebørn, der undervises af lærere, der er fortrolige med det digitale

område17

. Digital teknologi kan støtte kommunikation og samarbejde i og mellem skoler og

forbedre elevernes og deres familiers deltagelse i skolens dagligdag.

Skolerne skal støtte alle lærende og tage hensyn til deres særlige behov. Skoler, som er

opmærksomme på elevernes forskellige behov, opnår bedre resultater. Dette har også en

kønsdimension. Skoler, der er positivt stemt over for sproglig og kulturel mangfoldighed

blandt eleverne og støtter integration, har en positiv indvirkning på alle børnenes evne til at

lære18

. Dette er imidlertid ikke altid gældende praksis. Nogle af EU's medlemsstater har svært

ved at give elever med handicap adgang til integrerende uddannelse af høj kvalitet19

. I nogle

byer og regioner taler en betydelig andel af skoleeleverne ikke det sprog, der undervises på,

derhjemme. Især nyankomne indvandrerbørn har behov for målrettede programmer for at

blive bedre integreret i skolen. 20

I en række lande har romaer og andre etniske minoriteter

ikke adgang til uddannelse af høj kvalitet.

2.2. Forbedring af læringen ved at åbne op for nye former for samarbejde

Samarbejde hjælper skoler med at berige læringserfaringer og -resultater og at give

unge bedre støtte til at udvikle de kompetencer, de har brug for. Dette omfatter

14 2006/962/EF. 15 Kommissionen og EACEA/Eurydice (2016), "Iværksætteruddannelsens plads i det europæiske skolesystem". Jf. også kompetencerammen for iværksætterånd: https://ec.europa.eu/jrc/en/entrecomp. 16 Europa-Kommissionen (2015): Science Education for Responsible Citizenship. 17 Europa-Kommissionen (2013): Survey of Schools: ICT in Education Benchmarking Access, Use and Attitudes

to Technology in Europe's schools. 18 Europa-Kommissionen (2015): Language teaching and learning in multilingual classrooms. Kommissionens

arbejdsprogram 2018-2020 for Horisont 2020 omfatter støtte til forskningsprojekter vedrørende integration af

indvandrerbørn i EU's uddannelsessystemer (mål: vedtagelse i oktober 2017). 19 FN, komitéen for rettigheder for personer med handicap (2015): Afsluttende bemærkninger vedrørende Den

Europæiske Unions indledende rapport, CRPD/C/EU/CO/1 af 2. oktober 2015. 20 I sin handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere foreslog Europa-Kommissionen en række

støtteforanstaltninger vedrørende uddannelse for indvandrerbørn. COM(2016) 377 final.

5/12 8/171

6

samarbejde med lokale myndigheder, organisationer, virksomheder og universiteter, men også

samarbejde med skoler. Unge, der er i fare for at droppe ud af uddannelsessystemet, har gavn

af et tæt samarbejde med sociale tjenester eller ungdomsledere. Tidlig kontakt med

erhvervsvejledere, iværksættere og akademikere hjælper unge med at forberede sig på deres

fremtidige beskæftigelse og studier21

. Inden for områder såsom naturvidenskab eller sport er

det en fordel for de studerende, når andre uddannelsesudbydere, erhvervslivet og

civilsamfundet samarbejder med deres skoler22

. Det er imidlertid ikke alle skoler, der har

tilstrækkelig ekstern støtte eller støtter det nødvendige samarbejde mellem deres egne lærere,

andet personale, elever og forældre23

.

Mobning, cybermobning og vold undergraver børns trivsel og resultater i skolen24

.

Fysisk og psykisk trivsel er en forudsætning for vellykket indlæring. Undersøgelser viser, at

de strategier, der involverer lærere og forældre, er de mest effektive til at bekæmpe alle

former for mobning25

. For at bekæmpe mobning og vold skal børnene lære om tolerance og

mangfoldighed. Det samme gælder onlinesikkerhed og ansvarlig brug af sociale medier.

Anvendelse af en samlet skolestrategi forbedrer læringsresultater, inklusion og lighed26

.

Med denne tilgang engagerer hele skolen samt eksterne interessenter og lokalsamfundet sig i

at forbedre kvaliteten af skolerne. Onlineplatformene "EU-værktøjskasse for skoler" og

"School Education Gateway" støtter denne tilgang og er på frivilligt grundlag til rådighed for

alle europæiske skoler, hvilket støtter udveksling af erfaringer og medvirker til at forbedre

organisationsformer, undervisningspraksis og læringserfaringer27

. Programmet Erasmus+

støtter partnerskaber mellem europæiske skoler, hjælper skolerne med at udvide

forbindelserne og muliggør udveksling af erfaringer på tværs af grænserne. 28

eTwinning29

er det største onlinefællesskab for skoler i Europa. Mere end 460 000 lærere og

fire ud af 10 skoler i Europa har allerede deltaget. eTwinnings sikre online-miljø for

grænseoverskridende uddannelsesprojekter giver skolerne let tilgængelige redskaber til

forbedring af deres digitale læringstilbud og støtte af de interkulturelle og

grænseoverskridende kontakter mellem lærere og elever. Integrering af anvendelsen i alle

skoler i Europa kan bidrage til at styrke de digitale kompetencer og skabe dynamiske

læringsmiljøer.

21 INCLUDE-ED http://creaub.info/included; European Lifelong Guidance Policy Network, www.elgpn.eu. 22 Europa-Kommissionen (2015): Science Education for Responsible Citizenship. 23 RESL.eu — Reducing early school leaving in Europe, www.uantwerpen.be/en/projects/resl-eu/. 24 OECD (2017), PISA 2015 (Volume III). 25 Ttofi, M.M., Farrington, D.P. (2011): Effectiveness of school-based programs to reduce bullying: a systematic

and meta-analytic review, Journal of Experimental Criminology, Vol. 7, N. 1, 27-56. 26 Europa-Kommissionen (2015): A whole school approach to tackling early school leaving. 27 http://www.schooleducationgateway.eu/en/pub/resources/toolkitsforschools.htm. 28 For at fejre 30-året for Erasmus+-programmet tilbydes unge, der beskæftiger sig med eTwinning-projekter,

inden for rammerne af foranstaltningen "Move2Learn, Learn2Move" i 2017 mulighed for at rejse og møde andre

unge som led i deres læring. Kommissionen vil vurdere 2017-initiativet og kan uden nogen negativ indvirkning

på budgettet for Erasmus + og med input fra denne vurdering overveje et lignende initiativ i fremtiden. 29 www.etwinning.net.

6/12 9/171

7

2.3. Forbedring af adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og

børnepasningsmuligheder

Førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af høj kvalitet er grundlaget for et

effektivt og retfærdigt uddannelsessystem. Det forbereder børnene på

grundskoleuddannelse, forbedrer de akademiske præstationer på alle fremtidige niveauer og

har en særlig positiv indvirkning for børn fra ugunstigt stillede miljøer og indvandrermiljøer.

PISA-undersøgelsen viser, at 15-årige, der ikke har deltaget i førskoleundervisning, har en tre

gange større risiko for kun at opnå ringe resultater end dem, der har deltaget i

førskoleundervisning i mere end et år30

. Investering i førskoleundervisning og

børnepasningsmuligheder mindsker behovet for større udgifter på et senere tidspunkt i

uddannelsesforløbet, hvor omkostningerne ved at lukke hullerne mellem henholdsvis lærende

med gode resultater og lærende med ringere resultater er højere31

.

Udbuddet af og adgangen til førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af høj

kvalitet er en udfordring. Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er steget32

,

men er fortsat et problem for børn under tre år og navnlig for ugunstigt stillede børn. Der er

store forskelle med hensyn til deltagelse, prisoverkommelighed og kvalitet, både inden for og

mellem landene. I 25 medlemsstater overstiger efterspørgslen efter børnepasning udbuddet;

kvalitetsmangler hænger ofte sammen med utilstrækkelig uddannelse af personalet og

begrænsede muligheder for faglig udvikling33

. Eksperter fra medlemsstaterne og Europa-

Kommissionen har i fællesskab indkredset kvalitetsprincipper og fem centrale

indsatsområder: adgang, arbejdsstyrke, læseplaner, evaluering og overvågning, styring og

finansiering34

.

Gennemførelsen af disse retningslinjer vil bidrage væsentligt til at forbedre børns

uddannelsesmæssige resultater og give alle børn, herunder børn fra udsatte miljøer, et godt

udgangspunkt for succes i skolen.

3. Støtte til læreres og skolelederes indsats for at opnå fremragende undervisning og

læring

Som supplement til de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, vil Kommissionen:

give politisk vejledning om karrieremuligheder og faglig udvikling af lærere og

skoleledere ved at styrke peerlæring under strategirammen for uddannelsesområdet 2020

ved hjælp af en række ekspertseminarer og knytte denne vejledning sammen med den

europæiske sektordialog mellem arbejdsmarkedets parter inden for uddannelse

30 OECD (2016), Low-performing students: why they fall behind and how to help them succeed. 31 Cunha, F. et al. (2006), Interpreting the Evidence on Life Cycle Skill Formation, in Handbook of the

Economics of Education, Vol. 1, Amsterdam, North-Holland. 32 I strategirammen for uddannelsesområdet 2020 har Rådet fastsat et EU-benchmark med krav om, at mindst

95 % af børnene i aldersgruppen fire år til den skolepligtige alder deltager i førskoleundervisning og

børnepasning. I 2014 var deltagelsen på EU-plan på 94,3 %. 33 Eurydice Policy Brief (2014): "Early Childhood Education and Care". 34 Europa-Kommissionen (2014), Proposal for key principles of a Quality Framework for Early Childhood

Education and Care. Rapport fra arbejdsgruppen om førskoleundervisning og børnepasning.

7/12 10/171

8

forenkle adgangen og fremme fremtidige læreres muligheder for at opnå praktisk

undervisningserfaring i udlandet med støtte fra Erasmus+ udvikle onlinefællesskaber og -ressourcer for fagfolk, herunder nye eTwinning-

muligheder for lærerstuderende, onlinenetværk for ny uddannede lærere og deres mentorer,

onlinekurser (herunder MOOC'er), udveksling af bedste praksis blandt udbydere af

grunduddannelse for lærere og en digital kompetenceramme for at støtte lærernes

selvevaluering og udvikling

videreudvikle synergieffekterne med OECD vedrørende tilvejebringelse af fælles,

sammenlignelige data om skolepersonale, herunder gennem en mere effektiv, fælles

dataindsamling foretaget af Eurydice35

og OECD om lærere og skoleledere.

3.1. Mere attraktive karrierer inden for undervisning

Dygtige og motiverede lærere, som værdsættes, er af central betydning for fremragende

uddannelse. Men et fald i erhvervets prestige og mangel på personale er en udfordring i

mange medlemsstater, hvilket hæmmer skoleuddannelsens kvalitet36

. De fleste medlemsstater

sigter mod at tiltrække en bredere vifte af egnede kandidater til en karriere inden for

undervisning og at motivere og støtte dem, således at de kan blive fremragende inden for dette

krævende erhverv.

Forbedring af udvælgelses- og ansættelsesproceduren kan hjælpe med at udpege de

bedst egnede til undervisningsfaget og tilføre erhvervet en bredere vifte af erfaringer.

Nogle lande evaluerer ansøgerne på grundlag af en bred vifte af færdigheder og holdninger,

som rækker ud over deres akademiske resultater37

. Når det er relevant for medlemsstaterne,

kan dette kombineres med bestræbelserne på at afhjælpe den betydelige ubalance mellem

kønnene inden for undervisning og at tiltrække nye lærere fra andre erhverv og

underrepræsenterede grupper.

Løn, ansættelsesvilkår og overblik over karrieremulighederne er af stor betydning for at

gøre erhvervet mere attraktivt. I visse medlemsstater taber undervisning til andre erhverv i

konkurrencen om de bedste medarbejdere. Lærere tjener ofte betydeligt mindre end

gennemsnittet for arbejdstagere med en videregående uddannelse: Lønningerne varierer

mellem 74 % af gennemsnittet inden for førskoleundervisning til 92 % af gennemsnittet inden

for undervisning på gymnasieniveau38

. Lande med meget lave lønninger eller ringe

jobsikkerhed kæmper for at tiltrække nye lærere og at besætte ledige stillinger med de mest

kvalificerede ansøgere. Lærerne har også betænkeligheder ved kvaliteten af deres forberedelse

og introduktionsforløb og er bekymrede over deres karrieremuligheder39

. Klart definerede

kompetenceniveauer og karrierestrukturer forbedrer lærernes opfattelse af

karrieremulighederne.

3.2. Undervisning: Et erhverv med læring og samarbejde gennem hele karrieren

Der er behov for større fokus på læreruddannelsens kvalitet. Den grundlæggende

læreruddannelse er mest effektiv, når den pædagogiske teori kombineres med både viden og

35 http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/index_en.php. 36 Europa-Kommissionen (2013): Study on Policy Measures to improve the Attractiveness of the Teaching

Profession in Europe. 37 Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice (2013): Key Data on Teachers and School Leaders. 38 OECD (2016), Education at a Glance 2016: OECD indicators. Data for 22 medlemsstater. 39 Europa-Kommissionen (2013), idem.

8/12 11/171

9

tilstrækkelig klasseundervisningspraksis40

. Lærerstuderende skal forberedes på samarbejde og

faglig videreudvikling gennem hele karrieren, håndtering af mangfoldighed i klasseværelset

og fortrolighed med anvendelsen af digitale teknologier. I en række medlemsstater er

deltagelsen i løbende faglig udvikling begrænset eller dårligt fokuseret. Løbende faglig

udvikling bør være tilgængelig, prismæssigt overkommelig og relevant. Inddragelse af skoler

og lærere i kortlægningen af temaer og områder, hvor der er behov for forbedringer, kan

bidrage til at forbedre dens kvalitet41

.

Lærere har behov for særlig støtte i deres karrieres tidlige fase. Mange lærere, der går ind

i faget, mener, at rigtige skolemiljøer er krævende, og nogle forlader erhvervet. I øjeblikket er

det kun seks ud af 10 nye lærere, der får reel introduktion til praksis på skolen42

og

introduktionsordninger, der forener faglig, social og personlig støtte, herunder vejledning, og

hjælper nye lærere med at udvikle kompetencer og modstandsdygtighed. Dette øger

undervisningens kvalitet og mindsker de omkostninger, der er forbundet med, at lærere

forlader erhvervet43

.

Dygtige lærere samarbejder. Teamundervisning, følordninger og bredere faglige

læringsfællesskaber vinder terræn som effektive former for indbyrdes samarbejde, men er

endnu ikke normen i hele Europa44

. For at forbedre elevernes læringsoplevelse skal lærerne

være i stand til og villige til at arbejde og lære i teams – med andre lærere, i tværfaglige teams

i skolerne og med eksterne partnere.

Samarbejdsorienterede miljøer og digitale teknologier kan forbedre lærernes

uddannelse. Traditionelle workshopper og kurser uden for skolen er stadig fremherskende.

Uddannelsesmæssige innovationer såsom samarbejdsorienterede peer-to-peer-netværk,

masselæringskurser online (MOOC) samt udveksling af åbne uddannelsesressourcer kan

supplere disse metoder og bidrage til at overvinde hindringerne for deltagelse45

.

EU støtter via Erasmus+ efteruddannelse for ansatte på skoler. Der gives tilskud til

lærerstuderende, lærere og skoleledere, som ønsker at deltage i kurser, praktikophold eller

følordninger i et andet land. Via eTwinning fremmer EU frivilligt samarbejde og

erfaringsudveksling blandt lærere inden for rammerne af onlinekurser og andre fælles kurser.

40 OECD (2014), TALIS 2013 Results: An International Perspective on Teaching and Learning. 41 The Teaching Profession in Europe (2015). 42 Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice (2015), The Teaching Profession in Europe: Practices, Perceptions,

and Policies. 43 Europa-Kommissionen (2010), Developing coherent and system-wide induction programmes for beginning

teachers: a handbook for policymakers, SEC (2010) 538 final. 44 OECD (2014) idem. 45 Idem.

9/12 12/171

10

3.3. Støtte til skoleledelse

En effektiv skoleledelse har positiv indvirkning på de studerendes resultater, kvaliteten

af undervisningen og medarbejdernes motivation. Forskning viser, at lederskab, der

bygger på en vision, der deles af medarbejdere, forældre og lokalsamfundet, er af afgørende

betydning for skolens udvikling og innovation46

. I visse medlemsstater anses det dog ikke for

attraktivt at være skoleleder47

. At lede en skole indebærer typisk en blanding af krævende

opgaver vedrørende både ledelse og vejledning. Skoleledere forberedes ofte ikke godt nok og

får heller ikke den vedvarende støtte, de behøver til disse forskellige opgaver.

Øget selvstyre for skolerne har ført til et større ansvar hos skolelederne i mange lande.

Dette gør det muligt for skolelederne at omstrukturere undervisningstiden og -formerne,

stimulere skolernes udvikling og dele ansvarsområderne blandt en bredere gruppe af

medarbejdere. Disse ændringer kræver dog passende ressourcer og støtte48

. Rekruttering,

forberedelse og faglig udvikling af skoleledere er faktorer, som er af afgørende betydning for

at forbedre skolens resultater.

4. Styring af skoleuddannelsessystemer: mere effektive og retfærdige systemer

Som supplement til de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, vil Kommissionen:

på grundlag af det eksisterende samarbejde, herunder om færdighedsstrategier og skolernes

ressourcer, etablere en efterspørgselsstyret ordning for teknisk bistand i samarbejde med

OECD for at hjælpe de medlemsstater, der frivilligt søger bistand, med at udforme og

gennemføre større skoleuddannelsesreformer. Kommissionens tjenestegrene, herunder

strukturreformtjenesten, og EU's finansieringsinstrumenter (f.eks. de europæiske struktur-

og investeringsfonde og Erasmus+) vil kunne give støtte

foreslå en fælles rapport om omkostningseffektiviteten inden for skoleuddannelse

under inddragelse af relevante rådsudvalg og tjenestegrene i Kommissionen. Dette vil

bygge videre på det igangværende arbejde med OECD og kan føre til udvikling af politiske

retningslinjer for investeringer i skoleuddannelse i samarbejde med interesserede EU-

medlemsstater og interessenter

sammen med EU's medlemsstater og interessenter udvikle målrettede politiske

retningslinjer for kvalitetssikring gennem peerrådgivning49

og -læring.

4.1. Skolernes ressourcer: passende og effektive investeringer

Selv om der er stor forskel på Europas uddannelsessystemer, kulturer og økonomiske

forhold, er de ledelses- og finansieringsmæssige udfordringer ensartede. Disse omfatter

fastlæggelse af klare ansvarsområder, hvad angår finansiering og tilpasning af skolenetværk

til de demografiske ændringer50

. EU's medlemsstater afsætter betydelige ressourcer — mere

46 OECD (2016), School Leadership for Learning. 47 SWD(2012) 0374. 48 VO-raad/EFEE/ETUCE (2015), Professional Autonomy, Accountability and Efficient Leadership and the role

of employers' organisations, trade unions and school leaders. 49 Peerrådgivning samler fagfolk på området fra de nationale myndigheder om at yde ekstern rådgivning til et

land, der anmoder om støtte til en reform af uddannelsessystemet. 50 OECD (i samarbejde med Kommissionen): School Resources Review,

http://www.oecd.org/education/schoolresourcesreview.htm.

10/12 13/171

11

end 3 % af BNP i gennemsnit — til skoleuddannelse51

. Hensigtsmæssig anvendelse af disse

ressourcer er afgørende for effektiviteten af et lands samlede offentlige udgifter.

At gøre bedst mulig brug af de begrænsede ressourcer for at forbedre alle elevers

resultater er af afgørende betydning. PISA-undersøgelser viser, at effektive

uddannelsesmæssige resultater ikke kan opnås under et vist minimumsniveau for finansiering.

Nogle medlemsstater har ikke investeret tilstrækkeligt til at opnå gode resultater på lang

sigt52

. Med et sammenligneligt udgiftsniveau opnår nogle medlemsstater dog bedre resultater

end andre. Styrkelse af samarbejdet mellem de ansvarlige for henholdsvis

uddannelsesområdet og de økonomiske politikker kan forbedre evidensgrundlaget og skabe

konsensus om, "hvad der virker" med hensyn til investeringer i uddannelse. Udfordringerne

omfatter investeringer i infrastruktur, herunder digital infrastruktur og

forbindelsesmuligheder, samt menneskelig kapital53

. Skræddersyet politisk støtte til

medlemsstaternes uddannelsesreformer kan bidrage til at forbedre styringen af skolesystemer

og skabe større effektivitet og lighed.

4.2. En kombination af selvstyre og kvalitetssikring

Det indbyrdes samspil mellem skolernes selvstyre og ansvarlighed kræver stærke, men

fleksible kvalitetssikringssystemer54

. Der har den senere tid været en vigtig, ny tendens i

retning af decentralisering og øget selvstyre for skolerne. Gives skolerne mere selvstyre over

skolens praksis og tilrettelæggelse eller deres anvendelse af finansielle ressourcer, får de flere

muligheder for at tage hensyn til deres særlige behov og lokale forhold. Fordelene afhænger

imidlertid af skolernes evne til effektivt at planlægge og styre deres egen udvikling, samt

hvordan de er ansvarlige over for forældre, lokalsamfundet og myndigheder med ansvar for

uddannelse55

. PISA-undersøgelser viser, at selvstyre for skolerne fører til bedre

grundlæggende kvalifikationer, hvis selvstyret kombineres med ansvarlighed.

Kvalitetssikringsmekanismerne varierer meget i Europa56

, men deler en række fælles

udfordringer. Disse omfatter: fastsættelse af mål og måling af udviklingen i

uddannelsessystemerne og de studerendes resultater, udformning af kvalitetssikring for

uddannelsessystemer, der i stigende grad bliver decentraliserede og skal dække flere niveauer,

fremme af dialog og en kultur præget af tillid blandt interessenterne på uddannelsesområdet

og prioritering af menneskelige og finansielle ressourcer.

Udvikling af egnede værktøjer og processer for kvantitative og kvalitative data vil

styrke kvalitetssikringen. Kvalitetssikringsmekanismer bør tage hensyn til skolemiljøet og

lærendes trivsel samt de studerendes kompetenceudvikling. Både kvantitative og kvalitative

data er nødvendige for denne nuancerede tilgang57

. Skoler og lokale interessenter er nødt til at

investere i kapacitetsopbygning for at udpege de mest hensigtsmæssige redskaber og

indikatorer med henblik på at overvåge både de lærendes fremskridt og udviklingen af

skolerne og udvikle en fælles forståelse af, hvordan dataene skal fortolkes. Dette bør

51 Eurostat og almindelige statistikker over offentlige finanser. 52 Europa-Kommissionens Uddannelsesovervågningsrapport 2016. 53 https://ec.europa.eu/info/publications/2017-european-semester-country-reports_da. 54 ET2020 Working Group Schools interim report on Quality assurance for school development, April 2017. 55 Hanushek, E.A., Link, S. and Woessmann, L. (2013), Does school autonomy make sense everywhere? Panel

estimates from PISA, Journal of Development Economics, Vol. 104, s. 212-232. 56 Europa-Kommissionen (2015), Comparative study on quality assurance in EU school education systems:

Policies, procedures and practices. Final report. 57 ET2020 Working Group Schools interim report on Continuity and transitions in learner development, April

2017.

11/12 14/171

12

suppleres med eksterne overvågningsmekanismer såsom nationale eller regionale

skoleevalueringer og/eller omfattende elevvurderinger. Hvis en tilgang med en "tjekliste" med

fokus på formel overholdelse af regler og procedurer erstattes af en understøttende tilgang

med fokus på udvikling af skolen, hæves standarderne, og læringsresultaterne forbedres58

.

5. Konklusion – vejen fremad

Forbedret uddannelse er et centralt aspekt af Kommissionens initiativ vedrørende

investering i Europas ungdom. Navnlig skolernes kvalitet er af afgørende betydning for

unges fremtidsmuligheder. Skolerne udgør grundlaget for succes i erhvervslivet. De giver en

enestående mulighed for social mobilitet. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. De nye

PISA-data er en kraftig påmindelse for Europa: Andelen af elever med ringe færdigheder i

naturvidenskab steg markant fra 16,6 % i 2012 til 20,6 % i 2015. 11 % af eleverne forlader

skolen uden formelle kvalifikationer. Hvis sådanne problemer i skoleundervisningen ikke

løses, vil millioner af unge opleve, at deres muligheder i livet forringes.

Det er af afgørende betydning for Europas fremtid, at uddannelse af høj kvalitet bliver

en realitet for alle. I oplægget om Europas sociale dimension fra april 201759

påpeges det, at

uddannelse er blandt de faktorer, som i stigende grad vil være bestemmende for vores

samfunds og økonomiers fremtid; i Rom-erklæringen af 27. marts 2017 forpligter 27

medlemsstater sig til at arbejde hen imod "Et socialt Europa: … en Union, hvor unge får den

bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet"60

.

Arbejde hen imod en fælles forpligtelse. Forbedring af skoleuddannelsen bør være en

topprioritet. Dette gælder for medlemsstaterne og EU og vil kræve tæt samarbejde. Reform af

deres skoleuddannelsessystemer er en opgave for medlemsstaterne. Kommissionen er rede til

at støtte dem ved at udnytte EU's redskaber og processer. Navnlig er det europæiske semester

en velafprøvet drivkraft for reformer. Andre aktiviteter, herunder f.eks. frivilligt samarbejde

under strategirammen for uddannelsesområdet 2020, skal udvikles yderligere, således at de

giver størst mulig merværdi for medlemsstaterne. Navnlig bør

uddannelsesovervågningsrapporten anvendes fuldt ud til at hjælpe medlemsstaterne med at

træffe velunderbyggede og evidensbaserede politiske beslutninger. Det er af central betydning

for det fremtidige samarbejde at afgøre, hvorvidt der skal fastsættes et mere ambitiøst

benchmark for bekæmpelse af skolefrafald. Et andet vigtigt spørgsmål er, hvordan der kan

gøres bedst mulig brug af Erasmus+ til at give flere unge europæere læringserfaringer i

udlandet og øge den eksisterende kapacitet til at støtte udvikling og innovation i skolerne og

lærernes uddannelse.

Succesen vil afhænge af et tæt samarbejde. På et uddannelsestopmøde, som efter planen skal

finde sted primo 2018, vil lighed inden for uddannelse og bedre støtte til ugunstigt stillede

grupper inden for uddannelse blive behandlet. Det vil give en første mulighed for at drøfte

fremtiden for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, herunder navnlig

skoleuddannelse.

58 Rådets konklusioner om kvalitetssikring til støtte for uddannelse, 20. maj 2014. 59 COM(2017) 206. 60 Rom-erklæringen, erklæring fra lederne af de 27 medlemsstater og fra Det Europæiske Råd, Europa-

Parlamentet og Europa-Kommissionen, 25. marts 2017.

12/12 15/171

Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom,

Kommissionen offentliggjorde tirsdag den 30. juni 2017 sin meddelelse om skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet (COM(2017)248), som hermed sendes i høring i EU-specialudvalget.

Sammen med meddelelsen offentliggjordes følgende baggrundsmateriale:- Kommissionens Staff Working Document- Kommissionens factsheet

Meddelelsen er vedlagt i dansk sprogversion. Link til det øvrige materiale er http://ec.europa.eu/education/news/20170530-youth-initiative-school-higher-education_en.

Høringssvar sendes til undertegnede senest tirsdag den 13. juni 2017.

Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent

UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K

Direkte tlf.: 3392 5493E-mail: Anne.Cecilie.Bengtsson@uvm.dk

1/1 16/171

DA DA

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2017

COM(2017) 247 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse

{SWD(2017) 164 final}

1/13 17/171

2

1. ET NYT AFSÆT FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I EU

En ny EU-dagsorden for videregående uddannelse ...

Det europæiske projekts succes afhænger af EU's evne til at skabe en bedre fremtid for

Europas indbyggere. Dette er hovedbudskabet i Kommissionens hvidbog om Europas

fremtid1. Det er også kernen i initiativet "Investering i Europas ungdom

2" og den nye

dagsorden for færdigheder i Europa3. Begge steder blev det fastslået, at effektive uddannelses-

og erhvervsuddannelsessystemer udgør et fundament for retfærdige, åbne og demokratiske

samfund og for fastholdelsen af vækst og beskæftigelse. I EU's "søjle for sociale rettigheder"4

og i oplægget om styring af globaliseringen5 blev uddannelse og færdigheder fremhævet som

en prioritet for det europæiske samarbejde.

Videregående uddannelse spiller en unik rolle. Efterspørgslen efter højtkvalificerede, socialt

engagerede mennesker er både stigende og under forandring. Frem til 2025 skønnes halvdelen

af alle job at kræve kvalifikationer på højt niveau. Manglen på færdigheder på højt niveau er

allerede en realitet På grund af den digitale teknologi bliver jobbene mere fleksible og

komplekse. Menneskers evne til at udvise initiativ, håndtere komplekse oplysninger, tænke

selvstændigt og kreativt, gøre fornuftigt brug af ressourcer (herunder de digitale),

kommunikere effektivt og være modstandsdygtige er vigtigere end nogensinde. Europa har

også brug for flere fremtrædende videnskabsfolk, som kan udvikle de banebrydende

teknologier og løsninger, som vores fremtidige velstand afhænger af. For at bekæmpe den

stigende polarisering af vores samfund og mistilliden til de demokratiske institutioner er det

samtidig nødvendigt at alle - herunder personale og studerende på de videregående

uddannelser - engagerer sig mere aktivt i det omgivende samfund og fremmer social inklusion

og mobilitet.

Europa kan ikke reagere på disse udfordringer, hvis ikke de videregående

uddannelsesinstitutioner og -systemer er effektive inden for uddannelse, forskning og

innovation og er forankret i det omgivende samfund. Reformen af de videregående

uddannelser er medlemsstaternes ansvar og indgår i deres bestræbelser på at udvikle

uddannelse i verdensklasse. EU kan støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at

gennemføre uddannelsesreformer. Formålet med den fornyede dagsorden for videregående

uddannelse6 er at sikre, at EU's initiativer til støtte for modernisering af de videregående

uddannelser fokuserer på væsentlige problemstillinger og sideløbende hermed forbereder

næste EU-finansieringsperiode.

… som bygger videre på allerede gennemførte initiativer

EU har gode resultater med hensyn til at støtte videregående uddannelse gennem

politiksamarbejde og finansieringsprogrammer. Det europæiske semester er en vigtig

1 COM(2017) 2025 final. 2 COM(2016) 940 final. 3 COM(2016) 381 final. 4 COM(2017) 250 final. 5 https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-harnessing-globalisation_da. 6 Som angivet i COM(2016) 941 final.

2/13 18/171

3

drivkraft for reform, nemlig gennem undervisningsrelaterede landespecifikke anbefalinger.

Som led i Europa 2020-strategien og de strategiske rammer for europæisk samarbejde om

uddannelse (ET 2020) blev Rådet enige om, at 40 % af alle unge skal have en videregående

uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer inden 2020. Som støtte for dette mål har

moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelse7 siden 2011 udstukket den

strategiske kurs for EU's og medlemsstaternes aktiviteter for at:

samle dokumentation for, hvad der fungerer i videregående uddannelse

(uddannelse, forskning, innovation og systemdesign) gennem undersøgelser, ekspertgrupper

og analyse og overvågning af benchmarks og indikatorer

støtte samarbejde, gensidig læring og målrettet rådgivning om politikker mellem

regeringerne og myndigheder med ansvar for videregående uddannelse

styrke de videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet og resultater ved at

finansiere innovative samarbejdsprojekter mellem institutionerne og deres partnere

(Erasmus+, Horisont 2020) og - gennem europæiske struktur- og investeringsfonde -

at investere i infrastruktur, faciliteter, færdigheder og innovationsprojekter. Den

Europæiske Investeringsbanks projekter har også støttet investeringer i infrastrukturen

for videregående uddannelser, bl.a. gennem den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer (EFSI)

støtte den internationale mobilitet for studerende, personale og forskere for at

hjælpe dem til at udvikle erfaringer og færdigheder (aktioner under Erasmus+ og

Marie Skłodowska-Curie) og

styrke samarbejdet mellem videregående uddannelse, forskning og erhvervslivet.

… men fokuserer bestræbelserne på eksisterende og nye muligheder og udfordringer

EU-initiativernes positive virkning og deres internationale dimension har høstet anerkendelse

fra medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og sektoren for videregående uddannelse. EU er

på vej til at nå målet om 40 %, men som fremhævet i den offentlige høring om EU's

fremtidige støtte til de videregående uddannelser, som blev foretaget i 20168, står de

videregående uddannelsessystemer i Europa over for en række udfordringer9, herunder:

Uoverensstemmelse mellem de færdigheder, Europa har brug for og de

eksisterende færdigheder: I mange områder af EU er der mangel på arbejdskraft

inden for visse erhverv, som kræver færdigheder på højt niveau10

, både med hensyn til

kvalifikationer og kvaliteten af de relaterede færdigheder. Samtidig uddannes for

mange studerende med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder (læse- og

talfærdigheder, digitale færdigheder) og uden de tværfaglige færdigheder

7 COM(2011) 567 final. 8 Jf. bilag II i SWD, som ledsager den ny dagsorden for færdigheder i Europa. 9 Se ledsagende SWD. 10 Jf. 'Skill shortage and surplus occupations in Europe' (CEDEFOP, 2016): "I hele EU[…] er de fem

områder med størst mangel IT-fagfolk, læger, fagfolk inden for videnskab, teknologi,

ingeniørvidenskab og matematik (STEM), sygeplejesker og jordemødre samt lærere." Situationen

varierer fra region til region.

3/13 19/171

4

(problemløsning, kommunikation osv), de har brug for for at være modstandsdygtige i

en verden i forandring

Vedvarende og voksende sociale forskelle: Der er stadig mindre sandsynlighed for,

at personer fra dårligt stillede miljøer og personer med indvandrerbaggrund går i gang

med og færdiggør en videregående uddannelse. Akademikere og kandidater fra

universiteterne opfattes alt for ofte som adskilt fra resten af samfundet, og den skæve

kønsfordeling på de forskellige studieretninger er stadig fremherskende.

Innovationskløft: Videregående uddannelsesinstitutioner bidrager ofte ikke

tilstrækkeligt til innovation i økonomien som helhed, navnlig i deres regioner. De

videregående uddannelsers bidrag til innovation varierer meget mellem EU's regioner.

De forskellige enheder i de videregående uddannelsessystemer arbejder ikke altid

gnidningsfrit sammen: Finansierings-, incitaments- og belønningsmekanismerne

inden for videregående uddannelse er ikke altid sammensat, så de belønner god

undervisning og forskning, innovation, social inklusion og engagement. Samarbejdet

med skoler, udbydere af erhvervsuddannelse og voksenuddannelse er ofte begrænset.

2. HANDLINGSPRIORITETER

Tiden er inde til at justere sigtet med EU's støtte til de videregående uddannelser. I den

forbindelse vil de fire ovennævnte udfordringer blive taget op ved at fokusere på fire

tilsvarende handlingsprioriteter, som støttes af initiativer på EU-plan:

1. håndtering af fremtidige uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte

færdigheder og tilskyndelse til udvikling af færdigheder i topkvalitet

2. opbygning af inkluderende og forbundne videregående uddannelsessystemer

3. sikring af, at videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til innovation

4. støtte til effektive videregående uddannelsessystemer.

2.1 Tackling af uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og

tilskyndelse til udvikling af færdigheder i topkvalitet

Der kræves handling for at opfylde Europas behov for færdigheder på højt niveau For det

første er det nødvendigt at tiltrække flere studerende til de studieretninger, der forbereder dem

på beskæftigelse, hvor der allerede er mangel, eller hvor en sådan mangel er ved at opstå. I

mange EU-medlemsstater er der et ikke opfyldt behov for kandidater inden for videnskab,

teknologi, ingeniørvidenskab, (kunst) og matematik, lægevidenskab og undervisning11

. For

det andet har alle studerende på videregående uddannelser, uanset studieretning, behov for at

erhverve sig tværfaglige færdigheder og nøglekompetencer, som giver dem mulighed for

succes. Digitale kompetencer på højt niveau12

, talfærdigheder, selvstændighed, kritisk

tænkning og problemløsning er stadigt vigtigere discipliner.

11 Jf. COM(2017) 228 final. 12 (DigComp): https://ec.europa.eu/jrc/en/digcomp.

4/13 20/171

5

Hvad de unge vælger at studere på de videregående uddannelser afhænger af deres

personlige motivation, god vejledning og udsigten til attraktive uddannelses- og

karrieremuligheder. Karrieremuligheder afhænger i sidste ende af arbejdsgiverne og den

overordnede økonomi, men uddannelse og erhvervsuddannelse spiller en afgørende rolle.

Skolerne kan motivere eleverne til at interessere sig for alle fag, herunder matematik og

naturvidenskab, og vejlede dem i deres valg. De spiller også en vigtig rolle med hensyn til at

rette op på underrepræsentationen af kvinder, minoriteter og andre grupper i de tekniske fag

på de videregående uddannelser og efterfølgende i de dermed forbundne job. Præcise

oplysninger om, hvad de færdiguddannede laver, kontakter med tidligere elever og prognoser

for fremtidige færdighedsbehov er alle af stor betydning for studievejledere. De videregående

uddannelser er forpligtet til at levere tidssvarende indhold, relevante studieprogrammer på

områder, hvor der er mangel på færdigheder, og udvikle lærings- og undervisningsmetoder,

som giver de studerende mulighed for at erhverve sig de færdigheder, både i bredden og i

dybden, som de har brug for.

Godt udformede videregående uddannelsesprogrammer og læseplaner, som fokuserer på

de studerendes behov, er afgørende for en effektiv udvikling af færdigheder. Et større udvalg

af studieretninger, herunder toårige uddannelser13 og muligheder for løbende faglig udvikling,

vil hjælpe de videregående uddannelser med bedre at reagere på de studerendes behov.

Teknologien tilbyder nye måder at organisere læring og undervisning på14

, herunder gennem

åben, online og blended learning15

, som øger fleksibiliteten og interaktionen mellem læreren

og den studerende. Åbne uddannelsesressourcer (OER) og læringsanalyse16

har potentiale til

at forbedre læringen, men udnyttes stadig ikke fuldt ud. Mens megen undervisning på de

videregående uddannelser foregår i forskningsintensive institutioner, udnyttes forskningen

ikke i tilstrækkelig grad som input til undervisning, og de studerende beskæftiger sig typisk

ikke med forskning. Dette begrænser de studerendes mulighed for at udforske aktuelle emner

og udvikle deres forskningsfærdigheder. Digitalt understøttet åben videnskab17

giver nye

muligheder for at tackle dette problem.

Videregående uddannelse bør også give de studerende mulighed for at erhverve færdigheder

og erfaringer gennem aktiviteter baseret på faktiske problemer, herunder jobrelateret

læring og, så vidt muligt, tilbyde international mobilitet. Samarbejde med arbejdsgiverne

kan gøre det muligt for de videregående uddannelsesinstitutioner at gøre deres læseplaner

mere relevante og levere effektiv undervisning samt give de studerende adgang til

arbejdsbaseret læring af høj kvalitet.

Det er ikke let at udforme, sammensætte og levere gode studieprogrammer. Gode lærere

spiller en afgørende rolle. For mange lærere på videregående uddannelser har modtaget for

lidt eller ingen pædagogisk uddannelse og der investeres fortsat kun undtagelsesvis

systematisk i lærernes løbende faglige udvikling. Nationale og institutionelle strategier for

13 Kurser med kort cyklus (EQF 5). 14 https://ec.europa.eu/jrc/en/open-education. 15 Kombinerer typisk online læring med klasseundervisning. 16 Data om de studerende og deres kontekst, som anvendes til at identificere de studerendes læringsbehov. 17 Åben videnskab sigter mod at gøre videnskabelig forskning og data tilgængelig for alle.

5/13 21/171

6

belønning og forbedring af gode læreres karrieremuligheder er ved at vinde indpas, men er

langt fra almindelige.

Kommissionen vil:

1. lancere et europæisk initiativ om at følge færdiguddannede for skabe bedre viden

nationalt og på EU-plan om deres karriereforløb eller videre uddannelse. Dette vil bane

vej for en forbedret erhvervsvejledning, programudformning, institutionel strategi og

politikudformning. Rådets henstilling18

, som blev foreslået som led i denne pakke, vil

blive understøttet af en undersøgelse af færdiguddannede på EU-plan og et samarbejde,

der skal forbedre de nationale mekanismer til at følge de færdiguddannedes færd.

2. lancere en større EU-STE(A)M-koalition19

, der samler forskellige uddannelsessektorer

og arbejdsgivere fra erhvervslivet og den offentlige sektor, for at fremme anvendelsen af

STE(A)M-fag og modernisere STE(A)M-læseplaner og andre læseplaner, bl.a. gennem

flere tværfaglige programmer og samarbejde mellem de relevante fakulteter og de højere

læreanstalter

3. opfordre til, at jobophold, for hvilke der gives merit i form af ECTS-point, integreres i de

videregående uddannelsers programmer, yderligere styrke Erasmus+konsortier for at

øge tilgængeligheden og kvaliteten af jobophold og støtte praktikophold for Erasmus+-

studerende med særligt fokus på digitale færdigheder20

.

4. udvikle og implementere en digital parathedsmodel for at hjælpe de videregående

uddannelsesinstitutioner samt deres personale og studerende med at gennemføre digitale

læringsstrategier og udnytte potentialet i moderne teknologi, herunder læringsanalyser.

Dette vil blive ledsaget af vejledning om initiativer om åben uddannelse

5. optrappe den strategiske støtte til undervisere på videregående uddannelser, ph.d.-

studerende og færdiguddannede ph.d.'er gennem Erasmus+ for at hjælpe dem med at

udvikle færdigheder inden for pædagogik og udformning af læseplaner gennem målrettet

personalemobilitet med henblik på pædagogisk uddannelse og styrket samarbejde mellem

læreruddannelsescentre i hele EU.

2.2 Opbygning af inkluderende og forbundne videregående uddannelsessystemer

De videregående uddannelser skal påtage sig et ansvar, når det handler om at tackle Europas

sociale og demokratiske udfordringer. I den forbindelse skal det sikres, at de videregående

uddannelser er inkluderende, åbne for talenter med enhver baggrund21

, og at de videregående

uddannelsesinstitutioner ikke er elfenbenstårne, men medborgerorienterede

18 Dette vil omfatte færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser samt de

personer, der forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer 19 Ved at bygge videre på eksisterende EU-projekter, herunder EU STEM-koalitionen. Udviklingen fra

STEM til STEAM afspejler, at det inden for videregående uddannelse anerkendes, at tværfaglige

tilgange er stadigt vigtigere. Interaktionen mellem STEM og kunst og design er en drivkraft for

omfattende innovation og kreativitet. 20 Jf. COM(2017) 228 final. Som eksempel kan nævnes "Digital Opportunity pilot project", som modtager

støtte fra Horisont 2020. 21 I overensstemmelse med FN's mål 4: bæredygtig udvikling om sikring af inkluderende undervisning af

høj kvalitet for alle.

6/13 22/171

7

læringsfællesskaber, som er i forbindelse med lokalsamfundene. Akademikere og studerende

spiller en afgørende rolle med hensyn til at forsvare empiriske data og evidens samt formidle

forskningsresultater effektivt og bredt.

Profilen for de studerende, der optages på og dimitterer fra videregående uddannelser, bør

afspejle samfundet som helhed. Dette kræver indgriben fra det offentlige, skolerne og de

videregående uddannelser. Der er større sandsynlighed for, at de dårligst repræsenterede

sociale grupper i videregående uddannelse mangler basale færdigheder (læse- og

talfærdigheder samt digitale kompetencer), ikke har erfaringer med selvstændig læring og

ikke har nogen klar idé om, hvad videregående uddannelse indebærer. Der er behov for et

systematisk samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, skoler og

erhvervsuddannelsesinstitutioner for at forberede og vejlede de studerende på grundlag af

deres talenter - ikke deres baggrund - og sikre fleksible overgange mellem de forskellige typer

uddannelse. Passende karrierevejledning og rådgivning er af afgørende betydning.

At gøre de videregående uddannelsessystemer inkluderende kræver også, at der skabes de

rette forhold, således at studerende med en anderledes baggrund kan klare sig. Dette

rækker videre end spørgsmålet om økonomisk støtte til ugunstigt stillede grupper, selv om det

er afgørende for dem, som kommer fra lavindkomstfamilier. For at fremme en vellykket

gennemførelse af studierne bør de videregående uddannelser anlægge en holistisk betragtning

ved organiseringen af undervisning og evaluering, indføre mentorordninger og yde akademisk

og ikkeakademisk støtte22

. De videregående uddannelsesinstitutioner bør være et sikkert sted

for alle studerende - uden kønsrelateret vold og forskelsbehandling. Det er afgørende, at

problemer opdages hurtigt, således at den studerende kan tilbydes den fornødne støtte. Det er

også nødvendigt med fleksible studiemuligheder (deltids eller online) og mere udbredt

anerkendelse af realkompetencer for at gøre videregående uddannelse mere tilgængelig,

navnlig for voksne studerende. Strategier til at hjælpe ugunstigt stillede studerende med at

komme ind på og fuldende videregående uddannelse er en lovende metode til at opnå disse

mål.

Hvis barriererne mellem videregående uddannelse og resten af samfundet nedbrydes, kan

det hjælpe de studerende med at udvikle deres sociale kompetencer og

medborgerkompetencer23

. Nogle institutioner udvikler en profil som

"medborgeruniversiteter" ved at integrere lokale, regionale og samfundsmæssige emner i

læseplanerne og inddrage lokalsamfundet i undervisnings- og forskningsprojekter samt

udbyde voksenundervisning og kommunikere og opbygge forbindelser med lokalsamfundene.

Velorganiseret frivilligt og lokalt samfundsarbejde kan være en særdeles effektiv måde at

hjælpe de studerende med at udvikle deres praktiske erfaringer og færdigheder på. De

videregående uddannelsesinstitutioner bør være involveret i udviklingen af deres byer og

regioner, enten ved at bidrage til udviklingsstrategier, samarbejde med erhvervslivet, den

offentlige og den frivillige sektor eller ved at understøtte den offentlige dialog om

samfundsmæssige spørgsmål. Der bør være incitamenter og belønninger for at etablere

22

Herunder læreruddannelse i håndtering af hold med stor spredning. 23 Som defineret i den Europæiske ramme for nøglekompetencer.

7/13 23/171

8

aktiviteter uden for den akademiske verden på det lokale sprog, bl.a. i forbindelse med

karriereudvikling.

Kommissionen vil:

6. yde direkte støtte under Erasmus+ for at hjælpe de videregående uddannelsesinstitutioner

med at udvikle og gennemføre integrerede institutionelle strategier for inklusion,

ligestilling mellem mænd og kvinder og studiemæssig succes fra optagelse til

dimission, herunder gennem samarbejde med skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner

7. fremme udvikling og afprøvning af fleksible og modulopbyggede kurser med henblik

på at støtte adgangen til videregående uddannelse gennem specifikke prioriteter for

strategiske partnerskaber under Erasmus+

8. støtte de videregående uddannelsesinstitutioner, som ønsker at tildele ECTS-points til

studerende for frivilligt og lokalt samfundsarbejde på baggrund af eksisterende

positive eksempler

9. støtte anerkendelse af flygtninges kvalifikationer for at fremme deres adgang til

videregående uddannelse. Aktiviteterne vil bygge videre på et igangværende projekt under

Erasmus+, som sikrer praktiske retningslinjer og omfatter peerrådgivning mellem

NARIC-centre24

og interessenter samt e-læringsmoduler, og vil supplere redskabet for

tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler.

2.3 Sikring af, at videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til innovation

Mange videregående uddannelsesinstitutioner udvikler nye løsninger på økonomiske,

sociale og miljømæssige problemer. Det er ikke let at sikre, at disse bestræbelser er

målrettede og bidrager til at løse øjeblikkelige og langsigtede udfordringer. Innovation er den

vigtigste drivkraft for økonomisk vækst. Forskningsinstitutter, forskningsintensive

universiteter og universiteter for anvendt videnskab bidrager til innovation på forskellige,

indbyrdes forbundne måder og både inden for og på tværs af flere geografiske grænser. En

styrkelse af de videregående uddannelsers innovationsbidrag kræver en indsats, der dækker

alle videregående uddannelsesinstitutioners aktiviteter - uddannelse, forskning og engagement

i den bredere verden. Institutionerne er nødt til at opbygge en udadvendt innovations- og

iværksætterkultur.

Nye idéer og opdagelser udspringer af menneskers nysgerrighed, kreativitet og initiativ. Alle

former for videregående uddannelse bør have til formål at give de studerende evnen til at

forstå nye begreber, tænke kritisk og kreativt og udvise iværksætterånd med henblik på at

udvikle og anvende nye idéer. Det er afgørende, at ph.d.-studier og -uddannelse er af høj

kvalitet. På den måde får vi forskere, udviklere og innovationsledere, som kan drive

videnskabelige opdagelser og fremme og implementere nye idéer. I sammenligning med USA

og Japan er der i EU for få ph.d'er, som arbejder uden for den akademiske verden.

24 Nationalt informationscenter vedrørende akademisk anerkendelse (National Academic Recognition

Information Centre).

8/13 24/171

9

Videregående uddannelsesinstitutioner fremmer dette ved i ph.d.-programmer at fokusere

mere på vidensanvendelse og interaktion med fremtidige arbejdsgivere.

Videregående uddannelsesinstitutioner bør også spille en større rolle i den lokale og regionale

udvikling. EU's investeringer i regional udvikling i form af innovation styres af princippet

"intelligent specialisering" – som fokuserer de regionale investeringer og bestræbelser på

innovation i sektorer med stort vækstpotentiale. De videregående uddannelsesinstitutioner kan

gøre mere for at fremme forbindelserne mellem akademikere, iværksættere og offentlige

myndigheder, således at deres uddannelsesudbud tilpasses til de behov, der er konstateret

inden for rammerne af strategier for intelligent specialisering, gribe mulighederne for

innovation inden for prioriterede sektorer og hjælpe lokale erhvervsdrivende og andre

organisationer med at forstå og implementere nye måder at tænke på. En realisering af alt

dette bør ske gennem en bredere kulturel ændring, hvor videregående uddannelsesinstitutioner

bliver iværksætteraktører. Det EU-støttede redskab "HEInnovate25

bidrager til at gøre

iværksætterkultur til en væsentlig del af en overordnet institutionel strategi. Kvalitetsstemplet

giver en yderligere mulighed for at investere i forskning og innovation26

.

Morgendagens innovation afhænger af dagens forskning og af kreative talenter, der kan

udnytte resultaterne. Regeringerne og de videregående uddannelsessystemer skal foretage

intelligente investeringer for at udvikle allerede stærke områder gennem banebrydende

forskning. Opnåelse af forskning af topkvalitet hænger sammen med internationalt

samarbejde og mobilitet: en vigtig mission for Horisont 2020-programmet. EU kan imidlertid

gøre mere for at styrke forskningscentre af topkvalitet flere steder i Europa og anspore til,

at videnskabelige fremskridt omsættes til innovation, der kan markedsføres.

Kommissionen vil:

10. udvide EIT-modellen (Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi) for en

regional innovationsordning (EIT-RIS) og EIT-mærket27

til flere universiteter og

regioner, styrke udviklingen af iværksætterkultur og innovationsfærdigheder og

forberede ph.d.-studerende og færdiguddannede ph.d.'er på at arbejde i innovative erhverv

11. støtte yderligere udvikling og afprøvning af undervisningsmetoder for kreativitet og

innovation på de videregående uddannelser ved at bygge videre på arbejdet mellem

OECD og Europa-Kommissionen28

inden for skolesektoren

12. udbrede Videregående uddannelse for intelligent specialisering (HESS)29

for at

rådgive de offentlige myndigheder med hensyn til at involvere de videregående

uddannelsesinstitutioner og, så vidt muligt, EIT og dets videns- og

25 https://heinnovate.eu. 26 Kvalitetsstemplet er Europa-Kommissionens kvalitetsmærke, som tildeles fremragende forslag til

forskning og innovation, der blev indsendt og positivt evalueret i forbindelse med Horisont 2020, men

ikke opnåede finansiering grundet begrænsede ressourcer

(https://ec.europa.eu/research/soe/index.cfm?pg=opportunities_msca). 27 https://eit.europa.eu/activities/education/eit-label. 28 CREASSESS-projektet. 29 http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/hess .

9/13 25/171

10

innovationsfællesskaber i udformningen og gennemførelsen af strategier for intelligent

specialisering

13. udvikle muligheder inden for Marie Skłodowska-Curie-aktionerne, som hjælper med at

lukke forsknings- og innovationskløften mellem medlemsstaterne og regionerne og

bidrager til at håndtere hjerneflugt fra mindre udviklede regioner

14. optrappe EU's støtte til samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet og benytte de

universitets- og erhvervsfora, som afholdes hvert andet år, som platform for vidensudveksling på

EU-plan om de videregående uddannelsesinstitutioner og regionaludvikling og fremme

etableringen af regionale og nationale fora for samarbejdet mellem universiteter og

erhvervslivet i hele EU.

2.4 Støtte til effektive videregående uddannelsessystemer

Videregående uddannelsesinstitutioners og -systemers evne til at levere det, som Europa har

brug for, afhænger af, om der er tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer,

incitamenter og belønninger, og om disse anvendes effektivt. I de fleste EU-medlemsstater er

staterne er fortsat de vigtigste bidragsydere til videregående uddannelse og spiller generelt en

afgørende rolle med hensyn til at opstille incitamenter, målsætninger og kvalitetsstandarder

for det samlede videregående uddannelsessystem.

I takt med kravet til de videregående uddannelser om at levere mere, bliver det vanskeligere

for regeringerne og de videregående uddannelsesinstitutioner at fastlægge de bedste metoder

til at målrette og afbalancere investeringerne. Et af spørgsmålene er, om der kan og bør

anvendes flere private midler til at finansiere videregående uddannelse. Et andet er, hvordan

man udformer finansieringssystemer, som ansporer videregående uddannelser til at levere det,

som samfundet har behov for, og skaber balance mellem målsætningerne om resultater, lighed

og effektivitet. Mange medlemsstater er i færd med at afprøve resultatbaseret finansiering og

institutionelle aftaler, som fastsætter de mål, som den enkelte videregående

uddannelsesinstitution skal nå med de offentlige midler. Selv om de første resultater heraf ser

lovende ud, er det fortsat en udfordring at opstille passende brede indikatorer, som kan måle

fremskridtene.

Ud over at træffe strukturelle foranstaltninger i det overordnede finansieringssystem er nogle

lande i gang med at indføre målrettede incitamenter for at forbedre bestemte aspekter ved

videregående uddannelse. For at øge prestigen og belønningen ved god undervisning har

nogle indført nye undervisningsstipendier og rammer for undervisning af høj kvalitet. Andre

initiativer har til formål at styrke sammenhængen mellem forskning og undervisning ved

bedre at integrere kvalitetsrammer og finansieringssystemer30

. Der er også truffet

finansieringsinitiativer, der etablerer forbindelse mellem de videregående

uddannelsesinstitutioner og eksterne partnere, fremmer forskningsbaseret undervisning, støtter

tværfaglig uddannelse og forskning og benytter praktisk innovation i undervisningen.

30 Nogle forskningsfinansieringssystemer omfatter anvendelse af forskning i undervisningen som

udvælgelseskriterium.

10/13 26/171

11

Mens videregående uddannelsesinstitutioner fungerer inden for rammer, der er etableret af de

offentlige myndigheder (finansiering, akkreditering, kvalitetssikring), har ressourcetildelingen

og incitamenter inden for institutionerne en stor virkning. Det er endnu vigtigere med god

institutionsledelse og effektivt internt samarbejde og ressourceforvaltning, når

institutionernes opgaver udvides, og der lægges mere vægt på at måle og demonstrere

resultaterne.

Kommissionen vil:

15. iværksætte en undersøgelse af finansierings-, incitaments- og belønningsstrukturer

for videregående uddannelsessystemer i samarbejde med OECD og bygge videre på

programmet om peerrådgivning for EU's medlemsstater om udformning af gode

incitamenter og god finansiering inden for videregående uddannelse

16. sikre, at forskere tilskyndes til at varetage undervisningsopgaver og/eller uddannes hertil

som en integrerende del af aktionerne i Marie Skłodowska-Curie-programmet.

3. STRØMLINING AF EU'S STØTTE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

For at opnå fremskridt skal EU's aktiviteter og finansiering koordineres bedre ...

Prioriteringerne, som beskrives her, viser, i hvilket omfang rollerne inden for videregående

uddannelse, forskning, samfund og innovation – de fire elementer i vidensmodellen (helix) –

er forbundet31

. For at videregående uddannelsessystemer skal kunne fungere effektivt, skal

disse forbindelser anerkendes og styrkes i de enkelte videregående uddannelsesinstitutioners

strategier, i de nationale og regionale politikker for videregående uddannelse og på tværs af

EU's aktiviteter.

… for at yde dokumentation til støtte for den politiske beslutningstagning og praksis

Ved at måle resultaterne af de videregående uddannelsespolitikker, de videregående

uddannelsessystemer og de enkelte institutioner på en sammenlignelig måde, bidrager EU til

at give overblik over, hvad der fungerer. Dette kan bruges til at sætte gang i drøftelserne inden

for de nationale systemer og institutioner og danne grundlag for bedre løsninger på

problemerne.

For at konsolidere og forbedre dokumentationen om videregående uddannelse ønsker

Kommissionen at:

17. optimere synergierne mellem EU's dokumentationsredskaber ved at etablere en

videncenter om videregående uddannelse. Ved at inkorporere det europæiske register

for videregående uddannelser (ETER)32, U-Multirank33 og den foreslåede pilotfase i

sporingsundersøgelsen om færdiguddannede vil der blive opnået forbedret datakvalitet,

31 Se beskrivelsen af "quadruple helix" i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens

tjenestegrene. 32

https://ec.europa.eu/education/resources/european-tertiary-education-register_da. 33 http://www.umultirank.org/#!/home?trackType=home .

11/13 27/171

12

sammenlignelighed, dataindsamling og indikatorer samt indhøstet erfaringer fra den

hidtidige anvendelse af EU's dataredskaber for videregående uddannelser

18. styrke arbejdet i Eurydice-netværket og Kommissionen og samarbejde med OECD og

dets medlemsstater om videregående uddannelse, forskning og innovation for at undgå

dobbeltarbejde og drage fordel af en fælles indsats.

… sikre, at de tilgængelige ressourcer anvendes til strategiske investeringer i videregående

uddannelse

Foruden midler fra Erasmus+ er der tildelt betydelige midler fra EU's struktur- og

investeringsfonde for at støtte videregående uddannelser i store dele af EU, navnlig i mindre

udviklede regioner34. HESS-projektet35

er et vigtigt led i Kommissionens strategi om at hjælpe

videregående uddannelsesinstitutioner med at optimere deres ressourcer ved at forbedre deres

virkning på den regionale økonomi og innovationskapacitet. På det seneste bruges Den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) også til at tiltrække private

investeringer til specifikke videregående uddannelsesaktiviteter, som giver gode muligheder

for finansielt udbytte, men som afskrækker traditionelle private långivere.

… og fremme internationalt samarbejde, udveksling og mobilitet for at øge kvaliteten

Kommissionen forsøger gennem sine foranstaltninger at sikre, at god praksis og den seneste

udvikling inden for uddannelse, forskning og innovation deles og anvendes så bredt som

muligt i Europa og resten af verden. Denne internationale idéudveksling foregår i form af

samarbejde mellem studerende, forskere, personale, institutioner og regeringer og gennem

mobilitet for enkeltpersoner samt støtte til "internationalisering i hjemlandet" i de europæiske

videregående uddannelsesinstitutioner. Dette hjælper institutionerne med at blive mere åbne

over for verden og bidrager til at mindske hjerneflugt.

EU's programmer for videregående uddannelse og forskning har øget fokus på internationalt

samarbejde, hvilket afspejler den ekspertviden, der er nødvendig for at løse komplekse

globale udfordringer. Kommissionen vil fortsat fremme mobilitet for studerende og personale

ved at sikre, at medlemsstaterne gennemfører det omarbejdede direktiv om studerende og

forskere36

og fremme elektronisk dataudveksling mellem de europæiske videregående

uddannelsesinstitutioner og mobilitet for studerende og personale. Set i lyset af

Bolognaprocessens ministerkonference i 2018 vil Kommissionen også indkalde EU's

medlemsstater til at drøfte fokus for det fremtidige samarbejde i det europæiske område for

videregående uddannelse.

I forbindelse med Kommissionens udarbejdelse af det næste flerårige EU-budget vil den

sammen med medlemsstaterne undersøge EU's fremtidige fælles mål inden for uddannelse,

forskning og innovation og søge at udbygge samarbejdet på disse områder som grundlag for

at nå de mål, der er opstillet i denne meddelelse.

34

Frem til 2020 vil der blive tildelet næsten 13 mia. EUR fra struktur- og investeringsfondene til

videregående uddannelser og offentlige forskningsinfrastrukturer. 35 Videregående uddannelse for intelligent specialisering. 36 Direktiv (EU) 2016/801.

12/13 28/171

13

Kommissionen vil:

19. forenkle de studerendes mobilitet ved at bygge videre på eksisterende projekter under

Erasmus+37

om elektronisk udveksling af data om studerende og undersøge muligheden

for at etablere elektroniske identifikationssystemer for studerende og således tillade

grænseoverskridende adgang til studentertjenester og data

20. lancere en drøftelse med medlemsstaterne og interessenter som led i

midtvejsevalueringen af Erasmus+ om effektiv støtte til studerende, personale,

institutioner og videregående uddannelsessystemer.

4. KONKLUSIONER OG DE NÆSTE SKRIDT

Gennemførelsen af denne nye dagsorden vil kræve samarbejde blandt interessenter i og uden

for det videregående uddannelsessystem. Kommissionen vil indlede en dialog om

gennemførelsen af disse foranstaltninger og vil fortsat holde kontakt til interessenter og

medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe for at fremme dagsordenen og

sikre, at den flugter med prioriteterne i EU's nuværende og fremtidige

finansieringsprogrammer.

Denne nye dagsorden for videregående uddannelse indgår i Kommissionens bredere strategi

om at støtte unge og styrke den europæiske søjle for sociale rettigheder. Den supplerer

meddelelsen om udvikling af skoler og undervisning af høj kvalitet og det europæiske

solidaritetskorps og anerkender den afgørende betydning, som videregående uddannelse har

med hensyn til at skabe grundlaget for velstående, inkluderende demokratiske samfund. I

forbindelse med fremme af denne dagsorden er dette det ultimative mål, som Kommissionen,

medlemsstaterne og interessenter bør holde sig for øje.

37 https://www.erasmuswithoutpaper.eu/ , http://europeanstudentcard.eu/, http://www.emrex.eu.

13/13 29/171

DA DA

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2017

COM(2017) 249 final

2017/0100 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om sporing af færdiguddannede

(EØS-relevant tekst)

1/18 30/171

DA 2 DA

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

• Forslagets begrundelse og formål

Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at forbedre tilgængeligheden af kvalitative

og kvantitative oplysninger om, hvad færdiguddannede fra videregående uddannelser og

erhvervsuddannelser i Europa foretager sig, efter at de har afsluttet deres uddannelse. Sådanne

oplysninger er nyttige for studievejledningstjenester, undervisningspersonale og

institutionernes forvaltninger som input for udformningen af kurser og for offentlige

myndigheder, der kan anvende oplysningerne som grundlag for beslutninger om videregående

uddannelser og erhvervsuddannelser generelt. Forslaget søger at stimulere videre udvikling og

udnyttelse af forskellige former for mekanismer til sporing af færdiguddannede på

uddannelsessystemniveau i de enkelte medlemsstater og at tilskynde til større samarbejde

mellem nationale aktører, der er involveret i sporing, med henblik på at udveksle god praksis

og i sidste ende gøre de indsamlede data mere sammenlignelige.

Færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed giver anledning til bekymring i mange

medlemsstater. I nogle dele af EU er en væsentlig andel af færdiguddannede fra videregående

uddannelser arbejdsløse eller har job, som de er overkvalificerede til. For nyuddannede fra

erhvervsuddannelser er billedet mere komplekst. I nogle lande, f.eks. Danmark, Estland og

Tyskland, er beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelser høj, endda

højere end blandt færdiguddannede fra videregående uddannelser. I mange lande, bl.a.

Frankrig, Spanien og Italien, er den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede

fra erhvervsuddannelser imidlertid væsentligt lavere og langt under beskæftigelsesfrekvensen

for færdiguddannede fra videregående uddannelser1.

Oplysninger af god kvalitet om, hvad færdiguddannede foretager sig, når de har afsluttet

deres uddannelse, og om hvordan de vurderer den viden og de færdigheder og kompetencer,

de har tilegnet sig under deres uddannelsesforløb, er af afgørende betydning for at forstå både

årsagerne til problemer med færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed og succesfaktorerne i

bestemte regioner eller økonomiske sektorer eller for færdiguddannede fra bestemte

studieretninger. Disse oplysninger kan så bruges til at finde løsninger.

Nærværende forslag til Rådets henstilling og de foreslåede EU-initiativer, der ledsager det, vil

behandle tre hovedproblemer i Europa:

Mangel på detaljerede oplysninger. Der findes grundlæggende oplysninger om

færdiguddannedes beskæftigelsesresultater og sociale resultater, også på EU-plan, fra

eksisterende dataindsamlinger, såsom den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse.

Derudover har nogle medlemsstater udarbejdet spørgeundersøgelser til

færdiguddannede eller oprettet yderligere systemer til at analysere data fra

uddannelses-, skatte- og socialsikringsdatabaser og -registre (administrative data) for

at spore færdiguddannedes senere karrierer og indkomst. Mange steder i EU er

systemerne til indsamling, analyse og anvendelse af data om færdiguddannedes

1 Se uddannelsesovervågningsrapporten for 2016: http://ec.europa.eu/education/policy/strategic-

framework/et-monitor_en.

2/18 31/171

DA 3 DA

aktiviteter efter videregående uddannelse og erhvervsuddannelser ikke veludviklede.

Resultatet er, at et solidt videngrundlag ofte ikke er tilgængeligt.

Uudnyttede synergier. Selv om mange medlemsstater er ved at udvikle systemer til

sporing eller har planer om det, er udvekslingen af viden om god praksis begrænset,

og man lærer ikke af hinanden, hvad der virker.

Mangel på sammenlignelige data. Der foreligger kun begrænsede sammenlignelige

data, og data, der indsamles på nationalt plan, er ikke sammenlignelige mellem

lande, hvilket gør det vanskeligt at drage lære af forskelle i tendenser og

observerede resultater på tværs af lande og regioner.

For at løse disse problemer har forslaget til Rådets henstilling og relaterede EU-initiativer

følgende specifikke mål:

At tilskynde til udarbejdelse eller videre udvikling og forbedring af systemer til

sporing af færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser på

nationalt plan i Europa. For at skabe et mere detaljeret billede over resultaterne af

videregående uddannelser og erhvervsuddannelser tilskyndes medlemsstaterne til at

medtage personer, der forlader uddannelsessystemet uden eksamensbevis.

At tilskynde til og lette stærkere samarbejde og udveksling af god praksis mellem

nationale aktører, der er involveret i sporing af færdiguddannede, vedrørende

gennemførelse af spørgeundersøgelser og sporingssystemer for færdiguddannede ved

anvendelse af administrative data, og udnyttelse af resultaterne gennem

netværkssamarbejde, gensidig læring og rådgivningsaktiviteter på EU-plan.

At forbedre tilgængeligheden af sammenlignelige oplysninger om

færdiguddannedes beskæftigelse og sociale resultater. Dette mål forfølges gennem

ovennævnte samarbejdsaktiviteter, hvor forbedret sammenlignelighed vil være et af

de aspekter, der tages hensyn til ved videreudviklingen af nationale

sporingssystemer. Derudover vil Kommissionen i år lancere en pilotfase af en

europæisk spørgeundersøgelse for færdiguddannede for at afprøve

gennemførligheden af indsamling af oplysninger om færdiguddannedes senere

aktiviteter, idet der bygges videre på resultaterne af Eurograduate Feasibility Study,

og Kommissionen vil også fortsætte arbejdet med at harmonisere spørgsmål til

sociale spørgeundersøgelser.

• Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I initiativet "Investering i Europas ungdom", der blev vedtaget den 7. december 2016,

understreger Kommissionen vigtigheden af uddannelse af høj kvalitet som redskab til at støtte

unge menneskers personlige udvikling og deres overgang til beskæftigelse af høj kvalitet. I

overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2017 har Kommissionen, som del

af opfølgningen af ungdomsinitiativet og den nye dagsorden for færdigheder i Europa, der

blev vedtaget i juni 2016, forpligtet sig til at "samarbejde med medlemsstaterne om at øge

adgangen til data om de nyuddannedes beskæftigelse og sociale resultater ("sporing af

nyuddannede"), herunder også erhvervsuddannelserne". Denne forpligtelse følger af

anerkendelsen af, at det er vigtigt — både på nationalt niveau og EU-niveau — at forbedre

kendskabet til færdiguddannedes senere aktiviteter og dermed evidensgrundlaget for

politikudformning og praksis på uddannelsesområdet. Sådanne oplysninger kan bidrage til

3/18 32/171

DA 4 DA

udformningen af tiltag for at forbedre kvaliteten og relevansen af uddannelser og dermed

medvirke til bedre styring af aktuelle og fremtidige færdighedsbehov eller

uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder.

I Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for

det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) er et af de foreslåede områder

for stærkere samarbejde at fremme relevansen af videregående uddannelse for

arbejdsmarkedet og samfundet, også gennem bedre information om og foregribelse af

arbejdsmarkedets behov og resultater, f.eks. sporing af færdiguddannedes karriereforløb. Med

hensyn til erhvervsuddannelser har medlemsstaterne ved Rigakonklusionerne af 2015, hvori

der blev fremlagt tilsigtede resultater for erhvervsuddannelser for perioden 2015-2020,

forpligtet sig til at sikre varige oplysnings- og feedbacksløjfer.

Indsatsen for at fjerne uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder,

vurdere kvaliteten af uddannelserne og forbedre feedback om færdiguddannedes senere

aktiviteter er også relevant for følgende:

Resolution om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem

uddannelse: uddannelse som bidrag til det europæiske semester 2016, der

understreger vigtigheden af at afhjælpe uoverensstemmelser mellem efterspurgte og

udbudte færdigheder og mangel på bestemte færdigheder

Rådets konklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse fra 2014,

hvor medlemsstaterne tilsluttede sig brug af sporingsoplysninger, når det er muligt,

til at vurdere kvaliteten og effektiviteten af iværksætteruddannelse.

Rådets konklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse af 2013,

hvor medlemsstaterne aftalte at fremme orientering om muligheder og resultater på

uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet, og

Rådets konklusioner om beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede af 2012, hvor

medlemsstaterne aftalte at overvåge andelen af beskæftigede færdiguddannede med

henblik på at styrke evidensgrundlaget for udvikling af politikker i grænsefladen

mellem uddannelse arbejde, mens medlemsstaterne og Kommissionen indvilligede i

at indsamle kvalitative oplysninger og eksempler på god praksis med henblik på at

supplere den kvalitative overvågning og styrke grundlaget for evidensbaseret

politikudformning.

Derudover understreger de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det

europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske referenceramme for

kvalitetssikring af erhvervsuddannelse også værdien af objektive oplysninger af høj kvalitet

om, hvad færdiguddannede foretager sig, når de har afsluttet deres uddannelse.

• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Sporing af færdiguddannede vil tilvejebringe oplysninger, som de politiske beslutningstagere

kan anvende til at overvåge og måle færdiguddannedes senere aktiviteter, til at analysere

kvaliteten og relevansen af den uddannelse, som færdiguddannede har fået, og til at gøre

noget ved eventuelle uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder eller

mangel på bestemte færdigheder, og på den måde vil sporing af færdiguddannede medvirke til

realiseringen af Kommissionen prioriterede målsætning om at fremme beskæftigelse og

vækst.

4/18 33/171

DA 5 DA

Det understøtter også det overordnede Europa 2020-mål om, at 40 % personer i alderen 30-34

år skal have gennemført en videregående uddannelse, eftersom sporingsinitiativet vil bidrage

til at styrke erhvervsvejledningen for fremtidige studerende og udviklingen af videregående

uddannelse, der kan dække de uddannelsessystemets, arbejdsmarkedets og samfundets nye

behov.

Hvad angår både videregående uddannelser og erhvervsuddannelser er forslaget i

overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne, der prioriterer et styrket udbud af

arbejdskraft og færdigheder ved at sætte ind over for strukturelle svagheder i

uddannelsessystemer og ved at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed.

Forslaget vil medvirke til en vellykket gennemførelse af ungdomsgarantien, da flere

oplysninger om arbejdsløse færdiguddannede også vil hjælpe tjenesteudbydere i forbindelse

med ungdomsgarantien med at identificere unge, der ikke er i beskæftigelse eller under

uddannelse (NEET'er), inden for denne gruppe og målrette deres indgreb.

2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

• Retsgrundlag

Initiativet er i overensstemmelse med artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Det fremgår af artikel 165, at Unionen bidrager til

udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne

og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes

ansvar for indholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne. Ifølge artikel 166 skal

Unionen iværksætte "en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer

medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og

tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne".

Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende

forpligtelser for medlemsstaterne. Det vil være op til medlemsstaterne i overensstemmelse

med deres nationale forhold at bestemme, hvordan de implementerer Rådets henstilling.

• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Selv om mange medlemsstater har udarbejdet en eller anden form for sporing af

færdiguddannede, er udvekslingen af god praksis og sammenlignelige data begrænset, hvilket

er i vejen for analyser af resultater og forhindringer i hele EU.

Merværdien ved EU-tiltag er EU's muligheder for:

at fremme udvekslingen og delingen af ekspertise og viden mellem organisationer i

forskellige lande for at forbedre sporing af færdiguddannede på nationalt niveau og

indlede en tilgang, der vil tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende

færdiguddannedes senere aktiviteter i alle EU-medlemsstaterne og forbedre

sammenligneligheden af data fra eksisterende dataindsamlinger, hvor det er muligt

og ønskeligt.

5/18 34/171

DA 6 DA

• Proportionalitetsprincippet

Forslaget skaber en koordineret tilgang til sporing af færdiguddannede, hvilket støtter

medlemsstaterne og Kommissionen i at dele god praksis og oplysninger og i at udarbejde

politikker på både nationalt niveau og EU-niveau. Da de tilsagn, medlemsstaterne afgiver, er

frivillige, og da hver medlemsstat bestemmer, hvilken tilgang den vil anlægge ved

udarbejdelsen af dens egne systemer til sporing af færdiguddannede, anses foranstaltningen

for at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

• Valg af retsakt

En rådshenstilling er et passende instrument på uddannelsesområdet, hvor Unionen har

understøttende kompetence, og er et instrument, der ofte er blevet anvendt til indsatser på EU-

niveau på uddannelsesområdet. Som juridisk instrument er det et tegn på medlemsstaternes

tilsagn til foranstaltningerne i teksten, og det udgør et stærkere politisk grundlag for

samarbejde på dette område med fuld respekt for medlemsstaternes kompetence på

uddannelsesområdet.

3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

• Høringer af interesserede parter

Beslutningen om at foreslå et EU-initiativ om sporing af færdiguddannede blev taget efter en

bred offentlig høring om gennemgangen af EU's dagsorden for modernisering af de

videregående uddannelser, der blev afsluttet i februar 2016. I den forbindelse blev der navnlig

fremhævet bekymringer vedrørende færdiguddannedes beskæftigelsesresultater og bred

opbakning fra myndighederne i medlemsstaterne og interessenter til yderligere EU-indsatser

for at forbedre tilgængeligheden af evidensgrundlaget, der stammer fra politik og praksis, især

med hensyn til gennemsigtighed, når det gælder udfald og resultater. De fuldstændige

resultater af høringen findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (bilag II),

der ledsager den nye dagsorden for færdigheder i Europa.

Blandt de vigtigste svar kan nævnes følgende:

71 % af de studerende eller nyuddannede og 61 % af de ansatte inden for

videregående uddannelser var uenige i udsagnet om, at "der er en høj grad af

overensstemmelse mellem udbuddet af færdiguddannede fra videregående

uddannelser og den viden og de færdigheder, som økonomien har brug for".

55 % af respondenterne var uenige i udsagnet om, at "de personer, der udformer

videregående uddannelser, er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvilke færdigheder

der sandsynligvis vil være behov for på arbejdsmarkedet".

47 % af respondenterne var uenige i udsagnet om, at de videregående uddannelser

fungerer godt".

Kun 29 % af studerende eller nyuddannede var enige i udsagnet om, at "studerende

får god støtte, så de kan træffe informerede valg om, hvad de skal studere".

6/18 35/171

DA 7 DA

Efter den offentlige høring blev de specifikke forslag til et EU-initiativ om sporing af

færdiguddannede drøftet på mødet mellem generaldirektørerne for videregående uddannelse i

Bratislava i oktober 2016, på mødet i ET2020-arbejdsgruppen om modernisering af

videregående uddannelser i november 2016 og ved det europæiske uddannelses- og

ungdomsforum 2016, hvor der var bred opbakning til en koordineret indsats på dette område.

Ifølge en europæisk opinionsundersøgelse fra Cedefop om erhvervsuddannelse har en række

EU-lande de samme udfordringer med hensyn til unge, der gennemfører en

erhvervsuddannelse, da næsten en tredjedel siger, at de har oplevet vanskeligheder på et

tidspunkt i deres jobsøgning. Ifølge en anden Cedefop-undersøgelse (europæiske færdigheder

og arbejdspladser), hvor der blev modtaget besvarelser fra 49 000 voksne ansatte (i

aldersgruppen 24-65 år), mener 41 %, at de har ringe muligheder for at finde et job, der passer

til deres færdigheder og kvalifikationer.

Sporing af færdiguddannede er ved flere lejligheder blevet drøftet med interessenter på

erhvervsuddannelsesområdet, og forslag, der er opstået som følge af drøftelserne, er indgået i

udarbejdelsen af dette forslag. Navnlig EQAVET-netværkets årlige møde i juni 2016,

EQAVET-peerlæringsaktiviteten vedrørende relevante indikatorer i september 2016 og

EQAVET-forummet i 2016, hvor sporing af færdiguddannede var et vigtigt emne, bidrog med

input fra netværket for kvalitetssikring for erhvervsuddannelser.

• Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget er baseret på en vurdering af de potentielle fordele, risici og virkninger ved et

europæisk initiativ, der skal videreudvikle mekanismer til sporing af færdiguddannede på

nationalt niveau og EU-niveau. Fremme af færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed og

sporing af færdiguddannede har været tilbagevendende emner i udvekslingen af politiske

løsninger og praksis med støtte fra strategirammen for uddannelsesområdet 2020 og

Bolognaprocessen, og for nylig har peerlæringsaktiviteter vedrørende fremme af

færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed (februar 2015) og sporing af færdiguddannede

(september 2015) fundet sted.

Den endelige rapport om EUROGRADUATE Feasibility Study blev færdiggjort i 2016 og

foretaget for Kommissionen. Her blev det bekræftet, at initiativer om sporing af

færdiguddannede på systemniveau er udbredte i Europa, selv om landene har vidt forskellige

tilgange og aktivitetsniveauer. Der blev identificeret initiativer baseret på regelmæssige eller

nylige spørgeundersøgelser for færdiguddannede, analyser af administrative data eller en

kombination af disse i 25 af de 31 undersøgte lande. Imidlertid blev der kun konstateret

regelmæssige spørgeundersøgelser for færdiguddannede i 11 lande (som regel hvert år eller

hvert andet år), og 6 lande havde sporingsundersøgelser, hvori der indgår oplysninger fra

spørgeundersøgelser samt administrative data. Undersøgelsen bekræftede også, at der er

efterspørgsel blandt interessenterne på et en regelmæssig europæisk undersøgelse af

færdiguddannede, der kan opretholdes.

Der blev også indhentet oplysninger gennem HEGESCO- og REFLEX-undersøgelserne

(2010) (med støtte fra hhv. RP6 og programmet for livslang læring), der bestod af omfattende

tværnationale spørgeundersøgelser af færdiguddannede fra videregående uddannelser, samt

undersøgelsen af virkningerne af Erasmusprogrammet (2015), en rapport om

arbejdsmarkedsresultaterne for erhvervsuddannelser (CEDEFOP 2013) og undersøgelsen af

europæiske færdigheder og arbejdspladser (CEDEFOP 2015).

7/18 36/171

DA 8 DA

Konklusionen på EQAVET-peerlæringsaktiviteten om indikator 5 fra 2016 (tal personer, der

er kommet i arbejde efter færdiggørelse af et erhvervsuddannelsesprogram), der også var

baseret på nationale casestudier, var, at sporing af færdiguddannede fra erhvervsuddannelser

gav nationale myndigheder og udbydere af erhvervsuddannelser vigtige oplysninger til brug

for tilpasning af udbuddet af erhvervsuddannelser til arbejdsmarkedets behov og til vurdering

af, hvor effektivt erhvervsuddannelsessystemet er. På EQAVET-forummet i 2016 blev der

specifikt diskuteret sporing af færdiguddannede og foreslået detaljer til udformningen og

implementeringen af hensigtsmæssige systemer.

• Konsekvensanalyse

I betragtning af den komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede

aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget

en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget tog udgangspunkt i tidligere undersøgelser,

høringer af medlemsstaterne, særlig dem, der har veludviklede systemer til sporing af

færdiguddannede, og den offentlige høring om dagsordenen for modernisering af de

videregående uddannelser.

• Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

• Grundlæggende rettigheder

Medlemsstaterne forpligter sig til at udvikle initiativer vedrørende sporing af

færdiguddannede, der er i overensstemmelse med artikel 8 i EU's charter om grundlæggende

rettigheder , hvori det hedder, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der

vedrører den pågældende, at disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt

angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget

ved lov fastsat grundlag, og at enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der

vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf.

Ved at tilvejebringe bedre oplysninger om færdiguddannedes senere aktiviteter vil den

foreslåede rådshenstilling også medvirke til gennemførelsen af artikel 14 om retten til adgang

til uddannelse og erhvervsuddannelse, og artikel 15, om retten til at arbejde.

Foranstaltningerne skal udføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af

personoplysninger, navnlig direktiv 95/46/EF, der den 25. maj 2018 afløses af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (generel forordning om databeskyttelse).

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Oprettelsen af systemer til sporing af færdiguddannede har ressourcemæssige konsekvenser

på nationalt plan og vil kræve bæredygtig og tilstrækkelig finansiering. Som det fremgik af

Eurograduate-undersøgelsen, foregår der i en eller anden form sporing af færdiguddannede i

25 af de 31 undersøgte lande, hvilket viser, at man er klar over vigtigheden af oplysninger om

færdiguddannedes senere aktiviteter. Der tilskyndes til anvendelse af eksisterende EU-

finansiering, såsom Erasmus+ eller de europæiske struktur- og investeringsfonde, til at

8/18 37/171

DA 9 DA

understøtte udviklingen af nationale sporingssystemer, når det er hensigtsmæssigt og i

overensstemmelse med deres retsgrundlag og deres finansielle kapacitet.

I det årlige arbejdsprogram 2017 for Erasmus+ er der afsat 800 000 EUR til pilotprojektet for

sporing af færdiguddannede. Det foreslåede netværk af eksperter vil blive finansieret gennem

eksisterende ordninger for ET2020-arbejdsgrupper. Der kræves ingen yderligere

budgetmæssige eller personalemæssige ressourcer fra EU-budgettet.

5. ANDRE FORHOLD

• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

Medlemsstaterne forpligter sig til årligt at aflægge rapport til Kommissionen om

gennemførelsen og evalueringen af foranstaltningerne i Rådets henstilling, for første gang

inden for to år efter dens vedtagelse, mens Kommissionen vil aflægge rapport til Rådet om

den overordnede gennemførelse af Rådets henstilling inden for fem år efter dens vedtagelse.

Derudover overvåges forløbet, herunder også udfordringer, gennem møder i netværket af

eksperter, der vil udgøre et forum for gensidig læring og udvikling af god praksis.

• Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Bestemmelser vedrørende medlemsstaterne

Punkt 1-2

Forslaget henstiller til medlemsstaterne, at de forbedrer tilgængeligheden og kvaliteten af

oplysninger om færdiguddannedes aktiviteter (personer, der har gennemført en uddannelse på

et givent niveau), samt, hvor det er relevant, personer, der forlader videregående uddannelser

eller erhvervsuddannelser uden eksamensbevis, ved senest i 2020 at oprette systemer til

sporing af færdiguddannede, der omfatter:

indsamling af relevante administrative data fra uddannelses-, skatte- og

socialsikringsdatabaser

udarbejdelse af tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede og

mulighed for knytte data fra forskellige kilder sammen i anonymiseret form.

De fleste eksisterende initiativer til sporing af færdiguddannede indsamler oplysninger om og

fra færdiguddannede via særlige spørgeundersøgelser eller ved at samle og sammenholde

forskellige typer administrative data fra uddannelses-, skatte- og socialsikringsdatabaser. Ved

mere overordnede dataindsamlinger, såsom arbejdsstyrkeundersøgelser, indsamles der også

data om beskæftigelsesresultaterne for færdiguddannede fra forskellige uddannelsesniveauer,

men de genererede oplysninger er mere generelle end data, der indsamles via særlige

initiativer til sporing af færdiguddannede. Som anført i betragtning 5 er det endvidere sådan,

at overgange til arbejdsmarkedet i stort omfang drives af den økonomiske kontekst,

9/18 38/171

DA 10 DA

kvalifikationsniveauer og studieretninger. De påvirkes også af sociodemografiske faktorer,

såsom køn, fødeland, statsborgerskab, etnisk oprindelse og familiens socioøkonomiske

baggrund. Det er derfor vigtigt at sørge for, at systemer til sporing af færdiguddannede også

indsamler disse oplysninger og præsenterer dem på en hensigtsmæssig måde, f.eks. ved at

opdele dem efter køn.

Ved at sammenknytte data fra forskellige kilder og således kombinere kvantitative og

kvalitative data vil det være muligt at skabe et mere detaljeret billede over færdiguddannedes

senere aktiviteter og virkningen af deres tidligere studievalg for deres senere valg. Som

beskrevet i hovedet før punkt 1 skal dette gøres i overensstemmelse med national lovgivning

og de europæiske databeskyttelsesregler, tilgængelige ressourcer og nationale forhold.

Punkt 3-4

Vigtigheden af at sikre en omfattende, repræsentativ og fortsat deltagelse i

tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede er klar. Imidlertid har nogle

medlemsstater ved høringer givet udtryk for, at det kan være vanskeligt at spore

færdiguddannede, der er migreret, enten på grund af studier eller efter deres studier.

Medlemsstaterne tilskyndes derfor til at bestræbe sig på at få disse færdiguddannedes

læringsresultater med i de indsamlede data og til at samarbejde med andre medlemsstater på

hensigtsmæssig vis.

Et af målene for Rådets henstilling er at udarbejde sammenlignelige data om

færdiguddannedes senere aktiviteter. Mens det anerkendes, at hver medlemsstat har ret til at

udarbejde systemer til sporing af færdiguddannede alt efter deres egne behov, er hensigten

med oprettelsen af netværket af eksperter at skabe et forum for eksperter, der skal udpeges af

medlemsstaterne og arbejde sammen på europæisk niveau for at forbedre samarbejde gensidig

læring, udforske muligheder for at udvikle indbyrdes forenelige og sammenlignelige data

samt overveje, med hvor store mellemrum tidsserieundersøgelser bør finde sted.

Netværket af eksperter vil blive organiseret og finansieret i overensstemmelse med

ordningerne for ET2020-arbejdsgrupper uden at berøre eventuelle strukturer, man måtte

udvikle for at erstatte ET2020-processen. Det påtænkes at erstatte fysiske møder med

webinarer, når det er hensigtsmæssigt.

Punkt 5

Udbredelsen og anvendelsen af data fra sporing af færdiguddannede er vigtig for både

medlemsstaterne og Kommissionen. Den foreslåede tekst skitserer, til hvilke formål dataene

bør bruges: til at styrke erhvervsvejledning, udforme og ajourføre læseplaner, forbedre

matchning af færdigheder, planlægge med henblik på arbejdsmarkedets,

uddannelsessystemets og samfundets nye behov og forbedre udviklingen af politikker på

nationalt niveau og EU-niveau.

Punkt 6

Hvis initiativer til sporing af færdiguddannede skal lykkes, er det vigtigt at sikre tilstrækkelig

og bæredygtig finansiering. Derfor henvises der i dette forslag til Rådets henstilling til både

nationale og europæiske finansieringskilder. Eurograduate-undersøgelsen viste, at der i 25 af

de 31 undersøgte lande foregår en eller anden form for sporing af færdiguddannede, og det

10/18 39/171

DA 11 DA

konkluderes derfor, at medlemsstaterne allerede er klar over værdien af systemer til sporing af

færdiguddannede.

Punkt 7

Medlemsstaterne vil blive bedt om at indvillige i årligt at aflægge rapport til Kommissionen

om gennemførelsen og evalueringen af Rådets henstilling, for første gang inden for to år efter

dens vedtagelse. Denne indberetning forventes ikke at være byrdefuld: Medlemsstaterne vil

blive bedt om at aflægge rapport om, i hvilket omfang de er ved at udarbejde initiativer til

sporing af færdiguddannede samt give en kort evaluering af resultater eller udfordringer, de

måtte stå over for. Regelmæssig indberetning vil gøre det muligt for netværket af eksperter at

tilpasse sit arbejde til specifikke behov.

Bestemmelser vedrørende Kommissionen

Punkt 8

Med hensyn til videregående uddannelse vil Kommissionen udvikle pilotfasen i en europæisk

undersøgelse vedrørende færdiguddannede, der vil forbedre tilgængeligheden af

sammenlignelige oplysninger om færdiguddannedes senere aktiviteter og bygge videre på

resultaterne af EUROGRADUATE Feasibility Study. I denne undersøgelse konkluderes det,

at politiske beslutningstagere og interessenter ønskede sammenlignelige data om

færdiguddannedes senere aktiviteter på tværs af europæiske systemer, og at en europæisk

undersøgelse vedrørende færdiguddannede kunne medvirke til at udvikle sporing af

færdiguddannede baseret på spørgeundersøgelser, hvor sådanne undersøgelser ikke finder

sted, eller hvor der er reformer på vej.

I lyset af den potentielle merværdi ved en sådan spørgeundersøgelse, men også i lyset af de

dermed forbundne udfordringer agter Kommissionen at følge en trinvis fremgangsmåde: en

pilotfase, hvor der udvikles og afprøves redskaber til dataindsamling i et begrænset antal

europæiske lande, hvorefter der træffes en beslutning om, hvorvidt der en komplet europæisk

spørgeundersøgelse vedrørende færdiguddannede skal gennemføres. Det er planen, at

undersøgelsen sættes i gang i september 2017, og at der aflægges rapport inden for to år.

Punkt 9

Det anerkendes, at systemer til sporing af færdiguddannede fra erhvervsuddannelser i mange

tilfælde er mindre udviklede end systemerne til sporing af færdiguddannede fra videregående

uddannelser. Kommissionen vil derfor fokusere på at støtte kapacitetsopbygning for at oprette

systemer til sporing af færdiguddannede med udgangspunkt i god praksis, der er identificeret i

alle medlemsstaterne, og på at lette samarbejdet med hensyn til anvendelsen af data fra

sporing af færdiguddannede.

Punkt 10-13

I de sidste fire punkter anføres Kommissionens hensigt om at oprette og støtte netværket af

eksperter, sikre, at data og relaterede analyser stilles til rådighed, herunder også via

onlineværktøjer, støtte anvendelsen af europæiske finansieringskilder, når det er

hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med deres retsgrundlag, og om at aflægge rapport til

Rådet om gennemførelsen af Rådets henstilling inden for fem år efter dens vedtagelse.

11/18 40/171

DA 12 DA

12/18 41/171

DA 13 DA

2017/0100 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om sporing af færdiguddannede

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165

og 166,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede giver anledning til bekymring i mange

medlemsstater, især fordi beskæftigelsesfrekvensen blandt nyuddannede fra

videregående uddannelser i Unionen ikke er kommet sig helt efter finanskrisen i

20082, og beskæftigelsessituationen for færdiguddannede fra erhvervsuddannelser

varierer mellem medlemsstaterne.

(2) I retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker fra 20153 blev

medlemsstaterne derfor, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, tilskyndet til at

fremme produktiviteten og beskæftigelsesegnetheden ved hjælp af et hensigtsmæssigt

udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer.

(3) For at opfylde dette mål er det af afgørende betydning at have oplysninger af god

kvalitet om, hvad færdiguddannede foretager sig efter at have fået eksamensbeviset

eller forladt undervisningssystemet, både for at forstå årsagerne til problemer med

færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed i bestemte regioner eller økonomiske

sektorer eller for færdiguddannede fra bestemte studieretninger, og for at finde

løsninger på disse problemer. At sådanne oplysninger er værdifulde, fremhæves både i

de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske

område for videregående uddannelse4 og den europæiske referenceramme for

kvalitetssikring af erhvervsuddannelse5.

(4) Imidlertid er systemerne til indsamling, analyse og anvendelse af oplysninger om,

hvad færdiguddannede med en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse

foretager sig, i mange dele af Unionen endnu ikke veludviklede, og derfor er

2 COM(2015) 690 final. 3 Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker for 2015 (EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28). 4 ISBN 952-5539-04-0. 5 Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk

referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1).

13/18 42/171

DA 14 DA

oplysningerne ofte ikke tilstrækkelige til at hjælpe studerende med at træffe

informerede studievalg eller til at danne grundlag for udformningen af

uddannelsesprogrammer eller politiske beslutninger.

(5) Det er endvidere sådan, at overgangen til arbejdsmarkedet i stort omfang drives af den

økonomiske kontekst, kvalifikationsniveauer og studieretninger. De påvirkes også af

sociodemografiske faktorer, såsom køn, fødeland, statsborgerskab, etnisk oprindelse

og familiens socioøkonomiske baggrund6. Det er derfor nødvendigt at indsamle

oplysninger om virkningen af disse faktorer for at kunne løse denne problemstilling.

(6) Selv om mange medlemsstater er ved at udvikle systemer til sporing, er udvekslingen

af viden, god praksis og gensidig læring begrænset.

(7) Eftersom der kun foreligger begrænsede sammenlignelige data, og eftersom data, der

indsamles på nationalt plan, ikke er sammenlignelige mellem lande, er det vanskeligt

at drage konklusioner ud fra forskelle i tendenser eller resultater på tværs af lande og

regioner.

(8) Resultatet af den offentlige høring7 om Unionens dagsorden for modernisering af de

videregående uddannelser viste, at der er bekymring om, hvorvidt de videregående

uddannelser giver færdiguddannede den viden og de færdigheder og kompetencer,

som de behøver for at kunne klare sig i et uddannelses- og arbejdsmiljø i hurtig

udvikling, samt at der er vedvarende uoverensstemmelser mellem efterspurgte og

udbudte færdigheder i nogle medlemsstater.

(9) Medlemsstaterne har opfordret til, at der gøres en indsats på EU-niveau, som skal

forbedre strømmen af oplysninger om beskæftigelsesegnethed, uoverensstemmelser

mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og arbejdsmarkedets behov. I Rådets og

Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det

europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)8 blev det foreslået at

fremme relevansen af videregående uddannelse for arbejdsmarkedet og samfundet,

også gennem bedre information om og foregribelse af arbejdsmarkedets behov og

resultater, f.eks. sporing af nyuddannedes karriereforløb.

(10) Ved Rigakonklusionerne af 2015 om et nyt sæt resultatmål på mellemlang sigt

vedrørende erhvervsuddannelse for perioden 2015-2020 forpligtede medlemsstaterne

sig også til at sikre varige oplysnings- og feedbacksløjfer ved hjælp af foranstaltninger

som anvendelsen af data om beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede med en

erhvervsuddannelse og en kombination af data om læring, indtræden på

arbejdsmarkedet og karriere, udvikling af kapacitet hos aktører på nationalt niveau

med henblik på at anvende data om færdiguddannede til at tilpasse læseplaner,

erhvervsprofiler og indholdet af erhvervsuddannelseskvalifikationer til nye

økonomiske og tekniske krav.

6 Læs mere om virkningen af køn og indvandrerbaggrund for overgangen fra skolen til arbejdsmarkedet i

OECD/Den Europæiske Union (2015), Indicators of Immigration Integration 2015 – Settling In, kapitel

13. 7 COM(2016) 381 final. 8 EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.

14/18 43/171

DA 15 DA

(11) I resolutionen om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem

uddannelse: uddannelse som bidrag til det europæiske semester 20169 fremhævede

medlemsstaterne vigtigheden af at afhjælpe uoverensstemmelser mellem efterspurgte

og udbudte færdigheder og mangel på bestemte færdigheder.

(12) Dette byggede på tidligere arbejde. I Rådets konklusioner om entreprenørskab i

forbindelse med uddannelse10

fra 2014 tilsluttede medlemsstaterne sig brug af

sporingsoplysninger, når det er muligt, til at vurdere kvaliteten og effektiviteten af

iværksætteruddannelse.

(13) i Rådets konklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse11

af 2013

aftalte medlemsstaterne at fremme orienteringen om muligheder og resultater på

uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.

(14) I Rådets konklusioner om beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede12

af 2012

aftalte medlemsstaterne også at oprette et benchmark om, at andelen af beskæftigede

færdiguddannede (20-34-årige), der højst tre år inden referenceåret har forladt

uddannelsessystemet, senest i 2020 bør være på mindst 82 %, samt at overvåge

andelen af beskæftigede færdiguddannede med henblik på at styrke evidensgrundlaget

for udvikling af politikker i grænsefladen mellem uddannelse og arbejde, mens

medlemsstaterne og Kommissionen har aftalt at indsamle kvalitative oplysninger og

god praksis med henblik på at supplere den kvalitative overvågning og styrke

grundlaget for evidensbaseret politikudformning.

(15) I en ny dagsorden for færdigheder13

har Kommissionen derfor gjort det til en prioritet

at forbedre viden om færdigheder og udvekslingen af samme for at sikre bedre

karrierevalg ved at foreslå et initiativ til at spore færdiguddannede fra videregående

uddannelser for at støtte medlemsstaterne i at forbedre oplysningerne om de

færdiguddannedes overgang til arbejdsmarkedet —

VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT:

I overensstemmelse med national og europæisk lovgivning, særlig direktiv 95/46/EF om

beskyttelse af personoplysninger14

, tilgængelige ressourcer og nationale forhold og i tæt

samarbejde med alle relevante interessenter:

1. Forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af data om færdiguddannedes aktiviteter15

og,

hvor det er relevant, personer, der forlader videregående uddannelser eller

9 Udkast til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet, om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem uddannelse: uddannelse

som bidrag til det europæiske semester 2016, 5685/1/16 REV 1. 10 EUT C 17 af 20.1.2015, s. 2-7. 11 EUT C 168 af 14.6.2013, s. 2. 12 EUT C 169/04, s. 11. 13 SWD/2016/0195 final. 14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). 15 Ved denne Rådets henstilling forstås ved "færdiguddannet" en person, der har afsluttet en videregående

uddannelse eller erhvervsuddannelse uanset niveau. Det erkendes dog, at nogle medlemsstater også har

initiativer til at spore personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt.

15/18 44/171

DA 16 DA

erhvervsuddannelser uden eksamensbevis, herunder ved senest i 2020 at oprette

systemer til sporing af færdiguddannede, der omfatter:

a) indsamling af relevante administrative data fra uddannelses-, skatte- og

socialsikringsdatabaser

b) udarbejdelse af tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede på

uddannelsessystemniveau, i erkendelse af vigtigheden af kvalitative data om

personers overgang til arbejdsmarkedet eller til videre uddannelse og

erhvervsuddannelse og deres senere karriereforløb og

c) mulighed for, at offentlige myndigheder kan sammenknytte data fra forskellige

kilder i anonymiseret form med henblik på at skabe et detaljeret billede over

færdiguddannedes senere aktiviteter.

Indholdet af de data, der skal indsamles

2. Indsamle data, der omfatter:

a) følgende kvantitative data

i) sociobiografiske og socioøkonomiske oplysninger

ii) studieintensitet

iii) studiemetode

iv) kvalifikation(er)

v) opnået meritoverførsel (credits)

vi) studieretning

vii) overgang til beskæftigelse eller videre uddannelse eller erhvervsuddannelse

viii) indkomst

ix) kontrakttype

x) beskæftigelsesstatus

xi) arbejdsstilling, erhvervsmæssig status og/eller aktivitet

xii) geografisk og/eller sektormæssig mobilitet

b) følgende kvalitative data

i) studiets relevans for beskæftigelse

ii) deltagelse i frivilligt arbejde eller medborgerlige aktiviteter

iii) karriereudvikling og -tilfredshed

iv) opfattelser af kvaliteten og relevansen af deres uddannelses- eller

erhvervsuddannelseserfaring.

Tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede

16/18 45/171

DA 17 DA

3. Tilskynde til en omfattende, repræsentativ og fortsat svarprocent på

tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede, herunder sporing af

færdiguddannede, der er migreret, uanset om det er på grund af studier eller efter deres

studier.

Europæisk samarbejde

4. Deltage i et netværk af eksperter, der skal organiseres i overensstemmelse med

eksisterende forvaltningsstrukturer for samarbejde inden for rammen for uddannelse

og erhvervsuddannelse 2020, uden at dette berører eventuelle nye strukturer, der måtte

følge den, og som vil tilskynde til samarbejde og gensidig læring, udforske muligheder

for at udvikle indbyrdes forenelige og sammenlignelige data samt overveje, med hvor

store mellemrum tidsserieundersøgelser bør finde sted.

Udbredelse af data og udnyttelse af resultater

5. Sikre rettidig, regelmæssig og bred formidling af data og udnyttelse af resultaterne

med henblik på:

a) at styrke erhvervsvejledning for fremtidige studerende, nuværende studerende og

færdiguddannede

b) at udforme og ajourføre læseplaner for at forbedre erhvervelse af relevante

færdigheder og beskæftigelsesegnethed

c) at forbedre matchning af færdigheder for at fremme konkurrenceevnen og

innovationen på lokalt, regionalt og nationalt niveau

d) at planlægge med henblik på arbejdsmarkedets, uddannelsessystemets og

samfundets nye behov og

e) at bidrage til udviklingen af politikker på både nationalt niveau og EU-niveau.

Finansiering

6. Sikre bæredygtigheden af initiativer til sporing af færdiguddannede ved at allokere

tilstrækkelige og flerårige ressourcer, anvende nationale eller europæiske

finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller europæiske struktur- og investeringsfonde,

hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres eksisterende ressourcer,

retsgrundlag og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at berøre

forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme.

Rapporter og evaluering

7. Inden for to år efter vedtagelsen af denne henstilling og årligt derefter aflægge rapport

til Kommissionen om gennemførelsen og evalueringen af denne henstilling —

HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN, AT DEN:

8. udvikler pilotfasen til en europæisk undersøgelse vedrørende færdiguddannede fra

videregående uddannelser, hvis formål er at forbedre tilgængeligheden af

sammenlignelige data om færdiguddannedes beskæftigelsesresultater og sociale

17/18 46/171

DA 18 DA

resultater, og som skal bygge videre på resultaterne af Eurograduate Feasibility

Study16

.

9. støtter kapacitetsopbygning inden for erhvervsuddannelse, alt efter behov, for at

oprette systemer til sporing af færdiguddannede, med udgangspunkt i god praksis, der

er identificeret i alle medlemsstaterne, og letter samarbejdet mellem udbydere af

erhvervsuddannelse hvad angår anvendelse af data fra sporing af færdiguddannede.

10. Fremmer gensidig læring og styrker samarbejde ved at oprette og støtte netværket af

eksperter.

11. Sikrer, at indsamlede data og relaterede analyser gøres tilgængelige for

medlemsstaterne og interessenterne, herunder via eksisterende online-EU-værktøjer.

12. Støtter anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller

europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse

med deres finansielle kapacitet, retsgrundlag og de prioriteter, der er fastsat for

perioden 2014-2020, uden at berøre forhandlingerne om den næste flerårige finansielle

ramme.

13. Aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne henstilling inden for fem år

efter dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

16 Eurograduate Feasibility Study omfatter kun videregående uddannelse.

18/18 47/171

Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom,

Jf. nedenfor eftersendes hermed de danske sprogversioner af Kommissionens meddelelse om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017)247) og forslaget til rådshenstilling om sporing af færdiguddannede (COM(2017)249).

Vedr. høringssvar opfordres specialudvalgets medlemmer til at medsende et kort resumé, der kan indsættes i grund- og nærhedsnotatet, ifald det indsendte høringssvar er længere end en halv side.

Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent

UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K

Direkte tlf.: 3392 5493E-mail: Anne.Cecilie.Bengtsson@uvm.dk

Fra: Anne Cecilie Bengtsson Sendt: 1. juni 2017 11:11Til: John Isaksen; Jonas Husum Johannesen; Maria Ulff-Møller; Mads Flyvholm; Maja Mortensen; Peter Grønnegård; 'stinla@um.dk'; 'spu-uddannelse.eu@umx.dk'; Martin Juhl Madsen; Sofie Hvid-Jørgensen; Andreas Sommer Møller; 'caij@Bm.Dk'; 'star@star.dk'; Julie Holte Kristensen (EM - DEP); Mette-Astrid Jessen; 'eew@sim.dk'; 'mple@sim.dk'; 'mdub@sm.dk'; 'Asf@Kl.Dk'; 'Dom@Kl.Dk'; 'Hec@Kl.Dk'; 'Jba@Kl.Dk'; 'chj@kl.dk'; 'kmr@regioner.dk'; 'Da-Bxl@Da.Dk'; 'jab@da.dk'; 'Atw@Di.Dk'; 'Postbruxafd@Di.Dk'; 'Morten Holm Bundgaard (mhb@fanet.dk)'; 'Maria Bjerre'; 'hastrup@lo.dk'; 'Dlf@Dlf.Org'; 'bxl@dlf.org'; 'Kristina Aaltonen (KAA@dlf.org)'; 'Susan Clausen (sc@hl.dk)'; 'Hl@Hl.Dk'; 'Dm@Dm.Dk'; 'Jvj@Dm.Dk'; 'Ersc@Ftf.Dk'; 'Kmr@Ac.Dk'; 'Laugesen@Gl.Org'; 'Mlj@Fsl.Dk'; 'annie.storm@fsl.dk'; 'Sgl@Bupl.Dk'; 'Tch@Lederne.Dk'; 'International@Duf.Dk'; 'js@duf.dk'; 'International@Dsfnet.Dk'; 'Dsf@Dsfnet.Dk'; 'monika@dsfnet.dk'; 'veronika@dgsnet.dk'; 'slm@Handelselever.Dk'; 'Kwk@Handicap.Dk'; 'Uc-dk@uc-dk.dk'; 'marh@ucn.dk'; 'axel@psf.nu'; 'binderup@sdu.dk'; 'sth@dkuni.dk'; 'dkuni@dkuni.dk'; 'Nina Olsen (nol@danskeerhvervsskoler.dk)'; 'Sara Mortensen (sam@ffd.dk)'; 'tbk@dfs.dk'; 'Aof@Aof-Danmark.Dk'; 'larsgaardhoj@aof-danmark.dk'; Lise Lotte Toft; Charlotte Romlund Hansen; Cammy Wong; Jens Thuesen; Jens Lyster Andersen; Mads Viskum; 'Hjørdis Dalsgaard (hjodal@um.dk)'; Julie Heidemann; Liv Maadele MogensenEmne: Høring af Kommissionens meddelelse om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017)247) og forslag til rådshenstilling om tracking graduates (COM(2017)249)

Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom,

Kommissionen offentliggjorde tirsdag den 30. juni 2017 sin meddelelse om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017)247) og et forslag til rådshenstilling om ”tracking

1/2 48/171

graduates” (COM(2017)249), som hermed sendes i høring i EU-specialudvalget. Bemærk, at sidstnævnte berører både det videregående uddannelsesområde og erhvervsuddannelsesområdet.

Sammen med meddelelsen offentliggjordes følgende baggrundsmateriale:- Kommissionens Staff Working Document- Kommissionens factsheet

Meddelelsen og forslag til rådshenstilling er vedlagt (danske sprogversioner eftersendes, når de er modtaget). Link til det øvrige materiale er http://ec.europa.eu/education/news/20170530-youth-initiative-school-higher-education_en.

Høringssvar sendes til Jonas Husum Johannesen (jhj@ufm.dk) og undertegnede senest onsdag den 14. juni 2017.

Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent

UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K

Direkte tlf.: 3392 5493E-mail: Anne.Cecilie.Bengtsson@uvm.dk

2/2 49/171

DA DA

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2017

COM(2017) 262 final

2017/0102 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps og om

ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning

(EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og

afgørelse nr. 1313/2013/EU

{SWD(2017) 166 final}

{SWD(2017) 167 final}

{SWD(2017) 168 final}

1/62 50/171

DA 2 DA

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

• Forslagets begrundelse og formål

Den Europæiske Union bygger på solidaritet, en fælles værdi, som tydeligt kan mærkes

overalt i det europæiske samfund. Solidaritet er kendetegnende for det europæiske projekt og

skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare aktuelle og kommende kriser

ved at opretholde en stærk moralsk position. Den fungerer som et kompas for Europas

ungdom i deres stræben efter et bedre EU. Stats- og regeringscheferne for de 27

medlemsstater, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen

bekræftede i anledning af 60-års-jubilæet for undertegnelsen af Romtraktaterne deres tilsagn

om at støtte sammenholdet og solidariteten med henblik på at øge Den Europæiske Unions

styrke og modstandsdygtighed1.

I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 blev det understreget, at der er behov for

at investere i de unge, og samtidig blev idéen om et europæisk solidaritetskorps bebudet med

henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele Den Europæiske Union kan yde et

meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, således at

de ikke alene får arbejde, men også høster værdifuld menneskelig erfaring. Ved topmødet i

Bratislava den 16. september 2016 blev der opfordret til at øge den politiske indsats for at

støtte unge europæere og oprette nye EU-programmer med henblik på at skabe bedre

muligheder for dem. Kommissionens meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps"2 af 7.

december 2016 markerede startskuddet til første fase af det europæiske solidaritetskorps og

gentog målsætningen om, at 100 000 unge europæere skal have deltaget i det europæiske

solidaritetskorps inden 2020. I denne første fase er der mobiliseret otte forskellige EU-

programmer3 med henblik på at skabe muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller

job til unge i hele EU.

Forslaget kommer også som reaktion på opfordringen fra Det Europæiske Råd i dets

konklusioner af 15. december 2016 om at fortsætte arbejdet med det europæiske

solidaritetskorps4, og det er et af de prioriterede initiativer, der indgår i den fælles erklæring

om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 20175, hvori formanden for henholdsvis

Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen har forpligtet sig til at strømline

indsatsen i de tre institutioner for at sikre en hurtig lovgivningsmæssig behandling inden for

disse prioriterede områder med sigte på at afslutte behandlingen inden udgangen af 2017.

Med dette forslag skabes der retlige rammer for, at det europæiske solidaritetskorps kan give

de unge mulighed for at engagere sig i solidaritetsaktiviteter, hvilket vil bidrage til at tilgodese

et uopfyldt samfundsmæssigt behov, samtidig med at de unges personlige,

uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling fremmes. I forbindelse med

1 http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/25-rome-declaration/ 2 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget. Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942 final af 7.12.2016). 3 Programmet Erasmus+, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Life-programmet,

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, sundhedsprogrammet, programmet Europa for Borgerne, Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling (gennem Interreg) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne. 4 http://www.consilium.europa.eu/da/meetings/european-council/2016/12/20161215-euco-conclusions-

final_pdf/ 5 Et EU, der skaber hurtigere og bedre resultater: Tre institutioner undertegner en fælles erklæring om

EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017 (IP/16/4360).

2/62 51/171

DA 3 DA

udformningen af dette forslag har Kommissionen taget hensyn til den dokumentation og de

konklusioner, der er indsamlet gennem den forudgående evaluering, som ledsager forslaget,

samt de synspunkter og forslag, der er indsamlet gennem en omfattende offentlig

høringsproces, som er nærmere beskrevet i de relevante afsnit nedenfor. Dette forberedende

arbejde bidrog til at identificere følgende mangler, som dette forslag tager sigte på at løse.

Der er mange unge, der ønsker at deltage i solidaritetsaktiviteter, samtidig med at der er

mange uopfyldte behov ude i lokalsamfundene, som bedre kan tilgodeses gennem unges

deltagelse i solidaritetsaktiviteter. Der er en udækket efterspørgsel blandt mange

organisationer efter motiverede unge, der kan deltage i deres aktiviteter. Hvis disse

organisationer får denne hjælp, vil de kunne yde endnu mere hjælp til lokalsamfundene. Der

findes imidlertid mangler med hensyn til at matche udbud og efterspørgsel og hindringer

vedrørende adgangen til midler, kvalitetssikring og diverse juridiske aspekter.

De vigtigste udfordringer på dette område kan sammenfattes som følger:

– i de seneste årtier har vores samfund ikke i tilstrækkeligt omfang investeret i unge

europæeres muligheder for at kunne deltage effektivt i solidaritetsaktiviteter, enten

som frivillige eller gennem erhvervsmæssige aktiviteter. Efter den

verdensomspændende finansielle og økonomiske krise er EU's økonomi nu ved at

komme på fode igen, men genopretningen er stadig ujævnt fordelt på tværs af

samfund og regioner, og situationen er særlig kritisk for den yngre generation. De

konkrete solidaritetsaktiviteter har potentiale til at mobilisere de unge til fordel for

gode formål og hjælpe dem med at udvikle den viden og de færdigheder og

kompetencer, som er afgørende for deres personlige, sociale, uddannelsesmæssige,

faglige og medborgerlige udvikling. Dette gælder alle unge, herunder også ugunstigt

stillede unge. Fremme af de unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter er også et særligt

spørgsmål, som bør overvejes i denne forbindelse.

– holdningen til solidaritet og opbygningen af social, økonomisk og medborgerlig

samhørighed kræver en alsidig struktur af dynamiske organisationer (private og

offentlige, erhvervsmæssige og nonprofit). I denne sammenhæng er der behov for

bedre at imødekomme behovene hos sådanne organisationer, især organisationer,

som på græsrodsniveau arbejder med de mest ugunstigt stillede samfundsgrupper.

Organisationer, der tilbyder solidaritetsophold, har brug for støtte i form af

ressourcer til at sikre hensigtsmæssig uddannelse og forberedelse af frivillige,

praktikanter eller arbejdstagere og til at være aktive i en europæisk sammenhæng.

Organisationerne har desuden brug for tydelige og simple regler,

– idet mulighederne for solidaritetsaktiviteter – det være sig på erhvervsmæssig eller

frivillig basis – er temmelig fragmenterede i EU. Der hvor mulighederne findes, er

der ofte manglende kendskab. Fragmenteringen medfører også visse mangler, når det

drejer sig om at forstå, dokumentere og validere, hvad de unge har lært af at deltage i

en given solidaritetsaktivitet.

Hvis der ikke træffes foranstaltninger for at bringe organisationerne og de unge sammen om

solidaritet, er der risiko for, at et vigtigt potentiale for solidaritetsaktiviteter forbliver

uudnyttet, hvilket vil føre til et unødvendigt tab af velfærd blandt både organisationerne, de

unge og samfundet som helhed.

På denne baggrund er målsætningen med det europæiske solidaritetskorps at øge unges og

organisationers deltagelse i solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, som alle unge har adgang til,

for derigennem at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa, støtte

lokalsamfundene og tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov. For at nå dette generelle

3/62 52/171

DA 4 DA

mål vil det europæiske solidaritetskorps lette de unges adgang til muligheder for at deltage i

frivilligt arbejde, praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer samt på eget initiativ

udforme og udvikle solidaritetsprojekter, som også skal bidrage til at forbedre deres

færdigheder og kompetencer til gavn for deres personlige, sociale og faglige udvikling samt

deres beskæftigelsesegnethed. Det europæiske solidaritetskorps vil også støtte

netværksaktiviteter for dets deltagere og organisationer, som har til formål at fremme en

solidarisk korpsånd, fællesskabsfølelse og engagement i solidaritet samt tilskynde til

udveksling af nyttige former for praksis og erfaringer. Det europæiske solidaritetskorps vil

endvidere sigte mod at sikre, at de solidaritetsaktiviteter, der tilbydes de unge deltagere6,

bidrager til at håndtere konkrete samfundsmæssige udfordringer og styrke lokalsamfundene,

at de er af høj kvalitet, og at de læringsresultater, der følger af de unges deltagelse i

aktiviteterne, valideres behørigt.

• Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag er en del af det bredere sæt initiativer med titlen "Investering i Europas

ungdom", som blev indledt den 7. december 2016. Det bidrager til at gennemføre alle EU's

vigtigste ungdomspolitikker i hele Europa, ikke mindst den europæiske strategi for unge,

ungdomsgarantien og den nye dagsorden for færdigheder i Europa, som hver især omfatter en

række forskellige aktioner til støtte for unge, lige fra uformel uddannelse og frivilligt arbejde

til erhvervsuddannelse og beskæftigelse. Målet er at forbedre mulighederne for de unge ved i

væsentlig grad at højne kvaliteten og de forventede resultater.

Det europæiske solidaritetskorps vil trække på medlemsstaternes rige tradition for og store

erfaring med almennyttige aktiviteter, såsom frivilligt arbejde. Nogle af medlemsstaterne har

nationale programmer for samfundsnyttigt arbejde, der giver unge mulighed for at deltage,

mens andre fremmer aktiviteter, der udføres af civilsamfundet.

På EU-plan har den europæiske volontørtjeneste (EVS) igennem 20 år givet de unge mulighed

for frivilligt arbejde, og politikker og programmer, som f.eks. ungdomsgarantien og ordningen

"Dit første Eures-job", hjælper de unge med at tage på praktikophold og få job. Det

europæiske solidaritetskorps vil tage afsæt i styrkerne og erfaringerne fra disse initiativer og

dermed bygge på et solidt eksisterende grundlag og samtidig udvide dette grundlag for at

skabe nye muligheder, øget synlighed og større virkning. Det europæiske solidaritetskorps vil

tilbyde nye muligheder, som ikke får støtte under de nuværende programmer, og samtidig

forenkle adgangen til dem for såvel interesserede unge som organisationer. Det europæiske

solidaritetskorps vil via sin portal tilbyde ét samlet, lettilgængeligt kontaktpunkt og have et

bredt sigte for at nå ud til deltagende organisationer og unge. Kommissionen vil også udvikle

og forbedre uddannelsen forud for et ophold samt yde relevant støtte og validering af

læringsresultater efter opholdet.

For at sikre kontinuitet med hensyn til frivilligt arbejde, der støttes på EU-plan, vil de

aktiviteter, der er blevet støttet under den europæiske volontørtjeneste, og som falder inden

for det geografiske anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, blive støttet af

sidstnævnte i form af grænseoverskridende frivilligt arbejde. Sideløbende hermed vil den

europæiske volontørtjenestes øvrige aktiviteter, som ikke er omfattet af det geografiske

anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, fortsat blive støttet under det

6 Deltagere i det europæiske solidaritetskorps opfylder opholdsbetingelserne i værtslandet i

overensstemmelse med EU-retten.

4/62 53/171

DA 5 DA

program, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1288/20137. Med hensyn til fortolkningen

af relateret lovgivning på EU-plan indeholder forslaget bestemmelser, der skal sikre, at både

grænseoverskridende frivilligt arbejde under det europæiske solidaritetskorps og frivilligt

arbejde, som fortsat vil blive støttet i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, betragtes

som sidestillede med aktiviteterne under den europæiske volontørtjeneste.

For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse vil det europæiske solidaritetskorps

gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der allerede er gældende. Herved kan man

fokusere på at maksimere resultater og gennemførelse og samtidig minimere den

administrative byrde. Dette er grunden til, at ansvaret for at gennemføre det europæiske

solidaritetskorps vil blive varetaget af de eksisterende strukturer, dvs. Europa-Kommissionen,

herunder også Kommissionens Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og

Kultur (EACEA), samt til de nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der

er omhandlet i ungdomskapitlet i forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet

Erasmus+.

• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Aktionerne under det europæiske solidaritetskorps vil være i overensstemmelse med og

supplere en lang række relevante EU-politikker og -programmer, navnlig, men ikke begrænset

til, dem, der vedrører uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, iværksætteri

(navnlig socialt iværksætteri), medborgerskab8 og demokratisk deltagelse, miljø- og

naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse, beredskab og genopretning,

landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og andre varer, sundhed og

trivsel, kreativitet og kultur, idræt og sport, social bistand og velfærd, modtagelse og

integration af tredjelandsstatsborgere, territorialt samarbejde samt samhørighed.

I første fase af det europæiske solidaritetskorps, som blev indledt i december 2016, blev der

mobiliseret otte forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for frivilligt

arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU. Disse aktiviteter vil, uanset om de

gennemføres før eller efter ikrafttrædelsen af den foreslåede forordning, fortsat være omfattet

af de regler og betingelser, der er fastsat i de respektive europæiske programmer, der har

bidraget med midler til dem i første fase af det europæiske solidaritetskorps.

Til den anden fase, der starter ved ikrafttrædelsen af den foreslåede forordning, vil det

europæiske solidaritetskorps modtage større fra flere EU-programmer. Nogle af disse9 vil

være i form af bidrag til finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps (som det

forklares nærmere i afsnit 4). Andre10

vil eventuelt bidrage til opfyldelsen af målene for det

europæiske solidaritetskorps ved at støtte aktiviteter, der ligger inden for deres område. Dette

bidrag finansieres i overensstemmelse med de pågældende programmers respektive

basisretsakter.

7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11.december 2013 om oprettelse af

"Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr.

1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50). 8 Det europæiske solidaritetskorps er en prioritet for Kommissionen i dens rapport om unionsborgerskab

2017 (COM(2017) 30 final/2 af 31.1.2017). 9 Programmet Erasmus+, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Den Europæiske

Socialfond, EU's civilbeskyttelsesmekanisme, Life-programmet og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). 10 Eksempler herpå kunne være, men er ikke begrænset til, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden,

programmet Europa for Borgerne, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og

sundhedsprogrammet.

5/62 54/171

DA 6 DA

2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

• Retsgrundlag

Hovedformålet med dette forslag er at skabe muligheder for unge til at engagere sig i

solidaritetsaktiviteter, herunder frivilligt arbejde, praktikophold, job og projekter udviklet af

de unge på eget initiativ, som vil indeholde et vigtigt læringselement til gavn for de unges

personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling. I tråd med dette er indholdet af

dette forslag fokuseret på at tilskynde til mobilitet, aktivt engagement, ikkeformel uddannelse

og erhvervsuddannelse blandt unge. Dette vil desuden bidrage til at øge deres

beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til regulær beskæftigelse.

Retsgrundlaget for forslaget med henblik på ovenstående er artikel 165, stk. 4, og artikel 166,

stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I artikel 165, stk. 4, er det

fastsat, at Unionens indsats har til formål at "tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge

(…) og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa". Unionens indsats baseret

på artikel 166, stk. 4, udgør et passende retsgrundlag for en retsakt, der som dette forslag

sigter mod at "forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og

videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på

arbejdsmarkedet" og "lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for

erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge".

• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

I lyset af den europæiske dimension af de foreslåede mål – at mobilisere unge for solidaritet

overalt i Den Europæiske Union – er det hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan. EU har

en rolle at spille med hensyn til at støtte en fælleseuropæisk tilgang til solidaritet. EU's indsats

gennem det europæiske solidaritetskorps vil ikke erstatte tilsvarende foranstaltninger fra

medlemsstaternes side, men vil tjene til at supplere og støtte dem under fuld overholdelse af

nærhedsprincippet. Selv om der i samtlige medlemsstater er tradition for at drive programmer

og instrumenter, der støtter almennyttige aktiviteter, navnlig gennem frivilligt arbejde, er

disse meget forskellige, idet nogle lande foretrækker statslig indgriben, mens andre lader

civilsamfundet være drivkraft. Der er også forskel på, hvilke begreber og konnotationer der

forbindes med solidaritetsaktiviteter og frivilligt arbejde, og på aktiviteternes indhold og

varighed. Endvidere er der vidt forskellige opfattelser af sammenhængen mellem social

beskyttelse og frivilligt arbejde, og der er forskellige grader af retlig status, læring og

anerkendelse. Alt dette fører til opsplitning af markedet på EU-plan, hvilket indebærer, at

unge i EU har ulige adgang til de muligheder, der findes.

EU's indsats gennem det europæiske solidaritetskorps vil bidrage til at tilgodese behovet for at

få bugt med denne fragmentering, hvilket fremgår af den forudgående evaluering, der

ledsager dette forslag. Samtidig vil dette være en udmærket anledning til at bygge videre på

de mange forskellige erfaringer i medlemsstaterne og at fremme frivilligt arbejde i de

medlemsstater, hvor dette er mindre udbredt, som foreslået af de interesserede parter, der blev

hørt under udarbejdelsen af dette forslag. Det europæiske solidaritetskorps vil supplere de

eksisterende offentlige og private politikker, programmer og aktiviteter, såvel på nationalt

plan som på europæisk plan. Takket være en række kvalitetssikringer – eksempelvis chartret

for det europæiske solidaritetskorps, et kvalitetsmærke for de deltagende organisationer og

principperne i kvalitetsrammen for praktikophold – kan det europæiske solidaritetskorps

6/62 55/171

DA 7 DA

bidrage til at forbedre kvaliteten af de forskellige typer ophold for unge i hele EU samt

valideringen af læringsresultaterne.

Derudover vil det europæiske solidaritetskorps tilbyde ét samlet kontaktpunkt til frivilligt

arbejde og solidaritetsophold af høj kvalitet for unge i hele EU, i modsætning til i dag, hvor

disse muligheder kun er tilgængelige gennem et væld af forskellige ordninger. Korpset vil

således sikre, at alle interesserede unge i hele EU får samme muligheder for at deltage og får

lettere adgang til en bredere vifte af aktiviteter. Ved at samle forskellige former for

solidaritetsaktiviteter under samme "banner" kan man også bidrage til at udbrede kendskabet

til og højne synligheden af de muligheder, der er findes for unge.

Det europæiske solidaritetskorps vil omfatte både grænseoverskridende ophold, som

gennemføres i et andet land end deltagerens eget bopælsland, og ophold inden for

landegrænserne, som gennemføres i selve bopælslandet. Denne fleksibilitet er i

overensstemmelse med de forslag, der er indkommet fra de interesserede parter, som er blevet

hørt. For så vidt angår grænseoverskridende ophold, kan de enkelte medlemsstaters indsats

ikke erstatte EU's indsats, navnlig i betragtning af fragmenteringen af de strukturer og

programmer, der tilbyder frivilligt arbejde og praktikophold, og af forskellene i forståelse og

begreber inden for sektoren, der tilbyder solidaritetsaktiviteter. For så vidt angår ophold inden

for landegrænserne, kan det europæiske solidaritetskorps forventes at have en innovativ

karakter og samtidig håndtere lokale eller nationale udfordringer ud fra et bredere europæisk

perspektiv. Navnlig kan en EU-indsats medvirke til at afhjælpe fragmenteringen i forbindelse

med solidaritetsaktiviteter og sikre inklusion af alle unge, herunder også dem, der møder

hindringer for at deltage i aktiviteter i et andet land. Den kan også give en europæisk kontekst

og hjælpe med at finde europæiske løsninger på specifikke udfordringer, der ikke holder sig

inden for nationsgrænserne.

Sidst, men ikke mindst, vil anvendelsen af eksisterende strukturer, der har vist sig at være

effektive og virkningsfulde, sikre en effektiv gennemførelse af det europæiske

solidaritetskorps samt synergi og komplementaritet med medlemsstaternes tiltag til fordel for

unge.

• Proportionalitetsprincippet

Forslaget søger at afhjælpe påviste mangler med hensyn til at tilbyde unge lettilgængelige

muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt

for at nå disse mål.

• Valg af retsakt

Det foreslåede instrument er en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.

3. RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG

KONSEKVENSANALYSER

• Høringer af interesserede parter

Ved udarbejdelsen af dette forslag og den ledsagende forudgående evaluering blev der afholdt

høringer på forskellige niveauer med inddragelse af en bred vifte af interesserede parter samt

individuelle borgere, offentlige myndigheder samt øvrige EU-institutioner og -organer

(nemlig Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale

Udvalg).

Der blev gennemført en 8-ugers offentlig høring online, som affødte 660 besvarelser og 82

holdningsdokumenter. Høringen var tilgængelig på 23 officielle EU-sprog, og der indkom

7/62 56/171

DA 8 DA

svar på alle 23 sprog. Endvidere blev der den 12. april 2017 arrangeret et større

interessentforum med omkring 700 deltagere, og der blev afholdt målrettede høringer med

medlemsstaterne og vigtigste interesserede parter (herunder organisationer, frivillige

organisationer, solidaritetsorganisationer, ungdomsorganisationer, offentlige

arbejdsformidlinger og Eures-koordinatorer, ungdomsgarantikoordinatorer, arbejdsmarkedets

parter, virksomheder, støttemodtagere og programmets aktører, herunder nationale

myndigheder og nationale agenturer under Erasmus+).

En detaljeret oversigt over høringsprocessen findes som bilag til den forudgående evaluering,

der ledsager dette forslag. De vigtigste elementer fra disse høringer er sammenfattet nedenfor.

Kort fortalt gav de interesserede parter, der deltog i høringerne, udtryk for en generel

tilfredshed med den synlighed og politiske anerkendelse, som de unges engagement i

solidaritet har fået. De så positivt på de nye muligheder for, at de unge kan gøre en forskel i

kraft af det europæiske solidaritetskorps. De fremhævede det potentiale, der ligger i det

europæiske solidaritetskorps for at fremme integration, solidaritet mellem europæerne og

mellem generationerne samt fælles værdier. De understregede dog også, at der er behov for

supplerende finansiering for at sikre en inkluderende tilgang, der giver ugunstigt stillede

unge og mindre organisationer mulighed for at deltage samt aktiviteter af høj kvalitet, og som

bygger videre på allerede eksisterende strukturer.

Nærmere bestemt var ét af de centrale problemer, som de interesserede parter påpegede,

behovet for en inkluderende tilgang. Mange af de interesserede parter nævnte faktisk

specifikt behovet for et særligt fokus på inklusion af alle unge, herunder også ugunstigt

stillede unge og unge med færre muligheder.

De interesserede parter lagde vægt på, at det europæiske solidaritetskorps bør have endnu

større fokus på solidaritet end de eksisterende programmer med en klar definition af, hvad

"solidaritetsaktiviteter" er. De interesserede parter anerkendte, at aktiviteterne inden for

rammerne af det europæiske solidaritetskorps kan bidrage til udviklingen af færdigheder og

kompetencer og dermed støtte til ikkeformel og uformel læring samt de unges

beskæftigelsesegnethed. Organisationerne lagde ligeledes vægt på behovet for at uddanne de

frivillige, og nogle af dem nævnte også behovet for, at de frivillige får udstedt et diplom for

deres indsats.

En eventuel overlapning med eksisterende programmer og manglende finansiering var de

største anledninger til bekymring bland de interesserede parter. Mange af dem ønskede et

særskilt budget for det europæiske solidaritetskorps. Hovedparten af de interesserede parter

understregede, at hvis det europæiske solidaritetskorps skal kunne opfylde de nuværende og

fremtidige behov, kræves der tilstrækkelige ekstra midler ud over de midler, der kan opnås fra

eksisterende programmer. Hovedparten af de interesserede parter ønskede også en tydelig

sondring mellem frivilligt arbejde og erhvervsmæssige aktiviteter for at undgå arbejdstagernes

brug af billig arbejdskraft eller ulønnet arbejde, f.eks. ved at udskifte arbejdstagere og

praktikanter med frivillige.

For så vidt angår gennemførelsen understregede de interesserede parter, at denne bør være

enkel og effektiv for at undgå en unødvendig administrativ byrde for de unge og

organisationerne. De betonede desuden vigtigheden af at sikre høje kvalitetsstandarder og

bygge videre på synergier og erfaringer fra eksisterende, velfungerende ordninger, såsom

den europæiske volontørtjeneste. Som afgørende faktorer for at nå dette mål understregede de

interesserede parter det nødvendige i at have en klar fordeling af roller og kompetencer

8/62 57/171

DA 9 DA

mellem gennemførelsesorganerne, at afklare reglerne for akkreditering af organisationer og at

have et velfungerende værktøj til at matche organisationer med frivillige og et højkvalitativt

støttesystem for deltagerne.

For så vidt angår det geografiske anvendelsesområde, plæderede de fleste af de

interesserede parter for at sikre overensstemmelse med betingelserne i eksisterende

programmer. De interesserede parter bakkede op om forslaget om at give mulighed for at

fremme solidaritet på lokalt plan (i tillæg til de grænseoverskridende muligheder), og de

anerkendte, at ugunstigt stillede unge derved kan gives bedre mulighed for at deltage. Flere af

de interesserede parter påpegede imidlertid behovet for samarbejde og samordning med de

nationale myndigheder og lokalsamfundene for at sikre komplementaritet i forhold til

eksisterende programmer.

Forslaget om det europæiske solidaritetskorps afspejler overvejende de synspunkter og

henstillinger, der blev indhentet under høringerne. I overensstemmelse med disse vil det

europæiske solidaritetskorps vil åbne nye muligheder, som alle unge har adgang til, med

større vægt på solidaritet og på at fremme deltagelsen af ugunstigt stillede unge, bl.a. ved at

overveje yderligere finansiel støtte, når det er relevant. Det vil også lægge særlig vægt på at

sikre relevansen og kvaliteten af de aktiviteter, der skal støttes. Deltagerne vil få tilbudt

kvalitets- og støtteforanstaltninger, som f.eks. forsikring, sproglig onlinesupport, almen og

specifik uddannelse online, et diplom fra det europæiske solidaritetskorps samt støtte efter

opholdet. Kvalitetsforanstaltningerne vil også gælde for de organisationer, der er villige til at

tilbyde ophold som led i det europæiske solidaritetskorps. Med henblik herpå og i tråd med de

forslag, der blev indhentet under høringerne, vil der for alle interesserede organisationer blive

indført et kvalitetsmærke som en forudsætning for deltagelse. Formålet er at kontrollere, om

de opfylder principperne og kravene i chartret for det europæiske solidaritetskorps med

hensyn til deres rettigheder og forpligtelser under alle stadier af solidaritetsopholdet.

Kommissionen vil i tråd med de interesserede parters henstillinger bestræbe sig på at forbedre

brugervenligheden og mindske den administrative byrde i forbindelse med registreringen

og ansøgningsproceduren både for de unge og organisationerne. Udviklingen af portalen for

det europæiske solidaritetskorps er allerede et skridt i denne retning. Portalen og

matchningværktøjet tjener som ét samlet kontaktpunkt for solidaritetsaktiviteter i hele EU.

For så vidt angår behovet for at tage højde for supplerende finansiering, som mange af de

interesserede parter har nævnt, vil det europæiske solidaritetskorps blive finansieret af både

supplerende midler og bidrag fra flere eksisterende programmer, der er i overensstemmelse

med målene med det europæiske solidaritetskorps, således at der opnås størst mulig synergi

og komplementaritet med eksisterende ordninger. De interesserede parter gik også ind for en

tydelig sondring mellem frivilligt arbejde og erhvervsmæssige aktiviteter. Dette vil blive

tilgodeset ikke alene med hensyn til fastlæggelsen af, hvilke aktiviteter der skal støttes, men

også i relation til den finansielle støtte til disse aktiviteter. I denne forbindelse indfører

lovgivningsforslaget en vejledende fordeling af den finansielle støtte til solidaritetsophold og -

projekter (80 % til frivilligt arbejde og solidaritetsaktiviteter og 20 % til praktikophold og

job), og dette burde også bidrage til at sikre kontinuitet i de aktiviteter, der støttes af

programmer, der bidrager til det europæiske solidaritetskorps.

For så vidt angår det geografiske anvendelsesområde, bliver udgangspunktet for

gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps EU's medlemsstater. Den foreslåede

forordning giver imidlertid mulighed for, at også andre lande kan deltage på grundlag af

bilaterale aftaler med disse lande.

9/62 58/171

DA 10 DA

• Konsekvensanalyse

Der er ikke foretaget nogen konsekvensanalyse, da det europæiske solidaritetskorps allerede

er blevet oprettet ved Kommissionens meddelelse i december 2016. Formålet med denne

forordning er at følge op på denne meddelelse. Men i betragtning af, at forordningen vil

indebære betydelige udgifter, ledsages den ikke desto mindre af en forudgående evaluering

for at opfylde kravene i finansforordningen.

I den forudgående evaluering blev der undersøgt udfordringer på to niveauer: med fokus på de

unge og deres muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter på den ene side og på bredere

sociale, institutionelle og organisatoriske behov på den anden side. Det fremgik af den

forudgående evaluering, at der er behov for, at EU tager fat på følgende vigtige udfordringer

inden for rammerne af et europæisk ungdomsinitiativ på solidaritetsområdet:

– der er behov for at afhjælpe fragmenteringen og skabe flere muligheder for at

tilskynde unge og organisationer til at deltage i solidaritetsaktiviteter, nemlig ved at

samle frivilligt arbejde og erhvervsmæssige aktiviteter under én paraply med en

fælles metode af høj kvalitet og ved at udvikle en synlig og omfattende validering af

den indhøstede læring, uanset i hvilken sammenhæng. Der er også behov for at sikre

let og lige adgang ved hjælp af enkle procedurer, idet der samtidig træffes passende

foranstaltninger til at fremme inklusion af ugunstigt stillede unge

– der er behov for at sikre, at de ophold og aktiviteter, der udbydes af et europæisk

ungdomsinitiativ på solidaritetsområdet, modsvarer udækkede samfundsmæssige

behov, fælles kvalitetsstandarder og en fælles forståelse af erhvervelse af viden,

færdigheder og kompetencer, som valideres på tværs af grænserne.

I den forudgående evaluering blev der fokuseret på to løsningsmodeller, nemlig: 1) at

fortsætte med gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps gennem forskellige

eksisterende programmer, som det har været tilfældet i den første fase, der blev iværksat i

december 2016, hvor otte programmer har finansieret solidaritetsaktioner, som hver har deres

eget retsgrundlag, målsætninger og budget; 2) at udarbejde et nyt selvstændigt initiativ med

øget fokus på solidaritet, som vil bygge videre på erfaringerne fra eksisterende programmer,

men vil have sine egne klare målsætninger og sikre større klarhed om formålet med og

omfanget af interventionen.

Muligheden for at anvende retsgrundlaget for ét af de eksisterende programmer blev forkastet,

fordi det ville have medført et program med komplekse og overlappende målsætninger og

begrænset synlighed af solidaritetsaktioner i et bredere perspektiv. Endvidere ville en sådan

tilgang have medført, at de interesserede parters deltagelse i de andre programmer ophørte.

To løsningsmodeller blev således udpeget, analyseret og sammenlignet på grundlag af

følgende kriterier, som er i overensstemmelse med de interesserede parters forslag under

høringerne:

– tilgængelighed (synlighed og klarhed for organisationer, unge og andre interesserede

parter om, hvordan man kan deltage i og få adgang til finansiering af

solidaritetsaktiviteter)

– kvalitet (procedurer og kriterier, der sikrer kvalitet og sikkerhed i forbindelse med

opholdene)

– inklusion (foranstaltninger til at sikre, at ugunstigt stillede unge kan deltage)

10/62 59/171

DA 11 DA

– synergi (deltagelse af og synergi mellem de organisationer, der er aktive i

solidaritetsaktiviteter, uanset deres lokale, regionale, nationale eller europæiske

rækkevidde)

– effektivitet og forenkling af forvaltningsbestemmelserne og lave administrative

omkostninger.

På grundlag af denne multikriterieanalyse fremstod løsningsmodel 2 (dvs. at udarbejde et nyt

selvstændigt initiativ med øget fokus på solidaritet) som den, der ville give det bedste resultat

i forhold til alle kriterierne, og blev derfor antaget som den foretrukne løsningsmodel. Denne

løsningsmodel vil indebære, at der bliver ét klart, samlet kontaktpunkt for organisationer og

unge, og gøre solidaritetsaktionerne mere synlige. Den vil indebære en mere inkluderende

tilgang gennem en særlig inklusionsstrategi. Den vil sikre generelle kvalitet af opholdene og

af de unges forberedelse gennem en række specifikke kvalitetsmæssige processer og kriterier

(såsom et kvalitetsmærke for organisationer, uddannelse, forsikring, mv.). Den vil bibringe

nye synergier mellem aktiviteterne og anerkendelsen af dem ved at sætte dem i en fælles

ramme og vil bidrage til at skabe nye netværk mellem mennesker og organisationer med

fælles stræben efter solidaritet. Løsningsmodel 2 vil også mindske

forvaltningsomkostningerne og samtidig opnå større virkninger (dvs. mere valuta for

pengene).

Forskellige gennemførelsesmekanismer blev taget i betragtning for den foretrukne

løsningsmodel: direkte forvaltning, indirekte forvaltning eller en kombination af begge. I

analysen konkluderes det, at sidstnævnte (dvs. en kombination af direkte og indirekte

forvaltning) vil give den mest omkostningseffektive gennemførelse med henblik på at nå det

fastsatte målet om at have mobiliseret 100 000 unge inden 2020. I den forudgående evaluering

blev det også understreget, at en afgørende forudsætning for at nå det fastsatte mål er, at der

afsættes tilstrækkelige finansielle midler.

Den forudgående evaluering fremhævede også de forventede positive sociale virkninger af

den foretrukne løsningsmodel både på det individuelle plan (f.eks. erhvervelse af viden,

færdigheder og kompetencer til gavn for den personlige og faglige udvikling; øget solidaritet

og medborgerskab gennem social og medborgerlig udvikling) og på samfundsplan (f.eks.

tilgodesete behov i lokalsamfundene til gavn for velfærd og livskvalitet; større opbakning til

organisationer, der arbejder for solidaritet, til gavn for disses engagement og for de

eksisterende muligheder for unge; bidrag til andre politiske mål, såsom unges deltagelse,

civilbeskyttelse, social inklusion, samhørighed, regionaludvikling og miljøbeskyttelse; mere

positive beskrivelser af unge i nogle nationale medier).

At fremme unges deltagelse og sociale kapital er også tæt forbundet med økonomisk vækst.

Øget deltagelse og beskæftigelsesegnethed blandt unge kan få en positiv indvirkning på

beskæftigelsen og den makroøkonomiske vækst. Men i betragtning af det forholdsvis

begrænsede omfang af den foreslåede intervention samt den omstændighed, at dens

virkninger vil være spredt over hele Europa og ikke koncentreret i én bestemt medlemsstat

eller sektor, var det ikke muligt at opgøre den reelle indvirkning i økonomisk henseende.

Ligeledes fandt Kommissionen det ikke relevant at foretage en tilbundsgående analyse af

miljøkonsekvenserne. Det anerkendes i den forudgående evaluering, at det europæiske

solidaritetskorps i lighed med andre mobilitetsprogrammer i princippet vil medføre et øget

behov for transport, hvilket igen kan føre til øget udledning af drivhusgasser. Denne

konsekvens blev imidlertid betragtet som ubetydelig i forhold til de samlede

mobilitetsstrømme i Europa. Det er dog værd at bemærke, at det europæiske solidaritetskorps

som en sidegevinst kan spille en nøglerolle med hensyn til at gøre de unge mere bevidste om

miljøspørgsmål og mobilisere deres engagement på dette område, hvilket netop var tilfældet

11/62 60/171

DA 12 DA

under den første fase, hvor de forskellige bidragende programmer allerede støttede en række

projekter, der beskæftiger sig med miljøspørgsmål.

Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med den foretrukne løsningsmodel.

• Grundlæggende rettigheder

Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende

rettigheder11

, som anerkender, at solidaritet er én af de universelle værdier, som EU bygger

på. I dette forslag tages der navnlig fuldt hensyn til de rettigheder og forbud, der fremgår af

chartrets artikel 5 (forbud mod slaveri og tvangsarbejde), artikel 14 (ret til uddannelse), artikel

15 (erhvervsfrihed og ret til at arbejde), artikel 21 (ikke-forskelsbehandling), artikel 24 (børns

rettigheder), artikel 26 (integration af mennesker med handicap), artikel 31 (retfærdige og

rimelige arbejdsforhold) og artikel 32 (forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på

arbejdspladsen).

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionen foreslår at finansiere tre fjerdedele af det europæiske solidaritetskorps budget

gennem udgiftsomlægninger fra eksisterende programmer. Det resterende beløb vil blive

dækket ved anvendelse af den samlede margen for forpligtelser i 2018 og disponible ikke-

tildelte margener i 2019 og 2020.

Det primære referencegrundlag under udgiftsområde 1a for perioden 2018-20 er på 294,2

mio. EUR, hvilket indbefatter omfordeling fra samme udgiftsområder under programmet

Erasmus+ (197,7 mio. EUR) og programmet for beskæftigelse og social innovation (10 mio.

EUR).

Bevillingen i udgiftsområde 1a vil blive suppleret med bidrag fra programmer i andre

budgetposter inden for deres eksisterende finansielle tildeling i overensstemmelse med

henblik på at integrere solidaritet aktiviteter i forskellige EU-programmer og fonde, af EU's

budget. Det samlede foreslåede beløb for bidraget fra andre budgetposter er på 47,3 mio. EUR

og forudsætter bidrag fra følgende programmer: Den Europæiske Socialfond (35 mio. EUR),

EU's civilbeskyttelsesordning (6 mio. EUR), programmet Life+ (4,5 mio. EUR) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (1,8 mio. EUR).

En nærmere redegørelse for dette forslags budgetmæssige og finansielle konsekvenser findes i

den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget.

5. ANDRE FORHOLD

• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

I overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i forbindelse med den forudgående

evaluering, der ledsager dette forslag, og for at sikre en effektiv og hensigtsmæssig

gennemførelse, skabe synergier og mindske den administrative byrde, vil det europæiske

solidaritetskorps anvende de eksisterende forvaltnings- og gennemførelsesordninger, der

allerede er indført i forbindelse med programmet Erasmus+. På grundlag af de positive

erfaringer med gennemførelsen af dette program og på grundlag af dets strukturer indeholder

11 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012P/TXT&from=DA (2012/C

326/02) (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).

12/62 61/171

DA 13 DA

forslaget en klar fordeling af programforvaltningsopgaverne mellem Kommissionen, de

nationale agenturer, der er oprettet i henhold til programmet Erasmus+ og

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA). Siden

oprettelsen i 2006 har EACEA med godt resultat og efter høj standard gennemført dele af

programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa, Europa for Borgerne og EU-bistandsfrivillige

(og disse programmers forgængere), hvilket bekræftes af en række uafhængige eksterne

evalueringer. Som krævet i forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for

forvaltningsorganer12

blev der foretaget en cost-benefit-analyse, inden programmerne blev

uddelegeret til forvaltningsorganerne, hvorved det blev påvist, at det er omkostningseffektivt

at anvende EACEA til bestemte opgaver i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske

solidaritetskorps. Sideløbende hermed har modellen med nationale agenturer under Erasmus+

vist sig at være vellykket og effektiv og har samtidig et højt sikkerhedsniveau og en forsvarlig

økonomisk forvaltning.

Ordninger for overvågning og evaluering af det europæiske solidaritetskorps vil omfatte

permanent overvågning for at vurdere fremskridt og en evaluering for at vurdere effektiviteten

af den eksisterende dokumentation af de opnåede resultater.

Ordningerne for overvågning baseres på en omfattende analyse af de kvantitative og

kvalitative resultater af det europæiske solidaritetskorps. De kvantitative resultater indsamles

systematisk ved hjælp af it-systemer til forvaltning af aktionerne under det europæiske

solidaritetskorps. De kvalitative resultater vil blive overvåget gennem regelmæssige

spørgeundersøgelser rettet mod både enkeltpersoner og deltagende organisationer. Ordninger

for rapportering og vurdering af alle gennemførelsesorganer vil sikre en omfattende

overvågning af forslagets gennemførelse.

Kommissionen vil i 2020 offentliggøre en rapport, hvori den gør status over de fremskridt, der

er gjort med hensyn til at nå målet om, at 100 000 unge skal tilbydes muligheder under det

europæiske solidaritetskorps. Forslaget vil desuden være genstand for en uafhængig

evaluering fire år efter dets anvendelsesdato for at vurdere de kvalitative resultater af de

støttede aktioner, herunder deres indvirkning på unge og organisationer. I evalueringen bør

der tages hensyn til den eksisterende dokumentation for effektiviteten og virkningen af de

resultater, som det europæiske solidaritetskorps har opnået. Kontrolkilderne vil omfatte

overvågning af data, oplysninger fra de gennemførende organers arbejdsprogrammer og

rapporter, resultater fra formidling, evidensbaserede undersøgelser, spørgeundersøgelser, mv.

• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I — Almindelige bestemmelser i den foreslåede forordning fastlægger dens genstand,

definitioner af visse hyppigt forekommende begreber, de generelle og specifikke mål med

aktiviteterne under det europæiske solidaritetskorps samt sammenhæng og komplementaritet

i Unionens indsats. Målsætningen med det europæiske solidaritetskorps er at øge unges og

organisationers deltagelse i solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, som alle unge har adgang til,

for derigennem at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa, støtte

lokalsamfundene og håndtere samfundsmæssige udfordringer.

Kapitel II — Aktioner under det europæiske solidaritetskorps indeholder en beskrivelse af de

planlagte aktiviteter med henblik på at nå målene i den foreslåede forordning. EU's

12 Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer,

der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (OJ L 11 af 16.1.2003, s. 1).

13/62 62/171

DA 14 DA

støtteforanstaltninger omfatter solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter på den ene

side og kvalitets- og støtteforanstaltninger på den anden side.

Kapitel III — Finansielle bestemmelser fastlægger budgetrammen for det europæiske

solidaritetskorps i perioden 2018-2020 samt de planlagte former for EU-finansiering. Det

primære referencegrundlag omfatter omfordeling fra programmet Erasmus+ (197,7 mio.

EUR) og programmet for beskæftigelse og social innovation (10 mio. EUR) samt yderligere

midler i regnskabsårene 2018, 2019 og 2020. Finansieringsrammen suppleres med bidrag fra

forskellige budgetposter og adskillige af EU's programmer.

Kapitel IV — Deltagelse i det europæiske solidaritetskorps indeholder kriterier for de

deltagende lande, enkeltpersoner og organisationer. De deltagende lande er EU's

medlemsstater og eventuelt andre lande på grundlag af bilaterale aftaler. Unge i alderen 17-30

år kan tilmelde sig via portalen for det europæiske solidaritetskorps, men de kan først

påbegynde selve deltagelsen, når de er mellem 18 og 30 år gamle. En deltagende organisation,

som kan tilbyde solidaritetsophold eller -aktiviteter til tilmeldte personer, er ethvert offentligt

eller privat organ eller en international organisation, der udfører solidaritetsaktiviteter i

deltagerlandene, forudsat at de er blevet tildelt et kvalitetsmærke, som attesterer, at de

opfylder kravene for det europæiske solidaritetskorps.

Kapitel V — Resultater og formidling indeholder bestemmelser om, at Kommissionen og de

deltagende lande skal sikre regelmæssig overvågning, rapportering og evaluering af det

europæiske solidaritetskorps og sikre formidling af information, presseomtale og opfølgning

med hensyn til alle aktioner, der støttes af det europæiske solidaritetskorps.

Kapitel VI — Forvaltnings- og revisionssystem omhandler de organer, der ifølge forslaget skal

gennemføre det europæiske solidaritetskorps. Forvaltningsmæssigt er den foreslåede

gennemførelsesmetode en kombination af indirekte forvaltning (gennem nationale agenturer

på nationalt plan) og direkte forvaltning (gennem Kommissionen på EU-plan, bl.a. ved

anvendelse af et forvaltningsorgan på grundlag af en cost-benefit-analyse). Kombinationen af

forvaltningsmetoder er baseret på de positive erfaringer med gennemførelsen af programmet

Erasmus+ og bygger videre på dets eksisterende strukturer. Forslaget indeholder

bestemmelser om, at de nationale myndigheder og de nationale agenturer, der er udpeget til at

forvalte ungdomsaktionerne under Erasmus+, også skal fungere som nationale myndigheder

og nationale agenturer under det europæiske solidaritetskorps i de deltagende lande. I lande

hvor der ikke er udpeget nogen national myndighed eller noget nationalt agentur, vil disse i

stedet blive oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013. De nationale agenturer vil få

ansvar for at forvalte størstedelen af midlerne og skal drives på grundlag af en

delegeringsaftale. Til visse opgaver knyttet til gennemførelsen af det europæiske

solidaritetskorps vil Kommissionen desuden gøre brug af Forvaltningsorganet for

Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. I forbindelse med gennemførelsen af denne

forordning vil Kommissionen udføre opgaver, der indebærer politiske valg, navnlig

fastlæggelse af mål og prioriteter, vedtagelse af arbejdsprogrammer (herunder

finansieringsafgørelser), repræsentation af Kommissionen i programudvalget, mv.

Forvaltningsorganet vil få ansvar for gennemførelsesopgaver, såsom iværksættelse og

afslutning af tilskuds- og udbudsprocedurer, overvågning af projekter, finanskontrol og

regnskab, bidrag til programevaluering og forskellige støtteopgaver.

Kapitel VII — Kontrolsystem fastsætter det nødvendige tilsynsmæssige system, hvorigennem

det skal sikres, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser tages i betragtning ved

14/62 63/171

DA 15 DA

gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres under forordningen om det europæiske

solidaritetskorps.

Kapitel VIII — Gennemførelsesbestemmelser indeholder de bestemmelser, der er nødvendige

for, at Kommissionen kan tillægges visse beføjelser til at vedtage arbejdsprogrammer ved

hjælp af gennemførelsesretsakter. For så vidt angår det udvalg, der i henhold til forordning

(EU) nr. 182/201113

kræves for at bistå Kommissionen ved vedtagelsen af

gennemførelsesretsakter, angiver forslaget det udvalg, der er nedsat ved artikel 36 i

forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet Erasmus+. Udvalget vil arbejde i

forskellige sammensætninger (Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps), og

medlemsstaterne vil få mulighed for at udnævne deres repræsentanter for disse.

Kapitel IX — Ændringsbestemmelser og afsluttende bestemmelser omhandler de nødvendige

ændringer i de grundlæggende retsakter for de programmer, som omdirigerer midler fra deres

respektive finansielle bevillinger for 2014-2020 til aktionerne under det europæiske

solidaritetskorps. De afsluttende bestemmelser fastsætter ikrafttrædelsesdatoen for den

foreslåede forordning, som er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver

medlemsstat fra den 1. januar 2018.

13 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

15/62 64/171

DA 16 DA

2017/0102 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps og om

ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning

(EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og

afgørelse nr. 1313/2013/EU

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165,

stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg14

,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget15

,

efter den almindelige lovgivningsprocedure16

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den Europæiske Union bygger på solidaritet, mellem borgerne såvel som mellem

medlemsstaterne. Denne fælles værdi er retningsgivende for Unionens tiltag og skaber

det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende

samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at

håndtere ved at vise deres solidaritet i praksis.

(2) I talen om Unionens tilstand den 14. september 201617

blev det understreget, at der er

behov for at investere i de unge, og samtidig blev oprettelsen af et europæisk

solidaritetskorps bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele EU

kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres

færdigheder, således at de ikke alene får arbejde, men også høster værdifuld

menneskelig erfaring.

(3) Kommissionen betonede i sin meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps" af 7.

december 201618

behovet for at styrke grundlaget for solidaritetsarbejde på tværs af

Europa, at give unge flere og bedre muligheder for solidaritetsaktiviteter, som dækker

en bred vifte af områder, og at støtte de nationale og lokale aktører i deres bestræbelser

14 EUT C […] af […], s. […]. 15 EUT C […] af […], s. […]. 16 Europa-Parlamentets holdning af... (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af... (endnu

ikke offentliggjort i EUT). 17 Unionens tilstand 2016: Hen imod et bedre Europa – et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer sine

borgere, værdier og interesser (IP/16/3042, http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-4360_da.htm). 18 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget. Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942 final af 7.12.2016).

16/62 65/171

DA 17 DA

på at håndtere de forskellige udfordringer og kriser. Meddelelsen markerede

startskuddet til første fase af det europæiske solidaritetskorps, hvorved der blev

mobiliseret otte forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for

frivilligt arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU. Disse aktiviteter bør,

uanset om de gennemføres før eller efter ikrafttrædelsen af denne forordning, fortsat

være omfattet af de regler og betingelser, der er fastsat i de respektive EU-

programmer, der har bidraget med midler til dem i første fase af det europæiske

solidaritetskorps.

(4) Unge bør gives let adgang til muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter,

hvorigennem de kan udtrykke deres engagement til fordel for lokalsamfundene,

samtidig med at de erhverver nyttige erfaringer, færdigheder og kompetencer til gavn

for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige

udvikling, og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse aktiviteter skal

også fremme mobilitet for unge frivillige, praktikanter og arbejdstagere.

(5) De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes de unge, bør være af høj kvalitet i den forstand,

at de skal tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov, bidrage til at styrke

lokalsamfundene, give de unge mulighed for at erhverve værdifuld viden og

kompetencer, være økonomisk tilgængelige for de unge og foregå under sikre og

sunde vilkår.

(6) Det europæiske solidaritetskorps vil tilbyde ét samlet kontaktpunkt for solidaritet

inden for EU. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem disse rammer

og andre relevante EU-politikker og -programmer. Det europæiske solidaritetskorps

bør tage afsæt i styrkerne og synergierne fra eksisterende programmer, ikke mindst

den europæiske volontørtjeneste. Korpset bør også supplere medlemsstaternes

bestræbelser på at støtte unge og lette deres overgang fra skole til arbejdsliv under

ungdomsgarantien19

ved at give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré

på arbejdsmarkedet i form af praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer

inden for deres respektive medlemsstater eller på tværs af grænserne. Der bør ligeledes

sikres komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for

aktiviteterne under det europæiske solidaritetskorps, såsom det europæiske netværk af

offentlige arbejdsformidlinger, Eures og Eurodesk. Der bør endvidere sikres

komplementaritet mellem de eksisterende nationale ordninger, navnlig ordninger

vedrørende solidaritet og mobilitet for unge, og det europæiske solidaritetskorps, med

udgangspunkt i god praksis når det er relevant.

(7) Med henblik på at maksimere virkningen af det europæiske solidaritetskorps bør der

indføres bestemmelser, der giver mulighed for, at andre EU-programmer – såsom

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, programmet Europa for Borgerne, Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling og sundhedsprogrammet – kan bidrage til at

nå målsætningerne for det europæiske solidaritetskorps ved at støtte aktiviteter inden

for dets anvendelsesområde. Dette bidrag bør finansieres i overensstemmelse med de

pågældende programmers respektive basisretsakter. Når støttemodtagerne er blevet

tildelt et gyldigt kvalitetsmærke fra det europæiske solidaritetskorps, bør de gives

adgang til det portalen for det europæiske solidaritetskorps og de kvalitets- og

støtteforanstaltninger, der tilbydes for den pågældende type aktivitet, som de tilbyder.

(8) Det europæiske solidaritetskorps bør give de unge nye muligheder for at deltage i

frivilligt arbejde, praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer samt at på

19 Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (2013/C 120/01).

17/62 66/171

DA 18 DA

eget initiativ udforme og udvikle solidaritetsprojekter. Disse muligheder bør bidrage

til at fremme deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige

udvikling. Det europæiske solidaritetskorps bør også støtte netværksaktiviteter for sine

deltagere og organisationer samt foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de støttede

aktiviteter og til at fremme valideringen af læringsresultater.

(9) Frivilligt arbejde giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst,

hvilket fremmer de unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige

udvikling samt deres aktive medborgerskab og beskæftigelsesegnethed. Frivilligt

arbejde bør ikke have en negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet

beskæftigelse og bør heller ikke opfattes som en erstatning for den. For at sikre

kontinuitet med hensyn til frivilligt arbejde, der støttes på EU-plan, bør de aktiviteter,

der støttes under den europæiske volontørtjeneste, og som falder inden for det

geografiske anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, støttes af

sidstnævnte i form af grænseoverskridende frivilligt arbejde. De øvrige aktiviteter

under den europæiske volontørtjeneste, som ikke er omfattet af det geografiske

anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, bør fortsat støttes af det

program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1288/2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom

og idræt20

. Med hensyn til fortolkningen af relateret lovgivning på EU-plan bør både

grænseoverskridende frivilligt arbejde under det europæiske solidaritetskorps og

frivilligt arbejde, som fortsat vil blive støttet i henhold til forordning (EU)

nr. 1288/2013, betragtes som sidestillede med aktiviteterne under den europæiske

volontørtjeneste.

(10) Praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer kan give de unge yderligere

muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til at

håndtere de vigtigste samfundsmæssige udfordringer. Dette kan være med til at

fremme de unges beskæftigelsesegnethed og produktivitet og samtidig lette deres

overgang fra uddannelse til beskæftigelse, hvilket er afgørende for at forbedre deres

chancer på arbejdsmarkedet. De praktikophold, der tilbydes under det europæiske

solidaritetskorps, bør aflønnes af de deltagende organisationer og følge de principper,

der er skitseret i Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for

praktikophold21

. Disse praktikophold og job bør tjene som springbræt for de unge til at

komme ind på arbejdsmarkedet og bør derfor følges op af passende støtte efter

opholdet. De relevante aktører på arbejdsmarkedet, først og fremmest offentlige og

private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre, bør fremme

praktik- og jobophold. Disse bør som deltagende organisationer have mulighed for at

søge finansiering via den kompetente gennemførelsesstruktur for det europæiske

solidaritetskorps med henblik på at agere mellemled mellem de unge deltagere og de

arbejdsgivere, der tilbyder praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer.

(11) De unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Dette

bør det europæiske solidaritetskorps bidrage til at fremme ved at give unge mulighed

for at udarbejde og gennemføre deres egne projekter med sigte på at håndtere bestemte

udfordringer, som kan gavne deres lokalsamfund. Sådanne projekter bør give

20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af

"Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr.

1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50). 21 Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (EUT C 88 af 27.3.2014,

s. 1).

18/62 67/171

DA 19 DA

mulighed for at afprøve idéer og støtte de unge til selv at være drivkraft bag

solidaritetsaktioner. De kunne også tjene som springbræt for videre engagement i

solidaritetsaktiviteter og være et første skridt i retning af at tilskynde deltagerne i det

europæisk solidaritetskorps til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller

grundlægge foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de

solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer.

(12) Unge og organisationer, der deltager i det europæiske solidaritetskorps skal helst

kunne mærke, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at

øge solidariteten på tværs af Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov

for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde ophold af god kvalitet til et stigende

antal deltagere. Det europæiske solidaritetskorps bør støtte netværksaktiviteter, der

sigter mod at styrke samfundsengagementet blandt de unge og de deltagende

organisationer, fremme en solidarisk korpsånd samt tilskynde til udveksling af nyttige

praksisser og erfaringer. Disse aktiviteter bør også bidrage til at udbrede kendskabet til

det europæiske solidaritetskorps blandt offentlige og private aktører og til at indhente

feedback fra deltagere og deltagende organisationer om gennemførelsen af det

europæiske solidaritetskorps.

(13) Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af ophold og andre muligheder

under det europæiske solidaritetskorps, navnlig ved at deltagerne tilbydes uddannelse,

sproglig assistance, forsikring, administrativ støtte og støtte efter opholdet samt

validering af den viden og de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet i kraft af

deres deltagelse i det europæiske solidaritetskorps.

(14) For at sikre, at ophold under det europæiske solidaritetskorps får den ønskede effekt på

deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige

udvikling, bør den viden og de færdigheder og kompetencer, der opnås gennem

opholdene, identificeres og dokumenteres behørigt i overensstemmelse med de

nationale omstændigheder og særlige forhold, jf. Rådets henstilling af 20. december

2012 om validering af ikkeformel og uformel læring22

.

(15) Der bør indføres et kvalitetsmærke med henblik på at sikre, at de deltagende

organisationer opfylder principperne og kravene i chartret for det europæiske

solidaritetskorps med hensyn til deres rettigheder og forpligtelser under alle stadier af

solidaritetsopholdet. At have et kvalitetsmærke bør være en forudsætning for at kunne

deltage, men det bør ikke automatisk give ret til finansiering under det europæiske

solidaritetskorps.

(16) Et ressourcecenter for det europæiske solidaritetskorps bør bistå de

gennemførelsesorganer, deltagende organisationer og unge, som deltager i det

europæiske solidaritetskorps, for at højne kvaliteten af gennemførelsen og af

aktiviteterne i det europæiske solidaritetskorps samt styrke identificering og validering

af de kompetencer, der er erhvervet gennem disse aktiviteter.

(17) En portal for det europæiske solidaritetskorps bør løbende udvikles med henblik på at

sikre let adgang til det europæiske solidaritetskorps og udgøre ét samlet kontaktpunkt

for både berørte enkeltpersoner og organisationer, bl.a. med hensyn til tilmelding,

identificering og matchning af profiler og muligheder, netværk og virtuelle

22 Rådets henstilling 2012/C 398/01 af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring

(EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).

19/62 68/171

DA 20 DA

udvekslinger, onlineuddannelse, sproglige assistance og støtte efter opholdet samt

andre praktiske funktioner i fremtiden.

(18) Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for perioden 2018-2020, som skal

udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige

budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på

budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning23

. Det primære

referencegrundlag omfatter omfordeling fra programmet Erasmus+ (197,7 mio. EUR)

og programmet for beskæftigelse og social innovation (10 mio. EUR) samt yderligere

midler i regnskabsårene 2018, 2019 og 2020 og suppleres af bidrag fra flere EU-

programmer under forskellige budgetposter, såsom Den Europæiske Socialfond, EU's

civilbeskyttelsesordning, Life-programmet og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne.

(19) For at sikre kontinuiteten i de aktiviteter, der støttes af programmer, som bidrager til

det europæiske solidaritetskorps, bør den finansielle støtte til solidaritetsophold og -

projekter som udgangspunkt fordeles således, at 80 % tildeles projekter for frivillige

og solidaritet og 20 % til praktik- og jobophold.

(20) For at maksimere virkningen af det europæiske solidaritetskorps bør de deltagende

lande gives mulighed for at afsætte supplerende national finansiering i

overensstemmelse med reglerne for det europæiske solidaritetskorps.

(21) For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør finansieringen så vidt muligt bestå af

faste beløb, engangsudbetalinger og faste tilskud.

(22) Foruden medlemsstaterne bør andre lande også gives mulighed for at deltage i det

europæiske solidaritetskorps på grundlag af bilaterale aftaler. Dette samarbejde bør i

givet fald gennemføres ved hjælp af supplerende bevillinger, som tilvejebringes efter

procedurer, der aftales med de pågældende lande.

(23) Det europæiske solidaritetskorps bør være rettet mod unge i alderen 18-30 år.

Deltagelse i aktiviteter under det europæiske solidaritetskorps bør kræve forudgående

tilmelding via dets portal.

(24) Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at de aktiviteter, der støttes af det europæiske

solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, herunder navnlig de mest ugunstigt

stillede unge. Der bør derfor træffes særlige foranstaltninger for at fremme social

inklusion og deltagelse af ugunstigt stillede unge, og begrænsningerne forbundet med

den afsides beliggenhed i Unionens fjernområder og de oversøiske lande og

territorier24

bør tages i betragtning. De deltagende lande bør ligeledes tilstræbe at

træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative

hindringer for et velfungerende europæisk solidaritetskorps. Dette omfatter så vidt

muligt at løse administrative problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa

og opholdstilladelse, uden at dette dog tilsidesætter Schengenreglerne eller EU-

bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere.

23 Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om

budgetdisciplin om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373

af 20.12.2013, s. 1). 24 Enkeltpersoner fra et oversøisk land eller territorium (OLT) og de offentlige og/eller private kompetente

organer og institutioner i et OLT kan deltage i programmerne i overensstemmelse med Rådets afgørelse

2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det

Europæiske Fællesskab (EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1).

20/62 69/171

DA 21 DA

(25) Enhver virksomhed, der ønsker at deltage i det europæiske solidaritetskorps, uanset

om deltagelsen er finansieret af budgettet for det europæiske solidaritetskorps, et andet

EU-program eller en anden finansieringskilde, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat

at de relevante betingelser er opfyldt. Den proces, der fører frem til tildelingen af

kvalitetsmærket, bør løbende udføres af strukturerne til gennemførelse af det

europæiske solidaritetskorps. Det tildelte kvalitetsmærke bør revurderes regelmæssigt

og kan tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der skal udføres,

konstateres, at de betingelser, der lå til grund for tildelingen, ikke længere er opfyldt.

(26) En virksomhed, der ønsker at ansøge om midler til at tilbyde ophold som led i det

europæiske solidaritetskorps, bør som en forudsætning først være blevet tildelt et

kvalitetsmærke. Dette krav bør ikke gælde for fysiske personer, der ansøger om

økonomisk støtte på vegne af en uformel gruppe af deltagerne i det europæiske

solidaritetskorps til gruppens solidaritetsprojekter.

(27) Effektiv resultatforvaltning, herunder evaluering og overvågning, kræver udvikling af

specifikke, målbare og realistiske resultatindikatorer, som kan måles over tid, og som

afspejler foranstaltningens hensigtsmæssighed.

(28) Passende former for opsøgende virksomhed, offentliggørelse og formidling af de

muligheder og resultaterne af de aktioner, der støttes af det europæiske

solidaritetskorps, bør sikres på europæisk, nationalt og lokalt plan. Opsøgende

virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører

det europæiske solidaritetskorps, herunder, hvis det er relevant, med støtte fra andre

vigtige aktører.

(29) For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere

synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens

initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne

forordning, også medvirke til kommunikation udadtil om Unionens politiske

prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede mål.

(30) For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør det

europæiske solidaritetskorps gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der

allerede er gældende. Ansvaret for at gennemføre det europæiske solidaritetskorps bør

derfor overdrages til de bestående strukturer, dvs. Europa-Kommissionen,

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og de

nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel

III i forordning (EU) nr. 1288/2013.

(31) For at sikre en finansielt forsvarlig gennemførelse og nøje overvågning af det

europæiske solidaritetskorps på nationalt plan er det vigtigt at anvende de eksisterende

nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel

III i forordning (EU) nr. 1288/2013.

(32) For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de

deltagende lande bør hvert nationalt agentur udpege et uafhængigt revisionsorgan. For

at maksimere effektiviteten kan det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk

muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er

omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013.

(33) EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger

under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning

af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt

eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af sanktioner.

21/62 70/171

DA 22 DA

(34) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør

Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011

om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser25

.

(35) Kommissionen bør i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget26

vedtage

arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. I

arbejdsprogrammet bør det fastsættes, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for

deres gennemførelse i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål med det

europæiske solidaritetskorps, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tildeling af

tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle

ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med

undersøgelsesproceduren.

(36) Målet for denne forordning, nemlig at oprette et europæisk solidaritetskorps, kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af dets omfang og virkninger,

men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske

Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går

denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37) Af hensyn til effektivitet og virkningsfuldhed bør det udvalg, der er nedsat i henhold

til forordning (EU) nr. 1288/2013, også bistå Kommissionen med gennemførelsen af

denne forordning. For så vidt angår det europæiske solidaritetskorps bør dette udvalg

mødes i en særlig sammensætning, og dets mandat bør tilpasses med henblik på at

varetage denne nye rolle. Det bør være de deltagende landes opgave at udpege de

relevante repræsentanter til disse møder under hensyntagen til de dimensioner af det

europæiske solidaritetskorps, der omfatter frivilligt arbejde og beskæftigelse.

(38) Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ændres for at tage højde for de ændringer af den

europæiske volontørtjeneste, der følger af de nye frivilligaktiviteter, der støttes inden

for rammerne af det europæiske solidaritetskorps.

(39) Finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps under udgiftsområde 1a i

den flerårige finansielle ramme bygger ligeledes på midler, der omfordeles fra

programmet Erasmus+. Disse midler bør hovedsagelig hidrøre fra bevillinger, der

tager sigte på at finansiere den europæiske volontørtjenestes aktiviteter, som falder ind

under anvendelsesområdet for frivilligt arbejde, der støttes i henhold til denne

forordning. Derudover bør nogle bevillinger af studielånsgarantifaciliteten, som ikke

ventes at blive opbrugt under Erasmus+, omfordeles med henblik på at yde passende

samfinansiering til de nationale agenturers driftsudgifter og bringes mere i

overensstemmelse med absorptionskapaciteten for denne foranstaltning.

(40) Finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps under udgiftsområde 1a i

den flerårige finansielle ramme bør desuden suppleres med finansielle bidrag fra andre

25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). 26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de

finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF,

Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

22/62 71/171

DA 23 DA

programmer og udgiftsområder, hvilket kræver ændring af forordning (EU) nr.

1293/201327

, forordning (EU) nr. 1303/201328

, forordning (EU) nr. 1305/201329

,

forordning (EU) nr. 1306/201330

samt Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

1313/2013/EU31

.

(41) Denne forordning bør anvendes fra den 1. januar 2018. For at sikre omgående

anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning bør den træde i kraft dagen efter

offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af

et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT

L 347 af 20.12.2013, s. 185). 28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles

bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,

Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.

320). 29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.

487). 30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering,

forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)

nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr.

485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549). 31 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-

civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

23/62 72/171

DA 24 DA

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne

Ved denne forordning fastlægges de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps, der

skal give unge mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) "solidaritetsaktivitet": aktivitet, der har til formål at imødekomme uopfyldte

samfundsmæssige behov til gavn for et lokalsamfund og samtidig fremmer den

enkeltes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige

udvikling, og som kan tage form af ophold, projekter eller netværksaktiviteter inden

for forskellige områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem

kønnene, iværksætteri, navnlig socialt iværksætteri, medborgerskab og demokratisk

deltagelse, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse,

beredskab og genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af

fødevarer og andre varer, sundhed og trivsel, kreativitet og kultur, idræt og sport,

social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere,

territorialt samarbejde og samhørighed

2) "deltager": ungt menneske, der har tilmeldt sig det europæiske solidaritetskorps'

portal og deltager i en solidaritetsaktivitet, som tilbydes af en deltagende

organisation inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps

3) "ugunstigt stillede unge": personer, som har brug for yderligere støtte på grund af

handicap, uddannelsesmæssige vanskeligheder, økonomiske hindringer, kulturelle

forskelle, helbredsproblemer, sociale hindringer og geografiske hindringer

4) "deltagende organisation": enhver offentlig eller privat enhed, der har fået tildelt det

europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke, og som tilbyder et ophold til en

deltager i det europæiske solidaritetskorps eller gennemfører andre aktiviteter inden

for rammerne af det europæiske solidaritetskorps

5) "solidaritetsophold": frivillig aktivitet, praktikophold eller job inden for et

solidaritetsrelateret område, som er arrangeret af en deltagende organisation, og som

bidrager til at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer, og som samtidig, hvad

angår deltageren i det europæiske solidaritetskorps, der har påtaget sig den

pågældende opgave, styrker dennes personlige, uddannelsesmæssige, sociale,

medborgerlige og faglige udvikling samt beskæftigelsesegnethed i et andet land end

bopælslandet (på tværs af landegrænserne) eller i bopælslandet (inden for

landegrænserne)

24/62 73/171

DA 25 DA

6) "frivilligt arbejde": ulønnet volontørtjeneste på fuld tid32

i en periode på op til tolv

måneder, som giver unge mulighed for at bidrage til det daglige arbejde hos

organisationer, der er aktive inden for solidaritetsrelaterede områder, til gavn i sidste

ende for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres, herunder en solid lærings-

og uddannelsesdimension med henblik på at sætte unge frivillige i stand til at

erhverve færdigheder og kompetencer, som vil være til nytte for deres personlige,

uddannelsesmæssige, sociale og faglige udvikling, og som også vil bidrage til at

forbedre deres beskæftigelsesegnethed

7) "ophold for frivilliggrupper": ophold, der giver grupper bestående af deltagere i det

europæiske solidaritetskorps fra forskellige deltagerlande mulighed for sammen at

arbejde frivilligt for et fælles mål, idet de udfører manuelle eller intellektuelle

opgaver, i forbindelse med et vigtigt projekt i lokalsamfundets tjeneste i en periode

på mellem to uger og to måneder

8) "praktikophold": periode af jobtræning fra to til tolv måneder, som aflønnes af den

organisation, der er vært for deltageren i det europæiske solidaritetskorps, på basis af

en skriftlig praktikaftale omfattende en lærings- og uddannelseskomponent, og som

gennemgås med det formål at opnå praktisk og erhvervsmæssige erfaring med

henblik på at forbedre beskæftigelsesegnetheden og lette overgangen til rigtige job

9) "job": periode af arbejde fra to til tolv måneder, som aflønnes af den deltagende

organisation, der har ansat deltageren i det europæiske solidaritetskorps, og som

gennemføres i et deltagerland på basis af en ansættelseskontrakt i overensstemmelse

med deltagerlandets lovgivningsmæssige rammer

10) "solidaritetsprojekt": lokalt initiativ for en periode fra to til tolv måneder, som

iværksættes og gennemføres af grupper på mindst fem deltagere i det europæiske

solidaritetskorps med det formål at tackle vigtige udfordringer i deres lokalsamfund

og sætte dem ind i et bredere europæisk perspektiv

11) kvalitetsmærke: certificering af en offentlig eller privat enhed eller en international

organisation, der er villig til at tilbyde ophold inden for rammerne af det europæiske

solidaritetskorps efter en procedure, der skal sikre, at principperne og kravene i det

europæiske solidaritetskorps' charter overholdes

12) "det europæiske solidaritetskorps' charter": det dokument, som fastsætter de

respektive rettigheder og forpligtelser, som alle de enheder, der er villige til at slutte

sig til det europæiske solidaritetskorps, skal indvillige i at overholde

13) det europæiske solidaritetskorps' ressourcecenter : de yderligere funktioner, som

varetages af et udpeget nationalt agentur med det formål at støtte udviklingen og

gennemførelsen af aktiviteter inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps

samt identifikationen af de kompetencer, som erhverves af deltagerne via deres

ophold og projekter

14) "det europæiske solidaritetskorps' portal": webbaseret værktøj, som stiller relevante

onlinetjenester til rådighed for deltagere i det europæiske solidaritetskorps og

deltagende organisationer, herunder information om det europæiske solidaritetskorps,

registrering af deltagere, søgen efter deltagere til ophold, annoncering af og søgen

efter ophold, søgen efter potentielle projektpartnere, håndtering af kontakter og

tilbud om ophold og projekter, uddannelses-, kommunikations- og

32 Som hovedregel udføres en aktivitet kontinuerligt - syv timer pr. dag fem dage pr. uge.

25/62 74/171

DA 26 DA

netværksaktiviteter, information og meddelelse om muligheder samt andre relevante

udviklingstendenser i relation til det europæiske solidaritetskorps.

Artikel 3

Generel målsætning

Målsætningen med det europæiske solidaritetskorps er at øge unges og organisationers

deltagelse i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet for at bidrage til at styrke

samhørighed og solidaritet i Europa, støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssige

udfordringer.

Artikel 4

Specifikke mål

Det europæiske solidaritetskorps skal opfylde følgende specifikke mål:

a) at give unge - med støtte fra deltagende organisationer - let tilgængelige muligheder

for at deltage i solidaritetsaktiviteter og samtidig forbedre deres færdigheder og

kompetencer med henblik på personlig, uddannelsesmæssig, social, medborgerlig og

faglig udvikling samt forbedre deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til

arbejdsmarkedet, herunder ved at støtte mobilitet for unge frivillige, praktikanter og

arbejdstagere

b) at sikre, at de solidaritetsaktiviteter, som tilbydes deltagerne i det europæiske

solidaritetskorps, bidrager til at tackle konkrete, uopfyldte samfundsmæssige behov

og styrke lokalsamfund, og at de er af høj kvalitet og behørigt valideret.

Artikel 5

Sammenhæng og komplementaritet i EU-indsatsen

1. Det europæiske solidaritetskorps' aktioner skal være i overensstemmelse med og

supplere de relevante politikker og programmer på de områder, der er nævnt i artikel

2, stk. 1, samt eksisterende netværk på EU-niveau, der er relevante for det

europæiske solidaritetskorps' aktiviteter.

2. Kommissionen og deltagerlandene bør samarbejde om at opnå effektivitet og

virkning ved at sikre sammenhæng mellem nationale programmer og ordninger, der

vedrører solidaritet, uddannelse, erhvervsuddannelse samt unge, på den ene side og

aktioner under det europæiske solidaritetskorps på den anden side. Disse aktioner

skal baseres på relevant god praksis og eksisterende programmer.

3. Andre EU-programmer kan også bidrage til opfyldelsen af målene for det europæiske

solidaritetskorps ved at støtte aktiviteter, der ligger inden for deres område. Dette

bidrag finansieres i overensstemmelse med deres respektive basisretsakter.

KAPITEL II

DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS' AKTIONER

Artikel 6

Det europæiske solidaritetskorps' aktioner

Det europæiske solidaritetskorps forfølger sine mål gennem følgende typer af aktioner:

a) solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter

26/62 75/171

DA 27 DA

b) kvalitets- og støtteforanstaltninger.

Artikel 7

Solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter

1. Denne aktion skal støtte:

a) solidaritetsophold i form af frivilligt arbejde, praktik eller job, herunder individuelle

ophold på tværs af eller inden for landegrænserne samt ophold for frivilliggrupper

b) solidaritetsprojekter på initiativ af deltagere i det europæiske solidaritetskorps

c) netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager i det

europæiske solidaritetskorps.

2. Det grænseoverskridende frivillige arbejde, der er omhandlet i stk. 1, litra a),

betragtes som ligestillet med det arbejde, som udføres under den europæiske

volontørtjeneste, og henvisninger til den europæiske volontørtjeneste i EU-

lovgivningen læses også som henvisninger til det europæiske solidaritetskorps for så

vidt angår dette arbejde.

Artikel 8

Kvalitets- og støtteforanstaltninger

Denne aktion skal støtte:

a) foranstaltninger, der skal sikre kvaliteten af solidaritetsophold, herunder uddannelse,

sprogstøtte, administrativ støtte til deltagere og deltagende organisationer, forsikring,

støtte efter opholdet samt udvikling af et certifikat, der identificerer og dokumenterer

den viden samt de færdigheder og kompetencer, der er erhvervet under opholdet

b) udvikling og bevarelse af et kvalitetsmærke for enheder, der er villige til at tilbyde

ophold til det europæiske solidaritetskorps med henblik på at sikre, at principperne

og kravene i det europæiske solidaritetskorps' charter overholdes

c) aktiviteter iværksat under det europæiske solidaritetskorps' ressourcecenter med

henblik på at støtte og forbedre gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps'

aktioner og styrke valideringen af resultaterne heraf

d) etablering, vedligeholdelse og opdatering af det europæiske solidaritetskorps' portal

og andre relevante onlinetjenester samt de nødvendige IT-systermer og webbaserede

værktøjer.

KAPITEL III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 9

Budget

1. Det samlede budget for gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps er

341 500 000 EUR i løbende priser for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2020.

27/62 76/171

DA 28 DA

2. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, omfatter en finansieringsramme på 294 200 000

EUR33

i løbende priser suppleret med bidrag fra:

a) Den Europæiske Socialfond med et bidrag på 35 000 000 EURi løbende priser

b) EU's civilbeskyttelsesordning med et bidrag på 6 000 000 EURi løbende priser

c) LIFE-programmet med et bidrag på 4 500 000 EURi løbende priser

d) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med et

bidrag på 1 800 000 EUR i løbende priser.

3. Den finansielle støtte til de solidaritetsophold og projekter, der er nævnt i artikel 7,

stk. 1, litra a) og b), er foreløbig 80 % for frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter og

20 % for praktikophold og jobophold.

4. Den finansielle tildeling kan også dække udgifter til den forberedelse, overvågning,

kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for forvaltningen af det

europæiske solidaritetskorps og opfyldelsen af dets mål, navnlig undersøgelser,

ekspertmøder, informations- og kommunikationsforanstaltninger, udgifter i

forbindelse med etablering, vedligeholdelse og opdatering af det europæiske

solidaritetskorps' portal og de nødvendige IT-systemer og alle andre udgifter til

teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med

forvaltningen af det europæiske solidaritetskorps.

5. Der kan om nødvendigt afsættes bevillinger i budgettet, der rækker ud over 2020, for

at dække tilsvarende udgifter med henblik på at muliggøre gennemførelsen af

aktioner, der endnu ikke er afsluttet pr. 31. december 2020.

6. Et deltagerland kan stille nationale finansielle midler, som skal forvaltes efter

reglerne for det europæiske solidaritetskorps, til rådighed for støttemodtagere og

anvende det europæiske solidaritetskorps' decentrale strukturer til dette formål,

forudsat at det sørger for den supplerende pro rata finansiering af disse strukturer.

Artikel 10

EU-finansieringsformer

1. Midler til finansiering af det europæiske solidaritetskorps kan antage en eller flere af

de former, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig tilskud,

udbud og priser.

2. Kommissionen kan gennemføre det europæiske solidaritetskorps indirekte i

overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr.

966/2012.

KAPITEL IV

DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS

Artikel 11

Deltagerlande

1. Medlemsstaterne deltager i det europæiske solidaritetskorps.

33 Denne finansieringsramme udgør det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle

aftale (2013/C 373/01) mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om

samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.

28/62 77/171

DA 29 DA

2. Andre lande kan deltage i det europæiske solidaritetskorps på grundlag af bilaterale

aftaler. Samarbejde kan i givet fald gennemføres ved hjælp af supplerende

bevillinger, som tilvejebringes efter de procedurer, der aftales med de pågældende

lande.

Artikel 12

Enkeltpersoners deltagelse

1. Unge i alderen 17-30 år, der er villige til at deltage i det europæiske solidaritetskorps,

registrerer sig på det europæiske solidaritetskorps' portal. Registrerede unge skal dog

være mindst 18 år og ikke ældre end 30 år på det tidspunkt, hvor de påbegynder et

ophold eller et projekt.

2. Ved gennemførelsen af denne forordning sikrer Kommissionen og deltagerlandene,

at der gøres en særlig indsats for at fremme social inklusion, navnlig når det gælder

ugunstigt stillede unges deltagelse.

Artikel 13

Deltagende organisationer

1. Offentlige eller private enheder eller internationale organisationer deltager i det

europæiske solidaritetskorps, forudsat at de har modtaget det europæiske

solidaritetskorps' kvalitetsmærke.

2. En ansøgning fra en enhed, der kan komme i betragtning, om at deltage i det

europæiske solidaritetskorps vurderes af det kompetente gennemførelsesorgan under

det europæiske solidaritetskorps for at sikre, at dets aktiviteter opfylder kravene i

forbindelse med det europæiske solidaritetskorps.

3. Enheden kan som et resultat af denne vurdering tildeles det europæiske

solidaritetskorps' kvalitetsmærke. Det erhvervede mærke tages regelmæssigt op til

fornyet vurdering og kan tilbagekaldes.

4. En enhed, der har modtaget det europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke, gives

adgang til det europæiske solidaritetskorps' portal og mulighed for at tilbyde

solidaritetsaktiviteter til registrerede personer.

5. Det europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke fører ikke automatisk til

finansiering under det europæiske solidaritetskorps.

6. Solidaritetsaktiviteter og dermed forbundne kvalitets- og støtteforanstaltninger, der

tilbydes af en deltagende organisation, kan modtage støtte under det europæiske

solidaritetskorps eller et andet EU-program, der selvstændigt bidrager til målene for

det europæiske solidaritetskorps, eller fra andre finansieringskilder, som ikke

afhænger af EU-budgettet.

Artikel 14

Adgang til støtte under det europæiske solidaritetskorps

Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale

organisationer, som udfører solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, kan søge om støtte under

det europæiske solidaritetskorps. For så vidt angår aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk.

1, litra a), er det en forudsætning for at modtage støtte under det europæiske solidaritetskorps,

at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke. For så vidt angår

29/62 78/171

DA 30 DA

solidaritetsprojekter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), kan fysiske personer ligeledes

søge om støtte på vegne af uformelle grupper af deltagere i det europæiske solidaritetskorps.

KAPITEL V

RESULTATER OG FORMIDLING

Artikel 15

Overvågning og evaluering af effektivitet og resultater

1. Kommissionen overvåger i samarbejde med deltagerlandene regelmæssigt det

europæiske solidaritetskorps' fremskridt med hensyn til at nå dets målsætninger.

2. Fremskridt med hensyn til de specifikke mål måles ved hjælp af eksempelvis

følgende indikatorer:

a) antal deltagere i frivilligt arbejde (inden for eller på tværs af landegrænserne)

b) antal deltagere i praktikophold (inden for eller på tværs af landegrænserne)

c) antal deltagere i jobophold (inden for eller på tværs af landegrænserne)

d) antal deltagere i solidaritetsprojekter

e) antal organisationer, som har fået tildelt det europæiske solidaritetskorps'

kvalitetsmærke.

Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden fastlægger Kommissionen

et detaljeret program for overvågning af resultaterne og virkningerne af

forordningen.

3. Kommissionen offentliggør i 2020 en rapport, der gør status over de fremskridt, der

er gjort med hensyn til at nå resultaterne, herunder målet om at tilbyde 100 000 unge

muligheder under det europæiske solidaritetskorps inden 2020 (omfattende alle

ophold og projekter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a) og b)).

4. Fire år efter datoen for denne forordnings anvendelse foretager Kommissionen en

uafhængig evaluering af denne forordning og forelægger en rapport om de vigtigste

resultater for Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 16

Kommunikation og formidling

1. Kommissionen varetager i samarbejde med deltagerlandene formidlingen af

information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner, hvortil der

ydes støtte inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps.

2. De nationale agenturer, jf. artikel 20, udvikler en sammenhængende tilgang med

henblik på effektivt opsøgende arbejde samt formidling og udnyttelse af resultater af

aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter, bistår generelt

Kommissionen i forbindelse med formidlingen af information om det europæiske

solidaritetskorps, herunder oplysninger om aktioner, der forvaltes på nationalt plan

og på EU-plan, og deres resultater og informerer de relevante målgrupper om

initiativer i deres land.

30/62 79/171

DA 31 DA

3. Kommunikationsaktiviteter skal også bidrage til kommunikation udadtil om

Unionens politiske prioriteringer, såfremt de vedrører denne forordnings overordnede

mål.

KAPITEL VI

Forvaltnings- og revisionssystem

Artikel 17

Gennemførelsesorganer

Denne forordning gennemføres på en ensartet måde af:

a) Kommissionen på EU-plan

b) de nationale agenturer på nationalt plan i deltagerlandene.

Artikel 18

National myndighed

De nationale myndigheder, som i hvert af de lande, der deltager i det europæiske

solidaritetskorps, er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i

forordning (EU) nr. 1288/2013, fungerer også som nationale myndigheder i forbindelse med

det europæiske solidaritetskorps. Artikel 27, stk. 1, 3, 5, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15 og 16, i

nævnte forordning finder analog anvendelse på det europæiske solidaritetskorps. I de tilfælde,

hvor der for et land, som er nævnt i artikel 11, stk. 2, i denne forordning, ikke er identificeret

en national myndighed, udpeges der en sådan i henhold til artikel 27, stk. 2-6 og 8-15, i

forordning (EU) nr. 1288/2013.

Artikel 19

Uafhængigt revisionsorgan

1. Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan. Det uafhængige

revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring

som nævnt i artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2. Det uafhængige revisionsorgan:

a) skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den

offentlige sektor

b) skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte

revisionsstandarder

c) må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det

nationale agentur, jf. artikel 20, er en del af, og skal være driftsmæssigt

uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3. Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt

Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget

for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige

forvaltningserklæring.

31/62 80/171

DA 32 DA

Artikel 20

Nationalt agentur

1. De nationale agenturer, som i hvert af de lande, der deltager i det europæiske

solidaritetskorps, er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i

forordning (EU) nr. 1288/2013, i deres respektive lande, fungerer også som nationale

agenturer i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps.

Artikel 28, stk. 1, 2, 5, 6, 7 og 8, i forordning (EU) nr. 1288/2013 finder analog

anvendelse på det europæiske solidaritetskorps.

2. Med forbehold af artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1288/2013 er det nationale

agentur ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de af det europæiske

solidaritetskorps' aktioner, der er opført i de gennemførelsesretsakter, der henvises til

i artikel 24, i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi), i

forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 44 i Kommissionens delegerede

forordning (EU) nr. 1268/201234

.

3. I de tilfælde, hvor der for et land, som er nævnt i artikel 11, stk. 2, i denne

forordning, ikke er udpeget et nationalt agentur, fastsættes der et sådant i henhold til

artikel 28, stk. 2, 5, 6, 7 og 8, i forordning (EU) nr. 1288/2013.

Artikel 21

Europa-Kommissionen

1. De regler, der gælder for forholdet mellem Kommissionen og et nationalt agentur,

fastsættes i et skriftligt dokument, der skal:

a) angive interne kontrolstandarder og regler for nationale agenturers forvaltning

af EU-midler til tilskud

b) indeholde det nationale agenturs arbejdsprogram, herunder det nationale

agenturs EU-støttede forvaltningsopgaver

c) specificere rapporteringskravene til det nationale agentur.

2. Kommissionen stiller hvert år følgende midler til rådighed for det nationale agentur:

a) midler til tilskud i det pågældende deltagerland til de aktioner under det

europæiske solidaritetskorps, som det nationale agentur har til opgave at

forvalte

b) et finansielt bidrag til støtte for det nationale agenturs forvaltningsopgaver som

defineret efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i artikel 29, stk. 4, litra b),

i forordning (EU) nr. 1288/2013.

3. Kommissionen fastsætter kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram.

Kommissionen stiller først midler under det europæiske solidaritetskorps til rådighed

for det nationale agentur, efter at den formelt har godkendt det nationale agenturs

arbejdsprogram.

34 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om

gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.

966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012,

s. 1).

32/62 81/171

DA 33 DA

4. På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer som omhandlet i

artikel 27, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1288/2013 vurderer Kommissionen de

nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, det nationale agenturs

forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet

der tages hensyn til oplysninger fremsendt af det nationale agentur om dets

overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende det europæiske solidaritetskorps.

5. Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det

uafhængige revisionsorgan herom tilstiller Kommissionen sin udtalelse og sine

bemærkninger til det nationale agentur og den nationale myndighed.

6. I tilfælde af at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring

eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det

nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på

tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger

og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens

finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 60, stk. 4, i forordning (EU,

Euratom) nr. 966/2012.

7. Kommissionen afholder regelmæssigt møder med nettet af nationale agenturer med

det formål at sikre en sammenhængende gennemførelse af det europæiske

solidaritetskorps på tværs af alle deltagerlande.

KAPITEL VII

KONTROLSYSTEM

Artikel 22

Principper for kontrolsystemet

1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle

interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til

denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af

svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der

konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb

samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2. Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale

agenturer forvaltede aktioner under det europæiske solidaritetskorps. Den fastsætter

minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans

kontroller.

3. De nationale agenturer er ansvarlige for den primære kontrol af støttemodtagerne

med hensyn til de aktioner under det europæiske solidaritetskorps, der er blevet

overdraget til dem Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte

tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

4. Med hensyn til midler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen

korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de

nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en

risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser

udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

33/62 82/171

DA 34 DA

Artikel 23

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1. Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til

gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at foretage revisioner af alle

tilskudsmodtagere, kontrahenter, underkontrahenter og andre tredjeparter, som har

modtaget EU-midler. De kan også foretage revisioner og kontroller af de nationale

agenturer.

2. OLAF kan efter proceduren i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9635

foretage

kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er

berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller

andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse

med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-

finansiering.

3. Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer og aftaler om

tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af

denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF

beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet, jf. dog stk. 1 og 2.

KAPITEL VIII

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

Artikel 24

Gennemførelse af det europæiske solidaritetskorps

1. Med henblik på denne forordnings gennemførelse vedtager Kommissionen

arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Hvert arbejdsprogram

sikrer, at de generelle og specifikke mål i artikel 3 og 4 gennemføres på en ensartet

måde, og skitserer de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede

beløb. Arbejdsprogrammerne skal endvidere indeholde en beskrivelse af de aktioner,

der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, og

fordelingen af midler mellem deltagerlandene til aktioner, der skal forvaltes gennem

de nationale agenturer, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen.

2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25,

stk. 2.

Artikel 25

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 36 i forordning (EU) nr.

1288/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

35 Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og

inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

34/62 83/171

DA 35 DA

KAPITEL IX

ÆNDRINGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE

BESTEMMELSER

Artikel 26

Ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013

I forordning (EU) nr. 1288/2013 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 13 i forordning (EU) nr. 1288/2013 affattes således:

"1. Under den enkeltes læringsmobilitet støttes følgende:

a) mobilitet for unge inden for ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter mellem

programlandene: en sådan mobilitet kan tage form af udvekslingsophold for unge og frivilligt

arbejde samt innovative aktiviteter, der bygger på eksisterende bestemmelser om mobilitet

b) mobilitet for personer, der er aktive inden for ungdomsarbejde eller

ungdomsorganisationer, og ungdomsledere; en sådan mobilitet kan tage form af uddannelses-

og netværksaktiviteter.

2. Denne aktion støtter også unges mobilitet, herunder frivilligt arbejde, og mobilitet blandt

personer, der er aktive i ungdomsarbejde eller ungdomsorganisationer, og ungdomsledere til

og fra partnerlande, navnlig naboskabslande.

3. De frivillige aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og stk. 2, betragtes som ligestillet

med de aktiviteter, der gennemføres under den europæiske volontørtjeneste, og henvisninger

til den europæiske volontørtjeneste i EU-lovgivningen læses også som henvisninger til disse

frivillige aktiviteter."

2. Artikel 18, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1288/2013 affattes således:

"1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fra den 1. januar 2014 er fastsat

til 14 576 824 000 EUR i løbende priser.

2. Det i stk. 1 nævnte beløb tildeles til programmets aktioner, som følger, med en

fleksibilitetsmargen, der ikke overstiger 5 % af hvert af de tildelte beløb:

a) mindst 80,7 % til uddannelse, hvoraf følgende minimumstildelinger afsættes:

i) 44,3 % til videregående uddannelse, hvilket repræsenterer 35,7 % af det samlede budget

ii) 21,4 % til erhvervsuddannelse, hvilket repræsenterer 17,3 % af det samlede budget

iii) 14,6 % til skoleuddannelse, hvilket repræsenterer 11,8 % af det samlede budget

iv) 4,9 % til voksenuddannelse, hvilket repræsenterer 3,9 % af det samlede budget

b) 8,8 % til unge

c) op til 1,5 % til studielånsgarantifaciliteten

d) 1,9 % til Jean Monnet

e) 1,8 % til idræt, hvoraf ikke mere end 10 % til den aktivitet, der er nævnt i artikel 17, stk. 1,

litra b)

f) 3,5 % til driftstilskud til nationale agenturer

g) 1,8 % til dækning af administrationsudgifter.

35/62 84/171

DA 36 DA

3. Af de tildelinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), skal mindst 63 % tildeles til den

enkeltes læringsmobilitet, mindst 27 % til samarbejde for innovation og udveksling af god

praksis og mindst 4,2 % til støtte til politisk reform."

Artikel 27

Ændring af forordning (EU) nr. 1293/2013

I artikel 4 i forordning (EU) nr. 1293/2013 tilføjes følgende stykke:

"3. Et maksimalt beløb på 3 000 000 EUR i løbende priser fra delprogrammet for miljø

svarende til det prioriterede område miljøforvaltning og -information og et maksimalt beløb

på 1 500 000 EUR i løbende priser fra delprogrammet for klimaindsatsen svarende til det

prioriterede område klimaforvaltning og -information afsættes til finansiering af projekter

som omhandlet i artikel 17, stk. 4, der gennemføres af det europæiske solidaritetskorps, jf.

forordning (EU) 2017/XXX, og som bidrager til et eller flere af de prioriterede områder, der

er omhandlet i artikel 9 og 13. Denne tildeling gennemføres udelukkende i overensstemmelse

med forordning (EU) 2017/XXX, uden hensyntagen til de specifikke krav i forordning (EU)

nr. 1293/2013. "

Artikel 28

Ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013

I forordning (EU) nr. 1303/2013 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 58, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) Første afsnit affattes således:

"På initiativ af Kommissionen kan ESI-fondene finansiere forberedende arbejde, overvågning,

administrativ og teknisk bistand, evaluering, revision og kontrol i det omfang, det er

nødvendigt til gennemførelse af denne forordning, og yde støtte i henhold til forordning

2017/XXX som omhandlet i tredje afsnit, for så vidt som målet med disse aktioner er

økonomisk, social og territorial samhørighed".

b) I tredje afsnit tilføjes som litra m) følgende:

"m) aktioner, der finansieres i henhold til forordning (EU) 2017/XXX om det europæiske

solidaritetskorps for at fremme unges personlige, uddannelsesmæssige, sociale,

medborgerlige og faglige udvikling samt deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til

arbejdsmarkedet."

2. I artikel 91, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

"Et beløb på 35 000 000 EUR i løbende priser af det beløb, der er afsat til teknisk bistand på

Kommissionens initiativ, afsættes til det europæiske solidaritetskorps for at støtte dets

aktioner, jf. artikel 9, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/XXX. Denne tildeling

gennemføres udelukkende i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden

hensyntagen til de specifikke krav i fondsspecifikke forordninger."

Artikel 29

Ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013

I artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013 tilføjes følgende afsnit under første afsnit:

"ELFUL kan også finansiere aktioner, som gennemføres af det europæiske solidaritetskorps,

og som bidrager til en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, med et

36/62 85/171

DA 37 DA

beløb på 1 800 000 EUR i løbende priser, jf. forordning (EU) 2017/XXX. Denne tildeling

gennemføres udelukkende i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden

hensyntagen til de specifikke krav i forordning (EU) nr. 1305/2013."

Artikel 30

Ændring af forordning (EU) nr. 1306/2013

I artikel 6 i forordning (EU) nr. 1306/2013 tilføjes følgende litra som litra j):

"j) aktioner, som gennemføres af det europæiske solidaritetskorps i overensstemmelse med

forordning (EU) nr. 2017/XXX, og som bidrager til en eller flere af EU-prioriteterne på

området landbrug og udvikling af landdistrikter, navnlig de aktioner, der er omhandlet i

artikel 51, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013. Denne tildeling gennemføres

udelukkende i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden hensyntagen til de

specifikke krav i fondsspecifikke forordninger."

Artikel 31

Ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU

I artikel 19, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

"Et beløb på 6 000 000 EUR i løbende priser fra finansieringsrammen for udgiftsområde 3

(Sikkerhed og unionsborgerskab) afsættes til finansiering af aktioner, der gennemføres af det

europæiske solidaritetskorps, jf. forordning (EU) 2017/XXX, og som bidrager til en eller flere

af EU-prioriteterne på civilbeskyttelsesområdet. Denne tildeling gennemføres udelukkende i

overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden hensyntagen til de specifikke krav i

afgørelse nr. 1313/2013/EU."

Artikel 32

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions

Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

37/62 86/171

DA 38 DA

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r)

* 1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige

finansielle ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

38/62 87/171

DA 39 DA

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske

solidaritetskorps

1.2. Berørt(e) politikområde(r)

Afsnit 15 - Uddannelse og kultur

1.3. Forslagets/initiativets art

Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et

pilotprojekt/en forberedende foranstaltning36

Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny

foranstaltning

1.4. Mål

1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet

vedrører

Uddannelse og kultur - Beskæftigelse og vækst

1.4.2. Specifikke mål

Specifikt mål nr. 1:

at give unge - med støtte fra deltagende organisationer - let tilgængelige muligheder

for at deltage i solidaritetsaktiviteter og samtidig forbedre deres færdigheder og

kompetencer med henblik på personlig, uddannelsesmæssig, social, medborgerlig og

faglig udvikling samt forbedre deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til

arbejdsmarkedet, herunder ved at støtte mobilitet for unge frivillige, praktikanter og

arbejdstagere.

Specifikt mål nr. 2:

at sikre, at de solidaritetsaktiviteter, som tilbydes deltagere i det europæiske

solidaritetskorps, bidrager til at tackle konkrete, uopfyldte samfundsmæssige behov

og styrke lokalsamfund, og at de er af høj kvalitet og behørigt valideret.

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Forslaget forventes at få virkninger på forskellige niveauer:

- i relation til de personer, som deltager i det europæiske solidaritetskorps, da de vil

få mulighed for at deltage i en lang række solidaritetsaktiviteter og slutte sig til et

europæisk fællesskab af ligesindede personer. Det vil give dem mulighed for at

36 Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a), hhv. b).

39/62 88/171

DA 40 DA

udtrykke deres solidaritet, engagement og motivation for at bidrage til at tackle

vigtige samfundsmæssige udfordringer. De vil samtidig have mulighed for at høste

nyttige erfaringer og udvikle færdigheder og kompetencer, der er vigtige for deres

personlige og faglige udvikling.

- i relation til de organisationer, som deltager i det europæiske solidaritetskorps, og

de lokalsamfund, hvori medlemmer af det europæiske solidaritetskorps udfører deres

aktiviteter, da de vil nyde godt af den finansielle støtte og/eller anden støtte, som

ydes af det europæiske solidaritetskorps, samt den hjælp, der ydes af motiverede

unge, for derigennem bedre at kunne klare de udfordringer, de skal tackle.

- på samfundsniveau, eftersom solidaritetsaktiviteterne vedrører uopfyldte behov og

således bidrager til at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i sårbare samfund

og til at fremme samhørighed og solidaritet i lokalsamfund.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Overvågningsordningerne vil bygge på en omfattende analyse af de kvantitative

resultater af programmet, gennem særlige IT-systemer, hvilket vil lette indsamlingen

af nødvendige oplysninger om gennemførte aktiviteter og projekter. De vigtigste

resultatindikatorer, der vil blive anvendt, omfatter bl.a.:

- antal deltagere i frivilligt arbejde (inden for eller på tværs af landegrænserne)

- antal deltagere i praktikophold (inden for eller på tværs af landegrænserne)

- antal deltagere i jobophold (inden for eller på tværs af landegrænserne)

- antal deltagere i solidaritetsprojekter

- antal organisationer, som har fået tildelt det europæiske solidaritetskorps'

kvalitetsmærke.

Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden fastlægger Kommissionen

et detaljeret program for overvågning af resultaterne og virkningerne af

forordningen.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

At oprette et korps af motiverede unge europæere, som er villige til - i deres land

eller uden for landets grænser - at deltage i frivillige aktiviteter, praktikophold eller

arbejdsophold på solidaritetsrelaterede områder.

At have tilbudt konkrete muligheder til 100 000 unge europæere inden 2020.

At støtte organisationer i deres arbejde med at udføre tilgængelige og kvalitative

solidaritetsaktiviteter, som forventes at bidrage til at tackle uopfyldte

samfundsmæssige behov, samtidig med at de unges personlige, uddannelsesmæssige,

sociale, medborgerlige og faglige udvikling styrkes.

40/62 89/171

DA 41 DA

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks.

fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet).

Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side"

forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats,

medlemsstaterne gør alene.

Det europæiske solidaritetskorps vil styrke den europæiske solidaritetsdimension.

Korpset vil udgøre et supplement til eksisterende offentlige og private politikker,

programmer og aktiviteter, og der vil ikke være konkurrence- eller

substitutionsvirkninger. Denne komplementerende virkning vil være sikret, idet

korpset skal tackle uopfyldte samfundsmæssige behov, dvs. situationer, hvor behov i

lokalsamfund og hos borgerne - f.eks. på grund af manglende ressourcer - ikke

opfyldes af arbejdsmarkedet eller gennem eksisterende volontørprogrammer eller

andre former for solidaritetsprogrammer.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Hvad angår den frivillige dimension vil det europæiske solidaritetskorps bygge

videre på den vellykkede model for den europæiske volontørtjeneste, der har ydet et

konkret bidrag til udvikling af kompetencer, sprogindlæring, fremme af en

international tilgang og udbredelse af europæiske værdier blandt unge i de seneste

tyve år. Selv om det europæiske solidaritetskorps vil gå videre end den europæiske

volontørtjeneste og støtte en bredere vifte af aktiviteter og skabe administrative

forenklinger, vil de kvalitative rammer (uddannelse, forsikring, mentorordninger og

sprogstøtte, læringsdimensionen for unge deltagere), som er etableret under den

europæiske volontørtjenesteordning, blive bibeholdt og styrket yderligere.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Aktionerne under det europæiske solidaritetskorps vil være i overensstemmelse med

og supplere en række relevante EU-politikker og -programmer, som f.eks. dem, der

vedrører uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, iværksætteri,

navnlig socialt iværksætteri, medborgerskab og demokratisk deltagelse, miljø- og

naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse, beredskab og genopretning,

landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og andre varer,

sundhed og trivsel, kreativitet og kultur, idræt og sport, social bistand og velfærd,

modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere, territorialt samarbejde og

samhørighed..

Flere EU-programmer vil bidrage til det samlede budget for det europæiske

solidaritetskorps som beskrevet i afsnit 3 i dette dokument. Andre programmer og

fonde kan også bidrage til opfyldelsen af målene for det europæiske solidaritetskorps

gennem specifikke bestemmelser i overensstemmelse med de respektive

basisretsakter.

41/62 90/171

DA 42 DA

Varighed og finansielle virkninger

Forslag/initiativ af begrænset varighed

– Forslag/initiativ gældende fra 01-01-2018 til 31-12-2020

– Finansielle virkninger fra 2018 til 2023 (efter 2020 kun som

betalingsbevilling).

1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)37

Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

– i gennemførelsesorganer

Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

1.7. Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de

stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået

overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller

tilstrækkelige finansielle garantier

– personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den

Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Forvaltningen af de vigtigste aktioner under det europæiske solidaritetskorps overdrages til de

nationale agenturer, der er ansvarlige for gennemførelsen af decentraliserede aktioner under

programmet Erasmus+. Disse organer vil være ansvarlige for aktioner som f.eks.:

kvalitetsmærke og uddannelse ophold solidaritetsprojekter netværksaktiviteter ressourcecenter

og certifikater til deltagerne.

Europa-Kommissionen vil delvis også via Forvaltningsorganet for Undervisning,

Audiovisuelle Medier og Kultur forvalte aktioner med henblik på at levere horisontale

tjenester til deltagere i det europæiske solidaritetskorps (dvs. portal, onlinekurser, sproglig

onlinesupport, forsikring) samt som led i aktioner som f.eks. kvalitetsmærke, ophold (for

visse organisationsprofiler eller typer af ophold) og netværksaktiviteter (for aktiviteter på

europæisk niveau).

37 Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på

webstedet BudgWeb:

https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx

42/62 91/171

DA 43 DA

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Målet er at anvende de eksisterende ordninger under Erasmus+ så meget som muligt

og at forenkle og mindske den administrative byrde, som pålægges deltagerne og de

deltagende organisationer.

Som følge heraf vil der systematisk blive fastlagt regler for overvågning og

rapportering ud fra ordningernes effektivitet og omkostningseffektivitet og på

grundlag af erfaringerne fra bl.a. programmet Erasmus+.

Brugen af engangsbeløb og faste tilskud/tilskud baseret på enhedsomkostninger

udbredes så vidt muligt. Rapportering og kontrol skal således fokusere på

gennemførelsen af finansierede aktiviteter og opnåede resultater i stedet for

berettigelsen af påløbne omkostninger, hvilket vil mindske arbejdsbyrden og

fejlmulighederne for både programdeltagere og forvaltningsorganer.

Støttemodtagere (organisationer, der er omfattet af ordningen) angiver de

nødvendige forvaltningsoplysninger i deres tilskudsansøgning og rapporter.

Rapporteringskravene står i forhold til tilskuddets størrelse samt varigheden og

kompleksiteten af den støttede aktion. Indikatorer giver et stabilt grundlag for

indsamlingen og anvendelsen af data til overvågning og rapportering.

Aktionerne støttes af elektroniske formularer til støttemodtageres ansøgning og

rapportering. Dette vil lette indsamlingen og anvendelsen af data til overvågning og

rapportering, både på nationalt plan og på EU-plan. Europa-Kommissionen råder

over en lang række specialudviklede IT-løsninger, som letter indsamling af data og

rapportering.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1. Konstaterede risici

De risici, der er konstateret i forbindelse med de nuværende programmer, kan

opdeles i følgende hovedkategorier:

- Fejl som følge af støttemodtagernes manglende erfaring med reglerne: fejlprocenter

og finansielle justeringer forventes at være højere i forbindelse med aktioner med

mere komplekse bestemmelser om økonomisk forvaltning, navnlig når tilskuddet er

baseret på reelle omkostninger; Dette modvirkes i høj grad ved at bruge forenklede

omkostninger (engangsbeløb, faste beløb og satser for enhedsomkostninger) som

tilladt i henhold til finansforordningen

- Pålidelighed af kontrolkæde og vedligeholdelse af revisionsspor: det europæiske

solidaritetskorps vil blive forvaltet af et stort antal formidlere, de nationale agenturer,

revisionsorganerne og de nationale myndigheder. Kontrolrammen modvirker disse

risici og er meget veletableret

- Specifikke målgrupper: navnlig i den frivillige sektor har deltagerne måske ikke de

nødvendige finansielle reserver eller avancerede forvaltningsstrukturer. Denne

mangel på formel struktur kan påvirke deres økonomiske og driftsmæssige

muligheder for at forvalte EU-midler. Aktioner i forenklet format og forenklede

omkostninger mindsker i væsentlig grad denne risiko, idet de gør reglerne lette at

følge.

43/62 92/171

DA 44 DA

2.2.2. Oplysninger om det interne kontrolsystem

Kontrolsystemet for initiativet vil være sammensat således, at det sikrer effektive og

omkostningseffektive kontroller.

Kommissionens tilsyns- og resultatrammer sikrer et højt overvågnings- og

tilbagemeldingsniveau med henblik på den videre politiske tilgang.

Europa-Kommissionen vil inkludere det europæiske solidaritetskorps i sit program

for tilsynsbesøg, finansielle revisioner og kontrol- og gennemførelsesbesøg samt

vejledningsaktiviteter som f.eks. konferencer, indledende møder, møder i nationale

agenturer, uddannelseskurser og webinarer.

Som anført i punkt 2.1 ovenfor forenkles procedurerne for at reducere fejl, der opstår

som følge af kompleksiteten af de finansielle regler, primært gennem omfattende

brug af tilskud i form af engangsbeløb, faste tilskud og enhedsomkostninger, hvilket

allerede er blevet gennemført med succes under Erasmus+.

Forventede resultater/internt kontrolmål

Kontrolmålene vil være følgende:

Kontrolmål Mål

Kontroleffektivitet med

hensyn til lovlighed og

formel rigtighed

Kontroller giver en rimelig sikkerhed hvad angår lovlighed og

formel rigtighed. Tilsynskontroller er effektive hvad angår

betroede organer.

Flerårig restfejlfrekvens ved gennemførelse gennem nationale

agenturer og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle

Medier og Kultur (EACEA) under 2 %.

Effektivitet og

omkostningseffektivitet

Omkostningerne ved kontrol bør generelt ligge på et lavt niveau

mellem 1 og 5 %, afhængigt af den anvendte foranstaltning, i

overensstemmelse med lignende programmer som f.eks.

Erasmus+. Omkostningerne ved kontrol skal være

forholdsmæssige og omkostningseffektive.

Forebyggelse og

afsløring af svig

Mistanke om uregelmæssigheder eller svig og OLAF's

igangværende undersøgelser, som der følges op på via

Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig, uden at det har

indvirkning på revisionen i rapporteringsperioden.

Andre kontrolmål:

beskyttelse af aktiver

og oplysninger,

pålidelig rapportering

Tilstrækkelig beskyttelse af betroede midler

Pålideligt regnskab og pålidelig rapportering

Budgetgennemførelse i overensstemmelse med målene.

Pålidelighed af kontrolkæde og revisionsspor

Der er indført et grundigt kontrolsystem med henblik på at kontrollere brugen af EU-

midler til aktioner, der forvaltes af medlemsstaternes nationale agenturer og EACEA.

Dette system, som i øjeblikket anvendes under programmet Erasmus+, vil blive

udvidet vil at omfatte det europæiske solidaritetskorps.

Følgende struktur planlægges for de aktioner, der gennemføres af nationale

agenturer:

44/62 93/171

DA 45 DA

Kontroller tilrettelægges på tre niveauer: af nationale agenturer, uafhængige

revisionsorganer udpeget af medlemsstaterne og af Kommissionen, idet

Kommissionen vil tage højde for de kontroller, der udføres af andre organer, for at

sikre omkostningseffektivitet på flerårig basis.

Mens nationale agenturer bliver ansvarlige for den primære kontrol af

støttemodtagere, bliver deres interne systemer til kontrol og overholdelse overvåget

og ført tilsyn med af medlemsstaterne/de nationale myndigheder, og de revideres af

et uafhængigt revisionsorgan. Kommissionen fastsætter kravene til kontrol på

nationalt niveau for at sikre sammenhæng og pålidelighed og fører tilsyn med

gennemførelsen af kontroller på medlemsstatsniveau. Denne praksis er allerede

veletableret af Kommissionen, der udsender en årlig vejledning for nationale

agenturer, hvori den fastsætter minimumskrav, kontrolmål og tekniske retningslinjer

for nationale agenturer i forbindelse med primære kontroller af støttemodtagere

under programmet. Det samme gælder for retningslinjer for nationale myndigheder

og uafhængige revisionsorganer.

For at sikre en årlig forvaltningserklæring på højt niveau fra generaldirektørens side

etableres der et permanent kontrolsystem bestående af følgende elementer:

▪ forvaltningserklæringen fra det nationale agentur, der indsendes senest 15.

februar N+1

▪ udtalelsen fra et uafhængigt revisionsorgan, der indsendes senest 15. marts

N+1

▪ Kommissionens analyse af forvaltningserklæringen og udtalelsen fra det

uafhængige revisionsorgan og feedback herpå til det nationale agentur og

medlemsstaten, herunder formelle bemærkninger og henstillinger i tilfælde af

manglende overholdelse eller utilstrækkelig effektivitet fra det nationale agenturs

side

▪ oplysninger fra medlemsstaterne senest den 30. oktober hvert år om

overvågnings- og tilsynsaktiviteter i forbindelse med programmet på nationalt

niveau.

Afhængigt af resultaterne af Kommissionens kontroller, tilsynsbesøg og revisioner

kan den pålægge de nationale agenturer sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. suspension

af forpligtelser eller betalinger) og korrigerende foranstaltninger (navnlig finansielle

korrektioner). Begge typer foranstaltninger anvendes allerede og har vist sig

effektive i forbindelse med alvorlige problemer med manglende overensstemmelse

og utilstrækkelig effektivitet.

Aktioner, der forvaltes af et forvaltningsorgan (EACEA)

EACEA forvalter aktionerne under direkte central forvaltning på grundlag af sine

erfaringer med Erasmus+.

Kommissionen anvender de kontrolforanstaltninger, der kræves for

forvaltningsorganer i medfør af finansforordningen og Rådets forordning (EF) nr.

58/2003 om forvaltningsorganer. Dette tilsyn integreres i samarbejdet mellem det

overordnede generaldirektorat og forvaltningsorganet og i organets halvårlige

indberetninger samt på styringsudvalgets kvartalsmøder.

Kommissionen har til hensigt kun at forvalte et minimum af aktioner direkte.

Efter disse forenklingsforanstaltninger accepterer Kommissionen, at der er en

tilbageværende risiko, som skyldes det politiske valg om at yde EU-støtte til disse

typer deltagere i lyset af programmålene.

45/62 94/171

DA 46 DA

2.2.3. Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

Med hensyn til omkostningseffektivitet har Kommissionen foretaget et første

overslag over de omkostninger til ressourcer og input, der er nødvendige for at kunne

udføre denne kontrol, og har så vidt muligt anslået fordelene med hensyn til den

mængde af fejl og uregelmæssigheder, som det er muligt at undgå, konstatere og

rette ved hjælp af denne kontrol, men også med hensyn til ikke kvantificerbare fejl.

Denne tilgang lægger vægt på den centrale finansielle og operationelle kontrol i

kontrolkæden.

Kontrolstrategien er baseret på en enkelt integreret kontrolstruktur med henblik på at

give rimelig sikkerhed gennem hele projektforløbet. Tilgangen til vurdering af

kontrollens omkostningseffektivitet er baseret på logikken om sikkerhedsbyggesten

("building blocks of assurance") og en enkelt integreret kontrolstruktur.

Kommissionen skelner mellem hyppigheden og intensiteten af kontrollerne - i

betragtning af de forskellige risikoprofiler for nuværende og fremtidige transaktioner

samt eksisterende og alternative kontrollers omkostningseffektivitet, navnlig som

anført i vejledningen til de nationale agenturer for gennemførelse af programmet.

Forvaltningsorganer og alle betroede enheder er altid ansvarlige for kontroller på det

primære niveau for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, mens

Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller.

Kommissionen vurderer, at de samlede omkostninger ved kontrol er lave og ligger i

spændet 1-5 %, afhængigt af den anvendte foranstaltning, af det forvaltede budget

(eksklusive forvaltningsorganets budget). Disse omkostninger er forholdsmæssige og

omkostningseffektive i betragtning af den fejlrisiko, som der sandsynligvis ville

være, hvis sådanne kontroller ikke blev udført, og det stilles som krav, at

fejlprocenten skal være under 2 %. Baseret på erfaringerne med Erasmus+ og de

foregående programmer, som havde en fejlprocent på ca. 1 % på flerårig basis,

forventes fejlrisikoen at være under 2 %.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

De kontroller, som skal forebygge og afsløre svig, minder om de kontroller, som skal

sikre, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige (utilsigtede fejl). Hvert år

gennemgår Kommissionen alle indberetninger fra de nationale agenturer om

eventuelle tilfælde af svig eller uregelmæssigheder. Opfølgningen af disse tilfælde

foregår hovedsagelig på nationalt niveau, hvor de nationale agenturer har direkte

adgang til retsmidler og mulighed for at henvise sager.

Kommissionens tjenestegrene bidrager til igangværende OLAF-undersøgelser og

sørger for opfølgning af afsluttede OLAF-undersøgelser. Den økonomiske skade,

der påføres EU-budgettet som følge af svig, er ifølge OLAF's endelige sagsrapporter

vedrørende programmer med lignende finansieringsregler og interessenter lav. Sager

henvises til OLAF og Undersøgelses- og Disciplinærkontoret (IDOC) alt efter

omstændighederne, men de nationale agenturer og de nationale myndigheder, som

har direkte adgang til de relevante retsinstanser og kontorer til bekæmpelse af svig,

sørger for, at der bliver fulgt op på et væsentligt antal sager i løbet af året.

De af Kommissionens tjenestegrene, som har til opgave at gennemføre aktioner, har

siden 2014 udviklet og ført deres egen strategi til bekæmpelse af svig (AFS) på

grundlag af OLAF's metoder. Denne strategi, som opdateres regelmæssigt, suppleres,

46/62 95/171

DA 47 DA

hvor det er relevant, af procesdokumenter på lavere niveau, som viser, hvordan sager

henvises og følges op på.

I betragtning af den indvirkning, som svig kan have på det foreslåede program, især

den økonomiske skade som konstateret af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af

Svig, berettiger den resterende risiko for svig ikke yderligere foranstaltninger.

Kommissionens tjenestegren opretholder et tæt samarbejde med OLAF og følger

nøje de igangværende sager. Det er derfor muligt at drage positive konklusioner om

sikkerhed i forhold til risikoen for svig.

47/62 96/171

DA 48 DA

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i

den flerårige

finansielle ramme

Budgetpost Udgiftens

art Bidrag

OB/IOB fra EFTA-lande fra

kandidatlande fra tredjelande

iht. finansforordningens

artikel 21, stk. 2, litra b)

1A 15 01 04 03 Udgifter til støtte til det europæiske

solidaritetskorps IOB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ

1A 15 05 01 Det europæiske solidaritetskorps OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ

1B 04 02 65 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra

Den Europæiske Socialfond (ESF) OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ

2

04 60 04 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) OB

NEJ* NEJ* NEJ* NEJ

2 07 02 07 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra

LIFE-delprogrammet for miljø OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ

2 34 02 05 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra

LIFE-delprogrammet for klimaindsatsen OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ

3 23 03 01 03 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra

EU-civilbeskyttelsesmekanismen OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ

* Deltagelse i det europæiske solidaritetskorps er indledningsvis forbeholdt Den Europæiske Unions medlemsstater. På et senere tidspunkt kan deltagelsen udvides til også at omfatte

andre lande på grundlag af bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 11 i dette lovgivningsforslag.

48/62 97/171

DA 49 DA

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

Finansieringskilder for det europæiske solidaritetskorps (i mio.

EUR -afrundede tal) 2018 2019 2020 I ALT

Erasmus+, hvoraf:

51,9 69,2 76,6 197,7

15 02 01 01 - Fremme af topkvalitet og samarbejde inden for uddannelses-

og erhvervsuddannelsesområdet i Europa og af dets relevans for

arbejdsmarkedet

2,1 2,1 1,8 5,9

15 02 01 02 - Fremme af topkvalitet og samarbejde på ungdomsområdet og

af unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa

49,9 67,1 74,8 191,8

EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), heraf:

2,5 3,5 4,0 10,0

04 03 02 01 - Progress — støtte til udvikling, gennemførelse, overvågning

og evaluering af Unionens beskæftigelses- og socialpolitik og lovgivning

om arbejdsvilkår

2,5 3,5 4,0 10,0

EU-civilbeskyttelsesmekanismen, heraf:

2,0 2,0 2,0 6,0

23 03 01 01 - Katastrofeforebyggelse og -beredskab i Unionen

2,0 2,0 2,0 6,0

LIFE, heraf:

1,5 1,5 1,5 4,5

34 02 03 - Bedre klimaforvaltning og –information på alle niveauer 0,5 0,5 0,5 1,5

07 02 03 - Støtte til bedre miljøforvaltning og -information på alle niveauer

1,0 1,0 1,0 3,0

Den Europæiske Socialfond (ESF)*

11,1 12,1 11,8 35,0

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) *

1,8

1,8

49/62 98/171

DA 50 DA

Ikke tildelte midler under udgiftsområde 1a (inklusive samlet margen

for forpligtelser)

18,4 30,5 37,7 86,5

Samlet bidrag til det europæiske solidaritetskorps

89,2 118,7 133,6 341,5

* Bidraget fra ELFUL og ESF stammer fra det samlede rammebeløb for teknisk bistand, der er inkluderet i den finansielle programmering og endnu ikke tildelt.

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme 1a Det europæiske solidaritetskorps

GD EAC ÅR

2018

ÅR

2019

ÅR

2020

Efterfølgende

år I ALT

Aktionsbevillinger

15 05 01 Det europæiske solidaritetskorps Forpligtelser (1) 68,236 98,596 114,368 0,000 281,200

Betalinger (2) 51,177 97,454 110,484 22,085 281,200

Administrationsbevillinger finansieret

over bevillingsrammen for særprogrammet38

15 01 04 03 Udgifter til støtte til det europæiske

solidaritetskorps (3) 4,550 4,550 3,900 0,000 13,000

Bevillinger I ALT Forpligtelser =1+1a+3 72,786 103,146 118,268 0,000 294,200

38 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte

forskning.

50/62 99/171

DA 51 DA

til GD EAC

Betalinger =2+2a

+3 55,727 102,004 114,384 22,085 294,200

Aktionsbevillinger I ALT U 1a Forpligtelser (4) 68,236 98,596 114,368 0,000 281,200

Betalinger (5) 51,177 97,454 110,484 22,085 281,200

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I

ALT (6) 4,550 4,550 3,900 0,000 13,000

Bevillinger I ALT

Under UDGIFTSOMRÅDE 1a

i den flerårige finansielle ramme

(primært referencebeløb)

Forpligtelser =4+ 6 72,786 103,146 118,268 0,000 294 200

Betalinger =5+ 6 55 727 102 004 114 384 22 085 294 200

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme 1B Det europæiske solidaritetskorps

GD EAC ÅR

2018

ÅR

2019

ÅR

2020

Efterfølgende

år I ALT

Aktionsbevillinger

04 02 65 - Det europæiske solidaritetskorps –

Bidrag fra Den Europæiske Socialfond (ESF)

Forpligtelser (1) 11 102 12 078 11 820 0 000 35 000

Betalinger (2) 8 327 12 487 11 810 2 377 35 000

51/62 100/171

DA 52 DA

Administrationsbevillinger finansieret

over bevillingsrammen for særprogrammet39

(3)

Bevillinger I ALT

til GD EAC

Forpligtelser =1+1a+3 11 102 12 078 11 820 0 000 35 000

Betalinger =2+2a

+3 8 327 12 487 11 810 2 377 35 000

Aktionsbevillinger I ALT U 1b Forpligtelser (4) 11 102 12 078 11 820 0 000 35 000

Betalinger (5) 8 327 12 487 11 810 2 377 35 000

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for

særprogrammer I ALT (6)

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 1b

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser =4+ 6 11 102 12 078 11 820 0 000 35 000

Betalinger =5+ 6 8 327 12 487 11 810 2 377 35 000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme 2 Det europæiske solidaritetskorps

GD EAC ÅR

2018

ÅR

2019

ÅR

2020

Efterfølgende

år I ALT

39 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte

forskning.

52/62 101/171

DA 53 DA

Aktionsbevillinger

05 04 60 04 - Det europæiske solidaritetskorps –

Bidrag fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Forpligtelser (1) 1 800 0 000 0 000 0 000 1 800

Betalinger (2) 1 350 0 360 0 090 0 000 1 800

07 02 07 - Det europæiske solidaritetskorps –

Bidrag fra LIFE-delprogrammet for miljø

Forpligtelser (1) 1 000 1 000 1 000 0 000 3 000

Betalinger (2) 0 750 1 050 1 000 0 200 3 000

34 02 05 - Det europæiske solidaritetskorps –

Bidrag fra LIFE-delprogrammet for klimaindsatsen

Forpligtelser (1) 0 500 0 500 0 500 0 000 1 500

Betalinger (2) 0 375 0 525 0 500 0 100 1 500

Administrationsbevillinger finansieret

over bevillingsrammen for særprogrammet40

(3)

Bevillinger I ALT

til GD EAC

Forpligtelser =1+1a+3 3 300 1 500 1 500 0 000 6 300

Betalinger =2+2a

+3 2 475 1 935 1 590 0 300 6 300

Aktionsbevillinger I ALT U 2 Forpligtelser (4) 3 300 1 500 1 500 0 000 6 300

Betalinger (5) 2 475 1 935 1 590 0 300 6 300

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for

særprogrammer I ALT (6)

40 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte

forskning.

53/62 102/171

DA 54 DA

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 2

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser =4+ 6 3 300 1 500 1 500 0 000 6 300

Betalinger =5+ 6 2 475 1 935 1 590 0 300 6 300

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme 3 Det europæiske solidaritetskorps

GD EAC ÅR

2018

ÅR

2019

ÅR

2020

Efterfølgende

år I ALT

Aktionsbevillinger

23 03 01 03 - Det europæiske solidaritetskorps –

Bidrag fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen

Forpligtelser (1) 2 000 2 000 2 000 0 000 6 000

Betalinger (2) 1 500 2 100 2 000 0 400 6 000

Administrationsbevillinger finansieret

over bevillingsrammen for særprogrammet41

(3)

Bevillinger I ALT

til GD EAC

Forpligtelser =1+1a+3 2 000 2 000 2 000 0 000 6 000

Betalinger =2+2a 1 500 2 100 2 000 0 400 6 000

41 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte

forskning.

54/62 103/171

DA 55 DA

+3

Aktionsbevillinger I ALT U 3 Forpligtelser (4) 2 000 2 000 2 000 0 000 6 000

Betalinger (5) 1 500 2 100 2 000 0 400 6 000

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for

særprogrammer I ALT (6)

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 3

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser =4+ 6 2 000 2 000 2 000 0 000 6 000

Betalinger =5+ 6 1 500 2 100 2 000 0 400 6 000

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Aktionsbevillinger I ALT Forpligtelser (4) 84 638 114 174 129 688 0 000 328 500

Betalinger (5) 63 479 113 976 125 884 25 162 328 500

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for

særprogrammer I ALT (6) 4 550 4 550 3 900 0 000 13 000

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 1-4

i den flerårige finansielle ramme (primært referencebeløb plus bidrag fra andre programmer)

Forpligtelser =4+ 6 89 188 118 724 133 588 0 000 341 500

Betalinger =5+ 6 68 029 118 526 129 784 25 162 341 500

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme 5 "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

ÅR ÅR ÅR I ALT

55/62 104/171

DA 56 DA

2018 2019 2020

GD EAC

Menneskelige ressourcer (kontraktansatte) 0 525 0 385

0 350

. 1 260

Andre administrationsudgifter

I ALT GD EAC Bevillinger 0 525 0 385 0 350 1 260

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i

alt) 0 525 0 385 0 350 1 260

i mio. EUR (tre decimaler)

ÅR

2018

ÅR

2019

ÅR

2020

Efterfølgende

år I ALT

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 1-5

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser 89 713 119 109 133 938 0 000 342 760

Betalinger 68 554 118 911 130 134 25 162 342 760

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR - kolonne "Omkostninger" (tre decimaler)

Der angives mål og

resultater

ÅR

2018

ÅR

2019

ÅR

2020 I ALT

56/62 105/171

DA 57 DA

RESULTATER

Type

Resultaternes

gnsntl.

omkostninger Anta

l

Omkostninger

Anta

l

Omkostninger

Anta

l

Omkostninger

Antal

resultater

i alt

Omkostninger i alt

- Resultat Deltagere i frivilligt

arbejde

3 264 12 500 40 790 17 500 57 105 20 000 65 295 50 000 163 190

- Resultat Deltagere i praktikophold

og jobophold

2 253 4 500 10 364 6 500 14 509 7 400 16 590 18 400 41 463

- Resultat Deltagere i

solidaritetsprojekter

1 203 3 800 4 570 5 400 6 400 6 000 7 312 15 200 18 282

- Resultat Deltagere i

netværksaktiviteter

199 17 500 3 484 24 500 4 876 28 000 5 574 70 000 13 934

- Resultat Deltagere i generelle

onlinekurser

47 21 500 2 400 30 000 1 000 34 500 0 600 86 000 4 000

- Resultat Deltagere i

grænseoverskridende

ophold og særlige kurser

1 000 8 934 8 934 15 635 15 635 20 101 20 101 44 670 44 670

- Resultat Deltagere i

grænseoverskridende

ophold, som modtager

sproglig onlinesupport

45 13 880 0 625 19 435 0 875 22 215 0 999 55 530 2 499

- Resultat Deltagere, som er

medlem af det

europæiske

solidaritetskorps'

forsikringsordning

250 16 143 4 035 22 600 5 650 25 827 6 458 64 570 16 143

57/62 106/171

DA 58 DA

- Resultat Deltagere, som har

modtaget et certifikat

6 17 200 0 100 34 400 0 200 34 400 0 200 86 000 0 500

- Resultat Organisationer, som har

fået tildelt et

kvalitetsmærke

411 4 000 1 849 4 000 1 437 2 000 0 822 10 000 4 108

- Resultat Det europæiske

solidaritetskorps' portal

4 000 000 1 2 000 1 1 000 1 1 000 1 4 000

- Resultat Ressourcecenter 400 000 1 0 128 1 0 128 1 0 144 1 0 400

- Resultat Nationale agenturer, som

modtager et

forvaltningsgebyr

546 821 28 5 359 28 5 359 28 4 593 28 15 311

OMKOSTNINGER I ALT 84 638 114 174 129 688 328 500

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1. Resumé

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

ÅR

2018

ÅR

2019

ÅR

2020

I ALT

58/62 107/171

DA 59 DA

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer 0 525 0 385 0 350 1 260

Andre administrationsudgifter

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

0 525 0 385 0 350 1 260

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 542 i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter af administrativ art

Subtotal Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

I ALT 0 525 0 385 0 350 1 260

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved

intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen

til de budgetmæssige begrænsninger.

42 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte

forskning.

59/62 108/171

DA 60 DA

3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År 2018

År 2019

År 2020

Der

indsættes

flere år, hvis

virkningerne

varer

længere (jf.

punkt 1.6)

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) 30 30 30

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

Eksternt personale (i årsværk)43

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) 7,5 5,5 5

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)

XX 01 04 yy 44

- i hovedsædet

- i delegationer

XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT 37,5 35,5 35

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

43 KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne. 44 Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

60/62 109/171

DA 61 DA

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med

yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Programforvaltning

Eksternt personale Programforvaltning

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme, men kan medføre anvendelse af særlige instrumenter som anført i

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/201345

.

– Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag46

:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År 2018

År 2019

År 2020

I alt

45 Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884). 46 Som anført i afsnit 3.1 er deltagelsen i det europæiske solidaritetskorps indledningsvis forbeholdt Den Europæiske Unions medlemsstater. På et senere tidspunkt kan deltagelsen

udvides til også at omfatte andre lande på grundlag af bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 11 i dette lovgivningsforslag.

61/62 110/171

DA 62 DA

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen p.m. p.m. p.m. p.m.

Samfinansierede bevillinger I ALT p.m. p.m. p.m. p.m.

Anslåede virkninger for indtægterne

– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– for egne indtægter

– for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til

rådighed i

indeværende

regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger47

År 2018

År 2019

År 2020

Artikel ….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

47 Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

62/62 111/171

Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom, Jf. nedenfor eftersendes hermed den danske sprogversion af Kommissionens forslag til forordning om det europæiske solidaritetskorps (COM(2017)262). Vedr. høringssvar opfordres specialudvalgets medlemmer til at medsende et kort resumé, der kan indsættes i grund- og nærhedsnotatet, ifald det indsendte høringssvar er længere end en halv side.

Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent

UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K

Direkte tlf.: 3392 5493E-mail: Anne.Cecilie.Bengtsson@uvm.dk

Fra: Anne Cecilie Bengtsson Sendt: 1. juni 2017 11:36Til: John Isaksen; Jonas Husum Johannesen; Maria Ulff-Møller; Mads Flyvholm; Maja Mortensen; Peter Grønnegård; 'stinla@um.dk'; 'spu-uddannelse.eu@umx.dk'; Martin Juhl Madsen; Sofie Hvid-Jørgensen; Andreas Sommer Møller; 'caij@Bm.Dk'; 'star@star.dk'; Julie Holte Kristensen (EM - DEP); Mette-Astrid Jessen; 'eew@sim.dk'; 'mple@sim.dk'; 'mdub@sm.dk'; 'Asf@Kl.Dk'; 'Dom@Kl.Dk'; 'Hec@Kl.Dk'; 'Jba@Kl.Dk'; 'chj@kl.dk'; 'kmr@regioner.dk'; 'Da-Bxl@Da.Dk'; 'jab@da.dk'; 'Atw@Di.Dk'; 'Postbruxafd@Di.Dk'; 'Morten Holm Bundgaard (mhb@fanet.dk)'; 'Maria Bjerre'; 'hastrup@lo.dk'; 'Dlf@Dlf.Org'; 'bxl@dlf.org'; 'Kristina Aaltonen (KAA@dlf.org)'; 'Susan Clausen (sc@hl.dk)'; 'Hl@Hl.Dk'; 'Dm@Dm.Dk'; 'Jvj@Dm.Dk'; 'Ersc@Ftf.Dk'; 'Kmr@Ac.Dk'; 'Laugesen@Gl.Org'; 'Mlj@Fsl.Dk'; 'annie.storm@fsl.dk'; 'Sgl@Bupl.Dk'; 'Tch@Lederne.Dk'; 'International@Duf.Dk'; 'js@duf.dk'; 'International@Dsfnet.Dk'; 'Dsf@Dsfnet.Dk'; 'monika@dsfnet.dk'; 'veronika@dgsnet.dk'; 'slm@Handelselever.Dk'; 'Kwk@Handicap.Dk'; 'Uc-dk@uc-dk.dk'; 'marh@ucn.dk'; 'axel@psf.nu'; 'binderup@sdu.dk'; 'sth@dkuni.dk'; 'dkuni@dkuni.dk'; 'Nina Olsen (nol@danskeerhvervsskoler.dk)'; 'Sara Mortensen (sam@ffd.dk)'; 'tbk@dfs.dk'; 'Aof@Aof-Danmark.Dk'; 'larsgaardhoj@aof-danmark.dk'; Lise Lotte Toft; Charlotte Romlund Hansen; Cammy Wong; Jens Thuesen; Jens Lyster Andersen; Mads Viskum; 'Hjørdis Dalsgaard (hjodal@um.dk)'; Julie Heidemann; Liv Maadele MogensenEmne: Høring af Kommissionens forslag til forordning om det europæiske solidaritetskorps (COM(2017)262) Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom, Kommissionen offentliggjorde tirsdag den 30. juni 2017 sit forslag til forordning om det europæiske solidaritetskorps (COM(2017)262), som hermed sendes i høring i EU-specialudvalget.

1/2 112/171

Sammen med forordningsforslaget offentliggjordes følgende baggrundsmateriale:- Kommissionens Staff Working Document om en ex ante-evaluering- Kommissionens Staff Working Document om et executive summary af ex ante-evalueringen- Kommissionens Staff Working Document med en konceptnote for solidaritetskorpset Forslaget til forordning er vedlagt (dansk sprogversion eftersendes, når den er modtaget). Det øvrige materiale er vedlagt til orientering. Høringssvar sendes til Charlotte.Romlund.Hansen@uvm.dk, Jens.Thuesen@uvm.dk og undertegnede senest onsdag den 14. juni 2017.

Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent

UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K

Direkte tlf.: 3392 5493E-mail: Anne.Cecilie.Bengtsson@uvm.dk

2/2 113/171

1

TUAC Working Group on Education and Skills Paris, 19-20 June 2017

REVISED AGENDA

(Meeting starts at 10:00 on Monday 19 June and is expected to end at about 18:00 on Tuesday 20 June 2017)

OECD Conference Centre, 2 rue André-Pascal, 75016 Paris

MONDAY 19 JUNE 2017

10.00-10.30

1. Adoption of the agenda

2. Summary record of the previous meeting (October 2016) & Date of next meeting

3. The 7th International Summit on the Teaching Profession (ISTP): Main takeaways

Presentation by John BANGS, Chair of the TUAC Working Group and Senior Policy Advisor, EI

http://www.istp2017.uk/

10.30-11.30

4. PISA Well-Being Report

Presentation by Mario PIACENTINI, Analyst, Early Childhood and Schools, OECD Directorate for Education and Skills

11.30-12.00 Coffee break

12.00-13.00

5. Education 2030 Current state of play

Presentation by Lars BARTEIT, Analyst, Future of Education and Skills: Education2030, OECD Directorate for Education and Skills and Martin HENRY, Senior Policy Advisor, EI

13.00-14.30 Lunch break

14.30-15.45

6. OECD’s Going Digital Horizontal & Future of Work Projects

1/3 114/171

2

Presentation by Mariagrazia SQUICCIARINI, Senior Economist, OECD Directorate for Science, Technology and Innovation and Stijn BROECKE, Senior Economist, OECD Directorate for Employment, Labour and Social Affairs

http://www.oecd.org/sti/goingdigital.htm

http://www.oecd.org/employment/future-of-work.htm

15.45-16.00 Coffee break

16.00-17.15

7. The 2nd cycle of PIAAC

Discussion with Marco PACCAGNELLA, Analyst, Survey of Adult Skills, , OECD Directorate for Education and Skills and Roar GRØTTVIK, Senior Policy Advisor, Union of Education Norway

http://www.tuac.org/en/public/e-docs/00/00/12/72/document_doc.phtml (TUAC Paper)

http://www.oecd.org/skills/OECD-Centre-for-Skills.pdf (OECD Skills Centre)

https://skillssummit2016.no/docs/Chairs_summary.pdf (Skills Summit Chairs Summary)

17.15-18.00

8. TUAC Updates

Discussion with John EVANS, General Secretary, TUAC

TUESDAY 20 JUNE 2017 9.30-10.30

9. Strength through Diversity Policy Forum & future OECD work on Migrant Students

Presentation by Francesca BORGONOVI, Senior Analyst, Early Childhood and Schools, Directorate for Education and Skills

10.30-11.30

10. OECD’s work on Enhancing higher education system performance, including plans for the next stakeholder forum in September

Presentation by Claudia SARRICO, Analyst, Higher Education, OECD Directorate for Education and Skills

http://www.oecd.org/edu/skills-beyond-school/stakeholder-dialogue.htm

2/3 115/171

3

11.30-12.00 Coffee break

12.00-13.00

11. Update on the OECD’s Early Childhood and Learning Survey and links to TALIS Starting Strong

Discussion with Rowena PHAIR, Senior Analyst, Early Childhood and Schools, OECD Directorate for Education and Skills

13.00-14.30 Lunch break

14.30-15.30

12. Adult learning and skills shortages (including joint work on VET with the Education Directorate)

Presentation by Glenda QUINTINI, Senior Economist – Skills and Employability Division, Directorate for Employment, Labour and Social Affairs

15.30-16.30

13. The Education Policy Outlook and country examples of policy development

Presentation by Diana TOLEDO FIGUEROA, Analyst, Policy Advice and Implementation, Policy Reform Analysis, OECD Directorate for Education and Skills

16.30-16.45 Coffee break

16.45-17.45

14. Updates on current and future work of the OECD Education Directorate

Presentation by Andreas SCHLEICHER, Director, OECD Directorate for Education and Skills

15. Any other business

16. Closing remarks by the chair

3/3 116/171

For Official Use EDU/EDPC/RD(2017)11 Organisation de Coopération et de Développement Économiques Organisation for Economic Co-operation and Development 26-Apr-2017

___________________________________________________________________________________________

_____________ English - Or. English DIRECTORATE FOR EDUCATION AND SKILLS

EDUCATION POLICY COMMITTEE

1ST POLICY FORUM - “STRENGTH THROUGH DIVERSITY"

CHILDREN OF IMMIGRANTS AND REFUGEES IN EUROPE: COMBINING OUTCOMES OF PISA

RESULTS AND RESULTS OF OTHER INTERNATIONAL SURVEYS

9-10 May 2017

Paris, France

This paper was prepared by Professor Maurice Crul of VU University Amsterdam, in preparation for a longer

working paper on this same topic, due later in the year.

For further information, he can be contacted at m.r.j.crul@vu.nl.

Francesca Borgonovi, Senior Analyst, Early Childhood and Schools Division

(francesca.borgonovi@oecd.org) and Lucie Cerna, Analyst, Early Childhood and Schools Division

(lucie.cerna@oecd.org)

JT03413201

Complete document available on OLIS in its original format

This document, as well as any data and map included herein, are without prejudice to the status of or sovereignty over any territory, to the

delimitation of international frontiers and boundaries and to the name of any territory, city or area.

ED

U/E

DP

C/R

D(2

01

7)1

1

Fo

r Officia

l Use

En

glish

- Or. E

ng

lish

1/7 117/171

EDU/EDPC/RD(2017)11

2

CHILDREN OF IMMIGRANTS AND REFUGEES IN EUROPE: COMBINING OUTCOMES OF

PISA RESULTS AND RESULTS OF OTHER INTERNATIONAL SURVEYS

Professor Maurice Crul, VU University Amsterdam

Introduction

1. In the preparation note of the 1st policy forum ‘Strength through diversity’ the organizers describe

the dramatic increase of students with an immigrant background between 2006 and 2015 from 9% to 13%.

This marks an important overall increase but it does not reflect the increased experienced by some

communities, in particular in urban areas. For example, in the city of Amsterdam, where I live, two out of

three pupils under the age of fifteen are of immigrant descent. This diversity of the student population is

the result of both long term and more recent migration. Pupils belong to the first, in-between, second and

now third generation. Their parents came as refugees, expats or they themselves are children of labour

migrants who came in the 1970s or 1980s. The challenges faced across European countries are different

because of the volume of the migration and because of socio-economic differences between the migrant

groups arriving in each country. At the same time, a comparison between countries, especially when

comparing similar migrant groups, can also reveal the educational system factors that either help or hinder

the incorporation of children of immigrants and refugees in schools.

2. In this short paper, I will outline my intention for the larger paper to be written after the 1st policy

forum in Paris. My expertise is in looking at school careers of children of immigrants in both a European

and a Transatlantic comparative perspective. One study is particularly relevant for this paper: the TIES

study in Europe on second generation migrants in eight European countries (Crul et al. 2012). The TIES

study included the Turkish second generation in thirteen different cities in seven countries. In the TIES

survey, we retrospectively collected data of almost 10 000 respondents on their school and labour market

careers from pre-school onwards. In many publications resulting from the TIES project we have

highlighted the effect of national educational institutional arrangements on school careers. Among other

things, these institutional arrangements included pre-school facilities, segregation as a by-product,

selection age, tracking, permeability of the school system and the availability of apprenticeship places.

3. The PISA surveys aim at one point in time: students at age fifteen. However, several editions

have also collected retrospective data on school events before age fifteen and PISA results have been

followed up by or linked to other data bases, like, for example, the PISA report ‘Learning beyond fifteen’

(2012) and the PISA report ‘Pathways to success’ (2011). Also, many PISA publications have devoted

considerable attention to the effect of school system characteristics, for instance ‘PISA 2012 Results: What

makes schools successful’ and PISA 2009 Results: What makes a school successful?’. These

characteristics include vertical and horizontal stratification, grade repetition, the effect of pre-school

attendance, school segregation or the age of selection. A great number of scholars used the PISA data to

look specifically into the results for immigrant students, both first and second generation. Some PISA

publications - and scholars using PISA data - also went a step further by comparing specific ethnic groups

in the different countries.

4. Both in TIES and in PISA, students of Turkish descent make a very interesting group to compare.

The Turkish community is the largest immigrant community in Europe and it is spread out in considerable

2/7 118/171

EDU/EDPC/RD(2017)11

3

numbers in nine European countries. Although the Turkish communities are different across Europe, each

country’s community has a major core of migrants that came as labour migrants during the second half of

the previous century. In my paper, I will compare outcomes for this specific group using PISA and TIES.

The comparison of the Turkish second generation across countries comes close to a perfect natural

laboratory situation, that allows us to test how well national educational systems perform in incorporating

the children of migrants with a low educational background.

5. One of key questions I will try to answer is how the PISA results at the age of fifteen and the

gaps they show with the outcomes of students of native descent relate to the school career results from

TIES. Are they corresponding? And do the PISA scores hold a predictive power on the further school

careers of the respondents and their final educational outcomes?

6. Throughout the paper, I will turn the usual question ‘how do children of immigrants in school

do?’ around to ‘how successful are educational systems in incorporating children of immigrants in

school?’. I will present a broad overview of educational institutional arrangements that either hamper or

are helpful for school success of children of immigrants.

7. In the second part of the paper, I will switch the focus to the school careers of children of

refugees. Detailed surveys and research projects as we have on the children of immigrants are not available

on children of refugees separately. However, from the 1990s onwards, a lot of research has been done on

the previous waves of refugees who came to Europe. I will use the outcomes from a literature overview

aimed at the school career results of the children of refugees in four countries: Sweden, Germany, the

Netherlands and Turkey (Crul et al. 2016). I will show how institutional arrangements partly work the

same as for children of labour migrants, but for another part work out differently for this group. An

important factor to take into account for the children of refugees is the age of arrival.

8. I will finish with an outlook to the future. Based on the comparison between PISA and TIES, I

will try to formulate which elements of TIES could help the OECD develop new indicators on migrant

students’ outcomes and integration in a comparative perspective, to help to broaden our insights into the

role the organization of schools and social support systems play in shaping migrants’ overall academic

career and transition into adult life. Furthermore, I will address what are the new challenges for large scale

interactional assessments like PISA and other social surveys in terms of providing reliable indicators on the

outcomes of refugee children and the specific factors that are associated with their academic and social

integration.

PISA and TIES: Which school system factors determine the success for children of immigrants?

9. The OECD study ‘Where immigrant students succeed: A comparative review of performance

and engagement in PISA 2003’ of Stanat and Christensen (2006) was a milestone for the thinking about

immigrant students in PISA. Stanat and Christensen looked at the performance of the second generation in

different OECD countries and showed stunning differences. Where in Canada and Australia the second

generation slightly outperformed the group of native descent, in most countries there was a considerable

gap and they lagged behind. In the European countries, this gap was most dramatic in Germany and

smallest in Sweden. The particular ranking of countries by and large coincides with the ranking in TIES,

that also shows the Turkish second generation in Sweden at the top and their peers in Germany closing the

ranks in terms of final school outcomes.

10. Over the years, several systemic features that affect school performances were unveiled through

different PISA reports and research findings from scholars working with PISA data. These features

included pre-school attendance, selection age, number of contact hours in elementary school, tracking, and

differences between vocational and comprehensive systems. By and large the findings showed that

3/7 119/171

EDU/EDPC/RD(2017)11

4

children of immigrants did better when they attended pre-school, that they profited from more contact

hours in elementary school and from the late selection in comprehensive school systems. The findings of

the TIES study showed similar results on all these points. What we could do additionally with the TIES

data is to link some of the institutional arrangements to each other. For example: the effects of not going to

pre-school and early tracking seem to be a particularly strong negative risk factor for later performance,

while not going to pre-school in a system with late tracking did not seem to be equally negatively

associated with student outcomes. Also, the combination of a half-day school system and early tracking

makes the effective time to close potential (language) gaps much too short, like we saw in Germany.

11. In general, we also concluded that gaps early-on in the school career are very hard to repair. The

investment in both money and efforts to repair these gaps later-on is usually much bigger than an early

intervention would have needed. The Netherlands is a case in point. The gap already created during the

two-year pre-school period (age 2 to 4) can only partially be closed in the following eight years of

elementary school. We also concluded that the hindrances in school systems blocking working class

children of native descent seemed to lead to even an extra hindrance for children of immigrants and, at the

same time, that opportunities that specific school systems offer to working class children of native descent

are exponentially more profited from by children of immigrants. A late starting age for entering school

(including pre-school) is detrimental for working class children of native descent, but when linked to

second language learning, typical for children of immigrants, this is even more harmful. We also found that

children of immigrants much more often than working class children of native descent used alternative

routes, or second chance routes to higher education. This was evident in the very different country contexts

of for example France, Austria and the Netherlands.

12. Both the PISA reports and articles and the TIES books and articles for the most part come to

corresponding conclusions as to which school system characteristics determine school outcomes of

children of immigrants positively, or negatively. This is in fact rather remarkable, considering that the

focus in the two studies was very different. Where PISA looked at fifteen year-old students and their

educational performance, TIES looked at entire school careers and final outcomes. The fact that PISA

reports and articles often looked at the gaps with students of native descent made it a good proxy to

position pupils of immigrant descent in the hierarchy of the national school system. This more or less

transmits a predictive power to project where students will end up. When gaps are large, the likelihood of a

school career leading to the lowest ranks of the school system is big.

13. What has a study like TIES to offer to the OECD and its ability to identify and develop robust

indicators on the outcomes of migrant students and of key risk and protective factors that facilitate their

academic progression and social well-being ? I list features that can also help the OECD identify key areas

for future development.

1. Performances and tracking: PISA groups students together based on performance. However, the

performance does not always coincide with the actual groupings of pupils in school tracks. For

instance, in the Netherlands research using PISA data showed that a considerable portion of the

pupils in vocational tracks scored better on PISA test than pupils in pre-academic tracks.

However, in the end the tracking will be more consequential for their study success than their

tested cognitive abilities. Next to cognitive skills also other factors apparently play an important

role in tracking (among other things the successful pressure of middle and higher class parents to

get their children into academic tracks)

2. Performance beyond the age of 15 and tracking/streaming policies: In most countries, at age

fifteen pupils are already tracked. In systems that track at age fifteen, like Sweden, the tracking

will happen after the PISA test. While the performance test scores of the pupils in these countries

are relatively close together in PISA, they will probably start to differ substantially soon after the

4/7 120/171

EDU/EDPC/RD(2017)11

5

test. The real selection in comprehensive systems takes place after the PISA test in upper

secondary school and often again a selection takes place in the transition to higher education. In

France, for instance, there is a lot of difference in the prestige of universities, and not everybody

can attend the Grandes Ecoles. The OECD Survey of Adult Skills can be used to develop new

indicators on post-compulsory school results for migrants, but the small sample size at specific

age groups reduces the current potential to examine system level features such as tracking and

streaming policies on transition pathways. An oversample of migrant groups and/or of young

cohorts in PIAAC (16-29 year olds) could go a long way to promote the development of robust

cross-country indicators of migrant outcomes and factors that promote their integration efforts.

3. Upward and downward streaming. Some school systems allow for further upward or downward

streaming after the age of fifteen. This means in some cases that low performances at the

beginning of the school career can still lead to success, if the pupils are allowed to grow and

upgrade their performance over time. The Dutch and Austrian school systems are examples of

this. In the Netherlands, one can move up from lower vocational education, to middle vocational

education to higher vocational education to get a BA. No less than half of the second-generation

students use this route to higher education. At age fifteen, their test scores are considerably lower

than that of their peers of Dutch descent, but they do in the end obtain a BA. On the contrary,

other systems, like the Belgian, use the waterfall system, which forces students to stream down if

they cannot keep up in upper secondary school with the increased level of difficulty. The

waterfall system especially affects children of immigrants negatively, partly because their parents

cannot assist them with homework.

Which school systems and special arrangements for refugee children determine their school success?

14. The research body on children of refugees is considerably smaller than that for children of

immigrants. Surveys like the TIES survey have not yet been conducted to compare children of the same

refugee groups across countries. This will probably be done in the near future. Prime target groups could

be children of Syrian, Somali, Eritrean, Afghan and Iraqi refugees in Europe. While researchers in this

field generally acknowledge the importance of distinguishing between first and second generation, this is

hardly done among refugee children. Additionally, some children have come as unaccompanied minors,

which makes the challenges they face much bigger than for those who came with their parents. Sweden, for

instance, has received many more unaccompanied minors than other countries. These differences and the

lacunas in research make it extremely difficult to conclude how refugee children perform in school across

countries.

15. In 2016, we conducted a literature review of the available literature on refugee children in

education in Sweden, Germany, the Netherlands and Turkey. We updated the review in 2017. We chose

these three European countries because they were receiving high numbers of recent refugees and the TIES

research showed that these countries are performing very differently in terms of final school outcomes. We

included Turkey because of the EU Turkey deal, which put the schooling situation of refugee children in

Turkey in the light of EU responsibility. We were interested which educational institutional arrangements

helped or hindered school success among refugee children. Many of the key institutional arrangements

identified in PISA and TIES are equally important for refugee children, but we found additional

institutional arrangements that were essential. I list the most important below:

1. Access beyond compulsory school: Sweden provides access to school for refugee children

beyond compulsory school, which includes both pre-school and adult education. This affects both

the very young, but also the vulnerable group that arrives between the age of sixteen and

eighteen. In the Netherlands and Germany, pre-school is not part of compulsory school and, as a

result, most refugee children are attending. Only some cities have made this a special policy

5/7 121/171

EDU/EDPC/RD(2017)11

6

target and do try to include two to four-year-olds. In Turkey, pre-school in general is mostly

attended by middle and upper-class children, and we did not even find any research reporting on

pre-school access for young refugee children. In Sweden, access to upper secondary school and

adult education is open to all, even if you are beyond compulsory school age. In the Netherlands,

access beyond compulsory school age is restricted to youngsters that have already obtained the

asylum status. Without this they cannot finish or enter educational training. In Germany, access is

also restricted to holding an asylum status and mostly to vocational training in the form of

apprenticeships. In Turkey, youngsters in the age group over 16 are in majority working to

support their family.

2. Access to compulsory school: In the three European countries of the review there is full access to

compulsory school. According to EU regulations children should be included into school, within

three months. At the height of the refugee crisis this, however, came under pressure. Many

children had to move from one temporary refugee shelter to another and education often was

improvised in the refugee centers. In Turkey, about half of the children in compulsory school age

are not included in school still. The Turkish government, together with UNHCR, now makes an

additional effort to include more refugee children in compulsory school. The efforts are mainly

focused on the inclusion in elementary school. Children that arrived during secondary school are,

in terms of their education, for a large part to be considered a lost generation.

3. Immersion classes: The opportunities for young refugee children are very comparable to those for

children of other immigrants. The institutional arrangements work very similar. For the children

that arrive during secondary school, however, things are very different. In Turkey, children are

mostly in a parallel school system, were they are taught by Syrian teachers in Arabic and are

following the Syrian curriculum. This makes it very difficult or almost impossible to transfer to

regular Turkish secondary schools and follow the Turkish curriculum, opening up opportunities

for further education. Now slowly Turkish second language teaching is being introduced in

schools with Syrian refugee children. In Sweden, the aim is to keep children in immersion

classes as short as possible. Most refugee children are transferred into mainstream classes within

three months. The aim is to have the children join children who speak Swedish as their first

language as soon as possible. The refugee children then receive continued second language

support while being in mainstream classes. Second language support is available throughout

upper-secondary school. In Germany and the Netherlands, refugee children are in separate

language immersion classes up to two years. Only in this period they receive second language

support. From the moment that they are transferred to mainstream classes they are supposed to

have enough second language knowledge to succeed in school.

4. Immersion classes and tracking: In Germany and the Netherlands, the long period in immersion

classes not only isolates refugee children from their peers whose first language is German or

Dutch which impedes their second language acquisition. Also, the huge emphasis on second

language learning comes at the cost of teaching other core subjects, like math and science. For

refugee children that come around the start of secondary education, the moment they are able to

enter mainstream classes often coincides with tracking decisions. This results in streaming into

the lowest tracks of vocational education. In the Netherlands three quarters of the refugee

children end up in tracks that are normally reserved for children with huge learning difficulties or

behavioral problems. In Sweden, on the contrary, more than half of the refugee children make it

into higher education or another form of post-secondary education.

6/7 122/171

EDU/EDPC/RD(2017)11

7

Outlook for the future

16. Research into school performances like the PISA data and into entire school careers like the TIES

data prove which educational institutional arrangements are needed to successfully include children of

immigrants. For many present national school systems, this would entail structural changes, for which a

political mandate would be needed and because modifications might adversely impact non-migrant

communities they may not receive strong backing and may, in fact, create a backlash from resident

populations. Therefore, it is important to simultaneously propose policy measures that not necessarily need

fundamental changes in the school system. These options include investments in pre-school, enlarging the

number of contact hours in elementary school, increasing the permeability of the school system, sustained

second language support up until upper secondary school, increasing second chances through adult

education for all and the immediate inclusion of children in regular education – independent of their legal

status.

7/7 123/171

Draft Summary Record: First Policy Forum – Strength through Diversity

9-10 May 2017

Paris, France

Welcome and Introduction

The first policy forum of the Strength through Diversity project was held on 9-10 May 2017. Ms. Yuri Belfali (Secretariat) opened the meeting.

Overview of “Strength through Diversity” Project

Ms. Francesca Borgonovi (Secretariat) provided an overview of the Strength through Diversity project and explained the aims and agenda of the first policy forum [doc. ref. EDU/EDPC/A(2017)4/REV2 and EDU/EDPC/RD(2017)8]. Participants noted the progress of the project. The PowerPoint presentation will be available on the project website.

Keynote Presentation

Mr. Maurice Crul (Free University Amsterdam) gave the keynote presentation on “Children of immigrants and refugees – examples from Europe”. The keynote focused on a review of some of the institutional arrangements of education systems across selected European countries which are associated with positive academic outcomes among immigrant students integration and promote the access of refugees in schools. The PowerPoint presentation and background paper will be made available on the project website.

Session 1: Discussion of Common Challenges and Policies for Migrant Integration in Education Systems

Ms. Anne Keilig (Ministry of Education and Research, Germany) and Ms. Synne Nordmark Børstad (Ministry of Education and Research, Norway) presented on challenges and practices in Germany and Norway, respectively. The PowerPoint presentations will be available on the project website. Their presentations were followed by small group discussions on challenges education systems face when integrating migrants and good practices that can facilitate the integration immigrants into education and training systems.

Session 2: Discussion of Common Challenges and Policies for Integration through Education

Ms. Camilla Holmberg and Mr. Christofer Lundin (National Agency for Education, Sweden) and Ms. Tammy Strong (Department of Education and Early Childhood Development, New Brunswick, Canada) presented on challenges and practices in Sweden and New Brunswick Canada, respectively. Ms. Dominique Marlet (Education International) presented on the challenges of teachers for promoting diversity through education. The PowerPoint presentations will be available on the project website. Their presentations were followed by small group discussions on challenges education systems face when attempting to promote social cohesion in increasingly diverse societies and examples of practices that could facilitate tolerance and respect that education systems could help to establish.

1/2 124/171

2

Session 3: Reflection on the Policy Forum Series and Next Steps

Ms. Lucie Cerna (Secretariat) presented the proposed themes by the Secretariat for future fora and asked participants to identify and propose additional themes. Three additional themes were identified by participants: curriculum and global citizenship, welcome and introductory classes, and governance (institutions, structures and resources). Themes for future forum meetings were discussed and identified. These are: teacher training, social and emotional well-being, governance of migrant integration, schools as core social centres, diversity management, and curriculum and global citizenship.

Conclusion and Other business

Ms. Yuri Belfali (Secretariat) presented the conclusions. In particular:

• The next meeting will take place on 21/22 September at the OECD, Paris, unless a country offers to host it in the coming weeks

• The schedule for the following fora will be decided based on the availability of country hosts

• Material of meetings and proceedings will be published on the project website after consultation among forum participants.

Optional Session: Informal Update on Progress on Data Analyses

Ms. Francesca Borgonovi (Secretariat) updated participants on progress with the data analyses and plans for further research in the Strength through Diversity project. Mr. Thomas Liebig (Secretariat) presented the participants with an overview of the work on integration by the International Migration Division.

2/2 125/171

For Official Use EDU/EDPC/RD(2017)8 Organisation de Coopération et de Développement Économiques Organisation for Economic Co-operation and Development 21-Mar-2017

___________________________________________________________________________________________

_____________ English - Or. English DIRECTORATE FOR EDUCATION AND SKILLS

EDUCATION POLICY COMMITTEE

1ST POLICY FORUM - “STRENGTH THROUGH DIVERSITY”: INFORMATION NOTE

9-10 May 2017

Paris, France

Francesca Borgonovi, Senior Analyst, Early Childhood and Schools Division

(francesca.borgonovi@oecd.org) and Lucie Cerna, Analyst, Early Childhood and Schools Division

(lucie.cerna@oecd.org)

JT03411133

Complete document available on OLIS in its original format

This document and any map included herein are without prejudice to the status of or sovereignty over any territory, to the delimitation of

international frontiers and boundaries and to the name of any territory, city or area.

ED

U/E

DP

C/R

D(2

01

7)8

Fo

r Officia

l Use

En

glish

- Or. E

ng

lish

1/5 126/171

EDU/EDPC/RD(2017)8

2

1ST

POLICY FORUM - “STRENGTH THROUGH DIVERSITY”: INFORMATION NOTE

Background

1. Even though the current migration crisis in Europe is the largest since the Second World War,

migration flows had been steadily increasing over the last decades. About 5 million permanent migrants

arrived to OECD countries in 2015, an increase of about 20% relative to 2014, with family reunification

and free movement accounting for around two-thirds of these permanent entries. Immigrant source

countries have also become more diverse since 2000. These trends constitute major challenges for

communities, education and training systems in OECD countries, which are still dealing with the

consequences of the recent economic crisis.

2. The OECD Programme for International Student Assessment (PISA) shows that in 2015 13% of

15-year-old students in OECD countries came from an immigrant background, compared to just 9% in

2006. However, the European Social Survey reveals that in some countries there are negative attitudes

towards immigrants, which can impact immigrant students’ sense of belonging in new communities.

3. Education plays a central role in promoting the successful integration of migrant youth by

fostering good cognitive, physical, social, and psychological outcomes that support both a sense of

belonging and participation in society. At the same time, education can teach students to value diversity

and tolerance, making the native population more welcoming towards migrants and, as a result, support

their successful integration.

4. Some education systems appear to be more successful than others in supporting the integration of

migrants and, by extension, advancing the economic and social well-being of all members of society.

Immigrant students’ performance and feelings of acceptance vary considerably across countries. For

example, PISA shows that over 60% of first-generation immigrant students in Greece are low-performers,

but only about 10 % are low-performers in countries as diverse as Singapore and Canada. Similarly, more

than 90% of students in Spain feel a sense of belonging at school, but only 40% of students in France feel

that they belong at school. This variation suggests both that education policy has an impact on integration,

and that countries can learn from one other about how best to achieve that goal.

5. The OECD project “Strength through Diversity: the Integration of immigrants and refugees in

school and training systems” seeks to:

identify a new set of indicators to examine how societies have responded and are responding to

the challenges to social cohesion posed large scale international migration;

create improved data infrastructure that supports the development of strong evidence;

identify policy responses that have been pursued by countries and their results;

collect evidence on the conditions under which such policies achieve or do not achieve their

objectives; and

2/5 127/171

EDU/EDPC/RD(2017)8

3

stimulate a discussion among key stakeholders to support peer learning and strengthen

collaboration.

6. The project has two primary strands: (1) data collection, indicator development and data analysis,

and (2) policy review and implementation.

7. The data collection, indicator development and data analysis strand aims to mobilise OECD’s

expertise in exploiting in detail OECD-led data initiatives (such as PISA and PIAAC) and integrating them

with other data sources to: develop key indicators of successful integration; and enhance current OECD

large-scale data collection initiatives to ensure that they provide strong evidence on the outcomes of

migrants and refugees and their potential to integrate effectively.

8. The policy review and implementation strand uses the results obtained in the data collection,

indicator development and data analysis strand as the basis for convening a series of thematic policy fora

of interested countries for the purposes of identifying country-specific challenges and policy responses and

implementation strategies for ensuring that education systems effectively integrate migrants and refugees

in schools and advance broader social integration and social cohesion goals. This identification will be based on

input from international experts, OECD Secretariat analysts and stakeholders from other participating

countries who have been involved in similar integration related decisions.

Thematic policy forum series: Objectives

9. The aim of the thematic policy fora is to:

identify country-specific challenges,

suggest promising practices and innovative approaches used by countries,

identify policy levers that could re-think how schools and education systems can help countries

respond to migration challenges, and

facilitate peer-learning both within and between countries.

10. For each policy forum, a background paper will be developed in consultation with subject-matter

external experts. Participation in the forum series will be sought from innovators at different levels of

government and from different OECD countries.

11. The first forum will convene international delegates, academics and OECD analysts to identify

common challenges for integrating immigrant students and promoting tolerance and diversity through

education, examine promising practices and innovative approaches used by countries and facilitate peer-

learning between countries. The themes for future policy fora will also be discussed and agreed upon.

12. In Session 1, participants will explore what the main challenges are for integrating migrants into

education systems, what policies have been implemented to tackle these challenges and how effective they

have been. The growing number and diversity of immigrants pose challenges for integrating migrants into

schools. More specifically, discussion could focus on countries’ challenges in such areas as academic

performance among first- and second-generation immigrants, school drop-out among migrants, the

concentration of migrants in disadvantaged schools, the participation of migrants in early childhood

education and training, teacher preparation in instructing diverse groups of student, and diversity

management.

3/5 128/171

EDU/EDPC/RD(2017)8

4

13. Countries have responded to these challenges with a variety of policies in such areas as funding

arrangements, service delivery, monitoring and evaluation, managing concentration of migrant students,

infrastructure development, training programmes, language support, inclusive teaching and learning

environments and parental and community involvement. However, some policy instruments are more

effective than others and how policies are implemented can further impact on outcomes. Therefore, it will

be important, too, to discuss policy evaluation.

14. Country representatives will be invited to share their main challenges in integrating migrants in

education systems, and what policies they have implemented to respond to these challenges. More

specifically, two country representatives will make a brief presentation on the main challenges and policies

adopted in their respective countries followed by a Q&A session and small group discussions on common

challenges and policy practices across countries. The session will offer a valuable opportunity for

participants to share insights and learn from one another about what policies work for integrating migrants

in schools.

15. In Session 2, participants will explore what the main challenges are for promoting integration

through education, what policies have been implemented to tackle these challenges and how effective they

have been. Education can promote a deeper understanding of the value of diversity, fosters openness and

an ability to communicate and manage relationships, and provides information about the challenges faced

by immigrants. Yet the growing number and diversity of immigrants pose challenges for using schools as

platforms for promoting tolerance and respect for diversity in society. More specifically, discussion could

focus on countries’ challenges in areas such as teacher training, curriculum development, extra-curricular

activities, diversity management, identity development and schools as platforms for shaping attitudes. To

respond to these challenges, countries have implemented different policies, with varying levels of

effectiveness.

16. Country representatives will be invited to share their experiences with developing and

implementing policies for promoting integration through education. More specifically, two country

representatives will make brief presentations on the main challenges and policies adopted in their

respective countries followed by a Q&A session and small group discussions on common challenges and

policy practices. The session will offer a valuable opportunity for participants to share insights and learn

from one another about what policies work for promoting integration through education.

17. During Session 3, participants will discuss what key policy priorities should be explored in future

policy fora. The OECD Secretariat would like to solicit input from countries on themes for future policy

fora (six in total). Some possible themes include:

Teacher preparation: explore in-depth what type of teacher training and professional

development can prepare teachers for a multicultural or multilingual setting.

Teacher diversity: while the student body has become increasingly diverse in OECD countries,

teachers still tend to be a very homogeneous group. Do minority and disadvantaged students

benefit from having teachers who come from similar backgrounds? If so, are there differences

across countries in the representation of minority and socio-economically disadvantaged

individuals in the teaching profession? What policies can promote greater teacher diversity?

Unaccompanied minors: an increasing number of migrant children are coming without their

parents which creates challenges not only for their academic but also their physical, social,

psychological and material well-being. How can education systems respond to the particular

needs of unaccompanied minors?

4/5 129/171

EDU/EDPC/RD(2017)8

5

Language training and skill development of parents of migrant children: discuss how schools

can provide language training and skills development of migrant parents (in particular mothers)

to develop their own skills, learn about cultural norms, support their children’s development and

improve school-parent communication and engagement.

Language support: discuss in what ways language training can be effective in supporting

immigrant children, and where and how it is most effectively delivered.

Concentration of migrants and class formation: explore the impact of the high concentration of

migrant children in specific schools has on their academic outcomes and integration efforts, in

what ways this could be mitigated and how best classes within schools are formed.

Social and emotional well-being: examine how education systems can improve the social and

emotional well-being of migrant children, in particular their sense of belonging in schools and

communities.

Stress support: migration can create considerable stress for students. How can schools support

the psychological well-being of migrants, and what structures can be most effective?

The role of arts and sports: consider the role of the arts and sports in facilitating tolerance and

promoting diversity in schools and communities.

Diversity management: examine the role of schools and communities in managing diversity, and

what strategies can be employed to do so.

Schools as core social centres: explore in what ways schools can act as centres for engaging

parents, teachers and students, and creating networks of exchange and learning for both migrant

and non-migrant parents.

5/5 130/171

Strength through Diversity The Integration of Immigrants and Refugees in School and Training Systems

9 May 2017

Francesca Borgonovi

Senior Analyst - Migration and Gender

Directorate for Education and Skills, OECD 1/41 131/171

• 9 May is Schuman Day • Today we celebrate Robert Schuman’s declaration in 1950.

Schuman proposed to place coal and steel production for France and Germany under a common High Authority and, crucially, to keep participation open to other Western European countries.

• “Europe will not be made all at once, or according to a single plan. It will be built through concrete achievements which first create a de facto solidarity. ”

9 May - European Union Day

2/41 132/171

3/41 133/171

The project

The Strength through Diversity project combines in-depth data analysis and

indicator development with thematic workshops and country reports of

policies and practices

4/41 134/171

What is the focus: Key Areas

• Integration into Education: Migrants’ integration processes into education systems

• Integration through Education: Links between education and training systems, and skill development, an important determinant of migrants’ ability to integrate into their host communities

• Education for Social Cohesion: The role of education systems in promoting social cohesion

5/41 135/171

Project Components The Strength through Diversity project combines IN-DEPTH DATA ANALYSIS with

THEMATIC WORKSHOPS and COUNTRY REPORTS of policies and practices in three key areas.

6/41 136/171

7/41 137/171

Data Analysis and Indicator Development

8/41 138/171

Planned Instruments and Work Plan

• Analytical reports

• Searchable online tool on data availability

– Ad-hoc survey on data availability

• Value propositions for enhanced OECD instrument development

– PISA, PIAAC and other large-scale international assessments and surveys

9/41 139/171

Three Analytical Reports

• The resilience of immigrant students: Risk and protective factors that shape immigrant students’ well-being

• The labour market and well-being outcomes of foreign-born adults: Evidence from the OECD Survey of Adult Skills

• Education for resilient societies: The association between education and social cohesion

10/41 140/171

The Resilience of Immigrant Students

• Identification of students’ resilience considering students’ academic, social and emotional well-being

• Focus on displacement as adversity • Identification of risk and protective factors • Identification of whether risk and protective factors

are especially associated with immigrant students’ outcomes

• From ‘what works’ to ‘what works in which circumstances’

• Key data sources: PISA and HBSC

11/41 141/171

The Labour Market and Well-being Outcomes of Foreign-born Adults

• Focus on labour market and broader well-being outcomes

• Key barriers to skill development, economic and social integration considered: – language proficiency – access and participation in adult education and training – job placement and skills mismatch

• Specific focus on highly-skilled and low-performance migrants

• Specific focus on young migrants • Key data source: PIAAC

12/41 142/171

Education for Resilient Societies

• The relationship between education and self-reported interpersonal trust, with a specific focus on the role of cognitive skills

• The relationship between education and attitudes towards migration

• Migrants’ own attitudes and dispositions • Students’ civic knowledge and openness to

diversity

13/41 143/171

Timeline and Deliverables

14/41 144/171

15/41 145/171

Country Spotlight Reports

16/41 146/171

Spotlight Report

• Built on OECD-led analytical work in combination with in depth-desk based

• Identification of 2-3 challenges

• Workshop in the country involving international experts, country representatives and the OECD Secretariat team

• Validation of key challenges and drafting

• Report: 30-35 pages in length

• Report available in English and national country language

• Voluntary Contribution sought to sustain country report

17/41 147/171

Timeline of Typical Spotlight Report

18/41 148/171

19/41 149/171

Thematic Policy Forum Series

20/41 150/171

Aim of the Thematic Policy Forum Series

• Identify country-specific challenges • Suggest promising practices and innovative

approaches used by countries • Identify policy levers that could re-think how schools

and education systems can help countries respond to migration challenges

• Facilitate peer-learning both within and between countries

21/41 151/171

1st Thematic Policy Forum Meeting

OECD, 9-10 May 2017

22/41 152/171

Goals and Today’s Agenda

Today’s agenda

Keynote: Children of immigrants and refugees - examples from Europe (Maurice Crul)

(60min)

Coffee break

Session 1: Common challenges and policies for migrant integration in education (90min)

Closing

Forum goal To develop an understanding of common challenges in integrating immigrants in education systems and promoting diversity through education, and discuss some good practices to these challenges

23/41 153/171

Rules of the Game

• The success of this forum depends upon your active participation. Here are some tips to help you – and everyone else – get the most out of it: Give the forum your undivided attention

Share your own opinion, not just your institution’s

Answer the question, and offer concrete examples

Listen actively, and be constructive

24/41 154/171

Keynote by Maurice Crul

25/41 155/171

20 min Coffee/tea Break

26/41 156/171

Session 1: Integration in Education

• 2 country presentations – Norway (10min) – Germany (10min) – Q&A (10min)

• Small group discussions (60min)

27/41 157/171

Session 1: Integration into Education

Your task • 40 mins: As a table, write down on

posters 1 and 2 what you think are the three most common challenges in integrating immigrant students, and three good policy practices to solve these challenges. Stick your posters to the wall.

• 10 mins: Report from tables

As a table, write down three most common challenges in the integration of immigrant students. Then write down three good policy practices

28/41 158/171

Closing

29/41 159/171

Day 2 Agenda

Session 2: Common challenges and policies in education for social cohesion

(105min)

Coffee break

Session 3: What next in the policy forum series (60min)

Closing

Lunch break

Optional session: update on progress on analyses (30min)

30/41 160/171

Session 2: Education for Social Cohesion

• 3 presentations – Sweden (10 min) – New Brunswick, Canada (10min) – Education International (10 min) – Q&A (10 min)

• Small group discussions (60min)

31/41 161/171

Session 2: Education for Social Cohesion

Your task • 40 mins: As a table, write down on

posters 1 and 2 what you think are the three most common challenges in promoting diversity and tolerance through education, and three good policy practices to solve these challenges. Stick your posters to the wall.

• 10 mins: Report from tables

As a table, write down three most common challenges in education for social cohesion. Then write down three good policy practices

32/41 162/171

15 min Coffee/tea Break

33/41 163/171

Session 3: Proposed Potential Themes

• Teacher preparation • Teacher diversity • Language training and support • Unaccompanied minors • Concentration and class formation • Social and emotional well-being • Sense of belonging and identity formation • Stress support and psychological aid • The role of arts and sports • Diversity management

34/41 164/171

Session 3: Prioritising Forum Themes

Your task • 20 mins: Each person

o take 5 post-it notes o walk around the room and use

your post-it notes to vote on the most important forum themes – put your post-it notes on Posters 5-10

• 20 mins: Discussion about results, led by OECD facilitator

Each person walks around the room and votes on what you think are the 5 most important themes for the policy forum series

35/41 165/171

Closing

36/41 166/171

Feedback? Further thoughts?

• Please provide us your feedback, further thoughts, questions on the form

available…. • ….and hand them to

• your table moderator.

Thank you!

37/41 167/171

50 min Lunch Break

38/41 168/171

Progress on Data Analyses

39/41 169/171

A new approach to assessing resilience

Resilience

Motivational

Social and emotional

Academic

Risk factors Protective factors

40/41 170/171

Thank you! For more information:

Francesca.Borgonovi@oecd.org Lucie.Cerna@oecd.org Diana.Tramontano@oecd.org

http://www.oecd.org/edu/school/strength-through-diversity.htm

41/41 171/171