donor nyt 101

16
nr. 101 december 2011 Juletravlt i blodbanken side 6 Nye karantæner side 7-10 Luftens helte side 4-5 og 12-13

Upload: bloddonorerne-i-danmark

Post on 07-Mar-2016

235 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Læs mere om juletravlhed i blodbanken, nye karantæneregler samt om, hvordan den nye lægehelikopter har sit virke over Sjælland og omegn.

TRANSCRIPT

Page 1: Donor Nyt 101

nr. 101 • december 2011

Juletravlt i blodbankenside 6

Nye karantænerside 7-10

Luftens helteside 4-5 og 12-13

Page 2: Donor Nyt 101

2

Donorklummen

Donorklummen er en serie med input fra Donor nyts læsere. Teksterne skildrer donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige be-

givenheder og meget andet, som donorerne oplever.Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til [email protected]

Travl far til fireen mandag blev jeg ringet op af blodbanken i Herning, om jeg havde mulighed for at give en portion blod i løbet af tirsdag eller onsdag. Jeg sagde hurtigt ja til onsdag morgen, da det så kunne klares, inden jeg kørte videre på arbejde. Jeg havde nemlig aftalt med min kone, som gik hjemme på barselsorlov, at hun kunne bruge bilen om tirsdagen for at køre vores søn på seks år i skole (han havde i weekenden forstuvet en fod og gik nu med krykker og skulle derfor have lidt hjælp med at komme ind på skolen). Tirsdag morgen cyklede jeg derfor med vores datter på tre år i børnehave, inden jeg fortsatte på arbejde. Den ældste på otte år cyklede til skole, og senere tog min kone af sted sammen med sønnen med krykkerne, mens svigerfar passede den mindste. netop ankommet til klasse-værelset blev hun ringet op fra børnehaven, at hun skulle komme med det samme, fordi datteren havde brækket det ene ben. Sønnen blev hurtigt efterladt med krykker og skoletaske i et tomt klasseværelse. Få minutter senere var min kone fremme ved børnehaven og kunne derefter køre med en af pædagogerne ind på hospitalet sammen med vores datter. Jeg var, indtil jeg blev ringet op midt under et møde, totalt uvidende om, hvad der var sket. en kollega kørte mig til børnehaven, hvor vores bil var efterladt. I mellemtiden havde datteren fået taget røntgenbilleder og fået midlertidig gips på. nu ventede hun blot på, at der var tid til en operation. efter lidt ventetid blev det hendes tur til at komme ind på operationsstuen, og som far var det min opgave at være med under bedøvelsen (min kone

er ikke vild med den slags, og jeg havde prøvet det et par år tidligere, da sønnen med krykkerne havde brækket en arm). operationen ville tage cirka tre kvarter, og som far til fire er jeg vant til at udnytte alle minutter. min kone ventede uden for operationsafdelingen, mens jeg skyndte mig videre for at flytte bilen, som holdt på en tidsbegrænset parkeringsplads, fik spist min middagsmad, og som det sidste kunne jeg lige smutte i blodbanken på hospitalet, så jeg ikke skulle forbi onsdag morgen. mens jeg lå der på briksen, kunne jeg fortælle den søde sygeplejerske, at min datter samtidig var ved at få opereret benet.

Jeg nåede tilbage til opvågningsstuen, mens hun stadig sov. kort tid efter slog hun lidt forvirret øjnene op, og senere kørte min kone hjem til de andre børn (svigerfar havde i mellemtiden fået mange timers ekstra pasning). min datter og jeg måtte tilbringe natten på hospitalet, inden vi begge kunne tage hjem i løbet af onsdagen. når vi de kommende uger skulle af sted sammen som familie, havde vi krykker, kørestol, barnevogn og fire børn med i bilen. Heldigvis fik datteren gipsen af efter blot 20 dage, og da jeg tre

måneder senere atter skulle have tappet blod, kunne hun heldigvis for længst løbe rundt igen.

Torben reuss Damgaard, Herning

Donor nyt • december 2011

Page 3: Donor Nyt 101

3Israel

Tyrkiet

Rusland

Grækenland

Ungarn RumænienItalien

Bloddonorerne i Danmarks målsætning er, at bloddonorerne skal tappes cirka 1,5 gange om året, fordi det er lettest at være motiveret til noget, når man hele tiden føler, at der er brug for en. I disse år ser vi dog et fald i antal-let af tapninger. Det betyder ikke, at der ikke er brug for dig som donor. Faktisk har vi mere brug for dig, end du tror – også selv om blodbanken ikke ringer så tit.

Mere effektiv brug af blodetlægerne bliver dygtigere til at bruge mindre blod, og det er godt. Det giver et fald i blodfor-bruget og deraf et mindre behov for at kalde donorer til tapning. lægerne har dog stadig behov for at have så mange bloddonorer som muligt at vælge imellem, fordi det sikrer en stabil blodforsyning. Bloddonorerne kan opfattes som samfundets blodforsikring. når der er mange bloddonorer, har blodbankerne flere valgmulig-heder, hvilket er godt for patien-terne og bloddonorerne.

TappeklarPå trods af faldet i blodforbruget er der nemlig behov for at have flere bloddonorer i forhold til antallet af tapninger. Det skyldes, at der hele tiden skal være en stor gruppe donorer, der er klar til tapning. Det kan godt være, at du kun bliver tappet en gang om året, men når blodbanken kontakter dig for at aftale en tappetid, så er der brug for netop din blodtype.

Karantæner får skyldenmange bloddonorer vil i frem-tiden opleve, at de får fire ugers karantæne i perioden fra 1. majtil 30. november. Det er, fordi der desværre er konstateret vest-nilfeber flere steder i europa og i nordamerika, og de, som har rejst i de ramte områder i den periode, får karantæne. Antallet af bloddonorer, der er klar til tapning, falder derfor kraftigt fra maj til og med november. karan-tænen gør dobbelt ondt i blod-banken, da de dermed både skal jonglere med donorer i karantæne – og også fange de donorer, der ikke er på ferie.

Der bliver behov for flere donorer, end blodforbruget resten af året giver grund til, hvis vi skal sikre, at der altid er nok blod-donorer, som er klar til tapning om sommeren.

Vi kan ikke overtappeJeg er godt klar over, at der er mange donorer, der ikke er helt tilfredse med, at de ikke bliver tappet så tit, men omvendt kan vi heller ikke tappe for at tappe.

Jeg håber dog, at du bliver ved med at tage dig tid til at komme i blodbanken, selv om det i frem-tiden måske bliver sjældnere. Du skal huske, at når du bliver indkaldt, så har patienterne brug for lige præcis din blodtype. og der er stadig brug for 25.000 nye bloddonorer hvert eneste år.

mange hilsner

Jesper VillumsenGeneralsekretær

Hvad er op – og hvad er ned?

leDer

Rejser til de røde områder giver karantæne i 28 dage, da der er risiko for spredning af vestnilfebervirus. Karantæneperioden er fra 1. maj til 30. november. Karantæneområderne kan ændre sig fra dag til dag. Find det opdaterede kort på bloddonor.dk/vestnil

Israel

Tyrkiet

Rusland

Grækenland

Ungarn RumænienItalien

Page 4: Donor Nyt 101

4 Donor nyt • december 2011

Tekst: Michael Bach IpsenFoto: Privat

lørdag den 2. april 2011 kørte Tanja Priiskorn med sin farmor hjem fra et familiebesøg i næst-ved, da hendes lille Peugeot 106 pludselig gled over midterlinjen og ramte en modkørende opel Vectra. Hun husker ingenting fra ulykken og vågnede først på rigshospitalet efter ni dage.

– Jeg må have fået et ilde-befindende. Alt hvad jeg ved om ulykken, er det, jeg efterføl-gende har fået fortalt og forsøgt at stykke sammen, fortæller Tanja.

Hurtig udrykningHeldigvis var hjælpen hurtigt fremme. ulykken skete tæt ved næsby Spejdercenter, hvor nogle spejdere og en forbipasserende tilkaldte hjælp og ydede første-hjælp. Tanjas farmor lise, som sad i højre side, slap uskadt og kunne derfor ringe til Tanjas faster for at få tilkaldt hjælp. – Det ville være forfærdeligt, hvis jeg også havde haft hendes liv på samvittigheden, tænker Tanja.

MelleM

liv og

dødEfter en bilulykke på Sydsjælland kom Tanja så alvorligt til skade, at hun blev hentet af læge-helikopteren og bragt akut til Rigshospitalets

TraumeCenter, hvor mange blodtransfusioner og komplicerede operationer ventede.

Tanja Priiskorn sammen med sønnen Lasse, der havde det meget svært med at se sin mor ligge på sygehuset. Personalet hjalp dog Lasse til at forstå situationen.

Page 5: Donor Nyt 101

5Donor nyt • december 2011

Alarmcentralen fik fire-fem for-skellige henvendelser om ulykken og sendte hele seks ambulancer til ulykkesstedet, fordi der var seks personer indblandet; men de fire personer i den anden bil fik kun småskrammer.

Ingen tid at misteTanja blev derimod klemt fast i bilen, da hendes venstre forskærm og dør blev trykket sammen.

– Falckredderen har fortalt mig, at den første læge på stedet vurderede, at jeg skulle trækkes ud af bilen gennem passagersiden, fortæller Tanja, der havde så store skader, at de tililende ikke kunne vente på, at brandvæsenet kom og skar hende fri. På den måde kom Tanja hurtigt over i en ambulance, hvor behandlingen gik i gang.

Den sjællandske akutlæge-helikopter befandt sig på basen i ringsted, da meldingen om ulykken blev modtaget. Den ankom kort efter til ulykkesstedet og fløj Tanja til rigshospitalet på cirka 20 minutter. Selv på en lørdag ville det have taget en times tid for en almindelig ambulance.

– Tiden er en afgørende faktor, når vi har med så alvorlige skader at gøre som i Tanjas tilfælde, understreger traumemanager på rigshospitalet, Jacob Steinmetz.

Livstruende skaderefter ulykken blødte Tanja så vold-somt, at lægerne på rigshos-pitalets TraumeCenter måtte give 48 portioner røde blodlegemer samt store mængder plasma og blodplader. I alt modtog Tanja blod fra over 150 donorer.

– Hvis det ikke havde været for de mange frivillige bloddonorer og en ihærdig indsats fra personalet i traumecentret, ville Tanja ikke være i live i dag, vurderer Jacob Steinmetz.

Da den mest kritiske fase var overstået, og Tanjas overlevelses-chance var blevet bedre, måtte lægerne lægge hende i kunstigt

koma i ni dage, mens de udførte en række omfattende operationer. Hendes bækken var knust, og nerverne i det højre ben var revet over. I det venstre ben fik hun åbent lårbensbrud og brækket skinneben, så hun måtte have to skinner i. Desuden havde det venstre knæ forskubbet sig og skulle opereres, og der var kommet en rift på en tarm og på leveren. For at aflaste hendes krop valgte lægerne desuden at lægge en midlertidig tyndtarmsstomi.

Hårdt for de pårørendeTanjas familie og venner kom på besøg hver dag, mens hun lå i koma.

– min mor Vinni har fortalt, at den bedste dag var, da jeg havde været til ryg- og hjernescanning, hvor de fik at vide, at jeg ville komme til at tale og kommunikere igen, fortæller Tanja og fortsætter:

– lægerne har hele tiden sagt, at jeg også nok skal komme til at gå igen. måske bliver det med krykker og en skinne på højre ben, så det er stadig svært at sige noget om, hvornår og hvordan jeg kan komme tilbage på arbejdsmar-kedet.

For sønnen lasse på otte år var det også en prøvelse at se sin mor ligge i koma på hospitalet:

– Han havde svært ved at forstå, at jeg skulle ligge der med slanger, drop og mange forskellige maskiner omkring mig, forklarer Tanja.

Personalet gjorde meget ud af at forklare ham, hvad der foregik, og inddrog ham. For eksempel ville han ikke røre ved Tanjas hænder, før en sygeplejerske fik ham overtalt til at hjælpe med at smøre creme på hendes hænder og pande:

– På den måde blev det til en fast ting, lasse skulle hjælpe med, og det fortsatte også, da jeg kom ud af koma og blev overført til en almindelig afdeling. en af sygeplejerskerne gav ham endda

et diplom og en medalje, fordi han var så modig og tapper, smiler Tanja.

– Vi har hele tiden talt åbent om det hele, og jeg kan se, hvor meget lasse er vokset med opgaven, siger Tanja.

Hjemme igenTiden på hospitalet var ikke helt nem for Tanja:

– man får kuller af at ligge og glo på de samme kedelige hvide vægge og vente, siger hun om de to en halv måned, hun var indlagt, inden hun endelig kunne komme hjem igen.

– Det var dejligt at komme hjem; men det praktiske var svært for mig, forklarer Tanja, der også sender en stor tak til kæresten, som har hjulpet meget til i hjemmet efter ulykken. Denne hjælp har blandt andet gjort, at hun ikke har haft behov for mange besøg af hjemmeplejen i det daglige.

Her et halvt år efter ulykken sidder Tanja stadig i kørestol, men er begyndt til genoptræning.

• På rescuesheet.info kan du udskrive et redningskort til netop din bil og placere det under solskærmen. Det kan spare op til 10 minutter, hvis du skal hjælpes ud efter en kollision.

• Ved stomi føres tarmen ud gennem bugvæggen, hvor man sætter en pose fast til at opsamle afføringen.

Page 6: Donor Nyt 101

6 Donor nyt • december 2011

”Sikken voldsom trængsel og alarm…” Som det synges i den kendte julesang, er julen en tid, hvor vi alle har lidt mere travlt end normalt. Det er ikke anderledes for landets mange tappesteder.

Tekst: Stine Mandrup LundFoto: Leif Tuxen

Alle landets bloddonorer er knyttet til en blodbank, hvor man hvert år planlægger, hvor meget blod der skal tappes til lageret, inden julen sætter ind. Det er altid nødvendigt at planlægge mere op til juletid, da behovet for blod ikke forsvinder, blot fordi der er en helligdags-periode. Der er dog ofte mindre tid til at tappe blodet, da både donorer og personale i blodbanken også gerne vil holde fri i julen.

Blodbanken knokler i julenAfdelingssygeplejerske i blodbanken på rigshospitalet, Birthe Brøndum, fortæller, at der er stor forskel på, hvor meget der skal tappes fra jul til jul. længe inden julesneen rammer landet, er det allerede blevet bestemt fra fraktioneringen på rigshospitalet, hvor meget der skal tappes på de forskellige tappesteder i region Hovedstaden. Dette bliver afgjort ud fra antallet af arbejdsdage i julen, samt hvor stor en beholdning der skal være for at have blod nok

til alle patienter i helligdagene og i dagene frem til nytår.

Der meldes derfor ud fra rigshospitalet, som har landets største blodbank, hvor meget hvert tappested i region Hovedstaden skal tappe inden julen. efter at have fået den forventede tappe-mængde at vide kan det enkelte tappested kalde det nødvendige antal donorer og personale ind og begynde tapningen op til jul samt i ugen mellem jul og nytår.

2011 er en arbejdsgiverjul– I år er det næsten helt normalt, en rigtig arbejdsgiverjul, siger Birthe Brøndum og fortæller, at de år, hvor julen falder, så der kun er tre almindelige arbejdsdage, tappes der igennem fra klokken 7.30 til 18.30. Dette kan betyde, at der bliver indkaldt cirka 180 til 200 donorer i forhold til de normale 100 donorer om dagen.

– Så går det stærkt i tappe-lokalet, fortæller Birthe Brøndum.

Chokolade og julehyggeDet hele skal naturligvis ikke kun dreje sig om lagerstyring

og travle tappesteder. Alle blod-banker i Danmark sørger for at hygge ekstra om de frivillige donorer i juletiden.

På rigshospitalet er der en portør, som nærmest er udlært i at pynte op med juletræ, flettede julehjerter og små nisser. og donorerne får frugt og chokolade, samt de traditionelle pebernødder og brune kager, når de bliver tappet i juletiden. Alt sammen pakket ind enkeltvis – naturligvis – af hygiejniske årsager.

Spillopperne fra børnehaven

Valnødden pynter juletræ i blodbanken på Hvidovre

Hospital.

ringer blodbanken til dig lige før jul eller mellem jul og nytår, er der meget brug for dig, da der skal tappes mange ekstra donorer. Husk at melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret. Blodbanken regner nemlig med at få en portion blod af din blodtype og har så mulighed for at finde en anden donor med samme blodtype i stedet.

i blodbankenJul

Page 7: Donor Nyt 101

7Donor nyt • december 2011

På grund af ændrede karantæneregler for rejser i Europa og visse former for smitterisiko bringer Donor Nyt her de mest gængse karantæneregler. Alle regler kan ændres med kort varsel. Derfor sker der løbende en opdatering på bloddonor.dk

AAbort6 måneders karantæne. Aids/hivPermanent udelukkelse. Har man været udsat for mulig smitte, medfører det 6 måneders karantæne. Se også Risikobetonet adfærd og Sundheds-styrelsens pjece “Bloddonorer, AIDS og leverbetændelse”. Akupunkturudført af andre end autoriserede læger med sterile engangsnåle kan det give 4 måneders karantæne. Spørg i blodbanken. Vær opmærksom på, at årsagen til behandlingen kan medføre karantæne. AlderDonor skal være fyldt 17 år (17-årige skal have skriftlig tilladelse fra forældre/værge). Personer, der er fyldt 60 år, accepteres normalt ikke som nye donorer. registrerede donorer tappes normalt ikke efter det fyldte 67. år. AllergiFødevareallergi, insektallergi, latex- allergi og lægemiddelallergi: medfører permanent udelukkelse, hvis man har haft anafylaktisk chok eller anden alvorlig reaktion.nikkelallergi: medfører permanent udelukkelse, såfremt man får en reaktion ved indstiksstedet på grund af nikkel i nålen. Bloddonor kan eventuelt henvises til allergiudredning. er testen negativ, kan bloddonor igen accepteres. Se også Høfeber. Amningman er i karantæne, så længe man ammer regelmæssigt. Amøbe dysenteriTarmbetændelse forårsaget af amøber medfører 1 måneds karantæne efter raskmelding. Antibiotika/penicillinmedfører oftest 4 ugers karantæne.

AstmaSymptomfrie kan tappes, også selv om der er anvendt inhalationsspray og lokalsteroid. Ved symptomer og systemisk behandling tappes ikke. Har man astma, der behandles med tabletter eller indsprøjtninger, medfører det permanent udelukkelse. Autoimmune sygdommeAutoimmune muskel-, gigt-, hud- og bindevævssygdomme medfører oftest permanent udelukkelse. Se også Skjoldbruskkirtlen. BBabesiosisPermanent udelukkelse. BasalcellecarcinomBasalcellekræft medfører 1 års karantæne. Beruselseman må ikke være synligt beruset ved tapningen. Besvimelsesanfaldkan skyldes for lavt blodtryk eller hjerte-/karproblemer, hvilket medfører permanent udelukkelse. Blodmangelkarantæne eller permanent udelukkelse afhængig af årsagen. BlodprocentSe Hæmoglobinværdi. BlodpropperSe Karlidelser. Blodtransfusion4 måneders karantæne. BlodtrykFor højt og for lavt blodtryk medfører permanent udelukkelse. Behandling med blodtryksnedsættende medicin medfører udelukkelse, selv om blodtrykket er blevet normalt.

Blødningstendens (abnorm)Permanent udelukkelse.

BorreliaVed insektbid (skovflåt), hvor der er mistanke om infektion med borrelia:Intet lokalt udslæt: 1 måneds karantæne.lokalt udslæt, penicillinbehandlet: 1 måneds karantæne.lokalt udslæt, ikke penicillinbehandlet: Henvisning til egen læge. BronkitisKronisk bronkitis medfører permanent udelukkelse. CCentralnervesystemeten alvorlig sygdom i central- nervesystemet medfører permanent udelukkelse.

Chagas’ sygdomSygdommen forekommer især i land-distrikterne i mellem- og Sydamerika samt i Sudan, uganda og Congo. Personer, der har boet i områder, hvor sygdommen forekommer i befolkningen, udelukkes permanent. Hvis man har været smittet med Chagas’ sygdom, medfører det permanent udelukkelse. Creutzfeldt-Jacob sygdomCJD i den nærmeste familie, trans-plantation med horn- eller hjernehinde, samt behandling med væksthormon af menneskelig oprindelse medfører permanent udelukkelse. DDiabetesmedfører permanent udelukkelse bortset fra lette ikke-medicinsk behand-lingskrævende former. Diarrémedfører 1 måneds karantæne, hvis diarréen skyldes akut infektion hos en i øvrigt rask person. kortvarig (under 2 døgn) diarré uden feber giver dog kun 1 uges karantæne fra symptomophør. EEksemFindes eksemen nær indstiksstedet, tappes der ikke.

Karantæneregler

MID

TErSIDErNE KAN

TAg

ES uD og gEMMES

donor info

Page 8: Donor Nyt 101

8 Donor nyt • december 2011

Endoskopisk undersøgelseundersøgelse med anvendelse af bøjelige instrumenter giver 4 måneders karantæne. EpilepsiPersoner, der lider af krampeanfald, må ikke tappes. Der kan efter lægeligt skøn tappes, såfremt donor har været medicinfri i 3 år uden anfald. FFarligt erhverv eller fritidBør normalt medføre et interval på over 12 timer mellem blodgivningen og genoptagelsen af det farlige arbejde eller den farlige fritidsbeskæftigelse. eksempler er piloter, buschauffører, lokomotivførere, kranarbejdere, bjergbestigere, dykkere og personer, der arbejder på stiger eller stilladser. Feberperioder (> 38°C)karantæne i 2 uger efter at man er helt rask. I nogle tilfælde vil årsagen til feberen medføre permanent udelukkelse. Fuglesyge (ornithose)6 måneders karantæne efter rask melding. GGigtfeber2 års karantæne efter helbredelse. Hvis sygdommen har medført hjertelidelse, medfører det permanent udelukkelse.

Graviditetman tappes ikke

under graviditet og 6 måneder efter gravidtetsophør (fødsel eller abort). Derudover skal man være færdig med at amme regelmæssigt.

Gul feber1 måneds karantæne

efter raskmelding.

Gulsot (smitsom)Se Leverbetændelse.

HHashenkeltstående tilfælde

medfører 1 døgns karantæne efter

indtagelsen. Ved fast brug (misbrug) gives karantæne i 1 måned efter misbrugets ophør. Se også Narkotika.

Herpes I og IIGiver ikke karantæne. et åbent herpessår kan dog pga. infektions-risikoen give karantæne indtil 1 døgn efter udbruddets ophør. HepatitisSe Leverbetændelse. Hjerneblødning og Hjerte-/kredsløbsforstyrrelserPermanent udelukkelse. HomoseksualitetSamleje og øvrigt seksuelt samvær mellem mænd medfører permanent udelukkelse. Hormonernogle hormoner giver permanent ude lukkelse. Andre giver kortere eller ingen karantæne. Spørg altid i blodbanken. Se også Væksthormon. HornhindetransplantationSe Creutzfeldt-Jacob sygdom. Htlv-I/IIForekomst af antistoffer mod Htlv-I/II medfører permanent udelukkelse. For at udelukke, at bloddonorer smitter med det i Danmark sjældent forekommende virus, bliver alle nye bloddonorer samt donorer, der har opholdt sig i rejsesmitte-områder (se Rejser), undersøgt for Htlv-I/II-antistoffer. HovedpinepillerSe Smertestillende piller. HudsygdommeBloddonorer, der er i behandling for udbredte hudlidelser med steroider eller andet aktivt stof, har oftest karantæne i 4 uger efter endt behandling. Huller til smykkerSe Piercing.

Humant vævs- eller celletransplantationkarantæne i 4 måneder. Grundsyg-dommen kan give karantæne eller udelukkelse. HæmoglobinværdiForhøjet hæmoglobinværdi forårsaget af polycythaemia vera, der er en sygdom, hvor man danner for mange røde blodlegemer, medfører permanent udelukkelse.

Høfeberer man symptomfri, bruger næsespray eller øjendråber, kan man tappes. Pille- eller injektionsbehandling medfører pause, hvor varigheden er afhængig af, hvilken medicin man tager. er man under hyposensibilisering, medfører det

karantæne i 3 dage efter endt behand-ling. Se også Allergi. IInfektionssygdommeInfektionssygdomme, herunder influenza o.l., medfører oftest 2 ugers karantæne efter raskmelding. kontakt med en patient, der har infektionssygdom, medfører karantæne svarende til længden af sygdommens inkubationstid. Hvis inkubationstiden er ukendt, er karantænen 4 uger. Se Aids/hiv, Amøbe dysenteri, Feber, Fuglesyge, Gul feber, Leishmaniasis, Leverbetændelse, Malaria, Springfeber, Syfilis, Toksoplas-mose og Tuberkulose. JJern (hæmokromatose)Sygdom, som forårsager forøget jernabsorption med risiko for ophobning af jern i forskellige organer, medfører permanent udelukkelse. KKarlidelserPersoner med f.eks. overfladisk årebetændelse (flebitis) eller åbent bensår (ulcus cruris) tappes ikke. Har man tidligere haft hjernekarsygdomme (cerebrovaskulære tilfælde), arterielle eller dybe venøse blodpropper, medfører det permanent udelukkelse. Knoglemarvsbetændelse (osteomyelitis)Processerne i forbindelse med knogle-marvsbetændelse skal have været i ro i mindst 2 år. Kokainkokainsnifning medfører 6 måneders karantæne efter indtagelse. kokain indsprøjtet i åre medfører permanent udelukkelse. Se Risikobetonet adfærd og Stiknarkomani. KræftlidelserSom hovedregel medfører kræft permanent udelukkelse. Dog medfører basalcellekræft kun 1 års karantæne. kvindelige bloddonorer, der har haft abnorme celler i livmoderhalsen, kan tappes 1 år efter keglesnitsoperation, såfremt der foreligger normal celleprøve. Kyssesyge (mononukleose)karantæne i 6 måneder efter rask-melding.

LLeishmaniasis (Kala-Azar)Sygdommen er parasitoverført og findes i de fleste tropiske og subtropiske områder – men er sjælden i middelhavslandene. rejser til et leishmaniasis-område medfører 6 måneders karantæne. Personer, der

Page 9: Donor Nyt 101

9

har haft symptomer på leishmaniasis i karantæneperioden, må ikke tappes. Visceral leishmaniasis medfører perma-nent udelukkelse. kutan leishmaniasis medfører karantæne i 1 år efter raskmelding. Leverbetændelse (hepatitis/gulsot)Personer med nuværende eller tidligere hepatitis B eller C udelukkes permanent. Har man været udsat for smitterisiko, medfører det 6 måneders karantæne. Smitte med hepatitis A medfører karan-tæne i 3-6 måneder efter raskmelding. Har man haft gulsot som nyfødt, medfører det ikke karantæne. Gulsot, der skyldes galdesten i galde-vejene, medfører karantæne i mindst 6 måneder. Donorer, der lever i nær kontakt (samme husstand, seksuelt samvær, deling af toiletgrej) med person med hepatitis B eller C, har karantæne i 6 måneder efter ophør af kontakten. Sygehuspersonale, der er i kontakt med hepatitispatienter, er ikke i karantæne. Luftvejssygdommemedfører permanent udelukkelse for donorer med alvorlig aktiv eller kronisk sygdom. MMalariaPersoner, der har haft malaria, må ikke tappes. Personer, som i løbet af de første 5 leveår har boet i et malariaområde (se områderne under rejser), må tidligst give blod 3 år efter seneste ophold i et malariaområde. en ferierejse til malariaområder er nok til en ny 3-års-karantæne. Personer opvokset i et ikke-malariaområde, der har rejst til et malariaområde, har karantæne i 6 måneder efter hjemkomsten uanset opholdets varighed. Se også Rejser. MavesårBloddonorer med mavesår tappes ikke. Ved endt medicinsk behandling har man som minimum karantæne i 6 uger. MedicinIndtagelse af medicin medfører ofte karantæne, og visse former for medicin medfører permanent udelukkelse. Dels fordi den sygdom, der behandles, kan give karantæne, og dels fordi donors blod kan indeholde medikamenter, der kan påvirke patienten. Det er muligt at få oplyst vejledende karantæneperioder på min.medicin.dk MiltbrandPermanent udelukkelse. MononukleoseSe Kyssesyge.

NNarkotikaHar donor røget eller indtaget narkotika (hash, marihuana, amfetamin, heroin, lSD, ecstasy, fantasy mm.), medfører det 1 måneds karantæne fra seneste indtagelse (hash dog 1 døgn). I gentagelsestilfælde kan det medføre 6 måneders karantæne eller permanent udelukkelse. Se også Hash, Kokain og Stiknarkomani. Nyresygdommekronisk nyresygdom giver permanent udelukkelse. Andre nyresygdomme kan give karantæne af forskellig varighed. OOperationBeror på individuel lægeafgørelse, men som hovedregel:Stor operation: 6 måneders karantæne.mindre operation: 3 måneders karantæne.Små operationer i lokalbedøvelse (f.eks. sterilisation af mænd): 1 måneds karantæne.Se også Tandlægebesøg. PPiercingAlle steder på kroppen medfører 4 måneders karantæne. ProstitutionHar man haft seksuelt samvær med en prostitueret, medfører det 6 måneders karantæne. Har man selv været prostitueret, medfører det permanent udelukkelse. Psykisk sygeTappes ikke. Psykofarmakakarantænen afhænger af typen af medicin, men som regel 1 måned efter endt behandling. Har bloddonor en kronisk psykisk lidelse, medfører det permanent udelukkelse. PulsPulsen skal være regelmæssig og mellem 50 og 110 slag per minut. Hvis donor er toptrænet, kan en regelmæssig puls under 50 accepteres. QQ-feberkronisk infektion medfører permanent udelukkelse. Tapning må foretages 2 år efter helbredt infektion. RRejserrejser i områder med forøget fare for smitte, der kan overføres via blod, medfører 6 måneders karantæne.

Smitteområderne omfatter:• Tyrkiet (Middelhavskysten øst for

længdegraden gennem konya og de områder, der ligger længere øst for linjen mellem konya og Trabzon)

• Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, kuwait, Bahrain, De Arabiske emirater og Qatar)

• Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, mongoliet, Taiwan og Japan – men inklusive de tidligere Sovjet-republikker i kaukasusområdet)

• Indien• Sydøstasien• Afrika (undtagen Tunesien

og marokko)• Mellem- og Sydamerika

(undtagen Argentina og Chile)• Mexico• Caribien

Flyrejser til og ophold inden for by-mæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne medfører ikke karantæne:rio de Janeiro, riyadh, Singapore, Hongkong og Seoul.mellemlanding og transitophold i international lufthavn medfører ikke karantæne, selv om lufthavnen er i et karantæneområde.Se også Malaria. nordamerika og visse europæiske lande:28 dages karantæne efter hjemkomsten, hvis rejsen har fundet sted i perioden 1. maj til 30. november, pga. risiko for smitte med Vestnilfebervirus. Se et opdateret karantænekort på bloddonor.dk/vestnil Storbritannien:udelukkelse indtil videre, hvis du har været der samlet i 12 måneder eller mere i perioden 1980-1996 pga. en teoretisk mulighed for overførsel af kogalskab (variant Creutzfeldt-Jacob sygdom). Storbritannien består af: england, Wales, Skotland, nordirland, Isle of man, kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.

Donor nyt • december 2011

Page 10: Donor Nyt 101

10 Donor nyt • december 2011

Risikobetonet adfærdrisikobetonet adfærd medfører enten permanent udelukkelse eller 6 måneders karantæne. risikobetonet adfærd betyder øget risiko for smitte med hiv og leverbetændelse (hepatitis) af type B og C. Følgende udelukkes permanent:• Person, som er eller har været

prostitueret.• Person, som er eller har været

stiknarkoman.• Person, som deler eller har delt

injektionsnål med andre.• Mand, som har haft samleje eller

øvrigt seksuelt samvær med en anden mand.

• Person, der har været behandlet for blødersygdom før 1988.

Følgende udelukkes 6 måneder efter, at risikoadfærden er ophørt:• Kvinde, som har haft samleje med en

biseksuel mand.• Person, som har haft samleje med en

stiknarkoman.• Person, som har haft samleje med en

person, der er behandlet for bløder-sygdom før 1988.

• Person, som har haft samleje med en person fra geografiske områder, hvor hiv forekommer udbredt i befolk-ningen, især områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og Sydamerika.

• Person, som har haft samleje med en person, som er hiv-positiv.

• Person, som har haft samleje med en prostitueret i Danmark eller i udlandet.

Se i øvrigt den til enhver tid nyeste udgave af Sundhedsstyrelsens pjece ”Bloddonorer, AIDS og leverbetæn-delse”. SSkarifikation4 måneders karantæne. SkjoldbruskkirtlenAutoimmune sygdomme i skjoldbrusk-kirtlen medfører permanent udelukkelse. Struma og godartede knuder giver ikke karantæne. Smertestillende pillerAcetylsalicylsyrepræparater (f.eks.

kodimagnyl, Albyl, Treo, Idotyl): 1 døgns karantæne.Ibuprofenpræparater (f.eks. Brufen, nurofen, Ibumetin, Ipren): 1 døgns karantæne.Paracetamol-præparater (f.eks. Panodil, Pamol, Pinex): Ingen

karantæne.Andre smertestillende piller kan give

længere karantæne.

S pedalskhedPermanent udelukkelse. Springfeber (brucellosis)2 års karantæne efter fuld helbredelse. StiknarkomaniPermanent udelukkelse. et enkelt stik for mange år siden er nok. StikskaderHar du stukket dig på en kanyle eller anden spids genstand, der kan have været i kontakt med kropsvæsker fra en anden person, medfører det 4 måneders karantæne. StofskiftesygdommeFor højt eller for lavt stofskifte medfører som regel permanent udelukkelse. Se også Diabetes og Skjoldbruskkirtlen. Syfiliskarantæne i 1 år efter bekræftet helbredelse. TTandlægebesøg1 dags karantæne.Større behandling som tandudtrækning og rodbehandling medfører 1 uges karantæne.

Tatovering4 måneders karantæne. Toksoplasmose6 måneders karantæne. Tuberkulosekarantæne i 2 år efter raskmelding.

VVaccinationerkarantæneperioden ligger mellem 0 dage og 4 uger, alt efter om man benytter kunstige/genfremstillede/dræbte vacciner eller levende svækkede mikroorganismer.Difteri-vaccination: Ingen karantæne.Gul feber-vaccination: 4 ugers karantæne.Hepatitis A-vaccination: Ingen karantæne, hvis donor er rask.Hepatitis B-vaccination: 1 uges karantæne.HPV-vaccination: Ingen karantæne.Influenza-vaccination: Ingen karantæne.kolera-vaccination: Ingen karantæne.Intramuskulær gammaglobulin: Ingen karantæne.Stivkrampe-vaccination: Ingen karantæne.Tyfus-vaccination: Alt efter hvilket præ-parat – ingen karantæne eller 4 uger. VestnilfeberSe Rejser. Vægtman skal veje mindst 50 kg. Det skyldes, at man maksimalt må tappe 13% af den samlede blodvolumen i kroppen. Da man tapper 450 ml ± 10%, er den nedre grænse sat til 50 kg. Vægttabet utilsigtet vægttab kan skyldes hiv, diabetes eller kræft og kan derfor give permanent udelukkelse. Har man tabt sig med vilje, medfører det ikke karantæne, forudsat at vægten er stabil. VæksthormonPermanent udelukkelse ved behandling med væksthormon af human oprindelse. er behandlingen påbegyndt efter 1. januar 1994, drejer det sig med stor sandsynlighed om et rekombinant (ikke humant) præparat, og dette medfører ikke karantæne. XXenotransplantationTransplantation af celler, væv eller organer fra dyr medfører permanent udelukkelse.

karantænereglerne kan blive ændret med kort varsel. For at undgå overra-skelser kan de gældende karantæne-regler altid læses på bloddonor.dk Der kan forekomme mindre lokale forskelle i fortolkningen af reglerne. Specifikke spørgsmål til karantæne-reglerne skal rettes til den ansvars-havende læge i blodbanken. Se bloddonor.dk for kontaktinformation på landets blodbanker.

Page 11: Donor Nyt 101

11Donor nyt • december 2011

Tekst: Tine VoightFoto: Ib Jensen og Tine Voight

mens mørket langsomt faldt på, kom lighterne i vejret i takt med, at stemningen steg, og folk i røde regnslag svingede dansegummi-støvlerne.

Torsdag den 4. august sponso-rerede Bloddonorerne i odense for andet år i træk årets sidste torsdagskoncert i samarbejde med odense kommune. endnu engang trak det gæster til fra hele Fyn.

Konferencier med lav blodprocentÅrets konferencier, Julie Berthelsen, blev hvervet som bloddonor ved en livsstilsmesse i københavn i 2010 af en garvet ung informatør fra møn. Informationen spredte sig hurtigt blandt landets godt 230 unge frivillige informatører.

Da nyheden ramte odense, var arbejdsgruppen bag torsdags-koncerten ikke i tvivl om, at den grønlandske sanger var den helt rigtige til at præsentere både donorsagen og musikken til årets supergallashow.

Sanger og danmarksberømte Julie Berthelsen tog imod opgaven med den entusiasme og positive energi, som hun altid har, og hun begyndte straks at samle informa-tion om blod og bloddonation.

På mødet før koncerten lagde hun ikke skjul på ærgrelsen over, at hendes blodprocent mod al forvent-ning ikke rakte til, at hun kunne blive donor. men hun glædede sig til at kunne sprede viden om behovet for bloddonation foran alle odenses musikinteresserede.

Stor midtfynsk succesodense Super Gallashow trak et talstærkt publikum til, som slubrede musikken i sig i de regnvåde fire en halv time, som showet endte med at vare.

Foruden en blanding af nye og gamle numre fra Julie Berthelsen bød aftenen også på fynske melusive, Heidi Herløw, Jakob Sveistrup, Harald Haugaard & Helene Blum samt karen mose, der alle fik stemningen til at stige, indtil rock nalle med ubeskrivelig energi og sangtalent lukkede af for aftenen med nogle af de helt gamle numre, som folk hørtes

synge, mens de travede fra haven og hjem til varmere lag.

mellem de enkelte kunstneres optræden blev der trukket vindere af flotte præmier og reklameret for donorsagen på fornemste vis. Bestyrelsen for Bloddonorerne i odense og fire unge informatører var til stede hele aftenen og fik mere end 100 nye donortilmel-dinger med hjem til blodbanken.

Årets sidste torsdagskoncert var en uovertruffen succes, som mange mennesker fik glæde af. De mange nye donorer, som meldte sig ved donorteltet, på sms og efterfølgende på bloddonor.dk, har allerede nu gjort en gerning, som mange mennesker frem over også vil få glæde af.

en bloddonor-fest ud over det sædvanlige

Der er brug for 25.000 nye donorer i Danmark hvert år.

Alle unge mellem 17 og 30 år kan melde sig som unge informatører.

læs mere på bloddonor.dk

De lokale donorkorps gør hele tiden en stor indsats for at skaffe bloddonorer nok til blodbankerne. Således også i odense, hvor korpset tilmed er koncertarrangør.

Bloddonorerne i Odense forstår at holde fest. De hyrer nogle bands, stiller en scene op midt i byen og inviterer til gratis koncert. I år med blandt andre Julie Berthelsen og Jacob Sveistrup.

Page 12: Donor Nyt 101

12 Donor nyt • december 2011

Tekst: Michael Bach IpsenFlyvelederassistentFoto: Falck DRF Luftambulance A/S

med nye specialiserede behand-lingsmuligheder, som kun findes på de større sygehuse, er der behov for hurtigt at kunne trans-portere patienter med akutte lidelser direkte til behandlings-stedet fra landets mere øde egne.

Derfor afsatte TrygFonden i 2010 midler til en forsøgsordning med en akutlægehelikopter på Sjælland. Direktøren for Falck DrF luftambulance A/S, der driver

helikopteren, leif Wiuff, kan dog fortælle, at lægehelikopteren ikke var helt ukendt i Danmark.

Allerede i 2005 indgik det sønderjyske og nordtyske bered-skab et samarbejde om en helikopterbase i niebøl tæt ved grænsen med både danske og tyske læger samt paramedicinere, der er ambulancebehandlere med en sundhedsfaglig overbygnings-uddannelse. ordningen inde-bærer, at eksempelvis en traume-patient fra nordals kan nå odense universitetshospital på 10 minutter mod næsten to timer

i en ambulance med udrykning.– Der er ingen tvivl om, at det

har betydning for patienternes overlevelseschancer, fortæller leif Wiuff

Strategisk placeringmodsat Flyvevåbnets redningsheli-koptere, som kan hejse skibbrudne op, er akutlægehelikopteren mindre og kan lande på arealer ned til 25 × 25 meter. Fra basen i ringsted kan den nå alle afkroge af Sjælland og de omkringlig-gende øer på højst 22 minutter, og med en marchfart på 240

En flyvende ambulance har haft hjemme på en base ved ringsted Flyveplads på Midtsjælland siden maj 2010. Akutlægehelikopteren er blevet en stor succes, fordi den sparer afgørende minutter for de patienter, der har brug for hurtig og specialiseret behandling.

Helikopter sparerdyrebar tid

Page 13: Donor Nyt 101

13Donor nyt • december 2011

kilometer i timen kan den hurtigt nå et sygehus med det nødvendige speciale, uden at man skal bekymre sig om trafikpropper.

en anden fordel ved basens placering er, at der ikke er større lufthavne i nærheden. Derfor er luftrummet fra jordoverfladen til en kilometers højde ukontrolleret. Det betyder, at helikopteren kan lette, lige så snart der modtages en alarm på basen, uden at en flyveleder først skal give tilladelse. Flyvelederne ved Copenhagen Information i naviairs kontrolcen-tral i kastrup ved det dog, så snart helikopteren starter, for den har fået tildelt en fast kode, så den straks dukker op på radarskærmen med kaldesignalet Air Rescue 01.

– På den måde kan vi hjælpe piloten med at informere om relevant trafik og vejr på ruten, så han har mere overskud til at betjene helikopteren, og vi kan fortælle små sportsfly i nærheden, at de skal holde øje med helikopteren, fortæller flyveleder hos Copen-hagen Information, Gitte Joensen.

Flyvende blodbankHelikopteren er indrettet som en ambulance med båre og avanceret udstyr til håndtering af akutte livstruende sygdomme og alvorlig tilskadekomst. Her indgår en lille mobil filial af rigshospitalets Blodbank med to portioner univer-salt donorblod.

– Vi har flere gange haft brug for

det medbragte blod til behandling, der ikke kunne vente, fortæller lægelig leder Annemarie Bonde-gaard Thomsen og tilføjer:

– Det er vores ambition, at vi skal kunne håndtere selv de mest kritisk syge eller tilskadekomne patienter og samtidig sikre umiddelbar transport direkte til det rigtige hospital.

Helikopteren er bemandet med en pilot, en anæstesilæge og en paramediciner, som desuden er uddannet i navigation og radio-kommunikation.

– Han assisterer mig under flyvningen og udgør sammen med Copenhagen Information en stor hjælp, fortæller basechef og pilot Bo Isaksen.

– med sine gennemsnitligt to-tre daglige missioner er akutlæge-helikopteren dog kun et supple-ment til det øvrige beredskab og kan ikke erstatte akutlægebiler og ambulancer, understreger leif Wiuff og forklarer, at det ville være omsonst at hente en patient i en københavnsk forstad med helikopter, hvor en ambulance er mindst lige så hurtig. Det er de to vagtcentraler i region Sjælland og region Hovedstaden, som vurderer, om helikopteren skal af sted, når de har modtaget et opkald på 112. efter cirka to minutter kan helikopteren være i luften, og lægen vurderer først på ulykkesstedet, om patienten skal flyves videre til behandling.

Vejret er en faktorHelikopteren er begrænset af vejrforhold som isslag, der gør det farligt at flyve, og indtil videre er den underlagt visuelle flyveregler, som kræver en vis sigtbarhed.

– når myndighederne godkender vores udstyr til instrumentflyvning, kan vi også flyve ved nedsat sigtbarhed, fortæller Bo Isaksen.

med fuld tank kan helikopteren være i luften i 2 timer og 15 minutter, hvilket svarer til omkring 500 kilometer. Hvis der er flere missioner efter hinanden, kan den tankes op, mens motorerne er i gang, så den hurtigt kan komme videre til den næste patient.

Et kig ind i lægehelikopteren, hvor der ikke er meget plads.

• En traumepatient er en patient, der efter et akut, fysisk traume har en umiddel-bar livstruende læsion eller flere betydende skader af mere end ét organsystem.

• Patienter med akut blodprop i hjertet har behov for ballon-behandling så tidligt som muligt for at sikre bedst mulig hjertefunktion og overlevelse.

• Patienter med blodprop i hjernen skal hurtigst muligt have trombolysebehandling for at undgå eller begrænse varige men. De flyves til roskilde Sygehus, som både har helikopterlandingsplads og døgnbemandet trombolyse-afdeling.

• Helikopterne i Ringsted og niebøl er af typen Bk 117 B2,

som er 13 meter lange og har en rotordiameter på 11 meter.

• Region Midt- og Nordjyl-land har startet et lignende pilotprojekt med base i karup lufthavn. Her skal helikopteren også flyve nat- og instrument-flyvning.

• Læs mere om lægehelikop-teren på luftambulance.dk

Page 14: Donor Nyt 101

14 Donor nyt • december 2011

I forbindelse med valgkampen op til folketingsvalget i sep-tember havde de frivillige fra Bloddonorerne i Århus en stand på Handelshøjskolen.

Helt tilfældigt kom daværende statsminister lars løkke ras-mussen forbi sammen med lykke Friis, som på det tids-punkt var klima- og energimini-ster. Begge mente, at der blev gjort et godt stykke frivilligt arbejde med at hverve nye donorer til de danske blod-banker, og de var overraskede over, hvor mange nye donorer, der faktisk er brug for hvert år.

lykke Friis lagde blandt andet mærke til en af de frivilliges trøjer, hvor der stod ”Du er lige min type”. Dette udløste en mindre dialog:

Grinende minister: Det er et smart slogan – er det jeres standarduniform ved hvervning?

Frivillig: Tja, vi har blandtandet brugt dem på Skander-borg Festival.

minister med skælmsk smil: Her foran alle de hungrende journalister vil jeg ikke spørge ind til, om du har haft held med den T-shirt på?

Frivillig: Vi havde skam held til at score 900 nye donorer på festivalen.

minister: Godt ord igen.

Der blev hvervet nye donorer ved mange af valgstederne, og det gik rigtig fint. Således fik de frivillige i Hillerød på valgdagen fat i 220 nye donorer fordelt på to valgsteder.

lykke og løkke

1. Hvad hed den første bloddonor, som passerede 100 blodtapninger?1) P.H. kjær-Hansen 2) Per Hemmingsen 3) Johan kromann

2. Hvordan bliver blodkomponenterne adskilt?1) Frysning 2) kogning 3) Centrifugering

3. Hvor meget friskfrosset plasma var der om året i 1989/90?1) 65 tons 2) 85 tons 3) 95 tons

4. Hvad hedder den internationale bloddonororganisation?1) GBF 2) IBo 3) FIoDS

5. Hvor mange nye bloddonorer er der brug for om året?1) ca. 10.000 2) ca. 25.000 3) ca. 45.000

6. Hvor gammel skal man mindst være for at kunne begynde som bloddonor?1) 16 år 2) 17 år 3) 18 år

7. Hvor længe skal du hvile dig efter at have givet blod?1) 10 minutter 2) 30 minutter 3) 60 minutter

8. For at kunne blive bloddonor skal du1) være sund og rask 2) være lille og doven 3) veje mindst 80 kg

9. I Danmark bliver du bloddonor, hvis1) du ikke melder fra 2) en i din familie har brug for blod 3) du melder dig frivilligt

10. Hvad er diameteren på kanylen til en normal blodtapning?1) 1,651 mm 2) 2,5 mm 3) 1 cm

11. Hvornår blev den første anonyme, frivillige og ubetalte bloddonation foretaget i Danmark1) 1932 2) 1938 3) 1945

12. I hvilket år udkom første nummer af Donor nyt1) 1942 2) 1969 3) 1986

13. Hvad hedder overlægen, der var chef for blodbanken på Skejby Sygehus 1971-2006?1) Jens Jensen 2) niels Christian ewald 3) Jan Jørgensen

Test din videnI seneste nummer af Donor nyt var der en quiz på bagsiden af bladet. Her er de rigtige svar samt et stort tillykke til vinderne.

Vinderne blev:1. præmie: Irene Brandt, ringsted

2. – 10. præmie:Tobias Arum, Vallensbæk Strandkarin kristensen, Svenstrup JSolveig Holm, københavn ØIrene Bergkvist, ØlgodGunnar Dalby, HorsensFlemming Andersen, randersJørgen Sandberg, HillerødBente kobberø, JyllingeIngrid rasmussen, rudkøbing

4

4

4

44

4

44

4

4

4

4

4

Daværende ministre Lars Løkke Rasmussen og Lykke Friis kom under valgkampen i nærkontakt med frivillige fra Bloddonorerne i Århus.

Page 15: Donor Nyt 101

15Donor nyt • december 2011

Donor Nyt nr. 10142. årgang · december 2011

Udgivet af: Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 191 1800 Frederiksberg CTlf. 7013 7014Fax 7013 [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen

Redaktion: mikkel Dybtved Andersenmichael Bach IpsenStine mandrup lundkaren leidesdorff madsenkarin magnussenmalou rode

Lægefaglige konsulenter: karin magnussen og ellen Taaning

Forside: leif TuxenGengivelse af Donor nyt er velkomment med kildeangivelse.oplag: 225.000ISSn nr: 0902-2643

næste udgivelse: marts 2012

Design og tryk: DatagrafTrykt på svanemærket papir

Co2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende Co2-reduktion.

Tekst: Iben Justine Hansen, informatørFoto: Privat

Smukke og rustikke luxembourg var i år vært for det internationale bloddonorungdomsforum, som blev en stor succes. en delegation af ti danske informatører deltog i forummet, der i år havde fokus på det frivillige arbejde.

mere end 17 lande var repræ-senteret, heriblandt flere lande, hvor ungdomsorganisationen netop er opbygget.

Det årlige ungdomsforums formål er at skabe internationale rela-tioner og dele erfaringer med hvervning af nye bloddonorer

mellem de deltagende lande. Hvert land bidrager på bedste vis med deres erfaringer.

Arbejdet fortsætterDen danske delegation stod i år for en workshop, der satte fokus på det at være frivillig, og på, hvordan den danske ungdoms-organisation er opbygget. Work-shoppen satte gang i en debat om, hvordan begrebet frivillighed kan karakteriseres, men også en diskussion om, hvad der skal til for at skabe og forbedre måden at hverve nye bloddonorer på.

De unge mennesker planlagde også, at et fokusområde de kom-

mende to år skal være at lave en international bog samt en hjemmeside med en guide til lande, der ønsker at starte en ungdoms-organisation.

næste års ungdomsforum finder sted i Island, der netop har startet deres ungdomsorganisation i 2011.

Ungt blod samlet i luxembourg

er du mellem 17 og 30 år, og kunne du tænke dig at gøre en blodig forskel som frivillig ung informatør? Så skriv til malou rode på Bloddonorernes lands-kontor ([email protected]).

Den danske delegation ved årets ungdomsforum fremviser dansk hvervemateriale og andre danske specialiteter.

Page 16: Donor Nyt 101

Bloddonorerne i Danmark+ + + 11387 + + +0893 Sjælland uSF B

Dn

101

/201

1

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

CPR-nr. Telefonnr.

Ønsker at blive bloddonor/tappet i VEST

ERbR

og

Ad

E 19

1 •

1800

FRE

dER

IKSb

ERg

C

* N

orm

al S

MS-

taks

t, N

otem

e.dk

Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dkSom bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

donortilmeldinger Du SUND oG RASK, 17 InDTIl 60 År GAmmel oG VeJer mInDST 50 KG, kAn Du BlIVe BloDDonor. BruG Denne kuPon, SenD en SmS meD TekSTen BLOD TIl 1299*, eller melD DIG PÅ BLODDONOR.DK

(Stednavn)

Julen er nær, og julenissen uddeler den største gave, man kan give –

nemlig liv til mennesker i nød. Blodet fra donorerne bruges hver dag til liv-

reddende behandlinger på sygehusene. Bloddonorerne i Danmark vil gerne takke alle donorer for indsatsen, og vi håber, at

alle også næste år vil lægge arm til.

Donorerne ønskes hermed en rigtig glædelig jul samt et fantastisk nytår.

Kravlenissen kan klippes ud og limes op på et stykke pap.