donor nyt 99

nr. 99 • juni 2011

Sjælden arvelig sygdomside 4 -5

Rejsefeberside 10 -11

Blod på hjulside 12

FØRSTE STIKHælprøven, side 8-9

2

Donorklummen

Donorklummen er en serie med input fra Donor nyts læsere. Teksterne skildrer donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige be-

givenheder og meget andet, som donorerne oplever.Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til [email protected]

En heldig, uheldig dag

2

med venlig hilsenlene Jønck,Sengeløse

For et år siden havde jeg en dejlig oplevelse i blodbanken.

I Taastrup, hvor jeg får tappet blod, har vi mulighed for at vinde en flaske vin på vores ”kaldopnummer”, når vi skal ind til interviewet inden tapningen.

Denne dag fik jeg nummer 36 og sagde i sjov til personalet:– Det må være et lykkenummer i dag. en sætning, de nok relativt tit hører.

men øv, det var nr. 37, der var udtrukket netop på denne dag, så jeg skulle ikke have en flaske vin med mig hjem.

mens jeg så ligger på briksen klar til tapning, kommer en mand hen til mig og spørger, om ikke det var mig, der fik nummer 36?

– Jo, det var det da, svarede jeg.

– Her! Du får min flaske, jeg har så mange derhjemme, sagde manden. Jeg må nok erkende, at jeg blev noget paf, men jeg fik dog takket mange gange for vinen.

Sikket overskud fra en vildt fremmed. Han havde åbenbart stået lige bag mig i nummerkøen og bemærket min lille skuffelse.

Det er så lidt, der skal til for at gøre andre mennesker glade, og jeg følte virkelig en dejlig glæde over mandens gave til mig.

Denne lille dejlige oplevelse til tapningen for et år siden er blot en af de oplevelser, der blandt andet får mig til at troppe op i blodbanken, når de ringer til mig.

Donor nyt • juni 2011

3Donor nyt • juni 2011 3

robert Storm P er citeret for at have sagt: ”kun lommeuld kommer af ingenting.”

Alt andet har en årsag eller grund til, at det findes. Det samme gælder blod til patienter i Danmark. Heller ikke det kommer ud af ingenting. noget eller nogen er årsag til dette.

Du er sikkert en af de gode årsager. Du er donor, eller du er ansat i blodbanken. men der er andre gode årsager til, at Danmark har en af verdens uden tvivl bedste og sikreste forsyninger

af menneskeligt blod; andre gode grunde til, at en blodkrævende operation eller sygehusbehandling aldrig stoppes på grund af mangel på blod.

en af disse andre gode årsager er de frivillige, som bemander Danmarks 66 frivillige bloddonor-korps. De begyndte i 1932 som et af verdens første frivillige korps af sin slags. Cirka 40 spejdere gav frivilligt blod til københavnske hospitaler. I dag sikrer de 66 korps, at der til stadighed rekrut-teres det nødvendige antal frivil-lige, ubetalte og anonyme donorer til blodbankerne i Danmark.

Principperne for bloddonation er de samme i dag. metoderne er nye. nu bruger vi hjemmesider, virale kampagner (via sociale netværk), busreklamer, tv-spots, osv. men det er fortsat frivillige og aldeles ulønnede folk i de 66 korps, der sørger for rekrutteringen landet over. Tilsammen sørger de for, at Danmark aktuelt har

omkring 230.000 donorer, der er klar til at give blod.

Det er denne helt afgørende indsats, der er årsag til, at jeg fra 1. april har sagt ja til at være ny formand for BiD, Bloddonorerne i Danmark. BiD samler de 66 donorkorps, sørger for deres uddannelse, leverer materialer, koordinerer samarbejdet og formidler gode ideer. Herigennem udvikles donorarbejdet i Danmark nu på 79. år.

De 66 korps er ikke synlige, når vi giver blod. men de er en afgørende årsag. Heller ikke blodforsyningen i Danmark kommer af ingenting.

med venlig hilsen

Poul erik H. Petersenlandsformand

Kun lommeuld kommer af ingenting

leDer

Bloddonorerne i Danmark fejrer Den Internationale Bloddonordag den 14. juni 2011 med et krus til de omkring 2.000 donorer, der bliver tappet. kruset er lavet over det mangefarvede dråbemotiv, der kendes fra Bloddonorernes indkøbsnet og paraplyer. kruset er speciallavet til dagen.

med denne happening viser Danmark flaget i forhold til Bloddonordagen, der fejres over hele verden. et gennemgående tema i mange lande er ”mal byen rød!”, og dette vil blive omtalt på vores hjemmeside bloddonor.dk ved en senere lejlighed.

Gratis krus til bloddonorer

4 Donor nyt • juni 2011

Tekst: Mikkel Dybtved AndersenFoto: Privat

Året er 1984, og Christian Schaumburg-müller er lige blevet født på Frederiksberg Hospital. Hurtigt ved lægerne, at den er helt gal med ham, og han bliver straks overflyttet til Hvidovre Hospital, hvor lægerne forsøger at finde ud af, hvad han fejler. Christians mor får ham først at se efter tre dage, og først efter 14 dage kan lægerne konkludere, at den lille purk lider af den meget sjældne arvelige sygdom, tyrosinæmi, der dengang oftest var ensbetydende med en tidlig død.

Skrap diætmen takket være en diæt bestå-ende af grøntsager, specialmel og -mælk overlever Christian:

– Jeg måtte have min egen mad med til kammeraternes fødsels-dage, så det var noget, der påvirkede min dagligdag, husker Christian:

en enkelt episode står prentet ind i hans bevidsthed:

– Jeg fik en pølse ombord på færgen mellem Fyn og Sjælland, griner Christian og fortæller, at færgen ikke havde nogen diæt-mad, og han var blevet sulten, så forældrene havde ikke andet valg end at bryde diæten en enkelt gang.

Pletter på leverenFrem til Christian er otte år, lever han på nær kosten et meget normalt liv, men en rutineunder-søgelse viser nogle pletter på leveren, hvilket er meget normalt for personer med tyrosinæmi. Disse pletter kan være et tegn på leversvigt eller leverkræft, så Christian skal have en ny lever hurtigst muligt:

– Det var meget mærkeligt, for jeg havde jo lige fået mine julegaver, fortæller Christian om øjeblikket ved juletid, hvor bipperen lyder, og han skal på rigshospitalet i en fart for at få en ny lever:

– men i hvert fald hoppede jeg op og ned, mens jeg jublede, at jeg skulle have en ny lever, husker Christian. under operationen får den lille dreng en hel del blod, hvilket er helt normalt i forbindelse med levertransplantationer.

Frit valg på alle hylderDe første par dage efter opera-tionen ligger Christian mat og træt i sengen til trods for, at han havde håbet på, at han umiddelbart efter ville være frisk. Faktisk tog det en hel uge at komme af med respiratoren og alle de slanger og ledninger, der fulgte med.

Først herefter kommer de gode minder. nu kan han nemlig på grund af den nye lever spise alt, hvad han har lyst til, da kroppen

nu kan nedbryde de skadelige stoffer:

– Jeg spiste pomfritter og pølser til frokost og om aftenen i flere dage, for det kunne jeg lide, smiler Christian og forklarer, at han på dette tidspunkt havde fået en masse nye smagsoplevelser:

– Jeg glædede mig helt vildt til at skulle smage ribbensteg, men jeg kunne faktisk kun lide sværen, siger Christian.

Isolation i eget hjemDet første halve år efter trans-plantationen må Christian ikke komme så meget ud, da hans immunforsvar er meget svækket. Skoleundervisningen sker også hjemme, og besøg af kammera-terne er umuligt:

– Vi måtte snakke gennem brevsprækken, husker Christian, der i flere år efter operationen var en hyppig gæst på hospitalet:

– Ved den mindste feber blev jeg indlagt i to til tre dage, husker Christian om den svære tid.

Endnu et organ rygerSom 13-årig er den gal med organerne igen. Denne gang er det milten, der har vokset sig stor:

– Det viste sig, at jeg havde fået en blodprop i forsyningen mellem milten og leveren, fortæller Chris-tian og uddyber, at milten vejede tre kilo, da den blev fjernet. en milt vejer normalt omkring

En ulykke kommer

sjældent alene

Christian lider af tyrosinæmi, men selv om det er en sygdom, der normalt ikke kræver blod, så har Christian netop på grund af sin tyrosinæmi modtaget store mængder blod.

5Donor nyt • juni 2011

200 gram. I den forbindelse fik Christian flere portioner blod.

efter fjernelse af milten har han en lang og god periode, hvor det bliver mere sparsomt med hospi-talsindlæggelserne.

Et ar på 25 centimeterI løbet af forsommeren 2008 er Christian indlagt næsten uafbrudt i tre måneder på grund af store ophobninger af væske i maven. Det viser sig, at han skal have fjernet lymfeknuder:

– Det burde have været en lille operation, men jeg vågner altså op med et ar på 25 centimeter samt en besked om, at jeg har modtaget flere liter blod, husker han og fortæller om de store kanyler på armene:

– Jeg har aldrig set dem så store, så de har nok haft travlt med at pumpe blod ind i mig, vurderer han.

Et dårligt knæ og en blodpropVed siden af de andre dårlig-domme har Christian døjet med et dårligt knæ, og han skal opereres i sommeren 2009. en sådan ope-ration kræver, at han skal sidde helt stille med benet i flere dage efter, og det går fint. Problemet er bare, at der i blodårerne har

dannet sig tre blodpropper, der under Christians svogers bryllup river sig løse. Han bliver dårlig på rådhuset, men slår det hen. I stedet tager han hjem i sommerhuset, hvor han sover indtil næste dag, mens kæresten mathilde ser til ham hver time.

Truet på livetnæste morgen kollapser Christian på badeværelset, og han mærker, at der skal handles hurtigt. en ambulance kommer, og på syge-huset finder lægerne ud af, at blodpropperne har sat sig på en sådan måde, at der kommer ekstra pres på blodbanen. Det får årerne i halsen til at briste, og Christian styrtbløder.

Hæmoglobinværdien er helt nede på tre millimol per liter, hvor den for mænd normalt ligger over ni millimol per liter. Det betyder, at Christian bløder så meget, at han er i overhængende fare for at dø af indre blødninger.

en hurtig indsats fra blodbanken og mange portioner blod gør, at lægerne kan stabilisere Christian, så han kan blive opereret akut, så blødningerne stopper, hvorefter han bliver flyttet til Aarhus universi-tetshospital.

I tiden herefter går der nærmest ikke 14 dage, hvor Christian ikke er på hospitalet for at blive under-søgt og behandlet for sine åre-knuder i halsen, så de ikke begynder at bløde igen.

Leveren fylder 20 årom et år har Christian mange ting at fejre. For det første bliver han bachelor i jura. For det andet fylder hans lever 20 år, hvilket er ganske godt gået for en transplan-teret lever. Det er også et faktum, at Christian allerede i dag er den danske tyrosinæmipatient, der har levet længst med sin sygdom.

Vigtigst af alt er dog, at helbredet i øjeblikket er rigtig fint:

– Jeg glæder mig over, at jeg har det fint. Jeg kan leve et relativt normalt liv til trods for min sygdom, min transplanterede lever og en manglende milt, siger Christian og fortæller, at han jævnligt tænker på den donor, der har givet en lever, og at han er glad for, at der er donorer, der sikrer blod i banken:

– De har jo reddet mit liv – flere gange.

læs mere om tyrosinæmi på de næste sider.

Christian i selskab med sin kæreste Mathilde Gade Petersen (tv) og sin gode veninde Kathrine Hermann Olesen.

Donor nyt • juni 20116

Hurtig behandling påkrævet

År

Overlevelse på diætbehandling

> 6 måneder2 - 6 måneder< 2 måneder

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0 1 2 3 4 5 10 15

San

dsyn

lig o

verl

evel

se i

proc

ent

Alder ved første symptomer

Hvis en lever bliver meget syg, kan der ske flere ting. enten dør patienten, eller også skal vedkom-mende hurtigst muligt have en ny lever.

Dette er også virkeligheden for børn med tyrosinæmi, som skyldes en medfødt genfejl. Heldigvis viser sygdommen sig kun hos cirka en ud af 100.000 nyfødte, men for dem, der bliver ramt, bliver livet noget anderledes end for alle andre.

I Danmark er der ikke mange levende personer med tyrosinæmi, og den ældste er Christian Schaumburg-müller, der er portræt-teret på side 4-5. Alle tidligere patienter er døde af leversvigt eller leverkræft.

Skrap diætHvis et barn skal overleve, kræver det, at sygdommen bliver opdaget umiddelbart efter fødslen, inden leveren har taget alt for stor skade.

opdages sygdommen ikke, bliver den af gode grunde heller ikke behandlet, og så kan der ske tre ting: enten et akut leversvigt, kræft i leveren eller et kronisk leversvigt, hvor barnet skal have en ny lever.

Den sidstnævnte løsning er meget risikofyldt, da lægerne aldrig på forhånd kan sige, hvor godt den transplanterede lever vil overleve i patienten, og dertil kommer, at der undertiden skal bruges ret store mængder blod.men disse konsekvenser af syg-

Overlevelse ved enzymhæmmerbehandling

Alder ved første symptomer

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0 2 4 6 8 10 12

År

San

dsyn

lig o

verl

evel

se i

proc

ent

Børn med tyrosinæmi skal behandles hurtigt efter fødslen, hvis de skal overleve og bevare deres leverfunktion.

Tekst: Mikkel Dybtved AndersenKilde: Flemming Skovby, professorGrafik: Datagraf

A

B


dommen kan forsinkes, hvis barnet holder sig til en meget streng diæt, hvor det ikke må spise kød,fisk og generelt mad, som inde-holder store mængder protein eller aminosyrerne fenylalanin og tyrosin.

Fejl i nedbrydningenPatienter med tyrosinæmi kan på grund af en arvelig enzymdefekt ikke nedbryde alle stoffer, der dannes ved omsætningen af fenylalanin og tyrosin. I stedet for at disse nedbrydningsstoffer bliver omdannet til stoffer, som kroppen kan tåle, bliver de nedbrudt til stoffet succinylacetone, der er giftigt. På den måde kommer der en ophobning af stoffet, og efterhånden vil kroppen tage skade, illustration C.

Tidligere døde de fleste børnHvis behandlingen ikke på-begyndes straks efter fødslen, vil barnet ikke blive ret gammelt. Tidligere kunne lægerne kun tilbyde patienterne diætbehand-lingen, der ofte ikke var særlig effektiv. Hvis tyrosinæmien viste sig, inden barnet fyldte to måneder, var der kun cirka 30 procent, der blev over halvandet år gamle (B).

lidt bedre så det ud, hvis symp-tomerne først indtraf i alderen to til seks måneder. Her blev børnene lidt ældre, dog blev ingen børn over 12 år gamle. Tidligere op-nåede barnet den bedste prog-nose, hvis sygdommen først viste sig efter seks måneder. men selv her ville 40 procent af børnene dø inden det fyldte niende år.

Nu overlever de flestenu om dage ser det helt anderledes ud. Dødeligheden er meget lav, hvis børnene kommer i medicinsk behandling samt på diæt (A). Diæten gør, at kroppen ikke får tilført meget tyrosin via kosten. medicinen, der er en enzymhæmmer, bevirker, at

kroppen i stedet for at nedbryde tyrosinet til giftige nedbrydnings-produkter kan omdanne stoffet til ugiftige produkter, der kan udskilles af kroppen. Patienterne skal dog altid løbende kontrolleres, for sygdommen er ikke forsvundet – men blot holdt i ro.

Yderst sjældennetop den høje dødelighed blandt tyrosinæmipatienter gør, at der ikke er så mange af dem. I Danmark er der kun cirka 20 personer med tyrosinæmi. Det til trods bliver alle nyfødte undersøgt for sygdommen i forbindelse med hælprøven, som alle børn får foretaget to dage efter fødslen, så behandlingen kan iværksættes så hurtigt som muligt. Hælprøverne er beskrevet på side 8-9.

et barn skal være yderst uheldigt for at få sygdommen. Det kræver nemlig, at begge forældre er bærere af det gen, der medfører defekten. For at blive syg skal man arve det syge gen fra begge sine forældre. Hvis begge forældre er raske bærere af genet, er der 25 procent risiko for, at barnet får sygdommen. lider derimod den ene af forældrene af tyrosinæmi, mens den anden forælder er rask bærer, er der 50 procent risiko for, at barnet arver sygdommen.

efter alt at dømme vil sygdommen dog blive mere udbredt i de kom-mende år, eftersom patienterne overlever i højere grad end tidligere. men som ved mange andre arvelige sygdomme vil forældre med tyrosinæmi i familien blive tilbudt screeninger af de ufødte børn.

Nedbrydning af fenylalanin og tyrosin

Tyrosin

Fenylalanin

Nedbrydning af Tyrosin1 Ved behandling med medicin går nedbrydningen i stå her.2 Denne kan uden videre udskilles fra kroppen.3 Dette stof er giftig for nyrer og lever.

4-Hydroxyfenylpyruvat 4-Hydroxyfenylpyruvat

Tyrosin

Homogentisat

Maleylacetoacetat

Succinylacetoacetat

Succinylacetone

CO2

Porphobilinogen5-ALA

AcetoacetatFumarat

Fumarylacetoacetat

4-Hydroxyfenyllactat 2

3

1

C


Tekst: Stine Mandrup LundFoto: Statens Serum Institut

Screeningerne for stofskiftesyg-domme hos spædbørn, også kaldet Pku-prøver, startede i 1975, hvor man kun testede for kun én sygdom – Føllings sygdom, der har forkortelsen Pku. Siden da har testen udviklet sig til at omfatte en screening for 15 sygdomme. Fra 1982 er alt det overskydende blod opbevaret i en biobank til eventuel senere anvendelse og forskning.

Når navlestrengen klippes, er barnet på egen håndHvert år opdager Statens Serum Institut cirka 50 børn, som har en af de 15 sygdomme, der er omfattet af screeningen. Alle er sygdomme, som kan behandles, hvis de opdages tidligt. Det er derfor vigtigt, at blodprøven tages så tidligt som muligt, da sygdommene ubehandlet kan medføre meget alvorlige mentale skader eller i værste fald død.

Så længe barnet ligger trygt i moderens mave, sørger moderen via moderkagen for at rense blodet og beskytter dermed barnet. Det øjeblik, navlestrengen klippes, er barnet på egen hånd, og det er her, stofskiftesygdommene kan begynde at udvikle sig. Det betyder også, at Statens Serum Institut hurtigt skal have den ny-fødtes blod. Hælprøverne er derfor sat til at blive taget inden for de første 42 - 72 timer efter fødslen. Går der mere end 72 timer, bliver det markant sværere at opdage mange af sygdommene i blodet.

Et stort måltid snyder testenAlle forældre får tilbuddet om hælprøven på deres spædbørn. Den skal sikre den nyfødte den bedst mulige start på livet. At der praktisk talt ikke er nogen forældre til de cirka 60.000 børn, der årligt fødes i Danmark, der takker nej til prøven, viser, at det er et tilbud, det er meget svært at sige nej til.

Der sker konstant fremskridt

inden for forskningen på området, og i løbet af de seneste ti år er der eksempelvis sket markant forbed-ring inden for diagnosticering og behandling af tyrosinæmi. Det har tidligere været svært at diagnosti-cere sygdommen, da testen kunne blive falsk positiv, hvis barnet havde fået et stort måltid inden hælprøven. Her har forskning og teknologi medført, at der i dag findes en langt bedre markør til at bestemme sygdommen i blodet.

Blod i postenDet kan virke voldsomt at stikke en nyfødt i hælen, men fremgangsmåden skyldes, at det hos spædbørn er meget svært at finde en blodåre at stikke i, og at man kun behøver ganske få dråber blod til screeningen. Desuden mærker de nyfødte næsten ingenting, og ofte græder de ikke engang. På hospitalerne placeres blodet fra hælprøven på et stykke specielt filterpapir, som derefter tørres og sendes med posten til

Alle nyfødte børn har i dag mulighed for at give nogle dråber blod ved den såkaldte hælprøve, som udføres to døgn efter fødslen. Blodet bruges til en screening for 15 forskellige medfødte stofskiftesygdomme.

Et enkelt prik afslører meget


Fenylketonuri Pku, Føllings sygdom siden 1975medfødt hypothyreose CH siden 1978Ahornsirup-urinsygdom mSuD siden 2002 Argininravsyreuri ASl siden 2002 karnitintransporterdefekt CTD siden 2002 mellemkædet acyl-CoA dehydrogenasemangel mCADD siden 2002 meget langkædet acyl-CoA dehydrogenasemangel VlCADD siden 2002 langkædet 3-hydroxyacyl-CoA dehydrogenasemangel lCHADD siden 2002 Glutaracidæmi type 1 GA1 siden 2002 metylmalonacidæmi mmA siden 2002 Propionacidæmi PA siden 2002 Holokarboxylasesyntasedefekt mCD siden 2002 Biotinidasemangel siden januar 2009 Tyrosinæmi type 1 siden februar 2009 medfødt adrenalhyperplasi CAH siden februar 2009

15 SToFSkIFTeSyGDomme, Som Pku-PrøVen SCreener nyFøDTe For:

Statens Serum Institut. Her prikker laboratoriet meget små stykker ud af filterpapiret med blod på, som derefter anvendes til screeningen. Ved en positiv test udtages igen et stykke blod fra filterpapiret til test for at sikre screeningens korrekthed. Herefter rapporteres resultatet til børnelæger på rigs-hospitalet, som kontakter foræl-drene, så behandlingen kan sættes i gang hurtigst muligt. resten af hælprøven gemmes i en særlig biobank, hvor den eventuelt kan komme personen til gavn på

et senere tidspunkt i livet eller anvendes i forskningsøjemed. Verdensberømt biobankDanmark har en verdensberømt biobank, som siden 1982 har været misundt af mange andre lande. Da det er ganske få dråber blod, som tages fra de nyfødte, skal der spares på de cirka tre mikroliter blod, som hvert lille stykke testpapir indeholder. Dette begrænser naturligvis også labora-torieundersøgelserne markant. Forskningen og den teknologiske

udvikling, der er sket i løbet af de seneste ti år, har medført, at testpakken nu er gået fra at omfatte to til hele 15 sygdomme. overlæge David m. Hougaard spår derfor også, at der med tiden vil komme flere sygdomme med i screeningpakken. ud over forsk-ning har biobanken også bidraget til identificering af ofre ved ulykker som for eksempel ved tsunamien i Thailand i 2004, hvor man har kunnet sammenligne DnA-profiler fra ofrene med DnA-profiler udført på prøverne i biobanken.

Blodet føres fra hælen og over på et stykke specielt filterpapir, som sendes til Statens Serum Institut.


Rejsefeberen melder sig

Snart er sommeren og ferietiden igen over Danmark, og det betyder, at vi danskere glade søger mod fremmede himmelstrøg og nye oplevelser. I den forbindelse er det vigtigt at tage en række forholdsregler, da visse sygdomme nemlig kan overføres gennem blod, og det kan medføre karantæne.

Tal med blodbankenHvis du ved, at ferien fører dig uden for nordeuropa i år, er det naturligvis vigtigt først at under-søge, hvilke sygdomme der kan florere i det område, du rejser til. Dette kan gøres på ssi.dk/rejser, men man kan også tale med sin læge, der kan vaccinere og give gode råd om forebyggende medicin. men det er også vigtigt at tale med blodbanken, især hvis man skal vaccineres.

Vaccinationer kan nemlig give op til fire ugers karantæne. Desuden kan visse rejsemål give helt op til seks måneder. Taler du med din blodbank i god tid, kan du få en tid til tapning på et tidspunkt, hvor du faktisk må blive tappet, og samtidig kan du også få talt med dem om, hvornår du må tappes igen, så du ikke bliver kontaktet for tidligt.

Der er mange måder at under-søge de forskellige karantæne-perioder og sygdomme på. Du kan gøre det på bloddonor.dk, i pjecen ”karantæneregler!”, i pjecen ”udlandsophold og

smitsomme sygdomme”, på dski.dk (Transfusionsmedicinske Standarder) eller ved at spørge i blodbanken.

Huskeråd på rejsener du endelig kommet til troperne og nyder de eksotiske indtryk, kan du have et par regler i bag-hovedet. Ved at følge nogle simple huskeregler kan du nemmere undgå at blive smittet, så du ikke får ødelagt en god ferie:

•Overvejaltid,hvadduputteri munden. ud over ærgerlige dårligdomme som diarré kan du også blive smittet med mange andre sygdomme gennem det, du spiser.

•Vaskaltidhændernegrundigt–især inden du spiser. Brug også altid en desinficerende gel.

•Drikikkedetlokalevand,ogi den forbindelse er det også klogt at undgå isterninger i drikkevarer.

•Kødskalaltidværegennem-stegt, og spis kun rå grøntsager, hvis køkkenet kan garantere, at de er skyllet i behandlet vand.

Derudover kan du også beskytte dig på andre måder, da en del sygdomme kommer af insektbid:

Sov helst i lukkede rum med tændt aircondition i stedet for at have vinduet åbent, og skal du sove udendørs, så brug helst imprægnerede myggenet. For

at begrænse risikoen for bid og stik kan du også bruge det gamle huskeråd om at have lange bukser og lange ærmer på mellem solnedgang og solopgang.

Til sidst er der en smittefare, som kun kan begrænses af din adfærd og personlige grænser, nemlig de seksuelt overførte sygdomme såsom leverbetændelse og hiv. en sommerromance er jo en fantastisk ting, men især i østen og Afrika er det risikabelt at gå længere end kys og kram. Pas også på med injektionsnåle, piercinger, tatoveringer og skarificeringer.

Hjemme igenTilbage i Danmark er det vigtigt, at du holder øje med din helbreds-tilstand. er du træt ud over det sædvanlige? eller føler du dig direkte syg? Det kan være meget vigtigt, at du i den situation tager en snak med din læge.

når det igen er blevet tid til tapning, er det vigtigt, at du taler med blodbanken. naturligvis skal du fortælle, at du har været udenlands, og hvor du har været, inden du aftaler tid til tapning. Det er meget vigtigt at fortælle, hvis du har været syg eller utilpas på eller efter turen, eller om du kan have været udsat for smitte på den ene eller anden måde – herunder ikke mindst haft risikobetonet adfærd.

Derfor, tænk også på blod-banken, når du planlægger din ferie – og god tur!

Tekst: Mette Skovmand Juul

Rejsefeberen melder sig

Tekst: Mette Skovmand Juul


Der er BruG For DIG

Det er heldigvis mange, mange år siden, at Danmark decideret har stået med tomme hylder i blodbankerne og skreget på blod. men det betyder absolut ikke, at der ikke er brug for dig, kære donor!

Sommerferien er specielt hård for blodbankerne og deres beholdning, for der er mange, der ikke møder op til deres tid i blodbanken. Det betyder, at personalet står med ledige

hænder og endnu værre: De mangler den blodportion, som de ellers havde regnet med.

Blodets forskellige bestanddele holder nemlig ikke evigt. De røde blodlegemer opbevares ved +4 grader og kan holde sig i op til fem uger, mens blodplader opbevares ved +22 grader i maksimalt syv døgn. Derfor har blodbankerne hele tiden behov for nyt blod, hvilket ikke er nemt,

da karantæner for udlandsrejser, vaccinationer og sygdomme gør, at mange ikke kan komme i blodbanken.

•Huskatkommetiltapningiblodbanken, hvis du har en aftale. Blodbanken forventer nemlig, at du kommer.

•Hvisdualligevelikkekankomme i blodbanken, så husk at melde afbud i så god tid som muligt.

Der er meget, man skal huske at holde styr på, når man skal ud at rejse. Men er du bloddonor, er der lidt flere ting, der kan være gode at vide, så sommerferien igen i år bliver en god oplevelse.


Region Midtjyllands tappetrailer er iøjnefaldende både på landevejen, og når den holder i byerne.

Selvom tappestedet er på hjul, er der masser af plads indenfor.

Hurra for blodbussen!

Tekst: Mette Skovmand JuulFotos: Bloddonorerne i Danmark

Der er ingen tvivl om, at man i Vestjylland er meget glad for blodbussen. I byer lige fra ring-købing til lemvig har den mobile tappeenhed betydet meget mere end bare tappede portioner blod. Blodbussen betyder, at lokal-samfundet bliver knyttet tættere sammen og samlet bakker op om blodbussen.

En hel event når donorerne i Vestjylland skal tappes, bliver de gerne del af en hel begivenhed. Bussen skaber stor synlighed i bybilledet og tiltrækker opmærksomhed, som gør, at mange melder sig på stedet, når bussen holder i deres by. lokalmedierne kan finde på at komme forbi – især når der er noget at fejre.

Da mobilBlod startede op i Vestjylland, var det med champagne og kransekage,

og da man året efter i Hvide Sande fejrede etårsdagen, gav den lokale bank gratis kaffe og kringle, mens lokalavisen bragte en stor artikel om det – ganske gratis. men også for de ansatte er der frynsegoder ved at køre rundt med blodbussen.

– I ringkøbing giver Vaffelboden på torvet gratis is til personalet i bussen, fortæller lisbeth Buus, der er praktisk leder i ringkøbing Bloddonorkorps, med et smil.

Nemmere at være bloddonormed blodbussen tættere på lokalbefolkningen er det også pludselig blevet nemmere at være donor. Takket være bloddonor-korpsenes vedvarende indsats kommer blodbussen også ud til blandt andre større virksomheder som Vestas og Bestseller, mens lokale forretninger, handelsfor-eninger, banker, trofaste donorer og mange andre bakker op om ordningen og hjælper med plads, strøm og andre nødvendigheder.

med blodbussen sparer man donorerne for en rejse på op til 60 km hver vej til blodbanken. De kan dermed hurtigere gøre en god gerning og alligevel komme tilbage til arbejdet i god tid. Denne mærkbare forskel betyder, at folk ikke tøver med at tilmelde sig. I løbet af et halvt år har 600 nye donorer meldt sig i Vestjylland.

Vigtigt at komme uderfaringer fra odder viser, at hvis donorerne skal rejse langt, så kommer de sjældnere af sted. Ved at komme ud til donorerne er det også lettere at holde dem i gang. Derfor er midtjyllands tappeenhed en stor succes.

– Det går jo galt, hvis bloddona-tion bliver et storbyfænomen, siger lisbeth Buus og forklarer, at fordi bussen har mulighed for at stoppe så mange små steder og samtidig skaber så meget opmærksomhed, skaber det en helt anden entusia-stisk energi omkring sig.

– Jeg kunne tale om det i timevis, smiler lisbeth Buus, der bare er en af mange, som mener, at blodbussen er en god ting – ikke bare for blodbeholdningen, men også for donorerne og udkantsdanmark.

Det er lidt af et tilløbsstykke, når blodbussen kommer rundt i Vestjylland. Lokalsamfundet bliver knyttet tættere sammen, og flere melder sig som donorer.


Jeg skal på festival i weekenden, men blodbanken har ringet for at høre, om jeg kan komme til tapning på mandag.Spørgsmålet er så, om det er sær-lig forsvarligt, at jeg møder op i blodbanken, da jeg jo helt sikkert skal drikke øl og måske også kommer til at møde en sød pige?

Festlige hilsner frakim

kære kim

Der er flere ting, der gør sig gældende, når man har været på festival. Hvis du for eksempel

tager kodimagnyl eller andre typer medicin, der indeholder acetyl-salicylsyre, får du en dags karan-tæne, mens det ikke giver karan-tæne at drikke alkohol. reglen i forhold til alkohol er, at man ikkemå være synligt beruset i blod-banken. Så med mindre du får dig kæmpet op på en mega-brandert søndag, skal du ikke være bekymret.Det, der kan være alvorligt, er ubeskyttet sex. Hvis du dyrker ubeskyttet sex i løbet af festivalen, er det langt fra sikkert, at en eventuel smitte vil kunne fanges i blodban-kens obligatoriske tests. Derfor vil jeg råde dig til at huske kondomet – ikke blot for blod-bankens og

patienternes skyld, men også for din partners og din egen.Husk, at man ikke må bruge blodbanken som testcenter for smitsomme sygdomme, og at du skal gå til din egen læge eller en specialklinik, hvis du tror, at du kan være smittet med eksempelvis hiv eller hepatitis (leverbetændelse).Slutteligt vil jeg råde dig til at drikke en masse væske uden alkohol, så du ikke er dehydreret, hvis du kommer til tapning på mandag.

mange venlige hilsner framikkel Dybtved AndersenPresse- og kommunikationsansvarlig

SPørGSmÅl oG SVAr

Sikken fest

min kammerat kunne godt tænke sig at vide, hvor stor kanylens diameter er. Ikke den første man bruger, men den man bruger ved normal tapning.

med venlig hilsen Christian

kære Christian

mange snakker om, hvor tyk nålen

ved en blodtapning er, så derfor har vi gravet lidt i papirerne og fundet det korrekte svar.Der er tale om en 16 gauge nål, som er 1,651 mm i ydre diameter, så man kan med rette sige, at det er en meget stor kanyle. men jeg kan fortælle, at nålen er specialslebet, så det ikke gør så ondt, som man skulle tro. noget meget imponerende ved nålen er, at metallets tykkelse kun er 0,229 mm.

mange venlige hilsner framikkel Dybtved AndersenPresse- og kommunikationsansvarlig

Tykkelsen på nålen


Blodigt møde mellem kulturer

Den syditalienske by matera var den 18. til den 20. marts vært for den italienske bloddonor-organisation, FIDAS’ årlige ungdomsforum.

Danmark var blevet bedt om at deltage, hvorfor Bloddonorerne i Danmark sendte en delegation på tre unge informatører. Formålet med den danske deltagelse var at udveksle erfaringer samt knytte stærkere bånd med den interna-tionale bloddonororganisation, IFBDo, som Danmark er en del af.

et af de helt gennemgående temaer var selvforsyning med

blod. europa står over for store udfordringer med hensyn til afhængighed af blodprodukter. De europæiske udfordringer ligger i, at blodprodukter i dag bliver handlet på det internationale marked som ethvert andet produkt, og det kan give problemer. Som det er nu, er mange europæiske lande ikke selvforsynende med blodprodukter og er derfor nød-sagede til at købe dem af interna-tionale koncerner. Denne løsning er langt fra ideel, da handlen er underlagt markedskræfterne, og efterlader de mest kapitalrige

med varen. Det betyder, at flere europæiske lande importerer blod fra lande, hvor man betaler bloddonorerne, og derved forgår der en slags ”blodtømning” af de relativt fattige lande, der ikke kan købe deres eget blod.

Den danske delegation kunne fortælle, at Danmark modarbejder betalt bloddonation og er helt selvforsynende med blod fra ubetalte danske donorer.

efter de officielle pligter kunne den danske delegation nyde godt af italienernes passion for mad, kaffe og ikke mindst gæstfrihed.

Ung græsrod til tops

eva Ströh er netop blevet valgt som formand for Bloddonorernes ungdomskomité, der koordinerer ungdomsarbejdet i Bloddonorerne i Danmark.

eva er 28 år og arbejder til daglig som privatrådgiver i Danske Bank i Helsingør, hvor hun også er en aktiv del af den lokale donorbestyrelse.

Til trods for at eva kun har været frivillig i organisationen i tre år, så har hun allerede flere store arrangementer på bagen. Således

var hun med til at arrangere busturen, der var omtalt i Donor nyt nummer 97.

eva fortæller, at hendes mission som formand vil være at fortsætte ungdoms-arbejdet samt forsøge at få endnu flere unge mennesker ind i korpsbestyrelserne.

Hun vil også arbejde på det sociale sammenhold

mellem de unge, da det kan være med til at fastholde og skaffe endnu flere unge mennesker til det

frivillige arbejde.med posten

som formand for ungdomskomitéen kommer eva også til at deltage i møderne i moderorganisationens landskomité.

Eva Ströh er ny formand for de unge informatører.

Der blev også tid til lidt sightseeing ved de unge frivilliges møde i Italien. To tredjedele af den danske delegation, Tine Voight og Chris Bøcker Pedersen.


Donor Nyt nr. 9942. årgang · juni 2011

Udgivet af: Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 191 1800 Frederiksberg CTlf. 7013 7014Fax 7013 [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen

Redaktion: mikkel Dybtved Andersenmichael Bach Ipsenmette Skovmand Juul Stine mandrup lundkaren leidesdorff madsenkarin magnussenmalou rode

Lægefaglige konsulenter: karin magnussen og ellen Taaning

Design og tryk: DatagrafTrykt på svanemærket papirForside: ShutterstockGengivelse af Donor nyt er velkomment med kildeangivelse.oplag: 225.000ISSn nr: 0902-2643

næste udgivelse: september 2011

med posten som formand for Bloddonorerne i Danmark skal Poul erik H. Petersen sikre, at alle de mange frivillige i organisationen bliver hørt, og at den vedtagne politik bliver ført ud i livet. en ting, han allerede har stor erfaring med, da han til daglig er direktør hos Danske Handicaporganisationer, der er en paraplyorganisation for 32 organisationer, som arbejder for bedre forhold og rettigheder for personer med handicap.

Chef gennem 25 åregenskaberne hos den nye lands-formand er mange, og ledelse er uden tvivl en af spidskompeten-cerne. Poul erik har således været leder, siden han blev kontorchef i Det Danske Spejderkorps tilbage i 1986.

Siden har han været hos red Barnet og Dansk røde kors, inden han i 1998 blev ansat hos Danske Handicaporganisationer.

Plads til alleJobbet hos Danske Handicap- organisationer fylder meget hos den 59- årige Poul erik, og mange

forskellige politikere på topniveau har mødt ham eller repræsentanter fra Danske Handicaporganisa-tioner:

– Det er nok lettest at fortælle, hvilke ministerier, vi ikke kommer hos, siger han og uddyber, at mange forskellige typer lovgivning på en eller anden måde rammer forskellige grupper af handicap-pede. For eksempel er der forskel på, hvordan man sikrer en god adgang til bygninger for kørestolsbrugere og for blinde, mens psykisk handicappede har helt andre støttebehov.

For at vise at det er muligt at skabe tilgængelighed for alle, er Danske Handicaporganisationer ved at opføre verdens mest tilgængelige kontorhus i Høje Taastrup:

– Vi vil lave et hus, der på alle tænkelige måder er et godt arbejdssted, uanset hvilket handicap man har, siger han.

Frivillighed og arbejdePoul erik har gennem de sidste ti år været frivillig hos Blod-donorerne i Danmark og har for eksempel været med til at

lave en ny organisationsstruktur i forbindelse med amternes nedlæg-gelse. Senest har han siddet som næstformand siden 2009.

Arbejdet og det frivillige hverv fylder meget i Poul eriks liv, men der er også tid til naturoplevelser. Således står han på ski, løber, og cykler, så snart der er et ledigt hul i kalenderen.

I lederen på side 3 skriver den nye landsformand om opgaven som formand for Bloddonorerne i Danmark.

Arbejdshestmed hang til frivilligt arbejdePoul Erik Herner Petersen har sat sig i førersædet hos Bloddonorerne i Danmark, da han er blevet valgt som ny landsformand med virkning fra den 1. april.

Tekst: Mikkel Dybtved AndersenFoto: Leif Tuxen

Poul Erik H. Petersen på Bloddonorernes landskontor.

✂

Bloddonorerne i Danmark+ + + 11387 + + +0893 Sjælland uSF B

Dn

99/

2011

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

CPR-nr. Telefonnr.

Ønsker at blive bloddonor/tappet i Vest

erbr

Og

aD

e19

1•

1800

Fre

Der

iKsb

erg

C

* N

orm

al S

MS-

taks

t, N

otem

e.dk

Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dkSom bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

donortilmeldinger Du SUND oG RASK, 17 InDTIl 60 År GAmmel, VeJer mInDST 50 KG oG kAn TAle oG lÆSe DAnSk, kAn Du BlIVe BloDDonor. BruG Denne kuPon, SenD en SmS meD TekSTen BLOD TIl 1299*, eller melD DIG PÅ BLODDONOR.DK

(Stednavn)

lidt over halvdelen af alle nye dono-rer, der blev tilmeldt i løbet af 2010, var under 25 år, og det er intet mindre end en rekord:

– Det viser igen, at unge mennesker gerne vil hjælpe andre uden at få noget til gengæld, siger generalsekre-tæren for Bloddonorerne i Danmark, Jesper Villumsen.

Tilmeldingsstatistikkerne viser også, at der er kommet lidt færre nye dono-rer end i 2009. Der er kommet små

27.000 nye, mens omkring 33.000 er stoppet på grund af sygdom, alder eller lignende. Dermed er antallet af donorer knap 230.000, hvilket er ganske fint for et land af Danmarks størrelse.

At der er tale om et mindre fald i antallet af donorer er ikke katastro-falt, da antallet af tapninger også er faldet. men Jesper Villumsen slår fast, at der stadig er behov for nye donorer:

– Selv om antallet af tapninger vil falde kraftigt de næste fem til ti år, så skal vi helst beholde det antal donorer, vi har i dag, da vi om cirka ti år vil se en kraftig stigning i blodforbruget på grund af flere ældre i befolkningen generelt.

Donor Nyt har talt med tre helt nye unge bloddonorer om, hvorfor de har meldt sig.

Masser af ungt blod

Anja Rousing LauridsenJeg meldte mig som donor efter at have planlagt det meget længe – for min bedstemor var også bloddonor. Helt konkret meldte jeg mig efter at have haft om blod- og organdonation på efterskolen. Dette er min tapning nummer to, og jeg synes ikke, man lægger så meget mærke til det, så derfor synes jeg, at man bør melde sig som donor. Alle burde gøre det.

Morten Thue Jensenmin mor har altid været donor, så det lå lige for, at jeg også skulle melde mig. Det gavner jo også mere, end det skader, så hvorfor ikke hjælpe de menne-sker, der har brug for blodet? Jeg er egentlig ikke så glad for nåle, men jeg kigger bare den anden vej, når de stikker mig. Her efter min fjerde tapning har jeg det rigtig fint, for jeg har det godt med at have hjulpet nogen.

Diana ChodkiewiczDer var et oplæg på efterskolen om blod og bloddonation, og så tænkte jeg, at når det ikke var mere end tre til fire gange om året, så kunne jeg jo godt melde mig.Her lige efter min første rigtige tapning kan jeg ikke mærke nogen forskel, og det gør ikke ondt i armen.

donor nyt 99

Documents