donor nyt 70

N R . 7 0 • M A R T S 2 0 0 3

donornyt

A B

0 AB

Anette fik energien tilbage, side 4-5

ABO blodtypernes globale fordeling, side 6-7

Stor plakatkonkurrence, vind 10.000 kr., bagsiden

Global fordeling

18. december 2002 blev en historisk dag for det inter-nationale donorsamarbejde. EU-parlamentet godkendtesammen med ministerrådet EU's første direktiv om stan-darder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning,behandling, opbevaring og distribution af humant blod ogblodprodukter. Fire års hårdt arbejde for at skabe bred tillid til blodet i alle medlemsstater og beskyttelse afdonorernes sundhed havde fået en lykkelig ende, også forvores internationale bloddonorsammenslutning.

EU's sundhedskommissær, ireren David Byrne, kaldte direktivet for et lille, men betydeligt stykke historie i EU-sammenhæng. Også EU-parlamentariker Torben Lund rostedirektivet: – Det vil betyde, at vi nu får fastsat et højt mini-mumsniveau for sikkerheden og kvaliteten af blod - fra tapning frem til den endelige anvendelse til transfusion.

Direktivets målMålene for direktivet er at skabe almindelig tillid til kvali-teten af donorblod og blodkomponenter og beskyttelsen afdonorernes sundhed, at opnå selvforsyning i EU og at øgetilliden i medlemsstaterne til sikkerheden ved blodtrans-fusionskæden. Medlemsstaterne skal tage de nødvendige initiativer, som kan lede til disse mål, hvor første skridt erat få fuld blodsikkerhed i hele fællesskabet.

Direktivet skal omfatte samtlige donorer og patienter i de15 (snart 25) EU-lande, og reglerne skal være gennemførtsenest om to år. Direktivet forpligter medlemsstaterne tilat sikre en fælles høj blodsikkerhed, som bygger på prin-cipperne om frivillig og vederlagsfri bloddonation. Tre afde nuværende medlemslande har fortsat betalt donation,men de skal træffe de nødvendige foranstaltninger til attilskynde til vederlagsfri bloddonation så vidt muligt.

Direktivet slår fast, at medlemslande, som har ubetalt donation, har ret til at stoppe for import af blod fra betalte donorer. Alt blod i EU skal kunne spores fra donortil patient – også blod og plasma, som kommer fra landeudenfor EU.

Information til donorerneMedlemsstaterne skal sikre, at alle donorer får den

nødvendige information, og at blodbankerne får de nødvendige oplysninger fra donorerne. Der skal gælde fælles krav til alle donorerne, som før hver tapning skalhave en samtale og en obligatorisk undersøgelse med ensundhedsfagligt kvalificeret person.

Alt blod skal testes, og alle indsamlede oplysninger skalbehandles strengt fortroligt, samtidigt med at blodet skalkunne spores, så donor kan få relevant rådgivning, nårhan underrettes om unormale testresultater.

Personalet, som tapper blodet, skal have fortsat uddan-nelse, og herudover skal alle dele af blodforsyningen leveop til en lang række fælles tekniske bestemmelser. Kom-missionen skal mødes jævnligt med "relevante parter" forat udveksle erfaringer om gennemførelsen af direktivet, ogbloddonorerne er i en række tilfælde allerede blevet hørtaf både EU-parlament, sundhedsministre og kommission.

Fælles principperMinisterråd og EU-parlamentet skriver, at "blodtransfusioner i dag baseret på principperne om frivillige donorer, donorens og patientens anonymitet, intet vederlag til donorerne og ingen profit til de organisationer, der arbejdermed blodtransfusion."

Disse principper har den Internationale Sammenslutningaf Bloddonororganisationer kæmpet for i mange år. Vi glæder os over de nye regler og vil fremover arbejde endnu hårdere for at gøre Europa selvforsynende medblod og plasma fra frivillige ubetalte og anonyme donorer.

2 DONOR NYT • MARTS 2003

EU ANBEFALER FRIVILLIG OG VEDERLAGSFRI BLODDONATION

Præcisering Det oplystes i Donor Nyt september 2002, at mange af de små tappesteder på Fynblev nedlagt op i gennem 90erne og i stedet samlet i én central blodbank i Odense. Fyns Amts Transfusions-væsen kan oplyse, at der stadig foruden i Odense tappes donorer i Assens, Faaborg, Middelfart, Nyborg, Ringe,Rudkøbing og Svendborg, således som det også fremgår af årsberetningen fra Bloddonorerne i Danmark.

LEDER

Niels Mikkelsen, Generalsekretær Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer

FORFATTERJØRGEN GEORGSEN, OVERLÆGE

BLODBANKEN, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

I 1980’erne var der i Danmark et stort behovfor blodplasma til fremstilling af blødermedi-cin. I Fyns Amt betød det, at tappetallet nåede op på næsten 50.000 pr. år. I begyn-delsen af 1990’erne faldt dette behov af flere grunde. Derfor blev det behovet for rødeblodlegemer, der blev styrende for tappe-tallet. Samtidig - i 1993 - blev Fyns AmtsTransfusionsvæsen dannet ved en sammen-slutning af amtets daværende ni blodbanker.Det betød en mere rationel og økonomisk ud-nyttelse af donorblodet. Resultatet blev, at detsamlede tappetal i amtet kunne reduceres til35.000 pr. år. Den store nedgang i tappe-tallet betød, at tappestederne på Fyn var vel-forsynede med bloddonorer.

Men i 2000 var det samlede donortal i amtetfaldet så meget, at det viste sig vanskeligt atskaffe blod hen over sommeren (bloddonorerholder jo trods alt også ferie - men det gørpatienterne ikke). Lageret i Fyns Amt har enstørrelse, der svarer til, at sandsynlighedenfor at løbe tør det kommende døgn er i stør-relsesordenen 1‰. Men nu var sandsynlig-heden pludselig steget til 10% - ikke en rarfornemmelse for personalet i blodbanken.Fyns Amts Transfusionsvæsen måtte ud ogbede om blod fra de andre store blodbanker ilandet - noget der bestemt ikke er populærtom sommeren, hvor alle har svært ved at holde lageret på en passende størrelse. Heldigvis blev der hjulpet, og ingen patienterkom til at mangle blod.

DonorkampagneNu var tiden inde til at udvise rettidig omhu.Fyns Amts Transfusionsvæsen skrev notatertil de ansvarlige sygehusmyndigheder, lige-som donorkorpsene i Fyns Amt blev bedt omat stille donorhvervningshåndtaget på fuldkraft fremad.

Resultatet blev, at Fyns Amt bevilgede ekstramidler til donorsagen. Nogle af midlerne blevdedikeret til en donorhvervekampagne. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra donor-korpsene, sygehusvæsenet i Fyns Amt ogFyns Amts Transfusionsvæsen blev nedsat oget lokalt reklamefirma hyret. Målsætningenvar klar: Under forudsætning af en forventet

afgang fra donorkorpset på10% pr. år svarende til 2.000donorer skulle der skaffes i alt5.000 nye donorer for at opfyl-de en anden målsætning: Atdonorerne i gennemsnit skaltappes under halvanden gangpr. år. Selv om en donor må tappes 4 gange om året, skal der tages hensyn til graviditet, karantæne af forskellige årsager,forskellige blodtyper m.v., så erfaringen viser, at dette er engod målsætning, specielt for athave en reserve til ferie- og influenzaperioder samt kata-strofesituationer.

4.000 nye donorerUnder kampagnens forløb i for-året 2002 var der stor medieop-mærksomhed, samtlige donorkorps og mangeblodbanker var yderst aktive, og der blev ud-nævnt unge donorambassadører på utalligeuddannelsesinstitutioner. Da året blev gjortop, viste det sig, at der var skaffet ca. 4.000nye donorer. Ca. 10% af disse måtte af for-skellige grunde desværre afvises inden blod-prøvetagningen. I løbet af året er ca. 2.700donorer ophørt svarende til ca. 12,5%, altsålidt flere end vi regnede med. Nettoresultatetblev derfor ca. 1.000 flere donorer ved åretsudgang end ved årets begyndelse.

Der er således ingen tvivl om, at flere donor-hvervningskampagner ligger foran os. Menheldigvis har vi nogle gode erfaringer fra2002 at bygge på. Som ansvarlig for FynsAmts Transfusionsvæsen har det været enfornøjelse, at bloddonorkorps, blodbankernespersonale, sygehusadministrationen og amtets politikere alle har trukket på sammehammel for at få løst det akutte problem.Amtsrådet har desuden bevilget Fyns AmtsTransfusionsvæsen midler til en blodbus, såvi kan nå ud til de mindre samfund på øen,hvor der ikke nu tappes donorer, samt til destørre arbejdspladser, hvilket formentlig kanvære med til at løse problemet på længeresigt. Mere herom om et års tid.

3MARTS 2003 • DONOR NYT

BLODDONORKAMPAGNENPÅ FYN 2002

EfterskriftHar de 1.000 ekstra donorer betydet noget? Ja i høj grad!Sommeren 2002 kunne FynsAmts Transfusionsvæsen hjælpeandre. Og lige efter nytår var situationen desperat i Oslo. Selvom det var lige efter en højtidmed mange fridage og lige før enweekend, kunne Fyns AmtsTransfusionsvæsen straks hjælpemed 50 blodportioner og den følgende uge med yderligere 50.Vi kan hilse og sige, at det er betydeligt rarere at kunne hjælpeend at skulle bede om hjælp.

FORFATTERTROELS NIPPER NIELSENKILDEKRÆFTENS BEKÆMPELSE, WWW.CANCER.DKFOTOTROELS NIPPER NIELSEN

Anette Enemark besvimede igen. Det var også sket denførste gang, hun gav blod, og begge gange tog det inklusive besvimelse næsten tre timer at aflevere én portionblod. Derfor bestemte Anette sig for at indstille karrierensom bloddonor efter kun to tapninger. 12 år efter skullehun dog komme i en situation, hvor blod kom hende tilstor nytte.

- Til påske er det seks år siden, at jeg fik konstateret lymfekræft, fortæller Anette på sit kontor i det indre København. Hun er uddannet civilingeniør og arbejdermed trafik- og miljøplanlægning i et konsulentfirma.

Træt og afkræftet- Det var meget abstrakt at få at vide, at jeg led af en potentielt dødelig sygdom, og jeg kan huske, at det varsvært at forholde sig til, at jeg var alvorligt syg. Det varsamtidig mit første egentlige møde med sygehusvæsenet,hvilket jo godt kan være lidt voldsomt. Det gik dog fint, ogjeg kom hurtigt i behandling.

Men seks gange kemoterapi slog helt luften ud af Anette.Det skyldtes, at behandlingen ud over at bekæmpe kræften også tog livet af hendes røde blodlegemer.

- Jeg tabte håret, men jeg blev også monster-træt - og detvar egentlig det værste. Egentlig er det først der, at det

går op for én, at man er alvorligt syg. Lige pludselig kunne jeg ikke klare noget som helst. Jeg var simpelthenså træt og afkræftet, at jeg ikke engang kunne nå en halvetage op, før jeg måtte stoppe op og puste.

Fantastisk!Derfor blev Anette tilbudt at få blodtransfusioner i behandlingsperioden. Det blev en forandring, der var til at tage at føle på. På spørgsmålet om, hvordan det var at få blod, svarer hun:

- Jamen, det var jo helt fantastisk! Lige pludselig fik jegkræfterne tilbage. Det foregik sådan, at jeg kom ind påsygehuset om morgenen og som regel fik tre portionerblod. Det tog det meste af en dag, men til gengæld kunnejeg fungere igen bagefter. Og jeg kan i dag godt forstå,hvorfor nogle sportsfolk doper sig. Man kan jo alt efter athave fået blod!

Anette fik i alt otte blodtransfusioner. Takket være demkunne hun passe sit arbejde, komme ud fra sin lejlighedpå 3. sal, og i det hele taget få hverdagen til at hængesammen, på trods af at hun var alvorlig syg.

- Jeg ved ikke, om blodtransfusionerne var et spørgsmålom liv og død, men det var så sandelig et spørgsmål omliv eller død mentalt set - det er jeg helt sikker på! Udentransfusionerne ville jeg have været tvunget til at gå alenehjemme med alt for gode muligheder for at tænke sortetanker.

I dag er er Anette Enemark helt rask, men går til scanningog kontrol hver sjette måned. Det er altid med en vis nervøsitet, at hun går til kontrol. Men som hun siger, ervisheden om, at alt er, som det skal være, uroen i sjælenværd.


Blod redder liv. Sådan er det i de fleste tilfælde.Men blod kan også være med til at øge livs-kvaliteten hos nogle patienter. Donor Nyt har taltmed én, for hvem blod var afgørende, da hun skulle fungere i det daglige.

JAMEN, DET VAR JO HELT FANTASTISK

FAKTALymfekræftMalignt lymfom er en kræftform,der opstår i lymfeknuderne. Ordetmalignt betyder ‘ondartet’, og ordet lymfom betyder ‘lymfe-knudesvulst’. Lymfeknuderne ud-gør en vigtig del af vores immun-forsvar, fordi de hvide blodlegemer- lymfocytterne - som dannes iknoglemarven, videreudvikles der.Det er i disse celler, at kræftenopstår.

Man inddeler lymfekræft i Hodgkin lymfom og non-Hodgkinlymfom, som yderligere kan ind-deles i en lang række forskelligeundertyper (20-30). Inddelingen iundertyper har stor betydning, fordi sygdomsforløbet og behand-lingsmulighederne er meget for-skellige for de enkelte undertyper.

Sygdommen opstår hos ca. 1.500mennesker i Danmark hvert år,hvis man tager alle de typer med,som er medregnet i WHO’s klassi-fikation. Af disse er 125 Hodgkinlymfom og knap 700 non-Hodgkinlymfom. Mens antallet af patienter med Hodgkin lymfom erkonstant år for år, stiger antalletaf patienter med non-Hodgkinlymfom med 4-5 procent pr. år,uden at man har nogen sikkerforklaring på dette. Lymfekræftkan findes i alle aldre - også hosbørn - men sygdommen er hyp-pigst hos ældre mennesker.

LymfeknuderneLymfeknuderne findes overalt ikroppen - især i større samlingerpå halsen, i armhulerne og i lys-kerne. Derudover findes de ibrysthulen og bughulen. Miltenog knoglemarven udgør også endel af dette system. Der findesover 400 lymfeknuder i kroppen,og de er indbyrdes forbundetmed et karsystem, lymfekarrene.I lymfekarrene transporteres lym-focytterne (forsvarscellerne), oglymfekarsystemet transportererdesuden overskydende væske vækfra vævene, så der ikke opstårvæskeansamlinger (ødemer).

- Jeg tabte håret, men jeg blev ogsåmonster-træt - og det var egentlig detværste. Egentlig er det først der, at detgår op for én, at man er alvorligt syg.



FORFATTERTHORKLID HANSEN

Kortene, der daterer sig tilbage til 1976, viser jordens be-folknings blodtypefordeling og er et sammendrag af enlang række undersøgelser af befolkningsgruppers blodty-pefordelinger. Undersøgelserne er foretaget fra 1930’erneog frem til 1970. Dataene fra over 15 millioner blodprøverfra hele verden er herved sat sammen til et globalt over-sigtsbillede af de tre overordnede blodtyper A,B og 0(nul). Kortene viser forskellene imellem befolkningersblodtypefordeling i forskellige geografiske områder.

Udover ABO blodtypeinddelingen findes der en lang rækkemere eller mindre sjældne undergrupperinger af blodtyper-ne. Menneskets blodtypefordeling er polymorf, dvs. mange-artet, og ABO inddelingen på kortene afspejler derfor kunen meget overordnet fordeling af verdensbefolkningensblodtypekarakteristika. Udover ABO systemet er der mindstni andre underopdelinger. Dette bevirker, at billedet afverdensbefolkningens blodtypeinddeling er meget komplekstog hele tiden forandrer sig.

Hvad skyldes de geografiske forskelle?Ens blodtype er arveligt bestemt. En befolknings blod-typefordeling er derfor et resultat af den genetiske varia-tion, som historisk har præget befolkningen i et bestemtgeografisk område. Det vil sige, at bjergkæder, ørkener,oceaner eller andre geografiske forhindringer har væretmedvirkende til, at en befolkning historisk har været mereeller mindre isoleret.

I isolerede befolkningsgrupper vil der være mindre gene-tisk variation, og dette kan være med til at forklare, at derfor eksempel i den oprindelige befolkning i Central- ogSydamerika stort set kun forefindes blodtype 0. Europa ergenerelt kendetegnet ved en højere forekomst af blodtype

A end i andre områder af verden. I Skandinavien er Samerne i Norge og Sverige en befolkningsgruppe, som erkendetegnet ved en særlig høj forekomst af A-blodtypen.

B-blodtypen er på verdensplan den mindst forekommendeaf de tre overordnede blodtyper. B-typen har størst fore-komst i centrale dele af Asien og i det nordlige Indien,mens den næsten er fraværende blandt de oprindeligefolk i Nordamerika og Australien. B-typen er kendetegnetved en mindre spredt fordeling end A og 0 typen, og fradens mest udbredte områder i Centralasien er der engradvis mindre forekomst, jo længere man geografisk be-væger sig bort fra dette område.

En kompliceret fordeling i en homogen verdensbefolkningVerdensbefolkningens AB0 blodtypefordeling forekommermeget kompleks og har både gradvise forskelle og heltspredte og usammenhængende fordelinger. I disse datakan man aflæse en lille del af menneskets evolutionærehistorie og vores kolonisering af fjerne verdensdele. Kombineret med moderne genforskning er man i stand tilat tegne en lille del af menneskeslægtens historie, og detviser sig, at vi som art fremstår som overraskende ens, nårman sammenholder variationerne med dem, der kan iagttages blandt dyrearter på kloden. Vores mobilitet ogdet moderne menneskes overvindelse af alle geografiskeforhindringer vil givetvis føre til, at blodtypefordelingen ifremtiden vil blive endnu mere kompliceret. På trods afvores umiddelbare forskelle er menneskets biologiske forskelle små, og tidligere geografisk betingede kendetegnbliver med globaliseringen til en del af mangfoldigheden ien multietnisk verdensbefolkning.

ABOBLODTYPERNES GLOBALEFORDELING

Blodtypernes globale fordeling afspejler menneskets historie og koloniseringen af jordens fjerneste egne. Spørgsmålet om, hvorvidt man har en sjælden blodtype, afhænger derfor af, hvor i verden manstammer fra.

KILDER, LINKS OG FAKTAKortene er fundet i: Mourant, A.et. al. (1976) „The Distributionof the Human Blood Groups andother polymorphisms“, OxfordUniversity Press, London.

IBGRLThe International Blood GroupReference Laboratory (IBGRL) iBristol, England. I dette laborato-rium holder man styr på donorermed meget sjældne blodtyper.Læs mere om laboratoriet på:www.blooddonor.org.uk/ibgrl

WHOVerdenssundhedsorganisationenstår for indsamlingen af donor-informationerne, og arbejdet medat opdatere en database for heleverdens blodtypefordeling er siden 1952 varetaget af IBGRL.

Læs mere om WHO påwww.who.int/en/

www.bloddonor.dkHer kan du læse mere om blod-typerne og AB0 systemet.

HVOR ER TYPE AB?Hvis du tilhører de ca. fem pro-cent i Danmark, som har blod-type AB, har du sikkert spurgt digselv om, hvorfor der ikke er nogetkort over din blodtype. Svaret er,at det ikke umiddelbart har væretmuligt at finde et kort, som viserden globale fordeling af type AB.Forekomsten af blodtype AB be-stemmes af, hvor almindeligeblodtype A og B er i det pågæl-dende område eller land.

Der, hvor man finder den højesteforekomst af blodtype AB, er hosAinu-folket, som er bosiddende idet nordlige Japan. Her udgør type AB 18 procent. På lands-plan har ca. 10 procent af japa-nerne blodtype AB. På www.blood-book.com/world-abo.html kanman i procentsatser se, hvordanblodtype AB fordeler sig påverdensplan.

AProcentandel af befolkningensom har blodtype A

BProcentandel af befolkningensom har blodtype B

OProcentandel af befolkningensom har blodtype 0

0-5

5-10

10-15

15-20

20-25

25-30

30-35

35-40+

0-5

5-10

10-15

15-20

20-25

25-30

50-60

60-70

70-80

80-90

90-100


Allergi betyder overfølsomhed. Ved allergi erman overfølsom over for et stof (allergen),som får kroppen til at reagere med en så-kaldt allergisk reaktion. Den allergiske reak-tion kan være, at næsen løber, at øjnene klør,eller at vejrtrækningen er besværet. Den kanogså vise sig som hævelse af slimhinderne isvælget, udslæt i huden med kløen og svien(nældefeber) eller i værste fald som kreds-løbschok. Som eksempler på allergener kannævnes pollen, husstøvmider, lægemidler,dyr og fødevarer. Overfølsomhed opstår afendnu ukendte årsager og består som regel imange år, ofte livslangt.

Den allergiske reaktion kan inddeles i typer:

• Hævet, kløende udslæt i huden (nældefeber) fra en enkel rød plamage til store væskeansam-linger overalt på huden.

• Tåreflod og kløen i øjne, næse og hals (høfeber).

• Besværet vejrtrækning (astma).• Kredsløbschok

(anafylaktisk reaktion).• Irritation af mave og tarmkanal.

Donorkriterier

HovedregelHvis du har allergi, bliver du udelukket fratapning - enten midlertidigt eller permanent- hvis tapningen kan skade dig, eller hvis ditblod kan skade den patient, der får det. Derfor er det vigtigt, at du inden tapning fortæller personalet i blodbanken, om du harallergi.

Astma og høfeber Du må tappes i de perioder, hvor du ikke harsymptomer. Det kan for eksempel være i vinterhalvåret, hvis du har sæsonbetinget høfeber (pollenallergi), eller hvis du er symp-tomfri, fordi du får lokal behandling med medicin (næsespray eller øjendråber).

ALLERGIDer er ikke lang tid til, at træerne bliver grønne og vejret varmere. Det er ens-betydende med allergi for en stor del af befolkningen. Her kan du læse om deforskellige former for allergi, og om hvornår du må give blod, hvis du har allergi.


KILDEDE TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER, JAN. 2003FOTOSDATAGRAFS BILLEDBASE

DONOR INFO

Du må ikke tappes i perioder med udtaltesymptomer, eller ved behandling med medicin, der ikke kun anvendes lokalt, menspises eller indsprøjtes og derfor findes i hele kroppen.

EksemEksem udelukker fra tapning, hvis der er ud-slæt ved eller i nærheden af indstiksstedetfor tappekanylen. Bakterier trives godt i hudangrebet af eksem. Der er derfor risiko for, atblodportionen kan blive forurenet, hvis der ereksem ved indstiksstedet.

Fødevare-, insekt-, latex- og lægemiddelallergiDisse former for allergi udelukker fra tapningfor altid, hvis der har været udtalte og sværesymptomer som for eksempel allergisk chok,astma eller hududslæt. Du bør undersøges afen allergolog, hvis du lider af denne type afallergi. Du må tappes, hvis en provoka-tionsundersøgelse, hvor du udsættes for

allergenet for eksempel ved en priktest, ernegativ. Er der sikker oplysning om, at ind-tagelse af lægemiddel kun gav anledning tilmilde eller tvivlsomme allergiske reaktioner,må donor anvendes.

NikkelallergiNikkelallergi udelukker fra tapning, hvis derer opblussen af symptomerne i forbindelsemed tapning på grund af nikkel i tappe-kanylen.

DesensibiliseringKaldes også for hyposensibilisering eller allergen-specifik immunterapi. Udføres vedindsprøjtning i huden af meget små mæng-der af det allergen, man er overfølsom over-for. Mængden af allergen øges ganske lang-somt over en periode. På den måde bliverkroppen vant til stoffet, og man får færresymptomer. Giver karantæne i tre døgn eftersidste indsprøjtning i en behandlingsserie.

ORDFORKLARING:

Allergen: Et allergen er et stof,der kan fremkalde allergi.

Astma: Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungernemed gentagne anfald af åndenød,hoste og hvæsende vejrtrækning.Astma kan udløses af de stoffer,man er allergisk overfor. Astma-anfald kan desuden frem-provokeres af stoffer, der virkeruspecifikt irriterende på luftvejeneog af infektioner i luftvejene.

Kredsløbschok: Er en akut reak-tion i kroppen visende sig vedlavt blodtryk og hurtig puls. Førertil, at man besvimer. Kan i megetsvære tilfælde have et dødeligtforløb. Kaldes også for en anafy-laktisk reaktion. Kan udløses aff.eks. insektstik (især bier oghvepse), latex, lægemidler og fødevarer.

Vil du vide mere?Du kan læse mere om astma og allergi på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside: www.astma-allergi.dk


?FORFATTERTROELS NIPPER NIELSENFOTODATAGRAFS PIXBASE

Set i forhold til tallene i 2001 er det en stig-ning på hele 31% i 2002, hvilket forståeligtnok glæder os utroligt meget. Samtidig visertallene, at 64% af tilmeldingerne kom frapersoner under 30 år. Dog er det kun lands-kontorets tal. Den væsentligste hvervning afnye donorer foregår stadig lokalt, rundt om ilandet.

Det interessante er, at stigningen for største-delens vedkommende kan tilskrives, at dono-rerne bruger internettet meget mere end forbare godt et år siden. Faktisk er det lidt af etkvantespring. I forhold til 2001, hvor 29%meldte sig over nettet, foretrak hele 57% i2002 tastaturet frem for postvæsnet.

Én ting har dog ikke ændret sig: Mænd liderstadig af nåleskræk. I hvert fald hvis man

skal tro tallene, for kvinderne tegnede sig for57,5% af alle tilmeldingerne. Det gør dog ikke noget, at kvinderne er lidt i overtal.Kvinder er nødt til at holde tappepause i forbindelse med graviditet og amning, ogdesværre er det ikke alle, der kommer tilbageigen bagefter. Niels Mikkelsen, general-sekretær for Bloddonorerne i Danmark, glæder sig over de mange nye donorer:

- Vi skal hvert eneste år finde fuldgode erstatninger for de donorer, der falder for aldersgrænsen eller bliver udelukket af forskellige årsager. Det glæder mig derfor, atantallet af tilmeldinger, der går gennemlandskontoret, har været kraftigt stigendegennem de seneste år. Det vidner om, at derfortsat er interesse for donorsagen - specielthos de unge.


HVEM TILMELDTE SIG I 2002?

Sekstusindsyvhundredeogsyvoghalvfems. Så mange nye donorer tilmeldte siggennem Bloddonorernes landskontor i 2002. Samtidig blev det cementeret, at denye danske donorer bruger internettet mere og mere. Fra advokater til vindues-pudsere - fra frisører til skuespillere - alle 6.797 nye donorer har besluttet sigfor at gøre en forskel.

FAKTA

TILMELDINGER GENNEM LANDSKONTORET 1998 - 20011998: 1.0991999: 2.6792000: 3.2072001: 4.6182002: 6.797

200257,5% var kvinder42,5% var mænd64% af det samlede antal varunder 30 år57% tilmeldte sig på nettet19% kom fra tilmeldingskupon-erne på bagsiden af Donor Nyt

FORFATTERPERNILLE LANGELUND OG LOTTE BOESGAARD(ARTIKLENS FORFATTERE ER STUDERENDE PÅ

PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSEN I ERNÆRING OG SUNDHED PÅ SUHR’S SEMINARIUM)

FOTODATAGRAFS PIXBASE

Blodet sørger for mange livsnødvendige funktioner i krop-pen. Energi og ilt transporteres via blodet ud til de stederi kroppen, hvor der er brug for det. Her bliver det brugt, i takt med at vi bevæger os, tænker eller sover. Rest-produkter, som f.eks. kuldioxid, bliver transporteret vækmed blodet igen. Også hjernen skal bruge ilt og energi, og får hjernen ikke ilt nok, begynder man at føle sig svimmel, træt eller få hovedpine.

Skulle der blive stoppet for ilttilførslen til hjernen, besvimer man. I blodet er det de røde blodlegemer, som bærer ilten rundt i kroppen. Disse dør og gendannes heletiden, og kroppen sørger selv for at regulere antallet af røde blodlegemer, alt efter hvad kroppen udsættes for.

Motion giver bedre ilttransportSportsfolk, der ofte udsætter deres krop for kraftig belast-ning, vænner kroppen til, at den skal bruge meget ilt, såmusklerne kan arbejde optimalt. Derfor har sportsfolk ethøjere antal af røde blodlegemer i deres blod, så iltenkommer hurtigere rundt til de steder, hvor der er brug forden. Hvis man træner højt over havets overflade, er derbrug for flere røde blodlegemer, da der ikke er så megetilt i luften i f.eks. 2.000 meters højde som ved hav-overfladen.

Derfor forsøger kroppen at opretholde en konstant ilt-optagelse ved at danne flere røde blodlegemer. Efter athave trænet i højderne, kan man altså præstere mere, nårman kommer ned igen, da ens ilttransport er blevet bety-deligt forbedret. Man kan kalde det "naturlig doping". Påsamme måde ved din krop, hvor mange røde blodlegemerden skal danne, for at du hele tiden kan have det godt ogfå ilt nok til hjerne og muskler.

Slap af efter tapningDer er derfor en god grund til, at du bliver bedt om tagedet med ro lige efter en tapning. Ved en tapning misterkroppen 450 ml blod – det svarer til ca. 8% af densamlede blodmængde – og heriblandt en masse rødeblodlegemer. Transporten af ilt rundt i kroppen bliver altsåforringet en smule, og det samme gør tilførslen af energitil muskler og hjerne. Derfor skal man helst spise og drikke godt, i forbindelse med at man skal tappes og hvilesig efterfølgende, så kroppen får lidt ro til at erstatte det tabte blod.

I første omgang erstattes det med væske, og i løbet af denæste 14 dage dannes der nye røde og hvide blod-legemer. Før mængden af væske i blodbanerne er oppe på det normale, kan kroppen ikke yde sit optimale, og deter derfor ikke hensigtsmæssigt at cykle hjem umiddelbartefter en tapning eller for den sags skyld køre bil, da manpludseligt kan få et ildebefindende. Man skal give kroppentid til at fylde blodårerne op med væske og så i øvrigt acceptere, at det tager lidt tid, inden man er "helt sigselv" igen.

MOTION OG BLODTAPNINGMotion er med til at give velvære, men ikke alletidspunkter er lige egnede til at udfordre sin krop– et af disse tidspunkter er lige efter tapning!

Sportsfolk, som f.eks. svømmere,der ofte udsætter deres krop forkraftig belastning, vænner kroppentil, at den skal bruge meget ilt, såmusklerne kan arbejde optimalt.


12

FOTOSDATAGRAFS PIXBASE

INFLUENZAVACCINATIONHvor lang tid bliver man udelukket, hvis man har fåeten influenzavaccination? På Jeres hjemmeside står derunder vaccinationer, at der enten gives udelukkelse i fire uger eller to dage afhængig af, hvilken type vaccinedet er. Hvorfor varierer det?Hilsen Birgit W.

Enkelte vacciner er baseret på levende vira, som ersvækkede. De giver god immunitet hos raske personer,uden at de bliver syge. De kan imidlertid forårsage syg-dom hos patienter med svækket immunsystem. Derforskal donorer holde fire ugers pause efter denne typevaccinationer.

Med venlig hilsenJan Jørgensen, Overlæge,Blodbanken, Skejby Sygehus

SPØRGSMÅL

STAMCELLERJeg har fulgt lidt med i skriverierne i dagspressenom de såkaldte stamceller. Mit spørgsmål er, omdisse stamceller ud over at findes i knoglemarvenogså findes i blodet, samt om man som bloddonorkan donere stamceller, hvis én i ens nære familieskulle have brug for det?Med venlig hilsen, F.H.

Stamceller findes også i blodet, men kun i et megetlille antal. Man kan derfor ikke få tilstrækkelig medstamceller til behandling, hverken ved en alminde-lig tapning eller ved leukaferese dvs. tapning medudstyr beregnet til tapning af hvide blodlegemer. I helt særlige tilfælde kan man give medicin, somstimulerer stamceller til at vandre fra knoglemarvenud i blodet. Man kan så tappe som leukaferese ogopsamle stamcellerne. Det kan være nødvendigt attappe to eller evt. flere gange på denne måde for atopsamle tilstrækkeligt med stamceller.

Med venlig hilsen Karin Magnussen, Overlæge,Blodbanken i Hillerød

EGENTRANS-FUSION?Kan man få sit blod frosset ned,så man kan få sit eget blod, hvisman engang skal opereres?Mange hilsner, Thomas N.

I Danmark fryser man ikke blodned til „personligt“ brug senere ilivet. Man kan af gode grunde ikke vide, hvor meget blod mansenere i ens liv skulle få brug for.Derfor kan man risikere at skullebruge hele livet på at donere blodtil sig selv for at have nok engangi fremtiden. Herudover vil det være urealistisk dyrt at opbevaregodt fem millioner danskeresblod, så det kan holde sig et heltliv. Derfor har vi i Danmark frivil-lig og ubetalt blodgivning, fordidet er den sikreste og nemmestemåde at sikre både donorer og patienter.

Med venlig hilsenJan Jørgensen, Overlæge,Blodbanken, Skejby Sygehus

VÆGTFYLDEJeg har et meget enkelt spørgsmål: Hvad vejer 1 liter blod?

Med venlig hilsen, Martin K.

Blod har en vægtfylde på 1,05. Det vil sige, at en liter blod vejer1050 gram.

Med venlig hilsen Karin Magnussen, Overlæge, Blodbanken i Hillerød

................

................

................

................

DONOR NYT • MARTS 2003

FORFATTERTROELS NIPPER NIELSEN

KILDEWHO: GLOBAL DATABASE ON BLOOD SAFETY,

SUMMARY REPORT, 1998-1999.

Men de 150.000 kvinder er blot én ud afmange grupper, som dør, fordi de ikke har ordentlig adgang til blod og blodprodukter ide lande, hvor de bor. For selvom der globaltbliver doneret over 75 millioner portionerblod årligt, er det kun en lille del af verdensbefolkning, der har adgang til det. WHOsundersøgelser viser, at 83% af verdens befolkning kun har adgang til 40% af det donerede blod.

Stor dødelighed WHO retter i rapporten fokus mod screeningog typebestemmelse af det tappede blod.Problemet i udviklingslandene er, at man altfor ofte mangler uddannet personale og udstyr, som er nødvendigt for at have en højsikkerhed. Det betyder desværre også, at dødeligheden i forbindelse med blodtrans-fusioner er langt større end i I-landene pågrund af risikoen for at modtage inficeretblod eller en forkert blodtype. Derfor arbejderWHO på at forbedre forholdene i udviklings-landene, så transfusionssikkerheden bliverstørre, end den er nu.

Det er vigtigt, at grundlaget for et lands blod-forsyning udgøres af frivillige, ubetalte

donorer. I Zimbabwe, som er et af de lande,som er hårdest ramt af AIDS-epidemien i detcentrale og sydlige Afrika, satser man netoppå frivillige, ubetalte donorer. Det viser signemlig, at på trods af at over en fjerdedel afden samlede befolkning er HIV-smittede, erudbredelsen af HIV-smittede blandt flergangs-donorerne kun på 0,7%.

Helt unge donorerI Zimbabwe og i flere andre lande, hvor HIVhar ramt hårdest, er problemet, at der ikke ermange nye donorer at tage af, uden at risikoen for HIV-smitte bliver for høj. Derforhar man startet et program kaldet Club 25.Idéen er, at få unge mellem 16 og 25 år tilat donere blod mindst 25 gange. Man fårhermed fat i de helt unge og samtidig opbyg-get et donorkorps, som er ungt og stabilt, oghvor sikkerheden er stor.

WHOs undersøgelse viser på linie med detnye EU-direktiv, som man kan læse om i Lederen i dette nummer af Donor Nyt, at vejenfrem er frivillig og vederlagsfri bloddonation.Det giver sikkerhed for, at donorerne er sunde og raske, og at man kan opretholde ennational selvforsyning - ligesom i Danmark.

BLOD REDDER LIV(HVOR MAN KAN FÅ FAT I DET)

FAKTA:

følge WHO’s definition er sundheden tilstand af fuldstændig fysisk,psykisk og socialt velbefindendeog ikke blot fravær af sygdom eller svageligheder.

Ud af de i alt 75 mill. portionerblod, der doneres årligt, bliver ca.13 mill. ikke screenet for de rele-vante transfusionstransmitteredesygdomme som f.eks. HIV og hepatitis.

For at opnå en så sikker nationalblodforsyning som mulig anbefalerWHO, at et lands donorer skalindkaldes regelmæssigt og værefrivillige og ubetalte.

Der bor ca. 12 millioner menneskeri Zimbabwe.

Gå ind på www.bloddonor.dk, hvisdu vil vide mere om emnet. Dukan også læse mere om WHO ogblodsikkerhed på www.who.int/bct

På verdensplan dør der hvert år ca. 150.000 kvinder ved fødsler, fordi de ikkehar fået blod. Disse kvinder kunne næsten alle have været reddet, hvis de havdefået blod eller blodprodukter. Det slår FNs verdenssundhedsorganisation, WHO,fast i deres seneste rapport om sikkerhed ved blodtransfusioner.

83% af verdens befolkning har kun adgang til 40% af detdonerede blod. Specielt i Afrika er problemet stort.


ZEPPELIN RAPPORTEREDE FRADEN MOBILE BLODBANK

RADIO I efteråret gæste-de DR’s radioprogram„Zeppelin“ den mobileblodbank i Storkøben-havn. ChefsygeplejerskeBente Nielsen fra den mobile blodbank guidederapporter Torben Planckrundt i tappelokalet påvirksomheden Haldor Topsøe i Lyngby nord forKøbenhavn.

Den lidt nervøse, men nysgerrige journalist overvandt i løbet afudsendelsen den sidste snert af nåleskræk og hoppede til sidstop på briksen for at blive prøvetappet. Reaktionerne på udsen-delsen var mange, og overalt i landet kunne man mærke et øgetpres på telefonlinjerne fra folk, der gerne ville melde sig.

FOTOSDATAGRAFS PIXBASEILLUSTRATIONANNETTE CARLSEN

FAKTAI hver kubikmilli-

meter (mikroliter)

blod findes der ca.

5 millioner røde

blodlegemer.

FAKTASkal du tappes

indenfor de næste

par dage og har

brug for et smerte-

stillende middel,

kan du f.eks.

bruge Panodil,

Pamol eller Pinex.

I normale doser er

disse stoffer ikke

skadelige for

modtageren.

JERNMANGELUNDERSØGELSE I sidste nummer af Donor Nyt var der fokus på at

spise jernholdigt. Nu viser en rapport fra Fødevaredirektoratet, atmange danskere lider af jernmangel og dermed har risiko for blod-mangel. Det er især et problem hos bloddonorer, gravide, spæd-børn, teenagere og kvinder i den fødedygtige alder.

For alle risikogrupper gælder, at tilskud af jern kun bør tages isamråd med egen læge, når man har fået kontrolleret jernstatus ogkonstateret jernmangel. Efterfølgende er det vigtigt, at lægen følgerop på ordinationen af jerntilskud med kontrolmåling af jernstatus.Læs mere på Fødevaredirektoratets hjemmeside på: www.fdir.dk.

Ud over bloddonorer, har bl.a også spædbørn risiko for jernmangel.

BLODMANGEL IHOLBÆKHOLBÆK Ekstra aktivitet på

sygehusenes operationsstuerhar sat sine spor i landetsblodbanker. I Holbæk havdeman i november og decemberstore problemer med at skaffeblod nok. - Gennem efteråretkonstaterede vi en stigning iblodforbruget, fortæller HelleHenriksen, leder af Blod-banken i Holbæk og fortsætter:- Der var simpelthen uheldigesammenfald af store ulykkerog flere operationer, som gjorde det. Man sendte derfore-mails ud til donorerne iHolbækområdet med „et råbom hjælp,“ og gjorde op-mærksom på problemet i delokale medier.

Korpset i Holbæk har endnuikke tal på hvor mange, dermeldte sig på baggrund afden lokale kampagne, menman har kunnet mærke, atdet har hjulpet. Desværre var sygehuset i Holbæk ikke deteneste, som oplevede knap-hed i blodforsyningen sidsteår. I bl.a. Hobro og Næstvedkunne man også mærke, atblodstanden stod lavt i november og december måned.

NYT DESIGN TIL DONOR NYT

LOKAL REKORDNYKØBING F Den 56-årige Ian Pearson lagde arm til sin 125. tapning i efteråret. Det er rekord i

Nykøbing F. John Marquardtsen, som er formand for donorkorpset i byen, fortæller, at det ertrofasthed som denne, man har brug for i Nykøbing F. Ud af byens befolkning på 55.000 er ca.3.000 bloddonorer, hvilket lige akkurat er nok til at dække behovet.

DONOR NYT • MARTS 200314

DESIGN Donor Nyt har fået nyt ansigt. I samarbejde med vores grafikere, har vi pudset DonorNyts layout af. Det er der kommet et nyt blad ud af. Layoutet, som efterhånden havde fire år påbagen, er blevet mere fleksibelt og tidssvarende. Vi håber, at du som læser vil tage godt imod det.

LANDET RUNDT

ER D

U S

UN

DO

G R

ASK,

MEL

LEM

18

OG

60

ÅRO

G V

EJER

OVE

R

50 K

ILO,

KA

N D

U B

LIVE

BLO

DD

ON

OR

.B

RU

G D

ENN

E K

UP

ON

ELL

ER

TILM

ELD

DIG

PÅ

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

FAKTA

Ca. 39% af alt donor-

blod bliver brugt til

kræftpatienter på

landets sygehuse.

ROCK’N’ROLL I VEJLEBloddonorerne i Vejle inviterer fra den 6. til den 9.april til festforestilling i Musikteateret Vejle. Det erdet engelske musikteater "C’mon Everybody", som irock’n’roll-historiens tegn står for underholdningen.C’mon Everybody hylder med musik og teater rock’n’roll legenderne Eddie Cochran, Chuck Berry,Brenda Lee og Connie Francis. Der er med andre ordlagt op til nogle forrygende forårsaftener i Vejle. Alleregistrerede bloddonorer i Vejle vil modtage en personlig indbydelse med oplysninger om tidspunk-ter, tilmeldingsblanket, mulighed og pris for eventuelledsager.

SØLVRÆVEN BLEV LIGBLEGDONORANEKDOTE Min far var i mange år udrykningsdonor i spejdernes og væbnernes donorkorps. Han blev flere gange hentet på sit arbejde - endda omnatten er han blevet vækket og under udrykning kørt til akut tapning. En dag fortalte han, at der havde været tapning på hans arbejdsplads, og hans kollegaBørge, kaldet „Sølvræven“, gav blod for første og eneste gang. Da han kom tilbage fra tapningen var han bleg, rystende og døden nær - sagde han.

Da de andre grinede, sagde han, at det ikke var morsomt - han var blevet stukketforkert, og der var blevet tappet hjerteblod i stedet for det almindelige blod. Hantroede, at der var to slags blod. En tilkaldt sygeplejerske forklarede ham senereden rette sammenhæng. Det morede man sig over i flere år. Da tiden kom, blevjeg selv donor, og kan give for 150. gang i år.

Indsendt af Knud Pedersen, Valby

N R . 7 0 • M A R T S 2 0 0 3

donornyt

A B

0AB

Anette fik energien tilbage, side 4-5ABO blodtypernes globale fordeling, side 6-7Stor plakatkonkurrence, vind 10.000 kr., bagsiden

Global fordeling

Har du tidligere givet blod? Ja Nej Hvor

Evt. blodtypeEvt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr. / lokalnr.

Har du et godt slogan, en god grafisk idé eller vil du hellere gribe opgaven merekunstnerisk an - det er helt op til dig. Konkurrencen er åben for alle forslag ogidéer, men du skal holde dig indenfor detoverordnede tema: Blod og bloddonation.Du skal sende os dit forslag - minimum i etA4-format - mærket tydeligt med navn ogadresse, senest torsdag den 1. maj 2003.Adressen er: Bloddonorerne i Danmark,Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C,mrk.: Plakatkonkurrence.

Alle har mulighed for at deltage, så det erbare om at komme i gang! Det bedste forslag præmieres med 10.000 kr. og detnæstbedste med 5.000 kr. Du kan læsemere om konkurrencereglerne påwww.bloddonor.dk.

Vinderne bliver offentliggjort på Den Internationale Bloddonordag, fredag den23. maj.

PLAKATKONKURRENCE!

DONOR NYT NR. 7034. ÅRGANG MARTS 2003Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Kristian BrobergThorkild HansenKarin MagnussenTroels Nipper NielsenMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Design: Datagraf Auning ASTryk: GraphxTrykt på svanemærket papir

Forsideillustration: Datagraf

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 125.000ISSN nr: 0902-2643Næste udgivelse: maj 2003

✂

DONORTILMELDING

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

(stednavn)

DN 70/2003

Den 23. maj er International Bloddonordag. Det markerer Bloddonorerne i Danmark med en stor plakatkonkurrence. Førstepræmien er 10.000 kr.

GIV BLOD

Bloddonorerne

STORTegn selv videre!!!...

donor nyt 70

Documents