Interview med sundhedsminister Carsten Koch

Læs side 4 - 5

nr. 56 september 1999

donorO R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

nyt

Sept. 1999 2

I april stod formandsposten for Blod-donorerne ledig. Børge Stjernholm, som er53 år og advokat, blev valgt til ny formand.

Børge Stjernholm meldte sig som bloddonor som 18-19-årig ogvar aktiv, indtil han blev dømt ude på grund af en blodprop. Detærgrer ham stadig, at han måtte stoppe, lige inden han nåedede 50 tapninger. Han har siddet i Hillerød donorkorps’ bestyrelse siden 1983, og de sidste seks år har han været formand for amtskomitéen i Frederiksborg Amt.

AmatørskuespillerUdover bloddonorsagen interesserer Børge sig for skak og historie på amatørniveau, og ind imellem ses han som gæste-skuespiller på Fredensborg Amatørscene. Sidste år sås han iden absolutte hovedrolle i det engelske lystspil “Bedre folksbørn”, hvor han spillede en familiefar i 50’erne, der er advokat.En rolle, der ikke ligger langt fra hans dagligdag. I år kunneman se ham i Noel Coward-stykket “Sidste Akt”.

Vi skal have fat i de unge- Mangelsituationen i Storkøbenhavn og Nordsjælland skalløses, fortæller den nye landsformand om sine ambitioner. Viskal have fat i de unge, som vi må hjælpe til at forstå, at de måpåtage sig et ansvar som donorer på linje med for eksempel atpåtage sig ansvaret for egen uddannelse. Jeg tror, at mange

unge i dag er mere sam-fundsbevidste, end minegen generation var. Hvis vigriber det rigtigt an, kan vi få dem tilat opfatte det som en naturlig del af deres dagligdag at være donorer. Der ermange uudnyttede “reserver” i idræts-foreninger og på uddannelsesinstitu-tioner. Kan vi få fat i hver tredje ellerfjerde, kan vi håbe på , at de holder ved,så vi ikke får forsyningsproblemer i denæste 20-30 år.

- Jeg er også interesseret i den inter-nationale side af sagen. Spredning af detdanske “værdigrundlag” om frivillig ogubetalt blodgivning til resten af Europa er efter min mening den bedstefremtidssikring. Noget af det værste, jegkan forestille mig, er betalt bloddonationi et større antal europæiske lande.

Ny formand

Bloddonorernes nye for-

mand, Børge Stjernholm,

er født i Odense og har

HD fra Handelshøjskolen

og læste senere jura på

Århus Universitet. Siden

1974 har han boet i

København og senere

Fredensborg.

Foto

: Ditt

e Is

ager

/Sch

iller

MINDEORD

Af kontorchef Per Hemmingsen,Bloddonorerne i Storkøbenhavn

I anledning af Johan Kromanns død

Den 14. juli mistede bloddonorbevægelsen i Danmark den sid-ste af sine store pionerer. Landsretssagfører Johan Kromannhar i mere end en menneskealder videreført det arbejde, somlandsretssagfører Tage Carstensen startede i 1932. Det var Det

Danske Spejderkorps, der bragte Johan Kromann og bloddonor-bevægelsen sammen. Spejderne var fra starten en bærendedel af donorkorpset, og Johan Kromann forstod til fulde atholde de høje idealer i hævd i de cirka 40 år, hvor han ydede enuvurderlig indsats som bloddonorernes "advokat" og organisa-tor, både lokalt i Storkøbenhavn og på landsplan.

Johan Kromann har i alle årene været en forkæmper for donor-gerningens oprindelige principper: Donorblodet er en anonymgave givet frivilligt og uden betaling af raske mennesker tilsyge medmennesker. Selv udtrykte Johan Kromann det således:"Jeg føler både glæde og stolthed over at have været med i enså stærk folkelig bevægelse som de frivillige bloddonorer."

Bloddonorerne er taknemmelige, fordi netop Johan Kromannsindsats har fastholdt en så stærk og folkelig bevægelse, at in-gen hospitaler i verden har bedre blodforsyning end de danske.

Johan Kromanns medmenneskelige værdier var så store, athan altid vil blive husket.

I Estland har bloddonorerne det ikke nær sånemt som i Danmark. Derfor har vi i to århaft et samarbejde med det baltiske land forat stable en donororganisation på benene.

Estland er et smukt lille land, det nordligste af de tre baltiskelande. For at dække blodforsyningsbehovet for de 1,5 millionerestere har landet fem blodcentre. Der er centre i de tre størstebyer, hovedstaden Tallinn, Tartu og Pärnu, samt i Kothla-Jaerveog på øen Saaremaa.

Standarden fra blodbank til blodbank er meget svingende: Foreksempel ligger blodbanken i Kothla-Jaerve i et fattigt kulmine-distrikt og er - set med vestlige øjne - ret primitiv, blandt andeter plasmabanken en ganske almindelig kummefryser, hvor temperaturen checkes manuelt af personalet hver anden time. Donorerne findes blandt besøgende og pårørende til patienterpå hospitalet. Centret i Tartu er af en helt anden standard,blandt andet fordi det ligger på et universitetshospital. Her eralle frysere gode og moderne - og temperaturen justeres auto-matisk.

Blod i EstlandAl bloddonation i Estland er frivillig og ubetalt. Blodbankerneskal selv “tjene” pengene til deres drift, så blodet leveres tilhospitalerne mod betaling. For eksempel koster en portion fuld-blod ca. 300 danske kroner. Det er forskelligt fra blodbank tilblodbank, hvor ofte donor tappes. Nogle steder er det 3 til 4

gange om året. I Kothla-Jaerve tappes donorerne helt op tilseks gange om året.

Samarbejde med DanmarkDanmark og de baltiske lande - og Estland i særdeleshed - haren meget lang fælles historisk tradition og er tæt knyttet til hinanden. I krige for 700 år siden erobrede Danmark Estlandog tog en del af landet som koloni. Hovedstaden Tallinn betyderi virkeligheden “Danskeborg”. Det var under et slag i Estland i1219, at Dannebrog ifølge legenden dalede ned fra himlen. Siden er båndene mellem Danmark og Estland, der er omtrentlige store, blevet af en mere fredelig karakter.

Bloddonorerne i Danmark er blevet bedt om at hjælpe Estlandmed at få et bloddonorsystem som det danske på benene. Projektet hviler på en græsrods-tankegang, hvor lokale organi-sationer i Estland opfordres til at samarbejde med den lokaleblodbank om at hverve og fastholde donorer. Det danske Sund-hedsministerium har støttet disse bestræbelser. Projektet omfatter blandt andet støtte til trykning af nye informations-materialer og besøg i Estland, blandt andet for at tale med repræsentanter for andre frivillige organisationer, spejdere, idrætsfolk og kirker. Det kan - forståeligt nok - være vanskeligtat skaffe nye folk til frivilligt arbejde, når en arbejdsdag for entypisk ester er meget længere end i Danmark.

Vi har også støttet esternes deltagelse i det internationalebloddonorarbejde, og vi glædede os særligt, da den estiske donororganisation sidste år blev fuldt medlem af den inter-nationale sammenslutning af bloddonororganisationer, ISB.

En tappebus som gaveBloddonorerne i Monaco vil forære en brugt tappebus, der tidli-gere havde været brugt i Monte Carlo, til esterne. Og Danmarkhar tilbudt at stå for transporten og opsamling af brugt udstyrfra danske blodbanker. Tre unge, frivillige har meldt sig til trans-porten. Bliver turen til noget, vil Donor Nyts læsere høre mereom det.

Sept. 19993

Samarbejde med Estland

Af: Thomas Oldrup

Et problem for blodbankerne i Estland

er, at man alt for ofte er nødt til at

sende donorer hjem, da de har for lav

blodprocent. Et andet problem er, at de

estiske virksomheder har så travlt med

at tjene penge, at de ikke vil give deres

ansatte fri til at gå i blodbanken. Under

det sovjetiske styre fik man to fridage i

forbindelse med en bloddonation.

Foto: Søren Zeuth, m. fl.

Sept. 1999 4

Donor Nyt har mødt Carsten Koch, der her fortæller om sine visioner og holdninger til detdanske bloddonorsystem. Og han afslører også,at han selv er donor - og ikke synes, at det gørondt.

- Jeg har aldrig haft nogen dårlige oplevelser. Jeg er altid blevet modtaget godt, de gange jeg har været i blodbanken. Det har altidværet hyggeligt og med en afslappet atmosfære, mindes CarstenKoch, der blev cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971. Det varmens han studerede, at han begyndte at give blod. Efter han er blevetsundhedsminister, har den gode gerning fået en renæssance. - Detvar i Gentofte jeg blev tappet i gamle dage. Nu bliver jeg tappet påRigshospitalet, siger Carsten Koch, der bor i Birkerød.

Gør det ondt?- (Griner) Nej, det gør det ikke. (Griner igen.) Det gør det sgu’ ikke!

En god slags forsikringsordning- Jeg kan kun sige, at man bliver særdeles godt behandlet, og at detbestemt ikke er usundt at blive tappet med de intervaller, som mantapper efter herhjemme. Desuden er det jo en god gerning, man gør.Det er sådan et godt eksempel på en kollektiv foranstaltning, somman selv kan få glæde af på et tidspunkt. Så det er en god slags forsikringsordning, som alle burde være med i. Det er ikke alle, derer med, men jeg vil ikke tøve med at anbefale det her, siger sund-hedsministeren fra den idylliske og heftigt blomsterbesatte tag-terrasse, vi har indtaget på toppen af Fødevareministeriet. De to ministerier er naboer, og da fotografen ønskede sig et billede medden klare blå himmel, der viste sig over København denne juni-formiddag, fik vi lov til at benytte Fødevareministeriets flotte tag tilfotografering og interview.

Et godt dansk systemCarsten Koch er tydeligvis stolt af det danske system. Især når manser det i forhold til andre lande:- Et system som det danske er utrolig vigtigt, fordi vi har et megethøjt sikkerhedsniveau herhjemme. Og jeg lægger meget vægt på, atvi er selvforsynende og bliver ved med at være selvforsynende medblod. Det vil være trist, hvis vi skal til at importere blod. Det vil ogsåkræve øgede sikkerhedsforanstaltninger.

- Blodforsyningen varierer meget i andre lande. Vi har jo et unikt system, som det er utroligt vigtigt at fastholde. Vi har en høj sikkerhed, og det er ikke givet, at vi kan fastholde et så højt

Carsten

Foto

: Ditt

e Is

ager

/Sch

iller

Sept. 19995

sikkerhedsniveau, hvis vi skal til at importere blod fra andre lande. Ellers skal vi til at lave yderligere foranstaltninger. Og der kan værekiks og så videre. Så der er mange argumenter for, at vi fastholderden danske model på blodområdet.

- Det er meget prisværdigt, at vi ikke skal til at betale folk, så de aføkonomiske grunde bliver donorer. Det er der jo risikomomenter i, detmå man erkende. Og det er vigtigt at fastholde, at der heller ikke ernogen, der presses til at give blod. Det er altså frivilligt. Det er enideel tilstand, som vi meget gerne vil hæge om.

Er du bange for at markedet bliver åbnet?- Ja, det kan jeg godt blive lidt nervøs for. Det giver anledning til, at der skal træffes flere sikkerhedsforanstaltninger. Vi har en unik situation, som jeg ville være meget ked af, at vi skulle ofre.

Indsatsen samles Der er planer i støbeskeen om et samarbejde mellem blodbankernepå tværs af amterne. Carsten Koch fortæller, hvad han tror det kommer til at betyde for den enkelte donor i lyset af udviklingen aflandsdækkende - eller landsdelsdækkende - blodbanker.

- Også på dette område er der fordele ved at samle indsatsen. Eftermin mening skal det bare ikke være sådan, at det skal være mere besværligt at komme til at afgive blod. Men man kan godt have centraliseret blodbanksamarbejde, men samtidig en decentraliserettapning. Og det er vigtigt, at den stadigvæk er decentral, for hvis manskal køre for langt, mister folk incitamentet til at komme og give blod.Så decentral tapning, men mere central opbevaring og behandling.Det mener jeg er den rigtige model, fortæller den 54-årige CarstenKoch, der i slutningen af denne måned har været sundhedsminister ihalvandet år.

- Foreningen gør et godt stykke arbejde. De laver arrangementer, deler nåle ud og så videre. Det medfører et højt bevidstheds-niveau. Det er en meget positiv ting, som der er grund til at udtrykkestor beundring for.

Ministeren takker høfligt, da vi forærer ham en af Bloddonorernes grå poloshirts, før han forsvinder ned af vindeltrappen fra Fødevare-ministeriets top.

Koch

Sundhedsminister Carsten Koch åbner Bloddonorerneslandsmøde, der finder sted i Nyborg den 4. september 1999

Donororganisationerne i alverdens lande er repræsenteret i en organisation ved navn ISB.På et møde i maj blev danskeren Niels Mikkelsen valgt til ny generalsekretær for ISB.

Niels Mikkelsen er blevet valgt som generalsekretær for Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, ISB.Det skete på et møde i Mantova i Italien i maj. ISB forener over 50nationale donororganisationer.

ISB’s mål er at fremme anonym, ubetalt blodgivning over hele verden. De enkelte landes selvforsyning samt bloddonorernes ogmodtagernes sikkerhed er andre hovedmål for ISB.

Den 50-årige Niels Mikkelsen har været daglig leder af Blod-donorerne i Danmark i tre år. Valget til generalsekretær betyder, atdet internationale sekretariat i fremtiden vil få adresse hos Blod-donorerne i Danmark, der har til huse i Valby ved København.

Danmark er, modsat de fleste andre lande, selvforsynende medblod og blodprodukter fra ubetalte donorer. På grund af forsyningens høje sikkerhed har Danmark også Europas højesteforbrug af røde blodlegemer pr. indbygger.

Bloddonorerne i Danmark har i de seneste år engageret sig meget idet internationale arbejde og har blandt andet hjulpet med at opbygge frivillige organisationer i Estland, Litauen og Norge.

Sept. 1999 6

Gennem historien er blodet blevet anset for atbesidde magiske kræfter. I det antikke Rom vardet for eksempel almindeligt, at tilskuerne efteret gladiatorspil løb ind i arenaen og drak blodetfra den døende gladiator.

Gennem blodtapninger hos syge forsøgte manogså at “lukke de dårlige væsker ud”.

Usikre kilder siger, at den første, som fik en blod-transfusion, var pave Innocentius VIII i år 1492.Han fik blod fra tre drenge - og de døde alle fire.Den første fremgangsrige blodtransfusion udførtes i Oxford i midten af 1600-tallet mellem to hunde - her døde kun donoren.

I 1667 sattes der et punktum, eller i hvert fald etstort komma, i blodtransfusionens historie. I Pa-ris eksperimenterede man lystigt, også fra lam ogkalv til menneske. En af patienterne, en mand vednavn Mayroy, hvis donor var en kalv, fik en præg-tig reaktion efter transfusionen med blandt andetnæseblod, forhøjet puls, brystsmerter og sorturin. Han døde efter to måneder. Lægen blev an-holdt og anklaget for mord! (Kort efter blev handog frikendt, da det viste sig at patientens syg-dom også havde en del at gøre med, at hans konehavde prøvet at forgifte ham med arsenik!)Disse hændelser førte til at blodtransfusionerblev forbudt, og at udviklingen blev sat i stå icirka halvandet hundrede år.

Kilde: Den svenske hjemmeside www.geblod.nu

Den spæde start

Dansker valgt som international

Sept. 19997

Første 100-gangs donorPå bagsiden kunne man blandt andet læse følgende historie omden første donor, der havde givet blod 100 gange:

„Torsdag den 11. september passerede P. H. Kjær-Hansen, som denførste bloddonor i Danmark, 100 blodgivninger.Kjær-Hansen har været med fra starten, idet han gav blod første gang i januar måned 1933, få måneder efter etableringen af det første bloddonorkorps her i landet - det nuværende udrykningskorps i Storkøbenhavn.Umiddelbart efter blodgivningen fik Kjær-Hansen af donorkorpset overrakt et par guldmanchetknapper som tak for de mange blodgivninger.“

Fra venstre ses den nye

generalsekretær Niels Mikkelsen

fra Danmark, den nye spanske

præsident Martin Fuertes

Maceñido og kassereren Robert

Labadie fra Nederlandene.

Fotoet af de tre herrer er taget på

ISB’s møde i Mantova.

Næste måned runder Donor Nyt et skarpthjørne. Sådan så det allerførste nummer afvores blad ud.Tænk hvor meget der er sketsiden da.

I oktober 1969 så den første udgave af Donor Nyt - eller “Orientering fra blodbanken”, som det hed dengang - dagenslys. Det var en lille pamflet på kun fire sider i farverne rød ogsort. “Orientering fra blodbanken,” der først fik navnet “DonorNyt” i april 1986, var fra starten alene et Storkøbenhavnsk foretagende.

generalsekretær

Donor Nyts fødselsdag

For 30 år siden udkom det første nummer af Donor Nyt. Forsiden viste et foto fra enmidlertidig blodbank på Strøget i København. Størsteparten af midteropslaget bestod afen grundig og meget videnskabelig artikel om bloddonorer og hjertekirurgi.

Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele,hver med deres specifikke funktion. Noglegør rent og andre er skraldemænd ellerdræbere. Mens du læser dette flyder milliarder og atter milliarder af blodlegemerog blodplader rundt i dit blod og sørger for,at alt er som det skal være.

Alle voksne mennesker har 4-5 liter blod. Dit blod er grund-laget for, at kroppens mange milliarder af celler kan fungere.Blodet er fyldt med specialiserede celler, der hver har en vigtigfunktion.

Dit blod består af ca. 25.000 milliarder røde blodlegemer,1.500 milliarder blodplader, 35 milliarder hvide blodlegemer og ca. 2,5 liter plasma (blodvæske).

Blodet har mange forskellige funktioner. Blandt dem er transport af ilt og næringsstoffer, immunforsvar, væske-balance, regulering af temperatur, reparation og overførsel af information.

PlasmaAlle blodets celler er i plasmaet. Det er en gullig væske, derbestår af 95% vand med en saltkoncentration, der ligner havvands. Plasmaet indeholder også mange forskellige proteiner (æggehvidestoffer), fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsprodukter, der transporteresrundt med blodet.

Røde blodlegemerFor hver kubikmillimeter (mikroliter) blod findes der ca. 5 millioner røde blodlegemer. De sørger for transport af ilt fralungerne ud til vævene, hvor ilten afgives. Her optager de så i stedet kultveilte, som føres tilbage til lungerne, hvor denudåndes. Et rødt blodlegeme lever ca. 120 dage i blodbanen.Normalt udskiftes ca. 1% af de røde blodlegemer pr. dag. Sagtpå en anden måde går der ca. to millioner til grunde og tomillioner nye dannes hvert sekund.

BlodpladerDe mindste celler i plasmaet er blodpladerne. De fylder ikkemeget, da de kun er 0,003 millimeter i diameter. Til gengæld erder mange af dem, ca. 300.000 pr. kubikmillimeter blod. Dedannes i knoglemarven og lever i ca. ni dage. Under normaleomstændigheder flyder blodpladerne bare rundt i dit blod,

Sept. 1999 8

Foto: Professors P. M. Motta & S. Correr/Science Photo Library/FOCI.

Dette er en halv snes røde blodlegemer, forstørret ca. 1.760gange og kunstigt farvelagte. De er på vej gennem en arteriole,hvilket er en mindre forgrening fra en pulsåre. Et rødt blodlegeme kan rejse ca. 15 kilometer hver dag.

Dette er et hvidt blodlegeme, forstørret ca. 3.500 gangeog kunstigt farvelagt. Der er forskellige slags hvide blodlegemer. Dette er en T-lymfocyt, hvis normale karak-teristika er de lange “udposninger” fra cellen.

Hvad består

men hvis der går hul på et blodkar, er det blodpladerne, derførst træder til og udbedrer skaden.

Hvide blodlegemerDe hvide blodlegemer forsvarer kroppen mod infektioner fra virus, bakterier, parasitter og svampe, da de deltager i betæn-delsesreaktioner. De hvide blodlegemer er større end de røde.Til gengæld er der langt færre af dem.

De hvide blodlegemer arbejder mest udenfor blodbanen. Deslår sig ned i bindevæv, hud og organer, hvor de modarbejderforskellige typer angreb på kroppens væv.

De hvide blodlegemer kan opdeles i lymfocytter, granulocytterog monocytter:

Der er to forskellige slags lymfocytter:En B-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som blandt andet danner antistoffer mod bakterier og virus. Nogle af dem er hukommelsesceller, som kan huske en tidligere infektion. Immunforsvaret kan derfor reagere hurtigere ved næste lignende infektion.En T-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som varetager immun-forsvarets nøgleberedskab. Det identificerer celler, som er

blevet invaderet af en bakterie eller et virus.B- og T- lymfocytter cirkulerer til stadighed mellem blod og lymfevæv (lymfeknuder, milt og tarmkrøs). Der findes herud-over specielle T-lymfocytter med det dramatiske navn “dræber-celler”. De hjælper til med destruktionen af de inficerede celler.

Der er tre forskellige slags granulocytter:De neutrofile er hvide blodlegemer, som forsvarer kroppenmod angreb fra forskellige mikroorganismer. Når væv bliverbeskadiget, strømmer de neutrofile til og sluger resterne afødelagte celler og bakterier. Døde neutrofile celler er hoved-bestanddelen i den gule væske (pus), der ses i betændt væv.De basofile er hvide blodlegemer, der er mest sjældne, ogsom spiller en vigtig rolle ved allergiske reaktioner (over-følsomhedsreaktioner) ved at frigive stoffer, der indvirker påkarrenes størrelse.En eosinofil er et hvidt blodlegeme, der er en del af immun-forsvaret. Deres antal stiger kraftigt ved allergiske sygdommeog ved infektion med visse parasitter (orme).

Monocytter er hvide blodlegemer, der fungerer som krop-pens “skraldemænd”. De er aktive både i blodet og i andrevæv, hvor de optager og tilintetgører mikroorganismer og ud-slidte celler.

Sept. 19999

Foto: David Scharf/Science Foto Library/FOCIFoto: NIBSC/Science Foto Library/FOCI

Dette er en blodplade, forstørret ca. 6.800 gange ogkunstigt farvelagt. Det er den hvide celle mellem flererøde blodlegemer. Hvis der går hul på et blodkar, er detblodpladerne, der støder til og udbedrer skaden.

blodet af?

Sept. 1999 10

Et emblem bliver til

Foto

: Pet

er D

anie

lsen

Når man i Danmark har givet blod 10, 25 og 50 gange, fårman som regel et emblem af henholdsvis bronze, sterling-sølv eller 14 karat guld. Donor Nyt har besøgt guldsmede-værkstedet "Heimbürger", hvor mange af Bloddonorernessølv- og guldemblemer er blevet fremstillet det sidstehalve århundrede.

Værkstedet ligger i en stor baggård mellem Borgergade og St. Kongensgade iKøbenhavn. Fritz Heimbürger startede foretagendet i 1899, men i dag hedder lederen Willy Paldan, som ud over at være guldsmed er en ivrig jazz klarinettist.

Væggene i værkstedet er alle beklædt med gulv-til-loft reoler, fyldt med tusindvis afstempler, som er lavet af hærdet stål.

Bloddonorernes stempel er fra 1984 og har haft dets nuværende udseende siden1961, hvor donorkorpsformand Helge Schrøder præsenterede designet på et lands-møde. Vi får fremstillet fire forskellige slags sølv og guldemblemer, men selve emblemet er det samme - det er bare måden at fastgøre det til tøjet, der er for-skellig for de fire modeller. Der findes også et bronzeemblem, der uddeles efter 10 tapninger, men dette emblem fabrikeres et andet sted.

I 1998 fik ca. 6.500 donorer tildelt sølvemblemet og ca. 3.000 donorer fik tildelt guldemblemet.

Sådan gør manSølvet kommer i store plader, mens guldet kommer i barrer, som valses ud til tyndeplader, der hver vejer 85 gram og bliver til et halvt hundrede emblemer. De huggesud i små "guldmønter" på størrelse med en lillefingernegl og lægges i en presse,hvor de får en tryk-seksten over stemplet. Maskinen, der gør dette, er 100 år gammel og betjenes ved en stor fodpedal som på gamle symaskiner.

Emblemerne skæres til og bliver rengjort galvanisk i baljer, hvilket fjerner snavs,støv og fedtstof, før de får påført emalje.

En etage højere oppe i huset påføres emaljen, der har en sukkeragtig konsistens ogen purpur farve. De bliver først blodrøde og blanke, som vi kender dem, efter atvære blevet brændt.

Kigger man godt efter på bagsiden af et af Bloddonorernes guldemblemer, kan manse, at der med bittesmå tal står "585". Det betyder, at finguldet er fortyndet medkobber og sølv, så 585 tusinddele af emblemet er finguld. 14 karat er det mestbrugte guld, da det er det mest holdbare og slidstærke, og det har den pænestefarve.

Ingen tvivl om at Bloddonorernes emblemer er både noble, smukke og præcise i deres budskab, så lad os takke Helge Schrøder fra Vejle for designet og opfordrebloddonorerne til at bære emblemet ved enhver given lejlighed.

Sept. 199911

RejsekarantæneHar man rejst i områder med malaria,bliver man udelukket fra at give blod i enperiode.

Kortet ovenfor er et vejledende kort over karantæneområ-der for bloddonorer, der har været på rejse. Rejser til områ-der markeret med orange medfører karantæne. Har rejsenfundet sted fra juni til oktober, medfører områderne, der ermarkeret med grønt, også karantæne. Når donorkriteri-erne i øvrigt kan opfyldes, giver rejser med ophold udeluk-kende i blå områder eller byer ikke anledning til karantæne.

Overlæge Ebbe Dickmeiss fra Rigshospitalet fortæller omudelukkelsesproceduren:- Grunden til at man bliver udelukket som donor i en periodeefter at have besøgt et malariaområde er, at man kan havesmitten i sig uden selv at vide det. Og malariasygdommenoverføres ret let gennem de røde blodlegemer. Som turistkan man godt gå rundt i et stykke tid med smitten i sig udenat vide det. Vi prøver så at sige at "lukke vinduesfasen af"ved hjælp af karantæne.- Malaria er faktisk en ret alvorlig sygdom, som især hos

europæere, der ikke er vant til sygdommen, kan udvikle sigmeget kraftigt.- Vores kort er lavet ud fra oplysninger fra VerdensSundheds Organisationen (WHO) og Statens Serum Institut(SSI) og opdateres hele tiden. Men områderne er udvidede i forhold til WHO's og SSI's oversigter over områder, hvormalariaforebyggelse anbefales. Dette skyldes dels ønsketom veldefinerede karantæneområder, der stort set følger landegrænser. Og dels fordi de "udvidede" karantæne-områder har forekomst af andre eksotiske infektioner (såsom Leishmaniasis, Trypanosomiasis, Microfilariasis) samtstørre smittepres med Hepatitis B, Hepatitis C, HTLV og HIV.Alle disse infektioner har en vis "vinduesfase" før de af-sløres gennem symptomer eller i vores smittescreen-undersøgelser. Det er "vinduerne" for disse andre infektio-ner, vi også vil "lukke" med karantænen efter rejseaktivitet,fortæller Ebbe Dickmeiss.

Hvis du vil vide mere, så kig på Internettet:http://SSI.DK/dk/ under "Public health" http://WHO.int/ctd/html/malariageo.html

Donorblod har hver eneste dag en storbetydning for mange patienter landet over.Her er beretningen om en ung mand, der,på grund af sin sygdom, fik blodtransfusionsom led i behandlingen af lymfekræft.

Foran mig sidder Nikolaj Feifer på 17 år. Han er netop startet i3. G på Marselisborg Gymnasium. Nikolaj, der sammen med sinmor bor i en pragtfuld lejlighed med udsigt over Århusbugten,har indvilliget i at fortælle sin historie.

Lymfekræft- Jeg glemmer aldrig den 24. januar 1997, beretter Nikolaj. Efter jeg i en længere periode havde følt mig sløj og utilpas,blev jeg indlagt med influenza lignende symptomer på ÅrhusAmtssygehus. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs og ud overde nævnte symptomer, havde jeg også nogle underlige knuder iblandt andet hårbunden. Undersøgelserne mundede ud i, at enoverlæge kom ind til mig og fortalte, at man havde konstateretlymfekræft, og de satte mig straks i behandling. Prognosernevar gode, da man i dag har en effektiv behandlingsmetode, menogså min alder og gode fysiske form spillede ind, indskyder Nikolaj.

1. klasses behandling fra personalets sideBehandlingen stod på over flere måneder i foråret og sommeren 1997. I forbindelse med behandlingen skulle Nikolajblandt andet have en stamcelletransplantation med egne stam-celler, det vil sige man udtager celler, der findes i patientenseget blod og giver dem tilbage efter endt kemoterapi og stråle-behandling. På denne måde undgår man at ødelægge de sundestamceller.

Når Nikolaj ser tilbage på indlæggelserne, har han megen rostil personalet på de tre hospitaler, der var indblandet. - BådeÅrhus Kommunehospital, Amtssygehuset i Århus og Skejby Sygehus gjorde et flot stykke arbejde, og personalet var altidvenligt og forstående. Det, samt min mors store støtte, hjalpmig igennem forløbet. Jeg fik umiddelbart efter strålebehand-lingen transplanteret min egen knoglemarv tilbage og i peri-oden efter transplantationen var min krop ikke i stand til at producere blodceller, så en blodtransfusion var nødvendig. I sådan en situation tænker man over, hvor vigtigt det er, at vihar en effektiv bloddonororganisation, pointerer Nikolaj.

FremtidenNu, to år efter behandlingen, er Nikolaj sund og rask og behøver kun at gå til check to gange om året. - Min sygdom har givet mig mange ting at tænke over, specielt at man ikke skal

tage livet for givet, og passe på med ikke at stresse for meget -det gælder også om at leve i nuet og få så meget ud af dagen idag; man ved ikke, hvad der sker i morgen, siger Nikolaj megeteftertænktsomt.

I dag kan han koncentrere sig om det, der virkelig interessererham: film og filmproduktion. Nikolajs store drøm er at blive film-instruktør. Hans værelse vidner om en stor interesse for og viden om film. - Jeg ønsker ikke at blive en ny Lars von Trier,men jeg har mange idéer til film og har allerede lavet manu-skripter, så jeg håber, jeg en dag får muligheden for at stå bagkameraet, slutter Nikolaj.

Sept. 1999 12

Den 17-årige Nikolaj Feifer er rask igen og kan - med hjælp fra blandt andet anonyme bloddonorer - igen dyrke sine interesser, hvor iblandt hans største er film.

I dag er jeg rask

Af: Morten Haase

FaktaLymfekræft: Lymfekræft opstår i lymfeknudereller lymfevæv i et af kroppens organer. De tidligstesymptomer er en hævet, men ofte ikke øm lymfe-knude. Senere i forløbet kan man føle langvarigtræthed, have feber, kløe og vægttab.

Behandling: Patienten behandles ofte med bådekemoterapi og strålebehandling for at ødelægge desyge celler. Efter transplantationen går der ca. treuger før marven vokser og bliver i stand til at danneblodceller. I denne periode isoleres patienten for atundgå smittefare. Det er her, man ofte er nødsagettil at give forskellige blodkomponenter, specielt blod-plader, indtil den nye marv danner nok blodplader.

Stamcelletransplantation: Selve stamcel-letransplantationen er en relativ simpel procedure.Stamcellerne “høstes” ved hjælp af en maskine ogved hjælp af en centrifugering opnår man at udskillestamcellerne. I den periode, hvor patienten behand-les med kemoterapi og stråler, er stamcellerne ned-frosset. Efter en filtrering gives stamcellerne tilbagesom en almindelig blodtransfusion, det vil sige ind ien blodåre på patienten. Stamcellerne finder så selv"hjem" til modtagerens knoglemarv.

Lymfekræft - statistisk set: Hvert år rammes 800 mennesker af lymfekræft, heraf ca. 10 personer mellem 15 og 29 år i Århus Amt.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse m.fl.

Sept. 199913

Køb en T-shirtIndbetal 45 kr. på girokonto: 322 3345. Størrelsen på den ønskede T-shirt

angives på girokortet, og du vil efterfølgende få din donorbluse tilsendt med posten. T-shirten findes i størrelse M, L, XL, og XXL.

Bloddonorerne i StorkøbenhavnRathsacksvej 6, 1862 Frederiksberg C

Hvad er en blodtype og hvordan opstården? Og vil man altid have samme AB0blodtype som en af sine forældre?

Kilde: Natur & Videnskab

På blodlegemernes overflade findes mange forskellige systemer af egenskaber (også kaldet antigener, fænotypereller fremtoningspræg), hvis sammensætning bestemmer individets blodtype. Egenskaberne varierer fra person til person og nedarves via generne (arveanlæggene), der følgerganske bestemte arvelove. Blandt de mange forskellige blodtypesystemer er AB0 systemet og Rhesus systemet de mest betydningsfulde i forbindelse med blodtransfusionsbehandling.De egenskaber, der danner AB0 systemet, består af mole-kyler sammensat af sukker- og fedtstoffer (glykolipider). Små ændringer i sukkerdelen er afgørende for om egenska-

ben bliver af type A, B eller 0. A og B egenskaben kan forekomme alene (blodtype A eller B) eller samtidigt (blod-type AB). Hvis hverken A eller B blodtypeegenskaben findes, kaldes typen for 0 ("nul"). AB0-systemet er som hovedregel bestemt af tre gener, nemlig et A, B og et 0 gen.Vi arver to gener, et fra vores far og et fra vores mor, hvilketbetyder at genotypen kan være AA, A0, 00, B0, BB eller AB.Disse giver anledning til de fire blodtyper A, 0, B og AB.Hvis man for eksempel modtager et A gen fra faderen og et 0 gen fra moderen vil man få genotypen A0, hvilket fører tilblodtypen A. Arver man i stedet for et B gen fra moderen oget A gen fra faderen bliver genotypen AB, hvilket medførerblodtypen AB. Den samme blodtype kan være resultatet af et B gen arvet fra faderen og et A gen arvet fra moderen.Barnet vil således få en anden AB0 blodtype end sine forældre.

I skemaet kan man se, hvilken blodtype barnet får, når mankender de to gener, der kommer fra henholdsvis faderen ogmoderen. Som det ses, kan det være vanskeligt at bestemmeforældrenes blodtype ud fra barnets blodtype, fordi densamme AB0 type kan være opstået ud fra flere muligheder.

Moderens gen A A A B B B 0 0 0Faderens gen A B 0 A B 0 A B 0Barnets genotype AA AB A0 AB BB B0 0A 0B 00Barnets blodtype A AB A AB B B A B 0

Hvordan arver vi vores AB0 blodtype?

LAN

DET

RU

ND

T

Min fredag aften som vampyr

Pelikan i baghaven

Sept. 1999 14

KØBENHAVN: "Hermed en lille sjov oplevelse fra dagligdagen:Jeg skulle på Sygehuset have fjernet en "mus" i albuen og skullei fuld narkose. Narkoselægen gjorde klar til bedøvelsen og for-talte, at der kom et stik nu. Jeg fortalte, at det havde jeg prøvetmasser af gange, for jeg har en "Pelikan". Sygeplejerskenspurgte, om jeg havde pelikanen gående hjemme i haven. Jegmåtte sige nej, for min pelikan er af stentøj, som jeg har fået afblodbanken. - Der var ingen kommentarer fra narkoselæge og sygeplejerske. Disse "fagfolk" synes jeg burde kende Pelikanen."

Med venlig hilsenPer Olsen

ROSKILDE: Igen i år havde Bloddonorerne i Danmark valgt, atbruge årets Roskilde Festival til at sætte en charmeoffensivind. Det gjorde vi ved at opstille en rød container, pynte denmed balloner og skilte, og fylde den med tyggegummi, informa-tion, de nye Anton og Julie-postkort - og syv frivillige donorer,til at bemande, betjene og informere. Nemlig Brian, Mac,Thomas, Mads, Ditte, Monica og Martin.

Folk var forbavsende glade og positive, og vi fik flere hen-vendelser fra folk, der var glade for at se donorerne ude, ogsom syntes, at det var på tide med lidt synlighed. Og spildt varde fire dage bestemt heller ikke: I alt fik vi 210 nye donorer frahele landet, og 180, der ønskede at få tilsendt mere materiale,før de endelig tog stilling. I forhold til sidste år er det mere enden tredobling i tilmeldinger.

Skægt havde vi det bestemt også. Foruden de almindeligespørgsmål, henvendte usædvanligt mange fulde svenskere sigmed en blottet underarm fremholdt, for at høre, om de kunne

få en bajer, hvis de gav en portion blod. Skuffede måtte de gåderfra igen med en pakke tyggegummi eller to, som sølle erstatning for den gode danske humle, man nok skulle mene deallerede havde smagt rigeligt af.

Forskrækkede folk måtte vi berolige med, at vi altså ikke tappede blodet her og nu - bag den røde skillevæg bagerst icontaineren.

Bloddonorerne er for alvor ved at blive en fast bestanddel afden gode stemning på Roskilde Festivalen, og flere kom overfor at sige, at de også havde set os sidste år, og nu ville degøre noget ved det. Sådan er der forhåbentlig også en masse,der har det næste år...

Af Martin Glaz Serup

Bloddonorerne på Roskilde Festival

GRENAA: "Hvid i ansigtet, med røde øjne, iført kjolesæt oghugtænder befandt vi os til Open by Night på torvet i Grenaa -på jagt efter nyt blod. Der var ingen prinsesser og jomfruer,men det lykkedes alligevel at hugge tæ... hænderne i 50 nyedonorer til Bloddonorerne i Grenaa.I Grenaa gentog vi succesen fra sidste år. Fredag den 4. junikunne man møde fem vampyrer på torvet til Open by Night. De kom fra Blodbanken og Bloddonorerne i Grenaa. På grundaf vores noget uhyggelige udklædning havde vi bestemt, at det nok var bedst at lokke med lidt rødvin, røde sodavand og draculabolscher. Vejret var ikke rigtigt dracula-vejr og hurrafor det, men konkurrencen om folks opmærksomhed varuuu...hyggelig stor i år."

Med venlig hilsenLene FriboPraktisk leder af Bloddonorerne i Grenaa

Foto

: Bria

n Ch

riste

nsen

Ole Lukøje kom forbiNÆSTVED: I november holdt Bloddonorerne i Næstved donor-sammenkomst i Herlufholmsskovens Restaurant, hvor nye paraplyer blev taget i brug. Gammel overtro påstår, at det bringer uheld at slå en paraply op indendøre – hvis det ertilfældet burde hele Næstved ligge i grus på dette tidspunkt!Men det forlyder, at festen gik fint.

Bloddonorernei Danmark

Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.

Sendes ufrankeretBloddonerernebetaler portoen

Bjerregårdsvej 8+++ 6046 +++

2500 Valby

✂

Hvis I får to kopier af Donor Nyt i husstanden

Vi er glade for, at der i noglehjem er mere end én bloddonor.Men vi er også opmærksommepå, at man derfor får tilsendtmere end ét eksemplar af Donor Nyt. Vi gør vores bedstefor at sortere disse "dobbelte"fra i vores store database, menfår givetvis ikke alle med. Såmodtager man mere end ét eksemplar, vil vi foreslå, at mangiver de overskydende videre tilvenner, familie, bekendte ellerkollegaer, som eventuelt kunnevære interesserede i at meldesig som bloddonor. Kuponen påbagsiden kan bruges til tilmelding.

Børnetegninger pryder Odenses blodbankODENSE: Når man ligger på briksen i Odenses blodbank på Klinisk Immunologisk afdeling skal man have noget at se påimens. For tiden kan man se flotte børnetegninger og de hænger der takket være 12 børn fra skolefritidsordningen på Ejbyskolen.- Idéen opstod, fordi én af vores ansatte altid tog nogle børnmed herud, når hun skulle have tappet blod, udtalte leder af fritidsordningen Gitte Nielsen til Fyens Stifttidende, der havdeen lille notits i avisen i anledning af "ferniseringen." Fritids-ordningen kontaktede blodbanken og en lokal kunstner, Niels Bonnesen, har hjulpet børnene med at male tegningerne.

- Det er tolv glade billeder, malet ud fra den fri fantasi. Og ogsåpersonalet er glade for dem, siger Ragnhild Andersen, der erbioanalytiker og formand for blodbankens otte år gamle kunst-forening. Børnene var inviteret med til en "mini-fernisering" enfredag i juni, hvor blodbanken bød på sodavand, og der varrundvisning i laboratoriet. Især mikroskoperne var et stort hitblandt børnene, fortæller Ragnhild Andersen.

Når de 12 tegninger har hængt i blodbanken i et par måneder,skifter de plads og skal derefter pryde væggene i en af børne-afdelingerne på Odense Universitets Hospital.

Foto: Kirsten Lundgren Beck

Farvel og takRedaktionen siger farvel og mange tak til altid positive og optimistiske Lene Fribo, der efter ni år i Donor Nyts redaktionhar valgt at holde op.

Donor Nyt nr. 56 30. årgang september 1999Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkBjerregårdsvej 82500 ValbyTlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010E-mail: donor-nyt@bloddonor.dkwww.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Svend BerthelsenKristian BrobergHanne BøjlénMorten HaaseThomas OldrupPer Hemmingsen RamsingMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan Jørgensen, Ellen Taaning

Grafik og tryk: DataGraf Auning ASTrykt på svanemærket papir

Forside foto: Ditte Isager/Schiller

Eftertryk eller anden gengivelse af detteblad er tilladt med kildeangivelse.

Oplag: 250.000ISSN nr: 0902-2643Næste udgivelse: December 1999

DONORTILMELDING

GIV

BLO

D

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr. / lokalnr.

Har du tidligere givet blod ? Ja Nej Hvor

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

(stednavn)

Postbesørget blad nr. 50551(9020 ABC)

Hvis man har læst denne udgave af Donor Nyt grundigt igennem, kan man besvare disse 13 spørgsmål. Skriv de 13 rigtige på et postkort og send det til:Bloddonorerne i Danmark, Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby og deltag i konkurrencen om flotte poloshirts, lækre sweatshirts og røde paraplyer. Skriv tydelig afsenderadresse på postkortet, som skal være fremme senest den 1. oktober. Vinderne får direkte besked, og vi bringer en liste på vore hjemmeside.

13) Da bloddonorerne i Grenaa stillede op som vampyrer i det lokale Open by Night-arrangement,hvor mange nye tilmeldinger fik de da ud af det?

1 25 X 50 2 75

1) I hvilken by bor bloddonorernes nye landsformand Børge Stjernholm?1 Odense X Århus 2 Fredensborg

2) Hvilket land har Europas højeste forbrug af røde blodlegemer pr. indbygger?1 Norge X Spanien 2 Danmark

3) I hvilket land påstås det, at Dannebrog i 1219 dalede ned fra himlen?1 Estland X Letland 2 Litauen

4) I hvilken blodbank bliver sundhedsminister Carsten Koch tappet for tiden?1 Gentofte X Rigshospitalet 2 Bispebjerg

5) På toppen af hvilket ministerium fandt interviewet med Carsten Koch sted?1 Sundhedsministeriet X Fødevareministeriet 2 Udenrigsministeriet

7) Usikre kilder hævder, at den første modtager af donorblod var en prominent herre. Hvad var han?1 Pave X Kejser 2 Konge

8) Hvor lang tid lever en blodplade?1 9 dage X 12 dage 2 15 dage

9) Hvor mange gange skal man give blod for at få et sølvemblem?1 10 gange X 20 gange 2 25 gange

10) Hvilken farve på karantænekortet betyder, at man kun må have rejst i området mellem oktober og juni for at undgå karantæne?

1 Orange X Grøn 2 Blå11) Hvis man modtaget et A gen fra sin far og et 0 gen fra sin mor, hvilken blodtype får man så?

1 A X B 2 0

12) Hvad hedder den kunstner, der i Odense har hjulpet børn med at udsmykke den lokale blodbank?1 Per Arnoldi X Michael Kvium 2 Niels Bonnesen

6) Hvad hed Danmarks første 100-gangs donor?1 P. H. Kjær-Hansen X Tage Carstensen 2 Niels Mikkelsen

Tip

en tr

ette

ner

✂

Interview med sundhedsminister Carsten Koch

Læs side 4 - 5

nr. 56 september 1999

donorO R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

nyt