Download - Magasinet Finans nr. 10/2009
Finansforbundets magasin nr. 10, 2009
Den gode rådgiver bruger sin empati, når der kommunikeres med kunden. Er det en papegøje, der godt vil snakke lidt om den seneste håndboldkamp, eller en ørn, der vil have fakta i en fart. Læs side 12
FUGLETRICKET
Bliv eksamineret finansrådgiver• Du får en kompetencegivende uddannelse med unik faglig ballast
• Du får nye indgangsvinkler til forretningsmuligheder med dine kunder og kobling mellem teori, formidling og praksis
• Du få implementeret ny lovgivning i din rådgivning og kan se de nye rådgivningsmæssige aspekter af f.eks. Forårspakken 2.0
Nye hold i Investering og Pension starter henholdsvis januar og februar 2010.
Læs mere på www.finansudd.dk
Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.
CERTIFICERING PÅ HØJT NIVEAU...
Finans november 2009 3
indhold
det faste
Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.10, november 2009. Næste nummer fredag 4. december 2009• Udgiver: Finans-forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo [email protected] • Kasper Herløv [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 16. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Lisbeth Holten
4-11 NyhEdER
7 LEdER
46-47 GLobaLT
51 baNKhIsToRIE
54 spøRGEhjøRNET
56-57 ajoUR – om FoRbUNdET
58-59 aRRaNGEmENTER FoR LEdIGE oG sENIoRER
12 KUNdEN vIL FøLE sIG FoRsTåET Empati – evnen til at sætte sig ind i andres følelser – er i stigende grad et
krav til bankrådgivere
16 på RET KURs Finansforbundets bud på, hvordan fremtidige bankkriser kan forebygges
18 EN baNK LUKKEs NEd I USA lukker myndighederne banker, som var det en hemmelig militær
operation
24 sådaN ER sTaTENs UdsKæRINGER Det er endnu ikke lykkedes Finansiel Stabilitet at gøre en kollapset bank
rentabel på ny
28 Ny sKaT på aRbEjdsREdsKabER Det kan fra nytår koste dig penge at tage en mobiltelefon eller pc med
hjem fra arbejde
30 jEG vIL LEvE mIT LIv 100 pRoCENT Zoë Escher, som arbejder i Nordea, står bag et netværk for kvinder med
kultur, sundhed og skønhed i fokus
34 TEma: KLImaTRUsLEN En ny stil, hvor bæredygtighed er i fokus, vinder frem i sektoren.
De store banker og forsikringsselskaber fører an.
48 baNKKRaK I CybERspaCE
52 daNsKE poLITIKERE maNGLER baNKsKoLEN Reportage fra forbundets ti velbesøgte medlemsmøder om finanskrisen
64 FINaNsjob: FyREdE sæTTER sIG på sKoLEbæNKEN
24 sådaN ER sTaTENs UdsKæRINGER
30jEG vIL LEvE mIT LIv 100 pRoCENT
34-35TEma:KLImaTRUsLEN
Nyheder
På et enkelt år har de danske husholdninger øget deres indestå-
ende i banken fra 690 milliarder kroner til 741 milliarder kroner.
Stigningen er sket, i takt med at folk har set aktiemarkedet vende
vrangen ud, og fyringsvarsler er blevet almindelige igen.
”Man kan selvfølgelig sige, det er sikkert at have pengene i
banken, også i øjeblikket, da staten garanterer under bankkrisen.
Men det er ikke nødvendigvis den klogeste investering. Indlåns-
renterne er ikke imponerende, og stabsobligationer er stort set
lige så sikre og giver en lidt bedre rente“, siger Jacob Graven,
cheføkonom i Sydbank, til Jyllands-Posten.
Hvis en i forvejen Høj løn ikke kan motivere til at yde en 100 procent indsats, skal man finde sig et andet ar-bejde. jeg Har altid Haft det grundsyn, at man får sin løn for at yde en 100 procent indsats. derfor er bonusser unødvendige
❜
Bankmand 3½ år i fængsel
Den 45-årige Kim Mogens Jensen fra Billund er ved Vestre Landsret
idømt 3½ års fængsel for groft bedrageri med kundekonti i forbindelse
med sine tidligere job som erhvervsrådgiver i henholdsvis Danske Bank
og FIH Erhvervsbank. Den 49-årige Erik Nielsen fra Børkop, der med-
virkede til bedragerierne, blev idømt fængsel i 2 år.
HæDeR tiL MULtiDAtAMultidata, som er ejet af de største danske banker, er af Computer-
world kåret til Danmarks bedste it-virksomhed i kategorien ”Svær-
vægtere”. Multidata løb med prisen foran CSC Consulting Group A/S
og Nordic Processor ApS, efter at virksomhederne var blevet vurderet
på vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad samt effek-
tivitetsgrad defineret som resultat af primær drift per ansat. Indtil
2003 var Multidata en del af PBS. I dag står virksomheden blandt andet
for udbetalingen af løn til 20 procent af alle lønmodtagere i Sverige,
Danmark og Norge.
Hvor der i hele 2008 blev behandlet 641 klagesager, har anke-
nævnet en halv snes dage ind i oktober modtaget knap 1.100
klager, skriver Økonomisk Ugebrev.
Den voldsomme stigning i antallet af klager betyder nu, at
Finansrådet og Forbrugerrådet, som er organisationerne bag
Pengeinstitutklagenævnet, har besluttet at tilføre nævnet ekstra
ressourcer i form af yderligere en dommer, så der i fremtiden vil
være en højesteretsdommer og to landsretsdommere, som kan
sidde for bordenden, når ankenævnet mødes.
Klager over banker stiger voldsomt
4 Finans november 2009
Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank til Berlingske Business
milliarder mere i banKen
nyheder
Finans november 2009 5
I Handelsbanken har man længe erkendt, at et
stærkt fagligt system er forudsætningen for
en ordentlig dialog med medarbejderne. Der-
for blev det for næsten 40 år siden skrevet
ind i virksomhedens ”bibel“ – Mål og Midler, at
tillidsmænd er vigtige, og at virksomheden
har en stor interesse i, at alle medarbejdere er
repræsenteret af en tillidsmand.
De tidligere medarbejdere i Lokalbanken i
Nordsjælland har helt konkret mærket den
nye holdning, og det har haft den meget mål-
bare effekt, at der fra at have været to tillids-
mænd, da Handelsbanken for cirka et år siden
overtog Lokalbanken, nu er otte i de i alt 14
gamle Lokalbanken-filialer.
Fællestillidsmand fra Lokalbanken Steen
Brodersen og et par kolleger fra den faglige
klub i Handelsbanken besøgte i løbet af for-
året alle de tidligere Lokalbanken-filialer.
Samtidig signalerede de lokale ledere deres
ønske om at få en tillidsmand som medspiller.
Det gav meget hurtigt resultater.
”Og der er et par mere på vej. Når tillids-
mandsvalget er overstået, er jeg ret sikker på,
at vi har mindst 10 tillidsmænd“, siger Steen
Brodersen, der ser det kommende valg som en
kærkommen lejlighed til at følge succesen op.
”Vores mål er en tillidsmand i hver af Han-
delsbankens 53 filialer, fordi de er forudsæt-
ningen for en god dialog. Tillidsmændene skal
med om bord, inden beslutningerne bliver
taget, og de skal med så tidligt, at proble-
merne slet ikke når at udkrystallisere sig“,
siger personalechef i Handelsbanken Ann-
Mari Agerlin, der også fortæller, at rigtigt
mange ledere i Handelsbanken har en bag-
grund som tillidsvalgte, ikke mindst på grund
af den gode uddannelse, der følger med hver-
vet.
”For os er det naturligt, at alle holdninger
bliver repræsenteret, og det er en naturlig
måde at tage beslutninger på. Selvfølgelig er
vi klar over, at der er forskellige vinkler og rol-
ler. Men grundlæggende har vi den samme
interesse: at det går godt for banken“, siger
Ann-Mari Agerlin.
Marianne Jørgensen er én af de nye, der
valgte at stille op, da ledelsen tilkendegav, at
målet var en tillidsmand i hver afdeling.
”Det kunne jeg da kun bakke op om, så jeg
meldte mig. Også fordi jeg tror, det er en rig-
tig god måde at lære Handelsbankens kultur
bedre at kende på, og for at være med til at
bringe kulturen videre til mine kolleger“, siger
Marianne Jørgensen, tillidsmand for syv kol-
leger i Lynge Afdeling.
Marianne Jørgensen er endnu så ny, at der
ikke har været sager. Men der har været holdt
et fællesmøde for alle tillidsmænd i Handels-
banken, som hun opfattede meget positivt.
”Her deltog blandt andet vores personale-
chef, Ann-Mari Agerlin, og vi fik virkelig ind-
tryk af, at Handelsbanken tager den åbne dia-
log alvorligt og lytter. Så indtil videre er alle
mine forventninger indfriet“.
I den omstillingsproces, medarbejderne fra
den tidligere Lokalbanken er igennem, er det
af særlig stor værdi med flere tillidsmænd.
”Ledelsen har signaleret, at vi ikke skal
frygte for vores job, så der er ikke utryghed i
den forstand, men der er en ny kultur, der er
nye forretningsgange, nye systemer, ny orga-
nisation og en finanskrise oven i det hele. Det
kan ikke undgås, at nogle bliver utrygge og
stressede. Så tillidsmændene har også en helt
konkret opgave i dagligdagen med at spotte,
hvordan arbejdsmiljøet er, og hvordan den
enkelte medarbejder har det“, siger Steen
Brodersen. /et
Der er tillidsmandsvalg i november på alle arbejdspladser med finansforbundsmedlem-mer. Læs mere på finansforbundet.dk.
LEdELsEN vIL havETILLIdsmæNd Handelsbanken bakker mere aktivt op om tillidsmandshvervet end de fleste virksomheder. På et halvt år er man således gået fra to til otte tillidsmænd i de filialer af Lokalbanken, som Handelsbanken overtog
Marianne Jørgensen meldte sig
som tillidsmand i Handelsbankens
Lynge-afdeling, da hun oplevede
bankens kraftige opfordring til at
få tillidsmænd i alle filialer
Foto: Jasper Carlberg
nyheder
6 Finans november 2009
vi ser faktisk amagerbanken som en meget professionel bank inden for det meget udskældte ejen-domssegment. vi vil gerne støtte op om amagerbanken, og vi Har i finansgruppen-regi fået en stor pose penge ind i en anden sammen-Hæng
TRIvsEL TRods KRIsE
Over 2.000 har mistet deres job siden finanskrisens begyndelse for
halvandet år siden. Medierne har været efter dem. De udsættes
oftere for aggressive kunder, og en del presses til at arbejde over.
Men på trods af alt dette, er trivslen god på de finansansattes
arbejdspladser, viser en rundspørge, som Finansforbundet har fore-
taget blandt 721 medlemmer i september. 47 procent svarer ”pas-
ser i høj grad” til udsagnet ”Jeg trives godt på min arbejdsplads for
tiden”. 39 procent svarer ”passer nogenlunde”, 10 procent svarer
”passer i mindre grad”, mens tre procent slet ikke trives.
På spørgsmålet ”Tager man sig godt af de ansatte på din arbejds-
plads” svarer 76 procent ”altid” eller ”ofte”, 19 procent svarer ”nogle
gange”, fire procent ”sjældent”, mens kun en procent mener, at man
aldrig tager sig godt af de ansatte på arbejdspladsen
❜Direktør Jesper Thullin, Finansgruppen
daNsKE baNKER bLaNdT vERdENs mEsT KRIsERamTE
Danske bankers sundhed er det seneste år forværret i et langt hur-
tigere tempo end i banker i de fleste andre lande, viser en rapport fra
World Economic Forum, der kigger verdens finansielle sektorer efter
i sømmene. Fra en placering som nummer fem i verden i 2008 er de
danske pengeinstitutter i år drattet ned til en placering som nummer
49 blandt de 133 lande.
Kun otte andre lande har haft en større tilbagegang. På en skala
fra et til syv, hvor syv er det bedste, er Danmark faldet fra 6,7 til
5,6.
Inden udgangen af 2009 ventes Norske Nordito AS og danske PBS
Holding A/S formelt at underskrive den fusionsaftale, som man
sidst i september meddelte offentligheden, at man er på vej med.
Fusionen, der omfatter BBS, Teller og PBS, som er tre førende nor-
diske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløsninger og
informationsudveksling, træder i kraft i første kvartal 2010. Ud
over at blive en attraktiv partner for europæiske finansielle insti-
tutioner og virksomheder bliver den nye virksomhed også en
stærkere partner for eksisterende kunder, i og med at den vil
kunne understøtte deres forretninger, nationalt såvel som på de
nordiske og europæiske markeder. Fusionen har ifølge PBS’ fæl-
lestillidsmand, Frank Olsen, ingen negativ indflydelse på beskæfti-
gelsen i firmaerne.
pbs fusionerer med bbs og teller
leder
Finans november 2009 7
leder
indflydelse på regule-ring af sektoren kræ-ver, at man spiller med
❜
Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen
sammEN sKaL vI sæTTE KURsEN
Er dEt finansforbundEts opgavE at bekymre sig om sektorens fremtid? Ja, det er det – også! Finans-
forbundet har godt 50.000 medlemmer, som har deres daglige arbejde i finansvirksomheder, og naturligvis en
åbenlys interesse i at bevare og udvikle disse arbejdspladser, så vores medlemmer får nogle fornuftige vilkår.
Det er en af grundene til, at vi har udarbejdet en samlet plan for regulering af den danske finanssektor. Planen
indeholder 16 konkrete forslag (se side 16-17), som er lige til at sætte i værk, og den er afleveret til politikere
og samtlige aktører i sektoren – blandt andre Finansrådet, Forbrugerrådet og Finanstilsynet. Planen udgør et
sagligt grundlag for den nødvendige seriøse og konstruktive drøftelse af, hvordan vi regulerer sektoren, så vi
undgår at gentage de fejltrin, der skabte krisen. Og hvis det står til Finansforbundet, skal den drøftelse hurtigt
munde ud i handling.
Sektoren har aldrig været glad for regulering udefra. Men de kritisable forhold i sektoren, som krisen har
afsløret, viser med al tydelighed, at det ikke fungerer med selvjustits alene. Finanssektoren er en vigtig del af
samfundets infrastruktur, og den repræsenterer tusindvis af arbejdspladser, og derfor kan vi ikke alene overlade
det til sektoren at regulere sig selv. Dermed ikke sagt, at sektoren skal udelukkes fra indflydelse på, hvordan
reguleringen skal skrues sammen. Naturligvis skal den have indflydelse! Men det kræver altså, at man spiller
med. Og indtil nu har Finansrådet, som jo er sektorens talerør, stukket hovedet i busken.
Finansforbundet opfordrer Finansrådet til at komme ind i kampen og bidrage til, at vi får skabt nogle rammer
for sektoren, som både samfund, medarbejdere, kunder og sektoren selv kan være tilfredse med. En lignende
opfordring vil vi gerne sende til Forbrugerrådet, der har en vigtig aktie i sektoren på kundernes vegne. Når vi
foreslår certificering af rådgiverne og mærkning af strukturerede investeringsprodukter, så er det jo i høj grad
for at sikre kunderne.
En sidste opfordring skal gå til politikerne, som indtil nu alene har grebet fat i mere eller mindre inferiøre
hjørner i stedet for at se på en samlet løsning for sektoren. Alle kan vel være enige om, at finanssektoren har vist
sig at være en hjørnesten i samfundets infrastruktur. Lad os sammen sikre, at den kan bære i fremtiden. n
nyheder
It-nørder er også til sjov og ballade og udfor-
dringer, lyder budskabet fra BEC, som tirsdag
29. september holdt åbent hus for 110 it-
studerende fra ITU, DTU, KU og RUC. Formålet
var at vise de studerende, hvad man beskæf-
tiger sig med som udvikler eller projektleder
eller i andre jobfunktioner på BEC. Og it-virk-
somheden er overbevist om, at den ikke vil
blive overset af de studerende, når de om få
år skal ud at søge job. Alle gæster blev nemlig
tilbudt en rappelling ned af BEC’s femetagers
bygning, hvilket er en oplevelse, man ikke lige
glemmer.
Fra juli 2009 til august 2009 steg ledighe-
den blandt Finansforbundets medlemmer fra
773 til 929 svarende til en stigning på hele
20 procent. Det er det højeste ledighedstal
blandt Finansforbundets medlemmer siden
marts 2007. Tallene dækker dog ikke over
nye fyringer, men skyldes, at en del af dem,
der fik en fyreseddel i foråret, nu er færdige
med deres fratrædelsesordninger og derfor
ryger ind i a-kassesystemet.
Ledighedsprocenten blandt Finansfor-
bundets medlemmer i a-kassen FTF-A er
2,06 i august. Det er dog stadig væsentlig
lavere end den landsgennemsnitlige ledig-
hed, der i dag ligger på 3,7 procent.
”Den voldsomme stigning, der har været i
ledigheden igennem det sidste år, udtrykker
meget godt det, der sker i branchen; til dels
de mange fyringer, der er sket igennem
massefyringer, dels at der er løbende dryp-
fyringer fra branchen”, siger Kent Petersen,
formand for FTF-A og Finansforbundets
næstformand.
Han understreger dog også, at ledig-
hedsprocenten alt taget i betragtning er
meget lav, især i forhold til landsgennem-
snittet:
”Det udtrykker således også, at vores
system virker, at vi er gode til at få folk i
arbejde igen, hvilket skyldes det gode
arbejde, der er imellem Finansforbundet og
FTF-A. Det er det positive i det her, men det
er klart, det er da altid bekymrende at se en
voldsom stigende ledighed”.
Ledighedstallet ventes at stige endnu
mere i de kommende måneder, når afskedi-
gede medarbejdere fra finansvirksomhe-
derne i sommermånederne melder sig
ledige, når deres fratrædelsesperiode udlø-
ber. Senest har Sydbank afskediget 15 og
Spar Nord Bank fem medarbejdere. Finans-
forbundets opgørelse over fyringer viser, at
2.015 er afskediget siden krisens start i for-
året 2008. /SF
8 Finans november 2009
aLTERNaTIv maRKEdsFøRING
20 pRoCENT
flere ledige på en måned
Foto: Stig Stasig
Finans november 2009 9
nyheder
Foreningen Erhvervskvinder vil have
indført kvoter for kvinder i bestyrel-
serne, hvilket man i et brev har gjort
ligestillingsminister Inger Støjberg
(V) samt partiernes ligestillingsord-
førere på Christiansborg opmærk-
som på.
”Vi er nødt til at tvinge det her
igennem, hvis kvinderne skal have
mulighed for at vise, hvad de kan. Vi
har at gøre med systemer og meka-
nismer, der er så fastlåste, indgroede
og gammeldags, at der ikke sker
noget, hvis ikke der bliver grebet ind
fra centralt hold”, siger foreningens
formand, Charlotte Pontoppidan
Vest, i en pressemeddelelse, som
Ritzau viderebringer.
Ifølge en optælling i Berlingske
Nyheds magasin fra 2008 blandt
170 børsnoterede danske virksom-
heder udgjorde kvinderne kun 5,6
procent af bestyrelsesmedlem-
merne.
I Norge har det siden 2008 været
lovpligtigt at have 40 procent kvin-
der i bestyrelserne. Den norske kvo-
teordning har betydet, at antallet af
kvinder i bestyrelserne er steget fra
omkring 200 til omkring 1000.
Samtidigt sidder der i dag 67 danske
kvinder i de norske bestyrelser./CJO
KøNsKvoTERING I bEsTyRELsEN
hvis du en dag mister jobbeter din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!
Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.
kUrser
jOBsø
gNiNg
8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03
Foto: Territorium
nyheder
10 Finans november 2009
Hvor hårdt vinden blæste i lokalerne på App-
lebys Plads den 26. oktober, kan være svært
at vurdere, men indlæggene fra Finansforbun-
dets to næstformænd skabte bølger af en vis
størrelse på IT-klubbens årsmøde. Kent Peter-
sen mente, at it-folkene var sluppet forholds-
vist nådigt gennem krisen. Han gjorde i sit
indlæg opmærksom på, at bortset fra omkring
140 fyringer i Danske Bank så har der ikke
været større it-fyringsrunder i finanssekto-
ren.
Kent Petersen mener, at der stadig vil være
et stort behov for it-medarbejdere, så virk-
somhederne holder på deres folk.
”Jeg vil ikke udelukke, at der er virksomhe-
der, der tænker kortsigtet. Men set i forhold
til branchen er det meget få, der har mistet
arbejdet. Der er ikke fyret medlemmer i næv-
neværdigt antal“, sagde Kent Petersen.
Michael Budolfsen ser optimistisk på situa-
tionen fremover.
”Ser vi 3-5 år frem, vil der igen være man-
gel på it-folk”, vurderede Michael Budolfsen.
Der blev fra flere af de omkring 40 deltagere i
salen dog givet udtryk for mere bekymring
over situationen. Et medlem gjorde opmærk-
som på, at de fyrede i Danske Bank ikke havde
haft let ved at finde nyt arbejde.
Så de optimistiske toner ændrede dog ikke
ved, at sidste års væddemål mellem næstfor-
mand Kent Petersen og Jan Olsen fra IT-klub-
bens bestyrelse om, hvorvidt it-medlem-
merne ville mærke til finanskrisen, blev vundet
af Jan Olsen. Næstformanden havde ellers
været skråsikker på, at finanskrise kun blev til
finansbrise for it-ansatte. Nu går seks flasker
italiensk rødvin af fin kvalitet i Jan Olsens ret-
ning.
Den kunne måske bruges til at skylle it-
folkenes harme over multimedieskatten ned.
Den rammer de fleste af de 5.139 it-med-
lemmer af Finansforbundet. Den er heller ikke
populær hos formandskabet, men man har
ikke mødt forståelse for forbundets holdnin-
ger i det politiske system. (Læs side 28-29)
Ud over de politiske indspark fra næstfor-
mændene var der flere visionære oplæg om
fremtiden. Underdirektør Henrik Egede fra IT
Branchen talte om it-arbejdspladsernes ken-
detegn nu og fremover. Jesper Glogauer, der
er underdirektør i Bankdata, fortalte om deres
visionsprojekt, de har sammen med Innova-
tion Lab. Endelig lod den hurtigtalende Preben
Mejer fra Innovation Lab tungen spurte fra
grøn it over multitouchskærme til paraplyen,
der selv aflæser vejrudsigten og lyser, når det
regner. En verbal tour de force gennem frem-
tidens teknologi, der var det sidste på pro-
grammet, før deltagerne kunne forsvinde ud i
den lette efterårsbrise./JSi
FINaNsKRIsE ELLER bRIsE? På IT-klubbens årsmøde var fyringer og finanskrise et af de store emner, og der var ikke enighed om, hvor hårdt medlemmerne var ramt
Jesper Glogauer, underdirektør i
Bankdata, fortalte om fremtidens
virtuelle bank på it-klubbens årsmøde.
Foto: Jasper Carlberg
Sparinvest giver dig adgang til de nye aktiemarkederMed Sparinvest Nye Aktiemarkeder får du nu adgang til investeringer i aktier fra de nye markeder. Investering i de nye markeder er ikke en forbigående trend, men derimod en investeringsmulighed, som kan bidrage til bedre risikospredning og højere langsig-tede afkast.
Udviklingen går stærkt på de nye markeder, men det betyder også, at risikoen kan være højere. Derfor er en af nøglerne til succes en lang horisont og en fornuftig risiko-spredning.
I Sparinvest fokuserer vi på de langsigtede resultater, og med Nye Aktiemarkeder får du adgang til en bred vifte af selskaber fra de nye markeder. Afdelingen introduce-res i perioden fra den 2. november til og med den 14. november, hvor du kan købe beviserne uden kurtage til kurs 102,25.
n Få meget mere at vide på nyeaktiemarkeder.sparinvest.dk.
NYT PRODUKT
SI_FINANS_230x297_okt09.indd 1 26-10-2009 11:49:29
12 Finans november 2009
”Jeg kan se, at du bliver vred over det her. Jeg vil gerne prøve
at forstå, hvorfor du bliver vred – og om jeg kan ændre på
noget, så vi får en bedre samtale“.
Et bud fra psykolog Frank Lyngholm på, hvordan du som
bankrådgiver kommunikerer, at du har empati – evnen til
at sætte dig ind i andres følelser. Og vilje til at handle på den
indsigt, empatien giver dig.
Empati er en evne, som efterspørges stadig oftere i job-
annoncer på niveau med faglige færdigheder. Og med god
grund, siger Frank Lyngholm, der er leder af Institut for Empa-
tisk Ledelse i Århus:
”Empati blev tidligere betragtet som en blød værdi og ikke
noget, der havde indflydelse på bundlinjen. Men det ved vi i
dag, at den har – empatisk ledelse og empatiske medarbej-
dere har en positiv indflydelse på det resultat, en virksomhed
kan opnå“.
Blandt andet i mødet med kunder kan empatiske evner
gøre stor forskel. Når det gælder bankkunder, har de i stigende
omfang en forventning om at blive mødt af en bankrådgiver,
som de kan opnå god kemi med, siger privatkundedirektør
Peter Beck, Nordea:
”Bankkunder er mere krævende i dag end tidligere. Får man
ikke, hvad man ønsker et sted, går man bare et andet sted hen.
Derfor er det vigtigt, at bankrådgiveren kan sende på den
rigtige kanal til den enkelte kunde og aflæse, hvad det er for
en type, man står over for, og hvordan man bedst snakker
med vedkommende“.
kunden er en fuglPrivatkundedirektøren har i det seneste år fået flere hen-
vendelser end tidligere fra kunder, som ikke syntes, der var
god kemi mellem dem og bankrådgiveren.
”Kunderne er lidt beklemte over at henvende sig. De er bange
for, at det kan få konsekvenser for bankrådgiveren, men det er
ikke noget problem – vi har mange rådgivere og kan finde en
anden, der giver et bedre match. Vi arbejder også på at få
bankrådgiverne selv til at sige til, hvis de har dårlig kemi
med en kunde. Det må man ikke betragte som et nederlag;
personligheder kan være så forskellige, at det er bedre,
at en anden overtager kunden“, siger privatkundedirektøren.
I Nordea har mange af medarbejderne fået udarbejdet en
såkaldt DISC-profil, der giver indsigt i egne og øger indsigt
i andres adfærdsmønstre. Bogstavkombinationen står for:
Dominans, Social indflydelse, Stabilitet og Competence. Pro-
filerne drager paralleller til fugle – man kan være ørn med
overblik og hurtig til handling, papegøje, der snakker sig til
løsninger, blid due, der foretrækker at gøre, som man plejer –
eller ugle, der vil undersøge alting grundigt, før der træffes
beslutning. Og dette fuglegalleri opfordres bankrådgiverne til
at trække på, når de står over for en ny kunde – eller allerhelst
i forberedelsesfasen, før de står over for den nye kunde.
”Rådgiveren skal bruge sine empatiske evner til at sætte
sig ind i, hvordan kommunikationen bør være – er det en
papegøje, som godt vil snakke lidt om den seneste håndbold-
kamp, eller en ørn, der vil have fakta i en fart?“, siger Peter
Beck, der oplever, at fugletricket kan få den empatiske værk-
tøjskasse til at åbne sig.
empati skal der tilOgså hos Sparekassen Sjælland har medarbejderne fået
ud arbejdet kompetenceprofiler. Der arbejdes med personlig
udvikling med afsæt i enneagrammet, som tæller ni forskellige
personlighedstyper – eksempelvis skeptikeren og fredselske-
ren – og kortlægger blandt andet evnen til at forstå andre og
Af Birgitte Aabo, freelancejournalist
Foto: Lisbeth Holten
Empati – evnen til at sætte sig ind i andres følelser – er i stigende grad et kunde- og ledelseskrav til bankrådgivere. Hvis du ikke har fået evnen indpodet i barndommen, skal du ikke fortvivle: Empati kan læres
KUNdERNE vIL FøLE sIG FoRsTåET
rådgivning
➼
Finans november 2009 13
”RådgiveRen skal bRuge sine empatiske evneR til at
sætte sig ind i, hvoRdan kommunikationen bøR væRe – eR det
en papegøje, som godt vil snakke lidt om den seneste
håndboldkamp, elleR en øRn, deR vil have fakta i en faRt?
Privatkundedirektør Peter Beck, Nordea.
Det er afgørende for din evne til at føle empati og sætte dig i andres sted, at du selv er blevet mødt med forståelse og medfølelse som lille barn. Vi fødes med evnen til at føle for andre. Den sidder forrest i hjernen, nærmere bestemt i den præfrontale cortex, men den skal stimuleres. Bli-ver den ikke det, f.eks. hvis moren har en fødsels-depression, kan der måles mindre aktivitet i dette område.
Forskere fra Havard University i USA har desuden fundet ud af, at personer med skader på den præ-frontale cortex ikke får lavere intelligenskvotient, men bliver ude af stand til at føle empati for andre mennesker – de opfører sig kynisk. Det er muligt til en vis grad at aktivere sine egne empatiske evner, har undersøgelser vist. Hvis man beder forsøgspersoner forestille sig, hvordan de selv vil have det i en given situation,
mens de ser den udspille sig, reagerer de meget stærkere både fysiologisk og verbalt, end hvis de bare bliver bedt om at iagttage, hvad der sker. Tegn på empati er, at du er nærværende og op-mærksom, viser interesse for det, kunden fortæl-ler, og gør dig umage med at forstå og indleve dig i kundens perspektiv.
EmpaTI LæREs I baRNdommEN
14 Finans november 2009
Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen
Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension
Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.
På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.
Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på 22,4 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.
➼ deres motiver. Der er ingen tvivl om, at empati er blandt de
særdeles vigtige kompetencer, ikke mindst i krisetider, siger
HR-konsulent i banken Bettina T. Krohn:
”Uden empati er det svært at forestille sig, at man kan
være god til at samarbejde eller tale med kunderne. Det er
blevet endnu vigtigere at have evnen til at udvise forståelse,
fordi vi desværre i krisetiden har været nødt til at kommuni-
kere flere kedelige budskaber. Det stiller krav til de empatiske
evner at få det kommunikeret på en god og konstruktiv måde“.
De empatiske evner vurderes også til jobsamtaler, fortæller
Bettina T. Krohn. F.eks. ved at der ridses en tænkt situation
med en kundetype op, og jobansøgerne spørges, hvordan de
vil tackle kunden i den situation.
Opmærksomhed på de empatiske evner på en arbejdsplads
er altid et plus, mener psykolog Frank Lyngholm, der tilbyder
ledere og ansatte kursus-/terapiforløb og typisk bliver kon-
sulteret, når der er seriøse samarbejdsproblemer i en virk-
somhed.
”Når der er bevidsthed om de empatiske evner på en
arbejdsplads, er man kommet et stykke af vejen. For empati
kan læres, men ikke ved at læse en bog eller tage et hurtigt
kursus – empati skal føles og opleves af den enkelte. Man skal
lære at mærke, registrere og være bevidst om sine egne reak-
tioner for at blive et mere empatisk menneske“.
rumme kundens følelserEvnen til at genkende og forstå andres følelser grundlægges i
de første leveår, forklarer Frank Lyngholm:
”Hvis man eksempelvis vokser op med en mor, der siger:
”Du er altid så sur!“, når man er ked af det, i stedet for at trø-
ste og vise medfølelse, slæber man det med sig over i sine
voksne relationer og kommer selv til at mangle empati. Når
man bliver bevidst om det, kan man bedre forstå sine egne
reaktioner og dermed også bedre håndtere dem. F.eks. kan
man blive i stand til at rumme andres vrede og bevare roen i
stedet for selv at blive rasende og fare op, som man plejer“,
siger psykologen.
Oplever man den forskel, føles det ofte som en sejr, fordi
man tager hånd om situationen og lander den på en frugtbar
måde.
”Man vokser personligt, hvis man med empati bliver i stand
til at undgå ubehagelige situationer – og måske både kan
holde på en kunde og indkassere et anerkendende nik fra en
kollega“, pointerer Frank Lyngholm.
grænser for empatiIkke alle er interesseret i at rumme andres vrede – f.eks. fordi
de vil føle det ydmygende at formulere sig som i eksemplet i
indledningen af artiklen.
”Når vi støder på en grænse, og et menneske siger fra,
respekterer vi den altid. Men selv om der er grænser for, hvad
man vil ændre, er det altid en fordel at kende baggrunden for
de reaktionsmønstre, man har“, siger psykologen.
Han oplever ikke sjældent, at et menneske har en anden
opfattelse af sine empatiske evner end omgivelserne.
”Nogle er meget realistiske, andre har en forestilling om, at
de er meget empatiske, men er det reelt ikke“, siger Frank
Lyngholm. Han har stået over for mennesker, der har måttet
opgive at blive mere empatiske – men alene bevidstheden
om, hvorfor de ikke er det, har gjort en forskel for dem og
deres omgivelser. n
Ifølge psykolog Frank Lyngholm begynder evnen til at udvise empati med at forstå sine egne følelser og give dem plads:
Brug vejrtrækningen. Hvis du oplever noget, der presser dig følelsesmæssigt, så forsøg at falde til ro med dybe, rolige vejrtrækninger.
Mærk dig selv. Gå lidt for dig selv, og mærk efter i kroppen, hvordan den fysi-ske følelse, der er forbundet med den ubehagelige situation, er.
Giv dig selv lov til at reagere. Accepter følelsen, og opdag, hvilken reaktion den motiverer i dig. Er det f.eks. stor vrede, så slå i en stol eller lignende for at dampe af. Stor vrede hindrer nemlig let evnen til at reflektere over det, som er foregået, og refleksion er en af empatiens forudsætninger.
sTyRK dIN EmpaTI – mæRK dIG sELv
Finans november 2009 15
Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen
Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension
Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.
På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.
Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på 22,4 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.
16 Finans november 2009
kriseBeredskaB
Banksektoren har fået masser af høvl i offentligheden det
seneste års tid. Og bankrådgiverne er som samlet gruppe i
særdeleshed blevet hængt ud og gjort til syndebukke for ikke
at have rådgivet kunderne godt nok.
Og det er ikke helt retfærdigt, mener Finansforbundet, der
som den første aktør i sektoren nu er klar med et samlet
udspil; ”På ret kurs“ til, hvordan man med krav til kunderådgiv-
ning, ledelse og tilsyn samt regulering af aflønning, bankpak-
ker og beskatning kan forebygge nye bankkriser.
”Der fokuseres meget på rådgivningen i medierne, men
forkert eller mangelfuld rådgivning af kunderne er kun en
lille del af problemet. Vi vil gerne være med til at øge rådgiver-
nes kompetencer med en certificeringsordning, men der er
også behov for at kigge på en række andre ting”, siger Finans-
forbundets næstformand, Michael Budolfsen, og nævner
som eksempel, at de pligtige revisionsudvalg bør afskaffes
og erstattes af risikoudvalg, fordi det er manglende vurdering
af risici, som er skyld i de bankkollaps, vi har oplevet i Dan-
mark.
Brug for handling nuEt tredje af de i alt 16 forslag, som Finansforbundets regule-
ringspakke indeholder (se dem her på opslaget), går på, at
Finanstilsynet efter virksomhedsbesøg udarbejder en rap-
port til generalforsamling/repræsentantskab, der bredt set
giver et billede af tilstand og udfordringer for virksomheden,
således at generalforsamlingen/repræsentantskabet har
mulighed for at gå i dialog med virksomhedens ledelse og
vurdere kom pe tencesammensætningen i bestyrelsen.
Michael Budolfsen understreger, at ingen af de 16 forslag
har nogen negativ effekt på pengeinstitutternes konkurren-
ceevne i forhold til udenlandske konkurrenter. Derfor håber
han, at forslagene vil blive positivt modtaget af politikere,
virksomheder og andre aktører i den finansielle sektor.
”Politikere og sektor kan ikke bare sidde med hænderne i
skødet og vente på EU. Der er brug for, at vi handler nu, mens
krisen er i frisk erindring. Det er på den baggrund, at vi præ-
senterer vores bud på regulering af sektoren”, siger Michael
Budolfsen. n
Finansforbundet kommer som den første aktør i finanssektoren med et samlet bud på, hvordan man med krav og regulering af kunderådgivning, ledelse, aflønning, tilsyn, bankpakkerne og beskatning kan forebygge nye bankkriser. ”Ingen af forslagene skader pengeinstitutternes konkurrenceevne”, understreger næstformand Michael Budolfsen
på RET KURsAf Carsten Jørgensen [email protected]
Finans november 2009 17
1. Der indføres en certificering af finansiel rådgivning,
således at rådgivning af privatkunder skal foretages af
en rådgiver med kompetencer på niveau med Euro-
pean Financial Adviser.
2. Alle strukturerede investeringsprodukter, der udbydes
til salg af finansielle virksomheder. skal indeholde en
varedeklaration. Varedeklarationen skal udarbejdes af
en instans, der eksempelvis kan være sammensat af
Finanstilsynet, Forbrugerrådet og Finansrådet. Dekla-
rationen skal indeholde en rating af produktets kom-
pleksitet og produktets risiko samt en beskrivelse af,
hvilken kundetype produktet primært vil være rettet
mod.
3. Der indføres transparens i priserne på produkterne i
den finansielle sektor. Det skal være synligt for kun-
derne, hvilke aftaler den finansielle virksomhed har om
produktsalg – for eksempel provision til virksomheden
fra samarbejdspartnere.
4. Bankerne forpligtes til at betale erstatning til kun-
derne, når Pengeinstitutankenævnets kendelse giver
kunden medhold i klagen.
5. Bestyrelsen skal i årsrapporten beskrive kompeten-
cerne i bestyrelsen i forhold til virksomhedens strategi-
ske udfordringer, samt hvordan virksomheden arbejder
med udvikling af kompetenceniveauet i be styrelsen.
6. På dette grundlag skal generalforsamlingen sikre sig,
at bestyrelsen har de rette kompetencer i forhold til de
brancher, segmenter og geografiske markeder, som
virksomheden er forretningsmæssigt involveret i.
7. Optionsprogrammer til topledelsen skal baseres på
langsigtede incitamenter.
8. Der skal være fuld åbenhed over for repræsentant-
skab og generalforsamlinger om, hvilke incitamenter
bestyrelsen har opstillet for direktionen.
9. Finanstilsynet skal fokusere stærkere på strategiske og
operationelle risici i den finansielle virksomhed, og
Finanstilsynet skal til stadighed have kompetencer på
risikoområdet.
10. De pligtige revisionsudvalg afskaffes, og der nedsæt-
tes i stedet risikoudvalg, hvori formanden skal have
indsigt i risikostyring af finansiel virksomhed.
11. Finanstilsynet skal i højere grad træde ind i rollen som
konsulent for bestyrelserne – herunder kunne agere
som sparringspartner for bestyrelserne.
12. Finanstilsynet udarbejder efter virksomhedsbesøg en
rapport til generalforsamling/repræsentantskab, der
bredt set giver et billede af tilstand og udfordringer for
virksomheden, således at generalforsamlingen/repræ-
sentantskabet har mulighed for at gå i dialog med
virksomhedens ledelse og vurdere kompetencesam-
mensætningen i bestyrelsen.
13. Forbud mod udbyttebetaling ophæves. Dermed side-
stilles aktieselskaber med garantsparekasser, da det
nuværende forbud ikke gælder renteudbetaling på
garantkapitalen hos sparekasserne.
14. Der etableres et statsligt selskab, hvori statens aktier i
finansielle virksomheder placeres.
15. Det statslige selskab etableres med en professionel
bestyrelse, der varetager statens interesser i investe-
ringen, og der udarbejdes en exit-strategi.
16. Lønsumsafgiften afskaffes og erstattes af en omsæt-
ningsafgift. Omsætningsafgiften beregnes af netto
rente- og gebyrindtægter og skal niveaumæssigt
svare til lønsumsafgiften.
Læs heLe FinansForbundets udspiL ”på ret kurs”
på FinansForbundet.dk.
16 skridt mod en bedre finanssektor
18 Finans november 2009
finanskrise
”det eR absolut essentielt, at opeRationen holdes hemmelig så lang tid
som muligt. deRfoR fåR alle fdiC-agenteR også at vide, at de ikke engang
må foRtælle deRes koneR, hvoR de eR. den slags infoRmation spRedes
ufatteligt huRtigt, og det væRste, deR kan ske, eR, at kundeRne panikkeR“.
LaJuan Williams-Dickerson, FDIC’s talskvinde for banklukninger.
Finans november 2009 19
Af Stephan Alsmann, freelancejournalist
Foto: Polfoto
EN baNK LUKKEs NEd
Banklukningerne bliver i USA udført hver fredag med minutiøs præcision af FDICs korps af agenter, som var der tale om en hemmelig militær operation. Her beskrives lukningen af Irwin Union Bank i Columbus, Indiana, et af årets foreløbig 100 bankkollaps
Da den sidste kunde forlod banken lidt før klokken 17 fredag den 18.
september, var det ikke begyndelsen på en afslappende weekend, der
ventede de ansatte i Irwin Union Bank i staten Indiana. Det var begyndel-
sen til enden for den 138-årige bank, som overlevet to verdenskrige og
Den Store Depression.
Da repræsentanter for USA’s oprydder for fallerede banker, Federal
Deposit Insurance Corporation (FDIC), meddelte banken, at den ikke ville
få lov at fortsætte, var personalet tydeligt berørt af situationen. Nogle af
de ansatte havde haft banken som arbejdsplads i over 20 år. Deres frem-
tid var med ét blevet usikker.
”Nogle græd. Alle havde vidst, at det stod skidt til, men vi havde virke-
lig troet, at vi kunne pumpe liv i den gamle bank“, fortæller Megan Walsh,
tidligere bankrådgiver i Irwin Union Bank. ➼
20 Finans november 2009
finanskrise
FDIC-agenterne, der lukkede Irwin Union Bank, var ankommet
aftenen før. I alt 175 agenter var en del af den operation, hvor
FDIC anonymt og under falske navne sendte agenter ud til alle
de byer, hvor Irwin Union Bank havde filialer. Over 50 agenter
blev sendt til Irwin Unions hovedsæde i Columbus, Indiana. De
havde lejet ens udlejningsvogne og tjekkede ind på Comfort
Inn i byen. En efter en kom de op til disken i receptionen og
afgav deres alias. Alibiet var en konference for firmaet SB &
Associates.
I en lille by som Columbus med 39.000 indbyggere kunne
de lige så godt have råbt i en megafon, at de overtog den
lokale bank, hvis de blot havde indskrevet sig under deres rig-
tige navne og organisation.
Bank failure friday”Det er absolut essentielt, at operationen holdes hemmelig så
lang tid som muligt. Derfor får alle FDIC-agenter også at vide,
at de ikke engang må fortælle deres koner, hvor de er. Den
slags information spredes ufatteligt hurtigt, og det værste,
der kan ske, er, at kunderne panikker“, forklarer LaJuan Wil-
liams-Dickerson, FDIC’s talskvinde for banklukninger.
Forløbet i dagene og timerne op til en banks kollaps i USA
tager nærmest karakter af en hemmelig militæroperation. Alt
er timet og tilrettelagt – en rutine, der skal sikre, at kunderne
ikke går i panik, og at banken så vidt muligt kan føres videre
til et salg. Situationen er nemlig den, at USA’s underskov af
mindre banker kollapser i stadig hastigere tempo.
I Irwin Union Banks tilfælde startede forløbet flere uger før.
Banken var på FDIC’s problemliste og får at vide, at FDIC anser
banken for skrøbelig, og at balancerne skal rettes op.
”Hvis vi derefter kan se, at banken ikke er i stand til at rette op
på finanserne, så har vi tre muligheder. Vi kan lukke banken
helt, drive den videre selv eller prøve at bortauktionere den”,
forklarer LaJuan Williams-Dickerson.
Alene i år er der kollapset 100 banker., og i den amerikan-
ske bankverden hedder fredag nu Bank Failure Friday, fordi
der typisk lukkes to-fire banker hver fredag. Lukninger om
fredagen giver nemlig FDIC weekenden til at få alt på plads.
Udlån tredoblet på seks årI en by som Columbus var Irwin Union Bank en stor del af
byens forretningsliv. Bankens rødder er, i den relative skala af
et ungt land, urgamle. J.I. Irwin havde i 1850 en handelsbutik,
som inden for ganske få år udviklede sig til en bank.
Columbus bryster sig af sit aktive handelsliv, og Irwin Union
Bank fulgte med. Men omkring årtusindskiftet fik banken
pludselig vokseværk.
Fra 2001 til 2007 tredoblede banken sine udlån. Bankens
udvikling fik et fysisk ansigt, da det for tre år siden blev
besluttet at bygge et moderne kompleks i stål og glas bag
Irwins gamle bygning, der mest mindede om et parcelhus. Den
nye prangende bygning tronede nu over den gamle filial, og
inde fra stålbygningen blev ekspansionen i boliglån styret.
Men udviklingen inden for lånene i stater som Nevada og Ken-
tucky skulle blive fatal.
Da det stod værst til, afdrog én ud af hver femte kunde
ikke på deres lån i en by som Las Vegas. Selvom det stod lidt
bedre til i hjemstaten Indiana, så styrtblødte banken.
Banken havde aktiver for 2,1 milliarder dollars. Inden for
seks kvartaler tabte aktiverne dog en fjerdedel af deres værdi.
Banken forsøgte forgæves at rejse kapital. I midten af juli blev
banken så desperat, at den lovede et fladskærmsfjernsyn til
alle, der satte 20.000 dollars ind på en konto i banken.
hemmelig auktion på internettetResultatet af Irwin Union Banks desperate situation blev, at
FDIC i midten af september besluttede at bortauktionere
Irwin Union Bank på en hemmelig auktion over internettet.
Banker, som FDIC vurderede kunne være interesserede i
resterne af den fallerede bank, blev bedt om at indgive bud.
Tre nabobanker til Irwin Union Bank afgav bud på dele af
bankens virksomhed. Auktionen blev afsluttet torsdag aften
– dagen før banken blevet erklæret lukket.
Klokken 20 torsdag aften, efter at alle agenterne var ble-
vet tjekket ind på Comfort Inn, ringede Roberta Valdez, en af
lederne af FDIC-agenternes gruppe, til den bank, som var ble-
vet udpeget til at overtage nabobanken. Telefonen ringede
hos Claude Davis, chefen for First Financial, der bogstaveligt
talt er nabobanken.
FDIC fortalte Claude Davis, at han skulle indfinde sig på
Comfort Inn næste dag ved middagstid, hvor han ville få mere
at vide.
Resultatet blev, at First Financial betalte 21 millioner for at
overtage Irwin Unions kunder. En aftale blev udfærdiget, hvor
First Financial overtog op mod 75 procent af bankens lån. Hvis
låntagerne ikke betalte til tiden, ville FDIC dække dele af
tabene. Claude Davis, der selv tidligere havde arbejdet i Irwin
Union Bank, havde med andre ord fået banken for en slik. Til
”samme dag som vi lukkede, foRtalte jeg mine
potentielle kundeR, at alt vaR i skønneste oRden”.
Megan Walsh, tidl bankrådgiver i Irwin Union Bank
➼
Finans november 2009 21
gengæld havde han mindre end 16 timer til at forberede
overtagelsen af Irwin Union Bank, der var næsten lige så stor
som hans egen bank.
de sidste timerFredag morgen fornemmede bankrådgiver Megan Walsh fra
Irwin Union Bank ikke, at der var noget i gære. Hun gik straks i
gang med opgaverne: Der skulle kapres kunder i det hjørne af
Indiana, som hun var ansvarlig for.
”Samme dag som vi lukkede, fortalte jeg mine potentielle
kunder, at alt var i skønneste orden”, siger Megan Walsh.
I dag er det værste næsten, at hun intet anede om den
skæbne, der ventede.
”Selvfølgelig vidste vi, at banken var i problemer. Men det
er der jo mange banker, der er for tiden. Vi håbede og troede
på, at det nok skulle rette sig”, siger hun i dag.
Det var først sidst på eftermiddagen, at det gik op for de
ansatte, at noget var galt.
Da klokken nærmede sig fem, trak FDIC’s lejebiler, der
aftenen før var tjekket ind på Comfort Inn, op på parkerings-
pladsen på den modsatte side af hovedgaden, Washington
Street. Roberta Valdez fra FDIC trådte ud af bilen sammen
med en kollega.
De to FDIC-agenter, begge klædt i praktiske sorte jakke-
sæt, gik op til bankens store vinduer. Gennem Irwins Union
Banks prangende stålkonstruktion kunne de se, da den sidste
kunde var på vej ud. Da kunden gik ud, gik de to agenter ind og
direkte op til bankens øverste chef, Will Miller.
Flere af de ansatte studsede over, at to gæster sådan blot
kunne gå direkte ind til chefen. De trådte ind på Will Millers
kontor og overleverede et firesiders papir, hvor John Bowman,
agerende chef for Office of Thrift Supervision, der førte tilsyn
med banken, erklærede, at ”bankens situation er for usikker til
at videreføre forretningen”. Papiret overgav kontrollen af ban-
ken til FDIC, som i form af to agenter nu stod og ventede på,
at den sidste generation af Irwin-grundlæggere læste døds-
dommen over banken.
Derefter gik det hurtigt. Megan Walsh og de andre ansatte
i banken fik at vide, at de skulle samle sig i lobbyen, hvor der
ville være en orientering. Da de ansatte så det ligblege
ansigtsudtryk på Will Miller – deres gråhårede chef, som var i
50’erne, - var der ikke længere nogen, der var i tvivl om, at
noget var på færde.
FDIC-agenterne Roberta Valdez og hendes kollega forkla-
rede stille og roligt, at de ansatte fra og med klokken 17 ikke
længere ville være ansat i banken. Lønudbetalinger ville stoppe
med øjeblikkelig virkning. Klokken 17.01, som de udtrykte
det, ville de fremstå som ansatte af USA’s regering, der over-
tog banken. Roberta Valdez forberedte de ansatte på, hvad
der ville ske inden for det næste kvarter.
”Der kommer mellem 50 og 60 FDIC-agenter ind ad døren.
Jeg kan ikke forlange det, men jeg vil bede så mange af jer,
som har mulighed for det, om at blive. Vi har brug for jeres
hjælp. I vil blive betalt for jeres indsats“, forklarede FDIC-kvin-
den ifølge Megan Walsh. Roberta Valdez sendte en besked på
sin Blackberry til de ventende agenter. Claude Davis, der også
ventede i en bil uden for Irwin Union Bank, fik også en mail, der
bad ham om at indfinde sig i banken, der mandag morgen ville
være hans.
sheriffen tilkaldtDe ansatte hørte mistroisk på budskabet. Det var, som om det
endnu ikke var gået op for dem, hvad der var på færde.
”Jeg tror ikke rigtig, vi endnu troede på, at de to agenter fra
FDIC virkelig kunne lukke banken”, erindrer Megan Walsh.
Klokken 17.15 væltede det imidlertid ind med agenter. I en
lang linje kom de spadserende, praktiske sko og mørke jakke-
sæt med et hvidt navneskilt på brystet. De fleste havde kuf-
fert-trolleyer med teleskophåndtag. Der var computerspecia-
lister, revisorer, portefølje-eksperter og andre bankfolk, der
sikrede kontakter, bankbokse, harddiske, og hvad banken
ellers indeholdt. Det tog flere minutter, hvor FDIC vrimlende
ind i banken, mens de ansatte så til. Sheriffens næstkomman-
derende, Gary Meyers, var sågar ankommet for at sikre ro og
orden. Foreløbig holdt han dog døren for FDIC-agenterne.
”Det var grotesk. De blev ved med at vælte ind i banken“,
erindrer Megan Walsh, der var overvældet over antallet af
agenter, som FDIC mødte op med.
”Jeg mener, vi er måske 70 ansatte i banken – og så møder
de op med over 50 mand!“.
Inde i banken gik FDIC i gang med det, der er kernen i deres
ekspertise.
”Vi er i princippet i stand til at drive banken videre med
få minutters mellemrum“, fortæller Roberta Valdez.
Flere af FDIC’s ansatte skulle dog arbejde hen over natten
med at få det hele på plads til næste morgen. Alle aktiver,
adresser og kundekartoteker skulle sikres. Banken skulle gøres
klar til at åbne næste morgen, og kunderne skulle helst ikke
opdage andet end sedlen på indgangsdøren, hvor der stod
”Føderale og statslige myndigheder lukkede i dag Irwin Union
Bank“.
Claude Davis, chefen for den bank, der skulle overtage
Irwin Union, gik ind på sin gamle arbejdsplads sammen med
den store gruppe af FDIC-agenter. Hen over natten havde han
fået stykket et team sammen, som skulle stå for overtagelsen.
I skrivende stund var han og teamet ved at evaluere fremtiden
for Irwin Unions aktiver, herunder hvad der skal ske med de
ansatte. Der er planer om at genbesætte flere af stillingerne
fra Irwin Union, men det er endnu uklart hvor mange.
Megan Walsh venter stadig på svar på, om hun vil få arbejde i
sin gamle bank. n
➼
22 Finans november 2009
”man bliveR nødt til at Rense systemet foR de
dåRlige bankeR. og desvæRRe eR det ikke i de dåRlige
bankeRs natuR at Rydde op selv“.
Matthew Richardson, professor i økonomi ved New York Stern University“
mINdRE baNKER svIGTEsDe store amerikanske banker kommer styrket ud af krisen på bekostning af de små
Af Stephan Alsmann, freelancejournalist
Samtidig med at USA har kastet milliarder af dollars efter at
redde de store banker, bliver administrationen nu beskyldt for
koldblodigt at lade mindre banker sejle deres egen sø.
I takt med at fredag er ved at blive en blodig affære for
mindre banker, stiller iagttagere spørgsmålet, om det er rime-
ligt, at de store banker bliver reddet, mens de mindre banker
bliver lukket.
”Det er ganske vist de store banker, der trækker overskrif-
ter, men man har misforstået, hvad de mindre banker betyder
for systemet. Mange af de små og mellemstore virksomheder
er afhængige af de mindre banker. Basalt set kan det opdele
økonomien i to. De store banker, der alene i kraft af deres
størrelse bliver reddet, og de mindre, der bukker under og
skaber problemer for en lang række mindre virksomheder”,
siger Christopher Whalen, partner i Institutional Risk Analytics.
Han har kigget på underskoven af USA’s mindre banker, og
han vurderer, at det kommende år vil byde på op mod 200
banklukninger blandt de mindre banker. Et skøn, der reelt er
konservativt, idet FDIC selv anslår, at de har historiske 416
banker på deres problemliste. Banker, som tilsammen, i til-
fælde af overtagelse, ville koste FDIC 300 milliarder dollars.
Ironien er, at de større banker – der bliver bedømt som
værende for store til at gå under – faktisk er blevet større og
måske kommer ud på den anden side af krisen stærkere end
nogensinde før. Selvom de har lidt massive tab på komplekse
finansielle produkter, så blev de stabiliseret med milliarder af
amerikanske skatteyderes penge. I andet kvartal tjente de syv
største banker i USA mere end 14 milliarder dollars – samtidig
styrtblødte bundlinjen ved tusinder af mindre banker.
Sagen er, at de største banker simpelthen har lavere såkaldt
cost of funds – prisen på kapital. Udregninger fra FDIC viser,
at banker med mere end 10 milliarder dollars i aktiver betalte
1,18 procent i rente for at låne penge. Mindre banker derimod
måtte lægge hele 1,97 procent i rente – noget, der gør deres
forretningsmodel direkte uholdbar.
Professor i økonomi ved New York Stern University Mat-
thew Richardson erkender, at det er en uheldig fordeling, der
finder sted mellem de store banker og de mindre. Han har blot
svært ved at se et alternativ.
”Man bliver nødt til at rense systemet for de dårlige banker.
Og desværre er det ikke i de dårlige bankers natur at rydde op
selv. Alternativet vil jo for dem være at erklære sig konkurs, så
de vil fortsætte i så lang tid som muligt, selvom de reelt skulle
lukke“, lyder hans vurdering..
Selv om USA tilsyneladende har valgt at lade mindre banker
være de primære ofre i krisen, så er der én umiddelbar konse-
kvens. FDIC er en offentlig institution, men bliver fortrinsvis
finansieret af præmieindskud fra bankerne. Den pulje, FDIC
bruger til at understøtte bankerne med, er nu faldet fra at
rumme 53 milliarder dollars til at være i minus. Og det endda
efter at hæve opkrævet ekstraordinære præmier for 9,1 mil-
liarder dollars ved de sunde banker. FDIC selv forudser, at dens
reserver vil være i minus flere år frem. Flere analytikere forud-
ser nu, at FDIC vil være nødt til at bede bankerne om flere
penge. Noget der kan koste bankerne op mod en fjerdedel af
deres overskud i 2010. FDIC har annonceret, at en løsning
muligvis kan være, at bankerne nu skal betale de næste tre års
præmier på forskud - svarende til 45 milliarder dollars. n
finanskrise
➼
Finans november 2009 23
tænd for din nye lørdagsavissom abonnent på Børsen får du nu endnu mere avis for pengene: Børsen
lørdag er en ny interaktiv avis med livsstilsorienteret indhold leveret som lyd
og levende billeder – hver lørdag morgen i din indboks.
Få Børsen og Børsen lørdag i 12 mdr.,
+ en Lenovo netbook for kun kr. 2.495,-
Bestil på 70 270 275 eller på borsen.dk/fi
Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Abonnementet
er uopsigeligt i perioden. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på firmaadresse er prisen 2.695 kr.
Spar
59%
24 Finans november 2009
finansiel staBilitet
Ingen af de banker, der er havnet på bordet hos
det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, er
overlevet som selvstændig bank. Tværtimod synes
det at være meningen, at banken skal gøres klar til
salg og overtagelse af andre. Hvordan det kan
være?, har vi spurgt om hos direktøren for Finansiel
Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, der har ry for at
være den måske største kender af de danske ban-
ker.
”Det er slut for banken som udgangspunkt, fordi
man typisk laver en ny bank“, siger Henrik Bjerre-
Nielsen, der kan se to modeller, når en bank er kol-
lapset:
”Man kan prøve at gøre den samlede bank ren-
tabel igen. Det er endnu ikke lykkedes med den
model. Det andet spor er at gøre det delvist i den
forstand, at Finansiel Stabilitet finder dele af bank-
virksomheden, som er gode nok til at blive solgt fra,
og så afvikler resten“, siger Henrik Bjerre-Nielsen
og tilføjer, at der selvfølgelig er masser af nuancer
derimellem.
ikke brandudsalgI tilfældet Fionia Bank er det således Finansiel Sta-
bilitet selv, der inden salget af de sunde dele
til Nordea har frasorteret nøjagtigt de 2.000
erhvervskunder, der står for 10,5 milliarder kroner
af udlånsmassen. Fionia Bank har gennem årene
taget mange risikable lån og kreditter ind i bøgerne,
som nu skal ud igen. Derfor kunne man tro, at det
er kompliceret at afvikle den del af banken, der nu
hedder Nova Fyn Bank, der er 100 procent ejet
af Finansiel Stabilitet.
”Det er i princippet ikke kompliceret. Det kan
tage tid, og det skyldes, at Finansiel Stabilitet sidder
tilbage med de kunder og arrangementer, som
ingen i den nuværende markedssituation vil have“,
forklarer Henrik Bjerre-Nielsen.
På et tidspunkt skal det hele være ude af
bøgerne, men hvor lang tid det tager, ved direk-
tøren ikke. Finansiel Stabilitet har penge i kraft af
bankpakkerne. De tab, afviklingsselskabet tager,
betaler Det Private Beredskab. De første 10 milli-
arder kroner har bankerne stillet garanti for, og der-
udover betaler de 15 milliarder kroner i garanti-
provision. Skulle det ikke række, er der yderligere
en garanti på 10 milliarder kroner, så indtil videre
er staten dækket ind.
Spørgsmålet er nu, om de 170 medarbejdere i
Nova Bank Fyn er ansat i Finansiel Stabilitet. Henrik
Bjerre-Nielsen svarer:
”Både-og. Da vi er ejer af banken, er de ansat i
koncernen hos os. Vi er et såkaldt finansielt hol-
dingselskab, mens den nye bank bliver en bank
under FS“.
Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen har afviklingssel-
skabet sat sin egen bestyrelse ind i Nova Bank Fyn
plus de to medarbejdervalgte. I den ny bank er der
et samarbejdsudvalg og tillidsmænd. Man følger
de helt almindelige fagretslige regler.
Finansiel Stabilitet er efterhånden ved at være
en stor virksomhed, og derfor mener næstformand
i Finansforbundet Kent Petersen, at Finansiel Sta-
bilitet bør være medlem hos Finanssektorens
Arbejdsgiverforening.
”Man kan undre sig over, at Finansiel Stabilitet
ikke vælger at være en del af den finansielle sektor
ved at være medlem af FA, når de driver finansielle
virksomheder“, siger Kent Petersen og fortsætter:
”I realiteten er det Finansiel Stabilitet, der sidder
som forhandlingspartner og udstikker mandat til,
hvad fratrædelser må koste i en bank, som er ejet
af afviklingsselskabet“. n
Det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet er oprettet for at afvikle. I hvert fald er det ikke lykkedes at gøre en kollapset bank rentabel på ny, indrømmer Henrik Bjerre-Nielsen, der er direktør for Finansiel Stabilitet
sådaN ER sTaTENs UdsKæRINGER
Af Carsten Rasmussen [email protected]
Illustration: Mikkel Henssel
FEm KoLLapsEdE baNKER I FINaNsIEL sTabILITET
Roskilde Bank
EBH Bank
Fionia Bank
Løkken Sparekasse
Gudme Raaschou
26 Finans november 2009
finansiel staBilitet
➼
”Jeg har været i banken i 29 år. Efter så mange år
kan man ikke komme videre i livet, før man har fået
den fyreseddel, for vi ved jo udmærket, at det er
slut her i Fionia Bank“, siger Dorrit Moll, der er mar-
ketingkoordinator og bankuddannet.
Dorrit Moll er midlertidigt ansat i et nyt datter-
selskab under Finansiel Stabilitet, der har til opgave
at afvikle de 2.000 erhvervskunder, der er blevet
tilovers efter Fionia Banks kollaps.
Som bekendt vandt Nordea sommerens kapløb
om at overtage Fionia Bank. Dog ikke hele banken.
Af bankens samlede udlån på knap 17 milliarder
kroner overtager Nordea kun 6,5 milliarder kroner
og 84.500 kunder, mens det statslige afviklings-
selskab Finansiel Stabilitet overtager 2.000 gælds-
kunder med samlede udlån på 10,5 milliarder
kroner, der skal afvikles over de kommende år.
Mens 400 ansatte fra filialerne kommer over i
Nordea, skal de resterende 170 medarbejdere fort-
sætte i resterne af Fionia Bank, som ejes af Finansiel
Stabilitet, under navnet Nova Bank Fyn.
”I den nye bank er det jo begrænset, hvor mange
kampagner man skal sætte i værk. Når der ikke er
noget at lave, bliver man i tvivl om, hvor god man
er til sit arbejde. Det er dybt frustrerende for os i
Marketing og Kommunikation, at vi ikke kan få at
vide, hvornår vi skal væk. For tiden er begrænset,
og vi ved kun, at ingen bliver fyret, før handlen med
Nordea er godkendt“, siger Dorrit Moll.
Hele den enorme usikkerhed om, hvordan det
dog skulle gå for Fyns største bank, har stået på i
over et år.
”Værst var det i januar, hvor vi havde den første
fyringsrunde, og hvor jeg var hele følelsesregistret
igennem, så denne gang er jeg mere afklaret“, siger
Dorrit Moll.
Banken væltedeI januar blev der fyret 70 medarbejdere, og heref-
ter troede de fleste på, at banken klarede skærene.
Med penge fra Bankpakke 1 kunne banken tåle at
tabe en milliard kroner. Også tillidsmand og it-med-
arbejder Bo Lessmann Petersen var optimistisk.
”Vi kunne fortsætte som bank med de 600
mand. Det viste sig så, at eksponeringen mod ejen-
domsmarkedet alligevel væltede hele banken“,
siger Bo Lessmann Petersen, der løbende blev ori-
enteret om, hvor livstruende situationen egentlig
var. Der har været situationer, hvor det var frustre-
rende ikke at kunne tale om, hvad der foregik i for-
handlingerne, der i høj grad havde sit udgangspunkt
omkring kollegerne og deres arbejdsvilkår.
”Problemet er ens kolleger, for der er absolut
ingen, der må få noget at vide. Det er et åg, man
bærer på skulderen som en del af det faglige
system. Og det kan godt synes uklart for medlem-
merne, hvad vi egentlig laver på alle de møder“,
fortæller Bo Lessmann Petersen, der oplevede
medarbejdere komme til ham med symptomer på
stress. Det har bredt sig hen over processen, hvor
den almindelige frustration breder sig. Mange er
fortsat bekymrede.
”I Fionia Bank har rigtig mange af os en familie-
følelse, både over for hinanden og til kunderne. Vi
oplever os selv som hele Fyns bank. Vi har været
stolte af vores arbejdsplads og bliver så pludselig
trukket igennem sølet af pressen, der glemmer at
fortælle, at den menige medarbejder hele tiden har
udført sit arbejde til punkt og prikke.
mENs vI vENTER på FyREsEdLEN
Af Carsten Rasmussen [email protected] Illustration: Mikkel Henssel Foto: Alex Tran
Efter salget af Fionia Bank til Nordea er 170 tidligere medarbejdere nu ansat i et datterselskab til Finansiel Stabilitet. De er midlertidigt ansat. For hver gang de afvikler en kunde, rykker de tættere på deres egen fyreseddel
Ledelsen og bestyrelsen har ansvaret for bevillin-
gerne til de store kunder på ejendomsmarkedet,
mens medarbejderne måtte leve med spidse kom-
mentarer fra kunder, såvel som fra venner og
naboer“.
Bo Lessmann Petersen er tillidsmand for de 170
medarbejdere, der ikke følger med over i Nordea,
der vil løsrive banken fra it-systemet fra banksam-
arbejdet SDC. Afviklingsbanken har brug for en god
del af dem til afviklingen, men ikke dem alle sam-
men.
Ledelsen i Nova Bank Fyn har opdelt de 170
medarbejdere i et basishold og et suppleringshold.
”Man så på, hvilke kompetencer man skulle
bruge i den nye bank, og den proces blev desværre
også lidt forkludret, men vi nåede at få gennemgået
listen, inden navnene blev meldt endeligt ud“, siger
Bo Lessmann Petersen. Frustrationerne er efterføl-
gende ikke blevet mindre af, at medarbejderne nu
må gå og vente på den endelige ”closing“, der
normalt skal ske senest 45 dage efter offentlig-
gørelse af købet.
ærlighed eller usikkerhedSå der ligger en kæmpe opgave for den nye ledelse
med direktør Jørgen Bast i spidsen. Lige nu er de
170 medarbejdere samlet i Fionia Banks gamle
hovedsæde i Odense under et stort pres, idet
Finansiel Stabilitet har aftalt, at de drifter den
nuværende Fionia Bank, hvilket vil sige, at man
afvikler de daglige forretninger samt lægger res-
sourcer i at implementere hele bankens kunde basis
over til Nordea. Jørgen Bast regner med, at proces-
sen er gennemført til den 30. juni næste år. Til den
tid skal der siges farvel til halvdelen af medarbej-
derne.
”Vi har forsøgt at være ærlige over for vores
medarbejdere ud fra den tese, at ærlighed be-
tyder, at vi undgår usikkerhed og frustration. På
den baggrund har vi sagt, at der er cirka 80 medar-
bejdere, som udgør et basishold hos os – det er
holdet, som skal videreføre banken efter sommer-
ferien“, siger Jørgen Bast, der også har ud-peget et
suppleringshold:
”Vi har ikke ændret i medarbejdernes ansæt-
telse. Vi ved bare alle sammen, at der vil blive med-
delt en opsigelse på et tidspunkt, formentlig inden
udgangen af juni næste år, hvis man er på supple-
ringsholdet“, forklarer Jørgen Bast, der som den
eneste har kontrakt til og med fire år. Jørgen Bast
kom til Fionia Bank i februar som administrerende
direktør.
fastholdelse og identitet Jørgen Hvolbæk, konsulent i økonomiafdelingen, er
en af de heldige, der er kommet med på basisholdet:
”I den givne situation og da jeg er fyldt 60 år,
passer det mig meget godt at være i en afviklings-
bank nogle år“, siger Jørgen Hvolbæk og tilføjer, at
det bestemt ikke er muntert:
”Lige siden maj har det været utrygt. Her i
hovedsædet var vi fra starten klar over, at vi sad i
den del, som Nordea ikke ville overtage“, siger Jør-
gen Hvolbæk, der blandt andet sidder med regn-
skabsindberetningerne til myndighederne, der skal
laves, selv om tallene bliver mindre.
Det er offentliggjort i banken, så alle ved, hvem der
er på hvilket hold. Fælles er, at alle har en midlerti-
dig ansættelse, understreger personaledirektør
Thorkild Christiansen, der selv har været 22 år i
banken.
”Men det er et dilemma, at vi på den ene side
har en forpligtigelse til at give medarbejderne de
bedste muligheder for at komme videre i deres
arbejdsliv, samtidig med at vi lige nu har hårdt brug
for dem“, siger Thorkild Christiansen og tilføjer, at
nogle medarbejdere forsøger de at holde på med
særlige fastholdelseselementer, som kan være et
længere opsigelsesvarsel og højere løn. I øvrigt bli-
ver den nye bank medlem af FA.
”Vi er i gang med at skabe en ny identitet i en ny
virksomhed. Det kan vi gøre ved at have andre
målepunkter og succeskriterier“, siger personaledi-
rektøren med den vanskelige opgave at få skabt det
positive billede af virksomheden og sørge for, at
arbejdsglæden er til stede.
”Det er afgørende, at det psykiske arbejdsmiljø
er i orden, forstået som en arbejdsplads, hvor det
stadig er sjovt at komme. Men det er en udfordring
at være i en afvikling“, siger Thorkild Christiansen
fra den bank, der har som eneste formål at få alt ud
af bøgerne.
Men let bliver det ikke, siger Dorrit Moll:
”Dem på basisholdet føler stor frustration, for
som de siger: Hvordan kommer du til at fejre, at du
kommer af med en kunde og dermed rykker tæt-
tere på din egen fyreseddel“. n
Finans november 2009 27
Dorrit Moll Bo Lessmann Jørgen Hvolbæk
28 Finans november 2009
Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet. dk
mUltimedieskat
Fra 1. januar 2010 indføres den såkaldte multimedieskat som
en del af den skattereform, et flertal af Folketinget vedtog
før sommerferien. Skatten omfatter erhvervsdrivende og
personer, der som led i et ansættelsesforhold får stillet multi-
medier til rådighed. Derudover personer, der er valgt til besty-
relser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive
organer, og som i den forbindelse får stillet multimedier til
rådighed.
Der lægges 3.000 kroner (2010-niveau) til den enkeltes
indkomst for adgang til privat brug af arbejdsgiverbetalte
multimedier. Hvis man ikke betaler topskat, betyder det, at
ens skat øges med 1.225 kroner på grund af multimedieskat-
ten, mens personer, der betaler topskat, skal betale cirka
1.700 kroner mere i skat.
Som udgangspunkt erstatter multimedieskatten beskat-
ningen af fri telefon. Men da der er sket en voldsom teknolo-
gisk udvikling inden for telefoni og medier, har man valgt mul-
timediebeskatningen for at få ligestillet de forskellige medier.
Skatten omfatter derfor:
• telefon og telefoni, både fastnet og mobil, herunder opret-
telse, abonnement, forbrug
• computer med tilbehør, det vil sige computerskærm, pro-
grammer, printer med videre
• datakommunikation via internet, herunder oprettelse,
abonnement, forbrug
kun privat brug af telefon beskattesDet er ikke den arbejdsmæssige brug af multimedier, der
ønskes beskattet, men adgangen til privat brug. Det betyder,
at selv om man ikke benytter de multimedier, arbejdsgiveren
har stillet til rådighed, privat, beskattes man alligevel, fordi
muligheden er der.
Har lønmodtageren eksempelvis en bærbar computer på
arbejdspladsen, skal der ikke betales multimedieskat, men –
som der står i bemærkningerne til loven – tages denne med
hjem bare én gang, skal der betales skat.
Med hensyn til brug af mobiltelefoner er der lagt op til, at
multimedieskatten kan undgås. For eksempel hvis der er tale
om, at telefonen er i hjemmet, fordi tilkaldevagt eller arbej-
dets udførelse gør det nødvendigt. Telefonen må dog kun
anvendes i arbejdssammenhæng. Det er samtidig en forud-
sætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at det er tilfæl-
det. Der er i følgelovens bemærkninger en meget stram for-
tolkning af, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt. Ringes
der bare én gang for eksempel til hjemmet, vil telefonen skulle
beskattes.
Den samme mulighed for fritagelse for multimedieskat fin-
des ikke, hvis det er computere eller internetadgang, der er
tale om. Når telefoner kan undtages, skyldes det, at tele-
fonopkald kan dokumenteres med telefonlister, hvilket ikke
gør sig gældende for internetadgang og computere. Dog har
man valgt, at små håndholdte computere, de såkaldte PDA’er,
Personer med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende beskattes fra årsskiftet af 3.000 kroner ekstra
Ny skatpå arbejdsredskaber
som for eksempel hjemmehjælpere bruger, defineres som
telefoner, selvom de ofte også har adgang til internet med
videre. Et andet særligt tilfælde, hvor multimedieskatten kan
undgås, er i de tilfælde, hvor en ansat har et multimedie med
hjem på bopælen, fordi det skal anvendes på en tjenesterejse,
og det vil give unødigt besvær at aflevere det på arbejdsplad-
sen.
tag det op med din arbejdsgiverFinansforbundet har i lighed med en række andre organisatio-
ner klaget til politikerne på Christiansborg, hvilket har haft den
effekt, at man reducerede multimedieskatten fra 5.000 til
3.000 kroner og friholdt enkelte faggrupper for skatten –
heriblandt dog ikke finansansatte.
”Det er ikke retfærdigt, at man skal beskattes ekstra for at
tage en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon eller bærbar pc med
hjem fra sin arbejdsplads. Vi vil opfordre til, at man via sin per-
sonaleforening eller kreds tager problemstillingen om multi-
medieskatten op med arbejdsgiveren og prøver at finde en
fornuftig løsning for begge parter“, siger Finansforbundets
næstformand, Kent Petersen.
Omkring 400.000 personer vil ifølge SKAT blive berørt af
den nye multimedieskat.
en del af en lønpakkeEr dit multimedie en del af en lønpakke, bør du regne på, om
det fortsat vil være en fordel at deltage i lønpakkeordningen.
Hvis der er mulighed for at tilknytte flere elementer fra løn-
pakken, så bør du overveje, om du vil gøre brug af flere af
goderne eller ingen af dem.
I en lønpakke kan eksempelvis indgå hjemme-pc, bred-
bånd, mobiltelefon, pendlerkort, aviser og BroBizz.
Ved deltagelse i en ordning får du en rabat svarende til din
marginalskat, men du bliver også samtidig sat op i multime-
dieskat. Det betyder, at du skal have goder for mere end
3.000 kroner per år eller 250 kroner per måned, for at det er
en fordel at deltage i ordningen.
For ægtefæller bør det også undersøges, om der er mulig-
hed for at samle goderne hos den ene af ægtefællerne for at
undgå en ”dobbeltbeskatning“.
Multimediebeskatningen gælder fra 1. januar 2010, men
den indgår ikke i forskudsopgørelsen for 2010, så vil du
undgå restskat, skal du huske at ændre din forskudsopgørelse
for 2010. Og er du forudlønnet, skal rettelserne ske allerede
inden lønkørslen i december. n
Finans november 2009 29
CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]
Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks
TilBehørSikringsboksSeperataflåsning
· Mønttælller med rustfrit stålkabinet
· Reduceret støjniveau
· Undgå daglig tømning med sikringsboks
· Separat aflåsning
· Dansk design
eNKel
BeTJeNiNG
For kunder og
personale
Sække til sortering
Sikringsboks til sække eller kar
CTcoin Penguin
Af Sabina Furbo [email protected] Foto Jasper Carlberg
Da en karriere som udøver af den japanske fægtekampsport kendo på eliteniveau blev spoleret af en knæskade, besluttede 35-årige Zoë Escher, som til daglig arbejder i Nordea, at fokusere på andre sider af sit liv. Resultatet blev et netværk for kvinder med kultur, sundhed og skønhed i fokus
netværker
”Når der stod sådan en to meter høj fyr foran mig, og han kunne for-
nemme, at jeg var teknisk bedre end ham, så gik han ind og brugte
fysikken. Jeg har det bare sådan, at når en mand føler, at han bliver nødt
til at mase mig rundt, så bliver jeg bare endnu mere tændt. Så vil jeg
vinde”.
Og man tror hende, 35-årige Zoë Escher, for selvom hun, som hun
sidder foran Finans’ udsendte, ikke fylder meget i landskabet, så er der
en viljestyrke, en indre ro og balance i den lille kvinde. Egenskaber, der
er essentielle i den japanske fægtekampsport kendo, som hun igennem
fire år udøvede på eliteniveau som én af meget få kvinder. Hun var på
det danske landshold og deltog i turneringer rundt omkring i verden. Og
den af natur lille pige blev med egne ord kæmpestor og stærk både
fysisk og psykisk. Et eventyr, der blandt andet førte hende til det pre-
stigefyldte Tokai University i Japan, hvor både de bedste inden for
kendo, judo, thaiboksning, kickboksning og karate holder til. Men alt det
satte en knæskade en stopper for i 2005.
Og netop knæskaden var medvirkende til, at hun i juni i år valgte at
tage springet og starte sit eget netværk for kvinder ved siden af sit
arbejde som Business og Management Supporter i Trade Finance i Nor-
deas hovedsæde i København.
Netværket, som Zoë arbejder med i fritiden, kalder hun for Sakana,
som er japansk for fisk – for fisk kommer i alle farver og alle størrelser
– og indtil videre er det en stor succes. 170 er tilmeldt netværket, som
hun oprettede i juni i år. Formålet med Sakana er at skabe et univers for
kvinder, hvor kultur, skønhed og sundhed er i fokus, fordi de fleste kvin-
der lever i en travl hverdag med mange aktiviteter og forpligtelser. Og
fordi det af og til kan være svært at afsætte tid til sig selv og egne
behov. Ønsket er at skabe et frirum, hvor kvinder kan fokusere på egne
behov, samtidig med at deres eksisterende netværk bliver udvidet.
”I mange år har jeg fokuseret på sporten og de udfordringer, som det
gav mig. Knæskaden gjorde, at jeg var nødt til at kigge efter udfordrin-
ger andre steder. Det var noget, som jeg var nødt til at prøve af. For
Finans november 2009 31
➼
mit liv 100 procent
jeg vil
32 Finans november 2009
ellers sidder jeg bare som en gammel, bitter 85-årig, der fortæller om
den der drøm, jeg havde, men som jeg aldrig fik fuldført. Det ville være
det værste”, lyder det fra den lidt utraditionelle bankkvinde.
spille blokfløjte og maleDet stod ikke lige i kortene, at Zoë skulle ende i bankverdenen. Hun er
adopteret fra Sri Lanka og er sammen med sin tvillingesøster og to
brødre fra Sydkorea opvokset i et kreativorienteret hjem med holland-
ske forældre, der på grund af arbejde tog ophold i Danmark. Hendes
fornavn, Zoë, er græsk og betyder liv. Forældrene syntes ikke, at det
eksotiske udseende passede på hverken Mette eller Pernille.
Hendes efternavn har hun fra sin berømte bedstefar M.C. Escher,
hollandsk grafiker, mest kendt for sine træsnit, litografier, mezzotintet-
ryk og mosaikker. Da hun startede i skolen, kunne hun snakke bedre
hollandsk end dansk, og fordi forældrene syntes, at det var vigtigt at få
nogle kreative input, startede hun i børnehaveklasse i en Rudolf Stei-
ner-skole. Med det resultat, at da hun skulle til at gå i tredje klasse,
kunne hun ikke læse. Men derimod spille blokfløjte, male og gå med
rank ryg takket være timerne, hvor de skulle gå med en gardinstang på
hovedet.
Men som med de to meter høje mænd, som senere i livet skulle vise
sige at tænde vindermentaliteten i hende, blev læsningen en udfor-
dring, som hun imødegik med ivrig lektielæsning hver aften sammen
med faren, indtil hun var på højde med klassekammeraterne i den nye
skole, Helsingør Lilleskole.
At Zoë på mange måder skiller sig ud fra den almindelige dansker,
har hun aldrig lagt vægt på. I teenageårene gjorde hun sig da tanker
om, hvor hun kom fra. Men lysten til at stille sig op i Sporløs og finde sin
biologiske mor har aldrig været på tale.
”For jeg har det sådan lidt, at der er som regel er en årsag til, at en
kvinde opgiver et barn, det gør man ikke af sjov eller af lyst, der ligger
som regel et eller andet alvorligt bagved. Hvis jeg tog derned og fandt
hende på gaden, hvad kunne jeg gøre? Ja, jeg kunne give hende nogle
penge, men så kunne jeg tage tilbage til Danmark og have helt vildt
dårlig samvittighed resten af mine dage, så vil jeg hellere leve velvi-
dende om, at jeg har haft en rigtig god barndom her, jeg har nogle rigtig
gode forældre her, jeg har min søster, som jeg også kan spejle mig i, og
jeg vil aldrig nogensinde bebrejde min oprindelige mor, for jeg er over-
bevist om, at hun gjorde det af kærlighed, fordi hun ikke kunne give
noget, og at hun ønskede mig det bedre”, lyder den positive forklaring
fra Zoë.
konkurrencemenneskeI 1994 blev Zoë færdig på hf og vidste ikke, hvad hun ville. Hun tog til
London, hvor hun arbejdede i sandwichkæden Pret A Manger sammen
med unge mennesker fra hele Europa, Nigeria og Australien og nød
livet. Men Londons bagside – de mange hjemløse, som sidder og tigger
i undergrundsbanen – blev det, der fik hende til at tænke mere for-
nuftspræget og vende hjem til det danske. Økonomi og handel havde
aldrig sagt hende noget. Men det var et fornuftigt valg. Så hun påbe-
gyndte en uddannelse som markedsøkonom på Niels Brock.
Hendes første job som udlært var som telefon- og annoncesælger
tilbage i 2001, hvorefter hun tog et job som reklameassistent på dag-
bladet Politiken. Det betød arbejdsdage på 12 timer og et stressende
miljø.
”Jeg følte, at jeg manglede en forbindelse mellem hoved og krop, og
at jeg blev nødt til at træne noget. Aerobic er hyggeligt, men der er
ingen udfordringer, så ville jeg bare kede mig efter fem minutter. Jeg er
et konkurrencemenneske, og jeg vil gerne vinde og kan godt lide at se
resultater, og det er der ved kampsport, der er meget kontant afreg-
ning”.
Et par år tidligere havde hun ved en tilfældighed set et klip på nettet
om den japanske fægtekampsport kendo. Og hun opsøgte derfor den
lokale klub. En noget overvældende oplevelse. En masse drenge, der
råbte og skreg med sværd i hånden. Men det skulle prøves. Og Zoë var
bidt allerede efter den første dag.
Kendo betyder ”sværdets vej” og er en japansk fægtning, der i sin
oprindelse er baseret på japansk budo med historisk reference til samu-
raierne i det japanske feudalsamfund. Mange af teknikkerne tager 20
år at lære, og det hedder sig, at hvis du kan kendo, kan du også begå
dig i Japan. Formålet med kendo er at finde indre ro og balance med dig
selv igennem hård træning, og typisk vinder du en kamp på psyken og
ikke på det fysiske.
”Vi er vokset op med, at man ikke slår på hinanden, og hvis der er en,
der slår, så gør det jo ondt, men i kendo skal du faktisk lære, at det er
o.k., at folk slår dig i hovedet og i maven. Det er jo ret grænseoverskri-
dende for de fleste, og det er endnu mere grænseoverskridende at slå
på andre. Og typisk vil ens lærer presse dig til lige at yde det mere, og
typisk der, hvor de presser dig, vil du psykisk få flyttet nogle grænser,
og alle har jo nogle spøgelser og dæmoner, og dem bliver du nødt til at
forholde dig til”.
For i kendo, som i mange andre typer kampsport, er filosofien, at de
svagheder, du udviser på banen, også kommer til udtryk i andre dele af
netværker
➼mit liv 100 procent
jeg vil
Finans november 2009 33
dit liv – det være sig på arbejdet eller privat. Sensei eller lærerne kan
meget hurtigt se, om du er i balance med dig selv. For Zoës vedkom-
mende var det temperamentet. Og kampsporten blev en ventil, hvor
vreden kunne komme ud.
sushikokMen det skulle ikke vare ved. I 2005 var hun på en skiferie, og hendes
knæ værkede. Da hun kom hjem, kom hun på Parkens Privathospital og
blev opereret, og resultatet var nedslående. Klassisk belastningsskade i
begge knæ, som havde været undervejs i længere tid. Kendo kunne hun
ikke træne mere, medmindre hun ville risikere at være invalid resten af
livet. Arbejdsmæssigt syntes hun heller ikke, at hun havde fundet sin
rette hylde. Efter den stressende tid på Politiken søgte hun et sted,
hvor der var ro og styr på sagerne, og fik job i Cash Management Salg i
Nordea, og senere prøvede hun DanBolig. Ingen af stederne følte hun,
at hendes rette hylde var fundet. Det var tid til, at hendes liv skulle tage
en anden retning. Som sagt så gjort. Hun sagde sit job op. Rejste til Los
Angeles og tog en uddannelse som sushikok.
”Jeg var i skole om dagen og lå på Venice Beach om eftermiddagen.
Jeg havde brug for en pause. Brug for at finde ud af, hvor jeg skulle hen
med mit liv. Jeg tænkte, at det værste, der kunne ske, når jeg kom
hjem, var, at jeg skulle på dagpenge”.
Men det endte det dog ikke med. I stedet arbejdede hun en periode
på to forskellige sushirestauranter i København som kok. Men knæet
kunne ikke holde til at stå op hele dagen. Så i 2006 søgte hun jobbet
som Business og Management Supporter i Trade Finance Nordea.
Et stabilt job med gode arbejdsforhold, gode kollegaer og god
kantine. Et cykeluheld i 2008 betød, at hun skulle opereres i knæet
igen. Og mens hun lå på sofaen for at komme sig over operationen,
klikkede der et nyhedsbrev ind fra lifecoach Sofia Manning. Spørgsmål
som ”Er du tilfreds med dit liv?”, ”Lever du 100 procent på alle
niveauer?” fik Zoë til at tænke over sit liv. For godt nok havde hun
oplevet en masse fantastiske ting allerede. Men fordi hun ikke kunne
få stillet sin lyst til udfordringer igennem sporten mere, tænkte hun
over, hvordan hun kunne få det samme kick på en anden måde. Da
hun altid har beundret iværksættere og på grund af skaderne i sit
knæ havde læst mere end de fleste om sundhed og det at leve godt,
lå svaret lige for. Et netværk baseret på frivillighed til kvinder. Et
univers, hvor man kan tage noget tid ud som kvinde og som menne-
ske for sig selv og finde noget ro og noget hvile og nyde de gode ting
i livet.
Indtil videre har Zoë planlagt aktiviteter som brunch og en foto-
udstilling, men på sigt er drømmen, at der kommer forskellige aktivite-
ter som yogaklasser, introduktioner omkring sund kost og skønhedstips.
Hun har valgt at give det et år. For at se, hvordan det udvikler sig.
Den ultimative drøm er at få det til at blive noget, hun kan leve af. Hvis
det forbliver en hobby, er det også o.k.
Og Zoë er da også fast besluttet på, at hendes liv skal leves 100
procent. Og i den drøm er der også plads til både mand og børn. Drøm-
meprinsen har hun dog ikke mødt endnu, og børn skal hun ikke have for
enhver pris – det skal være med den rette. Så indtil videre koncentrerer
hun sig om netværket. Og så har hun tilmeldt sig et coachingforløb
med Sofia Manning.
”Det handler om at lave en vision om, hvordan dit liv ser ud om et år,
hvis du kan vælge frit på alle hylder, og finde ud af, hvad skal der til,
hvad har du af begrænsninger og frygt og fælder, som forhindrer dig
i at leve, som du gerne vil. Ifølge Sofia Manning er der kun to procent
af befolkningen, der rent faktisk lever det liv, som de gerne vil, og jeg
kunne godt tænke mig at være blandt de to procent. Jeg tror også,
jeg er godt på vej”, slutter Zoë. n
”jeg eR et konkuRRenCemenneske,
og jeg vil geRne vinde og kan godt
lide at se ResultateR, og det eR
deR ved kampspoRt, deR eR meget
kontant afRegning“.
teMA: KLiMAtRUSLen
34 Finans november 2009
Klimadebatten sætter sig spor i den finansielle sektors måde at være arbejdsplads på, i produkter, kunderådgivning og serviceydelser. Det er førstedivisionen, de store banker og forsikringsselskaber, der fører an, og de indrømmer, at de blot er i starten af en proces. Men det er en proces, der har vidtrækkende konsekvenser for hele deres forretningsstrategi.
Ny bæREdyGTIG sTIL
Foto: Territorium
36 Finans november 2009
teMA: klimatrUslen
Generelt ligger danske banker ikke i førerfeltet med ambitiøse
klimastrategier. Men Danske Bank og Nordea har taget de før-
ste skridt på vejen i en lang proces.
Danske Bank og Nordea har taget teten blandt de danske
pengeinstitutter og har gjort klimaet til en vigtig del af deres
CSR-politik. Sydbank og Spar Nord melder ærligt ud, at klima-
overvejelser endnu ikke har sat sig spor i deres måde at drive
bank på, og sådan må man også tolke Jyske Banks manglende
lyst til at svare på spørgsmål om klimaet. Men der er ingen,
der bliver helt forvirrede over spørgsmålet, som det var til-
fældet for 1½ år siden, da Finans sidst skrev et tema om klima.
Danske Bank bliver CO²-neutral til december 2009. Ban-
ken har siden 2008 arbejdet med at reducere sin eget 65.000
tons store CO²-udledning, og det forventes, at reduktionen vil
ligge på omkring 10 procent ved udgangen af året. Resten af
emissionerne er udlignet ved at købe CO²-kreditter, der fås
ved at investere i biogas og biomasseprojekter i Indien og
vindmølleprojekter i Litauen og Tyrkiet.
”Man kan selvfølgelig diskutere, om det er den rigtige måde
at gøre det på, men det tager tid at reducere sin eget CO²-
udledning, og vi kan aldrig blive 100 procent CO²-neutrale
uden at investere i eksterne projekter. Vi fortsætter naturlig-
vis arbejdet med at reducere vores egne CO²-udledninger, og
vi har et stærkt incitament, for det, vi ikke reducerer, skal vi
betale for gennem kreditterne“, siger bankens CSR-ansvarlige,
Anne Søgaard Melchiorsen.
De 10 procent er nået blandt andet ved at indføre en
avanceret form for videomøde, ”telepresence“, der nedbringer
antallet af rejser. Det alene er forsigtigt vurderet til at have
sparet 360 tons CO² siden august 2008. Sideløbende har der
været kampagner for at mindske papirforbruget og slukke lys
og computere. På bare tre uger lykkedes det således de 355
medarbejdere fra Danske Markets at reducere elforbruget
med over 20 procent blot ved at slukke deres pc’er (som hver
medarbejder godt nok har mange af) efter lukketid.
Den forretningsmæssige del af Danske Banks strategi er
dels at være med til at skabe en handelsplads for CO²-kvoter,
dels at etablere en investeringsafdeling for klima: KlimaTrends.
”Det er vigtigt, at der er en finansiel infrastruktur, en han-
delsplads for CO²-kvoterne, for det er med til at sætte en rig-
tig pris, og det vil igen være vigtigt for at motivere virksom-
hederne til at spare“, siger Anne Søgaard Melchiorsen.
En anden væsentlig forudsætning for CO²-kvoternes pris
er reduktionsmålene, man forhåbentlig bliver enige om i
København til december. Her vil Danske Bank sammen med
flere andre virksomheder tilsluttet Global Compact sende en
opfordring til politikerne: ”Seal the deal” om at få nogle kon-
krete mål på plads i København.
Og som et sidste ben i klimastrategien er banken netop
begyndt at gøre mere ud af at formidle viden til privatkunder
om, hvordan de kan spare på energien. Danske Bank står sam-
men med blandt andre Realkredit Danmark og Home bag
hjemmesiden energisparebolig.dk, hvor danskerne kan blive
klogere på, hvordan de kan reducere deres energiforbrug, og i
oktober udkom første nummer af Klimamagasinet – naturlig-
vis online – til kunder, der vil vide mere om, hvad man som
almindelig privatperson kan gøre for klimaet.
nordea drives af vand og vind2008 var også året, hvor Nordea for alvor tog fat på at over-
KLImaKaRavaNEN ER saT I GaNGHverken banker, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber er som udgangspunkt store CO²-syndere, men med berøringsflader til stort set alle danskere og deres økonomiske ve og vel føler de store sig nødsaget til at gå i spidsen for at kunne tale klimasagen mere troværdigt
Af Elisabeth Teisen [email protected]
Finans november 2009 37
våge energiforbruget og gøre det til en del af sin CSR-politik
at mindske sine økologiske fodspor.
”Vi gennemgår hele den måde, vi lever og bor på i Nordea, i
et holistisk perspektiv. Vi ser på el, papirforbrug, affald og
spildevand. Det er en ganske kompliceret proces, og vi har
valgt at støtte os til en amerikansk baseret certificeringsme-
tode, LEED (The Leadership in Energy and Environmental
Design). Vi begyndte at gennemgå bygningerne efter LEED-
principper i marts og håber på et certifikat inden udgangen af
året”, fortæller Liisa Jauri, ansvarlig for Nordeas CSR-politik.
Som et stort første og meget synligt resultat har Nordea
reduceret sit CO²-udslip med 40 procent, primært ved at gå
over til 100 procent vedvarende energi, men også ved at
satse på energieffektive computere, printere, hvidevarer og
lyskilder. Det er norske Agder Energi Produksjon, der leverer
strømmen genereret af vandkraft (95 procent) og vind (fem
procent).
”Det første skridt var stort og kan nok ikke gentages, men
alligevel opfatter vi det kun som det første på vejen i en lang
proces”, siger Liisa Jauri.
”Hvordan det går videre, afhænger også af, hvad der sker i
København i december, og hvilke mål landene i Europa sætter
sig. Men inden for de rammer vil vi naturligvis sætte vores
egne ambitiøse mål. Det er jo sund fornuft på flere planer. Ind-
til videre har vi sparet penge på at reducere vores energifor-
brug, selvom den vedvarende energi er lidt dyrere”.
Også Nordea barsler med en investeringsforening for klima
og miljø i løbet af efteråret. n
KLImaKabaLE I KøbENhavNMålet med FN’s klimakonference i København 7.-18.de-cember er at indgå en global klimaaftale for tiden frem til 2020 mellem alle 193 FN-lande. En aftale, der skal brem-se udledningen af CO² og andre drivhusgasser og dermed den globale opvarmning. Københavneraftalen skal afløse Kyoto-aftalen, der gælder til 2012. Frem til konferencen skal der løses en lang række politi-ske, juridiske og teknisk komplicerede spørgsmål. Nogle af de vanskeligste hurdler at forhandle sig igennem er balan-cen i forholdet mellem reduktionskrav til udviklingslande og de udviklede lande. Udviklingslandene med Kina og In-dien i spidsen argumenterer for, at de har ret til en økono-misk udvikling på lige fod med de vestlige lande. Derfor er ét af de helt centrale punkter en sammenkædning af CO²-reduktioner og ulandsbistand. De fire væsentligste punk-ter, der forhåbentligt bliver opnået en aftale om, er: 1. Hvor meget er industrilandene villige til at reducere de-
res udledning af drivhusgasser?2. Hvor meget er toneangivende udviklingslande som Kina
og Indien villige til at gøre for at begrænse stigningen i deres udledning?
3. Hvordan skal den hjælp, som udviklingslande behøver til at engagere sig i at reducere udledning og tilpasse sig virkningerne af klimaforandring, finansieres?
4. Hvordan skal disse penge forvaltes?
hvad ER Co²?CO² (eller kuldioxid/kultveilte) er en lugtfri og usynlig luftart. Mennesker og dyr udånder den, den dannes ved afbrænding af organisk materiale og ved forskellige gæ-ringsprocesser. CO² og vanddamp er de vigtigste naturlige drivhusgasser. En del af den CO², der dannes på jorden, optages af jor-dens planter, der bruger den, når de vokser. Igennem mil-lioner af år er meget af planternes kulstof blevet presset sammen og lagret som kul eller olie i depoter i undergrun-den. Det er de mange millioner års lagring, vi er i gang med at afbrænde på et par hundrede år. Udledningen af CO² i Danmark er i gennemsnit cirka 10 ton per dansker, når man regner institutioner og virksom-heder med. Drivhusgasserne opfanger og tilbagestråler den varme, jorden udstråler.
”den globale opvaRm-
ning eR den støRste
maRkedsfejl i voR tid”. Professor Nicholas Stern,
London School of Economics
haNdEL mEd Co²-KvoTEREn CO²-kvote giver retten til at udlede 1 ton CO² i en be-stemt periode. EU har siden 2005 haft et CO²-kvote-system, der omfatter mere end 10.000 virksomheder primært i energisektoren og den energitunge industri. Heraf er 380 danske. Fra 2013 skal de fleste CO²-kvoter auktioneres væk – til den pris, som markedet vil betale på det tidspunkt.
Kilde: Turen går til de varme lande. Verdens klima – hvad sker der.
38 Finans november 2009
teMA: klimatrUslen
KLImadImENsIoN I aLLE INvEsTERINGERTo nye investeringsforeninger fra Danske Bank og Nordea satser på klima og miljø, og pensionsselskabet ATP, der har en formue på 400 milliarder kroner, ønsker, at klimadimensionen systematisk skal ind i alle virksomhedens investeringer
Finans november 2009 39
Danske Bank og Nordea har eller er tæt på at oprette investe-
ringsforeninger for deres kunder med grønne præferencer.
Danske Bank lægger forsigtigt ud og ikke er så grønne, at det
går ud over tegnebogen. Nordea har endnu ikke offentliggjort
sin strategi for foreningen.
”Vi ønsker ikke at blive fanget i en ’boble’. KlimaTrends, som
Danske Invest nu har introduceret, lægger op til en bred til-
gang til klimatrends for at mindske risikoen”, siger Lars Skov-
gaard Andersen, senior-aktierådgiver i Danske Bank
”Det er forståeligt, at kunderne går efter et afkast, og
derfor skal klimatemaet kunne betale sig i form af indtjening
til selskaberne. I modsætning til for eksempel energikrisen i
1970’erne, hvor knapheden hurtigt blev glemt igen af både
investorer og virksomheder, er situationen nu meget anderle-
des. Vi ved, at vi har en stakket frist på klima- og energiområ-
det, og at vi er tvunget til at finde nye løsninger. Fremskriv-
ninger viser, at vi sandsynligvis behøver over 50 procent
mere energi i 2030 – og vel at mærke energi, som helst skal
frembringes under hensyntagen til vores klima. Den udvikling
gør det attraktivt at tænke grønt, når man taler investering”,
til føjer han.
Eksempler på selskaber, som kunne ligge i Danske Invest,
afdeling KlimaTrends, er virksomheder som Toyota, der er i
front med miljøvenlige biler, eller det amerikanske Ormat, der
omdanner jordvarme til elektricitet.
fare for kapitalmangelNordeas og Danske Banks nystiftede investeringsforeninger
er små skridt på vejen mod miljørigtige investeringer. Et noget
længere skridt er ATP klar til at tage. ATP, som er en af Euro-
pas største pensionsinvestorer med en samlet formue på cirka
400 milliarder kroner, melder ud, at klimadimensionen syste-
matisk skal ind i alle virksomhedens investeringer.
”Klimaovervejelser er væsentlige for hele investeringsområ-
det. De bliver mere og mere relevante, og de skal simpelt hen
Af Elisabeth Teisen [email protected]
”det eR jo foRholdsvis iRRe-
levant, om en viRksomhed
udledeR så og så meget Co2.
det inteRessante eR, hvoR ef-
fektive viRksom hedeRne eR i
foRhold til deRes Co2-udled-
ning peR pRoduCeRet enhed.
så vi skal blive meget dygti-
geRe til at vuRdeRe, hvoRnåR
en enhed eR bedRe end en an-
den”.
Ulrik Dan Weuder, porteføljemanager ATP
➼
40 Finans november 2009
teMA: klimatrUslen
dET KaN I GøRE på aRbEjdspLadsERNE › Afprøv, hvor langt I kan komme med
videokonferencer eller telefonmøder som alternativ til flyrejser.
› Pres på for at få bærbare computere i stedet for stationære – de bærbare bruger væsentligt mindre strøm.
› Test, hvor langt I kan komme ned i papirforbrug ved at vænne jer til kun at arbejde med elektroniske dokumenter.
› Fald ikke for fristelsen til at installere halogenlamper. De er ikke energibesparende og gør det vanskeligere at stille om til elsparepærer.
› Diskuter perspektiver og mulighederi hjemmearbejde. Det kan nedsætte transportbehovet.
› Drop den afkølende kildevandsautomat. Det er en urimelig dyr og energiforbrugende måde at slukke tørsten på. Postevand fra den kolde hane er rent, billigt og energibesparende.
› Lav kørselsaftaler, så kolleger, der bor på samme rute, kører sammen på arbejde, når kørsel er nød-vendig.
› Prøv at få en aftale med arbejdsgiveren om, at en bestemt andel af det beløb, der spares ved energiindsatsen, går til medarbejdergoder – herunder gerne goder, der yderligere fremmer processen: firmacykler, økologisk kantinemad med videre.
(Kilde: Jørgen Steen Nielsen: En lille guide til
overlevelse. Fra sort samvittighed til grøn livsstil)
➼
være en integreret del i alle investeringerne“, siger porteføl-
jemanager Ulrik Dan Weuder, ATP, til Finans.
”Klima er et område under udvikling, og der forestår et
stort arbejde med at styrke metoder og beslutningsgrundlag.
Her og nu er det ikke en eksakt videnskab. Det er jo forholds-
vis irrelevant, om en virksomhed udleder så og så meget CO².
Det interessante er, hvor effektive virksomhederne er i for-
hold til deres CO²-udledning per produceret enhed. Så vi skal
blive meget dygtigere til at vurdere, hvornår en enhed er
bedre end en anden”.
Ulrik Dan Weuder vurderer, at størstedelen af alle klimare-
laterede investeringer i de kommende 10-15 år rettes mod at
tilpasse det eksisterende kapitalapparat til at blive mere ener-
gieffektivt. Og han frygter ikke bobler inden for dette brede
klimaområde.
”Behovet for tilpasning er så stort, at faren snarere er, at
der ikke er kapital nok”.
Derimod kan han være nervøs for, at politikerne i Køben-
havn ikke når frem til konkrete resultater til december.
”Investeringer drives ikke af bekymringer for klima. Det, der
betyder noget, er vurderingen af risiko og potentielle afkast.
Investeringerne skal foretages under alle omstændigheder,
men uden en konkret ledetråd bliver uvisheden og risikoen
større. Investorerne vil kræve højere afkast, og det vil føre til
dyrere løsninger“.
Derfor skrev ATP sammen med 181 investorer fra hele
verden med en samlet formue på 13.000 milliarder dollar i
september under på en kraftig opfordring til politikerne om at
indgå en stærk global klimaaftale. Hvis klimaændringerne ikke
bremses, vil det true den globale økonomi, skrev de. n
Finans november 2009 41
➼
Bankerne er kommet i gang, og det er godt. Men endnu er det
kun kradserier i overfladen. Klimavinklen er i alt for ringe grad
bygget ind i deres forretningsstrategier, vurderer lektor Kai
Hockerts, CBS.
Han ser klimatopmødet som en oplagt mulighed for, at
danske banker i langt højere grad tager føringen. Det ville give
en imagefordel, men også mange gode forretningsmuligheder.
”I alt for lang tid har bankerne ignoreret spørgsmålet fuld-
stændigt, fordi de ikke selv belastede klimaet i nævneværdigt
omfang. Men langsomt er nogle af de største internationale
banker kommet i gang med at forholde sig seriøst til klima-
truslen med et par schweiziske banker i spidsen. De danske
banker gør sig ikke bemærket i førerfeltet“, konstaterer Kai
Hockerts.
”Der, hvor banker virkelig kan gøre en forskel, er, når de
begynder at bygge en CO²-vinkel ind i deres udlånspolitik. De
burde spørge alle virksomheder, der låner penge: Har I en
CO²-strategi? Hvordan er den? Og de skulle begynde at ind-
regne CO²-belastningen i vurderingen af virksomhedens øko-
nomi. Det ville give virksomheder et stort skub til at begynde
at overveje CO²-spørgsmålet og inspirere dem til at tilslutte
sig Carbon Disclosure Project (se boks), som er det mest
omfattende initiativ til at begrænse virksomhedernes CO²-
udslip”.
Kai Hockerts vurderer, at både virksomheder og banker
ville være godt tjent med sådan en tilgang, og at de i sidste
ende ville tjene penge på det, fordi der både er besparelser og
gode forretningsmuligheder i kølvandet på klimaet.
”Der er for eksempel også brug for en meget mere aktiv
indsat for at identificere og hjælpe nye clean-tech-virksom-
heder i gang. I løbet af meget kort tid er det blevet den tred-
jestørste gruppe inden for venture-kapital”, siger Kai Hockerts,
der vurderer, at der her er en enorm vækst og et enormt
potentiale, ikke mindst hvis man ser forretningsmulighederne i
et globalt perspektiv.
Thomas Huusom, direktør for den schweiziske bank Sara-
sins danske afdeling, er heller ikke imponeret.
Sarasin er en af de internationale klima-frontløbere, og
Thomas Huusom er ansat til at opdyrke klimabevidste inve-
steringer i Danmark.
”Der er lang vej igen. Bankerne har undskyldt sig med, at
kunderne ikke efterspurgte grønne produkter, men de har hel-
ler ikke gjort noget for at skabe efterspørgslen. De burde tage
føringen. Der er behov for at komme et spadestik dybere og
inkorporere miljøovervejelser overalt i sin forretningsstrategi.
Der er stor forskel på at tilmelde sig et maraton og rent faktisk
at løbe det“, siger Thomas Huusom. n
KRadsERIER I ovERFLadENBankerne kan virkelig gøre en forskel, når de begynder at bygge en CO²-vinkel ind i deres udlånspolitik, mener lektor Kai Hockerts, CBS
”bankeRne haR undskyldt sig med, at kundeRne ikke efteR-
spuRgte gRønne pRodukteR, men de haR helleR ikke gjoRt noget
foR at skabe efteRspøRgslen. de buRde tage føRingen”. Thomas Huusom, direktør for bank Sarasins danske afdeling
CaRboN dIsCLosURE pRojECTCarbon Disclosure Project, CDP, er en uafhængig organi-sation, der siden stiftelsen i 2000 har samlet data om virksomheders emissioner af drivhusgasser og klimastra-tegier. Målet er at gøre informationerne til udgangspunkt for finansielle og politiske beslutninger. 154 danske virk-somheder har tilsluttet sig. I 2008 offentliggjorde CDP data for 1.550 af verdens største virksomheder, der til-sammen tegner sig for 26 procent af de menneskeskabte emissioner.
Af Elisabeth Teisen [email protected]
42 Finans november 2009
teMA: klimatrUslen
”Noget har ændret sig, selvom det ikke er signifikant endnu“,
siger koncerndirektør Lars Bonde, Tryg.
”Der sker noget”, siger direktør for kommunikation og CSR
Jeanette Fangel Løgstrup, Codan.
Mere præcise er de ikke, og usikkerheden er måske den
vanskeligste situation for virksomheder, der lever af at kunne
forudsige risici og prissætte dem.
Det sætter alarmerne i gang, når man oplever ”100-års-
stormen” og ”50-årsstormen” inden for ét årti i henholdsvis
1999 og 2005, for ikke at tale om de to nedbørsår 2006 til
2007, der tilsammen kostede forsikringsselskaberne omkring
en milliard kroner i skadeserstatninger mod de 100-200 mil-
lioner, de skal af med i mere normale år.
”Bliver det 15, 30 eller 50 procent værre – og i løbet af
hvor lang tid. Vi ved det ikke. Det er for tidligt at tale om ten-
denser, og vi kan ikke regne på noget, der ikke er der endnu”,
siger Lars Bonde.
Både nationalt og internationalt ruster forsikringsselska-
berne op på klimaet. Der bliver holdt konferencer, produkter
bliver tilpasset, der bliver regnet på scenarier, og også her er
de store begyndt at skrue ned for energien i deres egne glas-
huse.
I 2010 skal Codans CO2-udslip være reduceret med fem
procent i forhold til de 4.950 tons, der blev sluppet ud i 2008.
Tryg har et mål om 10 procent reduktion af 2007-niveauet.
770 tons CO2 vil Tryg lette atmosfæren for på den konto. Og
forsikringsselskaberne er også begyndt at skære ned på papi-
ret og stille krav til taxaselskaberne.
Tryg vil være papirløst og er efter eget udsagn i fuld gang.
Topdanmark giver en økonomisk belønning til de medarbej-
dere, der vælger firmabil, der kører langt på literen. Codans
svenske selskab, Trygg-Hansa, har en aftale med Taxi Stock-
holm om kun at få sendt miljøvenlige taxaer, når der bliver rin-
get efter en vogn, og Codan i Danmark arbejder på at få en
tilsvarende aftale med danske taxaselskaber. Selskabet har
desuden indgået en aftale med Dong Energy om udelukkende
at blive forsynet med vindkraft fra 2010.
Tryg sender alle medarbejdere på klimaskole, afskaffer
papkopper og flaskevand og tænker som noget helt naturligt
CO2 ind i sit store ombygningsprojekt.
”Det er blevet en del af dagligdagen at diskutere de her
ting. Nu spørger medarbejderne, hvorfor de skal have nye
møbler i forbindelse med ombygninger, og om, hvad der bliver
gjort af de gamle. For nogle år siden ville de have spurgt om,
hvorfor de ikke fik nye møbler. Det er en helt anden approach,
og for ledelsen er det fedt at blive udfordret på de spørgsmål”,
siger Lars Bonde.
ikke mere end 1.000 køerAlle er enige om, at de indre linjer er nødvendige, men ikke
tilstrækkelige.
”Vi udleder jo ikke mere CO2 end 1.000 køer”, siger kom-
munikationsdirektør Steffen Heegaard, Topdanmark, om sel-
skabets 8.000 tons.
De egne CO2-mål har selvfølgelig en berettigelse i sig selv,
men er nok så meget en forudsætning for, at selskaberne med
UvEjRET LURER I hoRIsoNTENForsikring er den gren af den finansielle sektor, som indtil videre mest konkret har oplevet konsekvenserne af drivhuseffekten. Tryg sender alle medarbejdere på klimaskole
Af Elisabeth Teisen [email protected]
➼
Finans november 2009 43
troværdigheden i behold kan opfordre kunderne til at tænke
miljø, når de skal have repareret skaderne på deres huse og
biler eller vælge forsikringsprodukter, der har miljøelementer
indbygget. Som Topdanmark, der giver rabat på bilforsikrin-
gen, når man kører færre kilometer, eller Codan, der tilbyder
gratis miljøtest til alle med en bilforsikring.
”Samlet er det her, vi som branche kan gøre den store for-
skel. Vi har berøringsflader med den enkelte dansker på vitale
økonomiske områder. Ved at gå forrest får vi en legitimitet”,
siger Jeanette Fangel Løgstrup.
gysser eller gyserMen de er heller ikke mere hellige, end at de alle øjner forret-
ningsmuligheder i et ændret klima.
”Selvfølgelig gør vi det. Vores opgave er at tænke fremad,
afdække usikkerheder og skabe produkter, så kunderne har et
valg. Alternativet ville være, at folk selv skulle ligge og rode
med det her, og det er ikke en løsning, kunderne kan være
tjent med”, siger Lars Bonde.
Præmierne er allerede steget som følge af storm og regn,
og de vil uden tvivl fortsætte med at stige. Der forestår nogle
vigtige samfundsmæssige regnestykker, diskussioner og prio
riteringer, når man skal finde en hensigtsmæssig fordeling af
udgifterne. Skal husejerne lære at leve med stadigt støt vok-
sende præmier til forsikringsselskaber, der dækker skader,
eller skal der lægges pres på kommuner for at udbedre kloak-
systemer og ændre byggeregulativer.
”Når husene i Københavns omegnskommuner står under
vand, handler det jo også om, at parcelhuskvarterer fra
1960’erne og 1970’erne er plastret til med flisearealer og
carporte, så der er behov for 30-50 procent mere kapacitet
til at aflede vandet. Desuden har det vist sig, at en tredjedel
af skaderne efter den store storm i 1999 skyldtes fejlkon-
struktioner, og en tredjedel skyldtes dårlig vedligeholdelse.
Det er på høje tid, at vi sætter klimaafledte problemer ind i en
bredere ramme og kommer i dialog med politikerne, ligesom
vores kunder som borgere i et demokrati både må stille krav
til politikerne og overholde de love, der bliver vedtaget”, siger
vicedirektør Claus Tønnesen, Forsikring og Pension.
Forsikringsselskaberne er gået i gang med at ridse pro-
blemstillinger og scenarier op for politikerne via branchefor-
eningen, og op til klimatopmødet har fire store forsikringssel-
skaber, TrygVesta, Codan, If og Gjensidige, sammen skrevet et
statement om, hvad de mener, der bør gøres med klimaet. n
”bankeRne haR undskyldt sig med, at kundeR-
ne ikke efteRspuRgte gRønne pRodukteR, men
de haR helleR ikke gjoRt noget foR at skabe
efteRspøRgslen. de buRde tage føRingen”. Thomas Huusom, direktør for bank Sarasins danske afdeling
➼
44 Finans november 2009
teMA: klimatrUslen
Nykredit har vedtaget en klimastrategi, som betyder, at man i
de kommende år vil engagere sig stærkt i, at Danmark udvik-
ler sig mere bæredygtigt. I første omgang har virksomheden
givet sig selv en frist til 2011 til at nå målet om at reducere
CO2-udslippet med 10 procent. Udgangspunktet er udslippet
i 2008, som var på 13.681 tons.
”Umiddelbart flytter det jo ikke så meget, men det er også
blot en del af en større kampagne, der skal ændre vaner, hold-
ninger og handlinger – både hos medarbejderne og hos kun-
derne”, siger stakeholder relations manager i Nykredit Søren
Larsen.
40 procent af danskernes samlede energiforbrug går til
bygninger, så med en udlånsmasse på cirka 1.000 milliarder
kroner og en markedsandel på næsten 50 procent af alle
boliglån er der et stort potentiale for at påvirke energiforbru-
get.
Men først til de indre linjer. Nykredits klimastrategi blev
vedtaget i februar i år og søsat i maj, så endnu er projekterne i
deres spæde start. Der er udnævnt miljøkoordinatorer og
grønne ambassadører, der skal starte dialogen med kollegerne.
I september blev ”månedens gode vane” introduceret. I den
første efterårsmåned gjaldt det om at nedbringe papirforbru-
get ved at printe på begge sider. I 2008 blev der brugt 145
tons papir, og det skal skæres voldsomt ned.
”Men det er ingen enkel proces. Det involverer både it og
papirkvalitet, og kampagnen viser, at der er en lang række
processer, som skal gennemgås nøje, når man vil være en grøn
virksomhed. Det er ikke noget, man lige ordner”.
I oktober var kikkerten rettet mod computere, som ikke
blev slukket til fyraften.
På vej med grønt regnskabDet grønne regnskab, som Nykredit vil lave for 2009, er
heller ikke nogen enkel affære. Hvordan opgør man el, vand-
forbrug og skraldehåndtering i alle de forskellige enheder lan-
det over?
Er der små afdelinger, der ser stort på affaldssortering og
hælder det hele i én stor bøtte? Skal der sættes ekstra vand-
målere op? Hvordan med kørselsregnskaber, flyrejser og taxa-
kørsel?
”I princippet skulle vi jo ned at se på de konkrete bilmærker,
og hvor langt de kører på literen. Og hvad med flyrejser. Én
ting er, hvor langt vore medarbejdere rejser, men i virkelighe-
den burde vi jo også se på flytype. Og hvordan får vi alt det her
omregnet til CO2? Der er udfordringer, og det er noget, vi
knokler med. Samtidig kan vi jo ikke ændre metoderne hvert
år, hvis vi skal være i stand til at sammenligne”, siger Søren
Larsen.
måNEdENs GodE vaNE Hos medarbejderne satser Nykredit på at ændre vaner i mere bæredygtig retning med eksempelvis kampagner for mindre papirforbrug, og så vil man over for kunderne skubbe på, så de vælger mere bæredygtige energiløsninger de kommende år
Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Anders Brohus
➼
Finans november 2009 45
Vanskelighederne til trods har Søren Larsen ikke fortrudt, at
Nykredit har startet klimakaravanen.
”Diskussionerne om gode klimavaner bringer også kolleger
sammen på en anden og meningsfuld måde. Man lærer mere
om hinandens job, og det bliver en chance for at tænke sig om
sammen som kolleger, afdelinger og virksomhed. Det er også
vigtigt, at det er de gode eksempler og ikke de løftede pege-
fingre, der viser vejen”.
fra samtalekøkken til træpillefyrTil Nykredits kunder er der i første omgang et tilbud om en
Energisparekonto med værktøjer til at analysere energiforbrug
og sparemuligheder, og der er netop lanceret en grøn husfor-
sikring.
”Vores første mål er, at vores kunder erkender, at det er
muligt at gøre noget. For os er det et spørgsmål om ’rettidig
omhu’. Til årsskiftet stiger alle energiafgifter betragteligt,
og sparemulighederne vil alt andet lige blive mere og mere
interessante. Og så må vi da også indrømme, at der er gode
forretningsmuligheder i det her. For 10-20 år siden lånte
vores kunder penge til samtalekøkner, gulvvarme og et ekstra
badeværelse. Nu er det til isolering, træpillefyr og jordvarme-
anlæg”, siger Søren Larsen. n
”deR eR en lang Række pRoCes-
seR, som skal gennemgås nøje,
nåR man vil væRe en gRøn
viRksomhed. det eR ikke noget,
man lige oRdneR”. Søren Larsen, stakeholder relations manager i Nykredit
ambassadøR FoR dET GRøNNEAssurandør Thomas Gottenborg Riber, Nykredit, meldte sig straks som klimaambassadør, da Nykredit søgte frivillige til hvervet.
”Det er et fantastisk initiativ. Klimaet er vigtigt, og det er vigtigt, at vi efterlader noget fornuft til de kommende generationer. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel”, siger han.
Privat har Thomas Gottenborg Riber og familie længe tænkt miljø i det små, og hvor det praktisk kunne lade sig gøre. Chancen for at på-virke Nykredits medarbejdere bragte for ham klimasagen ind i et an-det perspektiv.
”Nykredit er en stor virksomhed, og kan man få bare en fjerdedel eller halvdelen af kollegerne med på det, gør det da et stort udslag”.
Men han har også måttet sande, at ting tager tid. I den første måned gik kampagnen på at få kolleger til at printe på begge sider. Han star-tede med at have et konkret mål om at reducere afdelingens papir-forbrug, så det kunne ses på bundlinjen. Nu har han ændret sit mål til blot at få et par af kollegerne til at prøve at printe på begge sider en gang imellem.
”Mine kolleger har taget godt nok mod budskabet, men det er jo va-ner. Det er ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden, og der er mange forklaringer på, hvorfor det ikke lige dur i det enkelte konkrete tilfælde”, siger Thomas Gottenborg Riber med et grin.
Han tager udfordringen med godt humør og giver ikke op. Små pep-talks og klistermærker rundt omkring er med til at brede budskabet. Og når budskabet i næste måned bliver at slukke pc’en, når man går hjem, regner han med, at det bliver meget lettere.
”Der tager jeg bare strømmen på HFI-afbryderen. Spøg til side. Det er en sjov og vigtig proces, og man må være indstillet på, at ændringer kræver tålmodighed”.
Thomas Gottenborg Riber
46 Finans november 2009
globalt
Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel
aLT haR sIN pRIs
”Der er ingen bankforretning uden risiko”, siger
direktøren for Deutsche Bank, Josef Ackerman,
i et stort interview i ugemagasinet Spiegel.
”Vi har ingen grund til at gå i sæk og aske”,
siger bankdirektøren om sektorens ansatte, og
han fremhæver, at de mange skatteborgerpen-
ge, der er brugt til at redde finansvirksomhe-
der, i sidste instans også er brugt til gavn for de
selv samme skatteborgere og hele samfunds-
økonomien.
Han afviser, at finanskrisen er skabt af en
kultur, hvor ansatte har tjent enorme summer
på at sætte verdensøkonomien på spil.
”Det er en helt skæv synsvinkel. Forkerte in-
citamentsstrukturer har sikkert været en med-
virkende årsag. Men andre faktorer, som global
økonomisk uligevægt, en for lempelig penge-
politik i USA eller en for ekspansiv kreditpolitik,
var meget vigtigere årsager”.
Derfor er direktøren for Deutsche Bank hel-
ler ikke glad for udsigten til, at politikerne blan-
der sig i bonusordninger.
”Jeg er en overbevist tilhænger af markeds-
økonomi og er imod fastsatte priser. Det gæl-
der også for gager”.
20 åR EFTER mURENs FaLd
Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren, og
med den blev socialismen erklæret død. 20 år
efter er staternes involvering i den finansielle
sektor større end nogensinde, og ugemaga-
sinet Economist lægger den neoliberale æra i
jorden.
I foråret havde verdens regeringer sprøjtet
432 milliarder dollar i deres banker og udstedt
garantier for 465 billioner dollar.
Den amerikanske regering har fortsat 34
procent af aktierne i Citigroup, eller Citigov,
som den er døbt blandt gadedrengene i Wall
Street. Den engelske regering ejer 43 procent
af Lloyds Banking Group og 70 procent af Royal
Bank of Scotland. Og de statsejede banker i Ki-
na, Indien og Brasilien vokser.
”Hver eneste dag viser visdommen”, siger
Sonia Ghandi, leder af det regerende Kongre-
sparti i Indien, om sin svigermors beslutning om
at nationalisere landets banker for 40 år siden.
Selvom 33 amerikanske banker har betalt
de penge tilbage, som regeringen kom dem til
undsætning med, har staterne nu fået en helt
anden aktie i den finansielle sektor hinsides
deres eksplicitte ejerskab.
dommEdaG FoR doLLaREN
Det vil være et slagkraftigt symbol på skiftet i
verdens økonomiske magtbalance, hvis olien i
nær fremtid bliver handlet i kinesiske yuan i
stedet for i dollar. Og det er ifølge en lang
række kilder et meget sandsynligt perspektiv.
Det giver en betydelig politisk kontrol at have
magten over den dominerende globale re-
servevaluta, men den økonomiske effekt er if-
ølge to økonomer fra Københavns Universitet
beskeden.
”I USA snakker vi en møntningsgevinst på
mindre end én procent af de offentlige ud-
gifter”, siger professor Henrik Jensen til dag-
bladet Information.
Møntningsgevinst er den indtægt, man får,
når man udsteder penge, som andre gerne vil
ligge inde med. Møntningsgevinsten bruges til
at finansiere offentlige udgifter.
Derudover vil det lægge pres på dollaren,
at mange lande vil afhænde deres store dollar-
reserver, når de ikke længere skal bruges til
at betale olie.
”Men i den situation, USA står i lige nu, er det
i virkeligheden godt, for det vil gøre den ameri-
kanske økonomi mere konkurrencedygtig”, siger
lektor Jørgen Birk Mortensen.
”en langsigtet følge af denne krise kan blive erkendelsen af, at de økonomi-ske magtrela-tioner Har forandret sig”.
Robert Zoellick, formand for Verdensbanken
Finans november 2009 47
En global økonomi kræver global styring. Den finan-
sielle krise, som begyndte i verdens rige lande, har
styrket hurtigtvoksende lande som Kina og Indien,
og det har vist nødvendigheden af at udvide det
forum, der fremover skal holde øje med det interna-
tionale økonomiske samarbejde. Det vi ser, er intet
mindre end en ny økonomisk verdensorden.
Der er en fælles forståelse for nødvendigheden
af globale spilleregler. I en verden, hvor kapital ikke
kender grænser, vil den til enhver tid flyde derhen,
hvor reglerne er de slappeste. Men panikken hamrer
ned overalt, når det går galt.
Især Angela Merkel og Nicolas Sarkozy havde op
til topmødet krævet låg på bonusser og skrap regu-
lering af den finansielle sektor. Der blev i Pittsburgh
ikke vedtaget konkrete tiltag, men der var enighed
om, at det er nødvendigt med regulering af sekto-
ren, både af kapitalkrav og af aflønningssystemer.
Inden udgangen af 2010 skal der være vedtaget
regler, der sikrer en kvalitativ og kvantitativ for-
øgelse af bankernes kapital og forholdsregler mod
overdrevne bonusordninger.
Der bliver formodentligt ikke lagt en fast grænse for
bonusordningernes størrelser, men til gengæld
skabt regler om deres struktur, som at de ikke må
være garanteret for flere år ad gangen, at der skal
være et ”forsinkelsesmoment” i dem, og at de ikke
må overstige en vis procentdel af bankens indtje-
ning.
Der blev vedtaget en lang række mål om bedre
global balance, vækst, regulering og klima. De vig-
tigste punkter i årets sidste og meget bredt anlagte
G20-kommuniké er, at forhastede opbremsninger
af økonomiske stimuluspakker skal undgås, og at
der skal planlægges exit-strategier for, hvordan
man kommer ud af dem. Der skal lanceres rammer
for en stærk, bæredygtig og afbalanceret vækst.
Den finansielle regulering skal styrkes med refor-
merede regler for kapitalkrav og bonusordninger.
Den globale institutionelle arkitektur skal reforme-
res med for eksempel nye stemmevægte i IMF.
Subsidier til fossile brændstoffer skal udfases.
Doha-runden, som handler om at få liberaliseret
verdenshandelen, skal bringes til en succesfuld
afslutning i 2010. Der skal opnås enighed om en kli-
maaftale i København, og G20 skal mødes to gange
i 2010, først i Canada og så i Sydkorea.
Nogle af de ambitiøse mål vil blive nået, og andre
ikke. Men flere iagttagere advarer mod kynisme og
skepsis.
Det kan meget vel være, at det er G20, der har
nøglen til fremtidens magt, skriver Gideon Rachman
i Financial Times og sammenligner EU med G20.
”Man skal ikke tage fejl. Processer, der starter
ved EU-topmøder, og som ofte forekommer at
være et stort papirrod og papirflytteri, viser sig ofte
at have vigtige politiske virkninger år senere. Selv-
følgelig er der stadig en enorm forskel mellem, hvad
det moderne EU og G20 formår. Der er ingen hær
af G20-funktionærer, der er ingen G20-lovgivning
og ingen G20-domstol til at håndhæve vedtagel-
serne, ligesom der ikke er umiddelbar udsigt til, at
hverken USA eller Kina opgiver noget af deres uaf-
hængighed. Og dog er der skabt en kerne af noget
nyt med et potentiale”, skriver han. / et
“I dag gjorde vi G20 til det vigtigste forum for internationalt økonomisk samarbejde“. Sådan lød det i slutkommunikéet fra G20-mødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009. Det kan meget vel være en af de mest afgørende udtalelser i hele kriseåret 2009
EN Ny øKoNomIsK vERdENsoRdEN
gloBalt
48 Finans november 2009
finanskrise
baNKKRaK I CybERspaCE
Det er ikke kun i virkelig-hedens verden, at banker kø- res i sænk af svindel. I spillet EVE Online blev 6.000 spil-lere ofre for en virtuel bank-skandale af astronomisk om-fang og en direktør, der skred med pengene
Af Kasper Herløv [email protected]
Finans november 2009 49
På grund af et astronomisk underskud på 1,2 billioner bukkede
en af de største banker, EBank, i august måned under i en
historisk bankskandale. Banken måtte erklære sig insolvent og
lukke samtlige 6.000 konti, og kunderne er nu rasende og
truer med krig mod EBank. Bankens direktør blev afsløret i at
have begået underslæb og stjålet 250 milliarder, og han er nu
afsat fra sin stilling. Da EBank offentliggjorde sine regnskaber
senere på måneden, stod det klart, at underslæbet faldt sam-
men med risikable udlån for 380 milliarder, fordi banken havde
været for ivrig til at låne penge ud. Ebanks bestyrelse havde
derfor intet andet valg end at nedfryse samtlige kunders konti
for ikke at gå konkurs, indtil man havde fundet en løsning.
Banken har nu udpeget en ny direktør, og ledelsen udtaler, at
man arbejder på en løsning for at godtgøre kundernes tab,
men mener, det vil tage halvandet år at tjene alle pengene
hjem igen.
EBank findes heldigvis ikke i virkeligheden. Den eksisterer i et
fiktivt univers i spillet EVE Online, som spilles af folk fra hele
verden. De 1,2 billioner er heller ikke rigtige penge, men den
fiktive valuta Interstellar Kredits, i spillet kendt som ISK. Ikke
desto mindre er sagen alvorlig. 6.000 kunder har mistet
penge, de har brugt mange måneder og ressourcer på at tjene,
og EBank er den største bank i den fiktive New Eden-galakse
med 5.000 solsystemer i EVE Online. Konsekvensen er nu, at
tilliden til de virtuelle banker er alvorligt svækket. Sagen har
mange paralleller til Lehman Brothers og de islandske storban-
ker, som bukkede under på grund af letsindig udlånspolitik og
manglende tilsyn. I EVE Online er det spillerne, der styrer øko-
nomien uden indblanding fra det islandske CCP Games, der har
skabt spillet. Det gælder om at bygge store forretningsimpe-
rier op i et fiktivt univers ved at konkurrere med andre spillere
om minedrift og kontrol med råstoffer samt transport og
EvE oNLINE EVE Online er et såkaldt Massively Multiplayer Online-spil, også kendt som MMO, hvor man køber spillet og abonnerer på det hver måned for at få adgang. Man kan så spille sammen med tusindvis af andre inde i spillet.
› Spillet går ud på at opbygge store konglomerater og derefter kæmpe mod andre om dominans på markedet.
› Før man kan starte spillet, skal man acceptere en slutbruger-aftale inde i spillet. Overtrædes den, lukkes adgangen til spillet permanent.
› EVE Online har eksisteret siden 2003.
› Der er 300.000 spillere fra hele verden, der abonnerer på EVE Online (kilde mmodata.net).
› Spillet er udviklet af og drives af CCP Games, der har hovedsæde i Reykjavik på Island.
➼
50 Finans november 2009
aktieinvesteringer. Pengene kan spillerne sætte i store banker,
drevet af andre spillere. Bankernes bestyrelse vælges af de
involverede spillere, og bestyrelsen udpeger en direktør, der
disponerer over bankens ISK.
direktøren tog af kassenEn intern revision af banken afslørede, at EBanks øverste
direktør, kaldet RicDic, stjal 250 milliarder ISK. Underslæbet
skete i juni, men selve handlingen var ikke i strid med reglerne
i EVE Online. Det var derimod RicDics salg af de mange milliar-
der til andre spillere. Pengene sendte han videre til sine kunder
inde i spillet og modtog rigtige penge som betaling. Det kaldes
også for real money trading og er en klar overtrædelse af reg-
lerne, og det kan medføre bortvisning fra EVE Online. Sanktio-
nen kom da også prompte: RicDic blev fjernet som direktør af
EBanks bestyrelse, som anmeldte ham for real money trading.
Derefter blev hans adgang til EVE Online permanent spærret
af CCP Games. Det var overførslen af de enorme beløb til
andre spillere, som afslørede ham.
Bag spiller-aliasset RicDic gemte der sig en 27-årig austra-
lier ved navn Richard, som solgte de mange milliarder ISK
videre for 25.000 kroner, fordi han ifølge eget udsagn mang-
lede penge til at forsørge sin kone og nyfødte barn.
18-årige Charlie Eriksen fra Danmark har oplevet finans-
skandalen på nært hold. Det var ham, der i sin tid var med til at
starte EBank, og ifølge ham har sagen betydet, at de spillere-
jede banker nu har et svækket image.
”Der er ingen tvivl om, at folk har mindre tillid til bankerne
efter det her, og i løbet af de næste 6-12 måneder vil det
blive sværere for folk, der vil låne store beløb“, siger Charlie
Eriksen.
kunderne truer med krigIfølge Charlie Eriksen er kunderne rasende over bestyrelsens
beslutning om at spærre de mange konti:
”Kunderne har på vores hjemmeside udtrykt sig meget
fjendtligt og aggressivt over det, der er sket, og flere har truet
med krig inde i spillet. Det vil sige, de har truet med at anvende
militær magt mod vores økonomiske interesser i EVE”, fortæl-
ler Charlie og henviser til de transportfartøjer og industrian-
læg, spillerne har inde i spillet.
”Problemet er, at der ikke er hurtige penge at tjene noget
sted i EVE-universet. Derfor har vi sat megen tid af til at hente
det tabte hjem. Vi overvejer også en løsning, hvor kunderne
kan få 30 procent af deres indestående ISK udbetalt. Det
betyder, at de får underskud, men det er den eneste måde, vi
kan begrænse deres tab på”, siger Charlie Eriksen.
Bankskandalen med EBank har ikke fået CCP Games, som
driver EVE Online, til at foretage ændringer i måden, spillet
foregår på. Det er stadig spillernes ansvar. n
Sagen med EBank kan direkte sammenlignes med den virkelige verden. Det mener lektor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Jan Bartholdy. Han har aldrig spillet EVE Online, men kan sagtens genkende situationen fra den virkelige verdens fi-nansskandaler. ”Det minder om den virkelige verdens bedrageri-sager, hvor en ledende direktør har taget pengene, uden at nogen reagerede”, siger Jan Bartholdy. Ifølge Jan Bartholdy er fristelsen til at løbe en risi-ko i EVE Online stor – både for spillere og banker – fordi der ikke er tale om virkelige penge, men de vir-tuelle Interstellar Kredits. Man risikerer med andre ord ikke at miste sit arbejde eller at gå fra hus og hjem, hvis ens økonomiske situation ramler sammen i EVE Online. Selvom der ikke er en stat til at dække
EVE-bankernes tab som i virkeligheden, så giver den lille konsekvens ved at tabe kunstige penge et incita-ment til at løbe større økonomiske risici.
FinAnSieRinGen FORSvAnDtInden EBank kom i pengenød, havde banken investe-ret stort i minedrift for at manipulere markedet for en bestemt type råstof og drive prisen i vejret. Da banken måtte gå i betalingsstandsning, skabte det et vakuum i markedet for netop dét råstof, fordi EBank ikke længere kunne finansiere sine aktiviteter. Konse-kvensen var et stort fald i prisen for råstoffet, som var særligt efterspurgt. ”Fordi vi måtte indstille vores minedrift, faldt pri-sen lige pludselig, da vores manipulation hørte op. Vores indblanding i markedet betød høj efterspørg-
sel”, fortæller den danske EVE Online-spiller Charlie Eriksen, som var med til at starte EBank op. Ifølge Charlie Eriksen er der er intet tilsyn med bankerne i EVE, fuldstændig som med de islandske storbanker. Som det eneste spil i verden har EVE Online sin egen økonomiprofessor, som er ansat til at holde øje med spillets virtuelle økonomi. Den islandske doktor Eyjólfur Guðmundsson arbejder for CCP Games. Hvert kvartal udgiver ”EyjoG”, som han kaldes af EVE-spillerne, sin rapport over den økonomiske til-stand i New Eden-galaksen i EVE Online, og ifølge ham er der ikke et eneste eksempel på, at EVEs vir-tuelle økonomi ikke følger den virkelige verdens spil-leregler.
EKspERTER: dET mINdER om vIRKELIGhEdEN
➼
finanskrise
Finans november 2009 51
Bankhistorie
ark
ivet
Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum
”Sparekassen for København og Omegn udplyndret i Dag. To
Røvere trænger ind i Lokalet og tvinger med Revolvere Persona-
let til at udlevere Kassen med 9000 kr.“
Sådan stod der med store typer hen over forsiden af Folkets
Avis’ ekstraudgave mandag den 18. august 1913 først på afte-
nen. Avisen var i oprør over røveriet, som ”i Frækhed og Dristighed
overstiger alt, hvad vi hidtil har kendt herhjemme. Det har (...)
Usandsynlighedens Præg, Storstads-Forbrydelsernes Uhygge.“
Røveriet fandt sted kort før kl. 15, hvor sparekassens afde-
ling på Østerbrogade 120 normalt lukkede. To tysktalende
mænd bevæbnet med revolvere trængte ind i ekspeditionsloka-
let og truede personalet. Derpå stak den ene røver sine våben i
lommen, gik ind bag skranken og bandt personalet, der bestod
af to unge assistenter, på hænder og fødder og puttede en
knebel i munden af dem. De to røvere bar så assistenterne ned
i kælderen, hvorefter de forsynede sig med 9.000 kroner fra
kassen og forsvandt.
I kælderen lykkedes det de unge assistenter at slide sig fri
og ringe til sparekassens direktør, som straks ringede videre til
politiet på Østerbro. Her reagerede man, så hurtigt man kunne,
og i løbet af en halv time var hele styrken mobiliseret. Man pla-
cerede betjente på samtlige banegårde, landeveje og ved hav-
nen for at hindre røverne i at forlade byen. Man hyrede sågar
private opdagere, som det hed dengang, til opgaven.
Samtidig sendte man et signalement ud til offentligheden:
”Røvernes Signalement: 1. Nærmest lille, spinkel, lille mørkt
Overskæg, fremtrædende Ar i højre Tinding i Højde med Øjet,
smaa mørke Øjne, noget markeret, men regelmæssigt Ansigt,
mørk artistlignende Type, ordentlig klædt i sort stiv Hat, Dob-
beltflip, mørk Sommeroverfrakke. 2. Middelhøj, kraftig, stort
vikset mørkt eller blondt Overskæg, noget bredt Ansigt, jævn
klædt i sort stiv Hat, brunlig Sommeroverfrakke.“
Rygtet om røveriet løb hurtigt rundt i byen. De øvrige banker
og sparekasser hyrede straks vagter, og mange forretninger
sendte alle rede penge i banken. Ingen vidste sig sikker, når
noget sådant kunne ske ved højlys dag!
Samtidig havde bankerne brug for at sende et klart signal til
privatkunderne om, at pengene var sikre i banken. Det lagde
direktøren for Landmandsbanken, etatsråd Emil Glückstadt,
heller ikke skjul på i et interview til en avis. Glückstadt, som var
oprørt og bestyrtet, afslørede tillige lidt af sin egen banks sik-
kerhedsforanstaltninger: ”Nu har jeg aldrig kendt Mage, det
lyder jo rent amerikansk. Her gaar man og tror, at vi lever i et
ordnet Samfund. (...) Vore Folk er forsynede med skarpladte
Revolvere, og de har den udtrykkelige Ordre, at de i fornødent
Fald skal bruge Revolveren til det yderste og skyde enhver ned,
der voldelig vil sætte sig i Besiddelse af Bankens Midler. Denne
Ordre er indskærpet meget nøje, og det faar da komme an paa
en Prøve, hvem der skyder først. Om en Overrumpling af vore
Folk kan der ikke være Tale; de skal forsvare de betroede Midler
til det sidste.“
Hvorvidt personalet var indstillet på dette, er nok tvivlsomt,
men skarpladte skydevåben var normalt at have i banker helt
op til 1960’erne.
De to tyske røvere, der et par uger efter røveriet blev
på grebet, satte en ny standard for grovheden af bankrøverier.
Siden har grænsen rykket sig, men til gengæld skal nutidens
bankpersonale trods alt ikke skyde igen. n
baNKRøvERI på amERIKaNsK maNéR
Sikkerheden i pengeinstitutter var et stort tema i august 1913.
Det inspirerede tegneren på Vort Folk til denne forudsigelse af fremtiden
52 Finans november 2009
medlemsmøde
daNsKE poLITIKERE maNGLER baNKsKoLEN Ingen så finanskrisen komme. Vi var alle forblændet af de gode tider. Betyder det, at vi er blevet for loyale, spurgte næstformand Kent Petersen de godt 400 medlemmer til møde i Den Sorte Diamant
Af Carsten Rasmussen [email protected]
Foto: Stig Stasig
”Jeg er træt af at høre om, at banker vil gå ned. Der er alt
for mange useriøse indlæg i debatten om finanskrisen“, siger
næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, der i aften
har smidt jakke og slips, så han ikke smelter, mens han går
rundt og taler til de godt 400 medlemmer, der er mødt op i
Den Sorte Diamant for at høre om krise på hjernen.
”Den her krise opstod blandt andet i USA med de subprime
lån, der var baseret på alt for optimistisk høje boligpriser og
banklån til folk, som under ingen jordiske omstændigheder
kunne betale pengene tilbage”, forklarer han.
Punkt for punkt gennemgår Kent Petersen de initiativer,
Finansforbundet har taget, for at forklare især de politiske
partier, hvad der skal til for at komme krisen til livs i Danmark.
I Folketinget sidder politikere og er fristet til at kaste sig ind
i en regulering af den finansielle sektor.
”Nu er jeg klar over, at danske politikere ikke har gået i
bankskole, som vi har, og det er måske derfor, at Socialdemo-
kraterne kan foreslå en bankpakke med en statsbank. Den
type forslag har vi klart talt imod.”
Medlemmerne lytter koncentreret og morer sig tydeligvis,
hver gang deres næstformand revser økonomer, politikere og
ikke mindst de danske medier, der kører deres opgejlede spil
i jagten på ”Danmarks værste bankrådgivning“.
”Vi bankfolk har været i skudlinjen. Men jeg er bare så træt
af, at vi som medarbejdere i banken skal have hele ansvaret.
Al skylden. Det er altså bankledelserne, der udstikker ram-
merne for, hvordan banken drives.”
den farlige loyalitetHvad vi kan udfordre os selv på, er, om vi ude i bankerne kunne
have været med til at bremse en alt for løsagtig kreditpolitik
tide, før den blev så svimlende stor i økonomisk omfang som
i 2007. Om vi kunne have gennemskuet de passive bankbe-
styrelser, før det var for sent. Selv om vi er trætte af at høre
om Roskilde Bank, vil Kent Petersen alligevel lade os høre
det én gang til, fordi en enkelt persons grådighed var afsæt
for, at banken kørte sig selv helt ud over kanten.
”Direktør Niels Valentin havde en optionsordning, der var
Finans november 2009 53
blevet over 100 millioner kroner værd. Når en direktør har
helt personlig gavn af at få kursen til at stige ved at sætte
tempo på salg af bankens egne aktier, så er grådighed en
væsentlig faktor i det spil, hvor nogle har taget særligt høje
risici”, siger Kent Petersen og spørger rundt i salen, om nogen
har tænkt over, hvad der gør, at ingen får sagt fra, når deres
bank kaster sig ud i kreditgivning uden sikkerhed. Han svarer
selv:
”Vi var alle forblændet af, hvor godt det gik. Men vi skal
tænke på, at hvis vi bliver for loyale, så kan det faktisk gå ud
over vores arbejdsplads“.
Kent Petersen efterlyser mere kompetente bestyrelser:
”Når den lokale bank pludselig vokser, er det vigtigt, når
der skal vælges til bestyrelsen, at kompetencerne i bestyrel-
sen vokser med, fordi de sidder med et ansvar for vores
arbejdsplads”.
Krybdyret i os alleHverken politikere, økonomer eller bankfolk har forklaret,
hvorfor de ikke evnede at se, at en finanskrise brød løs. Hvis
man vil have en forklaring, må man søge den andetsteds. I Den
Sorte Diamant tog hjerneforsker Peter Lund Madsen over på
scenen og gav et kort og morsomt kursus i hjernens udvikling.
Hvis vi ser på hjernen, ser virkeligheden ganske anderledes
ud. Mennesker lader sig nemlig styre af alt muligt andet end
rationelle og økonomiske motiver. Ifølge Peter Lund Madsen
har vi mennesker arvet tre ting fra krybdyrhjernen: mad, sex
og magt, som repræsenterer den mest primitive hjerneaktivi-
tet.
Først for 75.000 år siden var menneskehjernen færdig-
udviklet med evnen til medfølelse, forklarer hjerneforskeren,
inden han svarer på, hvor grådigheden sidder: ”Den sidder i
krybdyrhjernen, hvor man bare vil have og have“. n
FEm mødER mEREDu kan endnu nå at deltage i et medlemsmøde: Nykøbing Falster (9. november), Kolding (12. november), Aabenraa (23. november), København (26.november) samt Århus (14. december). Møderne i Kolding og København begynder kl. 18.30 – de øvrige kl. 17.30. Du kan tilmelde dig på finansforbun-det.dk (under medlemskab & plus)
54 Finans november 2009
Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.
Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
spørge-hjørNet
Afskedigelse på grund af sygefraværJeg har været ansat i en bank siden juli 1990 og
er omfattet af Standardoverenskomsten. I august
2009 fik jeg en sygdom, som medførte, at jeg blev
sygemeldt fra arbejde i længere tid. Jeg har hørt,
at min arbejdsgiver først kan afskedige mig efter
120 dages sygdom, men jeg ved ikke, om det pas-
ser. Jeg er her i finanskrisen meget nervøs for, at
min arbejdsgiver fyrer mig. Kan han det, og hvad
er mine rettigheder i givet fald?
Venlig hilsen
P. Kristensen
SvarFørst skal det nævnes, at 120-dages-reglen ikke
finder anvendelse for dit vedkommende, da du er
omfattet af Standardoverenskomsten. Derfor kan
din arbejdsgiver ikke opsige dig med et forkortet
varsel.
Sygdom, der medfører uarbejdsdygtighed, er i
henhold til funktionærloven ’’lovligt forfald’’. Det
betyder, at du har en lovlig grund til ikke at møde
på arbejde.
En arbejdsgiver kan imidlertid godt opsige
en medarbejder på grund af sygdom, hvis opsigel-
sen efter en konkret vurdering kan betragtes som
værende saglig. Ved denne saglighedsvurdering skal
der ske en afvejning af forskellige hensyn; det kan
eksempelvis være sygdommens varighed og karak-
ter, virksomhedens størrelse, dine sygdomsperioder
i øvrigt og udsigten til din raskmelding.
Husk, at du altid kan kontakte din tillidsmand og
få ham eller hende til at bistå dig til sygesamtaler
med videre.
Venlig hilsen
Mette Bruun, juridisk konsulent
Ferie i forbindelse med fritstillingJeg er blevet afskediget med et opsigelsesvarsel på
tre måneder. Jeg blev fritstillet, og i min opsigelse
stod der ikke noget om afholdelse af ferie. Jeg
havde to ugers restferie til gode, og jeg forventede
at få dem udbetalt, da jeg fratrådte, men jeg har
intet modtaget. Er jeg ikke berettiget til at få min
restferie på et feriekort?
Venlig hilsen
Morten Jensen
Svar
Når du er fritstillet, står du ikke til rådighed for din
arbejdsgiver. Det betyder, at du er forpligtet til at
holde din ferie i fritstillingsperioden jf. ferielovens
§ 16, stk. 2. Det gælder, uanset om det står i
op sigelsen, uanset om der er aftalt andet mellem jer,
og uden at din arbejdsgiver skal varsle din ferie
på ny.
Den eneste betingelse, der skal være opfyldt,
er, at fritstillingsperioden er så lang, at varslet og
ferien, for dit vedkommende restferien, kan ligge
inden for fritstillingsperioden.
Da restferie skal varsles med 1 måned jf. ferie-
lovens § 15, stk. 2, og da din fritstillingsperiode
er på 3 måneder, vil din restferie blive anset som
værende afholdt i fritstillingsperioden.
Venlig hilsen
Bente Kjær Koch, juridisk konsulent
professionsbachelor i softwareudvikling?
it-klubben er finansforbundets beteg-nelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne.
læs mere på www.finansforbundet.dk/it. på hjemmesiden kan du også tilmelde dig vores it-nyhedsservice og blive løbende opdateret om aktiviteter i it-klubben.
IT-klubben afholder disse informationsarrangemen-ter, fordi vi mener, løbende kompetenceudvikling og opkvalificering er altafgørende for vores medlemmers fremtid.
Så mød op og hør lidt mere om dine muligheder!
Med venlig hilsen
Steen Lund Olsen,
formand for finansforbundets it-klub
i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne inviterer it-klubben til informationsmøder omnye spændende efteruddannelsesmuligheder for de it-ansatte.
InfOrmatIOnSmøderne fOregår på erhvervSakademIerne den 2. december fra kL. 17.00 - 18.00– 6 forskellige steder i landet.
hvis du har en datamatikeruddannelse – eller hvis du har tilsvarende kvalifikationer uden af have papir på dem, er der nu kommet en række nye muligheder for at tage en overbygningsud-dannelse som bachelor i softwareudvikling.
uddannelserne sigter eksempelvis mod et job som systemudviklinger, arkitekt eller projektle-der på store it-projekter – og uddannelsen vil derfor udvide dine job- og karrieremuligheder på mange forskellige måder.
uddannelsen gennemføres på forskellige skoler fordelt rundt i landet – og i praksis er der flere måder man konkret kan støbe uddannelsesforlø-bet sammen. uddannelsen kan både gennemfø-res som fuldtidsstudie og som deltidsstudie
it-klubben inviterer derfor vores it-medlemmer til informationsmøder forskellige steder i landet, hvor man kan høre mere om de mange spæn-dende muligheder.
Uddannelsesstart februar 2010
nyt fra it-klubben
a jour
MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD
56 Finans november 2009
Grænseoverskridende arbejdsmarked i Fokus
Den finansielle sektor bliver i fremtiden mere international, og
det stiller Finansforbundet over for en række udfordringer. Der-
for gennemførte forbundet onsdag den 7. oktober en række
workshopper om fremtiden for flexicurity, kapitalfonde og out-
sourcing i forlængelse af repræsentantskabsmødet. En række
kompetente oplægsholdere var blevet bedt om at komme med
indspark om, hvordan den danske model, som bygger på både
fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet, kan overleve den
EU-regulering, der allerede finder sted, og den arbejdskraftvan-
dring over grænser, der også tager til.
En anden workshop handlede om kapitalfondene, og her blev
det debatteret, hvorvidt kapitalfondene er mere medarbejder-
fjendske end andre typer virksomhedsejere. Temaet i den tredje
workshop var outsourcing, som der også forekommer en hel del
af i sektoren.
For at fastholde sygemeldte på arbejds-
markedet og nedbringe sygefraværet er
der indført en række nye regler på syge-
dagpengeområdet.
Et af de nye tiltag er en mulighedser-
klæring, som arbejdsgiver kan anvende
over for syge medarbejdere. Erklæringen
består af to dele, hvor den første del udfyl-
des i fællesskab af arbejdsgiver og medar-
bejder, og den anden del udfyldes af lægen.
Erklæringen er et led i indsatsen for at fast-
holde en sygemeldt medarbejder og for at
øge muligheden for hel eller gradvis tilba-
gevenden til arbejdspladsen.
Reglerne om mulighedserklæring har
virkning fra 5. oktober 2009. Erklæringen
samt en vejledning til arbejdspladsen kan
ses på ams.dk under temaet sygedagpen-
geopfølgning.
Fra 4. januar 2010 indføres sygefraværs-
samtaler, som arbejdsgiveren skal holde
med sygemeldte medarbejdere inden de
første 4 uger af sygefraværet. Samtalen
skal handle om, hvordan og hvornår medar-
bejderen kan vende tilbage til arbejdet.
Beskæftigelsesministeriet har udgivet en
vejledning om sygefravær på arbejdsplad-
sen, som beskriver, hvad arbejdsgiveren må
spørge medarbejderen om.
Vejledningen kan findes på .bm.dk og
.retsinformation.dk. Her kan man også
finde den samlede lov om en styrket
beskæftigelsesmæssig indsats over for
sygemeldte.
nye reGLer om syGeFravær
medlemsservice
ny pensionsstrateGi
Pensionsordninger kan være svære at forstå, få overblik over
og forholde sig til.
Men det handler om rigtigt mange penge, og det er penge,
der er vigtige for vores velfærd, når vi stopper på arbejdsmar-
kedet.
Det overordnede formål med Finansforbundets pensions-
strategi er at sikre medlemmerne en god levestandard som
pensionister og økonomisk tryghed ved invaliditet og død.
I Finansforbundets overenskomst er der krav om, at pen-
sionsordningen vælges efter lokalt aftalte kriterier, som skal
tilstræbe at give medarbejderne de bedst mulige markeds-
vilkår.
For at støtte de tillidsvalgte er der nu lagt en række værk
tøjer på Finansforbundets hjemmeside. Det er ikke meningen,
at du skal være ekspert og påtage dig at rådgive om pension,
men det er hensigtsmæssigt, at du kender til de overordnede
overvejelser omkring pension.
Finans november 2009 57
medlemstilBUd
Styrk dig Selv
Pippi Power, ledelseskommunikation eller prioritering i den travle hverdag.
Mulighederne er mange på Finansforbundets Styrk dig selv-kurser, men fællesnævneren
er den personlige udvikling, som du kan bruge både på arbejde og i privatlivet
læs mere om medlemsfordelene På finansforBUndet.dk/PlUs.
udnyt dit medLemskab
› Få karriererådgivning
› Komme på medlemskurser
› Spare på forsikringer
› Få tilbud på ferierejser
› Få personlig rådgivning
› Leje billige ferieboliger
› Få rabat på benzin
› Bruge finansjob.dk
› Få bonus i 4.300 butikker
› og meget mere …
Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne. Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan …
Som medlem af Finansforbundet har du
adgang til mere end 20 forskellige medlems-
kurser, og der er noget for enhver smag. Du
kan styrke dig fagligt på et karriereudviklings-
eller kommunikationskursus, udvikle dig per-
sonligt ved at blive bedre til at håndtere stress
eller afprøve dine fysiske grænser under
hårde udfordringer i den frie natur.
Blandt de nye kurser i år er ”Pippi Power“,
der er et tilbud til dig, som har lyst til at vende
lidt op og ned på det hele og se de kedelige
hverdagsrutiner i et nyt lys. Hvis du har små
børn og svært ved at få døgnets timer til at
række, kan du tilmelde dig kurset ”Bleer, kar-
riere og fodbold“, der handler om prioritering
af tid og aktiviteter i den stressede hverdag i
småbørnsfamilier. Eller du kan tage ved lære
af de vigtigste kendetegn fra succesfulde
erhvervsledere og styrke din maskuline kom-
munikation på ”Who’s the man”-kurset.
En af de populære gengangere er ”Extreme
Event”, hvor du kan bryde, flytte eller erkende
personlige grænser via en tilpasset udgave af
et adventure race, hvor deltagerne arbejder
sammen i hold. Kurset ”Spis sundt uden at
lave mad” henvender sig til singlemænd med
opskriften på, hvordan man bliver sundere,
lettere eller mere energisk.
Har du ikke prøvet et styrk dig selv-kursus
endnu, er der al mulig grund til at springe ud
i det. Og selv om der er rift om pladserne på
de fleste kurser, har du gode chancer for at
komme med på det kursus, du tilmelder dig.
Ansøgere, som ikke tidligere har været af sted
på kursus, får nemlig plads før gengangere.
Deltagerbetalingen er beskedne 500 kro-
ner for et weekendkursus, der typisk varer fra
fredag aften til søndag eftermiddag. Et beløb,
som en del virksomheder faktisk vælger at
betale for deres ansatte. Endagskurser koster
det halve.
Læs mere om kurserne i Styrk dig selv-kata-
loget, der findes sammen med denne udgave
af Finans. Du kan melde dig til på finansfor-
bundet.dk/styrkdigselv, hvor du også kan få
mere information om det eller de kurser, du
har lyst til at tilmelde dig.
58 Finans november 2009
arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.
LEdIGE oG sENIoRER
netværk nordjyLLand
julestemning på børglum klosterVi skal opleve eventyr- og julestemning på et kloster anno 1859. Der vil være over 30 boder og arbejdende stande. Vi vil hygge os med en dejlig julefrokost i Den gamle Smedie. Se evt. www.boerglumkloster.dk. Forventet hjemkomst sidst på eftermiddagen.
Tid: Fredag d. 20. november Sted: Aalborg Banegård kl. 9.00 Pris: GratisFrist: 13. november Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller
tlf. 3296 4600 Oplys medlemsnr., mailadr. og mobilnr.
Der er mulighed for at støde til på Børglum Kloster, hvis du f.eks. kommer nordfra.Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland:Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 – 5189 4544 eller mail [email protected] Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller mail [email protected] også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.
netværk midtjyLLand
julehyggePå hotel Bording vil vi hygge os sammen over en lidt utraditio-nel og spændende julebuffet.Der er gode togforbindelser både fra øst og vest, og hotellet ligger kun ca. 50 m fra stationen.
Tid: Torsdag den 26. november kl. 17.30Sted: Hotel Bording, Bredgade 2, BordingPris: GratisFrist: 19. november Tilmelding: Bente Randrup, Vasen 10, 7500 Holstebro, tlf.
9742 9811/2521 4345 (bedst mellem kl. 17 og 18) eller [email protected] med oplysning om navn, medlemsnr. og tlf.nr.
netværk syddanmark
julestemning for øjne og ørerPå Cafe Matisse i Kerteminde vil blomsterdesigner Charlotte Franke fra Floradesign vise os trends og tendenser inden for julebinderi i 2009, og efter en let frokost får vi rørt latter-musklerne med lattercoach Thomas Flindt. Vi kører fra Kerte-minde ca. kl. 16.00.
Tid: Onsdag d. 2. december kl. 9.30Sted: Busafgang: kl. 7.30 Afk. 68 Haderslev kl. 8.00 OK tanken, afk. 63 Kolding kl. 9.00 Dannebrogsgade, OdensePris: GratisFrist: 17. november Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller
tlf. 3296 4600 Oplys medlemsnr., mobilnr. samt påstignings-
sted.
seniorGruppen århus
julefrokost på sabro kroBeskrivelse: Under spisningen underholder pianist A. Kvorning.
Tid: Onsdag 25. november Sted: Kl. 12.30 på Sabro Kro, Viborgvej 780,
8471 SabroPris: Gratis, drikkevarer for egen regningFrist: 10. november Tilmelding: [email protected] eller Kurt Bjerre, Rønnevangen
39, 8471 Sabro
seniorGruppen roskiLde
julefrokost på benløse kro
Tid: Torsdag 26. november kl. 12.45Sted: Benløse Kro, Roskildevej 113, Benløse, 4100
Ringsted Bus 234 (mod Slagelse) afgår fra Roskilde St.
(ny terminal) kl. 11.40 med ankomst Benløse kl. 12.22 (derefter to minutters gang til kroen).
Bus 252 afgår fra Køge St. (bus) kl. 11.48 mod Ringsted. Busskifte ved Sjællandsgade/Hov-marksvej til bus 401 mod Benløse, ankomst kl.12.41 (to minutters gang til kroen). Bus 401 afgår fra Ringsted St. (bus) kl. 12.32, ankomst Benløse kl. 12.41 (to minutters gang til kroen).
Pris: Medlemmer 100 kr. Ledsagere: 300 kr.Kontonr.: Reg.nr. 3191 - kontonr. 3191551273 (Inga
Nielsen) Frist: 13. novemberTilmelding: Eivind B. Falshøj, Bakkehusene 16, 4174 Jystrup
Midtsj.– tlf. 4632 0826E-mail: [email protected]
seniorGruppen storstrøm
julefrokost og bowlingTid: 24. november kl. 10Sted: Marielyst BowlingcenterPris: 150,00 kr., og ledsagere 300,00 kr.Kontonr.: 3348-3348412329Frist: Der er stadig pladserTilmelding: Grete Fagerberg, 5538 7245E-mail: [email protected]
seniorGruppen ribe
julefrokostBjarne Hansen vil igen i år levere hyggemusik under frokosten, måske også til en svingom, inden vi skal hjem. Efter frokosten skal vi dog først underholdes af sangkoret ”Shantygruppen Capstan” med op til 40 sangere.
Tid: Torsdag den 26. november kl. 12.30Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705
Esbjerg Ø. Du sørger selv for transporten. Vi slutter kl.
16.30.Pris: 100 kr. Din ledsager betaler 200 kr. Drikkevarer
er for egen regning.Kontonr.: 6266 790 293, reg.nr. 2430Frist: Onsdag den 18. novemberTilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 RibeE-mail: [email protected]. Husk at tilmelde dig,
før du betaler.
seniorGruppen sønderjyLLand
julefrokost
Holbøl Landbohjems flotte julefrokost, som I kender den.Tid: Fredag 27. november kl. 12.00Busafgang: 11.00: HHP, Haderslev 11.30: Madevej, Aabenraa 11.05: Kirketorvet, Sønderborg 11.30: Stationen, Gråsten Husk antal og påstigningssted.Sted: Holbøl LandbohjemPris: Kr. 200,00Kontonr.: Kontonr. som sædvanligFrist: 16. novemberTilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg. E-
mail: [email protected]
medlemsservice
Finans november 2009 59
netværk nordjyllandJulestemning på Børglum Kloster,
20. november
netværk midtjyllandJulehygge, 26. november
netværk syddanmarkJulestemning for øjne og ører, 2. december
seniorgruppen århusJulefrokost på Sabro Kro, 25. november
seniorgruppen roskildeJulefrokost på Benløse Kro, 26. november
seniorgruppen storstrømJulefrokost og bowling, 24. november
seniorgruppen ribeJulefrokost, 26. november
seniorgruppen sønderjyllandJulefrokost, 27. november
seniorgruppen hovedstadenJulefrokost, 24. november
seniorgruppen hovedstadenForedrag hos Albatros Travel, 25. november
seniorgruppen ringkøbingJulefrokost, 25. november
seniorgruppen vejleJulefrokost, 1. december
seniorgruppen region nordJulefrokost, 1. december
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.
Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:
jeG tiLmeLder miG arranGementet:
seniorGruppen hovedstaden
Foredrag hos albatros travel
Foredrag og tilbud m.v. om Albatros Rejser i året 2010. Varig-hed ca. 2 timer, der serveres kaffe og kage.Tid: Onsdag den 25. november kl. 14Sted: Albatros Travel, Tøndergade 16, 5. sal. 1752 Kbh. V.Pris: Gratis Frist: 13. novemberTilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Alberts-
lundE-mail: [email protected] er nødvendig af hensyn til traktementet. Ægtefæl-ler/samlevere er velkomne. Begrænset plads.
julefrokostForedrag om øl (juleøl) ved Allan Mylius Thomsen. Kl. 12.00 stor julefrokost. Julemusik ved Andreas Vago
Tid: Tirsdag den 24. november kl. 10Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10, 2605
BrøndbyPris: Kr. 150,-Kontonr.: 1551-2561400213Frist: 15. novemberTilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Alberts-
lundE-mail: [email protected]
Bemærkninger: Gode parkeringsforhold. Bus til døren. Tydeligt navn ved indbetaling på konto.
seniorGruppen rinGkøbinG
julefrokost Vi mødes på Hotel Medi, Ikast, som serverer deres gourmet-middag for os.
Tid: Onsdag den 25. november kl. 12Sted: Hotel Medi, Rådhusgade 8, IkastPris: Gratis – inklusive et glas rødvinFrist: Tilmelding senest den 16. november Tilmelding: Gunnar Mølby Henriksen, Spinkebjerg 61, Gjel-
lerup, 7400 Herning, telefon 9711 9729 – bedst mellem 9 og 10.
E-mail: [email protected]
Bemærkninger: Medbring gave til pakkespil til cirka 20 kroner. Begrænset deltagerantal, så derfor benyttes ”først til mølle”-princippet.
seniorGruppen Fyn
Før-julemødeVi starter med kaffe og kringle.Derefter får vi besøg af Egon Lausen, 63 år, sognepræst i Ker-te og Tanderup Sogne på Vestfyn i 29 år. Egon Lausen har tal-rige andre gøremål: Omfattende foredragsvirksomhed, under-visning på højskoler, efterskoler, sygeplejeskole, gymnasier samt arbejde med tv. Bl.a. har Egon Lausen i 12 år medvirket hos Bubber i Snurre Snups Søndagsklub på TV 2 samt i 6 år tilrettelagt og været ansvarlig for tv-gudstjeneste på DR1. EMNE: ”JUL ER AT VÆRE I PARADIS PÅ JORDEN”.Ca. kl. 12.30 vil vi nyde Frimurerlogens store julebuffet med en øl eller vand – ledsaget af musikalsk underholdning.Herefter slutter dagens program.
Tid: Fredag den 27. november kl. 9.45Sted: Frimurerlogen, Albanigade 16, OdensePris: Medlemmer kr. 50 – ledsager (fælles bopæl)
kr. 300.Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376-
5495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.
Frist: Mandag den 23. novemberTilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – Georg Juel, 2211 7825 –
J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppe-sen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158.
seniorGruppen vejLe
julefrokostFællessang og musik med fhv. skoleinspektør Bjarne Duedal med efterfølgende frokost og hyggeligt samvær.
Tid: Tirsdag 1. december kl. 11Sted: DGI Huset, Vejle Der er kaffe fra kl. 10.30.Pris: Kr. 50 for medlemmer og kr. 200 for ledsagereKontonr.: 9402-4800340373Frist: 16. november Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum E-mail: [email protected]
Bemærkninger: Beløbet indbetales på ovennævnte konto med angivelse af navn i rubrikken ”tekst på modtagers kontoud-skrift”, eller tilmeldingsblanket vedlagt check sendes til oven-nævnte.
seniorGruppen reGion nord
julefrokostKl. 10: Hyggesnak med tidligere kolleger. Der kan købes
kaffe og øl/vand Kl. 11: Tv-værten, forfatter/lokalhistoriker Helge
Quistorff causerer over Rold Skov og dens skæ-ve beboere gennem tiderne. Fra kl. 12.30 jule-buffet, forventet afslutning kl. 16.
Tid: Tirsdag 1. decemberSted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres og Kulturcen-
ter, Europa Plads 2, AalborgPris: Kr. 125. (Drikkevarer for egen regning).Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376-
5495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer
Frist: 19. novemberTilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards
Ager 5, 9800 HjørringE-mail: [email protected] Evt. afbud på tlf. 9891 1025
60 Finans november 2009
medlemsservice
Den 10. november 2009 kl. 8.30 åbnes der
for udlejning af Finanssektorens Feriefonds ferie-
boliger. Udlejningen gælder for følgende perioder:
Sommerhusene: uge 7 + 8, samt fra uge 13 til
og med uge 21
Boligerne på Bornholm og ferie lejlig hederne i København: uge 1-21
Feriefonden har fået er nyt bookingsystem som
betyder at du med det samme kan se, om du har
fået tildelt en af ferieboligerne, med undtagelse
af uge 7 og 8 hvor til de lingen sker ved lod-
trækning. Du har mulighed for at oprette et lod til
en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå
den 25. november 2009. Alle vil få direkte
besked om resultatet af lodtrækningen.
Bookning af en feriebolig kan kun ske via
Finansforbundets hjemmeside www.finans for-
bundet.dk/feriehuse. Her vil du også kunne se en
beskrivelse, priser samt billeder og plantegning
over ferieboligerne.
Som pensionist eller efterlønsmodtager har du
også mulighed for at reservere en feriebolig, dog
tidligst en måned før du ønsker at bruge den.
EBELTOFT EBELTOFT EBELTOFT BORNHOLM
Øreflak 11 A Stenagervej 57 A Stenagervej 57 C Hasle Marina 31 og 49
FINaNssEKToRENs FERIEboLIGER I 2010
Fra lørdag kl. 14 til lørdag kl. 11 Mellemprisekskl. el
Lavprisekskl. el
Bornholm Hasle Marina 31 * Kr. 2.000 Kr. 1.700
Bornholm Hasle Marina 49 * Kr. 1.900 Kr. 1.600
Odsherred Engsvinget 5 * Kr. 1.800 Kr. 1.500
Odsherred Højby Lyngvej 29 Kr. 1.400 Kr. 1.100
Ebeltoft Øreflak 11 A Kr. 1.800 Kr. 1.500
Ebeltoft Stenagervej 57 A Kr. 2.000 Kr. 1.700
Ebeltoft Stenagervej 57 C * Kr. 2.000 Kr. 1.700
Ålbæk Urfuglevej 18 Kr. 1.600 Kr. 1.300
Ålbæk Oksevej 61 * Kr. 1.900 Kr. 1.600
Ålbæk Musvågevej 15 Kr. 1.800 Kr. 1.400
Ålbæk Musvågevej 176 Kr. 1.900 Kr. 1.600
Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14
Hel uge ekskl. el Uge 7 og 8
Halv uge ekskl. el
København V Gasværksvej 13, 1. th. * Kr. 3.000 Kr. 1.500
København NV Frederiksborgvej 17, 1.th. * Kr. 3.000 Kr. 1.500
*Forbud mod husdyr samt rygning i boligen
62 Finans november 2009
Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Jasper Carlberg
Lars Baadsgaard og Lise Ingomar Thomsen besluttede at uddanne sig til henholdsvis voksenunderviser og uddannelsesvejleder, da de mistede deres job i henholdsvis Spar Nord og Løkken Sparekasse. Finansforbundets konsulenter hjalp dem i gang
finansjoB
FyREdE sæTTER sIG på sKoLEbæNKEN
For få måneder siden arbejdede han som investeringsrådgiver
i Spar Nord. Nu er han i gang med at tage Almen Voksenpæ-
dagogisk Grundkursus (AVG), som skal lære ham, hvordan
voksne lærer.
Lars Baadsgaard har besluttet at tage uddannelsen til
voksenunderviser, fordi han efter mange års uddannelse i
økonomi- og bankfag trængte til at prøve en anden type
uddannelse. Konkret kan han bruge voksenunderviseruddan-
nelsen, når han i november skal undervise i kurset ”Investering
i praksis“ hos LOF i Roskilde. Og så er han i gang med at etab-
lere sin egen virksomhed, Baadsgaard Finans, hvor han vil
tilbyde uvildig privatøkonomisk rådgivning.
”Jeg er gået fra at have en arbejdsuge på 70 timer, idet
jeg ved siden af mit job i Spar Nords Investeringscenter
Sjælland læste HD i Finansiering, til nu nul timer. Den dag
jeg fik at vide, at de ville lukke Investeringscenter Sjælland,
skulle jeg skrive min hovedopgave på HD-uddannelsen. Jeg
er selv følgelig skuffet over at blive afskediget og mener, at
det var en strategisk fejl af banken at lukke centret, men jeg
er ikke bitter“, siger Lars Baadsgaard.
Ved deadline for artiklen her ventede han på, at Finans-
tilsynet vil godkende ham til at udøve investeringsrådgivning
som uvildig privatøkonomisk rådgiver. Den krævede ansvars-
forsikring for investeringsrådgivere er allerede på plads.
”Jeg har i mange år gået og tænkt over at starte et firma,
der kunne dække folks behov for uvildig rådgivning. Hvis man
skal prøve at starte sådan en type virksomhed op, skal det
være nu, hvor der er kritisk fokus på bankernes rådgivning“,
mener Lars Baadsgaard, der indtil videre er helt alene om
Baadsgaard Finans.
At sætte sig på skolebænken igen har ikke været noget
problem for Lars Baadsgaard. Siden han blev færdiguddannet
på Finansdiplomstudiet i 1995, har han læst til merkonom i
markedsføring, og i de seneste fem år har han taget HD i
Finansiering.
”Det handler også om, at jeg har behov for at aktivere mig
selv. Jeg har to-tre undervisningsdage om måneden på AVG i
København, hvilket er fint i forhold til de ting, jeg arbejder med
omkring mit nye firma“, forklarer han.
Voksenunderviseruddannelsen, der for Lars Baadsgaards
vedkommende løber frem til februar 2010, koster 18.000
kroner. Han har søgt om og fået tilskud på 6.000 kroner fra
Finansforbundets uddannelsespulje, og så håber han, at hans
a-kasse, FTF-A, vil være med til at finansiere resten.
Hvis ikke der venter nok undervisning til ham, eller efter-
spørgslen på uvildig rådgivning er for lille, er Lars Baadsgaard
klar til at vende tilbage til et job som investeringsrådgiver.
”Jeg elskede mit job i Spar Nord og også mit tidligere
job i Alm. Brand Bank, og hvis der skulle vise sig at være
et ledigt job inden for mit speciale som investeringsrådgiver,
vil jeg helt sikkert overveje at søge det“, siger Lars Baads-
gaard.
fra teamleder til uddannelsesvejlederLise Ingomar Thomsen har efter 22 år i finanssektoren valgt
at sætte sig på skolebænken for at tage diplomuddannelsen
til uddannelses- og erhvervsvejleder. Den direkte årsag til
karriereskiftet er Løkken Sparekasses kollaps, hvor hun var
ansat fra 2002 til foråret 2009 som leder for sparekassens
backup for privatkunderådgivere og kasseserviceteamet.
Sideløbende var hun også uddannelsesansvarlig.
”Efter at have været ansat i en virksomhed, som var blevet
Finans november 2009 63
hængt ud i pressen, havde jeg ingen lyst til at fortsætte i et
pengeinstitut. Jeg havde mange gode oplevelser i sparekas-
sen, der var gang i tingene, vi søgte nye muligheder, og jeg
fik masser af udfordringer. Men da korthuset faldt, tænkte
jeg kun på at få så mange af mine medarbejdere over i
banken som muligt og ønskede selv at prøve noget helt
andet“, fortæller Lise Ingomar Thomsen.
Otte ud af de ti, hun var leder for, blev købt med ind i Nord-
jyske Bank, og det glædede Lise meget. Sideløbende med sit
job i Løkken Sparekasse havde Lise Ingomar Thomsen taget
en toårig NLP-uddannelse og var derefter blevet certificeret
NLP Master Coach og stressvejleder.
”Disse kompetencer havde jeg stor lyst til at bruge i et nyt
job“, siger hun.
Efter et par måneder i den ”røde bank“ Løkken Sparbank gik
Lise til sin nye direktør og fik at vide, at hun kunne forvente
at blive afskediget i løbet af maj måned. Et møde med Finans-
forbundets arbejdsmarkedskonsulent, Morten Stick Knudsen,
fik hende sporet ind på, hvor hun skulle hen karrieremæssigt.
”Jeg fortalte, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde på
et jobcenter, et uddannelsesvejledningscenter, i en større
virksomhed, som HR-konsulent eller i en eller anden form for
vejlednings- eller coachingfunktion. Min oplevelse var, at jeg
manglede et eller andet. Morten kikkede på mig og sagde –
’jeg ved lige, hvilken uddannelse der ville passe til dig’. Og så
fortalte han om diplomuddannelsen til uddannelses- og
erhvervsvejleder, som jeg endda kunne tage i Ålborg og
Århus“, smiler Lise Ingomar Thomsen, der er 43 år.
Hun begyndte på den etårige heltidsuddannelse 30. august
og følger fag i både Århus og Aalborg, og det har hun ikke
fortrudt et sekund. Oven i købet kan hun få SVU (Statens
Voksenuddannelsesstøtte) – svarende til dagpenge – i 52
uger på diplomuddannelsen.
”På den ene side har det været hårdt at sige farvel til en
tryg arbejdsplads. Jeg savner mine medarbejdere og tidligere
kollegaer. Men på den anden side er det spændende at kaste
sig ud i noget nyt og anderledes. Jeg håber, at der efter
uddannelsen her venter mig et udfordrende job, hvor jeg kan
bruge mine evner inden for vejledning og coaching“, siger Lise
Ingomar Thomsen. n
Uddannelsen til voksenunderviser giver
Lars Baadsgaard et godt rygstød til at
undervise i privatøkonomi på aftenskole.
Af Jens Sillesen [email protected]
56 procent flere medlemmer af a-kassen FTF-A, hvor finansansatte udgør den største medlemsgruppe, har i forhold til for et år siden tegnet en lønsikring, der kan supplere dagpengene, hvis de bliver fyret
finansjoB
baNKFoLK poLsTRER sIG mod KRIsEN
Det er ikke kun halstørklæder og luffer, der i
disse dage bliver fundet frem for at beskytte
sig mod vinterkulden. Ansatte i finanssektoren
fortsætter med at beskytte sig mod de økono-
miske konsekvenser af arbejdsløshed. Det viser
den seneste opgørelse fra a-kassen FTF-A.
Den 12. oktober var der 2.706 medlemmer,
der havde tegnet lønsikring. Det er en stigning
siden september 2008 på 56 procent. Da var
der kun 1.734, der havde sikringen, der giver
85 procent af lønnen op til 39.700 kroner i
stedet for de 15.700 kroner i dagpenge.
”Det er usikkerheden og frygten for at miste
arbejdet, der får medlemmerne til at tegne
lønsikring“, fortæller Lasse Jermiin fra Top-
danmark.
Omkring 40 procent af FTF-A’s medlemmer
er bankansatte. Der er ikke tal for, hvor stor en
del af dem, der tegner lønsikring, som er ban-
kansatte. Men Lasse Jermiins antagelse bliver
bekræftet af en rundspørge om trivsel, Finans-
forbundet foretog i september blandt 721
medlemmer. Den viste, at 27 procent af de
adspurgte er bekymrede for arbejdsløshed.
Stigningen er fortsat hen over sommeren
og efteråret, hvilket er overraskende for Top-
danmark.
”Vi er usikre på, hvordan det vil udvikle sig
fremover. Vi havde forventet, at tegningen af
lønsikring ville stige frem til sommeren i år, men
den er fortsat. Takten i stigningen er faldet, og
vi forventer nu, at det vil flade ud, når krisen
stopper. Derefter vil det sikkert ligge på et sta-
bilt niveau, medmindre vi iværksætter nogle
tiltag, men det er ikke i støbeskeen“, siger
Lasse Jermiin til Nyhedsbrevet Finans.
Den typiske sikring, medlemmerne af FTF-A
køber, er 8.000 kroner oven i dagpengene.
Dette har ikke ændret sig i løbet af den økono-
miske krise. Prisen for lønsikring varierer efter,
hvor stor en dækning en person ønsker.
Prisen variererOrdningen giver op til 85 procent (inklusive
dagpengesatsen) af den løn, medlemmet
havde før afskedigelsen. Kravet for at få udbe-
talt ydelsen er, at den ledige skal have indbetalt
til ordningen i ni måneder, før hun modtager
en opsigelse.
Præmien for lønsikring ligger mellem 39 og
816 kroner. Du kan vælge at få udbetalt din
lønsikring i seks eller 12 måneder per arbejds-
løshedsperiode. Er du ledig i flere perioder, kan
du højst få et beløb, der svarer til 24 måneders
lønsikring. Når du har fået udbetalt forsikrings-
præmien 24 gange, er forsikringen opbrugt.
Du vælger også, om du vil have en selvrisiko
på 1, 2 eller 3 måneder. Selvrisikoen er den
periode, der går, før udbetalingen finder sted.
Forsikringen dækker også, hvis du bliver
arbejdsløs som følge af tab af erhvervsevne på
grund af ulykke eller ved sygdom som for
eksempel stress. n
ET EKsEmpEL på LøNsIKRING Her er et regneeksempel baseret på en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inklusive kirkeskat:
Erik tjener 30.000 kroner om måneden. Han vil have maksimal dækning i 12 måne-der og vælger en selvrisiko på en måned. Hvilket betyder, han ikke får lønsikring den første måned (hvor han måske får fratræ-delsesløn).
Regnestykket for Erik ser sådan ud:
• Løn:30.000kroner.
• Lønminusarbejdsmarkedsbidrag, som ledige ikke betaler (8 procent af 30.000): 27.600 kroner.
• 85procentaflønminusarbejdsmar-kedsbidrag: 23.460 kroner.
• Dagpenge:15.700kroner.
• Forskelmellemdagpengeogløn, der skal dækkes af lønsikring: 7.760 kroner.
• Anbefaletmånedligdækning: 8.000 kroner.
• Månedligudbetalingmedlønsikring før skat: 23.460 kroner.
Månedlig præmie før skat: 272 kroner.
64 Finans november 2009
finansjoB
Ny bog giver gode råd om, hvordan man kommer sig efter en afskedigelse
sENdT TIL TæLLING EFTER EN FyRING
Ordet fyret kommer af det plattyske ord ”firen“, der
egentlig betyder at fejre, og som senere danner bag-
grund for ordet fyraften. Så rent historisk kan man
sige, at ordet fyret betyder at blive givet en fridag.
Sådan opfatter de fleste, der bliver udsat for en
afskedigelse, det dog næppe. Snarere tværtimod.
En ny, lille, handy bog ”Kom på benene igen – sådan
klarer du en fyring“ af psykologen Rikke Høgsted er på
gaden og fyldt med gode råd om, hvordan man kan
rejse sig, når man er sendt til tælling efter en fyring.
På let fordøjelig og nøgtern vis beskrives de følel-
sesmæssige reaktioner, den fyrede kan rammes af;
vrede, frygt, lede og skam, men samtidig gør bogen
det klart, at disse reaktioner er helt normale. Forfat-
teren præsenterer en række korte eksempler på,
hvordan fyrede har reageret. For eksempel manden,
som tog sin fyring stille og roligt, men da han om
aftenen lagde sit barn i seng, begyndte han pludselig
at græde. Han var virkelig ked af at miste sit job og
sine kolleger, som han var enormt glad for. Bagefter
faldt han træt i søvn i sofaen med hovedet i skødet
af sin kæreste.
Eller kvinden, der længe havde haft smerter i den
øverste del af maven. Hun troede, smerterne skyld-
tes mavekatar. Den dag de varslede fyringer ramte
hende, brød hun sammen og græd. Bagefter var
mavepinen væk.
”Kom på benene igen“ beskriver også, hvilke
symptomer der bør få den fyrede til at overveje at
søge professionel hjælp. Og et andet afsnit giver
ideer til svar på spørgsmålet: Hvad laver du så?,
som man oftest bliver konfronteret med af sin bord-
herre eller -dame til fester.
Bogen er alt i alt et glimrende og hurtigt læst
værktøj til den fyrede eller til vedkommendes familie
eller vennekreds. n
Af Jens Sillesen [email protected]
”Kom på benene igen – sådan klarer
du en fyring” af Rikke Høgsted, 64 sider,
198 kroner, Dansk Psykologisk Forlag
Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.
Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.
www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR
SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR?
Er du vores nye kollega?
Erhvervskundechef
Til bankens erhvervsafdeling søger vi en
dygtig erhvervskundechef, alternativt en
kompetent erhvervskunderådgiver med
udviklingspotentiale til erhvervskunde-
chef. Afdelingen beskæftiger sig med
erhvervsfinansiering, herunder finansier-
ing af investeringsejendomme og
vindmøller. Der er 5 engagerede med-
arbejdere i afdelingen, som arbejder tæt
sammen med bankens kreditafdeling og
direktion.
Du får ansvaret for at opbygge og
servicere egen kundeportefølje, men
omfanget af dit kundenetværk er ikke
afgørende.
Vi forventer, at du har flere års erfaring
med håndtering og servicering af
erhvervskunder fra lignende job, gerne
suppleret med en HD-uddannelse. Du
behøver ikke at have ledererfaring, men
det er en forudsætning, at du har en god
kreditforståelse, er selvkørende og kan
træffe selvstændige beslutninger
samtidigt med, at du er en holdspiller.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du
velkommen til at kontakte afdelings-
direktør Erik Harding Madsen på telefon
3373 3183.
Kreditspecialist
Vi søger efter en dygtig kollega til vores
kreditafdeling. Kreditafdelingen består af
8 personer, som har ansvaret for
kreditpolitik og processer, kreditter til
privat og erhverv, inkasso samt
pantebreve. Vi udvider nu afdelingen med
en person, som primært får ansvaret for
kreditter til erhvervskunder.
Du bliver ansvarlig for håndtering af større
kreditter til erhvervsområdet, særligt
indenfor ejendomsfinansiering. Håndterin-
gen sker i samråd med kreditchefen og
erhvervsafdelingen, og skal herunder
sikre, at de aftaler der indgås overholder
bankens kreditpolitik og processer.
Du får mulighed for at præge bankens
udvikling inden for kreditområdet i
samarbejde med dine kolleger i og på
tværs af vores forretningsområder.
For stillingen gælder, at vi søger en person
med kendskab til ejendomsfinansiering,
og som arbejder selvstændigt, målrettet
og under ansvar. Du kan sætte dig ind i og
løse komplekse opgaver inden for kredito-
mrådet. Dine kommunikationsevner er
gode, og du er en erfaren bruger af
moderne teknologi. Du har muligvis en
akademisk eller anden længerevarende
uddannelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen som
kreditchef, er du velkommen til at
kontakte kreditchef Christoffer Jelstrup
på telefon 3373 3180.
Eik Bank Danmark A/S er en bank i vækst, og vi har i dag over 112.000 kunder og en balance på ca. 9 mia. kr. Vi er ejet af den færøske Eik Bank, som har
eksisteret i 177 år. Eik er et gammelt nordisk navn for egetræ, som symboliserer stabilitet og vækst. I Danmark er vi 110 ansatte, og tilbyder ydelser
inden for erhvervs- og privatområdet. Vi dækker enhver privatkundes behov for bankydelser, både som selvbetjeningskoncept via internettet og for
formuende kunder gennem personlig rådgivning. Vores koncept giver spændende udviklingsmuligheder for den rette kandidat.
Som vores nye kollega tilbydes du …
ansættelse i en dynamisk og fleksibel
virksomhed, hvor vi arbejder sammen som
hele mennesker – en balance i livet
mellem arbejde og fritid. Du bliver en del
af en meget spændende organisation,
hvor ingen arbejdsdage er ens. Du får
mulighed for at bidrage til vores positive
udvikling og frihed til at præge din
arbejdsdag og dine opgaver. Vi har mange
personalegoder og arbejder i et røgfrit
miljø. Stillingerne udføres med centralt
domicil på Oslo Plads 2, København Ø.
Hvis en af stillingerne lyder som noget for
dig, så send os en ansøgning hurtigst
muligt med henblik på en personlig
samtale til [email protected] eller til Majbrit
Elisa Hansen i Eik Bank A/S, Oslo Plads 2,
2100 København Ø. Angiv venligst hvilken
stilling du søger. Ansøgningsfristen er
hurtigst muligt, dog senest 16. november
2009.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos.
Nogle gange vader man i jobtilbud fra it-branchen. Andre gange er der virkelig langt imellem snapsene. Derfor skulle du overveje at sætte Carlos på sagen.
Mød ham på bec.dk/jobagent. Der kan du oprette en profil og oplyse dine jobønsker. Så snart der sker noget, ved Carlos det. Og så ved du det. At du ved det.
SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN!
BECRoskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dkBEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.
97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.
Meddelelse fra BEC:
428-018 Agent Carlos 230x297.indd 1 22/10/09 9:26:17
Sig ja - til en fornuftig pensionskasse
Kan man elske nogen,man kun tager for pengenes skyld?Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.
Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.
Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk
xxxx_FSP_Finans_230x232_Aegteskab.indd 1 21/01/09 14:16:02
SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028
ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600