magasinet finans nr. 9/2011

Finansforbundets magasin nr. 9, 2011

drevet af frygtFinansfolk er drevet af urgammel

overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt, viser økonomers studier af hjerneaktiviteten

Læs side 12

Verden står åben med en pension, der rækker til mere

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden.

Få råd til mere med FSP Pension Plus - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

FSP Pension Plus giver dig råd til mere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9 oktober 2011. Næste nummer fredag 4. november • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 17. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.543 i perioden 1. januar-30. juni 2011 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

gæsten, der ikke ville gå igen

4-11 nyheder og leder44-45 globalt50 bankhistorie54 3 fede56-57 det juridiske hjørne58 nyt fra it-klubben62 arrangementer for seniorer64-66 finansjob – nyt om job og karriere

jeg sender altid lys til kunderne

22

3 Finans oktober 2011

indhold

det faste

12 styr på smerten Neuroøkonomi argumenterer med, at vi efter flere års finanskrise drives af

urgammel overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt

16 detektiv for banken En gruppe på 16 mand i det bankejede selskab Nets opklarer svindel med

betalingskort

18 jeg sender altid lys til kunderne Mød servicerådgiver Begitte Rasmussen fra Danske Bank, der er

clairvoyant

22 gæsten, der ikke ville gå igen For nogle er afdragsfrie lån en meget uvelkommen gæst i den danske

boligøkonomi. Men selv om boligfesten er forbi, er gæsten ikke til at få smidt ud

28 to nye kontantcentre på vej Århus og Høje-Taastrup bliver 350 finansielle arbejdspladser rigere

30 alder har en betydning En ung chef for ældre medarbejdere kan være en stor udfordring

34 lyt til det, jeg foretrækker Hos Silkeborg Data har brugen af det Jungianske Type Indeks givet mange

ahaoplevelser omkring egne og kollegers reaktionsmønstre

38 tema: tillidsmandsvalg Aldrig har vi haft så stor brug for tillidsmændene som nu,

siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby

46 der var også en boble i danmark Danske banker var selv med til at skabe krisen, mener professor

Per Hansen fra CBS

48 venskab for livet I 40 år har en gruppe sparekasseskoleelever anno 1971 holdt sammen

18

38tema:

tillids-mandsvalg


Nyheder

150 medarbejdere ud af Jyske Banks 3.847 ansatte blev tors-

dag den 22. september fyret, hvilket sendte chokbølger gen-

nem banken.

Formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch finder det trist

og uforståeligt, at bankens ledelse fyrer i en tid, hvor alle med-

arbejdere arbejder på højtryk, samtidig med at banken for blot

en måned siden kom med et positivt halvårsresultat på godt

300 millioner kroner.

”Vi vil have stort fokus på, at de medarbejdere, der stadig-

væk er i banken, ikke slider sig selv helt ned, for det er klart, at

når vi med et mister 300 hænder, så kræver det mere af dem,

der er tilbage. Omvendt bliver vi nødt til at stole på, at topledel-

sen træffer de rigtige beslutninger for banken og dens medar-

bejdere på sigt“, siger Haggai Kunisch.

Han glæder sig dog over, at de 150 fyrede medarbejdere i

Jyske Bank har fået en, for tiden, enestående god fratrædelses-

aftale, der både indeholder et outplacementforløb med out-

placementfirmaet AS3 og en uddannelsespulje på tre millioner

– cirka 20.000 per fyret medarbejder. /SF

150 fyret i Jyske Bank

syv fyringer i sydbankTirsdag den 6. september fik medarbejderne i Sydbanks afdeling

for private banking i Gråsten at vide, at afdelingen skal lukkes. Som

en direkte konsekvens af dette blev syv medarbejdere afskediget,

11 fik tilbudt andet job i Sydbanks Region Tyskland, og de to sidste

medarbejdere i afdelingen fik tilbudt job i bankens hovedsæde på

Peberlyk i Aabenraa.

60 fyret i amagerbanken60 af de 159 medarbejdere i resterne af Amagerbanken fik man-

dag den 29. august at vide, at de er fyret.

”Folk havde set den komme. Som ansat i en afviklingsbank ved

vi alle godt, at vi er ansat i et begrænset tidsrum, og folk vidste, at

en del kundeaftaler udløber i løbet af efteråret. Men mange havde

troet og håbet, at afskedigelserne først ville komme om en måned

eller to, og at der ville være tale om færre end de 60, der nu er

blevet meddelt“, siger fællestillidsmand John Skafte til Nyhedsbre-

vet Finans. Han hæfter sig ved, at de afskedigede er blevet tilbudt

et outplacementforløb, som Finansforbundet, FA og Finansiel Sta-

bilitet er enedes om i en rammeaftale. Et forløb, som forhåbentlig

vil kunne hjælpe de fleste videre til et job i eller uden for sektoren.

Tilbage efter afskedigelserne i Amagerbanken af 2011 A/S er der

nu knap 100 medarbejdere./CJO

fem fyret i østjylland”Generelt havde folk ikke regnet med, vi skulle ud at fyre igen. De

fyrede er naturligvis trætte af, at det er dem, der er blevet ramt.

De tilbageværende er kede af og ærgerlige over situationen og

godt klar over, at vi med færre ansatte skal til at løbe stærkere.

Medarbejderne håber, at fyringerne i sektoren snart er ovre, så

vi kan få normale tilstande igen og fuld fokus på vores arbejde“,

siger tillidsmand Lone Reinholt Madsen, tillidsmand i Sparekassen

Østjylland i forbindelse med fyringen af fem medarbejdere sidst

i september.

I begyndelsen af 2008 havde sparekassen godt 230 medarbej-

dere, nu er antallet af medarbejdere nede på 180. /BV

vi har i en periode haft en faldende medarbejderudvikling. Det vil vi også se ind i 2012, men vi har ikke taget stilling til, om der skal nedlægges stillinger. Vi holder et løbende fokus på omkostningerne“. HENRIK RAMLAU-HANSEN, ØKONOMIDIREKTØR DANSKE BANK TIL JyLLANDS-POSTEN

Haggai KuniscH.


nyheder

KontraKt

Pengeinstitutterne har i deres jagt på at spare

på omkostningerne i den seneste tid genop-

taget en gammel disciplin: At fyre medarbej-

dere. Som det fremgår af opgørelsen her på

siden har 296 finansansatte fået en fyresed-

del inden for de seneste par måneder, og

mange flere fyresedler kan være på vej. Nor-

dea har meddelt, at mindst 500 stillinger i

Danmark skal nedlægges inden udgangen af

2012, og Spar Nord har meddelt at 50 stil-

linger skal skæres væk inden årsskiftet.

Selv om den økonomiske krise også rammer

de finansielle virksomheder, undrer Finans-

forbundets formand Kent Petersen sig over

de mange fyringer.

”Medarbejderne er jo lidt firkantet sagt

bankernes produktionsapparat, og derfor ud-

gør de naturligt nok en væsentlig omkost-

ning, men det er altså de selv samme medar-

bejderne, der skaber værdi til virksomheden.

Derfor har jeg svært ved at forstå, at virk-

somheder, der ellers klarer sig rimeligt, væl-

ger at fyre. For på længere sigt kan det få

negativ indflydelse på værditilvæksten”, siger

Kent Petersen.

Ifølge Finansforbundet har bankerne i

årets første ni måneder afskediget 498 med-

arbejdere. /CJO

fyrings-sæsonen er sat indFormand for Finansforbundet Kent Petersen undrer sig over, at virksomheder vælger at massefyre, når det bevisligt er medarbejderne, der skaber værdi til virksomheden

nordea-plan ryster sektoren

Nordeas meddelelse mandag 29. august om,

at 2.000 af koncernens nuværende 34.000

arbejdspladser skal nedlægges inden udgan-

gen af 2012 gav rystelser blandt de godt

8.900 bankansatte i Danmark og i resten af

finanssektoren.

”Det er meget overraskende, for Nordea

er jo en af de få banker, der har klaret sig

uskadt gennem krisen. Jeg kan kun se fyrin-

gerne som en direkte følge af udmeldingen

om, at bankens mål er en forrentning på 15

procent af egenkapitalen. Men at drive bank

handler forhåbentlig ikke alene om at skabe

udbytte til aktionærerne, men også om at

betjene kunderne med ordentlig kvalitet. Og

når man skærer så benhårdt, er det sandsyn-

ligt, at det vil gå ud over den kvalitet, for slet

ikke at tale om det pres, det vil betyde for de

medarbejdere, der bliver i banken“, siger Kent

Petersen, formand for Finansforbundet.

Mellem 500 og 650 stillinger skal væk i

Danmark ved naturlig afgang og ved fyringer.

Kent Petersen er bekymret for at Nordeas

måde at prioritere på vil brede sig.

”Jeg er alvorligt bekymret for, at Nordeas

handling bliver et dårligt eksempel, som an-

dre banker vil følge. Hvis det udvikler sig til en

konkurrence om at skabe maksimal forrent-

ning af egenkapitalen, så er vi tilbage ved for-

dums tiders synder,“ siger han.

Kreds Nordea og Nordea Danmark er ene-

des om en aftale om frivillige fratrædelser,

som alle medarbejdere frivilligt kan søge indtil

den 21. oktober. Aftalen giver ud over opsi-

gelsesvarslet en økonomisk godtgørelse.

”Vi havde naturligvis gerne set, at banken

havde givet medarbejderne en større godt-

gørelse med. Men det helt afgørende for os

har været at sikre, at aftalen kunne søges af

alle medarbejdere“, siger Majbritt Garbul

Tobberup, formand for Kreds Nordea.

Ud over fratrædelsesordningen er parter-

ne blevet enige om et såkaldt jobbortfaldska-

talog, der træder i kraft, hvis det kommer til

fyringer, og som giver nogle bedre vilkår end

dem, der eksisterer i dag. /CJO

187 fyrede i september

Jyske Bank: 150

sparekassen Østjylland: 5

Finans nord (spar nord Bank): 8

HsH nordbank: 1

sparekassen Himmerland: 10

sydbank: 7

spar nord Bank: 4

sparekassen Limfjorden: 2

109 fyrede i august

HsH nordbank: 1

nørre nebel sparekasse: 4

amagerbanken: 61

sparbank: 28

coface: 9

salling Bank: 6

296 fyringer på to måneder


nyheder

vind en rejse til new yorkFinansforbundet skyder nu en konkurrence i gang, hvor medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte studieturspladser til New york

Fra den 4. oktober og to måneder frem kører

Finansforbundet en konkurrence, hvor alle

medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan

deltage i lodtrækningen om otte studieturs-

pladser til New york. Konkurrencen skal styrke

Finansforbundets eksisterende medlemmers

incitament til at anbefale medlemskab til

deres kolleger. Konkurrencen tager udgangs-

punkt i, at tilfredse medlemmer faktisk udgør

et rigtig stærkt argument for medlemskab.

Det budskab vil forbundet gerne have med-

lemmerne til at sprede.

”Indsatsen er et supplement til den indsats,

som tillidsmændene allerede yder, og er først

og fremmest tænkt som et støttende tiltag

målrettet de områder, hvor vi er ikke er så tæt

repræsenteret af tillidsmænd – eksempelvis i

hovedsæderne. Dermed kommer vi til at gå

på to ben, og tillidsmændene bliver suppleret

i deres indsats for at få flere medlemmer,

højere organisationsprocent og i sidste ende

et styrket Finansforbund“, siger Solveig

Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

På sin vis ser det fornuftigt ud med med-

lemsudviklingen i Finansforbundet. Fire ud af

fem ansatte i sektoren er medlem, og med-

lemstallet på cirka 54.600 er i modsætning til

mange andre fagforbunds medlemstal ikke

faldet af betydning de seneste mange år. Men

alligevel har forbundet valgt at sætte fuldt

blus på hvervning af nye medlemmer og gjort

det til det vigtigste politiske indsatsområde i

de kommende år.

”Målet er, at alle ansatte i sektoren skal

være medlem af Finansforbundet. Vi forhand-

ler overenskomsten, som måske er landets

bedste, vi kender branchen bedre end andre

faglige organisationer, og vi har generelt

en meget høj medlemstilfredshed, fordi vo-

res tilbud og servicer er af høj kvalitet“,

siger Finansforbundets næstformand, Solveig

Ørteby.

Det er især et ændret rekrutteringsmøn-

ster i virksomhederne, som truer Finans-

forbundets medlemstal. Pengeinstitutterne

ansætter i høj grad akademikere, som enten

er organiseret i andre fagforbund eller ikke er

organiseret, og der tages færre finanselever

ind, som traditionelt melder sig ind i forbun-

det. Desuden vælger flere unge at stå uden

for fagforeningen. /SF

læs mere om konkurrencen på finans

forbundet.dk/newyork, eller se side 55.

11 procent flere blev sigtet for økonomisk kriminalitet i Danmark

2010, hvor finanskrisen trak sine spor hen over både private og

offentlige finanser, sammenlignet med 2007, hvor den økonomiske

optimisme var på toppen. Det skriver Ugebrevet A4, som udgives af

LO. Antallet af sager er steget med 30 procent siden finanskrisens

indtog, og ifølge eksperter og politi er forklaringen, at flere danskere

er blevet kriminelle, og at langt mere fusk afsløres i krisetider.

Efter øget fokus i Finanstilsynet er antallet af insidersager steget i

første halvår af 2011 med næsten 100 procent. Hvor der var 23

in sidersager i både 2009 og 2010, er der i dette første halvår 22

sager – altså en fordobling. Det er dog ikke alle insidersager, der hav-

ner hos politiet, hvis tilsynet vurderer, der ingen sag er. Tilsynet har

også haft et større fokus på strakskursmanipulation, og det ser ud til

at virke. Hvor der i 2010 var syv sager med strakskursmanipulation,

er der det første halvår i år blot en enkel sag.

flere sager om økonomisk kriminalitet

insidersager er fordoblet

leder

Finansansatte kan i disse tider høre sig selv omtalt som omkostninger. Omkostninger, det ifølge virksom-

hederne er nødvendigt at skære ned på. Og det er da også arbejdsgivernes argument, når de skal begrunde de

massefyringer, vi har set – senest i Jyske Bank. Men er det nu en klog løsning at reducere omkostningerne ved at

fyre? Det kan altså diskuteres. For medarbejderne er lidt firkantet sagt de finansielle virksomheders produktionsapparat,

og når bankerne gerne vil øge indtjeningen, så giver det ikke mening at skære i antallet af de medarbejdere, der skaber

værdierne. For hver time en finansansat arbejder, skaber han en merværdi på knap 700 kroner til virksomheden og

dermed til samfundet. Det har vi sort på hvidt i en analyse fra Cepos, hvor finansansatte er blandt de mest produktive

medarbejdere på det danske arbejdsmarked.

Medierne er ikke blege for at synge med i arbejdsgiverkoret om høje lønninger til medarbejdere i sektoren. Men som

det ofte sker, så forenkler medierne virkeligheden, og det spænder ben for et nuanceret og retvisende billede af

finansansattes løn. Der jongleres blandt andet med nogle høje gennemsnitstal for lønninger i sektoren. Problemet er

bare, at det ikke giver mening at tale om gennemsnitslønninger for finansansatte. Og det gør det ikke, fordi spændet

mellem lønningerne er så voldsomt stort. Nogle tjener under 300.000 kroner om året, mens andre kan tjene helt op

til flere millioner.

Men ja, finansansatte ligger i den pæne ende af lønstatistikken, og det er der gode grunde til. Men de grunde er der

ingen, der fortæller om. Det er et faktum, at den generelle stigning i kompetenceniveauet hos finansansatte har udviklet

sig betragteligt i de seneste 10 år. Det er altså en ganske væsentlig årsag til de lønstigninger, vi har set i perioden.

Vi taler om rigtigt dygtige, kompetente og specialiserede medarbejdere, og det er klart, at deres kompetencer skal

honoreres. Det afspejler sig naturligvis i lønstatistikken.

Det er oprørende, at arbejdsgiverne piber over høje lønomkostninger, for de får rigeligt for pengene. Og hvis virksom-

hederne var fornuftige, så ville de sætte pris på deres dygtige medarbejdere i stedet for at fyre deres vigtigste ressource

og nøgle til at skabe mere værdi i virksomhederne. Vi vil under ingen omstændigheder skamme os over den løn, vi får.

Vi har gjort os fortjent til hver en krone. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

finansansatte er deres løn værd

Det er oprørende, at arbejdsgiverne piber over høje lønomkostninger, for de får rigeligt for pengene“

7 Finans september 2011

8 Finans oktober 2011 9

nyheder

Der findes ingen lette overenskomstfor handlinger, men

når Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejds-

giverforening) efter planen sætter sig til bordet i januar

for at blive enige om en ny aftale for de finansansattes

løn- og arbejdsforhold, der skal træde i kraft 1. april

2012, tegner det til at blive vanske ligere end nogen-

sinde at opnå et resultat, som begge parter er tilfredse

med.

Den økonomiske krise, afskedigelser i sektoren og

fortsat usikkerhed om skatter og regulering er blandt

de faktorer, der spiller ind i forhandlingerne. Derfor er

Finansforbundets formand, Kent Petersen, glad for, at

repræsentantskabet på en aftalekonference tirsdag

den 27. september gav ham, det øvrige formandskab

og Hovedbestyrelsen et meget skarpt mandat at for-

handle en ny overenskomst hjem på.

”Jeg vil gøre mit yderste for, at overenskomstfor-

handlingerne lander et ansvarligt resultat, som vi alle

kan være tilfredse med“, siger han.

Det indebærer på den ene side, at Finansforbundet

ikke agter at stille urimelige krav, der tvinger virksom-

hederne i knæ. På den anden side er det medarbej-

derne, der betaler en meget stor pris for, at stort set

alle virksomhederne prøver at spare sig til overskud.

”Derfor vil vi have fokus på at sikre en ordentlig

hverdag for de medarbejdere, der nu er i en situation,

hvor de skal løbe stærkere end nogensinde for at løse

opgaverne. Det handler både om fleksibilitet og med-

bestemmelse. Samtidig vil vi sikre, at virksomhederne

lever op til deres sociale ansvar og forpligtes til at stille

midler til rådighed, så afskedigede medarbejdere får de

bedste muligheder for at komme videre i arbejdslivet“,

siger Kent Petersen.

stærkt mandat til ok-forhandlingFleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden for den enkelte medarbejder og afbødeforanstaltninger er blandt forbundets krav til en ny overenskomst i 2012

ok 2012 ok 2012

MedleMsundersøgelse

ok 2012

MedleMsundersøgelse

ifølge finansforbundets aftalekonference er de vigtigste krav ved overenskomstforhandlingen 2012 med fa:

Økonomi

› Overenskomstresultatet skal indeholde en fornuftig lønudvikling,

der som minimum indebærer, at medlemmerne kan bevare deres realløn.

› Resultatet kan indeholde individuelle valg mellem stigninger i løn,

pensionsbidrag, ferietillæg og frihed.

Struktur

› Hvis lønrammen tillader det, kan der afsættes midler til lokale puljer.

Arbejdstid

› Den enkelte medarbejders mulighed for fleksibel tilrettelæggelse

af arbejdstiden skal styrkes.

› Overenskomsten skal i højere grad kunne rumme medarbejdernes

behov i forskellige livsfaser.

Kompetence

› Medlemmerne skal have ret til individuel kompetenceafklaring.

› Medlemmernes muligheder for gennem kompetenceudvikling

at øge deres værdi på arbejdsmarkedet skal styrkes.

Faglige aftaler og tillidsvalgtes vilkår

› Det skal sikres, at det faglige arbejde kan håndteres forsvarligt

og fagligt kompetent

› Der skal indføres en udligningsordning mellem virksomhederne

i finanskredsene om frihed for kredsbestyrelsesmedlemmer.

Sociale bestemmelser

› Overenskomsten skal sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

› Alle opsagte medarbejdere skal sikres de bedste muligheder for

at komme videre i arbejdslivet.

Assurandørområdet

› Assurandørernes minimumsløn skal forhøjes.

› Der skal være højere minimumskrav til assurandørernes uddannelse.

8 Finans oktober 2011 9

Et brev er noget særligt. Og det er noget særligt at få et brev. Det gør indtryk og viser dine kunder, at du har gjort dig umage. At du skriver, fordi du vil dem noget. Derfor bliver der lagt mærke til brevet, og det får

dine kunder til at reagere. Et brev bliver altid modtaget med respekt – både når det kommer alene og er i samspil med andre medier. Læs mere på www.etbrevbetydermere.dk

ET BREV BETYDER MERE

Jeg lever af at gøre indtryk – o gså på d ine kunder.

Kær lig h ilsen Brevet

3492 brevets værdi_Dagbladsann_230 x 297_Indtryk SG.indd 1 19/09/11 10.21


nyheder

Finanstilsynet forbereder en politianmeldelse af Amagerbankens tid-

ligere ledelse med direktør Jørgen Brændstrup i spidsen. Efter en gen-

nemgang af bankens engagementer mener tilsynet, at ledelsen har

givet vildledende oplysninger. Det samlede beløb, som den gamle

ledelse har givet misvisende oplysninger omkring, ligger ifølge Finans-

tilsynet på mellem 300-350 millioner. Derudover anklager tilsynet

også den gamle ledelse for ikke at overholde instrukser fra tilsynet.

I sidste måned udkom Finanstilsynets ventede rapport om Amager-

bankens kollaps. Gennem 165 sider gennemgår tilsynet i alt fire inspek-

tioner i perioden 2008-2010, hvor der samlet blev krævet nedskærin-

ger for over 1,5 milliarder og forhøjet solvenskrav. Rapporten

konkluderer, at det var nye forværringer i en række af bankens engage-

menter, der blev afgørende for, at banken ikke længere levede op til

solvenskravet, og derfor måtte gå over i Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet har på baggrund af erfaringerne fra Amagerbanken

taget initiativ til stramninger af reglerne for nedskrivning.

Bankledelse meldes til politiet

bankpakke 4 er i hus

Den fjerde bankpakke er forhandlet på plads i Folketinget. Pakken skal gøre fusioner i sektoren lettere, men selvom den vil hjælpe nødlidende pengeinstitutter, så skaber den også bekymring hos Finansforbundet

En ny aftale, der skal hjælpe finanssektoren,

er forhandlet på plads i Folketingets finans-

udvalg. Bankpakke 4, som den populært kal-

des, skal hjælpe fusioner lettere på vej i sek-

toren og sikre, at der ikke opstår flere

konkurser i kølvandet på finanskrisen.

Bankpakke 4 gør det mere attraktivt at

overtage nødlidende pengeinstitutter og

styrker medgiftsordningen i forbindelse med

fusioner.

”Den udvidede medgiftsordning til penge-

institutter, der overtager nødlidende banker,

kan betyde, at vi forhåbentlig ikke vil opleve

flere egentlige krak, og at de større banker

ingen undskyldning har for ikke at tage

ansvar”, siger Michael Budolfsen, næstfor-

mand i Finansforbundet.

Der er tre hovedpunkter i Bankpakke 4.

Hvis to banker bliver fusioneret, vil det med

den nye bankpakke være muligt at dele det

nødlidende pengeinstitut op i en sund og en

usund del. Hvor den sunde del tidligere ville

være drevet videre under Finansiel Stabilitet,

så kan den nu drives videre af et andet penge-

institut.

I forbindelse med fusioner vil andre penge-

institutters lån til de fusionerende pengeinsti-

tutter ofte have en klausul om, at lånet forfal-

der. Med Bankpakke 4 vil staten give de

fusionerende virksomheder mulighed for at få

nye lån, så de ikke kommer i likviditetsproble-

mer som følge af overtagelsen.

Sektoren lover til gengæld ”aktivt at med-

virke til at finde løsninger“, hvis der opstår

situationer som med Amagerbanken. Der

havde det havde været billigere for alle –

både pengeinstitutterne og staten, hvis sek-

toren havde reddet banken.

Pakken bliver modtaget positivt hos Finans-

forbundet, men næstformand Michael Bu-

dolfsen ser også med en vis bekymring på

pakkens konstruktion.

”Bankpakken er lavet i et afviklingsper-

spektiv. Men der er absolut intet formål med,

at to sunde og veldrevne pengeinstitutter skal

fusionere for at få forlænget deres individuelle

statsgarantier. Tværtimod er det forbundet

med store omkostninger at fusionere, så det

eneste, man får ud af det, er at påføre penge-

institutter, forbrugere og skatteydere ekstra

udgifter. Der er rigtig mange sunde og vel-

drevne mindre banker, hvis eneste problem er

at skaffe likviditet – ikke mindst fordi det

internationale lånemarked er frosset til”, siger

Michael Budolfsen./ JSI

HongKongMød vores kvinde i

Velstanden hos den voksende kinesiske middelklasse kommer blandt andet til udtryk ved, at forbrugerne i stigende omfang lægger kødprodukter i indkøbskurven.

”F.eks. vokser markedet for pølser med ca. 14 pct. om året, og efterspørgslen på kvalitetspølser stiger endnu kraftigere,” fortæller Louisa Lo. På baggrund af hendes rådgivning investerede Danske Invest Kina sidste efterår i en lokal pølseskindproducent.

Selskabsmøder på kantonesiskI den region, hvor virksomheden ligger, taler befolkningen kantonesisk og ikke det kinesiske hovedsprog, mandarin.

”Vi havde fordel af, at vi i aktieteamet selv taler sproget. Når vi kommunikerer med virksomhedsledere på deres

modersmål, mindskes risikoen for misforståelser, og vi får mere nuancerede svar på vores spørgsmål.”

Specialviden styrker markedspositionen Gennem møderne fik Louisa Lo indblik i nogle af de processer og patenter, selskabet har udviklet.

”Indenlandske konkurrenter kan ikke umiddelbart kopiere den kvalitet, virksomheden leverer – og udenland

ske konkurrenter taber på prisen.” Hun vurderer derfor, at virksomheden vil nyde godt af et marked, hun forventer vil vokse markant over de næste par år.

Mød Louisa Lo og andre investeringseksperter på www.danskeinvest.dk.

Knowledge at work

Louisa Lo oplever på nærmeste hold, når kinesiske skyskrabere skyder i vejret

og butikkernes vareudbud ændres. Den erfaring trækker hun dagligt på som

en del af det aktieteam, der rådgiver Danske Invest om investering i Kina.

230x297_HongKong_ann_DK_Coat.indd 1 27/09/11 09.09


neuroøkonomi

De voldsomme rutsjeture på markedet bliver beskyldt for at være irrationelle. Men måske er der mening med galskaben. Neuroøkonomi, der er et nyt økonomisk tankesæt, argumenterer med, at vi efter flere års finanskrise drives af urgammel overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium

I slutningen af august, da markederne for gud ved hvilken

gang var dykket katastrofalt, gav Wall Street-traderen Jean-

Pierre Lavalle op. Han solgte sin portefølje og tog til stranden.

”Ingen kan forstå markederne, så det giver ingen mening

at blive ved med at forsøge. Jeg tager på stranden“, sagde

traderen.

Men selvom de internationale finansmarkeder har været

tumultagtige, så peger neuroøkonomi på, at markederne nok

kan være uforståelige, men at de ikke er irrationelle.

Det er hovedtesen i et nyt økonomisk tankesæt, der netop

nu skaber bølger i cirklen af økonomiske iagttagere. Tanke-

sættet er langt fra den traditionelle økonomi, hvor modeller

og teorier hersker. I neuroøkonomi bruger økonomerne hjer-

neskannere for at se, hvordan hjernen fungerer.

Og de finder her en historie om, hvordan hjernen har

urgamle koder, som styrer store dele af finansverdenen.

For at lokke hjernens indre økonom frem findes neuroøko-

nomer ikke på kontorer, men i laboratorier iklædt hvide kitler.

Det betyder også, at neuroøkonomer er en lidt anden stør-

relse end traditionelle økonomer.

interviewaftale med dr loveFinans har sat økonomen, der stiftede neuroøkonomi, stævne.

Interviewet blev aftalt med følgende besked: Vi kan tales ved

på onsdag. Sendt fra Dr Love’s iPhone.

Det gav et godt fingerpeg om, at artiklen om neuroøkonomi

ville betyde et møde med den type økonom, hvor slipset er

væk og udskiftet med … ja, Dr Love.

Bag den kulørte beskrivelse Dr Love gemmer sig Paul Zak,

leder af Center for Neuroeconomic Studies ved Claremont

University. Han er blandt en lille gruppe, der for godt 10

år siden grundlagde neuroøkonomi. Baggrunden var, at i

1990’erne blev en række videnskabelige grene rusket godt og

grundigt igennem af teknologiske fremskridt, der betød, at

den menneskelige hjerne kunne studeres, mens den arbej-

dede.

Gennem MRI-skanninger kunne videnskabsfolk se, hvilke

steder i hjernen der blev aktive, når den blev stimuleret ved

forskellige handlinger. Områder som psykiatri og psykologi blev

som født på ny. Og ud af det blev også neuroøkonomi født.

Det, der ledte Paul Zak på sporet af, at økonomi måske

skulle ses som andet end blot rationelle personer, der handler

ud fra egeninteresse, kom gennem et arbejde for Den interna-

tionale Valutafond, IMF, hvor han studerede graden af tillid i

forskellige befolkningsgrupper og fattigdom.

”Vi kunne helt tydeligt se, at samfund, hvor der er en høj

grad af tillid – som i Danmark og andre skandinaviske lande –

ofte er blandt de rige lande“, fortæller Paul Zak, som hurtigt

blev ledt videre til spørgsmålet om, hvad der egentlig udløser

tillid inde i hjernen.

styr på smerten


Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx n

➼

Man kan lære at kontrollere dele af den instinktive frygt. Det kan være ved at gøre sig bevidst om, hvordan vi reagerer, eller ved at have lang erfaring. De, der kan styre deres reaktion på en fornemmelse af smerte, vil kunne tage risici og mere køligt overveje deres respons“ Paul Zak, leder af Center for Neuroeconomic Studies ved Claremont University


”Så at sige udspørge hjernen om, hvordan den reagerer“,

forklarer han.

Paul Zak, der både er uddannet biolog og økonom, forkla-

rer, at hans venner dengang stærkt frarådede ham hans nye

intellektuelle interesse.

”Jeg skal være ærlig og indrømme, at mine venner sagde,

at det var totalt idiotisk at satse på så uprøvet et felt. De var

bange for, jeg ville ødelægge min karriere. Og det var sådan

set et ekko af de traditionelle økonomer, der var meget skep-

tiske i begyndelsen“, siger Paul Zak, der egentlig godt kan

forstå den umiddelbare skepsis, som neuroøkonomi blev mødt

med.

”Hele processen foregår meget anderledes end i traditionel

økonomi, hvor en økonom sidder på sit kontor og opstiller

nogle modeller, som han regner på. Til sammenligning så

arbejder jeg i dag i et laboratorium, hvor der er 30 laboranter

tilknyttet“.

Hvis Paul Zaks venner var skeptiske i begyndelsen, så var

de rædselsslagne, da han begyndte at tale om et kærlig-

hedshormon som det centrale i processen om økonomiske

valg.

”Jeg definerer neuroøkonomi som studiet af de hjernepro-

cesser, der finder sted, når der skal træffes et valg. Og sagen

er, at det har vist sig, at der er en bestemt neurotransmitter,

oxytocin, som styrer vores tillid til modparter“.

Og sådan blev Dr Love født, for oxytocin er også kendt

som kærlighedshormonet, der styrer intimitet og sågar i sin

syntetiske form kan fremskynde en fødsel.

kærlighedshormon bestemmerI dag er Paul Zak et kendt ansigt som Dr Love på talkshows i

USA. Her forklarer han, hvordan oxytocin styrer centrale dele

af beslutningsprocesserne i parforhold.

Men selvom historien om Dr Love og hans kærligheds-

hormon er som skabt til Oprah Winfrey, så er relevansen til

finansverdenen og Wall Street måske nok mindre nuttet, men

ikke mindre relevant.

For i finansverdenen styrer det samme hormon de beslut-

ninger, der bliver truffet.

Det, som Paul Zak fandt frem til, og som han har beskrevet

i bogen Moral Markets, er, at der er tre mekanismer, der træ-

der i kraft ved økonomiske valg og beslutninger. En urgammel

kerne midt inde i hjernen, der styrer lyst og drifter, bliver

ak tiveret. Herefter reagerer hjernens insula-del, der driver

frygt og risikovurderinger. Med andre ord: Hjernen overvejer

de risici, vi tager for at opfylde vores lyst. Til sidst går frontal

cortex forrest i panden i gang med at sætte de to impulser op

mod hinanden for at komme frem til et valg.

Hormonet oxytocin er det, der smører frontal cortex til at

tro på, at vi kan stole på modparter og træffe en beslutning

om at udføre en handel. I laboratorier viser det sig, at hvis for-

søgspersoner får indsprøjtninger med oxytocin, er de langt

mere tilbøjelige til at indgå handler. Ja, nogle gange vil de

simpelthen give deres penge væk.

drevet af frygtIfølge neuroøkonomi er hjernen kodet med forskellige hand-

lingsmønstre, som kan spores helt tilbage til vores evolutio-

nære udvikling. Eksempelvis er der gode forklaringer på over-

reaktioner, når folk bliver konfronteret med skræmmende,

uforståelige forhold. Frygt var i tidernes morgen en sund måde

at reagere på for at overleve. Og det er ifølge Zak resterne af

det, som vi nu ser på markederne.

”Vi ser hele tiden ting omkring os, som virker irrationelle,

for eksempel den tumult, vi har set på markedet på det sene-

ste – men når vi kigger på, hvordan hjernen fungerer, så virker

de ikke så tossede. Hjerner er indkodede til at reagere på

kaotiske forhold“, siger Paul Zak.

Men netop stress og kaotiske situationer nedbryder oxy-

tocin-strukturerne. Derfor bliver markedet nu drevet af den

frygt, som er blevet akkumuleret gennem flere års finanskrise.

”Vi er netop gået gennem en voldsom kriseperiode, hvor

mange folk i den finansielle sektor har haft oplevelser, som

de aldrig troede de skulle opleve. Nogle folk i den finansielle

sektor er simpelthen blevet traumatiserede i en grad, der

nærmest minder om posttraumatisk stress-syndrom. Efter

krisen ser vi, at alle strukturerne for oxytocin er brudt sam-

men, og derfor er der ingen tillid tilbage i systemet“, siger Paul

Zak.

Manglen på tillid bliver selvforstærkende, fordi finans-

verdenen er lige så social som andre steder, hvor der foregår

interaktion.

”Vi handler socialt. Og den frygt, som vi har set på marke-

det, smitter“, siger Paul Zak.

neuroøkonomi

➼


markedsstress udløser smerteIfølge neuroøkonomer er sagen, at det at være en aktør på de

finansielle markeder udløser en hjernestimulans, som er

beslægtet med følelsen af smerte. Hjernestudier har vist, at

ekstremt markedsstress får de samme centre i hjernen til at

reagere, som når man bliver udsat for smerte.

Selvom det kan forekomme ulogisk at have ondt af tradere,

hvis velbetalte job det er at handle på markederne, så er den

neurologiske impuls, de arbejder med, basalt set den samme,

som i tidernes morgen har hjulpet med overlevelse: Frygt for

smerte skaber en instinktiv reaktion. Og set fra den vinkel

handler finans om at udholde smerte.

Denise Schultz leder konsulenthuset Trader Psyches, der

rådgiver ud fra neuroøkonomi. Hun påpeger, at den kraftige

følelsesmæssige respons, som folk i finansverdenen oplever,

er vigtig at indkalkulere, særligt nu.

”Når markederne svinger vildt fra side til side, er det vigtigt

at holde sig for øje, at al hjerneaktivitet er styret af følelser.

Intet valg kan træffes uden følelser, som kvalificerer valget“,

lyder det fra Denise Schultz.

Neuroøkonomer gør dog opmærksom på, at selvom vi

drives af hjernens impulser, så kan det godt betale sig at tage

et opgør med hjernen.

”Man kan lære at kontrollere dele af den instinktive frygt.

Det kan være ved at gøre sig bevidst om, hvordan vi reagerer,

eller ved at have lang erfaring. De, der kan styre deres reak-

tion på en fornemmelse af smerte, vil kunne tage risici og

mere køligt overveje deres respons“, lyder det fra Paul Zak.

tæt bånd mellem økonomi og psykologiI det seneste par år er neuroøkonomi gradvist blevet bredere

accepteret. Der, hvor studiet af neuroøkonomi måske kan vise

sig værdifuldt, er i forhold til, hvordan studiet bringer menne-

sket tilbage i de økonomiske klasselokaler. I flere årtier har

studier af økonomi været præget af teorier og matematiske

modeller. Men historisk set har psykologi og økonomi i

århundreder været en del af den samme kage. De blev bredt

kaldt de moralske videnskaber.

Det var først i det 19. århundrede, at psykologi blev den

menneskenære empiriske videnskab, og økonomi blev teore-

tisk, ja, nærmest matematisk. For neuroøkonomer er den

adskillelse i dag tåbelig:

”Det giver simpelthen ikke mening at sidde på et kontor og

gætte, når man kan gå direkte til hjernen og spørge den,

hvordan den reagerer“, lyder det fra Paul Zak.

Neuroøkonomi er dog siden dens fremkomst blevet kritise-

ret for at basere sig på forsimplede værktøjer til at studere

hjernen. Eksempelvis har MRI-skanninger af hjernen i lang tid

været så langsomme, at de har svært ved at fange de lyn-

hurtige oxytocin-impulser. Paul Zak og andre neuroøkonomer

har imødekommet den kritik ved at arbejde uden om hjerne-

skanninger og arbejde direkte med neurotransmittere. Det vil

sige simpelthen at indsprøjte oxytocin i forsøgspersoner og

se, hvordan de reagerer.

I dag er der efterhånden en del, der kigger på området. Fel-

tet har fået sin egen interesseorganisation, The Society for

Neuroeconomy, og virksomheder som Trader Psyches råd-

giver Wall Street ud fra neurologiske analyser. Ved universite-

ternes økonomistudier er der flere, der benytter sig af meto-

den, som Paul Zak var en pioner inden for.

Til tider er interessen så voldsom, at Zak er bange for, at

neuroøkonomi er blevet et modefænomen.

”Men efter at hypen er forsvundet, så tror jeg, læren vil

være, at man ikke kigger på økonomiske beslutninger uden at

tage i betragtning, hvordan vores hjerne fungerer“, siger Paul

Zak, der mener, at neuroøkonomiens betragtninger ikke bør

ske på bekostning af alle dele af traditionel økonomisk tænk-

ning:

”Bundlinjen er, at alle økonomiske modeller skal have et

modsvar til, hvordan vores hjerne fungerer“. n

Når markederne svinger vildt fra side til side, er det vigtigt at holde sig for øje, at al hjerneaktivitet er styret af følelser. intet valg kan træffes uden følelser, som kvalifi-cerer valget“ Denise Schulz, leder af konsulenthuset Trader Psyches


Da Jesper Larsen startede med at arbejde med kortsikkerhed i

Nets for 26 år siden, var han ene mand på opgaven. Dengang

handlede hans job mest om at producere eurocards og derfor

meget lidt om sikkerhed. Det var dengang, lommetyvene sta-

dig gik efter pengesedlerne. Men sådan er det ikke længere –

heller ikke for Jesper. I dag er han en del af en 16 mand stor

gruppe, som opsporer kriminelle miljøer, fanger de små tyve

og finder tråde i det uendeligt store netværk af betalinger,

der omgiver vores daglige liv.

”Vi ved aldrig, hvad dagen bringer. Det kræver noget af

én at være på forkant med udviklingen, og derfor er jobbet

ekstremt udfordrende“, siger Jesper, der er Senior Card Fraud

Investigator.

Jesper og kollegaernes arbejde har bestemt ikke været for-

gæves. Sammen sparer de bankerne for millioner af kroner

hvert år. Nets regner med, at for hver 1.000 kroner, bankerne

taber på bedrageri med betalingskort, sparer eller afværger

Fraud Management 3-4.000 kroner. Det svarer til, at Nets

sparede bankerne for et trecifret millionbeløb i 2010.

”Fordelen er, at alle bankernes kortoplysninger er samlet

hos os. Hvis blot en enkelt bank oplever misbrug med et kort,

så kan de ikke se noget system i det. Det kan vi, fordi vi kan

overvåge rigtig mange kort, og jo flere kort vi kan overvåge,

des flere kriminelle fanger vi“, siger Kristian Stephansen, der

arbejder som Fraud Investigator sammen med Jesper.

kriminel vejledning på nettetI Fraud Management har de med årene fået travlt med at

stoppe fuskeriet. Antallet af misbrug af betalingskort på net-

tet er mere end fordoblet siden 2008. Sidste år blev der

svindlet for 12,6 millioner kroner, mens forretningerne i 2008

mistede 5,9 millioner alene på svindel med nethandel, viser

oplysninger fra Nets. Fordoblingen skyldes primært, at handel

på internettet er steget.

”Internettet har givet en masse muligheder for de krimi-

nelle. Der er internetsider, hvor de kriminelle simpelthen vejle-

der i, hvordan man udøver kortmisbrug, og der er fora, hvor

de kriminelle udveksler oplysninger“, siger Kristian.

Der bliver stjålet for cirka 10 millioner mere sammenlignet

med 2002, mens antallet af stjålne kort er næsten femdoblet

på otte år. Det første halvår af 2011 blev der stjålet for 15

millioner blot ved stjålne og tabte kort. I alt mistede banker og

forretninger næsten 21 millioner de første seks måneder af

2011.

”Jeg tror, tyvene i højere grad er begyndt at gå efter kort i

stedet for kontanter ved lommetyveri. For når de går efter

kontanterne, ved de ikke, hvad de får – det gør de ved kortet“,

vurderer Senior Card Fraud Investigator i Nets Jesper Larsen.

kriminelt netværkBag de stjålne millioner er der et netværk af organiseret krimi-

nalitet, der handler med både købte varer fra nettet og stjålne

kortoplysninger.

“Der er kriminelle grupper, der organiserer sig og lever af

bedragerier med betalingskort. Men vi ser også eksempler på,

at 14-15-årige børn har været inde at købe eller misbruge

kortoplysninger på internettet“, siger Jesper Larsen.

Det kriminelle netværk kan være svært at finde. Sidste år

indledte Nets for eksempel en jagt på et netværk, der gennem

falske firmaer havde ansat danske “muldyr“ til at modtage

varer, ompakke dem og videresende dem til udenlandske

adresser i Østeuropa. De stjålne kortoplysninger havde de fået

ved at inficere danske pc’er med vira, der opsnapper bruger-

nes kortoplysninger, når de bliver anvendt.

Mange af de tilfælde, hvor der på ulovlig vis bliver hævet

penge på danske kort, foregår i udlandet.

”Det er helt sikkert blevet mere sikkert at anvende dankort

i Danmark, efter at chippen er kommet på kortet. Men det

forhindrer jo desværre ikke tyvene i at anvende falske kort i

udlandet“, siger Jesper Larsen. n

svindel

Når systemerne i Fraud Management slår alarm, går jagten i gang. En gruppe på 16 mand i det bankejede selskab Nets opklarer svindel med betalingskort. Dagligt finder de mening i myriaderne af betalinger og reddede sidste år bankerne for et trecifret milliontab

Af Mette Tolling, [email protected] Foto: Stig Stasig

detektiv for banken


Jesper larsen har arbeJdet i fraud management i 26

år. han var den første, der blev ansat i afdelingen,

som har vokset sig større i takt med den stigende

kriminalitet

”Jeg havde nok ikke regnet med, at Jobbet var så ud

fordrende og alsidigt, da Jeg startede herinde. folk

bliver her derfor også i lang tid, fordi arbeJdet hele

tiden udvikler sig”, siger kristian stephansen

sådan fusker tyvene

› Phishing

svindlerne sender mails ud til internetbrugere, hvor de beder om kort- eller netbankoplysninger – en praksis, som de in-ternationale kortselskaber, nets og banker aldrig selv anven-der. Der er også talrige eksempler på, at danskerne har haft en virus eller en ”trojansk hest” liggende på computeren, som opsnapper, når brugeren anvender kortoplysninger ved et internetkøb.

› danske muldyr

i december 2010 kontaktede Fraud Management i nets TV 2 for at advare danskere om at lade sig ansætte i falske fir-maer, der brugte dem som ”muldyr”. De falske firmaer købte varer i danske internetbutikker med stjålne kortoplysninger, varerne blev sendt til uvidende danskere, som ompakkede dem og videresendte dem til adresser i primært Østeuropa.

› skimming

svindlerne laver også falske kort. Det gør de ved at sætte en ”skinne” på hæveautomaten, som aflæser og gemmer mag-netstriben. Pinkoden får de ved at sætte et skjult kamera op, som filmer kunden, der hæver pengene. De falske kort inde-holder blot en magnetstribe og en pinkode skrevet med en tuschpen. Kortene kan ikke anvendes i Danmark, da de ikke indeholder en chip. Danske kort bliver derfor anvendt i ud-landet.

› Cash-trapping

Ligesom ved skimming er der tale om, at tyvene sætter en skinne på hæveautomaten. Ved cash-trapping tager skinnen pengene, og kunden går væk i den tro, at der er sket en fejl.

› stjålne kort

Lommetyveri og udnyttelse af tabte kort er stadig en god forretning for tyvene. Typisk aflurer de kriminelle pinkoden, når kunden foretager en betaling i en forretning. Derefter snupper de kortet og går hen til den nærmeste automat, hvor de hæver det maksimale beløb.


portræt


Kunder i Danske Bank får mere end kontanter med hjem, når

Begitte Rasmussen står bag skranken. Hun sender også gerne

lys, glæde og små mentale knus hen over disken. Begitte Ras-

mussen er heller ikke bare en servicerådgiver med flair for

kundekontakt. Hun er også i kontakt med afdøde, clairvoyant

vejleder og i stand til at få ”beskeder“ fra den åndelige verden.

Det mener hun i hvert fald selv. De usædvanlige evner bliver

også brugt i bankens åbningstid. Ikke til at forudsige faldende

aktiekurser eller dårlige betalere, men i den daglige kontakt

med kunderne.

”Jeg fornemmer hurtigt, hvordan kunderne har det, og

hvem der trænger til ekstra opmærksomhed. Det er ikke en

clairvoyance, for jeg ’stiller ikke ind’ på andre uden at få lov,

men jeg sender altid lys til kunderne. Jeg vil gerne give lidt

glæde og omsorg med på vejen, og lykkes det mig at få tændt

lyset i en kundes øjne, er min dag reddet“, siger Begitte

Rasmussen, der er servicerådgiver i Danske Banks afdeling i

Virum.

sjette sans for øvedeNår Begitte Rasmussen er i kontakt med den åndelige verden,

mærker hun det som en svag sitren i håndflader og hals. Og så

kommer billederne. Billeder af scener fra fortid eller fremtid og

masser af symboler. Det kan også være afdøde, skytsengle

eller åndelige guider, der viser sig for at give deres besyv med

til en clairvoyance. Ifølge Begitte Rasmussen er det som at

tænde for en kanal og se en film. Bare uden fjernsyn.

”Jeg åbner for kanalen, og så kommer der noget ned fra en

bevidsthed, der er højere end vores. Jeg kan ikke forklare,

hvad det er. Det er ligesom luft. Vi kan ikke se luften, men vi

ved, at den findes, og vi trækker vejret hele tiden. Vi kender

det som den sjette sans, og alle har prøvet at have ’noget på

fornemmelsen’, før det sker. Jeg tror, at alle har den evne. Vi er

bare nogle, der har mere adgang til den end andre“, siger hun,

der hed Birgitte, indtil hun skiftede navn for at forbedre ener-

gien i navnet.

afdøde i køkkenet Allerede som barn kunne Begitte Rasmussen se afdøde i stu-

erne og kommunikere med den åndelige verden. Uden at vide,

at der var noget særligt ved det. Hun vidste også altid, hvor-

dan andre mennesker havde det – selv om hun ofte helst ville

være fri. Da hun var syv år, blev hendes onkel meldt savnet,

og mens resten af familien ventede på en forklaring, vidste

Begitte Rasmussen, hvad der var sket.

”Jeg så med det samme, at han var død. Det skræmte mig

så meget, at jeg i mange år forsøgte at lukke ned for det. Det

var ikke altid lige sjovt at se afdøde stå ude i køkkenet midt om

natten. Jeg brød mig heller ikke om, at jeg kunne fornemme

alt muligt om andre mennesker. Derfor besluttede jeg mig

for, at jeg ikke ville have noget med alt det uhyggelige at gøre.

Jeg ville bare have et helt almindeligt liv“, fortæller Begitte

Rasmussen.

Det lykkedes nu aldrig helt. Mens hun havde travlt med det

jordnære liv med uddannelse, job og familie, trængte det

overnaturlige sig mere og mere på. Og da afdøde begyndte at

følge med hende hjem og helt ind på børneværelset, gik hun

til en clairvoyant for at få hjælp.

”Jeg var bange for, at jeg var ved at blive skør. Men jeg

havde bare de samme evner som den clairvoyante, jeg sad

over for, og skulle lære at kontrollere det bedre. Jeg beslut-

tede mig for at tage imod den gave, jeg har fået, og lære,

hvordan jeg kan bruge mine evner til at hjælpe andre“.

Siden da har hun taget en uddannelse som clairvoyant,

Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Servicerådgiver Begitte Rasmussen er ikke bare god til kundekontakt. Hun har også kontakt med afdøde og den åndelige verden. I årevis ville hun nu helst være fri. Men i dag kalder hun sig selv for clairvoyant og evnen til at se ind i fremtiden for en gave. Også den dag hun fik vist billeder af et bankrøveri – og sig selv med en pistol for panden

jeg sender altid lys til kunderne

➼


portræt

hvor eleverne gennem teori og praktiske øvelser udvikler

evnen til at kommunikere med den åndelige verden.

offer for en bankrøver – to gangeKollegerne i banken kender alt til Begitte Rasmussens hang til

”hokuspokus“, som hun selv udtrykker det. De fleste er skep-

tiske, men alligevel nysgerrige nok til at lytte efter, når den

47-årige Begitte Rasmussen lukker op for hokuspokus-posen.

Hun rammer nemlig meget ofte plet …

Som da hun ønskede en kollega tillykke med, at han skulle

være far – før hans kone havde fortalt ham det. Eller beskrev

en anden kollegas hjem i detaljer uden at have set det.

For fem år siden ramte Begitte Rasmussen mere plet, end

hun havde lyst til. Hun var lige startet i et nyt job i bankens

afdeling i Buddinge og stod bag skranken. Pludselig så hun

billeder af en mand, der kom farende ind i banken og løb

direkte hen imod hende.

”Han var klædt i sort og havde en hvid elefanthue på. I den

ene hånd havde han en pistol, som pegede direkte mod mig.

Billederne var meget voldsomme og tydelige, og jeg begyndte

at ryste over det hele“.

Hun fortalte det til sin nye chef, der slog det lidt hen, og

Begitte Rasmussen valgte at gøre det samme. Tre uger senere

stod bankrøveren foran hende igen. Denne gang i virkelighe-

den.

”Han råbte meget højt, at det var et røveri, og satte pisto-

len mod min pande. Den eneste tanke, jeg havde, var: ’Åh nej.

Nu skyder han mig’. Det hele foregik, præcis som jeg havde

set det tre uger tidligere, og det gjorde mig næsten endnu

mere bange. Jeg var i chok og prøvede bare at forsvinde væk

fra situationen. Da han havde taget pengene, løb han ud til sin

makker udenfor, og jeg gik roligt hen for at låse døren. Og så

begyndte jeg at græde …“.

han tog min tryghedEfter røveriet var Begitte Rasmussen sygemeldt. Bankens

kriseberedskab stod klar med psykologsamtaler og støtte,

men hun var i tvivl om, hvorvidt hun kunne vende tilbage igen.

”Jeg følte, at hele min fornemmelse af tryghed var blevet

taget fra mig. Jeg havde det forfærdeligt og så det hele ske

igen og igen. Jeg kan ikke huske ret meget fra den periode og

håber aldrig nogensinde, det sker for mig igen. Med tiden

lærte jeg at se det positive i, at jeg fik lov til at se det, før det

skete. Jeg var forberedt og havde set det hele en gang før. På

den måde er mit klarsyn en stor gave“, siger Begitte Rasmus-

sen, der nu er tilbage i banken, men i en anden afdeling.

testet for åben skærmI dag kalder Begitte Rasmussen røveriet for sin hidtil største

spirituelle oplevelse. Det var ikke behageligt, men en stærk

manifestation af hendes kontakt med den åndelige verden.

Det gav hende også mod på at sige ja til at deltage i tv-pro-

grammet ”Jagten på den 6. sans“ tilbage i 2008. En slags X

Factor for clairvoyante, hvor deltagerne blev sat på prøve for

åben skærm – og sorteret fra undervejs.

Som en af de første opgaver fik Begitte Rasmussen bind for

øjnene, før hun blev ført ned i en kælder i et hus. Hun blev

udstyret med et foto i en kuvert, som hun ikke måtte åbne, og

blev bedt om at beskrive, hvad der var sket i huset.

”Jeg så meget hurtigt billedet af Peter Lundin. Jeg oplevede

det hele gennem ofret Mariannes øjne og så, hvordan hun

prøvede at skubbe ham ud ad døren. Jeg får stadig kuldegys-

ninger, når jeg tænker tilbage på det. Jeg meldte mig til pro-

grammet for at udfordre mig selv, og det blev jeg. Det er nok

det værste, jeg nogensinde har været med til“, siger Begitte

Rasmussen, der røg ud efter det fjerde ud af programmets i alt

otte afsnit.

”Jagten på den 6. sans“ var først og fremmest et under-

holdningsprogram, men også et forsøg på at udforske de

clairvoyantes evner – eller deres mangel på samme. Selv går

Begitte Rasmussen ikke så meget op i, om andre tror på

hendes evner eller ej.

”Jeg har aldrig bedt om eller ønsket at være kanal for den

åndelige verden. Det er en del af mig, og jeg kan ikke lægge

det fra mig. Det er en gave, jeg har fået. Men det er mange år

siden, jeg er holdt op med at prøve at bevise noget. Jeg kan

ikke bevise, at jeg kan se afdøde eller skytsengle. Jeg kan

heller ikke bevise, at den åndelige verden findes. Lige såvel

som andre ikke kan bevise det modsatte …“. n

læs mere om begitte rasmussen på:

www.begitte.dk

➼clairvoyance: clairvoyance kommer af fransk og betyder: at se klart eller klarsyn. Begrebet kan også dække klarhørelse eller klarfølelse. En clairvoyant menes at være i besiddelse af en særlig følsomhed eller evne til at aflæse energier, der omgiver os mennesker. For eksempel aura eller chakraer.

En clairvoyant kan efter sigende med hjælp fra ”den ånde-lige verden“ guide andre og se ind i fortid eller fremtid – og tidligere liv. clairvoyante bruger forskellige evner og metoder til at hente råd fra den åndelige verden. nogle bruger kontakt med vores personlige åndelige guider eller skytsånder. andre er også i kontakt med afdøde familie-medlemmer, venner eller andre afdøde.

Læs mere på: www. institutforclairvoyance.dk/

Succesfuld ledelse starter med personligt lederskabDu får styrket dit personlige lederskab og dine virkemidler, så du kan håndtere selv komplekse ledelsesudfordringer.

Vi sætter fokus på udvikling og optimering af dine ressourcer og din gennemslagskraft, så du skaber både kort- og langsigtede bæredygtige løsninger, som du træner og implementerer i egen organisation. Det giver optimalt udbytte for både dig og virksomheden.

Nyt hold starter januar 2012 - læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

... MERE RELEVANT END NOGENSINDE

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborgwww.finansudd.dk | 8993 3333

FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE

Personligt lederskab

Ledelse og udvikling af den enkelte medarbejder

Teamledelse

Forandringsledelse

Forretningsudvikling og strategisk ledelse i organisationen


boligmarkedet

Af Carsten Terp, freelancejournalist Foto Jakob Mark

For nogle er afdragsfrie lån en meget uvelkommen gæst i den danske boligøkonomi. Men selv om boligfesten er forbi, er gæsten ikke til at få smidt ud – uden samtidig at smadre økonomien for trængte familier. Set i bakspejlet burde vi ikke have indført afdragsfrie lån, mener tidligere overvismand Peter Birch Sørensen

der ikke ville gå igengæsten,


De afdragsfrie lån bør udfases for at få dæmpet de store og

skadelige udsving i priserne på boligmarkedet.

Sådan lød meldingen i foråret fra nationalbankdirektør Niels

Bernstein. Men dagen var end ikke omme, før Nationalban-

kens udmelding var skudt ned af økonomi- og erhvervsmini-

ster Brian Mikkelsen (K), som konstaterede, at det var vigtigt

ikke at skabe usikkerhed om boligfinansieringen.

”Boligmarkedet er i forvejen skrøbeligt, og vismændene

har peget på, at der kan gå en længere årrække, før bolig-

markedet igen har normaliseret sig“, sagde Brian Mikkelsen.

Dermed skar ministeren igennem det dilemma, som bliver

rejst af en række økonomer, Finans har talt med. Få af dem er

begejstrede for de afdragsfrie lån, der nu otte år efter indfø-

relsen udgør mere end halvdelen af samtlige realkreditlån.

Men selv om de hellere havde undværet dem, må de i dag

konstatere, at lånene er svære at afskaffe uden samtidig at

kaste et ukendt antal boligejere ud i økonomisk kaos.

De afdragsfrie lån er blevet den gæst, som ikke ville gå

hjem, da boligfesten sluttede.

så er der festDer var gang i festen fra første sekund. Danskerne gjorde sig

klar til at danse, så snart den første tone blev slået an. Og i

realkreditinstitutterne var stemningen høj.

”Jo mere vi arbejder med de stående lån, jo mere positive

bliver vi“, sagde seniorøkonom Sune Worm Mortensen fra

Realkredit Danmark i maj 2003.

Og hans direktør, Thomas Mitchell, stemte i:

”Vi venter os meget af de afdragsfrie lån. Flere end 1.000 er

allerede skrevet op til de nye lån, som kan give en besparelse

på 2.000 kroner om måneden de første ti år“, sagde han i

august 2003.

Og i en analyse to måneder senere anslog Nykredit, at de

afdragsfrie lån ville pumpe mindst to milliarder kroner direkte

ud i forbrug.

Der var enkelte lyseslukkere, som advarede om, at festen

kunne have konsekvenser. Boligpriserne kunne stige. Folk

kunne købe for dyrt. Økonomien kunne blive overophedet.

Men frygten blev manet i jorden. I Politiken udtrykte professor

i finansiering Michael Møller det herskende syn med ordene:

”Lev stærkt og dø ung er ikke et ordsprog, der appellerer til ret

mange unge – og formodentlig slet ikke blandt huskøberne“.

Summa summarum: Boligkøbere er fornuftige folk. De ved,

hvad de gør. Og de afdragsfrie lån vil ikke påvirke priserne på

boliger i nævneværdig grad.

I dag er boligfesten forbi. Lyset er slukket, musikken klinget

ud, og dansk økonomi er sendt til udpumpning.

de spæde pipMuligheden for at kunne tilbyde mere fleksible lån havde

længe stået på realkreditinstitutternes ønskeseddel. Og med

regeringsskiftet i 2001 blev vejen banet.

Ved valget var oppositionen blevet pulveriseret, så da den

borgerlige regering ville stimulere økonomien og give dan-

skerne flere penge mellem hænderne, lød der kun spæde poli-

tiske pip.

Som en kilde, der på det tidspunkt var placeret centralt i

Økonomi- og Erhvervsministeriet, udtrykker det: ”Regeringen

troede jo, at den kunne gå på vandet“. ➼


Og med virkning fra den 1. oktober 2003 blev lånemarkedet

liberaliseret.

Det var ikke kun på Christiansborg, stilheden larmede.

Også i den offentlige debat var det svært at finde kritiske

røster. Men enkelte økonomer manede til forsigtighed. En af

dem var lektor i boligøkonomi ved Copenhagen Business

School, CBS, Jens Lunde, som advarede mod at udbyde lånene

til unge familier.

”Jeg husker det selv, som om jeg ikke gik ud og advarede

voldsomt imod det“, siger Jens Lunde i dag:

”Men Finn Østrup gik meget stærkt ud – og dengang syn-

tes jeg også, han advarede for kraftigt. Han sagde jo, at det

hele handlede om den månedlige betaling, og derfor vil folk

tro, det er meget billige lån. Og så kører markedet helt agurk.

Det var kort fortalt hans budskab. Jeg var sådan lidt mere for-

sigtig i det og sagde, at det jo sagtens kunne være et godt lån

for pensionister. Og set i bakspejlet er jeg sikker på, at han ikke

overdrev“, siger Jens Lunde.

ændrede vilkår giver højere priserDet var i sommeren 2002, at Finn Østrup lancerede sin kritik.

I en artikel i Finansforbundets daværende blad, Finansfokus,

beskrev den daværende lektor, dr.merc. risikoen for en pris-

boble på boligmarkedet, en overophedning af økonomien, og

at boligejere kunne komme i klemme, hvis de ikke sparede op

i deres boliger. Han beskrev også sine betænkeligheder ved

den økonomiske omfordeling, der ville ske, når priserne steg

– til glæde for nuværende boligejere, men på bekostning af de

kommende.

”Jeg har altid ment, at ændringer i realkreditvilkår vil smitte

af på boligpriserne“, siger Finn Østrup, som i dag er professor

ved Center for Kredit og Kapitalmarkedsret på CBS, og fort-

sætter:

”Da jeg skrev den artikel, mente jeg jo at støtte mig på

empiriske erfaringer. Da vi i slutningen af Anker Jørgensens

periode i 1982 fik nogle kraftige garantier ind under realkre-

dit, fik vi astronomiske stigninger i boligpriserne fra 1983 til

85. Med kartoffelkuren strammede man afdragsvilkårene

meget kraftigt, hvilket medførte store prisfald fra 1987-88

til 92. Og da regeringen Nyrup Rasmussen så liberaliserede

lånevilkårene fra 1990 til 93, medførte det kraftige prisstig-

ninger. Så jeg mente, der var empirisk belæg for, at boligpri-

serne ville stige igen, hvis man indførte de afdragsfrie lån“,

siger Finn Østrup.

Det synspunkt faldt ikke i god jord hos Realkreditrådet. I en

svarartikel i den følgende udgave af Finansfokus skrev

da værende direktør Torben Gjede således, at Finn Østrups

artikel var baseret på teoretiske tanker, der ikke tog hensyn til

de konkrete forslag og den praktiske virkelighed, de skulle

fungere i.

Torben Gjede opridsede, hvordan de afdragsfrie lån ville

skabe fleksibilitet i långivningen og give låntagerne flere valg-

muligheder. Det ville være en fordel for eksempel i orlovs-

perioder, ved barsel, eller hvis økonomien i perioder stram-

mede til.

”Finn Østrups formynderiske synspunkter og bekymring

for, om låntagerne kan handle fornuftigt i egen interesse, taler

vist for sig selv“, skrev Torben Gjede: ”Valgfrihed – også på

realkreditområdet – er i dag ønskeligt og naturligt“.

huspriser kan da ikke faldeMen Finn Østrup var ikke den eneste, der var bekymret for,

om boligejerne kunne håndtere de nye lån.

I Forbrugerrådet var økonom Kåre Emtoft særdeles skep-

tisk over for den stemning, der herskede.

”På det tidspunkt var der jo annoncer i aviserne, hvor ban-

ker og realkreditinstitutter opfordrede til, at man brugte

merværdien på de afdragsfrie lån til forbrug. Der var sådan

en stemning af, at huspriser ikke kunne falde. De ville blive ved

med at stige fra nu og i al fremtid“, siger han.

”Men vi var jo nogle, der bed mærke i, at økonomien tit

følger cykliske bevægelser, som har en fase på omkring ti år.

Så det var måske ikke så urealistisk, at huspriserne ville falde

på grund af renteudsving eller andre forhold. Og så er man jo

teknisk insolvent, fordi ens hus er mindre værd, end da man

købte det. Men hele det aspekt udelod man bare“, siger Kåre

Emtoft, der mener, at lånene blev klart oversolgt.

vi bor i en bobleI sommeren 2007 blussede debatten om de afdragsfrie lån op

igen.

Fra sit professorat ved Monash University i Australien

havde professor i økonomi Jakob Brøchner Madsen betragtet

de danske huspriser siden indførelsen af de afdragsfrie lån. Og

når han trak boligpriserne fra 2007 ind i sin egen økonomiske

model, var konklusionen klar: Det danske boligmarked befandt

sig i en prisboble, og priserne på parcelhuse skulle ned med

40 procent.

boligmarkedet

➼



På det tidspunkt kostede parcelhuse i gennemsnit 13.700

kroner per kvadratmeter – næsten 6.000 kroner mere end

bare fire år tidligere.

Alligevel var hverken arrangører eller deltagere parate til at

lukke festen og sende orkestret hjem. Få måneder efter brast

boblen.

Jakob Brøchner Madsen mener, at boblens plop er en

gevaldig næsestyver til hans kolleger blandt økonomerne. De

havde forventet, at folk optrådte økonomisk rationelt, når de

skulle købe hus. Dermed var de totalt blinde for den menne-

skelige psykologi, mener han.

”Det rationelle beslutningsparadigme har domineret alt.

Økonomerne har troet, at folk kunne gennemskue deres øko-

nomi, men det kan folk ikke, for det er kompliceret“, siger

Jakob Brøchner Madsen.

Mens det er åbenlyst for en økonom, at afdrag på et lån

ikke er en omkostning, men en opsparing, har det ikke stået

helt så klart for huskøberne, mener Jakob Brøchner Madsen.

De har fokuseret på ydelsen, og jo lavere den var, desto billi-

gere virkede huset, og desto dyrere har de købt.

Og Jens Lunde er enig. Han har måttet revidere sin hold-

ning fra dengang om, at boligejere var forsigtige og gerne ville

spare op.

”En økonom er jo ikke i tvivl om, hvad prisen betyder. Og

man vil jo synes, det var rart, at man fik afdraget på gælden, så

der var lidt friværdi, hvis man en dag skulle sælge. Jeg kunne ➼

Over 350 af jeres erhvervskunder har søgt om lån med kaution fra Vækstfonden. Det er alle tiders re-kord og skyldes først og fremmest, at pengeinstitutterne for alvor er begyndt at bruge kautionerne.

Foruden bank- og realkreditlån kan Vækstkaution nu også dække leasing, factoring og arbejds- og betalingsgarantier, og vi kan kautionere for lån på op til 25 mio. kr. Vi yder kaution til virksomheder med op til 250 ansatte og til alle brancher. Pengeinstitutter over hele landet bruger Vækstkaution i dag, og tilbagemeldingen er generelt, at ordningen både er hurtig og ubureaukratisk at anvende.

Kniber det for dine kunder at stille tilstrækkelig sikkerhed for lån til for-

retningsudvikling, køb eller etable-ring af en virksomhed, kan Vækst-kaution derfor være løsningen.

Vækstkaution:dækker 75 pct. af jeres tab • efter sikkerheder og øvrige kautioner på fi nansiering på op til 10 mio. kr. For den del af fi nansieringen, der overstiger 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet. udbetales, så snart lånet er • misligholdt.er garanteret af staten. Derfor • skal I reservere væsentlig min-dre kapital til engagementet.har en løbetid på op til 10 år.•

Læs mere på www.vf.dk, eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.

350 af jeres erhvervskunder har søgt om Vækstkaution i år

finans 215x126.indd 1 23-08-2011 13:19:50


ikke forestille mig, at folk ville være så tåbelige, at de ville

handle på ydelser i det her spørgsmål“, siger han.

en overrasket overvismandJens Lunde er ikke den eneste økonom, der har måttet tage

ved lære af udviklingen.

Så sent som i marts 2010 forfægtede tidligere overvis-

mand Peter Birch Sørensen i en artikel i tidsskriftet Samfunds-

økonomen det synspunkt, at de afdragsfrie låns betydning for

boligpriserne var relativt begrænset. På linje med Erhvervs-

og Økonomiministeriet vurderede han, at lånene kun havde

påvirket boligpriserne med fem procent.

Alligevel nagede tvivlen. Boligpriserne i Danmark steg i

2005-06 mere end i andre lande. Og Peter Birch Sørensen

følte sig ikke overbevist om, at de eksisterende makroøkono-

miske modeller gav den fulde og hele forklaring. Så som

ny ansat vicedirektør i Nationalbanken satte han gang i en

analyse af boligpriserne efter en ny model. Og resultatet kom

bag på ham.

”Jeg måtte revidere min opfattelse“, siger Peter Birch

Sørensen:

”Vi kom frem til, at de afdragsfrie lån har bidraget med

mellem 15 og 20 procent af prisstigningerne. Det var jeg selv

overrasket over“.

Peter Birch Sørensen mener, det var forståeligt, man ind-

førte lånene i en lavkonjunktur med stigende arbejdsløshed.

”Men havde man haft den viden, man har i dag, skulle man

ikke have gjort det. Set i bakspejlet var det ikke den rigtige

beslutning at stimulere økonomien dengang. Men vi vidste jo

ikke bedre“, siger han.

de er kommet for at bliveI undersøgelsen anbefaler Nationalbanken, at de afdragsfrie

lån bliver udfaset – over en længere periode vel at mærke. For

et brat stop for lånene vil have store konsekvenser.

Det sidste synspunkt bakkes op af de andre økonomer,

Magasinet Finans har talt med.

”Hvis politikerne afskaffer de afdragsfrie lån nu, er der

risiko for, at de ikke bare begår en fejl, men en dobbeltfejl.

Det mest ideelle er at afskaffe dem i opgangstider, men det er

der ikke udsigt til med det første“, siger professor Jakob

Brøchner Madsen fra Monash University.

”Man skal huske, at en del af stigningen i boligpriserne

skyldtes indførelsen af de afdragsfrie lån. Et forbud mod

lånene risikerer at skabe et stærkt fald i boligpriserne“, siger

Jens Lunde fra CBS.

Realkreditrådet og Realkreditforeningen er enige i, at en

udfasning af lånene vil have alvorlige følger.

”Det vil betyde, at danskerne vil miste muligheden for at

optimere deres gæld – det vil sige at låne, der hvor det er

billigst. Og det betyder, at det bliver dyrere at have gæld“,

siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Og i Realkreditforeningen er hendes kollega, Karsten Bel-

toft, overbevist om, at afdragsfriheden har hjulpet boligejere

igennem svære perioder – for eksempel med arbejdsløshed.

”Sommetider får man fornemmelsen af, at hvis vi ikke

havde afdragsfrie og variabelt forrentede lån, så var alting

godt på boligmarkedet. Men vi har altså været igennem nogle

ret alvorlige kriser, hvor vi kun havde fastforrentede lån med

afdrag på hylderne. Med flere instrumenter i værktøjskassen

er der en større chance for, at det går bedre på boligmarke-

det“, siger han.

Hverken Karsten Beltoft eller Ane Arnth Jensen mener, der

er behov for et indgreb over for de afdragsfrie lån.

”Efter vores opfattelse bruger danskerne deres afdrags-

frihed med stor fornuft og meget omtanke“, siger Ane Arnth

Jensen.

Og Karsten Beltoft mener, at lånene er kommet for at blive.

”Hvis kunderne ikke kan få afdragsfriheden hos os, så finder de

den et andet sted – hvilket vil sige i form af en kassekredit i

banken. Så jeg mener, det er godt, lånene er kommet – også

for at blive“. n

boligmarkedet

➼


Master i Skat

Vil du udvikle dine faglige kompetencer inden for skatteområdet?

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at løse opgaver indenfor direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Uddannelsen kan også anvendes som fagspecifik efteruddannelse, så du kan specialisere dig inden for specifikke fagområder.

Tilmeldingsfrist 01.12.2011 til foråret 2012.

Yderligere oplysningerFindes på www.masteriskat.dk eller kontakt: Helle Ibæk, udd.koordinator, tlf. 7248 9326, [email protected]

En videregående fleksibel uddannelse, der henvender sig til personer der arbejder med skatteforhold i den offentlige sektor samt den finansielle sektor, revisorer og skatteadvokater.


Sydinvest HøjrenteLande er med et afkast på 7,02 %*) kommet godt igennem et turbulent 2011.

Året har indtil nu budt på en række udfordrin-ger på de finansielle markeder, bl.a. på grund af den store offentlige gæld i en række syd-europæiske lande, samt nedgraderingen af den amerikanske kreditværdighed. Men der er også mere positive historier på markederne.

Orden i eget husI højrentelandene er de offentlige finanser og gældssituationen i anderledes god forfatning end på de modne markeder. Det er den væsentligste baggrund for, at Syd invest HøjrenteLande er kommet så godt igennem året indtil nu.

Orden i eget hus er også det, som gør, at man kan have forventninger om en fortsat god udvikling på obligationsmarkederne i højrentelandene.

Syd invest HøjrenteLande er skabt til at profi-tere af denne forventede udvikling.

Spred risikoenSom medlem af Sydinvest får du eksperter til at købe og sælge for dig, og du får glæde af vores viden om svært tilgængelige markeder. Samtidig kan du være tryg ved, at vi spreder din investering og tilpasser den løbende. Du behøver dermed ikke selv følge markederne i det daglige.

Husk at tale med din rådgiverSydinvest HøjrenteLande er velegnet til lang-sigtet investering med en investeringshori-sont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investe-rer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillig-hed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Mere informationBestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller sms INVEST til 1241 og få tilsendt vores brochure.

Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst. Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.

*) Pr. 31/8 2011. Der er tale om afkast siden 1/1 2011 med gen-investering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Værdiudvikling for Sydinvest HøjrenteLande

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

0

50

100

150

200

250

300

350

En investeringspartner med indsigt i højrentelande

Sydinvest HøjrenteLande ann september 2011_230x297mm.indd 1 27/09/11 11.43

Århus og Høje-Taastrup bliver 350 finansielle arbejdspladser rigere i 2014, når Bankernes Kontantservices to kontantcentre, der erstatter bankernes nuværende værdihåndteringscentraler, står klar

værdihåndtering

Flere hundrede medarbejdere i landets syv depotbankers

værdihåndteringscentraler har nu fået vished om, hvor deres

fremtidige arbejdsplads skal ligge. For nylig offentliggjorde

Bankernes Kontantservice, BKS, at Århus og Høje-Taastrup

bliver byerne, som skal huse BKS’ to kontantcentre med i alt

350 medarbejdere. Nyheden er blevet blandet modtaget af

medarbejderne.

”Nogle medarbejdere føler sig mere ramt end andre. For

medarbejdere, der i dag arbejder i Silkeborg og Viby, betyder

det givetvis en øget daglig transport. Det samme gælder

for dem, der i dag arbejder på Vesterbro i København og

eksempelvis bor i Nordsjælland. Men alene det, at der nu er

kommet adresse på kontantcentrene, har givet ro“, siger Bjørn

Fabritius, formand for den faglige personaleforening i BKS,

til Nyhedsbrevet Finans.

Ifølge BKS’ direktør, Mogens Søndergaard, har der været

mange overvejelser bag placeringen af de to kontantcentre.

”Fra byggegrunden i Høje-Taastrup har vores kørende

medarbejdere, bankbetjentene, en fin adgang til motortrafik-

nettet og København, som er vores store marked. Det er

samtidig et område, der er meget tilgængeligt med offentlig

transport for vores medarbejdere. Det samme gælder for

Århus, der kommer til at forbinde hele Jylland og Fyn“, for-

tæller Mogens Søndergaard til Nyhedsbrevet Finans.

succesfuld medarbejderintegrationBankernes Kontantservices 350 medarbejdere skal fordeles

nogenlunde ligeligt mellem de to byer, dog med en overvægt

til det kommende kontantcenter i Høje-Taastrup, som sam-

tidig også skal huse BKS’ ledelse og stabsfunktioner, som

tæller omkring 16 medarbejdere.

Selvom bygningen af kontantcentrene først ventes færdig

i 2014, er medarbejderoverdragelsen fra landets syv værdi-

håndteringscentraler og bankerne allerede påbegyndt. 35

tidligere medarbejdere fra møntprocessing og møntdistri-

bution i henholdsvis Danske Bank, Nordea og Jyske Bank er

flyttet ud i BKS’ midlertidige lokaler i Brøndby og Brabrand.

De havde første arbejdsdag 1. juni, og de har haft nok at se til.

”Det har været en meget turbulent overtagelse. Vi har haft

mange begyndervanskeligheder og overarbejde, blandt andet

i forbindelse med håndteringen af mønter til nogle af somme-

rens større festivaler, som faldt sammen med indkøringen af

medarbejdere. Men der er faldet pæn ro på nu. BKS har taget

godt imod medarbejderne, og jeg synes, at vi hurtigt er blevet

til en virksomhed. Frustrationerne og den naturlige nervøsitet,

der er i forbindelse med en medarbejderoverdragelse, døde

hurtigt ud. I dag går medarbejderne ikke kun til frokost med

de gamle kolleger“, siger Bjørn Fabritius, som er formand for

den faglige personaleforening i BKS.

BKS’ kørselsmedarbejdere kommer til at udgøre omkring

100 af de 350 kommende medarbejdere.

Kontantcenter Vest opføres på 34.000 kvadratmeter i

Århus V, mens Kontantcenter Øst opføres i Høje-Taastrup på

i alt godt 43.000 kvadratmeter n

to nye kontantcentre på vej

Af Berit Villadsen, [email protected] Foto: Jasper Carlberg

Sydinvest HøjrenteLande er med et afkast på 7,02 %*) kommet godt igennem et turbulent 2011.

Året har indtil nu budt på en række udfordrin-ger på de finansielle markeder, bl.a. på grund af den store offentlige gæld i en række syd-europæiske lande, samt nedgraderingen af den amerikanske kreditværdighed. Men der er også mere positive historier på markederne.

Orden i eget husI højrentelandene er de offentlige finanser og gældssituationen i anderledes god forfatning end på de modne markeder. Det er den væsentligste baggrund for, at Syd invest HøjrenteLande er kommet så godt igennem året indtil nu.

Orden i eget hus er også det, som gør, at man kan have forventninger om en fortsat god udvikling på obligationsmarkederne i højrentelandene.

Syd invest HøjrenteLande er skabt til at profi-tere af denne forventede udvikling.

Spred risikoenSom medlem af Sydinvest får du eksperter til at købe og sælge for dig, og du får glæde af vores viden om svært tilgængelige markeder. Samtidig kan du være tryg ved, at vi spreder din investering og tilpasser den løbende. Du behøver dermed ikke selv følge markederne i det daglige.

Husk at tale med din rådgiverSydinvest HøjrenteLande er velegnet til lang-sigtet investering med en investeringshori-sont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investe-rer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillig-hed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Mere informationBestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller sms INVEST til 1241 og få tilsendt vores brochure.

Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst. Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.

*) Pr. 31/8 2011. Der er tale om afkast siden 1/1 2011 med gen-investering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Værdiudvikling for Sydinvest HøjrenteLande

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

0

50

100

150

200

250

300

350

En investeringspartner med indsigt i højrentelande

Sydinvest HøjrenteLande ann september 2011_230x297mm.indd 1 27/09/11 11.43


ledelse

alder har en betydning

Der er 23 år mellem filialdirektør Michael Friis og den ældste medarbejder i teamet, og det udfordrer

chefrollen. ”Hvis du kommer som især ung og ny leder med en bankdirektør Varnæs-attitude,

hægter du medarbejderne af“, siger han

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Anders Brohus


Da Michael Friis i januar startede som filial-

direktør i Nordeas Haarby-afdeling på Vest-

fyn, tænkte han sin attitude rigtig grundigt igen-

nem.

Det var der flere grunde til.

”Ud over at jeg med mine 38 år var en af de

yngste i afdelingen, havde jeg både boet og arbej-

det på Nørrebro i København. Endelig kom jeg fra

Nordea til en tidligere Fionia Bank, så der var god

grund til at være lidt ydmyg i starten”, siger Michael

Friis.

”Når du kommer ud som ung leder og møder en

gruppe, der har været i afdelingen i mange år, er det

vigtigt at sende de rigtige signaler fra starten, så du

vinder gruppens respekt. For selvfølgelig betyder

alder noget. Tænk bare på, at du taler anderledes

til en kunde på 20 end en på 60”.

”Min tilgang til gruppen var at skabe et team. I

starten kaldte jeg mig da heller ikke filialdirektør.

Jeg synes, at det er en titel, som giver nogle lidt

stive billeder på nethinden. I stedet brugte jeg titlen

leder, som er lidt blødere og hænger bedre sammen

med det signal, jeg gerne vil sende om, at jeg ikke

kan gøre det her alene. Jeg har ingen værdi uden

mine medarbejdere. Vi fungerer i kraft af hinan-

den”.

mellem team og leder”Jeg tror egentlig først, at jeg trådte rigtig

i karakter som leder, efter at jeg fik en

klar strategi meldt ud. Jeg har hele tiden

været bevidst om, at jeg balancerer

mellem at være en del af teamet og

leder. Det er en svær balancegang

især for min generation, der er

opvokset med, at alle skal have et

ord indført, og som afskyr alt,

hvad der er styrende og mani-

pulerende. Balancen er

svær. Hvis du kommer som især ung og ny leder med

en bankdirektør Varnæs-attitude, hægter du medar-

bejderne af”.

”Hvis vi på den anden side skal tage enhver

beslutning i plenum, får du aldrig rigtig greb om

lederrollen. Så det er skrøbeligt – især i den første

tid, hvor du ikke må træde ved siden af”, siger

Michael Friis og reflekterer videre over chefrollen

før og nu.

”Min generation kan ikke sige en sætning som: Det

her er ikke til diskussion. Men der er ingen tvivl om,

at det ville gøre det lettere at træde ind i rollen som

den nye førstegangsleder. Til gengæld ville output-

tet ikke nærme sig det, vi ser i dag, netop fordi alle

tager mere ansvar”, forklarer Michael Friis.

humor er et mirakelmiddelHan har ofte brugt humor som et middel til at møde

medarbejderne i øjenhøjde.

”Det hjælper at give noget af sig selv, for hvis vi

kan grine sammen, bliver alt lettere. Det er min

erfaring fra en periode i Svendborg. Jeg kom fra

Nørrebro i København og overtog en portefølje fra

en kollega, der efter 40 år i banken gik på pension.

Jeg fandt ud af, at humor var et mirakelmiddel. Når

jeg lavede sjov med, hvor jeg kom fra, gav kunderne

også lidt af sig selv, og så var dialogen skabt. Den

erfaring tog jeg virkelig til mig”.

En anden erfaring er helt at droppe fordommene

over for andre mennesker.

”Det kan sagtens være kunden med læderjakken

og ring i næsen, der betaler sine afdrag til tiden. Det

kan også være medarbejderen på 62, der har den

gode energi og de friske ideer”, siger Michael Friis,

der på trods af sin bevidste håndtering af alders-

forskellen ikke har undgået at få sin alder italesat i

Haarby-filialen.

”Det er egentlig fint, at det bliver nævnt. For

eksempel sagde en 59-årig medarbejder en dag til

mig, at han da også interesserede sig for børn. Han

har nemlig børnebørn på alder med mine. Så på

den måde bliver det bemærket, men jeg oplever

det kun positivt“.

”Mit råd til andre er da også at vende aldersfor-

skellen til en fordel. Gør det klart, at du ikke sidder

inde med den samme erfaring, som du har efter 40

år i banken, og fortæl, at du ser livserfaring som en

ressource. Hvis du samtidig er bevidst om balancen

mellem at være leder og på den anden side en lige-

værdig del af teamet, så kan det kun gå godt. Når

du viser respekt, får du nemlig præcis det samme

igen”. n

det hJælper at give noget af sig selv, for

hvis vi kan grine sammen, bliver alt lettere“,

siger michael friis.

➼


Masser af mennesker oplever at blive overhalet på

karriere vejen. Pludselig er chefen på alder med din

yngste søn eller datter.

Ifølge psykolog Josef Guldager kræver det

noget særligt af begge parter, når der er en gene-

rationskløft mellem chef og medarbejdere.

Det rokker nemlig ved en grundfæstet opfat-

telse af, at lederen er den mest erfarne – med

andre ord skaber det rod i vores indre hierarki.

”Vi får det ind med modermælken. Det er far og

mor, der sætter rammen og viser vejen. Det inte-

ressante er, at vi gerne vil have en leder. Nogen, der

ser os, udvikler os og stiller krav med positiv for-

ventning“, forklarer Josef Guldager.

”Lidt filosofisk kan du sige, at magt faktisk ikke

er noget, du som leder tager. Det er noget, du får

af medarbejderne. Hvis de ikke giver dig magt, har

du simpelthen ingen. Derfor skal du påtage dig

lederskabet og gøre dig fortjent til rollen. Og det

er altså meget sværere, når du er den yngste på

holdet“.

bare lidt af en drengerøv Især er det vanskeligt for de generationer, der er på

vej ind i lederjob nu.

”Mange af de nye, yngre ledere siger ja til ledel-

sesopgaven, men de tør ikke træde i karakter som

ledere. De er selv opvokset med rigtig meget rund-

kredspædagogik og har fra barnsben lært, at det

ikke er god latin at bestemme over andre. Når du så

kommer ud som helt ny og ung leder for en genera-

tion af medarbejdere, der er vant til, at der sidder

en høvding for bordenden, der ikke er bleg for at

skære igennem og træffe en beslutning, så bliver

de usikre. Og så kan det ende med magtkampe“.

Når du runder de 50 år, vil du opleve, at der er

mange, der overhaler dig rent karrieremæssigt,

mener Guldager. Selvom den udvikling er naturlig,

vil det ofte føles provokerende at få en ung chef.

”Forestil dig lige, at Asger Aamund træder ind ad

døren og proklamerer, at han er din nye chef. Du når

dårligt at tælle til ti, før du ved, at han kan klare

opgaven. Sammenlign det så med, at en ung, frisk

fyr gør samme entré. Så vil du lige overveje, om han

føles erfaren nok til, at du vil give din magt til ham.

Er han bare lidt af en drengerøv, tæller det med i din

vurdering – og det er ikke på plussiden“, siger Josef

Guldager.

Når det sker, er det vigtigt, at den erfarne med-

arbejder hjælper den unge leder til at træde i karak-

ter – selvom det modsatte både er fristende og

nemt.

”Det naturlige er, at vi udfordrer lederen, som vi

vejer og finder for let. Men som medarbejder har du

lige så stort et ansvar for, at situationen lykkes, som

lederen. Du er forpligtet til at hjælpe ham med at

blive synlig. Det er så nemt at hænge den usikre

leder ud, men det kan være starten på mobning. I

stedet skal du gå dialogens vej, også selvom du er

irriteret. I den gode dialog er parterne lige, og sam-

men kan I vende jeres forskelle til en fordel“, siger

psykologen og tilføjer, at en eventuel følelse af at

være detroniseret af den unge leder er en privat-

sag, som ikke har noget med lederen at gøre.

”Dine egne sårede ambitioner må du tage i et andet

forum. Det er dit private problem, og det vil være

uprofessionelt at drage det ind i din relation til den

nye leder“.

sæt ord på alderenSet ud fra den nye leders synsvinkel er situationen

en lige så stor udfordring.

”Det er sindssygt svært at komme ind som den

nye, unge leder. Selve din entré i jobbet kræver en

enorm bevidsthed, så forbered dig grundigt“, anbe-

faler psykologen.

Han råder til hurtigt at skabe kontakt til gruppen

af medarbejdere – også selvom der er flere uger til,

at du sætter dig i chefstolen.

”Fortæl om dine holdninger og værdier fra star-

ten. Forklar, hvilke styrker du ser i gruppen, og giv

udtryk for, at du har respekt for kulturen”.

I den proces er der også mulighed for at tage fat

i problematikken omkring alder.

”Gør det kun, hvis du føler, at det er et spørgs-

mål, der ligger i luften. Du kan for eksempel sige, at

du jo ved, at der er en stor aldersspredning i grup-

pen, og at det er noget, du har tænkt over i forbin-

delse med, at du har søgt jobbet. Undgå at proble-

matisere det – nu er der sat ord på, og det giver dig

point”, siger psykologen, der i bund og grund

mener, at lederskab bør være uden alder.

”Hvis du tør tage lederskabet på dig, så er du

den leder, gruppen har brug for. Den, de ser op til,

er stolte over, og som de ved klarer ærterne for

hele afdelingen”. n

ledelse

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Du er i din bedste alder. Du har været på din arbejdsplads i en årrække. Pludselig får du ny chef i midten af 30’erne. Det kan nemt ende med en magtkamp, mener psykolog

når høvdingen er den➼

yngste

Arbejdsmarkeds-pensionskonferencen 2011Det aldersintegrerende samfund og tilbagetrækningsreformer

Deltag på den højaktuelle Arbejdsmarkedspensionskonferencen 2011, som afholdes den 8. – 9. november 2011 på Comwell Borupgaard i Snekkersten (med overnatning).

I år fokuserer vi på to aktuelle temaer:

– Arbejdsmarkedspensionernes aftalegrundlag og ændringer af dette.

– Diskussionerne om en tilbagetrækningsreform på baggrund af den ændrede alderssammensætning blandt pensionsord-ningernes medlemmer.

De to temaer vil blive diskuteret gennem en række oplæg og plenumdiskussioner med nogle af landets førende eksperter og fremtrædende folk fra det politiske miljø og interesseorgani-sationer.

Hvis du vil deltage eller har spørgsmål til konferencen, skal du kontakte sektionskoordinator Karin Rasmussen på [email protected] eller på telefon 33 95 98 33.

Konferencen er både for medlemmer og ikke-medlemmer af Djøf. Læs mere på djoef.dk/amp11


Ekstrovert eller introvert? Det er blevet en udbredt talemåde,

at vi alle er forskellige typer af mennesker, der er karakterise-

ret af vores foretrukne måde at være på. Hvor henter man

energi – sammen med andre eller alene? Hvordan optræder

man i afdelingen – snakkende, handlingsorienteret eller stille,

reflekterende?

Hvor en ekstrovert typisk foretrækker at få tilbagemeld-

ingen her og nu, så har den introverte det med at tage tingene

i sit eget tempo.

De ekstroverte og introverte indgår i den schweiziske

psykiater C.G. Jungs typelære fra 1921, der er en teori om

bevidsthedens grundfunktion, og hvordan forskellige typer af

mennesker er karakteriseret af deres foretrukne måde at

fungere på. Jungs typologi er i dag blandt andet udmøntet

til praktisk brug med JTI – Jungiansk Type Indeks – som HR-

afdelingen i Jyske Bank har taget i brug i blandt andet Silke-

borg Data.

”Det er et lettilgængeligt system at arbejde med. Alle

medarbejdere er blevet testet, og når vi får nye folk, bliver de

testet, og alt ligger inde på vores sites“, siger funktionsleder

Linette Grøn Thygesen, der ud over en almindelig introduktion

har været på diverse kurser og arbejdet med JTI i sine tre

team.

I Produktudvikling sætter man ikke de enkelte team sam-

men ud fra profilerne, men når teamet er sammensat, ser de

på, hvilke udfordringer profilerne kan give. Det kan løfte sam-

arbejdet i teamet og tage konflikter i opløbet at få et fælles

sprog at kommunikere ud fra.

Også PUS-samtalerne bliver bedre, mener Linette Grøn

Thygesen. Når leder og medarbejder deler profiler, giver det

basis for et godt samarbejde. Når man forstår sig selv og andre

bedre, og dermed også forskelle mellem mennesker uden at

dømme dem som gode eller mindre gode, er det lettere at

bruge forskelligheden positivt i forhold til samarbejde:

”Jeg er ESTP-typen, hvilket vil sige, at jeg henter min energi

ved at være sammen med andre mennesker. Jeg er faktaori-

enteret, og da jeg ikke er så flyvsk, kan jeg have svært ved

ting, der ikke hænger sammen med praktisk hverdag”, siger

Linette Grøn Thygesen.

det er ikke kasserDet centrale i JTI er en teori om, at mennesket benytter sig af

fire basale bevidsthedsfunktioner: sansning, intuition, tænk-

ning og følelse. Kort sagt fungerer de fire funktioner sådan, at

sansningen konstaterer facts; tænkningen analyserer betyd-

ningen; følelsen vurderer værdien, og intuitionen vejrer mulig-

heder.

Jungs typologi handler grundlæggende om præferencer,

hvilket betyder, at man af forskellige grunde har en vis tilbøje-

lighed til at foretrække en funktionsmåde frem for en anden.

JTI måler sig frem til 16 forskellige mennesketyper. Alle typer

er lige værdige. Ingen er bedre end andre. Men hvad der er

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Anders Brohus

Samarbejdet mellem mennesker afhænger af, hvilke typer vi er. Hos Silkeborg Data har brugen af det Jungianske Type Indeks givet mange ahaoplevelser omkring egne og kollegers reaktionsmønstre

personlighedstyper

lyt til det, jeg foretrækker


➼

typisk for en person i en given situation, betyder ikke, at per-

sonen optræder sådan hele tiden.

Eller som systemkonstruktør Linda Ammitzbøll forklarer,

går JTI ikke ud på at putte mennesker i kasser: Det er sådan,

du er. Men det er en fordel, at alle kender hinandens profil, og

de i gruppen får et sprog til at tale bedre sammen:

”Det hjælper mig for eksempel i forhold til en kollega, som

er meget detaljeorienteret, mens jeg ser på de større hel-

heder. Der ved jeg, at jeg skal tale på en bestemt måde til

vedkommende, og jeg ved, at vedkommende er en modsæt-

ning til mig”, siger Linda Ammitzbøll og forklarer ud fra sin

egen type:

”Det har givet meget at kende mine styrker. Jeg er udad-

vendt, iderig, kikker på helheder, og så er jeg meget spontan

og åben over for grupper. Min svaghed er, at jeg til tider kan

være for åben i forhold til andre mennesker. Men jeg har taget

til mig, at der er forskellige grader af åbenhed, og nu vælger

jeg få ud, som jeg er fortrolig med, mens jeg er god kollega

med resten”, siger Linda Ammitzbøll, der ser det som en

styrke, at værktøjet ikke kun er velegnet til at blive bevidst

om, hvad man typisk vil vælge, og hvad man typisk ikke vil

vælge. Man kan også arbejde med det:

”Faktisk kan man selv vælge, hvad man vil forsøge at være

mere af. I de situationer, hvor man har rigtig travlt, der vil man

falde tilbage til det, man oprindelig var. Det betyder ikke, at

man ikke over tid kan ændre sig så meget, at man får nye

værdier”, siger hun og giver mikrofonen videre til sin team-

leder, der også har haft mange ahaoplevelser omkring egne

og kollegernes reaktionsmønstre.

større rummelighedBrian Søvndal Poulsen, der er teamleder for 12 personer, er

tænketypen med en rationel tilgang til tingene, siger han selv:

”Jeg er introvert, til de store linjer og tænker abstrakt, så

jeg er ikke sådan en, hvor alle krydderierne står på rad og

række”, siger Brian Søvndal Poulsen, der som leder er blevet

meget mere opmærksom på de udfordringer, der kan være i at

kende sin type:

”Når jeg som leder skal stå frem og være meget i kontakt

med andre, kan jeg godt mærke, at mit introverte er noget,

Jti har givet vores team et fælles sprog at kommunikere ud fra, siger fra venstre linda ammitzbøll,

brian søvndal poulsen og linette grøn thygesen

jungiansk type indeksJTi har sine rødder i den schweiziske psykiater c.g. Jungs teori om otte forskellige mennesketyper. Teorien har op-nået stor udbredelse via Myers-Briggs Type indikator (MBTi), der har haft stor succes i erhvervslivet. JTi er udviklet af to norske erhvervspsykologer, Hallvard E. Ringstad og Thor Ødegaard. JTi opererer med de samme 16 typer som MBTi.


Hvis man er føletypen, har man brug for at høre, at chefen er

glad for ens arbejde. Men hvis chefen er en udpræget tænke-

type, tager han måske bare for givet, at hans medarbejdere

gør deres arbejde ordentligt. Det Jungianske Type Indeks

handler om forskellige mennesketypers måde at fungere på,

og det anvendes med succes i Region Syddanmarks Ledelses-

akademi, hvor magister i idéhistorie Preben Grønkjær er ansat.

Han har i mere end 30 år arbejdet med Jungs typologi. Typo-

logien handler grundlæggende om præferencer – det, at man

af forskellige grunde har en vis tilbøjelighed til at foretrække

en funktionsmåde frem for en anden.

”Det er jo en teori eller model, man lægger ned over nogle

observationer hos mennesker. Er det natur eller kultur? Jung

selv mente, at der måske er nogle medfødte dispositioner,

men også, at meget af det skyldes opdragelse og kultur“, for-

klarer Preben Grønkjær, der er ganske overbevist om, at JTI

kan bruges i dialogen om forandringer på arbejdspladsen. Men

der er faldgruber, hvis man kaster sig blindt ud i det:

”Hvis man begynder at bruge det ligesom intelligenstest,

”hvis sådan, så er du sådan“, holder det ikke en meter. Både

MBTI og JTI er et dialogværktøj, fordi man ikke kan lade sådan

et indikatorresultat stå alene. For eksempel i forbindelse med

lederkurser har nogen i branchen ladet deltagerne udfylde et

skema og så bare udleveret resultatet. Det er værktøjet slet

ikke egnet til“, understreger Preben Grønkjær og tilføjer, at det

heller ikke kan bruges til at rekruttere personale efter.

”Bruger man typologien til at putte mennesker i kasser og

sige, at du er sådan en type, og derfor kan vi bruge dig til

netop det, så går det galt, fordi JTI og MBTI spørger efter

præferencer, altså hvilke funktioner man foretrækker at

anvende. Når man skal rekruttere, går man efter kompeten-

cer“, siger Preben Grønkjær.

Til gengæld er JTI et rigtig godt redskab i de perioder, hvor

der sker voldsomme forandringer på en arbejdsplads. Mange

gange er det begivenheder, der objektivt set er stressende,

men mennesker reagerer meget forskelligt på den samme

påvirkning. Mens den ene glæder sig til det nye it-system, bli-

ver en anden nervøs og usikker.

”Det er interessant at tage højde for, at forskellige typer

har behov for forskellige ting for at blive motiveret. Man skal

bare huske, at det med typologien kan ikke løse problemerne,

men det kan kaste lys over forskellige måder at reagere på.

Når jeg i arbejdsmæssige sammenhænge skal gøre for meget

af noget, som jeg ikke har præference for, kan jeg begynde at

blive stresset“. n

Af Carsten Rasmussen [email protected]

Bruger arbejdspladsen Jungs typologi til at putte mennesker i kasser efter typer, der kan få job efter det, går det galt, fordi JTI ikke handler om kvalifikationer

personlighedstyper

personlighed i praksis

preben grønkJær,

lektor i idéhistorie,

region syddanmarks

ledelsesakademi

➼ jeg skal tage på mig og være mere udadvendt, end jeg egent-

lig er af natur”.

JTI er med til at åbne nogle øjne, men ikke nødvendigvis

med til at give forslag til, hvordan man kan arbejde med for-

skellene.

”De fleste, der får deres profil, genkender noget i det, lige-

som de kan sætte ord på noget, de har mærket i hverdagen,

uden at kunne sætte ord på forskellene. Nu kan vi sige, at

nogle for eksempel har et større F for følelse eller T for tænk-

ning. Hele indgangsvinklen har været, at der ikke er én profil,

der er bedre end en anden. Det giver en rummelighed”.

Men hvis der skal ske organisationsændringer på Silkeborg

Data, bliver nye team så sammensat ud fra testresultaterne?

”Nej, det gør vi ikke. Det er primært ud fra de faglige præfe-

rencer, og først bagefter går man ind og ser, hvem vi er, der er

bragt sammen. At det så er meget bredt sammensat i vores

team, det er en positiv tilfældighed. Der er ikke en overvægt

af F eller T, og det ser jeg som en styrke, men det er ikke

sådan, at vi har sat os ned som team og sagt, hvordan reage-

rer vi hver især, og jeg har heller ikke sagt, okay, hvordan vil

den person reagere. Det er mere overordnet, at jeg reflekte-

rer, at der er noget her, hvordan kan vi imødekomme det”,

siger Brian Søvndal Poulsen og understreger, at forudsætnin-

gen for at opleve succes med JTI er, at værktøjet ikke misbru-

ges til at udelukke eller stemple nogen. n


temaTR-VALG

Finans oktober 2011 39

➼

M ”Medlemmerne efterspørger i den grad tillidsmænd ude

på arbejdspladserne. Tillidsmænd, der kan være med til at

sætte en dagsorden og være medlemmernes talerør i en

tid, hvor de er under et enormt pres“, siger Finansforbundets næstfor-

mand, Solveig Ørteby, med henvisning til de barske vilkår, som

finanskrisen har afstedkommet.

Lige nu er risikoen for anden runde af krisen overhængende med

massive fyringer og øget pres til følge, også fordi virksomhederne har

et enormt fokus på profit og afkast. Derfor håber hun, at det lykkes at

få valgt flere end de cirka 1.230 tillidsmænd, som Finansforbundet lige

nu har registreret på arbejdspladserne.

Af Elisabeth Teisen [email protected] Illustration: Mikkel Henssel

Aldrig har vi haft så stor brug for tillidsmændene som nu, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, forud for tillidsmandsvalget på de finansielle arbejdspladser i november

vælg en god anfører


➼ ”Det er en utrolig turbulent tid, hvor de ansatte er under et

pres, som de ikke har oplevet i mange år. Samtidig er sekto-

rens image i bund. Noget, der selvfølgelig også påvirker

arbejdsglæden. Tillidsmændene skal kunne stå på mål over for

ledelserne, og de skal i det daglige være med til at genskabe

arbejdsglæden. Derfor kræver det både mod og entusiasme

at være tillidsmand, og det er pinedød nødvendigt, at vores

medlemmer har faglige repræsentanter, der ude på den

enkelte arbejdsplads kan stå distancen“, siger Solveig Ørteby.

De aktuelle krav affødt af en krisetid ligger i forlængelse af

den udvikling, tillidsmandshvervet har været inde i i det sene-

ste årti. Det har længe ikke været nok at ”kende reglerne“. En

tillidsmand skal have strategisk forståelse, kunne håndtere

konflikter, være nysgerrig og forandringsparat og ikke bare

parat, men også være en aktiv medskaber af forandringer. En

tillidsmand skal altså også være med til at udvikle politik og

sætte dagsorden. Tillidsmandshvervet er kort udtrykt ikke et

venstrehåndsjob.

Det kan lyde som gevaldige krav, men det skal man ikke

lade sig skræmme af.

”I Finansforbundet har vi jo en god uddannelse, som netop

klæder vores faglige repræsentanter på til at håndtere udfor-

dringerne. Derudover skal man ikke undervurdere betydnin-

gen af at komme ind i et fagligt fællesskab med netværk, hvor

man kan støtte hinanden og udveksle erfaringer“, siger Solveig

Ørteby, som også understreger de fine rammer, overenskom-

sten skaber for at udføre et godt hverv som tillidsmand.

konstant dialogSolveig Ørteby har selv en lang karriere bag sig som fagligt

aktiv. For 20 år siden blev hun valgt som tillidsmand i det nu

hedengangne pengeinstitut Bikuben.

”Dengang som nu var det alfa og omega for mig at være i

dialog med medlemmerne“, siger Solveig Ørteby.

I sit første tillidsmandshverv var Solveig Ørteby tillidsmand

for 200 medlemmer, og på trods af mange senere fjer i hatten

som faglig repræsentant – såsom medlemskab af kredsbesty-

relser og ikke mindst den seneste næstformandspost i Finans-

forbundet – er Solveig Ørteby særligt stolt af, at der i hendes

område dengang var en organisationsprocent på 99,5.

”Jeg kendte mine medlemmer og snakkede meget med

dem. Derfor havde jeg også mandatet i orden, når jeg gik til

ledelsen med et problem, en holdning eller et forslag til

ændringer“.

Noget af det væsentligste for en tillidsmand er at interes-

sere sig for medlemmerne og at kunne gå i dialog, slår Finans-

forbundets næstformand fast. n

temaTR-VALG

stor opbakning til tillidsmænd

Hele 91 procent af Finansforbundets medlemmer mener,

at tillidsmanden er vigtig eller meget vigtig.

54 procent svarer meget vigtig, og 37 procent svarer

vigtig på spørgsmålet: Hvor vigtig mener du det er, at der

er en tillidsmand på arbejdspladsen?

Det viser en rundspørge til 1.357 medlemmer af for-

bundet, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for

Magasinet Finans.

64 procent af Finansforbundets medlemmer vurderer

endvidere, at den indsats, som deres tillidsmænd yder, er

god eller særdeles god. 22 procent forholder sig neutralt

til spørgsmålet (”hverken god eller dårlig”) og ni procent

”ved ikke”. Det viser, at Finansforbundets medlemmer

overvejende er godt tilfredse med deres tillidsmænd.

84 procent kender deres tillidsmand, og 73 procent

har et godt eller særdeles godt forhold til deres tillids-

mand. Mange bruger også deres tillidsmand, idet hele 49

procent har haft en dialog med deres tillidsmand inden for

det seneste halvår.

Nogle af de temaer, der især brænder på, når man

snakker med tillidsmanden er samarbejde og trivsel (33

procent), overarbejde (23 procent) og arbejdstid (21

procent). Også topledelsens strategiske beslutninger

udveksler man synspunkter om (11 procent). Derimod er

efteruddannelse nok noget, der burde opprioriteres i

tillidsmændenes dialog med medlemmerne, idet kun fem

procent angiver, at de har snakket efteruddannelse med

deres tillidsmand. / et

solveig ørteby.


➼

I Handelsbanken sætter ledelsen pris på de tillidsvalgte – i en

grad så de, der nu er tillidsmænd, af ledelsen opfordres til at

tage ud i filialer uden tillidsvalgte for at tale for sagen.

”Vi har et overordentligt godt samarbejde med de tillids-

valgte, og de har en meget stor nytteværdi for både medar-

bejdere og ledelse“, siger personalechef Ann-Mari Agerlin, der

på det seneste SU-møde i banken opfordrede alle filialer til at

vælge tillidsmænd.

”Vi har en decentral struktur, hvor hver filial er en bank i

banken. Her er det nødvendigt, at medarbejdere og ledelse er

i tæt dialog. Forandringer, arbejdsmiljø, nye initiativer, andre

måder at gøre tingene på. De diskussioner skal tages lokalt.

Takket være tillidsmændenes gode uddannelse er de rigtig

gode sparringspartnere for ledelsen“, siger Ann-Mari Agerlin.

Ann-Mari Agerlin skønner, at kun knap 10 af bankens 54

filialer mangler en tillidsmand, og de får på ledelsens opfor-

dring i de kommende uger besøg af en tillidsvalgt fra en anden

filial, som kan fortælle om fordele, og hvad det indebærer at

stille op som talsmand for kollegerne.

”Man skal heller ikke være blind for, at de tillidsvalgte får en

rigtig god uddannelse. Faktisk får de med den en ballast, som

er en god begyndelse på en lederkarriere i banken, hvis det er

det, man vil“, siger Ann-Mari Agerlin.

rådgiver for medarbejderneElse Guldager, personaledirektør i Sydbank, lægger mere vægt på

tillidsmandens rolle som rådgiver og støtte for medarbejderne.

”Jeg er stor tilhænger af den danske model og ser først og

fremmest tillidsmanden som én, der i kraft af træning, uddan-

nelse og kompetence kan støtte og bakke medarbejderne op.

Tillidsmændene skal også være med til at sikre, at vi får en

personalepolitik, der ’smager rigtigt’“.

I Sydbank er der ganske få områder uden tillidsmænd.

”Men det er bedre at vente på den rette. Der skal lyst og

mod til at stille op som tillidsmand, og det er ikke noget, man

kan presse igennem. Selvom jeg mener, at alle medarbejdere

skal have mulighed for at få rådgivning og komme i kontakt

med en tillidsmand, skal der være et vist antal medarbejdere

for at holde sig i træning til at klare de sager, der måtte

komme. Og når det gælder om at være i dialog med ledelsen

om afdelingen som forretning, har vi en masse dygtige med-

arbejdere, der kan byde ind“. n

Af Elisabeth Teisen [email protected]

Handelsbanken og Sydbank er blandt de virksomheder, som bakker kraftigt op om, at der skal være tillidsmænd på arbejdspladsen

Chefer er vilde Med tillidsMænd


➼ det er ikke nødvendigt at prale

Kan man lide at stå med sejrens palmer og lade rosen fra kol-

legerne drysse ned over en, hver gang en god beslutning er

blevet gennemført, så skal man holde sig fra tillidshvervet. For

tillidsmand Mogens Pedersen i Max Bank er tiltroen mellem

kollegerne og ham grundlæggende for hans arbejde. Pral er

ikke på agendaen.

”Jeg har det godt med at være tillidsmand og samtidig vide,

at det ikke er noget, jeg kan eller skal prale af. Man skal jo

gerne have opbakningen fra kollegerne uden at prale med

de resultater, man har opnået“, siger Mogens Pedersen, der

udgør en af de 1.230 tillidsmænd i Finansforbundet. Sammen

med tre andre tillidsmænd repræsenterer han 210 ansatte i

Max Bank.

Allerede inden han i 1991 blev tillidsmand i Haandværker-,

Handels- og Landbrugsbanken, som Max Bank dengang hed,

blev han forinden valgt som medarbejderrepræsentant i ban-

kens bestyrelse. Det var i de år, han fik blod på tanden til også

at tage skridtet til tillidsmand. Han har desuden siddet i både

samarbejds- og sikkerhedsudvalgene i banken.

”Man må sige, at jeg har været ’all around’, og det har

været hårdt nogle gange, men det har også været spændende

og givende“, konkluderer han.

fyringer kan være positiveMogens Pedersens dobbeltrolle som bestyrelsesmedlem og

som tillidsmand har været et tveægget sværd. På den ene side

har det været en ensom gang, fordi han ikke kunne fortælle

kollegerne, hvad der foregik til bestyrelsesmødet, og han

kunne ikke fortælle, hvis han havde forhandlet sig frem til et

godt resultat. På den anden side har det gjort ham endnu

bedre som tillidsmand, og han har udviklet sig personligt.

”Jeg vil sige, at når man går ud af bestyrelseslokalet med en

stor indsigt i bankens situation og bagefter som tillidsmand

skal til at forhandle med direktionen, så har det været rigtig

godt at have viden fra bestyrelsesmøderne. Det har for

eksempel givet mig det fulde billede af, hvorfor der skal afske-

diges medarbejdere. Så kan jeg jo selvfølgelig altid gøre mit

bedste for at påvirke, at det ikke bliver 20, men kun 15, der

skal afskediges“, siger Mogens Pedersen.

Den garvede tillidsmand fik i særlig grad sin sag for under

sammenlægningen mellem Max Bank og Skælskør Bank tidli-

gere på året. Det var under fusionen, at banken valgte at skille

sig af med 15 medarbejdere.

”Det var selvfølgelig hårdt at deltage i opsigelserne, men

det positive er, at man bruger ressourcerne på, at de berørte

kolleger kan komme videre på arbejdsmarkedet og måske få

en ny uddannelse. Jeg har set medarbejdere få en positiv ople-

velse, fordi det, de laver nu, er de faktisk mere glade for“, siger

Mogens Pedersen.

Posten som tillidsmand har blandt andet lært ham at for-

handle og har givet ham bedre muligheder for at se en sag

både fra ledelsens og medarbejdernes synsvinkel.

”Du lærer igennem hele livet, og arbejdet med at træffe

beslutninger, både i bestyrelsen og som tillidsmand, har lært

mig en masse, som jeg ofte bruger – både på det private og

arbejdsmæssige plan“, siger han. n

Af Mette Tolling [email protected] Foto Stig Stasig

Det kan godt være, at tillidsmand i Max Bank Mogens Pedersen går stille med sejren, men til gengæld får han en masse spændende oplevelser og lærer en masse både på det personlige og faglige plan

temaTR-VALG

mogens pedersen

har 20 års

erfaring som

tillidsmand og

tager gerne

to år mere.


dialog er vejen freM

Egentlig er det ikke, fordi Cecilie Søndergaard har meget tid.

For når hun ikke arbejder i Asset Management i Nykredit,

tager hun uddannelse på CBS i HD Financing. Alligevel vil hun

gerne tage sig tiden til at være tillidsmand for kollegerne.

”Det kræver nogle prioriteringer, men jeg synes jo, det er

interessant. Det at jeg kan komme med mine gode idéer og

være med til at ændre nogle ting og gøre en forskel, det er

spændende. Ud over det får jeg også et godt netværk og en

dialog med ledelsen”“, siger Cecilie Søndergaard, der er en af

de yngste tillidsmænd, med en alder på blot 25 år.

Netop dialogen er noget af det, der interesserer den unge

HD’er mest.

”Da jeg meldte mig som tillidsmand, var det, fordi der var

nogle ting, som jeg havde lyst til at ændre. Jeg syntes, jeg

kunne forbedre dialogen mellem medarbejderne og ledelsen,

fordi jeg kunne se, at det var vigtigt, at ledelsen forstod, hvad

der foregår blandt medarbejderne“, fortæller hun.

netværket er afgørendeDa Cecilie Søndergaard startede som tillidsmand, vidste hun

ikke meget om, hvad jobbet indebar. Hun havde en tro på, at

det mest handlede om personsager, men fandt hurtigt ud af,

at der er langt mere i det end den enkeltes sag. Hun er derfor

meget interesseret i, hvordan Finansforbundet kan være med

til at fremme de ansattes kompetencer. Det er en af de for-

dele, hun fortæller om til akademikerne, der arbejder i hendes

afdeling.

”Jeg gør opmærksom på, at akademikerne også kan få

noget ud af at være medlem. De kan fremme deres individu-

elle kompetencer, og de kan være med til at gøre en forskel.

Vores formand går til forhandling med de medlemmer, han har

i ryggen, og derfor er det vigtigt, at også akademikerne er

medlemmer, så deres interesser er repræsenteret i overens-

komsten“, mener hun.

Cecilie Søndergaard er glad for alle de kompetencer, som til-

lidsmandsuddannelsen indtil videre har givet hende. Men hun

mener ikke, de kan stå alene. For hende er det netværket, som

hun har fået gennem sit arbejde som tillidsmand, som skaffer

hende de bedste resultater for medlemmerne, og som også

forbedrer hendes karriere.

”Uddannelsen har selvfølgelig styrket min personlige

udvikling. Den har styrket min evne til at argumentere og

forhandle. Det er alle sammen redskaber, jeg kan bruge. Men

jeg kan jo ikke bruge dem, hvis ikke det var for det netværk,

som jeg har fået som tillidsmand”, siger hun. n

Af Mette Tolling, [email protected] Foto Stig Stasig

Selv om Cecilie Søndergaard kun har været tillidsmand i halvandet år, så har hun allerede fået en række gode grunde til, hvorfor det er værd at tage sig tiden til tillidsarbejdet. Hun er særligt optaget af at styrke dialogen mellem kollegerne og ledelsen

cecilie søndergaard gør akademiker

ne i hendes afdeling opmærksom på,

at de også kan få noget ud af at være

medlem af finansforbundet.


gloBalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Vi gennemlevedeLehman Brothers. Jeg ønsker ikke, en tilsvarende trussel skal udspringe fra europa“. Angela Merkel, Tysklands kansler (om vigtigheden af, at Grækenland bliver reddet)

ubs fyrer 3.500Schweiz’ største bank, UBS AG, planlægger

at fyre 3.500 medarbejdere for at skære 2,5

milliarder dollar af de årlige omkostninger. Be-

slutningen ligger i forlængelse af rivaliserende

schweiziske investeringsbankers lignende tiltag.

Alle forbereder de sig til hårde tider i de kom-

mende år.

”Omkostningsreduktionen i UBS er i realite-

ten en erkendelse af nederlag. UBS hyrede for

mange medarbejdere tidligt i 2009 i et forsøg

på at genvinde markedsandele, efter den nær

var kollapset“, siger Kepler Capital Markets ana-

lytiker Dirk Becker til Reuter.

UBS måtte reddes af staten i 2008 efter

massive tab. Dengang blev der også fyret, så de

78.000 medarbejdere, der var før krisen, blev

reduceret til 64.000, men sidste år voksede

antallet af medarbejdere atter, så det kom op på

65.700.

”Siden UBS annoncerede sin omkostnings-

reduktion i sommer, er de økonomiske vilkår

forværret yderligere, hvilket sandsynligvis vil

kræve større omkostningsreduktioner“, siger en

anden analytiker til Reuter.

bank of america fyrer 30.000USA’s største bank bekendtgjorde midt i sep-

tember, at den blandt andet ville skære 30.000

job bort i et forsøg på at reducere omkostnin-

gerne med fem milliarder dollar.

Det er cirka 10 procent af medarbejder-

staben og ifølge outplacementfirmaet Challen-

ger, Gray & Christmas den største annoncerede

medarbejderreduktion i et amerikansk firma i år.

Men Bank of America er langtfra den ene-

ste. Citigroup, ABN Amro, Barclays, Bank of

New york Mellon, Credit Suisse, Goldman

Sachs, Lloyds og Wells Fargo har alle annonce-

ret, at de vil skære job bort. Cheferne frygter

recession nummer to, hvor regeringerne ikke

vil være lige så parate til at kaste livliner ud.

Der er ikke umiddelbar udsigt til, at udlåne-

ne vil vokse på trods af historisk lave renter.

Forbrugerne frygter gæld efter flere års lå-

neorgier. Andre indtægtskilder synes også at

skrumpe, og oven i det hele kommer øget re-

gulering, der både forpligter bankerne til at

ansætte flere medarbejdere, der overvåger og

analyserer risici, og til at øge egenkapitalen.

hsbc fyrer 30.000HSBC, Europas største bank, vil skære 30.000

job bort i et forsøg på at reducere sine omkost-

ninger. Det sker blandt andet ifølge nyhedstje-

nesten msnbc.com ved at trække sig fra lande

som Rusland, Polen og USA.

Den London-baserede bank har allerede

skåret 5.000 job bort efter at have omstruktu-

reret forretningerne i Latinamerika, USA, Eng-

land, Frankrig og Mellemøsten. 25.000 yder-

ligere job forventes at ryge frem til slutningen

af 2013. Det svarer til 10 procent af HSBC’s

medarbejderstab på i alt 296.000. Bankens

110.000 medarbejdere i Europa og Nordame-

rika vil skulle bære hovedparten af fyringerne.

Ifølge den nye administrerende direktør,

Stuart Gulliver, vil genopretning af banken blive

hårdt arbejde, og han vurderer, at der forestår

et langt sejt træk, før HSBC er tilbage på spo-

ret, især i lyset af den strammere regulering.

Storbritanniens største fagforening, Unite,

har kritiseret den brutale omstrukturering

voldsomt set i lyset af bankens pæne overskud,

men den administrerende direktør mener ikke,

der er noget at fejre.


Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med en balance på 464 milliarder euro vil gerne udvide samarbejdet med danske banker. Foreløbigt arbejder den sammen med Ringkjøbing Landbobank og Spar Nord om udlån til små og mellemstore virksomheder

eu’s bank har penge

Midt i en krisetid med udsigt til øgede kapitalkrav

og dyr funding til bankerne, stram finanspolitik og

påstået eller reel kreditklemme fik Danmark i august

besøg af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

EIB har penge, og den europæiske bank vil gerne

samarbejde med flere store eller mellemstore dan-

ske banker. I de sidste år har EIB samarbejdet med

Ringkjøbing Landbobank, og anledningen til det

seneste besøg er begyndelsen på et nyt samarbejde

med Spar Nord med en aftale, hvor EIB lover at stille

op til 40 millioner euro til rådighed. Her gælder det

først og fremmest programmer, der skal forsyne

små og mellemstore virksomheder med kapital som

en del af den europæiske økonomiske genopret-

ningsplan. Konceptet er, at EIB kommer med halv-

delen af pengene, og det aktuelle pengeinstitut med

resten.

Men langsigtet finansiering til små og mellemstore

virksomheder er kun en del af EIB’s aktiviteter. Over-

ordnet er det EIB’s opgave som EU’s bank at fremme

EU’s politik, nærmere bestemt at fremme en sund,

afbalanceret og bæredygtig vækst.

”Vores overordnede mål er at støtte den euro -

pæ iske genopretning ved at finansiere projekter, der

stimulerer vækst, innovation og arbejdspladser rettet

mod integration, udvikling og økonomisk og social

samhørighed mellem EU’s medlemsstater“, siger

vicepræsident Plutarchos Sakellaris, EIB, til Magasi-

net Finans.

I de senere år er EIB’s investering til klimaprojekter

vokset voldsomt. EIB’s samlede långivning var i 2010

på 72 milliarder euro, og 19 milliarder af dem gik

til finansiering af klimaprojekter. 160.000 små og

mellemstore virksomheder har nydt godt af finansie-

ring fra EIB, og cirka 430 projekter er der investeret

i mindre udviklede områder.

”Selvom vi er den største institutionelle investor,

er vi ikke store nok til at gøre hele forskellen i den

nuværende krise. Men vi gør klart en forskel og kan

være en modvægt til stramningen af de offentlige

budgetter, vi ser nu i de fleste EU-lande“, siger Plu-

tarchos Sakellaris.

EIB har blandt andet været med til at finansiere

Øresunds- og Storebæltsbroen og flere af de store

vindmølleparker som Horns Rev I og II.

Et andet indsatsområde er innovation, forskning

og udvikling. Også på den konto har danske virksom-

heder fået stillet kapital til rådighed. Det er blandt

andet Dong, Danisco og Novo.

Det er primært EU-lande, der får glæde af pengene,

men der investeres også i lande, der står på tærsk-

len til EU, og for nylig er også projekter i de nord-

afrikanske stater som Tunesien og Ægypten kom-

met i bogen.”Og vi kommer ikke bare med kapital.

Vi har også ingeniører og andre eksperter, der kan

hjælpe med at forbedre projekterne“, understreger

Plutarchos Sakellaris.

EU blev stiftet i 1958. Pengene er kommet som

éngangsindskud fra de 27 medlemslande. Derud-

over hviler banken i sig selv. Den har nu en balance på

464 milliarder euro. De 1.900 medarbejdere er

næsten alle placeret i Luxembourg. De fleste har en

bank- eller økonombaggrund, men omkring 100 er

tekniske eksperter. Omkring 30 af de ansatte er

danskere. /ET


finanskrise

Selv om de hverken jonglerede med subprimelån eller derivater, var danske banker selv med til at skabe krisen, og den enkelte danskers forvandling fra borger til forbruger og investor bærer ifølge professor Per Hansen fra CBS også en del af skylden for finanskrisen

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto Territorium

Professor Per Hansen fra CBS, der blandt andet forsker i bank-

historie og finanskriser, godtager ikke umiddelbart den her-

skende opfattelse i sektoren af, at finanskrisen i Danmark kom

udefra.

”Der var også en boble i Danmark. Vi var selv rigtigt dyg-

tige til at lave rav i den. Mange lokalbanker opførte sig dybt

illoyalt over for deres kunder og lokalområde ved at kaste sig

ud i hovedløse forretninger, og generelt eksponerede ban-

kerne sig alt for meget med udlånsvækst på 20-25 procent

om året og indlån, der slet ikke kunne følge med. Så bank-

krisen, den har vi selv været med til at lave, selvom vi hverken

jonglerede med subprimelån eller derivater“, siger Per Hansen,

der netop er vendt hjem til København efter et gæsteprofes-

sorat på en af USA’s mest anerkendte business schools, Stern

i New york.

Frem for at tale om skyld vil Per Hansen hellere tale om

overophedningen som et kulturelt fænomen, som vi alle er

inficeret af.

”Der er sket et skift i den måde, vi tænker økonomi på, og

måden, vi tænker os selv som mennesker. For 30-40 år siden

ville ingen for eksempel have forventet, at jeg som offentligt

ansat skulle skænke min pension særlige tanker. Nu forventes

det, at jeg selv sammensætter min portefølje, investerer

aktivt og løbende forholder mig til kursudvikling og udbytter.

Ligeså begyndte husejere for nogle år siden at diskutere fri-

værdi ved enhver lejlighed, ligesom folk pludselig investerede

i ejendomme, ikke for at have et hus at bo i, men fordi de

forventede, at prisen ville fortsætte med at stige“, siger pro-

fessoren fra CBS.

Efter år 2000 begyndte mange at tro på prisstigninger i det

uendelige. Her burde bankerne ifølge Per Hansen have brem-

set nogle af urimelighederne, fordi de formodes at have et

særligt begreb om at kreditvurdere, men hvis den ene bank

sagde nej, gik kunden jo bare over på den anden side af gaden.

”Fra primært at definere os som borgere er vi nu først og

fremmest forbrugere og investorer. Det højeste formål er at

tjene kassen og score gevinsten. Den nye tids helte er suc-

cesrige erhvervsfolk, i 1950’erne var det politikere. Bank-

direktører er blevet store folk med astronomiske gager. Det

er ikke længere staten, der forventes at skabe det gode

samfund. Nu er det erhvervslivet og erhvervsledere, der skal

skabe vækst og øge ’kagen’, så vi alle kan få en bid“, siger han.

konkurrence med mådeSelvom Per Hansen generelt bekender sig til fri konkurrence,

er han i tvivl, når det gælder finanssektoren:

”Prisen for den fri konkurrence er, at den presser bankerne

til at tage alt for store risici, når økonomien går godt, og der-

med sætter de hele økonomien på spil. Derfor vil der altid

være behov for en hårdere regulering af virksomhederne i den

finansielle sektor. Hvis bankerne får for frie tøjler, går det galt“.

Men netop reguleringen kom under hårdt pres, da moneta-

risme og neoliberalisme afløste en mere afbalanceret tilgang

fra omkring 1980. Per Hansen mener, at han kan se nogle

parallelle forløb mellem perioden op til den store depression i

1930’erne og den krise, der kulminerede i 2008.

”En voldsom globaliseringsbølge løb forud for begge begi-

venheder. Finansielle institutioner voksede ude af proportio-

der var også en boble i danmark


ner med industriproduktionen, og finanssektoren kom til at

fylde stadig mere i økonomien. Dengang kaldte man det

finanskapitalisme, og i dag bruger man udtrykket ”financiali-

zation“, men på mange måder er det udtryk for det samme. To

typiske symptomer er, at gælden i samfundet vokser vold-

somt, virksomheders og bankers gearing forøges, og der bli-

ver opfundet nye finansielle produkter som for eksempel deri-

vater”.

indflydelsesrige lobbyisterSkal man mindske risikoen for, at fremtidige finanskriser ryster

hele fundamentet, er det nødvendigt med hårdere regulering.

Specielt omkring kapitalkrav og likviditet.

”Men lobbyisterne har stor indflydelse. Både herhjemme og

i USA, men især i USA. Der bliver brugt enorme ressourcer på

at påvirke lovgivningen. Det er et meget alvorligt problem“,

vurderer Per Hansen.

”På trods af både Basel I og II er kapitalkravene i realiteten

mindsket, og i nogle banker har gearingen været drevet helt

op til en faktor 30. De gode intentioner, der fra starten var i

det amerikanske lovforslag fra 2009, Dodd Frank Wall Street

Reform, ser ud til at blive delvis udvandet, i takt med at forsla-

get gennem halvandet år blev forhandlet i det politiske

system, og sådan kommer det måske også til at gå med Basel

III“.

Så Per Hansen har ingen illusioner om, at vi på det grundlag

undgår fremtidige finanskriser.

”Selvfølgelig får vi kriser. Spørgsmålet er blot, i hvilken

form og hvilke spekulationsobjekter der bliver tale om næste

gang. Og hvis bankerne føler sig sikre på, at de vil blive reddet,

er det et væddemål, bankerne kun kan vinde“.

Nu er vi så i en situation, hvor realøkonomien i hele den

vestlige verden har meget store problemer, og hvor både

politikere og økonomer ser til i afmagt.

”Ingen har noget at lade hinanden høre. I USA strides de

uskønt i kongressen, Europas lande har svært ved at blive

enige. Lige nu kan for eksempel Europa og IMF ikke engang

blive enige om, hvorvidt europæiske banker har brug for mere

egenkapital. Det skyldes dels, at der ikke er endegyldige

opskrifter på, hvad der skal til, dels at der er forskellige inte-

resser på spil. Kort sagt famler man sig frem, og det gjorde

man også dengang i 1930’erne“, siger Per Hansen.n

”prisen for den fri konkurrence er, at den presser bankerne til at tage alt for store risici,

når økonomien går godt, og dermed sætter de hele økonomien på spil”, siger per hansen.


kollega og ven

For 40 år siden mødtes de på Sparekasseskolen i København, og de samles stadig et par gange om året, selv om de er spredt rundt i landet

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

19 år gammel pakkede en forventningsfuld Tom

Lindskog i januar 1971 kufferten hjemme på værel-

set hos sine forældre i Thy. Foran ham lå en togtur

til København, hvor han skulle gå på Sparekasse-

skolen i to måneder.

”Man kunne vælge mellem at følge et forløb i

Aalborg, hvor man kørte hjem hver aften, eller gen-

nemføre det i en mere intensiv udgave i Køben-

havn“, fortæller den nu 59-årige Tom Lindskog, der

netop har haft 40-års-jubilæum i Sparekassen Thy,

hvor han er informationschef.

Unge Tom var ikke i tvivl; han ville til København.

Og det blev en oplevelse, der stadig står som en af

de bedste perioder i hans liv, og samtidig en tid,

hvor der blev indgået mange venskaber blandt de

unge elever og kolleger, der samledes fra Sjælland

og Jylland for at gå på Sparekasseskolen og få titel

af sparekasseassistent. Venskaber, som i nogle til-

fælde viste sig at være så levedygtige, at de stadig

er i hinandens kredse af bedste venner i dag,

næsten fyrre år senere.

luksusliv og byture”Jeg og en kollega ankom en søndag aften til Hotel

Wiking i Bredgade, hvor omkring 20 elever blev

indlogeret og skulle bo under hele opholdet. Det

var en stor oplevelse for os at få lov til at bo på

hotel i to måneder på Sparekassens regning. Vi var

unge og nød det hele. Det var stort for os at stå op

hver morgen og af en tjener få serveret morgen-

kaffe med oste- og rullepølsemadder, ja, der var

endda også morgenbrød hver dag. Men den sidste

del af opholdet fik vi lov til selv at hente ting i køk-

kenet, da var vi nærmest som en stor familie, ikke

rigtig gæster længere“.

Efter morgenmaden tog de unge elever hver

dag i samlet flok til Sparekasseskolen, som lå ved

Købmandsskolen på Frederiksberg:

”Jeg synes nok, vi satte lidt fest i den for køben-

havnerne fra morgenstunden. Sådan en flok unge,

glade mennesker giver lidt stemning fra sig“, kon-

staterer Tom Lindskog.

Trods de unges perlende humør og en glubende

appetit på at få København vendt på vrangen inden

hjemturen, bedyrer Tom Lindskog, at der både blev

læst lektier om eftermiddagen på hotellet og lagt

energi for dagen, når de var på skolebænken:

”Vi var altid friske til undervisningen. Måske var

vi trætte indvendig, men vi kunne klare os med for-

holdsvis lidt søvn, så vi nåede at komme meget

omkring i fritiden. For eksempel tog vi også ture

med båden til Sverige – der var meget, vi skulle nå“.

tre parBlandt dem, han straks ved ankomsten til Køben-

havn var faldet i snak med, var Hans Erik Lindholm,

der var ansat i Sparekassen Bredebro i Sønderjyl-

land, mellem Tønder og Løgumkloster. Han har

siden skiftet erhverv og er blevet ejendomsmæg-

ler, men har lige siden været en af Tom Lindskogs

bedste venner.

Hans Erik Lindholm fandt sig ikke bare venner, men

også en kæreste under opholdet i København, nemlig

sin nuværende kone, Inge, der var elev i Ålestrup Spa-

rekasse – hun arbejder nu i Danske Bank i Børkop.

Tom Lindskogs kommende kone, som døde af

kræft sidste år, var faktisk også elev på Sparekas-

seskolen – men på et tidligere hold. For de to

udviklede det sig først til et kæresteforhold efter

læretiden. Den udkårne hed Grethe Harbo Jeppe-

sen og arbejdede ligesom Tom i Sparekassen Thy,

hvor hun med tiden blev afdelings- og gruppeleder

og nåede at være ansat i 39 år.

Endnu et par er med i den vennekreds, der har

holdt sammen siden opholdet i København, nemlig

Dorte – der er økonoma – og Niels Peter Nielsen.

Hun boede i København dengang, mens han var

elev i Brovst Sogns Sparekasse i Nordjylland. I dag

arbejder han som konsulent inden for den offentlige

og finansielle sektor og løser også opgaver for

Finansforbundet.

danmark rundt”Efter vi elever var kommet hjem til hverdagen,

venskaber for livet


havde vi en intens periode, hvor vi så hinanden

nærmest hver weekend i et par år – dengang talte

det flertallet af os, der havde boet på hotellet sam-

men. Vi havde virkelig opbygget et sammenhold,

der gjorde det værd at rejse efter, så selv om vi

først fik fri klokken 20 fredag aften, tog vi gerne

rundt og besøgte hinanden rundt om i landet. Vi var

også til hinandens gilder, når vi blev færdiguddan-

net. Med tiden blev vi færre, der sås, men det har

hele mit arbejdsliv betydet, at jeg har haft et godt

kontaktnet i sparekasserne rundt om i landet“, kon-

staterer Tom Lindskog.

De geografiske afstande gør, at vennerne ikke

kan mødes i hverdagen, men de har løbende kon-

takt og holder hinanden opdateret om, hvad der

foregår i deres liv. Cirka to gange årligt mødes de og

skiftes til at lægge hus til. I juli var det Tom Lind-

skogs tur til at have gæster i Klitmøller:

”Det handler mest om at mødes og hygge sig sam-

men, men værterne har som regel også forslag til

noget, vi kan se eller gøre i lokalområdet. Her hos

mig gik vi ture ved havet, men vi har for eksempel

også været på Mandø, og jeg har lige fået et gave-

kort af de to par til Tønder Festival næste år, hvor vi

alle sammen skal deltage“, fortæller Tom Lindskog.

Når vennerne mødes, bliver situationen i finans-

verdenen altid rundet:

”Det er klart, at vi snakker fagligt – især i de

senere år har der jo været meget at snakke om på

den front med den udvikling, vi har oplevet. Men

det er bare et enkelt element, vi har meget andet at

snakke om efter at have fulgt hinanden i næsten 40

år“, siger Tom Lindskog, der sammen med sin kone

også har delt oplevelser med det ene af parrene på

en ferie i Thailand.

Tanken om en fælles tur til hovedstaden har med

mellemrum været vendt, når vennerne er samlet,

og senest har de drøftet en jubilæumstur i anled-

ning af, at det snart er fyrre år siden, de mødte hin-

anden:

”Hotel Wiking eksisterer desværre ikke mere, og

det samme gælder vores yndlingsrestaurant, som

vi ofte besøgte dengang. Men det kunne blive en

god tur alligevel – der er jo mange andre dejlige

ting at se og gøre i København i selskab med tætte

venner“, smiler Tom Lindskog. n

de bor for langt fra hin

anden til at ses i hverdagen,

men de mødes stadig flere

gange årligt, fyrre år efter

at de lærte hinanden at ken

de. senest var de i Juli samlet

hos tom lindskog (til høJre),

der her ses sammen med æg

teparret inge og hans erik

lindholm samt niels peter

nielsen (længst til venstre).

➼


kollega og ven

Venskaber mellem kolleger bliver stadig sjældnere, viser både dansk og udenlandsk forskning. Sammenholdet og solidariteten trues blandt andet af for få fælles pauser og for effektiv arbejdsstruktur, som gør det svært at finde tid og lejlighed til at knytte og styrke de kollegiale bånd

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Er det naturligt for dig at invitere kolleger med til din runde

fødselsdag, eller ser du et par stykker af dem efter arbejdstid

indimellem? Så er du heldig. Der bliver flere og flere, der aldrig

ser deres kolleger privat og i det hele taget ved meget lidt om

dem. Ikke fordi lysten til at være ven med kollegaerne er for-

dampet, men fordi vi sjældnere har tid og mulighed for at

grundlægge venskaber med dem, vi deler arbejdsplads med.

Det er et stort tab – både for den enkelte og for det psy-

kiske arbejdsmiljø, siger professor i arbejdslivsforskning Kurt

Aagaard Nielsen fra RUC:

”Gode kolleger er det bedste bolværk mod stress og dårligt

psykisk arbejdsmiljø i det hele taget. Men hvis man skal have

empati kollegerne imellem og opbygge en følelse af solidari-

tet, kræver det, at man kender hinanden tilstrækkeligt godt

til, at man ikke kun har en professionel relation. Man behøver

ikke nødvendigvis at ses privat, men man skal have kendskab

til hinandens private side“.

uden for hr’s rækkeviddeVenskaberne skal helst komme nedefra og af sig selv, de kan

ikke erstattes af HR-afdelingens forsøg på at skabe sammen-

hold med fælles bowlingaften eller skovtur, siger professoren.

Til gengæld peger han på en bedre pausekultur som vejen

tilbage til tidligere tiders tætte forhold kolleger imellem:

”Arbejdstider er gjort fleksible, pauserne er flydende – hele

tidsstrukturen på arbejdspladserne er under opbrud. Der er

ikke længere faste tidspunkter i løbet af arbejdsdagen, hvor

man får tid til at snakke med sine kolleger. I stedet kommer

relationen ofte til at handle om, at kollegaen er en person, man

overdrager arbejdet til, hvor man selv slipper – og den over-

dragelse er trimmet så meget, at der kun er plads til det rent

funktionelle og allermest nødvendige, ikke til en mere rund

snak om tingene“, siger Kurt Aagaard Nielsen.

Sammen med en kollega har han stået for undersøgelser

af buschauffører og omsorgsarbejderes forhold til kolleger.

Andre undersøgelser har vist samme tendens i forhold til færre

venskabsforhold blandt kolleger, blandt andet amerikanske

undersøgelser af ansatte i fødevareproduktion og it-arbej-

dere, og professoren er ikke i tvivl om, at der er tale om en

generel tendens, som også kan genfindes i den finansielle

sektor.

Det er en udvikling, som de interviewede i undersøgelserne

er kede af:

”Medarbejdere ved godt selv, at venskab med kollegerne

er værdifuldt på flere planer. Der er stor opmærksomhed

omkring det blandt ansatte, og venskab med kolleger er

meget savnet af dem, der ikke har det omkring sig“, konstate-

rer professoren.

Derfor er han også overbevist om, at større medarbejder-

inddragelse og -indflydelse på arbejdspladserne vil være en

vigtig brik til at sikre en fremtidig arbejdskultur, der gør det

lettere at opnå venskab med andre på sin arbejdsplads. n

en truet relation➼

Der er ikke længere faste tids-punkter i løbet af arbejdsdagen, hvor man får tid til at snakke med sine kolleger.“

CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoindanmark.com · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

· CTcoin Penguin tæller med større hastighed

· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau

· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

Sikringsboks til alle modeller

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED2011


bankhistorie

arK

ivet

Næstved har Danmarks ældste bank, i den forstand at det er

den bank her til lands, som kan fremvise den længste historie

ubrudt af fusioner. I dag hedder banken DiBa, men da den blev

grundlagt for 140 år siden i 1871, var navnet Disconto-, Laane-

og Sparebanken for Nestved og Omegn. I daglig tale blot

Discontobanken.

Discontobanken var en del af et generelt fænomen. Vækst i

landbruget og den gryende industri medførte et økonomisk

flow, som man ikke tidligere havde kendt til. Det skabte fra mid-

ten af 1800-tallet et behov for institutioner, der kunne hånd-

tere pengetransaktioner, diskontere veksler og udlåne kapital

til virksomheder.

Bagmændene var dem, der havde behov for en bank. Det var

folk fra den lokale handel, håndværk og industri. Handelsman-

den, der eksporterede korn til Hamborg; smeden, som lavede

harver til landbruget; fabrikanten, som producerede stoleben

på en trævarefabrik.

Men motivationen til at åbne en bank kunne også ligge et

helt andet sted end ved det direkte behov, man havde som virk-

somhed. Især når det gjaldt bank nummer to i en by. Bank num-

mer to var gerne en protestbank. Man kunne være uenig med

den gamle bank om dens forretningsmetoder, eller man kunne

have et personligt udestående med dens ledelse. Man kunne

også føle sig overset eller ekskluderet og uden adgang til ban-

kens kapital. Mange mindre erhvervsdrivende har således rundt

i byerne skabt deres egne banker, fordi de ikke følte sig ordent-

ligt behandlet i banken og ikke fik de lån, de havde brug for. Poli-

tiske modsætninger var også gerne en drivende faktor. Venstre-

bønder beklagede sig over den nedværdigende modtagelse,

de oplevede i byens bank, hvis ledelse typisk tilhørte Højre –

eller Konservative som de hedder i dag. Så gik bønderne sam-

men om deres egen bank, og landbobanker blev derfor et

udbredt fænomen i hele landet.

Det var da heller ikke, fordi der var et akut behov for et nyt

pengeinstitut i Næstved i 1871. Der fandtes allerede både en

bank og en sparekasse. Men andre ting var på spil. En driftig

herre ved navn S.P. Hansen havde i 1848 oprettet et forsik-

ringsselskab, og i 1871 gik han så sammen med en god ven,

købmanden Fr. L. Brandt, om at oprette en ny bank. Den eksi-

sterende bank, Industribanken, fungerede efter ”andelsprincip-

pet“: én mand, én stemme. For den konservative S.P. Hansen var

det vigtigere, at indflydelsen fulgte pengene, som det normalt

er tilfældet i et aktieselskab, og det er sandsynligt, at denne

politiske uoverensstemmelse har været den drivende kraft bag

Hansens eget bankprojekt: En mere dynamisk bank, hvor stor-

aktionærerne kunne vinde indflydelse på bankens udvikling.

I Næstved undrede man sig over den nye banks fremkomst.

Venstreavisen Næstved Tidende troede ikke på projektets

muligheder og forventede, at man fik et roligt arbejdsliv i den

nye bank.

Kritikerne fik uret. Den nye bank oplevede fin vækst og fandt

sin plads i byen. Det skete ikke bare i Næstved, men også i lig-

nende tilfælde i mange andre byer, hvor den generelle økonomi-

ske vækst i slutningen af 1800-tallet gjorde, at nye protest-

banker fik gang på jord. En væsentlig forskel er dog, at hvor de

fleste andre banker senere blev opslugt af fusioner, så er banken

i Næstved stadig uberørt af andres mellemkomst. n

Overskriften var motivationen for at åbne en bank i Næstved. Men som i mange andre tilfælde skyldtes det også personlige modsætninger og politiske anskuelser

til agerdyrkningen, industrien og handelens fremme

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum en række fotos fra opførelsen af diba i 193637 er

dukket op på gamle glasplader og udstilles nu i banken

150 blogindlæg har senioraktieanalytiker i Jyske

Bank Per Hansen skrevet i det sidste halvandet år.

Og det kan vise sig at være en rigtig god investe-

ring. For ud over at det giver ham et sjovt indhold i

hverdagen, er det med til at øge synligheden

omkring ham. Og det kan være godt for cv’et, viser

en ny ph.d.-afhandling.

”På en blog har den enkelte medarbejder mulig-

hed for at formidle sit specifikke fagområde med sin

egen skrivestil og billeder. Og det giver en større

synlighed end ellers”, siger Annette Agerdal-Hjer-

mind fra Institut for Sprog og Erhvervskommunika-

tion ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Hun har undersøgt brugen af blogs i Patent- og

Varemærkestyrelsen, hvor medarbejderne har blog-

get siden 2005. Hendes konklusion er, at de blog-

gende medarbejdere – ud over forøget arbejds-

glæde – har fået en opmærksomhed, der kan hjælpe

dem videre i karrieren.

”Den synlighed, det giver, kan man jo bruge

aktivt”, siger Annette Agerdal-Hjermind.

Og det gør en del. Flere medarbejdere, som har for-

ladt Patent- og Varemærkestyrelsen, har anført

deres blogerfaringer i cv’et. Men også internt ska-

ber blogs en synlighed, der både kan gavne karrie-

ren og sammenhængskraften i virksomheden.

”Folk sidder med forskellige fagområder og snak-

ker ikke så meget sammen i det daglige. Der kan

bloggen være med til at holde folk opdateret. Så

den interne værdi er også stor”, siger Annette Ager-

dal-Hjermind.

Per Hansen har været i Jyske Bank i 22 år, og det

er ikke karrierepleje, der står øverst på hans dagsor-

den – selv om han på ingen måde begræder den

synlighed, han får på sin blog Aktiestrategen.dk.

”Det er ikke karrieremuligheder, jeg fokuserer på.

Jeg tænker på, at jeg arbejder i Jyske Banks tjene-

ste”, siger Per Hansen og fortsætter:

”Jeg har en dagsorden, der hedder oplysning. En

dagsorden, der hedder branding. Og så måske noget

så ualmindelig gammeldags som god takt og tone”.

Han lægger vægt på, at bloggen giver ham

mulighed for at formidle sin viden om aktieinveste-

ring. Og det er fagligt tilfredsstillende at informere

om aktuelt stof i et letforståeligt sprog.

”Jeg synes, det er spændende og sjovt at skrive.

Jeg kan godt lide at jonglere med ordene – og så

kan jeg ikke mindst godt lide at få tilbagemeldinger

om, at det her er rigtig godt stof. Det er en stor til-

fredsstillelse at kunne lave de her ting”, siger han.

I teorien kan der være situationer, hvor blogging

kan give skrammer på cv’et, mener Annette Ager-

dal-Hjermind. Men det kræver, at man forbryder sig

mod net-etiketten. For generelt er der højt til loftet

i bloguniverset.

”Det er klart, at blogging kun er fremmende, hvis

man bruger det konstruktivt. Og diskussioner kan

ryge af sporet. Men hvis man svarer så godt, man

kan, kan man slippe godt ud af penible situationer”,

siger hun: ”Man kan slippe af sted med meget, så

længe man holder den gode stil”. / Carsten Terp, freelancejournalist

blogging er godt for cv’et

når per hansen blogger om

aktier på Jyske banks hJem

meside, er det for at styrke

firmaets brand. samtidig

investerer han i sig selv.

Foto: Martin D

am Kristensen


karriere


fede om kaffe

Af Sophie-Amalie Berg Møller, erhvervspraktikant

bøndernes bønne

Kaffe er på verdensplan i dag den næstmest

solgte vare og kun overgået af olie. Kaffehandlen

omsætter årligt for 70 milliarder dollars. I Dan-

mark køber vi hvert år kaffe til en samlet pris af

3,5 milliarder kroner.

Det er dog meget få af de penge, der når ud til

den bonde, der har brugt timer og kræfter i plan-

tagen, for at vi kan sidde og nyde vores kaffe. For

at råde bod på det køber flere og flere fairtrade-

produkter – for eksempel frugt, juice, honning,

te, vin og kaffe. Fairtrade aftalen gør, at de små

bønder, med de små plantager, også har mulighed

for at overleve i deres kamp mod deres konkur-

renter med de store organiserede plantager. Fra

2006 til 2007 steg salget af fairtrade-produkter

i Danmark med 70 procent.

Trods den stigende interesse udgør fairtrade-

kaffe dog kun en procent af det danske kaffe-

marked.

et kaffetørstigt land

Vi danskere drikker utrolig meget kaffe. Faktisk

ligger vi på tredje pladsen over de lande i ver-

den, der drikker allermest kaffe per indbygger.

Gennemsnitsdanskeren drikker, ifølge kaffestu-

die.dk , i løbet af én dag fire kopper kaffe. Vi er

kun overgået af Finland, der i gennemsnit drik-

ker 4,9 - og Sverige der drikker 4,4 kopper dag-

ligt. pr. indbygger. I Danmark starter de fleste af

os dagen med en kop kaffe. De fleste af os drik-

ker bare den traditionelle filterkaffe, og ”skejer“

kun ud til caffé latte og cappuccino når vi går på

café. Dog er det danske indtag af filterkaffe fal-

det, men i stedet er salget af kaffe fra ”to-go

steder“ og den mere avanceret kaffe fra spe-

cialbutikker steget. I Rom og resten af Italien er

det anderledes. Her drikkes cappucino eller

caffé latte som morgenmad, og det er for det

meste det eneste, der fortæres om morgenen. I

løbet af dagen snupper de sig gerne en hurtig

espresso, men sidder aldrig og tyller fra en

termokande, som man gerne ser på danske

arbejdspladser.

kaffe som solcreme?

Hvis du i længere tid har gået og troet, at kaffe

var sundhedsskadeligt, og måske derfor har prø-

vet at skære ned på dit forbrug, så er der nye

tider på vej. Nyere forskning viser nemlig, at kaffe

kan vise sig at være sundhedsfremmende og

ligefrem have en hæmmende effekt på nogle for-

mer for kræft. Førhen har undersøgelser peget

på, at kaffe var skadeligt og kunne danne mave-

sår, men det viser sig, at der i forskningen ikke var

blevet taget højde for, om forsøgspersonerne

røg. Det har forårsaget disse negative og misvi-

sende resultater. Nu har forskere fra University of

Washington, ifølge Videnskab.dk, fundet ud af, at

ATR-proteinet i kroppen spiller en væsentlig rolle

i udviklingen af hudkræft. Det, der er relevant, er,

at koffeinen har en hæmmende virkning på ATR-

proteinet. Derfor kan dette virke bremsende i

forhold til udviklingen af kræft. Overlæge Bo

Bang fra Bispebjerg Hospital mener, det kunne

være interessant at tilføre koffeinen til vores sol-

creme for at se om det i denne form også ville

medføre en nedjustering ATR-proteinet.

kom på studietur til

new york

se hvordan på www.finansforbundet.dk/newyork

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? Og kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god idé at melde sig ind?

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studietur til New York i marts 2012 med alt betalt.

Vinderne kommer blandt andet helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District.

det juridiSKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, applebys Plads 5, 1411 København K.


En af finanskrisens mange konsekvenser er en mere

intens regulering af Finanssektoren. Foruden krav til

solvens, likviditet med videre er der vedtaget nye

regler om medarbejdernes kompetencer og krav til

uddannelse. Det skal sikre kvalitet i rådgivningen.

Men har reglerne ansættelsesretlige konsekvenser

– og kan de ligefrem medføre fyringer?

Det korte svar er både ja og nej. Det vender vi

tilbage til efter en kort omtale af de nye regler.

De nye regler findes i ”Bekendtgørelse om kom-

petencekrav til personer, der yder rådgivning om

visse investeringsprodukter”. Reglerne indebærer,

at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber (men

ikke forsikringsselskaber) får et ansvar for at

uddanne sine medarbejdere og i visse tilfælde lade

medarbejdere gå op til en prøve for fortsat at kunne

rådgive.

Der sondres overordnet set mellem tre forskel-

lige typer investeringsprodukter (idet der findes en

del særregler om produkter, som slet ikke omfattes

af reglerne):

Grønne produkter (for eksempel danske stats-

obligationer i DKK) er mindst risikable. Gule produk-

ter (for eksempel strukturerede indlån) er forholds-

vis ukomplicerede, men forbundet med en vis risiko

for at tabe det investerede beløb. Røde produkter

(for eksempel hedgefonde) er komplicerede at gen-

nemskue og/eller med risiko for at tabe et større

beløb end investeringen. De nye regler foreskriver,

at virksomhederne har ansvar for at uddanne alle

medarbejdere beskæftiget med gule og grønne pro-

dukter. Der skal være særlige forretningsgange for

dette, som kan dokumenteres over for Finanstilsy-

net. For allerede an satte medarbejdere er ikrafttræ-

den af reglerne 1. august 2012, og for medarbej-

dere ansat efter 1. august 2011 træder reglerne i

kraft med det samme.

Medarbejderne skal ikke op til særlige test, og

der vil ikke umiddelbart være ansættelsesretlige

konsekvenser af de nye krav. Der skal således ikke

udstedes nye ansættelsesbeviser eller på anden

måde ændres ved ansættelsesforholdet. Men med-

arbejderne har dog naturligvis både ret og pligt til at

deltage i den relevante uddannelse.

Reglerne vedrørende medarbejdere beskæftiget

med røde produkter træder i kraft lidt senere, nem-

lig 1. december 2011 for nyansatte medarbejdere

og 1. december 2012 for allerede ansatte medar-

bejdere.

De nye regler stiller ikke særlige krav til virksom-

hederne om at stille uddannelse med videre til

rådighed for medarbejdere beskæftiget med røde

produkter. Virksomheden skal derimod sikre sig, at

medarbejderne består en prøve. Består man ikke

den, kan man ikke længere beskæftige sig med røde

produkter.

Og her er et paradoks: Medarbejdere beskæftiget

med de mest komplicerede produkter har ifølge

reglerne ikke særlige rettigheder til uddannelse (da

reglerne herom kun er målrettet medarbejdere med

grønne og gule produkter). Derimod skal de op til en

test, som – hvis de ikke består – betyder, at de ikke

kan varetage det arbejde, de helt eller delvist er

beskæftiget med, nemlig salg og rådgivning om

røde produkter. I den situation kan man umiddelbart

godt blive lidt bekymret for de pågældendes ansæt-

telsesforhold.

Nu sættes mange gode kræfter ind på, at det

ikke skal gå så galt. Der forhandles mange steder

lokalt om rettigheder til uddannelse for disse med-

arbejdere og/eller muligheder for omplacering, hvis

man ikke består prøven. Og man har også ret til at

gå op til en ny prøve, idet man dog ved tre dumpede

prøver først kan tage prøven et år senere.

Samtidig forbereder flere kursusudbydere –

blandt andet Finanssektorens Uddannelsescenter –

kurser i såvel grønne, gule som røde produkter samt

godkendte test af salg og rådgivning af røde pro-

dukter.

Der er derfor ikke umiddelbart grund til panik.

Men man bør som medarbejder spørge sin tillids-

mand og eller virksomheden til råds om, hvorvidt

man er beskæftiget med røde produkter, og hvilke

muligheder man vil få for uddannelse.

kan dumpede rådgivere afskediges?Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

?


”FinansForbundet vil under alle omstændig

heder altid vurdere eventuelle ansættelses

retlige sanktioner som Følge aF ikkebestået prøve

konkret og være beredt til at videreFøre sagen

over For virksomheden og Finanssektorens ar

bejdsgiverForening”

? krav om fritstillingHar man som ansat i finanssektoren krav på at blive fritstillet i tilfælde af afskedigelse?

Venlig hilsensøren a. Thomsen

SvarSom altovervejende udgangspunkt er det arbejdsgiver, der bestemmer, om man skal fritstilles. Dog kan der i enkelte til-fælde være krav på fritstilling, hvis alle arbejdsopgaver er bortfaldet.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokat

? karriereskift og medlemskab af akasseJeg har været medlem af både Finansforbundet og FTF-A, siden jeg blev udlært i banken for fem år siden. Jeg er 27 år i dag og ønsker at skifte karriere. Jeg er blevet optaget på fysioterapeut-uddannelsen og skal starte 1. september. Uddannelsen gennemføres på SU. Da det er noget af en løn-nedgang, jeg får, vil jeg høre, om der er nogen grund til fort-sat at betale til a-kassen. Eller findes der en form for rabat, når man er i gang med en uddannelse? Jeg supplerer min SU med et par timers lønnet arbejde i et fitnesscenter et par gange om ugen.

Hilsen Louise Pedersen

Svar: Først og fremmest tillykke med optagelsen på stu-diet. Jeg synes bestemt, du skal fortsætte dit medlemskab af FTF-A. Hvis det nu viser sig, at studiet slet ikke lever op til dine forventninger, vil du ved ophør af studiet have ret til dagpenge. Du opfylder beskæftigelseskravet som fuldtids-forsikret på 1.924 timer inden for tre år, og du har været betalende medlem i over et år. Hvis du melder dig ud af a-kassen og herefter dropper ud af studiet, vil du ikke have ret til dagpenge.Du kan søge om gratis medlemskab af FTF-A under din uddannelse. Det kan du, når du læser på en SU-berettiget uddannelse af mere end 1½ års varighed. Der skal være mere end et år tilbage af uddannelsen. Du skal have et arbejde på mindst en time ved siden af studiet, og dine sam-lede indtægter må maksimalt være 199.196 kroner per år. Kontakt FTF-A ved studiestart vedrørende gratis medlem-skab, og held og lykke med uddannelsen.

Venlig hilsen

susanne ilsøe, konsulent i FTF-a-kontakten i Finansforbundet

Finansforbundet vil under alle omstændighe-

der altid vurdere eventuelle ansættelsesret-

lige sanktioner som følge af ikke-bestået

prøve konkret og være beredt til at videreføre

sagen over for virksomheden og Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, hvis der ikke er

grundlag for sanktionen – for eksempel fordi

der ikke er stillet uddannelse til rådighed.

Og man skal som rådgiver af røde produk-

ter være opmærksom på, at man vil få nyt

ansættelsesbevis, hvis det fremover er et

krav, at man skal bestå en prøve for (fortsat)

at beskæftige sig med røde produkter. Det

kan man ikke modsætte sig. Men det er en

god ide at drøfte indholdet af det nye ansæt-

telsesbevis med sin tillidsmand, særligt med

henblik på at vurdere, om der i ansættelses-

brevet er anført for vidtrækkende (negative)

konsekvenser i tilfælde af manglende prøve.

Afslutningsvis kan vi kun råde til, at man

tager imod al den uddannelse, som bliver til-

budt, uanset om det vedrører grønne, gule

eller røde produkter. Selvom medarbejderne

utvivlsomt generelt har et højt fagligt niveau,

viser erfaringer fra Norge, at der er behov for

uddannelse målrettet sådanne kompetence-

prøver. n

IT-KLUBBEN

ER MIT JOB PÅ VEJ TIL INDIEN? Kom til IT-klubbens årsmøde og deltag i debatten om globali-sering & outsourcing i den finansielle sektor.

Som it-medarbejder i den finansielle sektor oplever man den globale arbejdsdeling i mange forskellige sammenhænge: Samarbejdspartnere, kunder såvel som kollegaer kommer i stigende grad fra forskellige verdenshjørner!

Det giver nye muligheder for forretningsudvikling i sektoren, og det giver nye muligheder for personlig udvikling for den enkelte medarbejder.

Men samtidig stiller det også nye krav til den enkelte virksom-hed og den enkelte medarbejder. Og vi ved, at mange oplever en stigende frygt for, hvorvidt deres job på sigt kan erstattes af outsourcede arbejdspladser i lavtlønslande.

• Menihvilkesammenhængespillerglobaliseringogout-sourcing egentlig en rolle i den finansielle sektor i dag – og hvilket omfang har det?

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

IT -klubben inviterer nu alle Finansforbundets medlemmer til to spændende eftermiddagsårsmøder, hvor vi retter fokus på globalisering & outsourcing i den finansielle sektor.

Der afholdes årsmøder mandag den 21. November hos Finans-forbundet i København og tirsdag den 22. November hos Bankdata i Fredericia.

På møderne kan du på baggrund af Finansforbundets aktuelle globaliseringsundersøgelse høre et spændende oplæg om outsourcingstendenser i den finansielle sektor.

På møderne vil IT-klubbens formand Frank Asger Olsen samtidig berette om året der gik og året der kommer hos IT-klubben.

• OghvordankanFinansforbundetbedstmuligtunderstøttevores medlemmer i forhold til at håndtere globaliseringens mange nye muligheder og udfordringer?

Få svarene og deltag i debatten, når IT-klubben afholder eftermid-dagsårsmøder med fokus på globalisering & outsourcing i den finansielle sektor!

ÅRSMØDE 2011

BERLIn: Schreinerstrasse 32 BORnHOLM: hasle Marina 31, hasle ODSHERRED: højby lyng vej 29, højby

Fra den 12. oktober klokken 10 kan du leje en af fondens ferieboliger i uge 1-20 i 2012. du kan leje boligerne via hjemmesiden finansforbundet.dk/feriehuse. Når du har booket en feriebolig, får du en mail, der bekræfter din bookning og med information om betaling af lejen samt den nøglekode, du skal bruge for at komme ind i ferieboligen – undtagen for lejligheden i Berlin, hvor du vil få tilsendt en nøgle. hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. i dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen. uge 7 og 8 udlejes ved lodtrækning. du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen foregår

den 26. oktober klokken 10. alle får direkte besked, om de har fået tildelt en bolig eller ikke. er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. tilbagemeldingen skal ske senest den 2. november.

den 7. november klokken 10 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen om uge 7 og 8.

hold øje med Finansforbundet.dk/feriehuse

udlejning for resten af 2012 frigives i løbet af januar 2012 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, præcis hvornår udlejningen begynder.

medlemstilbud

EBELTOFT: Stenagervej 57 a, ØerÅLBÆK: Musvågevej 15, lodskovvad KØBEnHAVn: Frederiksborgvej 17, Kbh Nv

finanssektorens ferieboliger i 2012

WilliamsportNew York

Los Angeles

San Francisco

Las Vegas

Palm Springs

Montezuma/Scotsdale

Niagara Falls

Bryce Canyon

Zion N.P.

Lake Powell

Grand Canyon

Fresno

Yosemite N.P.

WASHINGTON, D.C.

USA

NEVADACALIFORNIEN

UTAH

ARIZONA

PENNSYLVANIA

NEW YORK

Den store USA-rundrejseStorslået rundrejse fra kyst til kyst - med Finans Senior Rejser og dansk rejseleder, 20 dage

På denne omfattende Albatros-rundrejse i USA oplever du de berømte storbyer og landets storslåede natur.

Vi starter ud i det østlige USA, hvor vi tager et bid af The Big Apple – New York – og kommer helt tæt på de imponerende Niagara Falls, inden vi dykker ned i Washingtons mange spæn-dende tilbud.

Herefter fortsætter vi til vestkysten, hvor vi tager på opdagelse i de mange smukke og rå nationalparker – Yosemite, Grand Canyon, Bryce Canyon og Zion Nationalpark – og suger til os af storbykultur i Las Vegas, San Francisco og Los Angeles.

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Tilmelding: Finans Senior Rejser, Kaj Lund-Hansen, tlf. 97 82 19 36, [email protected]

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Prisen inkluderer – Dansk rejseleder. – Fly København – New York og Los Angeles – København. – Fly Washington D.C. – San Francisco. – Udflugter og entréer jf. program. – Indkvartering i delt dobbeltværelse. – Morgenmad dagligt, øvrige måltider jf. program. – Skatter og afgifter.

DagsprogramDag 1 København – New York.Dag 2-3 New York. Sightseeing på Manhattan og tid på egen hånd. Dag 4 Det smukke naturområde Fingerlakes – vingårdsbesøg – Niagara Falls, Canada. Dag 5 Niagara Falls på den canadiske side. Sejltur ved vandfaldet. Dag 6 Vandfaldet fra USA-siden – hyggelige Williamsport. Dag 7-8 Til borgerkrigens slagmark, Gettysburg, og Washington.Dag 9-10 Fly til San Francisco. Golden Gate Bridge, Chinatown, Fisherman’s Wharf og tid på egen hånd. Dag 11 Yosemite Nationalpark – Mammoth Lakes.Dag 12 Gennem ørkendalen Death Valley til spillebyen Las Vegas.Dag 13 Las Vegas. Tid på egen hånd. Dag 14 Zion Nationalpark og Bryce Canyon. Dag 15 Fra Lake Powell gennem navajo-indianernes land til Grand Canyon.Dag 16 Grand Canyon, indianerboligen Montezuma Castle og Scottsdale.Dag 17-18 Millionærbyen Palm Springs og Los Angeles. Beverly Hills, Universal Studios.Dag 19 Los Angeles og hjemrejse.Dag 20 Ankomst til København.

Afrejse 4. maj 2012 Kr. 25.990,-

Rejs med Finans Senior Rejser

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Prisen inkluderer – Dansk rejseleder. – Fly København – Beijing t/r med SAS. – Fly Xian – Beijing. – Udflugter jf. program. – Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).

– 1 nat på nattog mellem Beijing og Xian. – Helpension undtagen frokost dag 8 og middag dag 7. – Skatter og afgifter.

Kom med på en rundrejse til Kina allerstørste attraktioner! I Beijing ser vi bl.a. Den Kinesiske Mur, Ming-gravene, Den Forbudte By og Sommerpaladset, og i Xian oplever vi 2.000 års kinesisk historie inkl. de tusinder af terrakottastatuer, der fulgte Kinas første kejser i graven. Der står både Pekingopera og Tang-teater på programmet, og så kommer vi også tæt på kinesisk hverdagskultur, når vi besøger et medicinmarked, ser tai-chi og spiser pekingand og hotpot på lokale restauranter.

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Tilmelding: Finans Senior Rejser, Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25, [email protected]

Xian

BEIJING

KINA

DagsprogramDag 1 Afrejse fra København.Dag 2 Ankomst til Beijing. Himlens Tempel.Dag 3 Beijing. Den Himmelske Freds Plads, Maos Mausoleum, Den Forbudte By,

Sommerpaladset, Pekingopera.Dag 4 Beijing. Cloisonnéfabrik, Åndealleen, Ming-gravene, Den Kinesiske Mur og nattog til Xian.Dag 5 Ankomst til Xian. Medicinmarked, Terrakottahæren, landsbybesøg, hotpot.Dag 6 Xian. Den Store Vildgås-pagode, bymuren, muslimsk kvarter, Tang-teater.Dag 7 Xian. Tai-chi, tid på egen hånd og fly til Beijing.Dag 8 Beijing. Tid på egen hånd og pekingand-middag.Dag 9 Beijing – København.

Afrejse 13. marts 2012

Kr. 11.990,-

Kinas højdepunkterBeijings storslåede monumenter og Xians historiske arv- med Finans Senior Rejser og dansk rejseleder, 9 dage

Tilslutning fra Aarhus/

Aalborg kr. 490,-


seniorgruppe: region syddanMark

efterårshyggeSønderjysk lune v. Lorenz Christensen, stegt flæsk med persillesovs og lottospil.

Tid: 18. oktober kl. 11.sted: Holbøl Landbohjem. Pris: 100 kr. inkl. fire lottoplader.Kontonummer: Som sædvanlig.Frist: 11. oktober. Tilmelding: Christian Kronika, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Det er et kør selv-arrangement for med-lemmer med ledsager.

seniorgruppe: region sjælland

– vestsjælland

julefrokost og bowlingJulefrokost og julebowling i Mega Bowl i Holbæk.Vi nyder julefrokosten kl. 12 og starter bowlingturnerin-gen kl. 14.

Tid: Onsdag den 23. november. sted: Mega Bowl i Holbæk.Vi samler op med bussen følgende steder:Slagelse, Ndr. Stationsvej (busterminalen) kl. 9.40 Sorø, Ringstedvej 20 kl. 10.00 Ringsted Station, Rutebilpladsen kl. 10.40 Holbæk, Jernbanevej 6 kl. 11.20.

Afgang fra Holbæk Mega Bowl kl. 17.00.

Pris: Medlemmer 150 kr. og ledsager 300 kr.Kontonummer: 3556-3556266093.Frist: Onsdag den 2. november. Tilmelding: Kirsten Bagger, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Drikkevarer er for egen regning.

seniorgruppe: region sjælland

– storstrøM

julefrokost og bowlingÅrets julefrokost og Superbowling i Marielyst.Det ene hold spiser morgenmad, medens det andet bow-ler, og omvendt senere.

Tid: Tirsdag den 22. november. sted: Superbowling i Marielyst.Bussen samler op følgende steder:Rønnede, til-/afkørsel 37, parkeringsplads med toilet kl. 8.35

Stensved/Vordingborg, af-/tilkørsel 41 kl. 9.05 Nørre Alslev, til-/afkørsel 43 kl. 9.20 Nykøbing F. Banegård kl. 9.35.

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere 250 kr. ekskl. drikkevarer.Kontonummer: 3348-3348412329.Frist: 1. november. Tilmelding: Grete Fagerberg, e-mail: [email protected]ærkninger: Frokosten slutter kl. 16, og bussen afgår cirka 20 minutter inden til Nykøbing F. Se evt. hjemme-siden Seniorfinans.dk.

seniorgruppe: region hovedstaden

– frederiksborg

historie, jazz og sejladsVi starter med at blive sejlet til det renoverede Søfort Trekroner, hvor vi bliver indført i Danmarkshistorien af vores guide. Derefter indtages skipperlabskovs + dessert i Fortets restaurant. Senere bliver vi afhentet af båden. Om bord bliver vi underholdt af Scandinavian Rhytm Boys, medens vi bliver sejlet gennem havnen og Christianshavns Kanal ned til Sydhavnen for at se byens udvikling fra søsi-den. Der sluttes ved Den Sorte Diamant. Der sejles med en overdækket båd med et toilet om bord.

Tid: 13.oktober. sted: Vi mødes kl. 10.20 ved Ankeret i Nyhavn og slutter ca. 15.00 ved Den Sorte Diamant.Pris: Medlemmer 250 kr., ledsagere 400 kr.Kontonummer: Reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.Frist: 9. oktober – efter først til mølle-princippet.Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 553, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Vær opmærksom på tilmeldingsfristen. Tilmelding kan også ske til Leo Botn, Nørrevej 9 3230 Græsted, e-mail: [email protected], tlf. 48 39 02 05. julefrokostJulefrokosten afholdes om bord på restaurantskibet Saga Queen. Kom og vær med til at indtage en lækker frokost i selskab med gamle kolleger. Arrangementet varer to timer og fører os rundt i havnen. Du er velkommen til at tage din partner med.

Tid: Onsdag den 23. november kl. 12.45.sted: Vi mødes over for Havnegade 31 i København. Vi er tilbage ca. kl. 15.Pris: Medlemmer 200 kr., ledsagere 350 kr.Kontonummer: Reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.Frist: 21. oktober. Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23, e-mail: [email protected], eller til Leo Botn, Nørrevej 9, 3230 Græsted, tlf. 48 39 02 05, e-mail: [email protected].

Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

arrangementer for seniorer

seniorgruppe: region Midtjylland

– skive/viborg

sort sol – marsktur Bustur m. kaffe til grænsen (husk pas), frokost, eftermid-dagskaffe, aftensmad, guidet tur til Højer Mølle og Sluse samt fugletræk – sen hjemkomst.

Tid: 24. oktober. Busafgang:Salling-Hallen, Roslev kl. 8.00Skive Rutebilstation kl. 8.30Tinghallen, Viborg kl. 9.00.

Pris: Medlemmer 150, ledsagere 350 kr.Kontonummer: 90900001959123, Sparekassen Thy.Frist: 17. oktober.Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thi-sted, tlf. 97 92 64 80, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Maks. 50 deltagere. Evt. spørgsmåltil Lene Agernem, 21 44 46 34, eller Irma Petersen, 21 47 95 04.

seniorgruppe: region hovedstaden

seniorscenen på østre gasværk teaterFrokostplatte, øl/vand/vin samt underholdning på Senior-scenen (Bent Fabricius-Bjerre og Trine Pallesen) i Østre Gasværks foyer (150 pladser). Dørene åbnes kl. 12.30, frokost kl. 13.00 med kaffe kl. 14.00, underholdningen begynder kl. 14.30.

Tid: 2. november.sted: Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, 2100 Kbh. Ø. Pris: 150 kr. pr. medlem.Kontonummer: 1551-2561400213.Frist: 17. oktober.

Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Al-bertslund , e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Medlemmer i Nordsjælland og Region Sjælland er også velkomne. Bus 14, 18 og 1 A til døren. Gåafstand til Svanemøllen og Nordhavn S-station. Gode parkeringsforhold bag teatret.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilMelder Mig arrangeMentet:

seniorgruppen region syddanmarkEfterårshygge, 18. oktober

seniorgruppen region sjælland – vestsjællandJulefrokost og bowling, 23. november

seniorgruppen region hovedstaden – frederiksborgHistorie, jazz og sejlads, 13. oktober

seniorgruppen region hovedstaden – frederiksborgJulefrokost, 23. november

seniorgruppen region sjælland – storstrømJulefrokost og bowling, 22. november

seniorgruppen region midtjylland – skive/viborgSort sol – marsktur, 24. oktober

seniorgruppen region hovedstadenSeniorscenen på Østre Gasværk Teater, 2. november

TID & STED

Medlemsmøderne starter kl. 17.30 og slutter 21.30 Se mere om programmet og meld dig til på finansforbundet.dk/medlemsmøder2011

I løbet af efteråret kan du gennem 12 medlemsmøder over hele landet møde Finansforbundets formandskab, Kent Petersen, Michael Budolfsen eller Solveig Ørteby og få et indblik i fremtiden for vores sektor, påvirkningerne på din arbejdsplads og perspektiverne for den kommende overenskomst.

Som sædvanlig byder på vi også på en bid mad, hyggeligt samvær med kolleger fra andre arbejdspladser i dit lokalområde og et godt grin med Lars Hjortshøj eller Lasse Rimmer.Meld dig til og få en inspirerende, hyggelig og sjov aften med Finans-forbundet og dine kolleger.

medlemsmøder efterår 2011

TILBagE TIL FREMTIDEn

Tirsdag 4/10-2011 aabenraa, Folkehjemmet Onsdag 5/10-2011 Kolding, Hotel Comwell Tirsdag 25/10-2011 København, Bella Center Tirsdag 25/10-2011 Hillerød, FrederiksborgCentret Onsdag 26/10-2011 Vordingborg, Hotel Kong Valdemar Onsdag 26/10-2011 Herning, Østergårds Hotel Mandag 31/10-2011 Odense, OCC Tirsdag 1/11-2011 København, Bella Center

Tirsdag 1/11-2011 aarhus, Radisson Blu Scandinavia Hotel Onsdag 2/11-2011 aalborg, Hotel Hvide Hus Mandag 7/11-2011 Slagelse, Hotel Frederik den II Mandag 7/11-2011 Roskilde, Hotel Comwell

afholdtafholdt


Når du har fundet den stilling, du vil søge, eller fundet ud af,

hvilken virksomhed du gerne uopfordret vil søge job i, bør du

– før du sætter dig til tasterne og forfatter en ansøgning og

et cv – bruge lidt tid på dig selv.

”Det er vigtigt at tage stilling til, hvad man vil sælge sig

selv på, og vide, hvem man selv er. Godt nok kan du nå langt

ved at spejle dig i stillingsopslaget og ved at tale andre efter

munden, men hvis du skal lykkes i jobbet på lidt længere sigt,

er det vigtigt både for dig selv og for din arbejdsgiver, at du

får sat nogle ord på, hvem du selv er”, siger Kristine Blom

Hoffbeck, konsulent i Finansforbundets job- og karrierecen-

ter, som i mange år har beskæftiget sig med personlig bran-

ding.

En god øvelse kan ifølge hende være at beskrive sig selv

som person med fem ord – for eksempel kompetent, empa-

tisk, humoristisk eller lignende. Dernæst bør man overveje,

hvad det er, man vil signalere som person. Her er det oplagt

at spørge kolleger og bekendte – men ikke de nærmeste

venner – om, hvad de tænker om én som person.

”Det vil hjælpe dig meget i en jobsøgningssituation at

have styr på, hvad du signalerer som person, og hvad dine

kerneværdier er. Et eksempel på en kerneværdi kan være ’jeg

vil gerne have en god balance mellem mit arbejdsliv og pri-

vatliv’ eller ’det er vigtigt for mig at gøre en forskel’. Jo mere

bevidst du er om dig selv og din persons signaler, jo bedre

kan du sælge dig selv i forhold til et nyt job”, understreger

Kristine Blom Hoffbeck.

Når det er på plads, kan du roligt sætte dig til tasterne og

formulere en ansøgning, som ikke udelukkende skeler til stil-

lingsopslaget eller den virksomhed, du gerne vil ansættes i,

men også fokuserer på dine egne styrker. Og du vil også

være klædt på til at holde ”elevatortalen”, hvor du på

30-120 sekunder skal forklare chefen, som du møder, hvor-

for hun skal ansætte dig.

Styrker har alle – også hende eller ham uden ret meget

erhvervserfaring, betoner konsulenten fra Finansforbundet.

”Som ung skal man ikke fokusere på, at man ikke har så

meget erfaring, men på de andre kvaliteter, man i stedet for

har. For eksempel gejst, nysgerrighed og mod. Det handler

om at tage fat i det lidt, man har, og at få det til at blomstre”,

siger Kristine Blom Hoffbeck.

Hun og kollegerne i Finansforbundets job- og karriere-

center er klar med gratis individuel karriererådgivning til

medlemmer af forbundet. Job- og karrierecentret tilbyder

også en profilanalyse af den enkeltes kompetencer. Det er

både en støtte til cv-skrivning, til elevatortalen og til at få

formulere sine værdier og dét, man gerne vil signalere i

mødet med andre. For det kan være svært at finde de rigtige

ord at ’sætte på sig selv’./ CJO

læs mere på

finansforbundet.dk under Job & uddannelse

finansJob


Tættere på drømmejobbet

motion på jobbet øger produktivitetenet studie fra Karolinska instituttet i Stockholm indikerer, at motion i i løbet af arbejdsdagen har en po-sitiv indvirkning på, hvor meget man får udrettet arbejdsmæssigt. i studiet blev de ansatte opdelt i tre grupper. en gruppe skulle træne to en halv time i løbet af arbejdsdagen, en anden gruppe fik forkortet ugen, mens den sid-ste arbejdede uændret. alle øge-de produktiviteten skriver chef.se, men motionsholdet oplevede selv, at de kunne præstere mere, samtidig med, at deres sygefra-vær blev lavere.

stadig færre finanseleverNye tal fra Fa (Finanssektorens arbejdsgiverforening) viser, at antallet af elever i pengeinstitut-ter endnu engang har taget et dyk i forhold til sidste år. 108 fi-nanselever har banker og spare-kasser taget ind i 2011 mod 135 sidste år. i 2006 var antallet af elever i pengeinstitutter over 600. en del af forklaringen på det faldende elevantal er, at finans-sektoren ansætter flere finans-økonomer og akademikere.

1. keep it simple! Fem ord og tre værdier er til at huske. Tænk ind, hvordan de kunne være en styrke i forhold til de krav, jobbet stiller, og skriv det/sig det.

2. don’t tell it – show it. Undlad at skrive eller sige, at du har humor/er kompetent – vis det ved din adfærd (sprog-brug og kropssprog).

3. Vær tro mod dine værdier. Både virksomheden og du har mest glæde ved at ansætte den, du er, og ikke den, du lader som du er.

4. tro på det! Der er job til dig derude. Men når der er rift om dem, står du bedst, når du er afklaret med, hvad der gør dig unik.

gode råd


utilfredse mænd flirter på jobbet

60+ vinder frem

Mænd der flirter meget på deres arbejde, er

generelt mindre tilfredse med deres job end

andre, konkluderer en britisk undersøgelse

fra University of Surrey, som Magasinet

Arbejdsmiljø refererer.

”Udgangspunktet for undersøgelsen var,

at vi ville afprøve teorien om, at man kunne

flirte sig til karrieresucces. Det var der imid-

lertid ikke npoget, som tydede på. Til gen-

gæld viste det sig, at der var et sammenfald

mellem mænd der var utilfredse med deres

arbejde, og dem, der flirtedemest på job-

bet“, forklarer psykolog Chadi Moussa, der

stod i spidsen for undersøgelsen til Magasi-

net Arbejdsmiljø.

I alt 201 deltagere i alderen 21-68 fra

forskellige brancher var med i undersøgel-

sen. /CJO

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

8-16 arbejds-dagen er

Danskerne vil selv vælge, hvornår de møder på

arbejde og afleverer ungerne i børnehaven. 40

procent ønsker et samfund, hvor åbnings og

arbejdstider ikke kun imødekommer den normale

8-16 arbejdsdag, viser en ny undersøgelse fra

LO’s Ugebrevet A4. Det er ikke kun et fleksibelt

arbejdsmarked, danskerne efterspørger, men

også at institutioner som for eksempel skoler og

daginstitutioner bør tilgodese en anderledes

døgnrytme, end de gør i dag. Hver fjerde dan-

sker føler således, at de skal tilpasse sig en

døgnrytme, der er meget anderledes end deres.

60 procent ønsker selv at bestemme deres

arbejdstid.

Aldersfordelingen i finanssektoren har siden

starten af 1990’erne flyttet mod ”højre“. Hvor

ansatte over 60 år i 1992 udgjorde 2,3 procent

af medarbejderstaben, udgør de i 2011 8,3 pro-

cent. Selv om der har været afskedigelser i sek-

toren, har det ikke berørt de ældre ansatte, da

finansvirksomhederne i stedet valgte ikke at

genansætte, når en medarbejder forlod virk-

somheden. Omvendt er der færre unge ansat i

sektoren end tidligere. Det viser tal fra FA.

yt

Er du lederen, der kan videreudvikle Kongsted Sparekasse?Kongsted Sparekasse er et moderne pengeinstitut lokaliseret i Rønnede med fem ansatte og en

samlet balance på knap 300 mio. kr. Sparekassens vigtigste opgave er at yde økonomisk opbakning og rådgivning til private og mindre erhvervsvirksomheder med udgangspunkt i kundernes hverdag og værdier.

SOM DIREKTØR får du et udfordrende og selvstændigt job i en mindre lokal sparekasse med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du er som leder synlig, engageret, visionær og inspirerende med sans for kundepleje og en god fornemmelse for kundens og lokalsamfundets behov. DU FÅR ANSVARET for den daglige ledelse og udvikling af Kongsted Sparekasse og kan se styrken i at skabe et godt team, som du selv er en del af. Du bliver medansvarlig for det samlede økonomiske resultat og skal fungere som konstruktiv sparringspartner for bestyrelsen. Samtidig er du opsøgende i forhold til nye erhvervskunder.

DU HAR ERFARINGfra et lederjob i et pengeinstitut, har en solid indsigt i erhvervsforhold og stor erfaring med kreditrådgivning og finansiering til såvel private som erhvervskunder. Samtidig er du i stand til at bidrage til og videreudvikle det rådgivningskoncept, som Kongsted Sparekasse arbejder efter med meget tætte relationer til kunderne.Du har sikkert en god bank uddannelse. Du har i tidligere stillinger bevist dine evner til at lede og udvikle et mindre team med fokus på de krav, der stilles, og respekt for de mennesker, der skal indfri dem.

SOM PERSONer du den åbne og moderne leder, der udviser engagement og skaber tillid. Du evner at motivere dine medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Du er en god kommunikator og trives med den udad-vendte og formidlende rolle. Samtidig er du en strategisk og stærk forhandler. Du sætter ambitiøse mål og trives i en verden, hvor nytænkning og kvalitetsråd-givning til kunderne er blandt de vigtigste fokusområder.

VIL DU VIDE MERESå kontakt Isabella Meyer eller Erik Olesen hos Lisberg Executive Search på telefon 70 150 160. Alle henven-delser behandles fortroligt, og videregives kun efter nærmere aftale med dig.

Send din ansøgning med CV direkte fra opslaget på vores hjemmeside www.lisberg.com.

Læs mere om Kongsted Sparekasse på www.lokalsparekassen.dk

DIREKTØR

Lisberg-Magasin_KongstedSparekasse-230x297mm.indd 1 9/27/11 12:53 PM

“ Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_BenteKorsgaard_2309.indd 1 23/09/11 15.08

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrerMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.

www.bankpension.dk

7958_BP_ann_1_Finans_Bagside_0610GE.indd 1 6/7/10 2:02 PM

magasinet finans nr. 9/2011

Documents