magasinet finans nr. 6/2016

Når chefen siger godnat side 40

Finansforbundets magasin nr. 6, 2016

Magasinet Finans går bag om lukning og åbning af filialer i den vestjyske stationsby Ulfborg og beskriver bankernes rolle med at få lokale økonomier og erhvervsliv til at fungere

Tema side 10-30

Udkanten

Vi søger dygtige og engagerede bankrådgivere til at hjælpe os med at fortsætte successen i vores filialer i Søborg, Hellerup, Glostrup og på Kgs. Nytorv.

Du brænder for at give de bedste kundeoplevel-ser og bliver motiveret af at levere et flot salg. Du sætter en ære i at ”gøre det muligt” for dine kunder – og du er derfor meget løsningsoriente-ret i dit daglige arbejde og tænkemåde.

Om jobbetDu skal proaktivt arrangere møder med dine kunder og derigennem sikre en høj kundetil-fredshed. For dig er det kundemøderne, der gør forskellen, og du sætter 100 % ind for at hjælpe kunderne med at realisere deres drømme og planer på kort og lang sigt. Samtidig sikrer du, at dine kunder oplever, at du leverer værdifulde løsninger og dybdegående rådgivning.

Det falder dig naturligt at skabe gode og varige relationer med vores kunder. Du har en god fag-lig viden og er samtidig nysgerrig på andres ide-er, ligesom du lader dig inspirere af nye tiltag.

Dine kvalifikationerDu udviser energi, handlekraft og engagement i dit daglige arbejde – da det er nøglen til succes i Nordea. Et andet nøgleord er struktur, som er vigtigt og nødvendigt i en travl og spændende hverdag.

Du er proaktiv af natur og brænder for at levere gode salgsresultater med afsæt i kundernes behov og muligheder.

Hos os er kundemøderne afgørende for den gode kundeoplevelse. Derfor har vi særlig fokus på, at alle møder har både kvalitet og kundetil-fredshed i højsædet.

Vi møder vores kunder i øjenhøjde, og derfor er det vigtigt, at du udviser nærhed og empati, og at du bidrager til et positivt samspil med den enkelte kunde. Vi tror på, at det er gennem positive kundeoplevelser, at gode relationer med vores kunder skabes.

Derudover, har du:

• Salgserfaring • Finansøkonom eller Finansbachelor uddan-

nelse • Vilje til at være ’best-performer’

Yderligere information og ansøgningHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Casper Sørensen, Søborg tlf. 61 22 32 69 Kjeld Krætzmer, Hellerup tlf. 25 33 54 27 Trine Boustbro, Glostrup tlf. 55 46 90 78 Janni Larsen, Kgs. Nytorv tlf. 23 42 91 64

Send din ansøgning og CV senest den 24. juni 2016.

Nordea søger bankrådgivere til Københavnsområdet

”Det er medarbejderne, der gør Nordea Great”

Som relationsbank har Nordea fokus på mennesker, ikke mindst medarbejderne. Det er vores dygtige og engagerede medarbej-dere og deres evne til at skabe positive kundeop-levelser, der adskiller os fra konkurrenterne og gør Nordea Great.

3LEDER

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

Vi skal være med til at løfte væksten

Den lokale tilstedeværelse af et pengeinstitut – og ikke mindst den personlige relation mellem rådgiver og kunde – gør en positiv forskel for virksomhederne i lokalområdet og spiller en stor rolle for væksten i Danmark.

Det viser en ny analyse fra Cevea, som er udarbejdet i samarbejde med Lokale Pengeinstitutter og Finansforbundet og offentliggjort på Lokale Pengeinstitutters årsmøde i maj. Du kan læse mere om undersøgelsen læn-gere inde i dette nummer af Finans og på Finansforbundet.dk, men essen-sen er klar: Bankvirksomhedens tilstedeværelse og det personlige kendskab mellem rådgiver og kunde er med til at løfte vækst og erhvervsliv lokalt.

Det gælder især i den del af vores land, der desværre ofte omtales som ”udkant”, og som ofte overskygges af de større byer, når det handler om vækstfokus. Den tankegang skal vendes, fordi der også i landdistrikter og yderområder er både grobund og potentiale, som skal udnyttes, hvis væk-sten skal have fat i hele Danmark.

I den sammenhæng er vores sektor vigtig. Fordi banken er vigtig for virksomhederne i lokalområdet, og fordi et

tæt forhold giver forretningsmæssig mening for både erhvervsliv og pen-geinstitut. Og fordi den såkaldt relationelle bankvirksomhed – og altså det personlige kendskab – er et aktiv for både bank, kunde og lokalsamfund.

Forklaringen er først og fremmest den relationelle bankvirksomhed. Når virksomhederne – og medarbejderne - er tættere på kunderne, kom-mer det alle parter til gode. Ikke mindst de lokale samfund, hvor der er et væsentligt større potentiale for vækst, end den gængse opfattelse lader til at være. At rådgiveren kender kunden, betyder en ekstra dimension som supplement til hårde data i kreditvurderingskalkulerne

Derfor er det også medarbejderne, der gør en rigtig stor del af forskel-len. Fordi de ansatte i pengeinstitutterne er sparringspartner og finansie-ringskilde for det erhvervsliv, der er så vitalt for den økonomiske vækst. Både lokalt og så sandelig også for os som samfund.

Den relationelle bankvirksomhed giver et kendskab og en føling, som skaber værdi både inden for og uden for sektoren, så der er forretnings-mæssig bund i tilgangen. Det har en række mindre pengeinstitutter jo også opdaget. Her er man begyndt at åbne filialer i områder, som andre måske har forladt. Og den diversitet og arbejdsdeling har sektoren og samfundet i høj grad brug for.

Medarbejderne i den finansielle sektor gør en forskel for de kunder, de betjener, og det lokalsamfund, de er en del af. Og den rolle i samfun-det skal vores virksomheder også i endnu højere grad tage på sig og bruge konstruktivt. Vi vil nemlig gerne være med til at løfte væksten i Danmark.

FINANSJuni 2016

AF FORMAND KENT PETERSEN

OG NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

Tid til fordybelse og indsigt

Velskrevet viden. Hver fredag.

Hvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyhedsstrøm – så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her går Danmarks bedste skribenter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægel ser i det politiske landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng. Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sektionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn.

Send en SMS med teksten WEEKEND2 til 1277*– og prøv 10 uger for kun 29 kr. om ugen 29,-

om ugen

KUN

Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste 6 mdr. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet auto matisk til 41 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie.

* Når De sender sms, accepterer De, at Weekendavisen må kontakte Dem med nyheder, informationer og tilbud fra Weekendavisen per sms. De kan afmelde Dem denne tjeneste ved at sende WEEKENDSTOP til 1277.

Ann-Finans-210x280.indd 1 25/04/16 16:10

INDHOLD

Faste sider

5

LEDER | 3 NYHEDER | 6 INTERNATIONALT | 31 JOB OG KARRIERE | 34 KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 38 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 48 POLITISK KLUMME | 50

FINANSJuni 2016

Tema: Banker i lokalsamfundetRedaktionen drog til Ulfborg i Vestjylland for at undersøge, hvorfor Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank lukkede deres filialer i byen, og hvorfor Sparekassen Thy efterfølgende åbnede en filial. Læs om befolkningens reaktioner, om den fysiske tilstedeværelses betydning for banker og om de små bankers mulighed for at blive det nye stort.Side 10-30

Når chefen siger godnatArbejdsgivere er begyndt at interessere sig for medarbejdernes søvn, for søvn er en afgørende faktor i forhold til at holde sig sund og undgå stress – og dermed afgørende for din præstationsevne Side 26

FRA LEMVIG TIL HØJBRO PLADS Finansforbundets Worklife Investment-bus besøgte ti udvalgte virksomheder i det danske sommerland i ugen 30. maj – 3. juni. Her fik medlemmerne viden om, hvad de kan få af støtte og værktøjer af Finansforbundet, så de kan agere proaktivt i deres arbejdsliv og dermed få et arbejdsliv, der matcher deres ønsker og drømme

SIDE 32

Det er blevet sværere at vaske pengeMange pengeinstitutter tager hvidvask alvorligt, og det er meget værdifuldt for det danske samfund, lyder rosen fra Bagmandspolitiets chef, Morten Niels JakobsenSide 44

Det sociale væsenPrivate Banking-rådgiver Lene Meier er social helt ud til fingerspidserne, ikke mindst i forbindelse med sit arbejde. For hende spiller det en stor rolle, at båndet til kollegerne er stærktSide 46

6 NYHEDER FINANSJuni 2016

Ifølge FinansWatch har Finanstilsynet taget kritik fra en række mindre pengeinstitutter om uklare retningslinjer for efterlevelse af det efterhånden særdeles omfattende compliance-regelkompleks til efterretning. ”Hvis der er et generelt ønske om det, som er bredt funderet i sektoren, går Finanstilsynet gerne i dialog om, hvordan der kan udformes nogle mere detaljerede beskrivelser af kravene til god compliance”, skriver Louise Buchter, kontorchef i Finanstilsynet, i en mail til FinansWatch.

”Det er en rigtig god idé. For mange mindre pengeinstitutter er com-pliance-reglerne så stor en mundfuld, at det går ud over fundamentet for at drive almindelig, sund bankforretning. Det er fornuftigt at have en tilpasset tilsynsvirksomhed, der tager hensyn til, at virksomhederne i sektoren er forskellige i størrelse fremfor at føre tilsyn ud fra en ’One-size-fits-all-tankegang”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Finansforbundet har også i internationalt regi, blandt andet via EBA, påpeget behov for klarhed og hensyntagen til forskelle i forretningsmodeller og kompleksitet i forhold efterlevelse af compliance-reglerne.

’Compliance skal understøtte selve den finansielle stabilitet, men der skal selvfølgelig være en vis rimelighed i proportionerne og hensyn til den enkelte virksomhed. Det vil være til gavn for alle hvis diversiteten i sektoren kan fastholdes’’, siger Michael Budolfsen. /CJO

– svarende til 185.000 kroner per dansker over 17 år – var det samlede indlån i bankerne ved udgangen af 1. kvartal. Det er ifølge Finans

rådet næsten dobbelt så meget som i 2003.

Nets fyrer 21Nets gennemførte sidst i maj den fjerde fyringsrunde siden 2013, som ramte 21 medarbejdere i Nets, Operation i Danmark. Fyringerne er et led i en større proces, hvor forskellige funktioner er blevet samlet i forskellige nordiske lande i såkaldte ”Centers of Excellence”. Samtidig er nogle jobfunk

tioner blevet automatiseret og overtaget af robotter.”Nu må vi håbe, at effekterne af organisationsændringer og automatiseringer rent faktisk giver en reduceret arbejdsmængde, og at ledelsen ikke har taget ’glæderne på forskud’, så de tilbageblevne skal løbe hjertet ud af halsen”, siger fællestillidsmand Frank A. Olsen til Nyhedsbrevet Finans.

Få ti procent mere i løn – tag efteruddannelseHar du en kort videregående uddannelse? Så er der stort økonomisk udbytte at hente i en videregående efteruddannelse. Det viser en ny rapport fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Forskerne når her

frem til, at der er udsigt til ti procent ekstra i løn for denne gruppe, svarende til 1.500 kr. om måneden.

Dog skal du i gennemsnit vente tre-seks år, efter at du er gået i gang med en master eller diplomuddannelse, før du

opnår lønstigningen. Også for dem med mellemlang videregående uddannelse, er der er økonomisk gulerod i efteruddannelse, dog lidt mindre, svarende til omkring 1000 kr. om måneden. Dem, der allerede har en lang videregående uddannelse, skal omvendt ikke regne med mere i løn, men må nøjes med fornøjelsen ved at dygtiggøre sig og omsætte ny viden til praksis. /aabo

MILLIARDER KR.770

Tilsyn bør afspejle sektorens diversitetFinansforbundet hilser det velkomment, at Finanstilsynet vil gå i dialog med landets pengeinstitutter om mindre rigide retningslinjer for god compliance

Penge institutter tjente 3,3 millioner i timenDe danske pengeinstitutter er samlet set i en bedre forfatning end længe. I 2015 tjente de hver eneste time næsten 3,3 millioner kroner svarende til et samlet overskud på 28,5 milliarder kroner før skat, oplyser Finanstilsynet, der har gransket de 75 tilbageværende pengeinstitutters årsregnskaber.

Resultatet er markant bedre end de foregående to år, hvor det samlede overskud før skat har ligget på 16,4 og 16,1 milliard kroner, og i forhold til 2012 (7,2 milliarder kroner) er der tale om en firdobling.

Fremgangen er bemærkelsesværdig, idet pengeinstitutternes nettorenteindtægter faldt i 2015 i forhold til de foregående år. Til gengæld steg gebyrindtægterne – på grund af de mange lånekonverteringer i første del af 2015 – og nedskrivningerne på udlån styrtdykkede. De 75 pengeinstitutter nedskrev tilsammen blot 5,6 milliarder sidste år mod 12,5, 17, 2 og 27,2 milliarder kroner i de tre foregående år.

Pengeinstitutternes flotte 2015-resultater kan også aflæses på skatteindbetalingen. Hvor man efter 2014-regnskaberne bidrog med 2,2 milliarder kroner til statskassen, betalte man tilsammen 4,5 milliarder kroner i skat efter 2015-regnskaberne. /CJO

7FINANSJuni 2016 NYHEDER

”Tror man på, at kunderne ønsker at tale med en rådgiver af kød og blod, før de træffer vigtige beslutninger om deres økonomi som boligkøb, billån, investering, forsikringer, pension, start af ny virksomhed eller udvidelse af den gamle for den sags skyld, ja, så har jeg svært ved at se, hvorfor man skal disrupte sin forretningsmodel fuldstændigt og efterlade kunderne i internettets vold”Claus E. Petersen, formand for Lokale Pengeinstitutter, på foreningens årsmøde

TIP OS

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Banker kan skabe vækst i landdistrikterne”Lokalkendskab betyder, at vi ofte kan tilbyde bedre kreditadgang – simpelthen fordi vi kender vores kunder bedre”, lyder det fra 90 procent af de direktører fra mindre og mellemstore pengeinstitutter, der har deltaget i undersøgelsen bag analysen ”De lokalt forankrede pengeinstitutters betydning for væksten i Danmark”. Analysen, der er udført af tænketanken Cevea i samarbejde med Finansforbundet og Lokale Pengeinstitutter, konkluderer blandt andet, at pengeinstituttets lokale forankring især gavner iværksættere og mindre virksomheder – der oftest er vækstskabere i landdistrikterne.

”Uanset pengeinstitut betyder det noget, at man er til stede lokalt. Det giver et kendskab og en føling, som er et supplement til de hårde, økonomiske kreditvurderingskalkuler, og den tilgang giver faktisk økonomisk mening både inden for og uden for sektoren. Det ser vi jo også, at en række mindre pengeinstitutter har opdaget og er begyndt at åbne filialer i

områder, som andre måske har forladt. Den diversitet har sektoren og samfundet brug for”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Analysen består af dels en kvantitativ undersøgelse, der bygger på data om danske virksomheders bankforbindelser og regnskabstal, dels en række kvalitative interview med lokale bankdirektører, en erhvervsdirektør, en borgmester, en virksomhedsejer og formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg. Analysen, som kan downloades på Finansforbundet.dk, indeholder blandt andet et Danmarkskort, som viser, at gruppen af lokalt forankrede pengeinstitutter er markedsdominerende i Nordjylland og stærkt repræsenteret i Region Midtjylland og Region Syddanmark, mens gruppen af landsdækkende pengeinstitutter er markedsdominerende i Region Hovedstaden og på store dele af Sjælland. /CJO

Læs tema fra side 10

Udlån til landbrug fylder kun lidtPengeinstitutternes udlån til landbruget

udgjorde i alt 92 milliarder kroner ved udgangen af 2015, svarende til 6,7 procent af alle

erhvervsudlån eller 4,3 procent af de samlede udlån. Det viser en opgørelse fra Finanstilsynet.

Endelig succes for LetpensionTi år efter at Jyske Bank, Spar Nord og en lang række andre banker startede pensionssamarbejdet Letpension, ser det for alvor ud til at være kommet op at flyve, skriver Børsen. I 2009 nedskrev bankerne hele investeringen og indgik efterfølgende en aftale med PFA om i stedet at benytte pensionskæmpens produkter. I 2014 kom PFA ind i ejerkredsen. Siden er det kun gået en vej for Letpension. Mens indbetalingerne i 2013 var på kun 650 mio. kr., så endte de i 2015 på 1,6 mia. kr. Det betød, at Letpension sidste år kunne sende 160 mio. kr. tilbage til medlemsbankerne.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

8 NYHEDER FINANSJuni 2016

FREMSTRAKT HÅND TIL FINTECHFinanstilsynet åbner nu op for dialog og vejledning for nye fintech-virksomheder for at gøre mødet med den finansielle regulering så smidigt som muligt

Finanstilsynet er opmærksom på, hvor vigtigt det er, at nye fintech-virksomheder får sparring og vejledning om, hvad det vil sige at være underlagt finansiel regulering.

”En dialog med iværksætterne vil være med til at få brudt med misforståelser, som kan opstå. Vi vil gerne være endnu bedre til at vejlede, for der spiller vi selvfølgelig en vigtig rolle, men det er også vigtigt for virksomheder at forstå, at vi kan vejlede og hjælpe et vist stykke af vejen, men det er stadig deres ansvar at sikre, at de har den nødvendige tilladelse til at drive virksomhed”, siger Louise Buchter, kontorchef, kontoret for Governance, Hvidvaskforebyggelse og Betalingstjenester i Finanstilsynet.

Hos tilsynet er man dog også klar over, at den nye type virksomhed skaber nye typer af problemer, og tilsynet udvikler sig derfor også.

”Vores måde at tænke vejledning og sagsbehandling over for fintech-virksomheder på er ikke tilendebragt på nogen

måde. Vi arbejder også med, hvordan vi kan blive bedre til at favne den nye type virksomhed, som er underlagt tilsyn, men som har nogle andre udfordringer end traditionelle finansielle virksomheder”, siger Louise Buchter og fortsætter:

”Finanstilsynets hjemmeside kunne godt være mere informativ i forhold til de

forskellige typer lovgivning, fintech-virksomheder kan være underlagt, og kravene til de enkelte tilladelsestyper. Vi er derfor ved at se på, hvordan vi får gjort dette mere brugervenligt”.

Selvom samarbejdet ikke er konkretiseret endnu, forestiller hun sig, at det blandt andet kunne bestå i nogle spørgsmål-svar-seancer i fintech-miljøet i Finansforbundet, hvor iværksætterne ville have mulighed for for eksempel at spørge ind til, hvordan man udvikler en forretningsgang for foranstaltninger til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

”Jeg kan også sagtens se for mig, at vi i tilsynet holder nogle åbent husarrangementer, så vi også favner iværksættere, der endnu ikke sidder i et hub”, siger hun.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, der har været en af aktørerne bag dannelsen af Copenhagen Fintech Hub, finder det positivt, at Erhvervs- og Vækstministeriet tager reguleringen af fintech-iværksættere alvorligt, og at Finanstilsynet kigger på området, selvom det måske på nogle områder ikke ligner det, vi kender som traditionel bankvirksomhed.

”Derfor er der også behov for en vis fleksibilitet i rammerne – for eksempel en form for ’rugekasse’, hvor iværksætterne ikke bliver lagt ned af reguleringskrav fra begyndelsen, men får mulighed for at udvikle deres idé og forretning under rimelige vilkår i en periode”. /JSJ

”Det forhold, at banken har kreditvurderet forkert, at en branche udvikler sig anderledes end forventet, eller at nogle valutaer eller

terminsforretninger udvikler sig anderledes, end eksperterne forudså – det er svært at få ind i en strafferetslig kontekst”Morten Niels Jakobsen, statsadvokat og chef for Bagmandspolitiet, til Berlingske Business

Indberetninger om hvidvaskmistanke vokser

(Kilde: Hvidvasksekretariatet)

I alt

0

20112010 2012 2013 2014 2015

5.000

10.000

15.000

Fra pengeinstitutter

Flere kunder i mindre banker I løbet af det seneste år har lokale pengeinstitutter oplevet en rekordstor samlet nettotilgang på mere end 100.000 kreditværdige Dankort-kunder, lød det fra formanden Claus E. Petersen på Lokale Pengeinstitutters årsmøde i Aalborg den 19. maj.

Fintech-iværksætterne i Finansforbundets lokaler har udsigt til dialog og sparring med Finanstilsynet.

BANK

Foto

: Chr

isto

ffer R

egild

Foto

: Nan

a R

eim

ers

Læs mere om os på www.fanoespk.dk

SOUSCHEF TIL FANØ SPAREKASSE

På det dejlige Fanø – kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg - søger Fanø Sparekasse en souschef.

Der er tale om en spændende stilling med masser af muligheder for at udvikle personlige lederegenskaber og faglige kompetencer. Du vil blive en del af lederteamet, som - foruden dig - består af direktionen samt den complianceansvarlige.

I dit daglige virke er dit ansvar at lede rådgiver- og ekspeditionsafdelingen, som udgøres af 9 personer.

Vi lægger vægt på, at du bruger dine lederegenskaber på:

• Sparring/coachingmedpersonaletsetiet360gradersperspektivudfrakundensbehov• Personaleudviklingogkompetenceafklaring• Arbejdsplanlægningogarbejdsfordeling• Ferieogfraværsplanlægning• Kreditgivningprivat Vi forestiller os, at du som person er positiv og imødekommende, samt at du har ledelseserfaring. Du formår at arbejde struktureret og har et højt fagligt niveauiforholdtil360graderskunderådgivning.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn ud fra dine kvalifikationer.

Ønskerduyderligereinformationomdennespændendestilling,erduvelkommentilatkontaktedirektørHenningBallepåtelefon29803923.

Ansø[email protected]øgningsfristerd.30.06.2016.

ERHVERVSRÅDGIVER TIL FANØ SPAREKASSE

På det dejlige Fanø – kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg - søger Fanø Sparekasse en erhvervsrådgiver, som på selvstændig vis kan håndtere rådgivning og sparring med mindre erhvervskunder.

Der er tale om en spændende stilling med masse af muligheder for at udvikle både personlige samt faglige kompetencer.

Foruden den daglige kontakt til din erhvervsportefølje, vil en stor del af dit arbejde omfatte udarbejdelse af handlingsplaner, analyser af regnskaber samt kreditgivning. Vi forventer derfor, at du er initiativrig og befinder dig godt med proaktivt arbejde, samtidig med at du har en struktureret arbejdsform.

Du vil blive en del af et erhvervsteam bestående af yderligere en erhvervsrådgiver. Dit arbejde vil i begrænset omfang også omfatte private kunder.

I Fanø Sparekasse er vi i alt 15 medarbejdere, som glæder os til at byde vores nye erhvervsrådgiver velkommen i et spændende miljø.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn ud fra dine kvalifikationer.

Ønskerduyderligereinformationomdennespændendestilling,erduvelkommentilatkontaktedirektørHenningBallepåtelefon29803923. Ansø[email protected]øgningsfristerd.30.06.2016.

Magasinet Finans - Jobannoncer - Fanø Sparekasse.indd 1 06-06-201610:22:16

10 TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET FINANSJuni 2016

DER HOLDER VEJRETPå en for stedet usædvanlig varm og vindstille majdag i stationsbyen Ulfborg, der ligger placeret kun ti kilometer fra det normalt så brusende Vesterhav og en spytklat væk fra Nissum Fjord, har jeg taget turen fra den larmende hovedstad til den lille by mod vest for at finde ud af, hvad Ulfborg egentlig er for en byAF SABINA FURBO / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Byen

11FINANSJuni 2016 TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

V i er i Vestjylland. I en af de byer i Danmark, hvor du normalt kan smage saltet i luften og mærke blæsten fra vest ruske i marv og ben. Bare ikke denne dag midt i maj, hvor jeg har sat mig for at gå en tur gennem Ulfborg for at komme tæt-

tere på, hvad det er for en by, som Sparekassen Thy imod tidens trend har valgt at åbne en filial i.

Placering og størrelse (2.765 indbyggere ifølge Danmarks Sta-tistik) og historien om, at to banker opgav ævred og lukkede og slukkede, og noget med et marked og Tvind er egentlig den ene-ste viden, jeg har, da jeg starter min gåtur gennem byen. For på trods af mit midtvestjyske ophav har Ulfborg ikke rigtigt sat sig sine spor hos mig …

5 minutter senere står jeg i modsatte ende af, hvor jeg star-tede. Ved jernbanen, den, der giver Ulfborg ret til at bære tit-len ”stationsby”. Forinden har jeg passeret lige så mange velas-sorterede supermarkeder, som når jeg går ned ad Vesterbrogade hjemme i København, foruden en dametøjsbutik, en isenkræm-mer, en skobutik, et hotel, en tv-radio-forretning, en retrodesign-butik, en bager, en børnetøjsbutik, et lægehus og et eller andet kommunalt kompleks, måske et plejehjem? Og ikke mindst by-ens nyeste ”butik”, Sparekassen Thy, som er hele årsagen til, at jeg går rundt i det vestjyske i stedet for at sidde på min pind på Islands Brygge.

Et Minidanmark samlet på et overskueligt areal, som der står på Ulfborgs turisthjemmeside. En anelse forundret over mæng-den af butikker spørger jeg Henry Madsen, der i 25 år har stået bag disken i ”Ulfborg Radio og TV”, hvordan det overhovedet kan løbe rundt.

”Vi er heldige med det store sommerhusområde. De ejere, der skal have lavet noget derude, handler her i Ulfborg. Det er også derfor, at vi kan have sådan en butik som denne her. Fra april til september lægger turisterne rigtig mange penge hos by-ens erhvervsdrivende. Men også det store opland med landsbyer som Vemb og Staby er med til at udvide kundegrundlaget året rundt”, fortæller Henry, der ud over at være butiksejer er en af syv medlemmer af borgerforeningen i Ulfborg.

DER HOLDER VEJRET

••


Han fortæller mig, at Holstebro Kommune har udnævnt Ulfborg sammen med den anden store i kommunen, Vinde-rup, til såkaldte centerbyer i kommunen, og derfor satses der ekstra meget på at opretholde byens liv både gennem de to ekstra millioner, kommunen har givet byen til at bruge efter eget valg – indtil videre er der blandt andet kommet en re-novering af parkeringspladsen og en kraftig forskønnelse af et grønt anlæg ud af pengene – og gennem en særskilt lokal-plan, som satser på at skabe et liv i byen, der kan tiltrække de attraktive børnefamilier, så fødekæden forbliver intakt.

Og det var også derfor, folk i byen blev rasende, da Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank valgte at lukke deres fi-lialer i samme uge sidste år. For én ting er, at man ikke kan komme af med sine kontanter eller veksle penge, noget an-det er, at selvforståelsen som en by ”med det hele” og liv i gaderne fik ridser i lakken.

”Vi har jo været i et vadested i nogle år, i forhold til om vi kunne opretholde byen som et erhvervscentrum, og vi er der jo i virkeligheden stadigvæk. Så da de to banker lukkede, var der en følelse af, ’at så kunne det hele også være lige meget’. Men Sparekassen Thys indtog giver håb, og sammenholdet i byen har også ændret sig markant til det bedre”, fortæller Henry.

Bankerne siger nejSå optimismen, håbet og ambitionerne er til stede i byen. Men som vestenvinden denne dag i april holder beboerne vejret. For der er også til salg-skiltene. Og til leje-skiltene. Som for eksempel i den gamle brune bodega med buede glasruder og det falmede Carlsbergskilt, der kan skimtes, når jeg kig-ger ind ad vinduerne. Eller hos ”Birthe’s Børnetøj”, som lig-

ger for enden af den lille gågade. Her har Tina Vang efter 17 år som butiksejer af private årsager valgt at sætte butik-ken, der i alt har været et kendt sted på den lille gågade si-den 1979, til salg. Indtil videre forgæves. Ikke fordi der ikke er nok, der er interesserede i at køre butikken videre, men fordi alle dem, der indtil videre har været forbi, har fået nej i forskellige banker. Det på trods af at butikken kører ”pænt”, som Tina udtrykker det med vanlig vestjysk mådehold.

”Det er jo det, der er katastrofen for sådan et område som Ulfborg. Hvis folk ikke har pengene eller værdierne, så kan de ikke låne. Lige nu har vi et par, der prøver at finde kapi-tal på anden vis uden om deres bank, og så må vi se tiden an. Det eneste, vi kan gøre, er at sætte varelageret ned, så butik-ken bliver mindre og dermed nemmere at sælge”, fortæller Tina og siger, at det er det samme med Grilhytten. Den har haft 11 interesserede købere – men alle har fået nej af flere forskellige banker.

”Så nu har vi opgivet og prøver at finde en anden løsning”, fortæller ejeren af Grillhytten mig, da jeg kommer derhen for at verificere historien. Hun hedder Tina Rasmussen og har ejet stedet i 15 år.

”De sidste par år har vi lidt følt, at det går den forkerte vej. Der står tomme butikker rundtomkring, og vores banker lukkede. Vi er lidt bange for, at Ulfborg bliver lidt en

Birthe Skydsgaard passer denne dag kontoret på Radio Vest – Danmarks ældste ikke-kommercielle radio.


soveby. At folk tager til Ringkøbing og Holstebro for at gøre deres indkøb, fordi vi ikke har alt her”.

Bingoplader med i kistenOg så er der de almindelige borgere i byen. Børn ser jeg in-gen af denne dag. De er selvfølgelig i skole – for sådan en har de heldigvis stadigvæk i Ulfborg. Men antallet af ældre med gangstativer af den ene eller anden slags er markant. Også de typehuse fra 70’erne, der ligger placeret rundt om byens midte, bærer præg af de gråhårede.

Et forsigtigt generationsskifte kan dog skimtes. To mødre med barnevogne ser jeg nemlig også på min tur rundt i det trygge parcelhuskvarter. Men i tallene er det sværere at se ge-nerationsskiftet. Det på trods af at der fra 2003 til 2016 har været en befolkningstilvækst på 8 procent. For der er en mar-kant stigning af de ældre, mens andelen af de 25-39-årige er faldet siden 2003.

Et typisk problem for den slags byer. De unge rejser til År-hus, Aalborg eller endda til København for at studere, mens få – hvis nogen – vender hjem, når studierne er afsluttet, og familielivet banker på døren.

Intet sted i byen ser jeg dog flere ældre end ved Radio Vest på Holmegade. Danmarks ældste ikke-kommercielle radio, der drives udelukkende af statsstøtte og frivillige hæn-der. Som førtidspensioni-sten Birthe Skydsgaard, der passer kontoret denne dag. Her går en lind strøm af me-stendels ældre damer ud og ind ad døren for en snak, en kop kaffe (”der er nem-lig altid kaffe på kanden”) og for at betale for de pla-der, som de har spillet for i ugens løb. Bingo er nemlig det helt store og det, som radioen lever af.

Hver mandag aften og lørdag eftermiddag spilles der hjemme i stuerne på gammeldags radiobingomaner. Ikke siden jeg var lille og sad hjemme hos min bedstemor, mens hun spillede radio-bingo, har jeg været i nærkontakt med denne form for underhold-ning. Og havde jeg skænket det en tanke, ville jeg have troet, at det for længst var afgået ved døden – i samme stil som Giro 413.

Men i Ulfborg betyder bingo rigtig meget for de ældre bor-gere, så meget, at Birthe kan fortælle, at de har medlemmer, der har fået deres bingoplader med sig i kisten, ”fordi deres børn vidste, hvor meget det betød for dem”, siger hun, mens vi sam-men ryger et par af hendes hjemmerullede mentolcigaretter foran radioens lokaler i en lille pause i kundetilstrømningen.

Radioen, der snart har 35-årsjubilæum, gør også sit for at holde hjulene i Ulfborg i gang. For i stedet for rede penge vinder bingospillerne gavekort til de forskellige erhvervsdri-vende, og dermed holdes pengene i byen. ¢

”Vi er lidt bange for, at Ulfborg bliver lidt en soveby. At folk tager til Ringkøbing og Holstebro for at gøre deres indkøb, fordi vi ikke har alt her”, siger Tina Rasmussen, der forgæves har forsøgt at sælge Grillhytten, som hun har haft i 15 år.

Tal pæntProfessor Gunnar Lind Haase Svendsen, Syddansk Universitet, har undersøgt, hvordan vi taler om land- og yderdistrikter. Og det er ikke godt.

Den negative omtale accelererede omkring 2010, hvor ord som ”udkantsdanmark” bragede igennem (baseret på en undersøgelse af, hvor tit ordet optrådte i mediedatabasen Infomedia). Men derudover vandt også udtryk som ”den rådne banan”, ”udkanten”, ”underdanmark”, ”B-Danmark” og ”yderområder” terræn.

Heroverfor forsøgte repræsentanter fra landområderne at skøntale deres hjemstavn med ord som ”vandkantsdanmark”, ”nærværsdanmark”, ”ressourcedanmark”, ”tilvalgsdanmark” og ”udsigtsdanmark”. Udtrykkene vandt dog aldrig samme genklang, som de negative betegnelser.

Hvor ”udkantsdanmark” nåede op på at blive brugt 11.000 gange i 2010, sneg ”vandkantsdanmark” sig op på at blive brugt omkring 667 gange i 2014 efter en meget spag start i de foregående år.

Det er ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen en geografisk baseret brændemærkning, der slet ikke hænger sammen med de virkelige vilkår på landet. Her viser det sig, at land-by migrationen i historisk perspektiv ikke er så dramatisk (slet ikke som i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne). Desuden er der ifølge forskeren på landet højere livstilfredshed, større social sammenhængskraft, mere gensidig hjælp og større tillid mellem naboer end i storbyerne. /ET

Kilde: Oprør fra Udkanten, Mulighedernes land 2.0, redigeret af Finn Slumstrup og Viggo Mortensen.


” Vi var i chok. Der blev næsten ikke talt om andet i byen, da Ringkjøbing Landbobank og Jyske Bank med få dages mellemrum bekendtgjorde, at de ville lukke deres filialer i Ulfborg. Der blev druk-ket rigtig meget kaffe i den periode. Vi havde brug

for at snakke, og vi var vrede. Vi følte os helt klart svigtet”, fortæller Birgith Sørensen, der er formand for og arkivleder i Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv.

Hun har samlet en gruppe beboere fra Ulfborg, der har det til fælles, at de har boet i Ulfborg i mange år, er engagerede i lokalsamfundet og gerne vil fortælle Finans’ udsendte no-get om, hvordan det er at bo helt herude ved Vesterhavet i en by, som virksomhederne og de unge flytter fra. Det er Lis Ga-belgaard, Marianne Vibeke Dahl og Johanne Marie Stender.

Lis Gabelgaard har boet her, siden hun blev født for 75 år siden. Hendes far, Carlo Jensen, grundlagde i 1935 sam-men med Aage Hundevad byens største virksomhed, Hun-

devad og Co, der i sin glansperiode havde 140 ansatte. Tu-ristforeningen tog han også initiativet til i 1955. Lis ejede og drev sammen med sin mand Christoffersens Hotel i årene 1960-1983, hvor de besluttede at sælge. Lis Gabelgaard var i en lang årrække formand for turistforeningen.

Marianne Vibeke Dahl kom til byen som fireårig i 1953. Hun har været kontorassistent, blandt andet i Ringkøbing Amt og senest i Region Midtjylland.

Og så er der Johanne Marie Stender, som kom til Ulfborg for 30 år siden. Hun har arbejdet som kontorassistent og væ-ret frivillig i Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv i over 20 år.

Da jernbanen komDer har ikke altid været stille i Ulfborg. I århundreder gik li-vet dog sin vante gang. Der var dem, der passede deres for-retning, og der var dem, der dyrkede jorden, og de havde si-den 1870 kunnet gå i Ulborg Sogns Spare- og Laanekasse i

EN ORDENTLIG

Ulfborg var i chok, da Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank i 2015 trak sig ud af byen. Efter at Sparekassen Thy kom ind, er stemningen mere fortrøstningsfuld, men bølgerne har ikke lagt sig fuldstændigt. Lukningerne var et fingerpeg om farlige understrømme, der udfordrer levevilkårene i land- og yderdistrikterne AF ELISABETH TEISEN

dukkert


Ulfborg Kirkeby eller siden 1886 i Staby Spare- og Laanekasse i udkanten af Ulfborg med deres skil-linger. Når de skulle hæve noget af deres opspa-ring, skrev de en anmodning med begrundelse. Det kunne være en syg kone, et brækket ben el-ler andre ulyksaligheder. Tab på udlån var ikke et begreb, man kendte til.

Men i 1875 kom jernbanen til byen. Og det var en omvæltning, der stod mål med de største og mest dramatiske omvæltninger, vi tror er særegne for vores tid. Allerede inden jernbanelinjen nåede til byen, var der ballade. Spørgsmålet om placerin-gen skabte balladen. I landsbyen Ulfborg Kirkeby mente de, det var oplagt, at stationen skulle ligge der, mens borgerne i Ulfborg Sogn ville, at stati-onen skulle ligge ved Ulfkær Kro, hvor det store marked blev afholdt, og hvor dyrene til marke-det ville ankomme med jernbanen. De store gård-mænd, der dominerede i Ulfborg Kirkeby tre kilo-meter derfra, mente derimod, at jernbanen ville føre djævleyngel til egnen. De ville helst være helt fri. Der kunne jo komme både socialister og an-det pak i kølvandet på jernbanen.

Men borgerne i Ulfborg kunne godt se perspek-tiver i en forbindelse til resten af landet. Jernbanen kom, og med den en helt ny udvikling. I 1925 var der i Ulfborg Stationsby en kirke, som var blevet bygget i 1900, to skoler, missionshus, epidemisyge-hus med 18 senge, apotek, læge, alderdomshjem, filialer af Holstebro Bank og Ringkjøbing Landbo-bank, flere købmandshandler, slagter og bagere, en vareindkøbsforening, flere manufakturforret-ninger, en gæstgivergård og et hotel, begge uden spiritusbevilling, et afholdshjem, uldspinderi, sav-skæreri, en maskinfabrik, en møbelvarefabrik, en trævarefabrik, et cementstøberi, et bogtrykkeri, et handelsgartneri, et dampfarveri, en markedsplads med et årligt kongeligt privilegeret marked med heste, kreaturer og dertil gøgl, et andelsmejeri, et vandværk, en telegrafstation, et postkontor og så

Birgith Søren-sen, formand for Ulfborg-Vemb Lo-kalhistoriske Arkiv, Lis Gabelgaard, Marianne Vibeke Dahl og Johanne Marie Stender fortæller om den vrede, der bredte sig, da to banker samtidig lukkede deres filialer i byen.

••

selvfølgelig en jernbanestation. Ulfborg Kirkeby havde i de forløbne år helt mistet sin betydning.

Men så blev der stilleMen siden slutningen af 1900-tallet er det gået til-bage også i stationsbyen. De store virksomheder er lukket eller har indskrænket voldsomt. Post-huset er lukket. Turistforeningen er flyttet. Busdriften er indskrænket voldsomt.

Staby Spare- og Laanekasse fusio-nerede gennem årene med andre spa-rekasser for til sidst at fusionere med Nordea, som i 2010 lukkede sin filial i Ulfborg. I 2015 lukkede Ulborg Sogns Spare- og Laanekasse og overgik til Ringkjøbing Landbobank, som lukkede filialen samme år. Jy-ske Bank lukkede også filialen i 2015, og dermed var den sidste bank i Ulfborg væk.

”Vi er blevet sat af, og det er en ond cirkel, hvor det hele følges ad. I starten af 1900-tallet var der 17 skoler i den tidligere Ulfborg-Vemb Kommune. Nu er der tre”, fortæller Birgith Sørensen.


Da Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank offentliggjorde deres seneste træk, blev indbyggerne kede af det og vrede græn-sende til rasende.

”Det kom som lyn fra en klar himmel. Vi følte os røvrendt og trådt på. Vi havde altid været loyale over for vores bank, her-ude skifter man ikke bank i tide og utide, men nu kunne de pludselig ikke bruge os længere”, siger Johanne Marie Sten-der. ”Vi var intet værd”, kommer det bramfrit.

”Jeg havde altid været loyal over for Ringkjøbing Landbo-bank og faktisk været stolt af at være kunde i banken. Selv mine børn beholdt banken, efter at de var flyttet til Køben-havn, men nu er det slut. Nu har vi alle skiftet bank”, siger Ma-rianne Vibeke Dahl.

”De har jo godt nok stadig en udendørs pengeautomat, men det er jo ikke til at stå med alle pengesedlerne fra dagens om-sætning i den stive kuling, der ofte blæser herude. En frisør i byen vælger som regel at køre ind til nærmeste filial i Holste-bro eller Ringkøbing med dagens omsætning, men det forlæn-ger lige arbejdsdagen med en time, eller røver en time, hvor hun kunne have klippet”, siger Birgith Sørensen.

Forretningerne kunne heller ikke længere få deres bytte-penge i byen.

Reddet på stregenMen så kom Sparekassen Thy heldigvis med det glade bud-skab, at de ville oprette en filial i Ulfborg.

”Vi følte, vi blev reddet, for det er jo et kæmpe problem for alle dem, der ikke har bil. Og det er der faktisk mange af de ældre, der ikke har. Det var lykken for vores lille by”, siger Ma-rianne Vibeke Dahl.

Hvis lokalsamfundene ikke skal sygne helt hen, er det ikke nok at tvangsudflytte et begrænset antal statslige arbejdsplad-ser. Der skal også finansiering og lokalkendskab til.

”Husene her koster jo kun det halve af, hvad de koster i Hol-stebro. Alligevel sker det, at den familie, der ikke kunne få lån til at købe hus i Ulfborg, kan få et meget større lån til at købe et andet hus – huset skal bare ligge i Holstebro, og ligesådan med

erhvervsdrivende. Det er så svært at få lån, selv til virksomheder, der går fint. Bankerne tør ikke, fordi de har dømt udkant og er bange for, at virk-somheden ikke kan sælges, når den nuværende ejer står af. Det stopper al udvikling og innova-tion. På den måde bliver det en ond cirkel, som

banker og realkreditinstitutter har et stort ansvar for at kortslutte”, siger gruppens erhvervskvinde, Lis Gabelgaard. ¢

”Vi følte os røvrendt og trådt på. Vi havde altid været loyale over for vores bank, herude skifter man ikke bank i tide og utide, men nu kunne de pludselig ikke bruge os længere”Johanne Marie Stender, frivillig i Ulfborg Vemb Lokalhistoriske Arkiv

HD i Finansiel Radgivning er en fleksibel er-hvervsøkonomisk uddannelse pa bachelorni-veau. Uddannelsen er baseret pa, at den kan gennemføres samtidig med at du har et job. I løbet af uddannelsen vil du tilegne dig en lang række unikke kompetencer som gør dig i stand til at udføre dit nuværende job med langt større effektivitet og sikkerhed. Samti-dig er det ogsa en uddannelse, der gør dig klar til nye udfordringer og karrierespring.

Der undervises i følgende fag:• Investeringsradgivning• Skatteret og juridisk metode• Styring af finansielle virksomheder• Ledelses- og organisationsudvikling• Projektledelse• Finansielle virksomheders produkter og services

En HD i Finansiel Radgivning giver dig de færdigheder og kompetencer, som en radgiver i en finansiel virksomhed bør have. Du lærer at perspektivere dit arbejde og vil være i stand til at fremlægge forslag og tage beslutninger, hvor alle relevante aspekter er inddraget.

Pa studiets afsluttende del arbejdes der endvidere med en lang række ledelsesmæs-sige udfordringer, samt værktøjer og metoder til løsning af disse.

Undervisning i Aalborg, Aarhus og Rungsted.

www.hdfr.dk

Din fremtid,dine kompetencer.

- det begynder med en HD

HD 2. DEL - FINANSIEL RÅDGIVNING BENTE CHRISTIANSEN [email protected] TLF. 99 40 80 03

Kontakt

STUDIESTARTSEPTEMBER 2016- ANSØGNINGSFRIST1. AUGUST 2016

HDFR FINANSIEL RÅDGIVNING

Fleksibel HD-uddannelse i Rungsted, Aarhus og Aalborg


”Det handlede om, at der stadig skulle være et pengeinstitut i Ulfborg”, siger privatrådgiver Jette Vad om sin begrundelse for at skifte fra Jyske Bank til Sparekassen Thy.

EnesteDa Ringkjøbing Landbobank og Jyske Bank sidste efterår begge annoncerede, at de ville lukke deres filial, risikerede borgerne i Ulfborg, at de skulle køre langt for at komme til møde med deres bank. Men så åbnede Sparekassen Thy en filial i byenAF CARSTEN JØRGENSEN

2 015 var et omvæltningernes år i Ulfborg. Først lukkede den lille Ulfborg Sparekasse i april. Derefter besluttede Jyske Bank at lukke sin fi-lial i byen, og kort efter den beslutning annon-cerede Ringkjøbing Landbobank i begyndel-

sen af august, at den ville lukke sin filial på Holmegade 6-8 et stenkast fra Jyske Banks filial.

Den lille vestjyske købstad med det forholdsvis store op-land stod således til at miste tre pengeinstitutter på et halvt år. Men kort efter Jyske Banks og Ringkjøbing Landbobanks udmeldinger kom der en nyhed fra Sparekassen Thy: Vi åb-ner en filial i Ulfborg den 1. november.

FILIAL I 22 KILOMETERS OMKREDS

”Vi etablerede os i Ulfborg, fordi vi tror på, at vi kan lave en fornuftig forretning dér. Naturligvis havde vi sidste efterår noteret os, at flere konkurrenter lukkede deres filialer i byen. Vi blev kontaktet af flere personer med tilhørsforhold til Ulf-borg – erhvervsdrivende, privatpersoner og politikere – og vi tog nogle møder, før vi besluttede os”, siger Ole Beith, direk-tør i Sparekassen Thy, til Magasinet Finans i dag.

”Beslutningen om at åbne en filial afhang også af, om vi kunne finde nogle dygtige medarbejdere til at drive filialen, nogle gode lokaler, og af en vurdering af, om den lokale op-bakning ville være tilstrækkelig stor. I Ulfborgs tilfælde er alle tre ting lykkedes”, tilføjer direktøren.


Fra Jyske Bank til Sparekassen ThyDen første forudsætning – dygtige medarbejdere med stort lokalkendskab – blev opfyldt, da man ansatte Jyske Banks hidtidige filialdirektør i Ulfborg, Ole Ahle Steffensen, og samme filials souschef, Jette Vad, til at stå i spidsen for Spa-rekassen Thy i Ulfborg.

”Det handlede om, at der stadig skulle være et pengeinstitut i Ulfborg”, siger privatrådgiver Jette Vad om sin begrundelse for at skifte fra Jyske Bank til Sparekassen Thy, da Magasinet Finans møder hende i sparekassens filial midt i maj måned.

”Der lå jo også det i det, at Jyske Banks lukning af filialen her i Ulfborg betød, at vi ville blive degraderet. Jeg skulle ikke længere være filialdirektør, men souschef i Ringkøbing og overtage det job, Jette havde, mens hun skulle være rådgiver. Men dette har aldrig været afgørende for vores beslutning om at skifte”, siger afdelingsdirektør Ole Ahle Steffensen.

Begge sagde deres job op midt i september 2015 og gik le-dige indtil 1. november, hvor Sparekassen Thy slog dørene op til filialen på Bredgade 2 – blot 10 meter fra den bygning, hvor Jyske Bank lukkede sin filial.

Fra første dag har der ifølge de to været travlt. Ved Open by Night den 30. oktober i Ulfborg var der kø langt ud på ga-den af folk, der ville åbne en konto i sparekassen.

”I november, december og januar arbejdede vi også i week-enden for at få de nye kunder godt ind”, siger Ole Ahle Stef-fensen, som sammen med Jette Vad var de eneste faste med-arbejdere i filialen i den første tid.

I dag er der seks ansatte. Alle beskæftiger sig kun med pri-vatkunder. Sparekassen Thys tre erhvervsrådgivere fra afde-lingen i Holstebro er dog jævnligt til stede i Ulfborg for at servicere erhvervskunder.

Smækkede ikke med dørenJette Vad og Ole Ahle Steffensen har arbejdet sammen si-den 2008 i Jyske Bank. Jette begyndte som kasserer i 2004, efter at hun tidligere havde været pantefoged. Siden videre-uddannede hun sig og var frem til september sidste år sous-chef i Jyske Banks filial i Ulfborg. Ole blev uddannet i Jyske Bank tilbage i 2001, og bortset fra en afstikker til et job som ejendomsmægler i Holstebro i et par år var han i Jyske Bank frem til sidste efterår – senest som filialdirektør i Ulfborg.

”Det lå dybt i os, at det var det rigtige for os at skifte fra Jy-ske Bank til Sparekassen Thy. Vi kunne selvfølgelig ikke vide, hvordan det ville gå. Men siden skiftet har vi været lagt ned af arbejde”, siger Ole Ahle Steffensen.

”Når folk kommer ind og vil oprette en konto i dag, skri-ver vi deres navn og oplysninger op og siger, vi vil ringe tilbage til dem. Det tager des-værre stadig en del tid at overflytte alle kundernes engagementer fra et pengein-stitut til et andet, men der er ingen, der

står uden en lønkonto og et kreditkort”, supplerer Jette Vad.Det er velkendt, at mange kunder følger deres rådgiver,

hvis denne skifter job. En del af Jette Vads tidligere kunder fra Jyske Bank er således fulgt med hende til Sparekassen Thy. Der har dog ikke, hverken da de sagde op i Jyske Bank eller i tiden efter, været noget mishag mellem Ole og Jette og Jyske Bank.

”Vi har ikke smækket nogen døre til Jyske Bank. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at komme derfra på en god måde. Vi var jo heller ikke med i planlægningen af den nye filial her, fordi vi var i vores opsigelsesperiode med Jyske Bank. Så vi begyndte først den 1. november”, fortæller Jette og Ole.

Lokal tilstedeværelse er vigtigtOm konkurrencesituationen i Ulfborg siger Ole Ahle Steffensen:

”Der er en hård konkurrence mellem pengeinstitutterne, men jeg fornemmer, at vi vinder på at være her fysisk i for-hold til Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank. Vi har jo de løsninger, som alle kunder efterspørger – netbank, mo-bilbank og Swipp – som de lidt større konkurrenter også har.

••

”Vi er fysisk til stede, og det lægger mange mennesker i Ulfborg og Vemb afgørende vægt på”, siger filialdirektør Ole Ahle Steffensen om konkurrencen med Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank.

Men vi er fysisk til stede, og det lægger mange mennesker i Ulfborg og Vemb afgørende vægt på”.

Afdelingsdirektøren tilføjer, at der i alle retninger fra Ulfborg-Vemb er mindst 22 kilometer til den nærmeste fysiske konkurrent, og henviser til Sparekassen Thys direktør, Ole Beith, da Magasinet Finans spørger efter mere præcis kun-devækst.

”Vores forventning var, at der ville være stor opbakning til, at vi åbnede filial i Ulf-borg. Vi får rigtig mange kunder, og i vo-res filialer i Struer, Holstebro og Herning oplever vi også mange positive til-


D er bør være små og mellemstore pengeinstitutter som en naturlig del af et lokalsamfund, siger næst-formand i Kreds Vest Jacob Møllgaard:

”De drømme og planer, de lokale erhvervsvirksomheder har, kan blive drøftet med nogen, der er lokalt til stede i den virkelighed, som kunderne lever, bor og driver virksomhed i”, siger Jacob Møllgaard og tilføjer, at den lokale forståelse og støtte til det lokale foreningsliv og virksomheder giver et antal arbejdspladser i området.

Forskellige forretningsmodeller i de forskellige pengein-stitutter er en styrke for finanssektoren, mener han:

”De to, der lukkede i Ulfborg, har haft deres overvejelser, om det er nødvendigt at være til stede, mens Sparekassen Thy har andre tilgange til at drive pengeinstitut”.

Hvorvidt der skal være et pengeinstitut i en by, må bero på, om pengeinstituttet kan tjene penge, og her er forskel på, hvor meget en bank går efter at tjene. Nu er sparekas-sen alene i Ulfborg:

”Om borgerne værdsætter at have et lokalt pengeinstitut, kan de kun signalere ved at blive kunder i Sparekassen Thy”, siger Jacob Møllgaard, der er fællestillidsmand i Vestjysk Bank.

Bæredygtighed”Jeg har hørt, at Jyske Bank stort set ikke har tabt kunder på luk-ningen i Ulfborg. Hvis en lukning af en afdeling gør ondt på banken, vil man nok tænke sig om en ekstra gang næste gang”, siger Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds, og henvi-ser til forskellige tankegange bag det at drive et pengeinstitut:

”Hvis du ser på vision og mission i de store pengeinstitut-ter, mener alle, at de er vigtige for samfundet og har en sam-fundsopgave. Opgaven er ikke at sørge for lokalsamfundet, men at sørge for pengestrømmen”.

Haggai Kunisch taler om et skisma:”På den ene side har bankerne et samfundsansvar, og på

den anden side skal de tjene mere og mere. De to hensyn hænger ikke altid sammen, så den enkelte bank må gøre op med sig selv, hvad den skal stå på mål for. Her kunne jeg øn-ske mig, at man tænkte bæredygtighed og lokal tilstedevæ-relse ind, fordi en mindre dansk by, som mister sit pengein-stitut, får det sjældent igen”. ¢

SkismaSpørgsmålet om lokal tilstedeværelse er i høj grad et spørgsmål om bankens forretningsmodel, siger de faglige repræsentanter Jacob Møllgaard og Haggai KunischAF CARSTEN RASMUSSEN

kendegivelser fra folk, fordi vi har åbnet en filial i Ulfborg. Alt i alt har vi fået en stærk position i området”, siger Ole Beith.

Vigtigt med lokalt pengeinstitutDet har ikke været nødvendigt for Sparekassen Thy i Ulfborg at markedsføre sig for at tiltrække nye kunder.”Vi sponserer nogle få ting, blandt andet Vemb FS Idrætsfor-ening og den anlægsfest, der er i Ulfborg i juni, men det hæn-ger også sammen med, at Landbobanken fortsat har mange sponsorkontrakter kørende i området. Det er mit indtryk, at Sparekassen Thys dna passer godt til folk herude. Vi får mas-ser af positive tilkendegivelser”, siger Ole Ahle Steffensen.

Han peger på, at det er vigtigt for befolkningen med et lokalt pengeinstitut – blandt andet når der skal finansieres bolighandler.

”Det kunne være et problem, hvis rådgivere fra Holste-bro, hvor et hus handles til tre-fire millioner, skulle tage sig af handler her i Ulfborg-området, hvor en bolig typisk hand-les for en halv million kroner. Vi har en anden indsigt i lo-kalsamfundet”, siger afdelingsdirektøren og afviser i øvrigt, at der skulle være en realkreditklemme i området.

Når folk ikke kan få lånefinansieret deres boligkøb, er det hans erfaring, at det skyldes den enkelte kundes dårlige kre-ditværdighed. ¢


I bund og grund er situationen ligetil i mindre byer og tyndt befolkede områder: Kasse-håndteringen er automatise-ret, erhvervskunder betjenes

fra hovedkontoret, og tilbage i afde-lingen sidder de få privatkunderådgi-vere og mangler et større fagligt miljø.

Jyske Bank og Ringkjøbing Landbo-bank meldte ud, så man næsten kunne tro, at det var aftalt, at de lukkede de-res afdelinger i Ulfborg i september 2015. Ingen af bankerne har haft fy-ringer på den konto, men fremover må kunderne køre enten til Holste-bro eller Ringkøbing, hvis de vil møde en rådgiver af kød og blod. Tilbage i Ulfborg står deres hæveautomater, der ikke får ry som Danmarks travleste.

Ringkjøbing Landbobank har de se-nere år ikke betjent erhvervskunder i afdelingen i Ulfborg. De er flyttet til hovedkontoret i Ringkøbing, fordi kunderne har stillet flere krav til kompetencerne på erhverv. Beslutningen om at lukke afdelingen i Ulfborg og flytte medarbej-derne var affødt af, at afdelingen over tid var nået ned på 4-5 medarbejdere, forklarer udviklingschef Mogens Olesen:

”Det er vigtigt, at vores kunder til stadighed op-lever personlig rådgivning på et højt niveau. Der-for er det vigtigt for os at opretholde et fagligt ni-veau, der både fastholder gode rådgivere og kan tiltrække nye. Vi kan bare konstatere, at ikke kun

Ulfborg, men også andre lokale enheder har været under pres, og når der

er barsel eller sygdom, er det svært at hente en anden medarbejder til Ulf-borg”, siger Mogens Olesen.

Det er ikke nemt at lukke en afde-ling i en mindre by, fordi den lokale befolkning vil se på, hvad det bety-der for dem.

Det er længe siden, at landboban-ken automatiserede kassehåndteringen:

”Vi har ikke længere kontanter i afdelingen af rent sikkerhedsmæs-sige grunde, så afdelingen blev yderli-gere reduceret, da vi ikke skulle bruge kasserer. Tilbage i filialen var rådgiv-ningsopgaver, mens den daglige tra-fik forsvandt”.

Året før i april 2014 lukkede Ringkjø-bing Landbobank en afdeling i Spjald:

”Nogle medarbejdere efterspurgte et større fagligt miljø, så det var fak-tisk et pres fra medarbejderne, der

satte skub i processen med at lukke afdelingen”, siger Mogens Olesen.

Min rådgiverFør Jyske Bank meldte ud om lukning af Ulfborg, var Ringkjøbing Landbobank i færd med at plan-lægge, hvordan en lukning skulle foregå på den gode måde. Den proces blev nu speedet op. Timingen kunne ellers godt se ud som en aftalt lukning mel-lem de to banker, men det afviser Mogens Olesen:

”Da Jyske Bank ville lukke afdelingen i Ulfborg, følte vi det utroværdigt, hvis vi ikke meldte ud, at vi også havde den plan”.

Udkantsdanmark har stadig de samme ••

”Da Jyske Bank ville lukke afdelingen i Ulfborg, følte vi det utroværdigt, hvis vi ikke meldte ud, at vi også havde den plan”, siger Mogens Olesen, udviklingschef i Ringkjøbing Landbobank.

FØRST FORSVANDT DEN DAGLIGE trafikBehov for et større fagligt miljø til medarbejderne og svagt kundegrundlag er blandt Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobanks forklaringer på, at de lukkede deres filialer i UlfborgAF CARSTEN RASMUSSEN


udfordringer med en aldrende og skrumpende befolkning, og Ringkjøbing Landbobank mistede få kunder, da den luk-kede den 4. september.

”Vi har mistet kunder, som ikke kunne undvære en kasse-funktion. Rådgiverne er flyttet til Ringkøbing og Holstebro, og kunderne i Ulfborg har bevaret deres rådgiver, så der er blevet lidt længere, men det er stadig Lise, Ole eller Lars, der er din rådgiver”.

Men kontanthåndteringen fortsætter uændret i Ulfborg, hvor man kan hæve og aflevere penge. Automaten betjenes af bankens egne bankbetjente.

For nylig åbnede banken en private banking-afdeling i Trekantområdet:

”Vi har ikke et formål om at rationa-lisere for at blive færre medarbejdere, men satser på organisk vækst. Jeg må bare konstatere, at det er nemmere at rekruttere medarbejdere til Vejle end Ulfborg”.

Landbobanken vil fortsat støtte sportslige og kulturelle aktiviteter i lo-kalområdet, idet området betragtes som en del af bankens markedsområde.

”Vi har en lang tradition for at være til stede i foreninger og lokale miljøer med økonomiske bi-drag og personale, der engagerer sig i aktiviteterne. Lukning i Ulfborg har overhovedet ingen indflydelse på vores aftaler”, understreger Mogens Olesen.

Fagligt dygtig”Ulfborg er ikke en by, hvor det vælter ind med nye borgere, og vi havde rigtig godt fat i markedet, men vi kunne også se, at vi ikke kunne vækste os ud af det problem, at vi ikke havde kunder nok til det antal medarbejdere, der var i Ulfborg”,

”Vi havde rigtig godt fat i markedet, men vi kunne også se, at vi ikke kunne

vækste os ud af det problem, at vi ikke havde kunder nok til det antal medarbejdere,

der var i Ulfborg”

Hanne Møller, forretningsdirektør i Jyske Bank.

siger Hanne Møller, der er forretningsdirektør i Jyske Bank. Hun forklarer:

”Hvis vi skal komme omkring kunderne med en god råd-givning, er vi nødt til at have flere medarbejdere med opda-terede kompetencer, og det var svært”, siger Hanne Møller, der havde store overvejelser, for hun syntes egentlig ikke om at lukke afdelingen, for banken vil jo gerne være der for kun-derne, der jo skal være sikker på, at kvaliteten er lige så god i Ulfborg som andre steder.

Men i Ulfborg var der kun kunder nok til tre rådgivere:”I forbindelse med sammenlæg-

ningen af Ulfborg og Ringkøbing re-ducerede vi med to mand, og havde vi gjort det i Ulfborg, havde der sid-det tre tilbage.

To af Jyske Banks medarbejdere gik over til Sparekassen Thys nyåbnede fi-lial i Ulfborg, så Jyske Bank har da mi-stet kunder.

Spørgsmålet er, hvorvidt bankerne har en forpligtigelse til at være til rå-dighed lokalt, når nu samfundet er bygget op om pengestrømme.

”Vi er i gang med at lukke kasser ned og etablere automater, hvor kunden betjener sig selv. Det at hæve kontanter er ikke argumentet for at have en fi-lial, og hvis man ikke skal i banken hver dag, kan man godt køre ti kilometer for at få en kvalificeret rådgivning”, siger Hanne Møller og tilføjer:

”Vi ser det som en opgave at være en del af samfundet, men vi driver også en forretning, hvor vi bliver målt på, om vi tjener penge, og om vi har tilfredse kunder. Vi skal sørge for, at kunden har en relation til en rådgiver, som er fagligt dygtig”. ¢


D en grundlæggende tanke bag sparekasserne var at sikre en opsparing for de lokale og senere også lokal långivning. Der ligger sta-dig noget i at være en sparekasse, som sym-bolsk peger ud over ren profit. Man har også

et ansvar for et fællesskab, som ikke nødvendigvis eksisterer mere, men idéen om fællesskabet er nok indgroet i sparekas-serne”, fortæller Anders Ravn Sørensen, adjunkt ved Depart-ment of Management, Politics and Philosophy på Copenha-gen Business School.

Pengeinstitutternes betydning for lokalsamfundet bliver især tydelig, når de krakker eller opkøbes, forklarer Anders Ravn Sørensen, som har skrevet ph.d. om Nationalbankens betydning for nationalt fællesskab og identitet.

Et eksempel på det er Sparekassen Lolland, som blev lukket i 2003, hvor alt lige fra lokale virksomheder til borg mesteren meldte ud, at Lolland ville miste sin lokale identitet og den forankring, som sparekassen havde givet til området.

Det er i hans øjne paradoksalt, da færre og færre bruger deres bank fysisk på samme måde længere og i højere grad bruger netbank.

Sparekasser støtter lokale tiltagOgså næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen mener, at pengeinstitutternes tilstedeværelse har betydning.

”Det at have en tilstedeværelse lokalt er rigtig vigtigt for de lokale samfund, og det har en betydning for landdistrik-terne, at filialdækningen bliver tyndere. Garantsparekasser kan eksempelvis have lavere afkastkrav og dermed sætte pen-gene i spil på en anden måde – men også større pengeinsti-tutter kan have stærk lokal tilstedeværelse”, siger han.

Det vil man kunne se, hvis man for eksempel går en tur forbi en håndboldhal i en by med en lokal sparekasse, for det er næsten helt sikkert, at den lokale sparekasse giver et tilskud til den lokale håndboldklub.

Mange pengeinstitutter involverer sig i lokalsamfundet enten direkte eller gennem fonde og understøtter derfor i høj grad det omkringliggende samfund. Noget, man som kunde bør tage stilling til, når man vælger bank, mener Mi-chael Budolfsen.

”Hvis du skaber liv i et samfund, vil nogen også flytte der-til. På den måde kan man holde børnehaven åben, skolen åben og så videre. Det skal man også tænke på, når man

Fysisk

••

Historisk set har pengeinstitutter og især sparekasserne haft en stor betydning for lokalsamfundene. Det skyldes blandt andet tankerne om en fælles identitet, og at de i høj grad er med til at spytte penge i lokale initiativerAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN

TILSTEDEVÆRELSE ER VIGTIG


vælger bank, for det er også en del af ens kundeforhold. Det at være kunde i en virksomhed, som gør noget for lo-kalsamfundet, spiller en stor rolle for nogle, og andre er måske fuldstændig ligeglade”.

Kan sælge identitet og fællesskabSom kunde bliver man i en lokal spa-

rekasse ikke blot en del af støtten til det lokale, men i lige så høj grad en del af en identitet og et fællesskab, som spa-rekasserne historisk har været. En iden-titet, som ikke uddør af, at alle i højere grad bruger netbank, mener Anders Ravn Sørensen.

”Den selvforståelse, der knytter sig til sparekassen, er ikke digital. Den får man jo ikke nødvendigvis af, at man kobler sig på den samme netbanksplat-form. Som kunde i sådan et pengeinsti-tut køber man ikke alene et finansielt produkt, man køber også i en eller an-den udstrækning en identitet som med-lem af et fællesskab, der peger ud over banken”, siger han.

Noget, der ifølge Michael Budolfsen altid gør sig gældende, da man ikke kan måle finansielle ydelser på prisen alene. Det kan sammenlignes med at vælge køb af æg alene på baggrund af prisen.

”Intet tilsiger, at du kan smage for-skel på et æg fra en burhøne og et øko-logisk æg. Men selvfølgelig har man her en mere nuanceret anbefaling end pris,

To ud af tre mener, det er positivt med mange forskellige pengeinstitutter, mens 59 procent vurderer, at fysisk tilstedeværelse lokalt er en god forretning for pengeinstitutterne på lang sigt, viser undersøgelse blandt 1.451 medlemmer af Finansforbundet

Hvordan forholder du dig til betydningen af antallet af pengeinstitutter i Danmark?

Det er positivt med mange forskellige pengeinstitutter 65 %De små lokale pengeinstitutter har ingen betydning længere og bør lukkes 9 %Antallet af pengeinstitutter betyder ikke noget 18 %Det er negativt med mange forskellige pengeinstitutter 3 % Ved ikke 4 %

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Fysisk tilstedeværelse lokalt er en god forret-ning for pengeinstitutterne på lang sigt

Meget enig 18 % Enig 41 % Hverken eller 20 %Uenig 15 % Meget uenig 2 % Ved ikke 4 %

Personlig rådgivning ansigt til ansigt er en for-udsætning for, at der fremover kan sikres vækst og aktivitet i landdistrikterne

Meget enig 16 % Enig 39 % Hverken eller 20 % Uenig 19 % Meget uenig 3 % Ved ikke 3 %

Personlig rådgivning ansigt til ansigt sikrer mu-lighed for at få vigtig information om kunderne, som man ikke kan få via digital rådgivning?

Meget enig 30 % Enig 38 % Hverken eller 16 % Uenig 13 % Meget uenig 3 % Ved ikke 2 %

Kilde: Epinion, undersøgelse blandt 1.451 deltagere i Finansforbundets medlemspanel

”Det at være kunde i en virksomhed, som gør noget for lokalsamfundet, spiller en stor rolle for nogle”

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

••

for der er mange andre parametre at tage i betragtning: dyrevelfærd, nærhed og hele historiefortællingen bag. Sådan er det også med finansielle ydelser”.

Det er et vigtigt salgsargument for de mindre pengeinstitutter, hvis kun-der i princippet lige så godt kan gå til Nordea, mener Anders Ravn Sørensen.

”Det, der adskiller dem, er vel det lo-kale. For hvis man shopper rundt, kan man sikkert finde lignende produkter, der er konkurrencedygtige og måske billigere, i alle mulige andre banker også”, siger han.

Vækst i lokalsamfundeneNetop det lokale spiller en stor rolle, når det kommer til at yde lån til nye projek-ter i pengeinstitutternes lokalområde. Det lokale kendskab gør ofte sparekas-serne mere villige til at låne ud til lo-kale iværksættere, forklarer adjunkten.

”Nogle lokale pengeinstitutter har konkret en bedre viden om de forhold,

der gør sig gældende i lokalområdet. Og måske er det mere oplagt at spørge den lokale sparekasse, hvis man vil starte glas-støberi i Stadil, end at spørge Danske Bank, da sparekassen har en lokal for-ståelse, som gør, at den måske er mere villig til at spytte penge i sådan nogle initiativer”.

Michael Budolfsen er enig i, at lokal forankring er med til at skabe vækst i yderområderne.

”Man kan rent faktisk se af under-søgelsen, at den lokale tilstedeværelse giver en øget vækst. Den giver nemlig nemmere adgang til kredit for de små og mellemstore virksomheder, der faktisk ligger i lokalsamfundene. Til gengæld er det tilsvarende vigtigt, at der er store pengeinstitutter, der kan hjælpe

Finansansatte ønsker mangfoldigt banklandskab


D en negative omtale er massiv. I Udkantsdanmark står den på af-vikling. Sidste mand er på vej ud. Bulldozeren er på vej ind. De gamle dør, og arbejdspladser

lukkes. Det er trøstes- og udsigtsløst.Men det er helt forkert, siger Steffen Dams gaard,

formand for Landdistrikternes Fællesråd. Eller i det mindste er det langt fra hele sandheden.

Samme dag som han taler med Finans, har han som formand sendt en pressemeddelelse ud med overskriften ”Urbaniseringen er ved at vende”, der kommenterer den årlige regional- og landdistrikts-politiske redegørelse. Den viser, at befolkningen vok-ser i flere af de landkommuner og yderkommuner, der tidligere har haft tilbagegang. Det er spinkle tal, og lidt af væksten kan forklares med, at der er kommet flygtninge til kommunerne. Men alligevel.

”Den generelle konjunktur, tror vi, er ved at vende. Det vil betyde flere arbejdspladser – også herude. Og netop tabet af arbejdspladser er det, der får folk til at flytte”, siger Steffen Damsgaard.

Steffen Damsgaard er også en af dem, der modtager re-geringens udspil om bedre rammer for ”fødevareklyngen” – landbruget og følgeindustrier – meget positivt.

”Produktionserhvervene i landkommunerne har fået det

lidt bedre, og der er lovet bedre rammer for kyst- og natur-turisme. Det er godt. Vi er ikke nogle hjælpeløse stakler. Vi producerer, og vi eksporterer, og det er her, der er et stort potentiale for at tiltrække turister. Vi er en vigtig del af Dan-marks motor”, siger Steffen Damsgaard.

Men forudsætningen for, at den udvikling kommer op i omdrejninger, er, at bankerne kender deres besøgel-

Landkommunerne og yderdistrikterne er en central del af Danmarks motor, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes FællesrådAF ELISABETH TEISEN

••

virksomheder, der har vokset sig store og mere komplekse”, siger han og hen-viser til analysen ”De lokalt forankrede pengeinstitutters betydning for væksten i Danmark”, der er udført af tænketan-ken Cevea i samarbejde med Finans-forbundet og Lokale Pengeinstitutter.

Analysen konkluderer blandt andet,

at pengeinstituttets lokale forankring især gavner iværksættere og mindre virk-somheder – der oftest er vækstskabere i landdistrikterne.

Kendskabet til lokalområdet betyder, at man i højere grad kan overskue de lo-kale projekter, man låner penge ud til og er med til at sætte i gang.

”Sparekasserne kender til nærom-rådet og til de økonomiske aktiviteter, der foregår, og de har en unik position i forhold til at understøtte dem finan-sielt og også få en særlig legitimitet qua den lokale støtte”, siger Anders Ravn Sørensen. ¢

ER IKKE NOGLE HJÆLPELØSE STAKLERVi


sestid. Det er dels et spørgsmål om fysisk tilstedeværelse, dels et spørgsmål om forretningsomfang.

Det er helt klart forretningsomfanget, der er i fokus for Steffen Damsgaard. Det er her, han har valgt at sætte ind politisk. Men selvfølgelig betyder den fysiske tilstedeværelse også noget.

Skift til lokalt pengeinstitut”Det er en meget privat ting, hvor man har sine penge, og de ældre generationer shopper sjældent. Men jeg vil gerne opfordre til, at man skifter til det pengeinstitut, der faktisk er repræsenteret i lokalområdet. Ellers giver det jo ikke me-ning at have en filial, og der er ingen tvivl om, at de lokale pengeinstitutter, der kender området, er lidt mere lempelige eller rimelige i deres udlånspolitik”.

Som medlem af regeringens rådgivende udvalg på land-distriktsområdet (DRUPL) og det 17 mand store udvalg, der ser på finansiering af bolig- og erhvervsejendomme i landdi-strikterne, peger Steffen Damsgaard på tre problemstillinger, han mener, politikerne snarest skal forholde sig til:

Rådighedsbeløbet6-månedersreglen Detaljeret statistik over kreditgivning.

”Heldigvis ser det ud til, at regeringen har lyttet og vil sikre at rådighedsbeløbskravet reduceres for de mest sparsomme-lige kunder. ”6-måneders reglen” ser også ud til at blive afli-vet”, siger Steffen Damsgaard.

Lige nu skal der til en familie med to voksne og to børn være 14.000 kr. tilbage om måneden, når de faste udgifter er betalt, hvis man vil købe bolig. Det er Finanstilsynets vej-ledende retningslinjer for kreditgivning.

”Vores undersøgelser viser, at lokale og regionale penge-institutter holder sig tæt til det beløb, for man vil jo nødigt have en anmærkning fra Finanstilsynet. De landsdækkende pengeinstitutter går endda lidt over i deres krav. Men vi vil faktisk gerne have sat rådighedsbeløbet ned til 10.500 kro-ner, eller at det i det mindste bliver legitimt at yde kredit i et omfang, der er baseret på det rådighedsbeløb, hvis en fa-milie viser, at den i en længere periode er i stand til at leve for 10.500 kroner.

Så er der ”6-månedersreglen”, der betyder, at mulighe-den for belåning bliver reduceret, hvis liggetiden på en ejen-dom er over seks måneder. Drop den, siger Steffen Dams- gaard. Tag udgangspunkt i en aktuel markedsværdi ba- ••

i3HUDDLE reinvents the meeting experience.

Genfortolk måden du holder møder på

i3huddle er touchskærm, pC og trådløs præsentationsværktøj i én samlet løsning - gå til skærmen og tegn, skriv, notér og kommentér. Brugervenlig og intuitiv teknologi, der styrker kommunikationen og samarbejdet i mødelokalet, så du kan koncentrere dig om at gøre dit job.

find din nærmeste i3huddle forhandler på i3-distribution.dk eller scan koden.

i3-distribution Scandinavia A/S · lollandsvej 16 · 5500 middelfart · t 66 10 90 30 · [email protected]

Mag Finans_i3_0616.indd 1 01-06-2016 09:06:28


seret på realiserede handler uanset lig-getid. Som det er nu, risikerer man, at handler falder til jorden.

Og endelig opfordrer Steffen Dams-gaard til, at der bliver krævet mere de-taljerede statistikker for kreditgivning og afslag på lån.

”Det er ikke, fordi jeg tror, at der lig-ger lister med postnumre, hvor man bare ikke vil yde lån, men det er mit klare indtryk, at der er landsbyer, hvor det er meget svært at få finansieret sit huskøb eller køb af erhvervsejendom. Og det er jo en ond cirkel, der er med til at skubbe landdistrikter ud i mørket, så det virkelig bliver den ’udkant’, som man taler så foragteligt om”.

Stærke civilsamfundMen de tre forslag løser ikke alle pro-blemstillingerne for boligfinansiering, og slet ikke for finansieringen af er-hvervsejendomme. Et alternativ ville i Steffen Damsgaards optik være at op-rette et realkreditinstitut, der med stats-støtte var dedikeret til at yde finansie-ring af boliger og erhvervsejendomme i yderområderne eller at opkræve mar-ginalt ekstra bidrag til en fond, så der var mulighed for at dække dele af re-alkreditselskabers og pengeinstitutters eventuelt ekstraordinære tab i mere ud-satte områder.

”Kreditgivning er helt afgørende for, at et lokalsamfund kan overleve og ud-vikle sig, og hvis kreditgivningen ikke fungerer, så bliver der tabt arbejdsplad-ser, og beboerne flytter. Så en-kelt er det. Heldigvis er der ved at komme politisk bevå-genhed”. ¢


Der er en voksende erkendelse af, at små lokale banker er nødvendige for at få fremtidens lokale økonomier og erhvervsliv til at fungere AF NILS ELMARK, JOURNALIST OG FREMTIDSFORSKER FRA INCEPCION I LONDON

D er er ikke mange men-nesker, som i dag ken-der den tysk-engelske økonom E.F. Schu-macher, og hvis man

puster hen over de bøger, han skrev i 70’erne, vil der sikkert hvirvles en masse støv op i luften. Men under støvet finder man tanker og ideer, som er mere rele-vante nu, end de var, da de blev tænkt og skrevet for over 40 år siden. Ernst Friedrich Schumacher er manden, som skabte udtrykket ”Small Is Beautiful”, da han skrev bogen af samme navn med un-derteksten ”A Study Of Economics As If People Mattered”. På dansk har bogen fået den fantasiløse oversættelse ”Vækst eller velfærd – Økonomisk udvikling med mennesket i centrum”. Det er en spændende samling af essays, men lad være med at kigge efter den hos bog-handleren, for den har været udsolgt fra forlaget i 30 år.

Under energikrisen og den begyn-dende globalisering i 1973 var Schu-macher en af de første økonomer, som satte spørgsmålstegn ved mantraet om, at ”større er bedre”. Han var stor den-gang, solgte 4 millioner bøger og drak kaffe med præsident Jimmy Carter i Det Hvide Hus. Schumacher mente, at ”småt

er smukt”, og fremhævede, at den lyk-keligste tilværelse blev skabt gennem meningsfyldt kreativt arbejde i lokale nære rammer. Han syntes, at begrebet ”bruttonationalprodukt” var overvurde-ret, da økonomi blot var et redskab til at give mennesker et bedre liv, men ikke et mål i sig selv. Han mente, at mennesker var skabt til at arbejde, og er kendt for citatet: ”Ethvert begavet fjols kan gøre ting større, mere komplekse og vold-somme. Det kræver derimod en geni-streg – og en masse mod – at bevæge sig i den modsatte retning”.

Det er præcis det dilemma, bankerne står over for nu. I USA er de fire stør-ste banker nu halvanden gang større end de efterfølgende 50 tilsammen, og i Danmark er de ti største banker siden finanskrisen gået fra at være fem til at blive ni gange større end de små. I pe-rioden er antallet af lokale pengeinsti-tutter halveret, og de har som gruppe mistet 40 procent af deres udlån fra 17 til 10 procent af markedet. Så skal ban-kerne fortsætte med at vokse, så de store bliver endnu større, eller skal bankerne, som Schumacher foreslår, udvikle sig småt og smukt i de nære samfund og sætte andre mål end blot størst mulig økonomisk vækst?

Ny skotsk rapportFinanskrisen har understreger faren ved en finanssektor, som kører benhårdt på profit. I et nyt skotsk debatoplæg om en fremtidig decentraliseret finanssektor, ”Banking for the Common Good”, skri-ver rapportens forfatter, Gemma Bone fra Newcastle University, at satsningen på megabanking har kostet de britiske skatteydere £1.162 milliarder fra 2008 til 2015, og regningen er stadig ikke be-talt ud, og man har ikke fået foretaget den bankreform, man burde. Den finan-sielle infrastruktur for Skotland og re-sten af Storbritannien er ikke anderle-des end før krisen, snarere værre. Fire banker har 85 procent af markedet. I Skotland, der indbyggermæssigt er på størrelse med Danmark, står to børsno-terede banker for 70 procent af långiv-ningen til små og mellemstore virksom-heder, og det giver ifølge den nye rap-port store problemer. Der er for langt fra de store bankers hovedsæder til de lokale skotske samfund, hvor virksom-hederne har svært ved at skaffe finansie-ring. Man mangler ifølge rapporten ”tål-modige investeringer”, som kan skabe en langsigtet erhvervsudvikling og nye arbejdspladser. Den største af de skotske banker, RBS, har over de seneste

SmåBANKER KAN BLIVE DET NYE STORT

••


18 måneder reduceret sine udlån med £2 milliarder til de mindre virksomhe-der, der er rygraden i de lokale økono-mier, og som tegner sig for over halvde-len af alle arbejdspladser.

Kundeejede banker er stort set ikke-eksisterende i Storbritannien, hvor lo-kale pengeinstitutter blot udgør tre pro-cent af det samlede finansmarked. ”Ban-king for the Common Good”, som be-tyder ”bank til fælles bedste”, foreslår derfor en gennemgribende re-form efter tysk og schweizisk model. I Tyskland står lokale og regionale pengeinstitutter (Sparkasse og Landesbank) for 67 procent af erhvervsfinansie-ringen, og de spiller en vital rolle i styrkelsen af de lokale økonomier ved at give lån til små virksomheder, sikre ban-kydelser i udkantsområder og opret-holde den økonomiske balance mel-lem regioner.

Øget økonomisk robusthedI rapporten foreslås det, at der etable-res en række lokale og regionale ”folke-banker”, som kan arbejde sammen i net-værk. Dermed kommer bankerne tæt-tere på de lokale kunder og deres be-hov, samtidig med at de kan løfte større opgaver i fællesskab.

Man understreger, at etableringen af stærke lokale økonomier også vil give skotsk økonomi en større robust-hed over for fremtidige kriser. Storbri-tannien med sin meget centraliserede bankstruktur var det sidste G7-land, som kom tilbage på benene efter kri-sen, mens Tyskland med sin decentrale struktur var det første land til at gen-rejse sig økonomisk.

Fokus på etableringen af en stærk lokal økonomi er også kendetegnende for den demokratiske præsidentkandi-dat Bernie Sanders. Han var som borg-mester i byen Burlington i Vermont i

USA dynamoen for udbygningen af om-rådets økonomi, hvor man systematisk favoriserede små lokale butikker frem for store kædeforretninger. Det resulte-rede i, at da finanskrisen satte ind med arbejdsløshed og depression andre ste-der i Amerika, fortsatte indbyggerne i Burlington tilværelsen, som om intet var hændt. Derfor står en bankdecen-tralisering efter Schumachers forbillede højt på Sanders’ dagsorden.

Multiplier effectSom skotterne har lært, kan man ikke opbygge lokale økonomier uden lokale pengeinstitutter, og når lokale økono-mier er så vigtige, kan det forklares med begrebet ”multiplier effect”, fortæller aktivisten Rob Hoskins, som er stifter af den lokale valuta ”Totnes Pound”, der bruges blandt lokale handlende i byen Totnes i Devon i Sydengland, hvor i øv-rigt Schumacher College ligger, og hvor man underviser i den nye økonomi.

”Hvis man går ind i et nationalt su-permarked og køber for 10 pund, vil det støtte den lokale økonomi med 14 pund. De fleste penge vil forsvinde ud af byen, men noget vil blive og cirkulere i den lo-kale økonomi. Hvis man derimod går ind i en selvstændig lokal butik, vil mul-tiplier-effekten betyde et bidrag på 25 pund til den lokale økonomi – altså væ-sentligt mere”, fortæller Rob Hoskins.

Det er baggrunden for, at eksempelvis Totnes, Bristol og bydelen Brixton i Lon-don alle har indført deres egen valuta. De skaber et symbol på det lokale sammen-

hold og den lokale økonomi. Det handler ikke om at gøre projektet stort, det hand-ler om at gøre den lille økonomi smuk og robust, som om mennesker betyder noget, som Schumacher sagde.

Også for storbankerMen det at decentralisere og fokusere på lokalsamfundet er ikke forbeholdt lo-kale banker. Det er en forretningsfilo-sofi og anderledes tilgang til finansmar-

kedet, som også store banker kan praktisere. Den svenske Handels-banken har haft fabelagtig succes med 200 afdelinger på det britiske marked ved nærmest hysterisk at opføre sig, som om den var lille.

I en radioudsendelse på BBC for nylig fortalte den svenske direktør i Storbritannien Anders Bouvin om farerne ved megabanking:

”I bagklogskabens klare skær har vi lært, at kombinationen af bankers høje centrale mål om vækst og salg samt per-sonlige incitamentsprogrammer er en farlig cocktail”.

Det fører til, at hovedkontorer bliver større, at der skabes hierarkier og ind-føres nye kontrol- og styringssystemer, samt at de mennesker og afdelinger, der har kontakt med kunderne, blot bli-ver betragtet som distributionskanaler.

Man er nødt til at bryde sin organi-sation ned, fjerne bonusordninger og overlade beslutningerne til de lokale afdelinger efter kirketårnsprincippet. Det vil sige, at den lokale filial har det direkte ansvar for alle de kunder, man i næsten bogstavelig forstand kan se fra landsbyens kirketårn.

Mål skal ikke opstilles centralt, siger Anders Bouvin, mål skal opstilles af kun-derne, og vi skal give dem de produkter, de behøver – hverken mere eller min-dre. Det er baggrunden for, at Handels-banken kan etablere så mange nye filia-ler i Storbritannien i en tid, hvor de an-dre lukker ned. ¢

”Ethvert begavet fjols kan gøre ting større, mere komplekse og

voldsomme. Det kræver derimod en genistreg – og en masse mod – at

bevæge sig i den modsatte retning”. Ernst Friedrich Schumacher, økonom

INTERNATIONALT 31A

f Elis

abet

h Te

isen

/ Ill

ustr

atio

n: M

ikke

l Hen

ssel

FINANSJuni 2016

Job i City? – Tænk dig om!Var det de bankansattes grådighed, der forårsagede krisen i 2008? Det satte den hollandske journalist og blokker, Joris Luyendijk, sig for at finde ud af ved at gå tæt på personerne og mekanismerne i Londons finanskvarter gennem mere end 200 interview foretaget mellem 2011 og 2013. Konklusionerne samlede han i en bog, der netop er udkommet på dansk med titlen: ”Svømme med hajer”.

Svaret er nej. Faktisk er langt flertallet af dem, han taler med, flinke mennesker, som han sagtens kan identificere sig med, og som han kunne blive venner med. Men den er helt gal med strukturerne i Citys investeringsbanker. Og det er udelukkende investeringsbankerne, han beskriver.

Investeringsbanker er som øriger i disen, hvor direktørerne i toppen hverken kan gennemskue de komplicerede produkter, deres ”kvanter” – højt uddannede matematikere og fysikere – udtænker, endsige deres komplekse organisationer, med afdelinger der opererer uafhængigt af hinanden. Læg dertil uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer, der presser de ansatte til en amoralsk fokusering på udbytte og shareholdervalue, en hire & fire-kultur, der udelukker, at de ansatte tænker meget mere end fem minutter frem og arbejder i en sky af angst og stress. For ikke at tale om rating- og revisionsselskaber, der er i lommen på bankerne.

Den globale finanssektor er blevet ustabil, eksplosiv og amoralsk, er konklusionen på Joris Luyendijks arbejde. Som et fly på afveje – uden en pilot i cockpittet. Og det har regulering i krisens kølvand ikke hjulpet på, skal man tro den hollandske journalist. ”Svømme med hajer” er udgivet af forlaget Tiderne Skifter.

En række magtfulde investeringsbanker har hjulpet med at finansiere ”remain”-kampagnen, og indflydelsesrige bankfolk lige fra direktøren for Bank of England, Mark Carney, til Jamie Dimon, administrerende direktør for JPMorgan, har advaret om de alvorlige konsekvenser af et exit fra EU.

Jamie Dimon vurderer ifølge Financial Times, at en massiv udflytning fra Londons finansielle center vil være konsekvensen af et britisk exit, og det er i hvert fald overvejende sandsynligt, at banker fra ikkeEUstater (som for eksempel USA) vil flytte deres europæiske hovedsæder fra London til Frankfurt, Paris eller Dublin, hvor de frit kan operere i det indre marked.

Centre for the Study of Financial Innovation gennemførte sidste år en meningsmåling blandt finansansatte i London, der viste, at 73 procent sagde, at de sikkert eller sandsynligvis ville stemme for at forblive i EU, mens 12 procent ønskede at træde ud. Ikke desto mindre har finanssektoren været forsigtig med åbent at erklære EU sin kærlighed. For det første kunne det give bagslag, fordi der er kunder, der tænker anderledes, eller fordi den finansielle sektor ikke er elsket af de engelske skatteborgere. For det andet har sektoren traditionelt været ambivalent i sit forhold til EU. På den ene side begejstret for det indre marked for finansielle ydelser.

Sort bankSydafrika planlægger sin første ”sorte bank”, i forbindelse med at Barclays Bank har annonceret ønsket om at sælge sin datterbank i Johannesburg.

Det er The Public Investment Corporation (PIC), Sydafrikas magtfulde, statsejede pensionsselskab, der kan se perspektiver i en bank

kontrolleret af sorte. PIC administrerer omkring 117 milliarder dollar for en stor del af Sydafrikas offentligt ansatte.

Barclays Africa er en af de ”fire store” banker, der dominerer Sydafrikas finansielle sektor.

Daniel Matjila, administrerende direktør for PIC, ønsker ifølge Financial Times, at sorte investorer slutter sig sammen for at overtage aktiemajoriteten. Formålet er at skabe en bank, der bedre er i

stand til at honorere den sorte majoritetsbefolknings behov. Selvom apartheidstyret sluttede i 1994, er der stadig betragtelig økonomisk ulighed og stor fattigdom blandt Sydafrikas sorte befolkning, og i PIC’s og det regeringsbærende parti ANC’s optik kan en sådan bank afhjælpe social uretfærdighed ved mere proaktivt at investere i små virksomheder ejet af sorte. De har hidtil haft for svært ved at få lån.

DE BRITISKE BANKFOLK ER NERVØSELondons city er ikke begejstret for udsigten til, at afstemningen den 23. juni kan falde ud til fordel for Brexittilhængerne

På den anden side modstander af streng regulering dikteret fra Bruxelles.

Med 2,2 millioner ansatte i den finansielle sektor (i hele England) og 66 milliarder pund i betalt skat sidste år er den finansielle sektor en stor spiller i engelsk økonomi. Cirka 25 procent af de finansielle Londonbaserede forretninger er ifølge Financial Times med det indre marked.

32 KARRIEREUDVIKLING FINANSJuni 2016

På fem dage besøgte Finansforbundets Worklife Investment-bus Vestjysk Bank i Lemvig, Sparekassen Thy i Thisted, Nord-jyske Bank i Nørresundby, Sparekassen Vendsyssel i Vrå, Den Jyske Sparekasse i Grindsted, Bankdata i Fredericia, Nordea IT i Høje Tåstrup, Nordea Liv & Pension i Ballerup, Spare-kassen Sjælland i Holbæk og Lån & Spar Bank på Højbro Plads i København.

Her fik medlemmerne viden om og støtte til, hvad de kan gøre for at være førstevælger i deres arbejdsliv, hvad enten de ønsker at forblive i deres nuværende rolle, få ledelsesansvar, blive specialist eller flytte til helt nye opgaver eller job inden el-ler uden for sektoren. Målet var at give medlemmerne viden om alle de redskaber, som Finansforbundet stiller til rådighed, for at de kan blive rustet til lige netop dén karrierevej, de ønsker.

Worklife Investment handler om at investere i sin karri-ere, så medlemmerne bliver førstevælger i deres arbejdsliv, og består foruden en bred vifte af efter- og videreuddannelses-muligheder af Finansforbundets eget onlinekarriereværktøj, hvor medlemmer kan tage afklaringsøvelser og oprette deres egen personlige karriereplan. Ligesom de kan få en gratis in-dividuel og uvildig karrieresamtale af cirka en times varighed.

Sidstnævnte fik fire medlemmer på hver af de ti virksom-heder mulighed for at afprøve, da karrierebussen besøgte de-res virksomhed. En af dem var Scrum Master og forretnings-konsulent Andreas Juhl Saxkjær, der fik samtalen, da Finans-forbundets Worklife Investment-team besøgte Bankdata i Fre-dericia. Og det har han ikke fortrudt.

”Jeg tog en karrieresamtale med Finansforbundets karrie-rerådgiver, fordi jeg gerne ville blive helt afklaret på, om jeg

Fra Lemvig til Højbro Plads

Finansforbundets Worklife Investment-bus besøgte ti udvalgte virksomheder i det danske sommerland i ugen 30. maj – 3. juni. Her fik medlemmerne viden om, hvad de kan få af støtte og værktøjer af Finansforbundet, så de kan agere proaktivt i deres arbejdsliv og dermed få et arbejdsliv, der matcher deres ønsker og drømmeAF SABINA FURBO / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

skal gå leder- eller specialistvejen. Samtalen var super og gav mig, foruden den afklaring, jeg søgte, nogle konkrete red-skaber til at gå den vej, jeg ved, jeg vil nu”.

Tre virksomheder havde desuden taget imod et tilbud om et ”Breakfast and Learn”-oplæg af en times varighed med en-ten tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth eller lektor Mi-chael Nørager fra Aarhus Universitet, der begge gav deres bud på, hvordan man kan optimere sin markedsværdi med større bevidsthed om sin karriere.

Fantastisk og inspirerende konceptBusturen gav også forbundsformand Kent Petersen mulighed for at tage en snak med ledelserne og de tillidsvalgte på de forskellige virksomheder på såkaldte dialogmøder.

Her blev der foruden en status på de erfaringer, forbun-det har haft med Worklife Investment siden lanceringen i april 2015, snakket om, hvad virksomhederne gør for fortsat at have fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling og eventuelle samarbejder med Finansforbundet. Ligesom der også blev snakket om, hvad der optager den enkelte virksom-hed på nuværende tidspunkt.

Og fra vest til øst var der tale om positive og konstruktive møder. Alle virksomheder kunne således se mulighederne i Worklife Investment i en tid, hvor forandringens vinde blæ-ser ind over sektoren, og hvor nye og anderledes kompeten-cer efterspørges.

”Worklife Investment er et fantastisk og inspirerende kon-cept, som jeg ser rigtig mange samarbejdsmuligheder i. Det er fedt, at et forbund kan være med til at løfte vores fælles

33FINANSJuni 2016 KARRIEREUDVIKLING

udfordringer i en sektor, der ændrer sig markant, og hvor vi er nødt til at tænke i udvikling, før udviklingen kommer”, lød det eksempelvis fra HR Partner i Nordea Liv & Pension Per Jacomo.

Samme toner lød fra bankdirektør i Nordjyske Bank Mi-kael Jakobsen:

”Finansforbundets Worklife Investment-tankegang er spot on. Vi har nemlig et fælles formål: At vi alle bliver klædt bedst muligt på, så vi som medlemmer kan beholde vores markeds-værdi til gavn for os selv, kunderne og banken”.

Det var da også en fuldt ud tilfreds formand, der fredag ef-termiddag tog på weekend efter en oplevelsesrig uge.

”Det var en virkelig fantastisk oplevelse at mærke den åben-hed, som vi blev mødt med i alle virksomheder – både blandt ledelsen, blandt de tillidsvalgte og ikke mindst blandt medlem-merne. Samarbejdet med virksomhederne omkring kompe-tenceudvikling er helt essentielt i forhold til at skabe de bed-ste muligheder for vores medlemmer, så de er rustet til frem-tidens mange og foranderlige krav”, siger Kent Petersen. ¢

Husk, at du som medlem også har mulighed for at få professionel karriererådgivning. Læs mere på: Finansforbundet.dk/karriererådgivning.

Finansforbundets formand Kent Petersen og Worklife Investment-konsulenter besøgte ti virksomheder på fem dage for at udbrede kendskabet til forbundets tilbud om karriere rådgivning og kompetenceafklaring.

34 JOB &KARRIEREFINANSJuni 2016

Jesper Christensen, 48 år, kommunikations medarbejder i Nykredit, brugte kurset Business English fra Finans kompetencepuljen som springbræt til at blive certificeret engelskinstruktør. Han råder andre til at benytte puljen til at få nye kompetencer, der kan benyttes både i og uden for sektorenAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN, JOURNALIST / FOTO: PETRA KLEIS

Vidste du… at det ikke er et krav, at din leder godkender din uddannelsesansøgning til Finanskompetencepuljen? Men det er et krav, at du går i dialog med din leder om din kompetenceudvikling forud for ansøgningen.Det er dog ikke et krav, at din arbejdsgiver betaler for den tid, du bruger på uddannelse. Du kan læse mere på Finanskompetencepuljen på www.finanskompetencepulje.dk.

N ogle gange skal man kaste sig ud i noget, man ikke er helt sikker på hvor ender, mener Jesper Christensen, der til dag-

lig er seniorkommunikationskonsulent i Nykredit. ”Det er vigtigt at have en drøm, og Finanskom-

petencepuljen kan sagtens hjælpe til, at man kom-mer i den retning, man gerne vil. Hvis der er nogle kompetencer, man godt kunne tænke sig at ud-vikle, kan man med et kursus faktisk godt kaste sig over nogle nye ting uden at skulle forlade sit nuværende job”, siger Jesper, som tog kurset Busi-ness English gennem Finanskompetencepuljen.

For Jespers vedkommende tog han i høj grad kur-set for at forfølge en drøm om at blive underviser i engelsk i Thailand, hvor han med sin hustru har planer om at nyde sit otium, når den dag kommer.

”Det handler om at tænke ud af boksen i for-hold til det, man sidder og laver lige nu. Jeg bru-ger ikke engelsk i mit daglige arbejde ret meget, men det er en god idé at forsøge at se frem i ti-den, for måske er det en god kompetence at have på længere sigt”, siger han.

Bruges i og uden for sektorenFor Jesper handler kompetenceudvikling også om at forberede sig på de forandringer, der sker i sek-toren i øjeblikket. Det er derfor en god overvejelse, at nye kompetencer jo kan bruge både i andre job i finanssektoren og uden for den.

”Oplægget fra Finanskompetencepuljen er jo netop, at det er rigtig fint, hvis man kan bruge

kompetencerne i sit nuværende job, men egent-lig handler det lige så meget om at være forberedt på, hvad fremtiden ellers kan bringe”.

Konkret har Jesper brugt kurset Business Eng-lish som springbræt til at blive certificeret engel-skinstruktør. Et instruktørkursus, han efterføl-gende brugte en måneds ferie på at tage i Bang-kok. Men med de forandringer, der sker i finans-sektoren, har Jesper også spekuleret over, hvordan han kan bruge sine engelskkompetencer inden pensionsalderen.

”Jeg tænker da, at hvis jeg skal bruge det i sek-toren, kan jeg bestemt bruge det i almen kommu-nikation. Jeg tror, at vi vil se, at sektoren, som lige nu er meget dansk, vil blive meget mere interna-tional. Så selvom man siddet i et job i Danmark, kommer man i højere grad til at tale engelsk. Jeg tror, man vil blive sammensat i team, hvor man kommer med forudsætninger og nationaliteter, som er vidt forskellige”, siger Jesper.

Brugte egen tid på kursetJesper valgte at bruge sin egen tid på kurset Busi-ness English og fik altså ikke timerne, han brugte på det, betalt af sin arbejdsplads. Den eneste kon-sekvens, det havde for Jespers arbejdsplads og le-der, var, at han i 15 uger smuttede et par timer før om onsdagen.

”Fordi jeg vidste, at kurset ikke havde nogen direkte relevans for mit nuværende job, bad jeg ikke om at få tiden til kurset dækket. Jeg beslut-

Brug kurser til at forfølge drømme

35JOB &KARRIERE

”Jeg bruger ikke engelsk i mit daglige arbejde ret meget, men det er en god idé at forsøge at se frem i tiden, for måske er den god kompetence at have på længere sigt”, siger Jesper Christensen.

FINANSJuni 2016

FOKUSARRANGEMENTER

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

24/8• Skab succes i dine relationer København

29/8• Tag nejhatten påSilkeborg

29/8• Hvordan lander jeg det første lederjobFinansforbundet

30-31/8• Skab resultater i projekter og processerAarhus

31/8• Finansforbundet University om sektoren – Skaber banker penge?København

5/9• Sådan bliver du bedre til at håndtere forandringerFinansforbundet

5/9• Mere tid og overskud med effektive arbejdsmetoderSkanderborg

tede mig for, at jeg gerne ville tage kurset, og så orien-terede jeg min chef”, siger Jesper.

Han fortæller dog, at flere, han kender, har fået dæk-ket tiden til kurser af arbejdspladsen, og han har ikke oplevet, at det for dem har været et problem at spørge.

”De fleste ledelser kan sagtens se, at det er smart, at medarbejderne får et bredere kompetencefelt. Man ved ikke, hvordan en virksomhed udvikler sig, men med alle de forandringer, der sker i sektoren, er det en god idé at få klædt sig selv og sine medarbejdere bedre på”, siger han. ¢

36 JOB &KARRIEREFINANSJuni 2016

”Om et år går jeg på pension”.Erling Andersen havde lovet at sige til i god tid, før

han trak stikket til Spar Nord i Aabybro. Efter mere end fire årtier i afdelingen havde han et stort professionelt netværk, så der var en del at afslutte og videregive, før han kunne holde sidste arbejdsdag i januar.

”Jeg havde ikke planer om at stoppe, før jeg holdt op med at fløjte, når jeg gik på arbejde. Omvendt synes jeg, at vi ældre bør trække os, så yngre kan komme til. Så selv om jeg stadig fløjtede, besluttede jeg mig for at slutte, når jeg blev 65 år”.

Savner arbejdskulturenErling Andersen var i sin tid den 14., der blev ansat i afdelingen, som voksede til 55 personer, før det gik den anden vej – da han holdt afskedsreception med 230 gæster, var afdelingen i Aaby-bro igen på 14 mand.

”På et tidspunkt var det næsten for let at være pengeinstitut, men det fik jo en ende, og det har også været mindre sjovt i peri-oder. Men det har altid været en enestående arbejdsplads”, siger den tidligere erhvervsrådgiver, der stadig ikke føler sig ”tidligere”.

”Jeg siger stadig ’vi’, når jeg omtaler banken. Det sidder godt fast, og jeg savner at være en del af kulturen, selv om jeg dårligt nok har følelsen af at være stoppet”.

Lagde ud med rejseDen del af omgangskredsen, der var gået på pension, anbefa-lede Erling Andersen at tage det roligt og ikke lægge for mange planer på forhånd – han skulle nok få noget at se til. Indtil vi-dere har det holdt stik.

Han er i gang med en lang to do-liste i hus og have, han er fri-villig og revisor i Aabybro Idrætsforening, ligesom muligheden for at gå ind i firmabestyrelser er åben. Desuden cykler han dag-ligt lange morgenture og spiller golf. Der er børn og børnebørn i byen, og hans hustru er pensioneret, så han mangler ikke selskab.

”Vi skal lige vænne os til at være så meget sammen, men vi lagde ud med en treugerstur til New Zealand for at markere, at jeg holdt. Det gav os en masse oplevelser sammen, og jeg slap for at opholde mig ved, at mit arbejdsliv var slut”.

NøglebærerErling Andersens hjem ligger kun 250 meter fra den tidligere arbejdsplads, så han cykler ofte forbi, men har endnu ikke væ-ret på besøg.

”Jeg sagde for sjov til kollegerne, at de nok ville få brug for at ringe og spørge mig til råds. Men ude af øje, ude af sind, det har jeg oplevet, når andre går på pension, og sådan skal det være”.

Erling Andersen har private venner blandt tidligere kolleger og er med i en klub for tidligere medarbejdere. Han er sikker på, at han altid vil føle sig knyttet til Spar Nord.

”Jeg er med til at arrangere sportsarrangementer, som ban-ken sponsorerer, og skal hente forskelligt materiale indimellem. Så da jeg ville aflevere nøglerne til banken, blev min chef og jeg enige om, at jeg lige så godt kunne beholde dem. Og det er en meget god fornemmelse”. ¢

Erling Andersen

43 år på samme arbejdsplads sætter sig i systemet. Ved årsskiftet gik erhvervs rådgiver Erling Andersen på pension, og det kræver lidt tilvænning. ”Jeg siger stadig ’vi’, når jeg omtaler banken”, siger hanAF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Livet efter banken

Foto

: Ann

e M

ette

Wel

ling

Foto

: Nan

a R

eim

ers

37JOB &KARRIERE FINANSJuni 2016

”Det var det!”Fredag den 28. januar 2011

mødtes Yvonne Hartvigsen og hendes mand i deres hjem efter arbejde. Dagen lignede ingen andre, den var al-lersidste arbejdsdag for dem begge.

”Vi kom hjem med hver vores flytte-kasse fra det kontor, vi hver især havde ryddet. Vi talte sammen om det at have sidste arbejdsdag en halv time, og siden har vi faktisk ikke beskæftiget os med det”, fortæller Yvonne Hartvigsen. Hun stoppede som 62-årig efter 45 års ar-bejdsliv i bankverdenen, de sidste mange år som direktør i Handelsbanken i Her-ning og omegn.

Parret havde planlagt deres tilbage-trækning fra arbejdsmarkedet nøje og planlagt det, så de kunne holde samme dag.

Yvonne Hartvigsen.

Tidligere direktør i Handelsbanken Yvonne Hartvigsen gik på pension samme dag som sin mand. Parret tog hul på livet efter arbejdslivet med en flytning AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Jeg ville ikke pensioneres til lænestolen

Fem års planlægning”Vi begyndte at tale om, hvordan vi skulle gribe det an, fem år før det blev aktuelt. Typisk på nytårsaftener, hvor vi lagde fremtidsplaner over et glas cham-pagne. Vi har altid været vant til at ar-bejde meget, og ingen af os kunne fore-stille os at blive pensioneret til læne-stolen”.

Lidt efter lidt tog planerne form. Par-ret havde boet sammen i Herning i år-tier og opfostret deres døtre her, men de havde begge bosat sig i København. Yvonne Hartvigsen er oprindelig fra Hol-bæk-egnen, og eftersom hendes mand havde meget lidt familie tilbage i Jyl-land, besluttede de sig for at flytte til hovedstaden.

”Vi har et sommerhus på Tuse Næs ved Holbæk, men vi ville ikke bo i en provinsby. Skulle det være, skulle det

være København. Det trak, at vores døtre boede her, men jeg havde også behov for at komme væk fra Herning. Når man er direktør i en bank, kender man en del mennesker i en by af den størrelse, og jeg havde ikke lyst til at skulle holde forretningsminen, når jeg gik rundt i byen som pensionist. Der skulle ske no-get nyt”.

Den rigtige planEt år før den planlagte pensionering satte ægteparret deres hus til salg, og det skulle vise sig at være en god idé – salget faldt først på plads omkring pen-sioneringstidspunktet.

”Vi så frem til at flytte, og der var meget at ordne, så det var ikke trist at runde arbejdslivet af. Jeg gjorde mig umage med at være nærværende på ar-bejdet helt til det sidste og efterleve det, jeg tidligere har sagt til mine medarbej-dere: Du er nødt til at holde dig oppe i gear, lige indtil du holder”.

Men siden sidste arbejdsdag har Yvonne Hartvigsen ikke set sig tilbage. Jagten på en ny bolig i København endte med et nybygget rækkehus i Vanløse:

”Vi lærte straks de andre rækkehus-ejere at kende, de var også nytilflyttede. Vi har stadig venner i Herning, men har også fået opbygget en vennekreds her, blandt andet via de forskellige former for idræt, vi går til. Og vi bruger byens tilbud, blandt andet går vi til koncerter, og vi har stor fornøjelse af at være tæt på børn og børnebørn. Så det var den helt rigtige beslutning for os”. ¢Fo

to: A

nne

Met

te W

ellin

g

Foto

: Nan

a R

eim

ers

38

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

KLUMME

AF NIELS ELMARK

FINANSJuni 2016

Bankerne har endnu en gang fået på hattepulden efter afsløringerne i Pa-nama-papirerne, hvor det er kommet frem, at også danske banker har hjul-pet virksomheder til at krybe i skattely under varme himmelstrøg. Det er et gigantisk datamateriale på 11 millio-ner dokumenter, som afslører, hvordan 300.000 virksomheder, heriblandt 12 statsledere og fodboldspilleren Lionel Messi, har kanaliseret formuer væk fra lokale skattevæsener i mange tilfælde ved bankens medvirken.

Forargelsen er stor, og politikere over hele verden står nu frem og si-ger, at denne form for skatteunddra-gelse skal stoppes. Skatteminister Kar-sten Lauritzen har haft bankerne til høring og med løftet pegefinger un-derstreget, at de har pligt til at afsløre skattekriminalitet, og SKAT har villet vise handlekraft og har rettet søgelyset mod 65 ”emner” i Panama-papirerne.

Jeg ved snart ikke, om jeg skal græde eller le. Behøver alle de ansvarlige po-litikere og kritikere absolut at spille komplet uvidende om virkeligheden bag international skatteplanlægning? Gør de grin med os?

Når jeg søger på ”Luxembourg” i min mailboks, dukker elektroniske reg-ninger op fra Apple, Microsoft, PayPal, Netflix, Skype og Amazon. De er alle registreret i det lille europæiske skat-teparadis, hvilket står med bittesmå grå bogstaver nederst på regningen. Man behøver altså ikke at være dybde-borende journalist på The Guardian for at finde ud af, at verdens ledende virksomheder planlægger deres skat. I øvrigt er det ikke engang to år si-den, vi havde ”The Luxembourg Leaks”,

hvorfra det fremgik, at 360 globale sel-skaber havde aftalt ekstra lav skattebe-taling med Luxembourgs myndigheder.

Panama-afsløringerne har fået britiske David Cameron til at fortælle, at nu må skattehullerne stoppes: Men hans egen rige far står omtalt i Panama-papirerne, og den britiske premierminister har selv modtaget penge fra farens offshoresel-skab. Og forleden kunne The Guardian fortælle, at 10 procent af ejendommene i det centrale London er ejet af offshore-selskaber med ukendte bagmænd.

I Panama-papirerne er der forbav-sende få amerikanske firmaer. Men hvor-for skulle de også tage til Panama for at undgå skattebetaling? De har deres egen helt private stat til dette formål: Delaware! Staten har 950.000 indbyg-gere, men 1,1 million registrerede skat-tefri selskaber. 65 procent af virksomhe-derne på Fortune 500-listen er registre-ret her, og 30 procent af USA’s bruttona-tionalprodukt hidrører fra denne stat.

Barack Obama omtaler Panama-afslø-ringerne som ”important stuff” og ef-terlyser indførelse af nye internationale skattereformer. Det er næsten for mor-somt. Obamas egen partifælle Hillary Clinton har sit private selskab registre-

ret i Delaware på adressen 1209 North Orange Street. Det samme har Donald Trump og en kvart million amerikan-ske selskaber. Så uanset hvem der vin-der valget, vil den kommende præsi-dent være registreret i en toetagers bygning i byen Wilmington i Delaware, hvor man ikke betaler skat.

Også den danske politiske hukom-melse er kort! For to år siden solgte staten for otte milliarder kroner ak-tier til Goldman Sachs i Luxembourg, hvorfra en del af aktierne er videre-solgt via Cayman Islands. Det vidste finansminister Corydon og Folketin-get udmærket.

Dette her har heller ikke noget med skattekriminalitet at gøre, sådan som Karsten Lauritzen forsøger at give det udseende af. Alle involverede parter overholder nemlig stort set lovgivnin-gen; de lader blot deres følelser ude af billedet, agerer professionelt og vare-tager egne og kundernes økonomiske interesser. Det er et klassisk dilemma, som økonomen Milton Friedman op-stillede helt tilbage i 1984, da han sagde: ”Firmaers pligt er alene at mak-simere profit inden for loven rammer”.

Det er ikke rigtigt. Lovgivning vil al-tid halte bagefter i en accelererende verden, og jeg kan på et andet sted end dette argumentere for, at virksomhe-ders etiske ansvar strækker længere end profit; men for en gangs skyld sy-nes jeg, at man skal frede bankerne i sin kritik. Dette her er hykleriske po-litikere, som skal til at ændre adfærd, hvis de vil beholde vores respekt.

I Panama-papirerne er der forbavsende få amerikan-ske firmaer. Men hvorfor skulle de også tage til Pa-nama for at undgå skatte-betaling? De har deres egen helt private stat til dette formål: Delaware!

Politisk hykleri om Panama-papirer

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2015

kr. 196 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,9%BONUS

40 HELBRED FINANSJuni 2016

Når chefen siger godnat

Arbejdsgivere er begyndt at interessere sig for medarbejdernes søvn, og det er ikke så underligt, mener søvnspecialist. For søvn er en afgørende faktor i forhold til at holde sig sund og undgå stress – og dermed afgørende for din præstationsevne AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALISTILLUSTRATION: JENS-ANDREAS D. ELKJÆR

41FINANSJuni 2016 HELBRED

”Har du sovet godt?”Et omsorgsfuldt spørgsmål, der oftest stilles

bag hjemmets fire vægge. Men svaret på det spørgsmål er også begyndt at interessere ar-bejdsgiverne. For søvnens kvalitet er med til at definere, hvilken dag den enkelte kan se frem til, og i høj grad også hvordan præstationsev-nen er på jobbet. Og hvor mange sygemeldin-ger der tikker ind.

”Søvnmangel er et af de hyppigste sympto-mer på stress. Livsstilen i vores tidsalder er i al almindelighed ikke optimal som udgangspunkt for en god nats søvn. Mange har for meget om ørerne i det daglige og får et problemfyldt for-hold til at falde i søvn eller vågner midt om nat-ten og kan ikke falde i søvn igen”, konstaterer psykolog og søvnspecialist Torben Jager Peter-sen fra ScanSleep, der har søvnklinikker i Kø-benhavn og Hillerød.

Ud over at undersøge og behandle patienter holder Torben Jager Petersen og hans kolleger foredrag og kurser om søvn for læger og sund-hedspersonale, og i øjeblikket arbejder Scan-Sleep på et bredere tilbud rettet mod erhvervs-livet. Det kommer til at indeholde foredrag på arbejdspladserne, anonym og webbaseret søvns-creening af medarbejderne samt eventuel hjælp til behandling af de problemer, der måtte blive afdækket. Samtidig får virksomheden et billede af, hvordan det står til med søvnen, og kan even-tuelt sætte ind med sundhedstiltag.

Søvn er en del af sundhedenScanSleep er ikke alene om at have opfanget arbejdsgivernes interesse for medarbejdernes søvn. Andre udbydere holder også foredrag om emnet målrettet virksomheder, og i nogle virk-somheder er man så langt, at søvn allerede er med i sundhedsstrategien. Det gælder blandt andet en række kommuner og en virksomhed som Dong Energy, hvor man hele sidste år har haft fokus på medarbejdernes søvn.

Enkelte kritiske røster har påpeget, at den stadig udvidede interesse for medarbejdernes sundhed sætter grænsen mellem arbejdsliv og privatliv under pres, og at arbejde på den måde risikerer at blive et livsprojekt, som omfatter alt. Chefen er så at sige med helt inde i soveværel-set for at tjekke, at medarbejderen nu også får sin hvile, så præstationsevnen bliver i top.

”Kritikken ville være relevant, hvis det ikke var et frivilligt tilbud til medarbejderne. For mig at se går det hånd i hånd med de sundhedstilbud, mange virksomheder har i forvejen. Jeg synes,

Fire søvnråd til den stressede• Indfør en problemtime om

eftermiddagen eller tidligt på aftenen. Tænk det igennem, du har behov for at have styr på, skriv eventuelt ned. Hold dig selv fast på, at du skal slappe af resten af aftenen.

• Udfør en afspændingsøvelse før sengetid.

• Hvis du altid vågner på det samme tidspunkt om natten, så prøv at gå senere i seng i en periode. Det vil rykke din søvncyklus, så du vågner senere, og hvis du er heldig, tvinges din søvncyklus ind i normal gænge.

• Varer problemerne over en måned, bør du søge hjælp.

det er en win-win-situation for medarbejdere og arbejdsgivere”, siger Torben Jager Petersen.

Restitution og robusthedNår vi sover, genopbygges og restitueres krop-pen, og hjernen bliver gjort parat til endnu en dag. Samtidig opruster immunforsvaret:

”Hvis søvnen ikke er tilstrækkelig i en læn-gere periode, bliver kroppen dårligere til at rense affaldsstoffer ud og danne stoffer, der har be-tydning for vores helbred. Vi bliver både mere udsat for infektioner, får øget risiko for hjerte-kar-sygdomme – og altså også for at få stress. En god nats søvn gør os mere robuste, det er der ingen tvivl om”, siger han og oplyser, at under-søgelser viser, at behandling af søvnproblemer er en genvej til hurtig at komme retur til job-bet efter stresssygemelding.

Søvn og stress griber gensidigt ind i hinan-den. Dårlig søvn kan føre til stress, men stress kan også føre til dårlig søvn. Og så kører den negative spiral derudad.

Dårlig søvn i årtier”Nogle af de patienter, vi ser, har levet med dår-lig søvn i årtier. For nogle handler det om at få brudt dårlige vaner og tage mere afslappet på søvnen, eksempelvis kan det være en lettelse for dem at få at vide af os, at de ikke behøver at sove 7-8 timer. De har jagtet det mål i årevis uden nogensinde at nå det, og hvis man kon-stant nærer bekymringen for at få for lidt søvn, bliver det en selvopfyldende profeti”, konstate-rer Torben Jager Petersen.

Hvor meget søvn man har brug for, er indivi-duelt, og ingen tager skade af at undvære søvn indimellem. Det skadelige er at sove elendigt dag ud og dag ind, enten fordi man er ude af stand til at sove, eller fordi man har en søvnforstyrrelse, der gør, at man ikke bliver restitueret af søvnen.

Søvnspecialisten forklarer, at der desværre ikke findes enkle råd, der kan fikse søvnen en gang for alle. Det er fornuftigt at følge de råd, de fleste kender, om regelmæssighed i søvnva-nerne, et køligt og mørkt soveværelse og så vi-dere, men for dem, der virkelig har ondt i søv-nen, skal der noget andet til.

”De har i forvejen prøvet alle gængse råd, når vi får dem ind på klinikken. Den dårlige søvn kan have afsæt i mange forskellige pro-blematikker og sygdomme. Der findes over 80 dia gnoser med dårlig søvn i centrum. Så det er meget individuelt, hvad der skal til for at løsne op for problemerne”. ••

42 HELBRED FINANSJuni 2016

Selv om øjnene gled i, mens han læste i en bog før sengetid, var der ingen søvn at hente for Tom Hvillum. Han var enormt træt, men ude af stand til at sove.

”Når jeg lagde bogen, kunne jeg alligevel ikke sove. Det var, som om min hjerne arbejdede løs, selv om jeg ikke tænkte på noget specielt. Re-sultatet var, at jeg ofte først faldt i søvn langt ud på morgenen”, fortæller privatrådgiveren fra Dan-ske Banks Frederiksberg-afdeling.

Da stressen var på sit højeste, var han souschef i banken, og det var ekstremt hårdt for ham at komme igennem en arbejdsdag med afsæt i kun 1-2 timers søvn:

”Jeg havde voldsomme problemer med at kon-centrere mig. Jeg kunne ikke huske tingene fra en dag til den næste og måtte skrive alt muligt ned for at være på den sikre side”.

For meget presTom Hvillum har aldrig været typen, der faldt i søvn, så snart han lagde hovedet på puden.

”Det har altid taget lidt tid for mig. Jeg vidste også fra tidligere, at min søvn blev på-virket, hvis jeg skulle noget vigtigt da-gen efter, eller når jeg havde haft me-get travlt”.

Derfor var han udmærket klar over, at søvnproblemerne havde rod i, at han havde for meget om ørerne på arbej-det, hvor han både havde mange kun-der og ledelsesansvar. Det gjorde det ikke bedre, at han samtidig havde me-get at se til privat.

”Jeg prøvede alt muligt for at få bedre søvn. Stod op om natten og så kedelige programmer i tv, læste i stuen, fordi jeg fik at vide, at det ikke var godt at blive

liggende i sengen. Indslumringspiller forsøgte jeg også, de hjalp først på nat-ten, men jeg ville ikke spise for mange af dem”, fortæller Tom Hvillum. Han holdt sig også fra motion, der giver høj

puls, i halvandet år – efter råd fra den psykolog, han gik hos en overgang, da kroppen ikke kan skelne mellem stress og motion, der giver høj puls.

Søvnen kom igenDa søvnproblemerne havde varet ved i omkring tre måneder, fik han et voldsomt sammenbrud på arbejdet. Under sygemeldingen fik han sin søvn tilbage og ville gerne i gang igen, men i takt med at arbejdsbyrden voksede, lå han igen og vendte og drejede sig om natten. Derfor valgte han en søvnløs nat at sige sit job som souschef op i en mail og sagde efterfølgende ja tak til at blive privatrådgiver.

”Så snart jeg slap for så meget ansvar, begyndte jeg at sove godt igen. Det skete fra den ene dag til den anden, det var tydeligt, at jeg ikke kan tåle for meget pres. Jeg kan godt komme igennem en dag med 100 kilometer i timen og tage den nat med dårlig søvn, der følger med. Bare det ikke sker for ofte”, fortæller Tom Hvillum.

Han har fundet ud af, at blid musik kan hjælpe ham til at falde i søvn, når søvnproblemerne ban-ker på, og at det er godt at snuppe en ”morfar”, når han kommer hjem fra arbejde, hvis det har været en hård dag:

”Det gør underværker lige at lukke øjnene en halv times tid. Så bliver jeg ikke overtræt, og jeg får energi til resten af aftenen, uden at det går ud over min nattesøvn”. ¢

Tom Hvillum

”Nogle nætter sov jeg praktisk talt ikke”Stress og søvnproblemer var uløseligt forbundet for Tom Hvillum, tidligere souschef i Danske Bank. Da han fik mindre ansvar, kunne han sove igenAF BIRGITTE AABO

Foto

: Nan

a R

eim

ers

Udnyt dine medlems-fordele

BilforsikringMedlemmer der skifter til Alka sparer i snit 1.700 kr. årligt på deres bilforsikring

• Ingen præmiestigning ved skader.

• Mulighed for lånebil ved skade.

HusforsikringMedlemmer der skifter til Alka sparer i snit 650 kr. årligt på deres husforsikring

• De bedste dækninger i én forsikring.

• Dækker ved skybrud.

10% medlemsrabatDit medlemskab giver også rabat på mange af dine andre forsikringer, bl.a. på:

• Indboforsikring• Ulykkesforsikring.• Hundeforsikring.

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76

7 ud af 10 sparer op

mod 3.000 kr. årligt

ved at skifte til Alka

Finans_186x241 (originalt).indd 1 29/01/2016 13.57

Foto

: Nan

a R

eim

ers

44 BAGMANDSPOLITIET FINANSJuni 2016

Bankernes arbejde med at opdage ulovligheder er i høj grad med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave i forhold til at bekæmpe profitmotiveret kriminalitet.

Pengeinstitutterne står nemlig for mere end to tredjedele af de 15.619 indberetninger, som blev modtaget i Hvidvask-sekretariatet i 2015. Tallene viser også, at antallet af under-retninger fra pengeinstitutterne i 2015 er steget med næsten 83 procent sammenlignet med året før. Hvis bankerne har været det svage led, så gælder det ikke længere.

”Det er ganske enkelt blevet sværere for de kriminelle via pengeinstitutterne at vaske deres penge hvide. Underretnin-gerne hjælper politiet i deres efterforskning”, sagde statsad-vokat i Bagmandspolitiet Morten Niels Jakobsen på et møde i Finansforbundet.

I praksis drejer det sig ofte om, at en medarbejder i et pen-geinstitut opdager, at noget i et kundeforhold er atypisk, og som kan give anledning til mistanke.

”Det er netop den opmærksomme medarbejders indsats, som kan være altafgørende i forhold til politiets mulighed for at foretage en effektiv bekæmpelse af hvidvask”, under-stregede statsadvokaten.

Skatter og afgifterDet anslås, at det samlede årlige hvidvaskpotentiale i Dan-mark er cirka 20,6 milliarder kroner, og bankerne er et at-traktivt sted at placere pengene. Det er for eksempel udbytte fra narkokriminalitet, menneskesmugling, biltyverier, røve-rier, våbenhandel, smugling af tobak og alkohol.

De nye tendenser, som Bagmandspolitiet ser, er en mar-kant stigning i moms- og skattesvig. Bankerne er en vig-tig samspiller til Hvidvasksekretariatet, der sidste år sendte 1.648 efterretningsrapporter til politikredsene og andre myn-digheder. Desuden havde man mange sager om kædesvig: ”Underretningerne fører til sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, hvor nogen forsøger at bedrage staten for skatter og afgifter. Vi arbejder tæt sammen med SKAT”, sagde Morten Niels Jakobsen, der ikke havde en forklaring på årsagen til stigningen, som især spiludbydere og banker står for, men samarbejde mellem myndigheder og banker er et effektivt redskab, som gør det sværere for kriminelle at høste deres udbytter.

ComplianceHvidvaskloven indebærer, at der skal ske underretning til Stats-advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-tet (SØIK), når der opstår mistanke om hvidvask eller terror-finansiering, og mistanken ikke kan afkræftes. Statsadvoka-ten var helt på det rene med kritikken fra mange banker, der brokker sig over mængden af krav og regler fra myndigheder i Danmark og EU, der presser bankerne til at udvide deres complianceafdelinger, der skal sikre, at reglerne bliver fulgt: ”Men sådan er det at være en væsentlig samfundsaktør, og i Bagmandspolitiet har vi brug for bankerne og deres compli-anceafdelinger”, sagde Morten Niels Jakobsen.

RetssikkerhedSelv om der er sket et fokusskifte, så arbejder Bagmands-politiet stadig med de sager, der har kørt i kølvandet på fi-nanskrisen. Bagmandspolitiet har rejst straffesager vedrø-rende syv banker – nemlig Ringkjøbing Landbobank, Aarhus Lokalbank, Eik Bank, Tønder Bank, EBH Bank, Capinordic Bank og Amagerbanken. Ifølge statsadvokaten er der flere grunde til, at domstolene i nogle tilfælde er kommet frem til en frifindelse.

For det første er det efter loven om finansiel virksomhed, hvis bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer skal døm-mes for uforsvarlig ledelse, og det er der ikke mange eksem-pler på. I et retssamfund som det danske har domstolene al-tid det sidste ord. Sådan skal det være, for en bankdirektør har præcis samme krav på retssikkerhed som alle andre bor-

Det er blevet sværere at vaske penge

I 2015 eksploderede underretninger om mistænkelige transaktioner med 115 procent sammenlignet med året før. ”Det viser, at mange pengeinstitutter tager hvidvask alvorligt, og det er meget værdifuldt for det danske samfund”, sagde Bagmandspolitiets chef, Morten Niels Jakobsen, på et møde i FinansforbundetAF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

45FINANSJuni 2016 BAGMANDSPOLITIET

gere, siger statsadvokaten. Der har ikke været baggrund for at gøre et strafferetligt ansvar gældende over for bankledel-ser, der har praktiseret dårlig kreditvurdering og i øvrigt sty-ret banken elendigt.

For det andet er følelser et og faktum noget andet, når en sag kommer for en dommer. Heldigvis lever vi i en retsstat, hvor det ikke er stemninger, der skal afsige domme, men alene lovgivningen. ¢

”Den opmærksomme medarbejders indsats kan være altafgørende i forhold til politiets mulighed for at foretage en effektiv bekæmpelse af hvidvask”, siger statsadvokat i Bagmandspolitiet Morten Niels Jakobsen

46 PORTRÆT FINANSApril 2016

Det sociale væsenLene Meier, 31 år, er Private Bankingrådgiver i Nordea i Kolding. Hun er social helt ud til fingerspidserne, ikke mindst i forbindelse med sit arbejde. For hende spiller det en stor rolle, at båndet til kollegerne er stærkt, men at være social er også et vigtigt redskab i kontakten til kunderneAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: KÅRE VIEMOSE

Lene Meier31 år gammel.2004: Elev i Nordea, Vejen.2006: Bankrådgiver under uddannelse, Kolding.2006-2009: Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.2008: Bankrådgiver, Fredericia.2011: Opsparingsrådgiver (specialist inden for investering og pension), Syd- og Vestjylland, som i dag hedder Fyn og Jylland Syd og Vest.2011-2012: Uddannelse hos Forsikringsakademiet.2013-2015: HD i Finansiel Rådgivning.2015: Private Banking rådgiver, Kolding (Private Banking Syd).

47FINANSJuni 2016 PORTRÆT

Private Banking i NordeaNordea Private Banking har i Norden 90 milliarder euro (672 milliarder kroner) i kapital under forvaltning og cirka 115.000 kunder, som bliver betjent af 900 rådgivere i 80 filialer. Nordea Private Banking har 14 afdelinger i Danmark, og enheden i Danmark er den største Private Banking-enhed på nordisk plan.

”Det er vigtigt at være social. Nu bru-ger man så mange timer på sin arbejds-plads, så det skal også være sjovt at gå på arbejde. Derfor er det også vigtigt, at man gør noget sammen socialt”, siger Lene Meier, som er en 31-årig Private Banking-rådgiver fra Nordea i Kolding.

Derfor er Lene den første til at arran-gere diverse teambuildingdage for sine kolleger. I februar var Private Banking-teamet fra Kolding i Hamborg, og Lene har for nylig også været med til at plan-lægge en teambuldingdag, hvor det fag-lige fylder i løbet af dagen, og god mad og underholdning fylder om aftenen.

Rollen som arrangør falder hende naturligt, og hun har påtaget den stort set alle steder i sit arbejdsliv.

”Jeg er altid den første til at sige: Det vil jeg gerne stå for. Det har altid ligget til mig, og det ved mine kolleger også. Og så får jeg jo også indflydelse på, hvad der skal ske. Det ligger til min person at have lyst til at arrangere den slags”, fortæller Lene.

I sin fritid spiller Lene håndbold, det har hun gjort, siden hun var 12 år gam-mel. Også til håndbold er der god mu-lighed for at være sociale sammen, og snart skal hun være med til at planlægge holdets bødekassefest.

”Det er jo lige i min ånd”, griner Lene.

Et tæt kundebåndDen sociale indstilling til tingene følger også Lene i hendes kundekontakt. Det er nemlig essentielt for hende at have et godt bånd til sine kunder.

Lenes kundeportefølje indeholder

derfor mange kunder, som i høj grad værdsætter sparring og har et utal af ønsker til, hvordan deres penge skal investeres.

”Mine kunder er nogle, der gerne vil have tryghed og vejledning og hjælp til at passe økonomien. Personlighedsmæs-sigt passer det også godt til mig. Det med tryghed stemmer godt overens med, hvem jeg er. Jeg søger også selv relati-onen, og sådan har de kunder, jeg be-skæftiger mig med, det også”, siger hun.

Selvom ikke alle kunder har et øn-ske om at knytte et tættere bånd til de-res rådgiver, oplever Lene ofte, at de kunder, hun har overtaget, er vant til at give meget af sig selv og netop ønsker en mere personlig relation til hende som rådgiver.

”Det er vidt forskellige typer, jeg mø-der. Nogle af kunderne har været vant til at give meget af sig selv, så når jeg mø-der dem første gang, er de meget nys-gerrige efter at høre, hvem jeg er som person. Man kan hurtigt fornemme, om det er en kunde, som har lyst til at for-tælle hele sin livshistorie og har masser af tid til det, eller ej”.

Tal og menneskerSom Private Banking-rådgiver har Lene fået lov til at kombinere lysten til at være social og tale med mennesker med sin glæde for matematik. Det var også der-for, hun for 12 år siden begyndte som traditionel bankelev i Nordea.

”Jeg har altid vidst, at jeg skulle lave noget med tal og mennesker. Jeg kan godt lide, når det er lidt matematisk, og at det så bliver kombineret med nogle menneskelige relationer; det er det, jeg brænder mest for”.

Når det kommer til det faglige, bræn-der den 31-årige Private Banking-rådgi-ver særligt for områderne investering og pension. Noget, hun har fået lov til at gå ekstra i dybden med, da hun i juni 2015 blev tilbudt stillingen som Private Banking-rådgiver i Kolding.

Selvom det ifølge Lene nogle gange er tilfældigheder, der bestemmer, hvor man ender henne, har det i hendes til-fælde især været ledere, der har opfor-dret hende til at søge nye udfordringer,

når det var på tide. Et pres, hun ikke si-ger nej tak til.

”Mine ledere har været gode til at bakke mig op, men også presse mig på den gode måde. Jeg har ikke noget imod, at nogen kommer med en udfor-dring, og hvis de spørger, om jeg er sik-ker på, jeg kan klare det, tænker jeg, det skal jeg nok vise, at jeg kan”.

Et rigtigt konkurrencemenneske Derfor nikker hun også genkendende til beskrivelsen af hende som konkurrence-menneske. Den side af sig selv bruger hun både på arbejdet og i fritiden, når hun spiller håndbold eller er til den ugent-lige times badminton med kollegerne.

Lene er ikke i tvivl om, at konkurren-cegenet er et fælles stræk for flere Pri-vate Banking-rådgivere, men også bare generelt for bankrådgivere. Det handler om at give den bedste oplevelse til kun-den både individuelt og som et samlet team i banken.

”Vi ser jo meget på statistikker, og umiddelbart tror jeg ikke, det er rart at ligge i den dårlige ende. Men det handler selvfølgelig også om, at man er i et fælles-skab. Jeg synes, at vi i teamet er gode til at hjælpe hinanden, for vi får ikke noget ud af, at én bare køre derudad. Vi skal hjælpe hinanden, for det er helt klart på den måde, vi når længst”, siger Lene.

Generelt bruger Lene sit konkurren-cegen på at nå sine mål.

”Jeg har ikke noget imod at blive pres-set, bare det sker på en ordentlig måde, det er faktisk det vigtigste. Man når læn-gere, hvis der er fokus på konkurrencen, eller at der bliver sat nogle ambitiøse mål. Så længe de er realistiske, det kan jeg godt lide”, siger hun og fortsætter:

”Man har altid nogle krav til sig selv om, hvad man skal kunne, og hvor hur-tigt det skal gå. Og jeg er nok ikke altid så tålmodig, som jeg burde være, men så er det godt, at jeg sparrer med min daglige leder. Kombinationen mellem, at andre stiller krav, og at man selv gør det, er rigtig god”. ¢

48 ARRANGEMENTER FOR SENIORER FINANSJuni 2016

Region Sjælland – Vestsjælland

Korsbæk på Bakken og Cirkusrevyen

Kl. 11.30 skal vi på en rundvisning i Korsbæk. Kom indenfor i Varnæs’ stuer, kig ind i Lauras køkken, tag på besøg hos Kathrine Larsen på gården og alle de andre kendte steder i Korsbæk. Efter rundvisningen spiser vi en frokostanretning på Postgaarden. Drikkevarer for egen regning. Efter frokosten er tiden fri til på egen hånd at gå rundt på Bakken. Kl. 17.00 er vi alle på plads i Cirkusrevyen.Tid: 24. august kl. 11.30Sted: Opsamling med bus følgende steder: Slagelse, Busterminalen, kl. 8.00 – Sorø v. Sorø Hallen kl. 8.20 – Ringsted Station, rutebilpladsen, kl. 8.35 – Holbæk, Jernbanevej 6, kl. 9.05. Hjemtransport ca. kl. 20.00Pris: 350 kr. for medlemmer, 500 kr. for ledsagerKontonummer: 4398-3556266093Frist: Tilmelding åbner 24. juni Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: [email protected] Bemærkninger: Yderligere oplysninger se www.seniorfinans.dk. Læs også om vores julearrangement 24. november. Det bliver spændende.

Region Syddanmark – Ribe

Sommerspil i Varde

I år spilles ”Zorro The Musical”. Forestillingen begynder kl. 20.00. Da vi har 40 billetter, er det først til mølle. Vi mødes kl. 17.00 og spiser kl. 17.30.Tid: 5. juli kl. 17Sted: Hotel Arnbjerg i VardePris: Medlemmer 100 kr. og ledsager 445 kr.Drikkevarer er for egen regningKontonummer: 2430-6266790293Frist: 29. juniTilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe, e-mail: [email protected]ærkninger: Næste arrangement er den 14. september, hvor vi kører i fælles bus til Frøslevlejren og Julemærkehjemmet i Kollund.

Region Sjælland – Storstrøm

Frilandsmuseet

Der er arrangeret rundvisning, og efter frokost i Frilandsmuseets restaurant bliver der tid til at gå på egen hånd. På vej til Frilandsmuseet er der formiddagskaffe ved Piperhus. Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. Vi drikker eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage, inden vi kører hjem.Tid: 23. augustSted: Vi samler op følgende steder:Nykøbing F, Cementen, kl. 7.45Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 8.00 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 8.15 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 8.45Pris: Medlemmer 250 kr./ledsager 350 kr.Kontonummer: 4515-3348412329Frist: 9. august (efter princippet først til mølle)Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: [email protected]ærkninger: 29. november: Julefrokost. Nærmere oplysninger følger senere i Finans.

Region Hovedstaden – København

Sensommertur til Knuthenborg Safaripark

Vi starter med morgenkaffe og et lækkert rundstykke på en rasteplads på vej mod Knuthenborg. Efter ankomsten skal vi på en guidet rundtur a 75 min.s varighed. Bagefter spiser vi i Bæverhalehuset, dertil får vi en fadøl/sodavand eller et glas vin. Efter middagen kører vore to chauffører os en rundtur i parken, så vi én gang til kan nyde synet af de mange forskellige dyr. Når rundturen er forbi, slutter vi med kaffe/te og æbletærte i Bæverhalehuset, inden vi vender hjem.Tid: 30 august kl. 8.30 Sted: Sjælør Station – vi kører præcis kl. 8.30 Pris: 200 kr., kun for medlemmer og efter først til mølle-princippet. Husk at opgive navn, medlemsnummer og postnummer. Tilmelding er først gældende, når både tilmelding og betaling er tilgået os.Kontonummer: 1551-256140213Frist: 27. juni. Vi har været nødsaget

til at indrykke annoncen allerede nu, da næste blad først udkommer d. 19. august, derfor vil vi ved afbud tilbagebetale indskud indtil søndag d. 21. augustTilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup, e-mail: [email protected]

Region Syddanmark – Vejle

Julemærkehjemmet i Kollund

Bustur til Julemærkehjemmet i Kollund og Frøslevlejren, hvor vi får en guidet rundvisning. Der er kaffe og rundstykker ved bussen undervejs. Vi spiser frokost på Julemærkehjemmet og får kaffe m. brød på Bov Kro.Tid: 1. septemberSted: Opsamling med bus:Kl. 8.00 Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej 1, 7100 VejleKl. 8.30 Fredericia Banegård (indgang Vest), Chr. Winthers VejKl. 9.00 Hotel Saxildhus, Banegårdspladsen 1, 6000 KoldingPris: 150 kr. for medlemmer, 400 kr. for ledsagereKontonummer: 36184800340373Frist: 18. august Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: [email protected]ærkninger: Bussen forventes at være tilbage i Vejle kl. 19.

Region Midtjylland – Ringkøbing

Sommerudflugt til Tunø – kør selv-tur

Sejltur fra Hov med Tunøfærgen, der serveres morgenkaffe om bord. Kl. 10 bliver vi modtaget på havnen af vores guide Hanne, som vil fortælle om Tunøs historie, natur, landbrug, skole, fes tival m.m.Kl. 11.15 kører vi i traxa rundt på øen, hvor vi fornemmer roen og den fantastiske udsigt over Samsø, Mols og hele Århusbugten. De friske kan gå ½ km fra Nørreklint langs Nordstranden med den smukke udsigt til Stenkalven. Kl. 13.00 serveres frokostbuffet på mejeriet.Kl. 14.15 evt. Thunø Museum og Stenhuset. Kl. 14.30 fyrtårn med panoramaudsigt ud over øen og Kattegat.

49FINANSJuni 2016 ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Region Syddanmark – Vejle

Julemærkehjemmet i Kollund, 1. septemberRegion Sjælland – Storstrøm

Frilandsmuseet, 23. augustRegion Sjælland – Roskilde

Tur til Sprogø, 14. juli

Region Sjælland – Vestsjælland

Korsbæk på Bakken og Cirkusrevyen, 24. augustRegion Syddanmark – Ribe

Sommerspil i Varde, 5. juli

Kl. 14.45 Tunø Kirke med fortælling om dens udsmykning og historie.Derefter lidt tid på egen hånd, der er mulighed for at købe friske grøntsager med hjem.Kl. 16.30 seneste mødetid ved færgen, som sejler kl. 16.40.Eftermiddagskaffe med kage serveres på hjemturen.Tid: 23. augustSted: Kl. 8.45 mødetid ved Tunøfærgen i Hov. Færgen sejler kl. 9.00 Pris: 75 kr. for medlemmer, 530 kr. for ledsager. Betales ved tilmelding. Drikkevarer for egen regningKontonummer: 7652-1259218Frist: 8. august 2016Tilmelding til: Bodil Schjelde, e-mail: [email protected] Bemærkninger: Maks. 60 deltagere, først til mølle. Følg os på: www.seniorfinansmidtjylland.dk.

Region Sjælland – Roskilde

Tur til Sprogø

Turen går til Sprogø og er ikke egnet for gangbesværede. Turen varer ca. 3 timer, hvor vi skal høre om flora og fauna og kommer forbi Pigehjemmet (dog ikke ind på det) og ser på resterne af Valdemars Borg, som er anlagt på samme tid som de ældste dele af Nyborg Slot. Turen tager os også ud på Ny Sprogø, hvor vi skal se centrale dele af Storebæltsforbindelsen. Efter rundturen går turen til Villa Gulle, hvor vi skal indtage

en dejlig buffet inkl. 1 øl/vand og 1 snaps. Derefter serveres der kaffe og lagkage. Ca. kl. 16 kører vi hjem og er på Solrød Station kl. 17.30 og i Roskilde kl. 18.00.Tid: 14. juliSted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 8.15 og fra Solrød Station kl. 8.45 Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 550 kr. (i det omfang der er plads)Kontonummer: 0434-3191551273Frist: 1. juliTilmelding til: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kirke Hyllinge, e-mail: [email protected]ærkninger: Husk at opgive navn, adresse, telefonnummer, medlemsnummer og påstigningssted. Der er plads til 50 personer på turen, så det er først til mølle-princippet. Man er først registreret, når både tilmelding og betaling er tilgået os. Se også hjemmesiden www.seniorfinans.dk.

Region Midtjylland – Ringkøbing

Sommerudflugt til Tunø, 23. augustRegion Hovedstaden – København

Sensommertur til Knuthenborg Safaripark, 30. august

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

KLUMME50

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6. 2016 Næste nummer: Fredag 19. augustUdgiver:FinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. [email protected] Redaktion:Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Søltoft [email protected] Annoncer: DG Media Havneholmen 331561 København Vtelefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk Læserindlæg:Læserindlæg senest fredag 29. juli. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningKontrolleret oplag: 51.162Design: Katrine Kruckow og Kim Ewald FossumTryk: Aller Forsidefoto:Martin Dam Kristensen

”Udviklingen går så vanvittigt stærkt på så man-ge planer, og der sker forandringer omkring os med konsekvenser, som vi skal langt tilbage for at finde noget, der ligner”

Hvad skal vi egentlig leve af i fremtiden?For nylig læste jeg, at Adidas havde pla-ner om at rykke en del af sin produk-tion, som ellers havde været placeret i Østen, tilbage til Tyskland. God histo-rie, syntes jeg. Indtil det gik op for mig, at der sådan set ikke skulle være menne-sker på den kommende – fuldautoma-tiserede og robotbemandede – fabrik.

Det er bare ét eksempel, men kom-mer robotterne så at sige og tager vores arbejde? Bliver det ikke længere et spørgs-mål om, hvor i verden man kan producere mest optimalt – men om man overhove-det behøver menneskehænder i proces-sen? Og hvad skal vi egentlig så leve af? Den tanke kan godt ramme fra tid til an-den. Uanset hvad vi arbejder med. For selvom teknologi gør hverdagen rigtig meget nemmere for os alle sammen, kan man godt tænke lidt over de mere lang-sigtede konsekvenser en gang imellem.

I løbet af de seneste år er det et tema, som har trængt sig mere og mere på i den offentlige debat i forskellige former. Mange af Danmarks fremmeste hjerner har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad der som nation skal sikre os smør på brødet. Men det er ikke nemt. Ud-viklingen går så vanvittigt stærkt på så mange planer, og der sker forandringer omkring os med konsekvenser, som vi skal langt tilbage for at finde noget, der ligner. Og udviklingen lader sig ikke så-dan lige stoppe.

Hastigheden gør det næsten umuligt at se klart, når blikket rettes længere ud mod horisonten. Det er ikke kun små-ting, der forandres. Det er vores job, hverdagsliv og samfund.

Derfor taler man også om den ”fjerde industrielle revolution”, der ligger i di-gitaliseringen og den teknologiske ud-vikling, der går stærkere og stærkere. Vi ser det dagligt i vores egen branche. Man kan godt tage sig selv i at blive be-kymret en gang imellem, men én ting er sikkert. At stå paralyseret som et rå-dyr i en lyskegle er den dårligste løsning.

Udviklingen er der – og vi skal gribe de muligheder, den giver. Det betyder andre jobtyper og andre kompetence-krav. Den del af sagen har vi ikke an-dre muligheder end at se i øjnene og tage fat på.

Men det stiller også nogle spørgsmål til, hvordan samfundet i bredere for-stand ser ud om 10, 20 eller 40 år. For-leden havde statsministeren inviteret en række virksomhedsledere og andre pro-filer til topmøde om ”Fremtidens Dan-mark”. I TV Avisen blev det til en histo-rie om, hvorvidt pensionsalderen skulle hæves yderligere to år fra 2040. Det er selvfølgelig relevant nok, men er det i virkeligheden en detalje i et samfund og et arbejdsmarked, som kan være helt anderledes grundlæggende forandret?

Vi er nødt til at tage fat i snakken. Der er ingen grund til at frygte fremti-den – men der er grund til, at vi gør os nogle overvejelser om, hvordan vi for-holder os til forandringer, der er svære at sætte helt klare billeder på, men som helt sikkert kommer. ¢

FINANSJuni 2016

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDETSOLVEIG ØRTEBY

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente med-arbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til filialerne:

Kalundborg og Fredericia

HVORFOR EN MBA?En impulsiv beslutning om en MBA på Niels Brock førte til drømmejobbet, et stort netværk og en masse teori, som jeg hver dag bruger i praksis som kommerciel direktør hos ALD Automotive. Michael Jensen, MBA-studerende.

TILMELD DIG ET UFORPLIGTENDE INFOMØDE OM MBA-UDDANNELSEN. LÆS MERE PÅ WWW.BROCK.DK/MBA.

ET HUS FOR LEDERE

NIELS BROCK EXECUTIVE

WWW.BROCK.DK/MBA

Kvalitetssikret af QAA

U D D A N N E L S E S I D E N 1 8 8 1

magasinet finans nr. 6/2016

Documents