Er livet en Skabers værk?

De fleste mennesker har en opfattelse der ligger et sted mellemdisse to yderpunkter. Selve det at du har valgt at læse denne bro-chure, tyder pa at det ogsa gælder dig. Maske tror du pa Gud oghar en vis respekt for Bibelen, men har samtidig agtelse for dehøjt uddannede videnskabsfolk der ikke tror pa at livet blev tilved en skabelse. Og hvis du har børn der stiller dig spørgsmal omevolution og skabelse, synes du maske det er svært at svare dem.

Formalet med denne brochureFormalet med denne brochure er ikke at latterliggøre nogens

opfattelse, hverken fundamentalisternes eller ateisternes. Der-imod er det vores hab at brochuren vil give dig lyst til at overve-je grundlaget for det du selv tror pa. Brochuren fremlægger ogforklarer Bibelens skabelsesberetning pa en made du muligvis ik-ke har set eller hørt før. Den lægger ogsa vægt pa at forklare hvor-for en persons opfattelse af hvordan livet blev til, har sa stor be-tydning for ham eller hende.

Vil du vælge simpelt hen at stole pa dem der hævder at der ik-ke findes nogen intelligent Skaber, og at Bibelen ikke er til at sto-le pa? Eller er du parat til at undersøge hvad Bibelen rent fak-tisk siger? Hvilken af de to fremstillinger er mest tillidsvækkende— Bibelens eller evolutionisternes? (Hebræerne 11:1) Vi opfor-drer dig til at kigge nærmere pa nogle kendsgerninger.

Hvadmenerdu?Der er religiøse fundamentalister som mener atJorden og alt hvad der er pa den, blev skabt iløbet af seks dage pa hver 24 timer for nogle fatusind ar siden. Modsat siger ateister at der sletikke er nogen Gud, at Bibelen bare er en samlingmyter, og at alt liv er et resultat af vilkarlige,planløse hændelser.

Forside:Strandbredog

undersøiskrev:

�DigitalVision

Ltd/agefotostock

2 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

Stenhusvej 284300 HolbækDanmark

IndholdSIDE 4

Den levende planet

SIDE 11Hvem fandtpa det først?

SIDE 18Evolution

— myter og fakta

SIDE 24Videnskaben og

skabelsesberetningen

SIDE 29Betyder det noget

hvad man tror?

SIDE 30Kildehenvisninger

Denne publikation ma ikke sælges.Den er udgivet i forbindelse med etglobalt bibelundervisningsarbejdesom finansieres af frivillige bidrag.Ga ind pa www.jw.org for at giveet bidrag.Nar intet andet er angivet,er bibelcitaterne fraNy Verden-Oversættelsen afDe Hellige Skrifter – Studieudgavemed noter og henvisninger.Er livet en Skabers værk?Was Life Created?Trykt i december 2016Danish (lc-D)� 2010WATCH TOWER BIBLE AND TRACTSOCIETYOF PENNSYLVANIAUdgivere:Jehovas Vidner

Den levendeplanetLivet pa Jorden ville være umuligt hvis det ikke var for nogle „heldige sammen-træf“, hvoraf de fleste var stort set ukendte helt frem til det 20. arhundrede.Nogle af disse „sammentræf“ er:˛ Jordens placering i Mælkevejen og solsystemet; dens bane, hældning ogrotationshastighed; dens usædvanlige mane

˛ Et magnetfelt og en atmosfære der tilsammen virker som et dobbelt skjold˛ De naturlige kredsløb som fornyr og renser Jordens luft- og vandforsyning

Nar du her i det følgende læser om dette, sa spørg dig selv: ’Er de helt specielleforhold der gør sig gældende i forbindelse med Jorden, et resultat af blindetilfældigheder eller af formalsbestemt design?’

4 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

Jorden har en perfekt „adresse“Nar du skal opgive din adresse, hvad

nævner du sa? Maske det land du bor i, ogden by og den gade du bor i. Hvis vi skulleangive Jordens adresse, ville „landet“ væreMælkevejen, „byen“ ville være solsystemet(Solen og dens planeter), og „gaden“ villevære den bane Jorden følger inden for sol-systemet. Takket være fremskridt inden forastronomi og fysik forstar forskere i dag atder er nogle helt specielle fordele ved Jor-dens unikke placering i universet.

For det første ligger vores „by“, altsa sol-systemet, et ideelt sted i galaksen Mælke-vejen — hverken for tæt pa centrum ellerfor langt fra det. Denne „beboelige zone“,som forskere kalder det, indeholder netopde koncentrationer af grundstoffer der er

nødvendige for at livet kan eksistere. Læn-gere ude er der for fa af disse grundstoffer;tættere pa er der for farligt, blandt andetfordi der er langt større mængder af po-tentielt dødelig straling. Som det udtrykkesi tidsskriftet Scientific American: „Vi bor iden bedst tænkelige zone.“1

Den ideelle „gade“: Jordens „gade“— dens bane i vores solsystem — er ogsaden bedst tænkelige. I Jordens kreds-løb om Solen er afstanden mellem disse tohimmellegemer omkring 150 millioner ki-lometer og dermed inden for en afgrænsetzone hvor der hverken er for koldt eller forvarmt til at der kan eksistere liv. Og da Jor-dens bane om Solen er næsten cirkulær,befinder Jorden sig i nogenlunde sammeafstand fra Solen aret rundt.

Hvad Solen angar, sa er den det perfek-te „kraftværk“. Den er stabil, har den ideel-le størrelse og udsender præcis den rigtigemængde energi. Solen er med god grundblevet kaldt „en helt særlig stjerne“.2

Den perfekte „nabo“: Hvis man skul-le vælge en „nabo“ til Jorden, kunne manikke finde nogen bedre end Manen. Densdiameter er lidt over en fjerdedel af Jor-dens. Sammenlignet med andre maner i

Kunne Jorden have haft en placeringder var bedre egnet som hjemsted for liv?

&NASA/JPL/Caltech

DEN LEVENDE PLANET 5

dette solsystem er vores mane usædvanligstor i forhold til værtsplaneten. Er det entilfældighed? Næppe.

For eksempel er det hovedsagelig pagrund af Manen at der forekommer tide-vand, som jo har vital betydning for Jor-dens økologi. Manen er ogsa med tilat stabilisere Jordens rotationsakse. UdenManen, der er som skræddersyet til voresplanet, ville Jorden slingre som en snurre-top og maske ligefrem tippe om pa siden!Det ville have en katastrofal indvirkning pablandt andet klimaet og tidevandet.

Jordens perfekte hældning og rota-tion: Jordaksens hældning pa omkring23,4 grader er arsag til arstidernes skiften,modererer temperaturerne og giver rumfor flere forskellige klimazoner. „Denhældningsgrad jordaksen har, lader til atvære helt perfekt,“ hedder det i bogen Rare

Earth—Why Complex Life Is Uncom-mon in the Universe.3

Noget andet der er „heltperfekt“, er længden af dagog nat, som er et resultat afJordens rotation. Hvis om-drejningen foregik væsent-lig langsommere, ville dage-

ne blive længere, og denside af Jorden der vender mod

Solen, ville blive alt for varm,mens den modsatte side ville blive alt

for kold. Hvis derimod Jordens omdrej-ning var meget hurtigere, ville dagene blivekortere, maske blot af fa timers varighed,og Jordens hurtige rotation ville forarsageuophørlige stormvinde og andre skadeligefænomener.

Jordens beskyttende skjoldeRummet er et farligt ’opholdssted’ med

dødbringende straling og faretruende me-teoroider. Alligevel lader det til at voresbla planet kan flyve forholdsvis uskadt gen-nem denne galaktiske ’skydebane’. Hvor-dan kan det være? Det skyldes at Jordener beskyttet af et forbløffende panser — etkraftigt magnetfelt og en specielt sammen-sat atmosfære.

Jordens magnetfelt: Jordens indre eren roterende kugle af smeltet metal i stadigbevægelse, hvilket bevirker at kloden haret enormt og kraftigt virkende magnetfeltsom rækker langt ud i rummet. Det virkersom et skjold sa den kosmiske straling ogandre potentielt dødelige fænomener derstammer fra Solen, ikke rammer os medfuld styrke. Blandt disse farer er solvinden,som er en konstant strøm af elektrisk la-dede partikler; soludbrud, eller flares, sompa fa minutter frigiver lige sa meget energisom milliarder af brintbomber; og eksplo-sioner i Solens korona, den yderste del afSolens atmosfære, som slynger flere milli-arder tons stof ud i rummet. Der er syn-lige vidnesbyrd om at Jordens magnetfelt

Magnetosfæ

re:NASA/Steele

Hill;Jordens

hældning:Baseretpa

NASA/Visible

Earthim

agery

6 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

giver os beskyttelse. Det farverige lysfæno-men der kendes som polarlys, skyldes sol-udbrud og eksplosioner i Solens korona.

Jordens atmosfære: Den atmosfæresom Jorden er svøbt i, sætter os ikke kun istand til at trække vejret; den yder ogsa be-skyttelse. Stratosfæren, et af de ydre lag afatmosfæren, indeholder en form for ilt kal-det ozon. Ozon absorberer op til 99 pro-cent af den ultraviolette straling fra Solen.Ozonlaget er altsa med til at yde stralings-beskyttelse for mange former for liv — her-under mennesker, men ogsa plankton, somproducerer meget af den ilt vi er afhængigeaf. Mængden af ozon i stratosfæren er ikkekonstant, men ændrer sig i takt med denultraviolette stralings intensitet. Ozonlageter altsa et dynamisk og effektivt skjold.

Atmosfæren beskytter os ogsa mod etdagligt bombardement af kosmisk materi-ale — millioner af objekter i størrelse li-ge fra sma partikler til hele klippeblokke.Langt det meste af dette kosmiske materi-ale brænder op i atmosfæren, hvor vi serdet som de lysende spor vi kalder stjerne-skud. Men Jordens skjolde blokerer ikkefor den straling som er nødvendig for liv,

herunder nær infrarød straling og synligtlys. Atmosfæren er desuden med til at for-dele varmen pa Jorden, og den virker somet tæppe der holder igen pa varmen.

Jordens atmosfære og dens magnetfelter mesterligt designede fænomener somman endnu ikke forstar fuldt ud. Det sam-me kan siges om de kredsløb der oprethol-der livet pa Jorden.

Er det et rent tilfælde atJorden er beskyttet afto dynamiske skjolde?

Nordlys:Foto:Jan

Curtis(http://latitude64photos.com

);meteoroide:ESA,N

ASA

Jordens usynligemagnetiske skjold

Nordlys

Atmosfærenbeskytter os mod

meteoroider

Kredsløb der er nødvendigefor livet pa Jorden

Hvis en by blev afskaret fra sin forsyning af frisk luftog vand, og dens kloakker blev tilstoppet, ville det hur-tigt resultere i sygdom og død. Men tænk pa følgende:Vores klode er ikke som en restaurant, der hele tidenmodtager friske ravarer udefra og hver dag far sit affaldfjernet. Den rene luft og det rene vand som vi er afhæn-gige af, bliver ikke sendt til os fra det ydre rum, og visender heller ikke affaldsstofferne derud. Sa hvordankan Jorden blive ved med at være sund og beboelig?Svaret er: ved hjælp af naturens egne kredsløb, som foreksempel vand-, kulstof-, ilt- og kvælstofkredsløbene,der her vises (i forenklet form).

Vandkredsløbet: Vand er en betingelse for liv.Uden vand ville vi kun kunne leve i nogle fa da-ge. Vandkredsløbet sørger for rent ferskvand tilhele kloden. Det foregar i tre trin. (1) Solensenergi ’løfter’ vand op i atmosfæren ved for-dampning. (2) Ved fortætning af dette rensedevand dannes der skyer. (3) I skyerne dannes derregn, hagl, slud eller sne, som falder til jorden,klar til ny fordampning. Dermed er ringen slut-tet. Hvor meget vand bliver hvert ar ’genan-vendt’ pa denne made? Ifølge et skøn er det noktil at dække Jordens overflade med lidt under enmeter vand.4

Kulstof- og iltkredsløbene: For at kunne levema man trække vejret, altsa indande ilt og udan-de kuldioxid. Men i betragtning af at milliarder afmennesker og dyr alle trækker vejret, hvordankan det da være at atmosfæren ikke løber tør forilt eller bliver overfyldt med kuldioxid? Svaret lig-ger i iltkredsløbet. (1) I en sindrig proces kaldetfotosyntese optager planter den kuldioxid somvi udander. Med energi fra sollyset udnytter plan-terne denne kuldioxid til fremstilling af kulhy-drater og ilt. (2) Nar vi indander ilt, sluttes kreds-løbet. Denne proces til støtte af plantevækst ogfremstilling af ilt foregar effektivt, lydløst og udenforurening.

1

3

2

1Kuldioxid

2Ilt

8 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

Perfekt genbrug!Med al vores avancerede teknologi pro-

ducerer vi mennesker arligt utallige tonsgiftaffald der ikke kan genanvendes. Jor-den, derimod, genanvender pa fuldkom-men vis alt sit affald ved hjælp af genialekemiske processer.

Hvordan er Jordens genbrugssystemermon blevet til? „Hvis Jordens økosystemvirkelig havde udviklet sig ved tilfældighe-der, kunne det umuligt være naet frem tilen sa fuldkommen miljømæssig harmoni,“siger forfatteren M.A. Corey.5 Nar du fremtil samme konklusion?

Hvad vil du svare?˛ Mener du at de fysiske forholdder gør sig gældende i forbindelsemed Jorden, er et resultat afformalsbestemt design? Hvis ja,hvilke af de ovenstaende fakta synesdu da peger stærkest pa det?

˛ Hvad mener du om den pastandat Jorden ikke er unik, at den kuner et af flere steder hvor en udviklingkunne have fundet sted?

Stockbyte/Getty

Images

DEN LEVENDE PLANET 9

Kvælstofkredsløbet: Livet pa Jorden er ogsa afhængigt af at der dannes organiskemolekyler sasom proteiner. (A) Hertil skal der bruges kvælstof (nitrogen). Heldigvis udgørkvælstof omkring 78 procent af atmosfæren. Lyn og bakterier omdanner kvælstof til for-bindelser som planterne kan optage. (B) Planterne bruger disse forbindelser til dannelseaf organiske molekyler. Dyr der spiser disse planter, optager dermed ogsa kvælstof.(C) Til sidst, nar planterne og dyrene dør, nedbryder mikroorganismer kvælstofforbindel-serne i dem. Ved denne nedbrydning frigives der kvælstof, som vender tilbage til jordenog atmosfæren, og derved sluttes kredsløbet.

Kvælstof udgør78 procent af

Jordens atmosfære

OrganiskemolekylerA

Bakterier B

Kvælstofforbindelser

C

Bakterier

Jorden: I blot et hundrede gram jordhar man fundet 10.000 arter af bak-terier7 — for slet ikke at tale om dettotale antal mikroorganismer. Noglearter er fundet næsten tre kilometerunder jordoverfladen!8

Luften: Ud over de fugle, flagermusog insekter der flyver i luften, er atmo-sfæren fyldt med pollen og andre spo-rer samt frø og — i visse omrader —tusinder af forskellige slags mikroor-ganismer. Diversiteten af mikroliv iluften er „lige sa stor som diversitetenaf mikroorganismer i jorden“, sigertidsskriftet Scientific American.9

Vandet: Vores viden om verdensha-vene er stadig ret mangelfuld, da denteknologi forskere ma bruge til havun-dersøgelse, ofte er kostbar. Selv ko-ralrev, som er let tilgængelige og der-for veludforskede, er maske levestedfor millioner af endnu ukendte arter.Er denne fantastiske variation af livs-former kommet ved et tilfælde? Man-ge er enige i det som en digter harskrevet: „Hvor er dine værker mange,Jehova! Dem alle har du udført medvisdom. Jorden er fuld af hvad du harfrembragt.“� — Salme 104:24.

� Ifølge Bibelen er Guds personlige navnJehova. — Salme 83:18.

Etmylder af livIngen ved hvor mange arter der erpa Jorden. Antallet skønnes at liggemellem 2 millioner og 100 milli-oner.6 Læg mærke til hvor udbredtlivet er pa vores klode:

Bakterieri jorden

Pollen

Søanemone

Bakterier: Penn State University, laboratory of Jean Brenchley, og med tilladelsefra Springer Science�Business Media: Extremophiles, Novel ultramicrobacterialisolates from a deep Greenland ice core represent a proposed new species,Chryseobacterium greenlandense sp. nov., January 2010, Jennifer Loveland-Curtze;pollen: � Fotosearch10 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

11

Hvem fandt pa detførst? I de senere ar har forskere og ingeniører

ret bogstaveligt taget ved lære af planterog dyr. (Job 12:7, 8) De undersøger designsom man finder i naturen, og efterlignerdet — en forskningsgren der kaldes biomi-metik eller bionik — i et forsøg pa at lavenye og bedre produkter. Nar du i detfølgende læser eksempler pa dette, saspørg dig selv i hvert enkelt tilfælde:’Hvem fortjener æren for et designsom er sa godt at det er værd atefterligne?’

12 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

Hvad pukkelhvalens lufferkan lære os

Hvad kan flykonstruktører lære af puk-kelhvalen? En hel del, lader det til. Envoksen pukkelhval vejer omkring 30 tons— svarende til en lastbil der er læsset — oghar en forholdsvis stiv krop med store,vingeagtige luffer. Dette 12 meter langedyr er utrolig adræt under vand.

Det der især har fascineret forskere, erspørgsmalet om hvordan dette tilsynela-dende usmidige dyr kan svømme i smacirkler, noget der ellers synes at være prak-tisk umuligt. Man har opdaget at hemme-ligheden ligger i luffernes form. Forkantenaf hvalens luffer er ikke glat som vingernepa en flyvemaskine, men er udstyret meden række buler, eller udvækster, som gørkanten takket.

Nar hvalen skærer sig gennem vandet,øger disse buler opdriften og mindskervandets modstand. Hvordan? Tidsskrif-tet Natural History forklarer at bulerne farvandet til at accelerere hen over luffen i enjævnt roterende strøm, selv nar hvalen fo-retager stejle opstigninger.10

Hvordan kan denne opdagelse udnyt-tes rent praktisk? Flyvinger af formsom pukkelhvalens luffer ville

formentlig kræve færre flapper og andre afde tekniske anordninger der monteres forat styre luftstrømmen. Sadanne vinger vil-le være mere sikre og nemmere at vedlige-holde. John Long, som er ekspert i biome-kanik, finder det meget tænkeligt at vi inær fremtid „vil se hvert eneste jetfly ud-styret med vinger der har buler ligesomdem der findes pa pukkelhvalens luffer“.11

Efterligning af magens vingerDet er logisk at se flyvinger som en

efterligning af fuglevinger. Men konstruk-tører er for nylig gaet et skridt videre. Tids-skriftet New Scientist rapporterer: „Fors-kere ved University of Florida har byggeten prototype af et fjernstyret luftfartøj derkan svæve, dykke og stige stejlt ligesom enmage.“12

Mager udfører deres luftakrobatik vedat bøje vingerne i albue- og skulderled-

dene. Denne udformning har man efterlig-net i „en 60 centimeter stor prototype derer udstyret med en lille motor som bevæ-ger vingerne ved hjælp af en række metal-stænger“, skriver New Scientist. Disse vel-konstruerede vinger gør det muligt for detlille luftfartøj at svæve og dykke mellemhøje bygninger. Militærfolk er interessere-de i at udvikle et sadant manøvredygtigtfly for at kunne søge efter kemiske og bio-logiske vaben i storbyer.

Efterligning af magens benEn mage far ikke forfrysninger selvom

den star pa isen. Hvordan kan den holdepa sin kropsvarme? En del af hemmelighe-den ligger i noget enestaende som mangedyr i kolde egne er udstyret med, nemligdet man kalder modstrømsvarmevekslere.

Hvad er en modstrømsvarmeveksler?For bedre at kunne forsta det kan man fo-restille sig to vandrør som er bundet tætsammen. I det ene rør løber der varmtvand, og i det andet løber der koldt vand.Hvis det kolde og det varme vand løberi samme retning i rørene, vil

omkring halvdelen af varmen fra det var-me vand blive overført til det kolde vand.Men hvis det varme og det kolde vandstrømmer i hver sin retning, bliver næs-ten al varmen overført fra det varme til detkolde vand.

Nar en mage star pa isen, opvarmer var-mevekslerne i dens ben blodet pa detsvej tilbage fra de kolde fødder. Varmeveks-lerne holder pa varmen i fuglens krop ogforhindrer at den gar tabt gennem fødder-ne. Arthur P. Fraas, der er luftfartsingeni-ør, siger om dette design at det er „en afverdens mest effektive regenererende var-mevekslere“.13 Designet er sa genialt at in-geniører har valgt at efterligne det.

Fly:KristenBartlett/University

ofFlorida

�Fotosearch

Varmeoverføres,forbliver ikroppen

Kulde forbliveri fødderne

14 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

Hvem fortjener æren?Den amerikanske rumfartsorganisation

(NASA) er ved at udvikle en flerbenet ro-bot der gar ligesom en skorpion, og kon-struktører i Finland har allerede fremstil-let en seksbenet traktor der som etkæmpestort insekt kan klatre over forhin-dringer. Forskere har fremstillet et tekstilmed sma skæl der efterligner den madesom kogler abner og lukker sig pa. Dette

tekstil ændrer sig efter bærerens krops-temperatur. En bilproducent er ved at ud-vikle en bil som efterligner kuffertfiskensforbløffende strømlinede design. Og an-dre forskere undersøger søøre-skallernesstødabsorberende egenskaber med det for-mal at fremstille lettere og stærkere skud-sikre veste.

Naturen giver inspiration til sa mangeideer at forskere har oprettet en databasehvori der allerede er katalogiseret i tusind-

vis af biologiske systemer med mulighe-der. Her kan forskere søge og finde „natur-lige løsninger pa deres designproblemer“,skriver The Economist. Man har kaldt denaturlige systemer i databasen for biolo-giske patenter. Vi forbinder normalt be-grebet „patent“ med en person der er op-havsmand til en ny ide eller indretning.Om den biologiske patentdatabase sigerThe Economist: „At forskerne kalder bio-mimetiske ideer for ’biologiske patenter’,er blot med til at understrege at det i reali-teten er naturen der har ophavsretten.“14

Hvordan har naturen faet alle sine geni-ale ideer? Mange forskere vil svare at natu-ren har fundet frem til sine mange genialeløsninger gennem millioner af ars mere el-ler mindre heldige forsøg. Andre forskereer imidlertid naet til en anden konklusion.Mikrobiologen Michael J. Behe siger iføl-ge The New York Times for den 7. februar2005: „Den tydelige forekomst af design[i naturen] er et overbevisende og indly-sende argument: Hvis noget ser ud somen and, gar som en and og rapper somen and, har vi — medmindre der forelig-

Hvem sidder indemed patentet panaturens geniale løsninger?

En konceptbil somefterligner kuffertfiskensstrømlinede og robustedesign

Delfinernes sonar overgarmenneskers efterligninger

Kuffertfiskog

bil:Mercedes-Benz

USA

HVEM FANDT P˚A DET FØRST? 15

ger klare beviser for det modsatte — grund-lag for at slutte at det vitterlig er en and.“Hvad mener han selv om dette? „Man skalikke affærdige at noget er designet, barefordi det er sa tydeligt.“15

En ingeniør som konstruerer en meredriftssikker og effektiv flyvinge, fortjenerselvfølgelig at fa æren for sit design. Dender opfinder et tekstil som er mere beha-geligt at have pa, eller en mere effektiv bil,fortjener ogsa at fa æren for sin bedrift. Ja,faktisk er det strafbart efter loven hvis enfabrikant efterligner noget som en andenhar designet og har patent pa, og undladerat kreditere vedkommende for det.

Faktum er altsa: Højtuddannede fors-kere frembringer simple efterligninger afsystemer i naturen med henblik pa at løsekonstruktionsmæssige problemer. Og al-ligevel siger nogle at de originale syste-mer skyldes en fornuftløs udvikling. Vir-ker det rimeligt? Hvis en efterligningforudsætter intelligens, hvad sa med origi-nalen? Ja, hvem fortjener størst ære — op-finderen eller lærlingen der bare efterlig-ner ham?

En logisk konklusionEfter at have overvejet vidnesbyrdene

om design i naturen er mange naet fremtil samme konklusion som bibelskribentenPaulus, der sagde: „[Guds] usynlige egen-skaber ses . . . nemlig klart fra verdensskabelse af, bade hans evige kraft og hansguddommelighed, idet de fornemmes ide ting der er frembragt.“ — Romerne1:19, 20.

Hvad vil du svare?˛ Er det logisk ogrimeligt at tro atalle de genialekonstruktioner manser i naturen, eropstaet ved ettilfælde?

˛ Hvad siger du tilpastanden om atlivet kun ser ud tilat være designet?

Gekkofod:

�Fotosearch;kolibri:Laurie

Excell/Fogstock/agefotostock

Forskere studerer søøre-skallensstødabsorberende egenskaber

Gekkoen kan hængefast pa selv meget glatteoverflader ved hjælp afmolekylære kræfter

16 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

Star derendesignerbag?Hvis kopien forudsætter en designer, hvad sa med originalen?

Fibre˛ Menneskeskabt produkt: Kevlar er etstærkt, menneskeskabt fibermateriale somblandt andet anvendes til skudsikre veste.Fremstilling af kevlar kræver høj tempera-tur og farlige opløsningsmidler.

˛ Naturprodukt: Edderkopper af familienhjulspindere producerer syv forskelligeslags silke. Den stærkeste, der kaldessikringstrad, er lettere end bomuld, menforholdsmæssigt stærkere end stal og harstørre brudstyrke end kevlar. Hvis et net afsikringstrad blev forstørret op til størrelsenaf en fodboldbane, ville nettet — med tradepa en centimeters tykkelse og masker pafire centimeter — kunne standse en flyven-de jumbojet! Edderkopper producerersikringstrad ved stuetemperatur og brugervand som opløsningsmiddel.

Set under mikroskop:Edderkoppen spinder sin silke

CopyrightDennis

KunkelMicroscopy,Inc.

HVEM FANDT P˚A DET FØRST? 17

Navigation˛ Menneskeskabt produkt: Nogle rutefly har etcomputerstyret autopilotsystem der ikke alene kanføre flyet fra et land til et andet, men ogsa lande det.En sadan computer, som stadig er pa forsøgsstadiet,er pa størrelse med et kreditkort.

˛ Naturprodukt:Monarksommerfuglens hjerne er ikkestørre end spidsen pa en kuglepen, og alligevel kansommerfuglen foretage en rejse pa op mod 3000kilometer fra Canada til et bestemt, lille skovomra-de i Mexico. Monarksommerfuglen bruger Solen tilat navigere efter, og den er i stand til at kompenserefor Solens bevægelse hen over himmelen.

Linser˛ Menneskeskabt produkt: Opfinderehar udviklet et kunstigt facetøje der harover 8500 linser, men ikke fylder mereend et knappenalshoved. Sadanne linser vilkunne anvendes til hurtige bevægelsesdetek-torer og ultraflade multirettede kameraer.

˛ Naturprodukt: En guldsmed har omkring 30.000optiske enheder i hvert øje. Synsindtrykkene kombi-neres til et bredt mosaikbillede. De sammensatteøjne giver guldsmeden en helt unik evne til at regi-strere bevægelser.

Inden dette spørgsmal besvares, er dernoget der bør sta klart. Mange forskerehar godtgjort at der over en vis tid kan skesma forandringer i levende organismer.For eksempel kan man malrettet parrenogle hunde med bestemte træk sadan at

deres afkom med tiden far kortere ben el-ler længere pels.� Nogle bruger betegnel-sen „mikroevolution“ om sadanne smaændringer.

Evolutionister hævder imidlertid atder i løbet af milliarder af ar er sket en op-hobning af sma ændringer som har førttil de store forandringer, sadan at fisk erblevet til padder og abelignende væse-ner til mennesker. Disse formodede storeforandringer omtales som „makroevolu-tion“.

� De forandringer hundeavlere kan frembringe,skyldes ofte tab af genfunktion. For eksempel er grav-hundens ringe størrelse forarsaget af en fejl i den nor-male bruskdannelse, hvilket resulterer i dværgvækst.

Evolutionmyter og fakta

„Evolution er lige sa meget et faktum som det at solen er varm,“ hævder den frem-trædende forsker Richard Dawkins.16 At solen er varm, bekræftes af bade eksperi-menter og direkte iagttagelser. Men er der ogsa eksperimenter og direkte iagttagel-ser som uigendriveligt beviser at evolutionslæren er sand?

Charles Darwinog hans bogArternesOprindelse

Darw

in:Frabogen

ArternesOprindelse,1902;bog:AbeBooks.com

EVOLUTION — MYTER OG FAKTA 19

For eksempel fremsatte Charles Dar-win den tanke at de sma ændringer virent faktisk ser, indebærer at langt stør-re ændringer — som ingen har set — og-sa kan finde sted.17 Han mente at noglefa oprindelige, sakaldt simple livsformerlangsomt udviklede sig over enorme tids-perioder — gennem „overordentlig smaændringer“ — til de millioner af forskelli-ge livsformer der er pa Jorden.18

Mange finder denne pastand plausibel.De ræsonnerer som sa at hvis der kan skesma ændringer inden for en art, hvorforskulle evolutionsprocessen sa ikke kunneforarsage store ændringer i løbet af langetidsrum?� Imidlertid bygger evolutions-læren pa tre antagelser der ma kaldes tremyter. Overvej følgende:

Myte nr. 1. Mutationer giver det ra-materiale der er nødvendigt til dannelseaf nye arter. Læren om makroevolutionbygger pa den antagelse at mutationer— vilkarlige forandringer i den genetiskekode i planter og dyr — ikke alene kan fø-re til nye arter, men ogsa til helt nye fami-lier af planter og dyr.19

Fakta. Mange detaljer i planter og dyrbestemmes af de oplysninger der findesi deres genetiske kode, de arbejdstegnin-ger der ligger i cellekernen.� Forskere hariagttaget at mutationer godt kan medføreændringer i planters og dyrs afkom. Menkan mutationer ogsa frembringe helt nyearter? Hvad har de sidste 100 ars arvelig-hedsforskning vist?

I slutningen af 1930’erne antog fors-kere med stor begejstring en ny tanke.De havde i forvejen den opfattelse at na-

� I Bibelens skabelsesberetning har ordet „art“ enlangt bredere betydning end den ordet normalt forbin-des med i dag. Nar forskere taler om udvikling af enny art, er der ofte blot tale om variation inden for detBibelen kalder en „art“.� Det er pavist ved forskning at cellens cytoplas-

ma, dens membraner og andre cellestrukturer ogsa harindflydelse pa en organismes form og funktion.

turlig selektion — som gar ud pa at denorganisme der er bedst egnet til sit mil-jø, har den største chance for at over-leve og formere sig — kunne frembringenye plantearter gennem vilkarlige muta-tioner. Derfor mente de nu at kunstig se-lektion af mutationer, altsa en udvælgel-se styret af mennesker, kunne gøre detsamme, blot mere effektivt. „Der bred-te sig en euforisk stemning blandt biolo-ger og især blandt plante- og dyreavlere,“siger Wolf-Ekkehard Lonnig, en forskerfra Max Planck-instituttet i Tyskland.�Hvorfor gjorde der det? Lonnig, som gen-nem 30 ar har forsket i plantemutationer,forklarer: „Forskerne mente at tiden var

� Wolf-Ekkehard Lonnig tror at livet er blevet tilved en skabelse. Hans kommentarer i denne brochureudtrykker hans egne synspunkter og repræsenterer ik-ke den holdning man har pa Max Planck-instituttet forplanteavlsforskning.

Normal

Mutante bananfluer er, selvom de ermisdannede, stadig bananfluer

Mutationer kan godt forarsageændringer i planter — som foreksempel denne mutant med storeblomster — men kun inden forbestemte grænser

Normal

20 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

inde til at revolutionere den traditionellemetode at avle planter og dyr pa. De tro-ede at de ved at fremprovokere og udvæl-ge gavnlige mutationer kunne frembringenye og bedre planter og dyr.“20 Nogle ha-bede faktisk pa at frembringe helt nye ar-ter.

Videnskabsfolk i USA, Asien og Euro-pa fik rigelige midler til iværksættelse afprogrammer som man mente kunnefremskynde denne udvikling. Hvilke re-sultater havde de opnaet efter 40 ars in-tensiv forskning? „Trods enorme udgifterendte forsøget pa at fremavle mere yde-dygtige varieteter ved bestraling [for atfremkalde mutationer] som en stor fia-sko,“ siger forskeren Peter von Seng-busch.21 Og Lonnig tilføjer: „I 1980’ernehavde euforien blandt forskere i heleverden lagt sig, og deres forhabningervar bristet. Mutationsavl som en særskiltforskningsgren blev opgivet i de vestligelande. Stort set alle mutanter . . . døde el-ler var svagere end de naturlige variete-ter.“�

Ikke desto mindre har 100 ars forsk-ning og især de sidste 70 ars forskningi mutationsavl sat forskere i stand til atdrage nogle konklusioner om hvorvidtmutationer kan frembringe nye arter. Ef-ter at have undersøgt vidnesbyrdene kon-kluderer Lonnig: „En oprindelig art [afplanter eller dyr] kan ikke omdannes tilen helt ny art gennem mutationer. Dennekonklusion stemmer med samtlige forsøgog resultater inden for mutationsforsk-ning i det 20. arhundrede og med al sand-synlighedsregning.“

� Mutationsforsøg viste gang pa gang at antalletaf nye mutanter faldt støt, og at de samme typer afmutanter dukkede op igen og igen. Kun mindre end1 procent af plantemutationerne kunne udvælges tilyderligere forskning, og af disse igen blev mindre end1 procent fundet egnede til erhvervsmæssig brug. Derblev ikke frembragt en eneste helt ny art. Resultaterneaf mutationsavl pa dyr var endnu ringere end det vartilfældet med planter, og man gik helt væk fra meto-den.

Altsa: Kan mutationer forarsage at enart udvikler sig til en helt anden art? Allevidnesbyrd svarer nej. Lonnig er gennemsin forskning naet til den konklusion at„arter som adskiller sig genetisk fra an-dre arter, har grænser som vilkarlige mu-tationer ikke kan ophæve eller overskri-de“.22

Hvad betyder alt dette? Jo, hvis højt-uddannede forskere ikke er i stand til atfrembringe nye arter ved kunstigt at frem-kalde og udvælge gunstige mutationer,ma man spørge om en fornuftløs proceskunne gøre det bedre. Hvis en oprindeligart ikke kan udvikle sig til en helt ny artsom følge af mutationer — hvad forsknin-gen altsa viser — hvordan skulle en ma-kroevolution sa kunne finde sted?

Myte nr. 2. Naturlig selektion har førttil at nye arter er opstaet. Darwin men-te at det han kaldte naturlig selek-tion, ville begunstige de livsformer somvar bedst egnede til det omgivende mil-jø, mens de mindre egnede livsformer ef-terhanden ville uddø. Vor tids evolutio-nister hævder at efterhanden som arternebredte sig og blev isolerede, favoriserededen naturlige selektion de arter hvis gen-mutationer satte dem i stand til at overle-ve i deres nye miljø. Det medførte, pastarevolutionisterne, at disse isolerede grup-per med tiden udviklede sig til helt nyearter.

Fakta. Som tidligere nævnt tyderforskningsresultater stærkt pa at der ik-ke kan frembringes helt nye plante- ellerdyrearter ved mutationer. Hvilke beviserfremfører evolutionister da for deres pa-stand om at naturlig selektion ’udvælger’gavnlige mutationer sa der dannes nye ar-ter? En brochure udgivet i 1999 af Natio-nal Academy of Sciences (NAS) i USAhenviser til „de 13 finkearter som Darwinstuderede pa Galapagosøerne, og som idag kaldes Darwins finker“.23

EVOLUTION — MYTER OG FAKTA 21

I 1970’erne begyndte en forsknings-gruppe ledet af Peter R. og B. Rosema-ry Grant fra Princeton University at stu-dere disse finker. Efter et ar med tørkepa øerne opdagede gruppen at finker medlidt større næb var mere overlevelsesdyg-tige end finker med mindre næb. Efter-som næbbenes størrelse og form er en afde vigtigste mader hvorpa man kan iden-tificere de 13 finkearter, mente man atdenne opdagelse var betydningsfuld. Bro-churen fra NAS fortsætter: „ÆgteparretGrant skønner at hvis der indtræffer entørke pa øerne cirka hvert 10. ar, vil deropsta en ny finkeart i løbet af blot 200ar.“24

Brochuren undlader dog at nævne ati arene efter tørken blev de finker der hav-de et mindre næb, igen de dominerendei bestanden. Forskerne lagde mærke tilat i takt med at klimaet pa øen ændredesig, skiftedes finkerne med større næb ogdem med mindre næb til at være de do-minerende pa øen. De fandt ogsa ud afat nogle af de forskellige „arter“ af finkerparrede sig med hinanden og frembragte

afkom som klarede sig bedre end foræl-drefuglene. De konkluderede at hvis det-te fortsatte, kunne det resultere i at to „ar-ter“ smeltede sammen til en art.25

Kan man da fastholde at naturlig selek-tion fører til dannelse af helt nye arter?For flere artier siden begyndte evolutions-biologen George Christopher Williams atbetvivle at naturlig selektion kan udvirkenoget sadant.26 I 1999 skrev evolutions-teoretikeren Jeffrey H. Schwartz at detgodt kan være at naturlig selektion med-virker til at arterne bedre kan tilpasse siglivets omskiftelige forhold, men at natur-lig selektion ikke skaber noget som helstnyt.27

Nej, Darwins finker er ikke blevet til„noget som helst nyt“. De er stadig fin-ker. Og det at de formerer sig indbyr-des, sar tvivl om de mader hvorpa nogleevolutionister definerer en art. Den vi-den man har om finkerne, er ogsa med tilat vise at end ikke ansete videnskabeligeakademier er hævede over at fremlæggeforskningsresultater pa en forudindtagetmade.

EksempletmedDarwins finkerviser højst at en art kan tilpassesig klimaforandringer

Tegningerafnæb:Fra

bogenJournalofResearches,afCharles

Darw

in(1873),

billedemed

tilladelsefra

BiodiversityHeritage

Library

22 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

Myte nr. 3. Fossiler dokumenterer atmakroevolutionære forandringer harfundet sted. Den førnævnte brochurefra NAS giver læseren det indtryk at fos-siler fundet af forskere til overmal do-kumenterer at makroevolution har fun-det sted. Den siger: „Man har fundet samange mellemformer mellem fisk og pad-der, mellem padder og krybdyr, mellemkrybdyr og pattedyr og langs primaternesudviklingslinje at det ofte er vanskeligt atfastsla kategorisk hvor overgangen fra enart til en anden har fundet sted.“28

Fakta. Denne erklæring i brochurenfra NAS ma betegnes som overras-kende. Hvorfor? Niles Eldredge, der selver inkarneret evolutionist, siger at fossil-materialet ikke vidner om nogen gradvis

akkumulation af ændringer, men viser atder er lange tidsrum hvor der er „ingen el-ler næsten ingen akkumulation af evolu-tionære ændringer i de fleste arter“.�29

Til dato har forskere verden over gra-vet omkring 200 millioner store fossilerog milliarder af sma fossiler op af jordenog katalogiseret dem. Mange forskere erenige om at dette omfattende og detal-jerede fossilmateriale viser at alle hoved-grupper af dyr er opstaet pludseligt ogforblevet praktisk talt uforandrede, og atmange arter er forsvundet lige sa pludse-ligt som de er opstaet.

Evolution— et spørgsmal om tro

Hvorfor holder mange fremtrædendeevolutionister pa at makroevolution er et

� Selv de fa eksempler fra fossilmaterialet der afnogle forskere bruges som bevis pa evolution, kan an-fægtes. Se side 22 til 29 i brochuren Fem gode spørgs-mal om livets oprindelse, udgivet af Jehovas Vidner.

faktum? En førende evolutionist, Rich-ard Lewontin, har ærligt skrevet at man-ge forskere er villige til at acceptere ube-kræftede videnskabelige pastande fordide „føler en større forpligtelse, en for-pligtelse over for materialismen“.� Man-ge forskere vil ikke engang overveje mu-ligheden af at der eksisterer en intelligentDesigner, for, som Lewontin skriver: „Vikan ikke tillade at det guddommelige faren fod inden for døren.“30

I den forbindelse citerer tidsskriftetScientific American sociologen RodneyStark for at sige: „I 200 ar har man frem-met den holdning at hvis man vil ga forat være forsker, ma man holde sit sindfri af religionens lænker.“ Han nævnerogsa at pa de universiteter hvor der dri-ves forskning, „holder de troende deresmund“.31

Hvis du vælger at acceptere læren ommakroevolution, ma du altsa stole pa atagnostiske og ateistiske forskeres for-tolkning af videnskabelige data ikke erfarvet af deres personlige overbevisning.Du ma ogsa tro pa at alle de komplekselivsformer er opstaet som følge af mu-tationer og naturlig selektion, til trodsfor at 100 ars forskning har vist at mu-tationer ikke har medført at en enesteklart defineret art har ændret sig til enhelt ny art. Du ma tro pa at alle levendevæsener gradvis har udviklet sig fra enfælles forfader, til trods for at fossilma-terialet tydeligt indikerer at hovedgrup-perne af planter og dyr er opstaet plud-seligt og ikke har udviklet sig til helt nyearter, end ikke over meget lange tidsfor-løb. Lyder det som en overbevisning derer baseret pa fakta eller pa myter? At ac-ceptere evolutionslæren er i virkelighe-den at vælge en „tro“.

� Her sigter „materialisme“ til den opfattelse at alt iuniverset, inklusive alt liv, er opstaet uden nogen over-naturlig medvirken.

Fossilmaterialet peger pa at alle hovedgrupperaf dyr er opstaet pludseligt og forblevetpraktisk talt uforandrede

�Juan

CarlosMunoz/age

fotostock,med

tilladelsefra

RoyalTyrrellMuseum

ofPalaeontology

Hvad vil du svare?˛ Hvad mener du om den pa-stand at beviser for at densakaldte mikroevolution harfundet sted, ogsa beviser aten makroevolution har fundetsted?

˛ Hvorfor er det bemærkelses-værdigt at fossilmaterialetviser at de fleste arter kunhar ændret sig ganske lidtover meget lange tidsrum?

24 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

„Begyndelsen“— hvornar var det?

Bibelens skabelsesberetning indledesmed de enkle og magtfulde ord: „I be-gyndelsen skabte Gud himmelen og jor-den.“ (1 Mosebog 1:1) Mange bibelfors-kere forstar at dette vers omtaler nogetsom fandt sted før skabelsesdagene, derbeskrives fra vers 3 og fremefter. Det ervigtigt at forsta dette. Disse indledendeord i Bibelen fortæller nemlig at univer-set, og dermed Jorden, eksisterede i enperiode der var lang, men af ukendt læng-de, inden skabelsesdagene begyndte.

Geologer anslar at Jorden er 4 milliar-der ar gammel, og astronomer beregner atuniverset maske har eksisteret i over 15milliarder ar. Er disse beregninger — ellereventuelle justeringer af dem i fremtiden —

i strid med Første Mosebog 1:1? Nej. Bi-belen oplyser ikke hvor længe „himmelenog jorden“ har eksisteret. Heri kan viden-skaben altsa ikke modsige Bibelen.

Hvor lange varskabelsesdagene?

Hvad sa med længden pa de enkelteskabelsesdage? Var hver af dem kun24 timer lange? Nogle hæfter sig ved atMoses, der skrev Første Mosebog, senereomtalte den dag der fulgte efter de seksskabelsesdage, som et forbillede pa denugentlige sabbat; de mener at alle skabel-sesdagene derfor ma have været pa 24 ti-mer. (2 Mosebog 20:11) Men kan manudlede det af ordene i Første Mosebog?

Nej. Det hebraiske ord som her over-sættes med „dag“, kan nemlig henvise til

Videnskaben ogskabelsesberetningenMange mener at videnskaben har modbevist Bibelens skabelsesberetning.I virkeligheden er det ikke Bibelen, men de sakaldt kristne fundamentalisterssynspunkter der strider mod videnskaben. Ifølge nogle af disse fundamentalistersiger Bibelen at hele det fysiske skaberværk blev til i løbet af seks dage pa hver24 timer for omkring 10.000 ar siden.

Men Bibelen giver slet ikke belæg for en sadan opfattelse. Hvis den gjorde det,ville mange af de opdagelser videnskaben har gjort inden for de sidste hundredear, ganske rigtigt skabe tvivl om Bibelens sandfærdighed. Et grundigt studium afBibelen viser imidlertid at det den siger, ikke er i strid med fastslaede videnska-belige kendsgerninger. Jehovas Vidner er derfor uenige med de ’kristne’ funda-mentalister og med mange kreationister. Lad os se hvad Bibelen egentlig siger.

Stjernetage:IAC/RGO/D

avidMalin

Images

Bibelens skabelsesberetningsiger ikke at Jorden oguniverset blev skabt i løbetaf seks dage pa hver 24 timerfor nogle fa tusind ar siden

26 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

tidsenheder af vidt forskellig længde, ogikke kun til 24 timer. I et sammendragaf Guds skabervirksomhed omtaler Mo-ses for eksempel alle de seks skabelsesda-ge som en dag. (1 Mosebog 2:4) Angaen-de den første skabelsesdag star der: „Gudkaldte . . . lyset Dag, men mørket kald-te han Nat.“ (1 Mosebog 1:5) Her er detkun en del af en 24-timers periode der bli-ver kaldt „dag“. Der er altsa ikke nogetbibelsk grundlag for at holde stejlt pa athver skabelsesdag var pa 24 timer.

Hvor lange var skabelsesdagene da?Det siger Bibelen ikke noget om, menifølge ordlyden i Første Mosebog, kapitel1 og 2, ma de have omfattet ganske langetidsperioder.

Seks skabelsesperioderMoses skrev sin beretning pa hebraisk,

og han fortæller begivenhederne som deville tage sig ud for et menneske der be-fandt sig pa Jorden. Disse to kendsger-ninger, sammen med den viden at univer-set blev til længe før skabelsesperioderne,eller -dagene, begyndte, kan bilægge man-ge uoverensstemmelser i debatten omskabelsesberetningen. Hvordan det?

Et nøje studium af beretningen i Førs-te Mosebog viser at nogle af begivenhe-derne begyndte den ene „dag“ og fort-satte pa en eller flere af de efterfølgende„dage“. Før begyndelsen af den førsteskabelsesdag kunne lyset fra den alleredeeksisterende Sol for eksempel ikke træn-ge igennem til Jorden, muligvis pa grundaf tykke skymasser. (Job 38:9) I løbet afden første „dag“ begyndte skymasserneat forsvinde, og diffust lys kunne trængeigennem atmosfæren.�

I løbet af den anden „dag“ blev atmo-sfæren tilsyneladende endnu mere klar,og der dannedes et udstrakt rum mel-lem de tykke skymasser oventil og ha-vet nedentil. Pa den fjerde „dag“ blev at-mosfæren efterhanden sa klar at Solenog Manen blev synlige „pa den udstrak-te himmel“. (1 Mosebog 1:14-16) For enjordisk iagttager begyndte Solen ogManen med andre ord at blive synlige.Disse begivenheder fandt sted lidt efterlidt.

� Til beskrivelse af hvad der skete den første „dag“,benyttes det hebraiske ord ’ohr, som betyder lys i al-mindelighed; men i forbindelse med lyset den fjerde„dag“ bruges ordet ma’ohr�, der betegner en lyskilde.

Begivenheder der begyndte den ene „dag“,fortsatte pa en eller flere af de efterfølgende „dage“

Det fremgar ogsa af beretningen i Førs-te Mosebog at efterhanden som atmosfæ-ren blev klarere, begyndte flyvende skab-ninger — deriblandt insekter — at kommetil syne pa den femte „dag“.

Beretningen i Bibelen giver altsa rumfor at nogle af de store begivenheder derfandt sted pa hver af skabelsesdagene,eller i hver af skabelsesperioderne, ind-traf gradvis og ikke pludseligt, og at nogleaf disse begivenheder maske endda fort-satte de efterfølgende „dage“.�

Efter deres arterEr det at forskellige planter og dyr

fremstod gradvis, sa et tegn pa at Gudbenyttede en evolution for at frembrin-ge den store variation af livsformer? Nej.Det fremgar klart af beretningen at alle degrundlæggende „arter“ af planter og dyrblev skabt af Gud. (1 Mosebog 1:11, 12,20-25) Var disse oprindelige arter saat sige ’programmeret’ med evnen til attilpasse sig forskellige ydre forhold? Og

� For eksempel befalede Gud pa den sjette skabel-sesdag at menneskene skulle ’blive frugtbare og talrigeog fylde jorden’. (1 Mosebog 1:28, 31) Men dette be-gyndte ikke at ske før den følgende „dag“. — 1 Mose-bog 2:2.

28 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

præcis hvordan defineres en„art“? Det forklarer Bibelenikke nærmere. Dog fortællerden at de levende skabninger’vrimlede frem efter deres ar-

ter’. (1 Mosebog 1:21) Disse ord anty-der at der er en naturlig grænse for hvorstor en variation der kan forekomme in-den for en „art“. Bade fossilmaterialet ogden nyere forskning støtter den opfattelseat de grundlæggende kategorier af planterog dyr i meget lange tidsperioder praktisktaget ikke har forandret sig.

I modsætning til hvad nogle religiøsefundamentalister hævder, lærer Bibelen

ikke at universet, og dermed Jorden og altliv pa den, blev skabt i løbet af en megetkort tidsperiode i en ikke sa fjern fortid.Tværtimod harmonerer Bibelens beskri-velse af universets skabelse og livets tilbli-velse pa Jorden i mangt og meget mednogle af de seneste videnskabelige opda-gelser.

Pa grund af deres egne filosofiske op-fattelser afviser mange videnskabsfolk Bi-belens udsagn om at Gud har skabtalt. Det er interessant at Moses for megetlænge siden skrev i Bibelens første bogat universet har haft en begyndelse, ogat livet fremstod i etaper over lange tids-rum. Hvordan kan Moses have haft ad-gang til sadanne videnskabeligt korrekteoplysninger for over 3500 ar siden? Derfindes kun en logisk forklaring. Den derhavde magt og visdom til at skabe him-melen og Jorden, kunne naturligvis og-sa give Moses en sadan indsigt. Det talerfor at Bibelen har ret nar den hævder atvære „inspireret af Gud“.� — 2 Timoteus3:16.

Men maske spekulerer du pa om detoverhovedet gør nogen forskel om mantror pa Bibelens skabelsesberetning ellerej. I det følgende kan du læse om hvor-for det har sa stor betydning hvad mantror.

� Flere oplysninger findes i den korte film Hvordankan vi være sikre pa at Bibelen er sand? pa jw.org.

Hvad vil du svare?˛ Hvilke fejlagtige opfattelser har mangeangaende Bibelens skabelsesberetning?

˛ Hvorfor er det sa bemærkelsesværdigtat Bibelen og videnskaben pa mangepunkter harmonerer med hinanden?

Nutidig forskningbekræfter at livsfor-merne formerer sig„efter deres arter“

Pingviner:Med

tilladelseafJohn

R.Peiniger

Tænk over hvad disse ord betyder. Hvisder ikke er nogen dybere mening med ditliv, har du altsa ikke noget andet formalmed livet end at forsøge at være et godtmenneske og maske give dine genetisketræk videre til næste generation. Ved dø-den vil du være borte for evigt. Din hjer-ne, der har sat dig i stand til at tænke, hus-ke og endda overveje meningen med livet,ma i sa fald forklares som et produkt af na-turens tilfældigheder.

Og det er ikke det hele. Mange tilhæn-gere af evolutionslæren hævder entenat Gud ikke er til, eller at han ikke blan-der sig i forholdene pa Jorden. I beggetilfælde vil vores fremtid hvile i hænder-ne pa politikere, intellektuelle og religiøseledere. Og at dømme efter det vi har setindtil nu, vil samfundet da fortsat værepræget af kaos, konflikter og korruption.Ja, hvis evolutionsteorien var sand, villeder være al mulig grund til at leve efterden fatalistiske devise: „Lad os spise ogdrikke, for i morgen skal vi dø.“ — 1 Ko-rinther 15:32.

Bibelen siger klart det modsatte. ’HosGud er livets kilde,’ læser vi i Salme36:9. Disse ord har vidtrækkende betyd-ning.

Hvis det Bibelen siger, er sandt, er dervirkelig en mening med livet. Skaberenhar en kærlig hensigt der omfatter allesom vælger at leve i overensstemmelsemed hans vilje. (Prædikeren 12:13) Dethører til hans hensigt at menneskene kom-mer til at opleve en verden uden kaos,konflikter og korruption — ja, selv udendød. — Salme 37:10, 11; Esajas 25:6-8.

Der er gode grunde til at millioner afmennesker i hele verden er overbevisteom at det der giver livet virkelig mening, erat lære Gud at kende og følge hans anvis-ninger! (Johannes 17:3) En sadan overbe-visning er ikke bare ønsketænkning. Althvad vi ser omkring os, vidner klart om atlivet er en Skabers værk.

Betyder det nogethvadman tror?

Tror du at der er en mening med livet? EvolutionistenWilliam B. Provine siger: „Det vi har lært om evolutionen,har enorme konsekvenser for os. Det griber ind i voresopfattelse af livets mening.“ Hvad konkluderer han selv?„Jeg kan ikke se nogen kosmisk eller endegyldig meningmed livet,“ siger han.32

Hvad vil du svare?˛ Alt taget i betragtning,mener du da at livet erblevet til ved en udviklingeller en skabelse? Hvorformener du det?

˛ Hvorfor er det nødvendigtat man undersøger hvorgodt et grundlag der erfor det man tror pa?

&Faunia,M

adrid

29

30 ER LIVET EN SKABERS VÆRK?

Den levende planet1. Scientific American, særudgave fra 2008 medtitlen „Majestic Universe“, s. 11.2. Perfect Planet, Clever Species—How UniqueAre We? af William C. Burger, 2003, s. 24, 34.3. Rare Earth—Why Complex Life Is Uncommonin the Universe af Peter D. Ward og DonaldBrownlee, 2000, s. 224.4. The Sacred Balance—Rediscovering Our Placein Nature af David Suzuki, 2007, s. 102.5. God and the New Cosmology—The AnthropicDesign Argument af M.A. Corey, 1993,s. 144-145.

Ramme: Et mylder af liv6. Wildlife in a Changing World—An Analysis of the 2008 IUCNRed List of Threatened Species,redigeret af Jean-Christophe Vie,Craig Hilton-Taylor, og Simon N.Stuart, 2009, s. 6.7. Journal of Industrial Micro-biology, „Total Bacterial Diversi-ty in Soil and Sediment Commu-nities—A Review“ af V. Torsvik,R. Sørheim, og J. Goksøyr,bind 17, 1996, s. 170-178.8. Science, „Environmental Ge-

nomics Reveals a Single-SpeciesEcosystem Deep Within Earth“af Dylan Chivian, et al, bind322, 10. oktober 2008,

s. 275-278.9. Scientific American, „Microbe Cen-

sus Reveals Air Crawling With Bacteria“ af DavidBiello, http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id˙microbe-census-reveals-ai.Hvem fandt pa det først?10. Natural History, „As the Whale Turns“ afAdam Summers, juni 2004, s. 24-25.11. Science, Random Samples, „FlipperedFlight“, 21. maj 2004, s. 1106.12. New Scientist, Technology, „Is It a Bird, Is Ita Plane . . .“, 3. september 2005, s. 21.13. Heat Exchanger Design, anden udgave,af Arthur P. Fraas, 1989, s. 2.

14. The Economist Technology Quarterly, rapport,„Technology That Imitates Nature“, 11. juni 2005,s. 18-22.15. The New York Times, „Design for Living“ afMichael J. Behe, 7. februar 2005, s. A21.Evolution — myter og fakta16. Natural History, „Darwin & Evolution—TheIllusion of Design“ af Richard Dawkins, novem-ber 2005, s. 37.17. Origin of Species af Charles Darwin, førsteudgave, 1859, sjette udgave, 1872, s. 285-286.18. Charles Darwin—The Origin of Species,indledning af sir Julian Huxley, 1958, i: FirstSignet Classic Printing, september 2003, s. 458.19. Nobel Lectures, Physiology or Medicine1942-1962, 1999, „The Production of Mutations“af H.J. Muller, 1946, s. 162.20. Mutation Breeding, Evolution, and the Lawof Recurrent Variation af Wolf-Ekkehard Lonnig,„Expectations in Mutation Breeding“, 2005, s. 48,og interview med Wolf-Ekkehard Lonnig.21. Mutation Breeding, Evolution, and the Lawof Recurrent Variation, s. 48-51.22. Mutation Breeding, Evolution, and the Lawof Recurrent Variation, s. 49, 50, 52, 54, 59, 64,og interview med Wolf-Ekkehard Lonnig.23. Science and Creationism—A View From theNational Academy of Sciences, „Evidence Sup-porting Biological Evolution“, 1999, s. 10.24. Science and Creationism—A View From theNational Academy of Sciences, „Evidence Sup-porting Biological Evolution“, s. 11.25. Scientific American, „Natural Selection andDarwin’s Finches“ af Peter R. Grant, okto-ber 1991, s. 87;Nature, „Oscillating Selection on Darwin’sFinches“ af H. Lisle Gibbs og Peter R. Grant,11. juni 1987, s. 511;Science, „Hybridization of Bird Species“ af PeterR. Grant og B. Rosemary Grant, 10. april 1992,s. 193-197.26. Adaption and Natural Selection af George C.Williams, 1966, s. 54.27. Sudden Origins—Fossils, Genes, and theEmergence of Species af Jeffrey H. Schwartz,1999, s. 317-320.28. Science and Creationism—A View From theNational Academy of Sciences, anden udgave,

Kildehenvisninger

�David

Haw

ks

HVAD ER DET

BIBELEN

virkelig LÆRER?

Er Bibelen videnskabeligt korrekt?Er dens profetier gaet i opfyldelse?Hvad er usædvanligt ved dens udbredelse?Fa svarene ved at se den fire et halvt minut lange filmHvordan kan vi være sikre pa at Bibelen er sand? pa jw.org.

Du kan fa svar pa følgende spørgsmal:˛ Hvorfor er der ondskab og lidelser?˛ Hvordan far man et godt familieliv?˛ Hvad sker der med os nar vi dør?Bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? (224 sider)svarer pa disse og mange andre spørgsmal.Du kan downloade denne bog gratis pa jw.org.

w

r

„Evidence Supporting Biological Evolution“,s. 14.29. The Triumph of Evolution and the Failureof Creationism af Niles Eldredge, 2000,s. 49, 85.30. The New York Review of Books, „Billionsand Billions of Demons“ af Richard C. Lewon-tin, 9. januar 1997, s. 28-32.31. Scientific American, „Scientists and Re-ligion in America“ af Edward J. Larson og LarryWitham, september 1999, s. 91.Betyder det noget hvad man tror?32. Science, Technology, and Social Progress,redigeret af Steven L. Goldman, „Evolutionand the Foundation of Ethics“ af William B.Provine, 1989, s. 253, 266.

NASA,ESA,og

theHubble

Heritage

(STScl/AURA)-ESA/Hubble

Collaboration

lc-D

16

12

26

Er livet blevet til ved en skabelse, eller er vi et resultat aftilfældige, planløse hændelser? Kun fa spørgsmal har skabtsa meget debat som dette. Svaret pa det har vidtrækkendebetydning. I denne brochure behandles spørgsmal som:˛ Er Jorden designet til liv?˛ Hvad kan vi lære af den formgivning der ses i naturen?˛ Er evolutionslæren funderet pa kendsgerninger?˛ Har videnskaben modbevist Bibelens skabelsesberetning?˛ Hvorfor er det ikke ligegyldigt hvad man tror pa?

s