2. UDGAVE

NIVEAU C

TROJKA

ERHVERVSRET

Cases og opgaver

Dorte DittmannMette Gade

ForordErhvervsret, niveau C, 2. udgave omfatter grundbog, opgavesamling med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website. Gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klik-kes på ikon med bogens forside.

Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet erhvervsret, niveau C, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på HHX.

Erhvervsret, niveau C indeholder både kernestof og supplerende stof. Stoffet præ-senteres på en overskuelig og læsevenlig måde og i et sprog, som eleverne kan forstå. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt når eleven ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den ”vir-kelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig præsentere stoffet på et fagligt niveau, der er i overensstemmelse med de faglige mål på HHX.

De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interes-sevækkende og pædagogisk måde. Til præsentation af stoffet anvendes eksem-pler, domme og afgørelser, som gør teorien virkelighedsnær for eleverne. Hvert kapitel indledes med en case, og der anvendes mange figurer med skemaer, oversigter og illustrationer. Margennoter gør det også nemt for eleverne at finde relevant tekst.

Opgavesamlingen indeholder artikler, opgaver og cases til grund bogens kapit-ler. Hvert kapitel indledes med en opsummering af de vigtigste hovedregler og principper. Dermed får eleverne det nødvendige overblik, når de skal arbejde med stoffet. I opgavesamlingen kan eleverne arbejde med repetitionsspørgsmål, cases i forskellige sværhedsgrader, artikler og domme.

Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med e-læringsmaterialer, og der er links til danske love på Retsinformation.dk. For undervisere er der supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov eller anvendes direkte i undervisningen.

Juni 2015Forfatterne

Indholdsfortegnelse

Kapitel  2 Retskilder og juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Kapitel  3 Domstole og retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Kapitel  4 Erstatning uden for kontrakt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Kapitel  5 Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Kapitel  6 Aftaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Kapitel  7 Fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Kapitel  8 Forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Kapitel  9 Handelskøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Kapitel 10 Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Kapitel 11 International procesret og privatret . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Kapitel 12 Forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Kapitel 13 Markedsføringsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Kapitel 14 Immaterialret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Kapitel 15 It jura og e-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Kapitel 16 Konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Kapitel 17 Ansættelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Kapitel 18 Kreditaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Kapitel 19 Kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

Kapitel 20 Fordringer, gældsbreve og patentbreve . . . . . . . . . . . . . . 112

Kapitel 21 Pant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

Kapitel 22 Virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

Kapitel 23 Inkasso og fogedret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

Kapitel 24 Konkurs, rekonstruktion og gældssanering . . . . . . . . . . . 140

Kapitel 25 Ophør af pengefordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Kapitel 26 Familie- og arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Kapitel 27 Bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · 7

Retskilder og juridisk metodeKAPITEL 2

Vigtigste hovedregler og principper• I retskilderne søger vi juridiske informationer og svar på, hvad der er gæl-

dende ret.• Retskilderne kan være både nationale og internationale.• De traditionelle retskilder er loven, bekendtgørelser, vejledninger, cirkulærer,

forarbejder, domme, sædvane og forholdets natur.• De regler der udstedes og de afgørelser der træffes, skal have lovhjemmel.• Lovfortolkning kan være objektiv eller subjektiv, og udvidende eller indskræn-

kende.• En præceptiv lovregel er en regel, som ikke kan fraviges.• En deklaratorisk lovregel kan fraviges, hvilket betyder, at man fx kan aftale

noget andet, end det der står i loven.• Domme kan skabe præcedens og have præjudikatsværdi.• De internationale retskilder som Danmark skal overholde, udgør blandt andet

de internationale konventioner som Danmark har godkendt, samt EUs retskil-der, såsom traktater, forordninger, direktiver, beslutninger og domme afsagt af EU-domstolen.

Opgaver

Opgave 2.1Nogle af reglerne i Grundloven vedrører menneskerettigheder og retssikkerhed. Der er nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder som fx ytrings-frihed og foreningsfrihed, og grundlæggende garantier for retssikkerhed. Læs bestemmelserne neden for.

Religionsfrihed

LOV

Grundloven § 4Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

iTrojka

8 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2

Grundloven § 67Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stem-mer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Grundloven § 70 Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang tilden fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

1. Hvad betyder det, at vi har religionsfrihed?

Retssikkerhed

LOV

Grundloven § 65Stk. 1. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang. Stk. 2. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager næv-ninger skal medvirke.

2. På hvilken måde bidrager lægmænd og nævninge til vores retssikkerhed?

Personlig frihed

LOV

Grundloven § 71Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

Grundloven § 72Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · 9

LOV

Grundloven § 74Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.

Grundloven § 75Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

3. På hvilken måde bidrager disse regler til den personlige frihed?4. Diskutér rygeforbud. Hvor og hvornår er det i orden at indføre rygeforbud, og

hvor går grænsen? Hvornår krænkes den personlige frihed? Hvor meget skal staten bestemme over borgerens liv?

5. Kender du eksempler fra virkeligheden, hvor man kan stille spørgsmålet, om der er sket en krænkelse af borgeren?

Tjekspørgsmål

Opgave 2.2

1. Nævn de danske retskilder.2. Forklar forskellen mellem en lov og en bekendtgørelse.3. Forklar forskellen mellem en bekendtgørelse og en vejledning.4. Hvad betyder ordet “lovhjemmel”?5. Hvad kan man bruge lovens forarbejder til?6. Hvad er forskellen på præceptive regler og deklaratoriske regler?7. Hvordan kan man bruge domme som retskilde?8. Forklar udtrykket “sædvane” og forholdets natur”.9. Nævn nogle internationale retskilder.10. På hvilken måde har menneskerettighedskonventionen betydning i

Danmark?11. Skal vi overholde og respektere EUs regler og domme i Danmark?

10 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

Virksomheden i en markeds­økonomi

KAPITEL 4

Domstole og retssagerKAPITEL 3

Vigtigste hovedregler og principper• I Danmark er magten adskilt mellem den lovgivende, udøvende og døm-

mende magt.• Domstolen har 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret.• En retssag kan som hovedregel føres to gange – 2-instansprincippet.• Hvis en retssag skal føres en tredje gang kræver det en særlig tilladelse.• Byretten har flere afdelinger, der behandler forskellige type sager.• Sager kan også afgøres ved et godkendt klage- eller ankenævn.• Retsmægling er et alternativ til en domstolsafgørelse.• En voldgift er en privat domstol, som kan aftales.• EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolens afgørelser har betydning

og virkning i Danmark.• Parterne i en civil retssag hedder sagsøger og sagsøgte.• Værneting: En retssag skal som hovedregel anlægges der, hvor sagsøgte bor

eller har sin firmaadresse.• Værneting kan aftales på forhånd og fx fremgå af salgs- og leveringsbetin-

gelser.• En civil retssag har to forløb – sagens forberedelse inden sagen skal afgøres

og selve hovedforhandlingen, hvor sagen bliver afgjort.• Omkostningerne betales som hovedregel af taberen, men det er dommeren

der tager stilling, hvis der skal ske en fordeling.• Omkostningerne kan være dækket af reglerne om fri proces eller en rets-

hjælpsforsikring.

Opgaver

Opgave 3.1Se den korte film om Grundloven på www.ft.dk/Demokrati/Grundloven

1. Hvad forstås ved “magtens tredeling”?2. Hvad er tanken bag magtens tredeling?3. Hvad er forskellen på et demokrati og et diktatur?4. Diskutér mediernes rolle i vores demokrati. Se filmen mediernes rolle på

www.ft.dk/Demokrati/Hvem_bestemmer/medierne.aspx-Folketinget-Medi-ernes rolle

5. Skal der være grænser for ytringsfriheden?

iTrojka

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · 11

Opgave 3.2Gå ind på www.civilstyrelsen.dk og find oplysninger om fri proces i Danmark.

1. Hvad er de økonomiske betingelserne for at opnå fri proces?

Opgave 3.3

Gå ind på www.retsinformation.dk og find følgende love:• Aftaleloven• Købeloven• Markedsføringsloven

1. Hvornår er aftaleloven senest blevet ændret?2. Hvor mange paragraffer er der i købeloven?3. Hvilken paragraf i markedsføringsloven handler om vildledende markedsfø-

ring?4. Hvad siger loven om vildledende markedsføring?

Retsinformation – Systematik

Retsinformation er bygget op således, at alle forskrifter, såvel hoved- som ændrings-forskrifter, bliver lagt ind på hjemmesiden som selvstæn-dige dokumenter. Hvis der f.eks. er en ændring til en lov, vil ændringsloven således ikke blive indarbejdet i den oprin-delige lov, men vil blive lagt ind i Retsinformation som et selv-stændigt dokument.

Når ændringsloven bliver lagt ind i Retsinformation, vil der dog blive skabt et link til den lov, der ændres i. Dette link vil fremgå af feltet “Senere ændringer til forskriften” øverst i det vindue, som den ændrede lov vises i.

Det er således nødvendigt at sammenholde loven med de senere ændringslove for at se lovens fulde og gældende tekst.

Hvis loven f.eks. bliver ophæ-vet og afløst af en helt ny lov, vil der i Retsinformation på den ophævede lov være placeret et link til den nye lov. Dette link vil også fremgå af feltet “Senere ændringer til forskriften” øverst i det vindue, som den ophæ-vede lov vises i. Derudover vil den ophævede lov være marke-ret historisk. Skærmbilledet for en historisk forskrift er grønt og påført teksten: “Historisk for-skrift”.

Kilde: Baseret på www.civilstyrelsen.dk

12 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

Tjekspørgsmål

Opgave 3.4

1. Hvor mange gange kan man få samme sag afgjort ved en domstol? 2. Hvor starter de fleste retssager?3. Nævn nogle af Byrettens afdelinger, og forklar hvilke typer sager afdelin-

gerne behandler.4. Hvad laver Sø- og Handelsretten?5. Hvad er et klagenævn?6. Hvad handler retsmægling om, og hvad kan fordelene være ved at bruge

retsmægling?7. Hvad er en voldgift?8. Hvad er opgaverne for EU-Domstolen?9. På hvilken måde har EU-Domstolens afgørelser virkning i Danmark?10. Hvad er opgaverne for Menneskerettighedsdomstolen?11. Forklar forskellen på en straffesag og en civil sag.12. Hvor anlægger man en civil retssag?13. Forklar forløbet af en civil retssag?14. Hvad betyder det, at en dom kan have præjudikatsværdi?15. Hvem betaler omkostningerne i en civil retssag?16. Hvad er småsagsprocessen?