Farsalos- en leg inspireret af den romerske legion

Et historisk opgør

”Jacta alia est” (terningen er kastet) udbrød Cæsar da han i år 49 f.Kr. førte sine mænd over floden Rubicon i Norditalien. Hans rival Pompejus forhalede den uundgåelige konfrontation ved at drage til Grækenland, men i sommeren 48 f.Kr. tørnede Roms store generaler endelig sammen ved Farsalos efter flere udmattende træfninger. Pompejus havde mønstret en imponerende hær på 52.000 mand mod Cæsars 23.000 – som dog mestendels var seje veteraner.

Afgørende for udfaldet blev at Cæsar havde gennemskuet Pompejus’ plan om at gennembryde hans ene flanke med et koncentreret angreb. Pompejus’ kavaleri blev i stedet lokket ind i et inferno af spyd og sværd – en regulær dødsfælde, som lagde grund for et ødelæggende kontrastød. Pompejus selv måtte flygte fra Farsalos – han blev senere dræbt i Egypten.

En slags ”krig”Farsalos er en udbygget version af den gode gamle leg, ”krig”, som mange kender fra skolegården, og den indeholder de samme grundlæggende elementer: Det gælder om at få ram på modstanderne – og undgå selv at blive ramt.

1

Men Farsalos er mere udfordrende og krævende. Der er flere regler at holde styr på og man kan ikke vinde uden at arbejde sammen som en enhed. Farsalos indeholder elementer fra fagene idræt, drama og historie. Legen indbyder til fysisk aktivitet hvor især reaktionsevne, hurtighed og frem for alt samarbejde er afgørende. Legen og dens begreber refererer til antik romersk historie – navnlig det legendariske slag som legen er opkaldt efter. Dramadelen er at leve sig ind i denne historie og forestille sig at man er romersk legionær i felten.

Legens opbygning

”Krigen” udkæmpes af to hold (såkaldte centurier) og afgøres over 3 runder (kaldet slag). Når de 3 slag er udkæmpet, er centurien med flest point sammenlagt, den endelige sejrherre.

En centurie vinder det enkelte slag ved:

- At erobre den fjendtlige centuries fane (med risiko for en ”Pyrrhos-sejr”)

- At score flest point (point afgøres ved status i barakken efter slutsignal)

Det er muligt at vinde en såkaldt ”Pyrrhos-sejr” (jævnfør grækeren Pyrrhos’ sejr over romerne i 279 f.Kr. som kostede ham så mange soldater at han efter sigende skal have sagt: ”Efter endnu en sådan sejr vil det være ude med mig!”). En sådan sejr vindes i legen ved at erobre en talmæssigt overlegen fjendes fane, og dermed formelt vinde slaget (på trods af at fjenden har scoret flest point). Der er ikke nogen dommer i Farsalos – men en af legens deltagere bør være udstyret med et ur og en dommerfløjte som han/hun kan bruge til at sætte i gang/kalde sammen.

Legen forløber således:

Inden et slag går i gang, opdeles centurierne i enheder. Centurierne søger ud i hver deres yderområde af slagmarken og bruger fem minutter på at lægge en plan (hvordan og med hvor mange forsvarer og angriber vi?). Imedens gemmer grækerne sig ude på slagmarken.

Slaget sættes i gang ved aftalt signal (det er her at en dommerfløjte er en fordel).

Døde går til barakken og læser om historiske slag – og følger med i legen på sidelinjen.

Ved aftalt signal mødes man i barakken og gør status for centuriernes point. Signalet lyder når en af fanerne er erobret - eller efter 12 minutter (hvis ingen af centurierne lykkes med at erobre fjendens fane). Alle kampe ophører øjeblikkeligt ved slutsignal.

Dette forløb gentages 3 gange hvor efter centuriernes point lægges sammen – centurien med flest point i alt vinder.

2

Orden i geledderne – romere klar til kamp.

Om Slag

Slag svarer til runder. Et slag varer 12 minutter – eller indtil en af fanerne er erobret. I alle tilfælde udregnes point efter slagets afslutning i barakken – legens base. De enkelte slags begyndelse og slutning signaleres med en dommerfløjte.

Om Slagmarken

Slagmarken er det område som legen tager i brug. Slagmarken er afgørende for om legen fungerer. En for lille slagmark gør det for nemt at finde fjendens fane – er slagmarken for stor bliver der for meget løb og for lidt træfning. Slagmarkens størrelse skal stemme overens med antallet af deltagere. Det er vigtigt at slagmarken har åbne områder (hvor man kan kæmpe ansigt til ansigt) såvel som gemmesteder (udgangspunkt for baghold).

Om fanen

Hver centurie har en fane som de anbringer i hver deres yderområde af slagmarken inden slaget går i gang. Selve fanens skaft skal være omkring en - halvanden meter i længden og et par centimeter i diameter. Den skal anbringes i jorden så man kan se flaget. Fanen må ikke anbringes så den er skjult af eksempelvis højt græs eller krat. Fanen må kun være mobil ved generobring idet man bringer den ”hjem”. Fjendens fane er endeligt erobret når den er plantet i jorden inden for en favns afstand fra ens egen. Her ved ender slaget og centurierne mødes i barakken, hvor tab opgøres. En erobret fane giver tre point. Ved næste slags begyndelse må fanen gerne anbringes et andet sted. Løb med erobret fane skal foregå med greb om fanen med begge hænder – man kan ikke kæmpe uden at lægge fanen fra sig. Man må ikke bruge fanen i kamp! Hvis en fjende kommer af sted

3

med centuriens fane, men dræbes inden han/hun kan bringe den ”hjem”, skal fanen placeres på den pågældendes dødssted. Venner og fjender må så forsøge at (gen)erobre fanen her fra.

Om Barakken

Barakken er hele legens base. Det er her de døde søger hen og her man kan læse om historiske slag i medbragte bøger. Når dommeren signalerer at det enkelte slag er ovre, mødes alle - levende og døde - i barakken. Her udregnes centuriernes optjente point. Det er en fordel at barakken ligger mellem centuriernes lejre, så legens deltagere er koncentreret på et begrænset område. Dette gør det nemmere at give signal og mødes hurtigt. En af legens væsentlige kvaliteter er at berette om sine bedrifter og endeligt i barakken!

”Drama-døden”

Når man tilføjes et dødbringende slag af en fjende, er det vigtigt at man dør med maner. Et dødsskrig og et dramatisk fald er med til at øge spændingen i legen, og gør andre deltagere i legen opmærksom på at ”blodet flyder”. På samme måde bør en afhugget arm efterfølges af en tydelig reaktion. Når man så er død er man ude af legen og går med hænderne over hovedet direkte til barakken. Det er ikke tilladt at røbe fjendens skjulested med videre for kammerater på vej til barakken – man er ”luft” når man er død. Til gengæld kan man snakke alt det man vil med de andre døde i barakken.

Bemærk at det ved afhugning af sværd-arm er tilladt at give den anden hånd sværdet inden den oprindelige sværd-arm tages om bag ryggen. En arm uskadeliggøres derimod øjeblikkeligt i det den hugges af. Hver opmærksom på hvem der rammer først!

4

Romersk centurie går til angreb.

Centuriens tre enheder

Centurien består af 3 enheder som er synligt adskilt fra hinanden med pandebånd. De 3 enheder legionarius, velites og centurion har forskellige egenskaber – det er derfor afgørende at man grupperer sig med omtanke når man angriber på slagmarken.

1. Legionarius

Legionærerne udgør centuriens hårde kerne. De er tungt bevæbnede fodfolk som ofte befinder sig der hvor kampene er mest blodige. En legionær er bevæbnet med gladius – et kort stiksværd.

Legionærer kan dræbe fjender ved at hugge dem ned med deres gladius (sværd). Gladius laves af en sammenrullet og tapet avis.

I kamp med gladius afgør den første rene træffer kampen. En ren træffer er et synligt og rent slag, på kroppen (ryggen, brystet, maven, hoften). Rammes armen, tages denne om på ryggen som om den var hugget af. Rammes benet, må man hinke.

Legionærer må ikke bruge hasta – men må gerne samle det op og bevæbne velites.

En legionærs skalp (ved træfning med gladius eller hasta) giver 1 point.

5

2. Veles

Velites er det lette og mobile infanteri. De skaber kaos i fjendens geledder med en regn af spyd – såkaldte hastae. Men uden deres hasta er de sårbare overfor fjenden.

Begge centurier skal udnævne en eller flere velites blandt sine soldater. En veles er i stedet for et sværd bevæbnet med en sammenrullet aviskugle der gør det ud for et hasta (spyd). Hasta kan kastes og er dødbringende ved kontakt med den fjendtlige centuries legionærer eller velites (en centurion er derimod beskyttet af sit sølvpanser). Hasta kan kun bruges af velites, men må gerne samles op af en legionarius eller en centurion. En veles må ikke bruge sværd.

Velites udpeges inden de enkelte slag og markeres med et pandebånd. Der bør være 1 veles for 6 legionærer (inklusiv centurion). Det vil sige at en centurie på eksempelvis 15 mand har 2 velites. En veles’ skalp giver 1 point.

Bemærk at hasta kun må samles op af andre enheder med henblik på at bevæbne velites. Man må ikke smide det væk eller gemme det, og dør man med hasta i besiddelse skal man aflevere det til banemanden. Når andre enheder end velites erobrer hasta gælder regelen: Bevæbn eller behold.

Gladius – romersk stiksværd.

3. Centurion

Centurion er centuriens sølvpansrede general. Med sin prangende hjelm skiller han/hun sig ud fra legionærer og velites – men centurion er udpeget af sine egne mænd og nyder respekt i centurien for hans/hendes mod i kamp.

En centurion er bevæbnet med gladius, og kæmper i felten som en legionarius. Centurions sølvpanser beskytter mod hasta.

En centurion markeres med et pandebånd. En centurie har altid 1 centurion. En centurions skalp giver 2 point til centurien.

6

Gajus Julius Cæsar

Grækere

I slaget ved Farsalos kæmpede foruden romere et betydeligt antal grækere. De var lokale mænd som for betaling trådte ind i geledderne i Cæsars og Pompejus’ legioner.

I legen Farsalos har grækere også en afgørende rolle. De gemmer sig forskellige steder på slagmarken. Her står de og er klar til at gå ind i kampen for den centurie der finder dem først. Når man finder en græker giver man ham/hende hånden for at markere en pagt. Nu er denne græker ”købt” af centurien som ”finderen” repræsenterer. Nu kan grækeren blive stående og vente på at blive fundet af fjenden som kan forvente at få hugget den hånd af som de rækker frem! Grækeren kan også deltage aktivt i slaget – som soldat eller vendekåbe (blot skal han/hun være tro mod den oprindelige pagt som han/hun har indgået). Grækere markeres med eksempelvis et pandebånd. Der bør være 1 græker for 6 romere – det vil sige at en slagmark for to centurier med 10 soldater i hver, gemmer 3 grækere.

Om at overgive sig

Alle enheder (og grækere) har mulighed for at overgive sig. Står man i en håbløs situation – omringet af en overlegen fjende – kan man ved at nedlægge våben og række armene i vejret, overgive sig. Når man har givet tegn til overgivelse går man til barakken som om man var død. Har man overgivet sig er man ingen point værd for fjenden ved optælling i barakken. Man kan ikke dræbe en fjende der har overgivet sig.

7

Gnæus Pompejus Magnus

Remedier

”Spyd” og ”sværd” af aviser med tape

2 faner

Pandebånd i 3 farver

1 sæt overtrækstrøjer

Papirblok og kuglepen

Dommerfløjte

Ur

Historiebøger

8

”Roma Victor!”

Formål og mål

Farsalos er en leg for 16 – 40 deltagere i aldersgruppen 14 år +.

Farsalos indeholder elementer af idræt, drama og historie. Ideen er gennem leg at undervise i alle tre fag. Den idrætslige og kropslige del er væsentlig, men legen lægger også op til at man

- Bruger sin fantasi og evne til at danne indre billeder. Hvordan var det at være romersk legionær i felten?

- Bruger tænkeren. Er det nu der skal blæses til angreb, eller er chancen for succes større med en defensiv plan?

- Bruger evnen til samarbejde. Hvordan arbejder vi sammen mod fjenden?

Farsalos sigter på store børn og unge – men voksne kan også lege med. Visse regler kan undlades for at gøre legen enklere, men Farsalos kræver alligevel en betydelig grad af overblik og ansvar overfor legens præmisser. Farsalos er en kontakt idræt hvor det ikke kan undgås at man vil få (og give) nogle knubs. Dog er håndgemæng og brydning ikke en del af legen.

Legen indeholder mulighed for videretænkning og udvikling:

Eksempelvis kunne man lade tre centurier kæmpe mod hinanden – og åbne mulighed for alliancer og sammensværgelser.Man kan tænke udklædning og fortælling ind i legen og således lægge vægt på dramaet – eller tage mere eller mindre udgangspunkt i historiske slag gennem tiderne.

God fornøjelse!

Farsalos er designet af Benjamin Gade i samarbejde med Lynge Korsgaard og elever på Den Frie Lærerskole. Billeder er fra HBO’s TV-serie ”Rome”.

9