fejlslagne stater i mellemøsten -...

UKLASSIFICERET

FEJLSLAGNE STATER I MELLEMØSTEN

Syrian President Bashar al-Asad stands with then Defence Minis-ter Mustafa Tlass (right) and Hasan al-Turkmani, chief of staff, as they visit the tomb of the Unknown Soldier in Damascus, October 6, 2002.

Udarbejdet af Kaptajn Finn Jensen

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

UKLASSIFICERET

Titelblad Kaptajn Finn Jensen ved Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland, ft. elev på Forsvars-akademiet, Videreuddannelsestrin II/Ledere Stabskursus, hold 2006/07.

SPECIALE

FEJLSLAGNE STATER I MELLEMØSTEN

”På baggrund af en analyse af Syriens indenrigspolitiske forhold undersøges om Sy-rien er en potentiel fejlslagen stat?” • Hvad er Syriens nuværende stade i forhold til at være en stærk/svag stat? • Findes der nogle interne syriske forhold, som kan være ”trigger events”, som po-

tentielt kan bevæge Syrien mod en fejlslagen stat? • Er Syrien en potentiel fejlslagen stat?

UKLASSIFICERET 3

UKLASSIFICERET

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forside Titelblad Indholdsfortegnelse Resumé___________________________________________________ 5

Resumé___________________________________________________ 6

Indledning_________________________________________________ 8

1.1. Fejlslagne stater i Mellemøsten __________________________________ 8

1.2. Opgavens relevans ____________________________________________ 9

1.3. Mulige casestudier og forskningsdesign/metode __________________ 10

1.4. Motivation > de mellemøstlige lande_____________________________ 10

1.5. Afgrænsning ________________________________________________ 12

1.6. Opgavens formulerede undertitel _______________________________ 13

1.7. Statsteori ___________________________________________________ 13

1.8. Valg af teori og teorimodel _____________________________________ 14 1.8.1. Teorimodellens svagheder __________________________________________________ 16

1.9. Specialets skrivemetode og struktur ____________________________ 16

1.10. Formalia ____________________________________________________ 16

2. Teorioperationalisering af den valgte analysemodel ________ 17

2.1. Formål og disposition_________________________________________ 17

2.2. Operationalisering af Buzan og Holstis teori ______________________ 17 2.2.1. Ideen om staten ____________________________________________________________ 17 2.2.2. Statens institutioner ________________________________________________________ 19 2.2.3. Statens fysiske base ________________________________________________________ 21

2.3. Vertikal og horisontal legitimitet ________________________________ 23

2.4. Stærke og svage staters karakteristika___________________________ 24

3. Syriens bærende ide om staten _________________________ 26


3.2. Den historiske dimension______________________________________ 26

3.3. Baath partiets rolle i det politiske system i Syrien _________________ 27

3.4. Staten som garant for individets sikkerhed _______________________ 29

4. De Syriske institutioner ________________________________ 34


4.2. Det politiske system i Syrien ___________________________________ 34 4.2.1. Det politiske systems indflydelse på den udøvende magt ______________________ 36 4.2.2. Militærets indflydelse på det politiske system i Syrien _________________________ 38 4.2.3. Syriens behandling af den politiske opposition _______________________________ 39

UKLASSIFICERET 4

UKLASSIFICERET

4.3. Korruptionens indflydelse på institutionerne______________________ 43

5. Syriens fysiske base __________________________________ 45


5.2. Syriens evne til at have intern suverænitet _______________________ 45

5.3. Syriens økonomiske situation __________________________________ 46

6. Sammenfattende analyse af Holstis legitimitetskriterier _____ 50


6.2. Syriens nuværende stade ud fra en stærk/svag stats karakteristika___ 50

7. Konklusion og perspektivering. _________________________ 52

7.1. Formål med undersøgelsen ____________________________________ 52

7.2. Konklusion__________________________________________________ 52

7.3. Perspektivering ______________________________________________ 54

Tillæg A : Metode

Tillæg B: Skematisk opstilling af resultat af angående Holstis legitimi-tetskriterier Tillæg C: Bibliografi

UKLASSIFICERET 5

UKLASSIFICERET

Resumé Opgaven omfatter i alt syv kapitler, samt tre tillæg. Kapitel et udgør relevans og motivation, diskussion af metode og analyse, afgrænsning af specialet, samt øvrige rammer for specialet. Den stillede opgavetitel ”Fejlslagne stater i Mellemøsten” er meget relevant på grund af de senere års fokus på svage og fejlslagne stater. Verdenssamfundet anker mod fejl-slagne stater er deres potentielle mulighed for, at ekstremister og transkontinentale ter-rororganisationer kan oprette baser og træningslejre på grund af de fejlslagne staters manglende kontrol over eget territorium. Grundet mange undersøgelser af fejlslagne stater på det afrikanske kontinent er det mere interessant at vælge et af de mellemøstlige lande øst for Rødehavet. Syrien kan man undre sig over ikke allerede har udviklet sig til en fejlslagen stat. Syriens udnæv-nelse, som slyngelstat gør, at Syrien kæmper med en konstant isolation fra hovedparten af verdenssamfundet. USA har indført betydelige sanktioner mod Syrien, som indbefat-ter både handelsmæssige, investeringsmæssige og teknologiske sanktioner. På et internationalt udarbejdet indeks over potentielle fejlslagne stater rangerer Syrien højt, hvilket indikerer, at Syrien er i risikogruppen for et statskollaps. Indekset indikerer, at den syriske stats legitimitet er meget lav. I kapitel to opstilles specialets begrebsapparat og den anvendte teori (Buzan trekants-model kombineret med holstis 8 legitimitetskriterier) præciseres. Specialet anvender en sikkerhedsteoretiker - Barry Buzan, som opstiller en trekantsmo-del, der består af statens bærende ide, statens institutioner og statens fysiske base. Modellen muliggør en intern analyse af en stats opgaver i et sikkerhedsmæssigt per-spektiv. Fordelen ved Buzans analysemodel er at individet har en central rolle, herunder statens legitimitet overfor individet. Buzan kombineres med Kalevi J. Holsti, som har vi-dereudviklet Buzans trekantsmodel med 8 legitimitetskriterier, der beskriver den stærke stat. I kapitel tre, fire og fem analyseres de enkelte dele af Buzans model kombineret med Holstis 8 legitimitetskriterier. De væsentligste delkonklusioner er, at Syrien lever op til kriteriet om ”Grand Issues” i egenskab af Baath partiet, der skaber den ideologiske konsensus for hovedparten af befolkningen. Dog viste undersøgelsen, at Syrien er på vej til at udhule Baath partiets rolle ved ikke at have et klart skel mellem leder og stat, samt ved udpræget brug af ne-potisme (Patron-klient relationer). Dette underminerer den legitimerende og samlende rolle som Baath partiet er katalysator for. Endvidere den næsten fuldstændige udeluk-kelse af rettigheder for det kurdiske mindretal svækker Syriens bærende ide. Syrien har en meget lav horisontal og vertikal legitimitet. Sammenholdt med udpræget korruption i institutionerne, manglende overholdelse af principperne for magtens tredeling, livsvilkår som fordrer udvandring/migration, samt en manglende balance mellem skat og ydelser indikerer, at Syrien for nuværende er en svag stat. Syrien lider af et ”state-strength dilemma”, som også er et klassisk svag stats træk. Endvidere er både befolkningstilvæksten, samt den syriske økonomis afhængighed af olieindtægterne “trigger events”, som kan få det syriske regime til at kollapse.

UKLASSIFICERET 6

UKLASSIFICERET

I kapitel seks diskuteres de enkelte kriteriers vigtighed i forhold til hinanden for at kon-statere Syriens nuværende stade i forhold til en stærk/svag stat. Syrien lever op til tre ud af de otte legitimitetskriterier, hvilket ud fra en matematisk be-tragtning gør Syrien til en svag stat. De enkelte kriterier er ikke lige vigtige. Både Buzan og Holsti er enige om, at den bærende ide er en væsentlig faktor for en stat. Dermed vil Holstis kriterier ” Enighed om Grand Issues” og ”staten skal kunne garantere sikkerhed for individet” være de væsentligste kriterier. Diskussionen viste, at Syrien for nuværende er en svag stat. Kapitel syv indeholder konklusion og perspektivering. Syrien er en potentiel fejlslagen stat. Syrien har hovedparten af den svage stats karak-teristika. Syrien har flere ”trigger events”, som kan få det syriske regime til at kollapse. Derudover er der socio-strukturelle og økonomisk-strukturelle problemer i Syriens insti-tutioner. Syrien indeholder alle de faktorer, som skal til for at få Syrien til at gå fra en svag stat til en fejlslagen stat. Specialets konklusion perspektiveres og afsnittet søger på denne baggrund at vurdere virkningen af det internationale samfunds sanktioner mod Syrien. Derudover giver per-spektiveringen et bud på, hvordan Syrien kommer videre fra nuværende situation. Af-snittet konstaterer, at specielt de økonomiske sanktioner har effekt på Syrien, og at Syrien har behov for både økonomiske og demokratiske reformer.

UKLASSIFICERET 7

UKLASSIFICERET

Indledning 1.1. Fejlslagne stater i Mellemøsten Formålet med dette kapitel er at føre læseren igennem tilblivelsen af og begrundelsen for opgavens undertitel. Den indledningsvise opgaveformulering var fejlslagne stater i Mellemøsten. Opgaveoverskriften indeholder to nøgleord, som er fejlslagne stater og Mellemøsten. Den indledningsvise opgaveanalyse har til formål at identificere nøgleordene hver for sig, ved at analysere kombinationen af de to nøglebegreber for at operationalisere og nedbryde begreberne til en egentlig opgavestilling og problemformulering. Fejlslagen stat, hvad er det? Der er ikke enighed i faglitteraturen, hvad begrebet egentlig dækker over. Derfor findes der forskellige teoretiske opfattelser af, hvad en fejlslagen stat er. Louise Andersen fra ”Danish Institute for International Studies” (DIIS) beskriver en fejl-slagen stat med følgende karakteristika1: • Den centrale regeringsmagt har ikke kontrol over sit territorium og har ikke monopol

på voldsmidlerne. • Den centrale regeringsmagt leverer ikke sikkerhed, samt lov og orden. • Den centrale regeringsmagt leverer ikke sociale ydelser som sundhed og uddannel-

se. Af yderligere karakteristika er, at befolkningens levevilkår er meget ringe og der er ud-bredt fattigdom og sult. Der er eller har ofte været borgerkrig, med omfattende kriminali-tet til følge. Rivaliserende grupper kæmper om lokale dele af kontrollen med territoriet, økonomien og befolkningen. Disse gruppers interesse i fred og stabilitet er ofte ikke til stede på grund af deres adgang til magt, ressourcer og indflydelse er sikret af en fortsat ustabilitet. Mange af eksemplerne, på fejlslagne stater, forefindes på det afrikanske kon-tinent2. Den Europæiske Unions (EU) institut for sikkerheds studier har ved et seminar omhand-lende fejlslagne stater og EU’s sikkerhedsagenda udarbejdet en analyse, som også be-skriver fejlslagne stater3. Opfattelsen her er, at en fejlslagen stat er en stat, hvor statens strukturelle institutioner, legitime magt og politiske autoritet er fuldstændig forsvundet4. Det er dog yderst sjældent, at en stat forsvinder, for i de fleste af disse stater flytter magten til nationale etniske grupperinger, ”warlords” eller i hænderne på kriminelle5. Et eksempel er Somalia, som af den valgte præsident er udråbt som en fejlslagen stat – men Somalia eksisterer stadig på kortet og det er internationalt anerkendt. En part af det oprindelige Somalia – Somaliland er nu en fungerende stat på trods af manglende international anerkendelse6. Analysen introducerer begrebet ”weak” state (svage stater) i stedet for ”failed states” (fejlslagne stater), som kollapser af forskellige grunde. Svage stater er interessante, for det er de typer, som risikerer at ende som fejlslagne stater. Ofte vil det være specielle omstændigheder eller pludselige og uventede ”trigger events”7, som skubber balancen fra at være en svag stat til at blive en fejlslagen stat8.

1 Andersen, Louise ”Hvad stiller man op med fejlslagne stater”, p. 83. 2 “International engagement in failed states- choices and trade-offs”, DIIS Working Paper no 2005/20. p.1. 3 Batt, Judy & Lynch Dov ”What is af Failing State, and when is it a Security Threat”. 4 Batt, Judy & Lynch Dov ”What is af Failing State, and when is it a Security Threat”.p.2. 5 Batt, Judy & Lynch Dov ”What is af Failing State, and when is it a Security Threat”.p.2. 6 Batt, Judy & Lynch Dov ”What is af Failing State, and when is it a Security Threat”.p.2. 7 ”Trigger events” anvendes om begivenheder, specielle omstændigheder eller tilstande i staten som for-rykker balancen fra eventuelt en svag stat til en fejlslagen stat. 8 Batt, Judy & Lynch Dov ”What is af Failing State, and when is it a Security Threat”.p.4.

UKLASSIFICERET 8

UKLASSIFICERET

Endvidere påpeger analysen, at en stat er fejlslagen, når staten ikke løser tre funda-mentale opgaver, som en stat burde kunne udføre indenfor sit territorium9: • Intern og ekstern sikkerhed. • Velfærd (økonomisk, social og miljømæssig). • Legitimitet og retssikkerhed. Hvad er Mellemøsten? En definition, som man kan finde i et leksikon er: ”En politisk be-tegnelse for landende omkring og øst for østlige Middelhav dækkende almindeligt om-rådet fra Sortehavets sydkyst i nord til Sudans syd- og vestgrænse i syd, fra Iran i øst til Libyen i vest10. Specialets case studier findes derfor inden for denne geografiske ud-strækning. 1.2. Opgavens relevans Den stillede opgavetitel er meget relevant på grund af de senere års fokus på svage og fejlslagne stater11. Et af verdenssamfundet anker mod fejlslagne stater er deres poten-tielle mulighed for, at ekstremister og transkontinentale terrororganisationer kan oprette baser og træningslejre på grund af de fejlslagne staters manglende kontrol over eget territorium12. Ankerne mod de fejlslagne stater har tiltaget efter at USA blev angrebet den 11. september 2001, hvilket har medført at USA har erklæret krig13 mod terror. En konsekvens af terrorangrebet i USA var krigen mod Irak, som også er et led i USA Mel-lemøstenpolitik. Et af målene for Irak-krigen var, at ”plante” et demokrati i hjertet af Mel-lemøsten, som skulle have en ”spill-over effect” på andre lande i Mellemøsten. USA er, som en konsekvens af Irak-krigen, massivt fysisk tilstede i Mellemøstregionen. Omverdenens pres på de mellemøstlige stater vokser for at gå i retning af demokrati, og nogle af disse lande er ved at gennemføre politiske reformer. Andre fastholder de nu-værende styreformer. Mellemøsten har generelt været kendetegnet af autoritære regi-mer, der har begrænset befolkningernes politiske rettigheder og frihed til gengæld for social fremgang ved at investere oliepenge i en forbedret levestandard14. I 1990’erne oplevede Mellemøsten en økonomisk nedtur, med voksende arbejdsløshed og forringe-de vilkår for befolkningerne i Mellemøsten15, hvilket har skabt sociale problemer og util-fredshed blandt befolkningerne i Mellemøsten. Kombinationen af forringede vilkår, samt de autoritære regimers udelukkelse af befolkningsgruppers mulighed for politisk indfly-delse har skabt grobund for store interne spændinger og grobund for ekstremistiske be-vægelser16. En fastholden af de nuværende mønstre kunne udvikle flere stater i Mel-lemøsten hen imod en fejlslagen stat på grund af de interne spændinger, som forefin-des i de mellemøstlige lande. Som Louise Andersen udtrykker det: ”” Failed States have not collapsed under external military pressure …. They have self-destructed by armed anarchy from within””17.

9 Batt, Judy & Lynch Dov ”What is af Failing State, and when is it a Security Threat”. p.3. 10 Gyldendals leksikon udgivet 1990. 11 Se US National Security Strategy fra 2002 og the European Security Strategy fra 2003. 12 Andersen, Louise: “International engagement in failed states” p. 2. 13 http://www.whitehouse.gov/news/releases/2001/11/20011113-27.html ”War On Terror”erklæret af Bush. 14 Hansen, Birthe & Jensen, Carsten: ”Mellemøsten i opbrud” p.7. 15 Hansen, Birthe & Jensen, Carsten: ”Mellemøsten i opbrud” p.3. 16 Hansen, Birthe & Jensen, Carsten: ”Mellemøsten i opbrud” p.7 og p. 13. 17 Andersen, Louise: 2005, p3

UKLASSIFICERET 9

UKLASSIFICERET

Derfor vil en analyse af disse staters interne forhold kunne give et fingerpeg om, de er ved at udvikle sig i retning af en fejlslagen stat. Analysen vil også vise, hvilke forhold der er skyld i, at udviklingen går i retningen af en svag eller fejlslagen stat. 1.3. Mulige casestudier og forskningsdesign/metode Henset til specialets omfang vil det ikke være muligt at lave en undersøgelse af flere lande ved enten et ”most different” eller ”most similar” design. Endvidere som redegjort for i afsnit 1.1 er det ofte specielle omstændigheder eller plud-selige og uventede ”trigger events”, som skubber balancen fra at være en svag stat til at blive en fejlslagen stat, hvilket medfører at hver case er unik. Et behov for undersøgelse af unikke omstændigheder vil pege på et ”single case studie”. Derfor vælges et ”single case studie”. Ved valget af et ”single case studie” vil det være oplagt at vælge den kvali-tative metode, hvor der lægges op til at koncentrere sig om en undersøgelse af færre enheder, med mulighed for at gå mere i dybden med undersøgelsen. Ved valg af den kvalitative metode vil undersøgelsen bygge på eksisterende kilder, med vægten lagt på officielle kildematerialer, såsom undersøgelser, faglitterære værker, rapporter og officielle blade og tidsskrifter. 1.4. Motivation > de mellemøstlige lande Ud fra den ovennævnte definition på Mellemøsten vil der ikke være nogen lande, som vil kunne betegnes som deciderede fejlslagne stater med de ovenstående opstillede kri-terier i afsnit 1.1. Irak er formodentlig det eneste eksempel som passer på ovenstående kriterier. Irak er et specielt tilfælde ved at regimet blev væltet af en udefra kommende koalition af lande18. Derfor vil det være de lande, der er potentielle fejlslagne stater, som er interessante i undersøgelsen. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i de nutidige for-hold i disse lande for at konstatere statens nuværende stade, samt om der forefindes mulige ”trigger events”, som kan få landet til at udvikle sig til en fejlslagen stat. Specialet vil derfor koncentrere sig om at undersøge landene i Mellemøsten angående deres potentielle udviklingstendenser i forhold til en fejlslagen stat på basis af en analy-se af landenes nuværende interne forhold. Grundet den meget omfattende empiri og allerede undersøgelser af fejlslagne stater på det afrikanske kontinent anses det for mere interessant at koncentrere sig om de mel-lemøstlige lande øst for Rødehavet. Af interessante lande, som ligger indenfor denne geografiske afgrænsning af Mellemøsten, er Syrien en mulig kandidat. Syrien kan man undre sig over ikke allerede har udviklet sig til en fejlslagen stat. Syriens udnævnelse, som slyngelstat19 gør, at Syrien kæmper med en konstant isolation fra hovedparten af verdenssamfundet og specielt USA. Dette medfører, at Syrien er konstant udsat for et eksternt pres. Dette er blevet forstærket af, at USA er fysisk til stede i regionen. USA har indført betydelige sanktioner20 mod Syrien, som indbefatter både handelsmæssige, investeringsmæssige og teknologiske sanktioner. Som nabo til Irak er Syrien et af de første lande, som vil blive udsat for den demokrati-ske ”spill-over effect”, som amerikanerne regner med at få ud af at plante demokratiet i Irak. Endvidere beskylder USA Syrien for at besidde ”Weapons of Mass Destruction”

18 Begrebet blev lanceret af USA`s præsident Bush i ugerne op til angrebet på Irak i marts 2003. USA, Storbritannien og Spanien sammensatte en koalition af villige lande, der i fællesskab væltede det sidden-de regime i Irak på blot 26 dage. 19 USA National Security Strategy 2006, Chapter II. 20 Jane’s Syria internal affairs p. 11/25 Bush administrationen gennemførte i oktober 2003 “Syrian Ac-countability Act”, som indførte betydelige sanktioner mod Syrien fra USA side.

UKLASSIFICERET 10

UKLASSIFICERET

(WMD)21, hvilket i sig selv er en trussel, da USA intervenerede og skabte et regimeskif-te i Irak med begrundelse i blandt andet Iraks besiddelse af WMD. Syriens udvikling er på andre punkter interessant på grund af, at Syrien er nøglen til den lange konflikt mellem Israel og stort antal af mellemøstlige lande. Denne konflikt har været der siden Israels oprettelse i 1948. Syrien er officielt stadig i krig med Israel22. Denne konflikt omfatter også Libanon, hvor primært Iran og Syrien fører en ”proxy krig” mod Israel i skikkelse af terrorbevægelsen Hizbollah23. Syrien og Libanons forhold har historisk set altid været meget tæt. En stor del af den libanesiske befolkning anser grænsen mellem de to lande som en kunstig grænse24. Derfor er Syriens indflydelse stadig markant i Libanon på trods af, at den militære tilstedeværelse25 i Libanon blev trukket tilbage i 200526. Relationerne mellem Iran og Syrien har udviklet sig siden star-ten af 1980 til et tæt pragmatisk samarbejde primært grundet deres antipati mod Israel. Iran og Syrien har fælles interesse i at underminere Israel. Iran har fortsat interesse i at fastholde Hizbollah i Libanon, idet Israel stadig opfattes som Irans ærkefjende27. Irans interesser i Syrien er flere. Efter gensidig udarbejdet aftale støtter Syrien Hizbollah med våben og militært materiel. Derudover opbevarer Syrien materialer o.a. i relation til Irans atomprogram. Til gengæld for dette støtter Iran den syriske regering økonomisk, samt tilbyder opgraderinger af Syriens ballistiske missilsystemer28. Irans støtte til Syrien modvirker i et vist omfang de vestlige sanktioner mod Syrien, og understøtter dermed Syriens nuværende regime. Fra murens fald med sammenbruddet af Sovjetunionen med deres politiske system og med Iraks fald, er den panarabiske politiske Baath bevægelse blevet mere og mere svækket og er kun i sin fulde form tilbage i Syrien. Dette har givetvis haft en effekt på det syriske Baath parti. Syrien har en koloni baggrund, som er kendetegnet for mange svage stater29. ”” Weak States did not just happen. They emerged from colonialism sets of practices and institutions that left important legacies for new states””30. Holsti påpeger her, at institutionerne i de post-koloniale staters rolle var primært at ad-ministrere europæernes overherredømme, og i den sammenhæng skelnede statsappa-ratet ikke mellem den lovgivende og udøvende magt31. Derudover efterlod kolonimag-terne organiserede militær- og politiapparater, som var adskilt fra resten af samfundet32. Syrien opnåede selvstændighed lige efter anden verdenskrig, hvor det havde været en fransk koloni siden 192033. Dermed har Syrien netop de arvelige træk, som er sympto-matisk for en tidligere kolonistat. Syrien havde ikke en erfaring med parlamentariske og 21 Jane’s Syria external affairs p. 10-11/25. 22 Ibid p. 5/25. 23 www.state.gov/s/ct/ris/crt/2005/64337.htm. Hizbollah er anført på USA liste over terrororganisationer . 24Jane’s Syria external affairs p.6/25. 25 Ibid p 6/25. FN pressede Syrien til en tilbagetrækning fra Libanon i,f,m, UN Security Counsil Resolution 1558 September 2004, som krævede en tilbagetrækning af alle 26 Ibid 7/25. 27 Ibid. p. 3/25. 28 Ibid. p. 3/25. 29 The state, war and the state of war p. 99/100. 30 Holsti,1996: p.100. 31 The state, war and the state of war p. 100. 32 The state, war and the state of war p. 100. 33 Mellemøsthåndbogen p. 420.

UKLASSIFICERET 11

UKLASSIFICERET

demokratiske traditioner, som er det grundlæggende fundament for en moderne retsba-seret offentlig administration34. En organisation benævnt ”Fund For Peace” har lavet et ”Failed State Index”, som via tolv indikatorer lister omkring 148 lande. Landene inddeles således, at indikatorerne li-stes med en talværdi, hvor 1 er meget stabilt og talværdien 10 er meget ustabilt inden-for de enkelte indikatorer. De tolv indikatorer beskriver i hvor høj grad der er en risiko for, at en stat kollapser på basis af de tolv indikatorer. De tolv indikatorer er som følger: Fig.1.

The Twelve Indicators:

• I 1 - Mounting Demographic Pressures • I 2 - Massive Movement of Refugees and IDPs • I 3 - Legacy of Vengeance - Seeking Group

Grievance • I 4 - Chronic and Sustained Human Flight • I 5 - Uneven Economic Development along

Group Lines • I 6 - Sharp and/or Severe Economic Decline

• I 7 - Criminalization or Delegitimization of the State

• I 8 - Progressive Deterioration of Public Ser-vices

• I 9 - Widespread Violation of Human Rights • I 10 - Security Apparatus as "State within a

State" • I 11 - Rise of Factionalized Elites • I 12 - Intervention of Other States or External

Actors

Rank Country I 1 I 2 I 3 I 4 I 5 I 6 I 7 I 8 I 9 I 10 I 11 I 12 Total

2005

29 Syria 9 8 7.5 6.8 9 5 9 5 7.6 9 8.2 7.4 91.5

2006

33 Syria 7 7,1 8 6,8 8,9 6,5 9 5,5 9 7,5 7,1 6,2 88,6 Kilde: http://www.fundforpeace.org/programs/fsi/fsindex2006.php Alle tolv indikatorer siger noget om de interne forhold i Syrien. Syrien ligger ret højt på dette indeks, hvilket indikerer, at Syrien er i risikogruppen for et statskollaps. Syriens in-deksplacering gør det interessant at lave en analyse af Syrien. Indikatoren på den syri-ske stats legitimitet er meget lav. Endvidere tyder indekset på, at der sker brud på men-neskerettighederne. Derfor tyder det på, at den syriske stat ikke leverer tilstrækkelig sikkerhed, samt lov og orden, hvilket var et af de tre kendetegn, som var opstillet af Louise Andersen på en fejlslagen stat35. Derfor kunne det være interessant om Syrien med de svære eksterne og interne vilkår er i stand til at modvirke vestens pres. Derfor vil en analyse af Syriens interne forhold kunne give en indikation af om den vestlige verdens politik og specielt USA’s politik og sanktioner overfor Syrien virker efter hensigten og tvinger Syrien over i en demokratisk retning. 1.5. Afgrænsning Opgaven afgrænses fra at beskæftige sig med det internationale samfunds pres og be-tydning for Syriens interne udvikling på grund af, at det relevante er kort behandlet i

34 Mellemøsthåndbogen p. 420. 35 Knudsen, Louise ”Hvad stiller man op med fejlslagne stater”, p. 3.

UKLASSIFICERET 12

http://www.fundforpeace.org/programs/fsi/fsindex2005.php?column=rank&

http://www.fundforpeace.org/programs/fsi/fsindex2005.php?column=country&

http://www.fundforpeace.org/programs/fsi/fsindex2005.php?column=1&












http://www.fundforpeace.org/programs/fsi/fsindex2005.php?column=total&

http://www.fundforpeace.org/programs/fsi/fsindex2006.php

UKLASSIFICERET

ovennævnte afsnit. Omverdenens eksterne pres på Syrien er et af valgkriterierne for at det er interessant at undersøge Syriens interne forhold. En undersøgelse af Syriens in-terne forhold vil ikke give en fyldestgørende effektmåling af det internationale samfunds pres på Syrien. Men det vil kunne give nogle indikationer af, om den førte politik overfor Syrien har den ønskede effekt. Derfor da denne indgangsvinkel ikke behandles yderli-gere vil det være naturligt, at denne vinkel behandles i perspektiveringen af specialet. Specialets undersøgelse vil alene fokusere på Syriens interne forhold på grund af, at det er analysen af de interne forhold36, som kan besvare spørgsmålet, om Syrien er en potentiel fejlslagen stat. Derfor låses de ydre påvirkninger, som en konstant og analy-seres ikke yderligere i specialet. 1.6. Opgavens formulerede undertitel På baggrund af ovennævnte afsnit vil undersøgelsen analysere Syriens nutidige interne forhold, herunder om Syrien har en svag stats karakteristika, grundet at det er ud af de svage stater de fejlslagne stater opstår. Endvidere undersøges om der forefindes ”trig-ger events”, som kan få landet til at udvikle sig til en fejlslagen stat og dermed sandsyn-liggør om Syrien er potentiel fejlslagen stat. Opgavens overordnede opgavetitel ”Fejl-slagne Stater i Mellemøsten” omformuleres til følgende undertitel: ”På baggrund af en analyse af Syriens indenrigspolitiske forhold undersøges om Syrien er en potentiel fejlslagen stat?” For at besvare undertitlen kan man opstille følgende hjælpespørgsmål:

• Hvad er Syriens nuværende stade i forhold til at være en stærk/svag stat? • Findes der nogle interne syriske forhold, som kan være ”trigger events”, som po-


1.7. Statsteori Staten opstod primært som et behov for at skabe sikkerhed og stabilitet mod såvel eks-terne som interne trusler37. Statens rollebeskyttelse er i den nutidige samfundsmæssige kontekst udvidet fra udelukkende at gælde fysisk sikkerhed mod overgreb, til også at gælde forhold som social stabilitet og økonomisk sikkerhed38. Derfor er statens rolle og forpligtelser overfor individet udvidet ved at sikkerhedsbegrebet39 indbefatter andre om-råder. ”” The State becomes the mechanism by which people seek to achieve adequate levels of security against societal threats””40. Statens interne styrke måles ikke i militær styrke, men mere statens evne til at generere loyalitet og til at udføre nødvendige tjenester og fordele goder41. Dette tilsikrer borger-nes loyalitet og anerkendelse af statens legitime voldsmonopol. Hvis staten skal basere sin styrke på et minimum af anvendelse af voldsmonopolet, skal staten sikre at dens styreform opfattes som retfærdigt blandt dens borgere42– altså på legitimitet. Legitimitet

36 Andersen, Louise: “International engagement in failed states” p. 2. 37 The state, war and the state of war p.82. 38 People, States and Fear p. 38. 39 People, States and Fear p. 37. 40 Buzan 1991:p.37. 41 The state, war and the state of war p.82. 42 The state, war and the state of war p.84.

UKLASSIFICERET 13

UKLASSIFICERET

bliver derfor meget vigtig for statens evne til at kunne fungere og dermed for den interne stabilitet. 1.8. Valg af teori og teorimodel Der er stor lighed mellem Louise Andersens karakteristika for en fejlslagen stat, og de opgaver som en stat skal kunne løse, som EU institut for sikkerhedsstudier har opstillet i afsnit 1.1. En kombination af statsopgaverne og karakteristika for en fejlslagen stat vil kunne være udgangspunktet for en analyse af Syrien, sammenholdt med udvalgte indi-katorer opstillet i ”failed state indeks” i afsnit 1.3. På baggrund af det ovennævnte vil et naturligt valg af teori for undersøgelsen være en sikkerhedsteoretiker som Barry Buzan, som kan anvendes grundet han har opstillet en trekantsmodel, der definerer staten i komponenter43, som er internt afhængige. Tre-kantsmodellen muliggør en intern analyse af en stats opgaver i et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Fordelen ved Buzans analysemodel er, at individet har en central rolle, her-under statens legitimitet overfor individet. Buzan kan kombineres med Kalevi J. Holsti, som har videreudviklet Buzans trekantsmodel med legitimitetskriterier44. Holstis model45 indeholder en vurdering af de karakteristika som Louise Andersen har opstillet for den fejlslagne stat og vurdering af de opgaver, som en stat skal kunne løse. På baggrund af undertitlen skal teorivalget kunne beskrive og give en forståelse af en stats opgaver. Man kan enten lede efter den svage stats karakteristika og dermed den potentielle fejlslagne stats karakteristika eller vende problemet om og undersøge de fak-torer, som gør en stat stærk. Hvis disse faktorer fraviges kan det give et fingerpeg om, hvor staten står eller i hvilken retning den potentielt udvikler sig. For at kunne forstå statens funktionsmåde, er det særdeles vigtigt at forstå, hvad be-grebet “stat” indebærer. Barry Buzan46 anvender en tredeling i forståelsen af statens natur og betydning som enhed. Denne tredeling repræsenterer de komponenter som en stat indeholder. En nærmere analyse af Buzans tredeling af staten fremgår af kapitel 2. Kalevi J. Holsti (Holsti) har opstillet 8 kriterier, som karakteriserer en stærk stat47: 1. Stater skal kunne garantere sikkerhed for at kunne fungere.

(Implicit social contract)

2. Enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler”. (Consensus on political ”rules of the game”)

3. Ingen udelukkelse fra det politiske system. (Equal access to decisions and allocations)

4. Staten må ikke bruges til personlig vinding. (Clear distinction between private gain and public service)

5. Intern suverænitet. (Effective sovereignty)

43 I Barry Buzans bog “People, States and Fear” , arbejder Buzan med en tredeling af statens komponent, som en mulig analysemodel af en stats karakteristika. 44 I bogen “The state, war and the state of war” opstiller Kalevi J. Holsti 8 kriterier som kan beskri-ve/kendetegner en stærk stat. 45 I bogen “The state, war and the state of war” opstiller Kalevi J. Holst en videreudvikling af Buzans tre-kantsmodel kombineret med legitimitetskriterier p. 98 figur 5.1. 46 “People, States and Fear” p. 65 fig. 2.1. 47 “The state, war and the state of war” p. 98 figur 5.1.

UKLASSIFICERET 14

UKLASSIFICERET

6. Enighed om ”Grand Issues”. (Ideological consensus/pragmatic politics)

7. Civil kontrol med militæret. (Civilian control of military)

8. International anerkendelse af staten. (International consensus on territorial legitimacy)

Holsti opstiller en analysemodel48, som kombinerer Buzans trekantsmodel med Holstis 8 kriterier, der beskriver legitimiteten på hver enkelt af Buzans komponenter. Legitimite-ten opdeles i den horisontale og vertikale legitimitet49, som behandles nærmere i kapitel 2. Denne analysemetode vurderes velegnet til at gennemføre specialets undersøgelse til at analysere en stats nuværende status og potentielle udvikling i retning af en fejlsla-gen stat. Buzans komponent vedrørende ideen om staten kombineres med holstis enighed om ”grand issues”, herunder ses Holstis pind 1, som en grundlæggende forudsætning for en stat. Holstis pind 5 og 8 ses i sammenhæng med Buzans komponent den fysiske base. Holstis pind 2, 3 og 4, samt 7 ses i sammenhæng med institutioner. Specialets analysemodel ses i det nedenstående og vil nærmere operationaliseres i ka-pitel 2. Fig. 2.

STATEN

SYRIEN

Ideen om staten

1. Stater skal kunne garantere sikkerhed 6. Enighed om ”grand issues”

Den fysiske base Institutioner

2. Enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler” 3. Ingen udelukkelse fra det politiske system 4. Staten må ikke bruges til personlig vinding 7. Civil kontrol med militæret

5. Intern suverænitet 8. International anerkendelse af staten

48 Ibid p.98 figure 5.1. 49 Ibid p. 97.

UKLASSIFICERET 15

UKLASSIFICERET

1.8.1. Teorimodellens svagheder De listede kriterier for legitimiteten i den ovennævnte analysemodel er præget af en vestlig tænkning og de politiske filosofiske traditioner skabt ud fra den demokratiske op-fattelse50. Mange af de kriterier, der beskriver den horisontale og vertikale legitimitet er at finde i de moderne demokratier. Derved kan denne model opfattes som normativ i sit sigte – ved at fortælle om, hvordan staten burde være. For stater med en anden filoso-fisk og politisk tradition vil nogle af disse kriterier ikke have samme vægt og betydning. Derfor er det væsentligt at vurdere hvert enkelt kriterium i konteksten af det konkrete studie – i dette tilfælde Syrien. Svagheden søges minimeret ved at behandle kriterierne og vægte disse i operationali-seringen i kapitel 2. Derudover vægtes kriterierne endnu engang i kapitel 6. På bag-grund af den forudgående analyse laves en konkret vurdering af Syriens nuværende stadie, og hvilke faktorer, som er afgørende for Syriens udvikling i retning af en fejlsla-gen stat. Derved vægtes kriterierne forud for og efter analysen af Syrien, således der i videst muligt omfang tages hensyn til analysemodellens identificerede svagheder. 1.9. Specialets skrivemetode og struktur Specialet er skrevet ved hjælp af den deskriptive skrivemetode for at opnå den størst mulige grad af læsevenlighed. Den kapitelinddelte fremstillingsform vurderes mest hensigtsmæssig i forhold til specia-lets forholdsvise lineære karakter og anvendes med følgende inddeling: Kapitel 1: Indledning. Kapitel 2: Teoriafklaring, operationalisering af valgt teori, samt vægtning af legitimitets indikatorer. Kapitel 3: Deskriptiv analyse Syriens ide om staten, heraf i hvor høj grad Syrien kan ga-rantere borgernes sikkerhed. Derudover Syriens enighed angående ”Grand issues”. Kapitel 4: Deskriptiv analyse af Syriens institutioner, herunder enighed i alle samfunds-sektorer omkring de politiske ”spilleregler”, om der sker udelukkelse af befolkningsgrup-per fra det politiske system, om staten anvendes af individer eller gruppering til person-lig vinding, samt om hvorvidt der er civil kontrol med militæret. Kapitel 5: Deskriptiv analyse af Syriens fysiske base, med en vurdering af den interne suverænitet, herunder om Syrien sikrer befolkningen et grundlæggende niveau af øko-nomisk velfærd. Kapitel 6: Diskussion og afvejning af kriterier for en vurdering af Syriens nuværende stadie i forhold til en stærk/svag stat, og hvilke faktorer som er afgørende for Syriens udvikling i retning af en fejlslagen stat. Kapitel 7: Konklusion. Konklusion, perspektivering. 1.10. Formalia Indhentning af kilder og materiale er afsluttet 01. marts 2007 af hensyn til redaktion af opgaven.

50 “The state, war and the state of war” p. 96.

UKLASSIFICERET 16

UKLASSIFICERET

2. Teorioperationalisering af den valgte analysemodel 2.1. Formål og disposition Dette kapitel har til formål at skabe en teoretisk forståelsesramme for analysen af den syriske stat. Udgangspunktet for en forklaring på, hvilken vej staten udvikler sig, er en forståelse af begrebet “stat”. Jeg vil derfor redegøre for, hvad der karakteriserer staten, og hvad dens funktion er. Derudover vil jeg uddybe Buzan forståelse af staten, samt hans opdeling af de tre dimensioner. Derefter diskuteres Holstis kriterier i forhold til Bu-zans tre dimensioner. Kriterierne vægtes indledningsvis og der gives en sortering af hvad der skal analyseres på i studiet af Syrien indenfor de enkelte dimensioner. Der re-degøres for begreberne horisontal og vertikal “legitimitet”, samt for hvilken betydning denne form for legitimitet har for statens styrke. Derudover kategoriseres Holstis 8 krite-rier i, om de påvirker den vertikale eller horisontale legitimitet eller begge. Afslutningsvis redegøres kort for begrebet “svag stat” og ”stærk stat”, der er en forudsætning for den definitionsmæssige forståelse af, om Syrien udvikler sig i den ene eller anden retning. 2.2. Operationalisering af Buzan og Holstis teori Staten er den centrale enhed i det internationale system og det internationale sam-fund51. Statens rolle har udviklet sig siden den Westphalske fred52 til i dag. Statsbegre-bet dækker over et fundament for en offentlig magt, som den sociale orden der træffer endelige beslutninger på vegne af det samfund, som indbefattes af dets territoriale su-verænitet53. I Barry Buzans søgen efter at opnå en forståelse af staten anvender han en tredeling i forståelsen af statens natur og betydning som enhed54. En stats væsentligste og vigtigste egenskab er et idegrundlag, som er en kombination af historie, kultur, tradi-tion, nationalitet og ideologi55. Det andet kendetegn er den fysiske base, der beskriver staten, som indehaver af et defineret territorium, hvor staten har suverænitet, samt at der er en befolkning, og hvor der forefindes nogle ressourcer56. Det tredje kendetegn er statens institutioner, hvilket karakteriseres ved statsapparatet, lovgivning, forfatningen og statens normer57. Alle de tre komponenter påvirker og er gensidige afhængige af hinanden58. Komponenterne er dog så forskellige, at det er muligt at sondre dem fra hinanden, hvilket muliggør en analyse af hver enkelt komponent særskilt59. 2.2.1. Ideen om staten Statens bærende idé - eller idéen om staten er den meste abstrakte, men også den væsentligste komponent af de tre60. Ideen er en kombination af historie, kultur, tradition, nationalitet og ideologi. Statens ide er det bærende element, da empiriske eksempler viser, at det er ideen som skaber forudsætningen for dannelsen og opretholdelsen af en stat. Forud for dannelsen af den palæstinensiske stat var det kun ideen, som holdt sammen på den folkegruppe, som kaldte sig palæstinensere61. De fysiske manifestatio-ner, som et defineret territorium og det institutionelle udtryk var ikke til stede. Et andet 51 People, States and Fear p. 57. 52 Kernebegreber i politik p.197. Udgangspunktet for dannelse af de moderne stater og statsbegrebet var freden efter 30 årskrigen i Westphalen i 1648. 53 Kernebegreber i politik p.203 54 People, States and Fear p. 65. 55 Ibid p. 70. 56 Ibid p. 90. 57 Ibid p. 82. 58 Ibid p. 65. 59 Ibid p. 65. 60 Ibid p. 69. 61 Ibid p. 64.

UKLASSIFICERET 17

UKLASSIFICERET

eksempel er kurdernes ide om et Kurdistan62. Enigheden om ideen bliver hermed et ud-tryk for sammenhængskraften mellem staten og borgerne. Ud fra denne logik vil større opbakning til ideen, medføre en stærkere legitimitet af statens eksistens og dens institu-tioner. Der kan således godt eksistere et administrationsapparat og lignende inden for staten, men uden en omfattende enighed om den bærende idé om staten blandt sin be-folkning har statsinstitutionerne svært ved at fungere og overleve på sigt, da staten uden idégrundlaget ikke vil have en tilstrækkelig holdbar struktur63. Igennem Holstis fortolkning af Buzans bærende ide er der allerede sket en prioritering af de væsentligste elementer fra ideen udtrykt i de udvalgte kriterier for tilstedeværelsen af legitimitet. Det første kriterium indenfor denne komponent er: Enighed om ”grand issues”. (Ideological consensus/pragmatic politics). Det førstnævnte kriterium henfører til ideologi og den praktiske politiks udførelse. Dette indsnævrer måske ikke Buzans fortolkning af den bærende ide, men i praksis vil det medføre en analyse Syriens politiske ideologi64, samt udvalgte dele af det politiske sy-stems opbygning. Den praktiske politik kan være statens skatteniveau, prioritet af forsk-ning, prioritet af forbrugsgoder og velfærdsgoder, samt central eller decentral styrede statsfunktioner. Det andet kriterium er: Stater skal kunne garantere sikkerhed. (Implicit social contract). Det andet kriterium henfører til om, staten kan garantere sikkerhed ved at kunne sikre offentlig ro og orden65. Derudover at kunne håndhæve lovgivning og at der forefindes et uafhængigt retssystem, således at individer og grupper har andre og fredeligere måder at håndtere konflikter end ved våbenbrug. Det væsentligste begreb her er individets sik-kerhed som ovennævnt, men også om autoriteterne er en trussel mod individet. Begge kriterier er vigtige at undersøge i Syrien, netop fordi disse to kriterier viser om der er enighed om Syriens bærende ide og dermed sammenhængskraften mellem Syri-en og dens borgere. Vægten i opgaven vil lægges på analysen af Syriens ideologi, her-under om der er opslutning til denne. For at forstå Syriens bærende ide må det baseres på et historisk tilbageblik for at identificere denne. Derudover undersøges det om Syrien kan udføre en af sine basale forpligtelser – at kunne garantere sikkerhed, lov og orden for individet både overfor andre individer og grupperinger, men også om staten er en trussel mod individet i Syrien. Både Buzan og Holsti anser den socio-politiske sammenhængskraft mellem ideen om staten og individet/nationen som det væsentligste kriterium, hvorfor det er afgørende for en stat, at denne sammenhæng findes. Hvis den ikke findes, mister staten sin betyd-ning. Statens garanti for individets sikkerhed er en fundamental ydelse, som staten skal leve op til, hvorfor de to ovennævnte kriterier er nogle af de vigtigste i analysen. De må-lepunkter/ indikatorer, som vurderes at kunne anvendes under analysen af Syriens bæ-rende ide er: • Vertikal og horisontal legitimitet. • Ideologisk konsensus.

62 The state, war and the state of war p. 83. 63 The state, war and the state of war p. 84. 64 The state, war and the state of war p. 94. 65 The state, war and the state of war p. 94.

UKLASSIFICERET 18

UKLASSIFICERET

• Staten garanterer individets sikkerhed ved opretholdelse af lov og orden, herunder overfor staten selv.

• Overholdelse af menneskerettigheder. • Loyalitet til staten skabes ved legitimitet. 2.2.2. Statens institutioner Den tredje komponent i Buzans model er statens institutioner. Statens institutioner be-står af de dømmende, lovgivende og udøvende magtinstitutioner, som er de helt centra-le institutioner for opretholdelsen af statens struktur og organisation66. Derudover kan der eksistere andre typer af institutioner, såsom statsreligion, sociale normer og lignen-de. I den moderne stat er statens institutioner vokset både i volumen og indflydelse67. Staten er afhængig af forskellige institutioner for at kunne udføre de administrative funk-tioner. Derudover tilsikrer institutionerne, at statens ide og ideologi understøttes68. Der-med er der en tæt sammenhæng mellem statens bærende ide og ideologi, samt dens institutioner og institutionerne formes af statens ide. Denne tætte forbindelse medfører en tendens til, at hvis ideologien i en stat falder eller forkastes, så ophører institutioner-ne med at fungere69. Selv en svag bærende ide om staten kan understøttes af en stor grad af institutionalise-ring. En lille elite eller en nation kan ved at kontrollere institutionerne til en vis grad er-statte enigheden om ideen om staten. Det medfører dog en adfærd overfor sin befolk-ning, som bygger på frygt, og som forlanger lydighed snarere end loyalitet70. I disse stater vil de institutioner, som har at gøre med statens voldsapparat – militær-, politi- og sikkerhedsinstitutioner være udbygget og være under elitens kontrol71. Det medfører endvidere, at ideen om staten og den regerende elites definition af egeninte-resse vil være sammenfaldende72. Dermed vil statens sammenhængskraft være af-hængig af en kontinuerlig anvendelse af tvangsmidler mod dens indbyggere. På grund af institutionernes fysiske form er de sårbare overfor trusler. Ligesom ved den fysiske base er der eksterne og interne trusler. Af eksterne trusler er der andre stater som med militære midler gennemfører et regime-skifte og erstatter de eksisterende institutionelle strukturer, som passer til den ideologi som er i overensstemmelse med aggressorens73. Den største interne trussel er en uhensigtsmæssig fordeling af den politiske autoritet og brugen heraf, som i værste fald kan forårsage statens kollaps. I det tilfælde at der eksisterer forskellige politiske opfattelser af, hvordan de skal varetage statens funktioner, kan det udgøre en trussel mod statens integritet og legitimitet. Et statsstyre domineret af en elite vil, i forsøget på at fastholde sin magtposition, definere enhver form for trussel som et nationalt anliggende, selvom truslen reelt set “kun” er rettet mod styret selv74. 66 People, States and Fear p. 83. 67 People, States and Fear p. 83. 68 People, States and Fear p. 83. 69 People, States and Fear p. 86. 70 People, States and Fear p. 83. 71 People, States and Fear p. 83. 72 People, States and Fear p. 83. 73 People, States and Fear p. 86. 74 People, States and Fear p. 83.

UKLASSIFICERET 19

UKLASSIFICERET

Holsti påpeger, at institutionerne kommer til udtryk i de fundamentale retsprincipper for staten75. Disse kan inkludere princippet om flertallets ret til at bestemme, sikring af ret-tigheder for mindretal, periodiske frie valg, rettigheder for individet og restriktioner for regeringens brug af magtmidler. Endvidere om nogle grupper er udelukket fra politisk indflydelse eller statens anvendelse af midler og generelle udbudte tjenesteydelser76. Systematisk overtrædelse af disse principper vil automatisk medføre et fald i statens le-gitimitet. De kriterier som er sat op i modellen for at undersøge denne komponent er: Enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler”. (Consensus on political ”rules of the game”) I min forståelse af Holsti peger han på, om der afholdes regelmæssige periodiske valg-handlinger, der validerer flertallets ret til at bestemme77, samt om valget afholdes som et frit og upartisk valg, således at valgets resultat afspejler vælgernes reelle stemmeaf-givelse. Der skal være en fair og lige chance for at opnå magten og de politiske meka-nismer må ikke være manipuleret, således at nogle favoriseres78. Dette vil medføre, at de politiske og valgmæssige mekanismer er ”skuespil” for at skjule det politiske systems reelle mekanismer79. Ingen udelukkelse fra det politiske system. (Equal access to decisions and allocations) Holsti påpeger her at udelukkelse af individer og grupperinger i den politiske proces og for politisk indflydelse vil kunne medføre at disse trækker deres loyalitet til staten tilba-ge. Staten må ikke bruges til personlig vinding. (Clear distinction between private gain and public service) I visse stater forsøger en ”elite” at sætte sig på den politiske dagsorden ved at institutio-nalisere staten med udvalgte grupperinger og /eller familierelationer80, hvilket medfører både en udelukkelse af andre grupperinger, men også udvidede rettigheder til gruppe-ringen, som sidder på magten. Civil kontrol med militæret. (Civilian control of military) I stater hvor der ikke er en effektiv civil kontrol med de militære magtmidler udviskes skellet mellem magtens tredeling81. Når militæret overtager staten er den naturlige poli-tiske aktivitet ekskluderet. På grund af den direkte kommando over statens voldsmiddel vil et militær regime have let ved at anvende disse overfor modstandere af styret82. Hermed bliver staten en trussel overfor dele af sine egne borgere. 75 The state, war and the state of war p. 92. 76 The state, war and the state of war p. 92. 77 The state, war and the state of war p. 110. 78 The state, war and the state of war p. 110. 79 The state, war and the state of war p. 110. 80 The state, war and the state of war p. 110. 81 Magtens tre deling stammer fra den franske forfatter og politiske filosof: Charles-Louis de Secondat Montesquieu I værket ”De l’esprit des lois” (Om Lovenes Ånd) fra 1748 beskriver han en skildring af Englands forfatning, og formulerede på baggrund heraf sin konstitutionelle statsforfatningsteori med ad-skillelsen af de tre magtfaktorer: den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Og-så princippet om checks and balances, der ofte anvendes til at beskrive magtdelingen, stammer fra Montesquieu. Princippet fortæller, at én myndighed har mulighed for at kontrollere en anden myndighed og mulighed for at anvende sin magt til at begrænse andre myndigheders magt. 82The state, war and the state of war p. 95.

UKLASSIFICERET 20

UKLASSIFICERET

Alle fire kriterier er relevante i analysen af Syrien og skal undersøges under denne komponent. De tre førstnævnte kriterier er meget tæt sammenhængende og vil kræve en analyse af Syriens politiske opbygning og den gennemførte politik i praksis. Det sidstnævnte kriterium kræver en analyse af militærets rolle i Syrien, herunder om hvor stor en afhængighed der er mellem det politiske system og det syriske militær. Endvide-re vil det være relevant at undersøge korruptionsniveauet i Syrien, da det i praksis vil sige noget om institutionernes evne til at levere statens tjenesteydelser. En faktor som pressens rolle i Syrien undersøges, grundet pressens rolle som kontrolelement i over-holdelse af magtens tredeling og statens adfærd. De målepunkter/ indikatorer som vur-deres at kunne anvendes under analysen af Syriens institutioner og de fire kriterier er: • Vertikal og horisontal legitimitet. • Frie upartiske regelmæssige valghandlinger. • En gruppe/person har monopol på statsmagten. • Lige rettigheder for alle i det politiske system. • Mindretalsrettigheder overholdes. • Adskillelse af den udøvende og den politiske magt i militæret. • Skel mellem leder og stat. • Nepotisme (Patron-klient relationer). • Korruption. • Fri og uafhængig presse. 2.2.3. Statens fysiske base Den fysiske base består af statens befolkning og den territoriale afgrænsning for den pågældende stat, samt de naturlige og menneskeskabte ressourcer inden for disse grænser83. Statens fysiske base er for de fleste staters tilfælde skabt via en længere tids besiddel-se af et defineret territorium84. I dag er der næsten ingen konflikter over territorier, da næsten alt territorium er fordelt og stater anerkender hinanden85. I denne kontekst er suverænitetsprincippet vigtig for staten, herunder både ”de facto” og ”de jure” 86 aner-kendelsen af staten. På grund af at denne komponent er en konkret fysisk struktur, er det meget nemmere at definere de præcise trusler mod statens fysiske base end mod idéen om staten eller dens institutioner87. Der findes både eksterne og interne trusler. De eksterne trusler er fra andre stater, som af forskellige grunde ønsker at sætte sig i besiddelse af den anden stats fysiske base. Grundende kan være ressourcemæssige årsager eller årsager om en ikke afklaret grænsestrid, hvor måske en del af stats a nation forefindes på stats b territorium88.

83 People, States and Fear p. 91. 84 People, States and Fear p. 92. 85 People, States and Fear p. 92. FN systemet tilsikrer en vis form for regulering. Men der blusser af og til konflikter op som af interne grunde ønsker at udvide sit territorium. (eks. Irak – Kuwait). 86 Fredsakademiets sikkerhedspolitiske leksikon: ”de Jure” anerkendelse er fremmede staters formelle anerkendelse af en ny regering, der enten er kommet til magten ved en revolution, eller ved en ny stats oprettelse. De facto anerkendelse er at staten i praksis virker som en stat, men kan mangle ”de jure” an-erkendelsen. 87 People, States and Fear p. 91. 88 People, States and Fear p. 92/ p. 93.

UKLASSIFICERET 21

UKLASSIFICERET

Af interne trusler er stater med specielt en kolonibaggrund i flere tilfælde karakteriseret ved en tilfældig grænsedragning, som har adskilt nationer eller har inkluderet flere for-skellige nationer89 under et territorium. Dette kan medføre at der ikke er enighed om ideen om staten ved grænsedragningen. Dette lægger kimen til potentielle konflikter in-denfor den fysiske base, hvorved den ene nation ønsker etablere sin egen stat eller at tilhøre en anden stat90. En anden intern trussel er, hvis ressourcerne er knappe og ulige fordelt, så vil det i høj grad være med til at svække staten91. En stabiliserende faktor af den fysiske base vil derfor være, at befolkningen sikres et grundlæggende niveau af økonomisk velfærd. Da staten i sidste ende baseres på dens fysiske base, er selve beskyttelsen af territoriet og befolkningen et af statens vigtigste sikkerhedsanliggender92. Men som tidligere nævnt kan den fysiske base udsættes for betragtelig ødelæggelse, uden at bringe hver-ken statens institutioner eller ideen om staten i fare. Holsti opstiller to kriterier til at måle legitimiteten for denne komponent: Intern suverænitet. (Effektive sovereignty). Holsti definerer den interne suverænitet, som statens evne til at have voldsmonopolet på hele sit territorium. Stærke stater har ikke individer eller grupperinger, som kan mod-stå statens magtmonopol93 og dermed har de facto suverænitet. Derved skal det under-søges om Syrien har grupperinger mod sig, som kan modstå statens voldsmonopol og om der er områder af Syrien som ikke er kontrolleret af staten. Derudover en vurdering af Syriens kapacitet til at modstå en ud fra kommende regional aggressor. Endvidere undersøges det om Syrien råder over vitale ressourcer, eksempelvis olie og hvilken be-tydning det har. Derudover en analyse af BNP pr. indbygger for at undersøge om be-folkningen sikres et grundlæggende niveau af økonomisk velfærd, herunder om der er balance mellem skat og ydelser i Syrien. Emigration/migration94 er en indikator på, om individet sikres et grundlæggende niveau af økonomisk velfærd. International anerkendelse af staten. (International consensus on territorial legitimacy). Det andet kriterium indenfor denne komponent vurderes allerede at kan afklares nu og skal ikke analyseres videre, idet Syrien er internationalt anerkendt som stat og er de ju-re godkendt som stat i FN95. Derfor fastlåses dette kriterium og analyseres ikke videre. En analyse af den interne suverænitet anses som en væsentlig faktor for at kunne vur-dere Syriens nuværende stade i forhold til en bevægelse i retning af en fejlslagen stat, idet det er en af statens kerneydelser der vurderes her – at have voldsmonopol på eget territorium. De målepunkter/ indikatorer som vurderes at kunne anvendes under analy-sen af Syriens bærende ide og det ene kriterium er:

89 Ordet nation bruges af Buzan som en befolkningsgruppe, der har et specielt samhørighedsforhold af flere forskellige grunde: Etnicitet eller religiøse m.m. Der kan derfor være flere nationer på den fysiske base og dermed indeni staten. 90 People, States and Fear p. 92. 91 People, States and Fear p. 93/p. 94. 92 People, States and Fear p. 95. 93 The state, war and the state of war p. 94. 94 Specialet anvender begrebet emigration om den permanente udvandring af Syrien, mens migration er flytning af kortere eller længere varighed. Ofte er migrationen grundet i at finde arbejde i udlandet. 95 http://www.un.dk/danish/FN/fn_familien/fns_189_medlemslande.htm . Syrien blev medlem af FN I 1945.

UKLASSIFICERET 22

UKLASSIFICERET

• Vertikal og horisontal legitimitet. • De facto suverænitet ved legitimt monopol på vold på eget territorium. • Kan modstå ydre trusler. • Udvandring/migration. • Balance mellem skat og ydelser. 2.3. Vertikal og horisontal legitimitet Holsti arbejder med legitimitet sat ind i et horisontal og vertikal system96. Den vertikale legitimitet omhandler statsapparatets autoritet, befolkningens loyalitet til ideen om sta-ten, tilslutning til statens institutioner og demokrati. Den horisontale legitimitet omhand-ler statens behandling og opfattelse af forskellige grupperinger, individer og grupperin-gers gensidige behandling og opfattelse, samt den samfundsmæssige indretning. En svag eller fejlslagen stat vil have mangel på både vertikal og horisontal legitimitet. De 8 kriterier, som Holsti har opstillet påvirker alle legitimiteten enten den horisontale og vertikale system og nogle af kriterierne påvirker dem begge. Kriteriet ”stater skal kunne garantere sikkerhed for at kunne fungere” påvirker både den horisontale og vertikale legitimitet på grund af at den påvirker befolkningens loyalitet, samt behandlingen af individet og grupperinger indenfor staten. Kriteriet ”enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler”” påvirker både den horisontale og vertikale legitimitet på grund af, at den påvirker befolkningens loyalitet, samt behandlingen af individet og grupperinger indenfor staten. Kriteriet ”Ingen udelukkelse fra det politiske system” påvirker ifølge Holsti97 den horison-tale legitimitet. Legitimiteten har i høj grad at gøre med behandlingen af individet og de forskellige grupperinger i staten. Men det kunne argumenteres her om ikke også den vertikale legitimitet også påvirkes, på grund af de ekskluderede grupperinger trækker deres loyalitet tilbage fra ideen om staten. Kriteriet ”staten må ikke bruges til personlig vinding” påvirker den vertikale legitimitet, da den i høj grad påvirker borgernes perception af staten, hvis de der sidder på magten nyder privilegier og bruger staten og dens institutioner til at berige dem selv. Kriteriet ”Intern suverænitet” påvirker både den horisontale og vertikale legitimitet på grund af, at den påvirker befolkningens loyalitet, samt behandlingen af individet og grupperinger indenfor staten. Kriteriet ”enighed om ”Grand Issues” påvirker både den horisontale og vertikale legitimi-tet på grund af, at den påvirker befolkningens loyalitet, samt behandlingen af individet og grupperinger indenfor staten. Statens bærende ide påvirker både opfattelsen af sta-ten og igennem denne hvordan institutioner virker og agerer. . Kriteriet ”civil kontrol med militæret” påvirker både den horisontale og vertikale legitimi-tet på grund af, at den påvirker befolkningens loyalitet, samt behandlingen af individet og grupperinger indenfor staten. .

96 “The state, war and the state of war” p. 84. 97 Holsti,1996: p. 93.

UKLASSIFICERET 23

UKLASSIFICERET

Kriteriet ”international anerkendelse af staten” påvirker den vertikale legitimitet da den i høj grad påvirker borgernes perception af staten, hvor en international anerkendelse af staten kan få positiv indflydelse på den interne opfattelse af staten. Ved manglende in-ternational anerkendelse kan det have en negativ effekt internt. 2.4. Stærke og svage staters karakteristika Den stærke stats primære sikkerhedstrusler er af ekstern art, hvor det er militære, øko-nomiske og miljømæssige trusler98, som denne stat skal håndtere. Dette gælder dog for alle stater. Hvorimod den svage stat skal håndtere interne trusler og leve med en med en høj grad af national usikkerhed, på grund af den manglende socio-politiske99 sam-menhæng mellem stat og borger/nation. Derved har den svage stat altid en underlig-gende risiko for intern konflikt. Svage stater skal imødegå både eksterne og interne trusler, hvilket pr. definition gør, at man skal anvende flere ressourcer for at opnå en til-stand af stabilitet. Når der opstår eksterne trusler har den svage stat mindre ressourcer til at imødegå de specifikke trusler grundet, at staten skal håndtere en større variation af trusler – altså både interne og eksterne trusler. Et eksempel er, at staten har en ekstern militær regional trussel, men samtidig har en væbnet oprørsbevægelse internt i staten. Derfor er det netop internt i statens socio-politiske sammenhæng mellem stat og bor-ger/nation at man kan identificere om en stat er stærk eller svag og om den er på vej til at blive en fejlslagen stat. Holsti definerer den stærke stat ud fra de otte opstillede kriterier, som måler både på den horisontale og vertikale legitimitet100. Holsti siger endvidere, at disse kriterier ikke er eksakte, men er hele tiden i bevægelse, hvorved der vil være forskel i graden af udvikling. Så en stat vil hele tiden være i bevæ-gelsen mellem stærk, svag eller endda fejlslagen stat101. Dermed er den svage stat kendetegnet ved et fravær af både horisontal og vertikal legi-timitet102. Den svage stats manglende vertikale legitimitet kommer til udtryk i, at en sub-stantiel del af befolkningen respekterer ikke og overholder ikke statens beslutninger, for-ordninger og lovgivning103. Derved er den svage stat nødt til at have institutioner, der kan gennemtvinge beslutninger. Et kendetegn ved de svage stater er et stort udbygget statsligt overvågnings- og internt sikkerhedsapparat, som kan anvendes til at tvinge be-slutninger igennem104. Den horisontale legitimitet skal ses bredere end bare en etnisk konflikt. Områderne, hvor der dannes en kløft mellem staten og grupperinger og grupperinger imellem, kan være drevet af religion, klassedeling, kastedeling, fraktioner, sprog og territorial tilhørs-forhold105. Sociale kløfter i et samfund ændres kontinuerligt og stater håndterer disse på forskellig måde106. Den svage stat kan ikke håndtere disse forskellige kløfter og ender op med systemer, der favoriserer dele af samfundet på bekostning af andre, der under-trykkes.

98 People, States and Fear p. 97. 99 Udtrykket bruges af Buzan i bogen People, States and Fear. Min forståelse af begrebet er den gensidi-ge afhængighed og sammenhængskraft der skal være mellem borger/nation og statens ide og institutio-ner. 100 Holsti: 1996 p. 98 fig. 5.1. 101 Holsti:1996 p. 96. 102 The state, war and the state of war p. 104-106. 103 The state, war and the state of war p. 104. 104 The state, war and the state of war p. 104. 105 The state, war and the state of war p. 106. 106 The state, war and the state of war p. 106.

UKLASSIFICERET 24

UKLASSIFICERET

Udover manglen på den horisontale og vertikale legitimitet er der endnu et strukturelt karaktertræk som kendetegner den svage stat. Et kendetegn er personificeringen af sta-ten, hvor en leder af staten anvender staten efter eget forgodtbefindende. Holsti beskri-ver det således: ”” They suffer from the Louis the XIV (”Lestat c’ est moi”) complex, believing that they are not mere governors but the very incarnation of the state.””107 Disse stater beskrives som ”patrimonial states” (patriarkalske stater), som betyder at det politiske system drives på baggrund af patron-klient bånd og ikke af legale-rationelle re-lationer108.

107 Holsti, 1996: p. 105. 108 The state, war and the state of war p. 105.

UKLASSIFICERET 25

UKLASSIFICERET

3. Syriens bærende ide om staten 3.1. Formål og disposition Formålet med nærværende kapitel er at undersøge hvad Syriens bærende ide er, og om der er skabt den nødvendige socio-politiske sammenhæng mellem staten og indivi-det. Endvidere analyseres om der er enighed om ”Grand Issues” og om staten kan ga-rantere individets sikkerhed ved at kunne sikre offentlig ro og orden. 3.2. Den historiske dimension I 1920 besatte Frankrig Syrien militært og undertvang landet. Undertvingelsen af Syrien skete mere af strategiske og prestigemæssige årsager109. Det franske styre var primært et indirekte styre, hvor Syrien blev administreret fra Beirut. Syrien opdeltes i 4 små sta-ter: To Sunni-baserede stater i Damaskus og Aleppo, en alawitisk stat i Latikia og bjergområdet vest for Aleppo, samt en drusisk stat i Jebel Druze i det Sydlige Syrien110. Frankrigs politik var at styrke de traditionelle oligarker i de enkelte småstater, således at de ikke gjorde fælles front mod Frankrig111. Frankrig slap først magten af Syrien i 1946, hvor Syrien fik sin selvstændighed. Ved selvstændigheden i 1946 var den syriske natio-nale integration ringe udviklet, grundet Frankrigs politik om at styrke de etno-religiøse spændinger mellem de forskellige befolkningsgrupper. Dette betyder, at Syrien er en stat med en traditionel kolonibaggrund, med de store ud-fordringer, der ligger heri, med en meget lille historisk tradition for statsdannelse. Syrien er karakteriseret ved en grænsedragning, som inkluderer flere forskellige natio-ner under et territorium. De historiske fakta om Syrien antyder, at der allerede var po-tentiel uenighed om ideen om staten allerede ved grænsedragningen i 1946. Dette læg-ger kimen til nuværende potentielle konflikter indenfor den fysiske base, hvor der er en historisk tradition for rivalisering og fjendskab mellem nationerne indenfor Syriens grænse på grund af Frankrigs kolonipolitik. Et andet interessant perspektiv er, at Syriens bærende ide om staten kan ikke baseres på etnicitet, men skal favne alle nationerne indenfor territoriet. Efter 2. verdenskrig blev Baath partiet det politisk ledende parti i Syrien. Det var stiftet i 1947 af Michel Aflaq og Salah ad-Din Bitar. I 50'erne gik Baath sammen med Akram Hawranis socialistparti og dannede det Arabiske socialistiske Baath Parti. Baath er først og fremmest arabisk-nationalistisk, socialt fremskridtsvenligt, «socialistisk» - men ikke-marxistisk, erklæret antiimperialistisk. Men det har også nationalromantiske og anti-kommunistiske tendenser. Parolerne er: (arabisk) enhed, frihed og socialisme. Parolerne blev i 1958 forsøgt ført ud i livet, da Syrien og Egypten dannede Den Forene-de Arabiske Republik112. Det ambitiøse projekt brød sammen i 61, og et nyt forsøg 10 år senere led også skibbrud. Baath partiet mistede kortvarigt i 1961 – 1963 den politiske magt i Syrien. Baath partiet kom til magten igen i 1963 med hjælp fra militæret.113. Med magtovertagelsen spillede militæret en afgørende rolle også i det politiske og det ændrede også det ideologiske fokus til en mere socialistisk ideologi på bekostning af panarabiske nationalisme114.

109 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 420. 110 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 420. 111 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 420. 112 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 421. 113 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 421. 114 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 421.

UKLASSIFICERET 26

UKLASSIFICERET

I 1970 tog Hafiz al-Asad magten ved et kup og frigjorde sig først fra militæret indflydelse og senere også dæmpede Baath partiets indflydelse115. Det historiske perspektiv underbygger at, Syriens bærende ide er den ideologiske ide, som sammenfattes i Baath partiets ideologi. Baath partiets ideologi bygger på en socia-listisk, panarabisk nationalisme med parolerne ”enhed, frihed og socialisme”. Ideen er ganske effektiv i forhold til de mange nationer under Syriens territorium. Ideen her kan favne de forskellige etniciteter, idet den bygger på den panarabiske nationalisme, og socialisme udrydder skellet mellem de forskellige religiøse opfattelser. Man kan argu-mentere imod om Baath partiets ideologi kan ophæves som ideologi på højde med de-mokrati eller kommunisme. Bæredygtigheden i Baath partiets ideologi ses gennem spredningen til andre lande i regionen, deriblandt Egypten og Irak. Endvidere forsøget med at ophæve og forene de to stater Egypten og Syrien giver et fingerpeg om, hvor magtfuld Baath partiets ide var, om end det ikke lykkedes. At vælge en ideologi som statens bærende ide har nogle åbenlyse fordele. Jævnfør Bu-zan vil en stats bærende ide baseret på ideologi kunne oppebære legitimitet i sig selv116. Dette begrundet i tesen om at ideen har et højere formål end bare statens egeninteresser. Hafiz al-Asad ideologiske orientering var den arabiske nationalisme. Han indførte en be-tydelig personkult som fungerede som en ”undertrykkelsesmekanisme”117. Efter Hafiz al-Asad død i 2000 overtog hans søn præsidentembedet. Hafiz al-Asad indførsel af en betydelig personkult som fungerede som en undertrykkel-sesmekanisme har ganske givet haft destabiliserende effekt ved hans død, hvor de me-kanismer, der undertrykte interne statslige konflikter var lige pludselig holdt op med at fungere. Etableringen af personkulten, samt at sønnen indsættes som faderens efter-følger tyder endvidere på en kompromittering af Holstis kriterium om ”staten må ikke bruges til personlig vinding”. En sådan praksis er et klart kendetegn på en svag stat, da både den vertikale og horisontale legitimitet påvirkes hermed. Dette forhold vil nærmere undersøges under analyse af statens institutioner. 3.3. Baath partiets rolle i det politiske system i Syrien I Syriens statsforfatning fra 1973 erklæres det, at Syriens Arabiske Republik er en ara-bisk, demokratisk, populær, socialistisk stat118. Forfatningen kræver at præsidenten er muslim, men islam er ikke statsreligion. Statsforfatningen anvender visse nøgleord i beskrivelsen af den syriske republik. Det første ord er arabisk, som effektivt forbinder samtlige etniciteter indenfor Syrien i det arabiske broderskab. Det næste ord er demokratisk, som vil tyde på en bestemt form for statsadfærd og en bekendelse til de politiske filosofiske traditioner skabt ud fra den de-mokratiske opfattelse. Endvidere peger det på, i sammenhæng med ordet populær, at det er en styreform, der baserer sig på loyalitet frem for lydighed. Dermed bliver Holstis otte kriterier interessante i forhold til Syrien. For at Syrien kan leve op til sin egen stats-forfatning bør det leve op til de legitimitetsprincipper Holsti opstiller. En socialistisk stat tyder på en samfundsindretning, hvor staten fylder og styrer meget indenfor den socio-økonomiske dimension af samfundet. Endvidere er det i god tråd med at religionen ikke er en styrende faktor i Syrien.

115 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 421. 116 Buzan, 1991: p. 85. 117 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 421. 118 Jane’s Syria internal affairs p. 1/17.

UKLASSIFICERET 27

UKLASSIFICERET

Forfatningen lægger vægt på at Baath partiet er lederen af staten og samfundet og an-bringer partiet og dets institutioner over den formelle statsadministration119. Baath partiets græsrødder er spredt ud over hele Syrien. Partiet er organiseret i små celler som repræsenterer individet. Disse celler danner en division, som igen danner en sektion. Sektionen repræsenterer en egn i Syrien. Sektionerne danner 19 partiafdelin-ger, som repræsenterer de 13 provinser, samt Alleppo, Damascus og fire universiteter i Syrien120. Afdelingerne vælger delegerede til Partikongressen hvert fjerde år og parti-kongressen vælger medlemmer til den 99 medlems store centralkomite og den 21 med-lems store regionale kommando. Den regionale kommando er det vigtigste beslutnings-organ i Syrien121. Partiet kontrollerer en mængde organisationer, såsom Party’s Militia, The Revolutionary Youth Organisation, Union of Students og The general Federation of Trade Unions. Ved valget til Syriens ”Folkets forsamling”122 i 2003 fik Baath partiet 137123 pladser ud af de 250 pladser der bliver valgt til. Dette gør Baath partiet til det parti med den største vælgertilslutning i Syrien. Der er 800.000 syriske medlemmer af Baath partiet124. Som tidligere nævnt er der fordele ved at vælge en ideologi som statens bærende ide. Ved valg af denne strategi er det vigtigt, at statens institutionelle udtryk er tæt sammen-faldende med ideologien125. I Syriens tilfælde må Baath partiet i praksis være en del af og linket sammen med Syriens institutioner. Dette støttes af formuleringen i statsforfat-ningen, hvor Baath partiet og dets institutioner ophøjes over statsadministrationen. Denne tætte forbindelse medfører en tendens til, at hvis ideologien i en stat falder eller forkastes, så ophører institutionerne med at fungere. I Syriens tilfælde er Baath partiets ideologi og Baath partiet fysiske form næsten ophævet, så det ene er udtryk for det an-det. Dermed mister statens ide sin normale styrke til at være ikke-fysisk dimension og dermed meget mindre sårbar overfor trusler. I Syriens tilfælde går ideen fra at være ide til at have en fysisk form – Baath partiet og dermed er Syriens bærende ide sårbar hvis Baath partiet væltes. Partiet har med dens opbygning og væld af organisationer gennemtrængt alle dele af det syriske samfund. Med den bredde og dybde af organisering og af organisationer er der et stort antal af Syriens borgere, som deltager i partiets organisation. Dermed ska-ber partiet legitimitet. Partiets legitimitet kan også måles i, at det opnåede den største vælgertilslutning af de opstillede partier i Syrien. Ud fra denne betragtning har Baath partiet formået at have opslutning til ideen og til partiet. I denne tidlige fase i analysen må der dog tages det forbehold, at det ikke endnu er undersøgt om denne tilslutning til Baath partiet skyldes den praktiske udformning af det politiske system. Dette undersø-ges senere i analysen (kapitel 4). Ud fra en teoretisk indgangsvinkel og ved at undersøge selve konstruktionen og sam-menhængen mellem Syriens bærende ide og Baath partiet og dens institutioner, så er der skabt sammenhæng. Det at der er en konstruktionsmæssig sammenhæng vil påvir-ke den vertikale og horisontale legitimitet i en positiv retning. Det væsentligste er dog hvordan ideen udmøntes og hvordan statens institutioner agerer i praksis før man kan sige om den bærende ide om staten er svag eller stærk. For ligegyldig hvor god en kon-struktion og sammenhæng der er, så er det i befolkningens opfattelse af legitimiteten,

119 Jane’s Syria internal affairs p. 1/17. 120 Jane’s Syria internal affairs p. 3/17. 121 Jane’s Syria internal affairs p. 3/17. 122 Jane’s Syria internal affairs p. 2/17. 123 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p 17. 124 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 71. 125 People, States and Fear p. 85.

UKLASSIFICERET 28

UKLASSIFICERET

der er det afgørende. Dermed bliver den praktiske udførelse den virkelige test af legiti-miteten. Det må konkluderes, at der er en sammenhæng mellem Syriens bærende ide i egen-skab af Baath partiet og dets institutioner. Partiet har igennem sin gennemtrængende organisering i det syriske samfund formået at inddrage et bredt udsnit af den syriske be-folkning i dens organisation og på den måde skaber en form for legitimitet og opslutning til ideen. Partiets legitimitet kan også måles i, at det opnåede den største vælgertilslut-ning af de opstillede partier i Syrien. Ud fra denne betragtning har Baath partiet formået at have opslutning til ideen og til partiet. I denne tidlige fase i analysen må der dog ta-ges det forbehold, at det ikke endnu er undersøgt om denne tilslutning til Baath partiet skyldes den praktiske udformning af det politiske system. Der er en konstruktionsmæssig sammenhæng i Syriens bærende ide og Baath partiet og befolkningens opslutning hertil, hvilket påvirker den vertikale og horisontale legitimi-tet i en positiv retning. Det væsentligste er dog, hvordan ideen udmøntes og hvordan statens institutioner agerer i praksis, før man kan sige om den bærende ide om staten er svag eller stærk. For ligegyldig hvor god en konstruktion og sammenhæng der er, så er det befolkningens opfattelse af legitimiteten, der er det afgørende. Dermed bliver den praktiske udførelse af statens opgaver den virkelige test af legitimiteten. 3.4. Staten som garant for individets sikkerhed US Department of State (USSD) har fastslået i deres “Country Report on Human Rights Practices 2005”, at der har været massive og gentagne gange brud på menneskerettig-hederne i Syrien126. Følgende områder er der blandt andet rapporteret127: Vilkårlig og ulovlig berøvelse af borgeres liv. Vilkårlig arrestation og tilbageholdelse af borgere. Dårlige fængselsvilkår, herunder anvendelse af tortur.

Den syriske statsforfatning nævner specifikt vilkårlig arrestation og tilbageholdelse af borgerne er forbudt128. I praksis er det et problem, som eksisterer i det syriske samfund i sådan et omfang, at det ikke skyldes tilfældigheder eller dårlig embedsførelse fra sik-kerhedsstyrkernes side. Der findes talrige eksempler, som er rapporteret og understøttes af talrige humanitære organisationer både lokale og større internationale organisationer, som peger på det samme. Menneskerettighedsorganisationer så som ”Amnesty International” og ”Human Rights Watch” rapporterer om eksempler på 80 personer, som blev arresteret af sikker-hedsstyrkerne på grund af mistanke om forbindelse til det fundamentalistiske Islam129. 40 studenter fra Latakia blev arresteret og påstod at de var blevet tortureret under tilba-geholdelsen. Endvidere generelt for 2005 og 2006 rapporteres der om vilkårlig arresta-tion og tilbageholdelse af borgere over hele Syrien130. Specielt de borgere, som har åbent kritiseret eller på anden måde udfordret det nuværende regime og dets meto-der131. Torturmetoderne går fra slag til anvendelse af elektrisk stød, afrevne fingerneg-le, brændemærkning af genitalier over til brug af vandtortur m.m.132.

126 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 23/24. 127 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 23/24. 128 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 23/24. 129 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 23/24. 130 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 23/24. 131 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 23/24. 132 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 23/24.

UKLASSIFICERET 29

UKLASSIFICERET

Holsti understreger at en af de mest fundamentale ydelser, som staten skal levere til si-ne borgere er sikkerhed og lov og orden133. Sikkerheden er mellem grupperinger, indi-vid mod individ og som Holsti beskriver som ”” individuals against predatory actions of authorities””134. Den ovennævnte situation indikerer at Syrien ikke leverer sikkerhed til sine borgere, specielt ikke når det gælder individets sikkerhed overfor staten. Staten bli-ver i det her tilfælde en trussel overfor individet. Som beskrevet ovenover er truslen ikke bare overfor individets rettigheder, men også en trussel for individets velfærd og liv på grund af den syriske stats anvendelse af tortur. En sådan statsadfærd er ikke baseret på en strategi om at skabe loyalitet til staten, men at regimet beholder magten ved hjælp af statens voldsmidler. Dermed baseres regimets overlevelse på individets frygt for staten i stedet for loyalitet mod staten. Den vertikale legitimitet påvirkes i negativ retning ved en adfærd som denne, da stats-apparatets autoritet i forhold til legitimitet ikke er til stede ved individer, som udsættes for denne behandling. Endvidere vil individets opslutning og loyalitet til ideen om staten blive trukket tilbage og individet vil ikke opfatte den syriske stat som retfærdig eller have retten til at regere. Troværdigheden til den syriske stats institutioner vil mindskes bety-delig og enhver kontakt med denne søges undgået, grundet risikoen for den ovennævn-te skitserede behandling. Dette medfører et ikke samarbejdsvilligt individ på områder, hvor det kunne være en fordel at samarbejde med individet for den syriske stat og hvor individet er med til at løse statens opgaver. Et eksempel kunne være vidneforklaring m.m., hvor individet af frygt for statens adfærd ikke afgiver vidneforklaring. Dermed må den syriske stat basere sig på meget store statslige sikkerhedsinstitutioner, hvilket svækker statens økonomiske evne til at prioritere andre ting. Den horisontale legitimitet påvirkes i negativ retning ved den syriske stats behandling af individet på denne måde. Ikke bare individets rettigheder bliver krænket, men der er og-så en risiko for at miste førlighed og liv. Borgerens opfattelse vil også blive ændret af den syriske stat, som beskrevet under den vertikale opfattelse. Grundet den syriske stat, som en rollemodel med et ”rovdyrs adfærd” overfor individet, vil borgerens retsop-fattelse og adfærd kunne blive påvirket heraf. Det vil være nærliggende at påstå, at in-dividets adfærd, både i relationer mellem individer og mellem grupperinger af individer påvirkes til en forråelse af adfærden og af samfundet i almindelighed. Dermed bliver voldelig adfærd en del af hverdagen i det syriske samfund. Statens ”rovdyrs adfærd” vil derfor påvirke både individet og grupperinger til at gribe til væbnet kamp mod staten og dens institutioner. ”Tryk avler modtryk” og det er netop den mekanisme der opstår ved den syriske stats ”rovdyrs adfærd”. Når tilstanden for indivi-det er blevet så usikkert, at individet har en stor risiko for at miste livet ved statens ad-færd, så opstår der individer og grupperinger som ønsker at ændre samfundets indret-ning. Et samfunds indretning kan ændres på flere måder. Det kan ændres ved en poli-tisk fredelig samfundsændring, hvor man på basis af et flertal ændrer den bestående samfundsorden. Men når man som den syriske stat undertrykker enhver opposition med statens magtmidler, så giver man de utilfredse meget få muligheder andet det væbnede oprør. Sammenholdt med den syriske stats påvirkninger af adfærd, så er den væbnede modstand meget nærliggende. Man kan her identificere en spiraleffekt, idet ”rovdyrsadfærden” kræver et stort sikker-hedsapparat for at kunne agere således og adfærden skaber sociale spændinger og fle-re utilfredse individer, som adfærden skal rettes imod. Statens adfærd mod individet medfører et ønske om at ”vælte” staten. Dermed er der et konstant pres for at udvide

133 Holsti 1996: p.108. 134 Holsti 1996: p. 108.

UKLASSIFICERET 30

UKLASSIFICERET

sikkerhedsstrukturen og institutioner relateret hertil, hvilket binder store dele af det syri-ske samfunds ressourcer. Holsti kalder det for ”The state-strength dilemma”135 som typisk forefindes i svage sta-ter. ”” The state must be strong to build more unity within the society, to help construct na-tional identities, and to provide services which can offset high extractions. Yet the state does not have the resources to accomplish these tasks. To obtain them it resorts to pre-datory and unlawful practises, which only exacerbate social tensions and erode loyal-ties””136. Heraf må det konkluderes, at Syrien ikke er i stand til at skabe sikkerhed for individet, primært på grund af den syriske stats egen ”rovdyrsadfærd” overfor sine egne borgere. Derved lever Syrien ikke op til dette kriterium opstillet af Holsti. Den syriske stat er ved denne adfærd en trussel mod dens egne borgere, hvilket påvirker både den vertikale og horisontale legitimitet i negativ retning. Påvirkningen er både af mental og fysisk karak-ter. Følgerne af dette er, at individets opslutning og loyalitet til ideen om staten bliver trukket tilbage og individet vil ikke opfatte den syriske stat som retfærdig eller have ret-ten til at regere. Troværdigheden til den syriske stats institutioner vil mindskes betydelig. Borgerens retsopfattelse og adfærd vil påvirkes heraf. Individets adfærd, både i relatio-ner mellem individer og mellem grupperinger af individer påvirkes til en forråelse af ad-færden og af samfundet i almindelighed. Dermed bliver voldelig adfærd en del af hver-dagen i det syriske samfund. Den syriske stats ”rovdyrs adfærd” vil derfor påvirke både individet og grupperinger til at gribe til væbnet kamp mod staten og dens institutioner på grund af en konstant undertrykkelse af politisk aktivitet mod det bestående styre. Man kan identificere en spiraleffekt, idet ”rovdyrsadfærden” kræver et stort sikkerheds-apparat for at kunne agere således og den konkrete adfærd skaber sociale spændinger og flere utilfredse individer, som adfærden skal rettes imod. Dermed er der et konstant pres for at udvide sikkerhedsstrukturen og institutioner relateret hertil, hvilket binder sto-re dele af det syriske samfunds ressourcer. Holsti kalder det for ”The state-strength di-lemma”, som er et klassisk karaktertræk ved den svage stat. Syriens statsforfatning har skabt et teoretisk uafhængigt retssystem, som primært byg-ger på islamisk retsfilosofi137. Dog er der også en grad af vestlige konceptuelle retsprin-cipper, som er bibeholdt fra den franske besættelse af Syrien138. En anden kilde beskri-ver Syriens retsprincipper som primært byggende på borgerlige retsprincipper, samt is-lamiske og egyptiske retsprincipper139. Det syriske retssystem er opsplittet i to dele – en der dækker borgerlig- og strafferet, samt den religiøse ret140. Den borgerlige og kriminelle domstole består af141: 1. niveau bestående af en dommer, med autoritet til at behandle mindre forseelser. 2. niveau som er første instansniveauet og opdelt i borgerlig ret og strafferet som

kan give strafferammer op til 3 års fængsel. Derudover specielle domstole (court of

135 Holsti 1996: p. 116. 136 Holsti 1996: p. 116. 137 Jane’s Syria internal affairs p. 2/17. 138 Jane’s Syria internal affairs p. 2/17. 139 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 27/28. 140 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 27/28. 141 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 27/28.

UKLASSIFICERET 31

UKLASSIFICERET

Assize) som dømmer forseelser, som kan give strafferammer fra 3 år fængsel og opefter.

3. niveau er appelretter, som behandler de nedennævnte niveauer. Der findes også en sidste appelret, som står over de almindelige appelretter benævnt ”Court of Cassation”. De religiøse domstole består af142: Sharia domstole, som overhører sager af personlig, familiemæssig og arvemæssige

stridigheder. Dogmatiske domstole, som består af dommere fra den Drusiske muslimske sekt,

som garanterer rettigheder og forpligtelser for medlemmer er i overensstemmelse med sektens regler.

Gejstlige domstole, som tager sig af personlige sager for jøder, kristne og andre ik-ke-muslimske grupper.

Endvidere findes der et antal domstole indenfor specialiserede områder143. Endelig fin-des Syriens højesteret (Supreme Constitutional Court)144, som består af fem medlem-mer, som udpeges af den syriske præsident for en fireårig periode. Dens opgaver be-står i regulering og fortolkning af det samlede lovgrundlag, at dømme, hvis præsident beskyldes for kriminelle handlinger145. De syriske domstole er spredt over hele Syrien146. Den syriske statsforfatning sikrer at den dømmende magt i Syrien er uafhængigt fra den lovgivende og udøvende magt, hvilket gør at Syrien ”Pro Forma” overholder princippet om magtens tredeling. Endvidere er der givet mulighed for at individet på fredelig vis kan afklare disputter individer imellem ved at anvende de civile og religiøse domstole. Retsapparatet er landsdækkende, hvilket dermed ikke begrænser den syriske befolk-ning i anvendelsen af disse institutioner. Det udbyggede retsapparat gør det endvidere muligt, at den syriske stat kan forfølge og dømme kriminelle for de forseelser der begås i det syriske samfund. Et udbygget og uafhængigt retsapparat er en grundpille i at sta-ten kan opretholde lov og orden. Det syriske retssystem er indrettet således at det tager hensyn til visse religiøse minoriteter og mindretal, hvilket muliggør at konflikter kan lø-ses mellem forskellige grupperinger. En generel overholdelse af disse principper og en ikke indblanding fra politisk side vil påvirke både den vertikale og horisontale legitimitet positivt og forstærke opslutningen til den syriske stat. Det må dog konkluderes, at den syriske stats retsapparat er i sin konstruktion tilstræk-keligt til at kunne medvirke til at løse opgaven at skabe ro og orden. Der er givet mulig-hed for, at individet på fredelig vis kan afklare disputter individer imellem og mellem for-skellige grupperinger ved at anvendelse af de civile og religiøse domstole. Hvor domstolene tilsyneladende fejler, er i kontrollen af den syriske stats udøvende magts voldsanvendelse mod individet og grupperinger, som den ovennævnte analyse har påvist. Dette tyder på, at de normale retsprincipper sættes ud af kraft, når statens andre institutioner er involveret, hvilket igen indikerer ikke den rette balance mellem det politiske/lovgivende niveau og det udøvende niveau og det dømmende niveau. Syriens højesteret skulle netop på grund af deres rolle som regulator og fortolker af det samlede

142 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 27/28. 143 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 27/28. A number of other courts with specialised jurisdictions existed, including the Court of Juvenile Offenders, Court of Customs, Court of Labour Con-flict, and the Military Courts. The Supreme State Security Court (SSSC) tried political and national secu-rity cases, operating under the provisions of the 1963 Emergency Law – its verdicts were not subject to judicial appeal. (USSD HR, 2005; SHRC Annual Report). 144 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 27/28. 145 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 27/28. 146 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 27/28.

UKLASSIFICERET 32

UKLASSIFICERET

lovgrundlag skride ind mod den syriske stats ”rovdyradfærd” overfor individet og grup-peringer. Adfærd som endda er overtrædelse af Syriens egen statsforfatning. Det syriske retsapparat svækkes derved på legitimiteten både fordi at retssystemet ikke griber ind overfor andre dele af staten, og fordi at retsapparatet opfattes som en del af det etablerede regime. Derfor må det konkluderes, ved at der ikke er den rette balance mellem det politi-ske/lovgivende niveau og det udøvende niveau og det dømmende niveau. Syriens hø-jesteret skulle netop på grund af dets rolle som regulator og fortolker af det samlede lovgrundlag skride ind mod den syriske stats ”rovdyradfærd” overfor individet og grup-peringer. Det syriske retssystems legitimitet svækkes både vertikalt og horisontalt grun-det manglende indgriben på brud af det forfatningsbestemte lovgrundlag, samt fordi det opfattes som en del af det etablerede regime, der begår disse brud.

UKLASSIFICERET 33

UKLASSIFICERET

4. De Syriske institutioner 4.1. Formål og disposition Formålet med nærværende kapitel er at undersøge Syriens institutioners legitimitet, herunder om der er enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler”, om der sker udelukkelse af befolkningsgrupper fra det politiske system, om staten an-vendes af individer eller grupperinger til personlig vinding, samt om hvorvidt der er civil kontrol med militæret. 4.2. Det politiske system i Syrien Syriens politiske system kan beskrives som et autoritært præsidentsystem med patriar-kalske træk147. Med den tidligere præsidents død og med hans søn som efterfølger vil det også være sandsynligt at kalde det et arveligt styre148. Det patriarkalske element kommer til udtryk på, at regimet mere og mere bygger sin magt på person- og familiere-lationer baseret på Syriens opdeling i etniske og religiøse grupper149. Ud af Syriens 18 millioner indbyggere er omkring 90,3 % arabiske og 9,7 % består af kurdere, armenere og andre. Af religiøse grupper er 74 % Sunni Muslimer, 11 % Alawit Muslimer, samt Drusere og andre muslimske sekter 5 %. Der er ca. 10 % kristne150. Udvælgelsen til de højeste poster i Syrien sker ved, at disse først gives til familiemed-lemmer af Assad familien (Tilhører Alawit klanen), derefter til Alawitter, samt medlem-mer af Baath partiet151. Medlemskab har været essentiel for en mulig karriere i det syri-ske politiske system. Dette er langsomt ved at ændre sig på grund af partiets indflydelse mindskes152. Flere af Holstis kriterier berøres af den ovennævnte empiri. Holstis kriterium om, at ”sta-ten ikke må bruges til personlig vinding” er her repræsenteret, ved at en ”elite” sidder på den reelle magt i Syrien. ”Eliten” er en kombination af et familiedynasti (Assad familien) og deres klanrelationer til Alawit klanen. Udvælgelsen til de højeste embeder sker ikke på grund af en legal-rationel153 relation, hvor det er personens evner, kompetencer eller indflydelse der har været afgørende. Udvælgelsen sker via et patron-klient154 forhold, hvor udvælgelseskriteriet er en familierelation eller en klanrelation. En sådan adfærd påvirker den vertikale legitimitet negativt på grund af, at dette betyder særbehandling og specielle vilkår til en bestemt gruppe. Endvidere ved at institutionalisere staten med ud-valgte grupperinger og /eller familierelationer medfører dette en udelukkelse af andre grupperinger til den politiske magt. Dette påvirker et andet kriterium som er ”ingen ude-lukkelse fra det politiske system”. Udelukkelse af individer og grupperinger i den politi-ske proces og for politisk indflydelse påvirker den horisontale legitimitet negativt. Ad-færden vil kunne medføre at disse grupperinger, der er udelukket fra ”eliten” trækker de-res loyalitet til staten tilbage, hvorfor en sådan adfærd også påvirker den vertikale legi-timitet negativt. jævnfør Holsti er Syriens patriarkalske autoritære præsidentsystem et af de strukturelle karaktertræk, som kendetegner en svag stat155. Ved at ”eliten” i Syrien mere og mere baserer sig på patron-klient forhold og dermed mindsker Baath partiets indflydelse ses her, at Syrien mere og mere er ved at fjerne sig fra Syriens nuværende bærende ide.

147 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 416. 148 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 17. 149 Mellemøsthåndbogen p. 416. 150 Country of origin information key information documents p. 2. 151 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 17. 152 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 17. 153 The state, war and the state of war p. 105. 154The state, war and the state of war p. 105. 155 Se specialeafsnit 2.4

UKLASSIFICERET 34

UKLASSIFICERET

Syriens bærende ide, som i høj grad er sammenhængende med Baath partiet. Baath partiets nuværende struktur, som gennemtrænger alle dele af det syriske samfund, er en meget bred base at fundere sin magt på. At basere sig på en magtbase bestående af en kombination af et familiedynasti og Alawit klanen gør magtbasen væsentlig smal-lere og mere sårbar, idet Baath partiet tilsikrer en vis form for legal-rationel selektion til magthaverniveauet. Desuden tilsikrer Baath partiet en ligeberettigelse i relation til socia-le kløfter som etnicitet, klan m.m., idet det er medlemskabet af partiet, der er det afgø-rende. Det må konkluderes, at Syrien ikke lever op til Holstis kriterier angående ”staten ikke må bruges til personlig vinding” og ”ingen udelukkelse fra det politiske system”. Derved på-virkes både den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning i forhold til det politi-ske system og det siddende regime. En vigtig pointe er, at regimets nuværende politiske praksis fjerner sig mere og mere fra statsforfatningen og Syriens bærende ide i egenskab af Baath partiet og dets ideologi. En yderligere svækkelse af partiets politiske indflydelse vil svække Syriens nuværende ide, som samler af de forskellige etniske grupperinger i Syrien. En yderligere styrkelse af den nuværende praksis angående adgang til magten, som baseres på patron-klientforhold vil svække regimets base som det funderer sin magt på. Ifølge statsforfatningen skal præsidenten vælges ved et direkte valg for en syvårig peri-ode. Derudover ”Peoples Assembly” (”Folkeforsamlingen”), som svarer til et dansk fol-keting, er på valg hvert fjerde år. Ifølge forfatningen har ”Folkeforsamlingen” den lovgi-vende magt i Syrien156. I praksis vælges Præsidenten ikke direkte, da Baath partiets vigtigste beslutningsorgan ”Den Regionale Kommando157” udpeger et præsident emne og dette udlægges til en folkeafstemning med en kandidat158 som folket kan stemme på. ”Folkeforsamlingen” er meget svag i Syrien og virker som et gummistempel for Præsi-denten159. En anden kilde beskriver ”Folkeforsamlingens” rolle: ”” The Assembly is a weak institution, dominated by the Baath Party, and has never ac-ted as an effective check on executive power””160. Den reelle politiske magt ligger ved Præsidenten, som hjælpes af tre vicepræsidenter, statsministeren, samt rådet af ministre161. Præsidenten udpeger ovennævnte og er samtidig øverstbefalende for forsvaret, samt Generalsekretær for Baath partiet. Derud-over er Præsidenten leder af den Nationale Progressive Front, som er en sammenslut-ning af partier, der inkluderer Baath partiet162. Den Nationale Progressive Front163 (NPF) blev dannet i 1971-1972 af Præsident Hafiz al-Assad. Derved skabte han et flerparti system bestående af 5 partier, senere udvidet til 10. Systemet virker dog ikke i praksis, som et uafhængigt flerparti system, da magten i sammenslutningen ligger ved Baath partiet. NPF er det eneste lovlige partisystem, som kan anvendes af borgerne. Der er således ikke lovligt at danne et nyt parti. Uaf-hængige kandidater er tilladt at opstille til ”Folkeforsamlingen”164, dog er udvælgelses- 156 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 17. 157 Se afsnit 3.3. 158 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 17. 159 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 17. 160 Jane’s internal Syria: 2006 p. 2/17. 161 Jane’s Syria internal affairs p. 2/17. 162 Jane’s Syria internal affairs p. 2/17. 163 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 17. 164 Jane’s Syria internal affairs p. 2/17.

UKLASSIFICERET 35

UKLASSIFICERET

processen til pladserne manipuleret til fordel for Baath Partiet og sammenslutningen af partier165. Holstis kriterium ”enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler”” peger på, om der afholdes regelmæssige periodiske valg. Det kan bekræftes, at der af-holdes periodiske valg i Syrien både af ”folkeforsamlingen og af Præsidenten i Syrien. Problemstillingen der rejses er måden disse valg gennemføres. Præsidenten vælges ik-ke direkte, som der står i den syriske forfatning, men udpeges internt af det magthaven-de parti. Ved præsidentvalget, som afholdes for befolkningen er der kun en kandidat som opstiller. Dette giver ikke befolkningen ret meget valg. Efter en vestlig europæisk valgstandard vil dette ikke være at definere som et frit og direkte valg, hvor der er flere kandidater. Dette er dog en normativ betragtning og det må understreges, at det kan blive et spørgsmål om semantisk fortolkning af den syriske statsforfatning om princip-perne er overholdt. Det er dog nemmere at identificere problemstillingerne omkring val-get til ”Folkeforsamlingen”, som beskrives som en skueproces, hvor der er opstillet et flerpartisystem, der i virkeligheden er styret af et og samme parti. Samtidig tillades uaf-hængige kandidater at opstille, men pladserne er på forhånd manipuleret til Baath parti-et og sammenslutningen af partier. Det er ikke muligt at opstille et parti udenfor de alle-rede etablerede. Dette er et brud med Holstis princip om ”enighed i alle samfundssekto-rer omkring de politiske ”spilleregler””. Valget til ”folkeforsamlingen kan derfor karakteri-seres som et ”skuespil”, som skjuler det politiske systems reelle mekanismer. Dette på-virker både den horisontale og vertikale legitimitet på grund af, at den påvirker befolk-ningens loyalitet, samt behandlingen af individet og grupperinger indenfor staten. Derfor er ”folkeforsamlingen” i Syrien ikke i stand til at hverken at kontrollere eller be-grænse det siddende regimes handlinger. Ved at opstille manipulerede og restriktive valgforordninger er man også med til at for-stærke at udelukke individer og grupperinger i den politiske proces og for politisk indfly-delse og derved lade det væbnede oprør være en option for de, der er sat ”udenfor” ind-flydelse. Det må konkluderes, at Syrien delvis lever op til Holstis kriterium om, at der er ”enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler””. Der gennemføres regel-mæssige og periodiske valghandlinger. Der hvor Syrien fejler, er på gennemførelsen hvor der ikke gives en fair og lige chance for at opnå magten. Politiske mekanismer kendetegnes ved at være manipuleret, således at Baath partiet og dets valgforbund fa-voriseres. Dette gør den syriske ”folkeforsamling” ude af stand til hverken at kontrollere eller begrænse det siddende regimes handlinger. Ved at opstille manipulerede og re-striktive valgforordninger er man også med til at forstærke at udelukke individer og grupperinger i den politiske proces og for politisk indflydelse og derved lade det væbne-de oprør være en option for de, der er sat ”udenfor” indflydelse. Dette påvirker både den horisontale og vertikale legitimitet på grund af, at den påvirker befolkningens loyalitet, samt behandlingen af individet og grupperinger indenfor staten. 4.2.1. Det politiske systems indflydelse på den udøvende magt Syriens sikkerhedsstyrker har opgaver og beføjelser, som langt rækker ud over en nor-mal sikkerhedsstyrkes opgaver. Beføjelserne skabes via den undtagelsestilstand som Syrien har været i siden 1963166. Regimet retfærdiggør undtagelsestilstanden ved at Syrien teknisk set stadig er i krig med Israel, samt truslen fra terrorgrupperinger167. Det

165 Jane’s Syria internal affairs p. 3/17. 166 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 21. 167 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 21.

UKLASSIFICERET 36

UKLASSIFICERET

Syriske indenrigsministerium har kontrol med den generelle sikkerhed, statssikkerhed og politisk sikkerhed. Syrien har følgende sikkerhedsstyrker168: Politiet består af fire separate divisioner; ordenspoliti, færdselspoliti, omegnspoliti,

uropoliti. I politiet er det tidligere gendarmeri inkluderet. Gendarmeriet er et levn fra den franske besættelses tid. Det Nationale Sikkerhedsdirektorat, bestående af 25.000 ansatte, som opererer

uafhængigt og udenfor retslig kontrol169. Det består af fire store brancher; o Det Politiske Sikkerhedsdirektorat (PSD)170, med opgave at detektere or-ganiserede politisk aktivitet, som er i modstrid med det siddende regimes inte-resser. Dette involverer overvågning af den politiske opposition, udenlandske besøgende til Syrien, samt kontrol med medier og presse virksomhed. o Det Generelle Efterretningsdirektorat (GID)171, er det største civile efterret-ningstjeneste med opgave at overvåge befolkningen som helhed. Denne op-gave overlapper i nogen grad PSD opgave, men GID er under stærk politisk kontrol, hvilket medfører, at den har til opgave at overvåge PSD aktiviteter. Desuden har den til opgave at varetage den eksterne civile efterretningstje-neste. o Det Syriske Militærs Efterretningstjeneste (SMI)172, med opgaver som en traditionel militær efterretningstjeneste. Den er desuden ansvarlig for militær- og logistisk støtte til palæstinensiske, libanesiske og tyrkiske ekstremist grup-peringer.

o Det Syriske Luftvåbens Efterretningstjeneste (SAFI)173 har ikke så meget at gøre med at give informationer til luftvåbnet. Dette organ er meget tæt for-bundet med den tidligere præsident Hafez Assad, som var Chef for Syriens Luftvåben inden han blev Præsident. Tjenesten er domineret af mænd, som han personligt kendte og var udpeget af præsidenten. Chefen for tjenesten har kontor lige overfor Præsidenten i præsidentpaladset i Syrien. Tjenesten er den mest frygtede efterretningstjeneste som opererer både indenlands og udenlands. Indenlands har tjenesten ofte været ledende i operationerne mod islamistiske oppositionsgrupperinger for at undertrykke disse. Tjenesten spil-lede blandt andet en ledende rolle i regimets undertrykkelse af ”muslim Brotherhood” væbnede revolte i 1970’erne og i 1980’erne. Tjenesten ledte også eftersøgningen af medlemmer af ”Islamic Liberation Party” i december 1999.

Omfanget af de syriske sikkerhedsstyrker er store og de er veludbyggede. Mange af de-res ressourcer og opgaver går med at overvåge og kontrollere egen befolkning. De sto-re sikkerhedsstyrker og deres ressourceanvendelse er et velkendt karaktertræk ved den svage stat174. Den syriske sikkerhedsstyrke anvender metoder som vilkårlig og ulovlig berøvelse af borgeres liv, vilkårlig arrestation og tilbageholdelse af borgere, samt dårli-ge fængselsvilkår, herunder anvendelse af tortur. Dette er allerede redegjort og analy-seret i forbindelse med kapitel 3 afsnit 3.4. På grund af den tætte forbindelse mellem

168 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 21. 169 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 21. 170 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 22. 171 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 22. 172 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 22. 173 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 22. 174 Se specialets afsnit 2.4.

UKLASSIFICERET 37

UKLASSIFICERET

det politiske niveau og sikkerhedsstyrkerne kan det fastslås, at sikkerhedsstyrkernes ”rovdyrsadfærd” mod den syriske befolkning er politisk sanktioneret. Det kan også fast-slås, at der ikke er ”vandtætte skodder” eller den rette balance mellem magtens trede-ling i Syrien. Endvidere er sikkerhedsstyrkerne fritaget fra retslig kontrol. Derved kan denne adfærd linkes direkte op til det højeste politiske niveau. Undtagelsestilstanden som har været i kraft siden 1963 anvendes til at ophæve forfatningsmæssige rettighe-der. Varigheden og begrundelsen for undtagelsestilstanden tyder mere på et regime domineret af en elite som forsøger at fastholde sin magtposition, og derfor definerer en-hver form for trussel som et nationalt anliggende, selvom truslen reelt set er rettet mod styret selv. Sikkerhedsstyrkernes fremfærd mod egen befolkning påvirker både den ver-tikale og horisontale legitimitet negativt. Det massive omfang af de syriske sikkerhedsstyrker, herunder opgaver og metoder, der anvendes er et velkendt karaktertræk for den svage stat. På grund af den tætte forbin-delse mellem det politiske niveau og sikkerhedsstyrkerne kan det fastslås, at sikker-hedsstyrkernes ”rovdyrsadfærd” mod den syriske befolkning er politisk sanktioneret. Det kan også fastslås, at der ikke er ”vandtætte skodder” eller den rette balance mellem magtens tredeling i Syrien. Endvidere er sikkerhedsstyrkerne fritaget fra retslig kontrol. Undtagelsestilstanden fra 1963 anvendes til at legitimere forfatningsstridig adfærd. Sik-kerhedsstyrkernes fremfærd mod egen befolkning påvirker både den vertikale og hori-sontale legitimitet negativt. 4.2.2. Militærets indflydelse på det politiske system i Syrien Med Præsidenten som øverstkommanderende for de væbnede styrker er der et meget tæt link til militæret175. Samtidig besidder medlemmerne af Præsident Assads nærme-ste familie de fleste af de højtstående poster i det syriske militær. Ellers er de højtstå-ende militære poster besat med officerer med tilknytning til Alawit klanen176. Udnævnel-serne er baseret på ”Patron-Klient” relationer, hvor loyalitet og de tætte bånd til ”eliten” er det afgørende. Baath partiet er også organiseret i de væbnede styrker, hvor de har grupper på afde-lingsniveau. For at gøre karriere i de væbnede styrker anses det generelt for nødvendigt at være medlem af Baath partiet177. På grund af de tætte forbindelser med den øverste politiske ledelse og militæret er der ingen balance i magtens tredeling mellem den politiske/lovgivne magt og en del af den udøvende magt. Ved en normal deling af magten valideres politiske beslutninger og handlinger af den øverste ledelse af de væbnede styrker, således at forfatningsstridige handlinger ikke foregår. Samtidig med at militærets beslutninger og handlinger valideres af det politiske niveau. Derved er der et lag mellem beslutning og handling i de to magt-centre i staten, der kontinuerligt validerer hinanden. Holsti siger at en effektiv civil kon-trol af militæret er nødvendig for ikke at ekskludere den normale politiske aktivitet. Man kan argumentere for, at det syriske militær er under civil kontrol ved at det er det politi-ske niveau, der kontrollerer militæret. Men i Syriens tilfælde er skellet fuldstændig udvi-sket ved, at det er ”eliten”, der sidder på begge magtcentre og derved er Syrien stadig et militærregime. Det kommer også til udtryk i, at militæret er det siddende regimes loyale instrument, der anvendes til at undertrykke syriske statsborgere. Som Holsti ud-trykker det:

175 Jane’s Syria internal affairs p. 3/17. 176 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 17. 177 Jane’s Syria internal affairs p. 3/17.

UKLASSIFICERET 38

UKLASSIFICERET

”” They compromise the sovereignty principle. With their command over the instruments of violence, they are also particularly prone to use force against segments of the popu-lation””178. Derved er der ikke en effektiv civil kontrol med militæret i Syrien og Holstis kriterium ”ci-vil kontrol med militæret” ikke opfyldt. En manglende effektiv civil kontrol med militæret påvirker både den horisontale og vertikale legitimitet til regimet negativt. Det må konkluderes, grundet Syriens tætte kontakt mellem den politiske/lovgivende magt og den udøvende magt er principperne om magtens tredeling kompromitteret. Der er ikke et lag mellem beslutning og handling i de to magtcentre i staten, der kontinuerligt validerer hinanden. Derved er Holstis kriterium ”civil kontrol med militæret” er ikke op-fyldt. En manglende effektiv civil kontrol påvirker både den horisontale og vertikale legi-timitet til regimet negativt. 4.2.3. Syriens behandling af den politiske opposition Den syriske statsforfatning sikrer både retten til at forsamles og til at danne foreninger, herunder politiske partier. Men denne ret tilsidesættes af undtagelsestilstanden fra 1963179. Der er følgende større politisk opposition i Syrien: Al-Ikhwan al-Muslimun (Muslim Brotherhood)180

Det muslimske broderskab var engang den største sammenslutning af islamisk opposi-tion mod Syriens stabilitet. Men efter en revolte og nederlag i 1982 har de fleste med-lemmer været i eksil. I 1982 angreb de syriske militære styrker byen Hama og dræbte 10.000 syriske borgere. Det syriske regime har forbudt medlemskab af det muslimske broderskab og har holdt og holder flere tusind aktivister i fængsel. Ved indførelse ved lov fra 1980 er det forbudt at hjælpe eller være medlem af det muslimske broderskab. Straffen er sat til dødsstraf, hvis man bliver dømt efter denne lov. Det muslimske bro-derskab har siden forhandlet med regimet. Efter Bashar Assad er kommet til magten er der løsladt flere hundrede medlemmer af det muslimske broderskab. Men regimet har været uvillig i at gå ind på de tre kernepunkter som det muslimske broderskab forlanger; En generel amnesti til medlemmer, som vil befri flere tusind aktivister, tilladelse til alle i eksil kan vende hjem, samt ændring af loven om dødsstraf for medlemskab af det mus-limske broderskab. Det må konstateres, at det er en meget ressourcekrævende strategi hele tiden at skulle monitere og holde forskellige befolkningsgrupper i skak. Ud fra en rationel stats betragt-ning er det ”spild” af menneskelige ressourcer, at staten dræber flere tusinde af dets egne borgere. Derfor kan man argumentere for, at det syriske regime ikke handler i sta-tens Syriens interesser, men i egeninteresse for at holde sig ved magten for enhver pris. Strategien er ikke at basere sig på legitimitet igennem loyalitet. Strategien er ude-lukkelse og undertrykkelse baseret på lydighed. Hizb ut-Tahrir (Islamic Liberation Party)

Det syriske regime jagtede og arresterede flere hundrede medlemmer af islamiske fri-hedsparti 1998 og 1999181. Det var primært de syriske sikkerhedsstyrker, der gennem-førte jagten over hele Syrien. Regimet har dog løsladt disse igen. Amnesty international

178 Holsti 1996:p.95.

179 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 34. 180 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 34. 181 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 34.

UKLASSIFICERET 39

UKLASSIFICERET

bekræfter i en rapport for 2005182, at disse er blevet løsladt. I løbet af 2005 og 2006 skulle medlemmer dog igen være tilbageholdt og fængslet183. Yekiti (Kurdish Democratic Union Party)

Den Kurdiske bevægelse i Syrien er en moden og stærk opposition, som har evnen til at mobilisere de kurdiske masser. Kurderne har forbindelser over Syriens grænser og er påvirket af den kurdiske ledelse i Irak184. De kurdiske politiske partier er forbudt i Syrien. Flere hundrede af kurdere er fængslet og afventer en retssag. Den hyppigste anklage er at tilhøre en hemmelig organisation, hvis mål er at forbinde dele af Syriens territorium til et andet land185. Der har været flere nyere eksempler på kurdisk uro mod det syriske regime. I den kurdisk dominerede by Qamishli i 2004186, i forbindelse med en fodbold-kamp mellem et kurdisk og et arabisk hold, udbrød der slagsmål mellem de to holds fans. Politiet spredte mængden ved at skyde med skarpt op i luften. Kurderne påstod at politiet skød direkte ind i mængden og dræbte adskillige. Kurdiske ledere påstod at flere hundrede kurdere blev arresteret to dage senere187. Efterfølgende demonstrerede kurdere over hele Syrien. Nogle af protesterne udviklede sig til optøjer, hvor der foregik plyndring og en politistation blev angrebet i byen Amude. I forbindelse med optøjerne blev det syriske flag brændt og der var bannere med ”Et frit Kurdistan” og ”Entifada indtil besættelsen ender”188. Det syriske militær rykkede ind i områderne og genoprettede roen efter et par uger. Der er tegn på, at den islamitiske opposition, de liberale kræfter og den sekulære ven-strefløj i Syrien er begyndt at samarbejde om et fælles krav om demokratisering189. I 2004 sås en genoplivning af ”Syria Civil Reform Movement”190. Bevægelsen har stået for flere demonstrationer, hvor de protesterer imod undtagelsestilstanden, herunder kræver flere politiske rettigheder, herunder større rettigheder for det kurdiske mindre-tal191. I behandlingen af den politiske opposition demonstrerer det syriske regime, at det er en klassisk svag stat med de strukturelle og institutionelle karaktertræk, der kendetegner en sådan ud fra Buzan og holstis opfattelse. Selvom den syriske statsforfatning sikrer både retten til at forsamles og til at danne for-eninger, herunder politiske partier anvendes undtagelsestilstanden fra 1963 til at regi-met ser bort fra disse rettigheder. I den syriske opposition er den vertikale legitimitet ik-ke til stede overfor det siddende regime. Optøjerne er et eksempel herpå, hvor direkti-ver og lovgivninger ikke overholdes, men skal opretholdes ved anvendelse af tvang og statens voldsmidler. Eksemplerne omkring de væbnede revolter demonstrerer konsekvenserne ved at frata-ge den syriske opposition muligheden for at deltage i den politiske proces. Derved på-virkes den horisontale legitimitet til staten. Når man så samtidig med udelukkelse fra den politiske proces undertrykker enhver op-position med statens magtmidler, så giver man oppositionen meget få muligheder andet end det væbnede oprør.

182 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 34. 183 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 34. 184 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 36. 185 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 36. 186 Jane’s Syria internal affairs p. 6/17. 187 Jane’s Syria internal affairs p. 6/17. 188 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 47. 189 Mellemøsthåndbogen, Syrien p. 423. 190 Jane’s Syria internal affairs p. 4/17. 191 Jane’s Syria internal affairs p. 4/17.

UKLASSIFICERET 40

UKLASSIFICERET

Efter at det muslimske broderskab er nedkæmpet er den farligste bevægelse den kurdi-ske på grund af dens velorganisering og at den kan trække på ressourcer fra de om-kringliggende lande. Endvidere er det en bevægelse, som potentielt kæmper for dan-nelsen af deres egen stat, hvilket gør at deres støtte til Syriens bærende ide er minimal. Ved at der findes en betragtelig syrisk opposition, som Syrien udelukker fra deltagelse i det politiske system kan det argumenteres, at den bærende ide i Syrien er svag, ved at ideen ikke kan rumme alle grupperinger indenfor den syriske stat. Hverken Holstis kriterium ”ingen udelukkelse fra det politiske system” eller ”enighed i al-le samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler” er overholdt i det syriske regimes håndtering af oppositionen. Udelukkelsen af disse grupperinger i den politiske proces påvirker den horisontale legitimitet negativt. Det syriske regimes håndtering af oppositionen med ”rovdyrsadfærd” medfører, at disse grupperinger trækker deres loyalitet til staten tilbage, hvorfor en sådan adfærd påvirker den vertikale legitimitet negativt. Det må konkluderes, i behandlingen af den politiske opposition demonstrerer det syri-ske regime, at det er en klassisk svag stat med de strukturelle og institutionelle karak-tertræk, der kendetegner en sådan ud fra Buzan og holstis opfattelse. Strategien overfor oppositionen er ikke at basere sig på legitimitet igennem loyalitet. Strategien er udelukkelse og undertrykkelse baseret på lydighed. Ved at der findes en betragtelig syrisk opposition, som Syrien udelukker fra deltagelse i det politiske system kan det argumenteres, at den bærende ide i Syrien er svag. Hverken Holstis kriterium ”ingen udelukkelse fra det politiske system” eller ”enighed i al-le samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler” er overholdt i det syriske regime håndtering af oppositionen. Udelukkelsen af disse grupperinger i den politiske proces påvirker den horisontale legitimitet negativt. Det syriske regimes håndtering af oppositionen med ”rovdyrsadfærd” medfører, at disse grupperinger trækker deres loyalitet til staten tilbage, hvorfor en sådan adfærd påvirker den vertikale legitimitet negativt. En fri presse kan være med til at gøre opmærksom på statens mangel på overholdelse af de politiske spilleregler. I Syrien er nyhedsformidling begrænset til statskontrollerede kanaler, som formidler officiel propaganda192. Pressefriheden er endvidere begrænset ved lov193. I Syrien findes ingen frie medier og presse og dermed er en af de væsentligste kritiske røster ikke tilstede. I et vestligt demokrati er den frie presse meget opmærksom på sta-tens adfærd og stiller hele tiden spørgsmål om legitimiteten af statens handlinger. Der-med er den frie presse en væsentlig aktør i at kontrollere princippet om ”checks and ba-lances”, der ofte anvendes til at beskrive magtdelingen. Den manglende frie presse er et af kendetegnene ved en svag stat194. Syriens behandling af mindretal. Det syriske regime tillader generelt nationale og etniske minoriteter at efterleve traditio-nelle, religiøse og kulturelle aktiviteter, med en udtagelse af det kurdiske mindretal195.

192 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p 38. 193 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p 38. The Emergency Law of December 1962, the 2001 Press Law, articles contained in the Penal Code and Decree No. 6 of 1965 – alle disse love har til formål at begrænse ytringsfriheden og pressefriheden i Syrien. 194 People, States and Fear p. 100. 195 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 45/46.

UKLASSIFICERET 41

UKLASSIFICERET

Det kurdiske mindretal i Syrien er udsat for kulturel og sproglige restriktioner. Mistænkte kurdiske aktivister bliver rutinemæssigt smidt ud af skoler og fyret fra deres arbejde196. Mere end 200.000 kurdere har ikke tilladelse til syrisk statsborgerskab, hvilket forhindrer dem i at få et pas, identitetskort eller fødselsattest. Derved kan de ikke eje syrisk jord, være beskæftiget indenfor staten eller udøve retten til at stemme197. De kurdiske mindretal i Syrien er på ca. 1, 75 million. Følgerne af at være statsløs er endvidere, at de er begrænset i adgang til skolesystemet og til sundhedssystemet198. De kan ikke blive registreret som ejere af en forretning og er derved afhængig af familie og venner eller de kurdere som har statsborgerskab. Dette gør dem sårbare overfor ud-nyttelse og tyveri uden nogen mulighed for juridisk og retslig hjælp199. Den kurdiske minoritet og specielt andelen uden statsborgerskab er sat udenfor det sy-riske samfund. Kurderne er sat udenfor politisk indflydelse og de må ikke få del af de velfærds- og tjenesteydelser, som staten giver. Endvidere er kurderne udsat for det sy-riske regimes ”rovdyrsadfærd”. For denne minoritet er tilslutningen til ideen om staten fuldstændig væk, fordi alle andre alternativer er bedre end den nuværende situation. Dette forstærkes af, at kurderne har en alternativ bærende ide, nemlig et selvstændigt Kurdistan. Ved at denne forskelsbehandling finder sted opfatter kurderne ikke det sid-dende regime, som hverken retfærdigt eller havende retten til at regere. Kurdernes op-fattelse påvirker både den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning til det sid-dende regime. Uden et pas kan de statsløse kurdere ikke rejse ud af landet, hvilket medfører at de an-vender falske papirer eller menneskesmuglere. Følgen af dette er, at de risikerer per-manent at være i eksil eller deportation tilbage til Syrien. Ved deportation bliver de rets-forfulgt og dømt til fængselsstraf fra måneder til år200. Kurdere med og uden statsborgerskab er udsat for et stigende pres fra de syriske myn-digheders side. Chikane og krænkelser fra officiel syrisk side er steget markant efter Qamshli optøjerne i marts 2004201. Kurdernes reaktion på denne behandling kan variere fra, at man udholder og tolererer det til væbnet oprør mod den syriske stat. Holsti beskriver fire mulige reaktioner202: Den første er ”Quietism”, hvor man udholder og fokuserer om familien som den sociale en-hed. Den anden er ”migration abroad” eller ”joining the underground economy”, hvor der enten vælges en exit fra landet eller at blive og skabe et system i systemet. Den tredje er ”voice”, hvor man udtrykker sin modstand offentligt. Den fjerde er voldelig samfunds-omstyrtning. Med det kurdiske mindretals modne politiske bevægelse indenfor Syriens territorium vil det ikke være forventeligt med en exit strategi for dette mindretal. For hvor skal de tage hen – der vil de også være statsløse. Strategien som ses mest tydelig er en kombination af deltagelse af undergrundsøkonomien, hvor der skabes et system i systemet, samt ”voice” og når lejligheden byder sig voldelige konfrontationer, således det siddende styre svækkes langsomt men sikkert. En fortsat udelukkelse af denne mi-noritet vil føre til større konfrontationer. En konfrontation, som i yderste konsekvens vil kunne medføre en opdeling af Syriens territorium under forudsætning af at kurderne ”vinder” konfrontationen. Den syriske stats behandling af kurderne bryder med Holstis kriterium ”ingen udelukkel-se fra det politiske system”.

196 Freedomhouse report: Syria. 197 Freedomhouse report: Syria. 198 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 45/46. 199 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 45/46. 200 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 45/46. 201 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 45/46. 202 “The state, war and the state of war” p. 119.

UKLASSIFICERET 42

UKLASSIFICERET

Det må konkluderes, at den syriske stats behandling af kurderne lever ikke op til Holstis kriterium ”ingen udelukkelse fra det politiske system”. Den kurdiske minoritet er i høj grad sat udenfor at få politiske indflydelse og det må ikke få del af de velfærds- og tjenesteydelser, som staten giver. Endvidere er kurderne udsat for det syriske regimes ”rovdyrsadfærd”. Tilslutningen til ideen om staten er for denne minoritet fuldstændig væk. Dette forstærkes af, at kurderne har en alternativ bærende ide, nemlig et selvstændigt Kurdistan. Kurderne opfatter ikke det siddende regime, som hverken retfærdigt eller have retten til at regere. Kurdernes opfattelse påvirkes derfor både af den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning til det siddende regime. Kurdernes strategi mod styret ses som en kombination af deltagelse af undergrunds-økonomien, hvor der skabes et system i systemet, samt ”voice” og når lejligheden byder sig voldelige konfrontationer, således det siddende styre svækkes langsomt men sik-kert. En fortsat udelukkelse af denne minoritet vil føre til større konfrontationer. 4.3. Korruptionens indflydelse på institutionerne Ifølge ”Transparancy International” rangerer Syrien på niveau med flere afrikanske lan-de, som Eritrea og Tanzania på deres korruptionsindeks (CPI). Som vist i nedenstående tabel har Syrien en CPI-score, som ligger på 2,9. Som forklaret nedenfor i tabellen er værdien 10 i lande, hvor der ikke forefindes korruption og værdien 0 er der, hvor der er en meget høj korruption. Indekset er en kombination af ekspertvurderinger og undersø-gelser. Som tallet indikerer, er Syrien i kategorien meget korrupt med en CPI på 2,9. De mest korrupte lande på listen ligger med en CPI på 1,8. Fig. 3 Korruptions indeks(CPI): Country Rank

Country 2006 CPI Score Surveys used Confidence range

93 Eritrea 2.9 3 2.2 - 3.5

93 Syria 2.9 3 2.3 - 3.2

93 Tanzania 2.9 7 2.7 - 3.1

Kilde: Transparancy International: http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2006

Explanatory notes*

* CPI Score relates to perceptions of the degree of corruption as seen by business people and country analysts, and ranges between 10 (highly clean) and 0 (highly corrupt).

** Confidence range provides a range of possible values of the CPI score. This reflects how a country's score may vary, depending on measurement precision. Nominally, with 5 percent probability the score is above this range and with another 5 percent it is below. However, particularly when only few sources are available, an unbiased estimate of the mean coverage probability is lower than the nominal value of 90%.

*** Surveys used refers to the number of surveys that assessed a country's performance. 12 surveys and expert assess-ments were used and at least 3 were required for a country to be included in the CPI.

I de statslige institutioner generelt er udførelsen af de basale tjenesteydelser i høj grad baseret på bestikkelse203. Ud fra ovenstående er et så lavt CPI med til at svække befolkningens tillid til Syriens in-stitutioner generelt.

203 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 21.

UKLASSIFICERET 43

http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2006

UKLASSIFICERET

I behovet for at modtage statens essentielle tjenesteydelser møder befolkningen de statslige ansatte, som afkræver dem pengeydelser for opgaver, som staten skal levere udover den offentlige fastsatte betaling for tjenesteydelsen. Dermed bliver personen som befolkningen møder igennem det statslige system et synonym på staten selv. Som Holsti udtrykker det: ”” For the average citizen, the state is personified through the bureaucracy with whom he or she deals sometimes on a daily basis””204. Der er en stor risiko for at befolkningen sætter lighedstegn mellem den statsansattes adfærd og statens adfærd. Når et individ møder en sådan adfærd fra staten, har den en spredningseffekt som ”ringe i vand”. I forbindelse med korruption følger næsten altid en økonomisk effekt for individet i form af bestikkelse. Dette har også konsekvenser for in-dividets nærmeste sociale enhed – familien. Ved at det har konsekvenser for den nær-meste sociale enhed, vil alle medlemmerne af familien påvirkes negativt af interaktionen med statsadministrationen. I Syrien er korruption i politistyrkerne og sikkerhedstjenesterne i et stort problem. Politiet standser bilister åbenlyst og forlanger bestikkelse for diverse trafikale forseelser, selvom der slet ikke er en forseelse205. Befolkningens negative opfattelse af den syriske stats legitimitet forstærkes yderligere ved en korruption, som udføres af den del af institutionerne, der har ret til at anvende voldsmidlerne. Her kan pressionsmidlet og konsekvensen for individet i sidste ende medføre at miste førlighed eller liv. Ved at konsekvensen for individet er større, vil de, der anvender korruptionen, også kunne skaffe sig en større bestikkelse fra individerne. Dermed kan korruptionen påvirke individets grundlæggende økonomiske situation. Generelt i det retslige system anvendes bestikkelse som anmodes åbenlyst af statsan-satte. Bestikkelsen anvendes til at sikre domme i ens favør206. Korruptionen i den dømmende magts institutioner, vil kunne have samme konsekven-serne for individet, som ved korruption i den udøvende magts strukturer. Forskellen på korruptionen her er, at den har potentielle langsigtede konsekvenser for individet. Ek-sempelvis at blive dømt for noget man ikke har gjort eller, at man dømmes hårdere fordi man ikke betaler bestikkelse kan få års konsekvenser for individet. Konsekvenserne kan være af økonomisk art, hvor en familie oplever en social deroute, fordi en forsørger sid-der i fængsel. Med den udprægede korruption i det institutionelle system deler Syrien nogle karakteri-stika, som er kendetegnende for mange svage stater og som påvirker den vertikale legi-timitet i negativ retning207. Korruptionen er med til at svække befolkningens tillid til Syri-ens institutioner generelt. Holstis kriterium om, at ”staten ikke må bruges til personlig vinding” overholdes ikke, men anvendes på alle niveauer i det syriske institutionelle sy-stem.

204 Holsti, 1996: p. 116. 205 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 21. 206 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 21. 207 “The state, war and the state of war” p. 115.

UKLASSIFICERET 44

UKLASSIFICERET

5. Syriens fysiske base 5.1. Formål og disposition Formålet med nærværende kapitel er at undersøge om Syrien har intern suverænitet ved at have legitimt voldsmonopol på eget territorium, ved at kunne forsvare sig mod ydre trusler, samt om borgeren sikres et minimum af økonomisk velfærd. 5.2. Syriens evne til at have intern suverænitet Syriens samlede militære kapacitet er på ca. 293.000 mand og medtalt reservister på ca. 354.000 mand. De er fordelt værnsvis på 280.000 til hæren, 4.000 på flåden og 70.000 på flyvevåbnet. Den militære kapacitet er baseret på værnepligt, som aftjenes for en periode på 30 måneder208. De væbnede styrker er organiseret, så de er i stand til at kunne imødegå såvel eksterne som interne trusler mod det syriske regime. Disse enheder, der specielt har til opgave at beskytte regimet, får tilført det bedste materiel209. Præsidenten har samtidig personlig kontrol med visse enheder, blandt andet den Republikanske Garde. I afsnit 4.3.3. blev der redegjort for den politiske opposition i Syrien. Det kan fastslås, at der er en ikke ubetydelig opposition indenfor Syriens territoriale grænser. Det syriske regime har både viljen og evnen til effektivt at undertrykke de eventuelle op-positionsgrupperinger, som opstår. Det kan ses på det sikkerhedssystem, der er opbyg-get i Syrien og den betydelige konventionelle styrke som Syrien besidder. Endvidere er der højt prioriterede enheder til rådighed til bekæmpelse af interne trusler. Men samtidig demonstrerer det endnu engang, at Syrien lider af det klassiske ”The state-strength dilemma”. Selvom myndighederne demonstrerer viljen og evnen til at modstå væbnet opstand, så er de voldsomme sammenstød et tegn på de syriske myn-digheders begyndende vanskeligheder ved at sikre lov og orden i landet. For at tilsikre at direktiver og lovgivninger overholdes, anvendes mere tvang og flere af statens voldsmidler indsættes med dette formål. Konsekvensen er en spiral, hvor legitimiteten til staten mindskes blandt befolkningen og den anvendte adfærd fører til flere sammen-stød, som skal holdes nede. Hermed påvirkes både den vertikale og horisontale legiti-mitet negativt. Endvidere vil det kurdiske mindretal være en kontinuerlig udfordring og trussel mod det syriske regime. Den kurdiske bevægelse er den farligste bevægelse på grund af dens velorganisering og at den kan trække på ressourcer fra de omkringliggende lande. End-videre er det en bevægelse, som potentielt kæmper for dannelsen af deres egen stat. Derved er der en kontinuerlig intern trussel mod det nuværende syriske territorium, grundet ved en eventuel dannelse af en kurdisk stat vil dette kunne indbefatte dele af det nuværende syriske territorium. Det må dog konstateres, at det syriske regime har kontrollen med det syriske territorium og der findes ingen opposition, som Holsti beskriver, der kan ved væbnet oprør modstå det syriske regimes voldsmonopol210 for nuværende. Så ud fra en analytisk tilgang vil dette påvirke den horisontale og vertikale legitimitet positivt fordi den syriske stat er i stand til at have kontrol over sit territorium. Men den vertikale og horisontale legitimitet påvirkes alligevel negativt, da voldsmonopo-let er rettet mod Syriens egne befolkningsgrupper. Den primære rolle for de væbnede styrker er at beskytte Syriens territorium fra eksterne angreb og fra besættelse af fremmede styrker. Den traditionelt største regionale trussel er Israel, som de syriske væbnede styrker forsøger at bevare et ligeligt styrkeforhold til.

208 Jane’s Defence Armed Forces Summary, Syria. 209 Jane’s Defence Armed Forces Summary, Syria. 210 The state, war and the state of war p. 94.

UKLASSIFICERET 45

UKLASSIFICERET

Dog vurderes det, at Israel er Syrien overlegen på konventionelle våben. Derfor har Sy-rien opgraderet sit strategiske våbenarsenal med opbygningen af et avanceret og vel-udbygget ballistisk missilstyrke, som et forsøg på at balancere Israels konventionelle styrke211. Syrien er officielt stadig i krig med Israel og kan på trods af betydelige konventionelle styrker ikke helt afbalancere Israel. Den konventionelle trussel fra Israel betyder der er en potentiel trussel mod Syriens territorium. En stærk stats primære sikkerhedstrusler er ifølge Buzan: ”” Where the state is strong, national security can be viewed primarily in terms of pro-tecting the components of the state from outside threat and interference””212. Dette betyder, at en normal adfærd for en stærk stat ville være at kunne håndtere eks-terne trusler og at samle landets ressourcer for at imødegå truslen. Selv om de syriske væbnede styrkers opgave primært er at kunne håndtere de eksterne trusler, så er der andre prioriteter som syntes at være vigtigere. At balancere denne eksterne trussel er højt prioriteret, men ikke højeste prioritet i Syrien. Dette ses ved, at det bedste materiel gives til de enheder, der skal imødegå de interne trusler. Herved kan dette indikere, at det syriske regime anser de interne trusler, som værende mere sandsynlige end et kon-ventionel Israelsk angreb. Det tyder også på, at det syriske regime er villigt til at udsæt-te det syriske territorium for en stor risiko og måske også for en besættelse af dele af Syriens territorium for at bevare regimet. Anvendelsen af de bedste militære enheder til intern kontrol er ikke en hensigtsmæssig adfærd med en ekstern trussel. Derfor kan man argumentere for, at det syriske regime handler ikke i statens Syriens interesser, men i egeninteresse for at holde sig ved magten for enhver pris. Truslen fra Israel an-vendes som en ekstern trussel til at skabe sammenhold internt. Samtidig legitimerer den mangeårige undtagelsestilstand, at væsentlige dele af den syriske forfatning sættes ud af kraft. Følgerne af dette er, som tidligere analyseret en væsentlig reduktion af de syriske borgeres rettigheder. Men det tydeliggør også Syriens dilemma med at skulle håndtere både eksterne og in-terne sikkerhedstrusler. En stat, der både skal håndtere interne og eksterne trusler sam-tidigt er et karakteristika, som tyder på en svag stat. Men selvom Syrien både skal håndtere interne og eksterne trusler er dens væbnede styrker betydelige og vil kunne håndtere eksterne trusler. Det må derfor konstateres at Syrien har intern suverænitet over det nuværende territorium213, og lever op til Holsti kriterium om at have ”intern suverænitet” i forhold til såvel eksterne som interne trusler for nuværende Syriens behov for både at skulle håndtere såvel eksterne som interne trusler tyder ikke på, at Syrien kan anvende en mindre del af sit bruttonationalprodukt (BNP) på sit sikkerheds- og militære apparat, nærmest tværtimod. Dermed kan det blive afgørende om Syrien kan blive ved med at finansiere et eventuelt stigende udgiftsni-veau, for at bevare kontrollen med Syrien. 5.3. Syriens økonomiske situation Ifølge World Bank Group’s (WBG) website er Syrien beskrevet som et lavt middelind-komst land med et bruttonationalprodukt pr. indbygger pr. år (BNP) på 1.200 US $. Be-

211 Jane’s Defence Armed Forces Summary, Syria. 212 Buzan,1991:p 100. 213 Dog er der hele problematikken med Golan-højderne, som er besat af Israel, som også siger noget om styrkeforholdet mellem Israel-og Syrien. Men i konteksten om nuværende opretholdelse af suverænitet ses det ikke relevant at tage Golanhøjde problematikken ind i analysen.

UKLASSIFICERET 46

UKLASSIFICERET

folkningstilvæksten er på 2,6 % og en arbejdsstyrketilvækst, der stiger med 4 % pr. år214. 70 % af den syriske arbejdsstyrke tjener mindre en 100 US $ om måneden, hvoraf ho-vedparten af arbejdsstyrken forefindes i den offentlige sektor. Ansatte i den offentlige sektor må have to jobs for at have en tilfredsstillende indtægt. Den lave statslige sektor indkomst sikrer at korruptionen bevares i det statslige system. Arbejdsløsheden i Syrien er helt op til 20 % af arbejdsstyrken215. Officielle syriske embedsmænd erkender at økonomien ikke kan skabe nok nye jobs i forhold til befolkningstilvæksten og arbejdsstyrketilvæksten. Derudover betegnes ca. 30 % af den samlede syriske befolkning som fattige og 11,4 % er under eksistensni-veauet216. Den fysiske bases stabilitet afhænger af, om individet sikres et minimum af økonomisk velfærd ellers påvirker det den vertikale legitimitet af den syriske stat. Ved at Syrien har 11,4 procent, som lever under eksistensniveauet må det konkluderes at den vertikale legitimitet er påvirket. Med en befolkningstilvækst og en arbejdsstyrketilvækst og et øko-nomisk system, som ikke kan skabe jobs nok er der stor sandsynlighed for at ar-bejdsløsheden vil vokse og et endnu større antal af den syriske befolkning vil udvikle sig til at være fattige eller at betegnes som levende under et eksistensminimum. Konse-kvensen af en fortsat og forøget ubalance mellem befolkningstilvækst og vækst i øko-nomien er uro i form af skatterevolter eller dannelse af undergrundsøkonomi217 og der-med destabilitet af den fysiske base. For 1/3 del af den syriske befolkning, som er at be-tegne som fattige kan man stille spørgsmålet om de anser, der er balance mellem sta-tens tjenesteydelser og det de skal betale i skat. Når man medtager den udbredte kor-ruption i de statslige institutioner vil dette indikere at der ikke er balance. Men ubalan-cen vil også kunne relateres til de offentlige ansatte, som er nødsaget til at have to jobs for at kunne klare sig. Som Holsti udtrykker det: “”If the state extracts to the point where livelihood is no longer possible, migration, resis-tance, rebellion and secession attempts become alternative to payment””218. Holsti påpeger at konsekvensen for disse befolkningsgrupper kan blandt andet være oprør mod det siddende regime, hvilket vil påvirke den socio-politiske sammenhængs-kraft som denne befolkningsgruppe har overfor staten og dermed til ideen om staten. En stor del af den syriske arbejderbefolkning løser problemerne ved i kortere eller læn-gere perioder at tage arbejde i udlandet eller ligefrem at emigrere219. Emigrationen er en individuel løsning, som ganske vist bidrager til forbedring af den syriske nationaløko-nomi, idet ”eksilarbejderne” sender hårdt tiltrængt udenlandsk valuta hjem220. Op mod 500.000 syrere befinder sig konstant i nabolandet Libanon, samt en anden omfattende gruppe befinder sig i golfstaterne eller Libyen for at arbejde i længere perioder221. Der-udover er der et stort antal flygtninge, der som hovedregel har været udsat for overgreb fra det syriske styres side eller frygter repressalier efter at have lagt sig ud med regi-met222.

214 The World Bank Group: ”Country Brief Syria”. 215 Country of Origin Information Report: Syria 2006 p. 11. 216 US Department of State: “Background note Syria”. 217 “The state, war and the state of war” p. 109. 218 Holsti,1996: p. 109. 219 Mellemøsthåndbogen p. 415. 220 Mellemøsthåndbogen p. 415. 221 Mellemøsthåndbogen p. 414. 222 Mellemøsthåndbogen p. 414.

UKLASSIFICERET 47

UKLASSIFICERET

Den substantielle arbejder emigration tyder på strukturelle problemer i Syriens økonomi, som samtidig indikerer Holstis ovenstående pointe om, at forholdene for en stor del af den syriske befolkning er på kanten af det, som man kan kalde mulige livsvilkår. Emi-gration/migration er en klassisk reaktion for en befolkning, der er udsat for et ”state-strength dilemma”223. Samtidig skaber det også en stor gruppe af diaspora, som lever udenfor Syrien og som kan skabe en forøget risiko for oprør og borgerkrig ved at støtte organisationer i Syrien. De syriske kurdere er et oplagt tilfælde, hvor denne sammen-hæng ses i Syrien, idet de er udelukket for borgerrettigheder, hvilket tvinger kurderne til at skabe en undergrundsøkonomi og emigrere. Kurdernes frihedsbevægelser i Syrien støttes netop af diasporaer udenfor Syrien. Diaspora sammenhængen kan underbygges empirisk af den engelske konfliktforsker Paul Collier. I hans bog ” Breaking the Conflict Trap”224 konkluderer han at lande med store gruppe af diasporer har en større risiko for at udvikle oprør og borgerkrig. ”” The most likely route by which Diasporas increase the risk of repeat conflict is through their tendency to finance extremist organizations. As noted earlier, Diasporas tend to be more extreme than the populations they have left behind””225. Dermed kan det konkluderes at diasporaerne giver Syrien en kortsigtet økonomisk ge-vinst, men samtidig kan disse midler anvendes til at understøtte ekstremistiske bevæ-gelser indenfor Syriens territorium. Det kan endvidere konkluderes, at Syrien med det store antal diaspora har en større risiko for at udvikle oprør og borgerkrig og dermed kan det empirisk antydes at Syrien er en potentiel fejlslagen stat. Syriens BNP er hovedsagelig afhængig af indtægterne fra olie- og landbrugssektoren. Begge sektorer er sårbare overfor forskellige faktorer såsom priserne på olie, mængden af olie som forefindes i Syrien og landbruget er meget afhængig af vejrlig som regn. Olieindtægterne står for over halvdelen af den syriske stats indtægter og svarer til 2/3 del af eksportindtægterne, mens landbrugssektoren bidrager med 30 % af Syriens BNP226. Omkring 30 % af den syriske arbejdsstyrke arbejder indenfor landbrugssekto-ren. Oliereserverne i Syrien vil forventelig være udtørret i slutningen af 2020’erne, heri er ikke medregnet nye fund. Det syriske regime er klar over den potentielle trussel, som ligger i både den sårbare afhængighed af olieindtægterne og den potentielle forringelse af levestandarden for be-folkningen. Forringelsen af levestandarden er grundet i ubalancen mellem udviklingen af Syriens økonomi og befolkningstilvæksten. Derfor har det syriske regime påbegyndt visse økonomiske reformer. Blandt andet i banksektoren, hvor Syrien har lovliggjort privat bankvirksomhed. Endvidere er der star-tet økonomiske reformer på de fleste andre markedsgrene, men reformerne indføres langsomt og tilfældigt227. Af ideologiske grunde er privatiseringen af flere væsentlige sektorer ikke gennemført. Det drejer sig om dele af oliebranchen, havnefunktioner, fly-trafik/transport, samt vand- og el distribution som bliver på regeringskontrol228. Det syriske regime er under pres for at udvikle økonomien på grund af de ovennævnte potentielle trusler. Udsigten til at miste olieindtægterne om 15 år vil have en stor effekt

223 The state, war and the state of war p. 118. 224 Collier 2003 “Breaking the conflict trap p. 85-86. 225 Collier, 2003: p 85/86.226 The World Bank Group: ”Country Brief Syria”. 227 US Department of State: “Background note Syria”. 228 US Department of State: “Background note Syria”.

UKLASSIFICERET 48

UKLASSIFICERET

på det syriske regime, da det så ikke vil være i stand til at finansiere det store militære- og sikkerhedsapparat, som anvendes til at holde enhver opposition nede. Endvidere vil den manglende olieindtægt medføre et fald i befolkningens levestandard og en be-grænsning i hvad den syriske stat kan levere af tjenesteydelser. Derfor er både befolk-ningstilvæksten, samt den syriske økonomis afhængighed af olieindtægterne “trigger events”, som kan få det syriske regime til at kollapse. At en forværret økonomisk situati-on i Syrien kan være en ”trigger event” underbygges empirisk af den engelske konflikt-forsker Paul Collier. I hans bog ” Breaking the conflict Trap”229 konkluderer han, at de fleste tilfælde af borgerkrige sker i lande, hvor den økonomiske udvikling stagnerer. Landene har nogle uddybende karakteristika230: “”While all large-scale violent conflicts have elements of internal politics, it is striking that the risk of conflict is much higher in countries with particular economic characteristics – low per capita income, negative growth, and dependence upon natural resource ex-ports””231. Syrien er komplet afhængig af eksport af naturlige ressourcer og udviklingen tyder på negativ økonomisk vækst. Syrien bedømmes dog for nuværende i kategorien lavmiddel indkomstland. Men med de ovenfor nævnte udviklingstendenser vil BNP pr. indbygger også blive berørt. Syrien har visse af disse karakteristika og den økonomiske udvikling tyder på, at Syrien får alle af Colliers karakteristika. Derved er der et empirisk belæg for at påstå, at Syrien er en potentiel fejlslagen stat på grund af Syriens potentielle proble-mer med udviklingen af Syriens økonomi. 229 Collier 2003 “Breaking the conflict trap” p. 53. 230 Collier/Hoefller 2004: “The Challenge of Reducing the Global Incidence of Civil War” p.3. 231 Collier/Hoeffler, 2004 p. 3.

UKLASSIFICERET 49

UKLASSIFICERET

6. Sammenfattende analyse af Holstis legitimitetskriterier 6.1. Formål og disposition Formålet med kapitlet er at sammenkæde de væsentligste elementer i de tre delanaly-ser for at vurdere om, hvor Syrien befinder sig på en stærk/svag skala for nuværende. Dette undersøges ud fra Buzan/Holstis model udtrykt i Syriens opfyldelse af de 8 legiti-mitets kriterier, herunder de målepunkter/indikatorer som er opstillet under hver delana-lyse. 6.2. Syriens nuværende stade ud fra en stærk/svag stats karakteristika For at lette overblikket over de tre delanalyses delkonklusioner er de 8 legitimitetskrite-rier indsat i et skema jævnfør tillæg B. Skemaet viser om Syrien lever op til kriterierne og de enkelte målepunkter under disse jævnfør delanalyserne. Ud fra skemaet lever Syrien op til tre ud af de otte legitimitetskriterier, hvilket ud fra en matematisk betragtning gør Syrien til en svag stat. Men så enkelt kan det ikke opstilles, da man må se på de enkelte kriterier idet alle er ikke lige vigtige. Derfor er det nødven-dig med en diskussion af de væsentligste kriterier for at kunne bedømme Syriens nuvæ-rende stade. Både Buzan og Holsti er enige om, at den bærende ide er den væsentlig-ste faktor for en stat. Dermed vil Holstis kriterier ” Enighed om Grand Issues” og ”staten skal kunne garantere sikkerhed for individet” være de væsentligste kriterier. Undersø-gelsen viser at Syrien lever op til kriteriet om ”Grand Issues” i egenskab af Baath partiet, der skaber den socio-politiske sammenhæng og ideologiske konsensus for hovedparten af befolkningen. Undersøgelsen viser endvidere, at Syrien er på vej til at udhule Baath partiets rolle ved ikke at have et klart skel mellem leder og stat, samt ved udpræget brug af nepotisme (Patron-klient relationer). Dette underminerer den legitimerende og samlende rolle som Baath partiet er katalysator for, samt svækker Syriens bærende ide markant. Personifikation232 af staten igennem Assad familien og deres patron-klient re-lationer er et karakteristisk strukturelt træk for den svage stat. Endvidere den næsten fuldstændige udelukkelse af en nation – kurderne svækker Syriens bærende ide, da ideen ikke favner alle nationer under Syriens territorium. Derfor med disse ovenstående faktorer må det konkluderes, at Syriens bærende ide er svækket og tenderende til svag. Undersøgelsen viser, at Syrien ikke er i stand til at garantere individet sikkerhed. Det er den syriske stat selv, der bærer hovedskylden ved et omfattende brug af voldsmidler mod egen befolkning. Dette kriterium er en af de grundlæggende opgaver for en stat og undersøgelsen viser, at Syrien lider af det klassiske ”state-strength dilemma”, som også er et klassisk svag stats træk. Holsti påpeger at stater, som ikke håndterer deres ”state- strength dilemma” vil blive svagere og svagere i takt med at den horisontale og vertikale legitimitet forsvinder233. Konsekvensen er større modstand mod staten og til sidst over-belastes staten som opløses i fragmenterede nationer inde i staten, som kæmper om magten - altså væbnet oprør eller borgerkrig i fuld skala. ”” The state-strength dilemma leads to war within states;””234.

232 Holsti benævner det Louis XIV komplekset jf. afsnit 2.4. 233 The state, war and the state of war p. 116. 234 Holsti, 1996: p. 122.

UKLASSIFICERET 50

UKLASSIFICERET

Hermed mener Holsti at svage staters “state-strength dilemma” vil, hvis ikke det håndte-res korrekt føre til at denne stat udvikler sig til en fejlslagen stat. Derfor kan det konklu-deres at Syrien er en potentiel fejlslagen stat på grund af, at Syrien lider af et ”state-strength dilemma”. Syrien har intern suverænitet ved at have de facto voldsmonopol på eget territorium. Dette er også en kerneopgave for en stat og der er ingen opposition, der kan ved væb-net oprør modstå det syriske regimes voldsmonopol for nuværende. Men man kan stille sig spørgsmålet om det er et legitimt voldsmonopol, da det anvendes til at undertrykke en stor del af den syriske befolkning. Derfor vil det også rejse spørgsmålet om det på-virker den vertikale og horisontale legitimitet positivt. Under alle omstændigheder op-hæves den positive effekt ved ”rovdyrsadfærden” overfor egen befolkning. Endvidere har Syrien de jure anerkendelse over eget territorium, hvilket påvirker den horisontale og vertikale legitimitet positivt også internt. De resterende kriterier taler for sig selv i skemaet og i delanalyserne og viser Syrien i de fleste tilfælde har en meget lav horisontal og vertikal legitimitet. Sammenholdt med ud-præget korruption i institutionerne, manglende overholdelse af principperne for magtens tredeling, statskontrolleret presse, livsvilkår som fordrer udvandring/migration, samt en manglende balance mellem skat og ydelser kan det med en grad af analytisk sikkerhed fastslås, at Syrien for nuværende er en svag stat.

UKLASSIFICERET 51

UKLASSIFICERET

7. Konklusion og perspektivering. 7.1. Formål med undersøgelsen Undersøgelsen har haft til formål at analysere Syriens nutidige interne forhold, hvor det undersøges, om Syrien har en svag stats karakteristika, på grund af det er ud af de sva-ge stater de fejlslagne stater opstår. Analysen er foretaget ved hjælp af Buzan/Holstis model, som kombinerer Buzans trekantsmodel af staten med Holstis 8 kriterier for hori-sontal og vertikal legitimitet, som kendetegner en stærk stat. Endvidere er det undersøgt, om der forefindes ”trigger events”, som kan få landet til at udvikle sig til en fejlslagen stat og dermed sandsynliggør om Syrien er potentiel fejlsla-gen stat. 7.2. Konklusion Opgavens overordnede opgavetitel var ”Fejlslagne stater i Mellemøsten”. Opgavetitlen blev omformuleret til følgende undertitel med tre underliggende hjælpespørgsmål: ”På baggrund af en analyse af Syriens indenrigspolitiske forhold undersøges om Syrien er en potentiel fejlslagen stat?”

• Hvad er Syriens nuværende stade i forhold til at være en stærk/svag stat? • Findes der nogle interne syriske forhold, som kan være ”trigger events”, som po-


Undersøgelsen viser, at Syrien er en stat med mange af den svage stats karakteristika ud fra Buzan og Holstis opfattelse. Syrien lever op til tre ud af de otte legitimitetskriteri-er, hvilket ud fra en matematisk betragtning gør Syrien til en svag stat. Det må konkluderes, at der er en sammenhæng mellem Syriens bærende ide i egen-skab af Baath partiet og dets institutioner. Partiet har igennem sin gennemtrængende organisering i det syriske samfund formået at inddrage et bredt udsnit af den syriske be-folkning i dens organisation og på den måde skaber en form for legitimitet og opslutning til ideen. Partiets legitimitet kan også måles i, at det opnåede den største vælgertilslut-ning af de opstillede partier i Syrien. Ud fra denne betragtning har Baath partiet formået at have opslutning til ideen og til partiet. Der er en konstruktionsmæssig sammenhæng i Syriens bærende ide og Baath partiet og befolkningens opslutning hertil, hvilket påvirker den vertikale og horisontale legitimitet i en positiv retning. Men regimets nuværende po-litiske praksis fjerner sig mere og mere fra statsforfatningen og Syriens bærende ide i egenskab af Baath partiet og dets ideologi. En yderligere svækkelse af partiets politiske indflydelse vil svække Syriens nuværende ide, som samler af de forskellige etniske grupperinger i Syrien. En yderligere styrkelse af den nuværende praksis angående ad-gang til magten, som baseres på patron-klientforhold vil svække regimets base som det funderer sin magt på og dermed også ideen. I kombination med en ”rovdyrsadfærd” mod enhver opposition af det siddende regime, medfører en væsentlig større chance for, at Syrien udvikler sig i retning af en fejlslagen stat. En yderligere faktor, som svæk-ker ideen om staten, er behandlingen af det kurdiske mindretal. Kurderne er i høj grad sat udenfor at få politiske indflydelse og det må ikke få del af de velfærds- og tjeneste-ydelser ydelser, som staten giver. Endvidere er kurderne udsat for det syriske regimes ”rovdyrsadfærd”. Tilslutningen til ideen om staten er for denne minoritet fuldstændig væk. Dette forstærkes af, at kurderne har en alternativ bærende ide, nemlig et selv-stændigt Kurdistan. Kurderne opfatter ikke det siddende regime, som hverken retfærdigt eller have retten til at regere. Dermed er den syriske ide ikke altfavnende, som den

UKLASSIFICERET 52

UKLASSIFICERET

samlende kraft. Derved vil der altid være et pres fra denne minoritet mod den syriske ide om staten. Derfor er det nuværende regimes praksis ved at svække ideen om staten da regimet udelukkende baserer sig på lydighed ved undertrykkelse og udelukkelse og ikke på legitimitet ved loyalitet. Derfor med disse ovenstående faktorer må det konklu-deres, at Syriens bærende ide er svækket og tenderende til svag. Dermed bliver state-strength dilemmaet interessant. Undersøgelsen viser, at Syrien li-der af det klassiske ”state-strength dilemma”, som også er et klassisk svag stats træk. Stater, som ikke håndterer deres ”state-strength dilemma” vil blive svagere og svagere i takt med at den horisontale og vertikale legitimitet forsvinder. Konsekvensen er større modstand mod staten og til sidst overbelastes staten som opløses i fragmenterede nati-oner inde i staten som kæmper om magten - altså væbnet oprør eller borgerkrig i fuld skala. Derfor kan det konkluderes at Syrien er en potentiel fejlslagen stat på grund af at Syrien lider af et ”state-strength dilemma”. Delanalyserne viser Syrien i de fleste tilfælde har en meget lav horisontal og vertikal le-gitimitet. Sammenholdt med udpræget korruption i institutionerne, manglende overhol-delse af principperne for magtens tredeling, statskontrolleret presse, livsvilkår som for-drer udvandring/migration, samt en manglende balance mellem skat og ydelser kan det med en grad af analytisk sikkerhed fastslås, at Syrien for nuværende er en svag stat. Både befolkningstilvæksten, samt den syriske økonomis afhængighed af olieindtægter-ne er “trigger events”, som kan få det syriske regime til at kollapse. I de fleste tilfælde af borgerkrige sker i lande, hvor den økonomiske udvikling stagnerer, hvor der er et lavt BNP pr. indbygger og hvor landet er afhængig af eksport af naturlige ressourcer. Syrien er komplet afhængig af eksport af naturlige ressourcer og udviklingen tyder på negativ økonomisk vækst. Syrien bedømmes for nuværende i kategorien lavmiddel indkomst-land. Men med de ovennævnte udviklingstendenser vil BNP pr. indbygger også blive berørt. Den økonomiske udvikling tyder på at Syrien får alle de ovennævnte karakteri-stika. Derved er der et empirisk belæg for at påstå, at Syrien er en potentiel fejlslagen stat på grund af Syriens potentielle problemer med udviklingen af Syriens økonomi. Diasporaerne giver Syrien en kortsigtet økonomisk gevinst, men samtidig kan disse midler anvendes til at understøtte ekstremistiske bevægelser indenfor Syrien territorium. Med det store antal diaspora har Syrien en større risiko for at udvikle oprør og borger-krig og dermed kan det empirisk antydes at Syrien er en potentiel fejlslagen stat. For at besvare undersøgelsens undertitel, så er Syrien en potentiel fejlslagen stat. Syri-en har hovedparten af den svage stats karakteristika. Syriens bærende ide er svækket og tenderende til svag. Syrien har flere ”trigger events” som kan få det syriske regime til at kollapse. Derudover er der socio-strukturelle og økonomisk-strukturelle problemer i Syriens institutioner. Syrien indeholder derfor alle de faktorer, som skal til for at få Syri-en til at gå fra en svag stat til en fejlslagen stat. Den gennemførte undersøgelse har flere svagheder, som påvirker pålideligheden. Som allerede påpeget i kapitel 1, er analysemodellen præget af en vestlig tænkning og de politiske filosofiske traditioner skabt ud fra den demokratiske opfattelse. Mange af de kriterier, der beskriver den horisontale og vertikale legitimitet er at finde i de moderne demokratier. Derved kan denne model opfattes som normativ i sit sigte – ved at fortælle om hvordan staten burde være. For stater med en anden filosofisk og politisk tradition vil nogle af disse kriterier ikke have samme vægt og betydning. Men også i selve kriteri-erne er der problematikken, at legitimitet har meget at gøre med opfattelsen af legitimi-teten. Den valgte empiri kan i undersøgelsen kun vise om Syrien lever op til kriterierne

UKLASSIFICERET 53

UKLASSIFICERET

eller ej. Derved bliver det, at enten har Syrien legitimitet eller ikke legitimitet indenfor de enkelte kriterier, hvilket højest sandsynlig er en forenkling af den virkelige situation. Det-te kunne have været imødegået med empiriske spørgeundersøgelser af den syriske be-folkning, som kunne bekræfte eller afkræfte indtrykket af legitimiteten og dermed for-stærke kausaliteten i analysen. Denne empiri har ikke været til stede og det har ikke været muligt at lave empirien selv indenfor undersøgelsens givne tidsramme. Endvidere vil det nok ikke være muligt at få lov til at lave en sådan empiri. Buzan/Holstis model fo-regriber dette til en vis grad på grund af vægtningen af kriterierne, hvor der lægges vægt på kriterierne, som omhandler statens fundamentale opgaver. Uanset hvilken baggrund man kommer fra, vil reaktionerne være de samme når staten ikke kan garan-tere individets sikkerhed ved at anvende ”rovdyrsadfærd”, såsom undertrykkelse og tor-tur m.m. Derved vil dette påvirke individets opfattelse af legitimiteten i negativ retning, hvormed det med sikkerhed kan siges at legitimiteten er meget lav eller et helt fravær af legitimitet. Valg af empiri er også en svaghed, idet selv om valget af empirien er i overensstem-melse den kvalitative metode, så er hovedparten baseret på vestlige statsorganisatio-ner, vestlige forskningsresultater og vestlige nødhjælps- og menneskerettighedsorgani-sationer. Dette valg giver ikke meget plads til den arabiske vinkel, som giver den traditi-onelle opfattelse af Syrien og en risiko for en forenkling af det virkelige billede. Omvendt er det utroligt svært at skaffe uvildig og uafhængigt kildemateriale fra den arabiske vin-kel, grundet Syriens anvendelse af kontrollerede medier. 7.3. Perspektivering Selvom undersøgelsen viser, at Syrien er en potentiel fejlslagen stat, så er det langt fra sikkert, at Syrien udvikler sig til en fejlslagen stat. De identificerede ”trigger events” er ikke pludselige og uventede, men er velkendte problemer for det syriske regime og den fulde effekt af disse tilstande er et stykke ude i fremtiden. Endvidere kan nye oliefund udsætte problemstillingerne eller Syrien formår at komme ud af den internationale isola-tion og de økonomiske sanktioner mod Syrien. Derfor er der stadig tid til at kunne hånd-tere de strukturelle problemer i Syrien. Problemstillingen er netop, om det syriske regi-me er i stand til at lave den nødvendige omstilling i det syriske samfund eller om regi-met er fastlåst i den skabte struktur, at det må hjælpeløst se på, at kontrollen med situa-tionen glider dem af hænde. Det internationale samfunds politiske og økonomiske isola-tion af Syrien rammer Syriens ømme punkt. Specielt de økonomiske sanktioner mod Syrien har god effekt. Hvorved det internationale samfund har ”gode kort på hånden” i en forhandlingssituation med Syrien i forhold til forbedring af de demokratiske processer internt i Syrien mod en lettelse af sanktioner. Det internationale samfund ønsker Syrien i en vestlig demokratisk retning og dermed synlige demokratiske forbedringer internt. Hvorimod det syriske regime har hårdt brug for at kunne skabe økonomisk vækst og dermed økonomiske reformer. Men de økonomiske reformer hænger uløseligt sammen med de demokratiske reformer. Syrien er nødsaget til at skabe et bredere produktions-apparat for at undgå, at statsindtægterne er afhængige af meget få brancher. Afsætnin-gen af disse varer kræver udenlandsk handel og handelsforbindelser. Endvidere skal disse brancher vokse meget for at kunne dække ind for over halvdelen af statens ind-tægter, inden olieindtægterne daler eller forsvinder helt. Dette er svært realiserbart, hvis ikke de økonomiske sanktioner lettes. Hvorved Syrien ender med behovet for de demo-kratiske reformer. En ikke problematisk udvej for Syrien kunne være en synlig intern forandring af adfærden overfor det kurdiske mindretal i Syrien startende med en aner-kendelse af statsborgerskab til de kurdere, som ikke har det indenfor Syriens grænser. Dette vil være et meget kraftigt politisk signal til det internationale samfund i en forhand-ling om ophævelse af sanktionerne mod Syrien. Af andre positive effekter vil det styrke

UKLASSIFICERET 54

UKLASSIFICERET

ideen om Syrien som derved favner alle nationer indenfor det syriske territorium, som den samlende kraft. En anden mulig effekt er at det vil lette presset på regimet fra den-ne minoritet i form af uroligheder og dæmpe ønsket om kurdernes alternative ide om den selvstændige kurdiske stat. Dette vil have en gavnlig effekt på behovet for sikker-hedsstyrker og vil minimere synligheden af det syriske regimes ”rovdyrsadfærd”. Endvi-dere kunne det minimere kurdernes behov for at skabe en undergrundsøkonomi, hvor-ved skattegrundlaget til staten vil kunne stige. Mange af effekterne vil først slå igennem på længere sigt. Ulemperne er, på kort sigt vil presset på de sociale ydelser stige og dermed statens udgifter, da denne gruppe har været afskåret fra at benytte ydelserne. Der vil være et klart usikkerhedsmoment i hvor høj grad, at kurdernes undergrundsøko-nomi vil flytte til den officielle økonomi uagtet statsborgerskabet. Slutteligt vil det også være usikkert om kurderne vil benytte sig af denne anledning til at profilere en ”sejr” over regimet og dermed få større opslutning til deres sag, hvilket gør en allerede farlig opposition endnu farligere. Her er det en hjælp for det syriske regime, at den kurdiske politiske opposition har kontrol over deres befolkningsgruppe og dermed er der mulig-hed for reelle aftaler der overholdes. Under alle omstændigheder står Syrien over for svære indenrigspolitiske valg det kommende årti.

UKLASSIFICERET 55

UKLASSIFICERET

TILLÆG

Tillæg A: Metode Kapitel 1

Indledning Formål: at begrunde og formulere specialets undertitel, herunder fastlægge rammer for op-gaven.

Kapitel 2 Operationalisering af valgt teori

Formål: at gennemføre en teoriafklaring, ope-rationalisering af valgt teori, samt vægtning af legitimitets indikatorer.

Kapitel 3 Delanalyse af Syriens bærende ide

Formål: Deskriptiv analyse Syriens ide om staten, heraf i hvor høj grad Syrien kan garantere borgernes sikker-hed. Derudover Syriens enighed angående ”Grand Is-sues”.

Kapitel 5 Delanalyse af Syriens fysiske base

Formål: Deskriptiv analyse af Syriens fysiske base, herunder en vurdering af den interne suverænitet, herunder om Syrien sikrer be-folkningen et grundlæggende niveau af øko-nomisk velfærd.

Kapitel 4 Delanalyse af Syriens institutioner

Formål: Deskriptiv analyse af Syriens institutioner, herunder enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler”, om der sker udelukkelse af befolkningsgrupper fra det politiske system, om staten anvendes af individer eller gruppering til personlig vinding, samt om hvorvidt der er civil kontrol med militæret.

Kapitel 6 Sammenfattende analyse af legitimitetskriterierne

Formål: Diskussion og afvejning af kriterier for en vurdering af Syriens nuværende stadie og hvilke faktorer som er afgørende for Syriens udvikling i retning af en fejlslagen stat.

Kapitel 7 Konklusion og perspektivering

Formål: at besvare opgavens undertitel, samt gennemføre en vurdering af undersøgelsens pålidelighed. Kapitlet perspektiverer opgavens konklusion ved at konstatere at specielt de internationale økonomiske sanktioner har effekt på Syrien og at Syrien har behov for både økonomiske og demokratiske reformer.

UKLASSIFICERET 56 1

UKLASSIFICERET

Tillæg B: Skematisk resultat af delanalyserne angående Holstis legi-timitetskriterier Fig.3 Skemaet er opsat med legitimitetskriterierne sammen med deres indikatorer i første ko-lonne. Den anden kolonne er den stærke stats karakteristika. Den tredje kolonne er den svage stats karakteristika. Den fjerde kolonne er resultatet af delanalyserne af kapitel 3, 4, 5 hvad angår Holstis kriterier og indikatorerne. Holsti kriterier / indikator(målepunkter) Stærk

stat Svag stat

Syrien

Enighed om ”grand issues”. (ideological consensus/pragmatic politics) --------------------------------------------------------------------------------Indikator/målepunkter: • Vertikal/horisontal legitimitet • Ideologisk konsensus

Ja ---------- Ja Ja

Nej ---------- Nej Nej

Ja ---------- Ja Ja

Stater skal kunne garantere sikkerhed for at kunne fungere. (Implicit social contract) --------------------------------------------------------------------------------Indikator/målepunkter: • Vertikal/horisontal legitimitet • Garanterer individets sikkerhed ved opretholdelse af lov

og orden, herunder overfor staten selv • Overholdelse af menneskerettigheder • Loyalitet til staten skabes ved legitimitet.

Ja ---------- Ja Ja Ja Ja

Nej ---------- Nej Nej Nej Nej

Nej ---------- Nej Nej Nej Nej

Enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spille-regler”. (Consensus on political ”rules of the game”) --------------------------------------------------------------------------------Indikator/målepunkter: • Vertikal/horisontal legitimitet • Frie upartiske regelmæssige valghandlinger • En gruppe/person har monopol på statsmagten • Fri og upartisk presse

Ja ---------- Ja Ja Nej Ja

Nej ---------- Nej Nej Ja Nej

Nej ---------- Nej Nej Ja Nej

Ingen udelukkelse fra det politiske system. (Equal access to decisions and allocations) --------------------------------------------------------------------------------Indikator/målepunkter: • Vertikal/horisontal legitimitet • Lige rettigheder for alle i det politiske system • Mindretalsrettigheder overholdes.

Nej ---------- Ja Ja Ja

Ja ---------- Nej Nej Nej

Ja ---------- Nej Nej Nej

UKLASSIFICERET 57 1

UKLASSIFICERET

Civil kontrol med militæret (Civilian control of military) --------------------------------------------------------------------------------Indikator/målepunkter: • Vertikal/horisontal legitimitet. • Adskillelse af den udøvende og den politiske magt i mili-

tæret.

Ja ---------- Ja Ja



Staten må ikke bruges til personlig vinding. (Clear distinction between private gain and public service) --------------------------------------------------------------------------------Indikator/målepunkter: • Vertikal/horisontal legitimitet • Skel mellem leder og stat • Nepotisme (Patron-klient relationer) • Korruption

Nej ---------- Ja Ja Nej Nej

Ja ---------- Nej Nej Ja Ja

Nej ---------- Nej Nej Ja Ja

Intern suverænitet. (Effective sovereignty) --------------------------------------------------------------------------------Indikator/målepunkter: • Vertikal/horisontal legitimitet • De facto suverænitet ved legitimt monopol på vold på

eget territorium • Kan modstå ydre trusler • Udvandring/migration • Balance mellem skat og ydelser

Ja ---------- Ja Ja Ja Nej Ja

Nej ---------- Nej Nej Nej Ja Nej

Ja ---------- (Nej)* Ja Ja Ja Nej

International anerkendelse af staten**. (International consensus on territorial legitimacy) ----------------------------------------------------------------------- Indikator/målepunkter: • De Jure international anerkendelse.

Ja ---------- Ja

Nej/Ja ----------Ja/*** Nej

Ja ---------- Ja

Skemaet er udarbejdet af forfatteren på baggrund af følgende kildemateriale: • Holsti ”The state, war and the state of War” vedrørende de 8 legitimitetskriterier, ver-

tikal og horisontal legitimitet, samt flere af indikatorerne. • Buzan ”People, States and Fear” (Buzan, 1991: p.100) for flere af indikatorerne. • ”Fund For Peace” indeks og de 12 anvendte indikatorer. Indikatorerne er en blanding af karakteristika for den svage og stærke stat. Der henvi-ses endvidere til specialets kapitel 2 operationalisering af teori, hvor indikatorerne også fremgår. Bemærkninger: * Syrien har de facto voldsmonopol på eget territorium hvilket påvirker legitimiteten posi-tivt. Men der tages et forbehold for legitimiteten da voldsmonopolet anvendes til under-trykkelse af egen befolkning jævnfør specialets delanalyse under kapitel 5, Syriens fysi-ske base. ** Dette kriterium er ikke behandlet i analysen og er fastlåst jf. afsnit 2.2.3. *** Mange af post kolonistaterne, som er svage eller fejlslagne stater er de jure interna-tionalt anerkendt som stat. Derfor kan en svag og fejlslagen stat både være internatio-nalt anerkendt og den kan også være uden international anerkendelse.

UKLASSIFICERET 58 2

UKLASSIFICERET

Tillæg C: Bibliografi Nr. Kildenavn 01 Bog, Second Edition, Barry Buzan:1991

Buzan, Barry: People, States & Fear – an agenda for international security studies in the post cold war area, Harvester Wheatsheaf, Worchester.

02 Bog, Kalevi J Holsti: 1996. Holsti, Kalevi J: The state, war end the state of war, Cambridge University Press, Cambridge.

03 Dansk institut for internationale studier: 2005. Andersen, Louise: International engagement in failed states- choices and trade-offs, DIIS Working Paper no 2005/20. http://www.diis.dk/graphics/Publications/WP2005/20_lan_international_engagement.pdf(10. november 2006).

04 Louise Andersen, fuldmægtig i Udenrigsministeriet sekunderet til Dansk institut for internationale studier. Andersen, Louise: Hvad stiller man op med fejlslagne stater”, artikel i Udenrigs 60: 2/2005, København, Det Udenrigspolitiske Selskab.

05 Hardcopy udleveret i Institut for strategi (IFS) på Forsvarsakademiet fra US State Department. US National Security Strategy fra 2002.

06 Internetkilde. European Union. The European Security Strategy fra 2003. http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/031208ESSIIDA.pdf(16 Januar 2007).

07 Internetkilde: 2001. President Bush, George: erklærer War on terror i tale. http://www.whitehouse.gov/news/releases/2001/11/20011113-27.html (11/12-2006)

08 Hardcopy udleveret i Institut for strategi (IFS) på Forsvarsakademiet. Jane’s Sentinel Security Assessment- Eastern Mediterranean Syria internal & external affairs. Udskrevet: 11-09-2006.

09 Internetkilde. USA National Security Strategy 2006. http://www.whitehouse.gov/nsc/nss/2006/( 18 JAN 2007).

10 Bog. Knudsen, Tim: Kernebegreber i Politik, Forlaget Thomsen/Gad Jura.

UKLASSIFICERET 59 1

http://www.diis.dk/graphics/Publications/WP2005/20_lan_international_engagement.pdf

http://www.diis.dk/graphics/Publications/WP2005/20_lan_international_engagement.pdf

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/031208ESSIIDA.pdf

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2001/11/20011113-27.html

http://www.whitehouse.gov/nsc/nss/2006/

UKLASSIFICERET

11 Internetkilde: UK Government. Country of Origin Information Report: Syria 2006. http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs06/syria_011106.doc( 01. februar 2007).

12 Bog. Mellemøsthåndbogen ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika” Center for Mellemøststudier og Syddansk universitetsforlag 2005.

Internetkilde: UK Government. 13

country of origin information key information documents: Syria 2006 http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs06/syria_key_120406.doc(01. februar 2007)

14 Internetkilde: Transparancy International. Corruption Perceptions Index 2006. http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2006(02 FEB 2007).

15 Bog. Montesquieu, Charles-Louis de Secondat: ”De l'esprit des lois” 1748 (Om Lo-venes Ånd), 2 bind. Gads Forlag.

16 The World Bank Group: ”Country Brief Syria”, september 2006. http://siteresources.worldbank.org/INTSYRIANARAB/Resources/SYRIA-ENG2006AM.pdf (02 FEB 2007).

17

Internetkilde: EU Institute for Security Studies: 2004. Batt, Judy & Lynch Dov ”What is af Failing State, and when is it a Security Threat” Think-piece for the first seminar organised by the EU Institute for Se-curity Studies, Paris 8th November 2004 on Failing States and EU’s security agenda. http://www.iss-eu.org/new/analysis/analy099.pdf(10 DEC 2006).

18 Internetkilde, ”Fund for Peace”. ”Fejlslagne stater indeks”. http://www.fundforpeace.org/programs/fsi/fsindex2006.php(17 JAN 2007).

19 Internetkilde. Freedom House http://www.freedomhouse.org/ Freedomhouse report: Syria. http://www.freedomhouse.org/uploads/WoW/2006/Syria2006.pdf( 01 Feb 2007).

20 Gyldendals leksikon udgivet 1990.

UKLASSIFICERET 60 2

http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs06/syria_011106.doc

http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs06/syria_key_120406.doc

http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2006

http://siteresources.worldbank.org/INTSYRIANARAB/Resources/SYRIA-ENG2006AM.pdf

http://siteresources.worldbank.org/INTSYRIANARAB/Resources/SYRIA-ENG2006AM.pdf

http://www.iss-eu.org/new/analysis/analy099.pdf

http://www.fundforpeace.org/programs/fsi/fsindex2006.php

http://www.freedomhouse.org/uploads/WoW/2006/Syria2006.pdf

UKLASSIFICERET

21 Internet leksikon. Fredsakademiets freds- og sikkerhedspolitisk leksikon. http://www.fredsakademiet.dk/(02 FEB 2007).

22 Internetkilde:2006. US Department of State, Bureau of Near Eastern Affairs, October 2006: “Background note Syria”. http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/3580.htm#econ ( 02 FEB 2007).

23 Internetkilde. Collier, Paul and Hoeffler, Anke: “The Challenge of Reducing the Global Inci-dence of Civil War”, Centre for the Study of African Economies, Department of Economics, Oxford University Revised, March 26th, 2004. http://www.copenhagenconsensus.com/Default.aspx?ID=257#1054 (23 FEB 2007).

24 Hardcopy udleveret i Institut for strategi (IFS) på Forsvarsakademiet. Collier, Paul: “Breaking the Conflict Trap”, World Bank Policy Research Re-port, May 2003.

25 Internetkilde: FN Hjemmeside udvisende FN 191 medlemmer. http://www.un.dk/danish/FN/fn_familien/fns_189_medlemslande.htm(04. januar 2007)

UKLASSIFICERET 61 3

http://www.fredsakademiet.dk/

http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/3580.htm#econ

http://www.copenhagenconsensus.com/Default.aspx?ID=257#1054

http://www.un.dk/danish/FN/fn_familien/fns_189_medlemslande.htm

fejlslagne stater i mellemøsten -...

Documents