'~ ......

GRØNLANDS FISKERIUNDERSØGELSE'R

Ferskvands iologiske

undersøgelser i

arssaq Elv, 1981

December 1981

Forside: Narssaq Elv li?e oven for tilløbet

af Taseq Elv (Station 2). I baggrunden

Ilimaussaq, til højre ~aseq skråningen.

9.7.1981. Fo t o: Bo Christensen.

FERSKVANDSBIOLOGISKE UNDERSØGELSER

I NARSSAQ ELV, 1981

udført af

Frank Riget

Bioconsult

Postboks 111

3400 Hillerød

for

Grønlands Fiskeriundersøgelser

Tagensvej 135

DK-2200 København N

December 1981

l.

2.

3.

4.

5 o

6.

7·

8.

I ~!DHOLDS FORTEGN ELSE Side

RESUME. . . . . • . • • • • • . . . • . . . . . . . • • • . • . • • • • • • . • • • • • . • . . . • • . • • • . • . • .• I

i:nakarners iornek. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. I I

S Ufv1!v1.A RY • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •• I V

r:r-TDLEDNING. . . • • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . . • . . . . l

1.1 Formål..................................................... l

LOKALITETSVALG OG PRØVETAGNINGSPROG~~ .......................... l

2.1 Stationsbeskrivelse . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . .. l

2.2 Placering af stationerne ................................... l

2 . 3 Omfang..................................................... 2

2.4 UdfØrelse.................... .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2

IJfETOD IK. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2

3.1 Indsamling af prpver i Harssaq elv........ .. .. .. .. . .. .. . ... 2

3.2 Indsamling af prØver i Taseq sø ............................ 4 3.3 Indsamling af lmaglnes ..................................... 4

3.4 Behandling af prØver.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

HOSSER I NARSSAQ ELV ...................................... o • • • •• 4

INVERTEBEATFAUNJ.tEN .••.. o ••••••••••••••••••••••••••••••• o o. • • • • • • 5

5.1 Indledning ... o o •••• o' •••••••• o • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •• 5

5.2 Faunaen i 1Tarssaq elv og Taseq sø ...... o ••••••••••••••••••• 5

5.3 Faunasammensætningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 9

5.4 Sa.nunenfatning ........... o ••••• o • o o ••••• o •• o •• o ••• o ••••••••• 13

5.5 Faunaen på stenbund og mossubstrat .............. 0 •••••••••• 13

5.6 UdbredelsesmØnstre i :Tarssaq elvens hovedlØb ... o •• o •• o ••••• 15

5.7 Benthos i Taseq sø o ••••• o •• o ••••••••••••••••••••• o •••••• o o. 16

5 08 Zooplankton i Taseq sø ... o ••••••• o •••••••••••••••••• o • • • • •• 16

UNDERSØGELSER AF DRIFT I ]ARSSAQ ELV ............ o ••••••••••••••• 17

i1AVEINDHOLDET I FJELDØRREDER, SALVELInUS ALPI~~US ................ 18

KONnUSIO~T ...•. o ••• o ••••• o •••• o ••••••••••• o •••••••••••••••• o • • •• 19

8.1 Resume af underspgelsesresultaterne ...... o o o ••••••••••••••• 19

8.2 Resultaterne set i forhold til de foreslåede kraftværkspla-

ceringer ....... o •••••••••••• o •••••••••••••••••••••••••• o • •• 20

8.2.1 Konsekvenser af alternativ l B ...................... 21

8.2.2 Konsekvenser af alternativ l A ....... o •••• o •• o •••••• 22

Side

8.3 Fremtidige undersØgelser ................................... 23

9 . REFERENCER .•.••.•••••..•.•.•.•.•.....•...•....•. o • • • • • • • • • • • • • •• 25

10. APPEI1D IX. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . .. 27

Tabeller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 28

Figu.rer ......................................... & • • • • • • • • • • • • • •• 41

I.

RESUME

I juli-august 1981 gennemførtes en ferskvandsbiologisk undersø­

gelse af Narssaq elv-system~t. Formålet var at tilvejebringe et

materiale, som kunne anvendes ved vurdering af de miljømæssige

konsekvenser af et eventuelt van~k~aftværk.

Undersøgelsen omfattede indsamling af:

Bunddyr i Narssaq elv og tilløb.

Bunddyr i Taseq sø.

Dyreplankton i Taseq sø.

Voksne ferskvandsinsekter i hele området.

Maveindhold for fjeldørreder i Narssaq elv.

Bunddyrsfaunaen i elv~n var domineret af dansemyg (Chironomidae), som

stedvis var meget talrige. Kvægmyg (Simuliidae) dominerede dog i af­

løbet fra Taseq sø. Individantallet af dansemyg var særlig stort i

den nedre del af Narssaq elv, dog stærkt reduceret i mindre tilløb

med periodevis udtørring og i visse parallelløb med ringe vandføring

og særlig kraftig algevækst. Fauna-sammensætningen varierede betyde­

ligt i systemet som følge af de fysiske forhold, og vandløbsfaunaen

må derfor siges at være meget påvirkelig over for ændringer i disse.

Der blev fundet positiv korrelation mellem tætheden af driftende dyr

og antallet af bunddyr.

Dyreplanktonet i Taseq sø bestod næsten udelukkende af copepoden Lep­

todiaptomus minutus. Bunddyrsfaunaen i søen domineredes af dansemyg.

Individantallet faldt med dybden.

De undersøgte fiskemaver indeholdt hovedsageligt larver og pupper

af dansemyg. Den individrige bundfauna danner grundlag for, at

Narssaq elver et produktivt opvækstområde for fjeldørred.

Undersøgelserne viser, at det af hensyn til en opretholdelse af et

individrigt og varieret dyreliv i vandløbet og dermed bevarelsen af

et godt fiskevand er særlig vigtigt at bevare den nedre del af Narssaq

elv. Et eventuelt vandkraftværks indvirkning på elvens dyreliv disku­

teres, og behovet for yderligere undersøgelser papeges.

imaKarnersiorneK.

Narssap kftata kuitdlo tåssunga atassut umassuseKartunit

inuvfigineKarnerat julirne augustusimilo 1981-ime misigssuiv­

figineKarpoK. taimailiornerme sujunertarineKarpoK ernguo nu­

kiliorfi1iausinaujurnartup umassussKartut inuvfigissainut KanoK

sdniuteKarsinaunerata plsiniarneKarnera.

misigssuinerme pasissutigssatut katerssugkat måkuput:

Narssap kuane kungni10 tassunga kugtune kuit narKisa

umassue.

tatsip TaseK-p narKata umassue.

umassuarKat (plankton) TaseK-mitut.

sugdlinerit misigssuivfiup tamarme imeKarfinr pingorfigdlit.

Narssap kuata eKaluisa issait.

kup narKane pingorfigdlit tassauneruput ipernat i1ait (dan­

semyg - Chironomidae) sumivfingmik ilaine amerdlasorujugssu­

ssartut. kisiane ipernat ilait avdlat (kvægmyg -Simuliidae)

tatsip TaseK-p kuvfiane arnerdlanerpajuput. dansernyg amerdla­

nerpajuput ~arssap kuata atsingnerussortane, ~isiane ikingne­

roKalutik kunguane tassunga kugtune ilanikut parKertartune,

imalo kuit Narssap kQanut kGgt~ngitsut ilaine kungnikitsune

imermiunik naussoKardluartune. kungne tamane umassuseKar~ut

s~ssutsimikut åssigrngisit~rtorujugss~put inQvfigissamik Ka­

noK itussusia pissutigalugo, "Laimaitumigålo KularissariaKar­

sorinangilaK tamatuma avdlanguta~ GmassuseKartunut agsut ma­

lungniuteKartugssaussut. umassut pingorsimassut kuitdlo nar­

Kisa umassuisa amerdlassutsimikut ingmingnut atassuteKarnerata

pingaruteKarnera pasineKarpoK.

umassuarKat (plankton) TaseK-mItut tassatuangajauput cope­

podit Leptodiaptomus minutus. narKata umassuine amerdlanerpa­

juput ipernat i1ai5a dansemyg pingorfe. i"Lisiartornera iluti­

galugo umassuseKartut ikiliartorput.

eKaluit issa~ misigssugkat tassaunerrlput dansemyg pingor­

fe eKissavat pulingortutdlo. kup narKata umassoKardluarnera

pissutauvdlune Narssap kfia eKalungnut peroriartorfiuvdluarpoK.

-2-

misigssuinertigut pasineKarpoK umaSSuseKartut kungnitut

sus su tsimil~u t assigingisi tarnermlku tdlo tairnaiginarti taria­

Karpata taimalo kuk eKaloKardluartusagpat ~arssap kuata at­

singnerussortata avdlangutsailiornigssa agsut pingaruteKar­

tussoK. erngup nukiliorfiusinaujumartup umasSuseKartunut kung­

nItunut suniu~eKarsinaunera oKatdlisigineKarpOK misigssuer­

Kingnigssardlo pissariaKartincKardlune.

IV

SUMMARY

An investigation of the invertebrate fauna of the Narssaq River

system was carried out during July - August, 1981, in order to

provide knowledge which ean be used for assessment of the environ­

mental impact of a proposed hydroelectric plant.

Sampling included:

Benthos in the Narssaq River system.

Benthos in the Taseq Lake.

Zooplankton in the Taseq Lake.

Adult freshwater insects in the area.

Stornaeh contents of arctie char in the Narssaq River.

The bottom fauna in the river was dominated by rnidges (chironomids)

which in places were very numerous. Black flies (simulidae) dominat-

ed the outlet from Taseq Lake. The nurnber of individuals of chirono­

mids was especially high in the lower part of Narssaq River, although

greatly reduced in smaller temporary tributaries and parallel courses

with little waterflow and especially dense growth of algae. Cornposition

of the benthie fauna varied greatly within the system aecording to

physical conditions, and the riverine fauna is thus very sensitive

to changes in the physical factors. A positive correlation was found

between density of drifting animals and number of benthic invertebrates.

zooplankton in Taseq Lake consisted almost exclusively of the copepod

Leptodiaptomus minutus. The bottom fauna af the lake was dorninated by

chiranomids. The density was decreasing with depth.

The fish stomachs investigated contained rnainly larvae and puppae of

chironomids. The dense benthie fauna forms the basis far a productive

growth area for arctic char.

The investigation showed that for maintenance of a varied riverine

anirnal life rich of individuals and thus conservation of a good fish­

ing water it is most important to canserve the lawer stretch af the

Narssaq River. The impact of a hydroeleetric plant on the animal life

af the river is discussed, and the need for further studies painted

out.

l.

l.

INDLEDNING

I nærværende rapport præsenteres og vurderes resultaterne af under­

sØgelsen over invertebratfaunaen i Narssaq elv-syste~et. Feltarbej­

det er udfØrt i juli - august 1981.

1.1 FORMÅL

2.

Formålet med undersØgelsen har været :

Sammen med undersØgelser af fiskebestanden at fremskaffe et basisma­

teriale

l. Der kan anvendes i forbindelse med vurderinger af konsekven­

sen for faunaen ved alternative projektforslag angående pla­

cering af vandkraftværk ved Narssaq elv.

2. Der kan danne grundlag for en senere påvisning af eventuelle

ændringer i faunaen ved kraftværk-etablering.

3. Der kan bidrage med oplysninger til en øget forståelse af de

Økologiske forhold i grØnlandske vandløo.

LOKALITETSVALG OG PR0VETAGt-IINGSPROGRAM

En generel beskrivelse af undersØgelsesom~ådet med beskrivelse af be­

liggenhed og forlØD af Narssaq elv gives i en senere rapport om fi­

skebestanden.

2.1 STATIOr;SBESKRIVELSE

Stationerne l - 13 er sammenfaldende med stationerne i undersØgelsen

over fiskebestanden, og med hensyn til beskrivelsen af de fysiske for­

hold på stationerne henvises til den ko~~ende rapport om fjeldørred.

Til undersØgelsen over invertebraterne er der placeret 5 suppleren­

de stationer (st. A-E). De f~.·siske forhold på disse stationer er be­

skrevet i ~abel l.

2.2 PLACERI:TG AF STATIOr;ERiJE

I NarssaQ. elver der placeret 13 underspgelsesstationer (st. l-IO

og st. A,B og C). De 6 ligger i elvens hovedlØb (st. A,B,2,3,7 og 10).

I tillØbene til TTarssaq elver der placeret 5 undersØgelsesstationer

(st. 11 - l3 og st. D og E), hvoraf de 2 ligger i Taseq elv (st. E og

st. Il). UndersØgelsesstationernes nØjagtige placering fremgår af Fig. l

2.

2.3 OMFPJ.IlG

Fra ultimo juni til ultimo august er der blevet indsamlet materiale

fra Narssaq elv-systemet, og prøvetagningsprogrammet har været fØl-

gende :

SparkeprØver st. 1-13 OD" Cl st. A-h" ....... Primo juli og ultimo august

Stenprøver st. 1-13 Primo juli

~1osprØver st. 1-6, 8-11 og 13 Primo juli

DriftprØver st. 1,4,5 og 7-13 Juli

Benthos Taseq sø Medio juli og ultimo august

Zoo plankton Taseq sø ~·1edio juli og ultimo august

Fiskemaver Ved st. 10 Ultimo JunI

Imagines Hele onrådet Primo juli til ultimo august

2.4 UDFØRELSE

UndersØgelsen er udfØrt af cand. scient. Frank F. Riget, BIOCONSULT.

Urider bearbejdningen af materialet har lektor Claus Lindegård, Fersk­

vandsbiologisk Laboratorium, KØbenhavns Universitet, forestået iden-

tifikationen af dyregruppen Chironomidae (dansemyg). Dr. Ulrik RØ-

en, Institut for s8l!"nenlignende Anatomi, KØbenhavns Universitet har

været behjælpelig med identifikationen af zooplankton og lektor Gert

Mogensen, Botanisk r·lusewu, KØbenhavn, med identifikationen af mosma­

terialet. Stud. scient. Jens Skriver har hjulpet med feltarbejdet og

med sorteringen af materialet.

3. METODIK

3.1 INDSAMLING AF PRØVER I N~SSAQ ELV

Ved indsamlingen af makroinvertebrater i Narssaq elv blev benyttet fi-

re metoder :

SparkeprØve - metoden

Stenprøve - metoden

:'-10sprØve - metoden

Driftprøve - metoden

Ved SPft-RKEPRØV~·:ETODEN forstås en variant af sparkernetoden /2/) hvor

prøvetageren sparker/roder op i vandlØbsbunden foran netåb~ingen) så­

ledes at dyr og det ritus (d~dt organiSk materiale) hvirvles op i van­

det og med strømmen fØres ind i nettet. Prøvetageren indsa~ler mate­

riale fra forskellige habitater (afhængige af substrat- og strpmfor-

3.

hold) med hovedvægt på de, der dominerer på undersØgelsesstationen.

Indsamlingsperioden er standardiseret til 3 minut~er, og nettet tøm­

mes en gang midt i perioden.

Ved prØvetagningen er der benyttet en stangketcher med en trekantet

åbning med en sidelængde på 30 cm og en maskevidde på ca 220 Mffi.

SparkeprØvemetoden er valgt, fordi den glver et repræsentativt bil­

lede af invertebratfaunaen og er anvendelig til såvel semikvantitati­

ve som kvalitative sammenligninger af invertebratfaunaen fra forskel­

lige områder /3/. Ydermere har sparkeprØvemetoden den fordel, at den

kan anvendes på et bredt spektrum af substrattyper /2/.

Ved STENPR0VEMETODEN forstås en afOØrstning af dyr fra sten. Stene­

ne udvælges således, at de har en passende stØrrelse (længde 10 - 15

cm) og har ingen eller sparsom mosbelægning. Stenene er taget op med

hånden, samtidig med at en sigte (maskevidde 215 pm) holdes bagved,

for at opfange dyr der lØsrives.

Stenprøvemetoden er anvendt for at få et kvantitativt billede af sten­

bunds faunaen ' . Stenbund uden mosbelægning er en af de dominerende sub­

strattyper i vandlØbssystemet.

Ved MOSPR0VEI'fETODEN forstås en udtagelse af et veldefineret mosareal

(15 - 20 cm2

) fra en mosbelagt større sten. ~~osprp'ven er taget op med

hånden, og som 7ed stenprøvemetoden holdes en sigte bag den udtagne

mosprøve.

MosprØvemetoden er anvendt for at få et kvantitativt billede af mos­

faunaen. Mosbegroede sten er ligeledes en af de dominerende substrat­

typer.

Ved DRIFTPR0VEAETODE;T forstås en indsamling af driftende inve!'tebra­

ter (invertebrater i vandrnassen) . Indsamlingen foregår ved udsætning

om aftenen af et driftnet (indvmdige ~ål 20 gange 15 cm, maskevidde

ca 340 ~) og tjnning den fØlgende morgen. Hver indsarr~ingsperiode

har været mellem 10 og 12 timer. StrØmhastigheden er målt ved hjælp

af en flydende genstand. Det er derved muligt at beregne drifttæthe­

den. D = antal dyr i driftnrØven

A x V x t , hvor

D = antal dyr pr n 3 vand, A = arealet af driftnetåbningen, V = strøm-

4.

hastigheden og t = tiden nettet har været udsat. Driftnettet er pla­

ceret på vandlØbsbunden vinkelret på den herskende strpmretning, og

således at der ikke forekom større sten eller lignende umiddelbart

foran nettet. DriftprØvemetoden er anvendt for at få et indtryk af

arten og mængden af driftende invertebrater.

3.2 INDSAMLIIJG AF PRØVER I TASEQ Sø

Indsamlingen af den bentiske fauna i Taseq sø er foretaget med en ka­

jak - bundhenter /4/. Den udtager et areal på 20,4 cm2

. Der er ind­

samlet fra 4 m's dybde og med mellemrum ud til sØens maximaldybde på

ca 36 ID.

Zooplankton fra Taseq sø er indsamlet med et planktonnet (maskevidde

ca 80 Mm). Indsamlingen foregik fra båd. Der er både taget horison­

taltræk og vertikaltræk.

3.3 INDSAMLING AF IMA.GINES

Gennem hele juli og august er der jævnligt med ketcher indfanges ima­

glnes (voksne insekter) langs vandlØbenes bredder og ved Taseq sØens

bred. Der anvendtes et insektnet) som fØrtes gennem vegetationen, el­

ler der ketchedes i sværme.

3.4 BEHAlIDLI:~G AF PRØVER

4.

Konservering.

De indsamlede prØver blev konserveret i 4 ~ formalin. ZooplanktonprØ­

verne fikseredes med lugol. I laboratoriet er prØverne sigtet (maske­

vidde 215 pm) og udsorteret. De udsorterede dyr opbevares i 70 % al­

kohol. Imagines er umiddelbart efter fangsten konserveret l 70 % al­

kohol.

Databehandling.

På basis af faunalisterne er der beregnet similaritetsindex til sam­

menligning af stationerne/5/. For yderligere at klassificere statio­

nerne er anvendt r-lountfordts metode til klassifikation af stationer­

/6/. Denne går ud fra de opnåede similaritetsværdier.

MOSSER I NARSSAQ ELV

Der er ikke foretaget en decideret undersØgelse af nos floraen i rars­

saq elv) kun lejlighedsvis er der blevet indsarruet materiale. De

5.

fre~~omne resultater fremgår af Tabel 2.

Til tabellen kan der knyttes fØlgende bemærkninger om enkelte af ar­

ternes forekomst og udbredelse :

Blindia acuta har en cosmopolitisk udbredelse og findes overalt på

GrØnland. Den forekommer mest almindeligt på sure substrater /7/.

Schistidium alpicola forekommer overalt på GrØnland på faste substra­

ter i hurtigt strØmmende vandlØb /7/.

Calliergon sar,mentosum forekommer overalt på GrØnland, ofte på sure

substrater i fugtige klimater /7/.

Hygrohypnum ochracium er almindelig på sten i ikke sure elve /8/.

Philonosis fontana forekommer i kær og kilder med gennemstYØ~mende

vand /8/.

5. INVERTEBRATFAUNAEN

5.1 INDLEDNING

Faunaen i GrØnland er en blanding af palaearktiske og nearktiske ele­

menter. Dette giver vanskeligheder ved identifikationen, da bestem­

melsesnØgler sjældent dækker både palaearktiske og nearktiske arter.

I undersØgelsen er der i alt fundet 46 arter/taxa, som det fremgår

af total-artslisten i Tabel 3. Authornavne er angivet i tabellen, men.

udeladt i teksten.

5.2 FAUNAEN I NARSSAQ ELV OG TASEQ Sø

Resultaterne fra indsamlingerne er angivet i artslisterne (se appen­

di~ !), og efterfØlgende er en kort gennemgang af de enkelte orga­

nismers udbredelse og hyppighed i de 2 prøvetagningsperioder.

Nematoda (rundorme)

nematoda er fundet på st. 4 og st. 6 i et eksemplar hvert sted.

Turbellaria (fladorme)

To individer tilhØrende de rhabdocoele blev fundet på st. E.

Oligochaeta (orme)

Oligochaeta er repr~senteret ved 3 familier

og Lumbriculidae.

Naididae, Enchytraeidae

Naididae er jævnt udbredt, men rr!angler dog på st. A,B og E. Forekom-

sten er talrigest i augustsparkeprpverne. Enkelte individer er præ­

pareret og identificeret til Jais elinguis.

6.

Enchytraeidae er f~det på alle stationerne og ligeledes talrigest

i augustsparkeprØverne.

Lumbriculidae er fundet l et eksemplar i driftprØven fra st. l.

Crustacea (krebsdyr)

Eurycercus gZaciaZis, underorden Cladocera, er fundet i et enkelt ek­

semplar på st. E. Individet stammer fra Taseq sø. E. glacialis er al­

mindelig i syd-vest grØnlandske sØer /9/.

Ostracoda (muslingekrebs) er sammen med Collembola (se senere!) i

undersØgelsen ikke sorteret og optalt systematisk på grund af indsam­

lingsmetodikkens manglende egnethed for semikvantitative indsamlin­

ger af disse grupper. Ostracoda er observeret på alle stationerne.

Gammarus duebeni (tangloppe) er fundet i få individer og udelukken­

de på st. 13. Det er en br~~vandsart, idet den findes i stort antal

nedstrØms hØjvandslinien i deltaet.

Insecta (insekter)

Collembola (springhaler)

Collembola forekommer på alle stationer og er lsær talrige på st. 5

og st. E. (se bemærkning wlder Ostracoda !).

Coleoptera (biller)

Vandkalven CoZymbetes dolabratus er taget i et enkelt individ som 1-

mago i driftprØven fra st. l. ren angives at forekomme i alle typer

af stillestående vand /10/. C. dolabratus findes på såvel vest- som

Østkysten syd for ca 74 0 n. br. /ll!.

Trichoptera (vårfluer)

Apatania zonelIa forekommer i enkelte individer på de fleste stationer.

I "Erik den F.Ødes Kilde" tæt ved Dyrnæslejren og i den nedr-e del af

Kvane elv forekommer A. zone Ila i stort antal. Lar-1terne s idder i sær

på undersiden af st~rre sten.

Et rØrformet vårfluehus bygget af fine plantedele findes i flere af

prøverne. Huset st~~er siy~ert fra en art af familien Limnephilidae.

Tipulidae (sta~keloen)

Larver af underfamilien Linoniinae er fu~det i eQkelte ekse~plarer, 1-

sær på de øvre stationer i unders~gelsesområdet. I mosprØven på st.

6 og i augustsparkeprØven på st. A findes de i stort antal.

Simuliidae (kvæ~yg)

Larver af simuliidae er et karakteristisk elecent i vandl~bsfauna-

7.

en og er fundet på stort set alle stationer. Simuliidae foreko&~e~

talrigest i den øvre del af undersØgelsesområdet (se afsnit 5.6 !). på st. E er larver af Simuliidae i de fØrste larvestadier totalt do­

minerende i augustsparkeprpverne. Simuliidae i Narssaq elv har tyde­

ligvis et andet livsc:'lklus-mØnster end Simuliidae i udlØbet fra Ta­

seq sø.

Chironomidae (dansemyg)

Chironomidae er den do~inerende dyregruppe i undersØgelsesområdet. I

julisparkeprØverne udgØr Chironomidae 95 % af de indsamlede makro in­

vertebrater og i augustsparkeprØverne 76 %, når der ses bort fra st.

E. Der er identificeret 24 taxa af dansemyg tilhØrende 5 underfami­

lier. Det har dog ikke været ~uligt makroskopisk at adskille alle dis­

se taxa.

Tany-podinae

ProcZadius sp er eneste repræsentant for underfamilien Tanypodinae.

ProcZadius sp er udelukkende fundet i Taseq elven og altovervejende

som puppe. Pupperne er skyllet ud fra Taseq sp. D. 22/7 - 1981 obser­

veredes enorme mængder af pupper i sØens bredzone.

Podonominae

Parochlus kiejJeri er eneste repræsentant for underfamilien Podono­

minae. P. kiefferi er i julisparkeprØverne hovedsagelig fundet i pup­

pestadiet og er den dominerende puppe i driftprØverne. I augustspar­

keprØverne foreko~er den overvejende som larve.

Diamesinae

Af denne underfarnilie er der fundet mindst 5 arter af slægten Diame­

sa, hvoraf de 3 er identificeret til D. bohemani, D. g~egsoni og D.

Zindrothi. Diamesa spp er fundet på alle stationerne, men forekommer .

dog talrigest i den Øvre del af undersØgelsesområdet (se afsnit 5.6 !).

Diamesa spp er almindeligt foreko~~ende i julisparkeprØverne, ~ens de

er blandt de dominerende arter i augustsparkeprp-rerne.

Orthocladiinae

Denne underfamilie er repræsenteret ved 17 taxa og dominerer lnVer­

tebratfaunaen i underspgelsesområdet.

EukiefferieZZa spp er blandt de talrigest forekorr~~ende arter såvel

i juli- som i augustsparkeprØverne. EukiefferieZla spp udg;r på fle­

re stationer over 50 ~ af faunaen, og kun på enkelte stationer fore-

8.

kommer de fåtalligt (st. 5,6,12 og 13). Eukiefferiella spp dækker o­

ver arterne E. clavipennis og E. longicalcar-gruppe. E. cZavipennis

er dominerende i julisparkeprØverne, mens E. longicalcar-gruppe do­

minerer i augustsparkeprØverne.

Eukiefferiella bavarica er fundet i få eksemplarer på de fleste sta­

tioner. I julisparkeprØverne forekommer den som larve i de fØrste ud­

viklingsstadier og i augustsparkeprØverne som store larver eller i

puppestadiet.

Euorthocladius frigidus forekommer fåtalligt l indsamlingerne fra beg­

ge prØvetagningsperioder.

Euorthocladius thienemanni forekommer talrigt på de fleste stationer

i Narssaq elv i julisparkeprØverne. Derimod er arten fåtalligt repræ­

senteret i augustsparkeprØverne.

Orthocladius sp l er særlig talrig på stationerne i Narssaq elven i

julisparkeprØverne, mens arten forekommer spredt og fåtalligt i au­

gustsparkeprØverne.

Rheocricotopus effusus forekommer i julisparkeprØverne på alle sta­

tioner på nær st. D, dog talrigest i Narssaq elven. I au~~stsparke­

prØverne foreko~~er R. effusus fåtalligt og hovedsagelig i den Øvre

del af undersØgelsesorruådet.

Krenosmittia boreoalpina er l sparkeprØverne fundet som larve i 4 ek­

semplarer (juli st. 8 og august st. 1,8 og C). I driftprØverne er ar­

ten fundet i mindre antal på st. 4,7,8 og ll.

Parametriocnemus boreoalpinus er almindeligt foreko~~ende i juliprØ­

vetagningen, talrigest i den nedre del af undersØgelsesområdet (se

senere afsnit ~). I augustsparkeprØverne foreko~mer arten spredt og

kun i enkelte individer.

ThienemannieZla sp cfr. majuscula er fundet på alle stationerne, og

på de fleste er arten en af de dominerende. Thienemanniella udgØr i

gennemsnit ca 35 % af faunaen i julisparkeprØverne, mens den i august­

sparkeprØverne udgØr 7 ~.

Orthocladiinae sp l forekommer i begge prpvetagningsperioder fåtal­

ligt og hovedsageligt på st. 5,6 og 13.

Chironominae

Micropsectra spp er eneste repr~sentanter for underfamilien Chirono­

minae. Fundene er hovedsagelig begrænset til st. ~, hvor de forekom­

mer talrigest i augustsparkeprØ~erne.

Chironomidae i~det., Chiror.omidae im~gines

Denne gruppe dækker ever individer, sem det ikke er muligt uden præ-

5.3

9.

parering at henfØre til de fØrnævnte eller andre arter/taxa. Gruppen

omfatter ingen talrigt forekommende arter. Ved hjælp af præparering

af larver, pupper og imagines har det været muligt at identificere

fØlgende arter/taxa

Cricotopus sp

Heterotrissocladius marcidus-gruppe

Hydrobaenus sp

Eudactylocladius sp

Limnophyes borealis

Orthoc2adius spp

Ceratopogonidae (mitter)

En Ceratopogonidae larve er fundet i l eksemplar på st. 3 l julispar­

keprØverne.

Empididae (dansefluer)

Larver af Empididae forekommer spredt og i enkelte individer i juli­

sparkeprØverne. I augustsparkeprØverne er de fundet fåtalligt på de

fleste stationer.

Hydracarina (vandmider)

Hydracarina er fundet på alle stationer på nær st. 4. De forekommer

generelt talrigere i augustsparkeprØverne end i julisparkeprØverne.

En sammenligning mellem julisparkeprØverne og augustsparkeprØverne

viser, at antallet af fundne taxa er omtrent ens på de forskellige

stationer. Det samlede antal individer på stationerne er generelt

størst i julisparkeprØverne, og de største ~~tal forekorr~er på sta­

tioner i den nedre og mellemste del af undersØgelsesområdet. I au­

gustsparkeprØverne forekommer de største individantal på de ~vre sta­

tioner i undersØgelseso~rådet. De lavere temperaturer betinger en la­

vere væksthastighed og dermed senere emergens. Som det fremgår af af­

snit 5.2 er der stor variation i forekomsten af d.e enkelte arter i

de to prØvetagningste~iner.

For at analj-sere ligheder i faunasammensætni~gen mellen de forskel­

lige stationer i vandlØbssystemet er der bere~et similaritetsindi­

ces for hvert par af stationer. Det anvendte similaritetsindex kan

kaldes "Den proceY1.tvise Similaritet" /5/ :

. 10.

I(A,B) = 100 - o,5~la - bl , hvor

a = den procentvise andel en given art udgØr af faunaen i prØve A og

b = den procentvise andel den S~Æe art udgØr af faunaen i prØve B.

Værdierne af similaritetsindekset for sparkeprØverne indsamlet i JU­

li og august fremgår af Tabel 4.

Ved hjælp af I·I01mtford! s metode til klassi ficering af stationer /6/

fås relationerne som vist i dendrograwÆerne på Fig. 2. Klassifikati­

onen opnås på fØlgende måde : Fra tabellen over similaritetsindeks­

værdierne udvælges den h~jeste værdi, og de to pågældende stationer

kombineres til at forme en gruppe. Similaritetsindeks-værdierne mel­

lem denne nye gruppe og hver af de Øvrige stationer udregnes som gen­

nemsnitsværdi

I ( Al B) + I ( A2

B) I(Al ,A2 B)= 2 ' hvor

I(Al

,A2

: B) = similaritetsindeks-værdien mellem gruppen Al

,A2

og st. B

I(Al,B) = similaritetsindeks-værdien mellem st Al og st. B.

på denne måde opnås en ny reduceret tabel over indeksværdier~e. Der

udv~lges 1gen den højeste værdi i dep- reducerede tabel, og proceduren

gentages. Indeksværdien Mellem to grupper af stationer kan beregnes

ud fra den generelle formel :

I = l

m x n

m

L i=l

il

L j=l

I(A.,B,) l J

, hvor

m antallet af stationer i den ene gruppe af stationer

n = antallet af stationer i den anden gruppe af stationer

I(A. ,B.) = indeksværdien mellem de pågældende grupper af 'stationer. l J

Jul i sparkeprØverD.e, Tabel 4 og Fig. 2

Stationerne D,12,13,5 OB 6 danner en gruppe af stationer, som skiller

Slg ud fra de ~vrige ved deres lave procentvise similaritet på 40 % med de pvrige stationer. Faunasa~~ensætningen på disse stationer har

dog lngen s~ørre lighed indbyrdes, nå~ der ses bort fra mellem st. 5

og st. 6. St. 5 og 6 har similaritetsindeks-værdien 8~ ~, hvilket er

forståeligt, da stationerne ligger i umiddelbar forlæ~gelse af hin­

anden. Faunaen er karakteriseret ved få individer af Chironomidae

(dansemyg) , især :nangler den ellers dominerende gruppe Eu.kiefferiel­

la spp. Arsagen til de~ne afvigende faunas~~ensætning skal muligvis

findes i den udbredte forekomst af slimede algebelægninGer ~å stene­

ne på disse 2 stationer. på st. 13 er faunas~mensætningen ligeledes

ll.

karakteriseret ved bemærkelsesværdigt rlnge forekomst af Chironomi­

dae (dansemyg). Stenene havde brunlige lidt slimede belægninger sand­

synligvis diatomeer (kiselalger). Dyrnæslejrens indtag og til dels

udledning af vand foregik umiddelbart opstrøms for denne station og

kan være skyld i den afvigende faunasammensætning~ som observeres her.

St. 12 og D er begge beliggende i sidetillØb fra skråninger på vest­

siden. St. D konstateredes udtØrret i august. Individantallet er her

særdeles lavt.

Stationerne 8,9,10 og C danner ligeledes en gruppe. Faunasammensæt­

nlngen på disse stationer har indbyrdes store ligheder. Stationerne

8,9 og 10 ligger i deltaområdet, mens st. C ligger i undersØgelses­

områdets midterste del. på disse stationer er den dominerende orga­

nisme dansemyggelarven ThienemannielZa sp cfr. majuscula, som udgØr

omkring 55 % af fa~~aen) men også dansemyggelarven Eukiefferiella er

talrig (udgØr omkring 25 %). På stationerne er der fundet store in­

di vidantal.

Stationerne 1,2,3,4)7 og B danner en anden gruppe af stationer, hvor

faunasammensætningen har indbyrdes store ligheder. St. 4 og 7 ligger

i ~~dersØgelsesområdets midterste del, mens st. 1,2,3 og B ligger i

den øverste del. ~"Iellem disse to 1.Ll1dergrupper forekommer der mindre

forskelle i fauna s ammen sætningen , hvilket også kommer til udtryk i

dendrogrammet. Faunas~mensætningen for gruppen som helhed er karak­

teriseret ved en dominans af dansemyggelarverne Eukiefferiella spp

og ThienemannieZla sp cfr. majuscula. I forhold til den foregående

gruppe er det Eukiefferiella spp som er de dominerende, idet arter­

ne udgØr omkring 60 ~ af faunaen, mens ThienemannieZla ujgør omkring

20 %.

St. A er beliggende i ::ars saq elvens hovedlØb som den øverste stat i-

0n i undersØgelsen. FauI1asarrunensætningen ud-:,-iser den størs"'Ce lighed

med den foregående gruppe af stationer, hvilket også foreko~~er ri­

meligt .

St. 11 ligger i Taseq elv kort fØr dennes udl~b i ~arssaq elv. Fau­

nasammensætningen har st)rst lighed med faunasammensætningen på st. A

(similaritetsindeks-værdi = 70 ;), men ellers er faunasarr~ensætnin­

gen afvigende fra de Øvrige stationer.

St. E er beliggende i TaseQ elven kort efter dennes start som afl~b

12.

fra Taseq sø. Faunas&~ensætningen bærer dels præg af tilstedeværel­

sen af invertebrater, hvis normale levested er sØer og dels af inver­

tebrater, som udnJ'tter de fØderesourcer, der forekormr~er i rigelige

mængder i sØvand. Faunasam~ensætningen har derfor ikke udpræget lig­

hed med de Øvrige stationers faunasammensætning, og st. E fremstår

da også isoleret i dendrogrammet.

AugustsparkeprØverne, Tabel 4 og Fig. 2

St. 5,6,12 og 13 danner som l julisparkeprØverne en isoleret gruppe

af stationer. St. 5 og 6 har atter en hØj similaritetsindeks-værdi

(= 83 %). Faunasammensætningen på st. 5,6 og 13 er som i julisparke­

prØverne karakteriseret ved de få individer af Chironomidae (danse­

myg). St. 12 slutter sig til denne gruppe af stationer, men som det

fremgår af Tabel 4 er der ingen udpræget lighed mellem faunasacrmen­

sætningen på st. 12 og på de Øvrige stationer.

Stationerne C,9,4 og l danner en gruppe af stationer, hvis faunasam­

mensætning har store similaritetsindeks-værdier indbyrdes. Faunas~­

mensætningen er især karakteriseret ved den store dominans af danse­

myggelarverne EukiefferielLa spp, som udgør omkri~g 65 ~ af fauna­

en. Stationerne 9,4 og l er vandlpbsstrækninger med ringe vanddybde

(5 - 10 cm), og hvor vandføringen var langt mindre end under juliprø­

vetagningen.

Stationerne 2,3,10,11,A og B danner ligeledes en gruppe af stationer.

St. 2,3,10, A og B er beliggende i [arssaq elvens hovedlØb og har hØ­

je similaritetsindeks-værdier i,ndbyrdes, hvilket især er gældende for

st. 2,3 og 10 og st. A og B (jævnfØr Tabel 4). St 11 ligner faunamæs­

sigt mest st. 2,3,10,A og B, men står alligevel til dels isoleret i

gruppen. Faunasammensætningen for gruppen som helhed er karakterise­

ret ved en dominans af dansemyggelarverne Eukiefferi2lla spp og Dia­

mesa spp.

St. 7 og 8 falder uden for de fprnævnte grupperirrger. Fa~~asa~~~~ensæt-

ningen på de to stationer afviger fra de Øvrige ved En relativ stor

forekomst af Thienemat~nieZla 3p og Enchytraeidae på st. 7 og en re­

lativ stor forekor:lst af Pa:t>Qchlus kiefferi" Thiene::-;anniella sp og ~Ja­

ididae på st. 8. Denne isolering af st. 7 og 8, som den fremko~~er i

Fig 2, må alligevel betragtes som mærkværdig. Similaritetsværd:en mel­

lem st. 7 og gruppe~ af hovedløbsstationer 2,3 og 10 er 70 %. Denr.e

relativt fæne overensstemmelse fremgår imidlertid ikke af de~drogra~-

5. 4

5.5

13.

met. Årsagen er klassificeringsmetoden, og st. 7 ' s tilsyneladende man­

gel på lighed med de andre hovedlØbsst~tioner må derfor betragtes som

et arte f akt .

Faunasammensætningen på st. E er helt afvigende fra faunas&~ensæt­

ningen på nogen anden station. Faunaen domineres totalt af Simulii­

dae (k vægmyg ) .

SAMMENFATNING

ft~alysen Vlser, at det er muligt ved hjælp af faunasammensætningen

at skelne mellem forskellige typer af vandlØbsstrækninger i vandlØbs­

systemet. I selve Narssaq elven kunne stationerne i julisparkeprØver­

ne opdeles efter afstanden fra elvens udlØb i Narssaq llua, mens der

i augustsparkeprØverne forekommer en opdeling efter beliggenhed i hen­

holdsvis elvens hovedlØb eller mindre lØb dannet ved forgreninger.

Under juliprØvetagningen var vandfØringen betydelig større end under

augustprøvetagningen og opdelingsmØnstrene i de to prøvetagningspe­

rioder hænger sammen med dette. Forstået således, at den mindre vand­

fØring under augustprøvetagningen får afgØrende betydning for fauna­

sammensætningen. SidetillØb fra de omkringliggende fjelde kan betrag­

tes som en særlig type af vandlØbsstrækning, og resultaterne fra

blandt andet disse viser, at en reduceret vandfØring med eventuel ud­

tØrring giver et meget reduceret individantal. UdlØb fra sØer har en

speciel faunasa.r:L.'TI.ensætning ligesom vandlØbsstrækninger, 'r:vor speci­

elle forhold gør sig gældende som særlig vækst af alger, påvirkning

fra lokal bebyggelse m.v.

Faunaen er altså ikke ensartet i systemet. Det vil sige at den er me­

get påvirkelig overfor ændringer, og en etablering af vandkraftværk

vil derfor have stor indflydelse på de eksisterende faunasanfund.

FA~'IAEr; pA STE]BUND OG :,1OSSUBSTSAT

Stenbund (stenstØrrelse ca 15 x 10 cm) og mosbegroede sten er to do­

minerende substrattyper i ~;arssaq elv. Den relative fordeling af dis­

se to substrattyper varierer stærkt fra oIT~åde til område i elvsyste­

met. For en samlet vurdering af fØdemulighederne for fjeld~rredbestan­

den i forskellige områder er det nØdvendigt at unders)ge eventuelle

kvantitative og kvalitative forske:le i invertebratfaunaen pt de to

substrattyper . Tabel li og Tabel 12 viser resultaterne fra

mosprpverne og stenpr~verne indsamlet i juli. ~abellerne Vlser, at

14.

der foreko~~er langt flere individer på de ~osbegroede sten pr are­

alenhed end på de ikke mosbegroede (berr&rk de forskellige enheder i

tabellerne ~).

Histogr~Æerne i Fig. 3 Vlser faunasammensætningen i henholdsvis ju­

lisparkeprØverne, stenprøverne og mosprØverne for de stationer, hvor

alle tre prøvetyper er indsamlet.

Præference for stensubstrat

Simuliidae (kvægmyg) udgØr en rlnge andel af faunaen (under 4 %) i

Narssaq elv. Simulielarver og -pupper er morfologisk tilpasset til

at leve på faste substrater.

Diamesa spp forekommer udpræget på stensubstratet. på st. 11 hvor Di­

amesa spp er blandt de talrige arter, udgØr de -22 ~ af faunaen på

stensubstratet og er ikke fundet i mospuderne. Histogrammerne fra st.

1,2,5 og 6 viser den største relative forekomst i stenprøverne.

Euorthocladius thienemanni forekommer udelukkende på s~ensubstratet)

hvor arten er en af de dominerende. På st. 1,2,3,4,8,9 og 10 udgØr

E. thienemanni omkring 40 % af faunaen i stenprøverne, mens den prak­

tisk taget ikke er fundet l mosprøverne.

Præference for mos substrat

Oligochaeta forekommer udpræget på mossubstratet. Dette ses særlig

tydeligt af resultaterne fra st. 13, hvor Oligochaeta udgØr 44 ~ af

faunaen i mosprØven, mens de udgØr 3 ~ i stenprpven. Histogra~Æerne

fra st. 5,6 og Il viser ligeledes den største relative forekomst af

Oligochaeta i mosprøverne. Det er bemærkelsesværdigt med den relativt

store forekomst i stenprøverne fra st. 5 og 6. Disse to stationer

har imidlertid en faunasammensætning, som afviger meget fra de Øvri­

ge stati oner (j ævnfjr afsnit 5.3).

Orthocladius sp l er tJdeli~vis knyttet til mossuostratet, hvor den

på st. 1,2,3,4,8,9 og 10 har den største relative forekomst.

Rheocricotopus effusus udgør på ingen af stationerne nogen stor pro­

centdel af faunaen. R. effusus må dog betragtes som tilhrrende rros­

faunaen, hvilket især resultaterne fra st. 8 og i mindre grad st. 6

og st. 9 viser.

Parametriocnem.~s boreoolpinus forekomner udelukkende Di mossubstrat.

15.

Undtagelse er dog st. 5 og 6. på st. 13 udgØr P. boreoalpinus 50 % af faunaen i mosprøven.

Andre fordelingsmØnstre

Eukiefferiella spp er et dominerende fatmaelement på både sten- og

mossubstrat på alle stationerne undtagen st. 5,6 og 13. på disse fo­

rekommer Eukiefferiella spp praktisk taget ikke.

ThienemannieZla sp cfr. majuscula har den største relative forekomst

i mosprØverne på stationerne 1,3,8,9 og 11, mens dens relative fore­

komst er større i stenprøverne på stationerne 4,5,6 og 13. på st. 5,

6 og 13 findes som tidligere nævnt forskellige belægninger på sten­

substratet, og samtidig forekommer den ellers dominerende gruppe Eu­

kiefferiella spp særdeles fåtalligt. Samlet må Thienemanniella sp

cfr. majuscula siges at foretrække mossubstratet, ~en den udgØr un­

der særlige forhold en ikke ubetydelig del af faunaen på stenbunden.

5.6 UDBREDELSESM0nSTRE I NARSSAQ ELVENS HOVEDL0B

De herskende fysiske og kemiske forhold som temperatur, str~mhastig­

hed, sedimentationsforhold og iltindhold ændrer sig af naturlige år-

sager ned gennem et vandlØb. Disse forhold

indvirker på invertebraternes udbredelsesnØnst~e i vandlØb.

le arter findes udela~kende eller hyppigere i de Øv~e dele af vand­

lØbssystemet, mens andre forekommer talrigest i de nedre dele.

I Fig. 4 og 5 ses den relative forekomst af udvalgte invertebrater

på 6 stationer, som alle er beliggende i Narssaq elvens hoved10b. Sta­

tionerne er indtegnet med afstande, der relativt svarer til de aktu­

elt forekommende.

De udvalgte invertebrater udviser alle et karakte~istisk udbredelses­

mønster i ~!arssaq elven. Eksemplerne e!' langt fra ud t øn."11en de og t j e­

ner udelukkende som illustration.

Simuliidae (kvægmyg) og Diamesa spp har den stø~ste ~elative forekomst

i den Øvre del af undersØgelseso~Jådet. For Diamesa spp·s vedkommen­

de er tendensen ilLK.e så klar i augustsparkeprø·,'erne S 0>:1 l julispar­

keprpverne. Diarresa spp omfatter som tidlige!'e n.æ~int mindst 5 arter,

hvilket grr, at forholdene kan være langt mere ko~plicerede. ~or ek­

sempel finder /12/ ved undersØgelse i en skandinavisk smeltevandselv,

at forskelli;e Diamesa - arter aflØser hi~anden.

16.

Parametriocnemus boreoalpinus er i julisparkeprpverne udpræget fun­

det i den nederste del af vandlØbssystemet. I augustsparkeprØverne

forekommer arten kun i få individer og dette ligeledes på stationer

i den nedre del af vandløbssystemet.

Thienemanniella sp cfr. majuscula har i augustsparkeprØverne den stør­

ste relative forekomst i den nedre del af vandlØbssystemet. I juli­

sparkeprpverne, hvor den er langt talrigere, findes der ingen tyde­

lig tendens til dette udbredelsesmØnster.

Oligochaeta har i augustsparkeprØverne ligeledes et udbredelsesmØn­

ster med den største relative forekomst på de nederst liggende sta­

tioner. I julisparkeprØverne, hvor 01igochaeta ikke er fundet nær så

talrigt, er der ligeledes en tendens til få individer på de Øvre sta­

tioner (kan ikke ses af figuren).

5.7 BEHTHOS I TASEQ Sø

Resultaterne fra indsamlingerne i Taseq sø fremgår af Tabel 5. Der

er i alt fundet 10 arter/taxa tilhØrende dYLegrupperne Crustacea

(krebsdyr), Trichoptera (vårfluer) og Chironomidae (dansemyg). Antal­

let af individer pr ~2 falder med stigende dybde fra omkring 2000 pr

m2 i 4 - 12 m's dybde tilO på 34 m's dybde i juli og ca 700 pr m2

på 36 m's dybde i august. De dominerende arter i bundprØverne er dan­

semyggene Micropsectra spp og Procladius sp.

De opnåede resultater steITÆer overens med en tidligere undersØgelse

/13/. Forekomsten af Lepidurus arcticus (damrokke) er interessant.

L. arcticus angives at have nordlig udbredelse i GrØnland og er på

vestkysten i~~e fundet syd for Holsteinsborg /9/. I forbindelse med

Narssaq projektet er den dog fundet i Fostersp, Kangerdluarssuk /14/.

5.8 ZOOP~JKTGN I TASEQ Sø

undersØgelser af zooplankton i Taseq sø er foretaget d. 22/7 - 1981

og d. 24/8 - 1981. Indsamlingen bestod i henholdsvis vertikal- og ho­

risontaltræk med plankton-~et.

D. 22/7 - 1981 er planktonnet domineret af Copepoden Leptodiaptom~s

minutus. L. minutus forekom overvejende som nauplier. Der er ikke ob­

serveret nogen ander- art i prøverne.

6.

17.

D. 24/8 - 1981 er zooplanktonnet ligeledes totalt domineret af Lep­

todiaptomus minutus. L. minutU$ forekommer overvejende som voksen,

og der er kun enkelte nauplier til stede. I prØverne forekommer en­

kelte individer af Rotifera (hjuldyr). Det drejer sig om Conochilus

sp. Forholdet mellem Conochilus sp og L. minutus er som l : 200. Der­

udover er der fundet et eksemplar af Chydo~u$ sphaericus (Cladocera).

Den fundne totale dominans af L. minutus stemmer overens med tidli­

gere observationer /14/. L. minutus er almindelig, ofte dominerende

syd for 740 N, og den har den største frekvens i den sydligste del

/9/. Den overvintrer som voksen.

UNDERSØGELSER AF DRIFT I NARSSAQ ELV

Drift er betegnelsen for den mængde organlsmer, der med strømmen rø­

res ned gennem vandlØbet. ~·1an skelner ofte mellem' tre typer af drift

Adfærdsdrift, konstant drift og katastrofedrift /15/. Adfærdsdrift er

drift betinget af dyrenes adfærd, for eksempel fØdesØgning. Konstant

drift er drift af dyr, der tilfældigt 11 mister grebet 11 og bliver re­

vet med af st~ømmen. Katastrofedrift er drift, som er forårsaget af

pludselige j kraftige påvirkninge~ af vandlØbet, for eksempel hØj

strØmhastighed. Drift har stor betydning som fiskef~de /3/, og en teo­

ri siger, at adfærdsdrift er udtryk for en lokalitets overskudspro­

duktion /16/. Driftmålinger kan således give et billede af vandlØ­

bets værdi som fiskevand.

Tabel 13 vlser de fundne dyr i driftprØverne. Sammenlignes

resultaterne med artslister for julisparkeprØverne, Tabel 9)

ses at Simuliidae (kvægmyg), Chirononiderne (dansemyg) Pa~ochlus

kieffe~i og Diamesa spp og Hydracarina (vandmider) er repræsenteret

i relativt større antal i driftprØverne end i sparkeprØverne. En af

de mest markante forskelle er det store antal pupper af Parochlus ki­

efferi i driftprØverne samr.lenholdt med artens ringe forekomst i spar­

keprØverne. Årsagen til dette forhold er, at pupperne tilbringer en

vis tid i vanGm~ssen inden de kommer op til overfladen og klækkes.

Driftnettet opfanger derfor pupper fr~ et stort areal af elven. Oli­

gochaeta (orme) og Chironomiderne (dansemyg) Rheocricotcpus ef;usus~

Parametriocnemus boreoaZpinus og Thienemanniella sp cfr. majuscuZa

forekorr~er i relativt mindre antal i driftprpverne end i sparkeprØ­

verne. Disse dyr tilhØrer som tidligere nævnt T.osfaunaen, og det æå

forventes, at de i mindre grad end 5tenbundsfa~~aen er udsat for at

7·

18.

blive revet med at strømmen.

I Tabel 8 er angivet, hvor stor en procentdel af det to-

tale antal Chironornidae, der forekommer i henholdsvis larvestadiet,

puppestadiet og som imagines. JulisparkeprØverne udgØr larver af chi­

ronomidae almindeligvis mellem 98 % Og 100 %, mens kun få er fundet

som puppe og slet ingen som lmago. I driftprØverne er mønstret et helt

andet, idet larver af Chironomidae i gennemsnit kun udgØr 48 ~ af det

totale antal Chironomidae, mens pupperne udgØr 40 % og imagines 12 ~.

Dette billede hænger sammen med en øget aktivitet hos Chironomidae

i forbindelse med forpupning og klækning. Hos mange arter stiger pup­

pen til vandoverfladen, hvor det voksne insekt udklækkes.

Individantallet i prØverne, som det fremgår af Tabel 9)

kan ikke umiddelbart sammenlignes på grund af de forskellige vand­

mængder, der er lØbet igennem driftnettene . I Tabel 6 er angivet

drifttætheden (antal individer pr m3 ) på de undersØgte stationer.

Drifttætheden er markant størst på st. 4 og dernæst fØlger statio­

nerne 7,10,8 og l. Dette resultat tyder på en sammenhæng mellem drift­

tætheden og antallet på bunden, da julisparkeprØverne fra disse sta­

tioner er blandt de individrigeste. Det må dog påpeges, at beregnin­

gerne er behæftet med store usikkerheder.

r'1AVE I ~lDHOLDET I F JELD0RREDER I SALVE L I N US ALP I NUS L.

Omkring st. 10 er der'd. 29/6 - 1981 ved el-fiskeri fanget et antal

fjeldØrreder. Have indholdet fra tolv af disse fisk er blevet analy­

seret.

Resultaterne fra analysen er angivet i Tabel 7. I tabeller,. frem­

går antallet af individer og volumenproce~t (rumlige andel i ~) af

det genkendelige materiale af de dyregrupper, som blev fundet i de

enkelte fiskemaver.

Hovedparten af fØden udgØres af dansemyg ~ fra 73 - 100 :~ (~.rollli'Tlenpro­

cent) af maveindholdet. De Øvrige dyregrupper som ofte er fundet i

fiskemaverne er vårfluer , kvægoj~g, dansefluer , vandmider og ter-re­

striske insekter. Det store antal imperfekte vandmider i fiskemaver­

ne kan ikke tages som udtryk for en selektiv fØdeoptagelse. Ungdoms­

stadierne af vandmider er ofte fundet siddende på pupper af danse­

myg især under vinged~kkerne, hvor de lever parasitisk. Dyregrupper

som Oligochaeta (orme) og voksne vandmider er ikke eller f2.talligt

19.

fundet i fiskemaverne.

Fig 6 viser en række cirkeldiagrammer over faunaen opdelt i fire grup­

per Chironomidae larver, Chironomidae pupper, Chironomidae imagi­

nes og andre organismer. Diagramrr.erne dækker henholdsvis julisparke­

pr~ver) driftpr~ver og fiske11ave-indhold for 3 stØrrelsesgrupper af

fisk. Tallene for julisparkeprØverne og driftprpverne er angivet som

gennemsnit for st. 8,9 og 10, og tallene for fiskemaveindholdet er

gennemsnitstal for fisk i den pågældende stprrelsesgruppe. StØrrel­

sesgrupperne 8,0 - 8,6 cm, 12,2 - 13,4 CD og 17,2 - 21,1 cm svarer

til aldersgrupperne 2 - 3 årige (11+),3 - 5 årige (I1I+, 1V+) og o. (+ +) 5 - 7 arlge V , VI (Erik Mortensen, pers. komm.).

Sammenholdes cirkeldiagrawmerne over faunasammensætningen i fiskema­

verne for de tre stØrrelsesgrupper fremgår det, at fisk i stØrrel­

sesgruppen 17,2 - 21,1 cm i hØjere grad ernærer sig ved pupper af

Chironomidae og imagines end de mindre fisk. Ligeledes udnytter de

større fisk i hØjere grad andre og større fØdekilder end Chironorni­

dae. Fjeld~rreden angives at være opportunistisk i sit fØdevalg /17/,

og det frew$omne billede kan skyldes en anvendelse af forskellig fØ­

desØgningsstrategi hos de mindre og de stØrre fisk. Ved en sammen­

ligning af cirke1diagr~erne over fiskemaveindhold med diagrammer­

ne over sparkeprØverne og driftprØverne ses, at faQDaSammensætningen

for stØrre1sesgruppen 8,0 - 8,6 cm er delvis lig faunas~~ensætnin­

gen i sparkeprØverne. Faunasammensætningen hos stØrrelsesgruppen 17,2

- 21,1 er derimod meget lig driftprØvernes. De mindre fisk kan tæn­

kes i hØj grad at tage deres fØde direkte fra bunden, mens de stør­

re fisk hovedsagelig ernær~r sig af drift. Resultaterne må imidler­

tid tages med et vist forbehold, da det bygger på et sparsomt mate­

riale. Det ville være Ønskeligt med en illldersØgelse af maveindholdet

hos den første årgang af fjeldØrreder.

8. KONKLUSION

8 . l RESU1.LE AF U:IDERS0GELSESRESUL~ATERI~E

Invertebratfaunaen i ~~arssaq elv-systemet er dOr:1ineret af Chirono~i­

dae (dansemyg). Det skØnnes, at individ-tætheden efter arktiske for­

hold er særdeles store. Tre slægter af Chironoflidae, Eukieffe~ielZa

spp, ThienemannieZla sp cfr. majuscula og Diamesa spp dominerer fau­

naen i ~;arssaq elv, mens Simuliidae (tvægmyg) er fundet i stor mæng­

de i udlØbet fra Taseq sØ. De fundne dyregrupper udviser betydelig

20.

variation i forekomsten i de to prøvetagningsperioder.

Faunasammensætninge~ varierer betydeligt i systemet, hvilket Vlser,

at fawlaen er meget påvirkelig overfor ændringer i de fysiske for-

hold. VandlØbsstrækninger, hvor der i perioder er reduceret vandfØ­

ring evt. udtØrring, har stærkt reducerede individantal. I udlØbet

fra Taseq sØ forekommer et helt specielt faunasamfund.

Ved en undersØgelse af faunaen på mosdækkede sten og mos frie sten kan

der konstateres såvel kvantitative som kvalitative forskelle på fau­

nasamfundene. Dette forhold har stor betydning for en vurdering af

faunaens biomasse i forskellige områder af vandlØbssystemet. ~rogle

arter har en relativ tørre forekomst i den øvre del af N~rssaq elv,

mens andre har den relativt største forekomst i den nedre del. Dis­

se typer af udbredelsesmØnstre er vigtige for en forståelse af inver­

tebratfaunaens sammensætning i NarssaQ elv-systemet.

Undersøgelserne af benthos i Taseq sø viser en faldende individ tæthed

ved stigende dybde og en artssarr~ensætning, som stemmer overens med

resultaterne fra tidligere undersØgelser /13/.

Zooplanktonnet i Taseq sp er totalt domineret af copepoden Leptodi­

aptomus minutus.

Faunasammensætningen i driftprØverne er markant anderledes end i spar­

keprØverne. Især udgør pupper og imagines af Chironomidae en langt

større andel af faunaen i driftprØverne. Værdierne for drifttætheden

ligger mellem 0,1 og 5,3 individer pr m3 og med de største værdier

på stationer med den største individtæthed på bunden.

Undersøgelser af maveindholdet hos fjeldØrreder viser, at de mindre

fisk hovedsagelig ernærer sig af Chironomidae larver (Omkring 70 ~,

volumenprocent af ~aveindholdet), mens hos de større fisk udgØr pup­

per og imagir.es af Chironomid~e samt andre dyregrupper or.~ring 70 ~,

volumenprocent. Resultaterne tyder på, at de større fisk i vid ud­

strækning lever af drift, mens de mindre fisk tager deres fØde på

bunden.

8.2 RESULTATERNE SET I FORHOLD TIL DE FORESLAsDE KRAFTVÆRKSPLACERI:JGER

I dispositionsforslaget anvises tre alternative placeringer af kraft­

værk og aflØb :

8.2.1

l A Kraftværk, Dyrnæs-dalen,

l B Kraftværk, Dyrnæs-dalen,

kote ca 30

kote O

2 Kraftværk, ved Tunugdliarfik, kote ca O

21.

Det sidste forslag afvises af økonomiske grunde og vil ikke nærmere

blive vurderet. De miljØmæssige konsekvenser vil være lig konsekven­

serne af alternativ l B.

Alternativ l B vil have de mest vidtgående konsekvenser for faunaen,

hvorfor dette vil blibe behandlet først.

Konsekvenser af alternativ l B

De væsentligste effekter for faunaen vil kunne tilskrives den redu­

cerede vandfØring i Narssaq elv. I den forbindelse er det væsentligt

at vide, hvor stor denne reduktion af vandfØringen vil blive. Disse

beregninger foreligger ikke på nuværende tidsPllilkt, men der er i rap-

porten ItMiljømæssig vurdering af dispositionsforslag til

van~~raftværk ved Taseq, :Jarssaq. GrØnlands FiskeriundersØgelser nov.

1981" angivet en overslagsberegning, der forudser en reduktion af af­

strØmningen til ca 40 % af den naturlige på strækningen neden for Kva­

neelvens udlØb. Dette er beregnet på årsbasis, og det kan forventes,

at reduktionen i perioder vil være endnu større. Reduktionen i vand­

føringen vil betyde, at det vanddækkede areal formindskes væsentligt.

Lavvandede områder kan forventes at blive totalt eller periodevis tør­

lagt, hvilket vil nedsætte individantallet af invertebrater drastisk.

Disse effekter vil især gå ud over elvens nuværende deltaom.råder (mos­

rIge, lavvandede områder). Deltao~Iåderne er de mest produktive om­

råder med hensyn til invertebrater i elven og fungerer tillige som

opvækstområde for de fØrste årgange af fjeldØrred. Det må derfor for­

udses, at fjeldprredbestanden vil gå kraftigt tilbage.

Dispositionsforslaget medf~rer endvidere, at vandet fra Taseq sp ik­

ke vil lØbe til ~rarssaq elven. Dette sØvand kan på grund af dets ind­

hold af organisk ma~eriale og næringssalte formodes at spille en rol­

le for invertebratfaunaens livsvilkår i den ned.re del af iiarssaq elv.

Speffekten i :Jarssaq elv kan dog ikke klart dokUI!1enteres af nærværen­

de unders~gelse.

Sam~et vil denne lpsning nedfjre u~nskede ændringer af et sådant om­

fang, at den ud fra et milj~L".æ3sigt synspunkt må betragtes som den

dårligste.

8.2.2 Konsekvenser af alternativ l A ------------------------------

Ved denne lØsning bØr man henlede opmærksomheden på ændringer i af­

strØmningsforhold og temperaturforhold.

Ændringer i afstrpw~ingsforholdene

På strækningen oven for kraftværket vil der ske en kraftig reduktion

af vandfØringen særlig om sommeren, og nedenfor udlØbet fra kraftvær­

ket vil der forekomme en udjævning af vandfØringen på årsbasis. Re­

duktionen af vandfØringen på den øverste strækning vil næppe få stør­

re betydning for invertebratfaunaen, da elven her består af et hoved­

vandlØb. En enkelt gren (st. l) vil dog helt udtØrres. Det yanddæk­

kede areal kan på den nederste strækning holdes rimeligt stort, dog

formindsket i forhold til de naturlige omstændigheder i forsommeren.

Det må derfor forventes, at deltaområderne holdes nogenlunde intakte.

Elven kan forventes at ændre fysisk kar~~ter som fØlge af de ændrede

afstrØwningsforhold. H~rilke konsekvenser dette vil få er vanskeligt

at forudsige.

Ændringer i temperaturforholdene

Vandet fra den Øvre del af elvens opland bliver ledt til Taseq sø,

hvor det opblandes. Herfra vil vandindtaget blive foretaget i en vis

dybde, og vandet fØrt via tryk-rØrledninger (med ringe varmeudveks­

ling med omgivelserne) tilbage til elven ad kraftværkets udlØb. Det­

te vil medfØre et fald i vandtemperaturen om so~~eren og en stigning

i vandtemperaturen på den nedre str~kning om vinteren.

Disse ændrede temperaturforhold kan have alvorlige fØlser for produk­

tiviteten af bundfaunaen. Om sommeren kan produktionen forventes at

falde, og den samlede nedgang vil være bestemt af ternperaturændrin­

gens stØrrelse. Den h~jere vintertemperatur vil sandsynli;vis ikke

medfØre en større invertebratproduktion pr arealenhed, fordi lysfor­

holdene på denne åystid forhindreyen Øgning nf primærproduktionen.

Samtidig vil en hØjere vinterte:r.peratur bet:;-de et p;et stof-

skifte hos dyrene medfØrende et krav om øget f;'deoptagelse.

Dyrenes muligheder for at dække det Øgede energibehov vil være afhæn­

gigt af tilstedeværelsen ~tilstrækkelig fØde.

Problemstillingen omkring ændringer af te~peraturforholdene er imid-

lertid komplicerede og o0r forsØges beregnet nøje. Et vandindtag, son:

altid tog overfladevand fra Taseq sø, kunne sandsynligvis bøde

på de ,uheldige følger.

23.

Alt i alt vil man kunne forvente en gradvis ændring af ~jkosystemets

struktur (f.ex. eliminering af visse arter og indvandring af andre)

over en årække til en ny stabil tilstand er nået. De aktuelle ændrin­

ger er vanskelige at forudsige og bØr fØlges nøje. Denne lØsning må

dog ud fra miljØmæssige hensyn være at foretræ~~e på trods af de om­

talte vanskeligheder ved at forudsige konsekvenserne.

Konsekvenser for Taseq sø

Taseq s~ er en ultraoligotrof sø uden bredvegetation, og produktio­

nen foregår hovedsagelig i de frie vandmasser. En anve~delse af Ta­

seq sø som reservoir med deraf fØlgende miljØændringer (store vand­

standsfluktuationer, mindre opholdstid for vandet mm.) vil sandsyn­

ligvis ikke ændre s~ens karakter væsentligt. MUligvis vil søen æn­

dres i mere næringsrig retning som følge af tilledningen af øgede

vandmængder.

Det gælder for be3ge dispositionsforslag, at den specielle fauna, som

er fundet i afl(bet vil forsvinde.

Taseq sø kan næppe siges at have større rekreativ værdi for lokalbefolk­

ningen. Søen kan derimod have en vis videnskabelig interesse, da dybe

søer er fåtallige i området.

8.3 FR:SMTIDIGE Ul:VERSCGELSER

Det foreliggende arbejde har tjent som en orienterende undersØgelse

af invertebratfaunaen i Narssaq elv-systemet. Den nuværende viden er

begrænset til ud.bredelsen og artssa.r.unensætningen af invertebratfauna­

en i so~,erperioden. På nuværende tidspunkt 7ides således intet om

invertebraternes livscy~lus-m~nstre, produktions- og biomasserorhold.

~-Tarssaq el ver..s benthos er totalt domineret af Chironomidae, og op­

lysninger orr denne dyregruppe i litteraturen angående livscyklus og

produktior.. i subarktiske vandlØb er yderst sparsomne. Det kan derfor

være formålstjenligt ud fra det opnåede erfarings~ate~iale ~t skit­

sere dele af et program for en fremtidig undersØgelse :

A) For at t il vej ebrinbe et bedre indblik i sarumenhæ:1gen rr.ellem f;jde­

optagelse, prodt~tion og bestandsst~rrelse af fjeldØrreden og biomas­

se og produktion hos ir:.vel"'tebratfaunaen, ville det være hensigtsmæs-

24.

sigt at udvælge 3 - 5 stationer, som er repræsentative for vandlØbs­

systemet. Stationerne skal f~lges intensivt gennem sæsonen med an­

vendelse af kvantitative indsa~2ingsmetoder og beregning af biomas­

se og produktion af de vigtigste arter.

B) En opprioritering af fiskemave-undersØeelser for en bedre ar~la­

ring af fjeldØrredens fØdebiologi. FØlgende spØrgsmål er uafklare­

de :

De forskellige aldersgruppers fØdevaner ?

på hvilke substrattyper henter fjeldØrreder deres f0de ?

Har de særlig forkærlighed for visse arter af Chironoæidae ?

Hvad gør fjeld~rreden når Chironomidae er fåtallige ?

Spørgsmålene vil kunne besvares ud fra resultaterne af et program,

der omfatter indsamlinger af fisk i forskellige stØrrelsesgrupper fra

forskellige områder i elv-systemet og en mere detaljeret bestemmel­

se af maveindholdet end gjort i denne undersØgelse.

c) nålinger af drift kan anvendes til vurderinger af områdets værdi

som fiskevand. Det ville derfor være Ønskeligt æed mere intensive un­

dersØgelser af driften, f.ex. dØgnundersØgelser med tpwning af drift­

nettene hyer anden time. UndersØgelserne skulle foretages forskelli­

ge steder i elven og på forskellige tidspunkter på sæsonen. Målinger­

ne skulle ligeledes foretages under forskellige vandfØringssituati­

oner.

De foreslåede undersØgelser (A, B og C) bØr koordineres med unders~­

gelser af fjeldØrredbestandens biomasse og produktion. ~lan vil her-

1gennem kunne opnå et billede af srumnenhænge og strlL~turer i syste­

met fj)r bygn ingen af et ·kraft værk.

D) En unders~gelse i Taseq S;J tør prioriteres lavere end de tre fØr­

nævnte punkter. Såfremt resou~cerne er til stede bØr programmet

indeholde :

>1ålinger af fysiske - kemiske paranetre i såvel

vandfasen som sedimentet

Målinger af sedimentationen

~.iålinger af primærprodQ~tionen

Kvantitative zooplankton indsamlinger

Kvantitative indsamlinger af benthos

9.

/1/

25.

REFERENCER

Grønlands Fiskeriundersøgelser, 1981: Miljømæssig vurdering

af dispositionsforslag til vandkraftværk Taseq, Narssaq,

21 pp.

/2/ Morgan, N.C. & Egglishaw, H.J., 1965 : A survey of the bot-

tom fauna of streams in the Scottish Highlands, Part l.

Composition of the fauna.--Rydrobio1ogia 25:181-211.

/3/ Hynes, H.B.n., 1970 : The ecology of runnlng waters.--Liver-

pool University presse

/4/ Kajak, Z., Kacprzak, K & Polkowski, R., 1965 : Tube bottom-

sampler for taking samples of mikro and makro benthos, and

for sampling of undisturbed structures of mud sanpies for

experiF-enta1 purposes.--Ekol. Pol. (B) 11:159-165.

/5/ Whittaker, R.H. & Fairbanks, C.W., 1958 : A study of plank-

ton copepod co~~~~ities in the Columbia Bassin, Southeast­

ern Washington.--Ecology 39:46-65.

/6/ Mountford, M.D., 1962 : An index of similarity and its ap-

plication to classificatory problems.--In: Progress in

soil zoolog,!, ed. P.~,V. :'11urphy. pp 43-50.

/7/ Holmen, K., 1960 : The mosses of Peary Land ~·Torth Greenland .

--Meddr. GrØnland 163.2.

/8/ Mogensen, G., Personlig meddelelse.

/9/ RØen, U., 1962 : Studies on freshwater Entomostraca i Green-

land II. --~1eddT. GrØnland 170.2.

/10 / ~·[adsen, B. L., 1959 : Lirru'101ogiske undersØgelser fra Sydvest-

grØnland.--Flora og Fauna 65.2:41-48 .

/11/ RØen, U., 1963 : Jogle udbredelsestyper i den grØnlandske

ferskvandsfauna.--GrØnland 1963:361-374.

/12/ Steffan, A.W., 1971 Chironomid (Diptera) biocoenoses in

26.

scandinavian glacier brooks.--Can. Ent. 103:477-486.

/13/ Lindegaard , C., ~"1æh1, P. & Nielsen, B. H., 1978 : Zooben-

thos of 1akes lokated within and outside the Ilimaussaq

intrusion in South Greenland.--Verh. Internat. Verein.

Limnol. 20:159-164.

/lU/ RØen, U., 1977 : Pre1iminary description of the fauna of

the Lakes. In: The Narssaq Projekt. A geochemica1 - eco­

logical research projekt. Progress Report Jo. l. The 1974

Field Season : 21-26.

/15/ Waters, T.F. 1965 : Interpretation of invertebrate drift

in streams.--Eco1ogy 46:327-334.

/16/ Waters, T.F., 1969 : Invertebrate Drift-ecology and signi-

ficance to Streaæ Fishes. In: T.G. Northcote (ed.), Sym­

posi uro Salmon and Trout in Strearns. li. R. Mad1i11an Lec­

tures in Fi sheries) Uni v. Bri tish C ollliTlb i a ) 'lancouver.

/17/ McCart, P.J., 1980 : A review of the systematics and ecolo-

gy of arctic Char, Salvelinus alpinus, in the western arc­

tic. Canadian Technical Report of Fisheries & Aquatic Sci­

ences No. 935.

10.

TABELLER

Tabel l.

Tabel 2.

Tabel 3.

Tabel 4.

Tabel 5.

Tabel 6.

Tabel 7.

Tabel 8.

Tabel 9.

Tabel lC.

Tabel ll.

Tabel 12.

Tabel 13.

FIGURER

Fig. l.

Fig. 2.

27.

ApPENDIX

Side

Stationsbeskrivelser ....... _ ..................... 28

Mosflora~n i Narssaq elv ............ - ............ 29

Kvalitativ faunaliste for NarssaC! elv-systemet... 30

Similaritetsindices for faunaen i sparkeprØver

fra juli og august 1981 ......................... - 31

FaunaprØver fra Taseq sø ....... · ........ · ........ 32

Drifttætheden (antal individer/m3 ) på stationerne 33

Maveindholdet i fjeldprreder (SalveZinus alpinus)

indsamlet d. 29/6 - 81, angivet i antal individer

(a) og volumenprocent (v %) af det genkendelige

materiale .................................... _ . .. 34

FaunasamÆensætningen på stationerne i forskellige

prø"trer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 35

Faunaen i sparkeprØ'ver fra juli 1981 ......... - ...

F al.L.'! a en i sparkeprØver fra august 1981 ...........

F alli"1 ae n l mosprpver fra juli 1981 ................

Faunaen i stenprpver fra juli 1981 ........... _ ...

Fau ... l1.aen l driftprØver fra juli 1981 ..............

Kort over Narssaq elv-systemet med stationsplace-

36

37

38

39

40

rlnger ....................... _ ............... _ . .. 41

Dendrogrammer der viser grupperingen af stationer-

ne i sparkepr~verne fra juli og august 19B1 ...... 42

Fig. 3.1-3 Invertebratfaunaens saw~ensætning på udvalgte sta-

tioner i ::-arssaq el v-s~"'stemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 43

Fig. 4 Der.. relative forekomst af udvalgte taxa på stati -

oner l :~arssaQ elv i sparkeprØver fra juli 1981 .. 46

Fig. 5. Den relative forekomst af udvalgte taxa på stati -

oner i [arssaq elv i sparkeprØ'ver fra august 1981 47 Fig. 6. Cirkeldiagrammer over faunasammensætningen i spar-

keprØver, driftpr)iver og fiskemaver fra jw:i og

juli 1981.......................................... 48

28.

TABEL l. STATIONSBESKRlv~LSER.

Station A B C D E

B!'edde, middel 12 4 3 1,5 12

m. max. 18 6 7 2 15

min .. 6 1,5 2 0,5 10

Dybde, middel 35 50 20 10 15

cm. max. 50 100 40 15 20

min. 10 35 5 5 10

Strømhastighed, middel 100 75 60 25 50 cm/s. max. 150 ISO 100 40 100

min. 30 50 40 10 30

Tørt areal, %. 25 10 l 35 5

Mosdække, 0/ 70. 20 40 20 O 20

Substrat: I

Ol 10 kampesten. 60 50 15 10 50

% sten (10-15 cm) • 30 20 SO 45 40

% små sten (ca. 5 cm). 10 - 25 40 10

% grus. - 30 10 5 -

TJ\.BEL 2. HOSFLORJl..EN I

NP.RSSAQ ELV.

BRYOPSIDA (Bladmosser)

Blindia acuta

Rhacomitrium sp.

Schistidium alpicola

Bryum binuum

Bryum sp.

Calliergon sarmentosum

Drepanocladus aduucus

Hygrohypnum ochracium

Hypr..um sp.

HEPATICOPSIDA (Levermosser)

Philonosis fontana

Scapania uliginosa

Scapania undulat a

Jun g e rmann i a exsertifolia

Jungermannia sp. cir. pumila

29.

Vurderet hyppighed.

X X

x X

X

x X X

X X

TABEL 3. KVALITATI'.r FATJNft..LISTE FOR NARSSAQ ELV-S"':STEHET.

X angiver arter '..ldelu..'<...'-<:er:.de fundet i. "Tasec.-søe:1..

?OT~.A (Ejuldyr)

:æ<ATCDA (?'ur,dorme)

OLIGOC~TA (C~e)

Ct<USTACSA (KreosdJT')

INSECTA (~sekter)

Conochilu.s 5p.

Di "Terse 5p. i..'"l.det.

~habdocoela

;'laididae

~Jais elbguis ~mil.D

llichytraeidae

Lumoriculiåae

Lepidurus arcticus (?ALLAS)

Eurycercus glacialis

Chydorus sphaericus

Ostracoda, diverse sp. indet.

LILJEBORG

(O.P. ~.tfu.LzR)

Leptodiaptomus minutus LILJ~ORG

Gammarus duebe~i LILJE30RG

Collembola (Spri~ghaler)

Coleoptera (~iller)

Colymbetes dolabratus (?A1K)

Trichoptera (Varfluer)

Apatania zor.ell~a (Z~TERSTEZT)

Limnephilidae

Diptera (Tovi~gede)

Tipulidae (St~~elbe~)

Simuliidae (Kvægmyg)

Chi~onomidae (Danse~jg)

~roclad.iUs sp.

Ablabesmyia pha~~a (~~ZRT)

?arochlus ~efferi (~.~2TT)

Diamesa bohemani GOETGHEBu~

Diamesa gregsoni S1)lvARDS'

Diaoesa lindro thi (]cETG1E31;~

Diamesa sp I

Diame sa sp. IT

Eukiefferiella oavarica GOET~liE3L~

Eukiefferiella clariper~is (L~IDBECK)

Eukiefferiella longicalcar g~~P?e

Cricotopu.s sp.

neterotris6ocladius c~ar.gi S.~~

neterotrissocladius marcidus g~PFe

aydrobaenus sp.

Euort~ocladiu6 frigidus (Z~~Sl~T)

Euorthocladius thiene~ar~i ~~E~~

Sudactylocladius sp.

Ort~ocladius sp. I

Chaetocladius sp.

~~eocricotopus effusus (:.: ,a~)

Corj-r..eura sp. cfr. !ocsta E:m/A..F.DS

7:enosmit~ia boreoalpina (C~E103E3L32)

Lim.!10phyes Coreali.s ,:}U:r:':GE;:3UD

Par9.!!letrioC:le[!lus boreoal~i::·.ls GO',:I;) 1 :::fI3æ'LElJ'":i

':'~ienema'1..'1iella sp. crr • . ":".ajuscula ED' .. : .~ ..... ~!)S

;~icropsect!'a. groe!lla'1dica .~';rDS~:::::;

:<icropsect:,.9. brur.di.:::" S Z'rD AL

Cerato!)ogor.idae C~it~er)

~pididae (Danseflue~)

:!ydracari:-.a ("Ja'1d::1.i.de:-)

3C.

x

x

x

x

x

x:

~ABEL 4.

JULI.

Station 2 3

l 79 81

2 82

3 4

5 6

7 8

9

10

Il

12

13 A

3

C

D

AUGUST.

Station. 2

l 60

2

3 4

5 6

7 8

9

10

Il

12

13 A

B

C

SIMILA...-qITETSIl\i1)ICES FO:a F'AlnrAEN I S?_lL~KE­

PRØVER FRA JULI OG AUGUST 1981.

4 5 6 7 8 9 10 Il 12 13 A

82 31 29 86 49 60 60 61 36 25 77 77 19 20 70 40 50 53 51 25 19 66

83 28 29 77 44 57 57 58 26 25 68

37 39 87 59 69 69 66 40 35 '1""7 l :)

84 39 61 54 57 59 67 73 30

37 62 53 60 48 67 67 32

59 66 65. 61 42 36 71 78 83 52 58 54 45

84 62 55 50 55 68 54 49 60

51 55 70

65 53 24

3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

63 76 19 13 40 61 76 63 54 30 10 89 57 18 20 73 53 65 84 72 35 16

56 20 23 67 56 62 87 72 37 19 18 18 38 48 85 61 46 28 15

83 35 52 22 25 26 50 77 39 47 20 27 26 46 73

58 47 69 66 49 33 48 65 62 53 43

69 55 34 16

72 44 23 44 23

40

31.

B C D E

86 56 34 44-

84 45 20 38 80 53 20 38

78 64 35 49 28 66 63 37 29 68 58 36

77 67 36 57 hl" ,o 90 53 54

55 83 47 56 58 87 47 56

59 59 47 54 38 62 68 59 26 57 54 39 76 51 48 57 .

49 27 47

53 56

49

A B C E

56 64 83 1 67 75 62 3 68 74 64 l

54 67 84 l

9 16 16 5 10 16 14 2 41 49 42 2

31 40 46 l

65 78 86 4

62 71 63 l

68 65 53 l

22 30 27 34 5 12 10 l

87 63 7 72 6

l

'rABEL 5. FAUNAPR0VER FRA T~SEQ Sø.

Dato. 17 - 29/7 - 1981

Antal prøver. Littoral 5 5 3 2 x

4-11 15-24 3 l j-Art, antal/m • Dybde, m. zonen

CRUSTACEA

Lepidurus arcticus

Eurycercus glacialis

TRICHOPTERA

~patania zone Ila 6

DIFTERI\.

Chironomidae

Procladius sp. 3 294 392

Ablabesmyia sp. 98 Heterotrissocladius changi 98 98

Coryneura sp. cfr. 10bata 36 98

Thienemanniel1a sp. 98

Orthocladiinae 29L~ 98

Micropsectra spp. 1176 588

Chironomidae indet. 98 392

Totalt antal individer. 45 2058 176l~ O

x = prøven består af afbørstning af sten, taget på 0,5 - l ms dybde.

4

12

122

122

613

122

980

1959

2L~/8 - 1981

5

18-19

98

686

980

1764

4·

36

612

122

734

w I\)

TABEL 6 ..

Station l 4

Drifttæthed 1,1 5,3

DRIFTrrÆTHEDEN (antal individer/m3 ) PÅ STATIONERNE.

5 7 8 9 10 Il

0,2 2,9 1,5 O, l~ 1,6 0,2

12

0,1

13

0,1 I

l.0 0J

'rABEL 7. MAVEINDlIOLDBf I FJl::W0HHEDER (SALVELINUS ALPINUS) INDSAMUJf d. 29/6 - 81

ANG l VE'r I AN'l'AL I NDl V lDEH (ll) OG VO LUMENPHOCEN'l' (v %) AJ' DE/.l' GEN IillNDU.IGE MA 'l'EHIAI..e:.

l"iL;kell~ 1<cngde, cm. 8,0 8,L,. 8,y 8,6 12,2 13,2 13,4 13,3

ri t:ilcens Vtegt, g. 5,6 4,8 6,l, 6,7 17 26 22 18

Aldersgruppe :rr + IT+ IT+ II+ mi· w+ J!I+ ID+

a v % a v % a v % I:t V % a v% a v % a v% a v%

'1'ri c.:hopteI'U, larvae 1 1

(Varflued ilflagines l 5

Si mu1i idcw, lurvae l 2 :5 1 l l 5 l 2 l 10 l

(KvLC!:';myt;) puppi:te 2 l

Ctlirollollliuue I ] larvae 221 60 313 75 91t2 82 251 100 101.9 84 822 71 1273 Bo 803 55 (Dwltlernyg) puppar:: 55 30 17 15 105 12 112 12 157 26 154 15 271.J 28

iruugines 26 10 l 1 13 2 2'1 3 12 2 80 4 158 11~

~)npj. clidue , lurvett:! 1 3 (Du/lt;efluer)

lIydrla(;arillU, iml'E::rfckle 20 l 3 l 28 l l l 27 1 23 1 54 1 91, l

(V/jIlLlmid~I') VoJkSII6

'l't;l'!'cutrioke illB.::kler l l l 1 1 l l l 1 l

. AIlde t .l 1 Il 2 ") 1 1 l 3 l

-~ "----- - ~

17,2 18,8

52 62

v+ \1[+

a II % El. II %

l 1

It l l'? l

llLjLt 65 2813 65

209 21 508 23

132 14 137 1\

2 1

85 1 138 1

2 5

l l 3 l

-

19,3

58

\1[+

li.. II %

4 15

4 5

2

516 40

209 33

l

5 5

5 l

:5

2 1

21,1

92 \1[ ..

a v %

2 5

I ~ l

336 21t

521 40

310 2'.

1.27 l

8 7

3 l

w .r:-

35.

-------3t-a-ti-C-C.--~~13--~9--.-1a~.-3--~7--~4--~C--,-6--,I,II.-5--,-3--'II,-2--;-l--~111-3--1' -A--~u--.-:~--r-~--r-_-- '

?:-~ve. l I

Juli.

263 2266 1327 2~52 2861 32CC 3250

13 l.5

97

lCO

15

99

lCO

," -~

19

98

19

99

:"9

99

16

99

15 20

93

79 leG 99

2lQ

'3 I - I

lCO :: 1

93 97

lCO 99

33 71

80 79

l l < l <l l o 9 22.

o o o o o <l :1 :1 : :1 ~ : ~ ~ <:, :1 ~3~-~ke~?n-'Ter-'~~~~~-I~I~~~~~'~~'~~~I~-:

:~:!:~~:'''i=.e!''. 2.QC lCoL 303 37Uo 710 ~ 1689 l521 239 1.271 l "C87/583 U32112~)0 395 10251

A"ul , .. "". 'O I L' '6 Le 15 L3 18 12 '-'- 15 14' 16 l" 13 '-71 l"

,~ :""'",o.i;... ~ 5 i 20 55

1

58 63 ao 93 I '2 7 32 1 3" 92 I a2 9C )O 75

:::: :::::~s: ," 1~: I 9: I 9; I 9: 9: I : I ': Ile: I :: 9: ': I ': I : I 9: I g~ I 9~

% ::;rL:'~::.ocidae I

Ju!.':".

J~i.

i I i I I I

- I 36 -! - 12908 I 53 653 1904 1 3L !,. 12761 I 2253

::! :~ I -:; I :~ :: 1 ::

l/' _::l "61 28 i "21 92

' 75

31 5'7 'I SO \ a 25 I 53

23 I 3 3 i 1. l! 3'1.

! I I 70! ,-':J ~.:..;;. I :;~9 ;: ::;!..:.. I, :H~"'\ 'i --o , : J'" ! ,~ I ~~\j 7! 9 Bi 41 71 3

i I l' I 95! ~? ~? l 100 99 I 99

i 'I ! ::2"- i :'Lc3 5338 - 123l-? }282. I

i '_,0 l, - I . ~

I

- !;:8 99 \

I I I j

- I :'33!

- I I

i I ! l

- i

!

i I

~21 ! . - I I

:.::: I I

60 l i

10

77

36

39

24

I I

;"C2! '1 I :1 , I

;25

30

- I _ . 13

~ I

573

., ;

i ~:J I

i

92

_,

~ I - I

i

I I i i

- I

- ! I

- l

-'0 l,

3

I I

I :;6 !

I

20

73

I I I

l.]L I i

7 [

100 I I

i I , I I I I i

304CC

26

:;

I -

l -I

~a.ididae

Ostr-acoda

Å?atania zonella

c.o. , pu,?pae

DL~..A.

:'iml.!.ic.a~

s i=~.uiida.e

d:l. , i::agi:.as

do. I ?u?'Pae

do. , i.;::a~i::as

lo. , ?uppae

TABEL 9.

Jaco

do. , :9t:.?::ae

?~eoc~~~o~O?US effus~s

2..3 ~ \10 3 7 u I v ~ I 5 I 3 I 2! :! 3 I . i ., I

lO., la . lC./ ~O., 3.

37 8 2 lO 10 10 3

39 28 10 3 47 18 50 2~ 38 ~50 2 7 1:.

a a l 140

2 2 l 2 l

l

l l l 4 3 :5 2 10 l 10 25 34 30 S5

2

3 4 15

1 3 3

2 4 3

8

7

2

2 504 590 ~21 1394 1565 700

3 3!.!. lC

l

ca u +o 272

3 284

J..:. 50

72

l

!.c-7 127

2.

20

2

2.03

52

1.&.1 2C2 .205

10

8

3

32

<;..h 178

17 2

191:. 1..25

4. :6

Ll3 1C25 l~38 1267 5~~ 36~ 1566

;. 17 I

l

l

3

27

li

1.5

12

11

l ':':::-0

7

l

1::2 ~-' I

I 3

~31

1..

111

I :21 ~C

3

2

l

11

2.

25

2

2

3

2.

31.

l

I l I

II i o", o 1 - o: I

73

l

37

12 l ~~ I J I :: I

le: • 9.! 20. I 29.

2 26

l

2

17 2

1 .. _"I' 27

5

l

l

:!..9

17 2.

53

:l, 2. I

I ~,!"' I --~

7

35

5 1.77

5 4

2

5

19

1 1 ':: ' - .... '

12·

32C

13

'~;:.. ,

TABEL 10.

;t'1abåocoela

NaicEdae

Ost=acoda

~carc~3 ~lac~al~s

Gac:::~-u..s sp.

~ ~:!.pulHa-:!

cio. , pupJ:'lae

d.o. , ?uJ:'l:;:ae

do. , ?uppa~

d.o. , pup~aa

C=t~ocl~ius sp. l

do. I ?u?"9a~

~~eoc~ico:o?uS ef!~us

da • , ::m -;::;:ae

Par3met=ioc~e~as :oreoa~~~~~

do. , ?u!lpa~

do. , ?l;:~::ae

~o. , :::a~:.::.e.5

do. , ;u;;ae

A.:: ':a!. i~d::>ri.:"e=-

3'7.

13 9 l 10 a '7 /. l ~ I - .J 5 I 5

23. 23. 23. 23. 23. ! 2;. I 2.9.\ 23.1 23·1 23. 23. 23. 29.1 2?1 23. ! 23.j

2

109 II 46 101 29 9 1...3 :::0 58 33 29 4 5 46 li.!. 73 96 159 37 53 4.;3 30 7l 97 18 90 l..2 70 1+4 :"31

17 228 20 41 27 5 12 64 2C 4 " lO 38 :..co

l

2

37

6 !.2

4 133

6

6c8

'0 .1.. /

2

2

II

,.. o

7

3 l

5

l

4

3

l

13 2

2.

2

4 16

5 l

l 76

l

215

5

7

3

l

3

2.

3

1.

12.2

2

3

5 l

l

5

4

1..

3 ./ .i..~

:0 o 119

l29 2.6

3

95 2.91

2 !.

3 5

223 I 15

, , ,-:: -./1

:! 3

l

~I

~ 92 10

6

2 5

!.... 1..2 30 , ... l

2

l

305

2.0

t,. 37

9

l

5

l

2 l

22

6 77

370

l

329

9

7

l

3 l 3 22 4500

2

8 42 2

5"7 :17 120

3 l2.

6

326

12

516

23

l

3 15

33

~3

3

)

33

l2

2

2. 9

5 255CC·

37

5

;65

3

,.. .0

23

5

l 1.

3

t52

::"2

3 17

l l

l

2c6 219

l

52 :.5

38.

:'CD 2. I l I ~:..tal ?.:-. C::1 ::IOS.

I I .statioc.~ 13 9 I "-o 8 4- 5 :- 3 2. - l.!. I

Gr'..l.'": 'C S / &~t. )a;;o. l /'

I r

I 7. I ,I. I !.~. I "1..0. I :0. I 3. I 9. I 3. I 1.0. o. :::l. I

l I I CLI\3-JG:~/J.~A

I I ~1aididae 136 !.. 1..9 57

, _r 2.6 40 65 50 75 :5 ~,=:,.y'::::"aei.-iae -'0)0

I la 2'?

C;JLI2·~C~:l,. o I

!)I?'!.S?~J,.

1'·~ul:'d.ae I 78

Si:'lu 1 :!.idae I

6 17 C~~i=-ono~id.3.e I

?a:o c !'.lus kieizdri a

I u 50

do. I pt.:.p?ae 50 45 ..J 15 Di.acesa 5",?p. a 1:2

I

13 10 II 5 l.2 58 do. I :!lUPPa.: 3 48 "1..5 13 8

::::.l..'d.2fieri~lla 3'9~' 524 L...492 l 775 2560

I 3088 2.7CO

I (,.25C 31

c.o. !lU;~ae ll.8 !.2S i .6 25 . I :::~J3ff~~i.e!.:a '::a'rarica 3 32

I l.0 I I 4.5 50 25 r

:::\.tor"(;:~oc~ad:':.:.s ::-ig"id.U3 I I

I 2.2

I 5 33 I 13 i

33 I

I

I I ~:,,:o~:::Qcla~:'~.:s :::::"==.e~ar:...=..i 3 I 33 I , 3

I l I , ']:-~:~.ccl.adi!J.s 192

l 9'72 ::, -::: 320 I I 2.-') I 515 50 872 5-p. -

! "' .... '" I

-

I I

-I do. L..3 ,-:..l , ~~;ae I :::l

I ! , I

I ~:"eoc:ico topt.:.s ~f~'...!.-'U..S 48 4-3

j 2.82 70

I 56

I ;0 25 ' "r I -"'0

I I

du. , 5m;pae 6 I ~ l !..J I I

35 I

?~ac9~~oc~e~us ': o!"'~o a-l. ,?i..:.. '..lS 3D l I 175 121-

I

25 1.3 , I I do. I 9u pl=ae

I I

5 ~i.er.ema.?:n:i.eUa 2.IJ 376 !

l20 512

I 2.CO }! .. 2. 25 2573 2.3 52:!.. 56 S,? I

do. I ;up~ae 12 l..l2

I ! 19 , I I I

I :J:-<:::'oc2.ad..::..:":!.ae .:r~.

- 4 !

I 50

I - I

I I

:~i:::-'J,:sect::-a S?~. I E

C~i:-ocoa:.idae i..!:.~91:. I 25

I 25 lCO 25 1('\-

, -~)

C!",::":onor.lidae i=~-:"=-es I 5 ~':::li.di..-:!ae ;>u??ae I I l I

I I

::!)~ .. C ,131::'; A

I 4 6 I

! 9 I 17

! I

I I I I I

I I I

i A.:.:a.l :'::.d:" 4/i·=.e ~ I 524 l 1.!J.68 5<333 23:"9 i ;28],., -?2!. ;.25 6625 2395 :))05

, :..52 ! ! I I I i I I

39.

TABEL 12. FAlJNAEN I STr;:'iPRØ'fV ??J... JuLI 1981.

;l.:n tal .?

.st::1~tmd4

I I I I I I I I I I I ?r. II

.5tatio!:. l3 9 lO 3 ") ~ -' 5 3 2 l L2 ~

~/ .art. )at:J. I o. I I 5. I 7.

I 3. I 10. I 10.

I la. I 3. I 9. I 9. I loG. 3. o.

o G::-oC:~.A.:.""'?.1-Naididae 2 ;: li ./

2r..c~.yt=aeid.ae 3 9 <5

:'?:!:~:':C?~_:l.

.'tpa1:ania zoceL:a 2 6 1.

!J!:?~_;'

Si.:m2.:'idae il 22 3 3 2 3 4 .i.

do. , ~t:.ppae 2.

Cici.:-~::o~idae

11 P3Ioc~u.s ~~.ff8ri, pl.lppae 3 2. 2 2.

Jia!!::esa 3"pp. 2 14- , ... 41 6 15 14 a 63 38 6 29 ,,-J J

do. , p1.!ppae 4- 2

:::t:.lC.ef=e!"iel::.a .3?p. 2C? 342 . -,;'-.!..."o 4D3 lJ.79 i 7 8 !,7C 283 l.99 2. 93

do. .?u?~ae ' ,. 38 33 ~ , 18 "Z 52 :; ,'" , _c ./ _o

:::LLtc::.e!.f=ri~Ua '::la>ra!"ica 2.

:::uo!""':~ocladi:.;s f:-ig:"d.li.:5 2 12 2. ~

:::~o!"6oc1ad:'·..:..s :!:is~_9r:a~ 243 396 382 !+.36

I 5C3 2 3 1.51.:. 193 1..:.3 2. 2.

do. , ?u~ae ; 54 25 26 13 5 7 ;J~,:~oc 2.ac!:":;.s 2~ 25 ~ t.:.

I 4-6 7 22 ,L .3"9. - - 3 ,.

I

~.r. eoc:-:' ·~ot09uS ei':-...sus 2. 6 2. I 6 10 l 2

?a=-9.!:'.e t:=ioc::'..et::~ 'oo.:-eoal.;;:!.!-.'..lS 3

I 2 6

d.o. , ?u,?pae 3 I I ~~ie::ec:!a=..::.:"e:U3. 3-;; • 55 11 25

I 37 164 6., 32 29 10

I 3 ~9 5

do. I ::u?paa 8 5 !;. I :.2 2 I I :'[i:;:-09sec -:::-a 3?? 2

I I ~;'.:'::,oc.o=idae i::de t. 2 2 -i I

do. ~ag;~-:s !.:. ",

:"0 u. :; '''' I 2 3 , ~ ! ';"\,J

1

~nroi.:ii:i3.e 2 i -)~~t.e!"a, i.::ag:.::.:!s

I -~'?-:r~~~c)._::~r A- l I 2 6

I , i

1 I I I 1

1260 I I

j

1

~ ~~ l I I

.;r. -::8.1 ~;,.d.i 7~der 79 5~ 9L 3 539 984 2.33 1.02 he7 57.g 3g1 I ;:'"

I ! i ,,0 -/

,

TABEL 13. FA1J!.'Lillf I DRIFTPR0\8 ?Ri\. JlJLI

~Iai.di.dae

:'umoriculidae

Apatania zo~ella

Tj~e~~ilidae, ?up?a

!)I?'!'::? ... A

I'i':)u..!.ida~

3i::mhiåae

?::-OC1...-aciiUB Sp ...

do. ?u,?~ae

do. I :"'=agi::es

~~e:fd::,iella 5~p.

io. t ?u;:9ae

do. , !....:naS"".-:::es

do. J "P'U"??ae

Or~~ocl~ius 5? :

do. , ?u?~2.e

~~e~c::,i.=otO?U5 eff~-us

do.

do. I i.:Iag~es

de. :':::agi::es

::.:... ·:::-o?sec:!"3. s~~.

'io. , ?t:.;:?aa

3tation.

::ato.

13

2.

2

2

1.

3

2.

4

10

l

l

l

3

l

5

3

2

.3

5

~l

29 2

3

78 37

3

16

3

24

22

3

10

o.

4

59

815

15 329

UO

16

35

25

59

326

1-5

I

'3 j

I I

, i - I 3 I

! I

73 I

I

1961.

8

:5.

210

28

2Gl

241

4

22

2

7

3 47

2

323

102

2

u.30

:.60

l

3co 4

10

2'J

1

20

5

22

39

725

24

79

42

31

200

37

!..{j

10 1 ...

195

45

50

50

lO

2.

5

7

2

-51

;;

5

, Ll ..

5

5

3

4

2

1.

2

2.

7

3

1.

2

2'::

40.

3

l

, ...

3

l

317

!..3

301 130

7

384

57 ~2

~o

.56

21

;1

- ! l j

j i

=3 :

E;

3

3

3

9

1.

5

l

5

32 l

1.1

24.

3

2

l

4

3

37

2

l

2 , .:..

5

2

3

:"'3

.L.!..

Store Kvanesø

Toseq Elv

Taseq Sø

~ .-L=

Figur 1. Kort over Narssaq Elv­

systemet med stationsptaceringer.

r­J-'

42.

Figur 2. Dendrogrammer der viser gruppe­ringen af stationerne i sparkep røver-­ne fra juli og august 1981.

9 10 8 C 7 L. 1 B 2 3 A 11 E D 12 13 6 5 100 %

50

Juli

o

C 9 4 1 A 8 2 3 10 11 7 8 13 6 5 12 E 100 %

50

August

o

Oligochetetu

Dimnli id<:\e Diamesa Gpp. Eukieffcriella spp. I-;uor thocladiUI; thienemallni

Orthocladiu6 sp. l Rheocricolopus effusu6 ParrulletriocnelUlls oorcoall'illU6 'l'l!iencIlI<.IJ)niellu sp.

Ovrir.;e

OJip;ochaeta SilPuliidae /)iallleGu spp. Euki.efferiella I:lPP.

Euortllocladiul:l thiellelllDJlni Orthoclmli us Bp. 1

Rheocrieotopus effu6us

ParulO(,!tl'iocnelJlus uoreoalpi nus

'l'ltiellemalllliella sp.

øvriGe

Ol il~ochae b

Sl.muliid<.te DiuRleGa spp.

EukiefferieLla upp. Euorthocladiu;; lhiellcmciflni

Orthoclad.iuo !.op. I

Rlleocricotopuo effll:3us

Pal'i:l.me lr-.i OCllemus boreo81pillllS

'l'hicIHlInanniella sp,

ani ge

(J) ~

---lo.

~

Ul C> o C> o ..- r ---.---.-- T---'---' T ----. -l

~ O

:1

=1

~I

(J) ....-t-

~

Ul C> O o o

r- -.---r - • -'---T • ---.- 1 • --~

=[

:I

=F' =11'

~ O

Ul o o I-···~--···~--'

=1

=,

=1

(J) (J) .......... r-t-

N W C> lJl o o C> o o

r .----, •

~ O ~I ~ o

=1 ]

=~

(j') "'O O ..., X" CD -o ., So < CD ...,

(J1 ....... ro ::J -o .., t9 < ro ...,

~ o (J)

"'O ., S < ro -,

-o Tl 0 0 -<

tO C C (l'

es W tO~

,..-t-

ro (j) ,-t-::J O < ~ro O -, ::J r-t­Cl) CD -, 0-

I

O ,...-t-

z-h O O --, C (f) :J Ul P O ro

...o :J m (J)

< (f) I O

(J) 3 '< 3 (j) ro CO:J --, (j) I=-"

~ @ w

r-t- r-t-:J :J

lO

Oligoch1ieta

Simuliidue niuJflt:l.>a :.opp.

f.'ulcie rft:J'ie u a l;;pp.

l;;Uol'thuelt.tdius lhiellelllCU1lli Ortlli)(.;llldiu.::> sp. l

khcocri~olupu~ efrusu~

h;t) 'WlIe Lrioc:nt;:mus bor-coalpinuB

'l'llil::lleWtAlIlIicllll ::>p.

0vI"igt=

LHi!;.'u\.;!lCA.ctf.t

~ilUulii<lCle

DiaHle~a t.>pp. ~ukiufferiell& spp. E:uol'thoc.;letdius thiclIO/flal'lni

OrLl,,>dL.idillt3 8p. I

HlietJo..;l ' il.:otop1.lti erru;;us

[JCl.I'nJII~ V('iot.:fI emus bon:oalpi nus

'l'hi(;lleJII<H,"iellt.t t;p. .?v)·i~(:

Ulirl;oc;lwe ti.!

~iillll\U.iduc

Ihwl!e.:3f:1 epp.

I'~I!;_ i.efr(;ril,;'ll~ tipp.

EHOI'lIIO(; ludilW tld.E::llemwlI1i

Vl'lIwe;ludi u:.., tip. I f,l, (;0<.:1' i. cu loptW El r j'u~;us hlCWIl(; lrl O<..:IlCflIlIS uoreoulpinu:.l

'J'hie II ellli.t1J Il i e llu ::lp.

Ovrig;L:

o <.n D

Ul r-t-

Ul -4

O D

.-.- ---r-o - • -I .-- I • '1

~ o

~I

]

=1

D Ul O

(J) ,........-

en O O

.- ,--.--. ,-, 1

=1 ~ o

=1

:I

o Ul O

(j) ~

J:"-. D O

f----r - • r--T l--r-oo .-----r- l

] ~ o

-~

o Ul O

(j) r-t-

CD O O

e ... ------r-- ... .--~~--.----------, .. ~

~ o

]

(j) "O O ..., A ro TI ., S < ro .,

(j')

CD :::J

-O ., 6 < ro ..,

~ O (/I

-O ..., a < ro .,

'"Oll 0° lO· C C 0..' < D

tO r+-ro (J) ,.....;-

O r-t-

O :J CD -,

z O ., Ul (j)

O ...o

m < l

(f)

'< (f) r-t-

ro 3 Cl) ...-+

w N

:J < CD -, .-+ ro O---, O ,.......y----t'\

O C :J Q ro :J (f)

Ul O 3 3 ro J Ul @ ~

::J :J

lO

,p­.p--

Oligocha(!ta

~illlUliid!if::

Diurne .... 1l ... pp. Eukiefferiella .:>pp.

Euortbocladiu/5 thienf::IIIWlni Orthocludiuo Bp. I Hh~o<.;ricoiopuo effuGuo ~arillnetrioc"emus boreoalpinus

'1'1 d ell(~mUJHliellb tlp.

~vI'ig.::

()ligochi::>~li.J.

Sillluli.idøe Diwlle::su ::>pp.

Euki&ff~~iellu bPP. :C:uol'lhoclødiu$ tbieuemunni Orthoclc:tdius sp. I

Hheocricotopus effusus Pål'Wne lriocnemUB boreoalpinus 'l'hieuenIcullliella ~p. (O v'ri ge

01 i 15l)(~"i;te to. Si.muliido.f:: Diwllt:8U upp.

Eu\cil:ffel'iell CJ. .spp. EuorthucllJdiul:! thienellll.Ulni

Ox,tlloclaclins op. r [?lleo cri Co to pus e f f U l; u::;

hU'LUII<:tI-iocnemus boreoCilpinus 'l'ld (;1ll:lIIåIlCliel1a tip.

U v rii~c

Ul r-t-

~

o Ul O

O O O

I

] 'et

=1

=1

-I

(J) -+-

tO ~

Ul O O O O O

-.~ ~ ,-, ,-.- 1 o

-I

= I

=. =-

=, =1

=1

.-

(j) ,.......

---.lo.

W l.n O O O

,~ . ,~~

~ o

Jo

(j)

U O ., A CD

-O .., S < CD ..,

VI -ro :l 'O ., & < ro .,

~ O lA

-O ., S < CD .,

-Oll 0° lO

C ~ o... w < . O W

tO ~

ro (j) r-t-O ,.-...t--

o :l ro ..,

Z D --, (j) (j)

O D

rn < I

{J}

'< Ul -+-ro 3 CD r-t-

:J < en -, r-+ ro 0-I O -+--h

O C :J O ro ::1 (j)

(f)

O 3 3 ro :J (j)

fa ,-+

:J :J

tO

4=" VI

Figur 4.

Station

Simuliidae

Diamesa spp.

Parametriocne -mus boreoalpi-nus

Station

Den relative forekomst af udvalgte taxa på stationer j Narssaq Elv sparkeprøver fra juli 1981.

10 7

+ ,

+ t 10 7

3 2 , ,

t + 3 2

B

t

+ B

A

t

t A

h6.

]5 %

Figur 5. Den relative forekomst af udvalgte taxa på stationer j Narssaq Elv sporkeprøver fra august 1981.

Station

Oligochaeta

Simuliidae

Oiamesa spp.

10 7 , ~

Thienemanniella sp. cfr. mojuscula

Station ~ t

10 7

3 2 , ,

+ t 3 2

+ 8

A ,

t A

48.

Figur 6. Cirkeldiagrammer over faunasammen -sætningen i sparkeprøver., driftprøver og fiskemaver fra juni og jul.i 1981.

~ Chironomidoe. lorvoe

Chironomidae J puppae

-mnnrlmm~1lti Chironomidoe, imogines

~ ~~~l Andet

Sparkeprøver 10/7 Driftprøver 6/7 (Gennemsnitstot for station 8 J 9 og 10)

Længde, cm. 8.0-8.6

Alders-gruppe

Fiskemaveindhotd 29/6

17,2-21,2

Grønlands Fiskeriundersøgelser har foreløbig

udarbejdet følgende rapporter om vandkraft og

miljø:

1. Christensen, B.: ~andkraft i Grønland -

miljøeffekter. Grønlands Fiskeriunder­

søgelser. Dec. 19'"79, 31 pp.

2. Grønlands tekniske Orgaflisation og Grønlands

Fiskeriuntlers:øgelser: Vandkraftværk Taseq,

Narssaq: Dispositionsforslag - sammenfut­

ning. Nov. 198 '1, 24 p p.

3. Grønlands Fiskeriundersøgelser: Miljømæss i g vur­

dering af dispositionsforslag til ~andkraft­

værk Taseq, Narssaq. Nov. 1981, 21 pp.

4. Riget! F. (Bioconsult) : Ferskva ndsbiologiske un­

dersøgelser i Narssaq Elv, 1981. Grønlands

Fiskeriundersøgelser. nec. 1981, 48 pp.

/' / // /

/

/

I /

/

\

ISBN 87-87838-05-2