Da Michael, en af de første drenge der kom på Betha-niahjemmet i 2003, skulle rykke op i form 4 (10. klasse) blev han af skolesystemet fl yttet til en anden skole ca. 20 km væk fra ”barndomshjemmet”, Bethania Home.

Michael er nu 19 år, så det blev bestemt, at han skulle bo på et ”ungdomskollegium” i nærheden af den nye skole i et hus, man lejede til 8 drenge.

Han blev således den første dreng, der er fl yttet hjemmefra. Bethaniahjemmet sørger dog stadig for kost, logi og daglige fornødenheder, og uddannelsesfonden betaler undervisning og skolegang. Karin og Ole Weber besøgte Michael i hans nye hjem under deres ophold i Tanzania i april måned. MICHAELS NYE HJEMMichael møder os på trappen til sit nye hjem, da vi kører ind i landsbyen. Han er ikke alene, for omkring 50 små nysger-rige børn samler sig hurtigt omkring bilen. For at komme til Michaels værelse, som han deler med en kammerat, må

Nyhedsbrev nr. 2, juni 2009

Michael er fl yttet hjemmefra

Michael i sit spartansk indrettede værelse

Besøgs- og studieturtil Sumbawanga i efteråret 2009

Har du lyst til at besøge gadebørnene i Sumba-wanga? Til at opleve dyrene på savannen, eller til at besøge lokalbefolkningen i deres små

hjem og se ind bag facaden med fattigdom, men med smil, glæde og dans. Eller opleve en fantastisk natur, langt fra storbyens larm og os? Det er indtryk, der vil ændre noget i dit liv – gøre noget ved dig.

Så tag med os til Afrika til efteråret. Ring og bed om program og hør nærmere om turen.

TILMELDINGSFRIST DEN 1. AUGUST 2009Karin og Ole Weber, rejseledere, telefon 4582 1680

vi igennem køkkenet; et lille rum med en primus og nogle plastikspande i det ene hjørne. En af kammeraterne er i gang med at lave aftensmad. ”Ingen adgang uden min tilladelse”, står der skrevet på døren til det lille hyggelige, men meget spartanske værelse, som udgør Michaels hjem. Michaels mor døde for en del år siden, og han har aldrig kendt en far. Han fortæller, at han har tre søstre. To af dem besøger ham af og til. Den tredje er gift med en ond mand, som slår hende. DÅRLIG SKOLEGANGMichael er ikke glad for sin skole. Der er ca. 500 elever i skolen og mere end 50 elever i hans klasse. Han fortæller, at der kun er tre lærere på hele skolen, og ingen af dem har en egentlig læreruddannelse. De kan ikke lære børnene noget, og Michael føler, at han ved mere om fysik og biologi end sin lærer.

Fortsættes på side 2 >>>

www.fremtidoghaab.dk

>>> Fortsat fra forsiden

Ofte kommer der slet ingen lærer til ti-merne. Kun en gang imellem stikker de hovedet ind i klassen for at kontrollere, om alle børn er tilstede, og om de alle har rene og nystrøgne skoleuniformer på. De har skolebøger, som de selv har måttet købe, men får ingen lektier for. Michael læser selv nogle sider hver dag i sine bøger. På væggen hænger en fl ot tegning af et mikroskop med detal-jeret forklaring. Det har Michael selv tegnet. Han fortæller, at hans ”far” Joseph Kassaila på Bethaniahjemmet kæmper en kamp for at få ham fl yttet til en anden skole. ”Måske efter ferien til næste år”, siger Michael. HJEM PÅ WEEKEND Hver lørdag tager Michael hjem til Bet-haniahjemmet og til sin ”familie” der. Her har han sine ”brødre” og sin egen seng, fortæller han. Når han så efter en god weekend drager tilbage til sin skole i landsbyen igen søndag aften, har Mamaerne på Bethaniahjemmet pakket en stor madkurv til ham med mad til den næste uge. Han medbrin-ger også alt sit nyvaskede tøj, som han selv har vasket, og så går det tilbage til skolen igen. EN ”NY” DRENG OG EN NY FREMTIDMichael er endnu ikke helt klar over, hvad han vil uddanne sig til, men han er helt sikker på, at han vil på univer-sitetet. Det er derfor, han selv læser så meget og gerne vil fl ytte skole. Da Joseph og Ole Weber fandt Michael på gaden en nat i 2003, var det en trist og håbløs dreng, de mødte. Nu er han en dejlig ung mand, der ved, hvad han vil med sit liv. Han har fået fremtid og håb.

Fødselsdagsfest for Drop-In Centret og Pigehjemmet

Vi har i april måned fejret Drop-In Centrets 3-års fødselsdag og Pigehjem-mets 1-års fødselsdag. Alle børn fra de tre hjem samt gadebørn fra byen var samlet. Baba og Mama Rafi ki (Ole og Karin Weber) var i Sumbawanga

i disse dage, og vi nød at fejre dagen med dem. Drengene havde lavet fl otte skilte, hvor der stod tillykke osv. Drengene og pigerne dansede, og der blev sun-get fødselsdagssang. Det var en rigtig festlig dag for hjemmene og for de skønne børn, der bor på dem.

Stine Chrillesen, volontør

Ny socialinspektør i SumbawangaEfter i en længere periode at have stået uden chef for socialforvaltnin-gen er der nu endelig igen ansat en socialinspektør i byen, Mr. Mpilli.

Han er uddannet fra Social Welfare Institute i Dar es Salaam. Mens byen har være uden socialinspektør, har lederen af Drop-in centret udført en stor del af det arbejde, som efter Fremtid og Håb’s samarbejdsaftale

med socialforvaltningen skulle udføres af de offentlige myndigheder. Således har Benny Kaying formidlet, at fl ere end 200 børn er blevet hjulpet hjem til enten deres eget hjem, til familier eller andre. Ole Weber deltog sammen med Joseph Kassaila i et møde med den nye inspektør, der udtrykte stor tak og be-undring for den indsats, Joseph og hans medarbejdere udfører i Sumbawanga. Joseph fi k en særlig tak, fordi han så positivt havde hjulpet den nye socialin-spektør ind i den del af hans nye arbejde, der har med gadebørnene at gøre. Social-inspektøren har også besøgt de tre hjem, og Joseph og han, der er jævnaldrende, udvekslede mange nye idéer og tiltag for fremtiden ved mødet.

Joseph fi k en særlig tak, fordi han så positivt havde hjulpet den nye socialin-Joseph fi k en særlig tak, fordi han så positivt havde hjulpet den nye socialin-

gadebørnene at gøre. Social-

Ny socialinspektør i Sumbawanga

Fremtid og Håb | Nyhedsbrev nr. 2 | Juni 2009

Historien om David

David blev fundet en morgen kl. 8 på busstationen. Her tjente han lidt penge på at bære bagagen for de travle passagerer. Denne morgen stødte han ind i en mand,

der lige var kommet til Sumbawanga for at arbejde med mo-biltelefoni. Manden undrede sig over, at denne lille og meget unge dreng rendte rundt og bar tunge tasker, hvilket var til stor skade for hans lille ryg. Manden spurgte David, hvor han bo-ede, og hvor hans forældre var henne. David forklarede, at han havde mistet sine forældre, og at han nu boede på gaden og havde brug for nogle penge til mad. Det endte med at disse to, mobilmanden og David, fi k en længere samtale, og at manden bad David om at komme til hans hotel næste morgen.

David kom, og manden, der aftenen forinden havde hørt om Drop-In Centret, tog ham med derhen. Her mødte jeg for første gang David. Vi talte alle tre længe sammen, og efter at have forstået Davids situation, bød jeg straks David velkommen til Drop-In Centret. Efter nogle dage fi k vi ham i skole. David var meget glad og kom glad hjem og viste os, hvad han havde lært. I mellemtiden brugte jeg meget tid på at lede efter hans slægtninge, og i dag har jeg fundet nogle af dem. Jeg og hans moster har talt meget sammen, og i dag bor David hos sin moster. Han går forsat i skole og klarer sig rigtig godt. Benny Kayinga,leder af Drop-In Centret

Generalforsamling og årsmødelørdag den 19/9 14.00 – 17.30

Fremtid og Håbs generalforsamling og årsmøde vil igen i år blive afholdt i Gårslev Sogns Kirkehus, Kirkegade 16, Gårslev 7080 Børkop (ved kirken).

PROGRAMKl. 14.00: GeneralforsamlingKl. 15.00: KaffebordKl. 16.00: Årsmøde

Volontør Stine Chrillesen vil fortælleom sit ophold i Sumbawanga. SÆT X I KALENDEREN!

meget glad og kom glad hjem og viste os, hvad han havde

Af Ole Weber

Hun kom op til os på konferencecentret en for-middag i foråret 2002, træt af det hele!

Hun havde netop afsluttet en universitetsud-dannelse i hotel management og økonomi og så frem til en karriere i hotelbranchen

i Dar es Salaam. Hendes mand Jeremia havde en 10 års arkitektuddannelse i Kina bag sig og havde fået en stor stilling i et arkitektfi rma i hovedstaden. De havde fået deres første barn, en lille Karin, og verden lå åben foran dem.

SÅ SKETE UHELDETJeremia blev af sit fi rma forfl yttet til et så øde sted som Sumbawanga. 1.250 km væk fra Dar es Salaam og fra alle deres venner og muligheder for at få et ordentligt job for karrierekvinden Sifa. Hun måtte naturligvis følge med sin mand, men havde i protest efterladt alle sine ejendele, møbler og indbo, ja alt, i Dar. Hun forventede, at Jeremia´s opgave hurtigt ville blive løst, så de kunne rejse hjem igen. Men Sifa måtte have noget at lave. Hun havde hørt om et dansk ægtepar, der var i gang med at oprette et hotel og konferencecenter i byen. Derfor stod hun nu på mit kontor og spurgte om arbejde.

EN GAVE TIL OS – OG TIL SIFAFor Karin og jeg var hun svar på bøn. Vi stod med dette store konferencecenter og skulle fi nde velkva-lifi cerede folk, hvilke der vitterligt ikke var mange af i Sumbawanga. Og så kom Sifa - helt af sig selv - ind ad døren med en universitetsuddannelse i lige netop det, vi havde brug for: hotelledelse og økonomi. Det var en gave til os - og vi var en gave til Sifa - og der opstod snart, ikke bare et helt fantastisk arbejdsfæl-lesskab, men også et venskab mellem det danske ægtepar og den lille afrikanske familie. Sifa blev først receptionschef og senere økonomichef og har en stor del af skylden for, at det hele fi k en så god start, som tilfældet var. Desværre havde centrets ledelse ikke længere brug for Sifa, da vi rejste hjem, men hun fi k straks en ny stilling som økonomichef i Tanroad, fi rmaet der holder vejene i orden i områ-det.

Fortsættes på bagsiden >>>

Sifa Nunure,

en fantastisk pige!

- regnskabsfører

i Fremtid og Håb

Hun kom op til os på konferencecentret en for-

en fantastisk pige!

i Fremtid og Håb

>>> Fortsat fra side 3

TIDEN ER GÅETNu er der gået 9 år, og Sifa og Jeremia bor stadig i Sumbawanga. Vi har netop besøgt dem i april måned, og Jeremia, der nu er blevet selvstændig og både laver veje og planter træer, siger med et smil: ”Det er lettere at blive ’en stor mand’ i Sumbawanga end i Dar es Salaam”. Han har fundet sig godt tilrette i byen og har ikke planer om at fl ytte tilbage til Dar. Men hvad med Sifa? Hun var meget med og stærkt engageret, da vi startede Fremtid og Håb og fl yttede de 34 gadebørn ind på Bethaniahjemmet. Hun blev natur-ligvis projektets kasserer og har, siden vi rejste hjem i 2003, været øverste økonomiansvarlige for Fremtid og Håb og en uvurderlig støtte for Joseph. Men Sifa er ikke standset her. De har nu tre børn, og de to ældste på 12 og 8 år bor for tiden hos noget familie i nabolandet Burundi, hvor Sifa mener, de kan få en bedre uddannelse end i Sumbawanga. Efter sommerferien fl ytter de to børn til Canada, hvor de skal gå i skole i fi re år. ”Mine børn skal have en ordent-lig uddannelse” siger Sifa. På vores

spørgsmål, om hun ikke savner dem, siger Sifa: ”Jo, grusomt, men så må jeg jo lade mine moderfølelser gå ud over Bethaniabørnene”. Hver søndag eftermiddag kommer der små piger og drenge på besøg hos ”mama Sifa”, hvor de i et par timer oplever et rigtigt hjem med en næsten ”rigtig” mor.

EN NY FORRETNINGSidste nye træk, da vi denne gang besøgte Sumbawanga, var en ny for-retning ”Karins Shop” (opkaldt efter

Helena fi k tøj fra ”Shop Karin”

En nyttig lappeløsning

Den symaskine, som Tved Juniorklub ved Svendborg forærede til pige-hjemmet i Sumbawanga, er blevet til langt større nytte end først antaget. De bruger den nemlig også på drengehjemmet. Hver lørdag tager vores

volontør Stine Chrillesen symaskinen med til drengehjemmet og reparerer drengenes tøj. Her står de i kø for at få repareret en revne i en skjorte eller at få syet en lap på et par bukser. Stine har undervist en af drengene i at håndtere symaskinen, så der skulle også være chancer for at få repareret tøj, når Stine forlader projektet i Sumbawanga om en måneds tid.

datteren), som Sifa har åbnet. Der er to afdelinger i forretningen. Én med mo-detøj for piger og kvinder og én med IT-udstyr, computere o.s.v. Og hvor får Sifa så disse varer fra? Jo, hun lejer en container og fl yver selv til Dubai og køber hele herligheden. Karin (Weber) købte en modekjole fra Thailand og Joseph en bærbar computer. Ud over denne nye shop og sit ordinære ar-bejde samt økonomiopgaven i Fremtid og Håb, er Sifa også leder af et katolsk cafeteria i byen. Sifa fi k sig en karriere i Sumbawanga, og Fremtid og Håb fi k en helt fantastisk medarbejder i denne lidt frustrerede unge pige, der stod dér på mit kontor i 2003 og følte, at verden var styrtet i grus omkring hende.

TØJ I EKSAMENSGAVEDet seneste Sifa har fundet på er, at hun har lovet alle pigerne på pigehjem-met, at alle, der til eksamen i skolerne er iblandt de 10 bedste i klassen, må komme op til ”Karins Shop” og selv udvælge det tøj, man synes allerbedst om. Netop da vi var i Sumbawanga, var Helena blevet én af de 10 bedste i sin klasse og kunne stolt fremvise sit nye tøj fra ”Shop Karin”.

Der har længe været problemer med at få strøm i Sumbawanga

Derfor har en generator stået øverst på ønskesedlen i bygnin-gen, der huser Fremtid og Håbs kontor, pigehjemmet og volon-tørboligen. Dette ønske hørte de hos Y´s Men i Sønderborg, og nu har de lys i huset i Sumbawanga, også når strømmen er gået i byen. De starter nemlig bare deres egen generator. Og det virker!

Tak til Y´s Men i Sønderborg.

>>> Fortsat fra side 3

DDe bruger den nemlig også på drengehjemmet. Hver lørdag tager vores volontør Stine Chrillesen symaskinen med til

drengehjemmet og reparerer drengenes tøj. Her står de i kø for at få repareret en revne i en skjorte eller at få syet en lap på et par bukser. Stine har undervist en af drengene i at håndtere symaskinen, så der skulle også være chancer for at få repareret tøj, når Stine forlader projektet i Sumbawanga om en måneds tid.

Gadebørnsprojektet

FREMTID OG HÅB

Soldalen 13, Gårslev, 7080 Børkop

T: +45 4582 1680

E: kontakt@fremtidoghaab.dk

W: fremtidoghaab.dk

CVR nr. 31 90 87 01

NYHEDSBREVET

Redaktør: Ole Weber

Layout: Dan Møller Freehand.dk

Distribution: Jonna Kristensen

Fremtid og Håb er en dansk organisation,

der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det

sydvestlige Tanzania. Nøden blandt ga-

debørnene er stor, og resurcerne er små.

Derfor arbejder vi på at få etableret hjæl-

pecentre og børnehjem i samarbejde med

de lokale myndigheder i Sumbawanga.

INDBETALING AF GAVEROG KONTINGENT

Danske Bank

Reg. nr. 1551

Konto nr. 10320739

Husk at angive formålet.