fremtiden på sødalskolen

3
Fremtiden på Sødalskolen! Kære kommende og nuværende forældre på Sødalskolen. Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 tiltrådte en nyvalgt skolebestyrelse deres hverv på Sødalskolen. En bestyrelse, der er demokratisk valgt, af nuværende forældre på skolen. Vi blev hurtigt klar over, at man i Viborg Kommune barslede med en skolestrukturdebat. Denne debat har vi i bestyrelsen forsøgt at deltage i, efter bedste evne. Bestyrelsen skulle forholde sig til de udfordringer og muligheder som den nye folkeskolereform har givet skolen. Vi har forsøgt at følge med implementeringen af denne reform fra sidelinjen. Forsøgt, via ledelse og lærerrepræsentanter i bestyrelsen, at have fingeren på pulsen ift. denne implementering. Samtidig med denne debat, blev vi udfordret af for få børn i 6. klasse på Sødalskolens afdeling i Løvel. Der blev fra skolens ledelse udtrykt bekymring for det pædagogiske ansvar ved en så lille holdstørrelse. Dette bevirkede, at vi i bestyrelsen blev enige om at sammenlægge 6.klasse fra afdelingen i Løvel med 6. klasse i afdelingen i Rødding. En løsning som heldigvis er blevet taget godt imod, og børnene trives i den nye klasse. Vi kunne samtidig se i prognoser på børnetallet, at der også fremover vil opstå årgange med små elevtal på Sødalskolens afdeling i Løvel. Skolestrukturdebatten i Viborg kommune blev i mellemtiden lagt ”død”. I stedet blev der fra politisk side meldt fire fokusområder ud, som skolebestyrelserne skulle forholde sig til. Der blev nedsat et udvalg af skolebestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra skoleledere, medarbejdere og forvaltning til at arbejde videre med denne proces. Et udvalg hvis fokus er mål og indhold i folkeskolen. Resultatet af denne proces kendes endnu ikke. De fire fokusområder er som flg: - Bevarelse af alle de i dag kendte undervisningssteder - Fokus på undervisning i nærområdet for de mindste børn. - Styrkelse af udskolingen - Styrkelse af ledelsen I bestyrelsen på Sødalskolen har vi valgt at gribe denne opgave. Bestyrelsen vil ikke sidde på hænderne og se til at afdelingen i Løvel bliver lukningstruet, og hvad dette kan afføde af konsekvens for vores område og for afdelingen i Rødding. Bestyrelsen ønsker at de to landsbyer, Løvel og Røding skal ”spille hinanden gode” gennem samarbejde, også skoleområdet. Vi har kigget på, hvordan vi skaber den bedste skole, som har børn, der er glade og trives, som samtidig leverer nogle gode faglige resultater. Vi ønsker, at Sødalskolen skal være det naturlige førstevalg af skole i lokalområdet. Vi ønsker undervisning på Sødalskolen fra 0-9.klasse, vi ønsker at fastholde og udvikle en faglig stærk udskoling på Sødalskolens afdeling i Rødding. Dette kan kun gøres på et stærkt fundament, skabt allerede fra indskolingen. Bestyrelsen er af den opfattelse at en god og stærk udskoling er med til at fastholde børnene i lokalområdet, fastholde deltagelse i det lokale foreningsliv, en mulighed som er vanskelig hvis ikke Sødalskolen fastholder udskoling. Vi ønsker en åben skole, som er en aktiv del af livet i de mindre landsbyer. Bestyrelsens ambition er at være en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Vi ønsker at fastholde og stadig tiltrække dygtige og engagerede lærer og pædagoger. Samtidig ønsker vi at se på de udfordringer, som fremtiden bringer med rettidig omhu. En samlet skolebestyrelse ser fremtiden på Sødalskolen således: Fra skoleåret 2015/2016 samles indskoling 0-3. klasse og SFO på afdelingen i Løvel. 4-9. klasse og klubtilbud samles på afdelingen i Rødding. Der skabes således et ”indskolingshus”, hvor børnene lærer at gå i skole. Vi ser dette indskolingshus som en stor gevinst for børnene, et hus som kan være med til at lette overgangen fra børnehave til skole. Vi vil med dette

Upload: soren-busk

Post on 07-Apr-2016

214 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Fremtiden på sødalskolen

Fremtiden på Sødalskolen!

Kære kommende og nuværende forældre på Sødalskolen.

Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 tiltrådte en nyvalgt skolebestyrelse deres hverv på

Sødalskolen. En bestyrelse, der er demokratisk valgt, af nuværende forældre på skolen.

Vi blev hurtigt klar over, at man i Viborg Kommune barslede med en skolestrukturdebat.

Denne debat har vi i bestyrelsen forsøgt at deltage i, efter bedste evne.

Bestyrelsen skulle forholde sig til de udfordringer og muligheder som den nye folkeskolereform

har givet skolen. Vi har forsøgt at følge med implementeringen af denne reform fra sidelinjen.

Forsøgt, via ledelse og lærerrepræsentanter i bestyrelsen, at have fingeren på pulsen ift.

denne implementering.

Samtidig med denne debat, blev vi udfordret af for få børn i 6. klasse på Sødalskolens afdeling

i Løvel. Der blev fra skolens ledelse udtrykt bekymring for det pædagogiske ansvar ved en så

lille holdstørrelse. Dette bevirkede, at vi i bestyrelsen blev enige om at sammenlægge 6.klasse

fra afdelingen i Løvel med 6. klasse i afdelingen i Rødding. En løsning som heldigvis er blevet

taget godt imod, og børnene trives i den nye klasse.

Vi kunne samtidig se i prognoser på børnetallet, at der også fremover vil opstå årgange med

små elevtal på Sødalskolens afdeling i Løvel.

Skolestrukturdebatten i Viborg kommune  blev   i  mellemtiden   lagt  ”død”.   I stedet blev der fra

politisk side meldt fire fokusområder ud, som skolebestyrelserne skulle forholde sig til. Der

blev nedsat et udvalg af skolebestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra skoleledere,

medarbejdere og forvaltning til at arbejde videre med denne proces. Et udvalg hvis fokus er

mål og indhold i folkeskolen. Resultatet af denne proces kendes endnu ikke.

De fire fokusområder er som flg:

- Bevarelse af alle de i dag kendte undervisningssteder

- Fokus på undervisning i nærområdet for de mindste børn.

- Styrkelse af udskolingen

- Styrkelse af ledelsen

I bestyrelsen på Sødalskolen har vi valgt at gribe denne opgave. Bestyrelsen vil ikke sidde på

hænderne og se til at afdelingen i Løvel bliver lukningstruet, og hvad dette kan afføde af

konsekvens for vores område og for afdelingen i Rødding. Bestyrelsen ønsker at de to

landsbyer,   Løvel   og   Røding   skal   ”spille   hinanden   gode”   gennem   samarbejde,   også   på  skoleområdet. Vi har kigget på, hvordan vi skaber den bedste skole, som har børn, der er

glade og trives, som samtidig leverer nogle gode faglige resultater. Vi ønsker, at Sødalskolen

skal være det naturlige førstevalg af skole i lokalområdet. Vi ønsker undervisning på

Sødalskolen fra 0-9.klasse, vi ønsker at fastholde og udvikle en faglig stærk udskoling på

Sødalskolens afdeling i Rødding. Dette kan kun gøres på et stærkt fundament, skabt allerede

fra indskolingen. Bestyrelsen er af den opfattelse at en god og stærk udskoling er med til at

fastholde børnene i lokalområdet, fastholde deltagelse i det lokale foreningsliv, en mulighed

som er vanskelig hvis ikke Sødalskolen fastholder udskoling. Vi ønsker en åben skole, som er

en aktiv del af livet i de mindre landsbyer. Bestyrelsens ambition er at være en attraktiv

arbejdsplads for medarbejderne. Vi ønsker at fastholde og stadig tiltrække dygtige og

engagerede lærer og pædagoger. Samtidig ønsker vi at se på de udfordringer, som fremtiden

bringer med rettidig omhu.

En samlet skolebestyrelse ser fremtiden på Sødalskolen således:

Fra skoleåret 2015/2016 samles indskoling 0-3. klasse og SFO på afdelingen i Løvel. 4-9.

klasse og klubtilbud samles på afdelingen i Rødding. Der  skabes  således  et  ”indskolingshus”, hvor børnene lærer at gå i skole. Vi ser dette indskolingshus som en stor gevinst for børnene,

et hus som kan være med til at lette overgangen fra børnehave til skole. Vi vil med dette

Page 2: Fremtiden på sødalskolen

indskolingshus samle alt pædagogisk ekspertise, lærer og pædagoger, den gruppe af personale

der netop har viden om denne gruppe af børn. Stor mulighed for mono- og tværfaglig sparring

blandt personalet, hvilket i dag er besværliggjort af den fysiske afstand.

Der etableres en alderssvarende legeplads i udeområdet.

Der etableres busdrift de to afdelinger imellem, således at børn kan afleveres i SFO i deres

hjemby. Det er magtpåliggende for bestyrelsen at der etableres gode trygge rammer hvori

børnene kan afleveres og opleve en god og rolig start på dagen, og derefter sammen med

personalet tage bussen til den anden afdeling.

Skolen bliver således tosporet, en tosporet skole vil betyde beder mulighed for holddeling og

undervisningsdiffentiering, hvilket vil betyde at det enkelte barn i højere grad vil blive

tilgodeset ift. potentiale og læringsstil. Skolen skal tilbyde tonede linjefag i udskolingen. Vi

ønsker at inddrage det lokale idræts og erhvervsliv i undervisningen.

Vi får med denne løsning skabt en mulighed for mere harmoniske holddannelser, så vi ikke har

store klasser på en afdeling, og små klasser på den anden afdeling. Forslaget vil give mulighed

for at lave en mere jævn kønsfordeling i klasserne.

Bestyrelsen og ledelsen har præsenteret dette forslag for personalet på Sødalskolen. Et samlet

personale bakker op om dette forslag, personalet ser samtidig en stor faglig, pædagogisk samt

trivselsmæssig gevinst ved den forslåede løsning.

Skolebestyrelsen ønsker størst muligt fagligt udbytte, livsduelige og kompetente børn, høj

trivsel for både elever og ansatte, attraktiv arbejdsplads, gode relationer, optimeret udnyttelse

af personaleressourcerne, godt forældresamarbejde og det allervigtigste: lys i øjnene hos

lokalområdets børn.

Vi ved, at dette er et meget følsomt emne for os som forældre, svært at skulle forholde sig til

ændringer og noget nyt, som endnu ikke er etableret. Vi har i bestyrelsen brug for alle gode

idéer og input fra jer, således at vi sammen skaber de bedste rammer for vores børn.

Gode idéer, konstruktive forslag, bekymringer, spørgsmål om helt praktiske ting, kan sendes

til bestyrelsen, således at bestyrelsen har de bedst mulige forudsætninger for at træffe den

rigtige beslutning. Bestyrelsen står naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål.

Den videre proces er nu, at bestyrelsens forslag om fremtiden på Sødalskolen er i høring i

lokalområdet. Herefter behandler bestyrelsen indkomne forslag og indsigelser. Bestyrelsen

laver en indstilling til Børn og Unge-udvalget i Viborg kommune, som formelt godkender den

endelige plan.

Spørgsmål og kommentarer skal være bestyrelsen i hænde inden 15. februar 2015.

http://www.sodalskolen.dk

På bestyrelsens vegne

Aksel Gaardsted Christiansen

Formand

[email protected]

+45 2040 2085

Page 3: Fremtiden på sødalskolen