N r . 1 • 1 8 . å r g a N g • m a r t s 2 0 1 1

LOs – LaNdsfOreNiNgeN af OphOLdssteder, bOtiLbud Og skOLebehaNdLiNgstiLbud

Gi‘ LOS

Hjemtagelser og flytning af udsatte unge – et partsindlægside 10

Fokus på kvalitet giver appetit på mereside 28

I LOS kæmper vi for jer og med jerside 4

Husk Landsmøde og Generalforsamling 4.-5. april!

hjemtagelse: Lyset for enden af tunnelen er forsvundetside 24

2 gi’ LOs • 1-2011

Geert Jørgensen, direktør i LOS

D anmarks dårlige økonomi efter finanskrisen – hvis den da er overstået – har sat sine tydelige spor på

det sociale område. Men det er ikke bare opbremsningen i de kommunale udgiftsstigninger og skattestoppet, der har skylden for de dramatiske nedskæringer, vi for tiden ser på det specialiserede socialområde. Som LOS i flere omgange har sat fokus på, blandt andet her i Gi’LOS, er det meget uklart og uigennemskueligt, hvad der er foregået med den kommunale økonomi efter kommu-nalreformen. Hvor mange penge, der efter reformen er flyttet fra centrale og administrative udgifter og over på udgifterne til forebyggelse og anbringelse af udsatte og handicappede børn og unge og foranstaltninger for udsatte og handicappede voksne, er der i virkeligheden ikke nogen, der har et klart overblik over.

Derfor har LoS da også i mange sammenhænge efterlyst en gennemgribende analyse af udgiftsudviklin-gen. Selv socialminister Benedikte Kiær udtalte til Gi’LOS i september 2010 om et af elementerne bag stigningen, at: »Vi har jo fået en undersøgelse fra revisionsvirksomheden Deloitte, der slår fast, at der er nogle problematiske forhold, bl.a. i forhold til taksterne. Den undersøgelse viser klart, at der er brug for at kigge området igennem. For ja, der har været udgiftsstigninger, men det er svært præcist at slå ned på, hvad det er, der pengemæssigt har tordnet derudad. Det ved vi ikke præcist, og det skal vi arbejde videre med.«

BeneDikte kiær fortSatte: »Der har været noget uigennemsigtighed i forhold til netop dette overhead i kom-munernes priser, og alt peger på, at problemet er, at vi skal have større gennemskuelighed på takstområdet. Hvad det er for takster, der arbejdes med, hvordan de er sat sammen, og hvordan udviklingen i dem har været.«

Lede

r...der er et stort behov for, at der iværksættes en grundig undersø-gelse af den økonomiske udvikling siden kommunalreformen...

»

om takSterne SagDe Benedikte Kiær: »Deloitte-rapporten er for mig tydelig nok til at slå fast, at der ikke er tilstrækkelig gennemskuelighed på området, når det gælder taksterne og takstudviklingen. Og det skal vi ind og kigge på.«

DeSværre Ser Det ikke ud til, at der sker noget. LOS udsendte i januar sammen med otte andre organisa-tioner en opfordring til socialministeren om at sætte et rejsehold til at kulegrave området for udsatte børn og unge. Socialministeren henviste i sit svar til, at hun ned-satte en ekspertgruppe, der skulle følge op på Barnets Reform, men der er fra medlemmer af ekspertgruppen udtrykt uenighed med ministeren om, hvad det egentlig er ekspertgruppen skal se på. Ifølge artikler i dagbladet Politiken mener socialministeren ikke, at arbejdsgruppen direkte skal kontrollere kommunerne. Men det er blandt andre Bettina Post, formand for Socialrådgiverforenin-gen, uenig i. Hun er bekymret for, at kommunerne ved at sværge til lokale løsninger svigter børnene, og hun vil have sine kolleger i ekspertgruppen til at holde øje med kommunerne. »Mange af os i gruppen kender temperatu-ren på indsatsen. Vores viden om de spareplaner, kommu-nerne sprøjter ud for tiden, skal bringes ind til ministeriet«, fastslår Bettina Post.

i LoS Bakker vi op om, at ekspertgruppen skal forholde sig til den aktuelle virkelighed og de nedskæringer, der sker i kommunerne, men vi fastholder stadig, at der er et stort behov for, at der iværksættes en grundig undersø-gelse af den økonomiske udvikling siden kommunalre-formen på hele det specialiserede socialområde.

3gi’ LOs • 1-2011

GI‘ LOS • NR. 1 • 18. ÅRGANG • MARTS 2011 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. maj 2011 Se annoncepriser mv. side 50.Forside: Solhaven i Farsø – læs side 24.

UdgiverLOS – Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer

4 i LoS kæmper vi for jer og med jer

8 Åbent brev til Socialministeren

10 hjemtagelser og flytning af udsatte unge – et partsindlæg

11 kort nyt fra LoS

14 Juranyt

15 hvad er der los?

16 Skolelederårsmødet 2011

19 Praksisfagligt netværk for skoleledere

20 historisk tilbageblik på døgnområdet fra en

afgået »LoS bestyrelsesarbejder«

24 hjemtagelse: Lyset for enden af tunnelen er forsvundet

28 fokus på kvalitet giver appetit på mere...

31 iSo-certificering – kvalitet og Sfi har

blandt andet ført til en ny afdeling

33 opholdssteder starter nyt uddannelsesinitiativ

34 Det Blå rocktog på sporet igen!

35 annoncer

16

24

28

34

4 gi’ LOs • 1-2011

Af Sekretariatsleder Sigrid Fleckner

H jemtagelser, manglende efterværn, besparelser, ledige

pladser. Ordene for det som vores medlemmer oplever lige nu er mange, og der kæmpes ude på stederne for at få tingene til at hænge sammen. Der er pres på fra flere sider. Kommunerne sparer og undlader at anbringe børn, unge og voksne. Efterværn bevilges ikke og hjemta-gelser sker i stor stil. Politikerne siger på den ene side, at de udsatte borgere skal have den hjælp de har krav på, men samtidig er de handlingslammede i forhold til at kunne skride ind overfor kom-munerne, der prioriterer økonomi frem for borgerne på grund af det kommunale selvstyre. I medierne kæmpes om over-skriften for hvordan udsatte borgere sikres det bedste liv. Bliver det kom-munernes version, der kunne lyde »børn og unge længst muligt i eget hjem«, der løber af med sejren? Eller bliver det den anden historie, der lyder »ude godt, hjemme ikke«.

os offensivt i forhold til KL’s ud-meldinger på området

• mediemæssigt – Ved at vi søger at påvirke, hvordan området som sådan og især de private tilbud omtales i medierne

Det kan illustreres med modellen på næste side.

I forhold til de konkrete indsatser kan man sige, at vi arbejder på tre fronter: Den ene handler om at påvirke udviklingen i udbud og efterspørgsel på pladser på medlemsstederne. Det andet handler om at påvirke driftsbetingelserne for medlemmer-ne, herunder takstfastsættelserne ude i de enkelte kommuner. Det tredje handler om at påvirke, hvordan den ydelse vi leverer ople-ves af vores omverden.

Påvirkning af udbud og efterspørgselFor så vidt angår udbud og efter-spørgsel har LOS taget aktivt del i debatten om, hvad stigningerne på det specialiserede socialområde bunder i. Det skyldes, at KL og kommuner-ne begrunder de store besparelser, vi ser lige nu med, at der har fundet store stigninger sted. Samtidig er ud-lægningen fra KL og kommunerne, at stigningen især skyldes, at leveran-

For jer som medlemmer kan det synes som kampen mellem David og Goliat, men i LOS oplever vi, at det nytter at kæmpe. Med denne artikel ønsker vi at fortælle, hvilke tanker vi har om strategien for kampen og hvilke tiltag, vi har gjort eller tænker at gøre for at påvirke situationen.De niveauer vi arbejder i forhold til kan inddeles på følgende måde:

• Politisk niveau – Ved at vi søger at påvirke ministre, folketingspoliti-kere, og embedsmandsapparatet

• kommunalt niveau – Ved at vi søger at påvirke de øvre politiske og forvaltningsmæssige lag i den enkelte kommune, hvor der er problemer

• medlemsniveau – Ved at vi går ind i de enkelte sager, herunder er bisidder i møder med kommu-nerne

• interesseorganisationsniveau – Ved at vi blandt andet forholder

LOS’ StrateGISke vaLG

I LOS kæmper vi for jer og med jer – om LOS’ strategiske valg i en krisetid

...i LOS oplever vi, at det nytter at kæmpe... »

5gi’ LOs • 1-2011

dører af sociale ydelser, herunder private opholdssteder og botilbud, har hævet prisen. LOS mener ikke alene, at det er et stort samfundsmæssigt problem, at vores allermest udsatte borgere udsættes for så store forringelser, men også at det er et problem, at det udlægges som om de private skulle hæve taksten uden en saglig grund. Fakta er nemlig, at ingen reelt har kunnet forklare, hvad stigningerne skyldes. LOS mener for eksempel, at KL ikke har taget højde for, at der lige nu er tale om store årgange af unge. Alt andet lige giver det en formod-ning for, at der vil være flere unge i antal, der har behov for en indsats. Derudover har flere kommuner ændret den måde, de konterer på, og lovgivningen har blandt andet betydet, at også indirekte udgifter i højere grad fremgår af de relevante konti. Kommunerne har for eksempel

efter kommunalreformen hævet det overhead, de indregner i taksten, når de sælger pladser til hinanden. Det er ligesom de private tilbuds betaling for tilsynets udgifter, der belaster anbringelseskontiene, mens indtægterne flyttes over i den store kommunekasse. Det statslige tilskud til de dyre enkeltsager er gradvist blevet nedsat, og efter kommunal-reformen har kommunerne lagt et stort overhead ind i taksterne for de tidligere amtsinstitutioner. Endelig er lønningerne på det specialiserede område, som for alle andre områder, steget betragteligt i de senere år. De nævnte faktorer har også en betyd-ning for stigningen på det speciali-serede socialområde. LOS har derfor fremlagt egne tal, der ikke viser en stigning ud over hvad, der måtte forventes på baggrund af udviklin-gen i antallet af børn og unge samt de normale lønstigninger. Det har

LOS kastet ind i debatten uden, at KL eller andre har kunnet tilbagevise det, som LOS peger på. Socialmini-ster Benedikte Kiær udtaler da også til Gi’LOS (Nr. 3, september 2010), at »Meget af kommunernes snak om en udgiftseksplosion er ritualdans«. LOS’ indspark har helt klart nuanceret debatten og gjort, at kommunernes ensidige fortælling om årsagerne til takststigningerne ikke har stået alene. I det fortsatte arbejde om stigningerne arbejder LOS politisk på, at der iværksættes en grundig undersøgelse af, hvad stigningerne på specialområdet egentlig bunder i. Et andet tiltag i forhold til udbud og efterspørgsel har været, at LOS i efteråret iværksatte en undersøgelse af hjemtagelser og flytninger af børn og unge. LOS ønskede med undersøgelsen at synliggøre, at der er kommuner >

LOS’ StrateGISke vaLG

pReSSeN

SekReTARIAT MeDLeMMeR

MINISTeRIeROG eMbeDSMæND

FOLkeTINGS-pOLITIkeRe

kOMMUNeR

INTeReSSe-ORGANISATIONeR

6 gi’ LOs • 1-2011

der hjemtager børn og unge udeluk-kende for at spare penge, hvilket stærkt påvirker efterspørgslen på pladser hos vores medlemmer. LOS offentliggjorde undersøgel-sen i januar i form af et katalog med 68 konkrete sager, hvor det synes at være kommunernes økonomi og ikke børnene tarv, der har dikteret beslutninger om hjemtagelser eller flytninger af udsatte børn og unge. Undersøgelsen blev omtalt i flere medier, og Socialministeren meldte allerede dagen efter offentliggørel-sen, at hun ville bede Ankestyrelsen undersøge kommunernes hjemta-gelser af anbragte børn og unge. Undersøgelsen vil omfatte 100 sager og ligge klar i efteråret 2011. LOS er sikker på, at undersøgelsen vil vise mange sager, hvor kommunerne har hjemtaget børn og unge i strid med reglerne. Med ministerens undersøgelse har vi vundet en stor sejr i forhold til at få belyst kommunernes praksis. En analyse der forhåbentlig vil bidrage til, at kommunerne i mindre grad kan hjemtage børn og unge, der er

i et vellykket forhandlingsforløb hos vores medlemmer.

Driftsbetingelserne for med-lemmerne i kommunerne En del kommuner har i forbindelse med efterårets budgetudmeldinger pålagt de private opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud at reducere budgetterne, så taksten kan reduceres. Det til trods for at kommunernes forpligtelse alene er at påse om pris og kvalitet hænger sammen, i forhold til den målgruppe som det enkelte sted modtager. Ved at pålægge besparelser går kom-munen reelt ind og bestemmer ser-viceniveauet. Noget som klart alene er op til anbringende kommune at tage stilling til i forbindelse med de konkrete anbringelser. For LOS har det været ekstremt vigtigt at gå ind i disse sager, fordi de forringer medlemmernes drift og selvstændighed i forhold til hvilken ydelse, man ønsker at levere. LOS’ medlemmer skal kunne levere den ydelse, de ønsker, til den pris det koster. Medlemmerne må så på

sin side naturligvis nøje overveje sammenhængen mellem pris og kvalitet og deres evne til at konkur-rere med andre tilbud i forbindelse med kommunernes køb af pladser. Men kommunerne skal ikke gennem deres tilsynsbemyndigelse udhule indholdet og økonomien på vores steder. LOS har været gået ind i disse sager ved at kontakte de øverste forvaltningsmæssige og politiske lag i de kommuner, det har handlet om, og blandt andet stillet dem til ansvar for med hvilken hjemmel, de har pålagt reduktionerne. LOS har også taget kontakt til Socialministeriet over tre omgange, og ministeriet har præciseret hvad kommunerne opgave er i udøvelsen af tilsynet. Præciseringer der dog ef-ter LOS’ opfattelse kunne have været mere skarpe. LOS har informeret via nyhedsbre-ve om sagen og indkaldt medlem-merne til netværksmøder i berørte kommuner, samt deltaget som bisid-der i konkrete sager. LOS må på nuværende tidspunkt

>

LOS’ StrateGISke vaLG

4 Gi’ LOS • 3-2010

men udgifterne er steget. spørgsmålet er blot, hvad der er årsagen, fastslår socialminister Benedikte kiær i dette interview. Hun vil satse på gennemsigtighed og kvalitet i arbejdet med udsatte og anbragte børn.

Af Stig Andersen, journalist

S ocialminister Benedikte Kiær vil ikke deltage i det kor, der i

debatten om samfundets udgifter i forbindelse med udsatte og anbragte børn omtaler denne gruppe som en stadig større belastning for samfun-det. »Jeg mener ikke, at de anbragte børn er en større belastning«, fastslår

børn selv har bedt om at være i, og så har vi som samfund pligt til at give dem den nødvendige hjælp«, siger Benedikte Kiær. Den stadigvæk forholdsvis nye so-cialminister er havnet for bordenden i et af de budgetmæssigt tungeste ministerier i en periode, hvor ikke mindst kommunernes økonomi er under hårdt pres, bl.a. på grund af de sociale udgifter. Den betrængte øko-nomi er dog ikke en situation, der får Benedikte Kiær til at ryste på hånden, når det handler om, hvad der skal til, for at samfundet løser de opgaver, der er på det sociale område. Igen og igen slår hun fast, at det eneste,

socialministeren i dette interview med Gi’ LOS. »Jeg mener tværtimod, at man skal holde op med at tale om det specialiserede socialområde som en gøgeunge. Det er jo det, nogle af kommunerne har været ude at sige, og det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det handler om børn, nogle er handicappede, andre er ofre for omsorgssvigt, og de har brug for hjælp. Det er jo ikke situationer, disse

TEMA: ØkOnOMi på AnbrinGELSESOMråDET

Gi-LOS-3-10.indd 4 10/09/10 13.27

5Gi’ LOS • 3-2010

der dur i dette arbejde, er: Kvalitet i indsatsen.

loven skal holdesMen debatten om udsatte og anbragte børns belastning af økonomierne rundt om i kommunerne raser. Bruger vi for mange penge på anbragte børn? »Der er jo sket en udgiftsvækst gennem de senere år. Samtidig hører vi, at der sådan set ikke er flere anbragte børn end tidligere. Men vi hører også om nogle institutioner og om nogle takster, hvor der ikke er gennemskuelighed. Og vi hører om, at indsatsen og resultaterne i forhold til anbragte børns situation og frem-

tidsmuligheder godt kunne være bedre. Her er det ekstremt vigtigt, at der er kvalitet i den indsats, der gø-res. Ligesom det er ekstremt vigtigt, at vi overholder den lovgivning, der er på området.«

Lidt mere præcist, hvad er det i lovgiv-ningen, du tænker på? »Lovgivningen på området er me-get klar. Er der et barn, der lider un-der omsorgssvigt, så skal der gribes ind. Og det skal være uden hensynta-gen til økonomien. På det område er loven meget klar, og ud over, at det altså er mennesker, vi taler om, så vil kommunerne, hvis de ikke sørger for

at sætte ind med den rigtige og den nødvendige hjælp, få problemerne tifold tilbage på et senere tidspunkt. Dette arbejde er jo ikke kun et spørgsmål om, at kommunerne går ind og redder et menneskeliv, det er også et spørgsmål om, at de ikke senere i børnenes voksenliv får nogle andre problemer, som de så bliver nødt til at forholde sig til.«

Hvad er det, der tordner derud ad?Hele økonomi-debatten går jo meget på, at der har været en udgiftseksplo-sion på området. Er det også for dig en kendsgerning? »Vi kan se, at udgifterne er steget. For mig handler det her om, at vi får set på vigtigheden af at give bør-nene de rigtige tilbud, og at vi som samfund griber ind i rette tid. Det er korrekt, at der fra kommunerne har været meget fokus på udgiftsvæk-sten, men det er altså rigtig, rigtig vigtigt, at vi kommer ud så tidligt som muligt og med den rigtige støtte og hjælp. Det er det, der gavner både barnet og kommunens økonomi på sigt.«

Men stadigvæk kører debatten jo omkring »udgiftseksplosionen«, at det er blevet dyrere? »Vi har jo fået en undersøgelse fra revisionsvirksomheden Deloitte, der slår fast, at der er nogle proble-matiske forhold, bl.a. i forhold til taksterne. Den undersøgelse viser klart, at der er brug for at kigge om-rådet igennem. For ja, der har været udgiftsstigninger, men det er svært præcist at slå ned på, hvad det er, der pengemæssigt har tordnet derudad. Det ved vi ikke præcist, og det skal vi arbejde videre med.«

Det er den snak, der er om, at kom-munernes overhead kan være den

Socialminister benedikte kiær:

Meget af kommunernes snak om en udgifts-eksplosion er ritualdans

Foto: Bastian andersen

>

TEMA: ØkOnOMi på AnbrinGELSESOMråDET

Gi-LOS-3-10.indd 5 10/09/10 13.27

Socialminister benedikte kiær udtal-te til Gi’LOS (Nr. 3, september 2010), at »Meget af kommunernes snak om en udgiftseksplosion er ritualdans«.

7gi’ LOs • 1-2011

LOS’ StrateGISke vaLG

til at gøre tilbuddene til udsatte børn, unge og voksne endnu bedre. Projektet forventes at køre over fire år, og indledes med et seminar efter sommerferien. LOS oplever i omverdenen en stor interesse for det udviklingsarbejde, vi laver. Det gælder også »Hvad virker«, hvor både politikere og em-bedsmænd har ønsket at vide mere om det. LOS har haft flere møder med Socialministeriet om projek-tet, og Socialministeriet har på den baggrund valgt at støtte projektet økonomisk, ligesom projektet har fået tilsagn om støtte fra Bikuben-fonden. Der arbejdes videre på at få yderligere midler til projektet. Ved fortsat at arbejde med kvali-tetsudvikling, er vi ikke alene med til at sikre at vores udsatte børn, unge og voksne får en kvalificeret indsats, når de er hos os jer medlemmer. Vi er også med til at sikre de private tilbuds troværdig og berettigelse i

LOS opleves i dag som en trovær-dig part på det sociale område»

forhold til omverdenen samt synlig-gøre, at de private tilbud er en vigtig bidragsyder af udviklingen på området – ja faktisk er vi svære at undvære!

Ingen reelt har kunnet forklare, hvad stigninger-ne på det specialiserede socialområde skyldes.

desværre konstatere, at flere kom-muner ikke vil tage Socialministe-riets udmeldinger til efterretning og fortsætter med at pålægge de private reduktioner i budgettet. I disse kommuner arbejder LOS for tiden med at se på med hvilke midler vi kan få stoppet, hvad LOS mener, er i åbenbar strid med reglerne på området. På trods af at vi oplever, at nogle kommuner fortsætter deres ulovlige praksis, så oplever vi, at kampen trods alt har medført ændringer i nogle kommuner. Derudover er So-cialministeriet og Folketinget blevet gjort opmærksom på, hvordan visse kommuner forvalter deres tilsyn. LOS forventer, at det bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende regelsæt på området, på en måde, der vil være til gavn for vores medlemmer.

Synliggørelse af medlemmernes ydelserLOS opleves i dag som en troværdig part på det sociale område. Det gæl-der især også i forhold til kvalitetsud-vikling af området, hvor blandt andet akkreditering omtales på positiv vis i omverdenen. Det målrettede og systematiserede arbejde med at udvikle og benytte kvalitetsmodeller er med til at differentiere os fra det offentlige, og synliggøre os private aktører som noget helt særligt. For LOS er det, som et led i vores stra-tegi, derfor vigtigt at holde fast i at udvikle os – ikke mindst i en krisetid. LOS og CAKU er derfor også nu gang i projekt »Hvad virker«, som skal styrke fokus på resultater og effekter, og gennem inddragelse af praksis, forskning og uddannelse medvirke

8 gi’ LOs • 1-2011

Åbent brev tIL SOcIaLmInISteren

Åbent brev til socialministeren og Folketingets Socialudvalg Hvordan går det med udsatte børn, unge og familier? - Vi har brug for et rejsehold

Som repræsentanter for tidligere anbragte, for forældre til anbragte børn og unge og for dem, der arbejder med udsatte børn, unge og familier er vi dybt bekymrede over de kommunale besparelser i børne- og familieindsatsen. Vi opfordrer til, at der bliver sat gang i en grundig kortlægning af området. Indsatsen overfor udsatte børn, unge og familier er under pres på grund af kommunalpolitiske og - økonomiske prioriteringer. Det fremgår både af de kommunale sparekataloger, af flere undersøgelser, af Ankestyrelsens opgø-relser og af dagspressen. Eksemplerne på bekymrende konsekvenser af pri-oriteringerne er mange;

Mere end 1.000 børn kommer ikke i skole i længere perioder eller modtager slet ikke undervisning. En kommune indfører en såkaldt ”kaskademodel,” som kort fortalt betyder, at børn og unge, der har brug for særlig støtte, bliver ”sat et trin ned”, så de hver for sig skal have et billigere tilbud. Børn og unge bliver flyttet fra anbringelsessteder uden, at deres be-hov har ændret sig. Der er en stigende tendens til, at 15-årige ”hjemtages” fra et anbrin-gelsessted og anbringes på ”eget værelse” med mere eller mindre støtte. Det er blevet sværere - og nogle steder umuligt - at bevilge kontakt-person til unge og iværksætte efterværn. Nogle steder venter unge i mere end et år på at få en kontaktperson, ligesom mange unge får afbrudt igangværende efterværnsforløb. Disse unge kommer til at stå på egne ben som 18-årige uden det netværk, som andre unge har. Det sker på trods af forskningsmæssig dokumentation for betydnin-gen af efterværn og for, at hjemmeboende 19-årige klarer sig langt bedre end udeboende. Der er eksempler på 16-årige, som lever på gaden efter, at kommu-nen har flyttet dem fra deres anbringelsessted, og på unge der for eksempel i november får at vide, at. 1. januar skal de flyttes fra det sted, hvor de har tilbragt en del af deres opvækst, uden at de på for-hånd er inddraget eller har fået at vide, hvor de så skal bo. Ifølge Ankestyrelsen falder antallet af nye beslutninger om anbrin-gelse af børn og unge fortsat markant. Dertil kommer, at Børns Vil-kår siden 2008 har hjulpet omkring 200 børn med at forblive an-bragt, fordi kommunen vil flytte dem mod deres ønske. Adskillige døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge nedlægges, hvorved der både kommer til at mangle specialindsatser og væsentlig og nødvendig specialviden.

Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9 1211 København K Telefon 72 48 60 00 Fax 72 48 60 01 Email: sl@sl.dk Girokonto 402-3951 Ref. ASA/lh Dok.nr. 746126 17. januar 2011

Dansk Socialrådgiverforening

LOS Børn & Familier ForældreLANDSforeningen TABUKA

HK/Kommunal FADD Børnesagens Fællesråd

2

Udviklingen er foruroligende og paradoksal set i sammenhæng med den

netop ikrafttrådte ”Barnets reform”. De her beskrevne eksempler tager

hverken afsæt i lovgivning eller i socialfaglige vurderinger, men skal pri-

mært tilgodese økonomiske hensyn. Det ligner et socialpolitisk eksperiment,

som ikke er gennemtænkt, og som indebærer en betydelig risiko for alvor-

lige konsekvenser for de børn, unge og familier, det drejer sig om.

Vi har fuld forståelse for behovet for at udvikle indsatserne og for, at man

søger at finde indsatser, der er billigere, uden at indsatsen forringes. Men

det er vores indtryk, at en del kommuner har for kort et perspektiv i

bestræbelserne og dermed beslutter stærkt kritisable besparelser, som er i

strid med både lovens bogstav og barnets tarv.

Det grundlæggende spørgsmål er naturligvis, hvordan det går de børn, unge

og familier, der har brug for støtte, men ikke får den i et omfang, der mod-

svarer det socialfagligt begrundede behov. Der er efter vores opfattelse

grund til at undersøge, hvad der konkret sker med disse børn, unge og fa-

milier.

Derfor foreslår vi, at Ankestyrelsen nedsætter et hurtigt arbejdende rejse-

hold, som skal foretage en kulegravning af området for at afdække, hvad

der sker, hvorfor det sker, og hvilke konsekvenser det har for børnene, de

unge og deres familier. Vi foreslår endvidere, at der nedsættes en følge-

gruppe til rejseholdet, som dels kan forberede arbejdet, og dels løbende kan

komme med forslag til, hvordan det sikres, at der er tilstrækkelige og kvali-

ficerede tilbud til udsatte børn, unge og familier. Følgegruppen bør bestå af

repræsentanter for de forskellige interessenter på området.

Det er vores vurdering, at overvågningen af arbejdet haster. Det er nødven-

digt, at vi får et overblik over konsekvenserne af de lokale prioriteringer,

inden de bliver fatale både for de berørte børn, unge og familier og på læn-

gere sigt også for kommunernes økonomi.

Venlig hilsen

Bettina Post Kim Simonsen Gitte Kirkeby

Dansk Socialrådgiver- LOS Børn & Familier

forening

Benny Andersen Alice Sørensen Bente Nielsen

Socialpædagogerne ForældreLANDS- TABUKA

foreningen

Per Støve Tine Theker Stryhn Geert Jørgensen

HK/Kommunal FADD – Foreningen Børnesagens Fællesråd

af Danske døgninsti-

tutioner

Åbent brev til Socialministeren...

8 gi’ LOs • 1-2011

9gi’ LOs • 1-2011

Åbent brev tIL SOcIaLmInISteren

2

Udviklingen er foruroligende og paradoksal set i sammenhæng med den

netop ikrafttrådte ”Barnets reform”. De her beskrevne eksempler tager

hverken afsæt i lovgivning eller i socialfaglige vurderinger, men skal pri-

mært tilgodese økonomiske hensyn. Det ligner et socialpolitisk eksperiment,

som ikke er gennemtænkt, og som indebærer en betydelig risiko for alvor-

lige konsekvenser for de børn, unge og familier, det drejer sig om.

Vi har fuld forståelse for behovet for at udvikle indsatserne og for, at man

søger at finde indsatser, der er billigere, uden at indsatsen forringes. Men

det er vores indtryk, at en del kommuner har for kort et perspektiv i

bestræbelserne og dermed beslutter stærkt kritisable besparelser, som er i

strid med både lovens bogstav og barnets tarv.

Det grundlæggende spørgsmål er naturligvis, hvordan det går de børn, unge

og familier, der har brug for støtte, men ikke får den i et omfang, der mod-

svarer det socialfagligt begrundede behov. Der er efter vores opfattelse

grund til at undersøge, hvad der konkret sker med disse børn, unge og fa-

milier.

Derfor foreslår vi, at Ankestyrelsen nedsætter et hurtigt arbejdende rejse-

hold, som skal foretage en kulegravning af området for at afdække, hvad

der sker, hvorfor det sker, og hvilke konsekvenser det har for børnene, de

unge og deres familier. Vi foreslår endvidere, at der nedsættes en følge-

gruppe til rejseholdet, som dels kan forberede arbejdet, og dels løbende kan

komme med forslag til, hvordan det sikres, at der er tilstrækkelige og kvali-

ficerede tilbud til udsatte børn, unge og familier. Følgegruppen bør bestå af

repræsentanter for de forskellige interessenter på området.

Det er vores vurdering, at overvågningen af arbejdet haster. Det er nødven-

digt, at vi får et overblik over konsekvenserne af de lokale prioriteringer,

inden de bliver fatale både for de berørte børn, unge og familier og på læn-

gere sigt også for kommunernes økonomi.

Venlig hilsen

Bettina Post Kim Simonsen Gitte Kirkeby

Dansk Socialrådgiver- LOS Børn & Familier

forening

Benny Andersen Alice Sørensen Bente Nielsen

Socialpædagogerne ForældreLANDS- TABUKA

foreningen

Per Støve Tine Theker Stryhn Geert Jørgensen

HK/Kommunal FADD – Foreningen Børnesagens Fællesråd

af Danske døgninsti-

tutioner

ministerens svar...

9gi’ LOs • 1-2011

10 gi’ LOs • 1-2011

nyt Fra LOS

kort nyt

D en 12. januar udsendte LOS et case-katalog med en beskri-

velse af medlemmernes oplevelser i forbindelse med 68 sager, hvor unge mellem 13 og 28 år enten blev hjemtaget eller flyttet fra et opholds-sted eller botilbud. Case-kataloget var et forsøg på at sætte kød og blod på nogle af de skæbner, der gemmer sig bag kommunernes dagsorden om at nedsætte udgifterne til det specialise-rede socialområde. Umiddelbart er der to ting, som særligt kendetegner disse historier. Den ene er, at afgørelsen om hjemta-gelse eller flytning ofte kommer helt uventet. Ifølge stedernes oplevelser har:· afgørelsen i stort set alle sager

været i modstrid med den gæl-dende handleplan, der indehol-der fortsat anbringelse, udvik-lingsmål m.v.

· der ikke ligget ny viden, undersø-gelser eller lignende til grund for nogen af afgørelserne.

· kommunen i en tredjedel af sa-gerne ikke talt med eller hørt den unge inden afgørelsen

· kommunen i 40% af sagerne ikke oplyst den unge om vedkom-mendes klage- eller ankemulig-heder

Et andet kendetegn er, at mange af sagerne handler om ophør eller ændring af udslusning eller efter-værn. Disse unge kommer ofte til at stå på egne ben uden det netværk, som andre unge har. Det sker oven i købet på trods af forskningsmæssig

dokumentation for betydningen af efterværn og dokumentation for, at hjemmeboende 19-årige klarer sig langt bedre end udeboende. Det er ubegribeligt, at kommu-nerne efter ofte at have brugt flere millioner kroner på et anbringel-sesforløb overhovedet kan finde på mere eller mindre at smide de unge ud til en usikker tilværelse på eget værelse eller i et opgangsfællesskab med en begrænset støtte. Ud fra en cost-benefit vurdering må det alene af økonomiske grunde være langt mere fornuftigt, at anbringelsen afsluttes i et planlagt forløb med passende udslusning og efterværn, således at så få unge som muligt tabes på gulvet. Udsendelsen af case-kataloget skabte stor opmærksomhed i medierne, og udover omtale i Jyllands-Posten var Geert Jørgensen både i Radioavisen, P1 morgen, TV2 Nyhederne og TV2 News og senere i P1 orientering. Case-kataloget blev sendt til socialminister Benedikte Kiær og til Folketingets Socialudvalg med en opfordring om, at Ankestyrelsen burde gennemgå de seneste 100 eller 200 sager om hjemtagelser eller flytninger, og allerede næste morgen udsendte socialminister Benedikte Kiær en pressemeddelelse, hvori det hed: Socialminister Benedikte Kiær har i dag bedt Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse af kommunernes hjemta-gelser af anbragte børn og unge. »Jeg kan ikke acceptere, hvis kom-muner hjemtager børn og unge ude-

lukkende for at spare penge og dermed ikke giver den støtte, som de har behov for. Derfor har jeg bedt Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse af kommunernes hjemtagelsessager, så vi kan få klarhed på området. Det er helt centralt, at børn og unge får den støtte, de har behov for« siger socialminister Benedikte Kiær. Ankestyrelsens undersøgelse skal omfatte omkring 100 sager, og Ankestyrelsen skal bl.a. vurdere, hvorvidt kommunerne har truffet den rette afgørelse ved at hjemtage barnet eller den unge fra anbringelsesstedet. Herudover skal det undersøges, om kommunerne har haft en samtale med barnet eller den unge, inden der blev truffet afgørelse om hjemgivelse, og om kommunen har vejledt barnet eller den unge i mulighederne for at klage over kommunens afgørelse. Undersøgelsen skal omfatte sager fra både 2010 og 2011, hvilket giver mulighed for også at følge implemente-ringen af Barnets Reform. Undersøgel-sen vil ligge klar i efteråret 2011. LOS vil fortsat følge udviklingen omkring hjemtagelser og flytninger nøje. Hjemtagelser og flytning af udsat-te unge – et partsindlæg kan hentes på www.los.dk > Publikationer.

Hjemtagelser og flytning af udsatte unge – et partsindlæg

11gi’ LOs • 1-2011

nyt Fra LOS

kort nyt

Antal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 426 131 31 %

Botilbud og familiebehandling 179 50 33 %

Skoletilbud 48 4 8 %Andre sociale tilbud 25 7 28 %Tilbud i alt 678

medlemssteder i alt 648 192 30 %

antaL Steder med LedIGe pLadSer Februar 2011

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da nogle medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

næSte nummer

Gi’LOS nr. 2, 2011 udkommer i starten af juni. Deadline er

10. maj

klage- og ankemuligheder

LOS har udarbejdet tre korte vejledninger om reglerne om beboeres og elevers klage- og ankemuligheder i Servicelovens og Folkeskolelovens regler. De tre vejledninger er målrettet til henholdsvis opholdssteder, botilbud og skoletilbud og gennemgår, hvordan medlemmerne kan hjælpe elever eller beboere med at klage over afgørelser, der er imod deres interesse eller velfærd. Vejledningerne kan hentes på www.los.dk > Dokumenter.

ObS – Husk at registrere ledige pladser hver månedSom nævnt under omtalen af Dialogmø-derne er det alt for få medlemmer, der husker at opdatere, at de har ledige plad-ser. Registreringen under »ledige pladser« gælder en måned, hvorefter den udløber automatisk. Fremover vil medlemmerne hver måned modtage en opfordring på e-mail om at tjekke deres registrering på hjemmesiden med henblik på at sikre, at man står registreret under »Ledige pladser«.

Landsmøde 2011Landsmødet 2011 afholdes den 4. og 5. april på Vingstedcentret. Årets tema er »Det specialiserede socialområde og kommunerne«. Vi har i år priorite-ret at inddrage kommunernes forvaltningschefer frem for den landspolitiske vinkel. Program og link til elektronisk tilmelding findes på www.los.dk.

Generalforsamling 2011Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med Landsmødet den 4. april kl. 15.30. Kandidater til valg til bestyrelsen anbefales at indsende en kort beskrivelse af deres opstillingsgrundlag til sekretariatet. Det er dog ikke et krav for opstilling, da det er muligt at stille op på selve generalforsamlingen.

1

det specialiserede socialområde og kommunerne

Landsmøde4.-5. april 2011

12 gi’ LOs • 1-2011

nyt Fra LOS

kort nyt

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmerLOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Bør-nesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der ind-

Indspark fra tørdokkene på udviklingsseminaretBestyrelsen har på de seneste bestyrelsesmøder haft fokus på tilbagemeldingerne fra arbejdsgrupperne på Udviklingsseminaret i efteråret. Der var en række fælles træk i de mange tilbagemeldinger, og bestyrelsen har på baggrund af disse udpeget nogle fokusområder for bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen har fokus på fire hovedområder:• Kvalitet,herunderakkreditering,projekt»Hvadvirker«,

forskning• Centraltilsyns-oggodkendelsesinstans• Dialogmedkommunerne,herunderkontakttildere-

gionale Kommune Kontakt Råd• Synliggørelse,herunderudviklingafhjemmesiden,

målgrupper, søgemuligheder og gode historier

Desuden indeholder forslagene fra arbejdsgrupperne en række forslag, som vil blive forsøgt indarbejdet i LOS’

Til 179 medlemmer på Christiansborg Jeg inviteret jer på 2 ugers erhvervspraktik på et bosted eller en specialskolen i den valgkreds, der ligger længst væk fra jeres bopæl. Kære alle i DK Lad os nu stå sammen om at skabe nogle fantastiske tilbud til børn & unge – uden at der går politik og økonomi i beslutningerne. Hilsen en bekymret Hjort Frederiksen Væk vores politikere. Penge til forebyggelse så dette ikke ender galt. Til LOS At få flyttet ansvar og økonomi fra kommuner til stat. Det er nok noget af svaret på spørgsmålet. Hvordan skabes der lighed/retfærdighed på anbringelsesområdet. Væk Hjort Frederiksen - Penge til forebyggelse – ellers ender det helt galt. Åbent brev til Folketinget At protektionismen blomstrer hæmningsløs i den offentlige sektor. Til LOS At kommunerne fortsætter med at anbring børn & unge – Vi skal overbevise dem med kvalitet & branding Større opholdssteder Kvalitetspres. Tidspres på grund af dårlig økonomi. Socialministeren Christiansborg Besparelserne på området som rammer både de unge og os på opholdsstederne. At dokumentere at vi har en berettigelse. Til beslutningstagere At holde fast i at forskellige mennesker har forskellige behov. Til Socialministeren, Regeringen At få centraliseret anbringelse af børn&unge således at det ikke ligger i de enkelte kommuner Den kommunale forvaltning Økonomi – tilsyn – Sorø Kommune

Uddrag af postkort-teksterne, som kan ses på www.los.dk

arbejde. Arbejdsgrupperne kom også med forslag til medlemmerne, som LOS vil støtte op om. For eksem-pel at medlemmerne skal invitere lokalpolitikere og folketingsmedlemmer ud at se stederne. Bestyrelsen vil arbejde videre med materialet fra Udviklingsseminaret. Interesserede kan se samtlige tilbagemeldinger fra arbejdsgrupperne og indholdet i de postkort deltagerne skrev på udviklingsseminaret, hvis de går ind på www.los.dk > Aktiviteter > Udviklingsseminar.

samles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds.

eksempler på støttemuligheder• Enung,derskaludskrivestilegetværelse,kansøge

om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen.

• Børn,ungeogvoksnemedsærligebehoviforbindelsemed uddannelse eller fritidsinteresser

• Vedligeholdafnetværk

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommu-nen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå. For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat.

13gi’ LOs • 1-2011

nyt Fra LOS

kort nyt

dialogmøderneLOS afholdt i januar sine årlige Dialogmøder, hvor med-lemmerne blandt andet har lejlighed til at høre, hvad foreningen har gang i, og debattere det med LOS’ for-mand Kim Simonsen og LOS’ direktør Geert Jørgensen. Der var i år indkaldt til 5 Dialogmøder rundt om i landet. På grund af meget lav tilmelding blev Dialogmødet i Region Midtjylland aflyst. På de fire Dialogmøder i det øvrige land var der i alt 274 deltagere. Samtlige oplæg og stikordsreferater af debatten kan læses på www.los.dk > Aktiviteter > Dialogmøder. Det viste sig på Dialogmøderne, at langt flere med-lemssteder end der var registreret på www.los.dk har ledige pladser. I dagene, hvor der blev afholdt Dialog-møder, var 28 % af medlemmerne registreret med en ledig plads. De deltagende medlemmer blev bedt om at markere ved håndsoprækning, om de havde en eller flere ledige pladser. På de fire Dialogmøder varierede andelen af steder med ledige pladser fra 40 til 66 %. Medlemmerne med ledige pladser blev derfor opfordret til at gå hjem og tjekke, om de var registreret på www.los.dk under »Ledige pladser«.

WWW.LOS.dk skifter udseendeFra april 2011 vil LOS’ nye hjemmeside gå i luften. Den nye side byder velkommen med et lækkert imødekommende design inspireret af LOS’ nye logo. Vi har i udvik-lingen af siden været taknemmelige for de mange input, der i årenes løb er kommet fra medlemmerne, og vi har bestræbt os på at gøre siden mere brugervenlig for alle brugere. I medlemmernes profiler vil der for eksempel være bedre mulighed for at beskrive sted, målgruppe og tillægsydel-ser. Vi glæder os til at introducere siden for jer på Landsmødet 4.-5. april 2011.

LOS’ KurSuSKaLender

MARTS

17. Personalejura 1 og 2, 2 dage, Sorø

APRIL

14. Medicinhåndtering 2, 6 timer, Middelfart

MAJ

6. Fokus på spiseforstyrrelser, 6 timer, Vejle

10. Administrative medarbejdere, 2 dage, Fangel Kro og Hotel

13 De stille børn på opholdsstederne, 6 timer, Middelfart

17. Skriv så det fænger - også på hjemmesiden, 6 timer, Middelfart

Se flere aktiviteter på www.los.dk under Kurser

14 gi’ LOs • 1-2011

Juranyt

§§§§§§§Juranyt§§§enkelte medarbejder er kompetent. På de af vore steder hvor medi-cinhåndtering er en normal del af udførelsen af arbejdet, anbefaler Sundhedsstyrelsen dog, at man føl-ger sundhedslovgivningen analogt. Der er ikke konkrete krav til den enkelte medarbejder, men Sund-hedsstyrelsen har en forventning om, at medicinhåndteringen foregår som på plejeområdet, og man derfor har uddannede medarbejdere, til at håndtere medicinen. Sundhedssty-relsen vurderer, at det er vanskeligt som medarbejder at håndtere medicin, såfremt man ikke er uddan-net. LOS anbefaler, at medarbejdere som skal håndtere medicin, sendes på kursus i Medicinhåndtering. LOS udbyder løbende kurser heri.

nye forpligtelser ved at have en fleksjobber ansatPå baggrund af en netop afsagt Hø-

jesterets dom er der sket ændringer for ansættelse af medarbejdere i fleksjob. Dommen betyder, at fleks-jobansatte medarbejdere altid har ret til overenskomstmæssige vilkår; også selvom der ikke er indgået en overenskomst. For LOS´ medlemmer, der har ansat en medarbejder i fleksjob, betyder det, at den fleksjobansatte medarbejder altid har ret til overens-komstmæssige vilkår. Selvom der ikke er indgået en overenskomst, vil den fleksjobansatte medarbejder alligevel have ret til vilkårene, og det kan faktisk betyde, at den fleksjoban-satte kan få andre ansættelsesmæs-sige goder end de øvrige ansatte. Eksisterende kontrakter for fleksjo-bansatte bør snarest laves om, så de tager højde for de vilkår, der gælder for overenskomsten for området. LOS står selvfølgelig til rådighed, hvis der er spørgsmål til ændringen.

Af Anne Mette Andersen og Anna Marie Carstens, LOS

M edicinhåndteringLOS har rettet henvendelse

til Sundhedsstyrelsen angående ret-tigheder og pligter for medarbejdere ansat på private sociale tilbud, som håndterer medicin for beboerne. Sundhedsstyrelsen har udtalt, at arbejde på private sociale tilbud ikke falder under sundhedslovgivnin-gen, som for eksempel arbejde på plejehjem gør. På plejehjem fungerer sundhedslovgivningen sådan, at lægen ordinerer medicin, hvorefter medarbejderne på plejehjemmet fungerer som lægens medhjælp i udførelsen af medicinhåndtering og udlevering. På private sociale tilbud er det derimod et lokalt ledelsesansvar, at medicinhåndteringen sker korrekt. Lægen skal derfor ikke tilse, at den

LOS anbefaler, at medarbejdere, som skal håndtere medicin, sendes på kursus i Medicinhåndtering.

15gi’ LOs • 1-2011

Af Anders Valeur, Voksenudvalget

V i kender det alle sammen; en af de der dage hvor intet

flasker sig, udfordringerne tårner sig op, man bliver magtesløs og har lyst til at banke hovedet ned i et bord bare for at kunne mærke sig selv midt i et øhav af uoverskuelighed. Man forsøger ihærdigt at samle sig sammen og famler efter energi på sin mentale hylde for at overleve sig igennem dagen, blokeret for udvikling af evner og kreativitet, hård presset og forfulgt af en stigende følelse af at befinde sig i en skyttegrav, hvor granaterne eksploderer om ørene på en. Man kan opleve sig selv udfordret af frygtfænomenet, der sløre tankerne, og det at bevare troen på et positivt resultat for alle, som man møder hver dag, er ikke altid let. Hvordan befrier man sig fra denne trældom? Det er der vist ikke en entydig opskrift på. Der findes mange bud på det, og det tror jeg hænger sammen med, at vi alle sammen oplever tingene forskelligt, er udfordrede på hver vores måde og udviklingsparate på hvert vores tidspunkt. Men vi lever i en tid, hvor mulighederne for selvdyrkelse og åndelig udvikling lader til at være ubegrænsede, en bevægelse som er taget til igennem det seneste årti og som de fleste er stødt på i deres hverdag som f.eks. coaching, livs-stilsudsendelser, kurser i personlig udvikling, selvudviklingsbøger og blandt andet begreber som mind-fulness og positiv psykologi. Fælles for alt dette er, at det er en opfor-

dring til at udvide bevidstheden og arbejde med begrænsende vaner, der til sammen kan stimulerer til at opdage personlige styrker og bruge dem som hovedkilde til at skabe sin virkelighed og blive nysgerrige på viden og nyskabelse.

Vores udvidelse af bevidstheden fe-jer hen over kloden med forbløffen-de kraft. Vi er først ved at begynde at opdage den mangfoldighed af evner vi har, men ligesom en hvilken som helst færdighed må man koncentrere sig om den og udvikle den, hvilket ikke altid er nemt eller noget vi har tid eller overskud til. Mange oplever en hverdag, der er godt fyldt op af jordnære ting, man skal forholde sig til og fokusere opmærksomhedskraf-ten på. Man kan ofte opleve, at når vi først for alvor bliver kastet ud i kaos og forvirring ændrer vi vores bevidst-hedstilstand, tvunget til at vågne op og virkelig begynde at tænke over, hvad der sker. Det kræver stort mod at sætte spørgsmålstegn ved vores tilværelse og kultur – vores liv, vores overbevisninger og verdensansku-else, men er den væsentligste del af processen med at udforske og udvide styrker og evner til at skabe den verden, vi møder. I Voksenudvalget forsøger vi at sætte spørgsmålstegn ved alt der bevæger sig indenfor voksenområ-det og diskutere løbende en masse emner, som vi indsamler blandt medlemmerne. Vi byder altid alle henvendelser om dilemmaer og problematikker på voksenområdet velkommen. Vi er med til at komme med indspark til LOS’ initiativer, det

vOkSenudvaLGet

§§§§§§§Juranyt§§§Hvad er der los?

Anders Valeur.

politiske arbejde og om hvordan LOS kan danne fællesskaber blandt medlemmerne. Vi udfordrer hinanden i udvalget i diskussionerne og betrag-ter uenighed som et sundhedsele-ment, hvormed nye tanker udveksles og deres muligheder virkeliggøres – med en forhåbning om noget lands-dækkende og stort.

16 gi’ LOs • 1-2011

SkOLeLederÅrSmøde

Af boris Jakobsen

S koleudvalget i LOS havde med programmet for årets

skoleledermøde forsøgt at flytte fokus fra områdets nuværende problematikker – hjemtagelser, krav fra kommunerne om generelle nedskæringer og de færre visitatio-ner til de forskellige skoletilbud. Med oplæg af Lisbeth Zornig An-dersen og Jens Arentzen blev der sat spot på, hvad der er med til at skabe forandringer, med til at flytte de unge mennesker fra A til B, med til at bevare det gode arbejde på skolerne og til at huske på at »det nytter«. Inge Damgaard fra UU Sydsjælland lagde for med en gennemgang af de ændringer, der er kommet på vejled-ningsområdet og om de muligheder skolerne har for at benytte sig af UU´s ekspertise og viden i forbindelse med de unges overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse / erhverv. Hun orienterede ligeledes om fol-keskolelovens § 9 stk. 4 – der kunne bruges for nogle af eleverne på vores skoletilbud:

Stk. 4. Skolens leder kan med ind-dragelse af Ungdommens Uddannel-sesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsfor-løb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og te-oretisk indhold kombineres i en under-visning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddan-nelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisnings-forløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.

Ligeledes er der mulighed for at bruge samme lovs § 33 stk. 4 - 7:

Stk. 4. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddra-gelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervis-ningspligten i erhvervsmæssig uddan-nelse eller erhvervsmæssig beskæfti-gelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommu-nalbestyrelsen. Stk. 5. De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde under-visning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med intro-duktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddan-nelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes

Skolelederårsmøde 2011

Lisbeth Zornig Andersen holdt oplæg...

17gi’ LOs • 1-2011

SkOLeLederÅrSmøde

Efter frokosten tog Poul Nissen over og fortalte om hvilke forsknings modeller, der har været anvendt til dokumentation af undervisnin-gens effekt – ud over nutidens PISA undersøgelser / sammenligninger – har der ikke været meget fokus på dette område – og slet ikke når talen falder på anbragte børn og unges undervisning på de private skoletilbud.Omkring ’effekt / virkning’ af en in-tervention / indsats (kunne være un-dervisning) fortalte han, at følgende faktorer har denne indvirkning:

Formen 15 %Forventninger 15 %Alliancefaktorer 30 % (kunne være læreren!)Klient faktorer 40 %

Der blev spurgt ind til om de tilste-deværende skoleledere havde lyst til at medvirke til en undersøgelse af effekten af undervisningen indenfor området – og der var klar stemning for at dette var et nødvendigt tiltag – for at kommunerne stadig kan se fornuften i at lade eleverne undervi-ses på vores skoletilbud.

... og sammen med oplæg af Jens Arentzen blev der sat spot på, hvad der er med til at skabe forandringer.

>

Skoleudvalget.

mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole. Stk. 6. Ved delvis opfyldelse af un-dervisningspligten ved erhvervsmæs-sig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole. Stk. 7. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervs-mæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. § 54, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

18 gi’ LOs • 1-2011

SkOLeLederÅrSmøde

Eftermiddagens sene oplæg stod Lisbeth Zornig Ander-sen for. Formanden for Børnerådet fortalte om sin egen op-vækst og skoletid som anbragt – og hendes meget klare budskab var: Alle kan noget – grib det – sørg for at udvikle det! Hun pointerede på det kraftigste, at vi som fagfolk gerne måtte være mere ambitiøse ikke bare på egne vegne – men så sandelig også på de unges – det er vigtigt at spotte de unges spidskompetencer – og tage afsæt i disse – frem for de unges mangler. Det var et meget personligt indlæg, som er svært at referere, men jeg er sikker på, at alle blev klar over vigtigheden i at møde de unge, hvor de er – uden at være forudindtaget, fordømmende eller på anden måde være i opposition til vores elever, men være klar til at tilgive, være tilgængelig, prøve igen og igen – og igen – relatio-nen opstår sjældent ved det første møde men ’rummet’ skal stilles rådighed af de voksne. Herefter var det tid til en tur i den smukke natur, en hurtig svømmetur – eller afslapning på værelset inden aftensmaden. – Og glædeligt at der blandt deltagerne var en, der havde lyst til at skabe glæde med guitar spil og sang. Jens Arentzen – skuespiller og instruktør – var nok kendt af de fleste – men efter at have fortalt / optrådt / spillet / ageret / instrueret og belært os alle sammen i 2 timer fredag formiddag – kendte vi alle meget mere til ham, hans opvækst og hvad der havde givet ham ’klikket’ til at være den han er i dag. Et meget personligt indblik i en ung mands udvikling fra at være utryg, fuld af uro, mistillid, traumatiseret, og hvad det var, der i mødet med hans ’forstyrrer’ (Erik Bal-ling) havde givet ham tillid, ro, tryghed – og derigennem havde han opnået selvværd. Han kom ind på 3 faktorer der havde været vigtige for ham, i hans egen forvandling:1. Det skal komme uventet fra én – • derharevnentilatforstyrre/ stille spørgsmål • derharevnentilatrammedetemotionelle/ følelserne

2. Hende / ham der lavede forvandlingen skal - • kunnelidemig • haverespektformig,forden jeg er

3. Vedkommende skal kunne flytte overbevisninger / ad-færd

Vi fik alle lov til at tænke på den person, der havde haft denne indvirkning på os, der havde haft disse evner til at forstyrre os – på de tidspunkter i vores liv – hvor vi havde brug for at blive mødt og set. Et »indspark« til os alle om at huske på de vigtige personer i vores liv – og husk at sige det til dem – hvilken betydning de har/ har haft for os - mens de stadig er omkring os

Sidste punkt på årets møde var en dialog imellem skole-udvalget og deltagerne. En del snak gik på skoleledernes vilkår, der er stor variation på de enkelte steder og det hænger meget sam-men med om der er tale om ’rene’ dagbehandlingstilbud eller det er en intern skole i tilknytning til et opholdssted. Et emne som skoleudvalget vil forsøge at sætte fokus på i den nærmeste fremtid – bl.a. blev der efterlyst mail adres-ser på alle skoleledere / afdelingsledere på interne skoler så kommunikationen kunne blive optimeret Måling af undervisningens effekt – er ligeledes et fokusområde for skoleudvalget / LOS i den nærmeste fremtid. Deltagerne ville gerne inddrages mere i skole – under-visningsområdet – skoleudvalget kigger på mulighederne for en tættere dialog / nyhedsbreve ol. Deltagerne efterlyste flere netværk for skoleledere / læ-rere og skoleudvalget vil forsøge at skabe sig et overblik over hvor der er igangværende netværk og hvor der skal arbejdes for at få det.

Jeg er sikker på at alle små 40 deltagere har haft et par berigende dage, hvor der nok har været højt til loftet i op-læggene, men også tid til egen refleksion og ikke mindst en god dialog med kolleger fra nær og fjern. Jeg skal til sidst på Skoleudvalgets vegne og af hensyn til næste års skoleplanlægning allerede nu invitere alle gode skolefolk til skolelederårsmødet 2012 – det bliver dagene – 27. og 28. januar i trekantområdet.

poul Nissen.

UU-vejleder Inge Damgaard.

>

19gi’ LOs • 1-2011

SkOLeLeder-netværk

Af boris Jakobsen, konsulent

F ørste sæson for det praksisfag-lige netværk for skoleledere

blev afsluttet med et 2-dages arrangement. Det bød bl.a. på besøg og rund-visning på Christiansborg samt snak med Pernille Frahm(SF) og Christine Antorini(S), Powerty walk på Sundhol-men med Per – overnatning på Sorø Storkro og formiddagen med tid til fæl-les refleksion og dialog om netværket. Netværket har budt på mange for-skelligartede oplæg – fra den enkelte deltagers egen skoleverden til sko-lepsykolog, UU vejleder, kommunal tilsynsførende, Niels Egelund, Eigil Aagaard og ikke mindst Jan Alder, der hver gang har bundet dagene sammen med aktuelle og værdifulde input fra undervisningsverdenen. Fødslen af netværket – på skole-lederårsmødet 2010 – var præget af entusiasme og vilje fra deltagerne side.

Der var lagt op til megen deltager akti-vitet, som vi i bagklogskabens ulidelige klarsyn nok skulle have haft minimeret noget, det viste sig i hvert fald i løbet af året – at det var svært at fastholde den enkelte deltagers aktivitetsforpligtigel-ser. En del af netværkets intentioner – må vi erkende – ikke blev nået. Det er dog min klare opfattelse, at de deltagere der har været stand-

praksisfagligt netværk for skoleledere

haftige og mødt flittigt op i hele forløbet har opnået:• Godekollegialekontakter/nyt-

tigt netværk• Forståelseogindsigtiandressko-

letilbud / undervisnings praksis• Oplevelseafogvidenom–»jeg

er ikke alene«• Oplevelseafikkeatværekonkur-

renter men en »farve på paletten« >

Christine Antorini viste rundt på Christiansborg.

Møde med pernille Frahm og Christine Antorini.

20 gi’ LOs • 1-2011

SkOLeLeder-netværk

>

’powerty walk’ med per – på Sundholmen.

Niels egelund.

Netværkets sidste 2 dages møde indeholdt blandt andet besøg i København og gav mulighed for at diskutere områdets udfordringer med 2 politiske uddannelses-ordførere på Christiansborg – Pernille Frahm (SF) og Christine Antorini (S). De var meget lyttende for gruppens spørgsmål og meget interesserede i områdets aktuelle problemstillinger. Der var en god dialog og en efterspørg-sel fra politikerne om mere viden om området. En opgave for skoleudvalget. Efterfølgende havde Jan sørget for, at vi alle kunne blive klogere på ,hvad Sundholmen er – og har været. Vi var på ’powerty walk’ med Per, der meget levende fortalte historien om Sundholmens opståen, tilblivelse og hvordan bydelen har fungeret helt op til vores dage. Et spændende indblik i en ikke så svunden tid af en på området meget erfaren mand. Anden dagen blev brugt til en gennemgang af forløbet med et kig til fremtiden. Der blev udtrykt tilfredshed med det meste af forløbet, enkelte dage havde været lidt ’tynde’ – men som alle steder har vi også været ramt af sygdom og uopsættelige opgaver hos oplægsholdere mv. Der blev afsluttende ønsket at netværket fastholdes – med et to dages arrangement i 2012. Jeg glæder mig allerede.

Fragmenter af et historisk tilbageblik på døgnområdet fra en afgået »LOS bestyrelsesarbejder«Af Arne Rasmussen, forstander karise Ungdomshus

T idligere medlem af: Bestyrelsen for LOS og bestyrelsen for Fonden for kvalitetsudvikling,

viden og dokumentation samt Børne- og ungeudval-get. Nuværende medlem af Skoleudvalget.

Da LoS var lilleLOS har gennemgået en fantastisk udvikling siden den spæde start først i halvfemserne. En udvikling der dels skyldes samfundsudviklingen og i høj grad Geert Jørgensen og de andre dygtige medarbejdere i sekretariatet. Den samfundsmæssige årsag ligger i forhold til den udvikling, der har været på døgnområdet siden 1981, hvor Amtsrådsforeningen og Socialpædago-gisk Landsforbund (SL) indgik en katastrofal over-enskomst, der i praksis har medført nedlæggelse af offentlige døgnforanstaltninger. Dette kræver nok en nærmere forklaring:Undertegnede har arbejdet i det amtskommunale døgninstitutionssystem i 16 år, hvoraf de 6 som afde-lingsleder på et ungdomscenter. Jeg har været en del af og fulgt udviklingen på døgnområdet siden 1975. Slutningen af 70’erne var en periode, hvor der var grøde i institutionsudviklingen. Der var plads til eksperimenter, og mange rigtig gode døgninstitu-tioner blev udviklet. Der var politisk vilje og økonomi til at løse døgninstitutionsbehovet samtidig med, at uddannelsen inden for området blev udbygget. Det var en slags guldalder for området, der holdt helt frem til overenskomsten, der blev indgået mellem Amts-rådsforeningen og Socialpædagogisk Landsforbund i 1981. Her blev selve grundlaget for socialpædagogisk arbejde udraderet fra døgninstitutionerne! Det var den overenskomst, der fratog dygtige, engagerede og resultatsøgende socialpædagoger muligheden for at udføre deres arbejde med den tid og på den måde, som er nødvendigt, hvis arbejdet skal lykkes. Nemlig ved at være sammen med og skabe fælles handlinger, oplevelser og kontinuerlig kontakt med institutioner-nes beboere. Hvad var det, der forvoldte et så fatalt angreb på døgninstitutionsbranchen? Jo, det der skete var, at det man dengang kaldte særlige ydelser (nattevagt, arbejde på søn- og helligdage m.v.) skulle konverteres fra en økonomisk ydelse til afspadsering indregnet i

21gi’ LOs • 1-2011

HIStOrISk tILbaGebLIk

Jeg opsagde mit trygge pensi-onsgivende job som afdelingsleder, tog det store spring og startede som pædagogisk leder på et stort opholdssted indtil 1992, hvor jeg sammen med en kollega gik i gang med at etablere opholdsstedet og den selvejende institution Karise Ungdomshus. Her har vi gennem årene løbende udviklet vores kon-cept, der i høj grad bygger på retten til at arbejde, undervise og i det hele taget at opleve og være sammen med eleverne i det omfang, behandlings-arbejdet kræver, og ikke efter hvad gamle golde betonkommunistisk inspirerede overenskomster foreskrev. På opholdsstederne kan vi ud-nytte ressourcerne optimalt. Vi kan tilbyde medarbejderne engagerende jobs, der giver stor faglig tilfredshed og arbejdsglæde, bl.a. ved at se tingene lykkes. Opholdsstederne har gennem tiden notorisk udviklet effektive og specialiserede tilbud, der prismæssigt har ligget betydeligt under prisen for tilsvarende normalt overenskomststyrede offentlige institutioner.

forskellenDen vigtigste forskel på et opholds-sted og en offentlig døgninstitution er simpelthen, at opholdsstederne er frigjort for centralt styrede over-enskomster og arbejdstidsreglers snærende bånd. Kort og populi-stisk kan det udtrykkes således: På opholdsstederne har vi ikke ’tiden’ til snærende overenskomster, stive ar-bejdstidsregler og masser af koordi-nationsmøder. Vi har bare ikke tiden, fordi vi skal arbejde med eleverne! På et opholdssted som Karise Ungdomshus tilpasses organisa-tionen og tilbuddene den enkelte elev, der er indskrevet. Eleven sættes

Fragmenter af et historisk tilbageblik på døgnområdet fra en afgået »LOS bestyrelsesarbejder«

arbejdstiden. Før 1981 var arbejds-ugen på 40 timer + nattevagter. Det vil sige, at vi kunne (måtte!) arbejde effektivt i 40 vågentimer gennem-snitligt om ugen. Prøv at sammen-ligne dette tal med en 37 timers uge, hvoraf der skal afspadseres for to nattevagter og en 10 timers søndagsvagt. Så er der i alt 20 timer tilbage til at arbejde i. Når den en-kelte medarbejder får nedskåret den effektive arbejdstid til næsten det halve, så skal der over en halv gang flere medarbejdere til for at lukke vagtplanen. Dette er imidlertid ikke nok, for det er ikke maskiner, vi arbejder med men mennesker. Derfor skal der bruges over dobbelt så megen tid til overlapninger på grund af hyppigere personaleskift, flere møder, samarbejdsmøder m.v. Når alt den øgede mødetid fratrækkes de 20 timer, vil der ca. være 12 timer tilbage at arbejde i. Ud af disse 12 timer skal der skrives indberetninger, samarbejdes med skole, sagsbehandler, forældre m.fl. samt planlægges. Det er under disse forhold meget lykkeligt, hvis der bliver 5-6 timer tilbage til at levere socialpædagogisk påvirkning – og helt ærligt, hvad er det værd?

Åbenbaringen og mødet med et opholdsstedI 1991 havde jeg set og oplevet nok under disse forhold og søgte nye og bedre modeller for udførelse af socialpædagogisk arbejde. Denne søgen bragte mig over i et for mig underligt system, der var en blanding af offentlig og privat virksomhed og blev kaldt et opholdssted. Her så jeg mulighederne for at udføre godt gedigent socialpædagogisk arbejde, som det kunne lade sig gøre i de gode gamle dage fra før 1981.

Arne Rasmussen.

i centrum, og grundet den store fleksibilitet og omstillingsevne vores infrastruktur giver mulighed for, lykkes det så godt som hver gang at opnå gode resultater. Det er faktisk således, at de unge, der har været hele Karise Ungdomshus anbefalede behandlingsforløb igennem, lige fra indslusning til udslusning, bliver ud-skrevet til en selvstændig tilværelse med egen bolig, beskæftigelse og tro på fremtiden. Almindelige offentlige døgnin-stitutioner var kendetegnende ved at have et speciale. De tilbød nogle ’kasser’, hvori de unge blev anbragt. De unge skulle tilpasses kasserne og lykkedes denne operation ikke, blev de trukket op igen (dvs. udsmidt). Var de heldige, fik de en chance til i en ny kasse. De rigtig heldige, der således havde prøvet flere ’kasser’ uden at passe, fik en sidste chance på et opholdssted. Her vendes tingene ofte på hovedet – den unge bliver >

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

22 gi’ LOs • 1-2011

stitutioner i LOS-familien. SL kæmpede i mange år mod denne tendens. Frarådede medlem-mer at tage arbejde på »disse pariaer og useriøse steder« og brugte enhver lejlighed til at miskreditere området. Et tragikomisk paradoks er såle-des, at SL selv, grundet ovennævnte overenskomst, har været meget aktiv i nedlæggelsen af offentlige døgninstitutioner. De har bekæm-pet opholdsstederne og dermed mistet rigtig mange medlemmer grundet denne fejlslagne politik, der udsprang fra sluthalvfjerdsernes / startfirsernes betonkommunistiskin-spirerede ledelse af SL.

Der er håb forudeDer er heldigvis kommet en op-blødning af holdningen i SL væk fra den kommunistisk materialistiske til den menneskelige, omsorgsmæs-sige og involverende således, at der kan indgås lokalaftaler, der sætter gammeldags og uhensigtsmæssige overenskomstdele ud af kraft. Det er dejligt i dag at opleve et SL, der ønsker at se fordomsfrit fremad for hele døgnområdet. LOS medlemmer og SL har et fælles ønske om gode arbejdspladser til dygtige og fagligt kompetente medarbejdere. Dette er jo forudsæt-ningen for et godt institutionsmiljø

og dermed grundlaget for en velfun-gerende institution. Tiden er moden til at skabe et bedre samarbejde mellem SL, LOS og alle andre aktører på det sociale område for at værne om samfundets svageste mod tidens stigende offent-lige omsorgssvigt, og sikre en positiv udvikling af anbringelsesområdet til glæde for de anbragte, deres familier, samfundet og medarbejderne, der er beskæftiget på anbringelsesste-derne. I disse for vort lands så alvorlige tider er det bydende nødvendigt, at alle seriøse aktører på det sociale område står sammen for at redde og videreudvikle det socialpædagogiske område. Til slut vil jeg takke for tilliden i de ca.10 år, jeg havde fornøjelsen af at repræsentere medlemmerne, og gennem bestyrelsesarbejdet at have deltaget i prægningen af LOS. Det har været en stor ære og fornøjelse at være med i udviklingen af denne prægtige interesseorganisation. I min bestyrelsesperiode har jeg haft glæden på nært hold at have oplevet LOS` forvandling fra at være en mi-noritetsorganisation til at blive en af de mest fyldige og respekterede på det sociale område.

Endnu en gang: TAK FOR TILLIDEN.

HIStOrISk tILbaGebLIk

LOS Landsmøde 2006.

nu mødt med respekt, nye forvent-ninger, masser af tid og placeres i centrum af sit eget liv. Det er noget, der rykker, når den første afprøvningsperiode er over-stået, og den unge til sidst stoler på, at denne accepteres og hører til på det nye sted, selv efter at de samme ’uvornheder’ er blevet afprøvet, som den unge er vant til at blive smidt ud for andre steder. Der er en tæt sammenhæng mellem konsekvenserne af 1981 overenskomsten for offentlige døgn-institutioner og den voldsomme vækst, der har været på opholds-stedsområdet siden da. Når kvaliteten styrtdykker og prisen eksploderer, er vejen skabt for alternative løsninger. Personale, der havde høje social-pædagogiske ambitioner og gik efter kvalitet i det daglige arbejde, søgte mod de organisationstyper, hvor den faglige tilfredsstillelse kunne opfyldes: til opholdsstederne. Med andre ord er en vigtig faktor for LOS-områdets succes overens-komsten mellem Amtrådsforeningen og SL fra 1981. En langsom men sikker udfasning af offentlige døgn-tilbud med en kontinuerlig over-dragelse til det private område, har skabt grobunden for den eksplosive tilvækst, vi har oplevet af medlemsin-

>

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

23gi’ LOs • 1-2011

institutioner og behandlings centre bliver mødt med stigende krav til doku-mentation og opbevaring af personføl-somme data.

Planner4You har gennem de sidste år haft succes med at løse denne opgave for forskellige typer institutioner. Med en både brugervenlig og billig løsning, anvendes Planner4You i dag af mere end 3000 brugere, og løser det samlede be-hov for dokumentation og udveksling af information. Med ét samlet program, løser Planne-r4You opgaver som journalisering, vagt-planlægning, besked og kalenderopgaver samt fil lagring og senest, som noget nyt, administration af akkrediteringsar-bejde. der er i modulerne lagt vægt på, at man nemt kan udveksle information, udarbejde f.eks. statusrapporter og i det hele taget, på sikker måde, registrere, opbevare og udveksle personfølsomme informationer. Planner4You er et internetbaseret, hosted system, som med krypteret forbindelse til serveren, sikrer adgang til institutio-nens data fra enhver arbejdsplads med internetadgang og ydermere sikkerheds-kopieres institutionens data løbende hver 3 time. Planner4You markedsføres og serviceres

af Image Data, Randers, og man vægter her det nære samarbejde med kunderne og tilbyder løbende professionel service og support. i en nyligt afholdt tilfreds-hedsundersøgelse udtrykker 94 % af brugerne meget stor tilfredshed med produktet og den service de får i daglig-dagen og sammenstemmende angives brugervenlighed, driftssikkerhed og de mange funktioner, som vigtige for valget af netop Planner4You.

Planner4You dækker hele danmark og er markedsførende inden for det private område, når det gælder institutioner, fa-milieplejere og behandling. Planner4You dækker alt fra små til store institutioner med fra 5 til 100+ ansatte og en løsning kan anskaffes for f.eks. kr. 500,- excl. moms pr. måned for institutioner med 1-15 medarbejdere.

Planner4You er under konstant løbende udvikling og aktuelt introduceres sMs tjeneste og platform til anvendelse via diverse smartphones.

Interesserede kan rette henvendelse til Image Data ApS, Randers tlf. 86 78 47 77 eller pr. e-mail: jj@imagedata.dk web: www.imagedata.dk

Se tilfredshedsundersøgelse: http://www.imagedata.dk/fileadmin/ tilfredshed_resultat.pdf

ANNoNCe:

”Stigende krav til dokumentation”

24 gi’ LOs • 1-2011

SOLHaven

Af Lena Steen, Cand.pæd.Soc.

J eg blev budt indenfor på Solhaven af behandlingschef

Kirsten Mørk og Rune, der var Issas kontaktperson i de ca. to år, han boede på Solhaven. Issa er vokset op sammen med sine forældre og fire små søskende. Han og familien kom til Danmark fra Irak i 1999. Siden da har Issa haft svære adfærds- og tilpasningsproblemer. Issa bliver idømt en ungdomssanktion på to år i 2008 i forbindelse med sigtelser om indbrud og røverier, og Issa bliver anbragt på Solhaven. Handlepla-nen fokuserede på en fremtid uden kriminalitet og støtte til at udarbejde en uddannelsesplan for Issas fremti-dige liv. Anbringelsens varighed var afhængig af Issas udvikling , og da Issa fylder 17½ år afholdes der statusmøde om, hvorvidt Issa kan blive boende på Solhaven udover det 18 år.

Resultatet blev, at Issa blev hjem-taget af Herning Kommune, og de tilbød i stedet Issa at flytte på eget værelse med kontaktperson i nogle få timer om ugen. Kirsten Mørk siger om dette: »kommunen regner med, at vi på det tidspunkt har botrænet Issa, men de glemmer at forholde sig til, at Issa var dybt kriminaliseret og afhængig af stoffer, da han flytter ind på Solhaven. I den periode vi har haft Issa boende, har han slet ikke været klar til botræning. Vi har arbejdet intenst med hans misbrug og adfærdsvanskeligheder og sådan et forløb tager tid. Det nytter jo ikke noget, at vi forcerer forløbet og går videre til botræning, inden den unge er klar til det«.

en lysende fremtidIssa er stadig ikke kommet til vores møde, og vi beslutter at spise frokost, hvorunder Rune fortæller: »For Issa

begyndte opholdet på Solhaven med en tur i sommerhus, da Issa ankom til Solhaven stærkt påvirket af stoffer. Han røg hash, som var det cigaretter. Turen i sommerhuset hjalp os til at nå ind til Issa og lære ham bedre at kende inden vi startede det egentlige forløb«. Under opholdet på Solhaven laver Issa ingen kriminalitet og bliver tilmed stoffri. Det er en hård om-gang, men det lykkes ham at slippe stofferne og starte i skole igen efter mange års fravær, og han afslutter sin 9.klasse med et flot gennemsnit i 2009. De sidste uger inden afgangs-eksamen har Issa en kontaktperson, der følger med ham i skole hver dag. Rune siger »det var simpelthen nødvendigt, hvis vi skulle have ham igennem 9.klasse«. Issa er stolt over at have gennem-ført forløbet og får blod på tanden til at fortsætte på teknisk skole. Issa

hjemtagelse: Lyset for enden af tunnelen er forsvundeten smuk solskinsdag i januar lander jeg i aalborg Lufthavn. her bliver jeg hentet af kirsten mørk, behandlingschef på Solhaven. Jeg er taget til Solhaven for at møde 18-årige issa, der, i løbet af de to år han har boede på Solhaven, blev stoffri og kom i lære som elektriker. men han blev hjemtaget af herning kommune, der mente, at massiv pædagogisk støtte ikke længere var nødvendig. kommunen tilbød issa efterværn udenfor Solhavens regi, men det var issa ikke parat til.

25gi’ LOs • 1-2011

SOLHaven

gennemfører grundforløbet og inden længe bliver han tilbudt en læ-replads hos den lokale elektriker. Issa glæder sig og ser frem til at komme i gang med de nye udfordringer. I det hele taget arbejder Issa hårdt på op-nåelsen af en tilværelse uden stoffer og kriminalitet. Issa håber at kunne blive på Solhaven indtil han er 21 år og færdig med tekniske skole. Frem-tiden ser på daværende tidspunkt lys ud for Issa.

håbet forsvinder»Selvom det går fremad for Issa, er han ved det fyldte 18. år ikke udviklings-mæssigt alderssvarende. Vi vurderer, at han fortsat har brug for behandling. Hverken han eller jeg er tryg ved tanken om ikke at være i tæt kon-takt. Men så hjemtager kommunen Issa fra Solhaven. Dog vil de stille et værelse til rådighed i Farsø, så Issa kan fortsætte sin læreplads som elektriker.

Til gengæld kan Issa ikke beholde mig som sin kontaktperson og antallet af støttetimer er ikke i overensstemmelse med Issas behov. Den ordning kan Issa ikke leve med og siger »nej, tak« til tilbuddet. Opholdet på Solhaven gik hovedsageligt med at holde Issa fri af stofferne og opbygge hans tro på en fremtid. En tro på at der er en grund til at stå op om morgenen og gå på i skole eller på arbejde«, fortæller Rune, der er bekymret for Issas reaktion på kommunens beslutning. Issa skriver et brev til kommunen, hvor han gør op-mærksom på de problemer, der meget nemt kan opstå, hvis han ikke længere har sin faste tilknytning til Solhaven. Sagen bliver imidlertid mere og mere indviklet. Kirsten Mørk fortæller: »sagsbehandleren i kommunen får vendt Issas udtalelser til, at han er interesseret i at komme ud og bo for sig selv og lige pludselig drejer sagen sig mere om, at Solhaven vil beholde

Issa længere end nødvendigt og ikke om, hvad Issas behov er«. Kirsten siger videre, »Solhaven havde en aftale med Issas lærerplads om, at aftalen var gældende, så længe Issa boede på Solhaven. Aftalen med lærerpladsen indebar også et tæt samarbejde mel-lem mesteren og Solhaven omkring de udfordringer, der kunne være forbundet med at have Issa i lære. Tabet af sparringen med Solhaven gør mesteren usikker på den opgave, det er at have en ung dreng som Issa i lære«. Endnu et møde bliver derfor sat i stand med Herning Kommune. Denne gang har Issa fået en bisidder, men der findes stadig ingen løsning. Med hjælp fra Solhaven an-ker Issa sagen til Det Sociale Nævn. Solhaven forventede, at det ville have opsættende virkning. Imidlertid modtager Solhaven besked om, at Issas ungdomssanktion er udløbet og dermed også Issas anbringelse. >

26 gi’ LOs • 1-2011

SOLHaven

»Jeg vil gerne påpege, at selvom de unge fylder 18 år er, så er der tale om meget sårbare unge, der ikke nødvendigvis er klar til udskrivning. For nogle år siden var det kommu-nen, der forsøgte at få de unge til at blive på opholdsstedet efter det fyldte 18 år. I dag er det lige om-vendt«, tilføjer Kirsten med bekym-ring i stemmen.

den unge sig det fyldte 18 år, hvilket i sig selv er ulovligt. Kommunerne skal træffe beslutningen, når den unge er 17½ år. Kommunerne tager nu udgangspunkt i økonomi og ikke som lovgivningen siger, hvad den unges behov er. Og det er bekym-rende, at vi ikke får mulighed til at gøre et behandlingsforløb færdigt og få den unge ordentligt udsluset«. Kirsten skal videre til et møde, men hun kan ikke forstå, hvor Issa bliver af. Hun beder os hilse ham, når han dukker op. Rune fortæller, at Issa vidste, at det ville ende galt, hvis han blev hjemtaget. I sit brev til kommunen skrev Issa blandt andet: »under mit ophold på Solhaven har jeg lagt mange ting bag mig såsom stoffer og kriminalitet. Jeg håber, at jeg kan blive boende på Solhaven indtil jeg har gjort min uddannelse færdig, for jeg ved, at hvis jeg kommer ud nu, så kan jeg ligeså godt opgive alt håb. Dem jeg arbejder med på min læreplads har et normalt liv, som jeg forhåbentlig også snart har«. Perioden er hård for Issa og hans svingende humør påvirker de andre unge på Solhaven. Solhaven beslut-ter derfor at flytte Issa i en mindre lejlighed i byen sammen med hans kæreste. Om dette siger Rune: »det var en chance at tage, men vi kunne simpelthen ikke have ham blandt de andre unge. Der fik vi også at se, hvor hårdt brug for støtte han stadig har. Issa er ikke længere i sin udvikling, end at han hele tiden har brug for, at jeg ’ånder’ ham i nakken. Hver morgen tog jeg turen forbi lejlig-heden for at tjekke, at Issa var stået op, og hver aften tog jeg forbi for at tjekke, at alt var som det skulle være.

nødråbetSagen om Issas hjemtagelse trækker ud. Der afholdes flere møder med kommunen i et forsøg på at nå til enighed og forhåbentlig beholde Issa i Solhavens eget udslusnings-forløb. Imens bliver Issa mere og mere frustreret. Kirsten Mørk siger, »kommunerne er alt for længe om at vurdere, hvorvidt den unges ophold kan blive forlænget. Ofte nærmer

27gi’ LOs • 1-2011

SOLHaven

FAkTAbOkS OM SOLHAVeNSolhaven er et døgntilbud til unge i alderen mellem 14 og 18 år (23). Solhaven er god-kendt som opholdssted jfr. Lov om social service § 142, stk. 5. Fælles for de unge er, at de har svære tilpasningsvanskeligheder, der kan medføre kriminalitet og vold. De unge er ofte præget af en stærkt belastet psykosocial baggrund med massive omsorgssvigt og tidlige skader på personligheden til følge. En fælles baggrund er endvidere kaotiske og mislykkede skoleforløb ofte med konkluderende prædikat som uunderviselige. Det er kendetegnende, at de unge ikke har kunnet profitere af almindelige behandlingssy-stem, og mange af de unge er rubriceret som uanbringelige. Solhaven tilbyder et be-handlingsmiljø med mulighed for undervisning, arbejdstræning, ungdomsuddannelse, evt. erhvervsuddannelse og fritidsaktiviteter.

I begyndelsen passede han sit ar-bejde, men op til sommerferien knak filmen. Han kunne slet ikke klare tanken om, at han måske ikke fik forlænget sit ophold. Han magtede ikke uvisheden. Til sidst gav han op og valgte at forlade Solhaven for at tage tilbage til hjembyen.« fortæller Rune.

fremtiden ligger i ruinerRunes telefon ringer. Det er Issa. Han er blevet forhindret i at møde os. Politiet har fanget ham med stoffer på sig. Han har ikke kunne ringe tidligere, da politiet har haft både ham og hans telefon i varetægt. Han er lige kommet ud, men nu har han røget sig så skæv, at han ikke magter turen til Solhaven. Rune har fortsat kontakt til Issa, men hvor længe det varer inden de to mister forbindelsen er uvist, og hvad der vil ske med Issa fremadret-tet, kan der kun gisnes om. Issa har forladt Solhaven og i den forbindelse også sin læreplads som elektriker. Stofferne og kriminalitet er igen blevet en fast del af Issas liv. I dag bor Issa på gaden, hvis han ikke lige får ’tilsnusket’ sig en overnatning hos venner og bekendte. Hans indtjening kommer fra handlen med stoffer og miljøet omkring stofferne er hans omgangskreds. Rune ser opgivende på mig og siger, »havde Issa fået lov til at blive på Solhaven et par år mere, ville han have haft en uddan-nelse at gå videre ud i livet med. Nu er han tilbage, hvor han startede«. Det er også tid til at jeg tager til-bage til København. Jeg siger farvel til Rune og beder ham hilse Issa og ønske ham held og lykke.

28 gi’ LOs • 1-2011

SateLItten – akkredIteret OG certIFIceret

Af kirsten Holm pedersen, kommunikationsrådgiver

Ø rerne blev røde, og hjernen kørte på højtryk den dag i efteråret 2009, da Satellitten modtog de 101

spørgsmål fra den europæiske certificeringsordning Equass (European Quality in Social Services). For en del af spørgs-målene handlede om, hvordan botilbuddet for psykisk syge voksne dokumenterede og formidlede resultaterne af sit arbejde – og svarene stod ikke ligefrem i kø. – Jeg har i mange år haft lyst til at lave resultatopfølg-ning, altså se, hvordan det er gået dem, der er flyttet ud. Men det kræver ressourcer, så indtil videre er det ikke blevet til noget, siger Marianne Jonstrup. De manglende svar afholdt dog ikke Satellitten fra at gå videre med processen – tværtimod. Botilbuddet

begyndte at dokumentere resultaterne af en række af sine ydelser – fx beboertilfredshed med inddragelse, sagsbehandlernes tilfredshed med samarbejdet med bo-tilbuddet og målopfyldelsen for en række aktiviteter som husmøder, fredagsrengøring og badminton. Og i oktober 2010 satte Equass kronen på værket ved at give Satellitten det eftertragtede bevis på, at det – som det første sted i Danmark – levede op til Equass’ krav.

hvad skal skituren bruges til?Beviset på kvalitetsstemplet hænger i glas og ramme på væggen i møderummet i Satelitten, hvor leder Marianne Jonstrup, souschef Annie Billesbølle, akkrediteringsan-svarlige Anette Skovgaard og Equass-ansvarlige Kathrine Jonstrup tager imod. Kathrine, der er uddannet psykolog

Fokus på kvalitet giver appetit på mere…først blev botilbuddet Satellitten i Jyderup akkrediteret. herefter blev det som den første sociale institution i Danmark certificeret efter equass assurance. nu vil botilbuddet reakkrediteres og har ansat en kvalitetsmedarbejder. »man får hele tiden lyst til at gøre mere«, siger leder marianne Jonstrup.

29gi’ LOs • 1-2011

SateLItten – akkredIteret OG certIFIceret

og har været ansat i Satellitten i fem år, er nyudnævnt kvalitetsmedarbejder. Lokalet emmer af gå-på-mod og lyst til at fortælle, hvordan arbejdet med kvalitet – og her især resultater og formidling – er en læringsproces, der aldrig stopper, og hvor kunsten nogle gange er at lære at tøjle sin utålmodighed og sætte nysgerrigheden i rammer. – For eksempel har vi i mange år været på skitur med beboerne. Equass har inspireret os til at spørge os selv, hvorfor vi tager på skitur og hvad vi og beboerne skal bruge turen til. Hver gang vi tænker i en konkret aktivitet, er vi begyndt at sætte den ind i den tankegang, vi har udviklet omkring dokumentation, fortæller Kathrine Jonstrup. Alle rundt om bordet er enige om, at akkrediterings-processen og Equass har befrugtet hinanden. At det er gået langt lettere at få Equass-certifikatet, fordi dokumen-tationen af en lang række arbejdsprocesser allerede var på plads, inden man i efteråret 2009 tog til Bruxelles for at snuse til den europæiske certificering. Man er samti-dig enige om, at arbejdet langt fra er slut, det bliver det aldrig. Så når LOS/CAKU indkalder til orienteringsmøde i august i år om det nye fire-årige projekt om »Hvad virker – forstærket fokus på resultater og effekter«, vil Satellitten være på pletten.

ville ikke forstyrre sagsbehandlerneDet hele startede i 2003, hvor Marianne Jonstrup blev valgt ind i LOS’ bestyrelse, og drøftelserne omkring ak-kreditering så småt gik i gang. Marianne var tændt på ideen, hun blev valgt ind i LOS’ styregruppe, og Satellit-ten kom med i 1. bølge af akkrediteringen. Motivationen var klar. – Vi skulle lære noget mere om os selv og vores arbejde. Gjorde vi det, vi sagde, vi gjorde? Var vi så gode, som vi troede, vi var? Vi var tit blevet klappet på ryggen af sagsbehandlerne, men holdt det i virkeligheden? Og kunne vi dokumentere det?, forklarer Marianne Jonstrup om årsagen til, at man sprang til. I 2006 gik Satellitten for alvor i gang med at bide skeer med de 17 standarder (i dag 11 kriterier), der lå i akkredi-teringen. Ydelsesbeskrivelser, samarbejdet med kommu-nerne, beboerinddragelse etc. etc. Ikke alt var lige godt defineret i 1. bølgepapirerne – så nogle gange glødede telefonen mellem Satellitten og CAKU.

– Kriterierne omkring evaluering havde vi svært ved. Skulle vi virkelig spørge sagsbehandlerne, hvad de men-te? Vi var ikke meget for at forstyrre andre faggrupper og belaste dem tidsmæssigt med noget, der kun handlede om os, fortæller Anette Skovgaard. Og hvad var det lige helt præcist, man skulle spørge dem om. Et spørgsmål som »Er de faglige medarbejdere kompetente«, gav det ’rare’ svar, at det var de – men hvor lå lige læringsperspektivet i det? Der var mange diskussio-ner på personalemøder om, hvad det var, man gerne ville vide. – Da Equass så kom på, fandt vi jo ud af, at vi i langt hø-jere grad skulle spørge ind til de forskellige parters behov, og så fik vi pludselig langt mere brugbare svar, som for eksempel at de i distriktspsykiatrien kunne tænke sig, at vi oprettede nogle akutpladser, fortæller Kathrine Jonstrup.

alle er medEt andet kriterium, hvor der intet lå skriftligt, var bered-skabsplanerne – men det var til gengæld et punkt, der var lige til at gå til. Værre var det med kriteriet Ledelse, Vision og Strategi, hvor Marianne Jonstrup måtte gennemgå samtlige personalemødereferater for at få hold på det, som hun godt vidste, men havde svært ved at få struktu-reret ned på papir. Også fordi holdningen på Satelitten er, at »man gider ikke varm luft« så hellere skrive lidt mindre. – Det tog godt nok lang tid…, indskyder Anette Skov-gaard med et lunt smil. I 2008 blev Satellitten akkrediteret. En proces, som de fire er enige om, har givet mest på de indre linjer. >

30 gi’ LOs • 1-2011

SateLItten – akkredIteret OG certIFIceret

– Vi har fået fælles kultur, fælles fodslag, vi har fået fremelsket en pro-cestænkning, fået glade medarbej-dere, klarhed, lyst til at gøre mere, og alle er med, siger Annie Billesbølle. I forhold til omverdenen – kunder-ne – var det dog først, da Equass-pro-cessen gik i gang, at der kom mere hold på det, der interesserer kom-munerne. Til gengæld har det lettet Equass-processen rigtigt meget, at Satellitten hurtigt kunne svare »ja« på de spørgsmål, der handlede om at dokumentere arbejdsprocesser og bruge mere tid dér, hvor hullerne var – nemlig resultater og formidling. Equass er en europæisk certi-ficering af sociale institutioner på handicap- og udsatte-området. Equass-certificeringen er tænkt som en europæisk parallel til nationale certificerings- og akkrediteringsord-ninger, og er en fælles europæisk kvalitetsmodel med certificering for arbejdet indenfor den sociale sektor. Leder af CAKU, Jan Alder, gjorde Satellitten og en række andre LOS-medlemmer opmærksomme på muligheden for en Equass-certifice-ring – men kun Satellitten bed på. Herudover gik et plejehjem i Rødovre i gang med certificeringen.

et stort hulI september 2009 tog Marianne Jonstrup og Kathrine Jonstrup (jo, det er mor og datter…) til Bruxelles for at høre mere om Equass. Og kort efter gik arbejdet i gang. Det første man modtog, var et spørgeskema – på engelsk – med 101 spørgsmål, der kunne svares »ja« eller »nej« til. Samtlige otte medarbejdere skulle – uden at tale med kollegerne først – besvare alle spørgsmål, hvorefter de

blev sendt til Jan Alder, der samlede alle svarene og kom op og gennem-gik dem for personalegruppen. – Svarene viste, at der var områ-der, hvor alle var 100 procent enige. Men også, at der var områder, vi skulle arbejde med. Og på spørgsmå-lene omkring resultater, der havde vi et stort hul, forklarer Marianne Jonstrup. Det næste år – frem til september 2010 – gik med at arbejde sig frem mod at kunne svare »ja« på samtlige 101 spørgsmål og kunne dokumen-tere »ja’et«. Satellitten har selv betalt for certificeringen, og ifølge Mari-anne Jonstrup har der nok været lagt ressourcer ind svarende til mellem en halv og to tredjedele årsværk alt i alt.

Det med behovDe 101 spørgsmål er opdelt i en række emner: Ledelse, medarbej-dere, rettigheder, etik, partnerskaber, deltagelse etc. – Der ligger krav i Equass om, at vi skal være mere udadvendte, fx er der en del spørgsmål, der går på, hvor-dan vi informerer vores interessenter og sikrer, at de ved det og det. Og så er der det med at måle på »behov« – både kundernes, brugernes og de øvrige samarbejdsparters. Der har vi revet os noget i håret, for hvordan f… skulle vi lige gøre dér, siger Mari-anne Jonstrup. Der ligger i Equass krav om dokumentation af resultater – men ingen krav om præcist hvilke resulta-ter. – Derfor kunne Satellitten starte dér, hvor informationerne var lettest og hurtigst at indhente: Brugertil-fredshed og sagsbehandlertilfreds-hed – men også miljøterapeutiske

aktiviteter som ture i motionscentret, badminton, rengøring og husmøder. – Det gav svar på, om strukturen i huset holder. Men vi stopper ikke her. Fremover vil vi forsøge at få svar på langt flere spørgsmål omkring resultater, fx for vores vedkommende beboernes indlæggelsesstatistikker, der helt sikkert vil vise et fald. Man bliver inspireret til hele tiden at gøre mere, siger Marianne Jonstrup, mens den nye kvalitetsmedarbejder nikker ivrigt.

et godt spørgsmålHvis man er akkrediteret (og for Satellittens vedkommende også Equass-certificeret), får man så let-tere nye beboere? Spørgsmålet giver anledning til en del drøftelse og overvejelser om det runde bord. På den ene side er der blandt deltager-ne ingen tvivl om, at Satellitten har et godt ry blandt sagsbehandlerne. »I har styr på det«, er en sætning, de ofte hører. Og det hører med til at »have styr på det«, at Satellitten de seneste år løbende og meget systematisk har gennemgået og dokumenteret sine arbejdsprocesser. På den anden side har også Satel-litten tomme pladser. Botilbuddet er normeret til 15 beboere, og kun 13 pladser er fyldt. Problemet er, at kommunernes økonomi er så stram, at de ikke har råd til at prioritere kvalitet. Til gengæld er vi overbeviste om, at når den udvikling vender, så er vi super gearede internt og eksternt. Vi har så meget styr på vores arbejde, at vi lyn-hurtigt kan tilpasse os kommunernes behov. Så på den lange bane, så er vi sikre på, at det giver en endnu større gevinst, siger Marianne Jonstrup.

>

Vi har så meget styr på vores arbejde, at vi lynhurtigt kan tilpasse os kommunernes behov

»

31gi’ LOs • 1-2011

ISOcertIFIcerInG HOS caSSIOpeIa

Af forstander Anette Rubin og daglig pædagogisk leder Lene benn

U dgangspunktet for at blive certificeret skal derfor ses i

forhold til Akkrediterings Danmarks idégrundlag og materiale. Vi har grundlæggende været optaget af at finde et ledelsesstyringssystem, der kunne få Cassiopeia til at opretholde og udvikle kvaliteten anderledes ud fra blandt andet målsætninger. Vi fandt ISO systemet brugbart, og mandag d. 21. juni 2010 blev vi som nr. 2 opholdssted i Danmark endelig både kvalitets ISO9001- og miljø ISO14001 godkendt med de bedste karakterer indenfor systemet. ISO certificeringen har fordret nogle anderledes muligheder for at skabe udvikling og kvalitet indenfor socialpædagogik. Alt vores skriftlige

materiale så som politikker, proce-dure, rapporter, registreringer og den pædagogiske tilgang, har efter certificeringen givet et langt bedre grundlag for evaluering. Det er vores absolutte opfattelse, at det er evalu-eringen, der gør os langt stærkere i forhold til udvikling og kvalitet. Som udgangspunkt for processen valgte vi at genskrive og debattere alt i forvejen offentliggjort materiale. Ud fra en fastlagt struktur afholdt vi møde hver 14. dag samt 6 hele dage om året med hele personalegruppen. Holdningsmæssigt ser Cassiopeia ikke anderledes ud i dag, end det gjorde før ISO-certificeringen, men det har været en nødvendighed at genskrive ud fra teorien om, at hvis medarbejderne skal kunne tage ansvar og ejerskab, er det afgørende, at de er en del af processen.

Processen har været lang, men det har været væsentligt for os, at de individuelle arbejdsprocesser har fået den tid, der skulle til. Nogen om-råder har været redigeret op til flere gange, før alle medarbejdere var tilfredse med det endelige resultat. Medarbejdernes ressourcer og kom-petenceprofiler har været anvendt i forbindelse med specifikke områder, hvilket har givet et grundlæggende fagligt fundament for den enkelte medarbejder. Formidlingen har fra start været i fokus. Hvor vi som ledere skal tage ansvar for, at alle medarbej-dere forstår, hvad vores visioner og strategier er for sådan et projekt. I praksis blev en struktur opbygget, hvor genkendelighed har været central. Alle medarbejdere vidste, at når et område var afsluttet, gik vi med det samme i gang med et nyt ud fra samme struktur. Der har været forberedelsestid for alle, hvilket har været medvirkende til et fantastisk resultat. Varighed og hvor i processen vi har været, har vi hele vejen igennem oplyst løbende, så alle har haft fornem-melse for processen.

ISO-certificering – kvalitet og SFI har blandt andet ført til ny afdeling

År tilbage deltog vi på informationsmøde om akkre-ditering og dets muligheder samt processer. Det satte tanker i gang om, hvorledes vores egne krav kunne supplere det idégrundlag. vi har arbejdet struktureret og systemisk med stort fokus på medarbejdergrup-pens samlede forståelse og løbende implementering parallelt til en pædagogisk praksis.

>

ISOcertIFIcerInG HOS caSSIOpeIa

• udadreagerendeadfærd• asocialadfærd–dergørdetumu-

ligt for den enkelte, generelt at kunne indgå i sociale fællesskaber

• generelmangelpårespektforsine medmennesker

• manglendeindlærterutinerihverdagen, der afspejles i ustruk-tureret tilgang samt manglende egenskaber og kompetencer til at kunne indgå i et respektfuldt fæl-lesskab

• misbrugellerforbrugafeuforise-rende stoffer

Udover at skabe nye forhold og be-tingelser for de unge, har vores fokus samtidig været rettet mod samar-bejdspartnere og deres arbejdsbe-tingelser. Vi har løbende deltaget i diverse temadage hos SFI, hvor der har været stor deltagelse fra sagsbehandlernes side. Vi ved jo alle, at nedskæringer rundt omkring på kommunerne skaber dårligere betingelser for dem, der skal varetage de unges tilbud og anbringelser. Færre sagsbehandlere og flere sager skaber mangel på tid for den enkelte. Tid til at sætte sig grundigt ind i den unges sag, så visitering og vurderinger på anbringelsen bliver kvalitativ. Vi har derfor alle et ansvar for at tilpasse os i arbejdsproces-ser – eksempelvis vores skriftlige rapporter, så det bliver brugbart og overskueligt for sagsbehandler i de rammer, de nu engang er underlagt. Vi mener, at de samfundsmæs-sige problematikker skal løftes i flok. Vi skal via forskning, ny viden og samarbejde indenfor fag professio-nen skabe så kvalitative betingelser for vores samarbejdspartnere og for anbringelsesstederne som muligt.

De tiltag der har ligget på det pragmatiske plan, er blevet mod-taget virkelig godt af medarbej-dergruppen. Så den teori vi havde omkring implementering af det, vi fandt spændende har oversteget vores forventninger. F.eks. er vi alle blevet udfordret på en ny måde at tænke kvalitet på ved at indføre afvigelsesskemaer. I dagligdagen ruster skemaerne det pædagogiske personale, da drøftelserne ikke bliver personlige, men forholder sig til den praksis medarbejderne befinder sig i. Det har samtidig givet et løft for alt personale på Cassio-peia, at det er blevet belyst, hvilke kompetencer vi samlet besidder i huset med aspekter til en tryghed i medarbejdergruppen, når de skal hente inspiration eller sparring hos hinanden. Samlet set kan vi kun være til-fredse med den proces, der har været nødvendig for at blive certificeret. Medarbejderne føler sig bedre rustet og mere trygge i deres beslutnings-tagen i dagligdagen. Og som ledel-sessystem har det givet tilfredshed med den struktur, der ligger over fremgangsmåden at drive virksom-hed på. I certificeringen skrev konsulent Poul Feilberg følgende: »Cassiopeia er i særklasse omkring visioner, planlægning, drift og opfølgning. Hverdagens pædagogik hos medar-bejderne ses funderet i velbegrun-dede argumenter ud fra teoretiske modeller, og her passer kvalitets- og miljøledelsessystemet fortrinligt ind. En usædvanlig præstation for en førstegangs audit.« Det har efterfølgende givet plads til at tænke andre tiltag, der er væ-sentlige i dag, hvor anbringelsesom-

rådet er presset og behovene til tider ser anderledes ud end tidligere. De seneste socialforskningsre-sultater fra SFI viser, at der er en markant stigning i sammenbrud i an-bringelser landet over. Disse faktuelle resultater kan vi som opholdssted ikke sidde overhørige, derfor har det været afgørende for os at regulere, tilpasse og skabe forebyggende til-tag i forhold til disse problematikker. Vi har samtidig erfaret, at en del af de henvendelser, vi har fået fra kommunerne, har været unge der igennem flere år har været så ’selv-kørende’, at de adfærdsmæssigt ikke kun ligger langt fra at kunne begå sig indenfor de sociale normer, men også lever et liv uden respekt, rutiner og struktur. Det medfører. at de adfærdsmæssigt er for vanskelige at indskrive direkte på opholdsstedet.

ny afdelingUd fra denne viden har Cassio-peia i oktober måned oprettet en indslusningsafdeling, som udeluk-kende varetager de grundlæggende problematikker, som er de unges umiddelbare adfærd. Det forholder sig sådan, at der ikke altid er sammenhæng imellem adfærd og massive problematikker. Dernæst ved vi, at den stationære anbringelse oftest skaber bedst mulige udviklingsbetingelser for de unge. Vi har nu mulighed for at skræd-dersy løsninger i samarbejde med anbringende myndighed, der hurtigst muligt giver adgang til en billigere og stationær anbringelse på Cassiopeia. De grundlæggende ungeproble-matikker indslusningsafdelingen henvender sig til, er:

>

Vi mener, at de samfundsmæssige problematikker skal løftes i flok»

32 gi’ LOs • 1-2011

ny uddanneLSe

Af Geert Jørgensen, direktør

e n række opholdsstedsledere har, i samarbejde med

Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland, etableret et AMU-forløb for at dække et uddannelses-behov, de har set lokalt for AMU-målgruppen på opholdssteder – et behov de også vurderer må være landsdækkende. Der er i forbindelse med uddan-nelsesforløbet nedsat en følge-gruppe, hvor lederne fra deltagernes arbejdspladser fungerer som spar-ringspartnere omkring indhold og form. Der er i skrivende stund startet 4 hold med i alt 93 deltagere. Uddannelsesforløbet er målret-tet AMU målgruppen, og deltager-ne er bl.a. tidligere håndværkere, voksne uden formel uddannelse og yngre voksne uden erhvervsuddan-nelse. Initiativtagerne har ønsket at udvikle en kvalitetsuddannelse af ressourcepersonale i godkendte private og offentlige opholdssteder samt institutioner. Uddannelsen skal sammensættes af AMU-mål med mu-lighed for fleksibel tilrettelæggelse

og mulighed for VEU-godtgørelse for den enkelte deltager.

Målet med uddannelsen er at give:• medarbejdernemulighedforat

blive uddannet til at arbejde i den socialpædagogiske verden.

• medarbejdernemulighedforatgennemføre et uddannelsesfor-løb, der giver såvel faglige som personlige kompetencer.

• opholdsstederneoginstitutioner-ne muligheder for at få uddan-net deres personale i et forløb, hvor de samtidig har kontakt med praksis og udvikling på arbejds-pladsen.

• kursisternemulighedforatbru-ge de nye færdigheder med det samme og se effekten via praksis under uddannelsen.

• opholdsstederneoginstitutio-nerne mulighed for at ansætte de rigtige personligheder og efter-følgende tilføre dem faglighed og kompetencegivende uddannelse i jobbet.

Som nævnt er ca. 50 personer i gang med uddannelsesforløbet, som strækker sig over knap to år med

Opholdssteder starter nyt uddannelsesinitiativ

uddannelse en uge om måneden. Der har på baggrund af de indhen-tede erfaringer være justeringer af indholdet, så det nu fremstår som det, der er behov for hos deltagere og ledere. Gi’LOS vil i næste nummer bringe en nærmere beskrivelse af uddannel-sen med interview af initiativtagere og deltagere. For yderligere oplysninger kontakt Susanne Reinhold Jensen i admini-strationen på SOSU Sjælland, Kursus-afdelingen på tlf. 59 44 28 22 lok. 213, eller via mail: suj@sosuvest.dk.

Det nye uddannelsesinitativ er blandt andet rettet mod tidligere håndværkere, voksne uden formel uddannelse og yngre uden erhvervsuddannelse

33gi’ LOs • 1-2011

34 gi’ LOs • 1-2011

e fter 16 års pause vil en del af de oprindelige initiativtagere

igen prøve at skabe festivals for børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem. Det Blå Rocktog modtog i 1990 SL-prisen og Børnesagsprisen for banebrydende arbejde for børn og unge. Det Blå Rocktog genskabes i nyt format, men med en del af de oprin-delige målsætninger bevaret.Festivaler med børne- og unge bands vil fortsat være en hjørnesten i Det Blå Rocktogs aktiviteter.Børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder eller heldagstilbud, mangler ofte muligheden for at deltage i længere musik-, danse- og teaterprojekter. Derfor vil Det Blå Rocktog som noget nyt skabe et rock-teater-cirkus-danse projekt hvert år med børn og unge i et samarbejde med professionelle artister, dansere og musikere. Projektet skal munde ud i en forestilling i stil med Cirque du Soleil. For børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem, vil mødet med professionelle kunstnere være en in-spiration, de kan leve længe på. Det viser arbejdet med Det Blå Rocktog i perioden 1989 til 1994. Tidligre landsformand for Landsforeningen Det Blå Rocktog Ole Hummelgaard modtager stadig hvert år hilsner fra de børn og unge, der var med på Det Blå Rocktogs festivaler i 80erne og begyndelsen af 90’erne. For disse børn og unge, der nu er voksne mennesker, har Det Blå Rocktog givet gode minder for livet, og for en del har det været spring-brættet til en tilværelse, hvor musik og kreativitet er en vigtig del og ’et helle’, hvor der samles styrke, til de udfordringer hverdagen byder på.

Det Blå Rocktog planlægger i 2011 at skabe 2 heldags festivaler i henholdsvis Hillerød og Esbjerg. Udover at præsentere en række børne– og ungdomsbands fra in-stitutioner og dagtilbud, skal hver festivaldag afsluttes med cirkus-danse-rock-forestillingen »Shan-gali«. Projektet omkring cirkus-danse-rock-forestillingen er tænkt som et undervisnings- projekt, hvor profes-sionelle dansere, artister og musikere træner børn og unge i både basale og avancerede artist-, danse- og musik-færdigheder. Det Blå Rocktog vil starte øvning efter påske 2011 med en ugentlig træningsdag indtil juni 2011, hvor vi holder fire dages samlede øvelser på forestillingen »Shangali«. Forestillingen »Shangali« handler om en klovn og klovnens barn, der står af i en forkert by, og som derfor ikke kan finde det cirkus, de er ansat i. I stedet for laver de cirkus med by-ens beboere på byens markedsplads. Rockmusik, danseoptrin, teater, gøgl og artisteri går hånd i hånd i denne forestilling.

det blå rocktog på sporet igen!

det bLÅ rOcktOG

Det blå Rocktog planlægger at skabe to heldags festivaler i 2011.

Det Blå Rocktogs bestyrelse har besluttet, at starte ’blødt’, det bety-der, at 2011 forestillingen »Shangali« bliver et pilotprojekt, hvor en række bekostelige scener udskydes til 2012, hvor hele forestillingen »Shangali« vil blive opført på 3 til 4 festivaler på en landsdækkende turné. De betydelige økonomiske besparelser på de to 2011 festivaler betyder, at halvdelen af årets skrabede budget på 300.000 kr. allerede nu er finansieret. Økonomien til festivalerne kom-mer dels fra institutionernes egenbe-taling, dels fra sponsorater og fonde, samt fra De Musiske Kompagnier i Hillerød og Esbjerg. Manus er skrevet, og musikken er indspillet med hjælp fra børn og unge. Det Blå Rocktogs budget for 2011 projektet balancerer som tidligere nævnt, på beskedne 300.000 kr. Dette kan lade sig gøre, fordi Det Blå Rocktog har mulighed for at afholde de 2 festivaler i samarbejde med De Musiske Kompagnier med brug af deres udstyr og koncertfaciliteter. For yderligere oplysninger se http://edmk.dk/rocktog.pdf

35gi’ LOs • 1-2011

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen

Jens HedemandUdviklingskonsulentjh@caku.dk

Jan AlderCenterlederja@caku.dk

Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

– Vi kender området!

Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling• Organisationsudvikling• Proceshjælp,pædagogiskbeskrivelseogudvikling• Dokumentationogresultater • Branding• ogmegetandet.

RaBattILLOS-meDLemmeRVi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægts-dækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU.

HJÆLPIFORaNDRINGSPROCeSSeRI forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbej-dere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparrings-partner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces.

aKKReDIteRINGCAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være rele-vante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbej-det tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkredite-ringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt. Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og as-sisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

KONtaKtVi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

36 gi’ LOs • 1-2011

Uddannelse til en stærk fremtidHelvegsminde tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)* for unge, som har brug for en uddannelse med både boglig/praktisk undervisning, botræning og fritidstilbud.

Uddannelsen er individuel og tilpasset hver enkel elevs ønsker og forudsætninger. Den unge kan vælge maritime fag og f.eks. komme ud at sejle - eller vælge en grøn køkken-/

gartnerlinje eller helt andre fag, f.eks. ridning, idræt, kreative fag og kajaksejlads. Derudover er der en masse aktiviteter i fritiden på vores smukke og trygge ø.

Helvegsminde optager elever løbende - så ring på mobil 4014 9515 for at aftale tid til et uforpligtende besøg. Vi inviterer gerne på et døgns ophold

på Helvegsmindes eget vandrerhjem, Villa Blomberg.

Helvegsminde • Smedevejen 15 • Ærøskøbing • www.helvegsminde.dk

* Helvegsmindes uddannelsestilbud udgør en helhedsorienteret indsats med minimum 5,5 timers undervisning hver dag, 210 undervisningsdage om året. Botilbuddet er personale-normeret fra kl. 7 - 23 dagligt, 365 dage om året.

Der tilbydes endvidere et særligt sommerferieprogram med sociale aktiviteter.

Gi' LOS

ANNONCER?

ABONNEMENT?

Kontakt sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Mindfulnessi din hverdagHold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

37gi’ LOs • 1-2011

IFUAM · Ewaldsallé 58 · 6700 Esbjerg · Tlf. 22 70 00 37 · 29 61 86 04kontakt@ifuam.dk · www.ifuam.dk

INSTITUT FOR UDDANNELSE AF MISBRUGSBEHANDLERE

IFUAM tilbyder kurser i terapeutisk misbrugsbehandling. Vores undervisning er baseret på mangeårig erfaring inden for behandlerområdet.

I F U A M

1-årigt terapeutisk grundkursusmed fokus på misbrug.

Kurset henvender sig først og fremmest til personer der arbejder inden for misbrugsområdet, men er også velegnet til personer, der har et ønske om indføring i behandlingsarbejde og rådgivning.

Læs mere om det 1-årige kursus på www.ifuam.dk

2-årig terapeutisk træningsforløb med fokus på misbrug

Undervisning og udvikling i terapeutiske færdigheder med udgangspunkt i krop/gestaltterapi. Derudover indgår også kognitiv terapi, løsningsfokuseret terapi og kunstterapi.

Læs mere om det 1-årige trænings-forløb på www.ifuam.dk

38 gi’ LOs • 1-2011

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Ellen Naldal (MPF)

Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35

en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Træning i Den Anerkendende Dialog.Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerken-dende dialog, som bygger på Imago relationsterapi.Kursus: Max 12 deltagere,3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

Supervision – Coaching.Naldalhus har mange års erfaring med supervision til opholdsteder.Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison.Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision.

70x110 LOS 10/02/10 14:29 Side 1

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning

Kerneydelser:

• Introduktionogbistandtilansøgningom akkreditering

• Organisationsanalyseog-udvikling

• Udviklingafnyetilbudogydelser

• Evalueringogresultatopsamling

Få et uforpligtende tilbud...

Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu

Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

reFLeKTOr TILBYder BISTand TIL:

...konsulentvirksomhed med omtanke

4 årig evalueret psykoterapeutisk uddannelse Nyt uddannelseshold september 2011

Vi har 20 års erfaring i udvikling af personlig og faglig kompetence

Metoden er integrativ og relationsorienteret Fokus på: Sårbarhedsspektret

Nervesystemet ressourcer Kunstterapi og kropsterapi

PUC- Psykoterapeutisk Uddannelses Center,

Baggesensgade 9, 2200 Kbh. N Kontakt Karen Bro tlf.: 27119824

www.puc.kbh.dk

39gi’ LOs • 1-2011

Se forårets program på vores websted – eller få det tilsendt

Følesansens betydning for relationsdannelse og selvopfattelse

Center for Pædagogisk massage ApS • v/Eirik Tollefsen+45 8689 3057 • +45 2098 8247 • tollefsen@email·dk • www·paedagogisk-massage·dk

Uddannelse & kUrserPædagogisk massage

Gi’ LOS

Annoncepriser og deadlines?

Se side 50

N r . 1 • 1 8 . å r g a N g • m a r t s 2 0 1 1

LOs – LaNdsfOreNiNgeN af OphOLdssteder, bOtiLbud Og skOLebehaNdLiNgstiLbud

Gi‘ LOS

Hjemtagelser og flytning af udsatte unge – et partsindlægside 10

Fokus på kvalitet giver appetit på mereside 28

I LOS kæmper vi for jer og med jerside 4

Husk Landsmøde og Generalforsamling 4.-5. april!

hjemtagelse: Lyset for enden af tunnelen er forsvundetside 24

40 gi’ LOs • 1-2011

Konflikter er en del af hverdagen – brug for hjælp til konflikthåndtering?Center for Konfliktløsning er specialister på området. Vores konfliktkonsulenter, undervisere og mæglere har erfaring fra praktisk konfliktløsning på arbejdsplad-ser, bosteder, institutioner, skoler, foreninger og boligområder. Vores kurser er for alle, og vi skræddersyr efter behov.Som eksempler kan vi nævne oprettelse af konfliktråd for personale og beboere inden for socialpsykiatrien, uddannelse af ungemæglere, kurser for ansatte i stat og kommuner.Vi er et non-profit center baseret på medlemskab.

Center for Konfliktløsning er værd at kontakte• Hvis du selv vil på kursus i konfliktløsning• Hvis du vil være ungemægler• Hvis din arbejdsplads har brug for praktisk konflikthåndtering• Hvis I vil forebygge optrapning af konflikter, vold og magtanvendelse

Kontakt: center@konfliktloesning.dk eller tlf. 3520 0550

Fordelsaftale med LOS: 10% rabat på den aktuelle dagspris.

www.konfliktloesning.dk

EN LEVERANDØR=

ALLE MULIGHEDER

• Kontorartikler• Emballage• Grafisk• AV-udstyr• Kontormaskiner• Serviceværksted• Beplantning• Kontormøbler• Indretningsbistand• Logistikløsninger

pædagogisk udviklingOverblikiDialog

SynkommElektronisk videndeling og kommunikation

www.synkomm.dk T: 28559020

Omfattet a

f LOS’

medlemstil

bud

41gi’ LOs • 1-2011

Sakskøbing - Lolland

Opholdssted til salg Landejendomsælges. Vil egne sig perfekt til opholds-sted for unge mennesker, eller for enstor familie, der gerne vil leve i natu-ren. Der er 600 meter til nærmestenabo. Ejd. har plads til 5-7 beboere.Varmeudgif- ten er kun på ca. 15.000via jordvar- meanlæg. Flot istandsathestestald med 5 boxe på 138 m3 +høloft samt lade opført i stål i 2003 på252 km2. Stor fold, der kan opdelesflere min- dre. Jorden er tilplantetmed 20.000 juletræer. God jagt afrådyr, harer, fa- saner, gæs, ænder ogduer. Diverse Maskiner medfølger.

150.000/2.950.00018.818/14.553............Brt/nt

Alternativ finansiering:9.445/7.436............Pauselån® F1

...Udb/knt Bolig m² Grundm²

Stuer/vær.

Opført

235 50836 3/4 1916

Lille Mussevej 17

4

v/René HansenVestergade 20 A4930 MariboTlf. 54 75 61 11

Nybolig Maribo

EjendomsmæglerRené Hansen

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldteVilla Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner! Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sports-pladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til

vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet.Rimelige priser og gruppe-rabat!

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa BlombergTlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

42 gi’ LOs • 1-2011

Rapid Test har lavet en fordelsaftale med LOS Rapid Test har agenturet på varemærket LumiQuick som er et amerikansk kvalitetsprodukt indenfor testning af stoffer. Rapid Test har Nordens bredeste sortiment af urintest. Rapid Test yder en rabat på 22 % til alle medlemmer af LOS. Rapid Test vil huskes for at vi altid vil yde en god service, være innovativ og at vi efter behov udvikler nye produkter til gavn for alle.

www.rapidtest.dk—Telefon: 321 444 99

Kom med ud og sejl!Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!- Et smukt skib i smukke omgivelser!Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager

hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav.

Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib.

På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og

køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper.

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

43gi’ LOs • 1-2011

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

Tidens løsning

PLANNER4YOU = DOKUMENTATION = AKKREDITERING

JOURNAL

FILHÅNDTERINGKALENDERSYSTEM

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

”På Opholdsstedet Nygaard er

leder Mai-Britt Denning ikke i tvivl:

”Planner4You sikrer os, at vi altid

har styr på vores kalenderaftaler,

vagter og indbyrdes kommunikation.

Planner4You hjælper os med det

daglige overblik og er med til at øge

vores troværdighed.”

Image Data ApSMessingvej 52A8940 Randers SVTlf. 8678 4777www.imagedata.dk

MØDEPLAN

INTERNT BESKEDSYSTEMKARTOTEK

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplys-ningsloven, og du skal ikke tænke på virusin-fektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikre-ste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4YouPlanner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

44 gi’ LOs • 1-2011

LeJRSkOLe- eLLeR FeRIeOpHOLD pÅ SAMSØ

Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt møde-sted for støre eller mindre grupper. Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt.

Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet.

Tag et kik rundt på vores hjemme-side og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samti-dig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

Kontakt værterne og

hør hvad de kan gøre

for netop jeres

arrangement.

45gi’ LOs • 1-2011

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting...

Tlf. 86 76 04 16 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

PARTNER

RABAT TIL LOS-MEDLEMMER

Priseksempel:

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr.

Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr.

I alt, hjemmeside: 4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer.

Bestil en gRATIS demo og se, hvor let det er at komme i gang.

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET?

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er to danske firmaer, der er gået sam-men i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilret-telæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskote-ker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse ind-slag om vores arbejde, der har været vist på TV og i dagspressen).

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

23 26 24 90

46 gi’ LOs • 1-2011

Telefoni og bredbånd

Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi ud-gangspunkt i jeres behov og fi nder den helt rigtige løsning for jer.

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kom-munernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

80

43

8043 SKI annonce A4.indd 1 18/02/10 12.52

47gi’ LOs • 1-2011

Hvad er det, vi siger, vi gør?Gør vi det, vi siger?Gør vores indsats en forskel?… umiddelbart oplagte spørgsmål at stille i al behandlingsarbejde. Men hidtil alt andet end oplagte at få svar på.

Journal Digital er et webbaseret praktisk system, som bidrager gavnligt i alle faser af familiebehandlings- arbejdet. Med Journal Digital har I en ’alt i én løsning’, hvor registrering, planlægning, behandling, evaluering af en behandlingsindsats, opfølgning og metodeudvikling er indbygget i ét og samme system.

Få vigtig baggrundsviden til gavn for planlægning af behandlingsarbejdetJournal Digital giver informationer om risiko- og beskyttelsesfaktorer og bidrager med kvalificerede op-lysninger, som kan anvendes til undersøgelse/visitation, målformulering, supervision og planlægning af interventioner i behandlingen.

Få konkrete redskaber til det daglige behandlingsarbejdeMed journal digital har du adgang til en værktøjskasse med redskaber til at håndtere den daglige behand-lingsopgave i form af fx journalnotater, behandlingsplaner, målrefleksioner og adfærdsvurderinger

Få dokumentation for effekten af behandlingsarbejdetHidtil har viden om effekten af behandlingen været forbeholdt forskere. Med Journal Digital får du adgang til dokumenteret viden om behandlingsindsatsen. En indsigt, som på et veldokumenteret grundlag gør det muligt løbende

✔at støtte, følge og evaluere den enkelte behandling

✔at måle effekt, dels med fokus på den enkelte klient, dels med fokus på grupper af klienter

✔at besvare: Hvad er det vi siger, vi gør? Gør vi det, vi siger – og gør vores indsats en forskel?

Journal Digital er i dag succesfuldt implementeret over hele Sverige og anvendes af mere end 1500 brugere i behandlingsinstitutioner og i de svenske kommuner.

Særlig rabat til LOS-medlemmerJournal Digital Danmark har indgået en fordelsaftale med LOS, som indebærer, at alle LOS-medlemmer får 10% på abonnement, materialer og uddannelse.

Danmark

Læs mere på journaldigital.dk

JOurnaL DiGitaL

48 gi’ LOs • 1-2011

Passer din pensionsordning til dig? Din pension i PFA er fl eksibel. Den kan tilpasses dit liv. Også når det tager

en ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af.

Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension.

Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu?

Det kan du få svar på ved at tale med din

pensionsrådgiver.

Bestil en rådgivningssamtale nu

på 70 12 50 00 eller

kundecenter@pfa.dk.

Brug livet !

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

49gi’ LOs • 1-2011

Passer din pensionsordning til dig? Din pension i PFA er fl eksibel. Den kan tilpasses dit liv. Også når det tager

en ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af.

Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension.

Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu?

Det kan du få svar på ved at tale med din

pensionsrådgiver.

Bestil en rådgivningssamtale nu

på 70 12 50 00 eller

kundecenter@pfa.dk.

Brug livet !

50 gi’ LOs • 1-2011

Priser og deadlines for annoncering i Gi’los 2011 Annoncestørrelse Mål Pris1/1 side B:150mm, H:230mm Kr. 2.195,-1⁄2 side B:150mm, H:110mm Kr. 1.295,-1⁄4 side B: 70mm, H:110mm Kr. 725,-Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klagøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted.

Faste deadlinesNummer Deadline Udgivelse1 10.02. 2011 1.3. 20112 10.05. 2011 1.6. 20113 10.08. 2011 1.9. 20114 10.11. 2011 1.12. 2011

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf- format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

1Gi’ LOS • 3-2009

N r . 3 • 1 6 . å r g a N g • s e p t e m b e r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreningen af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehandLingStiLbud

Gi‘ LOS

Et aktuelt ’indspark’ til »Barnets reform«side 4

Enkeltmands- projekterside 24

Udviklingsceminar i LOSside 21

1Gi’ LOS • 4-2009

N r . 4 • 1 6 . å r g a N g • D E C E m b E r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreninGen af OphOLdSSteder, bOtiLbud OG SkOLebehandLinGStiLbudGi‘ LOSUngdomskriminalitet kan

forebygges allerede i børnehaven

interview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til

jeres eget etiske nævn

interview med

tine bryld side 16

Udsatte børn tages ikke

alvorligt af politikerne

interview med

palle Simonsen side 27

Gi-LOS-4-09.indd 1

06/12/09 18.36

1Gi’ LOS • 1-2010

N r . 1 • 1 7. å r G a N G • M a r T S 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNiNGeN af OphOLdSSTeder, bOTiLbud OG SkOLebehaNdLiNGSTiLbud

Gi‘ LOSLige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet

side 4

Ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelseside 24

Ikke flere penge til efterværn – kassen er lukketside 18

Gi-LOS-1-10.indd 1

11/03/10 09.22

1Gi’ LOS • 2-2010

N r . 2 • 1 7. å r G a N G • J U N I 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNINGeN af OphOLdSSteder, bOtILbUd OG SkOLebehaNdLINGStILbUdGi‘ LOSLandsmøde 2010

Vi oplever en

ubehagelig periode i

dansk socialpolitik

side 4

Fra fælles sokkeskuffe

til virkeligheden anno

2010side 16

Gi-LOS-2-10-2.indd 1

08/06/10 14.54

Det handler om mere end penge

www.merkur.dkNetbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

51gi’ LOs • 1-2011

Med Tryg Backup kan du altidgå tilbage og hente dine data

At miste virksomhedens data er det samme som at miste sin hukommelse.

Har du ikke adgang til virksomhedens hukommelse, kan konsekvenserne

blive omfattende. Backup er en spejling af data og backup fås nu som en

del af Tryg Softwareforsikring. Ring 70 11 20 20 og hør mere.

52 gi’ LOs • 1-2011

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

”Effektiviser’ din økonomiafdeling”

Mangler I det store overblik?

Går der for meget tid med budgetter?

Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger?

Er I trætte af administration og tørre tal?

Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det?

Vil I have daglig professionel økonomisk sparring?

Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk

Fonden VITA – Hollændervej 2 – 6000 Kolding – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk

Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

53gi’ LOs • 1-2011

Når hverken for meget eller for lidt er godt nok.

Der er mange aspekter at tage højde for, når du har en privatejet institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne?

Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

54 gi’ LOs • 1-2011

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores

erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud,

behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor

til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en

forskel.

Vi kan tilbyde:

• Opstartsrådgivning

• Bogføring og lønadministration

• Regnskabsudarbejdelse og revision

• Budgettering og budgetopfølgning

• Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt

Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller

Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

kpmg.dk

10

01

3

Tættere på…

...kunderne

I vores verden er stærke men-

neskelige relationer afgø-

rende. Derfor er vores mål at

komme tættere på. Tættere

på vores marked. Tættere på

vores kunder – altid uden at

miste den nødvendige uaf-

hængighed.

KPMG

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense

Telefon 65 58 40 00

odense@kpmg.dk

55gi’ LOs • 1-2011

56 gi’ LOs • 1-2011

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 viby sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

Assistance til:

opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

RIR-ny-sh.pdf 05/12/04 17:53:31

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde

Email: rir@rir.dkTelefon: 46 36 6000 Telefax: 46 36 0770

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

57gi’ LOs • 1-2011

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed

Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet?

Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed.

Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyng-by, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksom-heder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Kontakt Karin Høier:kaho@advodan.dktlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

58 gi’ LOs • 1-2011

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dkSpecialist i opholdssteder4050 Skibby - 4750 3080

Advokater for LOSAdvokater for LOS

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

rev@hagesgaard.dk www.hagesgaard.dk

r e g i s t r e r e d e r e v i s o r e r

storegade 4 4780 stege tlf. 55 81 54 60

59gi’ LOs • 1-2011

CPH LEX ADVOKATER

CPH LEX ADVOKATERNy Vestergade 17 • 1471 KøbeNhaVN K

tlf. 33 12 79 13 • fax 33 93 03 13 • www.cphlex.dK

• fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddan-nelses- og beskæftigelsesområdet, herunder for-handlinger om stiftelse, godkendelse og driftsover-enskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne

• bestyrelsesarbejde

• Køb af fast ejendom private opholdssteder, botil-bud m.m. og private, forældrekøb og familielån

• familieret herunder separation og skilsmisse, for-ældremyndighed, bopælsret, samværsret, adop-tion, ægtepagter og samlivskontrakter

• Organisations- og virksomhedsudvikling• forvaltningsret• rådgivning af foreninger og organisationer• stiftelse af fonde, foreninger og selskaber

indenfor området• Mediation af konflikter

ADVOKAT LEnE DiEmER, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

• fondslovgivning og stiftelse af selvejende insti-tutioner og selskaber

• arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris

• Værgemål og generalfuldmagt

ADVOKAT miCHAEL JøRgEnsEn, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

lene diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for lOs.

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING

Fra kontor i Jylland

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholds-steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig-elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en person-lig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte BrøbechAdvokat, ph.d. og mediator

Birgitte Brøbech Boesvej 1 T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dkADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg F +45 86 57 77 28 www.bbadvokat.dk

60 gi’ LOs • 1-2011

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KøbEnhAVn nVID-nR. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

los-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til

som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom

der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab

ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.