dansk pelsdyravl, marts 2011

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#3 marts 2011

avlere vil gerne Have elever / blodprØver bliver leTTere aT UdfØre / dyrereTsfilosofi avler kriMinaliTeT / pelsdyravler og naTUrven / kopenHagen fUr skindUdsTilling 2011

Den GylDne PelsnÅl

Den GylDne PelsnÅlFik nok aF at vente:Farvel til Danmark

Bestyrelse

forMand:

Pelsdyravler Kaj KristensenKlintholmvej 43, 6731 TjæreborgTlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

nÆsTforMand:

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen»Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 HobroTlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe meDarBeJDere

adM. direkT Ør:

Torben NielsenTlf.: 4326 1041

ØkonoMidirekTØr:

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMUnikaTionsCHef:

Sander Jacobsen,Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekreTariaTsCHef:

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

lanDsDelsForeninGer

nordjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]ær: Hans Henrik Møller, Landscentret | Pelsdyr

MidTjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John Papsø

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 /

Mobil: 4018 3213

[email protected]

Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret | Pelsdyr

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Tage Pedersen

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Videncentret for Landbrug | Pelsdyr

sjÆllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. Vest

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Videncentret for Landbrug | Pelsdyr

PelsDyrrÅDGivninG

videnCenTreT for landbrUg | pelsdyr

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N

Tlf.: 8740 5231

landsUdvalgeT for pelsdyrrÅdgivningen

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414

Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226

John Papsø, Tlf.: 8688 3213

Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

Hans Jørgen Stenbek, Tlf.: 5638 0155

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838

Rådgivningschef Hans Henrik Møller

Tlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154

E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard

Tlf.: 8740 5231 / [email protected]

rÅdgivning Til pelsdyravlere

Landskonsulent Michael Sønderup

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263.

[email protected]

Specialkonsulent Henrik Bækgaard

Tlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702

[email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

Tlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941.

[email protected]

Konsulent Bente Krogh Hansen

Tlf: 8740 5239 / Mobil: 3092 1772

[email protected]

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg

Tlf: 8740 5230 / Mobil: 3092 1700

[email protected]

Konsulent Vibeke Hagelskær Lund

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2183 5069

[email protected]

rÅdgivning Til foderCenTraler:

Landskonsulent Mikael Lassén

Tlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059.

[email protected]

Konsulent Mette-Line Christiansen

Tlf.: 87405233 / Mobil: 3092 1703

[email protected]

anDre

rÆveavlerforeningen

Formand: Georg Larsen

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års

Tlf. 9866 1545

nordjyllands CHinCHillaforening

Formand: Henrik Larsen

Langoddevej 6, 9750 Østervrå

Tlf.: 9895 1033

MidTjyllands CHinCHillaforening

Formand: Karen D. Hansen

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup

Tlf.: 9772 3722

dC2 syd

Formand: Johannes Edlefsen

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder

Tlf. 7473 4480

sjÆllands CHinCHillaforening

Formand: Jørgen Poulsen

Københavnsvej 491, Skallerup, 4760 Vordingborg

Tlf.: 5632 6065

danske pelsdyravleres veTeranklUb

Formand: Bent Fogtmann

Jernkærvej 8, 6770 Ribe

Tlf.: 7542 0838

dansk pelsdyr laboraToriUM

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1001

Rådgivningchef Jørgen Østergaard

Fax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

dTU veTerinÆrinsTiTUTTeT

Hangøvej 2, 8200 Århus N

Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901

(Indsendelse af materiale skal ske gennem

praktiserende dyrlæge)

deT poliTiske foderUdvalg

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S

Formand: Jørgen Pedersen

Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole,

8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222

dansk pelsdyr foder a.m.b.a.

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard

Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaboraTorieT

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277

Laboratorieleder: Bent Munkøe

Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

pelsdyrerHverveTs forsØgs– og forskningsCenTer (pfC)

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714

E-mail: [email protected]

Dyrlæge: Tove Clausen

Tlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten

Tlf.: 9613 5710

nr. 3. MarTs 2011 3

koPenHaGen FUr

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

72. Årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (redaktør) Tlf. 4326 1061

Rasmus Palsgård Bertelsen Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annoncerinG

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsaBonnement PÅ Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesiGn, ProDUktion oG tryk

Datagraf

ForsiDeFoto

Bo Torben Larsen har ventet 30 måneder på en

afgørelse i en miljøgodkendelsessag. Nu tager

han konsekvensen og laver sin produktionsud-

videlse i Polen i stedet. Foto: Poul Madsen

ISSN 0011-6424

inDHolDsForteGnelse

leder 5

MiljØ: nU gider jeg ikke Mere 6

Mere effekTiv TesT af blodprØver er godT pÅ vej 10

flere avlere overvejer elever 14

klUMMe: kvaliTeT er vores freMTid 16

dyrereTsbevÆgelsen avler kriMinaliTeT 18

sTaTUs pÅ plasMaCyTosebekÆMpelsen 24

pelsdyravl og respekT for naTUren gÅr HÅnd i HÅnd 34

HjeMMe pÅ farMen 38

lÆserbrev 40

akTUelT 43

navne 44

delegereTlisTe 46

MedleMsTUr 2011 50

2.

3.4.

Dansk Mink Papir A/S | Borbjerg | 7500 Holstebro | Tlf. 9613 3131 | Fax 9613 3132 | [email protected] | www.minkpapir.dk

4 gode tilbud til dig og din tanemaskine…

For at sikre lufttilførelsen til din FIX-2 tanemaskine, tilbyder vi at opgradere din maskine med en lokal buffertank. Buffertanken er ikke erstatning for en tilstrækkelig stor kompressor, men kan være med til at opretholde maksimalt tryk under hele taningen…

Dette års programopdatering til FIX-2 indeholder en lang række for-bedringer som gør maskinen mere brugervenlig og som vil være med til at forbedre kvaliteten på dine skind…

For at forbedre ergonomien for de personer som betjener FIX-2 tane-maskinen, har vi udviklet en ny fodpedal som kan justeres både i høj-den og ud/ind. Herved kan du justere pedalen så den passer bedst til dig. Vi har desuden ændret den velkendte knæpedal til en berøringsfri sensor således, at du blot skal flytte knæet tæt på sensoren frem for at røre…

1.

1. Ny opdatering af nedtræk 2. Ny knæpedal

3. Lufttank

3. Ny programopdatering

1.650,–

7.850,–

2.140,–

1.950,–

Alle

pris

er e

r an

give

t i D

KK

og

excl

. mom

s

Det nye posenedtræk bevirker, at holdeområdet på skindene mini-meres endnu mere ved samtidig brug af FIX-Blue®, og giver maksimal kvalitet på holdeområdet. Det nye posenedtræk har desuden optime-ret FIX-2’ens proceshastighed, så den nu er 10-15% hurtigere med en kapacitet på op til 285 skind pr. time…Mød os til

International Skindudstilling i:

24. – 26. marts 2011

HAL M • 9600(find vores stand v/modeshow scenen)

nr. 3. MarTs 2011 5

Meget er sket, siden jeg som 29-årig i

1977 blev medlem af bestyrelsen for

Esbjerg og Omegns Pelsdyravlerfor-

ening. Priserne er blevet højere, min-

kene er blevet større, og mens minkene

har fået flere hår, har nogle af os men-

nesker fået færre. Præcist, hvor meget

der er sket, er tydeligt at se, hvis man

giver sig tid til at læse i de gamle pels-

dyravlerblade.

I Dansk Pelsdyravl fra 1979 er årets

fine priser på minkskind nævnt med

stolthed. Det år fik avlerne i gennemsnit

195 kroner for et minkskind, og så var

prisen endda 23 pct. højere end året før.

Men det var også dengang, vi sagde til

hinanden, at man kunne lave en mink

for 100 kroner. Det kan vi ikke i dag. Til

gengæld kan vi i dag lave hanner, der er

meget større end dengang, hvor en han

ikke var større, end en tæve er i dag.

Vores hvalpegennemsnit har også for-

andret sig til det bedre. Dengang i halv-

fjerdserne havde jeg et gennemsnit på 3

hvalpe pr. tæve. I dag er det tal 5,3.

Så vi har lært meget. Vi er blevet bedre

og dygtigere, vi laver verdens bedste

minkskind, og det kan vi være stolte af.

Men der er en ting, vi ikke har behøvet

at lære, for det har eksisteret, siden

Dansk Pelsdyravlerforening blev stiftet:

I vores erhverv hjælper og støtter vi

hinanden. Viljen til at styrke fællesska-

bet og gøre os alle sammen bedre har

altid været der.

Det mærkede jeg tydeligt, da jeg som

en ung kom med i lokalforeningen. Her

sagde en velmenende ældre kollega til

mig: ”Nu starter du nedefra”. Som for

at forklare mig, at man skal kravle, før

man kan gå. Og det gjorde jeg så, og jeg

lærte mere og mere, som jeg arbejdede

mig fra lokalforening til bestyrelsen i

landsdelsforeningen Fyn og Sydjyllands

Pelsdyravlerforening. I 1992 stillede

landsdelsforeningen mig op som ho-

vedbestyrelseskandidat, da en ekstra-

ordinær generalforsamling væltede den

siddende bestyrelse. Og jeg kom ind.

Nu har jeg så valgt at sige stop og

farvel og tak. Det har været 19 spæn-

dende år i et erhverv i rivende ud-

vikling. I løbet af de 19 år har vi haft

svingende priser, der de senere år

heldigvis er svunget opad. Vi er blevet

en storspiller på det kinesiske marked,

vi har slået fast, at Kopenhagen Fur er

et kvalitets-brand, og vi er førende på

verdensmarkedet, når det gælder salg

af minkskind. Det er jeg stolt af. Ikke

kun fordi jeg som bestyrelsesmedlem

og formand har haft det privilegium at

kunne præge processen, men fordi det

er resultater, vi pelsdyravlere har op-

nået i fællesskab.

Mens jeg skriver disse linjer, er de

danske minkavlere i gang med at lave

næste generation af kvalitetsskind rundt

omkring på farmene. I huset i Glostrup

bliver de første skind prøvepakket i

vakuum, de nye røntgensorteringsma-

skiner skal snart i brug, og i år samler

vi i omegnen af 20 millioner skind ind

til verdens bedste sortering. Et antal,

der sandsynligvis vil blive ved med at

vokse, fordi Kopenhagen Fur fortsat vin-

der markedsandele på skindindsamlin-

gen. En længe ventet sammenlægning

af forskning, rådgivning og laboratorium

er en realitet, og i Hong Kong er fjernla-

geret nu taget ordentligt i brug.

Så jeg går roligt og taknemligt af som

formand for Dansk Pelsdyravlerfor-

ening, vi er klar til fremtiden. Vi er forbi

kravlestadiet, Dansk Pelsdyravlerfor-

ening har for længst lært at gå.

et FællesskaB Der staDiG HolDerleDer

af kaj [email protected]

6 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

– Jorden er købt, og tilladelserne fra de

polske myndigheder ruller ind. Jeg har

besluttet, at enhver udvidelse af min

minkfarm kommer til at ske i Polen og

ikke her i Danmark.

Minkavler Bo Torben Larsen fra Fjeld-

borg mellem Aulum og Karup i Jylland

gider ikke vente længere. I to et halv år

har han nu ventet på at få en afgørelse

i den miljøgodkendelsessag, der er

afgørende for, om han kan udvide sin

minkfarm.

Ganske vist har han for flere år siden

fået kommunens miljøgodkendelse, og

han har også fået en byggetilladelse, så

han kunne udvide sin farm og bygge nyt.

Men kommunens afgørelser blev anket

af Økologisk Råd i 2008.

– Nu har jeg ventet på svar fra Miljøkla-

genævnet i 30 måneder. Nu gider jeg

ikke mere, siger Bo Torben Larsen.

Bo Torben Larsen er ikke den eneste,

som oplever, at miljøgodkendelsessager

bliver syltet i ’systemet’. Og i det nyetab-

lerede Natur- og Miljøklagenævnet, som

nu er sagsbehandler på disse sager, be-

kræfter formanden, Anne-Marie Vægter

Rasmussen, at alt for mange husdyrbru-

gere mangler svar på deres miljøgod-

kendelsessag.

– Ved indgangen til 2011, hvor jeg til-

trådte som formand for Nævnet, havde

vi i Natur- og Miljøklagenævnet mere

end 800 husdyrsager liggende til be-

handling. 115-120 af dem vedrører

nU GiDer JeG ikke mereMinkavler i Jylland har fået nok og flytter til Polen. I 30 måneder har han ventet på afgørelse i sin miljøgodkendelsessag. Natur- og Miljøklagenævnets formand erkender, at alt for mange sager er blevet for gamle i ’systemet’.

af sTig [email protected]: poUl Madsen

saGsBeHanDlinG

JeG Har natUrliGvis rykket For svar, senest i oktoBer 2010. Det eneste svar, JeG Fik, var, at man ikke var klar over, HvornÅr min saG kUnne Blive BeHanDlet.

Bo torBen larsen, minkavler

nr. 3. MarTs 2011 7

Sagsbehandlingen for nye sager skal ned under et år,

mens sager, der ligger og venter, skal være afgjort

på under tre år. Spørgsmålet er så, om det bedre kan

betale sig, at droppe igangværende sager og i stedet

begynde forfra?

– Det må være op til ansøger selv at vurdere,

hvad der bedst kan betale sig for ham, siger for-

mand i Natur- og Miljøklagenævnet Anne-Marie

Rasmussen.

Hvis en ansøger vælger at trække sit projekt tilbage

og søge på ny, så skal sagsbehandlingen begynde for-

fra. Det vil sige, at ansøgeren i så fald først skal søge

og have sin sag behandlet igen i kommunen, inden

den evt. ankes på ny til Natur- og Miljøklagenævnet.

– Der vil derfor kunne blive tale om mere end et års

samlet sagsbehandlingstid, hvis virksomheden vælger

at begynde forfra, og sagen igen skulle blive påklaget

til nævnet, siger Anne-Marie Rasmussen.

kan deT beTale sig aT sØge pÅ ny?

minkfarme, og de ældste af sagerne har

ligget helt tilbage fra 2007 uden at blive

afgjort, siger Anne-Marie Vægter Ras-

mussen.

– Det er et meget stort antal sager, også

set med vore øjne. Og det er meget ke-

deligt og beklageligt, at sagerne er ble-

vet så gamle, siger nævnsformanden.

masser aF Politikere PÅ Banen

– Jeg har naturligvis rykket for svar, se-

nest i oktober 2010. Det eneste svar, jeg

fik, var, at man ikke var klar over, hvornår

min sag kunne blive behandlet. Det har

jeg til gengæld sort på hvidt. Og gennem

min lokale miljøkonsulent har jeg oven

i købet fået oplyst, at netop sager om

minkfarme har været nedprioriteret i for-

hold til andre sager, siger minkavler Bo

Torben Larsen og fortsætter:

– Allerede for tre år siden havde jeg da-

værende skatteminister Kristian Jensen

på besøg på min farm. Jeg gjorde ham

dengang opmærksom på de problemer,

vi har med miljøgodkendelserne, siger

Bo Torben Larsen. For to år siden hen-

vendte jeg mig så til Hernings borgme-

ster, Lars Krarup, med problemet. Han

ville på et møde med daværende miljø-

minister Troels Lund Poulsen se, hvad

der kunne gøres. Men der skete intet.

– For tre måneder siden gik jeg så til

den tidligere borgmester i vores gamle

kommune, Christen Dam Larsen, som i

dag sidder i Herning Byråd, hvor han er

næstformand i miljø- og teknikudvalget.

Så skete der lidt. Han samlede otte kom-

muner til et møde med Miljøstyrelsen,

hvor problemerne blev diskuteret. Det

kom bl.a. frem, at to kommuner her på

egnen helt har stoppet sagsbehandlin-

gen. Så længe, der ikke var konkrete

retningslinier at gå efter, ville de ikke

bruge ressourcer på miljøgodkendelses-

sagerne, fik vi at vide. Siden har jeg ikke

hørt en disse, og jeg forstår ikke, at man

ikke kan få nogle klare svar, fortæller Bo

Torben Larsen.

Byrådsmedlem i Herning, Christen Dam

Larsen, bekræfter, at han kender Bo Tor-

ben Larsens sag.

– I efteråret 2010 blev jeg opmærksom

på, at der lå en del sager og ventede i

Miljøklagenævnet, og siden har vi fra

Herning Kommune rykket for at få sa-

gerne afgjort. Men vi fik samme svar

som Bo Torben Larsen: Sagsbehandlin-

gen var slet ikke begyndt endnu. Både i

december i fjor og i januar i år rykkede

vi igen. Men fik samme svar. Der er ikke

engang sat sagsbehandler på sagerne

endnu.

– I februar i år inviterede vi så en række

nabokommuner, otte i alt, til et møde,

hvor Miljøstyrelsen også var med. Det

kom frem, at alene i Herning Kommune

har vi 29 ubehandlede miljøgodkendel-

sessager. I de otte kommuner tilsammen

var der mere end 125 sager. På mødet

bad vi Miljøstyrelsen om en forklaring

på, hvorfor sagerne er syltet. Det, vi fik

at vide, var, at der ikke fandtes præcise

beregninger for de såkaldte dyretryks-

modeller, det vil sige, hvor mange dyr

der må være på et bestemt område. For

mig at se handler det her om noget re-

gelmæssigt makværk og et totalt uover-

skueligt system, siger Christen Dam

Larsen.

ikke et retssamFUnD værDiGt

– Af de 29 syltede sager, vi har i Herning

Kommune, er de otte minksager, og det

er mit indtryk, at specielt minksagerne er

gået helt i stå. Man skiller altså simpelt

hen en hel branche ud. Og man er ved

at ødelægge det måske mest succesrige

landbrugserhverv, vi har. Det bør ikke

finde sted i et retssamfund, og det er da

slet ikke, hvad vi har brug for i vort sam-

fund lige i øjeblikket, siger Christen Dam

Larsen.

– Nu er de så begyndt at hjemsende

nogle af miljøgodkendelsessagerne,


fortsætter byrådsmedlemmet. Det er

altså sager, hvor der skal begyndes helt

forfra. Det er det samme som tre års

spildt arbejde og en ekstra belastning for

kommunerne. Vi får jo hele tiden nye sa-

ger ind i samme omfang, så det er ekstra

arbejde. Og jeg kan da godt få den tanke,

at disse hjemsendelser alene finder sted

for at komme til bunds i bunkerne hos

de centrale godkendelsesmyndigheder,

siger Christen Dam Larsen.

I Natur- og Miljøklagenævnet erkender

formanden, Anne-Marie Vægter Ras-

mussen, at der er et problem med mil-

jøgodkendelsessager. Hun har selv kun

været formand siden 1. januar i år, og

hun kan, som hun siger, ”desværre ikke

beklage med tilbagevirkende kraft.”

– Men vi har nu i Nævnet sat os for, at

ingen nye sager i vort system må have

en behandlingstid på over et år. Samti-

dig har vi sat os det mål, at alle de over

800 sager, der ligger og venter fra før

årsskiftet, skal være afgjort i løbet af tre

år. De ældste sager vil som udgangs-

punkt blive behandlet først. Og netop

fordi der har været fokus på disse miljø-

godkendelsessager, har vi fået en eks-

trabevilling på 10 millioner til en særlig

indsats i 2011, siger Anne-Marie Vægter

Rasmussen.

Husdyrbrugere og lokalpolitikere bekla-

ger sig over, at regelsættet og lovgivnin-

gen på dette område simpelt hen ikke er

klar nok?

– Den ny husdyrlov fra 2007 har haft en

række udfordringer, og Miljøstyrelsen

har løbende forsøgt at give bedre vejled-

ning på de områder, som har vist sig at

være vanskelige.

Noget tyder på, at det så ikke er lykkedes?

– Lovgrundlaget som sådan er jo ikke

nævnets område, vi skal træffe afgørel-

serne på baggrund af lovgivningen og

regelsættet. Men husdyrloven er udtryk

for, at man har samlet en række forskel-

lige regler, og det kombineret med am-

ternes nedlæggelse og kommunesam-

menlægningerne, som har betydet nye

myndigheder, har været udfordrende

for alle. Samtidig skulle det gamle nævn

finde sine ben, og det er vi stadigvæk

i gang med på de mere principielle

spørgsmål.

Ligger der i dit begreb ”udfordringer” en

vurdering af, at lovgrundlaget ikke har

været godt nok?

– Det skal jeg ikke vurdere. Men det tid-

ligere nævn har i nogle tilfælde udtalt

sig om anvendelsen af lovgrundlaget,

og der har da været spørgsmål, som har

givet anledning til problemer. Bl.a. hvor-

dan man skal vurdere, om et husdyrbrug

vil skade et naturområde, der er omfattet

af reglerne om miljøbeskyttelse. Det har

helt klart voldt vanskeligheder. Men i ef-

teråret 2010 blev der truffet en principiel

afgørelse, så der nu skulle være lagt en

linie for det.

Er det din opfattelse, at du som ny for-

mand har de nødvendige redskaber til

at få ryddet op i sagsbunkerne på en til-

fredsstillende måde?

– Jeg ved jo ikke, hvad alle de 800 sager,

vi har liggende, omfatter. Men jeg kan

ikke se noget, der skulle gøre, at vi ikke

kan udføre vores arbejde.

Tror du selv på, at I når jeres målsætning?

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan. Men det er

en ambitiøs målsætning, og den er fast-

lagt med udgangspunkt i de ressourcer,

vi har til rådighed.

Har I så de nødvendige ressourcer?

– Vi har de ressourcer, som Folketinget

har besluttet, vi skal have, siger Anne-

Marie Vægter Rasmussen.

nr. 3. MarTs 2011 9


I al den tid, der er blevet foretaget test

for plasmacytose, er det sket manuelt,

og den metode kræver mange mandeti-

mer. Men i slutningen af januar modtog

laboratoriet i Glostrup en ny robot, som

skal automatisere prøvetagningen.

Ikke alle dele til robotten er modtaget

endnu, men Rebekka Dam-Tuxen, der

er uddannet farmaceut og projektleder

på laboratoriet, regner med, at syste-

met er helt køreklart i foråret 2012.

Mens de nuværende prøveplader kan

indeholde 48 blodprøver, kan de nye

indeholde 384. Samtidig vil robot-

ten kunne udføre samtlige processer,

såsom at flytte prøverne rundt,

mere eFFektiv test aF BloDPrøver er GoDt PÅ veJLaboratoriet i Glostrup har indkøbt en ny robot, som gør plasmacytose-test hurtigere og nemmere for både avlere og laboranter.

af rasMUs palsgÅrd [email protected]

PrøvetaGninG

Projektleder Rebekka Dam-Tuxen glæder sig til, at robotmodulet bliver helt færdigt, da det vil hæve effektiviteten betragteligt. Foto: Rasmus Palsgård Bertelsen.


dosere væsker, vaske pladerne af og

rapportere prøveresultaterne.

– Det betyder, at processerne bliver

hurtigere og nemmere for os og i høj

grad også for avlerne. Færre hænder vil

kunne klare samme opgave, fortæller

Rebekka Dam-Tuxen.

nye metoDer PÅ Farmene

Den nuværende blodprøvemetode med

kapillærrør og kit bliver skiftet ud med

vatpinde og papirkort i kreditkortstør-

relse. Det gør det nemmere at foretage

blodprøverne på dyrene, da blodet fra

vatpindene blot skal duppes på papir-

kortet. Derudover er papir et langt bedre

materiale at opbevare blodprøver på,

fortæller Rebekka Dam-Tuxen.

– Avlerne slipper dermed også for kolde

fingre, når de skal varme kittet op om

vinteren, tilføjer hun. Blodet skal fortsat

tages ved negleklipning.

Robotten er allerede taget i brug. Den

kan foretage prøverne, men den mangler

fortsat modulerne, som kan trække blo-

det ud af papirkortene, og laboranterne

skal selv flytte prøverne ind og ud af ro-

botten; men når den er færdigbygget til

næste forår, vil den være meget effektiv.

– Når dampen går højt, kan vi foretage

25.000 prøver om dagen manuelt. Når ro-

botten er helt klar, vil den kunne overgå

det tal, siger Rebekka Dam-Tuxen.

Flere forskningsinstitutter bruger al-

lerede systemer fra samme leverandør

med succes, så hun ser frem til, at robot-

ten bliver færdig.

en BeDre løsninG

I midten af februar var dyrlæge Claus

Willadsen fra Laboratoriet ude at teste

den nye prøvemetode på en nordjysk

farm, og hans første indtryk er meget

positivt.

– Der er ingen tvivl om, at vatpind og pa-

pirkort er en meget bedre og hurtigere

løsning. Efter en kort introduktion var

medarbejderne på farmen parate til at

gøre det på egen hånd, siger Claus Wil-

ladsen.

Robotten er designet specielt til Kopenhagen Fur, men flere selskaber i medicinalindustrien bruger

robotter fra samme producent med stor succes. Foto: Jesper Clausen

nr. 3. MarTs 2011 13

Multipumpen l 2M -Design l 2M -Industri l 2M -Byg

Vadehavsvej 3 • DK-6852 Billum • Tlf. 7525 9998Fax. 7525 9997 • E-mail: [email protected] • www.2m-group.dk

MultipumpenPumpen passer til f. eks.

Super Matic - Soffie - Mink-O-Matic 409MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi,

Maach Matic, H.G. Feedersamt Staldkat m.fl.

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

FødeindsatsVinterly

Skaber et godt miljø i redekassen

FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid samt minimerer rengøringen.

Siloen er forberedt til montering af sprinkleranlæg.

Gas UnitNem og enkelt måde at aflive syge og skadede dyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.

Returflaske kan genfyldes.

El-MoverTekniksbeskrivelseTræk: 2 WDbatteri: 24 Volt / 75 amp AGML x B x H: 265 x 71 x 100 cmKap. ca. 35 fælder +

stabling.

Navneændring:Navneændringen er sket for at få et bredere navn både indenfor branchen men også for at styrke vores andre aktiviteter.

Der er ikke sket ændringer i ejerskab eller medarbejdere, så din kontakt erfortsat til de vante personer og på samme telefonnumre, mail, m.v.Vi håber, du har forståelse for ændringen og vi glæder os fortsat til at betjene digmed det samme serviceniveau.

Med venlig hilsenHenrik Madsen.

Navnet vil herefter være følgende: Multipumpen l 2M -Design l 2M -Industri l 2M -Byg

Multipumpen_1side_marts 2011 01/03/11 15:17 Side 1


21-årige Peter Buhl drømmer om at åbne

sin egen minkfarm en dag. Derfor har

han gået på landbrugsskole, er blevet

fagudlært landmand, og er lige nu ved at

læse videre til produktionsleder.

Peter Buhls uddannelse fik et ekstra skub

i den rigtige retning, da han på sit sidste

år fik en elevplads på en minkfarm.

– Jeg fik virkelig udbygget min viden

ved at få en elevplads på en minkfarm.

Man lærer jo ting, man ikke kan få ud

af bøgerne. Samtidig får man som elev

også lov til at være med til alle møderne

og er med i de praktiske overvejelser

omkring avl, indkøb og økonomi. Så er

der også plads til at stille de dumme

spørgsmål, og det forbereder virkelig

en til den dag, man måske selv får en

farm, siger Peter Buhl.

Desværre har elever på minkfarme ikke

været særligt udbredt. De få unge, der

starter op i branchen, har næsten altid

familie med minkfarme og har fået prak-

tisk erfaring med mink der. Peter Buhl

har også hjulpet til på faderens farm i

mange år. Alligevel ser han store for-

skelle på at være medhjælper og at være

elev.

– Som medhjælper tænker man måske,

at man gerne vil have nye handsker eller

en ny skovl, og hvorfor køber ens chef

ikke bare det? Men når man som elev

har indblik i økonomien og de praktiske

overvejelser, så forstår man hvorfor,

man ikke bare lige får en ny skovl, eller

hvorfor der ikke bare bliver købt nyt ud-

styr, siger Peter Buhl.

Der er dog tegn på bedre fremtidsud-

sigter for landbrugselever, der gerne

vil have en elevplads hos en minkavler.

En internetundersøgelse blandt danske

avlere på Kopenhagen Furs hjemmeside,

hvor 100 indtil videre har svaret, viser at

76 pct. af respondenterne ’overvejer’ el-

ler ’overvejer måske’ at få en elev. Det er

gode tegn, for jo flere unge, der får lov

til at prøve pelsbranchen af, jo flere vil

sandsynligvis fortsætte.

Sådan var det i hvert fald for Peter Buhl.

Hans vej til minkbranchen var nemlig

ikke helt lige, for selv om han har vidst,

at han ville være landmand længe, var

han lige en tur omkring kvægbrug in-

den han vendte tilbage til mink. Efter

sin elevtid er han helt sikker på, at hans

fremtid ligger inden for mink.

– Køer, det var bare det samme hele

tiden, der er ikke nogen udvikling med

dem. Hos mink kan man jo se en udvik-

ling over et år, og det er fedt. Samtidig er

man også meget udendørs som minkav-

ler, ude i den friske luft og ikke bare inde

af Marie graboW [email protected]

rekrUtterinG

Flere avlere overveJer

eleverElever på minkfarme har ikke været særligt udbredt, men Peter Buhl er var heldig med at få en elevplads og er nu fagudlært landmand. Nu viser flere avlere dog interesse for at få elever.

nr. 3. MarTs 2011 15

i en lummer stald, så mink er i hvert fald

de dyr, jeg skal have, siger Peter Buhl.

en HJælP Der GÅr BeGGe veJe

Peter Buhl er ikke den eneste, der har

fået noget ud af, at han har været land-

brugselev på en minkfarm. Niels Peter

Knude, hvis farm Peter Buhl var elev på,

har også haft glæde af ham. Faktisk har

det at have en elev været så stor en suc-

ces, at Niels Peter Knude allerede har

fået sig en ny, efter Peter er stoppet.

– Nu er jeg jo efterhånden blevet over 60

år, og så skal man til at tænke på et ge-

nerationsskifte. Derfor besluttede vi for

et år siden at få en elev. Både så vi kunne

få mere hjælp, men også så vi kunne

hjælpe et ungt menneske ind i branchen,

og Peter, han var bare super, siger Niels

Peter Knude.

Det at Peter Buhl kun manglede et år på

Asmildkloster Landbrugsskole og havde

haft med mink at gøre, før han kom til

Niels Peter Knudes farm betød, at han

var en meget stor hjælp på farmen fra

starten. Niels Peter Knudes nye elev er

mere grøn, men Niels Peter er sikker på,

det nok skal blive et godt bekendtskab

for dem begge alligevel.

– Jeg var jo først lidt betænkelig over, at

min nye elev var helt ny på landbrugs-

skolen, men det er gået helt godt indtil

nu, og det bliver nok kun bedre og

bedre, siger Niels Peter Knude.

Peter Buhl er Niels Peter Knude meget

taknemlig for, at han tog ham ind som

elev, og gav ham en bredere viden, og

han ville ønske, at flere minkavlere ville

gøre det samme.

– Det var ikke helt let at få en elevplads,

dengang jeg begyndte at søge. Jeg var

heldig, at jeg fandt Niels Peter. I dag

er det måske blevet lidt lettere, fordi

avlerne kan få det der tilskud på 70.000

kr., men jeg kan i hvert fald kun opfor-

dre alle minkavlere til at give en elev

chancen, siger Peter Buhl.

Minkavlere og elever

• 44 pct. har overvejet at få en land-

brugselev.

• 32 pct. har overvejet måske at få en

landbrugselev.

• 51 pct. vil gerne høre mere om

muligheden for at ansætte en land-

brugselev.

• 68 pct. ved, at der er et engangstil-

skud på 70.000 kr., når man mod-

tager en landbrugselev.

• 41 pct. vil gerne have Kopenhagen

Fur til at hjælpe med det administra-

tive arbejde i forhold til at blive god-

kendt som praktikvirksomhed.

En elevplads på en minkfarm, giver et bedre grundlag for selv en dag at starte en farm, mener Peter Buhl.

* Tallene er en foreløbig opgørelse af

svarene på en avlerundersøgelse

(100 respondenter). Det endelige

resultat af undersøgelsen vil blive vist

på hjemmesiden i løbet af marts.


Februar-auktionen i år gav en rekord-

høj gennemsnitspris på skind solgt i

auktionshuset i Glostrup. Gennemsnit-

sprisen på alle solgte minkskind blev

på 384 kr. og på danske minkskind blev

gennemsnitsprisen 401 kr. I auktions-

huset er ca. to tredjedele af skindene

danskproducerede. Det betyder at

gennemsnitsprisen for de udenlandske

skind solgt i Glostrup var 350 kr.

Danske pelsdyravlere fik på februar-

auktionen en merpris på 51 kr. i forhold

til deres udenlandske kolleger. Det er

ikke en tilfældighed, at de danske pels-

dyravlere får denne merpris, men på

grund af de forhold, vi producerer un-

der i forhold til en del af vore kolleger,

er det en nødvendighed.

Det er værd at hæfte sig ved, at de

50 kr. ikke er nogen tilfældighed. Lige

siden de første mink kom til Danmark,

har de danske minkavlere stræbt efter

at lave et produkt, der kunne måle sig

på verdensplan. Gennem kurser og ud-

stillinger af først levende dyr og senere

skind har man hele tiden givet avlerne

mulighed for at se, hvad der er den

ønskede mink i øjeblikket. At forening

og auktionshus i den forbindelse har

arbejdet tæt sammen har haft uvurder-

lig betydning.

Vi har været igennem en periode,

hvor det var størrelsen, der var den

altafgørende faktor for prisen. Disse

tider er forbi. Skindene skal stadig

være store for at koste en god pris,

men nu er kvalitetsfaktorerne blevet

af lige så stor betydning. En bedre uld,

nogle pænere dækhår og ikke mindst

den rigtige dæhårslængde kan i dag

prismæssigt betyde det samme som

en ekstra størrelse.

Skal vi bibeholde ovennævnte prisfor-

skel, er det nødvendigt, at alle avlere

gør en indsats. Fra forening og auk-

tionshus kommer der mange tilbud,

som kan være med til at dygtiggøre

avlerne, og tilbuddene giver anledning

til stor misundelse hos vore uden-

landske kolleger. Deltagelse i – eller

i det mindste besøg – på skindud-

stillingerne bør da også være en helt

naturlig del af at være dansk pelsdy-

ravler, ligesom deltagelse i skindud-

stilling bør være det. Livdyrsortering

er også et fremragende tilbud, men

der findes en gruppe avlere, som ikke

mener, at de har tid til at sortere deres

avlsdyr, og som ikke ønsker andre til

at sortere dem. Disse avlere bør finde

en farm med en god produktion, og

lave en aftale om køb af nyt avlsma-

teriale hvert år. Ved rigtigt indkøb kan

kvalitetsniveauet forbedres væsentligt

selv med begrænset indkøb, og hvert

år pelses der alt for mange gode dyr,

der kunne gøre stor gavn på andre

farme. Vi skal have mere gang i om-

sætningen af gode avlsdyr i Danmark.

Når man ser på, hvad der eksporteres

af avlsdyr, har udenlandske avlere

fattet budskabet om, at gode avlsdyr

højner produktionsniveauet – det har

alle danske avlere ikke.

Danske pelsdyravlere har siden at

første mink kom til landet kæmpet

for at blive de bedste i verden. Men

førstepladsen er kun til låns, hvis vi

ikke alle sammen kæmper for at be-

holde den, for der er andre, der gerne

vil have den. Som en basketballtræner

i USA sagde til sit hold, dagen efter

at de havde vundet et mesterskab:

”Fiasko venter for alle, der står med en

succes opnået i går.”

kvalitet er vores FremtiD

kvalitetsklUmme

af pelsdyrkonsUlenT vilHelM [email protected]

kvalitet

nr. 3. MarTs 2011 17


I 2005 bekendtgjorde det amerikanske

forbundspoliti, FBI, at miljø- og dyre-

retsorganisationer som Earth Liberation

Front (ELF), Animal Liberation Front

(ALF) og SHAC (Stop Huntingdon Life

Science) nu udgjorde de to største in-

denrigspolitiske terrortrussler i USA.

Både USA og Storbritannien har siden

indført strenge terrorlovgivninger, som

specifikt er ment som redskaber til at

dæmme op for den stigende mængde

sager med politisk motiveret vold fra den

kriminelle del af dyreretsbevægelsen.

For dyreret er en ideologi, som visse

dele af dyreretsbevægelsen bruger som

afsæt til at begå grov kriminalitet.

– Det starter altid med ønsket om at gøre

verden bedre. Men faren er, at unge

idealister nemt forvandles til fantaster.

Det så vi i Blekingegadebanden og i Rote

Arme Fraktion, hvor karismatiske ledere

kynisk udnyttede gruppedynamikken til

at omforme de gode ønsker til den rene

ondskab. Tre ord, der begynder med ’H’,

spiller en rolle i denne udvikling. Had,

hævn og hæder. I jeres tilfælde had til

pelsbranchen og det, de mener, er dyre-

mishandling. Hævn på vegne af de stak-

kels uskyldige dyr. Hæder blandt de li-

gesindede. Det er blandt dem dristigt og

modigt at forestå et minkudslip. En enkel

og simpel filosofi, siger Hans Jørgen

Bonnichsen, der som tidligere operativ

chef i Politiets Efterretningstjeneste har

indgående kendskab til dyreretsekstre-

misterne.

stiGninG i Pels-kriminalitet

På europæisk plan er den politisk moti-

verede vold mod pelsbranchen steget

drastisk. Tal fra de europæiske pelsdyr-

avleres fællesorganisation, European Fur

Breeders Association (EFBA), viser, at

antallet af minkudslip er stærkt stigende.

I 2002 registrerede EFBA 7 minkudslip i

DyreretsBevæGelsen avler kriminalitetDyreretsbevægelsen avler fantaster, som gerne begår alvorlig kriminalitet i den højere sags tjeneste. Den grove kriminalitet mod pelsbranchen er stigende.

af MiCk [email protected]

Dyreretsaktivisme

i enGlanD er Det lykkeDes Dyreretsaktivister at neDlæGGe aDskilliGe PelsBUtikker. Det er Det ikke i Danmark. HelDiGvis For Det. i er Jo en væsentliG Faktor i Den Danske økonomi.

tiDliGere oPerativ cHeF For Politiets eFterretninGstJeneste Hans JørGen BonnicHsen.

nr. 3. MarTs 2011 19

Europa, men sidste år var det tal steget til

24. Dyreretsbevægelsens aktioner i 2010

var også nogle af de mest ødelæggende

i historien. Et angreb i Grækenland, som

Animal Liberation Front vedkendte sig,

lukkede ikke mindre end 50.000 mink ud

i naturen, mens 17.000 blev sluppet ud i

Sverige ved et enkelt udslip.

I 2010 var der også deciderede angreb

på den danske pelsbranche, som tre

gange blev udsat for brandattentater.

Det er bl.a. gået ud over Kopenhagen

Furs bygninger i Glostrup, der er blevet

ramt af såkaldte molotovcocktail.

Dyreretsbevægelsens danske omdrej-

ningspunkt er Anima, der officielt tager

afstand fra den politisk motiverede

kriminalitet i dyreretsbevægelsen. Grup-

pen kommenterer end ikke på eksem-

pelvis historier om minkudslip, men den

britiske dyreretsekspert Steve Solley,

som i otte år arbejdede i Scotland Yards

særlige afdeling for dyreretskriminalitet,

er enig med Bonnichsen i, at der i dyre-

retsbevægelsen generel sympati for de

kriminelle handlinger, som for dyrerets-

aktivisterne bliver udført i en højere sags

tjeneste.

– De deler alle sammen den opfattelse,

at al brug af dyr er noget svineri. Vega-

nere behandler dyr som ligemænd, og

nogle af dyreretsaktivsterne er villige til

at løbe en større risiko end andre for sa-

gens skyld, siger Steve Solley, som også

peger på, at der internt i dyreretsbe-

vægelsen er meningsforskelle omkring

brugen af kriminelle handlinger i voldens

navn. Et flertal i dyreretsbevægelsen er

formentlig ganske lovlydige, men dyre-

retsmiljøerne er i sagens natur forholds-

vis små, og der er der ikke langt fra de

lovlydige aktivister til de kriminelle.

anima oG animal liBeration Front

Det kunne for eksempel konstateres, da

Anima tilbage i november 2010 sendte

en kædemail rundt i foreningens net-

værk, hvori Anima opfordrede

Foto: Scanpix

TidsskrifT for dansk pelsdyravl

Animas nære samarbejdspartner

i svenske Djurrättsalliansen – som

sandsynligvis står bag den sene-

ste indbrudsbølge med kamera på

danske pelsdyrfarme – bruger rene

mafia-metoder over for butikker,

der forhandler pels. Sveriges Radio

dokumenterede i et dokumentarpro-

gram 21. november 2010, at der er

klare forbindelser mellem Djurrätts-

alliansen og den kriminelle gruppe

Dyrenes Befrielsesfront.

De svenske aktivisters strategi er,

at lægge pres på butikker, der i

sortimentet har pelsvarer. Aktivi-

sterne demonstrerer højlydt uden

for butikkerne om dagen, og hvis

butiksejerne nægter at give efter

for Djurrättsalliansens krav, bliver

butiksejerne mødt af vandalisme og

smadrede ruder næste morgen. En

butiksejer siger til Sveriges Radio,

at Djurrättsalliansen lovede ham, at

hvis han skrev under på en pelsfri

politik, ville vandalismen høre op.

Også politi i Sveriges store byer be-

kræfter forbindelsen.

– I Stockholm var det meget tydeligt.

Alle de personer, som vi har identifi-

ceret fra Dyrenes Befrielsesfront el-

ler har haft mistanke om er en del af

den konstellation, har alle været di-

rekte involveret i Djurrättsalliansen.

Og det ser vi også til en vis del rundt

omkring i Sverige. De er lokalt aktive

i Djurrättsalliansen, men er også ak-

tive i Dyrenes Befrielsesfront, siger

Frederik Hammarström, Stockholms

Politi. Flere retskendelser i Sverige

har etableret den samme forbindelse

mellem Djurrättsalliansen og Dy-

renes Befrielsesfront. Gruppen har

desuden stået bag en række minkud-

slip i Sverige.

Anima og Djurrättsalliansen er nære

allierede, og de to grupper udveksler

eksempelvis kampagnemateriale i

den fælles kampagne for at få pels-

dyravl afskaffet i Norden, ligesom

de deltager i hinandens antipels-

demonstrationer.

ANIMAS VENNER BRUGER MAFIA-METODER

nr. 3. MarTs 2011 2121

tre tyPer veGanereI Storbritannien arbejder det britiske politis enhed

for dyreretsaktivisme med en model, hvor de etiske

veganere bliver opdelt i tre kategorier, der hver især

repræsenterer, hvor lovlydig veganeren er.

Fælles for de etiske veganere er, at det er et politisk

mål at få forbudt enhver form menneskelig udnyt-

telse af dyr. Siden dyreretsbevægelsen blev grund-

lagt i 1970erne har fokus især været på forsknings-

mæssige forsøg på dyr, jagt, pelsdyrproduktion og

fødevareproduktion.

netværket til at skrive en protestmail

til Dansk Folkeparti. Protestmailen var

en reaktion på, at Dansk Folkeparti var

skeptisk over for at udbetale statsstøtte

via tipsmidlerne til Anima, fordi gruppen

i forbindelse med Operation X-sagen of-

fentligt havde indrømmet en række ind-

brud på danske pelsdyrfarme i somme-

ren og efteråret 2009. Kort efter dukkede

mailen op på både engelsk og dansk

på hjemmesiden for den amerikanske

afdeling af Animal Liberation Front. Pro-

testmailen nåede kun at være der i seks

timer, før den blev fjernet igen.

Også på danske hjemmesider optræder

Anima i tvivlsomme sammenhænge.

Eksempelvis bliver der linket til både

Anima og ungdomsafdelingen Dyrenes

Alliance fra Antispeciesistisk Aktion

Aarhus, som ifølge hjemmesiden er ”et

kollektiv af militante antispeciesister og

dyrerettighedsaktivister”.

Videre hedder det på hjemmesiden, at

”Vi tror på ’Ingen Kompromisser’-filo-

sofien (No Compromise), veganisme og

vi støtter aktivt Animal Liberation Front

(ALF) og politisk fængslede dyrerettig-

hedsforkæmpere”.

Anima har også en mere direkte forbin-

delse til det der i USA og Storbritannien

regnes for terrorhandlinger. Gruppens

daværende formand Tanja Høyer Jør-

gensen sagde i oktober 2009 til Jyllands-

Posten, at ”de tre er ikke længere aktive

i Anima” om de tre Anima-aktivister,

der blev dømt lange fængselsstraffe

for brandstiftelse og politisk motiveret

hærværk mod en minkfarm. Det passer

imidlertid ikke. Jan Mølskov Justesen,

som modtog den længste fængelsstraf

på 1 år og 9 måneders og efter dommen

i 2003 tog navneforandring til Jan Sor-

genfrei, er særdeles aktiv i Anima, hvor

han er en af de ledende figurer. Tidligere

PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen for-

står godt taktikken med at lægge afstand

til de kriminelle elementer i den danske

del af dyreretsbevægelse:

Demonstranter er kendetegnet ved, at de er stærke mod-

standere af alle industrier, som bruger

dyr. De deltager i offentlige demonstra-

tioner, debatterer på internettet, deler

løbesedler ud og er generelt lovlydige

mennesker, som bruger deres ret til at

udtrykke deres mening offentligt.

22 TidsskrifT for dansk pelsdyravl22

aktivister er demonstranter, som er villige til at gå

et skridt videre og overtræde loven i den

politiske kamp. Det skyldes, at de er frustre-

rede over, at fredelige demonstranter ikke giver de

ønskede resultater, eller de er frustrerede, fordi de

ikke føler, at politikerne lytter til deres argumenter.

En del aktivister er også villige til at bryde loven,

fordi det giver dem en fornemmelse af at have

gjort noget, der gør en forskel i den politiske kamp,

og det øger desuden aktivistens sociale status i

dyreretskredse. De ulovlige aktiviteter spæn-

der over mindre kriminalitet som at smadre

butiksruder og spraymale graffiti til mere

alvorlig og ødelæggende kriminalitet som

udslip af mink.

– Hvis man er klog, så lægger man af-

stand til de nyttige idioter, siger Hans

Jørgen Bonnichsen, som dog peger på,

at den alvorlige dyreretskriminaltet al-

drig har nået samme omfang i Danmark

som i for eksempel Sverige og England.

kalkUlerer meD lavrisiko-

kriminalitet

I Storbritannien opererer Scotland Yards

særlige afdeling for dyreretskriminalitet

med tre typer dyreretsaktivister – de-

monstranter, aktivister og ekstremister

– som alle sammen har veganismen til

fælles, men som har forskellig opfat-

telse af, hvor kriminel man må være for

’sagen’. ’Demonstranterne’ er helt lovly-

dige, ’aktivisterne’ udfører gerne mindre

kriminalitet, mens ’ekstremisterne’ er

den værste kategori, hvor brandstiftelse

og bilbomber hører til midlerne. Ifølge

Steve Solley har de nye strenge antiter-

rorlove i USA og Storbritannien med

årelange fængselsstraffe effektivt stop-

pet mange af ekstremisterne, men Sol-

ley mener ikke, at man skal underkende

’aktivisternes’ kriminalitet, for eksempel

den der foregår, når aktivisterne træn-

ger ulovligt ind på farmene for at filme

dyrene. Han mener, at det er en bevidst

strategi fra den moderne dyreretsbe-

vægelses side at holde sig til ’lavrisiko’-

kriminaltet:

– Risikoen for at blive fanget er lille. Hvis

de i stedet sætter ild til en butik eller

nr. 3. MarTs 2011

ekstremister er i en kategori for sig selv, og ekstremisterne

stiller sig ikke tilfredse med at demonstrere

fredeligt. Heller ikke den mindre alvorlige min-

dre alvorlige kriminalitet er tilstrækkelig for

ekstremisten, som er parat til at begå seriøse

forbrydelser som at udføre brandattentater,

sende pakkebomber og udøve alvorlig hær-

værk mod dyreindustrien. Der er ikke mange

ekstremister på fri fod i øjeblikket. Både USA

og Storbritannien, hvor ekstremismen tidli-

gere har stortrivedes, har haft særligt fokus

på dyreretsterrorisme, og mange

af de stærkt kriminelle aktivister

afsoner i øjeblikket årelange

fængselsstraffe.

angreb pÅ pelsindUsTrien

siden 2003

Sverige 343

Italien 121

Spanien 120

Tyskland 106

Frankrig 65

Finland 61

Rusland 60

Norge 59

Østrig 52

USA 42

Kilde: International Fur Trade Federation

en farm eller en foderstation ved de, at

politiet vil afsætte ressourcerne, efter-

forskere og retsteknikere, fordi det en

alvorlig lovovertrædelse. Aktivisterne

prøver at holde sig under radaren, så

politiet ikke finder ressourcer frem til at

fange dem. Men selvfølgelig ved offeret,

hvordan det føles at blive intimideret på

den måde, siger Steve Solley, som har

holdt utallige foredrag for diverse poli-

tistyrker og ministerier for at gøre dem

opmærksom på, at det er en farlig kurs

at vende ryggen til disse ’mindre’ krimi-

nelle forhold.

– I de regier er det en international

agenda. Det har vi set bekræftet i en af

de danske straffesager om minkudslip,

hvor der var hollændere involveret. Jeg

kan forsikre for, at i det ekstremistiske

univers og tankesæt er det opfattelsen,

at man kæmper i en højere sags tjene-

ste, hvor hensigten helliger midlet, siger

Hans Jørgen Bonnichsen.

23


2010-sæsonen er afsluttet. I løbet af

sæsonen er der sket et beklageligt tilba-

geslag i bekæmpelsen af plasmacytose:

Der er konstateret reagenter i 98 farme,

heraf i 15 farme uden for den nordjyske

bekæmpelseszone.

BekæmPelseszonen

I den forløbne sæson har zonen omfat-

tet i alt 309 aktive farme (327 i forrige

sæson). Der blev påvist reagenter i 83

farme (27 pct.), mod 75 farme (23 pct.) i

2009-sæsonen.

Flest reagentfarme ligger i området nord

for linjen mellem Frederikshavn og Sin-

dal, hvor ca. halvdelen af de i alt godt 100

farme havde reagenter.

Dette er nogenlunde samme andel som i

2009. I Hirtshals-området, hvor der i 2009

blev fundet reagenter i 12 af 18 farme, på-

vistes ’kun’ reagenter i 4 farme. I Åbybro

postdistrikt, som omfatter godt 40 farme,

inkl. farmene på Gjøl, blev der påvist rea-

genter i 5 farme, mod 1 farm i 2009.

Der blev påvist reagenter i 23 (48 pct.)

af 48 farme, som havde haft reagenter i

2009, og som havde saneret ved sæso-

nens afslutning. Det tilsvarende tal var

17 (77 pct.) blandt de 22 reagentfarme

fra 2009, som ikke havde saneret.

Blandt 18 farme, som var reagentfri i

2009, men nedpelsede ved sæsonens

udgang – i reglen pga. naboskab til en el-

ler flere smittede farme – fandtes i 2010

reagenter i 4 (22 pct.), mens der blandt

de 209 farme i zonen, som havde holdt

sig reagentfri i 2009, og som ikke ned-

pelsede ved sæsonens udgang, i 2010

fandtes reagenter i 36 (17 pct.).

Der blev ikke diagnosticeret lungeplas-

macytose i bekæmpelseszonen. Men at

dømme efter testresultaterne har syg-

domsforløbet i mindst 8 farme i efteråret

og de første vintermåneder haft karakter

af akut plasmacytose.

Pr. 2. marts 2011 er 49 af de 83 reagent-

farme i zonen saneret. Hvad de reste-

rende 34 farme angår, har 8 farme haft

en ren totaltest i februar 2011, mens der

i prøverne fra 25 farme er fundet reagen-

ter – 1-3 reagenter i 9 farme, og mere

end 3 reagenter i 16 farme. I 15 af de

ikke-nedpelsede farme er der ikke fundet

reagenter tidligere i sæsonen.

Bekæmpelsen af plasmacytose har lidt et tilbageslag i sæsonen 2010/11. Dyrlæge Claus Willadsen gør status over sidste sæson.

tilBaGeslaG i BekæmPelsen aF Plasmacytose

af dyrlÆge ClaUs [email protected]

Plasmacytose

nr. 3. MarTs 2011 25

Det øvriGe Danmark

Der er fundet reagenter i 15 farme

beliggende uden for den nordjyske be-

kæmpelseszone. To af reagentfarmene

ligger i Thy umiddelbart syd for Thisted.

Resten (13) ligger syd for Limfjorden.

Den første reagentfarm i Thy blev fundet

sidst i november 2010 i forbindelse med

undersøgelse af salgsprøver. Ved total-

testningen af de øvrige farme i den kon-

trolzone, som blev oprettet på grund af

den smittede farm, fandtes i januar 2011

reagenter i yderligere én farm. Begge

farme blev nedpelset.

De første reagenter syd for Limfjorden

blev fundet i april 2010 ved undersø-

gelse af 1.200 salgsprøver fra en farm i

det vestlige Himmerland. Ved efterføl-

gende testning i omegnen af reagen-

terne fandtes yderligere 1 reagent. Frem

til slutningen af februar 2011 er der fore-

taget totaltest af avlsdyr fire gange uden

fund af reagenter. Den næste reagent-

farm i Himmerlands-området blev fundet

i forbindelse med goldtævetestningen –

over halvdelen af prøverne fra besætnin-

gen viste reaktion for plasmacytose. Ved

en totaltest i august-september af alle

farme i området fandtes reagenter

taBel 1. nøGletal veDr. Plasmacytose i Den norDJyske BekæmPelses-zone. 2004 - 2010.

sæson1

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

akTive farMe i sÆsonen 358 340 296 294 269 327 309

ReagentfaRme:i alTfarMe Med over 3 reagenTer

155113

6547

5941

8762

8861

7559

8363

føRste Reagent(eR):Maj-jUni (goldTÆveTesT)aUg-okT. (ToTalTesT af avlsdyr)nov-deC. (TesT af Ungdyr)jan-feb. (ToTalTesT af avlsdyr)

33653621

12161720

6281213

17371914

12392314

12301518

15301622

UdbrUd af ”lUngeplasMaCyTose” 19 2 2 3 1 0 0

nedpelsede faRme:i alTpga. reagenTerandre Årsager

16413628

855233

764333

1347361

113 70 43

865333

714922

Tilbagefald i farMe soM sanerede forUd for sÆsonen pga. reagenTer

33 af 66(54 pCT.)

41 af 121(34 pCT.)

16 af 49(33 pCT.)

18 af 42(43 pCT.)

30 af 62(48 pCT.)

24 af 62(39 pCT.)

23 af 48(48 pCT.)

1 En sæson løber fra 1. marts til 28. (29.) februar det følgende år.


en veJ til FremGanG

Som nævnt i indledningen er der sket

et tilbageslag i bekæmpelsen i den for-

gangne sæson. I bekæmpelseszonen er

der overordnet set ikke sket nogen som

helst fremgang i de seneste fire sæso-

ner. Men mest bekymrende er det, at

plasmacytosen i 2010-sæsonen har vist

sig i et foruroligende stort antal farme

beliggende syd for Limfjorden. Og hvor

smitten er kommet fra, hersker der ingen

tvivl om: Den er kommet nordfra!

Så længe plasmacytosen har det om-

fang i bekæmpelseszonen, som tilfæl-

det nu er, vil den udgøre en trussel, ikke

blot for de nordjyske pelsdyravlere, men

for erhvervet som helhed. Derfor er det

bydende nødvendigt, at bekæmpelsen

nord for Limfjorden bliver fastholdt og

gerne intensiveret og effektiviseret.

sæson

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

BekæmpelseszonenfarMe i alT 358 340 296 294 269 327 309

reagenTfarMe 157 (43.9)1 65 (19.1) 59 (19.9) 87 (29.6) 88 (32.7) 75 (22.9) 83 (26.9)

øvRige danmaRkfarMe i alT 1517 1446 1431 1410 1295 1133 1092

reagenTfarMe 21 (1.4) 5 (0.3) 2 (0.1) 11 (0.8) 14 (1.1) 1 (0.1) 15 (1.4)

Hele landetfarMe i alT 1875 1786 1727 1704 1564 1460 1401

reagenTfarMe 178 (9.5) 70 (3.9) 61 (3.5) 98 (5.8) 102 (6.5) 76 (5.2) 98 (7.0)

taBel 2. nøGletal veDr. BekæmPelsen aF Plasmacytose i lanDet som HelHeD. 2004 - 2010.

1 Pct. af totale antal farme.

i yderligere 3 farme. De fire sidstnævnte

reagentfarme, samt et par nabofarme til

disse, blev nedpelset.

Virustypen i reagenter fra alle 5 farme

var éns og meget lig den såkaldte type

1, den dominerende virustype nord

for Limfjorden; dog havde den ’en lille

krølle på halen’. Samme type fandtes

i reagenter fra en farm nord for Frede-

rikshavn, som først i april 2010 havde

modtaget ca. 1.100 parrede tæver fra

den Himmerland-farm,der var faldet ved

goldtævetesten.

I området omkring Hadsund blev der

fundet 2 reagentfarme. De første rea-

genter blev fundet i november 2010 ved

en prøvetest i en farm, hvis ejer også dri-

ver en farm i bekæmpelseszonen, hvori

der var fundet reagenter ved testningen

af ungdyr i oktober. I december blev der

fundet reagenter i en farm beliggende

inden for den første reagentfarms kon-

trolzone. Begge farme blev nedpelset.

I forbindelse med testningen af hanner i

februar, blev der fundet ca. 50 pct. rea-

genter blandt prøverne fra en farm be-

liggende 15 km nord for Randers, dvs.

ca. 20 km syd for Hadsund-farmene.

Også denne farm blev nedpelset.

I omegnen af Lemvig blev der fun-

det reagenter i 4 farme: De første tre

blev opdaget ved testning af hanner

i december-januar. Prøverne fra to af

disse farme viste reagentprocenter på

henholdsvis 20 og 50. I den tredje fand-

tes én reagent i de ordinære prøver, og

yderligere 8 reagenter ved supplerende

testning. Alle tre farme blev nedpelset.

Ved en totaltest i februar 2011 fandtes

2 reagenter i en farm beliggende i en

af de nyoprettede kontrolzoner. Det

lykkedes ikke at genfinde reagenterne

og farmen har derfor fået status som

mistænkt.

I endnu en farm ved Ulfborg i Vestjyl-

land knap 35 km syd for Lemvig, blev

der fundet reagenter ved hantesten i

januar 2011 – 77 reagenter blandt 122

prøver.

ProGram For koPenHaGen FUr skinDUDstillinG 2011

torsDaG Den 24. martskl. 09.30 Udstillingen åbnerkl. 11.00 Underholdning for børnkl. 15.00 modeshowkl. 18.00 Udstillingen lukker

FreDaG Den 25. martskl. 09.30 Udstillingen åbnerkl. 11.00 Underholdning for børnkl. 15.00 modeshowkl. 17.00 Udstillingen lukker

lørDaG Den 26. martskl. 09.30 Udstillingen åbnerkl. 11.00 Underholdning for børnkl. 13.30 Præmieoverrækkelse modeshowkl. 16.00 Udstillingen lukker

riv Ud og Tag Med

TidsskrifT for dansk pelsdyravl

nr. 3. MarTs 2011

sÅDan Bliver DU reGistreret

Du kan vælge mellem to former for registrering:

1. reGistrerinG oG UDskrivninG aF navneskilte

HJemmeFra

Fra sidst i februar kan du ved Login til din konto i Farm-

Cockpit finde menupunktet Skindudstilling registrering

under Aktuelle link. Du kan finde det samme på den al-

mindelige hjemmeside, Avlersiden, hvor der er et specifikt

menupunkt for Skindudstillingen.

Du klikker på menupunktet og kommer videre til MCH's

side for Kopenhagen Fur Skindudstilling med forhånds-

registrering af besøgende.

Du udfylder rubrikkerne med oplysning om navn, adresse

m.v. samt antal personer, som du ønsker adgang for. Her-

efter indtaster du din e-mailadresse.

Efter at du har afsluttet din indtastning, vil du modtage en

e-mail med navneskilte. Du udskriver derefter navneskil-

tene og klipper dem ud af siden efter de markerede linjer.

Navneskiltene tages med til udstillingen.

Når du ankommer til Hal M i MCH Messecenter Herning,

viser du navneskiltene til vagterne og får udleveret bånd

med plasticlommer til at bære navneskiltet under dit be-

søg. Navneskiltet bliver aflæst med en scanner, og du kan

derefter gå ind i udstillingsområdet.

Bemærk, at du skal benytte samme navneskilt alle tre

udstillingsdage. Hvis du kommer flere dage eller forlader

udstillingen for at vende tilbage igen, bedes du passe på

dit navneskilt.

2. Hvis DU ikke Har navneskilt meD HJemmeFra

Har du ikke mulighed for at udskrive navneskilt hjemmefra,

kan du registrere dig på de opstillede terminaler ved ind-

gangen til Hal M og samtidig få udskrevet dit navneskilt.

Der vil ved indgangen være personale, som vil være dig

behjælpelig med både registrering og udskrivning.

reGistrerinG aF BesøGenDe veD koPenHaGen FUr skinDUDstillinG 2011

I lighed med sidste års udstilling i MCH Messecenter Herning vil alle besøgende skulle registrere sig og bære navneskilt for at komme ind på udstillingen. Adgangen vil fortsat være gratis.

stanD UDstiller

M 9468 agin Maskinfabrik

M 9640 agro korn a/s

M 9466 agro-Top a/s

M 9486 allo 2009 aps

M 9810 alMTofT sMede- & Maskinfabr.

M 9472 began TrÅd/TyrresTrUp Mink

M 9650 anker bjerre/leMvig MaskinforreTning

M 9900 brogaard Mink

M 9630 bUnTMager ole b. CHrisTensen

M 9700 Ceno-Top aps

M 9860 ColUMbUs aqUa a/s

M 9454 danCo-oil

M 9966 danfond a/s

M 9470 dansk dyresTiMUli a/s

M 9600 dansk Mink papir a/s

M 9908 ess-seCUriTy.dk

M 9960 a. flensborg Herning Maskinfabrik a/s

M 9464 THUe forkrog

M 9740 fUr living

M 9460 fUr skills aps

M 9720 ggp danMark a/s

M 9410 gjØl-vakUUM anlÆg a/s

M 9482 good looks/sappHire Cross

M 9400 lÆskÆrM pelsdyrrÅdgivning.dk

M 9420 HedensTed grUppen a/s

M 9670 HelMs TMT-CenTreT

M 9686 invesT in iCeland agenCy

M 9840 jasop foderCenTral serviCe a/s

M 9830 jasopels a/s

M 9440 j. n. jorenkU

M 9750 kopenHagen fUr

M 9970 kyndesTofT

M 9458 lbj eleCTroniC

M 9462 lvk MinkdyrlÆger

M 9450 benT laUriTsen Maskinfabrik

M 9870 lin-ka energy

M 9930 MaaCH TeCHniC a/s

M 9406 Mark-dreW

M 9940 MorsØ MinkindUsTri aps

M 9456 MUlTione danMark aps

M 9910 2M-groUp/MUlTipUMpen

M 9820 norCar-bsb ab

M 9490 paMUTeC a/s

M 9620 Mogens alex peTersen a/s

M 9800 oy peTsMo prodUCTs ab

M 9880 r2 farM parTner a/s

M 9452 axel ravn TØMrerfirMa

M 9920 j. reTTenMaier & söHne gMbH

M 9890 sorring MaskinHandel a/s

M 9430 speCial-bUTikken

M 9850 sTeMas Maskinsalg a/s

M 9408 brdr. HolsT sØrensen a/s

M 9690 Telenor

M 9710 Tved Maskinbyg

M 9926 TWin HeaT

M 9480 TWinCa a/s

M 9956 vallØ aps

M 9950 jl WireMesH lTd.

M 9680 ØkonoMirÅdgivning

M 9916 ØsTerMark enTreprenØrforreTning a/s

Gylleskraber

Højtryksrenser

Dobbelt halmrive Sakserive

Sandspreder

Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet

Kalkspreder

GravearmRendeskraber

Rotorklipper

Over 100 forskellige redskaber på lager

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Minkdyrlægerne

Kenneth M. Krogh

Chefdyrlæge · Minkdyrlæge

Sallvej 145, 8450 Hammel

Danmark

M: +45 2023 0885

F: +45 8696 3886

E: [email protected]

Sund fornuft!

Effektivitet

ØkonomiHelhed

BalanceViden

Faglighed

DyrevelfærdLøsningerForståelse

MeningInnovation

Sikkerhed


Minkdyrlægerne

Peder Elbek PedersenMinkdyrlæge · Teamleder

Aldumvej 2, 8722 Hedensted

M: +45 2171 5301E: [email protected]

www.lvk.dkFynsvej 8, DK-9500 HobroT: 9852 0044

”Vi er klar til Skindudstilling 2011 i Herning

– er du ?”


Minkdyrlægerne

Brønden 89, 9352 Dybvad

M: +45 2171 5281F: +45 3920 3908E: [email protected]

Kristian DedenrothKroghMinkdyrlæge


Minkdyrlægerne

Marianne RomMinkdyrlæge

Sundbyvej 13, Biersted9440 Åbybro

M: +45 2163 0512T: +45 9826 8005F: +45 9826 8106E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Jan KjeldsenMinkdyrlæge

Bryndumdamvej 20, 6815 Esbjerg N.

M: + 45 4076 8002E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Peder Elbek Pedersen

Minkdyrlæge · Teamleder


M: +45 2171 5301



Minkdyrlægerne

Magnus HøjrisMinkdyrlæge

Gundestrupbakken 25, 8990 Fårup T: +45 8645 2949M: +45 2271 7796F: +45 8644 2949E: [email protected]

Mød LVK’s team af minkdyrlæger på Kopenhagen Fur Skindudstilling 2011 i

MCH, Herning fra 24. - 26. marts.

Her er vi klar til at fortælle mere om vor ekspertise og setup for besætningsråd-

givning i minkfarme i forbindelse med de nye krav til sundhedsrådgivning.

LVK_ann_helside_DanskPelsdyaravl_jan_2011.indd 1 31-01-2011 08:24:34

Dansk PelsDyravl

annoncePriser GælDenDe Fra 1. JanUar 2011. alle Priser er ekskl. moms

tekniske Data

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

trykteknik oFFset

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annoncemateriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annoncesalG

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

tekstsiDeannoncer: Priser PÅ Faste Formater

størrelse HøJDe x BreDDe Pris

1/1 side 253x182 MM 13.300

1/1 side Til kanT 297x210 MMplUs 3MM Til beskÆring

14.300

1/2 side 124,5x182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5x89 MM

60,25x182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25x89MM 3.200

dobbelTside Til kanT

253x400 MM plUs 3MM Til beskÆring

25.500

bagside speCielT forMaT

14.300

ovennÆvnTe priser er for TrykklarT MaTeriale

FarvetillæG

Alle priser er inkl. farver

GentaGelsesraBat

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder

fra bestillingstidspunktet. Ved samlet

betaling af hele ordren efter første

indrykning opnås yderligere rabat på

5 pct.

rUBrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.

com på avlersiden.


Minkdyrlægerne

Kenneth M. Krogh

Chefdyrlæge · Minkdyrlæge

Sallvej 145, 8450 Hammel

Danmark

M: +45 2023 0885

F: +45 8696 3886


Sund fornuft!

Effektivitet

ØkonomiHelhed

BalanceViden

Faglighed

DyrevelfærdLøsningerForståelse

MeningInnovation

Sikkerhed


Minkdyrlægerne

Peder Elbek PedersenMinkdyrlæge · Teamleder


M: +45 2171 5301E: [email protected]

www.lvk.dkFynsvej 8, DK-9500 HobroT: 9852 0044

”Vi er klar til Skindudstilling 2011 i Herning

– er du ?”


Minkdyrlægerne

Brønden 89, 9352 Dybvad

M: +45 2171 5281F: +45 3920 3908E: [email protected]

Kristian DedenrothKroghMinkdyrlæge


Minkdyrlægerne

Marianne RomMinkdyrlæge

Sundbyvej 13, Biersted9440 Åbybro

M: +45 2163 0512T: +45 9826 8005F: +45 9826 8106E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Jan KjeldsenMinkdyrlæge

Bryndumdamvej 20, 6815 Esbjerg N.

M: + 45 4076 8002E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Peder Elbek Pedersen

Minkdyrlæge · Teamleder


M: +45 2171 5301



Minkdyrlægerne

Magnus HøjrisMinkdyrlæge

Gundestrupbakken 25, 8990 Fårup T: +45 8645 2949M: +45 2271 7796F: +45 8644 2949E: [email protected]

Mød LVK’s team af minkdyrlæger på Kopenhagen Fur Skindudstilling 2011 i

MCH, Herning fra 24. - 26. marts.

Her er vi klar til at fortælle mere om vor ekspertise og setup for besætningsråd-

givning i minkfarme i forbindelse med de nye krav til sundhedsrådgivning.

LVK_ann_helside_DanskPelsdyaravl_jan_2011.indd 1 31-01-2011 08:24:34


GPS-navigationen har givet op: – An-

kommer til destination på venstre side.

På venstre side ses intet andet end et

bakket, hvidklædt landskab; der er ingen

bolig at se. Via en kort telefonsamtale

forklarer Hans Kjeld resten af vejen. Det

er ikke første gang, at folk ringer for at

spørge om vej.

GPS’ens vejanvisning er dog ikke helt

forfejlet. De frie, åbne landskaber uden

for landsbyen Hjarup 12 kilometer fra

Kolding passer Hans Kjeld glimrende.

Her driver han en minkfarm sammen

med sin søn Niels, og tilsammen har de i

dag 4.750 tæver.

Hans Kjeld er vokset op på denne gård,

Søslette, som han overtog fra sine foræl-

dre i 1967, da han var 23 år. Dengang op-

drættede han køer og grise, men i 1981

skiftede han over til minkavl.

Denne overgang er ikke usædvanlig

blandt landmænd.

Det særlige ved Hans Kjeld er, at han

i mere end 30 år har været medlem af

Danmarks Naturfredningsforening (DN),

og for tre år siden trådte han tilmed ind i

bestyrelsen i Kolding-afdelingen.

– Naturen har altid betydet meget for mig.

Da jeg var lille, tog mine forældre mig

med ud i naturen, og jeg deltog ligeledes

i arbejdet på gården, siger Hans Kjeld.

BrinGer Parterne tættere sammen

For nogle naturvenner er nutidens kon-

ventionelle landbrug uforeneligt med

en sund natur. Det gælder ikke for Hans

Kjeld, der har det lige omvendt.

– Landmænd arbejder i naturen og ople-

ver den, modsat mange skeptikere som

kun har siddet på et kontor. Langt de fle-

ste landmænd bekymrer sig for det vilde

dyre- og planteliv, og vi tager os godt af

vores egne dyr, siger han.

Selv har Hans Kjeld plantet læhegn,

gravet vandhuller, opsat fuglekasser og

undladt at pløje helt op til hegnet for at

tilgodese vilde dyr og planter. Med en

fod i hver lejr forsøger han at få parterne

til at nærme sig hinanden og skabe mere

forståelse.

René la Cour Sell, direktør i Danmarks Na-

turfredningsforening, sætter stor pris på,

at mange landmænd deltager aktivt i Dan-

marks Naturfredningsforening, og han

oplever, at de fleste landmænd bekymrer

PelsDyravl oG resPekt For natUren GÅr HÅnD i HÅnDFor nogle er landbrug og respekt for naturen svært foreneligt, men for minkavler og naturven Hans Kjeld hænger de to ting sammen.

TeksT og foTo: rasMUs palsgÅrd [email protected]

lanDBrUG oG natUr

nr. 3. MarTs 2011 35

sig om naturen. Dog har han kendskab

til nogle landmænd, som melder sig ind i

Danmarks Naturfredningsforening for at

modarbejde foreningens aktiviteter.

– Samarbejdet mellem Danmarks Na-

turfredningsforening og landbruget er

meget vigtigt, fordi landbruget sidder på

hovedparten af dansk natur. Vi kæmper

for, at hele landbrugssektoren bliver

økologisk. Helt overordnet mener Dan-

marks Naturfredningsforening dog, at

det samlede landbrug fylder for meget

i Danmark, og det går ud over miljøet,

siger René la Cour Sell.

Hans Kjeld er delvist enig, men han

efterspørger kompromisser:

– Landbruget skal undgå unødigt svineri

og de skal kun bruge sprøjtemidler i et

nødvendigt omfang. Derudover skal

de bidrage til et forskelligartet miljø i

naturen; men samtidig skal Danmarks

Naturfredningsforening også acceptere,

at landbruget er en del af samfundet i

stedet for at kæmpe imod det. Landbru-

get genererer jo også en masse arbejds-

pladser. Mit mantra er, at der skal være

plads til alle, siger han.

Passioneret JæGer

I pelseriets frokoststue får man hurtigt

indtryk af, hvad Hans Kjeld foretrækker

at bruge sin tid på. Væggene er prydet

med alskens dyreskind. Her hænger alt

fra et gammelt odderskind, som er et af

de første dyr, Hans Kjeld skød i en alder

af 17 år, til et skind af vortesvin, som

han har skudt på en rejse til Afrika. Han

fortæller detaljeret om, hvordan han har

skudt de enkelte dyr, og han husker, hvor

hvert enkelt kommer fra. Alle dyrene har

betydning for ham.

– Jagt er en fantastisk måde at være i

naturen på. Man bliver en del af naturen;

jeg oplever dyrene helt tæt på. Det giver

en indre ro, siger han.

Selv om jagt på dyr – for nogen – kan sy-

nes som en modarbejdelse af naturen,

mener Hans Kjeld, at det er helt natur-

ligt. For ham handler det om at holde be-

standen af planteædere og lavt range-

rede dyr i fødekæden på et niveau, hvor

der rent faktisk er plads til dem.

Hans Kjeld i sit rette element, omgivet af dyr og planter. I Danmarks Naturfredningsforening arbejder han for forståelse mellem landbrug og naturvenner.

Hans kjeld

• Driver en farm med 4.750 tæver ved

Kolding.

• Er en ivrig jæger.

• Har været medlem af Danmarks

Naturfredningsforening i mere end

30 år.

• Sidder i dag i bestyrelsen i Kolding-

afdelingen.


I frokoststuen hænger en lang række af Hans Kjelds pletskud. Samlingen indeholder alt fra ildere til store afrikanske dyr.

– I dag er de store kattedyr og ulve

ikke længere til stede i naturen. Jæ-

gere er nutidens rovdyr. Vi skyder kun

de dyr, som er i overskud – det handler

om balance. Før i tiden havde største-

delen af befolkningen en relation til

naturen og landbruget. I dag bliver de

forargede, når de ser døde dyr, men

naturen er jo barsk. Det glemmer man

bare, når stegen står på bordet, siger

Hans Kjeld.

kan liDe at Gøre en Forskel

Hans Kjeld havde i en årrække været

formand i den mindre kreds Vamdrup,

da han trådte ind i Danmarks Natur-

fredningsforenings Kolding-bestyrelse.

Skiftet skete, da Kolding blev storkom-

mune. Han bruger meget af sin tid på

at overbevise landmænd om, at de skal

satse på bæredygtige metoder i deres

drift.

– Jeg arbejder imod de mange kortsig-

tede løsninger, der bliver taget i land-

bruget. Vi skal undgå monokulturer og

brug af land, som ikke tilgodeser den

vilde natur. Det er pengene, der styrer,

men det fører ikke altid til den bedste

løsning på længere sigt, siger Hans

Kjeld.

Flere initiativer er blevet realiseret på

Kolding-egnen. Blandt andet er der

blevet dannet nye vådområder, som

har genetableret dyreliv, som ellers var

forsvundet fra området.

– Vi begynder at kunne observere odder-

spor i de nye vådområder. Det er dejligt

at være med til at påvirke naturen i en

positiv retning, siger Hans Kjeld.

vi BeGynDer at kUnne oBservere oDDersPor i De nye vÅDomrÅDer. Det er DeJliGt at være meD til at PÅvirke natUren i en Positiv retninG.

Hans kJelD, minkavler

nr. 3. MarTs 2011 37

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Automatisk udskrabningi gyllerender

Drikkeventil ■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.

Frostfrie cirkulations-vandingssystemer

Cirkulations-vandingssystemerMed cirkulation sikres frisk tempereretdrikkevand året rundt.Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand.

Udmugningssystemer ■ Bagskyls- og vakuumudmugning. ■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. ■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg.

Fremløb til drikkeventiler

Returvand fra drikkeventiler

Principskitse for cirkulations- vandingsanlæg


Februarauktionen gik forrygende. Vores

gennemsnitspris blev 406 kr. og det er

Palomino, der har trukket læsset. De

udgør en tredjedel af de skind, vi har

solgt. Vores Palomino opnåede en gen-

nemsnitspris på 565 kr. for hanner og

432 kr. for tæver, hvilket er 40 kr. over

gennemsnittet.

De himmelske priser er jeg ganske godt

tilfreds med, men alligevel også en

smule bekymret. De gode priser kunne

friste til at lade sig fejre med cham-

pagne, men ligesom boblerne i cham-

pagne brister, så kan prisboblen også

briste. Jeg mener, at man skal huske at

konsolidere sig, mens legen er god.

Den natUrliGe cyklUs

I denne tid er arbejdsopgaverne meget

afhængige af minkens reproduktionscyk-

lus. Flushing, parring, omparring, efter-

pelsning og flytning sker alt sammen på

forudbestemte datoer.

Vi fodrer minkene formiddag og efter-

middag, så de kan nå at æde, inden

foderet fryser for meget. Vi har siden 15.

februar givet hannerne dobbelt foder-

portion for at holde dem rolige. Tæverne

har fået lidt ekstra foder siden den 21.

februar på grund af den stærke kulde.

For at undgå, at tæverne bliver for fede

under parring og i drægtigheden, flusher

vi dem først 3-4 dage inden parrings-

start 2. februar. Forsøgene viser, at det

giver en lige så god effekt på ægløsnin-

gen, som hvis man begynder at flushe

tidligere. Det er desuden lettere efterføl-

gende at holde dem med foder nok i pe-

rioden, hvor de befrugtede æg vokser

fast og frem til fødsel, uden at tæverne

bliver for fede undervejs.

Vi tager hul på parringssæsonen 2.

marts og slutter 20. marts. Vi begynder

kimen læGGes til nye HvalPeVi gør klar til parringssæsonen, som begynder om få dage og slutter, når dette blad er udkommet. Forskerne er i gang med at måle stress og adfærd.

af gerT riCHelsendeT jordbrUgsvidenskabelige fakUlTeT, aarHUs [email protected]: janne Hansen

HJemme PÅ Farmen

Jordbrugstekniker Birthe Houbak foretager meget af

dataindsamlingen på farmen.

Frosten vendte tilbage, så vi begyndte at tildele ekstra foder til dyrene lidt

tidligere end normalt.

nr. 3. MarTs 2011 39

med vilje ikke tidligere på sæsonen, selv

om tæverne er nok så interesserede. Det

vil blot resultere i en længere drægtig-

hed. Perioden, som drægtigheden for-

længes med, er den følsomme periode,

hvor æggene endnu ikke er implanterede.

Alle farmens medarbejdere skal følge de

samme procedurer – vores 10 parrings-

bud, kan man kalde dem. Det er vigtigt,

at alle gør tingene ens, fordi så kan en-

hver gå ind og overtage arbejdet uden at

forstyrre rytmen.

eFter ParrinG

Når parringssæsonen er overstået, står

den på efterpelsning, som vi begynder

med i uge 12. Vi pelser alle tæver, der

ikke er parret, og alle hanner.

I uge 16, hvilket i praksis vil sige fra man-

dag den 18. april, sætter vi tæverne på

plads i hvert andet bur i de haller, hvor de

skal føde. Vi gør det så sent som muligt

inden forventet fødsel med henblik på at

forstyrre tæverne så lidt som muligt, in-

den æggene implanteres. Seniorforsker

Jens Malmkvist leder et forsøg, der går

ud på at undersøge fødesøgnings- og

ædeadfærd med henblik på at minimere

stress hos dyrene. Der indgår flere ele-

menter i forsøget. Nogle af dyrene får

findelt foder, mens andre får grovdelt

foder. Nogle af minkene fodres ved

solopgang, som er tidspunktet, hvor de

er meget aktive i naturen, mens andre

fodres fire timer senere i deres naturlige

hvileperiode.

Vi registrerer minkenes vægt, aktivitets-

niveau og halmforbrug. Vi måler også

forekomsten af unormal adfærd såsom

stereotypi og pelsgnav, minkenes brug

af rør og bidesnore og deres frygtsom-

hed i en pindetest. Desuden måler vi

deres stressniveau hver uge fra januar

til parring. Forskerne har fundet ud af, at

nedbrydningsprodukter af stresshormo-

net cortisol med succes kan måles i gød-

ningen, så der bliver indsamlet gødning,

som sendes til analyse på et laborato-

rium i Østrig.

vores 10 parringsbUd

• Vi har én han til fem tæver.

• Vi bruger kun én han pr. tæve.

Det er fordi, vi skal kende hvalpe-

nes afstamning helt præcist.

• Generelt har vi udelukkende ung-

hanner. Det er for at optimere den

genetiske fremgang.

• Tæver med foder på buret prøves

først. Jeg fornemmer, at de har

’gang i hormonerne’, så det er med

at slå til.

• En parring skal vare mindst 10

minutter for at gælde.

• Tæver, der har været villige, men

som hannen ikke har parret, prøves

dagen efter. Det kan særligt være et

problem i begyndelsen af perioden.

• Tæver, der ikke vil parres ved første

forsøg, prøves igen hver tredje

dag. På den måde kommer man ind

i ægløsningsrytmen, som er hver

niende dag. Vi bliver ved med at

prøve hver tredje dag frem til 21.

marts.

• Tæver, der parres første gang efter

13. marts, parres 1+1, og så er det

slut.

• Vi omparrer ungtæver otte dage

efter første parring (1+8). Hvis

tæven ikke er villig på dag 8,

forsøger vi dagen efter med den

samme han, men så heller ikke

flere gange.

• Hvis tæven kun er parret én gang,

pelses hun efter hvalpning. I

produktionslinjerne tilstræber vi

at have udelukkende tæver, der er

parret to gange. Det giver alt andet

lige en højere kuldstørrelse og la-

vere goldprocent.

Vi måler minkens adfærd med blandt andet pindetest, som her i et forsøg med

forskellige fodringsstrategier.


læserBrev

Jeg vil gerne komme med lidt syns-

punkter om, hvordan jeg ser pelsdy-

ravl. Jeg var selv med til at starte en

farm op i Kina i 2006. Alle muligheder

er der: råvarer, billig arbejdskraft m.v.

At tro, at kineserne ikke kan lave gode

minkskind, er ren utopi. Min vurdering

er, at der er 8-10 mio. avlstæver i 2011.

I Polen bliver der minimum produceret

dobbelt op af oplyst. I Litauen, hvor jeg

selv har en farm, bliver der produceret

800.000 skind. Der er moderne foder-

central og topmoderne pelserier. Alle

steder bliver der brugt melatonin, dvs.

at 100 dage efter injektion er udsæt-

tertæven klar til pelsning. Lider man af

vinterdepression eller jetlag, kan man

gå op til sin læge og få ordineret mela-

toninpiller. Så nu, hvor 8-rums bure er

forbudt, skal der måske ændres opfat-

telse af virkeligheden og brug af mela-

tonin gøres lovligt. Hvorfor ikke lave et

godt skind i stedet for at pelse udsæt-

tertæver i perioden 20. maj-20. juli.

Plasmacytose: Når jeg snakker med

udenlandske avlere om plasmacytose

siger alle, why not live with it?

Sanering: Hvorfor ikke lade de stærke

nordjyske A-farme, dem er der ca. 450

af, levere avlsdyr til dem, som ønsker

at sanere? I stedet for at blive ved med

at komme med sterile avlsdyr, som

falder på stribe. Hvad med at de hårdt

ramte får hvalpe 1. juli og pelser ned to

år i træk? Hvad med et forsøg, hvor en

hårdt ramt farm bliver 50 pct. af haller

flyttet efter rengøring. Sokkelsten skal

blive stående. 50 pct. af nye dyr hvert

sted. Hvis den gamle farm falder igen,

må det nok erkendes, at der måske

skal nytænkes? Og at et skilt med ’nej

tak’ ikke er nok.

Auktioner: Når man læser, hvordan

Kopenhagen Fur beskriver Finish Fur

Sales’ auktionsresultater og omvendt,

er det som at høre Løkke og Thorning

diskutere efterløn. Kan oplyse, at vare

for vare koster det det samme, uanset

om det er i Glostrup eller Helsinki.

Max et bud i variation.

Hitliste: Hvorfor skal V2 have færre

point end V1? På de amerikanske auk-

tioner er top-top-bundterne alle V2 og

utroligt godt betalt. Blandt nogle op-

købere er synspunktet, at V1-grænsen

er lige lovlig bred. Underforstået at

der er for mange Classic-skind i V1-

sorteringen.

Mediedækning af vores erhverv: Vedr.

auktionshuset er der vist ingen, som

er i tvivl om, at Torben Nielsen gør

det ganske fortrinligt. Mht. Operation

X, farmdrift og kontrolbesøg er jeg

af den opfattelse, at det var knap så

godt klaret af huset og landsformænd,

for at sige det mildt. Jeg håber, at

alle er enige om, at Knud Vest er den

i hovedbestyrelsen, som har mest

medietække? Det er selvfølgelig utopi

at tro, at en sjællænder kan blive ny

landsformand? Alle partier har en

ordfører med medietække, så hvorfor

ikke lade den i hovedbestyrelsen med

mest medietække blive farmpolitisk

ordfører?

PelsDyravl 2011:

liDt tanker oG meninGer

af peTer Ølgaard, sneglerUp

læserBrev

Læserindlæg sendes pr.e-post til adressen [email protected] eller

med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens adresse.

Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning.

nr. 3. MarTs 2011 41

Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

VERDENS NYHED! MESSE-TILBUD!

Støjfrie skraberuller

Kan du forestille dig en skrabemaskine uden brug af savsmuld? n INGEN BRUG AF SAVSMULD n AUTOMATISK VENDING AF SKINDn STORE BESPARELSER - BEDRE KVALITET

Mød os på Skindudstillingen 24.-26. marts

KOM IND PÅ STANDEN OG HØR MERE!

Kom og se skind skrabt på fremtidens skrabemaskine PAMU SA 100!

nr. 3. MarTs 2011 43

aktUelt

af ole b. [email protected]

af sØren gerslØ[email protected]

avlerservice kalenDer 18. marts til 22. aPril 2011

DaG / Dato

Torsdag Til lØrdag 24/3 - 26/3 kopenHagen fUr skindUdsTilling i MCH MesseCenTer Herning

fredag 25/3 ÅrsMØde i dansk pelsdyravlerforening i MCH MesseCenTer Herning

sØndag 3/4 efTersyn sTarTer pÅ kopenHagen fUr

Mandag 4/4 sidsTe frisT for TilMelding Til besØg Under april-aUkTionen

fredag Til Tirsdag 8/4 - 12/4 aUkTion pÅ kopenHagen fUr

fredag 22/4 aprilnUMMereT af dansk pelsdyravl UdkoMMer

avlsDyrtællinG i marts via internettetSom tidligere meddelt skal avlsdyrtællingen i år først indberettes efter parrin-

gen i marts og med sidste frist lørdag den 26. marts. Der er åbnet for indtast-

ningen af avlsdyr i slutningen af februar måned i dit FarmCockpit. Vejledning til

denne indtastning finder du i dit e-Arkiv. Avlsdyrtællingen sendes derfor ikke

længere med et spørgeskema, som skal udfyldes og returneres. Avlere, som

ikke har adgang til internettet, er velkomne til at ringe til Avlerservice på

tlf. 43 26 12 55 eller Laboratoriet på tlf. 43 26 10 01. Ved opringningen skal du

opgive antal tæver indsat i avl, både det samlede antal og antal pr. farvetype.

Du kan også få hjælp til at indtaste dine tal, mens du besøger os på Kopenhagen Fur standen under Skindudstillingen i MCH Messecenter Herning fra 24.-26. marts.

inDleverinGsFrister JUni 2011opsamling sidste frist

Tirsdag 5/4 22 onsdag 6/4 efTerpelsede farMskind(alle Typer)farMilderrØde rÆvesTenMÅr/skovMÅrvildTskind

Bemærk venliGst

skind der indleveres til juni vil blive fordelt både til juni og september.

vinterskind (mink), der indleveres sammen med de efterpelsede skind, kan ikke forventes samsorteret med hovedkollektionen til juni og september, men vil blive søgt indpasset i de bundter, hvor de passer bedst.

AvlerbeSøg unDer April-AuKtionen 2011Besøg er forbeholdt de aktive med-

lemmer af foreningen, som altid er

velkomne til at besøge Kopenhagen

Fur på salgsdagene.

Du skal være tilmeldt i forvejen for

at kunne besøge auktionshuset, og

som medlem er du velkommen til

at tage op til 3 gæster med, dvs. at

du som maksimum kan tilmelde 4

personer i alt.

Hvis du ønsker at besøge os under

april-auktionen, skal vi have din til-

melding senest tirsdag den 6. april.

Tilmelding kan ske via internettet

www.kopenhagenfur.com eller på

tlf. 43 26 12 55.

Du skal ved tilmelding oplyse:

•Ditkontonummer

•Hvilkettidspunktdukommer

•Antalpersonerderkommer

•Ønskeomavlerkatalog

Du vil inden dit besøg modtage en

bekræftelse fra Kopenhagen Fur,

som du skal aflevere, når du ankom-

mer til Kopenhagen Fur.


Patrizia ventUrelli cHristensen40 År

navneOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke

lige ved det. Patrizia fylder 40 år den

16. april. Patrizia kom til Kopenhagen

Fur i oktober 2007 fra en stilling som

udviklingsdirektør i Dansk Tekstil og

Beklædning. Kopenhagen Fur og Dansk

Tekstil og Beklædning havde året før

indgået en samarbejdsaftale, der bl.a.

indebar at Dansk Tekstil og Beklæd-

ning åbnede deres københavnkontor i

Kopenhagen Studio på Langelinie. Det

eneste konkrete, der kom ud af sam-

arbejdet, var, at vi fik overtalt Patrizia

til at skifte arbejdsgiver. Og det har vi

bestemt ikke fortrudt.

De fleste kender Patrizia som en meget

varm, imødekommende og smilende

kvinde. Man skal være hugget i sten,

hvis man ikke falder pladask for Pa-

trizias sydlandske charme. Patrizia er

italiener, og selv om hun nu har boet

i Danmark i 10 år og taler og skriver

flydende dansk, ja så er hun Italiener

med stort I. Hun er velklædt, ja nogen

vil måske hævde lidt pyntesyg, hun

elsker mode og design og insisterer på,

at tingene skal være i orden. Hun hader

at give køb på den gode kvalitet. Tin-

gene skal ikke bare være i orden, det

skal være perfekt, når det gælder f.eks.

indretning af kontorer, messestande el-

ler brochurer. Og bag den smilende og

varme facade skjuler der sig en jernvilje

og et temperament af sydlandske di-

mensioner. Når Patrizia har fået en ide,

så bliver den forfulgt med stor styrke.

Patrizia er også et meget klogt og efter-

tænksomt menneske. Hun har flere uni-

versitetsuddannelser herunder en re-

lativ ny MBA-uddannelse. Men hun er

først og fremmest eftertænksom. Hun

tager livet alvorligt, hun tager sit job

alvorligt, og hun tager først og frem-

mest sin familie alvorligt. Hun springer

ikke over hvor gærdet er lavest, og hun

er et ordentligt menneske, som ikke

ville drømme om at udføre sit job eller

andre opgaver halvt. Det er et problem,

når man samtidigt er et nysgerrigt, en-

gageret og søgende menneske. For det

betyder, at døgnet simpelthen har for

få timer til alle de aktiviteter, hun kaster

sig over, samtidigt med at der også skal

være plads til familien. Og det hjælper

ikke meget at råde hende til at tage den

lidt med ro eller at vælge nogle af de

mange projekter fra. Det har nok noget

at gøre med det der sydlandske stæ-

dighed og temperament.

Og så er hun en rigtig italiensk mama.

Det gælder naturligvis først og frem-

mest i forhold til sin søn Alexander,

men så sandelig også i forhold til sine

kolleger i Kopenhagen Studio. Her er

der ingen slinger i valsen. Man skal

være lidt forsigtig i sine udtalelser, for

mors hammer falder prompte og tungt,

hvis nogen drister sig til at sige noget,

der kunne opfattes som kritik.

Patrizia er naturligvis rigtig dygtig til

sit job. Hun ved, hvad hun vil, hun er

stilsikker, har en jernvilje, taler mange

sprog og når hun taler, siger hun kloge

ting. Hun får folk til at lytte, hun har stil,

ligner en million – ja, jeg kunne blive

ved. Men fordi hun er klog og efter-

tænksom, er hun også altid søgende,

fordi hun ved, at der er andre løsninger

og andre måder at se på tingene. Så til

trods for Patrizias mange indlysende

styrker, er Patrizia ikke fyldt med over-

dreven selvsikkerhed og ’her kommer

jeg og kan alle se mig’-attitude.

Patrizia mor døde i fjor efter en lang og

svær sygdomsperiode. Det siger meget

om Patrizia, at hun og hendes familie

har finansieret bygningen af en børne-

have i Namibia til minde om hendes

mor. Patrizia er et usædvanligt hjerte-

varmt og ordentligt menneske, som det

er en berigelse at være sammen med

både professionelt og privat.

Torben Nielsen

nr. 3. MarTs 2011 45

Kun til mink

DefloSan FUR – specielt udviklet til mink – et tørhygiejnemiddel til brug i redekasser

• Virker mod fugt, lugt og bakterier• Kraftigt absorberende• Reducerer vækstbetingelser for flue- og loppelarver• Effektiv overfor skadevoldende mikroorganismer• Kombination af naturens egne materialer• Drøj i brug (50 gram/m2)

Derfor virker DefloSan FUR

På grund af den særlige sammensætning har DefloSan FUR en vandbindingsevne på 1,5 gange sin egen vægt.

Derudover har vi tilsat glycerolbundne syrer, som har veldokumenteret effekt overfor stafylokokker, E-coli og Salmonella.

BESØG OS PÅ SKINDUDSTILLINGEN I HERNING 24-26. MARTS STAND 9640

Skjernvej 42 | DK-6920 VidebækTlf. +45 97173300 | [email protected]

Ring og hør nærmere eller klik ind på www.agrokorn.dk for mere information samt et fuldstændigt produktprogram. Vi oplyser gerne nærmeste forhandler

KØB DEFLOSAN FUR PÅ MESSENOG SPAR 10%

T

OTA

L LØ

SN

ING

ER

TIL

PE

LSD

YR

FAR

ME

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

MØD OS i Herning ......

...... d. 24.-26. marts 2011


Dansk PelsDyravlerForeninGs Bestyrelse

kaj kristensen klintholmvej 43 6731 Tjæreborg

Tage pedersen Troldhøjvej 6 8722 Hedensted

erik Ugilt Hansen rosbjergvej 2 9500 Hobro

lars eilertsen petersmindevej 130 8520 lystrup

karsten beltoft jørgensen Mosbækvej 48 9240 nibe

john papsø duelundvej 7 8620 kjellerup

knud j. vest frederiksborgvej 541 4040 jyllinge

DeleGereDe til DP´s GeneralForsamlinG

DELEGEREDE TIL DANSK PELSDYRAVLERFORENINGS GENERALFORSAMLING I MESSECENTER HERNING FREDAG DEN 25. MARTS 2011.

De valgte delegeredes funktionsperiode løber fra 15. februar 2011 til 14. februar 2012.

De delegerede er indkaldt pr. brev 17. februar 2011.

norDJyllanDs PelsDyravlerForeninG

1 ole jørgensen Hestvangvej 14 9900 frederikshavn

2 jørgen Westergaard nørredigevej 79 9440 Åbybro

3 kaj b. Christensen nørredigevej 188 9440 Åbybro

4 bjarne pedersen Tågholtvej 71 9870 sindal

5 john Trier rasmussen serritslevvej 214 9700 brønderslev

6 kjeld v. larsen dybdalvej 13 9280 storvorde

7 georg larsen birkevej 46 9600 Års

8 karsten bæk jensen Trynbakkevej 8 9881 bindslev

9 jens Chr. løgtved Thomsen kirkevej 11 9881 bindslev

10 Cort rømer jonstrupvej 50 9800 Hjørring

11 niels andersen vanggårdsvej 13 9700 brønderslev

12 jens peter larsen langholmvej 1 9800 Hjørring

13 peter sørensen ravndrupvej 1 9850 Hirtshals

14 bjarne Toft præstevangsvej 1 9850 Hirtshals

15 jan Thomsen guldagervej 524 9800 Hjørring

16 Michael drivsholm vråvej 423 9760 vrå

17 niels stougaard byrum Hovedgade 2 9940 læsø

18 lars Holten Hansen vaarstvej 91 9260 gistrup

19 preben Tonnisen nibevej 210 9530 støvring

20 anders jensen dalsgaardvej 27 9293 kongerslev

21 frank gerhard andersen skallerne 25 9460 brovst

22 allan kristensen skalhøje 65 9240 nibe

23 Claus snebang jensen Hestvangvej 6 9300 sæby

24 Tom løgsted dronningsgårds alle 3 9330 dronninglund

25 Ulrik steen nordostvej 11 9300 sæby

26 Hanne Møller kristensen aalborgvej 774 9320 Hjallerup

27 rené jensen ganevej 6 9750 Østervrå

28 rasmus bøgsted Ålborgvej 707 9320 Hjallerup

29 karl otto reinwald krogvej 35 7730 Hanstholm

30 Tommy Hangaard Thistedvej 10 7730 Hanstholm

31 jeff spanggaard Hornstrupvej 16 7700 Thisted

32 kasper steffensen ballerumvej 90 7700 Thisted

33 per gregersen sårupvej 44 7730 Hanstholm

nr. 3. MarTs 2011 47

34 klaus nørgaard Mogensen Ørndrupvej 116 7960 karby

35 jonas Mikkelsen klingenbergvej 3 7700 Thisted

36 john elling nørgaardsvej 75 9970 strandby

37 peter Tscherning nielsen knivholtmarkvej 13 9900 frederikshavn

38 annette rørbæk pedersen jennetvej 33 9982 Ålbæk

39 jeppe sønderby Møllevej 10 9900 frederikshavn

40 Casper poulsen vasenvej 40 9900 frederikshavn

41 Henrik larsen langoddevej 6 9750 Østervrå

42 poul Hansen skaggårdsvej 45 9430 vadum

43 Claus Hosbond jørgensen oustrupvej 41 9600 aars

44 dion poulsen strandvejen 57 9460 brovst

45 poul Westergaard nørredigevej 71 9440 Åbybro

46 Carsten jensen Martin a. Hansensvej 12 9460 brovst

47 lasse jensen blegebrøndevej 43 9690 fjerritslev

48 Hans Christensen bogfinkevænget 2 9460 brovst

49 dion Hjørringgaard skunshavevej 8 9460 brovst

50 lars nymark Mejlbyvej 68 9610 nørager

51 finn jensen gl. skolevej 25 9240 nibe

52 jørgen laursen vester Hornumvej 57 9640 farsø

53 ole Haarbo Mallevej 37 9681 ranum

54 jørgen jacobsen oustrupvej 51 9600 aars

55 jens Årup iversen landevejen 8 8970 Havndal

56 karl-ole dahl andersen sønderhedevej 7 9240 nibe

miDtJyllanDs PelsDyravlerForeninG

57 jørgen Østergaard jensen svendshøjvej 3 7830 vinderup

58 Mads Houe Tambohusvej 17 7790 Thyholm

59 anders kvist jensen karen brandsvej 77 6960 Hvide sande

60 kent Troldtoft pedersen skjernvej 221 6973 Ørnhøj

61 karen Hansen vilhelm skyttes vej 7 8620 kjellerup

62 kaare svendsen rællingvej 2 7870 roslev

63 Henrik brunsgård fjordvej 131 7870 roslev

64 erika s. faarkrog grættrupvej 2 7870 roslev

65 sven erik sørensen kokborgvej 10 7830 vinderup

66 erik ladefoged ajstrupvej 2 7840 Højslev

67 jan pape søbjergvej 63 7430 ikast

68 kurt serritslev vallerbækvej 86 7470 karup j

69 jørgen sandø lund linåvænget 7 7451 sunds

70 Michal Mouritsen Hollingholtvej 39 7451 sunds

71 stig sørensen guldforhovedvej 24 7441 bording

72 kurt dalby krattet 25 7442 engesvang

73 jens friis jørgensen viborgvej 152 7500 Holstebro

74 ejvind nielsen oversavstrupvej 10 7500 Holstebro

75 kevin grønkjær andreassen ringkjøbingvej 25 7500 Holstebro

76 jens erik rigtrup langbovej 3 7490 aulum

77 niels viggo bjerre gl. landevej 14 7790 Thyholm

78 jesper Uldal jepsen birk 1 7500 Holstebro

79 ejner rask blæsbjergvej 2 7500 Holstebro

80 svend-erik vium sønder allé 16 7500 Holstebro

81 kristian Halgaard Tvislundvej 6 7500 Holstebro

82 knud erik groth nørreholmvej 5 7490 aulum

83 lars nielsen damhusvej 67 7660 bækmarksbro

84 ove jensen lergravvej 26 7490 aulum

85 Michael n jakobsen skavevej 3 7490 aulum

86 jan albertsen bakgårdsvej 2 7500 Holstebro


87 lars Hansen geflevej 108 6960 Hvide sande

88 søren kjeldstrup Ølstrupvej 21 6950 ringkøbing

89 Thorkild pedersen no bygade 16 6950 ringkøbing

90 klavs nissen anker eskildsensvej 7 6960 Hvide sande

91 Hans jørgen siem kirkehøjvej 12 6893 Hemmet

92 bjarne Mikkelsen klitvej 7 6990 Ulfborg

93 bent Christensen ringen 8 6960 Hvide sande

94 preben v. enevoldsen gåsdalvej 21 6900 skjern

95 ole susgård Hvingelvej 6 a 6950 ringkøbing

96 Henning sandager sørensen rindumvej 48 6950 ringkøbing

97 jens Hendriksen Højvangsvej 6 8870 langå

98 jens Mogensen begtrupvej 40 8472 sporup

99 søren sodemann Meilgaardvej 12 8585 glesborg

100 ivan riis engelundvej 38 7620 lemvig

101 karsten rimmer Hovedvejen 43 7790 Thyholm

102 kim jensen Møborgkirkevej 27 7660 bækmarksbro

103 nicolaj Mølgaard nielsen fabjergkirkevej 76 7620 lemvig

104 jakob jeppesen overbyvej 8 7620 lemvig

105 anders volsmann Christensen skovagervej 122 8830 Tjele

106 Mogens kjær drivvejen 2 7840 Højslev

107 Tommy k. jensen bakken 13 8832 skals

Fyn oG syDJyllanDs PelsDyravlerForeninG

108 Henning Christensen Ølufgårdsvej 51 6715 esbjerg n

109 Hans gejl pedersen kærvej 4 6600 vejen

110 jens arne kristiansen allestedsgårdsvej 41 5672 broby

111 Hermann sørensen nr. Høevej 6 6740 bramming

112 alex johansen lille jullerupvej 26 5471 søndersø

113 Helge aagaard Hansen skelbanke 9 5600 fåborg

114 Thomas beck nederbyvej 22 5800 nyborg

115 johannes edlefsen vestervang 6 6270 Tønder

116 jens Wistoft Åbenråvej 22 a st. 6340 kruså

117 iver e. Zachariassen Mommarkvej 237 6470 sydals

118 arne Troelsen nedvadvej 6 6323 give

119 steffen Therkelsen kærvejen 32 7171 Uldum

120 flemming junge søvangvej 21 7200 grindsted

121 peder jakobsen vandmøllevej 57 8723 løsning

122 john junge Mosegårdsvej 4 7200 grindsted

123 ove svendsen Høgelundvej 52 7323 give

124 bjarne pedersen kærvej 45 8722 Hedensted

125 jørgen pedersen kærvej 45 8722 Hedensted

126 kim kristensen bøvlvej 124 7260 sønder omme

127 peter Hedegaard gl. landevej 40 6800 varde

128 jan Mortensen bækvej 21 6760 ribe

129 lars sørensen videkærvej 9 st. darum 6740 bramming

130 Carsten schmidt sneppevej 13 6851 janderup

131 Carsten aas sørensen Hjerting landevej 106 6710 esbjerg v

132 steen steiner petersen debelvej 170 6855 outrup

133 kenneth nielsen Hinnumvej 16 7200 grindsted

134 gert Thomsen ringkøbingvej 188 6800 varde

135 Hans kargo jensen vælding bjergvej 18 6650 brørup

136 flemming Madsen debelvej 180 6855 ovtrup

137 kristian nielsen Hjerting landevej 26 6710 esbjerg v

138 kim søndergård annexvej 2 a 7190 billund

139 Hans Medum nielsen nørhedevej 32 6880 Tarm

nr. 3. MarTs 2011 49

140 poul Terkildsen guldagervej 50 6710 esbjerg v

141 søren Thomsen egelykkevej 6 6800 varde

142 Henrik germansen Ølgårdvej 20 6040 egtved

143 kurt nielsen Tirslundvej 43 6650 brørup

144 peter Hindbo lejrskovvej 75 6064 jordrup

145 søren finnemann Hundebølvej 1 6630 rødding

146 jørn pedersen sønderskovmøllevej 10 6600 vejen

147 jan Hygum olsen lindknudvej 35 6650 brørup

148 jens Chr. lauritsen nagbøl kirkevej 9 6640 lunderskov

sJællanDs PelsDyravlerForeninG

149 ann-Mona kulsø larsen brandelev stationsvej 11 4700 næstved

150 erik risager Christensen vollerupvej 29 4200 slagelse

151 annelise vest bygaden 12 3600 frederikssund

152 Hans jørgen stenbek Øllemosevej 3 4690 Haslev

153 klaus juel Hansen ellingevej 13 4573 Højby

154 Hans Henrik jeppesen stokholtsvej 5 4173 fjenneslev

155 Christian nordling Trælløsevej 50 4160 Herlufmagle

156 erik Haahr pedersen ravnsgårdsvej 3 3720 aakirkeby

157 evald Hansen slagelsevej 29 4460 snertinge

158 Morten Hansen st. valbyvej 208 a 4000 roskilde

159 finn nielsen klarupvej 24 4370 store Merløse

160 peter Ølgaard sneglerupvej 24 4571 grevinge


meDlemstUren 2011 GÅr til UsaOplev Vancouver i Canada, Seattle, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas & Grand Canyon.

Årets medlemsture går til USA med to

overnatninger i Seattle, to i Vancouver i

Canada, to i San Francisco, en i Paso Ro-

bles, to i Los Angeles og to i Las Vegas.

Turene er lavet i samarbejde med Travel-

PoolEurope.

Der er PlanlaGt tre tUre For

Danske meDlemmer:

29. august-10. september

21. september-03. oktober

03. oktober-15. oktober

Rejsen starter i Seattle, hvor vi ankom-

mer først på aftenen. Seattle, ’Den

Smaragdgrønne By’, har en pragtfuld

beliggenhed med udsigt til Mount Olym-

pic. Vi skal på sightseeing i Seattle og

omegn, ligesom et besøg i pelsaukti-

onshuset American Legend Auctions

også er på programmet. Desuden skal

vi besøge en lokal pelsdyravler på turen

mod Vancouver.

Vancouver har en af verdens smukkeste

beliggenheder. Sightseeing i og omkring

Vancouver er med i programmet, og det

bliver en naturoplevelse, hvor vi bl.a.

skal vandre rundt på hængebroer mel-

lem de ubegribelig høje Douglas-graner

og over kløften Capilano Canyon.

Fra Vancouver flyves vi til San Fran-

cisco, hvor sightseeingturen bl.a. byder

på klassikerne Golden Gate Bridge,

Fischerman s Wharf og fængselsøen

Alcatraz.

Herfra går turen med bus langs det frå-

dende stillehav mod Los Angeles med

en overnatning undervejs i Paso Robles.

Turen går videre med et smut forbi den

famøse ’danske’ by Solvang og videre

forbi Santa Barbara, en perle på Califor-

niens stillehavskyst. I Los Angeles er der

sightseeing til bl.a. Universal Studios,

Hollywood, Los Angeles centrum m.m.

Fra L.A. går turen videre i bus gennem

Mojave-ørkenen til Las Vegas, som er

et kæmpeshow i sig selv. Der bliver en

fantastisk dagsudflugt med lille flyvema-

skine hen over og til Grand Canyon, hvor

vi får en rundtur i bus.

Efter mange spændende oplevelser i det

vestlige Amerika ankommer vi igen til

Danmark på 13.-dagen.

Prisen inklUDerer

Flyrejse med Continental Airlines

København-Seattle, Vancouver-San

Francisco og Las Vegas-København.

4-stjernede hoteller, ophold i dobbelt-

værelse på alle hoteller, dog på hygge-

ligt familieejet turistklassehotel i Paso

Robles på vej fra San Francisco til LA.

Transport og udflugter ifølge program-

met, lufthavnsskatter der kan tilskrives

den over søiske flybillet og tre måltider

pr. dag. Engelsk talende lokale guider,

drikkepenge til chauffører, lokalguider,

dragere, stuepiger m.m.

Prisen inklUDerer ikke

Visum, da dette selv skal søges af den

enkelte rejsende via internettet og koster

USD 14 (vi vejleder gerne), indenrigstil-

slutning, erhvervsrejseforsikring, syg-

domsafbestillingsforsikring, drikkevarer

ud over en øl, vand eller et glas vin til

hvert måltid under hele rejsen.

Pas skal være gyldigt mindst seks måne-

der efter rejsens afslutning, og der skal

i passet være to blanke sider efter hin-

anden, således at der ved opslag er en

dobbeltside. Såfremt man ikke har dette,

skal nyt pas søges.

nr. 3. MarTs 2011 51

tilmelDinGsBlanket

Jeg tilmelder hermed —— person(er) til medlemsturen til USA 2011.

(Ved tilmelding af to personer skal begge navne oplyses).

Navne skal skrives præcist som i passet.

Kontonr. hos Kopenhagen Fur:

Navn:

Evt. ledsagers navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon nr.

Indsendes til Kopenhagen Fur, Eva Andersen, Langagervej 60, 2600 Glostrup.

Tilmelding skal være Kopenhagen Fur i hænde SeneSt 5. april 2011.

ForBeHolD

Tilbuddet er baseret på de i dag gæl-

dende priser, skatter og afgifter, regler,

tidstabeller samt valutakurser.

BetinGelser For DeltaGelse

PÅ tUren

Aktive medlemmer af Dansk

Pelsdyravlerforening har førsteret.

Pladserne kan ikke overdrages.

Max. to voksne kan tilmeldes pr.

medlemsnummer og kontoindehaveren

skal være den ene. Hvis der tilmeldes

to personer, skal begges fulde navne

oplyses på tilmeldingsblanketten. Det er

en betingelse for deltagelse, at betalingen

for rejsen kan trækkes over din konto hos

Kopenhagen Fur til juni-auktionen.

Der modtages ikke tilmelding pr. tlf.

Tilmelding kan kun foretages på en af

flg. tre måder:

•Indsendelseafnedenståendekupon

(gerne fotokopi)

•Påfaxnr.43261049

•Viahjemmesiden

www.kopenhagenfur.com

Tilmelding skal være Kopenhagen Fur, Eva

Andersen, i hænde senest 5. april 2011.

Ved flere tilmeldinger end der er pladser,

vil der blive trukket lod om pladserne.

Kopenhagen Fur udsender inden påske

(19. eller 20. april) en meddelelse om,

hvorvidt I har fået pladser.

prisen for TUren

• Pris pr. deltager i dobbeltværelse:

29.300 kr.

• Enkeltværelsestillæg: 5.100 kr.

• Prisen er baseret på min. 35 del-

tagere pr. tur (max. 42 pladser i alt

pr. tur).


avlsDyr

Forårshanner sælgesHanner sælges efter parring i typerne: Hvid, Pearl, Silver, Black, Mahogany samt Wild. Høj velvetpct. Kom evt. og se. Flemming e. Madsen, tlf. 5127 3733, [email protected].

Sælges200 parrede brown/glow tæver af god kvalitet sælges, levering 14. april. kr. 700 pr. stk. tlf. 8641 6767.

SælgesParrede tæver sælges til meget rime-lige priser. Ring og hør. Carsten bukholt, tlf. 2460 0889.

Sælges Udsættertæver samt hanner efter endt parring sælges. God kvalitet med flg. velvetpct. på feb.-auk: Black 94, Glow/Bro 89, Mah 88, Pearl 84, Hvid 83, Silver 78. Sælges til rimelige priser. Søvang Mink v/ Flemming Junge. tlf. 2267 8311 / 7534 8311.

køB oG salG

Mink-ovenlYSplADerKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: tlf. 0046 4040 4889.

KøbesFoderblander Petsmo-titan 1.000 liter købes. Kan hentes enten i Sverige/Norge/Finland.: tlf. 0046 40 40 48 89.

pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, tlf. 2082 7235.

pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i moderne kontrolleret pelseri. Henven-delse: Jens ole Dilling Hansen 4678 7057 / 2217 7075.

PelsDyrFarme

Minkfarm udlejes Komplet farm til 1.200 tæver med alt i maskiner, silo og gødningsaftale. Vi kan også tilbyde pasning, 20 års erfa-ring. tlf. 3061 8060 / 2226 2797.

SælgesHalm-udlægger mrk. Strawfeeder. Stand som ny. Vi bruger den ikke og har kun brugt den til ca. 10-20 minibig. Pris: 34.000 kr.,tlf. 4056 6242.

SælgesBS skrabeautomat MODEL XL årgang 2007 med stokvask og fedtafskrab sælges. Ring og hør. tlf. 2342 2666. Jens bukholt

SælgesFix 2 tail-tanemaskine årg. 2004. Har tanet ca. 90.000. kr. 65.000. leif Sørensen, tlf. 2162 3739.

Sælges275 stk. brugte 6-rums-bure, redekas-ser og ventiler sælges. Helst samlet eller i større mængder. [email protected]

SælgesBestil allerede nu: SOLO Hvalpenet , SOLO Fødeindsatser, SOLO Vinterly. Se skitser og mål på www.solo-grup-pen.dk. Solo-gruppen tlf: 8699 3711, mobil:4083 3711.

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.bent lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.bentlauritsen.dk

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.bent lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.bentlauritsen.dk

ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100.

Diverse

rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.tlf. 4072 7042

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.iKASt eJenDoMSCenter Statsautoriseret ejendomsmæglergunnar Jensentlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144.

bogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, bud-getter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 7511 6988. Søren Gade, reg. Revisor, Guldager.

PelsninG

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg tlf. 4093 2579.

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslevtlf. 4054 3319.

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

A S A d j

MIDTJYSK - AQUA APS

Vestermarken 3 • 8765 Klovborg • Tlf. 70 23 12 18 • Fax 76 59 50 20Mail: [email protected] • Netshop: www.midtjysk-aqua.dk

Alt i plastrør og slangerAlt i drænrør og drænslanger www.thermofarm.dk

www.lbj.dkDK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

7PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

electronic

3

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

nr. 3. MarTs 2011 53

billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

Køb og salg af brugt udstyr beton hegn til farm og industri tagplader b5 grå 125 x 112 cm. pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

Hvide Sande tagrenser også vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

redekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.tlf. 21 25 62 64

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

StÅltrApeZplADerTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som eter-

nit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.p. StÅltAg aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

Køb-SAlg-vurDeringaf alt til mink.opstilling og flytning af mink-hallerSønDerlunD FArMServiCeTlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE


DanskPelsDyravlnÆsTe nUMMer af bladeT UdkoMMer FreDaG Den 22. aPril 2011

Tank-overdækning– et godt tag på alle gylletanke

Birkesøvej 19DK-7850 StoholmTlf. 97 54 17 [email protected]

Markedets mest monterede type PVC-dug

Uhørt lave priser fra Nilfisk-ALTO...!

NEPTUNE 7-63 FAHedtvandsrenser med flowstyret kontrolsystem.

Pumpetryk: 175 barVandmængde, max: 1260 l/time

Bestillingsnr. 301001731

NEPTUNE 5-61 FAHedtvandsrenser med flowstyret kontrolsystem.



Special~ButikkenHIMMERLAND A/S · Peder Møller Lauridsen

Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96www.sb-himmerland.dk · e-mail: [email protected]

Åbningstider: mandag–fredag 0730–1700 · Lørdag 0900–1200

Special~ButikkenHIMMERLAND A/S · Peder Møller Lauridsen

Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96www.sb-himmerland.dk · e-mail: [email protected]

Åbningstider: mandag–fredag 0730–1700 · Lørdag 0900–1200

HOLSTEBRO | HERNING | ÅRS

Du finder os på stand M9430

PosEidoN 8-82Koldtvandsrenser med stor vandmængde.



ATTix 961-01Heavy-duty våd-/tørsuger.

Motor, Pmax.: 2 x 1500 WLuftmængde: 2 x 3600 l/min


Mød repræsentanterne Niels Ove Jørgensen

og Jens Holm fra Nilfisk-ALTO og hør mere

om vores specielle messepriser.

Overvåg din farm hjemmefra

via SMS eller Trådløs net

www.cb-electronic.dk • mail:[email protected] tlf: +45 40 50 62 09

Alarm – Video – Overvågning – Tracking

nr. 3. MarTs 2011 55

Hydratkalk sørger for pH regulering

Ved tilsætning af hydratkalk i gylle sker der en hurtig og kortvarig hævning af pH-værdien, hvilket betyder, at uønskede bakterier i gyllen dør.

I forbindelse med sanering eller en mere generel hygiejnisering kan hydratkalk med fordel bruges.

Kontakt din lokale grovvareleverandør for yderligere oplysninger.


Enhver pelsdyravler ved, at en stor del af vejen til en bed-re bundlinie handler om at få skindene en størrelse op – og få lavere omkostninger til forbrugsvarer. Det kræver blot gode strækøvelser og fl inke, fl inke leverandører.

Nu introducerer Jasopels den nyeWrap MaxiStretch, der kan strække fl ere skind op i næste størrelse, vel og mærke uden at de krymper under tørring! Samtidig er for-brugsvarerne væsentlig billigere. Det store spørgsmål er så, om det

kan betale sig at skifte den nuværende tanemaskine ud, selv om den måske ikke er særlig gammel? Her er der svar at hente i beregningsmodellen på www.NYwrapstretch.dk. – og tilmed muligheden for at vinde en 55” fl adskærm!

Mere information om JasopelsSelvfølgelig er der også tlf. 98 42 05 66 og [email protected], der kan bane vejen for en fordel-agtig forhandling, der meget snart kan resultere i, at du får længere skind, højere salgspriser og lavere omkostninger.

Tegning 1 1/5

Ny Wrap MaxiStretch med markante forbedringer

Længere skind. Højere salgspriser. Lavere omkostninger.

Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail [email protected]

– og få lavere omkostninger til forbrugsvarer. Det kræver blot gode strækøvelser og fl inke, fl inke leverandører.

Nu introducerer Jasopels den nyeWrap MaxiStretch, der kan strække fl ere skind op i næste størrelse, vel og mærke uden at de krymper under tørring! Samtidig er for-brugsvarerne væsentlig billigere. Det store spørgsmål er så, om det

2245_ JasoPels_DK_Annonce Pelsdyravl.indd 1 02/03/11 17.05

MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

dansk pelsdyravl, marts 2011

Documents