gis i aktion 2009 q3
DESCRIPTION
Magasin om digitalisering, effektivisering, øget vidensdeling internt og eksternt og bedre kommunikation. Når viden skal ses!TRANSCRIPT
i aktionGIS3. kvartal 2009
GIS hjælper med at placere sendere i trådløse netværk. S. 9
Geografien afdækker sundhedsmæssige sammenhænge. S. 8
Hvordan ser en pandemi ud? S. 4
Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasiet S.18
Tema: Sundhed
Informi GIS A/S
Jægersborg Allé 4
2920 Charlottenlund
www.informi.dk
Ansvarshavende redaktørRune Homann
Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
eller tel. 3996 5900.
Redaktionen påtager sig intet ansvar
for stof, der indsendes uopfordret.
Bladet må ikke anvendes i erhvervs-
mæssig øjemed. Eftertryk kun tilladt
med redaktionens samtykke og med
tydelig kildeangivelse.
Grafisk DesignAlfaomega Aps
TrykKLS Grafisk Hus A/S
PapirSvanemærket
150 g dobbeltbestrøget
mat træfrit SILK papir,
med vandlak på alle sider.
Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.
CO2-udledningen på råvareforbruget til
tryksagen er kompenseret ved opkøb
af EU- og FN godkendte klimakvoter.
GIS i Aktion udkommer fire gange
årligt.
Oplag1400.
Leder
Sygdom og sundhed er komplekse størrelser, der involverer en lang række faktorer og kun
vanskeligt lader sig beskrive på en enkel måde. Ét er alle dog enige om: Sygdom er dyrt,
sundhed og godt helbred er billigere. Alle pile peger da også i samme retning; der er fokus
på forebyggelse og sundhedsfremme.
Et godt helbred er ikke bare noget man kommer til verden med og får lov at beholde til
man dør en naturlig død, når man har passeret gennemsnitslevealderen. Et godt helbred
starter allerede inden man bliver født og kræver en indsats livet igennem, ikke bare fra ens
egen side, men også fra myndighedernes side, uanset om det er på lokalt, regionalt eller
nationalt niveau. I den forbindelse er GIS blevet en central teknologi når man skal analysere,
organisere, overvåge, indkredse og informere om sygdomme og smittespredning, medicin-
forbrug og livsstilsfaktorer.
Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jacob Axel Nielsen, sagde for nyligt i en tale, at de
sunde valg skal være de nemme valg. Det var mest henvendt til kommunerne, der har fået
ansvaret for borgernes sundhedstilstand efter at man nedlagde amterne. Til at hjælpe sig har
komunerne Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), der blandt andet har til
opgave at lave sundhedsprofiler på landets borgere. GIS i Aktion har besøgt forskningsleder
Charlotte Glümer til en snak om de enorme mængder af data, som de har indsamlet gennem
tiden. Freover skal der laves sundhedsprofiler hvert fjerde år, så mængden af data stiger. FCFS
vil med ArcGIS Server gå i gang med at analysere disse data i en geografisk kontekst, så det
i fremtiden bliver nemmere at klarlægge, hvordan man skaber sunde valgmuligheder tæt på
borgerne. Charlotte Glümer fortæller om perspektiverne i det set-up.
På det helt overordnede niveau bliver vi med jævne mellemrum truet af smitsomme syg-
domme, der breder sig over landegrænser. Lige i øjeblikket afventer man hvordan Influenza A
(H1N1)v, tidligere kendt som svineinfluenza, vil brede sig i Danmark efter at man i WHO den
11. juni erklærede pandemi fase 6. GIS i Aktion har været på besøg hos Statens Serum
Institut for at høre, hvordan en pandemi egentlig ser ud. Det blev til en interessant samtale om
smittespredning og en meget spændende kortserie, der kan studeres nærmere i Map Gallery,
der denne gang er lagt i direkte forlængelse af artiklen.
smittespredning er også i fokus i en case fra et hospital, hvor man i GIS har indsamlet og
analyseret data om patientplaceringer og patient-personalekontakt for at fastlægge hvordan
stafylokokker spreder sig. Undersøgelsen har ført til en række nye tiltag, der gerne skal
forhindre, eller om ikke andet nedsætte, smittespredningen.
Jeg håber du vil synes om dette nummer af GIA, og hører gerne fra dig, hvis du har input
til magasinet.
Du ønskes en god og infomitiv læsning.
af Rune Homann
Side 2
Leder
Hvordan ser en pandemi ud?Map Gallery
Geografien afdækker sundhedsmæssige sammenhænge
Kortlægning af smitteveje
GIS hjælper med at placere sendere i trådløse netværk
Dagbog fra ESRI User Conference
Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasiet
Tips & Tricks
Aktivitetskalanderen
Kursuskalender
Notitser
Klummen
side 2
side 4
side 10
side 13
side 14
side 18
side 20
side 24
side 28
side 29
side 30
side 32
Indhold
312
51
Hvordan ser en pandemi ud?
Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasiet
Dagbog fra ESRI User Conference
GIS hjælper med at placere sendere i trådløse
netværk
Side 3GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
Ivan Bæhr sidder med det store overblik på
sit kontor i en lav bygning på Artillerivej i
København, hvor Epidemiologisk afdeling
ved Statens Serum Institut (SSI) holder til.
Han overskuer faktisk hele verden. Det er
hans opgave at lave kort over sygdomme og
deres spredning til støtte for det sundheds-
faglige personale på stedet, at holde prakti-
serende læger rundt omkring i landet ajour
og informere befolkningen om spredningen
af smitsomme sygdomme via offentliggørelse
af oversigtskort på SSI’s hjemmeside.
Den seneste tid har han fulgt spredningen af
influenza-virus A (H1N1)v tæt, specielt i tiden
fra udbruddet i Mexico og Californien sidst i
april og op til 11. juni, hvor verdenssundheds-
organisationen WHO erklærede pandemi fase 6.
En pandemiPandemi betyder verdensomspændende
epidemi. Ivan Bæhr forklarer, at influenza-
pandemi fase 6 er defineret som vedvarende
lokal smittespredning fra person til person i
en anden WHO region end den, hvor smitten
oprindeligt startede. ”Fase 6 er det øverste
trin på epidemi-skalaen. Man har altså en
klar definition på spredning af sygdom, som
imidlertid ikke siger noget om sygdommens
alvorlighed. Så det beror også på en vurde-
ring fra en række sundhedseksperter i WHO
og en daglig kontakt og intens dialog mellem
de forskellige lande og regioners sundheds-
organisationer”, fortæller han.
Sidst der blev erklæret pandemi fase 6 var
i 1968, da den såkaldte Hongkong-influenza
huserede. Det sker kun få gange på et helt
århundrede, at der bliver erklæret pandemi.
”I det aktuelle tilfælde med influenza A
(H1N1)v havde man fulgt udviklingen nøje.
Man besluttede sig for at erklære pandemi,
da Australiens sundhedsmyndigheder rappor-
terede, at man nu havde lokal smittespred-
ning i samfundet.”
I samme øjeblik man når fase 6 på pan-
demi-skalaen, sætter man en proces i gang,
der involverer en lang række aktører, blandt
andet er det et signal om at påbegynde pro-
duktionen af større mængder vaccine.
”Der er rigtig mange praktiske foran-
staltninger, som involverer mange forskel-
lige mennesker, organisationer og ressourcer,
der træder i kraft. Derfor kan der være en
lille træghed i systemet, inden man erklærer
pandemi. Mange politiske, psykologiske og
økonomiske betragtninger spiller ind.”
Under hele forløbet op til pandemikor-
tet blev spillet i forbindelse med influenza A
(H1N1)v, var der daglige møder og telekonfe-
rencer med sundhedsinstitutioner i de øvrige
lande, blandt andet European Center for
Disease Control (ECDC), Center for Disease
Control (USA), Public Health Agency
(Canada), PAHO (Pan-American Health
Organization) og WHO.
Rådgivning af de praktiserende læger”SSI har en rådgivende funktion i forhold til
de praktiserende læger, og ved hjælp af de
opdaterede kort vi publicerer, kan lægerne
holde sig ajour om udbredelsen af influenza
A (H1N1)v.” forklarer Ivan Bæhr.
I startfasen blev kortene brugt i lægernes
diagnosticering af mulige tilfælde.
På det tidspunkt var der en bekendtgørelse
fra Sundhedsstyrelsen, der fortalte lægerne,
at når der kom en patient med influenza-
lignende symptomer, skulle lægen høre om
patienten havde været ude og rejse i et af
de lande, hvor influenzaen var i udbrud. Var
det tilfældet skulle patienten betragtes som
smittet med influenza A (H1N1)v og dermed
testes ved podning.
Statens Serum Institut øger informationsniveauet ved hjælp af bedre kortvisning med ArcGIS S erver.
Ivan Bæhr
Kilder: ECDC (Europa), CDC (USA), PHA (Canada), PAHO (Pan-American Health Organization) og WHO (øvrige verden). Copyright: Statens Serum Institut, 2009
Hvordan ser en pandemi ud?
Hvordan ser en pandemi ud?Side 4
Side 5
Statens Serum Institut – historisk setStatens Serum Institut blev indviet den 9. september 1902 for at sikre fremstilling og forsyning af anti-
difterisk serum til danske patienter – det var netop i den periode, hvor den moderne microbiologi
og lægevidenskab havde sit gen-nembrud. I 1920’erne og 1930’erne
fik bekæmpelsen af tuberkulose høj prioritet. Tuberkulosens forekomst blev kortlagt, og betydningen af mæl-kebåren smitte med bovine myko-
bakterier blev fastslået, hvilket medvirkede til, at pasteu-riseringen af mælk blev
indført. På vaccineområdet var Instituttet i 1920’erne
først i verden med at udvikle og afprøve en kighostevac-cine, og i 1930’erne overtog
Instituttet fremstillingen af koppevaccinen, deltog i udviklingen af den første danske mund- og klovsyge-vaccine og udviklede vacciner mod stivkrampe og difteri. 1950’erne blev vaccinationernes årti. I 1951 blev børnevaccinationsprogrammet indført og omfattede et tilbud om vaccination mod difteri, stivkrampe, kopper og tuberkulose. I 1960’erne blev børnevaccinationsprogrammet udbygget med kighostevaccination og oral-poliovaccination, i 1980’erne med vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde og i 1990’erne med vaccination mod Haemophilus influenzae og mod kighoste med en ny vaccine med færre bivirknin-ger. Det diagnostiske område var i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne præget af udvikling af en række nye undersøgelser inden for bakteriologi, virologi, immunologi, autoimmunologi og biokemi baseret på nye immunolo-giske og genteknologiske metoder. En række analyser udføres nu de-centralt i sundhedsvæsnet, mens nye analyser og analyser med højt tekno-logiindhold udføres på Instituttet.
”I de første dage for udbruddet, blev alle
podninger kørt herud til SSI på Amager –
også dem fra Jylland, for vort laboratorium
var det eneste, som kunne lave testen. Og
den tog et par dage at lave, fordi det er en
levende organisme, der først skal opdyrkes”.
Så én af de første opgaver for SSI”s laborato-
rium, var at udvikle en såkaldt PCR-test, der
kan give et hurtigt svar, en test der kan udfø-
res decentralt. Nu er der opbygget et system,
hvor man kan blive lyntestet på et regionalt
sygehus og have resultatet samme dag.
”Nu er pandemien så udbredt, at smitte
også forventes at brede sig i Danmark”, siger
Ivan Bæhr. Derfor er strategien også blevet
ændret, så kun de, som er i særlig risiko skal
testes og behandles.
Ideen med hurtigt at inddæmme udbre-
delsen i den tidlige fase, blandt andet ved at
isolere tilfælde, er ikke at man tror man helt
kan undgå at epidemien spreder sig. Men
ved at reducere tempoet hvormed smitte-
spredningen forløber ”vindes der tid” til at
opbygge et beredskab og til at udvikle vacci-
ner, inden sygdommen spreder sig ukontrol-
leret.
”Influenzavacciner er ikke noget, der
ligger på hylderne klar til brug. Det er heller
ikke noget, hvor man kan slå op i en bog og
sige; nå, det er den sygdom, så skal vi bruge
dén vaccine. I den aktuelle situation står man
overfor en ny virustype, som menneskets
immunforsvar ikke kender. Ny vaccine skal
udvikles, dyrkes og testes. Vaccinen er en
levende organisme, som dyrkes og formeres
på hønseæg. Alt dette kræver tid.”
Et andet aspekt ved at bremse udbredel-
sen så meget som muligt, er at sundhedssy-
stemet ikke er gearet til at håndtere mange
smittede på én gang. Så det handler om at
få en så flad udbrudskurve som muligt.
Under de indledende faser af pandemien
kunne man på SSI”s hjemmeside følge ud-
bredelsen af influenza A (H1N1)v på verdens-
kortet, som blev opdateret dagligt. ”Med det
ændrede billede for smittespredningen
Hvordan ser en pandemi ud?
Kort over WHO”s regioner
Side 5
Fortsættes side 6
Side 5GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
rejser sig nye udfordringer for kortvisningen.
Som led i det danske beredskab vil verdens-
kortet blive skiftet ud med et Danmarkskort,
hvor man som en indikator for smittespred-
ningen kan følge den daglige indberetning af
patienthenvendelser med influenza lignende
symptomer (ils) fra vagtlægerne”. forklarer
Ivan Bæhr
SSI og GIS i fremtidenIvan Bæhr arbejder i øjeblikket på at skabe
endnu flere tilgængelige informationer via
SSI´s hjemmeside.
”Min fornemste opgave er at sikre den
bedst mulige information til borgerne og til
det sundhedsfaglige personale, der skal træffe
beslutninger. Vi er ved at få opbygget en ny
hjemmeside, hvor det at kunne præsentere
kort er meget vigtigt – det bliver faktisk et
fokuspunkt i opbygningen af hjemmesiden.
Det åbner op for et meget højt informations-
niveau, hvor man hele tiden bliver opdateret
om den seneste udvikling indenfor en lang
række områder”.
Planen er blandt andet, at der skal laves
kort, der viser, hvilke sygdomme man kan for-
vente at støde på i forskellige dele af verden,
fx hvor der er malariaudbrud. Det skal også
være muligt at klikke sig ind på et land og få
en rejsevejledning og oplysninger om hvilke
vaccinationer man skal have inden afrejse samt
flere andre tiltag, der samlet set skal højne in-
formationsniveauet med vægt på overskuelige
kort, der ofte bliver opdateret.
Instituttet varetager:• Overvågning, rådgivning og undervisning vedrørende smitsomme sygdommes
og medfødte lidelsers forekomst, forebyggelse og bekæmpelse• Specialdiagnostik af infektionssygdomme samt autoimmune, medfødte og
genetiske sygdomme • Forsyningssikring af vacciner, andre biologiske produkter og diagnostika
ved egenproduktion eller fremskaffelse.• Beredskab mod biologisk terrorisme• Forskning og udvikling på internationalt niveau inden for Instituttets
aktivitets områder.
Statens Serum Institut forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser.
242
2
28
36
71
2
2
2
1
California5
Texas2
23. april 2009
27. april 2009
Hvordan ser en pandemi ud?
Kortserien viser smittespredningen fra de første laboratoriebekræftede tilfælde i USA den 23. april og frem til 8. juni, tre dage før WHO erklærede pandemi fase 6, som følge af lokal smittespredning i Australien.
Side 6
Geografisk viden og sygdommeDet at kortlægge sygdomme og bruge geo-
grafisk informationsteknologi til at overvåge
spredning og inddæmme smittekilder, leder
tankerne hen til John Snow. Han betragtes
som grundlæggeren af forskningsdisciplinen
epidemologi, der undersøger forekomst og
fordeling af sygdomme i befolkningen. John
Snow er specielt kendt for den måde han i
1854 analyserede koleraens udbredelse i
London og brugte pumpen i Broad Street
(der nu hedder Broadwick Street) til at fast-
slå, at kolerabakterien Vibrio cholerae spre-
des og smitter via drikkevand. Han analyse-
rede sig frem til pumpen i Broad Street ved at
plotte sygdomstilfælde med dødelig udgang
i området ind på et kort, hvorved et tydeligt
mønster med pumpen som centrum blev syn-
liggjort.
”Den teknologi der er til rådighed i dag
giver en enorm mængde muligheder for
meget hurtigt at organisere og analysere
data. Grundlæggende er det de samme ana-
lyser som på John Snows tid, men det går
væsentligt hurtigere og er en hel del lettere”,
siger Ivan Bæhr. Han glæder sig til de kom-
mende uger, hvor SSI skal installere deres an-
den ArcGIS Server og dermed får én server til
eksternt brug og én til internt brug.
Du kan se oversigtskort over udbredelsen
af influenza A (H1N1)v og læse mere på
www.ssi.dk
Kilder: SSI. Udbruddets udvikling
1112
1633
242
88
8. maj 2009
590
279
140
4. maj 2009
312
51
1. maj 2009
Statens Serum Institut skal sikre et tidssvarende smitteberedskab, der også omfatter nye infektioner og biologiske trusler. Samtidig skal Instituttet være en veldrevet og velrenommeret national og international forsknings-, produktions- og servicevirksomhed.
Side 7GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet gode råd om, hvordan man kan nedsætte risikoen for at blive smittet med influenza A (H1N1)v og smitte andre. Influenzaen er en ny virus, der på kort tid er blevet udbredt til det meste af verden, og som i de tidlige stadier blev kaldt svineinfluenza. I langt de fleste tilfælde giver den nye influenza milde symptomer, der er overstået efter få dage. Alligevel er det vigtigt at begrænse smitten.
Når der lige nu tages så mange forholdsregler overfor denne influenza, skyldes det ikke, at influenzaen er værre end andre influenzaer, men at det forventes, at flere smittes (25-30% mod almindeligvis 10%). Og da flere forventes at blive smittet får det også indflydelse på det antal, der kan forventes at dø af den (3000 mod 1000) – altså fordi flere smittes, ikke fordi den er værre.
Gode råd om influenza A (H1N1)v
Map Gallery
14. maj 200911. maj 2009
4910
7927
1118
165
138
184
360
147
79
28. maj 2009
805
6552
4174
73
126
117
321
23. maj 2009
Hvordan ser en pandemi ud?Side 8
59
176107
107
3648
5710
719
20. maj 200914. maj 2009
Kilder: SSI. Udbruddets udvikling
2115
13217
5717
179
890
51
5763
83
202
291
486
420
1051
8. juni 2009
276114
167
244
379
298
148
10053
1530
5029
1. juni 2009
4910
7927
1118
165
138
184
360
147
79
28. maj 2009
Kort fortalt handler de gode råd om:
• Vask hænder ofte • Host eller nys i ærmet • Bliv hjemme, hvis du er syg
Side 9GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
Selvom sundhedspro-filen er på næsten 300 sider, kalder Charlotte Glümer det ”en ridse i lakken” i forhold til de analyser, der kan laves på materialet i frem-tiden – blandt andet i en geografisk kontekst.
Charlotte Glümer
At tænke geografi og sundhed sammen giver helt nye muligheder for at analysere, kortlægge, planlægge og evaluere sundhedsfremmende tiltag.
Geografien afdækker sundhedsmæssige sammenhænge
Alene ved at kigge på det sociale kommune-
kort, som er blevet udarbejdet på baggrund
af sundhedsprofiler for de 29 kommuner i
Region Hovedstaden, får man et indtryk af,
hvordan borgerne i og omkring hovedstaden
bor i sociale enklaver.
”Når man gennemgår temaer som sund-
hedsvaner, sygelighed og risikofaktorer, ser
man en markant social ulighed. I de kom-
muner som har de dårligst stillede borgere,
er der fx en markant højere forekomst af
daglige rygere, flere fysisk inaktive, flere bor-
gere, der spiser usundt og er kronisk syge”,
fortæller Charlotte Glümer, forskningsleder
ved Forskningscenter for Forebyggelse og
Sundhed (FCFS ).
”I denne undersøgelse har vi haft meget
fokus på social ulighed. Vi ved fra forskellige
studier at sygdomme er skævt fordelt, så de
lavest uddannede er mere syge end de højst
uddannede, og det har vi prøvet at illustrere i
sundhedsprofilen.”
Med udgangspunkt i undersøgelsen er kom-
munerne blevet delt op i fire socialgrupper i
forhold til borgernes uddannelse, indkomst
og status på arbejdsmarkedet. Der er altså en
stor ulighed på tværs af kommunerne, og de
kommuner der er blevet klassificeret som so-
cialgruppe fire har flere borgere med kronisk
sygdom som hjertekarsygdom, knogleskørhed
og diabetes end gennemsnittet.
”Selve det at lave denne analyse og præ-
sentere det på et kort, har virkelig været en
øjenåbner for mange politikere og planlæg-
gere. Hvis folk bliver boende i de pågælden-
de kommuner, så vil de kommuner med tiden
få en meget større byrde af fx diabetikere.
Det er bekymrende. Men at se det på den
måde gør i hvert fald, at man bliver opmærk-
som på problematikken og kan fordele sine
ressourcer efter det,” siger hun.
Med sundhedsprofilen og den geografiske
opdeling har både kommunal- og regions-
politikere altså fået et godt planlægnings-
værktøj, når de skal fordele ressourcerne i
regionen samt beslutte hvilke tiltag, der skal
iværksættes. Det er muligt at se hvordan
situationen er nu og at få et godt indtryk af
hvordan situationen vil blive i fremtiden. Og
med den nye strukturreform er det kommu-
nerne, der skal tage sig af forebyggelse og
de kroniske patienter. Derfor er der brug for
et billede af, hvordan borgernes sundhedstil-
stand er.
Hvordan ser et sundhedsfremmende miljø ud?Der bliver talt meget om forebyggelse og
hvad den enkelte kan gøre for at bevare et
godt helbred. I Sundhedsprofil for region og
kommuner 2008 står der blandt andet, at 85
% af befolkningen ikke lever op til anbefalin-
gerne fra Sundhedsstyrelsen i relation til ryg-
ning, alkohol, kost og motion. At nå ud til så
mange mennesker og ændre deres adfærd er
en svær opgave, derfor er der et øget fokus
på dét, som Charlotte Glümer kalder sund-
hedsfremmende miljøer.
”Det er vigtigt, at der er sundhedsfrem-
mende miljøer. Det er cykelstier, forretninger
med gode og sunde fødevarer, sportsfacilite-
ter, adgang til rekreative områder, offentlig
transport”, remser hun op og giver udtryk
for, at hun næsten kunne blive ved. Og det
er også på dét område, hvor GIS i fremtiden
vil være den helt store hjælper.
”Det at kunne sætte sundhedsvaner ind
på et geografisk kort giver mulighed for at
lave analyser der kan fortælle en, hvordan en
række forskellige strukturelle faktorer hæn-
ger sammen med den enkelte borgers sund-
hedstilstand”.
En af de analyser, der først bliver taget fat
i er, hvordan tilgængeligheden til fastfood
hænger sammen med sundhedstilstanden.
Amerikanske studier viser, at hvis der er man-
ge fastfood restauranter i et område vil der
også være mange, der er overvægtige.
”Vi ved at dem, der bor i de københavn-
ske bydele oftere spiser fastfood end dem,
der bor længere ude – og det kan have no-
get med tilgængelighed at gøre. Nu kan vi
lave en helt konkret GIS-analyse og lægge
fastfoodrestauranter ind på et kort, så kan
man se hvor mange fastfood restauranter en
person har i nærheden af sin bopæl. Det er vi
i fuld gang med. Det er én indgangsvinkel”,
siger hun og understreger, at det er meget
komplekse analyser, der hele tiden kræver at
man tager højde for alle de faktorer, der på-
virker sundhedsadfærden.
I og med at sundhedsprofilerne bliver la-
vet hvert fjerde år, at de er repræsentative for
befolkningen som helhed og at de kan sted-
fæstes indenfor en geografisk enhed – inden-
for den enkelte kommune – får man efter-
hånden et enestående materiale i forhold
til hvordan ændringer i nærmiljøet påvirker
Geografien kan afdække sundhedsmæssige sammen hænge
Side 10
sundhedstilstanden over tid i et afgrænset
område.
”Vi taler meget om at vi er frie menne-
sker og man skal vælge som man selv vil. Det
vi begynder at få øjnene op for med denne
tilgang, er at man som samfund også skal
sørge for at skabe sunde rammer. Hvor der
er usunde rammer er der højst sandsynlig
også usund adfærd. Nu kan vi følge ændrin-
ger i de geografiske rammer og ændringer
i vaner og se hvordan det hænger sammen”,
forklarer hun.
Hvordan virker et sundhedstiltag?Den geografiske afgrænsning lægger op til,
at det bliver nemmere at sammenligne de
enkelte kommuner og deres forskellige tiltag
med hinanden.
”Eksempelvis vil vi kunne se om et tiltag
Geografien kan afdække sundhedsmæssige sammen hænge
Forekomsten af diabetes i Region Hovedstaden. Kommuner i Region Hovedstaden inddelt i fire socialgrupper baseret på uddannelsesniveau og indkomst.
Fortsættes side 12
Side 11GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
I forbindelse med strukturreformen overgik opgaven med sundhedsfrem-me og forebyggelse fra de daværende amter til kommunerne. I Region Hovedstaden blev det besluttet at udarbejde en sundhedsprofil, der omfatter borgerne i alle regionens 29 kommuner.
Profilen afdækker, hvilke indsatsom-råder der er mest nødvendige for den enkelte kommune at starte med, når midlerne skal prioriteres.
Regionen samarbejder med kommu-nerne om sundhedsprofilen, hvilket giver en bred vifte af muligheder og repræsenterer en optimal udnyttelse af undersøgelsen. Da profilen er udarbej-det samlet for de 29 kommuner, kan disse sammenligne sig med hinanden.
Den næste undersøgelse bliver
landsdækkende, dermed vil samtlige kommuner i hele landet være kortlagt sundhedsmæssigt omkring juletid 2010.
Da profilen skal udarbejdes hvert fjerde år, kan man nøje følge udviklingen i borgernes helbredstilstand og sund-hedsvaner (fx rygning, kost, motion og alkoholmisbrug). Hvis man samtidig får en viden om, hvilke sundhedsfrem-mende initiativer og forebyggende initiativer, der indføres i de forskellige kommuner, er det muligt at vurdere om de enkelte initiativer har haft en effekt på folkesundheden. På den måde vil samarbejdet mellem kommune, region og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed være med til at skabe evidens i forebyggelsen – og altså betyde, at man fremover vil kunne forebygge ud fra en konkret viden i stedet for at satse på initia-tiver, som man tror virker – men som der reelt ikke er nogen dokumentation for.
Sundhedsprofiler dækker snart hele landet
Geografien afdækker sundhedsmæssige sammenhænge
som flere cykelstier, bedre sportsfaciliteter,
fokus på bevægelse i folkeskolen eller ryge-
stopkurser i en kommune ændrer noget på
den generelle sundhedstilstand over tid.”
Ved at kunne sammenligne sig op mod
hinanden på den måde, vil man efterhån-
den finde ud af hvilke kommuner, der mest
effektivt får gjort noget ved borgernes
sundhedstilstand og på den måde få skabt
viden om, hvilke tiltag der fungerer bedst.
Charlotte Glümer er ikke i tvivl om at
de enkelte kommuner har stor glæde af
sundhedsprofilerne, specielt vil embeds-
værket bruge det til at få en fornemmelse
af, hvor der skal sættes ind. Også i forhold
til implementeringen af forskellige tiltag vil
det være et meget brugt værktøj; sundheds-
profilen giver et godt billede af, hvor mange
borgere et konkret tiltag retter sig mod og
man vil kunne se, hvilken profil de borgere
har, så man kan målrette sin indsats.
”Det er en meget anvendelsesorienteret
forskning, hvor man efterhånden kan se,
hvad der virker. Og nogen kommuner har
allerede bedt os om at lave ekstra analyser,
for selvom denne udgave af sundhedspro-
filen er på 300 sider, så er det stadig kun
en ridse i lakken i forhold til alle de data
vi har liggende. Vi har kun lavet enkelte de-
skriptive analyser.”
De mange data der er til rådighed vil med
tiden komme kommunerne til gavn, så de får
et mere og mere effektivt planlægningsværk-
tøj – hvad virker og hvad virker ikke?
Har sundhedsanalyser med en geografisk kontekst en fremtid?For FCFS, der er en forskningsinstitution,
udgør datamængden en guldgrube, som det
nu i højere grad bliver muligt at drage ind i
den videre forskning. Allerede nu har Char-
lotte Glümer, da også flere ideer til, hvilke
spørgsmål der kunne være interessante at se
nærmere på.
”I USA har man forsket i hvilken type
supermarkeder, der ligger hvor – og altså
hvordan tilgængeligheden til forskellige typer
af fødevarer, friske grøntsager fx, er. Jeg ved
ikke hvor meget det gør sig gældende i Dan-
mark, men det er ét område, det kunne være
interessant at undersøge.”
Et andet område hun nævner er infra-
strukturen, specielt med hensyn til hvor me-
get man cykler eller går i forhold til at tage
bilen. Hun peger på et kort over regionen og
viser, at der i København er forholdsmæssigt
mange flere der cykler eller går end i resten
af regionen. Det er der sådan set ikke noget
mærkeligt i. Men der er en interessant und-
tagelse, nemlig i kommuner langs med s-
togslinien København-Hillerød, hvor der også
er mange, der cykler og går til tog eller bus
og tager det offentlige på arbejde. Det kan
indikere at nærhed til gode offentlige trans-
portmidler får folk til at lade bilen stå og i
stedet cykler eller går til stationen.
”Har det fx en betydning hvor mange
togafgange der er? Betyder det noget om
man skal på tværs af regionen med dårligere
transportforbindelser i forhold til at skulle ind
mod København? Betyder antallet af cykel-
stier og cykelfaciliteter på stationen noget?
Ved at bruge GIS kan vi lægge en masse
forskellige lag indover, fx motorveje og of-
fentlige transportlinier og så videre. Det er
den slags analyser vi begynder på nu. Vi har
data fra alle kommuner og kan se geografien
i et meget stort sammenhængende område
– det gør vores data helt unikke til den slags
analyser”, siger hun og ligner en, der virkelig
glæder sig til at kunne skabe brugbare analy-
seresultater ud af den store datamængde.
Foruden de mange data, der bliver samlet
ind og som nu skal analyseres med hjælp fra
deres nye ArcGIS server, råder FCFS over en
stor mængde data, som tidligere er blevet
indsamlet og som nu kan bringes i spil.
”Vi kan gå ind og se, hvilke personer der
har rykket sig mest i forhold til det miljø de
oprindelig er vokset op i. Og vi kan se hvor-
dan nærmiljøet spiller ind på ting som ryg-
ning, kost og motion – er der fx større sand-
synlighed for at en lavtuddannet ryger, når
han bor i Ishøj i forhold til i Rudersdal, hvor
der er færre rygere”, spørger hun.
Der er ingen tvivl om at forebyggelse er
kommet for at blive. I USA, der som bekendt
ofte er foran med alt, også de mere kedelige
ting, har man igennem de seneste 15-20 år
oplevet en eksplosion i antallet af folk med
diabetes. Hvis ikke det skal vokse til et uover-
skueligt problem også i Danmark, er det nød-
vendigt med intensiv forskning og evnen til
at kunne omsætte resultaterne til handling.
På FCFS sidder de inde med de relevante data
og den nødvendige faglige og tekniske eks-
pertise, de har en ArcGIS server til at hjælpe
med at foretage analyser og regionerne og
de enkelte kommuner skal kunne omsætte
analyser og viden til konkrete tiltag.
Side 12
Stafylokokker huserer rundt omkring på både
danske og udenlandske hospitaler. Det er en
type bakterier, som mange af os går rundt
med på huden eller i næse og svælg, uden
at det giver problemer. Men nogle gange kan
de give alvorlige infektioner, der slår cirka
hver femte ihjel. Stafylokokkerne har hidtil
kunnet behandles med antibiotika, men nu
bliver de i stigende grad resistente, altså
modstandsdygtige. Det gør dem sværere og
langt dyrere at bekæmpe, og derfor er det
et alvorligt problem, når de ikke længere er
under kontrol.
Et af de steder man med succes har ar-
bejdet med problematikken er på Regenstrief
Institute, Inc. i Indianapolis, hvor Abel Kho er
tilknyttet som forsker. Han har arbejdet in-
tensivt med at klarlægge MRSA transmission
og udvikling af effektive metoder til fore-
byggelse i samarbejde med Jeffrey Wilson,
formand for Geografisk Institut ved Indiana
University-Purdue University. De besluttede
sig for at bruge GIS til at visualisere møn-
stre i kontakten mellem sundhedspersonalet
og patienterne og patienterne imellem. Til
formålet brugte de en ArcGIS Desktop til at
importere bygningens grundplan og etage-
planer ind fra et Computer aided design-
program (CAD) og til at samle de forskellige
former for data, der senere skulle analyseres.
Det blev herefter registreret hver gang en
fra personalet havde kontakt med en patient
og hvor længe kontakten varede. Det blev
også registreret på hvilke stuer patienter blev
placeret og hvordan de blev flyttet rundt på
hospitalet.
På baggrund af de indsamlede data kunne
man lave en visualisering over personalets
og patienters bevægelsesmønstre. Ved at
sammenholde med oplysninger om MRSA-
smittede patienter og disse patienters place-
ring, fik men et rigtig godt billede af, hvor-
dan og hvorfor den form for smitte typisk
spreder sig.
Analysen viste flere ting, som man efter-
følgende tog fat i for i fremtiden at minimere
risikoen for smitte. Patienter smitter i høj
grad hinanden, derfor blev sundhedspersona-
let bedre til at minde patienterne om en god
håndhygiejne – altså hyppig håndvask. Ana-
lysen viste også, at sundhedspersonalet ofte
havde kontakt til mange patienter uden at de
reelt tog sig tid til, at vaske deres egne hæn-
der, hvorved de ofte tog MRSA med fra den
ene patient til den næste. Så der blev også
sat fokus på håndhygiejnen hos alle de per-
sonalegrupper, der dagligt er i kontakt med
patienter. Sidst afslørede analysen, at allerede
smittede patienter ofte, som følge af fejl el-
ler manglende information, ikke blev isoleret
men blev lagt på fællesstuer. Derfor indførte
man bedre information omkring allerede
smittede patienter, så den slags misforståel-
ser i fremtiden kunne blive minimeret.
GIS kortlægger smitteveje
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillinresistent Staphylococcus aureus.MRSA er en undergruppe af gule stafylokokker, som mange mennesker bærer i perioder uden at være syge. MRSA kan dog medføre alvorlig sygdom hos syge og svagelige personer. Bakterien er resistent, og kan derfor være svær at behandle. MRSA forekommer i store dele af verden. De er dog mere sjældne i de skandinaviske lande og Holland bl.a. på grund af et fornuftigt brug af antibiotika. For fem år siden begyndte antallet dog også at stige i de lande. Kilde: Region Hovedstaden
En 3D-visning af etagelayout importeret i ArcGIS fra CAD. Patienter smittet med MRSA er makeret med rød farve.
Med et oversigtskort over hospitals- gangen kan man hurtigt konstatere om patienter smittet med MRSA (rød markering) er blevet isoleret på enestuer.
Region Hovedstaden har etableret et nyt videncenter, der skal opspore og rådgive om multiresistente og andre aggressive bakterier. I de senere år er der sket en stigning i antallet af patienter, der bliver smittet med MRSA-infektioner. Det betyder flere syge, længere indlæggelsestider og i værste fald øget dødelighed, skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse. Forskning fra USA giver bud på en løsning.
Side 13GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
GIS hjælper med at placere sendere i trådløse netværkSide 14
GIS hjælper med at placere sendere til trådløse netværk
”For at man kan lave et stabilt trådløst net-
værk, skal man have Line of sight mellem de
forskellige basestationer. Det betyder at du
skal kunne se fra den ene basestation til den
næste”, forklarer Thomas Laust Nørregaard.
At sætte basestationer op i sendemaster er
en dyr fornøjelse, derfor er det vigtigt, at
man ikke sætter flere op end højst nødven-
digt. Og jo hurtigere og mere præcist man
kan finde ud af, hvor de enkelte basesta-
tioner skal sættes op, jo flere ressourcer
sparer man i hele processen. For at gøre det
så effektivt som muligt har Butlernetworks
anskaffet sig Cellular Expert, der er udvik-
let af HNIT-Baltic, ESRIs officielle distributør
i Estland, Letland og Litauen. Herhjemme er
Informi GIS forhandler af Cellular Expert.
Grundlæggende er Cellular Expert et
avanceret GIS-program, der gør at du kan
sidde hjemme ved dit skrivebord og planlæg-
ge hvordan du opnår dækning i et bestemt
område.
”Før i tiden sad vi med knap så avance-
rede programmer, der kunne fortælle os no-
genlunde hvor mange basestationer vi skulle
bruge for at kunne dække fx Sjælland, og
hvor de skulle placeres rent geografisk. Det
passede sådan nogenlunde på papiret. Men
når vi så kom ud i virkeligheden viste det sig
ofte, at de steder vi havde regnet med at
skulle sætte basestationer op, der kunne vi
ikke sætte dem op. Eller også var der allige-
vel ikke Line of sight, som vi havde troet ud
fra de oplysninger vi havde. Resultatet var, at
vi måske var nødt til at rykke basestationen
i Næstved lidt vestpå og den i Ringsted lidt
nordpå, og det ville så give et hul i mellem
Næstved og Ringsted. I det hele taget; når
man flytter på én ting i sådan et netværk, har
det indflydelse på hele netværket, så jo mere
præcis en forudsigelse jo bedre.”
Fortsættes side 16
GIS i Aktion møder Thomas Laust Nørregaard, Head of Network Planning & Products, i et mødelokale hos Butlernetworks, for at høre mere om hvordan man planlægger netværk – specielt trådløse netværk – og hvordan de bruger GIS i den forbindelse.
Side 15GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
Om ButlernetworksButlernetworks har opbygget sit eget landsdækkende bredbåndsnet og er dermed et uafhængigt alternativ til de traditionelle tele-selskaber. Det er en grossistvirksomhed, der sælger netværksløsninger gennem partnere. De leverer netværksløsninger til teleselskaber, internetudbydere, transportsektoren og systemintegratorer. I samarbejde med deres partnere tilbyder de professionelt mobilt bredbånd til erhvervskunder, offentlige instanser, organisationer og andre med behov for forbindelser hvor kvalitet og sikkerhed er afgørende. De bruger følgende teknologier til at servicere kunderne: WiMAX, Fixed Wireless Access (FWA), radio kæder, fiber og kobber.
Thomas Laust Nørregaard
Cellular Expert giver mulighederDer kan være mange årsager til at man er
nødt til at flytte en basestation et andet sted
hen. Dels skal det hele selvfølgelig gøres så
billigt som muligt, derfor er man interesseret
i at finde de billigste placeringer i forhold til
det område man skal have dækket – og nogen
af de udbydere, der har sat sendemaster op,
tager en meget høj pris for at lade andre sætte
deres basestationer op i masterne. Det kan
også være man har kig på en høj skorsten,
men at man efterfølgende finder ud af,
at der ikke må sidde flere basestationer i dén
skorsten, da den ikke er konstrueret til at bære
mere. Og hvis der så er langt til det næste høje
punkt i dét område, så kan man tage hjem
igen og starte forfra med planlægningen.
”Cellular Expert giver os mulighed for at lave
en masse alternative løsningsforslag, der alle
er meget præcise, hjemme ved skrivebor-
det. Det kan godt være vi oplever et enkelt
eller to steder, der ikke kan bruges alligevel,
når vi fysisk tager rundt og kigger på de ste-
der vi har tænkt os sætte op, men så kan vi
ofte rykke rundt på de andre basestationer i
Cellular Expert og få lukket hullet alligevel.”
I planlægningsfasen bruger Butlernet-
works en række avancerede laserscannede
kort, hvor det er muligt at se træer, bygnin-
ger, konjunkturer, samt andre ting i landska-
bet der kan forstyrre radiosignalerne.
Alt i alt kan de nu meget hurtigere og
mere præcist forudse eventuelle problemer på
et meget tidligere tidspunkt i processen end
ved at bruge de tilgængelige kort på Internet-
tet eller traditionelle kort, som blev brugt før.
150 sparede undersøgelser i marken”Når vi laver en forudsigelse af hvor vi skal
være og hvordan vores dækning bliver, pas-
ser det i 99% af tilfældene”, siger han og
forklarer videre, at det er meget dyrt at lave
fejl. Typisk lejer de en plads til deres base-
stationer i en skorsten eller en mast for en
periode på fem eller ti år, og det kan være
ret dyre kontrakter. Dertil kommer at det er
kostbart isenkram at sætte op, så det er en
absolut dyr fornøjelse, hvis de lejer en plads
til en basestation og sætter den op, for der-
efter at finde ud af, at den ikke giver ordent-
Side 16
Hvad er et trådløst netværkEt trådløst netværk er et radionetværk bestående af et antal basestationer, hvis antenner typisk er placeret i høje master, på taget af bygninger eller i toppen i skorstene. De overlapper hinandens dækningsområder og gør det muligt at etablere trådløse forbindelser til slutkunder. Typisk har en basestation forbindelse til det centrale netværk via. en anden basestation, hvilket kræver ”Line of sight” mellem dem – altså fri passage for radiobølgerne og ingen høje bakker, bygninger eller andet til at bryde signalet.
lig dækning alligevel og må supplere op med
en anden i nærheden af den første.
”Det vigtigste for os er at kunne forud-
sige hvordan vi får den bedste dækning med
så få basestationer som muligt. Og samtidig
skal vi sørge for at finde de billigste steder at
have de basestationer. Så det kræver noget
beregning og det kræver at vi kan afprøve
forskellige alternativer. Der er mange penge
at spare ved at gøre det på den rigtige måde
– og med Cellular Expert har vi fået et godt
og præcist værktøj.”
Som eksempel nævner han udrulningen
af Butlernetworks nye mobile platform på
Sjælland, de er ved at udføre i øjeblikket.
Det vil kræve omkring 50 basestationer at
dække hele Sjælland ind – før i tiden ville de
typisk skulle manuelt ud i ”marken” og kigge
på omkring 200 punkter og stille og roligt
sortere dem fra, efterhånden som de fik en
mere præcis viden om de enkelte punkter og
samspillet mellem dem. Nu kan de via Cellu-
lar Expert kredse sig ind på omkring 60-70
punkter og vælge de 50 mest egnede ud fra
det.
Når bus og tog er onlineSelvom Butlernetworks laver alle former for
netværk, også nedgravede kabler, så er det i
høj grad deres trådløse netværk de er kendt
for. Blandt andet er de med i et pilotprojekt,
hvor de i samarbejde med Gratis Danmark
har gjort det muligt for rejsende på Lollands-
banen at kunne arbejde på deres computere
via en trådløs mobil forbindelse, så pendlere
kan udnytte rejsetiden optimalt.
”I forbindelse med det projekt har vi
sørget for fuld dækning, så pendlere på Lol-
landsbanen kan komme på Internettet. Der
ligger mange perspektiver i det, blandt andet
kan man forestille sig, at hvis man kan arbej-
de med sin computer i tog og bus på en god
og stabil forbindelse, så er man måske villig
til at pendle længere. For udkantskommuner
kan det være en meget væsentlig ting.”
Udover at skabe forbindelse til internet-
tet, har Butlernetworks været med til at
opbygge et infotainmentsystem, så Lollands-
banen kan streame informationer om bus og
togdrift ud til kunderne. De har også lavet
bredbåndsforbindelse til fire busser, så der
er dækning i dem. På den måde kan toge og
busser “snakke sammen”, hvad der giver en
meget bedre kundeinformation og –service.
I hver enkelt bus er der blevet monteret en
lille skærm, som chaufførerne kan bruge til
at skaffe sig information om togdriften. Når
chaufføren kommer til en station, kan han få
vist på skærmen, hvornår toget fra fx Nak-
skov vil være inde. Derefter kan han tage stil-
ling til om han vil vente på toget, hvis det er
forsinket.
”Skærmen viser måske, at toget er forsinket
fem minutter. Han taster ind, at han godt vil
vente på toget, og den information bliver umid-
delbart efter vist i toget, sådan at passagerne
med det samme kan se, at selvom der er en for-
sinkelse, vil de stadig kunne nå deres bus.”
Det lyder meget simpelt og er det i prin-
cippet også, men Thomas Laust Nørregaard slår
fast, at det kræver et superoptimeret netværk,
når man skal skabe en god og stabil mobil
forbindelse til bus og tog – og samtidig være
sikker på, at der ikke er huller i dækningen.
Profilen viser, at der er Line of sight mellem de to basestationer.
Billedet viser hvordan et antal sendemaster giver mobil dækning på Sjælland.
Side 17GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
Søndag 12. juli. Dagen inden selve konferencen starter, var
der et Requirements managements semi-
nar, hvor ESRI indsamlede ideer fra kunder
og kolleger – disse ideer bliver til fremtidens
versioner af ArcGIS. Godt at være med til at
kunne præge udviklingen.
Mandag 13. juli.Åbningsdagen er altid en fantastisk inspire-
rende dag; de store budskaber dette år var,
at med 9.3.1 er ArcGIS Server blevet endnu
hurtigere og med en brugervenlighed, der
giver helt nye anvendelsesmuligheder med
blandt andet FLEX og Silverlight API’erne.
Jack Dangermond sagde i sin åbningstale, at
vi nu har brugt GIS til at beskrive jorden, nu
skal vi bruge GIS til at designe fremtiden.
Tirsdag 14. juliTirsdag er fyldt med både meget tekniske
og mindre tekniske sessioner med fokus på
ArcGIS. Der blev lagt vægt på, at ESRI har
opgraderet supportfunktionen og nu måler
funktionen systematisk på en række kvalitets-
parametre, det giver bedre mulighed for at
evaluere og forbedre.
Om aftenen holdt Informi GIS traditionen
tro Danish Dinner, en bådtur med middag på
det gode skib High Spirits, hvor ESRI og kun-
der er inviteret med. En fantastisk sejltur med
super mad, flot udsigt og gode samtaler.
ESRI User Conference 2009
Mere end 12.000 mennesker fra 104 lande mødtes i San Diego til ESRI User Conference, hvor de blandt andet kunne høre Jack Dangermond tale om, hvordan GIS i højere grad bliver en teknologi, der er med til at designe vores fremtid. ”Fremtiden skal ikke bare være noget, der sker. Vi må ændre vores tilgang og begynde at skabe fremtiden, designe fremtiden” sagde Jack Dangermond.
ESRI User ConferenceSide 18
Onsdag d. 15. juliFlere kundemøder, tekniske sessioner og
gode indlæg. Blandt andet fra Scottt More-
house, der fortalte om at ESRI i fremtiden vil
gøre mere for at udnytte fordelene ved cloud
computing.
Der er så mange ideer og input, at man
får lyst til at fordybe sig i det videre arbejde
lige med det samme.
Torsdag d. 16 juliEt hurtigt kig på ArcGIS 9.4, der kommer
næste sommer; bedre indbyrdes integration
af ArcGIS Desktop og ArcCatalog og ArcMap
og menuerne bliver bedre. Der bliver også
arbejdet med funktioner som redigering,
geoprocessering, spatiale analyser og publi-
cering og deling af kort på server. Alting
bliver strømlinet, så der skal færre klik.
Efter en lille uge med masser af input,
ideer, nytænkning og møder med andre GIS-
brugere afsluttes helle konferencen med et
fantastisk arrangement, hvor ESRI har lejet
Billederne her er taget af medarbejdere fra Informi GIS, der sammen med en gruppe ESRI-brugere havde taget turen over det store vand for at lytte, udveksle, konferere, afprøve, møde, connecte, modtage, give, lære, lege, kloge den og hvad man ellers gør, når så mange mennesker indenfor GIS mødes. Lyndagbog fra Rasmus Hassing, Chef for Service og Uddannelse
halvøen ud for konferencecentret. Det er en
gigantisk fest med omkring 10.000 deltagere
og en helt igennem gennemført logistik, så
alle får god mad og drikke uden ventetid.
Side 19GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasietSide 20
GIS i Aktion (GIA) mødte de to gymnasielærere over en kop kaffe til en rundbordssamtale om, hvordan man gør det nemmere at undervise i GIS i gymnasiet. De to lærere er Charlotte Skotte Hansen (CSH), uddannet geograf og lærer på Ørestadens Gymnasium og Jan Winther Jørgensen (JWJ), også uddannet geograf og lærer på Nærum Gymnasium.
GIA: I er ved at skrive en undervisningsbog om GIS til gymnasier, fortæl lidt om den.CSH: Vi vil ikke lave en grundbog på 5-600 sider, hvor vi dækker hele
lærerplanen, men en temabog med 5-6 kapitler med centrale og vigtige
analyser, hvor man kan koble GIS på.
JWJ: Den skal gerne vise, at man også kan bruge GIS eksperimen-
tielt, altså til fx at undersøge temperaturforhold og nedbørsmængde i
et land eller et område. Og vi har valgt en række emner, der er oplag-
te, fordi der findes en række informationer og data, der er tilgænge-
lige.
CSH: Udfordringen for mange undervisere er, at det kan være me-
get tidskrævende at konstruere gode GIS-øvelser. Og i naturgeografi
på B-niveau er der et krav om, at der skal laves øvelser. Vi har set et
behov for denne temabog, for selvom man har været på kursus i GIS
er der et spring til selv at skulle finde egnede data og eksempler og
stykke det hele sammen, derfor laver vi nu en bog med grydeklare
øvelser.
JWJ: Vi har valgt en meget ”kogebogsagtig” vinkel, sådan at der
står hvad man som elev skal. Man kan finde de data man skal bruge
online og der vil også være hjælpevideoer, hvor man kan klikke sig
ind, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal gøre. Som underviser i
GIS kan man have en hel klasse , der har brug for hjælp på én gang
og det kan man spilde meget tid på – så det er for at minimere den
spildtid. Det skal være nemt at gå til.
GIA: I har valgt at tage udgangspunkt i ArcGIS?JWJ: Vi har satset på ArcGIS for ikke at skulle lave 5-6 forskellige
vejledninger til forskellige programmer. Og mange skoler kender og
har allerede adgang til ArcGIS. Det er heller ikke alle GIS- program-
mer, der kan tage fx rasterdata, det kan ArcGIS.
CSH: Mange elever kommer senere til at bruge et GIS-program,
og så er det fint allerede nu at bruge et professionelt program, der
bliver brugt over hele landet.
JWJ: Der er heller ikke uanede mængder af tid, så det skal være
let at lære og nemt at tilgå – og der må ikke være en teknologisk
tærskel, der skal overvindes først.
GIA: Hvorfor skal der overhovedet være en GIS temabog?CSH: Lysten til at undervise i GIS er der helt klart, men det skal være
nemt at gå til. Vi har holdt to workshops i samarbejde med Informi
GIS, og vi oplevede en begejstring over for at der fx pludselig var
en højdemodel for hele verden, der kunne downloades gratis. Og
når man opdager de muligheder og de data, der er til rådighed, så
sker der virkelig noget. Det rykker virkelig. Men data skal være let
wwtilgængelige og der må ikke være en teknologisk tærskel.
JWJ: Jeg har selv oplevet som underviser, at når jeg skulle lave
GIS-øvelser, så skulle jeg ofte klippe og klistre fra flere forskellige bø-
ger. Jeg var nødt til hver gang at finde mit eget materiale. Der er lavet
noget til gymnasier og der er lærebøger og temabøger, men det er
sjældent man ser temabøger have den kombination af noget tekst-
mæssigt, øvelser / noget eksperimentielt – altså hvor man går ud og
måler og undersøger noget - og noget GIS. De 3 ting kombinerer vi i én
og samme bog.
Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasietIfølge den nyeste gymnasiereform (2003) skal der undervises i GIS i gymnasiet. I samarbejde med forlaget Systime og Informi GIS, har to gymnasielærere nu taget udfordringen op og vil agere fødselshjælpere for at få sat GIS på dagsorden i gymnasiet.
Fortsættes side 22
Side 21GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
CSH: Helt konkret kommer det til at foregå
på den måde, at øvelserne kommer til at
ligge på nettet. Alt efter rettigheder og da-
taudbydernes ønsker, så kommer de enten
til at ligge på en åben side eller på en lukket
side, som man så skal logge ind på. Alt skal
kunne tilgås direkte via nettet; øvelser, hjæl-
pe-videoer og eksempler. I undervisningen er
der hele tiden en tidsfaktor, for som under-
viser laver du måske en GIS-øvelse én gang
om året, derfor vil vi med dette bidrag gerne
hjælpe til at gøre det lettere for alle parter at
præsentere GIS-øvelser for eleverne.
JWJ: Det skaber ekstra krav, at det eks-
perimentielle er kommet ind i faget. Ofte
når jeg selv har lavet en øvelse og sidder og
kigger på den, så tænker man; nå ja, det var
12-15 punkter om det rent tekniske. Hvor
var det lige det fagfaglige blev af? Det er
ikke godt nok, vi må have mere fokus på det
faglige og så lige en lille smule med det tek-
niske.
GIA: Hvad har I gjort jer af fagdidaktiske overvejelser?CSH: Lige nu har vi fokus på at man følger
en vejledning skridt for skridt. Der går nok
et par år inden man kan stille et meget bredt
spørgsmål som ”hvordan vil du behandle kli-
maforhold i Danmark i GIS?” og så forvente
at eleverne selv laver en problemstilling og
selv finder data og så videre. Så vi er nødt til
at starte fra en ende af, hvor man mere bliver
guidet igennem punkt for punkt.
JWJ: Til gengæld får man ejerskab over
hvad det er for data man har. Man kan måle
temperaturen rundt omkring i en storby - og
nogen overflader får måske en meget højere
temperatur end andre, så er det en viden
man kan tage med sig, og man kan se hvor-
dan grøn vegetation spiller ind på temperatu-
ren. Hvis man kun læser om det, kan meget
af det gå tabt. Pædagogisk forskning viser, at
når man selv har arbejdet med det frem for
bare at læse om begreberne, så bliver det
siddende meget længere. I vores bog frem-
hæver vi de centrale begreber og forklarer
dem i margen og eleverne laver øvelser med
de begreber.
GIA: Hvilke temaer kommer der til at være?JWJ: Vi har valgt at se på hvordan storbyen
ændrer temperaturforholdene. Vi har taget
kysten, Danmark er jo et kystland; hvordan
klassificerer man en kyst? Hvad sker der når
der kommer stigende havspejl? Vi vil også
tage et afsnit om videnskabsteori: Hvorfor
samler man egentlig data ind? Er der forskel
på den måde man lavede naturgeografisk
viden for 50 år siden i forhold til i dag? Det
skulle gerne give en forståelse af, hvorfor man
gør som man gør i naturvidenskab.
CSH: Vi har noget om grundvandsforure-
ning og hvordan grundvandsforurening op-
står. Hvad har der været af fabrikker på
stedet? Hvordan er jordbundsforholdene? Vi
kigger på forurening gennem tiderne og hvor-
dan reglerne var i 60’erne før vi fik et Miljø-
ministerium.
GIA: Hvad har I bidraget med, når dette er blevet en succes?JWJ: Det er blevet nemmere at undervise i GIS.
Og også mere udbredt. Når man snakker med
folk er der en tendens til at der er nogle ildsjæ-
le, der arbejder med GIS – andre gør det ikke.
CSH: Og ildsjælene har tit været datavej-
leder eller noget andet med en teknisk ind-
gangsvinkel. Det er folk, der i forvejen ved
noget om IT. De ser det ikke som et problem.
JWJ: Vi har også talt med Informi GIS om
at holde endnu en fælles workshop, hvor man
som underviser får mulighed for at arbejde
med materialet, så underviserne bliver fortro-
lige med det. En stor hurdle med GIS er at få
startet op, hvordan fungerer det? I virkelighe-
den er det jo meget simpelt – når man lige er
inde i det.
CSH: Vi kan fornemme at mange er interes-
serede. De fleste vil gerne, men der er tek-
niske hurdles, der skal overvindes. Sommeti-
der kan det måske være en fordel at være to
sammen på en workshop, for så kan man få
sidemandsoplæring og man har en fælles hu-
kommelse, når man kommer hjem.
JWJ: På workshoppen vil vi gennemgå
øvelserne, så underviseren ved at det er det
samme de skal gøre med deres elever, når de
kommer hjem. Det gør det måske nemmere
at starte op og komme i gang. Vi vil også ar-
bejde med de samme data, så man arbejder
med en højdemodel og lærer den at kende
ved både at arbejde med den i forhold til
temperaturer i storbyen, i forhold til forure-
ning og i forhold til kyststrækninger. Ved at
arbejde med det samme datasæt og lære det
at kende bliver man mere fortrolig med det.
CSH: Det er en proces vi er med til at
skyde i gang. Før var det måske 90% IT og
10 % GIS, så bliver det måske 50 % IT og
50 % GIS – og på et tidspunkt vil det være
5 % IT og 95 % GIS. Så baggrunden for
bogen er også at få startet op, at ramme den
gymnasielærer, der har lysten men som har
lidt svært ved at komme i gang af forskellige
grunde.
GIA: Hvornår forventer i bogen kommer ud?CSH: Det skal hellere være et godt materiale
end komme for tidligt ud – men vi forventer
den kommer ud omkring juletid.
Samarbejde skal sætte GIS på verdenskortet i gymnasietSide 22
Server GIS:
Frigør ressourcer•
Effektiviserer arbejdsprocesser•
Samler data ét sted, så de kan tilgås af mange•
Giver dig som leder dashboards på nøgletal, situationsrapporter mv.•
Med ArcGIS Server kan de geografiske informationer deles i hele organisationen, både brugere og borgere får adgang
til en verden af data. Det giver det bedste udgangspunkt for en række selvbetjeningsløsninger, der bringer data i spil og
frigør ressorucer.
Server GIS - en verden til forskel
Server GIS er IT-kompatibel og
giver browserbaseret adgang til
integration mellem GIS og andre
organisationssystemer. Dermed
skal data kun vedligeholdes ét
sted og kan udnyttes optimalt af
brugerne og borgerne.
INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4
DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34
INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.
DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
Annonce
Server GIS:
Frigør ressourcer•
Effektiviserer arbejdsprocesser•
Samler data ét sted, så de kan tilgås af mange•
Giver dig som leder dashboards på nøgletal, situationsrapporter mv.•
Med ArcGIS Server kan de geografiske informationer deles i hele organisationen, både brugere og borgere får adgang
til en verden af data. Det giver det bedste udgangspunkt for en række selvbetjeningsløsninger, der bringer data i spil og
frigør ressorucer.
Server GIS - en verden til forskel
Server GIS er IT-kompatibel og
giver browserbaseret adgang til
integration mellem GIS og andre
organisationssystemer. Dermed
skal data kun vedligeholdes ét
sted og kan udnyttes optimalt af
brugerne og borgerne.
INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4
DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34
INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.
DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 [email protected]
www.informi.dk
Side 23GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
Med udgangspunkt i temaet om sundhed er her et par tips til symbolisering af sundhedsdata
Tematiske kort viser den geografiske forde-
ling af en variabel. Eksempler på variabler,
der relaterer sig til sundhedsdata er for-
ventet levetid, spædbørnsdødelighed, syg-
domstilfælde pr 1000 indbygger men også
variabler som uddannelsesniveau, køn og
indkomstniveau benyttes til kortlægning af
tilstanden af sundhed.
Hvis du er interesseret i at producere et
kort, der skal kommunikere hvor meget
der er af en variabel, så er det nødvendigt
at du symboliserer kortet med et kvantita-
tivt mål så som antal, forhold(fx %) eller
rang (højt, mellem, lavt). I ArcGIS er der
et væld af metoder du kan tage i brug,
når du skal repræsentere dine kvantitative
data i et kort – graduerede farver, gradu-
erede symboler, proportionale symboler,
tætheder eller diagrammer. De to mest
hyppigt brugte metoder til at symbolisere
kvantitative data er graduerede farver og
graduerede symboler. I det følgende gives
Nedenfor ses “Layer Properties”-dialogen
med udgangspunkt i et lag, der indehol-
der samtlige kommuner i Danmark. Under
“Symbology”-fanebladet kan du angive den
måde, du vil symbolisere dine data på. Sym-
boliseringsmetoden vælges i venstre side.
Hvis du vil producere en tematisk visning
baseret på kvantitative data skal du angive
“Quantities” som din symboliseringsme-
tode. Herefter kan du angive den kolonne
symboliseringen skal tage udgangspunkt
i – en kolonne, der skal indeholde talvær-
dier og som i Figur 1 er indbyggerantallet i
2008 (BEF_2008) i danske kommuner. I fel-
tet “Classification” er der angivet 5 klasser
og klasserne deles op via “Natural Breaks”.
Denne metode identificerer klynger og huller
i den valgte kolonne og sammensætter inter-
vallerne derefter – der er altså ikke nød-
Symboliserings-metode
Kolonne symboliseringen baseres på
Interval klasser og metode til opdeling
Figur 1. Figuren viser Layer Properties til et lag, der indeholder samtlige kommuner i Danmark. Laget er symboliseret via “Graduated Colors” ud fra kolonnen med indbygger-antal i 2008 – BEF2008.
eksempler på brugen af graduerede farver.
Den store udfordring med kvantitative data
er klassificeringen – hvor mange intervaller
data skal deles op i, og hvor intervallerne skal
skæres. Oftest benyttes klassificeringen “Ens
intervaller”, “Fraktiler” eller “Naturlige skel”
(“Natural Breaks”). Med mindre datatypen
eller formålet med kortet stiller krav om et
andet valg er Naturlige skel ofte en god idé
at benytte. Denne klassificeringsmetode illu-
streres i artiklen.
Når det drejer sig om at se fordelingen af
sundhedsdata er det oftest ikke den midter-
ste gruppe, der er interessant, den del hvor
den største del af befolkningen er klassifice-
ret. Tit er det ekstremerne man er interesse-
ret i at kunne finde, fx i hvilket område har
de ældre en ekstra høj levealder, eller i hvilket
område dør der ekstra mange mennesker af
en bestemt sygdom. Til dette formål er
klassificeringsmetoden “Standard Afvigelse”
(“Standard Deviation”) god at benytte.
I artiklen vises et eksempel på brugen af
denne metode.
Signaturforklaringen i layoutet viser som
udgangspunkt symbol og værdi-interval.
Ofte er det relevant at kunne liste antal-
let af områder fx kommuner, der indgår i
hvert interval. Sidst i artiklen redegøres for
et ESRI sample VB-script, der kan køres fra
ArcMap, så antallet (COUNT) i hver klas-
sificering vises i signaturen. Derved er det
nemmere via signaturen at vurdere forde-
lingen af data.
Ved at benytte kvadratnettet som ud-
gangspunkt for det tematiske kort, opnås
en udligning af de statistiske enheder og
en bedre mulighed for at visualisere den
geografiske fordeling af en variabel. Sidst
i artiklen vises et eksempel på brugen af
kvadratnettet til symbolisering af sund-
hedstilstanden af et område.
Graduerede farver
Artikel ID: 67 Produkt/Version: ArcGIS Desktop/9.3 Oprettet/Opdateret: 210809/210809
Resumé
Tips & TricksSide 24
Med udgangspunkt i temaet om sundhed er her et par tips til symbolisering af sundhedsdata
Figur 2. Hvis du fjerner fluebenet fra “Graphic View” ses navnet i stedet for farverne på den valgte farveskala.
vendigvis lige mange kommuner i hvert inter-
val, men de kommuner der er i hvert interval
har nogle værdier der minder om hinanden.
For at se navnet i stedet for farverne på far-
veskalaen, kan du højreklikke i rullegardins-
menuen for “Color Ramp” og fjerne fluebe-
net fra “Graphic View”. På den måde er det
nemmere at kommunikere hvilken farveskala
der benyttes.
Når det drejer sig om kortlægning af absolut-
te tal (som sundhedsdata ofte er), er gradue-
rede farver ikke som udgangspunkt ideelt, da
kortet nemt vil kunne give et misvisende bil-
lede af fordelingen – små kommuner vil som
udgangspunkt have færre fx indbyggere end
store kommuner blot af den grund at de er
små. Det der skal til er at data skal gøre sam-
menlignelige, data skal normaliseres. Dette
opnås ved at dividere hver kommunes ind-
byggerantal med dens areal. Derved opnås
et tematisk kort, hvor kommunernes befolk-
ningstæthed kan sammenlignes direkte.
Under feltet “Normalization” kan man
angive hvilken kolonne indbyggerantallet
skal divideres med for at normalisere data.
I figur 3 vælges kolonnen “AREAL_KM2”.
Når data normaliseres med areal kan de tid-
ligere absolutte data sammenlignes bedre.
Fx i tilfældet med normalisering af kommu-
nernes indbyggertal fremgår det af Figur 4,
at før normaliseringen ligger Frederiksberg
i den midterste gruppe af kommunerne i
forhold til absolut indbyggertal, mens kom-
munen efter normaliseringen faktisk overgår
København i befolkningstæthed.
Udover normaliseringen af data kan kortet
selvfølgelig også yderligere finpudses til at
vise netop den sammenhæng i data der er
interessant. Klasserne kan øges fra 5 til fx
7 og klassificeringsmetoden kan ændres fra
Naturlige skel til fx Fraktiler (“Quantiles”).
Netop denne klassificeringsmetode gør det
muligt direkte ud fra kortet at tolke hvilke
kommuner der ligger i fx de øverste 20 %
(ved 5 klasser).
Indbyggertal – ikke normaliseret Befolkningstæthed – normaliseret indbyggertal
Figur 4. Her ses forskellen i kortet, der viser København og de nærmeste nabo-kommuner, mellem til venstre absolutte indbyggertal (ikke normaliserede data) og til højre befolkningstæthed (indbyggertal normaliseret i forhold til kommuneareal).
fortsat...
Figur 3. Absolutte tal er som udgangspunkt ikke ideelle til symboliseringsmetoden “Quantities”, men hvis de normaliseres via fx arealet kan værdierne gøres sammenlignelige. Her er “Normalization” sat til værdierne i kolonnen AREAL_KM2
Normalisering af data via kolonnen AREAL_KM2
Tips & Tricks
Side 25GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
Signaturforklaringen i layoutet viser som ud-
gangspunkt den opsætning der vises i ArcMap’s
indholdsfortegnelse (TOC’en). I forhold til
kvantitative data vil det derfor være symbolet
og de labels, der er tilknyttet symbolet, der vil
blive vist i signaturforklaringen som standard.
Labels til intervallerne kan ændres manu-
elt til fx Lille, Mellem og Høj befolknings-
tæthed. Hvis du ønsker at bevare visningen
af interval-værdierne, men blot modificere
værdierne, så de ser “pænere“ ud, fx færre
decimaler, har du et væld af muligheder. Tryk
med musen på “Label“ under fanebladet
“Symbology“ og vælg “Format Labels…“.
Derved får du adgang til en dialog til modifi-
cering af visningen af tal.
Signaturforklaringen i layoutet kan ikke som
standard vise antallet af fx kommuner, der
indgår i hvert interval. Specielt i forhold til
Måden at skære intervallerne på (klassifice-
ringen) skal vælges i relation til hvordan data
er fordelt, hvad man ønsker at fokusere på i
kortet og kortets målgruppe. Fordelingen af
data kan man se ved at trykke på knappen
“Classify” under fanebladet “Symbology”.
Her er det specielt interessant at se om nogle
data forvrider klassificeringen. Ved at eks-
ludere disse værdier kan fordelingen gøres
mere jævn. Nedenfor er Christiansø eksklu-
deret fra data i det højre billed for at give en
mere jævn fordeling af data.
Figur 5. De to billeder viser effekten af at ekskludere en enkelt værdi fra data som forstyrrer det overordnede billede af fordelingen.
Figur 6. Figuren viser fordelingen af opkald til læger pr indbyggerantal blandt de 30-39 årige, vist via Standardafvigelse (Christiansø er ekskluderet af data).
symboliseringsmetoden Naturlige skel, der
baserer sig på klyngedannelse i data, og me-
toden Standardafvigelse er det relevant at få
et overblik over hvor mange fx kommuner
der rent faktisk er placeret i hver gruppe. På
Standardafvigelse
Når det drejer sig om at kortlægge forde-
lingen af sundhedsdata er det oftest ikke
den midterste gruppe, der er interessant,
den del hvor den største del af befolkningen
er klassificeret. Tit er det ekstremerne man
er interesseret i at kunne finde og til det er
klassificeringsmetoden “Standardafvigelse”
(“Standard Deviation”) god at benytte.
Figur 6 viser antallet af kontakt til læge pr
indbyggerantal for de 30-39 årige, hvor Chri-
stiansø er ekskluderet fra data, symboliseret
via Standard Afvigelse. De lyse farver viser
gennemsnittet mens de mørke farver viser en
afvigelse på mere end 1,5 standardafvigelse,
de blå under gennemsnittet og de brune over
gennemsnittet. Fordelen ved denne visning er
at fokus straks er på det interessante, hvad er
det der skal undersøges nærmere.
ESRI’s support-side (http:/support.esri.com)
findes et hav af muligheder for at få hjælp
til den eksisterende brugergrænseflade, men
også eksempler på hvordan ekstra funktiona-
litet kan tilføjes via færdig kode. Hvis du går
ind på supportsiden og skriver “COUNT
Legend“ kan du finde et link til et lille VB-
script (“Add Feature Counts to a Legend”),
der gør det muligt at tilføje antallet (af fx
kommuner) der indgår i hvert interval til sig-
naturforklaringen. Hvis du har oprettet dig
som bruger på ESRI’s hjemmeside kan du
downloade scriptet og installere det i forhold
til den vejledning der følger med.
Herefter vil du kunne producere en signa-
turforklaring, der udover selve intervallerne,
også lister antallet af geografiske områder i
hvert interval. I Figur 7 ses en signaturforkla-
ring med antallet af kommuner tilføjet, via
VB-scriptet.
SignaturforklaringKontakt til læge blandt de 30-39 årige (2008)
Figur 7. Figuren viser resultatet af at køre scriptet “Add Feature Counts to a Legend”, der kan downloades fra ESRI”s supportside.
Artikel ID: 67 Produkt/Version: ArcGIS Desktop/9.3 Oprettet/Opdateret: 210809/210809
Optimer din signaturforklaring
Tips & TricksSide 26
Tips & Tricks
En større administrativ enhed som en kom-
mune er ofte en ganske uhomogen størrelse.
Der kan være store forskelle indenfor kom-
munen såvel når det gælder egentlige sund-
hedsparametre som demografiske variable i
bred forstand.
Rent layoutmæssigt kan det også give et
misvisende billede, hvis der er for stor forskel
mellem de geografiske enheder der benyttes
i et tematisk kort – de store fx kommuners
symbolisering vil være mere dominerende i
kortet end de små kommuners, hvorved den
overordnede fordeling af en variabel kan
være svær at se.
Figur 8. Kortet viser lægeopkald blandt de 30-39 årige, opdelt i “Selvstændige”, “Arbejdsløse” og “Pensionister og efterlønsmodtagere” pr 1000 30-39 årig indbygger i 2008. Data er hentet fra Danmarks Statistik.
Ved at benytte kvadratnettet som udgangs-
punkt for det tematiske kort ensrettes de
geografiske/statistiske enheder. Figur 8 viser
hvordan den personlige gennemsnitlige brut-
toindkomst varierer i Aalborg By. Data er
relateret til 100m-kvadratnettet, men er di-
skretioneret, så man ikke kan genkende en-
kelte husstande.
Som det ses, varierer bruttoindkomsten kraf-
tigt i byens forskellige områder. Dette kan
måske vise sig at være en væsentlig indikator
for befolkningens generelle sundhedstilstand
i områderne. Man vil naturligvis være nødt
til at inddrage flere variable og foretage en
mere dybtgående analyse, før man kan op-
stille teorier om hvorfor sundhedstilstanden
er, som den er, i et område. Imidlertid illustre-
rer figuren, at der kan herske store variatio-
ner selv indenfor ganske korte afstande og
fordelingen af variablen bliver ikke forvirret
af varierende geografiske enheder.
Demografiske data knyttet til kvadratnettet
Data i denne artikel stammer fra Danmarks
Statistik, fra www.BAO.dk (Business Analyst
Online) og fra Informi GIS’ kursusdata.
Det er muligt at udvælge et område efter
eget ønske og købe kvadratnetsdata for en
række af de mest almindelige variable på
www.BAO.dk.
Ønsker du at vide mere om dette emne kan du• læse i ArcGIS Desktop
Help omkring symbolisering.
• deltage i et kursus om ArcGIS Desktop udbudt af Informi GIS se under kursus på hjemmesiden www.informi.dk
• kontakte Informi GIS Support for en uddybning af artiklens indhold på tlf. 3996 5999 eller e-mail: [email protected]
Kvadratnettet afslører forskelle indenfor kommunen
Signaturforklaring
Personindkomst 2007(Gn.snitlig brutto - nat. skel)
Side 27GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
November
Oktober
22.-23. sep.
24 sep.
14.-16. okt.
Ultimo okt.
3. nov.
3.-4. nov.
11.-14. nov.
18. nov.
18.-20. nov.
KTC ÅrsmødeKTC inviterer hvert år i september indenfor til foreningens årsmøde. I en blanding af
faglige debatter, temamøder og kollegial videndeling, får KTC medlemmer, dagsgæster
samt virksomhedsdeltagere, mulighed for at mødes og udveksle meninger og networke.
ESRI Bruger klub mødeHos Informi GIS inviterer kl. 13-16 Tilmeld nødvendig
ESRIs europæiske BrugerkonferenceAfholdes i Vilnius, Litauen – den europæiske kulturhovedstad 2009. Du får opdatering og
indsigt omkring det seneste nye ESRI software, mulighed for at netværke og samarbejde
med ESRI medarbejdere, flere hundrede GIS professionelle og en bred vifte af ESRIs forret-
ningspartnere og du får ideer og værktøjer til optimering af netop din virksomhed
ForsyningskonferenceInformi GIS afholder forsyningsseminar for hele forsyningsbranchen.Dato vil blive offentlig
gjort på www.informi.dk under aktiviteter Tilmelding nødvendig.
Forvaltning og DigitaliseringCenter for Digital Forvaltning (CEDI) og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)
– på vegne af Finansministeriet, IT- og Telestyrelsen, KL og Danske Regioner – arrangerer
konferencen Forvaltning og Digitalisering, der afholdes i Bella Centret. Informi GIS bidrager
med viden om, hvordan man bedst foretager demografiske og spatiale analyser og hvordan
det kan gavne forretningen.
Informi GIS er på stand 37.
Uddannelsesforum DanmarkOdense Congress Center lægger hus til uddannelsessektorens største kombinerede kon-
ference og udstilling med fokus på læremidler, udvikling og pædagogisk anvendelse af IT.
Informi GIS holder oplæg i seminarlokalet, 4. november kl. 13
VandTek09 Den førende udstilling indenfor vand, afløb og spildevandsrensning holdes i
Odense Congress Center. Informi GIS er på stand 3114.
GIS Dag.GIS Dag er en international event med over 1000 arrangementer i hele verden,
hvor GIS og geografi bliver fejret.
Kontakt Informi GIS for hjælp til afholdelse af arrangement – du kan også få tilsendt
diverse materialer ved henvendelse. Se mere på www.gisdag.dk
KortdageKortdage er samlingsstedet for alle, der interesserer sig for kort, informationsgrafik,
geodata, geoinformation, GIS og de arbejdsprocesser, som hører til.
Kortdage afholdes i Kolding og du kan møde Informi GIS på stand nr. 10.
Aktivitetskalender
Aktivitetskalanderen & kursuskalender
September
Side 28
November
December
Introduktion til Network Engineer
Del 2. 1. dec. - 2. dec.
ArcGIS Desktop 2:
Værktøjer og funktionalitet. 14. dec. - 16. dec.
Informi GIS‘ kursuslokale, KoldingInformi GIS‘ kursuslokale, Charlottenlund
Kursuskalender
Opbyg en geodatabase. 29. sep. - 1. okt.
Anvendelse af laserskannede 3D-data i
ArcGIS. 6. okt. - 7. okt.
Introduktion til ArcGIS Server. 20. okt. - 21. okt.
ArcFM-introduktion: Ledningsregistering
og netværksanalyse i ArcMap med ArcFM. 27. okt. - 28. okt.
ArcGIS Schematics. 29. okt. - 30. okt.
Managing Editing Workflows in the Multiuser
Geodatabase, Charlottenlund Server. 3.nov. - 5. nov.
ArcGIS Desktop 2:
Værktøjer og funktionawlitet. 9. nov. - 11. nov.
Avanceret teksthåndtering i
ArcGIS Desktop. 12. nov.
ArcGIS Server Web Administration
using Microsoft. NET Framework. 17. nov - 19. nov.
Rasteranalyse med Spatial Analyst
til ArcGIS. 24. nov. - 26. nov.
ArcGIS Desktop 1:
Kom godt i gang med GIS. 1. dec. - 2. dec.
ArcGIS Desktop 3:
GIS-arbejdsgange og analyse. 14. dec. - 15. dec.
1124 ArcGIS ModelBuilder-workshop. 16. dec.
ArcGIS Desktop 2:
Værktøjer og funktionalitet. 5. okt. - 7. okt.
Introduktion til Geoprocessing Scripts
med Python. 21. okt. - 22. okt.
Opbyg en geodatabase. 27. okt. - 29. okt.
ArcGIS Desktop 3:
GIS-arbejdsgange og analyse. 10. nov - 11. nov.
ArcGIS ModelBuilder-workshop. 12. nov.
ArcGIS Desktop 1:
Kom godt i gang med GIS. 17. nov. - 18. nov.
Introduktion til Network Engineer
Del 1. 24. nov. - 25. nov.
Sep/Oktober
Side 29GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
NotitserKommuner får fri adgang til KMSSom en del af den nyligt indgåede økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne er det aftalt, at kommu-
nerne fra 2010 får fri adgang til en række væsentlige data og tjenester fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS). Det bety-
der, at data fra KMS fremover kan flyde frit mellem statens institutioner og kommunerne og hermed gøre større nytte.
For KMS er aftalen et væsentligt skridt i udviklingen af det gode samarbejde med kommunerne, som også er etableret
igennem FOT-samarbejdet. Det forventes at aftalen vil medføre en stigende anvendelse af geografiske informationer i den
kommunale forvaltning. Det understøtter en effektiv administration og
bedre service til borgere og virksomheder.
Kilde: KMS
Notitser
Vi tilbyder også
sVanemærkning og
FsC-mærkning aF tryksagenCO2-neutrale tryksager? KLS
KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk
når du bestiller dine magasiner, årsberetninger og kataloger, tænker du så over, om Co2-regnskabet går lige op? det gør det hos os.
kls grafisk Hus arbejder målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion Co2-neutral. Vi kan både rådgive om og levere Co2-neutrale produkter. Helt unikt kan vi også opstille Co2-regnskaber for tryksager. tag fat i udviklingen på et seriøst grundlag sammen med kls grafisk Hus.
Notitser
Vær med til at fejre GIS og geografi d. 18. november
Siden 1987 er GIS DAG blevet fejret over hele
kloden i november. Ved at lave din egen GIS DAG
event d. 18. november, bliver du del af et globalt
netværk med over 1000 arrangementer i mere end
80 lande. Igen i år kan du henvende dig til Informi
GIS og få en startpakke med Map books, badges,
klistermærker, plakater mm, der uddeles efter først
til mølle-princippet. Du kan også få Ppt.-præsenta-
tioner og aktivitetsplaner for 1.-10. klasse – og hvis
du har en ide til en GIS DAG event, men mangler lidt
input til, hvordan du kan gribe det mere konkret an,
er du velkommen til at kontakte Informi GIS på 3996
5900 eller [email protected]. Du kan læse mere på.
www.gisdag.dk.
Kom og vær med til ESRIs europæiske brugerkonference (EUC),
der afholdes i Vilnius, Litauen – den europæiske kulturhovedstad
2009. Uanset hvilken industri du er fra eller hvad dit kompetence
niveau er indenfor geografiske informations systemer, så er EUC
en fantastisk mulighed til videreudvikling af dine GIS færdigheder.
ESRIs produktmanagere afholder tekniske workshops og du vil
kunne se alle de nyeste GIS applikationer i brug. Du har mulighed
for at høre meget mere om omkostningsbesparende ideer og løs-
ninger, samt høre om andres erfaringer med GIS.
Du får: • Opdatering og indsigt omkring det seneste nye ESRI software
• Mulighed for at netværke og samarbejde med ESRI med-
arbejdere, flere hundrede GIS professionelle og en bred vifte
af ESRIs forretnings partnere
• Ideer og værktøjer til optimering af netop din virksomhed
EUC 2009 14-16. oktober 2009 GIS: Geografisk awareness
Side 30
Notitser
That’s one small step for a man, a giant leap for mankind
Det skal være nemt for alle at gøre brug af geografisk informationsteknologi. Og det er det blevet med blandt
andet ESRI Mapit, der integrerer perfekt med Microsofts produkter som SQL Server, Microsoft IIS, MS Office
Excel, MS Silverlight og MS SharePoint. Dermed kan der laves simple kort og analyser ud fra data, der er tilgæn-
gelig i de nævnte Microsoft produkter. Mapit integrerer også rigtig godt med software fra en lang række andre
udbydere.
Er der behov for mere avancerede kort og analyser – og en mere sofistikeret brug af geografi, anbefales stadig
ArcGIS Server, der giver de ultimative muligheder indenfor deling, håndtering og visning af viden.
Kilde: ESRI
Vi tilbyder også
sVanemærkning og
FsC-mærkning aF tryksagenCO2-neutrale tryksager? KLS
KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk
når du bestiller dine magasiner, årsberetninger og kataloger, tænker du så over, om Co2-regnskabet går lige op? det gør det hos os.
kls grafisk Hus arbejder målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion Co2-neutral. Vi kan både rådgive om og levere Co2-neutrale produkter. Helt unikt kan vi også opstille Co2-regnskaber for tryksager. tag fat i udviklingen på et seriøst grundlag sammen med kls grafisk Hus.
I forbindelse med ESRI International User Conference 2009 i San Diego,
Californien, modtog Trafikselskabet Movia en Special Achievement i GIS
(SAG) Award. Movia modtog denne hæder for deres visionære og innova-
tive måde at bruge geografiske informations systemer (GIS) på. Movia blev
valgt blandt mere end 300.000 organisationer over hele verden, der i dag
anvender GIS.
I en række år har GIS været et centralt it-system i Movia, der først og
fremmest har brugt det i forbindelse med trafikplanlægning. Allerede i slut-
ningen af 90’erne begyndte Movia at arbejde intensivt med GIS. Efter 10
års drift besluttede Movia sig for at gennemføre en større modernisering.
Målet med projektet var at skabe og implementere en komplet løsning til
offentlig trafikplanlægning og derved få det fulde udbytte af geografiske
informationer. Sammen med Informi GIS udviklede de trafikplanlægnings-
systemet GeoTransit, som altså nu er blevet hædret og i fremtiden vil blive
solgt internationalt af Geomanagement, Informi GIS’s partnere.
Kilde: Movia
GIS er en bærende teknologi hos Movia
På billedet ses Torben Deleuran (Informi GIS),
Jack Dangermond (ESRI) og Mogens Buch-Larsen
(Movia) efter modtagelsen af SAG Award.
Side 31GIS i Aktion 3. Kvartal 2009
En af mine venner er for tiden på boligjagt med sin kone. De har to børn, så der er krav til husets størrelse. Med det som udgangspunkt startede bolig jagten og det var nemt for ejendomsmægleren at fremvise en villa, der levede op til kravene. Hvor ligger skolen? Hvor ligger børnehaven? Det skal gerne være nemt at aflevere de to børn, hver sit sted. Den første villa blev skippet til fordel for en anden med en mere passende afstand til børneinstitution og skole. Hvor-dan er den offentlige trafik her i området? Det skal gerne være nemt at cykle videre fra skolen til et busstoppested eller en station – og derfra skal både mor og far kunne komme på arbejde relativ nemt, for de skiftes til at have bilen. Den anden villa blev skippet og en tredje fremvist. Når børnene nu bliver større, er det jo rart, hvis de selv kan cykle til skole uden at skulle hverken køre ad eller krydse større veje, kan det lade sig gøre? Så røg også dén villa ud til højre og en ny kom på banen. Hvad er der egentlig af sportsfaciliteter i nærheden? Børnene skal have mulighed for at kunne gå til lidt af hvert. Der røg endnu et par bolig- emner. Sådan gik det søndag efter søndag – i område efter område. Nye krav dukkede op efterhånden som boligerne blev præsenteret. Heldigvis er ejen-domsmæglere tålmodige personer. Vi er ivrige løbere, så der skal gerne være en skov med minimum fem kilometer løberute i nærheden, er der det? Hvordan er indkøbsmulighederne? Der skal gerne være flere dagligvarebutikker med et rigt udbud af gode, friske og sunde fødevarer. Hvordan er luftforureningen i området? Hvad bliver man syg af heromkring? Hvordan er de andre borgeres sundhedstilstand generelt? Hvilke sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger arbejder man med i kommunen? De har endnu ikke fundet det perfekte sted, men de er utrættelige i deres jagt og jeg ved de ikke vil slække på kravene. Tværtimod, deres spørgsmål bliver stadigt mere spidsfindige og de kræver stadigt mere præcise svar. Det fik mig til at tænke på: Richard Florida skrev med bogen “Den kreative klasse” en ny-klassiker, hvor han undersøger den kreative klasse og områder-nede slår sig ned i. Bliver den næste klassiker ”Den sundhedssøgende klasse”, der handler om, hvor man bosætte sig, hvis man har sit og sin families helbred kært – og mulighed for at vælge?
Den sundhedssøgende klasse
Informi GIS A/S
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Klummen af Rune Homann